Floristiske fund fra Fyn 2016
DBF Fynskredsen
(Henrik Tranberg (ansv. red.) & Toni Reese Næsborg)
Omstående præsenteres et udpluk af interessante fynske plantefund – især fra 2016. Oplysningerne er registreret i Lokalitetsregisteret under Dansk Botanisk Forening (DBF), Fynskredsen, og vil blive anvendt ved den botaniske værdisætning af naturlokaliteter i den fynske udkantsregion – fra år 11 efter Fyns Amt. FYNSK NATUR er nu i sin 30. årgang, hvoraf de sidste 11 år udelukkende på internettet.
Der indgår især fund fra Dansk Botanisk Forenings registreringer – herunder naturbeskyttelsessager, Orkidégruppen Orchidania og Projekt Eventyrlig Flora. Hvis ikke andet nævnes, er fundene fra 2016. Hertil indgår en del oplysninger fra den herlige hjemmeside for naturflippere, www.fugleognatur.dk (F&N) – ofte med fotos af de omtalte planter. Det er lykkedes at supplere med data fra de offentlige bastioner (Naturstyrelsen Fyn og nogle af de 10 fynske storkommuner) – herunder besigtigelser af §3-arealer, hvor det sjællandske firma Aglaja har medvirket. Endelig er der søreme sanket en meddelelse fra DBF’s Facebook.
Atlas Flora Danica (AFD), DBF’s nye kortlægning af Danmarks flora, blev publiceret den 10. december 2015 på Geologisk Museum i København. Per Hartvig, projektets ankermand, er blevet slået til Ridder af Dannebrog – og har dermed fået Ridderkorset (ikke Jernkorset!). Med biodiversitetens aktuelle vilkår i Det Fynske Ørige synes der dog ingen grund at være til at hvile på laurbærrene: I Fynskredsen tager vi handsken op og går straks videre med Projekt Eventyrlig Flora (PEF), et statusprojekt for sjældnere arter (dvs. med forekomst på max. ca. 100 lokaliteter) af karplanter i Det Fynske Ørige – med samtidig udarbejdelse af en hårdt tiltrængt fynsk rødliste (en sidste chance for utallige arter!?). Med fund i AFD-ruder menes overvejende referenceruder (121 i Det Fynske Ørige), men enkelte grå ruder (104 i Det Fynske Ørige) kan indgå!
I de op til 121 AFD-ruder indgår op til 4 AFD-ruder, som også dækker jysk teritorium (117+4 vil således sige alle AFD-ruder i Det Fynske Ørige).
Rækkefølgen af artsnavne følger nu Atlas Flora Danica-værket, som ligeledes bliver grundlaget for taxonlisten i Projekt Eventyrlig Flora. Efter artsnavnene er anført eventuel kategori efter IUCN’s moderne rødlistesystem – RE: forsvundet, CR: kritisk truet, EN: moderat truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, LC: ikke truet, DD: utilstrækkelige data, NE: ikke bedømt, og NA: ikke mulig. For nogle arter er det angivet, om de var på Rød- og Gulliste 1997 (eller evt. Rødliste ’90) (Ex: forsvundet, E: akut truet, V: sårbar, R: sjælden, X: opmærksomhedskrævende, og A: national ansvarsart). “*” foran artsnavnet betyder, at det pågældende taxon iflg. AFD-værket ikke er oprindeligt hjemmehørende i den fynske udkantsregion. Ved ”(*)” forstås arter, der af Buchwald et al. i Flora & Fauna 118:3-4 (app. 3-5) (2013) måske bør opfattes som hjemmehørende i Danmark (når vi ikke i disse tilfælde slår til med det samme, skyldes det, at de stadig opføres som NA på Rødlisten, ligesom de ikke betegnes som hjemmehørende i AFD-værket). AFD-værkets og dermed vor opfattelse kan være en anden end i DMU’s seneste netbaserede rødlistevurdering (2011, på basis af arbejde foretaget i årene 2002-2010). Nye *-taxa skrives automatisk som NA. Arbejdet med den næste version af Rødlisten, der nu foregår på Aarhus Universitet, løber til 2018.
Tallene 28 til 34 dækker i det følgende de topografisk-botaniske undersøgelsesdistrikter (TBU), der udgør den fynske nationalpark: 28 Vestfyn, 29 Nord– og Midtfyn (i teksten dog kaldt Nordfyn), 30 Nordøstfyn (med Hindsholm), 31 Østfyn, 32 Sydfyn (med det meste af Øhavet), 33 Ærø samt 34 Langeland. Manglende danske plantenavne er konstrueret til lejligheden og publiceres her! En summarisk gennemgang af omstående fund er meddelt prosaisk i URT 2017:1.
En liste over alle meddeleres initialer bringes nedenstående. Historiske oplysninger stammer især fra Dansk Herbarium under Statens Naturhistoriske Museum i København (incl. TBU-arkivet, ved Henrik Ærenlund Pedersen) og Naturhistorisk Forening for Fyns arkiv (NF’s arkiv) over fynske plantefund. En særlig tak til Henry Nielsen for oplysninger om især Langelands flora, samt tak til alle øvrige plantebestemmere. Er dine fund ikke med her, bedes du maile/ringe/snailmaile dem til undertegnede. Størst interesse har naturligvis nye fynboer, distriktsnye fund samt nye fund eller genfund af sjældne arter – herunder optællinger af disse. Usædvanlige bestande, pludselige lokale masseforekomster osv. af hyppigere arter kan også have interesse. Hemmelighedskræmmeri accepteres naturligvis i særlige tilfælde.
Meddelere (i parenteser: ingen obs. fra 2016 nævnt her – kom så ud i naturen!): ABA Anette B. Andersen, (ABH Anna Bodil Hald,) ABr Arne Bruun, (AE Astrid Ejlersen, AFo Anette Fog, AGN Allan Gudio Nielsen,) AKC Arne Krogh Clausen, AKN Aske Keiser-Nielsen, ALN Anni Lene Nielsen, AMe Anne Messmann, ASv Annita Svendsen, BBR Bettina Britt Rasmussen, BjM Bjarne Moeslund, BKo Bodil Korsgaard, BKS Bo K. Stephensen, (BLa Bente Lambertsen,) BOL Bent-Ole Ludvigsen, BVP Bent Vestergaard Petersen, CaM Carsten Mathiesen, CD Claus Dalskov, CHu Carsten Hunding, (CLu Claus Lunde,) COH Carsten O. Hansen, CSk Charlotte Skov, DBo David Boertmann, DMi Dorthe Mikkelsen, DSc Dan Schou, EBA Erik B. Andersen, EE Erik Ehmsen, EEE Erhardt E. Ecklon, (EFo Ellen Foldal,) EH Erik Hammer, EK Eva Kullberg, EMa Edmund Madsen, EMBH Ella Margrethe Bang Harders, EO Eva Olsen, EV Erik Vinther, (EWe Erik Wessberg,) FHP Freddy Have Petersen, FHR Folmer Hadberg-Rasmussen, FrD Frank Desting, FS Finn Skovgaard, (FØA Frede Østergaard Andersen,) GKn Gunnar Knudsen, HGC Hans Guldager Christiansen, HK Hjalte Kjærby, HMK Henrik Mørup-Kristensen, HN Henry Nielsen, HT Henrik Tranberg, IG Irina Goldberg, IH Ian Heilmann, ISB Ivan Sejer Beck, JBP Jens Bjerring Poulsen, JBæ Jens Bækkelund, JCS Jens Christian Schou, (JEl Jørgen Eliasen,) JFH Johanne Fagerlind Hangaard, (JFR Jan Fischer Rasmussen,) JH Jonas Hansen, JKu Jan Kunstmann, JL Jimmy Lassen, JLa Jan Larsen, JLH Jens Lund Hansen, JRJ Jonas Ravn Jensen, JRL Jens Rye Larsen, JSH Jens Søgaard Hansen, JSø Jackie Sørensen, (JÅK Jens Åmand Kristensen,) JÅS Jane Aasted Ditzel, KaK Kathrine Kraack, KBJ Kim Bang Jensen, KDJ Kurt Due Johansen, KiR Kirsten Rasmussen, KMø Kim Møller, KN Knud Nielsen, KNo Kasper Nowack, KrH Kristoffer Hansen, LAu Leif Augustssen, LBj Lone Bjerre, LBL Leif Bisschop-Larsen, LGa Lars Gabrielsen, LH Lars Hansen, LHS Leif H. Sørensen, LKT Linda Kjær-Thomsen, LLC Lars Lindskrog Christiansen, LSa Lene Sanderhoff, LSø Lilly Sørensen, LWL Leif Wegge Laursen, KMø Kim Møller, MaH Mathias Holm, MAP Michael A. Petersen, MBr Magnus Bruun, MGl Marie Glahn, (MHo Mogens Holm, MiL Mikael Landt,) MKH Morten Kofoed-Hansen, MKS Martin Køhl Søholm, MLa Michael Larsen, MTh Mogens Thornberg, MTo Merete Torslund, MØK Morten Østerlund Krog, NaR Nanna Rask, (NBe Nicholas Bell,) NBJ Niels Bomholt Jensen, NES Niels Erik Simonsen, (NKP Nina Kjær Pedersen,) OBL Ole B. Lyshede, OR Ole Runge, OSt Ole Stauning, PBi Peter Bisgaard, (PBj Poul Bjerregaard,) PeR Per Rasmussen, PHK Peer Høgsberg Kristensen, PHl Per Havlit, PHo Peter Holm, PM Peter Mortensen, (PNG Per N. Grøn,) PNN Peder Nygaard Nielsen, (PoR Poul Rafner,) PSø Per Sønnichsen, PTP Per Taudal Poulsen, (RP Regin Pindstrup,) SGC Søren Grøntved Christiansen, SSv Simon Svane, StM Stig Madsen, SuN Susanne Nielsen, TB Torkil Bruun, TBo Torbjørn Borgen, (TG Tom Gerstrup,) ThB Thomas Birkesholm, TRN Toni Reese Næsborg, UFr Ulla Friborg, VL Viggo Lind, YE Yvonne Engmann og ÅG Aase Gøthgen. Siden sidst er en markant fynsk naturhistoriker desværre gået bort: Lars Hansen var mest kendt som ornitolog, men sad en overgang i DBF Fynskredsens bestyrelse, ligesom han var leder på en del af kredsens ekskursioner. Lars’ naturinteresse startede ligesom for mange af os andre i Natur & Ungdom, og han var ankermand for de naturhistoriske undersøgelser på Fyns Hoved sammen med Mogens Ribo Petersen. I de senere år deltog Lars bl.a. i udforskningen af Sprogø. Æret være Lars’ minde.
Endvidere ekskursioner (med angivelse af leder(e)/finder(e)) og/eller registreringer (med angivelse af inventør(er)) foretaget af ASK Assens Kommune,
(COWI COWI,) DBF Dansk Botanisk Forening, DN Danmarks Naturfredningsforening, DOF Dansk Ornitologisk Forening, Fb Facebook, FSF Foreningen til Svampekundskabens Fremme, FVF Fugleværnsfonden, JLM Johannes Larsen-Museet, JNF Jysk Naturhistorisk Forening, NSF Naturstyrelsen Fyn, OSK Odense Kommune (incl. Det Grønne Råd), RDS Rasmus Dalhoff Skaar, SSK Svendborg Kommune (incl. Det Grønne Råd), VBD De Vilde Blomsters Dag i Norden, VaK Varde Kommune, VeK Vejen Kommune og ÅVJN Aage V. Jensens Naturfond. Oplysninger indsamlet gennem ”Gamle Per” (Margit Bloch-Petersens betegnelse for alle inventører i det hedengangne Fyns Amt!) benævnes stadig FA, mens det lige så hedengangne Miljøcenter Odense betegnes MCO. S’et i midten af de fynske kommunale forkortelser er for storkommune. Af interesse for vore oversøiske frænder gengives endvidere nogle fund fra URT 2017:1 (artiklerne om årets jyske fund ved Bent Vestergaard Petersen og de østenbæltske do. ved Peter Lindberg Jannerup (URT med findernavn)). Numre på stævningsskove følger Aksel Rasmussens 2 rapporter udgivet af Fyns Amt i 1988 (Langeland) og 1990 (Fyn). Numre på lokaliteter i Skåne og Småland henviser til de fremragende bøger om botaniske udflugtsmål.
Stednavne følger Geodætisk Instituts 4 cm-kort – navne, der ikke nævnes på disse kort, er anført i gåseøjne. Dette gælder dog ikke ældre lokalitetsnavne. Moderne genfund vil sige, at den pågældende art har været set på den angivne lokalitet i 2000 eller årene derefter. Leg. betyder legit, latin for fundet af, mens det. betyder determinavit, latin for bestemt af, og conf. betyder confirmavit, latin for godkendt af. Et taxon (flertal: taxa) er en systematisk enhed – her inden for karplanter. Finderlisten er stadig ganske lang – men mange er ikke med på verdens største mandat, så se nu at komme ud i den fynske natur, inden den er begravet under det grønne ligtæppe aka ”Det Beskidte Dusin”.
Du får nu en enestående chance til at sætte din botaniske aktivitet i vejret: DBF Fynskredsen søsætter i 2017 Projekt Eventyrlig Flora som afløser for AFD i Det Fynske Ørige og Fyns Amts kortlægning af karplanter – med en nødvendig kobling til pleje og naturpolitik. Engblomme var som Årets Fynske Urt 2014 & 2015 pilotart for dette projekt – den er med knap en snes lokaliteter en fynsk rødlisteart, og opmærksomheden bør omgående rettes mod passende pleje af samtlige tilbageværende lokaliteter. Årets Fynske Urt 2016 var Sanikel, idet vi for fremtiden nok vælger lidt mere hyppige arter, der ikke nødvendigvis er med i PEF – og som almindelige mennesker således har en større chance for at støde på! Årets Fynske Urt 2017 bliver Skælrod, der som signalart for hasselstævningsskov kommer med i PEF, selv om dens lokaliteter i Det Fynske Ørige antagelig endnu overgår 100.
Årets citater: ”Nu stopper du” (journalist Kjeld Hansen under Wilhjelm+15-konferencen 2016 i København, da en repræsentant for Bæredygtigt Landbrug satte spørgsmålstegn ved hans livssyn). ”In the end we will conserve only what we love” (fotograf Brian Rasmussen under Click Fotos foredrag i Rosengårdcentret ved Odense). ”Det var i hvert fald et imponerende CV” (fhv. skattetaksator Jørgen Frandsen om den nye vidtfavnende zoo-direktør Jens ”Whitewater” Odgaard Olsson efter dennes foredrag om Zoo’s nye naturprojekt ved årsmødet i DN Odense). ”Vi kigger på vort lovgrundlag, vi tager vare på vor fælles naturarv” (Signe Nepper Larsen, nyudnævnt vicedirektør i Naturstyrelsen, som svar på følgende spørgsmål fra botanisk forsker Hans Henrik Bruun på Wilhjelm+15-konferencen ”hvad er den nye Naturstyrelses formål?”, ”er den en tværsum af alle interesser?”). ”Dansk svineproduktion er presset – og man kan vel sige truet – med de hvilkår, vores samfund synes, vi skal leve med og under” (Anne-Marie Laier, formand for Bellinge Lokalhistoriske Forening og svineproducent i sin i øvrigt velskrevne artikel ”100 år med svineavl” i Glimt 2016).
Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen
Henrik Tranberg, Bülowsvej 4, 5230 Odense M
Tlf. 66132541/24437821, e-mail: fugleroeveren@sol.dk
Toni Reese Næsborg, Stationsvej 20, Jordløse, 5683 Hårby
Tlf. 64731482, e-mail: toni.reese.naesborg@gmail.comFloristiske fund fra Fyn 2016.
Ved DBF Fynskredsen
(Henrik Tranberg (ansv. red.) & Toni Reese Næsborg)
Padderokfamilien (Equisetaceae)
Skavgræs (Equisetum hyemale) (LC) (20+2)
Moderne genfund ved Sværup Mølleå N f. Bredbjerg (29) med en klynge (HT) og i Stenløse Skov nær Odense Å (29) (HT; VBD/HT). Nok sjældnere, end man lige tror som odenseaner, idet de fleste positive AFD-ruder er mellem Odense og Nyborg (her 29, 30, 31). På bredden af det nye motorvejsnære regnvandsbassin ved Munkebjergvej i Odense (29) er skabt en kunstnerisk installation inspireret af Skavgræs – desværre med et meget fejlfyldt skilt. ”Skarvgræs” figurerer også på et skilt ud for ”Søparksøen” langs den nye naturrute ”Ud i det blå, Odense Å” i Odense Ådal (29) – tæt på en af artens bestande i Stenløse Skov. Iflg. AFD-værket er Skavgræs ret almindelig på NØ-Fyn (her dele af 30, 31), hvilket dog ikke inkluderer Hindsholm (30), hvor arten slet ikke er fundet i AFD resp. i det hele taget.
Skov-Padderok (Equisetum sylvaticum) (LC) (28+3)
Nyt fund ved en ung løvplantage langs gul rute i Rulleskov ved Glamsbjerg (28) (HT). Iflg. AFD-værket er Skov-Padderok almindelig til ret almindelig i det kuperede morænelandskab på bl.a. Øerne, men siden TBU er arten gået tilbage på Sydfyn og Langeland, idet den i AFD ikke er fundet på Sydhavsøerne (33, 34). Den er da heller aldrig fundet på Ærø (33), men Mourits-Andersen angav den som hist og her på Langeland (34), hvilket må være en overdrivelse (resp. en decideret fejl?). I Jylland fx i en skoveng ved Møllebæk i Jelling Skov, om end kun et ex. set (HT). Hertil 4 steder i SV-hjørnet af Vejen Kommune (alle VeK/HT): I et væld i Stodbæks dal VNV f. Glejbjerg samt 3 steder i Terpling Å’s dal i et væld under skoven og i et tilgroet væld Ø f. broen ved Bolding foruden i en vældpræget pilesump V f. den samme bro med bl.a. Kilde-Vandtuemos (Philonotis fontana). I Sverige er Skov-Padderok fx meget almindelig i Småland (TRN), hvor den fx findes ved en skibssætning i Berga Sogn N f. Ljungby (HT).
Elfenbens-Padderok (Equisetum telmateia) (LC) (10+2)
Genfundet med 100 ex. på en kystskrænt ud for Hornenæs Skov (32) næsten helt mod V (F&N/GKn), idet den sidst synes noteret fra ”Horne Næs Kratskove” på DBF’s ekskursion under ledelse af Svend Andersen den 6. august 1932 med et belæg i Dansk Herbarium fra Horneland det samme år. Moderne genfund er der i Kasmose Skov og Karlsskov (begge 28) (begge HT) samt i skovsumpen på N-bredden af Brænde Ådal ved Kerte Mølleknap (28) (BBR & HT). Savnes stadig helt fra Langeland (34), hvor egnede lokaliteter er sparsomme.
Slangetungefamilien (Ophioglossaceae)
Alm. Månerude (Botrychium lunaria) (LC, 1997: X) (3)
Atter dukket op på Sønderby Klint (28) med en håndfuld ex. i ”Månerudekløften” eller ”Frokostdalen”, som de gamle botanikere kaldte den (F&N/LLC). Hertil stadig med en pænt stor bestand på de nye afgræssede overdrev S f. den gamle vejebod ved Klintholm (31) (LBL). Det angivelige fund fra Ærø (33) i 2009 (MCO/nn) har stadig et suspekt skær over sig og bør dokumenteres, idet den på øen ellers kun er set i sparsom mængde den 3. juni 1947 i Gråsten Nor på et tørt strandoverdrev inden for dæmningen mod SØ af Johs. Gröntved, forfatter til Ærøs Vegetation og Flora (i Botanisk Tidsskrift 49, 1952-1953). Alm. Månerude savnes stadig helt fra Langeland (34), men er i det nye årtusinde i øvrigt kun set på Nordfyn (29). I Flægen ved Tybrind (28) er den ikke set siden 1995 (DBF/LLC, leg. HT). I Jylland nu kendt fra 9 steder i Marbæk-området ved Esbjerg (alle F&N/CaM). I Sverige optræder den fx talrigt i et plejet ovedrev på Frösön ved Östersund i Jämtland med Guldblomme og forskellige orkidéer (TRN).
Slangetunge (Ophioglossum vulgatum) (LC) (11)
Atter fremme den 5. juni V f. Stenbækgård S f. Salmenor på Langeland (lig ”den lille strandsump N f. Stejlebjerg S f. Tryggelev Nor”) (34) (FVF/HT; HT & LLC).
Set her i både 2013 og 2012 (begge HT), men ikke i 2014 (måske for sent den 28. oktober (HT)?). I 2015 blev den klejne bregne set lidt nordpå ved Lammebjerg i Tryggelev Nor (34) (F&N/CLu & NBe). I AFD ikke set på NØ-Fyn (30), Ø-Fyn (31) og Ærø (33) – i TBU er den kendt fra alle distrikter i Det Fynske Ørige. I ”Helnæs Made” (begge 28) atter set i strandengene V f. Åledyb og i NV-enden (begge NSF/EV) – også her i AFD i slutningen af forrige årtusinde (begge HT).
Kærbregnefamilien (Thelypteridaceae) (uden dansk navn i AFD, s. 32)
Kær-Mangeløv (Thelypteris palustris) (LC) (38)
Nyt fund med over 300 ex. i en lysåben vældpude i SV-delen af ”Helnæs Made” (28) (HT) – synes sidst set i ”Helnæs Made” i en fugtig birkeskov mod SØ i 1993 (HT). Moderne genfund er der i Lisbjerg Mose (29) med Sort Skæne (HT), i ”Lindskrogs Kær” SV f. Burskovhus S f. Gyldensten (29), hvor den er talrig med Top-Star i det lysåbne kalkkær (HT), samt ligeledes talrig i ellesumpen nærmere Burskovhus (29) (HT). Iflg. AFD-værket er Kær-Mangeløv ret almindelig i de skovrige egne på Øerne, hvilket dog iflg. kortet ikke synes at gælde for egnen omkring Middelfart (28) – her har Lindskrog dog også været på spil: Hist og her i mosen i Stavrby Skov (28) (F&N/LLC). Denne skov er nu desværre stærkt truet af friluftslivets mangesidede facetter.
Radeløvfamilien (Aspleniaceae)
Hjortetunge (Asplenium scolopendrium) (VU) (0)
I 2016 et spinkelt ex. (15 cm) i NØ-hjørnet af i vejbrønden i Stige N f. Odense (29) (HT), hvor den i 2015 blev genfundet for Fyn (JEl). 2 tæpper på stenhøjen i Skolebotanisk Have i Odense (29), hvoraf det ene med krusede blade (HT).
Mangeløvfamilien (Dryopteridaceae)
Guldskæl-Mangeløv (Dryopteris affinis) (NE, 1997: R) (0+1)
Nu 3 ex. i Batteriplantage på Hindsgavl-halvøen (28) – en fremgang på 50%: Der er 2 nye planter på V-siden af åsen, mens en af de 2 gamle planter er afgået ved døden (F&N/LLC).
Butfinnet Mangeløv (Dryopteris cristata) (LC) (9)
Stadig i Eskør Inddæmning ved Tybrind (28), om end fåtallig (F&N/LLC). I Jylland er over 25 pæne ex. set i et fattigkær i Agerbæks dal S f. Gejlbæk Bro i SV-hjørnet af Vejen Kommune med fx Dusk-Fredløs og Tråd-Siv (fåtallig) (VeK/HT).
Cypresfamilien (Cupressaceae)
Alm. Ene (Juniperus communis) (LC) (7)
Endnu mod Ø på ”Flyvesandet” (29) (HT). På Sjælland fx på myretueoverdrevet Kulebjerg Overdrev V f. Dianalund som fåtallig (HT) – arten skal tidligere have været tilgroningsart her.
Pilefamilien (Salicaceae)
(*)Skør Pil (Salix euxina) (NA)
Skør Pil er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 4), mens AFD-værket har den som en forvildet, lokalt bofast neofyt med oprindelse i SØ-Europa og SV-Asien.
Skør Pil blev i AFD udsat for en ganske nidkær kvalitetskontrol, idet kun individer helt uden tegn på hybridisering er medtaget på kortet – Per Hartvig desangående på botanikdagen: Flest fund på Fyn holdt vand. Her er den godkendt i 18 AFD-ruder – mangler på Sydhavsøerne (33, 34).
Krybende Pil (Salix repens ssp. repens var. repens) (LC) (23)
Breder sig iflg. en populær naturvejleder i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (DN/HT & OR; DN/OR; HT), ligesom den stadig optræder sammen med Sort Skæne i Lisbjerg Mose (29) (HT). Iflg. AFD-værket er udbredelsen af Krybende Pil ikke ændret væsentligt siden TBU.
Valnødfamilien (Juglandaceae)
*Alm. Valnød (Juglans regia) (NA)
Nye fund (hvert bestående af et opvoksende ex.) på overdrevet mod N på Æbelø (29) (HT) som ny for øen, på den gamle banevold V f. Ryslinge (Ø f. Bredland Skov) (HT) og i et levende hegn mellem Tryggelev Nor og gravhøjsgruppen Trehøje (34) (FVF/JSH & MaH). Iflg. AFD-værket kan Alm. Valnød med en fremtidig klimaændring mod mildere vintre forventes at blive egentlig bofast.
Bøgefamilien (Fagaceae)
Alm. Bøg (Fagus sylvatica) (LC) (103+3)
Sprang ud i Høje Bøge ved Svendborg den 10. april (F&N/EEE). Iflg. AFD-værket en hjemmehørende arkæofyt, der er hyppigere nu end i TBU som en følge af spredning fra plantninger især i V-Danmark – en vending, som ”natursynsspecialisten” Kurt Due Johansen bedes studere nøje! Dominant i Laursen Vigs naturskov ved Hesbjerg Slot (29) (DN/EMa & KDJ), og her skal en fhv. naturvejleder i Tarup-Davinde grusgrave kigge nærmere på herlighederne. Har fået tilføjet Alm. pga. Erik Buchwalds fund af Orientalsk Bøg (F. orientalis) på et tilgroet jernbaneruderat nær Forstbotanisk Have ved Charlottenlund St. – en art, som kan være overset pga. ligheden med Alm. Bøg.
Elmefamilien (Ulmaceae)
Småbladet Elm (Ulmus minor) (LC) (15+1)
Nyt fund mellem Salmenor og sommerhusområdet ud for Nordenbro Vesteregn (34) (F&N/LKT & LTh). Forhåbentlig belagt – iflg. Henry Nielsen kan Storbladet Elm være småbladet (en vigtig karakter er stilklængden i forhold til bladlængden).
Sandelfamilien (Santalaceae)
Mistelten (Viscum album) (LC, 1997: E) (5)
Den 3. marts meldtes 6 ex. i toppen af nogle meget høje popler ved ”Ringvejen” ved den nu lukkede Danehofskole i Nyborg (31), hvor de har siddet gennem flere år (første gang registreret i 2012 (LH)) og nu er store som skadereder – hertil 2 ex. ligeledes i toppen af høje popler spottet fra landevejen lige N f. Ørbæk (31) (begge LH). Iflg. finderen foreligger der nu ca. 30 fund af arten på Østfyn (alle 31). Lars Hansen skrev endvidere i sin mail den 19. april 2016: ”Men løvspringet kom desværre på tværs, så registreringen sker nok først, når de igen bliver synlige. Men det kan vel lige nås inden deadline for planteobs 2016.” Desværre blev det ikke sådan, idet Lars overraskende for alle fynske naturhistorikere gik til de evige jagtmarker den 5. juni i en alder af kun 59 år. Senere har fuglen, den glade spreder af julens budskaber, også været på spil ved 3 sene fund i 3 popler nær Revninge (alle 30): Ved Blåledvej 199 (BKS) – senere 2 ex. mellem Sibirienvej & friskolen og et ex. tæt ved Sibirienvej (begge F&N/BKS). Moderne genfund er der fx i et levende hegn mellem Tryggelev Nor og gravhøjsgruppen Trehøje (34) med et ex. (FVF/JSH & MaH) – første gang set her den 23. september 2012 (AGN). I Skolebotanisk Have i Odense (29) er der et ex. af Mistelten på Birk i havens interessante Betula-samling (HT), mens der er set et + 3 ex. i Johannes Larsen-Museets have på en art af Æble (Malus) (F&N/LKT; HT) – også noteret her i 2009 (EEE). I Botanisk Have i Kbh.strup ses den også på Æble, måske hjulpet på vej af fouragerende Husskade (HT).
Syrefamilien (Polygonaceae)
*Tatarisk Boghvede (Fagopyrum tataricum) (NA)
Stadig talrig i haven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) (F&N/EMBH).
Iflg. AFD-værket er Tatarisk Boghvede en forvildet, ikke bofast neofyt med oprindelse i Sibirien og det vestlige Centralasien. Kun fundet i 8 AFD-ruder incl. ”NØ-Fyn”.
Knudet Pileurt (Persicaria lapathifolium ssp. lapathifolium) (LC) (4)
Nyt fund i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (DN/HT & OR). Belagt i Dansk Herbarium ved Otterup (29) i 1897 af Otto Møller. Vi har hidtil kørt den som antropokor, men AFD-værket siger en hjemmehørende arkæofyt, idet makrofossilfund fra flere steder i landet dateres til Yngre Lindetid (taxonet er ikke med i Buchwalds bilag). Det nye fund er dog den 3. i AFD-værket nævnte type, nemlig en kraftig opret form med store nødder, der er fundet som ukrudt i agre, på brakmarker, i vildtagre og på anden bar kulturjord. Denne type er udbredt over hele landet og underrapporteret. Den formodede indigenitet skyldes vel mest strandtypen fra bl.a. Læsø. I Det Fynske Ørige Fyn er Knudet Pileurt i AFD kun verificeret i distrikterne 30 (2 x Fyns Hoved!), 33 og 34. Tidligere en Polygonum, først P. nodosum.
*Kæmpe-Pileurt (Reynoutria sachalinensis) (NA)
Nye fund med en alt for talrig bestand i Ø-kanten af den fhv. grusgrav mellem Lundegård og Strejlebakke (29) (ASK/HT) og med en stor klynge oven for den gamle banevold V f. Ryslinge (N f. Bredland Skov) (HT). I Sverige fx ved Emmeboda i Ljungby Kommune i Småland med en stor bestand (HT).
Strand-Skræppe (Rumex maritimus) (LC) (48)
Nyt fund med et frugtende ex. i Kurreeng N om Lundegård (på N-bredden af Odense Å og således 29) (ASK/HT). Over 1000 ex. fjernobset på Ø-bredden af søen i Ø-delen af ”Helnæs Made” (28) (HT).
Sump-Skræppe (Rumex palustris) (LC) (5)
Flere steder i mængde ved lagunen NØ om Lammebjerg i Tryggelev Nor (34) (FVF/HT) – belæg med 3 takker på blosterbladene og 1 mm lange støvblade. Ligeledes ved Salmenor, men uden belæg (FVF/HT, OBL (unoteret) & StM (som Strand-Skræppe))?
3 af 5 AFD-ruder i Det Fynske Ørige er på S-Langeland (alle 34) incl. 4215 Tryggelev, idet de 2 resterende storfynske ruder er på Lyø (begge 32). I TBU var Sump-Skræppe ukendt fra Langeland (34), på hvis sydligste del arten nu synes at have sit kerneområde i Det Fynske Ørige. Slet ikke kendt fra Nordøstfyn (30), men der er et stort behov for at checke alle belæg fra hovedøen, hvor den slet ikke er fundet i AFD-inventeringen.
Amarantfamilien (Amaranthaceae) (incl. Salturtfamilien (Chenopodiaceae))
Tykbladet Mælde (Atriplex glabriuscula) (LC) (21)
Nyt fund som fåtallig mellem klitter på det nye areal V f. Bogense Havn (29) med ligeledes fåtallig Sodaurt (F&N/KiR, det. HN & OBL) – mælden med opsvulmede forblade den 12. september, således at arten er ny for Nordfyn både i forhold til TBU og AFD, idet AFD-værket angiver arten som formentlig underrapporteret. Hertil et ex. på strandvolden på Hinkes Lod i Kerteminde ved fjorden af samme navn (30) (HT). Arten er belagt i Dansk Herbarium fra Taarup Strand (30) i 1864. En tredjedel af de positive AFD-ruder i Det Fynske Ørige er på Langeland (34), hvorfra Tykbladet Mælde også savnedes i TBU.
Stilket Kilebæger (Atriplex pedunculata) (LC) (12)
Moderne genfund: Talrig mod S på Æbelø Holm (29) (F&N/LLC) samt hist og her på den nordligste ø ud for den yderste spids af Agernæs-halvøen (29) (F&N/GKn).
Stilkløs Kilebæger (Atriplex portulacoides) (LC) (0)
Med over 300 ex. i strandengen mod S på Æbelø Holm (29), hvor man kommer i land efter vadeturen fra Lindø (DOF/JBæ, leg. HT), hvor den i 2015 var ny for Det Fynske Ørige (DBF/EBA, leg. CHu).
Tangurt (Bassia hirsuta) (LC, 1997: R (A)) (24)
Meget stor bestand på strandengen ved udløbet af Kauslunde Å SØ f. Kerteminde mod Kerteminde Bugt (31) (BKS), hvor den i 2014 var det første fund af arten på den fynske storebæltskyst mellem Nyborg og Kerteminde (BKS).
(*)Stolthenriks Gåsefod (Chenopodium bonus-henricus) (NA)
Atter forgæves eftersøgt i den kratnære vejkant ved Udby Kirke (28) (BBR & HT)
Stolthenriks Gåsefod er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3). AFD-værket siger imidlertid en forvildet bofast arkæofyt, der er aftaget overalt i Danmark siden TBU. I Klosterhaven i Odense (29) kun ”vegeterende” den 5. marts (men er den da ikke enårig?).
Drue-Gåsefod (Chenopodium chenopodioides) (LC, 1990: R) (30)
Nyt fund i et lille udtørret vandhul Ø f. søen på Halen på Helnæs (28) (HT). Moderne genfund i SV-delen af ”Helnæs Made” (28) med over 100 ex. (HT), i strandengen ved udløbet af Kauslunde Å SØ f. Kerteminde mod Kerteminde Bugt (31) med en meget stor bestand (BKS), Ø f. vejen til marinestationen ved Slipshavn på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) i saltpander (HT) og lokalt ved lagunen NØ om Lammebjerg i Tryggelev Nor (34) (FVF/HT & OBL). På S-bredden af Kauslunde Å truede en arrig jagtudlejer meddeleren med en politianmeldelse.
(*)Hjertebladet Gåsefod (Chenopodium hybridum) (NA) (17)
Nyt fund på en jordbunke ved Vejrup Skov (30) (BKS). Hjertebladet Gåsefod er
spontan iflg. Buchwald et al. (app. 3), men iflg. AFD-værket en indslæbt bofast arkæofyt med oprindelse i Asien og muligvis Europa. Der er makrofossilfund fra Fyn dateret til Middelalder, og arten er stedvis ret almindelig, bl.a. på NV-Fyn, hvilket må være en fejlskrivning for NØ-Fyn (her dele af 29, 30, 31). Den er ikke med fra Ærø (33) på AFD-kortet, men den er senest taget her til Dansk Herbarium i 1963 af Alfred Hansen i Store Rise (33) i finderens fødesogn. Arten er ubestandig på lokaliteterne, og frøene siges først at spire efter lang tid i jorden i forbindelse med opgravninger.
*Lusefrø (Corispermum intermedium) (NA)
Nyt fund på N-delen af ”Sydstranden” i Kerteminde (30), nærmere betegnet med flere ex. på et småstenet areal nær p-pladsen ved jollehavnen på ”Feddet” (F&N/EO). Den 6. september blev C. leptopterum fundet på Århus godsbanegård (F&N/JRJ) og i 2011 på Glatved Strand på Djursland (F&N/ESB). C. pallasii og C. leptopterum synes opslugt af C. intermedium – Flora Nordica og Den Nye Nordiske Flora giver førsterang til C. pallasii og kalder arten for Væggelusfrø, F&N foretrækker C. leptopterum. Iflg. AFD-værket er Lusefrø (C. intermedium) en indslæbt, ikke bofast neofyt med oprindelse fra Sibirien til N-Kina (samt N-Amerika?), men naturaliseret i store dele af Europa. Der er kun 2 fund i AFD: Lindøværftet (30) (HT 1998-1999, ex BKS 1998) og Esbjerg Havn (CaM 2011). Fra Esbjerg Havn stammer også det andet danske fund i 1947, idet det første blev gjort 10 år før i København. Efter grundig oprodning i jorden i forbindelse med en byggemodning optræder arten nu igen med en meget stor bestand i det vestjyske havneterræn (URT/CaM).
Middagsblomstfamilien (Aizoaceae)
*Middagsblomst (Dorotheanthus bellidiformis) (NA)
Ny for Fyn med et ex. på Munkebo fyldplads (30) (BKS). Iflg. AFD-værket en forvildet, ikke bofast neofyt med oprindelse i den artsrige Cap-provins i Sydafrika (her kendt som Livingstone Daisy eller Buck Bay Vygie (Bokbaaivygie på afrikaans)). Dyrket i Danmark til udplantning som sommerplante i haver, men kun med et hidtidigt fund som forvildet på ung fyldjord i en sandgrav i Sdr. Herred Plantage på Mors (HN 1996). Også benævnt Isblomst, tidligere på latin kaldt Mesembryanthemum criniflorum.
Vandarvefamilien (Montiaceae)
*Spiselig Vinterportulak (Claytonia perfoliata) (NA)
Nyt fund centralt på det nye areal V f. Bogense Havn (29) (F&N/KiR), ligesom den findes på strandoverdrevet S f. havnen og på en lokalitet mellem de 2 hidtil nævnte. Belagt i Dansk Herbarium fra Bogense (29) i 1963 af P.J. Røhrt. Moderne genfund i ”Jordløse Bakker” (32) (F&N/AMe) – på anvisning fra bestyreren.
Liden Vandarve (Montia verna) (LC) (23)
Endnu i kreaturspor i dalen N f. motorvejen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (HT), men ellers ser vi åbenbart ikke meget til den.
Nellikefamilien (Caryophyllaceae)
Firehannet Hønsetarm (Cerastium diffusum) (LC) (0)
Ny for Fyn i en lavning mellem klitter centralt på det nye areal V f. Bogense Havn (29) (F&N/KiR, det. JCS) – formentlig indslæbt med Sand-Hjælme. Iflg. AFD-værket en hjemmehørende arkæofyt, hvor Danmark ligger nær NØ-grænsen af artens udbredelse i Europa, idet Firehannet Hønsetarm her i landet altovervejende findes langs den jyske V-kyst og ved den vestlige del af Limfjorden, men dog også indslæbt på baneterræn i København. Trods navnet kan arten også have 5 støvblade.
Klæbrig Hønsetarm (Cerastium glutinosum) (LC) (10)
2 nye fund på Langeland (begge 34) af fåtallige bestande på Spodsbjerg Drej (F&N/HN) og på Fårebanke ved Salmenor frugtende den 8. juni (F&N/FS & HN). På Drejet dels aftagende blomstrende på boldbanen ved spejderhytten den 20. maj, dels afblomstret på en ugødsket græsplæne ved en toiletbygning den 24. maj. Hertil et moderne genfund på Rudkøbing festivalplads ved Kragholm Huse ligeledes på Langeland (34) (F&N/HN), hvor den også blev set i 2014 og 2013 af Unge Nielsen. Samme herre har i 2016 også set den 2 steder i danernes riges hovedstad: Skudehavnen og Færgehavn Nord (begge F&N/HN). Iflg. AFD-værket er Klæbrig Hønsetarm en hjemmehørende arkæofyt, idet Danmark ligger på NV-grænsen af artens udbredelse i Europa. 3 af 10 ruder i Det Fynske Ørige er på Langeland (34), og her er åbenbart mere at finde. På AFD-kortet savnes derimod Nordfyn (29), men her var den da ny på diger omkring det store inddæmmede areal N f. Gyldensten (29) i 2002 (PoR)? Klæbrig Hønsetarm, der har en smallere hindekant på dækbladene end Femhannet Hønsetarm, findes også på Sprogø. Så sent som i 2014 kaldte vi den (dengang korrekt) Cerastium pumilum ssp. pallens.
Bakke-Nellike (Dianthus deltoides) (LC) (47+1)
1000 ex. på Galgebjerg i ”Jordløse Bakker” (F&N/DMi) og mindst lige så mange på Sandbjerg sammesteds (TRN).
Strand-Nellike (Dianthus superbus) (LC, 1990: R) (7)
Moderne genfund: Stadig 50 ex. i ”Gravemade” ved roden af Enebærodde (29) (F&N/LLC). Ø f. vejen til marinestationen ved Slipshavn på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) incl. blomstrende ex. den 29. oktober, med standere den 26. december (efter at inventøren havde snydt Urd), også 2 blomstrende ex. V f. vejen, kun 150 m fra golfbanen (HT). Stadig mange smukt blomstrende ex. af denne tidligere danske rødlisteart på strandoverdrevet mod S på Mejlhoved-delen af Drejø (32) (DBF/CHu). En fynsk rødlisteart er Strand-Nellike under alle omstændigheder: Desværre ikke set i Lisbjerg Mose (29) (HT & KDJ; DBF/LLC & DN/KDJ; HT), men plejen bringer den måske igen? ”Ret sjælden langs den sjællandske vestkyst og sydkysterne af Fyn og Lolland” i AFD-værket er lettere misvisende, da arten næppe findes på selve den sydfynske kyst (32).
Alm. Brudurt (Herniaria glabra) (LC) (14)
En pæn bestand med mindst 300 ex. optræder især mellem brosten på p-pladsen over for Hotel Knudsens Gård i Odense (29) (BKS; HT) – den 16. december stadig mange vintergrønne ex. Derimod er den ikke længere på nabo-p-pladsen ud for Danske Bank pga. renovering – sikkert betalt af den stenrige banks mange ækle gebyrer. AFD-kortet har den ikke fra Ærø (33), selv om den kendes fra flere ældre fund. Iflg. AFD-værket er Alm. Brudurt en hjemmehørende arkæofyt, hvor Danmark ligger på NV-grænsen af artens udbredelse i Europa, idet arten i Hovedlandet mest findes mod NØ. Tidligere har vi i årsrapporten kaldt arten Glat Brudurt, hvilket den da også kaldes såvel på Rødlisten som på Fugle & Natur.
Kløvkrone (Myosoton aquaticum) (LC) (39+1)
Tilsyneladende ny for vådområdet ved Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) med et blomstrende ex. på V-bredden (HT), men kan være fundet her i forbindelse med AFD-inventereingen, så vi venter stadig på den database. Iflg. AFD-kortet er Kløvkrone jævnt udbredt på Fyn (her dele af 28-32) og Langeland (34), men mangler på Hindsholm (30), Tåsinge (32) og Ærø (33) samt alle mindre øer.
(*)Mark-Firling (Sagina apetala) (NA) (7)
2 frugtende ex. på Spodsbjerg Drej (34) (F&N/HN). DMU har stadig Mark-Firling (Sagina micropetala) i Rødlisten modst Kronløs Firling (S. apetala), og det er så omvendt i AFD-værket! Iflg. DMU er begge taxa indslæbt til Danmark (og begge naturaliseret), mens begge taxa er indslæbte bofaste neofyter iflg. AFD-værket.
Mark-Firling er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3). AFD-værket siger imidlertid som nævnt en indslæbt bofast neofyt fra Europa, så det er ligegodt tæt på. Fundet i 61 AFD-ruder incl. 7 i Det Fynske Ørige, men formentlig underrapporteret. Mangler på kortet i AFD fra Østfyn (31) og Ærø (33), hvilket næppe er reelt. For at øge forvirringen: Tidligere S. apetala ssp. erecta.
Nordlig Knude-Firling (Sagina nodosa ssp. borealis) (LC) (12)
En frugtende klynge set i SV-delen af ”Helnæs Made” (28) (HT). Iflg. AFD-værket er Nordlig Knude-Firling pletvis ret almindelig på Øerne – i Det Fynske Ørige kan dette højst gælde for det ekstreme SV-Fyn med Helnæs (28), idet der kun er 12 ruder med fund i hele øriget (mangler helt i TBU-d. 30). Sammenlignet med TBU er dette taxon gået kraftigt tilbage i hele Danmark undtaget ved den jyske vestkyst og på Læsø. En spinkel plante, der lider under den forøgede kvælstofberigelse. I Jylland endnu udbredt langs den jyske vestkyst, fx i kæret S f. Hennegård (en del af Gl. Filsø) (HT). Sydlig Knude-Firling (ssp. nodosa) er ikke konstateret i Danmark i AFD-materialet.
(*)Nat-Limurt (Silene noctiflora) (NA)
Et frugtende ex. set mod Ø i ”Sybergland” ved Kerteminde (30) (BKS & HT). På Hindsholm (alle 30) angivet fra Dalby af Svend Andersen i 1924 og flere steder på Langø af H.C. Hansen i 1940. I Sverige fx et ex. i en mark ved Borrebacke i Skåne (Malmö 5) (HT).
Nikkende Limurt (Silene nutans) (LC) (19)
100 blomstrende ex. på Feddet ved Å (28) (F&N/DMi) (ikke ved Helnæs, som det fremgår af en tråd på F&N), voksende tæt i tuer på et mindre område med 100 blomstrende ex. ud for bebyggelsen Å. Ligeledes stadig på Bojsens skrænt på Jøv (= ”Indrehovedet”) af Fyns Hoved på Hindsholm (30) (HT), samt under skrænten på Drejet ud til ”Yderhovedet” (30) (HT). Moderne genfund også Ø f. vejen til marinestationen ved Slipshavn på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) (HT) og på
”Hesselbjerg Strand” (dvs. på strandoverdrevet NV f. Lammebjerg ved Tryggelev Nor) (34) (FVF/HT & OBL).
Klæbrig Limurt (Silene viscosa) (LC) (2)
Stadig talrig nær spidsen af Enebærodde (29) (F&N/LLC).
Skov-Fuglegræs (Stellaria neglecta) (LC) (34+2)
Nyt fund under Douglasgran langs gul rute i Rulleskov ved Glamsbjerg (28) (HT).
Nordlig Lund-Fladstjerne (Stellaria nemorum ssp. nemorum) (LC) (5)
Iflg. AFD-kortet er Nordlig Lund-Fladstjerne i Danmark stort set begrænset til det østlige Jylland og det sydlige Sjælland med en fynsk enklave mod SØ (dele af 30-32), hvor alle 5 fynske ruder er beliggende. Den gl. red. opsøgte den 16. juni med held det eneste af ham godkendte fund i skoven NØ f. Søby Sø (30) (HT), men blev reelt kun mere forvirret (ud over, at skovvejen var under opfyldning med brokker og stabilgrus ved skovejer Christian). Et meget vanskeligt taxon!
Kær-Fladstjerne (Stellaria palustris) (LC) (38)
Nyt fund i Verninge Grave (29) med et 10 m2 tæppe ved et vandhul (ASK/HT). Kun et blomstrende ex. set S f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30) (HT). Iflg. AFD-værket ret almindelig på Midtfyn (her dele af 28-32), men mangler på Hindsholm (30), Tåsinge (32) og Ærø (33) samt de fleste mindre øer. En påfaldende lighed med udbredelsen af den meget lignende Kløvkrone! Kær-Fladstjerne er hyppigere i Jylland, hvor den fx er udbredt i området V om Glejbjerg i Vejen Kommune (VeK/HT).
Tjærenellike (Viscaria vulgaris) (LC) (16)
Stadig på de 2 jættestuer ved Kappendrup (29) – flest på den mod SV med et ex. udsprunget den 12. maj, men de fleste desværre plukket før den 26. juli, og hertil fåtallig mellem gravhøjene (HT). Andre moderne genfund er gjort på Ørsbjerg Knold (28) (ASK/HT) (dog muligvis ikke set her siden 1986 (FA/HT) og på ”Hestebakken” i Svanninge Bakker (32) (HT).
Hornbladfamilien (Ceratophyllaceae)
Tornfrøet Hornblad (Ceratophyllum demersum) (LC) (28+1)
Stadig i Tarup-Davinde grusgrave (alle 30) som almindelig i ”Aborresøen”, men vel derimod sjælden i ”Hudevad Sø” og i ”Østersøen” (alle HT). I Jylland fx i grøfter ved Søndersø i Ny Filsø (DBF/BjM & PHo) og som lokalt talrig i Søvig Sund (en del af Gl. Filsø) (HT).
Ranunkelfamilien (Ranunculaceae)
Sort Druemunke (Actaea spicata) (LC) (33+1)
2 vegeterende ex. med hver 3 blade i Gulstav Vesterskov (34) var alt, hvad der kunne opstøves (HT) – også set her med få ex. af Henry Nielsen. I hasselstævningsskoven, hvor den fx optræder med Tandrod, synes den sidst set omkring 2005 (PBj). I Stengade Skov (34), hvor den sidst blev set i 1998 (TB), ikke genfundet i 2016 (TB). Et par andre nyere fund på Langeland (begge 34) er gjort i Kokrog mellem Lejbølle og Tranekær (34) (TB 2010). Arten kendes fra N-Langeland (34) i det mindste også fra Karskov (angivelse af Henry Nielsen i 1979 – vel identisk med Nedergaard Skov angivet af Mourits-Andersen). Sort Druemunke savnes stadig fra Ærø (33), hvor den dog ikke ønskes udplantet, hvis man ellers kan det.
Svovlgul Anemone (Anemone xsulphurea) (NE) (6+1)
20 blomstrende ex. ved Åskov V f. Vejstrup vandmølle på S-bredden af Vejstrup Å (32) (F&N/LAu), der knytter sig til et fund i 2015 af 10 blomstrende ex. på N-bredden af Vejstrup Å i den samme skov (31) (F&N/LAu).
Krybende Kabbeleje (Caltha palustris ssp. radicans) (LC) (30+3)
Nyt fund på N-bredden af Brænde Ådal ved Kerte Mølleknap (28) i vældet mellem det gule hus og Grevens Stol (BBR & HT) – i AFD-rude Kerte 3328 set i et elleklædt væld S f. Topgården nedstrøms Kerte Bro (28) (HT 2006). Moderne genfund er der med mindst et frugtende ex. i N-delen af ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (HT; VBD/HT) samt i Damsbo Skov (32) (F&N/AMe, anvist af TRN). Taxonet savnes derimod endnu fra De Fynske Sydhavsøer (33, 34). AFD-værket siger Krybende Kabbeleje, hvilket er kritisk, når her er tale om en underart, der hidtil har lydt navnet Krybende Eng-Kabbeleje.
Blå Anemone (Hepatica nobilis) (LC) (17+1)
Moderne genfund med 4 ex. den 1. april i Bjørnemose Skov Ø f. Svendborg (32) – alle bestående af et blad, ligesom der på de 3 af planterne kunne ses en knop (ABr & MBr). Den utilgængelige skov blev besøgt fra Thurø via kajak over Skårup Sund – arten blev sidst set her i 2013 med kun 2 vegeterende ex., men et andet sted i det bøgeklædte kystbryn med gammelskov (HT). Ligeledes genfundet den 11. marts i Karlsskov (28) med et blomstrende ex. og i Kasmose Skov (28) med 3 blomstrende og mindst 500 vegeterende ex. mod V (begge HT; også LLC). Den 17. april taltes i Kasmose Skov (28) over 100 blomstrende ex. mod Ø iflg. LLC (DBF/IG). Ingmar Holmåsen skriver i sin nu bedagede Mossor på s. 200, at ”Bjørnemos” (Rhytidiadelphus triquetrus) vokser sammen med Blåsippa (Blå Anemone på svensk), og bladmosset blev da også set under mosekskursionen i Kasmose Skov (DBF/IG). Den 6. maj sås i Karlsskov (28) 10 blade af Blå Anemone på den alternative lokalitet for Stor Gøgeurt, mens den stadig er udbredt incl. mindst 10 blomstrende/frugtende ex. på den oprindelige lok. for den nævnte orkidéart. Også genfundet i Bøgebjerg Skov på Hindsholm (30), men kun ca. 25 blomstrende ex. (FHP) – endnu i 2013 ca. 125 blomstrende ex. (FHP; HT). Derimod ikke genfundet på N-Langeland (34) trods en omfattende eftersøgning med hjælp fra den lokale superbotaniker Henry Nielsen (CHu) – heller ikke længere sydpå i Stengade Skov og Tvillingskov (begge 34) var der bid (begge TB). Iflg. AFD-værket er Blå Anemone ret sjælden på Vestfyn, hvor den således skulle være hyppigst i Det Fynske Ørige, hvilket dog næppe fremgår af kortet. Plantet fx på Verninge Kirkegård (29) (HT), genopdukket i Klosterhaven i Odense (29) med et blomstrende ex. i ly af Buksbom-hækken (HT), ligesom den breder sig i en have i Dyrup (29), hvor den spredes af sorte myrer (PHl). I Hovedlandet er Blå Anemone fx fåtallig i skoven på Kalsehoved på Gylling Næs S f. Odder (F&N/LLC). På Djævleøen fx i Munkeskov ikke mindst under Stilk-Eg sammen med Sanikel lige Ø f. den plejede del af Bagholt Mose (HT). I vort mægtige broderland fx i mængde på Öland (CHu; PHl), overalt i kalkområdet i Jämtland (selv i nåletræsskove) (TRN) og flere steder i Garahövs Storäng i Småland (Veggeryd 7) (HT). I Gerda Wegeners selvportræt fra 1922 (”La Dame à l’Anémone”) indgår en Blå Anemone foran et fransk bjerglandskab (set på Arken i Ishøj).
Nikkende Kobjælde (Pulsatilla pratensis) (LC, 1997: A) (6)
Har i ”Jordløse Bakker” (32) bredt sig til Hjortebjerg, hvor der er set 2 ex. (F&N/DMi) – det tror bestyreren dog ikke på (TRN). Lokaliteten er fhv. nåleskov lige S f. Sandbjerg, hvor arten har bredt sig fx til et område med Gyvel (TRN) – lokaliteten identisk med vejnavnet ”Søbo Løkker” (F&N/NES; også HT). Når vi i årsrapporten for 2013 skrev under Nikkende Kobjælde, at der pludselig stod 3 æsler på toppen af Hjortebjerg og ødelagde en del, tænkte vi ikke konkret på Nikkende Kobjælde! Ansvarsarten er stadig talrig på ”Flyvesandet” (29) (HT). På Sjælland fx på overdrevet ved Hønsehals Skov (på Tuse Næs ved Udby Vig) med et blomstrende ex. (DBF/ÅG)
Kredsbladet Vandranunkel (Ranunculus circinatus) (LC) (2)
På kajakbesigtigelse i Tarup-Davinde grusgrave (alle 30) var denne art ofte dominant i ”Nordsøen”, ligesom den er dukket op som hyppig i ”Aborresøen” og som sjælden i ”Østersøen” (alle HT) – ikke registreret i området i 1997 (FA/PNG).
Iflg. AFD-værket sjælden fx på Fyn med kun 2 ruder – belægget fra ”Nordsøen” er åbenbart ikke godkendt? På AFD-kortet kun i TBU-d. 29 og 31 – klart nok underrapporteret! I Jylland fx i grøfter ved Søndersø i Ny Filsø (DBF/AKC & JRL, det. HT) og i Søvig Sund (en del af Gl. Filsø) (HT).
Strand-Vandranunkel (Ranunculus peltatus ssp. baudotii) (LC) (19)
Nyt fund i Niels Damms unge vandhul mod Ø på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) (DOF/ISB, leg. HT), ligesom den er hyppig i en sø mod Ø i ”Sybergland” ved Kerteminde (30) (BKS & HT). I Tarup-Davinde grusgrave (30) er den nyfundet og sjælden i ”Nordsøen”, hvor den findes mellem de 2 holme mod V (HT).
Knold-Ranunkel (Ranunculus bulbosus) (LC) (102+4)
Ny som fåtallig den 2. september på den SV-exp. kystskrænt SV f. Lille Viby på N-bredden af Kerteminde Fjord (30) med fx den noget sjældnere bladmosart Gul Krumkapsel (fhv. det lidt mere mundrette Gylden Silkemos) (Camptothecium lutescens) (HT) – her bør være nogle hotspotkarplanter også.
Langbladet Ranunkel (Ranunculus lingua) (LC) (41+1)
Stadig i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (HT). I et vandhul på Ærø (33) er den fundet af 2 særdeles hemmelighedsfulde biologer (F&N/KaK & KrH, det. JCS). i Jylland fx ofte dominant i rørsump ved Søvig Sund (en del af Gl. Filsø) (HT).
Stivhåret Ranunkel (Ranunculus sardous) (LC) (28+1)
2 ex. på spidsen af Fønsskov-halvøen (28) (F&N/LLC). På kortet i Fyns Amts strandengsrapport fra 1993 er arten slet ikke kendt fra Vestfyn (28), men 3 ruder på AFD-kortet dækker Fønsskov-halvøen og Stenderup-halvøen på den anden side af Lillebælt. I 2011 var der et nyt fund på Feddet ved Sandager (28), hvor den blev set fåtalligt helt mod NØ (HT). AFD-kortet har ikke fund fra hverken Nordøstfyn (30) eller Østfyn (31), men der er et nyt fund med et blomstrende lille tæppe ved et vandhul mod N i ”Sybergland” ved Kerteminde (30) (HT). I 2007 var der nye fund i den dengang desværre ugræssede strandeng Madelund ved Hverringe (30) (BKS) og nær Limousinegård i Kærby Fed ved Odense Fjord (30) (MCO/HT). I Madelund synes græsningen at være genoptaget (BKS).
Gul Frøstjerne (Thalictrum flavum) (LC) (24)
Stadig i den kystnære mose ØNØ f. Brockdorff på Hindsholm (30) med over 200 frugtende ex. (HT) og på engen ud mod stranden i ”Lundemose” på S-Langeland (34), men kun med et par ex. (VBD/CD & TB). ”Pletvis forekommende i kystområder i det øvrige land” iflg. AFD-værket er en sandhed med modifikationer for Det Fynske Ørige, idet den på selve Fyn er bedst repræsenteret langs de større åer.
Sand-Frøstjerne (Thalictrum minus ssp. arenarium) (LC) (2)
Også et ex. på den yderste spids af Agernæs-halvøen (29) (F&N/GKn).
Rank Frøstjerne (Thalictrum simplex) (LC) (0)
Stadig med en tæt bestand i den høje eng ved pumpestationen N f. motorvejen på ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (HT) – i AFD er bestanden bestemt som hørende til Gul Frøstjerne, hvilket må komme an på en prøve. AFD-rude 4119 med den nordlige del af Monnet på Tåsinge (32) var ikke referencerude i AFD, men her er taxonet noteret så sent som i 2014, om end som fåtallig (DBF & SSK/ABr & CHu). De 2 nævnte lokaliteter er de eneste nuværende kendte for arten i Det Fynske Ørige – hvis det ellers er den. Iflg. AFD-værket har Rank Frøstjerne været i klar tilbagegang siden TBU, men en revision af slægten stærkt påkrævet – alle taxa af Thalictrum kommer også derfor med i PEF.
Engblomme (Trollius europaeus) (LC, 1997: X) (16+1)
Atter dukket op i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) med en lille klynge med et blomstrende ex. (en spinkel kugle på 2 cm) og 5 vegeterende ex. den 27. maj (HT) – sidst set her i 2011 med et blomstrende og et vegeterende ex. (COWI/JFR). Ikke set den 22. juli (DN/HT & OR) hhv. den 6. juni (DN/OR), trods medbragte GPS-koordinater i det første tilfælde. ”Hjulby Mose” (31) (JFH 2015), angiveligt sidst set her af Svend Andersen i 1929, må berigtiges til den endnu ret artsrige høje eng S f. motorvejen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) i form af 2 tæpper med i alt 10 blomstrende ex., hvoraf det højeste 80 cm (HT) – endnu med andre ædelarter som fx Knold-Ranunkel, Kornet Stenbræk, Knoldet Mjødurt, Seline, Trenervet Snerre, Lav Skorsoner og Dunet Havre. Den er uden tvivl set her før (klummeskriveren, Gravesen, Andersen!?), men om det kan bevises, er en anden sag (dog i det mindste før AFD-perioden, dvs. før 1991). Også stadig i den høje eng ved pumpestationen N f. motorvejen på ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) – i form af en lille klynge med en håndfuld vegeterende ex. (HT), men forsvindende. ”Det obligatoriske ene ex.” i Serup Mose (29) (BKS), så han ser lidt for meget efter insekter (blev dog set den 13. juli, så det er vel en form for undskyldning). Den 27. maj taltes sammesteds 80 blomstrende skud med 151 kugler (hertil 5 afbidte ex.) i 3 tæpper (HT). Negative fynske observationer af Engblomme er der fx fra ”Lindskrogs Kær” SV f. Burskovhus S f. Gyldensten (29) (HT; LLC), skønt nyfundet her så sent som i 2015 (LLC). Hertil forgæves eftersøgt (alle HT) i Smidstrup Enge (29), Urup Dam Nord (30) samt N hhv. S f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (begge 30), ligesom den ikke er set i området ved Tarup (30) i 20 år (PeR). I Jylland blomstrende den 20. maj ved Flynder Å (F&N/JSø) og nu fordoblet til 2 kloner i et væld på et overdrev nær Troldhedestien lige V f. Dybvadsbro ved Kolding, efter at ekstensiv græsning blev genindført i 2009 (URT/JRa). I Småland i Sverige fx lokalt talrig i Brunnsekärret (Sävsjö 3) med Kongescepter og flere steder i Garahövs Storäng (Veggeryd 7) (begge HT). I Alperne fx set ved Nova Levante i Dolomiterne og Grindelwald i Berner Oberland (begge FØA).
Valmuefamilien (Papaveraceae)
(incl. Jordrøgfamilien (Fumariaceae))
*Klatrende Lærkespore (Ceratocapnos claviculata) (LC) (31)
Nye fund uden for artens sydfynske kerneområde (32), som imidlertid snart må udvides: Ved en sti i skoven på N-bredden af Brænde Å NV f. Lysemose Høj (28) med en pæn klynge (DBF/ASv, leg. EBA) (ikke hos FA/HT 1986), langs gul rute i Rulleskov ved Glamsbjerg (28), bryn af løvplantage under Ahorn og Stilk-Eg, under Douglasgran over for (HT), 10 ex. Glamsbjerg Hegn (28), efter sigende på muldrig skovbund under Bøg (F&N/DMi), i et fældet skovbælte oven for Kurreeng N om Lundegård (på N-bredden af Odense og således 29) med fx meget Liden Fugleklo (ASK/HT), ved en skovvej i skoven Ravnsmose nær Ryslinge (31) (HT) og
talrig i en nåleplantage mellem Krumstrup Mølle og Hyldshuse (31) (HT). I sit sydfynske kerneområde (alle 32) fx i et bøgeskovbryn i Svanninge Bjerge (DBF/LSa), i tusindvis i ”Bramskløve Hul” (en del af ”Jordløse Skov” i ”Jordløse Bakker”) (32) i store tæpper (F&N/DMi, med indtryksfuldt foto) samt ligeledes overalt i store tæpper i ”Jordløse Bakker” (F&N/DMi; TRN). Iflg. AFD-værket er Klatrende Lærkespore Gudhjælpemig en hjemmehørende arkæofyt, idet Danmark ligger ved NØ-grænsen af artens udbredelse i Europa. Siden TBU ekspanderet kraftigt, sikkert begunstiget af anvendelsen af mobilt skovningsmateriel, men stadig kun i 148 AFD-ruder i hele landet. AFD-kortet savner (ligesom F&N samt Dansk Feltflora og Johs. Gröntved) Ærø (33), men Sydfyns nationalblomst giver god mening på kortet. I Jylland fx i Marbæk Plantage ved Esbjerg (F&N/CaM).
*Gul Lærkespore (Pseudofumaria lutea) (NA)
Nyt pudsigt fund ved foden af en deponeret jordbunke med Biblomst på en ubebygget industrigrund på Krogsbjerg ved Mørkebjergvej i Fåborgs industrikvarter (32) (GKn & HT). Iflg. AFD-værket er Gul Lærkespore en forvildet bofast neofyt med oprindelse i Mellemeuropa, dyrket som prydplante Danmark i det mindste siden 1847, i de seneste årtier i stigende grad fundet forvildet. I AFD er den fundet i 187 danske ruder incl. 23 i Det Fynske Ørige, hvorfra den savnes på Ærø (33).
Korsblomstfamilien (Brassicaceae)
(*)Småskulpet Dodder (Camelina microcarpa ssp. sylvestris) (NA)
Stadig på Ristinge Klint (34), men kun med få standere set den 26. juni (F&N/OBL). Småskulpet Dodder er spontan iflg. Buchwald et al. (app. 3), men iflg. AFD-værket en indslæbt bofast arkæofyt med oprindelse i Mellem- og Ø-Europa til Mellemsibirien. Taxonet overlever nu som bofast især på varme skræntlokaliteter som den ovennævnte klint. Nu med rang af underart, men microcarpa s.l. er medtaget på AFD-kortet – i Det Fynske Ørige dog kun fra Sydfyn (32) og Langeland (34). TBU-arkivet har den også fra de øvrige distrikter i Det Fynske Ørige, men dog uden belæg fra Vestfyn (28) og Østfyn (31).
Tandrod (Cardamine bulbifera) (LC) (9+2)
Moderne genfund: Gulstav Vesterskov (34) (FVF/FrD; HT).
Skov-Springklap (Cardamine flexuosa) (LC) (18+3)
Tilsyneladende ny for Æbelø med 2 ex. ved et vandhul S f. Æbeløgård (29) (HT). I Jylland meget udbredt i skovvejkanter i Gjessø Skov (FSF/TBo, leg. HT).
Kronløs Springklap (Cardamine impatiens) (LC, 1990: R) (8)
Nyt fund i en skov ved Sollerup (32) (JH) – meddelt af den nye, desværre noget passificerede og her anonymiserede skovrider. Men et spændende fund, idet tys-tys-lokaliteten udvider artens SV-fynske kerneområde mod Ø.
Dansk Kokleare (Cochlearia danica) (LC) (69+4)
Nyt fund i midterrabatten af Næsbyvej Ø om Glud & Marstrand i N-Odense (29), især ved stoppesteder (HT).
*Sandsennep (Diplotaxis tenuifolia) (NA)
Som antagelig ny for øen med flere end 10 stærkt grenede skud på strandvolden på S- og SV-siden af halvøen Skoven på Drejø (32) (DBF/CHu). På baneterrænet ved Odense St. (29) er set flere blomstrende ex. bag spillestedet Posten (HT), hvor Buddy Holly pludselig dukkede op til sin 80 års fødselsdag. Også dukket op med 2 ex. i fortovsgrus ved Bülowsvej 2 i det snobbede Hunderup-kvarter i Odense (29) (HT). På AFD-kortet mangler Sandsennep pudsigt nok kun i TBU-d. 29 af distrikterne i Det Fynske Ørige. Denne køkkenurt (og jernbaneplante) savnes endnu fra den vestlige sydhavsø Ærø (33) – hidtil forgæves eftersøgt på fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup (HT, sidst 2012). Er der virkelig ingen ruderatbotanikere på den isolerede ø?
Vandpeberrod (Rorippa amphibia) (LC) (47)
På cykeltur med Det Grønne Råd et blomstrende ex. i et lille vandfald med alskens ophobet affald i Odense Å nedstrøms Eventyrhaven (OSK, leg. HT), belagt i Dansk Herbarium fra Odense Å (29) i 1866 af lærer J.C. Poulsen. 30 ex. i et vandhul i marken SØ f. Juelsberg (N f. motorvejen) (31) (F&N/JFH). Hallas angav den i 1909 angivelse som ikke sjælden i Nyborg og Omegn (31).
Flipkrave (Teesdalia nudicaulis) (LC) (50+2)
Nyt fund med et smukt blomstrende tæppe i Brænde Ådal ved Kerte Mølleknap (28) på overdrevet VNV f. ”Grevens Stol” på N-bredden (BBR & HT). Iflg. AFD-værket er Flipkrave generelt blevet sjældnere siden TBU, især i landets østlige egne. På Fyn er den hyppigst i sandjordsområderne på SV-Fyn, ligesom den iflg. AFD-kortet mangler på Ærø (33). Gravesen har den dog fra 3 lokaliteter på den vestlige sydhavsø (alle 33), men der synes ikke at være fund i det nye årtusinde (ej heller på F&N).
Tårnurt (Turritis glabra) (LC) (53+1)
Stadig på strandoverdrevet omkring Kongshøjs Å’s udløb ved Åhuse (31), men kun med et blomstrende ex. (F&N/JFH).
Resedafamilien (Resedaceae)
(*)Farve-Reseda (Reseda luteola) (NA)
En håndfuld ex. på højbund V f. ”Ravnegård Sø” i Tarup-Davinde grusgrave (30) (HT). 10 blomstrende ex. på Krogsbjerg ved Fåborg (32) (GKn) – også set her af klummeskriveren (HT). Iflg. AFD-værket er Farve-Reseda i Danmark en forvildet samt indslæbt, bofast arkæofyt. I Sverige findes den fx med op til 1½ m høje ex. i kalkterræn på Klagshamns Udde (Malmö 2) i Skåne (HT) meget tæt på Danmark.
Soldugfamilien (Droseraceae)
Rundbladet Soldug (Drosera rotundifolia) (LC) (7)
Stadig i fattigkæret mod SØ i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) med 4 frugtlegemer af Tørvemos-Vokshat (Hygrocybe coccineocrenata) i Rødme Svinehaver (HT). Dem så den fantastiske ekskursionsleder Erik B. Andersen ikke. I Jylland er Rundbladet Soldug endnu udbredt – fx i kæret S f. Hennegård (en del af Gl. Filsø) (HT) og med over 100 ex. i et lille vældpræget fattigkær i Terpling Å’s dal SV f. Glejbjerg (VeK/HT). På Sjælland fx med en stander i den plejede del af Bagholt Mose den 25. december (HT). I Sverige stadig udbredt i Småland – fx (alle HT) i Gölsjömyren (Ljungby 4), Sävsjön (Ljungby 1) og i Björnekullakärret i Småland (Värnamo 3) – i det mindste på de 2 sidstnævnte lokaliteter sekunderet af såvel Langbladet som Liden Soldug (D. anglica og D. intermedia). I S-Grønland ved Eriksfjorden mellem Narsarsuaq og Narsaq (BKo & FØA).
Stenurtfamilien (Crassulaceae)
Mos-Korsarve (Crassula tillaea) (NE) (0)
Vi har ingen indberetninger fra 2016 om denne art på Fyns Hoved Camping på N-spidsen af Hindsholm (30) – ikke set 7. juli og 19. juli (begge HT). Ved det sidste besøg blev der leveret et par relevante numre af URT til Lise, ejeren af campingpladsen (der er positiv over for en evt. DBF-ekskursion). I 2016 har pladsen haft besøg af et hold biologistuderende fra Flensburg, der havde hørt om fundet – om holdet fandt planten, vides ikke.
Stenbrækfamilien (Saxifragaceae)
Småbladet Milturt (Chrysosplenium oppositifolium) (LC) (21+2)
Genfundet i Sinebjerg Skov på Horneland (32) som fåtallig i lighed med Alm. Milturt (GKn) – den småbladede synes sidst noteret her i 1912 af Svend Andersen. Og straks var et kendt naturpar på pletten (KDJ & LBj)! Et moderne genfund er der i bækdalen N om stien Ø f. ”Skovsøen” i Hesbjerg Skov (29), ligeledes med Alm. Milturt (HT). I Jylland findes Småbladet Milturt fx udbredt i et væld i Gjessø Skov (FSF/TBo, leg. HT), ligesom den er set ved Møllebæk i Jelling Skov (HT).
Kornet Stenbræk (Saxifraga granulata) (LC) (94+3)
Nu også på det nye overdrev oven for ”Præsteengen” ved Stenløse (29) nær leddet ind til det gamle overdrev (HT) – og uden for megen tvivl kommet af sig selv!
Iflg. AFD-værket er Kornet Stenbræk mindre hyppig mange steder i de indre dele af Øerne, hvor den da også savnes i flere fynske ruder på den N-fynske slette (29) og i det indre Sydfyn (32).
Trekløft-Stenbræk (Saxifraga tridactylites) (LC) (20+1)
Nyt fund på Assensbanen, hvor denne skærer Holtegårdsvej NV f. Holte ved Glamsbjerg (28) – den 28. marts endnu kun knoppende, bedømt til over 200 ex., udspring i plastbæger med vand den 7. april, den 5. maj mindst 2500 blomstrende ex., enkelte endnu stadig i knop, som ventet ingen spor af arten den 18. december (alle HT). Derimod ikke konstateret på Assensbanen nær Kalkerup Skov (28) (HT). Der er 2 fund i det nordlige København (begge HT), hvoraf det sidstnævnte er nyt: Nordhavn St., gammelt sidespor (20 blomstrende ex., op til 15 cm høje) (i 2014 4 blo. ex., op til 12 cm), Frihavnen (Stubbeløbgade over for 21 Harbourhouse), ral mellem fliser (100 knoppende ex., enkelte udsprunget). I Jylland fx 40 ex. den 6. maj i Esbjerg Havn (F&N/CaM). I Sverige fx på Ölands alvar (CHu) – og vel hjemmehørende her.
Rosenfamilien (Rosaceae)
(incl. Stenfrugtfamilien (Amygdalaceae) & Kærnefrugtfamilien (Malaceae))
Alm. Agermåne (Agrimonia eupatoria) (LC) (107+3)
Sammen med Sorthoved-Knopurt på den gamle banevold V f. Ryslinge (Ø f. Bredland Skov) (31) og op til 150 cm (HT). Iflg. AFD-værket er udbredelsen af Alm. Agermåne stort set som i TBU, idet den er sjælden V f. isens hovedopholdslinje i Jylland. Hybriden mellem de 2 danske Agermåne-arter er fundet i 2 AFD-ruder incl. rude 3916 Lille Rise på Ærø (33) (MiL 2008).
Vellugtende Agermåne (Agrimonia procera) (LC) (13+1)
Nyt fund efter mange års glemsel i Stenløse-egnens skove ved en sti i Stenløse Skov (29) med 24 frugtende og et vegeterende ex. under Stilk-Eg og Rød Eg (HT). Angivet i nærheden af Svend Andersen i 1909 fra et krat V f. Svenstrup (29), så her bør den eftersøges. Stadig 2 klynger ved vejen til fugletårnet mellem Firtalsstrand og ”Mellemstykket” ved Odense Fjord (29) (HT) – den 21. januar 2 brune klynger, hvoraf den mod N med enkelte frugter fra sidste år, den 5. februar nu helt uden frugter, den 23. juli med 20 blomstrende skud, hvoraf et med 3 blomsterstande, den 21. september alle frugtet kastet. Stadig en flot bestand med en gammel Stilk-Eg i V-brynet af stævningsskov nr. 208 i Snave Skov på Hindsholm (30), 14 m2 med mindst 125 blomstrende ex. til en højde af 120 cm (HT). Blandt truslerne er nærgående sprøjtning og jagt med brug af fodertønder. På AFD-kortet ikke med fra hverken Nordøstfyn (30) eller Ærø (33) – der er dog ingen nyere fund på den vestlige sydhavsø. I Jylland atter set på et overdrev ved Laven (Skanderborg Skiklubs fhv. alpinbakke) – nu med hele 70 m2 i en kratlysning og spredt på resten af overdrevet (HT), idet arten spredes med de græssende hestes manker, 18. september til 1½ m, mindst 200 frugtende ex.
Vellugtende Agermåne er en gammel lægeplante, der fx ses i Urtehaven ved hovedgården Sønderskov SØ f. Brørup (HT).
Glat Løvefod (Alchemilla glabra) (LC) (24+3)
Nyt fund på overdrevet S f. Bromade nær Ryslinge (31) sammen med det nedenstående taxon og masser af Kornet Stenbræk (HT). Moderne genfund (begge HT) med en del ex. S f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30) og som lokalt talrig i den ret artsrige høje eng S f. motorvejen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) – sidst set her i 2007 (3 år efter fåregræsning) som en uspecificeret Løvefod (HT).
Gulgrøn Løvefod (Alchemilla xanthochlora) (LC) (43+2)
Flere steder i engen omkring den lange sø ”Grovensmose” i bunden af smeltevandsdalen i Brangstrup Mark lige S f. Ringe (32) (HT) – i TBU-arkivet angivet fra Brangstrup ved Ringe (31) med ”Ras.” som meddeler. Andre genfund (moderne eller ej) er der i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (DN/HT & OR; DN/OR (som ”Alm. Løvefod”); HT), over en fiskeplads ved Odense Å i brynet af Stenløse Skov (29) (HT), i en græsrig bivejkant ved Kildelund nær Ryslinge (31) (HT), på overdrevet S f. Bromade nær Ryslinge (31) (HT) og som lokalt talrig i den ret artsrige høje eng S f. motorvejen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (HT).
*Busk-Potentil (Dasiphora fruticosa) (NA)
Et ex. med 5 blomstrende skud selvsået på den nyetablerede jordvold N f. Fællesskov C ved Syddansk Universitet ved Odense (29) (HT). Jordvolden er etableret, for at letbaneentreprenøren ikke skal komme til at jævne den orkidérige skov med jorden, hvilket Odenses afgående bykonge Anker Boye har lovet Fynskredsen. Iflg. AFD-værket er Busk-Potentil en forvildet, ikke bofast neofyt, hvis udbredelse er cirkumpolær. Den er fundet i 75 AFD-ruder med de fleste fund i dele af Midtjylland og det indre Ø-Jylland, desværre uden kort. Relativt nyplantet er den på en vejskrænt ved Aunslev Kirke (31) med blomster i assorterede farver (HT). I vild tilstand er Busk-Potentil afhængig af særlige jordbundsforhold, men findes i Norden kun vildtvoksende på Öland og Gotland, selv om den er cirkumpolær på den nordlige halvkugle. Ölandstok er velkendt fra Ölands alvar.
Alm. Mjødurt (Filipendula ulmaria) (LC) (101+3)
Iflg. AFD-værket er der makrofossilfund af Alm. Mjødurt fra Fyn og Falster, dateret (om end usikkert) til Yngre Lindetid, almindelig i hele landet, men mindre hyppig i mange kystegne og derfor fraværende på mange mindre øer.
Knoldet Mjødurt (Filipendula vulgaris) (LC) (27)
Nyt fund på Lammebjerg i Tryggelev Nor på Langeland (34) (HT) – dog muligvis set her i 00’erne på en iskold vokshattetur af samme finder. Stadig på ”Kerteminde Sydstrand” (30) med 2 tæpper à 1/4 m2 + et tæppe på ½ m2 (dog med Alm. Hundegræs) den 17. februar (HT) – gammelkendt bestand, idet den er nævnt hos Gravesen (vel fra Fredningsstyrelsens Hindsholms-undersøgelse 1976-78 (Pinborg 1978), men også helt tilbage til Nordfyns Flora (Andersen 1910), set på Kerteminde Fed af borgmester Hansen og Andersen selv. Moderne genfund: Endnu ret udbredt i den ret artsrige høje eng S f. motorvejen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31), incl. på den åbne del af et jorddige (HT) (dog muligvis ikke set i området siden 1994, hvor den blev noteret i AFD (HT), i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (DN/HT & OR; HT), på Fluebjerg (Ø f. selve Grindløse Ås) (29) både på markvejskrænten, en N-exp. åben skrænt, på selve det fhv. pløjede overdrev og på et dige mod N (HT), ret sjælden på den fordums græssede gravhøj ud for skoven Nyhave (29) trods tilgroning (HT), ca. 50 klynger (incl. flere små) på gravhøjen Finshøj ved Nørre-Højrup (29) (HT), på de 2 jættestuer ved Kappendrup (alle 29), flest på den mod SV (hertil fåtallig mellem gravhøjene) (alle HT), spredt på en Ø-exp. skrænt på Kalvebjerg (29) S f. Fluebjerg (HT), på den kystnære halve gravhøj ØNØ f. Brockdorff på Hindsholm (30) med et lille tæppe højt i SV-skrænten (HT), på Ærø (begge 33) stadig på Voderup Klint og på de stejle skrænter i Tranderup Dal (begge KN) (også set i Tranderup Dal i 1987 (HT)), over 1000 incl. mindst 500 blomstrende ex. på gravhøjen Stejlebjerg V f. Stenbækgård S f. Salmenor på Langeland (34), især på S-skrænten (HT), tal incl. overdrevet under gravhøjen, også F&N/LHS hist og her. På Sjælland fx på overdrevet ved Hønsehals Skov (på Tuse Næs ved Udby Vig) med få blomstrende ex. (DBF/ÅG). I Sverige fx på Borrebacke i Skåne (Malmö 5) (HT).
Liggende Potentil (Potentilla anglica) (LC) (5+1)
Moderne genfund i ”Helnæs Made” (28) (HT).
Håret Sølv-Potentil (Potentilla argentea var. incanescens) (LC) (0)
Ofte dominant på gravhøjen Stejlebjerg V f. Stenbækgård S f. Salmenor på Langeland (34) (HT), lig fordums P. neglecta. Til og med 2003 med 2 klare udbredelsesområder i Danmark iflg. det af Anfred Pedersen bearbejdede materiale: NV-Jylland og NV-Sjælland – ikke samlet i Det Fynske Ørige! F&N kører dette taxon som Høj Sølv-Potentil.
Tormentil (Potentilla erecta) (LC) (56+3)
Nyt fund i et vældpræget kalkkær lidt N f. Ådalsskolen (29), men kun med et blomstrende ex. (HT). Moderne genfund af dette på hovedøen endnu udbredte, men vigende taxon, er der i det nu ugræssede væld ved Kerte Vandværk i Brænde Ådal (28) (HT), på Djævlebakke i Bobakker på Helnæs (28) (DBF/HT; HT), på strandoverdrevet ud for skoven Nyhave VSV f. Bogense (29) (HT), som udbredt (ofte med Vellugtende Gulaks) i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (DN/HT & OR; HT), med Sort Skæne i Lisbjerg Mose (29) (HT), som fåtallig på overdrevet i ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (HT; VBD/HT), N (incl. på overdrevsknolden med Plettet Gøgeurt) hhv. S f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (begge 30) (begge HT), som fåtallig i dalen N f. motorvejen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (HT), som fåtallig S f. motorvejen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (HT), den 29. oktober med et blomstrende tæppe på en knold lige N f. marinestationen ved Slipshavn på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) (HT) og i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (HT). Knap så moderne genfund af Tormentil er der på Lysemose Høj (28) incl. blomstrende ex. den 26. oktober (HT). I Jylland er taxonet fx dominant i en (sekundær?) blåtopeng (naturtype 6410) på en sandryg SØ f. Hjulsager på Filsø Ø (VaK/HT) – i det hele taget er det endnu udbredt i Varde Kommune ligesom fx Kragefod (alle HT). Det samme gælder i området V om Glejbjerg i Vejen Kommune (igen ligesom Kragefod) (VeK/HT).
Krybende Potentil (Potentilla reptans) (LC) (115+4)
Iflg. AFD-værket er dette udbredte taxon formentlig overset i 2 absensruder på Midtfyn, 3727 Fangel (29) og 3826 Nørre Lyndelse (30 oa.). En udokumenteret påstand helt uden hold i virkeligheden, idet der er ledt meget grundigt efter Krybende Potentil i begge de nævnte ruder (begge HT). Per Hartvig er velkommen til at besøge Fyn og lede efter arten i de 2 ruder før hans foredrag om AFD i DBF Fynskredsen. Måske var der huller i den sidste is? Efter fundefterlysning 2 under projektets sidste krampetrækninger skrev jeg netop til AFD-guruen, at Krybende Potentil stadig mangler – og at den er sjælden på Midtfyn (her fx 29 og 30), så den burde Vibeke Duun Andersen have ledt efter i stedet for taxa, der forlængst var fundet. Ta’ den, guru!
Blød Filt-Rose (Rosa mollis) (LC) (15)
Moderne genfund på Ristinge Hale den 8. juni (F&N/FS & HN), men lokaliteten er åbenbart ikke kommet med på AFD-kortet, hvor arten helt mangler fra Sydhavsøerne (33, 34). Iflg. AFD-værket hyppigst på Midtfyn (her dele af 28, 29 og 32) samt i Midtjylland og ved Sjællands Kattegatkyst. På Midtfyn optræder den vist oftest i levende hegn, så her kan vi næppe udelukke forkastelig udplantning. I Sverige findes Blød Filt-Rose fx i Garahövs Storäng i Småland (Veggeryd 7) (HT). Tidligere opfattedes dette taxon som en underart af Rosa villosa.
*Klit-Rose (Rosa spinosissima) (NA, LC: Jylland)
Nyt fund i Ø-kanten af det nye areal V f. Bogense Havn (29) (F&N/KiR). Iflg. AFD-værket er Klit-Rose en hjemmehørende arkæofyt, men desuden plantet som prydbusk og muligvis tilbage fra 1700-tallet udplantet til dæmpning af sandflugt. Det sidste kunne meget vel passe på Bogense-bestanden. Arten ses også på strandoverdrevet ved Odense Fjord under Munkebo Bakke (30) (HT), men næppe heller her som vildtvoksende. Kortet i AFD har 17 ruder i Det Fynske Ørige (ikke på Sydhavsøerne (33, 34)), men det skal bevises, at arten faktisk er hjemmehørende her. Det meget passende nye artsepitet erstatter det vel lige så passende pimpinellifolia – frem og tilbage er lige langt.
*Fliget Brombær (Rubus laciniatus) (NA) (17)
Ny for Ærø (33) med mindst et ex. i et levende hegn nær kysten ved Vrå (F&N/UFr), idet den ikke er med fra den vestlige sydhavsø på AFD-kortet. Iflg. AFD-værket er Fliget Brombær en forvildet bofast neofyt, idet denne kultivarform har været dyrket i Danmark siden midten af 1800-tallet. Småarten optræder hyppigst forvildet i V-Jylland, idet den foretrækker sur og næringsfattig bund – i Det Fynske Ørige er den derfor ret sjælden (udbredelsen på AFD-kortet passer dog ikke med det fynske sandjordsområde). I Nordiske Brombær (Anfred Pedersen & Jens Christian Schou 1989) er der kun en prik i Det Fynske Ørige – lige i midten (vel nok TBU-d. 30). I 2008 nævnte vi 2 ruderale fund af Fliget Brombær fra Nordøstfyn (30) og Sydfyn (32), mens vi i 2003 ville have nævnt den som ny for Langeland (34) i mere naturpræget tilstand på ”Hesselbjerg Strand Syd” (TB) – men her har den vel stået også før årtusindeskiftet? Ja, for her er den set i vild tilstand i parken ved Tranekær Slot (34) i 1990’erne (HN), ligesom samme finder har den i AFD-rude 4523 Lohals (34) (HN). Der er kun én prik for Fyns Amt på kortet hos Pedersen & Schou – det bør måske opdateres før den af Flora Europaea-artsjægeren Mogens Thornberg anbefalede genoptrykning af værket. AFD-kortet har også Vestfyn (28), Nordfyn (29) og Østfyn (31).
Ærteblomstfamilien (Fabaceae)
Farve-Visse (Genista tinctoria ssp. tinctoria) (LC) (1+1)
Ikke set i 2016 ved Spedsbjerg (29), hvor man til gengæld har fældet halvdelen af bøgetræerne (HT) – skidegodt, Egon. Den dukkede ellers atter op her i 2015 (HT) på sin eneste kendte nuværende (?) lokalitet på selve Fyn.
Strand-Fladbælg (Lathyrus japonicus ssp. maritimus var. maritimus) (LC) (12)
Talrig ud for kiosken på ”Hesselbjerg Strand” NV f. Tryggelev Nor (34) (FVF/JSH). Iflg. AFD-værket har Strand-Fladbælg siden TBU bredt sig meget ved Østersøen og op i Bælterne, men ikke desto mindre savnes den på kortet fra Nordfyn (29), Nordøstfyn (30) og Ærø (33), hvilket ikke har sin rigtighed for den fynske sydhavsø (se oversigten for 2014). Taxonet regnes nu som en varietet af ”samleunderarten” Strandært. I S-Grønland findes Strand-Fladbælg fx ved Eriksfjorden mellem Narsarsuaq og Narsaq (BKo & FØA).
Krat-Fladbælg (Lathyrus linifolius var. montanus) (LC) (3+3)
Et blomstrende ex. er set den 6. maj i Karlsskov (28) på den ”oprindelige” lokalitet for Stor Gøgeurt (HT). Langt hyppigere i Jylland: Temmelig sjælden i dalen, temmelig almindelig på skibakken ved Laven (begge HT), endnu et blomstrende ex. set den 18. september oven for det græssede areal på skibakken, udbredt på Tågelund Overdrev ved Egtved (HT), også i et skovbryn ved en rasteplads S f. Virklund (HT). Derimod som ventet ikke genfundet i Plovstrup Krat lige N f. Kongeåen i Jylland (HT), hvorfra der er belæg ved Kirsten Urup Mikkelsen. I Småland i Sverige fx i et spor i nåleskoven ved Brunnsekärret (Sävsjö 3) og ved en skibssætning i Berga Sogn N f. Ljungby (begge HT).
Kær-Fladbælg (Lathyrus palustris) (LC, 1997: X) (2)
Stadig i Bondemose ved Ullerslev (31), men der blev kun set et blomstrende ex. (BKS) – sidst set her med en lille bestand i 1994 (HT). De 2 positive AFD-ruder markerer et til 2 ex. i et græsset rigkær ved Storå nær Varbjerg i Ejby Kommune (28) (PoR 2003) samt en væsentligt større bestand i Serup Mose (29) (HT). I Det Fynske Ørige er Kær-Fladbælg aldrig fundet på Sydfyn (32) og Ærø (33). I Sverige fx temmelig sjælden i Brunnsekärret i Småland (Sävsjö 3) med Kongescepter (HT).
Skov-Fladbælg (Lathyrus sylvestris) (LC) (38+2)
Endnu på den rædselsfuldt passede gravhøj Kellebyhøj V f. Søndersø (29) incl. et 10 m2 tæppe på SSØ-skrænten (HT). Iflg. AFD-værket er udbredelsen af Skov-Fladbælg i store træk som i TBU.
Smalbladet Kællingetand (Lotus tenuis) (LC) (52+2)
En del blomstrende tæpper med gøgeurterne mod N i ”Sybergland” ved Kerteminde (30) (HT), hidtil kendt som Tårup Inddæmmede Strand. En af 14 taxa noteret i midterrabatten af højbroens ”V-skrænt” på Storebæltsbroen (HT) – netop denne bør dog checkes, hvilket under normale omstændigheder er absolut livsfarligt. Registreringen blev muliggjort af ½ times sneglefart pga. en ”spontanbrændt bil” i vestlig retning – en sjælden artsliste, der dog langt fra er komplet.
Strand-Krageklo (Ononis spinosa ssp. spinosa) (LC) (16)
Enkelte blomstrende ex. i SV-delen af ”Helnæs Made” (28) og hertil en del under dæmningen mod N (HT). Udbredt på strandoverdrevet ved Salmenor på S-Langeland (34) (FVF/HT, OBL & StM; HT & LLC).
Liden Fugleklo (Ornithopus perpusillus) (LC) (42+2)
Ny for gravhøjen Harreshøj N f. Moderup (29) ligesom Smalbladet Vikke (HT) – ikke hverdagskost i disse fede år. Savnes fra Ærø (33) iflg. AFD-kortet (og ligeså kortet på F&N) – Gröntved havde den dog fra Dybsø-området (33). Af AFD-kortet fremgår det ligeledes, at der er klar overvægt af Liden Fugleklo V og S f. isens hovedopholdslinje i Jylland – og i Det Fynske Ørige i sandjordsområdet på V- og SV-Fyn (her dele af 28, 29, 32).
*Giftig Kronvikke (Securigera varia) (NA)
Nye fund på Odense Nord losseplads (29) med en enkelt klynge (BKS) og i ”Davinde Hundeskov” i Tarup-Davinde grusgrave (30) med et ex., formentlig flere, sammen med fx 10 ex. af Prærie-Solsikke (F&N/KMø) (indsendt som en ”orkidé”!). I NF’s arkiv er der angivelser fra Odense (29) i 1921 og 1906. Arten savnes i Det Fynske Ørige stadig helt fra Vestfyn (28) og Østfyn (31) samt Sydhavsøerne (33, 34). Når vi i 2009 skrev, at den var ny for Munkebo fyldplads (30), var det ikke korrekt, idet vi gjorde det samme i 2007 (som ny for Nordøstfyn)!
Jordbær-Kløver (Trifolium fragiferum) (LC) (66+2)
En del frugtende ex. ved et vandhul mod N i ”Sybergland” ved Kerteminde (30) (HT). Hansen angav den i TBU-arkivet som almindelig i Kerteminde (30). Iflg. AFD-værket er udbredelsen af Jordbær-Kløver i store træk som i TBU – modsat fx Sandkryb er der dog nogle få indlandsfund incl. på Fyn, mens den på Bornholm kun er fundet i en enkelt AFD-rude (”alm.” i TBU).
Spæd Kløver (Trifolium micranthum) (NT) (6+1)
Nyt fund med 4 blomstrende ex. blandt talrige do. af Fin Kløver (en promille af planterne) nær en spejderhytte på en kystnær boldbane på Spodsbjerg Drej (34) (F&N/HN) – fra Langeland (34) tidligere kun belagt med en renartet kvadratalen af småplanter på strandengen ved Næbbeskov (HN 1984). Over Lillebælt talrig på Kalsenakke på Gylling Næs og ved Studsdal Vig samt fåtallig et par steder på Trelde Næs (alle F&N/LLC).
*Jord-Kløver (Trifolium subterraneum) (NA)
Nyt fund med et par individer blandt mange flere do. af Fin Kløver (og med de 2 par af Spæd Kløver) nær en spejderhytte på en kystnær boldbane på Spodsbjerg Drej (34) (F&N/HN) – på Langeland (34) tidligere kun set på festivalpladsen ved Kragholm Huse lige S f. Rudkøbing (TB 2008; HT & TB 2008; HN 2013), men da i større antal – her hist og her blomstrende i 2016 (F&N/HN). Iflg. AFD-værket en indslæbt og forvildet, ikke bofast neofyt med oprindelse i S- og V-Europa. Til de 2 langelandske lokaliteter er Jord-Kløver formentlig indslæbt med græsfrø. Subterranean Clover regnes for hjemmehørende på sandede, ofte kystnære ”græsplæner” i England, hvortil den dog også indslæbes som forurening i uld.
Tornblad (Ulex europaeus) (LC) (5+1)
Et blomstrende ex. i Julieplantage på Hindsgavl-halvøen (28) (F&N/JLH). Ser man det: Nu åbenbart hjemmehørende.
Skov-Vikke (Vicia sylvatica var. sylvatica) (LC) (5+2)
Stadig i Øksenrade Skov V f. restaurant Fænøsund (200 m inde i skoven, 15 m fra kysten) (28) (PSø) – også set her i 2011 med en meget flot bestand nær bækken ved kyststien (DBF/HT & LLC). Iflg. AFD-værket er Skov-Vikke blevet markant sjældnere siden TBU – især på Fyn og SV-Sjælland. På AFD-kortet savnes den fra Det Fynske Ørige på Sydfyn (32) og Sydhavsøerne (33, 34), idet 4 af 7 positive ruder er på Middelfart-egnen (28). I Sverige er den talrig i Jämtland, hvor den fx findes i en grøftekant S f. Östersund sammen med Mose-Vintergrøn og 5 orkidéarter (TRN).
Tadder-Vikke (Vicia tetrasperma) (LC) (62+2)
Nye fund er der fx på den nyetablerede jordvold N f. den centrale del af Fællesskov ved Syddansk Universitet ved Odense (29) (HT) og på bredden af det nye motorvejsnære regnvandsbassin ved Munkebjergvej i Odense (29) (OSK, leg. HT) – her er også sået Hvid Kløver med indhold af Klinte, sådan nogle kommunale kreationister! Talrig er Tadder-Vikke på det slættede strandoverdrev ud for Gulstav Vesterskov (34) (HT).
*Sand-Vikke (Vicia villosa ssp. villosa) (NA)
Nyt fund på skydebanevolden i fordums Kærby Mose (30) (HT).
Surkløverfamilien (Oxalidaceae)
Skovsyre (Oxalis acetosella) (LC) (89+3)
Et ex. med lyserøde blomster under Douglasgran nær en stenkiste langs gul rute i Rulleskov ved Glamsbjerg (28) (HT). Iflg. AFD-værket er Skovsyre den af vore skovplanter, som tåler den dybeste skygge og sjældnest ses uden for skoven. Den er således ”sjælden i de gammelskovsfattige områder såsom … på øerne syd for Fyn”. Arten mangler da også på såvel Ærø (33) som de fleste mindre øer (især 32) i Det Sydfynske Øhav, mens den er udbredt på Langeland (34), der har en del gammelskov.
(*)Nedliggende Surkløver (Oxalis corniculata) (NA)
Nyt fund med et blomstrende ex. ved foden af et hus i Eskilstrup (31) (HT) – dog angivet i TBU-arkivet fra den samme flække af selveste Rostrup. Et moderne genfund er der på Johannes Larsen-Museet (30), hvor den stadig optræder i haven, men nu også konstateret i en potte med Olea i Atriumgården (HT).
Storkenæbfamilien (Geraniaceae)
Blodrød Storkenæb (Geranium sanguineum) (LC) (20)
Endnu talrig på ”Flyvesandet” (29) (HT).
Skov-Storkenæb (Geranium sylvaticum) (LC) (0)
50 ex. langs banedæmningen i Stavrby Skov (28) (F&N/LLC). Iflg. AFD-værket er Skov-Storkenæb med undtagelse af på Bornholm gået stærkt tilbage siden TBU – dog findes den altså stadig på Fyn, om end tilsyneladende kun i Stavrby Skov. I Sverige fx i den kendte Eghjort-skov Halltorps Hage på Öland (CHu) og ved Oviksfjällen i Jämtland (omtrent 500 km N f. Stockholm) i sin nordskandinaviske udgave med hvidlige blomster (TRN).
Hørfamilien (Linaceae)
Vild Hør (Linum catharticum) (LC) (42)
Moderne genfund på ”Helnæs Ås” (28) (DBF/HT; HT), i ”Helnæs Made” (28) (HT), på Æbeløs SV-skrænt (29) (HT), mod Ø på Grindløse Ås (29) (HT), på en N-exp. åben skrænt på Fluebjerg (Ø f. selve Grindløse Ås) (29) (HT) og som fåtallig på Fårebanke ved Salmenor (34) (F&N/FS & HN; FVF/StM). I Sverige fx i Garahövs Storäng i Småland (Veggeryd 7) (HT), ligesom den er talrig i Jämtland (TRN).
Tusindfrø (Radiola linoides) (LC) (2)
Stadig sammen med Knudearve i det sikkert urgamle kørespor på Feddet ved Å (28), frugtende med sine kapsler den 23. oktober (DBF/HT; HT). I Jylland fx ved Sønderbøl S f. Oksbøl (F&N/CaM) og i tusindtal sammen med Bruskbæger (Illecebrum verticillatum) og Knudearve på Hevring Skydeterræn på det nordlige Djursland (URT/JBP). Tro det eller ej: Her opholdt klummeskriveren sig i forbindelse med en militærøvelse i 1980!
Vortemælkfamilien (Euphorbiaceae)
(*)Liden Vortemælk (Euphorbia exigua) (NA)
Nyt fund i et ca. 5 m bredt kørespor/afgrødefri bræmme langs N-siden af Spangebæk på en strækning fra 300 m til 550 m Ø f. Gundestrupvej (32) nær Gundestrup VNV f. Svendborg (32) (SSK/CHu & EBA). Artens oprindeligt indigene område er omdiskuteret, men i N-Europa synes den stærkt tilknyttet agerlandet. Liden Vortemælk er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3), men iflg. AFD-værket er den en indslæbt bofast arkæofyt, dog evt. hjemmehørende med nordgrænse i Danmark. I AFD er Liden Vortemælk fundet i 160 ruder, hvoraf 24 er i den østlige halvdel af Det Fynske Ørige, idet den dog kun savnes fra Vestfyn (28), hvorfra den dog foreligger i TBU. Der er kun fund fra 2 ruder i Jylland, mens den er udbredt Ø f. Storebælt (dog sjælden på N-Sjælland og helt manglende på Bornholm). Stace regner den som muligt hjemmehørende på De Britiske Øer (1991), mens Rothmaler regner den for antropokor i Tyskland.
Alm. Bingelurt (Mercurialis perennis) (LC) (80+3)
Har hidtil overlevet fjernelsen af de levende hegn bag Vosebo i Brændekilde Sogn (29) (HT), men vil den blive ved med at være dominerende art? AFD-værket angiver blandt artens biotoper fx levende hegn, men dog først og fremmest bestandsdannende i muldbundsløvskov. AFD-kortet har ikke Alm. Bingelurt fra ærø (33), men her kendes den dog fra M.T. Langes citering af Bende Bendesens fund i Skovbrynke.
Mælkeurtfamilien (Polygalaceae)
Alm. Mælkeurt (Polygala vulgaris) (LC) (24+2)
Moderne genfund S f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30) med 2 ex. med blåviolette blomster (HT), på Løkkekærs Banke på Tåsinge (32) med blåviolette blomster (HT) og på den nedre del af Vodrup Klint på Ærø (33) med et ex. med lyserøde blomster (F&N/AKN). I Jylland fx på et overdrev ved Laven (Skanderborg Skiklubs fhv. alpinbakke) med blåviolette blomster (HT), i et mergelspor på Randbøl Hede med få ex. med blåviolette blomster (JNF/PHK, leg. HT) og på Tågelund Overdrev ved Egtved med et ex. med lyserøde blomster den 14. maj (HT). I Sverige fx i Garahövs Storäng i Småland (Veggeryd 7) med blåviolette blomster (HT).
Balsaminfamilien (Balsaminaceae)
*Kæmpe-Balsamin (Impatiens glandulifera) (NA)
Talrig i og ved Kulturbotanisk Have i Odense (29) (F&N/ALN), hvor den så har spredt sig fra til Odense Å’s ydre løb. Iflg. AFD-værket er Kæmpe-Balsamin en forvildet bofast neofyt med oprindelse i Himalaya. Siden TBU er arten blevet væsentligt hyppigere og er bofast i mange egne af landet – fx på Fyn. Det sortlistede uhyre er i Jylland tilsyneladende udbredt i Terpling Å’s dal SV f. Glejbjerg i Vejen Kommune, hvor den fx ses ved en hochsitz i et levende hegn (incl. hvidblomstrede ex.) og i en natureng under tilgroning (begge VeK/HT).
Benvedfamilien (Celastraceae) (incl. Leverurtfamilien (Parnassiaceae))
Leverurt (Parnassia palustris) (LC, 1997: X) (12)
Stadig i ”Storgårds Væld” opstrøms fordums Kratholm i Odense Ådal (29) med 7 frøstandere set den 16. oktober (HT). Ikke set i Lisbjerg Mose (29) (HT & KDJ; DBF/LLC & DN/KDJ; HT), men plejen afbryder forhåbentlig dens hvile. På Sjælland fx på Tuse Næs ved Udby Vig som fåtallig i kalkkær både N om Staslunde Skov (DBF/ÅG) og Ø om den samme skov (HT, JL & PM). I Sverige fx talrig med Kongescepter i Brunnsekärret i Småland (Sävsjö 3) foruden i Björnekullakärret i Småland (Värnamo 3) (begge HT), ligesom den i kalkområdet i Jämtland fx findes i en grøftekant S f. Östersund (TRN).
Vrietornfamilien (Rhamnaceae)
Tørst (Frangula alnus) (LC) (53+4)
Ny for AFD-rude 4314 Tryggelev som fåtalligt blomstrende nær SV-bredden af Salmenor (34) (FVF/OBL). Iflg. AFD-værket er Tørst ret almindelig i skovrige områder på Øerne (især NØ-Sjælland), idet hyppigheden ikke synes at have ændret sig væsentligt siden TBU.
Vrietorn (Rhamnus cathartica) (LC) (52)
Nyt fund af et gammelt ex. med mange frugter på kystskrænten ud for Kalvehavegård på S-bredden af Kerteminde Fjord (30) med fx Hassel og Alm. Benved (HT). Stadig i V-brynet af stævningsskov nr. 208 i Snave Skov på Hindsholm (30) gammel busk med angreb af en småsommerfugl (HT). Måske Ancylis apicella?
Katostfamilien (Malvaceae) (incl. Lindefamilien (Tiliaceae))
Læge-Stokrose (Althaea officinalis) (VU) (4)
Et ex. i en hegnskant lige V f. vejen i Flægen ved Tybrind (28) (F&N/LLC). Hvordan det går med lokalitetens hovedbestand længere mod V ved måske kun Naturstyrelsens hemmelighedsfulde botanikere – stadig her med en pæn bestand i 2014 (NSF/JH). Iflg. Lindskrog var her i 2016 meget tilgroet – og selv en rørsumpplante kan vel få nok? Iflg. AFD-værket ligger Danmark på NV-grænsen af den naturlige udbredelse af Læge-Stokrose. Halvdelen af de 4 AFD-fund i Det Fynske Ørige, dvs. fundene på Midtfyn (her vel begge 30), er af haveoprindelse – og Langeland (34) er også obskur. Savnes samlet set (incl. ruderale fund) endnu fra Østfyn (31). I Sverige fx plantet i klosterhaven ved Nydala Kloster i Småland (HT).
Rosen-Katost (Malva alcea) (LC) (16+1)
Moderne genfund: Kystskrænten Ørnehøj V f. Føns (28) med 2 ex. (F&N/LLC), strandoverdrevet ud for Gardersø S f. Føns (28) med ligeledes 2 ex. (F&N/LLC) og
strandvolden på Lille Stegø ØNØ f. Bogense (N f. Stegøvej) (29) med et enkelt ex. (F&N/KiR).
(*)Rundbladet Katost (Malva neglecta) (NA)
Nyt fund på kirkegårdsdiget ved Refsvindinge Kirke (31) (BKS).
Dafnefamilien (Thymelaeceae)
Pebertræ (Daphne mezereum) (LC (NA)) (9+1)
Også mod Ø i Kasmose Skov (28) med 2 blomstrende ex. i et skred (DBF/IG, leg. CHu & HT), ligesom den stadig findes i Karlsskov (28) med et frugtende ex. i et vedbendtæppe på den oprindelige lokalitet for Stor Gøgeurt (HT). Antageligt spontan på Røjleskov-halvøen jf. Svend Andersens artikel i Botanisk Tidsskrift 44 (1938). Iflg. AFD-værket er Pebertræ imidlertid en antagelig forvildet bofast arkæofyt, men dog med tilføjelsen evt. hjemmehørende, idet Danmark ligger inden for artens naturlige udbredelsesområde. Har Per Hartvig mon læst Svend Andersens artikel? I Det Fynske Ørige vel både spontan og forvildet fra dyrkning – fugle kender næppe forskel på, om de æder og dermed spreder den ene eller anden form for forekomst. DMU har Pebertræ som NA – muligvis spontan på Møns Klint, og ellers plantet i det øvrige Danmark: Folkeuniversitetsbotanikeren Peter Wind synes heller ikke at have læst Andersens artikel.
Perikonfamilien (Hypericaceae)
Lådden Perikon (Hypericum hirsutum) (LC) (46+3)
I og ved Fællesskov ved Syddansk Universitet ved Odense (alle 29) en klynge med 20 standere i V-brynet af den centrale parcel – her også på kronen af den nyetablerede jordvold N f. skoven i form af 7 klynger med ca. 100 frugtende ex. Hertil i Vest-parcellen ca. 30 skud i 4 klynger (alle HT). Stadig i V-brynet af stævningsskov nr. 208 i Snave Skov på Hindsholm (30) med ca. 40 blomstrende ex. og i Gulstav Vesterskov (34) med spredte klynger (begge HT).
Dværg-Perikon (Hypericum humifusum) (LC) (35+1)
En del ex. på en tilgroende arbejdsvej i Flægskov (32) (PSø) – en af artens absolutte hofbiotoper.
Bjerg-Perikon (Hypericum montanum) (LC) (6)
Interessant genfund på Røjle Klint (28) (NSF/JH), hvorfra der findes et belæg i Dansk Herbarium fra 1969. Lidt sydligere i Middelfart Kommune fåtallig på kystskrænten ud for Grøndal V f. Øksenrade Skov (28) (F&N/LLC) – identisk med det i 2014 som nyt kårede fund ved en kendt folkeuniversitetsbotaniker. På Fænø (28), et langt stenkast på den anden side af det dybe, hvalfyldte Fænø Sund, er den sidst noteret af Svend Andersen i 1945, så måske kan den genfindes på øen – måske en opgave for frk. Bettina Rasmussen efter botanikpausen? Andre moderne genfund: Et ex. i skoven på Æbeløs N-kyst (29) med masser af Tyndakset Gøgeurt (F&N/LLC) og mindst 22 blomstrende ex. (de fleste endnu i knop den 7. juli) på Bojsens skrænt på Jøv (= ”Indrehovedet”) af Fyns Hoved på Hindsholm (30) (HT; også NSF/EV & JH). Iflg. AFD-værket er Bjerg-Perikon gået markant tilbage siden TBU (især i Jylland). På AFD-kortet savnes den fra Ærø (33) og Langeland (34), idet den dog har været fundet på Langeland.
Smuk Perikon (Hypericum pulchrum) (LC) (6+2)
3 steder på Galgebjerg i ”Jordløse Bakker” (32) efter græsningsophør (TRN), så nu er det atter muligt for den botanikinteresserede ornitolog Knud Flensted at se den i blomst. Skotsk Højlandskvæg gik for hårdt til arten – nu forsøges med en blanding af forskellige kvægracer. Højlandskvæget genkender måske arten fra hjemlandet, hvor den er særdeles udbredt (men det gør Angus Aberdeen måske også!) sidst? Før Danmarks Naturfonds opkøb af området blev overdrevet græsset af heste, og dengang var vegetationen ligeledes bidt godt ned. Endnu i 2007 skrev vi, at den var under spredning i ”Jordløse Bakker” (32) (TRN), men så blev græsningen altså momentant for tæt for arten. Iflg. AFD-værket ligger Danmark ved NØ-grænsen af artens udbredelse i Europa, idet Smuk Perikon her i landet altovervejende findes i Jylland, men dog også på SV-Fyn (her dele af 28, 32), Sjælland helt mod NØ og Bornholm. Siden TBU er arten blevet sjældnere på Øerne (tidligere også kendt fra SV-Sjælland og Møn). Savnes endnu helt fra Nordøstfyn (30), Østfyn (31) og De Fynske Sydhavsøer (33, 34). Dansk flora har den som hist og her på lysåbne skrænter, hedebakker og i egekrat, hvilket måske gjaldt for de fynske udbredelsescentre omkring 1950. Vestenbælts er Smuk Perikon set på en vejskrænt i løvskov i Jelling Skov (HT) samt med en pæn bestand i et spor mod Ø på en tilgroende hede V f. Møllehøj ved Vester Åstrup og fåtallig på en gravhøj (lige N f. pkt. 27 just N om Terpling Å) mellem Bolding & Glejbjerg (begge VeK/HT).
Violfamilien (Violaceae)
Hunde-Viol (Viola canina) (LC) (44)
Nye fund på en SV-exp. vejskrænt ved en bænk nær et vejkryds i Glamsbjerg Hegn (28) med en snes blomstrende skud ved dominans af Mark-Frytle (HT) og på det stejle overdrev på N-bredden af Brænde Ådal ved Kerte Mølleknap (28) (BBR & HT) – vel fordums lokalitet for Hvid Sækspore. Stadig på gravhøjen Harreshøj N f. Moderup (29) med en del blomstrende ex. (HT) – i 1987-89 set på denne og 4 andre nordfynske gravhøje. Mere moderne genfund er der som fåtallig på overdrevet i ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (HT), hvis det ellers er den (ingen blomstrende ex.), med ca. 50 blomstrende ex. i dalen N f. motorvejen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31), om end med rigeligt hjerteformede blade (HT) og på ”Hesselbjerg Strand” (dvs. på strandoverdrevet NV f. Lammebjerg ved Tryggelev Nor) (34) (FVF/HT & OBL) (Hesselbjerg Strand HT 1989). Iflg. AFD-værket er Hunde-Viol siden TBU blevet langt sjældnere på Øerne – især i indlandet. I Jylland fx nær Naturum på Randbøl Hede (JNF/PHK, leg. HT), på Tågelund Overdrev ved Egtved (HT) og på et lille overdrev i Terpling Å’s dal V f. broen ved Bolding (VeK/HT).
Håret Viol (Viola hirta) (LC) (19+1)
Stadig (alle HT) på Bojsens skrænt på Jøv (= ”Indrehovedet”) af Fyns Hoved på Hindsholm (30), med kun 4 vegeterende ex. i V-brynet af stævningsskov nr. 208 i Snave Skov på Hindsholm (30) og som tilsyneladende fåtallig på gravhøjen Stejlebjerg V f. Stenbækgård S f. Salmenor på Langeland (34).
Kattehalefamilien (Lythraceae)
Vandportulak (Lythrum portula) (LC, 1997: X) (4)
I flere vandhuller i ”Helnæs Made” (28) – fx et par steder i hotspotvandhullet mod SV incl. et 2½ m2 tæppe (HT) og talrig i et vandhul mod N (F&N/LLC). Stadig også ved det centrale vandhul i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32), om end fåtallig (HT). Hvordan mon det går med eftersøgningen af den meget sjældne snudebille Nanophyes sahlbergi (tilknyttet Vandportulak), Hjalte Kjærby (dygtig, men lidet meddelsom entomolog)? I Jylland findes Vandportulak på bredden af Mellemsø i Ny Filsø (DBF/AKC & JRL; DBF/BjM & PHo), mens den er sjældnere ved Søndersø (DBF/BjM & PHo), ligesom den også findes i Marbæk Høj-området ved Esbjerg (F&N/CaM). I Sverige optræder Vandportulak fx ved Huliesjön (Ljungby 6) i Småland med ”Alm.” Korsarve (Crassula aquatica) (HT).
Tusindbladfamilien (Halogaraceae)
Aks-Tusindblad (Myriophyllum spicatum) (LC) (22)
Nyt fund i en sø i resterne af Kærby Mose (30) (RDS/HT), med fx Børstebladet Vandaks – Vandaks bør undersøges her senere end den 30. maj. I Tarup-Davinde grusgrave (30) (alle HT) hyppig i ”Nordsøen”, langt sjældnere end dens nedenstående fætter i ”Hudevad Sø”, nu også sjælden i ”Østersøen”, hvor den i 1997 dækkede 50-75% (FA/PNG) samt udbredt i ”Ravnegård Sø”. Siden TBU er Aks-Tusindblad de fleste steder blevet sjældnere, men dog signifikant hyppigere i Vendsyssel og på Læsø. Der var desværre ikke belægskrav i AFD, så kun et mindre antal fund er belagte.
Krans-Tusindblad (Myriophyllum verticillatum) (LC, 1997: X) (9)
Stadig ofte den dominerende art i ”Hudevad Sø” i Tarup-Davinde grusgrave (30) (HT), ligesom i 1997 (50-75%’s dækning) (FA/PNG). AFD-værket nævner blandt artens hovedudbredelsesområder i Danmark N-Fyn (her dele af 28, 29) og den jyske V-kyst. AFD-kortet har hverken fund på Nordøstfyn (30), Sydfyn (32) eller Ærø (33). I modsætning til Aks-Tusindblad ses Krans-Tusindblad sjældent i markvandhuller. I V-Jylland fx i grøfter ved Søndersø i Ny Filsø (DBF/AKC & JRL, det. HT; DBF/BjM & PHo), som fåtallig i Søvig Sund (en del af Gl. Filsø) (HT) (ikke set her i AFD (HT)) og i Marbæk Høj-området ved Esbjerg (F&N/CaM).
Skærmplantefamilien (Apiaceae) (incl. Vandnavlefamilien (Hydrocotylaceae))
*Dild (Anethum graveolens) (NA)
Et blomstrende ex. i en affaldsbunke ud for Rosengården på S-bredden af Kerteminde Fjord (30) (HT). Ikke at forveksle med Rosengården i Malmö, for så var meddeleren nok blevet aflivet. TBU og NF savner Nordøstfyn (30), men den fhv. landskendte ruderatbotaniker Bo K. Stephensen kender den fra såvel Kerteminde som Munkerbo fyldpladser (begge 30).
Kvan (Angelica archangelica) (LC) (52+4)
Nyt fund med endnu vegeterende ex. centralt på det nye areal V f. Bogense Havn (29) (F&N/KiR). Iflg. AFD-værket findes både Strand-Kvan (ssp. littoralis) og Fjeld-Kvan (ssp. archangelica) formentlig udbredt i Danmark incl. Det Fynske Ørige (ss. Lars Fröberg (2010) i Flora Nordica 6). De 2 underarter er i vidt omfang imidlertid forbundet ved mellemformer – kun 3 belæg har således kunnet henføres til hver af de 2 underarter, hvoraf der er et fund af Fjeld-Kvan på Langeland (34) i et ferskvandsudløb ved kysten i AFD-rude 4421 Dageløkke (EFo 1996). På Ærø (33) er Kvan slet ikke set i AFD – og heller ikke i TBU.
Smalbladet Hareøre (Bupleurum tenuissimum) (LC) (16)
Et ex. i strandengen omtrent S f. Martinegård på Enebærodde (29) (F&N/LLC) – arten synes ikke set på odden siden 1886, hvor den er belagt i Dansk Herbarium
fra Hals Odde (29) af brygger Ludvig Theodor Schiøtz. Arten synes sidst set på Nordfyn på stranden ved Hasmark (29) i 1908 af Anton Andersen. Der er ligeledes set et ex. på strandengen ud for Gardersø S f. Føns (28) (F&N/LLC) – sidst noteret i Føns Vig/Gardersø-området i 2007 (MSK/JÅK). Derimod ikke set ved ”Flødebøtten” på Halen på Helnæs (28) (HT), hvor den i 2015 var talrig i strandengen under ”Helnæs Ås” i Bobakker (BLa; HT). I Fyns Amts strandengsrapport fra 1993 savnes den fra hele Nordfyn (29), mens den på AFD-kortet kun mangler på Nordfyn (29). ”Ret alm. på Fyns sydvest- og sydkyst” i AFD-værket er dog en klar overdrivelse. I det nordlige Fyn er denne enårige strandengsplante nær sin klimatiske N-grænse, der dog må tænkes at flytte sig nordpå med et varmere klima (arten er nu udbredt på Læsø). Som Niels Faurholdt sagde: Den lille gulblomstrede plante er let genkendelig, når man først har fået øje på den, men den er umiddelbart vanskelig at identificere som en skærmplante.
Gifttyde (Cicuta virosa) (LC) (24)
Nyt fund i Verninge Grave (29) med få ex. Ø f. den store centale sø (ASK/HT).
Iflg. AFD-værket er Gifttyde pletvis ret almindelig fx på Fyn, idet den i Danmark generelt er mindst hyppig i kystegnene – hyppig må så gælde det indre Fyn (dele af 28-32), idet arten i AFD ikke er fundet på Sydhavsøerne (33, 34) (ej heller på de mindre øer, Helnæs (28), Hindsholm (30) eller Tåsinge (32). TBU har Midskov på Hindsholm (jf. Andersen 1893 i Andersen 1910), Tranderup Mark (33) (jf. Hübertz) og Lohals (34) (jf. 64.06, vel Mortensen). Hertil er arten siden TBU blevet sjældnere i det mindste på de djævelske Sydhavsøer (Lolland, Falster og Møn).
Vild Gulerod (Daucus carota ssp. carota) (LC) (116+3)
Den ihærdige entomolog Bo K. Stephensen har fundet en af de mest udbredte planter i Det Fynske Ørige i ”Sybergland” ved hans fødeby Kerteminde (30) (BKS). Til insektentusiastens forsvar skal det nævnes, at bestanden ser noget afvigende ud med grønlige kronblade og manglende rød midterblomst – det skyldes noget, der hedder variation, Bo K. Stephensen (blandt insekter findes ingen variation iflg. den tyrkiske kreationist, fhv. narkohandler Harun Yahya). Stephensens sensation er en tæt klynge med mange blomstrende/frugtende skud på en Ø-exp. grøftevold på kalk. Unge Nielsen udtrykker da også: ”Men den ser spændende ud.” Iflg. AFD-værket er Vild Gulerod en hjemmehørende (modsat Have-Gulerod (ssp. sativus)) arkæofyt, der er hyppigst på kalkrig jord, men som dog er fundet i næsten hele Danmark (1248 ruder eller 92,2% af alle referenceruder). Blandt referenceruderne i Det Fynske Ørige savnes Vild Gulerod kun i rude 4134 Fyns Hoved Nord (HT).
Strand-Mandstro (Eryngium maritimum) (LC) (33+3)
Moderne genfund: Fåtallig på Feddet ved Å (28) (DBF/HT; HT), flere på strandoverdrevet ud for ”Helnæs Made” (28) (HT), fåtallig på strandoverdrevet Ø f. den nordligste ø ud for den yderste spids af Agernæs-halvøen (29) (F&N/GKn), en del på Æbeløs S-spids (29) (DOF/JBæ) og et ex. på ”Hesselbjerg Strand” (dvs. på strandoverdrevet NV f. Lammebjerg ved Tryggelev Nor) (34) (FVF/HT & OBL). Ikke set på Æbelø Holm (29) (DOF/JBæ).
Svømmende Sumpskærm (Helosciadium inundatum) (LC) (1997: X) (6)
Stadig i ”Helnæs Made” (28) som udbredt og ofte dominant i hotspotvandhullet mod SV (HT), og spredt i det centrale vandhul i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (HT).
*Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) (NA)
Nu over 1000 blomstrende ex. på strandoverdrevet ”Feddet” S f. Nordenhuse (31) (HT) som en følge af sidste års udsøgt stupide pleje (overkørsel med traktor).
*Sødskærm (Myrrhis odorata) (NA)
Hidtil upåagtede fund under Douglasgran ved Douglashuset, Langesø Golf (29) med ca. 12 vegeterende ex. (HT) og i brynet af et krat på sprøjtet baneterræn i V-kanten af Fåborg (32) med 2 vegeterende ex. (GKn & HT). Synes fortfarende forduftet fra området ved broen over Geelså i Urup Dam Nord (30) (HT). Let at få øje på langs veje i maj-juni – i Jylland fx en klynge med 3 ex., hvoraf en blomstrende, nær p-pladsen ved fugletårnet over Kongens Kær i Vejle samt i egentlige vejkanter flere steder mellem Virklund og Gjessø, i landsbyen Hårby, talrigt blomstrende mellem Ry og Gl. Ry og med en pæn bestand ved Høgsholtvej mellem Fårup Sø og Vejle (alle HT).
Vand-Klaseskærm (Oenanthe fistulosa) (LC) (52+1)
En del blomstrende ex. i grøfter i Østereng Ø f. Bogense (29) (HT). Lokalt ved lagunen NØ om Lammebjerg i Tryggelev Nor (34) (FVF/HT & OBL) – samme dag vel også ved Salmenor (FVF/StM (”Tryggelev Nor”)).
Eng-Klaseskærm (Oenanthe lachenalii) (LC, 1990: R) (11+1)
Et ex. på selve Sandager Næs (dvs. på halvøen, der næsten afsnører Emtekær Nor) (28) (F&N/LLC: ”Øret”, som vel er på den anden side af norets munding). En større kendt bestand kendes fra netop Øret (= ved Emtekær Nor), sidst mindst 200 ex. (HT 2011). Moderne genfund er der med mindst 100 frugtende ex. på Ø-delen af Feddet ved Å (28) (HT) – vel kendt herfra siden 1896 (Johan Lange). Hertil stadig V f. Stenbækgård S f. Salmenor på Langeland (lig ”den lille strandsump N f. Stejlebjerg S f. Tryggelev Nor”) (34) med mindst 100 ex. før blomstring den 5. juni (HT & LLC), den 25. juni i knop (FVF/HT) – i 2011 endnu græsning her og ca. 100 blomstrende ex. set (HT). På Sjælland fx i kalkkæret N om Staslunde Skov (på Tuse Næs ved Udby Vig) med mindst 100 blomstrende ex. (DBF/ÅG).
*Småskærmet Pastinak (Pastinaca sativa ssp. urens) (NA)
Endnu fåtallig blandt jernbanesveller på baneterrænet ved Odense St. (29) den 12. december (HT), mens Blød Kvast-Høgeurt (Pilosella cymosa ssp. cymosa var. pubescens) synes forsvundet under grus og skærver.
Sanikel (Sanicula europaea) (LC) (75+3)
Årets Fynske Urt 2016 var den 28. marts meget talrig mellem Grøndal og vejen Hindsgauls Bro (28) (F&N/LLC), idet den findes på hele kyststrækningen mellem Hindsgaul og Fænøs færgested. Moderne genfund er der også i Karlsskov (28) (HT), her med overvintrende blade den 11. marts samt i Kasmose Skov (begge 28) mod V (HT) og mod Ø øverst i en slugt med Spæd Vortetand (Oxyrrhynchium pumilum) (DBF/IG). Hertil i et løvkrat i Stavrby Skov (28) lige V f. overdrevet (HT), kun ½ m2 incl. 3 knoppende skud – næppe set på denne dellokalitet før. I Brænde Ådal ved Kerte Mølleknap (28) blev den set fåtalligt vegeterende ved stien med Hylster-Guldstjerne på S-bredden den 6. maj (BBR & HT), ligesom den findes
hist og her i brynet af Orelund Skov mod Emtekær Nor (28) (F&N/LLC) (hvad om formanden også indberettede til den forening, hvor han er formandJ?). Fra Vestfyn (28) til Nordfyn (29): Fåtallig i en yngre ahornskov med Stilk-Eg og lidt flere (mindst 25 blomstrende ex.) i en gammel skovvej SV f. Burskovhus S f. Gyldensten (29) (HT), i hovedstadsområdet i Sejerskov i Odense (29) (FHP) og i Moseskov Vest ved Syddansk Universitet ved Odense med et 5 m2 tæppe med 25 frugtende ex. (HT), endnu et lille ½ m2 tæppe med 6 frugtende ex. (HT) N f. stien den 25. juli = N-exp. grøfteskrænt i bryn. 2 pæne tæpper med mindst 10 frugtende ex. under stævnet Rød El og Alm. Røn i stævningsskov nr. 207 i Snave Skov på Hindsholm (30) (HT), mens den i skoven Glisholm ved Hollufgård (30) er set med en vegeterende klynge på ”gravhøjen” i det nye motorvejsbryn mod NØ (HT). Fra Nordøstfyn (30) til Østfyn (31), der kalder fra Teglværkskov ved Nyborg (31) med 10 ex. (F&N/MKS), og Sydfyn, der blev reddet på målstregen af Damsbo Skov (32) (TRN). Hertil på falderebet også indrapporteret fra Thurø Østerskov (32), hvor den står i pæne bestande i den smalle naturnære stribe, der vender ud mod overdrevet ”Thurø Rev” (IH). I Gulstav Vesterskov på Langeland (34) er Sanikel udbredt og stedvis dominant i bryn af hasselstævningsskov, også spredt ved nedgangen til det slættede strandoverdrev ud for skoven (HT). Fra Ærø (33) angives arten af Hübertz og Nolte, så her er vi tilbage i tyskertiden for mere end mangt en postgang siden. Men med forlov kniber det sågu lidt med indberetningerne til Årets Fynske Urt – gak nu ud i den fynske natur, inden det er for sent! På Djævleøen fx i Munkeskov ikke mindst under Stilk-Eg sammen med Blå Anemone lige Ø f. den plejede del af Bagholt Mose (HT).
Seline (Selinum carvifolia) (LC) (20+1)
Endnu ret udbredt i den ret artsrige høje eng S f. motorvejen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31), men tilsyneladende kun vegeterende den 28. maj – sidst set her i 2007, hvor høslæt havde afløst fåregræsning (HT). Endnu også i dalen N f. motorvejen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31), men stærkt vigende pga. tilgroning med Slåen (HT).
Lyngfamilien (Ericaceae) (incl. Revlingfamilien (Empetraceae),
Snylterodfamilien (Monotropaceae) & Vintergrønfamilien (Pyrolaceae))
Hedelyng (Calluna vulgaris) (LC) (48+3)
Mange blomstrende ex. på Dyred Banke (29) – i spredning efter naturpleje (OSK/COH). Moderne genfund i Kasmose Skov (28) med et lille ex. i et erosionsbrud mod Ø, hvor et parti er skredet i havet med Femradet Ulvefod (DBF/IG, leg. HT), Brændholt Bjerg (28) (HT), stedvis dominant på Feddet ved Å (28) (DBF/HT; HT), på ”Flyvesandet” (29) (HT), stadig meget lokalt dominerende S f. motorvejen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (HT), spredt på overdrev i Svanninge Bjerge (32) (DBF/LSa), i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (HT), Løkkekærs Banke på Tåsinge (32) (HT), fåtallig på Spodsbjerg Drej (34) (F&N/HN). Hedelyng er belagt i Ingeborg Mule Henriksens herbarium på Hørvævsmuseet på Krengerup – hun boede i Ollerup (32), men muligvis er belægget ikke af lokal proveniens: Måske fra Jylland (da også fx Hede-Melbærris i herbariet, der således desværre er uden lokalitetsangivelser).
Klokkelyng (Erica tetralix) (LC) (7)
Stadig i sommerhusområdet ved Piledyb på Langeland (34) (HMK), ligesom den endnu findes i selveste naturområdet Piledyb (34) (HMK) – og herfra er den med på AFD-kortet. Iflg. AFD-værket er Klokkelyng næsten overalt sjældnere nu end i TBU, men dog fundet som ny for Langeland i en lavning mellem flyvesandsklitter på ”Hesselbjerg Strand” (TB 2005). Lodret løgn, idet arten blev taget til Dansk Herbarium fra netop ”Hesselbjerg Strand” af Henry Nielsen i 1981 (se nærmere i årsrapporten for 2005). Klokkelyng savnes på AFD-kortet fra Vestfyn (28), Nordøstfyn (30), Østfyn (31) og Ærø (33) – der er dog ældre fund bortset fra på Ærø. På Brandsø (28) er den endog set så sent som i 2004 (CHu & JKu). I den podsolerede del af Jylland endnu meget mere udbredt – fx i kæret S f. Hennegård (en del af Gl. Filsø) og i Vrøgum Kær (begge HT) samt i naturtype 4010 som ofte dominant i en våd hede i Vrøgum Klitplantage (lige V f. Vester Vrøgum) med bl.a. 2 tuer af Mangestænglet Sumpstrå og som dominant i mindre partier med våd hede ved Neder Fidde (SV f. Nørregård, Stor-Filsø NØ) med bl.a. Hoved-Frytle (begge VaK/HT). På Sjælland fx med en pæn bestand i den plejede del af Bagholt Mose den 25. december, men tilsyneladende kun under hochsitzen (HT). Til meddelerens store overraskelse set i kalkstensområdet The Burren i V-Irland (TRN).
Snylterod (Monotropa hypopitys) (LC) (9)
Den 6. maj 6 standere i Karlsskov (28) bag den oprindelige lokalitet for Stor Gøgeurt (HT) – et ex. sammesteds den 10. august (F&N/LLC). Moderne genfund også ved Kiksted i Kasmose Skov (28) med et ex. den 19. juli i slugten med Blå Anemone, her gennem mange år (F&N/LLC).
Liden Vintergrøn (Pyrola minor) (LC) (5+1)
Moderne genfund med 15 ex. i Karlsskov (28) (F&N/LLC). I Hovedlandet fx i Gjessø Skov og Jenskær (begge FSF/TBo, leg. HT).
Alm. Tranebær (Vaccinium oxycoccus) (LC) (7)
Stadig hist og her i Storelung (32) (F&N/LHS). I det indre Jylland fx med over 100 ex. i et lille vældpræget fattigkær i Terpling Å’s dal SV f. Glejbjerg og talrig i et artsrigt rigkær i Agerbæks dal N om Bolding (begge VeK/HT).
Kodriverfamilien (Primulaceae)
Skovstjerne (Lysimachia europaea) (LC) (5+1)
Stadig under Sitka-Gran i sommerhusområdet ved Piledyb på Langeland (34) (HMK), hvorfra den ikke er kommet med på AFD-kortet. Nåleplantager er den først nævnte (dvs. hyppigst registrerede) biotop for arten i AFD-værket. Iflg. det selvsamme værk er udbredelsen af Skovstjerne i store træk som i TBU – arten er dog blevet sjældnere på Øerne, mens den har bredt sig i klitpantagerne i Jylland. AFD-kortet har i Det Fynske Ørige Nordfyn (29), Nordøstfyn (30) og Sydfyn (32) samt måske Vestfyn (28). Her var den i det mindste endnu i 2001 i Ørslev Banker (28) i en 2 år gammel roundup-sprøjtet juletræskultur, hvor der før har stået 70-80-årige graner (TG). Skovstjernen er nu blevet en Fredløs (fordums Trientalis).
Sandkryb (Lysimachia maritima) (LC) (70+3)
Et ex. ved et vandhul mod N i ”Sybergland” ved Kerteminde (30) (HT). Iflg. AFD-værket er udbredelsen af Sandkryb i store træk som i TBU – på kortet fornemmes ingen indlandsfund i Danmark. Kan man snart være her for slægten Lysimachia (fordums Glaux)?
Knudearve (Lysimachia minimus) (LC, 1997: X, 1990: R) (4)
Stadig i det sikkert urgamle kørespor på Feddet ved Å (28), frugtende med sine buddiker den 23. oktober (DBF/HT; HT). Iflg. AFD-værket er Knudearve utvivlsomt blevet markant sjældnere end i TBU, selv om den lille uanselige art kan være overset i AFD. Nu var vi ellers lige hoppet på Anagallis og dermed Knude-Arve!
Lund-Fredløs (Lysimachia nemorum) (LC) (32+3)
Muligvis nye fund med 10 ex. i Glamsbjerg Hegn (28), efter sigende på muldrig skovbund under Bøg (F&N/DMi), og med en stor bestand på en lille skrænt ved en skovvej i V-delen af Gudbjerg Skov (31) (LBL). Dog belagt i Dansk Herbarium i 1887 fra Glamsbjerg (28) af stationsforstander Irminger.
Dusk-Fredløs (Lysimachia thyrsiflora) (LC) (12)
Moderne genfund som hist og her i mosen i Stavrby Skov (28) (F&N/LLC), ligesom den atter er set i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (HT). I Jylland mere udbredt end på Fyn: lokalt dominant i Kongens Kær incl. med blomstrende ex. på fugleøen (identisk med Den Store Eng ved Vejle, P.C. Skovgaard 1869) (HT),
på SØ-bredden af Søndersø i Ny Filsø (HT) og i dyndengen S f. Søvig Sund (en del af Gl. Filsø) (HT) samt i et fattigkær V f. Oleshøj på Filsø Ø, i et græsset rigkær (uden tvivl med orkidéer) mellem Søhuse og Vester Vrøgum og i et fattigkær ved Neder Fidde (SV f. Nørregård, Stor-Filsø NØ) (alle VaK/HT) foruden i et lille vældpræget fattigkær i Terpling Å’s dal SV f. Glejbjerg, i en vældpræget rørsump i den samme ådal V f. broen ved Bolding med fx Vand-Skræppe,
i et fattigkær i Agerbæks dal S f. Gejlbæk Bro og i et artsrigt rigkær i den samme ådal N om Bolding (alle VeK/HT). I Sverige fx i bryn af rørsump ved Huliesjön (Ljungby 6) i Småland (HT).
Samel (Samolus valerandi) (LC) (29+1)
Nyt fund med ca. 50 ex., hvoraf de 8 blomstrende, ved et vandhul i Østereng Ø f. Bogense (29) (HT). Set ved Bogense (29) af Anton Andersen i 1907, men en sjælden art på det egentlige Nordfyn. Et nyere fund ved et vandhul på Lille Stegø (29) (PoR 2001 i AFD-rude 3532 Gyldensten) kan dog være identisk med det ”nye” fund – det er ikke nemt uden en fungerende database. Moderne genfund i SV-delen af ”Helnæs Made” (28) med over 400 blomstrende/frugtende ex. mod S (HT), ligesom den stadig er talrig mod N under dæmningen. Hertil på Æbelø (29) med ca. 200 blomstrende ex. i en ralgrav (HT), og på ”Thurø Rev” (32) (ABr & IH). På Langeland (alle 34) findes den fx ved lagunen N om Lammebjerg i Tryggelev Nor med en lille klynge af 15 blomstrende ex. (FVF/HT), også fåtallig ved Salmenor (FVF/MKH & StM) samt stadig på engen ud mod stranden i ”Lundemose” med en pæn bestand (VBD/CD & TB). I 2004 blev Samel set 4 steder ved Tryggelev Nor (alle TB).
Hindebægerfamilien (Plumbaginaceae)
Lav Hindebæger (Limonium humile) (LC, 1997: A) (6)
Fåtallig på den nordligste ø ud for den yderste spids af Agernæs-halvøen (29) (F&N/GKn).
Tætblomstret Hindebæger (Limonium vulgare) (LC) (8)
Nyt fund på Vesterstrand ved roden af Urehoved ved Ærøskøbing på Ærø (33) i form af en fin klynge med 10 blomstrende ex. (F&N/KBJ). Moderne genfund med en fin bestand i strandengen inden for Vigen V f. Gl. Havn på N-delen af Drejø (32) (DBF/CHu). Ukendt fra Nordøstfyn (30) og Østfyn (31) – i 2013 havde vi åbenbart endnu ikke diskvalificeret fundene i Fyns Hoved-området.
Ensianfamilien (Gentianaceae)
Mark-Tusindgylden (Centaurium erythraea var. erythraea) (LC, 1997: X) (58+1)
Nye fund på strandoverdrevet Ø f. søen på Halen på Helnæs (28) med et blomstrende/frugtende ex. (HT), i en lysning mod V i skoven Nyhave VSV f. Bogense (29) (F&N/KiR) og på et i 15 år høslættet brakareal i Søby Vestermark (33) (F&N/AKN). Moderne genfund er der på Feddet ved Å (28) (DBF/HT; HT), som talrig på den braklagte knold i Bobakker på Helnæs (28) (DBF/HT; HT), med ca. 10 ex. i en sti mod V på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) (DOF/ISB, leg. HT) samt Ø f. vejen til marinestationen ved Slipshavn på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) incl. blomstrende ex. den 29. oktober (HT), ligesom arten fylder strandoverdrevene (især de østlige) N f. Nørresø på Høllehoved på Drejø (32) (DBF/CHu) – identisk med over 100 blomstrende ex. spredt på Høllehoved på Drejø (32) (SSK/HT 2015). Høllehoved var sidste år angivet som nyt fund, men dog med en bemærkning om, at den meget vel kan være set af ø-floristen Erik Wessberg på Drejø. Endelig er Mark-Tusindgylden genfundet på ”Hesselbjerg Strand” (dvs. på strandoverdrevet NV f. Lammebjerg ved Tryggelev Nor) (34) (FVF/HT & OBL).
Strand-Tusindgylden (Centaurium littorale var. littorale) (LC) (10)
Et ex. i strandengen omtrent S f. Martinegård på Enebærodde (29) (F&N/LLC (fejlagtigt indrapporteret som ”Vigsnæs”)) – klart den sjældneste Tusindgylden i Det Fynske Ørige. Andre moderne genfund er der som talrig på strandengen ud for Gardersø S f. Føns (28) (F&N/LLC) – ruden positiv i AFD, men i Fyns Amts strandengsregistrering ikke med fra lokalitet nr. 91, men derimod fra lokalitet nr. 92 (Rud-halvøen N). Iflg. AFD-værket synes Strand-Tusindgylden generelt at være blevet sjældnere siden TBU, og på Vestfyn (her 28 & dele af 29, 32) kaldes den ligefrem sjælden. På Sjælland er set en lille bestand i kalkkæret S f. Hønsehals Skov (på Tuse Næs ved Udby Vig) (DBF/ÅG). Var. glomeratum er noteret fra AFD-rude 4117 Strynø Syd på Strynø (32) (EWe).
Liden Tusindgylden (Centaurium pulchellum) (LC) (29)
Nyt fund med 7 blomstrende ex. i et lille udtørret vandhul Ø f. søen på Halen på Helnæs (28) (HT). Moderne genfund er der som talrig på strandoverdrevet ud for Gardersø S f. Føns (28) (F&N/LLC) og med mindst 100 ex. i strandengen V f. Drejet på Drejø (32) (DBF/CHu, S f. vejen) – næsten identisk med Mejlhoved på Drejø (32) (SSK/HT 2015, men kun fåtallig, N f. vejen) (ikke her i Fyns Amts strandengsregistrering, men sikkert set af den under ovennævnte art noget hemmelighedsfulde ø-florist). Endelig er Liden Tusindgylden genfundet ved lagunen NØ om Lammebjerg i Tryggelev Nor (34) (FVF/HT & OBL).
Eng-Ensian (Gentianella uliginosa) (LC, 1997: V (A)) (7)
Mindst 280 ex. i ”Reservatet” ved Gyldensten (29) (ÅVJN/KDJ) og mindst 500 ex. i Gråsten Nor på Ærø (33) (KN). De efterhånden få medlemmer af Ærø Lelaug udfører høslæt med le, river høet sammen og sætter høet i stakke, som fjernes – en ideel pleje, men hvor længe kan den fortsætte? Partier domineret af Alm. Hjertegræs slås ikke, men det gør partier domineret af Alm. Hundegræs og Draphavre. Derimod forgæves eftersøgt i ”Helnæs Made” (28) den 6. september (HT). Den spinkle enårige art savnes stadig helt fra Østfyn (31).
Singrønfamilien (Apocynaceae) (incl. Svalerodfamilien (Asclepiadaceae))
Svalerod (Vincetoxicum hirundinaria) (LC) (6)
Moderne genfund: Kystskrænten Ørnehøj V f. Føns (28) med 2 ex. (F&N/LLC) og på et braklagt areal i Bobakker på Helnæs (28) med et ex. (NSF/EV). Set i fjerneren (DR 1) under Post Nord Danmark Rundt på Dyrehavemølleskrænten i Nyborg (31) – identisk med vejskrænterne mellem Nyborg og Holckenhavn-dæmningen (31) (HT 2015). Denne ”storebæltsplante” savnes ejendommeligt nok fra Nordøstfyn (30), Sydfyn (32) og Sydhavsøerne (33, 34).
Krapfamilien (Rubiaceae)
Trenervet Snerre (Galium boreale) (LC) (9)
Endnu ret udbredt i den ret artsrige høje eng S f. motorvejen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (HT), hvis den ellers nogensinde er noteret herfra i nyere tid. Trods kreationisten Esben stadig også en del moderne genfund: I vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (DN/HT & OR; DN/OR; HT), i Urup Dam Nord (30) (MKS) og med en tæt bestand i den høje eng ved pumpestationen N f. motorvejen på ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (HT). På Sjælland fx udbredt i 3 kalkkær på Tuse Næs ved Udby Vig (DBF/ÅG; HT, JL & PM). I Småland i Sverige fx i Brunnsekärret (Sävsjö 3) med Kongescepter og i Garahövs Storäng (Veggeryd 7) (begge HT).
Snerlefamilien (Convolvulaceae) (incl. Silkefamilien (Cuscutaceae))
Nælde-Silke (Cuscuta europaea) (LC) (14)
Hverken den 23. juni eller 28. juli set i vejkanten ved Birkende (30) (HT).
Rubladfamilien (Boraginaceae)
(*)River (Asperugo procumbens) (LC (NA)) (10)
En fin bestand på en snes ex. dækkende 5 m2 på Ristinge Hale (34) den 8. juni er nyfundet i et tyndt rosenkrat af den sortlistede Rynket Rose nær lokummet (F&N/FS & HN). På Ristinge Klint (34) er den sidst set i 1999 (AE oa., for hvem??). River er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3), men AFD-værket har den som en indslæbt bofast arkæofyt. Så sent som i årsrapporten for 2014 havde vi imidlertid arten som hjemmehørende, og iflg. AFD er der usikkerhed om dens oprindeligt indigene område. DMU har den da også stadig som LC på Rødlisten, hvilket vi bibeholder her. På AFD-kortet mest fra Nordfyn (29) i Det Fynske Ørige, idet den mangler på Vestfyn (28) og Østfyn (31), hvorfra der dog i det mindste er ældre fund og for Vestfyn også et nyere – ved den nye Lillebæltsbro (28) (Gudmund Fajstrup 1994).
Læge-Stenfrø (Lithospermum officinale) (LC) (8)
Nyt fund langs en skovvej i en stor rydning med sandet jord i Åsø Skov på Langeland (34) med fx Alm. Torskemund (F&N/CD). En sjælden art på Langeland, der er belagt fra Sønderskovvej ved Bøstrup (HN, 23. maj 2013) og ”paa marken ned til Tjørntvedgård” (i dag vel Gl. Tjørntved) N f. Bjergby Skov (Carl Funck, 22. maj 1893 i Dansk Herbarium). I litteraturen endvidere Næbbeskov ex 1879-1883 hos Lange & Mortensen (1884-1885) hhv. ”flere Steder” hos M.T. Lange (1857-1860).
På hovedøen stadig i V-brynet af stævningsskov nr. 208 i Snave Skov på Hindsholm (30) med 3 frugtende ex. op til en højde af 95 cm (HT). Iflg. AFD-værket er Læge-Stenfrø blevet sjældnere siden TBU, især på de sydlige øer og i indlandet.
8 af 41 ruder med fund er i Det Fynske Ørige (incl. Nielsens fund på Langeland), AFD-kortet har ikke 31, 32, 33, og den er i det hele taget aldrig set på Østfyn (31).
Forskelligfarvet Forglemmigej (Myosotis discolor) (LC) (47+1)
Denne kære art findes endnu i dalen N f. motorvejen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (HT).
Skov-Forglemmigej (Myosotis sylvatica) (LC) (73+3)
Et tæppe med mange hvidblomstrede ex. er set i den kratnære vejkant ved Udby Kirke (28) (BBR & HT). Iflg. AFD-værket er Skov-Forglemmigej en hjemmehørende arkæofyt med N-grænse gennem Danmark – en væsentlig del af de nuværende bestande stammer dog fra forvildede planter.
*Femtunge (Pentaglottis sempervirens) (NA)
Nye fund (begge HT) på skydebanevolden i fordums Kærby Mose (30) med mange blomstrende ex. og på rastepladsen S f. Eskilstrup nær Ryslinge (31) få blomstrende ex. H.C. Hansen havde i 1936 Anchusa sempervirens (synonym) i/ved Nonnebo (30) nær Kærby Mose (NF’s arkiv). Var ny som registreret fra Langeland (34) i 2013 i sydøsthjørnet af skoven på hatbakken lige Ø f. Tryggelev (HT), men på den lange ø er den også set på østkysten (34) for nogle år siden i forbindelse med kystsikring (HN) – på AFD-kortet med fra ruderne 4116 Risttinge Hale og 4523 Lohals (begge 34) (begge HN). I den fynske udkantsregion savnes den kun fra Ærø (33).
*Rød Lungeurt (Pulmonaria rubra) (NA)
Stadig med en enkelt klynge i Urup Dam (30), knoppende den 17. januar (HT). Iflg. AFD-værket er Rød Lungeurt en forvildet bofast neofyt med oprindelse i SØ-Europa. Den nævnte lokalitet udgør det ene af 2 fund i Det Fynske Ørige – det andet er i Hov-ruden (34). Hyppigst forvildet i Hovedlandet.
Læbeblomstfamilien (Lamiaceae)
Voldtimian (Clinopodium acinos) (LC) (6+1)
En flot bestand med over 100 blomstrende ex. er set i den fhv. grusgrav mellem Lundegård og Strejlebakke (29) (ASK/HT) som et nyt fund. I nærheden er der et i Dansk Herbarium belagt fund fra Hjelmerup (29) i 1926. Derimod ikke set i Tarup-Davinde grusgrave (30) (HT) – på tur med Naturskolen Åløkkestedet og dens af en trafikprop på motorvejen forsinkede leder aka DOF’s lokalformand (nn), der plejer at bruge dette navn om Bredbladet TimianJ. I Sverige findes Voldtimian fx ganske talrigt på Borrebacke i Skåne (Malmö 5) (HT) – kør af motorvejen, før du ser stor-moskéen som tegn på magtovertagelsen!
(*)Hamp-Hanekro (Galeopsis speciosa) (NA)
Er blevet alt for almindelig på de 2 jættestuer ved Kappendrup (begge 29) (begge HT) – ikke set her i 1987-1989 (begge HT). Iflg. meddeleren findes den største bestand af arten i Freltofte Mose (30) (BKS) – og det er ikke noget godt tegn for den oprindelige kærflora. Et billede indsendt til F&N forestillende ”en orkidé” i Ejby Mose (28) viste sig at være denne art (SSv). Hamp-Hanekro er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3), men AFD-værket siger en indslæbt bofast arkæofyt, men evt. hjemmehørende. På AFD-kortet savnes den fra Ærø (33) (ej heller fundet her på F&N), de fleste småøer, Helnæs (28) og Hindsholm (30). De noget usikre fund af makrofossiler fra Jylland og Sjælland dateres til Sen Middelalder. Arten er repræsenteret i Bursers herbarium fra ca. 1630.
(*)Alm. Hjertespand (Leonurus cardiaca ssp. cardiaca) (NA)
2 vegeterende ex. i Baronskov vel ved Tranekær på Langeland (34) (F&N/HN). Moderne genfund i en kratklædt vejkant mellem Birkende og Langeskov (30) med 26 blomstrende ex. (HT) og i en syrénhæk ved ”p-pladsen” ved Fugleværnsfondens informationstavle ved Bøjden Nor (32) (HT). Stadig i den kendte ornitolog Mogens Ribo Petersens have nær Langeskov (30), hvor den i sin tid dukkede op spontant. Derimod ikke set på stendiget ved Føns Kirke (28) (HT), idet den 6. maj vel ikke ligefrem er en ideel dato til formålet.
*Alm. Blåkant (Nepeta xfaassenii) (NE)
Nyt fund på en jordvold N f. p-pladsen ved Odense Skydebane i fordums Kærby Mose (30) (HT). Iflg. AFD-værket er Alm. Blåkant en forvildet ikke bofast neofyt, der har været dyrket som prydplante i Danmark siden 1900-tallet. Det ældste forvildede fund er fra Gentofte i ”Whiskybæltet” i 1957. En taxonomisk vanskelig slægt, hvor det i AFD indsamlede materiale er variabelt og kan dække over flere nærtstående taxa – incl. N. racemosa, som står på belægget.
Bredbladet Timian (Thymus pulegioides) (LC) (74+2)
Moderne genfund på Djævlebakke på Helnæs (28) (HT), ”Helnæs Ås” (28) (HT), Brændholt Bjerg (28) (HT), Æbeløs SV-skrænt (29) som talrig (HT),
Grindløse Ås både centralt og mod Ø (begge 29) med pæne bestande (begge HT), Fluebjerg (Ø f. selve Grindløse Ås) (29) på markvejskrænten (HT), ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) (DOF/ISB), den overdrevsagtige kant af Urup Dam Nord (30) incl. et hvidblomstret ex. (HT), overdrevet ved Lillemølle (31) som ret udbredt incl. endnu blomstrende ex. den 29. september (HT), ”Hestebakken” i Svanninge Bakker (32) (HT) og gravhøjen Stejlebjerg V f. Stenbækgård S f. Salmenor på Langeland (34) med en enlig klynge mod S (HT), Fårebanke ved Salmenor (34) som hist og her (F&N/FS & HN) samt ved Salmenor (34) (FVF/StM). Siden TBU synes Bredbladet Timian at være gået mest tilbage i Ø-Sjælland og det østlige Ø-Jylland?
Natskyggefamilien (Solanaceae)
Galnebær (Atropa bella-donna) (LC (NA)) (4)
Et ex. forvildet til en buksbomhæk ved Klosterhaven i Odense (29) (HT).
*Blå Pigæble (Datura stramonium var. tatula) (NA)
Nyt fund i Otterup (29) lige V f. hovedvejen gennem byen, tæt ved huset (F&N/ThB). Anton Andersen havde Pigæble som forvildet i Otterup (29) fra 1876 til 1898 – en observation, der mærkeligt nok ikke figurerer i Nordfyns Flora (1910), men derimod i Ostenfelds noter om tokimbladede til brug for TBU (Carl Hansen Ostenfeld var inspektør ved Botanisk Museum i København omkring det forrige århundredeskifte). Iflg. AFD-værket er Blå Pigæble en forvildet og indslæbt, svagt bofast neofyt med oprindelse i N-Amerika. 89% af AFD-fundene er gjort efter 2000, men desværre uden kort. Blå Pigæble er fundet i 35 AFD-ruder i Danmark, mens nominatarten Hvid Pigæble (var. stramonium) er fundet i 272 incl. i alle fynske TBU-distrikter (men incl. fund uden angivelse af varietet!). AFD mener, at den er blå og ikke violet, hvilket næppe holder i en farvenøgle.
*Skopolaminurt (Scopolia carniolica) (NA)
Moderne genfund: Sejerskov i Odense (29) (FHP). Et fund fra 2015 er nu opklaret som værende gjort ved FDF’s spejderhytte Hedebakken i Fangel Hede (29) (BKS, den insektglade hieroglyffist). Nu håber vi, at TBU-distriktet også er på plads.
Maskeblomstfamilien (Scrophulariaceae)
(incl. Sommerfuglebuskefamilien (Buddlejaceae))
(Skarptakket) Vand-Brunrod (Scrophularia umbrosa var. umbrosa) (LC) (37)
Talrig i et rigkær på S-bredden af Brænde Å ved Lysemose Høj og ligeledes i en skovsump på N-bredden NV f. Lysemose Høj (begge 28) (begge DBF/ASv, N-bredden også F&N/BBR). Moderne genfund er der ligeledes i Vodrup Bæks dal på Ærø (33) (F&N/AKN).
Uldbladet Kongelys (Verbascum densiflorum) (LC) (41+1)
Ligesom i 2015 på Ø-siden af Odinsbroen i Odense (29), men dog ikke med lige så mange blomstrende planter som sidste år (PSø). Området har muligvis ligget i tilknytning til det kolonihaveområde, der ligger op til vejen Odins Bro på S-siden – der er også fx Alm. Sæbeurt og Flerårig Latyrus (HT). På Sjælland et blomstrende ex. på et ruderat i S-kanten af Udby nær Holbæk (HT). AFD-værket har Gudhjælpemig Uldbladet Kongelys som en antageligt hjemmehørende arkæofyt, så vi retter til LC fra DMU’s NA. Dog mest forvildet fra dyrkning som prydplante.
Vejbredfamilien (Plantaginaceae) (incl. Vandstjernefamilien (Callitrichaceae), Vandspirfamilien (Hippuridaceae) & Maskeblomstfamilien (Scrophulariaceae p.p.))
*Purpur-Torskemund (Linaria purpurea) (NA)
Stadig på Odense Nord losseplads (29) som fåtallig (BKS & HT). Iflg. AFD-værket er Purpur-Torskemund en forvildet, ikke bofast neofyt med oprindelse i Italien. Den er især rapporteret fra NØ-Sjælland og N-Fyn (ingen TBU-distrikter her, da intet kort i AFD-værket).
(*)Ager-Løvemund (Misopates orontium) (NA)
Nyt fund med et ex. på en jordbunke ved Sølykke-Golf nær Rønninge (30) (BKS). Det første fund fra Nordøstfyn (30) er gjort i 1843 ved Hersnap på Hindsholm med belæg i Dansk Herbarium. Ager-Løvemund er sandsynligvis spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 5), men iflg. AFD-værket er den en indslæbt bofast arkæofyt med oprindelse i Middelhavsområdet. Tidligere var den et almindeligt markukrudt, men er nu mere eller mindre sjælden med relativt flest fund i Det Fynske Ørige, hvor den er set i 10 AFD-ruder (pudsigt nok samme antal i Det Sjællandske Ørige og i det østjyske område, hvortil kommer 3 ruder på Bornholm).
Dunet Vejbred (Plantago media) (LC) (10)
Stadig udbredt på overdrevet ved Lillemølle (31) incl. endnu blomstrende ex. den 29. september (HT). På Sjælland fx fåtallig på overdrevet ved Hønsehals Skov (på Tuse Næs ved Udby Vig) (DBF/ÅG).
Lancetbladet Ærenpris (Veronica anagallis-aquatica) (LC) (44+2)
Udbredt langs ”Ravnegård Sø” i Tarup-Davinde grusgrave (30) (HT). I Jylland fx et blomstrende ex. på bredden af Mellemsø i Ny Filsø (DBF/BjM & PHo, leg. EH).
Tykbladet Ærenpris (Veronica beccabunga) (LC) (99+3)
I et vandhul SØ f. Æbeløgård på Æbelø (29) (DOF/JBæ, leg. HT) – også set her i 2015 (DBF/EBA, leg. HT). Arten synes sidst noteret på Æbelø i 1982.
Vand-Ærenpris (Veronica catenata) (LC) (55+1)
Blomstrende ex. til en halv meters højde i kogleakssumpen mod SØ i Østereng Ø f. Bogense (29) (HT). Mere eller mindre nye fund på naturgenoprettede lokaliteter er der ved ”Engsøen” i Gyldensteen Strand” (29) (HT) samt i ”Sybergland” ved Kerteminde (begge 30) i et vandhul mod N med en del blomstrende ex. (HT) og i et Chara-vandhul mod Ø som fåtallig (BKS & HT). NF havde den fra Gyldensteens Inddæmning (29) i 1948 (H.C. Hansen himself). Under Bioblitz set lokalt ved lagunen NØ om Lammebjerg i Tryggelev Nor (34) (FVF/HT), ligesom et blomstrende ex. er set lidt sydligere ved Salmenor (34) (F&N/FS & HN). I Jylland fx 2 blomstrende ex. på bredden af Mellemsø i Ny Filsø (DBF/BjM & PHo, leg. HT). Der er forbehold på kortet i AFD-værket pga. faren for forveksling med Lancetbladet Ærenpris – lidt pinligt: hvorfor var der så ikke belægstvang?
(Glat) Smalbladet Ærenpris (Veronica scutellata var. scutellata) (LC) (34)
Et næsten afblomstret ex. i et rigkær på S-bredden af Brænde Å ved Lysemose Høj (28) (DBF/ASv, leg. FHP) – ej set her i 1986 (FA/HT). Et blomstrende ex. i hotspotvandhullet med Vandportulak i SV-delen af ”Helnæs Made” (28) (HT) markerer derimod et moderne genfund. I Jylland er den glatte varietet af Smalbladet Ærenpris endnu udbredt – fx i kæret S f. Hennegård (en del af Gl. Filsø) (HT). I Sverige set fx ved Huliesjön (Ljungby 6) i Småland med ”Alm.” Korsarve (Crassula aquatica) (HT).
Gyvelkvælerfamilien (Orobanchaceae)
(incl. Maskeblomstfamilien (Scrophulariaceae p.p))
Kirtel-Øjentrøst (Euphrasia stricta var. brevipila) (LC) (3)
Stadig på ”Flyvesandet” (29) incl. stadig enkelte blomstrende ex. den 4. oktober (HT). Herfra er den ikke er med på AFD-kortet, der dog har den østligere på Nordfyn (29) og Østfyn (31).
Skælrod (Lathraea squamaria) (LC, 1997: X) (31)
Nyt fund med 4 ex. i NV-brynet af Horseskov på Tåsinge (32) (F&N/EEE). I Dansk Herbarium er der belæg fra øen (begge 32) med den brede lokalitetsangivelse Taasinge i 1922 og mere præcist fra Salonskov ved Troense i 1906, ligesom den er set i mængde under høje popler i Kohave ved Knudsbølle på Tåsinge (32) (MHo 1998). Moderne genfund er der i Sejerskov i Odense (29) (FHP), sammesteds 8 ex. under Alm. Hæg (HT), og i ”Elmelund Skov” SV f. Troelsegård, men færre end i 2014 og færdige ved meddelelsen den 18. maj (MTo). I skovene ved Syddansk Universitet ved Odense (alle 29) (alle HT) er talt mindst 93 ex. under høje Poppel (samt lavere Alm. Hæg og Skov-Elm) i Moseskov Vest, 7 afblegede ex. den 10. maj under Ahorn, Alm. Ask og Birk i Moseskov Øst, 38 ex. under Hassel, Rød El og Skov-Elm i Fællesskov Vest (alle HT) samt i Fællesskov C atter opdukket med 4 blomstrende ex. den 14. april (endnu ikke fremme 23. marts) (også set her af KDJ). I Fællesskov Vest (29) blev set 22 hvide ex. den 19. maj – ikke i år i markhjørnet (HT). Yderligere genfund er der ved Åmark på Ø-bredden af Syltemade Å (32) med et ex. den 17. april (F&N/AKN), i Longelse Bondegårdsskov (34) (F&N/JÅD) og i Gulstav Vesterskov (34) som fåtallig den 11. maj i 2 små blokke (F&N/HN). Derimod var Skælrod ikke fremme i lyset i 2016 i skoven Glisholm ved Hollufgård (30) (HT) og heller ikke i skoven Lunden på S-Langeland (34) (VBD/CD & TB), hvor arten for en snes år siden havde sin største bestand på Langeland. Første fund i Danmark i 2016 på F&N var den 3. april i en skov ved Giber Bro S f. Århus (F&N/LGa). I Hovedlandet er den fx også set i en skov i Holme Mark ved Fredericia med en håndfuld ex. (F&N/LLC). Årets Fynske Urt i 2017, hvor den måske for første gang bliver opstøvet i de ærøske åskove (33)?
Ager-Kohvede (Melampyrum arvense) (LC (NA), 1997: X) (5)
Stadig hist og her på Ristinge Klint (34) (F&N/OBL). Iflg. AFD-værket er Ager-Kohvede en indslæbt eller hjemmehørende arkæofyt, der ligger arten i Bursers herbarium fra ca. 1625. Danmark ligger ved NV-grænsen af artens formodede naturlige udbredelse i Europa. Find den fra en naturlokalitet hos en 1700-talsflorist, før herbariet bliver smidt ud!
Stor Gyvelkvæler (Orobanche elatior) (NT) (1)
Stadig på kystskrænten ved Klintholm (31), hvor den blev fundet som ny for Fyn i AFD i 2001 med 2 blomstrende ex. snyltende på Stor Knopurt (PoR), men de 4 ex. i 2014 (F&N/HK) er blevet til kun et ex. i 2016 (F&N/HK; LBL). Iflg. AFD-værket er Stor Gyvelkvæler en hjemmehørende arkæofyt, der snylter på kurvblomstrede (især Stor Knopurt). Det er den eneste kendte aktuelle bestand i Det Fynske Ørige af denne art, der er rødlistet næsten truet. I Sverige fx på Borrebacke i Skåne (Malmö 5), ligeledes snyltende på Stor Knopurt (HT).
*Vedbend-Gyvelkvæler (Orobanche hederae) (NA)
Nyt fund i 3 bede med Platan og ”Irsk” Vedbend på I. Wilh. Verners Plads på pladsen foran fordums Industripalæet i Odense (29) med godt 500 ex. (HT) – endnu nogle blomstrende den 1. september, men helt væk (dvs. bedene fjernet) den 16. december pga. det røde hus, der vist nok skal informere byens borgere om byens omdannelse til Nordens Dubai. Hertil nogle moderne genfund i Odense (alle 29) (alle ligeldes på ”Irsk” Vedbend): Eventyrhaven lige over for svømmehallen på Klosterbakken (HT (få); PSø), Helgavej 31 (HT) og atriumgården ved Universitetsbiblioteket på Syddansk Universitet ved Odense (HT).
Eng-Troldurt (Pedicularis palustris ssp. palustris) (LC, 1997: X) (5)
Mindst 10 standere set i Lisbjerg Mose (29) med Sort Skæne (HT & KDJ; DBF/LLC & DN/KDJ; HT) – og efter plejen kommer der uden tvivl flere. Der er stadig en pæn bestand incl. enkelte endnu blomstrende den 11. juni S f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30) (HT), mod S endnu enkelte blomstrende ex. den 9. juli. På Sjælland fx udbredt i 3 kalkkær på Tuse Næs ved Udby Vig (DBF/ÅG; HT, JL & PM).
Stor Skjaller (Rhinanthus angustifolius coll.) (LC) (30)
100 blomstrende ex. i Søby Måe N f. Vitsø på Ærø (33) (F&N/AKN). Der er belæg fra Vitsø i Dansk Herbarium fra 1946 og 1964, ligesom den blev angivet af Svend Andersen fra Søby, men den er ikke med i Fyns Amts strandengsregistrering. Moderne genfund er der fx på det unge overdrev ved Tørvelong 40 (aka ”Nye Rødme Svinehaver” S f. ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (ABA & EBA). Iflg. AFD-værket er Stor Skjaller ret almindelig i store af dele af Midtfyn (her dele af 28-32), hvorved det antydes, at arten i Det Fynske Ørige er hyppigst her – holder det? I tilbagegang siden TBU, men dog mest i Jylland. Det har ikke været muligt at få det i AFD indsamlede materiale bestemt til underarter. Tidligere kendt under artsepitetet serotinus.
Blærerodfamilien (Lentibulariaceae)
Vibefedt (Pinguicula vulgaris) (LC, 1997: X) (12)
Stadig (begge 30) (begge HT) i Urup Dam Nord og med ca. en snes blomstrende/frugtende ex. S f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik). Derimod ikke set i det nu ugræssede væld ved Kerte Vandværk i Brænde Ådal (28) (HT) – 26. oktober dog muligvis for sent. Heller ikke set i Lisbjerg Mose (29) (HT & KDJ; DBF/LLC & DN/KDJ; HT), men plejen bringer den forhåbentlig igen trods det negative frøtryk? På Sjælland findes Vibefedt fx på Tuse Næs ved Udby Vig som fåtallig i kalkkær både N om Staslunde Skov med en del ex. (DBF/ÅG) og Ø om den samme skov som fåtallig (HT, JL & PM). I Sverige vidt udbredt i Jämtland, hvor den fx findes i en grøftekant S f. Östersund (TRN). Hertil langt vestenbælts i S-Grønland ved Eriksfjorden mellem Narsarsuaq og Narsaq (BKo & FØA).
Akantusfamilien (Acanthaceae)
*Blød Akantus (Acanthus mollis) (NA)
Nyt fund på en grøfteskrænt i Fåborg (32) (F&N/GKn). Iflg. AFD-værket er Blød Akantus en forvildet, ikke bofast neofyt med oprindelse i Middelhavsområdet, der kun er fundet i 7 ruder incl. Fyn (& hvad med Ærø?). Fundene kan muligvis dække over andre nærstående arter eller sorter.
Gedebladfamilien (Caprifoliaceae)
(incl. Diervillafamilien (Diervillaceae*), Kartebollefamilien (Dipsacaceae), Linnæafamilien (Linnaeaceae*) & Baldrianfamilien (Valerianaceae))
Håret Kartebolle (Dipsacus pilosus) (LC, 1997: R) (7)
Endnu et år er gået i krattet ved OB’s klubhus i Odense Ådal (29) (alle HT), så længe den findes: 2. februar: Et dusin rosetter i barjord under løv. 10. marts: 8 pæne rosetter +/- dækket af egeløv. 23. april: 15 rosetter i Ø-hældet af en gammel jordbunke, knap halvdelen meget pæne, mod V (nær stien til græsbanen) endnu en meget pæn roset. 16. maj: 14 ex., hvoraf 13 andetårsskud, hertil lille førsteårsskud nærmest græskanten ved stien, max. 120 cm. 10. juni: 13 ex. (til 90 cm), 11 centralt, 1 langt Ø, 1 langt V. 29. juni: Max. 120 cm. 4. juli: Et ex. mod Ø er højere end de 3 fra sidst – 125 cm. 16. juli: Hele bestanden måslet i forbindelse med Odense Kommunes entreprenør HedeDanmarks fældning af et par formentlig raske små asketræer. 21. juli: 2 opretstående ex. tilbage. 1. august: Et opretstående ex. på 95 cm, blomsten også med enkelte grønne støvknapper jf. Gerners Pindsvin-Kartebolle ved Køge. 27. august: 4 nedlagte ex., men dog med blomster/frugter, 3 cuttede, men do., 3 blomstrende/frugtende ex., det ene spinkelt – dvs. 10 blomstrende/frugtende ex. trods alt HedeDanmarks besvær.
8. september: Forevist på ekskursionen med Det Grønne Råd (OSK/HT) –
landbrugets repræsentant fandt flere ex. i en nærliggende bøgehæk (de viste sig dog at være Feber-NellikerodJ). 14. oktober: Jord smidt i ”skåret”, vel af OB’s ”greenkeeper”. Håret Kartebolle savnes i Det Fynske Ørige endnu fra Ærø (33) og mere overraskende stadig fra Vestfyn (28).
Due-Skabiose (Scabiosa columbaria) (LC) (1)
Stadig en pæn bestand på den centrale del af Grindløse Ås (29) centralt (HT) – den 12. oktober med enkelte frugtende ex., mange rosetter og en del standere. Mere overraskende samme dag stadig på Fluebjerg (Ø f. selve Grindløse Ås) (29) med mindst 40 ex. på en N-exp. åben skrænt (HT) – første gang set her sammen med Nøgleblomstret Klokke i 2000 (FA/RP). I 2006 også set et andet sted på den af div. indgreb hærgede Fluebjerg en halv snes pæne ex. (HT). I Sverige fx på Borrebacke i Skåne (Malmö 5) (HT) og på Neptuni Åkrar på Öland (CHu).
Djævelsbid (Succisa pratensis) (LC) (40+2)
Breder sig iflg. en populær naturvejleder i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29), men nær birkelunden blev der kun set få blomstrende ex. (DN/HT & OR; HT). Moderne genfund (alle HT) også med Sort Skæne i Lisbjerg Mose (29), som fåtallig på overdrevet i ”Præsteengen” ved Stenløse (29), N hhv. S f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (begge 30), incl. på overdrevsknolden N f. bækken med Plettet Gøgeurt, mod S mange blomstrende den 9. juli, stadig lokalt talrig S f. motorvejen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (HT) og på Galgebjerg i ”Jordløse Bakker” (32) (TRN). Djævelsbid er hyppigere i Jylland, hvor den fx er udbredt i området V om Glejbjerg i Vejen Kommune (VeK/HT). Artens naturlige udbredelse søges dog sløret af nogle tumper, der sår den ud i vejkanter – hvor er det ynkeligt at bifalde den slags, Rasmus Ejrnæs.
Tvebo Baldrian (Valeriana dioica) (LC) (29)
Endnu i det nu ugræssede væld ved Kerte Vandværk i Brænde Ådal (28) (HT) og med
en del vegeterende ex. i det mest lavtvoksende parti (incl. sammen med Sort Skæne) i Lisbjerg Mose (29) (HT & KDJ; DBF/LLC & DN/KDJ; HT). Moderne genfund også i Rue Mose (29) med et blomstrende tæppe med Maj-Gøgeurt den 12. maj (DN/KDJ & VL, leg. HT), i ”Storgårds Væld” opstrøms fordums Kratholm i Odense Ådal (29) (HT) og S f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30) (HT). I Jylland fx i et rigkær i Gejlbæks dal NV f. Glejbjerg med bl.a. Grøn Star og i et endnu artsrigere rigkær med bl.a. Glinsende Kærmos (Tomentypnum nitens) i Agerbæks dal N om Bolding (begge VeK/HT).
(*)Tandet Vårsalat (Valerianella dentata) (NA)
Stadig i hegnshjørnet op til Urup Dam Nord (30) med 3 blomstrende ex. 7 m NV om netop hegnshjørnet (HT).
Klokkefamilien (Campanulaceae)
Bredbladet Klokke (Campanula latifolia) (LC) (60+2)
Et særdeles flot blomstrende individ på 1,20 m blev set ved en slået sti på N-bredden af Brænde Å S f. Håre Bjerge (28) (DBF/ASv) – ovenikøbet blev set et bestøvende insekt (CSk). Iflg. AFD-værket er Bredbladet Klokke ret almindelig på Fyn, idet udbredelsen i Danmark i store træk er som i TBU. Den dyrkede var. macrantha (Dansk Feltflora) har ikke kunnet identificeres i AFD-materiale af haveoprindelse.
Liden Klokke (Campanula rotundifolia) (LC) (110+4)
Iflg. AFD-værket er Liden Klokke almindelig i det meste af Danmark, idet den er sjældnest på V-Lollands fede jorde. I TBU blev den betegnet som meget almindelig i hele landet, hivlket ikke mere gælder på de federe jorde i Ø-Danmark. Som et udtryk for denne tilbagegang kan tages den markante gravhøj Torshøj på N-Fyn (29), hvor forkastelig pleje i form af grenknuser og dermed mest barmark kun gav et blomstrende ex. den 18. august (HT). Har vi mon gang i HedeDanmark igen, eller har Nordfyns Kommune hyret nogle andre uvidende ignoranter til lejligheden??
Aks-Rapunsel (Phyteuma spicatum ssp. spicatum) (LC) (24+2)
Stadig på Ø-siden af vejskråningen lige før broen i Mullerup Skov S f. Stokkebæk (31) (LBL). Moderne genfund er der også i Kasmose Skov (28), hvor den fx er udbredt i slugten med Spæd Vortetand (Oxyrrhynchium pumilum) mod Ø (DBF/IG), i Karlsskov (28) med fx Stor Gøgeurt (HT og i Stenløse Skov (29) før blomstring den 15. juni (HT). I Jylland fx i Gjessø Skov (FSF/TBo, leg. HT), i bøgeskoven S f. Ribevej S om Kongens Kær i Vejle (HT) og i skoven N f. Fårup Sø (HT).
Kurvblomstfamilien (Asteraceae)
Nyse-Røllike (Achillea ptarmica) (LC) (51+1)
Stadig i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (DN/HT & OR). Nyse-Røllike er hyppigere i Jylland, hvor den fx er udbredt i området V om Glejbjerg i Vejen Kommune (VeK/HT). I S-Grønland findes den som antropokor ved Eriksfjorden mellem Narsarsuaq og Narsaq (BKo & FØA).
Kattefod (Antennaria dioica) (LC, 1997: X) (1)
Udeblev igen i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (HT).
Filtet Burre (Arctium tomentosum) (LC) (41)
Udbredt langs stien Ø om ”Sybergland” ved Kerteminde (30) (DOF & JLM/ISB, orient. HT). Iflg. dyreholder Peter Bisgaard ædes skuddene af kreaturerne (= spredning), men de ser ud til at skyde igen (mest lave ex. set den 19. juli (HT)!). Dyrene medvirker vel også både til epizoisk og endozoisk spredning.
På Fyn er Filtet Burre manglende mod NV, men ellers udbredt. Arten er klart hyppigere på Sjælland end i Jylland, så en østlig art i Danmark. Iflg. AFD-værket er Filtet Burre en indslæbt/indført bofast arkæofyt, evt. hjemmehørende, med oprindelse i Europa og Asien. Dansk Feltflora havde arten som hjemmehørende, og det har præget den gl. red.
Guldblomme (Arnica montana) (LC, 1997: X) (1)
Stadig talrig i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (HT). Mere udbredt i V-Jylland: Således endnu med en lille bestand i heden med gravhøje på Kløvbakke over Filsø (HT) og på Randbøl Hede især i brandflader (JNF/PHK, leg. HT) – i nærheden Cypres-Ulvefod og Vår-Kobjælde (3 klynger i tilknytning til gammelt spor, hvoraf den ene indigen!). Derimod blev Guldblomme som ventet ikke genfundet i Plovstrup Krat lige N f. Kongeåen (HT) – belæg ved Kirsten Urup Mikkelsen. I Sverige kan Guldblomme stadig beundres fx i Torpa Ljunghed (Ljungby 3) i Småland (HT) – en lokalitet, der holdes åben af noget så uromantisk som strømførende master. I Alperne fx på Kleiner Scheidegg ved Grindelwald i Berner Oberland (FØA) – her har den været anvendt mod insektbid. Ved et eksperiment i en alpehave i området i 1930’erne forsvandt alle planter af arten på få år i de felter med græsland, der blev gødsket.
(*)Sorthoved-Knopurt (Centaurea nigra) (NA)
Nyt fund på den gamle banevold V f. Ryslinge (Ø f. Bredland Skov) (31) med 50 blomstrende skud i knop den 3. juli og endnu den 24. juli, blomstrende/frugtende den 28. august (HT). 2 ex. fundet ved Kirkevej N f Tommerup Stby. (29) i 2014 (BKS) er set igen i 2016 (BKS) og har vist sig at være denne art. Sorthoved-Knopurt er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3), men iflg. AFD-værket en indslæbt bofast neofyt med oprindelse i NV-Europa. Tidligere kendt fra mange lokaliteter på Øerne og i større dele af Jylland, men i projektet kun fundet i 12 ruder. På Fyn er den belagt fra alle distrikter på hovedøen (28-32) med det seneste fund i 1961 ved Ullerslev (31) af Martin Rasmussen. Arten er dog så sent som i 1996 set i en vejkant nær et vandløb ved Rolstedvej N f. Kappendrup (30) af netop Stephensen (før insekterne tog overhånd).
Fjer-Knopurt (Centaurea phrygia ssp. pseudophrygia) (LC, 1997: A) (5+2)
Der skal kun restere et ex. ved Bolsbanke på Røjleskov-halvøen (28) (F&N/LLC). Lindskrog (finderen) har kendt bestanden i mange år – det tror Pokker, for den har været kendt fra lokaliteten siden 1895, hvor DBF besøgte stedet. Iflg. AFD-værket er Fjer-Knopurt et mellemeuropæisk taxon med NØ-grænse gennem Danmark, der er sjældent på Fyn – her er der også den største tilbagegang at spore i forhold til TBU. Under Fyns Amts finkæmning af lokaliteter med ansvarsarter i 2006 blev den da også kun fundet på 8 lokaliteter (alle FA/HT), idet den har været kendt fra yderligere 46 – mange af ældre lokaliteter er ødelagt af vejudvidelser. Totalbestanden blev anslået til 963 blomstrende skud i 183 klynger. Taxonet savnes helt fra De Fynske Sydhavsøer (33, 34).
Stor Knopurt (Centaurea scabiosa) (LC) (102+3)
Med hvidblomstrede ex. på Bjerget ved Kullerup (31) (BKS). En vis Svend Andersen havde den hvidblomstrede varietet fra Dømmestrup S f. Odense (29). Iflg. AFD-værket er Stor Knopurt en hjemmehørende arkæofyt, men i de senere år er den i stigende onfang blevet udsået på bl.a. vejskrænter: Føj for den lede floraforfalskning. Savnes kun i 16 AFD-ruder i Det Fynske Ørige, hvorimod den stadig næsten savnes helt i V-Jylland.
Lav Tidsel (Cirsium acaule) (LC) (28)
Moderne genfund på ”Helnæs Ås” (28) (DBF/HT), på Æbeløs SV-skrænt (29) som udbredt (HT) og i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (HT). På Sjælland fx fåtallig på overdrevet ved Hønsehals Skov (på Tuse Næs ved Udby Vig) (DBF/ÅG) og på myretueoverdrevet Kulebjerg Overdrev V f. Dianalund (HT). Ligeledes fåtallig i Bjergsted Bakker (HT), idet overdrevet synes at have været gødsket i nyere tid?
(*)Firkløft (Cotula coronopifolia) (LC (NA)) (0)
Ikke noteret i Det Fynske Ørige i 2016. I Jylland ny for Filsø-området den 17. juli med en håndfuld ex. på bredden af Mellemsø i Ny Filsø (DBF/AKC & JRL, leg. CaM & HT) – også set på Gammeltoft Odde den 1. august (F&N/CaM), men ikke på DBF’s ekskursion den 6. august (DBF/BjM & PHo). Vel spredt hertil med gæs – måske fra Tipperne jf. AFD-kortet.
Kugle-Museurt (Filago vulgaris) (LC) (86+3)
Blandt pudsige (ofte nye) fund af dette nu åbenbart hjemmehørende taxon kan nævnes et ex. på engen ”Snævringen” S f. Galsklintvej (28) (F&N/BBR), talrig på åben bund i et skovbryn i Brendeløkke på N-bredden af Brænde Å NV f. Lysemose Høj (28) (DBF/ASv, leg. HT; F&N/BBR (”300 ex.”)) (ikke hos FA/HT 1986), en
vildtager på Ørsbjerg Knold (28) med fx Liden Fugleklo (ASK/HT), et ex. i foden af kantstenen nær Hjortetunge-vejbrønden i Stige N f. Odense (29) (HT), en lille bestand i en sandet fortovskant ved Langelinie 16 i den dyreste del af det snobbede Hunderup-kvarter i Odense (29) (HT), mange ex. øverst på Bojsens skrænt på Jøv (= ”Indrehovedet”) af Fyns Hoved på Hindsholm (30) (HT), ex det braklagte areal ovenfor, i en kystnær kant af en hvedemark ØNØ f. Brockdorff på Hindsholm (30) (HT) og fåtallig på højbund ved ”Ravnegård Sø” i Tarup-Davinde grusgrave (30) (HT). Stadig på gårdspladsen i haven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32), men kun et ex. (F&N/EMBH). I Jylland fx på p-pladsen Ø om Ny Filsø (DBF/AKC & JRL, leg. HT) og i S-skrænten af den genopførte gravhøj Skelhøj ved Kongeåstien (HT), udbredt på rallet p-plads nær den samme sti (HT), et ex. i skovrydning på S-bredden af Gudenåen netop opstrøms Den Genfundne Bro (DBF/JKu) og p-pladsen ved Glejbjerg Kirke (HT), før Benny Lund (med de næppe tilfældige initialer?) gik amok og meldte finderen til Vejen Kommune.
*Kron-Okseøje (Glebionis coronaria) (NA)
På taget af det økologiske hus på I. Wilh. Verners Plads i Odense (29) (HT). Senere blev huset flyttet – hvorvidt planten overlevede, vides (endnu) ikke. Kron-Okseøje, der har fået nyt slægtsnavn (ej længere en Chrysanthemum) er kun fundet i 21 AFD-ruder.
Gul Evighedsblomst (Helichrysum arenarium) (LC) (3)
Endnu ca. 15 blomstrende ex. ved essen på ”Flyvesandet” (29) (HT).
*Vingekurv (Helminthotheca echioides) (NA)
Nyt fund med et ex. ved graffitivæggen i Odense Havn (29) (BKS). Belagt i Dansk Herbarium fra Kræmmermarken ved Odense (29) i 1890 af lærer J.C. Poulsen.
Savnes stadig fra Langeland (34).
Bredbladet Høgeurt (Hieracium sect. Sabauda) (NE) (20)
Småarten Hieracium virgultorum er nyfundet som temmelig høj og spredningsvillig på Marslev fhv. baneterræn (30) (BKS, det. JCS). I AFD er det nærmeste fund af denne småart fra AFD-rude 4027 (HT). Iflg. AFD-værket er småarterne af Bredbladet Høgeurt gået fra 121 10 km-kvadrater i J.C. Schous Hieracium-monografi fra 2001 til 132 do. (eller 166 5 km-kvadrater) i AFD, så udbredelsen af denne sektion synes stabil. H. virgultorum er langt den hyppigste småart i sektionen, og ligesom sektionen er småarten fundet i 20 AFD-ruder i Det Fynske Ørige. Her savnes den kun fra Ærø (33), idet den er klart hyppigst på Langeland (34). I AFD-ruderne 4214 Gulstav, 4221 Thurø By og 4419 Tullebølle Øst er der også fundet en anden småart i sektionen, nemlig hhv. H. sublactucaceum (hatbakken Fredsbjerg, HT 1996), H. virescens (EWe 1994) og H. subrectum (TB 1997).
Soløje-Alant (Inula britannica) (LC) (12)
Moderne genfund med en stor bestand i strandengen inden for Vigen V f. Gl. Havn på N-delen af Drejø (32) (DBF/CHu). Den gl. red. noterede den ikke på Drejø i 2015 (SSK/HT), hvilket må være en ubehagelig lapsus – men dog med herfra i Fyns Amts strandengsregistrering i 1980’erne (lok. 295).
Trekløft-Alant (Inula conyzae) (NT, 1997: V) (2)
Kun en enkelt roset i muren (samt 2 blomstrende ex. umiddelbart over muren) bag fordums Jægerhotel på Jøv (= ”Indrehovedet”) af Fyns Hoved på Hindsholm (30) (HT). Derimod en meget stor bestand (med vel over 1000 blomstrende ex.) i det braklagte areal på en S-exp. skrænt nær p-pladsen på Jøv (30) (HT, fjernobs).
Pile-Alant (Inula salicina) (LC) (6)
Breder sig iflg. en populær naturvejleder i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (DN/HT & OR; HT). Stadig talrig i den høje eng ved pumpestationen N f. motorvejen på ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (HT). I Sverige fx talrig i kalkterræn på Klagshamns Udde (Malmö 2) i Skåne (HT) – her må formodes at være frihed for den eskalerende bandekrig i Malmö (og dog?).
Vand-Brandbæger (Jacobaea aquatica ssp. aquatica) (LC) (26+1)
En del ex. i et rigkær på S-bredden af Brænde Å ved Lysemose Høj (28) (DBF/ASv, leg. HT) – ikke noteret her i 1986 (FA/HT). Lille bestand i ”Præsteengen” ved Stenløse (29), hvor Engblomme senest blev søgt facilitetsspredt (HT; VBD/HT). Iflg. AFD-værket er Vand-Brandbæger hyppigst i Jylland, mens den på Øerne er ret almindelig på NV-Fyn (her dele af 28, 29) og Lolland. I øvrigt er arten sjælden på Øerne – og endnu et af de mange taxa, der iflg. AFD-kortene hverken er fundet på Hindsholm (30), Tåsinge (32), Ærø (33) eller Langeland (34). I Jylland er den fx set i en tilgroet eng mellem Søhuse & Vester Vrøgum (VaK/HT) og som fåtallig i en natureng under tilgroning i Terpling Å’s dal SV f. Glejbjerg (VeK/HT).
Smalfliget Brandbæger (Jacobaea erucifolia) (VU) (3)
Endnu lokalt talrig på det slættede strandoverdrev ud for Gulstav Vesterskov (34) (HT), hvorimod den ikke blev genfundet på kystskrænten ved skoven Lunden på S-Langeland (34) (DBF/ASv) – tidligere set her af 2 af deltagerne (HT; LLC).
Hundesalat (Leontodon saxatilis) (LC, 1990: R) (15)
Nogle tusinder blomstrende ex. i Gråsten Nor på Ærø (33) (KN).
Liden Museurt (Logfia minima) (LC) (21+1)
Moderne genfund: I en gammel sandbunke mod SV på Æbelø (29) (HT) og talrig på Fyns Hoved Camping på N-spidsen af Hindsholm (30) (HT). I Jylland fx på p-pladsen Ø f. og i markveje Ø om Ny Filsø (DBF/AKC & JRL, leg. HT) og på en p-plads ved Nyslundsvej V f. Glejbjerg (HT).
(*)Æselfoder (Onopordum acanthium) (NA)
Nye fund: Et ex. i et syrenhegn ved Tanggårdvej ud for Stige Stadion (29) (HT) og fåtallig på skydebanevolde i fordums Kærby Mose (30) (HT). Et af Svend Andersens senere fynske fund er fra Neder Holluf (30) i 1946.
Ru Bittermælk (Picris hieracioides) (LC) (39)
Nye fund på på det fhv. baneterræn ved trinbrædtet Holmstrup (29) (BKS) og på den gamle banevold V f. Ryslinge (N f. Bredland Skov) (31) med mindst en ol blomstrende ex. (HT). Angivet fra Ringe (31) af salig Anfred Pedersen. Moderne genfund er der på et braklagt areal i Bobakker (28) (NSF/nn), på en braklagt knold i Bobakker (28) (DBF/HT; HT) og på Fluebjerg (Ø f. selve Grindløse Ås) (29), hvor den findes såvel på kronen af en N-exp. åben skrænt og på selve det for nyligt pløjede overdrev (HT). Da vi alligevel duplikerer Naturstyrelsens arbejde, kan vi måske lige så godt overtage det! Ru Bittermælk anses for at være sjælden i Østjylland, men ikke desto mindre er 10.000 ex. set på kystskrænten mellem Klakring Skovhaver og Dykjær ved Juelsminde (URT/PNN).
(*)Pomerans-Høgeurt (Pilosella aurantiaca ssp. aurantiaca) (NA)
Nye fund med et blomstrende ex. på højbund ved ”Ravnegård Sø” i Tarup-Davinde grusgrave (30) (HT), med få blomstrende ex. på en græsskrænt ved Fåborg Tennis (32) (HT), ved Rantzausminde V f. Svendborg 832) (Fb/DSc) og med 6 blomstrende ex. (forvildet?) ved ejendommen Rusager i Søby Vestermark på Ærø (33) (F&N/AKN). Der er flere ældre angivelser på Svendborg-egnen, fx Høje Bøge (32) i 1904 (højskolelærer P.M. Petersen). Moderne genfund fx på det unge overdrev ved Tørvelong 40 (aka ”Nye Rødme Svinehaver” S f. ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (ABA & EBA). Pomerans-Høgeurt er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 4), mens AFD-værket har den som en forvildet bofast neofyt med oprindelse i Mellemeuropas bjergegne. Iflg. AFD-værket fra 181 10 km-kvadrater i J.C. Schous Hieracium-monografi fra 2001 til 338 do. (eller 473 5 km-kvadrater) i AFD, så dette taxon må være i fremgang.
Lancetbladet Høgeurt (Pilosella lactucella) (LC) (11)
Endnu N f. bækken incl. på overdrevsknolden med Plettet Gøgeurt i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30) (HT). Ellers ser det ikke godt ud for dette tilgroningsskyende taxon.
Strand-Loppeurt (Pulicaria dysenterica) (LC, 1997: X) (14)
Nyt fund med 5 incl. blomstrende ex. mellem sten i kanten af kystskrænten i Tværby Mark på Ærø (33), men meget udsat ved højvande (F&N/KBJ). Bestanden kan have forbindelse til bestanden ved en markvej i Tværby Mark oven for kystskrænten (33) (HT 1999). Moderne genfund er der ved Øhavsstien på Tåsinge ud mod Lunkebugten (32) (ABA & EBA) og på det slættede strandoverdrev ud for Gulstav Vesterskov (34) (HT). Hertil vel også en skrænt ved Svendborg Sund (32) (Fb/DSc, fotograferet som ”Pile-Alant” uden korrektur fra de andre deltagere, så det siger lidt om niveauet af denne verdensomspændende form for tidsspildeJ), hvor det så end er. Og minsandten endnu et udslip fra fortet ved Sollerup: Mange steder på strandenge på Tåsinge (alle 32) og flere steder på Ærø (alle 33) (alle NSF/EV). Strand-Loppeurt er en gammel lægeplante, der fx ses i Urtehaven ved hovedgården Sønderskov SØ f. Brørup (HT).
Lav Skorsoner (Scorzonera humilis) (LC) (4)
Endnu med over 50 blomstrende ex. i den ret artsrige høje eng S f. motorvejen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (HT). Sammesteds, men nu N f. motorvejen, stadig talrig i den høje eng ved pumpestationen og lokalt talrig i dalen (begge 31) (begge HT). I Småland i Sverige fx i Garahövs Storäng (Veggeryd 7) og i et enebærklædt gravfelt med 40 gravhøje i Berga Sogn N f. Ljungby (begge HT).
*Smalbladet Brandbæger (Senecio inaequidens) (NA)
Nye fund med et ex. i en fhv. mergelgrav ved Ravnebjerg (29) (BKS) og nær p-pladsen ved Hjejlevej nær et af de store afvandingshuller på ”Knudshoved Nordstrand” på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) med et rigtgrenet, endnu blomstrende ex. den 22. december (F&N/YE). Et ex. på Vognmandsrutens arealer ved Nyborg (31) var det første fund på Fyn i 1996 (BKS). I Odense-området (alle 29) ses den flere steder, idet den er lokalt talrig på Odense Nord losseplads (BKS & HT). Særligt udbredt er den på baneterrænet ved Odense St., hvor den fx findes bag spillestedet Posten, nær Toldkammeret og ud for Jarlsberggade 6 (alle HT). Fra baneterrænet spredes den til de nærliggende dele af den fynske metropol – fx den renoverede Fattiggaarden (dog overlevede den naturligvis ikke den endelige renovering!), p-pladsen ved SOSU-skolen ved Vestre Stationsvej og ruderatet Ø f. den samme skole (alle HT). Savnes i Det Fynske Ørige kun fra Ærø (33). Endnu hyppigere end i Odense (29) er den i København (alle HT): Fra S-toget mellem Ishøj St. og Nørreport St. ses den således fåtalligt ved Sydhavn St., talrigt ved Dybbølsbro St. samt hist og her ved Vesterport St. I Jylland er der gjort et nyt fund i en grusgrav i Kjelst ved Ho Bugt sammen med Knippe-Limurt (URT/CaM).
Eng-Skær (Serratula tinctoria) (NT, 1997: X) (2)
Stadig med en tæt bestand i den høje eng ved pumpestationen N f. motorvejen på ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (HT).
Kær-Svinemælk (Sonchus palustris) (LC) (78+4)
3 ex. til over 2 m i ”vådområdet” i Odense Zoo (29) (F&N/ISM), og så ødelægger vi Bioblitz-konceptet.
Kær-Fnokurt (Tephroseris palustris) (LC, 1997: X (A)) (5)
2, måske 3 ex. set i Bispeeng fra N f. Odense fra Odins Bro (29) N f. broen der, hvor rækværket starter, dvs. N f. Stavids Å (PSø).
Kalmusfamilien (Acoraceae)
*Kalmus (Acorus calamus) (NA)
Nyt fund i søen neden for ”Udsigten” i Vissenbjerg (DN/COH & TRN), idet den er noteret af H.C. Hansen ved Fuglevig Mejeri i Vissenbjerg i 1943 (nu produktionshøjskolen Fugleviglund). Et par steder i rørsumpen ved Ringe Sø (31) (LHS), fx med Priklæbet Gøgeurt (HT & LHS). Af den lokale naturvejleder i øvrigt kun set ved Trente Mølle (32) (LHS), men især i det indre SV-Fyn (her 28, 32) er der nu en del grønne ruder på AFD-kortet. Iflg. AFD-værket er Kalmus en forvildet bofast arkæofyt med oprindelse i Indien. Savnes på AFD-kortet helt fra Nordøstfyn (30) og Langeland (34), hvilket næppe er reelt? I Dansk Herbarium er der belæg fra Rønninge Søgård (30) i 1902 samt på Langeland (alle 34) Tranekær (1859, 1950, 1955 og 1984) samt et ruderat i Kokrog Skov (1989).
Arumfamilien (Araceae) (incl. Andemadfamilien (Lemnaceae))
Stor Andemad (Spirodela polyrhiza) (LC) (31+1)
Nye fund: Vandhul på Rokkebjerg ved Årup (28) (HT), som fåtallig i Odense Å lige opstrøms vejbroen over Lundegårdsvej mellem Nr. Broby og Verninge (29) og do. i 2 vandhuller i Kurreeng N om Lundegård (på N-bredden af Odense og således begge 29) (alle ASK/HT) samt i en tørvegrav mod Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) (DOF/LSø & NBJ, leg. HT). Hertil almindelig i Måre Gadekær (31) – flere end Liden Andemad, men intet spor af Dyndurt (HT). I Jylland fx ved Søvig Sunds udløb i Ny Filsø og i den stærkt vandtrukne dyndeng S f. Søvig Sund (en del af Gl. Filsø) (begge HT) samt som fåtallig ved et spang over Gudenåen nedstrøms Den Genfundne Bro (DBF/JKu, leg. HT). I 2007 optrådte den i en sø Ø f. Knabegård ved Arreskov Sø (32) (MCO/JH), ligesom den er angivet i nærheden fra Arreskov Dyrehave (32) i 1912 af Svend Andersen.
Skebladfamilien (Alismataceae)
Alm. Søpryd (Baldellia ranunculoides) (LC, 1997: X) (4)
Mindst 50 ex. i hotspotvandhullet i SV-delen af ”Helnæs Made” (28) (HT), ligesom den stadig findes i Urup Dam Nord (30) (HT). I nyere tid også kendt fra de storfynske d. 29, 31 og 34 – på Langeland vel sidst set i Piledyb i 1991 (FA/Jette Raal Hansen, med pigenavn). Fætteren Krybende Søpryd (Baldellia repens) er set i Jylland med 2 blomstrende ex. på bredden af Mellemsø i Ny Filsø (DBF/BjM & PHo), hvilket ikke helt tilsvarer ”i mængde” på den samme lokalitet iflg. Kjeld Hansen på Wilhjelm+15-konferencen.
Brudelys (Butomus umbellatus) (LC) (21+1)
Mere eller mindre moderne genfund: Stadig i Odense Å lige nedstrøms broen over Klaragade i Odense (29) incl. mindst 3 blomstrende ex. (HT), men senere (den 1. september) mange blomstrende ex. Yderlige nedstrøms den samme å også nedstrøms Eventyrhaven med en pæn blomstrende klynge ved Ejby rensningsanlæg (29) (OSK, leg. HT). Hertil flere blomstrende klynger et par steder nedstrøms vejbroen over Odense Å ved Lundegårdsvej mellem Nr. Broby og Verninge (29) – S f. Billeholm også på den modsatte bred (32) (begge ASK/HT). Brudelys findes også i søer og vandhuller – således (alle HT) i et kystnært vandhul lige VSV f. den halve gravhøj ØNØ f. Brockdorff på Hindsholm (30) med mange blomstrende ex. samt i Tarup-Davinde grusgrave (begge 30) med en snes blomstrende ex. i N-kanten af ”Nordsøen” og 11 blomstrende ex. i ”Hudevad Sø” (30), ligesom arten også holder ud i det øvre gadekær i Aunslev (31) med et frugtende ex.
Frøbidfamilien (Hydrocharitaceae) (incl. Najadefamilien (Najadaceae))
Krebseklo (Stratiotes aloides) (LC) (5)
Ny for Ærø (33), om den ellers er selvsået, i et vandhul på øen – fundet af 2 særdeles hemmelighedsfulde biologer (F&N/KaK & KrH, det. JCS). Også et nyt fund fra gammelt gadekær uden for Odense (29) (F&N/MAP) – ved en terrasse og således vel udplantet! Stadig i et vandhul i N-delen af Bondemose ved Ullerslev (31) (F&N/JFH) – iflg. finderen tidligere registreret her. Iflg. AFD-værket er Krebseklo en hjemmehørende arkæofyt, der er i stadig spredning, hvilket sikkert til en vis grad skyldes udplantning. Kun 5 AFD-ruder i Det Fynske Ørige (28, 29, 31, 34), men også kendt fra Nordøstfyn (30) og Sydfyn (32). I årsrapporterne for 2013 og 2009 indgik fx udplantede bestande fra Nordøstfyn (alle 30), mens der fra Sydfyn fx foreligger en angivelse i TBU-arkivet fra et vandhul ved Pilegård Ø f. Vester Åby (32) (Ditlev Mortensen). Ved hovedgården Sønderskov ved Brørup i Jylland er det vel denne art, der stedvis dominerer voldgraven (HT), men uden megen tvivl udplantet.
Vandaksfamilien (Potamogetonaceae) (incl. Vandkransfamilien (Zannicheliaceae))
Annette Baattrup-Pedersen på Wilhjelm+15-konferencen: Slægten Vandaks er i hastig tilbagegang trods naturlig høj diversitet i ferskvand – kan man genskabe god natur?
Spidsbladet Vandaks (Potamogeton acutifolius) (NT) (1)
Ny for Tåsinge (32) med en talrig bestand (vel dominant) i søen i bunden af Løkkekærs Banke (”Casanovabakkerne”), om end mest løsrevet den 13. oktober (HT). Den 31. juli blev arten igen konstateret i den lange sø ”Grovensmose” i bunden af smeltevandsdalen i Brangstrup Mark lige S f. Ringe (32) (HT) – formentlig udbredt i hele søen, idet den blev konstateret som talrig i samtlige skrab med Thor Hestnes’ vandplantehenter. Her blev den i 2000 nyfundet i nr. 94 af 110 inventerede småsøer (FA/AFo). Det ligeledes overraskende nye fund fra 2006 med en pæn bestand i et gammelt vandhul i en markkant mellem den gamle og den nye del af Syddansk Universitet ved Odense (29) (HT) bør checkes, idet Fyns Dubai kan have elimineret dette vandhul – fundet er det eneste, der har nået AFD-kortet i Det Fynske Ørige. Savnes helt fra Østfyn (31) og Sydhavsøerne (33, 34). Iflg. AFD-værket ligger Danmark på N-grænsen af artens udbredelse i Europa. Som den primære biotop for Spidsbladet Vandaks angives nyoprensede søer og vandhuller især i parker og enge, idet arten er fundet med stigende hyppighed de seneste 50 år – men hvorvidt der er tale om en egentlig fremgang afhænger af bedømmelsen af troværdigheden af tidligere fund, og om man medregner hvilende frøbank – den synes således at begunstiges af oprensning af søbund, hvor tidligere aflejrede frø kommer til spiring. Arten er kun fundet i 14 AFD-ruder, idet den er fundet hyppigst i Sønderjylland og på NØ-Sjælland – men den er formentlig noget underrapporteret.
Liden Vandaks (Potamogeton berchtoldii) (LC) (35+1)
Ny som hist og her i et vandhul mod N i ”Sybergland” ved Kerteminde (30) (HT), ligesom den i det samme område er talrig i en sø og hyppig i et Chara-vandhul mod Ø (BKS & HT). Synes også ny ved en bådisætningsplads ved Ringe Sø (31) (HT & LHS). Stadig i ”Hudevad Sø” og ”Østersøen” i Tarup-Davinde grusgrave (alle 30), ligesom i det samme forgravede område også er udbredt i ”Ravnegård Sø” incl. i et vandhul N f. NØ-bredden (alle HT). I Jylland fx udbredt i Ny Filsø (DBF/AKC & JRL, det. HT; DBF/BjM & PHo) og lokalt talrig i Søvig Sund (en del af Gl. Filsø) (HT). I Sverige fx i Huliesjön (Ljungby 6) i Småland (HT).
Vejbred-Vandaks (Potamogeton coloratus) (VU) (5)
Stadig i Urup Dam Nord (30) (HT). Denne sårbare vandplante med de vejbredlignende blade savnes fra Vestfyn (28) og Ærø (33).
Aflangbladet Vandaks (Potamogeton polygonifolius) (LC) (2)
Iflg. AFD-værket muligvis noget underrapporteret ved forveksling med Svømmende Vandaks, men 2 ruder på Sydfyn (begge 32) er også alt i Det Fynske Ørige. Den fåtallige bestand i vandhullet mod SØ i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (HT) repræsenterer ruden mod NØ. I Jylland er Aflangbladet Vandaks endnu udbredt – fx i kæret og den næringsfattige sø S f. Hennegård (en del af Gl. Filsø) (HT) samt som dominant i en sø i Terpling Å’s dal SV f. Glejbjerg (VeK/HT). I Sverige fx ved Huliesjön (Ljungby 6) i Småland (HT).
Krybende Vandkrans (Zannichellia palustris var. palustris) (LC) (2)
Sandsynligvis udbredt i den lavvandede lagune ”Flødebøtten” på Halen på Helnæs (28) (HT).
Stilkfrugtet Vandkrans (Zannichellia palustris var. pedicellata) (LC) (23)
Ved bådisætningspladsen ved Ringe Sø (31) (HT & LHS). Iflg. AFD-værket er udbredelsen i store træk som i TBU, men i AFD er den registreret markant hyppigere på Fyn (dog slet ikke på Ærø (33), hvorfra der er flere belæg i Dansk Herbarium af samletaxonet).
Tidløsfamilien (Colchicaceae)
*Høst-Tidløs (Colchicum autumnale) (NA) (11+2)
I forhold til AFD-kortet ny for Sydfyn (32) i Syltemade Ådal med en ret talrig bestand (Fb/DSc), idet Svend Andersen dog angav den fra en eng ved Horne Mølledam (32) i 1912. Iflg. AFD-værket er Høst-Tidløs en forvildet, i det mindste tidligere bofast neofyt fra Europa S f. Danmark med omtrent et dusin fund i Det Fynske Ørige. Den synes helt at mangle som forvildet på Ærø (33).
Tidligere har vi nævnt fund fra det fra fhv. affaldsdepot i strandeng ved Bogensø Strand (30) (BKS 1997) og på et græsset overdrev i Ryslinge Nørremark (31) (HT 1996). For sidstnævnte lokalitet blev desværre fejlagtigt angivet TBU-d. 32, hvilket hermed søges rettet!
Liljefamilien (Liliaceae)
Liden Guldstjerne (Gagea minima) (LC) (8)
Den 10. april var der ikke bid i lindealléen N f. Hvedholm på Horneland (32) (HT), men set her senere (GKn).
Eng-Guldstjerne (Gagea pratensis) (LC, 1997: R) (10)
Ikke set den 11. marts ved Føns Kirke (28) (HT), men banko den 6. maj: Dog kun ca. 10 ”vegeterende” ex. – snarere måslet af landets vanlige hysteriske renholdelsesmani. Bevisbyrden kan understøttes af en lokal ornitolog.
Hylster-Guldstjerne (Gagea spathacea) (LC) (43+2)
Nyt fund langs gul rute i Rulleskov ved Glamsbjerg (28) i brynet af en løvplantage under Ahorn og Stilk-Eg med ca. 2 m2 over 9 m den 28. marts (HT). Den 5. maj var der sammesteds godt en snes blomstrende/frugtende ex. incl. et par uden for de første gang registrerede 9 m (HT). Ligeledes ny med 2 blomstrende ex. i en skovvejkant i den nærliggende Kalkerup Skov ved Søholm (28) (HT). Moderne genfund er der mod Ø i Kasmose Skov (28) med over 20 små blokke, hvoraf de 15 med blomstrende ex. (DBF/IG), i Brænde Ådal ved Kerte Mølleknap (28) langs stien på S-bredden den 20. marts, om end endnu længe før blomstring (HT), den 6. maj mindst 50 blomstrende ex. (BBR & HT), samt i Åløkke Skov i Odense (29) incl. 7 blomstrende ex. (HT). Synes atter dukket op i Skolebotanisk Have i Odense (29), men tilsyneladende kun vegeterende (den 27. marts altså!) (HT).
*Vild Tulipan (Tulipa sylvestris) (NA)
Nyt fund i en grøft ved Assensvej nær Ellested (31) (BKS). Moderne genfund i en yngre bøgelund lige N f. Østrupgårds hovedbygning (29) (HT) og med flere hundrede blade langs begge sider af kirkestien ved Hou Kirke (34) (CHu), hvorfra den har været kendt siden 1979 (HN). Endnu ikke meldt fra Ærø (33). Breder sig i haven ved Bülowsvej 4 i det snobbede Hunderup-kvarter i Odense (29), dog kun incl. 6 blomstrende ex. (HT).
Gøgeurtfamilien (Orchidaceae)
Kødfarvet Gøgeurt (Dactylorhiza incarnata ssp. incarnata var. incarnata) (LC) (27)
Moderne genfund: 8 blomstrende ex. i N-delen af ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (HT; VBD/HT), ca. 10 blomstrende ex. i alt på den samme lokalitet (KDJ & LBj), en snes frugtende ex. mod N i ”Sybergland” ved Kerteminde (30) (HT) og 157 blomstrende ex. på Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) (EE). Fyns største bestand er vel stadig i Urup Dam Nord (30), hvor arten er udbredt (i højflor den 23. juni) og har spredt sig til den tilgroede del af mosen med et blomstrende ex. i græssporet 30 m fra broen over Geelså (HT). Helt hvide ex. er set på lokaliteten mod N (30), som bragte meddelerens tanker på de mange Hvidgul Gøgeurt, han netop havde set i Estland (MKS). Der gennemføres nu pleje af p-pladsen ved Tranekær Slot (34), der rummer artens største bestand på Langeland (CD). I en kridtgrav i Ålborg Kommune er Kødfarvet Gøgeurt set i tusindtal med både Purpur-Gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. purpurella var. pulchella) og Ringplettet Gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. integrata var. junialis) (URT/PTP).
Hvidgul Gøgeurt (Dactylorhiza incarnata ssp. incarnata var. ochroleuca) (EN) (0)
Iflg. AFD-værket ligger Danmark på NV-grænsen af udbredelsen i Europa – det passer ringe med Estland? På Sjælland fx på Tuse Næs ved Udby Vig i kalkkær både S f. Hønsehals Skov med få blomstrende ex. og N om Staslunde Skov med ca. 250 blomstrende ex. (begge DBF/ÅG). I AFD-værket citeres en bidsk miljødebattør for et fund af dette taxon på en fugtig græsset eng i rude 5537 Udby Vig i 1993 (ABH). I Det Fynske Ørige skal Hvidgul Gøgeurt være fundet i Urup Dam (30) og på ”Vibesholm Enge” (31) – nærmere udredning på vej i PEF. I Sverige fx på en eng med fx Pukkellæbe og Mygblomst i et Natura 2000-område i Västergötland (TRN) – dog ikke skiltet, som man ellers har for vane i Sverige.
Skov-Gøgeurt (Dactylorhiza maculata ssp. fuchsii) (LC) (9)
En flot bestand på 18 blomstrende ex., hvoraf de 16 tæt sammen, til en højde af 55 cm på det slættede strandoverdrev ud for Gulstav Vesterskov (34) (HT), næppe tidligere her? Ligeledes på S-Langeland (begge 34) 5 blomstrende og 9 vegeterende ex. i et skovspor i Gulstav Vesterskov (HT) samt 5 ex. i skoven Lunden (VBD/CD & TB). I 2006 blev endnu talt 80 ex. på de små skovveje i Vesterskov (34) af H. Staun. I ”Hulgårds Skov” ved Søbo ved Arreskov Sø (32) er optalt 55 blomstrende (9 flere end i 2015 (EE)) og 6 afbidte ex. (EE). Mangler i moderne tid på Nordfyn (29) og Ærø (33) samt endog helt fra Nordøstfyn (30). I Sverige kan Skov-Gøgeurt også ses lysåbent, fx i Lillehorn Löväng på Öland med fætteren Plettet Gøgeurt og andre gøgeurter (CHu), ligesom den i Jämtland er set i en grøftekant S f. Östersund med fx Poselæbe, Langakset Trådspore, Ægbladet Fliglæbe og Flueblomst (TRN)!
Plettet Gøgeurt (Dactylorhiza maculata ssp. maculata) (LC) (4)
Moderne genfund af dette i Det Fynske Ørige vigende taxon er der N (vel langt flere end 6 blomstrende ex. i kæret, 20 blomstrende ex. på overdrevsknolden, nyt) hhv. S (mindst 6 blomstrende ex.) f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (begge 30) (begge HT), mod S endnu 3 blomstrende ex. den 9. juli, også på det unge overdrev ved Tørvelong 40 (aka ”Nye Rødme Svinehaver” S f. ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (ABA & EBA). På Sjælland fx på Tuse Næs ved Udby Vig på overdrevet ved Hønsehals Skov (DBF/ÅG) samt i kalkkær både S f. Hønsehals Skov (DBF/ÅG) og Ø om Staslunde Skov (HT, JL & PM).
Priklæbet Gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. integrata var. integrata) (EN) (1)
Ny for Østfyn med et 50 cm højt blomstrende ex. i kanten af rørsumpen på S-bredden af Ringe Sø (31) (LHS) – set på offentlige ture den 2. og 3. juli samt den 6. juli (i højflor) (HT & LHS). Mangler herefter i de 3 sydlige TBU-distrikter i Det Fynske Ørige (32, 33, 34). Den 28. juni er optalt 675 blomstrende og mindst 25 vegeterende ex. ved ”Nordsøen” i Tarup-Davinde grusgrave (30) (HT) – plukkes højst svagt trods massivt publikumspres. Nu også på Sprogø i Storebælt, fastslået i 2016 (F&N/PEH) – også set med et ex. i 2015 (F&N/HK). Måske også ved Brienzersee nær Interlaken i Schweiz (FØA).
Maj-Gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. majalis) (LC) (62+1)
Ny for Urup Dam II (”Vådområdet”) (30) med et 45 cm højt blomstrende ex. i S-kanten (FHR), frahegnet ved Eg i S-kanten (HT). Genfundet (vel i forhold til 1980’erne (HT)) synes den at være ved Tvevad Broer ved Vindinge Å, nær Kalvehavegård ved Tvevadgyden mellem Rolsted og Ellinge (30) med 27 blomstrende ex. (BKS, der fik en reprimande af lodsejeren). Et fund af ca. 100 blomstrende ex. + 5 ex. med lyse blomster i Lunghave S f. Bjergevejen (32) (F&N/MØK, finderens mellemnavn Østerlund er en gård i området) er identisk med knap 500 flot blomstrende ex. (incl. et kridhvidt ex.) i et tilgroende kær i vestdelen af Vejle Lung N f. Vejle (32), hvor Kærmosevej fra Fangel Vestermark løber ud i Bjergvejen (Henning Møllegaard & HT 2012).
Der er flere andre moderne genfund af Maj-Gøgeurt incl. optællinger: På Vestfyn (alle 28) talrig i kæret i Emtekær Nor under Orelund Skov (F&N/LLC), få frugtende ex. i et rigkær på S-bredden af Brænde Å ved Lysemose Høj, 2 frugtende ex. på en vældpræget skrænt, der tidligere har været opdyrket, Ø herfor og 6 frugtende ex. i et rigkær på N-bredden NV f. Lysemose Høj (alle DBF/ASv) og få standere i ”Helnæs Made” (HT). I Voldtofte Made breder den sig (TRN). På Nordfyn (alle 29) 1900 blomstrende ex. i engen mellem de 2 diger i ”Bogense Vestre Enge” (KDJ), kun 2 blomstrende ex. i de store enge op til Bogense By (KDJ), ca. 4000 blomstrende ex. i den græssede del af Østereng (KDJ) (den 22. juli en stander (HT) som resterne efter de riges bord), 30 blomstrende ex. i ”Reservatet” ved Gyldensten (KDJ), en firedobling til 4 blomstrende ex. i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (DN/OR), en stander i Lisbjerg Mose (HT & KDJ; DBF/LLC & DN/KDJ; HT), ca. 175 blomstrende ex. på ellebakken over kalkkæret i Serup Mose (HT) (et vegeterende ex. i kalkkæret), mindst 10 knoppende ex. i kalkkæret mod SØ i Rue Mose (DN/KDJ & VL, leg. HT), 215 blomstrende ex. i ”Kratluskerengen” = mosen NV f. Kluset Bro (KDJ), 1050 blomstrende ex. i engen S f. Lungsgrave (NV f. Åsum) (KDJ) og ”Præsteengen” ved Stenløse over 750 blomstrende (HT; VBD/HT), der blev til 1700 (LBj) (KDJ: 1698). På Nordøstfyn (alle 30) en håndfuld frugtende ex. mod N i ”Sybergland” ved Kerteminde (HT) (ex PBi under DOF & JLM/ISB), Urup Dam Nord, hvor den dog er helt underordnet Kødfarvet Gøgeurt i antal (HT), godt 300 blomstrende ex. på vældprægede skræntfødder omkring ved jernbanebroen fra 1979 ved Langeskov (HT), samt N (ca. 400 blomstrende/frugtende ex.) hhv. S (ca. 100 blomstrende/frugtende ex.) f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (begge HT). På Østfyn (begge 31) ca. 150 blomstrende ex. i den høje eng ved pumpestationen N f. motorvejen på ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (men ingen ved søen mod NØ) (HT) og 18 blomstrende ex. 2 steder i dalen N f. motorvejen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev, fx med Smalbladet Kæruld (HT). Hertil stadig på den efterhånden kraftigt tilgroede skrænt S f. Stokkebæk i Mullerup Skov (31) (LBL), men for flere år siden var der en større bestand (samt også Kødfarvet Gøgeurt).
På Sydfyn (alle 32) 21966 blomstrende ex. (7721 flere end i 2015 (EE)) omkring Arreskov Sø (EE), i kæret omkring bræddestien ved den samme sø er set mindst en snes blomstrende ex. (DOF/LSø & NBJ, det. HT), også på det unge overdrev ved Tørvelong 40 (aka ”Nye Rødme Svinehaver” S f. ”Gamle Rødme Svinehaver” (ABA & EBA) og mindst 35 blomstrende ex. er set nær fugleskjulet ved Vornæs Vejle på Tåsinge (NaR). På Ærø (alle 33) et blomstrende ex. på den øvre del af Vodrup Klint allerede den 30. april (F&N/AKN), 100 blomstrende ex. på N-bredden af Vitsø (F&N/AKN) og et blomstrende ex. på Borret (F&N/AKN). På Langeland (alle 34) 872 ex. på høslætsarealet ved Påøgård (TB) (lig 2014 på engen ud mod stranden SV f. Påøgård med 50 blomstrende ex. sammen med Liggende Potentil og dennes hybrid med Krybende Potentil (TB)), 33 blomstrende ex. i kæret under Fårebanke ved Salmenor (F&N/FS & HN) samt et blomstrende ex. i et spor i Gulstav Vesterskov med fx Bleg og Hare-Star (HT). Iflg. Carsten fra Grindløse har den været i Østermose ved Lisbjerg Mose (29), så det skal undersøges. En stander i Agerbæks dal N om Bolding i Vejen Kommune i Jylland skal undersøges nærmere – biotopen er et artsrigt rigkær med Glinsende Kærmos (Tomentypnum nitens) (VeK/HT).
Skov-Hullæbe (Epipactis helleborine ssp. helleborine) (LC) (96+3)
Nyt fund i en have i Skovby midtvejs mellem Ærøskøbing og Søby på Ærø (33) sammen med Stor Nælde (F&N/MLa) – skal også være fundet i en have i netop Skovby og i andre gamle haver på øen (alle 33). Andre nye fund af den solsorteagtige orkidé er der ved vejen til fugletårnet mellem Firtalsstrand og ”Mellemstykket” ved Odense Fjord (29) (HT), med 3 blomstrende ex. op til 75 cm den 23. juli, 5 blomstrende ex. den 30. juli samt endelig 2 ex. set den 21. september og den 28. november (alle HT). På Stige Stadion (29) er et spinkelt frugtende ex. set i et kratbryn under Vorte-Birk og Avnbøg (HT), ligesom et blomstrende ex. (HT) ved Svend Andersens udsigtspunkt i brynet af Stenløse Skov oven for ”Præsteengen” ved Stenløse (29) blev fordoblet til 2 blomstrnede ex. på Vilde Blomsters dag (VBD/HT). Hertil 3 ex. på Fyns Hoved Camping på N-spidsen af Hindsholm (30), beskyttet af ejeren (+ HT), 2 beskedne ex. i en nåleplantage i fordums Kærby Mose (30) (RDS/HT) og 3 juvenile ex. i et varpeskud ved foden af bakken Ø om ”Hestebakken” i Svanninge Bakker (32) (HT).
Moderne genfund af Skov-Hullæbe er der fx på Æbelø (29) med 2 blomstrende og 2 vegeterende ex. langs ”hovedskovvejen” – hertil et plukket ex. sammesteds (DOF/JBæ, leg. HT), et blomstrende ex. i Fællesskov C (29) (HT), 2 ex. i Ravnholt Dyrehave og et ex. i naboskoven Møllehave (begge 31) (begge HT) samt på det unge overdrev ved Tørvelong 40 (aka ”Nye Rødme Svinehaver” S f. ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (ABA & EBA). I marken ved SV-hjørnet af Fællesskov V (29) er set 9 ex. den 10. juni, 6 ex., men de 5 afbidte, den 1. juli, 12 ex., hvoraf 5 knoppende og resten cut den 11. juli, 5 ex. (4 F incl. de 2 flotte) + 1 afbidt den 7. september, 7 ex. den 6. oktober, 2 pæne og et enkelt grimt ex. den 23. december (alle HT). Skov-Hullæbe ynder botanikeres (og andres!) haver – den er således atter dukket op i haven ved Bülowsvej 4 i Odense (29) med et ex. 2 m NØ f. positionen i 2014 (HT), men aborteret den 13. juli, ligesom arten breder sig i en have i Dyrup (29) (PHl). Findes også i en have i Agedrup (30) (LWL) og i et nøddehegn i en have i Klavsebølle (34) (TB). Tennisspillerne i TCO er disciplinerede: Et lille ex. af Skov-Hullæbe ved entréen til tennisanlægget i Odense Ådal (29) er bemærket såvel 10. juni, 24. juni og 3. juli (endnu længe før blomstring) samt endnu den 11. november, om end en smule måslet. Derimod ikke genfundet ved p-pladsen ved Birkende Kirke (30), hvilket antyder for nidkær pleje (HT). Primo 1980’erne blev den set i en skov nær Hågerup (32) (F&N/PTP), så Taudal har altså besøgt Fyn!
Sump-Hullæbe (Epipactis palustris) (LC) (9)
Holder endnu ud: I selve ”Helnæs Made” (28) med ca. 30 frugtende og 20 vegeterende den 6. september (HT), med Sort Skæne i Lisbjerg Mose (29) med 4 standere den 12. oktober (de 2 med gamle frugter) (HT) og ligeledes i Urup Dam Nord (30) (FHR; HT). På Sjælland fx udbredt i 3 kalkkær på Tuse Næs ved Udby Vig (DBF/ÅG; HT, JL & PM) incl. 2 udpræget apokrome (dvs. mørktfarvede) ex. S f. Hønsehals Skov (DBF/ÅG, leg. JL). I Sverige fx i agmyren Knise Mosse på Öland (CHu) og i Björnekullakärret i Småland (Värnamo 3) (HT).
Tætblomstret Hullæbe (Epipactis purpurata) (Buchwald et al. app. 2) (LC) (2+1)
Stadig i Karlsskov (28) med 14 blomstrende skud (F&N/LLC). På den anden side af Lillebælt fx i Trelde Kirkeskov med 2 planter, hvoraf den ene med 8 blomstrende skud (F&N/LLC). Iflg. AFD-værket ligger Danmark på N-grænsen af Tætblomstret Hullæbes udbredelse i Europa. Artens tilsyneladende fremgang i Danmark siden TBU dækker i høj grad over tidligere utilstrækkeligt kendskab til arten.
Tætblomstret Trådspore (Gymnadenia conopsea ssp. densiflora) (EN) (1)
For Gud ved hvilken gang forgæves eftersøgt i Urup Dam Nord (30) (HT o.a.) – sidst set her blomstrende i 1993 (HT). På Sjælland fx i kalkkæret S f. Hønsehals Skov (på Tuse Næs ved Udby Vig) med over 200 blomstrende ex. med tydelig duft af vanilje (DBF/ÅG). I Sverige fx i Björnekullakärret i Småland (Värnamo 3) (HT).
Hjertelæbe (Hammarbya paludosa) (NT) (1)
Stadig med 2 blomstrende/afblomstrede ex. i den vestlige del af mosen Skovholm i Sellebjerg Skov SØ f. Kirkeby (32) den 8. september (KrG) – eneste lokalitet i Det Fynske Ørige, men dog ikke præcis det samme sted som både i 2013 (HT & KrG) (4 frugtende og et vegeterende ex.) og i 2009 (FS & HT). Hjertelæbe kan iflg. AFD-værket have haft gavn af tørvegravning i den østlige del af Danmark, idet mange lokaliteter er i gengroende tørvegrave – således vel også den eneste fynske lokalitet. Arten savnes helt fra Nordfyn (29), Nordøstfyn (30) og Ærø (33).
Mygblomst (Liparis loeselii) (EN) (2)
Stadig i Urup Dam Nord (30) (FHR; HT). Optalt (begge NSF/EV) til 139 ex. i ”Helnæs Made” (28) og 687 ex. i Urup Dam (30), hvilket desværre er en markant tilbagegang i Maden. Så slap der på falderebet alligevel lidt ud fra Fort Knox!
Rederod (Neottia nidus-avis) (LC) (20+1)
Moderne genfund: Et ex. ved strandstien i Karolineplantage på Hindsgaul-halvøen (28) (F&N/LLC) – her var mange flere i gamle dawe (LLC). Hertil et par ex. i skoven Lunden på S-Langeland (34) (VBD/CD & TB). En vinterstander af sandsynligvis denne art er set i foråret i Præsteskov V f. Gudbjerg Skov, men friske ex. forgæves søgt opstøvet den 31. maj (LBL).
Ægbladet Fliglæbe (Neottia ovata) (LC) (78+1)
7 (heraf de 6 i en gruppe) ex. er stadig mærket med pinde på en vejskrænt i Vornæs Skov på Tåsinge (32) – alle velsikrede mod grøftekantsmassakren, idet Svendborg Kommune slår udenom (NaR). Moderne genfund ligeledes på Tåsinge (begge 32) er der også af et dusin ex. i et tæppe af Alm. Bingelurt i S-kanten af Vornæs Skov og en smule Ø f. Søren Lolksvej helt ned mod diget mod Vornæs Vejle (begge NaR). Hertil i et skred mod Ø i Kasmose Skov (28) med 2 knoppende ex. (DBF/IG, leg. HT & JRL), N f. en dyb grøft lige V f. overdrevet i Stavrby Skov (28) med 27 knoppende og 27 vegeterende den 6. maj (HT), andetsteds centralt i den samme skov med 2 ex. (F&N/LLC), i Fællesskov C ved Syddansk Universitet ved Odense (29) med 3 blomstrende og et vegeterende ex. (HT) og i Gulstav Vesterskov (34) med 10 blomstrende ex. og et vegeterende ex. (HT). I Sverige er et lille gult ex. med gul blomst set på en blege Ø f. Östersund i Jämtland – i udkanten af blegen 19 andre arter af orkidéer (TRN). En blege er et område med kalksten.
Biblomst (Ophrys apifera) (NE) (0)
Ny for Fyn på en ubebygget industrigrund på Krogsbjerg ved Mørkebjergvej i Fåborgs industrikvarter (32) (F&N/GKn). Først 3 blomstrende ex. ved foden af en større deponeret jordbunke den 5. juni, naturligvis flux på selve funddagen også set af et kendt naturpar (KDJ & LBj). Så 9. juni 4 blomstrende ex. sammesteds foruden 36 blomstrende ex. på deponietJ (GKn & HT). En spontan søndenvind medbringende frø fra bestande i Tyskland er vel den mest sandsynlige forklaring på forekomsten. Jimmy Lassen meddeler, at arten er i spredning i Tyskland, at den også er dukket op i Sverige, og at den er selvbestøver – samt endelig, at de sidestillede kronblade er aflange og rektangulære ligesom i Tyskland. På Faaborg-Midtfyn Kommune mente man derimod, at biblomsten var kommet med fyldjord, idet der 2 gange inden for de seneste år er sket ulovlig deponering af jord fra Fåborg og Svanninge. Man fremsatte derfor et lidet gennemtænkt forslag om faciliteret spredning til Espe Folke- og Tumlepark, en fhv. grusgrav, hvilket ikke kunne bakke op af Fynskredsen. Det første fund af Biblomst i Danmark blev gjort i en retableret råstofgrav ved Søvind nær Horsens i Jylland i 2004 (URT 2005), mens det andet fund blev gjort i en gammel grusgrav ved Himmelev på Sjælland i 2009 (URT 2010). I 2016 talte den jyske bestand kun 25 blomstrende ex. den 16. juni (F&N/BOL), mens den sjællandske bestand nærmest er eksploderet til over 1000 ex., idet den her spreder sig til nye steder i området (URT/SGC). Iflg. AFD-værket er Biblomst en endnu ikke bofast neofyt, som på ukendt vis er kommet til Danmark. Totaludbredelsen omfatter V- og Mellemeuropa, Middelhavsområdet og V-Asien. I Tyskland op til Hannover og et isoleret fund på Rügen, gjort af Niels Faurholdt. I Irland findes Biblomst i kalkstensområdet The Burren (TRN).
Tyndakset Gøgeurt (Orchis mascula) (LC) (57+2)
Moderne genfund: Stadig talrig i skoven på Æbeløs N-kyst (29) (F&N/LLC), atter set på ”Engblommeengen” ved Rolsted (30) (PeR), med 5 blomstrende ex. i N-delen af Gudbjerg Skov (31) (LBL) (vel også PoR jf. AFD-kort) og i Tolsbjerg Skov (34) med 9 blomstrende ex. (F&N/OSt). Ved Syddansk Universitet ved Odense (alle 29) (alle HT) blev der i Fællesskov C set friske rosetter den 15. februar, endnu ej skredet 14. april, ca. 100 blomstrende ex. på den klassiske lokalitet mod Ø den 13. maj plus 19 blomstrende ex. ved grøften mod V. I Fællesskov Ø (ud mod golfbanen) blev set 3 frugtende ex. (HT), mens der i Moseskov Ø blev set 48 ex. incl. 10 blomstrende (HT). Mht. Fællesskov C må den gl. red. dog se sig væsentligt overtrumfet af en kendt ornitolog med et aparte natursyn: 230 blomstrende ex. (KDJ). Måske har han plantet en plante for hver plante, han har setJ?
Stor Gøgeurt (Orchis purpurea) (NT) (0+1)
En vegeterende roset set den 11. marts i Karlsskov (28) (HT), mens der den 6. maj blev set 5 vegeterende rosetter, hvoraf de 2 på den oprindelige kernelokalitet, der nu næsten er skredet i Båring Vig (HT). Formanden kunne dog under generalforsamlingen stramme bestanden til 7 rosetter (LLC).
Bakke-Gøgelilje (Platanthera bifolia ssp. bifolia) (NT, 1997: X) (2)
Ikke færre end 1360 ex. er optalt ved Tørvelong 40 (aka ”Nye Rødme Svinehaver” S f. ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (ABA & EBA). Dette unge overdrev har sidst været pløjet i 1993, så det kan lade sig gøre at genskabe værdifulde overdrev – her findes også Plettet og Maj-Gøgeurt samt Skov-Hullæbe. Iflg. AFD-kortet har Bakke-Gøgelilje klaret sig bedst i N-Jylland. Mod S i Jylland findes den fx på Tågelund Overdrev ved Egtved (HT) – her især i tilknytning til varpeskud. Den snæversynede gøgelilje er aldrig set på Nordøstfyn (30) og Ærø (33).
Skov-Gøgelilje (Platanthera chlorantha) (LC) (30+1)
Et ex. i Stavrby Skov (28) (F&N/LLC) – der var mange flere i gamle dawe (LLC).
Moderne genfund er der trods alt også i Grevindeskov ved Tybrind (28) (F&N/LLC)
(et andet sted end BBR & HT 2015, men også set i skoven i 2004 og 2000 (begge HT)). 2 flotte blomstrende ex. er set under gammel Bøg i fredningen med lindetræerne på N-delen af Æbelø (29) (HT) – arten blev også set på Æbelø i 2011 (VL), men hvor? 100 blomstrende ex. i overdrevet Ø om Gulstav Mose (34) (CD). Et blomstrende ex. (35 cm, heraf det blomstrende aks godt 15 cm) på det slættede strandoverdrev ud for Gulstav Vesterskov (34) (HT) – tidligere set her i skovbrynet. Udeblev igen fra Fællesskov C (29) (HT) – ligeledes i skoven Lunden på S-Langeland (34) (VBD/CD & TB), hvor arten for en snes år siden havde sin største bestand på Langeland. Den fjernsynede gøgelilje savnes helt fra Ærø (33).
Amaryllisfamilien (Amaryllidaceae) (incl. Løgfamilien (Alliaceae))
*Spøjs Løg (Allium paradoxum) (NA)
Nyt fund i en vejkant ved Ourevej lige S f. skoven Skovmarken NØ f. Tryggelev (34) med 100 blomstrende ex. (F&N/OSt). På AFD-kortet er der kun 2 grønne ruder, og de er ligeledes på S-Langeland (begge 34): S-brynet af Gulstav Østerskov (HN i AFD, i den gl. red.’s rude 4124 Bagenkop) hhv. nær Magleby Kirke, hvor den i sin tid blev fundet af Unge Nielsen i 1984. Nielsen oplyser om Gulstav-bestanden, at den på 4 år er vokset fra en kvart til 4 m2, hvor man springer over grøften – den bør graves op, idet den udgør en trussel mod stubhavefloraen (HN). Magleby-bestanden slås – her er ringere fare (HN). Iflg. AFD-værket er Spøjs Løg en forvildet bofast neofyt med oprindelse i Kaukasus og Iran. I Europa betragtet som invasiv, idet der i England og Wales endda er forbud mod plantning af arten i haver – i Botanisk Have i København indført fra München i 1909 og siden 1956 i ukontrolleret spredning (den formerer sig ved frø, sideløg og ynglelegemer!). De fleste danske fund er i Stor-København, men endnu går der vel en rum tid, før arten er invasiv i Det Fynske Ørige: I mellemtiden kunne man i Danmark overveje et forbud mod udsåningsfolket.
Aspargesfamilien (Asparagaceae)
(incl. Edderkopurtfamilien (Anthericaceae), Hyacintfamilien (Hyacinthaceae), Konvalfamilien (Convallariceae) & Bladliljefamilien (Hostaceae))
*Alm. Perlehyacint (Muscari botryoides) (NA)
Nyt fund i græsbrak Ø f. Bregninge Kirke på Tåsinge (32) i form af den småblomstrede udgave (F&N/HN). Iflg. AFD-værket er Alm. Perlehyacint en forvildet bofast neofyt med oprindelse i Mellem- og SØ-Europa samt V-Asien, der i Danmark forvilder ved haveaffaldsudkast. Til den gl. red.’s overraskelse med flere fund (322) end Armensk Perlehyacint (M. armeniacum) (288) i Danmark (i Det Fynske Ørige omvendt: 26 vs. 29+1) – botryoides mangler her fra Unge Nielsens fødeø Langeland (34). Mange fund i AFD er dog ikke bestemt til art, og begge de nævnte taxa betragtes derfor naturligvis som underrapporterede.
Krans-Konval (Polygonatum verticillatum) (LC) (1+1)
50 ex. centralt i Stavrby Skov (28) (F&N/LLC) – ud over de 22 ex. nær jernbanevolden i Ø-delen af Stavrby Skov (28) (F&N/LLC 2015). Første gang angivet fra skoven af den samme finder i 1988.
Dunhammerfamilien (Typhaceae) (incl. Pindsvineknopfamilien (Sparganiaceae))
Spæd Pindsvineknop (Sparganium natans) (LC) (3)
20 m2 omkring tuer af Top-Star i vandhullet mod SØ i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32), tilsyneladende kun vegeterende (HT).
Sivfamilien (Juncaceae)
Strand-Siv (Juncus maritimus) (LC) (14)
Endnu lokalt talrig V f. vejen til marinestationen ved Slipshavn på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) (HT).
Børste-Siv (Juncus squarrosus) (LC) (7)
Synes nu også forsvundet S f. motorvejen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (HT).
Butblomstret Siv (Juncus subnodulosus) (LC) (26)
Nye fund (alle 29) med mindst 200 m2 i ”Lindskrogs Kær” SV f. Burskovhus S f. Gyldensten (HT), med 2 gange ca. 500 m2 i Østermose under Kalvebjerg (HT), med mindst 500 m2 i et vældpræget rigkær lidt N f. Ådalsskolen i Bellinge (HT) og i Verninge Grave (ASK/HT). Dog også set af Lindskrog (deraf lokalitetsnavnet!) under jagt på Engblomme i 2015, men så skal man lige huske at melde fundet. Ved Ådalsskolen har den sikkert været mere kendt af Svend Andersen end af nutidens offentlige myndigheder. Verninge Grave er et stort vildnis i et område med flere i det mindste fhv. kalkkær, men desværre er det meste af mosen tilgroet: Der blev kun set ca. 5 m2 med Top-Star langs en grøft mod Ø. Overraskende genfundet med 20 m2 i kanten af en sø i resterne af Kærby Mose (30) (RDS/HT) – synes sidst set her i juli 1914 af Ejner Larsen (belæg i Dansk Herbarium annoteret Kærby Mose (29 eller 30)). Moderne genfund er der som hist og her i mosen i Stavrby Skov (28) (F&N/LLC), som talrig i kæret i Emtekær Nor under Orelund Skov (28) (F&N/LLC), som lokalt dominerende art i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (DN/HT & OR; DN/OR; HT), som endnu lokalt dominant i Lisbjerg Mose (29) (DBF/LLC & DN/KDJ; HT; HT & KDJ), i kalkkæret mod SØ og saltkildekæret i Rue Mose (29) (DN/KDJ & VL, leg. HT), rigt blomstrende den 28. juli i Urup Dam Nord (30) (HT), samt N (sparsom) hhv. S (et pænt tæppe) f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (begge 30) (begge HT). Udbredelsen i Lisbjerg Mose (29) er nogenlunde identisk med de nu høslættede partier: Hurra for Kurt Due.
Tue-Siv (Juncus tenuis) (NA)
Stadig talrig på fugtig bund mellem brosten på Odense St. ud for Jarlsberggade 6 (29) den 25. januar, mere fåtallig den 12. december (efter yderligere anlægsarbejde i Nordens Dubai) (HT), men nye anlæg truer. Savnes i den fynske udkantsregion kun fra Nordøstfyn (30). I Sverige fx nær vandfaldene Danska Fallen i Halland, hvortil den vel er indslæbt med turister (HT).
Stor Frytle (Luzula sylvatica) (LC) (2+2)
Moderne genfund: Fåtalligt vegeterende mellem Grøndal og Odden i Øksenrade Skov (28) på en S-exp. skrænt i en blandet løvskov (F&N/JLH). I Hovedlandet mere udbredt: Fx Gjessø Skov (FSF/TBo), i skoven N f. museet ved Dalkildevej i Randbøldal (HT) og i Jelling Skov (dog kun set ved Møllebæk) (HT). Iflg. AFD-værket er Stor Frytle også fundet på nordspidsen af Langeland (34) (ud over 28, 29). Værket meddeler imidlertid samtidig flg. lakoniske passus: ”Størstedelen af forekomsterne på Øerne og måske også en del af de jyske kan være forvildet fra dyrkning”. Skam dig, Morten DD, for at udbrede dét natursyn!
Halvgræsfamilien (Cyperaceae)
Fladtrykt Kogleaks (Blysmus compressus) (LC) (29)
Moderne genfund i ”Helnæs Made” (28) (HT) og som udbredt i strandengen ved Salmenor på S-Langeland (34) (FVF/HT & OBL). På Sjælland fx som lokalt almindelig i kalkkæret S f. Hønsehals Skov (på Tuse Næs ved Udby Vig) (DBF/ÅG).
Rødbrun Kogleaks (Blysmus rufus) (LC) (8+1)
Moderne genfund (begge HT) i ”Helnæs Made” (28) og med en håndfuld blomstrende ex. i en ralgrav med Samel på Æbelø (29). På Sjælland fx som lokalt almindelig i kalkkæret S f. Hønsehals Skov (på Tuse Næs ved Udby Vig) (DBF/ÅG). AFD-kortet savner den fra Østfyn (31) og Langeland (34), men der er i det mindste gamle belæg i Dansk Herbarium fra Langemose ved Ullerslev (31) i 1929 og Fårevejle (34) i 1869. Iflg. AFD-værket er Rødbrun Kogleaks ret sjælden ved Bælterne, i Roskilde Fjord, Isefjorden og Limfjorden, mens den i øvrigt er sjælden. Den er i alt fundet i 92 ruder – nøjagtig halvdelen af Fladtrykt Kogleaks 184.
Grå Star (Carex canescens) (LC) (18)
I et par vandhuller i Svanninge Bjerge (32) (DBF/LSa): V f. Knagelbjerg & den mod SØ af ”Kamelbakkerne” (det. HN & HT).
Vår-Star (Carex caryophyllea) (LC) (20)
Moderne genfund på ”Hestebakken” i Svanninge Bakker (32) (HT) og på gravhøjen Stejlebjerg V f. Stenbækgård S f. Salmenor på Langeland (34) – her dog kun ca. 10 blomstrende ex. set den 5. juni (HT). Forgæves eftersøgt på ”Thurø Rev” (32) (IH) – selv om det er en vigende art, bør den dog stadig være her. I AFD-rude 4221 Thurø By er den noteret fra lok. 2 og 6 på Revet (begge HT 1995), men dog også set siden (HT). I Jylland (begge HT) fx på overdrev ved Laven (Skanderborg Skiklubs fhv. alpinbakke) og på Tågelund Overdrev ved Egtved på den måske nu fordums lokalitet for Bredbægret Ensian.
Tue-Star (Carex cespitosa) (LC, 1990: R) (7)
Stadig udbredt i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (DN/HT & OR; DN/OR; HT), ligesom den stadig er lokalt sociationsdannende i ”Præsteengen” ved Stenløse (29) incl. lysegrønne tuer (HT; VBD/HT). Vestenbælts er set mindst 30 tuer i en skoveng ved Møllebæk i Jelling Skov (HT).
Trindstænglet Star (Carex diandra) (LC) (7)
Stadig N (en del) hhv. S (fåtallig) f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (begge 30) (begge HT).
Finger-Star (Carex digitata) (LC) (1)
Stadig i Kasmose Skov (28), hvor tuerne er grønne den 11. marts (HT).
Fjernakset Star (Carex distans) (LC) (39)
Ca. 20 tuer i et potentielt hotspotparti med Blågrøn Kogleaks i strandengen N f. Højnæs på N-bredden af Kerteminde Fjord (30) (HT). Ikke kendt herfra iflg. kortet i Fyns Amts strandengsrapport fra 1993, men med fra S-bredden ved Rosengården mod V.
Stjerne-Star (Carex echinata) (LC) (19)
Stadig N (en del) hhv. S (fåtallig) f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (begge 30) (begge HT) – også med Plettet Gøgeurt på overdrevsknolden N f. bækken.
Forlænget Star (Carex elongata) (LC) (27+1)
Nyt fund med over 50 tuer i den tørvegravede mose N f. containerpladsen i Ryslinge Nørremark (31) (HT). Også i et vandhul i Svanninge Bjerge (32) (DBF/LSa), den mod NV af ”Kamelbakkerne” (det. HN & HT). Hertil med mindst 250 og 200 tuer i 2 vandhuller i N-delen af skoven Knagelbjerg nær Sollerup (begge 32) (begge HT).
Udspilet Star (Carex extensa) (LC) (15)
Fåtallig bag ”Hesselbjerg Strand” alias ved lagunen NØ om Lammebjerg i Tryggelev Nor (34) (FVF/LKT, det. HT & OBL). I Fyns Amts strandengsrapport ikke med fra S-Langeland, ej heller med fra AFD-rude 4215 Tryggelev. Iflg. Unge Nielsen kun kendt få steder på Langeland.
Grøn Star (Carex demissa) (LC) (15+1)
Flot bestand med mindst 100 blomstrende tuer associeret med Hvas Avneknippe på N-bredden af søen i resterne af Kærby Mose (30) (RDS/HT) – så må vi se, om motocrossbanen kommer netop her. Per Hartvig om AFD på botanikdagen: 4223 Gudme (31) (PoR), et af 174.000 belæg i projektet. I Jylland fx i et rigkær i Gejlbæks dal NV f. Glejbjerg med bl.a. Tvebo Baldrian (VeK/HT).
Gul Star (Carex flava) (NT, 1997: V) (2)
Stadig i Urup Dam Nord (30), 2 m2 med ca. 150 blomstrende ex. (HT), hvilket vel er rekord.
Krognæb-Star (Carex lepidocarpa) (LC) (15)
Moderne genfund (alle HT): I det nu ugræssede væld ved Kerte Vandværk i Brænde Ådal (28), med en flot bestand i N-delen af ”Præsteengen” ved Stenløse (29), i Urup Dam Nord (30) samt N (fåtallig) hhv. S (udbredt) f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (begge 30). På Sjælland fx udbredt i 3 kalkkær på Tuse Næs ved Udby Vig (DBF/ÅG; HT, JL & PM).
Dværg-Star (Carex oederi var. oederi) (LC) (17+1)
Moderne genfund: I en ralgrav på Æbelø (29) med Samel og Rødbrun Kogleaks (HT), som udbredt i Urup Dam Nord (30) (HT) og med en pæn klynge i strandengen ved Salmenor på S-Langeland (34) (FVF/HT). Dværg-Star vurderes iflg. AFD-værket at være i tilbagegang pga. ødelæggelse af lokaliteterne.
Høst-Star (Carex oederi var. pulchella) (LC) (4)
I en af de fynske ruder findes både denne varietet og Dværg-Star: ”Helnæs Made” (28) (HT 1990’erne). Langs den jyske vestkyst er Høst-Star hyppigere end Dværg-Star – fx i kæret S f. Hennegård (en del af Gl. Filsø) (HT) og i lavninger i en hede mellem Lillesø og Ny Filsø på Filsø Ø (her også 4 afblomstrede ex. af Klokke-Ensian) (VaK/HT).
Skede-Star (Carex hostiana) (LC) (5+1)
Stadig N (et par klynger) hhv. S (fåtallig) f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (begge 30) (begge HT). Iflg. AFD-værket er Skede-Star spredt og sjælden i hele landet, men lokalt hyppigere – mest udbredt i N-Jylland og på Sjælland, idet den siden TBU synes at være blevet markant sjældnere overalt i landet (især i Ø-Danmark og S-Jylland). Arten er fundet i 74 ruder (incl. 5 fra F&N) på ca. 125 lokaliteter, men er nok noget underrapporteret. På Sjælland fx på Tuse Næs ved Udby Vig som talrig i kalkkær både S f. Hønsehals Skov og N om Staslunde Skov (begge DBF/ÅG) samt Ø om Staslunde Skov (HT, JL & PM).
Bleg Star (Carex pallescens) (LC) (43)
Nyt fund med en pæn klynge i et spor nær Brænde Å ved en skovsump på N-bredden NV f. Lysemose Høj (28) (DBF/ASv, leg. HT), om end den er velkendt i Brænde Ådal (28). Hertil ”Thurø Rev” (32) med 10 andre arter af Star (IH) – på Thurø i nyere tid hidtil kun set i et spor mellem en askeskov og en bøgeskov på nabolokaliteten Thurø Østerskov (32) (HT 2007). Andre fund (alle HT), hvor arten i det mindste optræder i de tilsvarende AFD-ruder i slutningen af forrige årtusinde, er med ca. 15 blomstrende skud på 3 ex. i et skred N f. Æbelø Fyr (29), S f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30) og i et spor i Gulstav Vesterskov (34). Savnes stadig fra Ærø (33). I Sverige fx i Garahövs Storäng i Småland (Veggeryd 7) (HT).
Knippe-Star (Carex pseudocyperus) (LC) (86+2)
2 tuer i den centrale skovsump på Æbelø (29) med fx Alm. Skjolddrager (DOF/JBæ, leg. HT) – Knippe-Star synes sidst noteret på øen i 1920.
Loppe-Star (Carex pulicaris) (LC) (7)
Vel stadig i Urup Dam Nord (30), idet der kun er set spinkle vegeterende ex. på et af dens kendte voksesteder (HT). På Sjælland fx Ø om Staslunde Skov (på Tuse Næs ved Udby Vig) med en del frugtende ex. (HT, JL & PM).
Blære-Star (Carex vesicaria) (LC) (42+1)
Over 30 tuer i mosen lige N f. containerpladsen i Ryslinge Nørremark (31) (HT).
Hvas Avneknippe (Cladium mariscus) (LC, 1990: R) (12)
Vel genfundet med i alt knap 2 m2 i kanten af en sø i resterne af Kærby Mose (30) (RDS/HT) incl. i alt 26 blomstrende skud. Kan være identisk med et belæg i Dansk Herbarium, der er annoteret ”ved Odense” af Bregnhøj Larsen i 1917 – antagelig det sidst kendte fund af arten i Odense Kommune. Moderne genfund er der i Enghave på Hindsholm (30) (HT, fjernobs), i Urup Dam Nord (30) med ret få (vel pga. græsningen?) blomstrende ex. i lysegrønne tæpper den 28. juli (HT) og som dominerende art i ”Lundemose” på S-Langeland (34) – den 5. juni dog endnu kun få med skredne blomsterstande (DBF/ASv).
Fåblomstret Kogleaks (Eleocharis quinqueflora) (LC) (14)
Stadig i Urup Dam Nord (30) (HT). På Sjælland fx i kalkkæret N om Staslunde Skov (på Tuse Næs ved Udby Vig) (DBF/ÅG).
Tue-Kæruld (Eriophorum vaginatum) (LC) (6)
Dominerende art med Næb-Star i fattigkæret ved Brillesø i Svanninge Bjerge (32) (DBF/LSa, leg. HT).
Børste-Kogleaks (Isolepis setacea) (LC) (35)
Atter set i en lavning på sletten S f. Galsklintvej ”Kongebroskoven” (28) (F&N/BBR) og i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) med flere tæpper incl. kraftige ex. (DN/HT & OR; DN/OR; HT). I Jylland fx ved et nyanlagt vandhul på Trelde Næs (F&N/LLC) og i Guldager Plantage ved Esbjerg (F&N/CaM).
Sort Skæne (Schoenus nigricans) (VU) (1)
6 tuer med i alt 75 blomstrende strå i Lisbjerg Mose (29) (HT & KDJ; DBF/LLC & DN/KDJ; HT), tilsyneladende med god frøsætning (endnu primo oktober med hvide frø). Optællingen er dog udført på en ganske ufuldstændig og tilfældig måde – en grundig optælling i Fyns Amts gamle prøvefelter bør atter iværksættes. I 2009 blev således optalt 23 tuer, hvoraf de 22 var med blomstrende skud, som der i alt var 286 af. Tuen med de fleste blomstrende strå havde 52, mens de største tuer har en diameter på 20 cm (MCO/HT). Ved sidste optælling i 2006 blev optalt 27 tuer, hvoraf de 19 var med blomstrende skud, som der i alt var kun 94 af (FA/HT). Endnu i 2000 blev optalt 45 tuer, hvoraf de 25 var med blomstrende skud, som der i alt var kun 395 af (FA/HT & NKP). Ved den første af i alt 11 optællinger i Fyns Amts tid blev dog set hele 64 blomstrende tuer, om end kun med 187 blomstrende skud (HT & Per Stidsen pr. cykler i 1984). Those were the good old days. DN har i et samarbejde med DBF iværksat en helt nødvendig pleje af lokaliteten, idet de bedste kalkkærspartier blev slået med le i oktober. Iflg. AFD-værket findes Sort Skæne i Danmark kun i yderligere 5 ruder i N-Jylland på i alt 12 lokaliteter.
Skov-Kogleaks (Scirpus sylvaticus) (LC) (62+3)
På en skoveng ved Arreskov Sø (32), hvor insekterne kan være i fred for græsning (stadig måske med enkelte Maj-Gøgeurt?) (EE). Iflg. AFD-værket synes Skov-Kogleaks generelt at være blevet hyppigere siden TBU, idet den dog savnes fra Hindsholm (30), Ærø (33) og alle småøer (28-34). Svend Andersen noterede den dog på Hindsholm (begge 30) ved Dalby i 1911 og i Nordskov Mose i 1925. Hertil meldt i den øvre del af Voderup Bæks løb (33) i 1943 af Johs. Gröntved – og bør eftersøges de nævnte steder. I Fyns Amts moserapport for de 4 gamle nordøstfynske kommuner er den med fra lok. 68 Birkemose V f. Måle (30). I Jenskær i Jylland er ca. 50 frugtlegemer af Gul Nøkketunge set i et væld med Skov-Kogleaks (FSF/TBo). Denne pudsige svamp er på Fyn kendt fra Gerup Skov (32) i 1932 og bør ligeledes eftersøges.
Græsfamilien (Poaceae)
Eng-Havre (Avenula pratensis) (LC) (11)
Findes lykkeligvis stadig på Grindløse Ås (begge 29) med mindst 10 tuer centralt og mindst 5 tuer mod Ø (begge HT). Synes derimod desværre forsvundet fra gravhøjen Finshøj ved Nørre-Højrup (29) – forgæves 12. maj & 18. august (begge HT). I Sverige findes Eng-havre fx på Borrebacke i Skåne (Malmö 5) og i Garahövs Storäng i Småland (Veggeryd 7) (begge HT).
Dunet Havre (Avenula pubescens) (LC) (29+1)
Moderne genfund: Endnu fåtallig på den fordums græssede gravhøj ud for skoven Nyhave (29) trods tilgroning (HT), ligesom den stadig trives oven for ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (HT). i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (begge 31) er den endnu ret udbredt i den ret artsrige høje eng S f. motorvejen, ligesom den stadig er talrig i den høje eng ved pumpestationen N f. motorvejen (begge HT). Hertil findes Dunet Havre stadig på gravhøjen Stejlebjerg V f. Stenbækgård S f. Salmenor på Langeland (34), ligesom den også vokser på overdrevet under gravhøjen (HT).
Alm. Hjertegræs (Briza media) (LC) (61+2)
Moderne genfund gives i Bobakker på Helnæs (28) (F&N/DMi), på ”Helnæs Ås” (28) (DBF/HT; HT), i ”Helnæs Made” (28) (HT), på Æbeløs SV-skrænt (29) (HT), nær birkelunden i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (DN/HT & OR; HT), på Fluebjerg (Ø f. selve Grindløse Ås) (29) på en N-exp. åben skrænt (HT), i ”Storgårds Væld” opstrøms fordums Kratholm i Odense Ådal (29) (HT), på Bojsens skrænt på Jøv (= ”Indrehovedet”) af Fyns Hoved på Hindsholm (30) (HT), udbredt i Urup Dam Nord (30), rigt blomstrende den 23. juni (HT), talrig både N hhv. S f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (begge 30) (begge HT), i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (HT), i Gråsten Nor på Ærø (33) (KN) samt hist og her på Fårebanke ved Salmenor (34) (F&N/FS & HN). Hvor Alm. Hjertegræs dominerer i Gråsten Nor, er det ikke nødvendigt at slå. I Jylland er en stander set i Agerbæks dal N om Bolding i Vejen Kommune i Jylland (VeK/HT). I Kolding Kommune kendes den i dag kun fra 4 lokaliteter (URT/BVP). I Sverige fx i Garahövs Storäng i Småland (Veggeryd 7) (HT).
(*)Stakløs Hejre (Bromopsis inermis) (NA)
Nye fund i SV-brynet af Fredskov ved Bogense (29) med fx 2 blomstrende ex. af Knoldet Brunrod (F&N/KiR) og i stivejkanten over Munkemade ved Stige (29) i form af et tæppe med 10 blomstrende ex. til en højde af 150 cm (HT). Der er belæg i Dansk Herbarium fra Bogense Havn (29) i i 1963 og i Odense Havn (begge 29) i 1911 og 1932 (H.P. Kristensen, identisk med angivelsen fra Tolderlund af apoteker Kjærulf Petersen, Ringe, fra samme år i NF’s arkiv). Savnes på AFD-kortet fra Nordøstfyn (30) og Ærø (33), hvilket ikke er i overensstemmelse med virkeligheden.
Tæppegræs (Catabrosa aquatica) (LC, 1997: X) (5+1)
Endnu i dalen N f. motorvejen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (HT)
og i et vandhul ved Vindeballe på Ærø (33) (NSF/JH) – identisk med stadig talrig ved et vandhul nær Lundsgård i den sydlige udkant af dobbeltlandsbyen Vindeballe/Tranderup på Ærø (33) (HT 2002). I Jylland ny med få blomstrende ex. på bredden af Mellemsø i Ny Filsø (DBF/BjM & PHo, leg. HT) og med en lille bestand i en lille sump ved Ølsted Å nær Hedensted (URT/PNN). Hertil på Sjælland i et lille vandhul på S-bredden af Tude Å mellem Trelleborg og udløbet i Storebælt ud for gården Marendal (URT/HGC).
Sandskæg (Corynephorus canescens) (LC) (21+1)
Se, denne art er jo ikke særligt almindelig, så den kommer med i PEF: Dog udbredt på Feddet ved Å (28) (DBF/HT; HT), ligesom den er lokalt dominerende på ”Hesselbjerg Strand” (dvs. på strandoverdrevet NV f. Lammebjerg ved Tryggelev Nor) (34) (FVF/HT & OBL). En lille bestand i et sandbrud mod N på ”Bregninge Kirkebakke” på Tåsinge (32) (HT) markerer måske et genfund i forhold til belæg i Dansk Herbarium fra Bregninge på Tåsinge fra såvel 1883, 1908 og 1970, ligesom M.T. Lange (ca. 1860) og Svend Andersen (1923) angav den herfra. Alfred Hansen observerede den også her på Feltbotanisk Klubs legendariske ekskursion i 1984, men det var med sikkerhed på den centrale bakke i byen (Ø f. Casanovabakkerne!), idet klummeskriveren også deltog. Iflg. AFD-kortet er Sandskæg udbredt i Jylland og på N-Sjælland. I øvrigt er den sjælden, men pletvis hyppigere i lokale sandjordsområder. I Det Fynske Ørige er den derfor hyppigst på SV-Fyn (her dele af 28, 32), mens den mangler på Hindsholm (30) og Ærø (33). Der foreligger dog et belæg i Dansk Herbarium fra Fyns Hoved (30) i 1891, identisk med N-spidsen af Hindsholm.
Tandbælg (Danthonia decumbens) (LC) (50)
Moderne genfund er der trods alt på Djævlebakke i Bobakker på Helnæs (28) (DBF/HT; HT), i ”Helnæs Made” (28) (HT), nær birkelunden i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (DN/HT & OR) og med Plettet Gøgeurt på overdrevsknolden N f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30) (HT). I Sverige findes Tandbælg fx i Garahövs Storäng i Småland (Veggeryd 7) (HT).
Skov-Svingel (Drymochloa sylvatica) (LC) (3)
Set i Radby Skov (29) i fuldt vigør fra bussen under Det Grønne Råds ekskursion (OSK, leg. HT). Det p.t. vestligste fund af arten i Danmark er gjort med en del tuer på den gamle banevold i Storskoven lige N f. Gram Lergrav i Jylland (URT/MGl).
Hundekvik (Elymus caninus) (LC) (79+3)
På stævningsarealet på hatbakken Uglebjerg NV f. Skovsgårds Mølle (34) er der kommet en flot bestand (TB) – den sydligste af meddeleren kendte lokalitet på Langeland (og dermed i Det Fynske Ørige, hvor arten er udbredt bortset fra i den sydligste del), hvilket passer med AFD-kortet. Også Storblomstret Kodriver er dukket op på arealet. Iflg. AFD-værket er udbredelsen af Hundekvik i dag som i TBU – den mangler på Ærø (33) og de fleste mindre øer. Alm. er strøget i AFD-værket, idet Elymus repens (Alm. Kvik) er blevet til Elytrigia repens.
Tandet Sødgræs (Glyceria declinata) (LC) (29+1)
Nyt fund ved et vandhul mod N i ”Sybergland” ved Kerteminde (30) (HT), og ligeså
i Øhavsstien ved Tranekær Slot på Langeland (34) (F&N/FS & HN). Iflg. AFD-kortet er Tandet Sødgræs i Det Fynske Ørige sjældnest mod NØ – og således heller ikke med fra Nordøstfyn (30). I 1994 havde vi den som ny for netop TBU-d. 30 ved et vandhul på Myrbjerg på Hindsholm (HT). Der er 4 belæg fra 1981-85 i Dansk Herbarium fra Langeland (alle 34) (alle HN) – nærmest Tranekær kommer Kohave ved Korsebølle i 1985.
Festgræs (Hierochloë odorata) (LC) (4)
Atter dukket op langs det tidvis udtørrede vandhul mod Ø i den høje eng ved pumpestationen N f. motorvejen på ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31), men kun 3 blomstrende ex. den 28. maj – synes sidst noteret her i 2001 (HT) og forgæves eftersøgt siden (HT). Stadig lokalt dominerende i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) incl. på V-bredden (ny her) (HT) og i Serup Mose (29) (HT).
Savnes stadig fra Nordøstfyn (30) (meget nær lokaliteten ved Risinge (31)) og Sydhavsøerne (33, 34). Som nævnt i 2015 er AFD-kortet med kun 4 ruder nok ganske utilstrækkeligt for Fyn, idet der skal ledes bedre efter Festgræs om foråret. På Sjælland fx Ø om Staslunde Skov (på Tuse Næs ved Udby Vig) med en flot blomstrende bestand inden for bæltet med Tagrør & Strand-Kvan (HT, JL & PM). I Eksperimenterende Danske Brændevinsamatørers Bjesken 1994 (1) gav brændevinshistorikeren Jørgen Frandsen på siderne 18 og 19 en etnobotanisk beskrivelse af dette velduftende høgræs.
Spidshale (Parapholis strigosa) (LC, 1997: X) (11)
Ny som hist og her på selve Sandager Næs (dvs. på halvøen, der næsten afsnører Emtekær Nor) (28) (F&N/LLC, ”Øret”, som vel er på den anden side af norets munding). Iflg. AFD-værket er Spidshale sjælden på strandengskyster fx på Øerne – udbredelsen er omtrent som i TBU, men nu tilsyneladende noget sjældnere. Usikkerheden er dog ret stor, da arten nemt overses – mange kendte forekomster i Det Fynske Ørige er da heller ikke med på AFD-kortet (der dog har alle TBU-distrikter trods kun 11 ruder), hvilket PEF vil råde bod på.
Glat Rottehale (Phleum phleoides) (LC) (3)
Endnu på Grindløse Ås (begge 29), både centralt og mod Ø pæne bestande (begge HT).
Stortoppet Rapgræs (Poa palustris) (LC) (36+2) (Buchwald et al. app. 2)
Et blomstrende ex. på SV-øen i ”Nordsøen” i Tarup-Davinde grusgrave (30) (HT) som ny for holmen. Også set ved DOF’s hytte ved Salmenor (34) (FVF/OBL). I AFD er der ikke skelnet mellem var. fertilis (den hjemmehørende varietet) og var. palustris (den dyrkede og formentlig indførte varietet). Med undtagelse af NØ-Sjælland er Stortoppet Rapgræs fundet langt hyppigere end i TBU og formentlig under udbredelse.
Kæmpe-Rapgræs (Poa remota) (NT) (3)
Under Fynskredsens generalforsamling i 2017 er indløbet en angivelse fra Teglværkskov N f. Nyborg (31) (MKS) – sammenlign stud. agr. Carl Joh. Larsen belæg i Dansk Herbarium fra den 10. juni 1951, som er annoteret ”Nyborg ?”.
*Alm. Vadegræs (Spartina xtownsendii)/Engelsk Vadegræs (Spartina anglica) (NA)
The never ending story: Breder sig fortsat under fugletårnet ved Nærå Strand (29) (HT) – bør bestemmes og derefter bekæmpes eller omvendt!?
*Stor Væselhale (Vulpia myuros) (NA)
Blandt nye lokaliteter for denne for alle parter besværlige art kan nævnes
et skovbryn på N-bredden af Brænde Å NV f. Lysemose Høj (28) som talrig på åben bund (DBF/ASv, leg. HT), vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29), hvor den vokser med en lille klynge ved markvejen ind til kæret (vel tilført med de kreaturer, der græsser vådområdet) (DN/HT & OR), i og ved den rædselsfuldt vedligeholdte gravhøj Kellebyhøj V f. Søndersø (29) som talrig (HT) og på en ubebygget industrigrund på Krogsbjerg ved Mørkebjergvej i Fåborgs industrikvarter (32) som talrig sammen med Biblomst (GKn & HT). Iflg. AFD-værket er Stor Væselhale en indslæbt bofast neofyt med oprindelse i S- og Mellemeuropa. Det langt fra altid letbestemmelige taxon er blevet markant hyppigere og mere udbredt i de seneste årtier – især på baneterræn og i agerlandet, hvor arten i stigende grad er blevet et besværligt ukrudt i kornmarker (ikke mindst på Fyn). An o instead of a u in myuros (dvs. myurus i Dansk Feltflora)!
1