Botaniske fund 2008

Floristiske fund fra Fyn 2008

Ved DBF Fynskredsen
(Henrik Tranberg (ansv. red.), Toni Reese Næsborg & Bo K. Stephensen) 

Omstående præsenteres et udpluk af interessante fynske plantefund – især fra 2008. Oplysningerne er registreret i Lokalitetsregisteret under Dansk Botanisk Forening (DBF), Fynskredsen, og vil fx blive anvendt ved den botaniske værdisætning af naturlokaliteter i den fynske underregion – fra år 3 efter Fyns Amt.
Der indgår bl.a. fund fra Orkidégruppen Orchidania og Atlas Flora Danica, DBF’s nye kortlægning af Danmarks flora (ved Per Hartvig) samt Miljøcenter Odenses kortlægning og overvågning af naturen (ved Erik Vinther o.a.) – herunder især NOVANA (det Nationale Overvågningsprogram for VAndmiljøet og NAturen). Hvis ikke andet nævnes, er fundene fra 2008.  

En liste over alle meddeleres initialer bringes nedenstående. Historiske oplysninger stammer især fra Dansk Herbarium (incl. TBU-arkivet, ved Henrik Ærenlund Pedersen, Botanisk Museum) og Naturhistorisk Forening for Fyns arkiv (NF’s arkiv) over fynske plantefund. En særlig tak til de to nuværende køvenhavnere Henry Nielsen og Finn Skovgaard for oplysninger om Langelands flora hhv. bestemmelse af anthropochore taxa. Annette Sode takkes for bestemmelse af og oplysninger om vandplanter. 

Er dine fund ikke med her, bedes du maile/ringe/snail-maile dem til undertegnede. Størst interesse har naturligvis nye fynboer (uanset etnisk herkomst), distriktsnye fund samt nye fund eller genfund af sjældne arter – herunder optællinger af disse. Usædvanlige bestande, pludselige lokale masseforekomster osv. af hyppigere arter kan også have interesse. En rimelig grad af hemmelighedskræmmeri vil blive accepteret i særlige tilfælde. 

Rækkefølgen af artsnavne følger stadig Dansk Feltflora (red. Kjeld Hansen (1981) med senere oplag). I artsteksterne er der dog også enkelte henvisninger til den nye Dansk flora (red. Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen & Ole Seberg (2006)).  

Efter artsnavnene er anført eventuel kategori på den ganske vist forældede Rød- og Gulliste 1997 (Ex: forsvundet, E: akut truet, V: sårbar, R: sjælden, X: opmærksomhedskrævende, og A: national ansvarsart). Orkidéerne er dog kategoriseret efter IUCN’s moderne rødlistesystem – RE: forsvundet, CR: kritisk truet, EN: moderat truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, og LC: ikke truet. 

Manglende danske plantenavne er konstrueret til lejligheden i protest mod den gældende manglende konsekvens inden for dansk botanisk nomenklatur – og de publiceres hermed! 

Tallene 28 til 34 dækker i det følgende de topografisk-botaniske undersøgelsesdistrikter, der udgør den fynske underregion: 28 Vestfyn, 29 Nord– og Midtfyn, 30 Nordøstfyn med Hindsholm, 31 Østfyn, 32 Sydfyn med det meste af Øhavet, 33 Ærø samt 34 Langeland. En “*” foran artsnavnet betyder, at den pågældende art ikke er oprindeligt hjemmehørende i den fynske underregion. En summarisk gennemgang af omstående fund er meddelt prosaisk i URT 2009:1.  

Finderliste
ABr Arne Bruun, AM Annemarie Mogensen, AMB Anne-Marie C. Bürger, ASJ Annette Strøm Jacobsen, ASo Annette Sode, ASv Annita Svendsen, AW Anja Weile, (BiB Birgitte Blahaut,) BJø Bent Jørgensen, BKS Bo K. Stephensen, BLe Bo Levesen, BVP Bent Vestergaard Petersen, CHu Carsten Hunding, (CR Charlotte Rye,) CSB Camilla Sønderberg Brok, CVM Charlotte Vesterlund McAinsh, DF Dorit Fruergaard, EA Erik Aude, EE Erik Ehmsen, EM Edith Mosegaard, EP Elsebeth Pedersen, ER Erling Rasmussen, EV Erik Vinther, (FB Flemming Byskov,) FM Frederik Møller, FS Finn Skovgaard, (HM Henriette Mørck,) HN Henry Nielsen, HR Henrik Rähr, HS Henrik Staun, HT Henrik Tranberg, HVH Hans V. Hansen, (HÆP Henrik Ærenlund Pedersen,) IG Irene Goldberg, IL Ida Laursen, IN Inge Nagstrup, JBr Jørgen Brøndum, (JF Jørgen Frandsen,) JH Jonas Hansen, JHB Jens Henrik Bendtsen, JLH Jens Lund Hansen, (JMA Jørn Munk Andersen,) JR Jesper Ratjen, JRS Jette Raal Stockholm, (JUC Jakob Ugelvig Christiansen, JV Jan Vesterholt,) JÅK Jens Aamand Kristensen, KB Kirsten Bruun, KBJ Kim Bang Jensen, KJ Knud Johnsen, KN Knud Nielsen, (KS Klaus Sørensen,) LBL Leif Bisschop-Larsen, (LCh Lars Christiansen,) LH Lars Hansen, MA Mogens Agergaard, MHKL Mette Homann Keseler List, MJ Morten Jerris, MKS Martin Køhl Søholm, MLJ Mogens Lind Jørgensen, MLi Margaretha Liebmann, (MR Mette Risager, NKP Nina Kjær Pedersen, NL Niels Lykke,) OB Otto Buhl, OS Ole Stauning, PeR Per Rasmussen, PHl Per Havlit, PHø Peer Høgsberg, PJm Palle Jørum, PJn Per Jørgensen, PNG Per N. Grøn, PNN Peder Nygaard Nielsen, (PoR Poul Rafner,) PW Peter Wind, PWL Peter Wiberg-Larsen, (RB Rico Boye, RP Regin Pindstrup,) TB Torkil Bruun, THj Tino Hjort, TRM Tage Robert Mogensen, TRN Toni Reese Næsborg, TV Thomas Vikstrøm, WE Westy Esbensen og ÅBK Åge Bo Knudsen.

(initialer i parenteser: ingen obs. fra 2008 nævnt her – kom så ud i naturen!)
Hertil ekskursioner (med angivelse af leder(e)/finder(e)) og/eller registreringer (med angivelse af inventør(er)) foretaget af AFD Atlas Flora Danica (dog normalt ikke nævnt ved ”private” inventeringer), DBF Dansk Botanisk Forening, DBFU do. (Ungenetværket), DN Danmarks Naturfredningsforening, FSD Fyns Statsskovsdistrikt, FVF Fugleværnsfonden, KSK Kerteminde Kommune, LBF Lunds Botaniska Förening, MCO Miljøcenter Odense, MSK Middelfart Kommune, SNS Skov- & Naturstyrelsen, SSK Svendborg Kommune, TDG Tarup-Davinde grusgrave og ÆN Ærø Naturskole. Oplysninger indsamlet gennem ”Gamle Per” i det hedengangne Fyns Amt benævnes stadig FA. S’et i midten af kommuneforkortelserne er for storkommune. 

Ydermere Erhardt Ecklons hjemmeside om Svendborgs og Sydfyns natur www.snatur.dk (SN), hvor man kan se udmærkede digitale fotos af mange af arterne – men stort set ingen plantefund i 2008. Hertil den spøjse hjemmeside www.fugleognatur.dk (F&N) – her kniber det dog også med fynske fund. Af respekt for vort (måske?) kommende samarbejde med jyderne gengives endvidere nogle fund fra Gejrfuglen 2008:3 (GF), medlemsblad for Østjysk Biologisk Forening (artiklen ”Naturglimt – januar til oktober 2008” ved Bent Vestergaard Petersen). Der henvises i øvrigt til samme herres indlæg om årets jyske fund i URT 2009:1 – hertil også Øerne øst for Storebælt ved Camilla Sønderberg Brok & Anne-Marie C. Bürger. Nogle referencer til Skåne skyldes det nyligt udkomne pragtværk om udbredelsen af Skånes karplanter med baggrund i Projekt Skånes Flora, påbegyndt i 1990 (ruderne er 5×5 km som i AFD). 

Stednavne følger Geodætisk Instituts 4 cm-kort – navne, der ikke nævnes på disse kort, er anført i gåseøjne. Dette gælder dog ikke ældre lokalitetsnavne. Moderne genfund vil sige, at den pågældende art har været set på den angivne lokalitet i 1980 eller årene derefter. Det Sydfynske Øhav er – med støtte i regeringens resolution om Grøn Vækst – omdøbt til Den Sydfynske Erhvervspark. En nationalpark er ikke en naturpark! Så kan vi lære det, kan vi!!  Leg. betyder legit, latin for fundet af, mens det. betyder determinavit, latin for bestemt af, og conf. betyder confirmavit, latin for godkendt af. Et taxon (flertal: taxa) er en systematisk enhed – her inden for karplanter. Finderlisten er ganske lang – men mange er ikke med på verdens største mandat, så se nu at komme ud i den fynske natur, inden den er begravet under flere broer, flere erhvervsparker, flere motorveje og flere svinefarme.  

FYNSK NATUR går hermed ind i sin 22. årgang, hvoraf de sidste 3 år udelukkende på internettet. Og siden Venstres sidste landsmøde under Grønne Anders (Shrek?) hhv. Grønne Tuborg (Lars!). Skal eksperter og smagsdommere så også genoplives? Tilsyneladende ikke i ”nationalparkerne”’s erhvervsråd i det mindste.
Nogle vil måske efterhånden opfatte stilen som lidt for tvangfri og med lidt for mange indforståede anekdoter – måske skyldes det, at vi 8 år efter den mislykkede publicering af Wilhjelm-rapporten er ved at miste håbet om nogensinde at få vendt debatten om den danske natur fra at være en diskussion om størrelsen af landbrugets kompensation til at være en visionær plan for landets natur. Vi kæmper dog videre af hensyn til den p.t. selvoptagede, ringe oplyste og materielt fikserede danske befolkning (denne remse er opfundet af Rasmus Ejrnæs).
Niels Rasmussen overlevede i den forløbne marksæson et angreb af en flok aggressive kæmpehvepse i sin traktor, så vi ser i DBF Fynskredsen frem til yderligere frugtbare diskussioner med den fynske landboformand. Han har i det mindste udtalt sig positivt om bevaringen af det gamle sydfynske overdrev ”Rødme Svinehaver”, så måske kommer der en svinefarm færre i Egebjerg Bakker? Hører vi også her landbrugets nøgleord i naturdebatten, kompensation, blowing in the wind!?!?
Det kan vel trods alt også  have sine fordele, at Thor Pedersen ikke fik købt hele verden? Kjeld Hansen takkes varmt for sin prisbelønnede fremstilling af det tabte land (= den danske natur), mens Ole Birger Lyshede takkes varmt for sit herlige bonmot: ”Væk med venstrebyrden” (F&N). Men kan Barack Obama også redde den fynske flora og vegetation, faithfully? Tålmod er bærmen i lidelsens kar. 

Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen 

Henrik Tranberg
Bülowsvej 4
5230 Odense M
Tlf. 6613 2541
E-mail: fugleroeveren@sol.dk 

Toni Reese Næsborg
Stationsvej 20, Jordløse
5683 Hårby
Tlf. 6473 1482
E-mail: toni.reese@get2net.dk 

Bo K. Stephensen
Schacksgade 12,2.,th.
5000 Odense C
Tlf. 6591 7012
E-mail: bostephensen@stofanet.dk

Floristiske fund fra Fyn 2008. 

Ved DBF Fynskredsen
(Henrik Tranberg (ansv. red.), Toni Reese Næsborg & Bo K. Stephensen) 

Padderokfamilien (Equisetaceae) 

Elfenbens-Padderok (Equisetum telmateia)
En fin bestand er set på  et afsides liggende sted på Ærø (33) (KBJ), nærmere betegnet en V-eksponeret kystklint S f. Tværby Mark hhv. V f. Bregninge – sidst set her af nyligt afdøde Alfred Hansen i 1964 (”på skridende klint v. Tværbymark” i Flora og Fauna 1965). Året før var den blevet fundet her af C. (formentlig Carlo) Hansen, men den store karsporeplantes historie på stedet går vel tilbage til L.A.C. Ottesens angivelse fra Bregninge i 1867 (på tur med skolelærer Andersen). Alfred Hansen nyfandt i 1964 også arten på kystklinten ved Vorbjerg ud for Vitsø Nor S f. Søby, ligesom den i det mindste også er set på kystklinten S f. Kirkebæk (bækken sønden om Bregninge Kirke, som også kan være Ottesens lokalitet!) (HT fra 1987) – de 2 sidstnævnte lokaliteter (begge 33) er V hhv. Ø om den fine bestand i Tværby Mark. Desuden tilkommer Alfred Hansens fund på dæmningen ved Vitsø Nor i 1966 (antageligt identisk med den nordjyske botaniker Christian Roesdahls ligeledes i Dansk Herbarium belagte fund fra havdiget ved Vitsø Mølle i 1984) (begge 33). L.A.C. Ottesen var lærer i København, men formentlig født i Bregninge som søn af pastor L. Ottesen, der virkede her fra 1823 til 1839 – Ottesens fund er ikke med i J. Grøntveds ellers meget grundige Ærøs Vegetation og Flora i Botanisk Tidsskrift 1952, men den ligeledes indfødte ærøbo Alfred Hansen (født i Snekkemose oven for Stokkeby Nor) havde fået kendskab til Ottesens fund gennem plantelister indleveret til Botanisk Museum. L.A.C. Ottesen samlede således en del planter på Ærø i årene 1855 til 1869, hvoraf en del stadig findes i Dansk Herbarium – herunder nærværende art.
Der bør faktisk kunne gøres flere fund af Elfenbens-Padderok på Ærøs mange vældprægede kystklinter – og vi må formode, at Mikael Landt er stødt på den i sine ærøske AFD-ruder. Den gl. red. har dog ikke set den i AFD-rude 3817 Vindeballe, som omfatter store dele af Vodrup Klint (33) – så hyppig er den ikke på den endnu broløse ø. Moderne fynske genfund er der i et væld i Kasmose Skov og på den åbne del af Røjle Klint mod V (begge 28) (begge DBF/IG) – nærværende mosekskursion koncentrerede sig dog om netop disse små pudsige planter og undgik således at forcere de stejleste skrænter af plastisk ler, hvor padderokken residerer. Elfenbens-Padderok savnes helt fra Langeland (34), hvor egnede lokaliteter er sparsomme. Iflg. Henry Nielsen findes der dog en angivelse i en ældre ekskursionsberetning, som imidlertid formentlig er en fejlskrivning. Arten bør naturligvis eftersøges på Langeland.

Skov-Padderok (Equisetum sylvaticum)
Ny forekomst i kanten af ellesumpen N f. den skovklædte Onsebakke SØ f. Brobyværk (32) med en pæn bestand (HT). 

Slangetungefamilien (Ophioglossaceae) 

Alm. Månerude (Botrychium lunaria) (X)
Der er overraskende gjort et nyt fund af denne efterhånden ganske sjældne art i Brændeå’s dal V f. Kerte Bro omtrent S f. Topgården (28), idet 3 ex. er konstateret i et stævnet skovstykke, hvor Ask dog står tilbage (HT). De 3 individer målte 17, 8 og 7 cm, voksende i selskab med fx Hvid Anemone, Sump-Fuglegræs, Skovkarse, Aks-Rapunsel, Stor Konval og Tyndakset Gøgeurt. Hassel er stævnet på stedet, mens der allerede er ny opvækst af Bævreasp og Fugle-Kirsebær, så længe kommer det nok ikke til at vare. Der er ingen ældre fund af den spinkle art fra den botanisk ellers velundersøgte ådal. Helt rosenrød er historien dog ikke, idet Skov-Storkenæb og flere andre sjældnere skovplanter synes forsvundet fra lokaliteten siden 1980’erne. Et enkelt ex. af Alm. Månerude er set på et overdrev ned mod en bæk ved Amhedevej S f. Skærbæk Banke i Østjylland et sted (GF/MHKL). Derimod savnes arten ligeledes helt fra Langeland (34). 

Kær-Mangeløvfamilien (Thelypteridaceae) 

Kær-Mangeløv (Thelypteris palustris)
Nyt fund i birkesumpen i V-delen af birkeskoven i Ø-delen af det afvandede Henninge Nor (34) med fx Smalbladet Kæruld og en art af Tørvemos (Sphagnum) (MCO/EV). Kær-Mangeløv er dog relativ hyppig på Langeland (“somme Steder ganske dominerende”, som Axel Lange noterede på DBF’s ekskursion til øen i 1906), idet denne bregneart her foretrækker gamle tørvegravsmoser i forskellige tilgroningsstadier, og dem vrimler det med på den lange ø. Den åbne birkesump i Henninge Nor i Rudkøbing Kommune har en “underskov” af græsser (især Tagrør) og stedvis, på sandet bund, præg af fattigkær med arter som Smalbladet Kæruld og Hedelyng samt Hunde-Hvene og Krybende Pil (Henry Nielsen, pers. medd.). Denne mose kan være det moseparti under Fårevejle, der omtales som værende under forvandling fra lyngklædt til græsklædt “Engmose” – vha. jordpåkørsel (Dalgas 1837). Fra egnen ved Fårevejle kendes et ældre fund af den meget sjældne Tue-Kogleaks (M.T. Lange).
Kær-Mangeløv er i Fyns Amts moseregistrering (moser på mindst 2500 m2) i midten af 1990’erne fundet på 20 lokaliteter i Tranekær Kommune, 3 i Rudkøbing Kommune og 10 i Sydlangeland Kommune. Den er således registreret fra Øster Stigtehave i nord til Sædballe Fredmose i syd. Hvert fertilt blad af Kær-Mangeløv producerer over 7 millioner sporer (Øllgaard & Tind 1993). Sporerne, der flyder på vand, har en tornet overflade og menes fundet i boreale lag ved udgravningerne i Flådet ved Tranekær (34) (Fredskild 1979) – dvs. Kær-Mangeløv har sikkert vokset i en rørsump på stedet for ca. 9000 år siden. Arten findes stadig i N-delen af Flådet i mængde (TB), ligesom den blev set sammesteds i 1906 på DBF’s ekskursion (Lange 1906) – og minsandten om ikke Tue-Kogleaks også er kendt herfra (1841, belæg).
Kær-Mangeløv er også  ny i en elle-/pilesump langs Viesø (28) med fx Kragefod (TRN) og i Løkkegravene SV f. Lumby (29) (HT) – især talrig, hvor ellesumpen er afdrevet (formentlig for bedre at kunne iagttage andeholdet). I den lysåbne ellesump i Ellemose på Romsø i Storebælt (30) er den dominerende art – tilsyneladende nydende godt af, at de mange dådyr holder andre planter nede (HT). Arten savnes endnu fra Ærø (33). På Sjælland findes den fx i Smuldmosen i ”Hvalsø-skovene” (DBF/SGC) og som almindelig i Nymosen i Vangede (TV). 

Fjerbregnefamilien (Athyriaceae) 

*Strudsvinge (Matteucia struthiopteris) (R som spontan)
Små bestande er set forvildet i skoven ved pkt. 29 i Allestedskov SSV f. Allested (32) (HT) hhv. på  vestbredden i den sydlige del af Syltemade Ådal (32) (SSK/HT). 

Mangeløvfamilien (Aspidiaceae) 

Butfinnet Mangeløv (Dryopteris cristata)
Genfundet i Viesø ved Turup (28), hvor den sidst er set i 1981 (FA/BiB & CR), med en pænt stor bestand i en slået, hængesækagtig randzone med fx Tvebo Baldrian, Kær-Tidsel, Vejbred-Skeblad og Maj-Gøgeurt (TRN). Harrt weiterhin noch aus i resterne af mostæppet (incl. Sphagnum squarrosum) i den største af moserne ved Harsmark S f. Bagenkop (34) trods kraftig tilgroning, som allerede synes at have kostet ellers ikke helt klejne arter som Langbladet Ranunkel og Top-Star livet, kvalt af næsten uigennemtrængelig Tagrør og Hvas Avneknippe (HT) – første gang set her i 1995 (FA/HT). En fin erhvervsidé i tråd med regeringens vanvittige nationalparkstrategi kunne være at tiltrække flere tyske turister ved at grave mosen ud til put & take-sø. Så slap man også for at holde avneknippen i mandtal. Den bidske hund N f. mosen kan så agere The Hound of the Baskervilles. På Langeland endvidere fx på en gammelkendt lokalitet – nemlig den under Kær-Mangeløv omtalte birkesump i Ø-delen af Henninge Nor (34) (et ex. i 2001 (TB)). På Sjælland fx i ”højmosen” Avnsø i ”Hvalsø-skovene”, tillige med dennes krydsning med Smalbladet Mangeløv (DBF/SGC). I Jylland tilsyneladende udbredt i de tørre hedemosepartier NØ f. Filsø (HT) – krydser også her sikkert med Smalbladet Mangeløv, men det må en bregneekspert (fx Søren Grøntved) afgøre. Savnes ikke overraskende fra den bregnefattige Ærø (33).

Finbladet Mangeløv (Dryopteris expansa)
Flere ex. i en ellesump i de tidligere stævningsskove S f. landevejen over for Høed Banker (28) (TRN). Sikkert et godt fund, men et taxon, som den gl. red. ikke vil røre ved med en ildtang, da han intet begreb har skabt om det.

Tredelt Egebregne (Gymnocarpium dryopteris)
Svampejægeren Erik Vinthers noget kryptiske angivelse af denne art fra en bøgeskov på Sallinge Ås (32) i 2006 kan nu ved AFD-inventering udvides derhen, at det drejer sig om en mægtig bestand på min. 750 ex. (HT), men nærmere end Onsebakke kommer vi nok ikke med lokalitetsangivelsen. Faktisk indeholder bestanden et tæppe på 100 m2, så vi kommer måske snarere over 1000 ex. 

Cypresfamilien (Cupressaceae) 

Ene (Juniperus communis)
Ét ex. i Bjørnens Krat (30) (BKS). Kendt fra denne lokalitet på østkysten af Hindsholm, siden Svend Andersen samlede 2 kviste her på ”Bjørnsgård Strandoverdrev” til sit herbarium den 16. juli 1924 – altså fra før den forrige finanskrise. Ét ex. er også set i indlandsklitten Grene Sande (DBF/IN). Endnu spredt i det sydjyske egekrat Terp Ris, men med megen opvækst af Bævreasp (HT). 

Ranunkelfamilien (Ranunculaceae) 

Druemunke (Actaea spicata)
Årets tilsyneladende eneste nye fund udgøres af et pænt ex. med 3 frugtbærende skud i skoven SSØ f. Voldsgård i Borreby (29) i kanten af et spor i løvskov med Bøg (HT), som det eneste sted i AFD-rude 3727 Fangel. Næppe stor nok en bestand til at brødføde dyret. I samme rude har den tidligere vokset ved Kratholm (29) (belagt i Dansk Herbarium i 1898), ligesom Svend Andersen angiver den fra Fangel (29) i 1912. Savnes naturligvis fra Ærø (33). Den ønskes imidlertid ikke udplantet, skovfoged Lars Vester.

Krybende Eng-Kabbeleje (Caltha palustris var. radicans)
Nyt fund i det endnu afgræssede artsrige kystnære ekstremrigkær i Moserenden mellem Tybrind og Wedellsborg (28) (HT). Bestemt af Per Hartvig, der dog foretrækker kalkkær frem for ekstremrigkær.

Engblomme (Trollius europaeus) (X)
En interessant ny oplysning er det, at arten tidligere også har vokset over for ”Præsteengen” ved Stenløse (29), dvs. på den anden side af Odense Å under Dyrupgård – meddelt af Per Havlit og mindst en anden deltager på Vilde Blomsters Dag-turen til denne artsrige lokalitet (turen havde desværre ikke deltagelse af medarrangøren DN Odenses håbefulde medlemmer, og så forbliver de måske håbefulde?). Forgæves eftersøgt i Køllenbjerg Mose N f. Sallinge (32) (HT, sidst PeR den 20. juni 1991), og her har det grønne ligtæppe sænket sig til en salut af krudt. Døende på ”Vibesholme Enge” SØ f. Ullerslev (31), i år med 3 spinkle vegeterende skud med 18, 13 hhv. 8 blade – kræfterne rakte heller ikke til blomstring i år (MCO/HT). Moderne genfund med fin frugtsætning i vældet i Odense Ådal S f. Bellinge Rideskole (29) (HT). I Østjylland er den fundet i en ugræsset eng neden for et vældområde med Trævlekrone og Maj-Gøgeurt, ca. 1 km V f. Vingstedcentret, S f. Vejle Å, neden for Vingsted Skovvej. Desværre er også denne eng under tilgroning, og der er kun set ét, ganske vist ret flot ex. (GF/PHø). På Sjælland tiltagende fåtallig i Kildemosen i ”Hvalsø-skovene” (DBF/SGC). Arten er nordlig i Danmark (og i den fynske underregion, hvor den mangler på Sydhavsøerne (33, 34), ligesom i øvrigt på de storstrømske sydhavsøer). Hvorledes står det mon til med artens angivelige bestøver ”Engblommeflue” (Chiastochaeta trollii)?

*Sommer-Ridderspore (Consolida ajacis)
Forvildet på et yngre dige ved havnen på Birkholm i Den Sydfynske Erhvervspark (32), både 2007 og 2008 (HT). Salig Rostrup havde den på ”fastlandet” i en ærtemark ved Skårup (32).

Gul Frøstjerne (Thalictrum flavum)
Nye fund er der i en rørsump i brynet af en ellesump i området Lindholm SV f. Allested (32) (HT) og i den lille ellesump i rigkæret SV f. Bjergegård i Ø-delen af Sømose V f. Sallinge (32) med en lille bestand (HT), idet den vel også stadig findes nærmere Gelskov (vegeterende ex. set i 2003 (HT)). Et spændende genfund er der i Vieeng N f. Østrupgård (29), hvor denne højtvoksende art sidst er set af stamhusbesidder og superinddæmmer Elias Møller til Østrupgård i 1888 (dvs. Anton Andersen så den måske også inden udgivelsen af Nordfyns Flora i 1910 og sin død i 1911). Lokaliteten er en lys rørsump ved en andedam, og bestanden tæller mindst 150 ex., hvoraf ca. halvdelen er blomstrende (MCO/HT). Tykakset Star, der noteres af Elias Møller i 1893 og belagt på Botanisk Museum i København (C) herfra i 1895, optræder stadig udbredt i Vieeng. Derimod er det ikke lykkedes at genfinde Samel (sidst Elias Møller 1894), Stinkende Krageklo (sidst Elias Møller 1894 og fra samme år belagt på Botanisk Museum som det eneste fynske belæg af dette kritiske taxon), Pile-Alant (sidst Elias Møller 1888, belæg i C 1892), Lav Skorsonér (sidst Otto Møller 1894, belæg i C 1894 ved Elias, der var Ottos onkel) samt Søpryd (sidst Otto Møller 1893 (også 1890 hos Møller & Ostenfeld 1902?)). Stephensens fund af Gul Frøstjerne ved Østerbro over Horsebæk Ø f. Østrup i 2003 har dog uden tvivl forbindelse til genfundet, idet den i dag fælt udrettede bæk dræner Vieeng opstrøms broen. Moderne genfund er der fx som udbredt i Odense Ådal opstrøms Kratholm ved Bellingebro (29) og i Urup Dam (30) (begge MCO/HT) samt med 3 smukke bestande i den tilgroende mose Skovhaverne bag ”Feddet” SØ f. Nordenhuse (31) (HT).

Gul Anemone (Anemone ranunculoides)
Denne skovplante har i flere år holdt sig i en bivejkant ved Ørnegård i SV-kanten af Gudbjerg (32), men er under stigende pres af den invasive Kæmpe-Pileurt (LBL). Dekorativt (smukkere end glasskår) i fliser sammen med fx Skov-Viol på p-pladsen S f. Syddansk Universitet i Odense (29) – måske bedre kendt som ”Bilkirkegården” efter de mange biler, der er blevet smadret her i årenes løb (rygter (og opsatte skilte!) vil dog vide, at man langt om længe har taget sig sammen til at overvåge området). Den førstnævnte lokalitet er en af de lokaliteter for Kæmpe-Pileurt, der er inventeret af Carsten Callisen, som desværre måtte melde afbud til invasiv-seancen på Naturhistorisk Museum i Århus – i øvrigt i en serie af arrangementer, som i hele vintersæsonen efterhånden er DBF Jyllandskredsens eneste livstegn. Mød op til DBF Fynskredsens møder, så det ikke ender sådan her!

Hvid Anemone (Anemone nemorosa)
Et lille tæppe med 2 blomstrende ex. primo maj er set i en yngre ahornskov i Langø Plantage NØ  f. Gyldensten (29), så bundvegetationen ”naturaliseres” langsomt – blandt andre forårsblomstrende arter i skoven er Alm. Vorterod, Stor Fladstjerne, Skovarve, Krat-Viol, Alm. Bingelurt, Krat-Ærenpris, Rams-Løg, Stor Konval, Liljekonval og Firblad (se også under Desmerurt og Ægbladet Fliglæbe/Rederod) (HT). Lige en lokalitet at sammenligne med Vestskoven ved Albertslund på Djævleøen for den meget aktive feltbiolog Poul Evald Hansen.

Nyrebladet Ranunkel (Ranunculus auricomus coll.)
Ofte på åben bund: Fx en lille klynge på eutroft græsland over en stenaffaldsbunke oven for kystskrænten ØNØ f. Hverringe på Hindsholm (30) og i en græsurteklædt lys egeskov N f. Orebanker ØSØ f. Brobyværk (32) (begge HT). Hvem vover pelsen og tager fat på dette vanskelige artskompleks i den fynske underregion? Et ex. er endnu set i den mishandlede Rønnekær Skov SSV f. Vester Skerninge (32) (HT) – her tager ejeren et af tidens løsener, nemlig vanvittige indplantninger af ”vildtbræmmer” (som snarere minder om egentlige marker) i skovene, alvorligt.

Mangeblomstret Ranunkel (Ranunculus polyanthemos ssp. polyanthemos)
Denne i Danmark sydligt udbredte art optræder muligvis stadig udbredt på Birkholm i Den Sydfynske Erhvervspark (32), men i maj kun set 4 steder med i alt 7 blomstrende ex. og kun i tilknytning til græsklædte diger (HT). Denne ganske høje art med relativt store gule blomster har været kendt fra øen siden 1953, hvor salig Alfred Hansen samlede den her. Endnu i 1990 optrådte den som sjælden (“R”) på den danske rødliste. Hvad siger mon den nye revision, som åbenbart er forbudt for fynske botanikere?

*Musehale (Myosurus minimus)
2 ex. på en lille vold ved et yngre vandhul på Birkholm i Den Sydfynske Erhvervspark (32) (HT) – det lidet flatterende stednavn til trods skal det dog anføres, at nogle lokale kræfter har en anden opfattelse af nationalpark end den i nærværende bananrepublik gængse: Der er således genindført kreaturgræsning i det store engområde bag digerne Ø f. byen, hvilket også er nødvendigt for en spinkel art som Musehale, der netop elsker kreaturtråd. Der er også nye fund i
strandengen på Vigsnæs-halvøen over for Leammer (29) og mellem brosten ved Lundsgårds avlsgård S f. Kerteminde (30) (begge BKS) – Hornemann havde den for ca. 200 år siden ved Baronløkken ved Kerteminde (30). Blandt lokaliteter med moderne genfund kan nævnes et kreaturveksel på ”Vibesholme Enge” SØ f. Ullerslev (31) (MCO/HT). Store mængder af den spinkle art er set på en gruset sti på et strandoverdrev ved Stenderup Hage nær Kolding (GF/BVP & JR), og – som Biobent skriver i Gejrfuglen – er det ikke en særlig sjælden plante, men man ser den bare ikke så tit.

*Grøn Julerose (Helleborus viridis)
Kraftige ex. er set nogle år i træk i Lunden ved Hverringe på Hindsholm (30) (IL). Et nyere fund er gjort lige S f. ”Skomagerhuset” (på 4 cm-kort Egebo) lige N f. Arreskov Sø (32), hvor nyseroden er nået næsten ned til søens rørsump via haveaffald (EE 2006). NF’s arkiv har kun 2 angivelser, der begge er fra 1926: I en gammel grusgrav mellem Mesinge og Dalby (repræsentant H.C. Hansen) ligeledes på Hindsholm (30), men et pænt stykke NV f. den nye lokalitet, samt i Tranderup på Ærø (33) (sparekassebogholder L.P. Lauritsen). TBU har den fra 29 (Odense, på ruderat, ca. 1905), 32 (Hvedholm og Stågerup, begge forvildet) og 34 (mellem Uglebjerg og Bøgevad (1906). Ergo synes den endnu at mangle forvildet på Vestfyn (28). Arten, der er indført til Danmark fra det vestlige og centrale Europa, kaldes undertiden Lungerod eller Pestrod. Julerose optræder også under slægtsnavnet Nyserod, fordi roden i gamle dawe blev tørret og anvendt som nysepulver. Dengang troede man nemlig, at et godt og kraftigt nys havde en positiv effekt på helbredet (har det ikke det da? (om ikke på andre, i denne svineinfluenzatid!)). Helleborus er også et stel fra Bing & Grøndahl, spændende. 

Jordrøgfamilien (Fumariaceae) 

*Klatrende Lærkespore (Ceratocapnos claviculata)
Blomstrende allerede den 30. marts i skoven på Onsebakke SØ f. Brobyværk (32) (HT). Dansk flora aber efter Dansk Feltflora mht. blomstringstid: Juni-juli – så  Valmuefamilien (incl. Jordrøgfamilien) er måske ikke skrevet af en feltbotaniker?

Hulrodet Lærkespore (Corydalis cava)
Røde og færre hvide ex. et par steder i Strandskov ud for NV-kanten af Ærøskøbing (33) (HT). Gamle obs. fra 1800-tallets Ærø (alle 33) foreligger kun fra Gravendal (Hübertz og Bendesen) og Skovbrinke (Bendesen), ligesom Kjærbølling så den i mængde ved Trappeskov. Men mon ikke Mikael Landt også har nogle skud i pistolen vedr. denne art?

Finger-Lærkespore (Corydalis pumila) (A)
Vor vadende medarbejder gik forgæves efter denne ansvarsart på Leammer i Odense Fjord (29) (xxx) – så kan han/hun lære det. Det spinkle taxon er atter set i Præsteskov ved Nordenhuse (31) – trods en udvidelse af sommerhusene i skovbrynet (JHB).

*Mur-Jordrøg (Fumaria muralis)
Nyt fund som haveukrudt ved Rønningevej 22 i Langeskov (30) (BKS). Arten var ny for Nordøstfyn med 2 fund i 2006 (begge BKS), men er endnu ikke set på Hindsholm. 

Hampfamilien (Cannabaceae) 

*Hamp (Cannabis sativa)
2 ex. på en jordet gammel kystskrænt ved det nye feriecenter lige N f. Bagenkop og ikke mindst lige ned til Klisenor (34) (HT), så her er basis for, at turisterne kan udtrække fibre til fremstilling af tøj. Inventøren har ikke lige forstået, hvordan man kan opføre så omfattende et byggeri ved så værdifuld en naturlokalitet – men der er uden tvivl basis for, at idéen bliver fulgt op i nationalparken Den Sydfynske Erhvervspark. Måske kan man få et svar fra orkidéeksperten Knud Gether (ja, vi regner med, at han siden sidst har set bare én Tyndakset Gøgeurt!)? Forvildet Cannabis har været kendt fra Langeland, siden Svend Andersen angav den fra Rudkøbing (34) i 1924. Tilbage til hovedøen i nutiden: På Stensgård Gods (32) var skovarbejderne ude for at fjerne løvtræer og høj vækst på godsets skovareal, da de fandt en lysning på 6 x 6 m fyldt med hampplanter. Det er dog uvist, hvem der har brugt godsets jorder til hampdyrkning (gratissprøjten 24 timer, den 29. september). Den noget kritiserede fynske ordensmagt måtte således også i år rykke ud efter pot’planter. 

Bøgefamilien (Fagaceae) 

Bøg (Fagus sylvatica)
Udsprunget den 29. marts i ”Tårup Strandeng” N f. Kerteminde iflg. TV-2’s tekst-tv. Kilden er ukendt, men de lokale landmænd er kendt for at interessere sig meget for naturen – så meget, at det skidt kan de godt klare selv (mod kompensation, forstås). Aner man konturerne af en nationalpark sensu Dinamarca (la república de plátanos)? 

Nellikefamilien (Caryophyllaceae) 

Klæbrig Hønsetarm (Cerastium pumilum ssp. pallens)
I midterrabatten af sporet bag dæmningen Ø f. pumpestationen i NØ-hjørnet af ”Reservatet” ved Gyldensten (29) (HT). Et fund fra Vodrup Klint (33) ved samme suspekte finder (HT) er godkendt af Per Hartvig i AFD (dvs. conf. PH). Og mon ikke Mikael Landt også har taget den på Ærø (33)? Klæbrig Hønsetarm har en smallere hindekant på dækbladene end Femhannet Hønsetarm. Med AFD-projektets hidsige jagt på dette uanselige taxon kendes det siden 2003 fra alle distrikter i den fynske underregion.

Sydlig Lund-Fladstjerne (Stellaria nemorum ssp. glochidisperma)
Meget almindelig i Serup-ruden (3730 Allese) (29) (KJ). Stellaria nemorum synes ikke taget på Ærø (33).

*Skærmarve (Holosteum umbellatum)
7 ex. tæt sammenklumpet på  remiseområdet i Odense (29) udgør et af finderen længe ventet fund (BKS). Savnes endnu fra Østfyn (31) og Sydhavsøerne (33, 34). 3 forskellige steder fra Sydhavnen til Hovedbanen i landets østlige metropol København (FS).

Strand-Firling (Sagina maritima)
Nu også set ud mod Nærå  Strand på Flyvesandet (29) – i selskab med Kokleare-arter (DBF/CH). Synes sidst set i området i 1983 (HT), men vel mod Ø – her helt V ved den fuglerige bugt. Anton Andersen (1910) havde den som ikke sjælden på Nordfyns strandenge, men den er nok gået adskilligt tilbage siden dengang, idet mange af områdets strandenge er taget ind til dyrkning.

Trævlekrone (Lychnis flos-cuculi)
En lille klynge af 5 hvidblomstrede ex. er set på ”Vibesholme Enge” SØ f. Ullerslev (31) (MCO/HT). Kan vi få andre angivelser af denne påfaldende farvevarietet?

Tjærenellike (Lychnis viscaria)
Gravhøjen Drengehøj V f. Voldtofte er i fuld gang med at blive begravet i det grønne ligtæppe. Som et af få steder i landet, er der dog en mindst 2 m bred bræmme omkring højen, hvor vilde planter får lov til at slippe for ploven (se tegning i Svikmøllen 2008). Mod S og V på gravhøjen samt især i beskyttelseszonen heromkring er der stadig en stor bestand af Tjærenellike (incl. et hvidblomstret ex.). I det flade ses endnu også Bølget Bunke og Vellugtende Gulaks, så der kan stadig gøres noget ved ligtæppet, men det kræver nok udskiftninger i Fødevareministeriet, thi tilgroning med bredbladede græsser og andre generalister tiltager fra Ø. I ”Jordløse Bakker” (32) ses hvert år hvidblomstrede ex. blandt de purpurrøde (TRN). I Naturfondens nye område i ”Jordløse Skov” (28) er set et enkelt ex. af Tjærenellike blomstrende i sin normale purpurrøde farve (TRN). Arten savnes endnu helt fra Ærø (33).

Dag-Pragtstjerne (Silene dioica)
Set i Vemmenæs på Tåsinge (32) (TB), hvorfra den fra ældre tid har været angivet som almindelig. Finderen har derimod aldrig set den på sin hjemø Langeland (34), hvor den dog er kendt fra. Mourits-Andersen havde den således fra Hennetved Haver og Klæsø (begge 34) – er den stadig her? 

Portulakfamilien (Portulacaceae) 

*Alm. Vinterportulak (Claytonia perfoliata)
Set 3. februar i Langemose ved ”Måle Strand” på Hindsholm (30) – indslæbt med sand og sten fra stranden under stormfloden i 2007 (BKS). I den modsatte ende af 2009-sæsonen med et ex. den 17. december i et bed på Sanderum kirkegård (BKS). Et nyt fund er der med et ex. i flis på den næsten ”ødelagte” fyldplads ved den fejlstavede Vibeholmsvej SV f. Avnslev (31) (HT). Der er en stabil bestand på et jorddige N f. Vestersjo på den østlige del af Lyø i Den Sydfynske Erhvervspark (32), i hundredetal på en mark her og tilsyneladende spredt via traktorhjul til det tilgrænsende strandoverdrev (HT) – særligt voldsom er den nu (endnu?) ikke på naturbiotopen, idet arten optræder på Miljøministeriets observationsliste for invasive arter! Savnes meget mærkværdigvis endnu fra Langeland (34). Her er den spiselige art dog set i en sandet havekant ved Bastemose Ø f. Lohals med et flere m2 grønt dække (HN ca. 2005) – godkendt som forvildet i AFD (men finderen spørger sig selv, om den i virkeligheden er udsået?). Henry Nielsen oplyser om arten i øvrigt, at den ofte findes ved fangfolde, idet den spredes på/gennem kreaturer – den gl. red. kan genkende dette forhold fx fra Maden på Helnæs (28). Vil Skovturstyrelsen så forbyde fangfolde i det åbne land for at hindre plantens ”invasive” spredning? Staten skulle nok hellere gøre noget ved den eksplosive ekspansion af svinefarme i gylleteknologiens hellige navn. Tolvmandsforeningen har den opfattelse, at kreaturer på græs giver en større eutrofiering end selv den største svinefarm – så kan vi lære det, kan vi.

Liden Vandarve (Montia verna)
Nyt fund med få ex. i den sydlige del af ”Bogensø Strand” på Hindsholm (30) (BKS). Igen i et kreaturveksel på ”Vibesholme Enge” SØ f. Ullerslev (31) (MCO/HT).
*Vild Portulak (Portulaca oleracea ssp. oleracea)
Nyt fund på et fortov ved Glentevænget i Langeskov (30) (BKS). Mangler endnu på Vestfyn (28), Østfyn (31) og Ærø (33). Vistnok samme taxon, omend man her kalder det ssp. sylvestris (silvestre betyder forresten vild på spansk!), er set i en vejkant i Biniaraix, en lidet turistet forstad til Sóller på Mallorca (HT). 

*Have-Portulak (Portulaca oleracea ssp. sativa)
Nyt fund på Odense Nord losseplads (29) (BKS) – de 2 underarter ligner ikke hinanden iflg. finderen. 

Salturtfamilien (Chenopodiaceae) 

*Stolthenriks Gåsefod (Chenopodium bonus-henricus)
Nyt (?) fund i en slået skovvejkant i en lærkeskov med Fyr i S-delen af Ruehede Skov (29) (HT) – muligvis identisk med H.C. Hansens angivelse fra ”Komigen” (29) i 1920. Dette besynderlige stednavn er den nu fhv. Komigen Kro godt ½ km fra det nye fund. Kom ikke igen – ikke til kroen i det mindste, for den er lukket. Danmarks mest særprægede kro var designet af stjernearkitekten Verner Panton – et foto af ”glassalen” fra 1958 kan ses på internettet. Kroen blev tidligere benyttet af Natur & Ungdom til kaffe & kage under ture til den nærliggende Langesø, ligesom den var et eftertragtet spisested for Odenses bedre borgerskab. Gåsefoden, for at vende tilbage til den, er stadig på plads på sin velkendte lokalitet i en vejkant S f. ”Torup Krat” (30) (HT). 5 lokaliteter på Bornholm (DBF/THj), men synes forsvundet fra Østerlars (sidst 1905)? Her synes at være basis for en længere cykeltur for DBF Fynskredsens cyklende medarbejder – incl. vandcykel!

Drue-Gåsefod (Chenopodium botryodes)
Talrig på den græssede udtørrede søbred i Søgårdsmose på Sydlangeland (34) (HT) – på samme egn er den ligeledes nyfundet i Hellenor N f. Bagenkop (34) (TB). Der er talrige moderne genfund af den noget meteoriske art – fx med et enkelt ex. i Maden på Romsø (30) (HT).

*Hjertebladet Gåsefod (Chenopodium hybridum)
For 5. år i træk talrig samme sted i NV-kanten af Urup Dam (30) (HT). Et moderne genfund er der også  på Kerteminde fyldplads på Hindsholm (30) (BKS).

*Figenbladet Gåsefod (Chenopodium ficifolium)
Den også på dette punkt inkompetente gl. red. har set 2 nye belæg fra Langeland, indsamlet af TB, men der bør således foreligge godkendelse i AFD før publikation. Lokaliteten (den ene?) er et tidligere husmandssted i Stat-Ene, biotopen er en tildækket kloakopgravning i en roemark. I 2006 var der 2 nye fund i d. 30, så specialisten Stephensen burde nok også have set de nye belæg. Arten er endnu ikke med sikkerhed meldt fra de fynske sydhavsøer (33, 34). Dog er den vistnok fejlagtigt omtalt fra Langeland (34) i Flora Nordica 2! Arten kendes stadig på den lange, tungeformede midtflig på de oftest trelappede, slappe blade.

*Quinoa (Chenopodium quinoa)
Ny som forvildet på Langeland (34) i en brakmark (braklagt 3-4 år) ved Tullebølle med 50-100 ex. (TB) og det tredje fund i den fynske underregion som sådan (ud over Ærø 2004 og Nordøstfyn 2003). Peru er kommet til Fyn: Denne proteinrige art er – som flere andre steder – endvidere udsået i mængde (med Alm. Boghvede, Gul Sennep, Honningurt, Solsikke og Alm. Hirse) i en vildtager i mosen i Hesbjerg Skov (omkring Holmehus) (29) – man kan bare tage sig til hovedet (HT). Vildtageren er dog så ny, at ingen af de nævnte arter er stukket af, ligesom en nærliggende vildtager (i sin tid mest med Honningurt) nu er groet til i bredbladede græsser/det grønne ligtæppe. Må man tillade sig at spørge Danmarks Jægerforbund, hvorledes man stiller sig til tabet af Engblomme og andre oprindelige arter fra den selvsamme lokalitet? Vildtagre med hvadsomhelst hvorsomhelst: Vorherre bevares for en misforstået naturpleje! Og Rådyr har trods alt klaret sig i Danmark, siden isen trak sig tilbage, UDEN Quinoa. Jægere: Eders naturplejestrategi trænger til innovation! Og plantens C-vitaminrige aminosyre er nok vigtigere for sydamerikanske højlandsindianere end for danske jagtdyr?

Tangurt (Bassia hirsuta) (R (A))
Nyt fund ved det gamle færgeleje på Ø-delen af Siø (34) med ca. 25 ex. (TB). Ansvarsarten blev første gang fundet på den trafikerede ø i 2005, men da med knap 100 ex. i et gravet vandhul til ænder i strandengen mod S på øen (FA/MLJ). Moderne genfund med pæne bestande er der fx ved Føns Vig (28) (AM & TRM), ved Madekrog på Drejø (32) (DBFU/AMB & CSB) (først FA/EV & HT 1986) og på Storeholm ved Ristinge Hale (34) (MCO/LBL & SSK/MLJ) (først HN 1983). Hertil også et ex. neden for en klint på Mejlhoved-delen af Drejø (32) (DBFU/AMB & CSB), idet lokaliteten i ekskursionsberetningen i URT 2008:4 angives at være kendt (vi ved dog ikke af hvem?). Samt Hellenor N f. Bagenkop (34), hvor der også er nyfundet Strandgåsefod (TB). Iflg. basisanalysen for NATURA 2000-område 165 har den i 2006 også spredt sig til Sprogø, en anden stærkt trafikeret ø (selv om her ikke er meget færgeleje). På fordums Vestsjællands Amts regionale rødliste er den opført som sårbar og ansvarsart (V (A)). Den fynske underregion kan også trænge til en regional rødliste – om ikke andet så for at gøre den uvidende fynske befolkning opmærksom på truslerne mod de vilde planter (som en alternativ kanoniseringsproces!). 

Syrefamilien (Polygonaceae) 

Strand-Skræppe (Rumex maritimus)
En massiv forekomst er dukket op på engen Ø f. skoven Glisholm S f. Hollufgård SØ  f. Odense (30) med fx Vand-Brunrod og Blågrå Siv (BKS). Der er ligeledes et nyt fund med et ex. i græstilgroende fhv. ager i den nordlige del af ”Nordskov Enge” på Hindsholm (30) (HT). Hertil et ex. på den udtørrede strandbred ved den overrislede Føns Vang (28) (HT), samtidig med at den kendte ornitolog Jens Bækkelund så en Isfugl i luftrummet. Arten er taget til Dansk Herbarium af Svend Andersen i Fønsmade (identisk med Gardersø inden for Føns Vig på den modsatte side af landsbyen Føns) (28) i 1933, ligesom den er angivet fra Føns (28) af Anton Andersen i 1909. Kun set vegeterende på SØ-delen af Yderhovedet af Fynshoved på Hindsholm (30) (HT) – men hvordan kan en enårig art forresten vegetere? Enårig eller ej: Arten forsvinder, når moser gror til – således fx i mosen SV f. Kalkærgård N f. Rønninge (30) (HT), hvor arten blev set i 1994 med store bestande i den ruderale moserand (FA/HT) – oprindeligt vel en kunstig sø, der skulle dræne området N f. motorvejen. Moderne genfund er der på Odense Nord losseplads (29) (BKS) og i den i 2008 næsten helt udtørrede lagune i Piledyb SØ f. Ristinge (34) (TB) – måske også set her som ”vegeterende individer” af HT. Arten er set på den græssede eng S f. lagunen i 1991 (FA/JRS, dengang Hansen), mens Torkil Bruun selv har set Sump-Skræppe NV f. lagunen – en i den fynske underregion sjældnere art.

Sump-Skræppe (Rumex palustris)
Talrig på den græssede udtørrede søbred i Søgårdsmose på Sydlangeland (34) (HT).
Sydlangeland er vel artens kerneområde i den fynske underregion, så det er knap så overraskende. I NF’s arkiv var der ellers ingen angivelser af arten fra Langeland. Flere herbariserede fund af arten i Dansk Herbarium er flyttet over til ovenstående art, så måske burde man også afvente godkendelse i AFD af dette nye fund?! Artens nordgrænse går gennem Danmark.

*By-Skræppe (Rumex longifolius)
Nyt fund på Hindsgavl-halvøen langs en vejkant på vejen ud til slottet (28) (AM & TRM). Dog kendt fra Hindsgavl (28) siden 1945, hvor den blev taget til Dansk Herbarium.

*Liden Pileurt (Persicaria minus)
Nyt fund på en eng i N-delen af Sortemose S f. Lakkendrup (31) (MCO/HT), ligesom den er udbredt som ”ukrudt” på skovvejene i Brændeskov (31) (Pahati, leg. HT) – sikkert også set af Leif Laursen. Så blev denne herre, der i år mere har gjort sig gældende med at finde sjældne svampe, også nævnt. Salig Svend Andersen angav den i 1926 fra den nærliggende Bøllemose ved Højes Dong (32). Arten savnes endnu fra Langeland (34).

Vinge-Pileurt (Fallopia dumetorum)
Blandt nye fund på Slåen på strandoverdrevet på ”Thurø Rev” (32) (DBFU/CHu & HT). Iflg. ø-flora nr. 67 sidst angivet fra øen i 1953 af S.M. Rasmussen fra Thurø Østerskov – det føromtalte strandoverdrev starter netop ud for brynet af Østerskov.

*Kæmpe-Pileurt (Fallopia sachalinensis)
Nye fund med ca. 20 m2 i en markvejkant i brynet af en ahornplantage lige NØ f. Østrup Skovgård (29) og i en landevejkant i Brobyværk (ca. 22,35 km) (32) (begge HT). Hertil 2 store kloner ved vej 182, ca. 6,2 km fra Varde – næppe langt fra eksperten Carsten Callisens bopæl. De angivne fund bør reelt undersøges for, om de er hybrider med Japan-Pileurt, ligesom der bør være andre vejfarende, der har set den i Brobyværk (men så meld det dog!). Der er også et nyere fund ved en hytte i Ørsbjerg Skov (28) (HT 2006, conf. HN). Kæmpe-Pileurt synes stadig at mangle fra Østfyn (31) og Ærø (33).

*Slangeurt (Bistorta major)
Andet fund på Langeland på  Sydlangelands forholdsvis nye containerplads ved Helsnedvej (34) (HT). Ny som forvildet på øen var den på en skrænt ved et gadekær i Stoense i 2007 (SSK/HM). Mangler endnu på Vestfyn (28) og Østfyn (31), men kan det nu også passe? 

Hindebægerfamilien (Plumbaginaceae) 

Strand-Engelskgræs (Armeria maritima ssp. maritima)
Måske det første indlandsfund af dette kysttaxon, der normalt har håret stængel i modsætning til Vej-Engelskgræs, i en vejkant langs asfaltvejen mellem Glamsbjerg og Gummerup (28) (TRN)? 

Perikonfamilien (Hypericaceae) 

Dværg-Perikon (Hypericum humifusum)
Nyt fund med få blomstrende ex. på et ungt overdrev NØ f. Tankefuld V f. Svendborg (32) med fx Ørnebregne (SSK/HT). Taget til Dansk Herbarium i de nærliggende bebyggelser Egebjerg, Vester Skerninge og Svendborg (alle 32) – måske gror det hele sammen med det tilstundende visionære byggeprojekt ved Tankefuld i mente (med krav om flere motorveje, etc. etc.?).

Lådden Perikon (Hypericum hirsutum)
Udbredt i skoven NØ f. Østrup Skovgård (29) (HT) – kendt herfra siden 1888 (Nordfyns Flora). Hidtil det samme i Rønnekær Skov SSV f. Vester Skerninge (32), som imidlertid er under tiltagende mishandling af moderne ”naturpleje” med vildtbræmmer (kunne også kaldes majsmarker) og anden jagtgas – og flere steder ses sprøjteskadede individer (HT). Hvis skoven ovenikøbet tæller med i Danmarks alt for lyserøde statistik vedr. god naturskov, må man som naturinteresseret nødvendigvis være stået af. Landets ledelse er, om ikke i andet, en mester i at bøje tingene efter eget forgodtbefindende – ofte med udgangspunkt i de hæderkronede tolvmandsforeninger. Moderne genfund er der også i fx Gulstav Vesterskov (34) (HT) – kendt herfra i det mindste siden 1903 (Dansk Herbarium).

Smuk Perikon (Hypericum pulchrum)
Flere ex. på en S-exp. skrænt i den højstammede bøgeskov V f. golfbanen ved Krengerup (28) (TRN) – endnu et nyt fund i artens fynske kerneområde. Derimod savner vi den stadig fra Nordøstfyn, Østfyn og Sydhavsøerne (30, 31, 33, 34), ligesom den kendte ornitolog Knud Flensted (endnu?) heller ikke har set den. Kom med på DBF Fynskredsens ekskursion til Jordløse Bakker den 6. juni, hvor den i det mindste vil optræde i knop! Der skal jo holdes liv i naturhistoriske ekskursioner, så ikke alt foregår på internettet. 

Lindefamilien (Tiliaceae) 

Småbladet Lind (Tilia cordata)
Noteret i Vornæs Skov på  Tåsinge (32) (MCO/EA’s team). Angivet fra Tåsinge (32) allerede i 1857 af M.T. Lange, men det er jo også en gammelskovart eller i det mindste en af de danske skoves oprindelige arter. 

Katostfamilien (Malvaceae) 

*Rundbladet Katost (Malva neglecta)
2 nye fund ved en hæk på  Allestedvej 30 i Fangel (29) og på ”Sabbesborg Strand” på Hindsholm (30) (begge BKS). Moderne genfund er der fx ved Strandager i Lumby Inddæmmede Strand (29) (HT). Tilsyneladende den hyppigste Katost-art på Sóller-egnen på Mallorca (HT).

Rosen-Katost (Malva alcea)
Kystsikring af ”Sabbesborg Strand” på Hindsholm (30) (BKS) har bragt et nyt fund af arten, der dog optræder flere steder i spontan tilstand på det nordlige Hindsholm.

Læge-Stokrose (Althaea officinalis) (R)
Et ex. med 4 stængler af denne sjældne art er set i renden mellem brodæmningen og kampestensvolden ved den efterhånden tærede Langelandsbro lige N f. Rudkøbing (34) (TB). Muligvis forbindelse til et i Dansk Herbarium belagt fund fra Rudkøbing-Kragholm – dvs. Kragholmgård/Kragholm Huse lige S f. Rudkøbing, men helt tilbage i 1911. M.T. Lange angav den i 1857 dog som voksende flere (vel flere end 2?) steder på øen, og i Langes håndbog fra 1886-1888 angives den fra Rudkøbing og Magleby. Mourits-Andersen angiver, at han ikke kunne genfinde den på Hornemanns anden lokalitet, Magleby. Det formodes derfor, at Hornemann i begyndelsen af 1800-tallet også har set den ved Rudkøbing, som må have været hans første lokalitet. Savnes samlet set (incl. ruderale fund) endnu fra Østfyn (31), men er måske i spredning.  

Violfamilien (Violaceae) 

Forskelligblomstret Viol (Viola mirabilis)
Vi har længe frygtet for denne arts ve og vel i den fynske underregion. Nu synes det at være kommet så vidt, at arten er forsvundet: Ved det nu fældede elmetræ i ”Torup Krat” (30) (HT) synes den erstattet af en øldåse – måske et sidste tidstypisk minde om denne ganske kønne art. Den gl. red. besøgte området med statsskovrider Søren Kirk Strandgaard umiddelbart inden regeringen Foghs tiltræden. Der blev luftet planer om pleje af lokaliteten, men siden blev skovturfolket barberet ned til ingenting – og plejeplanen forduftede i Lomborgs grå luft. Den er sidst set på åstedet i 2004 (BKS & HT).

Håret Viol (Viola hirta)
Stadig på Tangebjerg N f. Kerteminde ved roden af Hindsholm (30) med fx Hulkravet Kodriver, Sød Astragel og Vellugtende Gulaks (BKS). 

Korsblomstfamilien (Brassicaceae) 

Tykskulpet Brøndkarse (Rorippa nasturtium-aquaticum)
Nyt fund på Hindsgavl-halvøen ved en udgravet sø nær vejen ud til slottet (28) (AM & TRM). TBU har den kun fra d. 29, men AFD vil uden tvivl vise, at den er langt mere udbredt end som så.

*Tårnurt (Arabis glabra)
Nyt fund på en fåre-/gedegræsset overdrevsskrænt på østbredden af Syltemade Å (32) (SSK/JRS) – synes ingensinde set i ådalen før. Endnu 16 ex. i et overdrevsagtigt hjørne af Gymnadenia conopsea-kæret i Urup Dam (30) (ER & MCO/HT).

Rank Vinterkarse (Barbarea stricta)
Nyt fund med en håndfuld blomstrende skud i en bivejkant ved Even i N-kanten af Stige (29) (HT, conf. PH), ligesom der er et moderne genfund ved Odense Å ud for ”Operaengen” i Fruens Bøge (29) (HT) – chancen for, at Paul Potts kommer til at synge her på Hans V. Hansens ”3. eng” er derimod nok større, end at ”Alm.” Hjertegræs skulle indfinde sig igen. Nyere fund (alle fra 2006) er der også på Lars Mikkelsens ugræssede eng ved stien i Stavidså’s dal et stykke Ø f. Rismarksbroen i Odense (29) (BKS) og i ellesumpen i Odense Ådal ud for bebyggelsen ”Søparken” (29) (HT) – hertil få ex. ved en lystfiskersti ved Odense Å ud for Hunderup Skov (29) med fx Kløvkrone og Skarptakket Vand-Brunrod (HT). Der er mange ældre fund i området omkring Odense Kanal, hvor den første gang blev taget til Dansk Herbarium i 1870 af J.C. Poulsen. Savnes endnu fra Ærø (33) – kan det nu passe?

*Sandsennep (Diplotaxis tenuifolia)
Nye fund på fhv. baneterræn i Nyborg (31) og på Brobyværk minifyldplads ved Rørupvej (32) (begge BKS) samt på Sydlangelands forholdsvis nye containerplads ved Helsnedvej (34) (HT). Ny for Østfyn (31) og Langeland (34), hvorimod denne køkkenurt (og jernbaneplante) endnu savnes fra Vestfyn (28) og Ærø (33).

Dansk Kokleare (Cochlearia danica)
Overalt i den sandede og saltede midterrabat på motorvejen ved Kildebjerg rasteplads V f. Odense (29) (HT). Der kan dog ikke advares nok mod at samle belæg her: Hvis man overlever seancen, kan man komme til at ruske tremmer på Hotel Gitterly med Stein Bagger (og et par på hovedet oveni?). Evt. kan man spekulere i de stadig hyppigere totale trafikkollaps på den fynske V-motorvej og samle belæg under en slig. Under mere naturgivne omstændigheder optræder den med få ex. i spor i kystnær eutrof eng ved roden af Urehoved på Ærø (33) (HT). Udbredt synes den dog ikke at være på Ærø? Udbredt er den derimod på Birkholm ligeledes i Den Sydfynske Erhvervspark (32) – blandt biotoperne kan nævnes en tangpræget strandvold, en brandplads, en dæmningsvold, et stendige og et strandoverdrev (Sandhoved) (HT). I Syltemade S f. Vester Skerninge (32) ses den kun på høje tuer i den nu desværre atter ugræssede strandeng ved åen af samme navn’s udløb (SSK/HT). Fynskredsen har også stiftet bekendtskab med den og fætrenes variation på Flyvesandet (29) (DBF/CH). Hinsides Lillebælt gav foråret 2008 et næsten ubrudt bælte i midterrabatten af motorvejen mellem Kolding og Hobro, idet den dog var mere spredt på stykket mellem Århus Vest og Randers Syd (GF/BVP & JR). Langs den fynske motorvej savnes den i AFD-ruder kun i den rude, der strejfer motorvejen mellem 158,6 og 159 km – vi modtager meget gerne en melding herfra, men pas på hat & briller! I øvrigt er den set jævnt på hele strækningen mellem Storebæltsbroen og Lillebæltsbroen (AFD). Med det varmere og varmere vejr er  hovedsæsonen for den spinkle enårige art imidlertid i april.

*Kløvplade (Berteroa incana)
Set i mængde på motocrossbanen, Assensvej 3 i Broby (32) (HT, uformelt sludrende med 2 lokale) efter besøg på Skov- & Naturstyrelsens naturgenopretningsprojekt. Den ene af de lokale havde følgende salut til projektet, der omfatter en genslyngning af Odense Å: ”Skov- og Naturstyrelsen burde deporteres til Nordkorea.” Måske var det en bedre idé at deportere dansk landbrug, således at befolkningen (Nordkoreas altså) kunne få stillet sulten? Dog: Nogle natureksperter kunne såmænd godt følge med, så man ikke samtidig smadrer den fjernøstlige natur (og dermed grundlaget for alt landbrug!). Kløvplade er ikke tidligere noteret i det førnævnte meget private område. Artens østgrænse i den hedengangne union af sovjetrepublikker angives i 1958 at forløbe ved Bajkalsøen, så måske har arten en fremtid under makkerparret Kim Jung Il og Gæmelke Peter?

*Hjertebladet Pengeurt (Thlaspi perfoliatum)
3 nye fund i artens fynske kerneområde i området omkring Brobyværk og Nørre Broby (alle 32) (alle BKS): På en skrænt i Vittinge ud mod Odensevej, på en skrænt ved vejen fra Vittinge til Lundegård over for nr. 1A i Vittinge og
i et syrenhegn tæt ved nedkørslen (grusvejen) til Flægskov. Der er mindst 6 tidligere fund i området (alle 32) (alle BKS). Arten savnes stadig fra Vestfyn, Østfyn og Sydhavsøerne (28, 31, 33, 34). Også set på en S-exp. skrænt ved Tissø på Sjælland med fx Trefliget og Vår-Ærenpris (FS).

*Salomons Lysestage (Lepidium campestre)
Usædvanlig flot bestand N f. søen ved gravhøjen Anes Høj i Tarup-Davinde grusgrave (30) (TDG/EP; PJm). Den stod i fuldt flor, da en kendt billeforsker besøgte stedet og fandt snudebillen Ceutorhychus parvulus – hvilket inspirerede Palle Jørum til at beskrive fundet i et haikudigt (Naturovervågning Tarup-Davinde 2008):
Salomons stage
Set i klynge ved søen
I maj ved Anes Høj.
Hvidt blomstrer planten
Parvulus registreres
Da urten rystes.

*Knopskulpe (Rapistrum rugosum)
Der er et moderne genfund på  brovolden ved Rudkøbing på Langeland (34) (TB). Samme finder undgår Simmerbølle fyldplads i en af sine AFD-ruder – her er samme art imidlertid set i 2006 (BKS). Endnu ikke meldt fra Østfyn (31) – iflg. den tiltagende passificerede Bo K. Stephensen et drilsk distrikt. 

Resedafamilien (Resedaceae) 

*Farve-Reseda (Reseda luteola)
Nyt fund på strandoverdrevet Stenene på den hindsholmske Langø (30) med de ligeledes forvildede Hvid og Rød Stenurt (IL). Der er dog mange tidligere fund fra Hindsholm – fx ”Martofte Strand” (30) på den modsatte kyst (HT 1986, ligesom den er set her af DBF Fynskredsens anden formand, Else Karlog). På en ung brakmark Ø f. Tommerups industrikvarter (29) er arten ligeledes ny – på et braklagt græsareal ses således op til 1½ m høje ex. med masser af frugter (HT). Arten angives som almindelig på Bornholm, fx i Olsker (DBF/THj) – men nævnes underligt nok ikke af Arne Larsen.

*Gul Reseda (Reseda lutea)
Nye fund på Kerteminde fyldplads på Hindsholm og Munkebo fyldplads (det. HÆP) (begge 30) (begge BKS). Talrigt ukrudt i kanten af en frugthave ved Enggård mellem Nordenhuse og Avnslev (31) (HT) – hertil få ex. i en tilgrænsende nobilisplantage. I den gl. red.’s kælder er der endvidere dukket belæg af arten op fra Dejrbjerg (32) den 13. august 1999 og fra Vitsø (33) den 14. august 1998 (begge HT) – også taget det sidstnævnte sted til Dansk Herbarium af Alfred Hansen i 1965. Savnes tilsyneladende endnu fra Langeland (34). Almindelig som blomstrende på Klampenborg galopbane den 17. juni (TV). Derbydag? 

Lyngfamilien (Ericaceae) 

Hedelyng (Calluna vulgaris)
Nyt fund med et ex. i Travn Skov (af de lokale åbenbart stavet Traunskov) V f. Langesø (29) (ASo & PWL) – i dag en sjælden plante på Langesø-egnen. Anton Andersen havde den for godt og vel 100 år siden fx på lyngbakker i Morud Skov og i Dybmose, som han kaldte en Callunamose (begge 29). Af nyere fund fra området (begge 29) kan nævnes Elverud Skov (lige SV f. Travn Skov) (Inga Rasmussen, fhv. bestyrelsesmedlem i DBF Fynskredsen, i 1985) og Morud Skov (HT 1986) – men lyngbakker ville være et stort ord at bruge her. Med bistand fra Ungenetværket nu også set af den gl. red. i AFD-rude 4221 Thurø: I en yngre birke-/egeplantage i Ø-delen af Thurø Østerskov samt på et græsset strandoverdrev på ”Thurø Rev” (begge 32) (begge DBFU/CHu & HT). Wessberg nævner i ø-flora nr. 67 sit eget fund fra SV-delen af Thurø Østerskov, mens den på ”Revet” (identisk med ”Thurø Overdrev”) også er set af Knud Wiinstedt i 1915. Overses vel ofte på ”Thurø Rev” pga. de tidvis mange græssende dyr. Gravesen har den i Grasten Fredskov længere ”ude” på Thurøs sydlige ben – er den mon der mere? Endnu 2 klynger i et åbent parti i S-brynet af Rubus-krattet SØ f. Østersø på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) – endnu med fx lidt Tandbælg og meget Tormentil (HT). Mon ikke Lars Hansen kender denne sidste lysåbne lomme? Der burde nok for længst have været skredet ind over for brombærkrattet, men Rubi-forskerne ville noget andet. Nu kan nyborgerne imødese en ny lystbådehavn, mens Østerøs natur synes på gravens rand – bragt hertil ved salamimetoden. Få hvidblomstrede ex. på den forhåbentligt regenererende højmoseflade i Storelung (32) (DBF/ASv & HT). 

Kodriverfamilien (Primulaceae) 

Storblomstret Kodriver (Primula vulgaris)
Hvidblomstrede ex. er set i Næs/Præsteskov (34) (PHl). En større bestand findes stadig ved Bøgebjerg Skov på Hindsholm (30) – set under en fisketur (JH) og kendt herfra siden 1904 (Anton Andersen i Nordfyns Flora – var han mon også på fisketur?). Udbredt på Langeland (34), men er den på Ærø (33)?

Fladkravet Kodriver (Primula elatior)
Ikke udbredt på Langeland, men Torkil Bruun angiver den fra Bønneløkke Skov V f. Næbbeskov og Lindeskov V f. Lindelse, hvorimod den er forsvundet fra Snave Skov (alle 34). Er den på Ærø (33)?

*Hvid Fredløs (Lysimachia clethroides)
Ny for Østfyn på Klintholm losseplads (31) (BKS). Denne østasiatiske art kendes indtil videre også som forvildet i d. 28 og 29 i den fynske underregion. Blomsterne har ikke overraskende samme farve som Christian X’s hvide hest.

Samel (Samolus valerandi)
Min. 1000 ex. i en græstilgroende fhv. ager i den nordlige del af ”Nordskov Enge” på Hindsholm (30) (HT) – også set her af Stephensen, men han kan ikke tælle til mere end 3 (dog kan han også tælle ned fra 3!). Lokaliteten synes at være ny for arten eller snarere hidtil ikke registreret, idet den fordums var en botanisk lokalitet af høj karat med fx artsrige kalkkær. Fåtallig i kanten af rørsumpen ved ”Flagebakken” i bunden af Thurø Bund (32) (CHu & HT) – første gang noteret her af P.M. Petersen i 1915 (”Engene ved Thurø Bunds østlige Ende”). Af lokaliteter med moderne genfund kan nævnes Yderhovedet af Fynshoved og ved Langemose ligeledes på Hindsholm (begge 30) (begge HT), en grøftekant på ”Thurø Rev” (32) (DBF/CHu & HT) og med lave ex. i S-delen af ”Gulstav Mose” (34) med fx Hestehale, Vand-Ærenpris og Tandet Sødgræs (HT). I Syltemade Ådal er den lokalt meget talrig i den ydre del (32) (SSK/HT). Ved Piledyb SØ f. Ristinge (34) er den set både i det saltvandsprægede kær mod S og i birkesumpen mod N (MCO/HT) – tidligere set her i 1986 (FA/HT & PeR) hhv. i 1995 (HT & TB). Fra det store udland kan nævnes en bestand på vældprægede klipper ved vandrestien mellem Deià og Cala de Deià på Mallorca (HT). 

Ribsfamilien (Ribesiaceae) 

*Slots-Ribs (Ribes x hougtonianum)
Mange fynske belæg af Ribs er af AFD’s plantebestemmer Henry Nielsen bestemt til dette taxon, som heldigvis også er kommet med i Den Nye Nordiske Flora (men desværre ikke i Dansk flora). Hertil fx selvsåede individer i en løvlund med Ask på Avernakø i Den Sydfynske Erhvervspark (32) (HT) samt på hovedøen langs et vandløb i en aske- og hasselskov i Duereds Vænge (32) (TRN).  

Stenurtfamilien (Crassulaceae) 

*Sibirisk Stenurt (Phedimus hybridus)
I kompost på Svendborg fyldplads (32) (BKS). Den Nye Nordiske Flora oplyser, at dette gulblomstrede taxon stammer fra Ural-bjergene og det nordlige Asien. Uofficielt dansk navn med afsæt i det svenske Sibiriskt Fetblad, men hermed publiceret. Slægten, der er fra Europa og Østasien, omfatter sukkulente arter med lav vækst og tykke blade. Der er ikke altid meget kød på Stephensens oplysninger.  

Stenbrækfamilien (Saxifragaceae) 

Trekløft-Stenbræk (Saxifraga tridactylites)
Nyt fund på baneterræn ved Nårup (29) (BKS) – den gamle Assens-bane, forstås. I tusindtal på Københavns Hovedbanegård den 17. april (HT), 8 dage efter stadig almindeligt blomstrende mellem sporene på Vesterport St. (TV). Forgæves søgt på Bjerget S f. Kullerup (31) den 2. maj (HT). Trekløft-Stenbræk savnes stadig fra Ærø (33), med mindre Mikael Landt så den på sin forårsodysse til den isolerede østersøø.

Småbladet Milturt (Chrysosplenium oppositifolium)
Nyt fund Ø f. Thomasminde i det ombejlede Tankefuld-område V f. Svendborg (32) i den smalle bækdal lige N f. volden med cykelstien (SSK/HT). Kamphøveners angivelse af arten fra en skov ved Svendborg i 1837 er dog noget kryptisk, men hvorfor skulle det lige være den samme lokalitet? Moderne genfund er der fx i en lille askesump nær Kattegat i Kasmose Skov (28) (omtrent under p-pladsen) (DBF/IG) og V f. Limkildeskov i Blæsbjerg Skov S f. Langesø (29) (HT). Savnes stadig fra Nordøstfyn (30) og de fynske sydhavsøer (33, 34) – og det kan åbenbart passe. Hvilket er mest overraskende for især den indre del af Nordøstfyn. 

Leverurtfamilien (Parnassiaceae) 

Leverurt (Parnassia palustris)
Området Lindholm SV f. Allested er en spændende mosaik af skove, moser og enge, men også her går udviklingen fra græsningslandskab til jagtlandskab, hvor man så i det mindste kan overskue området fra en hochsitz. Et rigkær mod SV er heldigvis stadig særdeles artsrigt med fx 125 blomstrende ex. af Leverurt sammen med fx Vandnavle, Stor Skjaller, Tvebo Baldrian, Djævelsbid, adskillige starer og en art af Gøgeurt – men det kommer næppe som en overraskelse, at området er under tilgroning. Moderne genfund er der trods alt i ”Storgårds Væld” i Odense Ådal ud for Bellinge (29) (MCO/HT), mens den sentblomstrende art forgæves er eftersøgt i en mose SØ f. Tange Å lige SØ f. Hesselagergård (31) (SSK/JRS), noteret herfra den 9. juli 1991 (FA/VSA) (i et lille parti mod NV med Eng-Kabbeleje?). 

Rosenfamilien (Rosaceae) 

Knoldet Mjødurt (Filipendula vulgaris)
Endnu fåtallig på gravhøjen på toppen af Dalby Høj ved Munkebo (30) med fx Alm. Agermåne og Alm. Kamgræs (HT), men det er godt, at Kerteminde Kommune ved Martin Køhl Søholm har taget skridt til naturpleje på lokaliteten, der også omfatter en minimal vældmose. Endnu også i overdrevsagtige partier i kæret ved Ålebæk nær Gyldensten (29) (MCO/EA’s team 2008).

*Fliget Brombær (Rubus laciniatus)
Har slået sig ned i en indkørsel i Bullerup (30) (IL), ligesom den er set i kompost på Svendborg fyldplads (32) (BKS).

Vellugtende Agermåne (Agrimonia procera)
I ”Voldtofte Made” (28) har denne art bredt sig ud på en ret tilgroet eng (TRN). Oprindelig fundet her i 2006 på en noget tilgroet markvej med fx Filtet Burre og Skov-Hullæbe (TRN).

Jordbær-Potentil (Potentilla sterilis)
Nyt fund i en grøft i Kragelund Skov (31) (BKS) – hvis Finn Skovgaard har set den i denne skov nær sit fødehjem er det ihvertfald ikke noteret i TBU-arkivet. Det østlige Fyn (især 31) og det sydlige Langeland (34) er artens kerneområder i den fynske underregion.

*Indisk Jordbær (Duchesnea indica)
Tilsyneladende ny for Nordøstfyn på den meget givtige Årslev fyldplads (30) (HT) – fyldige fyldpladser kan dog sætte grå hår i hovedet på ethvert AFD-sekretariat. Endnu et nyt fund er gjort på Tommerup fyldplads (29) (BKS). I TBU-arkivet er der fra den fynske underregion kun et belagt fund fra Korup V f. Odense (29) foruden en angivelse fra en have på Sadolinsgade 107 i Odense (29) fra november 1987, meddelt af Chr. Pedersen. I det mindste sidstnævnte forekomst kan næppe betragtes som forvildet, så hvorfor mon Alfred Hansen noterede fundet? Synes endnu at mangle fra Østfyn (31) samt Sydhavsøerne (33, 34) i forvildet tilstand. I TBU-arkivet er der endvidere fund fra et distrikt (21) V f. Lillebælt (Hørning, 1991, belæg) og et distrikt (38) Ø f. Storebælt (Hovedskovgård, Ulfshale på Møn, 1988, belæg). Duchesnea har enlige blomster i modsætning til Jordbær (Fragaria) – slægten står nær Potentil, men ligner nok mest en gulblomstret Nellikerod. Således bør slægten på dansk måske hedde Inderjordbær! 

Ærteblomstfamilien (Fabaceae) 

*Gyvel (Sarothamnus scoparius)
For dem, der ikke var på  plads i Århus – som en slags modvægt til Erik Buchwalds artikel i URT 2008:3 – er her nogle stikord fra Rita Merete Buttenschøns foredrag om ”Dansk Gyvel” på seminaret om Invasive Arter i Århus den 29. marts:
60-100 cm, frostresistent, sen blomstring, Jylland mod N til Himmerland, DNA-sekvensanalyse ved Erik Dahl Kjer, krydsninger med ”Italiensk Gyvel”. Græsning spreder ”Italiensk Gyvel”, idet dyr bider enkeltstående buske tæt, men ikke krat af arten. I Mols Bjerge kommer der ved afdrivning Krybende Hestegræs, der (heller) ikke er attraktiv for dyrene. Der skal være sat 200 geder ud på Mols, hvilket næppe er populært hos alle entomologer. I ”Svanninge Bjerge” (32) er ”Italiensk Gyvel” (eller bare Gyvel?) bekæmpet til den fynske naturpris i 2007, tsktsk. Flora Europaea-, og nu også Flora Americana-botanikeren, Mogens Thornberg, samlede den 8. maj 1961 Gyvel i Svanninge Bakker (32), så han har søreme været på Fyn i sine unge dage – belæggets blomster er siden blevet ædt af den knap så populære entomologiske afdeling på Botanisk Museum, ligesom Thornberg siden dengang har betragtet den fynske underregion som et overfartssted. Det korte af det lange er måske, at der stadig savnes en overbevisende udredning af spørgsmålet om Gyvels spontanitet eller mangel på samme i Danmark? Kan AFD’s data mon bruges dertil?

Farve-Visse (Genista tinctoria)
Endnu holder 2 ex. ud i hovedvejkanten i Spedsbjerg (29) (HT), hvoraf det ene med bælge. Slut er det sikkert allerede på Flemming Schouboes Fænø (28) – eller blev den reddet af finanskrisen? Synes sidst set på lillebæltsøen i 1997 med ca. 75 blomstrende ex. (HT), eller hvad siger Middelfart Kommunes medarbejdere? En fynsk rødlisteart – det bliver ikke ved med at gå. På positivsiden var dog et nyt fund i en vejkant ved Saltofte (28) med Takkeklap (TRN) – det sydligste fund nogensinde i den fynske underregion (hvis det ellers var den rigtige), men ikke af spontan oprindelse (apropos Gyvel!) og i AFD bestemt til ssp. elatior. Den oprindelige Farve-Visse (ssp. tinctoria) er også kendt fra endnu en fynsk lillebæltsø: Gravhøjen Svenskehøj på Brandsø (28) bør plejes – her blev Farve-Visse først og sidst set af Axel Lange den 7. juni 1918, men indtil for nyligt har højen været totalt tilgroet med Alm. Hyld og andre vedplanter (HT). Svend Andersen angiver Farve-Visse fra jernbaneskrænter i Staurby Skov (28) i 1926, hvorimod der ikke synes at være angivelser af Visse-arter (Genista spp.) fra Lunge Bjerge (28) – her har den ihærdige entomolog Otto Buhl ellers opdaget et insekt, der er tilknyttet Visse. Måske er dyret gået på noget andet – eller også har Farve-Visse eller beslægtede arter unddraget sig opdagelse?!

Strand-Stenkløver (Melilotus dentata)
Af lokaliteter med moderne genfund kan nævnes en sump mellem Vemmenæs og Siø-dæmningen på Tåsinge (32) (TB), ligesom den stadig findes ved bivejen yderst i Syltemade S f. Vester Skerninge (32) – ca. 10 ex. set den 25. oktober (SSK/HT), men meget spinkle som en følge af vejkantslåning.

Jordbær-Kløver (Trifolium fragiferum)
Endnu en ny indlandslokalitet for denne i Danmark (næsten) obligate strandengsplante: Bondemose i Ullerslev (31) med et blomstrende tæppe på en m2 (HT). Angivelsen fra Ullerslev i 1929 af Svend Andersen vedrører ”Langemose” SØ f. Ullerslev (31), hvor arten i det mindste indtil et nyligt angreb af Energi-Pil også har været (HT 1992). Se evt. mere i Andersens artikel i Botanisk Tidsskrift 41 fra 1930 (”Nye Fund af Halofyter i Storebæltsomraadets Indland”). Hvad siger motorvejene?

Spæd Kløver (Trifolium micranthum) (V)
Nyt fund med en ganske stor bestand i en græsklædt sti i grusgraven ved Brunshuse (28) (HT, conf. PH). Sommerannuelle, omend vegeterende skud på myretuer på den velkendte lokalitet ”Thurø Rev” (32) (DBFU/CHu & HT). Hertil en ny lokalitet i Østjylland, hvor jyderne tilsyneladende ikke længere skal have hjælp af fynboer til at finde den: Mindre bestande flere steder langs kreaturstier på det statsejede kystnære overdrev ved Stenderupstrand på Stenderuphalvøen ved Kolding (GF/BVP & JR). Artens rødlistestatus bør nok ændres i positiv retning (til NT?), selv om den spinkle art næppe har gode odds mod det grønne ligtæppe og anden tilgroning.

Liden Fugleklo (Ornithopus perpusillus)
Set allerede i januar 2008 nær Lerbjerg i ”Svanninge Bjerge” (32) (EV). Nu også på Yderhovedet af Fynshoved på Hindsholm (30): På et braklagt areal ved siden af det yderste fåregræssede areal (BKS). Set i en sommerhusgrund på Indrehovedet i 2004 (DBF & LBF/FS & HT). Det første fund på Hindsholm synes gjort af Fynskredsen første formand Thor Hestnes ved Sandvejen (30) i 1984 – nær den sidstnævnte lokalitet. Hestnes er nu emigreret til Japan, hvor han finder ensianer i bjergene. Og hvis den siddende danske regering lever op til sine hidtidige meritter på naturområdet, er det vel kun et spørgsmål om tid, før naturhistoriens sidste mohikaner også har forladt Fyn. Tilbage til den brune virkelighed i en tidsalder med Grøn Vækst: Stadig på Jomfruhøj N f. Fangel fhv. motorbane (29) – her ses noget så overraskende som en gravhøj med en overholdt 2 m-bræmme, og højen rummer da også andre nøjsomhedsarter som Hunde-Viol, Alm. Pimpinelle, Læge-Ærenpris, Blåmunke, Smalbladet Høgeurt, Pigget Star og Fåre-Svingel samt en stor bestand af den henrivende Blå Klokke. ”Almindelige” arter som Læge-Ærenpris og Smalbladet Høgeurt er kun set her i AFD-rude 3727 Fangel, så det går den vej, hønsene skraber for nøjsomhedsarterne. Og slangen lurer da også i Jomfruhøjs lokale paradis: Nye på gravhøjen (omend endnu mest i højfoden) siden den gl. red.’s intensive undersøgelser i 1987-1989 er fx Stor Nælde, Burre-Snerre, Grå Bynke, Ager-Tidsel og Alm. Rajgræs – og her er det ikke nødvendigvis en lykke for gravhøjen, at disse arter får lov til at etablere sig i 2 m-bræmmen, hvor især Ager-Tidsel optræder voldsomt! Fra Vestjylland kan nævnes en bestand af Liden Fugleklo i en slikket græsplæne ved Klinting vandværk (HT).

*Esparsette (Onobrychis viciifolia)
En håndfuld steder langs en kommunal sti i et åbent græsareal mellem Kirkendrup og den nyplantede ”Kirkendrup Skov” Ø f. ”Kirkendrup Mose” (29) (EM) – kan være forsætligt udsået, men sådan startede den vel også på Høvblege på Høje Møn, hvor den nu optræder som naturaliseret (og stærkt beundret). Den ganske kønne arts rosenrøde blomster i en tætblomstret langstilket klase bliver til grubede og tornede nødder, så de kan sikkert hurtigt spredes i området. Iflg. Dansk Feltflora er den indført til Danmark – tidligere dyrket (heraf synonymet Onobrychis sativa) og forvildet til kalkbrud, skrænter og vejkanter på Nord-/Midtfyn (29) og Langeland (34) samt i andre danske TBU-distrikter. Dansk Herbarium rummer ingen fynske belæg, men der er angivelser fra Vigelsø (1888) og Anderup (1893) (begge 29) (begge fra Nordfyns Flora) samt mange ex. ved Gulstav og den gamle fyrbakke (1913) (34). AFD har den i det mindste fra en sandet strandvold på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) (HT 1997). Hvad med Vestfyn, Nordøstfyn, Sydfyn og Ærø (28, 30, 32, 33)? Stephensen har som en anden George W. Bush forsøgt at nedlægge veto mod viderebringelsen af fundet fra Kirkendrup, idet han betragter arten som udplantet på denne lokalitet.

*Sand-Vikke (Vicia villosa ssp. villosa)
Nyt fund i ”Tørringe Krog” på nyudstykket jord mellem Brobyværk og Tørringe (32) (HT) – så må vi se, om krogen overlever finanskrisen. Red. 2009: Det gjorde den ikke, og biotopen kan nu kaldes et ”finanskriseramt udstykningsareal” (eller lidt søgt et ”Baggerruderat”) – nært beslægtet med forne tiders ”Brixtofteruderat” i Farum på Djævleøen. Der er nyere fund ved Østersøgade i Odense Havn (29) (BKS 2005), i en brakmark S f. Fjordhytten yderst på halvøen Skoven (30) (BKS 2004) og på Botofte Strand på Langeland (34) (TB 2002).

Strand-Fladbælg (Lathyrus japonicus ssp. maritimus)
Der er faktisk en flot bestand af denne art på Feddet ved Å omkring udløbet af Å  Å (28) (HT) – min. 500 ex. Arten regnes for at være den eneste hjemmehørende ærteblomstrede i Grønland (JH). Her findes den på stranden, i hede og pilekrat mod S til Arsukfjord og Lindenows Fjord (Grønlands Flora).

Kær-Fladbælg (Lathyrus palustris)
Denne stadig sjældnere art er forgæves søgt opstøvet i Serup Mose Ø f. Søndersø (29) (KJ) – som i mange andre rigkær er græsning ophørt her, hvorefter en massiv tilgroning har sat ind. I det artsrige ekstremrigkær (kalkkær) mod NØ er den sidst set i 2001 (AFD/HT, JR & KJ) (samt i 1998 (FA/HT, & BKS), som angivet i Floristiske fund fra Fyn 2006), hvorimod den er set med 5 blomstrende ex. op til 1,25 m i kanten af en tagrørsump V f. ekstremrigkæret endnu i 2006 (FA/HT). En forsvindende plante på Fyn – måske endnu i et tilgroende rigkær ved Aborg Strand N f. Assens (28) (sidst FA/HT 1998, 75 ex.), i et græsset rigkær ved Storå nær Varbjerg i Ejby Kommune (28) (sidst PoR 2003, et-2 ex.), i Fogense Enge (29) (sidst FA/HT 2005, lille bestand), i Tavlund Moser N f. Salby på Hindsholm (30) (sidst FA/TDC 1990, ukendt antal), i Enghave Ø f. Salby (30) (sidst FA/HT 2005, et ex.), i Bondemose ved Ullerslev (31) (sidst HT 1994, lille bestand), i Hjulby Mose (31) (sidst HT 1982 iflg. EV – belagt herfra til Dansk Herbarium i 1977 af J. Angelo-Nielsen) og i et på daværende tidspunkt endnu græsset rigkær i Ålemose på Sydlangeland (34) (sidst FA/HT & PeR 1986, lille bestand)? På den hindsholmske lokalitet bestod bestanden i 2005 som nævnt af et ex., der (foreløbig?) havde overlevet en af samtidens mest uhyrlige (men desværre ustraffede) ødelæggelser, idet det lille, men artsrige ekstremrigkær i begyndelsen af det nye årtusinde blev udgravet til en sø med ledsagende bjælkehytte. Den sjældne art er slet ikke kendt fra Sydfyn (32) og Ærø (33). På Djævleøen er den i 2008 fx set mellem Høng og Tissø (KJ), ligesom den er set 6 steder i Arresøs opland (alle TV) (de 4 af bestandene dog med under en håndfuld blomstrende ex.). Dansk Feltflora har den til 60 cm, mens Dansk flora har strammet sig til 80 cm, men det er stadig for lidt – den må jo strække sig for at klare det grønne ligtæppe.

*Giftig Kronvikke (Securigera varia)
Vejkanten ved Johs. Jørgensensvej 200 m S f. AMU-skolen i Svendborg (32) (ABr) – spreder sig vel fra den lille bakkeknold ved AMU-skolen, hvor den blev noteret første gang i 2005 af Carsten Hunding (eller også er det omvendt!)? Stadig også på en jordvold i et skovbryn ved et ruderat ud for Åbakken i Bellinge (29) (HT), 1 m2, hvor den pudsigt nok også blev set første gang i 2005. På Sjælland fx forvildet i Insulinmose ved Gentofte Sø (TV). Savnes i den fynske underregion endnu fra Vestfyn (28) og Østfyn (31) samt Sydhavsøerne (33, 34). 

Vandspirfamilien (Hippuridaceae) 

Hestehale (Hippuris vulgaris)
Nyt fund i Snaremose Sø (34) – iflg. finderen en sjælden art på Langeland (TB).
Moderne genfund på den samme ø i den udtørrede lagune i Piledyb (34) (MCO/HT). I den kun svagt publicerede rapport om Langelands moser (kan vist lånes på biblioteket i Rudkøbing) står der følgende om arten: ”Hestehale, der oftest findes på overgangen mellem ferske og salte fugtigbundssamfund, er registreret i 5 større moser på Langeland, hvoraf de 4 er i Sydlangeland Kommune: Ålemose, mosen i Ristinge Nor, Piledyb og Sædballe Fredmose (lok. 121, 124, 131 og 175), der alle er lokaliteter med i det mindste fordums forbindelse til havet. I Tranekær Kommune findes den lidt længere inde i landet i Stengade Sø (lok. 72) – sikkert også i forbindelse med gamle havaflejringer. Hestehale er også set i strandengen Andemose (sammen med fx Lancetbladet Ærenpris) og i den næsten ødelagte mose/strandeng ved Søndenbro.” I Dansk Herbarium er der et belæg fra Langeland – nemlig fra Møllemose (34), hvor det så end er, i 1890. 

Kattehalefamilien (Lythraceae) 

Vandportulak (Peplis portula)
Stadig i ”Rødme Svinehaver” (32) (HT). En pæn bestand er fundet i et udtørret vandhul på Sønder Kollemorten Mark mellem Tørring og Give i Østjylland (GF/WE). 

Dafnefamilien (Thymelaeceae) 

Pebertræ  (Daphne mezereum)
Nyt fund i et buskads ved en cykelsti ved børnehaven ved Killerup nær Odense (29), hvor Stephensen kom dampende forbi (BKS). Et moderne genfund af en bestand i muligvis oprindelig tilstand er der i en tør birkesump NØ f. Kopmose ved Davinde (30) (HT, også 2003) – i 2008 fx med Violetgrå Mælkehat. Et nyere, hidtil upubliceret fund er gjort i endnu en birkesump, men her V f. den gennemgående landevej i Snarup Mose (32) (LH ca. 2001). Savnes endnu fra Ærø (33) – flyver der ikke fugle over her?

*Laurbær-Dafne (Daphne laureola)
6-8 planter ved et vandhul i Haveskov ved Hverringe på Hindsholm (30) (IL) – her blev den selvsåede bestand fundet som ny for Nordøstfyn i 2007 (BKS). Sidstnævnte legendariske finder har i år til gengæld set den på det nordøstfynske ”fastland” med et ex. på Dalby Høj mellem Munkebo og det nu terrorsikrede Lindøværft (30). Arten mangler i den fynske underregion endnu fra Vestfyn (28), Nord-/Midtfyn (29) og Ærø (33). 

Natlysfamilien (Onagraceae) 

*Alaska-Dueurt (Epilobium glandulosum)
Per Hartvig har i presset tilstand haft godt gang i bestemmelserne af Dueurt, der i presset tilstand er sendt ind til AFD – 7818 belæg iflg. URT 2009:1. Blandt fynske belæg af lyserødblomstrede dueurter med stribede frø har nogle vist sig at være denne alternative art til den allestedsnærværende, nærmest invasive Kirtel-Dueurt (Epilobium adenocaulon). Alaska-Dueurt er således taget på fx Birkholm (32) (HT 2007) (det. PH) og måske i Kaleko-ruden (32) (TRN). Vi har ingen oplysninger om, hvorledes Sarah Palin mener, at denne art er opstået – måske er den et resultat af intelligent design, hvor en overjordisk kraft har ment, at blomsterstanden skulle have store støtteblade, og at kapslerne kun skulle have kirtelhår. Sikke en gang vås (skillekaraktererne fra Kirtel-Dueurt er dog ok), og så i 150-året for ”The Origin of Species”! Alaska-Dueurt er ikke med i Dansk flora – en sådan undladelse er højst kritisk. Arten er godt nok heller ikke med i Dansk Feltflora, men det skyldes dette værks alderdom.

*Hvid Dueurt (Epilobium ciliatum)
Ligner også Kirtel-Dueurt (og bærer dennes fhv. latinske artsnavn!), men har altid hvide blomster og tydeligt opadrettede grene. Der er et nyt fund i et befæstet spor i en ellesump i Løkkegravene SV f. Lumby (29) (HT, det. PH), ligesom den i det sydfynske område (alle 32) er taget på en ruderatagtig gammel tomt på Tværgyden i Bøjden (TRN 2000), i halvskygge i et staudebed i finderens have i Jordløse (TRN 2000), på en S-exp. bakke i en afdrevet nåleplantage ved Holstenshus (TRN 2001) samt langs en skovvej i en afdrevet nåleplantage og på en N-exp. skrænt langs en asfaltvej ved Brahetrolleborg (begge TRN 2004) (alle det. PH). Kirtel-, Alaska- og Hvid Dueurt er nordamerikanske arter, som i Den Nye Nordiske Flora angives at være indførte, men man mener vel indslæbte i dette tilfælde? Hvid Dueurt er ligesom Alaska-Dueurt hverken med i Dansk Feltflora eller Dansk flora. 

Mistelten på frimærke fra kanaløen Guernsey, hvor den åbenbart også findes.

Misteltenfamilien (Loranthaceae) 

*Mistelten (Viscum album) (E som spontan)
Ud mod ”Gulstav Mose”, i S-brynet af Gulstav Vesterskov (34), er set et ex. af denne halvsnylter på Hvidtjørn (LBL) – vel som et resultat af fuglespredning, men hvorfra mon? På Langeland (alle 34) er der også et nyere fund fra en æblehave i Lohals (HN 2000), ligesom der er ældre fund fra Tranekær Slotshave (1905) og Humble (1943, belæg). Finderen af Gulstav-individet bor på Langelændergård på Fyn, så det smager også lidt af fugl. Om spredning ved Misteldrossel og andre pudsige naturhistoriske fænomener omkring den sagnomspundne art henvises til Kaskelots særnummer om Mistelten fra omkring årtusindeskiftet – forfattet af endnu en naturfotograf, Emil Lütken (der også har berettet om denne pudsige fugl-/plante-relation i et nyere nummer af Natur & Miljø). I Lohals er halvsnylteren spottet af finderens søster, der er pomelog. De ganske bedagede individer i æblehaven skønnes dog ikke at være en spontan forekomst, idet de alle synes anbragt i ”arbejshøjde” af 1-2 m. Ved Middelfart (28) er den også set i det 21. århundrede (LCh, første gang 1967). På Sjælland er der fx set 4 skud af Mistelten i en Hvid Pil på Ø-bredden af Gentofte Sø – arten nyopdaget her i 2007 (TV). I Jylland (og nu er vi i marts 2009) er den set i Hoverdal Plantage mellem Holstebro og Skjern, ligesom der er set misteldrosler i området (F&N/HR) – den kendte og meget botanisk interesserede ornitolog Knud Flensted supplerer med, at også Munk og Silkehale kan optræde som vektorer for plantens spredning. Iflg. Raabe (1987) er arten uddød overalt i Schleswig-Holstein – tyskerne kalder nominatarten ssp. album, og den er på løvtræer.  

Vinfamilien (Vitaceae) 

*Klatre-Vin (Parthenocissus quinquefolia)
Nyt fund på ”Sabbesborg Strand” på Hindsholm (30) (BKS). Af nyere, hidtil ikke viderebragte fund kan også nævnes opvækst af arten i hegnskanter ved Court no. 11 på OB’s tennisbaner (29) (HT 2005) – men den frygtede veteranspiller Ib Rasmussen kom forbi med skuffejernet, inden der blev en vinmark ud af tennisbanen (nogle ex. fik dog lov til at stå op ad trådhegnet, så løvets røde høstfarve kunne iagttages). Der er i alt 8 belagte lokaliteter fra 4 sjællandske distrikter i Dansk Herbarium, men Næsborg har set den forvildet flere steder i de senere år – fx i skoven omkring Kærum Å (28) (TRN). Meget sjældent forvildet (noget af en standardvending i Den Nye Nordiske Flora) i Norden til skovbryn og krat samt lossepladser og mure. Virginia-creeper fra Nordamerika er almindeligt plantet i Storbritanien og naturaliseres på gamle lossepladser og mure samt i hegn og krat mod N til SV-Skotland (bemærk den fine overensstemmelse mellem de nordiske og britiske biotoper!). Tidligere også set af Poul Rafner på Sydøstfyn. 

Buksbomfamilien (Buxaceae) 

*Vinterglans (Pachysandra terminalis)
Stephensen har vist fundet den et hemmeligt sted i den fynske underregion, men indtil videre synes fundet at skulle censureres. Arten er en op til kun ¼ m høj dværgbusk fra Japan med hvide blomster og hvidlige frugter, så mon ikke Thor Hestnes har set den? I Storbritanien er Carpet Box ofte dyrket på offentlige steder som bunddække, nogle gange ”running wild”, men tilsyneladende kun naturaliseret et par steder i det vestlige Kent siden 1968. I Danmark har den optrådt som naturaliseret siden 1979, hvor den blev fundet i Hornbæk Plantage af en vis Finn Skovgaard (URT 1985, s. 117). Fra den samme lokalitet i distrikt 45b den senere belagt i 1993. 

Vortemælkfamilien (Euphorbiaceae) 

*Enårig Bingelurt (Mercurialis annua)
Moderne genfund på Munkebo fyldplads (30) (BKS). Savnes stadig fra Vestfyn (28).

*Kors-Vortemælk (Euphorbia lathyris)
Nye fund med 3 blomstrende ex. på et gartneriruderat ved Even i N-kanten af Stige (29) og med 2 blomstrende ex. på Sydlangelands forholdsvis nye containerplads ved Helsnedvej (34) (begge HT). Hidtil upublicerede nyere fund er også gjort på fyldpladsen V f. Rolfsted (30) (HT 2006) og på en jordbunke ved Marienlund Hovedgård (29) (BKS 2004), men der er sikkert flere. Også på Bornholm optræder den karakteristiske art mest ved gravninger – fx ved Ravnsgård, der er en af østersøøens ældste gårde (DBF/THj). 

Vrietornfamilien (Rhamnaceae) 

Vrietorn (Rhamnus cathartica)
Entomologer bør opsøge Sortemose S f. Lakkendrup (31) (MCO/HT), idet dette lille træ eller store busk optræder meget udbredt her incl. flere tilsyneladende gamle krat, men også smukt blomstrende i levende hegn omkring mosen. Nye fund er der også et par steder i AFD-rude 3725: Med få buske, men incl. et 4 m højt individ, i brynet af en ellesump (fhv. tørvegrav) SV f. Dragesbjerg NØ f. Brobyværk (32) sammen med fx en firestammet busk af Tørst, samt som fåtallig opvækst i en ellesump i Lindholm SV f. Allested (begge 32) (begge HT). Der er også stadig en stor bestand i Urup Dam (30) (MCO/HT). 

Surkløverfamilien (Oxalidaceae) 

*Nedliggende Surkløver (Oxalis corniculata)
God bestand i kanten af en stubmark SV f. Dragesbjerg NØ f. Brobyværk (32) (HT) – rodslående, som den skal være. Godkendt i AFD fra 3526 Glamsbjerg (28) mellem brosten på et fortov (TRN). 

Storkenæbfamilien (Geraniaceae) 

Skinnende Storkenæb er belagt fra Hunderup Skov i 1922 – er den mon her endnu?
Postkort med fatter i gammelskov afsendt til Sverige 17. maj 1926
(mutter er med på et tilsvarende kort fra Fruens Bøge).
Eneret: Hjalmar Grupes Boghandel, Odense. 

*Skinnende Storkenæb (Geranium lucidum)
Denne sjældne fynske borger er set som ny for Vestfyn midt i en slået sti i en tilgroet eng ned mod Hårby Å (28) i Glamsbjerg-forstaden Glamsdalen (28) – i genvækst efter slåning (TRN). Den spinkle urt, der har glinsende blade med håndfligede til rundtakket-lappede flige, findes i Danmark kun spontant på Bornholm, hvor den foretrækker skyggefulde klippevægge og skove – fx flere steder i Almindingen, hvor den vokser sammen med bl.a. Jordbær-Potentil (TRN 2002). I øvrigt er den konstateret forvildet fra dyrkning på Nord-/Midtfyn (29), Østfyn (31) og Sydfyn (32) samt i flere andre danske TBU-distrikter – men det seneste fynske fund i TBU er som ukrudt i Søllinge (31) i 1935, så det er nogle postgange siden. Der er kun et andet belagt fund fra 1900-tallet: Hunderup Skov (29) i 1922 – her bør den eftersøges. På Mallorca ses den fx på fugtige klipper langs Camí de s’Arxiduc (Ærkehertugens Sti) oven for Valldemossa i bjergene mod V (HT). Her har Ulla måske også set den. Også i Toscana var der mange af den (TRN), og her tænker vi ikke på Fyns Toscana.

Blodrød Storkenæb (Geranium sanguineum)
Nye fund af denne oprindelige art i forvildet tilstand fra en S-exp. skrænt ved en grusvej mellem Glamsbjerg og Gummerup (28) (TRN) samt fra en Ø-exp. vejskrænt i Skallebølle (29) (HT). I friluftsområdet omkring Dalby Høj ved Munkebo, der nu er genstand for naturpleje, findes den også i kanten af en fhv., nu tilgroet boldbane ved foden af den markante bakke (30) – endnu blomstrende 18. oktober (HT). Arten er ukendt fra Ærø (33), men i det mindste i spontan tilstand er den en sjælden art i den fynske underregion.

*Bølgekronet Storkenæb (Geranium phaeum)
Genfund i Holmdrup (Huse) V f. Skårup (32) (F&N/ÅBK) – kendt fra denne lokalitet i artens sydfynske kerneområde, siden M.T. Langes Den sydfynske Øgaards vegetation fra 1857 hhv. Johan Langes oversigt fra 1872 over de i årene 1869-1871 i Danmark fundne sjældne eller for den danske flora nye arter, så det er endnu flere postgange siden. Til gengæld var det en tid, hvor der var planer om posthuse på landet. Samlet til Dansk Herbarium i Holmdrup (32) i 1938, så Bo Knudsen må ved sit fund af dette mørkblomstrede taxon føle historiens vingesus over sin taxa.  

Mælkeurtfamilien (Polygalaceae)

Alm. Mælkeurt (Polygala vulgaris)
Denne spinkle art er en af de arter, som Per Hartvig ”underfundigt” mener er ”underfundet” i Atlas Flora Danica. I blomstringstiden er den, sin lidenhed til trods, dog ganske nem at spotte – men vi frygter, at den har lidt en voldsom tilbagegang i det fynske svinebaroni. Endog så voldsom, at den er forsvundet helt fra nogle 5 x 5 km-ruder. Fx er den forgæves søgt genopstøvet i 3328 Kerte (28): Der er foretaget adskillige besøg på det sidste kendte voksested for arten ved spejderlejren oven for Brændeå’s dal V f. Kerte (28), hvor den sidst er set i 1988 (HT) – uden held, selv om lokaliteten endnu delvist høslættes af spejdere. Alm. Mælkeurt og andre nøjsomme overdrevsarter har ikke megen modstandskraft mod det grønne ligtæppe, der i disse år sænker sig over resterne af den fynske natur. På Vodrup Klint på Ærø (33) er der endnu mange, flest blåviolette, men også få med lyserøde blomster (HT). Hvidblomstrede ex. er fx set på overdrevet ved Tågelund nær Egtved (DN/BLe & WE). 

Skærmplantefamilien (Apiaceae) 

Vandnavle (Hydrocotyle vulgaris)
Et stort blad og en klynge af bittesmå, undertrykte blade i en ellesump i den største mose i Hesbjerg Skov (NØ f. Holmehus) (29) (HT) er nok det sidste, vi ser til denne lavtvoksende art i Hesbjerg Skov, uhauha. Et tidligere lavtvoksende kær i nærheden er nu drænet og sat til med vildtagre (se under Quinoa). Jægere og naturpleje er en af tidens største anakronismer – natur er altså andet end dyr, der kan skydes, og spraglede fodertønder.

Strand-Mandstro (Eryngium maritimum)
Kun 3 ex. set på ”Hesselbjerg Strand” N f. Tryggelev Nor (34) (HT) – sig mig, plukkes den stadig til pynt i observationshytten af DOF’ere her? Hovedet på blokken, twitchere, og hængt i saunaen! Rynket Rose har overvokset arten på 32 undersøgte lokaliteter (Lise Frederiksen under invasiv-seancen på Naturhistorisk Museum i Århus) – udplantning af Rynket Rose er dog stadig tilladt. Moderne genfund af Strand-Mandstro er der trods alt stadig på fx Feddet ved Å (28) (HT) og Flyvesandet (29) (DBF/CH).

*Bjerg-Hulsvøb (Chaerophyllum hirsutum)
Stadig i Glorup Park (31), hvor den vokser i bøgeskov med opvækst af Ahorn (LBF/FS).

Vild Selleri (Apium graveolens)
Stadig udbredt i Syltemade S f. Vester Skerninge (32), hvor den nu også er fundet Ø f. Syltemade Å V f. Ballen (SSK/HT). Desværre er græsning midlertidigt indstillet i den ydre Syltemade som en følge af sygdom blandt dyrene.

Krybende Sumpskærm (Apium repens) (Ex)
For 15-20 år siden i Dansk Kvarter i Botanisk Have i Kbh.strup (HN). Vi tør ikke skrive andet om arten aht. Lyshede & Wind, et kønt par.

Bredbladet Mærke (Sium latifolium)
Nyt fund i en skovsump i en hasselstubhave i Præsteskov ved Ormstrup (34) med fx Vand-Brunrod (TB). Vor mand på  Langeland har tidligere i disse spalter (2003) gjort sig bemærket/berygtet ved at tilbyde Per Hartvig, lederen af Atlas Flora Danica, et kursus i at kende forskel på Bredbladet Mærke og Sideskærm (Smalbladet Mærke) i kanten af en lille tørvegrav i en eng V f. Kinderballegård (34), idet de 2 arter her vokser side om side med fx Vinget Perikon og Blågrå Siv (TB). For læsere, der her undtagelsesvist tænker ”hvor indforstået”, må vi henvise til den følgende note om Bredbladet Mærke i Meddelelser fra Atlas Flora Danica nr. 6 fra marts 2003 (”Vi har stærkt begrundet mistanke om, at arten forveksles med Sideskærm (Berula erecta), især i vegetativ tilstand …”). Vi er helt sikkert nogle, der har et forklaringsproblem, idet der i den (i dette tilfælde måske heldigvis!) svagt publicerede rapport om Langelands moser indgår følgende passage: ”Bredbladet Mærke er påfaldende almindelig med 51 noterede angivelser fra de større moser på Langeland.” Det er dog mistænkeligt, at forfatteren (identisk med den gl. red.) kun nævner 3 ex. på lokaliteter: Stoense Mose, Egeløkke Lung og Gulstav Mose (alle 34). Der er mindst 7 konkrete lokaliteter fra Langeland (alle 34) i TBU-arkivet, ligesom Mourits-Andersen angav den som temmelig almindelig på øen. NF’s arkiv har eng S f. Rudkøbing i 1921 (34) (H.C. Hansen) – vel identisk med M.L. Mortensens angivelse fra S f. Rudkøbing i TBU-arkivet. I det mindste nogle af de 51 langelandske moser over 2500 m2 med angivelse af Bredbladet Mærke bør atter under luppen! Den omtalte moserapports påstand om, at arten er sydlig i Danmark, kan dog vise sig at holde stik – her må vi afvente publiceringen af AFD.

Eng-Klaseskærm (Oenanthe lachenalii)
Stadig i tusindtal i og omkring det artsrige kystnære ekstremrigkær i Moserenden mellem Tybrind og Wedellsborg (28) – vel mest i lys, mosrig rørsump domineret af Blågrøn Kogleaks, men også talrig med fx Butblomstret Siv (HT).

Seline (Selinum carvifolia)
Den fra de tilgroende rester af et rigkær i mosen N f. Lindehus V f. Sallinge tidligere angivne Seline (FA/HT 1993) risikerer desværre at være Kær-Svovlrod, idet lokaliteten nu er næsten ødelagt – især en nu totalt kvalt (af det grønne ligtæppe) ”skoveng” inden for det omtalte rigkær. Kær-Svovlrod ses både i kær og skovsump, så jeg tror ikke på Seline! Og dog? (der var også Kær-Svovlrod dengang, egentlig en ok Selinebiotop)!? Lokaliteten bør plejes. Et ”ældgammelt” fund fra Odense ved ”Bondehuset” nær dyrskuepladsen (29) blev betvivlet af finderen selv (HVH), men nu er et belæg dukket op.

Strand-Kvan (Angelica archangelica ssp. litoralis)
Stadig en stor population helt ude ved vandet nær Seden skydebane (30) (IL) – godt, det ikke er Kæmpe-Bjørneklo. Arten savnes stadig fra Ærø (33), ligesom på stort set alle mindre øer i Den Sydfynske Erhvervspark.

*Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum pubescens)
Lokalt er denne invasive art stadig sjælden i den fynske underregion – ikke mindst på store såvel som små øer i Den Sydfynske Erhvervspark (32, 33, 34). På Thurø (32) er den dog lokalt så eksplosiv, at man i mareridt ser borgmester Lars Erik Hornemann for sig – forgæves bekæmpende planten som en anden Don Quijote. På hovedøen er der lokalt stadig basis for en spredning, som vi må håbe aldrig kommer: I AFD-rude 3128 Wedellsborg (28) er der til dato kun set 3 ex. på en S-vendt græsklædt kystskrænt ved ”Husby Strand” (HT). Har andre set bestanden her før 2008? Indtil for nyligt troede klummeskriveren også, at han kun havde set 3 ex. i AFD-rude 3921 Ulbølle (32): De 2 ex. i en bivejkant SØ f. de kraftigt grusgravede Køllebanker (32) (HT), det sidste ex. på et ungt overdrev ud for NV-kanten af Ollerup Sø lige oven for Syltemade Å (32) (SSK/HT). I AFD-perioden er der dog ved nærmere eftertanke også set en stor bestand S f. Ollerup Sø (HT 1998) lige opstrøms Syltemade Å’s ydre løb, så slangen lurer i paradiset. Svendborg Kommune er heldigvis indstillet på at neutralisere arten, så den ikke breder sig ned gennem den ydre Syltemade Ådal, hvor den endnu aldrig er fundet. Svær at finde i gylleruden 3326 Turup (28) – det eneste sted var en A-målsat, men slemt tilgroet og andepåvirket mose (TRN). Måske hæmmet af den intensive udbringning af gylle og pesticider i ruden?
Ved Odense Å har Kæmpe-Bjørneklo blandt talrige andre store bestande vokset ud for motocrossbanen ved Assensvej 3 i Broby (32), men i forbindelse med et naturgenopretningsprojekt (styret af Vibeke Birkelund Andersen) har man smart valgt at afgrave planten i forbindelse med genslyngningen af åen. På Vieeng i Nordfyns Kommune (29) er den voldsomme art blevet ganske effektivt rodstukket Ø f. Horsebæk (BJø) – men det hjælper måske knap så meget, når den får lov at overleve i relativ mængde på vestbredden af den samme bæk? Nyborg Kommune (31) har i sommeren og efteråret 2007 registreret arten primært langs vandløb. Det er især langs Vindinge Å, at der findes store og tætte bestande af planten, hvorfor kommunen derfor retter fokus på vandløbstilløbene til Vindinge Å – herunder ved Hindemae. I Kerteminde Kommune (30) har biolog Jakob Rye ligeledes erklæret krig mod den invasive art, så lidt botanisk aktivitet har da fået lov til at overleve strukturreformen i de nye fynske storkommuner. 

Ensianfamilien (Gentianaceae) 

Eng-Ensian (Gentianella uliginosa) (V (A))
Arten havde ligesom i 2007 ikke noget godt år i den fynske underregion, men blev dog set ret fåtalligt i ”Reservatet” ved Gyldensten (29) (SNS/ASJ), hvor den er udbredt på de tætgræssede arealer mellem grøblerne, samt i Gråsten Nor på Ærø (33), hvor den optræder på en udmærket plejet eng ved flyvepladsen, men i 2008 dog kun med kun en håndfuld blomstrende ex. (KN). Den ærøske bestand, der plejes med høslæt (afslået vegetation bortrives i midten af juni) i samarbejde med Ærø Kommune, dykkede således voldsomt i forhold til de seneste år – formentlig pga. højsommertørken. Negative var forsøgene på opstøvning af arten i Maden på Helnæs (28) (HT) (sidst HT 2006), Urup Dam (30) (HT) (sidst FA/HT 2005), Syltemade (32) (HT; MCO/HT; SSK/HT) (sidst HT 2005), ”Bogensø Strand” på Hindsholm (30) (BKS) (sidst FA/HT 1999), Arreskov Sø (32) (sidst FA/HT 2006) og Henninge Nor (34) (sidst HT 2004). Eng-Ensian angives at have en kortlivet (manglende?) frøbank, så der skal ikke gå for mange år uden frøsætning på de enkelte lokaliteter. Den spinkle enårige art savnes stadig helt fra Østfyn (31), men chancen for at finde arten her er dog øget (omend stadig beskeden) ved den forbedrede afgræsning af Østerø-halvøen.

Baltisk Ensian (Gentianella baltica) (V)
Den 30. august blev der konsekvent, men forgæves kravlet efter dette ydmyge taxon i ½ time på  dens overdrevsknold ved Maden på Romsø i Storebælt (30) (DBF/CHu, FM & HT), så det tegner ikke godt). De sidste 5 gange, der er kigget konsekvent efter den i højsommeren, er den hver gang blevet fundet, omend med kun op til ca. 40 ex., som nødvendigvis må være blomstrende (i 2000 angives det ene af de 22 ex. dog som vegeterende!): 15 ex. (BKS & HT, den 13. september 2003), ca. 40 ex. (HT & JV, den 6. oktober 2001), 22 ex. (HT & NKP, den 9. september 2000), 5 ex. (HT, den 16. oktober 1994) og 9 ex. (HT, den 18. september 1993). Maden er denne sårbare arts eneste kendte nuværende lokalitet i den fynske underregion – kendt herfra siden 1961, hvor den blev fundet som ny for Nordøstfyn (30) af CCR (nej, ikke Creedence Clearwater Revival, men C.C. Rasmussen!). Den er derimod aldrig fundet på Sydhavsøerne (33, 34). Der er en lille risiko for, at årets eftersøgning lå for tidligt på året (smlg. de angivne øvrige datoer), idet det endnu var varmt og ganske tørt. Den 10. november 1998 var det måske for sent, thi da blev Baltisk Ensian heller ikke set trods konkret eftersøgning (HT). 

Svalerodfamilien (Asclepiadaceae) 

Svalerod (Vincetoxicum hirundinaria)
Trives stadig på vejskrænten mellem Nyborg og Holckenhavn-dæmningen (31) (CVM, det. JRS), kendt fra Nyborg siden premierløjtnant Lunds optegnelser fra 1859-60 – hans fund gælder formentlig den oprindelige kystskrænt S f. Dyrehavemølleskoven – og ved anlæg af vejen med de stejle skrænter V herfor, har den vel spredt sig hertil (hertil brakmarken imellem, der stadig findes iflg. CVM). Arkivbilledet i URT 2009:1 er fra 1982 og taget på kystskrænten, mens et par blødbiller hyggede sig på planten. På dette tidspunkt blev den også set her af David Boertmann, der måske stadig gemmer på flere interessante floristiske optegnelser fra Nyborg-egnen (31)? Stadig også på fx Fiskeholm i Helnæs Bugt (28) (LH) og Sprogø (HT & LH) – på den sidstnævnte lokalitet regnes den for at være sjælden og ansvarskrævende iflg. det nu hedengangne Vestsjællands Amts regionale rødliste. Arten findes også i middelhavsområdet, men dog ikke på Cypern. Dens fætter, den V-mediterrane Mørk Svalerod (Vincetoxicum nigrum) med blåligrøde blomstrer, ses på Mallorca fx i bunden af den turistomsværmede Es Torrent de Pareis (Tvillingestrømmen) (HT). 

Natskyggefamilien (Solanaceae) 

*Bulmeurt (Hyoscyamus niger)
Moderne genfund med pæne bestande er der på Mejlø i Lillestrand i en lang bræmme S f. klinten med ca. 80 planter i flor den 23. maj under fugletælling, ligesom der blev set ca. 50 ex. i ”Brockdorff Enge” på Hindsholms ”fastland” nær Mejlø (begge 30) (begge LH) – også set på Mejlø under NOVANA-inventering (MCO/JH oa.). Gamle standere er set ved Rugårdsvej 250 i Næsby (29) (BKS). Også på Bornholm ses den meteoriske art mest ved gravninger (DBF/THj).

*Jødekirsebær (Physalis alkekengi)
Hundredetallig bestand i bivejkant i Åmark N f. Ballen (32) (HT) – senere måske slået af en palæstinenser. Også almindelig som forvildet i Insulinmose ved Gentofte Sø (TV).

*Jordbærtomat (Physalis grisea)
Nye fund på Odense Nord losseplads (29), Munkebo fyldplads (30) og Klintholm losseplads (31) (alle BKS) – ny for Nord-/Midtfyn (29) og Østfyn (31), idet den i 2006 blev taget som indslæbt med kloakslam til Kerteminde fyldplads (30) (BKS) som ny for den fynske underregion. Tidligere i det nye årtusinde også set på 2 ruderater i København som ny for Danmark (begge FS). Hertil på Ringkøbing genbrugsplads i 2008 (BKS). 14 ruder (0,9%) i Skåne-inventeringen (her kaldt importeret sydfrugt), første gang rapporteret fra Väsby i 1997. På internettet kan der ses et foto af planten (sammen med Mangefrøet Gåsefod) fra en fyldplads ved Bråta i Västergötland, ligesom der kan ses detaljer af planten i form af materiale samlet i en nyanlagt vejkant ved Ivarsberg i samme län – begge fund fra 2003. Skovgaard og Stephensen foretrækker samstemmende det svenske navn Gyllenbär, som vel så bliver til Gyldenbær på dansk. Arten fra tropisk Amerika breder sig voldsomt i Danmark, så måske bør de 2 herrer vænne sig til det åbenbart først publicerede navn (i Den Nye Nordiske Flora (2005), der dog tager forbehold med ”nærtstående arter kan forekomme”, uhauha.

*Storbægret Natskygge (Solanum physalifolium)
Ny for Nord-/Midtfyn på Odense Nord losseplads (29) (BKS) – et fund på Munkebo komposteringsplads (30) (BKS) havde vi med i 1999-oversigten under synonymet S. nitidibaccatum (nærværende navn var dog også angivet, ligesom Stace nævner dem begge, men foretrækker S. physalifolium. Arten blev også set ved Munkebo (30) på en af forrige århundredes nyklassiske ruderatture med Finn Skovgaard. Mangler ikke fra Ærø (33), idet Alfred Hansen samlede den i Vodrup i 1956 – og dog, fordi han vistnok samlede den i et gartneri. Og nu bliver det rigtig giftigt: Skåne-inventeringen bruger navnet Solanum physalifolium ssp. nitidibaccatum (sensu Stace) om Bägernattskatta – med forekomst i hele 90 ruder (6%), hvoraf de fleste er langs vestkysten. Første gang rapporteret fra Ystad i 1905, men først efter 1960 bofast og mere alment spredt.

*Jerusalem-Natskygge (Solanum pseudocapsicum)
Ny for den fynske underregion på  Årslev fyldplads (30) (BKS). Arten, der også kaldes Jerusalem-Koralbær, er indført som stueplante (i potte) med en frugt, der ligner en cherrytomat. Den blev også set i 2007 op ad en husmur under et vindue (sikkert med potte i karmen) ved passagen mellem Schacksgade og Thuresensgade i Odense (29) under en snoldetur til ølhandleren (BKS). Med Chili Turell på morgen-TV in mente blev fundet dog bedømt som værende en chiliplante. Individet med smalle blade og håret stængel var endnu tidligere blevet opfattet som en ydmyg Gederams. Der har dog også været problemer med artsudredningen i Storbritanien, hvor en forekomst af S. pygmaeum, tidligere naturaliseret på en kanalsti i Middlesex, blev opfattet som nærværende taxon. Men nu er den altså her, og den er også ny som forvildet i Danmark. Hinsidan set på Helsingborgs losseplads i oktober 2008 (LBF/FS).

*Alm. Pigæble (Datura stramonium)
Det er ikke godt, Per Hartvig, at den oprindelige AFD-taxonliste ikke beder om en opsplitning i den hvide og den blå! Blandt lokaliteter for årets fund af Blå Pigæble (f. tatula) (aka Violet Pigæble (var. tatula) i Den Nye Nordiske Flora) kan nævnes Odense Nord storlosseplads (29) (HT), jordbunken ved Oldermandsgyden V f. Kærby Fed (30) (BKS), en braklagt rapsmark i Ballen ca. ½ km SØ f. udløbet af Syltemade Å (32) med et lavt blomstrende ex. (HT) og Sydlangelands forholdsvis nye containerplads ved Helsnedvej (34) (HT). Stace har den som var. chalybaea with purple flowers.

*Englebasun (Datura ferox)
Denne i Danmark uhyre sjældne art er ny for Fyn på Odense Nord losseplads (29) (BKS). I TBU-arkivet er der fund af denne østasiatiske art fra 5 distrikter Ø f. Storebælt med det første danske fund på Islands Brygge i København i 1933 (belæg). Den synes sidst set ved Avedøreholme kloakværk i 1982 (FS, belæg). I den moderne Skåne-inventering er Långtaggig Spikklubba ikke fundet, selv om der foreligger 4 ældre fund fra dette gamle danske land mellem 1930 og 1949. I Storbritanien betragtes Angels’-trumpets som indslæbt med uld til fyldpladser og marker – især i det sydlige England og Wales. Det ikke ligefrem mundrette svenske navn bærer arten med rette, idet dens frugter har kraftige 1-3 cm lange torne (modsat slanke 2-15 mm lange torne hos Alm. Pigæble). 

Floksfamilien (Polemoniaceae) 

*Alm. Jakobsstige (Polemonium caeruleum)
Nyt fund i en noget græstilgroet jordbunke på et gartneriruderat ved Even i N-kanten af Stige (ved gartneriet Knoppen) (29) (HT). Derimod mangler arten stadig fra Ærø (33). 

Rubladfamilien (Boraginaceae) 

Læge-Stenfrø  (Lithospermum officinale)
En klynge på 5 m2 er ny for øen i en skovvejkant under Ask NØ f. den gamle skole på Romsø i Storebælt (30) (DBF/CHu, leg. FM, det. HT). Et overraskende nyt fund på den ellers velundersøgte ø, hvor dådyrbestanden i dag guffer de fleste højtvoksende arter i sig. Der kendes dog et nyere fund fra Ø-kysten af Hindsholm i et artsrigt skovsteppepræget skovbryn i Snave Skov (30) sammen med fx Lådden Perikon, Vellugtende Agermåne, Vrietorn og Skov-Gøgelilje (HT 1994), ligesom den endnu findes på Mejlø i Lillestrand (30) (MCO/JH oa.). Angivet fra Vejlø i den samme lavvandede bugt af H.C. Hansen i 1948 – dvs. før øen blev forbundet med Hindsholm via en forkastelig dæmning. Derimod er den aldrig set på Østfyn (31). Samlet på gravhøjen Maglehøj den 7. juni 1985 af Anne Fox-Maule – den næstsidste aktionær i det stokreaktionære Filsø-selskab, der interesserede sig for naturens ve og vel. Dr. Peter Vestergaard skal være på vej med en opdatering af denne sjællandske gravhøjs flora og vegetation – er Læge-Stenfrø mon der endnu?

*Ager-Stenfrø  (Lithospermum arvense)
På sydskrænten af dæmningen ud for ”Reservatet” ved Gyldensten (29) (HT).

*Kaukasisk Kulsukker (Symphytum caucasicum)
Tilsyneladende nu fuldt naturaliseret ved Lindholmsgyden SV f. Allested (32) (HT). Denne tidligtblomstrende art er i den fynske underregion stadig ikke meldt som forvildet fra Vestfyn (28) og Ærø (33).

*Rød Lungeurt (Pulmonaria rubra)
Blomstrende allerede 18. februar i birkekrattet ved den lille p-plads i Urup Dam (30), klynge med 9 blomstrende skud, typisk behåring (HT) – set her i det mindste fra 2005 (HT). Nyere fund er der også på en jordvold på fyldpladsen V f. Rolfsted (30) (BKS & HT 2006) og på Tommerup fyldplads (29) (BKS 2005). Et tidligere meddelt fund ved Lundsgård (30) skal derimod trækkes tilbage – vi afslører dog ikke, hvem der har stået for fejlbestemmelsen (men det er ikke Annie Fønsby)!

*Småblomstret Gulurt (Amsinckia micrantha)
Ny for Langeland (34) i en nyplantet bøgehæk ved Søgård SØ f. Bagenkop incl. nogle meget kraftige meterhøje såvel som meterdrøje ex. (HT). Hertil et nyt fund på  en jordbunke ved Oldermandsgyden V f. Kærby Fed (30) (BKS). De 2 fund er fjerde og femte fund i den fynske underregion i nyere tid. Derimod kunne den ikke genfindes ved Korinth St. (32) (HT), hvor den blev set i 2003 (HT). Savnes helt fra Vestfyn (28), Østfyn (31) og Ærø (33). Arten er langt hyppigere i Vestjylland (fx omkring Henne Kirkeby (HT)), men er dog ikke almindelig ved fx Ringkøbing (HN).

*Femtunge (Pentaglottis sempervirens)
Et ex. i kanten af den næsten ”ødelagte” fyldplads ved den fejlstavede Vibeholmsvej SV f. Avnslev (31) (HT). Hertil et nyere fund af denne forårsblomstrende art på en høj vejskrænt mellem Korinth og Brahetrolleborg (32) med fx Skov-Fladbælg, Bølgekronet Storkenæb og Skov-Høgeurt (TRN 2004) – og dette fund synes faktisk at være det første på Sydfyn, hvilket vi har overset i 2004-rapporten. I den fynske underregion endnu ikke meldt som forvildet fra Sydhavsøerne (33, 34), hvor det åbenbart stadig kniber med forårsfriske ruderatbotanikere. 

Læbeblomstfamilien (Lamiaceae) 

*Hamp-Hanekro (Galeopsis speciosa)
Vi kom i årsrapporten for 2006 til at betegne denne art som en vigende ukrudtsart, men det er en sandhed med modifikationer – om overhovedet en sandhed? Flere steder i AFD-rude 3725 Ståby (alle 32) (alle HT): På en braklagt græsmark NV f. Ølsted, i en stubmark og på den tilgrænsende jordvold (op til et levende hegn) SV f. Dragesbjerg NØ f. Brobyværk med en del ex., som ukrudt i en mislykket majsbræmme (og på en jordvold ved en kornmark) ved mosen N f. Lindehus  V f. Sallinge samt på en kultureng i moseområdet Holmene N f. Brobyværk – i sin tid (1990) også set på den sidste lokalitet af Grethe Andersen for Fyns Amt. Nye fund er der fx også i den store mose i Hesbjerg Skov (29) med et ex. i en bræmme med Alm. Kvik ved en pilesump, i en vejkant ved vejen Klappen ved Allerup (30) (BKS), på en eng NØ f. Sortemose S f. Lakkendrup (31) med enkelte ex. (MCO/HT) og i kanten af en træaffaldsbunke SØ f. Arreskov Sø (32) (HT). Denne spraglede læbeblomstrede findes dog langt fra overalt i den fynske underregion – i den gl. red.’s AFD-ruder savnes den i følgende fulde ruder (alle HT): 3128 Wedellsborg (28), 3324 Brunshuse (28), 3621 Bjørnø Vest (32), 3821 Vindeballe (33), 3828 Dalum (29), 3830 Lumby Torp (29), 4133 Mejlø (30), 4227 Såderup (31), 4214 Bagenkop (34), 4326 Kogsbølle (31), 4328 Nordenhuse (31) og 4426 Slipshavn (31). Meldinger om fund modtages meget gerne fra disse ruder. Heller ikke skovrider Staun har set den i Bagenkop-ruden (34). Sejr Dal Pedersen tog den ihvertfald til Dansk Herbarium i Dalum (29) i 1921. Næsborg mangler den ligeledes i nogle ruder og har indtryk af, at den er blevet sjældnere – i de første mange ruder var den altid.

*Ananas-Salvie (Salvia elegans)
Ny for Fyn på Odense Nord losseplads (29) (BKS). Denne krydderurt, der smager og dufter af ananas, er ret ny som dyrket i Danmark. Den tåler ikke frost, så invasiv bliver den nok ikke lige med det første. Artens røde blomster lyser op i Jørgens pandekagebed i Frilandshaven – kendt fra tossekassen. Ukendt både i Skåne-inventeringen og hos Stace, ligesom den også er ny som forvildet i Danmark. Slægten Salvia har kun 2 fungerende støvblade og hyppigt 2 meget små staminodier (dvs. reducerede støvblade). 900 arter iflg. Frederiksen, Rasmussen & Seberg, 500 iflg. Dahlgren, 120 iflg. Wikipedia – artsbegrebet kan være ganske plastisk.

Blomstrende skud af Vintersar. Tegning: Hilli Thompson.
Fra Clive Stace: New Flora of The British Isles. 

*Vintersar (Satureja montana)
Ny for Fyn i kompost på Svendborg fyldplads (32) (BKS). Denne stedsegrønne dværgbusk fra Sydeuropa synes også ny for Danmark som forvildet. I Storbritanien dyrkes Winter Savory i haver og mere eller mindre naturaliseret på gamle mure i N Somerset og S Hantshire, mens den er mindre vedvarende andre steder mod S. Omkring Middelhavet fra Spanien til Tyrkiet, men ikke på øerne – er der da ikke klippefyldte og græsklædte græsgange der?

*Bjergmynte (Calamintha nepeta ssp. nepeta)
Nye fund af dette navneforvirrede taxon i den nedlagte mergelgrav ved Rågelund (30) og på Svendborg fyldplads (32) (begge BKS). Iflg. Finn Skovgaard er den også i Kallerup grusgrav ved Hedehusene, så ny for Danmark er den i det mindste ikke. Specielt ikke, fordi et til Dansk Herbarium samlet belæg (som Satureja calamintha) fra stranden ved Svendborg (32) i 1924 vel er dette taxon. 

Vejbredfamilien (Plantaginaceae) 

Fliget Vejbred (Plantago coronopus)
Nok en art, Per Hartvig skal spejde efter på motorvejen også (skønt det er dræbende farligt!) – og selv om den indtil videre overvejende er begyndt at erobre mindre veje: Ved Kertemindevej ud for havekolonien Martinsminde i Odense og med en pæn bestand i en vejkant ved Ejbygade i Odense nær ”Indianerkrydset” (begge 29) (begge BKS). Selv hårdkogte odenseanere ved vist ikke, hvad ”Indianerkrydset” er, men vi lader den stå lidt. Samme finder havde den i 2006 flere steder ved Munkebovej og ved Lindøalléen (alle 30) (alle BKS). I Danmark hjemmehørende på strandenge – på Mallorca ses den fx på kystklipperne mellem Cala de Deià og Lluc Alcari (i det mindste før forårsmonsunen satte ind) (HT). 

Maskeblomstfamilien (Scrophulariaceae) 

*Vår-Brunrod (Scrophularia vernalis)
Genfundet i kanten af en sti i Sejerskov i Odense (29) (HVH) – fundet desværre tilgået red. efter deadline for URT, men kommer med i urterapporten næste år. Synes sidst set her i 1943 af Niels Foged, der tog den til sit eget og senere Dansk Herbarium den 10. april. 2 fastboende odenseanere har længe efterstræbt dette fund på digerne omkring Den Fynske Landsby (BKS & HT), men der skulle altså en til hovedstaden emigreret fynbo til at genfinde arten i området – Hansen er oldebarn af den for Nordfyns Flora berømte botaniker Anton Andersen. Kurvblomstspecialisten Hans V. Hansen er dog tit på træk til den fynske hovedstad og arbejder p.t. på en opdatering af sin ”Liste over vilde planter i Odenses sydvestlige del” (1. udgave 1984).
Vår-Brunrod nedfræses desværre på stengærdet ved Viby kirkegård (30) (BKS), så  graveren har åbenbart ikke læst den ellers righoldigt illustrerede artikel ”Vår-Brunrod – om udbredelse og anvendelse” af trekløveret Løjtnant, Stephensen & Tranberg i URT 2007:3, hvori bl.a. skildres artens udbredelse omkring dens fynske locus classicus Hverringe på Hindsholm (30). I publikationen ”De fynske diger og hegn og kulturmiljøet (KMR Fyn 2005) ledsages Næsborgs artikel om kirkedigerne ligefrem af et fint billede af arten fra netop Viby Kirke. Der er følgende øvrige opdateringer af bestande af Vår-Brunrod fra 2008 (alle 30) (alle HT): Jorddiget V f. bondehuset ved Stavrevej (næppe under 50 blomstrende ex.), den mostilgroet stenbunke på strandoverdrevet på S-delen af Måle Strand S (ca. 125 blomstrende ex.), ved hækken ved Hverringe (kun ca. 5 blomstrende ex.), ved forvalterboligen (ca. 50 blomstrende ex.), ved ”milestenen” ved Ravnebjerg Skov (ca. 25 blomstrende ex., vedplanter fældet her), i Ravnebjerg Skov (et blomstrende ex., men tilgroning her – vedplanter bør udtyndes) samt det levende hegn langs vejen mellem Hverringe og Kerteminde (min. 50 blomstrende ex., men tælling fra automobilet, så der er nok mange flere). På Hverringes ringmur (30) blev den desværre ikke set, ligesom den synes at have opgivet ævred i haven ved ringvejen i Odense (29) (begge HT). Ved Hverringe Mølleskov (30) er den ikke set længe, men måske Hansens genfund i Odense bringer nyt håb herom.

Skarptakket Vand-Brunrod (Scrophularia umbrosa ssp. umbrosa)
Nyt fund på Langeland, hvor arten er sjælden, i en skovsump i en hasselstubhave i Præsteskov ved Ormstrup (34) med fx Bredbladet Mærke (TB). Nye fund er der endvidere ved Lindved Å nær naturskolen ved Hollufgård og ved engen Ø f. skoven Glisholm S f. den samme hovedgård SØ f. Odense (begge 30) (begge BKS) samt i den lysåbne ellesump i Ø-delen af Sømose V f. Sallinge (32) med en klynge på ca. 50 ex. (HT), men findes vel også stadig i rigkæret lige N f. Gelskov i den samme mose. Moderne genfund (alle HT) er der fx i Bondemose i Ullerslev (31) samt i et tilgroet kær på V-bredden og et græsset kær på Ø-bredden af Odense Å V f. Onsebakke (begge 32), men den undgås af dyrene og når en højde af 1½ m. Hertil ved Eskebæk på Ærø (33). Udbredt i Syltemade Ådal (32) incl. flere nye dellokaliteter (HT; MCO/HT; SSK/HT). Udbredt i Odense Ådal opstrøms Kratholm ved Bellingebro (29) – også ved Ellemølle nærmere Odense (29), men kun få her (alle MCO/HT). Ligeledes genfundet i Hesselager Mølledam (31) (JRS), idet finderen i 1991 havde sat spørgsmålstegn ved arten (FA/VSA).

Alm. Torskemund (Linaria vulgaris)
Årets Fynske Urt, hvilken der blev orienteret om under DBF Fynskredsens generalforsamling – incl. de indmeldte lokaliteter (TRN). Carsten Hunding er klar til at skrive en sammenfattende artikel til URT, men han bliver nødt til at tegne sammenligningsgrundlaget i form af TBU-kortet selv – for det er aldrig konstrueret! Den gl. red. kan blandt årets iagttagelser af planten supplere med flg. oplysninger til Hundings artikel (alle HT): I lav og Kransemos sekonderet af Rynket Rose på en strandvold på Feddet ved Å (28), med en blomstrende plante set 1. august på Yderhovedet af Fyns Hoved (30) (hvorimod 3 får blev set på springtur, så måske har de ædt de andre?), på græstilgroede jordbunker på Årslev fyldplads (30), på en vejskrænt med fyrretræer langs Svendborgvej S f. Holckenhavn (31), i kanten af og i en træaffaldsbunke ved Korinth St. (32), flot blomstrende på et tjørneklædt jorddige den 5. september ved Søgårdsmose på Sydlangeland (34) og på eng V f. Sydlangelands gamle containerplads ved Voster (34) (dias fra den sidstnævnte lokalitet forevist på generalforsamlingen). Om ikke andet viser dette udsnit af lokaliteter, at den kan optræde på mange forskellige slags mere eller mindre tørre biotoper. Andre obs. af arten fra 2008 er bragt i meddelelser fra Fynskredsen (TRN).
I den gl. red.’s AFD-ruder savnes den i 3627 Tommerup (29) og 3725 Ståby (32) (begge HT) – pudsigt nok var nogle af de ovenstående indmeldinger fra grusgrave i Tommerup-området (29)! Den er heller ikke set af HT i 3828 Dalum – men derimod 2 steder i slutningen af forrige årtusinde af den gl. red.’s gamle studiekammerat Jakob Ugelvig Christiansen, der i øvrigt især er kendt for endnu i 1985 at optræde knivbevæbnet i en græsk lufthavn: På en mødding på gårdspladsen ved Fjelstedgården i Den Fynske Landsby (lok. 7) og på S-exp. skrænt ved ringvejen (lok. 38). Hans V. Hansen har den i nyere tid som ikke ualmindelig i SV-Odense (29) – har du set den i Dalum-ruden?! Sjældnest synes den som antydet at være i det indre Fyn – også ældre angivelser herfra er i bedste fald sparsomme. NF’s arkiv, som anvender det danske artsnavn Hørbladet Torskemund (planten blev tidligere anvendt til gulfarvning af hørlærred), har 2 angivelser fra anden halvel af 1800-tallet af f. peloria fra Fyns Hoved (30) (Hempel) og Holckenhavn (31) (Lund). Anfred Pedersen nævner i TBU nr. 29 fra 1963, at der kendes en del fund af tvesporede former og pelorier med 5 sporer. Han angiver også fund af den hvidblomstrede var. leucantha – har nogen set denne varietet i den fynske underregion?

*Spydbladet Torskemund (Kickxia elatine)
Nyt fund på marken ved Sadelmagermose ud for Måle på Hindsholm (30) med fx Liden Vortemælk og Liden Tusindgylden (BKS). Taget til Dansk Herbarium ved Måle (30) i 1948.

Glat Smalbladet Ærenpris (Veronica scutellata var. scutellata)
Ny for Løkkegravene SV f. Lumby (29) ligesom Kær-Mangeløv, Kær-Dueurt, Lancetbladet Ærenpris, Kær-Svinemælk og Eng-Rørhvene (HT). Ligeledes ny for Køllenbjerg Mose N f. Sallinge (32) ligesom Kær-Dueurt, Smalbladet Kæruld og Blågrøn Kogleaks (HT). Der kan altså endnu godt findes nye arter i de fynske moser, men for også at beholde de mest nøjsomhedskrævende ville en god idé være at opgive jagt og genindføre græsning. Moderne genfund er der fx i ”Andekæret” på Romsø i Storebælt (30) (DBF/CHu, leg. FM & HT). Hertil også i et fint kreaturgræsset tuet rigkær NV f. den resterende del af Filsø (HT) – den forstokkede bestyrelse i Filsø Avlsgård A/S burde imidlertid iværksætte græsning også omkring selve søen og ikke mindst Søvig Sund, men det offentlige skal betale (kompensation …).

Skælrod (Lathraea squamaria) (X)
Ikke genfundet i løvskoven SSØ  f. Voldsgård i Borreby (29) (HT) – og heller ikke 2 steder i Stenløse Skov (begge 29) (HT; PHl), så måske er det ikke kun i Københavns-området, at den er hensygnende? Den klorofylløse art savnes endnu fra Ærø (33), selv om den nok har været der i fordums skove. 6 østjyske fund fra 2008 nævnes i Gejrfuglen 2008:3, hvortil der henvises.  

Blærerodfamilien (Lentibulariaceae) 

Vibefedt (Pinguicula vulgaris)
Taber i lighed med Kødfarvet og Maj-Gøgeurt terræn ved Enemærketgård SØ f. Brunshuse (28) (TRN), idet naboarealet er blevet udbringningsareal med 30 m bufferzone, så det grønne ligtæppe også sænker sig over dette artsrige kær. Den insektædende art er stadig udbredt på de kreaturgræssede arealer i Urup Dam (30) (ER & MCO/HT), ligesom den trods alt stadig findes i ”Storgårds Væld” i Odense Ådal ud for Bellinge (29) (MCO/HT). Dette væld er stadig græsset, hvad man ikke kan sige om vældet i Syltemade Ådal (32) – her er i 2008 kun set 4 spinkle ex., skønt vældet endnu er lavtvoksende med meget Scorpidium cossonii (HT; MCO/HT; SS/HT).
Jeg opgiver (næsten) denne gang at skrive noget om min barndoms jagtmarker ved Borreby Møllebæk nedstrøms Brændekilde (29) (kan ikke se skærmen for tårer!). En anden indfødt, Flemming ”Smed” Pedersen, oplyser dog, at der atter er ørreder i vandløbet, så kunne man ikke lige sætte et par dyr i kæret i stedet for de satans fodertønder? Vibefedt voksede her stadig i midten af 1990’erne i et artsrigt kær med fx de nu ligeledes forsvundne Engblomme og Leverurt samt adskillige Star-arter, hvoraf mange også har ladt livet. Og nej, Aksel Frederik Møller, der er ikke sket en skid siden sidst. I Præsteflod i Jylland også tilgroning, men dog ca. 10 et lille væld (DBF/IN). På Djævleøen endnu talrig i Smuldmosen i ”Hvalsø-skovene” (DBF/SGC). ”I see the Sundown on the Meadows I once knew”, som Torben Lendager synger i det sentimentale Walkers-nummer Sundown – fra dengang, Verden først var begyndt at gå af lave.

Alm. Blærerod (Utricularia vulgaris)
Nyt fund i en gammel tørvegrav i Kagholm (28) med mange blomstrende ex. sammen med Vandnavle og Kors-Andemad (TRN). Endnu optræder også Smalbladet Kæruld og enkelte Hirse-Star (TRN), men der er tale om en nu tilgroet fhv. orkidélokalitet. Ny er den insektædende art også for Køllenbjerg Mose N f. Sallinge (32), hvor den er fundet i pytter i det endnu artsrige kær lige V f. Køllenbjerg (HT). Moderne genfund er der fx i Urup Dam (30) (ER; MCO/HT), hvorimod den stadig savnes fra Ærø (33). På Djævleøen er den fx set i ”højmosen” Avnsø i ”Hvalsø-skovene” (DBF/SGC), mens den i det mørke Vestjylland endnu vokser i Søvig Sund, SØ-delen af ancient Filsø (HT).

Slank Blærerod (Utricularia australis)
Planter i en i 2008 næsten udtørrede tørvegrav i Storelung (32) (DBF/ASv & HT, leg. et det. JH), synes at være denne art (tidligere bestemt til Alm. Blærerod), teoretisk kan begge være der, hvad siger J.C. Schou? Begge arter foreligger fra Storelung i Dansk Herbarium (Alm. fra 1946 og Slank fra 1953). Igen angivet fra Sydlangeland (EA). 

Klokkefamilien (Campanulaceae) 

Liden Klokke (Campanula rotundifolia)
Denne henrivende art, som kan få  enhver kvinde til at dåne, var dyrskuepladsens karakterplante i Odense (29) iflg. Hans V. Hansens ældste notat fra ca. 1960. Den er der endnu, men sjælden, noterer denne (som os andre) fhv. unge botaniker i sit manuskript til 2. udgave af ”Liste over vilde planter i Odenses sydvestlige del”. Synes desværre helt forsvundet fra gravhøjen Møllerenshøj S f. Lumby (29) (HT), og (ligesom Vellugtende Gulaks, som den ofte vokser sammen med) slet ikke set i den gl. red.’s AFD-rude 3725 Lumby Torp (29) (klokken er sidst set her den 18. august 1989 og den 22. maj 1987 (begge HT)). Derimod endnu på Vielandshøj oven for Feddet ved Å (28), men kun på den relativt åbne SV-skrænt – i øvrigt dominerer ligtæppet med Stor Nælde, Vild Kørvel og Alm. Hundegræs (HT). Således også i 2 m-bræmmen omkring gravhøjen, som er overholdt!!!!! (dog med et tilskud af intelligent design i form af 2 smarte fodertønder). Talrige bestande af de 2 ovennævnte følgesvende findes fx også på den tørre skrænt oven for ”Storgårds Væld” i Odense Ådal ud for Bellinge (29) (HT). 2 hvidblomstrede ex. af Liden Klokke er set på Djævlebakke i Bobakker på Helnæs (28) (HT). Hvor den trods ligtæppet stadig får lov til at vokse, er Liden Klokke ofte sentblomstrende: Den 9. oktober i en vejkant ved Brudager (31), den 18. oktober i kanten af en fhv. nu tilgroet boldbane ved foden af Dalby Høj ved Munkebo (30) og den 31. oktober på Blakshøj, Vendsyssels eneste jættestue (i vore dage 50 m Ø f. en markant svinefarm) (alle HT). Grønlandsk Liden Klokke (el. Grønlandsk Blåklokke) bruges som salatplante i Grønland (JH). Ssp. gieseckiana adskiller sig fra vor hjemlige nominatart (ssp. rotundifolia) ved, at blomsterstandens grene oftest er korte og meget sjældent grenede. Desuden er underbægeret meget kort og bredt, og bægertænderne afsmalnende fra en bredere grund.

Blomstrende skud af Mælke-Klokke. Tegning: Hilli Thompson.
Fra Clive Stace: New Flora of The British Isles.

*Mælke-Klokke (Campanula lactiflora)
Denne art fra Tyrkiet til Iran incl. Kaukasus er fundet forvildet mellem et poppelkrat med Stor Nælde og en græsplæne i parken ved Hinneruplund i Odense (29) (HT). Da der bor mange med anden etnisk baggrund end dansk i Hinneruplund, kan fundet have baggrund i en dyrkning af en af hjemlandets vemodige arter, idet den dog er blevet en forholdsvis almindelig haveplante. Arten vokser naturaliseret i Rude Skov på Nordsjælland (FS). Milky Bellflower naturaliseres i Storbritanien på waste & rough ground – ofte på fugtige steder, især i N-England og Skotland. Iflg. Svart Madsen & Lyck optrådte den indførte/indslæbte art første gang forvildet i Danmark i 1978.

Aks-Rapunsel (Phyteuma spicatum)
En lille klynge med 2 blomstrende ex. er set i en vejkant i bøgeskoven på Orebanker (lig Sallinge Ås ØSØ f. Brobyværk) (32) (HT) – tilsyneladende p.t. den eneste lokalitet i AFD-rude 3725. Belagt i Dansk Herbarium fra Ølsted (32) i samme rude i 1937. Næppe særligt udbredt i denne nordlige del af det sydfynske område, ligesom den endnu aldrig er fundet på Sydhavsøerne (33, 34).

Blåmunke (Jasione montana)
Hyppig på et yngre overdrev i ”Broby Vindmøllepark” N f. Ølsted (lige S f. Vittinge Å) (32), incl. min. 25 hvidblomstrede ex., sammen med fx Liden Fugleklo og Kugle-Museurt (det. AFD) (HT). Hertil på overgangen mellem en græsmark og en brakmark Ø f. Tommerups industrikvarter (29) (HT) som ny for den gamle AFD-rude 3627 Tommerup. H.C. Hansen havde den i Radby Skov pr. Tommerup (29), et lidt pudsigt voksested. Smlg. evt. med Blåmunkes optræden på klithedearealer, der regenerer efter en brand (Flora og Fauna 2008:4). Den kendte ornitolog Bent BIF Jakobsen fortæller en meget dristig historie også om denne art på sin naturvejledertur ved Nyminde Rende S f. Ringkøbing Fjord – så tag med på turen, hør historien og se en isbåd! Blåmunke er også foreviget på et af Dankvart Dreyers guldaldermalerier. 

Desmerurtfamilien (Adoxaceae) 

Desmerurt (Adoxa moschatellina)
Ny for Leammer i Odense Fjord (29) (xxx) – nye er måske også Liden Lærkespore (men ikke Finger-Lærkespore!) og Alm. Guldstjerne (men ikke Hylster-Guldstjerne!). Erik Wessbergs tidligste besøg på øen var den 21. maj 1992 (ø-flora 44), så her er de 3 nævnte arter nok blevet overset. Desmerurt angives i Dansk Feltflora som almindelig på Øerne, men der er nu huller. Således er den ikke set i AFD-ruderne 3326 Turup (28) (TRN), 3730 Allese (29) (KJ) og 3921 Ulbølle (32) (HT), der alle er fulde ruder med en del skov. Den mangler også i ”ø-ruder” som 3620 Avernakø Hoved (32), 3817 Vindeballe (33), 4018 Birkholm (32) og 4331 Romsø (30) (alle HT), ligesom Næsborg heller ikke har set den på Avernakø (32) (men måske Wessberg?). Det er ret forventeligt med Vindeballe-ruden på Ærø (33), hvor arten aldrig er set, mens det er mindre ventet på Romsø (30), hvor den dog sidst synes set af Gandrup under 1. verdenskrig. Derimod er den lavtvoksende art ny for 3533 Æbelø Holm et par steder i Langø Plantage på fastlandet (omend inddæmmet land) NØ f. Gyldensten (29) – dels i yngre ahornskov, dels i blandskov med Ask og Fyr (HT). Blomstrede 19. marts på Onsebakke SØ f. Brobyværk på en skrænt ved en p-plads i brynet af en løvskov med Ask (HT). Den er heller ikke almindelig i SV-Odense, hvor der dog for nyligt er set en stor bestand i Odense Ådal ud for bebyggelsen ”Søparken” i det sydlige Odense (29) i en tør ellesump med Stor Nælde (HT 2006). Her er den tilsyneladende ikke noteret af Hans V. Hansen, men den spinkle art er set i samme område med fx Gul Anemone, Alm. Milturt og Hulkravet Kodriver i 1993 (JUC). På Langeland (34) findes den hist og her, idet den foretrækker skovbryn på relativ let jord (HN; TB). Torkil Bruun mener dog, at den findes i 9 ud af 10 skove på Langeland – og har den i alle sine AFD-ruder på øen (fx i et slåenkrat ved Tranekær Fyr (34)). Hinsides Storebælt er den for nyligt fundet som ny for Amager (HN). 

Kartebollefamilien (Dipsacaceae) 

Håret Kartebolle (Dipsacus pilosus) (R)
I vinteren 2008 endnu 5 standere (HT), men så trådte den costaricanske fodboldlandsholdsspiller Cristiano Bolaños i aktion, idet han den 25. februar parkerede for tæt på træningsanlægget og dermed skovbrynet med kartebollen – og når man betænker, hvorledes det gik hans brasilianske medspiller i eventfirmaet OB Bechara Oliviera efter dennes lignende parkeringsstunt, er der ikke noget godt i vente, så må vi udtrykke et: !Hasta luego, Cristiano! For udenforstående kan det nævnes, at Bechara blev fragtet til Vejle og parkeret der. Denne sommer kun 2 blomstrende planter (den ene dog 1½ m høj) samt do. standere efterfølgende (sidst på vinteren dog 3!) (HT), så Cristiano har mere end halveret bestanden. Den stakkels mand er imidlertid blevet udlejet til Start Kristiansand for at starte på en frisk. Så hvis den fra norske himmelstrøg måske atter hjemvendte David Nielsen har behov for nye skandaler, kan han bare vædre de sidste 2-3 ex. (med eller uden kørekort)? På Langeland (34) er den for nyligt (efter årtusindeskiftet) også spottet med 2 sølle ex. (muligvis kummerindivider af Pindsvin-Kartebolle?) i en havekant op til et skovbryn ved Lohals-forstaden Skiften (HN). Savnes endnu fra Vestfyn (28) og Ærø (33), mens der er spændende nyt om arten i Østjylland (se fugleognatur.dk!).

Due-Skabiose (Scabiosa columbaria)
Nyt fund på Nørreby Hals ved Nærå Strand (29) (TV). Der er kun 3 andre kendte lokaliteter for arten i det fynske område – alle på Nordfyn og alle pudsigt nok med en radius på knap 6 km fra det nye voksested. De 3 øvrige lokaliteter (alle 29) er en vejkant nær Bavnehøj i Bederslev Daleskov (sidst PoR 1996) samt ”selve” Grindløse Ås og Grindløse Ås ved Fluebjerg (begge sidst FA/HT 2006). Ved
Kerte Mølleknap (28) er den sidst set den 8. august 1978, hvor ét ex. i en sparsom population blev taget til Dansk Herbarium af Alfred Hansen fra en skrænt i en lysning i en nåleskov S f. Brændeå. Ligeledes på Vestfyn (28) spøger også et fund fra et overdrev NØ f. Orelund (FA/RBJ & RP 1999).

Djævelsbid (Succisa pratensis)
Ny for moseområdet Holmene N f. Brobyværk, mens den stadig findes i det nærliggende mose- og skovområde Lindholm SV f. Allested (begge 32) (begge HT) – sidst set her i 1990 af Grethe Andersen for Fyns Amt. Også stadig i Piledyb SØ f. Ristinge (34) (MCO/HT), ligesom den her også findes mod SV ind i Torkil Bruuns rude (TB). Breder sig heldigvis i ”Jordløse Bakker” (32) (TRN). 

Kurvblomstfamilien (Asteraceae) 

Nikkende Brøndsel (Bidens cernua)
Nyt fund i Snaremose Sø (34) – en sjælden art på Langeland (TB). Iflg. den svagt publicerede moserapport om Langelands større moser er arten kun set i Stensmade og i mosen ved Blegholm (begge 34). Iflg. Dansk Herbarium fandtes den i 1983 også i skoven Hellemark S f. hovedgården Stensgård (34). M.T. Lange havde den i 1857 som temmelig almindelig på Langeland (34), men skønt der var mere kreaturtramp på øen dengang, forekommer han her at have overdrevet. Fortsat i stor mængde langs den centrale N-S gående sti og dens ledsagende grøft i Storelung (32) (DBF/ASv & HT) – tilsyneladende første gang set i mosen så sent som i 2004 (FA/HT & MR)?

Guldblomme (Arnica montana) (X)
Den 20. juni fejrede det hedengangne Fyns Amts 30 m2 optællingsfelt i ”Rødme Svinehaver” (32) sit 20 års jubilæum med 61 blomstrende og 1337 vegeterende ex. eller i alt 1398 ex. med en blomstringsfrekvens på 4,3% (SSK/HT). I forhold til 2006 (111 + 2153 = 2264 ex., med en blomstringsfrekvens på 5,2%) er der dog sket en stor tilbagegang af såvel blomstrende som vegetative ex., ligesom blomstringsfrekvensen er den mindste nogensinde (det er de 61 blomstrende ex. også). Denne eneste fynske bestand forekommer dog stadig sund og overvåges nu af Svendborg Kommune, der også sørger for afgræsningen – i år ved islandske heste. Ja, og selv landboformand Niels Rasmussen skal have udtrykt begejstring for overdrevet!

*Bynke-Ambrosie (Ambrosia artemisiifolia)
Nyt fund på Brobyværk minifyldplads ved Rørupvej (32) (BKS), og stadig med store ex. på flisruderatet i Korinth (32) (HT), men spredningen kan næppe betegnes som eksplosiv. Det afgørende spørgsmål er, om planten kan sætte spiredygtige frø og dermed sprede sig ud i det grønne ligtæppe, og det kan den næppe. Carsten Ambelas Skjøth, som forsker i planten på DMU, mener, at den vil udgøre en trussel for det danske landbrug, idet den fx er en meget udbredt ukrudtsplante i Ungarn. FYNSK NATUR føler sig dog overbevist om, at dansk landbrug holder stand under den nuværende regering. Vækstsæsonen skal være tilstrækkeligt lang, og luften skal være tilstrækkelig tør og varm, før pollenudslippet går i gang.
Indtil videre er den da også  kun på Miljøministeriets observationsliste for invasive arter – og hvis den er invasiv, så er der 1000 invasive arter alene af karplanter i Danmark! Hermed ikke være sagt, at man skal undervurdere de sundhedsmæssige aspekter af en trods alt ekspanderende planteart – et enkelt ex. producerer mellem en halv og en hel million pollen!

*Trædebregne (Cotula squalida)
Nyt fund på Tommerup fyldplads (29) (BKS). Samme finder fandt den i 2005 som ny for Fyns Amt i den nedlagte mergelgrav ved Rågelund (30) (BKS).

Følfod (Tussilago farfara)
Blomstrende i Ny Gesinge på  Tåsinge (32) den 4. februar (SN/PRa) – væsentligt senere end i 2007 (16. januar, samme kilde). Forne tiders fænologiske undersøgelser i Natur & Ungdom (nu Friluftsliv & Ungdom?) synes genoplivet, og det er da positivt – men mon resultaterne nogensinde bliver publiceret?

Kær-Fnokurt (Cineraria palustris ssp. congesta) (X (A))
Et blomstrende ex. i ”kanten” af en ny sti til ”Bulsøeengen” i N-delen af Odense (29) (DN/MJ, leg. HT), hvor Rismarksvej nu er ført igennem af Lars Dalagers team. Til gengæld ligger en tidligere bestand under den mildt sagt markante nye dæmning, ligesom arten pga. manglende afgræsning ikke har det for godt i selve Bispeeng (29) – ikke set her i 2008 (MA). Så må vi se, hvor kanalforbindelsen skal gå igennem i anledning af finanskrisen.

Vand-Brandbæger (Senecio aquaticus ssp. aquaticus)
En larve af Blodplet (Tyria jacobaeae) er set på denne art i et lille N-exp. væld i Odense Ådal S f. Bellinge Rideskole (29) (HT). Insektets artsnavn antyder dets hyppigere tilknytning til Eng-Brandbæger (Senecio jacobaea).

Smalfliget Brandbæger (Senecio erucifolius) (V)
Denne sjældne art er atter set i en vejkant ved Magleby, ligesom den er set 2 steder ved Magleby Kirke – det ene sted i en brakmark (alle 34) (alle AM & TRM).  Det er vist nyt at se den i en brakmark, men hvorfor ikke? Magleby-bestanden er formentlig identisk med M.L. Mortensens angivelse fra Nordenbro (34) i 1903 (og senere fund på en vejskrænt ved km 22 S f. Røjle), mens bestandene ved kirken synes at være nye. Under alle omstændigheder er dens kerneområde i den fynske underregion helt klart det sydlige Langeland (34).

*Smalbladet Brandbæger (Senecio inaequidens)
Nyt fund op mod et trådhegn ind mod den gamle slagterigrund i Jarlsberggade i Odense (29) (JBr), men iflg. Stephensen lovligt tæt på den velkendte lokalitet på  remisepladsen ved det fhv. frølager. Flere ex. af denne nyligt indslæbte art, der oprindeligt stammer fra Sydafrika, blev først i oktober set blomstre langs veje og åbne arealer i den indre by i Fredericia (GF/BVP & JR). Arten spredes kraftigt langs jernbaner og motorveje – og er for nyligt set helt oppe i Vendsyssel (GF). Endnu 2. november blev der set 2 blomstrende ex. på baneterrænet nær ufine Europcars p-pladser i Ålborg (HT – udsendt af BKS, som også betaler en evt. parkeringsbøde?). Arten med de talrige store guldgule kurve og linjeformede, oftest helrandede blade kan dog blomstre til nytår, hvis det stikker den. Savnes i den fynske underregion endnu fra Vestfyn (28) og Ærø (33).

Pile-Alant (Inula salicina)
Poul Evald Hansens ”københavnerplante” (en sådan er den med sikkerhed kun på fugleognatur.dk’s kort, for at slå det fast med syvtommersøm!) er set af en fynbo med en meget stor bestand i Hedeland ved Roskilde på Djævleøen – dagen før Sct. Hans endnu før blomstring (HT). Men betegnelsen ”københavnerplante” er som antydet kun en forkert association, man får ved at kigge på fugleognatur.dk’s p.t. alt for ufuldstændige kort. I den fynske underregion er Pile-Alant pudsigt nok en art med en udpræget nordlig udbredelse, ligesom den overvejende synes tilknyttet blottet hav- eller søbund.
De 13 recente lokaliteter i den fynske underregion er følgende (i parentes det sidst kendte fund): Tilgroede kystskrænter ved ”Svenstrup Strand” (28) (FA/HT 2001), en markvejkant i Fogense (29) (FA/HT 2003), langs diget ved Agernæs Storskov (29) (NL 2002), kæret ved Ålebæk nær Gyldensten (29) (MCO/EA’s team 2008), Bårdesø Mose (29) (NL 2002), ved stier i Hasmark Mose (29) (HT & JF 1994), Fjordmarken (29) (FA/HT 2006), det lille kalkkær inden for dæmningen ud for Romsø ved Hofmansgave (29) (FA/HT 2006), birke-/aspeplantagen ved indkørslen til skydebanen ved Enemærket i Lumby Inddæmmede Strand (29) (HT 2008), Kilsmade (29) (FA/RB & RP 2001), den fhv. baneskrænt mellem en frugtplantage og Hindsholmvej i Mesinge (30) (BKS 2008) samt 2 lok. på ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (begge 31) (NV-frimærket (HT før 2000) og SØ-frimærket (MCO/HT 2008)). Mod syd er den sjælden eller rettere forsvundet: Fra Sydfyn (32) foreligger der i det 20. århundrede kun en noget svævende angivelse fra ”Strand v. Ulbølle” (= angivelse i TBU-arkivet: ”Ulbølle v. Faaborg”) af Svend Andersen – identisk med strandengen ved Syltemade Å’s udløb (32), hvor der i dag vokser Soløje-Alant!? På Ærø (33) er den sidst set på et markdige ved Oldemark-Risemark den 19. juli 1964 af Alfred Hansen (belæg i Dansk Herbarium), mens den aldrig er set på Langeland (34). Blandt fynske lokaliteter, hvor arten er forsvundet, kan nævnes Vieeng N f. Østrupgård (29) (sidst 1892, belæg) – se også under Gul Frøstjerne/Vieeng. Desuden er Pile-Alant atter forgæves eftersøgt i den østlige del af Urup Dam (HT 2007) – sidst set her længe før 2000 af Per Stidsen og klummeskriveren. Tilgroning har udryddet den her, og denne udvikling truer nu også i Lumby Inddæmmede Strand, hvor der efter sigende imidlertid er indført naturpleje i form af træfældning (KDJ). M.T. Lange (1857) angiver den fra Svendborg (Hornemann) og Tåsinge (Lund) (begge 32), men den er aldrig set her siden. Vi er mange, der har forsøgt at finde den på Monnet på Tåsinge (32), men her synes der kun at være Soløje-Alant.
Hinsides bælterne giver den gl. red.’s gl. ven Niels Faurholdt på fugleognatur.dk en fyldig oversigt over dens udbredelse i det fhv. Storstrøms Amt, mens den i hovedlandet vrimler i Kasted Mose NV f. Århus, hvor der i 2008 også blev genfundet et mægtigt ex. af Eng-Skær med 20 blomstrende skud (GF/PW). Fyns største bestand af Eng-Skær findes netop på samme lokalitet som Fyns tætteste bestand af Pile-Alant (Palle Gravesens ”høje eng” på SØ-frimærket af ”Vibesholm Enge”). Poul Evald mener, at det er motorvejen, der kommer til Pile-Alant. I det mindste på ”Vibesholm Enge” er det omvendte tilfældet: Her blev der i 1980 mast en motorvej igennem med katastrofale konsekvenser for områdets natur – og godt nok har der i det mindste indtil for nyligt været alanter på motorvejsskrænterne her, men der var uden tvivl flere på det overdrev, der lige før 1980 blev begravet under motorvejen. Når den transfynske motorvej engang skal være 6-sporet, er det også slut med den p.t. største fynske bestand af Pile-Alant (og Eng-Skær). Pile-Alant spreder sig også til vejkanter og andre menneskeskabte voksesteder på fx Vestsjælland (HN). Agnete Juuls angivelse af Pile-Alant fra Tåsinge (32) på fugleognatur.dk holder næppe i virkeligheden – sorry, Agnete, men så usikre angivelser må aldrig kortlægges uden dokumentation. Der er efter al sandsynlighed tale om Soløje-Alant.

Soløje-Alant (Inula britannica)
Blandt lokaliteter med moderne genfund kan nævnes Vemmenæs på Tåsinge (32) (TB) og ”Thurø Rev” (32) (DBFU/CHu & HT). Arten er i modsætning til sin ovennævnte fætter udpræget sydlig i den fynske underregion.

*Solbrud (Helenium hybridum) endnu ej udgrk, da noch undurchsichtbar
På Sydlangelands forholdsvis nye containerplads ved Helsnedvej (34) (HT). Grethe Vembye mente, at det var en af vore bedste stauder til et stort staudebed, hvor der anvendes mange planter af samme sort i store partier.

Strand-Loppeurt (Pulicaria dysenterica) (X)
Nyt fund i Syltemade Ådal (32) i et ellers velundersøgt vældpræget kær, hvor græsning nu er opgivet, så 13 skud kunne ses den 23. oktober – heraf mindst 9 blomstrende skud til 80 cm med fx Blågrå Siv, Kær-Star og Tagrør foruden meget Spids Spydmos (Calliergonella cuspidata) (SSK/HT). Moderne  genfund er der fx i kanten af rørsumpen (og i lysninger?) ved ”Flagebakken” i bunden af Thurø Bund (32) (CHu & HT) og på det slåede strandoverdrev S f. Gulstav Vesterskov (34), hvor den vokser sammen med fx Blåhat, Smalfliget Brandbæger og Smalbladet Høgeurt (HT). Derimod forsvundet fra Ballen Havn et langt stenkast Ø f. udløbet af Syltemade Å (32) under et kæmpemæssigt læs jord (HT).

Gul Evighedsblomst (Helichrysum arenarium)
På det yderste af Yderhovedet af Fyns Hoved (30) stadig et flot tæppe – trampet, men dog en del blomstrende ex. (HT). Hvordan står det til med arten i sommerhusområdet på Fyns Hoved (30)?

*Æselfoder (Onopordum acanthium)
Nye fund i udkanten af en mark ved Høed Banker (28) (TRN) og på volden til Rismarksvejs forlængelse i N-delen af Odense (29) (DN/MJ, leg. HT). Ved stranden på Hindsholm (30) (F&N/JLH), et ex. på en meget bred lokalitetsangivelse! Spredt af stormfloden i 2007 på strandoverdrevet ”Feddet” SØ f. Nordenhuse (31) (HT) – 2 blomstrende ex. ved Rendebækken og et ex. i vejkanten 200 m NV herfor. Nu kommer der alligevel en dæmning gennem Strandmose (31), så om 100 år er samtlige fynske strandenge nok plastret til med mindst dobbelt så mange kystsikringsinstallationer som i dag (hvis Fyn da ikke er forsvundet).

*Nikkende Tidsel (Carduus nutans)
En kraftig mangestænglet plante har overlevet slåning i vejkanten ved T-krydset ved Holckenhavn (31) (HT). Slåning overalt i kongeriget foregår i dag nærmest uden hensyntagen til eksisterende flora og fauna – hvad blev der mon af Biologisk Vejkort fra slut-1990’erne? Nikkende Tidsel savnes stadig fra Langeland (34).

Fjer-Knopurt (Centaurea phrygia ssp. pseudophrygia) (A)
Der findes endnu en pæn bestand i vejkanten ved bebyggelsen Lindeskov nær Ørbæk (31) (HT; LBF/FS). Os bekendt er det stadig den østligste bestand i Danmark, hvorimod den i Østjylland fortsat nyfindes langs mindre veje – i 2008 således flere steder i mindre bestande langs Sletteskovvej mellem Birkemosevej og Sandagergård Ø f. Lilballe Skov ved Kolding (GF/OS).

*Vingekurv (Helminthotheca echioides)
Nyt fund i en have i Stige (29) (OB) – vel fremkommet som forurening i fuglefrø.

*Strand-Salat (Lactuca tatarica)
Den 14. juli er en lille bestand af Strand-Salat set på en stenet strand tæt ved Skjoldnæs Fyr som ny for Ærø (33) (JBr). Mangler endnu fra Nordøstfyn (30), Østfyn (31) og Langeland (34), men synes under stadig udbredelse: Artens spredning langs de danske kyster er næppe afsluttet.

*Kæmpesalat (Cicerbita macrophylla)
Stadig på sin klassiske lokalitet i Kajbjerg Skov S f. Nyborg (31) (IL). I den fynske underregion mærkværdigvis i øvrigt kun kendt fra Nordfyn (29). 

Skebladfamilien (Alismataceae) 

Alm. Pilblad (Sagittaria sagittifolia)
Odense Å ved Brobyværk Kro (32) (HT) – tidligere også set her af Annette Sode. Udbredt i Filsøs kanaler incl. ved Søvig Sund (HT).

Alm. Søpryd (Baldellia ranunculoides) (X)
Godt år i Urup Dam (30) – nogle skud med blomster, andre med frugter den 2. juli (ER & MCO/HT). Burde også findes omkring Odense Fjord: Se under Gul Frøstjerne/Vieeng (29). 

Vandaksfamilien (Potamogetonaceae) 

Vejbred-Vandaks (Potamogeton coloratus) (V)
Nyt fund af denne rødlisteart med en pæn bestand i et lille, såvel faunistisk som floristisk artsrigt vandhul SV f. Dragesbjerg NØ f. Brobyværk (32) – af andre vandplanter fx Vandrøllike, Svømmende Vandaks og Stor Andemad. Vejbred-Vandaks, der venligst er bestemt af vandplanteeksperten Annette Sode, er en sjælden art på Fyn, men desværre er vandhullet gravet i et rigkær, der endnu i oktober 1993 rummede muligheden for fund af fx orkidéer. Der er stadig rigkærsarter, men fx er der nu kun ret få Trævlekrone. Og jagtplejen består tilsyneladende i en barbering af bredderne (eller er det vilde gæs?) – den 2. september med kun små bidte ex. af Vejbred-Vandaks. Bør på Sydfyn (32) eftersøges i fx Åmose, hvor den vel er set i 1907 (”Nielstrup, Mose”, belagt 16. juni af P.M. Pedersen). Godt år i Urup Dam (30) pga. mange +/- udtørrede vandhuller (ER & MCO/HT) – pudsigt nok skrev vi det stik modsatte i 2007: ”Godt år i Urup Dam pga. de store vandmængder.” Åbenbart en ”amfibisk” art, der er indrettet til både vanddækning og udtørring, således at den ynder temporære vandhuller. På Vestfyn (28) og Ærø (33) er den ikke dukket op på endnu. 

Vandkransfamilien (Zannichelliaceae) 

Stilket Vandkrans (Zannichellia pedunculata)
Hyppigste art i Arreskov Sø  (32) sammen med Spinkel Vandaks (MCO/PNG), også Liden og Børstebladet Vandaks. 

Bændeltangfamilien (Zosteraceae) 

Dværg-Bændeltang (Zostera noltii)
Ret udbredt i Noret ved Torø  ud mod Drejet (28) (TRN) – angivet fra samme lokalitet af Knud Wiinstedt i 1917. 

Blomsterrørfamilien (Cannaceae)  

*Kanna (Canna indica)
Ny for Nordøstfyn (30) på  den genopstandne (som botanisk lokalitet!) Munkebo fyldplads (30) (BKS) – så du skal også have Kanna, Blåkvast og Vejrhane med i din rude, Einer Thygesen! Også genfundet i kompost på Svendborg fyldplads (32) (BKS). Her og på Svanninge komposteringsplads (begge 32) blev den også set i 2004 (begge BKS). Kanna er en 1 til 1½ m høj storbladet knoldvækst med eksotisk udseende røde eller gule (eller begge dele) blomster, der først blomstrer august-september, og spredte blade. Den trives bedst i gødningsrig jord (helst staldgødning), så man må håbe, det ikke er for tæt på terrassen. Hybriden Canna x generalis dyrkes (ofte under det her anvendte navn Canna indica) overalt i verden som prydplante – og forsøger altså også indimellem at stikke af. Blomsterrørfamilien er neotropisk – dvs. udbredt i Den nye Verdens troper.
Kanna kan således ikke overvintre udendørs i Danmark, men det problem får drivhuseffekten måske snart gjort bugt med – om det så er Königin Charlotte, R. Wallace eller Le Tigre. 

Sivfamilien (Juncaceae) 

Butblomstret Siv (Juncus subnodulosus)
Overraskende fundet talrigt i moseområdet Holmene N f. Brobyværk (32) – det er nemlig kun 1 km SØ f. højmosen Storelung. Arten hhv. kalkkær er ikke tidligere registreret i AFD-rude 3725 – heller ikke i gamle dage. Der er endog tale om mindst 5000 m2 med kalkkær, ligesom der stadig er afgræsning af kreaturer. Blandt mosens øvrige arter kan nævnes Bukkeblad, Stor Skjaller, Djævelsbid, Smalbladet Kæruld, flere Star-arter, Alm. Hjertegræs, Blåtop og Maj-Gøgeurt. Samtidig med inventeringen blev der imidlertid spredt gylle på marken netop S f. mosen – og i sydlig vind, så ikke sært, at det grønne ligtæppe allerede har beslaglagt andre dele af mosen. Fra Østjylland meldes det, at folkeuniversitetsbotanikeren Peter Wind er vendt tilbage til gamle dages dyder i ekstremrigkærene og her har fundet Butblomstret Siv på en dyndeng ved Fladbro ved Randers og i Kasted Mose NV f. Århus (begge GF/PW).

Tue-Star. Tegning: Jens Christian Schou.
Fra Jens Christian Schou: Danmarks halvgræsser

Tue-Siv (Juncus tenuis)
Ny for Langeland (34) med få  tuer i kanten af en trampesti i birkeskoven V f. Piledyb SØ f. Ristinge (HT). Savnes i den fynske underregion dermed kun fra Nordøstfyn (30). Fra Ærø (33) foreligger imidlertid kun et ældre, ikke nærmere stedfæstet belæg i Dansk Herbarium (oprindeligt i J. Vahls herbarium), samlet af senere direktør for Københavns Zoo Niels Kjærbølling i ”1843” – det første kendte fund i Danmark. Den indslæbte, men fuldt naturaliserede art har forslimende frø og foretrækker fugtig, skygget bund – oftest langs skovveje. I Europa blev denne amerikanske art første gang set i Belgien i 1824 (TBU 4 om Juncaceae (Botanisk Tidsskrift 1937)) – formentlig spredt hertil med trækfugle. Henry Nielsen advarer dog: Det er et variabelt taxon, som måske udgøres af flere arter.

Klæg-Siv (Juncus ranarius)
Nyt fund i en optrampet skrænt ved et vandhul i den nordlige del af ”Nordskov Enge” på Hindsholm (30) (HT). Vel også på den græssede udtørrede søbred i Søgårdsmose på Sydlangeland (34) (HT), ligesom Torkil Bruun er sikker i sin sag lidt nordligere med et nyt fund af arten i den i 2008 næsten helt udtørrede laguneflade i Piledyb SØ f. Ristinge (34). Per Hartvig ville nok mene, at der burde være yderligere fund af denne måske nogle steder oversete art. Den spinkle Tudse-Siv-lignende art (men med butte indre blosterblade som den for nogle væsentligste spotkarakter) er dog trods alt kendt fra alle distrikter i den fynske underregion.

Strand-Siv (Juncus maritimus)
Et dusin tuer af denne markante art er nyfundet i en lavning i en tagrørsump i Hellenor N f. Bagenkop (34) (TB). Veldokumenteret er artens forekomst i Klisenor mellem Hellenor og Bagenkop (34) (div. inventører). En i Danmark sydlig art, der også findes under mediterrane og makaronesiske himmelstrøg. 

Halvgræsfamilien (Cyperaceae) 

Børste-Kogleaks (Isolepis setaceus)
Der synes at være et par nye fund foruden nogle interessante genfund (omend ofte i meget små antal) af denne spinkle art, der foretrækker en fugtig og åben, gerne optrampet bund: 3 ex. i et trampet rigkær ved søen ud for Søparken i Odense Ådal (29) (HT) og en tue 2 steder mod SV i Bondemose i Ullerslev (31) (HT). Hertil genfundet med et ex. i en græstilgroende fhv. ager i N-delen af de naturgenoprettede ”Nordskov Enge” på Hindsholm (30) (HT) og et hemmeligt antal i S-delen af samme område (30) (BKS) – angivet fra Nordskov Mose i TBU-arkivet. Et ex. i en stærkt hestetrampet, men stadig mosrig og vældpræget eng Ø f. Thomasminde i det ombejlede Tankefuld-område V f. Svendborg (32) (SSK/HT) er formentlig samme sted som et i Dansk Herbarium belagt fund fra Engene (V f. Svendborg) i 1910, så det var på tide før 100-årsdagen. Blandt lokaliteter med moderne genfund kan nævnes ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) med 2 ex. i et erosionsbrud N f. vandhullet mod N i dalen (HT) samt få ex. et par steder på ”Thurø Rev” (32) (DBFU/CHu & HT). Også i Østjylland optræder arten gerne fåtallig og på tæt hestetrampet bund: I en græsset sidedal til Rohden Å blev der den 13. juni fundet en lille bestand (under 10 ex.) på åbne okkermudderflader i et fint hestegræsset knoldkær (GF/PNN). Vi kan dog også give et fynsk eksempel på en stor bestand – nemlig i S-delen af ”Bogensø Strand” på Hindsholm (30) (BKS), hvor den er angivet af Svend Andersen tilbage fra 1911 og taget til Dansk Herbarium i 1961.

Rødbrun Kogleaks (Blysmus rufus)
Nyt fund i det endnu afgræssede artsrige kystnære ekstremrigkær i Moserenden mellem Tybrind og Wedellsborg (28), foretrækkende lavtvoksende partier i selskab med de ligeledes nye Strand-Firling og Fladtrykt Kogleaks foruden fx Sandkryb, Vandnavle, Tudse-Siv og Blågrøn Rapgræs, Kær- og Strand-Trehage samt Dværg- og Fjernakset Star (HT). Den lavtvoksende Rødbrun Kogleaks findes dog også flere steder i det langt støre lavbundsområde mod N, Flægen (fx HT 1995).

Fåblomstret Kogleaks (Eleocharis quinqueflora)
Meget udbredt på en græsset eng S f. kæret ved Enemærket (28) (TRN). Moderne genfund er der fx i Moserenden (28) (HT) og Urup Dam (30) (MCO/HT).

Østlig Tue-Kogleaks (Trichophorum caespitosum ssp. caespitosum)
Tilsyneladende kun få individer i Storelung (32) (HT). Alle sydfynske fund tilhører iflg. Dansk Herbarium den østlige underart ssp. caespitosus (også kaldt Østlig Tue-Kogleaks). Der er ingen fund af samlearten fra Østfyn (31) endsige Ærø (33). I Jylland fx i en lavning i indlandsklitten Grene Sande (DBF/IN), men her vel den vestlige underart ssp. germanicum (også kaldt Vestlig Tue-Kogleaks).
Tue-Kogleaks er også set i oligotrofe kær på Grønland (JH), hvor den findes mod N til Svartenhuk (72o30’) mod V og Blosseville Kyst (68o33’) mod V (Grønlands Flora).

Hvas Avneknippe (Cladium mariscus)
Langt om længe atter set i det bryn af en birkesump i Urup Dam (30) på det sted, hvor den gl. red. så planten første gang i 1980 – genfundet af ejeren Erling Rasmussen. Sammesteds også spredt i kanten af det nu atter kreaturgræssede kalkkær S f. markvejen (ER). Den voldsomme art findes også Ø f. den i år næsten udtørrede lagune i Piledyb SØ f. Ristinge (34) – dog tilsyneladende kun mod S (MCO/HT).

Sylt-Star (Carex otrubae)
Genfundet i Urup Dam (30), hvor den ikke synes set i mange år, med en flot klynge i kanten af et græsset kalkkær nær en grøft (ER & KSK/MKS, det. HT). I 2004 blev den nyfundet i et saltkildekær på vestbredden af Odense Å mellem Solevad og Borreby (29) (FA/HT) hhv. overfor på østbredden af Odense Å S f. Borreby (29) (FA/HT, JRS & USM). Der er kun et fynsk indlandsfund i NF’s arkiv: ”Gelsskov” (vel lig Geelsskov) (30) (Svend Andersen 1932), mens TBU-arkivet har Glorup Dyrehave (31) efter 4. udgaven af Johan Langes håndbog i den danske flora.

Top-Star (Carex paniculata)
Der er en plante tilbage i AFD-rude 3326 Turup (28) (TRN) – en grå rude midt i det fynske svinebaroni, hvor det grønne ligtæppe stort set har taget livet af alle nøjsomhedskrævende arter. Der er ligeledes stadig en stor tue tilbage i N-delen af Vieeng N f. Østrupgård (29) (MCO/HT) – her kæmper den ved siden af ophørt græsning også mod dræning. Også flere steder i Syltemade Ådal (32) er store tuer af arten i rørsump formentlig en indikation på fordums græsning (HT, MCO/HT, SSK/HT). Spredte store tuer ses også i rørsumpen i Piledyb SØ f. Ristinge (34) – græsning findes her nu kun på et lille areal i S-kanten.

Forlænget Star (Carex elongata)
Nye fund: I en noget næringsberiget aske-/ellesump med fx Kær-Star i de fhv. stævningsskove S f. landevejen over for Høed Banker (28) (TRN), med en pæn bestand i en ellesump i den største mose i Hesbjerg Skov (NØ f. Holmehus) (29) (HT), med et enkelt ex. tueformet knejsende i en vandfyldt ellesump N f. den skovklædte Onsebakke SØ f. Brobyværk (32) (HT) og med ca. 10 ex. i en ellesump ved Odense Å over for Brobygård (32) (HT). Moderne genfund i den vestlige skovsump i Bremerskov (NNØ f. gravhøjen i S-brynet) (30) på trunter i en ellesump (HT) (sidst FA/HT 1994) – skovvejen, der fører herind, er for nyligt blevet forsynet med et bjerg af opfyldningsmateriale, så nu skal man passe på ikke at komme til at hælde det i skovens mange interessante lavninger (trods idelige dræningsforsøg). På Djævleøen er den set med 2 ex. i Ellemosen ved Ordrup (TV) og som talrig i Smuldmosen i ”Hvalsø-skovene” (DBF/SGC) – i dette store skovområde tillige i Yssemosen, der i år blev plejet af 15 DBF’ere (mere af den slags!). Savnes på Ærø (33) i lighed med dens biotoper, ligesom den aldrig er fundet i Brændekilde Sogn (29) – den nye lokalitet i Hesbjerg Skov er dog højst et stenkast derfra.

Stjerne-Star (Carex echinata)
En tue med Blåtop i birkesumpen, der omgiver den sekundært aktive åbne højmose som ny for Storelung ØNØ f. Nørre Broby (32) – ligeledes nye er Top- og Toradet Star sammesteds, så det må være en overset plet (HT). Paradoksalt nok er birkesumpen nu formentlig fældet, så højmosen kan brede sig – de angivne arter tyder ikke ligefrem på de bedste muligheder for højmoseregeneration lige netop her, but let’s see. Endnu fx i det meget artsrige rigkær på ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (VBD/HT). Mere udbredt i Jylland, fx i Grene Sande og Præsteflod (begge DBF/IN), samt i et kreaturgræsset tuet rigkær og på grøfteskrænter NV f. den resterende del af Filsø, hvor den også har vist sig at findes i græssede mesotrofe kær NØ f. ancient Filsø (begge HT).

Tue-Star (Carex caespitosa)
Stadig i den østligste del af ”Gamborg Inderfjord” (28) med få tuer (MSK/ASJ & JÅK) og i kæret ved Ålebæk nær Gyldensten (29) (MCO/EA’s team 2008), ligesom der stadig er smukke ex. på ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (VBD/HT), græsset af det lokale kogræsserselskab aka Kurt Dues bøffer. Tilsyneladende også set her med et par tuer i juni 2006 (HVH), men bestanden skulle gerne være væsentligt større!

Bleg Star (Carex pallescens)
Genfundet på Fænø  i Lillebælt (28) (AM & TM), hvor den har været kendt fra, siden Rostrup besøgte øen. På Sjælland optræder den fx hist og her i Bernstorffsparken i Gentofte (TV).

Udspilet Star (Carex extensa)
En tue set i den nu atter ugræssede strandeng sammen med fx Soløje-Alant Syltemade S f. Vester Skerninge (32) (SSK/HT) – antageligt identisk med Svend Andersens angivelse fra Vester Skerninge i 1912, som pudsigt nok ikke er medtaget i TBU-arkivet. Angives også set nærmere det artsrigeste væld med enkelte ex. i 1987 (FA/LBL).

*Kæmpe-Star (Carex pendula) (R som spontan)
2 nye fund, begge omkring Glamsbjerg (begge 28): Mange ex. på en brakmark nær golfbanen ved Krengerup med en række ”almindelige” ukrudtsarter og få ex. i et tilgroet område nær en p-plads ved Glamsdalen (begge TRN). En stor bestand (skønnet over 200 tuer) af den høje ”halvgræsart” er opdaget langs en bæk og i et væld knap 500 m S f. ”Solskin” i Munkebjerg Strandskov ved Vejle (GF/WE). Dette fund firedobler antallet af kendte individer af arten i Munkebjerg-skovene – man må ikke håbe, at der skal en ny bro over Vejle Fjord gennem her! Teoretisk børKæmpe-Star også kunne findes som spontan art i de fynske skove (når Skov-Svingel nu kunne …!).

Tyndakset Star (Carex strigosa) (R)
Stadig i Glorup Park (31), optrædende i forbindelse med udsivende vand (LBF/FS).
Savnes endnu fra Nordfyn (29) og Sydhavsøerne (33, 34).

Blågrøn Star (Carex flacca)
Et mægtigt ex. på 60 cm er set i Syltemade Ådal (32) oven for et tappet kildevæld (SSK/HT). Dansk Feltflora har den fra 10-40 cm, mens Dansk flora har strammet op til 10-60 cm.

Blære-Star (Carex vesicaria)
I kanten af et vandhul i en ellesump ca. 200 m S f. den gamle skole på Romsø i Storebælt (30) (DBF/CHu, leg. HT). Ikke set her i mange år, men dog angivet af både Gandrup (1916-1917), Rasmussen & Sørensen (1944) samt Böcher og Sandermann-Olsen (1964). Arten optræder desuden endnu i mosen SV f. Kalkærgård N f. Rønninge (30) (HT), så der igen blev lukket et hul i AFD-rude 4128 Hvileholm.

Tykakset Star (Carex riparia)
Udbredt i Sortemose S f. Lakkendrup (31) (MCO/HT) – i lighed med Kær-Star også set her under Fyns Amts moseregistrering i 1991 (FA/VSA). Der optræder sikkert også krydsninger med Kær-Star, idet de udbredte Star-tæpper i den af tørvegravning, tilgroning og andefodring skændede mose overvejende er vegeterende. Kær- x Tykakset Star synes imidlertid ”forkastet” (eller bare ikke fundet i Danmark?) af J.C. Schou i Danmarks Halvgræsser (2006), ligesom Stace (1997) fra Storbritanien kun nævner denne hybrid (Carex x sooi Jákucs) fra en enkelt lokalitet i East Suffolk i 1990). Tykakset Star er planter med en afrundet skedehinde og et regelmæssigt tværribbemønster, mens Kær-Star er palnater med en spids skedehinde og et langstrakt, uregelmæssigt tværribbemønster.

Vår-Star (Carex caryophyllea)
Flere steder dominerende art på  Vodrup Klint på Ærø (33) (HT) – her har også andre oprindelige magerbundsarter (fx Knold-Ranunkel, Kornet Stenbræk, Knoldet Mjødurt, Bakke-Jordbær, Bredbladet Timian og Lav Tidsel) et fristed, hvor de endnu kan udfolde sig i al deres farvepragt. Væk med venstrebyrden, hvis dette prægtige overdrev skal kunne opleves også om 100 år! Moderne genfund er der også fx på Måle Strand ved Sadelmagermose på Hindsholm (30) (BKS). 

Græsfamilien (Poaceae) 

Klit-Væselhale (Vulpia membranacea)
Den angivelige bestand af Langstakket Væselhale (Vulpia bromoides) på Nordstrand ved Kerteminde (30) (BKS 2007, det. HÆP) har vist sig at være dette hidtil i det fynske område ukendte taxon. Mere om fundet i næste års udgave af Floristiske fund.

Stortoppet Rapgræs (Poa palustris)
Nye fund: På overgangen mellem en græsmark og en brakmark Ø f. Tommerups industrikvarter (29) (HT), i et spor i en pilesump mod Ø i Sortemose S f. Lakkendrup (31) (MCO/HT), i N-kanten af en eng ved overgangen til et birkesumpbryn ved Brudager (31) (SSK/HT) samt som talrig i en nu vildtbræmmeinficeret eng NØ f. selve Storelung (32) (HT) og i et levende hegn VSV f. Dragesbjerg NØ f. Brobyværk (32) (HT, conf. PH). Hertil fra 2007: På det artsrige, men flygtige ruderat med jordbunker ved Roesskovvej i Odense (nu bebyggelsen Christiansparken) (29) (DBF/FS; BKS & HT), på Tommerup fyldplads (29) (BKS), på en skovsteppeagtig tilgroet S-vendt bakke og i kanten af et slået spor på et nyt overdrev på Strejlebakke SØ f. Verninge (29) (MCO/HT) samt i kanten af en skrænt op til et levende hegn ved Tyveknap i Bjerne Mark på Horneland (32) (HT). Hertil fra 2006: Med en pæn bestand på en engagtig tørvegravsbrink i Sylten ved Odense (29), på skrænten ned til et vandhul i en markkant mellem den gamle og den nye del af Syddansk Universitet i Odense (29), i toppen af en kloakeringsdal lige V f. Langeskov (30), på et ruderat V f. Langeskov Beton (30), et nyt sted i V-delen af Tarup-Davinde grusgrave (30) (TDG/FB, leg. HT) og på Sydlangelands nye containerplads ved Helsnedvej (34) (alle HT). I 2006 var den desuden, som allerede meddelt, ny for den hindsholmske halvø Skoven (30) i kanten af et pilekrat i halvøens udbredte agerland (AM & TRM). Hertil fra 2004: På et græsareal mellem sommerhuse og kyst ved Bro Strand ved Varbjerg (28) (PoR), på Odense gl. losseplads på Stige Ø (29) (BKS) og som talrig mellem et levende hegn og en markvej Ø f. Tørringe (32) med fx Ager-Gåseurt og Kugle-Museurt (HT). Hertil fra 2003: Vejlby kulturlosseplads og Køstrup fyldplads (begge 28) (begge BKS & HT) samt ruderatet ved Nistedvej i Stige nær gartnernes pumpestation (29) (BKS) og halmballelavningen S f. Årslev fyldplads (30) (BKS & HT) foruden ruderatet nær Søgårdsvej mellem Rønninge og Rønninge Søgård (30) og Ørbæk Kommunes jorddepot (31) (begge BKS). Under lidt mere naturlige forhold i den udtørrede kant af et vandhul ud for sydøstkanten af Ernebjerg Skov (29) med fx Blære-Star (HT). Måske sjældnest mod SV på Fyn, hvor Næsborg kun har den godkendt fra en ”naturlig” vokseplads i et moseområde nær Søbo (32).
Der er kun få ældre fund fra den fynske underregion – fx blev den taget i Odense Havn (29) af H.P. Kristensen i 1932 (vel tilsvarende Svend Andersens angivelse fra Tolderlund samme år). Fra Vestfyn (alle 28) er der belæg i Dansk Herbarium fra Saltofte Strand (Knud Wiinstedt 1917) samt fra Assens Havn i 1917 og 1926. I 2007 optrådte den som vanligt også på fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup på Ærø (33) (HT). I det store u’land mod vest – og fra overvejende ruderatprægede biotoper – på Hornslet St. (HT 2006) og Ribe St. (BKS & HT 2006), på baneterræn i Silkeborg og på Skanderborg losseplads (begge BKS & HT 2005), på Gøttrup genbrugs- og losseplads (V f. Fjerritslev) (HT 2003) samt på Fredericia og Horsens Stationer (begge BKS & HT 2003). Østenbælts er den fx set på Mogenstrup Ås med Fladstrået Rapgræs (HT 2006) – indslæbt med græsfrø? Arten er nyfundet på Anholt efter 1980 (AFl) ligesom i utallige andre AFD-ruder. Efter således også at have bragt overliggende nye fund fra de seneste 5 år lukker vi nok for nye fund af denne tilsyneladende ekspanderende – men sikkert også tidligere oversete – vel nok hjemmehørende art, der imidlertid elsker menneskets kulturprægede ”natur”. Dens brede palet af voksesteder turde være afsløret af de ovenstående skriblerier.

Alm. Hjertegræs (Briza media)
Ny for moseområdet Holmene N f. Brobyværk, mens den stadig findes i det nærliggende mose- og skovområde Lindholm SV f. Allested (begge 32) (begge HT) – sidst set her i 1990 af Grethe Andersen for Fyns Amt.

*Stakløs Hejre (Bromus inermis)
Talrig i en udyrket bræmme mellem en stubmark og en elleskov med Alm. Hæg SV f. Dragesbjerg NØ f. Brobyværk (32) (HT). Nyere, hidtil upublicerede fund af denne art, der vel stadig plantes i vejkanter (uhauha) er der også i et hegn nær Kolonihaveforeningen Rosenbækken i Odense (29), ved et levende hegn nær Grønnemosevej 8 i Freltofte-området (30) og over for Svendborg Landevej 4 S om Holckenhavn (31) (alle BKS 2004) samt på en skrænt ved en sti N f. Ringe Sø (31) (PoR 2004).

Skovbyg (Hordelymus europaeus)
Nyt fund i ”Tangen”, en lille skov SØ f. Sædballe Fredmose (34) (HS) – iflg. finderen kun det tredje fund på Langeland, hvor den fx også findes en pæn bestand i stubhaven Næs ved Tryggelev (34) (TB 2003). Nye fund af den i den fynske underregion pletvis udbredte art er der også i 2 bøge-/egeskove i AFD-rude 3725 Ståby: I Fuglehave NØ f. Ølsted og på den skovklædte Onsebakke SØ f. Brobyværk (begge 32) (begge HT). Moderne genfund er der fx i bøgeskov og ahornskov i Bøgehoved S f. Hagenskov (28) (HT) samt i form af en lille klynge med 4 strå i brynet af en granplantage ved stenhuset i Tarup-Davinde grusgrave (30) (HT). Derimod har 2 almindeligt dødelige fynske botanikere forgæves søgt opstøvet arten i Fruens Bøge (29) (BKS; HT), hvor Rambølls superbotanikere har fundet den og bygger beskrivelsen af et par parceller op omkring den (mange multinationale konsulentfirmaer leger måske med ilden i den ydmyge disciplin at bestemme planter?). Hans V. Hansen fra Botanisk Have i København har heller ikke set den i hverken Fruens Bøge eller andre steder i det sydvestlige Odense (29) under årtiers ekskursioner her. Show us the beast og drop kaffemødet!

Dunet Havre (Avenula pubescens)
Nyt fund på en dæmning NV f. Fårevejle (34) (KB & TB) – hr. Bruun har på Langeland tidligere kun set den på Næshoved på den anden side af Rudkøbing (34). På Næshoved er den også set i 1989 (HT) og 1982 (HN), ligesom disse 2 fhv. unge botanikere i 1980’erne også havde den mindst 7 andre steder på Langeland, hvoraf unge Nielsen havde de 6. På det fynske ”fastland” er der et overraskende nyt fund på den SV-eksponerede gamle kystskrænt mellem Vielandshøj og Feddet ved Å (28) (HT).

Festgræs (Hierochloë odorata)
En del i området ved fugletårnet og langs stien neden for fyret på Østerø (begge 31) (begge LH). Den er aldrig fundet på Nordøstfyn (30) og Sydhavsøerne (33, 34).

Hunde-Hvene (Agrostis canina)
Ny for Storelung (32) (DBF/ASv & HT, leg. CHu, det. JH), men der bør vel ikke
være græs i en sekundært aktiv højmose? Muligvis tidligere set her af Jacob Jensen, der i sin tid underviste i biologi på Broby Skole.

*Ager-Rævehale (Alopecurus myosuroides)
Nyt fund på et jorddige ved en transformer (eller hvad det nu er) ØSØ f. Stavidsbro V f. ”Broby Vindmøllepark” (32) (HT). I den fynske underregion stadig mest udbredt på Langeland (34).

Blåtop (Molinia coerulea)
En tue helt mod S som ny art for mosen N f. Lindehus  V f. Sallinge (32) (HT), ligesom dette taxon i den samme AFD-rude (3725 Ståby) også er ny for moseområdet Holmene N f. Brobyværk (32) (HT). Set med Meldrøjer i Storelung (32) (DBF/ASv & HT) – isoleret set kunne et storangreb af denne tidligere så frygtede svamp have en gunstig indflydelse på Blåtops ekspansion i højmoser? Der er endnu en stribe Blåtop i den minimale vældmose på NV-hældet af Dalby Høj ved Munkebo (30) med fx Eng-Kabbeleje, Bukkeblad og Hjortetrøst (HT), så naturplejen på gravhøjen og overdrevet bør udstrækkes hertil. Arten savnes fra Ærø (33).

*Liden Fingeraks (Digitaria ischaemum)
Nye fund af denne kære lille græsart er der i udkanten af en majsmark ved vestfynske Holte (28) med fx Ager-Mynte, Alm. Hanespore og Grøn Skærmaks (TRN), med et ex. i kanten af en skovvej NV f. det centrale luksuriøse hus i Hesbjerg Skov (29) med meget Grøn Skærmaks (HT) samt i et fortov ved Kirkegyden i Svanninge (32) ligeledes med Grøn Skærmaks (BKS) og i en hæk ved Svanningevej (ved huset Engholm fra 1904) (32) (BKS) – hovedudbredelse i det sydfynske? I NF’s arkiv er den dog angivet fra ”Hesbjærg” (29) i TBU-arkivet og fra Svanninge Bakker (32) af Svend Andersen i 1908.

*Ægte Durra (Sorghum bicolor)
Nyt fund i en vejkant ved Odensevej 109 tæt ved Vejrup Å mod Langeskov (30) med Hvid Pigæble (BKS), mens den igen var fremme på Årslev fyldplads (30) (HT). Savnes i den fynske underregion endnu fra Vestfyn (28) og Sydhavsøerne (33, 34). I Dansk Herbarium er der belagte fund fra 2 distrikter (21 og 27) V f. Lillebælt samt 2 distrikter (35 og 40) Ø f. Storebælt med det første fund fra Køge (40) i 1959. 

Dunhammerfamilien (Typhaceae) 

Smalbladet Dunhammer (Typha angustifolia)
Individer med monstrøse kolber er set i Piledyb SØ f. Ristinge (34) (MCO/HT) –
fx 2 kolber ovenpå hinanden eller 2 kolber ved siden af hinanden. Er dette besynderlige fænomen set andre steder? 

Arumfamilien (Araceae) 

*Plettet Ingefær (Arum maculatum)
Set gennem flere år i Gudbjerg Skov (31) og fuldt naturaliseret (LBL). En udbredt haveplante, som efterhånden også er udbredt som forvildet i resterne af de fynske skove, krat og hegn – ofte spredt dertil via haveaffald. Blandt lokaliteter med årets fund er således Glamsbjerg Hegn N f. Glamsbjerg (28) (BKS) (her har Næsborg set Dansk Ingefær), en gammel grav i en løvskov med Hassel og Navr ved Lumby (29) (HT), et levende løvhegn ved bivej til bebyggelsen Strandager i Lumby Inddæmmede Strand (29) (HT), ved Åstien i Odense (29) (HT), kanten af Sejerskov i Odense (29) (HT), Ravndrup Vænger SV f. Gislev (31) (BKS), Kragelund Skov (31) (BKS) og et levende hegn med Alm. Hyld ved bivejen ved Teglværkhus SV f. Sallinge (32) (HT). Ja, faktisk er den nok for almindelig til at blive omtalt her. Iflg. Dansk Feltflora savnes den fra Vestfyn (28), Nordøstfyn (30) og Langeland (34), hvilket selvføgelig er forældet ligesom meget andet i denne klassiker. Hans V. Hansen har også set den ved Åstien i Odense (29) – nu en hel del steder i 2007 (”plettet form”). Hansen mener fornuftigt, at Plettet Ingefærs præcise taxonstatus kræver en nærmere undersøgelse. Fra Sejerskov (29) er den samlet til Dansk Herbarium i 1969. 

Andemadfamilien (Lemnaceae) 

Stor Andemad (Spirodela polyrrhiza)
Denne pudsige fritsvævende vandplante er nyfundet i et vandhul ved Brudager (31) (SSK/HT) samt 2 steder i Odense Å ved Broby (begge 32) (begge HT): I stillestående vand ved Broby Kro’s bådebro og ud for motocrossbanen, Assensvej 3. I Gentofte Sø er den sjælden (TV). Pudsigt nok savnes den pudsige art i den fynske underregion endnu fra Nordøstfyn (30). 

Liljefamilien (Liliaceae)  

Rams-Løg (Allium ursinum)
I den unge skov på Egehoved ved Marstal (33) er denne på Ærø sjældne art kommet af sig selv inden for de sidste 10 år (KN). De 2 store arkiver har kun angivelser fra Ærø (33) af M.T. Lange fra 1857 og af Hübertz fra 1834 (endog med et ”?”), men uden konkrete lokaliteter. Faktisk burde fundet have været med i URT, men det kan måske nås næste år. I skoven ved Marstal (33) er Gul og Hvid Anemone desværre udplantet (KN, der ikke har stået for udplantningen) – herved smadres plantegeografien, og Alexander von Humboldt vender sig i sin grav. Det var ikke meningen med opmålingen af verden!

Liden Guldstjerne (Gagea minima)
Nyt fund ved Lindegården på Hovedvejen 31 i Snave (28) på blottet bund under lindetræer (BKS). Lokaliteten passer fint ind i artens fynske kerneområde på Vestfyn (28) og den vestlige del af Sydfyn (32). Savnes ligesom Hylster-Guldstjerne (og måske Eng-Guldstjerne?) stadig helt fra Ærø (33). Vi savner også nyt om Polle fra Snave, selv om der fra tid til anden har været meldt om optræk til optøjer på hans stambar i Hårby. Giraffen skulle nu imidlertid være lukket, ligesom Polle er blevet en seriøs skuespiller. DBF Fynskredsens formand kendte opfinderen af Polle-figuren – muy interesante.

Alm. Guldstjerne (Gagea lutea)
Et næsten afblomstret og ret få  vegeterende ex. i en løvlund med Ask på Avernakø i Den Sydfynske Erhvervspark (32) (HT). Den er heller ikke almindelig på Ærø, hvor den den 27. april dog er set afblomstret på et dige i Vindeballe og med en ”blok” på 1 m2 incl. blomstrende ex. i et levende hegn ved Eskebæk (begge 33). Knud Nielsen har også set den langs veje på Ærø (33). Forgæves eftersøgt på Romsø i Storebælt (30), hvor den sidst er set af Gandrup under 1. verdenskrig, og siden formentlig holdt nede af den stadig større dyrebestand. På limfjordsøen Livø er det i 2008 iagttaget, at arten ædes af dådyr og rådyr (HN).

Eng-Guldstjerne (Gagea pratensis) (R)
Savnes stadig med sikkerhed fra Ærø (33), hvor den ansvarshavende red. besøgte Vodrup Klint med en graveske, der blev som smør i det plastiske ler (heldigvis, vil nogen nok mene) (HT). Nogle individer i klintens østlige del minder meget om Eng-Guldstjerne, og det bør tidligere end den 27. april checkes nænsomt med en robust graveske, om der er mere end et løg som hos Alm. Guldstjerne (planten genanbringes herefter uskadt i den ærøske ler). Det trods alt indsamlede belæg er bestemt til Alm. Guldstjerne af Henry Nielsen, så Eng-Guldstjerne savnes fortsat fra Ærø. Også kritisk ved Kalø Slotsruin, hvor i det mindste Alm. Guldstjerne optræder i tusindtal på voldene (HT)? 8 endnu blomstrende ex. delvist beskyttet mod heldags soleksponering er set i Thobo Carlsens syrenhæk ved roden af Østerø-halvøen ved Nyborg (31), men for længst brændt af på strandoverdrevet herudfor den 2. maj (HT).

Hylster-Guldstjerne (Gagea spathacea)
Den 8. marts i knop i Skolebotanisk Have i Odense (29) med ca. en uge til blomstring. Den 19. marts en lille klynge med 14 blomstrende ex. (max. 3 blomster i hver enkelt blomsterstand) i en gammel bøgeskov med spredte egetræer ud mod Brynemade på Onsebakke SØ f. Brobyværk (32), senere også ca. 10 vegeterende ex. og planterne i frugt sammesteds 8. maj (HT). Et område, hvor Gagea-eksperten Stephensen ikke mente, at den vokser, så selv det største geni kan tage fejl. Det skal dog medgives vor cyklende medarbejder, at han er meget ihærdig med opstøvningen af nye lokaliteter for arten (det var før 2009!) – hele 14 nye fund blev det til mellem 18. marts og 9. maj 2008 (alle BKS): Under Bøg i Holsegårds skov ved Kærsgårdsvej (28), under Bøg i skoven ved Åbjergvej/Holse (28), under et gammelt egetræ i ”Munkeris-skoven” (29), i skoven ved Assens-landevejen, Hindevad (29), i skoven ud til vejen, den sydligste ved Rønnemosegård, Hindevad (29), i skoven ud mod Rugårdsvej ved nedkørslen til Hedeboerne (29), i skoven ved proprietærgården Diget nær Rugård i Nordfyns Kommune (29), ved en skovvej i Sønderskov ved Pennsylvanien (30), i en skovvej i skoven ved Volstrupvej 32, Volstrup (31?), på åben bund (så kan man selv gætte, om det er en skovvej!) i Bredland Skov ved Ryslinge (31), under et gammelt bøgetræ ved Ravndrupvej 12 i Ravndrup SV f. Gislev (31), ved en bøgestub i Tornehave ved Snarup (32), i hasselhegnet skråt over for Bøjdenvej 55 i Snarup-området (32) og i en skovvej i Nordtorpe Skov Ø f. Kværndrup (32). Hertil vel knap en håndfuld nye lokaliteter på Tåsinge incl. fx Kohave SØ f. Knudsbølle og Kærstrup voldsted VSV f. Valdemarsslot (alle 32) (alle HN). Meget sjældnere er den i Vestjylland, hvor den aktuelt er set med blomstrende ex. i en gammel park (ca. 200 år gamle bøge) i Ringkøbing (HN).
Stephensen bør (ud over et kursus i standardiseret kortlægning, ligesom vi andre) tage en forårstur til øerne i Lillestrand (med tilladelse) og (gen)finde Hylster-Guldstjerne der! Hertil et interessant genfund nær godset i den østlige del af Løgismose Skov (28) (BKS) – angivet fra Løgismose af Svend Andersen i 1914. Moderne genfund er der fx i bøgeskoven på Ørsbjerg Knold (28) (HT) og i en lille løvskov mellem Neverkær og ”Racerbanen” (genvejen mellem hovedvejen og Årup, hvor det gælder om at ramme mindst 100 km/t) (28) (HT) – med et lille vegeterende knippe under et gammelt egetræ i N-brynet, og så skal man have set den på stedet før. Hertil i Dyrehave V f. Søby Sø (30), hvor den er set ved foden af et bøgetræ ved en skovvej lige S f. det åbne fængsel (PoR). Der er store huller i artens fynske udbredelse – ud over Ærø (33), hvor den aldrig er fundet, tynder det især ud i forekomsterne mod NØ samt i de sureste bakkepartier.

*Vild Tulipan (Tulipa sylvestris)
Bestanden i løvlunden ved Kullerup Kirke (31) tæller mindst et par hundrede ex. (HT) – i 1995 kun sat til ca. 25 blomstrende og mange vegeterende ex. (HT). Overalt på Bornholm, fx i Olsker (DBF/THj). På den igen: Ikke meldt fra Ærø (33).

*Italiensk Skilla (Hyacinthoides italica)
Forvildet i Strandskov ud for NV-kanten af Ærøskøbing (33) (HT). Mod forventning  synes den dog set på Ærø (33) iflg. Dansk Feltflora (ligesom i de 6 øvrige TBU-distrikter i den fynske underregion) – på trods af øens mangel på forårsfriske ruderatbotanikere. Nærmere betegnet i Vindeballe Krohave (33) med belæg – en smule suspekt måske?

*Russisk Skilla (Scilla sibirica)
Nyt fund på Ærø (33) på fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup (HT) – desværre lige S f. rude 3817, så det må være i 3816. Hvem ved: Måske har Mikael Landt også set den i sine ærøske ruder? Følg med i publikationen af Atlas Flora Danica – en procedure, som Jon Feilberg i sit forord til Flora og Fauna 2008:4 betegner som meget sendrægtig (hvilket nok mest skyldes de mange, som har forladt skibet).

Stor Konval (Polygonatum multiflorum)
Ny for Ærø (33) i Strandskov ved Ærøskøbing med fx Hulrodet Lærkespore (HT). Ligesom Salomons Segl skulle der være mulighed for at finde nogle ”almindelige” fynske skovplanter i de ærøske skove og krat i de kommende år. Således må man forvente nye fund for Ærø i de kommende år af arter som fx Avnbøg (som selvsået altså), Lund-Fladstjerne, Skov-Fuglegræs, Skov-Viol, Fladkravet Kodriver, Skovsyre, Alm. Lungeurt, Alm. Guldnælde, Desmerurt, Miliegræs, Liden Guldstjerne, Hylster-Guldstjerne og Majblomst. De pågældende arter ønskes dog ikke udplantet – hverken af skovfogeder eller andre botanikere! Ellers må vi have genoplivet von Humboldt til at holde orden på plantegeografien.  

Gøgeurtfamilien (Orchidaceae) 

En ny feltnøgle til de danske orkidéer (og vel at mærke med de (relativt få?) moderne omkombinationer blandt de latinske slægtsnavne, der (indtil videre?) synes foretaget heriblandt), er i 2008 publiceret på fugleognatur.dk’s hjemmeside af Jimmy Lassen. FYNSK NATUR har endnu ikke haft lejlighed til at bruge nøglen i felten, men den ser overskuelig ud (med instruktive tegninger af de vigtigste nøglekarakterer) – og kan uden tvivl anbefales.

Sump-Hullæbe (Epipactis palustris) (LC)
Det påskønnes, at Tarup-Davinde grusgrave viderefører optællingen af Sump-Hullæbe i 10 x 10 m-feltet i kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik (30). De 4 blomstrende ex. i feltet (TDG/AW) angives at være det højeste antal siden 1991. Dette er imidlertid ikke korrekt – vi citerer fra FYNSK NATUR’s årsrapport for 2005 (publiceret såvel i tidsskriftet som på internettet!): ”Glædelig blomsterfremgang i kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik (30) til 10 blomstrende og 19 vegeterende ex. (FA/HT), men tidligere har der været mange flere. I 2003 var der kun 2 blomstrende ex., men dog 28 vegeterende (FA/HT). 5 af de 10 blomstrende ex. var dog afbidte den 7. juli.” Synes igen at have bredt sig i Urup Dam (30) (ER) med 5 vegeterende ex. på AFD-lok. 28 (her også Mygblomst). I det hedengangne Fyns Amts optællingsfelt mod N kniber det dog med at holde skansen (pga. meget førne her?), idet der den 5. juli er optalt 9 blomstrende og ca. 25 vegeterende ex. (MCO/HT) – fotograferet af Erling Rasmussen den 3. juli, forevist HT & KSK/MKS. Meget flot bestand i Hedeland ved Roskilde på Djævleøen, hidsigt blomstrende allerede dagen før Sct. Hans (HT). Vil sikkert få godt af den genindførte ekstensive kreaturgræsning i Vrøgum Kær S f. Filsø i Vestjylland (HT) (Skotsk Højlandskvæg sat ud den 29. juli). I et anfald af delirium kan man godt forestille sig et enormt græsningsområde i hele Filsø-bassinet og dets omgivelser – se, det ville være en nationalpark værdig modsat regeringens udstykning af erhvervsarealer i de p.t. udråbte ”nationalparker”! På en svensk Natura 2000-lokalitet i Västmanland er Sump-Hullæbe set med fx Blodplettet Gøgeurt, Langakset Trådspore, Rød Hullæbe, Kødfarvet og Skov-Gøgeurt, Ægbladet Fliglæbe, Traunsteiners Gøgeurt og Enbladet Hjertelæbe (Knottblomster) (TRN). Ta’ den, dansk landbrug!

*Skov-Hullæbe (Epipactis helleborine var. helleborine) (LC)
Årets eneste nye art på  ”Vibesholme Enge” SØ f. Ullerslev (31) med et spinkelt blomstrende ex. i syrenhegnet ved den ligeledes kunstige sø mod S i dalen (HT). Blandt øvrige nye fund kan nævnes en nåletræsplantage i Ørritslev Skovhuse (lige Ø f. Vieeng) (29) (BJø) – den er i det mindste ikke registreret herfra før.
Hertil også ny ved crossbanen på Odense Kommunes legeplads i ”Kirkendrup Skov” N f. Næsby, med 7 ex. i frugt i en løvplantage med Bøg og Eg i et anlæg i Skallebølle, med et ex. i frugt i et bed med Irsk Vedbend over for svømmehallen på Klosterbakken i Odense, ligeledes med et ex. i frugt i en egebusket ved busstoppestedet ved Rasmus Rask-skolen (BBB’s hjemmebane mellem Brændekilde og Bellinge), og med mange spinkle afblomstrede ex. i en ung nobilisplantage N f. sendermasten ved Grynmøllen Ø f. Tommerup (alle 29) (alle HT). Den synes således i stadig spredning i det mindste omkring Odense, hvor den også er set med 8 blomstrende og 2 afbidte ex. i en bunke af granitsten i parken ved Lumby Mølle (29) – en gedehams var i fuld gang med bestøvningen 21. juli (HT). Endelig breder den sig (og værnes om) i en frygtet tennisspillers have i Odense (29) (PHl). Hertil et nyopdukket ex. ved en bøgehæk ved OB’s klubhus i Odense Ådal (29) – dog allerede næsten brændt af i tørken med sygdomsdøde blomster den 4. juli, stod dog stadig den 10. august (HT). Muligvis spredt hertil af Havlit på vej til en ilter tennisfight på TCO’s anlæg i Ådalen?

Ægbladet Fliglæbe (Neottia ovata) (LC)
Udbredt i Langø Plantage NØ f. Gyldensten (29), idet der blev set mindst 100 blomstrende og 170 vegeterende ex., men bestanden i den yngre løvskov (mest Ahorn og Lind) på jævn fhv. havbund er nok snarere tusindtallig (HT). Et spændende genfund er der i Ø-delen af Nyhave ved Juulskov (31) med 11 ex., hvoraf 7 blomstrende i en elmeskov med Hassel og Alm. Hæg (HT) – belagt (nu i Dansk Herbarium) af Nic. Worsøe ved Juulskov omkring 1890. Dette taxon skal nu åbenbart være en Rederod – omend med mere bladgrønt end den velkendte, næsten klorofylløse. Jimmy Lassen bibeholder dog meget fornuftigt det gængse danske navn (at bruge Ægbladet Rederod vil nok kræve nogen selvransagelse hos erfarne botanikere?), og hvad siger den engelske læge og naturforsker M. Lister (1638-1711) til navneændringen? Moderne genfund er der fx i Gulstav Vesterskov (34) (PHl) samt med sprøjteskadede ex. i den jagtmishandlede Rønnekær Skov SSV f. Vester Skerninge (32) (HT). I ”Skærven” ved Løsning i Østjylland er der kun set få ex. af arten i år (MLi) – måske forsvandt de hurtigt pga. det tørre forår?

Skrueaks (Spiranthes spiralis) (RE)
Forgæves eftersøgt på ”Thurø Rev” (32) (DBF/CHu & HT): De 2 ældre opsynsmænd havde ellers fået den glimrende idé at engagere en flok unge køvenhavnere til at kravle rundt spejdende efter kræet, men lige lidt hjalp det: Arten er stadig sidst set på stedet i 1979 af den nu vestjyske bryolog Karen Thingsgaard og må således desværre siges at leve op til sin rødlistestatus. Nu afdøde gymnasielektor Ditlev Mortensen så i slutningen af 1950’erne 3 ex. af Skrueaks på et andet sted end Thingsgaard på ”Revet” – nemlig ved roden af det centrale tjørneklædte overdrev (oplyst på DBF Fynskredsens svampeekskursion til ”Thurø Rev” den 15. oktober 1995 (DBF/HT & KS)). Her forefandt Ungenetværket en rævegrav.

Bakke-Gøgelilje (Platanthera bifolia ssp. bifolia) (NT)
Et enkelt ex. er set mellem 4 og 5 m fra centrum af et punkt i ”Rødme Svinehaver” ved Bakkelundgård (32) (dvs. Ø f. ”Gamle Rødme Svinehaver”), som i 2000 blev opkøbt af Fyns Amt (MCO/JH, SN/ASJ & JVC, & SSK/JRS) – hertil over 25 ex. på arealet S f. ”Gamle Rødme Svinehaver” ved samme finderkollektiv. Til gengæld blev der for første gang ingen optalt i Natur & Alderdoms 21 x 17 m prøvefelt i ”Gamle Rødme Svinehaver”, ligesom den hverken blev set i det 30 m2 store optællingsfelt for Guldblomme eller den øvrige del af dette smukke gamle overdrev (i 2008 afgræsset af islandske heste). Næsten truet gælder næppe for den fynske underregion af dronningeriget, idet der ud over bestandene i ”Rødme Svinehaver” kun findes endnu en lokalitet med en lille bestand. På det gamle overdrev ved Tågelund nær Egtved i Jylland anslås den samlede bestand af Skov- og Bakke-Gøgelilje derimod til ca. 2000 ex. i 2008 (DN/BLe & WE).

Plettet Gøgeurt (Dactylorhiza maculata ssp. maculata) (LC)
Langt om længe konstateret på  den 5. arbejdsdag på ”Vibesholme Enge” SØ f. Ullerslev (31) med 7 spinkle blomstrende ex. på overdrevet ved pumpestationen (MCO/HT), men lige skredet eller endnu kun i knop den 9. juni. Få ex. er dog bedre end slet ingen. I 2006 blev der sat en ny superrekord med 250 ex., hvoraf 217 blomstrende i Natur & Alderdoms 21 x 17 m prøvefelt i ”Rødme Svinehaver” (32) – her blev i 2008 kun optalt 72 ex., hvoraf 48 dog var blomstrende (begge HT). Hertil kommer trods alt ca. 150 blomstrende ex. i umiddelbar nærhed af feltet.

Kødfarvet Gøgeurt (Dactylorhiza incarnata ssp. incarnata) (LC)
En flot bestand incl. ca. 200 blomstrende ex. i V-delen af ”Voldtofte Made” Ø f. Voldtofte (28) (DBF/PJn). Et helt hvidblomstret ex. er set i Urup Dam (30) (ER) – her går den kødfarvede normalt over i mere røde nuancer, hvis den finder på at afvige fra normen. Et moderne genfund er der også i Hindemose ved Odense (29), hvor den kødfarvede stadig findes i lighed med Maj-Gøgeurt (MCO/JH).

Maj-Gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. majalis) (LC)
En meget stor bestand (mindst 10.000 ex.) i den sydlige del af ”Gamborg Inderfjord” samt 5-6 mindre bestande langs den vestlige del af dette delvist afvandede nor, som er lettest at inventere i det tidlige forår, inden tagrørene bliver for store (28) (MSK/ASJ & JÅK) – den store bestand kendt af DBF Fynskredsens noget hemmelighedsfulde næstformand. Der blev observeret rørskær i V-delen ud mod Svinø ved en tækkemand den 28. september (HT). Et nyt fund (omend forvarslet ved besigtigelsen i august 1993) er også gjort med 3 ex. i frugt i de tilgroende rester af et rigkær i mosen N f. Lindehus V f. Sallinge (32) (HT) – andre nye arter i kæret for mosen som helhed er Vinget Perikon og Knop-Siv, men det lille kær er klemt mellem helt tilgroede tørvegrave og dyrket mark. Stadig flotte bestande incl. ca. 200 hhv. 400 blomstrende ex. i V-delen hhv. Ø-delen af ”Voldtofte Made” Ø f. Voldtofte (28) (DBF/PJn), ligesom den var kommet ud på den græssede eng S f. Enemærket (28) sammen med fx spiritusprøven Salt-Kalkmælkebøtte (Taraxacum sect. Palustria) og Fåblomstret Kogleaks (TRN). Hertil et enkelt ex. ved Viesø ved Turup (28) (TRN) – sidst set her i 1981 (FA/BiB, CR & JMA, det. JÅK via foto). Lidt overraskende stadig 2 håndfulde blomstrende ex. på ”Bulsøeengen” i N-delen af Odense (29) (DN/MJ) – en eng, der ellers forekom prisgivet til fordel for Rismarksvejs forlængelse. I nærheden angives ca. 150 blomstrende ex. på Bispeeng (29) med kun en Kødfarvet Gøgeurt (MA). Af moderne genfund kan også nævnes et halvforkølet ex. i Kær-Star-kæret langs Øhavsstien i Syltemade Ådal (SSK/JRS) (tidligere flere ex. iflg. andre inventører), også set 3 andre steder i ådalen (MCO/HT). Græsning er nu genindført ved skydebanen ved Enemærket i Lumby Inddæmmede Strand (29), men ikke i selve kæret med de fleste Maj-Gøgeurt? I Gulstav Mose (34) er set flere 100 blomstrende ex. (mindst 500) (FVF/PHl) – af en anden kilde anslået til mindst 2000 blomstrende ex. (EE), optalt af en fræk sønderjyde, der sådan bare trodser den private ejendomsret i sin iver efter at twitche sjældne fugle. ”Undskyld jeg gik ind til de andre på engen” (snatur.dk) – mojn mand økseskaft. Retfærdigvis er der her tale om en af de få ornitologer, der ikke kun ser fjer for øjnene, så vi lader undtagelsesvist nåde gå for ret for denne ”lystforbryder”.

Salep-Gøgeurt (Anacamptis morio) (LC)
Forgæves søgt genopstøvet på  ”Måle Strand” ud for Sadelmagermose på Hindsholm (30) (BKS). Til gengæld er den nu åbenbart nærmere beslægtet med Horndrager end med de andre gøgeurter med testikellignende knolde.

Tyndakset Gøgeurt (Orchis mascula) (LC)
Nyt fund i Frueskov N f. Juulskov (31) med 17 ex., hvoraf 9 blomstrende i yngre blandet løvskov med Ask og Ahorn (HT), ligesom den er set et nyt sted ved Nørresø (32) (TRN). Blandt optællinger af kendte bestande kan nævnes 39 ex. i et sumpområde med fx Sanikel under Ask og gamle popler i Fjællebro Holt ved Krengerup (28) (TRN), en snes blomstrende ex. i Præsteskov N f. Nordenhuse (31) (JHB), rigtig mange i Bønderhaver-delen af Damsbo Skov (32) (TRN) og næppe under 1000 blomstrende ex. i Næs/Præsteskov (34) (PHl). Den langelandske skov vides at have været græsset i 1779 (K. Velling). Derimod tilsyneladende gået helt under jorden på ”Vibesholme Enge” SØ f. Ullerslev (31) (HT) – næppe for sent den 2. juni? Blomstrende den 7. april i Fællesskov ved Syddansk Universitet (29) (HT) – her massivt truet af luftkastelprojekter udstukket før finanskrisen. I årsrapporten for 2007 underholdt vi om et nyt fund i skoven ved Bøjden Nor (32) (FVF/PBk & PHl), hvor Fugleværnsfonden udfører pleje af underskoven. Fundet er knap så nyt endda, idet den kendte sønderjyske/sydfynske ornitolog Erik Ehmsen gør opmærksom på, at arten er set her en del gange i 1980’erne og omtalt i de rapporter, der blev udarbejdet om Bøjden Nor i den periode. FYNSK NATUR takker for denne meddelelse på snatur.dk – der ligger sikkert megen anden ”upubliceret” litteratur rundt omkring i de små fynske hjem, som redaktionen af FffF ikke har kendskab til: Frem i lyset med dem! Grønne Anders (resp. Brune Lars?) burde oprette et naturcenter i alle større (og mindre) byer, så befolkningen kan blive opdateret (det trænger den ihvertfald til!). Kender nogen for resten Tyndakset Gøgeurts svampepartner(e)? Spørgeren er Erling Rasmussens datter Yvonne.

Stor Gøgeurt (Orchis purpurea) (NT)
16 blomstrende og 35 vegeterende ex. er optalt i Karlsskov (28) (MSK/JÅK), så det er en lille bestand.

Mygblomst (Liparis loeselii) (EN)
Lidt flere end sidste år med 94 ex., hvoraf 16 blomstrende, i Urup Dam (30) (ER; MCO/HT & JH). Optællingen foregår imidlertid i august, så hvis man medtager individer set tidligere på sæsonen, er bestanden i Urup Dam i det mindste tretallig – set over hele sæsonen. I Maden på Helnæs (28) er der også en glædelig fremgang  til i alt 1073 ex., hvoraf 258 blomstrende (FSD/ASv & MCO/EV) – incl. få ex. ud for den nu fældede birkeskov. Her har den også tidligere vokset, men med genindførslen af græsning (ligesom på kernelokaliteten ved Anguskvæg) synes denne delbestand at gå en lys fremtid i møde. Bestanden mod Ø er derimod aftagende pga. tilgroning med Tagrør.

Til Toppen