Fotokonkurrence

Kære Fynskredsmedlem

 

Mon dette foto bliver Årets Bedste Billede af en Fynsk Blomst?

Hallo hallo

Bemærk også, at reglerne er ændret, så du nu kan sende op til TRE FOTOS til konkurrencen – og ikke kun et enkelt, som tidligere meddelt.

5

Hvis du ikke allerede har taget dine super-billeder, så er det tid at komme ud og skyde vinderbilledet, nu hvor sommeren går på held og udbuddet af blomster svinder ind.

Som bekendt arrangerer Fynskredsen en jubilæums-fotokonkurrence om Årets Bedste Billede i anledning af sit 30 års jubilæum. Som medlem kan du indsende op til 3 digitale billeder. Billederne skal være af blomster, der vokser på Fyn og er fotograferet her. Det skal på samme tid vise blomsternes karakteristiske træk og være et kreativt, kunstnerisk udtryk.

Hvert billede vedhæftes en e-mail med navn på fotograf, anvendt fotoudstyr, blomst, lokalitet og dato og sendes til foa@biology.sdu.dk senest 1. november 2014.

Ved et møde den 3. december vil erfarne fotodommere vise og kommentere billederne på Syddansk Universitet, så vi alle kan nyde de flotte billeder af fynske blomster og blive klogere på, hvordan man tager rigtig fine billeder.

Så fat kameraet, smut ud i naturen og snup vinderbilledet. Der er naturligvis en præmie til vinderen, nemlig det nye bogværk “Atlas Flora Danica”.

Vi glæder os til at se dine spændende billeder.

Med venlig hilsen

Fynskredsen