Årets Danske Urt 2022: Knoldet Mjødurt (Filipendula vulgaris)

af Henrik Tranberg & Bent Vestergaard Petersen

(artiklen blev oprindeligt bragt i URT 2023:3, men uden kapitlet om verdensudbredelsen, boks 1 og tabel 1; de her anvendte fotos er heller ikke tidligere bragt)

Introduktion

Knoldet Mjødurt blev af Fynskredsen i Dansk Botanisk Forening (DBF) udvalgt som Årets Danske Urt i 2022 med en opfordring til at registrere artens aktuelle udbredelse i Danmark (Tranberg 2022). Til den brogede cocktail af danske naturdatabaser er indkommet omtrent 300 meddelelser af fund af årsurten: Her bringes et forsøg på en afrapportering. Med tiden vil der fra hele landet dukke flere især offentlige registreringer op også fra 2022, ligesom Danmark i fremtiden måske får en samlende naturdatabase.

Knoldet Mjødurt skønnes genkendelig det meste af året, idet artens karakteristisk mellembrudt fjersnitdelte løv ofte er vintergrønt (eller vinterrødt). Kortlægning kræver dog kendskab til planten: I Klosterhaven i Odense ses i den fine lægeplantesamling 4 skud af vor art sammen med et skud af fætteren – alle skiltet som Alm. Mjødurt (Filipendula ulmaria) med dennes medicinske egenskaber (i julen 2022 kunne i bedet kun ses grønne blade af Knoldet Mjødurt!).

Udbredelse i Verden

Knoldet Mjødurt er en kontinental eurosibirisk art med SV-NØ-gående vestgrænse i Vesteuropa – mod nord har den en isoleret naturlig forpost i Trøndelag i Norge (Gjærevoll 1992). Den subpontiske art er udbredt i f.eks. Ukraines engsteppe – i Danmark anses den som en ægte skovsteppeart (Tranberg 1992). I Vesteuropa, på kanten af sit udbredelsesområde, vokser Knoldet Mjødurt ofte på kalkbund, hvilket er typisk for mange kontinentale arter – i Danmark særligt i Nordjylland. Forekomsterne i New Zealand og Nordamerika (gbif.org) er forvildet fra dyrkning i haver.

Et ”tilfældigt” nedslag (ikke at forveksle med Putins granatregn) i artens hovedudbredelsesområde i den ukrainske skovsteppe kan gøres med botanikeren Yurii Kleopov (boks 1) i den nordlige fugtige engsteppe i sortjorden nær Kyiv. Her vokser vel endnu Knoldet Mjødurt sammen med andre hygrofile steppeelementer som Skov-Kløver (Trifolium alpestre), Gul Snerre (Galium verum), Glat Rottehale (Phleum phleoides) og Johns Fjergræs (Stipa ioannis) foruden engelementer som Nikkende Limurt (Silene nutans), Tveskægget Ærenpris (Veronica chamaedrys), Hvid Okseøje (Leucanthemum vulgare) og Alm. Hjertegræs (Briza media). I anden halvdel af juni farves steppen hvid af mjødurten, okseøjet og Bjerg-Kløver (Trifolium montanum) (Gjærevoll 1992).

Over 17.000 nyere vegetationsplots er anvendt til at placere 254 ukrainske rødlistearter af karplanter (uden kategorien næsten truede arter) i 30 EUNIS (European Nature Information System) habitatnaturtyper af græsland (Chusova et al. 2022). Knoldet Mjødurt indgår i plots, men er trods alt ikke en rødlisteart. Ægte stepper og engstepper skilte sig ud med en statistisk signifikant overvægt af det totale antal af beskyttede arter, idet en tredjedel af arterne på den ukrainske rødliste er steppearter. Der var dog også hele 7286 plots netop fra steppegræsland.

Yurii Kleopov (1902-1943).

Yurii Kleopov blev født i 1902 i det centrale Ukraine. Han anses for pioneren i studiet af oprindelsen og udviklingen af floristiske komplekser i Ukraine, ligesom han beskrev mange nye arter af især steppeplanter. I Sovjetunionen blev hans værk længe hemmeligholdt, fordi han fravalgte evakuering under Det Tyske Riges besættelse af Ukraine fra 1941 til 1943. Kleopov fortsatte sit virke ved universitetet i Kyiv sammen med den berømte plantegeograf Heinrich Walter. Senere anvendte Walter flittigt hans betragtninger i sin monografi om bl.a. Østeuropas vegetation fra 1974. Mange af Kleopovs værker er dog først publiceret efter det seneste årtusindeskifte. Kleopov betragtede stepper og skove som et holistisk fænomen fremkaldt af naturlige processer. Han døde alt for tidligt, efter sigende pga. en overdosis af kinin mod malaria (Dubyna & Vynokurov 2019).

Udbredelse i Danmark

Knoldet Mjødurt er hjemmehørende i Danmark, hvor den vokser i græsland på mest kalkholdig bund langs kysterne. Pr. 1. juli 2023 er meddelt 273 fund fra den 8. januar til den 12. november 2022 (arter.dk). I Atlas Flora Danica (AFD, 1992-2011) blev arten fundet i 306 5×5 km-ruder (Hartvig 2015), mens den som en af 25 udvalgte hede- og overdrevsarter i Feltbotanisk Klubs Projekt Heder og Overdrev (1980-1989) blev fundet i 279 tilsvarende ruder (Petersen 1996). De danske fund af arten i 2022 (kort 1) viser ret nøje, hvad vi i forvejen vidste om artens danske udbredelse. Knoldet Mjødurt blev i 2019 fundet som ny for Anholt (Poul Møller, naturbasen.dk). 3 blomstrende skud blev set sammen med Alm. Ene (Juniperus communis) nær flyvepladsen, så flyspredning kan være i spil.

Artens danske hovedudbredelse er dels klimatisk betinget i landets subkontinentale klimaområde med ringe nedbør og mange solskinstimer (Pedersen 1962): Dele af Bornholm foruden omkring det sydlige Kattegat og Storebælt fra Roskilde Fjord og Isefjord over Nordvestsjælland, Nordøstfyn og Samsø til Djurslands kyster, hvortil kommer kystegnene omkring Øresund og Østersøen. Hertil er udbredelsen edafisk betinget i bæltet med højtliggende kalk gennem den nordlige halvdel af Jylland fra det nordlige Djursland til Himmerland og Thy samt sjældnere i et strøg syd herfor fra Århusegnen til Salling og Mors. Samlet set det skrå kalkbælte i Danmark, populært og lidt forenklet sagt.

Knoldet Mjødurts biotoper i Danmark omfatter – i aftagende rækkefølge efter AFD-inventørernes luner – overdrev, kystskrænter, strandoverdrev, kratskrænter, gravhøje, grusgravsskråninger, strandvolde, vejskrænter og kalkskrænter (Hartvig 2015). Kalkskrænter er reelt nok en hyppigere biotop, idet de er omfattet af bl.a. kystskrænter. På en tilgroende kystskrænt ved Svenstrup Strand på Vestfyn blev 120 cm høje skud set i 2000. På DBF Fynskredsens ekskursion den 3. juli 2022 til den samme lokalitet ved Lillebælt kunne vi konstatere, at kalkskrænten nu for alvor er blevet til en kratskrænt: Kun 2 blomstrende skud af Knoldet Mjødurt, der gisper efter lys i en højde af 90 cm.

Status i Danmark

I Skåne i Sverige har vor art Brudbröd mindsket med 31-45% (Tyler et al. 2007). Selv om arten stadig er udbredt, er der desværre ingen grund til at tro, at det står bedre til for Knoldet Mjødurt i Danmark. Her gives en kort prognose ud fra fynske tal.

Knoldet Mjødurt blev i 2022 eftersøgt på alle de 15 gravhøje i Det Fynske Ørige, hvor den blev fundet af HT i årene 1987 til 1989. Den blev genfundet på de 9 – som det ses, svarer reduktionen på 40% nøje til artens procentuelle tilbagegang på alle dens lokaliteter i Skåne. Siden TBU (den topografisk-botaniske undersøgelse af Danmark, Pedersen 1965) synes arten at være blevet sjældnere i de indre dele af Sjælland, hvor den endog næsten kun overlever på gravhøjene (Hartvig 2015). Derimod har Knoldet Mjødurt nok altid været sjælden på de jyske gravhøje, der generelt er for sure til arten (Petersen 1996).

Knoldet Mjødurt synes endnu ret udbredt i Det Fynske Ørige med forekomst i 27 mest kystnære AFD-ruder. Derfor er den medtaget i det fynske statusprojekt Projekt Eventyrlig Flora som en ret sjælden signalart for overdrev. I 2022 blev den kun set på 22 lokaliteter i øriget (Tranberg & Rasmussen 2023), men den blev dog langt fra eftersøgt på alle tidligere kendte lokaliteter. På nogle lokaliteter kunne den ikke genfindes, ligesom den på mange nuværende lokaliteter er gået stærkt tilbage i antal (f.eks. i Vibesholm Enge, se under Naturpleje). Tilbagegangen har rod i de moderne traumer som tilgroning, næringsberigelse og moderne land-use.

I Det Fynske Ørige har Knoldet Mjødurt i det mindste i historisk tid nok altid været kystbundet. Alligevel synes græslandsnaturen særligt hårdt trængt i indlandet – både Knoldet Mjødurt og naturtypen overdrev i bredere forstand kunne fortjene en opsøgende indsats ikke mindst væk fra kysten: På hvilke lokaliteter er arten forsvundet efter Projekt Heder og Overdrev – og skyldes det formodede artstab mon manglende naturpleje, der måske kan genoptages?

Den største bestand af Knoldet Mjødurt i Det Fynske Ørige findes på Voderup Klint på Ærø. I 2022 blev den af Knud Nielsen anslået til 20.000 blomstrende skud især på de øverste sydvendte skrænter. Lokaliteten var hårdt græsset i coronaåret 2020, men det har bestanden åbenbart overlevet. Blandt andre værdifulde bestande i øriget kan nævnes den knap så hyppigt besøgte lokalitet næsten yderst på krumodden Tornen på Fyns Hoved. Den 23. august blev den ekstensivt græssede bestand anslået til 2000 frugtende og 8000 vegeterende skud. Den 12. november blev sammesteds iagttaget 32 blomstrende og 8 knoppende skud pga. det varme efterår, nu ledsaget af 6 arter af Vokshat (Hygrocybe (s.lat.) spp.).

Knoldet Mjødurt, forårsaspekt. Voderup Klint, Ærø.
Foto: Carsten Hunding, 19. maj 2022

Knoldet Mjødurt findes endnu sparsomt på myretuer på Monnet på Tåsinge, hvor den også blev set på Feltbotanisk Klubs ekskursion i 1984 og herunder samlet til Dansk Herbarium af amanuensis Alfred Hansen. I 2022 blev den også genfundet som talrig på Horseskov Odde på den samme ø. I AFD blev arten ikke fundet i hele TBU-d. 32 (Sydfyn med de mindre øer) – status for sjældnere arter kræver besøg på alle kendte lokaliteter.

Følgearter

Knoldet Mjødurts følgearter på 20 græslandslokaliteter (9 gravhøje og 11 andre biotoper) i Det Fynske Ørige er opført i tabel 1. Der blev noteret i alt 199 arter af karplanter (100 på gravhøje og 165 på andre biotoper). Lokaliteterne udgøres af HT’s lokaliteter i 2022 på arter.dk (uden hatbakken Lille Galtebjerg på Langeland), suppleret med 3 lokaliteter i 2023: Krogsbølle Kirke på Nordfyn samt Urehoved og Voderup Klint på Ærø. Det ses, at Liden Klokke (Campanula rotundifolia), Ager-Tidsel (Cirsium arvense) og Blød Hejre (Bromus hordeaceus) foretrækker gravhøje i deres samliv med Knoldet Mjødurt, mens Lancet-Vejbred (Plantago lanceolata) og Vellugtende Gulaks (Anthoxanthum odoratum) på samme vis er relativt mest udbredte på andre biotoper med græsland. Overdrev har en bredere økologisk amplitude end de lysåbne gravhøje og har derfor relativt flere arter.

Blandt de vidt udbredte græslandsarter, der er nævnt i tabel 1, er Gul Snerre og Stor Knopurt (Centaurea scabiosa) ”ægte” skovsteppearter (dvs. arter tilhørende det subpontiske floraelement). Hertil også Alm. Agermåne (Agrimonia eupatoria), Sød Astragel (Astragalus glycyphyllos), Langklaset Vikke (Vicia tenuifolia), Lav Skorsoner (Scorzonera humilis), Glat Rottehale og Fladstrået Rapgræs (Poa compressa). Sammen med Knoldet Mjødurt i Det Fynske Ørige optræder også andre arter fra Feltbotanisk Klubs Projekt Heder og Overdrev som ansvarsarten Nikkende Kobjælde (Pulsatilla pratensis) samt Lav Tidsel (Cirsium acaule), Vår-Star (Carex caryophyllea), Dunet Havre (Avenula pubescens) og Alm. Hjertegræs.

Overdrev med stenstrøning. Lammebjerg, Tryggelev Nor, Langeland, under Bioblitz. Lokalitet for Knoldet Mjødurt, der her vokser sammen med bl.a. Strand-Krageklo (Ononis spinosa ssp. spinosa) og Tandbælg (Danthonia decumbens).
Foto: Henrik Tranberg, 25. juni 2016.

Nogle karakteristiske bladmosser sammen med vor art på såvel gravhøje som andet græsland er Alm. Rademos (Fissidens adianthoides), Gylden Silkemos (Homalothecium lutescens), Hulbladet Fedtmos (Pseudoscleropodium purum) og Plæne-Kransemos (Rhytidiadelphus squarrosus). Desværre vokser med årsurten også nogle problematiske arter af karplanter: Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum), Alm. Bukketorn (Lycium barbarum) og Canadisk Gyldenris (Solidago canadensis), der alle er invasive og bør bekæmpes af hensyn til bevaring af nogenlunde autentisk græsland.

På broncealderhøjen Hybeshøj på Røsnæs-halvøen findes Knoldet Mjødurt med taxa som Nikkende Limurt, Bakke-Soløje (Helianthemum nummularium ssp. obscurum) og Voldtimian (Clinopodium acinos), men på Vestsjælland kan vor art dog klare sig uden ret meget græsland: Mellem Bjergsted og Svebølle er den i foråret 2023 set i en tilgroet gammel grusgrav med Burre-Snerre (Galium aparine), Korsknap (Glechoma hederacea) og Krat-Ærenpris (Veronica hederifolia ssp. lucorum). På DBF Østkredsens ekskursion den 17. juli 2022 til Skrivernæbbet ved Roskilde Fjord kunne frugtende skud af Knoldet Mjødurt betragtes i den artsrige subpontisk prægede kratbrynsvegetation sammen med f.eks. den rødlistede Due-Skabiose (Scabiosa columbaria).

Den 13. maj 2007 afholdt DBF Jyllandskredsen en ligeledes velbesøgt ekskursion til Bygholm Ådal ved Horsens. Her så vi årsurten talrigt på et artsrigt overdrev med forårsblomstrende arter som ansvarsarten Opret Kobjælde (Pulsatilla vulgaris), Alm. Mælkeurt (Polygala vulgaris) og Forskelligfarvet Forglemmigej (Myosotis discolor). I den samme ådal trådte BVP sine botanikersko i 1979 på et nærliggende overdrev, der senere blev opslugt af en motorvej. En samlet artsliste fra Bygholm Ådal findes i Gejrfuglen (Petersen 2002). Trafikanlægs trusler mod græslandsnaturen vender vi tilbage til.

Følgearter.

De 20 arter af karplanter, der hyppigst optræder sammen med Knoldet Mjødurt i Det Fynske Ørige. Der er optaget floralister på 20 græslandslokaliteter, hvor alle arter rodfæstet indtil én m fra individer af Knoldet Mjødurt er noteret. 1: Fund på alle lokaliteter (2+3), 2: fund på 9 gravhøje, 3: fund på 11 andre lokaliteter.

Art, 1 (%), 2, 3

Rød Svingel (Festuca rubra), 18 (90%), 8, 10
Gul Snerre (Galium verum), 15 (75%), 6, 9
Alm. Røllike (Achillea millefolium), 15 (75%), 5, 10
Alm. Hvene (Agrostis capillaris), 15 (75%), 7, 8
Krybende Potentil (Potentilla reptans), 14 (70%), 7, 7
Draphavre (Arrhenatherum elatius), 13 (65%), 8, 5
Alm. Hundegræs (Dactylis glomerata), 12 (60%), 5, 7
Lancet-Vejbred (Plantago lanceolata), 11 (55%), 3, 8
Alm. Knopurt (Centaurea jacea), 11 (55%), 4, 7
Stor Knopurt (Centaurea scabiosa), 10 (50%), 6, 4
Vellugtende Gulaks (Anthoxanthum odoratum), 10 (50%), 1, 9
Engriflet Hvidtjørn (Crataegus monogyna), 9 (45%), 4, 5
Hunde-Rose (Rosa canina), 9 (45%), 5, 4
Ager-Snerle (Convolvulus arvensis), 9 (45%), 6, 3
Ager-Tidsel (Cirsium arvense), 9 (45%), 8, 1
Græsbladet Fladstjerne (Stellaria graminea), 8 (40%), 3, 5
Prikbladet Perikon (Hypericum perforatum), 8 (40%), 3, 5
Liden Klokke (Campanula rotundifolia), 8 (40%), 6, 2
Horse-Tidsel (Cirsium vulgare), 8 (40%), 3, 5
Blød Hejre (Bromus hordeaceus), 8 (40%), 6, 2

Knoldet Mjødurtrust i Danmark

Den 12. august 2022 blev Knoldet Mjødurtrust (Triphragmium filipendulae) genfundet for Danmark på overdrevet på Storbjerg øst for Støvring (Thomas Læssøe, svampeatlas.dk). I 2023 blev den samme rustsvamp genfundet for Sjælland nær spidsen af Sjællands Odde, hvor den er set på 5 skud af Knoldet Mjødurt (Charlotte Svensson og Ole Donald Mortensen, naturbasen.dk). Hidtil synes arten kun kendt fra Danmark i form af 3 fund fra omkring forrige århundredeskifte, som er belagt i udenlandske herbarier: Et fund fra Mors i 1899 samt 2 sjællandske fund fra 1901 og 1911 (det sidste på en ”bjergeng” ved Frederikssund!) (gbif.org).

Knoldet Mjødurtrust (Triphragmium filipendulae). Sjællands Odde. Foto: Charlotte Svensson & Ole Donald Mortensen, 21. maj 2023, naturbasen.dk.

Naturpleje og det modsatte

I Vibesholm Enge sydøst for Ullerslev på Østfyn findes de samme arter som på en høj eng i skovsteppen (jf. Walters regel om ekstrazonale kompensationsbiotoper). Som i skovsteppen findes både arter fra relativt fugtig og tør bund, herunder en flot bestand af indtil meterhøje skud med indtil halvmeterlange blade af Knoldet Mjødurt i selskab med arter som Tormentil (Potentilla erecta), Hulkravet Kodriver (Primula veris), Trenervet Snerre (Galium boreale), Djævelsbid (Succisa pratensis), Nyse-Røllike (Achillea ptarmica), Pile-Alant (Inula salicina), Blågrøn Star (Carex flacca) og Tandbælg (Danthonia decumbens) – foruden spredte tuer af Blåtop (Molinia caerulea), så biotopen også kan kaldes en tør blåtopeng. Hertil rødlistearterne Seline (Selinum carvifolia) og Eng-Skær (Serratula tinctoria), der har sin største tilbageværende fynske bestand her (ligesom Lav Skorsoner), samt de vigtige ledsageplanter Bugtet Kløver (Trifolium medium) og Eng-Havre (Avenula pratensis) (jf. Pedersen 1965).

Vibesholm Enges artsrige natur blev heldigvis beskrevet i mellemkrigsårene (Andersen 1930), men lokaliteten lå i 1970’erne i vejen for den transfynske motorvej (Gravesen 1979, med Jens Jørgen Sørensens ikoniske foto af en noterende Palle Gravesen i det fhv. botaniske paradis foran jordbunkerne). Siden blev to små arealer nord for motorvejen fredet. Her er stadig rester af fordums artsrige vegetation, men i 2022 blev netop disse arealer udsat for hård ”naturpleje” med fældning af de fleste slåen- og tjørnebuske i forbindelse med hegning til græsning – er buske da ikke en del af et overdrev? Iflg. Nyborg Kommune skete indgrebet for at minimere Brombær (Rubus spp.), men måske med det stik modsatte resultat.

Kasted Mose nordvest for Århus har arealer med en lignende vegetation, der stadig omfatter Knoldet Mjødurt, mens Eng-Skær desværre synes forsvundet. Det skønnes dog, at der er bedre muligheder for varieret naturpleje og dermed for bevaring af biodiversiteten i forbindelse med et vandreservoir for Århus By (Kasted Mose) end i forbindelse med den frygtede udvidelse af motorvejen på Østfyn (Vibesholm Enge)! På gravhøjen Mårhøj på Hindsholm foretages derimod et høslæt under hensyntagen til den kontinentale flora med arter som Knoldet Mjødurt og Langklaset Vikke.

Floraforfalskning

Knoldet Mjødurt er blandt de mange kønne arter, der udsås via diverse frøblandinger. ”Guds Hånd” synes at have sendt arten over isens hovedopholdslinje til det indre Jylland, hvilket dog ikke fremgår af kortet med fundene fra 2022. En kendt kritiker af den danske agroindustri tabte i 2006 frø af bl.a. Knoldet Mjødurt i stiv lerjord på en opgivet ager ved sin gård på Stevns – årsurten er dog senere forsvundet herfra (Hald 2022). Morale: Lad planterne komme op af sig selv – hvis de ikke kan tåle miljøet, forsvinder de alligevel: Nøjsomhed tager tid. Walter og Kleopov samt Alexander von Humboldt og Theophrastos kan herefter hvile i fred: Plantegeografien overlever – måske – som videnskab.

En kær pligt

Bo Krusborg Stephensen, Carsten Hunding, Charlotte Svensson, Eigil Plöger, John Holst, Jon Feilberg, Kjeld Hansen, Knud Nielsen, Lars Lindskrog Christiansen, Martin Køhl Søholm, Mathias Hass, Nina Kjær Pedersen, Ole Donald Mortensen, Per Rasmussen, Peter Lindberg Jannerup, Poul Møller, Søren Grøntved Christiansen, Thomas Læssøe og Toni Reese Næsborg takkes for bidrag til artiklen. Endvidere tak til Christian Bertelsen og andre findere af Knoldet Mjødurt på de danske naturdatabaser.

Citerede kilder

Andersen, S., 1930: Nye Fund af Halofyter i Storebæltsomraadets Indland.

– Botanisk Tidsskrift 41: 100-112.

Chusova, O.O., et al., 2022: Protected species in grassland habitats of Ukraine. – Ukrainian Botanical Journal 79: 290-307.

Dubyna, D., & D. Vynokurov, 2019: Yurii Kleopov (1902-1943). Ukrainian botanist and unsurpassed scholar of the origin and genesis of floristic complexes.

– IAVS (International Association for Vegetation Science) Bulletin 2019/3: 5-13. www.iavs.org.

Gjærevoll, O., 1992: Plantegeografi. – Trondheim.

Gravesen, P., 1979: Oversigt over botaniske lokaliteter. 2. Den fynske øgruppe. – Dansk Botanisk Forening. Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen.

Hald, A.B., 2022: Udsåning – når ventetiden på selvindvandring bliver for lang.

– Urt 46: 39-42.

Hartvig, P., 2015: Atlas Flora Danica. 1-3. – Gyldendal. København.

Pedersen, A., 1962: Det xerotherme floraelement ved de sydlige Indre Farvande.

– Flora og Fauna 1962: 17-42.

Pedersen, A., 1965: Rosaceernes udbredelse i Danmark. I. TBU nr. 32.

– Botanisk Tidsskrift 61: 145-270.

Petersen, B.V., 1996: Projekt Heder og Overdrev. – Dansk Botanisk Forening, Feltbotanisk Klub. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen.

Petersen, B.V., 2002: Bygholm Ådal. – Gejrfuglen 38: 5-37.