Floristiske fund fra den fynske underregion 2007 (director’s cut)

 Så gik det første år med de 10 nye storkommuner (styret af Miljøcenter Odense?). Til gengæld er der nu gået 6 år, siden regeringen AFR skrinlagde Wilhjelm-udvalgets rapport – og siden er skyttegravene i krigen mellem samfundets grene kun blevet dybere, en tragedie for Danmarks natur. Må man ydmygt foreslå at støve rapporten af: Krig koster altid meget natur.

  I det følgende præsenteres nogle af de spændende plantefund, der i det forløbne år trods alt er gjort på Fyn med øer (TBU-distrikterne 28-34). En mere komplet oversigt over fund indberettet til Fynskredsen (med angivelse af meddelere ved hvert fund) bringes i den 21. årgang af FYNSK NATUR (www.fynsk-natur.dk), redigeret af Per Rasmussen. Efter biotoperne nævnes de nyeste tal for deres udbredelse i Danmark (i procent af landets samlede areal), som bl.a. meddelt på Wilhjelm+6-konferencen i København.

  DBF Fynskredsens bidrag til NATURA 2000 kan studeres på hjemmesiden www.vandognatur.dk, men hvad med B-naturen – de 92% af Danmarks natur, der ligger uden for habitatområderne? Og ikke mindst indarbejdelsen af habitat- og vandrammedirektiverne i den fynske hverdag, så vi kan leve op til dronningens nytårstale om, at også vore efterkommere skal kunne opleve den befriende glæde ved at gå ud i naturen?

 

Krybende Sumpskærm forsvundet fra Norden

 

Krybende Sumpskærm (Apium repens) er forsvundet fra Fyn og dermed Norden gennem et groft overgreb: Et vandhul yderst på den hindsholmske halvø Skoven blev i højsommeren 2007 begravet i jord i forbindelse med en ”hovsa-gravning” efter drænrør. Den spinkle art blev sidst set her i 1998, og da burde der have været etableret et habitatområde omkring den. Gennem sommerens tragiske hændelser lever den desværre igen op til sin kategori som forsvundet på Rødliste 1997. Iflg. Peter Wind er den nu også forsvundet fra den nordtyske ø Fehmarn.

  De tragiske hændelser på Skoven er en direkte konsekvens af AFR’s tvivlsomme aflivning af såkaldte eksperter i sin første nytårstale: Danmark har hermed opfundet ”gør-det-selv-danskeren” til at forestå pleje af sårbare naturområder. Senere er den tilførte jord atter bortgravet under overvågning af vandhulseksperten Lars Hansen i samarbejde med Kerteminde Kommune: Vi må så vente og bede til, at Krybende Sumpskærm kommer igen inden år 3000.

 

Naturskove (0,40%)

 

Drivhuseffekten har nu også nået den fynske underregion: Fra det østfynske forlyder det, at ”Tyskerbøgen” i Juelsberg Skov – i sin tid benævnt således, fordi den (som den første Bøg (Fagus sylvatica) i Nyborg-området) sprang ud på Hitlers fødselsdag den 20. april – nu springer den ud den 1. april. Fra Tåsinge meldes, at Alm. Lungeurt (Pulmonaria obscura) blomstrede den 18. marts – sikkert før end på Elvira Madigans tid. Det er heller ingen aprilsnar, at Danmark har fået en klimaminister (men er det mon mest varm luft?).

  Der er et spændende nyt fund af ansvarsarten Finger-Lærkespore (Corydalis pumila) i kanten af et slåenkrat på Sønderby Klint på Vestfyn: Lokaliteten knytter sig fint til det ene af artens hovedudbredelsesområder i den fynske underregion langs det sydlige Lillebælt – bør eftersøges yderligere her. Der er 4 nye fund af Liden Guldstjerne (Gagea minima) i artens fynske kerneområde på Vestfyn og den vestlige del af Sydfyn, ligesom der igen er mange nye fund af Hylster-Guldstjerne (Gagea spathacea) – helt præcis 23.

  Tyndakset Gøgeurt (Orchis mascula) og andre fynske orkidéer blev beundret på Hindsholmskolens orkidéjagt med 50 elever fra 2 7. klasser og én 8. klasse. Billederne fra jagten indgik i et fælles projekt med Italien og Malta, der kan studeres på http://wildorchidsaroundeurope.blogspot.com. Arten er desuden nyfundet i skoven ved Bøjden Nor på Sydfyn, hvor Fugleværnsfonden udfører pleje. Skov-Gøgeurt (Dactylorhiza maculata ssp. fuchsii) er genfundet i Thurø Østerskov med ét blomstrende ex. Sidst set her af dyrlæge Harbou i 1939 – ligeledes på Thurø i Det Sydfynske Øhav bør den også eftersøges i Grasten Fredskov, hvor den sidst er set i 1924. Skov-Gøgeurt har pt. godt 30 lokaliteter i den fynske underregion – de største bestande findes på Røjle Klint på Vestfyn, hvor den lokalt tælles i tusinder incl. hvidblomstrede ex.

  Nogle skovplanter står kvar på afvigende levesteder: DBF’s bomærkeart Blå Anemone (Hepatica nobilis) er således nyfundet i et syrénhegn mellem et udyrket område ned mod Hårby Å og busstationen i Hårby på Vestfyn, men kun med ét ex.

Skovstjerne (Trientalis europaea) er nyfundet med 25 blomstrende ex. i en birkeklædt stikant i et skovbryn i den sydlige del af Svanninge Plantage på Sydfyn som ny for lokaliteten, idet den dog er angivet fra den nærliggende Knagelbjerg (Skov) af Svend Andersen i 1912. Og her findes vitterlig stadig naturskov!

 

Strandenge (0,99%)

 

Kær-Fnokurt (Cineraria palustris ssp. congesta) er ny for Thurø med en fåtallig bestand i en lysning i rørsumpen under ”Flagebakken” ud for østenden af Thurø Bund. Lokaliteten har været græsset indtil for få år siden, hvor en ko druknede – kreaturernes færdsel har formentlig skabt lysningen. Endnu en ansvarsart, Eng-Ensian (Gentianella uliginosa), havde ikke noget godt år i den fynske underregion, men blev dog set i Gråsten Nor på Ærø med 500 blomstrende ex.

  Samel (Samolus valerandi) er nyfundet 3 steder – i den med pilekrat tilgroede mose ved Bogård på den nordlige del af Helnæs ud for Vestfyn samt 2 steder på Hindsholm: I den desværre ugræssede strandeng Madelund ved Hverringe samt i den nordlige del af ”Nordskov Enge” – den sidstnævnte lokalitet er nu del af et naturgenopretningsprojekt, men der er lang vej igen, før fordums varierede natur med fx orkidérige kalkkær er genskabt her. Strand-Siv (Juncus maritimus) er nyfundet 2 steder på Vestfyns Lillebæltskyst: Enghave på halvøen Fønsskov med en meget lille bestand nær sin fynske nordgrænse og lidt sydligere ved Bredningen.

  En mægtig klynge på 25 qm af vegeterende Pile-Alant (Inula salicina) er set på gammel fjordbund i birkeplantagen ved Enemærket i Lumby Inddæmmede Strand på Nordfyn – tilsvarende H.C. Hansens angivelse fra mellem Lumby og Otterup i 1924. Spidshale (Parapholis strigosa) findes stadig på Øret ved Torø Huse på Vestfyn med 400 ex. i et spor nær strandvolden med fx Liden Tusindgylden og Udspilet Star.

 

Moser (2,15%)

 

Alm. Tranebær (Vaccinium oxycoccus var. oxycoccus) er i 2006 nyfundet med en lille bestand i et lille fattigkær i Svanninge Plantage – lidt syd for ”Brillesø”, hvor den også er set i 2007. Tidligere blev arten anset for at være temmelig almindelig til hist og her på Sydfyn – den tid er forlængst forbi. Mosen bør således ikke udgraves til vandhul til Welsh Black-kvægbesætningen, ligesom DBF godt kan undvære, at området plastres til med vegetationsbilleder fra tiden efter sidste istid. Forlænget Star (Carex elongata) er set i 15 små moser i Knagelbjerg Skov, der sammen med Svanninge Plantage udgør Svanninge Bjerge øst for Svanninge Bakker.  

  Den sårbare Løgurt (Teucrium scordium) lider under tilgroningen overalt på Langeland bortset fra på sydspidsen. Stoense Mose, hvor arten blev set første gang i 1989, har været ugræsset i den seneste håndfuld år efter ejerskifte – vi ved heller ikke, om arten stadig er i den nærliggende Botofte Mose. Løgurt bør bevares ved at sikre planten en tilpas høj vandstand i vinterhalvåret samt det nødvendige lys gennem græsning, høslæt eller rørskær (Faurholdt 1994 i URT 1). Stor Skjaller (Rhinanthus serotinus) findes endnu i et vældpræget kær i mosen vest for Lumby Torp på Nordfyn med fx Blågrå Siv. Det lille kærparti er endnu ganske artsrigt, men de kunstige omgivelser er præget af jagt. Den halvsnyltende art var kendt fra samme lokalitet omkring 2. verdenskrig af Ellen Lund, men dengang også med fx Engblomme, Soldug, Vibefedt og orkidéer: Så galt kan det gå.

  Der findes dog stadig fynske kær med fredede orkidéer: Kødfarvet Gøgeurt (Dactylorhiza incarnata ssp. incarnata) er nyfundet med ét blomstrende ex. på Elisabeth Wulffelds nu 9-årige parcel i Tarup-Davinde grusgrave på Nordøstfyn – en køn plante, når den lyser op i en vegetation domineret af Glanskapslet Siv. Maj-Gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. majalis) er set i overvældende mængde i Gråsten Nor på Ærø – ved hjælp af tommestok er optalt 30 planter pr. qm og den samlede bestand anslået til 25.000 blomstrende planter, en af Danmarks største. Blandt nye lokaliteter for arten på Vestfyn kan nævnes over 1000 ex. på en brakmark ved Vedtofte, ligesom den er nyfundet på en eng ved Tokeskov nær Årup.

  Sump-Hullæbe (Epipactis palustris) er endog fundet som ny for halvøen Røjleskov på Vestfyn med et par ex. i Røjle Mose – i det mindste før kogræsserlaugets høslæt, men mon ikke arten overlever på denne sin 12. nuværende fynske lokalitet i kraft af sine jordstængler? Mygblomst (Liparis loeselii) dykkede pga. høj vandstand til kun 15 ex., hvoraf 11 blomstrende, i Urup Dam på Nordøstfyn, mens den holdt skansen i Maden på Helnæs med 632 ex., hvoraf 215 blomstrende.

 

Søer (1,46%)

 

Brudelys (Butomus umbellatus) er nyfundet i et vandhul ved Bullerup på Nordøstfyn, som blev dannet, da man genslyngede Vejrup Å – sammen med fx Bukkeblad og Frøbid. Butbladet Vandaks (Potamogeton obtusifolius) er genfundet for området ved Arreskov Sø på Sydfyn som talrig i en fhv. tørvegrav i Skovhaver vest for søen med fx Vandrøllike – der er belæg i Dansk Herbarium fra søen i 1894. Gul Rævehale (Alopecurus aequalis) er nyfundet i et vandhul midt på marken vest for Bondegårdsskov ved Longelse på Langeland med fx Sump-Skræppe, ligesom der er et nyt fund af Alm. Blærerod (Utricularia vulgaris) i den sydlige del af Håre Mose på Vestfyn. Trods ivrig søgen kniber det dog ikke uventet med nye fund af nøjsomhedskrævende vandplanter.

  Den i FYNSK NATUR forudsagte skandale er nu fuldendt: I DMU’s ”Søer 2006” (2007) publiceres et kort over kendte eksisterende danske forekomster af søer med Strandbo (Littorella uniflora) med 2 fynske prikker. Lad os skære det ud i pap: På Monnet på Tåsinge er denne grundskudsplante imidlertid kun set i 1964, mens den på Langø på Hindsholm med sikkerhed kun er set i 1915 – de 2 bestande er forsvundet, og det kvælstofeksploderende landbrug må ikke kunne drage fordel af forkert brug af DBF’s oversigter over botaniske lokaliteter.

 

Overdrev (0,64%)

 

Guldblomme (Arnica montana) har overraskende allerede spredt sig fra kernelokaliteten med den titusindtallige bestand i Rødme Svinehaver på Sydfyn til et yngre græsset overdrev øst herfor, idet ét vegeterende ex. er dukket op her: Naturgenopretning nytter. Lav Tidsel (Cirsium acaule) er nyfundet i græsland på strandengen i den sydlige del af Ålehoved-halvøen på Vestfyn. Plettet Gøgeurt (Dactylorhiza maculata ssp. maculata) er overraskende genfundet efter en pause på 8 år i Vibesholme Enge ved Ullerslev på Østfyn, så orkidéer skal man aldrig helt afskrive, så længe forholdene er til dem – men bestanden er på kun 5 spinkle ex.

  Tjærenellike (Lychnis viscaria) synes nyfundet med en håndfuld blomstrende ex. langs den smalle, nu delvist lukkede Rallebækgyden øst for Svanninge på Sydfyn – her er vel endnu håb om bevaring af en artsrig vejskrænt. I nærheden stadig på et brakareal på golfbanen i Svanninge Bakker, identisk med H.C. Hansens angivelse ved landevejen nord for skoven på bakkerne i 1926. Fra de fleste egentlige fynske overdrev er den derimod forlængst fortrængt af Alm. Rajgræs & Co. – dog ikke på et næringsfattigt overdrev på midten af bakken Ørsbjerg Knold på Vestfyn, hvor en smuk klynge på 50 blomstrende skud udgør et nyt fund, idet den flere andre steder i Kerte-området nu synes forsvundet.

  Smuk Perikon (Hypericum pulchrum) er genfundet på Strejlebakke ved Verninge, hvor den sidst er set af Svend Andersen i 1911 (Hjelmerup Bakker) – men kun med en snes små vegeterende skud sammen med fx Hedelyng, Bølget Bunke og Kantet Konval. Der er kun enkelte fund fra Nordfyn i det nye årtusinde. I Bikubenfondens Svanninge Bjerge er den set flere steder på morbund under Bøg – kendt fra Svanninge Bakker siden o. 1800 (Hornemann). Hertil en stor bestand på en lysåben skrænt med Hedelyng i skoven Skanneshave syd for Krengerup på Vestfyn. De 3 nævnte fynske distrikter generaliseres i oplægget til Flora Nordica til ”nu kun på Vestfyn”, og det er da misvisende.

  Langstakket Væselhale (Vulpia bromoides) er nyfundet i stakkevis på Nordstrand ved Kerteminde på Nordøstfyn. Det er uheldigt, når Grøn Viden bruger et særhæfte på arten uden at omtale den nu hyppigere Stor Væselhale overhovedet – ud over at afbilde den på forsiden. Puppe-Snyltekølle (Cordyceps militaris), der snylter på pupper af sommerfugle, er trods alt set 3 steder på Vestfyn – mens antallet af dumdristige mennesker, der jagter den hallucinogene Spids Nøgenhat (Psilocybe semilanceata) nu er langt højere. Stribet Kløver (Trifolium striatum), der i Danmark regnes som kulturfølger, er meget udbredt i ”Gylleland” omkring Turup på Vestfyn – sikkert ofte sammen med den koprofile svamp.

 

Asparges, Sort Peber og René Dip

 

Kæmpe-Knopurt (Centaurea macrocephala) optræder talrigt naturaliseret i græsland ved Tyveknap på Horneland på Sydfyn – et eksotisk indslag med sine store gulblomstrede kurve, men reelt set floraforurening forankret i forkastelig floraforfalskning. Nye fynboer blandt de kurvblomstrede er også Orange Smykkekurv (Cosmos sulphurea) på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge på Sydfyn og Sølv-Malurt (Artemisia gnaphalodes) på Årslev fyldplads på Nordøstfyn. I Danmark blev den sidstnævnte nordamerikanske steppeplante første gang fundet indslæbt ved et hønsehus i Bjergene i Odsherred i 1918 af den fynske feltbotaniker Svend Andersen.

  Smalbladet Fladaks (Cyperus longus) er ny for Fyn ved en grusgravssø på fyldpladsen vest for Rolsted på Nordøstfyn (set 2005-2007) hhv. på det artsrige, men flygtige ruderat med jordbunker ved Roesskovvej i Odense (Christiansparken). Hertil Flittig Lise (Impatiens walleriana) og Parasolblad (Astilboides tabularis), samt (om ikke ukritisk) vedplanterne Gallisk Tamarisk (Tamarix gallica), der sælges fra planteskoler til danernes haver, og Perle-Røn (Sorbus koehneana) – sidstnævnte som en frøplante langs et sprøjtet/brændt jernbanespor ved Glamsbjerg på Vestfyn. Arten, der har flere par småblade end Alm. Røn, stammer oprindeligt fra Kina, men måske er den snart ikke længere meget sjældent forvildet i Norden.

  Liden Nælde (Urtica urens) er ofte svær at opstøve i de fynske AFD-ruder – og langt sjældnere end sin flerårige fætter i ”det beskidte dusin”. Som ny for øen er set ét ex. i mågekolonien på Egholm ved Bågø i Lillebælt. Vedbend-Gyvelkvæler (Orobanche hederae) er nyfundet i et fhv. rosenbed i vejkrydset ved Håstrup Kirke på Sydfyn, der nu er tilplantet med den storbladede ”Irsk Vedbend”. Hvidblomstrede ex. af Havepest (Campanula rapunculoides) er set i en hæk ved Købkesvej i Odense. Nigerfrø (Guizotia abyssinica) er ny for Ærø på fyldpladsen syd for Tranderup og dermed kendt fra alle distrikter i den fynske underregion. Nikkende Tidsel (Carduus nutans) er ny for Vestfyn med ét blomstrende ex. i en fliset kant af en brakmark i en fhv. hede i Lunge Bjerge tæt op til Gelsted. Sorthoved-Knopurt (Centaurea nigra) er nyfundet i remiseområdet ved Marslev St. på Nordøstfyn – finderen mener hovmodigt, at den er overset i AFD?

  Bynke-Ambrosie (Ambrosia artemisiifolia) blev årets Frankensteins monster i dansk botanik – udryddelseskampagnen har dog ikke helt fjernet den fra sine fynske ruderater. Stakløs Hejre (Bromus inermis) er udbredt og mange steder næsten enerådende i fx vejkanter, moser og grusgrave i området mellem Sø Søby, Viesø og Vistorp Dam på Vestfyn – der er ingen ældre fund fra området. Det vides ikke, om den er bevidst udsået her, eller om den er indslæbt med græsfrø – men invasive træk viser arten under alle omstændigheder. Der går ca. 300.000 frø pr. kg, så det er en art med et spredningspotentiale.

 

Kikært, Kikerært eller Kartoffel

 

Kikært (Cicer arietinum) med enlige hvide ærteblomster i bladhjørnerne og 3-8 par skarpt savtakkede småblade er ny som forvildet i nyere tid i den fynske underregion 2 steder i Odense-området: Først med ét ex. på en kompostbunke i parken ved Hinneruplund (sikkert forvildet fra de nærliggende køkkenhaver, hvor den nok dyrkes af en dansker med anden etnisk baggrund), dernæst med en håndfuld ex. på en jordbunke på Odense Nord losseplads (måske tilført med jord fra Vollsmose?). Der er dog 4 belagte fynske fund i Dansk Herbarium fra tiden lige før 1. verdenskrig – og alene i 1912 er der i alt noteret 13 danske fund, hvoraf mange er fra baneterræn.

  I Storbritanien optræder den oprindeligt østmediterrane Chickpea i dag ligeledes forvildet til ruderater fra frø importeret som fødevarer. I Skåne har den været dyrket som køkkenurt i 1800-tallet, så det kan være datidens kilde til spredning langs jernbanenettet. For at tækkes URT & Hjemmes gourmeter bringer vi endelig en opskrift på kikærtesalat med fetaost: 1 dåse kogte kikærter, ½ agurk, 1 lille rødløg, 2 spsk. olie, 1 spsk. citronsaft, 2 tsk. chilipasta og 50 g feta i terninger: Det hele blandes! Du kan lige så godt vænne dig til det – i kompostbunken ved Hinneruplund var der ganske vist også Kartoffel, men er dette columbusæg snart en saga blot?

 

Hamp og andre pot´planter

 

Hindsholmskolens elever faldt under deres førnævnte orkidétur over et par privat dyrkede Hamp (Cannabis sativa) i en skov på Hindsholm, mens der er set flere end et par pot’planter et ligeledes anonymt sted på Horneland på Sydfyn – i 15 af 17 potter med Tudse-Siv, så der vandes (eller også var det sommerens rigelige nedbør?). Sådan kunne vi blive ved – men ordensmagten skal hellere bruge tid på at uddele bøder til folk, der tonser jord i en mose end til folk, der smider et æbleskrog: Grove overtrædelser af Naturbeskyttelseslovens §3 koster alt for sjældent en bøde. Det kan jo også være tekstilfibrene, der udnyttes i de fynske baghaver.

  Der er heldigvis stadig en flot bestand af Slangerod (Aristolochia clematitis) på græsskrænten op til stendiget ved Store Rise Kirke på Ærø – i slutningen af forrige årtusinde var der kun få planter, men så fik menighedsrådet og præsten en opsang af den karismatiske etnobotaniker Bernt Løjtnant, der har en artikel om arten på vej i URT. Slangeurt (Bistorta major), endnu en gammel lægeplante, er ny som forvildet på Langeland på en skrænt ved et gadekær i Stoense med fx Rød Tandbæger. Slangerod og Slangeurt har begge været anvendt mod slangebid.

 

En kær pligt

 

Dette indlæg er forfattet på baggrund af floristiske bidrag fra Annita Svendsen, Arne Bruun, Birgitte Mogensen, Bo K. Stephensen, Claus Paludan, Dorit Fruergaard, Erik Aude, Erik Vinther, Erling Rasmussen, Henriette Mørck, Henrik Staun, Ida Laursen, Jens Aamand Kristensen, Jens Blædel, Jens Frederiksen, Jonas Hansen, Karin Olesen, Knud Erik Andersen, Knud Nielsen, Lars Christiansen, Lars Hansen, Lars Philip, Leif Laursen, Per Havlit, Per Jørgensen, Thomas Vikstrøm, Toni Reese Næsborg, Torkil Bruun og undertegnede.

  Hertil kommer meddelere af de øvrige fund, der omtales i FYNSK NATUR – tak til alle. Adskillige fund er gjort via Atlas Flora Danica (AFD, ved Per Hartvig) og NOVANA-inventering (Miljøcenter Odense, ved 25 års-jubilaren Erik Vinther). Historiske oplysninger stammer især fra Dansk Herbarium (incl. TBU-arkivet) på Botanisk Museum i København (ved Henrik Ærenlund Pedersen). En særlig tak til Henry Nielsen og Finn Skovgaard for plantebestemmelse og anden hjælp.

 

Henrik Tranberg