Floristiske fund fra Fyn 2010
Ved DBF Fynskredsen
(Henrik Tranberg (ansv. red.), Toni Reese Næsborg & Bo K. Stephensen)
Omstående præsenteres et udpluk af interessante fynske plantefund – især fra 2010. Oplysningerne er registreret i Lokalitetsregisteret under Dansk Botanisk Forening (DBF), Fynskredsen, og vil blive anvendt ved den botaniske værdisætning af naturlokaliteter i den fynske underregion – fra år 5 efter Fyns Amt.
Der indgår bl.a. fund fra Orkidégruppen Orchidania og Atlas Flora Danica, DBF’s nye kortlægning af Danmarks flora (ved Per Hartvig) samt Miljøcenter Odenses kortlægning og overvågning af naturen (ved Erik Vinther o.a.) – herunder især NOVANA (det Nationale Overvågningsprogram for VAndmiljøet og NAturen) og DEVANO (DEcentral VAnd- og NaturOvervågning – måske således benævnt for at bortlede opmærksomheden fra regeringens liberalkommunistiske politik). Hvis ikke andet nævnes, er fundene fra 2010.
Nogle kommuner er desværre meget tilbageholdende med at publicere deres trods den økonomiske knaphed trods alt indsamlede oplysninger, der således ikke kommer til gavn for en bevaring af flora og vegetation i det fynske ørige ud fra overordnede synspunkter. Miljøportalen med Naturdata forekommer mange at være ubrugelig, og er ovenikøbet ofte ”nede”. Samtidig jongleres der rundt med AFD-oplysninger på en måde, så man nødvendigvis må føle projektet misbrugt.
En liste over alle meddeleres initialer bringes nedenstående. Historiske oplysninger stammer især fra Dansk Herbarium (incl. TBU-arkivet, ved Henrik Ærenlund Pedersen, Botanisk Museum) og Naturhistorisk Forening for Fyns arkiv (NF’s arkiv) over fynske plantefund. En særlig tak til Henry Nielsen for oplysninger om Langelands flora.
Er dine fund ikke med her, bedes du maile/ringe/poste dem til undertegnede. Størst interesse har naturligvis nye fynboer (uanset etnisk herkomst og pointsum), distriktsnye fund samt nye fund eller genfund af sjældne arter – herunder optællinger af disse. Usædvanlige bestande, pludselige lokale masseforekomster osv. af hyppigere arter kan også have interesse. En rimelig grad af hemmelighedskræmmeri vil blive accepteret i særlige tilfælde.
Rækkefølgen af artsnavne følger stadig Dansk Feltflora (red. Kjeld Hansen (1981) med senere oplag). Efter artsnavnene er anført eventuel kategori efter IUCN’s moderne rødlistesystem – RE: forsvundet, CR: kritisk truet, EN: moderat truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, LC: ikke truet, og NA: ikke mulig. For en del arter (”(-)”) må ”før 2003-2008” stadig nøjes med Rød- og Gulliste 1997 (Ex: forsvundet, E: akut truet, V: sårbar, R: sjælden, X: opmærksomhedskrævende, og A: national ansvarsart). For LC-arterne er det angivet (så vidt muligt og med forbehold for fejl), om de var på Rød- og Gulliste 1997 (evt. også 1990). Det danske rødlistearbejde er p.t. så underdrejet for karplanterne, at det kun kan gå fremad. Vi behøver en gennemgående, konsekvent og allerhelst samtidig revision for alle karplanter foruden masser af artikler om de rødlistede arter. Rødlisten er til for at skabe opmærksomhed om sjældne planter – det var i det mindste Bernt Løjtnants intention med den første status i 1977. Rødlisten er derimod ikke etableret for at samle støv hos DMU: Det er uheldigt, at der iflg. den åbenbart noget uinspirerede forsker Peter Wind går endnu 4 år, før rødlisterevisionen er komplet. Til den tid er de sjældne arter måske væk!
Manglende danske plantenavne er konstrueret til lejligheden i protest mod den gældende manglende konsekvens inden for dansk botanisk nomenklatur – og de publiceres hermed!
Tallene 28 til 34 dækker i det følgende de topografisk-botaniske undersøgelsesdistrikter, der udgør den fynske underregion: 28 Vestfyn, 29 Nord– og Midtfyn (i teksten dog kaldt Nordfyn), 30 Nordøstfyn (med Hindsholm), 31 Østfyn, 32 Sydfyn (med det meste af Øhavet), 33 Ærø samt 34 Langeland. En “*” foran artsnavnet betyder, at den pågældende art ikke er oprindeligt hjemmehørende i den fynske underregion. En summarisk gennemgang af omstående fund er meddelt prosaisk i URT 2011:1.
Finderliste
ABr Arne Bruun, (AE Astrid Ejlersen, AFo Anette Fog,) AH Aksel Hansen, ALN Anni Lene Nielsen, AMm Anne Messmann, (AMy Anders Myrtue, ASF Anne Sofie Forfang,) ASJ Annette Strøm Jacobsen, ASv Annita Svendsen, AT Annalise Thomas, BjM Bjarne Moeslund, BKS Bo K. Stephensen, BMo Birgitte Mogensen, BS Bodil Søgaard, BøR Børge Rasmussen, CHu Carsten Hunding, EBA Erik B. Andersen, EE Erik Ehmsen, EEE Erhardt E. Ecklon, EH Erik Hammer, EMBH Ella Margrethe Bang Harders, ER Erling Rasmussen, ERd Erik Rald, EV Erik Vinther, (FHP Freddy Have Petersen, FS Finn Skovgaard,) GF Gudmund Fajstrup, HC Henning Christensen, (HH Hanne Holst,) HHJ Hanne Haahr Jørgensen, HM Henning Møllegaard, HN Henry Nielsen, (HR Hanne Rasmussen,) HS Henrik Staun, HT Henrik Tranberg, HV Heidi Vinther, HVH Hans V. Hansen, IBL Ida Bjerge Laursen, IG Irina Goldberg, ISJ Ida Søkilde Jelnes, JCS Jens Christian Schou, JH Jonas Hansen, JHB Jens Henrik Bendtsen, JKJ Jan Kjærgaard Jensen, JLH Jens Lund Hansen, JRS Jette Raal Stockholm, JRy Jakob Ryge, KA Klaus Andersen, KBJ Kim Bang Jensen, KDJ Kurt Due Johansen, KF Knud Flensted, KJe Kurt Jespersen, KN Knud Nielsen, LBK Leo Bødker Kjeldsen, LBL Leif Bisschop-Larsen, LH Lars Hansen, LLC Lars Lindskrog Christiansen, LWL Leif Wegge Laursen, MFM Morten Fischer Mortensen, MiK Michael Kavin, MKS Martin Køhl Søholm, (MN Mads Nedergaard, MR Mette Risager,) MRT Martin Ravn Tversted, (MTh Mogens Thornberg,) NaR Nanna Rask, (NKP Nina Kjær Pedersen,) NPB Niels Peter Brøgger, (OF Ove Falkesgaard,) OMa Otto Madsen, PBH Pia Boisen Hansen, PBj Poul Bjerregaard, (PeR Per Rasmussen,) PHl Per Havlit, PHo Peter Holm, PJn Per Jørgensen, PoR Poul Rafner, (PSm Peter Storkholm, PSø Per Sønnichsen, PtR Peter Rasmussen,) PW Peter Wind, (RB Rico Boye,) RMS Randi Mønster Skinner, SBH Stine Bundgaard Hansen, SHA Søren Hechmann Andersen, SPP Søren Peter Pinnerup, TB Torkil Bruun, TBu Tage Burholt, TLR Torben Lykke Rasmussen, TRN Toni Reese Næsborg, TS Tom Søegaard, TV Thomas Vikstrøm, VDA Vibeke Duun Andersen, (VSA Vibeke Steen Andersen,) ÅG Åse Gøthgen.
(initialer i parenteser: ingen obs. fra 2010 nævnt her – kom så ud i naturen!)
Hertil ekskursioner (med angivelse af leder(e)/finder(e)) og/eller registreringer (med angivelse af inventør(er)) foretaget af AFD Atlas Flora Danica (dog normalt ikke nævnt ved ”private” inventeringer), BK Bryologkredsen, DBF Dansk Botanisk Forening, DOF Dansk Ornitologisk Forening, DOK Dansk Orchide Klub, FD Fjordens Dag, FE Fynske Entomologer, FMSK Faaborg-Midtfyn Kommune, FTSF Foreningen til Svampekundskabens Fremme, FUO Folkeuniversitetet i Odense, FVF Fugleværnsfonden, KSK Kerteminde Kommune, MCO Miljøcenter Odense, N&U Natur & Ungdom, OSK Odense Kommune (incl. Grønne Råd), Pah Pahati, SNS Skov- & Naturstyrelsen, SSK Svendborg Kommune, VBD De Vilde Blomsters Dag i Norden og ÆN Ærø Naturskole. Oplysninger indsamlet gennem ”Gamle Per” (Margit Bloch-Petersens betegnelse for alle inventører!) i det hedengangne Fyns Amt benævnes stadig FA. S’et i midten af kommuneforkortelserne er for storkommune.
Ydermere Erhardt Ecklons hjemmeside om Svendborgs og Sydfyns natur www.snatur.dk (SN), hvor man kan se udmærkede digitale fotos af mange af arterne – men stort set ingen plantefund i 2010. Hertil den spøjse hjemmeside www.fugleognatur.dk (F&N) – her kniber det dog også med fynske fund. Af respekt for vort samarbejde med jyderne gengives endvidere nogle fund fra URT 2011:1 (artiklen om årets jyske fund ved Bent Vestergaard Petersen (URT med findernavn)). Hertil også Øerne øst for Storebælt ved direktøs og webmoster Anne-Marie C. Bürger i samarbejde med Camilla Sønderberg Brok (URT uden findernavn).
Stednavne følger Geodætisk Instituts 4 cm-kort – navne, der ikke nævnes på disse kort, er anført i gåseøjne. Dette gælder dog ikke ældre lokalitetsnavne. Moderne genfund vil sige, at den pågældende art har været set på den angivne lokalitet i 1980 eller årene derefter.
Leg. betyder legit, latin for fundet af, mens det. betyder determinavit, latin for bestemt af, og conf. betyder confirmavit, latin for godkendt af. Et taxon (flertal: taxa) er en systematisk enhed – her inden for karplanter. Finderlisten er ganske lang – men mange er ikke med på verdens største mandat, så se nu at komme ud i den fynske natur, inden den er begravet under indlandsisen.
FYNSK NATUR går hermed ind i sin 24. årgang, hvoraf de sidste 5 år udelukkende på internettet. Nogle vil måske efterhånden opfatte stilen som lidt for tvangfri og med lidt for mange indforståede anekdoter – måske skyldes det, at vi 10 år efter den mislykkede publicering af Wilhjelm-rapporten er ved at miste håbet om nogensinde at få vendt debatten om den danske natur fra at være en diskussion om størrelsen af landbrugets kompensation til at være en visionær plan for landets natur. Senest er opfyldelsen af Biodiversitetskonventionens mål dog udsat i 10 år til 2020: Giv os nu en mere naturvenlig regering!
Til sidst en særlig hilsen til Danmarks Jægerforbund. Dets medlemmers ”naturpleje” i form af vildtstriber udsået hvorsomhelst og nårsomhelst (og helst markeret som et magtens monument af en fodertønde til rotterne) foruden et muldlag hældt på enhver gammel grusgrav og kronet med en nåleplantage samt ikke at forglemme udsætning af alt for mange tamme ænder i ethvert vandhul, når loven ser den anden vej, er trusler mod den resterende biodiversitet i Danmark.
Allersidste: Der varsles store ændringer i nærværende årsrapport, idet Naturstyrelsen tilsyneladende er blevet kuppet af en bande papirnussere. Naturligvis med en bureaukratisk betonklods som resultat, så qua denne struktur kommer det til at knibe med at viderebringe offentlige registreringer i fremtiden.
Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen
Henrik Tranberg
Bülowsvej 4
5230 Odense M
Tlf. 6613 2541
E-mail:
Toni Reese Næsborg
Stationsvej 20, Jordløse
5683 Hårby
Tlf. 6473 1482
E-mail:
Bo K. Stephensen
Schacksgade 12,2.,th.
5000 Odense C
Tlf. 6591 7012
E-mail:
Floristiske fund fra Fyn 2010.
Ved DBF Fynskredsen
(Henrik Tranberg (ansv. red.), Toni Reese Næsborg & Bo K. Stephensen)
Slangetungefamilien (Ophioglossaceae)
Slangetunge (Ophioglossum vulgatum) (LC)
Nyt fund af denne stadig sjældnere art og endda angivet som almindelig ved nordsiden af Noret ved Bøjden (32) med fx Blågrøn Rapgræs (FVF/TV). I det sydfynske område (alle 32) tidligere angivet som almindelig på Tåsinge og temmelig almindelig på Svendborg-egnen med en del konkrete, men mest ældre fund. Endnu i 1981 angivet fra strandengen Maegård Ø f. Svendborg af nu afdøde Marius Bojsen Mortensen – kendt herfra siden Morten Thomsen Langes tid. Det nye fund lukker tilsyneladende et udbredelseshul mellem Svendborg-egnen og Vestfyn (28). Genfundet i lavningen med Eng-Ensian i Maden på Helnæs (28) med 16 ex. blandt mere Katteskæg end Alm. Hjertegræs (HT) – et andet sted end i 1993 (HT). I hovedlandet set i et ugræsset kalkkærsparti i ”Nørlev Kær” med fx Sump-Hullæbe og Pukkellæbe (DBF/EH). Erik Hammer, formand for Jyllandskredsen (og Fynskredsens gode ven), havde til denne af varmt sommervejr begunstigede hitekskursion udarbejdet en omfattende artsliste fra hele ”Nørlev Kær” 2003-2009.
Kongebregnefamilien (Osmundaceae)
Kongebregne (Osmunda regalis) (LC) (1997: R)
Et spændende genfund er gjort i mosen ved Store Øresø under Høbbet Fredskov (32) på en tur med Gustav Berner til Holstenshus og andre skovfolk i slutningen af maj (HS). Det synes at være en del postgange siden, at den er set i dette vildsomme område: Lange & Mortensen (1884-1885) angav den i deres oversigt over de i årene 1879-1883 i Danmark fundne sjældnere eller for den danske flora nye arter i Botanisk Tidsskrift 14 fra ”ved Øresø mellem Holstenshus og Hyppet”, idet belægget fra 1879 forefindes i Dansk Herbarium. Den majestætiske bregneart findes stadig i Helletofte Mose på Langeland (34) med ca. 15 ex. (TB), mens den ikke overraskende stadig savnes fra Ærø (33).
Mangeløvfamilien (Aspidiaceae)
Alm. Mangeløv (Dryopteris filix-mas) (LC)
Står tilbage i mængde på ”Casanovabakken” ved Bregninge på Tåsinge (32), hvor de ellers plejende kreaturer synes at undgå den (HT). Louis Quatorze brugte den mod bændelorm, så måske burde den høstes som helsemiddel i Den Sydfynske Erhvervspark – en god idé til en foretagsom venstremand. Rodstokken indeholder flere organiske syrer afledt af floroglucin, hvoraf nogle er meget giftige. ”Casanovabakken” er opkaldt efter et fhv. forlystelsesetablissement.
Cypresfamilien (Cupressaceae)
Ene (Juniperus communis) (LC)
Stadig et ex. på overdrevet ved sømærket nær Graftebjerg yderst på den hindsholmske halvø Skoven (30) (HT; KDJ) – her er lykkeligvis genindført græsning. Græsning har længe været opgivet her, således at orkidéer og de fleste vokshatte er forsvundet. På overdrevet Rusland på Nordsjælland findes lukkede enebærkrat (HT) – slige udbredte krat, der kun kan gennemtrænges via veksler, kendes ikke p.t. fra Enebærodde (29), hvor arten dog pudsigt nok stadig har sin største fynske bestand (MCO/HT). Ene har en meget vid cirkumpolær udbredelse, idet den forekommer næsten overalt i den nordlige halvkugles tempererede og subarktiske zoner samt montant i sydligere zoner.
Hornbladfamilien (Ceratophyllaceae)
Tornløs Hornblad (Ceratophyllum submersum) (LC)
Stadig i det eneste ferskvandshul på Mejlø i Lillestrand ved Hindsholm (30) med fx Svømmende Vandaks (HT; MCO/JH). Arten er en gammelkendt borger på øen, idet den kendes herfra siden reservelæge Otto Møllers besøg i 1894. Erik Wessberg skriver i Ø-flora nr. 63 Mejlø: ”100 år efter ses den stadig talrigt i vandhullet mod nord.”
Ranunkelfamilien (Ranunculaceae)
Druemunke (Actaea spicata) (-)
Nyt fund i Kokrog mellem Lejbølle og Tranekær på Langeland (34) (TB). Arten kendes fra Nordlangeland (begge 34) i det mindste også fra Karskov (angivelse af Henry Nielsen i 1979 – vel identisk med Nedergaard Skov angivet af Mourits-Andersen), og Stengade Skov (angivelse af Foldø i 1967). Blandt lokaliteter med moderne genfund er der i det mindste et par steder i Kasmose Skov på Røjle Klint (28) (DBF/BjM, EH, LBK & PHo), med 3 klynger (incl. i alt 5 blomstrende skud) i Skibsdal på Æbelø i Kattegat (29) (HT) og i en stævningsskov i ”Torup Krat” NV f. Allerup Torup (30), hvor den endnu er fåtallig på lokaliteten med (resp. uden) Tidsel-Gyvelkvæler (HT). Savnes stadig fra Ærø (33), hvor den dog ikke ønskes udplantet.
*Eranthis (Eranthis hyemalis) (-)
Ny som forvildet (hhv. i det mindste kvarstående) på Dræet i Kattegat (29) i et løvkrat ved en forlængst ”bombet” beboelse med en pæn klynge i frugt den 14. maj (HT) – forgæves søgt opstøvet på hovedøen i Æbelø-arkipelaget (29) (HT).
Engblomme (Trollius europaeus) (-) (1997: X)
Et enkelt spinkelt ex. er fundet i N-delen af Urup Dam (30) (ER), og mange botanikere har i den forløbne sommer glædet sig ved dette ene blomstrende ex., som Erling midlertidigt indhegnede mod for nærgående græsning. I Urup Dam synes Engblomme set første gang umiddelbart efter 2. verdenskrig og siden flere steder incl. i området med den nuværende sø Ø f. Geelså i Urup Dam Syd (her senest i 1980’erne) (alle KJe). Disse fundoplysninger omfatter ikke moderne forsøg på udsætning af arten i selvsamme Urup Dam! Engblomme er også set i det svagt græssede væld bag Kratholm ved Bellinge (29), men kun med 2 ex. (OMa).
Heller ikke i år er den sagnomspundne art set på ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (HVH; KDJ; VBD/HT), ligesom den vel forlængst er forsvundet fra kæret N f. Lungsgrave (NV f. Åsum) (29) (BKS; HT). Hertil forgæves, omend noget forjaget før Kalckars sangfugletur, eftersøgt i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30) (HT), men vi håber, at den er der endnu. I kæret N f. Spangbro i Nr. Lyndelse (30) synes den desværre allerede forsvundet, idet kæret ikke har været afgræsset i nogle år (BKS). Erling Rasmussens hustru angiver, at hun tidligere har set Engblomme ved Sandholts Lyndelse (32) (HR). Kan vi komme lokaliteten lidt nærmere? Svend Andersen havde den fra Sallinge (32) i 1911. Fra Sydhavsøerne (33, 34), hvor der måske længe har været for varmt, savner vi den helt. Hinsidan findes den fx stadig i Kungsmark i Skåne (Lars Påhlsson i foredrag om ”betesmarker” 4. november) – her har man dokumenteret høslæt (slätter) tilbage til 1100-tallet. Det er nok en art, der bedre kan lide høslæt end græsning. Hvorledes står det mon til på Fyn og andre steder i det europæiske landbrugslavland med artens angivelige bestøver ”Engblommeflue” (Chiastochaeta trollii)?
*Korn-Ridderspore (Consolida regalis) (-)
Moderne genfund i Odense Havn (29) (HVH), sidst set her i 2003 (BKS). Svend Andersen angav den som ”kun indslæbt” i den sydlige del af d. 29 (hermed mener han vel til forskel fra de lokaliteter, hvor arten dengang optrådte som markukrudt) – og af lokaliteter nævner han kun Odense Havn (29). Arten synes forrige gang set i området i 1939 (angivelse fra Tolderlund (29)).
Gul Frøstjerne (Thalictrum flavum) (-)
Nye fund (begge 30): Seden nær stranden (HVH) og Hvileholm Mose med ca. 25 blomstrende skud (begge MCO/HT). Af lokaliteter med moderne genfund kan nævnes: SØ-hjørnet af Lungsgrave (NV f. Åsum) (29) med en flot bestand (OSK/PBj, leg. HT), det tilgroede kær N f. Lungsgrave (29) med en endnu flottere bestand (HT), kalkkæret opstrøms Ellemølle i Odense Ådal (29) med fx Vand-Brunrod (MCO/HT), det svagt græssede væld bag Kratholm ved Bellinge (29) (MCO/HT), det delvist græssede væld under Danvigs fhv. gartneri i Odense Ådal i Bellinge Mark (29) med fx Vand-Brunrod (MCO/HT), Gravene ved Hjelmerup (29) (MCO/HT), Brabæk Mose (30) (MCO/HT), Ø f. Geelså i Urup Dam Syd (30) med en stor bestand (MCO/HT) og ved Rodal næsten helt opstrøms i Odense Ådal (32) (MCO/HT).
Rank Frøstjerne (Thalictrum simplex) (-) (1990: R)
Ny delbestand på Monnet på Tåsinge (32) mellem indgangen til denne store strandeng og knolden med vokshatte (MCO/LBL). Opdaget på det sidstnævnte sted i 1984 under Feltbotanisk Klubs sagnomspundne sommerlejr. I 2010 lykkeligvis atter konstateret ved pumpestationen på ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) – endda med frugtende skud (HT). Arten har furet stængel, 2-3 gange fjersnitdelte blade, smalle bladafsnit med kileformet basis og bredt pilformet støvfang.
Blå Anemone (Hepatica nobilis) (-)
Om ikke helt nyt, så i det mindste et hidtil ikke omtalt fund af denne art i Erling Rasmussens løvskov godt 1 km NNØ f. Birkende (30) (ER), omend kun med 2 blomstrende ex. den 7. april. DBF’s bomærkeart vokser her under Bøg med dominans af Hvid Anemone foruden meget Alm. Vedbend og en del Skovmærke (ER & HT). De 2 ex. blev fundet i knop den 4. april og sprang ud den 6. april (ER). I slutningen af 1990’erne blev her set ca. 20 blomstrende ex. (ER). Den 14. april var de 2 individer næsten afblomstrede (HT). Samme dag blev den samme art forgæves forsøgt genopstøvet i Aksel Rasmussens stævningsskov nr. 197 (Ø f. ejendommen Skovløkke ved flækken Birketved) (30), og ca. 1 km NV f. den ”nye” lokalitet – sidst set her den 21. april 1993 (HT), men bør yderligere forsøges genopstøvet. Også Tyndakset Gøgeurt blev efterstræbt forgæves, men kan have gemt sig i det kølige forår: Skoven rummer nemlig stadig stævnede Hassel og Alm. Hæg. Desværre ej heller genfundet i Aksel Rasmussens stævningsskov nr. 124 ved Brohave i den ydre Vejstrup Ådal (32) (DBF/HS & HT) – sidst set her i 1992 med 4 blomstrende ex. i en rydning mod NØ (HT), hvor der nu tilsyneladende er mest Kæmpe-Bjørneklo, uhauha. Et moderne genfund er der derimod i Kasmose Skov på Røjle Klint (28) (DBF/BjM, EH, LBK & PHo). Synes ikke længere at forekomme på den markante træklædte (med en gammel Bøg og 3 gamle egetræer) gravhøj i rapsmarken S f. Juelsberg (31), hvor den i 1990’erne blev opdaget som en ganske vist forkastelig floraforfalskning (umiskendeligt udplantet!) (HT). Ligeledes i den kuriøse afdeling er Blå Anemone atter fremkommet i Klosterhaven i Odense (29) med 2 blomstrende ex. den 3. april i et bed med Gul og Svovlgul Anemone (HT), idet den var lægeplante mod lever- og galdelidelser.
*Balkan-Anemone (Anemone blanda) (-)
Nyt fund med et blomstrende ex. i en ældre jordbunke på Munkebo fyldplads (30) (HT). Da fundene fra 2004 ikke nåede med i den af Harritz & Heine stærkt kritiserede nærværende oversigt, nævnes her alle fund, siden arten første gang blev fundet som forvildet i det fynske ørige i 1999: Åløkke Skov i Odense (29) og på jordbunker ved Neoplex i Nyborg (31) (begge BKS 1999), Odense Nord losseplads og i skoven ved Tarup Skovgård plejecenter i Odense (begge 29) samt på en vold ved en P-plads på ”Kerteminde Sydstrand” (30) (alle BKS 2004), Årslev fyldplads (30) (BKS & HT 2004), en skov ved Kohavegård over for Skovstrupvej 48 i Skovstrup ved Tommerup (29) (BKS 2007). Plantet kan den fx ses i den botaniske have ved Fåborg Gymnasium (32) (HT). Savnes mao. fra Vestfyn (28), Sydfyn (32) og Sydhavsøerne (33, 34). Og det bliver nok ikke Bo Båndflue, der finder den. I England sjældent naturaliseret som udsmidt eller forvildet til skove, levende hegn og ruderater.
Storblomstret Vandranunkel (Ranunculus peltatus) (-)
Ny for AFD-rude 4133 Mejlø i ”Storesø” på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) med ej sammenstødende kronblade over 12 mm (HT), hhv. i øens eneste ferskvandshul på Mejlø i Lillestrand ved Hindsholm (30) (MCO/HT) – dog også kendt fra et vandhul på Bogø ligeledes i Lillestrand (FA/AFo 2000).
Knold-Ranunkel (Ranunculus bulbosus) (-)
Endeligt fastslået på toppen af Dyred Banke N f. 2 x Tommerup (29) (HT) som ny for AFD-rude 3628 Skallebølle. Dyred Banke var i 1980’erne kendt viden om som Fyns skimekka alias Odense Skiklubs Pilebakken, men siden blev slalombakken tilplantet med nåletræer. Trods stadig en udbredt art har ranunklen uden tvivl lidt en katastrofeagtig tilbagegang i den brølende anden halvdel af forrige århundrede. I ekstensivt dyrkede marker ses den NØ f. Ny Stenderup (32) med fx Græsbladet Fladstjerne, Tveskægget Ærenpris og Bølget Bunke samt langs markkanten en stor koloni af Vellugtende Gulaks (FMSK/HV) – her er der tale om et potentielt overdrev.
Stivhåret Ranunkel (Ranunculus sardous) (-)
Nyt fund med et ex. i den nu naturgenoprettede fhv. Snaremose Sø på Langeland (34) (MCO/LBL). Hertil tilsyneladende nogle nye fund fra omegnen af Odense Fjord (alle 30) (alle MCO/HT): På tæt hestegræssede strandenge ud for Seden Strand ved Odense Fjord med fx Strand-Firling og Blågrøn Gåsefod hhv. NØ f. skydebanen Ø f. Seden Strand med fx Blågrøn Gåsefod og Fliget Vejbred samt på strandengen lige SV f. Seden Strand. Det er dog nogle ydmyge individer i det fynske efterår, så der er taget belæg for endelig verificering. Knold-Ranunkel er meget variabel i området – og det er jo ikke fugleognatur.dk, det her! Denne art er meget udbredt på strandenge og brakmarker, hvis de da ikke lige er blevet pløjet op, på øerne i Det Sydfynske Øhav (28, 32, 33, 34).
*Balkan-Ranunkel (Ranunculus psilostachys) (-)
Ny for det fynske ørige på flisruderatet i NV-kanten af Korinth (32) – af lokale sønderjyder også kaldt ”Spejdermarken” (EE). I Dansk Herbarium er der belagte fund fra et distrikt (13a) V f. Lillebælt samt 3 distrikter (44, 45a og 47) Ø f. Storebælt med det første fund fra Gentofte fyldplads (45a) den 27. maj 1962 ved den navnkundige botaniker Alfred Hansen. Det nyeste fund er en angivelse fra det samme sjællandske TBU-distrikt på nordsiden af et af de naturlige vandhuller på Hjortespring golfbane ved Mogens Thornberg, der nu har slået sig på nordamerikansk botanik. På Bornholm (47) er den sidst samlet ved kasernen i Rønne i 1989. Det fynske fund bør dog gennem AFD-møllen med bestemmelse og hele pivtøjet, idet der ikke er tale om en hel plante!
Valmuefamilien (Papaveraceae)
*Opium-Valmue (Papaver somniferum) (NA)
9 ex. er dukket op ved et nedløbsrør på Bülowsvej 4 i Odense (29) med fx Gærde-Valmue (HT) – vel spredning fra tagrenden, før proppen i røret blev fjernet. Opium-Valmue er også et hyppigt ukrudt i haven ved Hvileholmvej 31 i S-kanten af Urup Dam (30) (HT & KJe). Ligeledes i haven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) incl. fyldte ex. (EMBH). Arten er ofte talrig i yngre jordbunker – således N f. Strandgård i Husby (28), ved Løkkegravene SV f. Lumby (29) med fx en art af Bonderose (Paeonia lactiflora) og i ”Baronessens jordbunker” ved Holckenhavn (31) med fx Liden Pileurt (alle HT). Den holder også ud på den afkørte fyldplads V f. ”Torup Krat” NV f. Allerup Torup (30) med fx Kron-Okseøje (HT). Og så vil Henry Nielsen nok mene, at den har frøspredt sig.
*Skovvalmue (Meconopsis cambrica) (NA)
Et blomstrende ex. i resterne af haveudsmid i Stenløse Skov (29) med fx Eranthis, Skov-Forglemmigej, Vedbend-Torskemund, Matrem, Italiensk Arum, Kost-Fuglemælk og Klokke-Skilla (VBD/HT). Savnes stadig i forvildet tilstand fra Vestfyn (28) og Sydhavsøerne (33, 34). Welsh Poppy træffes i sit vemodige hjemlands bakkelandskaber især på skyggefulde steder mellem klipper eller under træer. Den gulblomstrede art med gul mælkesaft, der på dansk også kaldes Valmuesøster, har en atlantisk udbredelse, der også omfatter Frankrig og det nordlige Spanien.
Skovvalmue.
Tegning: Hilli Thompson.
Fra Clive Stace: New Flora of The British Isles.
Jordrøgfamilien (Fumariaceae)
*Klatrende Lærkespore (Ceratocapnos claviculata) (NA)
Ny for Langeland (34) i Ravnebjerg Skov (TB), idet den dog også for nyligt er set et hemmeligt sted på øen af Vibeke Duun Andersen (AFD). Hvis Skov- og Naturstyrelsen anvender de samme maskiner som på Sydfyn, kan kilden til spredningen skjule sig her. Hertil et nyt fund i en lysåben nobilisplantage i Juelsberg Skov (31) med fx Hvid Anemone, Kantet Perikon, Mangeblomstret Frytle, Hare-Star, Bølget Bunke, Krybende Hestegræs, Eng-Rørhvene og ikke mindst letopgravelig Stortoppet Hvene i den sandede jord (HT) – så fandt Neppers hold også den i sin AFD-rude 4327 Skemark. Klatrende Lærkespore er endvidere genfundet i Hesbjerg Skov (29) (HVH). Lange & Mortensen (1877-1879) angav den i deres oversigt over de i årene 1872-1878 i Danmark fundne sjældnere eller for den danske flora nye arter i Botanisk Tidsskrift 10 fra ”Hesbjærg”, ligesom den også er set i Hesbjerg Skov i AFD-perioden af den gl. red. I 1796 kendtes kun en lokalitet for arten i det fynske ørige: Brylle (29) (Jens Wilken Hornemann), men i det fynske ørige savnes den nu kun fra Ærø (33).
Hulrodet Lærkespore (Corydalis cava) (LC)
Hans V. Hansen angav i sin ”Liste over vilde planter i Odenses sydvestlige del” (1. udgave 1984) denne art fra Erik Bøghs sti op til Åstien i Odense (”FB, bag 1. have ud mod cykelsti, bestand”), men dette taxon skal retteligt være Liden Lærkespore. Den hulrodede er nu derimod fundet i skoven mellem jernbanen og ”Operaengen” (suk: gl. dawes ”Hjertegræseng”) (29) (HVH). Også set forvildet i S-Odense i et jordfyldt krat i parken ved Hinneruplund (29) (BKS & HT 2007). Hertil vel også flere tæpper i bunden af en nu mosrig afkørt flade på Munkebo fyldplads (30) (HT). Mere naturligt med store bestande fx i Aksel Rasmussens stævningsskov nr. 124 ved Brohave i den ydre Vejstrup Ådal (32) (DBF/HS & HT) – både heste og køer (røde og hvide – eller er det omvendt: Chr. X’s hvide hest var jo netop hvid).
Finger-Lærkespore (Corydalis pumila) (LC) (1997: A)
Atter set talrigt i Præsteskov ved Nordenhuse (31) (JHB) – trods det kolde forår afblomstret og i frugt den 16. maj (HT).
Elmefamilien (Ulmaceae)
Småbladet Elm (Ulmus minor) (-) (1997: R)
Tilsyneladende selvsået i krattet Ø f. Drejet på Enebærodde (29) (MCO/HT) – ikke bemærket her af redaktionens gode ven Ole B. Lyshede under dennes halsske odysseer. Et moderne genfund er der på Ristinge Klint på Langeland (34) (MCO/HT).
Valnødfamilien (Juglandaceae)
*Valnød (Juglans regia) (NA)
Et selvsået ex. ved det lille kær N f. Maden på Romsø i Storebælt (30) (MCO/HT) – også set her af Stephensen, men han gider ikke at huske det, da han ikke længere er botaniker, men en ensporet entomolog.
Bøgefamilien (Fagaceae)
Bøg (Fagus sylvatica) (-)
TV 2 Vejret meddelte 13. april, at bøgen var sprunget ud 4 steder i Danmark: Svendborg (32) og Ærø (33) foruden Vordingborg og Sønderjylland. Det skete på dronningens 70 års fødselsdag, så trods det kolde forår var det en uge før Hitlers 111 års fødselsdag – under 2. verdenskrig sprang den ud omkring 20. april: Gud bevare Danmark.
Hasselfamilien (Corylaceae)
Hassel (Corylus avellana) (-)
Vietnamesiske nøddetyve i Skolebotanisk (nu Kulturbotanisk) Have i Odense (29), så der bliver ikke noget vinterforråd til musene (HT). Hassel-Mælkehat er første gang set i haven ved Bülowsvej 4 i Odense (29) med 8 frugtlegemer (HT) – næppe overraskende omkring en enlig Hassel i græs- og mosplænen.
Avnbøg (Carpinus betulus) (-)
Stævnede ex. set i N-brynet af Aksel Rasmussens stævningsskov nr. 124 ved Brohave i den ydre Vejstrup Ådal (32) (DBF/HS & HT). Iflg. skovrider Staun er dette fænomen meget sjældent i det fynske område, idet der også er stævnet Avnbøg omkring toppen af hatbakken Ydbjerg Ø f. Søndenbro på Langeland (Aksel Rasmussens stævningsskov nr. 74) (34) (HS). Udstrakte stævningsskove på Berleburg-egnen i Tyskland blev i sin tid ofret som trækul til industribrug i Ruhr-området (H. Staun, pers. medd.).
Nellikefamilien (Caryophyllaceae)
Brudurt (Herniaria glabra) (-)
Et flot, 20 cm bredt ex. er set i brostensanlægget ved Danske Bank over for det fhv. Motel Odense (nu Hotel Knudsens Gård) – senere også et mindre ex. Endnu senere var begge ex. imidlertid forsvundet som en følge af anlægsarbejde. Det var godt, vi fik bankpakken, så bankerne har råd til en ny brolægning! Anton Andersen havde den som almindelig på Nordfyn, så Hansens oldefader afslører ingen lokaliteter under nr. 400 i artsfortegnelsen. Iflg. Dansk Herbarium første gang samlet i Odense (29) i 1865. De fleste fund i det fynske ørige er dog fra Vestfyn (28).
Kødet Hindeknæ (Spergularia salina) (-)
Ligesom i 2005 udbredt i vejforkanter ved såvel til- og afkørselsveje til motorvejen ved Kildebjerg Nord rasteplads (29) med fx Strand-Vejbred og Udspærret Annelgræs (HT): Den første kendte lokalitet langs den fynske motorvej, men den vil utvivlsomt sprede sig langs disse brølende færdselsårer ikke bare på Fyn. Stadig i Munkemade ved Odense Kanal (29), hvor også Strand-Annelgræs antyder en høj saltkoncentration (HVH). På Store Ægholm ved Vigelsø i Odense Fjord (29) er der både Kødet og Vingefrøet Hindeknæ (MCO/HT). Hvidblomstrede ex. er set i et trampet grøftesystem Ø f. Seden Strand ved Odense Fjord (30) (MCO/HT), ligesom de blev det i 2006 i ”Reservatet” ved Gyldensten (29) (HT). ”Kronblade rødlige eller hvide” i Dansk Feltflora er i Dansk flora blevet til ”lyst-mørkt rosa kronblade” – hvad er forskellen?
Klæbrig Hønsetarm (Cerastium pumilum ssp. pallens) (-)
Moderne genfund: Vodrup Klint på Ærø (33) og i det mindste i 2 af 10 resterende NOVANA-felter på Ristinge Klint på Langeland (34) (begge MCO/HT). Med AFD-projektets hidsige jagt på dette uanselige taxon kendes det siden 2003 fra alle distrikter i den fynske underregion – men kan det virkelig passe, at der ikke er gjort nye fund i 2010?
Sydlig Lund-Fladstjerne (Stellaria nemorum ssp. glochidisperma) (-)
I fx Nymark Skov ved Nørre Søby (30) set med parvist overlappende halvdele af de som normalt halvvejs kløvede kronblade, så hver enkelt blomst forekommer at have 5 ukløvede kronblade (HT) – foreslået kaldt var. gernerense efter en mountainbikende meddeler på fugleognatur.dk. Stellaria nemorum synes stadig ikke taget på Ærø (33). AFD-projektet har gjort meget ud af dette taxon, så vi glæder os til at se resultatet.
*Skærmarve (Holosteum umbellatum) (-) (1997: R)
Nyt fund på en fortovskant ud for Åsumvej ud for Fyrreparken i Vollsmose (29) (BKS). Den er åbenbart rimeligt udbredt i Odense By, men hvad mon kulturberigerne siger til den? Savnes stadig fra Østfyn (31) og Sydhavsøerne (33, 34).
Knude-Firling (Sagina nodosa) (-)
Nu også forsvundet fra kæret ved Røde Mølle Ø f. Langesø (29) pga. tilgroning (HT) – en plante i frit fald især i det fynske indland. Noget overraskende for den gl. red. set en majdag i Århus Havn (JKJ) (artiklen ”Botaniske strøtanker fra Århus Havn” i Gejrfuglen 2010:2). Da vist ikke hidtil set under så ruderale kår i det fynske ørige? Hverken TBU-arkivet (incl. Dansk Herbarium) eller NF’s arkiv nævner ruderale fund i det fynske ørige af arten.
Strand-Firling (Sagina maritima) (-)
Nyt fund i det tæt hestegræssede lille strandengsparti ud for Seden Strand ved Odense Fjord (30) med fx antaget Stivhåret Ranunkel og Blågrøn Gåsefod (MCO/HT). Nærmeste konkrete lokalitet i henhold til Dansk Herbarium er Gerskov på den anden side af Odense Fjord (29) – er den her endnu? Genfundet med en lille bestand (kun set på en enkelt myretue) på Mejlø ud for Enø i Lillestrand ved Hindsholm (30) (MCO/HT) – fra Mejlø også kendt af Erik Wessberg (Ø-flora nr. 63) og Anfred Pedersen (TBU-arkivet).
*Klinte (Agrostemma githago) (-)
Spiret ved omlægning af et stengærde ved Føns Kirke (28) (LLC). Forekomsten iblandt Alm. Kællingetand (til insektbrug?) i vejkanten på vejdæmningen mellem Firtalsstrand og ”Ølundgårds Inddæmning” V f. den nuværende Odense Fjord (29) (DOF/BøR, leg. HT) tangerer derimod forkastelig floraforfalskning – lægger Aage V. Jensen Naturfond virkelig navn til den slags narrestreger? På banegårdsterrænet ved havnen i Svendborg (32) er den set med Nikkende Limurt, Blæresmælde, Vingefrøet Bibernelle, Hare-Kløver, Dunet Vejbred, Stor Væselhale, Alm. Kamgræs og Dunet Havre (ABr & CHu 2009) – iflg. den lokale parkmand er der dog ”kun” udsået Bibernelle, Rød Kløver, ”Blå Staudelupin” og Honningurt plus en græsblanding, men uden Væselhale og Dunet Havre. Den slags floraforfalskning er forkastelig – og selv om nogle af de fundne arter skulle være kommet af sig selv, bør de ikke kortlægges i en registrering af Danmarks vilde flora, thi det kan man jo ikke være sikker på. I midten af 1990’erne uddelte man en frøblanding med Klinte fra Skolebotanisk Have i Odense, uhauha. Klinte optræder i mange engfrøblandinger og spredes fra haver og andre mål for engfrøblandinger til fyldpladser og andre ruderater, så det er noget andet end forekomsten som kornukrudt i plantens glansperiode. Som sådan blev den i TBU-arkivet tidligere angivet som almindelig på Gamborg- og Assens-egnen (begge 28) hhv. i NF’s arkiv som almindelig i vintersæd på Vestfyn (28).
Klæbrig Limurt (Silene viscosa) (-)
Aktuelle efterretninger om bestandene i Fyns Hoved-området (alle 30): Næppe under 750 blomstrende ex. på Langø Hoved på Hindsholm (HT; MCO/JH), hvorimod det kniber i det overrendte strandoverdrev S f. Pugesø med kun ca. 20 blomstrende ex. (DBF/HT; MCO/HT). Den optræder stadig også ved lagunen Fællesstrand SV f. Horseklint på Fyns Hoved (MCO/JH)), lig med ”på Fyns Hoved mark nær østlige arm af bugt” (HVH), hvorimod den synes helt forsvundet fra strandbredden ud mod Lillestrand ved Fynshovedvej (HT). Stadig rimeligt talrig på Enebærodde (29) (HVH; MCO/HT). I Fyns Amt hidtil kun kendt fra de nordlige distrikter 28, 29 og 30. Vi savner fotobelæg fra d. 32, 33 og 34, så de pågældende angivelser må indtil videre udgå (det mener Bo K. Stephensen i det mindste)!
*Knippe-Limurt (Silene armeria) (-)
Nyt fund på flisruderatet ”Spejdermarken” i NV-kanten af Korinth (32) (EE).
Strand-Nellike (Dianthus superbus) (-) (1990: R)
Talrigt blomstrende i 2010 på strandvoldene ved Østerø Sø (31) (LH; MCO/JH), ligesom den gjorde det på Kams og andre fhv. øer i fordums Henninge Nor på Langeland (34) (MCO/JH & LBL). Heldigvis findes den eksotisk udseende art også stadig 2 steder S f. Charlottenlund på Enebærodde (begge 29) med 11 florale skud mod Ø med meget Djævelsbid hhv. med ca. 40 do. ved hochsitzen mod V (4 hhv. ca. 10 skud endnu blomstrende) (begge MCO/HT) samt på en strandvold på Skoven-delen af Drejø i Den Sydfynske Erhvervspark (32) (MCO/LBL), hvorimod den ikke kunne opstøves på Mejlø i Lillestrand ved Hindsholm (30) (MCO/HT). Alle de nævnte lokaliteter repræsenterer moderne genfund. Savnes stadig fra fhv. borgmester Hans Ole Hansens Vestfyn (28), og mon ikke han er ked af det?
Portulakfamilien (Portulacaceae)
*Alm. Vinterportulak (Claytonia perfoliata) (NA)
Et nyt fund er gjort i grusgraven på ”Kirkebakke” i Bregninge på Tåsinge (32) med hundredevis af planter (HN ca. 2008) – ny for øen, med mindre andre har fundet den før Nielsen! Også et nyt fund med en håndfuld pæne planter i ral ved fortovet på hjørnet af Langelinie og Munkevænget i Odenses rigmandskvarter (29) (HT). Atter set som fuldt naturaliserede planter, hvis man kan sige det om en enårig art, på kreaturoptrådte strandvolde i Maden på Helnæs (28) (HT). Hvad bliver det til med at finde arten i forvildet tilstand på Langeland (34), hvorfra den som det eneste TBU-distrikt i Fyns Amt savnes? Se dog Henry Nielsens kommentarer hertil i årsrapporten for 2008! DMU kalder dette taxon for Spiselig Vinterportulak – i tråd med, at mange +/- vilde planter er blevet populære i gourmetmad (naturen skal bruges, det billige skidt).
Liden Vandarve (Montia verna) (LC)
I ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) såvel i det velkendte vadested og med en ny pæn bestand i et veksel helt op mod stendiget mod S (MCO/HT). DMU kalder dette taxon for Montia minor.
Kermesbærfamilien (Phytolaccaceae)
*Asiatisk Kermesbær (Phytolacca acinosa) (NA)
Ny for Vresen aka ”Guano-Island” i Storebælt (31) (MCO/JH) – måske kommet hertil via en Sortgrå Ryle, selv om vadefugle kun undertiden fouragerer på planter? Eller snarere end Skarv! Også dukket op i den gl. red.’s forhave ved Bülowsvej 4 i Odense (29) (HT), hvor en Solsort sikkert har siddet og skidt i skjul af den ellers fældede japanske kirsebær, tihi: Et pænere ord for det er fuglespredning, et finere endozooisk spredning. Eller måske via en hundelort, der ikke er smidt i affaldsspanden, ikke tihi. En anden Kermesbær-lokalitet, der næppe skal kortlægges, er et bed med Rhododendron i haven ved Johannes Larsen-museet i Kerteminde (30) (HT).
Salturtfamilien (Chenopodiaceae)
Blågrøn Gåsefod (Chenopodium glaucum) (-)
Omkring bunden af Odense Fjord nævnes følgende fund (alle MCO/HT): Spredt på Vigelsø mod S samt mange ex. langs et nygravet vandhul ved ”Engstien” på den samme ø mod NØ (begge 29), foruden i det tæt hestegræssede lille strandengsparti ud for Seden Strand ved Odense Fjord (30) med fx antaget Stivhåret Ranunkel og Strand-Firling samt på græssede strandenge ved skydebanen Ø f. Seden Strand og NØ herfor (begge 30). Endvidere optrådte den norden om den samme fjord spredt på Enebærodde (29) (MCO/HT), hvorfra den i det mindste ikke var kendt af Ole B. Lyshede. På Munkebo fyldplads (30) var der mange ex. i (eller rettere under) afkørt kompost (HT).
*Stolthenriks Gåsefod (Chenopodium bonus-henricus) (-)
Moderne genfund: I en vejkant S f. Bogensø Strand på Hindsholm og på hovedøen S f. ”Torup Krat” NV f. Allerup (begge 30) (begge HT). Hvor bliver båndfluefangeren af? I Jylland kan arten fx ses i urtehaven ved Spøttrup Slot (HT).
Drue-Gåsefod (Chenopodium botryodes) (-) (1990: R)
Nyt fund med en talrig bestand ved den nye sø i det fhv. Klæsø Nor mellem Klæsøgårde og Købeshoved ved Lindelse Nor på Langeland (34) (MCO/LBL). Har vi med denne naturgenopretning så sagt farveller til Strand-Stenkløver (FA/HT & PeR 1986)?
*Hjertebladet Gåsefod (Chenopodium hybridum) (-)
Nyt fund nær et gammelt bindingsværkshus i Tøvelsø Mose (34) med et par ex. – vel en rest fra dyrkning i 1800-tallet (F&N/HN). Ligeledes på Langeland (34) i en markkant ved Tranekær (TB) – her dog også taget til Dansk Herbarium af Henry Nielsen i 1985. Til gengæld har Torkil Bruun tidligere set den i Botofte Mose (34), og her er den i 2010 set på en søbred (HN). Som vanligt (i det mindste for syvende år i træk) på plads mellem en nåleplantage og Urup Dam (30) med især mange små skud (HT o.a.). I Slovenien fx i jordfyld nær Hotel Arena under kvindernes World Cup-slalombakke i Maribors udkant (HT & MTh 2003) – uheldigvis uden Tina Maze i sigte (for uindviede: den lokale skidronning dengang som nu, forstås).
*Mur-Gåsefod (Chenopodium murale) (-)
Et ex. i jordbunke i Ansgar anlæg i Odense (29) ved den nye menighedssal ved Ansgar Kirke, men netop som finderen skulle samle belæg, var bunken blevet planeret (HVH) – surt show. Efterstræbt i mange år i Odense-området af Stephensen, der noget flabet spørger sig selv, om det nu var den? Med andre ord en inkarneret entomolog, der kerer sig om et plantefund! Og hvis vi udtager disse oplysninger, får vi jo ikke løst gåden?
Stilket Kilebæger (Halimione pedunculata) (-)
2 ex. i den østlige af 2 nys afsnørede strandenge på fjordsiden af Enebærodde (29) (MCO/HT) – smlg. de følgende fund fra 2006: Med kun 5 ex. ny for Ægholm i Odense Fjord (29) (FA/HT) – hertil lige N f. Ægholm på Enebærodde (29), men kun ca. 50 ex. set (BKS & HT).
Tangurt (Bassia hirsuta) (-) (1997: R (A))
Moderne genfund er der fx med tusindvis af ex. ved udtørrede loer ved S-enden af Lillestrand ved Brockdorff på Hindsholm (30) (MCO/JH), med unge ex. i laguner på Drejø i Den Sydfynske Erhvervspark (32) (MCO/LBL) og på strandengen Huggen ved N-enden af Lindelse Nor på Langeland (34) (MCO/LBL). Hvorfor spredes arten ikke i N-delen af det fynske ørige?
Syrefamilien (Polygonaceae)
Strand-Skræppe (Rumex maritimus) (-)
Nyt fund omkring en vandansamling i en gylleramt stubmark S f. Korshavn på Fyns Hoved (30) incl. ca. 25 blomstrende ex. (HT). Moderne genfund er der for Enebærodde (29) med et ex. i en nu vandfyldt råstofgrav nær fyret (MCO/HT) og for Fyns Hoved (30) i vandhuller på ”Yderhovedet” (HVH). Et enkelt skud er set ved markvejen ud til fugletårnet ved Firtalsstrand Ø f. Hessum ved Odense Fjord (29) (HT) – arten er udbredt i ”Ølundgård Inddæmning” S herfor, herfra et flot billede i Fjordkurts flotte bog ”Ølund-Lammesø området – et område i forandring. Status 2010.”
*Knudet Pileurt (Persicaria lapathifolium ssp. lapathifolium) (-)
Fra det fynske ørige er der kun kommet få fund af dette vanskelige taxon gennem AFD’s kvalitetskontrol (alle conf. Per Hartvig): På en overrislet brakmark i det nye naturområde ”Nordskov Enge” i AFD-rude 4133 Mejlø og med flotte, typiske ex. i den sumpede bred af vandhullet yderst på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved i AFD-rude 4134 Fyns Hoved Nord (begge 30) (begge HT 2006) samt i AFD-rude 4523 Lohals på Langeland (34) (HN i nyere tid), idet den var belagt af samme finder fra Hov (34) allerede i 1983. Henry Nielsen oplyser dog, at hans fund fra 1983 er utroværdigt – i det mindste i henhold til Per Hartvigs snævre opfattelse af dette vanskelige taxon som en stor og grov udenlandsk type.
*Bleg Pileurt (Persicaria lapathifolium ssp. pallida) (-)
Ny for AFD-rude 3127 Bågø Nord i Vestermose – tidligere fundet nogle år forinden lige S f. grænsen til AFD-rude 3126 Bågø Syd som ny for lillebæltsøen (begge 28) (begge TRN). Også ny for AFD-ruderne 3828 Dalum i en gennemrodet kolonihavegrund bag Roesskovparken i Bolbro (29) (HT), 3927 Rindebæk i kanten af et flisspor på fyldpladsen ved Glisholm i SØ-kanten af Odense (29) (HT), 4221 Thurø By på en hemmelig biotop nær Smørmose camping (VDA) og for 4327 Skemark i yngre jordbunker oven for motorvejen SV f. Juelsberg (HT). Som Duun Andersen skriver om sit fund på Thurø: ”Den pileurt tog faktisk nogen tid, de første mange forsøg gav kun fersken-pileurt.” Da pileurten så endelig dukkede op, tog den opmærksomheden fra et muligt fund af Strand-Loppeurt, og så er man virkelig blevet inkarneret AFD-jæger, som Duun Andersen selv antyder i sin mail til den gl. red.
*Liden Pileurt (Persicaria minus) (-)
Ny for Langeland (34) i en vejgrøft i Åsø Skov (TB). Hermed kendt fra alle distrikter i det fynske ørige. Også udpræget ruderal i fx ”Baronessens jordbunker” ved Holckenhavn (31) (HT), så det er ikke noget for Torkil Bruun.
*Kæmpe-Pileurt (Fallopia sachalinensis) (-)
Tilsyneladende et nyt fund med store klynger ved den gamle hovedvej ved 17.6 km fra Odense V f. Vissenbjerg (29) (HT) – har granden ikke cyklet forbi her? Den invasive art forekommer i det fynske ørige stadig at mangle fra Østfyn (31) og Ærø (33), så det bør de være lykkelige for. Små klynger er set i den brat stigende vejkant nær sommerhuset Katuvfik i ”Filsø Klithede” i Vestjylland (HT).
Hindebægerfamilien (Plumbaginaceae)
Lav Hindebæger (Limonium humile) (LC) (1997: A)
Nyt fund på strandengen mellem Boelsbro og Lindøværftet (30), omend kun med med 2 ex. (BKS). Hertil betragtet gennem teleskop på strandengsholmene S f. Tornen i Fællesstrand ved Fyns Hoved (30) (HT). Moderne genfund er der på strandenge i Odense Fjord-området (alle 29) (alle MCO/HT) på Enebærodde, ”Hofman Bangs Holm” lige S f. den samme odde, Ægholm, Flyndernæs, Vigsnæs, Trindelen (begge deløer), Leammer, V f. Leammer, Ø f. Romsøhuset og S f. Gerskov. Hertil i Fyns Hoved-området (alle 30) fx ved roden af ”Yderhovedet” (HT), på Langø Hoved på Hindsholm (HT) og med 8 blomstrende ex. på Enø i Lillestrand (MCO/HT) (er den virkelig ikke på Enø’s storebroder Mejlø?). Den nye lokalitet lukker i nogen grad et udbredelseshul i bunden af Odense Fjord mellem Gerskov på vestsiden (29) og Flammosegård på østsiden (30), hvilket dog væsentligst skyldes urbanisering. Savnes endnu helt fra Østfyn (31) og Ærø (33) – og muligvis også fra Langeland (34)?
Tætblomstret Hindebæger (Limonium vulgare) (LC)
Af lokaliteter med moderne genfund kan nævnes strandengene Monnet på Tåsinge (32) (HT) og Huggen ved N-enden af Lindelse Nor på Langeland (34) (MCO/LBL).
Perikonfamilien (Hypericaceae)
Dværg-Perikon (Hypericum humifusum) (LC)
Moderne genfund i Hesbjerg Skov (29) (HVH). Angivet herfra i NF’s arkiv af H.C. Hansen i 1935, men også samlet til Dansk Herbarium i 1922.
Lådden Perikon (Hypericum hirsutum) (LC)
Nyt fund i Dyrehave Skov Ø f. Juelsberg (31) (HT) – dog set i skoven Skemark (31) lidt længere mod S i det samme skovkompleks omkring den fejderamte hovedgård i 1999 (HT). En pæn lille klynge kan – fx inden frekventering af DBF’s foredrag – ses ved Syddansk Universitets SV-indgang, lige NØ f. P-pladsen P3 (29) (HT). Der er stadig mange pæne blomstrende skud i det kraftigt tilgroende kær ved skydebanen i Lumby Inddæmmede Strand (29) (HT) – her er endnu også Maj-Gøgeurt, men hvor længe? Lådden Perikon er ukendt fra Ærø (33) i nyere tid.
Smuk Perikon (Hypericum pulchrum) (LC)
Moderne genfund i Morud Skov (29) (BKS) – kendt herfra af Poul Rafner. Delvist fortæret af ponyer på Klakkebjerg (28) under svampeturen den 26. september (DBF/Klaus Sørensen in absentia – foretrak nogle ingeniører i Middelfart). Knud Flensteds yndlingsplante er naturligvis også set i ”Jordløse Bakker” (32) (TRN). Savnes endnu fra de øvrige TBU-distrikter i det fynske ørige: Nordøstfyn (30), Østfyn (31) og de fynske sydhavsøer (33, 34). Den også reelt ganske kønne art er hyppigere i Jylland, hvor den fx er set på det smukke, artsrige overdrev omkring Hagens Møllebæk ved Skive incl. flot blomstrende på en højtliggende gravhøj (HT).
Bjerg-Perikon (Hypericum montanum) (LC)
Genfundet på Uglebjerg på den hindsholmske Langø (30) (MCO/JH), hvor den sidst er set under 2. verdenskrig af Marius Bojsen Mortensen. ”1952” i NF’s arkiv henviser vel til publikationsåret for finderens artikel ”Urte-samfund på skrænter på Hindsholm” i Botanisk Tidsskrift 49, der dog blev udgivet i 1953. Feltarbejdet foregik imidlertid under 2. verdenskrig (Bojsen Mortensen in litt. til HT). På og ved det nordlige Hindsholm (begge 30) findes den stadig på Jøv ved Korshavn (SNS/ASJ; sidst FA/EV & HT 2003 og frygtet forsvundet – men tilgroningen hærger her) og Bogø i Lillestrand (sidst HT til AFD 2001, men formentlig stadig her på en stejl V-exp. kystskrænt helt mod NV). Nordskrænten af Jøv er i dag dog endnu mere tilgroet end i 2003, hvor der endog kun blev set få planter. Også set her i 2000 af Fynskredsens ihærdige PR-mand Eric Larsen. Fra Bojsen Mortensens 2 andre lokaliteter i området er den (vel?) forlængst forsvundet: Ørnebjerg og Vejlø (begge 30). Bjerg-Perikon blev af Bojsen Mortensen opfattet som en art med tilknytning til skovsteppeagtige samfund med Skov-Stilkaks og Håret Viol, som begge også endnu forekommer på Uglebjerg.
Vinget Perikon (Hypericum tetrapterum) (LC)
Ny for Romsø i Storebælt (30) i en bræmme af Kær-Star i NØ-kanten af Maden (MCO/HT). I Norden findes denne art overvejende i Danmark, så svenskerne må en tur til Romsø (men turen med Romsøbåden risikerer at blive lige så dyr som en tur til systembolaget!).
Katostfamilien (Malvaceae)
*Liden Katost (Malva pusilla) (NA)
Denne art, der formodes at være meget sjældnere end den lignende Rundbladet Katost, er talrig ved Naturstyrelsens (tidligere Skovturstyrelsens) kvæghytte i Bobakker på Helnæs (28) incl. i en lille jordbunke oven for et vandhul (HT). Og så mindes vi her et fund af Liden Katost fra 1999 i Hersnap ved vejen mod Bøgebjerg Strand på Hindsholm (30) (BKS), hvor Deres udsendte von Ritzwald kom ind i nogle gigantiske julibyger – nu er han henvist til at montere sagesløse insssekter på knappenåle.
Rosen-Katost (Malva alcea) (LC)
Nyt fund i en fhv. grusgrav ved Pårup (31) med fx Duft-Asters (BKS), så lidt aktivitet er der da endnu i von Ritzwald. Stadig i mængde i Fjordmarken (29) – såvel på dæmningen som på tør bund inden for (MCO/HT). Malet af Anna Syberg i 1908 (Sybergland) – uden tvivl i Fyns Hoved-området (30).
Læge-Stokrose (Althaea officinalis) (VU)
For andet år i træk lige ved færisten, når man går ind/ud på Enebærodde (29) (HVH). Mere ruderalt i en gennemrodet kolonihavegrund (kritisk!) bag Roesskovparken i Bolbro (29) (HT) – i 2006 set her på en nærliggende, men nu fjernet jordbunke. Savnes samlet set (incl. ruderale fund) endnu fra Østfyn (31). Drop nu de insssekter, K. Stephensen!
Soldugfamilien (Droseraceae)
Rundbladet Soldug (Drosera rotundifolia) (LC)
Trods alt atter set i Snarup Mose (32) (BK/HT, IG & KA) og i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (FUO/HT; MCO/HT), men mon denne sarte art overlever i det fynske ørige med udsættelsen af Biodiversitetsåret (og ikke mindst de manglende handlingsplaner i forbindelse hermed)? Således uhyggeligvis ikke set på DBF’s ekskursion i Nybo Mose (32) trods ivrig søgen (DBF/ASv) – findes her dog endnu fåtalligt iflg. højmoseforskeren Mette Risager. Savnes fra Ærø (33), og her kommer den næppe i liberalismens tid. I Jylland fx i et fugtigt spor i ”Filsø Klithede” (HT). Desværre er den lille bestand af Rundbladet Soldug ved Salten Langsø ligeledes i Jylland blevet invaderet af Trompetblad (Sarracenia purpurea) (MRT) (artiklen ”Trompetblad ved Salten Langsø” i Gejrfuglen 2010:2), så det er bare med at hive disse i den danske natur fuldstændigt malplacerede planter op.
Violfamilien (Violaceae)
Håret Viol (Viola hirta) (LC)
Lokaliteter endnu med moderne genfund af dette sikkert vigende taxon: Den lille overdrevsskrænt i det svagt græssede væld bag Kratholm ved Bellinge (29) (MCO/HT), overdrevet på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) (DBF/HT), Uglebjerg på den hindsholmske Langø (30) (MCO/JH), Mejlø i Lillestrand ved Hindsholm (30) (MCO/HT; MCO/JH) og Vodrup Klint på Ærø (33) (MCO/HT).
Pilefamilien (Salicaceae)
Bævreasp (Populus tremula) (-)
I vejkanten S f. ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) væltede en asp ud over markvejen (BS; HT) – har det noget at gøre med den ”Rynkeplet”, der (også?) i 2010 her og andre steder har sortfarvet om ikke alle, så i det mindste mange blade på individer af Bævreasp? Blandt andre lokaliteter, hvor Bævreasp er set med et sort overtræk på sine blade, kan nævnes langs stien under bebyggelsen Søparken N f. Stenløse Skov (29) og i Vestjylland i krattet langs vejen ud til Henne Strand S f. Hennegård (begge HT).
Korsblomstfamilien (Brassicaceae)
Skov-Springklap (Cardamine flexuosa) (LC)
Atter set i de opkørte skovveje i Østerskov på Thurø (32) (ABr, med fotos). Savnes i den fynske underregion endnu fra Ærø (33), hvor der åbenbart ikke er nogle planteskoler?
Tykskulpet Brøndkarse (Rorippa nasturtium-aquaticum) (LC) (1990: R)
Langt om længe havde jeg tilsyneladende held med at genfinde dette vistnok endnu sjældne taxon i vældet i det fhv. menageri ved den nu atter lukkede bævertning Kratholm i Bellinge (29) (HT) – belagt herfra siden 1941, hvor C.E. Reenberg tog den til Dansk Herbarium i en ”Bæk i Kratholm” (29). DMU kalder den stadig Nasturtium officinale.
*Tårnurt (Arabis glabra) (NA)
Den gl. red. er ikke altid, trods i dette tilfælde meget lokalkendt i sit fødesogn, helt dus med Hansens lokalitetsangivelser: Kæmpehøje ex. af denne art er ”stadig talrig på skrænten ved vej i Hesbjerg imod Brændekilde” hhv. ”hvor skoven ophører i retning af Brændekilde” (29) (HVH). Noget tyder dog på, at lokaliteten er i Brændekilde Sogn, hvor den gl. red. ved nærmere eftersyn har set den på en sprøjtningspåvirket øvre baneskrænt SØ f. Vosebo i 2001 (HT). Ved nærmere konference med Hansen viste det sig, at lokaliteten er beliggende i bebyggelsen Stærmose S f. Hesbjerg Skov, så det faktisk er i NV-tarmen af Brændekilde Sogn. Tårnurt er set her i 2009 og 2010.
Rank Vinterkarse (Barbarea stricta) (LC) (1990: R)
Nyt fund på en jordbunke ved det inderste bassin i Odense Havn (29) (HVH) – kan være tilført via jordkørsel fra kanalforbandelsen, et af Odense Kommunes mange gigastore og hundedyre prestigeprojekter. Også nyfundet på Årslev fyldplads (Årslev Kommunes jorddepot) (30) (HT), der ellers ikke kaster meget af sig mere – i nærheden angivet (uden belæg) o. 2000 fra ”Lossebakken” i Tarup-Davinde grusgrave af Dorthe Langborg-Hansen, der var berygtet for at spille heks under ekskursioner til Klosterhaven i Odense (29). Savnes den virkelig endnu fra Ærø (33)?
*Langskulpet Vinterkarse (Barbarea verna) (NA)
Ny for Nordøstfyn (30) på et strandareal i Seden (HVH), idet der dog er tale om et fund ret tidligt på året (bør måske checkes!). I nyere tid, hvor arten vel forvildes fra haver, er der kun 2 andre fund i det fynske ørige: På Odense Nord losseplads (29) (BKS 2004) og på en græstilgroet jordbunke ved Dæhnfeldts fabrik i Odense-forstaden Dyrup (29) (HT 2006). Hertil gives også 2 ældre belagte fynske fund: Hofmansgave (29) i 1867 og Svendborg (32) i 1902. Tidligere er denne art ligeledes angivet fra et distrikt i Jylland og 3 Ø f. Storebælt – med det første fund fra Jonstrup (og dermed det andet i Danmark) på Sjælland i 1887 (belæg). Arten ligner Randhåret Vinterkarse (Barbarea intermedia), men har længere skulper (3,5-7 cm mod 1,5-3 cm) og længere kronblade (6-8 mm mod 4-6 mm). Ikke med i Dansk flora – en mindre skandale, idet den formentlig er under udbredelse. I Storbritannien, hvor arten tidligere har været dyrket, er American Winter-cress naturaliseret på ruderater, kulturjord og anden åben bund samt i vejkanter (den er dog sjælden i Skotland), mens Frühes Barbarakraut i Tyskland fx optræder på jernbaneterræn. I Sverige er Vårgyllen lige så sjælden som i Danmark – med det første fund i Nyköping SV f. Stockholm i 1906 og i alt kun 4 fund iflg. Widgren 1990 (Svensk Botanisk Tidsskrift 84: 1-4). Trods sit engelske navn er arten hjemmehørende i Europa, idet den findes på fugtige græsbevoksede steder i Portugal, Spanien, Italien og Korsika. Stephensen mener, at det her er useriøst, så vi glæder os til at få ham tilbage i folden.
Kær-Guldkarse (Rorippa palustris) (LC)
Ny for ”Præsteengen” ved Stenløse Skov (29) (HVH).
*Mursennep (Diplotaxis muralis) (NA)
Nyt fund ved Dronningensgade nær Middelfartvej i Odense (29) (HVH). Ligeledes i Odense, men nu fjernere centrum og mod SV, genfundet på artens nyklassiske lokalitet i Rosenbækken kolonihaver mellem Dyrskuepladsen og Friluftsbadet (29) (HVH). Dog fundet i midten af 1980’erne efter trykningen af Hans V. Hansens ”Liste over vilde planter i Odenses sydvestlige del” i 1984, hvorfor den ikke indgår i denne publikation, der nu imidlertid er under revision.
*Sandsennep (Diplotaxis tenuifolia) (NA)
Som ny for øen på en strandvold på Skoven-delen af Drejø i Den Sydfynske Erhvervspark (32) (MCO/LBL) og ligeledes nyfundet på en vold ved den fhv., nu i det mindste ulovlige fyldplads ud for bunden af Noret ved Dyreborg (32) (HT). Flotte ex. er set i Kochsgade i Odense (29) i svinget inderst, hvor B1909 havde baner (HVH) – hertil også Nyborg (31) og Svendborg (32) (begge HVH). Alle 3 steder tidligere set af Bo K. Stephensen. Hansen oplyses om, at det nu er Chang, der spiller på den nævnte lokalitet i Odense – den gl. red. har i sin tid dog spillet for BBB mod ”de røde” her. Denne køkkenurt (og jernbaneplante) savnes endnu fra den vestlige sydhavsø Ærø (33).
*Vedvarende Måneskulpe (Lunaria rediviva) (NT*)
Findes stadig på vældbund i en lille sidedal til Kongshøj Ådal ved Kongshøj Mølle SV f. Tårup (31): Først blev der set 2 ex. i blomst mellem Stor Nælde og Skvalderkål, men senere blev lokaliteten finkæmmet og bestanden optalt til et par hundrede ex. (F&N/MFM). I Dansk Herbarium er 2 blomstrende ex. samlet den 18. juni 1960 i den samme vældkløft ved Kongshøj Mølle (også benævnt Kongshøj Vandmølle) af Alfred Hansen. Iflg. Dansk Feltflora er arten meget sjælden spontan (kun i d. 20, 25 og 47), hvorimod den optræder hist og her forvildet (men kun med angivelse af 13 distrikter incl. d. 31). I Fyns Amt regnede vi den østfynske bestand for at være spontan – kender læserne til fhv. dyrkning ved Kongshøj Mølle? Traditionelt anses åbenbart kun Grejsdalen ved Vejle og Storefos på Bornholm som lokaliteter med oprindelige bestande. Arten er nedkategoriseret et trin fra VU til NT – bl.a. fordi begge de sidstnævnte bestande synes at ekspandere.
Dansk Kokleare (Cochlearia danica) (LC)
Chefkonsulenten måtte have en alm. dødelig til at finde den i sin rude 4327 Skemark (31), men så var det også med fare for liv og lemmer i midterrabatten af motorvejen ved af/tilkørsel Nyborg Vest (nn) – belægstvang: Uhaohskræk.
Strand-Karse (Lepidium latifolium) (LC)
Nyt fund S f. Kavslunde Å’s udløb i Kerteminde Bugt (31) (BKS). En sjælden art på Østfyn, hvor den tilsyneladende første gang blev set i 2000 på et fugtigt baneterræn på Knudshoved ved Nyborg (31) (BKS).
*Stinkende Karse (Lepidium ruderale) (NA)
Pæn bestand på et tæt hestegræsset strandoverdrev ud for Seden Strand ved Odense Fjord (30) (MCO/HT). Stephensen har den fra Nordøstfyn (alle 30) i sine botaniske år fra Kerteminde by & fyldplads samt Årslev fyldplads (alle BKS). TBU-arkivets angivelse af arten fra Nordøstfyn (30) er lidt snyd, idet den baserer sig på Anton Andersens angivelse af arten som temmelig almindelig ved købstæder og handelspladser, ligesom der heller ikke i NF’s arkiv er opført konkrete lokaliteter for arten.
*Takkeklap (Bunias orientalis) (NA)
Nyt fund på en noget kystfjern bådoplagsplads ved Dageløkke på Langeland (34) (TB). Iflg. den ligesom den gl. red. aldrende Dansk Feltflora ikke kendt fra Langeland, men set af Henry Nielsen i AFD-rude 4523 Lohals – nærmere betegnet som indslæbt til et dige ved ”Østerstrand” ved Hov (34) (HN). Velkendt i Munkemade ved Odense (29), hvor den stadig er, hvorimod et fund ved vejen mod Elmelund fra Bolbro (29) synes nyt (begge HVH). Længere mod V set fra Odense er den set af H.C. Hansen ved jernbanen i Skalbjerg (29) i 1947 – er den mon stadig her?
Lyngfamilien (Ericaceae)
Hedelyng (Calluna vulgaris) (LC)
Der er faktisk en hel del lyng på Slagterbanke N f. Frøbjerg Bavnehøj (28) (HT), hvor Odense Skiklub har opstillet sin skilift, der dog kun kører under ekstremt optimale betingelser (nej, må vi så bede om Kolding Skiklubs friske folk!). Dog skal der altså ikke være så meget sne, at lyngen dækkes helt (faktisk holdt OS åbent i enkelte weekends i vinteren 2009-2010). Derimod kun ganske få blomstrende skud i det græssede strandoverdrev ”Måle Strand” ud for Sadelmagermose på Hindsholm (30) pga. tæt fåregræsning, men mange vegeterende småskud, og mange blomstrende dværgbuske langs strandvejen (MCO/HT).
Klokkelyng (Erica tetralix) (LC)
Reelt kun dominerende over ca. 80 x 10 m på Enebærodde (29) – i en lavning i lyngheden, der blev afbrændt for nogle år siden: En art i tilbagegang – vel på bekostning af Blåtop, som også dominerer den resterende lavning her (MCO/HT). Imidlertid er meget mere end 800 m2 udlagt til habitatdirektivets naturtype 4010 fugtig klokkelynghede, men det er væsentligt for at bevare plejen! Klokkelyng er naturligvis ukendt fra Ærø (33). Kvælstofnedfaldet og deraf følgende ændringer af jordbunden medfører, at naturtypen våd hede ændrer sig, og at Klokkelyng, der vokser i denne naturtype, dør. Med udgangspunkt i en undersøgelse af Klokkelyngs velbefindende på Borris Hede Ø f. Skjern i Jylland anbefaler DMU bl.a. forsøg med plejemetoder for at bremse udviklingen. Den kære dværgbusk er i de senere år dog fundet på en ny lokalitet i Gribskov på Sjælland, ligesom den i 2010 er set på en byggegrund på Nordsjælland (begge URT).
Rosmarinlyng (Andromeda polifolia) (LC)
I højmosen Nybo Mose (32) forekommer denne i det fynske ørige sjældne art hyppigt mod N og atter med overtræk af svampen Exobasidium karstenii (DBF/ASv, leg. CHu & HT). Tilsyneladende ses sammesteds andre arter af Bøllesygeordenen på fx Tyttebær, så det bør undersøges nærmere. Svampeslægten Exobasidium er parasiter på ericacéer (lyngvækster) – E. karstenii, der vel skal hedde Rosmarinlyng-Bøllesyge på dansk, angriber hele planten. Svampen ses også lokalt på Rosmarinlyng i højmosen Storelung (32) (FA/HT & MR 2004), der nu synes forvekslet med en skipiste.
Alm. Tranebær (Vaccinium oxycoccus var. oxycoccus) (LC)
Trods tilgroning og eutrofiering bl.a. som en følge af et andehold langt ud over rimelighedens grænser sensationelt nok stadig i ”Vejrup Mose” (30) i en dokumentationscirkel med fx Stjerne-Star (KSK/BM & MKS 2009), men dog truet af tilgroning med Blåtop og vedplanter. Tranebær er sidst set her i 1981 og 1980 (begge HT), mens Svend Andersen endnu i 1935 noterede arten som talrig i ”Vejrupgaards Mose”, som er identisk med ”Vejrup Mose”. DMU deler den ikke op i varieteter.
Snylterodfamilien (Monotropaceae)
Snylterod (Monotropa hypopitys s.lat.) (LC)
En stander af denne sjældne art er overraskende nyfundet lige SSV f. Fritz’ iskiosk ved skovsøen i Fruens Bøge (29) under forgæves opstøvning af Skærmformet Stilkporesvamp (HT). I Jylland er den set i den artsrige klitplantage ved Rubjerg Knude (DBF/EH), men oplevelsen distraheres her af en håndfuld endnu sjældnere orkidéer. Odense Kommune fejlvurderede for andet år i træk issituationen på ”Skovsøen” – så der kom ingen skøjteløbere, som Fritz kunne traktere med sine vafler. I stedet etablerede man en skøjtebane af plastic i Odenses centrum – og den blev som ventet et totalt flop. En omfattende opstilling over fynske fund af Snylterod 1980-1999 findes i FYNSK NATUR 2000:2.
Kodriverfamilien (Primulaceae)
Lund-Fredløs (Lysimachia nemorum) (LC)
Nyt fund ved en dam mod S i Aksel Rasmussens stævningsskov nr. 124 ved Brohave i den ydre Vejstrup Ådal (32) (DBF/HS & HT) – ej set her i 1992 (HT). Moderne genfund er der i Morud Skov (29) (BKS) (kendt herfra af Poul Rafner) og med en utroligt flot bestand i Hesbjerg Skov (29) (HVH). I den sidstnævnte skov blev den allerede taget til Dansk Herbarium i 1896, ligesom H.C. Hansen angav den herfra i 1948 i NF’s arkiv.
Dusk-Fredløs (Lysimachia thyrsiflora) (LC)
Nyt fund i et kær i en gammel åslynge i Odense Ådal ved Onsebakke (32) med fx Glat Smalbladet Ærenpris (MCO/HT). Tilsyneladende også et nyt fund i et tilgroet, men dog endnu slættet kær N f. Lungsgrave V f. Åsum (29) (BKS). Stadig i kæret ved Røde Mølle Ø f. Langesø (29), men åbenbart kun vegeterende (HT).
Knudearve (Anagallis minimus) (LC) (1997: X)
Tilsyneladende konstant (dvs. hvert år) optrædende i spor i Feddet ved Å (28) med fx Tusindfrø, Liden Tusindgylden, Fåblomstret Kogleaks og Høst-Star (DBF/TRN). På Læsø i Kattegat er den set fåtalligt på Langerøn (URT/TBu).
Samel (Samolus valerandi) (LC)
Nyt fund i en sump i et brakareal ved Egeløkke på Langeland (34) med fx Strand-Kogleaks (TB). Efterhånden en velkendt biotop for denne i Danmark engang så ædle (og rødlistede) strandengsplante.
Stenurtfamilien (Crassulaceae)
*Sibirisk Stenurt (Phedimus hybridus) (NA)
Ny som forvildet på Ærø (33) på ”Vesterstrand” ved Ærøskøbing (F&N/KBJ, med foto, det. Per Taudal Poulsen). Fundet burde have været nævnt i URT, men så må hr. Bang være mere insisterende fra det lokale Tivoli. Iflg. den lokale botaniker Knud Nielsen er ”Vesterstrand” stranden med de søde små badehytter, så fundet synes at være i den gl. red.’s AFD-rude 3817 Vindeballe. Den gl. red. vil ikke love at pløje alle fund fra det fynske ørige på fugleognatur.dk gennem frivilligt hvert år – så meld selv ind, folkens. Vel første gang som forvildet i øriget i 2008 i kompost på Svendborg fyldplads (32) (BKS). Den Nye Nordiske Flora oplyser, at dette gulblomstrede taxon stammer fra Ural-bjergene og det nordlige Asien og navngiver det med afsæt i det svenske Sibiriskt Fetblad. Slægten, der er fra Europa og Østasien, omfatter sukkulente arter med lav vækst og tykke blade. Der er lignende arter, advarer Henry Nielsen.
Stenbrækfamilien (Saxifragaceae)
Trekløft-Stenbræk (Saxifraga tridactylites) (LC)
Nyt fund på Gl. Tommerup St. med min. 200 ex. (29) i selskab med fx Snotand (Tortula ruralis) (HT), hvorimod den spinkle hvidblomstrede art måske er aflivet på den moderne station i Tommerup Stationsby? Stadig i tusindtal på og omkring banelegemet ved den fhv. Nyborg Station (31) (HT). Forstfuldmægtig Anni Borup, berygtet for altid at fabrikere en undskyldning for ikke at røre en finger i konkrete sager om beskyttelse af planter, om artens forhold til asfaltering af den gamle jernbane mellem Ringe og Korinth: ”Trekløft-Stenbræk er ikke fredet og ej heller en truet art. Rødlistevurderingen er, at planten ikke er truet og ej heller i nærheden af grænseværdierne.” Så kan vi lære det, kan vi: Årets fynske nytårstorsk til Anni Borup – bifaldet af en kendt orkidéfotograf fra Djævleøen. Transport med tog har især tidligere været en betydelig kilde til indslæbning af ”nye” plantearter – ikke mindst på steder, hvor lokomotiver og især godsvogne blev rengjort (et guldkorn fra Peter Wind). Savnes stadig fra Ærø (33), men den bør da optræde naturligt på i det mindste Vodrup Klint.
Småbladet Milturt (Chrysosplenium oppositifolium) (LC)
Nyt fund i den vældprægede askeskov N f. det måske allerede fhv. Engblommekær N f. Voldsgård i Borreby (29) med et par tæpper (MCO/HT). Blandt lokaliteter med moderne genfund kan nævnes en kystnær askesump i Kasmose Skov på Røjle Klint (28) (DBF/BjM, EH, LBK & PHo) og en grøftet askesump i Hvidhave ved Broholm (29) (HT). Savnes stadig fra Nordøstfyn (30) og de fynske sydhavsøer (33, 34), hvilket endnu er mest overraskende for især den indre del af Nordøstfyn.
*Purpurklokke (Heuchera sanguinea) (ikke vurderet)
Ny for Ærø (33) på fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup (HT). Hertil på en skrænt mellem en mark og en pilesump i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) efter udsmidning af affald (HT 2005) (sorten Pluie de Feu?). I Dansk Herbarium gives et belæg fra strandklipper ved Kobbeå på Bornholm i 1970 (belæg). Coralbells fra det sydlige Nordamerika dyrkes i britiske haver, hvorfra den forvildes til lossepladser og ruderater, hvor den dog kun sjældent sætter frø. Der er mange nærtstående arter, skal det indrømmes – nu er bolden imidlertid givet op. I havebøger (og i Botanisk Have!) går den også under navnet Alunrod – Langeskov Planteskoles katalog er fyldt med hybrider, så vi strøg den i årsrapporten for 2005. Men alle forvildede planter bør jo registreres, så hermed et oplæg til at finde i det mindste artskomplekset!
*Korea-Bronceblad (Rodgersia podophylla) (ikke vurderet)
Forvildet til den blandede løvskov med Ahorn i det fhv. menageri ved den nu atter lukkede bævertning Kratholm i Bellinge (29), incl. få blomstrende i år (HT) – set her første gang i 2004 (HT). Hertil et nyere, hidtil ikke meldt fund i vejkanten lige NØ f. møllen i Syltemade Ådal (32) (BKS & HT 2005). Hinsides Lillebælt i et krat ved en lille sø ved Skamlingsbanken (DBF/BVP 2005). På alle de 3 nævnte lokaliteter er arten vel kommmet ud med haveaffald. Der er 2 belagte fund i Dansk Herbarium – det 1. fra Gentofte Kommunes fyldplads i 1962 (A. Hansen). Rodgersia hos Stace, der kun nævner denne art fra Japan og Korea, plantes i Storbritannien ved damme og floder, hvorfra den kan sprede sig vegetativt (sætter sjældent frø) – naturaliseret optræder den i det mindste i Surrey i England, Montshire i Wales og Dunbarton i Skotland. En norsk staudebutik (www.lundhede.com) opererede i 2006 med 4 andre arter, der overhovedet ikke ligner nærværende art, men vi tager samme forbehold som for Purpurklokke! DMU har Kastanjebladet Bronceblad (Rodgersia aesculifolia) som not applicable – dvs. rødlistningen er ikke anvendelig, da planten er anthropochor (indført/indslæbt, her vel indført) i Danmark.
Leverurtfamilien (Parnassiaceae)
Leverurt (Parnassia palustris) (LC) (1997: X)
Moderne genfund kan trods alt nævnes i ”Storgårds Væld” i Odense Ådal ud for Bellinge (29) (MCO/HT) og i Urup Dam (30) (HVH o.a.). Fra Djævleøen meldes der om nogle kedelige tendenser (begge URT): Udsået på høengen ved Nydam på Nordsjælland, men derimod forsvundet fra Uglestrup Mose på Roskildeegnen pga. kraftig vandindvinding (ligesom Vibefedt, Bredbladet Kæruld og Tue-Star) – trods mosens fredning i 1983. Hvad har de gang i, de djævle?
Rosenfamilien (Rosaceae)
Knoldet Mjødurt (Filipendula vulgaris) (-)
Store mængder på Tornen på Fyns Hoved (30) med fx Bakke-Nellike, Bredbladet Timian, Lav Tidsel og enkelte Dansk Astragel (MCO/JH). Genfund med en lille bestand på et lille V-exp. overdrev på Maglebjerg ud mod Kertinge Nor (30), med fx Vild Hør og Sølv-Potentil (MCO/JH) – tidligere set her af Stephensen (sine annum). Af haveoprindelse fx i en kolonihavevejkant bag Roesskovparken i Bolbro (29) (HT).
Blød Filt-Rose (Rosa villosa ssp. mollis) (-)
Nyt fund i et lille krat på Langelands N-spids Øren (34) med fx selvsået Alm. Liguster (HN). Endvidere er 2 nyere fund fra AFD-rude 3328 Kerte (begge 28) (begge HT 2006) godkendt i AFD (begge conf. HN 2009): På en ugræsset (nu atter afgræsset) N-exp. skrænt på Klakkebjerg (med fx Plettet Gøgeurt) og på et græsklædt areal ved en markvej i V-kanten af Ørsbjerg Skov. I samme rude (alle 28) er Rosa villosa samlet til Dansk Herbarium fra Kerte i 1917 og Mølleknap i 1933, idet Wiinstedt nævner den fra Kerte Mølleknap i sin floristiske artikel om ”Assensegnen” i Flora og Fauna 1920. Moderne genfund af Blød Filt-Rose er der med over 30 blomstrende buske i et levende hegn SSV f. Borreby (NØ f. Egelund) (29) (HT) – identisk med lige NØ f. Solevad ved førstefundet i 2004 (HT). Følgende eventuelle forekomster bør checkes: I et skovbryn nær Lindehus i Orebanker V f. Sallinge (32) (vegeterende ex.!) (HT) og ved stien på toppen af Ristinge Klint på Langeland (34) den 1. juni (for tidligt!) (MCO/HT). Hvor blev de alternative roser af i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) efter plejen (jeg havde jo som aftalt afmærket dem!)?
Kortstilket Filt-Rose (Rosa sherardii) (-)
Nyt fund med mindst 6 ex. i et levende hegn N f. Nørregård N f. Ballen (32) (HT). Samlet til Dansk Herbarium fra Ollerup (32) i 1854. Savnes fra Ærø (33) – der er da ellers mange levende hegn.
Lugtløs Æble-Rose (Rosa elliptica ssp. inodora) (-) (1997: R)
Yderligere 2 fund af dette angiveligt meget sjældne taxon er bestemt i AFD (begge belæg er indsamlet som Kortstilket Filt-Rose af den åbenbart noget forvirrede inventør): I AFD-rude 3629 Slukefter (29) i et hindbærkrat ved et egepur i V-kanten af den afvandede Trøstrup Sø (HT 1994) (det. HN 2010) og i AFD-rude 4426 Slipshavn (31) i et buskads ud for golfbanens V-spids på Østerø-halvøen (HT 1999) (det. HN 2008). I 2005 kunne vi meddele et fund i et krat langs en grusvej mellem Korinth og Yndigegn ved Brahetrolleborg (32) (TRN 2004) (conf. HN). Lugtløs Æble-Rose er i nyere tid forgæves eftersøgt ved såvel Kirkeby St. (32) (HT & NKP 2000) som i et krat mod Ø på Lyø (32) (FA/HT 1997), hvorfra der foreligger belæg i Dansk Herbarium fra 1911 hhv. 1954 (disse belæg har dog ikke umiddelbart kunnet opspores). Ligner Æble-Rose, som slet ikke er samme art (rod: underarten bør kaldes Lugtløs Rose vs. nominatarten Tysk Rose (Rosa elliptica ssp. elliptica)), men grenene har kun store kloformede torne, og blomsterne er hvide-blegrosa (modsat mørkrosa) – og som navnet antyder, er den højst svagt æbleduftende.
Langstilket Filt-Rose (Rosa tomentosa) (-) (1997: E)
2 nye fynske fund af dette angiveligt meget sjældne taxon er bestemt i AFD (begge belæg er indsamlet som Blød Filt-Rose af den åbenbart noget forvirrede inventør): I AFD-rude 3328 Kerte (28) i et kratbryn ved en høslættet eng i Brændeå’s dal lige SØ f. Topgården (HT 2006) (det. HN 2009) og i AFD-rude 3723 Arreskov Sø (32) i et levende hegn ved en bivej Ø f. skoven Kræmmerhaven (HT 2005) (det. HN 2010). I Årets fund 2009 (URT 2010:1) omtales et fund af arten på den lille endnu fredelige ø Egholm i Limfjorden (HH) som værende artens eneste voksested i Danmark af min jyske kollega Bent Vestergaard Petersen. Der foreligger kun 2 belæg af arten i Dansk Herbarium: Stampedysse Hegn i TBU-distrikt 45a på Sjælland i 1989 og Jons Kapel i TBU-distrikt 47 på Bornholm i 1975. Iflg. bogen (Den ny nordiske flora) ligner den Kortstilket Filt-Rose, men har oftest lysere blomster, en kun 1 mm bred griffelkanal (vs. 2 mm) og frugtstilken 1½-2½ gange så lang som hybenet (vs. af hybenets længde).
Vellugtende Agermåne (Agrimonia procera) (-)
Historisk interessant genfund med ca. 1 m2 med ca. 20 blomstrende skud ved markvejen ud til fugletårnet ved Firtalsstrand N f. Ølund ved Odense Fjord (29) med fx Alm. Knopurt og Skov-Løg (HT). Stamhusbesidder til Østrupgård og superinddæmmer til Odense Fjord Elias Møller angav den fra Ølund pr. Otterup (29) i 1888, ligesom initiatvitageren til TBU C.H. Ostenfeld angav den fra Østrupgård (29) i 1894 – et belæg fra Østrupgård i Dansk Herbarium fra 1893 har desværre ikke kunnet opstøves (prøv en gang til, inden herbariet stuves under jorden i en københavnsk forstadskælder!). Arten er forgæves søgt genopstøvet i Gravene ved Hjelmerup (29) (MCO/HT) – sidst set her i 2004 med 8 blomstrende ex. på den kendte lokalitet i moseranden mod V og 2 ex. lidt længere mod S (FA/HT). Gravene er stærkt præget af jagt med deraf følgende naturhistorisk set besynderlige ”naturplejeprojekter”. Fra 2004 kan også nævnes et fund af vinterstandere den 11. februar ved Bogensø Strand på Hindsholm (30) (BKS & HT), så vinteren kan også bruges til at finde denne ganske højtvoksende urt. Mere om naturhistorien ved Ølund kan ses i Fjordkurts flotte bog om det fhv. fjordområde (Kurt Due Johansen: ”Ølund-Lammesø-området – et område i forandring. Status 2010.”)
Jordbær-Potentil (Potentilla sterilis) (-)
Moderne genfund i Morud Skov (29) (BKS) – kendt herfra af Poul Rafner.
Skov-Jordbær (Fragaria vesca) (-)
Fastslået for Mejlø i Lillestrand ved Hindsholm (30) med op til 25 cm overjordiske udløbere på en V-exp. tjørneklædt kystskænt på nordøen med fx Læge-Stenfrø og Trekløft-Alant (MCO/HT), så der er ikke kun Bakke-Jordbær på øen.
Stenfrugtfamilien (Amygdalaceae)
*Kræge (Prunus domestica ssp. insititia) (-)
Almindelig ved nordsiden af Noret ved Bøjden (32) (FVF/TV, leg. KF).
Ærteblomstfamilien (Fabaceae)
*Sand-Lucerne (Medicago falcata x sativa) (-)
Angiveligt nyt fund ved Spodsbjerg Fyr på Langeland (34), hvor krydsningsproduktets blomster optræder i lysegule, gulgrønne, grønne og dybt turkise farver sammen med forældrearterne Foder-Lucerne og Segl-Sneglebælg (TV). Langelandsk Segl-Sneglebælg haves i TBU-arkivet kun med en angivelse fra Ristinge Klint (34) i 1967 af Bernt Løjtnant, der også angav hybriden. Sand-Lucerne er på Langeland (begge 34) samlet til Dansk Herbarium netop fra Ristinge Klint (1955) og et belæg med det brede lokalitetsnavn Langeland. Hertil angivelser fra Bagenkop (34) over forrige århundredeskifte (M.L. Mortensen) og Dovnsklint (34) i 1967 (Bernt Løjtnant). Moderne genfund af Sand-Lucerne er der i Bobakker på Helnæs (28) (HT) og med en stor, ligeledes spraglet bestand (men Segl-Sneglebælg blev ikke set) i en græsklædt fhv. grusgrav ved Pilevad nær Hjulby (31) (HT). Sidste: Ved venlig og vigtig mellemkomst af Henry Nielsen har det vist sig, at Spodsbjerg Fyr er beliggende på en 41 m høj bakke lige N f. Hundested på Sjælland – så det er der, Vikstrøm har været!
Høj Stenkløver (Melilotus altissima) (-)
Som ny for AFD-rude 4331 Romsø med en enkelt klynge på en strandvold S f. Langemose på Hindsholm (30) (MCO/HT) – findes arten virkelig ikke på selve øen? Lokalt i store bestande ved kanalerne i ”Ølundgårds Inddæmning” V f. den nuværende Odense Fjord (29) – nogle steder afvekslende med Hvid Stenkløver (MCO/HT).
*Rød Kløver (Trifolium pratense) (-)
Hvidblomstrede ex. er set i brakoverdrevet ved Langensbo Huk på Helnæs (28) (FE/MiK, leg. HT) og lige bag den yderste dæmning i Kærby Fed ved Odense Fjord (30) (MCO/HT).
*Humle-Kløver (Trifolium aureum) (-)
Igen forgæves eftersøgt på markvejskrænten S f. Juelsberg (lige N f. motorvejen) (31), hvor den sidst blev set i 1982 (belæg i den gl. red.’s herbarium), aka det næstsidste kendte fund i det fynske ørige. Skrænten er nu tilgroet med Ask og Ahorn samt ikke mindst Alm. Bingelurt og Draphavre (HT). Unge Nielsen samlede den til Dansk Herbarium i Lindevang ved Magleby på Langeland (34) den 14. september 1984, og siden er den søgt forgæves på Fyn med øer. Iflg. Dansk Feltflora kendt fra alle fynske TBU-distrikter, men de fleste fund i det fynske ørige, hvoraf mange er belagt i Dansk Herbarium, har mere end 100 år på bagen. Fugleognatur.dk-brugeren Anders Michaelsen oplyser, at Humle-Kløver ud fra gamle angivelser er registreret flere steder på Sjælland i nyere tid: Såldes på nogle vejkanter på Trørød-kanten N f. København (begge 2008) såvel som i Ringsted Kommune på Midtsjælland (2009). På DBF’s sommerudflugt til Letland i 2004 kunne den beundres flere steder (jf. F&N/HT), men muligvis har den ligesom i Danmark spirende liberalkommunisme også trængt den tilbage her. Den yderst kompetente og meget svenske botaniker Mats H.G. Gustafsson oplyser på fugleognatur.dk i april 2011, at Humle-Kløver i Danmark er nær sin vestgrænse, ligesom den i Sverige kun er ”halv-almindelig” mod SØ.
Smalbladet Kællingetand (Lotus tenuis) (-)
Ny for Enø i Lillestrand ved Hindsholm (30) (MCO/HT), men fåtallig.
Dansk Astragel (Astragalus danicus) (-) (1990: R)
Den 2. januar 2010 udgav Post Danmark 4 frimærker med motiver fra naturen på Fyns Hoved i serien om Danmarks natur. Frimærket til 18,50 kr. havde Dansk Astragel som motiv. I anledning heraf arrangerede Fynskredsen en ekskursion til Fyns Hoved den 13. juni, hvor man bl.a. kunne beundre Dansk Astragel i blomst. Arten er nu set på 9 fynske lokaliteter i det nye årtusinde – bortset fra den sidstnævnte alle i Fyns Hoved-området (alle 30): Flere steder talrig på ”Yderhovedet” (DBF/HT, foto på F&N (AMm)): især på Bæsbanke og Rakkenhald (nogle steder fx sammen med Sød Astragel), fåtallig på Tornen (MCO/JH), Storeknøs på Langø: min. 40 blomstrende ex. med min. 80 blomstrende skud (HT; MCO/JH), overdrevet/sommerhusgrunden på Uglebjerg på Langø: min. 10 blomstrende ex. med min. 25 blomstrende skud (HT), med et ca. 6 m2 tæt tæppe på strandoverdrevet ved Højbjerg på Langø: min. 500 blomstrende ex. med min. 1500 blomstrende skud, besøgt omkring middagstid af mindst 3 forskellige biarter (HT), med et ca. 12 m2 løst tæppe i boldbanen (alias Meyers ubebyggede sommerhusgrund) ved Klokkelyngen 28 i sommerhusområdet på Langø: min. 150 blomstrende ex. med min. 300 blomstrende skud (HT), overdrevene på Bogø (MCO/JH) og Mejlø i Lillestrand (sidst HT & LH 2001!?) samt endelig på den kystværts del af overdrevet ved sømærket nær Graftebjerg yderst på den hindsholmske halvø Skoven: min. 115 blomstrende ex. med min. 230 blomstrende skud, besøgt af en svirreflueart (HT) – dog også set her uden for hegnet i 2009 (KSK/BMo & MKS). På følgende 4 af de ovennævnte lokaliteter er det første gang, at den er set i dette årtusinde: Tornen (sidst Per Stidsen 1989), Storeknøs (sidst EV 1986; HT 1986), Uglebjerg (sidst BKS 1999) og Skoven (sidst HT 1986). Tidligere har den vokset yderligere 7 steder på Hindsholm (alle 30) samt 9 andre steder på Nord-, Nordøst- og Østfyn (29, 30, 31). Dansk Astragel er således en truet art i det fynske ørige. Hindsholms kystegne er med under 500 mm om året et af de mest nedbørfattige områder i Danmark – og det er noget, der passer steppeplanten Dansk Astragel. Den spinkle art er yderligere afhængig af, at dens lokaliteter holdes lysåbne. Den vokser derfor helst på urterigt naturgræsland, der er græsset af kreaturer og andre husdyr – såkaldte overdrev. Blandt de overdrev, hvor Dansk Astragel tidligere har vokset, er det såkaldte Bjørnens Krat ved Hindsholms storebæltskyst (30). Overdrevet hører til Bjørnegården, hvor tegneren af de 4 frimærker fra Fyns Hoved udstillede sine værker i påsken 2010 – herunder udkastet til frimærket med Dansk Astragel, der sidst blev set i Bjørnens Krat i 1929. Heller ikke genfundet på Orø i Roskilde Fjord (AFD/ÅG) trods meddelelse herom i brochurer om øen (symposiet ”Danske Småøer” på Naturhistorisk Museum i Århus). I det sjællandske område fx på Eskebjerg Vesterlyng og i Ejby Ådal, om end fåtalligt (begge HVH & viv). Der henvises i øvrigt til artiklen ”Dansk Astragel i filatelien – rager den os en ærteblomst?” i Dansk Filatelistisk Tidsskrift 2010:3 (HT). Arten breder sig på Peberholm i Øresumd, hvor den dukkede op i 2009 (URT).
Skov-Vikke (Vicia sylvatica var. sylvatica) (-)
Overraskende genfundet i Sejerskov i Odense (29) i brynet af bøgeskoven oven for den Ø-exp. vejskrænt med en klynge på 4 m2 (HT) – fundet i iveren efter at finde en god skueplads for opløbet i Post Danmark rundt den 7. august. Vikken blev genfundet, men ikke skuepladsen. Den kaotiske spurt blev imidlertid vundet af Mark Renshaw, Mark Cavendishs togfører. Arten synes sidst set i Sejerskov i 1953 (belæg i Dansk Herbarium) – hertil belagt fra Hunderup Skov (29) i 1896 (og fra en skov ved Odense (29) i 1916?), ligesom H.C. Hansen i NF’s arkiv angav den fra Hunderup Skov i 1920 (alle 29). Et moderne genfund er der i Kasmose Skov på Røjle Klint (28) (DBF/BjM, EH, LBK & PHo). Også set på Røjle Klint N f. Karlsskov (28) (KDJ & LLC) – belagt til Dansk Herbarium fra Karlsskov (28) i 1988.
Strand-Fladbælg (Lathyrus japonicus ssp. maritimus) (-)
Ny for Nordøstfyn (30) i form af et spændende fund på Tornen på Fyns Hoved (30) (MCO/JH). Utvivlsomt nyindvandret hertil, idet Tornens krumoddekompleks er rimeligt velundersøgt i AFD fra og med 1990’erne (HT). Den var ny for Vestfyn (28) i 2000 på Feddet ved Å (OF & TRN), mens den var ny for Nordfyn (29) i 1975 på Enebærodde, hvor Ole B. Lyshede fandt den et (ganske vist meget langt) stenkast fra Fyns Hoved. Endvidere et spændende nyt fund fra stranden ved Vodrup Klint (33) (F&N/RMS, med foto), hvor arten ikke synes set før, selv om fru Skinner måske har en anden opfattelse af det (og havde hun været om sig, var fundet kommet i URT!). Den nærmeste lokalitet er Sjoen i Dunkær Mark aka ”Stranden ud for Midtmarken v.f. Erikshale ved Marstal” (33) i Dansk Herbarium, samlet af Alfred Hansen med denne noget unøjagtige lokalitetsbetegnelse i sit fødesogn i 1981. Ikke set her for Fyns Amt i hverken 1986 (EV), 1988 (HT) og 1991 (HT), så den bør eftersøges yderligere. Den klassiske ærøske bestand på Ærøshale (aka Erikshale) ved Marstal (33) findes endnu (KN). Af udenfynske lokaliteter kan nævnes Orø i Roskilde Fjord (AFD/ÅG) (symposiet ”Danske Småøer” på Naturhistorisk Museum i Århus) – iflg. finderen også et nyt fund, så den synes i fortsat spredning langs de danske kyster. Den overvejende vestjyske Klit-Fladbælg (ssp. japonicus) ses fx i hvid klit oven for ”Nørlev Kær” (DBF/EH) samt endnu mere nordenfjords ved Tversted og Grenen (begge HT). Lathyrus maritimus/japonicus regnes for at være den eneste hjemmehørende ærteblomstrede i Grønland (JH). Her findes den på stranden, i hede og pilekrat mod S til Arsukfjord og Lindenows Fjord (Grønlands Flora).
Krat-Fladbælg (Lathyrus linifolius) (-)
6 blomstrende ex. på overdrevet ved sømærket nær Graftebjerg yderst på den hindsholmske halvø Skoven (30) (HT) – her er lykkeligvis genindført græsning. I Jylland fx på den nordligste af de 3 gravhøje Thorshøje mellem Viborg og Skive (de 2 andre høje blev ikke inventeret) og på det smukke, artsrige overdrev omkring Hagens Møllebæk ved Skive (begge HT).
Vår-Fladbælg (Lathyrus vernus) (-)
Moderne genfund af denne sjældne fynske art et par steder i Kasmose Skov på Røjle Klint (28) (DBF/BjM, EH, LBK & PHo).
Kattehalefamilien (Lythraceae)
Vandportulak (Peplis portula) (-) (1997: X)
Stadig i et lille, p.t. udtørret vandhul mod N på Bogø i Lillestrand ved Hindsholm (30) (MCO/JH) – tidligere også set her af den gl. red. I Jylland fx i de unge søer ved Råbjerg Mile med fx Pilledrager (HT, overfløjet af motoriserede dragefly, som taget ud af en James Bond-film).
Natlysfamilien (Onagraceae)
*Hvid Dueurt (Epilobium ciliatum) (NA)
Nyt fund af denne nordamerikanske aggressor i skoven og den ledsagende eng mellem Lumby og Lumby Torp (29) (HT) – sikkert udbredt i AFD-rude 3830 Lumby. Ligner Kirtel-Dueurt (og bærer dennes fhv. latinske artsnavn!), men har altid hvide blomster og tydeligt opadrettede grene.
Misteltenfamilien (Loranthaceae)
*Mistelten (Viscum album) (NA) (1997: E)
Et afblomstret ex. er set ved N-fugletårnet ved Noret ved Bøjden (32) (FVF/TV), ligesom der er nogle (nye?) fund Ø f. Storebælt (alle URT). Træet på Stevns på Sjælland, der husede hjemmehørende Mistelten, er gået til af ælde iflg. Niels Faurholdt (den gl. red. mener i sin omtågethed at have set den på æbletræet på langdyssen ved St. Elmue endnu i 1991 (HT)). Reelt bør arten således kategoriseres som forsvundet (RE). ”Desuden forekommer der en lang række individer, som enten er udsåede, forvildede fra dyrkning eller som kan være spontane. Indtil deres oprindelse er afklaret, hvis det kan lade sig gøre, omkategoriseres arten til vurdering ikke mulig, NA” (DMU). V f. Våbensted på Østlolland sidder den 12 m oppe i et poppeltræ og kan stamme fra spontane forekomster i Tyskland – spredt herfra via fuglenes trækruter (URT).
Vortemælkfamilien (Euphorbiaceae)
*Liden Vortemælk (Euphorbia exigua) (NA)
Nye fund nær Syddansk Universitet i Odense i markkanten ved søen nærmest Bilka, hvor man drejer af mod B1913’s baner (29) (HVH) og med en pæn bestand i kanten af en hvedemark lige V f. ”Humle-Kløver-markvejskrænten” S f. Juelsberg (lige N f. motorvejen) (31) med fx Skærm-Vortemælk (flere end Liden), Læge-Oksetunge og Mark-Ærenpris (HT). Svend Andersen angav den fra Hjallese og Stenløse (begge 29) uden årstal, men som ”tilslæbt ved jernbanens anlæg”, mens premierløjtnant Lund faktisk også ekskurserede uden for Østerø-halvøen, idet han i 1860 fandt denne art i ”Skabo Huse” Ø f. Juelsberg-skovene (31). Moderne genfund er der fx i markkanten stødende op til Urup Dam (30) med Tandbægret Vårsalat (HT).
*Kors-Vortemælk (Euphorbia lathyris) (NA)
Nyt fund i en gennemrodet kolonihavegrund (kritisk!) bag Roesskovparken i Bolbro (29) (HT) og stadig et ex. i en (fhv.) jordbunke ved vejen Hestegangen i Nørre Søby (30) (HT). Kendt fra Odense (29) siden 1865, hvor den os ubekendte botaniker Gregersen angav den, ligesom han gjorde det fra Ubberud (29). Moderne, hidtil upublicerede genfund var der på Søndersø fyldplads (29) (BKS 2003) samt i jordfyld på Årslev fyldplads (30), på ruderatet ved Vibesholmvej (31) med et vegeterende ex. og på et artsrigt, men nu jordet ruderat i Rosilde (31) (alle BKS & HT 2003). Disse fund nævnes nu, fordi det er gået voldsomt tilbage for de fynske fyldpladser – sterile fyldpladser er kommunernes varemærke snarere end effektiv naturpleje. Vortemælk-slægten er med ca. 1600 arter en af planterigets største slægter. Mælkesaften kan fjerne vorter, men Kors-Vortemælk går grundigt til værks, for som Henrik Smid skrev i 1500-tallet, kan den “æde sig ind i kødet”.
Hestekastaniefamilien (Hippocastanaceae)
*Hestekastanie (Aesculus hippocastanum) (NA)
I en lund ved Brabæk Huse (30), der er en tidligere have (ER & HT) – også her med minérmøl i bladene. Opvækstblev dog næppe set. I 2010 væltede den gamle kastanje ved Anne Franks hus i Amsterdam i Holland. Var det i virkeligheden en Hestekastanie, og hvorfor væltede træet?
Lønfamilien (Aceraceae)
Ahorn (Acer pseudoplatanus) (LC)
Erik Buchwald fra By- & Landskabsstyrelsen argumenterer i sin grundige artikel ”Ahorn eller ær – dansk eller invasiv?” i URT 2010:3 for, at Ahorn vitterligt er hjemmehørende i Danmark – der henvises til artiklen. I artiklens tabel 1 nævnes en række danske forekomster af arten før 1864, hvoraf mange er fra det fynske ørige. Nøgternt bedømt (og i bagklogskabens lys) er Ahorn dog vel længe blevet anset for at være oprindelig i det sydlige Danmark. Det var således i starten af dette årtusinde, at Ahorn iflg. Skov- & Naturstyrelsen (og her havde Buchwald nok en finger med i spillet?) stod opført i gamle skovdriftsplaner fra det sydlige Danmark (og således åbenbart hjemmehørende i hele Danmark), hvorfor Naturrådets indstilling af arten til listen over invasive arter i Danmark i 2001 pludselig blev udsat for noget af en kolbøtte (ligesom Naturrådet selv ved Hans Christian Schkidts tiltræden). I ”Floristiske fund fra Fyn 2004” kommenterede vi denne udvikling med spørgsmålet om, at træarter voksende omkring Vladivostok så i Rusland også er hjemmehørende omkring Skt. Petersborg? Til de gamle stednavne med Ær i bøgeskovs artikel kan i øvrigt føjes Ærenlund, formandens mellemnavn. Jens Gregersen nævnte på symposiet ”Danske Småøer” på Naturhistorisk Museum i Århus den 20. marts, at Ask er det eneste ”oprindelige” træ på Vorsø, hvor der nu også er Ahorn – så det er ikke kun os små fisk, der måske har betragtet Ahorn som knap så spontan. Skarv kom til øen i 1944, men blev skudt i 20 år. Ahorn er formentlig spiret fra skarvernes og kragefuglenes guano ligesom Alm. Hyld, Stor Nælde, Vild Kørvel og Burre-Snerre – nu er der Ahorn på hele Vorsø. Og endelig til nogle få fynske iagttagelser fra året, der gik: I egen og naboens tagrende på Bülowsvej i Odense (29) (HT), ligesom den spirede i stor mængde under Stilk-Eg i buslunden ved Rasmus Rask-skolen i Bellinge (29) (HT). Der er også alt for mange incl. utallig opvækst i Aksel Rasmussens stævningsskov nr. 124 ved Brohave i den ydre Vejstrup Ådal (32) (DBF/HS & HT). Som det ses, har vi nu fjernet stjernen foran artsnavnet (vi har dog hørt rygter om, at Peter Friis Møller har nogle indsigelser mod Buchwalds artikel, så der bliver nok mere at diskutere). Oprindelig eller ej: Ahorn bør omgående fældes på Tidsel-Gyvelkvæler-lokaliteten i ”Torup Krat” NV f. Allerup Torup (30) (HT) – få nu styr på aftalerne, Odense Kommune, når nu Anni Borup fra Søren Strandgaards Snorklipperstyrelse ikke gad. Har den gl. red. forresten ret i, at man ikke kan DNA-teste pollen?
Spids-Løn (Acer platanoides) (LC)
Et gammelt ex. med mange kimplanter i løvet er set i en egeskov på morbund på Æbelø i Kattegat (29) med fx Ørnebregne, Hvid Anemone og Rams-Løg (HT) som ny for øen, med mindre andre har set den. Et nyere, hidtil ikke meddelt fund kan nævnes som selvsået på et jorddige med et hasselhegn i Svenstrup Skov (29) (HT 2004). I den nærliggende Stenløse Skov ses flere gamle ex. af Spids-Løn (VBD/HT). En ”skov” af Spids-Løn ses mellem Bjerne Mølle og Mellemmølle (30) på en S-exp. åskrænt med Tyndakset Gøgeurt i urtelaget (HT 2005). Der er en del ældre Spids-Løn i det nye område ”Jordløse Skov” i ”Jordløse Bakker” (32) foruden en massiv opvækst sammesteds i en plantning med Ahorn, som efterhånden vil blive udfaset for at fremme lønnen (TRN).
Balsaminfamilien (Balsaminaceae)
*Kæmpe-Balsamin (Impatiens glandulifera) (NA)
Stor bestand i det tilgroede kær N f. Lungsgrave (29) med fx Gul Frøstjerne, Vand-Brunrod, Kær-Star og Tagrør samt få Top-Star (HT), og ligeså langs åen S f. Lungsgrave (OSK/PBj), men iflg. Poul Bjerregaard effektivt bekæmpet i dele af området. I det østlige Stor-Odense ligeledes på et offentligt areal i Seden (30) incl. 5 hvidblomstrede (HT), lidt mod S ved Odense Å N f. Kertemindevej mange incl. 10 hvidblomstrede (MCO/HT). Hertil et par forvildede ex. i N-delen af Ny Stenderup (32) (HT). En række fund fra 2002 nævnes først her: Nye fund af denne høje rødblomstrede urt, der fx langs Odense Å breder sig som pesten: Omkring Odense (alle 29) på Odense Nord losseplads (BKS), mange ved Hesbjerg Gods (herunder i kanten af en lille mose) og et stort ex. i haveaffald i kanten af bøgeskovsknolden ved Spedsbjerg (begge HT) samt i buskadser over for gården Grønløkke ved Åsumvej (29) og ved Brændekildevej nær Rasmus Rask-skolen (29), forvildet fra en nærliggende have (begge BKS). Endelig på affaldspladsen ud mod motorvejen ved Fraugde Kærby (30) og på en jordvold i Rosilde (31) (begge BKS). Allerede i 1981 angivet som naturaliseret i Lungsgave-området (29) af Per Stidsen. De ældste angivelser fra det fynske ørige i TBU-arkivet er dog Leby på Ærø (33) i 1965 (belagt til Dansk Herbarium af Alfred Hansen) og kystflækken Vængemose ved Skårup (32) i 1966 (angivelse af Carel de Jong).
Mælkeurtfamilien (Polygalaceae)
Alm. Mælkeurt (Polygala vulgaris) (-)
Nyt fund på det hidtil undervurderede Ø-exp. overdrev på den hindsholmske Langø mod Bogø (30) med fx Lav Tidsel (MCO/JH). Undervurderingen hænger dog også sammen med, at Stephensen tidligere har fået marchordre herfra. I ”Jordløse Bakker” (32) breder den sig meget – især på Sandbjerg, hvor den snart findes overalt og i alle farvetoner (TRN). Blandt andre moderne genfund af denne kære art kan nævnes følgende lokaliteter: Bobakker på Helnæs (28) (HT), overdrevet ved Fællesstrand SV f. Horseklint på Fyns Hoved (30) (MCO/JH), Uglebjerg og Storeknøs på Langø (begge 30) (begge HT; MCO/JH), Romsø i Storebælt (30) (MCO/HT), Urup Dam (30) (HT o.a.), Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) (MCO/HT) samt Vodrup Klint på Ærø (33) (MCO/HT). I Bobakker (28) var der få blomstrende ex. den 3. august – alle var blåviolette ligesom på Uglebjerg (30), hvorimod der på Vodrup Klint (33) også blev set ex. med lyserøde blomster (alle HT). I Jylland fx i Rubjerg Knude plantage (DBF/EH), hvor den optræder i 3 farvevarieteter, manuduceret for Kurt Due af Fynskredsens gode ven Erik Hammer. I ”Filsø Klithede” mange ex. med lyserøde blomster i august, men stor variation i blomsterfarver den 16. juni: Blåviolet, blåviolet/hvid, hvid og lyserød (sidstnævnte farvevarietet især i hvid klit).
Skærmplantefamilien (Apiaceae)
Strand-Mandstro (Eryngium maritimum) (LC)
Moderne genfund af denne smukke, men stikkende art er der fx på Feddet ved Å (28) (DBF/TRN), på Æbelø i Kattegat (29) mod S (HT), på Flyvesandet (29) (HT), på Tornen på Fyns Hoved (30) (MCO/JH), på Langø Hoved på Hindsholm (30) (HT; MCO/JH) og på ”Måle Strand” ud for Sadelmagermose på Hindsholm (30) (MCO/HT). På den først- og de 2 sidstnævnte lokaliteter er den overraskende fåtallig, og der er formentlig stadig problemer med plukning. På ”Måle Strand” blev der set 16 blomstrende ex. på strandvolde med typisk udviklet flerårig (landværts) hhv. enårig vegetation (HT). Tilsyneladende er den også kun fåtallig på Flyvesandet (29) (HT) – eller i det mindste er der færre end tidligere. Betænkeligt nok er Strand-Mandstro ikke genfundet på Mejlø i Lillestrand ved Hindsholm (30) (BKS; MCO/HT) – her står (stod?) den et sted, hvor der er et gevaldigt rend af speedbådsturister under højsommeren (endnu i mængde her i 2001 (HT)). I Jylland i hvid klit fx i Pælebakke Klit på Skagen Odde (HT, under jagt på Skagen-Hullæbe).
*Gærde-Kørvel (Anthriscus caucalis) (LC)
Nyt fund i kanten af en rapsmark ved Vodrup Klint på Ærø (33) (HT) og på et lille, næsten tilgroet overdrev SØ f. Fakkemose på Langeland (34) ved siden af et fint 4000 m2 stort overdrev på hatbakken Store Keldbjerg med Blågrøn og Hirse-Star mod SV (SSK/JRS). Arten findes udbredt på Langeland (alle 34), hvor den fx er set ved stendyssen ud for Salmenor (TB 2004; HT 1989) og på strandoverdrevet ud for Piledyb (HN 1983), ligesom den angives af Palle Gravesen fra sandmarker ved Ristinge (34). På øens N-del er den fx set et par steder i AFD-rude 4523 Lohals (HN). Et hidtil ikke meldt nyere fund på Hindsholm (30), hvor arten er udbredt, er der ved Midskovvej 157 (BKS 2004). Blandt de relativt få fund i det fynske indland kan nævnes verdensmanden Thor Hestnes’ fund ved Stadionvej i Odense (29) i 1983. Den enårige skærmplante er også set en majdag i Århus Havn (JKJ) (artiklen ”Botaniske strøtanker fra Århus Havn” i Gejrfuglen 2010:2). Aftagende iflg. Nordiske skærmplanter, men den hopper fynboerne nok lige knappast på!
Smalbladet Hareøre (Bupleurum tenuissimum) (LC)
Moderne genfund: Henninge Nor (34) (MCO/JH & LBL).
Vild Selleri (Apium graveolens) (LC) (1997: X)
Nyt fund af denne aristokratiske skærmplante i strandengen mellem Kværnen og Herslev på Langeland (34) (MCO/LBL), idet artens hovedudbredelsesområde på Langeland (og i det fynske ørige) er omkring Lindelse Nor (alle 34), hvor den i nyere tid kendes fra strandengene ved Møllebugt, ud for Henninge Nor og ved Højklint. Ikke set på Fyns Amts strandeng nr. 367 under besøget den 22. november 1991 (FA/HT) – var det for sent?
Svømmende Sumpskærm (Apium inundatum) (LC)
Nyt fund i det lille vandhul yderst (helt mod N i AFD-rude 4134 Fyns Hoved Nord) på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) (MCO/JH). Arten er dog også set i et vandhul på ”Yderhovedet” i 1999, men sydligere (og i AFD-rude 4133 Mejlø) (FA/MN). Kendt fra Fyns Hoved siden 1894 (C.H. Ostenfeld). Denne art og dens sjældnere fætter Krybende Sumpskærm skulle have fået bedre muligheder med den genindførte græsning omkring små vandhuller på spidsen af Skoven.
*Seglblad (Falcaria vulgaris) (LC)
Ny for Lindø i Lindelse Nor på Langeland (34) (MCO/LBL) – ikke set her 11. oktober 1995 (HT) hhv. 12. juli 1999 (FA/AE). På Sydlangeland er den også set ved Hedevejen på en hatbakke i baghaven hos en skør gut (34) (SSK/JRS) – vel identisk med Vibevænget ved Hesselbjerg (i Heden) (34) (PSø 1986). Herfra ellers mængder af langhårede hatbakker og ikke en ko i sigte 360 grader rundt i god sigt. Arten har nok sin aktuelle hovedudbredelse i det fynske ørige på Sydhavsøerne (33, 34), og måske især på Sydlangeland (34) – således fx taget til Dansk Herbarium i Lindelse i 1980. På Nordlangeland (34) er den fx set i en kratkant i Lohals, hvor den dog siden er blevet pløjet op (ned?) (HN).
Seline (Selinum carvifolia) (LC)
2 pæne ex. i det næsten håbløst tilgroede, måske allerede fhv. Engblommekær N f. Voldsgård i Borreby (29) (MCO/HT), og de strækker sig med 105 og 100 cm efter lys. Nyfundet her i 2004 med 5 blomstrende ex. (”kæret N f. Borreby”) (HT) som det andet fund i Odense Kommune i nyere tid. Der er følgende ældre fund i Odense Kommune (alle 29): Angivet af J.C. Poulsen fra Lumby i 1869, belagt fra Sanderum Mose i 1916 samt angivet af Svend Andersen fra Stenløse i 1912 og på en eng ved Lindved i 1943. Ikke kendt i nyere tid fra N f. Limfjorden, men nu set med meget få individer i våde kær langs Flodbækken NV f. Tværsted i Nordjylland (URT/EH).
Strand-Kvan (Angelica archangelica ssp. litoralis) (LC)
På øerne i Odense Fjord enkelte ex. på Dørholm (29), mere udbredt på Hasseløre (29), 4 vegeterende ex. på Koholm (29) og en del på Tornø (30) (alle MCO/HT). Arten synes at være ny for Koholm, selv om man ikke kan udelukke, at en ornitolog eller en ungjæger under optræning uforvarende har set den her. I det mindste ikke set på Koholm den 30. juli 1984 under inventering for Fyns Amt af Stidsen & Tranberg. En potentiel ungjæger ville nok snarere have tænkt på anlæg af vildtstriber på øen, men dér går grænsen (om så Lene Holm vil bede én knytte sylten eller ej). Strand-Kvan savnes stadig fra Ærø (33), ligesom på stort set alle mindre øer i Den Sydfynske Erhvervspark.
*Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum pubescens) (LC)
Breder sig tilsyneladende fortsat, selv om der nu synes at være kommet/komme gang i bekæmpelsesrojekter i flere kommuner. Endnu tilsyneladende kun 4 ex. på Æbelø i Kattegat (29) nær fyret mod N (HT) – bør bekæmpes af onkel Aages folk. Alt for stor bestand især ved hovedkanalen i N-delen af den inddæmmede Fjordmarken V f. Odense Fjord (29) (MCO/HT). Desværre rigelig i NØ-brynet af Aksel Rasmussens stævningsskov nr. 124 ved Brohave i den ydre Vejstrup Ådal (32) (DBF/HS & HT). Tredje lokalitet i AFD-rude 3921 Ulbølle: Stor klynge ved Møllegård i Køllebanker (32) (HT), så pas på. Et konkret, privat bekæmpelsesprojekt skal nævnes: Den 11. marts blev der set 5 standere på strandoverdrevet ”Feddet” SØ f. Nordenhuse (31), den 4. juli var de fældet, men rødderne stod tilbage (HT) – her følger et uddrag af referatet fra Digelaugets generalforsamling den 27. juni 2010 i Grundejerforeningen Drejet under Eventuelt (referent Uffe Strandby): ”Bjørnekløer – Dem som tilhører Anders er sprøjtet og bliver slået af, så de ikke spreder frø. De andre, som tilhører Juelsberg gods vil ikke blive sprøjtet, idet ejer heraf ikke ønsker dette. Anders meddeler at det ikke hjælper at kontakte kommunen, idet kommunen ikke har vedtaget at bekæmpe bjørneklo, og derfor ikke går ind i sådanne problematikker.” Anders er identisk med Anders Buch på Rabenslyst – kendt som forkæmper for stævningsskov (og arg modstander af kalkkær) i den nærliggende Maglemose (31). Nyborg Kommune har i 2011 lanceret et omfattende bekæmpelsesprojekt langs Vindinge og Kongshøj Åer (begge 31) (bekæmpelse med round-up), så kommunen synes nu altså at have vedtaget at bekæmpe den invasive art. På ”Feddet” ville det hele nu være nemmere, hvis der stadig var heste på Buchs strandoverdrev – Kæmpe-Bjørneklo har bredt sig eksplosivt her, siden græsningsophøret for nogle år siden. Til gengæld er Æselfoder tilsyneladende forsvundet herfra (HT). Vi må så håbe, at der kommer mere ud af Nyborg Kommunes bekæmpelsesprojekt, end man fik ud af projektet med retableringen af kalkkæret med Mygblomst i Maglemose, hvor Buch nu har fået sin vilje med en birke- og pilesump med ledsagende sjofel andedam. For udenforstående: Nyborg Kommune stak af fra ansvaret ved at sælge Maglemose tilbage til Buch! Hvis nogle skulle have lyst, mangler der stadig belæg af arten fra TBU-d. 28, 29 og 33 i Dansk Herbarium.
Ensianfamilien (Gentianaceae)
Baltisk Ensian (Gentianella baltica) (NT)
Ca. 40 planter er set den 28. august på Romsø i Storebælt (30) – de fleste endnu kun i knop, sammen med fx Alm. Mælkeurt, Hundesalat og Tandbælg samt Spidspuklet Vokshat og arter af Blåhat (Leptonia spp.) (MCO/HT). Romsø er denne sårbare arts eneste kendte nuværende lokalitet i den fynske underregion – kendt herfra siden 1961, hvor den blev fundet som ny for Nordøstfyn (30) af C.C. Rasmussen. Den er derimod aldrig fundet på Sydhavsøerne (33, 34). I URT omtales en ny lokalitet i det jyske område på en strandeng ved Alsted på Mors med over 2000 ex. sammen med et lignende antal Eng-Ensian (URT/HC). Hinsidan er den forsvundet fra Knivsås Ø f. Lund i Skåne (Lars Påhlsson i foredrag om ”betesmarker” 4. november).
Eng-Ensian (Gentianella uliginosa) (LC) (1997: V (A))
40-50 ex. set i Urup Dam omkring månedsskiftet august-september (30) (ER, KDJ & TRN) – sikkert flere erkendelige planter senere. I Gråsten Nor på Ærø (33) er set ca. 500 blomstrende ex., og plejen er lidt af en solstrålehistorie, idet Ærø Kommune sørger for høslæt på et passende tidspunkt, hvorefter det slættede materiale fjernes (ÆN/KN). Derimod ikke set i Maden på Helnæs (28) (HT) (sidst HT 2006), ved Arreskov Sø (32) (MCO/HT) (sidst HT 2009) eller i Henninge Nor på Langeland (34) (MCO/JH & LBL) (sidst HT 2004) – men nok pga. for tidlige besøg. DMU’s fjernelse af Eng-Ensian fra den egentlige rødliste er kritisk (også selv om der er gjort en del fund af arten i nyere tid) og må absolut diskuteres: Det er jo ikke ligefrem en art, der er som skabt til at tage kampen op mod det beskidte dusin (eller fedmeplanterne, som Anna Bodil Hald kalder dem).
Liden Tusindgylden (Centaurium pulchellum) (LC)
Nyt fund i en lille lavning i strandvolden S f. Langemose på Hindsholm (30) (MCO/HT). Enormt mange ex. på Enebærodde (29) (HVH) – året syntes godt for den spinkle art, da den også blev set talrigt ved Glænø på Sjælland (HVH). Blandt andre lokaliteter med moderne genfund kan nævnes Feddet ved Å (28) (DBF/TRN) og Langø Hoved på Hindsholm (30) (MCO/JH) samt Stige Ø i Odense Fjord (29) (MCO/HT), som nu med venlig hjælp fra Poul Falck atter måske skal gøres usikker af den lille mand med bøssen. Ligesom af Strand-Skræppe et der et flot billede af Liden Tusindgylden i Fjordkurts flotte bog ”Ølund-Lammesø området – et område i forandring. Status 2010.” fra ”Ølundgård Inddæmning” S ved Odense Fjord (29).
Mark-Tusindgylden (Centaurium erythraea) (LC) (1997: X)
Har inden for de seneste 10 år bredt sig kraftigt på Vodrup Klint på Ærø (33) (ÆN/KN).
Svalerodfamilien (Asclepiadaceae)
Svalerod (Vincetoxicum hirundinaria) (LC)
På kystskrænten Ø f. Romsøhuset ved Odense Fjord (29) findes en stor klynge med ca. 40 blomstrende skud og en lille (MCO/HT) – i sin tid også set her af en vis Per Hartvig. Stadig på brakoverdrevet Dyrehavemølle i S-kanten af Nyborg (31) (MFM) – på vejskrænterne (mellem Nyborg og Holckenhavn-dæmningen) sammesteds endnu blomstrende den 26. juli (HT).
Natskyggefamilien (Solanaceae)
Galnebær (Atropa bella-donna) (NA)
Nyt fund ved Broløkke ved Fruens Bøge i Odense (29) (HVH) – dog også set her af Stephensen i en hæk.
*Skopolaminurt (Scopolia carniolica) (NA)
Moderne genfund med en pæn klynge i Aksel Rasmussens stævningsskov nr. 124 ved Brohave i den ydre Vejstrup Ådal (32) (HS & TRN; DBF/HS & HT) – vel fra haveaffald. Fundet med et enkelt ex. af Poul Rafner i 1996 og meddelt i FYNSK NATUR, dog med et ”bør checkes” – Rafner har imidlertid siden selv fastslået arten på stedet. Denne tidligtblomstrende art fra Øst- og Sydøsteuropa spredes med haveaffald, men er endnu ikkke meldt som forvildet på Vestfyn (28) og Sydhavsøerne (33, 34). Iflg. kortet i Den nye nordiske flora findes den slet ikke i Danmark, så det trænger til en revision! Som navnet lader ane, egner denne art sig til at nedbryde viljekraften via sit indhold af det meget giftige alkaloid skopolamin.
*Bulmeurt (Hyoscyamus niger) (NA)
Stadig på V-kysten af Mejlø i Lillestrand ved Hindsholm (30) (BKS; HT; MCO/JH) – den gl. red. så dog kun 7 standere. De giftige, klæbrige planter blev af forfatteren Martin A. Hansen beskrevet som ”en bande bulmeurter med skæggede blade, skidengule, stygge blomster, forbryderhoveder”, iflg. Natur & Museum 2011: 1 om ”Natskygger” ved den farverige naturvejleder Torben Gang Rasmussen, der slynger om sig med løst og fast om denne farverige familie, så ikke et øje er tørt. Gunnar Rylander Hansen og Ole Birger Lyshede har dermed fået en konkurrent til dette populære marked.
*Storbægret Natskygge (Solanum physalifolium) (NA)
Ny for Hindsholm (30) på Kerteminde fyldplads (BKS). I det fynske ørige tidligere set i forvildet tilstand på Odense Nord losseplads (29) (BKS 2008) og på Munkebo fyldplads (30) (BKS 1999).
*Alm. Pigæble (Datura stramonium) (NA)
Ny for Ærø, men dog kun i nyere tid, på fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup (33) – i frugt den 8. juni, så om det er Blå eller Hvid Pigæble vides ikke (HT). I Alfred Hansens artikel ”Nye bidrag til Ærøs flora” i Flora og Fauna 1965 nævnes følgende 4 lokaliteter (alle 33), alle noteret af Hansen selv: Gravendal, Langevrætte og Leby 1962, Ærøskøbing 1963. Hertil nævner Gröntved sparekassebogholder L.P. Lauritzens angivelse fra 1928, at den findes i haver, hvor den holder sig år efter år – men så var den næppe forvildet (smlg. Smalbladet Klokke)?
Snerlefamilien (Convolvulaceae)
*Ager-Snerle (Convolvulus arvensis) (NA)
Over en strækning på ca. 5 m af stranden ved Fyns Hoved (30) er øverst på stranden – stadig mellem strandsten – set snerleblomsterne vrimlende med jordmider (fra 15 til 40 i hver blomst). Jordmiderne vimsede rundt i blomsterne og spiste tilsyneladende pollen, hvorved de ved samme lejlighed formentlig fungerer som bestøvere, hvis de besøger flere blomster (SPP, med foto i URT 2011:1).
Silkefamilien (Cuscutaceae)
Nælde-Silke (Cuscuta europaea) (LC)
2 nye fund på Langeland (begge 34) i et krat ved Egeløkke Lung og i Botofte Mose – på begge lokaliteter i det mindste i nærheden af Stor Nælde (begge TB). Anses iflg. Henry Nielsen for at forekomme ”kumuleret hist og her” på Langeland (34) – dvs., at man regner fund gennem alle årene med.
Rubladfamilien (Boraginaceae)
Læge-Stenfrø (Lithospermum officinale) (LC)
Langt om længe genfundet på Æbelø i Kattegat (29) med 11 unge skud den 14. maj på en SØ-exp. kratklædt kystskrænt på øens S-del (HT) – sidst angivet fra øen som sjælden og kun i krat på østbrinken af Carl Christensen og Knud Wiinstedt i 1920. Hertil belæg fra Dansk Herbarium i 1892 samlet af O. Gelert, ligesom Anton Andersen så den på øen i 1893. På Mejlø i Lillestrand ved Hindsholm (30) findes den på Nordøen talrigt sammen med Trekløft-Alant, men også med en nyfundet lille bestand langt mod S i brynet af et løvkrat med Hvidtjørn (MCO/HT). Derimod er den aldrig set på Østfyn (31).
*Ager-Stenfrø (Lithospermum arvense) (NA)
Nyt fund i Urup Dam (30) (HN) – samme AFD-rude (4128 Hvileholm) dog set umiddelbart S f. Urup Dam i grusgraven V f. Hvileholm (HT 2005).
*Purpur-Slangehoved (Echium plantagineum) (ikke vurderet)
Forvildet på åben bund ved en fyldplads i en kultureng i grusgraven V f. Sallinge (32) (HT). Savnes derefter som forvilder kun fra Vestfyn (28) og Ærø (33). Et nyere fund kan nævnes fra Give fyldplads i Jylland (BKS & HT 2005) – en af disse 2 tossers sidste store ruderatture. Udbredt på De Kanariske Øer, hvor den fx er set i Jaragán-massivet oven for San Sebastian de La Gomera (HT 2005).
*Læge-Oksetunge (Anchusa officinalis) (NA)
Ny for Vodrup Klint på Ærø (33) (MCO/HT).
*Krumhals (Anchusa arvensis) (NA)
Iflg. Hansen en tiltagende art – således ny i jordfyld ved ”Remisen” (en bebyggelse ved Sdr. Boulevard) i Odense og i samme by igen i krukke på dyrskuepladsen nær V-indgangen plus flere andre steder (alle 29) (alle HVH). Hertil passer ”overalt” på Orø i Roskilde Fjord (AFD/ÅG) (symposiet ”Danske Småøer” på Naturhistorisk Museum i Århus).
*Rød Lungeurt (Pulmonaria rubra) (NA)
Etableret bestand i fuldt flor den 7. april i brynet af birkeskoven nær ”P-pladsen” i Urup Dam (30) (HT) – set her i det mindste siden 2005 (HT).
River (Asperugo procumbens) (LC)
Nyt fund på Fedsodde ved Odense Fjord V f. Munkebo (30), med ca. 30 ex. i en lavtvoksende vældpræget tagrørsump og ca. 200 i et kreaturveksel(/tangvold), hertil ca. 20 ved vejdæmningen til Tornø (30) (begge MCO/HT). I 1997 blev den set på en tangvold N f. Nissekrogen ved Odense Fjord (30) (FA/HT), mao. lidt S f. den nye lokalitet (dvs. S f. den ovennævnte vejdæmning). I 2007 blev den samme spøjse art genfundet på toppen af en gammel kule i Nordskov på Hindsholm (30) (BKS & HT). Denne sydøsteuropæiske art er stadig sjælden i det fynske indland, men det kan ruderaterne og spredning herfra måske lave om på? Det kan de så alligevel ikke, når de er så skrabede. Af udenfynske lokaliteter med nyere fund kan nævnes et ruderat på Orø i Roskilde Fjord (AFD/ÅG) (symposiet ”Danske Småøer” på Naturhistorisk Museum i Århus). Fortolkes af DMU åbenbart som hjemmehørende art, så det må vi jo rette os efter. Sandt er det vel også, at dens effektive epizoiske spredning må have bragt den vidt omkring i Europa allerede inden Homo sapiens blev bestemmende for alt. Således ses den iflg. TBU op til 2565 m i Alperne på gemsers hvilepladser, og i det fynske område kan den fx findes ved kvægskure.
*Småhaget Pigfrø (Lappula squarrosa) (NA)
Et ex. er set i Odense Havn (29) (HVH). Belagt herfra til Dansk Herbarium i 1932, idet den endnu blev set ved Tolderlund i Odense Havn i 1938 af H.C. Hansen. Artens historie i den fynske metropol går dog helt tilbage til år 1800 (angivelse af Hornemann). Arten var ny for Fyn i nyere tid med et ex. på Årslev fyldplads (30) i en jordbunke med andre fuglefrø som Kinajute, Alm. Pigæble og Alm. Hanespore foruden andre arter som Kors-Vortemælk, Kantbæger og Hjulkrone (BKS & HT 2005), idet den dog blev taget ved Lohals (34) til Dansk Herbarium i 1984 af Henry Nielsen. Der er adskillige ældre fund af arten i Fyns Amt – de fleste lokaliteter er fra havnebyerne. Slægtsnavnet skyldes delfrugternes 2-3 rækker med krogbørster. Bur Forget-me-not indslæbes, omend ret sjældent, til Storbritannien med uld, fuglefrø, græsfrø og korn til ruderater, udyrket jord og lossepladser centralt og mod S samt i Ø-Irland. Til Finland er den bl.a. indslæbt af russiske tropper i forbindelse med Vinterkrigen – arten stammer fra steppeområdet ved Det Kaspiske Hav, men har sikkert allerede før historisk tid spredt sig til Mellemeuropa med agerbrug og kvægavl.
Jernurtfamilien (Verbenaceae)
*Kæmpe-Jernurt (Verbena bonariensis) (NA)
Nye fund (begge 29) i en gennemrodet kolonihavegrund (kritisk!) bag Roesskovparken i Bolbro og i en græsrabat på fyldpladsen ved Glisholm i SØ-kanten af Odense (begge HT). Det er gået stærkt med spredningen af denne art fra Argentina og S-Brasilien, siden den i 2004 blev fundet som ny som forvildet i Fyns Amt på Svendborg fyldplads (32) (BKS). Savnes i forvildet tilstand dog endnu fra både Vestfyn (28), Østfyn (31) og Sydhavsøerne (33, 34), men det skyldes nok snarere manglen på ruderatbotanikere. I Storbritannien er den op til 1½ m høje Argentinian Vervain, der har blå til lilla blomster, indslæbt med uld og dyrket i haver – og den forvildes til lossepladser og ruderater, omend meget spredt. Også indslæbt til fx Holland, Sverige og Tyskland. Verbena er en pantropisk-subtropisk slægt af overvejende urter, idet de fleste andre verbenacéer er vedplanter.
Læbeblomstfamilien (Lamiaceae)
*Katteurt (Nepeta cataria) (NA)
Forgæves eftersøgt både på brakoverdrevet ved Langensbo Huk på Helnæs (28) og i kystkrattet på Mejlø i Lillestrand ved Hindsholm (30) (begge HT) – en forsvindende fynsk, om aldrig hjemmehørende, art? Synes senest set i kompost på Svendborg fyldplads (32) (BKS), og det er jo straks mere tilfældigt.
Alm. Brunelle (Prunella vulgaris) (LC)
Spirer i Urup Dam (30) tydeligvis fra kokasser (MCO/HT). Næsten hvidblomstrede ex. er set på et lille overdrev i Ø-kanten af Urup Dam (30) (MCO/HT).
*Alm. Hjertespand (Leonurus cardiaca ssp. cardiaca) (NA)
Nye fund er der i en hæk ved det østligste sommerhus ved Bogård på Helnæs og i en hæk ved bivejen ved Lille Mosegård ligeledes på Helnæs (begge 28) med fx Merian (begge HT) samt i den tørre del af strandengen ved Højnæs ved Kerteminde Fjord (30) (BKS). Iflg. finderen af den sidstnævnte bestand rager det ikke nogen, hvor mange ex. der er – så kan vi lære det (den var ikke gået hos Otto Buhl). Moderne genfund er der i Bobakker og i Ø-brynet af stævningsskoven Hegningen på Helnæs (begge 28) (begge HT) samt i bivejkanten i flækken Hvileholm (30), men kun med 9 blomstrende ex. (de fleste spinkle, men enkelte mandshøje) (HT). Den største bestand i det fynske ørige er uden tvivl på Mejlø i Lillestrand ved Hindsholm (30) – næppe under 1000 ex. og ex. op til en højde af 2 m (og højst med korte hår) (MCO/HT), ligesom der også er mange på Enø lige Ø f. hovedbestanden på Mejløs centrale morænekerne (30) (MCO/HT). Som oven for antydet er et af de fynske udbredelsescentre for arten den fhv. ø Helnæs (28) – nationalpark eller ikke nationalpark.
Kransbørste (Clinopodium vulgare) (LC)
Nyt fund i råstofgraven ved ”Davinde Sø” S f. Davinde (30) (HVH) – ikke set af den gl. red. i AFD-ruden 4027 Davinde, men muligvis set af de noget hemmelighedsfulde folk fra Naturskolen. Dog set i den nærliggende Sønder Nærå Hestejhave i 1987 (HT). Moderne genfund i græs ved jernbanen nær foden af Storebæltsbroen ved Nyborg (31) (begge HVH). Rostrup angav den fra Sønder Nærå nær Davinde (30), mens Svend Andersen noterede den som temmelig almindelig til ikke sjælden, stedvis hyppig, på Nyborg-egnen (31).
Vejbredfamilien (Plantaginaceae)
Dunet Vejbred (Plantago media) (-)
Nær havnen i Nyborg (31) (HVH) – arten er dog en gammel borger i den fhv. færgeby, idet M.T. Lange beskrev den som almindelig i byen i midten af 1860’erne. Hansen og Lange kunne nu godt være lidt mere præcise! Moderne genfund er der fx på Mejlø i Lillestrand ved Hindsholm (30) (MCO/HT) og på Jøv på ”Indrehovedet” af Fyns Hoved (30), hvorfra den spredes ud på brakoverdrevet mod N (DBF/HT; MCO/JH)). Nærmere Djævleøen er den udbredt på overdrev på Nekselø i Storebælt (FTSF/ERd & JRy).
Maskeblomstfamilien (Scrophulariaceae)
*Vår-Brunrod (Scrophularia vernalis) (NA)
Blandt lokaliteter med moderne genfund kan nævnes voldgraven omkring Hverringe og kirkediget ved Viby Kirke (begge 30) (begge VDA), så der har superinventøren været omkring Hindsholm. Duun Andersen har ellers (efter eget udsagn!) excelleret i at finde Grå Bynke og Alm. Hundegræs i det fynske – og der er vi så sandelig også leveringsdygtige! Der henvises endvidere til artiklen ”Vår-Brunrod – om udbredelse og anvendelse” af Løjtnant, Stephensen & Tranberg i URT 2007:3, hvori bl.a. skildres artens udbredelse omkring dens fynske locus classicus, Hverringe på Hindsholm (30). Ved hovedvej A1 i Odense (29) er der endegyldigt sået græs, øv (HT). Og hvor er den blevet af i Sejerskov, ligeledes i den fynske metropol (29)? Hans V. Hansen har uden tvivl ret i, at den her har moderne haveoprindelse.
*Ager-Løvemund (Misopates orontium) (NA)
Nyt fund af denne vigende ”ukrudtsart” med et ex. i en græsmark i bebyggelsen Billesbølle S f. Harndrup (28) (F&N/JLH, med 2 fotos). Herfra gives en del ældre fund – fx Blanke Mark og Åhøjrup (begge 28), angivet i NF’s arkiv ved læge A. Munch fra Skovshøjrup ved Brenderup i starten af forrige århundrede. Munch fandt også Hylde-Gøgeurt ved Vedelshave (28) i 1908 og Sværd-Skovlilje ved åen i Åhøjrup (28) (sine annum, men før 1910), så det var tider dengang.
*Purpur-Torskemund (Linaria purpurea) (NA)
Forvildet til et bøgeskovbryn ved Lysholms bolig nær Rodal i Odense Ådal (32) (HT) – synes ikke tidligere nævnt fra Sydfyn i dette medie. Det samme synes at gælde for eventuelle fund fra Østfyn (31) samt Sydhavsøerne (33, 34). Det er en skandale, at Stephensen ikke har styr på det.
*Spydbladet Torskemund (Kickxia elatine) (NA)
Nye fund i en markkant ved Skebyvej 10 ved Skeby (29) (BKS) (fra Skeby havde vi engang en håndboldspillende karl, der skred med/i et hundehus, hvad det så end har med fundet at gøre – men når nu finderen ikke vil oplyse antal) og med ca. 10 ex. i kanten af en svingelmark ved Langemose på Hindsholm (30) fx med enkelte store individer af Hundesalat (HT). Dette karakteristiske taxon er sjældnest i den nordlige del af det fynske ørige.
*Langbladet Ærenpris (Veronica longifolia) (NA)
Nyt fund i en gennemrodet kolonihavegrund (kritisk) bag Roesskovparken i Bolbro (29) (HT). Næsborg bemærker, at en gennemrodet kolonihavegrund stadig er en have, og det kan hun have ret i. Kolonihavegrunden er dog for længst opgivet som sådan.
Glat Smalbladet Ærenpris (Veronica scutellata var. scutellata) (LC)
Nyt fund i et kær i en gammel åslynge i Odense Ådal ved Onsebakke (32) med fx Dusk-Fredløs (MCO/HT). I Fyns Hoved-området set i ”Rørsøen” på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) (MCO/JH) og i dybt dynd i vandhullet på Ø-delen af Bogø i Lillestrand ved Hindsholm (30) (HT), hvor den således lever op til sit svenske navn Dyveronika. Også set i mindst en af søerne på Bogø i Lillestrand ved Hindsholm (30) (MCO/JH). Svend Andersen angav den i NF’s arkiv fra Fynshoved (30) i 1932, ligesom den blev samlet til Dansk Herbarium ved Korshavn (30) i 1895.
Lancetbladet Ærenpris (Veronica anagallis-aquatica) (LC)
På en grusbanke i den genslyngede Odense Å ved Onsebakke (32) fx sammen med Vand-Ærenpris (Veronica catenata) (HT), så her kan man studere adskillelseskaraktererne.
Bjerg-Ærenpris (Veronica montana) (LC)
Ny for AFD-rude 3828 Dalum i et spor i askeskoven NØ f. Vilhelmsminde i Hjallese Hestehave (29) med fx mange Dunet Steffensurt og Alm. Bingelurt (HT) – var da også fundet i samtlige naboruder, men arten kan mangle i byruder uden bare nogenlunde oprindelig skov. Også et nyt fund i bøgeskoven N f. Nørregård N f. Ballen (32) (HT) som det 3. fund i AFD-rude 3921 Ulbølle. Et belagt fund i Dansk Herbarium, der bør efterforskes, er fra Killerup Skov (29) i 1905. Denne skov er antageligt lig med Fællesskov ved Syddansk Universitet (29), og her blev Bjerg-Ærenpris angivet som måske set i 2010 (FUO/HT, leg. NaR). Fundet fra den nu stærkt kulturprægede Åløkke Skov i Odense (29) fra 1865 (belæg ved J.C. Poulsen), bør også forsøges geopstøvet.
Kantet Kohvede (Melampyrum cristatum) (VU)
Næppe mere i hasselstævningsskoven ved sportspladsen i Revninge S f. Kerteminde (30), hvor der er etableret en jordvold på det stævnede areal, der måske også har kostet Skov-Hullæbe og Ægbladet Fliglæbe (BKS). Kantet Kohvede er dermed forsvundet fra Fyn. Arten gjorde sine sidste krampetrækninger på stedet i 2003 (BKS).
Ager-Kohvede (Melampyrum arvense) (LC) (1997: X)
Alt for mange på overdrevsskrænten Toppen på Helnæs (28) (DBF/ISJ & TRN), ligesom der stadig er mange på Ristinge Klint på Langeland (34) (MCO/HT) – men her formentlig uden oprindelse i forsætlig floraforfalskning. Forbryderen er ellers en meget flink mand.
Eng-Troldurt (Pedicularis palustris ssp. palustris) (LC) (1997: X)
Endnu fåtallig i kildevældet i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30) (HT), men hvis kvælstofnedfaldet fortsætter som i de senere år vel forsvundet fra det fynske ørige senest in the year 2025. I Jylland udbredt i klitlavninger på Skagen Odde fx ved Tversted Klitplantage, Skagen Nordstrand og Grenen (alle HT), så her holder den sig nok lidt længere.
Skælrod (Lathraea squamaria) (LC) (1997: X)
Nyt fund med ca. 50 ex. i en yngre hasselstævningsskov i Aksel Rasmussens stævningsskov nr. 124 ved Brohave i den ydre Vejstrup Ådal (32) (DBF/HS & HT). Arten er dog tidligere taget i Vejstrup Åskov, men tilsyneladende kun N f. åen (31), fx til Dansk Herbarium i 1893 – også angivet herfra af Rostrup i 1879, og ligeledes set her af Poul Rafner i nyere tid. Moderne genfund er der igen i Moseskov mod NV (men ikke mod NØ) ved Syddansk Universitet i Odense (29) under Poppel og Elm (FUO/HT) samt i skoven NV f. Radstrup ved vejen til flækken af samme navn (30) med ca. 175 ex. på Hassel (IBL & LWL). Atter engang søgt forgæves i såvel Fællesskov ved Syddansk Universitet som i Stenløse Skov (begge 29) (begge HT). Den klorofylløse art savnes stadig fra Ærø (33).
Gyvelkvælerfamilien (Orobanchaceae)
Tidsel-Gyvelkvæler (Orobanche reticulata) (CR)
Forgæves eftersøgt i ”Torup Krat” NV f. Allerup Torup (30) hhv. i Skolebotanisk (nu Kulturbotanisk) Have i Odense (29) (begge HT). Arten blev udsået ”som et forsøg” ved Lille Hansted Å i Hansted Skov nær Horsens i Østjylland af en haveentusiast i 1993, og her blev den genfundet i 2009 af den sagesløse botaniker Peter V. Nielsen (idet fundet dog først blev verificeret i 2010 (URT)). Via en debat på fugleognatur.dk kunne de, der mente at have fået et nyt jysk kryds, stå tilbage med håret i postkassen.
*Vedbend-Gyvelkvæler (Orobanche hederae) (ikke vurderet)
Årets efterretninger om bestandene i Odense (alle 29), som iflg. fhv. overgartner ved Odense Sygehus Mads Tange oprindeligt kan være ”drysset ud”: Stadig mange i Jernbanegade (vel ved VUC) i Odense, men så ryddet efterår (HVH), ca. 200 ex. i gården ved Sct. Knuds Kloster i Odense (HT) og ca. 100 ex. ved ”Pisserenden” hhv. ved P-huset S f. Klosterhaven (begge HT). Hertil er set standere af arten den 28. april ved Nørre Søby Kirke (30) (HT). Jernbanegade hed oprindeligt Jærnbanegade, og en frimærkesamling om denne gade ved den kendte motivsamler Poul H. Poulsen tog i 2010 klubmesterskabet i Odense Frimærke Klub (i øvrigt foran den gl. red. med en samling om Fyns Hoved). På Djævleøen blev den inden seancen om Mediterrane Orkidéer i København set i et bed med Irsk Vedbend ved Thorvaldsensvej 40 (Landbohøjskolen/LIFE eller hvad den nu hedder) (HT).
Blærerodfamilien (Lentibulariaceae)
Vibefedt (Pinguicula vulgaris) (LC) (1997: X)
Endnu ingen nekrolog: Moderne genfund er der i ”Storgårds Væld” i Odense Ådal ud for Bellinge (29) (MCO/HT) og i Urup Dam (30) (ER, HVH o.a.), ligesom den insektædende art endnu findes i et oligotroft kær i NV-delen af fordums Filsø Ø f. Henne Kirkeby (HT).
Klokkefamilien (Campanulaceae)
Liden Klokke (Campanula rotundifolia) (LC)
Lokaliteter, hvor arten er set af eller meddelt til den gl. red. i 2010: Sjobjerg ved Husby (28) (HT), incl. enkelte blomstrende 7. oktober på Frøbjerg på pkt. 122 og 131 (Bavnehøj) (begge 28) (begge FUO/HT), Bobakker på Helnæs (28) (HT), brakoverdrevet ved Langensbo Huk på Helnæs (28) (FE/MiK, leg. HT), lokalt talrig på det ydre strandoverdrev i Maden på Helnæs (28) (HT), almindelig på Æbelø Holme (29) (SN/EEE, med foto) (jf. TBU-angivelse: Æbelø (29): almindelig (Knud Wiinstedt)), Flyvesandet (29) (HT), Eng-Havre-overdrevet på Enebærodde (29) (FD/HT & PoR) og andre steder på odden (MCO/HT), afblomstret den 14. oktober på knolden på Flyndernæs ved Odense Fjord (29) (MCO/HT), med fx Nælde-Klokke på diget mellem Gerskov og Klingeskov ved Odense Fjord (29) (MCO/HT), ådalsskrænten under Dyrupgård S f. Odense (29) (vedplanter fældet her) (HT), incl. mange blomstrende i en frahegning på tør bund i ”Præsteengen” ved Stenløse Skov (29) (HT), det tæt græssede knoldede overdrev mellem Bellinge Bro og Ellemølle i Odense Ådal (29) (MCO/HT), den lille overdrevsskrænt i det svagt græssede væld bag Kratholm ved Bellinge (29) (MCO/HT), vokshatteskrænten SV f. ovennævnte lokalitet (29) (MCO/HT), jorddiget NØ f. Stensgård (29) (HT), overdrevsskrænten NV f. Stensgård (29) (MCO/HT), den med Balsam-Poppel tilgroende overdrevsskrænt N f. Borreby (29), (MCO/HT), kanten af rugmarken V f. Sivmose ved Fangel (29) (HT), overdrevsskrænten SSV f. Borreby (29) (MCO/HT), ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) (DBF/HT), i tusindvis blomstrende i Ø-delen den 27. juli med fx Lav Tidsel og Vellugtende Gulaks på overdrevet på Bogø i Lillestrand ved Hindsholm (30) (HT, på øen også set af MCO/JH), udbredt på øen på overdrevet på Mejlø i Lillestrand ved Hindsholm (30), besøgt af en lille bi på Nordøen, her med pudsige blomster, hvor klokken ikke er fuldt udviklet (MCO/HT), Storeknøs på den hindsholmske Langø (30) (HT; MCO/JH), Uglebjerg på den hindsholmske Langø (30) (MCO/JH), det Ø-exp. overdrev på den hindsholmske Langø mod Bogø (30) (MCO/JH), overdrevet ved sømærket nær Graftebjerg yderst på den hindsholmske halvø Skoven (30) (HT), ”Måle Strand” ud for Sadelmagermose på Hindsholm (30) (MCO/HT), de tørre partier af Langemose på Hindsholm (30) (MCO/HT), Lundsgård Klint S f. Kerteminde (30) (MCO/JH), kystskoven ved Ulriksholm (30) (MCO/JH), bivejkanten ved Brabæk Mose (30) (HT), overdrevet på/ved skydebanen V f. Seden Strand ved Odense Fjord (30) (MCO/HT), den lille rest af Højby Ås helt op til vejen Ø f. Højby (30) (HT), strandoverdrevet ved Kajbjerg Skov (31) (MCO/JH), endnu blomstrende den 24. oktober på ”Alantoverdrevet” i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (HT), ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (HT; MCO/HT), bivejskrænten ved Køllebanker (32) (HT), med trods alt 6 arter af vokshatte på ”Hestebakken” i Svanninge Bakker (32) (HT), ”Per Rasmussens skrænt” i grusgraven V f. Sallinge (32) (HT), overdrevet V f. Nybo Mose (32) (HT & TRN). Liden Klokke findes utvivlsomt også på Sydhavsøerne (33, 34)! Det gør den derimod ikke længere på Møllerenshøj N f. Odense (29), hvor den sidst er set på denne lidt for velplejede gravhøj i 1987 (HT): Dermed slet ikke fundet i AFD-rude 3830 Lumby (som den eneste AFD-rude af HT’s 36 ruder uden arten). De ældste angivelser i TBU-arkivet er fra premierløjtnant Lund, der i 1859 angav arten fra Østerø-halvøen ved Nyborg (31), mens M.T. Lange (1860) angav den som almindelig på Sydfyn og øerne (32, 33, 34) – i NF’s arkiv oplyses, at Lunds angivelse (også?) gælder den hvidblomstrede var. albiflora. Øvrige forekomster indmeldt af ”Årets Fynske Urt” ved henvendelse til forkvinden – herunder fund af Liden Klokke i Middelfart-området (alle 28) (alle GF). Resp. måske i en artikel i URT forfattet af Carsten Hunding.
Smalbladet Klokke (Campanula persicifolia) (LC) (1990: R)
Apropos Jon Dal Tomassons forbiere, så er der også begået en forbier lidt NØ om boldbanen med Kødfarvet Gøgeurt ud for Dyrup i Odense Ådal (29): En floraterrorist har tilsyneladende tabt en spand frø med masser af Tjærenellike og Nikkende Limurt samt ca. 50 utroligt flotte blomstrende ex. af Smalbladet Klokke (HT). Der er dominans af Hvid Okseøje og Draphavre, ligesom der også er fx Gul Snerre, Alm. Knopurt og Alm. Kamgræs, men det hele er reelt dyrket – uhaohskræk for en flowerpower. Iflg. Dansk Feltflora bliver den 40-60 cm, og det overgås klart her. Havefolket angiver den som spinkel af vækst (men alligevel 60-80 cm) – ”den vil også egne sig i den vilde blomstereng, hvor den let sår sig selv”. Ses også spontant spiret i haver i Odense (begge 29) – fx ved Bülowsvej 4 (gennem flere år) (HT) og i endnu en have i Odense (F&N/ALN) – det sidstnævnte fund optrådte pr. 1. april 2011 stadig på fugleognatur.dk’s udbredelseskort over arten, og den slags tildragelser er klart misvisende for artens naturlige (hhv. reelt forvildede) udbredelse. Til den sidstnævnte have i Odense er arten kommet med fyldjord som bund under fliser op ad husmuren i haven i skyggen, men det bliver den næppe vildtvoksende af. I oprindelig tilstand er Smalbladet Klokke meget sjælden på Fyn – ja, måske allerede forsvundet. De sidste kendte fund er følgende: På en stærkt tilgroet kystskrænt ved Svenstrup Strand (28) (FA/HT 1999), på et overdrev i Kogsbølle Bæks dal (31) (HT 1999) og med et blomstrende ex. i skovbrynet på kalkklinten ved Holckenhavn (31) (HT 1994). På det sidstnævnte sted ved Storebælt er den siden blevet forgæves eftersøgt (HT 1999 o.a.), mens den med lidt held stadig findes på lokaliteten ved Lillebælt. Overdrevet i Kogsbølle Bæks dal hænger sammen med den gamle jernbaneforbindelse mellem Nyborg og Svendborg, og det er næppe muligt at afgøre med sikkerhed, om arten er spontan her – men i det mindste er bestanden nu naturaliseret (dvs. hvis den også her er forsvundet, frøspreder den sig jo ikke mere!). Sammenlign Poulsens angivelse af arten fra midten af 1860’erne i Johan Langes ”Oversigt over de, især i Aarene 1865-66, i Danmark iagttagne sjældne eller for den danske Flora nye Arter”) ”paa flere Steder langs Chausseen mellem Nyborg og Svendborg” – planten er vel således tilført den med kalksten brolagte hovedvej fra fx kalkklinten ved Holckenhavn (eller hvor man nu ellers har brudt kalkstenene). Til de 3 nævnte lokaliteter kommer en del nyere fund på fyldpladser (fx hele 3 ruderale fund på Nordøstfyn (30) som helt ny for distriktet i 2003) i det fynske ørige, idet arten dog aldrig er set på Ærø (33). På Langeland (begge 34) blev den taget som forvildet i en skovrydning i Vestervænge S f. Lohals til Dansk Herbarium af unge Nielsen i 1983, idet samme inventør senere har fundet den i samme AFD-rude (4523 Lohals) som selvsået på strandoverdrevet Øren N f. Lohals (HN). Dens forekomst i haver i Odense hænger uden tvivl sammen med, at den i de senere år har optrådt (som ukrudt?) i græsfrøblandinger (eller i det mindste som forsætligt udsået i frøblandinger med ”blomstereng-frø”)– således var den i slutningen af forrige årtusinde almindeligt optrædende langs Niels Bohrs Allé (29), hvorfra den sidenhen imidlertid atter synes forsvundet. Men en tilfældig forekomst i en have, om den så står der i en årrække, bør som nævnt aldrig kortlægges som en vildtvoksende (oprindelig, naturaliseret eller blot forvildet) forekomst. På Sjælland iflg. finderen vel netop blot forvildet fra en have på Storebjerg i Farum (TV), ligesom den også er set med 2 blomstrende ex. på Falsterdiget ved Sildestrup Strand (URT, uden oplysninger om oprindelse). I Jylland fx på det smukke, artsrige overdrev omkring Hagens Møllebæk ved Skive – tilsyneladende fåtallig, men til gengæld vildtvoksende (HT), ligesom den er opdaget i kanten af et overdrev ved Paderup V f. Orionvej nær Randers (URT/PBH). Poul Evald Hansen tager alle fund med, og han bliver let fornærmet.
Aks-Rapunsel (Phyteuma spicatum) (LC)
Morud Skov ned mod Langesø (29) (HVH) – ny her for finderen, men også set i skoven af Rafner & Stephensen. Moderne genfund er der også i Kasmose Skov på Røjle Klint (28) (DBF/BjM, EH, LBK & PHo) og i Stenløse Skov (29) incl. et blomstrende ex. på åskrænten, hvor man kigger ud over søen lige S f. ”Præsteengen” (VBD/HT). I Vejstrup Ådal er talt 69 blomstrende ex. Ø f. hovedvejen ved spejderhytten i bunden (32) (EE). Arten er endnu aldrig fundet på Sydhavsøerne (33, 34).
Blåmunke (Jasione montana) (LC)
Næsten hvidblomstrede ex. er set i grusgraven ved Allerup i Odense Ådal (32) (MCO/HT).
Baldrianfamilien (Valerianaceae)
*Tandbægret Vårsalat (Valerianella dentata) (NA)
Atter set i en markkant stødende op til Urup Dam (30) – nu med fx et ex. af Skov-Hullæbe (HT). Andetsteds HN?
Kartebollefamilien (Dipsacaceae)
Håret Kartebolle (Dipsacus pilosus) (LC) (1997: R)
Nyt fund i Serup Mose (29) med en bestand i krattet i V-delen ud mod vejen (BKS) – vel spredt med affald. Der er ført ”dagbog” over det enlige individ, der i 2010 dristede sig til at komme frem ved OB’s klubhus i Odense Ådal (29) (HT) – startende den 27. marts med et juvenilt skud, 28. maj med et nu kvartmeter højt skud næsten overgroet af Dunet Gedeblad, 23. juni med en nu 60 cm høj plante med en lige så høj Femtunge, 2. juli med begyndende udvikling af blomster, men allerede nu med huller i bladene, 17. juli med en nu 85 cm høj plante, nu med 10 blomsterhoveder, 1. august med den øverste centrale blomst udsprunget, 27. august med en nu 90 cm høj plante med 23 blomsterhoveder i alt, 9. september med det midterste blomsterhoved nu brunt som det første, 25. september alt afblomstret, med en grøn bredtæge, 29. september stærkt gulnet (nu falmer skoven), 22. oktober endnu med 2 grønne blomsterhoveder, alle blade visne, heri en Syvplettet Mariehøne, og sluttende 10. november med adskillige m3 egeløv – måske aflæsset her af OB’s materialeforvalter Jørgen Madsen via dennes lille fikse traktor. Sportsfolket vil måske erindre Madsen som en solid back på en fhv. udgave af OB’s stjernehold. Håret Kartebolle savnes i det fynske ørige endnu fra Vestfyn (28) og Ærø (33).
Kurvblomstfamilien (Asteraceae)
*Vellugtende Hjortetrøst (Eupatorium purpureum) (NA)
Nyt fund i en gennemrodet kolonihavegrund (kritisk!) bag Roesskovparken i Bolbro (29) (HT) – i 2006 set her på en nærliggende, men nu fjernet jordbunke (hidtil ikke meldt i dette forum, trods ny for Nordfyn). Rød Hjortetrøst, som Lange kalder den, savnes endnu fra Vestfyn (28), Østfyn (31) og Sydhavsøerne (33, 34). Fætteren alias den velkendte moseplante, der nu skal hedde Hamp-Hjortetrøst (E. cannabinum), er den eneste vilde repræsentant for denne overvejende sydamerikanske slægt i Danmark.
*Kirtel-Kortstråle (Galinsoga quadriradiata) (NA)
Et ex. i markvejen i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (HT), så noget tyder på en nylig jordbehandling her, tsktsk. Dog ikke set i rævegraven sammesteds.
Guldblomme (Arnica montana) (LC) (1997: X)
”Gamle Rødme Svinehaver” (32) gav 80 blomstrende (på op til 55 cm høje skud) og 1633 vegeterende ex. i 30 m2-prøvefeltet, dvs. en blomstringsfrekvens på 4.7% (SSK/HT) – de samme tal var i 2008 61, 1337, 4.3% (SSK/HT). Med de nyhårde tider i vort ludfattige land bliver optællingen næppe fortsat gennem Svendborg Kommune, men så kan vi sikkert låne en vogn af Odense Kommune og klare det hele selv (registreringen, optællingen, plejen, kontorarbejdet) – bortset fra æren naturligvis (sidste: det nævnte projekt med vognen er nu stoppet pga. angivelig konkurrenceforvridning!). Faktisk er Odense Kommune nu blevet så ludfattig, at der ikke er råd til administration, og så er det fandeme slemt. For at vende tilbage til ”Gamle Rødme Svinehaver”: I NOVANA-overvågningen sammesteds kun i et felt (felt 37) ud af 10 (beskåret fra tidligere 40 felter, så også her kører det i olie) (MCO/HT). I Jylland fx i ”Filsø Klithede” med ca. 200 ex. incl. ca. 10 blomstrende, og mere velkendt på det smukke, artsrige overdrev omkring Hagens Møllebæk ved Skive, men dog kun set fåtalligt på en V-exp. skrænt (begge HT). De sursøde bemærkninger i denne klumme antyder, at også i 2020 vil en eventuel rapport om biodiversiteten i Danmark overvejende blive baseret på ekspertskøn (og så må vi håbe, at der stadig findes eksperter til den tid).
*Skræppe-Brodfrø (Xanthium strumarium) (NA)
I forbindelse med opførelsen af et drivhus i en have i Strib (28) blev der vendt rundt på jorden, hvorefter denne spændende plante kunne følges i flere måneder (SHA). Den er antagelig kommet i forbindelse med fodring med fuglefrø. Stadig ikke meldt fra Østfyn (31) og Ærø (33).
*Russisk Estragon (Artemisia dracunculus) (NA)
Nyt fund i en gennemrodet kolonihavegrund (kritisk!) bag Roesskovparken i Bolbro (29) (HT). Hidtil ikke meldte moderne genfund var der i 2005 på motorvejsvolden ved Skallebølle (29) (HT), på Kerteminde fyldplads (30) (BKS) og på fyldpladsen ved den fejlstavede Vibeholmsvej SV f. Avnslev (31) (BKS & HT). Nye fund var der samme år på Odense gl. losseplads på Stige Ø (29) og på Helsned fyldplads ved Humble (34) (begge BKS), ligesom den i 1997 blev set på et ruderat ved Slipshavn Marinestation (DBF/HT & LH). Der er ældre fund fra bl.a. Vestfyn (28) og Ærø (33), hvorefter den kun synes at mangle på Sydfyn (32). Bruges ved madlavning og som kryddereddike (Artemisia-eksperten Jørgen Frandsen i Drammen 1, 2005).
*Matrem (Tanacetum parthenium) (NA)
Udbredt, ja nærmest naturaliseret i Dyreborg Skov på Horneland (32) (Pah, leg. HT & IL). Se også under Skovvalmue.
*Trædebregne (Cotula squalida) (cf.) (ikke vurderet)
Ny for Østfyn (31) på den næsten ”ødelagte” fyldplads ved den fejlstavede Vibeholmsvej SV f. Avnslev og ny for Ærø (33) på fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup (begge HT). I det fynske ørige endnu ikke fundet som forvildet på Vestfyn (28), Sydfyn (32) og Langeland (34). I Storbritannien findes denne art fra New Zealand spredt forvildet – især i Skotland, som sikkert har mere udveksling af får med øerne downunder, mæhæhæhæh. Reelt nok flere arter!
Følfod (Tussilago farfara) (LC)
Sent blomstrende i 2010 pga. den kolde vinter: 2 blomstrende ex. set ved Christiansmindestien i Svendborg (32) den 16. marts (SN/EEE, med foto).
Kær-Fnokurt (Cineraria palustris ssp. congesta) (LC) (1997: X (A))
Også i 2010 set i Ejby kalkgrav ved Odense (30) med under 100 blomstrende ex. og i Inddæmningen ved Nakkebølle (32) med 10 blomstrende ex. (begge KDJ). I kalkgraven er der tilgroning med Grå Pil, således at her er langt færre planter end tidligere (KDJ). DMU, der sikkert meget betimeligt benævner dette taxon Tephroseris palustris, har nedkategoriseret den fra ”R” til ”LC” pga. tilførsel af frø – og det er så spørgsmålet, om det er betimeligt?
Strand-Asters (Aster tripolium) (LC)
Også på naturgenopretningsarealet inderst mod SV i Kærby Fed (30), fjernest fjorden (KDJ). Så der blev Anna Dall glad.
Soløje-Alant (Inula britannica) (LC)
Nyt fund som anthropochor i en gennemrodet kolonihavegrund (kritisk!) bag Roesskovparken i Bolbro (29) (HT) – i 2006 set her på en nærliggende, men nu fjernet jordbunke.
Trekløft-Alant (Inula conyza) (NT)
Spredes fra Jøv til det store brakoverdrev N f. Jøv på ”Indrehovedet” af Fyns Hoved (30), i stort antal på den centrale knold (MCO/JH) – i 2009 første gang set her på nytårsaftensdag af Stephensen. Også set på skrænten ved det fhv. Jægerhotel og ved stien på Jøv (begge 30) (begge DBF/HT) samt på Mejlø i Lillestrand ved Hindsholm (30) (MCO/HT). DMU kalder den Inula conyzae.
Gul Evighedsblomst (Helichrysum arenarium) (LC)
Moderne genfund: 10 blomstrende ex. på Flyvesandet (29) (HT). Fåtallig på overdrevet S f. Horseklint på Fyns Hoved (30) (BKS) – stadig også yderst på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) med ca. 6 m2 (DBF/HT), endnu 10 blomstrende ex. sammesteds den 24. september (HT). Også erkendt fåtalligt på det store nordsjællandske Melby Overdrev (30. april) (HT), ligesom den blev set mange steder på overdrev på Nekselø i Storebælt incl. enkelte endnu blomstrende skud den 7. november (FTSF/ERd & JRy).
*Kugle-Museurt (Filago vulgaris) (NA)
Blandt en del nye fund af navnkundige Bent Buhl-Petersens yndlingsplante kan nævnes en stor bestand på N-kirkediget ved Øksendrup Kirke (31) (SPP). Også andre må have anset den som en speciel art, idet der er talrige fynske belæg (28-34) i Dansk Herbarium – det første fra Hofmansgave (29) i 1848, så det var 16 år før Danmarks næstsidste angrebskrig.
Alm. Bakketidsel (Carlina vulgaris ssp. vulgaris) (LC)
Nye fund på den fhv. ø Lindholm N f. Gyldensten ved Bogense (29) (TLR), der nu igen skal være en ø i et arkipelag med Aage V. Jensen Naturfonds opkøb af Gyldensten Inddæmmede Strand, og på den lille hatbakke lige V f. skoven Horsehave ved Fårevejle på Langeland (34) med fx Lav Tidsel (se nedenstående) (MCO/LBL). Også en stor ny bestand i den indre N-del af den inddæmmede Fjordmarken V f. Odense Fjord (29) med lige så meget Vild Hør og Alm. Hjertegræs (MCO/HT) – desværre er S-delen af dette parti for nyligt blevet omlagt. Alm. Bakketidsel optræder i det samme fra Odense Fjord fravristede område ligeledes i mængde på det braklagte areal NØ f. Romsøhuset (29) (MCO/HT). Af mange lokaliteter med moderne genfund kan nævnes: ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) (DBF/HT; HVH), Mejlø i Lillestrand ved Hindsholm (30) (MCO/HT) og Store Stege ved Dyreborg på Horneland (32) (HT). Arten spredes hurtigt til braklagte arealer – fx til det store brakoverdrev N f. Jøv på ”Indrehovedet” af Fyns Hoved (30) (MCO/JH). Fra Djævleøen og omgivelser kan nævnes store bestande på Skuldelev Ås ved helligkilden (HT) og med standere mange steder på de svamperige overdrev på Nekselø i Storebælt den 7. november (FTSF/ERd & JRy).
*Æselfoder (Onopordum acanthium) (NA)
Nye fund: På yngre jordbunker N f. Strandgård i Husby (28) (HT), i biotop? i bebyggelsen Billesbølle S f. Harndrup (28) (F&N/JLH), ved ”Remisen” (en bebyggelse ved Sdr. Boulevard) i Odense (29) (HVH) og på en jordbunke ved Illemose ved Urup (30) (HT). Angivet i NF’s arkiv af læge A. Munch fra Harndrup (28) i 1907 og genfundet her af H.C. Hansen i 1940. I Dansk Herbarium er der belæg fra Odense i 1931 (H.P. Kristensen) og fra Odense Havn i 1934 – angivelser er der i TBU-arkivet fra Tolderlund af Rostrup og af Svend Andersen i 1932 samt H.C. Hansen 1920-1946 fra samme lokalitet i NF’s arkiv. Nok så interessant er dog en angivelse i NF’s arkiv fra Tietgenbroen i Odense ved Ringe-apotekeren Kiærulf Petersen i 1931, thi det er snært på ”Remisen”. Moderne genfund er der på Stige Ø i Odense Fjord (29) (MCO/HT) og på Munkebo fyldplads (30) (HT), hvorimod arten synes forsvundet fra strandoverdrevet ”Feddet” SØ f. Nordenhuse (31) (HT) – se også under Kæmpe-Bjørneklo. I Jylland er der et moderne genfund på fyldpladsen midt i Filsø (HT), der nu skal druknes, suk. Æselfoder er også sigtet i en TV-genudsendelse blandt bare ”agterlanterner” (så man skulle tro, det var en flok bavianer) på Hjelmshoved i Den Sydfynske Erhvervspark på tur med Rylen i 2005 – også set på denne strandengsø ved Hjortø i 1990 (HT). I sensommeren 2010 endvidere set på Hirsholmene i Kattegat (URT/TV).
*Tornet Tidsel (Carduus acanthoides) (NA)
Overalt på og omkring toppen (pkt. 22) af Bogø i Lillestrand ved Hindsholm (30) (HT; MCO/JH) (nedefter dog flere Ager-Tidsel) – iflg. Jonas Hansen også på bakken lige N f. landgangsstedet mod SV. Også set på toppen af Bo K. Stephensen i 2006 og af Per Stidsen i 1994. Eventuelt kommet til øen via en græsfrøblanding (uhauha), foreslår Henry Nielsen. Fra Nordfyn (29) og Østfyn (31) foreligger kun angivelser, mens den ikke er noteret fra Vestfyn (28) endsige Langeland (34).
Lav Tidsel (Cirsium acaule) (LC)
Nye fund på et Ø-exp. overdrev på den hindsholmske Langø mod Bogø (30) med fx Tormentil, Alm. Mælkeurt, Liden Klokke, Smalbladet Høgeurt, Alm. Hjertegræs og Tandbælg (MCO/JH), samt på den lille hatbakke lige V f. skoven Horsehave ved Fårevejle på Langeland (34) med fx Merian, Gul Snerre, Alm. Bakketidsel og Stor Knopurt (MCO/LBL). På salig Fyns Amts naturtyperegistreringskort benævnes den nævnte kun 30 x 15 m store hatbakke tilsyneladende Risbjerg. Henry Nielsen har på Langeland (begge 34) tidligere set Lav Tidsel et enkelt sted i AFD-rude 4523 Lohals, ligesom han sydligere fx har set den på den fhv. ø Kams i Henninge Nor. Der er endnu mange lokaliteter med moderne genfund af denne ellers vigende art: En SV-exp. kystskrænt på Æbelø i Kattegat (29) med ca. 100 rosetter, men tilsyneladende kun vegeterende den 14. maj (HT), 10 blomstrende klynger på det lille overdrev ved Ellemølle i Odense Ådal (29) (desværre uden for NATURA 2000-grænsen, og så er det B-natur) (MCO/HT), ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) (DBF/HT; HVH), Tornen sammesteds (30) (MCO/JH), Storeknøs på den hindsholmske Langø (30) (MCO/JH), overdrevet på Bogø i Lillestrand ved Hindsholm (30) (HT; MCO/JH), overdrevet på Mejlø sammesteds (30) (MCO/HT; MCO/JH), tørre partier i Sadelmagermose og Langemose på Hindsholm (begge 30) (begge MCO/HT), Urup Dam (30) incl. en nyopdaget delbestand (ER o.a.), ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) især mod SV i det mest kalkholdige parti (MCO/HT) samt Vodrup Klint på Ærø (33) (MCO/HT). I Jylland findes Lav Tidsel fx på det smukke, artsrige overdrev omkring Hagens Møllebæk ved Skive, hvor arten lokalt optræder som dominerende art (HT), ligesom den næsten østenbælts fx findes på de svamperige overdrev på Nekselø i Storebælt (FTSF/ERd & JRy).
Ager-Tidsel (Cirsium arvense) (NA)
3 Stillits er set i toppen af en Ager-Tidsel nær P-pladsen ved Bakkelundgård S f. Egebjerg (32) (HT), så den farvestrålende fugl fouragerer på dette rodukrudt. Vistnok i henhold til Hultén & Fries 1986 opfatter DMU arten som naturligt hjemmehørende, så det må vi jo bøje os for: Stjernen foran artsnavnet er derfor fjernet, ligesom den er det hos River.
*Marietidsel (Silybum marianum) (NA)
Et kæmpe ex. fremkommet i oprodet jord ved grusvejen fra Otterup lystbådehavn til Fjordmarken ved Odense Fjord (29) (HT). Otto Møller havde den som forvildet i Otterup (29) i 1893.
Eng-Skær (Serratula tinctoria) (NT) (1997: X, 1990: R)
Endnu en art, der er forsvindende fra Fyns Amt. Faktisk er den nu blevet så sjælden, at vi ikke blot slører, men helt undlader at nævne lokaliteterne ved navn. Det har nemlig vist sig, at den eftertragtes af fanatiske insektsamlere, fy skamme jer. Genialt nok er den også ny på den seneste revision af Rødlisten, hvor den dog også figurerede i 1990. Ø f. Storebælt er der fundet 2 planter af arten på en skydebane Ø f. Frølunde Fed i Skælskør-Korsør-området sammen med talrige forekomster af Strand-Nellike (URT), og denne sidstnævnte art voksede tidligere sammen med netop Eng-Skær på dennes tilbageværende enlige østfynske lokalitet (31).
Alm. Knopurt (Centaurea jacea) (LC)
Talrig på Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) (MCO/HT), men her har Ehmsen nok været efter båndfluer, så Stephensen – en anden fanatisk båndfluesamler – ikke behøver at destruere denne bestand. Tætte bestande er fx også set på overdrevsknolden ved Langensbo Huk på Helnæs (28) (HT), i Fjordmarken lige N f. pumpestationen (29) (MCO/HT), på V-delen af Storeknøs på den hindsholmske Langø (30) (HT) og på overdrevspletten Ø f. vældet med Maj-Gøgeurt S f. Store Øresø (32) (BK/HT, IG & KA). Store bestande ses også på overdrevet på Hasseløre i Odense Fjord ved indsejlingen til Odense Kanal og ligeledes på oppumpet fjordbund på Vigelsø Odde (begge 29) – begge steder med meget Alm. Agermåne (begge MCO/HT). Et enkelt ex. på ”Violoverdrevet” er ny for ”Præsteengen” ved Stenløse Skov (29) (HT), med mindre Hansen eller andre har set den. På Erling Rasmussens nye dellokalitet for Mygblomst i Urup Dam (30) er set 2 ex. med hvide randkroner og lyserøde skivekroner (HT). Ved pkt. 3 VNV for Sohoved på overdrevet i forbindelse med dæmningerne ud for inddæmningen ved Ølundgård ved Odense Fjord (29) ses Alm. Knopurt med en tilsyneladende glemt mindesten for netop inddæmningen (teksten umiddelbart ulæselig) (MCO/HT) – privat færdsel her er dog uønsket aht. fuglelivet.
Stor Knopurt (Centaurea scabiosa) (LC)
Store bestande (alle 31) er set på vejskrænter N og Ø f. flækken Bynkel samt ved markvejen S f. Juelsberg (lige N f. den gamle hovedvej V f. Nyborg) med mange besøgende Nældens Takvinge den 4. juli (alle HT). ½ m2 blok er noteret nær bestanden af Dansk Astragel på strandoverdrevet ved Højbjerg på Langø (30) (HT).
*Høj Tidselkugle (Echinops exaltatus) (NA)
Forvildet ved P-pladsen ved Brændegård (32) (HT). Der bør være mere check på de tidselkugler, Bo K. Stephensen.
Rank Høgeurt (Hieracium sect. Tridentata) (LC)
Bekræftet i Langesø på stien langs søen (29), men kun med et ex. (HVH) – og det vil den gl. red. gerne have lov til at se i sin AFD-pilotrude 3629 Slukefter. Hansens oldefader Anton Andersen angav Hieracium rigidum, som dette taxon også hedder i Dansk Feltflora, fra den nærliggende Morud Skov (29) i 1893, ligesom han havde den fra ”Bøgeskov v. Skovmøllen i Vævlinge Sogn” (29) i 1897 – og på de 2 sidstnævnte lokaliteter bør den naturligvis forsøges genopstøvet.
Plettet Kongepen (Hypochoeris maculata) (VU) (ikke tidligere rødlistet!)
Overdrevet med Eng-Havre på Enebærodde (29) er nu begavet med/begravet i stenaffald fra Hofmansgave (HT) – hvad har de gang i? Måske endnu et fupnummer fejlagtigt benævnt som naturpleje af jægerne, der bør kloge sig på biodiversitetsrapporten, men de vil nok hellere kaste mere muld i en grusgrav. En gang jord i hovedet, altid jord i hovedet. Plettet Kongepen er atter forgæves eftersøgt her (FD/HT & PoR; MCO/HT), hvor den sidst synes set med 5 blomstrende ex. i 1999 (KDJ). Bestanden på Sønderby Klint (28) (sidst MCO/HT 2009) er dermed p.t. den eneste kendte i det fynske ørige: En (i teorien, da en fynsk rødliste desværre ikke findes) fynsk rødlisteart, og – surprise, surprise – nu også en dansk. Mindst 25 rosetter er set den 30. april på det markante nordsjællandske kystoverdrev Heatherhill – sammen med fx Nikkende Kobjælde, Mat Potentil og Lyng-Star (HT). Måske bør der ledes om foråret også på Enebærodde? Det hindrer dog ikke, at stenaffaldet bør fjernes (fx kunne det placeres i en jægers have, så han kunne gøre noget positivt for Firben). DMU angiver, at arten efter 1999 kun er kendt fra 8 lokaliteter (ud over Fyn også Nordjylland, Samsø og Sjælland). Den er gået over 30% tilbage på kun 10 år, og der er få individer. Den er i 2010 også set flere steder på Harrild Hede og ved Over Harrild i Jylland (F&N/NPB; URT).
Ru Bittermælk (Picris hieracioides) (LC)
Fyns måske største bestand er nyfundet på en brakoverdrev ved Risinge Hoved (31), men slået ned 25. juli (krav fra EU?) (BKS) – finderen har taget et usædvanligt initiativ ved at forespørge godsejeren til Fraugdegård om mulighed for slåning senere på året aht. insekter. Nogle få lokaliteter med moderne genfund skal også nævnes: Udbredt i Bobakker på Helnæs (28) (HT), så her står den ikke i en nationalpark og bliver plejet af nogle indfødte i folkedragt – den største bestand i området findes nok i brakoverdrevet ved Langensbo Huk med fx Vild Hør, Mark-Tusindgylden og Liden Klokke (FE/MiK, leg. HT), før jagten på Pyrausta nigrata. Hertil en del Ru Bittermælk på Vigelsø Odde i Odense Fjord (29) (MCO/HT).
Hundesalat (Leontodon taraxacoides) (LC)
Nye fund med en bestand i en vejkant ved Sommerfuglevej i S-Odense (29) (BKS) og i kanten af en svingelmark ved Langemose på Hindsholm (30) (HT). Standere er set under skøjterundtur den 6. januar på Arreskov Sø ved Teglgård Næs (32) – også mange Vild Hør, Djævelsbid og Alm. Kamgræs (HT). Mange i blomst sammesteds den 28. juni, men dog flere vegeterende (MCO/HT). Endnu blomstrende den 30. oktober på Store Stege ved Dyreborg på Horneland (32) (HT). Blandt andre lokaliteter med moderne genfund kan nævnes Fjordmarken (29) (MCO/HT), som udbredt på Romsø i Storebælt (30) (MCO/HT) og stadig lige bag den yderste dæmning i Kærby Fed ved Odense Fjord (30) (MCO/HT). En vejskrænt Ø f. Nørre Søby (30) er derimod blevet jordet (HT) – har Hundesalat overlevet?
*Have-Skorsoner (Scorzonera hispanica) (NA)
Nye fund på Jøv på ”Indrehovedet” af Fyns Hoved (30) med et ex. på brakoverdrevet mod N (HT) og ved Ørbækvej nær Tietgenbyen SØ f. Odense (30) (HVH). En mark af skorzonerrod – også kaldet sortrod eller fattigmandsasparges – er set Ø f. landevejen Bogensevej S f. Hjadstrup (29) (HT). Savnes stadig som forvildet fra Vestfyn (28) og Østfyn (31). Navnet menes opstået fra det italienske ord scorzone, som betyder en giftig sort slange. Man formoder, at planten oprindeligt hører hjemme i Spanien. Dyrkning af denne grøntsag har især fundet sted i Frankrig og Belgien, hvor den stadig er meget populær. Den anvendes til madlavning og i medicin mod giftige dyrs bid (signaturlæren!).
Kær-Høgeskæg (Crepis paludosa) (LC)
Nyt fund i en lille vældpræget askeskov mellem Lumby og Lumby Torp (29) med ca. 250 planter (HT) som det eneste kendte fund i AFD-rude 3830 Lumby. Stadig en meget stor bestand i Aksel Rasmussens stævningsskov nr. 124 ved Brohave i den ydre Vejstrup Ådal (32) (DBF/HS & HT).
Skebladfamilien (Alismataceae)
Alm. Pilblad (Sagittaria sagittifolia) (LC) (1997: X)
Genfundet med et ex. efter mange års søgen på det klassiske sted ved broen over Odense Å midtvejs mellem Maen og ”Præsteengen” ved Stenløse Skov (29) (HVH). Maen er Hansens betegnelse for den fhv. skøjteløbersø V f. Dalumvej ud for Dalum papirfabrik. Ikke set af den gl. red. i AFD-rude 3828 Dalum. Lorenzen havde den i Odense Å fra ud for Flægskov ved Vittinge (32) til ud for Kratholm ved Bellinge (29) i 1947.
Brudelys (Butomus umbellatus) (LC)
Nye fund i et par langelandske vandhuller (begge 34) lige V f. skoven Horsehave ved Fårevejle på Langeland hhv. ved Lindelse Nor SØ f. Lindø (begge MCO/LBL) – i det sidstnævnte vandhul sammen med Billebo-Klaseskærm. Den smukke enkimbladede sumpplante blev i forbindelse med udarbejdelsen af moserapporten for de langelandske kommuner i midten af 1990’erne kun fundet i Stensmade, Stoense Mose og i mosen N f. Konabbe Skov (lok. 11, 23 og 145) (alle 34), men den blev dog også fundet i flere mindre moser ved gamle afvandingsgrøfter og på lokaliteter, der blev behandlet som strandenge. I Stensmade kunne man dengang glæde sig over en flot bevoksning på ca. 500 individer i rørsumpen langs søbredden (FA/PtR 1992). Fundet i Stoense Mose blev også gjort i 1992 (FA/VSA), mens Brudelys i mosen N f. Konabbe Skov blev fundet ved en grøft af skovrider Staun i 1994.
Alm. Søpryd (Baldellia ranunculoides) (LC) (1997: X)
Rimeligt år i Urup Dam (30) (ER, HT, HVH o.a.).
Vandaksfamilien (Potamogetonaceae)
Kruset Vandaks (Potamogeton crispus) (LC)
Ny for Mejlø i Lillestrand ved Hindsholm (30) i øens eneste ferskvandshul på Nordøen (MCO/HT).
Liden Vandaks (Potamogeton berchtoldii) (LC)
Nye fund i et af de små vandhuller mod SØ på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) og med en tæt bestand i en relativt nygravet sø (o. 2003) i en lysning i S-delen af Kajbjerg Skov (31) sammen med en tæt bestand af kransnålalger (begge MCO/JH).
Sivfamilien (Juncaceae)
Butblomstret Siv (Juncus subnodulosus) (LC)
Der gøres stadig nye fund af denne indikatorart for kalkholdige kær: I et kalkkær opstrøms Ellemølle i Odense Ådal (29) (MCO/HT), med 100 m2 på østbredden af Odense Å V f. Fangel Ågård (29) i et tilgroende kær med fx Top-Star samt dominanterne Alm. Fredløs og Tagrør (MCO/HT), ligeledes med 100 m2 i det græssede væld umiddelbart N f. Tidsel-Gyvelkvæler-lokaliteten i ”Torup Krat” NV f. Allerup Torup (30) (HT), hvortil i et nyt vådområde ved Brabæk (30) (ER), hvor den vokser sammen med Harril samt Blågrøn og Strand-Kogleaks foruden Knippe-, Næb- og Håret Star (ER & HT; KSK/MKS), optalt til mindst 25 klynger incl. nogle tætte tuer (ER & HT), samt endelig 2 steder på Dalby Høj ved Munkebo (begge 30): I kilden mod vest, hvor der engang var en grantykning, og ved søen, hvor den også vokser sammen med Blågrøn Kogleaks (samt Sylt-Star) (begge KSK/MKS). Af lokaliteter med moderne genfund kan nævnes, omend de for mange trofaste læsere vil være gentagelser: Det svagt græssede væld bag Kratholm ved Bellinge (29) (MCO/HT), Sadelmagermose på Hindsholm (30) (MCO/HT), Brabæk Mose (30) (MCO/HT) og Urup Dam (30) (HVH o.a.). Vi savner indberetninger fra en masse offentligt ansatte og private konsulenter, men gå eventuelt ind på Naturdata og prøv at knække koden!!
Børste-Siv (Juncus squarrosus) (LC)
Interessant genfund med et ex. på overdrevet S f. Horseklint på Fyns Hoved (30) (BKS) – vel identisk med Svend Andersens hedefælled ved Korshavn (30) i 1932. Af lokaliteter med moderne genfund også fx ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (MCO/HT). I Jylland fx i et fugtigt spor i ”Filsø Klithede” (HT).
Strand-Siv (Juncus maritimus) (LC)
En venlig vendsysselsk vogter vågede ud for strandengen ved ”Svelmø-overgangen” ud for Eskemose Have på Sydfyn (32), da en kendt Siv-ekspert kom på fransk visit i de fynske jagtmarker (JCS). Den fynske lokalitet leverede fotos til den længe ventede bog om Siv og Frytle. Af lokaliteter med moderne genfund også: Ved Noret ved Dyreborg (32) (HT), strandengen Huggen ved N-enden af Lindelse Nor på Langeland (34) (MCO/LBL) og Henninge Nor (34) (MCO/JH & LBL).
Strand-Siv.
Tegning: J.C. Schou.
Fra Schou, Wind & Lægaard: Danmarks Frytle og Siv.
Blågrå Siv (Juncus inflexus) (LC)
Nyt fund i den nu naturgenoprettede fhv. Snaremose Sø på Langeland (34) (MCO/LBL), mens der er et moderne genfund i Henninge Nor (34) (MCO/JH & LBL). Blågrå Siv, der er karakteristisk for vældprægede overgangsrigkær, synes nogenlunde jævnt udbredt på Langeland. I forbindelse med udarbejdelsen af moserapporten for de langelandske kommuner i midten af 1990’erne blev den fundet i 12 større samt en del mindre moser foruden på lokaliteter, der blev behandlet som strandenge. Blandt de 12 moser (alle 34) over 2500 m2 var Stoense Mose (FA/VSA 1992; FA/HT 1995; også TB) og vældmosen ved Klakkebjerg (HT 1989; FA/PtR 1992) (begge på Nordlangeland), og der var ingen fund S f. Horsemose ved Tryggelev (FA/JRS, født Hansen, 1991) (lok. 164). Nyere sydlige fund er gjort i Tryggelev Nor (FA/HT 2002) og på en eng V f. Kinderballegård (34) (TB 2003). Man skal dog vare sig for at slutte, at Blågrå Siv skulle være sjælden i de mange inddæmmede nor mod syd, idet den stedvis ses som dominerende art i de græssede partier af mosen i Ristinge Nor (lok. 124). Trods intens eftersøgning er den dog ikke fundet i AFD-rude 4214 Bagenkop, og det er overraskende. Derimod er der i TBU-arkivet en angivelse fra et gadekær i Nordenbro (34) af Morten Larsen Mortensen fra for godt 100 år siden, og det er lidt sydligere end Tryggelev. K. Mourits-Andersen havde den som hist og her på Langeland, men Henry Nielsen har den ikke i sin AFD-rude 4523 Lohals på Nordlangeland (34). På hovedøen er der også nye fund af Blågrå Siv med et ex. ved den ret nyligt udgravede sø SSV f. Voldsgård i Borreby (29) og med ca. 15 tuer i og omkring udtørrende vandhul nær Nyborg plejehjem ved Egevej (31) (begge HT). Af lokaliteter med moderne genfund kan nævnes kæret S f. Lungsgrave (og V f. Åsum) (29) som dominerende art flere steder (OSK/PBj), ved Ellemølle i Odense Ådal (29) som et af mange hjemsteder for den ekspanderende Hvepseedderkop (MCO/HT), vældet bag Kratholm ved Bellinge (29) (MCO/HT) og Langemose på Hindsholm (30) (MCO/HT). Der er stadig 6 tuer på Årslev fyldplads (aka Årslev Kommunes jorddepot) (30) (HT), hvis botaniske interesse ellers er stærkt aftagende som de fleste andre fynske fyldpladser. Et hidtil ikke meldt nyere fund med ruderale overtoner er gjort på Tommerup fyldplads, men dog ikke egentligt ruderalt (29) (BKS 2003). I Jylland findes Blågrå Siv fx i udtørrede vandhuller omkring Hagens Møllebæk ved Skive (HT).
Halvgræsfamilien (Cyperaceae)
*Smalbladet Fladaks (Cyperus longus) (NA)
Ny for Langeland (34) med et lille tæppe i et vandhul i Kædeby Haver (MCO/LBL) – iflg. den kendte langelandske botaniker Henry Nielsen er den antagelig forvildet fra dyrkning i haver i form af rhizomspredning fra haveaffaldsbunker. I det fynske ørige blev den første gang set i 2005 i den nedre fugtige kant af en jordvold ved en grusgravssø på fyldpladsen V f. Rolsted (30) (BKS & HT). Den savnes endnu fra Vestfyn (28), Østfyn (31), Sydfyn (32) og Ærø (33). Det første danske fund blev gjort på Islands Brygge på Amager i 1933 (belæg i Dansk Herbarium). Galingale er hjemmehørende i Storbritannien, hvor den optræder meget lokalt (fundet i under 100 af over 3500 10×10 km-ruder) i moser, søbredder og grøfter nær kysten på Kanaløerne og i den sydlige del af mod N til Caernshire i Wales – som introduceret når den dog lidt længere nordpå til S-Lancshire i det centrale England. Også i Tyskland, hvor den deles i underarterne ssp. longus (Hohes Zypergras) og ssp. badius (Kastanienbraunes Zypergras) er Smalbladet Fladaks hjemmehørende (begge underarter). En naturlig spredning via et varmere klima nordpå til Langeland kan således næppe udelukkes i fremtiden.
Tue-Kæruld (Eriophorum vaginatum) (LC)0
Findes overraskende stadig i den stærkt tilgroende ”Vejrup Mose” (30) (KSK/BM & MKS 2009) – sidst set her i 1975 af Thor Hestnes (nu Tokyo) og Per Sønnichsen. Er den set på Enebærodde (29) siden 1990 (FA/ASF)?
Børste-Kogleaks (Isolepis setaceus) (LC)
Nyt fund i foden af ådalsskrænt under Dyrupgård S f. Odense (29) – et par hundrede meter S f. det artsrige kær ved den nye sø, hvor den blev fundet i 2008 (HT). Igen set på Enebærodde (29) (HVH), hvor den dukkede op som ny for halvøen sidste år (samme finder, identisk med Anton Andersens oldebarn) – nærmere betegnet på stien fra Martinegården ud mod Kattegat. Pudsigt nok aldrig observeret på Fjordens Dag, hvor DBF Fynskredsen efter nogle pauvre år atter vendte tilbage til teltet ved netop denne gård (HHJ, HT & PoR).
Fåblomstret Kogleaks (Eleocharis quinqueflora) (LC)
Denne spinkle, vigende art er nyfundet i gadekæret i Elmelund vest for Odense (29) (HVH). Af lokaliteter med moderne genfund kan nævnes Maden på Helnæs (28) (HT) og Feddet ved Å (28) (DBF/TRN).
Hvas Avneknippe (Cladium mariscus) (LC) (1990: R)
Moderne genfund er der fx i Brabæk Mose (30) (MCO/HT) med ca. 15 tuer, hvoraf 8 med blomsterstande op til 2¼ m. Mosen, der er tidligere losseplads for Kerteminde Kommune, bør udpeges som World Heritage Site for uvidenhed – ligesom hullet i Den Mexicanske Golf. Blandt andre lokaliteter med moderne genfund kan nævnes Sadelmagermose og Langemose på Hindsholm (begge 30) (begge MCO/HT) samt Urup Dam (30) (ER, HT, HVH o.a.) incl. en 20 m2 bestand i brynet af en birkeskov (S f. kalkkæret med den største bestand) – identisk med HT’s første lokalitet for arten i 1980. Stadig også i ”Vejrup Mose” (30) (KSK/BM & MKS 2009).
Ræve-Star (Carex vulpina) (LC) (1997: X)
Kort før deadline i 2009 meldte Henry Nielsen om 2 fund af denne sjældne art i sin AFD-rude på Tåsinge (begge 32) (begge HN). Der er kun 4 belæg af dette taxon fra det fynske ørige i Dansk Herbarium, hvoraf det ene er fra NV f. Bregninge by på netop Tåsinge (32) i 1945. Hertil en angivelse i TBU-arkivet fra ligeledes Tåsinge (32) i 1971 under DBF’s ekskursion. Blandt de 3 øvrige belagte fund er de 2 fra det sydfynske ”fastland” (begge 32): Brahetrolleborg Park (1934) og skoven Storehave ved Svendborg (1938). Hertil 3 tuer i en udtørret dam i skoven Vester Stigtehave ved Lohals (34), belagt i 1984 af unge Nielsen. Belæggene bør dog gennemgås nærmere, før den kendte udbredelse i det fynske ørige kan dokumenteres, ligesom det bør være før en eventuel total nedsmeltning af Botanisk Museum.
Top-Star (Carex paniculata) (LC)
2 store gamle ex. ved voldgraven ved Fraugdegård (30) (OSK, det. HT). Den massive art afslører ofte mindre kildevæld, der ofte er botanisk interessante – fx i Svanninge Bakker (32) (FA/HT 2003, hidtil ikke meldt).
Tue-Star (Carex caespitosa) (LC) (1990: R)
3 moderne genfund af dette sjældne taxon i Odense-området (alle 29): 4 tuer holder ud i et relativt lysåbent område ved en sti i Lungsgrave (NV f. Åsum) (29) (OSK/PBj, leg. HT), mens der stadig er en pæn bestand på ”Præsteengen” ved Stenløse Skov (29) (VBD/HT). Mellem disse 2 lokaliteter er der ca. 20 tuer i et undseligt kalkkær opstrøms Ellemølle i Odense Ådal (29), men der er nu kraftig tilgroning her (MCO/HT).
Bleg Star (Carex pallescens) (LC)
Nyt fund i Hesbjerg Skov (29) (HVH) – synes aldrig set i AFD-rude 3628 Skallebølle (29), skønt den gl. red. har krydset den af i checklisten: Slinger. I AFD-rude 3627 Tommerup (29) er den derimod set i Hvidhave Ø f. Tommerup St.by (HT 1996). Der er også nye fund på det lille overdrev langs stien under bebyggelsen Søparken N f. Stenløse Skov (29) med en flot tue med 11 blomstrende aks og i en lysning i bøgeskoven N f. Nørregård N f. Ballen (32) (begge HT).
Udspilet Star (Carex extensa) (LC)
Så synes nye fund af denne karakteristiske art at være standset – moderne genfund er der på Korshavn ved Pugesø på Fyns Hoved (30) (DBF/HT; MCO/JH) og Mejlø i Lillestrand ved Hindsholm (30) (MCO/HT). Hertil på Monnet (32), hvis finderen kan blive enig med sig selv om denne art (EE).
Gul Star (Carex flava) (NT)
Atter i år er set 7 rigt blomstrende tuer i Urup Dam (30) (ER, HT, HVH, TRN o.a.). I Sverige fx i et tilpas afgræsset oo plejet rig kær ved Hagebyhöga i Östergötland sammen med en artsrig orkidéflora (TRN).
Dværg-Star (Carex serotina ssp. serotina) (LC)
Nye fund på Thurø (begge 32) på fugtig bund ved finderens domicil på Søndervej 107 hhv. ved den ret unge sø i Thurø Østerskov (begge ABr). Kendt fra øen, siden P.M. Pedersen angav den som hist og her i 1898-1910, men det kan nu allerede dengang have været en overdrivelse. På ”Thurø Rev” (32) synes den ikke set siden 1987 (EV; HT (med belæg)), ligesom den blev set her i 1984 under Feltbotanisk Klubs sagnomspundne sommerlejr. Således gør de 2 nye fund den ny for AFD-rude 4221 Thurø By, hvis de ellers bliver godkendt: Dette er et vanskeligt taxon.
Fjernakset Star (Carex distans) (LC)
Pæne bestande på Stige Ø og dens satellitø Koholm i Odense Fjord (begge 29) (begge MCO/HT). Totaludbredelsen er iflg. Wiinstedt mediterran-atlantisk, omend den findes i næsten hele Europa.
*Kæmpe-Star (Carex pendula) (NT)
Pæn bestand ved Hundstrup Å (32) (EBA) – langt fra beboelse, kunne være en spontan forekomst? Sammenlign i den samme del af Sydfyn med fundet af en tue i kanten af en skovsump under en stejl skrænt i tilknytning til en bivej ved beboelse nær Hvidkilde (32) (BK, leg. PW 2002) – de gamle aks burde dog hænge, og fundet bør checkes senere end den 21. april, hvor bryologer ofte er de eneste forårsfriske botanikere. Ud over Sydfyn kendes den fra Vestfyn (28) og Nordfyn (29). Kæmpe-Star er spontan i det sydlige Jylland i lerede væld i skovkløfter i d. 21, 25, 47, 48 og 52. Teoretisk bør Kæmpe-Star også kunne findes som spontan art i de fynske skove (når Skov-Svingel nu kunne …!). Fra Djævleøen meldes om et nyt fund af arten langs en lille tidvist udtørret bæk ved Borrevejle Vig 10 km V f. Roskilde – formentlig spredt til voksestedet fra dyrkning (URT).
Blære-Star (Carex vesicaria) (LC)
Nye fund under Danvigs fhv. gartneri i Odense Ådal i Bellinge Mark (29) (MCO/HT) og med en pæn klynge i et udtørrende vandhul nær Nyborg plejehjem ved Egevej (31) (HT). Blære-Star er (ligesom Bleg Star) almindelig iflg. Poul Rafner, men som nævnt finder han ikke så mange lige for øjeblikket.
Finger-Star (Carex digitata) (LC)
Ca. 20 tuer (sikkert flere?) med blomstrende skud er set på en stejl, V-VNV-exp. skrænt i bøgeskov i Kasmose Skov på Røjle Klint (28) (DBF/BjM, EH, LBK & PHo). Ekskursionen markerede 10 års jubilæet for den samme flok jyske botanikeres sensationelle førstefund af denne art i det fynske ørige (og de fynboer, der ikke troede på disse sindige jyder (og for hvem tvivlen har naget i en hel dekade), blev gjort grundigt til skamme!). Alm. Vedbend dominerer lokalitetens ”underskov”, mens Skovmærke dominerer urtelaget, mens der blandt sjældnere følgearter kan nævnes Druemunke, Blå Anemone, Skov-Vikke, Vår-Fladbælg og Aks-Rapunsel, så det er et fynsk hotspot. Lokaliteten præciseres aht. øjensynlige trusler: Omtrent N f. Røjle Kirke, ca. 250 m V f. Holmehus, Ø om en dybt nedskåret kløft, hvor tankeløse lystfiskere desværre har etableret ”Robinson-hytter” i den modstående skrænt, uhauha. Friluftslivet længe leve?
Pille-Star (Carex pilulifera) (LC)
Set på selve heden på Enebærodde (29) (HVH) – her er den dog også set af den gl. red. såvel som af Ole B. Lyshede, da denne boede på fyret i 1970’erne. Det var før jægerne overtog magten i Hofman Bangs naturparadis (og derfor ses nu om stunder vildtstriber med Majs rundt omkring på odden – hvor er det til at brække sig over). Kan vi ikke sætte F-16 ind mod de danske jægere (dvs. deres friserede ”natur” kunne få den samme medicin som Gaddafi, der jo også altid har været ”grøn”)?
Græsfamilien (Poaceae)
Langstakket Væselhale (Vulpia bromoides) (LC)
Nyt fund på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) (HVH) – tidligere set på ”Indrehovedet” på den plejede SSV-exp. urteli oven for det fhv. Jægerhotel (30) (HT 2002). Moderne genfund er der fx et par steder på Vodrup Klint på Ærø (33) (MCO/HT).
*Stor Væselhale (Vulpia myurus) (NA)
Nye fund i AFD-rude 4327 Skemark (alle 31) (alle HT) med en enkelt klynge på overgangen mellem en brakareal og en hvedemark lige V f. ”Humle-Kløver-markvejskrænten” S f. Juelsberg (lige N f. motorvejen) samt på gårdspladsen (talrig) ved Borgeskov og i en nærliggende kulturskov med kørebane. Også ny i et grusbed mellem vej og fortov ved Finsensvej 23 i Odense (29) (HT). Moderne genfund: Odense Station (29) (HVH), i et hjulspor i en svingelmark ved Langemose på Hindsholm (30) (HT), Nyborg Station (31) (HVH) og på et brakareal ved Bregnemosehus N f. Juelsberg (31) (HT).
Alm. Hjertegræs (Briza media) (LC)
Ny for det Ø-exp. overdrev på den hindsholmske Langø mod Bogø (30) med fx Lav Tidsel (MCO/JH), idet den fhv. gudbenådede botaniker Stephensen her i sin tid blev bortjaget af en arrig lodsejer. Også ny for et lille overdrev i Ø-kanten af Urup Dam (30) med 2 blomstrende ex. i artsrig vegetation med fx Bugtet Kløver, Seline, Alm. Brunelle (incl. med næsten hvide blomster), Gul Snerre, Liden Klokke, Hvid Okseøje og Alm. Knopurt, men også enkelte Stor Nælde og vegeterende Kæmpe-Bjørneklo (MCO/HT), så kreaturgræsningen skal fortsætte – ellers kommer ulven. Hertil en ny stor bestand i den indre N-del af den inddæmmede Fjordmarken V f. Odense Fjord (29) (MCO/HT). Endnu adskillige moderne genfund af dette sirlige, men bitre græs – hvor længe holder det ud? Således glædeligvis stadig ved den nu atter plejede kilde på Dalby Høj ved Munkebo (30) med fx Trævlekrone, Smalbladet Kæruld og Grøn Star (KSK/MKS) – vel sidst set her 26. juli 1998 (HT). I fald af 10 år mere med landets nuværende ledelse vil det så være en nekrolog, der skal skrives for ”Alm.” Hjertegræs: Gud bedre det, hola Canarias.
Eng-Byg (Hordeum secalinum) (LC)
Den parcel, hvor der var flest Eng-Byg i Kærby Fed ved Odense Fjord (30), blev skandaløst harvet den 11. oktober med en prustende veterantraktor (MCO/HT), hvorefter indgrebet på forbilledlig vis blev anmeldt til myndighederne af DN Odense – kommer Eng-Byg mon så igen? I det mindste bliver lodsejeren ramt på portemonnaien via cross cumpliance-systemet.
Eng-Havre (Avenula pratense) (LC)
Ny for Ærø ved Ærøskøbing (33) (MiL, meddelt til TRN) – også noteret fra mindst 3 dokumentationscirkler på Vodrup Klint (33) i forbindelse med tidligere NOVANA-analyser (MCO/NN), men den gl. red. tror ikke på den, idet han selv i 2010 har udført netop disse analyser (MCO/HT). Og vi tør ikke bringe Mikael Landts meget spændende fund i URT af frygt for repressalier fra denne hemmelighedsfulde botaniker!
Festgræs (Hierochloë odorata) (LC)
Min. 300 blomstrende ex. er set i den nedre del af en digeskrænt nær fugletårnet ved Østerø Sø (31) (HT).
Sand-Hjælme (Ammophila arenaria) (LC)
Lokalt dominerende art på den stenede strandvold ud for Maden på Romsø i Storebælt (30) (MCO/HT).
Eng-Rørhvene (Calamagrostis canescens) (LC)
Nyt fund på Thurø ved den ret unge sø i Thurø Østerskov (32) (ABr), idet den i nyere tid også er kendt fra øen af Erik Wessberg på et brakliggende område ved Øgavl (32) (Ø-flora nr. 67), så der er den nok ikke mere.
Sand-Rottehale (Phleum arenarium) (LC)
Ikke overraskende stadig i mængde på Flyvesandet på Nordfyn (29) (HT) og på Ristinge Klint på Langeland (34) (MCO/HT). Burde egentlig kunne findes flere andre steder på lignende voksesteder i det fynske ørige, men det spinkle græs overses nemt. Fx på strandoverdevet ved Spodsbjerg på Langeland (34), hvor Rostrup tog den den 13. juni 1859. ”Østkysten af Langeland” (34) på et andet belæg af arten fra den samme dato burde her udelukke Spodsbjerg ved Hundested (se under Sand-Lucerne)! Et nyere, hidtil ikke meldt fund fra Fyns nordlige nabo Samsø er gjort på et strandoverdrev ved Mårup Havn (HT 2005).
Katteskæg (Nardus stricta) (LC)
Overraskende nyt fund med et ex. i et rigkær i Kædeby Haver på Langeland (34) med fx Vinget Perikon og Top-Star (MCO/LBL). Moderne genfund er der fx på overdrevet ved Fællesstrand SV f. Horseklint på Fyns Hoved (30) og på strandvolde ved Østerø Sø (31) (begge MCO/JH) samt i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32), hvor den er terrændækkende (MCO/HT). Katteskæg er også sociationsdannende på SV-skrænten af Brændholt Bjerg (28) med en lille, men flot bestand af Skarlagen-Vokshat (48 frugtlegemer) (FUO/HT). I Jylland fx på det smukke, artsrige overdrev omkring Hagens Møllebæk ved Skive, men meget upædagogisk mest på et tilsyneladende kalkholdigt overdrev (naturtype 6210), hvor Katteskæg selv lægger navn til den sure naturtype 6230, med fx meget Knoldet Mjødurt (HT).
*Alm. Vadegræs (Spartina xtownsendii)/Engelsk Vadegræs (Spartina anglica) (NA)
Carsten Hunding opfordrede på DBF Fynskredsens generalforsamling i 2010 til at gøre det af med det invasive Vadegræs – og det gør han nok klogt i, for den breder sig under fugletårnet ved Nærå Strand (29) (HT 2010, fjernobservation fra fugletårnet) og sikkert på de nærliggende øer. Henning Adsersen et al. opregner i artiklen ”Engelskt marskgräs – en invasiv art och dess danska historia” i Svensk Botanisk Tidsskrift 2010:6 den moderne spredning af Engelsk Vadegræs i Danmark, idet dette taxon i 2007 også er fundet i Sverige for første gang (ved Rörö N f. Göteborg). Adser & Co. glemmer dog at nævne Carsten Hunding som kilden til det første fynske fund i 2005 – og årstallet er i den svenske artikel angivet som 2006. Der er heller ingen reference (dybest set ved vi således ikke, om kilden er en anden) – det er søreme frækt, Adser & Co. (i en 12 siders artikel burde der være plads til denne reference). Og nu bliver det så rigtigt kritisk: De fynske individer (både på det fynske ”fastland” under fugletårnet og på barriereøen i NØ-delen af Nærå Strand) er i nærværende forum meddelt som Alm. Vadegræs (i 2005 dog med et ”cf.”), der i modsætning til Engelsk Vadegræs er steril. Adser & Co. meddeler altså den fynske bestand som det taxon, de tror, at det er! Den gl. red. udelukker bestemt ikke sin fejlbestemmelse af det fynske materiale, men nu er især Dansk Feltflora heller ikke velegnet til at adskille de 2 taxa (derfor også det cf., der nok burde have været bibeholdt ved 2006-fundet). Adser & Co. meddeler, at eventuelle frøplanter af gode grunde må være det fertile taxon Engelsk Vadegræs, men hvem har set frøplanter på de fynske lokaliteter? Endelig springer Adser & Co. over et meget lavt gærde mht. adskillelseskarakterer mellem de 2 taxa (når der ses bort fra frøplanterne!). Det bør således checkes, om det fynske materiale vitterligt er Engelsk Vadegræs – og samtidig kan man passende grave alle planterne op. FYNSK NATUR opfordrer i samme nakkedrag til en duel mellem Adser og Hunding. Mon Hunding blev nævnt som finder under symposiet om ”Danske marine bioinvasioner” på Biologisk Institut ved Københavns Universitet den 3. september 2010? Sidste: Måske får de fynske feltflippere opbakning fra en uventet kant, idet den navnkundige Peter Wind har fundet Alm. Vadegræs som ny for Djursland på en strandeng ved Ejstrupholm (URT/PW). Iflg. Adsersen et al. blev 800 ha strandenge ved Mariager og Randers Fjorde tilplantet med 70.000 skud af Vadegræs mellem 1948 og 1953, men det er uvist, om disse importerede planter var Alm. og/eller Engelsk Vadegræs – imidlertid er det tæt på Winds nye fund af Alm. Vadegræs på det nordlige Djursland. Iflg. Adser & Co.’s kort på side 398 er det imidlertid Engelsk Vadegræs, der nu optræder ved de 2 sidstnævnte østjyske fjorde!
*Alm. Hanespore (Echinochloa crus-galli) (NA)
Nyt fund på en fyldplads på Drejet på Enebærodde (29) – sikkert spredt fra en vildtstribe på den jagthærgede halvø (HT). Lokalt fladedækkende på Munkebo fyldplads (30) – mindende om en tagrørsump (HT).
Arumfamilien (Araceae)
*Plettet Ingefær (Arum maculatum) (NA)
Ny som forvildet på Æbelø i Kattegat (29) – mange steder på øen incl. ”naturaliseret” fx på kystskrænter (HT) (belæg med vandret jordstængel til AFD møjsommeligt opgravet i overværelse af 3 hollandske piratcampere). For at narre fjenden tilsyneladende uden pletter på hele øen.
Andemadfamilien (Lemnaceae)
Tyk Andemad (Lemna gibba) (LC)
Ny for AFD-rude 4134 Fyns Hoved Nord i det i september næsten udtørrede vandhul yderst på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) (HT). Denne eutrofe art er ligeledes meget almindelig i det nordligste vandhul på Bogø i Lillestrand ved Hindsholm (30), hvor den nyder godt af mågernes rumsteren på søbredden og ikke mindst deres gødningsbidrag (MCO/JH) – også set her i 2001 (HT).
Stor Andemad (Spirodela polyrrhiza) (LC)
Endnu et par nye fund i AFD-rude 3725 Ståby (begge 32) i Odense Å omkring vadestedet ud for Onsebakke (MCO/HT) og i et vandhul SV f. Bjergegård i Ø-kanten af grusgraven V f. Sallinge (HT).
Liljefamilien (Liliaceae)
*Ugrenet Edderkopurt (Anthericum liliago) (VU)
Omtrent 20 klynger incl. nogle med mange planter, ca. 15 skud i knop på ”Rudbæks Bakke” ved Strib (28) fx med Lyng-Snerre og Pille-Star, idet vedplanterne omkring bestanden på bakken tilsyneladende er fældet (BjM, EH, HT, LBK & PHo). Der står et billede af den på borgmester (aka bykonge) i Middelfart Kommune Sten Dahlstrøms skrivebord (hvis han ikke har kasseret det sammen med de ambitiøse natursatsninger i kommunen), idet den på Fyn kun findes ved Strib. Her har de 117 ex. af den uskyldige art, der blev optalt i 2002 (FA/HT, PSm & RB), formeligt udryddet et plejehjem (journalist Bodil Reimers i Middelfart Venstreblad den 14. januar 2007). Arten har fået sit navn, fordi man tidligere havde den mistænkt for at kunne kurere og lindre bid fra giftige edderkopper.
*Pur-Løg (Allium schoenoprasum) (DD)
Ny for Vresen (”Guano-Island”) i Storebælt (31) (MCO/JH). Måske en rest fra fhv. dyrkning, idet øen for mange postgange og portostigninger siden var beboet og delvist opdyrket, men snarere fuglespredning som Asiatisk Kermesbær. I det mindste ikke set på øen af den gl. red., da han besøgte øen den 21. maj 1992 med sin gl. ven Poul Henrik Harritz. Når DMU kategoriserer arten som ”DD”, er det ikke aht. Morten DD Hansen, men fordi data savnes (data deficient). Dette går ud på, at man har en formodning om, at artens spontane bestand på Bornholm er truet. Her udstilles dansk viden om natur i al sin hjælpeløshed!
Kølet Løg (Allium carinatum) (LC) (1997: R)
Iflg. den altid pålidelige Bo K. Stephensen et nyt fund på en vejskrænt udad Rugårdsvej ved Bredbjerg (29) (BKS) – dog tidligere andetsteds her, men i et levende hegn. Anton Andersen så den ved Bredbjerg (29) i 1888, ligesom Lorenzens i Dansk Herbarium belagte fund fra en ”landevejsskrænt ved Langesø” i 1953 også kan være her. 3 næsten afblomstrede ex. er set på Mejlø i Lillestrand ved Hindsholm (30) den 27. juli (MCO/HT), så mon ikke Per Hartvig overbevises om fundets rigtighed. Dog ville han nok ikke være så glad for ”Japaneren”’s rolle i bestanden (historien om ”løgspanden”!). En indforstået bemærkning, og som sådan bliver den stående.
Liden Guldstjerne (Gagea minima) (LC)
Stadig udbredt i alléen N f. Hvedholm på Horneland (32) (HT). Stephensen synes desværre at være gået totalt i stå med denne art. Få så fingeren ud af gaskammeret og glem de båndfluer for en stund! Savnes ligesom de 2 følgende arter stadig fra Ærø (33).
Eng-Guldstjerne (Gagea pratensis) (LC) (1997: R)
En del set lavt i overdrevsskrænten Toppen på Helnæs (28) incl. flere ex. i frugt (DBF/ISJ & TRN, leg. HT).
Hylster-Guldstjerne (Gagea spathacea) (LC)
Nye fund i skoven mellem Dyred Banke og Tommerup Stationsby ud mod Tommerupvej ”nedad en markvej med flere huse i skovkanten”, dvs. N f. gården Skjoldemose (= SØ f. Dyred Banke/Pilebakken) (29) (BKS) og i Åsø Skov på Langeland (34) under gamle bøgetræer nær skovbrynet (TB). Af lokaliteter med moderne genfund kan nævnes den lille løvskov på bakketoppen NNØ f. Broløkke ved Fruens Bøge i Odense (29), men kun med vegeterende skud (HVH), som Hansen åbenbart kan kende, på træøen i engen NØ f. det åbne fængsel ved Søby Sø (30), men kun med 2 blomstrende ex. (HT) (tilsyneladende ude af syne for de krakilske fangevogtere), samt med ca. 50 blomstrende skud i ”Gamle Rødme Svinehaver” (EE) og med mindst et lignende antal blomstrende skud ved Teglgård Næs ved Arreskov Sø (begge 32) (begge EE). Ærø (33) synes stadig fri for Hylster-Guldstjerne – eller hvad, forårsfriske ærøske botanikere?
*Vild Tulipan (Tulipa sylvestris) (NA)
Nyt fund med en stor bestand, men kun med vegeterende ex., i løvskoven ved Nørre Søby Kirke (30) – dækkende hele skovbrynet ud mod Søby Sø (HT). Moderne genfund i form af mange steder i Juelsberg park (herunder i et nogenlunde autentisk løvkrat med Lind, Hestekastanie, Ahorn og Spids-Løn) (31) (HT). På den igen: Ikke meldt fra Ærø (33). På Djævleøen er der også kun set vegeterende ex. langs en grusvej ved helligkilden nær Skuldelev Ås (HT).
*Nikkende Fuglemælk (Ornithogalum nutans) (NA)
Nyt fund med 5 klynger i en ældre jordbunke på Munkebo fyldplads (30) som ny for Einar Thygesens AFD-rude 4030 Munkebo (HT), ligesom den er ny for Signe Nepper Larsens AFD-rude 4327 Skemark – her findes den mange steder: I et græstilgroet sandet areal ved Pilevad, i et løvkrat ved en markvej N f. Juelsberg avlsgård og mange steder i Juelsberg park (herunder i mere eller mindre autentiske løvkrat!) samt på et stendige og i en løvlund ved Vindinge Kirke foruden i et kratbryn i Vindinge (alle 31) (alle HT) – noget tyder på, at URT’s gl. red. havde overset den. Købmand Eilstrup samlede den i 1926 ved Holckenhavn (31), og det er lige S f. Neppers rude. Nu er arten ikke specielt sjælden, vil nogle af vore mange læsere sikkert indvende, men den mangler dog i flere fynske AFD-ruder. Af andre nye lokaliteter kan nævnes en vejgrøft ved Voldtofte (28) med en stor bestand (TRN) og en vejskrænt på Ringevej ved Lindeskov mellem 55.2 km og 55.3 km (31) (HT). Iflg. Dansk Feltflora savnes Nikkende Fuglemælk fra Langeland (34), men det må være en fejl. Allerede Morten Thomsen Lange angav den over midten af 1800-tallet flere steder på øen, mens Henry Nielsen i nyere tid angiver den som mere eller mindre forvildet på kirkegårde samt i havekanter og vejrabatter – som forvildet vel især på den sidstnævnte biotop! Ved Bøstrup Kirke (34) blev den i 1990 da også taget til Dansk Herbarium.
*Italiensk Skilla (Hyacinthoides italica) (NA)
Ny som forvildet på Æbelø i Kattegat (29) på et mostilgroet stendige ved den fhv. skole på øens S-del (HT) og ny som forvildet på Dræet i Kattegat (29) i et løvkrat ved en forlængst ”bombet” beboelse (HT) (hhv. i det mindste kvarstående her). På Dræet endvidere godt guffet af Dådyr (kun et ex. med blomsterstand).
*Klokke-Skilla (Hyacinthoides non-scripta) (NA)
Ny som forvildet på Dræet i Kattegat (29) i et løvkrat ved en forlængst ”bombet” beboelse (HT) (hhv. i det mindste kvarstående) – også denne art godt guffet af Dådyr (kun med dele af blomsterstande).
Krans-Konval (Polygonatum verticillatum) (LC)
Nyt fund med ca. 30 vegeterende skud (med ringformede ar) i en stærkt grøftet løvskov med Ahorn ud for NØ-hjørnet af boldbanen ved Allerup gl. have (30) (HT) – lidt V f. Tidsel-Gyvelkvæler-lokaliteten i ”Torup Krat” NV f. Allerup Torup (30), hvor arten desværre sidst er set i 1992 (PeR) hhv. i 1987 med ca. 100 ex. af Finn Skovgaard. De få fynske fund kan næsten alle henføres til det samme nordhæld, som de 2 nævnte lokaliteter også er en del af. På det samme nordhæld i bred forstand står også Sønderskov ved Ferritslev (30), hvor Krans-Konval sidst synes set i 2001 (HT). I det inderste Nordøstfyn (30) også set med fx Ægbladet Fliglæbe og Rederod i den nu stærkt forgravede Nymark Skov NV f. Nørre Søby i 1990 (PeR), hvor den første gang er set i 1936 (PeR hvorfra?, krat ved Lavindsgård i NFa?). Kendt fra ”Torup Krat” siden apoteker Hempels fund i 1800-tallet. 2 andre ældre fund på Nordøstfyn (begge 30) bør efterforskes: Krat ved Lavindsgårde (nu en del af Langeskov, men muligvis ved ”Nonnebo Mose lige V herfor?) (Svend Andersen 1936) og professor Jens Wilken Hornemanns ca. 200 år gamle angivelse fra Sanderumgård. Her bliver det svært at genfinde den med den tivolisering, den såkaldt romantiske have med masser af myg har medført – også selv om der foreligger et belæg samlet til Dansk Herbarium fra netop Sanderumgård i 1893. Iflg. Dansk Feltflora er Krans-Konval også kendt fra Vestfyn (28) og Nordfyn (29), men dokumentationen i TBU-arkivet fra d. 29 er højst kritisk, idet den beror på Clausens angivelse af arten som almindelig omkring Odense (29?).
Narcisfamilien (Amaryllidaceae)
*Alm. Vintergæk (Galanthus nivalis) (NA)
Ny som forvildet på Æbelø i Kattegat (29) på et mostilgroet stendige ved den fhv. skole på øens S-del (HT). Ligeledes ny som forvildet på Dræet i Kattegat (29) i et løvkrat ved de forlængst ”bombede” beboelser (HT). Hhv. i det mindste kvarstående!
*Dorthealilje (Leucojum vernum) (NA)
Udbredt på en jernbaneskrænt ved det nedlagte jernbanespor Ø f. Glamsbjerg (28) (TRN).
*Ægte Pinselilje (Narcissus poëticus) (NA)
Ny som forvildet på Æbelø i Kattegat (29) ved den fhv. skole incl. i et skovbryn SV f. skolen (HT) og ny som forvildet på Dræet i Kattegat (29) i et løvkrat ved en forlængst ”bombet” beboelse (HT) (hhv. i det mindste kvarstående).
Irisfamilien (Iridaceae)
*Blå Iris (Iris spuria) (NT*)
Nyt fund på flisruderatet ”Spejdermarken” i NV-kanten af Korinth (32) (EE). Stjernen efter ”NT” henviser til, at der kan udveksles genetisk materiale mellem bestandene i det sjællandske område og i Skåne.
Gøgeurtfamilien (Orchidaceae)
Henrik Ærenlund Pedersen og Niels Faurholdt udgav i 2010 den fremragende bog Danmarks Vilde Orkidéer på forlaget Gyldendal med Jimmy Lassen som hovedillustrator. Heller ikke fynske orkidéentusiaster kan undvære denne flotte bog, der endog også indeholder en bestemmelsesnøgle.
Sump-Hullæbe (Epipactis palustris) (LC)
Nu også i lavningen med Eng-Ensian i Maden på Helnæs (28) med ca. 15 blomstrende/frugtende ex. og 25 vegeterende ex. med fx græsserne Alm. Hjertegræs, Tandbælg og Katteskæg (HT). I Urup Dam (30) fx med den genopdukkede Engblomme (ER, MCO/HT o.a.) – bestanden af Sump-Hullæbe er med ca. 125 blomstrende og det samme antal vegeterende ex. ikke så stor, som man måske kunne forvente. Heraf ses 39 blomstrende og 42 vegeterende ex. i det 45 m2 store prøvefelt mod N (N&U/HT). Den er også set på Teglgård Næs ved Arreskov Sø (den 28. juni var de fleste endnu i knop) og på lokaliteten mod S (begge 32) med ca. 50 blomstrende ex. den samme dag (begge MCO/HT). Desværre ikke set på Sydhavsøerne (33, 34) i moderne tid. I Nordjylland er den pebermyntestribede orkidé fx talrig i det fremragende, orkidérige kalkkær ”Nørlev Kær” (DBF/EH) samt ligeledes i klitlavninger på Skagen Odde fx ved Tversted Klitplantage, Skagen Nordstrand og Grenen (alle HT) – i regnvejr ved Nordstrand blev den set med en fordrukken humlebi. Arten virker derimod noget måslet i ”Vrøgum Kær” i Vestjylland (HT) – jeg forstår nok ikke helt plejen her: Fældningen af vedplanter kan i det mindste næppe kaldes skånsom, og Femhannet og Grå Pil forekommer at vælte frem pga. den forøgede lysmængde efter fældningen (men jeg håber, jeg tager fejl). 10 blomstrende ex. er set ved Bjerregård Strand ligeledes i Vestjylland (EE).
Nikkende Hullæbe (Epipactis phyllanthes) (LC) (1997: A)
Bestanden er desværre ikke optalt i Øksenrade Skov de sidste 5 år (GF), men man forstår det godt: Det er simpelthen for lidt, DMU får ud af det kæmpearbejde, som mange optællere af orkidéer har gjort, siden Bernt Løjtnant startede det nationale orchide-overvågningsprojekt på Arilds tid. Få nu gang i databehandlingen! DMU opgav denne art som ansvarsart, fordi man ikke kunne finde ud af den – det er virkeligt useriøst.
Skov-Hullæbe (Epipactis helleborine var. helleborine) (LC)
Min. 100 blomstrende og et lignende antal vegeterende ex. er optalt i en lund ved Brabæk Huse (30), der er en tidligere have (ER & HT) – op til 95 cm og med god frugtsætning. Fulde hvepse er iagttaget i Per Havlits have ved Thujavej i Odense (29) (PHl) – Havlit gjorde sig i det forløbne år igen bemærket ved at deltage på en ekskursion med Fuglepigerne. Også set i haven ved Hvileholmvej 31 i S-kanten af Urup Dam (30) (KJe) og i haven ved Svendborgvej 206 i Ø-kanten af Fåborg (32) (EV). I 2010 kun et enkelt, 95 cm højt ex. i haven ved Bülowsvej 4 (29) – i år med kun 48 blomster (HT). 11 ex. i frugt er set under Birk på skrænten ved indgang C nær P-pladsen P3 ved Syddansk Universitet i Odense (29) (HT), men hvor mange universitetsstuderende har mon lige bemærket denne bestand?
Ægbladet Fliglæbe (Neottia ovata) (LC)
Nye fund med 4 ex. i knop i Aksel Rasmussens stævningsskov nr. 124 ved Brohave i den ydre Vejstrup Ådal (32) (DBF/HS & HT, leg. NaR) og i Ravnebjerg Skov på Langeland (34) i kanten af en ellesump (TB). Hertil et spændende genfund i Vornæs Skov på Tåsinge (32) (NaR). Arten synes sidst her under DBF’s ekskursion den 29. juli 1919 under ledelse af Ove Paulsen (red.: artsnavnene er oversat fra datidens latinske navne til nutidens danske): ”Det sidste Træk toges langs med og gennem Vornæs Skov: Alm. Sct. Hansurt, Ægbladet Fliglæbe, Rederod, Skov-Gøgelilje, Liljekonval, Ager-Løvemund, Kransbørste, Bakketidsel og Duskhyacint.” Blandt de 9 deltagere kan også nævnes frk. Johanne Grüner (senere kendt for sin afhandling om Østerø), Svendborg-lægen Edvard Keld og C.H. Ostenfeld, initiatvitager til TBU. Blandt lokaliteter med moderne genfund kan nævnes et par steder i Kasmose Skov på Røjle Klint (28) (DBF/BjM, EH, LBK & PHo) – herunder en meget flot bestand med min. 50 blomstrende ex. nær Holmehus, men sammen med fx Stor Nælde. Hertil 2 ex. i Urup Dam og mange Ø f. Mosegård ved Illemose (begge 30) (begge ER) samt i den lille løvskov S f. Vornæs Vejle på Tåsinge (32) (NaR). Et ex. blev gravet op i Fællesskov ved Syddansk Universitet i Odense (29) (FUO/PW, der dog ikke var den formastelige). Ellers har vi ingen efterretninger om Peter Winds mange besøg på Fyn. I de senere år er fliglæben – i forbindelse med Fjordagerløbet – forgæves søgt (gen-?)opstøvet i askeskoven ved Fjordager stadion (30) – nu udgøres den utiltalende skovbund ud over af div. affald af et højtvoksende urtelag med tiltagende ligtæppearter.
Rederod (Neottia nidus-avis) (LC)
Moderne genfund med et blomstrende ex. i Karlsskov på Røjle Klint (28) (DBF/BjM, EH, LBK & PHo, leg. GF) samt 2 blomstrende ex. og 8 frøstandere fra 2009 den 26. juni i Gulstav Vesterskov på Langeland (34) (TS), hvor der i 2009 blev set 12 blomstrende ex. på ½ m2. En anden meddeler så 3 ex. af Rederod i den samme skov i 2010 (HS). Savnes ikke overraskende stadig fra Ærø (33), og her behøver man ikke at være forårsfrisk.
Skov-Gøgelilje (Platanthera chlorantha) (LC)
3 blomstrende ex. er set i ”Rødme Svinehaver” ved Bakkelundgård (dvs. Ø f. ”Gamle Rødme Svinehaver”) (32) som ny dellokalitet (SSK/HT), 2 blomstrende ex. i ”Nye Rødme Svinehaver” (S f. ”Gamle Rødme Svinehaver”) (32) (MCO/HT), og ca. 300 blomstrende ex. i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (FUO/HT; MCO/HT; SSK/HT). 4 ex. er set ved markvejen mellem Katterødvej og skoven Pipstorn Ø f. Fåborg (32) med Skov-Hullæbe og Ægbladet Fliglæbe (EV, HV & SBH) – måske spredt fra den engang forhåndenværende bestand af gøgeliljen i brakoverdrevet omkring skoven (EV 2006). I ”Hulgårds Skov” ved Søbo ved Arreskov Sø blev kun set et enkelt blomstrende ex. (32) (EE). Stadig i det sydfynske område også set på ”Thurø Rev” (32) (DOK/EBA & HM). Endelig fåtallig i Gulstav Vesterskov på Langeland (34) et andet sted end normalt (HS) – hvilket sikkert forklarer, hvorfor en anden stedkendt inventør ikke så den i skoven (TS). Helt savnes den fra Ærø (33).
Bakke-Gøgelilje (Platanthera bifolia ssp. bifolia) (NT) (1997: X)
Over 100 blomstrende ex. i ”Nye Rødme Svinehaver” S f. ”Gamle Rødme Svinehaver” (BS; FUO/HT; MCO/HT). Lykkeligvis atter dukket op i Natur & Alderdoms 21 x 17 m prøvefelt i ”Gamle Rødme Svinehaver” med 14 blomstrende og 2 vegeterende ex. (N&U/HT), ligesom der var hele 5 blomstrende og 2 vegeterende ex. i det 30 m2 store optællingsfelt for Guldblomme foruden et par andre steder på dette smukke gamle overdrev, der græsses af heste. Den gl. red. så i alt ca. 40 blomstrende ex., og i alt var der vel næppe under 60 blomstrende ex. i hele ”Gamle Rødme Svinehaver”. Vel også set på De Vilde Blomsters Dag med 87 deltagere i gåsegang på listefødder (VBD/ABr & CHu). I øvrigt kan netop denne bestand formentlig føres adskillige år tilbage i historien end tidligere antaget, idet Morten Thomsen Langes angivelse fra Skjoldemose i 1860 vel er denne lokalitet, idet man jo dengang ofte opkaldte en lokalitet efter overnatningsstedet! Den første nedfældede angivelse af arten i ”Gamle Rødme Svinehaver” er faktisk den gl. red.’s upublicerede fra 1985, men det bør ikke kunne passe, så hvem kan hjælpe? Bakke-Gøgelilje er aldrig set på Ærø (33) og mere overraskende næppe heller på Nordøstfyn (30). Godsinspektør Torben Buchardt til Lolland-Falster Folketidende 19. juni 2010 om oppløjningen af en ”brakmark” ved Lungholm på Lolland med (indtil oppløjningen) Danmarks største bestand af denne art: ”Vi har opdyrket brakarealet, fordi vi ikke vil risikere, at nogen mener, naturen er skøn og bevaringsværdig.”
Plettet Gøgeurt (Dactylorhiza maculata ssp. maculata) (LC)
I Natur & Alderdoms 21 x 17 m prøvefelt i ”Gamle Rødme Svinehaver” er optalt 193 blomstrende og 53 vegeterende ex. (N&U/HT), mens der kun blev set et enkelt blomstrende ex. i ”Nye Rødme Svinehaver” S f. ”Gamle Rødme Svinehaver” (MCO/HT). I ”Gamle Rødme Svinehaver” blev dog i alt næppe set under 500 blomstrende ex. (FUO/HT; MCO/HT), og så er der desuden antagelige hybrider med Maj-Gøgeurt?
Skov-Gøgeurt (Dactylorhiza maculata ssp. fuchsii) (LC)
Nyt fund med et enkelt blomstrende ex. i ”Voldtofte Made” (28) (PJn & TRN). Muligvis også et nyt fund på ”Thurø Rev” (32) (ABr), men det ene fundne specimen mangler tilsyneladende såvel fliget læbe som but nedre stængelblad. Såvel Plettet som Skov-Gøgeurt er angivet fra Thurø, men ingen af dem er dog angivet fra ”Thurø Rev” S f. Østerskov. I Gulstav Vesterskov på Langeland (34) var der i 2010 en meget stor bestand (også på nye steder pga. det våde forår?), idet der var mere vand i skovens grøfter end normalt i forsommeren (TS). Også set i Gulstav Vesterskov af skovrider Staun (20 blomstrende ex.). 107 blomstrende ex. af Skov-Gøgeurt er endvidere optalt i ”Hulgårds Skov” ved Søbo ved Arreskov Sø (32) (EE). Andre lokaliteter med moderne genfund er Kasmose Skov (28) (DBF/BjM, EH, LBK & PHo) og NV f. Karlsskov ligeledes på Røjle Klint (28) med ca. 2000 blomstrende ex. i en nu skridende fhv. mark (KDJ & LLC), ligesom der igen er set et blomstrende ex. ved søen i Thurø Østerskov (32) (DOK/EBA & HM).
Kødfarvet Gøgeurt (Dactylorhiza incarnata ssp. incarnata) (LC)
201 ex. er optalt på fugtig eng med boldbane neden for bebyggelsen Åhaven i Odense Ådal i Odense (29) (BKS). Stephensen bemærker, at bestanden desværre bliver slået ned, og at Dræbersnegl også tager sin del. Lokaliteten blev kort efter Stephensens fund omtalt i Fyens Stiftstidende (OSK/PBj). Nogle dage herefter (den 27. juni) blev lokaliteten så besøgt af den gl. red., der talte 167 blomstrende foruden ca. 80 vegeterende ex. incl. mange i fodboldmålet mod N (HT) – måske var det på denne knoldede bane, at Jon Dal Tomasson lærte at sparke forbi bolden? Også et par andre inventører har meldt denne bestand til DBF Fynskredsen: Den ene er ligesom Stephensen bekymret for, at græsset bliver holdt kort af kommunen (TS), mens den anden giver et alternativt lokalitetsnavn: Ved Blåklokkevej i Dyrup i og ved målet på en fodboldsbane (AT). Antagelig også et nyt fund ligeledes på vestbredden af Odense Å opstrøms Ellemølle i Odense Ådal (29) med et pænt ex. i frugt den 3. august med fx Trævlekrone, Vand-Brunrod og Blågrå Siv (MCO/HT). Begge disse 2 ”nye” fund i Odense Ådal er dog omfattet af moselokalitet 133 i Odense Kommune (men undersøgt af Fyns Amt ved Anne-Vibe Jensen den 6. august 1989 uden specificeret artsliste og suppleret med tilbagevirkende kraft af den kendte ornitolog Aage Wichmann i 1987 ligeledes uden specifikation (men Kødfarvet Gøgeurt indgår i den samlede artsliste). Ornitologen Per Havlit har atter undersøgt engen ved Odense Å neden for Dyrupgård (29) – og har her (stadig på vestbredden) talt flere ex. af denne art end i 2009 (PHl). Det er længe siden, at engene omkring Fakkemose på Langeland (34) har set en ko, så der blev kun set et blomstrende ex. på S-engen, der er kraftigt tilgroet med tykke måtter af græs fra 2009 (SSK/JRS). Andre tællinger (+/-) af lokaliteter, der repræsenterer moderne genfund: Udbredt i ”Voldtofte Made” (28) (PJn & TRN). 41 blomstrende ex. i et tilgroet, men dog endnu slættet kær N f. Lungsgrave V f. Åsum (29), men tilgroning med Tagrør, omend der muligvis blev skåret rør i 2009 (BKS). Hertil i Odense Ådal på den anden side af Odense (alle 29) 3 blomstrende ex. på ”Præsteengen” ved Stenløse Skov (VBD/HT), 3 ex. i frugt ved Ellemølle (MCO/HT) samt 2 ex. i frugt og et vegeterende ex. ved Lettebæk Huse sammen med enkelte Maj-Gøgeurt (MCO/HT) (de 2 førstnævnte lokaliteter på østbredden, den sidstnævnte på vestbredden). Et blomstrende ex. holder ud i Broløkke Inddæmmede strand på Hindsholm (30) (BKS) – vel det samme individ som i 2009 (BKS). Området kædes nu sammen med Tårup Inddæmmede Strand og udsættes for brainstorm af Kerteminde Kommune, men mon dog de lokale stokreaktionære landmænd hopper med på mere natur (så snarere mere friluftsliv, naturligvis mod kompensation for ditten og datten)? Min. 1000 blomstrende ex. i Urup Dam (30), men også druknede ex. pga. den høje vandstand på blomstringstidspunktet i juni (ER, FUO/HT, HVH o.a.). 181 blomstrende ex. ved Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) (EE) – engen plejes nu af Faaborg-Midtfyn Kommune. Fra hovedlandet kan nævnes 162 blomstrende ex. i ”Nymindestrømmen”, men alle pauvre at se til for en sønderjyde på afveje (EE).
Maj-Gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. majalis) (LC)
”Gøgeurtmarken” i Gråsten Nor på Ærø (30) slår alle rekorder med anslået ca. 100.000 blomstrende ex. (ÆN/KN). Alarmklokkerne ringer derimod fra Langeland: Inden for de sidste 20 år anses op mod 90% af artens bestande på Langeland for at være forsvundet (TB). Den er dog stadig på den lange ø: 60 ex. i Sædballe Fredmose (34) (SN/EEE) og min. 1000 ex. i Gulstav Mose (34) (SN/EEE, med foto). Derimod er det er længe siden, at engene omkring Fakkemose (34) har set en ko, så der blev kun set ca. 35 blomstrende ex. på NØ-engen (SSK/JRS). Der gøres dog stadig antagelig nye fund af denne tidligere så almindelige art i det fynske ørige: Som ny for Thurø (32) i nyere tid med en håndfuld blomstrende ex. lidt V f. midterlågen på ”Thurø Rev” lige S f. Østerskov (ABr) (Maj-Gøgeurt skal ganske vist være fundet på Thurø, men der synes kun at være en generel angivelse (P.M. Pedersen o. 1900)) og i ”Lummerkrogs Kær” SØ f. gården Tuemose i Fangel Hede (29) (BKS). Det sidstnævnte rigkær har udviklet sig i et fhv. brakareal, og kan selvfølgelig siden være dyrket op. Inden da optalt til 11 spinkle blomstrende ex. sammen med fx 3 blomstrende ex. af Tvebo Baldrian (HT). På den anden side af ”Tuemose-lavningen” er den genfundet i det nu ugræssede kær VSV f. gården Sofiesminde NV f. Nørre Søby (30) med 29 blomstrende ex. (HT). Også set i den samme lavning, men længere mod N, i 1990 (FA/PeR). På 13 parceller dækkende 8 områder er optalt i alt 11607 blomstrende ex. ved Arreskov Sø (32), hvoraf 5209 ex. på en enkelt eng (EE). Disse optællinger synes desværre ikke at kunne bruges af den åbenbart altvidende folkeuniversitetsbotaniker Peter Wind på DMU, men hvad bliver der mon af de mange års optællinger fra resten af landet, som han er brændt inde med? Andre tællinger (+/-) af lokaliteter, der repræsenterer moderne genfund: Breder sig for hvert år i ”Voldtofte Made” (28) fx med Kær-Trehage (PJn & TRN). Min. 25 blomstrende ex. i kæret ud for skoven Ryet ved Helnæs By (28) (HT), men der ønskes ingen nationalpark, for Helnæsboerne har nok i sig selv. Hundreder af blomstrende ex. i kæret under Toppen på Helnæs (28) incl. flere ex. i frugt (DBF/ISJ & TRN) – turen bød også på et gensyn med AFD-inventøren og korsangeren Einar Thygesen. Endnu talrig i kæret ved Røde Mølle Ø f. Langesø (29) (HT), idet et par hundrede standere blev set den 26. august trods tilgroning, fx med Dusk-Fredløs og Tvebo Baldrian her på EU-politikeren Dan Jørgensens nørdede hjemmebane. Næppe under 500 blomstrende ex. i kæret S f. Lungsgrave (og V f. Åsum) (29) (OSK/PBj), knop til begyndende blomstring så sent som den 27. maj, men det kniber med græsningen, derfor individer til 60 cm i frugt, den 1. juli kraftig tilgroning i ¾ meters højde (HT). 207 blomstrende ex. på ”Præsteengen” ved Stenløse Skov (29) (KDJ), vel ny rekord, nu græsser her 7 kreaturer, som også har adgang til et ungt overdrev oven for engen. Et blomstrende og et vegeterende ex. i ”Smørhullet” i Urup Dam Syd (30) (HT), hvor der lykkeligvis er genindført græsning, i selskab med 2 Djævelsbid (den ene 70 cm). Et par hundrede blomstrende ex. i vejkanten ved Langeskov (30) (MKS). Ikke under 1000 blomstrende ex. i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30), lige så mange Tvebo Baldrian, men færre blomstrende (HT). På en eng på østsiden af Brændegård Sø (32) med 7 blomstrende ex. (TV, i teleskop) hhv. 8 blomstrende ex. (EE, optælling on location), set efter 5-6 års pause. Den 17. juli 1989 så Per Rasmussen Trævlekrone i mængde her, men åbenbart ingen gøgeurter. Endnu i vældet S f. Store Øresø (32) (BK/HT, IG & KA), men hvor blev piberensermosset af? Ca. 25 blomstrende ex. i ”Nye Rødme Svinehaver” S f. ”Gamle Rødme Svinehaver” (BS; FUO/HT; MCO/HT). I ”Gamle Rødme Svinehaver” blev i alt næppe set under 600 blomstrende ex. (FUO/HT; MCO/HT), hvoraf 19 blomstrende ex. i Natur og Alderdoms prøvefelt (N&U/HT).
Priklæbet Gøgeurt (Dactylorhiza integrata var. integrata) (EN)
Mange blomstrende ex. (15 iflg. Duen) er set i ”Voldtofte Made” (28) (PJn & TRN; KDJ & TRN) og hertil et ex. af varieteten ”Ringplettet Gøgeurt” (var. junialis) med runde pletter på bladene (PJn & TRN). På lokaliteten er sket nedskæring af elleopvækst ved lodsejer Per Jørgensen i 2010.
Salep-Gøgeurt (Anacamptis morio) (LC) (1997: R)
Forgæves eftersøgt på ”Måle Strand” ud for Sadelmagermose (30), hvor den sidst er set med et blomstrende ex. i 2006 (BKS). Stephensen var i midten af maj 2010 i rusk og regn ude at lede efter denne fra Fyn forsvindende art. Fårene var i år sat tidligt ud, og de havde nedgræsset og overskidt området, hvor orkidéen engang stod. Med denne form for pleje kommer man ikke langt: ”Trange kår, selvom det er vår, og får græsser, men skår i glæden det giver.” Under den gl. red.’s tirade om kategori 2-arter i DBF Fynskredsen den 25. marts kom det fra en tilhører frem, at arten fandtes på den hindsholmske Langø (30) endnu omkring 1990 (FHP). Det er ganske sensationelt, idet Ludvig Theodor Schiøtz sidst så den her den 5. juni 1892 incl. et belæg med 3 blomstrende specimens, der i 2000 er overdraget fra Zoologisk Museum i Svendborg til Botanisk Museum i København. Hinsidan fx i Kungsmark i Skåne (Lars Påhlsson i foredrag om ”betesmarker” 4. november) – her dokumenteret høslæt (slätter) siden 1100-tallet. Nedkategoriseringen af arten på rødlisten forekommer vanvittig (ikke bare med fynske briller), idet der (så vidt vides) er problemer med plejen af den i det mindste indtil for nyligt store bestand i den fhv. Saltbæk Vig på Sjælland. En kendt bestand i V-delen af Jægerspris skydeterræn på Nordsjælland er optalt til 18 blomstrende ex. (URT).
Tyndakset Gøgeurt (Orchis mascula) (LC)
Tællinger af kendte forekomster og andet godt i spredt fægtning, men dog i rækkefølge efter TBU-distrikter: Kun 4 blomstrende ex. på og omkring gravhøjen i S-brynet af Hegningen på Helnæs (28) – alt for meget Stor Nælde, Korbær, Vild Kørvel og Burre-Snerre samt den allestedsværende opvækst af Ahorn (HT). Groft anslået ca. 6000 ex., hvoraf ca. 1500 blomstrende ex. i løvskoven på N-delen af Æbelø i Kattegat (29) (HT), flere plettede end uplettede, overvejende spinkle ex. – første gang set her af en i det mindste i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur berygtet odenseansk museumsinspektør i 1993 (AMy). Ahorndække kan skjule mange orkidéer: Overfladisk antaget til næppe mange flere end 3 blomstrende i Moseskov ved Syddansk Universitet i Odense den 10. maj (HT), men en nærmere granskning den 19. maj viste et noget andet billede: Grundigt optalt til 53 blomstrende (31 med plettede blade + 22 med uplettede) og 192 vegeterende ex. (82 med plettede blade + 110 med uplettede), men der er trods alt tale om en tilbagegang i forhold til den sidste tælling i 2003 (81 (37 + 44), 430 (157 + 273): Underskoven af Ahorn bør fældes igen, ligesom de utallige kimplanter trænger til at slides væk. Langt om længe udsprunget i Fællesskov ligeledes ved Syddansk Universitet i Odense (29) den 3. maj, men endnu kun 2 planter (HT) – den 6. maj var ca. 500 ex. i blomst (FUO/HT), så det var i sidste øjeblik inden ekskursionen den 8. maj (udsat en dag pga. et af den allestedsværende Peter Winds utallige konkurrerende arrangementer, så det var lige før den Rønde-baserede botaniker blev redningsmand her). Hansen har også noteret dette taxon fra ”uni” (29) (HVH) – den gl. red. gætter på Fællesskov, men et eksempel på en bred lokalitetsbeskrivelse. Et blomstrende ex. er fundet afbidt eller plukket ved østsiden af Noret ved Bøjden (32) (FVF/TV). I skoven Pipstorn Ø f. Fåborg (32) først skredet i weekenden 8.-9. maj (EV). Stadig også i stævningsskoven Duereds Vænge på Horneland (32) (SEP), hvis den da ellers stadig er stævningsskov. 38 blomstrende ex. i Aksel Rasmussens stævningsskov nr. 124 ved Brohave i den ydre Vejstrup Ådal (32) (DBF/HS & HT) – første gang noteret i skoven med ca. 25 blomstrende ex. i 1992 (HT). Genfundet i Kokrog mellem Lejbølle og Tranekær på Langeland (34) (TB) – sidst set her i 1980’erne af Henry Nielsen. Tusindtallig bestand i stævningsskoven Næs ved Tryggelev på Langeland (34) (AH), men rådyrene går til de stævnede vedplanter (HS).
Stor Gøgeurt (Orchis purpurea) (NT)
17 blomstrende ex. er optalt i Karlsskov på Røjle Klint (28) (DBF/BjM, EH, LBK & PHo, optalt af LLC) – i 2009 var der kun 13 blomstrende ex. (LLC).
Mygblomst (Liparis loeselii) (EN)
I Maden på Helnæs (28) er der optalt 534 ex., hvoraf 113 blomstrende (MCO/ASv & EV) – men af de blomstrende var ikke færre end 95 aborterede/afbidte. I 2009 blev der optalt 501 ex. af Mygblomst i Maden, hvoraf 197 blomstrende (MCO/ASv & EV), så der er trods alt tale om en fremgang i antallet af alle individer. Bestanden vil nu formentlig blive græsset af Gallowaykreaturer, så fremtiden tegner lys for denne bestand. I Urup Dam ved Birkende (30), der græsses af ungkreaturer, blev der optalt i alt 428 ex. af Mygblomst, hvoraf 91 blomstrende (MCO/HT) – incl. endnu en nyopdaget delbestand i et lavtvoksende kalkkærsparti med fx Eng-Ensian og Sump-Hullæbe V f. bestanden af Gul Star (ER), optalt til 8 ex., hvoraf 2 blomstrende i slutningen af august (MCO/ER & HT), men sikkert flere før da (denne nye delbestand er kun et kort stenkast fra en konventionelt drevet kornmark, som det desværre indtil videre ikke er lykkedes at inddrage i habitatområdet). Hele bestanden blev igen først optalt i slutningen af august: Der er således kun konstateret 75 kapsler fordelt på 33 blomstrende individer – de øvrige 58 blomstrende individer var ”bare” (dvs. kapslerne var kastet (26 ex.), eller også var de aborterede (32 ex.)). I 2009 blev der optalt i alt 365 ex. af Mygblomst i Urup Dam, hvoraf 35 blomstrende (MCO/HT), så der er tale om en fremgang, som stort set udelukkende er baseret på blomstrende individer.
De mange fejlslagne blomstrende skud på begge de fynske lokaliteter kan skyldes heftige regnfald i blomstringsperioden, hvilke gav sig udslag i vanddækning af voksestederne. Orø i Roskilde Fjord har passeret de 2 fynske lokaliteter med en nu tusindtallig bestand (AFD/ÅG) (symposiet ”Danske Småøer” på Naturhistorisk Museum i Århus), og det er glædeligt for botanisk interesserede djævle.