Botaniske fund 2011

 

           Floristiske fund fra Fyn 2011

 

Omstående præsenteres et udpluk af interessante fynske plantefund – især fra 2011. Oplysningerne er registreret i Lokalitetsregisteret under Dansk Botanisk Forening (DBF), Fynskredsen, og vil blive anvendt ved den botaniske værdisætning af naturlokaliteter i den fynske udkantsregion – fra år 6 efter Fyns Amt.

Der indgår især fund fra Dansk Botanisk Forenings registreringer – herunder fredningssager, §3-sager, Orkidégruppen Orchidania og Atlas Flora Danica, DBF’s nye kortlægning af Danmarks flora, der nu har sat alle sejl til for en publicering. Hvis ikke andet nævnes, er fundene fra 2011. Hertil indgår mange oplysninger fra den herlige hjemmeside for naturflippere, http://www.fugleognatur.dk. www.fugleognatur.dk (F&N) – oftest med foto af de omtalte planter. 49 internetsider med fund fra Danmark i 2011 er løbet igennem, så den gl. red. bør ikke tituleres arbejdssky.

Det offentlige, efterhånden stærkt bureaukratiserede system derimod: Miljøcenter Odense er siden 2010 blevet omdøbt til Naturstyrelsen Odense, og NOVANA (det Nationale Overvågningsprogram for VAndmiljøet og NAturen) er fortsat i dette regi, men tilsyneladende med begrænsede økonomiske midler. Til gengæld foretager styrelsen besigtigelser af §3-arealer i dele af det Det Fynske Ørige, men kortene holdes tæt til fleecetrøjen. De fleste kommuner synes endvidere meget tilbageholdende med at publicere deres trods den økonomiske knaphed alligevel indsamlede oplysninger, der således ikke kommer til gavn for en bevaring af flora og vegetation i Det Fynske Ørige ud fra overordnede synspunkter. Samtidig jongleres der rundt med AFD-oplysninger på en måde, så man nødvendigvis må føle projektet misbrugt. Miljøportalen med Naturdata, som det offentlige henviser til ved enhver given lejlighed, forekommer menige borgere utilnærmelig og langsomt opdateret, ligesom mange observationer kun i overfladisk omfang synes kvalitetssikrede (fx anvendes belæg næppe). Naturdata er ovenikøbet ofte ”nede”. Men de observationer, der trods alt slipper ud fra Naturstyrelsens bureaukratiske betonbunker, indgår naturligvis.

En liste over alle meddeleres initialer bringes nedenstående. Historiske oplysninger stammer især fra Dansk Herbarium (incl. TBU-arkivet, ved Henrik Ærenlund Pedersen, Botanisk Museum) og Naturhistorisk Forening for Fyns arkiv (NF’s arkiv) over fynske plantefund. En særlig tak til Henry Nielsen for oplysninger om Langelands flora, samt tak til alle øvrige plantebestemmere.

Er dine fund ikke med her, bedes du maile/ringe/poste dem til undertegnede. Størst interesse har naturligvis nye fynboer (uanset etnisk herkomst og pointsum), distriktsnye fund samt nye fund eller genfund af sjældne arter – herunder optællinger af disse. Usædvanlige bestande, pludselige lokale masseforekomster osv. af hyppigere arter kan også have interesse. Bredflabet Båndflue og Tibetansk Tæppetisser hører dog hjemme i et zoologisk forum. En rimelig grad af hemmelighedskræmmeri vil blive accepteret i særlige tilfælde.

Rækkefølgen af artsnavne følger stadig Dansk Feltflora (red. Kjeld Hansen (1981) med senere oplag). Efter artsnavnene er anført eventuel kategori efter IUCN’s moderne rødlistesystem – RE: forsvundet, CR: kritisk truet, EN: moderat truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, LC: ikke truet, DD: utilstrækkelige data, NE: ikke bedømt, og NA: ikke mulig. For LC-arterne er det angivet, om de var på Rød- og Gulliste 1997 (eller evt. Rødliste ’90) (Ex: forsvundet, E: akut truet, V: sårbar, R: sjælden, X: opmærksomhedskrævende, og A: national ansvarsart).

Manglende danske plantenavne er konstrueret til lejligheden i protest mod den gældende manglende konsekvens inden for dansk botanisk nomenklatur – og de publiceres hermed! Dog: DanBIF afholdt den 16. november 2011 en workshop om plantenavne, og der er nu nedsat et plantenavneudvalg i regi af DBF.

Tallene 28 til 34 dækker i det følgende de topografisk-botaniske undersøgelsesdistrikter, der udgør den fynske udkantsregion: 28 Vestfyn, 29 Nord– og Midtfyn (i teksten dog kaldt Nordfyn), 30 Nordøstfyn (med Hindsholm), 31 Østfyn, 32 Sydfyn (med det meste af Øhavet), 33 Ærø samt 34 Langeland. En “*” foran artsnavnet betyder, at den pågældende art ikke er oprindeligt hjemmehørende i den fynske udkantsregion. En summarisk gennemgang af omstående fund er meddelt prosaisk i URT 2012:1.

Finderliste

ABH Anna Bodil Hald, ABr Arne Bruun, AHP Arne Herløv Petersen, (ALN Anni Lene Nielsen,) AMm Anne Messmann, ASv Annita Svendsen, BjM Bjarne Moeslund, BKS Bo K. Stephensen, CaM Carsten Mathiesen, CD Claus Dalskov, CHu Carsten Hunding, CLø Christina Løjtnant, CMa Christian Madsen, CPo Carsten Poulsen, DBH Dorte Bang Harders, EBA Erik B. Andersen, EE Erik Ehmsen, EEE Erhardt E. Ecklon, EKl Else Klint, EM Edith Mosegaard, EMBH Ella Margrethe Bang Harders, EO Eva Olsen, ER Erling Rasmussen, EV Erik Vinther, (FS Finn Skovgaard,) GF Gudmund Fajstrup, HaH Harriet Hansen, HHB Hans Henrik Bruun, HHJ Hanne Haahr Jørgensen, HM Henning Møllegaard, HN Henry Nielsen, HS Henrik Staun, HT Henrik Tranberg, HVH Hans V. Hansen, IBL Ida Bjerge Laursen, IL Inger Lund, IN Inge Nagstrup, JBe Jan Becher, JBr Jørgen Brøndum, JFR Jan Fischer Rasmussen, JH Jonas Hansen, JKl Jens Klausen, (JKS Jens Kristian Skou, JL Jimmy Lassen,) JLH Jens Lund Hansen, JRS Jette Raal Stockholm, (JÅK Jens Aamand Kristensen,) KBJ Kim Bang Jensen, KDJ Kurt Due Johansen, KF Knud Flensted, KMH Knud Mørk Hansen, KMP Kirsten Munch Pontoppidan, KMT Karen Margrethe Tranberg, KN Knud Nielsen, (KP Kim Petersen,) KrH Kristoffer Hansen, LBj Lone Bjerre, LBL Leif Bisschop-Larsen, LH Lars Hansen, LHe Lise Hermund, LHS Leif H. Sørensen, LL Line Larsen, LLC Lars Lindskrog Christiansen, LOK Lars Ole Kæhlershøj, LSk Leif Horsfelt Skibsted, LSt Luise Stender, MA Mogens Agergaard, (MiK Michael Kavin, MJ Morten Jerris,) MKS Martin Køhl Søholm, (MR Mette Risager,) MT Mogens Thornberg, NaR Nanna Rask, NB Niels Bomholt, (NF Niels Faurholdt,) NKP Nina Kjær Pedersen, OB Otto Buhl, (OBL Ole B. Lyshede,) OR Ole Runge, PBj Poul Bjerregaard, PBR Poul ”Brugs” Rasmussen, PEP Per Ekberg Petersen, PeR Per Rasmussen, PFM Peter Friis Møller, PG Palle Gravesen, PHl Per Havlit, PJn Per Jørgensen, (PM Peter Mortensen, PNG Per N. Grøn, PoR Poul Rafner, PSø Per Sønnichsen,) PTP Per Taudal Poulsen, PV Peter Vestergaard, PW Peter Wind, RDA Rasmus Dalhoff Andersen, (RuL Rune Larsen,) RV Rikke Vesterlund, SBH Stine Bundgaard Hansen, SHA Søren Hechmann Andersen, (SNL Signe Nepper Larsen,) SRP Sofus Ryge Petersen, TB Torkil Bruun, ThA Thyge Andersen, TLF Tamara Lara Furrer, TLR Torben Lykke Rasmussen, TN Thomas Nielsen, TRN Toni Reese Næsborg, TSL Tue Skovgaard Larsen, TV Thomas Vikstrøm, UK Ulla Knudsen, VL Viggo Lind, WE Westy Esbensen, ÅP Aage Pedersen, og ÅW Aage Wichmann. (findere i parenteser: ingen obs. fra 2011 nævnt her – kom så ud i naturen!)

Hertil ekskursioner (med angivelse af leder(e)/finder(e)) og/eller registreringer (med angivelse af inventør(er)) foretaget af AOFN AOF Nordfyn, COWI COWI, DBF Dansk Botanisk Forening, DN Danmarks Naturfredningsforening, DOF Dansk Ornitologisk Forening, (FUO Folkeuniversitetet i Odense,) FVF Fugleværnsfonden, KSK Kerteminde Kommune, (MCO Miljøcenter Odense,) MM Middelfart Museum, MSK Middelfart Kommune, NSO Naturstyrelsen Odense, NSR Naturstyrelsen Ribe, OSK Odense Kommune (incl. Grønne Råd), Pah Pahati, SSK Svendborg Kommune og VBD De Vilde Blomsters Dag i Norden. Oplysninger indsamlet gennem ”Gamle Per” (Margit Bloch-Petersens betegnelse for alle inventører i det hedengangne Fyns Amt!) benævnes stadig FA. S’et i midten af kommuneforkortelserne er for storkommune.

Ydermere Erhardt Ecklons hjemmeside om Svendborgs og Sydfyns natur HYPERLINK “http://www.snatur.dk” www.snatur.dk (SN), hvor man kan se udmærkede digitale fotos af mange af arterne – men stort set ingen plantefund i 2011. Af respekt for vort samarbejde med jyderne gengives endvidere nogle fund fra URT 2011:1 (artiklen om årets jyske fund ved Bent Vestergaard Petersen (URT med findernavn)). Hertil også Øerne øst for Storebælt ved Anne-Marie C. Bürger i samarbejde med Søren Grøntved Christiansen (URT nu med findernavn jf. et udbredelseskort over finderne efter en tysk idé). Endelig nævnes også et par ældre sjællandske fund gjort af en klassisk botaniker, der også nåede til Det Fynske Ørige på fodtur, omtalt af Hans Henrik Bruun (HHB) i artiklen ”Guldalderens biologiske mangfoldighed” i Weekendavisen den 29. april 2011 (se også artiklen i URT 2011:2).

Stednavne følger Geodætisk Instituts 4 cm-kort – navne, der ikke nævnes på disse kort, er anført i gåseøjne. Dette gælder dog ikke ældre lokalitetsnavne. Moderne genfund vil sige, at den pågældende art har været set på den angivne lokalitet i 1980 eller årene derefter. Hvilket nok snart bør strammes til 2000!

Leg. betyder legit, latin for fundet af, mens det. betyder determinavit, latin for bestemt af, og conf. betyder confirmavit, latin for godkendt af. Et taxon (flertal: taxa) er en systematisk enhed – her inden for karplanter. Finderlisten er ganske lang – men mange er ikke med på verdens største mandat, så se nu at komme ud i den fynske natur, inden den er begravet under det grønne ligtæppe.

FYNSK NATUR går hermed ind i sin 25. årgang, hvoraf de sidste 6 år udelukkende på internettet. Ved mange fund vil den opmærksomme læser udbryde: ”Det har vi da hørt før.” Baggrunden for disse (i nogle tilfælde forhåbentligt uendelige) gentagelser er, at mange sjældnere arter i Det Fynske Ørige reelt er så truede, at al opmærksomhed bør rettes mod dem. Dette forhold skyldes bl.a., at mange kommuner går mere op i at ”genoprette” naturområder, men slige græsplæner er hård kost for sjældne arter Det er tværtom bydende nødvendigt med mere fokus på de tilbageværende lokaliteter med sjældne arter – et eksempel herpå er Engblomme i Odense Kommune. En fynsk rødliste bør være på vej til den vel trods alt mere naturvenlige nye regering: Langt om længe fik Lomborg silkesnoren.

Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen

Toni Reese Næsborg
Stationsvej 20, Jordløse
5683 Hårby
Tlf. 6473 1482
E-mail: toni.reese@get2net.dk

Bo K. Stephensen
Schacksgade 12,2.,th.
5000 Odense C
Tlf. 6591 7012
E-mail: bostephensen@stofanet.dk

Padderokfamilien (Equisetaceae)

Elfenbens-Padderok (Equisetum telmateia) (LC)
Udbredt i Karlsskov på Røjle-halvøen (28) (DBF/HT & LLC) såvel som udbredt i Kongebro Skov ved Middelfart (28) ligesom fx Stor Trompetsvamp (Pah). Også set i et væld i et skovbryn ved Genner Strand i Sønderjylland sammen med Grøn Eremitmos (Cratoneuron filicinum) (HT). Elfenbens-Padderok savnes stadig helt fra Langeland (34), hvor egnede lokaliteter er sparsomme – hvem finder den?
Skov-Padderok (Equisetum sylvaticum) (LC)
Ret lille bestand i kanten af en lavning domineret af Rørgræs i Fuglehave ved Rugård (29) (HT). Anton Andersen kan sagtens have set den her, idet han i Nordfyns Flora (1910) angav den som ”temmelig almindelig, især ved Langesø og Rugaard. Sjælden mod Nordøst”, men desværre uden lokaliteter. Ny delbestand i en kæragtig lysning domineret af Toradet Star i vestdelen af Hesbjerg Skov (29) (HT). Ny for Hansen på Fyn ligeledes i Hesbjerg Skov (29) – tæt på stedet med Hare-Star (se denne) (HVH). Blandt lokaliteter med moderne genfund kan nævnes Ernebjerg Skov (29) (HT). Den savnes stadig fra Ærø (33). I Jylland er Skov-Padderok set flere steder i Draved Skov (DBF/PFM), mens den på Sjælland er set i et spor i Stenholt Indelukke i den sydlige del af Gribskov (DOF/LSt & PEP, leg. HT).

Slangetungefamilien (Ophioglossaceae)

Alm. Månerude (Botrychium lunaria) (LC) (1997: X)
Overraskende nyt fund i form af 6 ex. på en N-exp., åben skrænt på Sebjerg-delen af Grindløse Ås (29) med fx meget Knoldet Mjødurt og Alm. Hjertegræs (HT). Til gengæld ikke genfundet i grusgraven på Hjortebjerg i Hårslev Mark S f. Bogense (29), hvor den sidst blev set på Nordfyn den 26. juni 1991 med en snes ex. (HT). Nogle ældre forekomster på Nordfyn (alle 29) er belagt i Dansk Herbarium: Lindeskov ved Østrupgård (1898) og Ørritslev Skov (1898) samt Bederslev Daleskov (1894 og 1891 (”1898” på TBU-kartotekskortet er en trykfejl, idet Otto Møller samlede den her som ret hyppig langs vejkanterne i skoven den 20. juni 1891)). Hertil en nyere angivelse fra en NF-ekskursion i NF’s arkiv fra en bakke mellem Assenbølle og Bred (29) fra 1946. Det angivelige fund fra Ærø (33) i 2009 (MCO/nn) har et suspekt skær over sig og bør dokumenteres med foto. Arten savnes stadig helt fra Langeland (34). På Sjælland blev den set af Bernhard Kamphøvener i ”Brolyng” S f. Køge Å i 1835 – købstadens græsningsfælled, der i dag til dels er dækket af fx Hotel Hvide Hus (HHB).
Slangetunge (Ophioglossum vulgatum) (LC)
Stadig nær ellesumpen i Flægen ved Tybrind (28) – fundet af Naturstyrelsens nyslåede rekognosceringsteam (NSO/EV, JH & LBL). Også et moderne genfund med 7 sterile ex. i 1m2-feltet for optælling af Eng-Klaseskærm på Feddet ved Å (”Lille Feddet” omkring vejen til Helnæs) (28) (HT). Derimod ikke genfundet ved Damsbo Strand (32) pga. tilgroning op til skovbrynet (HT). Mange ex. er set i den nyklassiske lysning N f. Fidde Sø i Jylland (DBF/HT). Artsantallet på øen Ølsemagle Revle ud for Køge på Sjælland er steget fra 128 til 175 fra 1968 til 2008, og denne art er en af de nytilkomne (PG & PV).

Kongebregnefamilien (Osmundaceae)

Kongebregne (Osmunda regalis) (LC) (1997: R)
Stadig i Storskov i brynet ud til fordums Storskovmose ved Egebjerggård på Agernæs-halvøen (29) (KDJ, OB & TLR). Den majestætiske bregne er for nyligt også fundet som ny for øen (i det mindste i henhold til Dansk Feltflora) i en mose på Als (AA). Finderen er formand for DN Sønderborg og ønsker kendskab til andre danske forekomster for på et bedre grundlag at kunne forholde sig til den alsiske forekomst. Ikke overraskende savnes Kongebregne fra Ærø (33), men hvis den kan findes i en alsisk mose, kan den vel også findes i en ærøsk?

Kærbregnefamilien (Thelypteridaceae)

Kærbregne (Thelypteris palustris) (LC)
Lokalt talrig i Flægen ved Tybrind (28) med Udspærret Tørvemos (Sphagnum squarrosum) (HT). Hvad fordums Kær-Mangeløv end bliver kaldt, savnes den endnu fra Ærø (33).
Dunbregne (Phegopteris connectilis) (LC)
Moderne genfund i Sinebjerg Skov på Horneland (32) med et tæppe på ca. ½ m2 omkring foden af en lille Ask ved den pludrende bæk (HT). Hvad fordums Dunet Egebregne end bliver kaldt, savnes den endnu fra Sydhavsøerne (33, 34).

Mangeløvfamilien (Aspidiaceae)

Butfinnet Mangeløv (Dryopteris cristata) (LC)
Stadig en pæn bestand i Flægen ved Tybrind (28) med Udspærret Tørvemos (Sphagnum squarrosum) (HT). I lighed med Festgræs forsvundet fra Nakkebølle Inddæmning (32) pga. overrisling i forbindelse med naturgenopretning (fy skamme jer, ornitologer). Savnes ikke overraskende fra den bregnefattige Ærø (33).
Børste-Skjoldbregne (Polystichum setiferum) (ikke vurderet)
Ny for Det Fynske Ørige under en mur ved Tranekær Kirke på Langeland (34) (F&N/CD 2012). Den spændende bregne er også set på stedet i 2011 af kirkegårdsgraveren Jytte. Bladpladens mindste bladafsnits spidser har karakteristiske linjeformede forlængelser. Forekomsten er bestemt af kapaciteter som B. Øllgaard, J.C. Schou og H. Nielsen. Oprindelsen er (endnu?) uvis, men kan hænge sammen med et fund af samme art, der nu har set dagens lys – pudsigt nok også fra Tranekær, hvor denne bregne blev set i gammelt haveaffald i en blandet bøgelund nær haver i Lammehaven i kanten af den nordlangelandske metropol. Hans Øllgaard, endnu en kapacitet på området, så den første gang i Danmark på en skovskrænt mod en eng ved Birgittelyst på Viborg-egnen i 2009 (F&N). Borstiger Schildfarn er vildtvoksende i Tyskland – et dejligt nærbillede af en del af bladpladens underside findes i Haeupler & Muer’s Bildatlas. Også i Storbritannien anses Soft Shield-fern for at være hjemmehørende – her på fugtige steder i skove og hegnsvolde. Mange danske botanikere med hang til bjergvandringer kender den nærtstående Krumfinnet Skjoldbregne (Polystichum lonchitis) fra fjeldene og Alperne. Den gl. red. husker således i det mindste at have set den i Dorfer Tal og på Moaebenalm ved Kals am Grossglockner i Hohe Tauern (begge HT 2007). Hertil Seceda Alm og Tremalzo i Dolomiterne i 1996 (DBF/NF & ÅG), ligesom den kendte bjergged Åse Gøthgen (tidl. Arbirk) har set den i de skandinaviske fjelde. Alm. Skjoldbregne (Polystichum aculeatum) findes i Danmmark kun vildtvoksende på Bornholm og Christiansø – hertil forvildet især på stendiger. Under sommerudflugten til Slovenien i 2003 (DBF/NF & PW) blev alle de 3 nævnte arter set.

Taksfamilien (Taxaceae)

Taks (Taxus baccata) (LC)
Angivet som vildtvoksende 2 steder på den vestfynske Hindsgaul-halvø (28) (JKj, under Hotspots-konferencen i Århus). Fuglespredning fra Munkebjerg-bestanden eller fra en endnu mere nærliggende have?

Ranunkelfamilien (Ranunculaceae)

Druemunke (Actaea spicata) (LC)
Grøften med denne art i Storskov ved Egebjerggård på Agernæs-halvøen (29) er blevet fyldt op med toppe fra fældede thujaer (OB (2. juni); KDJ, OB & TLR (25. juni)). Lokaliteten er en vigtig habitat for dværgmåleren Eupithecia actaeta, der flyver i juni-juli og lægger sine æg på bladene, hvorefter larverne i august-september lever af bladene af Druemunke. Stadig den 28. november lå træaffaldet i bunker til 1. sals højde og mere end dækkede hele grøften med dens rabatter og dens bestand af Druemunke (OB). Se nærmere i Meddelelser fra Entomologisk Selskab for Fyn 2011, 1-2 – artikler ved Otto Buhl. Druemunke optræder i Karlsskov på Røjle-halvøen (28) associeret med Stor Gøgeurt, frugtende den 7. august (DBF/HT & LLC) – så hvis dyret er der, har det ikke ædt hele planten. Blandt lokaliteter med moderne genfund kan også nævnes sydøsthjørnet af Ernebjerg Skov (29) med 8 blomstrende ex. og 7 vegeterende ex. under Ahorn og Ask (HT). Savnes stadig fra Ærø (33), hvor den dog ikke ønskes udplantet, hvis man ellers kan det.
Engblomme (Trollius europaeus) (LC) (1997: X)
Odense Zoo har opsat følgende åh så vise informationsskilt i savannesektionen Kiwara: ”Et truet levested. I Afrika og rundt om i verden trues vådområderne af dæmninger, dræning og forurening. I Danmark blev de fleste af vores vådområder drænet og tømt for mange år siden. Odense Zoo bidrager til at bevare vådområderne ved at bevare det levende vådområde, du går igennem i dag.” Det må være topmålet af hykleri, da skiltet er placeret lige lukt oven i en tidligere lokalitet for Engblomme! Moderne fynske genfund er der endnu med 3 ex. i vestdelen af ”Voldtofte Made” (28) med Butblomstret Siv (PJn), sidst de samme 3 ex. ultimo 1990’erne (TRN). Endnu er den også ekstremt fåtallig (med et pænt blomstrende ex. og et vegeterende ex.) i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) med Tagrør og Alm. Fredløs, lidt N f. partiet med Butblomstret Siv og 50 m V f. skovbrynet (COWI/JFR) – denne lokalitet ikke overtaget af Aage V. Jensen Naturfond i lighed med ”resten af Gyldensten”. På Nordfyn endvidere en klynge med 2 blomstrende skud i nordvesthjørnet af ”Smidstrup Enge” (Harritslev Fælled) (29), hvortil der i nærheden kommer 19 blomstrende skud ud for nordvesthjørnet af Fyns Amts stævningsskov nr. 155 (HT & KDJ) – her var planten for mange år siden nærmest fladedækkende (dias, Torben Lykke Rasmussen). 6 blomstrende klynger med i alt 13 blomstrende stilke (den ene plante heraf med 6 blomstrende stilke) foruden 8 vegeterende klynger i det artsrige kalkkær i Serup Mose (29) (HT & KDJ) – græsning er dog atter ophørt her. I Odense Kommune holder Engblomme endnu ud i mosen i Ernebjerg Skov (29), men græsning er opgivet og tilgroning en akut trussel (især med Grå Pil og Alm. Mjødurt) – dog stadig den største bestand af arten i Odense Kommune med ca. 60 blomstrende og ca. 100 vegeterende ex. (de blomstrende ex. med i alt ca. 200 blomsterkugler) (HT).
I Borreby Møllebæks dal (begge 29) (begge HT) er set 5 blomstrende og 3 vegeterende ex. på ”Skovengen” hhv. 8 blomstrende og et vegeterende ex. på ”VIP-engen”, så den er der endnu med 17 individer – alle i endnu lysåben ellesump. Der er også optalt 42 ex. i den græssede del (hertil 2 afbidte ex. og en vegeterende klynge) samt 10 ex. i den ugræssede del (hertil 3 afbidte ex., hvordan de så end kan være det (rådyr?)) i kæret over for Bellinge Kirke opstrøms Kratholm i Odense Ådal (29) (HT), mens de andre i lokaliteter i den samme omegn alle viste sig negative den 15. juni (alle HT). Desværre og forgæves søgt opstøvet i det stærkt tilgroende kær N f. Borreby (29) (HT). I Urup Dam i det indre Nordøstfyn (30) ene og alene et vegeterende ex. (vel bidt ned?) (ER & HT), hvortil på Østfyn (31) kommer et fortsat relativt pænt ex. med 2 frugtende skud (det ene dog med bidskade) og ca. en snes bladskud foruden et vegeterende skud ved pumpestationen på ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev, så længe det varer (HT) (næppe set her af en fremmed konsulent?). Blandt alt for mange negative records er det fordums artsrige, vældprægede kær Ø f. Sebjerggård (29) (HT): Denne lokalitet er hårdt medtaget af voldsomt maskinelt høslæt, som forlængst har kostet fordums store bestand af Engblomme (Per Stidsen & HT med ejeren H.H. Gerstrøm på Arilds tid i 1983). Tilsyneladende er den også forsvundet (vel pga. gødskning) fra engen langs Sværup Mølleå (reelt Stavidså!) netop SV f. Søndersø Skov (fordums Søndersø Kommune) (29) (HT). Heller ikke set N f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30) (HT) – kan det virkelig passe? En kvindelig deltager på Vilde Blomsters dag-ekskursionen i Rødme Svinehaver oplyste om forekomst af arten i området ved Gislev og Sandager (31): Engblomme er angivet af salig Rostrup fra Gislev (31), og der er i det hele taget mange ældre fund fra netop denne egn, så yderligere oplysninger vil være meget velkomne. På Sydfyn (32) er den i bedste fald meget sjælden, og fra Sydhavsøerne (33, 34) savner vi den helt. I Jylland fx ved Halkær nær Nibe med Gul Stenbræk og Piberensermos (Paludella squarrosa) (URT/PTP) og stadig i mængde i Store Vildmose (KDJ). På Sjælland set af Bernhard Kamphøvener i engen ved gården Boholte SV f. Køge i 1835, men her ligger siden 1970’erne det almennyttige boligbyggeri Blåbærparken (HHB).
*Korn-Ridderspore (Consolida regalis) (NA)
Et flerstænglet ex. i en vejkant ved Havnegade i Odense Havn (29) (HT). Også set på havnen i 2010 (HVH) og 2003 (BKS), ligesom den er gammelkendt herfra.
Bugtet Frøstjerne (Thalictrum minus ssp. minus) (DD)
Stadig med 2 frugtende skud på den lille knold med sømærket i Korshavn på Fyns Hoved (30) (HT). Åbenbart navneforandret fra ssp. majus til ssp. minus – sådan kan det gå.
Gul Frøstjerne (Thalictrum flavum) (LC)
Nyt fund med mindst 10 blomstrende ex. i et vældpræget parti neden for skoven i strandengsbræmmen ud for Inddæmningen ved Nakkebølle (32) (HT). Moderne genfund: En del blomstrende ex. ved kildebækken i det første kær opstrøms Kratholm i Odense Ådal ud for Bellinge samt ca. 60 m2 i brynet af ellesumpen lige N f. det tilgroede kær N f. Borreby (begge 29) (begge HT). Endvidere en af de få interessante arter, der (endnu) nyder godt af tilgroningen i kæret i Skovhaverne S f. Nordenhuse (31) – incl. en flot bestand på 50 m2 i kanten af det stærkt tilgroende kær og en nyopdaget bestand i brynet af pilekrattet mellem Skovhaverne og Strandmose (HT). Der er stadig ca. 10 vegeterende ex. nær sømærket i Sudemade på Thurø (32) (HT), ligesom den atter er set i Sædballe Fredmose på Langeland (34) (TB). I Østjylland fx i en grøft N f. vandrestien mod S i det artsrige kystnære kalkkær Amstrup Kær på nordbredden af Horsens Fjord (HT). På Sjælland set af Bernhard Kamphøvener i Blegdammen S f. Køge Å i 1835 – området er nu fuldstændigt urbaniseret (HHB).
Rank Frøstjerne (Thalictrum simplex) (LC) (1990: R)
Stadig ca. 40 skud (heraf nogle i knop den 13. juni) ved pumpestationen på ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31), så længe det varer (HT) – muligvis også fanget i HabitatVisions kvalitetskontrol?
Blå Anemone (Hepatica nobilis) (LC)
Associeret med Stor Gøgeurt i Karlsskov på Røjle-halvøen (28) (DBF/HT & LLC). Moderne genfund er der ligeledes fra de følgende 2 lokaliteter: ”Helnæs, Klinteskov” (28) (F&N/CMa & EO, med foto) og ”Rønninge, under bøgetræer i skovkant ud til en mark” (30) (F&N/IBL). Et langelandsk fund fra samme kilde synes ud fra kortbilaget at være en haveforekomst, hvilket forhåbentlig fanges i kvalitetskontrollen: Tryggelev (34) (F&N/AHP).
Gul Anemone (Anemone ranunculoides) (LC)
Lokalt hyppig i løvskoven lige V f. IKEA i Odense (29) (HT), der nu er omdannet til funky monkey park, uhaohskræk eller som Tarzan ville have sagt: ”Kreegah, bundolo.” Det første er et frygtindgydende udråb, det andet betyder ”jeg dræber”.
Hvid Anemone (Anemone nemorosa) (LC)
Først udsprunget i skovene ved Syddansk Universitet i Odense (29) den 2. april efter en hård vinter (HT) – samme dag også i skoven Glisholm ved Hollufgård (30) (med op til 8 blosterblade) (HT).
Nikkende Kobjælde (Pulsatilla pratensis) (LC) (1997: A)
Endnu 5 klynger med i alt ca. 50 blomstrende skud på Grindløse Ås ved Kronsbjerg (HT) – i 2006 blev set 12 blomstrende klynger med op til 18 blomstrende skud hver (FA/HT). Så er der straks flere på ”Flyvesandet” (29) – tusindtallig mod V og flere tusindetallig mod Ø (AOFN/HT; HT). Endnu med efterblomstrende ex. den 3. oktober på Sandbjerg i ”Jordløse Bakker” (32) (HT). I det østlige Nordjylland en flot bestand på Mulbjerge (HT). På Sjælland set af Bernhard Kamphøvener i ”Brolyng” S f. Køge Å i 1835 – købstadens græsningsfælled, der i dag til dels er dækket af fx Hotel Hvide Hus, og søreme, om den ikke holder stand i dette område (HHB). På det 8 km lange strandvoldsterræn ”Jærnen” mellem Tryggevælde Å’s udløb ved Prambroen og Magleby Skov nær nordenden af Stevns Klint gik det ikke så godt – flintudvinding og efterfølgende sommerhusbebyggelse tog livet af kobjælden her (HHB).
Opret Kobjælde (Pulsatilla vulgaris) (LC) (1997: A)
I det østlige Nordjylland en flot bestand på Mulbjerge, omend færre end af ovenstående art (HT). I Det Fynske Ørige er den akut truet – om ikke allerede forsvundet.
Kredsbladet Vandranunkel (Ranunculus circinatus) (LC)
Flot fladedækkende bestand i vestdelen af ”Nordsøen” i Tarup-Davinde grusgrave (30) (HT). Arten blev ikke set i 6 grundigt undersøgte grusgravssøer i Tarup-Davindeområdet i 1997 (PNG for Bio/consult). De fynske vandløb beriges i disse år med udsatte arter af Vandranunkel og Vandstjerne, men dog med individer fra lokale vandløb – iflg. den kendte sportsfisker Flemming ”Smed” Pedersen fx fra Sallinge Å (32). Vi botanikere må snart holde os til Surtsey. Kredsbladet Vandranunkel savnes fra Ærø (33).
Stivhåret Ranunkel (Ranunculus sardous) (LC)
Nyt fund på Feddet ved Sandager (28), hvor den er set fåtalligt helt mod NØ (HT). Blandt lokaliteter med antagelige moderne genfund kan nævnes ”Reservatet” ved Gyldensten (29) (HT & KDJ) samt en række lokaliteter i Den Sydfynske Erhvervspark (alle HT): I mængde på en stubmark Ø f. Søby Monnet Ø f. Søby Strandvej på Tåsinge (32) (her blev Selleri-miseren på den følgende lokalitet opdaget), med kraftige vegeterende ex. i et oversvømmet område på Stjovl Knude på Tåsinge (32) (først taget som et genfund af Vild Selleri: uhauha for en bommert), på en kulturpræget, men dog slættet strandeng mellem Stjovl Havn og Siø-dæmningen på Tåsinge (32), i en hårdt hestegræsset parcel i sydvesthjørnet af ”Enghaverne” ved Vemmenæs på Tåsinge (32), mange ex. i kanten af en fhv. mark ved Thurø Bund mod S (32), fåtalligt på en sjapeng i Vitsø Nor på Ærø (33), udbredt i markkanter i området ved bunden af Møllebugt ved Lindelse Nor (34), med et vegeterende skud i strandengen med Eng-Klaseskærm uden for dæmningen NØ f. Store Vejlebjerg ved Lindelse Nor på Langeland (34), mange i en lavning i en hvedemark hhv. en del i en stubmark inden for dæmningen sammesteds, mange langs en offentlig sti til Egehoved på Ristinge Hale (34) (ikke en del af Øhavsstien, for de lokale har nok i sig selv), samt i Klisenor (34). I det jyske område er den set fåtalligt i strandengen nord om Drejet ved Kegnæs på Als (HT).
Mangeblomstret Ranunkel (Ranunculus polyanthemos ssp. polyanthemos) (VU)
Et stort ex. og over 30 små ex. i nordøsthjørnet af Stjovl Knude på Tåsinge (32) (HT). I 1990 optrådte den som sjælden (“R”) på den danske rødliste, hvorimod den var taget af rødlisten i 1997 – ”like a rollercoaster”.

Jordrøgfamilien (Fumariaceae)

*Klatrende Lærkespore (Ceratocapnos claviculata) (NA)
Alt for udbredt på den markante gravhøj Gisselhøj nær Jordløse (32) (HT), hvor den er et tegn på tilgroning. Endvidere atter genfundet i Hesbjerg Skov (29) (HVH). Lange & Mortensen (1877-1879) angav den i deres oversigt over de i årene 1872-1878 i Danmark fundne sjældnere eller for den danske flora nye arter i Botanisk Tidsskrift 10 fra ”Hesbjærg”, ligesom den også er set i Hesbjerg Skov inden AFD-perioden af den gl. red (HT). I årsrapporten for 2010 meddelte vi, at den var set i Hesbjerg Skov (i AFD-rude 3628 Skallebølle) i AFD-perioden, men det er løgn – den er slet ikke taget i ruden, pinligt. I 1796 kendtes kun en lokalitet for arten i Det Fynske Ørige: Brylle (29) (Jens Wilken Hornemann), men i Det Fynske Ørige savnes den nu kun fra Ærø (33).
Hulrodet Lærkespore (Corydalis cava) (LC)
Nyt fund (kan dog være taget af AFD-inventørerne) i Dallund Skov (29) (OR), men er den vildtvoksende her? En sjælden art på det egentlige Nordfyn.

Elmefamilien (Ulmaceae)

Småbladet Elm (Ulmus minor) (LC) (1997: R)
Bekræftet i krattet Ø f. Drejet på Enebærodde (29) (HVH 2010). Døende på Langø Hoved (30) (HT) – en død stub herfra på mystisk vis transporteret bort fra lokaliteten i en Terhi 440-jolle.

Bøgefamilien (Fagaceae)

Bøg (Fagus sylvatica) (LC)
Iflg. TV 2 Vejret udsprunget den 9. april ved Mesinge på Hindsholm – med andre ord på dagen for Nazi-Tysklands besættelse af Danmark. Så trods den kolde vinter var det 11 dage før Hitlers 112 års fødselsdag (under 2. verdenskrig kom bøgebladene ud af skabet omkring den 20. april). Nu er det klimaændringer, der har besat os. Hitler selv døde som bekendt en krysterdød i 1945, så der var ikke meget at heile for.
Stilk-Eg (Quercus robur) (LC)
Iflg. den kendte forstmand Peter Friis Møller er det oprindelige egetræer, der findes på Leammer i Odense Fjord (JBe). Gamle ege kunne også beundres i Jerstrup Skov (29) (DN/JBe & TN). I en tydeligvis hjemmebrygget folder om skovene ved Lundsgård S f. Kerteminde (30) hedder det i den tyske undersættelse om Stilk-Eg: ”Der Eichbaum wird um 36 m hoch und 1500 Jahre alt, die Dicke bis 2½ m. Der Behang heisst Eichhörnchen und sind bitter. Die ältesten Eichen hier sind von 1789.” Må vi minde Kerteminde Turistbureau om, at agern hedder Eichel på tysk, og at et egern ikke nødvendigvis er bittert.

Nellikefamilien (Caryophyllaceae)

Kødet Hindeknæ (Spergularia salina) (LC)
Et ex. med hvide blomster i ”Fjordmarken” ved Hofmansgave (29) (HT). Hvidblomstrede ex. er i de senere år fx også set i ”Reservatet” ved Gyldensten (29) (HT 2006) og i et trampet grøftesystem Ø f. Seden Strand ved Odense Fjord (30) (MCO/HT 2010). ”Kronblade rødlige eller hvide” i Dansk Feltflora er i Dansk flora blevet til ”lyst-mørkt rosa kronblade” – hvad er forskellen? Malgé Tout, Christian den 10.’s hvide hest, var i hvert fald hvid.
Kløvkrone (Myosoton aquaticum) (LC)
På Feddet ved Sandager i kanten af en tagrørsump SSV f. Næsgård (28) (HT) – ikke noteret herfra i 1983 (FA/EV). Den angives at være tiltagende ved Odense Å ud for ”Operaengen” i Fruens Bøge ved Odense (29) (HVH). I Sønderjylland i strandengen ud for Sottrup Storskov – ikke mindst i og ud for skovbrynet (HT).
Storblomstret Hønsetarm (Cerastium arvense) (NA)
Nyt fund i en vejkant i en løvskov på sandbund nær skovfogedhuset i Jerstrup Skov (29) (DN/JBe & TN, leg. HT). Fra vor store prøjsiske nabo i syd kan nævnes en sydslesvigk forekomst i en gruset vejkant 500 m V f., hvor Beckhuuser Weg fører mod S, med fx Alm. Stedmoderblomst (HT) – men hvilket gabende kedeligt botanisk område (ligesom lige N f. grænsen, forstås).
Skov-Fuglegræs (Stellaria neglecta) (LC)
Nyt fund i vejkanter i løvskov i Jerstrup Skov (29) (DN/JBe & TN, leg. HT). Mere kendt er det, at den findes i stort set alle vejkanter i området SV f. Arreskov Sø (32) (DOF/NB, leg. HT). Savnes endnu fra Ærø (33).
Knude-Firling (Sagina nodosa) (LC)
Den rl. ged. mener ikke at kunne genkende de 2 danske underarter fra hinanden, men så er det godt, vi har ornitologerne: Knud Flensted klarer dette taxon på fugleognatur.dk, ligesom Arne Bruun har set Sydlig Knude-Firling (ssp. nodosa) i Gråsten Nor på Ærø (33) i selskab med fx Vild Hør og Eng-Ensian. På den ærøske lokalitet beskrives den dog også som en ”overgangsform med få kirtelhår” (HT).
De følgende fund er bis auf Widerspruch i bred forstand (s.lat.): Moderne genfund er der med kun 2 blomstrende ex. i en lavning i syddelen af strandengen ud for Gardersø V f. vejen S f. Føns (28) (HT), ca. 10 blomstrende ex. i det græssede parti Ø f. markvejen ved Tjørnehoved ved Ungersbjerge (28) (HT & TRN), godt 30 blomstrende ex. i en strandvold med Rensdyrlav nær udløbet af Hattebæk ved Damsbo Strand (32) (HT) og på en strandvold på Skårupøre Ø f. Svendborg (32) (HT). En plante i frit fald især i det fynske indland. I Sønderjylland er noget tilsyneladende bredspektret Knude-Firling set i en tør kant af strandengen ved Bankel Sø (HT), mens den Ø f. Storebælt fx findes i en lavning med Fliget Vejbred på nordenden af øen Ølsemagle Revle ud for Køge på Sjælland (PG & PV). Opdelingen af dette taxon bør undersøges nøjere ikke kun i Det Fynske Ørige.
*Kronløs Firling (Sagina micropetala) (NA)
Ukrudt i haven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) via fuglefoder (F&N/EMBH).
*Spæd Markarve (Arenaria leptoclados) (NA)
Udbredt omkring Lohals By (34) (HN). Iflg. Flora Nordica første gang i Danmark i 1858.
*Klinte (Agrostemma githago) (NA)
Få ex. set mellem Næsby og Løkkegravene N f. Odense (29) – en plante, som finderen gennem en del år havde ønsket at se (EM). Iflg. altid pålidelige Stephensen er Klinte dog ligesom mange andre arter i dette geskæftige friluftsområde dog udplantet, og det ønsker vi ikke i DBF.
Trævlekrone (Lychnis flos-cuculi) (LC)
Dette skrives, hvor denne kære art i forbindelse med såkaldt naturpleje er kørt sønder og sammen i knoldkæret omkring ”Storesø” på Yderhovedet af Fyns Hoved (30), øv. I Hennegårds rigkær i den nordlige del af Gl. Filsø i Vestjylland incl. klynger med lyserøde (næsten hvide) blomster (HT). Endnu et blomstrende ex. den 21. august i det højtvoksende sønderjyske rigkær Grønkær ved Hejsager Strand i Sønderjylland (HT).
Tjærenellike (Lychnis viscaria) (LC)
Enkelte blomstrende ex. på selve vestskrænten af den markante gravhøj Gisselhøj nær Jordløse (32), men dog også en del ex. i tilknytning til diget, der forløber over højen (HT).
Klæbrig Limurt (Silene viscosa) (LC)
Få ex. set frugtende S f. Langø Hoved på Hindsholm (30) (HT). I Det Fynske Ørige hidtil kun kendt fra de nordlige distrikter 28, 29 og 30. Vi savner stadig fotobelæg fra d. 32, 33 og 34!
Nikkende Limurt (Silene nutans) (LC)
På en Ø-exp. jordvold lige N f. vestdelen af Fællesskov ved Syddansk Universitet i Odense (29) (HT) – uden for alt for megen tvivl desværre nok udplantet: Må vi være fri for denne floraforfalskning. Således heldigvis ikke genfundet i ”valgflæsk-jordbunken” ved Sct. Knuds gymnasium i Odense (29) den 15. september (HT). Under mere naturlige forhold stadig lokalt i mængde (især på en åben S-exp. skrænt) på Sebjerg-delen af Grindløse Ås (29) (HT), med få frugtende ex. på Langø Hoved på Hindsholm (30) (HT) og udbredt på strandoverdrevet ”Måle Strand” ud for Sadelmagermose ligeledes på Hindsholm (30) (DBF/CHu). Nikkende Limurt er stort set ukendt fra Nordfyn (29), så bestanden på Sebjerg bør checkes.
Kost-Nellike (Dianthus armeria) (VU)
Ny bestand af denne i Det Fynske Ørige akut truede art med 3 blomstrende ex. i et levende hegn V f. Smuttebjerg grusgrav på Hindsholm (30) (BKS) – identisk med N f. Bjerget ved Tavlund, hvor den forhåbentlig endnu holder ud (sidst HT & KDJ 2007). Størstedelen af den sidstnævnte bakke er dog i kraftig tilgroning med vedplanter (samt Kransbørste og Merian!) og bør omgående omgående plejes, Kerteminde Kommune! Denne tanke synes ejeren dog ikke lydhør overfor, men Danmarks natur har desværre ikke længere tid til gode for denne blødsødenhed.
Bakke-Nellike (Dianthus deltoides) (LC)
Årets Fynske Urt i en lind strøm af fund: På Vestfyn (alle 28) blomstrende den 18. juni i det næringsfattige overdrev på Springbakke ved Føns (HT), et par steder blomstrende den 4. august på Feddet ved Å (”Lille Feddet” omkring vejen til Helnæs), incl. ved tjærekogehytten (HT & TRN). En del blomstrende den 27. juni mod V i Bobakker på Helnæs (HT), også blomstrende den 15. august på ”vendeskrænten” på Djævlebakke i Bobakker (HT). Hertil ”Strib Slotsbanke” mellem Strandstien og Nørre Allé (28) (SHA) foruden Feddet ved Å vest for vejen til Helnæs (også ved selve Å) samt i Bobakker også på den markante skrænt ved vejen til Helnæs By og på Halen (alle 28) (alle TRN). På Nordfyn (begge 29) på Fluebjerg-delen af Grindløse Ås, men næsten kun på den S-exp., ret åbne vejskrænt, og i en grusgrav mod Ø i Sebjerg-delen af Grindløse Ås (begge HT). På Nordøstfyn (alle 30) ret få blomstrende på Langø Hoved og Storeknøs samt på strandoverdrevet ved Højbjerg ligeledes på den hindsholmske Langø (alle HT), ligesom den endnu blev set blomstrende den 17. september på strandoverdrevet ”Måle Strand” ud for Sadelmagermose på Hindsholm (DBF/CHu). På Sydfyn (alle 32) endnu blomstrende den 28. september på Hjortebjerg hhv. den 3. oktober på Sandbjerg i ”Jordløse Bakker”, ligesom den endog endnu blomstrede på ”Hestebakken” i Svanninge Bakker den 5. november (alle HT). Også set i såvel ”Jordløse Bakker” som Svanninge Bakker af forkvinden (begge TRN). På Ærø (33) blomstrende den 1. september på Borgbanke N f. Vitsø Nor (HT), hvor den også er set af en kendt lokal botaniker (KN). En kendt langelandsk botaniker og elektriker har set den i Ristinge-området (34) (TB) – hertil på Langeland ved p-pladsen på Drejet ved Spodsbjerg samt nær KFUM’s feriekoloni ved strandengen ud for Næbbeskov (begge 34) (begge EKl). Ikke indrapporteret fra Østfyn (31), hvor den dog er velkendt fra Østerø-halvøen. Fynboer langt fra hjemstavnen så den 3. juli Bakke-Nellike smukt blomstrende i kanten af p-pladsen ved Henne Mølle Badehotel under Fynskredsens heldagsekskursion til Filsøegnen i Vestjylland (DBF/HT). På falderebet kommer Hansen med et fund af den samme art på vejen mellem Ravnebjerg og Hesbjerg Skov (29) (HVH) – ikke set af den gl. red. i AFD-rude 3628 Skallebølle (HT). Sidstnævnte så den 14. maj 2003 til gengæld Bredbladet Timian, som Hansen også noterer fra vejstrækningen i 2011, på en S-exp. vejskrænt Ø f. Store Bøllemosegård og har måske der overset den senere blomstrende Bakke-Nellike. Iflg. en ældgammel meddelelse til klummeskriveren har førnævnte meddeler (nemlig Hansen) i sin tid (før 1980) også set Bakke-Nellike langs vestbanen i det sydvestlige Odense, men den synes siden forsvundet herfra (HVH). Ikke set af den gl. red. i AFD-rude 3828 Dalum (HT), og heller ikke af den fhv. rudeindehaver Jacob Ugelvig Christiansen – manden, der opkaldte en søn efter en brasiliansk fodboldstjerne (Falcao). På voldstedet Gammelslot ved Strib (alias ”Strib Slotsbanke”) blev der i amtstiden fundet 12 typiske arter fra ugødskede overdrev: Tidlig Dværgbunke, Fåre-Svingel, Blåmunke, Mark-Bynke, Liden Fugleklo, Mark-Krageklo, Bakke-Nellike, Sølv-Potentil, Knold-Ranunkel, Alm. Sct. Hansurt, Gul Snerre og Bredbladet Timian.

Portulakfamilien (Portulacaceae)

Liden Vandarve (Montia verna) (LC)
Det er ikke meget, vi hører om udbredelsen af dette diskrete taxon, men dog atter set i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) på Vilde Blomsters Dag i det velkendte vadested (VBD/CHu, EBA & HT). DMU kalder dette taxon for Montia minor.

Salturtfamilien (Chenopodiaceae)

Blågrøn Gåsefod (Chenopodium glaucum) (LC)
Ny for Fyn for Hansen på Odense havn (29) (HVH). Den er dog udbredt i Odense Fjord-området – således fx stadig med en del ex. i halmjorden og kørerampen mod V på Leammer i Odense Fjord (29) (HT). Et nyt fund er der også i den græssede strandeng ud for Lundsgård S f. Kerteminde (30) (HT).
*Hjertebladet Gåsefod (Chenopodium hybridum) (NA)
Nye fund af denne gamle spinatplante: Ved Kanalvej 80 i Odense og med
et ex. i en nysået græsplæne ved Ansgar Kirke ligeledes i Odense (begge 29) (begge BKS) samt flere steder på Assistens Kirkegård langs bøgehækken ud mod Heden/Falen endnu en gang i Odense (29) – utvivlsomt pga. jordombrydning ved anlæg af græsplæne her (HVH). Mange små ex. i Urup Dam (30) den 10. maj (HT), hvor den nu er fremme i det mindste for 8. år i træk. Det østjyske discountfirma HabitatVision har nu (indtil videre) overtaget NOVANA-overvågningen af Urup Dam, så den slags pjat bliver der måske ikke sparetime til i fremtiden.
*Mangefrøet Gåsefod (Chenopodium polyspermum) (NA)
I kanten af den uhyrlige majsmark i syddelen af Højskov ved Østrup (29) (HT) – op til lokaliteten for Krat-Vikke, som vi hellere vil ha’ (HT & KDJ). I nærheden (begge 29) taget til Dansk Herbarium ved Østrupgård i 1892 og i/ved Otterup i 1894. Mange ex. ved en jordvold på p-pladsen P4 ved Syddansk Universitet i Odense (29) (HT). Svend Andersen angav den som sjælden i den sydlige del af d. 29 (kun ved Odense). Ved Odense Å (29) blev den taget til Dansk Herbarium allerede i 1835.
Stilket Kilebæger (Halimione pedunculata) (LC)
18 ex. i en lille lavning mod S på Langø Hoved på Hindsholm (30) og i alt over 250 ex. et par steder på Stjovl Knude på Tåsinge (32) (begge HT) repræsenterer moderne genfund.
Tangurt (Bassia hirsuta) (LC) (1997: R (A))
Moderne genfund af denne art, der har sin danske hovedudbredelse i Den Sydfynske Erhvervspark: Mindst 200 ex. i tilknytning til losystemet i den af 15 får græssede strandeng V f. Horseskov, over 1000 ex. i norddelen af en p.t. ugræsset strandeng på Stjovl Knude og 2 pæne ex. i tangsuppen mellem Stjovl Havn og Siø-dæmningen – alle 3 lokaliteter på Tåsinge (alle 32) (alle HT). Hertil ca. 300 ex. ved Egehoved på Ristinge Hale på Langeland (34) (HT). Men hvorfor spredes arten, som DMU kalder Håret Tangurt, ikke i den nordlige del af Det Fynske Ørige? En nær slægtning, nu kaldt Chenoleoides tomentosa (tidligere Bassia tomentosa) er bestanddannende i uspolerede, nedbørsfattige kystområder på Gran Canaria (HT), idet arten er kendt fra alle de store kanariske øer bortset fra La Gomera. Tangurt er faktisk også kendt fra Gran Canaria, men ikke på de øvrige kanariske øer.
*Kosturt (Bassia scoparia ssp. densiflora) (NA)
Forvildet til haven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) via fuglefoder (F&N/EMBH) – også beundret af den kendte, meget botanisk interesserede ornitolog Knud Flensted, der har besøgt haven. Den rigt grenede art indslæbes fra Sydeuropa med frø, korn og foderstoffer til ruderater og lossepladser i Norden.
Alm. Sodaurt (Salsola kali) (LC)
I rigelige mængder på ”Snave Strand” ud for Snave Skov på Langeland (34). Den smager godt på kartoflerne, hvis de kun lige er skoldet (sodaurterne altså) (F&N/TLF). På De Kanariske Øer findes den på Tenerife og Gran Canaria.

Syrefamilien (Polygonaceae)

Strand-Skræppe (Rumex maritimus) (LC)
Næppe nye fund i 2011, men i alle 4 vandhuller mod SØ på Yderhovedet af Fyns Hoved (30) (HT). Hertil (også velkendt i dette område) på en vandlidende mark over for Stenagergård på den hindsholmske halvø Skoven (30) – marken bliver nu imidlertid drænet (BKS). Hertil i Stokkeby Nor og i en ærøsk mose (men hvilken?) (begge 33) (begge F&N/KBJ). I Fyns Amts strandengsregistrering fra 1980’erne blev Strand-Skræppe på Ærø med øer (begge 33) kun fundet i Sjoen ved Dunkær og på Halmø, men der er en del yngre fund i Atlas Flora Danica – i rude 3817 Vindeballe (alle 33) således i Voderup gadekær, på fyldpladsen ved Husemarksvej og i Stokkebyy Nor mod NØ (alle HT) – et belæg fra Voderup gadekær fra 1964 i Dansk Herbarium figurerede tidligere under Sump-Skræppe, så de 2 arter er nærtstående.
Vinge-Pileurt (Fallopia dumetorum) (LC)
Ny for Leammer i Odense Fjord i krattet ind mod den højtydende græsmark (HT). I det mindste ikke nævnt i Wessbergs ø-flora nr. 44. M.T. Lange havde den fra Thurø (32), og her er den velkendt i Thurø Østerskov (HT), hvor allerede S.M. Rasmussen angav den i 1953. Knap så velkendt er den vel ved Øgavl på den samme ø (HT). Pudsigt nok er den ikke nævnt som recent i artslisten i ø-flora nr. 67 – den er dog også først genfundet her i 2008 i brynet af Østerskov på tur med DBF’s Ungenetværk (HT).
*Tatarisk Boghvede (Fagopyrum tataricum) (NA)
Forvildet til haven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) via fuglefoder (F&N/EMBH). Rostrup havde denne art som almindelig i boghveden i Skårup Sogn (32). Djengis Khans følgesvend savnes i den fynske udkantsregion endnu helt fra Langeland (34).

Hindebægerfamilien (Plumbaginaceae)

Iflg. den sædvanligvis meget velorienterede ornitolog Kurt Due Johansen findes Hindebæger-artene aldrig i inddæmninger. I Storbritannien foregår imidlertid et projekt med genåbning af inddæmmede arealer, og her dukker Hindebæger atter op.
Lav Hindebæger (Limonium humile) (LC) (1997: A)
Kerteminde Kommune har på sin hjemmeside fabrikeret en en særlig omtale af denne sin ”Connie Koksbang-ansvarsart”, og kommunebiolog Martin Køhl Søholm opfordrer i netudgaven af Kjerteminde Avis til ikke at plukke den. Der fulgte ikke penge med fra staten, da landets kommuner i 2006 fik overdraget ansvar for hver sin sårbare dyre- eller planteart. Blandt de velkendte bestande af arten på Hindsholm (alle 30) (alle HT) kan i Fyns Hoved-området nævnes ca. 100 blomstrende ex. i strandengen på indersiden af Yderhovedet, hvortil mindst 25 blomstrende ex. under Jøv samt mindst 10 blomstrende ex. på sydholmen ved Tornen i Fællesstrand og mindst 3 blomstrende ex. på nordholmen ibidem (de 2 sidste kikkertobs i forbindelse med jagten på Munkens rekord for antal sete fuglearter i Danmark, og de er reelt nye bestande). Hertil mindst 250 blomstrende ex. set på Langø Hoved, hvorunder flere oversvømmede. I og langs vestbredden af Odense Fjord (alle 29) er den atter set ud for Leammer og Romsø ved Hofmansgave med mindst 100 blomstrende ex., ligesom den også er set på Leammer (alle HT). I Østjylland er Lav Hindebæger nyfundet på en strandeng SØ f. Hummelkærgård ved Søby Strand med ca. 30 blomstrende ex. ved et kunstigt vandhul (HT). Desværre kunne Eng-Klaseskærm ikke genfindes her (samlet af H. Schmedes den 12. august 1969 på ”Søby Strand mellem Gylling og Hou”, i alt 50-100 ex.). Savnes endnu helt fra Østfyn (31) og Ærø (33) – og muligvis også fra Langeland (34)?
Tætblomstret Hindebæger (Limonium vulgare) (LC)
Nyt fund i den smalle strandengsbræmme på ”Vårø Strand” ved den lille havn S f. landsbyen Vårø på Tåsinge (32) med i alt ca. 60 blomstrende ex. 2 steder (HT).
Mange frugtende (nok pga. lavere græsningstryk end i gamle dawe!) den 29. oktober lidt vestligere på Monnet på Tåsinge (32) (DBF/HT). Fra Tåsinge (alle 32) (alle HT) kan også meldes om ca. 25 blomstrende ex. i strandengen SØ f. Rallengård mellem Stjovl Havn og Siø-dæmningen, spredt forekomst i området på Stjovl Knude samt ca. 100 blomstrende ex. på Søby Monnet Ø f. Søby Strandvej. Ved Lindelse Nor på Langeland (alle 34) er der moderne genfund med en god bestand ved bunden af Møllebugt, frugtende ex. den 10. september på ”Klæsø Strand” SØ f. Højklint og ca. 100 blomstrende ex. i strandengen uden for dæmningen NØ f. Store Vejlebjerg (alle HT). Hertil lidt sydligere ved Ramshøj i Ristinge Nor (34) (HT). På Als blev Tætblomstret Hindebæger set første gang af navnkundige Alfred Hansen SV f. Drejet ved Kegnæs, og her er den stadig, om end med en ret lille bestand – der blev kun set 9 blomstrende ex. i i hegnskant af kreaturgræsset strandeng, men hertil kommer dog en del vegeterende ex. I Østjylland set på en strandeng N f. Kalvø ved Søby Strand, med ca. 30 blomstrende ex. i den ydre salteng (HT). Ukendt hos Wiinstedt (Horsensegnens Flora, 1916) og Wind (Oversigt over botaniske lokaliteter. 7. Århus Amt, 1990), men kendt af Bent Vestergaard Petersen.

Perikonfamilien (Hypericaceae)

Dværg-Perikon (Hypericum humifusum) (LC)
Ny for Leammer i Odense Fjord (29) med 2 blomstrende ex. centralt på øen i sydkanten af den overgødskede moræneflade op til kystkrattet (HT). Hertil et nyt fund ved Broby (32) (F&N/EMBH), ligesom den er set flere steder på ”Casanovabakken” ved Bregninge på Tåsinge (32) (F&N/IL). Den sidstnævnte lokalitet er opkaldt efter et fhv. forlystelsesetablissement i Svendborg. NF’s arkiv har allerede Bregninge på Tåsinge (32) sensu M.T. Lange, men det er en (sjælden) fejl af H.C. Hansen, idet Lange tydeligt noterer Bregninge på Ærø (33). Ligesom i 2010 moderne genfund i Hesbjerg Skov (29) (HVH) – angivet herfra i NF’s arkiv af H.C. Hansen i 1935, men også samlet til Dansk Herbarium i 1922.
Lådden Perikon (Hypericum hirsutum) (LC)
2 nye fund i de ellers stærkt tilgroende nordfynske stævningsskove (begge 29), omend fåtallig begge steder: 8 blomstrende og 2 vegeterende skud i Aksel Rasmussens stævningsskov nr. 153 ved Abildro SV f. Bogense samt ligeledes sjælden nr. 185 ved Daugstrup S f. Otterup (begge HT). Hofman Bang samlede den i 1849 i en af datidens danske botaniske hotspots, det nu ryddede Lunde Krat (29), men allerede fra 1797 foreligger et belæg fra Bogense (29) i Dansk Herbarium, ligesom Anton Andersen så den ved Østrupgård (29) i 1888. I Højskov ved Østrupgård (29) er den endnu (HT). Standere og juvenile skud er set allerede den 2. april i skoven umiddelbart SV f. Hollufgård i Odense (30) (HT), og senere er den set her som hyppig i løvkrat med mest Stilk-Eg langs skråvejen mellem p-pladsen ved Hollufgård og engarealet V f. skoven Glisholm – ofte associeret med orkideen Skov-Hullæbe (HT). Lådden Perikon er ukendt fra Ærø (33) i nyere tid.
Vinget Perikon (Hypericum tetrapterum) (LC)
Nyt fund i ”Norup Mose” ved Pugholm (29) N f. den centrale V-Ø forløbende grøft, selv om den nok har været der siden mosens botaniske storhedstid i 1800-tallet, og som fåtallig med Strand-Loppeurt i nordkanten af Sjoen i Dunkær Mark på Ærø (33) (begge HT). Ny for Hansen i ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (HVH), men kendt af den gl. red. herfra siden den 7. september 1995, hvor han så et enkelt ex. i den øvre del af vældet. Også noteret fra ”Præsteengen” (hhv. i det mindste omegnen af engen) af Svend Andersen. Blandt lokaliteter (begge 28) med moderne genfund kan også nævnes Flægen ved Tybrind og Aborg Strand (begge HT). Hertil måske også som fåtallig på den vældprægede skrænt N f. søen på ”Engen ved Thurøbroen” (32) (HT). Alfred Hansen samlede den i den nærliggende Risemark (33) i 1960, 1963 og 1969 til Dansk Herbarium. I Sønderjylland i et endnu artsrigt, men tilgroende rigkær ved Vesterris på nordbredden af Haderslev Fjord (HT).

Lindefamilien (Tiliaceae)

Småbladet Lind (Tilia cordata) (LC)
Især nær vestbrynet i Aksel Rasmussens stævningsskov nr. 186 i norddelen af Højskov ved Østrup samt i de nærliggende Mellemskov og (ikke overrraskende) i dennes tvillingeskov Lindeskov (alle 29) (alle HT). God bestand i kystnær bøgeskov på morbund i sydbrynet af Bjørnemose Skov (32) (HT). Velkendte lokaliteter for denne gammelskovsart – eller i det mindste en af de danske skoves oprindelige arter.

Katostfamilien (Malvaceae)

*Rundbladet Katost (Malva neglecta) (NA)
Ca. 10 ex. ved en container opstillet langs opløbets cindersbane under Skibhusløbet i Marienlyst N f. Odense (29) (HT). Samlet til Dansk Herbarium fra den nærliggende Munke Mølle i Odense (29) af J.C. Poulsen allerede i 1867.
*Liden Katost (Malva pusilla) (NA)
Nyt fund på Kerteminde fyldplads på Hindsholm (30) (BKS). Et par steder på Gran Canaria (begge HT).
Rosen-Katost (Malva alcea) (LC)
Stadig meget flot bestand på Leammer i Odense Fjord (29) med mindst 500 blomstrende ex. mod Ø (herunder over 2 m høje ex. lige Ø f. den gamle Stilk-Eg),
men hertil knap en snes blomstrende ex. centralt på øen i nordkanten af den overgødskede moræneflade op til egekrattet, Jan Bechers hjertebarn. Wessberg nævner den også fra indersiden af krattet. Også i den nærliggende ”Fjordmarken” ved Hofmansgave og på dæmningen ud herfor (begge 29) (begge HT). Hertil 12 blomstrende ex. på Langø Hoved på Hindsholm (det kraftigste ex. med 17 blomstrende stilke) og flere blomstrende ex. ved Egehoved lidt længere mod S (begge 30) (begge HT). Blandt lokaliteter med moderne genfund også ved Sabbesborg Klint på Hindsholm (30) (BKS) og på overdrevet på Horseskov Odde på Tåsinge (32) med et blomstredne ex. (HT). I Østjylland på en strandeng N f. Kalvø ved Søby Strand med en pæn blomstrende klynge i den indre salteng (HT).
Foreviget af Anna Syberg i 1908 (i en vase, men nok hentet fra en hindsholmsk lokalitet) – og i 2011 udstillet på Faaborg Museum under særudstillingen ”En lystvandring i den fynske natur”. Kystsikring af ”Sabbesborg Strand” på Hindsholm (30) (BKS) bragte i 2008 et nyt fund af arten, der dog optræder flere steder i spontan tilstand på det nordlige Hindsholm.
Læge-Stokrose (Althaea officinalis) (VU)
Ca. 150 blomstrende ex. i kanten af en tagrørsump på Søby Monnet Ø f. Søby Strandvej (32) (HT) – sikkert ikke bemærket af 3 bøvede unge, der kørte fast i sporet langs strandengen med deres bil, der åbenbart skulle afprøves til Dakar Rally (men den går ikke under påvirkning af sprut og smøger). Savnes samlet set (incl. ruderale fund) endnu fra Østfyn (31).
*Tysk Poppelrose (Lavatera thuringiaca) (NA)
Endnu på en tilgroet jordbunke på den nu mere eller mindre opgivne Årslev fyldplads (30) med 5 blomstrende/frugtende stilke i klynge (BKS & HT) – ny her i 2009 (BKS). Denne art fra Sydøsteuropa synes i øvrigt kun kendt fra Sydfyn (32). Thüringer Strauchpappel er en op til 1,8 m høj flerårig urt, som i Tyskland er spontan i mesofile hegn med Bugtet Kløver og Alm. Kohvede samt i burremarker med Glat Burre. Dens totaludbredelse er Østeuropa (Sydtyskland til Italien) og Sydvestasien (mod Ø til Sydrusland, Kazakhstan og Tyrkiet). Pudsigt nok blev den ikke set i sit ”hjemland” på DBF’s sommerudflugt til Thüringen i 2001 (DBF/NF & OBL).

Soldugfamilien (Droseraceae)

Rundbladet Soldug (Drosera rotundifolia) (LC)
Ny for Helnæs i mængde på tuer i et ekstremrigkær i Maden (28) (NSO/ASv & EV). Ikke med i URT, da kun meddelt til Per Hartvig – og så varer det lidt med publiceringen. ”Gamle Rødme Svinehaver”) (32), med Tørvemos-Vokshat i fattigkæret mod Ø på Vilde Blomsters Dag (VBD/CHu, EBA & HT). Endnu få ex. i Storelung (32) (MR 2010). Savnes endnu fra Ærø (33) og vil næppe nogensinde blive fundet her med det grønne ligtæppe, der dækker Danmark. Sikkert også på vej til at forsvinde fra Rumænien, hvor man accepterer et kvælstofniveau på 150 kg N pr. ha.

Violfamilien (Violaceae)

Hunde-Viol (Viola canina) (LC)
Ej genfundet på den markante gravhøj Torshøj (5½ m høj, 38 m i diameter) mellem Skamby og Torup (29) – sidst set her i 1989, og nu har højen dominans af bredbladede græsser, klynger, Gederams og Vild Kørvel (HT). Fåtallig lige SV f. en gruppe birketræer på den nordlige tørre knold i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (HT). En del på overdrevsdelen af ”Præsteengen” ved Stenløse (29) – især i det tørre og tæt græssede, hvorimod Krat-Viol foretrækker knap så tæt græssede partier (HT). En bred angivelse har vi modtaget fra det østfynske: Stranden, Nyborg (31) (HVH). I det mindste tidligere set på Sct. Knuds Golfbane på Østerø-halvøen ved Nyborg (HT 1989), men ikke set i AFD-rude 4426 Slipshavn (golfbanen omfattes næsten udelukkende af denne rude).
Håret Viol (Viola hirta) (LC)
Stadig endnu lokalt talrig i dalen NV f. pumpestationen (HT) på ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31), så længe det varer (HT), idet tilgroning med fx Slåen nu er vidt fremskreden trods græsning.
*Marts-Viol (Viola odorata) (NA)
Stor klon af hvidblomstrede ex. med violet spore i krattet V f. Rasmus Rask-skolen i Bellinge (29) – med korthårede til +/- glatte blade (HT). Et par steder på Dalby Høj ved Munkebo (30) er ligeledes dækket af hvidblomstrede violer – også her med violet spore (KSK/MKS).

Græskarfamilien (Cucurbitaceae)

*Énbo Galdebær (Bryonia alba) (NA)
Forvildet til haven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) under en mahoniebusk (F&N/EMBH) – ikke via fuglefoder, da det er en flerårig art!

Pilefamilien (Salicaceae)

Krybende Pil (Salix repens ssp. repens) (LC)
Tæppe lige V f. en gruppe birketræer på den nordlige tørre knold i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (HT). Blandt andre lokaliteter med moderne genfund kan nævnes Lisbjerg Mose (29) (HT & KDJ) og Urup Dam (30) (ER & HT, på tur med knap en snes botanisk interesserede)

Korsblomstfamilien (Brassicaceae)

Kronløs Springklap (Cardamine impatiens) (LC)
50 velvoksne individer et nyt sted i Damsbo Skov (32) (TRN). I skoven ved Kalø på den jyske halvø Djursland er fundet et ex. af en kendt folkeuniversitetsbotaniker (PW). Arten kendes i Det Fynske Ørige i øvrigt kun fra Vestfyn (28).
*Ungarsk Vejsennep (Sisymbrium altissimum) (NA)
Et spinkelt ex. i en græskant op til brynet af skoven Hedvigslund i Marienlyst N f. Odense (29) (HT), ligesom der er et moderne genfund ved Odense Station (29) (HVH). Briternes Tall Rocket er ikke længere kun jernbanespredt.
*Stivhåret Vejsennep (Sisymbrium loeselii) (NA)
Ung plante i Nyborg Havn (31), så cf. – i givet fald ny for Hansen på Fyn. Tilsyneladende også set her af URT’s redaktør (SNL), idet den er anført i fundkataloget for AFD-rude 4326 Skemark, som omfatter det meste af havneområdet. ”Moustache” Stephensen har også set den på den selvsamme havn i 1990’erne i sin tid som botaniker.
Rank Vinterkarse (Barbarea stricta) (LC) (1990: R)
2 blomstrende ex. i den græssede del af ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (HT). Savnes den virkelig endnu fra Ærø (33)?
Vandpeberrod (Rorippa amphibia) (LC)
Ved mølledammen ved Brænde Mølle samt langs Brænde Å Ø herfor incl. blomstrende ved vejbroen (vej 313, Assens Landevej) (begge 28) (begge MM/HaH & RV, leg. HT). Et stort og et lille tæppe godt ½ km V f. broen over Rismarksvej i åbredden i Stavidså’s dal (29) (OK/PBj, leg. HT). Stadig ved ”Skovsøen” i Fruens Bøge ved Odense (29) (HVH).
*Sort Sennep (Brassica nigra) (NA)
I kant af en remise med Alm. Hanespore i den af jagtbrug skæmmede Sylten ved Nordenbrogård på Langeland (34) (HT). ”Moustache” Stephensen anser den for at forekomme i hundredevis af steder, hvorfor han ikke engang noterer den – en stor fejl. Samlet til Dansk Herbarium ved Dageløkke (34) i 1982 – uden tvivl af Unge Nielsen.
*Sandsennep (Diplotaxis tenuifolia) (NA)
Fortsætter sin ekspansion med et nyt fund på ”Sabbesborg Strand” på Hindsholm (30), hvor den ses sammen med fx Vej-Guldkarse, Persille og Bynke-Ambrosie (BKS). Moderne genfund er der fx i svinget inderst mod Odense, hvor Chang har baner ved Kochsgade (29) (HVH) samt i jord og på en ældre kompostbunke på Baunebjerg komposteringsplads (den fhv. Svanninge komposteringsplads) (32) (HT). Denne køkkenurt (og jernbaneplante) savnes dog endnu fra den vestlige sydhavsø Ærø (33).
*Hjertebladet Pengeurt (Thlaspi perfoliatum) (NA)
Ny for Østfyn (31) på baneterræn ved Ullerslev (BKS). Hidtil forgæves søgt især i Nyborg (31), men spreder sig åbenbart endnu – og bør også dukke op på Vestfyn (28). Også et nyt fund ved den næppe §3-beskyttede rest af ”Højby Ås” nær Allerup (30) (BKS). Savnes endvidere fra Sydhavsøerne (33, 34).
Strand-Karse (Lepidium latifolium) (LC)
Set i åbent græsland på Halmø NØ f. Ærø i Den Sydfynske Erhvervspark (33) med fx Gul Snerre (F&N/KrH) – karsen er iflg. Poul Evald Hansen indført som kryddderurt indtil midten af 1800-tallet.
*Salomons Lysestage (Lepidium campestre) (NA)
2 blomstrende ex. i et jordbehandlet moseområde i nordkanten af Ringe Mose omtrent NØ f. Sebjerggård (29) med fx Hulkravet Kodriver (HT). Dukkede op i et bed på Junggreensvej nær Odense gl. sporvognsremise (29), da man omlagde fortovet (HVH). Også ”ny” for et stendige V f. indkørselen til nr. 28 på Egsmarksvej nær det kendte fodboldstadion Oakfield Ground på Horneland (32) med ca. 200 blomstrende ex. incl. flerstænglede (HT). Angivet som hyppig på Horneland af Svend Andersen i 1912 – sikkert pga. de mange stendiger. Fra Sydfyn (32) er der i Dansk Herbarium fx belæg fra ””Poul Smeds Mose”, Svendborg” – hvor mon den var? Atter set i Tarup-Davinde grusgrave (30) (F&N/TSL), hvor den i 2008 var en af hovedrolleindehaverne i et haikudigt af den nu Fyn fraflyttende billeforsker Palle Jørum (Naturovervågning Tarup-Davinde 2008), ligesom den er velkendt ved Nyborg (31) (HVH).
*Stinkende Karse (Lepidium ruderale) (NA)
En del spinkle ex. ved en transformer op til revisionsselskabet Deloitte på Tværkajen i Odense Havn (29) (HT) og i midterrabatten af et spor på fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup på Ærø (33) (HT).
*Virginsk Karse (Lepidium virginicum) (NA)
Neden for perronkanten, idet sporet er helt fjernet, på Svendborg Station (32) (HN) – også taget her i 2006 (BKS, begge conf. FS) og i 1997 (som Rundskulpet Karse). Denne tiltrykt hårede korsblomstrede fra Nordamerika savnes i den fynske udkantsregion endnu fra Nordøstfyn (30) og Ærø (33).
*Knopskulpe (Rapistrum rugosum) (NA)
5 ex. på Odense gl. losseplads på Stige Ø (29) (JBr, det. FS) – også set her i 2009 (BKS). Skovgaard har strammet bestemmelsen op til Håret Knopskulpe. Endnu ikke meldt fra Østfyn (31) – iflg. ”Moustache” Stephensen et drilsk distrikt.
*Kiddike (Raphanus raphanistrum) (NA)
Fåtallig på en jordbunke i skydebanen anlagt i majsplantningen i bunden af Sebjerg-delen af Grindløse Ås (29) (HT) – ja, man tror, det er løgn (ikke fundet altså). Også på fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup på Ærø (33) (HT) – på denne i Østersøen isolerede ø (begge 33) er den samlet til Dansk Herbarium i Stokkeby i 1944 og i Leby i 1964. Apropos isolerede øer: Udbredt på De Kanariske Øer – fx i en vejkant i Santa Lucía de Tirajana på Gran Canaria (HT).
*Salatsennep (Eruca sativa) (NA)
Nyt fund i en nedlagt grusgrav i Harndrup-området (28) (F&N/JLH) – i det mindste før en naturmæssigt tvivlsom retablering af grusgraven. Det første vestfynske fund blev gjort i 1896 ved Kærsgård ved Brenderup (28) af Anton Andersen. Denne enårige art synes ikke fundet på Sydhavsøerne (33, 34). Et belæg af Salatsennep (Eruca sativa) fra Årslev fyldplads (30) (HT 2003) er ombestemt til Mursennep (det. PH) – så blev man forhåbentlig så klog!

Snylterodfamilien (Monotropaceae)

Glat Snylterod (Monotropa hypopitys ssp. hypophegea) (LC)
Et spændende nyfund i skoven Amalielyst ved Hvidkilde Sø med 7 ex. (EBA). Glat Snylterod kendes fra Alm. Snylterod på de færre (3-6), glatte og bredt klokkeformede blomster, der bliver til en kugleformet kapsel. Tilsyneladende er det dog kun griflen, der altid er håret hos Alm. Snylterod. Der er adskillige fund fra Sydfyn (alle 32) af kollektivarten – mange af fundene er dog ældre (og ofte også belagt, så de bør undersøges nærmere). I Arreskov Dyrehave (32), hvorfra kollektivarten angives af Svend Andersen fra 1912, bør den således også eftersøges, når nu fuglen er fløjet. I Dansk Herbarium foreligger der kun belæg af Monotropa hypophegea , der iflg. Dansk Feltflora mest optræder i nåleskov, fra Bederslev Daleskov (29) i 1890 og Nordlangeland (34) i 1910. Fra Ærø (33) mangler Snylterod ikke overraskende helt. En omfattende opstilling over fynske fund af kollektivarten Snylterod 1980-1999 findes i FYNSK NATUR 2000:2.

Kodriverfamilien (Primulaceae)

Hulkravet Kodriver (Primula veris) (LC)
Et rødblomstret ex. er set på Seden skydebane (30) med den gulblomstrede hovedvarietet (KDJ) – ikke nødvendigvis et haveex. Arten udplantes dog efterhånden i pæn stil – fx på den kunstige høj i en af landets utallige nye rundkørseler ved Vojens i Sydjylland med fx Dag-Pragtstjerne og andre udsåede arter: En skændsel for plantegeografien. Også set i et jordbehandlet moseområde i nordkanten af Ringe Mose omtrent NØ f. Sebjerggård (29), men er vel her ligesom Salomons Lysestage dukket op af sig selv. I mere naturlige omgivelser fx i den lille fugtige askelund S f. Vornæs Vejle på Tåsinge (32) med fx Eng-Kabbeleje, Hvid Anemone, Stor Konval, Firblad og Ægbladet Fliglæbe – en virkelig rig lille lokalitet, som forhåbentlig kan få lov at stå i fred uden for meget hugst, dræning og andre viderværdigheder (NaR).
Lund-Fredløs (Lysimachia nemorum) (LC)
Genganger i forhold til Anton Andersens vegetationsanalyse fra for godt 100 år siden i Dyrehaven ved Langesø Kapel (29), men kun i skovvejkanten N f. kapellet med Aks-Rapunsel (HT) – dvs. ikke i selve den af Andersen undersøgte bøgeskov. Også set i Morud Hestehave (29) i det, der skulle have været Anton Andersens morbundsskov (HT). Blandt lokaliteter med moderne genfund i det store skovområde V f. Odense (alle 29) kan også nævnes en skov N f. Dyred Banke (KDJ) samt Ernebjerg Skov og Hesbjerg Skov (begge HT). I Hesbjerg Skov ligeledes set af Hansen, men ikke så mange i 2011 som den utroligt flotte bestand i 2010 (HVH). Endvidere i Jylland Draved Skov (DBF/PFM) og på Sjælland Stenholt Indelukke i den sydlige del af Gribskov (DOF/LSt & PEP, leg. HT).
Dusk-Fredløs (Lysimachia thyrsiflora) (LC)
Ved Aborg Strand (28) endnu lokalt talrig i bunden af det tilgroende kalkkær (HT), ligesom der stadig er en del vegeterende ex. i det fhv. smørhul på ”VIP-engen” i Borreby Møllebæks dal (29) (HT). I Østjylland fx i det artsrige kystnære kalkkær Amstrup Kær på nordbredden af Horsens Fjord – som vegeterende ex. i det tilgroede parti med fx Alm. Fredløs (HT).
Knudearve (Anagallis minimus) (LC) (1997: X)
Ikke set ved sit vandhul mod SØ på Yderhovedet af Fyns Hoved (30) (HT) – hold nu øje med den, Bo K. Stephensen og glem de båndfluer for en stund for Severen. Og genfind den, inden Naturstyrelsen trakterer hele Yderhovedet med sin for en botaniker ensidigt paddevenlige ”naturpleje”.
Samel (Samolus valerandi) (LC)
Noter om vestfynske bestande (alle 28): Lokalt talrig i Flægen ved Tybrind, hvor den især findes langs grøfter med Blågrøn Kogleaks (HT). Hertil 3 blomstrende ex. i det endnu græssede parti ud for den primitive p-plads ved Emtekær Nor (HT), få ex. også associeret med Blågrøn Kogleaks i det græssede parti Ø f. markvejen ved Tjørnehoved ved Ungersbjerge (28) (HT & TRN) samt stadig med en pæn bestand ved dæmningen mod N i lavningen med Eng-Ensian i Maden på Helnæs (HHJ, HT, LLC, SBH & TRN). Hertil på Nordfyn (29) ca. 25 blomstrende ex. i spor efter en slåningsmaskine i en tagrørsump i sydkanten af kalkkæret og ca. 20 vegeterende ex. i tagrørsump mod ØNØ i ”Fjordmarken” ved Hofmansgave (HT), på Nordøstfyn (30) et ex. i knop i et lille erosionshul ved vandhullet mod V på sydøstdelen af Yderhovedet på Fyns Hoved (HT) (her plejer at være flere) og på Sydfyn (32) på ”Thurø Rev” (ABr). Vestenbælts talrig i den vældprægede strandeng Seljum ud for Stenderup Østerskov S f. Kolding Fjord (HT) – i Østjylland også fx i det artsrige kystnære kalkkær Amstrup Kær på nordbredden af Horsens Fjord (især mod Ø) (HT). Østenbælts set på Sjælland af Bernhard Kamphøvener i Blegdammen S f. Køge Å i 1835 – området er nu fuldstændigt urbaniseret (HHB). Den kendte fugleognatur-ekspert Martin Bjerg har set den i Barcelona, ligesom den i det catalanske sprogområde også kan nævnes fra vældprægede klipper ved vandrestien mellem Deià og Cala de Deià på Mallorca (HT 2008).

Stenbrækfamilien (Saxifragaceae)

Trekløft-Stenbræk (Saxifraga tridactylites) (LC)
Ny for Hansen i Nyborg (31) (HVH). En del ex. i et stenbed (uden planteskoleplanter!) i en have i Jordløse (32) (TRN) – samme sted, hvor der for en del års siden pludselig dukkede en fin bestand op. Savnes stadig fra Ærø (33), men den bør da optræde naturligt på i det mindste Voderup Klint.
Småbladet Milturt (Chrysosplenium oppositifolium) (LC)
Stadig ved bækken V f. ”Skovsøen” i Hesbjerg Skov med nisseskæg, ligesom der er et moderne genfund i den nærliggende Ernebjerg Skov (begge 29) (begge HT). Hertil også endnu i vældet i den fordums menageri-hærgede skov ved den nu atter lukkede bævertning Kratholm i Bellinge (29) (HVH) – finderen kalder meget praktisk lokaliteten for ”Kratholm-skoven” (29) (HVH). Savnes stadig fra Nordøstfyn (30) og de fynske sydhavsøer (33, 34), hvilket endnu er mest overraskende for især den indre del af Nordøstfyn. I Sønderjylland fx i Draved Skov (DBF/PFM; NSR/HT), i en ellesump i Sverdrup Skov på sydbredden af Haderslev Fjord (HT) og langs Østvejen i Jørgensgård Skov (HT).

Leverurtfamilien (Parnassiaceae)

Leverurt (Parnassia palustris) (LC) (1997: X)
Overraskende stor bestand på Tjørnehoved ved Ungersbjerge (28) – V f. markvejen mindst 140 blomstrende ex. trods tilgroning, Ø f. markvejen mindst 200 blomstrende ex. med kreaturgræsning (HT & TRN). Moderne genfund er der også i
”Birkestykket” i Maden på Helnæs (28) (KDJ) og i Urup Dam (30) (ER & HT; NSO/HT). Derimod atter forgæves søgt i det nu maskinslættede kær ud for sydvestbredden af Holckenhavn Fjord (31) (HT) – maskinslættet er trådt i stedet for græsning, men er næppe hensigtsmæssig pleje her. Arten bør også forsøges genopstøvet i Fjordmarken ved Hofmansgave (29), hvor den angives set omkring 1995 (LLC). I Østjylland findes Leverurt fx i det artsrige kystnære kalkkær Amstrup Kær på nordbredden af Horsens Fjord med en flot blomstrende bestand mod SV (HT), mens den desværre slet ikke blev set i Vrøgum Kær i Vestjylland (DBF/HT, DBF/IN).

Rosenfamilien (Rosaceae)

Alm. Mjødurt (Filipendula ulmaria) (LC)
Den meget vidende Ole B. Lyshede har på fugleognatur.dk forklaret det orange overtræk, der ofte klæber sig til denne arts løv: Triphragmium ulmariae, en orange rustsvamp på Alm. Mjødurt.
Knoldet Mjødurt (Filipendula vulgaris) (LC)
Tilsyneladende ny for AFD-rude 4027 lige S f. broen over bækken i østkanten af ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30) – pæn klynge med 7 blomstrende skud (HT). Med Køhl Søholms ord er den ved at være sjælden i Danmark (red.: ikke mindst på Fyn og især i det indre af øen), men stortrives på Dalby Høj ved Munkebo (30) (VBD/MKS). Kæmper nu for livet mellem oceaner af fx Vild Kørvel og Ager-Tidsel på overdrevsskrænten ved Kalvehaverne ved Kertinge Nor (30) (BKS). Nyt om bestandene/resterne heraf på Nordfyn (alle 29) (alle HT): Fåtallig (et par klynger) på den sydlige tørre knold i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten, hist og her på Fluebjerg-delen af Grindløse Ås, men næsten kun på den S-exp., ret åbne vejskrænt, idet det mestendels fhv. overdrev nu er sat til med en majsmark, enkelte ex. set på Kalvebjerg-delen af Grindløse Ås, der nu er en sand floristisk skodlokalitet (behøver vi at nævne fx majsplantninger?), samt flere steder i Sebjerg-området (ligeledes en del af Grindløse Ås), flest på den mest markante rest af åsen. Blandt lokaliteter med moderne genfund i Den Sydfynske Erhvervspark kan nævnes overdrevet på Horseskov Odde på Tåsinge (32) med en lille bestand (HT) og Voderup Klint på Ærø (33), hvor den er talrig (F&N/KBJ; HT).
*Indisk Jordbær (Duchesnea indica) (NA)
Ny for fastlandets Vestfyn i naboområdet til en nedlagt grusgrav i Harndrup-området (28) (F&N/JLH) – det fhv. Fyns Sommerland. I 2007 set første gang i TBU-d. 28 på Bågø i Lillebælt (28). Der er også et nyt fund i krattet Ø f. kolonihaverne/N f. Bispeeng ved Odense (29) (HT). Mangler i forvildet tilstand endnu fra Østfyn (31) og Sydhavsøerne (33, 34). Duchesnea har enlige blomster i modsætning til Jordbær (Fragaria) – slægten står nær Potentil, men ligner nok mest en gulblomstret Nellikerod. Således bør slægten på dansk måske hedde Inderjordbær!
Glat Løvefod (Alchemilla glabra) (LC)
Endnu i grøften i engen ved Davinde (30) (BKS & HT), men tilgroning har sat ind efter opgivelse af græsning (sidst i 2007). Vildtbræmmer markerer jagtens velsignelser – nej, fri os for dem: Orkidéer og vokshatte er allerede væk.
Gulgrøn Løvefod (Alchemilla xanthochlora) (LC)
Bidrag til forståelsen af udbredelsen af dette taxon på Nordfyn (alle 29): På den sydlige tørre knold i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (HT), en del N f. en gruppe hvidtjørne i nordvesthjørnet af ”Smidstrup Enge” (Harritslev Fælled) (29) (HT & KDJ), i en græsrig midterrabat af en skovvej ved det centrale bøgeparti i Jerstrup Skov (29) (DN/JBe & TN, leg. HT), stadig en pæn bestand i et fhv. græsset parti af Serup Mose (29) mod N (identisk med vestlokaliteten for Kær-Fladbælg) (HT & KDJ), et ex. under høj Ask i den molestrerede Bølleskov ved Gerskov (29) (HT) og stadig udbredt mod SV i mosen i Ernebjerg Skov (29), hvor den momentvis nyder godt af opgivet græsning – men det varer ikke ved, hvis Pil, Hindbær og Skov-Kogleaks får lov at kvæle den lyseleskende vegetation (HT). Vestenbælts fx i Draved Skov med en del pæne ex. i genvækstareal mod SV (DBF/PFM, leg. HT).

Stenfrugtfamilien (Amygdalaceae)

*Virginsk Hæg (Prunus virginiana) (NA)
Dette taxon, der ligner Glansbladet Hæg, efterlyses af Henry Nielsen.

Ærteblomstfamilien (Fabaceae)

Strand-Krageklo (Ononis campestris) (LC)
Endnu fåtallig i nordøsthjørnet af Stjovl Knude på Tåsinge (32) (HT).
*Sand-Lucerne (Medicago falcata x sativa) (NA)
Nyt fund på et jordareal på Baunebjerg komposteringsplads (den fhv. Svanninge komposteringsplads) (32) (HT). I TBU-arkivet angivet fra den nærliggende Stensgård (32) i 1916 og 1959.
*Hvid Stenkløver (Medicago alba) (NA)
Blandt mange lokaliteter med fund kan nævnes Tarup-Davinde grusgrave (30) (F&N/LL). I nærheden også velkendt på den artsrige, men nu mere eller mindre opgivne Årslev fyldplads (30), hvor den optræder på udjævnet bund (BKS & HT).
Strand-Stenkløver (Melilotus dentata) (LC) (1990: R)
En del langs Øhavsstien mellem Siø-dæmningen og Tvedeskov (32) med fx Tadder-Vikke og Strand-Loppeurt (HT) – reelt et nyt fund af stenkløveren, men i et område, hvor arten er velkendt. Moderne genfund (alle HT) er der ved stien på nordbredden af Noret ved Dyreborg (32) samt på Langeland (begge 34) på ”Klæsø Strand” SØ f. Højklint ved Lindelse Nor med et par ex. endnu blomstrende den 10. september, under Knudsnæsgård ved Lindelse Nor associeret med strandengens aristokrater og i Klisenor med over 100 ex. incl. frugtende ex. På Langeland (34) er den også set i tilknytning til en dyb rende i den smalle strandengsbræmme Ø f. bunden af Møllebugt ved Lindelse Nor med 7 vegeterende ex. (HT).
Rød Kløver (Trifolium pratense) (LC)
Et ex. med hvide blomster på den gode N-exp. skrænt på Djævlebakke i Bobakker på Helnæs (28) (HT). I samme område blev der også set hvidblomstrede ex. i 2010 – nemlig i brakoverdrevet ved Langensbo Huk (28) (FE/MiK, leg. HT). Rødlisten anser arten for at være naturligt hjemmehørende i Danmark.
Spæd Kløver (Trifolium micranthum) (NT)
Vegeterende på den sædvanlige myretue på ”Thurø Rev” ved vandhullet op til brynet af Thurø Østerskov (32) (HT).
*Purpur-Kløver (Trifolium rubens) (NA)
Ny som forvildet i Det Fynske Ørige med et blomstrende ex. på et jordareal på Baunebjerg komposteringsplads (den fhv. Svanninge komposteringsplads) (32) (HT).
Denne Kløver-art er glat, ligesom den har længere hoveder og mere rødviolette blomster end Blod-Kløver. I Tyskland kan Purpur-Klee fx træffes i samfund domineret af Blodrød Storkenæb (wärmebedürftige Blutstorchenschnabel-Säume (Geranion sanguini)) – i øvrigt ligesom den lignende Skov-Kløver (alias sjællændernes Gravhøjs-Kløver), som tidligere også fandtes vildtvoksende på Fyn.
Smalbladet Kællingetand (Lotus tenuis) (LC)
Blandt lokaliteter med moderne genfund kan nævnes syddelen af strandengen ud for Gardersø V f. vejen S f. Føns (28) (HT), Sudden ved Wedellsborg (28) (HT), Feddet ved Sandager (28) (HT), som den eneste strandengsplante flere steder på de nu nedlagte slambassiner ved Assens sukkerfabrik (28) (alle TRN), Feddet ved Å (”Lille Feddet” omkring vejen til Helnæs) (28) (HT & TRN), ”Reservatet” ved Gyldensten (29) (HT & KDJ), ”Fjordmarken” ved Hofmansgave (29) helt dækkende nogle myretuer og en blomst med besøg af Alm. Blåfugl (HT), den græssede salteng nær udløbet af Hattebæk ved Damsbo Strand (32) (HT), fåtallig ved Horne Mølleås udløb (32) (HT), en slået sti ved Kalvøre NV f. Bøjden på Horneland (32) (HT), en salteng omkring bålpladsen ved stien på nordbredden af Noret ved Dyreborg (32) (HT), en strandeng med bådophal ved Nabbe (32) (HT), roden af øret på Skårupøre Ø f. Svendborg (32) (HT), i stor mængde på den delvist høslættede strandeng ved Thurø Bund (32) (HT), kanten af strandrørsumpen mellem Siø-dæmningen og Tvedeskov (32) med en del op mod marken mod Ø (HT), lokalt på Stjovl Knude på Tåsinge (32) (HT) og ligeledes lokalt på Søby Monnet Ø f. Søby Strandvej (32) (HT) – her også i kanten af en stubmark under et dige mod Ø, ligesom den på Ærø (33) er temmelig sjælden i den hestegræssede strandeng mod S i Vitsø Nor (HT). Hertil på Langeland (alle 34) området med Eng-Klaseskærm såvel inden som uden for dæmningen NØ f. Store Vejlebjerg ved Lindelse Nor på Langeland, ved Ramshøj i Ristinge Nor, bag (dvs. N f.) dæmningen i Henninge Nor på Langeland, ”Klæsø Strand” SØ f. Højklint ved Lindelse Nor på Langeland med både blomstrende og frugtende ex. den 10. september, 2 lokaliteter V f. Sandsbjerg på Langeland, en endnu lavtvoksende del af strandengen ved Hellenor og endelig Klisenor, hvor den optræder associeret med Eng-Klaseskærm (alle HT). Vestenbælts er Smalbladet Kællingetand set ved Hejlsminde Nor i Sønderjylland, men kun et sted, samt i Østjylland i et saltengsparti mod SV i det artsrige kystnære kalkkær Amstrup Kær på nordbredden af Horsens Fjord og på en strandeng S f. Kalvø ved Søby Strand (alle HT). Østenbælts er der udstrakte bevoksninger i strandengen på øen Ølsemagle Revle ud for Køge på Sjælland (PG & PV). Med opstøvningshjælp fra den dansk-svenske botaniker Finn Skogsgaard er lokalendemen Lotus arinagensis (med en vækstform som Smalbladet Kællingetand) set blomstrende i mængde ved Playa Arinaga på Gran Canaria (HT).
Dansk Astragel (Astragalus danicus) (LC) (1990: R)
Vi er nogle fynboer, der er noget skeptiske over for den statistiske kortlægning af Dansk Astragel, som artiklen ”Er Dansk Astragel sjælden ?” i URT 2011:4 af Peter Vestergaard og Per Hartvig redegør for. Kan man virkelig ikke blive mere konkret (fx at svare på det spørgsmål, man selv stiller!)? Nå, men på Hindsholm (begge 30) (begge HT) findes den da stadig med sit sædvanlige kystnære tæppe på strandoverdrevet ved Højbjerg på Langø og med få ex. over klinten på Storeknøs S f. Langø Hoved. På Sjælland er der gjort et par fund, som ikke er med i den nævnte artikel: Langs stranden mellem Sonnerup Skov og Klintebjerg ved roden af Sjællands Odde (URT/JKl), hhv. i en sandet forhøjning på et fåregræsset areal i Hundige Havn (URT/KMH).
*Sand-Vikke (Vicia villosa ssp. villosa) (NA)
Nyt fund med pæne ex. på sandet bund i brynet af en plantage af Rød Gran S f. Vellinge (lige N f. vejen, der går mod Ø til Pugholmgård) (29) med fx Sæbeurt, Ager-Snerle og Kornblomst (HT). Ejendommeligt nok stadig udbredt (sandjord på Ærø!?) på fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup på Ærø (33) (HT).
Skov-Vikke (Vicia sylvatica var. sylvatica) (LC)
Ikke genfundet i forhold til Anton Andersens vegetationsanalyse fra for godt 100 år siden i Dyrehaven ved Langesø Kapel (29) (HT). Derimod stadig i Karlsskov på Røjle-halvøen og i Øksenrade Skov ved Middelfart (begge 28) (begge DBF/HT & LLC) – med en meget flot bestand nær bækken ved kyststien i den sidstnævnte skov.
Krat-Vikke (Vicia dumetorum) (NT)
Meget overraskende genfundet den 25. juni langs en åbenbart gammel skovvej i syddelen af Højskov ved Østrup (29) (HT), men hårdt trængt af omsiggribende jagtuvæsen (majsmark og ædelgranplantage). Bestanden anslås den 7. juli (HT & KDJ) til mindst 100 blomstrende ex. – nogle individer på op til 2 m klatrende op ad fx Ahorn. I sydvejkanten er Krat-Vikke derimod trængt af næsten 2 m høj Stor Nælde. I 1894 blev arten samlet sammesteds af frøken Caroline Møller, idet belægget er annoteret ”Østrupgaard Højskov”. På Fyn kendes arten p.t. i øvrigt kun 2 steder på Østfyn (begge 31) med forsvindende bestande: Mindst 11 skud op til 3 m klatrende op ad fx Hassel, Rose og Syrén, hvoraf mindst de 4 blomstrende, i brynet af den lille løvskov skoven med Trillingehøje ved Sulkendrup Mølle (HT 2007). Hertil i skovene ved Lykkesholm, hvor den blev set med 4 blomstrende ex. ved foden af et stengærde i en kastanieallé N f. godset (PoR 2002). Der kendes mindst 12 ældre lokaliteter i Det Fynske Ørige (herunder også på Vestfyn (28) og Nordøstfyn (30)). I 2007 skrev vi om lokaliteten med genfundet: ”I Højskov (29) blev den i 1888 fundet af stamhusbesidder og superinddæmmer Elias Møller, og siden har den accelererende højkonkunktur næsten taget livet af den (red.: dvs. i hele Det Fynske Ørige) ved ikke at tillade delvist lysåbne partier i gamle løvskove. Der er i dag kapital nok i Østrup-området (herunder Hofmansgave-stiftelsen) til at behandle de fordums meget artsrige løvskove blot nogenlunde anstændigt, hvilket har været en mangelvare i det mindste siden 1894.” Om vi iler med en undskyldning til Hofmansgave-stiftelsen er dog højst tvivlsomt! Vi konkluderede dengang, at Krat-Vikke sikkert snart bliver endnu en af den fynske floras dinosaurer – og den konklusion holder med det eskalerende vildtbræmmejagtbrug desværre stik: Der er stadig behov for en lokal rødliste! Mere om denne sjældne art (herunder om de 2 daværende kendte fynske bestande) i artiklen ”Krat-Vikke – en lyselskende skovplante” i URT 2004:2 (af Søren Grøntved Christiansen og Niels Faurholdt).
*Tadder-Vikke (Vicia tetrasperma) (NA)
Endnu på udjævnet bund på den nu mere eller mindre opgivne Årslev fyldplads (30) – endnu blomstrende den 14. september (BKS & HT). Andre genfund, der mere eller mindre repræsenterer moderne genfund, er der også som hist og her i ”Nye Rødme Svinehaver” (S f. ”Gamle Rødme Svinehaver”) (32) på Vilde Blomsters Dag (VBD/CHu, EBA & HT) samt på Tåsinge (begge 32) mellem Siø-dæmningen og Tvedeskov på Tåsinge i nordøsthjørnet af tagrørsumpen og ved Øhavsstien foruden i en nu tilgroende strandeng i sydvesthjørnet af ”Enghaverne” ved Vemmenæs – her ligesom de fleste ex. af Strand-Loppeurt på arealet V f. den fhv. lokalitet for Eng-Klaseskærm (begge HT).
Strand-Fladbælg (Lathyrus japonicus ssp. maritimus) (LC)
Hans V. Hansen har første gang set den på Fyn i/ved Nyborg (31) – et spændende fund, som måske kan præciseres nærmere engang udi fremtiden? Frøken Johanne Grüner havde den på sydmolen i Nyborg Havn i begyndelsen af forrige århundrede, ligesom der er en velkendt bestand på stranden ved Skaboeshuse N f. Nyborg. Og hvis det aktuelle fund er nær den nye badestrand, hvor den tidligere (før turistificeringen) fandtes i den fordums så artsrige strandvegetation, troede den gl. red., at den var forsvundet derfra! Der er et ex. nær p-pladsen ved roden af Ærøshale på Ærø (33) (HT), hvorfra den er velkendt. Fætteren Klit-Fladbælg (ssp. japonicus) optræder i mængde i klitten ud for ”Filsø Klithede” i Vestjylland (DBF/HT).
Kær-Fladbælg (Lathyrus palustris) (LC) (1997: X)
Trods tilgroning er der endnu en god bestand ved Aborg Strand (28) med min. 250 ex., hvoraf min. 100 frugtende den 4. august (HT) (sidst FA/HT 1998 med 75 ex.). 11 stilke (i 2009 kun 5 (HT)) er set i en slået rørsump under et fhv. græsset parti (identisk med den nye lokalitet for Festgræs) af Serup Mose (29) (HT & KDJ), mens der i sydvesthjørnet af det artsrige kalkkær Ø f. ovennævnte lokalitet endnu er ca. 30 ex., hvoraf mindst 5 blomstrende. Et belæg fra den 15. maj 1946 i Dansk Herbarium fra ”Gyldensten Skov” (29), samlet af Vibeke Rosendahl Nielsen (oprindeligt bestemt som Krat-Fladbælg), kunne være taget i kærområdet ved Ålebæk, så her bør den yderligere eftersøges. Anton Andersen så den ved Gyldensten (29) i 1897. På Sjælland set af Bernhard Kamphøvener i Blegdammen S f. Køge Å i 1835 – området er nu fuldstændigt urbaniseret (HHB). På Nordfyn (29) har Kær-Fladbælg også mistet adskillige gammelkendte lokaliteter i dette sit fynske hovedudbredelsesområde – fx Otterup Mose (sidst noteret af Otto Møller i 1892). Den sjældne art er i Det Fynske Ørige slet ikke kendt fra Sydfyn (32) og Ærø (33).
Krat-Fladbælg (Lathyrus linifolius) (LC)
Holder ud på den N-exp. skrænt ved bredden af Ellebæk Vig på Svinø Ø f. havnen ved naturistlejren (28), så der er stadig noget at se på for både hingstene og hopperne (HT). Noget overraskende associeret med Tætblomstret Hullæbe i Karlsskov på Røjle-halvøen (28) (DBF/HT & LLC). Blomstrende den 1. maj på mosklædte knolde i det nordjyske rigkær ”Nørlev Kær” med fx Tredelt Egebregne, Spæd Mælkeurt og Pyramide-Læbeløs samt ikke mindst Gylden Silkemos. Som ovenstående antyder er de fleste fynske fund er fra Vestfyn (28), som jo også ligger tættest på Jylland, hvor den er udbredt også i Østjylland.
Sort Fladbælg (Lathyrus niger) (LC)
Moderne genfund: Pæn frugtende bestand i Øksenrade Skov (28) (DBF/HT & LLC). Hertil en god bestand i kystnær bøgeskov på morbund i sydbrynet af Bjørnemose Skov, ligesom den er set i bøgeskoven mellem Sudemade på Thurø og Thurø-broen (begge 32) (begge HT). I Sønderjylland god bestand i brynet af bøgeskov på morbund i Vonsbæk Præsteskov ved Haderslev Fjord – også set ved den samme fjord i skoven Strandløkke ud for Mariendal (begge HT).
*Blærebælg (Colutea arborescens) (NA)
Vi meddelte den i årsrapporten for 2009 fra Nyborg gl. banegård (31) (HT), hvorfra den angives som velkendt af både Hansen & Stephensen. Vi skrev da heller ikke, at den var ny (tsktsk), idet Stephensen allerede dengang angav at have set den, men desværre gad denne lidt krakilske entomolog ikke på daværende tidspunkt at opstøve et årstal for fundet (og det gør han stadig ikke). Et nyt fund af Blærebusk, som Hansen kalder den, er der til gengæld ved H.J. Hansen i Odense Havn (29) (HVH). I Dansk Herbarium er der belæg fra Bred (1916) og Enebærodde (1980) (begge 29) samt fra Årslev (30) i 1958 (købmand Eilstrup) og fra Tåsinge (32) i 1898. Hertil en angivelse i TBU-arkivet fra Kerteminde Fjord ud for Skrækkenborg (30) i 1996 ved den dengang mere botanikvenlige Stephensen. Bør også førsøges opstøvet på Vestfyn (28), Østfyn (31) og Ærø (33). Blærebælg pryder et frimærke fra Syrien i 1973 – vi ved dog ikke, om Assad senere har trukket udgivelsen tilbage.

Tusindbladfamilien (Halogaraceae)

Aks-Tusindblad (Myriophyllum spicatum) (LC)
Set i mølledammen ved Brænde Mølle (28) (MM/HaH & RV, leg. HT). Nyere, hidtil ikke offentliggjorte fund er der også i den fhv. grusgrav ved fyldpladsen V f. Rolfsted (30) (HT 2006) hhv. i ”Krebsesø” (sø nr. 27) ved Stenstrup (32) (FA/JH 2006). I Kærum Å ved Assens (28) er Aks-Tusindblad i 2005 (TRN) blevet afløst af en massiv tilstedeværelse af Kruset Vandaks i 2009 (VBD/TRN).

Dafnefamilien (Thymelaeceae)

*Laurbær-Dafne (Daphne laureola) (NA)
Nye fund af selvsåede individer under insektjagt i januar i et løvskovsparti i Dalene NV f. Bederslev (29) og på vejskrænten med Svalerod ved Dyrehavemølle i sydkanten af Nyborg (31) (begge BKS). Fundet i området med det nu ødelagte nordfynske overdrev gør den ny for Nord-/Midtfyn (29). I selvsået tilstand mangler arten i den fynske udkantsregion dermed kun fra Vestfyn (28) og Ærø (33).

Kristtornfamilien (Aquifoliaceae)

Kristtorn (Ilex aquifolium) (LC)
Kristtornene i Storskov ved Egebjerggård på Agernæs-halvøen (29) havde det ikke godt med frostperioden i maj, så der blev ikke tiltrukket svirrefluer. Senere blev skovens konge blandt Kristtorn sammesteds opmålt til en stammeomkreds på 110 cm i 1 meters højde og 140 cm så tæt på jordoverfladen som muligt (OB). Se nærmere i Meddelelser fra Entomologisk Selskab for Fyn 2011, 1-2 – artikler ved Otto Buhl.

Vortemælkfamilien (Euphorbiaceae)

*Langbladet Vortemælk (Euphorbia esula ssp. esula) (NA)
Stadig på på dyrskuepladsens p-plads i det sydvestlige Odense (29) (HVH).
*Cypres-Vortemælk (Euphorbia cyparissias) (NA)
Nyt fund nær en have på et stendige V f. indkørselen til nr. 15 på Egsmarksvej nær det kendte fodboldstadion Oakfield Ground på Horneland (32) (HT). En stor bestand er set på en N-exp. vejskrænt V f. Bjerndrup Mølleå i Sønderjylland (HT).
*Liden Vortemælk (Euphorbia exigua) (NA)
Nyt fund på en jordvold ved en nyanlagt cykelsti ved hovedvej A8 nær Rosilde (31) (BKS), idet arten er udbredt på Østfyn.
*Plettet Vortemælk (Euphorbia maculata) (NA)
Forvildet til pavillonen i haven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) via citrusplanter (fra Italien?) (F&N/EMBH). Fundet havde dog været mere spændende, hvis det ikke var gjort indendøre. Fordums DMU vil gerne bevare bindestregerne i artsnavnene og kalder den Plet-Vortemælk. Udendøre i Det Fynske Ørige kun kendt fra Odense (29) (LOK 2001-2003) og Kerteminde (30) (BKS 2006). På ”Munkebjerg Plads” i Odense (29) i en grusrabat på hjørnet af Munkebjergvej og Østerbæksvej er den ikke set siden 2003 (LOK). Tilsyneladende også på et fortov i Maspalomas på Gran Canaria (dias) (HT).

Vrietornfamilien (Rhamnaceae)

Vrietorn (Rhamnus cathartica) (LC)
Ny for AFD-rude 3523 i et skovbryn ved busholdepladsen i Damsbo Skov (32) (TRN) – tilsyneladende ikke set her af Svend Andersen. Sydbrynet af skoven i sydvestdelen af ”Enghaverne” ved Vemmenæs på Tåsinge (32) med fx Benved, Storblomstret Kodriver og Skov-Stilkaks (HT).

Lønfamilien (Aceraceae)

*Askebladet Løn (Acer negundo) (NA)
Tilsyneladende selvsået i et udyrket område i kanten af en lille bæk i Harndrup-området (28), langt fra bebyggelse (F&N/JLH). Der er oprettet et kartotekskort i TBU-arkivet fra de fynske distrikter 29, 32 og 34. Der er dog kun belæg fra Bregninge og Ny Bjerreby på Tåsinge (begge 32). Hertil angivelser ”sjældent plantet” (29), ”Simbjerg ved Fåborg (Svend Andersen), plantet i have” (32) og ”plantet” (34), så det har ikke nødvendigvis ret meget med vildskab at gøre. Belæggene bør naturligvis checkes for spontanitet af forekomsterne.

Storkenæbfamilien (Geraniaceae)

Blodrød Storkenæb (Geranium sanguineum) (LC)
Ny for Ærø (33), omend ”kun” som forvildet til en vejkant ved Søby (F&N/KBJ) – senere også set i en vejkant i byen Søby, så kilden skal nok findes her i nabolaget. I det mindste i spontan tilstand er det en sjælden art i den fynske udkantsregion. Som sådan findes den trods alt stadig i mængde på Flyvesandet (29) (AOFN/HT) – også set her i 2006 (F&N/ALN). En kendt entomolog har på denne kendte lokalitet set besøg af Rødprikket Blåfugl på planten. Blodrød Storkenæb blev på Sjælland set af Bernhard Kamphøvener på Åsen, et bakkedrag vesten om Gammel Køgegård, i 1835, men forsvandt senere fra den nu mest skovklædte lokalitet (HHB).

Balsaminfamilien (Balsaminaceae)

*Kæmpe-Balsamin (Impatiens glandulifera) (NA)
Forvildet til haven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) via fuglefoder (F&N/EMBH). Angivet i TBU-arkivet fra Skårup og Vængemose (begge 32) af Carel de Jong i 1966.

Mælkeurtfamilien (Polygalaceae)

Alm. Mælkeurt (Polygala vulgaris) (LC)
I Det Fynske Ørige er ex. med blåviolette blomster tilsyneladende mest almindelige: Set på Røjle Klint (28) (F&N/IL), i Bobakker på Helnæs (28) (HT), på tuer i vældet S f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30) (HT), på Sandbjerg i ”Jordløse Bakker” (32) endnu blomstrende den 3. oktober (HT), på ”Casanovabakken” ved Bregninge på Tåsinge (32) (F&N/IL), fåtalligt på Borgbanke N f. Vitsø Nor (33) (HT) og på Voderup Klint ligeledes på Ærø (33) (HT). Fra ”Jordløse Bakker” oplyser bestyreren dog, at hun har fundet den i alle farver på det store overdrev og på Sandbjerg (begge 32) (begge TRN). Vestenbælts og helt ude i Vestjylland er den i Gl. Filsø Nord (i sin tid mageskiftet med Hennegård af A/S Fiil-Sø) på en tør ryg N f. rigkæret kun set med lyserøde blomster (HT), mens der i ”Filsø Klithede” (nu overtaget af Aage V. Jensen Naturfond) er set ex. med lyserøde hhv. lyseblå blomster (DBF/HT). Foruden de nævnte blomsterfarver indgår også hvide farver i blomsterne.

Skærmplantefamilien (Apiaceae)

Strand-Mandstro (Eryngium maritimum) (LC)
Enkelte spinkle vegeterende ex. på Flyvesandet (29) (AOFN/HT) – forhåbentlig pga. manglende tid til grundig opstøvning? Ny for Hansen i Nyborg (31) (HVH) – spændende, hvor det så er! I Sønderjylland i mængde på det udbredte strandoverdrev på Flovt Strand (HT).
*Gærde-Kørvel (Anthriscus caucalis) (NA)
Ny for Fyn for Hansen i Nyborg (31) (HVH), men også her en noget bred angivelse. Ikke taget i AFD-rude 4326 Skemark (HT; SNL), men 2 steder yderst på Østerø-halvøen i AFD-rude 4426 (begge HT). Ved Kerteminde Fjord/Kertinge Nor kun set i Kalvehaver ved Kertinge Nor (30) af en fhv. botaniker, der forsøger at ligne Robert Redford som cowboy (BKS).
*Sødskærm (Myrrhis odorata) (NA)
Sikkert moderne genfund i et område, hvor den er udbredt: Lille, men tæt bestand i vejkanten lige V f. Sjorbro over Stavidså N f. Langesø Sø samt i en vejkant i Hesbjerg Skov ca. 200 m N f. den palælignende villa midt i skoven (begge 29) (begge HT). Anton Andersen havde den i Langesø Skov (29) over en mil, ligesom han i 1910 angav den langs Stavidså gennem Langesø Skove (29), hvor også H.C. Hansen så den i 1929.
*Skarntyde (Conium maculatum) (NA)
Talrig på strandvolden ud for Nyhave V f. Bogense (29) (HT). Flot klynge i vestdelen af Særslev (29) på en S-exp. vejskrænt (HT). Stadig ved Falen ud for Kildemosen (B1913’s baner) i Odense (29) (HVH). Under vejskrænten oven for den tørreste del af den græssede strandeng ved Lundsgård S f. Kerteminde (30) under forgæves jagt på Vild Selleri (HT). Mange i vejkanten nær den gamle kiosk (30) på den gamle hovedvej mellem Odense og Nyborg (HT). Stor bestand i et syrénhegn mellem Højrup og Lydinge (32) (HT). Anton Andersen havde den fra Kerteminde (30) i 1908.
Smalbladet Hareøre (Bupleurum tenuissimum) (LC)
2 steder på ”Thurø Rev” (32) – begge steder i selskab med fx Samel og Kær-Trehage (ABr). Moderne genfund er der også på ”Klæsø Strand” SØ f. Højklint ved Lindelse Nor på Langeland (34) i form af en ca. ¼ m2 stor pude. Derimod forgæves søgt ved bredden af Ellebæk Vig på Svinø (28) (HT) hhv. ved stien på nordbredden af Noret ved Dyreborg (32) (HT) – den sirlige art er sårbar over for tilgroning.
Vild Selleri (Apium graveolens) (LC) (1997: X)
Det angiveligt nye fund af denne aristokratiske skærmplante i 2010 i strandengen mellem Kværnen og Herslev på Langeland (34) (MCO/LBL) var alligevel ikke nyt, idet den blev set her med 2-3 planter (SØ f. Kværnen) i 2002 eller 2003 med Tagrør og Pindsvin-Kartebolle (TB). Positive lokaliteter besøgt i 2011 (alle HT) – 1. tal i parenteser er blomstrende ex., andet tal vegeterende ex.: 3 steder (i 2011 er dog kun Blankenborg besøgt) ved Holckenhavn Fjord (alle 31) (total optælling 2009: 155+1050), ved Holckenhavn Bugt (31) (40+40), Syltemade (32) (total optælling 2005 & 2008: 2000+4250), Nabbe (32) (25+500), ved bunden af Møllebugt ved Lindelse Nor (34) (10+200), Henninge Nor lige S f. dæmningen (34) (1+75), mellem Kværnen og Herslev (under Knudsnæsgård ved Lindelse Nor) (34) (15+50), Ristinge Nor ved Ramshøj (34) (3+355) og Klisenor (34) (1 blomstrende ex. sent på året, men hertil 120 vegeterende ex. i 1997). Græsning er kun konstateret i Ristinge Nor og Klisenor (begge 34). Forgæves eftersøgning er gjort ved Stokkeby Nor på Ærø (33) og 30 andre steder i Det Fynske Ørige (28-34). I Sønderjylland er Vild Selleri genfundet i strandengen ud for Sottrup Storskov med en pæn bestand på mindst 50 blomstrende ex. og mindst 100 vegeterende ex. (HT) – sidst DBF 1964, eneste kendte lokalitet i Jylland? På en mark af Selleri S f. Langø Plantage ved Gyldensten (29) blev ”polske roehakkere” set i clinch med Lugtløs Kamille (HT & KDJ) – dyrket Selleri kan desværre næppe adskilles fra den vilde på herbariebelæg. Se videre i artiklen i URT 2012:2 ”Strandengens aristokrater 1. Vild Selleri (Apium graveolens) i Danmark” af Skærm-Niels & den gl. red.
Gifttyde (Cicuta virosa) (LC)
Nyt fund i birkemosen i Dyrehave ved Søbysøgård (30) (BKS) – i 2009 dog set godt en km herfra under AFD-registrering ved Søby Sø op til netop Dyrehave (HT).
*Seglblad (Falcaria vulgaris) (NA)
Den landskendte botaniske forfatter hr. Niels Faurholdt (alias Skærm-Niels), Køge og Tyrkiet, efterlyser oplysninger om dette taxon i Det Fynske Ørige til brug for en artikel i URT. Han vil nok få flest registreringer fra Sydhavsøerne (33, 34).
Hjorterod (Seseli libanotis) (LC) (1990: R)
Vanligvis talrig (over 5000 blomstrende skud) yderst på Langø Hoved på Hindsholm, mens der er langt færre på Storeknøs lidt mod S (begge 30) (begge HT). Også set i mængde på strandoverdrevet ”Måle Strand” ud for Sadelmagermose ligeledes på Hindsholm (30) (DBF/CHu).
Eng-Klaseskærm (Oenanthe lachenalii) (LC) (1990: R)
Nyfundet 2 steder på Langeland (begge 34) med 10 blomstrende ex. i strandengen mellem Kværnen og Herslev (under Knudsnæsgård ved Lindelse Nor) med fx Strand-Stenkløver og Vild Selleri (HT) samt i maj med et enkelt ex. af Eng-Klaseskærm i en digegrav ved Egehoved på Ristinge Hale (TB). Genfundet er den samme art på hovedøen med 6 blomstrende ex. nær Horne Mølleås udløb ved roden af Horneland (32) (HT), hvor den sidst blev noteret af Svend Andersen i 1912. De 3 små bestande er alle truet af tilgroning. Hertil en lang række moderne genfund i Det Fynske Ørige, ligesom der har været bud efter denne strandengens anden aristokrat i hovedlandet – se en kommende artikel i URT.
Vand-Klaseskærm (Oenanthe fistulosa) (LC)
Hyppig i engen langs Sværup Mølleå netop SV f. Søndersø Skov (fordums Søndersø Kommune) (29), hvorimod Engblomme er forsvundet herfra (vel pga. gødskning) (HT). Set og diskuteret (bl.a. under deltagelse af folkeuniversitetsbotanikeren Peter Wind) i Sadelmagermose på Hindsholm (30) (DBF/CHu) – taget til Dansk Herbarium ved Måle Strand (30), dvs. sammesteds, i 1949 og 1981. En glimrende præcisering af lokaliteten på ”Thurø Rev” (32): Ca. 45 små ex. er set ved afløbet fra søen i skovkanten mod Ø (SSK/ABr & CHu). Svend Andersen havde den i en sump på Thurø Overdrev (1. halvdel af 1900-tallet) og Feltbotanisk Klub i et kær mod V sammesteds (1984), ligesom den blev set her under DBF’s ekskursion i 2009 (DBF/ABr & CHu, leg. AKC). I Sønderjylland i et endnu artsrigt, men tilgroende rigkær ved Vesterris på nordbredden af Haderslev Fjord (HT) og fåtalligt frugtende i den vældprægede strandeng Seljum ud for Stenderup Østerskov S f. Kolding Fjord (HT) (også F&N/BVP efter nogen diskussion). Vand-Klaseskærm har i modsætning til Eng-Klaseskærm rodslående udløbere.
Seline (Selinum carvifolia) (LC)
Noter om eksisterende bestande: Mægtig bestand i Flægen ved Tybrind (28), sammen med Eng-Klaseskærm, men vel endnu hyppigere (HT), ved Emtekær Nor mod N (28), høje ex. med Strand-Kvan og igen Eng-Klaseskærm (HT), ved Enemærket mellem Agernæs og Ungersbjerggård (28), lokalt endnu talrig, men tilgroning truer, til 125 cm (HT & TRN), også mange på Tjørnehoved ved Ungersbjerge (28), men kun lige så talrig som Eng-Klaseskærm i det tilgroende parti V f. markvejen (HT & TRN) – elsker ikke tæt græsning. Hyppig på den sydlige tørre knold i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (HT), associeret med Engblomme også ud for nordvesthjørnet af Fyns Amts stævningsskov nr. 155 i nordvestdelen af ”Smidstrup Enge” (Harritslev Fælled) (29) (HT & KDJ). Som vanligt mange blomstrende ex. i Urup Dam (30) (NSO/HT). Stadig i relativ mængde ved pumpestationen på ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31), så længe det varer (HT) – og måske endog set her af en fremmed konsulent. Ca. 25 blomstrende ex. i kanten af en klynge med Bjerg-Rørhvene, i skovbrynet ved Damsbo Strand (32) (HT), hvortil kommer ca. 100 blomstrende ex. nær udløbet af Hattebæk på overgang til strandrørsump med Strand-Kogleaks. Endnu spredt i en nu tilgroende strandeng i sydvesthjørnet af ”Enghaverne” ved Vemmenæs på Tåsinge (32) under forgæves jagt på Eng-Klaseskærm (HT). Få ex. lige S f. (dvs. inden for) dæmningen NØ f. Store Vejlebjerg ved Lindelse Nor på Langeland (34).
Strand-Kvan (Angelica archangelica ssp. litoralis) (LC)
I en ugræsset kant af ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (HT), ligesom den breder sig i Strandmose S f. Nordenhuse (31) pga. tilgroning efter ophørt græsning efter et par stormfloder – også i brynet af pilekrattet mellem Skovhaver og Strandmose med Gul Frøstjerne (HT). En lokalkendt entomolog udtrykker sig bramfrit om Strandmose: ”Strandmose S f. Nordenhuse ser ud ad H til” (BKS).
Endvidere lokalt dominerende ved udløbet af Hattebæk i Helnæs Bugt ved Damsbo Strand (32) under forgæves jagt på Vild Selleri (HT). I Østjylland på en strandeng S f. Kalvø ved Søby Strand med 30 blomstrende ex. og 10 vegeterende ex. ved en sø (HT). Store ex. er set i strandengen på øen Ølsemagle Revle ud for Køge på Sjælland (PG & PV).

Ensianfamilien (Gentianaceae)

Eng-Ensian (Gentianella uliginosa) (LC) (1997: V (A))
Godt år i Gråsten Nor på Ærø (33) (ABr) – senere også set under en lynvisit af den gl. red., der på 5 minutter kunne se ca. 500 ex. med kapsler den 1. september (HT). Anslået er der snarere 2000 ex., hvoraf mange op til 20 cm. Endnu et par gange er den bitre urt forgæves søgt opstøvet på ”Thurø Rev” (32) (ABr; HT) – herfra kendes også Baltisk Ensian, men det er mange postgange siden (og længe før postkasserne skulle stå i skel). Den spinkle enårige art savnes stadig helt fra Østfyn (31).
Liden Tusindgylden (Centaurium pulchellum) (LC)
Nyt fund bag diget Ø f. Lindholm (29) (KDJ) – i fremtiden nok en del af det genopstående arkipelag ved Gyldensten, hvis det ikke er lige her, diget skal blive stående! Blandt lokaliteter med moderne genfund kan nævnes Flægen ved Tybrind (28), men kun et ex. set (HT), ”Reservatet” ved Gyldensten (29) (HT & KDJ), i ”Fjordmarken” ved Hofmansgave (29), en del blomstrende ex. (men som vanligt intet spor af den nære slægtning Eng-Ensian) (HT) og bag (dvs. N f.) dæmningen i Henninge Nor på Langeland (34) (HT), få incl. blomstrende ex. den 10. september. I Østjylland fx i det artsrige kystnære kalkkær Amstrup Kær på nordbredden af Horsens Fjord, saltengsparti mod SV (HT). Artsantallet på øen Ølsemagle Revle ud for Køge på Sjælland er steget fra 128 til 175 fra 1968 til 2008, og denne art er en af de nytilkomne (PG & PV).
Mark-Tusindgylden (Centaurium erythraea) (NE) (1997: X)
Vi bliver nødt til at nævne lokaliteter for denne vel nok ret udbredte, men noget stedmoderligt behandlede, opmærksomhedskrævende art: Ca. 300 blomstrende ex. i en lavning i syddelen af strandengen ud for Gardersø V f. vejen S f. Føns (28) med fx lidt Knude-Firling (HT), V f. markvejen ved Tjørnehoved ved Ungersbjerge (28) (HT & TRN), Maden på Helnæs (28) i engen S f. Holmegård (HHJ, HT, LLC, SBH & TRN), ”Reservatet” ved Gyldensten (29) (HT & KDJ), fåtallig på overdrevet på Horseskov Odde på Tåsinge (32) (HT) og ret fåtallig på Stjovl Knude på Tåsinge (32) (HT). Hertil på Langeland (alle 34) mange incl. blomstrende ex. den 10. september bag (dvs. N f.) dæmningen i Henninge Nor, 2 blomstrende ex. på et svagt nordhæld i partiet med mest Vild Selleri ved Ramshøj i Ristinge Nor, incl. få blomstrende ex. den 16. september i Klisenor og i en kratlomme associeret med Strand-Loppeurt ved Keldsnor – her mange incl. blomstrende den 16. september (alle HT). Mark-Tusindgylden er vidtudbredt i Europa, hvor den dog stopper ved limes norrlandicus (nordlandsgrænsen) i det mellemste Sverige. Hertil i de til Europa grænsende dele af Asien og Afrika foruden fx flere steder i Amerika, hvor den dog ikke er hjemmehørende.
Strand-Tusindgylden (Centaurium littorale) (LC)
I Østjylland fx i det artsrige kystnære kalkkær Amstrup Kær på nordbredden af Horsens Fjord, saltengsparti mod SV (HT). Artsantallet på øen Ølsemagle Revle ud for Køge på Sjælland er steget fra 128 til 175 fra 1968 til 2008, og denne art er en af de nytilkomne (PG & PV). Der er næppe tvivl om, at denne art er den sjældneste af de 3 Tusindgylden-arter i Det Fynske Ørige, men alligevel: Hvor bliver de fynske fund af?

Svalerodfamilien (Asclepiadaceae)

Svalerod (Vincetoxicum hirundinaria) (LC)
På kystskrænten Ø f. Romsøhuset ved Odense Fjord (29) er der øverst også 3 pæne klynger af denne sjældne art. Alm. Skovranke slynger sig ikke bare om træerne, men også Svalerod (HT). Utvivlsomt også set i forbifarten på vejskrænterne mellem Nyborg og Holckenhavn-dæmningen (31) (BKS; HT). På Djævleøen tidligere set af Bernhard Kamphøvener på Åsen, et bakkedrag vesten om Gammel Køgegård, i 1835, men senere forsvundet fra denne nu overvejende skovklædte lokalitet (HHB).

Natskyggefamilien (Solanaceae)

*Kantbæger (Nicandra physalodes) (NA)
Dukker stadig op hist og pist, selv om de fynske ruderater ikke er, hvad de har været: Nye fund er der på en kystsikrende jordvold N f. Sabbesborg Klint på ”Sabbesborg Strand” på Hindsholm (30) med fx Hjertekarse (BKS), på affaldspladsen ved Nymark Skov nær Søbysøgård (30) (BKS), på en jordbunke Ø f. Viemose mellem Gl. Stenderup og Trente Mølle (32) (HT), med ca. 100 ex. ved transformeren Ø f. vejen ud for ”Engen ved Thurøbroen” (32) (HT) og med
ca. 10 ex. på kystsikrende jordbunker N f. Stjovl Havn på Tåsinge (32), voksende sammen med fx en roset af Marietidsel (HT). Moderne genfund er der fx på en ældre kompostbunke (hertil på en yngre jord-/træbunke) på Baunebjerg komposteringsplads (den fhv. Svanninge komposteringsplads) (32) (HT) og med et stort ex. på fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup på Ærø (33) (HT). NF’s arkiv har kun Skelskov ved Tommerup St. (29) (H.C. Hansen 1950).
Strand-Natskygge (Solanum dulcamara var. marinum) (LC)
I indtryksfuld og instruktiv mængde på rullestensstrandvoldene V f. Sandsbjerg på Langeland (34) (HT). I strandengen ved Hellenor lidt mod S (34) ses derimod den højtvoksende nominatvarietet (var. dulcamara) i den tilgroende strandeng lige inden for rullestensstrandvolden. På tur med Fynskredsen i Vestjylland demonstrerede Aage Pedersen i ”Filsø Klithede” følgende jyske specialiteter: Den flerårige Klit-Stedmoderblomst (Viola tricolor ssp. curtisii), den hårede var. littorale af Bittersød Natskygge (Solanum dulcamara) (med i Rostrups flora) og den kystnære ssp. denticulatus af Alm. Brandbæger (Senecio vulgaris) med randkroner (alle DBF/HT, leg. ÅP).
*Blå Pigæble (Datura stramonium f. tatula) (NA)
Nyt fund på en jordbunke Ø f. Viemose mellem Gl. Stenderup og Trente Mølle (32) (HT). Synes endnu ikke registreret på Østfyn (31) og Ærø (33).
*Skopolaminurt (Scopolia carniolica) (NA)
Stadig i Sdr. Nærå Hestehave (30) (BKS), hvor den nu må betegnes som naturaliseret. Denne tidligtblomstrende art fra Øst- og Sydøsteuropa spredes med haveaffald, men er endnu ikkke meldt som forvildet på Vestfyn (28) og Sydhavsøerne (33, 34).

Snerlefamilien (Convolvulaceae)

*Vedbend-Pragtsnerle (Ipomoea hederacea) (NA)
Forvildet til haven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) via fuglefoder (F&N/EMBH). I TBU-arkivet er der et fund V f. Lillebælt (1964 i Århus Havn (TBU-d. 21)) og 2 Ø f. Storebælt (1972 på såvel Nakskov baneterræn (25) som på Islands Brygge i København (46) – alle 3 fund er med belæg. På Sjælland også taget som haveukrudt i Karsemose ved Frederiksværk (45b) af tegneren og orkideentusiasten Bent Johnsen. Meget sjældent forvildet i Norden på lossepladser, havne og ruderater – ofte med importerede majs og sojabønner. Med vedbendlignende, trefligede og hjerteformede blade (nogle kan være hele) samt med 3-5 cm brede, i frisk tilstand blålige kroner.

Silkefamilien (Cuscutaceae)

Nælde-Silke (Cuscuta europaea) (LC)
En meddeler til det sjællandske indlæg i URT har aldrig set så mange silker som i år: ”Paradiset” på sydsiden af Knudshoved Odde ved Vordingborg vrimlede med denne art, så der ligefrem var kamp om nælderne (URT/LSk), ligesom den boltrede sig langs motorvejen ved Nyborg (31) (LSk). I det fynske land også talrig på fyldpladsen i den fhv. grusgrav NV f. Kerte Bro (28) på fx Stor Nælde, Armensk Brombær, Gærde-Snerle og Burre-Snerre (HT) samt i mængde i bivejkanten Ø f. Birkende (mod Urup Dam) (30) på fx Stor Nælde, Korn-Valmue, Dusk-Syre, Bukketorn, Rød Tandbæger, Grå Bynke og Alm. Hundegræs samt Gold og Blød Hejre (HT & KDJ) – tidligere set her af vor cyklende medarbejder. Hallas havde den et par steder på Humle i Nyborgs omegn (begge 31) (1904), ligesom Kring havde den fra Kerte (28) i 1915 – således at fundet fra fyldpladsen antageligt er et genfund. På Gran Canaria er der sigtet Cuscuta approximata ssp. episonchum på den tornede kurvblomstrede busk Launaea arborescens (HT).

Bukkebladfamilien (Menyanthaceae)

Bukkeblad (Menyanthes trifoliata) (LC)
Moderne genfund gives fx i Flægen ved Tybrind (28) (HT), i ”H.H. Gerstrøms Kær” N f. Sebjerg-delen af Grindløse Ås (29), med en del blomstrende ex. i det nu ugræssede kær ved Røde Mølle (29) (HT), med små ex. i tuer på ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (HT), endnu med en snes små vegeterende ex. nær brynet af den endnu lysåbne ellesump på ”VIP-engen” i Borreby Møllebæks dal (29) (HT), i kæret over for Bellinge Kirke opstrøms Kratholm i Odense Ådal (29) (HT), i ”Storgårds Væld” opstrøms Kratholm i Odense Ådal ud for Bellinge (29) (HT), på Dalby Høj ved Munkebo (30) (VBD/MKS), i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30) – udpræget dominerende N f. bækken, men kun et blomstrende skud set (HT). Er artens blomstring omvendt proportionel med græsningstrykket? I Hennegårds rigkær i Gl. Filsø Nord i Vestjylland er der en stor bestand incl. mange blomstrende/frugtende ex. (HT). Langs 3 jyske søer blomstrende i mængde ved Barnsø vest for Oksbøl i Vestjylland og ved søen under fugletårnet i Lille Søgård Mose Sønderjylland, mens den blomstrede sparsomt ved Tane Sø i Vestjylland (alle HT). Undskyld til de drambryggere, vi har haft mistænkt for at grave den op på ”Præsteengen”!ϑ

Rubladfamilien (Boraginaceae)

Forskelligfarvet Forglemmigej (Myosotis discolor) (LC)
Holder endnu ud med 4 blomstrende ex. på en SV-exp. bakke på østbredden (Odense Kommune) af Sværup Mølleå (29) (HT) – indrapporteret herfra til Feltbotanisk Klubs hedeoverdrevsprojekt i 1986 (HT), men gødskning truer.
River (Asperugo procumbens) (LC)
Et ældre fund er kommet for dagen på http://www.fugleognatur.dk” www.fugleognatur.dk, den herlige hjemmeside for naturflippere, idet Per Taudal Poulsen så den i 1956 i den dengang knap så isolerede købstad Fåborg (32). Svend Andersen angav den fra Fåborg (32) i 1909, så det var før den kendte selskabspianists tid. Denne sydøsteuropæiske art regnes iflg. Rødlisten for at være hjemmehørende i Danmark. Den er stadig sjælden i det fynske indland, men det kan ruderaterne og spredning herfra måske lave om på?
*Småhaget Pigfrø (Lappula squarrosa) (NA)
Forvildet til haven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) via fuglefoder (F&N/EMBH) – først i form af et enkelt ex., der senere fik følgeskab af 2 mindre søskende. Denne rubladede art, der minder om Ager-Stenfrø, har blålige kroner med ”krans” samt ”tornede” delfrugter (2-3 rækker med krogbørster). Arten var ny for Fyn i nyere tid med et ex. på Årslev fyldplads (30) i en jordbunke med andre fuglefrø som Kinajute, Alm. Pigæble og Alm. Hanespore foruden andre arter som Kors-Vortemælk, Kantbæger og Hjulkrone (BKS & HT 2005), idet den dog blev taget ved Lohals (34) til Dansk Herbarium i 1984 af Henry Nielsen. Hertil et ex. i Odense Havn (29) i 2010 (HVH) – også set her i 2011, men i form af et usselt ex., så bestemmelsen er cf. (HVH). Der er adskillige ældre fund af arten i Det Fynske Ørige – de fleste lokaliteter er fra havnebyerne. Således fx belagt fra Odense Havn (29) til Dansk Herbarium i 1932, idet den endnu blev set I havneområdet ved Tolderlund i 1938 af H.C. Hansen. Ilfg. den kendte svenske botaniker Mats H.G. Gustafsson er den kendt fra alvar og ruderater i Sydsverige. Til Finland er den bl.a. indslæbt af russiske tropper i forbindelse med Vinterkrigen – arten stammer fra steppeområdet ved Det Kaspiske Hav, men har sikkert allerede før historisk tid spredt sig til Mellemeuropa med agerbrug og kvægavl. Kletten-Igelsame regnes i Tyskland for at lugte som mus (forhåbentlig ikke døde mus). Bur Forget-me-not indslæbes, omend ret sjældent, til Storbritannien med uld, fuglefrø, græsfrø og korn til ruderater, udyrket jord og lossepladser centralt og mod S samt i Østirland.
*Femtunge (Pentaglottis sempervirens) (NA)
Nyt fund i markkanten ved fyldpladsen ved den fejlstavede Vibeholmsvej SV f. Avnslev (31) (HT). Som selvsået ukrudt (alle 29) er den set på meddelerens matrikel i Odense N (F&N/SRP) samt på Bülowsvej 4 i Odense M og nær centrum af den fynske metropol med de gamle klostre ved p-pladsen ved Slotsgade 4 (alle 29). I den fynske udkantsregion endnu ikke meldt som forvildet fra Sydhavsøerne (33, 34), hvor det åbenbart stadig kniber med forårsfriske ruderatbotanikere.

Læbeblomstfamilien (Lamiaceae)

Løgurt (Teucrium scordium) (LC) (1997: V)
Utrygheden breder sig: Løgurts status i Det Fynske Ørige og dermed på Langeland er ukendt. En lokal botanikers aktuelle kommentar til de 2 ”recente” lokaliteter (begge 34) (begge TB): ”Stoense Mose”: ”kornmark?, andedam?”, hhv. Botofte Mose: ”tja”. Uhyggen breder sig yderligere ud fra det faktum, at opsynskommunen skal have ledt forgæves efter den på de 2 nævnte lokaliteter (begge SSK/JRS). Vi får se, hvad den nye feltsæson bringer, men en stor chance at kalde den for ikke truet, hr. Bent Vestergaard Petersen?!
Alm. Skjolddrager (Scutellaria galericulata) (LC)
Stadig i Maen (29) nær bænken på stien, idet det meste af arealet i øvrigt er groet til (HVH). Maen er Hansens betegnelse for den fhv. skøjteløbersø V f. Dalumvej ud for Dalum papirfabrik i det sydlige Odense. I en ellesump i kystbrynet af Sottrup Storskov i Sønderjylland er set en ejendommelig farvevarietet med blomster med hvidt kronrør og hvidlig læbe (HT).
*Hamp-Hanekro (Galeopsis speciosa) (NA)
Tilsyneladende nye fund ved bredden af Stavidså (29) (F&N/SRP), i Bispeengen N f. Odense (29) (HVH), ved Hesbjerg (29) (HVH) og med et blomstrende ex. i en delvist høstet kornmark S f. ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30) (BKS & HT). Nær Hudevad blev den angivet af en vis Rostrup fra Sdr. Nærå (30), ligesom der i 2008 blev set et ex. i en bræmme med Alm. Kvik ved en pilesump i den store mose i Hesbjerg Skov (29) (HT). I Vestjylland fx på en vejkant i Gl. Filsø – nærmere betegnet mellem en markvej og en af Niels Peter Nielsens kartoffelmarker S f. Storeholm, sammen med både Alm. og Skov-Hanekro (HT). Denne herlige cocktail skal nu oversvømmes af en fugleivrig fond. Nogle anser Hamp-Hanekro som en vigende ukrudtsart, men det er nok en sandhed med modifikationer?
*Fliget Tvetand (Lamium purpureum ssp. hybridum) (NA)
Ny for Leammer i Odense Fjord i krattet ind mod den højtydende græsmark (HT). I det mindste ikke nævnt i Wessbergs ø-flora nr. 44.
*Have-Guldnælde (Lamiastrum galeobdolon ssp. argentatum) (NA)
En mønsterfølger: S f. p-pladsen ved landevejen gennem Morud Hestehave (29) (HT), så også her er der nok lige kørt en trillebørfuld haveaffald ud. Ordenspolitiet var som vanligt tilsyneladende ikke på plads. På Djævleøen set i et skovbryn i Kokkedal Skov ved Rungsted (tilsyneladende ligeledes bragt hertil med trillebør) (HT).
*Alm. Hjertespand (Leonurus cardiaca ssp. cardiaca) (NA)
Stadig i bivejkanten i flækken Hvileholm S f. Urup Dam (30), men kun 2 blomstrende ex. set (HT). Også et hemmelighedsfuldt genfund i en grusgrav ved Øksendrup nær Tange Å (31) (F&N/EEE, leg. PBR) – også set her af en nu moustacheklædt insektjæger.
*Mynte-Salvie (Salvia reflexa) (NA)
Forvildet til haven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) via fuglefoder (F&N/EMBH). Dette fund slutter sig til 3 nyere fund som ”ukrudt” i fynske haver følgende steder: I Stige ved Odense (29) (OB 2006), Rødehuse VNV f. ved Ørbæk (31) (F&N/KP 2006) og ved Søvej i Ringe (31) (BKS 2002). Der er sikkert flere fund i vente, men mystisk nok er arten endnu ikke set på de fynske fyldpladser. Mynte-Salvie er belagt i Dansk Herbarium fra Odense (29) i 1956 (købmand Eilstrup) og i en vejkant nær den gamle biograf mellem Lohals og Skiften (34) i 1983 (HN) – hertil er der i TBU-arkivet fund fra 3 distrikter V f. Lillebælt og 5 Ø f. Storebælt med det første fund i Nykøbing Falster i 1938. I Storbritannien er Mintweed indslæbt med græs, græsfrø, korn og uld til ruderater – spredt i England og det sydlige Skotland, men mest i det sydlige England. Den mynteduftende art, hvis autor er salig Hornemann, er fra Nordamerika.
Voldtimian (Acinos arvensis) (LC)
Ca. 50 blomstrende ex. på dens lokalitet i Tarup-Davinde grusgrave (30) (HT) – samtidig med, at lederen (NN) på en offentlig fugletur underholdt om dette taxon på digekronen umiddelbart ved siden af (men her i skikkelse af Bredbladet Timian!), uhauha. Danskens artskendskab er i bund og grund i bund.
Kransbørste (Clinopodium vulgare) (LC)
Stor bestand bag dæmningen ved bunden af Møllebugt ved Lindelse Nor (34) (HT). Ny for Hansen i Odense-området på en skrænt ved vejkanten mellem Hesbjerg og Spedsbjerg (29) (HVH) – også set i AFD-rude 3628 Skallebølle, men ikke noteret fra denne lokalitet (HT). Blandt en række moderne genfund kan nævnes en pæn bestand ved et offentligt bord- og bænkearrangement Ø f. Nørresø (32) (HT) – også set ved Nørresø af den samme finder i 1987.

Vejbredfamilien (Plantaginaceae)

Strand-Vejbred (Plantago maritima) (LC)
”Millioner” mellem Stegsted og Bolbro i vestkanten af Odense (29) (HVH).
Dunet Vejbred (Plantago media) (LC)
Nyt fund i græsplænen ved Nyborg Slot (31) (BKS). Der er dog flere ældre angivelser fra Nyborg (31).

Olivenfamilien (Oleaceae)

Ask (Fraxinus excelsior) (LC)
Nu mange steder med Toptørre – fx oven for Rydså’s dal Ø om Damgårde (29) (OK/PBj) og i skovene omkring Skovhavevej S f. ejendommen Bøgildshøj S f. Fangel (29) (HM).

Maskeblomstfamilien (Scrophulariaceae)

*Alm. Nådesurt (Gratiola officinalis) (NA)
Fremkommet spontant i et bed i en have i Hårby (28) (F&N/KMP, det. EO). Iflg. Eva Olsen dyrket til salg i Assens planteskole i 1980’erne og 1990’erne. Haven med fundet var i 2011 dog kun 12-13 år gammel.
Mørk Kongelys (Verbascum nigrum) (LC)
Overalt i vejkanter på strækningen mellem Radby og Fangel (29) (F&N/EMBH). På den anden side af den fynske hovedstad ved en markvej i Stavidså’s dal (29) (F&N/SRP).
Skarptakket Vand-Brunrod (Scrophularia umbrosa ssp. umbrosa) (LC som coll.)
Lille klynge under bakken op til bivejen i kanten af det tilgroede kær N f. Borreby (29) (HT) – kendt lokalitet, men nyt sted. Stadig i vældet N f. den store strandrørsump nordbredden af Noret ved Dyreborg (32) (HT). Var. neesii (ophøjet til ssp. i AFD) med de nedre blade rundtakkede og staminodiet omvendt T-formet, skal være fundet på Sydfyn (32) – men hvor? Dansk flora har naturligvis (og fornuftigvis?) kun Vand-Brunrod.
Liden Torskemund (Chaenorhinum minus) (NA)
Et ex. i grusbanen på Gelsted Stadion (28), et ex. i kanten af flagpladsen ved Danske Bank over for det fhv. Motel Odense (nu Hotel Knudsens Gård) (29) samt et ex. set ved en jordvold på p-pladsen P4 ved Syddansk Universitet i Odense (29) og ligeledes et ex. ved P3 (alle HT). Også set i/ved Stegsted lige V f. Odense (29) (HVH). I Vestjylland i kampvognsspor ved Langvand i Kallesmærsk Hede
med fx Skorem (flot bestand), Flipkrave, Liden Fugleklo, Vandportulak og Liden Museurt (HT, ex F&N/HHB med disciple).
*Marokkansk Torskemund (Linaria maroccana) (NA)
Forvildet til fyldpladsen i den fhv. grusgrav NV f. Kerte Bro (28) med små hvide blomster (HT). I Dansk Herbarium kun taget i Fåborg (32) i 1966. Stadig ikke meldt som forvildet fra Vestfyn (28), Østfyn (31) og Ærø (33).
*Purpur-Torskemund (Linaria purpurea) (NA)
Forvildet til grusgraven ved Caroline Amalievej i Svendborg (32) (F&N/EEE, leg. PBR). Savnes endnu fra Østfyn (31) samt Sydhavsøerne (33, 34). Det er en skandale, at Stephensen ikke har styr på det.
*Vedbend-Torskemund (Cymbalaria muralis) (NA)
Vel nærmest kvarstående: På kirkediget ved Norup Kirke (29) (HT), rigt blomstrende på en mur ved den fhv. fodermesterbolig ved Østrupgård (29) (HT) og med en klynge nær hovedbygningen (nu beboet af rumænske arbejdere) på gårdspladsen ved Brændegård (32) – på pladsen fx også lidt Bitter Bakkestjerne (HT). Svend Andersen angav Vedbend-Torskemund fra den nærliggende hovedgård Brahetrolleborg (32) i 1912. Kirketjeneren ved Jordløse Kirke brugte i 2011 megen tid på at fjerne al ”ukrudt” fra kirkedigerne – i 2012 er planten tilbage igen overalt (TRN). Bedre held med at trodse Bibelen næste gang!? Vestenbælts fx på det noget ørkesløse kirkedige langs Strandvejen (aka Racerbanen) ved Henne Kirke med enkelte hvidblomstrede individer – pudsigt nok også med Sump-Evighedsblomst (DBF/HT).
*Spydbladet Torskemund (Kickxia elatine) (NA)
mange i kanten af en hvedemark (hhv. en del i stubmark) inden for dæmningen NØ f. Store Vejlebjerg ved Lindelse Nor på Langeland (34) med fx Rød Arve (HT) også set på Langeland i Mogensens rude (m. SØ på øen) (34) (TB) og i det hele taget kendt som et sydligt ”ukrudt” i Det Fynske Ørige. Endnu sydligere er Kickxia urbanii – en kanarisk endem i ørkenlignende områder på Gran Canaria og Tenerife. På Gran Canaria fx med et blomstrende ex. i december ved Punta de Arinaga (HT) – også set her af den dansk-svenske botaniker Finn Skovgaard.
Tveskægget Ærenpris (Veronica chamaedrys) (LC)
De pudsige hviduldne tingester på denne udbredte og kære art skyldes galmyggen Jaapiella veronicae, oplyser Ole B. Lyshede på fugleognatur.dk.
Bjerg-Ærenpris (Veronica montana) (LC)
Ved et spor til en voliere i skoven i bunden af vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (HT). Genganger i forhold til Anton Andersens vegetationsanalyse fra for godt 100 år siden i Dyrehaven ved Langesø Kapel (29), men temmelig sjælden her (HT). Blandt lokaliteter med moderne genfund kan nævnes Ernebjerg Skov og Hesbjerg Skov (begge 29) (begge HT) – i den sidstnævnte skov findes den bl.a. langs skovstier i sydøstdelen af Hesbjerg Skov (fligen i Brændekilde Sogn, der i det mindste tidligere hørte under Bækmark) (29) (HT). Udbredt i og ved spor i Fællesskov ved Syddansk Universitet (29) – rigt blomstrende/frugtsættende (HT), så Nanna Rask havde ret: Denne art blev også set i skoven i 2010 (FUO/HT). Faktisk kendt fra skoven tilbage til 1905 (belæg i Dansk Herbarium annoteret Killerup Skov). Kendt fra Hesbjerg Skov siden 1948 (H.C. Hansen).
*Tråd-Ærenpris (Veronica filiformis) (NA)
Endnu en mønsterfølger: S f. BBB’s opvisningsbane (N f. en vold med træer) N f. Rasmus Rask-skolen i Bellinge (29) (HT) og med en håndfuld tæpper i sydkanten af haven ved Bülowsvej 4 i Odense (29) (HT) – før frugtsætning den 25. april, og den kommer aldrig i Danmark, idet der den 22. maj blev søgt forgæves efter frugtsætning. Også i en græsplæne ud for lokaliteten for Håret Kartebolle ved OB’s klubhus i Odense Ådal (29) (HT) og på en skrænt mellem frugtplantagen og det første kær opstrøms Kratholm i Odense Ådal ud for Bellinge (begge 29) (begge HT). Mønsteret afsløres af det sædvanlige sted på boldbanen på Helnæs (28) (HHJ, HT, LLC, SBH & TRN): I sydkanten af boldbanen nord for et levende hegn.
Kantet Kohvede (Melampyrum cristatum) (VU)
Næppe mere i hasselstævningsskoven ved sportspladsen i Revninge S f. Kerteminde (30), hvor der er etableret en jordvold på det stævnede areal, der måske også har kostet Skov-Hullæbe og Ægbladet Fliglæbe (BKS). Kantet Kohvede synes dermed forsvundet fra Fyn. Arten gjorde sine sidste krampetrækninger på stedet i 2003 (BKS), kom vi til at skrive i sidste års rapport. Det er forkert, oplyser vor åbenbart noget fodslæbende korrekturlæser – arten er sidst set her (”skovbryn ved fodboldbanen i Revninge”) i 1995 (BKS & HT), citeret som ”Revninge” hos Faurholdt 1997 (”Blåtoppet og Kantet Kohvede – historie, status og fremtid” i URT 3). Pardon til læserne.
Strand-Rødtop (Odontites litoralis ssp. litoralis) (LC) (1997: X (A))
Trives stadig på åben bund bag diget i ”Reservatet” ved Gyldensten (29) (HT & KDJ). Flere bestande af spinkel Rødtop omkring Odense Fjord bør checkes for denne art – det gælder ikke mindst den i ”Fjordmarken” ved Hofmansgave (29) (HT). Det samme gælder jyske bestande i saltengen ved Brigsted Strand og i et saltengsparti mod SV i det artsrige kystnære kalkkær Amstrup Kær på nordbredden af Horsens Fjord (begge HT).
Eng-Troldurt (Pedicularis palustris ssp. palustris) (LC) (1997: X)
Forsvindende fra Det Fynske Ørige: Endnu fx i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30) med en flot bestand S f. bækken – stort set afblomstret allerede den 14. juni (HT), med standere den 14. september (BKS & HT). Blandt de efterhånden få andre lokaliteter med moderne genfund kan nævnes Maden på Helnæs (28) i den græssede del af kæret ved boldbanen (HHJ, HT, LLC, SBH & TRN) og Lisbjerg Mose (29) (HT & KDJ; OR). I Sønderjylland i et endnu artsrigt, men tilgroende rigkær ved Vesterris på nordbredden af Haderslev Fjord – ca. 100 i endnu lysåbne lavninger (HT). I Østjylland fx i det artsrige kystnære kalkkær Amstrup Kær på nordbredden af Horsens Fjord – lokalt talrig her (HT).
Skælrod (Lathraea squamaria) (LC) (1997: X)
Ny for Æbelø (29) på Stilk-Eg nær havnen (VL). Atter dukket op i den lidet benyttede ridesti (opvækst af Ahorn også her) i Fællesskov ved Syddansk Universitet i Odense (29) – 13 ex., hvoraf de 6 i kanten af stien (HT). Den 18. maj endnu med 11 blege ex. – de 2 af dem i sporet var væk (HT). Også genset af en populær naturvejleder i Præsteskov ved Smidstrup (29) (OR). Den klorofylløse art savnes stadig fra Ærø (33).

Gyvelkvælerfamilien (Orobanchaceae)

Tidsel-Gyvelkvæler (Orobanche reticulata) (CR)
Set i år på Kål-Tidsel i Skolebotanisk Have (aka Kulturbotanisk Have, et passende synonym) i Odense (29) (LOK), men ikke i ”Torup Krat” NV f. Allerup Torup (30) (HT), hvor havebestanden stammer fra via frø. Som Alfred Hansen skrev i Botanisk Tidsskrift i en ekskursionsberetning fra 1969: ”Ekskursionen besøgte den lokale skolebotaniske have, hvor det er lykkedes lederen, lærer Emdal, at dyrke forannævnte Orobanche-art på Cirsium oleraceum.” Den ”oprindelige” lokalitet i ”Torup Krat” (med masseforekomsten i 1992) er tilgroende med Ahorn, men dog stadig med en del høje Kål-Tidsel (op til 2 m), så pleje som før sommeren 1992 vil med stor sandsynlighed have gavnlig effekt. Den sjællandske botaniker og fotograf Jimmy Lassen forsøgte i 2009 at få Fyns Statsskovdistrikt til at tage ansvar, men den slags var der ikke penge til. I 2004 blev Tidsel-Gyvelkvæler ellers genfundet et nyt sted i ”Torup Krat” – og så endda af 2 botanikere fra Djævleøen. Ca. 10 ex. – dog ikke i den sædvanlige ”rydning”, men lidt mod øst. Også her med fx Druemunke – og naturligvis på Kål-Tidsel (JL & PM). Det hindrer dog ikke, at det planlagte plejeprojekt på lokaliteten med den gammelkendte bestand blev standset af regeringens spareiver. I Den nya nordiska Floran er der ingen prik for Fyn, men derimod 3 i Sverige. Arten er af Bo K. Stephensen indstillet som Danmarks sjældneste plante til Martin ”Blomst” Vestergaard (jf. artikel i URT 2010:4) – ledsaget af følgende vise ord: ”Desværre er plejen af bestanden for længst sparet væk.” For dette bærer regeringen Fogh et tungt ansvar.
*Vedbend-Gyvelkvæler (Orobanche hederae) (NA)
Årets efterretninger om bestandene i Odense (alle 29), som iflg. fhv. overgartner ved Odense Sygehus Mads Tange oprindeligt kan være ”drysset ud”:
ca. 200 ex. ved ”Pisserenden” S f. Klosterhaven, også set ved P-huset S f. Klosterhaven (begge HT), med besvær ganske få endnu i bedet ved Jernbanegades gamle skole (29) (HT). Den gl. red. er ikke så stiv i Odenses historie, men nu skal han til at efterforske sporvognshistorien, så måske finder han ud af, hvad det er for en skole!

Blærerodfamilien (Lentibulariaceae)

Vibefedt (Pinguicula vulgaris) (LC) (1997: X)
Ret få, men pæne ex. incl. 20 endnu blomstrende den 15. juni i ”Storgårds Væld” opstrøms Kratholm i Odense Ådal ud for Bellinge (29) (HT). Udsprunget i Urup Dam (30) den 10. maj (HT), endnu blomstrende ex. den 7. juni (ER & HT). Endnu også i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30) med ca. 10 ex. incl. frugtende set S f. bækken (HT). Blandt andre lokaliteter med moderne genfund kan nævnes Lisbjerg Mose (29), men fåtallig her (HT & KDJ), og Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) (EE & PHl). Et vegeterende ex. set den 3. juli i Vrøgum Kær i Vestjylland (DBF/HT), ikke set den 30. juli (DBF/IN): Uhauha for en tilbagegang, denne art har lidt og lider i hele Danmark.

Klokkefamilien (Campanulaceae)

Smalbladet Klokke (Campanula persicifolia) (LC) (1990: R)
Hvidblomstrede ex. langs den nye V-Ø forløbende vej mellem Svendborg og Tved (32) (HT). Findes den mon endnu vildtvoksende i Det Fynske Ørige?
Nøgleblomstret Klokke (Campanula glomeratus s.lat.) (LC) (var. speciosa NA)
Iflg. en kendt nordfynsk entomolog endnu recent i ”Bederslev Daleskov” (29). Der er belæg i Dansk Herbarium fra lokaliteten i 1890, 1892 og 1939 – senest under Dansk Botanisk Forenings ekskursion. Savnes endnu helt fra Østfyn (31) og de fynske sydhavsøer (33, 34).
Aks-Rapunsel (Phyteuma spicatum) (LC)
En række moderne genfund af denne art, der tilsyneladende guffes med velbehag af rådyr: Associeret med Tætblomstret Hullæbe i Karlsskov på Røjle-halvøen (28) (DBF/HT & LLC). Lille klynge i askeskoven med Hassel i den smalle norddel af Mellemskov (29), alle blomster afbidt (HT), også en håndfuld blomstrende ex. i syddelen af Mellemskov. Genganger i forhold til Anton Andersens vegetationsanalyse fra for godt 100 år siden i Dyrehaven ved Langesø Kapel (29), nu ved vejen NØ f. kapellet (HT), også enkelte ex. i selve bøgeskoven. Der er belæg i Dansk Herbarium fra Langesø i 1929 (vel samlet af købmand Eilstrup, der angav arten i NF’s arkiv fra den samme lokalitet, men uden år). En snes blomstrende ex., hvoraf de 8 dog afbidt, på en N-exp. skrænt i et skovbryn på østbredden (Odense Kommune) af Sværup Mølleå (29) (HT), også set her 1986 (HT), også fåtallig i selve skoven (V-exp. løvskov med mest Bøg og Ask) ned mod åen (HT). Ved Sværup Mølleå, men nu i fordums Søndersø Kommune, også set længere mod V i Margård Skov (29) (HT). Sjælden i Aksel Rasmussens stævningsskov nr. 185 ved Daugstrup S f. Otterup (29) (HT) – også set her i 1991 (HT), hvorimod den ikke kunne genfindes i stævningsskov nr. 186 i den nordlige del af Højskov ved Østrup (29) (HT). Belæg annoteret Østrupgård i 1894 og 1963 samt fra Østrupgårds Skov (Hofman Bang 1849) sigter vel til sidstnævnte lokalitet, hvor den i det mindste blev set under DBF’s ekskursion i 1939. I Sønderjylland på en stikant i en bøgeskov i Sverdrup Skov på sydbredden af Haderslev Fjord (HT). Endnu er Aks-Rapunsel aldrig fundet på Sydhavsøerne (33, 34).

Krapfamilien (Rubiaceae)

Trenervet Snerre (Galium boreale) (LC)
Ret fåtallig på den sydlige tørre knold i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (HT), mens der er en meget stor bestand ud for nordvesthjørnet af Fyns Amts stævningsskov nr. 155 i nordvestdelen af ”Smidstrup Enge” (Harritslev Fælled) (29) (HT & KDJ). Blandt øvrige lokaliteter med moderne genfund kan nævnes Urup Dam (30) (ER & HT), ligesom den stadig findes i relativ mængde ved pumpestationen på ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31), så længe det varer (HT) – og måske endog set af en fremmed konsulent.

Baldrianfamilien (Valerianaceae)

*Tandbægret Vårsalat (Valerianella dentata) (NA)
Et ex. den 21. juni hhv. den 26. juli i markkanten stødende op til Urup Dam (30) (HT), ligesom den for nyligt er set i området af en kendt botaniker med langelandske rødder under indsamlingstur for Årslev forsøgsstation eller rettere Århus Universitet (HN 2010).
Tvebo Baldrian (Valeriana dioica) (LC)
En udmærket indikatorart for lavtvoksende, artsrige kær, idet den dog også kan holde sig længe i en lysåben ellesump. Tæt bestand dækkende ca. 25 m2 i vældpuden i kæret ved Røde Mølle (i udkanten af Nordfyns Kommune) (29), og med individer til en ½ m’s højde (HT). I Odense Kommune (alle 29) (alle HT) holder den endnu ud i mosen i Ernebjerg Skov, hvor den momentvis stadig udgør et overvejende vegeterende bunddække i området med Engblomme, og i kæret over for Bellinge Kirke opstrøms Kratholm i Odense Ådal (29) (HT), ligesom der endnu er mindst 20 blomstrende ex. i det fhv. smørhul (i forrige århundrede også med fx Leverurt og Vibefedt) på ”VIP-engen” i Borreby Møllebæks dal (29) (HT). Hertil et lille tæppe i nordhegningen med Maj-Gøgeurt, så den er der endnu i ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (HT). Sidst set af finderen her i 1989 og slet ikke set her af Hans V. Hansen, men naturligvis nævnt af Svend Andersen i dennes berømte artikel om Stenløse-egnen fra 1911. 3 frugtende ex. i brynet af ellesumpen lige N f. det tilgroede kær N f. Borreby (29) (HT) – i kæret er der nu for tilgroet for denne art, ligesom for Engblomme. Fremdeles udbredt i Brabæk Mose og Urup Dam (begge 30) (begge HT). I Vestjylland hyppig i Vrøgum Kær, blomstrende/frugtende den 2. juni (HT), også set den 3. juli (DBF/HT) og den 30. juli (DBF/IN). I Sønderjylland i et endnu artsrigt, men tilgroende rigkær ved Vesterris på nordbredden af Haderslev Fjord (HT).

Kartebollefamilien (Dipsacaceae)

Håret Kartebolle (Dipsacus pilosus) (LC) (1997: R)
Udpluk af dagbog for bestanden i krattet ved OB’s klubhus i Odense Ådal (29), der i 2011 fordobledes til 2 individer (HT): Den 6. maj max. 10 cm, den 29. maj max. 20 cm, den 15. juli vestplanten 120 cm, østplanten 130 cm, midterste blomsterhoveder i hvid knop, desværre atter aflæsning af jord og blade, den 1. august vestplantens højdevækst standset (og blomsterhoveder forlængst visne), østplanten 1½ m (jamen så er det jo Jørgen Madsens), den 2. september vestplantens øvre halvdel visnet væk (”Kartebolle-Toptørre”?), østplanten flot ex. endnu med blomstrende hoveder. Det ene ex. visnede således i takt med OB’s spil efter at materialeforvalteren Jørgen Madsen (fhv. back på divisionsholdet) via sin ellers beskedne fikse trillebør hældte mere jord og blade på (dog lidt før sejren over Villarreal den 17. august). Atter set i Morud Skov (29) sammen med Gærde-Kartebolle (TN). Håret Kartebolle savnes i Det Fynske Ørige endnu fra Ærø (33) og mere overraskende fra Vestfyn (28), idet der også er nyere fund fra Østjylland.
*Pindsvin-Kartebolle (Dipsacus strigosus) (LC)
Tilsyneladende ny for Ærø (33) med knap 40 frugtende ex. på fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup med fx Gærde-Kartebolle (HT) – de karteboller elsker hinandens selskab. I TBU-arkivet findes kun en angivelse af Alfred Hansen fra en have i Ærøskøbing (33), så den gælder ikke. Dermed er denne art, der i det mindste tidligere ofte blev forvekslet med Håret Kartebolle, kendt som forvildet i alle TBU-distrikter i Det Fynske Ørige (det skrev vi allerede i årsrapporten for 2002, men jf. den ærøske haveforekomst var det således noget overilet). Der er også et nyt fund af Pindsvin-Kartebolle i en nedlagt grusgrav i Harndrup-området (28) (F&N/JLH) – men naturhistorisk er det kritisk at tilføre jordfyld her. Stadig udbredt ved Hyllegård og ud mod stranden S f. Svenstrup (28) med over 300 blomstrende ex. (HT). Et hidtil ikke offentliggjort fund er fra strandengen mellem Kværnen og Herslev på Langeland (34) (TB 2002 el. 2003). I whiskybæltet på Djævleøen er der en stor bestand på stranden lige N f. vandskiklubbens klubhus ved Rungsted Havn – vel spredt hertil via Sct. Hansbål (HT).
Djævelsbid (Succisa pratensis) (LC)
Ret fåtallig på begge tørre knolde i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (HT). Blandt andre lokaliteter med moderne genfund kan nævnes det tilgroende kalkkær ved Enemærket mellem Agernæs og Ungersbjerggård (28) (HT & TRN), Lisbjerg Mose (29) som en af de dominerende urter i det nu nærmest opgivne Lindquist-felt (HT & KDJ), Urup Dam (30) (NSO/HT), ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30) S f. bækken (BKS & HT; HT), Monnet på Tåsinge (32) med enkelte endnu blomstrende ex. den 29. oktober (DBF/HT) og i kanten af Piledyb på Langeland (34) (HT).

Kurvblomstfamilien (Asteraceae)

Guldblomme (Arnica montana) (LC) (1997: X)
I højflor den 19. juni i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) på Vilde Blomsters Dag (VBD/CHu, EBA & HT). Vestenbælts ret fåtallig på Bjergskov-overdrevet ved Åbenrå i Sønderjylland (HT) – fx den 21. august ca. 50 ex. incl. kun 3 standere. Yderligere vestpå 3 ex. i knop den 2. juni og de 3 samme ex. blomstrende den 2. juli på ”Filsø Klithede” (HT) – den 3. juli her også en lille klynge med et blomstrende ex. på et nyt sted på en Ø-exp. skrænt (DBF/HT, leg. UK). Hertil en pæn klynge lige NV f. den nordlige gravhøj på Kløvbakke N f. Fidde Sø (DBF/HT) – overset af HT på forekskursionen! Stadig i Vestjylland ligeledes på den markante gravhøj i Præsteheden V f. Oksbøl – mest i åben bund på nordskrænten (DBF/IN, leg. HT). Lige N f. gravhøjen blev der set Lyng-Silke 2 år efter afbrænding af heden (DBF/IN).
*Bynke-Ambrosie (Ambrosia artemisiifolia) (NA)
Kun et nyt fund i 2011 af denne tilsyneladende kuede ulveplante på ”Sabbesborg Strand” på Hindsholm (30) med et ex. (BKS), så det skal bekæmpes.
*Tornet Brodfrø (Xanthium spinosum) (NA)
Set med et par planter i en kystnær lavning under Faro de Arinaga på Gran Canarias sydøstkyst (HT), men synes stadig sjældnere i Det Fynske Ørige – venligst kom med nogle fund! Hohenester & Welss har den i deres makaronesiske flora som Acanthoxanthium.
*Énårig Solsikke (Helianthus annuus) (NA)
Set på Vresen (31) af en kendt filosof, forfatter, journalist, konsulent, lærer, naturvejleder og opdagelsesrejsende (LH). Så har den ikke fået for lidt – måske for at dække over, at vi reelt ikke ved, om det er denne art!
*Flerårig Solsikke (Helianthus x laetiflorus) (NA)
Bonanzaplanten Prærie-Solsikke findes endnu på tilgroede jordbunker på den nu mere eller mindre opgivne Årslev fyldplads (30) (BKS & HT).
*Håret Solhat (Rudbeckia hirta) (NA)
Endnu 2 klynger på udjævnet bund på den nu mere eller mindre opgivne Årslev fyldplads (30) (BKS & HT). Synes endnu at mangle fra Sydhavsøerne (33, 34).
*Purpursolhat (Echinacea purpurea) (NA)
Ny som forvildet i Det Fynske Ørige med et blomstrende ex. på et jordareal på Baunebjerg komposteringsplads (den fhv. Svanninge komposteringsplads) (32) (HT). Indianerne brugte arten som medicin, men man kan også nøjes med at nyde synet, ligesom de farverige blomster tiltrækker masser af nyttige bier og sommerfugle. Arten stammer fra Nordamerikas prærier og stenede skrænter. Indianerne brugte planten mod forkølelse og infektion samt som sårhelende middel, og med dens renæssance i naturmedicin har det været nødvendigt at frede de vilde bestande, således at planter til medicinfremstilling må dyrkes kommercielt. Purpursolhat fandt således også vej til europæiske haver og dermed til europæiske fyldpladser.
*Dagøje (Heliopsis helianthoides) (NA)
Endnu på den nu mere eller mindre opgivne Årslev fyldplads (30) med en klynge på udjævnet bund (BKS & HT) foruden på en jordbunke på Baunebjerg komposteringsplads (den fhv. Svanninge komposteringsplads) (32) (HT). Begge steder bør den også være set i fyldpladsernes fordums velmagtsdage. Vi kan stadig ikke på fående stod placere den på Langeland (34), idet det i 2009-rapporten meldte fund langs den nedlagte jernbane i Flemløse (28) (TRN) tilsyneladende er det første kendte fund på Vestfyn.
Alm. Strandmalurt (Seriphidium maritimum ssp. maritimum) (LC)
Lovligt dominerende i lavninger mod S på Langø Hoved på Hindsholm, samt lidt længere mod S på halvøen Langø op til Uglebjerg (begge 30) (begge HT) – på sidstnævnte lokalitet indsamlet af 2 tysktalende rastaer vel på jagt efter ingredienser til absint: En farlig hobby. Absint har fået et comeback, og unge bruger den stærke drik med en alkoholprocent på 89 som manddomsprøve – de kan hurtigt ende som fhv. unge.
Nyse-Røllike (Achillea ptarmica) (LC)
Mere eller mindre moderne genfund er der fx ved Pavebæks udløb nær Varbjerg Strand, på Flægen og på Feddet ved Sandager (alle 28) (alle HT), på Tjørnehoved ved Ungersbjerge (28) (HT & TRN), på ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (KDJ) og med ca. 25 ex. på Kærby Fed (30) (KDJ). Hurtige Hansen havde den på ”Præsteengen” fra 1974 til 1995.
*Ager-Gåseurt (Anthemis arvensis) (NA)
Dukkede op sammen med fx Salomons Lysestage, Stribet Kløver og Krumhals i et bed på Junggreenvej nær Odense gl. sporvognsremise (29), da man omlagde fortovet (HVH). Gåseurten er ikke set af finderen i talrige år – må være kommet til med tilkørt jord, eller måske fordi jorden blev rodet op. Ny for AFD-rude 1136 Stavsø i en vejkant i en ryddet nåleplantage i den nordlige del af den nu genopstående Gl. Filsø i Vestjylland (HT), men Ager-Gåseurt forsvinder nok igen.
*Japansk Hestehov (Petasites japonicus) (NA)
Ny for Sydfyn (32) ved den gamle hovedgård Vejlegård (nu en avlsgård under Boltinggård Gods) på skrænterne ned til en lille sø, der muligvis er resterne af en voldgrav, samt på marken, der støder op til gården (F&N/DBH & EMBH). Fra 1625 til 1649 blev gården ejet af FEMS (fru Ellen Marsvin). Lidt N f. den nuværende hovedbygning, der er opført i 1854, ligger et voldsted fra den oprindelige gård.
Udbredelsen af Japansk Hestehov er stadig (i det mindste i Det Fynske Ørige) dårligt kendt – i NF’s arkiv er der intet kartotekskort og i TBU-arkivet er der kun et kartotekskort for Langeland, hvor arten vides (delvist?) udsået i moderne tid. I årsrapporten for 2006 forsøgte vi os ikke desto mindre med en oversigt over artens forvildede/naturaliserede udbredelse i Det Fynske Ørige, hvortil henvises. Med det nye fund savnes den nu kun fra Vestfyn (28) og Ærø (33) – og måske Langeland (34) i forvildet tilstand. Arten er indført som prydplante og forvilder især langs vandløb. I Danmark formerer den sig kun vegetativt, idet der hertil kun er indført hanplanter.
Følfod (Tussilago farfara) (LC)
5 blomstrende skud på ”Feddet” S f. Nordenhuse (31) den 20. marts efter en hård vinter på fordums Æselfoder-lokalitet, der nu i øvrigt er groet til med Kæmpe-Bjørneklo. Rødlisten anser arten for at være naturligt hjemmehørende i Danmark.
Kær-Fnokurt (Tephroseris palustris) (LC) (1997: X (A))
5 blomstrende ex. er set i et lille åbent område af rørsumpen Ø f. vældpuden med orkidéer i Bispeeng N f. Odense (29) (MA) (sidst PSø (med kikkert) 2006). Til gengæld (begge MA) ikke genfundet i hverken Munkemade Ø f. Bispeeng (sidst FA/HT; PSø 2006) eller V f. Otterupvej og dermed V f. Bispeeng (sidst DN/MA 2008). Der er ros til Odense Kommune for at sørge for genindførelse af græsning ved kreaturer, idet den dog ikke har fungeret optimalt (stresses dyrene af det heftige kinesiske anlægsarbejde med kanalforbindelsen?). Kær-Fnokurt kræver i det mindste periodevis græsning – dvs. man kan godt springe få års græsning over, men der må ikke udvikles rørsump med et kvælende førnelag. Også i 2011 set i Ejby kalkgrav ved Odense (30) med mange blomstrende ex. i indhegningen (JBr). Må til gengæld nok betragtes som forsvundet fra bredden af ”Nordsøen” i Tarup-Davinde grusgrave (30) (HT), men man ved jo aldrig, om denne opportunist pludselig ser sit snit til at dukke op igen.
*Klæbrig Brandbæger (Senecio viscosus) (NA)
Brandsø (28) og på den jyske side af Lillebælt Årø Kalv (begge EO oa.). Iflg. arkiverne og Gravesen ikke kendt fra Brandsø – men sandt at sige husker den gl. red. ikke, om han selv har set den der. Det har han med mange ex. på og ved en jordvold på p-pladsen P4 ved Syddansk Universitet i Odense (29) (HT).
Smalfliget Brandbæger (Senecio erucifolius) (NA)
Tilsyneladende et nyt fund med få blomstrende ex. på det tilgroende overdrev lige N f. Gulstav Vesterskov på Sydlangeland (34) (FVF/TV). Nyt er så meget sagt, idet arten er set her af en perlerække af andre ornitologer siden omkring årtusindeskiftet. Denne meget sjældne art findes i Det Fynske Ørige nu kun på Langeland, og de fleste forekomster er netop i Gulstav-området.
*Smalbladet Brandbæger (Senecio inaequidens) (NA)
Ny for Hindsholm (30) på en vejskrænt ved Rødsbæksvej nær Viby Mølle (BKS) – turistindslæbt? Moderne genfund er der ved byggetomten langs Vestre Stationsvej i Odense (29) og ved Nyborg Station (31) (begge HVH). Savnes stadig fra Vestfyn (28), hvor den i det mindste burde være langs den transfynske jernbane, og Ærø (33). Set i Esbjerg Havn (URT/CaM).
Strandasters (Tripolium vulgare) (LC)
4 ex. med hvide randkroner i den lille strandeng ved den lille havn NV f. Bøjden på Horneland (32) (HT)
*Læge-Alant (Inula helenium) (NA)
14 blomstrende ex. op til en højde af 2 m langs markvejen til Monnet på Tåsinge (32) (HT).
Pile-Alant (Inula salicina) (LC)
En nordfynbo i Det Fynske Ørige. Tæppet i ”Fjordmarken” ved Hofmansgave (29) fremstod den 13. august med den østlige tredjedel som slået, hvorimod resten af bestanden ikke var berørt af årets i øvrigt udmærkede høslæt og dermed frugtende (hele tæppet endnu iagttaget den 5. juni). Stadig en pæn bestand i det lille kalkkær inden for dæmningen ud for Romsø ved Hofmansgave (29) med få endnu blomstrende ex. den 13. august (HT). Østenbælts set på Sjælland af Bernhard Kamphøvener på Åsen, et bakkedrag vesten om Gammel Køgegård, i 1835, men senere forsvundet fra denne nu overvejende skovklædte lokalitet (HHB).
Soløje-Alant (Inula britannica) (LC)
En sydfynbo i Det Fynske Ørige, eller rettere en borger med fynsk hovedudbredelse i Den Sydfynske Erhvervspark. Moderne genfund er der på Tåsinge (alle 32) lokalt på Søby Monnet Ø f. Søby Strandvej og lokalt som endnu hyppig på Stjovl Knude (begge HT) samt med enkelte endnu blomstrende ex. den 29. oktober på selve Monnet (DBF/HT). Dernæst det sædvanlige sted på ”Thurø Rev” (32) (HT) og fåtalligt ud mod Knappen mod NØ på Drejø (32) (F&N/KP 2009). På de største sydhavsøer endvidere endnu næsten i fuldt flor den 1. september på strandengen V f. roden af Ærøshale på Ærø (33) samt på Langeland (alle 34) i strandengen med Eng-Klaseskærm uden for dæmningen NØ f. Store Vejlebjerg ved Lindelse Nor samt 2 steder V f. Sandsbjerg (alle HT). Dyrkes vel oftere – fx er der flere bestande i haven ved Faaborg Museum (32) under en lystvandring i den fynske natur (HT). Arten er i modsætning til sin ovennævnte fætter udpræget sydlig i den fynske udkantsregion.
*Tusindstråle (Telekia speciosa) (NA)
Nu også forvildet i Snarup Mose (32) (F&N/LHS), hvor den tiltrækker dagsommerfuglen Kejserkåbe, så det er næsten synd at fælde den (tusindstrålen altså). Har bredt sig eksplosivt i Odense (29) (HT), ligesom den findes på en
vejkant mellem Fangel og Odense (29) (F&N/EMBH).
Strand-Loppeurt (Pulicaria dysenterica) (LC) (1997: X)
Et spændende genfund er der på Ærø (33) i nordkanten af det delvist genoprettede (dvs. atter vandfyldte) Vitsø Nor med 3 pæne delpopulationer (KDJ). Synes ikke set her, siden Alfred Hansen noterede den i 1959. Lokaliteten kendes dog tilbage fra 1956, hvor den blev fundet her af den inkarnerede herbarist Henry Skovgaard Christensen. Efter Duens genfund er bestanden optalt til 300 blomstrende ex. foruden vegeterende ex., hvortil et blomstrende ex. i en nærliggende græsset salteng med Kryb-Hvene (HT). Der er også et par nye fund af arten, som dog er tæt på kendte lokaliteter: Omtrent S f. Lehnskov ud for den vestlige del af Fredskov V f. Svendborg (32) (CHu) – kendes i nærheden fra ”Lehnskov Strand” ud for sydøsthjørnet af Pavevænge, tvillingskov til Fredskov. Hertil med blomstrende ex. hist og her på det tilgroende overdrev lige N f. Gulstav Vesterskov på Sydlangeland (34) (FVF/TV) – og i Gulstav-området ligeledes set blomstrende hist og her ved Keldsnor (34) (FVF/TV; HT), optalt til mindst 350 blomstrende ex. foruden vegeterende ex. (HT). Nye delbestande af Strand-Loppeurt er konstateret med mindst 750 blomstrende ex. S f. søen på ”Engen ved Thurøbroen” (32), idet den hidtil kun er set N f. søen, hvor der nu er set mindst 250 blomstrende ex. (HT), samt i norddelen af den godt vandtrukne Sjoen på Ærø (33) med ca. 300 blomstrende ex. og mange vegeterende ex., idet der er set ca. 500 blomstrende mod Ø på det velkendte sted (Fynskredsens gode ven Erik Hammers lokalitet) (HT). Mellem Siø-dæmningen og Tvedeskov på Tåsinge (32) er den sidst set af en fhv. amtsbiolog i 1985 (FA/EV), men den er her stadig i nordøsthjørnet af tagrørsumpen, så der gemte den sig godt med 11 blomstrende og et lignende antal vegeterende ex. – hertil en blomstrende og en snes vegeterende ved Øhavsstien, også langs Øhavsstien (fugtig her!) i Tvedeskov (32), med Strand-Stenkløver og Tadder-Vikke (begge HT). Det vrimler i det hele taget med arten i Tvedeskov og omegn (begge 32) incl. over 1000 blomstrende ex. i en rydning med opvækst af Rød El og ca. 2000 blomstrende ex. i en nu tilgroende strandeng i sydvesthjørnet af ”Enghaverne” ved Vemmenæs (begge HT). Moderne genfund af Strand-Loppeurt er der mange flere af: Bispeeng ved Odense (29) med en flot bestand ved stien, men kun her (OK/PBj, leg. HT), samt 400 blomstrende og 200 vegeterende ex. i nordvestkanten af Stokkeby Nor på Ærø (33) (HT). Dernæst på Sydfyn med øer (alle 32) (alle HT) 300 blomstrende ex. i skovbrynet ved Damsbo Strand, ca. 75 blomstrende og få vegeterende ex. i Egsmade S f. Skårup Skovmølle, ca. 200 blomstrende og flere vegeterende ex. i en brakmark Ø f. Bjørnemose, mindst 300 blomstrende ex. ved naturgaspælene ud for en millionærvilla Ø f. Sudemade på Thurø, ca. 75 blomstrende ex. i selve Sudemade, ca. 325 blomstrende ex. ved Thurø Bund ligeledes på Thurø foruden ca. 25 blomstrende ex. i Pilekrog ved Vindinge på Tåsinge (”nogle planter, på vores grund”). Bestanden af Strand-Loppeurt i strandengen ud for Sottrup Storskov i Sønderjylland blev undervurderet til brug for artiklen i URT 2020:1 – her er snarere mindst 2000 blomstrende ex. (HT). Over 100 blomstrende ex. er der i strandengen nord om Drejet ved Kegnæs på Als incl. på et braklagt areal (HT), mens der er over 375 blomstrende ex. i strandengen syd om det samme Drejet ved Kegnæs incl. over 25 i et græsset væld med fx Vand-Brandbæger (HT). Under mere ordnede forhold ”forvilder” den også i Skolebotanisk Have (aka Kulturbotanisk Have, et passende synonym) i Odense (29) (OSK/RDA).
*Rank Evighedsblomst (Gnaphalium sylvaticum) (NA)
Brandsø i Lillebælt (28) (F&N/EO oa.). Iflg. arkiverne og Gravesen ikke kendt fra Brandsø – men sandt sige husker den gl. red. ikke, om han selv har set den der. Erik Wessbergs ø-floraer er nu lagt ud på DBF’s hjemmeside ( HYPERLINK “http://www.danskbotaniskforening.dk” www.danskbotaniskforening.dk), men ø-floraen for Brandsø er stadig under udarbejdelse. Et skud af Rank Evighedsblomst er dukket op på den tørre del lige inden for hegnet på ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (HVH) – ikke set her af Hansen i utallige år (og dengang på den tørre bakke, hvor stien falder fra Stenløse Skov ned mod ”Præsteengen”). Også set på ”Præsteengen” (29) – vel samme sted som Hurtige Hansen – af den gl. red. den 19. november 2009 (HT). Hertil (begge 29) på en brakmark domineret af Tusindstråle mellem Stenløse Skov og parcelhuskvarteret den 3. juni 1998 samt på en skovklædt skrænt under Dyrupgård på den anden side af Odense Å omtrent ud for ”Præsteengen” den 17. august 2005 (begge HT). Angivet fra Stenløse Skov (29) af H.C. Hansen (så vidt vides ikke beslægtet med Hans V. Hansen) i 1918. Som i 2010 også på stien fra p-pladsen op mod Hesbjerg Slot (29) (HVH).
Gul Evighedsblomst (Helichrysum arenarium) (LC)
Ca. 20 blomstrende ex. på Flyvesandet (29) (AOFN/HT). Det kunne være spændende at genfinde Gul Evighedsblomst på Brandsø (28), hvorfra den angives af Gravesen.
Liden Museurt (Logfia minima) (LC)
På ”Casanovabakken” ved Bregninge på Tåsinge (32) (F&N/IL). Bakken ejedes tidligere af Niels Christoffer Sørensen, som i Svendborg drev forlystelsesstedet Casanova, der blev nedrevet i 1976. Poul Evald Hansen betvivler den, men kurvsvøbbladene ser glatte ud i spidsen, ligesom den er samlet til Dansk Herbarium fra Bregninge i 1945. Rødlisten anser arten for at være naturligt hjemmehørende i Danmark. Ligesom den nært beslægtede følgende art har kloge hoveder kørt et slag anagram-krydsord på dens fhv. latinske slægtsnavn (smlg. Muse-Kugleurt) og gendøbt den med et endnu mere fhv. do. (forstå det, hvo som kan!).
*Ager-Museurt (Logfia arvensis) (NA)
Nyt fund i en ryddet skov ved Frankfri (32) med fx Liden Fugleklo og Kugle-Museurt (F&N/EMBH).
*Kugle-Museurt (Filago vulgaris) (NA)
Brandsø (28) (F&N/EO oa.), men samlet til Dansk Herbarium i 1986 og 1994 – her har den gl. red. formentlig en finger med i spilet. I 2009 også set og foreviget på øen af maleren Nina Ferlov (Faaborg Museum). Blandt mange andre lokaliteter kan nævnes bunden af den fhv. grusgrav NV f. Kerte Bro (28) (HT), Dalby Høj ved Munkebo (30) (VBD/MKS) og ”Casanovabakken” ved Bregninge på Tåsinge (32) (F&N/IL). I 2003 var den ny for Bågø, Brandsøs naboø i Lillebælt (28) – også her sammen med den ligeledes ø-nye Liden Museurt (TRN).
*Filtet Burre (Arctium tomentosum) (NA)
Mindst 30 ex. i den tørreste del af den græssede strandeng ved Lundsgård S f. Kerteminde og få ex. på en vejskrænt ved Vejlebro S f. Kerteminde Fjord (begge 30) (begge HT). Velkendt i området.
*Æselfoder (Onopordum acanthium) (NA)
Antagelig nye fund (med mindre andre har set den!) med et ex. i en bivejkant ved Vibækvej mod Brylle (29), ligeledes et ex. i bivejkanten nær gården Birkelund i Brabæk Huse lige N f. Urup Dam (30) og en større bestand på et stendige V f. indkørselen til nr. 15 på Egsmarksvej nær det kendte fodboldstadion Oakfield Ground på Horneland (32) (alle HT). Karakter af genfund er der derimod over Hansens fund på Odense gl. losseplads på Stige Ø (29) (HVH), idet allerede Rostrup havde den fra Odenses havneområde (”Tolderlund”). Her overvågede H.C. Hansen den i årene 1920 til 1946, men desværre har han selv bogført fundet under et forkert TBU-distrikt i NF’s arkiv (30, idet det rigtige distrikt er 29). Også set forvildet i Jordløse (32) (HT) og med 3 ex. på et jordareal på Baunebjerg komposteringsplads (den fhv. Svanninge komposteringsplads) (32) (HT) – angivet fra Svanninge af Svend Andersen i 1909 og 1910. Formanden genkender Æselfoder i Jordløse fra den gamle have på hjørnet ved forsamlingshuset og Håstrupvej (32), hvor den har stået i mange år (TRN). Vestenbælts var der farvel til fyldpladsen med sin bestand af bl.a. Æselfoder i Gl. Filsø i Vestjylland den 3. juli (HT).
*Nikkende Tidsel (Carduus nutans) (NA)
En ny bestand af denne sjældne art er opdaget på en S-exp. skrænt i Koledhus grusgrav ved Svindinge (31) (BKS). Kan have forbindelse til den i det mindste endnu i 2009 meget flotte bestand i striben mellem udyrkede og dyrkede arealer S f. Holckenhavn Fjord (31) (HT). Savnes stadig fra Langeland (34).
Ager-Tidsel (Cirsium arvense) (LC)
Næsten hvidblomstrede ex. (dog med et lyserødt skær) er set i et enghjørne nær den primitive p-plads i den nordlige del af Urup Dam (30) (NSO/HT). Hvidblomstrede ex. var der (også) i felt 7 i den sydlige del af Urup Dam i den fhv. Langeskov Kommune (30) i 2009 (MCO/HT). Var. albiflora angives fra Bogensø på Hindsholm og Lille Viby ved Kerteminde (begge 30) af M.L. Mortensen. Rødlisten anser Ager-Tidsel for at være naturligt hjemmehørende i Danmark.
Eng-Skær (Serratula tinctoria) (NT) (1997: X)
Stadig i relativ mængde ved pumpestationen på ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31), så længe det varer (HT) – og måske endog set af en fremmed konsulent?
Alm. Knopurt (Centaurea jacea) (LC)
Overalt talrigt blomstrende på Voderup Klint på Ærø (33) den 1. september – ædes næppe af kreaturer. Ligeledes talrig, men nu frugtende den samme dag i Gråsten Nor på Ærø (33) – nyder godt af høslættet for Eng-Ensian (en Hare gemte sig ligefrem i knopurtbestanden ved flyvepladsen) (HT). I årsrapporten for 2010 skrev vi: ”Et enkelt ex. på ”Violoverdrevet” er ny for ”Præsteengen” ved Stenløse Skov (29) (HT), med mindre Hansen eller andre har set den.” Det havde Hurtige Hansen så sandelig: Han oplyser at have et gammelt belæg derfra, men har ikke set den der i mange år (HVH).
Stor Knopurt (Centaurea scabiosa) (LC)
Lokalt talrig på Fluebjerg-delen af Grindløse Ås (29), men næsten kun på den S-exp., ret åbne vejskrænt, et blomstrende ex. set den 27. september (HT). Endnu en del ex. set på Kalvebjerg-delen af Grindløse Ås (29), der nu er en sand floristisk skodlokalitet (HT) (behøver vi at nævne fx majsplantninger?). Pæne bestande til brug for entomologisk rov kan også frigives fra sydvejkanten Ø f. den gamle kiosk på den gamle hovedvej mellem Odense og Nyborg (30) og i
alléen til nr. 23 mod fugletårnet ved Sortemose (31) (begge HT).
*Bjerg-Knopurt (Centaurea montana) (NA)
Nye fund i en nedlagt grusgrav i Harndrup-området (28) (F&N/JLH) (i det mindste før en naturmæssigt tvivlsom retablering af grusgraven), i en jordbunke Ø f. Nymarksgyden S f. Veflinge (29) med fx Bleg Fuglegræs (HT) og på en kystsikrende jordvold N f. Sabbesborg Klint på ”Sabbesborg Strand” på Hindsholm (30) med fx Hjertekarse (BKS). Også i jordfyld ved p-pladsen P4 ved Fællesskov ved Syddansk Universitet i Odense (29) med fx Prikbladet Fredløs (HT) – et kommende offer for Anker Boyes hjertebarn letbanen (i det mindste i år 2525?!)? Også set ved Uni af Fredes disciple i 2002. Nogle af vore mange læsere vil anse denne art for at være for triviel til at komme med her, men så gak ud at finde nogle fede arter på de fynske ruderater i stedet for at brokke! TBU-arkivet har kun Bjerg-Knopurt fra Nordøstfyn (30) med et belæg fra Odense i 1868, samlet af J.C. Poulsen, men her er der tale om TBU-d. 29. Dog: Det var før Stephensens tid, så den er ikke ny for TBU-d. 30. Også set i AFD-rude 4133 Mejlø på en afgravet bakke ved et sommerhus på den hindsholmske Langø i 2005 (HT).
*Saflortidsel (Carthamnus tinctorius) (NA)
Forvildet til haven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) via fuglefoder (F&N/EMBH). Fra Svendborg (32) haves et belæg fra 1890, men i årene omkring det nyeste årtusindeskifte blev den set på adskillige fyldpladser i Det Fynske Ørige incl. på Sydfyn (32).
Plettet Kongepen (Hypochoeris maculata) (VU) (ikke tidligere rødlistet!)
I det østlige Nordjylland er én plante set på Mulbjerge – endnu næppe med stilk den 2. maj (HT). Fra Enebærodde (29) er der positivt nyt om arten, idet den sidst blev set her med 5 blomstrende ex. i 1999 (KDJ). Den gl. red. (HT) fotograferede den her i fuldt flor i både 1997 og 1987. Af en populær hjemmeside fremgår det nu, at den er set her i 2009 med et blomstrende og 4 vegeterende ex. (F&N/EO). Første gang angivet herfra i 1967 af J. Holm (Holmqvist?) Nielsen i TBU-arkivet (vanskeligt læseligt mellemnavn, evt. en mand fra Landbohøjskolen?).
*Vingekurv (Helminthotheca echioides) (NA)
Nyt fund på en kystsikrende jordvold N f. Sabbesborg Klint på ”Sabbesborg Strand” på Hindsholm (30) (BKS). Der er dog ældre fund fra Hindsholm (alle 30): Samlet til Dansk Herbarium på Fyns Hoved i 1933 og 1934 samt ved Korshavn på Fyns Hoved i 1940, ligesom den blev iagttaget på Fyns Hoved af H.C. Hansen i årene fra 1930 til 1939. Dansk Feltflora har den som temmelig sjældent indslæbt til ruderater samt græs- og bælgplantemarker (dog ikke på Langeland (34)), hvilket er blevet til meget sjælden i hele landet som ukrudt i marker i Dansk flora. I sin mediterrane hjemstavn vokser den fx i olivenlunde og langs vandløb. De øvre blade sidder ind til stænglen – deraf navnet.
Ru Bittermælk (Picris hieracioides) (LC)
Nyt fund på en lille lysåben N-exp. skrænt umiddelbart oven for Varbjerg Strand ved Pavebæks udløb (28), optalt til ca. 50 blomstrende ex. med fx Alm. Agermåne og Alm. Knopurt samt begyndende tilgroning med Slåen (HT).
Hundesalat (Leontodon taraxacoides) (LC) (1990: R)
Nyt fund bag diget Ø f. Lindholm (29) (KDJ) – i fremtiden nok en del af det genopstående arkipelag ved Gyldensten, hvis det ikke er lige her, diget skal blive stående! Ligeledes nye fund i græsplæner ved Røjrupvej 48 nær Langeskov (30) og ved Vindinge kirkegård (31) (begge BKS). På det sidste sted ikke langt fra den kendte kronikør Philip Rasmussens bolig i den gamle købmandsbutik. Blandt lokaliteter med moderne genfund kan nævnes ”Reservatet” ved Gyldensten (29) (HT & KDJ), ”Fjordmarken” ved Hofmansgave (29) med mange blomstrende ex. (HT), ”Thurø Rev” (32) (HT) og Gråsten Nor på Ærø (33) (HT). Utvivlsomt også set de 2 sidstnævnte steder af Ensian-jægeren Arne Bruun.
Stivhåret Borst (Leontodon hispidus) (LC)
Nyborg (31) (HVH), men et vidt begreb. Ny for Hansen på Fyn, men dog kendt fra Nyborg-egnen siden et i Dansk Herbarium belagt fund fra 1866 – på kartotekskortet også med det samme bredtfavnende stednavn, Nyborg (31). Nu om stunder nærmest en fynsk rødlisteart, så specifikation ønskes.
Lav Skorsonér (Scorzonera humilis) (LC)
2 blomstrende ex. på den sydlige tørre knold i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) – også fåtallig på den nordlige do. (HT). Stadig i relativ mængde ved pumpestationen på ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31), så længe det varer – også endnu lokalt talrig i dalen NV f. pumpestationen (HT) (måske endogså set af en fremmed konsulent). Endnu et ex. frugtende på toppen af den markante, men tilgroende gravhøj Gisselhøj nær Jordløse (32) (HT).
*Have-Skorsonér (Scorzonera hispanica) (NA)
Nye fund med et højt ex. i knop i en bivejkant ved en hvedemark på Hessum Bygade (29) og med en lille klynge i sydvejkanten ved km 9.3 fra Odense på Ørbækvej mellem Fraugde og Holekilde (30) (begge HT). En mark med denne afgrøde er sigtet på vejen til Østrup fra hovedvejen (Otterupvej) (V f. den endnu mere iøjnefaldende mark med Pur Løg) (29) (HT). Savnes stadig som forvildet fra Vestfyn (28) og Østfyn (31) (et drilsk distrikt iflg. Bo Båndflue).
*Eng-Gedeskæg (Tragopogon pratensis ssp. pratensis) (NA)
2 ved middagstid blomstrende ex. i strandengen SV f. møllen i Vitsø Nor på Ærø (33) (HT). Rødlisten har også de ligeledes umulige (at rødliste!) ssp. minor (Småkronet Gedeskæg), som er den hyppigste underart i det mindste på den fynske hovedø, hhv. ssp. orientalis (Storkronet Gedeskæg), som bør eftersøges i Det Fynske Ørige. Den skal være taget til Dansk Herbarium fra Tved (32) i 1949. Taxa af Gedeskæg er nemmest at spotte, når de ved middagstid har udfoldet deres kurve.
*Strandsalat (Mulgedium tataricum) (NA)
Årø Kalv i Lillebælt (F&N/EO oa.) – tæt på de fynske holme Bastholm og nærliggende småholme (Palle Gravesens lok. 28/124 uden botaniske oplysninger). Var i 2008 ny for Ærø (33) med en lille bestand på en stenet strand tæt ved Skjoldnæs Fyr (JBr). Mangler endnu fra Nordøstfyn (30), Østfyn (31) og Langeland (34), men synes under stadig udbredelse: Artens spredning langs de danske kyster er næppe afsluttet.
*Tornet Salat (Lactuca serriola) (NA)
Formen med mere eller mindre helrandede blade (f. integrifolia) er noteret ved havnen ved naturistlejren ved bredden af Ellebæk Vig på Svinø (28) (HT), på en jordbunke ved ”Husby Strand” ud for Sudden ved Wedellsborg (28) (HT), tusindtalligt på en strandvold på Feddet ved Sandager nær Aborg Minde (28) (HT), på Flyvesandet (29) (F&N/CLø), med ganske små hele blade ved cykelstien i Bispeeng ved Odense (29) (OK/PBj, leg. HT), med få ex. på en vejskrænt ved Vejlebro S f. Kerteminde Fjord (30) (HT), på et ruderat N f. hallen ved tennisbanerne i Ringe (31) (HT), på et jordareal på Baunebjerg komposteringsplads (den fhv. Svanninge komposteringsplads) (32) (HT), med et ex. på kystsikrende jordbunker N f. Stjovl Havn på Tåsinge (32) (HT), med små ex. på en vold ved en sø på Stjovl Knude på Tåsinge (32) og med det højt ex. ved stien til fugletårnet på Monnet på Tåsinge (32) et højt ex. (HT). Formen med fligede blade (f. serriola) er kun tilsyneladende kun noteret på vejskrænten ud for indersiden af strandengen ved Højnæs ved Kerteminde Fjord (30) (HT) og i Tarup-Davinde grusgrave (30) (F&N/TSL). Dog er begge former set på fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup på Ærø (33) (HT). Et fund er leveret uden form: Fåtallig på en jordvold på p-pladsen P4 ved Syddansk Universitet i Odense (29). Hertil også et fund fra Sprogø i 2010 (LH). Hvornår kommer den meget lignende Gift-Salat (Lactuca virosa) til den fynske udkantsregion? Nu fx fastslået fra et ruderat med et par containere ved en nedlagt gård i Nr. Asminderup på Sjælland (URT/LHe, fundet 2010, verificeret 2011). Gift-Salat har mørke smalrandede frugter med glat spids, mens Tornet Salat har gråbrune bredrandede frugter med håret spids.
*Kæmpesalat (Cicerbita macrophylla) (NA)
Atter set ved Hans Appelsvej i Sejerskov i Odenses bydel Fruens Bøge (29) (HT; TSL). I den fynske udkantsregion mærkværdigvis i øvrigt kun kendt fra Østfyn (31).

Skebladfamilien (Alismataceae)

Alm. Søpryd (Baldellia ranunculoides) (LC) (1997: X)
blandt lokaliteter med moderne genfund kan nævnes Urup Dam (30) (ER & HT)
Rødlisten skelner nu mellem Alm. og Krybende Søpryd (Baldellia repens) (DD). Sidstnævnte er iflg. Rødlisten på baggrund af 3 ældre fund ikke genfundet i Filsø i Vestjylland i 1989 (Lindblad & Ståhl 1990), men angives set her af N.E. Poulsen primo 2000-tallet (pm. til den gl. red.). Data må gøres tilstrækkelige!

Vandaksfamilien (Potamogetonaceae)

Vejbred-Vandaks (Potamogeton coloratus) (V)
Overraskende genfundet i ”Norup Mose” ved Pugholm (29), hvor den er næsten enerådende over knap 100 m af en N-S forløbende drængrøft i mosens sydlige del (HT). Den sjældne art blev sidst set på stedet for over 100 år siden, idet Jacob Hartz samlede den her den 14. juli 1894 (og Albani-direktøren Ludvig Theodor Schiötz den 1. august 1891). Otto Møller (en af TBU’ens ophavsmænd) og Anton Andersen så den også i ”Norup Mose” før 1900, jf. Andersens værk Nordfyns Flora. Blandt lokaliteter med moderne genfund kan nævnes Urup Dam (30) (ER & HT; NSO/HT). På Vestfyn (28) og Ærø (33) er Vejbred-Vandaks aldrig set.

Sivfamilien (Juncaceae)

Butblomstret Siv (Juncus subnodulosus) (LC)
Nyt fund med 2 tæpper på 9 hhv. 6 m2 på en nu hestegræsset eng Ø f. selve ”Emmelev Mose” (29) (og V f. den ligeledes delvist ødelagte Otterup Mose) – i de fugtigste partier også et par tæpper af Kær-Star (HT). Uden alt for megen tvivl en rest af fordums Emmelev Mose, hvor Otto Møller fandt Eng-Skær (1892, med belæg annoteret “Eng ved Emmelev, Blaaholm pr. Otterup”), Vejbred-Vandaks (1891, med belæg annoteret ”Emmelev”) og ikke mindst Mygblomst (x1891-1894, uden belæg, angivelse ”Emmelev Mose”). Vejbred-Vandaks synes også set af Anton Andersen (igen jf. ”!” i Nordfyns Flora fra 1910). Gården Blåholm ligger stadig godt 1 km N f. Otterup, og den omtalte eng med nyfundet af indikatorarten for kalkkær godt ½ km S f. gården. I det følgende en række lokaliteter med moderne genfund – først fra Vestfyn (alle 28): Flægen ved Tybrind, lokalt dominerende (HT), ved Emtekær Nor, lokalt dominerende mod N i det mindste (HT), Aborg Strand, lokalt dominerende, men under tilgroning (HT), ved Enemærket mellem Agernæs og Ungersbjerggård, lokalt dominerende, men under tilgroning (HT & TRN), Tjørnehoved ved Ungersbjerge, dominerende både V (under tilgroning) og Ø (græsset af kreaturer) f. markvejen (HT & TRN). Dernæst Nordfyn (alle 29): Fremdeles ca. 500 m2 domineret af denne art i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (HT; også COWI/JFR), fra dræningskatastrofen Fogense V f. Bogense er den derimod stort set forsvundet – paradoksalt nok synes den nu kun at forekomme i en grøft (HT & KDJ), endnu talrig (herunder dominerende mod Ø) i ”H.H. Gerstrøms Kær” N f. Sebjerg-delen af Grindløse Ås (HT), endnu lokalt bestanddannende over ca. 3000 m2 nær ovenstående lokalitet, men nu Ø f. Sebjerggård, men denne lokalitet er desværre hårdt medtaget af voldsomt maskinelt høslæt, som forlængst har kostet fordums store bestand af Engblomme (HT), endnu lokalt bestanddannende også i Lisbjerg Mose, men græsning er ophørt (HT & KDJ), endnu udbredt i det artsrige kalkkær i Serup Mose (HT & KDJ), græsning er imidlertid atter ophørt, mere eller mindre bestandsdannende over ca. ½ ha i syddelen af ”Norup Mose” ved Pugholm – udmærket græsning ved kreaturer i modsætning til under besøget i 1999, men en fodertønde er også observeret. Dernæst Nordøstfyn (alle 30): Sadelmagermose på Hindsholm (DBF/CHu), i Dalby Høj-området ved Munkebo (VBD/MKS), Brabæk Mose (HT), en klynge mod NØ S f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (HT), også i ”Urup Dam II” i svinget mod Birkende (30), hvor Sanderumgård har stillet sig på bagbenene mod naturgenopretning, besigtiget på ejerens ekskursion med repræsentanter for DN Fortet incl. Tyge Nygaard (+HT & KDJ), under hensyntagen til ynglende Vibe og Rødben, også Urup Dam (div.).
Tilgroningsart er den i fx Fakkemose på Sydlangeland (34) (NSO/EV). Tilsyneladende er den dog forsvundet fra bredden af Ellebæk Vig S f. Svenstrup (28) pga. tilgroning med især Tagrør (HT). I Sønderjylland (begge HT) optræder Butblomstret Siv nu kun sporadisk i et endnu artsrigt, men tilgroende rigkær ved Vesterris på nordbredden af Haderslev Fjord incl. ca. 10 m2 løs bestand i brynet af pilekrattet (HT), mens den stadig er lokalt dominerende i det højtvoksende rigkær Grønkær ved Hejsager Strand (HT). I Østjylland ses arten fx i det artsrige kystnære kalkkær Amstrup Kær på nordbredden af Horsens Fjord, hvor den flere steder er dominerende art (HT).
Strand-Siv (Juncus maritimus) (LC)
Moderne genfund (alle HT) er der med ca. 60 m2 i syddelen af strandengen ud for Gardersø V f. vejen S f. Føns (28), i Sudden ved Wedellsborg (28), ved stien på nordbredden af Noret ved Dyreborg (32), på Knoldsand ved Noret ved Dyreborg (32), med 2 + 10 m2 på Stjovl Knude på Tåsinge (32), med en god bestand ved bunden af Møllebugt ved Lindelse Nor (34), som almindelig i området med Eng-Klaseskærm inden for dæmningen NØ f. Store Vejlebjerg ved Lindelse Nor på Langeland (34), ved Ramshøj i Ristinge Nor (34) og incl. i tæpper bag (dvs. N f.) dæmningen i Henninge Nor ligeledes på Langeland (34). I Østersøen også med mere eller mindre små ex. pga. kreaturgræsning i strandengen syd om Drejet ved Kegnæs på Als med en pæn bestand – nogle steder dominerende omkring små vandansamlinger (HT). En i Danmark sydlig art, der også findes under mediterrane og makaronesiske himmelstrøg.
Blågrå Siv (Juncus inflexus) (LC)
Noter om eksisterende bestande: Tilsyneladende sjælden i Flægen ved Tybrind (28), hvor den N f. udløbet kun blev set med 1 m2 plus 2 løse tuer ud for Liliedal (HT). 2 tuer set i det endnu græssede parti ud for den primitive p-plads ved Emtekær Nor (28) (HT) – ikke set i 1983 (FA/EV), men velsagtens set under de senere, men hemmelighedsfulde NOVANA-registreringer. 5 ex. på vestbredden (fordums Søndersø Kommune) af Sværup Mølleå (29) (HT), heraf det ene i et nu oppløjet parti mod N, hvad sker der? En del opstrøms ”Storgårds Væld” opstrøms Kratholm i Odense Ådal ud for Bellinge (29), Stor Skjaller dominerende art øverst, Skov-Kogleaks nederst (hvor er Engblomme?) (HT). Ca. 25 tuer i et lille væld på indersiden af strandengen ved Højnæs ved Kerteminde Fjord (30) (HT). Fremdeles i et fugtigt fhv. hjulspor på den nu mere eller mindre opgivne Årslev fyldplads (30) (BKS & HT). Vestkanter af begge strandrørsumpe på nordbredden af Noret ved Dyreborg (32) (HT). Nordøstdelen af Knold ved Dyreborg (32) under bakken (HT). Få store tuer i sydøsthjørnet af Inddæmningen ved Nakkebølle (32) (HT). I nordkanten af det delvist genoprettede Vitsø Nor på Ærø (33) med Strand-Loppeurt og især i render under bakkefoden (HT). Et ex. nær entréen til den hestegræssede strandeng mod S i Vitsø Nor på Ærø (33) (HT), talrig i ”Randi Skinners Væld” på Voderup Klint på Ærø (33), især sammen med Strand-Loppeurt i Sjoen i Dunkær Mark på Ærø (33) (HT), i vældet ved Ellemose Banke (33) under overvågning af 2 autocampere, men dog uden at få lokumsspanden i hovedet (HT). I Østjylland er Blågrå Siv set i et væld ved Horsens Nørrestrand, men her har Bent Vestergaard Petersen utvivlsomt set den tidligere.

Halvgræsfamilien (Cyperaceae)

Børste-Kogleaks (Isolepis setaceus) (LC)
Nyt fund med ca. 50 blomstrende ex. i et slået spor (fiskersti) i Dyremade ved Fåborg Fjord (32), hvor tilgroningen i øvrigt er eskaleret efter græsningsophør (HT). 2 ex. i et lille erosionshul ved vandhullet mod V på sydøstdelen af Yderhovedet på Fyns Hoved (30) (HT) er færre end normalt.
Fåblomstret Kogleaks (Eleocharis quinqueflora) (LC)
Moderne genfund er der fx i Maden på Helnæs (28) (HHJ, HT, LLC, SBH & TRN), i det græssede parti af Tjørnehoved ved Ungersbjerge (28) (HT & TRN) og i ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (HT, men nu også set her af Hurtige Hansen). Hansen anerkender ud fra sine ældre belæg også Krognæb-Star herfra, så tak for det. I Østjylland findes Fåblomstret Kogleaks fx i det artsrige kystnære kalkkær Amstrup Kær på nordbredden af Horsens Fjord, hvor den lokalt er talrig mod SV (HT).
Sort Skæne (Schoenus nigricans) (R)
Holder ud i Lisbjerg Mose (29) – herunder et par flotte tuer med 32 hhv. 30 blomstrende strå (HT & KDJ). Også forgæves søgt opstøvet på stedet af den populære naturvejleder Ole Runge bevæbnet med en journalist fra tante Stiften. Fynskredsens gode ven Erik Hammer underholdt i sit foredrag ”Helt oppe nord” på Hotspots-konferencen i Århus også om denne i Danmark meget sjældne art: Nu kun ”Vandplasken” og ”Nørlev Kær” (adskilt af Hølsgård Rende) i Nordjylland samt en lokalitet ved Limfjorden foruden på ”Henrik Tranbjergs Nordfyn. Sort Skæne er nu også blevet genstand for dogme-TV sammen med Tvebo Star i Care4Nature’s video fra Lisbjerg Mose. I Det Fynske Ørige er Sort Skæne ud over Nordfyn (29) kun kendt fra Østfyn (31).
Hvas Avneknippe (Cladium mariscus) (LC) (1990: R)
Tilsyneladende et nyt fund i Flægen ved Tybrind (28) i området med Eng-Troldurt og Sump-Hullæbe, gjort af Naturstyrelsens nyslåede rekognosceringsteam (NSO/EV, JH & LBL). Blandt lokaliteter med moderne genfund kan nævnes Urup Dam (30) (ER & HT; NSO/HT) og Gulstav Mose på Langeland (34) (HT), ligesom den også er lige ud for sommerhusområdet i Piledyb på Langeland (34) (HT). I Sønderjylland optræder den ligesom Butblomstret Siv som lokalt dominerende i det højtvoksende rigkær Grønkær ved Hejsager Strand (HT).
Tvebo Star (Carex dioica) (LC)
Hunplanter er set ved ruinen i lavningen med Eng-Ensian den 27. juni i Maden på Helnæs (28) (HHJ, HT, LLC, SBH & TRN), ligesom de er det den 19. juli i Lisbjerg Mose (29) (HT & KDJ). En spinkel og forsvindende art.
Loppe-Star (Carex pulicaris) (LC)
Maden på Helnæs (28): Få set ved ruinen i lavningen med Eng-Ensian den 27. juni (HHJ, HT, LLC, SBH & TRN). ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30): På mindst 5 tuer i vældet S f. bækken (HT). Blandt andre lokaliteter med moderne genfund kan nævnes Lisbjerg Mose (29) (HT & KDJ). Ligeledes forsvindende, men vel endnu lidt hyppigere end Tvebo Star.
Spidskapslet Star (Carex spicata) (LC)
Set på et yngre sjællandsk overdrev på Gribskov-egnen (NKP), der måske blev udsat for en stikledning.
Trindstænglet Star (Carex diandra) (LC)
Maden på Helnæs (28) i den græssede del af kæret ved boldbanen (HHJ, HT, LLC, SBH & TRN).
Langakset Star (Carex appropinquata) (LC)
Fåtallig i ”H.H. Gerstrøms Kær” N f. Sebjerg-delen af Grindløse Ås (29) med fx Top-Star (HT). Kendt fra ”Bederslev Mose” (29) i det samme nordfynske mosestrøg, samlet til Dansk Herbarium under DBF’s ekskursion til Kærsinggrave m.v. i 1939.
Hare-Star (Carex leporina) (LC)
På en ryddeplads ved den høje sti efter den store eng i Hesbjerg Skov (29), ligesom i 2010 (HVH). Set i AFD-rude 3628 Skallebølle (HT), men ikke på Hansens lokalitet.
Tue-Star (Carex caespitosa) (LC) (1990: R)
Moderne genfund: Få ex. set i vældet nær Storås udløb ved Varbjerg (28) (HT & KDJ), men bør optælles tidligere end den 19. juli. Ca. 50 tuer i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (HT; også COWI/JFR). Ca. 75 tuer i den udmærket kreaturgræssede ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (HT) – også sigtet her af Hansen (HVH).
Bleg Star (Carex pallescens) (LC)
Nyt fund i form af en tue med 4 blomstrende skud i Aksel Rasmussens stævningsskov nr. 152 ved Profitten VSV f. Skåstrup (29) (HT). Endnu ret fåtallig i mosen i Ernebjerg Skov (29) (HT). Iflg. mejereksperten Poul Rafner en udbredt art, men så må denne p.t. neutraliserede botaniker hoste op med nogle lokaliteter.
Udspilet Star (Carex extensa) (LC)
Tilsyneladende et nyt fund ved Øgavl på Thurø (32), især ved stien mod V (HT). Hertil en række lokaliteter med moderne genfund: Med ca. 50 blomstrende tuer yderst på Langø Hoved på Hindsholm (30) på forgæves jagt efter Eng-Klaseskærm (HT), ved Kalvøre NV f. Bøjden på Horneland (32) (HT), ved stien på nordbredden af Noret ved Dyreborg (32) med flere 100 ex. mod Ø (HT), tusindvis især i salteng med Harril og Rød Svingel på Knoldsand ved Noret ved Dyreborg (32) -sammen med Strand-Vejbred nærmest som ”vikariant” for Eng-Klaseskærm (HT)?, op til tusindtallig bestand på Skårupøre Ø f.Svendborg (32) (HT), ca. 100 tuer spredt i det lavtvoksende areal ved roden af Ærøshale på Ærø (33) (HT), et ex. set ved bunden af Møllebugt ved Lindelse Nor (34) (HT), bag (dvs. N f.) dæmningen i Henninge Nor på Langeland (34), lokalt dominerende (HT). Artsantallet på øen Ølsemagle Revle ved Køge på Sjælland er steget fra 128 til 175 fra 1968 til 2008, og Udspilet Star er en af de nytilkomne (PG & PV).
Gul Star (Carex flava) (NT)
Godt bidt ned, men holder skansen i Urup Dam (30) (ER & HT). Der er muligvis et nyt fund af denne sjældne art i resterne af ”Emmelev Mose” N f. Otterup (29) (HT). Måske mere om fundet i næste års udgave af Floristiske fund fra Fyn – se også under Butblomstret Siv.
Fjernakset Star (Carex distans) (LC)
Muligvis nye fund (begge 33) (begge HT) i strandengen SV f. møllen i Vitsø Nor og i en slået/græsset salteng nær nordvesthjørnet af Stokkeby Nor ligeledes på Ærø – i det mindste ikke fundet her under Fyns Amts strandengsregistrering i 1980’erne, og tilsyneladende heller ikke senere. Stadig hyppig i ”Fjordmarken” ved Hofmansgave (29) (HT). Hist og her yderst på Langø Hoved på Hindsholm og ved Egehoved lidt længere mod S på Langø (begge 30) på forgæves jagt efter Eng-Klaseskærm (begge HT). Blandt lokaliteter med moderne genfund kan også nævnes syddelen af strandengen ud for Gardersø V f. vejen S f. Føns (28) (HT), lokalt dominerende i Flægen ved Tybrind (28) (HT), Sudden ved Wedellsborg (28) (HT), få set i det endnu græssede parti ud for den primitive p-plads ved Emtekær Nor (28) (men mørkt var det) (HT), Feddet ved Sandager (28) fåtallig i myretuesalteng (HT), Feddet ved Å (”Lille Feddet” omkring vejen til Helnæs) (28) (HT & TRN), det tilgroende kystnære kalkkær ved Enemærket mellem Agernæs og Ungersbjerggård (28), hvor den dog stadig er almindelig (HT & TRN), Tjørnehoved ved Ungersbjerge (28) (HT & TRN), ”Reservatet” ved Gyldensten (29) (HT & KDJ), strandengen N f. Holckenhavn Fjord (31), men græsning opgivet (HT), i den græssede salteng nær udløbet af Hattebæk ved Damsbo Strand (32) (HT) bag (dvs. N f.) dæmningen i Henninge Nor på Langeland (34) (HT), Klisenor (34) associeret med Eng-Klaseskærm (HT). Vestenbælts (alle HT) i Sønderjylland fx i strandengen ved Bankel Sø, i Sydjylland fx i den vældprægede strandeng Seljum ud for Stenderup Østerskov S f. Kolding Fjord og i Østjylland fx i det artsrige kystnære kalkkær Amstrup Kær på nordbredden af Horsens Fjord. Totaludbredelsen er iflg. Wiinstedt mediterran-atlantisk, omend den findes i næsten hele Europa.
Skede-Star (Carex hostiana) (LC)
Nyt fund på Østereng Ø f. Bogense (identisk med inddæmningen V om bivejen mod S, der fører til Harritslev Fælled) (29) (HT & KDJ). Her er tilpas græsning ved Tvære Jens’ kreaturer, ligesom her også er fx Blågrøn Star (i dominerende mængde) og Alm. Star (var. nigra). Dog set på DBF’s ekskursion til Bogense (29) i 1920, hvor det så end var, og i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (DBF/PoR 2003)! Og i den nordvestlige del af af Smidstrup Enge (29) 1993 (FA/JKS).
Tyndakset Star (Carex strigosa) (LC) (1997: R)
Atter set ved bækløb i Øksenrade Skov (28) (DBF/HT & LLC). Denne nu ikke længere rødlistede art savnes endnu fra Nordfyn (29) og Sydhavsøerne (33, 34).
Blære-Star (Carex vesicaria) (LC)
Lokalt talrig på ”Kirkengen” i Borreby Møllebæks dal nær Brændekilde (29) (HT).
Vår-Star (Carex caryophyllea) (LC)
Stadig en lille bestand i erosionskanten af den ellers alt for grønne ås oven for ”H.H. Gerstrøms Kær” i Sebjerg-delen af Grindløse Ås (29) (HT).

Græsfamilien (Poaceae)

Skov-Hundegræs (Dactylis glomerata ssp. lobata) (LC)
Nyt fund i en skovvejkant i den smalle norddel af Mellemskov (29) (HT), men tilsyneladende udbredt i området N f. Odense – og fx kendt fra den nærliggende Højskov ved Østrupgård (29). Belæg samlet til Dansk Herbarium ved Østrupgård (29) i 1963, ligesom den nævnes i Botanisk Tidsskrift 45 som set i Højskov (29) under DBF’s ekskursion i 1939.
Tæppegræs (Catabrosa aquatica) (LC) (1997: X)
Lokaliteter med moderne genfund: Under Rød El i et vandhul i nordkanten af Flægen ved Tybrind (28) og endnu talrig i dalen NV f. pumpestationen
”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (begge HT). Arten synes derimod forsvundet fra Dyremade ved Fåborg Fjord (32), hvor tilgroningen er eskaleret efter græsningsophør (HT).
Alm. Hjertegræs (Briza media) (LC)
Endnu i ”H.H. Gerstrøms Kær” N f. Sebjerg-delen af Grindløse Ås (29), men næppe ret meget længere (tilgroning incl. massiv førnedannelse) (HT), ligesom den
paradoksalt nok stadig findes i mængde på Sebjerg-delen af Grindløse Ås (29) (HT) – med fx Alm. Månerude umiddelbart SV f. det omtalte kær. Her har massiv tilgroning længere udsigter (trods opgivet græsning), men til gengæld truer jagtlige indgreb. Talrig i mosrig, N-exp. grusgravsskrænt på Fluebjerg-delen af Grindløse Ås (29) (HT). Enkelte blomster var skredet i kæret ved Røde Mølle (29) den 31. maj (HT). Alm. Hjertegræs har bredt sig rigtig meget i Sandbjerg-delen af ”Jordløse Bakker” (32) – findes nu overalt på skrænten og i bunden af den gamle grusgrav (TRN). Associeret med Eng-Klaseskærm ud for Fårebanke ved Salmenor på Langeland (34) (HT). Arten findes også på Tenerife, men på De Kanariske Øer er Stor Hjertegræs (Briza maxima) langt hyppigere, idet den kun mangler fra Lanzarote – på Gran Canaria fx på den N-exp. bjergkam oven for passet Degollada del Aserrador (HT).
Høj Sødgræs (Glyceria maxima) (LC)
Denne højvoksende art, der er vidt udbredt i Det Fynske Ørige (fx i Odense-området (29)), kan i lighed med fx Dynd-Padderok, Knippe-Star og Tagrør samt arter af Dunhammer fælde jern ved at trække næringsstoffer til rødderne (ABH, foredrag den 17. november).
*Opret Hejre (Bromopsis erecta) (NA)
På græsarealer nær stationen i Nyborg (31) (HVH). Ikke hidtil taget i AFD-rude 4326 Skemark (31) (HT; SNL), men angivet fra Nyborg (31) af Svend Andersen i 1923. Rødlisten anser arten for at være indført til og naturaliseret i Danmark.
*Stakløs Hejre (Bromus inermis) (NA)
I brynet af krattet lige V f. den fhv. Assens Station (28) (HT) efter DBF’s bestyrelsesmøde på La Posta i Assens. Samlet til Dansk Herbarium på Assens gl. kirkegård (28) af operasanger Knud Wiinstedt i 1917 og ved Assens Station (28) i 1960.
Eng-Byg (Hordeum secalinum) (LC)
En lille bestand fordelt over 1000 m2 i Kryb-Hvene-sociation på Ommelshoved på Ærø (33) (NSO/LBL) udgør et genfund i forhold til Johs. Gröntveds angivelse fra Ommel-halvøen i 1950 (NF’s arkiv) – antagelig identisk med, at Gröntved i sin Ærøs Vegetation og Flora fra 1952-1953 beskriver arten som hyppig i strandområdet på halvøen Ommel. Der er belæg fra Ommel i 1944, 1948 og 1953 – nærmere præcisering er ønskelig! Dog også set på Ommelshoved af Mikael Landt under AFD-registrering i 00’erne. Bestanden nær Storås udløb ved Varbjerg (28) er mægtig (omtrent 1 ha), men dog noget ødelagt af et anlægsarbejde med skelpæle. Bestanden findes i kanten af rørsumpen og især på en kreaturgræsset, ret højtliggende og overvejende fersk eng med meget Stor Skjaller (HT & KDJ). Om arten har overlevet harvning i Kærby Fed ved Odense Fjord (30) er endnu uvist.
*Egernhale-Byg (Hordeum jubatum) (NA)
Forvildet til haven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) via fuglefoder (F&N/EMBH). Ligesom Farve-Reseda ny for Hansen i Odense-området på Odense gl. losseplads på Stige Ø (29) (HVH), men naturligvis er begge disse arter også set her af den fhv. ruderatbotaniker Bo K. ”Moustache” Stephensen.
Skovbyg (Hordelymus europaeus) (LC)
Ny delbestand i en kløft i bøgeskov ca. 100 m SV f. gravhøjen i Ernebjerg Skov V f. Hesbjerg Skov (29) (HT) – første gang set i denne skov i det naturnære løvskovbryn helt mod SØ fx sammen med Druemunke (HT 2004), og her er den endnu. Endvidere en lille klynge med 3 blomstrende strå langs en sti i en bøgeskov i sydøstdelen af Hesbjerg Skov i Brændekilde Sogn (29) (HT). Også set i Fællesskov ved Syddansk Universitet i Odense (29) (HT) – huskes ikke lige set her, omend den er udbredt i skovene omkring Odense (29, 30).
Dunet Havre (Avenula pubescens) (LC)
Talrig på den sydlige tørre knold (S) i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (HT). På ”Præsteengen” ved Stenløse (29) er der en del i sydkanten af overdrevsknolden med egetræet og mange på overdrevet Ø f. fangfolden, rigt blomstrende (HT). Naturligvis også genset uden for Præsteengens hegn af Hurtige Hansen (HVH), som lige pludselig fik travlt med artiklen.
Draphavre (Arrhenatherum elatius var. elatius) (LC)
Et par eksempler på denne arts unaturligt store hyppighed (begge 29) (begge HT): Nu også alt for dominerende på gravhøjen i den nu ikke længere afgræssede eng Ø f. Nyhave (”Bøf Jensens Skov”), ligeledes på den markante N-exp. skrænt ved Bogense Kirke.
Festgræs (Hierochloë odorata) (LC)
Hele 3 tilsyneladende nye fund på Nordfyn (alle 29): Tæt bestand på digekronen og den Ø-exp., ugræssede digeskrænt lige Ø om Østereng Ø f. Bogense (diget forløber syd-nord ud for bivejen mod S, der fører til Harritslev Fælled) (29) (HT & KDJ). I samme område mindst 150 m2 domineret af samme art i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten, hertil godt en snes planter i et ”åbent” areal S f. en hochsitz (HT). Endelig en stor bestand i et fhv. græsset parti af Serup Mose (29) mod N (identisk med vestlokaliteten for Kær-Fladbælg) (HT & KDJ). Annalerne har kun ”mose v. Bogense” (29) – belægget fra 1924 bør konsulteres. Arten synes at være ganske overset i de nordfynske moser. Der skal dog også være et fund fra Kærsinggrave ved Bederslev (29) i 1990 ved en nu så hemmelighedsfuld fhv. amtsbotaniker (EV). Blandt lokaliteter med moderne genfund kan nævnes engen ved Lunde Å (31) (BKS) og den nedre del af en digeskrænt nær fugletårnet ved Østerø Sø (31) (HT) – græsset endnu blomstrende den 23. juni. Derimod atter forgæves søgt genopstøvet ved pumpestationen på ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (HT). Den er aldrig fundet på Nordøstfyn (30) (men bestanden ved Lunde Å er meget snært på!) og Sydhavsøerne (33, 34). Til gengæld findes den i Sønderjylland i et endnu artsrigt, men tilgroende rigkær ved Vesterris på nordbredden af Haderslev Fjord (HT).
Sand-Hvene (Agrostis stricta) (LC)
Nyt fund på det næringsfattige overdrev på Springbakke ved Føns (28) med mange Flerårig Knavel (HT). Bakken er ryddet for bl.a. en del Gyvel, men om Opret Kobjælde har nydt godt af det, vides ikke. Sand-Hvene er sikkert udbredt i De Vestfynske Alper, hvor den er taget til Dansk Herbarium ved Faurskov (begge 28) i 1930 og 1978.
Glat Rottehale (Phleum phleoides) (LC)
Endnu på Dalby Høj ved Munkebo (30) (VBD/MKS) – den ivrige biolog demonstrerede over for bl.a. journalist Helle Nordström fra Tante Stiften, ”hvordan man kan kende den glatte rottehale fra de andre hale-græsser”. Efternavnet forekommer da ellers svensk!?
Sand-Rottehale (Phleum arenarium) (LC)
Nær bord- og bænkearrangementet ud for den offentlige p-plads på ”Flyvesandet” (29) (AOFN/HT). Artsantallet på øen Ølsemagle Revle ud for Køge på Sjælland er steget fra 128 til 175 fra 1968 til 2008, og denne art er en af de nytilkomne (PG & PV). Savnes i Det Fynske Ørige fra Østfyn (31), Sydfyn (32) og Ærø (33).
*Ager-Rævehale (Alopecurus myosuroides) (NA)
Et mangestænglet ex. vejkant i Odense Havn (29) (HT). Forvildet til haven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) via fuglefoder (F&N/EMBH, leg. KF). I den fynske udkantsregion stadig mest udbredt på Langeland (34).
Spidshale (Parapholis strigosa) (LC) (1997: X)
Eneste for nuværende kendte lokalitet på Nordfyn er i ”Reservatet” ved Gyldensten (29), hvor den findes associeret med Strand-Rødtop (HT & KDJ). Bør eftersøges på de gammelkendte lokaliteter (alle 29): Store Stegø (sidst 1963) (lidt V f. ”Reservatet”), Enebærodde (sidst 1939), Gerskov Strand (sidst 1900) og Hofmansgave (sidst i 1800-tallet). Et lille parti med fint græsset strandeng fandtes stadig ved Store Stegø (29) i 2006, men det vil forsvinde med onkel Aages naturgenopretningsprojekt.
Tagrør (Phragmites australis) (LC)
En lille ”vandrende ø” af Tagrør, Dunhammer og småbuske af bl.a. Birk er iagttaget i en sø S f. Næsby Boldklubs anlæg i ”Næsby Mose” N f. Odense (29) (EM), så man næsten føler sig hensat til Titicaca-søen i Peru med dens delvist beboede, flydende siv-øer (fx Uros). Disse øer udgøres af arten Schoenoplectus totoroa (på det lokale indianske sprog aymara kaldt Totoroa) – og det var også denne art, som Thor Heyerdahl brugte til sine sivbåde.
Katteskæg (Nardus stricta) (LC)
En lille klynge set på tør bund på Feddet ved Å (”Lille Feddet” omkring vejen til Helnæs) (28) (HT & TRN).
*Alm. Vadegræs (Spartina xmaritima)/Engelsk Vadegræs (Spartina anglica) (NA)
Breder sig under fugletårnet ved Nærå Strand (29) (HT; KDJ) og sikkert på de nærliggende øer. I Østjylland tiltagende ved Søby Strand – nu også invaderende en fordums græsset salteng fra sine mægtige, alt andet udelukkende bestande langs Kattegat (HT). Henning Adsersen et al. opregner i artiklen ”Engelskt marskgräs – en invasiv art och dess danska historia” i Svensk Botanisk Tidsskrift 2010:6 den moderne spredning af Engelsk Vadegræs i Danmark (og Sverige) på en fræk måde.
*Spinkel Hanespore (Echinochloa colonum) (NA)
Angivet forvildet til haven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) via fuglefoder (F&N/EMBH), men HT har i 2012 modtaget et belæg fra 2011 af en spinkel Alm. Hanespore med tydelige stakke.
*Blodhirse (Digitaria sanguinalis ssp. sanguinalis) (NA)
Forvildet til haven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) via fuglefoder (F&N/EMBH). Savnes stadig fra Ærø (33).
*Blågrøn Skærmaks (Setaria pumila) (NA)
Fundet under lugning i en have i Strib (28) i lighed med Alm. Hanespore (SHA) – i Danmark ligesom i England i forbindelse med fodring med fuglefrø. 2 klynger på en vejvold ved en sø på Stjovl Knude på Tåsinge (32) (HT) og ligeledes set i et område med vildtagre ved Nygård på Nordlangeland (34) vel som spontant ukrudt (F&N/HN). Tidligere bedre kendt som Setaria glauca. Blågrøn Skærmaks formår at modnes efter sin forvildelse og derefter at sprede sig selv – modsat fx Kolbehirse (HN 2002).
*Kolbehirse (Setaria italica) (NA)
Forvildet til haven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) via fuglefoder (F&N/EMBH). Identisk med dyrehandlerens hirsekolbe.
*Krans-Skærmaks (Setaria verticillata) (NA)
Nyt fund af Mogens Thornbergs yndlingsplante på Munkebo fyldplads (30) (BKS). I den fynske udkantsregion savnes den fra Vestfyn (28), Østfyn (31) og Ærø (33). Fra et ruderat i Lille havelse på Sjælland er arten indrapporteret sammen med Elefantgræs-arten Miscanthus sacchariflorus af Thornberg selv (URT/MT). I borgområdet i den historiske by Ptuj i Slovenien kunne artens nedadrettede modhager i blomsterstanden demonstreres af netop en begejstret Mogens Thornberg (DBF/vel NF & PW 2003).
*Hårfin Hirse (Panicum capillare) (NA)
Ny for Hindsholm (30) på en kystsikrende jordvold N f. Sabbesborg Klint på ”Sabbesborg Strand” (BKS). Finderen har dog nægtet at kontrollere, om han har set den på Kerteminde fyldplads, der er beliggende på netop Hindsholm (30). Taget til Dansk Herbarium i Åsum (30) i 1957 og set på Årslev fyldplads i såvel lokalitets som finders velmagtsdage i 1997 (BKS). Mangler stadig fra Sydhavsøerne (33, 34).

Arumfamilien (Araceae)

Dansk Arum (Arum alpinum ssp. danicum) (LC)
Dansk Ingefær, som den hed før Dansk flora, er på Sydlangeland (begge 34) set talrigt i Gulstav Østerskov og med kun et enkelt ex. i Gulstav Vesterskov – alle afblomstret den 23. august (FVF/TV). Der er også en del i Tvedeskov på Tåsinge (32) (HT).

Andemadfamilien (Lemnaceae)

Tyk Andemad (Lemna gibba) (LC)
Mere eller mindre nye fund i den vandfyldte voldgrav ved godset i kanten af Jerstrup Skov (29) (DN/JBe & TN, leg. HT), i 3 vandhuller mod SØ på Yderhovedet af Fyns Hoved (30) (HT) og i et vandhul på Stjovl Knude på Tåsinge (32) (HT). Angivet fra Fyns Hoved (30) af S.M. Rasmussen og fra Tåsinge (32) af Morten Thomsen Lange. Overraskende også i et vandhul i Bjergskov-overdrevet ved Åbenrå (HT).
Stor Andemad (Spirodela polyrrhiza) (LC)
Talrig i kildedammen i ”Randi Skinners Væld” på Voderup Klint på Ærø (33) med Liden Andemad (HT).

Liljefamilien (Liliaceae)

*Pur Løg (Allium schoenoprasum) (DD)
En del forvildet langs hovedvejen ved Spedsbjerg V f. Odense, km 9.9-10.0 og 10.7-10.8 (fra Odense) (29) (HT), men hvor er Farve-Visse? Pur Løg er også set forvildet i Jordløse (32) (HT) – et fantastisk fund.
Rams-Løg (Allium ursinum) (LC)
Fællesskov ved Syddansk Universitet i Odense (29) (TSL, det. NF) – med hr. Nilaus’ ord ”madmæssigt så meget oppe i tiden”
Liden Guldstjerne (Gagea minima) (LC)
Stadig udbredt i lindealléen N f. Hvedholm på Horneland (32), selv om der er flere Alm. Guldstjerne (HT). Stephensen synes desværre at være gået totalt i stå med denne art. Glem så de båndfluer for en stund (de er der alligevel ikke på det tidspunkt)! Liden Guldstjerne savnes ligesom den følgende art stadig fra Ærø (33). Fra 2011 er der også et sjællandsk fund i en lindeallé ved et gods, Sophienholm (F&N/AMm). Ligeledes på Djævleøen set af Bernhard Kamphøvener i lavskoven ved gården Boholte SV f. Køge i 1835, men her ligger siden 1970’erne det almennyttige boligbyggeri Blåbærparken (HHB).
Hylster-Guldstjerne (Gagea spathacea) (LC)
Set i Skolebotanisk Have i Odense den 13. marts, men endnu ej blomstrende.
Derimod den 2. maj et pænt blomstrende ex. (dog kun med 2 blomster) ved Nordsøstien i en bøgeskov i Rugtved Skov (mellem Voerså og Egense havne i Nordjylland). Her optræder den tilsyneladende på morbund: Hvid Anemone og Liljekonval dominerer – hertil Salomons Segl og i mindre grad Majblomst.
Hylster-Guldstjerne er også set på Langeland (34) i Mogensens rude (mod SØ på øen) af netop det hemmelighedsfulde gummistøvleægtepar (TB). Det tidligere af Stephensen på Fyn så efterstræbte taxon findes også i Draved Skov i Sønderjylland (PFM), men ikke set på ekskursionen den 14. maj (DBF/PFM).
*Vild Tulipan (Tulipa sylvestris) (NA)
På diger SV f. Hollufgård i Odense (30) – også en lille bestand ved stien ved vandhullet mod V på det åbne areal (ganske tæt på grænsen til d. 29!) (HT). Genfundet på et dige ved Østrupgård (29) (KMT) – min. 100 blomstrende ex. og mange flere vegeterende (HT)samt få ex. ved en sti i en yngre bøgelund lige N f. hovedbygningen. Dog set her af en berygtet fhv. ruderatbotaniker. Stadig ikke meldt fra Ærø (33).
*Nikkende Fuglemælk (Ornithogalum nutans) (NA)
Nyt fund i en nedlagt grusgrav i Harndrup-området (28) (F&N/JLH) – i det mindste før en naturmæssigt tvivlsom retablering af grusgraven. Sjælden på Vestfyn?
Umiddelbart har vi den herfra (begge 28) registreret som forvildet til vejskrænten i udkanten af byen Sø Søby (ikke at forveksle med søen Sø Søby Sø) (HT 2002) og på en vejkant lige uden for Voldtofte (mod Assens) (TRN 2010). I nærheden en ældre angivelse fra Brahesborg (28) (HCH 1948), ligesom den i TBU-arkivet kun angives fra Ronæs (28) af Olaf Hagerup i 1922. Angives i Dansk Fejlflora at mangle fra Langeland (34) – men det må være en lapsus, idet Morten Thomsen Lange angav, at den fandtes flere steder på øen i midten af 1800-tallet. Henry Nielsen nævner den som +/- forvildet i havekanter, på kirkegårde og i vejrabatter – og han har taget et belæg til Dansk Herbarium ved Bøstrup Kirke (34) i 1990.
*Himmelblå Skilla (Scilla amoëna) (NA)
Flere steder forvildet i skoven SV f. Hollufgård i Odense (30) (HT).
*Kejserkrone (Fritillaria imperialis) (NA)
Nyt fund i en sump mellem Tagrør i en nedlagt grusgrav i Harndrup-området (28) (F&N/JLH) – i det mindste før en naturmæssigt tvivlsom retablering af grusgraven. Kendt fra alle TBU-distrikter i Det Fynske Ørige (se oversigten over nyere fund i årsrapporten for 2007).

Narcisfamilien (Amaryllidaceae)

*Dorthealilje (Leucojum vernum) (NA)
Set i Fruens Bøge langs ”Kærligheddstien” til Dalum Kirke (29) incl. få blomstrende ex. (HT).

Irisfamilien (Iridaceae)

*Vejrhane (Crocosmia x crocosmiiflora) (NA)
Montbretie findes stadig på en ældre kompostbunke på den i nogen grad genopstandne Baunebjerg komposteringsplads (den fhv. Svanninge komposteringsplads) (32) (HT). Jord- og kompostbunkerne får således igen lov til at ligge hen i nogen tid.

Gøgeurtfamilien (Orchidaceae)

Sump-Hullæbe (Epipactis palustris) (LC)
Endnu ca. 70 knoppende/vegeterende skud i ”H.H. Gerstrøms Kær” N f. Sebjerg-delen af Grindløse Ås (29), men der er massiv førnedannelse på stedet (HT) – hvor mange skud med blomsterknopper, der nåede at springe ud, vides ikke. Blandt øvrige lokaliteter med moderne genfund kan nævnes: Maden på Helnæs (28) (KDJ), sammesteds mindst 10 i knop ved ruinen i lavningen med Eng-Ensian den 27. juni, samme dag også i den græssede del af kæret ved boldbanen (begge HHJ, HT, LLC, SBH & TRN), Lisbjerg Mose (29) (HT & KDJ), ”Fjordmarken” ved Hofmansgave (29) (HT; KDJ), Urup Dam (30) (ER & HT; NSO/HT). Høslæt i år i ”Fjordmarken” er vel gavnligt for arten. Synes derimod at springe over i Flægen ved Tybrind (28) (HT; LLC), men man ved jo aldrig, om nogle nordkoreanske naturkonsulenter har set den. Desværre ikke set på Sydhavsøerne (33, 34) i moderne tid. Vestjylland melder om adskillige besøg i Vrøgum Kær, en juvenil den 2. juni (HT), min. 50 blomstrende den 2. juli (HT), den 3. juli flere andre steder end kernelokaliteten, hvilket vakte jubel hos i det mindste Per Havlit (DBF/HT), endnu ex. i fuldt flor den 30. juli (DBF/IN). Også set på Gotland blandt adskillige andre mere eller mindre sjældne orkidéer (TRN). En grundig oversigt over recente fynske lokaliteter findes i årsrapporten for 2007.

Nikkende Hullæbe (Epipactis phyllanthes) (LC) (1997: A)
Bestanden er desværre ikke optalt i Øksenrade Skov (28) de sidste 6 år (GF), så der bør nye kræfter til. Gudmund Fajstrup redegjorde for sin meget grundige kortlægning i årene 2001-2005 på DBF’s Epipactis-ekskursion (DBF/HT & LLC) til skoven, hvor der trods alt også blev set over 50 blomstrende ex. fra helt små ex. (7 cm aka Liden Hullæbe), til pæne, rigtblomstrede ex. på ca. 40 cm. Nogle enkelte individer syntes fortæret af rådyr, der var uvidende om dens potentielle status som ansvarsart. Enkelte fuldt udviklede individer var næppe 7 cm og levede derved op til synonymet Liden Hullæbe. Den selvbestøvende art havde været kendt fra Øksenrade Skov i mindst 65 år minus en uge (og ikke, som der desværre står i ekskursionreferatet i URT 2011:4 ”og en uge”!), idet Svend Andersen fandt den her i ”Bøgeskov på Lerbund nær lysaaben Plet” den 14. august 1946. 2 blomstrende ex. er set i Lerbæk Skov ved Vejle, hvor den har været væk et par år pga. skovarbejde (URT/WE).

Rød Hullæbe (Epipactis atrorubens) (VU)
Endnu en deltager på DBF’s Epipactis-ekskursion til Middelfart-egnen, Jørgen Brøndum, kunne meddele, at denne sjældne art desværre ikke er dukket op, siden han fandt denne sjældne art i en stikant i det nordøstlige Odense (29) i 1995. Måske pga. for kraftig slåning? Skov-Hullæbe vokser dog endnu ved stien.

Tætblomstret Hullæbe (Epipactis purpurata) (LC)
13 blomstrende ex. i Karlsskov på Røjle-halvøen (28) i højflor den 7. august (DBF/HT & LLC). Lindskrog påpegede et sted i en bækkløft, hvor der også i Øksenrade Skov (28) træder plastisk ler frem i dagen. Det kan være et sligt sted i ”Teglgaardskoven v. Middelfart”, hvor Svend Andersen noterede Tætblomstret Hullæbe før sin alt for tidlige død i 1951. Den bør yderligere eftersøges her. Taget af Rødlisten, fordi den ingen markant tilbagegang har lidt – men sikkert allerede forsvundet fra mange steder, hvor den aldrig nåede at blive set, pga. hårdhændet skovbehandling.

Skov-Hullæbe (Epipactis helleborine var. helleborine) (LC)
En række antaget nye fund (om de også reelt er det, må tiden vise): Et blomstrende ex. i et mirabelkrat oven for Varbjerg Strand ved Pavebæks udløb (28) (HT), i en have i Assens (28) (F&N/TSL) (også F&N/RuL før 2011), et ex. i askeskoven med Hassel i den smalle norddel af Mellemskov ved Østrupgård (29) (HT), et måslet ex. langs en skovsti i sydøstdelen af Hesbjerg Skov i Brændekilde Sogn (29) (HT), et knoppende ex. i et egebed med kratværk ved p-pladsen ved Arbejdsformidlingen i Odense (29) (HT (hvad foretog han sig mon her?)), et ex. i en bøgehæk ud for det fhv. 5230 Odense M-posthus (29) (HT), et ex. i et bed med Blodbøg og Liden Singrøn ved Danske Bank over for det fhv. Motel Odense (nu Hotel Knudsens Gård) (29) (HT), 4 blomstrende ex. i et kratbryn ved hallen ved tennisbanerne i Ringe (31) (HT), på en vejkant i Vejle-Allested (32) (DBH), 3 frugtende ex. i en markvej mellem et syrénhegn og en blandingsplantage 200 m fra kysten oven for Horne Mølleås udløb (32) (HT) og 2 pæne frugtende ex. i bøgeskov i Enemærket ved Inddæmningen ved Nakkebølle (32) (HT). Et ex. klods op ad cykelstativet ved indgang D til Syddansk Universitet i Odense (29) (HT) blev opdaget med blomsterknopper den 8. juni og konstateret fjernet den 28. juni – hvad er det for et universitet? På skrænten oven for cykelstativet mindst 30 ex. incl. et ex. på 85 cm og et ex. bestøvet af en fortumlet Hveps via 4 støvkøller (her mange Gærde-Vikke og en del Nælde-Klokke).
Af andre lokaliteter med moderne genfund kan nævnes et ex. i det drænede lavbundsområde Fogense V f. Bogense (29) (HT & KDJ), en del i grusgraven på Hjortebjerg S f. Bogense (29) (HT), 3 pæne ex. mellem søsti og skovsøen i Hesbjerg Skov i Ravnebjerg Sogn tæt på grænsen til Brændekilde Sogn (29) (HT) (også set i Hesbjerg Skov (29) af Hansen (HVH)), Sylten i Odense SV (29) (HVH), 2 ex. i løvkrat SØ f. Klostermarkhallen ved Athenevænget i Odenses sydvestlige del (29) (HT), mindst 63 blomstrende eller frugtende ex. (næppe under 100 ex.) i et løvkrat med mest Stilk-Eg langs skråvejen mellem p-pladsen ved Hollufgård og engarealet V f. skoven Glisholm (29) ofte med Lådden Perikon (HT), godt 75 ex. (senere flere set) i skovene omkring Skovhavevej S f. ejendommen Bøgildshøj S f. Fangel (29), godt 50 ex. N f. Skovhavevej og knap 25 ex. et stykke S f. den samme vej (alle HM) – begge steder flere end i 2010, idet stor fremvækst skete efter retablering af en skovvej (HM), Tarup-Davinde grusgrave (30) (F&N/TSL; HT), Nyborg sp. (31) (HVH), et lille ex. med knækket blomsterstand i en bøgehæk ved Hesselager Stadion (31) (HT), 2 pæne frugtende ex. i sydvestbrynet af Bjørnemose Skov (32) (HT), et frugtende, men vissent ex. i sydvesthjørnet af ”Enghaverne” ved Vemmenæs på Tåsinge (32). Et nyt skud i haven ved Bülowsvej 4 i Odense (29) blev klippet af en græsslåmaskine, men det afmærkede ex. kom dog frem, så og sejrede – den 11. juli halvdelen af akset med udsprungne blomster, besøgt af lille humlebi, den 14. august med 76 frugter (+/- alle udviklede, 110 cm (herunder akset knap halvdelen (50 cm), med flot frugtsætning den 23. september, flot stander med tilsyneladende alle frugter udviklede frugter væltet omkring den 1. december (HT). Iflg. en kendt ornitolog et par nye lokaliteter i Odense (begge 29) (begge PHl).

Ægbladet Fliglæbe (Neottia ovata) (LC)
Nyt fund med et ex. i Aksel Rasmussens stævningsskov nr. 152 ved Profitten VSV f. Skåstrup (29) (HT) – til gengæld ikke genfundet i den nærliggende stævningsskov nr. 153 ved Abildro SV f. Bogense (29) (HT). Mindst 125 ex., hvoraf ca. 120 blomstrende/frugtende ex., er nyfundet i askeskoven med Hassel ud til bivejen mod S i syddelen af Højskov ved Østrup (29) (HT; HT & KDJ). Mindst 50 ex., hvoraf ca. 40 blomstrende/frugtende ex., er genfundet for skoven i askeskoven med Hassel i den smalle norddel af Mellemskov (29) (HT) – set Ø f. skovhuset i Mellemskov (29) i 1990 med mindst 87 ex. (HT). En ny population er fundet i Damsbo Skov (32), hvor der også var Kronløs Springklap (TRN). På tur med landets ældste grønne forening er set mindst 50 ex. i Vester Skerninge Præsteskov (32) med fx Nyrebladet Ranunkel og Firblad – i et område, hvor Rams-Løg endnu ikke dominerer (DBF/HS). I den lille fugtige askelund S f. Vornæs Vejle på Tåsinge (32) er set over 50 ex. med fx Eng-Kabbeleje, Hvid Anemone, Hulkravet Kodriver og Stor Konval samt store bestande af Firblad – en virkelig rig lille lokalitet, som forhåbentlig kan få lov at stå i fred uden for meget hugst, dræning og andre viderværdigheder (NaR). Hertil 5 blomstrende ex. i grøftekanten i sydvestdelen af Vornæs Skov på den samme ø (32), hvor den sidste år blev genfundet (NaR) efter sidst at være set på DBF’s ekskursion i 1919. Moderne genfund er der også i Aksel Rasmussens stævningsskov nr. 185 ved Daugstrup S f. Otterup (29) med en lille bestand på 16 ex., hvoraf 15 blomstrende/frugtende (HT), og i stævningsskov nr. 186 i norddelen af Højskov ved Østrup (29) med en lille bestand på 6 blomstrende/frugtende ex.) (HT) – også 6 ex. set her i 1992 (HT), på baggrund af en telefonisk melding om 2 ex. fra den lokale botanikinteresserede Sonja Frederiksen til Fynskredsens daværende formand Else Karlog. Moderne genfund er der endvidere ved Broløkke i Odense (29) (HVH), ligesom den er spontant fremkommet i en have i Voldtofte (28) (PJn).

Rederod (Neottia nidus-avis) (LC)
Ny som blomstrende for den gl. red. i Fællesskov ved Syddansk Universitet (29), et ex. 22 med friske blomster og 10 aborterede (incl. de 8 i toppen af akset) den 1. juni, endnu blomstrende den 10. juni, frugtende den 28. juni, stadig som stander lige før nytår den 28. december og plejer jo at stå det meste af det følgende år, hvad den også gør endnu i skrivende stund (maj 2012) (HT). En ny og en gammel stander i Karlsskov på Røjle-halvøen (28) (DBF/HT & LLC), 3 standere i hasselstævningsskoven ved sportspladsen i Revninge S f. Kerteminde (30) (BKS), men akut truet af planer om udvidelsen af et skyttehus. Ikke genfundet i forhold til Anton Andersens vegetationsanalyse fra for godt 100 år siden i Dyrehaven ved Langesø Kapel (29) (HT). Savnes ikke overraskende stadig fra Ærø (33).

Skov-Gøgelilje (Platanthera chlorantha) (LC)
4 ex. er set på Æbelø (29) (VL) og 31 blomstrende ex. i brynet af ”Lundemose” helt mod sydøst på Langeland (34) (NSO/EV). Denne iflg. Hunding fjernsynede gøgelilje savnes helt fra Ærø (33).

Bakke-Gøgelilje (Platanthera bifolia ssp. bifolia) (NT) (1997: X)
Over 125 blomstrende ex. i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) på Vilde Blomsters Dag (VBD/CHu, EBA & HT), men kun 3 set i Natur & Ungdoms optællingsfelt (dog ikke konkret optalt). Denne iflg. Hunding snæversynede gøgelilje er aldrig set på Ærø (33) og mere overraskende næppe heller på Nordøstfyn (30).

Plettet Gøgeurt (Dactylorhiza maculata ssp. maculata) (LC)
I ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30) er der stadig ret mange ex. af Plettet Gøgeurt N f. og ret få ex. S f. bækken (HT), hvorimod status for de 2 små bestande i området Ø f. den nye lokalitet er uvis (adgang forbudt vel pga. ”utidig indblanding” fra de grønne NGO’er). Et spinkelt ex. i knop den 13. juni ved pumpestationen på ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (HT), undertrykt af høj græsvegetation: Alarmstufe Rot! Næppe set af en fremmed og måske artsblind konsulent (lige så artsblind som den gl. red.!?, jf. Ringplettet Gøgeurt nedenstående). Over 350 blomstrende ex. i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) på Vilde Blomsters Dag (VBD/CHu, EBA & HT). I Vestjylland 6 blomstrende ex. (dog kun med de nedre blomster udsprunget) den 2. juni på ”Filsø Klithede” (HT), den 2. juli et ex. set frugtende, men ej grundigt eftersøgt (HT). I Vrøgum Kær S f. Gl. Filsø 2 spinkle blomstrende ex. (igen dog kun med de nedre blomster udsprunget) den 2. juni (HT), mindst 100 blomstrende ex. den 2. juli (HT), og naturligvis også set på DBF-ekskursionen den 3. juli – her også på en braklagt ager ved indgangen til Vrøgum Kær (DBF/HT). Den 30. juli få ex. frugtende på Grærup Klint sammen med fx Lyng-Silke i året efter afbrænding (DBF/IN). En oversigt over de fynske lokaliteter findes i årsrapporten for 2005, hvortil skal lægges ”Vibesholm Enge” (31) som ovenstående samt det tilgroende kær i området Lindholm SV f. Allested (32) (HT 2009) – hermed i alt 9 aktuelle lokaliteter i Det Fynske Ørige. ”Hudevad Kær” (begge 30) er her talt 2 gange, ligesom de 2 bestande ved Rolsted (begge 30) som ovenfor nævnt kan være forsvundet.

Kødfarvet Gøgeurt (Dactylorhiza incarnata ssp. incarnata) (LC)
Et interessant genfund er gjort med 4 blomstrende ex. i Østereng Ø f. Bogense (identisk med inddæmningen V om bivejen mod S, der fører til Harritslev Fælled) (29) (KDJ & LBj), og så er der endda tilpas græsning ved Tvære Jens’ kreaturer. Også set her under Fyns Amts strandengsregistrering i 1986 (FA/EV) og i forbindelse med en senere sag om oprensning af vandhuller i 2002 (FA/JÅK). Blandt årets optællinger kan nævnes følgende lokaliteter: 2 blomstrende ex. i vældpuden i Bispeeng N f. Odense (29) (MA) – i 2009 endnu 22 blomstrende ex. (OSK/HT). 9 blomstrende ex. i sydhegningen i ”Præsteengen” ved Stenløse (29), hvilket er et højt tal for lokaliteten – også iagttaget her af en tennisspillende ornitolog (ÅW) samt naturligvis af flere af kogræsserlaugets botanikere (fx KDJ & LBj). På engen på den anden side af Odense Å under Dyrupgård (29) er optalt 220 blomstrende ex. (PHl) – lidt færre end de 2 foregående år (begge PHl). 14 blomstrende ex. kunne det blive til i Broløkke Inddæmmede Strand på Hindsholm (30) (BKS) – i 2010 og 2009 kun et enkelt individ (begge BKS). Blandt øvrige lokaliteter med moderne genfund kan nævnes Maden på Helnæs (28) ved ruinen i lavningen med Eng-Ensian (HHJ, HT, LLC, SBH & TRN), ”Fjordmarken” ved Hofmansgave (29) (HT; KDJ), Urup Dam (30), her næsten udsprunget allerede den 10. maj (NSO/HT; senere ER & HT), og ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31), så længe det varer (HT), stadig med 2 frugtende ex. i dalen NV f. pumpestationen. Fra hovedlandet nævnes i flæng Hennegårds rigkær i Gl. Filsø Nord med 23 blomstrende ex. (HT), også 4 blomstrende sandsynligvis Kødfarvet x Maj-Gøgeurt. Vrøgum Kær, ca. 100 blomstrende ex. talt = ca. 125, kort før højflor, alle uden pletter, den 2. juni (HT), afblomstret den 2. juli (HT). Kun et blomstrende ex. Fidde Sø rigkær, men sent, den 3. juli, omend kun i begyndende afblomstring (DBF/HT).

Maj-Gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. majalis) (LC)
Nyt fund med tusindvis af blomstrende ex. i Agermose ved Tybrind (NSO/LBL) (28). Mindst 100 ex. er set på et dyrket område sammen med fx Ager-Tidsel et godt stykke S f. Enemærket (28) (TRN), i hvis artsrige kalkkær der nu hersker total tilgroning og næppe mange orkidéer (HT & TRN) – endnu i 2008 var der mange Maj-Gøgeurt her (TRN). Et ex. er fremkommet ved et oprenset vandhul i et skovparti ved ejendommen Bøgildshøj S f. Fangel (29), der væltede i 1999 (29) (HM, det. EBA). Ca. 2300 blomstrende ex. (herunder ca. 620 ex. i et høslættet parti) er optalt i Østereng Ø f. Bogense (identisk med inddæmningen V om bivejen mod S, der fører til Harritslev Fælled) (29) (KDJ & LBj), med tilpas græsning ved Tvære Jens’ kreaturer. Også set her under Fyns Amts strandengsregistrering i 1986 (FA/EV) og i forbindelse med en senere sag om oprensning af vandhuller i 2002 (FA/JÅK). Andre steder omkring Bogense går det mindre godt for arten end på Østereng: 5 blomstrende ex. i dræningskatastrofen Fogense V f. Bogense (29) (HT & KDJ), ca. 10 blomstrende ex. i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (COWI/JFR; HT), et blomstrende ex. ud for nordvesthjørnet af Fyns Amts stævningsskov nr. 155 i nordvestdelen af ”Smidstrup Enge” (Harritslev Fælled) (29) (HT & KDJ), endnu ca. 35 blomstrende/frugtende ex. i ”H.H. Gerstrøms Kær” N f. Sebjerg-delen af Grindløse Ås (29), men tilgroning og massiv førnedannelse truer (HT). Blandt årets optællinger kan endvidere nævnes følgende lokaliteter: Ca. 250 blomstrende ex. (hertil mindst 30 blomstrende ex. i den vældprægede skrænt ovenfor) i det artsrige kalkkær i Serup Mose (29) (HT & KDJ) – græsning er imidlertid atter ophørt. 2 frugtende ex. N f. den centrale V-Ø forløbende grøft samt 4 blomstrende og et frugtende ex. S f. ”Norup Mose” ved Pugholm (29) (HT). Endnu et flot blomstrende ex. på vestbredden (fordums Søndersø Kommune) af Sværup Mølleå (29) (HT), men i 1986 vrimlede her med den samme art (HT). Ca. 575 blomstrende ex. (incl. 3 kridhvide ex., hertil mindst et par hundrede vegeterende) i kæret ved Røde Mølle (29) incl. 63 blomstrende ex. i nordkanten op til Langesø golfbane (HT) (inventøren var ude for nogle fløjtende og vinkende spillere, venlige mennesker!), hertil ca. 50 blomstrende ex. i et endnu hestegræsset, stærkt skrånende og vældpræget parti oven for selve kæret (HT).
Et blomstrende ex. ca. 750 m V f. broen over Rismarksvej i en stikant (under et vældpræget skræntparti) i Stavidså’s dal (29) (OK/PBj, leg. HT) – nok også set her af en fhv. biologilærer ved Odense Katedralskole (MA). 242 blomstrende ex. i vældpuden i Bispeeng N f. Odense (29) (MA) – i 2009 endnu 410 blomstrende ex. (OSK/HT). Holder endnu ud i mosen i Ernebjerg Skov (29), hvor godt 50 blomstrende ex. (heraf 6 på en tør, overdrevslignende knold) holder tilgroning stangen (HT). Optalt den 23. maj i ”Præsteengen” ved Stenløse (29): I nordhegningen 122 blomstrende og 29 vegeterende ex., i sydhegningen 283 blomstrende og 29 vegeterende ex., i alt 406 (incl. et ex. uden for hegningerne) + 136 = 542 ex. Samme dag også optalt til 400 blomstrende ex. (incl. 4 uden for hegninger) (KDJ & LBj), så et kvalificeret bud vil være 409 blomstrende ex.! Ca. 60 blomstrende ex. på ”VIP-engen” i Borreby Møllebæks dal (29) (HT) – tidligere var her tusindvis, ligesom arten er helt forsvundet fra mange af de andre kær i ådalen. Ornitologen med det fuglede mellemnavn har optællinger fra en årrække, så det er godt at kunne følge udviklingen i bestanden. 60 frugtende skud (heraf dog 10 afbidte) umiddelbart ved pumpestationen på ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31), så længe det varer (HT) – hertil 2 frugtende ex. lidt mod Ø nær det enlige ex. af Plettet Gøgeurt samt 7 frugtende ex. i dalen NV f. pumpestationen (begge HT). Ca. 25 ex. længe før blomstring den 25. april i et mosrigt spor ca. 50 m fra entréen til mosen mod S, Storelung (32) (HT). Ved Arreskov Sø (32) i kanten af engen mellem fugletårnet og Teglgård Næs (DOF/NB, det. HT) – den 23. maj er hele bestanden omkring Arreskov Sø optalt til 8067 ex. (EE), så det var flere end den 22. maj med flere 100 ex. sikkert på et enkelt sted (CPo). Ca. 10 blomstrende ex. på et åbent areal midt på overdrevet på ”Thurø Rev” ca. 50 m S f. Thurø Østerskov sammen med fx Skov-Gøgelilje (EBA) – her ny for Thurø (32) i nyere tid i 2010 med en håndfuld blomstrende ex. lidt V f. midterlågen på ”Thurø Rev” lige S f. Østerskov (ABr). Mange blomstrende ex. i ”Lundemose” helt mod sydøst på Langeland (34) (NSO/EV), endnu også i fx Fakkemose på Sydlangeland (34) trods tilgroning, også med enkelte ex. på en vel fhv. ager mod Ø (NSO/EV). Blandt øvrige lokaliteter med moderne genfund kan nævnes: Tjørnehoved ved Ungersbjerge (28) (HT & TRN), ved ruinen i lavningen med Eng-Ensian i Maden på Helnæs (også i den græssede del af kæret ved boldbanen) (28) (HHJ, HT, LLC, SBH & TRN), ”Fjordmarken” ved Hofmansgave (29) (HT; KDJ), i kæret over for Bellinge Kirke opstrøms Kratholm i Odense Ådal (29) (HT), i ”Storgårds Væld” opstrøms Kratholm i Odense Ådal ud for Bellinge (samt opstrøms denne lok. incl. i vældpuden) (29) (HT). Endnu blomstrende den 21. juni i Brabæk Mose (30) (HT), fåtallig i Urup Dam (30) (ER & HT; NSO/HT), ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30) mange N f. og S f. bækken (HT), endnu et frugtende, men måslet ex. i det nu maskinslættede fhv. Leverurtkær ud for sydvestbredden af Holckenhavn Fjord (31) (HT), ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (VBD/CHu, EBA & HT), i ”Randi Skinners Væld” på Voderup Klint på Ærø (33) (HT), Sjoen i Dunkær Mark på Ærø (33) (HT), nær KFUM’s feriekoloni ved strandengen ud for Næbbeskov (34) (EKl), ud for Fårebanke ved Salmenor på Langeland (34) (HT), Gulstav Mose på Langeland (34) (PHl, med FVF/Marie). På en eng i Stokkeby Nor på Ærø (33) er græsning genoptaget, men de blomstrende skud blev ædt af kødkvæget (F&N/KBJ). I hovedlandet i Vestjylland i Hennegårds rigkær i Gl. Filsø Nord 4 blomstrende ex. (HT), i Sønderjylland i et endnu artsrigt, men tilgroende rigkær ved Vesterris på nordbredden af Haderslev Fjord ca. 10 standere den 20. august, tja (HT). Stillestående vand i væld (opstået ved menneskets skalten og vælten med de hydrologiske forhold) bevirker, at jernbakterier forårsager orkidéernes død (ABH, foredrag den 17. november). Men de kan også dø på en anden, mere håndgribelig måde: Ca. 250 blomstrende ex. i det vintervåde område i ”Nye Rødme Svinehaver” (S f. ”Gamle Rødme Svinehaver”) (32), senere sigtede ejeren Bodil Søgaard et ægtepar på tur med favnen fyldt med orkidéer (”de var bare så pæne”), så plukning af fredede arter forekommer stadig i Danmark, set som blomsterløse stængler på Vilde Blomsters Dag (VBD/CHu, EBA & HT). Så måske er det således berettiget, at en plantefotograf ledsager et udmærket billede af planten (”Gøgeurt”) til det lokale odenseanske dagblad med teksten ”fra en lokalitet under 20 km fra Odense” (29?) (ThA). Der skal mere folkeoplysning til! Og hokuspokus: Maj-Gøgeurt bliver nu såvel selvbærende formidlingsart i Odense Kommune som Årets URT (for 2012) i DBF Fynskredsen, så mon ikke opmærksomheden omkring arten vil få bare enkelte almindelige danskere til at kunne bestemme dette taxon til art (herunder måske også den gl. red.!)? Bare arten nu kan holde til al den opmærksomhed!

Priklæbet Gøgeurt (Dactylorhiza integrata var. integrata) (EN)
Rigtig mange store fine ex. i østdelen af ”Voldtofte Made” (28) (PJn & TRN). På lokaliteten er sket nedskæring af elleopvækst ved lodsejer Per Jørgensen i 2010.

Ringplettet Gøgeurt (Dactylorhiza integrata var. junialis)
Et pænt typisk ex. med kort, tyk spore er dukket op i pilekrattet ved ”Nordsøen” (ca. 3 m fra søbredden) i Tarup-Davinde grusgrave (30) (PeR). Pinligt nok er dette fund i URT 2012:1 gengivet som et nyt fund af Plettet Gøgeurt. Den gl. red. beklager den pinlige fejlbestemmelse, og tak til dr. Henrik Ærenlund Pedersen for korrektionen – yderligere undersøgelser vil forhåbentlig endeligt kunne bekræfte identiteten. Spredningskilden har herefter sandsynligvis ikke forbindelse til forekomsten af Plettet Gøgeurt i det nærliggende ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30). Denne varietet af Priklæbet Gøgeurt med runde pletter på bladene er også set med et ex. på artens hidtil eneste kendte fynske lokalitet i østdelen af ”Voldtofte Made” (28) (PJn & TRN).

Salep-Gøgeurt (Anacamptis morio) (LC) (1997: R)
Ej heller i 2011 fundet på det græssede strandoverdrev ”Måle Strand” ud for Sadelmagermose på Hindsholm (30) – måske pga. alt for tæt fåregræsning (BKS).

Tyndakset Gøgeurt (Orchis mascula) (LC)
Moderne genfund i en gammel stævningsskov (Aksel Rasmussens nr. 14) ved Mosegyden S f. Strandby (28), med fx Nyrebladet Ranunkel og Firblad (HS & TRN) – Assens Kommune vil genoptage stævningsdriften i denne og andre stævningsskove: Flot, men lad os nu se action først. Over 100 blomstrende ex. den 26. maj 1993 (TRN), kun 3 blomstrende ex. i 2011. Vel identisk med den gl. red.’s fund i en lille aske-/hasselskov ved Gammeltoft (28) den 14. juni 1984, hvor der blev set 6 ex. (heraf 2 blomstrende) mod NØ med fx de 2 angivne arter (HT)? I det følgende bringes noter om andre fynske lokaliteter for denne art, der angiveligt stinker af kattepis: Udsprunget den 27. april i Fællesskov ved Syddansk Universitet (29) (HT) – i 2010 først den 3. maj (HT). Kun ca. 150 blomstrende ex. og mange vegeterende er bestanden anslået til i 2011 (HT). 24 blomstrende og godt 30 vegeterende ex. er set i Moseskov (29), men ingen grundig optælling (HT). Få blomstrende ex. (der blev også set smidte, plukkede ex.) i Sdr. Nærå Hestehave (30) (BKS), også set her af en kendt gartner i 1991 (LOK), ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31), et frugtende og et vegeterende ex. i dalen NV f. pumpestationen (HT), men først optalt den 13. juni og måske underestimeret. Fine bestande i Damsbo Skov (32) (TRN). Et moderne genfund er der til gengæld i Sinebjerg Skov på Horneland (32) med 6 blomstrende ex. øverst i slugten med den pludrende bæk, plettede blade (HT). Tyndakset Gøgeurt kunne til gengæld ikke genfindes i Aksel Rasmussens stævningsskov nr. 153 ved Abildro SV f. Bogense (29) (HT) endsige i stævningsskov nr. 186 i norddelen af Højskov ved Østrup (29) (HT) – bør yderligere eftersøges på disse 2 lokaliteter, inden skovbunden bliver helt grøn. Ved Bøjden Nor (32) er arten tidligere set nær Bjergandeskjul, men ikke i 2011 (PHl)

Stor Gøgeurt (Orchis purpurea) (NT)
Flere standere i Karlsskov på Røjle-halvøen (28) (DBF/HT & LLC) – også optalt af den ene ekskursionsleder i 2011: Kun ca. 20 blomstrende ex. (LLC)

Mygblomst (Liparis loeselii) (EN)
I Urup Dam (30) er optalt 536 ex. af Mygblomst, hvoraf de 242 ex. blomstrende. Mao. 108 flere end i 2010, idet der er 151 flere blomstrende ex., hvorimod der med 294 ex. er 43 færre vegeterende ex. (ER & HT; NSO/HT). Bestanden er dermed igen større end i Maden på Helnæs (28), hvor der er set godt 400 ex. (NSO/EV) – også set her fåtalligt af en i læserbreve i Fyens Stiftstidende ofte ufortjent udhængt naturhistoriker (KDJ). Og så slutter vi med 2 af 5 vers fra digtet ”Mennesket og mygblomsten” i Helnæsposten, september 2011 (anonym forfatter):
Oh, var jeg dog en mygblomst skøn og ikke kun et menneske.
Da boede jeg på Maen grøn og stod i Statens tjeneste.
Men jeg er ingen mygblomst, ak, og ej på EU’s liste.
Jeg derfor passe må mig selv, et liv på Helnæs her at friste.