Botaniske fund 2013

 

Floristiske fund fra Fyn 2013

Ved DBF Fynskredsen

(Henrik Tranberg (ansv. red.) & Toni Reese Næsborg)

Omstående præsenteres et udpluk af interessante fynske plantefund – især fra 2013. Oplysningerne er registreret i Lokalitetsregisteret under Dansk Botanisk Forening (DBF), Fynskredsen, og vil blive anvendt ved den botaniske værdisætning af naturlokaliteter i den fynske udkantsregion – fra år 8 efter Fyns Amt. FYNSK NATUR er nu i sin 27. årgang, hvoraf de sidste 8 år udelukkende på internettet.

Der indgår især fund fra Dansk Botanisk Forenings registreringer – herunder fredningssager, §3-sager, Orkidégruppen Orchidania og Atlas Flora Danica (AFD), DBF’s nye kortlægning af Danmarks flora, der endelig synes på randen af en publicering. Hvis ikke andet nævnes, er fundene fra 2013. Hertil indgår en del oplysninger fra den herlige hjemmeside for naturflippere, www.fugleognatur.dk (F&N) – oftest med fotos af de omtalte planter. Det er også lykkedes at supplere med oplysninger fra de offentlige katakomber (Naturstyrelsen Fyn og nogle af de 10 fynske storkommuner), ligesom der er fisket oplysninger hos de talrige konkurrerende konsulenter. Herunder besigtigelser af §3-arealer og vegetationsanalyser i NOVANA (det Nationale Overvågningsprogram for VAndmiljøet og NAturen), hvor fx Aglaja, Amphi Consult, Brandbilen og Rambøll har medvirket.

En liste over alle meddeleres initialer bringes nedenstående. Historiske oplysninger stammer især fra Dansk Herbarium (incl. TBU-arkivet, ved Henrik Ærenlund Pedersen, Botanisk Museum) og Naturhistorisk Forening for Fyns arkiv (NF’s arkiv) over fynske plantefund. En særlig tak til Henry Nielsen for oplysninger om Langelands flora, samt tak til alle øvrige plantebestemmere.

Er dine fund ikke med her, bedes du maile/ringe/poste dem til undertegnede. Størst interesse har naturligvis nye fynboer (uanset etnisk herkomst), distriktsnye fund samt nye fund eller genfund af sjældne arter – herunder optællinger af disse. Usædvanlige bestande, pludselige lokale masseforekomster osv. af hyppigere arter kan også have interesse. En rimelig grad af hemmelighedskræmmeri vil blive accepteret i særlige tilfælde.

Rækkefølgen af artsnavne følger stadig Dansk Feltflora (red. Kjeld Hansen (1981) med senere oplag). Qua Thomas Karlssons artikler i Svensk Botanisk Tidsskrift bør vi nok snart revidere adskillige arters placering i systemet. Efter artsnavnene er anført eventuel kategori efter IUCN’s moderne rødlistesystem – RE: forsvundet, CR: kritisk truet, EN: moderat truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, LC: ikke truet, DD: utilstrækkelige data, NE: ikke bedømt, og NA: ikke mulig. For nogle arter er det angivet, om de var på Rød- og Gulliste 1997 (eller evt. Rødliste ’90) (Ex: forsvundet, E: akut truet, V: sårbar, R: sjælden, X: opmærksomhedskrævende, og A: national ansvarsart). Når vi taler om DMU, mener vi Aarhus Universitet (fhv. Danmarks Miljøundersøgelser). Manglende danske plantenavne er konstrueret til lejligheden i protest mod den gældende manglende konsekvens inden for dansk botanisk nomenklatur – og de publiceres hermed! Dog: I 2012 blev der nedsat et venligt plantenavneudvalg i regi af DBF (URT 2012:4, s. 126-128) – med ole seberg som Chairman.

Tallene 28 til 34 dækker i det følgende de topografisk-botaniske undersøgelsesdistrikter, der udgør den fynske udkantsregion: 28 Vestfyn, 29 Nord– og Midtfyn (i teksten dog kaldt Nordfyn), 30 Nordøstfyn (med Hindsholm), 31 Østfyn, 32 Sydfyn (med det meste af Øhavet), 33 Ærø samt 34 Langeland. “*” foran artsnavnet betyder, at den pågældende art iflg. Dansk Feltflora ikke er oprindeligt hjemmehørende i den fynske udkantsregion. Ved ”(*)” forstås arter, der af Buchwald et al. i Flora & Fauna 118:3-4 (app. 3-5) måske bør opfattes som hjemmehørende i Danmark (når vi ikke slår til med det samme, skyldes det, at de stadig opføres som NA på Rødlisten). Nye *-taxa skrives automatisk som NA. En summarisk gennemgang af omstående fund er meddelt prosaisk i URT 2014:1.

Meddelere (i parenteser: ingen obs. fra 2013 nævnt her – kom så ud i naturen!): ABH Anna Bodil Hald, ABr Arne Bruun, (AE Astrid Ejlersen,) AFJ Arne ”Für” Jørgensen, (AlR Alfred Rasmussen, ALy Anders Lykke, AmM Annemarie Mogensen,) ASJ Annette Strøm Jacobsen, ASv Annita Svendsen, (BBK Birgitte Breum Knudsen,) BBL Birgit Bjerre Laursen, BBR Bettina Britt Rasmussen, (BiL Birgitte Laursen,) BKn Birgit Knudsen, BKS Bo K. Stephensen, (BLa Bente Lambertsen,) BMJ Bente Møller Jessen, BoB Bo Boysen, BSk Bo Skelmose, (BSø Birthe Sørensen,) BVP Bent Vestergaard Petersen, CaM Carsten Mathiesen, CD Claus Dalskov, CG Carsten Gøthgen, CHu Carsten Hunding, COH Carsten O. Hansen, DMi Dorthe Mikkelsen, DRN Dorte Reese Næsborg, EBA Erik B. Andersen, EEE Erhardt E. Ecklon, EFo Ellen Foldal, (EKl Else Klint,) EKr Ebbe Kristensen, EMa Edmund Madsen, EMBH Ella Margrethe Bang Harders, EO Eva Olsen, EP Eigil Plöger, EV Erik Vinther, EWe Erik Wessberg, (EWu Elisabeth Wulffeld,) FHP Freddy Have Petersen, FS Finn Skovgaard, HBj Henriette Bjerregaard, HHB Hans Henrik Bruun, HK Hjalte Kjærby, HM Henriette Mørck, HN Henry Nielsen, HPBH Hans Peter Birk Hansen, HS Henrik Staun, HT Henrik Tranberg, HWM Hans Wernberg-Møller, HÆP Henrik Ærenlund Pedersen, IBL Ida Bjerge Laursen, ILi Inge Linden, JBe Jan Becher, (JBl Jens Blædel,) JBr Jørgen Brøndum, JFH Johanne Fagerlind Hangaard, (JFr Jørgen Frandsen,) JH Jonas Hansen, JHJ Jakob Harrekilde Jensen, JHo John Holst, (JMA Jørn Munk Andersen,) JRa Jesper Ratjen, JRS Jette Raal Stockholm, JTh Jørgen Thomsen, JÅK Jens Aamand Kristensen, KB Kirsten Bruun, KDJ Kurt Due Johansen, (KEA Knud Erik Andersen, KiR Kirsten Rasmussen,) KN Knud Nielsen, KrG Kristian Graubæk, LBH Linda Bollerup Høgh, LBj Lone Bjerre, LBL Leif Bisschop-Larsen, LCl Lars Clark, LeJ Leo Jensen, LH Lars Hansen, LJø Lisbeth Jørgensen, LKr Leif Kristensen, LKS Lars Kildahl Sønderby, LKø Lene Køhler, LLC Lars Lindskrog Christiansen, LMR Lars Maltha Rasmussen, LPN Lars Philip Nørtoft, LV Lasse Vesterholt, ME Mikkel Eeg, MEA Mikael Eg Andersen, MKP Marianne Krag Petersen, MKS Martin Køhl Søholm, MTh Mogens Thornberg, NaR Nanna Rask, NDa Niels Damm, NES Niels Erik Simonsen, NF Niels Faurholdt, (NKP Nina Kjær Pedersen,) OBL Ole B. Lyshede, (OMa Otto Madsen,) OR Ole Runge, OSc Ole Scharff, PEH Poul Evald Hansen, PeR Per Rasmussen, PH Per Hartvig, PHl Per Havlit, PJn Per Jørgensen, PLJ Peter Lindbjerg Jannerup, PoR Poul Rafner, PSø Per Sønnichsen, PTP Per Taudal Poulsen, (PV Peter Vestergaard,) PW Peter Wind, RAK Rolf Andreas Kjærby, RDA Rasmus Dalhoff Andersen, (SiN Sigrid Nielsen,) SMR Søren M. Rasmussen, SRP Sofus Ryge Petersen, StL Stephan Lund, TAn Tove Andersen, TB Torkil Bruun, TBu Tage Burholt, TDi Trine Didriksen, ThB Thomas Birkesholm, TLF Tamara Lara Furrer, TLR Torben Lykke Rasmussen, (TN Thomas Nielsen, TRM Tage Robert Mogensen,) TRN Toni Reese Næsborg, TT Thomas Tøth, TV Thomas Vikstrøm, UFr Ulla Friborg, VD Vibeke Deleuran, WE Westy Esbensen, YBR Yvonne Bæk Rasmussen, ÅBK Aage Bo Knudsen, ÅG Åse Gøthgen og ÅW Aage Wichmann. Hertil bestemmerne CHG Carlos Hernández Garrido, JCh Jørgen Christiansen, JCS Jens Christian Schou, KjF Kjeld Forsom og MHG Mats H. Gustafsson. Nogle faste bidragydere til Årets Fund er desværre afgået ved døden i 2013: Gudmund Fajstrup og Henning Møllegård. Gudmund var med næsten fra starten af Fynskredsen og har deltaget i talrige ekskursioner og foredrag, ligesom han var med til at overvåge bestande af orkidéer omkring sin bopæl i Middelfart. Henning var ligeledes mest interesseret i orkidéer – såvel i naturen som i sit drivhus ved Fangel, der var fyldt med tropiske orkidéer. Ære være deres minde.

Endvidere ekskursioner (med angivelse af leder(e)/finder(e)) og/eller registreringer (med angivelse af inventør(er)) foretaget af DBF Dansk Botanisk Forening, DN Danmarks Naturfredningsforening, DOF Dansk Ornitologisk Forening, ERFA Erfaringsgruppen, KSK Kerteminde Kommune, MSK Middelfart Kommune, NSF Naturstyrelsen Fyn, NSK Nordfyns Kommune, OSK Odense Kommune (incl. Grønne Råd), Pah Pahati, SD Skovens Dag, SSK Svendborg Kommune, TDG Tarup-Davinde grusgrave, VBD De Vilde Blomsters Dag i Norden, ÆN Ærø Naturskole og ÅVJN Aage V. Jensen Naturfond. Oplysninger indsamlet gennem ”Gamle Per” (Margit Bloch-Petersens betegnelse for alle inventører i det hedengangne Fyns Amt!) benævnes stadig FA, mens det lige så hedengangne Miljøcenter Odense betegnes MCO. S’et i midten af de kommunale forkortelser er for storkommune. Af interesse for vore udenfynske frænder gengives endvidere nogle fund fra URT 2014:1 (artiklerne om årets jyske fund ved Bent Vestergaard Petersen og de sjællandske do. ved Peter Lindbjerg Jannerup (URT med findernavn)). Numre på stævningsskove følger Aksel Rasmussens 2 rapporter udgivet af Fyns Amt i 1988 (Langeland) og 1990 (Fyn).

Stednavne følger Geodætisk Instituts 4 cm-kort – navne, der ikke nævnes på disse kort, er anført i gåseøjne. Dette gælder dog ikke ældre lokalitetsnavne. Moderne genfund vil sige, at den pågældende art har været set på den angivne lokalitet i 1980 eller årene derefter. Hvilket i forbindelse med Projekt Eventyrlig Flora  strammes til 2000! Leg. betyder legit, latin for fundet af, mens det. betyder determinavit, latin for bestemt af, og conf. betyder confirmavit, latin for godkendt af. Et taxon (flertal: taxa) er en systematisk enhed – her inden for karplanter. Finderlisten er ganske lang – men mange er ikke med på verdens største mandat, så se nu at komme ud i den fynske natur, inden den er begravet under det grønne ligtæppe.

DBF Fynskredsen lancerer i 2014 Projekt Eventyrlig Flora som afløser for Fyns Amts kortlægning af karplanter og AFD i Det Fynske Ørige – med en nødvendig kobling til pleje og naturpolitik. Engblomme bliver som Årets Fynske Urt 2014 pilotart for dette projekt. Mange sjældnere arter i Det Fynske Ørige er reelt så truede, at al mulig opmærksomhed bør rettes mod dem. En isnende kold vinter, tilsvarende den lyserøde regerings hidtidige naturpolitik, blev sidst på året 2013 tøet op af et fornyet håb med naturmilliarden.

Årets skilt (ved overdrevet Åvarps Fälad i Skåne): ”Naturbetesmarkernas fördel är att det är stor variation i floran och att markslaget producerer bete år efter år utan tilförsel av handelsgödsel. Vegetationstyperna som bygger upp naturbetesmarkan är därför en viktig resurs att ha tilgänglig om energin i samhällat bliver dyrere eller kanska till och med en bristvara.” Årets citat (i Ud & Se med DSB): ”På studiet havde jeg problemer med botanik, det interesserede mig ikke en skid” (Johan Olsen, musiker og forsker). Her kan det så til gengæld afsløres, hvad forfatterne til nærværende indlæg mener om Magtens Korridorer, hvor Olsen ”synger” for: Din musik siger os ikke en skid!

Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen

Henrik Tranberg

Bülowsvej 4           

5230 Odense M

Tlf. 6613 2541

E-mail: fugleroeveren@sol.dk

Toni Reese Næsborg         

Stationsvej 20, Jordløse  

5683 Hårby                

Tlf. 6473 1482            

E-mail: toni.reese@get2net.dk


Floristiske fund fra Fyn 2013.

 

Ved DBF Fynskredsen

(Henrik Tranberg (ansv. red.), Toni Reese Næsborg & Bo K. Stephensen)

 

Ulvefodfamilien (Lycopodiaceae)

Femradet Ulvefod (Lycopodium annotinum) (LC)

En meterlang plante med udløbere er i september nyfundet V f. en omtrent trekantet sø i skoven Skovbakke i Egebjerg Bakker (32) (KrG). Godsejeren er en vittig hund og tilbyder at plante Danmark til med nobilis som her. Iflg. Scandinavian Ferns (Benjamin Øllgaard & Kirsten Tind) kan store kloner af ulvefoden blive flere hundrede år gamle. Arten er belagt i Dansk Herbarium fra Hedeskov ved Kirkeby (32) i 1909 og angivet sammesteds i 1914 (skrivefejl for 1941?). I 1941 gentog NF ekskusionen i 1909 til Kirkeby Hedeskov (32) og genfandt arten (H.C. Hansen i NF’s arkiv). I Det Fynske Ørige savnes Femradet Ulvefod kun fra Ærø (33), idet den i 2005 blev bekræftet fra Nordøstfyn (30) af Fynskredsens kasserer (CHu). Bladene på de oprette sideskud hos Femradet Ulvefod står i 8 rader, hvilket ikke må føre til forveksling med Otteradet Ulvefod (Huperzia selago), som er en mere tætbladet art – i Egebjerg Bakker (begge 32) er den angivet i Ravnebjerg Skov i 1908 af P.M. Pedersen og samlet i Hedeskov ved Kirkeby Station i 1909 af samme finder (identisk med meddelelsen i NF’s arkiv fra 1911). I Det Fynske Ørige er Otteradet Ulvefod sidst set i 1942 med en del kraftige individer i Gadsbølle Mose (i Andersens noter Mose S f. Gadsbølle) (29) af Svend Andersen (belæg i Dansk Herbarium), men den bør fortsat eftersøges – ulvefødder har det med at dukke op, når man mindst venter det.

Padderokfamilien (Equisetaceae)

Skavgræs (Equisetum hyemale) (LC)

Nye fund (begge 29) (begge HT) som fåtallig på en vold ved en skovvej i Jerstrup Skov og med kun et enkelt ex. ved en grøft mellem Blæsbjerg Skov og ny nåleplantage i Langesø-området. ”Langesø (1891)” (29) hos Anton Andersen er dog en bred lokalitetsbeskrivelse. Moderne genfund er der fx som en hyppig art i Sdr. Nærå Hestehave (30) (HT) og vestenbælts som en udbredt art i Kirstinebjerg Skov ved Fredericia (DBF/LLC).

Elfenbens-Padderok (Equisetum telmateia) (LC)

Udbredt på Røjle Klint (alle 28), hvor der er moderne genfund i Karlsskov (HT) samt i Kasmose Skov og i et væld på den lysåbne, vestlige del (begge BBR & HT). Ligeledes stadig med en meget stor bestand i Skelmose mellem Gudme og Hesselager (31) (NSF/LBL). Savnes derimod stadig helt fra Langeland (34), hvor egnede lokaliteter er sparsomme – hvem finder den før Henry Nielsen?

Skov-Padderok (Equisetum sylvaticum) (LC)

Nyt fund i en mosaik mellem mose og overdrev N f. Mørkemose Skov i Langesø-området (29) (NSF/HT) – også ved en skovvej i den nævnte skov (29) (HT). Anton Andersen havde den som temmelig almindelig på Nordfyn (29), især ved Langesø og Rugård, men sjælden mod NØ. V f. Lillebælt er arten talrig langs en skovvej sekonderet af en sjofel grøft (aht. militærets jagtvogne) i Kirstinebjerg Skov ved Fredericia (DBF/LLC). Derimod savnes den stadig fra Ærø (33).

Lund-Padderok (Equisetum pratense) (LC)

Tilsyneladende nyt fund i ”Nattergalekrattet” ved Hammesbro Bæk (31) (HT), idet der er flere ældre fund på egnen. Ligeledes et moderne genfund på Hjortebjerg i Jordløse Bakker (32) med fx Tredelt Egebregne, som er nyfundet (TRN). Lund-Padderok savnes ligesom den ovennævnte art fra den padderokfattige Ærø (33).

Kongebregnefamilien (Osmundaceae)

Kongebregne (Osmunda regalis) (LC) (1997: R)

2 spinkle ex. i mosen Skovholm i Sellebjerg Skov SØ f. Kirkeby (32) (HT & KrG). Eftersøgt uden held under §3-registrering i mosen i vestkanten af Brændeskov stik Ø f. Rårud (32) (NSF/LBL) – synes sidst set her i 1995 (PoR). Op til 2 m høje ex. i bregnekvarteret i Skolebotanisk Have i Odense (29) (HT). Stadig i Helletofte Mose (NSF/HN) og Flådet ved Tranekær (F&N/CD) på Langeland (begge 34). Ikke overraskende savnes den fhv. rødlistede bregne med det majestætiske navn fra Ærø (33) – den ønskes dog ikke udsået. I Jylland er nogle ex. af Kongebregne fundet i et birkekrat ved Vest Stadil Fjord efter et tip fra Naturstyrelsens mårhundejæger Brian Kjølhede (URT/BoB).

Kærbregnefamilien (Thelypteridaceae)

Kær-Mangeløv (Thelypteris palustris) (LC)

Nye fund i en pilesump i Søndersø Skov (NSF/HT) og i en ellesump N f. Ollerup (32) (NSF/EV). Moderne genfund er der fx i den tilgroende Lisbjerg Mose (29) (HT). Derimod savnes ”Kærbregne”, som så har lagt navn til familien for at forvirre fjenden, endnu fra den bregnefattige Ærø (33).

Mangeløvfamilien (Aspidiaceae)

Tredelt Egebregne (Gymnocarpium dryopteris) (LC)

I maj er nyfundet en klat i den urørte løvskov ved Ryttermose på Langeland (34) (NSF/HN), som slutter sig til Nielsens førstefund af arten på sin fødeø i ”Polakskoven” (eller ”Sandet”), en nu ligeledes gammelskovslignende nåletræsplantage på fhv. dyrket jord, der har udvidet skoven Bræmlevænges areal (HN 1998). I april er endvidere for området genfundet en pænt stor bestand af egebregnen lige neden for en N-exp. skrænt på Hjortebjerg i ”Jordløse Bakker” (32) med fx Lund-Padderok, Hvid Anemone og andre bregner (TRN). Nederst på denne skrænt fandtes for en del år siden Kronløs Springklap (VBD/TRN 2003).

Hornbladfamilien (Ceratophyllaceae)

Tornfrøet Hornblad (Ceratophyllum demersum) (LC)

Nyfundet i det ældste af slambassinerne (nu en sø, der længe har været omfattet af §3) i Assens (28) (VBD/TRN) sammen med fx Tornløs Hornblad (Ceratophyllum submersum), der tidligere er fundet her i forbindelse med AFD af den samme finder (TRN 2008). På Nordfyn (alle 29) er der fx nye fund af dette stive taxon som dominerende art i søer S f. Agernæsgård, i en fersk eng ved Gl. Kappendrup og i en grusgrav ved Norup (alle NSK/HT). Nogle antageligt nye fund fra 2006 er aldrig blevet meddelt, så de bringes her: I en andeskæmmet sø i en grusgrav i Favrskov Bjerge (28), i et vandhul i en tagrørsump i Odense Ådal ud for bebyggelsen ”Søparken” (29) og i Røjerup Sø ved Langeskov (30) (alle HT 2006) samt i ”Krebsesø” (sø nr. 27) ved Stenstrup og i Nørresø (begge 32) (begge FA/JH 2006). Fund af Tornfrøet Hornblad i Arreskov Sø (32) (FA/JH 2006) hhv. i en tørvegrav nær Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) (HT 2006) dækkes i det mindste af fund i AFD-rude 3723 (32). Arten findes typisk i næringsrige, men rene søer. Området omkring Assens (28) er stærkt præget af gylle – ikke mindst signeret den fhv. borgmester Hans Ole Hansen. Det kan mange vandplanter ikke lide – derfor hjælper det ikke at plante dem ud, som Kaj Sand-Jensen uden respekt for plantegeografien lagde op til i URT 2005:4 (og uheldigvis mange gange siden). Vandplanterne skal nok komme igen af sig selv, hvis gylletågerne forsvinder! I TBU-arkivet er Tornfrøet Hornblad angivet som almindelig på Assens-egnen (28), og der er en konkret angivelse fra den sydvestfynske metropol (28) i NF’s arkiv fra 1914 af Svend Andersen. AFD vil utvivlsomt kaste nogle nye fund af såvel Tornfrøet og Tornløs Hornblad (Ceratophyllum submersum) af sig – og mon ikke den hemmelighedsfulde feltbotaniker Mikael Landt har nyfundet Tornfrøet Hornblad på Ærø (33)? Med alle de vandhuller, der er gravet på østersøøen i de senere år, burde der være en chance!

Ranunkelfamilien (Ranunculaceae)

Druemunke (Actaea spicata) (LC)

Nye fund (alle HT) den 10. maj med 33 stilke i den lille skov på Stavrshoved på Røjle Klint (28), den 2. juli med 3 stilke i kanten af en birkesump nær nedgangen til en stor sø (lig vandfyldt tørvegrav) mod NV i Flæsberis Skov (29) og den 12. august fåtalligt frugtende i nordøstbrynet af Haveskov ved Egebjerggård (29) – den sidstnævnte så sen, at den ser pudsig ud. Lokaliteter med moderne genfund er Kasmose Skov (28) med godt en snes stilke (HT), Karlsskov (28) med et lignende antal stilke (HT), Lindskrogs skov i et fhv. græsningsareal ved Vejlby (28) med knap en snes stilke (HT), Storskov ved ”Flyvesandet” (29) fåtalligt frugtende den 17. august (F&N/ThB), en S-exp. skrænt med Hassel i Stavids Ådal i Ruehede Skov lige Ø om Frostens Bro (29) med 7 unge skud den 26. april (HT), ”Torup Krat” NV f. Allerup Torup (30) (HT) med 8 frugtende og 6 vegeterende skud i 8 klynger foruden et frugtende ex. ved sti mod V, ”Kalkovnskoven” ved Holckenhavn (31) med mindst et dusin stilke i slugten med Blå Anemone (HT), Bøllevænge ved Kogsbølle (31) med mindst 100 flot blomstrende ex. (så lys har den da fået!) i den effektivt, men lidet naturvenligt ryddede stævningsskov nr. 105 (HK, HT & RAK), Purreskov (31) med 3 små klynger (HT), Lundeborg Skov (31) ved vandhullet mod N lige S f. Caroline Amalievej (HT), Stengade Skov på Langeland (34) med knap en snes vegeterende ex. nær vestbrynet (HT) og Tvillingskov ved Stengade (34) (NSF/HN). Druemunke savnes stadig fra Ærø (33), hvor den dog ikke ønskes udplantet, hvis man ellers kan det. I ”Torup Krat” var alle 15 skud insektbidte den 13. juli – især det isolerede ex. mod V, som havde stærkt ædte blade. F&N-lokaliteten er identisk med Otto Buhls thujadækkede grøft i 2011, så vor plante har trods alt overlevet, men har dyret? Druemunke er ligesom Blå Anemone ikke en art med hang til moderne skovbrug.

Engblomme (Trollius europaeus) (LC) (1997: X)

Heldigvis stadig N f. bækken i ”Hudevad Kær” (aka kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30) (TDG/JFH). I de endnu artsrige ”Smidstrup Enge” (aka ”Engløkkerne” eller ”Harritslev Fælled”) er Engblomme en art, der er meget truet af tilgroning og andre jagtrelaterede tilstandsændringer. Den 17. juni blev den endnu set 3 steder på engene (alle 29): Først en klynge med 3 blomstrende/frugtende stilke på Torben Lykke Rasmussens lokalitet mod NV (HT) – et foto fra omkring 1980 i bogen om Nordfyns Natur viser en stor og rigt blomstrende bestand (TLR). Dernæst (begge NSK/HT) 5 klynger med i alt 12

blomstrende/frugtende stilke i et spor Ø f. en vildtager Ø f. den fhv. entomologformands lokalitet og mod NØ i engene en enkelt stor klynge på 1½ m2 med ca. 30 skud med ca. 100 frugter (og en enkelt blomst) i en stærkt tilgroende fersk eng – de 2 sidstnævnte bestande er sidst set i 1998 (FA/HT), mens Lykkes lokalitet endnu blev besøgt med held af 2 originaler i 2011 (HT & KDJ). I Voldtofte Made (28) er set 3 ex. af Engblomme med Butblomstret Siv mod V – mod Ø i det samme område er arten derimod et falsum på stedet i form af et udplantet ex. med den ligeledes udsåede Eng-Troldurt (TRN). Positiv iflg. rapporten for højsommerekskursionen i Urup Dam (30) (DBF/FS, PW & YBR), men næppe i henhold til forsommerekskursionen (DBF/HT & YBR) (og ej heller i 2012 (YBR)). I ellesumpen N f. ”Søparksøen” kunne Engblomme desværre ikke genfindes (29) (PHl), men til gengæld slap meddeleren for at blive jagtet selv. På Sydfyn (32) er den i bedste fald meget sjælden, og fra Sydhavsøerne (33, 34) savner vi den helt i nutiden.

Gul Frøstjerne (Thalictrum flavum) (LC)

Moderne genfund er der fx i Vieeng ved Østrupgård (29) med ca. 75 blomstrende og ca. 25 vegeterende ex. til 1,25 m (NSK/HT) samt på østbredden af Odense Å opstrøms Elle Mølle (29) (DN/HT).

Rank Frøstjerne (Thalictrum simplex) (LC) (1990: R)

Af denne sjældne art er set flere pæne klynger, i alt ikke under 250 m2, på Monnet på Tåsinge (32) (DBF/CHu & EBA) – herunder et stort tæppe på gravhøjen mod NØ, hvor i det mindste klummeskriveren ikke før har set den. Denne positive meddelelse skyldes dog ikke mindst et lavt græsningstryk på denne den største strandeng i Det Fynske Ørige, og det er ingen god nyhed for flere lavtvoksende arter sammesteds.

Blå Anemone (Anemone hepatica) (LC)

Årets Fynske Urt 2013 for at gøre opmærksom på, at foreningens bomærkeart har store problemer med moderne skovdrift. De eksisterende bestande, der blev besøgt i 2013, er mere eller mindre præcist optalt som følger (alle HT, hvis ikke andre er nævnt): Helnæs Stubhave (28) 50 B + 100 V (også ÅW), Højskred og Kasmose Skov (28) 125 B + 250 V, incl. 1 B under Frederikslund (også BBR & LLC), Stavrshoved på Røjle Klint (28) 1 V (nyt fund), Karlsskov (28) 25 B + 100 V (også LLC), Bøgebjerg Skov (30) 125 B + 125 V (også FHP alias finderen), Bremerskov (30) 1 V, skoven NNØ f. Birkende (30) 1 V, Hakkehave ved Davinde (30) 2 B i en askeskov ud for en eng, 3 B + 3 V i en bøgeskov, stævningsskov nr. 204 ved Kappendrup (30) 1 B, Rønninge Vesterskov (30) 12 B + 10 V, ”Kalkovnskoven” ved Holckenhavn (31) 41065 B + 17425 V (også LH), Bjørnemose Skov (32) 2 V, Stengade Skov (34) 1 V og skoven på hatbakken Ø f. Tryggelev (34) 1 B + 11 V (af tvivlsom oprindelse, regnes indtil videre med). På endnu en lokalitet anses Blå Anemone for at være eksisterende, selv om bestanden ikke har været optalt i 2013: Skibsdalen på Æbelø (29) uden optælling (OR & TN 2009). Blå Anemone findes således i alt på 15 lokaliteter i Det Fynske Ørige med ca. 41410 blomstrende ex. og ca. 18030 vegeterende ex., hvoraf 99,2% hhv. 96,6% altså findes på lokaliteten ved Holckenhavn (31). Arten findes således p.t. ikke på Ærø (33).

  Under de følgende lokaliteter uden genfund nævnes det sidste kendte fund på lokaliteten (alle er forgæves besøgt af HT i 2013 (med undtagelser som anført), hvis ikke andre er nævnt) (kværn lige en Red Bull!): Hegnet mellem Hårby og Hårby Å (28) (TRN 2007, TRN), Skovkrogen ved Mullerød (28) (KiR 1990’erne, sidst besøgt af HT 1999), Voldbjerg (28) (Svend Andersen 1926), skoven ved Enemærke (28) (Knud Wiinstedt 1917, sidst besøgt af HT 1995), Hvidklint på Helnæs (28) (HT 1994), skoven NV f. Strandgård ved Saltofte Strand (28) (vel F. Irminger til Knud Wiinstedt 1917), Øksenrade Skov (28) (LLC 2006, LLC), Fænø (Svend Andersen 1945, sidst besøgt af HT 2000), Båring Skov (Christian Pedersen før 1970, LLC), Kerte Kohave (28) (JBl ca. 1950), Krengerup (28) (Svend Andersen 1914, sidst besøgt af PoR o. 2000), Ronæs Skov (Svend Andersen 1914, sidst besøgt af HT 2000), Højskov ved Østrupgård (29) (N. Hofman Bang 1800-tallet), Ruehede Skov (29) (BLa ca. 1972), Hesbjerg Skov (29) (HT 1980), Stenløse Skov (29) (Alex Hansen samt Harald & Helga Nielsen 1990’erne, FHP & HT), Hunderup Skov (29) (H.C. Hansen ca. 1950, også FHP), Nørrevænget ved Odense (Hans Aage Stokholm 1917, ikke besøgt (nu byområde)), Killerup Skov (C.J.N. Lønkjær 1905), Assenbølle Skov (29) (A. Skovsted 1920), en skov mellem Odense og Sanderum (29) (J.C. Poulsen 1865), Vejlø (30) (HT 2001, sidst besøgt af HT 2005), stævningsskov nr. 206 mellem Brockdorff og Snave (30) (BKS 2005), Bogensø Skov (30) (JMA ca. 1985), Hverringe (30) (H.C.L. Hansen ca. 1910), Lundsgård Storskov (30) (JFr ca. 1960, sidst besøgt af HT 2012), skoven  mellem Tviskov og Geelsskov (30) (BiL 1990’erne?), Geelsskov ved Hundslev (30) (DBF/BKS & HT 1999), stævningsskov nr. 197 ved Birketved (30) (HT 1993), Sdr. Nærå Hestehave (30) (S.M. Rasmussen ca. 1950), en skov ved Sellebjerg (30) (H.C.L. Hansen ca. 1910), skoven ved Skovsbo (30) (BKS 1994, sidst besøgt af HT (AFD)), en skov ved Lavindsgårde (30) (Svend Andersen 1936), Højby Skov (30) (Svend Andersen 1935), en skov ved Langtved (31) (M.L. Mortensen ca. 1900), Kajbjerg Skov (31) (AlR 1998), Purreskov ved Hesselager (31) (PoR 1999), Lundeborg Skov (31) (PoR 1999?), skoven ved Isebæk (31) (PoR 1999?), ”Nattergalekrattet” ved Hammesbro Bæk (31) (PoR 1996, men konstateret opgravet endnu i 2001), Kragelund Skov (31) (FS 1970’erne, ikke set af Skovgaard siden), Bøllevænge ved Kogsbølle (31) (HT 1987), en skov ved Eskilstrup (31) (S.M. Rasmussen ca. 1950), Bregninge Skov (32) (nn i TBU-arkivet, dvs. nok før 1950) (denne og de følgende 3 lokaliteter på Tåsinge), skoven Bratten ved Vindeby (32) (ALy c1980?), Vemmenæs Skov (32) (BSø før 2000, sidst besøgt af HT 201?), Kohave ved Valdemarsslot (32) (nn ca. 1995), Thurø Østerskov (32) (M.T. Lange før 1860, sidst besøgt af HT 2011), (Rugbjerg?) Skov ved Kværndrup (32) (Svend Andersen før 1943), skoven ved Arreskov Sø (32) (nn ca. 1980), Hornenæs Skov (32) (Svend Andersen 1911), Sebjerg (32) (Svend Andersen 1911, sidst besøgt af HT 2012), vejskrænten ved Bjørnemose (32) (ALy 1990’erne?), Rubjerg Skov (32) (ALy ca. 1996), Halling Skov (32) (KEA ca. 1970), Christiansminde Skov (32) (nn 1990’erne, sidst besøgt af HT 200?), kratskove ved Hågerup (32) (Svend Andersen 1932, sidst besøgt af HT 1999), skoven i Vejstrup Ådal (32) (HT 1992, sidst besøgt af DBF/HS & HT 2010), Findinge Skove (32) (Svend Andersen 1924), Håstrup Haver (32) (Svend Andersen 1911), Vester Skerninge Præstegårdsskov (32) (primo 1980’erne, forstanderparret på Ulbølle Friskole, sidst besøgt af BKS & HT 2005), Tranesvænge (32) (Svend Andersen 1911), Borgnæs Krat (33) (M.T. Lange før 1860, sidst besøgt af HT 2008), Voderup Klint (33) (nn i Ostenfeld 1911, sidst besøgt af HT 200?), en skov ved Skovbrynke (33) (N. Kjærbølling mellem 1831 og 1837, sidst besøgt af HT & NKP 2000), ved Rise Skole (33) (Alfred Hansen før 1952, bør undersøges), Snøde Hesselbjerg (34) (fru Jørgensen 1956, sidst besøgt af HT ?), Tvillingskov ved Stengade (34) (TB 1998, også besøgt af TB i 2013), Tolsbjerg Skov (34) (TB’s fader ca. 1950) og Rifbjerg Krat (34) (TB 1996, sidst besøgt af TB 1999). Blå Anemone bør også eftersøges i Tolsbjerg Skov (34), hvor den er set af Torkil Bruuns fader omkring 1950 (TB). I Stenløse Skov (29) blev Freddy Have Petersens konkrete voksested fra 1967 (2-3-4 blomstrende ex.) forgæves eftersøgt i 2013 (FHP & HT). I Skovkrogen ved Mullerød (28) har den lokale skovdyrker Frands Fraas fjernet naturskoven efter et tip om det modsatte fra DBF Fynskredsen.

  Fænologisk blomstrede Blå Anemone den 14. marts i en ornitologs have i Dyrup ved Odense (29) (PHl), men først den 3. april i en botanikers have i Øksedalen ved Nibe i Nordjylland, idet den her var gået i hi for vinteren den 23. marts (F&N/PTP). I Kasmose Skov (28) er set vintergrønne blade den 18. november (BBR & HT), og de fleste blade forbliver uden tvivl grønne hele vinteren. Vestenbælts

ikke set i Kirstinebjerg Skov ved Fredericia (DBF/LLC). Blå Anemone er stadig udbredt i Norge – fx i et krat af Grå El på en N-exp. skrænt (Kinnkjølen, Gausdalen, Oppland, 300 m.o.h.) (KB & TB). Ligeledes er arten også udbredt i Alperne, hvor den vokser i skove (især på kalkbund) op til 2200 m – fx ofte talrig i dalene omkring Kals am Grossglockner (HT 2007). DBF påtænker at afholde et arrangement med oprydning på DN’s affaldsindsamlingsdag i ”Kalkovnskoven” ved Holckenhavn (31) – hold øje med pressen. Oplysningen om Vemmenæs Skov på Tåsinge (32) indløb nytårsdag mellem 2 fugletårne – og yderligere observationer af Blå Anemone er naturligvis velkomne.

Gul Anemone (Anemone ranunculoides) (LC)

Endnu kun i knop den 27. april i en græsplæne ved Ambrosius Stubs Eg ved Pederskov på Tåsinge (32) (HT).

Svovlgul Anemone (Anemone xlipsiensis) (-)

Moderne genfund i ”Nattergalekrattet” ved Hammesbro Bæk (31) som hyppig (HT) og

i Longelse Bondegårdsskov (34) som lokal (SD/HS & MKP).

Hvid Anemone (Anemone nemorosa) (LC)

Blomstrende allerede den 10. januar i Kohave ved Landkildegård (30) (BKS), men så kom kulden. Endnu kun et udsprunget ex. den 3. april i Præsteskov ved Tommerup (29) (F&N/NES).

*Balkan-Anemone (Anemone blanda) (NA)

Nyt fund i Stenløse Skov (29) med 2 blomstrende ex. i havefyld i parcellen med Spids-Løn (HT). Alle os bekendte fund i Det Fynske Ørige blev listet i årskrøniken for 2010 – arten savnes stadig fra Vestfyn (28), Sydfyn (32) og Sydhavsøerne (33, 34), hvilket naturligvis ikke kan passe.

Nikkende Kobjælde (Anemone pratensis) (LC) (1997: A)

Kun få set på Hjortebjerg i ”Jordløse Bakker” (32), idet arten bides ned af 3 æsler (DBF/TLR & TRN). Ikke set i Svanninge Bakker (32) (NSF/EV), så hvor længe undgår vi mon ”Guds Hånd”? Svanninge Bakker (32) er en af de udvalgte lokaliteter på Naturstyrelsens hjemmeside, der prydes af nærværende art  – NATURA 2000-området N240 skal være større!

Kredsbladet Vandranunkel (Ranunculus circinatus) (LC)

Moderne genfund i Nordsøen i Tarup-Davinde grusgrave (DBF/FS & PW) (30) aka Thornbergs Kredsbladet Frøpeber – første gang set her i 2011 (HT). Denne vandplante savnes fra Ærø (33).

Langbladet Ranunkel (Ranunculus lingua) (LC)

Mange ved entreen til lokaliteten ”Kratluskerengen” ved rensningsanlægget Nordvestanlægget i Næsby ved Odense (29) den 25. maj (DN; HT). Moderne genfund er der fx også i Lisbjerg Mose (29) (HT).

Stivhåret Ranunkel (Ranunculus sardous) (LC)

Synes at brede sig på Nordfyn, idet den nu også er konstateret på et overdrev og i en fersk eng i Vestereng V f. Bogense (begge 29) (begge NSF/HT) – i engen blev også set det sjældne udsætningsfjerkræ Agerhøne. Moderne genfund af ranunklen er der fx på Monnet på Tåsinge (32) (DBF/CHu & EBA), hvor den er udbredt incl. blomstrende ex. den 15. september.

(*)Musehale (Myosurus minimus) (NA)

I 1970’erne og 1980’erne en hist og her-plante i Korsør/Halsskov-området på Sjælland – men i det nye årtusinde langt sjældnere, idet den måske er følsom over for pesticider (F&N/JHo). Noget lignende kan være gældende i Det Fynske Ørige – i det mindste husker ingen af forfatterne at have set den et eneste sted i 2013 (BKS, HT, TRN). På Livø i Limfjorden har Naturstyrelsen Himmerlands repræsentant set den den som hist og her vegeterende (F&N/StL) – nu skal man dog passe på med at overdrive antal vegeterende ex. hos enårige arter. Musehale er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3).

*Have-Stormhat (Aconitum xcammarum) (NA)

Nyt fund i vestdelen af Fjordmarken ved Egense (29) med en flot klynge i en tagrørsump (NSK/HT). Dansk Herbarium har belagte fund fra Ravnholt Skov (31) i 1897, ved Gudme Sø (31) i 1969 og Karskov på Langeland (34) i 1981.

Valmuefamilien (Papaveraceae)

*Kæmpe-Valmue (Papaver pseudoorientale)

Ny som naturaliseret på Langeland (34) i et krat i landbrugslandet ved Barager nær Longelse (F&N/HN). Fra Tyrkiet og det nordvestlige Iran.

(*)Svaleurt (Chelidonium majus) (NA)

Med fyldte blomster ved Dannebrogskroen nær Nyborg Slot (31) (PoR) – forhåbentlig vil de kommende år atter bringe mere interessante fund fra Rafner. Netop denne haveform vrimlede det med i forhaven til Bülowsvej 4 i Odense (29) (HT), før et par entreprenante herrer, hvoraf den ene lignede Brian Mørk, kom forbi og anlagde en tvivlsom græsplæne – så bliver det næppe mere interessant. Svaleurt er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3), hvilket dog ikke nødvendigvis gælder planter med fyldte blomster!

*Guldvalmue (Eschscholtzia californica) (NA)

En plante er set i en vildtager med dominans af Olieræddike, forkasteligt anlagt nær den sidste rest overdrev ved Bederslev (29) (NSK/HT). Savnes i Fyns Amt stadig fra Vestfyn (28).

Jordrøgfamilien (Fumariaceae)

Finger-Lærkespore (Corydalis pumila) (LC) (1997: A)

Moderne genfund: Stadig på strandoverdrevet ud for Præsteskov ved Nordenhuse (31) med mindst 3 blomstrende og 9 vegeterende ex. (HT).

*Småhjerte (Dicentra formosa) (NA)

Ca. 200 blomstrende ex. forvildet til udkanten af en løvskov i Højes Dong (32) (F&N/ÅBK).

Hampfamilien (Cannabaceae)

*Hamp (Cannabis sativa) (NA)

2 forvildede ex. på fyldpladsen oven for Vieeng ved Østrupgård (29) med fx Opium-Valmue (HT). En smudsket plantning kan nævnes i form af 4 ex. sat i kanten af en fersk eng ved Krogsbølle (29) – mellem den samme eng og en majsmark sås pudsigt nok en enkelt Hamp-Hanekro (ikke plantet!) (NSK/HT). Hamp er en pot’plante, der virkelig kan få ordensmagten op af kontorstolen: Se også under Eng-Skær.

Nældefamilien (Urticaceae)

(*)Liden Nælde (Urtica urens) (NA)

Modsat sin flerårige fætter i ”det beskidte dusin” (Stor Nælde (Urtica dioica ssp. dioica var. dioica)) en vigende art: I det nordfynske område (alle 29) er den set i en åben lade ved Æbeløgård på Æbelø i Kattegat med fx Rank Vejsennep (HT), på gårdspladsen ved den gule lade fra 1845 til Eriksholm  med fx Stor Nælde og meget Småblomstret Balsamin (HT) samt med få planter i en vildtager med dominans af Olieræddike, forkasteligt anlagt nær den sidste rest overdrev ved Bederslev (NSK/HT). Liden Nælde er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3).

*Skov-Nælde (Urtica dioica ssp. dioica var. holosericea) (NA)

Ny for Nordøstfyn på Bogensø Klint (30) (DBF/FS & PW). En høj, foroven håret urt, der (næsten) er helt uden brændehår, men med mange korte hår – og hertil lancetformede blade, der er meget smallere end hos hovedvarieteten. Harmløs Nælde, som den kaldes af Finn Skovgaard og Mogens Thornberg, bør vel opfattes som anthropochor jf. årskrøniken fra 2012, hvor vi desværre havde glemt stjernen.

Bøgefamilien (Fagaceae)

*Ægte Kastanje (Castanea sativa) (NA)

Den spiselige poresvamp Oksetunge er set på Ægte Kastanje i Bammeskov ved Tranekær på Langeland (34) (F&N/TLF) – finderen var ved at tilte bagover af begejstring. Den lokale skovfoged plantede en hel kastanjelund pga. sin fascination af den eksotiske art. Iflg. Torbjørn Borgen er der ingen slige fund på Svampeatlas – og denne udmelding er værd at stole på: Oksetunge nedbryder normalt gamle egetræer – en sikker lokalitet er ”Højby Ås” N f. Højby Skov (30) (HT). Små kastanjetræer ses nu på den fhv. hestegræssede skrænt på Svinø (28), mens de fleste af de 19 kendte arter af Vokshat til gengæld er væk (kun Snehvid Vokshat set) (BBR & HT). Ægte Kastanje blev første gang set på Svinøs nordskrænt i 2006 (BKS & HT). Totaludbredelsen i vild tilstand omfatter Sydeuropa, Nordafrika og Lilleasien, men mon ikke drivhuseffekten bringer den nordpå? Fra Langeland (34) angives opvækst af arten dog til oftest at blive ædt af vildtet (HS).

Bøg (Fagus sylvatica) (LC)

Stort parti med Kahlschlag (renafdrift) i Bøgebjerg Skov på Hindsholm (30) (HT) – en tragedie for det meste af skovens biodiversitet. I Hellemose Skov i Hågerup Skovlinje (32) findes enkelte gamle bøge endnu i brynet mod SV, mens resten er havnet på det nærliggende lokale savværk (HT).

Stilk-Eg (Quercus robur) (LC)

Der var den igen: Stort parti med Kahlschlag (renafdrift) i Kalvehave på Hindsholm (30) (BKS; LPN) – en tragedie for det meste af skovens biodiversitet. Hverringes driftsleder Rune Gjengedal kalder indgrebet for naturpleje. 350 år gammelt egetræ ved Hesbjerg Slot (29) er retfærdigt kåret til evighedstræ (DN/EMa). Hertil iflg. den fynsk-strynske naturfredningsmand Poul Henrik Harritz

næsten 300 år gamle træer på Livø i Limfjorden (HT).

Hasselfamilien (Corylaceae)

Hassel (Corylus avellana) (LC)

En mangestammet gammel Hassel ses endnu i østbrynet af en fhv. stævningsskov på Hørmebanke mellem Ørsbjerg og Årup (28), der i øvrigt synes fældet og omplantet (med Ahorn?) (HT). Nærmere obs. udbedes! Pollensæsonen blev udskudt i 14 dage pga. den kolde vinter: Hassel 1, El 3 (DR Tekst-TV, den 1. marts).

Nellikefamilien (Caryophyllaceae)

Glat Brudurt (Herniaria glabra) (LC)

I Skåne fåtallig på et baneruderat ved Nr. Vram (HT), ved Valby Remise på Sporvejsmuseet ved Skjoldenæsholm på Djævleøen med fx Mursennep og Hundesalat (HT). Ingen af forfatterne husker at have set den et eneste sted i Det Fynske Ørige i 2013 (BKS, HT, TRN). Dansk flora (2012) har den som temmelig almindelig i størstedelen af landet – noget af en overdrivelse.

Bakke-Knavel (Scleranthus annuus ssp. polycarpos) (LC)

Den ægte af slagsen er set på en sandet vej gennem gammelt hedeområde i Sylten på Langeland (34) (F&N/HN).

Klæbrig Hønsetarm (Cerastium pumilum ssp. pallens) (LC)

Nyt fund på festivalpladsen ved Kragholm Huse S f. Rudkøbing på Langeland (34) (NSF/HN). Her også Jord-Kløver (Trifolium subterraneum), som vi vender tilbage til.

Kær-Fladstjerne (Stellaria palustris) (LC)

Synes sjælden i Nordfyns Kommune med kun 2 fund på i alt 635 af de såkaldte skodlokaliteter (dvs. de ringeste §3-arealer, værdisat 3 og 4 i kommunens system) (begge 29) (begge NSK/HT): Ferske enge ved Bolmerod hhv. ved Uggerslev, hvor den ses fåtalligt med fx Kær-Ranunkel.

Strand-Firling (Sagina maritima) (LC)

Set på en myretue ved en lo på Monnet på Tåsinge (32) (DBF/CHu & EBA), så den er her stadig.

Trævlekrone (Lychnis flos-cuculi) (LC)

Trods alt stadig hist og her i Det Fynske Ørige med en del nye fund på Nordfyn (29) (NSF/HT; NSK/HT). Hvide ex. er set med et par klynger i det græssede rigkær Ø f. Skelbæk (29) (HT) og N f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30) (HT).

Tjærenellike (Viscaria vulgaris) (LC)

Stadig på den vestlige af de 2 gravhøje ved Kappendrup (29) med ca. 10 ex. i dyssekammerets top og på den øverste del af sydskrænten (HT). J.C. Schous tegning af arten har da også fundet vej til folderen Gravhøjene på marken. Den måske vigende art er også fx på Dalby Høj ved Munkebo (30) (DBF/FS & PW) og

Galgebjerg i ”Jordløse Bakker” (32) (DBF/TLR & TRN). Tjærenellike savnes endnu helt fra Ærø (33), men Kaj Sand-Jensens narrestreger ønskes ikke.

(*)Nat-Limurt (Silene noctiflora) (NA)

Meget spredt forekommende på Nordfyn (begge 29), hvor den kun er bemærket i 2 stubmarker ved Jerstrup og Krogsbølle (begge HT). Ligesom sidste år er den dukket op som ukrudt i haven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) med et ex. i knop den 17. juli og blomstrende den 21. juli (F&N/EMBH). Værre aldrig end sent: 2 nordjyske botanikere besøgte den 6. juli 1971 Thurø i Det Sydfynske Øhav (32) og fandt her den nærværende art (F&N/AFJ & PTP), som ikke er med i den ellers ganske voluminøse ø-flora nr. 67 (Ernstsen, Tranberg & Wessberg) – og det heller ikke under sit synonym Melandrium noctiflorum. AFD-rude 4221 Thurø By har ingen fund af arten (HT). Den vellugtende art er også set med 6 ex. ved stranden i Esbjerg (URT/CaM). Nat-Limurt er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3).

Nikkende Limurt (Silene nutans) (LC)

Af lokaliteter med moderne genfund kan nævnes: Sønderby Klint (28) (DBF/LLC & TRN) (afblomstret den 25. august) samt (begge DBF/FS & PW) under Jøv (= ”Indrehovedet”) af Fyns Hoved (30) og Østerø-halvøen ved Slipshavn (31).

Kost-Nellike (Dianthus armeria) (VU)

Endnu 3 ex. på Bjerget ved Taulund på Hindsholm (30) (BKS), men pleje skal til nu. Lodsejeren er imidlertid vrangvillig, og så kører ingen naturbeskyttelse i frivillighedsprincippets Danmark – dette begreb i dansk naturpolitik blev i sin tid indført af A. Foghs skidentgrønne rædselskabinet. 277 ex. er optalt på kystskrænten mellem Barrit Sønderskov og Staksrode Skov ved Vejle Fjord (URT/WE).

Strand-Nellike (Dianthus superbus) (LC) (1990: R)

Flere hundrede blomstrende ex. blev set under højsommerekskursionen til Østerø-halvøen ved Slipshavn (31) (DBF/FS & PW) – klart flest N f. vejen til marinestationen. Frø sanket herfra i 2006 har spiret på et lokalt totalt floraforfalsket overdrev ved Brændeskov (31), der er fhv. landbrugsjord (JRS).

10 blomstrende ex. er set den 25. oktober på den fhv. ø Kams i det udtørrede Henninge Nor på Langeland (34) (HT). Derimod er den eksotisk udseende art desværre ikke genfundet i Lisbjerg Mose (29) den 15. juli (HT), hvor den også burde blomstre. Strand-Nellike er aldrig fundet på Vestfyn (28). På Sjælland blomstrede den talrigt ved Syvhøje på Halsnæs, efter at bestanden for nogle år siden var truet af overgræsning med får (URT/TV, foto ved PLJ). Ligeledes på Djævleøen blomstrede en kendt bestand i dusinvis på det gamle overdrev Orhøje i Kårup Skov (URT/HHB).

Salturtfamilien (Chenopodiaceae)

Blågrøn Gåsefod (Chenopodium glaucum) (LC)

Nyt fund med en plante i gummigedspor i den kommende ”Elmelund Skov” V f. Odense (29) (OSK/BBL, leg. HT) og som ny for øen på Siø i Det Sydfynske Øhav mellem Tåsinge og Langeland (34) (NSF/HN). I TBU-arkivet er der en udateret angivelse fra Hunderupvej i Odense (29) – måske fra den tid, hvor vejen endnu var en jordvej. Ved Aage V. Jensen Fjord (begge 29) (begge NSF/HT) er den tusindtallig i nordvestdelen af Firtalsstrand N f. Ølund, ligesom den er talrig i udtørringsflader bag diget ved Lammesø (29). Moderne genfund er der også i ”Reservatet” ved Gyldensten (29) i et udtørret vandhul (HT), som talrig i et spor på den fhv. fyldplads ved Kørup (29) med fx Tudse-Siv (HT) og på Monnet på Tåsinge (32) knap en håndfuld steder i loer (DBF/CHu & EBA).

(*)Stolthenriks Gåsefod (Chenopodium bonus-henricus) (NA)

Stadig i kanten af markvejen S f. ”Torup Krat” NV f. Allerup Torup (30) med ca. 250 blomstrende ex. incl. op til meterhøje skud i den uslåede vejkant den 13. juli (HT). Til gengæld blev den (måske pga. slåning) ikke set i kratbrynet over for Udby Kirke (28) (HT) – sidst set her med 8 blomstrende ex. i 2005 (HT). I Klosterhaven ved Sct. Knuds Kloster i Odense (29) findes en stort set helårsblomstrende tæt bestand (HT). Stolthenriks Gåsefod er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3).

Drue-Gåsefod (Chenopodium chenopodioides) (LC) (1990: R)

Stadig på Ejlinge ved Æbelø (29) med ca. 25 x ½ m i en grøft i strandengen mod V (NSK/HT) – i sin tid opdaget her af øfloristen Erik Wessberg. Moderne genfund er der også i saltpander i strandenge yderst på Føns-halvøen (28) (PW), i et udtørret vandhul i ”Reservatet” ved Gyldensten (29) (HT) og som talrig i en udtørret lagune i Langemose på Hindsholm (30) (KSK/HT & NDa) samt ligeledes talrig (om ikke altid nem at afgrænse fra Rød Gåsefod) på Østerø-halvøen ved Slipshavn (31) (DBF/FS & PW) og knap en håndfuld steder i loer på Monnet på Tåsinge (32) (DBF/CHu & EBA). Et belagt blomstrende ex. fra syddelen af Maden på Helnæs (28) (NSF/ASJ & ASv, leg. HT under LIFE-seminar) bør undersøges nærmere. Sammen med gåsefoden ses (endnu) mange Sump-Evighedsblomst på de opgivne agre med udsået græs – og hvad F.. skal der sås græs for? For at tækkes frøfirmaer?

(*)Hjertebladet Gåsefod (Chenopodium hybridum) (NA)

Set for en del år siden på et ruderat ved den nu nedlagte Netto nær busstationen i Hårby (28) (TRN 1997) – i 2013 dukkede den atter op på selve stationen i et nytilplantet bed (TRN). For 10. år i træk talrig det samme sted i nordvestkanten af Urup Dam (30) (DBF/HT & YBR; DBF/FS, PW & YBR). Hjertebladet Gåsefod er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3).

(*)Mangefrøet Gåsefod (Chenopodium polyspermum) (NA)

3 nye fund på Nordfyn (alle 29) (alle HT): Talrig i en vildtager N f. en fersk eng ved Jersore (29) (HT), i kanten af en bygmark N f. Flæsberis Skov (29) (HT), ved den uhyrlige rapsmark omkring ellesumpen Maderup (29) (HT). Hertil ved markvejen ud til Monnet på Tåsinge (32) med et ex. en under alléen af skovfogedæbler (u. et træ med en koloni af Vespa crabbo) og et ex. ved grøften nærmere markvejen (DBF/CHu & EBA, leg. HT). Moderne genfund er der fx i en kompostbunke på den stagnerende Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (HT). I Jylland er set et pænt ex. ved mosen mod Ø på Livø i Limfjorden (HT). Mangefrøet Gåsefod er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3). Også set under DBF’s påskeudflugt til Andalusien på et ruderat i Fuengirola (HT).

(*)Figenbladet Gåsefod (Chenopodium ficifolium) (NA)

Nyt fund på Langeland med 22 ex. på jordbunke ved Eskebjerg Ø f. Rudkøbing (34) (F&N/HN). Ikke ny for øen, idet et belagt fund langt om længe er blevet godkendt i AFD (TB). Genfundet for området langs en sti ved slambassinerne i Assens (28) med fx Hvidmelet Gåsefod samt Lugtløs og Vellugtende Kamille (VBD/TRN) – også set her i jordbassinerne under den daværende Assens sukkerfabrik (BKS 2000). Det er det første fund i finderens tidligere AFD-ruder trods intensiv eftersøgning i forbindelse med særligt fokus på denne art i kortlægningsprojektet. Arten kendes stadig på den lange, tungeformede midtflig på de oftest trelappede, slappe blade. Iflg. Per Hartvig er plantens farve ofte “klorotisk” (bleggrøn til gulliggrøn) ligesom hos Grøn Gåsefod. Den figenbladede art er stadig ikke med sikkerhed meldt fra de fynske sydhavsøer (33, 34). Dog er den vistnok fejlagtigt omtalt fra Langeland (34) i Flora Nordica 2. Figenbladet Gåsefod er muligvis spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 5 med arter, hvor Danmark er inden for potentiel spredningsafstand fra den naturlige udbredelse).

Stilket Kilebæger (Atriplex pedunculata) (LC)

Stadig på Ejlinge ved Æbelø (29) med ca. 150 blomstrende ex. mod SØ incl. et blomstrende ø på en miniholm i den udtørrede sø (NSK/HT). Moderne genfund er der også på Monnet på Tåsinge (32) på knap en håndfuld steder nær sydkysten (DBF/CHu & EBA). Dens fætter Stilkløs Kilebæger (Atriplex portulacoides) er dukket op med et ex. ved en vig Ø f. Holmkær ved Limfjorden (HT) – måske ses den også snart i Det Fynske Ørige?

Tangurt (Bassia hirsuta) (LC) (1997: R (A)) (DMU:)

Moderne genfund er der på Østerø-halvøen ved Slipshavn (31) (DBF/FS & PW), Lyø/Avernakø (32) (EWe) og Monnet på Tåsinge (32) flere steder yderst i saltpander (DBF/CHu & EBA) samt ved Hagerne på Strynø (32) og Køllenor på Langeland (34) (begge NSF/HN). Til gengæld er arten, som DMU med nogen retfærdighed kalder Håret Tangurt, ikke genfundet på Æbelø Holm (29) (HT) lige så lidt som på ”Klæsø Strand” SØ f. Højklint ved Lindelse Nor på Langeland (34) (HT).

Kortakset Salturt (Salicornia ramosissima) (LC)

Bestemt på Østerø-halvøen ved Slipshavn (31) (DBF/FS & PW, det. MTh), selv om det var lidt tidligt i begyndelsen af august.

*Smalvinget Væggelusfrø (Corispermum intermedium) (NA)

Nyt fund på Munkebo fyldplads (30) (BKS) med affaldsjord fra det fhv. Lindøværft (nu en del af Odense havn) – og således sandsynligvis denne art, der blev fundet på en jordbunke ved Lindøalléen i 1997 (BKS) og nærmere undersøgt sammesteds på højsommerekskursionen i 1998 (DBF/FS & HT), hvor en tusindtallig bestand på oppumpet ballastsand ved Lindøværftet faldt i øjnene med artens hårede blomsterstand og ikke mindst den stærkt rødfarvede stængel. Indslæbningen til Nordøstfyn er formentlig sket via polske skibe, der har tilført sand fra klitter ved den polske østersøkyst. I 2013 er der også set Væggelusfrø i Esbjerg Havn og i Måde lige Ø f. Esbjerg (begge F&N/CaM). Fundet i 1997 blev først meddelt som Corispermum leptopterum – Stace ser da heller ingen forskel mellem de 2 nævnte taxa. Bugseed forekommer spredt i det sydlige Storbritannien med en periodisk tilbagevendende indlandsforekomst i Warkshire siden 1962. Også i Tyskland anses de 2 nævnte arter for værende den samme – og om Corispermum intermedium bruges navnet Schmalflügeliger Wanzensame, som vi har tilladt os at oversætte til dansk.

Amarantfamilien (Amaranthaceae)

*Plet-Amarant (Amaranthus lividus) (NA)

Et ex. i trappen ved det nye Musikbliotek i Odense (identisk med den gamle banegård) (BKS; HT). Kendt fra Odense (29) siden Anton Andersens angivelse herfra i 1901.

Syrefamilien (Polygonaceae)

Strand-Skræppe (Rumex maritimus) (LC)

Nye fund: 8 ex. i onkel Aages ”Gyldensteen Strand” (29) den 18. oktober (KDJ), tusindtallig med fx Alm. Hanespore i en vildtager tilplantet med nåletræer Ø f. en grim sø NV f. Egebjerggård (29) (NSK/HT), fåtallig på åben bund i en fersk eng ved en majsplantage i vestdelen af Fjordmarken ved Egense (29) (NSK/HT), en del på udtørret bund i søen helt mod NØ ved Lammesø V f. den nuværende Odense Fjord (29) (NSF/HT) og ved søen ved foden af ”Casanovabakken” på Tåsinge (32) (Pah, leg. IBL). Angivet fra Tåsinge (32) af salig Rostrup, ligesom der i Dansk Herbarium foreligger et belæg fra øen fra Vornæs (32) i 1956, taget på ekskursion med Dansk Botanisk Forening. Ligeledes har den været kendt fra de fra Odense Fjord indvundne arealer siden 1845 (belæg fra Hofmansgave (29) i Dansk Herbarium) – således fx i tusindvis på udtørret fhv. fjordbund i ”Ølundgårds Inddæmning” V f. den nuværende Odense Fjord (29) (HT & KDJ 2009) – denne lokalitet er reelt samme lokalitet som Lammesø-bestanden.

*Slangeurt (Bistorta major)

Nyt fund i Vestervænge på Langeland (34) (F&N/HN). Ny som forvildet på øen var den på en skrænt ved et gadekær i Stoense (34) i 2007 (SSK/HM), ligesom den blev set på Sydlangelands forholdsvis nye containerplads ved Helsnedvej (34) (HT 2008) – det sidstnænvte ruderat er nu også en skygge af sig selv (HT). Trods mange efterlysninger har vi ikke modtaget fund fra Vestfyn (28) og Østfyn (31).

*Vingefrøet Boghvede (Fagopyrum emarginatum) (NA)

Ny for Det Fynske Ørige som et stk. ukrudt i haven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) sammen med meget Tatarisk Boghvede (Fagopyrum tataricum) den 13. august (F&N/EMBH, det. OBL). Et taxon med vingede frø, men afgrænsningen fra Tatarisk Boghvede kræver dog nærmere inspektion.

Hindebægerfamilien (Plumbaginaceae)

Vej-Engelskgræs (Armeria maritima ssp. elongata) (LC)

Ny for Ejlinge ved Æbelø (29) på strandoverdrevet mod V (NSK/HT).

Lav Hindebæger (Limonium humile) (LC) (1997: A)

Nye fund på Æbelø Holm (29) med 2 blomstrende stilke i en klynge helt mod S lige V f. landgangen i forhold til ebbevejen fra det fynske ”fastland” (HT) og på Ejlinge ved Æbelø (29) med en blomstrende stilk i en klynge lige Ø f. gården (hvor ebbevejen rammer øen) (NSK/HT). På begge de nye lokaliteter er der dominans af Strand-Annelgræs. Uden megen tvivl har Lav Hindebæger spredt sig fra øen Dræet mellem Bogense og Æbelø (29), hvor der nu er over 500 ex. i den af Strandmalurt dominerede strandeng mod NØ (HT). Fra Dræet kendes Lav Hindebæger såvel i 1980´erne (MEA) som i 1990’erne (KDJ), ligesom den her i 2003 blev optalt til ca. 150 ex. (HT). Nyspredningen af arten fra Dræet til Æbelø Holm og Ejlinge er ret sikker, idet Mikael Eg Andersen, der havde dyr på øerne, ikke har set den ud over på Dræet. Moderne genfund er der fx i strandengen ved Gerskov (29), den sydligste bestand i den vestlige del af Odense Fjord, i form af ca. 300 klynger med ca. 500 blomstrende skud (NSK/HT), samt på Drejet under Jøv (= ”Indrehovedet”) af Fyns Hoved (30) (DBF/FS & PW). Hertil i den vestlige del af Odense Fjord (alle 29): Leammer, Vigsnæs S, Vigsnæs N, Flyndernæs S og Flyndernæs N (alle HT, fjernobs fra Hofmansgave). Til gengæld endnu ikke set på kysten ud for Nørreby (29) (NSK/HT), dvs. mellem Æbelø-arkipelaget (29) og Nærå Strand (29), hvor den også findes. Lav Hindebæger savnes endnu helt fra Østfyn (31) og Ærø (33) – og muligvis også fra Langeland (34)?

Tætblomstret Hindebæger (Limonium vulgare) (LC)

Udbredt, men afblomstret, den 15. september på Monnet på Tåsinge (32) (DBF/CHu & EBA). Der er ligeledes et moderne genfund med en lille bestand af frugtende ex. den 25. oktober på ”Klæsø Strand” SØ f. Højklint ved Lindelse Nor på Langeland (34) (HT). Arten er stadig ikke fundet på Østfyn (31).

Perikonfamilien (Hypericaceae)

Dværg-Perikon (Hypericum humifusum) (LC)

En blomstrende plante i en stubmark ved Nørreby (29) med fx Humle-Sneglebælg, Vellugtende Kamille og Sump-Evighedsblomst (HT) udgør et nyt fund.

Lådden Perikon (Hypericum hirsutum) (LC)

Nyt fund i stævningsskov nr. 206 Ø f. Brockdorff på Hindsholm (30) med 4 klynger mod SV (HT). Moderne genfund er der fx for Æbelø (29) med 3 blomstrende ex. ved en skovsti mod NØ (NSF/HT), i løvskoven S f. stævningsskov nr. 228 ved Langtved (31) en klynge helt mod SV (HT) og for Purreskov (31) ved entréen med den grønne bom ind til skoven (HT). I Dansk Herbarium er der belæg fra Langtved (31) fra 1899, samlet af M.L. Mortensen (inden han døde af sukkersyge alt for ung). Svend Andersen angav arten fra Purreskov ved Hesselagergård (31) i 1926. Lådden Perikon er ukendt fra Ærø (33) i nyere tid. Vestenbælts er den set fåtalligt med Stor Gøgeurt i Kirstinebjerg Skov ved Fredericia (HT).

Smuk Perikon (Hypericum pulchrum) (LC)

Ikke set på Galgebjerg i ”Jordløse Bakker” (32) (TRN), idet den bides af skotsk højlandskvæg (ligesom Prikbladet Perikon og Djævelsbid) – før Danmarks Naturfonds opkøb af området blev overdrevet græsset af heste, og dengang var vegetationen ligeledes bidt kraftigt ned. På Klakkebjerg i Brænde Ådal (28) er set godt en snes ex. (HT) – her findes det modsatte problem: Utilstrækkelig græsning. Savnes endnu fra Nordøstfyn (30), Østfyn (31) og de fynske sydhavsøer (33, 34).

Bjerg-Perikon (Hypericum montanum) (LC)

Moderne genfund er der den 5. august for Æbelø (29) sammen med Tyndakset Gøgeurt mod N (HT) og medio juli for det nye overdrev på Jøv (= ”Indrehovedet”) af Fyns Hoved (30) med en håndfuld ex.  oven for ”Boisen Mortensens skrænt” (JHJ). Hyppigst mod nord i Det Fynske Ørige og som sådan ikke overraskende aldrig fundet på Ærø (33). Over Storebælt er den set et nyt sted på Røsnæs-halvøen i form af 3 ex. i Vindekilde-området S f. Røsnæsgården (URT/JHJ).

Vinget Perikon (Hypericum tetrapterum) (LC)

Antageligt nye fund på Nordfyn (alle 29) er der i en højstaudesump ved Storø med flere blomstrende ex., i kanten af en rørsump ved en sø S f. Lisbjerg Mose, i vældpuder incl. et ekstremrigkær ved Engeldrup og som fåtallig i et ekstremrigkær i et udtørrende regnvandsbassin ved Gydeby (alle NSK/HT) samt i et genopstået ekstremrigkær ligeledes sammen med Butblomstret Siv på en opgivet mark i Ringe Mose (29) (NSF/HT) foruden med et blomstrende ex. i en fersk eng Ø f. Gyngstrup ved skolesti Krogsbølle-Gyngstrup (HT). Af lokaliteter med moderne genfund kan nævnes ”Ottetalssøen” på Æbelø (29) (NSF/HT), ”Bogensø Strand” på Hindsholm (30) (DBF/FS & PW) og Urup Dam (30) (DBF/FS, PW & YBR). I Dansk Herbarium er der pudsigt nok belæg fra såvel Æbelø som selve Lisbjerg Mose (begge 29) fra 1963.

Katostfamilien (Malvaceae)

(*)Rundbladet Katost (Malva neglecta) (NA)

Nye fund: Et blomstrende ex. på en jordbunke på en hustomt i Hårslev (29) (HT), fåtallig i en græsplæne ved Lødekær (29) (NSK/HT) og et blomstrende ex. på en brandtomt i Vindinge (31) med fx Alm. Katost (HT). Hertil set under DBF’s højsommerekskursion på såvel Bogensø Klint på Hindsholm (30) (DBF/FS & PW) som under en privat morgentur på en lille mark bag vandrehjemmet i Kerteminde (30) (LKø & OBL). Tidligere set flere steder i Kerteminde (30) af en nuværende entomolog (BKS). Rundbladet Katost er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3).

Rosen-Katost (Malva alcea) (LC)

Nyt fund i en græsrabat ved gården Bregnebjerg ved Jersore (29) med en m2, der sprænger dominansen af Stor Nælde og Alm. Hundegræs (HT). Udbredt langs den nordfynske kyst (alle 29), hvor der er moderne genfund på Stegø Ø f. Bogense (F&N/KiR), med 1 m2 på Langø V f. møllen ved Reservatet (NSK/HT), med flere blomstrende ex. endnu den 14. september på dæmningen ud for Fjordmarken (BBR & HT) og på diget (især V-exp.) Ø f. Firtalsstrand (HT). Hertil et blomstrende ex. i kanten af markvejen på ”Feddet” S f. Nordenhuse (31) (HT).

Læge-Stokrose (Althaea officinalis) (VU som spontan)

Nyt fund i en kompostbunke på en fyldplads nær Hesbjerg Slot (29) (HT) – måske  dyrkes den af Edmund Madsen? På et cementruderat ved Tranekær Slot på Langeland (34) er den set med fx Grøn Mynte (F&N/HN) – sandsynligvis hidrørende fra den nærliggende medicinhave, men der er dog også spontane arter som Blågrå Siv og Kødfarvet Gøgeurt på cementruderatet. I spontan tilstand er Læge-Stokrose desværre ikke set på sin fynske locus classicus i Flægen ved Tybrind (28) (HT) – nu en stærkt tilgroende strandeng pga. ophørt græsning. Savnes samlet set (incl. ruderale fund) endnu fra Østfyn (31).

Soldugfamilien (Droseraceae)

Rundbladet Soldug (Drosera rotundifolia) (LC)

Udbredt i mosen Skovholm i Sellebjerg Skov SØ f. Kirkeby (32) (HT & KrG). I Nordjylland fx talrig i fattigkæret i Hverrestrup Bakker (HT ex F&N/BKn). Savnes endnu fra Ærø (33) og vil – ligesom sin nedenfor følgende fætter – næppe nogensinde blive fundet her med det grønne ligtæppe, der dækker Danmark.

Liden Soldug (Drosera intermedia) (LC)

Ligeledes udbredt og samtidigt udpræget selskabelig i mosen Skovholm i Sellebjerg Skov SØ f. Kirkeby (32) (HT & KrG) – der er næppe Langbladet Soldug (Drosera anglica) her.

Violfamilien (Violaceae)

Håret Viol (Viola hirta) (LC)

Nye fund i stævningsskov nr. 206 Ø f. Brockdorff på Hindsholm (30) med et vegeterende ex. mod SV med fx Krat-Viol og Skov-Viol (HT) og på Krogsbjerg på det centrale Langeland (34) (NSF/HN). Moderne genfund er der fx nær nordøsthjørnet af Stavre Skov på Hindsholm (30) med mindst 10 blomstrende ex. (HT) i ”Kalkovnskoven” ved Holckenhavn (31) i form af en stor bestand sammen med Blå Anemone (HT).

Pilefamilien (Salicaceae)

Femhannet Pil (Salix pentandra) (LC)

I den urørte skov ved Ryttermose på Langeland (34) (NSF/HN) – en sjælden art på øen og iflg. finderen muligvis kun det 2. fund.

*Grå Poppel (Populus xcanescens) (-)

Parcellen centralt mod N i Longelse Bondegårdsskov (34) risikerer iflg. skovrider Staun at udvikle sig til, at hele skoven bliver til poppelskov om 200 år (SD/HS & MKP).

Sort Poppel (Populus nigra) (-)

15 nye fund på Langeland (alle 34) (alle F&N/HN el. NSF/HN). Pyramide-Poppel er en ofte dyrket form af Sort Poppel. Henry Nielsen bør skrive en artikel om de danske arter af Poppel til URT.

Korsblomstfamilien (Brassicaceae)

Skov-Springklap (Cardamine flexuosa) (LC)

Nye fund ved en fugtig skovsti ved Brahetrolleborg gods (32) (JBr), i sporet mod SV i Storelung ved Nørre Broby (32) (inden man kommer ind i det lysåbne moseparti) (F&N/EMBH) og i en skovvej i en yngre plantage på fhv. agerjord i Bræmlevænge ved Estre Huse (34) (F&N/HN). Endvidere 6 ex. (mod et ex. den 11. oktober 2012) som forårsukrudt i haven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) (F&N/EMBH). Savnes i den fynske udkantsregion endnu fra Ærø (33) – det ka’tte blive ved med at passe! Talrigt blomstrende i maj i en engagtig sommerhusplæne i Tibirke Sand på Sjælland (URT/TV).

Stivhåret Kalkkarse (Arabis hirsuta ssp. hirsuta var. hirsuta) (LC)

Stadig på ”Esterbølle Ås” (29) i et slået spor mod Ø (NSK/HT) – også 3  blomstrende ex. på det lille overdrev mod V (NSK/HT). Moderne genfund er der ligeledes ved markvejen gennem Urup Dam (30) (DBF/HT & YBR). I Nordjylland findes den fx i en artsrig overdrevsbræmme ved Edderkopvej nær Nørholm sammen med fx Hvidgrå Draba (HT & PTP).

Tykskulpet Brøndkarse (Rorippa nasturtium-aquaticum) (LC) (1990: R)

Nyt fund i Langemose på Hindsholm (30) (DBF/FS & PW) – Thornberg siger ok, og at det er den hyppigste art af Brøndkarse på Sjælland, så der fik fynboen den at tygge på. DMU kalder den stadig Nasturtium officinale.

Tårnurt (Arabis glabra) (LC)

Nyt fund med ca. 25 ex. i et hegn ca. 3 km Ø f. Gislev (31) (JHJ). Iflg. DMU naturligt hjemmehørende i Danmark, og det bøjer vi os for.

(*)Gyldenlak-Hjørneklap (Erysimum cheiranthoides) (NA)

Nyt fund som talrig ved en uhyggelig fasanvoliere/nåleplantage ved Sønder Esterbølle (29) (NSK/HT). Endnu ikke meldt fra Ærø (33). I Skåne på et baneruderat ved Nr. Vram med flere blomstrende ex. (HT). Gyldenlak-Hjørneklap er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3)

*Ungarsk Vejsennep (Sisymbrium altissimum) (NA)

På slambassinerne i Assens (28) er denne art atter dukket op på et område, der er blevet jævnet – her er ligeledes nyopvækst af mange tidligere almindelige ukrudtsplanter som Kølle-, Korn- og Gærde-Valmue, Læge-Jordrøg, Rank og Finbladet Vejsennep samt Krumhals (AFD/TRN). Se også under Æselfoder.

Rank Vinterkarse (Barbarea stricta) (LC) (1990: R)

Nyt fund med et frugtende ex. i den kreaturgræssede eng på vestbredden af Odense Å (over for Elle Mølle) (29) (COH & HT), men udbredt i ådalen (29, 32). Vi har i tidligere årskrøniker glemt at gøre opmærksom på, at arten var rødlistet sjælden i 1990, !lo siento! Savnes den virkelig endnu fra Ærø (33)?

Vandpeberrod (Rorippa amphibia) (LC)

Udbredt mod S i Nordfyns Kommune med 9 fund på de såkaldte skodlokaliteter (dvs. de ringeste §3-arealer, værdisat 3 og 4 i kommunens system) (alle 29) (alle NSK/HT). Blandt lokaliteterne kan nævnes 2 søer med Vandrøllike ved Særslev og i mængde ved Højlund nær Nordfyns Gymnasium i Søndersø. Et moderne genfund er der med 10 m2 i en grøft i Vieeng ved Østrupgård (29) (NSK/HT). Som det ses, savnes den åbenbart fra det nordlige Nordfyn – H.C. Hansen havde den ved Skovby (29) i 1949.

(*)Grådodder (Alyssum alyssoides) (NA)

Fåtallig på en vejskrænt ved Nordskov (29) med fx Knold-Ranunkel, Bidende Stenurt, Vingefrøet Bibernelle, Rundbælg, Alm. Slangehoved, Læge-Oksetunge, Mark-Bynke og Stor Knopurt (HT) – endnu et forkasteligt tilfælde af Kaj Sand-Jensens ”Guds Hånd”? Ingen ved det, ingen kan finde ud af det, alt er kaos! Grådodder er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 4). Pak sammen, Kaj!

Strand-Karse (Lepidium latifolium) (LC) (DMU: NA)

Har bredt sig voldsomt også langs den nordfynske kyst (alle 29) (alle HT el. NSK/HT) – men landnammet i forbindelse med denne tilsyneladende landstigning var ikke helt nok til at modstå stormen Bodil og især de efterfølgende oversvømmelser. Blandt lokaliteterne kan nævnes øerne i Æbelø-arkipelaget Dræet, Æbelø Holm og Ejlinge. Hertil på det nordfynske ”fastland” Lindø (ud over ved ebbevejen til Æbelø også ved grøfteudløbet S f. ebbevejen til Ejlinge og på kystskrænten mod V, kystskrænten NV f. Nørreby ved Nærå Strand (også lokalt talrig ud for Syltene mod V, Nørreby Hals (lokalt dominerende art på nordkysten (fjernobs)), V f. Skipperhuset V f. Nørreby Hals ligeledes lokalt dominant, Langø V f. møllen talrig og diget ud for Eriksholm som den dominerende art på ”strandoverdrevet”. Omkring Det Sydfynske Øhav er den for længst eksploderet – fx er den udbredt på Monnet på Tåsinge (32) (DBF/CHu & EBA). Regnes her som indigen, selv om DMU har den som umulig (NA), idet det er vanskeligt at afgøre, om planten er indvandret naturligt. Anfred Pedersen fremførte i TBU-afhandlingen fra 1958, at Strand-Karse kan være en relikt fra de senglaciale stepper. Hvad siger Buchwald et al. 2013?

*Olieræddike (Raphanus sativus ssp. sativus var. oleiformis) (NA)

Noteret fra en spinatmark V f. Martofte på Hindsholm (30) (DBF/FS & PW) – og fra utallige vildtagre rundt omkring i Danmark, uhadada. Så meget udsås den, at den har bredt sig til mindst 4 af 11 undersøgte holme i Ny Filsø i Vestjylland: Aagesholm, Brasenholm, Hjorteholm og Povlspold (alle ÅVJN/HT).

Resedafamilien (Resedaceae)

(*)Gul Reseda (Reseda lutea) (NA)

Nyt fund med få ex. på en jordbunke på en hustomt i Hårslev (29) (HT). Moderne genfund er der på Sønderby Klint (28) ved et kriminelt spor mod S (DBF/LLC & TRN). Tilsyneladende stadig ikke kendt fra Langeland (34). Gul Reseda er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 4).

Lyngfamilien (Ericaceae)

Hedelyng (Calluna vulgaris) (LC)

Findes stadig i området S f. mosen Skovholm i Sellebjerg Skov SØ f. Kirkeby (32) (KrG). Fåtallig (nær entré) på Monnet på Tåsinge (32) (DBF/CHu & EBA).

Klokkelyng (Erica tetralix) (LC)

Stadig i Storelung ved Nr. Broby (32) (F&N/EMBH) og i mosen Skovholm i Sellebjerg Skov SØ f. Kirkeby (32) (HT & KrG). Klokkelyng er naturligvis ukendt fra Ærø (33).

Alm. Tranebær (Vaccinium oxycoccus ssp. oxycoccus var. oxycoccus) (LC)

Stadig i Storelung ved Nr. Broby (32) (F&N/EMBH) samt i mosen Skovholm i Sellebjerg Skov SØ f. Kirkeby (32) (HT & KrG) – her fx sammen med Hjertelæbe, iflg. Graubæk mange flere Tranebær end i 2012.

Revlingfamilien (Empetraceae)

Revling (Empetrum nigrum) (LC)

Stadig i Storelung ved Nr. Broby (32) (F&N/EMBH).

Vintergrønfamilien (Pyrolaceae)

Liden Vintergrøn (Pyrola minor) (LC)

En pæn bestand med ca. 100 blomstrende ex. er nyfundet i en ret lille, en snes år gammel granplantage på tidligere landbrugsjord i Klavsebølle på Langeland (34) (EFo; også KB & TB). Aldrig set af Torkil Bruun og Henry Nielsen på Langeland. I Dansk Herbarium foreligger belæg (begge 34) fra Øster Stigtehave i 1906 og Ravnebjerg Skov i 1892. Litteraturen har yderligere mindst lige så gamle angivelser fra Prisskov og Tranekær (begge 34). Savnes endnu fra Ærø (33), men åbenbart under fornyet spredning på Sydhavsøerne med nåletræsplantagernes velsignelser.

Snylterodfamilien (Monotropaceae)

Alm. Snylterod (Monotropa hypopitys ssp. hypopitys) (LC)

Nyt fund i en bøgelund ved Engeldrup (29) i form af 2 klynger med i alt 18 blomstrende skud den 15. juli (HT). Derimod vil den ikke komme igen på skrænten i bøgeskoven Ø f. ”Skovsøen” i Hesbjerg Skov (29) (HT) – sidst set her i midten af 1980’erne (HT). Oprindelig meldt som Knælæbe af 3 lokale damer jf. et foto i Naturkalenderen! Anton Andersen nævnte den i Nordfyns Flora fra 1910 som ikke sjælden i skovene (29), men han var karrig med lokaliteterne. Fra Ærø (33) mangler Snylterod ikke overraskende helt. Til gengæld er Alm. Snylterod i 2013 også set på Bornholm, Østersøens Perle, af et af Fynskredsens nye medlemmer (F&N/LV). Også set afblomstret i august i en grusvejkant i sommerhusområdet Tibirke Sand på Sjælland (URT/TV).

Kodriverfamilien (Primulaceae)

Storblomstret Kodriver (Primula vulgaris) (LC)

Masser af lokaliteter med overvejende moderne genfund af denne i Det Fynske Ørige ujævnt udbredte art (u. jagt på Blå Anemone): Kasmose Skov, Karlsskov og Lindskrogs skov i et fhv. græsningsareal ved Vejlby (alle 28) (alle HT), på Hindsholm (alle 30) Bøgebjerg Skov (FHP; HT), en lille løvskov S f. stævningsskov nr. 206 Ø f. Brockdorff incl. en hundredetallig bestand mod SØ (HT), ligeledes talrig i Bogensø Skov (også i den hegnede, på marken isolerede skov) (HT) og stævningsskov nr. 214 ved Måle (30) (HT). Hertil (alle HT) spredt i Koskov-delen af Kajbjerg Skov (31) (et sted med besøg af Citronsommerfugl), fåtallig i Purreskov (31), en blomstrende blok på brakmarken ved Bjørnemose Skov (32) med Følfod, kun en klynge ved Øhavsstien i Rubjerg Skov (32), 5 små blomstrende ex. i sydvesthjørnet nær godset i Bjørnemose Skov (32), flot bestand i sydbrynet af Halling Skov (32), Kohave ved Valdemarsslot på Tåsinge (32)

den urørte skov ved Ryttermose på Langeland (34) mindst 100 blomstrende ex. og Stengade Skov på Langeland (34). Er den overhovedet på Nordfyn (29) og Ærø (33)?

Fladkravet Kodriver (Primula elatior) (LC)

Endnu mange juvenile spirer den 2. januar i Fællesskov ved Syddansk Universitet ved Odense (29) (HT), men så kom vinteren. Sammesteds den 3. april var den samme art kun på knopstadiet som primo januar (HT). Et fund som hist og her blomstrende på en vejskrænt ved Løkkeby på Langeland (34) (F&N/SMR) kræver den lovede fotodokumentation, idet arten er den sjældneste af de udbredte danske Kodriver-arter på Langeland.

Storblomstret Kodriver (Primula vulgaris) x Hulkravet Kodriver (P. veris) (-)

2 nye fund på Hindsholm (begge 30) (begge HT): Bøgebjerg Skov (reelt Digerbanke alias den skovklædte kystskrænt N f. selve skoven) med mindst et ex. og i den lille løvskov S f. stævningsskov nr. 206 Ø f. Brockdorff som fåtallig.

Storblomstret Kodriver (Primula vulgaris) x Fladkravet Kodriver (P. elatior) (-)

3 moderne genfund på Østfyn (alle 31) (alle HT): Bøllevænge ved Kogsbølle, Koskov-delen af Kajbjerg Skov og Purreskov.

Lund-Fredløs (Lysimachia nemorum) (LC)

Flere steder i midterrabatten af et skovspor i Flæsberis Skov (29), bl.a. omkring en stråtækt idyl med navn som en dansk Tour de France-rytter (Fuglsang) her på Morten Korchs hjemegn (HT). Moderne genfund for de pågældende skove (begge 29) (begge HT) er der ved en skovvej under Douglasgran i Årligmark Skov  og i et spor i en bøgeskov med Douglasgran i Blæsbjerg Skov, ligesom Anton Andersen sikkert så arten her i Langesøs skove (29) mellem 1876 og 1910. Gennem mange år er tilset en pæn bestand i Nyhave NØ f. Gislev (u. Ravnholt gods) (31) (JHJ) – i 2013 er nyfundet en håndfuld småbestande i et lysåbent vældområde mod N i Præsteskov ved Gislev (31) (JHJ).

Dusk-Fredløs (Lysimachia thyrsiflora) (LC)

2 nye fund på Nordfyn (begge 29) (begge NSK/HT): Ca. 250 m2 incl. afblomstrede ex. den 9. juli i en ellesump ved Uggerslev og en lille bestand i en tagrørsump ved Bastrup (29). Savnes stadig fra Ærø (33). I Vestjylland talrig i den druknede nordbred af Gl. Filsø incl. mange blomstrende ex. (HT) samt på en sumpet holmbred på Dr. Nörings holm i netop Ny Filsø med fx Gifttyde (ÅVJN/HT). Holmen er opkaldt efter en nazistisk statsgeolog, der besøgte Filsø for at checke, om der kunne køre britiske tanks igennem (Tyskergraven ses stadig ud for holmen).

Samel (Samolus valerandi) (LC)

Af moderne genfund kan nævnes 2 på Hindsholm (begge 30): ”Bogensø Strand” på Hindsholm (30) (DBF/FS & PW) og tilsyneladende kun vegeterende i den udtørrede lagune i Langemose på Hindsholm (30) (KSK/HT & NDa). Samel var på Bernt Løjtnants observationsliste i 1977 som flere af de følgende arter.

Stenbrækfamilien (Saxifragaceae)

Kornet Stenbræk (Saxifraga granulata) (LC)

Nye fund i det nordfynske agerland (alle 29) som fåtallig på en vold ved en fersk eng ved Guldbjerg med fx Stor Knopurt (NSK/HT), talrig på et græsset overdrev ved Sandvadgyden V f. Stensby (se også under Alm. Hjertegræs) (NSF/HT) og et ex. ved Moselund i den fhv. Odense Fjord (NSK/HT). Ligeledes opdukket på det nye overdrev oven for ”Præsteengen” ved Stenløse (29) med endnu få blomstrende ex. (DN/HT) – naturplejen ved det uformelle lelaug nytter.

Trekløft-Stenbræk (Saxifraga tridactylites) (LC)

Nyt fund lige S f. Odense Station mellem fliser op ad mur i gården mellem AOF og danseinstituttet (29) med mindst 3 ex. (HT). Finderen var dog ikke vild med dans, men med spansk. Moderne genfund er der med kun ca. 10 ex. på Højby Station (30) (HT). Forsvundet er den derimod muligvis på banelegemet ved Middelfartvej i Bolbro (29) (HT, dog kun som fjernobs efter indianerfodboldkampen OB-Silkeborg 3-3), men alt for meget græs på sidesporet. Savnes stadig fra Ærø (33), men bør målrettet eftersøges i naturlig tilstand på Vodrup Klint.

Småbladet Milturt (Chrysosplenium oppositifolium) (LC)

Nyt fund i en grøft i en drænet skovsump ved Stjernebjerg (29) (NSF/HT). Hertil flere bestande i vældmosepartier langs Sorte Å opstrøms Bredemiste Skov samt i mindre vældpartier i den nordlige del af Præsteskov ved Gislev (begge 31) (begge JHJ, vel 2013), ligesom den stadig vokser talrigt i askevældmoserne i Bredemiste Skov (31) (JHJ), som angivet hos Palle Gravesen. Andre moderne genfund (alle 29) (alle HT) er der i Hesbjerg Skov og Ruehede Skov, ligesom den er talrig ved vældpræg i den fordums menageri-hærgede skov ved den nu atter åbnede bævertning Eatmosfære (det fhv. Kratholm) i Bellinge. Savnes stadig fra Nordøstfyn (30) og de fynske sydhavsøer (33, 34), hvilket overrasker for den indre del af Nordøstfyn.

Leverurtfamilien (Parnassiaceae)

Leverurt (Parnassia palustris) (LC) (1997: X)

Trods alt endnu moderne genfund i ekstremrigkærene (alle 28) (alle MSK/JÅK) i nordøstdelen af Gardersø, i nordøstdelen af Flægen og i Emtekær Nor (”vist tidligere”). Hertil i Maden på Helnæs (28) (NSF/ASJ & ASv) blomstrende den 10. september, i ”Storgårds Væld” opstrøms Eatmosfære (det fhv. Kratholm) i Odense Ådal ud for Bellinge (29) frugtende den 12. oktober (HT) og i Urup Dam (30) (DBF/FS, PW & YBR). Gardersø er ligesom Eskør Inddæmning (Ø f. Flægen) og Maden på Helnæs (alle 28) blandt Kjeld Hansens fynske lokaliteter, så her får vi nok noget at vide om skruppelløse agrospekulanter. Ikke set i Brænde Ådal ved Kerte vandværk (28) (HT). I Sverige blev Leverurt før i tiden brugt til at signalere, når der skulle tages høslæt i moser og kær.

Rosenfamilien (Rosaceae)

Knoldet Mjødurt (Filipendula vulgaris) (LC)

Noget overraskende er der 2 nye lokaliteter ved Nærå Strand på Nordfyn (begge 29) (begge NSK/HT): Et overdrev på en tilgroende, SSØ-exp. skrænt med et frugtende ex. og et aborteret ex. sammen med fx en del Alm. Agermåne samt en kreaturgræsset, gammel kystskrænt med over 50 ex. ved dominans af Rød Svingel. Genfundet er den på et overdrev ved Jørgensø Strand (29) med tæpper på mindst 2 x 10 m2 (NSK/HT) – antagelig lig med H.C. Hansens angivelse fra Jørgensø (29) i 1948. Moderne genfund i den samme egn (alle 29) er der fx med et blomstrende ex. på den stærkt tilgroende Guldbjerg Kirkebakke (NSK/HT) (sidst PSø 2 ex. i 1986, også H.C. Hansen i 1936). Hertil (alle HT) i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten med Pile-Alant uden for trådhegnet og en enkelt plante ved ekstremrigkæret, på Sebjerg-delen af Grindløse Ås, på en vold ned mod ”Sump-Hullæbe-kæret” i Ringe Mose med fx Liden Klokke og Vellugtende Gulaks samt på den vestlige af de 2 gravhøje ved Kappendrup med et frugtende ex. i den øverste del af sydskrænten. Uden for Nordfyn er den fx genfundet flere steder på Sønderby Klint (28) (DBF/LLC & TRN), med et lille tæppe ved ”Sønder Åby Strand” (28) (HT), på Dalby Høj ved Munkebo (30) (DBF/FS & PW) og ved pumpestationen på ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31), så længe det varer, inden det tredje spor kommer (HT) – tidligere var Knoldet Mjødurt stedvis dominerende art her. På Djævleøen flere steder endnu den 16. november i Ejby Ådal (HT). Generelt ser det ikke godt for salig Feltbotanisk Klubs hede- og overdrevsarter.

*Rynket Rose (Rosa rugosa) (NA)

Den floristisk ringe strandeng inden for en ny krumodde på ”Bøsøre Strand” skyldes ikke mindst tilgroning med Bjerg-Rørhvene og Rynket Rose (SSK/HM & HPBH) (31) – pleje er nødvendig. På strandoverdrevet under Røjle Klint holdes den tilsyneladende effektivt nede af græssende kreaturer (28) (BBR & HT).

Vellugtende Agermåne (Agrimonia procera) (LC)

Nyt fund på engen i nordvestdelen af Firtalsstrand N f. Ølund ved Odense Fjord (29) med ca. 30 blomstrende/frugtende ex. den 8. august (NSF/HT). Lidt mod S ved vejen til fugletårnet mellem Firtalsstrand og ”Mellemstykket” ved Odense Fjord er den siden 2010 kendte bestand på ½ m2 set endnu før blomstring den 8. august – og den 20. december brun incl. blomsterstande med uudsprungne blomster. Stamhusbesidder til Østrupgård og superinddæmmer til Odense Fjord Elias Møller angav den fra Ølund pr. Otterup (29) i 1888. Også et nyt fund på Langeland (34), hvor arten stadig har en del lokaliteter: I en fugtig lavning mellem strandvolde på et ruderatlignende strandområde ved Skattebølle med en stor flot bestand (NSF/HN). Kan vi ikke få nogle flere vestfynske fund (28) af denne markante art? Over Langelandsbæltet er set en fåtalligt bestand ved Vindeholme Skov på det sydlige Lolland (URT/TV).

Liggende Potentil (Potentilla anglica) (LC)

Nyt fund på engen i nordvestdelen af Gardersø (28) (MSK/JÅK), mens der er et moderne genfund i Maden på Helnæs (28) (NSF/ASJ & ASv, leg. HWM). I Skåne tilsyneladende på overdrevet Åvarps Fälad (HT).

Kragefod (Potentilla palustris) (LC)

Nye fund med pæne ex. på østbredden af en aflang sø ved Bederslev (29) (NSK/HT) foruden i Bommose Made ved Rødme (32) (NSF/JH).

Gulgrøn Løvefod (Alchemilla xanthochlora) (LC)

Nye fund af denne på Nordfyn (alle 29) udbredte småaart af Løvefod, som allerede Svend Andersen angav som den almindeligste Alchemilla i den sydlige del af TBU-distrikt 29: I skovvejkanter i Jerstrup Skov (29) (HT), vegeterende i et spor i 6410-rudiment med fx fåtallige Tormentil og Blåtop i kanten af en birkesump  i Flæsberis Skov (HT) og med få skud ved Moselund i den fhv. Odense Fjord (29), også en enkelt Kornet Stenbræk (NSK/HT). Moderne genfund (alle 29) er der i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten med Pile-Alant uden for trådhegnet (DN/HT) samt flere steder i ”Smidstrup Enge” (”Engløkkerne”): Torben Lykke Rasmussens lokalitet mod NV (også i vejkanten N f. engen), 2 unavngivne enge og ved den gamle Eg V f. stævningsskov nr. 157. Hertil i rydningen ved søen mod SØ i Bøllevænge S f. Nyborg (31) (HK, HT & RAK).

Kærnefrugtfamilien (Malaceae)

*Hanesporetjørn (Crataegus crus-galli) (NA)

Nyt fund på en Ø-exp. skrænt S f. Davinde savværk (30) (HT). De ret korte torne passer med 5 cm hos Eigil Kier, mens Polunin har 7-10 cm? Artens hjemsted er Nordamerika. Ønsker man sig et uigennemtrængeligt hegn om en have under landlige forhold, kan denne tjørn anbefales – som fritstående er hanesporetjørn et smukt lille træ (op til 4 m højt) med en meget stærk høstfarve og en mængde store skinnende røde hyben.

Ærteblomstfamilien (Fabaceae)

Farve-Visse (Genista tinctoria) (LC)

Stadig langs hovedvejen ved Spedsbjerg V f. Odense (29) (HT), men kun en plante med 2 pæne blomstrende skud (og et dødt skud) i en stor Sød Astragel i kanten af cykelstien. Endnu i 2009 taltes godt 50 stilke med 5 frugtende, så det går den forkerte vej. Slut er det sikkert allerede på Flemming Schouboes Fænø (28) – synes sidst set på lillebæltsøen i 1997 med ca. 75 blomstrende ex. (HT), eller hvad siger Middelfart Kommunes medarbejdere? En fynsk rødlisteart – det bliver ikke ved med at gå. I Nordjylland (begge HT) er Farve-Visse set med en usædvanligt stor bestand på Borremose, et gravfelt fra romersk jernalder, og på et næringsfattigt overdrev i en kornmark ved Højmark S f. Ålborg med en flot bestand af den ligeledes tæppevoksende Lyng-Vikke.

Strand-Krageklo (Ononis spinosa ssp. maritima) (LC)

Igen set på Sønderby Klint (28) – især nederst på klinten (DBF/LLC & TRN).

(*)Sand-Lucerne (Medicago falcata x sativa) (NA)

Nyt fund på hatbakken ved Klise Nor lige N f. Bagenkop på Langeland (34) (”hvis du kører ned til Klise Nor, hvor de vilde heste har stald/halvtag og bestiger bakken der, så møder du den på toppen” (F&N/EO). Der er angivelser (begge 34) fra Bagenkop over forrige århundredeskifte (M.L. Mortensen) og Dovnsklint (Langelands sydspids SØ f. Bagenkop) i 1967 (Bernt Løjtnant) samt et fund i AFD fra toppen af en overdrevsskrænt ved Dimesodde S f. Bagenkop (34) (HT). Buchwald et al. 2013 medtager ikke hybrider, men den ene forældreart anses for at være spontan i Danmark (app. 3). Segl-Sneglebælg (Medicago sativa ssp. falcata) regnes nu åbenbart for en underart af Foder-Lucerne, den anden forældreart!

Strand-Stenkløver (Melilotus dentata) (LC) (1990: R)

Tilsyneladende et nyt fund i nordvesthjørnet af Strynø (32) med 33 blomstrende ex. (NSF/HN). Den er dog tidligere set på øens sydlige del (32) (FA/EV & HT 1986; EWe & HT 1994). Moderne genfund med en lille bestand af vegeterende ex. den 25. oktober på ”Klæsø Strand” SØ f. Højklint ved Lindelse Nor på Langeland (34) (HT). Arten savnes fra Østfyn (31), ligesom fundene på Vestfyn (28), Nordfyn (29) og Nordøstfyn (30) er omgærdet af mystik.

Rød Kløver (Trifolium pratense) (LC)

Den hvidblomstrede varietet er set ved et spor bag diget ved Lammesø (29) (NSF/HT) – fundet slutter sig til et fund fra 2010 lige bag den yderste dæmning i Kærby Fed ved Odense Fjord (30) (MCO/HT). Den næsten hvide varietet er i det jyske område set i Holmkær N f. Limfjorden og i midterrabatten af en hulvej ved Æ Hwistelstow på Fur (begge HT). Indberetning af farvevarieteter sker med forbillede i Thor Hestnes’ indsamling af slige data. Hestnes var DBF Fynskredsens første formand, men er nu emigreret til Tokyo i Japan.

Spæd Kløver (Trifolium micranthum) (NT)

Nyt fund den 2. juni i en græsningsfold med dådyr lige Ø f. Wedellsborgs avlsbygninger (28) (LLC). Moderne genfund i juni på ”Thurø Rev” (32) (ABr), hvorimod den spæde art ikke er genfundet den 3. august på Østerø-halvøen ved Slipshavn (31) trods et ivrigt forsøg på genopstøvning (DBF/FS & PW), men tidspunktet var jo heller ikke ideelt.

Smalbladet Kællingetand (Lotus tenuis) (LC)

Reelt er der et nyt fund ved Odense Fjord i nordvestdelen af Firtalsstrand N f. Ølund (29), hvor den er fåtallig (NSF/HT). På slambassinerne i Assens (28) er den atter (sidst TRN 2005) dukket op sammen med et nyt fund af Kær-Snerre (VBD/TRN). Moderne genfund (alle 29) gives også fx i et tilgroet kær ved onkel Aages nye p-plads bag Stegø-diget (HT), i ”Reservatet” ved Gyldensten med Eng-Ensian (HT), på den store ”ferske eng” i den vestlige del af Fjordmarken V med meget Jordbær-Kløver (NSF/HT) og i ekstremrigkæret i den østlige del af Fjordmarken med få blomstrende ex. den 14. september (BBR & HT). Hertil på Østerø-halvøen ved Slipshavn (31) (DBF/FS & PW).

Dansk Astragel (Astragalus danicus) (LC) (1990: R)

”Kun Fyns Hoved på Hindsholm” i såvel 1960’erne (PV) som i AFD omkring 2000 (HT) iflg. Peter Vestergaard på DBF’s Botanikdag i 2013 holder heldigvis ikke! AFD publiceres forhåbentlig snarest, så det ikke ender med, at forkortelsen huskes som Alternative für Deutschland.

Liden Fugleklo (Ornithopus perpusillus) (LC)

Moderne genfund omkring toppen på Dyred Banke (29) (DN/COH & LKS) i Carsten O. Hansens ”Gyldne Trekant” med fx Hedelyng – en anden snak er, om den har været meldt herfra. I Vestjylland fx i jord mellem kompostbunker ved Dyrebyvej nær Henne Stationsby (HT).

Langklaset Vikke (Vicia tenuifolia) (LC)

Moderne genfund er meldt fra Sønderby Klint (28) (DBF/LLC & TRN) samt på Hindsholm (alle 30) i forbindelse med DBF’s højsommerekskursion (alle DBF/FS & PW) under Jøv (= ”Indrehovedet”) af Fyns Hoved, på gravhøjen over jættestuen Mårhøj og på Bogensø Klint. Savnes ”selvfølgelig” fra Ærø (33), hvor det i stedet vrimler med Sand-Vikke (Vicia villosa ssp. villosa).

Skov-Vikke (Vicia sylvatica ssp. sylvatica var. sylvatica) (LC)

Gennem mange år er tilset en bestand langs den gennemgående skovvej i Nyhave NØ f. Gislev (u. Ravnholt gods) (31) (JHJ) – i 2013 er et par vegeterende ex. nyfundet i sydkanten af Præsteskov ved Gislev ud til en p-plads (31) (JHJ).

Moderne genfund er der på Røjle Klint (begge 28) (begge HT) i Karlsskov og Kasmose Skov – i den sidstnævnte skov dels med en stor bestand i en Ø-exp. skrænt ved en hulvej og dels sammen med den pæne bestand af Blå Anemone. Hertil i Sejerskov i Odense (29) i brynet af bøgeskoven oven for den Ø-exp. vejskrænt (FHP).

Krat-Vikke (Vicia dumetorum) (NT) (1997: V)

Atter set i Højskov ved Østrup (29) (HT; ThB) – iflg. Thomas Birkesholm (født i området i 1987) set ”mange gange før”, i det mindste de sidste 5 år (dvs. fra 2009). Den 20. april var der en snes unge skud, mens der den 20. december blev set 2 skud på ca. 2½ m (mest med tømte bælge) (begge HT). Lokaliteten er intakt, men stadig akut truet af majsmarken mod Ø. Savnes stadig fra de storfynske distrikter 31-34. I 2000’erne er Krat-Vikke i Det Fynske Ørige i øvrigt kun set med mindst 11 skud i brynet af den lille løvskov med Trillingehøje ved Sulkendrup Mølle (31) (HT 2007) og med få planter ved foden af et stengærde ved Lykkesholm (31) i 2002 (PoR).

*Tadder-Vikke (Vicia tetrasperma) (NA)

3 nye fund (alle 29) (alle NSF/HT): Ny for Dræet mellem Bogense og Æbelø N og SØ f. den vestligste ruin efter beboelse. Sandsynligvis også nye fund i Østereng Ø f. Bogense og på Bo Esbechs ferske eng ved Gerskov med et blomstrende ex. i en grøft.

Kær-Fladbælg (Lathyrus palustris) (LC) (1997: X)

Endnu 7 vegeterende skud på lokaliteten mod V i Serup Mose (29), strækkende sig til 1,25 m op ad Tagrør og Kær-Star (HT) – pudsigt nok op til samme højde i 2006, hvor der sammesteds kun blev set 5 ex. (HT). Andetsteds i den samme mose ingen set i det nu stærkt tilgroende ekstremrigkær mod Ø (HT) – endnu set her i 2011 (HT & KDJ). I Nordjylland er Kær-Fladbælg fx set i et ugræsset hegn mellem græsningsfolde i Nørholm Enge V f. Aalborg (HT & PTP). Langt sydligere i det mørke Jylland er den samme art opdaget i en rørsump Ø f. Kobbersted på nordsiden af Aller Å før udløbet i Hejls Nor (F&N/EO) – det første fund i nyere tid af Kær-Fladbælg i Kolding Kommune.

Skov-Fladbælg (Lathyrus sylvestris) (LC)

Nyt fund med en pæn bestand på dæmningen ved Lyseng V f. Tranekær (34) (TB) – Bruuns 3. fund af denne art på Langeland, men der er nu en del ældre fund. Således så Alfred Hansen arten i en vejkant ved Bruuns hjemby Klavsebølle (34) den 30. juli 1963, ligesom Anfred Pedersen angav den fra Lejbølle på den anden side af Tranekær (34). Deres udsendte har i slut-1980’erne fx set den ved Tranekær Slot og på langdyssen ved Løkkeby (begge 34) (begge HT).

Krat-Fladbælg (Lathyrus linifolius) (LC)

Moderne genfund (alle 28): Kasmose Skov, hvor den er talrig i de nedre skred af plastisk ler med fx Bjørnemos (Rhytidiadelphus triquetrus) og Vellugtende Gulaks ca. 500 m V f. nedgangen fra p-pladsen (HT), og Karlsskov (HT), ligesom den endnu findes på en N-exp. skrænt ved sydbredden af Ellebæk Vig på Svinø (28) – kun en bælg set den 16. oktober (BBR & HT). Krat-Fladbælg er i det hele taget hyppigst på Vestfyn (28), mens den savnes helt fra Østfyn (31), Sydfyn (32) og Ærø (33). Over Lillebælt ses den fx i et åbent skred i Kirstinebjerg Skov ved Fredericia med Langsporet Gøgelilje og Stor Gøgeurt (HT), ligesom den på Fur i Limfjorden er set på en skrænt over hulvejen ved Æ Hwistelstow og på langdyssen ved Emmelsted med fx Hedelyng (begge HT). I modsat retning i forhold til Fyn fx på det vokshatterige overdrev Båvs Hage i Skåne (HT).

Sort Fladbælg (Lathyrus niger) (LC)

Moderne genfund i Bjørnemose Skov (32) (HT) og på en skrænt ved Christiansminde (32) – her med Nikkende Limurt og Læge-Ærenpris (ABr). Derimod er Sort Fladbælg forgæves eftersøgt i Lundeskov ved Ølundgård (29), men dog den 8. august rigeligt sent oven på den knastørre sommer (HT). Gravesen (1979) antog, at Anton Andersens fund i 1888 af Sort Fladbælg i Ølund Skov (29) stammer herfra (lok. 29/24).

Vår-Fladbælg (Lathyrus vernus) (LC)

Moderne genfund i Vejlbyskov (28) (LLC) – sidst set i 1996 (LLC). I Kasmose Skov (28) over 50 ex. i skovparten Højskred sammen med den pæne bestand af Blå Anemone (HT; LC). Åbenbart også sjælden på Sjælland, hvor den nye lokalredaktør har set den første gang i vild tilstand i kanten af Trustrup Skov sammen med fx Blå og Gul Anemone (URT/PLJ).

Tusindbladfamilien (Halogaraceae)

Aks-Tusindblad (Myriophyllum spicatum) (LC)

Nye fund på Nordfyn (alle 29): I en lille sø i en græsplæne ved Stegø Mølle (NSK/HT), i en stor vandfyldt tørvegrav i Flæsberis Skov blomstrende den 2. juli (HT) samt den 8. august (begge NSF/HT) dominant i en rund sø i nordvestdelen af Firtalsstrand N f. Ølund og ligeledes trods aldeles udtørret i søen helt mod NØ ved Lammesø V f. den nuværende Odense Fjord. I Nordsøen i Tarup-Davinde grusgrave (30) i knop den 28. juni (HT). Et ilanddrevet ex. er set ved lobeliesøen Navnsø i Nordjylland (HT) – altså ikke nødvendigvis Hår-Tusindblad på en slig biotop. Andre må gerne melde ind!

Vandspirfamilien (Hippuridaceae)

Hestehale (Hippuris vulgaris) (LC)

Nyt fund i en sø i en fersk eng ved Kragelund Møllebæk (29) (NSK/HT). Moderne genfund i søen i Urup Dam II (”Vådområdet”) ved Urup (30) (DBF/HT & YBR).

Dafnefamilien (Thymelaeceae)

Pebertræ (Daphne mezereum) (LC)

Moderne genfund: Karlsskov (28) (HT) – antageligt spontan her jf. Svend Andersens artikel i Botanisk Tidsskrift 44 (1938). Hertil 5 blomstrende pinde i Kopmose (30) med fx Hvid Anemone, Fladkravet Kodriver og Plettet Arum (HT) – denne uskyldige bestand ser også spontan ud, men er vel indslæbt med haveaffald.

Misteltenfamilien (Loranthaceae)

*Mistelten (Viscum album) (NA) (1997: E som spontan)

I Skolebotanisk Have i Odense (29) et pænt ex. på Dun-Birk i human nå-højde (HT). Æbletræet med Mistelten på Stevns er væltet (Faurholdt 2006, kilde 2007), mens alle andre danske bestande iflg. DMU er af antropogen oprindelse. Uffe Gjøl Sørensens artikel i URT 2013:4 viser, at videnskaben plantegeografi kan betragtes som aflivet. Hatten af for, at Kaj Sand-Jensen som en af få universitetsansatte professorer blander sig i naturpolitikken – men til gengæld er det en skandale, at hans udprægede snæversyn mht. ”Guds Hånd” gang på gang popper uimodsagt op i medierne (i 2013 således fx i radioprogrammet Natursyn). Mistelten savnes som tilsyneladende selvsået fra Nordfyn (29), Nordøstfyn (30) og Ærø (33) – quizás. På Gjøl Sørensens kort mangler i øvrigt stort set alle fund fra Det Fynske Ørige, der har været gengivet i URT og FYNSK NATUR.

Vortemælkfamilien (Euphorbiaceae)

(*)Langbladet Vortemælk (Euphorbia esula ssp. esula) (NA)

Nyt fund: I hundredevis i en hvedemark lige Ø f. en transformer i en bivejkant ved Vesterby (29) (HT). Fundet på en lignende biotop i Nordjylland mellem en mark og en vej ved Støvring (F&N/LJø). Det nye nordfynske fund er dog i betænkelig nærhed af et fund fra en vejskrænt ved Slettens Landevej ved en samling huse nær V. Egense (29) (BKS 1999) – faktisk er det samme lokalitet, så der kom granden først. Også kendt fra Nordøstfyn (30) og Langeland (34), men fundene kræver revision. Savnes iflg. NF’s arkiv kun fra Østfyn (31). Langbladet Vortemælk er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 4).

(*)Liden Vortemælk (Euphorbia exigua) (NA)

2 nye fund på Nordfyn (begge 29) (begge HT): En del i en rapsmark ved Bastrup og talrig i kanten af en kornmark ved Norup med fx det på Nordfyn udbredte ukrudt Vindaks. Liden Vortemælk vakte åbenbart stor fryd i en spinatmark V f. Martofte på Hindsholm (30) (DBF/FS & PW) – de er pudsige, de djævleJ. Desværre ikke set i markkanten stødende op til Urup Dam (30), hvor der trods alt stadig er Tandbægret Vårsalat (HT). Liden Vortemælk er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3).

*Kors-Vortemælk (Euphorbia lathyris) (NA)

2 juvenile ex. i jord lidt S f. det store kryds SV f. Kolds College (hvor Odensevej er blevet til Svendborgvej) i Odense (29) (HT).

Vrietornfamilien (Rhamnaceae)

Vrietorn (Rhamnus cathartica) (LC)

Nyt fund på Langeland (34) på den kratklædte bakke Lilleholm i engområdet N f. Stengade (NSF/HN). Vrietorn er set i 4 større moser på Langeland (alle 34) under Fyns Amts moseregistrering i forrige århundrede (FA/div. Per’er).

Tørst (Frangula alnus) (LC)

Kun set et sted under en lang sommer på Langeland (34): Med 3 buske i Lysmose Skov V f. Spodsbjerg (NSF/HN). Tørst, der angives fra Langeland af M.T. Lange (1857), forekommmer udbredt, men oftest fåtalligt på øen. Under Fyns Amts moseregistrering er den – ud over i Hennetved Haver – set i Nevresmose, mosen i Ravnebjerg Skov, Birkemose, Helletofte Mose, Flådet Nord, Stengade Sø, Bregnehave Vest, mosen i østdelen af Hennetved Haver, mosen N f. Kågård, Dagsmose og mosen V f. Tolsbjerg Skov (lok. 19, 43, 45, 47, 56, 72, 87, 136, 143, 157 og 160) (FA/div. Per’er).

Storkenæbfamilien (Geraniaceae)

Blodrød Storkenæb (Geranium sanguineum) (LC)

Nyt fund med ca. ½ m2 i brynet ud mod en bivej af en nåleplantage V f. Maderup (29) (HT) – bestanden ser meget spontan ud, men kan være endnu et rædselfuldt tilfælde af ”Guds Hånd”. Skovdyrker Frants Petersen havde den dog i Bederslev Dale (29) fra 1886, så den kan godt optræde spontant i det indre Nordfyn, med mindre en stenaldermand har sået den her. Stadig på ”Flyvesandet” (29) (F&N/ILi) og på Dalby Høj ved Munkebo (30) (DBF/FS & PW). I det mørke Jylland nordenfjords ved Bulbjerg i klitheden nær fuglefjeldet med kolonien af Ride (HT) hhv. søndenfjords i ”Filsø Klithede” (begge HT).

*Bølgekronet Storkenæb (Geranium phaeum) (NA)

Lige pludselig set på en vejskrænt langs Jordløse Møllevej (32) (TRN).

Balsaminfamilien (Balsaminaceae)

*Kæmpe-Balsamin (Impatiens glandulifera) (NA)

Nyt fund langs Hårby Å nær busstationen i Hårby (28) (TRN) – i AFD tidligere fundet ved åen i Køng/Gummerup (28) (TRN 2000), men ikke i Hårby. Også fra Nordfyn (29) er der et nyt fund – ved en skovvej i Jerstrup Skov nær Jerstrup Bæk med fx Sæbeurt (HT). I Skåne er den set på overdrevet Åvarps Fälad (HT) – så det bør svensken nok lige holde øje med, når han/honom ikke længere skal holde øje med dansken.

Hørfamilien (Linaceae)

Vild Hør (Linum catharticum) (LC)

Nyt fund: I et spor på overdrevet N f. Firtalsstrand (29) (NSF/HT). Moderne genfund er der fx mange steder på Sønderby Klint (28) incl. flere endnu blomstrende den 25. august (DBF/LLC & TRN), som dominant på Østerhoved Spids på Æbelø (29) (NSF/HT), i kratoverdrevet i den vestlige del af Fjordmarken (NSF/HT), i ”Reservatet” ved Gyldensten (29) med fx Eng-Ensian (og på den artsrige, ØSØ-exp. overdrevsskrænt nær møllen med fx Hundesalat og meget Mark-Krageklo) (HT) samt på Dalby Høj ved Munkebo (30) (DBF/FS & PW). Mange standere er set den 10. oktober både på Djævlebakke og ”Helnæs Ås” i Bobakker (begge 28) (begge ERFA/HT & MKS).

Tusindfrø (Radiola linoides) (LC) (1997: X)

Igen i søen nær Horseklint på Fyns Hoved (30) (BKS), men undgået højsommerekskursionens opmærksomhed. Ikke meddelt som gullistet opmærksomhedskrævende i årskrøniken for 2012, !lo siento!

Mælkeurtfamilien (Polygalaceae)

Alm. Mælkeurt (Polygala vulgaris) (LC)

Fåtallig incl. blomstrende ex på Djævlebakke på Helnæs (28) den 25. august (HT) og ligeledes moderne genfund på ”Casanovabakken” på Tåsinge (32) incl. enkelte endnu blomstrende ex. den 20. oktober (Pah). Planter med både blåviolette og lyserøde blomster er set på Vodrup Klint på Ærø (33) (F&N/UFr). Der gøres imidlertid næppe nye fund af denne vigende art. Blåviolet blomstrende ex. er set endnu den 16. november i Ejby Ådal på Djævleøen (HT). På en gammel strandvold ved Stenkalven på Tunø mellem Jylland og Samsø optræder Alm. Mælkeurt i mængde (URT/HBj), selv om den iflg. ø-floraen fra 1991 ikke er set på øen siden 1920.

Skærmplantefamilien (Apiaceae)

Sanikel (Sanicula europaea) (LC)

Nyt fund i Tvillingskov ved Stengade på Langeland (34) (NSF/HN). M.L. Mortensen havde den som almindelig på den sydlige havdel af Langeland (34), så det er langt fra den nye lokalitet. Moderne genfund er der fx i Kasmose Skov (28) (BBR & HT), Præsteskov ved Smidstrup (29) (HT), stævningsskov nr. 206 Ø f. Brockdorff på Hindsholm (30) (HT), Bøgebjerg Skov ligeledes på Hindsholm (reelt Digerbanke alias den skovklædte kystskrænt N f. selve skoven) (30) (HT). I Præsteskov (29) er den også set af den populære naturvejleder Ole Runge Christiansen.

Strand-Mandstro (Eryngium maritimum) (LC)

I Æbelø-arkipelaget (begge 29) endnu talrig mod S på Æbelø, hvorimod den er fåtallig på Æbelø Holm (begge HT). Også moderne genfund på ”Bogensø Strand” på Hindsholm (30) (DBF/FS & PW) foruden Lyø/Avernakø (32) (EWe). Under varmere himmelstrøg set på 2 af de få tilbageværende strande på Andalusiens middelhavskyst: Dunas de Artola o Capobino og Playa de la Vibora (begge DBF/NF & PW). I Spanien findes Strand-Mandstro i kystklitter langs Middelhavskysten – nærmere betegnet habitatnaturtypen 2210 Stabile klitter langs kysten med Crucianellion maritimae (forbund af Strand-Korsaks-vegetation).

*Sødskærm (Myrrhis odorata) (NA)

?Dónde está esta especie en Urup Dam (30)? Ikke set her den 22. juni (DBF/HT & YBR) – muligvis fjernet som ”Kæmpe-Bjørneklo”?

Smalbladet Hareøre (Bupleurum tenuissimum) (LC)

Moderne genfund på Østerø-halvøen ved Slipshavn (31) (DBF/FS & PW) samt mange steder på Monnet på Tåsinge (32) – fx under Vårø Knude (DBF/CHu & EBA). Derimod ikke set den 16. oktober på Svinø (28) (BBR & HT) hhv. den 25. oktober på ”Klæsø Strand” SØ f. Højklint ved Lindelse Nor på Langeland (34) (HT).

Vild Selleri (Apium graveolens) (LC) (1997: X)

Moderne genfund lige S f. dæmningen i Henninge Nor (34) med 8 frugtende og 3 vegeterende ex. (HT) – 2011 1 og 75 (HT). Knoldselleri er nysseligt plantet i en relativt nyanlagt køkkenhave i en §3-fersk eng i den nordlige del af ”Smidstrup Enge” (”Engløkkerne”) (29) (NSF/HT) – naturen skal udnyttes.

Gifttyde (Cicuta virosa) (LC)

I mængde nær fugletårnet ved Dallund Sø (29) med fx Vand-Skræppe (ligeledes talrig) og en enkelt tue af Top-Star (HT).

(*)Seglblad (Falcaria vulgaris) (NA)

Aht. til ”Skærm-Niels” Faurholdt, hans lynhurtige medforfatter Hans Hinke og ikke mindst dette kønne pars kommende artikel i det populærvidenskabelige tidsskrift URT bringes her en oversigt over de umiddelbart opstøvelige lokaliteter (i parenteser nyeste fund) med denne åbenbart interessante art i Det Fynske Ørige (dvs. fx excl. herbarierne AAU og KVL): Ronæs (28) (O. Hagerup 1922), Sønderby Klint (28) (DBF/LLC & TRN 2013), Ungersbjerg (28) (L.H. Lorenzen 1963), Åløkkegårdens mark ved Odense (29) (A. Andersen 1899), Mølleskov ved Hverringe (30) (BKS 1999), Ellinge ved Herrested (31) (nn 1931), kanten af en græsmark i Søbo Løkker (32) (TRN 1999), ved Rallebæksgyden nær nedkørslen til Gåsebjergsand (32) (BKS 2004), Sudemade på Thurø (32) (EWe 1995), Bregninge gl. teglværk (33) (HT 1993), Vodrup Klint (33) (FA/JÅK & LBL 2004), Trappeskov Klint (33) (A. Hansen 1950), en kratkant i Lohals (senere dog overpløjet) (34) (HN uden år), ved Henninge Nor (34) (HN 1980’erne), Lindø i Lindelse Nor (34) (MCO/LBL 2010), Herslev N f. Lindelse (34) (K. Mourits-Andersen primo 1900-tallet), Blandebjerg SV f. Lindelse (34) (H.C. Hansen 1954), den tilgroede sydskrænt af Egebjerg ved Havbølle en anelse længere SV f. Lindelse (34) (NSF/LBL 2013), Vibevænget ved Hesselbjerg (34) (PSø 1986), en bakke med krat og granplantage (i denne en stængelløs skyggeform) NØ f. Kinderballe (½ km V f. Tryggelev Kirke) (34) (F&N/HN 2013), en hatbakke ved Hedevejen (Ø f. Tryggelev?) (34) (SSK/JRS 2010), hatbakken Hellebjerg S f. Sædballe Fredmose (34) (HS & JMA 1994 (og vel senere (HT)), hatbakken Store Bogø (FA/AE & BBK 1999), ved Signesminde N f. Bagenkop (34) (nn 1967) og Bagenkops Bjerg (34) (HT 1996). Et belæg af arten fra Kerteminde (30) i 1912 skal afkodes i Dansk Herbarium (ligesom et par ældre Odense-belæg (begge 29) og enkelte findere (”nn”)). Seglblad synes iflg. pålidelig kilde desværre forsvundet ved Bregninge gl. teglværk (33) (CHu 2013) – arten må dog have været set her siden 1993! Når vi i 2000 skrev, at den var ny for Sydfyn, gælder det (jf. Wessbergs fund på Thurø i 1995) kun for det fynske ”fastland”! Denne eurasiatiske art synes endnu at have sin aktuelle hovedudbredelse i Det Fynske Ørige på Sydhavsøerne (33, 34) – og vel især på Sydlangeland (34). I Nordjylland er arten genfundet i en vejkant nær Nørholm Skole S f. Limfjorden (HT & PTP). Seglblad er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3) – kilden hertil er dog udelukkende Dansk flora! Kritisk, når det første fund i Danmark er gjort i 1845.

Hjorterod (Seseli libanotis) (LC) (1990: R)

Stadig på ”Esterbølle Ås” (29), omend krattet lukker sig, med mindst 200 blomstrende (hertil mindst 100 blomstrende ex. mod Ø på et anlæg) (NSK/HT) – i sin tid fundet her af den p.t. neutraliserede botaniker Poul Rafner. På Hindsholm er den genfundet ved et sommerhus på Dunhammeren (nr. 42) på den hindsholmske Langø (30) (NSF/JH & MKS), ”Bogensø Strand” på Hindsholm (30) (DBF/FS & PW) samt på strandoverdrev på ”Måle Strand” N f. Sadelmagermose og S f. Langemose på Hindsholm (begge 30) (begge KSK/HT & NDa), ligesom den også er med i x-listen fra ”Måle Strand” (DBF/FS & PW). Ikke set på Guldbjerg Kirkebakke (29) (NSK/HT), hvilket beror på kraftig tilgroning eller idel uopmærksomhed.

Eng-Klaseskærm (Oenanthe lachenalii) (LC) (1990: R)

4 lokaliteter i Det Fynske Ørige med moderne genfund: Langs sydbredden af Ellebæk Vig på Svinø (28) med mindst en håndfuld frugtende – herunder et lavt ex. endnu blomstrende den 16. oktober (BBR & HT). ”Lille Å Fed” (28) med de fleste ex. frugtende og enkelte ex. blomstrende den 25. august (HT). Ved nordbredden af Holckenhavn Fjord (31) med ca. 100 blomstrende/frugtende ex. besøgt af svirrefluer den 3. august, trods tilgroning (Nyborg Rideklub har opgivet at holde heste her) (HT) – DBF’s horder kom aldrig her og trådte vegetationen ned. Endelig V f. Stenbækgård S f. Salmenor på Langeland (lig ”den lille strandsump N f. Stejlebjerg S f. Tryggelev Nor”) (34) med ca. 30 frugtende ex. endnu den 25. oktober med en enkelt grøn skærm (HT) – i 2011 endnu græsning her og ca. 100 blomstrende ex. set (HT). Derimod er arten atter forgæves søgt genopstøvet ved Øgavl på Thurø (32) (HT) – sidst set her i 1985 (FA/EV). Eng-Klaseskærm trives også omkring den nordlige del af Limfjorden i Nordjylland: På en hestegræsset eng bag et dige på øen Egholm (HT), på en hestegræsset vældpræget strandeng ved Haverslev (HT), på en hestegræsset strandeng på Arup Holm (HT), på en græsset strandeng ved Østerild Fjord (HT), i et kystnært kær nær omfartsvejen ved Nibe (HT & PTP) og ikke mindst i Nørholm Enge V f. Aalborg med næppe under en million planter (HT & PTP). Derimod (begge HT) tilsyneladende ikke på Fur i Limfjorden (ellers flere egnede lokaliteter) og ej heller på Livø, men bør eftersøges. Langt sydligere i hovedlandet er nogle vegeterende skud nyfundet i kanten af en rørsump ud for Slusebakke i sydøstdelen af Hejlsminde Nor i Kolding Kommune (URT/BMJ & BVP).

Vand-Klaseskærm (Oenanthe fistulosa) (LC)

Ny lokalitet i det nordfynske agerland , hvor den er talrig sammen med fx Kær-Guldkarse i bunden af de gamle ralgrave ved Sandvadgyden V f. Stensby (29) (NSF/HT). Moderne genfund er der i Vieeng ved Østrupgård (begge 29) med et blomstrende ex. på en fersk eng samt med en snes ex. i vandkanten af en lille sø sammesteds (begge (NSK/HT). Hertil under DBF’s højsommerekskursion på Hindsholm (begge 30) ved ”Bogensø Strand” og i Langemose (begge DBF/FS & PW) samt på det fynske ”fastland” i Urup Dam (30) (DBF/FS, PW & YBR).

Seline (Selinum carvifolia) (LC)

Moderne genfund er der fx i Emtekær Nor (28) (MSK/JÅK), på ”Kratluskerengen” ved rensningsanlægget Nordvestanlægget i Næsby ved Odense (29) den 25. maj (DN; HT) og i Urup Dam (30) (DBF/FS, PW & YBR).

*Løvstikke (Levisticum officinale) (NA)

Forvildet til en jordvejkant mod en eng i Sylten på Langeland (34) (F&N/HN).

*Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum pubescens) (NA)

Skal holdes i ave også på Vigelsø (29), hvor der er set et enkelt ex. i det levende hegn Ø f. det unge overdrev S f. fodermesterhuset (29) (NSF/BBR & HT). Der er store forventninger til det nye program til bekæmpelse af denne art i Middelfart Kommune (28) ved den førstnævnte af de under Vigelsø nævnte findere.

Ved Strandmose på ”Feddet” S f. Nordenhuse (31) er set en snes standere den 15. december (HT). De er altså ikke fjernet herfra, som det ellers fremgik af formandens beretning under generalforsamlingen den 26. juni 2011 i digelaget ”Drejet”: ”Formanden har bekæmpet Bjørneklo i området, og der står stadig 2 eksemplarer til sammenligning med planten Kvan, som er anderledes uskyldig.” En letsindig taktik.

Ensianfamilien (Gentianaceae)

Eng-Ensian (Gentianella uliginosa) (LC) (1997: V (A))

Ca. 600 ex. er set den 25. august på det lille areal i Gråsten Nor på Ærø (33), hvor der sidste år kun var 2 ex. – i stedet for komprimering af jorden ved græsslåningen med tonstunge maskiner kunne nu ses resultatet af græsslåning med le og afrivning af høet (ÆN/KN (”vi tager derned om en uge igen hvor vi venter at finde mange flere udsprungne blomster end nu”); også NSF/JH). Over 100 blomstrende/frugtende ex. er set den 24. august i ”Reservatet” ved Gyldensten (29) (HT), men en meget ukomplet optælling ud fra nogle få stikprøver. Derimod atter søgt forgæves i Fjordmarken (29) (BBR & HT) – sidst set i 1890 af Otto Møller (”Romsø ved Hofmansgave”). Ligesom i 2011 (HT) heller ikke set bag (dvs. N f.) dæmningen i Henninge Nor på Langeland (34) (HT) (for sent den 25. oktober?). Den spinkle enårige art savnes stadig helt fra Østfyn (31).

Liden Tusindgylden (Centaurium pulchellum) (LC)

Moderne genfund på Østerø-halvøen ved Slipshavn (31) (DBF/FS & PW), Lyø/Avernakø (32) (EWe) og Monnet på Tåsinge (32) flere steder blomstrende den 15. september (DBF/CHu & EBA). I Nordjylland (alle HT) fx set bag diget på Egholm i Limfjorden, i strandengspartier i Holmkær N f. Limfjorden og i en græsset strandeng ved Østerild Fjord.

Mark-Tusindgylden (Centaurium erythraea) (NE) (1997: X)

3 nye fund på Nordfyn (alle 29): På strandoverdrevet ved Tørresø Strand (29) med over 100 frugtende ex. den 12. august (NSK/HT), fåtallig i et ekstremrigkær i et udtørrende regnvandsbassin ved Gydeby (NSK/HT) og på kulturoverdrevet Ø f. ”Mellemstykket” ved Firtalsstrand (HT). Også et nyt fund i en gammel brakmark ved Elmly på Strynø (32) – ny for øen, med mindre Wessberg har set den, og det har han på et ugræsset overdrev S f. Strynø Næbbevej øst (32) (EWe 2009-2011), så det er muligvis samme lokalitet. Moderne genfund er der på Sønderby Klint (28) (en afblomstret på skrænten med Plettet Kongepen mod N) (DBF/LLC & TRN), på det unge overdrev på Dræet (29) (fåtallig) (NSF/HT) og på overdrevet bag diget ved Lammesø (29) (en del) (NSF/HT) samt på Lyø/Avernakø (32) (EWe).

Strand-Tusindgylden (Centaurium littorale) (LC)

Moderne genfund på Østerø-halvøen ved Slipshavn (31) (DBF/FS & PW) og Lyø/Avernakø (32) (EWe). I Nordjylland 3 blomstrende ex. med roset på kystskrænten i forbindelse med fuglefjeldet ved Bulbjerg den 24. juli (HT), i strandengspartier i Holmkær N f. Limfjorden (HT) og i et kystnært kær nær omfartsvejen ved Nibe (HT & PTP).

Svalerodfamilien (Asclepiadaceae)

Svalerod (Vincetoxicum hirundinaria) (LC)

Moderne genfund på Sønderby Klint (28) centralt og ved sporet mod S (DBF/LLC & TRN), ligesom den stadig er talrig på vejskrænterne mellem Nyborg og Holckenhavn-dæmningen (31), frugtende den 3. august (HT). Denne ”storebæltsplante” savnes ejendommeligt nok fra Nordøstfyn (30), Sydfyn (32), Ærø (33) og Langeland (34).

Natskyggefamilien (Solanaceae)

(*)Kirtel-Natskygge (Solanum nigrum ssp. nigrum var. schultesii) (NA)

Nyt fund ud for Langø Plantages sydøstbryn (29) på åben jord i forbindelse med nye diger med mindst 3 blomstrende ex. (HT). Hovedvarieteten Sort Natskygge (var. nigrum) er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3).I Det Fynske Ørige hidtil kun registreret fra TBU-d. 29. Breder sig angiveligt hastigt i København, hvor den fx er set i Skudehavnen i Københavns Nordhavn (URT/HHB).

*Håret Natskygge (Solanum villosum ssp. villosum) (NA)

Nyt fund i haven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) under en meget stor gammel Æble-Rose, hvor der holder mange fugle til – nær en tidligere fuglefoderplads, der dog ikke er blevet brugt de sidste 3 år (F&N/EMBH). Solanum luteum (= Solanum villosum) er belagt i Dansk Herbarium fra Skårup (32) i 1910, ligesom den er angivet af Svend Andersen fra Østerø (31) i 1934 og Svendborg (32) i 1925. Højrød Natskygge (ssp. miniatum) var ny for Det Fynske Ørige som ukrudt i en køkkenhave i Egense V f. Svendborg (32) i 1999 (MRT) (som Solanum luteum ssp. alatum). Håret Natskygge optræder naturaliseret i Nottingham i England efter farmaceutisk brug. Det må være nominatarten i Allested-Vejle, når den har gule bær.

*Alm. Pigæble (Datura stramonium ssp. stramonium var. stramonium) (NA)

Vi bilder os ikke ind, at denne art er specielt sjælden (endnu da), men om ikke andet viser dens (vigende) forekomster, hvor der endnu (måske) er lidt at hente på de få tilbageværende fyldpladser med ”ordentlige” kompostbunker (alle HT): Et frugtende ex. (blomsterfarve ej set) på en brandtomt i Vindinge (31) den 3. august, ligeledes frugtende (og blomsterfarve derfor ej set) på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32), Svendborg fyldplads (32) incl. hvidblomstrede ex. den 20. oktober og Helsned fyldplads på Langeland (34) endnu den 25. oktober med et hvidblomstret ex. Kun det østfynske fund er en ny bestand – Vindinge er nær Nyborg (31), hvor nu afdøde J. Angelo-Nielsen så den i 1977 på en byggeplads med både hvid- og violetblomstrede ex. (og det er derfor forkert, når vi i årskrøniken for 2011 angav manglende registering fra Østfyn (31) af Blå Pigæble). Svend Andersen samlede i 1926 Pigæble på en fyldplads på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) – nu i Dansk Herbarium. Også set under DBF’s påskeudflugt til Andalusien på Playa de la Vibora (HT & MTh) – hugormen (la vibora) blev til gengæld ikke set, og det gjorde blomsterne vist heller ikke.

*Skopolaminurt (Scopolia carniolica) (NA)

Ny for Langeland (34) i den lille skov Bredehave ved Knakgård NØ f. Longelse Kirke med kraftigt grenede ex. (½ m brede, knap ½ m høje) – formentlig for ca. 50 år siden kommet hertil med haveaffald (F&N/HN). Et enkelt ex. er set i april i Sejerskov i Odense-bydelen Fruens Bøge (29) nær Den Fynske Landsby (FHP) – her synes den sidst set i 1969 af Christian Pedersen. Moderne genfund er der i Sdr. Nærå Hestehave (30) i form af ½ m2 med ca. 25 stilke (HT) – Stephensen (Fynskredsens genfødte, nu nærmest hyperaktive kommende bestyrelsesmedlem) betegnede den her i 2011 som naturaliseret. Savnes endnu som forvildet på Vestfyn (28) og Ærø (33), hvilket næppe passer i virkeligheden.

Rubladfamilien (Boraginaceae)

Læge-Stenfrø (Lithospermum officinale) (LC)

Nyt fund i en kratkant mellem en mergelgrav og en mark ved Sønderskov Huse Ø f. Lejbølle på Langeland (34) (NSF/HN). I Dansk Herbarium foreligger der kun et belæg fra øen – og det er indsamlet den 22. maj 1893 på en mark ved Tjørnetvedgård (i dag Gl. Tjørntved) N f. Bjergby Skov (34) af Carl Funck. I litteraturen foreligger den fra bl.a. Næbbeskov (34), men det er endnu længere tilbage. Moderne genfund er der på Sønderby Klint (28) med ret få ex. ved sporet mod S (DBF/LLC & TRN) og på et ”overdrev” ved en gravet sø ud for sydøsthjørnet af Langø Plantage (29) med 200 stilke, hvortil 50 stilke i sydøstbrynet af selve plantagen under egetræer og over 150 stilke i sydbrynet under poppeltræer (NSK/HT; HT) – første gang set her i 2006 med 60 frugtbærende skud i godt 20 klynger (FA/HT). I fordums Apotekerhaven i Odense (29) er set et pænt ex. øverst i sydvesthjørnet (HT). Derimod er Læge-Stenfrø aldrig set på Østfyn (31).

*Purpur-Slangehoved (Echium plantagineum) (NA)

Et ex. med hvide blomster på Svendborg fyldplads (32) (HT), der ellers ikke er mange sure sild værd længere. Man mindes herunder artens store udbredelse på Tenerife (HT & NKP 2000). Om ikke andet er øens fodboldhold nu tilbage i La Segunda División A.

Alm. Lungeurt (Pulmonaria obscura)

Et blomstrende ex. på sydøstsiden af Bøjden Nor (32) så sent som den 21. april (TV). Talrig i Sejerskov ved Odense (29) (FHP).

River (Asperugo procumbens) (LC)

Ny for Siø mellem Tåsinge og Langeland (34) med et blomstrende ex. på diget mod V (NSF/HN). Moderne genfund under et levende hegn på en sydskrænt ud mod en mark ved Korsebølle på Langeland (34) med godt 50 blomstrende ex. (F&N/HN) – sidst set her af samme finder i begyndelsen af 1980’erne (HN). River er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3) – og regnes sowieso som hjemmehørende i Danmark af DMU.

(*)Læge-Hundetunge (Cynoglossum officinale) (NA)

Nye fund: En klynge i et hjørne ud til en mark med frøgræs på Wedellsborg Hoved (28) (F&N/DMi) og på den fhv. ø Hasselø nu i landbrugsland V f. Odense Fjord (29) med en blok på 1 m2 med 8 blomstrende skud og et vegeterende sammen med fx en del Sød Astragel (NSK/HT). Moderne genfund er der fx Æbelø (29) på lokaliteten mod N med Tyndakset Gøgeurt (HT). Læge-Hundetunge er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3).

(*)Småhaget Pigfrø (Lappula squarrosa) (NA)

Breder sig åbenbart i en sydfynsk have kendt fra internettet: Nu også mellem pigsten på gårdspladsen ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) (F&N/EMBH). Derimod ikke ved foderpladsen, hvor den blev set sammesteds i 2011 (F&N/EMBH), så der må være tale om frøspredning. Småhaget Pigfrø er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3).

*Vår-Kærminde (Omphalodes verna) (NA)

Nyt fund i en ulovlig opfyldning med haveaffald i den lille løvskov ved Solskinsvej i Odense (29) (HT). Også noteret i Odense (29) i 1907 af Anton Andersen. Vår-Kærminde savnes tilsyneladende stadig fra Sydhavsøerne (33, 34).

*Femtunge (Pentaglottis sempervirens) (NA)

Ny som registreret fra Langeland (34) i sydøsthjørnet af skoven på hatbakken lige Ø f. Tryggelev (HT). Dog er den også set på den langelandske østkyst (34) for nogle år siden i forbindelse med kystsikring (HN). I den fynske udkantsregion savnes den dermed kun fra Ærø (33).

Vandstjernefamilien (Callitrichaceae)

Smalbladet Vandstjerne (Callitriche hamulata) (LC)

Nyt fund i et mudret vandhul i en græsmark SV f. Hønsebjerg (NØ f. Nygård) på Langeland (34) med frugter allerede i starten af juni (HN, conf. JCS). Savnes fra Ærø (33), idet der kun synes at være en angivelse fra Nordøstfyn (30) – fra Freltofte Mose af Vincent Strøm (”!” vil vel sige belæg set af en museumsmand?). Least concern, idet bestanden af DMU anses for at være stabil eller muligvis i svag tilbagegang (hvordan man så end lige ved det?!).

Læbeblomstfamilien (Lamiaceae)

(*)Hamp-Hanekro (Galeopsis speciosa) (NA)

Flere nye fund på den nordfynske slette (alle 29) – ingen nævnt, ingen glemt. Dog er en varietet med lysegul læbe set i en mosekant ved Norup (29) (NSK/HT). De 2 gravhøje ved Kappendrup (29) er under invasion af denne art, der bl.a. findes i begge dyssekamre (HT). Hamp-Hanekro er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3).

(*)Nyrebladet Tvetand (Lamium confertum) (NA)

Nyt fund som ukrudt mellem en bygning og en sø i parken ved Egeskov (32) med en art af Akebia (en lian), Kongelys og Kulsukker (F&N/EO, conf. HN, JCS & OBL, non conf. MHG). Gustafsson anser den for en skyggeform af Rød Tvetand, men den står dog i fuld sol. Konfirmandernes kommentarer, frit citeret: Påfaldende lange og krumme bægertænder (i Dansk Herbarium er der en stor ”rest” af spinkle belæg, der mest lignede denne art, men som jeg ikke turde sætte artsnavn på, for de lignede også Rød Tvetand, måske hybrider?) (Henry Nielsen). Lidt aparte mht. bladform, men nu er den jo også fra Fyn (Jens Christian Schou). Nogle af bladene er måske lige spidse nok (Ole B. Lyshede). Nielsen oplyser endvidere, at arten ikke er specielt sjælden i Nordjylland – muligvis endda ret almindelig i Limfjordsegnene. Hvis nogen vil checke bestanden, følger her finderens originale vejvisning (også denne er frit citeret): Ind ad den nye indgang, op til Landbrugsmuseet, gå til højre mellem søen og bindingsværksbygningen (modsat krydderurtehaven) – der, hvor Kulsukker er ved at falde i søen, vender man sig om og kigger på bindingsværksmuren og lader blikket glide mod jorden – voila. Bægertænderne skal, som antydet af Nielsen ovenfor, være længere end bægeret i frugtstadiet (se tegningen i Dansk Feltflora). Feltfloraen har den i Det Fynske Ørige kun fra Sydfyn (32) – med ”?” dog også fra d. 28, 29 og 30. Naturhistorisk Forenings arkiv har den fra d. 29-33 – fra Sydfyn (alle 32) angivelser af Kring i 1947 fra Drejø og Hjortø foruden et i et lokalt herbarium belagt fund fra Horne i 1890, som Hans Chr. Hansen åbenbart har set. Nyrebladet Tvetand er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3).

(*)Ager-Galtetand (Stachys arvensis) (NA)

Under højsommerekskursionen set i kanten af en marksti til jættestuen Mårhøj på Hindsholm (30) (DBF/FS & PW). Ager-Galtetand er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3). Også set i det mindste et par steder i Andalusien – i vejkanter ved Istán & Grazalema (begge DBF/NF & PW).

Voldtimian (Acinos arvensis) (LC)

Ikke set i Tarup-Davinde grusgrave (30) (HT). Derimod set i Skåne på et baneruderat ved Nr. Vram med et blomstrende ex. (HT). Arten savnes fra Ærø (33).

Kransbørste (Clinopodium vulgare) (LC)

4 nye fund på Nordfyn (alle 29): Ved stranden ud for Storskov ved Egebjerggård (29) på diget mod Ø (NSK/HT), med 2 tæpper på den østlige grøfteskrænt N f. den afviste §3-lokalitet 348340 Ø f. Otterup (HT), talrig på et tilgroende overdrev mellem en skoveng ved Morudhus og bivejen (NSF/HT) samt en del ved en majs- og æblebræmme ved en ellesump nær Tokkerud (HT). Svend Andersen angav Kransbørste som hist og her i den sydlige del af d. 29, men ovenstående fund er snarest i de nordlige og centrale dele. På Djævleøen er den ved stien til fugletårnet S f. Selsø Sø (HT) og endnu østligere i Båvs stenbrud i Skåne (HT).

Bredbladet Timian (Thymus pulegioides) (LC)

Et tæt tæppe af denne aromatiske art er nyfundet på en artsrig V-exp. overdrevsskrænt ved Agernæs (29) sammen med meget Gul Snerre og Stor Knopurt, ligesom der er tuer af Gul Engmyre (NSK/HT). Et belæg i Dansk Herbarium fra Agernæs (29) i 1979 formodes at være fra ”Flyvesandet”, idet den nye lokalitet er ganske utilgængelig.

Smalbladet Timian (Thymus serpyllum ssp. serpyllum) (LC)

En sjælden art i Det Fynske Ørige, idet der dog er moderne genfund på Sønderby Klint (28) (set i Månerude-kløften over udskibningsstedet) (DBF/LLC & TRN) og i

”Jordløse Bakker” (32) (TRN). I rapporten fra DBF’s højsommerekskursionen også meddelt fra 2 steder på Hindsholm (begge 30) (Fyns Hoved og ”Måle Strand”), men Skovgaard og Thornberg (pers. comm.) vil kun kendes ved Bredbladet Timian. TBU-arkivet har den fra alle fynske distrikter, men der er kun belæg i Dansk Herbarium fra netop d. 28 og 32. En af angivelserne er imidlertid fra Fyns Hoved (30) ved den normalt pålidelige Svend Andersen! Gröntved (1943) forkastede imidlertid alle Andersens fund fra Ærø (33). Arten er langt hyppigere i Jylland, hvor den fx er set i klitheden nær fuglefjeldet med kolonien af Ride ved Bulbjerg og ”Filsø Klithede” (begge HT).

Sværtevæld (Lycopus europaeus) (LC)

Ny for Ejlinge ved Æbelø (29) med få blomstrende ex. i sydøsthjørnet af strandengen Ø f. gården (NSK/HT).

Vejbredfamilien (Plantaginaceae)

Dunet Vejbred (Plantago media) (LC)

Vel indslæbt med græsfrø til det nye hasselhegn i Skolebotanisk Have i Odense (29) (HT), men hvor er så Hylster-Guldstjerne?

Olivenfamilien (Oleaceae)

Ask (Fraxinus excelsior) (LC)

I sydbrynet af skoven Enemærket SØ f. Langesø gods (29) er med hård hånd fældet et parti gamle aske med tilhørende hasselkrat, hvori der i 2012 blev nyfundet Druemunke (HT). I forbindelse med udvidelsen af golfbanen ved Langesø havde en mildest talt forundret, men meget professionel engelsk greenkeeper frahegnet arealet af hensyn til den naturbeskyttede askesump – det kunne han godt have sparet sig, fordi Naturbeskyttelseslovens §3 ikke håndhæves særligt strengt i Danmark (og lokaliteten er ødelagt). I Sdr. Nærå Hestehave (30) har mange gamle aske- og elmetræer også lidt døden ved Kahlschlag (BKS). På internettet foreligger interessante overvejelser vedr. askeskovens skæbne, gjort af Knud Fredsøe i april-juni 2013 på Naturstyrelsens arealer i Sønderjylland, som i foråret 2013 var proppet med tømmerstakke snarere end natur.

Maskeblomstfamilien (Scrophulariaceae)

*Vår-Brunrod (Scrophularia vernalis) (NA)

For nogle år siden genfundet i Sejerskov i Odense-bydelen Fruens Bøge (29), men synes nu atter forsvundet (FHP; HT). Til gengæld træffes den endnu fx i Måle og ved milestenen V f. Hverringe på Hindsholm (begge 30) (begge HT).

(*)Liden Torskemund (Chaenorhinum minus) (NA)

Et sjældent ukrudt på Nordfyn, hvor der dog er 2 nye fund (begge 29): En tæt pude ved Gyldensten (29) den 7. oktober (KDJ) og fåtallig i kanten af en rugmark nær Elvedgård (29) (HT). Der foreligger dog belæg i Dansk Herbarium fra Gyldensten (29) også i 1963, men vi har i begge tilfælde ingen nærmere angivelse af lokalitet. Ved et nedløbsrør op ad håndværkertilbuddet Bülowsvej 4 i Odense (29) er set et ex. med fx Opium-Valmue (HT), ligesom den er sigtet i en trappe ved en p-plads i Tåstrup på Djævleøen (HT). Liden Torskemund er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3).

Lancetbladet Ærenpris (Veronica anagallis-aquatica) (LC)

Kun 3 fund i Nordfyns Kommune på de såkaldte skodlokaliteter (dvs. de ringeste §3-arealer, værdisat 3 og 4 i kommunens system) (alle 29) (alle NSK/HT). Blandt fundene kan nævnes et vadested i Kragelund Møllebæk N f. Engeldrup Bro og i mudder ved indløbet til et udtørrende regnvandsbassin med ekstremrigkær ved Gydeby. Hertil i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) med få blomstrende ex. i opkast lige Ø f. grøften (= Ålebæk) (DN/HT). Uden for §3-lokaliteter er den set i kanten af en majsmark nær en grøft ved Gl. Kappendrup (29) med fx Storkronet og Tykbladet Ærenpris (HT). Også set i Tarup-Davinde grusgrave (30) (DBF/FS & PW), men kun i x-liste.

Vand-Ærenpris (Veronica catenata) (LC)

Nyt fund i en fersk eng med en sø ved Bolmerod (29) (NSK/HT). Moderne genfund er der fx som talrig i en udtørret sø i Vieeng ved Østrupgård (29) (NSK/HT).

Aks-Ærenpris (Veronica spicata) (LC)

Anført i forskræppet til DBF’s højsommerekskursion, men alligevel (som ventet af de lokale molboer) ikke fundet – det er trods alt også nogle dage siden, den sidst blev set på Fyn i vild tilstand (på Fyns Hoved (30) i 1892).

(*)Blank Ærenpris (Veronica polita ssp. polita var. polita) (NA)

Nye fund 2 steder på Langeland (begge 34): Et blomstrende ex. på Tørvehave Banke SØ f. Rudkøbing og 7 blomstrende ex. på et ruderat nær den gamle jernbanestation i Gl. Skrøbelev (begge F&N/HN). Samme finder har indleveret 4 belæg fra Langeland (alle 34) (alle HN) til Dansk Herbarium i starten af 1980’erne.

(*)Flerfarvet Ærenpris (Veronica agrestis) (NA)

Ukrudt i haven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) (F&N/EMBH, det. PTP).

Flerfarvet Ærenpris er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3).

Ager-Kohvede (Melampyrum arvense) (LC) (1997: X)

Nyt fund ved et sommerhus på Dunhammeren (vist nr. 42?) N f. Bogensø på den hindsholmske Langø (30) (NSF/JH & MKS) – også kendt fra en sommerhusgrund S f. Bogensø siden 2003 (LH). Moderne genfund er der på ”Bogensø Strand” og den tilgrænsende Bogensø Klint ligeledes på Hindsholm (begge 30) (begge DBF/FS & PW) samt på Ristinge Klint på Langeland (34) (F&N/HN).

Blåtoppet Kohvede (Melampyrum nemorosum) (VU) (1997: X)

Få ex. er set på Avernakø (32) (EWe) – sandsynligvis medbragt af sommerhusejerne fra Sjælland, men yderligere undersøgelser forestår. Floraforfalskning foregår efterhånden overalt og uden hæmninger af nogen art!

Eng-Troldurt (Pedicularis palustris ssp. palustris) (LC) (1997: X)

Medio juli synes gjort et interessant genfund af denne vigende art i østdelen af Emtekær Nor (28) i et ganske fint, men noget tilgroet ekstremrigkær med fx Seline, Butblomstret Siv, Dværg-Star, Alm. Hjertegræs og Maj-Gøgeurt (MSK/JÅK). Arten forekommer sidst angivet her af Svend Andersen i 1914. Moderne genfund er der trods alt endnu fx i ekstremrigkærene i nordøstdelene af Gardersø hhv. Flægen (begge 28) (begge MSK/JÅK) samt i det minimale, endnu lavtvoksende ekstremrigkær i Lisbjerg Mose (29) med ca. 50 ex. incl. enkelte endnu blomstrende den 15. juli (HT). Forekomsten i Voldtofte Made (28) er derimod et falsum på stedet, idet arten forsætligt er indført hertil via frø fra bestanden i Helnæs Made (28) (nn). Vi har i det nye årtusinde ikke meldt den fra Sydfyn (32), Ærø (33) og Langeland (34).

Skælrod (Lathraea squamaria) (LC) (1997: X)

Nye fund: Ved jernalderlandsbyen i Stavids Ådal (29) i naturskov med Gul Anemone (OSc), i et nord-syd forløbende krat Ø f. Elmelund og V f. Troelsegård i tilknytning til den kommende ”Elmelund Skov” V f. Odense (29) med mange ex. (OSK/BBL). Hertil i det indre Nordøstfyn (alle 30): I stævningsskov nr. 195 ved Rudskov Huse (den centrale skovparcel ved denne flække) med ca. 80 ex. (HT) (maj), i den sydlige af 2 stævningsprægede småskove Ø f. Mariesminde (= skoven mellem Østagervej og Mariesmindevej ved Langeskov) under Hassel (BKS) den 29. april, i en skov NV f. Lavindsgårde med 40 ex. og i Hestehave ved Langeskov et ex. (kun 5 cm den 23. april) (HT). Endelig på Østfyn (alle 31) (alle JHJ) en håndfuld mindre bestande i Præsteskov ved Gislev, der slutter sig til en række fund af arten langs Holme Bæk ved Gislev i de senere år. Hertil en række lokaliteter med moderne genfund af dette påfaldende taxon, der af ukyndige opfattes som en orkidé: Helnæs Stubhave (28) med ca. 60 ex. i en bøgeskov omkring en markant nedgang til stranden (HT), den lille løvskov ved Solskinsvej i Odense (29) med ca. 45 ex. omkring Alm. Hæg (HT), 2 steder i Sejerskov i Odense-bydelen Fruens Bøge (29) (FHP, ene sted også HT (ca. 100 ex. under Skov-Elm og Alm. Hæg), Stenløse Skov (29) ca. 100 ex. 3 steder (FHP & HT), stævningsskov nr. 215 ved Måle på Hindsholm (30) talrig (FHP; HT), ”Dr. Thorborgs Skov” ved Lundsgård (30) (BKS), ”Revninge Skov” (skoven ved sportspladsen i Revninge) (30) (BKS), Bremerskov SØ f. Rynkeby (30) med 3 ex. under Alm. Hæg (HT), Hakkehave ved Davinde (30) med 2 ex. under Hassel langs en markvej (HT), Højby Skov (30) med ca. 150 ex. omkring en gammel Spids-Løn (HT),

”Nattergalekrattet” ved Hammesbro Bæk (31) med 20 ex. (HT), Rugbjerg Skov (32) med ca. 40 ex. under Hassel og Alm. Hæg (HT), Longelse Bondegårdsskov (34) med ca. 60 ex. (SD/HS & MKP) og ligeledes på Langeland (34) stadig med en stor bestand i et stort hasselhegn ved Norvej V f. Tryggelev (PHl & VD). Fra skovene ved Syddansk Universitet ved Odense (alle 29) kan nævnes flg. iagttagelser (alle HT): I Moseskov V 0 den 5. marts og den 17. april, men ca. 70 ex. omkring Grå Poppel den 1. maj, i Moseskov Ø 0 den 8. marts, men en snes ret gamle ex. den 18. maj. I Fællesskov med Tyndakset Gøgeurt 11 blomstrende ex. den 8. maj, hvide den 25. maj, i Fællesskov SV ca. 30 ex. den 15. maj. Også set i Helnæs Stubhave i 1992, men et andet sted (stævningsskov nr. 4 mod N) (HT), ligesom den er set i stævningsskov nr. 6 S f. Maden på Helnæs (HT 1993). Når vi i årskrøniken for 2005 udnævnte et fund fra Helnæs Stubhave (28) (BKS & HT) som nyt for Helnæs, var der således tale om en grov fejl. Skælrod savnes stadig fra Ærø (33) – den bør være i de ærøske åskove om foråret. Den klorofylløse art blomstrede på Djævleøen den 19. april (F&N/EKr).

Gyvelkvælerfamilien (Orobanchaceae)

Tidsel-Gyvelkvæler (Orobanche reticulata) (CR)

Heller ikke i 2013 var der banko i ”Torup Krat” NV f. Allerup Torup (30) (HT; HÆP) – og her blev kun set 3 spinkle vegeterende Kål-Tidsel den 13. juli (HT). I

vældet i den hestegræssede eng N f. ”Torup Krat” (30) er der til gengæld mange Kål-Tidsel (HT; HÆP) – incl. en tæt klynge på 100 m2 med meget Kær-Padderok (HT). Et pænt blomstrende ex. af tidselkvæleren er derimod set den 11. juli på Kål-Tidsel mellem birke- og bregnekvartererne i Skolebotanisk Have i Odense (29) (HT), idet der den 16. august blev set 2 standere andetsteds (HT). I gammelt dansk land er der en fin bestand på Kål-Tidsel i ravinen Rövarekulan i Skåne (TRN).

*Vedbend-Gyvelkvæler (Orobanche hederae) (NA)

I Klostergården ved Sct. Knuds Kloster i Odense (29) ca. 125 ex. på ”Irsk Vedbend” (HT), mens der er set ca. 30 standere på ”Irsk Vedbend” (kraftrigere end vor hjemlige art) under 2 vedbendklædte træer i Skolebotanisk Have i Odense (29). Også set ved ”Pisserenden” S f. Klosterhaven ligeledes i Odense (29), men åbenbart uden at blive noteretJ. Fejlagtigt med som least concern i 2012.

Blærerodfamilien (Lentibulariaceae)

Vibefedt (Pinguicula vulgaris) (LC) (1997: X)

Stadig i imponerende mængde i ekstremrigkæret i Urup Dam (30) incl. blomstrende ex. den 22. juni (DBF/HT & YBR) – ligeledes set under højsommerekskursionen sammesteds (DBF/FS, PW & YBR). Ikke set i Brænde Ådal ved Kerte vandværk (28), men det var også den 8. oktober (HT).

Liden Blærerod (Utricularia minor) (LC)

Stadig i vandhuller i mosen Skovholm i Sellebjerg Skov SØ f. Kirkeby (32) (HT & KrG).

Alm. Blærerod (Utricularia vulgaris) (LC)

Nyt fund i Bommose Made ved Rødme (32) (NSF/JH). Svend Andersen angav den i 1912 som almindelig i moser på Sydfyn (32), men det er den mildt sagt ikke længere.

Klokkefamilien (Campanulaceae)

*Liden Venusspejl (Legousia hybrida) (NA)

Atter søgt forgæves ved Konradslund S f. Kajbjerg Skov (31) (FS & PW) – i det mindste set her i en rugmark i 1983 af Marius Boisen Mortensen og ligeledes set her af selveste den dansk-svenske botaniker Finn Skovgaard.

Aks-Rapunsel (Phyteuma spicatum) (LC)

Sjælden på Nordfyn (begge 29) med kun 2 nye fund under sommerens intensive §3-registrering: Med en lille klynge ved en grøft i en hasselsævningsskov med Ask ved Nordskov (NSK/HT) og ligeledes en klynge i en skov i den sydlige del af Veflingeskov (HT). Hertil en bestand på ca. 50 ex. langs Holme Bæk Ø f. Gislev (31) foruden en håndfuld bestande på under 5 ex. både opstrøms og nedstrøms den store bestand (JHJ i de senere år). Fundet i Veflingeskov kan dog være identisk med Eiler Worsøes angivelse fra Veflinge Skovhaver (29) i 1983. Moderne genfund på Røjle-halvøen (begge 28) er der i Kasmose Skov (BBR & HT) og Karlsskov (HT), ligesom den er set i Søndersø Skov (29) (F&N/ThB). På Røjle-halvøen (28) er den også set af en museumsmand på orkidéjagt (HÆP) – iflg. skal den også forekomme vildt Ø f. Storebælt? Vestenbælts er den fx i Kirstinebjerg Skov ved Fredericia (HT). I Det Fynske Ørige er Aks-Rapunsel aldrig fundet på Sydhavsøerne (33, 34).

Krapfamilien (Rubiaceae)

(*)Blåstjerne (Sherardia arvensis) (NA)

Alt andet end almindelig på den nordfynske slette – kun set fåtalligt i kanten af en rapsmark V f. Præsteskov ved Smidstrup (29) med Italiensk Rajgræs som den dominerende art (HT). Blåstjerne er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3). I Andalusien er den udbredt (DBF/NF & PW).

Trenervet Snerre (Galium boreale) (LC)

Nyt fund med en blok på 5 m2 den 1. august i et godt (og nyfundet) ekstremrigkær i den østligste del af ”Hasmark Mose” (paradoksalt nok i mosedelen Vesterende SØ f. Vestergård) (29) (NSK/HT) – dog kendt fra andetsteds i dette mosekompleks (DBF/ASv & JFr 1994). Moderne genfund er der i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) med Pile-Alant uden for trådhegnet (DN/HT) samt i modsætning til Engblomme stadig talrig på Torben Lykke Rasmussens lokalitet mod NV i ”Smidstrup Enge” (”Engløkkerne”) (29).

Baldrianfamilien (Valerianaceae)

(*)Tandbægret Vårsalat (Valerianella dentata) (NA)

Genfund med et ex. i en kornmark ved Slude Strand (31) den 30. juli (FS & PW) –  taget til Dansk Herbarium S f. Kajbjerg (31) af Alfred Hansen i såvel 1960 som 1979 (også set i området under NF’s ekskursion i 1927). Den kendte ornitolog Knud Flensted klagede på Østerø-halvøen over manglende fund af denne art i Urup Dam (30), men den blev dog set med et enkelt ex. på Fynskredsens ekskursionen den 22. juni (DBF/HT & YBR). Reelt var det nu kun Carsten Mathiesen, der gad at se den. Thornberg har kun set den (i en markkant) i en af sine AFD-ruder på Sjælland, så særligt udbredt synes den ikke at være. Tandbægret Vårsalat er muligvis spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 5).

Krybende Baldrian (Valeriana sambucifolia ssp. procurrens) (LC)

Ny for Ejlinge ved Æbelø (29) med et blomstrende ex. N f. vejen Ø f gården (NSK/HT) – dog ej opgravet.

Tvebo Baldrian (Valeriana dioica) (LC)

Rigt blomstrende den 25. maj på ”Kratluskerengen” ved rensningsanlægget Nordvestanlægget i Næsby ved Odense (29) (DN; HT). Moderne genfund er der fx også i det endnu lavtvoksende ekstremrigkær i Lisbjerg Mose (29) (HT).

Kartebollefamilien (Dipsacaceae)

Håret Kartebolle (Dipsacus pilosus) (LC) (1997: R)

Årets gang i bestanden i krattet ved OB’s klubhus i Odense Ådal (29) (alle HT): En stander/ingen grønne blade den 30. januar (do. den 1. marts, den 4. april og den 16. april), ca. 40 unge skud i og ved jordbunken den 17. maj, jordbunken fjernet før den 12. juni, uhaohskræk, 3 småplanter den 3. september og 4 småplanter (2 med 8 blade, 1 med 5 (6), 1 med 4) den 1. december. Håret Kartebolle savnes i Det Fynske Ørige endnu fra Ærø (33) og mere overraskende fra Vestfyn (28).

*Pindsvin-Kartebolle (Dipsacus strigosus) (NA)

Moderne genfund: Ved en bænk langs cykelstien på vestbredden af Odense Å (over for Elle Mølle) (29) (HT) (lig neden for Dyrup i 2004 (HT)). Den synes udbredt på Djævleøen – fx i en åbred ved Hove Å nær Sengeløse og på en baneskrænt ved Rødovre St. (begge HT) samt med et ex. i en affaldsbunke med fx Sildig Gyldenris i Vestskoven ved Albertslund (DN/PEH & DOF/LCl, leg. HT).

Djævelsbid (Succisa pratensis) (LC)

Hundreder af blomstrende ex. den 15. september incl. enkelte næsten hvide på Monnet på Tåsinge (32) (DBF/CHu & EBA) – desværre pga. et for lavt græsningstryk. Der er også meget stor bestand på Klakkebjerg i Brænde Ådal (28) (HT), hvilket ligeledes skyldes utilstrækkelig græsning. Overraskende er der endnu også en pæn bestand trods mange års tæt hestegræsning på ”Højby Ås” N f. Højby Skov (30) incl. et endnu blomstrende ex. den 18. oktober (HT).

Kurvblomstfamilien (Asteraceae)

Nikkende Brøndsel (Bidens cernua) (LC)

En plante i udtørringszonen i søen Ø f. ”Mellemstykket” ved Firtalsstrand (29) med meget Tudse-Siv (NSF/HT). Fundet på 4 af 11 undersøgte holme i Ny Filsø i Vestjylland: Gåseholm, Hjorteholm, Lille Traneholm og Povlspold (alle ÅVJN/HT).

Guldblomme (Arnica montana) (LC) (1997: X)

Trives stadig fint i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (ERFA/HT & MKS), men dog kun i de efterhånden få partier, der rummer lavtvoksende overdrev – tilgroning truer. I Skåne ligeledes set på et fremragende vokshatteoverdrev, Blinkarps Fälad (HT).

*Bynke-Ambrosie (Ambrosia artemisiifolia) (NA)

Et ex. som ukrudt i haven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) (F&N/EMBH) ligesom i i 2012 (F&N/EMBH).

*Klaseurt (Iva xanthifolia) (NA)

Nyt fund på Munkebo fyldplads (30) (BKS) – næppe med forbindelse til de 5 ex. i den nedlagte mergelgrav ved Rågelund (30) som urenhed i en udsået vildtfoderblanding (BKS 2004). I Det Fynske Ørige er denne aromatiske prærieart, der ligesom Bynke-Ambrosie kan fremkalde høfeber, i øvrigt kun kendt fra Nordfyn (29) (BKS 2006) og Sydfyn (32) (nn 1906) – og hvis det var Svend Andersen, var han meget ung. På de fynske ruderater har Klaseurt og andre ædle ruderatplanter ikke mange chancer pt., idet de nye kommuner går mere op i at holde jordbunker klinisk rene end at sikre befolkningens velfærd. Måske går det lidt bedre med de sjællandske ruderater – i det mindste er den set 3 steder her i 2013 af Thornberg.

Grå Bynke (Artemisia vulgaris) (LC)

Albinistiske ex. er set på strandoverdrevet ved Tørresø Strand (29) (NSK/HT) og på kulturoverdrevet Ø f. ”Mellemstykket” ved Firtalsstrand (29) (HT).

*Rød Hestehov (Petasites hybridus) (NA)

Først i knop ved Zoo i Odense Ådal den 1. marts (29), kun netop udsprunget den 4. april – hertil endnu kun få blomstrende i skoven Glisholm ved Hollufgård (30) såvel den 6. april som den 12. april (alle HT).

Hvid Hestehov (Petasites alba) (LC)

Moderne genfund som spontan: Udbredt langs kysten i Kasmose Skov (28) (HT). Som anthropochor et stort tæppe på ca. 100 m2 i vestdelen af den lange græsmark i Stenløse Skov (29) med Tusindstråle (FHP & HT), med store skræppeblade den 16. juni (VBD/HT). Blomstrer normalt i marts, men endnu kun få blomstrende i skoven Glisholm ved Hollufgård (30) den 12. april (HT), blomstring sammesteds på retur den 18. maj (HT). Moderne genfund er der også i Bredemiste Skov (31) med en meget stor bestand (JHJ) – for et par år siden også en mindre bestand på ca. 50 m2 langs Sorte Å (31) (JHJ). Endelig er den genfundet langs en skovvej i Tjærehaver N f. Faldsled (32) (PW). Belagt i Dansk Herbarium fra Bredemiste Skov (31) i 1931. Savnes fra Sydhavsøerne (33, 34). Den har dog været udplantet af en her anonymiseret fhv. skovrider i Ravnebjerg Skov (34), men herfra har unge Nielsen organiseret et par ex. til sine forældres have i Lohals, hvorefter den synes pist borte fra skoven (HN). En såre fortjent skæbne for en udsat art (anderledes er det gået med Japansk Hestehov (Petasites japonicus), som stadig trives i Ravneberg Skov). Nielsen mener dog, at Hvid Hestehov kan være spontan ved Lunkebugten på Tåsinge (32), så det har mere med natur at gøre.

Smalfliget Brandbæger (Senecio erucifolius) (VU)

Nyt fund på en brakmark, der er under udvikling mod overdrev, langs en asfaltvej i flækken Gulstav (34) (NSF/HN). Findes i Det Fynske Ørige stort set kun på det sydlige Langeland (begge 34), og der er moderne genfund ved Røjle (F&N/HN) og Gulstav Vesterskov (F&N/LMR). NA i årskrøniken for 2011 var en beklagelig flygtighedsfejl.

*Smalbladet Brandbæger (Senecio inaequidens) (NA)

Nye fund i en vejkant ved vejen Hestehaven over for Roulunds fabrikker (29) (BKS) og store mængder af denne art med tilkørt muldjord efter kloakering i Klavsebølle på Langeland (34) (TB). Moderne genfund (alle 29) er der på et fhv. rangérspor ved Holmstrup fhv. Station (nu trinbrædt) og på Odense N losseplads (begge BKS) samt på Odense St. (29) (HT). Savnes besynderligt nok stadig fra Vestfyn (28), hvor den i det mindste burde være langs den transfynske jernbane, og Ærø (33). Stephensen ser den gerne fundet i Middelfart (28), men måske Rasmussen ser den først. Lige over bæltet stadig i mængde på det nu også med vedplanter tilgroende baneterræn ved Fredericia St. (V f. den gamle banegård, N f. Holstensvej) (HT), mens den Ø f. Storebælt er set på banelegemet ved Dybbølsbro St. med mange blomstrende ex. den 20. september (HT). Blandt årets jyske lokaliteter er Smalbladet Brandbæger hyppig på baneterrænet i Kolding (URT/BVP) og fåtallig ved cykelforretningen 2JUUL (F&N/EO), ligesom den stadig breder sig i Nordjylland – bl.a. set ved motorvejen ved Randers samt ved stationerne i Hjørring og Sindal (alle URT/TBu).

Bitter Bakkestjerne (Erigeron acer) (LC)

En række lokaliteter med nye fund i Nordfyns Kommune (alle 29): En artsrig V-exp. overdrevsskrænt ved Agernæs (NSK/HT), en vejvold i en skov ved Jerstrup (HT), et overdrev ved Vellinge Huse som talrig på en S-exp. skrænt med fx Vild Gulerod (NSK/HT), et overdrev ved Reveldrup med Kanadisk Bakkestjerne og en del Knold-Ranunkel (NSK/HT), et dige ved en strandeng ved Gerskov (HT), et stort overdrev S f. Hårslev (29) (NSF/HT) samt i en lavning ved Østlund som udbredt (NSF/HT). Centralt ved den nu hedengangne tennisbane nr. 11 på TCO’s anlæg (29) var der et pænt ex. stadig den 23. juni (HT), suk. En håndfuld ex. er set i juni langs det sydlige dige et par meter fra trådhegnet på marken S f. forsamlingshuset på Hjortø (32) (F&N/EEE) – angivet fra øen (32) af Laurits Kring og sikkert også set her af øfloristen Erik Wessberg. Hertil et ikke hidtil meddelt nyt fund fra Langeland (34) på en brakmarksbanke ved Norvej i Torkil Bruuns sydlige rude med fx den ligeledes på Langeland sjældne Alm. Bakketidsel (TB 2003).

*Læge-Alant (Inula helenium) (NA)

Nyt fund ved den gamle skolesti mellem Gyngstrup og Krogsbølle (29) med 11 blomstrende og 11 vegeterende ex. med fx Grøn Mynte, Kær-Svinemælk og Alm. Hanespore (HT). I TBU angivet fx fra mellem Hjadstrup og Kappendrup (29). En halv snes rosetter i sydbrynet af Vårø Skov (32) (HT), men derimod ikke ved markvejen ud til Monnet ligeldes på Tåsinge (32), vel pga. oprensning (DBF/CHu & EBA).

Pile-Alant (Inula salicina) (LC)

Nyt fund med 10 m2 på en kanalskrænt i Lumby Inddæmmede Strand (29) den 1. juni (NSF/HT). Rostrup havde den fra Lumby (29), hvor den også er ved skydebanen i den fhv. Odense Fjord (HT). Moderne genfund ligeledes på Nordfyn (alle 29) er der på stranden ud for Storskov ved Egebjerggård (29) med ca. 500 m2 over 300 m incl. få endnu blomstrende ex. den 12. august på diget (NSK/HT) – hertil ihvertfald 8 m2 på strandoverdrevet uden på diget (NSK/HT). Hertil i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten, der bides af 9 Jersore Galloway, blomstrende mest uden for trådhegnet (1 m2 i 6410 blåtopeng) (DN/HT), samt i Fjordmarken med et måslet tæppe i september (BBR & HT). Så kunne Bettina ikke se den kønne plante i blomst. Endnu også ved pumpestationen på ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31), så længe det varer, inden det tredje spor kommer (HT). Savnes som vildtvoksende pudsigt nok stadig fra Langeland (34). I Nordjylland set i Nørholm Enge V f. Aalborg (HT & PTP) – første gang for Taudal, men nævnt hos Gravesen 1983. Også i en artsrig overdrevsbræmme ved Edderkopvej nær Nørholm sammen med fx Hvidgrå Draba (HT & PTP).

Soløje-Alant (Inula britannica) (LC)

Udbredt incl. mange blomstrende ex. den 15. september på Monnet på Tåsinge (32) (DBF/CHu & EBA). Arten er i modsætning til sin ovennævnte fætter udpræget sydlig i den fynske udkantsregion.

Trekløft-Alant (Inula conyzae) (NT) (1997: V)

Stadig på Jøv (= ”Indrehovedet”) af Fyns Hoved (30) (DBF/FS & PW) – Skovgaard kender den også fra Peberholm (resp. Pepparholm på svensk) og Tåstrup St.

Strand-Loppeurt (Pulicaria dysenterica) (LC) (1997: X)

Ny for Siø mellem Tåsinge og Langeland (34) i en få år gammel jordbunke mod SØ, hvor man har renoveret havdiget nær Fuglø (NSF/HN). Skal også være set 1,2 km fra vandet i Ulbølle (32) – vistnok i naboens indkørsel (TAn). Moderne genfund er der ved Mullerup (31) med 4 gnallinger, idet vejkanten blev slået og skrabet lige inden DBF’s højsommerekskursion til stor forargelse for ekskursionsledelsen (DBF/FS & PW; også BKS). Hertil i mosen SV f. Bjørnemose nær Thurø-dæmningen (32) (NSF/LBL) og ved Gulstav Vesterskov (34) (F&N/LMR). I 2012 var den ny for Klisenor på Langeland (34) (F&N/SiN). Skolebotanisk Have i Odense (29) var Strand-Loppeurt i højflor den 16. august i vandhulskvarteret (HT).

Gul Evighedsblomst (Helichrysum arenarium) (LC)

Det sædvanlige tæppe er set på ”Flyvesandet” (29), men kun med 4 ex. i knop den 17. juli (HT).

(*)Ager-Museurt (Logfia arvensis) (NA)

Tilsyneladende ny for Fyns Hoved (30) (DBF/FS & PW), men kun i rapportens x-liste. Var ny for Hindsholm i 2002 i en vildtstribe ved Brockdorffs lade i den afvandede Øksnehave (30) (HT). Ager-Museurt er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3). Ikke noteret af Thornberg fra hele Danmark i 2013, så helt almindelig kan den ikke være.

Alm. Bakketidsel (Carlina vulgaris ssp. vulgaris) (LC)

Et enkelt nyt fund med en klynge mod S i en lavning ved Østlund (29) (NSF/HT). Belagt i Dansk Herbarium fra Lumby (29) af J.C. Paulsen i 1869. Moderne genfund er der fx flere steder Sønderby Klint (28) (DBF/LLC & TRN), på et kratoverdrev i den vestlige del af Fjordmarken V (29) (NSF/HT), langs stien gennem krattet på Jøv (= ”Indrehovedet”) af Fyns Hoved (30) (DBF/FS & PW) og på Dalby Høj ved Munkebo (30) (DBF/FS & PW).

(*)Filtet Burre (Arctium tomentosum) (NA)

Set fx på Bogensø Klint på Hindsholm (30) (DBF/FS & PW) og i en vejkant på Ærø (33) af en jysk filmfotograf (F&N/BSk). Belagt i Dansk Herbarium fra Bogensø (30) i 1902. Filtet Burre er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3).

(*)Æselfoder (Onopordum acanthium) (NA)

5 rosetter er nyfundet under hovedskrænten helt mod Ø på Sjobjerg (28) (HT). På slambassinerne i Assens (28) er den atter dukket talrigt op på et jævnet område (AFD/TRN). Æselfoder er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3).

(*)Kruset Tidsel (Carduus crispus) (NA)

Et par ex. med hvidblomstrede kurve er set i 10 m-bræmmer ved grøfter ved Norup (29) (HT). Kruset Tidsel er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3).

(*)Tornet Tidsel (Carduus acanthoides) (NA)

Forveksles ofte med Kruset Tidsel – således et fund ved Hovvej lidt S f. Lohals Kirke (34) (F&N/LJø, det. HN), og arten er dermed stadig ikke set på Langeland. Ligeledes angivet fra ”Bogensø Strand” på Hindsholm (30) (DBF/FS & PW) – næppe den, men med i rapporten (bør dog undersøges, da der er flere ældre fund i området). Skovgaard og Thornberg så den i det mindste ikke. Den er heller ikke noteret fra Vestfyn (28), mens der fra Nordfyn (29) og Østfyn (31) kun foreligger angivelser. Det kan dog næppe passe, at arten i Det Fynske Ørige i dag kun findes på Bogø i Lillestrand (30)? Mere udbredt på Sjælland, hvor den fx findes på tomten efter Trelleborg (HN). Tornet Tidsel er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3).

Lav Tidsel (Cirsium acaule) (LC)

Nye fund af denne vigende art med en blok på en m2 på en grøftevold på kalkbund V f. Firtalsstrand (29) i et område, der i øvrigt er stærkt præget af moderne jagts voldtægt af naturen (vildtagre etc.) (NSK/HT), samt på Hønsebjerg NØ f. Ullerslev (lige SØ f. Flødstrup Sø) (31) (NSF/JH). Overdrevet på Hønsebjerg, der blev opdaget af Stephensen i 2009, er udviklet på en gammel skydebane. Moderne genfund er der fx ”Sønder Åby Strand” (28) i form af et tæppe med 14 kurve (HT), på den gamle kystskrænt mod S på Æbelø (29) med mange flot blomstrende ex. den 5. august (HT), på Jens Slagters nu ugræssede overdrev ved Odense Å ud for Elle Mølle (29) med ½ m2 før blomstring den 11. juni (DN/HT), på det nordlige overdrev i Langemose på Hindsholm (30) (KSK/HT & NDa) med få frugtende ex. den 3. oktober med fx Knold-Ranunkel og Alm. Knopurt, ved markvejen i Urup Dam (30) (DBF/HT & YBR; DBF/FS, PW & YBR) og i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) – her kun i optællingsfeltet for Bakke-Gøgelilje mod SV (ERFA/HT & MKS). Iflg. højsommerekskursionens x-liste (begge DBF/FS & PW) også på Fyns Hoved (30) og – mere tvivlsomt – i Glorup Park (31). I Skåne på overdrevet Åvarps Fälad incl. blomstrende ex. endnu den 24. september (HT).

Ager-Tidsel (Cirsium arvense) (LC)

En stor klon med hvidblomstrede kurve er set på en fersk eng ved Engeldrup (29) (NSK/HT). Ikke alle planter er imidlertid lige populære – landmænd og naturtrampere kan nok blive enige om, at dette rodukrudt ikke er velset. Truer nu for alvor med at tage livet af overdrevet på Mejlø i Lillestrand ved Fyns Hoved – Stephensen til Søholm om overdrevet tilstand i juli 2013 (frit citeret): ”Jeg var der vel for 3 år siden og er faktisk noget chokeret over, hvad jeg ser. Det er især en plante, som er ved at tage øen fuldstændigt i sit greb, nemlig Ager-Tidsel. Der er mange flere end sidst, jeg var på øen – den er begyndt at indtage næringsfattige områder og går længere ned mod kysten. Hele midterøen er fuldstændigt overtaget af arten sammen med Stor Nælde”. Der er ingen græsning, og Stephensen kalder Mejløs naturtilstand for ”en naturkatastrofe af historiske dimensioner”.

Eng-Skær (Serratula tinctoria) (NT) (1997: X)

Endnu et dusin frugtende ex. i blåtopengen ved Davinde (30), som imidlertid er blevet ”frisket” op med 8 hampeplanter – danskens natursyn er uendeligt! En noget større bestand findes stadig ved pumpestationen på ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) – så længe det varer, inden det tredje spor kommer (HT). Karin Skovhus, Fåborg-Midtfyn Kommune, Natur og Landskab, vedr. pleje af Davinde-lokaliteten: ”Men vi kan ikke nå alt, og de frivillige organisationer samt lodsejerne må også bidrage – Engskærslokaliteten kunne f.eks. være et sted, hvor DN eller andre tilbød lodsejeren at slå hø …”. Ansvarsforflygtigelse, så det klodser, men lodsejeren – den gavtyv – kom DBF og DN i forkøbet: Han har udplantet pot’planter på arealet! Til gengæld svirrer et polititilhold nu i luften – for eufori er noget, ordensmagten går op i. Lodsejeren kan hertil måske replicere, at han vil udtrække fibre til fremstilling af tøj.

Fjer-Knopurt (Centaurea phrygia ssp. pseudophrygia) (LC) (A)

Atter set i vejkanten ved Lindeskov uden for Ørbæk (31) (DBF/FS & PW) – her var der heldigvis ikke slået vejkanter endnu den 3. august, men der skal snart skrides ind over for Draphavre og andre fedmeplanter. Bestanden er den østligste bestand i Danmark, men Fjer-Knopurt savnes fra de fynske sydhavsøer (33, 34). Ca. 30 rosetter incl. blomstrende ex. er set i den sydlige kant af markvejen Åkærvej ved Åkærhus nær Christiansfeld i Sønderjylland, ligesom yderligere ca. 10 individer i en enkelt klon er set i nærheden i den sydlige kant af Mengvej ca. 500 m SV f. Bodilsminde (begge URT/BVP & JRa) – nyspredning?

*Høj Tidselkugle (Echinops exaltatus) (NA)

Nye fund (begge 29) (begge HT) mellem et levende hegn og en sti ved Jørgensø Strand overdrev og i et kratbryn ved en sø ved Hasmark Strand. Vel også denne art i midterrabatten af Niels Bohrs Allé i den sydlige del af Odense (29) (HT), idet ”Guds Hånd” næppe kan udelukkes. Moderne genfund er der ved den lille p-plads i sydvesthjørnet af Årslev fyldplads (30) med en rigt blomstrende bestand, der tiltrækker dagsommerfugle som Alm. Blåfugl, Dagpåfugleøje, Lille Kålsommerfugl og Nældens Takvinge (HT).

*Pomerans-Høgeurt (Pilosella aurantiaca) (NA)

Nyt fund på vejhellen i krydset Rismarksvej/Tarupvej i Odense (29) (HT). Moderne genfund er der fx i den lange græsmark i Stenløse Skov (29) med et par blomstrende ex. (VBD/HT, leg. nn fra Landbohøjskolen), ligesom den stadig er talrig i Urup Dam (30) (DBF/HT & YBR). En flot klynge blev set mod S ved tennisbane nr. 11 på TCO’s anlæg i Odense (29) den 23. juni, og stadig den 7. juli (nu +/- afblomstret) (begge HT), men så kom Vandselskabet, suk.

Rank Høgeurt (Hieracium sect. Tridentata) (LC)

Nyt fund på diget ud for Eriksholm (29) med ca. 50 blomstrende ex. (NSK/HT) – belæg bør checkes nærmere. Egebjerggård og Æbelø (begge 29) (begge DBF 1920).

Plettet Kongepen (Hypochoeris maculata) (VU)

Nyt fund med et blomstrende ex. i en vejkant ved Fraugde (30), hvor den formentlig har stået i nogle år (DRN). Stadig på Sønderby Klint (28), men kun set på skrænten mod N – frugtende den 25. august (DBF/LLC & TRN). Nordenfjords i Jylland talrigt blomstrende på kystskrænten ved Bulbjerg i forbindelse med fuglefjeldet (Ride) – på strandoverdrevet nedenfor derimod allerede frugtende den 24. juli (HT). Søndenfjords er 8 ex. set på mergelsporet på Randbøl Hede (URT/WE).

Ru Bittermælk (Picris hieracioides) (LC)

Nyt fund på diget lige Ø f. Haveskov ved Egebjerggård (29) som fåtallig (HT). Hertil NV f. Jernskovs Hjørne Ø f. Kirkeby Sand (32) (NSF/JH). Moderne genfund er der et par steder på Sønderby Klint (28) (DBF/LLC & TRN) og i stort antal på kalkbakkerne ved Klintholm (31) (PW).

Hundesalat (Leontodon saxatilis) (LC) (1990: R)

Nye fund er der på de nordfynske diger (alle 29) ved stranden ud for Storskov ved Egebjerggård (NSK/HT), som talrig lige Ø f. Haveskov ved Egebjerggård (HT), ud for Eriksholm med ca. 10 blomstrende ex. centralt (NSK/HT) og Ø f. Firtalsstrand som talrig på den V-exp. skrænt og fåtallig i digekronen (HT). Hertil i Bondemose ved Ullerslev (31) (BKS) den 26. oktober med 4 arter af vokshatte og Eng-Køllesvamp (BKS). Vel i det mindste på digerne indslæbt som forurening i græsfrø. Moderne genfund er der fx med Eng-Ensian i ”Reservatet” ved Gyldensten (29), men her også på en ØSØ-exp. overdrevsskrænt nær møllen med fx Vild Hør og meget Mark-Krageklo (HT), i Fjordmarken (29) med en del blomstrende ex. endnu den 14. september (BBR & HT) og som talrig på strandoverdrevet S f. Langemose på Hindsholm (30) blomstrende endnu den 3. oktober (også i en blåtopeng i hjørnet af mosen) (KSK/HT & NDa), identisk med Langemose på Hindsholm (30) (DBF/FS & PW). På Djævleøen er set 4 blomstrende ex. (det ene med 2 blomstrende stængler) ved Valby Remise på Sporvejsmuseet ved Skjoldenæsholm med fx Glat Brudurt og Mursennep (HT).

Stivhåret Borst (Leontodon hispidus) (LC)

Moderne genfund er der på Sønderby Klint (28) med en flot bestand af blomstrende og frugtende ex. på den N-exp. skrænt mod N den 25. august (DBF/LLC & TRN).

*Cikorie (Cichorium intybus) (NA)

Med kridhvide blomster i vejkanter langs Ørbækvej ved Stadium og ex-Naturstyrelsen Fyn (begge 30) (begge HT), ligesom mange hvide cikorier lyste op mellem de blå på Håstrupvej i Jordløse (32) (TRN). Med lyserøde blomster er Cikorie også set på det nordlige Langeland (34) (F&N/LJø).

(*)Strandsalat (Mulgedium tatarica) (NA)

Ny for selve den nordfynske Kattegatkyst på kystskrænten NV f. Nørreby ved Nærå Strand (29) med en snes blomstrende ex. helt mod V (NSK/HT). På Drætteholm ved Dræet ved Æbelø (29) er den sidst set i 1986 (EWe) – siden indtog skarverne den unge ø. Moderne genfund er der på Sønderby Klint (28), hvor den er set talrigt på stranden under nydelse af Bettinas chokoladekage den 25. august (DBF/LLC & TRN), samt på Sandager Næs (28) ”forbi et ret stort sommerhusområde til stranden” den 22. juli (F&N/LJø). Mangler endnu fra Nordøstfyn (30), Østfyn (31) og Langeland (34), men synes under stadig udbredelse: Artens spredning langs de danske kyster er næppe afsluttet. Iflg. DMU er arten muligvis kornindslæbt. Strandsalat er imidlertid spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3).

*Kæmpesalat (Cicerbita macrophylla) (NA)

Stadig på et stendige V f. Hofmansgave (29) (HT) og ved Hans Appelsvej i Sejerskov i Odense-bydelen Fruens Bøge (29) (HT) – mere om denne bestand i årskrøniken for 2006. I Det Fynske Ørige i øvrigt kun kendt fra Østfyn (31).

Skebladfamilien (Alismataceae)

Brudelys (Butomus umbellatus) (LC)

2 lokaliteter (begge 29) (begge HT), hvor ”Guds Hånd” måske har været på spil: Flot klynge i en ny sø S f. en fersk eng i Vieeng ved Østrupgård (29) (HT) hhv. en stor bestand i østkanten af et vandhul Ø f. Lundeskov ved Ølundgård (29) (HT). Fri os for ”Guds Hånd” sensu Kaj Sand-Jensen! Spontan fx på sydbredden af Odense Å ud for Bellinge Kirke (29) (HT).

Alm. Søpryd (Baldellia ranunculoides) (LC) (1997: X)

I Urup Dam (30) såvel den 22. juni (DBF/HT & YBR) som den 2. august (DBF/FS, PW & YBR; MTh). I det jyske område fx i Holmkær N f. Limfjorden (HT).

Frøbidfamilien (Hydrocharitaceae)

Krebseklo (Stratiotes aloides) (LC)

Ny for Nordøstfyn (30) som delvist fladedækkende i gadekæret i Revninge, selv om den nok er udsat (FS & PW) – også i gadekæret i Vester Kærby ved Agedrup (30) (nn). Helt ny er denne art nu ikke på Nordøstfyn, idet Stephensen har set den begge steder (ca. 2010 hhv. ca. 2000). Stephensen ser dog – ligesom de 2 andre forfattere – ikke noget interessant i floraforfalskning. I Pebermosen i Bræmlevænget på Langeland (34), hvor Henry Nielsen fandt Alm. Blærerod (cf.), er der i dag mange grønalger, Hvid Åkande og Krebseklo (TB) – de 2 sidste ligner betænkeligt floraforfalskning, så der var ”Guds Hånd” igen. Og søreme, om den ikke er set i branddammen (det fhv. gadekær) i Torpe SØ f. Langelands metropol Rudkøbing (34) (NSF/HN) – iflg. ejeren udsat af svigerfaderen for en snes år siden. I et vandhul ved Hesbjerg Slot (29) er den vel ligeledes udplantet, idet der dog er dominans af Liden Andemad foruden meget Svømmende Vandaks (HT). Krebseklo er ligeledes dominerende art i søen VNV f. avlsgården på Livø i Limfjorden – sikkert også udplantet her? En tragisk skæbne for årskrøniken, hvis falske Kajs ideer breder sig, føj for den. Savnes fra Vestfyn (28) og Ærø (33) (men er den vild?).

Trehagefamilien (Juncaginaceae)

Kær-Trehage (Triglochin palustris) (LC)

Denne typiske ekstremrigkærsart (bunddække!) er nu også set i Urup Dam II (”Vådområdet”) ved Urup (30), omend (endnu?) kun med få ex. (DBF/HT & YBR).

Vandaksfamilien (Potamogetonaceae)

Aflangbladet Vandaks (Potamogeton polygonifolius) (LC)

Stadig udbredt i vandhullerne i mosen Skovholm i Sellebjerg Skov SØ f. Kirkeby (32) (HT & KrG), men en sjælden art i Det Fynske Ørige.

Vejbred-Vandaks (Potamogeton coloratus) (V)

Som vanligt set i ekstremrigkæret i Urup Dam (30) (DBF/HT & YBR; DBF/FS, PW & YBR). I det jyske område fx i Holmkær N f. Limfjorden (HT). Denne sårbare vandplante med de vejbredlignende blade savnes fra Vestfyn (28) og Ærø (33).

Kruset Vandaks (Potamogeton crispus) (LC)

Et par nordfynske gadekær (begge 29) (begge HT) er domineret af denne art: Kosterslev og Særslev. Der er også et par nordfynske fund (begge 29) (begge NSK/HT) i Slevstrup sø sammen med Svømmende Vandaks og med Brun Mosaikguldsmed i luftrummet foruden i søen N f. vejen ved Vandgravene nær Dallund, ligesom den er  dominerende art i søen Ø f. ”Mellemstykket” ved Firtalsstrand (29) (NSF/HT).

Hjertebladet Vandaks (Potamogeton perfoliatus) (LC)

Pæne klynger i Odense Å under den røde bro opstrøms Elle Mølle (29) med Gul Åkande og Enkelt Pindsvineknop (DN/HT, også LBH!). I den samme å (begge 29) talrig ud for den nu atter åbnede bævertning Eatmosfære (det fhv. Kratholm) i Bellinge hhv. ud for Bellinge Kirke (begge HT).

Liden Vandaks (Potamogeton berchtoldii) (LC)

Dominerende art i søen ved Kristianslund/Smidstrup (29) (HT).

Sivfamilien (Juncaceae)

Butblomstret Siv (Juncus subnodulosus) (LC)

Den 5. juli er der meldt om 3 nye steder for denne art i ”Nordskov Enge” på det nordlige Hindsholm (op til sommerhusområdet mod N) (30) (NSF/JH & MKS). Ikke set her af ruder konge (HT) i AFD, ligesom der næppe heller er gamle angivelser, men mon ikke den alligevel har været der tilbage til det vidtstrakte ekstremrigkærs tid: Der er sikkert tale om 3 reliktbestande. Det nye fund kan dog være identisk med ”Mose på Fyenshoved” (30) annoteret af Ostenfeld på et belæg i Dansk Herbarium fra 1894 – endnu i 1944 forefandt DBF den også ved Løkkegårds Huse N f. ”Måle Strand”. På Hindsholm (alle 30) findes denne skilleart for ekstremrigkær i nutiden også i Sadelmagermose ved ”Måle Strand” og de voldtagne ekstremrigkær ved Salby. I juni er der følgende 8 hidtil uregistrerede lokaliteter med ekstremrigkær på Nordfyn (alle 29) (alle NSF/HT el. NSK/HT): Kristianslund i den nordlige del af ”Smidstrup Enge” med 10 m2 mod V med Priklæbet Gøgeurt, Kassemose med en løs bestand over 6 m2 i natureng, Kragelund Møllebæks dal ved Engeldrup Bro med 2000 m2 (et artsrigt ekstremrigkær med meget Trævlekrone), i samme dal endnu med 10 m2 i en oppløjet ferskeng mod N og sammesteds på østbredden af en klarvandet sø domineret af Svømmende Vandaks. Hertil kun 10 m2 ved Tolsvad, men i et artsrigt ekstremrigkær med fx flere Star-arter og Trævlekrone, samt ved Rostrup 100 m2 på den nordlige lokalitet og over 500 m2 på den sydlige lokalitet. I juli og august er der følgende 5 hidtil uregistrerede lokaliteter med ekstremrigkær på Nordfyn (alle 29) (alle NSF/HT el. NSK/HT): En vældpude med 10 m2 ved Engeldrup, en tilgroet fersk eng med 2 m2 i Ringe Mose og en opgivet mark i den samme Ringe Mose med ca. 500 m2. Endvidere er der en ny delbestand i vådområdet omkring Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) med 100 m2 V f. grøften (= Ålebæk) oveni de 250 m2 Ø f. grøften (DN/HT). Hele lokaliteten bides af 9 Jersore Galloway, der har passage over Ålebæk via et spang. Det var i juli – hertil i august 200 m2 i et udtørrende regnvandsbassin ved Gydeby og mindst 50 m2 i et artsrigt rigkær i den østligste del af ”Hasmark Mose” (paradoksalt nok i mosedelen Vesterende SØ f. Vestergård). Moderne genfund af Butblomstret Siv er der på Vestfyn (begge 28) (begge MSK/JÅK) i nordøstdelen af Gardersø og i Emtekær Nor. Dernæst på Nordfyn (alle 29) 2 steder i ”Smidstrup Enge” (”Engløkkerne”) med hver 20 m2 (begge NSK/HT), i Ringe Mose endnu som den dominerende art i ”Sump-Hullæbe-kæret” (men hvor længe – Tagrør dominerer nu kraftigt mod V?) (HT, fjernobs), i Ringe Ådal Ø f. Ringe med 3 lokaliteter (heraf de 2 nye) med i alt knap 2000 m2 (alle NSK/HT), i Lisbjerg Mose (HT), i det nu stærkt tilgroende ekstremrigkær mod Ø i Serup Mose (HT) og med endnu ca. 100 m2 på østbredden af Odense Å opstrøms Elle Mølle (DN/HT) – en sidste rest af Svend Andersens ”flere tønder land”. Endelig på Nordøstfyn (alle 30) Urup Dam II (”Vådområdet”) som den dominerende art med Glanskapslet Siv og Blågrøn Kogleaks, ej blomstrende den 22. juni (DBF/HT & YBR), derimod blomstrende den samme dag i Urup Dam (30) (DBF/HT & YBR; senere også DBF/FS, PW & YBR), på Dalby Høj ved Munkebo (30) (DBF/FS & PW; NSF/JH) og i vældet i den hestegræssede eng N f. ”Torup Krat” NV f. Allerup Torup (HT; HÆP). På Langeland (34) er den genfundet med 25 m2 på en hestegræsset eng i Flådet ved Tranekær (nær Grønslettegård) (NSF/HN) – antagelig identisk med Flådet Syd (lok. 44) i den aldrig udgivne moserapport for Langeland, idet den her dog blev set på siden af en udtørret drænkanal i mosens nordlige del. Derimod synes Butblomstret Siv at være forsvundet fra det græssede rigkær Ø f. Skelbæk (29) (HT) (alias Tyge Christensens lokalitet for fx Sump-Hullæbe). Men med de ovennævnte 15 nye lokaliteter med ekstremrigkær er der yderligere basis for at udlægge et sammenhængende naturområde tværs over den nordfynske slette (29).

Børste-Siv (Juncus squarrosus) (LC)

Muligvis et nyt fund på engen i nordvestdelen af Gardersø (28) (MSK/JÅK). Der er et i Dansk Herbarium  belagt fund fra Føns Vang (28) i 1912, ligesom Svend Andersen i 1914 angav den fra Føns Vig (28).

Klæg-Siv (Juncus ranarius) (LC)

Stadig på Østerø-halvøen ved Slipshavn (31) (DBF/FS & PW).

Strand-Siv (Juncus maritimus) (LC)

Stadig på Østerø-halvøen ved Slipshavn (31) (DBF/FS & PW) og endog fotograferet af selveste Peter Wind. På Tåsinge (begge 32) er den set som talrig på Vindebyøre på Tåsinge (Pah) og i en lavning nær entréen på Monnet (DBF/CHu & EBA). En i Danmark sydlig art, der også findes omkring Middelhavet og på De Makaronesiske Øer.

Blågrå Siv (Juncus inflexus) (LC)

Nyt fund i mosen SØ f. Eriksminde (S f. Stegsted, V f. Odense, nr. 122 i Fyns Amts registrering) (29) (OSK/JÅK) – se også historien under Blære-Star. Blågrå Siv er udbredt i Nordfyns Kommune med 18 fund (i 2012 kun 2), hvoraf de fleste nye, på de såkaldte skodlokaliteter (dvs. de ringeste §3-arealer, værdisat 3 og 4 i kommunens system) (alle 29) (alle NSF/HT el. NSK/HT). Blandt fundene kan nævnes en stor bestand i en højstaudesump ved Storø, en jagtsvinet fhv. skoveng ved Lunde Å (her endnu også Trævlekrone samt Nikkende, Hirse- og Blågrøn Star) foruden på tør bund ved en sø ved Østlund med fx Blågrøn Star i mængde og Alm. Agermåne. I Ringe Ådal Ø f. Ringe er den genfundet i ekstremrigkæret på nordbredden, mens den er ny i 2 tilgroende do. på sydbredden. Moderne genfund i øvrigt er der fx i syddelen af Flægen ved Tybrind (28) som fåtallig (HT), Brænde Ådal ved Kerte vandværk (28) (HT), vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (DN/HT), vældet bag Åløkkeskolen i Bellinge (29) (HT), det nu ugræssede ”Jens Slagters væld” ligeledes i Odense Ådal, men nær Elle Mølle (29) (DN/HT), ved et spor nær Nautilen i Tarup-Davinde grusgrave (30) (HT) og på en blåtopeng i hjørnet af Langemose på Hindsholm (30) (KSK/HT & NDa). Blågrå Siv optræder ofte på mere eller mindre ophørte fyldpladser (ofte i fugtige spor) – fx på Årslev fyldplads samt med et ex. på Davinde fyldplads (Ø f. Årslev fyldplads) (begge 30) (begge HT). På et cementruderat ved Tranekær Slot på Langeland (34) er den set med fx Kødfarvet Gøgeurt (F&N/HN). I fordums Apotekerhaven i Odense (29) ses en enkelt tue mod S (HT).

Stor Frytle (Luzula sylvatica) (LC)

Ny for Nordøstfyn (30) under plantede egetræer nær lokummet i Tarup-Davinde grusgrave (DBF/FS & PW). I Det Fynske Ørige hidtil kun kendt fra Vestfyn (28) og Nordfyn (29), hvor den begge steder optræder som hjemmehørende art.

Halvgræsfamilien (Cyperaceae)

*Smalbladet Fladaks (Cyperus longus) (NA)

Endnu ses en pæn klynge på en jordvold en jordvold ved en grusgravssø på fyldpladsen V f. Rolsted (Ø f. Årslev fyldplads) (30) (HT), hvor den blev set første gang i Det Fynske Ørige i 2005 (BKS & HT). Den savnes endnu fra Vestfyn (28), Østfyn (31), Sydfyn (32) og Ærø (33).

Børste-Kogleaks (Isolepis setacea) (LC)

Ikke overraskende (med den graveaktivitet) stadig på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) (DBF/FS & PW). Det samme gælder Bammeskov-området på Langeland (34), hvor den er set ved en gravet andedem i en brakmark (NSF/HN).

Sort Skæne (Schoenus nigricans) (R)

5 små blomstrende tuer (med 5+5+10+20+45 blomstrende strå) er set i Lindquist-feltet i det endnu lavtvoksende ekstremrigkær i Lisbjerg Mose (29) (HT). Iflg. den farverige og populære naturvejleder Ole Runge er der et naturplejeprojekt under opsejling i Lisbjerg Mose (i sidste øjeblik?). I Det Fynske Ørige er Sort Skæne ud over Nordfyn (29) kun kendt fra Østfyn (31).

Hvas Avneknippe (Cladium mariscus) (LC) (1990: R)

Moderne genfund: Sadelmagermose og Langemose på Hindsholm (begge 30) (begge KSK/HT & NDa) samt ekstremrigkæret i Urup Dam (30) incl. blomstrende ex. den 22. juni (DBF/HT & YBR; også DBF/FS & PW).

Hvid Næbfrø (Rhyncospora alba) (LC)

Nyt fund i ”Hasmark Mose” (29) (OR & TLR). Fundet af en lille bestand sammen med fx Skjaller er en sensation, idet dens nærmeste kendte lokalitet er Enebærodde (29), hvor den sidst blev set i 1928 under en ekskursion med DBF. Det bliver spændende at se arten på endnu en ekskursion med DBF! Stadig i Storelung ved Nr. Broby (32) (F&N/EMBH) og i mosen Skovholm i Sellebjerg Skov SØ f. Kirkeby (32) – her udbredt, fx med Hjertelæbe (HT & KrG).

Tvebo Star (Carex dioica) (LC)

Nyt (men længe ventet) fund i ekstremrigkæret i Urup Dam (30) (nn, det. EP & PH) med en enkelt hunplante, der blev flået op på en ekskursion primo juni. Ikke set sammesteds på DBF’s ekskursioner i juni (DBF/HT & YBR) og august (DBF/FS & PW), idet ingen tilsyneladende husker, hvor den voksede. I årskrøniken for 2004 skrev vi, at pladsen i Urup Dams nanofytsamfund var ”udfyldt” af Fåblomstret Kogleaks. I Maden på Helnæs (28) er Tvebo Star nu også fundet på statens areal med Mygblomst (NSF/EV). Moderne genfund er der i det endnu lavtvoksende ekstremrigkær i Lisbjerg Mose (29) med få hunplanter den 15. juli (HT). En vigende art, der i det nye årtusinde tilsyneladende kun er kendt fra følgende 5 lokaliteter i Det Fynske Ørige (i parenteser det sidst kendte fund): Maden på Helnæs (28) (NSF/EV 2013; på det private areal sidst HT, LLC & TRN 2011), Lisbjerg Mose (29) (HT 2013), ”Storgårds Væld” opstrøms Eatmosfære (det fhv. Kratholm) i Odense Ådal ud for Bellinge (29) (HT & OMa 2012), ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30) (DBF/EWu & HT 2006) og Syltemade Ådal (32) (HT 2001). Måske set af HabitatVisions folk under NOVANA, men så siver der intet ud.

Loppe-Star (Carex pulicaris) (LC)

Moderne genfund i det endnu lavtvoksende ekstremrigkær i Lisbjerg Mose (29) (HT), men derimod ikke set i ekstremrigkæret i Urup Dam (30) (DBF/HT & YBR). I modsætning til Tvebo Star ikke kendt fra de fynske sydhavsøer (33, 34).

Langakset Star (Carex appropinquata) (LC)

Næppe under 50 tuer den 25. maj på ”Kratluskerengen” ved rensningsanlægget Nordvestanlægget i Næsby ved Odense (29) – vel også hybrider med Top-Star mod SV (DN; HT).

Forlænget Star (Carex elongata) (LC)

Nye fund på Nordfyn (alle 29) (alle NSF/HT): 2 aske-/ellesumpe i Ravnebanke Skov med hundredetallige bestande, ligeledes i en ellesump i skoven Møllemarken hundreder (her også under plantede popler) samt et frugtende ex. i en tilgroet sø i Morud Skov. Savnes stadig på Ærø (33) i lighed med artens biotoper, som er ellesumpe, askeskove, våde skovenge og ved skovsøer i bøgeskove. Derimod er den relativt udbredt på den fynske hovedø – til nogen forundring for AFD’s guru Per Hartvig.

Stjerne-Star (Carex echinata) (LC)

Moderne genfund af denne uden tvivl vigende art er der fx i ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (VBD/HT) og i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30) (HT). I Nordjylland er den udbredt i fattigkær – fx i et sligt i Hverrestrup Bakker (HT).

Sand-Star (Carex arenaria) (LC)

På Flyvesandet (29) er mange blomsterstande inficeret med Starbrand (F&N/JBr) – vel Anthracoidea arenariae (det. KjF).

Tue-Star (Carex cespitosa) (LC) (1990: R)

I ”Smidstrup Enge” (”Engløkkerne”) (alle 29) (alle NSK/HT) et par hidtil ukendte delbestande med 3 tuer mod S hhv. en flot tue mod N. Hertil et par kendte bestande med en snes tuer hhv. en flot tue i et spor Ø f. en vildtager med Engblomme. Moderne genfund er der i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (DN/HT) og med godt en halv snes pæne tuer på østbredden af Odense Å opstrøms Elle Mølle (29) (DN/HT).

Udspilet Star (Carex extensa) (LC)

Moderne genfund er der fx ved Pugesø på ”Indrehovedet” af Fyns Hoved (30) (DBF/FS & PW), på Østerø-halvøen ved Slipshavn (31) (DBF/FS & PW) og ved Øgavl på Thurø (32) med over 50 frugtende ex. den 15. september (HT). Finn & Wind med samme sind.

Gul Star (Carex flava) (NT) (1997: V)

Et dusin blomstrende tuer blev set i ekstremrigkæret i Urup Dam (30) den 22. juni (DBF/HT & YBR) – også fotograferet under forekskursionen den 20. juni af en vidt berejst naturfotograf og workshopleder fra Barmosevej i Davinde. Under højsommerekskursionen kun ”en plante” i Urup Dam (30) (DBF/FS, PW & YBR)? Gul Star savnes helt fra Vestfyn (28) og Ærø (33).

Krognæb-Star (Carex lepidocarpa) (LC)

Dalby Høj ved Munkebo (30) (DBF/FS & PW) – i rapporten som Grøn Star (Carex demissa), men Krognæb-Star iflg. Skovgaard, og den gl. red. er enig ud fra sine tidligere fund på stedet. Krognæb—Star savnes fra de fynske sydhavsøer (33, 34).

Høst-Star (Carex viridula var. pulchella) (LC)

Nyt fund: Fåtallig i et ekstremrigkær i et udtørrende regnvandsbassin ved Gydeby (29) (NSK/HT). I det nordjyske område er den fx i strandengspartier i Holmkær N f. Limfjorden og ved lobeliesøen Navnsø S f. Limfjorden (begge HT) samt på sydsiden også i et kystnært kær nær omfartsvejen ved Nibe (HT & PTP). Der savnes belæg i Dansk Herbarium fra Nordøstfyn (30) og Sydhavsøerne (33, 34), men denne oplysning vil nok blive imødegået af den hårdt tiltrængte AFD-publikation.

Fjernakset Star (Carex distans) (LC)

Nye fund på Nordfyn (alle 29) (alle NSF/HT): 2 x Østereng Ø f. Bogense, strandengen bag diget N f. Firtalsstrand og fåtallig i nordvestdelen af selve Firtalsstrand N f. Ølund. Af lokaliteter med moderne genfund kan nævnes et tilgroet kær ved onkel Aages nye p-plads bag Stegø-diget (29) (HT), Fjordmarken (29) med en del frugtende ex. den 14. september (BBR & HT), ved Pugesø på ”Indrehovedet” af Fyns Hoved (30) (DBF/FS & PW), Østerø-halvøen ved Slipshavn (31) (DBF/FS & PW), Holckenhavn Fjord ved Nyborg Rideklub (31) trods tilgroning (HT) og Monnet på Tåsinge (32), hvor den er udbredt (DBF/CHu & EBA). I det jyske område fx bag diget på Egholm i Limfjorden (også på en hestegræsset strandeng uden for diget) (HT) og i et kystnært kær nær omfartsvejen ved Nibe (HT & PTP). Hinsidan ses Seggstarr fx på en strandeng ved Bunkeflo S f. Malmö med rigelig udsigt til Øresundsbroen (HT).

Skede-Star (Carex hostiana) (LC)

Mange blomstrende ex. den 20. juni i ekstremrigkæret mod N i Urup Dam (30) (HT; også DBF/HT & YBR). Savnes fra de fynske sydhavsøer (33, 34). I det jyske område fx i Holmkær N f. Limfjorden (HT).

*Kæmpe-Star (Carex pendula) (NA)

Et ex. er dukket op i gadekæret i Klavsebølle på Langeland (34) (TB) – flygtet fra en havedam eller udplantet: Finderen tænker ”Guds Hånd”, så igen står vi med plantegeografien i postkassen – hvis spontan ny for Langeland (34) og ville herefter kun være savnet fra TBU-distrikterne 30, 31 og 33, men Kaj Sand-Jensens hjælp ønskes ikke. Den har nu stået på Langeland (34) i mange år, idet den også er set med en tue på Grisebjerg ved Lindelse Nor (NSF/HN) – iflg. lodsejeren også her for ca. 30 år siden, så hvis den er plantet, nærmer den sig at være kvarstående.

Tyndakset Star (Carex strigosa) (LC) (1997: R)

Moderne genfund endnu engang i skoven ved Glorup (31) (DBF/FS & PW) – ikke med i rapporten. Eftersøgt uden held i området Ø f. Gislev (31) (JHJ, ”som vist tidligere er fundet i området”). Her tænkes nok på Bredemiste ved Ørbæklunde (31) (PoR 2001). Vestenbælts fx i Kirstinebjerg Skov ved Fredericia – langs en skovvej med en sjofel grøft aht. militærets jagtvogne (DBF/LLC; HT). Denne nu ikke længere rødlistede art savnes endnu fra Nordfyn (29) og Sydhavsøerne (33, 34).

Blågrøn Star (Carex flacca) (LC)

Blandt en række nye fund i Nordfyns Kommune (alle 29) kan nævnes følgende lokaliteter for denne karakterart for blottet fhv. fjordbund: Den vestlige del af Fjordmarken med mange ex. over 50 m i opkast Ø f. en rende (nærmest dominerende sammen med Alm. Agermåne) (NSK/HT), i et ekstremrigkær i et udtørrende regnvandsbassin ved Gydeby 200 m2 (NSK/HT), i et ekstremrigkær ved Rostrup med Butblomstret Siv et par 100 m2 (NSF/HT). Hertil på et registreret ”overdrev” i den nordvestligste del af Fjordmarken (29), der er et fhv. kær, men vel nu snarere fersk eng trods dominans af Draphavre (HT). Endelig er den paradoksalt nok set i en gammel grøft i en fersk eng Ø f. Østerballe (29) – her samtidigt et sjældent tilfælde af ”rygende pistol”, idet lodsejeren var i fuld gang med etablering af nye dræn (130, 150 og 180 m) foruden en majsstribe på 10 x 110 m (selvfølgelig uden at spørge først – hvorfor skulle man gøre det, når der intet sker alligevel?) (NSK/HT). Moderne genfund er der fx på Æbelø (begge 29) som dominerende art sammen med Skov-Stilkaks og Bjerg-Rørhvene på lokaliteten for Tyndakset Gøgeurt (HT) samt på Østerhoved Spids (29) ligeledes som dominerende art (NSF/HT). Hertil stadig som fåtallig på det endnu unge overdrev på Dræet (29) (NSF/HT) (ny her i 2003 (HT)), fx med Eng-Ensian i ”Reservatet” ved Gyldensten (29) (HT), i ”Smidstrup Enge” (29) (NSK/HT), i Fjordmarken (29) (BBR & HT) og på Monnet på Tåsinge (32) (DBF/CHu & EBA).

Blære-Star (Carex vesicaria) (LC)

Et nyt fund af Blære-Star tillige med fx Blågrå Siv og Top-Star er gjort i mosen SØ f. Eriksminde (S f. Stegsted, V f. Odense, nr. 122 i Fyns Amts registrering) (29) (OSK/JÅK). Desværre er mosen netop blevet gravet ud til et vandhul med ø, ligesom de omkringliggende ferske enge er sat til med vildtagre. Der er dog givet lovliggørende dispensation til øen i vaniljekranssøen, idet den mest værdifulde mosevegetation findes på netop denne ø (= ”hullet i vaniljekransen”). Imidlertid håber vi ikke, at ejeren står til en guldmedalje i Danmarks Jægerforbund, idet han naturhistorisk set burde have en økonomisk lussing. Vågn op, danske jægere! Natur er andet end Eders forbistrede forfalskning af alt, hvad I kommer i nærheden af. Blære-Star er udbredt i Nordfyns Kommune med 19 fund på de såkaldte skodlokaliteter (dvs. de ringeste §3-arealer, værdisat 3 og 4 i kommunens system) (alle 29) (alle NSF/HT el. NSK/HT). Blandt fundene kan nævnes 50 m2 i et kær ved Rostrup mod N, over 100 m2 ved Ullerup med fx Knold-Star og en lille mose Ø f. Særslev med mindst en snes tuer (herimellem på åbent vand meget Flydende Skælløv (Ricciocarpus natans)). I 2012 var der dog hele 22 fund på langt færre lokaliteter (alle 29) (alle NSK/HT), så den er hyppigst mod S i den fhv. Søndersø Kommune. De fleste fund antages at være nye/hidtil uomtalte.

Vår-Star (Carex caryophyllea) (LC)

Denne art fra Feltbotanisk Klubs salige hede-/overdrevsprojekt har bredt sig meget på Sandbjerg i ”Jordløse Bakker” (32) (TRN).

Finger-Star (Carex digitata) (LC)

Kasmose Skov (28) med Blå Anemone (HT) – også set den 18. november, hvor arten afsløres af de vinrøde bladskeder (BBR & HT). Fundet her på sit eneste kendte fynske voksested af en horde jyske botanikere i 2000.

Græsfamilien (Poaceae)

Skov-Svingel (Festuca altissima) (LC)

Andet fund på Fyn med mindst 300 tuer på en stejl skrænt i en af en bæk gennemstrømmet bøgeskov i Assenbølle Skov (29) – incl. dominans over ca. 100 m2 (HT). Stadig i den farlige ”Radby Skov” ved Dyredvej mellem Skallebølle og Tommerup Stationsby (29) (HT), hvor Stephensen fandt den som ny art for Det Fynske Ørige i 2006. Her er bestanden ca. det tidobbelte af den nye bestand (HT 2006). Ved Østersøen ledsager den bøgeskove med Asperulo-Fagetum, og på begge de fynske lokaliteter er Skov-Svingel da også associeret med Bøg og Skovmærke (aka Asperula odorata, dens gamle latinske navn).

Strand-Svingel (Festuca arundinacea ssp. arundinacea var. arundinacea) (LC)

Ny for Ejlinge ved Æbelø (29) på strandoverdrevet mod V (NSK/HT).

Alm. Rajgræs (Lolium perenne) (LC)

Udsået i det tidligere dyrkede område i ”Helnæs Made”, hvor der ellers dukker spontane arter som fx Kær-Ranunkel og Kær-Guldkarse op i kørespor og render  (28) (HT & TRN). Rajgræsset er således kommet for at blive og har dermed forfalsket naturen for evigt. Drop nu det hensyn til frøproducenterne!

*Stor Væselhale (Vulpia myurus) (NA)

Maderup (29), af alle vidt berømte fynske landsbyer, synes at være et af centrene for denne frygtede ukrudtsplante, som vel breder sig som en steppebrand pga. landbrugsforskningens besvær med at kende den fra Langstakket Væselhale (jf. Grøn Viden, december 2005: Langstakket Væselhale – en ny ukrudtsart i Danmark, uhauha (hæftet omhandler pinligt nok Stor Væselhale!)). Nye lokaliteter på Nordfyn (alle 29) (alle HT) er en hvedemark S f. Skåstrup Strand, i en hvedemark 100 m2 sø ved Jersore med fx Vellugtende Kamille en markkant, en bygmark og overalt i et spor ved en mose nær Maderup, mange ved en uhyrlig rapsmark omkring en ellesump nær Maderup, i kanten af en bygmark med fx Hamp-Hanekro og Vindaks ligeledes nær Maderup, mange i kanten af en rugmark ved Elvedgård, masser i en rugmark ved Ågårde/Hårslev, en kant af en rapsmark NV f. Glavendruplunden med fx Læge-Jordrøg og i 10 m-bræmmer ved grøfter ved Norup mange med fx Alm. Hanespore. I NF’s arkiv er der en angivelse ved H.C. Hansen som indslæbt ved Bullerup (30) i 1956 (fejlagtigt noteret under d. 29). Stor Væselhale savnes stadig fra Ærø (33), hvorimod den er set 4 steder på Langeland den forløbne sommer (alle 34) (alle F&N/HN). På det tilgroende baneterræn ved Fredericia St. (V f. den gamle banegård, N f. Holstensvej) forsvandt enhver tvivl om arten, idet blomsterstanden ikke var fri fra den øverste bladskede (HT). Under sydligere himmelstrøg set i en vejkant ved Elviria under DBF’s påskeudflugt til Andalusien (HT & MTh).

Stortoppet Rapgræs (Poa palustris) (LC)

Nye fund (bege 29) (begge NSF/HT): 2 frugtende ex. i en tilgroet sø i Veflinge Nymark og på en tilgroet fersk eng inden for et levende hegn ud mod vejen

NØ f. Otterup. Moderne genfund er der fx på Odense St. (29) med Småskærmet Pastinak (HT). Også set i Skåne på et baneruderat ved Nr. Vram (HT). Stortoppet Rapgræs savnes stadig fra Ærø (33).

Slap Annelgræs (Puccinellia capillaris) (LC)

2 nye fund under DBF’s højsommerekskursion (begge DBF/FS & PW, det. MTh) i strandengen ved Pugesø nær det fhv. Jægerhotel på ”Indrehovedet” af Fyns Hoved (30) og på Østerø-halvøen ved Slipshavn (31) – på begge sider af vejen til marinestationen. Dette taxon uden papiller på bladene samt med små støvknapper og spidse inderavner har p.t. ingen fuldt klarlagt udbredelse i Danmark. Thornberg fandt kun Slapt Annelgræs i en af sine sjællandske AFD-ruder, men græsset synes at være mere udbredt i Det Fynske Ørige (måske især langs lillebæltskysten, idet NF’s arkiv dog kun har den fra d. 32 og 33?). Der er ligeledes tilsyneladende nye fund af dette vanskelige taxon på Strynø (32) og ved Køllenor på Langeland (34) (begge NSF/HN). Johs. Gröntved så den i 1946 på en tør strandeng N f. Vestermølle iflg. Wessbergs ø-flora in spe. Dansk flora (2012) har den som Puccinellia distans ssp. borealis.

Alm. Hundegræs (Dactylis glomerata ssp. glomerata) (LC)

En albino er set ved Tvindegyden nær det fhv. mejeri i Ladby (30) (BKS). Nogle fynske billeder af ”Løgrodet Rapgræs” (F&N/TDi) er antageligt en angrebet Alm. Hundegræs – en velkendt fælde.

Skov-Hundegræs (Dactylis glomerata ssp. lobata) (LC)

I skoven ved Glorup (31) (DBF/FS & PW), men kun i x-listen i rapporten. Samlet her til Dansk Herbarium af Alfred Hansen i 1960.

Alm. Hjertegræs (Briza media) (LC)

En hidtil overset lokalitet ved Sandvadgyden V f. Stensby (29) midt i den nordfynske slettes vidstrakte agerland gav en ny og pæn bestand af denne vigende art på et overdrev med tuer af Gul Engmyre – også med fx Knold-Ranunkel og Kornet Stenbræk i mængde. Der har tidligere været gravet grus i området, men de sidste 70 år har der været græsning iflg. ejeren (JTh). Moderne genfund er der trods alt stadig fx i Emtekær Nor (28) (MSK/JÅK), på Sebjerg-delen af Grindløse Ås (29) (HT), på ”Esterbølle Ås” (29) talrig på det lille overdrev mod V (NSK/HT), i det endnu lavtvoksende ekstremrigkær i Lisbjerg Mose (29) (HT), på kratoverdrev i den (hm: reelt nordlige) vestlige del Fjordmarken (29) (NSF/HT), på Jens Slagters nu ugræssede overdrev ved Odense Å ud for Elle Mølle (29) (DN/HT) (talrig, men på et lille areal den 11. juni), langs stien gennem krattet på Jøv (= ”Indrehovedet”) af Fyns Hoved (30) (DBF/FS & PW), Måle Strand (30) omend kun i x-liste, ved markvejen i Urup Dam (30) (DBF/HT & YBR), i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30) (HT) og på Hønsebjerg NØ f. Ullerslev (lige SØ f. Flødstrup Sø) (31) (NSF/JH) – på den sidstnævnte lokalitet første gang set i 2009 (BKS).

Strand-Kvik (Elymus junceiforme) (LC)

Ny for Ejlinge ved Æbelø (29) (NSK/HT) på strandoverdrevet mod V (kendt fra både Æbelø og Æbelø Holm (begge 29)).

Skovbyg (Hordelymus europaeus) (LC)

Nye fund på Nordfyn (alle 29): I skoven SV f. Skovmøllen (HT), i skoven S f. mosen i skoven Fuglehaves sydøstlige del (HT) og i ellesumpen i Kohave V f. Rugård  (NSF/HT). Hertil i stævningsskov nr. 206 Ø f. Brockdorff på Hindsholm såvel som i den lille løvskov S herfor (begge 30) – i begge skove mest udbredt mod NV (begge HT). Dog angivet fra Rugård Skov (29) af Anton Andersen i 1909, hvad det så er for en. Af lokaliteter med moderne genfund kan nævnes Hakkehave ved Davinde (30) (HT), skoven ved Sanderumgård (30) (OSK/RDA, leg. HT) og skoven ved Glorup (31) (DBF/FS & PW).

Eng-Havre (Avenula pratense) (LC)

Nye fund med 2 tuer langs en skovvej ud for brynet af en lille mose med Birk nær vestbrynet af skoven ved Jerstrup (29) (NSK/HT), ved et sommerhus på Dunhammeren (nr. 42?) på den hindsholmske Langø (30) (NSF/JH & MKS) og på Hønsebjerg NØ f. Ullerslev (lige SØ f. Flødstrup Sø) (31) (NSF/JH). På Hønsebjerg (31) blev den dog også set i 2009, men noteret som Opret Hejre (finderen ønsker at være anonym). Moderne genfund på Sønderby Klint (28) med få tuer få steder incl. en flot tue over den N-exp. skrænt med Stivhåret Borst (DBF/LLC & TRN). En enkelt tue ses endnu lige S f. dyssekammeret på den landskendte langdysse Troldkirken ved Sønderholm i Nordjylland (HT med PTP som vejviser). Tilbage på Nordfyn derimod uhyggeligvis ikke set på de 2 langdysser ved Kappendrup (29) den 9. juli (HT). Mangler måske på Ærø (33) – eller måske ikke (apropos Opret Hejre!)?

Dunet Havre (Avenula pubescens) (LC)

Moderne genfund på ”Esterbølle Ås” (29), omend krattet lukker sig med Hjorterod (NSK/HT), Guldbjerg Kirkebakke (29) (NSK/HT) og Jøv (= ”Indrehovedet”) af Fyns Hoved (30) (DBF/FS & PW). H.C. Hansen noterede den i 1947 også fra Guldbjerg Kirkebakke (29), ligesom den vel blev set her af Per Buch Rasmussen Sønnichsen i 1986.

Festgræs (Hierochloë odorata) (LC)

Som vanligt på plads under fugletårnet på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) med en bræmme på ca. 35 m over tagrørsumpen (HT). Savnes stadig fra Nordøstfyn (30) og Sydhavsøerne (33, 34). I det jyske område findes Festgræs fx i Holmkær N f. Limfjorden med over over 500 m2 mod NØ (HT).

Glat Rottehale (Phleum phleoides) (LC)

Moderne genfund er der på 2 ekskursioner: Sønderby Klint (28) især mod N (DBF/LLC & TRN) og Dalby Høj ved Munkebo (30) (DBF/FS & PW). På sidstnævnte lokalitet demonstrerede Søholm i 2011 over for journalist Helle Nordström fra Tante Stiften, ”hvordan man kan kende den glatte rottehale fra de andre hale-græsser”, tsktsk: Hun er vist ikke svensker.

(*)Ager-Rævehale (Alopecurus myosuroides) (NA)

2 nye fund på Nordfyn (begge 29), hvor arten er sparsom: Fåtallig i en rapsmark i Klinte Strandmellem E20-2/3 ved Nærå Strand og en del i kanten af en kornmark ved et jorddige nær Rubjerggård (begge HT). I den fynske udkantsregion stadig mest udbredt på Langeland (34) – i dette distrikt nu også som ny for øen på Siø mellem Tåsinge og Langeland (34) (NSF/HN). I Jylland, hvor den angiveligt kun kendes fra spredte fund, er den set 2 steder på baneterræn i Esbjerg (URT/CaM). Ager-Rævehale er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3).

Eng-Rævehale (Alopecurus pratensis) (LC)

Albinistiske ex. i en fersk eng på nordbredden af Lunde Å SØ f. Kristiansholm (NSK/HT).

Gul Rævehale (Alopecurus aequalis)

Nyt fund i et nygravet vandhul ved Jøv på Fyns Hoved (30) (NSF/JH). Thorvald Sørensen så den på den hindsholmske Langø (30) i 1971 iflg. TBU-arkivet.

Spidshale (Parapholis strigosa) (LC) (1997: X)

Moderne genfund (begge DBF/FS & PW) i strandengen ved Pugesø på ”Indrehovedet” af Fyns Hoved (30) og i sin sædvanlige sti op til skovbrynet på Østerø (31) – det lavtvoksende græs nyder vel her godt af hestegræsning.

*Kortakset Kanariegræs (Phalaris brachystachys) (NA)

Ny for Det Fynske Ørige, hvis det er den, mellem pigsten på gårdspladsen ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) (F&N/EMBH, det. JCS?) (u. bestemmelse).

*Amerikansk Hanespore (Echinochloa muricata) (NA)

Ny for Sydfyn (32) som ukrudt i haven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (F&N/EMBH, det. JCS).

*Liden Kærlighedsgræs (Eragrostis minor) (NA)

Stadig ved en hæk nær p-pladsen ved TV 2 i Odense (29), ligesom den også er genfundet på København St. (MTh).

Pindsvineknopfamilien (Sparganiaceae)

Enkelt Pindsvineknop (Sparganium emersum) (LC)

Nyt fund med en pæn bestand i en vandingsdam i et fåregræsset overdrev ved Ore nær Tryggelev (34) (NSF/HN). En sjælden plante på Langeland (34), hvor der kun gives et belæg i Dansk Herbarium fra Tullebølle i 1904. Mourits-Andersen angav den som temmelig almindelig på den lange ø, men det var nok en overdrivelse.

Spæd Pindsvineknop (Sparganium natans) (LC)

I vandhuller og omgivende næringsfattige kær i mosen Skovholm i Sellebjerg Skov SØ f. Kirkeby (32) (HT & KrG). Savnes helt fra Ærø (33), og det er der næppe heller noget nyt i.

Arumfamilien (Araceae)

*Kalmus (Acorus calamus) (NA)

Kun 3 fund i Nordfyns Kommune (alle 29) (alle NSK/HT) på de såkaldte skodlokaliteter (dvs. de ringeste §3-arealer, værdisat 3 og 4 i kommunens system). Ingen nævnt, ingen glemt.

Kærmysse (Calla palustris) (LC)

Stadig ved skøjteløbersøen over for den lige så fhv. Dalum Papirfabrik i Odense Ådal (29) (DN/HT) – oprindelse stadig uvis (tilsyneladende første gang noteret her i 2004 (FA/HT)). Den gl. red. kan dog garantere, at det ikke er ham, der har plantet den! Savnes fra Nordøstfyn (30) og Sydhavsøerne (33, 34), men ønskes som antydet ikke udplantet.

*Tuckahoe (Peltandra virginia) (NA)

Denne nordamerikanske haveplante, der måske sælges til danske havebassiner, er ny som forvildet i Det Fynske Ørige: 2 ex. er set langs en gammel tørvegrav i området Bredholt ved Arreskov Sø (32) (F&N/LKr, det. JCh). I AFD blev der i samme område og på samme biotop fundet den ligeledes forvildede og relativt nærtstående Bredbladet Pilblad (Sagittaria latifolia) (HT 2000). Kan på dansk også kaldes Grøn Pilearum efter det engelske navn Green Arrow Arum. Arten er vidt udbredt i vådområder i det østlige Nordamerika, og den er almindelig i det centrale Florida incl. Everglades-sumpene og området langs Den Mexicanske Golf, idet dens rhizomer er tolerante over for det lave iltindhold i sumpene. Andre steder i Nordamerika kan den findes som en introduceret og ofte invasiv art. Bladene varierer meget, men er ofte pilformede og kan blive over meterlange. Blomsterstanden bærer såvel hanlige, hunlige og sterile blomster med hvidlige, grønlige eller gule farver, mens frugten er et brunt bær med få frø i en klar, gelatinøs masse. Store mængder frø kan akkumuleres i vådbundsjorde – en perfekt strategi for en invasiv art. Fluen Elachiptera formosa yngler i denne plante, idet den både dyrker sex og lægger æg på blomsterstanden, hvorefter larverne meget passende kan æde den rådnende kolbe. Indianerne, der har givet den det anførte eksotiske navn, anvendte de fleste dele af Tuckahoe til føde, idet de måtte koge planten i timevis for at få has på dens kalkoxalkrystaller.

Andemadfamilien (Lemnaceae)

Tyk Andemad (Lemna gibba) (LC)

Nye fund (begge 29) (NSK/HT) som talrig i norddelen af en sø i en fersk eng ved Bolmerod og ligeledes talrig i en grøft i en fersk eng i Vieeng ved Østrupgård. Hertil i vandhullet SØ f. fugletårnet ved Lammesø ved Odense Fjord (29) (HT). Også set i et vandhul i et dobbe-/rimmelandskab på Livø i Limfjorden (HT).

Stor Andemad (Spirodela polyrhiza) (LC)

Nyt fund som talrig i en Chara-sø ved Gl. Kappendrup (29) (NSK/HT).

Liljefamilien (Liliaceae)

Ugrenet Edderkopurt (Anthericum liliago) (VU)

Stadig med en rigt blomstrende bestand på Rudbæks Bakke (28) (HÆP). Vi har slettet ”*” foran artsnavnet fra årskrøniken i 2010, men vi siger ikke hvorfor. Et billede af planten, der har udryddet et plejehjem, står måske stadig på den genvalgte bykonge i Middelfart Steen Dahlstrøms skrivebord?

Alm. Sand-Løg (Allium vineale ssp. vineale var. vineale) (LC)

Ny for Ejlinge ved Æbelø (29) på strandoverdrevet mod V (NSK/HT).

*Spøjs Løg (Allium paradoxum) (NA)

Nyt fund i et skovbryn nær det offentlige lokum i Gulstav Østerskov på Langeland (34) – vel spredt hertil via en trillebørfuld jord (F&N/HN). Også meldt fra det sydlige Langeland i 2003, hvor den blev genfundet på kirkediget i Magleby (34) (AmM & TRM) – første gang taget her af Henry Nielsen i 1984. Tilsyneladende endnu ikke kendt fra andre distrikter i Det Fynske Ørige.

Kølet Løg (Allium carinatum) (LC) (1997: R)

Nyt fund på en grøftekant ved Norup (29) med 10 + 15 m på hver sin grøft (HT). Moderne genfund ved et stendige på ”Måle Strand” på Hindsholm (30) (DBF/FS & PW) under lederskab af den meget naturinteresserede Niels Iuel-Reventlow. I rapporten står at læse: ”Den er oprindelig på stranden 2 km herfra”, tihi, men den blev ikke set på Bøgebjerg Strand (30) (FS). Vedr. artens hjemhørighed i Det Fynske Ørige er det en god idé at parlamentere med ”Japaneren”. På Djævleøen er Kølet Løg set ved Ryvangs Allé i København (MTh).

*Rund Løg (Allium rotundum) (NA)

Nyt fund på ”Esterbølle Ås” (29) som talrig på en S-exp. skrænt ved det centrale anlæg (NSK/HT). Meget sjældent og sporadisk forvildet i Norden. Ligner Skov-Løg. Blade 4-8 mm brede, glatte, med ru spids. Blomsterstand kugleformet, med et affaldende højblad, uden yngleknopper. Ydre blosterblade mørkt rødviolette, indre blegere, med lys rand. Støvblade ikke udragende. Kapsel 5 mm. Fra Sydeuropa.

*Kirgisisk Løg (Allium aflatunense) (NA)

Ny for Langeland med omgivende øer (34) på Siø eller nærmere betegnet sydkysten af Fuglø på en gammel jordbunke inden for havdiget (F&N/HN). Dette centralasiatiske taxon med violet kugleformet blomsterstand er tidligere i dette forum meddelt som Allium xhollandicum: På en NV-exp. bivejskrænt nær Årup ad vejen mod Kerte (28) (HT 2009) og i parken ved Hinneruplund i Odense (29) (BKS & HT 2007). Hertil også Kirkendrup (29) (BKS i TBU-arkivet) og Regstrup (31) (HT 2001, foto 22237). Om alle disse fund virkelig repræsenterer det samme taxon er værd at undersøge – et belæg af Regstrup-fundet indsendt til AFD er (nu godt 12 år efter) desværre endnu ikke blevet bestemt. Aflatun er en landsby i provinsen Jalal-Abad i Kirgisistan, ligesom det er det arabiske navn for Platon. Sagen kompliceres af, at Siø-finderen betegner fundet som Høj Løg (Allium altissimum).

Liden Guldstjerne (Gagea minima) (LC)

Nyt fund i en trappe gennem Hvidklint på Helnæs (28) incl. ca. 40 blomstrende ex. den 2. maj (HT). Moderne genfund: Helnæs Stubhave (28) med ca. en snes blomstrende ex. i nordbrynet og 10 ligeså ved en bænk (ej 2012) (HT). Hvidklint er dog reelt en fortsættelse af Helnæs Stubhave mod N. Ø-flora nr. 54 har paradoksalt nok ingen Gagea, selv om der findes 4 arter på Helnæs (how come?). Liden Guldstjerne savnes stadig fra Ærø (33), så der må Stephensen over med færgen efter insekter i tidligt tangopskyl.

Eng-Guldstjerne (Gagea pratensis) (LC) (1997: R)

Nyt fund på Saltofte Strand (28) med et blomstrende og et vegeterende ex. i en lysning i et hyldekrat nær lokumstønden den 2. maj (HT). Der er endnu ca. 50 blomstrende ex. N f. pkt. 36 i en bivejkant ved Follesledhuse nær Saltofte (28) (HT), men anlæg af forsyningsledninger til fjernvarme får måske has på den bestand. Hertil 17 blomstrende ex. i dalen ved Hvidklint nær Naturskolen på Helnæs (28) (HT). Derimod ikke set på strandoverdrevet ud for tennisbanerne ved roden af Østerø-halvøen ved Nyborg (31) (HT).

Hylster-Guldstjerne (Gagea spathacea) (LC)

Inden for de sidste par år flere fund af arten langs Holme Bæk ved Gislev (31) (JHJ), ligesom den er nyfundet på muldrig skovbund i Tjærehaver N f. Faldsled (32) incl. blomstrende ex. den 28. april (PW) og i Tranesvænge N f. Svanninge (32) incl. en snes blomstrende ex. den 16. maj (HT). Moderne genfund er der i Kasmose Skov (28) (HT), Helnæs Stubhave (28) (HT), den lille løvskov ved Solskinsvej i Odense (29) (HT), Hesbjerg Storskov (29) (BKS), Bregninge Skov på Tåsinge (32) (HT) og Stengade Skov på Langeland (34) (HT). I Bregninge Skov (32) et udbredt tæppe incl. 40 blomstrende ex. under en gammel Bøg, hvor der sidst kun blev set vegeterende ex. (BKS & HT 2005). Vestenbælts flere steder ved foden af bøgetræer incl. enkelte blomstrende ex. den 21. april i Kirstinebjerg Skov ved Fredericia (DBF/LLC).

*Vild Tulipan (Tulipa sylvestris) (NA)

4 tæpper spontant fremkommet i haven ved Bülowsvej 4 i Odense (29) (HT), med træfældere fra Østrupgård (29) i 2012? Stadig i Måle på Hindsholm (30) (HT). Endnu ikke meldt fra Ærø (33).

*Kochs Fuglemælk (Ornithogalum orthophyllum)

Muligvis ny for Det Fynske Ørige i en privat ejet skov ved det statsejede areal i Fjordmarken (29) (PW). Et synonym er O. kochii – i Tyskland regnes Kochs Milchstern for hjemmehørende på overdrev. Den står dog tæt på Kost-Fuglemælk (O. umbellatum), men har normalt ikke dennes yngleløg. Her er vi nødt til at afvente AFD, idet Næsborg har indsendt belæg (som O. divergens), der kan være dette taxon, fra en vejkant/skråning ned mod en granplantage lige uden for Hårby (ved vejen Linien) og i en græsplæne ved busstationen i Hårby (begge 28) (begge TRN).

Firblad (Paris quadrifolia) (LC)

I Kasmose Skov (28) et usædvanligt tæt tæppe i blandet løvskov ca. 700 m NNV f. Røjle Kirke (HT) – her bør være Ægbladet Fliglæbe også.

Narcisfamilien (Amaryllidaceae)

*Sommer-Hvidblomme (Leucojum aestivum) (NA)

Moderne genfund med en stor bestand i kanten af en rørsump ved Sønderskov Huse Ø f. Lejbølle på Langeland (34) – biotopen kunne også kaldes et periodisk oversvømmet åbent pilekrat (F&N/HN). Også set her i start-1980’erne af den samme finder – unge Nielsen besøgte dengang dog et kviegræsset kær. I dette forum også meldt i 1998 fra en rest af en gammel have ved Gammelmølle nær Lykkesholm (31) (BKS). Anton Andersen angav den 3 steder på Nordfyn (alle 29). Fra Syd- og Sydøsteuropa samt Tykiet og Kaukasus. Ligner Dorothealilje (L. vernum), men tuedannende.

Gøgeurtfamilien (Orchidaceae)

Sump-Hullæbe (Epipactis palustris) (LC)

Mindst 500 ex. den 14. juli i Flægen mod NØ (28) (LLC, der aldrig har set så mange her før). Moderne genfund er der også i Lisbjerg Mose (29) med 44 blomstrende/frugtende ex. set den 15. juli i Lindquist-feltet i det endnu lavtvoksende ekstremrigkær med få tuer af Sort Skæne (HT), i Fjordmarken (29) med en del frugtende ex. (BBR & HT) og i ekstremrigkæret i Urup Dam (30) før blomstring den 22. juni (DBF/HT & YBR; også DBF/FS, PW & YBR). Endnu engang desværre ikke genfundet i ekstremrigkæret i Gardersø mod NØ (28) (MSK/JÅK) – samme inventør ledte dog også forgæves i det store område i Flægen (28). Forsvundet synes Sump-Hullæbe desværre også fra Røjle Mose (28) (HÆP, dog medio juni), ligesom den ikke blev set den 28. juni N f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30) (HT) – forhåbentlig for tidligt.

Desværre er Sump-Hullæbe ikke set på Sydhavsøerne (33, 34) i moderne tid. En grundig oversigt over de recente fynske lokaliteter findes i årskrøniken for 2007.

Rød Hullæbe (Epipactis atrorubens) (VU)

En plade, der desværre er kørt fast i den samme rille: Denne sjældne art har uheldigvis ikke vist sig, siden meddeleren fandt denne sjældne art i en stikant i det nordøstlige Odense (29) i 1995 (JBr) – forgæves eftersøgt af finderen hvert år siden.

Skov-Hullæbe (Epipactis helleborine ssp. helleborine) (LC)

Nye fund på Nordfyn (alle 29) (alle HT, NSF/HT el. NSK/HT) i kronologisk rækkefølge (alle 27 nævnt, ingen glemt, dog kun med antal ex., hvis over 10): Overdrev ved Nordskov, nåleplantage S f. ellesump ved Maderup, mellem tjørne omkring udtørret vandhul ved Diget, under Ask, Birk og El ved Kattebjerg, overdrev bag dige ved Gerskov, pilesump ved Bladstrup, plantninger mellem nåleplantage og rapsmark ved Bastrup, bøgelund SV f. Engeldrup, aske-/aspevold ved Egense i den vestlige del af Fjordmarken, grusvejkant ved Hofmansgave (26 +/- tørkeskadede den 29. juli incl. 8 pæne blomstrende ex.), N f. skovsump ved Vellinge (12 blomstrende ex. under Ahorn, Birk og Nordmannsgran, vejkant i bøgeskov ved Vellinge, V f. dige NØ f. grim sø Ø f. Firtalsstrand, vold i bryn af birkeplantage ved Krogsbølle, bøgebryn ved fersk eng/mose SV f. Krogsbølle, under trådhegn ved hestegræsset fersk eng nær Jerstrup, N-exp. vold med Bøg på skydebane ved Jerstrup, ved ”mose” i Jerstrup Skov, langs skovvej i vestbrynet af samme skov (100 +/- frugtende ex. med mange Øjentrøst, mellem rødgranplantage og pilesump i Langø Enge, skoven Fuglehave, spor Ø f. Ahorn-lavning SØ f. Skovmøllen, Ravnebanke Skov, ved indkørslen til gården Ankerhus i Veflinge Hede, stribe med Nordmannsgran ved Brunsvig (15 frugtende ex.), bryn af plantage med Nordmannsgran i Mørkemose Skov og kant af bøgeskov SV f. tilgroet sø i Morud Skov. Af andre nye fund kan nævnes et frugtende ex. ved Hunderupvej 117 i Odense (29) (HT), 2 spinkle frugtende ex. ved popler ved tigerburet i Odense Zoo (29) (HT) og 5 ex. før blomstring ved p-pladsen ved Birkende Kirke (30) den 22. juni (DBF/HT & YBR), ligesom en pæn bestand er nyfundet i en ret lille, en snes år gammel granplantage på tidligere landbrugsjord i Klavsebølle på Langeland (34) (EFo). Over 40 ex. er set i en egeplantage mellem Kerte vandværk og Brænde Ådal (28) (HT). Efter et års pause atter dukket op i haven ved Bülowsvej 4 i Odense (29) – nu med 4 fertile skud (en fordobling i forhold til 2011) – set første gang den 7. juli under græsslåning, 4 frugtende ex. den 30. august (HT). Hertil breder den sig stadig på kalkbund i Havlits have i Dyrup (29) (PHl). Ved tennisbane nr. 11 på TCO’s anlæg (29) endnu set den 22. juli, hvor Deres udsendte og Niels Bjerregaard Pedersen (2 af Verdens vel nok bedste motionistspillere) spillede den sidste kamp på denne fantastiske bane inden Vandselskabets introgression. Fra DBF’s ekskursioner kan nævnes nogle meget store og flotte planter, som stod i meget højt græs i Tarup-Davinde grusgrave (30) (DBF/FS & PW), Dalby Høj ved Munkebo (30) (DBF/FS & PW), skoven ved Glorup (31) (DBF/FS & PW) og et spinkelt frugtende ex. på kratoverdrevet oven for p-pladsen ved Galgebjerg i ”Jordløse Bakker” (32) (DBF/HT & TRN). Endelig er set 6 ex. med kastede frugter ved Dalumskolen (29) den 27. december (HT). 200 ex. af Skov-Hullæbe er flyttet for at kunne opføre Fakta ved Skaboeshusevej i den nordlige del af Nyborg (31) – så må vi se, om de overlever (og om Fakta bliver bygget). Der er også givet en dispensation til flytning af den besværlige orkidé i Hovhave V f. Odense (29), hvor de åbenbart står i vejen for etablering af et ansøgt vandhul – og her er vi ude på et skråplan.

Ægbladet Fliglæbe (Neottia ovata) (LC)

Stadig 3 ex. i en vejkant ved Vornæs Skovvej i sydvestkanten af Vornæs Skov på Tåsinge (32) (NaR) – nu beskyttet mod hårdhændet slåning ved mellemkomst (i form af afmærkning med pinde) af meddeleren, der samtidig er kommunalpolitiker. Bestanden i den lille skov S f. Vornæs Vejle (32) er til gengæld kraftigt aftagende pga. tilgroning med bl.a. Brombær (NaR). Nye fund på Nordfyn (alle 29): I sydøsthjørnet af en askeskov ved Kolshave med 25 blomstrende og 25 vegeterende ex. (HT), i en drænet askesump ved Bastrup med et dusin incl. 8 blomstrende ex. endnu den 9. juli (NSK/HT) samt (begge lokaliteter med 2 blomstrende og 2 vegeterende ex. den 24. juni) en hasselstævningsskov med Ask ved Nordskov (NSK/HT) og på en vold med Ask i sydøstkanten af en skov ved Nordskov med fx Firblad (NSF/HT). Hertil med 3 knoppende og 8 vegeterende ex. den 10. maj i den lille skov på Stavrshoved på Røjle Klint (28)i en egeskov ved Krogsbølle (29) (JBe) og i en blandet løvskov på fugtig bund i Tjærehaver N f. Faldsled (32) (PW). I Højskov ved Østrup (29) er set en ny bestand bag Skovløkkeskolen med mindst 100 ex. (ThB), ligesom der er set 10 knoppende og 7 vegeterende i sydøsthjørnet af den samme skov (29) efter kørsel med maskiner (HT). Moderne genfund er der fx i Kasmose Skov og Karlsskov på Røjle Klint (begge 28) (begge HT) samt Lindskrogs skov i et fhv. græsningsareal ved Vejlby (28) (HT), Moseskov (29) med et pænt blomstrende ex. endnu kun i knop mod Ø den 18. maj (HT), Fællesskov ligeledes ved Syddansk Universitet i Odense (29) med 8 blomstrende ex. mod V den 7. juni (HT), stævningsskov nr. 195 ved Rudskov Huse (30) (den centrale skovparcel ved denne flække) med 2 knoppende og 2 vegeterende ex. (HT), S f. stævningsskov nr. 228 Langtved (31) (HT) og stævningsskov nr. 229 ved vejen Hestehaven ØNØ f. Langtved (31) med et ex. i knop nær Tyndakset Gøgeurt (HT) (mod 2 ex. i 1992 (HT)). Hertil i Bøllevænge S f. Nyborg (31) en håndfuld ex. på en S-exp. vejskrænt ved Kogsbøllevej endnu i knop den 19. maj (HK, HT & RAK) – i den samme hærgede skov også ved søen mod SØ med Tyndakset Gøgeurt og især i den effektivt, men lidet naturvenligt ryddede stævningsskov nr. 105 (næppe under 100 ex., mange i knop, men dog begyndende udspring her). I Vester Skerninge Præstegårdsskov (32) ses stadig en flot bestand med 300 blomstrende ex. (F&N/ÅBK). I den urørte skov ved Ryttermose på Langeland (34) er set en håndfuld blomstrende ex. (HT) – kendes også herfra af Torkil Bruun. Godsejer Christian Ahlefeldt-Laurvig, 1998: ”Med tiden vil den (red.: skoven ved Ryttermose) således fremstå som ægte urskov, til gavn for en varieret flora og fauna”. Aglajas mand i marken på den lange ø har set Ægbladet Fliglæbe en halv snes steder på sin fødeø (alle 34) i 2013 (alle NSF/HN) – fx fåtalligt i Tvillingskov ved Ryttermose, Stengade Skov, skoven Grundløse ved Tranekær og Lysmose Skov V f. Spodsbjerg (alle F&N/HN).

Rederod (Neottia nidus-avis) (LC)

Nyt fund i skovparten Stikrog (NØ f. Grønderup) i Brahetrolleborg Storskov (32)  (NSF/ME) – kan dog være identisk med J. Hansens i Dansk Herbarium belagte fund fra Grønderup Skov (32) den 11. juli 1891. Samme meget vedholdende stander holder ud i Fællesskov ved Syddansk Universitet ved Odense (29) (HT) – ligeledes er set en stander Karlsskov (28) (HT) og det samme i stævningsskov nr. 204 ved Kappendrup (30) (HT). Denne skovplante savnes naturligvis stadig fra Ærø (33).

Langakset Trådspore (Gymnadenia conopsea ssp. conopsea)

Ny for Vestfyn (28) i Voldtofte Made med en blomstrende frøplante (DBF/PJø & TRN). Og det ganske langt fra sine nærmeste fhv. fynske lokaliteter – her må den gl. red. stille sig på bagbenene (andre må så finde ud af, om det er acceptabelt eller ej). Dette opsigtsvækkende fund bør mao. omtales i en selvstændig artikel i URT – og det bliver det naturligvis, når/hvis vi får vished om, at planten er kommet af sig selv. Er en frøplante nødvendigvis det?

Skov-Gøgelilje (Platanthera chlorantha) (LC)

Moderne genfund i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (HÆP), på ”Thurø Rev” (32) (F&N/EO), i Stenodde Skov på Tåsinge (32) (ABr) og i Mørkholm Skov på Langeland (34) (F&N/HN). Denne fjernsynede gøgelilje savnes helt fra Ærø (33).

Skov-Gøgelilje x Bakke-Gøgelilje

(Platanthera bifolia ssp. bifolia x Platanthera chlorantha) (-)

Nyt fund i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (HÆP).

Bakke-Gøgelilje (Platanthera bifolia ssp. bifolia) (NT) (1997: X)

Moderne genfund i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (HÆP). Denne snæversynede gøgelilje er heller aldrig set på Ærø (33) og mere overraskende næppe heller på Nordøstfyn (30) – desværre bliver den det nok aldrig.

Plettet Gøgeurt (Dactylorhiza maculata ssp. maculata) (LC)

Endnu i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30) (HT).

Skov-Gøgeurt (Dactylorhiza maculata ssp. fuchsii) (LC)

Moderne genfund i Kasmose Skov (28) (HT) og i Stenodde Skov på Tåsinge (32) (ABr).

Kødfarvet Gøgeurt (Dactylorhiza incarnata ssp. incarnata) (LC)

Nyt fund på et cementruderat ved Tranekær Slot på Langeland (34) med godt 50 blomstrende ex. med fx Blågrå Siv (F&N/HN). På engen under Dyrupgård i Odense Ådal (29) er optalt 366 blomstrende ex. den 10. juni (PHl). Der er ligeledes fortsat fremgang, nu til hele 123 blomstrende ex., i Broløkke Inddæmmede Strand på Hindsholm (30) (BKS) – i 2012 og 2011 38 og 14 samt i 2010 og 2009 kun et enkelt individ (alle BKS), men det haster nu med et plejeprojekt. Moderne genfund er der også i Fjordmarken (29) (BBR & HT; ThB), ”Præsteengen” ved Stenløse (29) med 6 blomstrende ex. i og ved den sydlige hegning (DN/HT; KDJ & LB; VBD/HT), ”Jens Slagters væld” i Odense Ådal nær Elle Mølle (29) med mindst en snes blomstrende ex. i det nu ugræssede kær (DN/HT), ekstremrigkæret i Urup Dam (30) med mange blomstrende ex. den 22. juni (DBF/HT & YBR; også DBF/FS, PW & YBR) incl. et hvidt ex. (leg. HjK). I det jyske område findes Kødfarvet Gøgeurt fx i det artsrige rigkær ved Engelstør Odde på Fur i Limfjorden (HT).

Maj-Gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. majalis) (LC)

330 blomstrende ex. er optalt ved Munkerodgyden V f. Odense (29) (TT; DN), hvor en ny ringvej (Ring III) truer – også set her for 26 år siden i 1987 (HT & TT).

Det bevaringsværdige, vældprægede rigkær er artsrigt med fx flere Star-taxa: Knold-, Nikkende, Næb- og Top-Star. For andet år i træk ny rekord for moderne tid i ”Præsteengen” ved Stenløse (29) med 1016 blomstrende ex. (KDJ & LB) – der tages høslæt i midten af august. Tilsyneladende nye lokaliteter på Nordfyn (alle 29) (alle NSK/HT): Med mindst en halv snes frugtende ex./standere i et godt ekstremrigkær i den østligste del af ”Hasmark Mose” (paradoksalt nok i mosedelen Vesterende SØ f. Vestergård) den 1. august, med en snes blomstrende ex. i en natureng ved Kassemose den 6. juni og med mindst et dusin blomstrende ex. i et artsrigt ekstremrigkær ved Tolsvad den 14. juni. Hertil i Indhegningen Ø f. Søbo Sø (32) (NSF/JH) . Kaj Larsen, nu afdøde tidligere ejer af Søbo, så i 1980’erne også Maj-Gøgeurt nær sit gods (32). 136 blomstrende ex. er optalt den 25. maj på ”Kratluskerengen” ved rensningsanlægget Nordvestanlægget i Næsby ved Odense (29) (DN) – hertil kommer 2 ex., hvor pædagogen hoppede over (HT). Ved jernbanebroen V f. Langeskov (30) er optalt knap 150 blomstrende (eller rettere i knop den 12. maj, dog enkelte udsprunget) og ca. 200 vegeterende ex. (HT). Over 100 ex. er set i og ved et spor mod SV i Storelung ved Nørre Broby (32) (F&N/EMBH). Moderne genfund er der også i Emtekær Nor (28) (MSK/JÅK), i det nu atter kreaturgræssede vådområde Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (HT; KDJ; KDJ, LeJ, OR & TLR), på en slået eng ved Krogsbølle (29) (JBe), på nordbredden af Ringe Ådal Ø f. Ringe (29) (NSK/HT), i Fjordmarken (29) (BBR & HT; ThB), i Urup Dam (30) (DBF/HT & YBR; DBF/FS, PW & YBR), i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30) (HT) og ved pumpestationen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (HT) samt på en privat eng ved en ellesump ved Bynkel (31) med over 200 blomstrende ex. (HK & RAK) – dominans her ved Kål-Tidsel og Tagrør (HT). Den sidstnævnte lokalitet omfattes sandsynligvis af ”2 steder ved Bynkel” (begge 31) (begge EKl 2012). Endelig er 15 blomstrende ex. set på ”Thurø Rev” (32) (ABr). Assens Kommune ryddede i vinteren 2012/2013 en parcel i Voldtofte Made (28) nær et af de artsrige kærpartier, og her dukkede Maj-Gøgeurt talrigt op den følgende sommer på trods af mange års tilgroning (DBF/PJn & TRN). I Lumby Inddæmmede Strand (29) er set 26 blomstrende ex. i det kreaturgræsæede parti, mens arten er forsvindende i det artsrige, men stærkt tilgroende parti nær skydebanen (NSF/HT). ”Jens Slagters væld” i Odense Ådal nær Elle Mølle (29) synes nu ugræsset, men der er dog set et blomstrende ex. (DN/HT). Desværre synes Maj-Gøgeurt forsvundet pga. tilgroning fra Røjle Mose (28) (HÆP) og vældet bag Åløkkeskolen i Bellinge (29) (HT) – samt mindre sandsynligt fra Brænde Ådal ved Kerte vandværk (28) (HT), idet der her stadig er udmærket græsning. I Lumby Inddæmmede Strand (begge 29) gør mærkelige forhold sig gældende – her er set 50 blomstrende ex. i det stærkt tilgroende kær og 10 blomstrende ex. i den slåede græsplane i sydkanten af skydebanen (NSK/HT), mens der i den nu af skotsk højlandskvæg græssede ferske eng mod NV er set 60 blomstrende ex. (NSF/HT) – kvæget bør naturligvis kunne græsse i det tilgroende kær også.

Priklæbet Gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. integrata) (EN)

Ny for Nordfyn (29) den 17. juni i den nordvestligste del af ”Smidstrup Enge” (aka ”Engløkkerne” eller ”Harritslev Fælled”) ved Kristianslund med 10 blomstrende ex. med fx Butblomstret og Blågrå Siv (NSF/HT) – 8 dage senere dog 14 blomstrende ex. Den 20.-21. juni foretog en kendt dansk orkidéforsker sit private Dakar Rally i Det Fynske Ørige og fandt den samme art som ny for Nordøstfyn (30) i Tarup-Davinde grusgrave med over 100 blomstrende ex. (HÆP) – den 28. juni optalt til 145 blomstrende incl. godt en håndfuld (!) ”afbidte”/plukkede individer, så nogle fynboer har altså fået øje på den. Dominans på stedet er der af Alm. Spydmos (Calliergonella cuspidata), Alm. Kællingetand og Rød Svingel (HT). Sidste opgave for det 3. Olympus OM-2, suk. I Insulinmosen ved Gentofte Sø er optalt 342 blomstrende ex. (URT/TV).

Ringplettet Gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. integrata var. junialis) (NA)

Forgæves eftersøgt i Tarup-Davinde grusgrave (30) (HT; HÆP), men til gengæld så en meget flot bestand af hovedvarieteten dagens lys i stedet – se ovenstående.

Salep-Gøgeurt (Anacamptis morio) (LC) (1997: R)

Igenigenigenigenigenigenigen ikke fundet på det græssede strandoverdrev ”Måle Strand” ud for Sadelmagermose på Hindsholm (30) (BKS) – sidst set i 2006 med et blomstrende ex. (BKS). Der er nu ellers fin græsning ved kreaturer, som ser ud til at fortsætte med et nyt LIFE-projekt. I slutningen af 1960’erne er den  under en N&U-lejr på Fyns Hoved set på den hindsholmske Langø S f. vadestedet til Bogø på en skrænt ved en ”eng” S herfor (FHP). Desværre atter eftersøgt forgæves i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (HÆP) (medio juni måske for sent?). I Andalusien huserer underarten ssp. champagneuxii (5 steder iflg. artslisten i rapporten (DBF/NF & PW) + godt gemt i matorralen ved Elviria (HT) (lok. 18)).

Tyndakset Gøgeurt (Orchis mascula) (LC)

Nyt fund i stævningsskov nr. 229 ved vejen Hestehaven ØNØ f. Langtved (31) med et blomstrende ex. (HT). I Bøllevænge (31) er set en ny bestand i sydøsthjørnet  med 4 blomstrende ex. nær en skovvej (HK; HK, HT & RAK) – hertil ca. 100 blomstrende ex. i den nærliggende rydning ved søen (HK, HT & RAK). Moderne genfund er der fx også på Æbelø (29) med mange standere den 5. august (HT), i stævningsskov nr. 158 i ”Smidstrup Enge” (”Engløkkerne”) (29) med et frugtende ex. den 17. juni (HT), i Rønninge Vesterskov (30) med 24 ex. (HT), i Hakkehave ved Davinde (30) med 6 ex. (HT), i stævningsskov nr. 228 Langtved (31) med næppe under 100 blomstrende ex. (HT), stadig en meget lille bestand (3 ex.) i Præsteskov ved Gislev (31) (JHJ), langs Kongshøj Å i vestdelen af Bredemiste Skov (31) også i mindre antal (JHJ), i Håstrup Haver (32) med 18 blomstrende ex. i det artsrige askeparti mod V (HT) og i Longelse Bondegårdsskov (34) (SD/HS & MKP), hvor arten endnu kun var i knop på Skovens Dag (den 5. maj). Sidstnævnte bestand blev meddelt som ”Plettet Gøgeurt” på et foto af Bert Wiklund med 8 blomstrende ex. i en lysning i Longelse Bondegårdsskov (34) på den i øvrigt fremragende udstilling ”Skovene i din lomme” på Rundetårn i vinteren 2013 – den burde enhver skovdyrker have haft en fribillet til. I skovene ved Syddansk Universitet i Odense (alle 29) (alle HT) er der gjort følgende skriblerier i det forløbne år: I Fællesskov (S f. Campus) 50 rosetter ved grøften mod V og 24 rosetter mod Ø den 28. februar, derimod ikke set hverken mod V eller mod Ø den 3. april, i spæd knop og med mange vegeterende ex., 2 Ø den 12. april, endnu kun i knop V/Ø, 42 blomstrende ex. mod V (+ mindst det samme antal vegeterende) ved en grøft (ny bestand), alle med plettede blade, ca. 40 afblomstrede/i frugt den 7. juni, 2 standere mod V den 30. juli. Den nyopdagede bestand mod V er lige Ø f. den p-plads, som letbanen angives at ville nøjes med (mon dog) – den genopstandne bykonge Anker Boye har imidlertid personligt lovet DBF at bevare orkidéerne i netop Fællesskov (man må håbe, at orkidéerne klæber til skoven, som Boye klæber til taburettenJ). I Moseskov (N f. Campus) er set 27 blomstrende ex. mod Ø (den i mange år optalte bestand) den 18. maj. Tyndakset Gøgeurt er forsvundet med ”naturpleje” i en stævningsskov ved Kissendrup (31), hvor den er afløst af Vild Kørvel og Burre-Snerre (BKS). Den tyndaksede er også set i sne med fx Pyrenæisk Vibeæg (Fritillaria pyrenaica) i forbindelse med DBF’s ekskursion til Sydfrankrig i maj i klippelabyrinten Chaos de Montpellier-Le-Vieux, som er 120 ha blokmark af dolomit nær universitetsbyen Montpellier (CG & ÅG, motorcykelparret i Bent Joensens fodspor, et af 1200 billeder). Tyndakset Gøgeurts totaludbredelse omfatter næsten hele Europa og det mediterrane Nordafrika samt mod SØ gennem Tyrkiet og Putins Kaukasus til Iran. Habitatnaturtyperne i NATURA 2000-systemet har forresten sine rødder på universitetet i Montpellier – det bør enhver dansker vide.

Stor Gøgeurt (Orchis purpurea) (NT)

Moderne genfund i Karlsskov (28), men kun med 11 blomstrende (i knop) og 6 vegeterende ex. den 10. maj (HT). Ca. 150 rosetter er set et sted i et skred i Kirstinebjerg Skov ved Fredericia (DBF/LLC) – senere er i området set 27 blomstrende ex. med fx 14 do. af Langsporet Gøgelilje (HT med en kæp i øjet).

Hjertelæbe (Hammarbya paludosa) (NT)

4 frugtende ex. og et vegeterende ex. i den vestlige del af mosen Skovholm i Sellebjerg Skov SØ f. Kirkeby (32) den 8. september (HT & KrG), eneste lokalitet i Det Fynske Ørige. Samme sted som i 2009 (FS & HT; MCO/HT). Iflg. Graubæk har der sidst været pleje i mosen for 6-7 år siden. Hjertelæbe savnes helt fra Nordfyn (29), Nordøstfyn (30) og Ærø (33). Ved Vangså i Thy er enkelte Hjertelæbe set sammen med mængder af Langbladet Soldug (URT/AFJ & PTP) – de 2 findere mener også at have set denne på Fyn muligvis forsvundne Soldug-art sammen med en dengang større bestand af Hjertelæbe i mosen Skovholm i deres grønne ungdom, så det er længe siden.

Mygblomst (Liparis loeselii) (EN)

I Maden på Helnæs (28) 356 ex., hvoraf 135 blomstrende (NSF/ASv & EV) – et smukt ex. blev beundret her på ekskursionen under LIFE-seminaret på Agernæs (NSF/ASJ & ASv). I ekstremrigkæret i Urup Dam (30) over 100 blomstrende ex. (foruden vegeterende) den 22. juni (DBF/HT & YBR) – senere optalt til 126 ex., hvoraf 44 blomstrende (NSF/ASv & EV). Lavt antal, fordi optællingen skete 6.-7. august efter en meget tør sommer og meget kraftig afgræsning/optrædning. Også set i Urup Dam (30) som standere den 2. august i stærk varme under højsommerekskursionen med godt et halvt hundrede deltagere (DBF/FS, PW & YBR).