Botaniske Fund fra Fyn 2018

Floristiske fund fra Fyn 2018 

DBF Fynskredsen (Henrik Tranberg (ansv. red.) & Toni Reese Næsborg)

Omstående præsenteres et udpluk af interessante fynske plantefund – især fra 2018. Oplysningerne er registreret i Lokalitetsregisteret under Dansk Botanisk Forening (DBF), Fynskredsen, og vil blive anvendt ved den botaniske værdisætning af naturlokaliteter i den fynske udkantsregion – fra år 13 efter Fyns Amt. FYNSK NATUR er nu i sin 32. årgang, hvoraf de sidste 13 år udelukkende på internettet.

Der indgår især fund fra Dansk Botanisk Forenings registreringer – herunder naturbeskyttelsessager, Orkidégruppen Orchidania og Projekt Eventyrlig Flora (PEF). Hvis ikke andet nævnes, er fundene fra 2018. Hertil oplysninger fra hjemmesiden for naturflippere,www.fugleognatur.dk (F&N) – ofte med fotos af de omtalte planter. Det er lykkedes at supplere med data fra de offentlige bastioner (”Miljø- og Naturstyrelsen Fyn” samt nogle af de 10 fynske storkommuner) – herunder besigtigelser af §3-arealer, hvor det sjællandske firma Aglaja har medvirket. I Det Fynske Ørige er besøgt 182 paddesøer (levesteder for Klokkefrø og/eller Stor Vandsalamander og 30 pH-søer (potentielle paddesøer med pH-måling) for Miljøstyrelsen Fyn. Endelig er der udgravet enkelte meddelelser fra Facebook.

Atlas Flora Danica (AFD), DBF’s nye kortlægning af Danmarks flora, blev publiceret den 10. december 2015 på Geologisk Museum i København. Med biodiversitetens aktuelle vilkår i Det Fynske Ørige synes der dog ingen grund til at hvile på laurbærrene: I Fynskredsen tager vi handsken op og følger op med PEF, et statusprojekt for sjældnere arter af karplanter (dvs. med forekomst på max. ca. 100 lokaliteter) i Det Fynske Ørige – med samtidig udarbejdelse af en hårdt tiltrængt fynsk rødliste (en sidste chance for utallige arter!?). Med fund i AFD-ruder menes overvejende referenceruder (121 i Det Fynske Ørige), men enkelte grå ruder (104 i Det Fynske Ørige) kan indgå! I de op til 121 AFD-ruder indgår op til 4 AFD-ruder, som også dækker jysk territorium (117+4 vil således sige alle AFD-ruder i Det Fynske Ørige). PEF hæmmes af 2 konkurrerende nationale artsportaler – tag Jer nu sammen til rigets fælles bedste!

Rækkefølgen af artsnavne følger nu AFD-værket, som ligeledes er grundlaget for taxonlisten. Efter artsnavnene er anført eventuel kategori efter IUCN’s rødlistesystem – RE: forsvundet, CR: kritisk truet, EN: moderat truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, LC: ikke truet, DD: utilstrækkelige data, NE: ikke bedømt, og NA: ikke mulig. For nogle arter er det angivet, om de var på Rød- og Gulliste 1997 (resp. evt. Rødliste ’90) (Ex: forsvundet, E: akut truet, V: sårbar, R: sjælden, X: opmærksomhedskrævende, og A: national ansvarsart). “*” foran artsnavnet betyder, at det pågældende taxon iflg. AFD-værket ikke er oprindeligt hjemmehørende i den fynske udkantsregion. Ved ”(*)” forstås arter, der af Buchwald et al. i Flora & Fauna 118:3-4 (app. 3-5) (2013) måske bør opfattes som hjemmehørende i Danmark (når vi ikke i disse tilfælde slår til med det samme, skyldes det, at de stadig opføres som NA på Rødlisten, ligesom de ikke nødvendigvis betegnes som hjemmehørende i AFD-værket). AFD-værkets og vor opfattelse kan være en anden end i DMU’s seneste netbaserede rødlistevurdering (2011, på basis af arbejde foretaget i årene 2002-2010). Nye *-taxa skrives automatisk som NA. Arbejdet med den næste version af Rødlisten, der nu foregår ved Århus Universitet, løb til 2018 – vil det mon sige, at der er en ny version på vej?!

Tallene 28 til 34 dækker i det følgende de topografisk-botaniske undersøgelsesdistrikter (TBU), der udgør Det Fynske Ørige: 28 Vestfyn, 29 Nord– og Midtfyn (i teksten dog kaldt Nordfyn), 30 Nordøstfyn (med Hindsholm), 31 Østfyn, 32 Sydfyn (med det meste af Øhavet), 33 Ærø samt 34 Langeland. Manglende danske plantenavne er konstrueret til lejligheden og publiceres her! En summarisk gennemgang af omstående fund er meddelt prosaisk i URT 2019:1.

En liste over alle meddeleres initialer bringes nedenstående. Historiske oplysninger stammer især fra Dansk Herbarium under Statens Naturhistoriske Museum i København (incl. TBU-arkivet, i sin tid ved Henrik Ærenlund Pedersen) og Naturhistorisk Forening for Fyns arkiv (NF’s arkiv) over fynske plantefund. En særlig tak til Henry Nielsen for oplysninger om især Langelands flora, samt tak til alle øvrige plantebestemmere. Er dine fund ikke med her, bedes du maile/ringe/snegleposte dem til undertegnede. Størst interesse har naturligvis nye fynboer, distriktsnye fund samt nye fund eller genfund af sjældne arter – herunder optællinger af disse. Usædvanlige bestande og pludselige lokale masseforekomster af hyppigere arter kan også have interesse. Hemmelighedskræmmeri accepteres naturligvis i særlige tilfælde.

Meddelere (i parenteser: ingen obs. fra 2018 nævnt her – kom så ud i naturen!): ABH Anna Bodil Hald, ABr Arne Bruun, AKN Aske Keiser-Nielsen, ALN Anni Lene Nielsen, ALT Allan Lind-Thomsen, AmB Annemette Bargum, AMCB Anne-Marie C. Bürger, (AmM Annemarie Mogensen,) AJu Anders Juel, ASv Annita Svendsen, BBj Birgit Bjerring, (BBR Bettina Britt Rasmussen,) BKS Bo K. Stephensen, BLa Bente Lambertsen, BLM Bent Lauge Madsen, BLR Børge Langkilde Rasmussen, BVP Bent Vestergård Petersen, CALL Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, CaM Carsten Mathiesen, CD Claus Dalskov, CET Carsten Ehlers Thomsen, CHu Carsten Hunding, COH Carsten O. Hansen, CPt Carl Petersen, CSk Charlotte Skov, DBo David Boertmann, DDr Detlev Drenckhahn, DFr Dorit Fruergård, EBA Erik B. Andersen, EE Erik Ehmsen, EEE Erhardt E. Ecklon, EKl Else Klint, EMBH Ella Margrethe Bang Harders, (ESc Eva Scheel,) ESN Erik Skov Nielsen, (EV Erik Vinther,) FS Finn Skovgård, FØA Frede Østergård Andersen, FÅS Frederik Åkær Staun, GKn Gunnar Knudsen, HBj Henriette Bjerregård, HHB Hans Henrik Bruun, HK Hjalte Kjærby, HLa Helge Larsen, HN Henry Nielsen, HPK Hanne Petra Katballe, HT Henrik Tranberg, (HVH Hans V. Hansen,) IH Ian Heilmann, IL Inger Lund, JCS Jens Christian Schou, JFr Jørgen Frandsen, JGJ Julia Gram-Jensen, (JH Jonas Hansen, JHC Jakob Heilmann-Clausen,) JHJ Jakob Harrekilde Jensen, JLa Jimmy Lassen, JLH Jens Lund Hansen, JMa Jørgen Madsen, JoB John Brandbyge, JRa Jesper Ratjen, JRe Jens Reddersen, JRS Jette Raal Stockholm, JSø Jan Sørensen, JyL Jytte Leopold, JÅK Jens Åmand Kristensen, KAl Ken Alminde, KBJ Kim Bang Jensen, KDJ Kurt Due Johansen, KeG Kell Grønborg, KGH Kurt G. Holm, (KGr Kristian Graubæk,) KiR Kirsten Rasmussen, KN Knud Nielsen, (KNF Knud N. Flensted, KNo Kasper Nowack,) KPe Kim Petersen, KrH Kristoffer Hansen, KUN Karsten Urup Nielsen, LBj Lone Bjerre, LBL Leif Bisschop-Larsen, LHS Leif H. Sørensen, LKS Lars Kildahl Sønderby, LKT Linda Kjær-Thomsen, LLC Lars Lindskrog Christiansen, LTh Lars Thomas, LWL Leif Wegge Laursen, MELT Marie Elisabet Lind-Thomsen, MFM Morten Fischer Mortensen, MKS Martin Køhl Søholm, MLa Michael Larsen, MLJ Mogens Lind Jørgensen, (MSN Michael Strårup Nielsen,) MTh Mogens Thornberg, NaR Nanna Rask, NBJ Niels Bomholt Jensen, NHC Nikolaj Hedegård Correll, NKP Nina Kjær Pedersen, NNy Nick Nyland, OBL Ole Birger Lyshede, OBP Ole Bloch-Petersen, PEH Poul Evald Hansen, PeR Per Rasmussen, PH Per Hartvig, PHl Per Havlit, PHP Poul H. Poulsen, (PoR Poul Rafner,) PPC Peter Pelle Clausen, PTP Per Taudal Poulsen, PW Peter Wind, RDN Ricky Damm Nielsen, RDS Rasmus Dalhoff Skår, (RuL Rune Larsen,) SFr Susanne Frederiksen, SGC Søren Grøntved Christiansen, SNi Sigrid Nielsen, SPP Søren Peter Pinnerup, SRP Sofus Ryge Petersen, (StM Stig Madsen,) SuN Susanne Nielsen, SvA Svend Andresen, SÅL Svend Åge Linderstrøm, TB Torkil Bruun, TKo Troels Kornfelt, TLR Torben Lykke Rasmussen, (TRM Tage Robert Mogensen,) TRN Toni Reese Næsborg, TSø Tom Søegård, TV Thomas Vikstrøm, (VDA Vibeke Duun Andersen,) VL Viggo Lind, WE Westy Esbensen, YE Yvonne Engmann og ÅG Åse Gøthgen.

Endvidere ekskursioner (med angivelse af leder(e)/finder(e)) og/eller registreringer (med angivelse af inventør(er)) foretaget af BFo Bikubenfonden, DBF Dansk Botanisk Forening (incl. AFD & PEF), DN Danmarks Naturfredningsforening, DOF Dansk Ornitologisk Forening, Fb Facebook, FMSK Fåborg-Midtfyn Kommune, KSK Kerteminde Kommune, MSF Miljøstyrelsen Fyn, MSK Middelfart Kommune, NRF Naturrådet Fyn, NSF Naturstyrelsen Fyn, NSK Nordfyns Kommune, OSK Odense Kommune (incl. Det Grønne Råd), Pah Pahati, VBD De Vilde Blomsters Dag i Norden, VSK Vejen Kommune og ÅVJN Åge V. Jensen Naturfond. Opgaver for Kerteminde, Middelfart, Nordfyns og Odense Kommuner samt Miljøstyrelsen Fyn er udført i samarbejde med Aglaja ved Eigil Plöger. Oplysninger indsamlet gennem ”Gamle Per” (Margit Bloch-Petersens betegnelse for alle inventører i det hedengangne Fyns Amt!) benævnes stadig FA, mens det lige så hedengangne Miljøcenter Odense betegnes MCO. Naturstyrelsen Fyn synes derimod genopstået, og sorterer i lighed med Miljøstyrelsen Fyn under Miljø- og Fødevareministeriet (tidligere Fødevare- og Miljøministeriet – forstå det, hvo som kan). S’et i midten af de fynske kommunale forkortelser er for storkommune. Af interesse for vore oversøiske frænder gengives endvidere nogle fund fra URT 2019:1 (artiklerne om årets jyske fund ved Bent Vestergård Petersen og de østenbæltske do. ved Peter Lindberg Jannerup (begge URT med findernavn)). Numre på stævningsskove følger Aksel Rasmussens 2 rapporter udgivet af Fyns Amt i 1988 (Langeland, ingen numre nævnt i år) og 1990 (Fyn). Virkelig habile plantebilleder kan ses på turdussound.dk ved Gunnar Knudsen.

Stednavne følger Geodætisk Instituts 4 cm-kort – navne, der ikke nævnes på disse kort, er anført i gåseøjne. Dette gælder dog ikke ældre lokalitetsnavne. Moderne genfund vil sige, at den pågældende art har været set på den angivne lokalitet i 2000 eller årene derefter. Leg. betyder legit, latin for fundet af, mens det. betyder determinavit, latin for bestemt af, og conf. betyder confirmavit, latin for godkendt af. Et taxon (flertal: taxa) er en systematisk enhed – her inden for karplanter. Finderlisten er stadig ganske lang – men mange er ikke med på verdens største mandat, så se nu at komme ud i den fynske natur, inden den er begravet under det grønne ligtæppe aka ”Det Beskidte Dusin”.

Du, kære læser, får nu en enestående chance til at sætte din botaniske aktivitet i vejret: DBF Fynskredsen søsatte i 2017 Projekt Eventyrlig Flora som afløser for Atlas Flora Danica i Det Fynske Ørige og Fyns Amts kortlægning af karplanter – med en nødvendig kobling til pleje og naturpolitik. Engblomme var som Årets Fynske Urt 2014 & 2015 pilotart for dette projekt – den er med et forsvindende antal lokaliteter (især i den naturligeglade Odense Kommune) en fynsk rødlisteart, og opmærksomheden bør omgående rettes mod passende pleje af samtlige tilbageværende lokaliteter. Årets Fynske Urt 2018 var Djævelsbid, mens Firblad bliver Årets Fynske Urt 2019. Mere om årsurten kan læses i Fynskredsens nyhedsfolder for 2019 ved Carsten Hunding og Stine Bundgård Hansen.

Ved juletid blev flere hundrede gamle løvtræer fældet i dølgsmål i Fællesskov ved Syddansk Universitet i Odense (29). Skovdøden skal give plads for et nyt sundhedsfakultet mellem universitetet og det nye supersygehus. Fakultetets eksilregering brugte 2018 til at melde så kraftigt ud om sine planer om alskens anlæg i de resterende naturskove (”Active Living”), at Fynskredsen så sig nødsaget til bl.a. at arrangere en pinsetur i Fællesskov for at gøre opmærksom på skovenes naturværdier. 30 deltagere mødte op med 2 dages varsel, beundrede orkidéerne i de indtryksfulde tæpper af Firblad og skumlede over fremtiden. 

Desværre er der stort set ingen unge mennesker blandt meddelerne. Dels ved de fleste håbefulde næppe, hvad en art er, dels har de travlt med fordummende computerspil som Counterstrike og FIFA. Måtte denne provokation føre til unge fund!

Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen

Henrik Tranberg, Bülowsvej 4, 5230 Odense M

Tlf. 66132541/24437821, e-mail: fugleroeveren@sol.dk

Toni Reese Næsborg, Stationsvej 20, Jordløse, 5683 Hårby

Tlf. 64731482, e-mail: toni.reese.naesborg@gmail.com

Floristiske fund fra Fyn 2018

Ved DBF Fynskredsen 

(Henrik Tranberg (ansv. red.) & Toni Reese Næsborg)

Padderokfamilien (Equisetaceae)

Skavgræs (Equisetum hyemale) (LC) (20+2)

Moderne genfund: Glisholm (29), hvor den er udbredt mod V (HT), samt ligeledes udbredt i Stenløse Skov (29) (VBD/HT) og i Præsteskov ved Nordenhuse (31) (HT). Hertil under mere lysåbne forhold på Ristinge Klint (34) (DBF/HN, PW & SNI). Skavgræs savnes stadig fra Hindsholm (30).

Lund-Padderok (Equisetum pratense) (LC) (11+2)

En smule overraskende stadig i Brændekilde Sogn på og ved foden af den NV-exp. skrænt på Ø-bredden af Borreby Møllebæk (29) i form af ca. 35 ex. med fx Hvid Anemone og Korsknap i mængde (HT). Arten var ny her for Brændekilde Sogn i 1996 (HT).

Elfenbens-Padderok (Equisetum telmateia) (LC) (10+2)

Moderne genfund: Kongebroskoven (28) (KDJ) og som lokalt talrig på Røjle Klint (28) (HT). Savnes stadig helt fra Langeland (34), hvor egnede lokaliteter er sparsomme. I Jylland findes Elfenbens-Padderok fx i titusindvis på Hyby Fælled ved Fredericia (KDJ) og på fugtig bund ved Lille Høgsholt Bæk (DN Vejle/Lars, leg. HT) – en lokalitet med en varieret skovflora, der er akut truet af en ny omfartsvej.

Slangetungefamilien (Ophioglossaceae)

Alm. Månerude (Botrychium lunaria) (LC, 1997: X) (3)

Ikke set i Det Fynske Ørige i 2018: Ikke genfundet på PEF-ekskursionen til Fyns Hoved (30) den 21. maj (DBF/HT). I 2012 her første gang søgt genopstøvet med baggrund i Anton Mikkelsens optegnelser på målebordsbladet Martofte (HT, den 25. maj). Der er tale om en enten NV- eller snarere NØ-exp. skrænt S f. den yderste banke med bunkeren – andre er velkomne til at gøre forsøget, idet et genfund næppe er umuligt. Alm. Månerude blev heller ikke set ved Klintholm (31) (HT; LBL) – pga. varmen? Den spinkle bregne savnes stadig helt fra Langeland (34), idet den i det nye årtusinde ud over Østfyn (31) kun er set på Nordfyn (29).

Slangetunge (Ophioglossum vulgatum) (LC) (11)

50 ex. med sporehuse i Helnæs Made Øst (28) i en af Kryb-Hvene domineret strandeng 100 m NNØ f. paddesø nr. 16 (HT). Næppe set her før, men i AFD-rude 3533 Maden er alle 5 fund fra netop Helnæs Made – og det, selvom Slangetunge ikke angives fra Helnæs hverken i Erik Wessbergs ø-flora nr. 54 eller i Fyns Amts strandengsregistrering. Andre moderne genfund: 50 ex. i S-kanten af ellesumpen i NØ-delen af Flægen ved Tybrind (28) (F&N/LLC) og V f. Stenbækgård S f. Salmenor på Langeland (lig ”den lille strandsump N f. Stejlebjerg S f. Tryggelev Nor”) (34) med 20 visne ex. nær en Hvidtjørn den 3. august (HT). På ”Vesterstrand” på halvøen Urehoved ved Ærøskøbing (33) er arten truet af Rynket Rose (F&N/KBJ) – iflg. meddeleren eneste lokalitet på Ærø, hvilket forhåbentlig ikke er korrekt? I AFD er den næsten lige så spinkle bregne ikke set på Nordøstfyn (30), Østfyn (31) og Ærø (33), mens den i TBU er kendt fra alle distrikter i Det Fynske Ørige.

Kongebregnefamilien (Osmundaceae)

Kongebregne (Osmunda regalis) (LC, 1997: R) (8)

Et pænt ex. nær tørveskuret i Stævningen i Snarup Mose (32) (HT) blev forevist deltagerne på ekskursionen den 31. maj (DN/BBj & OBP). Nu ligesom 6 andre arter forsynet med skilt i Klosterhaven i Odense (29) – hvor længe mon den prøveballon holder? Ikke overraskende savnes den i Danmark fhv. rødlistede bregne med det majestætiske navn fra Ærø (33).

Woodsiaceae

(incl. Fjerbregnefamilien (Athyriaceae), Cystopteridaceae & Onocleaceae)

Tredelt Egebregne (Gymnocarpium dryopteris) (LC) (16+1)

Nyt fund: 4 qm tæppe i en ret ung grøftet birkeskov i Stævningen i Snarup Mose (32) (HT). ”Mellem Krarup og Sibirien” (32) (H.C. Hansen 1950) er i nærheden og bør efterprøves. Svend Andersen angav den i 1912 som plantet i Holstenshus Dyrehave (32), så det var før Kaj Sand-Jensen (smlg. skandale-essayet i URT 2005:4.

Mangeløvfamilien (Dryopteridaceae)

Guldskæl-Mangeløv (Dryopteris affinis) (NE, 1997: R) (0+1)

Nu 5 ex. i Batteriplantage på Hindsgavl-halvøen (28) (F&N/LLC) – i 2016 var der 3 ex. (F&N/LLC).

Butfinnet Mangeløv (Dryopteris cristata) (LC) (9)

Nyt fund i Piledyb ved Ristinge (34) (DBF/HN, PW & SNi). På Langeland (alle 34) kendes arten dog fra den nærliggende mose i Ristinge Nor (lok. 124 i Fyns Amts moseregistrering for Langeland) ligesom længere mod S i Fakkemose (lok. 177) og i den mellemste af moserne ved Harsmark (lok. 182) – på disse 3 lokaliteter findes den sammen med arter af Tørvemos (Sphagnum spp.). I AFD-rude 4317 Ilebølle blev set et ex. i det længe inddæmmede Henninge Nor (34) (TB), ligesom der i AFD-rude, ligesom den i rude 4315 er set i Sædballe Fredmose (34) (AmM & TRM ex TB). Arten angives første gang fundet på Langeland ved Fårevejle i 1872 (Hansen 1986) – finderen var apoteker Hempel. Endvidere er der et genfund af Butfinnet Mangeløv med mindst 10 spinkle ex. ved en sø under bakken med Snarup Have i Snarup Mose (32) (HT). H.P. Kristensen samlede den ved ”Snarup” i 1931 – belæg nu i Dansk Herbarium. Arten er dog for nyligt set Ø f. den gennemgående vej i det lysåbne areal NØ f. tørveskuret med et ex. sammen med Kongebregne (F&N/HHB 2015). Også set her på en ekskursion i 2005 med en klynge ved en tørvegrav (DBF/CHu, leg. HT). Købmand Eilstrup angav den netop fra Stævningen (32) i 1917 – i dag betegnelsen for den del af Snarup Mose, der ligger Ø f den gennemgående bivej, hvor det nye fund under Snarup Have er V f. den samme bivej. Butfinnet Mangeløv blev desværre ikke set N f. hovedgrøften i Lisbjerg Mose (29) (NSK/HT) – vel pga. heftig pleje i form af træfældning med tunge maskiner. Arten, der har sen sporemodning, er ikke kendt fra Nordøstfyn (30), Østfyn (31) og Ærø (33).

Cypresfamilien (Cupressaceae) 

(incl. Sumpcypresfamilien (Taxodiaceae))

Alm. Ene (Juniperus communis) (LC) (7)

Moderne genfund: Flyvesandet (29) (DN/TLR, leg. SuN; HT).

Pilefamilien (Salicaceae)

Sort Poppel (Populus nigra) (NE) (1?)

Et gammelt træ blev beundret i Gulstav Østerskov (34) (DBF/HN, PW & SNi, det. HN). Kom nu med den artikel om Sort Poppel, ”Unge Nielsen”!

Krybende Pil (Salix repens ssp. repens var. repens) (LC) (23)

Moderne genfund (begge HT): I det ryddede kalkkær i Helnæs Made (28) samt med fx Sort Skæne og Strand-Nellike i Lisbjerg Mose (29) (HT; NSK/HT). Hertil endnu spredt i fugtige hedepartier på Enebærodde (29) (NSF/HT). Kendt fra alle fynske distrikter i TBU, selv om det kniber med dokumentation gennem belæg.

Porsfamilien (Myricaceae)

Pors (Myrica gale) (LC) (2)

Ligesom i 2017 (HT) endnu 2 ex. i Alm. Tørvemos (Sphagnum palustre) i ”Rafners Birkemose” V f. gården Mosestedet i Rold-området (29) (HT & MTh), hvor den i 2006 (PoR) var ny for Nordfyn i AFD-projektet, hvilket ikke er nævnt i værket. Desværre ligger ”Rafners Birkemose” i vejen for den nye, hundedyre og sikkert dødsensfarlige lynjernbane mellem København og Århus. Pors savnes helt fra Østfyn (31), Sydfyn (32) og Sydhavsøerne (33, 34). 

Bøgefamilien (Fagaceae)

Alm. Bøg (Fagus sylvatica) (LC) (103+3)

Sprang først ud den 17. april – fx i det indre NØ-Fyn (30) (TV2 News). Det er det seneste siden 2013 (23. april) og 18 dage senere end 2017 (31. marts) (DR1 Vejret). Et omtrent 200 år gammelt træ blev beundret på ekskursionen i Rue Mose (29) (DN/HLa, KGH & VL).

Elmefamilien (Ulmaceae)

Småbladet Elm (Ulmus minor) (LC, 1997: R) (15+1)

Nyt fund i en digevold ved p-pladsen ved Vårø Havn på Tåsinge (32) (HT) – vel i det mindste selvsået. Moderne genfund: Ristinge Klint (34) (DBF/HN, PW & SNi; F&N/OBL – foto af gren med korklister i rapport). Også set under højsommerekskursionen i Rudkøbing (34) (vel plantet) og åbenbart på Siø (34) (DBF/HN, PW & SNi). Som plantet optræder Småbladet Elm fx også ved Poul Fredholms Sti fra p-pladsen ved Bregninge Kirke til Løkkekærs Banke (”Casanovabakkerne”) på Tåsinge (32), men dog incl. selvsået opvækst (DBF/HT, det. HN).

Hampfamilien (Cannabaceae)

*Hamp (Cannabis sativa) (NA)

Kan vel forventes tiltagende forvildet grundet intensiveret dyrkning – fx på marken V f. Rasmus Rask-Skolen mellem Brændekilde og Bellinge (29) (BBB-Bordtennis).

Nældefamilien (Urticaceae)

(*)Nedliggende Springknap (Parietaria judaica) (NA)

7 afblomstrede ex. den 25. januar ved Houvej i Hou (34) (F&N/HN). Nedliggende Springknap er spontan iflg. Buchwald et al. (app. 5).

*Husfred (Soleirolia soleirolii)

Ny som forvildet i Det Fynske Ørige med et ex. i en græsrabat på kystskrænten mod Kattegat ved Bogense Kirke (29) (JCS). Skrænten er indgående beskrevet af Anton Andersen i Nordfyns Flora (1910) og er afbildet på mange samtidige postkort i disses glansperiode. I dag ville Andersen næppe kunne genkende skrænten, der har fået en campingplads som nedre nabo (ligesom den i 2019 skal anvendes til VM i cykelcross!). Kirken står der dog endnu. Fugle&Natur nævner 3 andre fund af arten i Danmark: Ved Nybølvej i Nybøl i Jylland (MSN, 25. maj 2015, hist og her), ved Brede Værk i Brede på Sjælland (StM, 13. oktober 2016, men det ene ex. kendt fra stedet i mindst 16 år) og Frederiksø ved Bornholm (LKT, 25. maj 2017, hist og her, ud fra billedet fx på et stendige). Det antages, at disse forekomster er forvildede – ellers burde de ikke have været indberettet til F&N. Her foreligger dog også et fund fra Botanisk Have i København. Husfred, der stammer fra Korsika og Sardinien i Middelhavet, mangler brændehår og dyrkes hyppigt som potteplante. Andetsteds på skrænten ved Bogense Kirke (29) blev set et ex. af Jomfru I Det Grønne (JCS 2017), så der må læsses affald af hist og pist.

Sandelfamilien (Santalaceae)

Mistelten (Viscum album) (LC, 1997: E) (5)

Nye fund med hvert et ex. på popler mellem Nyborgvej i Odense og boldbanen ved Åsum (30) samt i et levende hegn ved Sibiriensvej 236 (31) (begge BKS). Samme finder har ligefrem indberettet 3 ex. ved Ladegårdsvej i V-kanten af Nyborg (31) (F&N/BKS). Hertil et nyt fund i et krat Ø f. Rolfsted (30) med et ex. (F&N/PeR) og et tilsvarende i et levende hegn S f. Pejrup (32) med 6 ex. (F&N/EkL). Iflg. Grande Stephensen brillerer en yngre ornitolog med 112 ex. fordelt på mange lokaliteter for arten på Østfyn (31) efter at have overtaget naturkonsulent Lars Hansens hjemmeside (PPC). På et for mange utilgængeligt medium meddeles også fund i Vindinge (31) (Fb/RDN ex BKS), så der synes at være gang i artens spredning på Østfyn – hertil Vindinge (31) med 40 ex. (F&N/KPe). Moderne genfund er der i N-delen af Noret ved Vornæs på Tåsinge (32) med ca. 75 ex. i ca. 10 høje popler og i flækken N om Vornæs Vejle (32) med mindst en håndfuld ex (begge HT) – næppe ulig en angivelse fra Vornæs Skov (32) med 100 ex. (F&N/DBo & HPK). I Det Fynske Ørige savnes Mistelten i forhåbentlig selvspredt tilstand stadig fra Nordfyn (29) og Ærø (33). Under mere dresserede vilkår er et ex. af Mistelten set i vistnok en Æble i haven ved Hunderupvej 76 (på hjørnet af Linde Allé, hvor den kan beundres fra) i Odense (29) (HT). Ligeledes vel i haven ved ejendommen Gyldensten V f. Thurø Camping (32) (F&N/SRP).

Syrefamilien (Polygonaceae) 

*Tatarisk Boghvede (Fagopyrum tataricum) (NA)

Endnu i haven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32), i 2018 talrigt blomstrende (F&N/EMBH). Savnes stadig fra Langeland (34).

Vinge-Pileurt (Fallopia dumetorum) (LC) (50+2)

Et blomstrende ex. i kanten af ”Kratluskerengen” NV f. Kluset Bro (29) den 8. august (F&N/SuN) – dog opdaget den 18. juli.

Strand-Skræppe (Rumex maritimus) (LC) (48)

Mange opportunistiske arter med ruderal strategi havde et kanonår i den tørre sommers udtørrede lavninger ikke mindst i strandengene – herunder denne og den følgende sjældne art samt ikke mindst mange arter inden for slægten Gåsefod.

Nye fund af Strand-Skræppe: ”Mågeøen” i N-delen af Arreskov Sø (32) (EE) – sommeren bragte gedegræsning til brug for klargøring til en koloni af Fjordterne og Hættemåge. Hertil hist og her i strandengen SØ om Siøgård på Siø (34) (DBF/HN, PW & SNi; F&N/JCS). Endvidere omkring Odense Å (begge 32) på en tørlagt eng ved Nørre Broby (HT) og ved en sidegrøft ud for Lundegård (MSF/HT). Hertil i pH-sø nr. 18 på Lindø ved Fjordmarken (29) med 20 frugtende og mange vegeterende ex. (MSF/HT) samt på Langeland (alle 34) ved paddesø nr. 75 NV f. ”Søgård Sø” (ligesom Sump-Skræppe) foruden i paddesøer nr. 204 og 211 i Snaremose Sø (alle MSF/HT). I pH-sø nr. 19 i Gravene ved Hjelmerup ud for Flægskov (29) er set vegeterende ex., cf. denne art (MSF/HT). Antaget moderne genfund af Strand-Skræppe er der fx i Lammesø-inddæmningen (29) med mange pæne ex. fra fugletårnet (HT & KDJ) samt i ”Mellemstykket” ligeledes ved Odense Fjord (29) i tusindtal på de 3 øer og på bredderne (HT). Hertil S f. paddesø nr. 15 i Helnæs Made Nordøst (28) med mindst 6 ex. (MSF/HT), i udtørrede saltpander i Helnæs Made Øst (28) (HT), ved søen i Løkkekærs Banke (”Casanovabakkerne”) på Tåsinge (32) som udbredt især Ø f. søen (DBF/HT; HT & MTh), mod NØ i Vornæs Vejle ligeledes på Tåsinge (32) (HT), ved paddesø nr. 233 i Noret ved Vornæs (32) (MSF/HT), ved 6 paddesøer incl. gadekæret på Birkholm (alle 32) (alle MSF/HT), på den samme ø i en græsset eng bag digegraven Ø f. havnen (HT), ved paddesø nr. 122 på S-Strynø (32) (MSF/HT) samt i SV-delen af Henninge Nor (Ø f. skoven Lille Hestehave) (34) som talrig (HT). I Jylland er Strand-Skræppe set langt fra havet i en dyndeng opstrøms Knagmølle i Kongeåens Dal med et frugtende ex. (VSK/HT).

Sump-Skræppe (Rumex palustris) (LC) (5)

Nye fund af denne sjældne art i unge udtørrede paddesøer mellem Åbjerg Skov og ”Søgård Sø” (begge 34) – fåtallig ved nr. 78 og en del ved nr. 79 (begge MSF/HT). Hertil ligeledes på S-delen af Langeland (begge 34) ved paddesø nr. 75 NV f. ”Søgård Sø” (ligesom Strand-Skræppe) foruden væsentligt nordligere med få blomstrende ex. ved paddesø nr. 207 mod N i Henninge Nor. Moderne genfund: Mange ex. er set i den udtørrede søkant ved ”Søgård Sø” (HT) – også her som talrig på den græssede udtørrede søbred i 2008 (HT), så sommertørke har forekommet tidligere. ”Søgård Sø” er opstået i fordums Søgårdsmose. Sump-Skræppe er slet ikke kendt fra Nordøstfyn (30), men der er et stort behov for at checke alle belæg fra hovedøen, hvor den slet ikke er fundet i AFD-inventeringen. I TBU var Sump-Skræppe ukendt fra Langeland (34), på hvis sydligste del arten nu synes at have sit kerneområde i Det Fynske Ørige. Henry Nielsen opfatter den som hist og her på S-Langeland (alle 34), idet den dog når Bøstrup langt mod N (34). Han samlede den et antal steder på Langeland (alle 34) til Dansk Herbarium i 1980’erne, så formodningen om artens manglende forekomst på den lange ø kunne opgives. Iflg. ”Unge Nielsen” er Sump-Skræppe ofte en kraftigere plante (op til ½ m høj og flerstænglet) end Strand-Skræppe. Støvknapperne hos Sump-Skræppe er normalt knap en mm og dermed noget mindre end hos Strand-Skræppe. Der er også gjort et nyt fund af Sump-Skræppe et hemmeligt sted på NØ-Sjælland (NKP), ligesom en snes ex. er set på bunden af den udtørrede Grønjordssø på Amager (URT/NHC). Artens nordgrænse går gennem Danmark.

Amarantfamilien (Amaranthaceae) (incl. Salturtfamilien (Chenopodiaceae))

*Plet-Amarant (Amaranthus blitum) (NA)

Nyt fund med en bestand mellem sten ved Provstegårdshjemmet ved Elmelundsvej i Odense-forstaden Bolbro (29) (BKS). Plet-Amarant har været kendt fra Odense (29) siden Anton Andersens angivelse herfra i 1901. Plet-Amarant er aldrig fundet på Vestfyn (28) og Ærø (33).

Svine-Mælde (Atriplex patula) (107+2)

Ny for Birkholm (32) med et ex. på bredden af paddesø nr. 103 (MSF/HT). Iflg. AFD-værket er Svine-Mælde en hjemmehørende arkæofyt.

Stilket Kilebæger (Atriplex pedunculata) (LC) (12)

Moderne genfund på Tåsinge (begge 32): Monnet (DBF/HN, PW & SNi) og et par steder i Stjoul Enge med mindst 1000 ex. (HT). Stilket Kilebæger savnes på AFD-kortet fra Østfyn (31), idet arten dog foreligger i Dansk Herbarium fra Østerø-halvøen ved Nyborg (31) – samlet i 1927 af frk. Johanne Grüner.

Tangurt (Bassia hirsuta) (LC, 1997: R (A)) (24)

Kanonår i det tørre års udtørrede lavninger i strandengene. Et nyt fund synes der dog kun at være i strandengen SØ om Siøgård på Siø (34), hvor den optræder hist og her (DBF/HN, PW & SNi; F&N/JCS; HT). Tangurt blev også set på Siø i 2008 ved det gamle færgeleje på Ø-delen af Siø (34) med ca. 25 ex. (TB), idet ansvarsarten dog første gang blev fundet på den trafikerede ø i 2005, men da med knap 100 ex. i et gravet vandhul til ænder i strandengen mod S (FA/MLJ). Lokaliteter med moderne genfund: Bøjden Nor (32) i mængde (F&N/JCS; HT), Monnet på Tåsinge (32) (DBF/HN, PW & SNi) og Stjoul Enge på Tåsinge (32) med mindst 13.000 ex. (HT). Hertil på småøerne talrig mod NØ på Mejlhoved-delen af Drejø (32) og mod V på Hjortø samt på Hjelmshoved og Mejlholm ved Odden (alle 32) (alle F&N/MLJ). Ligeledes talrig på Bredholm, Bondeholm og Vogterholm (alle 32) (alle F&N/MLJ; HT) – på Bredholm med under 50 ex. (men sent på dagen efter en hård arbejdsdag), på Bondeholm med over 500 ex. i en saltpande og på Vogterholm med over 12.000 i saltpander (alle HT). På Birkholm (32) er Tangurt set med en snes ex. på bredden af digegravene mod Ø (HT), mens en hel del flere er set i den ugræssede strandeng Ø f. havnen (HT). Et ex. er set i en strandeng på V-Strynø (32) (HT), ligesom arten er fåtallig på Odden ved Hjortø (32) (F&N/MLJ). På Langeland blev arten opdaget mellem strandvolden og den vandfyldte lagune ved Keldsnor (34) (DBF/HN, PW & SNi, leg.HT), idet der optrådte få grønne ex. i panden mod V og små røde do. mod Ø. Tangurt har udvidet sit areal på ”Thurø Rev” (32) (DBF/IH 2017), hvilket dog først blev udmeldt på Fynskredsens generalforsamling den 21. februar 2018 af formanden (LLC). Derimod blev Tangurt i 2018 ikke set på ”Klæsø Strand” SØ f. Højklint ved Lindelse Nor på Langeland (34) (HT). Den 20. august 1989 var der kun 3 får på hele Bredholm (32), og dengang var Tangurt almindelig på øen (især mod S) (FA/HT) – nu er her et højt græsningstryk med mange får. På Sjælland et set et lille ex. af Tangurt mod SV i en saltpande ved Lejsø.

Strand-Bede (Beta vulgaris ssp. maritima) (LC) (52+1)

Mig bekendt nyt fund på stranden under ”Nordenhuse Klint” (31) med 2 ex. (HT). Dog fundet 5 andre steder i AFD-rude 4328 Nordenhuse (alle 31) (alle HT).

Drue-Gåsefod (Chenopodium chenopodioides) (LC, 1990: R) (30)

Kanonår i det tørre års udtørrede lavninger i strandengene og deres nærmeste omgivelser. Som Peter Wind skrev til Bent Vestergård Petersen i en mail om sine jyske årsfund: ”Strandengen ved Klise Nor var farvet rød af en amarantacé, der var genstand for megen diskussion …”. En mail fra Per Hartvig den 22. august 2018 sammenfatter diskussionen: ”Apropos vor snak og vurderinger om Drue-Gåsefod/Rød G. så tog jeg materiale med hjem til granskning fra de steder, vi fandt arterne. Alt viser sig at være Drue-Gåsefod, store som små, oprette som nedliggende, røde som grønne. Jeg er ikke sikker på, at vi overhovedet fandt Rød Gåsefod. Den grøntsag, jeg spiste til frokost alle 3 dage var altså Drue-Gåsefod.” F&N bidrager desværre til forvirringen, idet Drue-Gåsefod er lagt ind som Rød Gåsefod fra såvel NV-bredden af Keldsnor som Klisenor ved Bagenkop (begge 34) (begge F&N/ALT & MELT) – fotos viser Drue-Gåsefod (det skal nu være rettet). Nyt fund: Drue-Gåsefod er ny for øen i strandengen SØ om Siøgård på Siø (34) (DBF/HN, PW & SNi; F&N/JCS; HT), hvor den optræder hist og her. Jens Christian Schou mener dog, at her er flere Rød Gåsefod end Drue-Gåsefod! Muligvis er der også Drue-Gåsefod i relativ mængde i den i 2018 stort set udtørrede Firtalsstrand ved Odense Fjord (29) (HT, fjernobs, bør checkes). Moderne genfund af Drue-Gåsefod på det fynske fastland: Flere steder i Helnæs Made (28) (MSF/HT), i hundredevis i 2 mere eller mindre udtørrede søer på Enebærodde (begge 29) (begge NSK/HT), i ”pH-søen” (snarere lagunen) i Langemose på Hindsholm (30) (MSF/HT) samt i Bøjden Nor (32) i mængde (F&N/JCS; HT; også F&N/CPt). Hertil på Tåsinge (alle 32): SV-Tåsinge V om Søby Strandvej (32) (MSF/HT), Monnet på Tåsinge (32) (DBF/HN, PW & SNi (i rapporten fra højsommerekskursionen på side 28 som Rød Gåsefod); HT (kun et ex. bag vigen den 16. juli), knap 600 ex. bag et dige i Stjoul Enge på Tåsinge mod V (32) (HT), også 500 ex. mod SØ med Tangurt, hvortil et ex. ved paddesø nr. 239 mellem Vårø Havn og Monnet (32). Hertil på småøerne (alle 32): Talrig mod NØ på Mejlhoved-delen af Drejø (32) (F&N/MLJ), talrig på Bondeholm og Vogterholm (begge 32) (begge F&N/MLJ; HT), fåtallig på Strynø Kalv (N f. gården) (32) (F&N/MLJ), ved 6 paddesøer på Birkholm (alle 32) (alle MSF/HT) (også i en digegrav og i en græsset eng bag digegraven Ø f. havnen (HT)) samt ved paddesø nr. 123 på V-Strynø (32) med et ex. (MSF/HT). Hertil på Langeland (alle 34): Ved paddesø nr. 207 mod N i Henninge Nor (MSF/HT), mellem strandvolden og den vandfyldte lagune ved Keldsnor (DBF/HN, PW & SNi), i Klisenor ved Bagenkop (DBF/HN, PW & SNi; HT) (spises vel af Exmoor-ponyer ligesom af Per Hartvig) og i den næsten udtørrede ”Søgård Sø” som talrig (HT). Typisk udviklet ses Drue-Gåsefod i en mindre saltpande nær Ø-kysten af Vogterholm (32) i form af 250 ex. (hertil yderligere 500 ex. i en saltpande mod V) med instruktiv samtidig forekomst af typiske Rød Gåsefod (HT). Drue-Gåsefod medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for strandeng – eller er den blevet for almindelig til det? Rød Gåsefod bør måske også med i PEF!

*Figenbladet Gåsefod (Chenopodium ficifolium) (NA)

Nyt fund: 18 knoppende ex. i jordrabatter ved en nyindrettet p-plads Ø f. Langelands Museum i Rudkøbing (34) (F&N/HN). Iflg. AFD-værket er Figenbladet Gåsefod kendt fra alle TBU-distrikter i Det Fynske Ørige. 

Blågrøn Gåsefod (Chenopodium glaucum) (LC) (51)

Kanonår i den tørre sommers udtørrede lavninger ikke mindst i strandengene. Nyt fund: Strandengen SØ om Siøgård på Siø (34) som talrig incl. mange voldsomme flerstænglede ex. i pandekanten (DBF/HN, PW & SNi; F&N/JCS; HT). I sin ø-flora nr. 53 noterer Erik Wessberg dog denne art fra et vandhul ved SØ-siden af øen, så her er kilden. Wessberg har af Gåsefod i 1990, 1992 og 1993 i øvrigt kun set Hvidmelet Gåsefod på Siø (heller ikke hverken Tangurt eller Strand-Loppeurt). I alt 283 taxa af karplanter i ø-floraen må således for længst have passeret 300! Andre nye fund af Blågrøn Gåsefod er formentlig et par steder i Helnæs Made Øst (28) (MSF/HT) og i pH-sø nr. 18 på Lindø ved Fjordmarken (29) med 10 blomstrende ex. (MSF/HT), på en brakmark S f. Vårø Skov (32) (HT), på Grensholm (32) som fåtallig (HT), i den udtørrede paddesø nr. 89 ved Store Galtebjerg (34) (MSF/HT), i den unge udtørrede paddesø nr. 79 mellem Åbjerg Skov og ”Søgård Sø” (34) (MSF/HT) og på jorddiget i NØ-brynet af Gulstav Vesterskov (34) med et ex. (HT). Hertil i indlandet 2 ex. ved søen mod SV ved det nye supersygehus (29) (OSK, leg. HT), som spredt i pH-sø nr. 16 i Gravene ved Hjelmerup (29) (MSF/HT), 2 ex. på udtørret bund i Urup Dam III (30) (HT) og som spredt i søkanten i pH-sø nr. 16 i N-delen af Urup Dam (MSF/HT). Moderne genfund (nogle lokaliteter kan dog være nye!): Bøjden Nor (32) i mængde (F&N/JCS), på SV-Tåsinge et par steder V om Søby Strandvej (begge 32) (MSF/HT), Stjoul Enge på Tåsinge et par steder (begge 32) (HT), Vogterholm (32) lokalt talrig i saltpander mod S (HT). På Langeland (alle 34) i SV-delen af Henninge Nor (Ø f. skoven Lille Hestehave) (34) (HT), i den næsten udtørrede ”Søgård Sø” (34) som talrig (HT), ved paddesø nr. 75 NV f. ”Søgård Sø” (34) (MSF/HT) samt mellem strandvolden og den vandfyldte lagune ved Keldsnor (34) (DBF/HN, PW & SNi). På Sprogø er Blågrøn Gåsefod set ved søer på græsningsarealet og på Østrevet (DBF/CET & PEH, leg. HT). Da vi i 2013 beskrev arten som ny for Siø (34) (NSF/HN) var det altså ikke korrekt (jf. det ovennævnte fund af Erik Wessberg), ligesom den også blev set på en brakmark på øen i 2006 (TB).

(*)Hjertebladet Gåsefod (Chenopodium hybridum) (NA)

2 nye fund i Odense-området (begge 29): 3 blomstrende ex. Ø om Slettensvej i Søhus (F&N/SuN) og et blomstrende ex. mellem brosten ved Rugårdsvej 49 i Odense (BKS). Fundet i Søhus er gjort på en bunke af opgravet jord langs fortovet på Enrumvej i Henovej-enden. Her var muligvis et trafikknudepunkt i Middelalderen. Moderne genfund: 2 frugtende ex. den 28. oktober i Urup Dam (30) (HT, også set 8. september) – for stort set 15. år i træk set det samme sted, så her er den ikke specielt ubestandig. Hjertebladet Gåsefod regnes ellers for at være ubestandig på lokaliteterne, og frøene siges først at spire efter lang tid i jorden i forbindelse med opgravninger. Hjertebladet Gåsefod er spontan iflg. Buchwald et al. (app. 3).

(*)Mangefrøet Gåsefod (Chenopodium polyspermum) (NA)

Godt år især i marker. Nye fund: Hist og her som ny for øen i strandengen SØ om Siøgård på Siø (34) (DBF/HN, PW & SNi; F&N/JCS; HT). Hertil på SV-Tåsinge (begge 32) en klynge i en ”levadagrøft” (en grøft, hvor man kan vandre i som på Madeira) V om Søby Strandvej (MSF/HT) samt i kanten af en spinatmark nær paddesøer mellem Vårø Havn og Monnet med mindst 8 incl. 20-grenede ex. (HT). Endelig på Langeland (alle 34) 2 knoppende ex. i jordrabatter ved en nyindrettet p-plads Ø f. Langelands Museum i Rudkøbing (F&N/HN), et ex. i et spor i en høslættet græsmark SV f. Fårevejle (HT) samt ny for AFD-rude 4214 Bagenkop på og ved et jorddige i NØ-brynet af Gulstav Vesterskov (DBF/HN, PW & SNi; HT) foruden i Klisenor ved Bagenkop (DBF/HN, PW & SNi). Mangefrøet Gåsefod er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3).

Rød Gåsefod (Chenopodium rubrum) (LC) (71)

Kanonår i den tørre sommers udtørrede lavninger ikke mindst i strandengene. Med ruderaternes deroute i Det Fynske Ørige gennem det 21. århundrede er denne art dog nok (blevet?) sjældnere end den fhv. rødlisteart Drue-Gåsefod nu om stunder. Nyt fund: Som ny for øen i strandengen SØ om Siøgård på Siø (34) (DBF/HN, PW & SNi; F&N/JCS; HT) – sidst på året angiveligt hyppigere end Drue-Gåsefod (JCS). Hertil ved pH-sø nr. 18 på Lindø ved Fjordmarken (29) som talrig incl. blomstrende ex. (MSF/HT), i Daugstrup Gadekær (29) med over 1000 ex. (HT) og i græs i en stivold i bunden af Odense Fjord ved Bullerup (30) med 2 blomstrende klynger (HT). Hertil måske også i den i 2018 stort set udtørrede Firtalsstrand (29) (HT, fjernobs, skal checkes). Moderne genfund af Rød Gåsefod er der flere steder i Helnæs Made Øst (28) (MSF/HT – kritisk, da den 14. juli er rigeligt tidligt), i Bøjden Nor (32) i mængde (F&N/JCS), i Stjoul Enge på Tåsinge mod V (32) med over 600 ex. bag et dige (HT, dvs. flere end Drue-Gåsefod, bør checkes), Birkholm (32) i paddesø nr. 99 (MSF/HT), i SV-delen af Henninge Nor (Ø f. skoven Lille Hestehave) (34) (HT, også et check værd), i den næsten udtørrede ”Søgård Sø” (34) som talrig (HT) samt mellem strandvolden og den vandfyldte lagune ved Keldsnor (34) (DBF/HN, PW & SNi, leg. HT, i en saltpande med Tangurt). Mange af de ovennævnte angivelser bør som nævnt checkes efter en ny gennemarbejdet nøgle! Typisk udviklet er Rød Gåsefod i en mindre saltpande nær Ø-kysten af Vogterholm (32) i form af 500 ex. med instruktiv samtidig forekomst af typiske Drue-Gåsefod (HT). På Sprogø ved 5 søer på græsningsarealet (DBF/CET & PEH, leg. HT).

Vidunderblomstfamilien (Nyctaginaceae)

*Vidunderblomst (Mirabilis jalapa) (NA)

Nyt fund som ny for Nordøstfyn (30) med et ex. på Munkebo fyldplads (BKS). Denne op til meterhøje urt, der har oftest røde trompetformede blomster, var i 2005 ny for Fyns Amt og Østfyn (31) på Klintholm losseplads (31) (BKS). I 2009 blev den taget på et jorddepot i Kassebølle på Langeland som ny for øen (34) (HT). Spanske forskere har påvist, at Marvel-of-Peru lokker med blade, der vha. et selvlysende pigment lyser grønt om natten – antagelig til hjælp for bestøvningen, idet blomsterne ligeledes står åbne om natten.

Vandarvefamilien (Montiaceae)

Liden Vandarve (Montia verna) (LC) (23)

Antageligt denne art i et hjulspor i Sadelmagermose på Hindsholm (30) (LLC). Her er den i det mindste set med en pæn bestand ved et stengærde på Måle Strand i 1997 af 2 yngre mennesker (FA/HT, & BKS).

*Vild Portulak (Portulaca oleracea ssp. oleracea) (NA)

Set i H.C. Ørsteds fødeby Rudkøbing (34) under vejledning af den oprindelige finder Henry Nielsen (DBF/HN, PW & SNi). Flere steder i fortove i Rudkøbing (34), men fåtallig (F&N/JCS) – klummeskriveren har dog noteret den som talrig ved torvet (HT). Lokaliteten er på F&N betegnet ”Vejlen” – så det er rigtigt set, at der er behov for en opdatering af denne meget brugte hjemmeside.

Nellikefamilien (Caryophyllaceae)

(*)Storblomstret Hønsetarm (Cerastium arvense) (NA)

Ny for AFD-rude 4133 Mejlø på Rakkenhald på Yderhovedet af Fyns Hoved (30) (DBF/HT, leg. HN) – må være overset i AFD (HT), da den vokser ved stien. DBF under ledelse af Alfred Hansen og Sven-Erik Sandermann Olsen havde den fra Mejlø (30) i 1969. Anton Andersen (1910) havde den fra halvøen Skoven på Hindsholm (30). Storblomstret Hønsetarm er spontan iflg. Buchwald et al. (app. 4).

Klæbrig Hønsetarm (Cerastium glutinosum) (LC) (10)

Ny for Yderhovedet af Fyns Hoved (30) ved stien mod SV (DBF/HT, leg. HN i 2. hug) – må også være overset af inventøren (HT), da den ligeledes stod ved stien. Dog kendt fra AFD-rude 4133 Mejlø på netop Mejlø (30), idet den blev set her som fåtallig i en Rød Svingel-salteng med fx Dansk Kokleare i 2001 (HT & Lars Hansen). Forrige gang set på Mejlø af Botanisk Rejsehold i 1977, første gang af brygger Schiøtz i 1891.

Strand-Nellike (Dianthus superbus) (LC, 1990: R) (7)

Moderne genfund: I den fhv. høslæteng i Ø-brynet af løvplantagen Charlottenlund ved roden af Enebærodde (29) med mindst 3 ex. med kapsler den 3. oktober (HT), ved hochsitzen i SØ-brynet af den samme lund lidt mod V (29) med mindst 14 blomstrende ex. den samme dag (HT), fra et blomstrende ex. i 2017 (DBF & DN/HT & LBj, leg. JGJ) til 2 do. med 2 + 1 blomster i 2018 (HT) i Lisbjerg Mose (29), ved p-pladsen i ”Slipshavn Enge” ud for Slipshavn Skov på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) incl. over 50 blomstrende ex. endnu den 27. oktober (HT) og på Egholm i Henninge Nor (34) med 7 blomstrende ex. efter maskinelt høslæt (HT). I Lisbjerg Mose blev Strand-Nellike dog ikke set under plejearrangementet den 16. september (DBF & DN/LLC & LBj, non leg. HT & JGJ). Ved Slipshavn (31) også set med 10 blomstrende ex. (”der var nok nogen flere”) (F&N/KrH).

Alm. Brudurt (Herniaria glabra) (LC) (14)

Stadig en pæn bestand med mindst 200 ex., der især findes mellem brosten på p-pladsen (mest på og ved en repos nær NV-hjørnet af p-pladsen) over for Hotel Knudsens Gård i Odense (29) (BKS; HT), lig mellem den nu flyttede ”Griske Bank” (også kendt som Danske Bank) og Meny. AFD-kortet har den ikke fra Ærø (33), selv om den kendes fra flere ældre fund. 

Skærmarve (Holosteum umbellatum) (LC, 1997: R) (1+1)

Nyt fund ved Egevænget 4 i Munkebo (30) (BKS).

*Brændende Kærlighed (Lychnis chalcedonica) (NA)

Nyt fund som ny for Nordfyn (29) med 14 blomstrende ex. på et ruderat af jordbunker ved Langesøhallen i Morud (HT) – en sjælden biotop i vor effektiviserede verden. Savnes os bekendt stadig i forvildet tilstand fra Vestfyn (28) og Ærø (33). Iflg. AFD-værket er Brændende Kærlighed en forvildet, ikke bofast neofyt med oprindelse i Ø-Europa og Sibirien – men desværre uden kort over den danske udbredelse.

Kløvkrone (Myosoton aquaticum) (LC) (39+1)

Nyt fund på ”Mågeøen” i N-delen af Arreskov Sø (32) (EE) – her er etableret gedegræsning før invasionen af Fjordterne og Hættemåge.

Knopnellike (Petrorhagia prolifera) (LC, 1997: R) (0)

Stadig i græs og jord nær ved ”Nyborg Strand” (31) (F&N/YE) – nær græshoppespecialisten Hjalte Kjærbys lokalitet.

Strand-Firling (Sagina maritima) (LC) (24+1)

Moderne genfund: Ved Pugesø på Fyns Hoved (30) som fåtallig (DBF/HT) og Monnet på Tåsinge (32) på enkelte myretuer (DBF/HN, PW & SNi).

(*)Nat-Limurt (Silene noctiflora) (NA)

Markukrudt i kanten af Pavebæks dal V f. Varbjerggård (28) med en del blomstrende ex. den 7. november (MSK/HT & RDS). Nat-Limurt er spontan iflg. Buchwald et al. (app. 3).

Nikkende Limurt (Silene nutans) (LC) (18+2)

Nyt fund på en baneskrænt ved Vandværksvej i Middelfart-forstaden Skrillinge (28) (JyL) – første gang bemærket her i 2017 (F&N/JyL). Ældre angivelser fra Staurby Skov N f. Middelfart (28) (Svend Andersen 1912 & H.C. Hansen uden år, vel omkring 1950) kan være gjort på en lignende biotop. Under mere naturlige forhold fx stadig på Galsklint nær Middelfart (28) (LLC). Sidst noteret fra Fænø (28) i 1945 af Svend Andersen. Moderne genfund: Yderhovedet, Drejet og Jøv på Fyns Hoved (alle 30) (alle DBF/HT), strandoverdrevet ud for Sadelmagermose på Hindsholm (30) (HT), ved p-pladsen i ”Slipshavn Enge” ud for Slipshavn Skov på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) med mange standere den 27. oktober (HT), Ristinge Klint (34) (DBF/HN, PW & SNi) og strandoverdrevet ved ”Hesselbjerg Strand” (34) som talrig (HT). Spirede op i det første år efter braklægning af arealet bag Ristinge Klint, men siden har foregået uheldig pleje med for tidligt maskinelt høslæt og efterfølgende tæt græsning (SvA).

Klæbrig Limurt (Silene viscosa) (LC) (2)

Et blomstrende ex. er nyfundet nær roden af Enebærodde (Ø f. skoven Charlottenlund, N f. øen Ægholm i Odense Fjord) (29) (F&N/AKN) (identisk med fordums lokalitet for Plettet Kongepen S om den i januar 2019 delvist bortskyllede markvej). 710 ex. er optalt yderst på Enebærodde (29) (KDJ) – sammesteds mindst 300 rosetter incl. standere den 3. oktober (HT). Ved Pugesø på Fyns Hoved (30) 200 blomstrende og 400 vegeterende ex. (DBF/HT) – iflg. skovrideren også stadig ved Horseklint (30) (JHJ). Bis auf Widerspruch (fra fx MLJ?) snarest ukendt fra de sydlige øer (32, 33, 34). Enebærodde og Fyns Hoved-området synes p.t. at være artens eneste forekomster i Det Fynske Ørige.

Ranunkelfamilien (Ranunculaceae)

Sort Druemunke (Actaea spicata) (LC) (34+1)

Stadig i SØ-hjørnet af Ernebjerg Skov (29), men kun med 5 blomstrende/frugtende og en snes vegeterende ex. (HT). Arten savnes stadig fra Ærø (33). Sort Druemunke medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for løvskov.

Krybende Kabbeleje (Caltha palustris ssp. radicans) (LC) (30+3)

Ny for Brændekilde Sogn og AFD-rude 3627 Tommerup med 1½ qm på Ø-bredden af Borreby Møllebæk ud for det fhv. rensningsanlæg V f. Brændekilde (29), tydeligt rodslående ved bladfæster. I 2004 blev den set ved Borreby Møllebæk lidt nedstrøms Borreby og i en ellesump N f. Borreby (lige N f. kæret, hvor der dengang voksede Engblomme) (begge 29) (begge HT). Lige netop ikke set i Bellinge Sogn (29), men tæt på med 4 verificerede belæg i Fangel Sogn i AFD-rude 3727 Bellinge (alle HT, april 2004) – herfra også et fund i Dalum Sogn i maj 2005 (HT). Dette taxon savnes tilsyneladende stadig fra Nordøstfyn (30), Ærø (33) og Langeland (34), som vi skrev i 2002. Krybende Kabbeleje medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for mose.

Limfjords-Vorterod (Ficaria verna ssp. fertilis) (LC) (0)

2017: Limfjords-Vorterod afventer foråret 2018 (LLC p.m.). Hvad blev det til?

*Rød Julerose (Helleborus orientalis ssp. abchasicus)

Et blomstrende ex. mod Ø i Øster Stigtehave ved Lohals (34) (F&N/HN) – her i nærheden var der tidligere Plettet Julerose. Sådan et dyr er vist en dyrket julerose med plettede blosterblade.

Blå Anemone (Hepatica nobilis) (LC) (17+1)

Ingen set i den hårdt hjortegnavede Stengade Skov (34) trods en times søgning den 18. april (F&N/HN).

Musehale (Myosurus minimus) (LC) (43+3)

Nyt fund: I en eng ved Arreskov Sø (32) i et område med en fangfold og optrampet jord (JHJ). Ikke fundet i den 2. fynske fællesrude, 3723 Arreskov Sø (HT & TRN).

Musehale medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for ferskeng. Det synes der at være god grund til, når der kun er en enkelt melding om den i et år, hvor den burde have væltet op på udtørret bund – eller var det for tørt til spiring af frøene?

Nikkende Kobjælde (Pulsatilla pratensis) (LC, 1997: A) (6)

Endnu blomstrende den 25. oktober i ”Jordløse Bakker” (32) (TRN) – på Sandbjerg i bakkerne også set af en kendt fotograf (GKn). Et moderne genfund er der også som talrig på Flyvesandet (29) (DN/TLR, leg. SuN; HT) – et knoppende ex. set sammesteds den 18. april (F&N/KiR). I Svanninge Bakker (32) resterer kun 2 sterile ex. (JHJ, botanikdagen; EV, foredrag den 11. december). Man overvejer derfor udplantning, men det har man talt om længe – og denne tilstandsændring kræver heldigvis dispensation. Nikkende Kobjælde er aldrig fundet på Ærø (33). På Sjælland er set en pæn bestand på ”Skibsredergrunden” ud til Kattegat (HT; VBD/ABH & NKP).

Opret Kobjælde (Pulsatilla vulgaris) (LC, 1997: A) (2)

Nyt fund Ø f. grusgraven ved gravhøjen Anes Høj i Tarup-Davinde Grusgrave (30) med 8 blomstrende og 2 vegeterende ex. (PeR). Nok en haveflygtning, idet arten i vild tilstand stort set er forsvundet fra Det Fynske Ørige. I Jylland er 3600 ex. optalt i Mols Bjerge 20 steder (JRe) – på tv-kanalen dk4 betegnet som ”Kobjælde”. Blandt de 20 steder er Trehøje, hvor mountainbikerne også hygger sig uden for sporet (TRN).

Strand-Vandranunkel (Ranunculus peltatus ssp. baudotii) (LC) (20)

Set i flere paddesøer (alle MSF/HT): Nr. 13 i Helnæs Made Øst (28), i drikkevandshullet (= paddesø nr. 56) på Monnet på Tåsinge (32) som udbredt, i 2 paddesøer på Birkholm (begge 32) samt i nr. 70 og 83 omkring Ørnehøj N f. Gulstav Vesterskov (nr. 70 lig med det nye vandhul ud for NØ-brynet af Gulstav Vesterskov (34) (DBF/HN, PW & SNi)). På Sprogø er Storblomstret Vandranunkel set i 2 søer på græsningsarealet (DBF/CET & PEH, leg. HT) – her er også set Grøn Frø, men ikke Grønbroget Tudse (CSk & HT).

Knold-Ranunkel (Ranunculus bulbosus) (LC) (102+4)

Endnu 2 blomstrende klynger i græsplænen ved Sol på Drejet 56 i Nordenhuse (31) med fx Vårmusseron (HT).

Mangeblomstret Ranunkel (Ranunculus polyanthemos ssp. polyanthemos) (VU) (2)

På Birkholm (32) er denne vigende art muligvis set på et dige ved paddesø nr. 96, men den 15. august efter hedebølge (HT). Negativ i Stjoul Enge på Tåsinge (32) (HT), men forhåbentlig også pga. et sent tidspunkt.

Stivhåret Ranunkel (Ranunculus sardous) (LC) (28+1)

2 blomstrende ex. i kanten af stien mellem Eriksholm og fugletårnet i den fhv. pumpestation i ”Gyldensteen Strand” (29) (HT) – stadig sjælden på Nordfyn.

Gul Frøstjerne (Thalictrum flavum) (LC) (24)

Opstrøms Kratholm i Odense Ådal i det kreaturgræssede kær over for Bellinge Kirke (29) med endnu 30 blomstrende (op til 115 cm) og en snes vegeterende ex. (HT). Ved Geelså (fra Kertemindevej mod udløbet (30) er set ca. 10 ex. (KDJ). Endnu mindst 60 ex., hvoraf knap halvdelen blomstrende (op til 115 cm) i Strandmose S f. Nordenhuse (31) (HT), men hvor længe – selv denne højtvoksende art kan næppe klare så meget tilgroning (med Vand-Pileurt, Alm. Mjødurt og Gærde-Snerle) på sigt. På Sjælland fx udbredt langs å i betalingsfuglereservatet Kværkeby Mose (DOF/JMa, leg. HT).

Sand-Frøstjerne (Thalictrum minus ssp. arenarium) (LC) (2)

Moderne genfund: Flyvesandet (29) (DN/TLR, leg. SuN; HT).

Bugtet Frøstjerne (Thalictrum minus ssp. minus) (DD, 1997: R) (6+1)

Moderne genfund: På ”Sømærkebakken” på Indrehovedet af Fyns Hoved (30) med mindst 7 rosetter den 8. november (HT). I smøgen ud for Rosticceria ved Hjallesevej i Odense (29) med et 1½ qm tæppe før blomstring den 17. juli og med 3 klynger til 1 m efter blomstring den 27. november (begge HT).

Rank Frøstjerne (Thalictrum simplex) (LC, 1990; R) (0)

Moderne genfund: Monnet på Tåsinge (32) med 2 insektbidte klynger N f. markvejen (DBF/HN, PW & SNi).

Engblomme (Trollius europaeus) (LC) (1997: X) (16+1)

Et frugtende (med 2 kugler) og et vegeterende ex. resterer i Odense Kommune på Henrik & Ottos hemmelige Engblomme-lokalitet i Odense Ådal (HT). Den nøjagtige lokalitet hemmeligholdes, så Odense Kommunes udedikerede medarbejdere ikke laver flere ulykker. Forgæves søgt på andre tidligere lokaliteter i Odense Kommune (alle 29) (alle HT): ”Skovengen” og ”VIP-engen” ved Borreby Møllebæk – begge steder pga. for meget træaffald, der har henligget alt for længe. Hertil mosen i Ernebjerg Skov pga. træfældning med deponering af ved og kørsel med en tung maskine. Endelig opstrøms Kratholm i Odense Ådal i det fordums kreaturgræssede kær over for Bellinge Kirke pga. kørsel med en tung maskine i forbindelse med opsætning af trådhegn for LIFE-midler (1 m omkring det gamle hegn!) (iflg. Lars Sønderby, der tilsyneladende er ansvarlig for miseren, vil lodsejer nu sætte dyr på – og hvad så: Engblomme findes nu kun som et fotografi på LIFE-skiltet). Sidste fund de pågældende steder (alle 29) var som følger (alle HT): På ”Skovengen” 5 blomstrende og 3 vegeterende ex. i 2011, på ”VIP-engen” et vegeterende ex. i 2015, i mosen i Ernebjerg Skov med 85 blomstrende/frugtende og over 30 vegeterende ex. i 2015 samt i kæret over for Bellinge Kirke med et blomstrende ex. med 3 kugler og 9 vegeterende ex. i 2015. Ved Borreby Møllebæk kører Odense Kommune et vådområdeprojekt, mens ”plejen” i Ernebjerg Skov formodes at være privat. I 2018 også søgt forgæves i Urup Dam (30) (HT). Ved Sorteå (31) foregik opgravning for 10 år siden iflg. ejeren, men arten er der forhåbentlig stadig (IH). Engblomme savnes helt fra Sydhavsøerne (33, 34) i nyere tid. I Jylland er arten heldigvis stadig lokalt udbredt – fx ved Karup Å (KGH) og længere nordpå ved Skærum Å nær Lendum (IH, foredrag den 14. november). På et areal med ekstensiv græsning af ponyer er der i de senere år dukket flere nye kloner af arten op i væld og kær på S-siden af Troldhedestien nær Dybvadbro ved Kolding (URT/JRa & BVP). På Sjælland optræder Engblomme endnu fåtalligt i lysningerne i Allindelille Fredskov (DBF/JLa & LLC), ligesom den stadig findes med en del incl. frugtende ex. den 7. juli i ”Ellebækengen” i Bidstrup-skovene (DBF/SGC). Engblomme synes heldigvis endnu at trives i Montenegro (ÅG, foredrag den 7. februar), men så også uden de uengagerede folk fra Odense Kommune. Den 6. juni 2016 holdt klummeskriveren et 20 minutters oplæg i det lokale Grønne Råd om den gullistede Engblomme med særlig adresse til artens resterende lokaliteter i Odense Kommune. Det var åbenbart forgæves.

Valmuefamilien (Papaveraceae) 

(incl. Jordrøgfamilien (Fumariaceae)

Finger-Lærkespore (Corydalis pumila) (LC, 1997: A) (5)

2 falmede ex. på Jøv på Fyns Hoved (30) den 21. maj (HT). Ikke genfundet i Præsteskov ved Nordenhuse (31) (HT) – ej heller i strandoverdrevet ud for, for sent den 14. maj? Mangler stadig helt på Sydfyn (32) og Sydhavsøerne (33, 34).

*Skov-Valmue (Papaver cambricum) (NA)

Nyt fund: S-vejkanten nær en forladt have lige V f. broen over Borreby Møllebæk ved Stærmosevej i V-kanten af Brændekilde (29) med 2 blomstrende og 4 frugtende ex. (HT).

Korsblomstfamilien (Brassicaceae)

Rank Vinterkarse (Barbarea stricta) (LC, 1990: R) (10)

Endnu et fund i et af artens fynske kerneområder med 2 ex. (og et par ex. flere længere mod V) på å-siden af stien ud for V-enden af jernalderlandsbyen i Stavids Ådal i Odense (29) (F&N/SRP, foto med ikke modne skulper fra den 23. maj). Arten synes stadig at mangle fra Ærø (33), idet AFD-kortet kun viser forekomster i den nordlige halvdel af Det Fynske Ørige.

(*)Sort Sennep (Brassica nigra) (NA)

Hist og her i regnvandsbassinet lige Ø f. Forskerparken i Odense (29) (HT). Sort Sennep er spontan iflg. Buchwald et al. (app. 4). Iflg. AFD-værket er den en forvildet bofast arkæofyt med oprindelse i Middelhavsområdet eller V-Asien, og iflg. AFD-kortet hyppigst mod Ø i Det Fynske Ørige, hvor den dog er med fra alle TBU-distrikter. 

*Orientalsk Takkeklap (Bunias orientalis) (NA)

Nye fund med hvert et ex. (begge BKS) ved jernbanen ud for Holmstrup Planteskole (29) og ved Lindø-terminalen (30). Svend Andersen angav den dog fra Holmstrup i 1920. Blandt lokaliteter med moderne genfund kan nævnes Bispeengen ved Odense (29) (F&N/SuN).

(*)Småskulpet Dodder (Camelina microcarpa ssp. sylvestris) (NA) (2)

Moderne genfund: Ristinge Klint (34) som fåtalligt frugtende (DBF/HN, PW & SNi; F&N/OBL). Nu med rang af underart, men microcarpa s.l. er medtaget på AFD-kortet – i Det Fynske Ørige dog kun fra Sydfyn (32) og Langeland (34). TBU-arkivet har den også fra de øvrige distrikter i Det Fynske Ørige, men dog uden belæg fra Vestfyn (28) og Østfyn (31). Småskulpet Dodder medtages i PEF som en sjælden antropokor art, der måske er hjemmehørende (spontan iflg. Buchwald et al. (app. 3)).

Tandrod (Cardamine bulbifera) (LC) (9+2)

Moderne genfund: Hist og her i knop den 4. maj mod N i Øster Prisskov ved Lohals (34) (F&N/HN). Tandrod savnes i Det Fynske Ørige endnu fra Nordøstfyn (30) og Ærø (33).

*Aftenstjerne (Hesperis matronalis) (NA)

Flot blomstrende bestand nær nye regnvandsbassiner ud for N-brynet af Moseskov ved Syddansk Universitet i Odense (29) med fx Snerle-Pileurt og Gold Hejre (FØA; HT). 75 blomstrende ex. som vedvarende ukrudt i en markkant langs en bivej ved Hov Fyrvej NØ f. Fruensvænge (34) (F&N/HN 2017). Tidligere formodet Russisk Aftenstjerne, men nok snarest en sort af ”Alm.” Aftenstjerne – bestanden har været her (som sommerblomstindslæbning) i over 20 år (HN). F&N kalder vor art for Vellugtende Aftenstjerne. Iflg. AFD-værket har (Vellugtende) Aftenstjerne været dyrket i haver i Danmark siden 1500-tallet og er langt hyppigere forvildet nu end i TBU.

(*)Stinkende Karse (Lepidium ruderale) (NA)

Nyt fund: I hundredevis på Fjællebroen Havn (32), især mod Ø (CHu). Hertil udbredt i Odenses bane- og havneterræn (29) – fx langs Næsbygades sydside fra Toldbodgade til Wichmandsgade (CHu). Kendt fra Odense Havn (29) i det mindste siden 1920 (H.C. Hansens angivelse fra Tolderlund). Den 20. august 1989 var der kun 3 får på hele Bredholm (32), og dengang fandtes Stinkende Karse på en vold nær gravhøjen Bredes grav (FA/HT) – den 15. august 2018 er her et højt græsningstryk med mange får, men ingen gravhøj og ingen Stinkende Karse (HT)? Stinkende Karse er spontan iflg. Buchwald et al. (app. 3).

Soldugfamilien (Droseraceae)

Rundbladet Soldug (Drosera rotundifolia) (LC) (7)

Moderne genfund: Endnu med en lille bestand i det ryddede kalkkær i Helnæs Made (28) incl. 2 blomstrende ex. (HT), endnu i Storelung ved Nørre Broby (32) (HT), endnu med en pæn bestand incl. blomstrende ex. i det lysåbne parti i Stævningen i Snarup Mose (32) (GKn; HT) og endnu i fattigkæret i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) trods besynderlig pleje med en ukontrolleret brand. I Plovskær Mose i Assens Kommune (28) voksede Rundbladet Soldug stadig for et par år siden (TRN). I Jylland fx lokalt udbredt ved Skærsø nær Egtved (DBF/FØA).

Stenurtfamilien (Crassulaceae)

(*)Bjerg-Stenurt (Sedum rupestre) (NA)

Nyt fund som forvildet: Et ex. med 4 blomstrende skud i kanten af et hus i Odense Havn (29) (HT). Iflg. AFD-kortet savnes den i Det Fynske Ørige fra Nordøstfyn (30) og Sydhavsøerne (33, 34). I Dansk Herbarium er der dog belæg fra alle storfynske TBU-distrikter bortset fra Ærø (33), hvor den imidlertid er angivet af såvel Nolte, Hübertz som M.T. Lange i 1800-tallet. Iflg. AFD-værket er Bjerg-Stenurt en forvildet bofast arkæofyt med oprindelse i C-Europa og Skandinavien op til C-Sverige – måske er den hjemmehørende, idet Danmark ligger inden for artens naturlige udbredelsesområde (ikke mindst Bornholm, hvor den er hyppig langs klippekysterne). Bjerg-Stenurt er spontan iflg. Buchwald et al. (app. 4).

(*)Mos-Korsarve (Crassula tillaea) (NE) (0)

Ret små røde ex. efter frost, mindst 500 ex. set på Nordskov Camping på Fyns Hoved (30) (DBF/HT). Den 8. november ved Kims minigolfkiosk flere hundrede ex. i erosionshuller, mest grønne (HT). Også mange ex. set på campingpladsen den 14. november (FØA). Mos-Korsarve medtages i PEF som en sjælden antropokor art, der måske er hjemmehørende.

Stenbrækfamilien (Saxifragaceae)

Småbladet Milturt (Chrysosplenium oppositifolium) (LC) (21+2)

Nyt fund i en bækdal mellem AFD-lokaliteter 94 og 95 i Hesbjerg Skov (29) med næsten kun vegeterende ex. i hundredetal (HT). Moderne genfund (alle 29) (alle HT): Kanten af mosen i Ernebjerg Skov, i bækdalen N om stien Ø f. ”Skovsøen” i Hesbjerg Skov og i en rende i kanten af en skovsump nær Vosemose (i Ø-delen af Hesbjerg Skov i Brændekilde Sogn) – de 2 sidstnævnte lokaliteter begge med 150 blomstrende ex. i selskab med fx Alm. Milturt. Hertil flere steder i væld langs Rislebækken i S-delen af ”Sollerup Skov”, dvs. N-delen af skoven Knagelbjerg (32) (JHJ). Småbladet Milturt savnes stadig helt fra Nordøstfyn (30) og Sydhavsøerne (33, 34).

Kornet Stenbræk (Saxifraga granulata) (LC) (94+3)

Blandt lokaliteter med moderne genfund kan nævnes en N-exp. kystskrænt på Torø (28) (F&N/SRP). I det i øvrigt fremragende Danmarks Svampeatlas med som Bidende Stenbræk på side 306 (eller menes der Bidende Stenurt?), så der mangler den sidste korrektur.

Rosenfamilien (Rosaceae) 

(incl. Stenfrugtfamilien (Amygdalaceae) & Kærnefrugtfamilien (Malaceae))

Vellugtende Agermåne (Agrimonia procera) (LC) (13+1)

Moderne genfund 2 steder, hvor den jævnligt kigges til: Stadig 2 klynger ved adgangsvejen til fugletårnet mellem Firtalsstrand og ”Mellemstykket” ved Odense Fjord (29) – den 22. juni i alt med 3 knoppende og 7 brunsvitsede skud, den 14. september noget svedne ex. uden frugter (begge HT). Hertil ved en sti i Stenløse Skov (29) – før blomstring den 17. juni (VBD/HT), 27. december med over 10 standere, men ingen frugter (HT).

Glat Løvefod (Alchemilla glabra) (LC) (24+3)

Moderne genfund: ”Kirkengen” ved Borreby Møllebæk (29) (HT). Glat Løvefod medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for ferskeng. I Jylland flere steder i Kongeåens dal omkring åens øvre løb S om Vejen (VSK/HT). På Sjælland fx på myretueoverdrevet Kulebjerg Overdrev V f. Dianalund som fåtallig nær en tue med Tormentil (HT).

(*)Småfrugtet Dværgløvefod (Aphanes inexspectata) (NA)

Moderne genfund: Nordskov Camping på Fyns Hoved (30) (DBF/HT, conf. HN). Småfrugtet Dværgløvefod er spontan iflg. Buchwald et al. (app. 3).

Kragefod (Comarum palustre) (LC) (37)

Af moderne genfund kan nævnes 120 blomstrende ex. i ”Kratluskerengen” NV f. Kluset Bro (29) (F&N/SuN).

Knoldet Mjødurt (Filipendula vulgaris) (LC) (27)

Nyt fund ved p-pladsen ved ”Sybergland” i Kertemindes industrikvarter (30) med 3 blomstrende ex. (DBF/MKS, leg. HT). Anton Andersen angav den i Nordfyns Flora (1910) fra Kerteminde Fed (30), hvor den også er set i 2010’erne (HT). Ingen berigtigelse fra den alt for facebook- og serieoptagede entomolog (BKS). Endnu udbredt ved pumpestationen i ”Vibesholm Enge” (31) den 27. oktober (HT). Knoldet Mjødurt medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for overdrev – især i indlandet kniber det med at holde stand i Det Fynske Ørige.

Liggende Potentil (Potentilla anglica) (LC) (5+1)

Stadig udbredt i Helnæs Made Vest (28) incl. blomstrende ex. den 17. oktober (HT).

*Kræge (Prunus domestica ssp. insititia) (NA)

Ny for AFD-rude 4133 Mejlø ved stien mod Ø på Yderhovedet af Fyns Hoved (30) (DBF/HT, leg. et det.HN). Iflg. AFD-værket er Kræge en forvildet bofast arkæofyt med oprindelse i SV-Asien, men tidligt dyrket som frugttræ i det meste af Europa. På AFD-kortet savnes den i Det Fynske Ørige fra Ærø (33) og måske fra Nordøstfyn (30). Fra Ærø (begge 33) skulle der i Dansk Herbarium dog foreligge belæg fra både Kragnæs (1944) og Leby (1946).

Alm. Hæg (Prunus padus) (LC) (88+3)

Med Hægens Spindemøl i V-brynet af Fællesskov Vest ved Syddansk Universitet i Odense (29) (DBF/HT). Derimod ingen spindemøl på hægen i ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (VBD/HT).

Rubladet Rose (Rosa balsamica) (DD) (3)

Nyt fund med 4 ex. (med kirteltandede småblade) i et levende hegn ved Egelund oven for Odense Ådal (29) (HT). Iflg. AFD-værket er Rubladet Rose en hjemmehørende arkæofyt med relativt flest forekomster på Bornholm. I Det Fynske Ørige kun godkendt fra Sydfyn (32) og Langeland (34), idet arten er nært beslægtet med Håret Blågrøn Rose. I TBU-arkivet er der kun angivelser fra Vestfyn (28) og Langeland (34), ligesom kartotekskortet er tomt i NF’s arkiv. Her er der virkelig noget at gå i gang med i PEF.

Blød Filt-Rose (Rosa mollis) (LC) (15)

Moderne genfund: Kun et ex. (med kirtlede frugter og terpentinlugt) i et levende hegn ved Egelund oven for Odense Ådal (29) (HT) og på Ristinge Klint (34) (DBF/HN, PW & SNi). Godkendt 3 steder i AFD-rude 3727 Fangel (alle HT 2004-2005), hvoraf de 2 udgør det omtalte levende hegn ved Egelund (men hvor var ovennævnte art?). Ikke med fra Langeland (34) på AFD-kortet, men en af filt-roserne er for nyligt set på Hov (34) (HN). Svend Andersen angav dog netop denne art fra Ristinge Klint (34).

Kortstilket Filt-Rose (Rosa sherardii) (LC) (8)

Moderne genfund: Ristinge Klint (34) (DBF/HN, PW & SNi). Ikke med fra Langeland (34) på AFD-kortet, men kan det nu passe? Gravesen har ingen filt-roser på klinten.

(Hasselbrombær (Rubus sect. Corylifolii) (LC) (80+3))

Gråbladet Hasselbrombær (Rubus fasciculatus) (NE) (19+1)

Nye fund (begge 32) med en tæt klynge nær en gård i Strammelse i N-vejkanten af Ø-delen af Sdr. Vornæsvej samt i lunden mellem Sudemade og Neergårdsmindevej på Thurø (begge HT & MTh). Som sidste år også i krattet ved p-pladsen ved DSB’s kursuscenter på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) (HT). På AFD-kortet savnes den i Det Fynske Ørige fra Nordøstfyn (30) og Ærø (33).

Fager Hasselbrombær (Rubus norvegicus) (NE) (1)

Denne småart med hjerteformet endeblad og lyserøde grifler er genset i brynet af fyrreplantagen S f. pladsen ved roden af (HT). Iflg. AFD-værket er Rubus norvegicus kun fundet i 4 ruder i Danmark.

Tungebladet Hasselbrombær (Rubus phylloglotta) (NE) (1)

Kort kig på locus classicus i de nu nedlagte hegn langs vejen, der fra Bregninge går mod Ø – mest ud for Strammelse, så det må være en god angivelse: Bestandene besigtiget ”ved Strammelse på Tåsinge” (32) (DDr & JCS). Ligeledes på Tåsinge, men nu V om Bregninge, også i levende hegn Ø f. Noret på begge sider af den centrale del af Sdr. Vornæsvej (32) som ny for Mogens Thornberg (HT & MTh) – med pæn frugtsætning den 19. juli (HT). Iflg. AFD-værket er der en del ældre fund af Rubus phylloglotta i det sydfynske område (32) og i SØ-Jylland, men i AFD kun fundet V f. Sinebjerg Skov på Horneland, 350 m S f. gården Børsholt (32) (TRN 2001, det. Anfred Pedersen). Forgæves eftersøgt her og i Sinebjerg Skov (32) i 2017 (begge MTh & VDA). Regionalart i Danmark og Schleswig-Holstein, men deles nu i 2 regionale arter – denne danske endem (dog måske kun regionalart for Tåsinge!) og R. pseudoglotta i både Danmark og Tyskland (Drenckhahn et al. i en ny publikation, der er lige så vanskelig at datere som et romersk møntfund).

Raunkiærs Hasselbrombær (Rubus raunkiaeri) (NE) (2)

Nye fund: Tæt klynge i levende hegn V f. Noret i Ø-vejkanten af V-delen af Sdr. Vornæsvej (32) (HT & MTh) – med pæn frugtsætning den 19. juli (HT). Desuden set under højsommerekskursionen i et kratbryn på Gulstav (34) (DBF/HN, PW & SNi, leg. et det. MTh). Iflg. AFD-værket er Rubus raunkiaeri udbredt på de sjællandske sydhavsøer foruden fund i S- og N-Sjælland samt på Bornholm. Dertil ikke mindst ny for Fyn i AFD med fund i ruderne 3424 Nældemose (28) (TRN) og 3932 Hasmark (29) (PH). Fundet i Mullerød ved Nældemose (28) var det første i Det Fynske Ørige (TRN 1997).

(359Brombær (Rubus sect. Rubus) (LC) (80+3))

Småblomstret Brombær (Rubus aphananthus) (NE) (1)

Moderne genfund: I ”Rafners Birkemose” V f. gården Mosestedet i Rold-området (29) med mindst 10 ex. som ny for Mogens Thornberg (HT & MTh). Også set på stedet i august 2017 (HT), hvorimod 2 hærdede botanikere gik forgæves i 2017 (MTh & VDA). Oprindeligt fundet i mosen under birke på mørk jord i 2006 (PoR). Ikke Alm. Brombær (Rubus plicatus) (det. HT), som meddelt i årsrapporten for 2017, men på lignende biotoper (krat på næringsfattig sandbund). Desværre ligger mosen i vejen for den nye ekspresjernbane mellem København og Århus. I sin sydjyske rude har arten derimod ikke kunnet genfindes (MTh & VDA 2017).

Glathannet Brombær (Rubus atrichantherus) (NE) (2)

Udbredt omkring stien gennem skoven Tinghave ved Landet på Tåsinge (32) (HT & MTh). Skovens ejer har en mand til at overvåge, om hunde er i snor, så man kan uden fare støve rundt fordybet i Rubi. Arten er iflg. AFD-kortet klart hyppigst i det centrale S-Jylland, mens der kun er 2 positive AFD-ruder på Fyn: 3129 Føns Vig (28) (AMM) og 3624 Vester Hæsinge (32) (TRN). 

*Østrigsk Røn (Sorbus austriaca) (NA)

Nyt fund: Ristinge Klint (34) (DBF/HN, PW & SNi, det. HN på baggrund af et hidbragt magert topskud). Selvsået sag, idet den i AFD-meddelelser nr. 3 endnu ikke var kendt som forvildet i Danmark (Henry Nielsen & Karen Thingsgård, 1997). Iflg. AFD-værket er Østrigsk Røn en forvildet, ikke bofast neofyt med oprindelse i C-Europas bjergegne og på Balkan. Iflg. AFD-kortet siden 1997 fundet i 3 AFD-ruder i Det Fynske Ørige (28, 29 og 34).

Ærteblomstfamilien (Fabaceae)

Dansk Astragel (Astragalus danicus) (LC, 1990: R) (2)

Stadig på Bæsbanke og Rakkenhald på Yderhovedet af Fyns Hoved (30) (DBF/HT) – også meldt som fåtallig på Yderhovedet (F&N/SÅL). Derimod ikke set på strandoverdrevet ved Højbjerg ligeledes på Hindsholm (30) den 8. november (HT).

Alm. Gyvel (Cytisus scoparius) (LC) (93+2)

Voldsomt dominerende i den offentligt ejede del af Røjle Klint (28) (HT) – pinligt, specialkonsulent Søren Strandgård. Afbidt i toppen på Løkkekærs Banke (”Casanovabakkerne”) på Tåsinge (32) (DBF/HT, iflg. F&N/SuN). Hvis en hel plante nedskæres, skyder den igen dobbelt så stor (TRN, jf. erfaringer fra naturplejen i ”Jordløse Bakker”).

Strand-Fladbælg (Lathyrus japonicus ssp. maritimus var. maritimus) (LC) (12)

Nyt fund: Tjørnebjerg (lig Bøgebjerg Strand) (30) den 10. juni (F&N/TKo, fåtalligt blomstrende). Strand-Fladbælg nåede dog allerede i 2010 Nordøstfyn (30), hvor den blev fundet på Tornen i Fyns Hoved-området (MCO/JH) – også set her i 2017 (BKS). Det i URT 2018:1 skrevne om dette taxon som manglende på Nordøstfyn (30) er således en beklagelig lapsus i manuskriptet. I 2016 mente vi heller ikke, at den er fundet på Nordfyn (29), men Ole B. Lyshede angav den (som nævnt i rapporten for 2017) fra Enebærodde (29) i 1975. Strand-Fladbælg er dermed fundet i alle TBU-distrikter i Det Fynske Ørige, fastslås det hermed med syvtommersøm. Der er også et nyt fund på Feddet ud for Strandmose S f. Nordenhuse (31) med 2 pæne ex. (HT) – vel spredning fra stranden ud for Skaboeshuse N f. Nyborg (31) (HT 2001). Derimod ikke set lidt nordligere under ”Nordenhuse Klint” (31) (HT) (14. maj, for tidligt? hhv. 9. august, for sent?), hvor den blev nyfundet med 2 vegeterende ex. i 2017 (HT). Moderne genfund: Nær p-pladsen mod Ø på Ristinge Klint (34) med en håndfuld incl. frugtende ex. (DBF/HN, PW & SNi). F&N har i 2018 følgende andre fund end Tjørnebjerg (30) af dette taxon i Det Fynske Ørige: 10. maj Egehoved Skov (33) (F&N/LKT med 3 ex., F&N/LTh som hist og her), 24. maj Østrig (34) (F&N/JSø, fåtalligt blomstrende), 15. juni Gl. Spodsbjerg (34) (F&N/JSø, talrigt afblomstret), 29. juni Nyborg Strandcamping (31) (F&N/YE, fåtalligt vegeterende) (også F&N/HK, 19. januar, talrig), 23. september 25 ex. ud for Karskov (34) (F&N/CD). Den 18. september 2014 blev et ex. af Strand-Fladbælg fundet for første gang på Østrevet på den fhv. fynske Sprogø (F&N/PEH), så spredningen foregår i hele Storebæltsområdet – arten har dog været kendt fra Sprogø siden 1962 (Jørgen Kristiansen). På Sjælland er den udbredt på N-kysten, hvor den fx findes med få blomstrende ex. mod V på ”Skibsredergrunden” ud til Kattegat den 28. maj (HT). Henry Nielsen mener, at dette taxon oprindeligt kan være indslæbt til Danmark, hvilket støttes af spredningshistorien (og til dels af det latinske artsepitet!). Dog: Arten regnes for at være den eneste hjemmehørende ærteblomstrede i Grønland (JH). Her findes den på stranden, i hede og pilekrat mod S til Arsukfjord og Lindenows Fjord (Grønlands Flora).

Sort Fladbælg (Lathyrus niger) (LC) (2)

Et par håndfulde ex. incl. få frugtende som moderne genfund i lunden mellem Sudemade og Neergårdsmindevej på Thurø (32) (HT & MTh).

*Sand-Lucerne (Medicago sativa ssp. xvaria) (NE) (14+1)

Moderne genfund: Ristinge Klint (34) (DBF/HN, PW & SNi).

Strand-Stenkløver (Melilotus dentatus) (LC, 1990: R) (12)

Artens hovedudbredelsesområde i Det Fynske Ørige er omkring Lindelse Nor (incl. øerne) på Langeland (alle 34) (alle HT): Et blomstrende/frugtende ex. er set ved roden af dæmningen til Lindø i Lindelse Nor, mens over 100 blomstrende/frugtende ex. med ca. dobbelt så mange Høj Stenkløver kan studeres på strandvolden på Lindø. Ligesom i 2017 er den også set på ”Klæsø Strand” ved Klæsø Havn SØ f. Højklint ved Lindelse Nor. Sydligere på Langeland (34) er set mange ex. i grøfter ved markvej incl. frugtende ex. den 10. august i Klisenor ved Bagenkop (34) (DBF/HN, PW & SNi, leg. HT) – sammesteds er set et blomstrende ex. den 22. juli i Klisenor ved Bagenkop (34) (F&N/ALT & MELT). Nordligere i Det Sydfynske Øhav derimod søgt forgæves i Stjoul Enge på Tåsinge (32) (HT). Nu en udpræget sydlig art i Det Fynske Ørige. Strand-Stenkløver savnes fra Østfyn (31), ligesom fundene på Vestfyn (28), Nordfyn (29) og Nordøstfyn (30) er omgærdet af mystik. En kendt fhv. amtsbiolog står dog på mål for fundet på Skarris Odde på Agernæs-halvøen (28) i 1983 (FA/EV). Måske kan det genopdukkede herbarium fra Hofman Bang kaste lys over dette problem, men Statens Naturhistoriske Museum bruger alle pengene på gravearbejde (Vinther har dog aldrig været belæggets mand).

Strand-Krageklo (Ononis spinosa ssp. spinosa) (LC) (16)

Nyt fund: 3 spinkle blomstrende ex. på odden S-SSV f. pkt. 6 Bissebjerg på SV-Tåsinge V om Søby Strandvej (32) som fåtallig (HT) – også set Ø om strandvejen, dvs. fåtallig på Søby Monnet. Moderne genfund: Røjle Klint (28) (HT), Helnæs Made Vest (28) incl. en flot bestand S f. dæmningen (HT), Monnet på Tåsinge (32) som udbredt (DBF/HN, PW & SNi; F&N/OBL (som fåtalligt blomstrende, så det var for kort tid); HT (incl. standere den 14. marts), helt mod NØ Stjoul Enge på Tåsinge (32) (HT) samt på Langeland (alle 34) Store Galtebjerg (HT), dæmningen ved Henninge Nor, Klisenor ved Bagenkop (DBF/HN, PW & SNi, leg. HT (lavtvoksende ex.)), Ørnehøj på Gulstav (HT) og på bakken NV f. p-pladsen over Dovnsklint (F&N/ALT & MELT).

*Giftig Kronvikke (Securigera varia) (NA)

Nyt fund: En tæt klynge ved Langager Sø i Tarup-Davinde Grusgrave (30) (DOF/BLR & NBJ, leg. HT). Arten savnes i Det Fynske Ørige stadig helt fra Vestfyn (28) og Østfyn (31) samt Sydhavsøerne (33, 34).

Krat-Vikke (Vicia dumetorum) (NT) (2)

Endnu i Højskov ved Østrupgård (29), med en snes blomstrende ex. til en højde af 1 m, der bestøves af små bier (HT). Men mange farer truer: Netop udført renafdrift af løvskoven mod N, vildtageren mod Ø og et mangeårigt angreb af Stor Nælde fra ”Det Beskidte Dusin”. Uacceptabel skovdrift uden naturhensyn. De 2 positive fynske AFD-ruder for Krat-Vikke er begge på Østfyn (31). Alle 3 kendte fynske bestande er formentlig gammelkendte, således at AFD-værkets formodning om udsåning af arten næppe gælder for Fyn. Den rødlistede art savnes stadig helt fra Sydfyn (32) og Sydhavsøerne (33, 34).

*Sand-Vikke (Vicia villosa ssp. villosa) (NA)

SV-Tåsinge V om Søby Strandvej (32) 2 steder (begge MSF/HT) samt i kanten af bygmark mod V i Stjoul Enge på Tåsinge (32) (HT). Kendt fra alle TBU-distrikter i Det Fynske Ørige.

Surkløverfamilien (Oxalidaceae)

(*)Nedliggende Surkløver (Oxalis corniculata) (NA)

Et blomstrende ex. ved Højløkke Allé i Næsby (F&N/SRP). Nedliggende Surkløver er spontan iflg. Buchwald et al. (app. 3).

Storkenæbfamilien (Geraniaceae)

*Bølgekronet Storkenæb (Geranium phaeum) (NA)

Moderne genfund: Gærup Skov (32) (GKn).

Stinkende Storkenæb (Geranium robertianum var. robertianum) (LC) (108+3)

Ligesom i 2017 er set hvidblomstrede ex. i Stævningen i Snarup Mose (32) – nu også ved den lille p-plads mod NV (HT).

Strand-Storkenæb (Geranium robertianum var. rubricaule) (LC) (6)

Moderne genfund på Drejet (talrig) og Yderhovedet (færre) af Fyns Hoved (begge 30) (begge DBF/HT). Strand-Storkenæb savnes endnu fra selve Nordfyn (29) – bør da være på Enebærodde? På AFD-kortet savnes den dog også fra Vestfyn (28) og Østfyn (31).

Blodrød Storkenæb (Geranium sanguineum) (LC) (20)

Moderne genfund: Talrig på Flyvesandet (29) med enkelte blomstrende ex. den 6. oktober (DN/TLR, leg. SuN; HT).

Hørfamilien (Linaceae)

Vild Hør (Linum catharticum) (LC) (42)

Nyt fund på kalkbund i overdrevet omkring de unge udtørrede paddesøer mellem Åbjerg Skov og ”Søgård Sø” (34) (HT). Moderne genfund: Røjle Klint (28) (HT), kystskrænten over ”Varbjerg Fed” (28) (HT), Rakkenhald på Yderhovedet af Fyns Hoved (30) (DBF/HT), Urup Dam (30) (HT), skrænten ved paddesø nr. 5 ved Tårup Strand (31) (HT), Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) med en del den 5. december (HT) og i S-delen af Henninge Nor (34) lige bag dæmningen med Strand-Loppeurt (HT). Vild Hør er blandt de indikatorarter, der kommer igen af sig selv på overdrev i Bobakker på Helnæs (28) (EV, foredrag den 11. december). Vild Hør medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for overdrev.

Vortemælkfamilien (Euphorbiaceae)

(*)Cypres-Vortemælk (Euphorbia cyparissias) (NA)

Flere steder blomstrende langs ”Øhavsstien” i ”Brobjerg”, plantagen V om Trente Mølle og N om Østrup (32) (F&N/LHS). Foreligger med et belæg i Dansk Herbarium fra Nørre Broby (32) i 1967, ligesom Anton Mikkelsen i NF’s arkiv faktisk angiver den (uden årstal) fra Trente Mølle (32). Ligesom de 2 følgende arter kendt fra alle TBU-distrikter i Det Fynske Ørige. Cypres- og den følgende Liden Vortemælk er spontane iflg. Buchwald et al. (app. 3).

(*)Liden Vortemælk (Euphorbia exigua) (NA)

Nyt fund: Et ex. på udtørret bund i Urup Dam III (30) (HT). På AFD-kortet savnes 

Den kun fra Vestfyn (28), hvorfra den dog foreligger i TBU.

*Kors-Vortemælk (Euphorbia lathyris) (NA)

Nyt fund: Et frugtende og et vegeterende ex. i en jordbunke over for Simmerbølle Kirke (34) (F&N/HN).

Mælkeurtfamilien (Polygalaceae)

Alm. Mælkeurt (Polygala vulgaris) (LC) (24+2)

Moderne genfund: Rakkenhald (lokalt talrig) på Yderhovedet af Fyns Hoved (30) (DBF/HT) og på Løkkekærs Banke (”Casanovabakkerne”) på Tåsinge (32) (DBF/HT, 8 blomstrende ex. iflg. F&N/SuN) – her med blåviolette blomster. Alm. Mælkeurt medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for overdrev.

Benvedfamilien (Celastraceae) (incl. Leverurtfamilien (Parnassiaceae))

Leverurt (Parnassia palustris) (LC, 1997: X) (12)

Moderne genfund: Urup Dam (30) med et blomstrende ex. set den 8. september (HT). Savnes på AFD-kortet helt fra Sydhavsøerne (33, 34) – på Ærø sidst set i Vitsø Nor (33) i 1964 af Alfred Hansen, mens de få fund fra Langeland (34) ligger endnu længere tilbage.

Vrietornfamilien (Rhamnaceae)

Vrietorn (Rhamnus cathartica) (LC) (52)

Moderne genfund: I krattet over klinten på Ristinge Klint (34) (DBF/HN, PW & SNi). På Tåsinge (alle 32) synes den at forekomme hist og her – fx flere steder i området omkring Søby Strandvej på SV-Tåsinge og flere gamle ex. i et levende hegn i Stjoul Enge på S-Tåsinge (alle HT). Belagt i Dansk Herbarium fra Vårø Skov på SV-Tåsinge i 1945. Iflg. AFD-kortet er Vrietorn ikke fundet på Ærø (33) – belæg er sidst taget i ”Borgnæs Krat” af Alfred Hansen i 1963. Vrietorn medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for løvskov.

Katostfamilien (Malvaceae) (incl. Lindefamilien (Tiliaceae))

Læge-Stokrose (Althaea officinalis) (VU) (4)

Bestanden vokser stadig i renden mellem brodæmningen og kampestensvolden ved Langelandsbroen lige N f. Rudkøbing (34) (TB), hvor samme inventør fandt den i 2008 (et ex. med 4 stængler). Der er en håndfuld store blokke, men de trues af de invasive Rynket Rose og Virginia-Asters. Broen er vel lige knap så tæret nu som for 10 år siden, idet der siden har foregået omfattende renoveringsarbejder. Flot klynge med 50 frugtende ex. Ø f. løvplantagen Charlottenlund og S f. færisten ved roden af Enebærodde (29) (HT), men bestanden vides nu udsået af Jørgen Frandsen – en kendt universitetsbotaniker havde altså ret i den manglende spontanitet (HVH). Kendt på stedet fra omkring årtusindeskiftet (FHP). Ikke set på SV-Tåsinge V om Søby Strandvej (32) (HT). Sidst set her i 2011 med ca. 150 blomstrende ex. i kanten af en tagrørsump på Søby Monnet Ø f. Søby Strandvej (32) (HT), idet den første gang blev noteret her i 2005 med en lille snes ex. (FA/MLJ). Savnes samlet set (incl. ruderale fund) endnu fra Østfyn (31). Ved Sebbersund i N-Jylland stortrives Læge-Stokrose mellem Tagrør i flere adskilte store kolonier (URT/PTP) – en af få kendte lokaliteter for arten i Jylland.

Rosen-Katost (Malva alcea) (LC) (16+1)

3 fund fra Tåsinge (alle 32) (alle HT): 10 blomstrende/frugtende ex. ud for den tværgående allé i Stjoul Enge, en pæn bestand i bivejkanten V f. gården Lille Tåsinge mellem Stjoul Enge og Vornæs Vejle samt 2 blomstrende/frugtende ex. i et levende hegn ved Vårø Havn på Tåsinge. Der er mindst 7 belæg (det første fra 1852) i Dansk Herbarium fra Tåsinge (alle 32) – her synes arten at have sit hovedudbredelsesområde i TBU-distrikt 32. Rosen-Katost vil have tillandingskyster og ikke erosionskyster som på Langeland – og savnes derfor som hjemmehørende art iflg. Henry Nielsen fra Langeland (34). Rosen-Katost savnes endvidere helt fra Ærø (33).

(*)Rundbladet Katost (Malva neglecta) (NA)

Nyt fund ved Allerup Bygade 48 i Allerup (30) (BKS). Set i ruinerne af Botanisk Have i København med et blomstrende/frugtende ex. (HT) – nærmere betegnet på ruderatet ved de bombede drivhuse med fx et blomstrende ex. af Sorthoved-Knopurt. Rundbladet Katost er spontan iflg. Buchwald et al. (app. 3).

Dafnefamilien (Thymelaeceae)

*Pebertræ (Daphne mezereum) (LC (NA)) (9+1)

Ingen set mod N i Øster Prisskov ved Lohals (34) – talrig her i midten af 1900-tallet, hvor den blev gravet op og solgt til indplantning i haver (F&N/HN). Iflg. AFD-kortet savnes Pebertræ fra Østfyn (31) og Ærø (33), idet der er flere ældre angivelser fra Østfyn (alle 31) i TBU-arkivet. Pebertræ medtages i PEF som en sjælden antropokor art, der måske er hjemmehørende.

Perikonfamilien (Hypericaceae)

Lådden Perikon (Hypericum hirsutum) (LC) (46+3)

Nyt fund i skoven ved SV-bredden af Vornæs Vejle (N f. Vejlegård på Tåsinge) (32) med over 100 blomstrende/frugtende ex. i NØ-hjørnet (HT). Blandt moderne genfund kan nævnes: Langs den skovsti, som går mod S fra Ambrosius Stubs Eg, i Pederskov Dyrehave på Tåsinge (32) med få ex. ca. 150 m fra Nørreskovvej (CHu) samt langs det skovspor i Gulstav Vesterskov, der følger brynet mod Gulstav Mose (34) (JHJ). Lådden Perikon er dog for udbredt i Det Fynske Ørige til at indgå i PEF, og arten er tilstrækkeligt grundigt kortlagt i AFD med 49 storfynske ruder.

Smuk Perikon (Hypericum pulchrum) (LC) (6+2)

Moderne genfund: 2 steder i Svanninge Bjerge på lysåbne skråninger ved stier i skov (32) (JHJ)- også angivet som fåtallig sammesteds (F&N/AJu). Savnes endnu helt fra Nordøstfyn (30), Østfyn (31) og Sydhavsøerne (33, 34). 

Violfamilien (Violaceae)

Hunde-Viol (Viola canina) (LC) (44)

Moderne genfund: Bæsbanke og Rakkenhald på Yderhovedet af Fyns Hoved (begge 30) (begge DBF/HT). Hunde-Viol medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for overdrev.

Håret Viol (Viola hirta) (LC) (19+1)

Moderne genfund: Jøv på Fyns Hoved (30), især lavt med store vegeterende klynger (DBF/HT), og Fakkebjerg (34) (DBF/HN, PW & SNi, leg. HT og vel derfor ikke med i rapporten).

Eng-Viol (Viola palustris) (LC) (30+2)

Moderne genfund: Ligesom i 2017 (HT) endnu med Småblomstret Brombær i ”Rafners Birkemose” V f. gården Mosestedet i Rold-området (29) (HT & MTh), endnu med et par tæpper incl. et på 4 qm i mosen i Ernebjerg Skov (29) (HT), med få vegeterende ex. ved paddesø nr. 2 i Svanninge Bakker nær 35 km-stenen ved Fåborgvej (32) (MSF/HT) og endnu i fattigkæret i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (HT) trods besynderlig pleje, der endte i en ukontrolleret brand (div. meddelere). Eng-Viol medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for fattigkær.

Kattehalefamilien (Lythraceae)

Vandportulak (Lythrum portula) (LC, 1997: X) (4)

I 3 paddesøer i Helnæs Made Vest (28) med over 500 ex. (MSF/HT). Endnu i den centrale sø i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (HT). På AFD-kortet savnes den fra Østfyn (31) (sidst ved Sandager, Svend Andersen 1914) og Sydhavsøerne (33, 34) (aldrig set).

Tusindbladfamilien (Halogaraceae)

Aks-Tusindblad (Myriophyllum spicatum) (LC) (22)

I 2 paddesøer ved Klintholm (31) (MSF/HT) – de eneste forekomster i 182 paddesøer. I Jylland fx dominerende art i en sidegrøft til Ny Filsøs Søndersø (HT).

Natlysfamilien (Onagraceae)

Rank Dueurt (Epilobium lamyi) (LC) (86+1)

Siø (34) (DBF/HN, PW & SNi, leg. HT & PH). Første gang set på øen af Alfred Hansen i 1969 og siden af fx Erik Wessberg ved et vandhul mod Ø i starten af 1990’erne.

Kornelfamilien (Cornaceae)

Hønsebær (Cornus suecica) (LC) (0)

Genfundet mellem plantagen og den største sø på Enebærodde (29) med ca. 15 ex. i den hedeprægede mose (KDJ). Hønsebær synes sidst angivet fra Enebærodde i 1986 af Ole B. Lyshede (Nordfyns natur, 2013), idet der tilsyneladende foreligger et belæg fra netop 1986 i Dansk Herbarium (fejlagtigt indskrevet under Egebjerggård (29)). Anton Andersen omtalte i Nordfyns Flora (1910) lyngheden på Hals Odde, hvor det ægte Hedelyng-samfund ud over Hedelyng omfattede en del andre af den baltiske lynghedes karakterplanter som Tue-Kogleaks, Hønsebær, Revling (i mængde), Tyttebær, Klokkelyng og Mose-Troldurt. Bestanden af Hønsebær på ”Hals ved Hofmansgave” er kendt tilbage til Hornemann (1821). På AFD-kortet figurerer den ikke fra Det Fynske Ørige, og der kendes kun en anden lokalitet i Det Fynske Ørige – nemlig den for længst ødelagte Storskovmose ved Egebjerggård, hvor Hønsebær sidst synes set i 1892 (belæg i Dansk Herbarium fra Einsiedelsborg). Iflg. AFD-værket er Hønsebær dog fundet på enkelte nye lokaliteter – fx på SV-Sjælland.

Skærmplantefamilien (Apiaceae)

Vild Selleri (Apium graveolens) (LC, 1997: X) (9)

2 moderne genfund på Langeland (begge 34) (begge HT): 50 vegeterende ex. i bundlaget i kanten af den ydre tagrørsump V f. Møllebugt (HT) og et blomstrende ex. på 80 cm i strandrørsumpen ved stien nær dæmningen i Henninge Nor – for meget Tagrør og Gærde-Snerle. På den sidstnævnte lokalitet var der endnu i 2017 mindst 50 frugtende indtil meterhøje ex. (HT). Savnes på AFD-kortet fra de 3 nordlige TBU-distrikter i Det Fynske Ørige (28, 29, 30) jf. Faurholdt & Tranberg 2012. Iflg. H. Ringel i Botanische Rundbriefe für Mecklenburg-Vorpommern 54 (2017) har Wilder Sellerie stadig ca. 30 recente forekomster i det nævnte tyske forbundsland, der alle er ved Østersøkysten (fx på Rügen). Set på det nu hedengangne Botanisk Centralbibliotek i København, suk. Hvad skal Hans Tybjerg og Peter Wagner så foretage sig?

Smalbladet Hareøre (Bupleurum tenuissimum) (LC) (16)

Moderne genfund: Monnet på Tåsinge (32) på flere myretuer, men fåtalligt blomsterende iflg. Ole Birger (DBF/HN, PW & SNi; F&N/OBL). Ikke set i sporet ved ”Klæsø Strand” SØ f. Højklint ved Lindelse Nor på Langeland (34) (HT) – udeblev også her i 2017 (HT).

Gifttyde (Cicuta virosa) (LC) (24)

I pH-sø nr. 17 og især i mosen V herfor i Gravene ved Hjelmerup (29) som vegeterende ex. (MSF/HT).

Strand-Gulerod (Daucus carota ssp. gummifer) (LC) (2)

Ristinge Klint (34) (DBF/HN, PW & SNi; OBL) – iflg. Henry Nielsen også set her af Knud Wiinstedt.

Strand-Mandstro (Eryngium maritimum) (LC) (33+3)

En bestand på halvøen Urehoved ved Ærøskøbing (33) er truet af deponering af tang fra en populær badestrand (F&N/KBJ). Moderne genfund: Hundeskoven ved Å Fed (28) med en stander (HT), strandvolden i Helnæs Made (28) med 500 blomstrende ex. (HT), nær fyret på Enebærodde (29) med et frugtende ex. (HT), strandoverdrevet ud for Hotel Nyborg Strand (31) (F&N/MFM), 2 steder på strandvolden ud for Hellenor (begge 34) med kun 6 hhv. 3 blomstrende ex. (begge F&N/ALT & MELT) samt strandoverdrevet ved ”Hesselbjerg Strand” (34) med et blomstrende ex. i NV-hjørnet af sommerhuset Drejets grund (HT). Strand-Mandstro medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for strand. På Sjælland er den set i tusindtal på strandvolden Lejodde ved Lejsø N f. Korsør (HT).

(*)Seglblad (Falcaria vulgaris) (NA)

Moderne genfund: Rallebæk ved vejen Svanningehuse SV f. Gåsebjergsand (32) med 50 blomstrende ex. (F&N/GKn) – oprindeligt fundet her i 2004 (BKS). Hverken TBU eller NF har den fra Sydfyn (32), men dog set i AFD-rude 3624 Vester Hæsinge (TRN 1999) – nærmere betegnet på en S-exp. skrænt mod en græsmark ved bivejen 450 m SØ f. Bakkely nær ”Jordløse Bakker”. AFD-kortet har kun 5 ruder i Det Fynske Ørige (28, 32-34), idet den skal vise forkærlighed for kalkområderne. Dog også kendt fra resterende fynske distrikter (29-31), om end kun med ældre fund. Seglblad er spontan iflg. Buchwald et al. (app. 3).

Svømmende Sumpskærm (Helosciadium inundatum) (LC, 1997: X) (6)

I 5 paddesøer i Helnæs Made Vest (28) med næppe under 7000 ex., hvoraf mange dog er småplanter (MSF/HT). Endnu i den centrale sø i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (HT). I Jylland er arten set i Harresø Nørremose N f. Jelling (URT/WE). Iflg. H. Ringel i Botanische Rundbriefe für Mecklenburg-Vorpommern 54 (2017) har Svømmende Sumpskærm kun en enkelt nuværende forekomst i det omhandlede tyske forbundsland – ved Hiddensee på V-delen af Rügen. Den i Det Fynske Ørige og dermed i Danmark måske forsvundne Krybende Sumpskærm (Helosciadium repens) har derimod 35 recente forekomster i Mecklenburg-Vorpommern – dog især mod S.

*Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) (NA)

Uhæmmet spredning på Feddet S f. Nordenhuse (31) og på V-bredden af Odense Å S f. Bellinge (29) – grib dog ind, myndigheder (hvad er I til for?).

Billebo-Klaseskærm (Oenanthe aquatica) (LC) (76)

10 qm blomstrende ex. på V-bredden og tusindvis af småplanter i paddesø nr. 202 nær dæmningen til Lindø i Lindelse Nor (34) (MSF/HT).

Vand-Klaseskærm (Oenanthe fistulosa) (LC) (52+1)

I hele 4 mere eller mindre udtørrede paddesøer (nr. 94, 95, 96 og 101) som ny for Birkholm (32) (alle MSF/HT). Dog blev der kun set frugtende ex. i sø nr. 95 den 15. august.

Eng-Klaseskærm (Oenanthe lachenalii) (LC, 1990: R) (11+1)

Moderne genfund: V-delen af Feddet ved Å (28) som lokalt talrig (HT), V f. Møllebugt (34) med 5 blomstrende/frugtende ex. til 80 cm (HT), Klisenor ved Bagenkop (34) som fåtallig (DBF/HN, PW & SNi) og V f. Stenbækgård S f. Salmenor på Langeland (lig ”den lille strandsump N f. Stejlebjerg S f. Tryggelev Nor”) (34) med 40 blomstrende/frugtende ex. op til 90 cm den 3. august (HT). På Sjælland fx i det kystnære ekstremrigkær S f. Staslunde på Tuse Næs ved Holbæk (DBF/ÅG, leg. ABH, HT & JLa), om end ret fåtallig.

*Småskærmet Pastinak (Pastinaca sativa ssp. urens) (NA)

Breder sig tilsyneladende på baneterrænet ved Odense St. (29) den 3. juli (HT), hvor ca. 130 blomstrende ex. op til knap 2 m og mange vegeterende ex. især er udviklet flot mellem svellerne. Denne udvikling ville have glædet skærmplantekenderen Niels Faurholdt.

Sanikel (Sanicula europaea) (LC) (75+3)

2 blomstrende ex. i Fællesskov Midt ved Syddansk Universitet i Odense (29) under pinseekskursionen i den stærkt truede naturskov (DBF/HT).

Seline (Selinum carvifolia) (LC) (20+1)

Moderne genfund: I det ryddede kalkkær i Helnæs Made (28) (HT) samt med 150 blomstrende ex. i ”Kratluskerengen” NV f. Kluset Bro (29) (F&N/SuN) og lidt senere sammesteds med over 100 frugtende ex. (HT & SuN). Iflg. AFD-kortet savnes Seline fra Ærø (33), hvor den næppe er set, siden Alfred Hansen samlede den til Dansk Herbarium i ”Borgnæs Krat” (33) i 1963.

Hjorterod (Seseli libanotis) (LC, 1990: R) (5)

Moderne genfund: Pæn bestand på strandvolden ud for Sadelmagermose på Hindsholm (30) (HT).

Lyngfamilien (Ericaceae) (incl. Revlingfamilien (Empetraceae),

Snylterodfamilien (Monotropaceae) & Vintergrønfamilien (Pyrolaceae))

Rosmarinlyng (Andromeda polifolia) (LC) (3)

Moderne genfund: Storelung ved Nørre Broby (32) (HT) og Nybo Mose (32) som sporadisk optrædende (DBF/ASv). Aldrig fundet på Østfyn (31) og Ærø (33).

Hedelyng (Calluna vulgaris) (LC) (48+3)

Bestanden i S-skrænten af Dyred Banke (29) har bredt sig (COH). Carsten Ole forsøgte at bilde fredningsdommeren ind, at det er artens eneste lokalitet i Odense Kommune. Hedelyng forekommer dog også på overdrevet ved Seden Skydebane (30) (BKS; LKS).

Revling (Empetrum nigrum) (LC) (5)

Endnu lokalt talrig i hedepartier på Enebærodde (29) (NSF/HT). Iflg. AFD-kortet er Revling i øvrigt kun kendt fra Nordfyn (29), men mangler dog kun helt fra Ærø (33) – i øvrigt som det eneste af samtlige danske TBU-distrikter.

Klokkelyng (Erica tetralix) (LC) (7)

Endnu spredt i fugtige hedepartier på Enebærodde (29) (NSF/HT). Andre moderne genfund (alle 32): Storelung ved Nørre Broby (HT), fåtallig i det lysåbne parti i Stævningen i Snarup Mose (HT) og lokalt i Nybo Mose (DBF/ASv). Savnes ligeledes helt fra Ærø (33). I et lille fattigkær SV f. hovedgården Sønderskov i Vejen Kommune ses endnu en lille bestand (ca. 1 qm) med et pænt blomstrende ex. af den i Det Fynske Ørige for længst uddøde Klokke-Ensian. For Klokkelyng ses i NOVANA et signifikant fald i dækningsgraden på 1,6% om året i perioden 2004-2014 (Christian Damgård i Aktuel Naturvidenskab 2, 2018).

Liden Vintergrøn (Pyrola minor) (LC) (5+1)

Forgæves søgt på AFD-lok. 101 på en S-exp. skovvejskrænt i Hesbjerg Skov (29) (HT). Savnes i Det Fynske Ørige helt fra Ærø (33).

Alm. Tranebær (Vaccinium oxycoccus) (LC) (7)

Moderne genfund: Storelung ved Nørre Broby (32) (HT) og lokalt i Nybo Mose (32) (DBF/ASv). Iflg. AFD-kortet findes Alm. Tranebær nu kun på Sydfyn (32), men savnes dog kun helt fra Ærø (33). En ø, der helt åbenbart ikke er noget paradis for hverken gammelkendte eller nyudnævnte ericacéer.

Kodriverfamilien (Primulaceae)

Dusk-Fredløs (Lysimachia thyrsiflora) (LC) (12)

Moderne genfund: ”Kratluskerengen” NV f. Kluset Bro (29) (F&N/SRP; HT), incl. frugtende ex. den 31. juli (HT & SuN), og ”VIP-engen” ved Borreby Møllebæk (29) med få vegeterende ex. (HT). Savnes helt fra Ærø (33). I Jylland findes Dusk-Fredløs flere steder i Kongeåens dal omkring åens øvre løb S om Vejen (VSK/HT) – mest i gammel pilesump og her som lokalt dominerende art. På Sjælland fx rigt blomstrende i en ellesump ved Arresø (ud for Arresødal Skov) (HT).

Samel (Samolus valerandi) (LC) (29+1)

Moderne genfund: Flere steder i Helnæs Made (28) incl. 500 blomstrende ex. S f. dæmningen (HT), få blomstrende ex. i en græsset eng i Piledyb ved Ristinge (34) (DBF/HN, PW & SNi) samt på Hindsholm (alle 30) en del frugtende ex. i ”Pilestrand” ved Bogensø (HT), et blomstrende ex. ved pH-sø nr. 11 i Sadelmagermose på Hindsholm (MSF/HT) og lokal i Langemose (KSK/HT).

Hindebægerfamilien (Plumbaginaceae)

Lav Hindebæger (Limonium humile) (LC, 1997: A) (6)

Moderne genfund: Drejet på Fyns Hoved (30) (DBF/HT). Aldrig fundet med sikkerhed på Østfyn (31) og på Sydhavsøerne (33, 34).

Tætblomstret Hindebæger (Limonium vulgare) (LC) (8)

Nyt fund: 3 spinkle blomstrende ex. på den relativt nydannede odde S-SSV f. pkt. 6 Bissebjerg på SV-Tåsinge V om Søby Strandvej (32) (HT). På kysten langs lokaliteten for Læge-Stokrose (32) en flot bestand over for (HT) – på Søby Monnet (32) også mange lave ex. i en græsset strandeng (HT). Andre moderne genfund: Relativt udbredt med flest mod NØ i Stjoul Enge (32) (HT), Monnet på Tåsinge (32) (DBF/HN, PW & SNi; HT), V f. Vårø Havn (32) (HT), talrigt blomstrende på Hjortø (mod V) og på Hjelmshoved (begge 32) (begge F&N/MLJ), en del i den ugræssede strandeng Ø f. havnen og få ex. også længere mod Ø på Birkholm (begge 32) (begge HT), fåtallig på både Bredholm (32) og Grensholm (32) (HT), spredt i strandengen nr. 338 V f. Hestehave SV f. Fårevejle (34) (HT), talrig i strandengen Huggen nr. 339 S f. Hestehave SV f. Fårevejle (34) (HT), i kanten af den ydre tagrørsump V f. Møllebugt (34) (HT), hist og her blomstrende på ”Klæsø Strand” SØ f. Højklint ved Lindelse Nor på Langeland (34) (F&N/MLJ), sammesteds (34) med 100 blomstrende og vegeterende ex. (HT), få ex. ved roden af dæmningen til Lindø i Lindelse Nor (34) (HT) og lidt flere på NV-kysten af Lindø i Lindelse Nor (34) (HT) samt med små ex. i Klisenor ved Bagenkop (34) (DBF/HN, PW & SNi, leg. HT). Fundet på den sidstnævnte lokalitet er ikke med i AFD-rude 4214 Bagenkop (HT) hhv. i Fyns Amts strandengsregistrering – her er der dog en prik for Lav Hindebæger. Bestanden bør undersøges nærmere. Tætblomstret Hindebæger kendes ikke fra Nordøstfyn (30) og Østfyn (31). Den 20. august 1989 var der kun 3 får på hele Bredholm, og dengang var Tætblomstret Hindebæger lokalt almindelig på øen (FA/HT) – nu er her et højt græsningstryk med mange får.

Ensianfamilien (Gentianaceae)

Mark-Tusindgylden (Centaurium erythraea var. erythraea) (LC, 1997: X) (58+1)

Nyt fund på den Sydfyenske Veteranjernbane ved Fåborg (32) (GKn). Hertil måske også hundreder af blomstrende ex. i en ØSØ-exp. skrænt ved paddesø nr. 21 ved Klintholm (31) (HT), men kendt fra området. Moderne genfund: 6 blomstrende ex. mod S længst ude på Nørreby Hals (29), vel højt i kystskrænt (F&N/KiR), i strandeng nr. 339 S f. Hestehave SV f. Fårevejle (34) med få blomstrende ex. i en ellers maskinelt høslættet strandeng (HT) og i S-delen af Henninge Nor (34) lige bag dæmningen med Strand-Loppeurt (HT). Fremkom det første år efter braklægning af arealet bag Ristinge Klint, men siden har her foregået uheldig pleje med maskinelt høslæt og efterfølgende tæt græsning (SvA). Mark-Tusindgylden medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for overdrev. Der bør (jf. den nedenstående art) tages belæg!

Liden Tusindgylden (Centaurium pulchellum) (LC) (29)

Nye fund: I spor mellem søer i Vestermose ved Egebjerggård (29) med 2 blomstrende ex. (kronflige 3 mm) (MSF/HT), i en plovfure lige V f. paddesø nr. 64 V om Søby Strandvej på SV-Tåsinge (32) med et blomstrende ex. (HT) samt på Langeland (alle 34) ved den unge udtørrede paddesø nr. 76 mellem Åbjerg Skov og ”Søgård Sø” foruden ved do. nr. 71 og 74 NV f. Søgård (alle MSF/HT). De 3 sidstnævnte steder som fåtallig, ved nr. 74 med kronblade på 2 hhv. 6 mm! Også angivet i rapporten fra højsommerekskursionen ved det nye vandhul ud for NØ-brynet af Gulstav Vesterskov (34) (DBF/HN, PW & SNi) – klummeskriveren så under ekskursionen den 10. august et lille blomstrende ex. med bægerbladene ½ x kronrør (mao. cf. Mark-Tusindgylden). Hertil ved et par paddesøer omkring Ørnehøj N f. Gulstav Vesterskov (34) – ved nr. 81 dog over 200 blomstrende ex. af Liden Tusindgylden, men ved nr. 80/nr. 82 et blomstrende ex., som ”kunne være Mark-Tusindgylden”. Liden Tusindgylden medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for strandeng. Der bør tages belæg!

Eng-Ensian (Gentianella uliginosa) (LC, 1997: V (A)) (7)

7 standere på Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) den 5. december (HT) og en håndfuld ex. i Gråsten Nor (33) (KN) udgør samtlige positive indberetninger fra 2018, der nok var et for tørt år til spiring af frøene mange steder. Således ikke set ved ruinen i Helnæs Made Vest (28) (HT, den 14. juli og 17. oktober), i ”Reservatet” ved Gyldensten (29) (ÅVJN/KDJ) eller bag dæmningen i SØ-hjørnet af det inddæmmede Henninge Nor (34) (HT). Den spinkle enårige art savnes stadig helt fra Østfyn (31).

Bukkebladfamilien (Menyanthaceae)

Bukkeblad (Menyanthes trifoliata) (LC) (43+2)

Sjælden på Ærø, hvor der fx findes 100 blomstrende ex. ved Borgnæsdiget (33) (F&N/KBJ). Se også denne meddelers hjemmeside, hvor endnu en lokalitet nævnes (Eskebæk (33)). Dog: Der må trods alt være flere endnu. På AFD-kortet er arten dog slet ikke med fra Ærø (33). Johs. Gröntved havde den i Ærøs Vegetation og Flora fra 1953 hist og her i damme og enge samt ved bække fra Skjoldnæs til Risemark, så Bukkeblad synes gået noget tilbage på den isolerede østersøø (33).

Singrønfamilien (Apocynaceae) (incl. Svalerodfamilien (Asclepiadaceae))

Svalerod (Vincetoxicum hirundinaria) (LC) (6)

Blandt de sjældne arter, der kommer igen af sig selv på overdrev i Bobakker på Helnæs (28) (EV, foredrag den 11. december). På Sprogø fx udbredt på strandvolden på S-kysten og spredt på den skovsteppeprægede fyrbakke (DBF/CET & PEH, leg. HT). På Sjælland udbredt og lokalt talrig på kystskrænten ved Roskilde Fjord S f. Frederiksværk (ud for Grævlingehøjvej) (HT & NKP). I Det Fynske Ørige kniber det åbenbart lidt med at melde fund af denne ”storebæltsplante”, der ejendommeligt nok savnes fra Nordøstfyn (30), Sydfyn (32) og Sydhavsøerne (33, 34).

Krapfamilien (Rubiaceae)

Trenervet Snerre (Galium boreale) (LC) (9)

Ikke set i ”Kratluskerengen” NV f. Kluset Bro (29) (HT & SuN). Savnes helt fra Langeland (34). På Sjælland fx på myretueoverdrevet Kulebjerg Overdrev V f. Dianalund som fåtallig med fx Tormentil (HT) og i ”Kildeengen” i Bidstrup-skovene (DBF/SGC).

Snerlefamilien (Convolvulaceae) (incl. Silkefamilien (Cuscutaceae))

(*)Ager-Snerle (Convolvulus arvensis) (NA)

Højrøde ex. med hvidt omkring folderne er fx set ved Vestergård på Birkholm (32) (HT). Spontant blev varieteten opkaldt efter Dansk Folkepartis værdi- og udlændingeordfører Martin Henriksen (jf. blomsternes dannebrogsfarver). Ager-Snerle er spontan iflg. Buchwald et al. (app. 3), hvilket jo kun bestyrker varietetsnavnet Henriksens Ager-Snerle (var. henriksenii).

Nælde-Silke (Cuscuta europaea) (LC) (14)

Moderne genfund: Ristinge Klint (34) (DBF/HN, PW & SNi; OBL). Igen søgt forgæves i vejkanten Ø f. Birkende (30) (HT) – og slet ikke set i Det Fynske Ørige i hverken 2017 eller 2016. Derimod atter på bakketoppen Tårnborg ved Korsør Nor på Sjælland med fine tæpper (mindst 5 qm) også i 2018 (HT).

Rubladfamilien (Boraginaceae) (incl. Honningurtfamilien (Hydrophyllaceae))

*Storbladet Lungeurt (Pulmonaria saccharata) (NA)

Hist og her i knop den 25. januar i et strandkrat ved et badehus på V-kysten af Hou (Langelands nordspids) (34) (F&N/HN).

Læbeblomstfamilien (Lamiaceae)

Voldtimian (Clinopodium acinos) (LC) (6+1)

Ikke set i Tarup-Davinde Grusgrave (30) (HT). Synes i det hele taget aftagende i Det Fynske Ørige. På Sjælland fx udbredt og lokalt med store puder på kystskrænten ved Roskilde Fjord S f. Frederiksværk (ud for Grævlingehøjvej) (HT & NKP).

(*)Sand-Hanekro (Galeopsis ladanum) (NA)

Seden Skydebane (30) (F&N/AKN). Næppe set i Det Fynske Ørige i indeværende årtusinde og bør bekræftes af meddeleren. Sand-Hanekro medtages i PEF som en sjælden antropokor art, der måske er hjemmehørende – men måske er den allerede forsvundet. Sand-Hanekro er ligesom de 4 følgende taxa spontan iflg. Buchwald et al. (app. 3).

(*)Hamp-Hanekro (Galeopsis speciosa) (NA)

Et flot blomstrende ex. ved søen i Løkkekærs Banke (”Casanovabakkerne”) på Tåsinge (32) (DBF/HT) – plukket af ”Unge Nielsen” til fremvisning før klummeskriverens fotografering.

(*)Liden Tvetand (Lamium amplexicaule) (NA)

En bestand af hvidblomstrede ex. er set på en mark ved Revningevej nær Revninge (30) (BKS). Iflg. AFD-værket er Liden Tvetand en indslæbt bofast arkæofyt, der evt. er hjemmehørende – blandt de danske florister er der delte meninger.

(*)Alm. Hjertespand (Leonurus cardiaca ssp. cardiaca) (NA) (22)

Moderne genfund med en enkelt andenårsroset i vejkrattet ved Bøjden Nor (32) (HT), men den kom aldrig rigtigt op. Alm. Hjertespand savnes på AFD-kortet fra Ærø (33), hvor den imidlertid bør forsøges genopstøvet på flere gammelkendte lokaliteter – sidst samlet til Dansk Herbarium ved moræneknolden Borret i Stokkeby Nor (33) i 1967. Stadig i svinget ved ikke Solrød (Kim Larsen in memoriam, Gasolins album Efter Endnu En Dag fra 1976), men mellem Langeskov og Birkende (30) med 7 ex. under bare en af tjørnene (HT), så her er sikkert flere.

(*)Ager-Galtetand (Stachys arvensis) (NA)

Markukrudt i kanten af Pavebæks dal V f. Varbjerggård (28) med mange blomstrende ex. den 7. november (MSK/HT & RDS).

Kær- x Skov-Galtetand (Stachys palustris x sylvatica) (NE) (5)

7 afblomstrede ex. i egen kompostbunke på Hov (34), hvor den har stået mindst 30 år (F&N/HN, her benævnt Hybrid-Galtetand). 2 angivelser i NF’s arkiv (begge 32): Vester Skerninge 1901 og Troens på Tåsinge 1902 (begge P.M. Pedersen). Kær- x Skov-Galtetand medtages i PEF som en sjælden spontan hybrid.

Bredbladet Timian (Thymus pulegioides) (LC) (74+2)

Af moderne genfund kan nævnes udbredte tæpper på den lamagræssede bakke nær Solvognens galleri ved Storeklint på Hindsholm (30) incl. blomstrende ex. den 8. november (HT) og Fakkebjerg (34) (DBF/HN, PW & SNi; F&N/ALT & MELT). Hertil fåtallig på Djævlebakke i Bobakker på Helnæs (28) (HT) – iflg. et skilt ved p-pladsen er der i Bobakker tale om Smalbladet Timian, hvilket må være en lapsus. Også set på DN’s sommerfugleekskursion til Flyvesandet (29), hvor der samtidig blev set i alt 3 sommerfugle (DN/TLR, leg. SuN).

Natskyggefamilien (Solanaceae)

Galnebær (Atropa bella-donna) (LC (NA)) (4)

Et frugtende ex. i en hæk nær Munkemose i Odense (29) (F&N/KrH) (”ser ikke plantet ud”).

*Alm. Pigæble (Datura stramonium) (NA)

Et stort ex. med ca. 50 frugter på kronen af vejskrænten ved Lilleskovvej 75 (V f. Tommerup Teglværk) i udkanten af Tommerup St.by (29) (HT).

*Hvid Pigæble (Datura stramonium var. stramonium) (NA)

Pænt blomstrende klynge på ruderat ved de gamle gartnerier (lignende en krigszone) på V-bredden af Odense Å S f. Bellinge (29) (HT). I Jylland fx over en snes ex. i kartoffelmark ved Lille Andst i Vejen Kommune (HT).

*Skopolaminurt (Scopolia carniolica) (NA)

Nyt fund i skateboardparken i ”Munkebo Multikultipark” (30) (BKS). Arten savnes endnu som forvildet fra Vestfyn (28) og Ærø (33).

*Amerikansk Natskygge (Solanum americanum) (NA)

Et blomstrende/frugtende ex. i egen have på Hou (34) (kraftig form) samt et frugtende ex. den 21. oktober hhv. et blomstrende ex. den 24. oktober i en jordbunke på et ruderat mod NV i skoven Kronens Have ved Lohals (34) (ptycanthum?) (alle F&N/HN). Nær Sort Natskygge, måske flere arter, komplekset bør undersøges nærmere!

Strand-Natskygge (Solanum dulcamara var. marinum) (LC) (6+1)

Moderne genfund: På strandvolden ved Keldsnor (34) (DBF/HN, PW & SNi; F&N/OBL) (i rapporten kaldt var. maritima, hvilket må være en om end forståelig lapsus).

Vejbredfamilien (Plantaginaceae) (incl. Vandstjernefamilien (Callitrichaceae), Vandspirfamilien (Hippuridaceae) & Maskeblomstfamilien (Scrophulariaceae p.p.))

(*)Liden Torskemund (Chaenorhinum minus) (NA)

Spredt i regnvandsbassinet lige Ø f. Forskerparken i Odense (29) (HT). Liden Torskemund er spontan iflg. Buchwald et al. (app. 3).

*Vedbend-Torskemund (Cymbalaria muralis) (NA)

Nyt fund på et ruderat ved Erholm (28) (F&N/SRP).

Vandspir (Hippuris vulgaris) (LC) (24)

Nyt fund med et lille ex. i et vådt areal ved turistvejen i ”Sybergland” ved Kerteminde (30) (DBF/MKS, leg. LLC). Kun i 11 af 182 paddesøer i Det Fynske Ørige (alle MSF/HT): Helnæs Made (alle 28) med 8 paddesøer (hertil en lille sø NV f. paddesø nr. 16), i de unge udtørrede paddesøer nr. 78 og 79 mellem Åbjerg Skov og ”Søgård Sø” (begge 34) samt i paddesø nr. 75 NV f. ”Søgård Sø” (34). 

Hertil i den næsten udtørrede ”Søgård Sø” ofte dominerende art (HT). Også i en næsten udtørret sø under pkt. 13 ved Naturstyrelsens infocenter på Gulstav (34) (DBF/HN, PW & SNi; HT). Hestehale savnes på AFD-kortet fx helt på det sydfynske ”fastland” (32), idet der herfra er ældre angivelser fra Horneland og Ollerup-egnen (begge 32).

(*)Spydbladet Torskemund (Kickxia elatine) (NA) (25+1)

Fåtallig i regnvandsbassinet lige Ø f. Forskerparken i Odense (29) incl. blomstrende ex. endnu den 15. oktober (HT). Spydbladet Torskemund er spontan iflg. Buchwald et al. (app. 3).

Fliget Vejbred (Plantago coronopus) (LC) (39+2)

Flere steder ved Middelfartvej fra Kløvermosevej til Stadionvej i Bolbro, Odense (29) som nyt fund (BKS) – mon denne spøjse entomolog nu husker rigtigt? Hertil talrig ved Kluset Bro (29) (F&N/JSø). Grønne rosetter af arten ses under Digesvales huller i klinten på Vårø Knude på Tåsinge (32) (HT). Iflg. AFD-værket er Fliget Vejbred en hjemmehørende arkæofyt, der endnu nævnes som meget sjælden i indlandet, hvilket næppe varer ved.

Dunet Vejbred (Plantago media) (LC) (10)

En skændsel: Udsået på sletten NNØ f. gården Kirstinebjerg ved ”Elmelund Skov” nær Odense (29) som ganske vist fåtallig N f. stien (F&N/ALN; HT). På Sjælland med store ex. ved Roskilde Fjord S f. Frederiksværk (ud for Grævlingehøjvej) (HT & NKP).

Smalbladet Ærenpris (Veronica scutellata) (LC) (36)

Nyt fund ved et vandhul i et vådområde i Vestermose ved Ejby (28) sammen med fx Langbladet Ranunkel, Vandpeberrod og Bredbladet Mærke (JHJ). Intet om varietet.

Smalbladet Ærenpris medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for mose.

Vår-Ærenpris (Veronica verna) (VU) (1)

På Nordskov Camping på Fyns Hoved (30) (DBF/HT). Bør måske checkes, da griflen synes rigeligt lang!

Gyvelkvælerfamilien (Orobanchaceae) 

(incl. Maskeblomstfamilien (Scrophulariaceae p.p))

Kort Øjentrøst (Euphrasia nemorosa) (LC) (7) (Euphrasia stricta)

Endnu en stander med få frø på Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) den 5. december (HT). AFD-kortet savner den fra Nordfyn (29), Nordøstfyn (30) og Langeland (34). 

Kirtel-Øjentrøst (Euphrasia stricta var. brevipila) (LC) (3)

Moderne genfund: Flyvesandet (29) (DN/TLR, leg. SuN; HT) og nær fyret på Enebærodde (29) (HT).

Skælrod (Lathraea squamaria) (LC, 1997: X) (31)

Måske nyt fund mod S i Udby Lunde (28) med et ex. (F&N/LLC) – Lindskrog mener dog måske at have set den i skoven tidligere. I det mindste ikke set i den samme stævningsskov nr. 137 den 11. juni 1994 (HT). Moderne genfund: V f. Præsteskov ved Idyllendal (29) med over 100 ex. under fx Alm. Hæg og Poppel (DBF/LLC), hvortil stadig også i den artsrige private enklave V f. Præsteskov (29) med 5 ex. under Alm. Hæg (DBF/LLC, leg. HT). Hertil ihukommende de vanvittige planer om anlæg i forbindelse med ”Active Living” stadig i skovene ved Syddansk Universitet i Odense (alle 29) (alle HT): Fællesskov Vest med et gråt vinterknoppende ex. den 5. januar, det samme ex. + en lille lyserød knop den 8. februar trods frostvinter, 8 stjerner den 16. februar incl. halvdelen med lyserøde farver, 4 3-stjerner den 4. april, noget prægede af kulden, men 2 dog med lidt lyserød farve, 33 ex. under Rød El + 3 ex. mellem El og Hassel mod Ø den 20. april, allerede næsten hvide den 2. maj, ca. 55 ex. S f. sti (= ud over N f. sti!) den 9. maj, forevist på ekskursionen den 18. maj (DBF/HT). Moseskov Vest med 6 ex. under Grå Poppel den 18. april, over 200 ex. set den 11. maj, vel mange flere, endnu få lidt røde ex. den 26. maj, samme dag ikke set mod SØ ligeledes i Moseskov Vest. Heller ikke set i Moseskov Øst den 23. og 24. maj (for sent med den pludselige højsommer?), ligesom Skælrod ikke blev set den 17. juni i Stenløse Skov (29) (VBD/HT). Den klorofylløse art er stadig slet ikke fundet på Ærø (33). Skælrod medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for løvskov.

(*)Ager-Kohvede (Melampyrum arvense) (LC (NA), 1997: X) (5)

Moderne genfund: Udbredt på Ristinge Klint (34) (DBF/HN, PW & SNi; F&N/OBL; fot. AMCB). Fremkom det første år efter braklægning af arealet bag klinten, men siden har her foregået uheldig pleje med maskinelt høslæt og efterfølgende tæt græsning (SvA). Ager-Kohvede medtages i PEF som en sjælden antropokor art, der måske er hjemmehørende (spontan iflg. Buchwald et al. (app. 3)).

Stor Gyvelkvæler (Orobanche elatior) (NT) (1)

4 ex. på Alm. Knopurt ved Klintholm (31) – i toppen af klinten 50 m S f. shelteren (LBL). Ikke set her i 2017 trods grundig eftersøgning på det tidligere findested (LBL), hvor der endnu i 2016 blev set et enkelt ex. (F&N/HK; LBL). Arten blev fundet her som ny for Fyn i AFD i 2001 med 2 blomstrende ex. snyltende på Stor Knopurt (PoR), og ligesom i 2018 blev der også i 2014 set 4 ex. (F&N/HK).

*Gul Gyvelkvæler (Orobanche flava) (NA)

Fåborg-Midtfyn Kommune har lovet at tage hensyn til bestanden af denne art og dens værtsplante, den invasive Rød Hestehov, ved slåning af vejkanten ved indkørslen til Enghave Skov nær godset Nordskov V f. Ringe (32), hvor den blev fundet som ny for Det Fynske Ørige i 2017 (PeR). I Botanisk Have i København mange ex. på små ex. af Rød Hestehov (HT).

*Vedbend-Gyvelkvæler (Orobanche hederae) (NA)

Nye fund: I ”Bøgeskoven” ved Syddansk Universitet i Odense (29) med 2 ex. på ”Irsk” Vedbend i SV-brynet op til cykelstien (HT). Hertil på den samme værtsplante med 10 ex. ved Helgavej 24 (her også på Hasselurt) i Odense (begge 29) (over for nr. 31) samt med 5 ex. ved nr. 30 (begge HT). Endvidere nogle moderne genfund i Odense (alle 29) (alle ligeledes på ”Irsk” Vedbend) (alle HT): Klostergården den 17. januar med kun 9 standere, den 17. august med 50 standere, den 2. december med 3 standere (alle træer fældet), den sidstnævnte dato også med 15 ex. op ad en mur i S-kanten af Eventyrhaven (her var tidligere en langt større bestand i et krat), haven ved Helgavej 31 med 10 ex., haven ved Helgavej 33 med mindst 10 ex., 140 ex. S om café Stiften under Eg og Fyr(lig Eventyrhaven lige over for svømmehallen på Klosterbakken), 10 ex. N om caféen under Taks op til Klosterhaven. Ex. fra Vester Skerninge Præstegårdsskov (32) er sået ud i et bestyrelsesmedlems have og kommet op efter 4 år (EBA) – det bliver næppe større.

Tidsel-Gyvelkvæler (Orobanche reticulata) (CR) (1)

Ikke set på Kål-Tidsel i Skolebotanisk Have i Odense (29) den 10. juni (HT).

Eng-Troldurt (Pedicularis palustris ssp. palustris) (LC, 1997: X) (5)

Moderne genfund: I det ryddede kalkkær i Helnæs Made (28) (HT). Hertil i Lisbjerg Mose (29) stadig talrig med Sort Skæne (HT) incl. mange standere den 16. september (DBF & DN/LLC & LBj).

Mose-Troldurt (Pedicularis sylvatica) (LC) (1?)

Iflg. Tage Robert Mogensen, Fredericia, er det nordfynske AFD-fund (29) gjort af desværre afdøde Frede Skov. Den kommende statsejede, men onkelfinansierede nationale artsportal vil forhåbentligt afsløre hvor. 

Stor Skjaller (Rhinanthus angustifolius coll.) (LC) (30)

Moderne genfund: ”Præsteengen” ved Stenløse (29) som talrig (VBD/HT) og i ”Storgårds Væld” opstrøms fordums Kratholm i Odense Ådal (29) incl. på Henrik & Ottos (men ikke Odense Kommunes) Engblomme-lokalitet. Stor Skjaller medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for ferskeng.

Blærerodfamilien (Lentibulariaceae)

Vibefedt (Pinguicula vulgaris) (LC, 1997: X) (12)

I ”Storgårds Væld” opstrøms fordums Kratholm i Odense Ådal (29) fåtallig incl. trods alt over 10 frugtende ex. den 18. juni (HT). Ikke på Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) i 2017 (FMSK/KNo), men i ”Svendsens Kær” ved leddet til næsset det samme år (FMSK/KNo) (også i 2018?).

Slank/Alm. Blærerod (Utricularia vulgaris coll.) (17)

2 blomstrende ex. (med små gule blomster, men ej samlet) i søen under bakken med Snarup Have i Snarup Mose (32) (HT)med Chara sp. (HT). Skal checkes.

Desmerurtfamilien (Adoxaceae) (incl. Gedebladfamilien (Caprifoliaceae p.p.))

Desmerurt (Adoxa moschatellina) (LC) (79+2)

En ukendt urt fra “Vissenbjerg-skoven” (29) (COH) viste sig at være denne art – meddeleren skjult under sit alter ego Carsten Lisbeth! Den moskusduftende art er aldrig fundet på Ærø (33).

Gedebladfamilien (Caprifoliaceae) 

(incl. Diervillafamilien (Diervillaceae), Kartebollefamilien (Dipsacaceae), Linnæafamilien (Linnaeaceae) & Baldrianfamilien (Valerianaceae))

Håret Kartebolle (Dipsacus pilosus) (LC, 1997: R) (7)

Også i 2018 set ved Luhøjvej (i 2017 kaldt Roldvej, sydligst) i V-vejkanten over ”Rafners Birkemose” V f. gården Mosestedet (29) med mindst et par 100 ex. (HT & MTh), langt færre set nordligere ved Roldvej (29) (HT & MTh), men tidligt den 29. juni. Årets gang i Lidenlund – endnu et år er gået i krattet ved OB’s klubhus i Odense Ådal (29) (alle HT): 6. marts: grønt tæppe i svineriet, 30. marts: ca. 50 rosetter, 25. maj mindst 30 ex. før blomstring til ½ m, 9. juni til 1 m, så det gik lige pludselig stærkt, men visse tørkeskader, især af lave planter, nogen beskyttelse ved Rød Kornel, 10. juli ca. 30 blomstrende skud til 120 cm (2 ex.), dog op til 6 stilke pr. ex., 28. juli øvre hoveder begyndende afblomstring, men rig blomstring, ca. en snes incl. flere flerstænglede ex. til 120 cm, 4. august ca. 400 kugler, hvoraf 40 endnu blomstrende, nedre plantedele brune, 14. august nu igen grønnere efter møgvejr, endnu 4 hvide kugler, 27. august blade +/- gule, kurve brune, til 120 cm, 22. september brune standere til 125 cm, 15. november endnu intakte standere. Håret Kartebolle savnes i Det Fynske Ørige endnu fra Ærø (33) og mere overraskende stadig fra Vestfyn (28), men med Roldvej er vi meget snært på.

Blåhat (Knautia arvensis) (LC) (109+2)

I for stor mængde på sletten NNØ f. gården Kirstinebjerg ved ”Elmelund Skov” nær Odense (29), S f. en gennemgående sti (F&N/ALN; HT) – uden tvivl udsået, hvad Odense Kommune naturligvis ikke vil indrømme. Flot ser haven ud med i hundredevis af op til meterhøje ex. med mange Seksplettet Køllesværmer og Græsrandøje den 16. juni. Men hvor er det dog noget svineri.

Due-Skabiose (Scabiosa columbaria) (LC) (1)

Moderne genfund: På den Ø-exp. kystklint i brynet af bøgeskoven Teglværkskov N f. Nyborg (31) (F&N/MKS; HT), som ”Blåhat” (F&N/HK). Fundet her som ny for Østfyn i 2016 (MKS), men har vel vokset her, siden isen trak sig tilbage uden at blive noteret. I Det Fynske Ørige i øvrigt kun kendt fra Vestfyn (28) og Nordfyn (29).

Djævelsbid (Succisa pratensis) (LC) (40+2)

Årets Fynske Urt 2018 medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for artsrige overdrev og blåtopenge, selv om dens lokaliteter i Det Fynske Ørige antagelig endnu overgår 100. I AFD blev den fundet i 42 ruder i Det Fynske Ørige, hvor den er kendt fra alle TBU-distrikter. På Ærø (33) er den dog ikke set i nyere tid. Der er næppe nogle nye fund, idet ”Helnæs Strand” (28) (F&N/AmB) ud fra foto viste sig at være Blåhat – du skal stramme op med kvalitetssikringen, Thomas Eske Holm! Der er kun 12 lokaliteter med moderne genfund i hele øriget (og hvor er dit fund, sløve læser?): Røjle Klint (28) med knoppende ex. på ”Lindskrogs skrænt” den 26. juli (HT) og med et stort tæppe incl. et blomstrende ex. den 7. november sammesteds i den privatejede del af Røjle Klint (28) (HT), Vibjerg ved Køng (28) med flere pæne tæpper incl. 10 qm med over 100 standere den 16. december (HT), i Helnæs Made (28) i det ryddede kalkkær i fx en pude af Sphagnum palustre med Rundbladet Soldug (HT), i Ø-brynet af Charlottenlund ved roden af Enebærodde (29) med 2 blomstrende ex. i den fhv. høslæteng med Strand-Nellike den 3. oktober (HT), i Lisbjerg Mose (29) som stadig talrig med Sort Skæne, knoppende, dog 2 ex. skredet den 26. juli, udbredt den 16. september (DBF & DN/LLC & LBj; HT; NSK/HT), i ”Kratluskerengen” NV f. Kluset Bro (29) med 30 knoppende ex. den 24. juli og 120 blomstrende ex. den 8. august (begge F&N/SuN) samt over 200 knoppende ex. den 31. juli (HT & SuN), ”Præsteengen” ved Stenløse (29) med en lille klynge på overdrevet med egetræet (VBD/HT), mod S i ”Storgårds Væld” opstrøms fordums Kratholm i Odense Ådal (29) med en tæt klynge længe før blomstring den 18. juni (HT), Urup Dam (30) med flere blomstrende ex. den 8. september (HT), på Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) som fåtallig den 5. december (HT), sammesteds et ex. den 5. oktober (F&N/FÅS), Monnet på Tåsinge (32) (DBF/HN, PW & SNi, også IH, blomstrende i oktober) med få blomstrende ex. N f. markvejen (HT) og i SØ-hjørnet af det inddæmmede Henninge Nor (34) med et blomstrende ex. (HT) – i 2017 her et kæmpestort blomstrende tæppe (HT), og årsagen er genoptaget græsning. 2 tvivlsomme angivelser er der fra Yderhovedet af Fyns Hoved (30) den 18. juni (F&N/SÅL) og Ristinge Klint (34) (DBF/HN, PW & SNi) – begge steder sikkert forvekslet med Blåhat jf. det ovenstående ”nye” fund. Iflg. Torkil Bruun er den på Langeland (alle 34) forsvundet fra Blegholm og Snøde Mose, mens den stadig bør være på ”Hesselbjerg Strand”, men ikke søgt i 2018. I Jylland findes Djævelsbid fx i et fattigkær på Ø-bredden af Skærsø ved Egtved (DBF/FØA) og som sparsom på ådalsskrænter i Kongeåens dal omkring åens øvre løb S om Vejen (endnu blomstrende den 11. oktober) (VSK/HT), ligesom den endnu blomstrede på overdrevet ved Tågelund nær Egtved den 7. oktober (HT). Hertil i Marbæk-området ved Esbjerg, hvor den er værtsplante for den spektakulære dagsommerfugl Hedepletvinge (CaM). På Sjælland ses årsurten fx i de kystnære ekstremrigkær S f. Hønsehals Skov hhv. S f. Staslunde på Tuse Næs ved Holbæk (begge DBF/ÅG), på myretueoverdrevet Kulebjerg Overdrev V f. Dianalund som fåtallig med fx Tormentil (HT) og med 2 knoppende ex. den 7. juli i ”Kildeengen” i Bidstrup-skovene (DBF/SGC). I Klosterhaven i Odense bestøves Djævelsbid af en humlebi og en jordbi den 17. august under Blomsterfestivalen (HT). Et meterhøjt individ med 40 blomstrende stængler (i årsrapporten for 2017) består retfærdigvis snarere af en håndfuld rosetter (HT).

Tvebo Baldrian (Valeriana dioica) (LC) (29)

Moderne genfund af denne nok vigende art: I det ryddede kalkkær i Helnæs Made (28) (HT), i Lisbjerg Mose (29) stadig talrig med Sort Skæne (HT; NSK/HT), også den 16. september (DBF & DN/LLC & LBj), ”Kratluskerengen” NV f. Kluset Bro (29) lokalt tæppedannende incl. enkelte standere (HT & SuN; også F&N/SRP), i ”Storgårds Væld” opstrøms fordums Kratholm i Odense Ådal (29), i ”VIP-engen” ved Borreby Møllebæk (29) (HT) med mindst 300 blomstrende ud over vegeterende ex. og i mosen i Ernebjerg Skov (29) (HT) med lokalt mange, men kun enkelte frugtende ex. den 15. juni. Tvebo Baldrian medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for rigkær. I Jylland sparsom i Kongeåens dal omkring åens øvre løb S om Vejen (VSK/HT). Savnes på AFD-kortet nu helt fra Ærø (33), hvilket desværre kan være reelt. Sidst belagt til Dansk Herbarium N f. Haven By V f. Søby (33) i 1966.

(*)Tandet Vårsalat (Valerianella dentata) (NA)

Fordums Tandbægret Vårsalat blev ikke set den 28. oktober i Urup Dam (30) (HT). Tandet Vårsalat er spontan iflg. Buchwald et al. (app. 5), hvis den ellers findes i Det Fynske Ørige længere.

Klokkefamilien (Campanulaceae) (incl. Lobeliefamilien (Lobeliaceae))

*Krybe-Klokke (Campanula portenschlagiana) (NA)

Ny som forvildet i Det Fynske Ørige mellem brosten og i murværk S f. Hotel Ærøhus i Vestergade i Ærøskøbing (33) (F&N/LKT, det. BVP). Den kvindelige feltbisse har også set den forvildet hist og her i Fredensborg på Djævleøen i 2013. Det urbane vildnis har mange overraskelser.

Liden Klokke (Campanula rotundifolia) (LC) (110+4)

Denne kære art er fx set med 200 blomstrende ex. på en eng ved Bølgemosevej (33) (F&N/MLa).

Nælde-Klokke (Campanula trachelium) (LC) (89+3)

2 violetblomstrede og et hvidblomstret ex. på højbund ved regnvandsbassinet lige Ø f. Forskerparken i Odense (29) (HT). Svend Andersen angav forma albiflora fra en åskrænt ved Lettebæk ved Bellinge (29). Iflg. AFD-værket en hjemmehørende arkæofyt, der er udbredt i det skovrige morænelersområde i Ø-Jylland samt på Øerne. På AFD-kortet savnes den fra Ærø (33), hvor den sidst er taget til Dansk Herbarium ved Skovbrynke i 1964.

*Kant-Lobelie (Lobelia erinus) (NA)

Nyt fund: Et blomstrende ex. i NØ-brynet af Gulstav Vesterskov (34) (DBF/HN, PW & SNi, leg. MTh). Vi opgav den i årsrapporten for 1999 som manglende på Langeland (34), men her er den i det mindste også set forvildet i Lohals-ruden (HN), så den er nu kendt som forvildet fra alle TBU-distrikter i Det Fynske Ørige.

Aks-Rapunsel (Phyteuma spicatum ssp. spicatum) (LC) (24+2)

Moderne genfund: Et par steder ved Langesø Kapel incl. i Anton Andersens endnu naturnære parti (begge 29) (begge HT), Stenløse Skov (29) (VBD/HT) og Tårup Lund (31) med 20 knoppende ex. mod VNV (F&N/MFM). I Det Fynske Ørige er dette taxon aldrig fundet på Sydhavsøerne (33, 34), ligesom den mangler på Hindsholm (30). Aks-Rapunsel medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for løvskov. I Jylland stadig i en stejl skrænt i bøgeskoven S f. Kongens Kær ved Vejle (HT). I Fynskredsens bestyrelse foreslået som Årets Danske Urt 2019 for at drille djævlene, idet den næppe vokser vildt Ø f. Storebælt. Nå, pyt: Alligevel utænkeligt, at selv det mindste feltprojekt kommer op at stå i DBF’s Hovedbestyrelse, suk.

Kurvblomstfamilien (Asteraceae)

Guldblomme (Arnica montana) (LC, 1997: X) (1)

Endnu talrig på overdrevet i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (HT). I Jylland resterede kun et vegeterende ex. på Kløvbakke over Fidde Sø den 7. maj (HT).

(*)Tornet Tidsel (Carduus acanthoides) (LC (NA)) (3)

Diskvalificeres fra rapporten om højsommerekskursionen – ikke set på Siø (34) (HN, HT & MTh). Hvis det alligevel er den, medtages Tornet Tidsel i PEF som en sjælden antropokor art, der måske er hjemmehørende. Tornet Tidsel er spontan iflg. Buchwald et al. (app. 3).

Alm. Bakketidsel (Carlina vulgaris ssp. vulgaris) (LC) (37)

Nye fund (begge 34) på kalkbund i overdrevet omkring de unge udtørrede paddesøer mellem Åbjerg Skov og ”Søgård Sø” og ved den unge udtørrede paddesø nr. 73 NV f. Søgård (begge HT). Moderne genfund: Bobakker (28) (HT), Yderhovedet (30) (DBF/HT), det braklagte areal på Jøv (30) (HT), Løkkekærs Banke (”Casanovabakkerne”) på Tåsinge (32) (DBF/HT), Fakkebjerg (34) (DBF/HN, PW & SNi,leg. HT), (ikke i rapporten ligesom Håret Viol & Alm. Hjertegræs) og strandoverdrevet V f. Gulstav Vesterskov (34) som fåtallig (HT). Blandt de karakterarter, der kommer igen af sig selv på overdrev i Bobakker på Helnæs (28) (EV, foredrag den 11. december). Alm. Bakketidsel medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for overdrev.

Lav Tidsel (Cirsium acaule) (LC) (28)

Moderne genfund: Skrænten ved ”Varbjerg Fed” (28) (HT), Arnebjergs stadig kreaturgræssede N-exp. skrænt over Nærå Strand (29) med ca. 25 klynger (HT),

Rakkenhald på Fyns Hoved (30) (DBF/HT), strandoverdrevet ved Sadelmagermose på Hindsholm (30) (HT), Monnet på Tåsinge (32) med mange ex. på ”vokshatteknolden” S f. markvejen (DBF/HN, PW & SNi; HT) og Store Galtebjerg (34) (HT). Lav Tidsel medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for overdrev.

Gul Evighedsblomst (Helichrysum arenarium) (LC) (3)

En hidtil ukendt, omend ganske lille bestand er dukket op på ”Vesterstrand” på halvøen Urehoved ved Ærøskøbing (33), hvor den dog ikke er set i 2018 – måske pga. tørken (F&N/KBJ). Bestanden har været kendt siden ca. 2013, og Ærø Kommune slår nu udenom efter henvendelse fra finderen – flot initiativ og interesseret opfølgning modsat i Odense Kommune. Endnu i klitterne ud for Sjoen i Risemark (33) (F&N/KBJ 2017). Arten er på Ærø (33) også kendt fra Søby Fælled (Svend Andersen 1913), hvor den bør eftersøges. Moderne genfund: 3 blomstrende ex. på Flyvesandet (29) på sommerfugleturen den 12. august (DN/TLR, leg. SuN) – sammesteds 8 ex. incl. 5 med standere den 6. oktober (HT). Gul Evighedsblomst er en ægte skovsteppeart, så lidt tørke bør den kunne tåle.

*Vingekurv (Helminthotheca echioides) (NA)

Nyt fund: Et blomstrende/frugtende ex. i kanten af en frugthave ved en gård på N-Strynø (32) med meget Muse-Vikke (HT). Vingekurv savnes stadig fra Langeland (34), men vi er nu tæt på.

(Småarter af Bredbladet Høgeurt (Hieracium sect. Sabauda) (NE) (20))

Hieracium virgultorum (NE) (20)

En flot meterhøj bestand er set mod Ø i Gulstav Østerskov, (34) (DBF/HN, PW & SNi) (smlg. AFD) (ej navn i rapport). Hieracium virgultorum savnes kun fra Ærø (33), idet den er klart hyppigst på Langeland (34).

Plettet Kongepen (Hypochoeris maculata) (VU) (1)

Igen igen ikke set på Enebærodde (29) (HT), øv. Og det var før stormfloderne i 2019. I Jylland har den været overset i nogle nordjyske ådale, hvor den er set en håndfuld steder (alle URT/HBj). På Sjælland er en håndfuld ex. af Plettet Kongepen set på kystskrænten ved Roskilde Fjord S f. Frederiksværk (ud for Grævlingehøjvej) (HT & NKP).

Soløje-Alant (Inula britannica) (LC) (12)

Moderne genfund: Monnet på Tåsinge (32) (DBF/HN, PW & SNi; F&N/OBL; HT) – incl. talrig i strandengen ved stendiget mod Søby Monnet (HT), udbredt i Stjoul Enge på Tåsinge (32) (HT) og fåtallig på Bredholm (32) med 2 mini-ex. V f. søen mod Ø (HT). Den 20. august 1989 var der kun 3 får på hele Bredholm, og dengang var Soløje-Alant temmelig almindelig på øen (FA/HT) – nu er her et højt græsningstryk med mange får. Under mere dresserede forhold er Soløje-Alant set i græsplænen ved Fasanvej 3 (siden omlagt) i Odense (29) (HT).

Trekløft-Alant (Inula conyzae) (NT, 1997: V) (2)

Moderne genfund: Jøv på Fyns Hoved (30) (DBF/HT). Der synes ingen dyr at græsse kæmpebestanden på det braklagte areal sammesteds – med vilje? I Botanisk Have i København 5 knoppende ex. i de opgivne bede ved de lige så opgivne drivhuse i denne efterhånden på mange måder udbombede forskningsinstitution (HT). Ved Vindekilde på Røsnæs er set et fint ex. i anden halvdel af juli (URT/SPP) – der plejer da at være flere ex. (HT).

*Læge-Alant (Inula helenium) (NA)

Moderne genfund: 22 blomstrende og få væltede ex. i S-brynet af Vårø Skov (32) den 16. juli, hvortil den 24. juli i vejkanten ved græsmarken ud for skovbrynet en blomstrende og 3 vegeterende rosetter i græsmarken (begge HT). Sammesteds angivet som fåtallig i vejkant og på mark ved Vårø Skov på Tåsinge (32) (F&N/JCS), dvs. ud for SØ-hjørnet af skoven (også DBF/HN, PW & SNi incl. HT). Heller ikke i 2018 set i den udtørrede grøft ved markvejen til Monnet (HT).

Pile-Alant (Inula salicina) (LC) (6)

Endnu væsentligt hyppigere end Eng-Skær (og også Ager-Tidsel) ved pumpestationen i ”Vibesholm Enge” (31) den 27. oktober (HT).

Smalfliget Brandbæger (Jacobaea erucifolia) (VU) (3)

Moderne genfund, alle på Langelands S-del (alle 34): For det første Madebakke ved Søndenbro, vejskrænt, hist og her i knop, enkelte blomstrende kurve på nogle planter den 18. juli (F&N/JCS), 500 blomstrende ex. den 19. august (F&N/DBo & HPK, i august også HN). Kendt herfra af Henry Nielsen siden 1981 og af David Boertmann siden 1983 (begge med belæg i Dansk Herbarium), men lokaliteten går formentlig helt tilbage til M.L. Mortensens tur med Dansk Botanisk Forening i 1903 (”Nordenbro”). For det andet mellem Gulstavvej og søen V f. Egedgård på Gulstav (DBF/HN, PW & SNi (10. august); F&N/DBo & HPK (19. august, 500 blomstrende ex.); HT (2. august) – identisk med: Nyt fund på en brakmark, der er under udvikling mod overdrev, langs en asfaltvej i flækken Gulstav (34) (NSF/HN 2013). For det tredje strandoverdrevet V f. Gulstav Vesterskov med over 50 blomstrende ex. med uldhårede blade den 2. august (HT), kun 10 blomstrende ex. den 18. august (F&N/DBo & HPK). Vel identisk med: Tilsyneladende et nyt fund med få blomstrende ex. på det tilgroende overdrev lige N f. Gulstav Vesterskov på Sydlangeland (34) (FVF/TV 2011). N f. skal vel være V f.? Per Hartvig melder, at materiale fra den andennævnte lokalitet, hvor vi så den i store mængder på en brakmark, entydigt er Smalfliget Brandbæger, idet alle frugter er korthårede, ligesom der er 3-8 ydre kurvblade. Nye, men særdeles undersøgelsesværdige fund: Ristinge Klint (34) (DBF/HN, PW & SNi), iflg. rapport, HT’s belæg viser Eng-Brandbæger (der dog også står i rapportens artsliste)), klynge centralt mod V, iflg. PW ny bestand af Smalfliget Brandbæger! Iflg. rapporten fra højsommerekskursionen (s. 8) også ved Keldsnor (34) (DBF/HN, PW & SNi). Ud fra belæg kan den mod sit skind faktisk også godkendes fra Dovnsklint (34) (DBF/HN, PW & SNi, conf. HT), idet alle frugter i kurvene er korthårede. I 2002 fandtes denne sårbare art stadig med en bestand på ca. 15 ex. på kystskrænten ved Lunden i SØ-hjørnet af Langeland (34) (HN). Et lidt nordligere fund på samme østvendte kyst forelå ligesom den netop nævnte lokalitet i 1980’erne fra kystskrænten ved Bovballe Skov (34) med en pæn, men lille bestand (HN). ”Unge Nielsen” angiver nu de 2 sidstnævnte bestande som forsvundne pga. erosion af kystskrænten.

*Kæmpe-Turt (Lactuca macrophylla) (NA)

Moderne genfund: 24 blomstrende ex. ved huset mod NV i Bøllevænge (31) og østligere i samme skovkompleks ca. 50 blomstrende ex. ved skovfogedboligen i Kajbjerg Skov (31) (begge HT).

(*)Strand-Salat (Lactuca tatarica) (LC (NA)) (13+3)

Det er hidtil undgået vor opmærksomhed, at den var ny for Østfyn (31) ved Knudshoved Færgehavn den 8. juni 2014 (F&N/ESc) med hyppighedsangivelsen hist og her, med prikken sat ved V-foden af lavbroen. Lokaliteten er p.t. den næstøstligste i Danmark, idet den i AFD blev fundet på en ø ud for SV-hjørnet af Sjælland. Fra 1952 til 1974 optrådte den Ø f. Storebælt også ved Køge Bugt ud for Solrød Strand på selve Djævleøen. Moderne genfund: Flere oftest blomstrende, men spredtstående ex. på strandoverdrevet V f. fiskerhytterne midt på Torø i Lillebælt (28) (CHu), lig med talrig på Torø (28) (F&N/SRP) hhv. hist og her blomstrende/set talrigt spredt langs kysten på Torø (28) (F&N/KAl) (4/7-18, prik på flyfoto m. N) og et blomstrende ex. på Torø (28) (F&N/NNy) (4/9-18, prik på flyfoto m. S). I AFD-rude 3225 Assens S (alle 28) 5 steder langs kysten mod Torø – den sidste på tilsandingen mellem Torøhuse og Torø (alle TRN). På Øret ved Thorøhuse (28) er den noteret i 2005 (FA/HT; TRN) – hertil vel fåtalligt blomstrende på forbindelsen mellem ”fastlandet” og Torø (vel lig Øret) den 28. juni 2011 (F&N/KNF). Arten blev noteret på Torø allerede i 1966 af Alfred Hansen og Anfred Pedersen, i 1983 af Erik Vinther og i 1986/1987/1991 af Erik Wessberg (ø-flora nr. 34). I det nye årtusinde er også set 4 ex. den 18. juli 2014 med (F&N/RuL) (prik m. SV). Mon de 4 ex. var hele bestanden, når den har været på øen så længe? I 2018 er Strand-Salat også set som talrig den 15. juli i Helnæs Made Vest (28) (F&N/AJu). Derimod trods en del spejden ikke set på ”Varbjerg Fed” (28) den 7. november (HT). Strand-Salat mangler endnu på Nordøstfyn (30), Østfyn (31) og Langeland (34), hvilket nok ikke får lov til at stå ret længe endnu. Buchwald et al. 2013 (app. 3) betegner arten som spontan – vi holder med Buchwald og medtager den i PEF som en sjælden antropokor art, der måske er hjemmehørende.

Stivhåret Borst (Leontodon hispidus) (LC) (4+1)

Moderne genfund: Arnebjergs stadig kreaturgræssede N-exp. skrænt over Nærå Strand (29) med ca. 50 ex., hvoraf 14 blomstrende/frugtende den 12. juli (HT). Desuden på den Ø-exp. kystklint (dog især på kronen) i brynet af bøgeskoven Teglværkskov N f. Nyborg (31) sammen med Due-Skabiose (HT). Stivhåret Borst savnes helt fra Ærø (33), men på AFD-kortet endvidere fra Nordøstfyn (30), Sydfyn (32) og Sydhavsøerne (33, 34).

Hundesalat (Leontodon saxatilis) (LC, 1990: R) (15)

Nyt fund med 28 blomstrende ex. V om Eriksholm i ”Gyldensteen Strand”, Ø f. den langstrakte ø (29) (F&N/KiR (”kortet er forældet”), det. HN & HT) – måske spredt fra ”Reservatet” i ”Gyldensteen Strand” længere mod Ø? Hertil i en græsplæne ved Provstegårdshjemmet ved Elmelundsvej i Odense-forstaden Bolbro (29) (BKS). Moderne genfund: Sadelmagermose og Langemose på Hindsholm (begge 30), lokalt talrigt blomstrende den 21. august (begge HT). På Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) talrig den 5. december (HT). På Sprogø flere steder i græsplæner og ved p-pladsen under fyrtårnet (DBF/CET & PEH, leg. HT). 

(*)Æselfoder (Onopordum acanthium) (NA)

Nyt fund: En roset ved markvejen til skoven Brændholt (28) (HT). Æselfoder er spontan iflg. Buchwald et al. (app. 3).

Hvid Hestehov (Petasites albus) (LC) (20)

I N-brynet af løvskoven ved Kratholm i Bellinge (29) som talrigt afblomstret den 25. april (F&N/SRP) – også noteret i det fhv. menageri (gammeldaws zoologisk have) i AFD (HT 2004). Hvid Hestehov savnes fra Ærø (33), og på Langeland (34) sandsynligvis kun etableret efter Stauns udplantning.

(*)Rød Hestehov (Petasites hybridus) (NA)

Først begyndende blomstring ved Odense Å i Odense (29) den 23. marts efter en kold vinter (HT) – endnu den 30. marts næsten kun knoppende ex. (HT). Rød Hestehov er spontan iflg. Buchwald et al. (app. 4), hvilket passer lidet med dens status som såkaldt invasiv art.

*Blød Kvast-Høgeurt (Pilosella cymosa ssp. cymosa var. pubescens) (NA)

Over 40 standere på baneterrænet med Småskærmet Pastinak ved Odense St. (29) (HT). Blød Kvast-Høgeurt var ny for Det Fynske Ørige på denne lokalitet i 2012 (BKS, det. JCS).

Strand-Loppeurt (Pulicaria dysenterica) (LC, 1997: X) (14)

Et tiltagende behageligt og velkendt syn langs de sydfynske kyster incl. Sydhavsøerne. Denne gullisteart har godt af naturgenopretning, så her har opmærksomheden virket: Nye fund er der på Tåsinge (32) med i alt knap 400 blomstrende ex. fordelt på flere bestande nær paddesøer mellem Vårø Havn og Monnet (HT) samt hist og her i strandengen SØ om Siøgård på Siø (34) (DBF/HN, PW & SNi; F&N/JCS; HT). Det sidstnævnte fund har dog uden tvivl forbindelse til et fund i 2013 af en plante som ny for Siø (34) i en få år gammel jordbunke mod SØ, hvor man har renoveret havdiget nær Fuglø (NSF/HN). Endvidere er der nye fund af Strand-Loppeurt på Langeland (alle 34) (alle HT) med 15 blomstrende og 100 vegeterende ex. i S-delen af Henninge Nor lige bag dæmningen, med 10 blomstrende ex. ved den unge udtørrede paddesø nr. 76 mellem Åbjerg Skov og ”Søgård Sø”, ved en grøft nær ”Søgård Sø” med 30 blomstrende ex. samt som udbredt på det braklagte areal med unge paddesøer NV f. Søgård incl. over 1000 blomstrende ex. Moderne genfund er der mange af: På det fynske fastland en snes ex., hvoraf et par håndfulde blomstrende, langs ”Øhavsstien” ca. 250 m SØ f. Fjællebroen Havn (32) (CHu). Hertil flere bestande langs Tåsinges kyst neden for den lave klint i Ø-siden af Nørreskov/Pederskov Dyrehave (32) (CHu), hist og her i grøften langs vejen gennem skoven i Tvede Skov på Tåsinge (32) (F&N/JCS), en tæt bestand med ca. 100 blomstrende ex. i Vester Bregninge Mark på Ærø (33) (F&N/KBJ), mellem Gulstavvej og søen V f. Egedgård på Gulstav (lig på et græsareal ved paddesø nr. 88 ved Eget) (34) med 50 blomstrende og 25 vegeterende ex. (HT; også DBF/HN, PW & SNi), på strandoverdrevet ud for Gulstav Vesterskov (34) med 30 blomstrende ex. i 2 mindre områder (F&N/ALT & MELT) hhv. godt 100 blomstrende ex. (HT), ved NV-bredden af Keldsnor som talrig (F&N/ALT & MELT, også DBF/HN, PW & SNi, leg. ESN) og endelig fåtallig langs kanten af stien, der fra p-pladsen ved Dovnsklint går mod (= over!) klinten langs S-enden af hestefolden (34) (F&N/JCS). Derimod ikke genfundet i den tørlagte Snaremose Sø (34) (HT). Strand-Loppeurt er i Nyboder i København set blomstrende langs en husmur, ligesom en del småplanter piblede frem mellem brosten på fortovet i Olfert Fischers Gade (URT/FS). Hertil har arten bredt sig voldsomt i sit bed i klosterhaven ved Museet på Sønderskov i S-Jylland – nu 10 qm, hvor kun Svalerod ikke er helt kvalt (HT), så nogen kraft er der i denne gamle lægeplante.

*Smalbladet Brandbæger (Senecio inaequidens) (NA)

Udbredt i Odenses bane- og havneterræn (alle 29), hvor artens gule blomsterkurve ofte er det eneste pyntelige i denne grimme del af ”Nordens Dubai”: Fx et blomstrende ex. besøgt af en bi på en byggeplads ved smøgen Ø f. Arbejdsformidlingen (mellem Thomas B. Thrigesgade og turistbusbenet af Dannebrogsgade) (F&N/JRS) samt i begge vejsider over en ca. 150 m lang strækning af Ejlskovsgade og Kottesgade (CHu). Desuden (begge HT) udbredt på Odense Hauptbahnhof ved afgang til bestyrelsesmøde i den fordums agtværdige DBF i København den 11. juni (pga. manglende ukrudtsbekæmpelse) og på baneterrænet med Småskærmet Pastinak ligeledes ved Odense St. Læg dertil (alle HT) flere steder i Odense Havn foruden også blomstrende på et ruderat ved Vestre Stationsvej. Savnes i Det Fynske Ørige kun fra Ærø (33). 

Eng-Skær (Serratula tinctoria) (NT, 1997: X) (2)

Trods alt over 100 standere iagttaget under vokshattejagt ved pumpestationen i ”Vibesholm Enge” (31) den 27. oktober (HT). Den er aldrig fundet på Sydhavsøerne (33, 34).

Kær-Fnokurt (Tephroseris palustris) (LC, 1997: X (A)) (5)

Moderne genfund: Et blomstrende ex. N f. den egentlige sø i Gardersø ved Føns (28) (F&N/LLC) – dukker op her, når der rodes i dyndet. På samme lokalitet måske også i 2006 (AmM & TRM), i 2005 lidt sydligere i den centrale, endnu saltprægede del af Gardersø med ca. 75 overvejende blomstrende ex. (FA/HT) og samme sted som i 2018 i 2000 (FA/HT & NKP). På Sjælland er Kær-Fnokurt set på blotlagt søbund i de københavnske Peblinge Sø og Sortedams Sø (begge URT/FS).

Kalmusfamilien (Acoraceae) (tidligere i Arumfamilien)

*Kalmus (Acorus calamus) (NA)

Nyt fund: Voldgraven ved Kørup (29) (MSF/HT).

Araceae (Arumfamilien) (incl. Andemadfamilien (Lemnaceae))

Kærmysse (Calla palustris) (LC) (3+1)

I et lille vandhul for enden af en anlægsvej mellem Ejby og Vestermose (28) (JHJ). Finderen oplyser (forhåbentlig lettere forarget), at bestanden formentlig er udplantet. Noget lignende er måske tilfældet også med alle andre bestande af arten i Det Fynske Ørige. Derfor bør Kærmysse måske slet ikke medtages i PEF.

Tyk Andemad (Lemna gibba) (LC) (44)

Nye fund i en sø ved p-pladsen til paddesø nr. 1 (dvs. Ø f. denne sø) ved Billeskov på Røjleskov-halvøen (28) (HT) og i Daugstrup Gadekær (29) (HT). Hertil i paddesøerne (alle MSF/HT) nr. 1 (næsten udtørret) i Svanninge Bakker (32), på Tåsinge (alle 32) nr. 225 og ny2 V om Søby Strandvej, nr. 218 mod V i Stjoul Enge, nr. 230 ved Vornæs Vejle og nr. 240 mellem Vårø Havn og Monnet samt nr. 95 på Birkholm (32), nr. 122 på S-Strynø (32), nr. 118 i Strynø By (Saes Dam) foruden nr. 68 og 69 ved Bomgård SV f. Fårevejle (begge 34). Moderne genfund: Paddesø nr. 14 i Bobakker på Helnæs (28) – fundet i den mudrede sø blev også gjort i AFD (HT). På Birkholm (32) blev Tyk Andemad også set i et vandhul mod Ø (HT), der ligeledes er duplikat i forhold til AFD (HT).

Kors-Andemad (Lemna trisulca) (LC) (89+4)

Ny for Birkholm (begge 32) i paddesøer nr. 95 og 98 (begge HT) – den sidste blev ellers også inventeret i AFD (HT).

Rød Andemad (Lemna turionifera) (NE) (0)

Måske moderne genfund i et vandhul i Rudkøbing (34) (OBL) (DBF/HN, PW & SNi) – klummeskriveren var dog ikke overbevist om de specimens, der iflg. Thornbajer var ved at dø (og derfor havde mistet den røde farve). Thornbajer kan være lovligt optimystisk.

Stor Andemad (Spirodela polyrhiza) (LC) (31+1)

Nye fund: I pH-søerne nr. 15-18 i Gravene ved Hjelmerup (alle 29) (alle MSF/HT), i 5 pH-søer ved Odense Å mellem Lundegård og Nørre Broby (alle 32) (alle MSF/HT), i pH-sø nr. 22 i Bøgholm ved Nørre Broby (32) (MSF/HT), i et vandhul i Stævningen i Snarup Mose (32) (HT), i paddesø nr. 240 mellem Monnet og Vårø Havn på Tåsinge (32) (MSF/HT) og i paddesø nr. 96 som ny for Birkholm (32) (MSF/HT). Moderne genfund: Helt dominerende art i en gammel åslynge ved Åstien i Odense (29), lige nedstrøms Zoologisk Have (HT). Kendt fra Odense Å siden 1868 (belæg i Dansk Herbarium samlet af J.C. Poulsen). I Jylland udbredt i Kongeåen i åens øvre løb S om Vejen (VSK/HT). På Sjælland lokalt talrig i voldgraven ved Asserbo Slotsruin (HT).

Skebladfamilien (Alismataceae)

Alm. Søpryd (Baldellia ranunculoides) (LC, 1997: X) (4)

Mindst 500 blomstrende/frugtende ex. i 3 paddesøer og hertil 50 ex. i en lavning i Helnæs Made Vest (28) (MSF/HT). Den 8. september mindst 2 blomstrende og 4 frugtende ex. i vandhullet nær markvejen i Urup Dam (30) (HT), hvor den til gengæld ikke blev set den 28. oktober – måske pga. vanddækning. Mere end 100 rosetter af Alm. Søpryd voksede i en delvist vandfyldt rende langs Gåskærvej nær Lemvig (URT/BLM & CHu). I Extremadura i Spanien (FØA, foredrag den 10. januar) er det Krybende Søpryd (B. repens).

Brudelysfamilien (Butomaceae) (tidligere i Skebladfamilien)

Brudelys (Butomus umbellatus) (LC) (21+1)

Nye fund incl. flere blomstrende ex. i pH-sø nr. 19 i Gravene ved Hjelmerup ud for Flægskov samt ligeledes ved Odense Å her (begge 29) (begge MSF/HT). Hertil på Langeland (alle 34) incl. 15 frugtende ex. i paddesø nr. 53 V f. Horsehave S f. Rudkøbing lige efter festivalen (MSF/HT), med et blomstrende ex. mod S i Klisenor ved Bagenkop (F&N/ALT & MELT) samt i unge udtørrede paddesøer mellem Åbjerg Skov og ”Søgård Sø” – 7 blomstrende/frugtende ex. i nr. 79 og et blomstrende ex. i nr. 76 (begge MSF/HT). Velkendt som udbredt langs Odense Å mellem Lundegård og Nørre Broby samt ny i 4 pH-søer her (alle 32) (alle MSF/HT).

Et moderne genfund er også 10 blomstrende ex. ved Odense Å ved Ejby i Odense (29) (ved broen ved rensningsanlægget) (F&N/KrH). Også nyt fund i paddesø nr. 1 ved Billeskov på Røjleskov-halvøen (28) (MSF/HT) – men vel plantet her? Ligeledes nok i haven ved ejendommen Gyldensten V f. Thurø Camping (32) (F&N/SRP).

Blomstersivfamilien (Scheuchzeriaceae)

Blomstersiv (Scheuchzeria palustris) (VU) (1)

Stadig 40 ex. i mosen i Ravnebjerg Skov N f. Svendborg (32) (SSK/ABr & MLJ ex DFr) – sidst noteret her i 2013 (HT & KGr). Ny for Thy i en af moserne i Næstrup Skov (URT/JoB).

Vandaksfamilien (Potamogetonaceae) (incl. Vandkransfamilien (Zannicheliaceae))

Spidsbladet Vandaks (Potamogeton acutifolius) (NT) (1)

Dominerende art (i det mindste mod V) i søen i bunden af Løkkekærs Banke (”Casanovabakkerne”) på Tåsinge (32) (DBF/HT; HT & MTh). Her var den ny for Tåsinge (32) den 13. oktober 2016 (HT) og nåede med på kortet i Danmarks Vandplanter (Schou et al. 2017).

Liden Vandaks (Potamogeton berchtoldii) (LC) (35+1)

Antaget nye fund: En klynge i søen mod SV ved det nye OUH i Odense (29) (OSK/førerløs, leg. HT), med et blomstrende tæppe i den nye sø ved bivejen mellem Borreby og Vibæk (29) (HT), i pH-sø nr. 18 i Gravene ved Hjelmerup (29) (MSF/HT), i 3 paddesøer ved Klintholm (alle 31) (alle MSF/HT), i pH-sø nr. 10, en ”afsnøret sø” (et ”bagvand”), ved Odense Å lidt opstrøms Lundegård (32) med en pæn klynge mod NV (MSF/HT), i 6 paddesøer på Birkholm (alle 32) (alle MSF/HT) (ikke i AFD (HT)), i den unge udtørrede paddesø nr. 76 mellem Åbjerg Skov og ”Søgård Sø” (34)(MSF/HT) og i den do. nr. 74 NV f. Søgård (34) (MSF/HT). Moderne genfund: I paddesø nr. 87 oven for Dovnsklint (34) (MSF/HT). Både Liden Vandaks og den nærtstående Spinkel Vandaks (P. pusillus) synes dog tilfredsstillende kortlagt i Det Fynske Ørige jf. kortene i Danmarks Vandplanter – og kommer således ikke med i PEF. I Jylland fåtallig i Skærsø (DBF/FØA, leg. HT), ligesom Skør Kransnål (Chara globularis) – en kalkart?!

Vejbred-Vandaks (Potamogeton coloratus) (VU) (5)

I vandhullet nær markvejen i Urup Dam (30) med en del visne ex. den 8. september, men den 28. oktober med ca. 25 små, nu vanddækkede rosetter (begge HT). Vejbred-Vandaks savnes stadig fra Vestfyn (28) og Ærø (33).

Kruset Vandaks (Potamogeton crispus) (LC) (47)

Nyt fund: Talrig i Daugstrup Gadekær (29) (HT). Kun set i 7 af 182 paddesøer i Det Fynske Ørige (alle MSF/HT): Nr. 1 ved Billeskov på Røjleskov-halvøen (28), nr. 228 V om Søby Strandvej på SV-Tåsinge (32), nr. 55 i Stjoul Enge på Tåsinge (32) samt i 4 paddesøer incl. gadekæret på Birkholm (32) (alle MSF/HT). Moderne genfund: Talrig på lavt vand i søen i dalen i ”Vibesholm Enge” (31) sammen med Liden Andemad (HT). I Jylland fåtallig i Skærsø (DBF/FØA, leg. HT).

Butbladet Vandaks (Potamogeton obtusifolius) (LC) (9)

Nyt fund i pH-sø nr. 10, en ”afsnøret sø” (et ”bagvand”), ved Odense Å lidt opstrøms Lundegård (32), med en pæn klynge mod NV med fx Liden Vandaks (MSF/HT). Butbladet Vandaks synes ikke set i Odense Ådal siden 1894, hvor Otto Møller samlede den til Dansk Herbarium i Odense Å (29). I årsrapporten for 2006 skrev vi følgende: ”Det i 2005 meldte genfund i Odense Å (29) med fx Kruset og Hjertebladet Vandaks må desværre forkastes. Det er den gl. red. selv, der står for pinligheden: De 3 ex. viste sig at være unge individer af Kruset Skræppe, uhauhauhauha. Dermed synes arten stadig sidst taget af reservelæge Otto Møller i Odense Å i 1894 (belæg).” Her var der endnu en pinlig fejl, idet der skulle have stået Kruset Vandaks og ikke Kruset Skræppe – den sæternisse! Savnes i Det Fynske Ørige endnu fra Sydhavsøerne (33, 34). Det nye fund viser, at planterne faktisk kan komme af sig selv, hr. professor Kaj Sand-Jensen – uden utidig indblanding i form af udsåning (jf. dit skæbnesvangre essay allerede i URT 2005:4).

Hjertebladet Vandaks (Potamogeton perfoliatus) (LC) (2)

Store måtter på begge sider af broen over Odense Å ved Skolebotanisk Have i Odense (29) den 10. juni med præderende Gråand (HT). Få i år i den samme å ud for Bellinge (29) (HT).

Spinkel Vandaks (Potamogeton pusillus) (LC) (15)

I det nye vandhul ud for NØ-brynet af Gulstav Vesterskov (34) (DBF/HN, PW & SNi; MSF/HT: cf.Liden!)). 3 paddesøer omkring Ørnehøj N f. Gulstav Vesterskov incl. den ovennævnte (nr. 70, blev dog bestemt til Liden ud fra belæg!), også nr. 83 & 85. Vel også i den store sø i ”Sybergland” ved Kerteminde (30) (DBF/MKS). Et problematisk artspar – ikke mindre problematisk pga. navnesalat i gamle dage.

Børstebladet Vandaks (Potamogeton pectinatus) (LC) (26)

Markerer ofte indtrængende saltvand pga. de senere års oversvømmelser – ikke mindst på det sydvestlige Tåsinge (alle 32) (alle MSF/HT): I 3 paddesøer V om Søby Strandvej 3 hhv. ligeledes 3 paddesøer Ø om den samme vej = Søby Monnet, i drikkevandshullet på Monnet, i 2 paddesøer i Stjoul Enge på Tåsinge samt i 2 paddesøer mellem Vårø Havn og Monnet. Også set i paddesø nr. 13 i Helnæs Made Øst (28) som dominerende art (MSF/HT), på Birkholm (32) i digegrave mod Ø (HT) og i paddesø nr. 101 (MSF/HT), i det nye vandhul ud for NØ-brynet af Gulstav Vesterskov (34) (DBF/HN, PW & SNi; MSF/HT) samt på lavt vand i Keldsnor (34) (DBF/HN, PW & SNi). På Sprogø i 2 søer på græsningsarealet (DBF/CET & PEH, leg. HT).

Krybende Vandkrans (Zannichellia palustris var. palustris) (NE) (2)

Nye fund (begge MSF/HT): I paddesøer nr. 13 ved Klintholm (31) og nr. 219 Ø f. Vårø Havn på Tåsinge (32).

Stilkfrugtet Vandkrans (Zannichellia palustris var. pedicellata) (NE) (23)

Som ny for øen i digegrave mod Ø på Birkholm (32) (HT). Genfundet med en del ex. sammen med Strand-Vandranunkel i drikkevandshullet på Monnet (32) (MSF/HT). Hovedarten foreligger belagt fra samme lokalitet i Dansk Herbarium i 1909 (”Vaarø Overdrev paa Taasinge”). Stilkfrugtet Vandkrans blev også set i sø B på Sprogø (DBF/CET & PEH, leg. HT). 

Giftliljefamilien (Melanthiaceae) (incl. Firbladfamilien (Trilliaceae)) (tidligere i Liljefamilien)

Firblad (Paris quadrifolia) (LC) (76+2)

De artsrige løvskove ved Syddansk Universitet i Odense (29) rummer stadig flotte bestande af Firblad (og orkidéer) – de indtryksfulde tæpper lader ane, at planten ”vandrer” gennem skovbunden med sine jordstængler. Et nyt sundhedsfakultet lægger dog op til, at en landskabsarkitekt skal implementere hængekøjepladser, et røgspyende piratskib og en fastfoodrestaurant i skovene. Fynskredsen er naturligvis gået i brechen for at sikre Firblad og den øvrige oprindelige skovnatur i de artsrige løvskove, så disse uhyrlige planer kan skrinlægges. Blandt andre lokaliteter med moderne genfundkan nævnes Vornæs Skov på Tåsinge (32) som talrig på den fugtige skråning ned mod Vejlen (NaR). Årets Fynske Urt 2019 er i AFD fundet i 78 ruder i Det Fynske Ørige, hvor den er kendt fra alle TBU-distrikter. På Ærø (33) er den dog ikke set i nyere tid, idet der endnu i 1944 voksede enkelte individer i Borgnæs Krat (Johs. Gröntved i Ærøs Vegetation og Flora). Firblad mangler desuden fra praktisk taget alle mindre øer (fynske såvel som andre danske). Fra Fænø i Lillebælt (28) foreligger dog et belæg i Dansk Herbarium fra 1885 (også angivet herfra af Emil Rostrup i 1890), og endnu den 12. juli 2014 blev knap en håndfuld skud set af klummeskriveren i en fugtig elleskov oven for en kildebæk i Store Skovløkke. Thurø i Det Sydfynske Øhav (32) har stadig en del fugtige skovpartier, hvorfor arten stadig er udbredt på øen – ligesom den er det i stubhaverne på Langeland (34). Artens fynske, langelandske og thurinske hofbiotop er fugtig muldbund i askeskov – gerne med Ahorn, Alm. Hæg, Hassel og Rød El. I Det Fynske Ørige vokser Firblad gerne sammen med (eller i nærheden af) orkidéen Ægbladet Fligblæbe, der dog generelt er noget sjældnere (trods 79 storfynske ruder i AFD!). På Ærø (33) er det da også omvendt, idet Firblad må frygtes at være forsvundet, mens fliglæben stadig findes på mindst en håndfuld lokaliteter (her bør man så eftersøge Firblad!).

Liljefamilien (Liliaceae) 

Alm. Guldstjerne (Gagea lutea) (LC) (98+3)

Blomstrede første gang i haven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) den 27. marts efter en kold vinter (F&N/EMBH).

Liden Guldstjerne (Gagea minima) (LC) (8)

Den 10. april var der ikke bid i lindealléen N f. Hvedholm på Horneland (32) (HT) – sidst set her i 2016 (GKn). Liden Guldstjerne savnes helt fra Ærø (33).

Hylster-Guldstjerne (Gagea spathacea) (LC) (43+2)

Nye fund med 50 ex. i Kobbelskov (28) under egetræer ved Ege Allé (F&N/JLH) og som talrig i skoven lige V f. Miljø- og Naturstyrelsens kontor på hovedgården Sollerup, lig N-delen af skoven Knagelbjerg (32) (JHJ). Nær Kobbelskov i 2005

med 2 blomstrende ex. i en bøgeskov på muldbund i Kræhave ved Flenstofte (28) (BKS & HT). Moderne genfund: Krybeskov ved Middelfart (28) (HT) med et vegeterende tæppe omkring Bøg den 8. april (HT), i en hasselstub ved Teglgård Næs (32) med smalle blade den 14. april (NRF/HT) og i Pipstorn Skov ved Fåborg (32) (GKn). Heller ikke denne art kan vi klare fra Ærø (33). Hylster-Guldstjerne medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for løvskov. 

*Vild Tulipan (Tulipa sylvestris) (NA)

Nyt fund: Talrig i en vejkant i S-delen af Ørbæk (31) (TSø). Set første gang den 10. maj, idet meddeleren jævnligt kører forbi jævnligt her: Ud af Ørbæk ad hovedvej A8 mod Gislev, præstegårdshaven passeres ca. 25 m fremme og bingo – i vejkanten og på vejskrænten ned mod noget krat vokser tulipanen. Stadig i haven ved Irisvej 1 i Odense (29) (PHP), hvor den i sin tid kom af sig selv – første gang meldt herfra i årsrapporten for 1998. Breder sig fortsat i haven ved Bülowsvej 4 i det snobbede Hunderup-kvarter i Odense (29). Endnu ikke meldt fra Ærø (33). I V-Jylland et nyt fund af et blomstrende tæppe ved km 12,9 på Ø-vejkanten af vej 463 mellem Oksbøl og Esbjerg (HT). 

Gøgeurtfamilien (Orchidaceae)

Kødfarvet Gøgeurt (Dactylorhiza incarnata ssp. incarnata var. incarnata) (LC) (27)

Moderne genfund: Fåtallig N f. den egentlige sø i Gardersø ved Føns (28) (F&N/LLC). Stadig også en håndfuld ex. i ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (KDJ & LBj), mindst 250 blomstrende ex. i ”Sybergland” ved Kerteminde (30) (DBF/MKS) og 93 blomstrende ex. omkring Arreskov Sø (32) (EE). På sidstnævnte lokalitet muligvis også på V-bredden mod S med Sump-Hullæbe (FMSK/KNo ex EE). Kødfarvet Gøgeurt medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for rigkær.

Skov-Gøgeurt (Dactylorhiza maculata ssp. fuchsii) (LC) (9)

Som ny for Nordøstfyn (30) i det nye årtusinde med et blomstrende ex. ca. 200 m NV f. Stengårdsstænge i Sadelmagermose på Hindsholm (30) (LLC). 52 blomstrende og et afbidt ex. i ”Hulgårds Skov” ved Søbo ved Arreskov Sø (32) (EE) – her var der i 2017 kun 33 blomstrende ex., men i 2016 dog 55 (begge EE). Mangler i moderne tid på Nordfyn (29) og Ærø (33). Når vi i årsrapporterne for 2017 og 2016 skrev, at den savnes helt fra Nordøstfyn (30), er det ikke korrekt: Omkring 1975 blev 3 ex. set i et spor i Ladby Skov (30) af gartner Mads Tange. I Norge findes Skov-Gøgeurt fx på Bøli (TB).

Priklæbet Gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. integrata var. integrata) (EN) (1)

Over 100 standere den 3. februar i Tarup-Davinde Grusgrave (30) (NRF/BKS, HT & LBL). I N-Jylland på et braklagt areal ved Hjørring med fx varieteten Ringplettet G. (IH, foredrag den 14. november). Denne varietet har også forekommet i pilekrattet ved ”Nordsøen” i Tarup-Davinde Grusgrave (PeR 2011). Priklæbet Gøgeurt mangler stadig i de 3 sydlige TBU-distrikter i Det Fynske Ørige (32, 33, 34).

Maj-Gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. majalis) (LC) (62+1)

Nye fund: Ved vejen Kaholehaven N om Ringe Skov i området mellem Gestelev og Midtfyns Golfklub (31) som fåtallig (KUN) samt N f. den af Juelsberg udstykkede bebyggelse V f. Skaboeshusevej i N-kanten af Nyborg (31) med 3 blomstrende ex. (F&N/MKS). Årets præcise tællinger: 250 blomstrende/frugtende ex. i ”Giftengen” ved Borreby Møllebæk (29) (HT), 23.255 blomstrende ex. omkring Arreskov Sø (32) (EE) (i 2017 var der 21.531 blomstrende ex. (EE)) og 1308 blomstrende ex. i vældet ved Påøgård (34) (TB) – så DN stadig bryder sig om naturpleje (i 2017 var der 1100 blomstrende ex. (TB)). Lidt mindre præcise tællinger af store bestande gives på en græsset eng i Gråsten Nor (33), fremstår i røde nuancer med 30.000 blomstrende ex. – i alt i det udtørrede nor mellem 50. og 100.000 ex. (KN). Hertil igen rekord (men optællingen plejer at være mere præcis!) med ca. 2000 blomstrende ex. i ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (KDJ & LBj) – kun 2 blomstrende ex. endnu den 17. juni (VBD/HT). Andre moderne genfund: Ved ruinen i Helnæs Made Vest (28) (HT), i det ryddede kalkkær i Helnæs Made (28) (HT), Lisbjerg Mose (29) med Sort Skæne (HT), over 25 blomstrende ex. i den indtil for nyligt græssede engkant mod SØ i Rue Mose (29) (DN/HLa, KGH & VL), ”Kratluskerengen” NV f. Kluset Bro (29) (HT & SuN), i ”Storgårds Væld” opstrøms fordums Kratholm i Odense Ådal (29) incl. på Henrik & Ottos Engblomme-lokalitet, mindst 100 blomstrende ex. i ”Sybergland” ved Kerteminde (30) (DBF/MKS), en stander ved pumpestationen i ”Vibesholm Enge” (31) den 27. oktober (HT), det græssede kær ved den offentlige bræddesti V f. Arreskov Sø (32) med ca. 100 blomstrende ex. (DOF/BLR & NBJ), S-delen af Henninge Nor (34) lige bag dæmningen med Strand-Loppeurt (HT) og vel kæret ved Keldsnor (34) iflg. højsommerekskursionsrapportens lokalitet nr. 1 (kun i x-listen) (DBF/HN, PW & SNi). Forgæves søgt på tidligere lokaliteter i Odense Kommune: ”Skovengen” og ”VIP-engen” ved Borreby Møllebæk (begge 29) (begge HT), trods ivrigt søgt. Begge steder kan træaffald fra uduelig pleje have taget livet af arten, der dog bør yderligere eftersøges især på ”VIP-engen”, der i 2018 blev bevogtet af en arrig tyr. Maj-Gøgeurt medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for rigkær. I Jylland er enkelte standere set i august i Kongeåens dal omkring åens øvre løb S om Vejen (VSK/HT). Bo Mossbergs og Henrik Ærenlund Pedersens nye pragtværk Orkideer i Europa er anmeldt i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (nr. 3, 2018) af Steffen Brøgger-Jensen, der anbefaler bogen på det allervarmeste. For at vise den store variation, som de enkelte arter kan udvise, er den almindelige orkide Maj-Gøgeurt vist med illustrationer fra 13 forskellige voksesteder i Europa. Som ikke-kender har anmelderen svært ved at tro, at der er tale om den samme art. Godt, at der ikke er splittere på spil her!

Skov-Hullæbe (Epipactis helleborine ssp. helleborine) (LC) (96+3)

Stadig ualmindelig på Ærø, men 3 nye fund trænger sig på (alle 33): 2 aborterede ex. den 21. august i et levende hegn ud for Syrenvej i Bondebyen (= NV-kanten af Marstal) og et friskt, men trampet skud den 1. juni i ”Toftegårdsskoven” V f. Marstal (begge F&N/KBJ). Hertil et knoppende ex. i Vitsø Nor (33) den 18. juni (F&N/MLa). Nye fund på Fyn: 9 frugtende ex. under Birk i en vejkant i en ungskov i skoven S f. Nyledvej V f. Moderup (29) (F&N/KiR), 2 blomstrende ex. i et krat i Søhus mellem Æbleparken og Otterupvej (29) (F&N/SuN), et par ex. i et bed ved Provstegårdshjemmet ved Elmelundsvej i Odense-forstaden Bolbro (29) (BKS) og et ex. på Rørup Kirkegård (28) (BKS). Blandt mange moderne genfund kan nævnes et frugtende ex. ved Carolinekilde i Næsby (29) (F&N/JSø), hvilken lokalitet dækkes af hist og her i Stavids Ådal (F&N/SRP 2014), samt Tårup Lund (31) med 10 vegeterende ex. centralt mod V (F&N/MFM). I haven ved Bülowsvej 4 i det snobbede Hunderup-kvarter i Odense (29) 2 ex. endnu med kapsler den 1. januar, langt om længe vandet den 9. juni – 3 ex. mod Ø op mod et hasselhegn og det oprindelige ex. centralt (alle 4 ex. længe før blomstring), den 11. juni også 2 sølle ex. N f. den oprindelige lokalitet, den 19. juni 3 knoppende ex. mod Ø og det oprindelige ex. aborteret (de 2 nye ex. N herfor ligeså), den 10. juli den oprindelige forsvundet, mod Ø 2 knoppende og et aborteret ex., de fhv. 2 nye en aborteret tilbage, den 15. juli den nye svitset, de 3 mod Ø også tørkeramte (de 2 ex. dog med små blomster, hvoraf den ene omsværmet af blomsterfluer), den 1. august alle tørkeramt = 4 aborterede ex., den 19. december mod Ø stadig 2 standere uden kapsler. Skov-Hullæbe trives fortsat i en have i den knap så snobbede Odense-forstad Dyrup (29) (PHl), ligesom den også er dukket op med 2 flotte ex. med masser af blomster i en have nær Tåsinges vestligste pynt (32) (NaR).

Sump-Hullæbe (Epipactis palustris) (LC) (9)

Moderne genfund: I NØ-delen af Flægen ved Tybrind (28) ca. 650 ex. (F&N/LLC), i det ryddede kalkkær i Helnæs Made (28) ret fåtallig (HT), i Lisbjerg Mose (29) få frugtende ex. den 26. juli med Sort Skæne (HT), den 16. september en del do. sammesteds (DBF & DN/LLC & LBj). Dårligt år i Fjordmarken ved Hofmansgave (29) pga. forkert pleje fra Naturstyrelsen – for tidlig græsning (KDJ). På Sjælland fx med et flot blomstrende tæppe i ”Smuldmosen” i Bidstrup-skovene (DBF/SGC).

Glat Hullæbe (Epipactis phyllanthes) (LC) (8+1)

4 hhv. et ex. i 2 prøveflader i Teglgård Skov (begge 28) (begge F&N/LLC). Også besøgt på en ekskursion med 25 deltagere på Naturens Dag (DBF/CHu & LLC). Derimod ikke set, hvor den i 2017 (DBo) blev genfundet med flere ex. på skrænten ned mod Lillebælt i V-delen af Kongebroskoven ved Middelfart (28) (LLC). På den sidstnævnte lokalitet synes Glat Hullæbe set første gang i 1986 (Gudmund Fajstrup & LLC).

Tætblomstret Hullæbe (Epipactis purpurata) (LC, 1997: R) (2+1)

Moderne genfund: 29 blomstrende ex. i Karlsskov (28) – flere end i mange år, idet sneglene ikke trivedes med den tørre sommer (F&N/LLC). I Det Fynske Ørige i øvrigt kun kendt fra Sydfyn (32) – nemlig i 1972 i Dyreborg Skov (32). 

Hjertelæbe (Hammarbya paludosa) (NT) (1)

Ikke set i ”Skovholmmosen” ved Kirkeby (32) (SSK/ABr, CALL & MLJ ex DFr) – selv en greve måtte gå forgæves. Sidst set med 2 blomstrende/afblomstrede ex. i den vestlige del af mosen den 8. september 2016 (KrG) – eneste lokalitet i Det Fynske Ørige, men dog ikke præcis det samme sted som både i 2013 (HT & KrG) (4 frugtende og et vegeterende ex.) og i 2009 (FS & HT). Hjertelæbe savnes helt fra Nordfyn (29), Nordøstfyn (30) og Ærø (33).

Mygblomst (Liparis loeselii) (EN) (2)

Ingen set den 8. september Urup Dam (30) (HT), men klummeskriveren går ud fra, at de meget fåmælte optællere også har set arten i 2018. Mygblomst har aldrig været fundet på Langeland (34).

Rederod (Neottia nidus-avis) (LC) (20+1)

Den 16. februar er sket en ventet, men håbløs fældning af NV-hjørnet af Fællesskov Midt ved Syddansk Universitet i Odense (29) aht. sporvognen, så denne art må nu antages at være forduftet – stedet forevist (eller snarere ikke forevist) på ekskursionen den 18. maj (DBF/HT). Her vel også set i 1998 med 5 ex., 1999 med et ex., 2000 ingen og 2004 med et ex. (alle TSø). Måske myret af Naturstyrelsen Fyn i Gulstav Vesterskov (34), hvorfra den er registreret i 1999, 2004, 2006, 2009 og 2014 uden antal samt i 2015 med et ex. og en frøstander fra året før (alle TSø). På Ærø (33) er Rederod aldrig fundet.

Ægbladet Fliglæbe (Neottia ovata) (LC) (78+1)

Holder stand på vejskrænten i Vornæs Skov på Tåsinge (32) med 6 ex., hvoraf 5 blomstrende – en udbryder mod Ø er dog ikke set i 2018 (NaR). Moderne genfund: Den private skovenklave V f. Præsteskov ved Idyllendal (29) med 3 vegeterende ex. (DBF/LLC, leg. HT) og Tårup Lund (31) med 15 blomstrende ex. mod VNV (F&N/MFM). Ved Syddansk Universitet i Odense (alle 29) blev den i Fællesskov Midt forevist på ekskursionen den 18. maj (DBF/HT, mindst 6 knoppende ex. mod Ø), et blomstrende ex. i fuldt flor den 6. juni foruden et knækket ex. (HT). Hertil moderne genfund i Fællesskov Øst med 11 blomstrende og 9 vegeterende ex. den 26. maj (HT) samt i Moseskov Øst med 13 blomstrende og 9 vegeterende ex. den 23. og 24. maj (HT). Ægbladet Fliglæbe medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for løvskov.

Tyndakset Gøgeurt (Orchis mascula) (LC) (57+2)

Nyt fund med et blomstrende ex. i et levende hegn NØ f. Skovsgårds Mølle (34) (F&N/MLJ). Moderne genfund: Den private skovenklave V f. Præsteskov ved Idyllendal (29) (DBF/LLC, leg. HT), med ca. 75 ex. incl. 2 i knop, Tårup Lund (31) med 20 blomstrende ex. mod VNV (F&N/MFM) og Thurø Østerskov (32) (F&N/SRP) – tidligere flere iflg. meddeleren. Ved Syddansk Universitet i Odense (alle 29) (alle HT) blev der i Fællesskov Midt set rosetter ved grøften mod V den 18. april, 8 blomstrende ex. mod V og 20 blomstrende ex. på den klassiske lokalitet mod Ø den 2. maj (selv med vegeterende ex. næppe 100 i alt), 22 blomstrende ex. mod V den 9. maj, få frugtende ex. mod V og en del do. mod Ø den 4. juni, 2 frugtende ex. mod V den 28. juni samt en stander mod Ø den 17. juli. På den klassiske lokalitet mod Ø voksede mange flere ex. tidligere (JFr). Hertil Fællesskov Øst med 18 blomstrende ex. den 3. maj samt 28 blomstrende og 17 vegeterende ex. den 26. maj, Moseskov Øst med 13 blomstrende og ca. 25 vegeterende ex. den 23. og 24. maj (alle HT). Ikke genfundet i Præsteskov ved Nordenhuse (31) den 14. maj (HT). Tyndakset Gøgeurt medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for løvskov.

Langsporet Gøgelilje (Platanthera bifolia ssp. latiflora) (EN) (0)

Et blomstrende ex. i trekanten beregnet for Markfirben ved Fåborgvej ved Sørup i V-kanten af Svendborg (32) (F&N/ABr & EEE, også GKn) – identisk med planten fra 2017.

Skov-Gøgelilje (Platanthera chlorantha) (LC) (30+1)

Ikke set i Fællesskov Midt ved Syddansk Universitet i Odense (29) på ekskursionen den 18. maj (DBF/HT) – en mandlig deltager havde set den her endnu i omtrent 2012 (og han er velkommen til at melde sig med navn). I årene 1998-2000 også set her med de 3 endnu forekommende arter af orkidéer i skovene (foruden Rederod) (TSø). Skov-Gøgelilje medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for løvskov.

Aspargesfamilien (Asparagaceae) 

(incl. Edderkopurtfamilien (Anthericaceae), Hyacintfamilien (Hyacinthaceae), Konvalfamilien (Convallariceae) & Bladliljefamilien (Hostaceae))

*Kost-Fuglemælk (Ornithogalum umbellatum) (NA)

2 blomstrende ex. i skovbund nær Vitsø Nor (33) (F&N/MLa). I Dansk Herbarium foreligger den fra Ærø (begge 33) med fund ved Lille Rise (uden år, men formentlig tilbage til Niels Kjærbølling i 1800-tallet, jf. NF’s arkiv) og Borgnæs (1989). Iflg. AFD-værket er Kost-Fuglemælk en forvildet bofast neofyt med nærmeste udbredelse i C-Europa mod S. Den blev allerede omtalt i Bursers herbarium fra 1630. Iflg. AFD-kortet ikke fundet på V-delen af Ærø (33)

Dunhammerfamilien (Typhaceae) (incl. Pindsvineknopfamilien (Sparganiaceae))

Spæd Pindsvineknop (Sparganium natans) (LC) (3)

Over 50 blomstrende/frugtende ex. og 200 vegeterende ex. i den brunvandede paddesø nr. 2 i Svanninge Bakker nær 35 km-stenen ved Fåborgvej (32) med fx en lille bestand af vand-levermosset Flydende Stjerneløv (Riccia fluitans) (MSF/HT).

Smalbladet Dunhammer (Typha angustifolia) (LC) (87+2)

Ny for Birkholm (32) i paddesø nr. 101 (MSF/HT) – sjælden på øerne i Det Sydfynske Øhav (32 o.a.) iflg. AFD-kortet. Dunhammer-Mørkhat (Psathyrella typhae) har sikkert haft et jubelår med de mange mere eller mindre udtørrede søer – i det mindste set 3 steder på Smalbladet Dunhammer på Langeland (alle 34): I paddesøerne nr. 48 ved Bomgård SV f. Fårevejle og nr. 79 mellem Åbjerg Skov og ”Søgård Sø” (begge MSF/HT) samt i søen S f. pkt. 13 ved Naturstyrelsens infocenter på Gulstav (34) (HT, under et udbrud fra højsommerekskursionen – set sammesteds på Tagrør (DBo & HPK)). Hertil set på en noget disintegreret art af Dunhammer i paddesø nr. 15 ved Klintholm (31) (MSF/HT). På svampeatlas.dk angives Dunhammer-Mørkhat i Det Fynske Ørige også fra Romsø (JHC 2017) og Håre Bjerge (DBo & HPK 2014).

Sivfamilien (Juncaceae)

Liden Siv (Juncus bulbosus) (LC) (13)

Ny for Helnæs (28) med forekomst i 5 mere eller mindre udtørrede paddesøer i Helnæs Made Vest (alle MSF/HT).

Strand-Siv (Juncus maritimus) (LC) (14)

Nyt fund ved paddesø nr. 201 i NØ-delen af Henninge Nor (34) i form af en stor tue med 8 blomstrende/frugtende skud (MSF/HT). Derimod kendes den fra S-delen af Henninge Nor (34), hvor den lokalt dominerer lige bag dæmningen i SV-hjørnet, ligesom der er set ex. mod SØ med Alm. Hjertegræs (begge HT). Flere moderne genfund: ”Slipshavn Enge” ud for Slipshavn Skov på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) (HT), Monnet på Tåsinge (32) (DBF/HN, PW & SNi; HT, incl. den 14. marts ud for fugletårnet), Vindebyøre på Tåsinge (32) (HT), som lokalt dominerende art i strandengen nr. 338 V f. Hestehave SV f. Fårevejle (34) (HT), som dominerende art i ”smørhullet” i strandengen Huggen nr. 339 S f. Hestehave SV f. Fårevejle (34) (HT) og i kanten af den ydre tagrørsump som dominerende art V f. Møllebugt (34) (HT). Strand-Siv er ikke set på Nordfyn (29) siden 1896 på strandengene ved Hofmansgave (”sparsom”) hhv. på Nordøstfyn (30) siden 1904 på Tårup Strand – begge fund gjort af Anton Andersen og meddelt i Nordfyns Flora (1910).

Børste-Siv (Juncus squarrosus) (LC) (7)

Endnu ved fattigkæret i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) trods besynderlig pleje med ukontrolleret brand. Var man mon forberedt på tørvemosset?

Butblomstret Siv (Juncus subnodulosus) (LC) (26)

Genfund i Ejby Mose (28) med en fåtallig bestand (F&N/LLC), idet (”Ejby/Kindstrup Mose”) er med i folkeuniversitetsbotanikeren Peter Winds rapport ”Overvågning af ekstremrigkær 1987”. Moderne genfund: Lisbjerg Mose (29) incl. ved 3 paddesøer (MSF/HT; NSK/HT), slået her den 16. september (DBF & DN/LLC & LBj), i samme mose, men N f. hovedgrøften kun i alt 10 qm (NSK/HT), Rue Mose (29) (DN/HLa, KGH & VL), Sadelmagermose på Hindsholm (30) (KSK/HT; LLC; MSF/HT), Urup Dam (30) (HT) og Bondemosen ved Ullerslev (31) (HT). Vel også set i 2018 S f. Pavebro i Pavebæks dal (28) (MSK/RDS), hvor den blev nyfundet i 2017 (MSK/HT). AFD-kortet har ikke Butblomstret Siv fra Ærø (33), hvilket dog næppe er korrekt (bør afprøves i Vitsø Nor, som dog er fuglereservat). Butblomstret Siv medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for rigkær. På Sjælland tilsyneladende et nyt fund som fåtallig på åbredden i betalingsfuglereservatet Kværkeby Mose (DOF/JMa, leg. HT – forekomsten ukendt af lederen). 

*Tue-Siv (Juncus tenuis) (NA)

Nyt fund i det stærkt kreaturtrampede areal i Piledyb ved Ristinge (34) med få blomstrende ex. i en kreaturveksel (DBF/HN, PW & SNi). M.T. Lange (1857-1860) havde arten fra Fårevejle og Tranekær (begge 34). Også ny i en vejkant i Gl. Herres Skov (29) (Pah/LWL, leg. CHu & HT). Moderne genfund: Endnu udbredt på baneterrænet med Småskærmet Pastinak ved Odense St. (29) – især med mange små ex. mellem brosten (HT). Savnes i den fynske udkantsregion stadig fra Nordøstfyn (30).

Halvgræsfamilien (Cyperaceae)

Fladtrykt Kogleaks (Blysmus compressus) (LC) (29)

Moderne genfund: Ved ruinen i Helnæs Made Vest (28) (HT) og i det ryddede kalkkær i Helnæs Made (28) (HT) samt lige NV f. det okkerfyldte, men stadig artsrige kildevæld under Arnebjerg ved Nærå Strand (29) med få klynger (HT).

Fladtrykt Kogleaks medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for strandeng.

Vår-Star (Carex caryophyllea) (LC) (20)

Nyt fund på kystskrænten med Due-Skabiose i Teglværkskov (31) med næppe under 150 blomstrende ex. incl. på en lille S-exp. skrænt ved nedgangen S f. bestanden af Due-Skabiose (HT; F&N/MKS (”25 blomstrende ex.”)). Kan dog dækkes af angivelsen ”Nyborg” (Hallas 1909). Nu 3 steder med mange planter på Sandbjerg i ”Jordløse Bakker” (32) – et sted nyt pga. fjernelse af Gyvel med gyvelsnapper (TRN). Andre moderne genfund af Vår-Star: En kystskrænt (vel ”Toppen”) på Helnæs (28) (F&N/AKN). Derimod ikke set på Bæsbanke på Fyns Hoved (30) trods nogen søgning den 21. maj (DBF/HT). Vår-Star er blandt de karakterarter, der kommer igen af sig selv på overdrev i Bobakker på Helnæs (28) (EV, foredrag den 11. december). På Sjælland er arten fx set med et ex. sammen med Tormentil på myretueoverdrevet Kulebjerg Overdrev V f. Dianalund (HT). 

Tue-Star (Carex cespitosa) (LC, 1990: R) (7)

Stadig store frugtende tuer i ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (VBD/HT). Tue-Star er aldrig fundet på Sydhavsøerne (33, 34), mens den fra Østfyn (31) kun figurerer i Svend Andersens noter fra ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev.

Trindstænglet Star (Carex diandra) (LC) (7)

Moderne genfund: Udbredt i det ryddede kalkkær i Helnæs Made (28) (HT).

Stjerne-Star (Carex echinata) (LC) (19)

Ny for Brændekilde Sogn på ”VIP-engen” ved Borreby Møllebæk (29) med 10 blomstrende ex. på det sted, hvor der i 2015 endnu var et vegeterende ex. af Engblomme (HT). Moderne genfund: Ved 2 paddesøer i Helnæs Made Vest (begge 28) (begge MSF/HT) og i det ryddede kalkkær i Helnæs Made (28) (HT).

Forlænget Star (Carex elongata) (LC) (27+1)

Mindst 10 blomstrende tuer i ”Feils Mose” i Svanninge Bjerge (32) (BFo/SFr), hvortil mindst 25 blomstrende tuer i en lavning nær ”p-pladsen” i forbindelse med turen i skoven Knagelbjerg (HT). Forlænget Star medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for rigkær.

Udspilet Star (Carex extensa) (LC) (15)

Nyt fund: En snes tuer med ca. 200 blomstrende skud på odden S-SSV f. pkt. 6 Bissebjerg på SV-Tåsinge V om Søby Strandvej (32) (HT). Moderne genfund: Monnet på Tåsinge (32) med små græssede ex. ved loer (DBF/HN, PW & SNi; HT) og S-delen af Henninge Nor (34) lige bag dæmningen i SV-hjørnet som lokalt talrig (HT). 15 fynske AFD-ruder forekommer absolut i underkanten, idet arten synes at være under spredning langs havet omkring Fyn med øer – iflg. ”Unge Nielsen” dog kun kendt få steder på Langeland (34). På Sprogø med en pæn række på Østrevet (DBF/CET & PEH, leg. HT).

Gul Star (Carex flava) (NT) (2)

Stadig med ca. 100 blomstrende/frugtende skud fordelt på ca. 10 tuer i en lavning ved Render lige uden for Brændekilde Sogn (29) (HT) – fundet her i 2012 (NSF/JH). Gul Star savnes helt fra Vestfyn (28) og Ærø (33), men på AFD-kortet også fra Nordfyn (29), Sydfyn (32) og Langeland (34).

Krognæb-Star (Carex lepidocarpa) (LC) (15)

Moderne genfund: ”Præsteengen” ved Stenløse (29) med en flot bestand (VBD/HT) og i ”Storgårds Væld” opstrøms fordums Kratholm i Odense Ådal (29) (HT). Trods den tvivlsomme pleje endnu i ”VIP-engen” ved Borreby Møllebæk (29) med ca. 100 blomstrende ex. (HT). Krognæb-Star savnes fra Sydhavsøerne (33, 34).

Dværg-Star (Carex oederi var. oederi) (LC) (17+1)

Ved paddesø nr. 7 ved Klintholm (31) (MSF/HT), idet den vel er kendt fra området i forvejen (fx af de mange umælende paddekreationister). Hertil moderne genfund i det græssede kær ved det offentligt bræddespor V f. Arreskov Sø (32) med Maj-Gøgeurt (DOF/BLR & NBJ, leg. HT). På Sjælland fx på myretueoverdrevet Kulebjerg Overdrev V f. Dianalund som fåtallig (HT).

Høst-Star (Carex oederi var. pulchella) (LC) (4)

Moderne genfund: Fåtallig i en lavning i Helnæs Made Vest (28) med Alm. Søpryd (MSF/HT).

Tråd-Star (Carex lasiocarpa) (LC) (6)

Genfundet som dominerende art i et fattigkær ved søen under bakken med Snarup Have i Snarup Mose (32) (HT). Der er angivelser fra ”Snarup” af såvel Rostrup som Svend Andersen, ligesom arten blev set i Snarup Mose i 1929 af Kjerulf Petersen. Arten er dog for nyligt set Ø f. den gennemgående vej som fåtallig ved den nye sø i det lysåbne areal NØ f. tørveskuret (F&N/NHC 2015). AFD-kortet har den også fra Nordfyn (29) og Nordøstfyn (30). 3 belagte fund fra Vestfyn (alle 28) i Dansk Herbarium bør opsøges i PEF, mens 5 angivelser ved Svend Andersen på Østfyn (alle 31) ligeledes bør opsøges. Fra Ærø (33) haves kun Niels Kjærbøllings gamle angivelse, mens den aldrig er fundet på Langeland (34).

*Kæmpe-Star (Carex pendula) (NA, NT: SØ-Jylland)

Nyt fund på en skovklædt skrænt ned mod Stavids Å mellem Næsby og Tarup (N om Ternevej, Ø om Villestofte Skovgyde) (29) med 2 vegeterende klumper den 9. februar og 4 ex. den 23. maj (F&N/SRP,det. JCS). I Odense er den også set på baneterrænet med Småskærmet Pastinak på ekskursionen den 13. september 2012 (F&N/KNF ex DBF/FS), hvor klummeskriveren kravlede hen over skinnerne med feber. Kæmpe-Star er ny for TBU-d. 22b langs en skovvej i Rugård Sønderskov med et par rosetter (URT/PW), mens den breder og naturaliserer sig kraftigt i Vestskoven ved Albertslund på Djævleøen (URT/PEH).

Hvas Avneknippe (Cladium mariscus) (LC, 1990: R) (12)

Moderne genfund: Enghave på Hindsholm (30) (HT, fjernobs fra automobil), Urup Dam (30) (HT), Piledyb ved Ristinge (34) (DBF/HN, PW & SNi) og Gulstav Mose (34) (DBF/HN, PW & SNi; HT). Ikke set ved paddesø 19 i Lisbjerg Mose (29) (MSF/HT) – husker nogen forkert her?

Fåblomstret Kogleaks (Eleocharis quinqueflora) (LC) (14)

Moderne genfund (begge 28) (begge HT): Ved ruinen i Helnæs Made Vest og i det ryddede kalkkær i Helnæs Made.

Børste-Kogleaks (Isolepis setacea) (LC) (35)

På det nye areal udlagt til dyrehave På Hindsgavl-halvøen (begge 28) er angiveligt gjort 2 nye fund S f. Batteriplantage (28) som hist og her hhv. med et ex. (F&N/LLC). På lokaliteten med et ex. er den dog set sammesteds den 9. august 2016 af en anden Middelfart-borger (F&N/BBR), som dog uselvisk og på klingende fynsk tillægger Lindskrog æren for fundet. Nye fund er der også ved paddesø nr. 15 i Helnæs Made Nordøst (28) med en pæn tue (MSF/HT) og ved det nye vandhul ud for NØ-brynet af Gulstav Vesterskov (34) (DBF/HN, PW & SNi (ej set af MSF/HT)) – dog kendt i AFD-rude 4214 Bagenkop ligesom Tandet Sødgræs. Helnæs ø-flora nr. 54 kun strandeng/strandsø S f. Halen (FA/EV 1983), men i AFD-rude 3323 Maden 2 steder ved ruinen i Helnæs Made Vest (begge HT 1994). Børste-Kogleaks medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for ferskeng.

Hvid Næbfrø (Rhyncospora alba) (LC) (5)

Moderne genfund: Storelung (32) (HT), Snarup Mose (32) (FMSK/EE & JÅK) og Nybo Mose (32), hvor den ikke overraskende blev set i en tørvegrav (DBF/ASv).

Sort Skæne (Schoenus nigricans) (VU) (1)

I Lisbjerg Mose (29) 3 tuer den 16. september (DBF & DN/LLC & LBj). Ligeså den 25. september: En stor tue med 100 frugtende og 30 aborterede strå (til 110 cm) samt en lille tue med 6 frugtende og 4 aborterede strå foruden sammen med den store tue en lav tue uden strå (NSK/HT). En aftale om fornyet græsning af Skæne-lokaliteten i Lisbjerg Mose er nu overraskende underskrevet af lodsejer Carsten i forbindelse med LIFE-projektet i mosen. DN Odense Lelaug (og DBF Fynskredsen) vil dog stadig slå partiet med Sort Skæne om efteråret, idet arealet i første omgang frahegnes med et flyvehegn. Her kunne Odense Kommune lære en hel del – hvorfor er de mennesker så uengagerede?

Tue-Kogleaks (Trichophorum cespitosum)

Set i Storelung ved Nørre Broby (32) (HT) og med spredte tuer i Nybo Mose (32) (DBF/ASv). Om Østlig eller Vestlig underart vides ikke.

Græsfamilien (Poaceae)

(*)Ager-Rævehale (Alopecurus myosuroides) (NA)

Nye fund (alle HT): I hjørnet af en rapsmark ved landevej i bebyggelsen Holmene (29) med få ex. samt på SV-Tåsinge (alle 32) som fåtallig i en levadagrøft V om Søby Strandvej og i kanten af en bygmark ved den samme markvej, med en fåtallig klynge i S-kanten af en mark med Kron-Okseøje oven for Stjoul Enge foruden i kanten af en bygmark mod V i netop Stjoul Enge. På AFD-kortet ses, at den er udbredt på Langeland (34), men mangler fra Nordøstfyn (30), Østfyn (31) og Ærø (33). Årslev fyldplads (30) (BKS 2005) synes glemt på AFD-kortet. Ager-Rævehale er spontan iflg. Buchwald et al. (app. 3).

Eng-Havre (Avenula pratensis) (LC) (11)

Pæne tæpper ved pumpestationen i ”Vibesholm Enge” (31) den 27. oktober (HT) – synes at have haft godt af sommertørken, men derimod forsvundet fra dalen sammesteds (31). Eng-Havre kendes ikke fra Langeland (34).

Dunet Havre (Avenula pubescens) (LC) (29+1)

Moderne genfund: Ved ”Præsteengen” ved Stenløse (29) incl. en blomstrende klynge nær brønden øverst på græsningsarealet nær folden (VBD/HT), som lokalt dominerende art langs stien mod V på Yderhovedet af Fyns Hoved (30) (DBF/HT), i stikanten ved fugletårnet på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) (HT) og på Ristinge Klint (34) (DBF/HN, PW & SNi). Dunet Havre medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for overdrev.

Alm. Hjertegræs (Briza media) (LC) (61+2)

Moderne genfund: Røjle Klint (28) (HT), Feddet ved Å (28), ved ruinen i Helnæs Made Vest (28) (HT), i det ryddede kalkkær i Helnæs Made (28) (HT), Arnebjergs stadig kreaturgræssede N-exp. skrænt over Nærå Strand (29) (HT), Lisbjerg Mose (29) stadig talrig med Sort Skæne (HT; NSK/HT), ”Kratluskerengen” NV f. Kluset Bro (29) lokalt talrig (HT & SuN), opstrøms Kratholm i Odense Ådal i det kreaturgræssede kær over for Bellinge Kirke (29), nu fåtallig efter kørsel med en alt for tung maskine, i ”Storgårds Væld” opstrøms fordums Kratholm i Odense Ådal (29), Urup Dam (30) (HT), strandoverdrevet ud for Langemose (30) (HT), Monnet på Tåsinge (32) (DBF/HN, PW & SNi; HT), Henninge Nor (34) som talrig (HT) og Fakkebjerg (34) (DBF/HN, PW & SNi, leg. HT og vel derfor ikke med i rapporten). Tilsyneladende udsået på sletten NNØ f. gården Kirstinebjerg ved ”Elmelund Skov” nær Odense (29) med en del ex. N f. stien (F&N/ALN; HT). Hvad tænker I på i den naturfjendske Odense Kommune? Alm. Hjertegræs er netop blandt de indikatorarter, der kommer igen af sig selv på overdrev i Bobakker på Helnæs (28) (EV, foredrag den 11. december). Den bedårende art medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for overdrev. På Sjælland ses en flot blomstrende bestand, der tilsyneladende og forhåbentlig er spontan på en skrænt ved Højklint (N f. roden af ”Storebæltsforbandelsen”) (HT).

Liggende Hejre (Bromus hordeaceus ssp. thominei) (LC) (23+1)

Moderne genfund: Langs stien mod SV på Yderhovedet af Fyns Hoved (30) (DBF/HT, conf. HN).

Tæppegræs (Catabrosa aquatica) (LC, 1997: X) (5+1)

Moderne genfund: Stadig i det ganske vist okkerfyldte, men fortsat artsrige kildevæld under Arnebjerg ved Nærå Strand (29) med 100 blomstrende ex. (HT) og ved Bøjden Nor (32) incl. 2 blomstrende ex. den 21. juli (HT). Tæppegræs savnes på AFD-kortet fra Nordøstfyn (30), Sydfyn (32) og Langeland (34), idet den dog kendes dog fra alle TBU-distrikter i Det Fynske Ørige. 

Sandskæg (Corynephorus canescens) (LC) (21+1)

Moderne genfund: Hundeskoven ved Å Fed (28), hvor den er udbredt i lavbæltet (HT), Ristinge Klint (34) (DBF/HN, PW & SNi) og strandoverdrevet ved ”Hesselbjerg Strand” (34) som talrig (HT). Mangler iflg. AFD-kortet på Hindsholm (30) og Ærø (33).

Tandbælg (Danthonia decumbens) (LC) (50)

Moderne genfund: Ved ruinen i Helnæs Made Vest (28) (HT), i det ryddede kalkkær i Helnæs Made (28) (HT), på Djævlebakke i Bobakker (28) (HT), under et egetræ på strandoverdrevet ved Højbjerg på den hindsholmske Langø (30) (HT), Monnet (32) (HT), Ristinge Klint (34) (DBF/HN, PW & SNi) og i S-delen af Henninge Nor (34) lige bag dæmningen med Strand-Loppeurt (HT). Tandbælg medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for overdrev.

Skov-Svingel (Drymochloa sylvatica) (LC) (3)

Intakt sociation i ”Radby Skov” (29) (HT), som af uransagelige årsager ikke indgår i fredningsforslaget for Hesbjerg Skov (men grænser direkte op til NV-hjørnet). DN og Odense Kommune har sovet i timen! Her ville HNV-scoren have taget et spring opad, Knud Søndergård! Kom nu ind i kampen!!

Tandet Sødgræs (Glyceria declinata) (LC) (29+1)

Nyt fund ved det nye vandhul (aka paddesø nr. 70) ud for NØ-brynet af Gulstav Vesterskov (34) (DBF/HN, PW & SNi; MSF/HT) – se dog under Børste-Kogleaks. På Sjælland er Tandet Sødgræs set i et udtørret vandhul i den græssede strandeng S f. Hønsehals Skov ved Tuse Næs nær Holbæk (DBF/ÅG, leg. HT og vist til ABH, som tav et øjeblik – så bliver det næppe større). På engene ved Gentofte Sø blomstrede arten talrigt i våde hjulspor – fremkommet i forbindelse med maskinel naturpleje i årene forinden (URT/TV) (og hvilke arter er mon så udryddet?). Tandet Sødgræs medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for søbred.

Festgræs (Hierochloë odorata) (LC) (4)

Moderne genfund: Som vanligt på plads under fugletårnet på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) med over 150 blomstrende ex. den 14. maj (HT). Savnes stadig fra Nordøstfyn (30) (meget nær lokaliteten ved Risinge (31)) og Sydhavsøerne (33, 34). I Jylland den 8. maj i Skjern Enge ved Lønborg som ofte dominant langs markvejen N og S f. broen over Skjern Å til Skænken Sø (DOF/KeG, leg. HT) – kendt tidligere fra områdets tørlagte land. Hertil på fugtig bund i et krat i Nørre Rad nær fugletårnet mod N på Tipperne (HT) – fra samme lokalitet også noteret af Lisbeth Emsholm i 1972.

Blåtop (Molinia caerulea) (LC) (52+3)

140 blomstrende ex. i ”Kratluskerengen” NV f. Kluset Bro (29) (HT).

Katteskæg (Nardus stricta) (LC) (14+3)

Moderne genfund: Ved ruinen og på en strandvoldsryg i Helnæs Made Vest (28) (HT), i hedepartier på Enebærodde (29) (NSF/HT), under et egetræ på strandoverdrevet ved Højbjerg (30) (HT), ligeledes på Hindsholm i Langemose (30) som lokal (HT), på overdrevet i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) og på Monnet på Tåsinge (32) (DBF/HN, PW & SNi). Iflg. AFD-værket er Katteskæg en hjemmehørende arkæofyt, der på AFD-kortet savnes fra Sydhavsøerne (33, 34). På den lange sydhavsø blev dog i 2010 set et ex. i et rigkær i Kædeby Haver (34) (MCO/LBL).

Spidshale (Parapholis strigosa) (LC, 1997: X) (11)

Moderne genfund: Monnet på Tåsinge (32) (DBF/HN, PW & SNi, leg. BLa iflg. PH, også F&N/OBL; også BLa herself).

Strand-Svingel (Schedonorus arundinaceus) (LC) (85+4)

Et pudsigt bælte er set mod V i en eng det nyindviede vådområde ved Højbjerg (29) (HT). Kurt Due tager hatten af for storvildtjægeren Poul Falck – og der er faktisk noget om det: Manden interesserer sig da i det mindste for natur.

*Vild Durra (Sorghum halepense) (NA)

Et vegeterende ex. i en jordbunke på et ruderat mod NV i skoven Kronens Have ved Lohals (34) (F&N/HN).

Langstakket Væselhale (Vulpia bromoides) (LC) (12)

Moderne genfund: Langs stier på Yderhovedet og på Korsarve-arealet på Nordskov Camping på Fyns Hoved (begge 30) (begge DBF/HT).

*Alm. Vadegræs (Spartina xmaritima)/Engelsk Vadegræs (Spartina anglica) (NA)

Trods varmeflimmer den 12. juli: Breder sig stadig i området under fugletårnet ved Nærå Strand (29) (HT). Det invasive græs bør bestemmes og derefter bekæmpes eller omvendt! Synes især at sprede sig langs strædet mellem øen og ”fastlandet”.