Botaniske fund 2007

 

Floristiske fund fra Fyn 2007

 Ved DBF Fynskredsen

(Henrik Tranberg (ansv. red.) & Bo K. Stephensen)

 

Omstående præsenteres et udpluk af interessante fynske plantefund – især fra 2007. Oplysningerne er registreret i Lokalitetsregisteret under Dansk Botanisk Forening (DBF), Fynskredsen, og vil fx blive anvendt ved den botaniske værdisætning af naturlokaliteter i den fynske underregion – fra år 2 efter Fyns Amt.

 

Der indgår bl.a. fund fra Orkidégruppen Orchidania og Atlas Flora Danica, DBF’s nye kortlægning af Danmarks flora (ved Per Hartvig) samt Miljøcenter Odenses kortlægning og overvågning af naturen (ved 25 års-jubilaren Erik Vinther o.a.) – herunder især NOVANA (det Nationale Overvågningsprogram for VAndmiljøet og NAturen). Hvis ikke andet nævnes, er fundene fra 2007.

 

En liste over alle meddeleres initialer bringes nedenstående. Historiske oplysninger stammer især fra Dansk Herbarium (incl. TBU-arkivet, ved Henrik Ærenlund Pedersen, Botanisk Museum) og Naturhistorisk Forening for Fyns arkiv over fynske plantefund. En særlig tak til de to nuværende køvenhavnere Henry Nielsen og Finn Skovgaard for oplysninger om Langelands flora hhv. bestemmelse af anthropochore taxa. Annette Sode takkes for oplysninger om vandplanter.

 

Er dine fund ikke med her, bedes du maile/ringe/snail-maile dem til undertegnede. Størst interesse har naturligvis nye fynboer (uanset etnisk herkomst), distriktsnye fund samt nye fund eller genfund af sjældne arter – herunder optællinger af disse. Usædvanlige bestande, pludselige lokale masseforekomster osv. af hyppigere arter kan også have interesse. En rimelig grad af hemmelighedskræmmeri vil blive accepteret i særlige tilfælde.

 

Rækkefølgen af artsnavne følger stadig Dansk Feltflora (red. Kjeld Hansen (1981) med senere oplag). I artsteksterne er der dog også enkelte henvisninger til den nye Dansk flora (red. Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen & Ole Seberg (2006)).

 

Efter artsnavnene er anført eventuel kategori på den ganske vist forældede Rød- og Gulliste 1997 (Ex: forsvundet, E: akut truet, V: sårbar, R: sjælden, X: opmærksomhedskrævende og A: national ansvarsart). Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har endnu kun præsteret at kategorisere orkidéerne efter det moderne rødlistesystem – CR: kritisk truet, EN: moderat truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, LC: ikke truet.

 

Manglende danske plantenavne er konstrueret til lejligheden i protest mod den gældende manglende konsekvens inden for dansk botanisk nomenklatur – og de publiceres hermed!

 

Tallene 28 til 34 dækker i det følgende de topografisk-botaniske undersøgelsesdistrikter, der udgør den fynske underregion: 28 Vestfyn, 29 Nord– og Midtfyn, 30 Nordøstfyn med Hindsholm, 31 Østfyn, 32 Sydfyn med det meste af Øhavet, 33 Ærø samt 34 Langeland. En “*” foran artsnavnet betyder, at den pågældende art ikke er oprindeligt hjemmehørende i Fyns Amt. En summarisk gennemgang af omstående fund er meddelt prosaisk i URT 2008:1. SIDSTE: Da dette indlæg i år er blevet kraftigt censureret, bringes det originale bidrag også i FYNSK NATUR i sin fulde længde (se særskilt artikel).

 

Finderliste

 

ABc Allan Bech, ABr Arne Bruun, -AJø Alfred Jørgensen, AM Annemarie Mogensen,  ASv Annita Svendsen, AW Anja Weile, BDP Bettina Dolly Pohle, BKS Bo K. Stephensen, BLe Bo Levesen, -BLk Bjarke Laubek, BLM Bettina Lykke Mikkelsen, BLø Bernt Løjtnant, BMo Birgitte Mogensen, BVP Bent Vestergaard Petersen, CH Carsten Hunding, COH Carsten O. Hansen, CP Claus Paludan, DB David Boertmann, DF Dorit Fruergaard, DJ Dan Jørgensen, EA Erik Aude, EE Erik Ehmsen, -EMA Ebbe Munk Andersen, ER Erling Rasmussen, EV Erik Vinther, -EWe Erik Wessberg, FJ Finn Jacobsen, FS Finn Skovgaard, GB Gunhild Brink, GFp Gudmund Fajstrup, GK Gerd Kämmer, HH Henrik Harnow, HM Henriette Mørck, HN Henry Nielsen, HT Henrik Tranberg, -HVH Hans V. Hansen, IL Ida Laursen, JBl Jens Blædel, JBr Jørgen Brøndum, JeF Jens Frederiksen, JH Jonas Hansen, JK Jan Kunstmann, JR Jesper Ratjen, -JRS Jette Raal Stockholm, JVC Jesper Vagn Christensen, JøH Jørgen Hansen, JÅK Jens Aamand Kristensen, KBN Kaj Blom Nielsen, KDJ Kurt Due Johansen, KEA Knud Erik Andersen, KF Kjeld Forsom, KN Knud Nielsen, KO Karin Olesen, -KRO Kaj Rath Olsen, KS Klaus Sørensen, LB Lone Bjerre, LBL Leif Bisschop-Larsen, LC Lars Christiansen, LH Lars Hansen, LL Leif Laursen, LP Lars Philip, MKS Martin Køhl Søholm, MLJ Mogens Lind Jørgensen, MLi Margaretha Liebmann, -MN Mads Nedergaard, MR Mette Risager, MSR Margrethe Schang Rasmussen, NF Niels Faurholdt, -NKP Nina Kjær Pedersen, PBk Per Bak, -PeR Per Rasmussen, PH Per Hartvig, PHl Per Havlit, PJ Per Jørgensen, PKH Peer Kammer Hansen, PNN Peder Nygaard Nielsen, PoR Poul Rafner, PRa Poul Rasmussen, PW Peter Wind, -SNL Signe Nepper Larsen, TB Torkil Bruun, TL Thomas Læssøe, TM Torben Møller, TO Troels Odbjerg, TR Tom Rugaard, TRM Tage Robert Mogensen, TRN Toni Reese Næsborg, TV Thomas Vikstrøm, WE Westy Esbensen og ÅG Åse Gøthgen.

(“-” foran initialer: ingen obs. fra 2007 nævnt her – op med aktiviteten!)

 

Hertil ekskursioner (med angivelse af leder(e)/finder(e)) og/eller registreringer (med angivelse af inventør(er)) foretaget af AFD Atlas Flora Danica (dog normalt ikke nævnt ved ”private” inventeringer), -CB Carl Bro, DBF Dansk Botanisk Forening, DN Danmarks Naturfredningsforening, FSD Fyns Statsskovsdistrikt, FUO Folkeuniversitetet i Odense, FVF Fugleværnsfonden, HSD Hindsholmskolen i Dalby, KSK Kerteminde Kommune, MSK Middelfart Kommune, NS Naturama i Svendborg, NSK Nyborg Kommune, OSK Odense Kommune, SSK Svendborg Kommune, TDG Tarup-Davinde Grusgrave og ÆN Ærø Naturskole. Oplysninger indsamlet gennem ”Gamle Per” i det hedengangne Fyns Amt benævnes stadig FA. S’et i midten af kommuneforkortelserne er for storkommune.

 

Ydermere Erhardt Ecklons hjemmeside om Svendborgs og Sydfyns natur www.snatur.dk

(SN), hvor man kan se udmærkede digitale fotos af mange af arterne – og næsten

en hel side med plantefund i 2007. Hertil den spøjse hjemmeside www.fugleognatur.dk (F&N) – her kniber det dog endnu mere med fynske fund. Af respekt for vort (måske?) kommende samarbejde med jyderne gengives endvidere nogle fund fra Gejrfuglen 2007:2 og 2008:1 (GF), medlemsblad for Østjysk Biologisk Forening (artiklerne Naturglimt ved Bent Vestergaard Petersen), samt fra URT (URT, herunder også Øerne øst for Storebælt ved Anne-Marie C. Bürger). Foruden en notits fra Fyns Amts Avis (FAA), der (trods det sydfynske landbrugs modvilje og de mange mio. kr. ”spildt” på en syvsover) stadig har mere check på naturstoffet end den oftest overfladiske og ubehjælpsomme Odense-sprøjte Fyens Stitstidende, der ligeledes hader hasselmus. Endelig nogle smagsprøver fra den nye bog om Anholts Flora (AFl), hvor Steffen Kjeldgaard, Mikael Landt og Peter Meedom bl.a. sammenligner alle arters udbredelse før og nu. Last but not least noter fra foredrag afholdt af DBF (DBF). De mange referencer til Skåne skyldes det nyligt udkomne pragtværk om udbredelsen af Skånes karplanter med baggrund i Projekt Skånes Flora, påbegyndt i 1990 (ruderne er 5×5 km som i AFD).

 

Indlægget er også gennemsyret af de planter, som visse fynske kommuner er særligt forpligtet til at passe på, efter at de har overtaget ansvaret for miljøopgaverne fra de nu lukkede amter – her ikke bare som beskrevet i nu fhv. miljøminister Connie Koksbang Hedegaards nytårshilsen til kommunerne, men også som latterliggjort i 2 underlødige artikler i Fyens Stiftstidende 4. og 5. januar 2007 ved Bagsidens Departement for Biologiske Spidsfindigheder i Naturen (BdfBSiN, hvor er det sjovt, haha) – den seriøse baggrundsartikel er til dato udeblevet, som vanligt i denne naturfjendske tryksag. Man bør aldrig tage strøm på en elektrisk ål, når man ikke selv er den skarpeste kniv i skuffen!

 

Stednavne følger Geodætisk Instituts 4 cm-kort – navne, der ikke nævnes på disse kort, er anført i gåseøjne. Dette gælder dog ikke ældre lokalitetsnavne. Moderne genfund vil sige, at den pågældende art har været set på den angivne lokalitet i 1980 eller årene derefter.

 

Leg. betyder legit, latin for fundet af, mens det. betyder determinavit, latin for bestemt af, og conf. betyder confirmavit, latin for godkendt af. Et taxon (flertal: taxa) er en systematisk enhed – her inden for karplanter. Finderlisten er ganske lang – men mange er ikke med på verdens største mandat, så se nu at komme ud i den fynske natur, inden den er begravet under broer, motorveje og svinefarme. Man kan dog ikke sige, at den meget fugtige sommer 2007 ligefrem inspirerede til ture i det i forvejen efterhånden mørkegrønne fynske landskab.

 

Den fynske landboformand Niels Rasmussen glæder sig over, at noget af Sydfyns dejlige natur i ly af Bobjerg Bakke ikke blev kvast af den nye motorvej mellem Odense og Svendborg – her kan han fx finde jordtunger. Det behøver vi ikke eksperter og smagsdommere til at bestemme på vore vegne.

 

FYNSK NATUR går hermed ind i sin 21. årgang, hvoraf de sidste 2 år udelukkende på internettet. Og siden efteråret 2002 under klimakrigeren (det vil sige, det er han blevet!) Anders Fogh Rasmussen: Gud bevare Danmark.

 

Otium est pulvinar diaboli: Lediggang er Fandens pude.

 

Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen

 

Henrik Tranberg

Bülowsvej 4           

5230 Odense M

Tlf. 6613 2541

E-mail:

fugleroeveren@sol.dk

 

Toni Reese Næsborg        

Stationsvej 20, Jordløse  

5683 Hårby                

Tlf. 6473 1482            

E-mail:                  

toni.reese@get2net.dk

 

Bo K. Stephensen

Schacksgade 12,2.,th.

5000 Odense C

Tlf. 6591 7012

E-mail:

bostephensen@stofanet.dk

Floristiske fund fra Fyn 2007.

 

Ved DBF Fynskredsen

(Henrik Tranberg (ansv. red.), Toni Reese Næsborg & Bo K. Stephensen)

 

Padderokfamilien (Equisetaceae)

 

Skov-Padderok (Equisetum sylvaticum)

2 steder i den sydlige del af Knagelbjerg Skov mellem Ny Knagelbjerghus og gården Høbbet (begge 32) – vestligst ved et spor i et skovbryn med få Bleg Star, østligst i en artsrig tørvegravet ellesump (begge NS/HT). Angivet af Svend Andersen i begyndelsen af forrige århundrede fra såvel Knagelbjerg Skov som

Svanninge Plantage (begge 32), ligesom der er belæg i Dansk Herbarium fra Lerbjerg i Svanninge Plantage (32) i 1893. I Østjylland fx i Jelling Skov (DN/BLe & WE, leg. HT).

 

Kær-Mangeløvfamilien (Thelypteridaceae)

 

Kær-Mangeløv (Thelypteris palustris)

Nye fund i Brændeå’s dal NØ f. Kerte Vandværk (28) (FSD/ASv & MCO/EV) og i

ellesumpen S f. direktørboligen i den sydlige del af Svanninge Plantage (aka (also known as) Fristed Skov) (32) med fx Vandkarse og Alm. Milturt (NS/HT). Der er ingen ældre fund fra hverken Kerte-området (28) eller Svanninge Bjerge (32). Kærbregne, som den også skal hedde i Den Nye Nordiske Flora, men pudsigt nok ikke i den nyere Dansk flora, er en af de mange arter, der synes forsvundet fra Anholt i Kattegat (AFl). Kært barn har mange navne: Der er moderne genfund af Kær-Dunbregne i fx Gluemose ved Ringe (31) (PoR) og Fakkemose på Langeland (34) (MCO/JH). Hvad arten end hedder, savnes den endnu fra Ærø (33).

 

Fjerbregnefamilien (Athyriaceae)

 

Bægerbregne (Cystopteris fragilis)

Atter set med ca. 10 ex. på stendiget ved Årslev Kirke (31) (DBF/FS), hvor den første gang blev set i 2004 (PoR). Savnes ligeledes endnu fra Ærø (33).

*Strudsvinge (Matteucia struthiopteris)

Nyt fund som naturaliseret i skoven ved Brahesborg (28) – også nyere fund i Flemløse- og Glamsbjerg-ruderne (begge 28) (alle TRN). Den første angivelse af arten på Vestfyn (28) var som talrig ved en bæk på Røjle Klint (LC 1987). Hansens angivelse af den som indslæbt i Hverringe Haveskov på Hindsholm (30) synes ikke anerkendt i Dansk Feltflora, idet den her angives at mangle på Vestfyn (28) og Nordøstfyn (30). Arten er dog i det hele taget næppe spontan i den fynske underregion?

 

Fyrfamilien (Pinaceae)

 

*Douglasgran (Pseudotsuga menziesii)

Selvsået i kanten af en Nordmannsgranplantage med Birk i NØ-delen af Knagelbjerg Skov (32) (HS & HT). Iflg. Dansk Feltflora optræder arten kun sjældent selvsået. Skovrider Staun betragter opdelingen i en blå og grøn underart som pjat. N f. Langesø ved Morud (29) findes en meget flot Douglasgran fra 1868 (DN/DJ & FJ).

 

Cypresfamilien (Cupressaceae)

 

Ene (Juniperus communis)

Ét ex. er set på overdrevet ved sømærket nær Graftebjerg yderst på den hindsholmske halvø Skoven (30) med fx én Krat-Fladbælg (HT & KDJ). Græsning har længe været opgivet her, således at orkidéer og vokshatte er forsvundet. Pleje haster – i den forløbne sommer er der desværre hældt 400 qm jord ud på toppen af bakken: Se, det har man af at sætte ”gør-det-selv-folk” til at lege eksperter på naturområdet! Træk din første nytårstale tilbage, AFR! I Hindsholm-området er Ene også set på Vejlø Kalv i Lillestrand ved Fynshoved (30) (EMA).

 

Slangerodfamilien (Aristolochiaceae)

 

*Slangerod (Aristolochia clematitis)

Stadig en flot bestand på græsskrænten op til stendiget ved Store Rise Kirke på Ærø (33) (HT): I slutningen af forrige årtusinde var der kun få planter (5 ex. i 1998 (BLø)), men så fik præsten og menighedsrådsformanden en opsang af etnobotanikeren Bernt Løjtnant, der har en artikel om arten på vej i URT. Kendt herfra siden 1942 (Alfred Hansen). I den øvrige del af den fynske underregion er der ældre fund i Harritslev ved Bogense (29) (J.C. Poulsen før 1886) og i gamle haver ved Rudkøbing (34) (apoteker Hempel før 1886, forvildet?). Savnes i forvildet tilstand i det mindste fra Nordøstfyn (30), Østfyn (31) og Sydfyn (32). I Klosterhaven i Odense (29) bevidst plantet, men spreder sig som ”ukrudt” til fx bedet med Kongebregne (HT). I Skåne dyrket siden 1300-tallet – findes nu som forvildet i 8 ruder. Gned man sig ind med plantesaften, troede man sig beskyttet mod slangebid.

 

Ranunkelfamilien (Ranunculaceae)

 

Druemunke (Actaea spicata)

Stadig på en hasselklædt jordvold ved bivejen i NØ-brynet af Ørsbjerg Skov (28) med min. 15 blomstrende ex. (HT) – også kendt på stedet fra ca. 1950 af Jens Blædel, nu Rønne på Bornholm. Hertil ved en grøft i en askeskov med Hassel på Ørsbjerg Knold lidt Ø f. ovennævnte lokalitet (28) med et lignende antal ex. – med intakte frugter, men med huller i bladene (Ægbladet Fliglæbe i nærheden ligeledes med godt spiste blade) (HT). Savnes naturligvis fra Ærø (33). Derimod er arten også set ved Schloss Bruck i Lienz i Osttirol – i Alperne når den som typisk løvskovsledsager dog kun 1900 m (med eller uden dyr?). I det østlige Canada findes en art med røde bær (Actaea rubra) (DBF/ÅA) – mon der også kan være dyr i dem?

Krybende Eng-Kabbeleje (Caltha palustris var. radicans)

Nyt fund ved en bæk i S-kanten af Glorup Park (31) (PoR). Savnes derimod endnu fra de fynske sydhavsøer (33, 34).

Engblomme (Trollius europaeus) (X)

På ”Vibesholme Enge” SØ f. Ullerslev (31) holder den endnu ud med ét spinkelt og nu kun vegeterende ex. (MCO/HT), men hvor længe? Der skal nok mindre end et extra motorvejsspor til at udrydde den her. Arten er nordlig i Danmark (og i den fynske underregion, hvor den mangler på Sydhavsøerne (33, 34), ligesom i øvrigt på de storstrømske sydhavsøer), og den er måske ved at blive udkonkurreret af et varmere klima (DBF/SGC)? Derimod stadig udbredt i Alperne op til 2800 m – fx ofte talrig i dalene omkring Kals am Grossglockner, og her endnu i blomst på Tschadinalm 11. juli (HT). Hvem har egentlig set Engblommeflue i den fynske underregion – entomologer eller andet godtfolk?

Gul Frøstjerne (Thalictrum flavum)

I Åsø Mose på Langeland (34) er den også N f. Åsøvej (HS), idet den længe har været kendt S f. den samme vej. Moderne genfund er der fx i det lille rigkær ved Odense Å S f. Bellinge Rideskole (29) (HT), i rigkæret ØSØ f. Lettebæk Huse i den samme ådal (29) (JH) og i Strandmose S f. Nordenhuse (31) – tiltagende her de senere år pga. den aftagende græsning (HT).

Blå Anemone (Hepatica nobilis)

Nogle skovplanter holder ud på afvigende levesteder: DBF’s bomærkeart er således nyfundet i et syrénhegn mellem busstationen i Hårby og et udyrket område ned mod Hårby Å (28), men kun med ét blomstrende ex. (TRN). Endnu blomstrende i Karlsskov på Røjle Klint (28) den 22. april (DBF/LC), mens den på den anden side af Tragten forlængst var afblomstret i Staksrode Skov den 9. juni (DBF/PKH). I Ørsbjerg Skov (28) genfandt vi den desværre ikke, men om ikke andet blev det senest kendte fund af denne kære plante flyttet fra 1933 til ca. 1950 af Jens Blædel (DBF/HT). Trods delvis bortgravning af åsen bør den måske eftersøges yderligere på Voldbjerg (”pr. Ebberup”, i dag ville man sige ved Brydegård) (28), hvor den fx blev set på DBF’s ekskursion i 1926. Arten er stadig udbredt i Alperne, hvor den vokser i skove (især på kalkbund) op til 2200 m – fx ofte talrig i dalene omkring Kals am Grossglockner (HT).

Hvid Anemone (Anemone nemorosa)

Nogle fænologiske noter, erindrende forne tiders undersøgelser i Natur & Ungdom (nu Friluftsliv & Ungdom): Anemoner blev plukket til køkkenbordet den 18. marts ved Mullerup (31) (SN/TM). I O’ense var den sprunget ud den 19. marts i Fællesskov ved Syddansk Universitet (29) (HT) – velsagtens intetanende om den fremragende forskning, der foregår bag videncentrets rustne mure. I den lille skov SV f. Neverkær (28) var der mange blomstrende ex. i bagende sol den 23. marts (HT) – senere på sommeren var det så som så med solskin her og alle andre steder i den fynske underregion. ”Sorte Musvåge” spørger, om arten er skovindikator på Monnet på Tåsinge (32) (KDJ) – kan vi få et svar fra en af vore mange skovkyndige læsere? Sidste: N&U, som den danske naturs kommende advokater faktisk stadig hedder, synes at have genoptaget sin fænologiske naturhistoriske kortlægning af Danmark, så måske er der håb for fremtiden?

*Balkan-Anemone (Anemone blanda)

Nyt fund i en skov ved Kohavegård over for Skovstrupvej 48 i Skovstrup ved Tommerup (29) (BKS) – tidligere set i det samme distrikt af samme finder i Åløkke Skov i Odense i 1999.

*Høst-Anemone (Anemone japonica)

I fortovskanten ud for det forsætligt afbrændte pizzeria ved Kronprinsensgade i Odense (29) med fx Tornet Salat (HT) – i hvert fald indtil det hele blev måslet af paller med tegl til genopførelsen. Vel hyppigere dyrket nu – kan fx ses i haven ved Johs. Larsen-museet i Kerteminde (30) (HT). Stephensen har endvidere formået at tyde sine kragetæer i form af 3 yderligere nyere fund: Ringe Kommunes jorddeport (32) (BKS 1999) samt Køstrup (28) og Svendborg (32) fyldpladser (begge BKS 2005). Næsborg mener, at den stort set ikke er til at udrydde, hvis den én gang har været et sted – der er altid en lille rest rod tilbage. Ja, den skal ligefrem kunne holde Skvalderkål i ave. I Dansk Herbarium kun belagt som forvildet fra Rudkøbing (34) i 1983 (HN), ligesom den omkring Djævleøens hovedstad er taget på Amager Fælled i 1972 og på Vestvolden ved Rødovre i 1981. Den langelandske bestand skal dog opfattes som kvarstående i en haverest (HN) og udgår derfor. Stace har den som Anemone x hybrida (med A. x japonica som synonym – og som forældrearter A. hupehensis og A. vitifolia): Japanese Anemone er udbredt som dyrket i Storbritanien, men dog sjælden som kvarstående i gamle haver hhv. som forvildet eller udsmid. Floran i Skåne har A. hupehensis som introduceret i 1900-1950 med en bemærkning om, at den kom tidligere til Danmark. Den er fundet første gang som forvildet i Malmö i 1974, ligesom den i projektet er fundet i 21 ruder – herunder vel nok som selvsået. Svart & Lyck har A. x hybrida som først forvildet i Danmark så sent som i 1980 med henvisning til 3 fund omkring København 1980-1987. Et kritisk taxon – alle Angaben ohne Gewähr!

Nikkende Kobjælde (Pulsatilla pratensis) (A)

Borgmestrene i Assens og Nordfyns kommuner har fået det samme billede tilsendt fra fru Koksbang, men arten havde ikke noget blændende år på Sønderby Klint i Ny Assens kommune (28): Ganske vist blev den set med én flot klynge (der i øvrigt bør artscheckes!) med en håndfuld frugtstandere øverst på klinten (DBF/LC & TRN), men ødelæggelsen af en passende biotop andetsteds på klinten kan have decimeret arten alvorligt. Arten er sidst angivet fra lokaliteten i 2001 (JH), mens entomologen Niels Madsen o. 1997 så såvel Nikkende som Opret Kobjælde på et nu nedstyrtet parti. Som vanligt også iagttaget på ”Flyvesandet” yderst på Agernæs-halvøen (29) (HT; PHl – og sikkert andre, men så må de jo melde det). Fra Sjælland meldes om et fund af ét til 2 frugtbærende skud i en skovvejkant lidt NØ f. Silkebjerg i Tibirke Bakker (TV).

Nikkende Kobjælde (Pulsatilla pratensis) på billigt rumænsk frimærke fra før Ceausescu blev aflivet.
Hertil et mere uskyldigt postkort fra artens lokalitet Sønderby Klint, sendt 7. august 1909 fra Assens til Sdr. Stenderup pr. Kolding.
Brevskriveren ankom til havnen i Assens 9.45, og cyklede herfra til Falles onkel (personen på kortet?) og tante.

Opret Kobjælde (Pulsatilla vulgaris) (A)

Endnu ca. 1950 i Brændeå’s dal nedstrøms Årup (JBl), ligesom der i mere moderne tid endnu er en flot bestand på skrænterne i Bygholm Ådal i Østjylland (DBF/BVP & JR) – lykkeligvis med græsning ved interesserede lodsejere. Hertil langfredag 2008 (21. marts) talrigt blomstrende på Ulbjerg Klint i Himmerland på et (ved det stedlige statsskovdistrikt) fint græsset overdrev (TRN).

Stivhåret Ranunkel (Ranunculus sardous)

Nyt fund i den desværre ugræssede strandeng Madelund ved Hverringe (30) (BKS), ligesom den ligeledes på Hindsholm er genfundet i den afvandede Søen inden for Dalby Bugt (30) (BKS) – også set her for Fyns Amt af Per Stidsen i 1984 og af Hans Henrik Bruun i 1990. Stadig enkelte steder i den nu ugræssede inddæmmede strandeng V f. skydebanen ved Enemærket i Lumby Inddæmmede Strand (29), gerne sammen med Knæbøjet Rævehale (HT) – det andet fund ved Odense Fjord i nyere tid er gjort nær Limousinegård i Kærby Fed (30) (MCO/HT). Fundet bør dog checkes, idet Knold-Ranunkel er meget variabel i området – og det er jo ikke fugleognatur.dk, det her! Der er flere ældre fund af arten i området V f. Odense Fjord. Men den kommer vel snart igen: Endnu blomstrende 30. oktober på ruderatet 1 km NNØ f. Kørup (29) (HT) – og der er mange ruderater V f. Odense Fjord! I den fynske underregion er arten klart hyppigst mod syd – fx overalt på Birkholm i Det Sydfynske Øhav (32) (HT): På optrampet bund langs unge vandhuller, på enge, som ukrudt i kanten af en majsmark, i græsmarker, i plantninger, i strandrørsump og i græsset salteng. Arten er da også taget på øen til Dansk Herbarium i 1978. Birkholm græsses af kreaturer fra Nordgården på Tåsinge. Der var mange ex. i en brakmark Ø f. Ronæsgård nær Marstal på Ærø (33) (HT). I 2007 også fx set i en markvejkant ud mod Knudshoved Odde på Sjælland (DBF/SGC).

 

Jordrøgfamilien (Fumariaceae)

 

Finger-Lærkespore (Corydalis pumila) (A)

Spændende nyt fund i kanten af et slåenkrat på Sønderby Klint (28) under en forårsfisketur (JH): Lokaliteten knytter sig fint til det ene af artens tilsyneladende hovedudbredelsesområder i den fynske underregion langs det sydlige Lillebælt – bør eftersøges yderligere her. Finger-Lærkespore er formentlig endnu overset pga. sin forekomst meget tidligt på året – den savnes besynderligt nok helt fra den sydlige del af den fynske underregion (32, 33, 34).

*Mur-Jordrøg (Fumaria muralis)

Nyt fund i en jordbunke fra Svendborg Station, men på Klintholm losseplads (31) (BKS). Taget til Dansk Herbarium ved de nærliggende lokaliteter Sulkendrup og Ørbæklunde (begge 31) af Alfred Hansen i 1960. I Svendborg-området (32), hvor den sidst er set på Svendborg fyldplads i 2005 (BKS), har den været kendt siden 1903 (angivelse fra Ormehøj).

 

Hampfamilien (Cannabaceae)

 

*Hamp (Cannabis sativa)

Et par privat dyrkede planter er set i en anonym skov på Hindsholm (30) (HSD/LP), mens flere end et par er set i flere par pot’planter et anonymt sted på Horneland (32) – i 15 af 17 potter med Tudse-Siv, så der vandes (HT). Og sådan kunne vi blive ved – men det er sjovt nok altid varmt, når man finder planten, så det kan knibe med at huske lokaliteten. Mao. må ordensmagten her tage over, ligesom ved de desværre mange flere skjulte overtrædelser af Naturbeskyttelseslovens §3. Forvildet (og så er potten ikke i potten!) optræder den fx på en jordbunke på Odense Nord losseplads (29) (HT) og på en jordflade på Årslev fyldplads (30) (DBF/FS) – begge velkendte lokaliteter. 46,5 kg blev konfiskeret (ellere rettere skåret af ved roden) i Korinth (32), idet ordensmagten ikke nærmere ønsker at indkredse adressen (Fyns Amts Avis 4/10-2007).

 

Nældefamilien (Urticaceae)

 

*Liden Nælde (Urtica urens)

Ofte svær at opdrive i de fynske AFD-ruder – og langt sjældnere end sin flerårige fætter i ”det beskidte dusin” (Stor Nælde (Urtica dioica var. dioica)). Som antagelig ny for øen er set ét ex. i mågekolonien på Egholm ved Bågø i Lillebælt (28) (LH). Lidt nordligere i Lillebælt er den kendt fra Fænø (28) af såvel Emil Rostrup som Svend Andersen – og den har uden tvivl gode betingelser her den dag i dag, hvor øen er ved at blive omdannet til et privat jagtrevir under åget af bl.a. talrige jordarbejder.

Sump-Nælde (Urtica kiovensis)

Talrig i kanten af en dunhammersump i sydbrynet af Knudsskov på Sjælland (HT, under vejledning af lokale djævle). Bør eftersøges på Romsø i Storebælt (30), hvilket dog vanskeliggøres af de stadig ringere adgangsforhold til øen – og sikkert også af den tætte dådyrgræsning.

 

Bøgefamilien (Fagaceae)

 

Bøg (Fagus sylvatica)

Drivhuseffekten har nu også nået den fynske underregion: Fra det østfynske forlyder det, at ”Tyskerbøgen” i Juelsberg Skov (31) – i sin tid benævnt således, fordi den (som den første Bøg i Nyborg-området) sprang ud på Hitlers fødselsdag den 20. april – nu springer den ud den 1. april (FAA/JeF). Det er heller ingen aprilsnar, at Danmark har fået en klimaminister (men er det mon mest varm luft?).

 

Hasselfamilien (Corylaceae)

 

Avnbøg (Carpinus betulus)

På Frøbjerg Bavnehøj (28) er under en gammel Avnbøg set en del Avnbøg-Mælkehat, så om ikke andet kan man bestemme træet ud fra denne mykorrhizadannende svamp (FUO/HT). På relativt tør bund (vel udtørret mosebund) i Hvileholm Mose (30) med fx Liljekonval (FA/HT 2004) – virker spontan her. Konkrete ældre (og nyere?) fund i det indre Nordøstfyn (30) mangler stort set.

 

Nellikefamilien (Caryophyllaceae)

 

Brudurt (Herniaria glabra)

Nyt fund på åben bund ved Vester Kærbygade 16 i Vester Kærby (30) (BKS). Arten synes til gengæld forsvundet fra Anholt i Kattegat (AFl). Flere steder på græsland i Stiftungsland Schäferhaus ved Flensburg i Tyskland (DBF/GK & JK) – også set i den østrigske del af Alperne (HT).

Kløvkrone (Myosoton aquaticum)

I et sumpområde tilsået med Majs langs et tilløb til Pugemølle Å NV f. Turup (28) (TRN). Det er en skandale, at der er offentlige tilskud til vildtbræmmer med Majs, Honningurt og anden floraforurening.

Skov-Fuglegræs (Stellaria neglecta)

Hidtil overset ved et kreaturspor i Brændeå’s dal ved ”Kerte Mølleknap” (28) (DBF/HT) – 9. maj er et godt tidspunkt at registrere arten på (både blomster og modne frø). Også set i Svanninge Bjerge – fx i et spor i en løvskov med Stilk-Eg og talrig i en skovvej i plantage med Rød Gran i Knagelbjerg Skov (32) (NS/HT).

Savnes endnu fra Ærø (33) – DBF burde nok arrangere en skovtur til øen, men man bør boykotte turen, hvis det bliver fra Skovballe på Tåsinge (32). Bliver den mon fundet af den hemmelighedsfulde københavnske botaniker Mikael Landt på dennes ærøske odyssé i 2008? På Sjælland i skoven Ø f. Nivågård med en stor blomstrende bestand den 1. maj (TV).

*Skærmarve (Holosteum umbellatum) (R som spontan)

Fåtallig på et fortovsstykke nær rundkørselen på Kochsgade i Odense (29) (BKS), – oprindeligt set fra bussen. Det nye fund af denne pudsige plante er nær Tolderlundsvej i Odense (29), hvor den samme pudsige fætter så den i 2005. Kendt fra Odense Eksercérplads (29) i 1957 (belæg), fra en planteskole i Søhus ved Odense (29) (angivet af Peder P. Vig, set af Knud Wiinstedt) og fra Blangsted (29) (angivet af Anfred Pedersen). Savnes stadig fra Østfyn (31) og de fynske sydhavsøer (33, 34).

*Klinte (Agrostemma githago)

Nyt fund på Klintholm losseplads (31) (BKS). I sin glansperiode (og det var før interkaleringen af arten i blomsterblandinger) blev den angivet som almindelig på Nyborg-egnen (31). Hertil et nyere fund på Svendborg fyldplads (32) (BKS 2004).

Tjærenellike (Lychnis viscaria)

En håndfuld blomstrende ex. langs den smalle, nu delvist lukkede Rallebækgyden Ø f. Svanninge (32) (HT) – her er vel endnu håb om bevaring af en artsrig vejskrænt. Andre må dog have set den her? I nærheden stadig på et brakareal på golfbanen i Svanninge Bakker (32) (HT), identisk med H.C. Hansens angivelse fra ”v. Ldv N. for Skoven p. Svanninge Bakker” i 1926 – også angivet fra Svanninge Bakker af Emil Rostrup for over 100 år siden og fra en vejkant i Svanninge Bakker af Lars Hansen i 1980’erne. En smuk klynge på ca. 50 blomstrende skud på et næringsfattigt overdrev på midten af bakken Ørsbjerg Knold (28) (HT) er reelt også et nyt fund, idet den tidligere optrådte meget fåtalligt 2 steder (på en gyvelbakke og i et hindbærkrat) på Ø-hældet af den samme bakke i familien Krags nu overalt indhegnede private paradis. Hertil noget vestligere under DBF’s ekskursion til Kerte Bakker (28) den 24. juni 1933 på nordskrænter i Brændeå’s dal – hidtil forgæves forsøgt genopstøvet her. Moderne genfund på en SV-vendt vejskrænt N f. Sø Søby (28) med andre overdrevsarter som fx Bredbladet Timian og Gul Snerre (TRN) – også set her i 1989 (HT). Arten savnes endnu helt fra Ærø (33), men vel overalt vigende i den fynske underregion. Langs motorvejsgenvejen mellem Vejle og Fredericia er der mange ét sted (HT), men det er nok også kendt. Hertil på Djævleøen en pæn blomstrende bestand på en kunstig bakke i SV-delen af Ramløse sammen med fx en lignende bestand af Nikkende Limurt (TV).

*Aften-Pragtstjerne (Silene latifolia ssp. alba) & Klæbrig Limurt (Silene viscosa)

Do we’ve got a major crisis here? Vi er desværre ikke helt trygge ved forekomsterne af Klæbrig Limurt i Det Sydfynske Øhav, så hvad med at fotografere planten!? Om ikke andet, så med mobilen! Angives således iflg. ex-præsident Poul Henrik Harritz’ hjemmeside fra Birkholm (32), hvor det på strandoverdrevene ofte vrimler med den lignende Aften-Pragtstjerne (HT). Kiærbølling havde limurten fra Urehoved ved Ærøskøbing (33), men også uden belæg.

Kost-Nellike (Dianthus armeria) (V)

I det mindste 6 blomstrende ex. på den nyligt fåregræssede del af Bjerget ved Tavlund på Hindsholm (30) med Vild Gulerod og Merian i uhyre mængder (HT & KDJ) – størstedelen af bakken er dog i kraftig tilgroning med vedplanter (samt Kransbørste og Merian!) og bør omgående plejes, Kerteminde Kommune!

*Flerårig Brudeslør (Gypsophila paniculata)

Nyt fund på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) på pladsen ved ”P-pladsen” (BKS & HT). I Dansk Herbarium er der fund i 3 distrikter V f. Lillebælt med det første fund fra Ribe i 1959 (købmand Eilstrup) og 4 distrikter Ø f. Storebælt med det første danske fund i Vollerslev i d. 40 i 1902 (ligeledes belagt). Arten synes hertil mærkværdigvis at være forsvundet fra Anholt i Kattegat (AFl), hvor den blev taget ved Anholts nye kirkegård af Alfred Hansen i 1961 – det plejer at gå den modsatte vej: Indførte og indslæbte arter afløser oprindelige arter, men ikke i dette tilfælde. Fundet i 21 ruder i Skåne-inventeringen – her fra gammelt dansk land kendt siden 1899 i Helsingborg. I Storbritanien fx naturaliseret på Isle of Man og nær Sandwich i Kent.

 

Portulakfamilien (Portulacaceae)

 

*Alm. Vinterportulak (Claytonia perfoliata)

Nye fund som ukrudt i en have ved Vejlby Fed (28) under transfer på DBF-ekskursion (HT) og med en mægtig bestand (min. 1000 ex.) i en åben nåletræsplantage og dens omgivelser ved Lumby N f. Odense (29) med Kugle-Museurt i langt mindre mængde (HT). Hertil på det artsrige, men flygtige ruderat med jordbunker ved Roesskovvej i Odense (nu Christiansparken, eller iflg. de nyeste skilte Christians Park) (29) (BKS; DBF/FS) – inden det forsvandt (ruderatet altså). Angivet fra Lunde på den anden side af Odense lufthavn (i forhold til Lumby) (29) i 1995 af E. Lykkeborg. Tilsyneladende konstant optrædende i et hjørne af en græsmark NØ f. Østersjo på Lyø (32) (HT), ligesom den ses i mængder langs grøftekanter i Håstrup (KO 2008). Savnes mærkværdigvis endnu på Langeland (34). Arten er nyfundet på Anholt efter 1980 (AFl). Ved Sorte Hest på Vesterbro i København er en stor bestand set i et blomsterbed og i grus i en baggård (TV 2006, 2007) – gælder det så heller ikke, Næsborg?

 

Salturtfamilien (Chenopodiaceae)

 

Blågrøn Gåsefod (Chenopodium glaucum)

Nogle nye fund i indlandet er gjort i en jordbunke i en græsmark ved Holmehavegyden Ø f. Tommerup (29) (HT), som ny for området på ”Vibesholme Enge” SØ f. Ullerslev (31) med ét ex. ved den saltprægede lavning mod Ø på ”alantoverdrevet” ved pumpestationen (MCO/HT) og i en afkørt kompostbunke på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (BKS & HT). Nærmere havet også på en mergelbunke ved Solbjerggård NØ f. Wedellsborg (28) (HT), på fyldpladsen i V-kanten af bebyggelsen Strandager i Lumby Inddæmmede Strand (29) (BKS; HT), i kanten af en skrotplads på Odense Nord losseplads (29) med fx Rød Gåsefod, Kødet Hindeknæ (det. PH) og Udspærret Annelgræs (HT), på fyldpladsen på Ø-delen af Lyø (32) (HT) og på affaldspladsen ved Birkholm Havn (32) med fx Drue-Gåsefod (HT). I det mindste ved Tommerup, ved Wedellsborg og i Strandager sammen med fx Rød og Stilkblomstret Gåsefod. En snes ex. på en sandstrand opstået efter stormfloden i november 2006 ved Nissekrogen Ø f. Kærby Fed (30) (HT) er også et nyt fund, mens det ene ex., der blev set inden for dæmningen på Kærby Fed (30) (MCO/HT)) er et genfund for området, hvor Per Stidsen i 1980’erne også så den uden for dæmningen. Angivet fra den nærliggende Munkebo (30) af frk. Caroline Rosenberg omkring 1850 – mange tror nok, at denne by er af nyere dato (jf. Lindøværftet). Munkeboth nævnes imidlertid i Valdemars Jordebog fra det 13. århundrede, ligesom Munkebo endnu i dag rummer flere gravhøje fra stenalderen. Blågrøn Gåsefod er også set i en vejkant ved Irschenberg rasteplads i Bayern (HT), så her salter man også.

Drue-Gåsefod (Chenopodium botryodes)

Nogle steder på Birkholm i Det Sydfynske Øhav (alle 32) (alle HT): På en affaldsplads ved havnen, i kanten af en vandfyldt digegrav, i kanten af en strandrørsump og på en vandhulsbred. TBU-d. 32, skønt øen hører under Marstal Kommune på Ærø (33) – og for at øge forvirringen hørte den tidligere under Tranekær Slot på Langeland (34).

*Hjertebladet Gåsefod (Chenopodium hybridum)

Nye fund 3 steder i Odense (alle 29) (alle BKS): Ét ex. på byggegrunden (den fhv. konservesfabrik Beauvais) i enden af Vestre Stationsvej, i et bed ved P-pladsen ved Nedergården på Nedergade og fåtallig i haven på Hjallesevej 37. Hertil mindst 6 ex. på et opgravet areal ved gården Ø f. Lumby Kirke (29) og 2 ex. på en jordbunke ved et hus under opførelse i Vindinge (31) (begge HT). For 4. år i træk talrig samme sted i NV-kanten af Urup Dam (30) (HT).

*Mangefrøet Gåsefod (Chenopodium polyspermum)

Blandt mange nye lokaliteter er en vildtbræmme i Haveskov ved Hverringe (30) (BKS), men hvad gør vildtbræmmen her?

Strand-Mælde (Atriplex littoralis)

Monstrøse ex. på det af 2006-orkanen hærgede ”Feddet” ved Nordenhuse (31) (TO) forvirrede finderen – og det kan man komme ud for ikke kun med denne variable art på mange andre lignende biotoper ligeså.

Tangurt (Bassia hirsuta) (R (A))

Moderne genfund på Monnet på Tåsinge (32) (EV) samt delvist i samme AFD-rude på Birkholm i Det Sydfynske Øhav (32) (HT) langs fyldgrave mod Ø og mere naturligt i et par udtørrede vandhuller i strandengen Ø f. havnen. Ved Kalløgrå på Nordlolland blev arten set i store røde bevoksninger på mudderflader i bassinerne mod V (URT) – Det Sydfynske Øhav (32, 33, 34) kan dog også opvise talrige bestande på lignende naturskabte levesteder.

 

Amarantfamilien (Amaranthaceae)

 

*Tykgrenet Top-Amarant (Amaranthus hybridus ssp. powellii)

Denne udbredte, ofte spinkle underart findes fx på Årslev fyldplads (30) (DBF/FS). Blomsterstandens grene skal være relativt tykke, 12-15 mm.

*Kortakset Top-Amarant (Amaranthus hybridus ssp. hypochondriacus)

Denne iøjnefaldende underart med tæt sammentrængte blomsterstande er set i mængde på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (BKS & HT, det. FS). Men toppen ser nu ud til ofte at være længere end de 4-10 cm, der opgives i Den Nye Nordiske Flora?

*Opret Amarant (Amaranthus retroflexus)

Nyt fund på Ærø (33) på fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup (HT). I det mindste i det samme område som et i Dansk Herbarium belagt fund fra Vindeballemark (33) i 1927.

 

Syrefamilien (Polygonaceae)

 

Strand-Skræppe (Rumex maritimus)

Et par nye indlandsfund af denne énårige art: Ét flot ex. i en dyndeng i Løkkegravene SV f. Lumby (29) (HT) hhv. også set ved en dam i parken ved Juelsberg (31) (BKS). Der er dog også et fund ved Lumby (29) i 1893 af Otto Møller, men hvor? Hertil nærmere kysten ca. 500 ex. i tilknytning til et kørespor i en gammel strandeng SV f. Noret ved Holckenhavn (31) (HT) samt flere steder på Birkholm i Det Sydfynske Øhav (32) på åben bund – især på optrampet bund på græssede saltprægede enge bag digerne, ofte talrig (HT). Endvidere ca. 25 blomstrende ex. i kanten af den jordpåfyldning, der har kvalt Krybende Sumpskærm yderst på den hindsholmske Midskov-halvø (30) (eller var det i kanten af majsplantningen?) (HT & KDJ) – under alle omstændigheder er det mindre intelligent og i det mindste et dårligt bytte. I Det Sydfynske Øhav (alle 32) (alle HT) er den også stadig på Avernakø med ét ex. mod NV foruden på Lyø med 8 blomstrende ex. på en græsset salteng NØ f. Østersjo med fx Vand-Klaseskærm og Blågrøn Kogleaks samt med ca. 250 ex. S f. Østersjo incl. 25 blomstrende (og hvordan kan en énårig vegetere?) – kendt fra Lyø siden DBF’s ekskursion til øen i 1932.

Sump-Skræppe (Rumex palustris)

Nyt fund i et vandhul midt på marken V f. Bondegårdsskov ved Longelse på Langeland (34) med fx Gul Rævehale (MCO/JH). I Naturhistorisk Forenings arkiv er der ingen angivelser af arten fra Langeland, men i dag synes de fleste fund i den fynske underregion at være fra Langeland – i AFD er der fx godkendt fund fra ”Påø Enge” og nær ”Lille Galtebjerg” ved den fhv. pumpestation i Tryggelev Nor (begge 34) (begge TB).

*Slangeurt (Bistorta major)

Ny som forvildet på Langeland (34) på en skrænt ved et gadekær i Stoense

med fx Rød Tandbæger (SSK/HM). På hovedøen er der nye fund (alle HT) i et tjørnekrat ved Åstien i Odense (N f. motorvejsbroen ved Dalum) (29), på Heidi Sommers nu jordede jordbunker ved Bjørnemose (32) og på en jordbunke ved kirkegården ved Ollerup Kirke (32). Kendt fra Odense i det mindste siden 1890, hvor brygger Schiötz så den ved eget bryggeri (Albani). Et nyere fund af en forvildet bestand er der også i den lille, ellers langt fra beboelse beliggende mose i Odense Ådal NV f. Rodal (NØ f. Arreskov) (32) (FA/HT 2004), men tilfældigt haveaffald kan føre meget med sig. Snarere moderne genfund var der samme år på Tommerup fyldplads (29) (BKS) og i et bryn af en blandet løvskov med Eg i Sinebjerg Skov på Horneland (32) (HT). Et par nyere fund fra Østjylland er fra en vejkant ved Sølyst Ø f. Igelsø og på Skanderborg losseplads (begge BKS & HT 2005). Stephensen har endvidere formået at tyde sin ofte lidet læselige skrift i form af et fund på jordbunker ved Dalby Bugt på Hindsholm som ny for Nordøstfyn (30) (BKS 2001). Synes herefter stadig at mangle på Vestfyn (28) og Østfyn (31), men kan det virkelig passe? I Klosterhaven i nutidens Odense (29) bevidst plantet, men så kan man da lære den at kende ved siden af Slangerod (i lighed med Svaleurt/Svalerod!). Rodstokken bugter sig som en slange, og den har været anset som et virksomt middel mod slangebid. Visse andre ”halvstore pileurter” er vi lidt forsigtige med bestemmelsen af!

*Tatarisk Boghvede (Fagopyrum tataricum)

Nyt fund på Årslev fyldplads (30) (BKS; DBF/FS) sammen med sin mere fynske fætter (Alm. Boghvede (F. esculentum)). Djengis Khans følgesvend savnes i den fynske underregion endnu helt fra Langeland (34). Valsemøllen i Esbjerg har overtaget Svendborg Boghvede- og Havremølle fra Kellogg’s, så der skulle være en chance for, at Svendborg Boghvedegryn kommer på markedet igen.

 

Hindebægerfamilien (Plumbaginaceae)

 

Lav Hindebæger (Limonium humile) (A)

Et par mindre bestande incl. en bestand på ca. 30 blomstrende skud i ca. 20 klynger på den sydøstlige kyst af Fællesstrand på Fynshoved (30) (HT) er vel sidst noteret af Per Stidsen i slutningen af forrige århundrede. Fyens Stiftstidendes bøvede bagsidedrenge skrev efter en åbenbart lidt fugtig nytårsaften med sæternissen 2007: ”I Kerteminde skal borgmester Palle Hansborg-Sørensen særligt tage sig den lave hindebæger, der lille markplante.” Spørgsmålet er, om bagsidedrengene kan klare den lille danskprøve i børnehaveklassen? Nej, kom til Fynshoved, Palle! Apropos tyrkfelj: Lav Hindebæger findes også på nogle nydannede holme langs Tornen på den anden side af Fællesstrand (30) (HT). Men teksten på et herværende skilt forklarer måske, hvorfor tyskere hin und wieder passerer reservatgrænsen: ”Aufenthalt und Verkehr hinter dem Zahn verboten” – der bør nok stå ”Zaun”! Savnes endnu helt fra Østfyn (31) og Ærø (33) – og muligvis også fra Langeland (34)?

Tætblomstret Hindebæger (Limonium vulgare)

”Birkholmlyng” er set med min. 500 klynger à ca. 10 planter på den sydøstlige del af Birkholm i Det Sydfynske Øhav (32) (HT), mens den er langt sjældnere på Ærøshale ved Marstal (33), hvor 10 klynger kun tæller ca. 20 planter i alt, endnu blomstrende den 7. september (HT). På NV-delen af Avernak er der ca. 45 klynger med ca. 225 blomstrende skud ved Hovedsø (32), men kun i ugræsset salteng (HT). Poul Henrik Harritz, en kær ven af årsrapporten i FYNSK NATUR (og fhv. gl. red. af dette tidsskrift), har i august 2007 fotograferet arten på en af dens mange lokaliteter i Det Sydfynske Øhav (x32, 33, 34) til Kaskelot 164, august 2007.

 

Perikonfamilien (Hypericaceae)

 

Dværg-Perikon (Hypericum humifusum)

Nyt fund på dens hofbiotop i en skovvej ved en nåleplantage mod SV i Knagelbjerg Skov (32) med fx ligeledes blomstrende Liden Fugleklo (HT) – dog tidligere set i en mosrig vejkant i en løvskov mod SØ i den samme skov (TRN 1997). Genfundet med ét blomstrende ex. på et gødsket overdrev nær et vandhul mod V på Strejlebakke SØ f. Verninge (29) (MCO/HT) (her også Liden Fugleklo spredt i området) – også angivet fra Hjelmerup Bakker (29) af Svend Andersen i 1911.

Smuk Perikon (Hypericum pulchrum)

Den gl. red. modtager Flora Nordicas udbredelseskort som et led i ”offentlig granskning” (som stort set også er den eneste granskning i Helge Sanders forsknings-Danmark!). Korrektur er imidlertid vanskelig, når der samtidig kører et ikke afsluttet kortlægningsprojekt i Danmark (Atlas Flora Danica). Hultén har Fyns vestlige halvdel skraveret, mens Køie (TBU-afhandlingen, 1939) har et 20-tal lokaliteter i 3 fynske TBU-distrikter (”ret hyppig, særlig i de sydlige Egne”), ligesom der i Lunds herbarium foreligger et belæg fra Hvidegave Skov, indsamlet af A.J. Trolander ult. juli 1926 (vi har ikke kunnet stedfæste dette navn!?). Udbredelsen for Danmark, her i dansk oversættelse, angives 24. marts 2007 som ”hist og her til ret almindelig i Jylland, i øvrigt i tilbagegang og nu kun på Vestfyn, Nordøstsjælland, Bornholm, tidligere også på Sydvestsjælland (sidst ca. 1910)”. ”Nu kun på Vestfyn” er næppe acceptabelt med fynske briller, idet den stadig findes i d. 28, 29 og 32 – jf. de nedenstående aktuelle fund fra 2007. Ideelt vil det måske være at lade de resterende bind af Flora Nordica (hvis der afsættes midler til dem fra de ludfattige nordiske lande) afvente AFD’s publicering! Andre vil nok mene, at indsigelserne er ganske ubetydelige, så de er ikke kommet videre i rette tid. Til realiteterne, dvs. årets fund: Længe før blomstring på Klakkebjerg (28) på ekskursionen den 9. maj (DBF/HT). Stor bestand på en lysåben skrænt med Hedelyng et nyt sted i skoven Skanneshave S f. Krengerup (28) (TRN) – tidligere set andetsteds i skoven af finderen, ligesom den er kendt fra den samme skov i nyere tid af Poul Rafner. 2 steder på Strejlebakke SØ f. Verninge (29), hvor den sidst er set af Svend Andersen i 1911 (Hjelmerup Bakker) – men i 2007 kun med ca. 15 små vegeterende skud på en skrænt med Hedelyng og Bølget Bunke hhv. kun en håndfuld små vegeterende skud på en egeklædt, men græsset bakke også på morbund med fx Krat-Viol, Læge-Ærenpris, Pille-Star, Bølget Bunke og Kantet Konval (MCO/HT). I Bikubenfondens Svanninge Bjerge (alle 32) (alle NS/HT) er den set ét sted i Svanninge Plantage (i bøgeskov med Hedelyng og Håret Frytle) hhv. 4 steder i Knagelbjerg Skov (især i tæpper af Bølget Bunke (men også i tuer af Jomfruhår (Polytrichum)) i bøgeskov på morbund) foruden i den mere oprindelige bøgeskov ved Helvedeshule i den nordligste del af Knagelbjerg Skov (32) (HS & HT). Allerede professor Hornemann havde arten fra Svanninge Bakker (dvs. omkring 1800), ligesom Svend Andersen angav den som hist og her i Bakkedraget Jordløse – Svanninge – Holstenshus (1906-11). I ”Jordløse Bakker” spreder den sig stadig (TRN). Savnes stadig fra Nordøstfyn (30), Østfyn (31) og de fynske sydhavsøer (33, 34). I Østjylland er den som ligeledes antydet i oplægget til Flora Nordica hyppigere end på Fyn – fx i Jelling Skov (DN/BLe & WE, leg. HT), ligesom den i Rold Skov er set mange steder i påskeugen 2008 (TRN). Afbildet under klippeheder i Finn Hansens Blomster i Bornholms natur fra 2003.

 

Katostfamilien (Malvaceae)

 

*Rundbladet Katost (Malva neglecta)

Nye fund: Udbredt på en vejskrænt langs en asfaltvej i udkanten af Turup (28) (TRN), min. 10 blomstrende ex. på græsklædt jordbunke V f. Helnæs By (28) med fx Alm. Katost, der har større blomster (HT), flere ex. på en brandplads i råstofgraven lige N f. Lumby (29) (HT), mindst 10 ex. på et opgravet areal ved gården Ø f. Lumby Kirke (29) (HT), ved laden nær Galleri Munter i Nordskov på Hindsholm (30) (BKS) samt 2 pæne bestande i og ved en gammel gårdsplads ved Stenhøjgård i Tranderup på Ærø (33) (HT). Dog tidligere angivet fra Helnæs (28) af fx Sørinus Hansen, ligesom den er set på en vejkant ved Abkeldsgård mod N på den fhv. ø (EWe, ultimo forrige årtusinde) – den er også tidligere angivet af Svend Andersen fra Vindeballe, som nu er vokset sammen med Tranderup på Ærø (33). Arten optræder som dvaleplante ved Vordingborg Slotsruin, hvor den er dukket op efter udgravninger i 1999 (BLø). Det er også denne art, der optræder på bornholmske fiskerlejer (BLø) – det forekommer derfor kritisk, at Anfred Pedersen angiver dobbeltgængeren Liden Katost som almindelig på netop bornholmske fiskerlejer. FYNSK NATUR skal dog nødigt snakke, idet vi tidligere har viderebragt forvekslinger af de 2 arter. Et foto af Rundbladet Katost kan ses i Anholts flora på s. 25.

Rosen-Katost (Malva alcea)

Nye fund i kanten af strandengen V f. Ørnehøj ved roden af Fønsskov-halvøen (28) (MSK/JÅK), med ét blomstrende ex. på en brandplads ved Solbjerggård NØ f. Wedellsborg (28) (HT) og med ca. 10 ex. i en stikant bag Erhvervsskolen i den vestlige del af Svendborg (32) (CH). Tidligere angivet som hist og her på Svendborg-egnen (32). Endnu også blomstrende den 27. september på jorddiget NV f. Sjobjerg ligeledes NØ f. Wedellsborg (28), hvor arten vokser sammen med fx Stortoppet og Fladstrået Rapgræs (HT). På Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) blomstrede den endog endnu den 11. november med røde blomster – ligesom Moskus-Katost med hvide blomster (HT).

*Kinajute (Abutilon theophrasti)

Nye fund på fyldpladsen i den fhv. grusgrav NV f. Kerte Bro (28) med ét vegeterende ex. (HT) samt på det artsrige, men flygtige ruderat med jordbunker ved Roesskovvej i Odense (nu Christiansparken) (29) (BKS; DBF/FS). Svend Andersen havde den ved Tolderlund (dvs. Odense Havn) (29) i 1932. Denne østasiatiske fuglefoderart er stadig aldrig mødt på Langeland (34). Tidligere én blandt talrige arter set på Eskelund losseplads ved Århus (BLø).

*Mamelukærme (Lavatera trimestris)

Ligeledes et nyt fund på det artsrige, men flygtige ruderat med jordbunker ved Roesskovvej i Odense (nu Christiansparken) som ny for Nordfyn (29) (BKS & HT) – inden ruderatet forsvandt. Hidtil kun kendt fra Nordøstfyn (30) og Sydfyn (32).

 

Tamariskfamilien (Tamaricaceae)

 

*Gallisk Tamarisk (Tamarix gallica)

Ny som ”forvildet” i den fynske underregion på det artsrige, men flygtige ruderat med jordbunker ved Roesskovvej i Odense (nu Christiansparken) (29) (BKS; DBF/FS). De lyserøde kronblade måler kun 1.5-2 mm (mod 2.5-3 hos T. africana). Sælges fra planteskoler til danernes haver. I Storbritanien plantes arten som vindbryder og stabilisator på sandede kystnære arealer på Kanaløerne og på hovedøen mod N til det nordlige Wales og Suffolk – og her forekommer den naturaliseret, men meget sjældent (om overhovedet) selvsået. Så det er reelt set en kritisk sag, om denne art fra Sydvesteuropa overhovedet kan regnes som ny fynbo – ruderatet er i skrivende stund også forlængst forsvundet. Dansk Herbarium har den belagt fra Anholt (1961), Kastrup (1961), Sorø (1962) og Årø (1989). Svart & Lyck tager ingen chancer med ”Tamarix sp.”, men vi vover pelsen.

 

Græskarfamilien (Cucurbitaceae)

 

*Énbo Galdebær (Bryonia alba)

Nyt fund op ad et ståltrådshegn ved Hersnapvej 214 ved Hersnap på Hindsholm (30) (BKS) – senere uheldigvis revet op af uvidende borgere.

*Tvebo Galdebær (Bryonia dioica)

Nyt fund på Tommerup fyldplads (29) (BKS). Savnes stadig fra Østfyn (31) og Sydhavsøerne (33, 34). Derimod er der fundet 2 ex. af arten overvoksende Rynket Rose ved Bredballestrand ved Vejle (GF/MLi).

 

Pilefamilien (Salicaceae)

 

*Sølv-Poppel (Populus alba)

Sjælden på Langeland, hvor den er plantet på Rudkøbing Stadion og Klæsøvej (begge 34) (begge HS). Hvem finder opvækst af Sølv-Poppel i AFD-ruderne? Man kommer næsten altid frem til Grå Poppel ved bestemmelsen af filthårede popler – Sølv-Poppel er dog i det mindste godkendt som selvsået på Torø (28) (TRN). Iflg. Brøndegaard har begge arter været kaldt Hovstolt på Langeland.

 

Korsblomstfamilien (Brassicaceae)

 

Kronløs Springklap (Cardamine impatiens) (R)

Stor bestand i et fugtigt spor i en bøge- og ahornskov samt min. 75 ex. ved en skovvej i brynet af en bøgeskov med fx Tandrod, Bjerg-Ærenpris og Skov-Hundegræs i Thurø Østerskov (32) (HT). Kendt lokalitet, og den findes utvivlsomt stadig flere steder her.

Skov-Springklap (Cardamine flexuosa)

Nyt fund i en skov i ruden ved Brenderup (28) (AM & TRM). Savnes i den fynske underregion endnu fra Ærø (33). Sydsjælland melder den i Flæskenborg Skov blomstrende så sent som den 29. september (TV). Også i skoven på Trelde Næs (DBF/LC 2004).

*Gyldenlak-Hjørneklap (Erysimum cheiranthoides)

Nyt fund med ét ex. i en markkant ved ”Saltemose” mellem Ålsbo Banker og Søndergårde Skov (28) (HT) – den er dog belagt i Dansk Herbarium fra Aalsbo pr. Rørup i 1948. Den nu næsten helt ødelagte ”Saltemose” bærer præg af jagt, og under iagttagelse af den mærkværdigvis obligatoriske dræning har det kostet rigkærene. Hertil et nyere fund i kanten af en majsmark mellem Solevad og Borreby (29) med fx Kiddike (HT 2004). Ikke meldt fra Ærø (33). I Jylland som vanligt på plads i kanten af marken lige V f. Henne Kirke, hvortil et par nyere ruderatfund på Give fyldplads og Silkeborg losseplads (begge BKS & HT 2005).

*Sandsennep (Diplotaxis tenuifolia)

Nyt fund ved en hæk ved Lilleskovvej 6 i Tommerup Stationsby (29) (BKS), mens der er et moderne genfund på Svendborg fyldplads (32) (HT). I Farum blomstrende i et ruderat på hovedgaden (URT) – set fra Fyn måske et Brixtofteruderat (nu bliver Poor Peter vel ikke ”hængt ud” med denne biotopsbetegnelse?)? Kun i 16 ruder i Skåne-inventeringen, selv om den har været kendt fra Ystad siden 1828. Regnes ligesom sin ovennævnte fætter nu som etableret og bofast her. Hækfundet kan være uacceptabelt i henhold til Atlas Flora Danica’s principper.

*Biblomme (Alyssum maritimum)

Ny som forvildet på Ærø (33) på fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup (HT), mens den på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) endnu blomstrede 11. november (HT) – her blev den også set i 2006 (HT, conf. BKS). Hertil i 2003 fx på Odense kulturlosseplads (29), fyldpladsen ved Glisholm i udkanten af Odense (29) og Svendborg fyldplads (32) (alle BKS). Der er dog også mange tidligere fund af dette medlem af det lette kavaleri, fx på Stige Ø (29) (BKS 1999), ligesom den kendes fra Vestfyn (28) (TRN). En vellugtende sommerplante, der anvendes mellem stenplanter og roser samt foran andre højere sommerplanter. Men mangler den virkelig i 3 distrikter i den fynske underregion (30, 31, 34)?

*Hjertekarse (Cardaria draba)

Arten farver under sin tidlige blomstring Færgeodde på Tåsinge (32) næsten helt hvid (TB) – første gang set på Langeland af denne finder på en strandbred ved Stoense Færgehavn (34) medio 1990’erne (TB). Sikkert stadig ved færgelejet i Bagenkop (34), selv om færgen til Kiel nu er historie (HT 2003). I ”Vemmenæs Stubhave” lidt V f. Færgeodde på Tåsinge (32) vrimler det snarere med skoventreprenører (NN) – hvad mon de har gang i?

*Énårig Sløjfeblomst (Iberis umbellata)

Ny for Nordøstfyn (30) på Årslev fyldplads (30) på kompost (DBF/FS), ligesom der er et nyt fund på en S-vendt jordvold på Odense Nord losseplads (29) (HT) – i Odense-området også set af købmand Eilstrup ved Kragsbjerggården (29) i 1924 (belæg i Dansk Herbarium). I Dansk Herbarium er der belæg fra Fåborg (32) (1966) og lossepladsen ved Henninge Nor på Langeland (34) (1987), ligesom der er angivelser fra en vejkant ved Rørup Kirke (28) i 1980 (N.L. Havndrup) og fra en sandet vejrabat i Lohals på Langeland (34) i 1979 (H. Nielsen, udsået med vilje her?). Savnes dermed endnu fra de drilske distrikter Østfyn (31) og Ærø (33). I TBU-arkivet er der i øvrigt fund fra 7 distrikter V f. Lillebælt, 4 distrikter i den fynske underregion og 9 distrikter Ø f. Storebælt med det første danske fund på Christiansø ved Bornholm i 1865 (belæg ved J. Baagøe).

 

Spejlægfamilien (Limnanthaceae)

 

*Spejlæg (Limnanthes douglasii)

Ny for Sydfyn (32) på et ruderat i NV-kanten af Korinth (32) hhv. det andet fund på Nordøstfyn på Kerteminde fyldplads (BKS) som ny for Hindsholm (30). Tidligere i det nye årtusinde set på Nordfyn (29) og det egentlige Nordøstfyn (30), således at denne nektarholdige sumpblomst fra Nordamerika stadig mangler fra d. 28, 31, 33 og 34 i den fynske underregion.

 

Resedafamilien (Resedaceae)

 

*Hvid Reseda (Reseda alba)

Denne sydeuropæiske art er atter set på Odense Nord losseplads (29) med mange ex. på en græsklædt vold (HT), ligesom der er nyere fund fra et område ved Kertemindevej ved Bullerup (30) (BKS 2001) og det nu (næsten) aflivede ruderat ved Bynkel (31) (HT 1999-2001) – ved Bynkel blomstrede Hvid Reseda i 2001 endnu den 19. oktober. Et antydet fund af Hvid Reseda på en halmbunke ved en gård i Stokkeby på Ærø (33) (HT 1998) er ombestemt til Gul Reseda (Reseda lutea) i AFD (det. PH). Finderen kan måske ikke lugte russisk læder, men er næppe farveblind? I TBU-arkivet er der fund fra 2 distrikter V f. Lillebælt og 2 distrikter Ø f. Storebælt med det første danske fund i Rønne på Bornholm i 1869. Bestandig i Monshire i Wales siden 1968, men aftagende i Storbritanien.

 

Lyngfamilien (Ericaceae)

 

Hedelyng (Calluna vulgaris)

Genfundet på Seden skydeterræn (30) med fx Liden Fugleklo (BKS), idet lyngen også er set her for over 10 år siden (JB). Fuglekloen har derimod været kendt fra Seden (30) siden Hornemanns 2. udgave af Dansk Oeconomisk Plantelære i 1806.

Tyttebær (Vaccinium vitis-idaea)

Er det ikke en bedre idé at forsøge at genskabe den drænede Tyttebær Lung i Knagelbjerg Skov (32) end at bruge krudtet på en Dryas-hede i den nærliggende Svanninge Plantage (32)? Navnet Tyttebær Lung fremgår af et skovkort fra 1964. Det vides dog ikke, hvornår der har vokset Tyttebær i mosen, men det er utvivlsomt længe siden.

Alm. Tranebær (Vaccinium oxycoccus var. oxycoccus)

Endnu i ”Brillesø” i Svanninge Plantage (32) (NS/HT) og for nyligt nyfundet i endnu et lille fattigkær S f. ”Brillesø” (CB/BLk 2006) – også set i 2007 med en lille bestand, hvoraf kun få blomstrende ex. (NS/HT). Mosen bør dog ikke udgraves til vandhul til Welsh Black-besætningen: Tidligere blev arten anset for at være temmelig almindelig til hist og her på Sydfyn (32) – den tid er forlængst forbi. Sparsom på en fugtig tue som antagelig ny for et artsrigt kær i NV-delen af fordums Filsø (HT). Tranebærsaft er ofte udsolgt i Bilka i Odense, så det er et eftertragtet nydelsesmiddel med mange antioxidanter.

 

Vintergrønfamilien (Pyrolaceae)

 

Liden Vintergrøn (Pyrola minor)

Stadig i skoven Skanneshave S f. Krengerup (28) med 16 rosetter, men blomstrede ikke (TRN). Savnes endnu fra Ærø (33) og kommer her næppe heller.

 

Kodriverfamilien (Primulaceae)

 

*Hvid Fredløs (Lysimachia clethroides)

Ny for Nordfyn (29) på det artsrige, men flygtige ruderat med jordbunker ved Roesskovvej i Odense (nu Christiansparken) (BKS; DBF/FS) – på Fyn hidtil kun set på Vejlby losseplads (28) (BKS & HT 2005). Også 2 nye steder i 2007 med havejordsaffald i Københavns-området (begge FS) – breder sig villigt i haver. Næsborg har den i sin have i Jordløse (32), hvor den ikke kan lide tørke. Denne østasiatiske art med blomster i en lang og tæt klase optræder endnu meget sjældent forvildet i Norden – der angives kun ét fund i Skåne (i Lund i 2005).

Skovstjerne (Trientalis europaea)

25 blomstrende ex. i en birkeklædt stikant i kanten af skoven i den sydlige del af Svanninge Plantage (32) (NS/HT) som ny for lokaliteten, men dog angivet fra den nærliggende Knagelbjerg (Skov) af Svend Andersen i 1912 (også set her i AFD). Den lille kønne art er aldrig fundet på Ærø (33). Der er derimod store bestande i en gammel mosrig fyrreskov lige Ø f. ”Lyngbos Hede” i Blåbjerg Klitplantage i Vestjylland (HT), men hvor blev Linnæa af i 300-året for Linné?

Samel (Samolus valerandi)

Få ex. ved søen i den med pilekrat tilgroede mose NV f. Bogård på den nordlige del af Helnæs (28) (MCO/JH) udgør et nyt fund. I Maden på den samme fhv. ø (28) blev set en flot bestand på flere hundrede blomstrende ex. endnu den 6. oktober (DBF/HT). Der er også 2 nye fund på Hindsholm (begge 30) i den desværre ugræssede strandeng Madelund ved Hverringe hhv. i den nordlige del af ”Nordskov Enge” (begge BKS). Der er imidlertid lang vej igen, før fordums varierede natur med fx orkidérige kalkkær er genskabt i det sidstnævnte nye naturgenopretningsområde. Ligeledes på den store nordøstfynske halvø findes arten stadig på ”Bogensø Strand” (30) (HT & KDJ), idet lokaliteten nu er fåregræsset til skræk for enhver entomolog. Af andre lokaliteter med moderne genfund af Samel kan nævnes kanten af rørsumpen N f. Noret ved Torø Huse (28) (MCO/HT), mens Butblomstret Siv synes forsvundet herfra, og en udtørrende lo i en græsset salteng på ”Thurø Rev” (32) med min. 50 blomstrende ex. (HT) – kendt herfra siden 1915. Arten er også set igen på sin indlandslokalitet i saltkildekæret på vestbredden af Odense Å mellem Solevad og Borreby (29) (MCO/JH). Saltvand fra mere end 220 mio. år gamle havaflejringer, der søger op mod overfladen, er formentlig baggrunden for den her målte høje ledningsevne. I sydbrynet af Knudsskov på Sjælland ses den fx med Løgurt (HT), som vi måske snart må vinke farvel til på Langeland (34) (TB).

 

Stenbrækfamilien (Saxifragaceae)

 

Trekløft-Stenbræk (Saxifraga tridactylites)

4 blomstrende ex. på kaj 3 og samme antal på et lille ruderat med gamle skinner samt ligeledes set N f. Toldboden i Odense Havn (29) på tur med byens bedre borgerskab (OSK/HH, leg. HT). Hertil min. 300 ex. i mos ved bord- og bænkearrangementet ved Postens fodboldbaner nær skinnelegemet ud for Odense Universitetshospitals P3 (begge 29) – på det sidstnævnte sted ikke under 5000 ex., ofte i mos (begge HT). Breder sig tilsyneladende stadig som en steppebrand langs det danske jernbanenet.

Småbladet Milturt (Chrysosplenium oppositifolium)

Nyt fund i et lille væld i en askeskov med Alm. Hæg på Ørsbjerg Knold (28) med 2 små tæpper på 1 og 1,5 qm (hertil 1 qm Alm. Milturt) (HT). Ligeledes i Brændeå’s dal stadig også NØ f. Kerte Vandværk (28) (FSD/ASv & MCO/EV). Hertil nye fund ved nogle kilder på Sydfyn (begge 32): Skoven Skovmark N f. Åmose ved Ollerup og skoven Skovmark S f. ”Rødme Svinehaver” med Alm. Milturt og Vandkarse (begge MCO/HT). Også flere steder ved Asbæk NØ f. Maegård Ø f. Svendborg (32) (kendt lokalitet) med de samme 2 følgearter (MCO/HT). Pudsigt nok belagt i Dansk Herbarium fra såvel Kerte (28) som Maegård (32) i 1877. Savnes stadig fra Nordøstfyn (30) og de fynske sydhavsøer (33, 34) – og det kan åbenbart passe. I Østjylland fx i Jelling Skov (DN/BLe & WE, leg. HT).

*Parasolblad (Astilboides tabularis)

Ny for den fynske underregion på Tommerup fyldplads (29) (BKS). Finderen har ikke haft lyst til at sige mere om den, og den gl. red. kender den ikke. Vi kan dog afsløre, at det er en op til meterhøj plante fra Nordkina med hvide til cremefarvede blomster. Regnes af nogle også til slægten Rodgersia.

 

Leverurtfamilien (Parnassiaceae)

 

Leverurt (Parnassia palustris) (X)

Flere end i 2006 i Flægen ved Tybrind (28), men ingen græsning mod SØ pga. høj vandstand (MCO/BMo) – første gang set i Flægen i 2006 (FA/JRS). Denne lavtvoksende og pga. tilgroning stærkt vigende art findes også stadig i fx Maden på Helnæs (28) (DN/HT, JøH, KDJ & TRN) og i Urup Dam (30) (MCO/HT; MCO/JH), hvorimod den synes som sunket i jorden i Brændeå’s dal NØ f. Kerte Vandværk (28) (FSD/ASv & MCO/EV). I 2003 forgæves eftersøgt i et kalkkær ved Ålebæk nær Gyldensten (29) (DBF/PoR) – tidligere fåtallig her (PoR – som et blad, der lignede Leverurt!) – men bør eftersøges her, hvis der genindføres græsning i kæret. I 2007 vel tiltagende i Vrøgum Kær S f. Filsø i Vestjylland (HT) pga. udmærket pleje her. Udbredt i Alperne i op til 2600 m, fx i Hohe Tauern (HT), ligesom den findes flere steder i de skandinaviske fjelde – fx i området ved Björkliden i svensk Lapland (HS 2002). I Sverige blev den sentblomstrende art før i tiden brugt til at signalere, når der skulle tages høslæt i moser og kær.

 

Rosenfamilien (Rosaceae)

 

*Fliget Brombær (Rubus laciniatus)

Kun set én gang på Langeland (34) af AFD-inventøren Torkil Bruun: På ”Hesselbjerg Strand” N f. Tryggelev Nor. Henry Nielsen så den ikke på sin lange fødeø i 1980’erne , men derimod som selvsået i Tranekær Slotspark i 1990’erne samt i Lohals-ruden omkring 2005 (begge 34). Der er imidlertid kun én prik for det daværende Fyns Amt på kortet hos Pedersen & Schou – det bør snarest opdateres, før vi jonglerer om os med nye distriktsfund!

*Pragt-Hindbær (Rubus spectabilis)

Nyt fund i udkanten af en yngre bøgeplantage N f. golfbanen i Glamsbjerg (28) (TRN).

Alm. Agermåne (Agrimonia eupatoria)

En lille klynge på en digeskrænt på Birkholm i Det Sydfynske Øhav (32) (HT) – måske ny for øen, men det ved vi først, når Wessberg udgiver sin ø-flora. Også på den græstilgroede kystskrænt ud for Ålerevet Ø f. Hverringe på Hindsholm (30) med fx Prikbladet Perikon, Nælde-Klokke og Skov-Løg (HT) – noget af det eneste naturlige i dette efterhånden for oprindelig natur lænsede herregårdslandskab?

Blodstillende Bibernelle (Sanguisorba minor ssp. minor)

Vildtvoksende på Sønderby Klint (28) (DBF/LC & TRN), men iflg. Næsborg snarere Vingefrøet Bibernelle, der findes langs mange veje i Assens-området. Et belæg af Bibernelle fra Sønderby Klint (TRN) er under bestemmelse i AFD. Udsået (hvis det er den!) på kunstværket Fingeren i Tarup-Davinde grusgrave (30) (TDG/AW & COH, leg. MT) til naturvejleder Carsten O. Hansens store fortrydelse. Hansen er nyslået medlem af Odense Fotografiske Amatørklub – klubben med de mange professionelle fotografer.

Jordbær-Potentil (Potentilla sterilis)

Nye fund på en bivejkant Ø f. Kildebjerggård ved skoven Høgsholt nær Tommerup Stationsby (29) (BKS, conf. FS) og i Sønderskov ved Ferritslev (30) med flere små bestande på brinken af en grøft (PoR). I Østjylland hyppigst mod S, hvor der fx er et nyt fund i den sydlige del af Gejsing Skov ved Lunderskov (store bestande langs en S-vendt grøftside mod NV) (GF/JR).

*Rank Potentil (Potentilla recta)

Stadig i vejkanten ved Kertemindevej lidt Ø f. Statoil-tanken i Bullerup (30) (BKS), hvor den første gang blev set i 2003 af det selvsamme geni – Lorenzens angivelse i TBU-arkivet fra Fangel er formentlig fra d. 29 og ikke som anført fra d. 30. Nyere fund er der også på vejskrænter langs den gamle hovedvej mellem Grønnemose og Roldsløkker (28, 29) (PoR 2003) samt på Munkebo fyldplads (30), Årslev fyldplads (30) og Svanninge komposteringsplads (32) (alle BKS 2003 – Årslev også HT 2002). På sidstnævnte lokalitet er den også set i 2007 (BKS & HT) (med kronblade op til 12 mm og dermed efter bogen), ligesom én klynge synes at have spredt sig til en vejskrænt ved adgangsvejen til den samme plads med fx Bakke-Nellike (BKS & HT) – kronbladene er her dog op til 16 mm. I Dansk flora kommer man om ved det problem ved blot at nævne, at kronblade skal være af længde med eller længere end bægerbladene. Den gammelkendte bestand på vejskrænten V f. Lundegård (29) lever og har det godt (HT) – i 2003 blev set i tusindvis af planter her (29, 32) (BKS & HT). Savnes til gengæld stadig fra Ærø (33). I 2007 er også set ét blomstrende ex. i et muldvarpeskud på græsland i Stiftungsland Schäferhaus ved Flensburg i Tyskland (DBF/GK & JK).

*Indisk Jordbær (Duchesnea indica)

Nu bliver det rigtig pinligt: Vi beklager fejlene i årsrapporterne for 2002 og 2003 – vi hoppede lige i, pas på med det! Til gengæld lider vi ikke af Rustenborgs vægren ved at erkende egne fejl (se under Strandbo). Det er således Indisk Jordbær og ikke Guldjordbær (Waldsteinia ternata), der blev set på fyldpladsen ved motorvejen V f. Spedsbjerg (29) (HT) og på Tommerup fyldplads (29) (BKS) – desværre også opreklameret som ny for Fyn i URT 2003:1. Indisk Jordbær er i 2007 også set udbredt som forvildet i bøgeplantagen ved Bjørnemosevej i Odense (29) (BKS & HT). Næsborg har den godkendt fra en del AFD-ruder – fx Bågø Syd (28) samt Kaleko og Lyø (begge 28) (alle TRN). Duchesnea har enlige blomster i modsætning til Jordbær (Fragaria) – slægten står nær Potentil, men ligner måske mest en gulblomstret Nellikerod. Denne art fra Syd- og Østasien flygter hist og pist fra haver i Storbritanien, hvor den angiveligt dyrkes som kuriositet (det gør de fleste haveplanter vel dybest set?). En berygtet fynsk ruderatbotaniker har også set den på No fyldplads i Vestjylland (BKS).

Spidslappet Løvefod (Alchemilla acutiloba)

Nyt fund på en noget tilgroet eng mellem Tokkelund og Oddermose (28) med fx Græsbladet Fladstjerne, Lådden Perikon og Gul Fladbælg (TRN). Savnes stadig fra Nordfyn (29), Nordøstfyn (30) og Ærø (33).

*Småfrugtet Dværgløvefod (Aphanes inexspectata)

Et nyere fund på Vejlø i Lillestrand (30) (HT 2005) er godkendt i AFD. Tilsyneladende også i en markvejkant under en skrænt ved en rapsmark Ø f. Nordskov (30) med fx Rank Forglemmigej (BKS & HT), men bør godkendes – før vi kan antyde, at den måske findes udbredt på Hindsholm med omliggende øer?

*Ildtorn (Pyracantha coccinea)

Ét selvsået ex. på Vodrup Klint på Ærø (33) S f. det mest markante kildevæld (HT) – så mon ikke stedet inden længe får besøg af en entomolog, hvis man kan opgive UTM-koordinater? Et nyere, hidtil ikke omtalt fund på Ærø (33) er på Urehoveds nordkyst i en vegetation domineret af Rejnfan (HT 1999). I Tirol må arten ikke plantes iflg. Ildebrandforordningen (die Feuerbrandverordnung) af 2000. Og det er en svamp, der tænkes på.

 

Kærnefrugtfamilien (Malaceae)

 

*Perle-Røn (Sorbus koehneana)

Ny som forvildet i den fynske underregion i form af en frøplante langs et sprøjtet/brændt jernbanespor ved Glamsbjerg (28) (TRN). Arten, der har flere småblade end Alm. Røn (Sorbus aucuparia), stammer oprindeligt fra Kina, men måske er den snart ikke længere meget sjældent forvildet i Norden.

 

Ærteblomstfamilien (Fabaceae)

 

*Robinie (Robinia pseudacacia)

Dette træ fra det østlige Nordamerika med åben krone og groft furet bark nævnes som det mest udbredte plantede løvtræ – fx i Ungarn og Japan samt i parken ved Skovsgård på Langeland (34) (DBF/HS). De uligefinnede blade med 6-7 par småblade ses i mange AFD-ruder (også i den fynske underregion) som småplanter, idet arten frøspredes eller forvildes ved rodskud. Falsk Akacie har hvide velduftende blomster i mangeblomstrede klaser, hvis den ellers kommer så langt. Fundet i 118 ruder (7%) i Skåne-inventeringen, først opgivet i Häglinge i 1964, men dyrket siden 1700-talllet. Frøplanters overlevelse er generelt dårlig i dette gamle danske land. Stace har False-acacia til 29 m – i Storbritanien naturaliseres arten mod S i krat og skove samt på flod- og søbredder.

*Tornblad (Ulex europaeus)

Talrig på grøftekanten ved Åsøvej på Langeland (34) efter grøftegravning (HS) – tidligere set her. Arten har ligesom Gyvel hårde frø, men den mangler på Ærø (33).

Høj Stenkløver (Melilotus altissima)

Nyt fund i brynet af pilekrattet ved skydebanen ved Enemærket i Lumby Inddæmmede Strand (29) med fx Mellembrudt Star (HT).

Jordbær-Kløver (Trifolium fragiferum)

Næppe tidligere noteret fra den nu ugræssede inddæmmede strandeng V f. skydebanen ved Enemærket i Lumby Inddæmmede Strand (29) (HT), men den har utvivlsomt vokset i området også før inddæmningen, der blev tilendebragt så sent som i 1946. Eller har Kurt Due set den her, og kan han i givet fald huske det?

Stribet Kløver (Trifolium striatum)

Meget udbredt i AFD-ruden Turup alias ”Gylleland” (28) (TRN) – trods sin lidenhed en fremtidens kandidat til ”det beskidte dusin”: Fra kulturfølger til svinefølger?

Dansk Astragel (Astragalus danicus)

Flot bestand med ca. 6 qm på strandoverdrevet ved Højbjerg på den hindsholmske halvø Langø (30) (HT & KDJ) – i sin tid opdaget her af Stephensen.

Langklaset Vikke (Vicia tenuifolia)

2 nye voksesteder på Sønderby Klint (28), herunder på stranden på et nedstyrtet klinteparti (DBF/LC & TRN). Omtrent centralt i området, der efter det grove indgreb for nyligt nu endelig indstilles til fredning (men åbenbart forgæves), findes nok Fyns flotteste bestand på toppen af selve kystklinten. Artens fynske hovedudbredelse er ellers på Hindsholm (30).

Krat-Vikke (Vicia dumetorum) (V)

Mindst 11 skud op til 3 m op ad fx Hassel, Rose og Syrén, hvoraf mindst de 4 blomstrende, i brynet af den lille løvskov skoven med Trillingehøje ved Sulkendrup Mølle (31) (HT). Her blev den første gang set af Svend Andersen i 1950 – kort før dennes tragiske død (var Andersen mon med på Naturhistorisk Forenings tur til egnen S f. Nyborg i 1951 incl. kratskoven ved Sulkendrup Mølle under ledelse af Thorvald Sørensen) (Flora og Fauna 1952)?). Tidligere også i Karlsskov på Røjle Klint (28) (sidst set her i 1955 af den nuværende etnobotaniker Bernt Løjtnant), Skovkrogen ved Mullerød (28) (sidst 1926), Stubhave på Helnæs (28) (sidst 1958), Egebjerggård Storskov (29) (sidst 1877), Højskov ved Østrupgård (29) (sidst 1894), Spejlbjerg Skov ved Langesø (29) (sidst 1876), Næsbyhoved Skov (29) (sidst 1864), Marienlund Skov ved Odense (29) (sidst 1872), Åløkke Skov (29) (sidst 1835), Bogensø Skov på Hindsholm (30) (sidst HT & PeR 1988, siden udryddet af nåletræsplantning), Sønderskov ved Ferritslev (30) (sidst 1910), Juelsberg Skov (31) (sidst 1869), Kristianslund ved Nyborg (31) (sidst 1922) og skovene ved Lykkesholm (31) (sidst professor Hornemann for ca. 200 år siden), hvor den dog er set med få planter ved foden af et stengærde ved godset i 2002 (PoR). Summa summarum: 2 nuværende lokaliteter og 13 fraværende. I Højskov (29) blev den i 1888 fundet af stamhusbesidder og superinddæmmer Elias Møller, og siden har den accelererende højkonkunktur næsten taget livet af den ved ikke at tillade delvist lysåbne partier i gamle løvskove. Der er i dag kapital nok i Østrup-området (herunder Hofmansgave-stiftelsen) til at behandle de fordums meget artsrige løvskove blot nogenlunde anstændigt, hvilket har været en mangelvare i det mindste siden 1894. Men mon dog – Krat-Vikke bliver sikkert snart endnu en af den fynske floras dinosaurer. Der er stadig behov for en lokal rødliste! I Ledreborg Slotspark på Sjælland er den genfundet den 4. november 2007 efter sidst at være blevet set her i 1921 (URT), så genfund kan lade sig gøre.

*Giftig Kronvikke (Securigera varia)

Ny for Nordøstfyn på Munkebo fyldplads (30) (BKS), mens den breder sig på sin lokalitet i Svendborg (ved AMU-Fyn) (32), men endnu ikke fundet andre steder i byen (CH). Savnes endnu fra Vestfyn (28) og Østfyn (31) samt Sydhavsøerne (33, 34). Findes også i vejgrøfter i det østlige Canada (DBF/ÅG).

Blad og frugt af Kikært (Cicer arietinum).
Tegning: Hilli Thompson.
Fra Clive Stace: New Flora of The British Isles.

*Kikært (Cicer arietinum)

Denne pudsige ærteblomstrede med enlige hvide blomster i bladhjørnerne og 3-8 par skarpt savtakkede småblade er ny som forvildet i nyere tid i den fynske underregion 2 steder i Odense-området (begge 29): Først med ét ex. på en kompostbunke i parken ved Hinneruplund med fx Kartoffel (BKS) – stammer sikkert fra de nærliggende køkkenhaver, hvor den nok dyrkes af en dansker med anden etnisk baggrund (ja, måske endda en 2. G’er). Dernæst med en håndfuld ex. på en jordbunke på Odense Nord losseplads, præget af køkkenurter som fx Hamp og Rød Bede (HT) – måske tilført med jord fra Vollsmose? Som antydet er der dog 4 ældre belagte fynske fund i Dansk Herbarium: Kavslunde St. (28) (1912), Odense (29) (1912), Skårup (32) (1905) og Svendborg (32) (1905), ligesom der er en angivelse fra Svendborg (32) i 1913. Hertil 5 distrikter V f. Lillebælt med det første fund fra Kolding i 1909 og 7 distrikter Ø f. Storebælt. Hele 11 belagte fund/angivelser fra Jylland og Sjælland er fra 1912 – fx Svend Andersens angivelse fra jernbaneterræn ved Bandholm på Lolland. For at tækkes URT & Hjemmes gourmeter (ikke mindst Finn Skovgaard?) tager vi til sidst en lille opskrift på kikærtesalat med fetaost: 1 dåse kogte kikærter, 1 halv agurk, 1 lille rødløg, 2 spsk. olie, 1 spsk. citronsaft, 1-2 tsk. chilipasta og 50 g feta i terninger: Det hele blandes! Kikærter, der også er kendt som garganzobønner (efter dens græske navn), importeres især fra Tyrkiet, har en nøddeagtig smag og er rige på proteiner, mineraler og kostfibre. Velkendte retter med kikærter er hummus og falafel. I Storbritanien optræder den oprindeligt mediterrane (iflg. Den Nye Nordiske Flora vestasiatiske) Chickpea ligeledes forvildet til ruderater fra frø importeret som fødevarer – især i England. Svart & Lyck kalder den Kikerært – uden tvivl med adresse til Langes Ordbog over Danmarks plantenavne. I Skåne, hvor den har været dyrket som køkkenurt i 1800-tallet, angivet 5 gange mellem 1906 (Malmö) og 1940 (Eslöv), men ikke fundet i den moderne kortlægning. Læsevejledning: Vi gør opmærksom på, at hosstående tekster om Kikært og Kartoffel ikke må opfattes racistisk – som antydet af URT’s censor Ole B. Lyshede.

 

Kattehalefamilien (Lythraceae)

 

Vandportulak (Peplis portula) (X)

Stadig i Maden på Helnæs (28) med fx Svømmende Sumpskærm (MCO/EV & JH). Også set på Knudshoved Odde på Sjælland (DBF/SGC). Vandhulsarten synes derimod forsvundet fra Anholt i Kattegat (AFl).

 

Dafnefamilien (Thymelaeceae)

 

Pebertræ (Daphne mezereum)

Blomstrende den 22. april på plastisk ler i Karlsskov på Røjle Klint (28) (DBF/LC) – utvivlsomt spontan her, sensu Svend Andersen. Ellers skal der en stjerne foran artsnavnet. Ikke set på Erik Ehmsens lokalitet i en mose i NV-delen af Svanninge Plantage (32) (NS/HT).

*Laurbær-Dafne (Daphne laureola)

Selvsået bestand i Haveskov ved Hverringe (BKS) som ny for Nordøstfyn (30). Der er belæg fra den fynske underregion fra Bregninge på Tåsinge (32) (1984) samt fra Tranekær (1965 og 1988) foruden Fuglsbølle Kirke (1984) på Langeland (alle 34), ligesom der er en angivelse fra skoven ved Dyrehave Mølle ved Nyborg (31) (J. Angelo-Nielsen, 1984). Henry Nielsen har også set denne ”fugleklatplante” i et skovbryn i sin Lohals-rude (34) omkring 2005. Mangler således endnu fra Vestfyn (28), Nordfyn (29) og Ærø (33). I Danmark i øvrigt næsten kun belagt fra Møns Klint, hvorfra den nævnes første gang i midten af 1870’erne (der står 1965 i Svart & Lycks gule bog?).

 

Natlysfamilien (Onagraceae)

 

*Rødfrugtet Natlys (Oenothera rubricaulis)

Besynderligt nok hidtil noget overset taxon, som vi famler os frem med følgende nye fund af: På en vejskrænt og andre steder i den fhv. grusgrav ved Bjergebo i Kerte-ruden (28) (HT), på fyldpladsen i V-kanten af bebyggelsen Strandager i Lumby Inddæmmede Strand (29) (HT), ved dørtrækvejen til Odense Nord losseplads (29) (HT), på en græsklædt vold oa. steder på Odense Nord losseplads (29) (HT), på den nu ødelagte fyldplads ved Bynkel (31) (BKS & HT 2005) og på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (BKS & HT). En kendt mykolog har set den med mange hundrede blomstrende ex. i kanten af vej 34 mellem km 23,5 og 28,5 S f. Haderup i TBU-distrikt 15 i Midtjylland (URT/DB). Er den i virkeligheden lige så hyppig som Toårig Natlys, omend sjældnere end Kæmpe-Natlys?

 

Vrietornfamilien (Rhamnaceae)

 

Vrietorn (Rhamnus cathartica)

Træet er mellemvært for en havresvamp og som sådan udryddet i de langelandske hegn. Arten optræder dog 3-4 steder på Langeland (alle 34) (alle HS).

 

Lønfamilien (Aceraceae)

 

Navr (Acer campestre)

Mange af de flotte gamle Navr på ”Thurø Rev” i stykket op mod Østerskov (32) var sprunget ud 28. maj, men samtidig stod træerne stort set nøgne, fordi bladene derefter var visnet (SN/ABr). Kan vi få en forklaring på, at dette fænomen tilsyneladende kun har ramt denne oprindelige bestand, der er beskrevet i Danmarks Natur?

 

Storkenæbfamilien (Geraniaceae)

 

Blodrød Storkenæb (Geranium sanguineum)

Optrådte pludselig på en sti i skoven i ”Jordløse Bakker” (32) (TRN).

Skov-Storkenæb (Geranium sylvaticum)

Det er ikke lykkedes at føre denne skov- og kratplante ind i det nye årtusinde i den fynske underregion, og den efterlyses hermed. Den forekom endnu i Brændeå’s dal V f. Kerte Bro (28) i det mindste til 1986 (FA/HT). Trods intens eftersøgning i AFD har den ikke kunnet genopstøves her. De øvrige kendte fynske fund ligger alle mere end et par postgange/posthuse tilbage i tiden: De seneste belagte fund i Dansk Herbarium er således fra Båring Skov (28) (Knud Wiinstedt, 24. juni 1928), Klintebjerg ved Odense (29) (C.J.N. Lønkjær, 8. juni 1906) og Vester Skerninge (1932) (Johan Lange, 1834). Her var der dog lykkeligvis gjort regning uden ”Klintekongen”: Sensationelt for den gl. red. er den faktisk set for nyligt såvel i Båring Skov (sidst ca. 2000 i et sumpet område mod NØ og siden muligvis forsvundet) som i Staurby Skov (sidst for nyligt med flere bestande ved skovveje) (begge LC), der mener, at varmen trykker ligesom hos Engblomme. Meldt i FYNSK NATUR med ét ex. fra den sidstnævnte lokalitet i 1996 (LC). En for nyligt afdød fynsk botaniker, Jens Kjellerup fra Nyborg, havde den den 19. juni 1942 på en skovskrænt i Gravlevdalen i Himmerland, men i Danmark er den klart hyppigst på Bornholm. I Sydsverige står den ved enhver ødegård med respekt for sig selv – fx ved Per Hartvigs i Småland (HT 1987). Således også stadig i 288 ruder i Skåne (19%), men en reduktion på 16-30% (desværre nok pga. en reduktion i antallet af attraktive biotoper som løvenge og hagmarker). Arten er også stadig udbredt i Alperne op til 2500 m – fx ofte talrig i dalene omkring Kals am Grossglockner (HT).

*Purpur-Storkenæb (Geranium purpuraeum)

3. fund i den fynske underregion som ny for Nordøstfyn (30) i remiseområdet ved Marslev St. (BKS). Alle 3 fund (de 2 første er fra Nyborg (31) (BKS 2000) og Odense (29) (FS 2002)) er langs den tværfynske jernbane, så husk at se efter den ved Langeskov St. (30). Også et par nyere østjyske fund fra Fredericia og Horsens Stationer (begge BKS & HT 2003). Ligesom Rundbladet Storkenæb, der endnu ikke er fundet i Fyns Amt, synes Purpur-Storkenæb i nogen grad at kunne tåle sprøjtning.

*Storrodet Storkenæb (Geranium macrorrhizum)

Ny for Nordøstfyn (30) på en ruderatplads ved Gl. Broløkke på Hindsholm (BKS). Savnes endnu fra Vestfyn (28), Østfyn (31) og Ærø (33).

*Spansk Storkenæb (Geranium endressii)

Her er vi igen på dybt vand, men vi vover pelsen med følgende nye fund: På det artsrige, men flygtige ruderat med jordbunker ved Roesskovvej i Odense (nu Christiansparken) (29) (BKS), på en jordbunke i parken ved Hinneruplund i Odense (29) (BKS; HT) og på en jordflade på Årslev fyldplads (30) (DBF/FS; det. TRN).

Pas på ryg: Geranium endressii x versicolor dyrkes i haver iflg. AFD’s taxonliste. Hybriden, der af Stace kaldes Geranium x oxonianum, har normalt længere griffel (4-6 mm) end (pudsigt nok) French Crane’s-bill (2,5-3 mm), ligesom blomsterne ofte varierer i farven fra lys til mørk på samme individ. I Storbritanien dyrkes vor art, der har dybt lyserøde blomster, meget i haver og naturaliseres ofte på græsarealer og ruderater, således at den optræder spredt i det meste af området. I Danmark synes den endnu kun at have nået det forvildede stadium. Navneskismaet skyldes vel, at den kommer fra Pyrenæerne.

 

Balsaminfamilien (Balsaminaceae)

 

*Flittig Lise (Impatiens walleriana)

Ny for den fynske underregion i haveaffald i Munkemade ved Odense (29) (BKS). I Skåne er flitiga Lisa kun set i 1997 i Ö. Broby, som åbenbart dækker 2 ruder (0,1%).

 

Skærmplantefamilien (Apiaceae)

 

Smalbladet Hareøre (Bupleurum tenuissimum)

Moderne genfund er der på følgende lokaliteter: Føns Vig/Gardersø-området og strandengen V f. Skæreklint (begge 28) (begge MSK/JÅK) samt på Monnet på Tåsinge (32), hvor der er en stor bestand – herunder på ret eutrof bund nær indgangen til lokaliteten (EV).

Svømmende Sumpskærm (Apium inundatum)

Moderne genfund er der på følgende lokaliteter: Maden på Helnæs (28) (MCO/EV & JH), Sadelmagermose på Hindsholm (30) (MCO/JH) og i søerne ved Tårup Strand (31) (MCO/JH). Den sidste tilsvarende ”Klokkefrø Sø” ved Klintholm (31) (FA/MN 1999).

Krybende Sumpskærm (Apium repens). Tegning: Jens Christian Schou.
Fra Niels Faurholdt & Jens Christian Schou: Nordiske skærmplanter.

Krybende Sumpskærm (Apium repens) (Ex)

Forsvundet fra Fyn og dermed Norden gennem et usædvanligt stupidt overgreb: Dens lokalitet yderst på den hindsholmske halvø Skoven (30) blev under højsommeren begravet i jord i forbindelse med en ”på må og få-gravning” efter drænrør (HT & KDJ). Senere er jorden atter bortgravet under overvågning af vandhulseksperten Lars Hansen efter aftale med Kerteminde Kommune – så må vi se, om den kommer igen inden år 3000. Den spinkle art blev sidst set i 1998 (HT), og da burde der have været etableret et habitatområde omkring den. Gennem sommerens ”jord i hovedet-indgreb” lever den nu desværre op til sin kategori som forsvundet på Rødliste 1997, hvilket er meddelt skærmplanterevieweren Niels Faurholdt. Iflg. Peter Wind er denne subatlantiske art også forsvundet fra den nordtyske ø Fehmarn (urwüchsig im Brackwasser-Hochstaudenried), så det går godt. I det mindste i Polen, hvor den stadig findes iflg. Niels Faurholdt. De tragiske hændelser på Skoven er en direkte konsekvens af AFR’s uartige aflivning af eksperter i sin første nytårstale: Danmark har hermed opfundet ”gør-det-selv-danskeren” til at forestå pleje af sårbare naturområder. URT’s snart fhv. censor Ole B. Lyshede beklikker dog Fynskredsens sagsbehandling, idet han har anonyme kilder til, at det hele var knap så slemt endda. Fynskredsen kan imidlertid dokumentere de meget uheldige indgreb med en foruroligende billedserie.

Eng-Klaseskærm (Oenanthe lachenalii)

Denne strandengens ene aristokrat blandt skærmplanterne er udbredt ved Torø Huse (alle 28), hvor den også findes på Øret (18 blomstrende ex.) og i tagrørsumpen umiddelbart S f. landsbyen (3 blomstrende ex.) – hertil gammelkendte bestande på indersiden af Drejet (fåtallig) og ikke mindst i den kun sjældent slåede rørsump N f. Noret, hvor allerede Wiinstedt i 1917 bemærkede denne art som uhyre talrig – i 2007 blev set over 1000 ex. til en højde af 130 cm (Dansk flora til 100 cm). Moderne genfund er der fx i Klise Nor (34) (MCO/JH), ligesom den i nyere tid på Langeland også er set ved Tryggelev Nor (34) (BLø & GB). Genfundet ved Alslev Skov på Falster (NF), hvor den tidligere er set af Anfred Pedersen. På de 2 største sjællandske sydhavsøer findes den også 2 steder på Lolland.

Seline (Selinum carvifolia)

Endnu en del S f. motorvejen i ”Vibesholme Enge” SØ f. Ullerslev (31) (HT) trods den omfattende ødelæggelse af områdets hydrologi ved det enorme anlægsarbejde, som en motorvej er. Tidligere voksede her fx også Strand-Nellike og Eng-Skær – nu er her mest Alm. Mjødurt og Vild Kørvel foruden enkelte Blåtop.

 

Ensianfamilien (Gentianaceae)

 

Eng-Ensian (Gentianella uliginosa) (V (A))

Arten havde ikke noget godt år i den fynske underregion, men blev dog set i Gråsten Nor på Ærø (33) med ca. 500 blomstrende ex. (KN) – den 5. oktober mest som standere, idet høslæt tilsyneladende også bekommer vokshatte vel: Nu også Honning- og Liden Vokshat sammen med Eng-Ensian, ligesom fx Strand-Tusindgylden, Kort Øjentrøst, Hundesalat og Kegle-Vokshat (HT). For første gang i mange år ikke set i Maden på Helnæs (28) (DBF/HT; DN/HT, JøH, KDJ & TRN) – vel pga. det lave græsningstryk. ”Bogensø Strand” på Hindsholm (30) var også negativ, skønt lokaliteten med Eng-Ensian nu er fåregræsset (HT & KDJ).

 

Svalerodfamilien (Asclepiadaceae)

 

Svalerod (Vincetoxicum hirundinaria)

Sønderby Klint (28) (DBF/LC & TRN). Desværre blev ekskursionen også øjenvidne til et usædvanligt groft overgreb på §3-beskyttet natur: En sommerhusejer havde anlagt en 5 meter bred højst befæstet ”sti” gennem et af de mest artsrige centrale klintepartier med en skovsteppeagtig vegetation (fx Svalerod, Langklaset Vikke og Glat Rottehale) på den S-vendte skrænt. DBF har naturligvis foretaget indsigelse – og sagen er vundet, idet skadevolderen er blevet bedt om at retablere lokaliteten. Alligevel en ærgerlig sag: De mange små naturperler, Danmark trods alt stadig har, bør sikres bedre mod slige ødelæggende overgreb (også uden for habitatområderne, som her). Svalerod er dog en hårdfør art, der enkelte steder på ”stien” havde gennembrudt ”betonen”!

 

Natskyggefamilien (Solanaceae)

 

*Bulmeurt (Hyoscyamus niger)

Et hidtil ikke meldt nyere fund er fra Ørkild Slotsruin i Svendborg (32) for nogle år siden (KEA). Svend Andersen angiver den fra Svendborg i 1912, men uden nærmere lokalitet. Arten synes forsvundet fra Anholt i Kattegat (AFl), men den kan vel komme igen. Bulmeurt er en dvaleplante, som pludselig – efter flere hundrede års dvale – kan dukke op, når der rodes i jorden. Som sådan dukkede den op ved Vordingborg Slotsruin i forbindelse med den store udgravning i sommeren 1999 (BLø).

*Jødekirsebær (Physalis alkekengi)

Nye fund med ét flot ex. på 100 cm på vejskrænten på broen over Lunde Å SØ f. Vester Lunde i Otterup Kommune med fx Kantbæger (ca. 20 ex.) og Purpur-Torskemund samt i en stikant i bøgeskoven S f. Bellinge Rideskole i Odense Kommune (begge 29) (begge HT). Anton Andersen havde i sin Nordfyns Flora fra Otterup i 1891 (Otto Møller) og Odense i 1900 (Andersen selv i Kræmmermarken). Iflg. Dansk Felftflora såvel som Dansk flora kun op til 60 cm. Arten med det politisk ukorrekte navn er nyfundet på Anholt efter 1980 (AFl).

*Kirtel-Natskygge (Solanum nigrum var. schultesii)

Nyt fund på fyldpladsen i V-kanten af bebyggelsen Strandager i Lumby Inddæmmede Strand (29) (BKS; HT). Et nyere fund er der også på remiseområdet i Odense (29) sammen med hovedvarieteten (BKS 2003), men jo ingenlunde ny i Odense – den jordbunke ved OB’s klubhus i Odense Ådal (29), hvor den blev set i 2000 (BKS, FS & HT), er dog forlængst gået til de evige jagtmarker. Også set i kompost bag Botanisk Have i Sloveniens hovedstad Ljubljana (HT 2003). Dansk flora medtager dette taxon som en sjælden uld- og kirtelhåret underart, hvorimod flere arter af Natskyggefamilien, der i de senere år er blevet hyppigere, slet ikke er medtaget (se også under Nikkende Pigæble).

*Kartoffel (Solanum tuberosum)

Det er ikke kun kikærter, der spises i Odense (29). De resterende etniske danskere (og hertil sikkert adskillige nydanskere) nyder stadig godt af dette Columbusæg. Inspireret af tidsskriftet URT & Hjemme bringer vi her en original opskrift, som også blev anvendt af den franske kok Denis på Fyns Amt under Tour de France 2006: ”Bøf Jørgen Leth”, en hakkebøf med pommes frites (noget tyder på, at kokkens datter blev på Haiti?). Nå, spøg til side (biografier er mere in end floraværker): Vi repeterer, at Kartoffel er set på en kompostbunke i parken ved Hinneruplund i Odense (29) i fredelig sameksistens med Kikært (BKS), så måske er der håb for en ligeså fredelig fremtid?

*Kænguruæble (Solanum laciniatum)

Nye fund med flere ex. i haveaffald i Munkemade ved Odense (29) med fx Kantbæger og Vejrhane samt Kerteminde fyldplads på Hindsholm og på Munkebo fyldplads (begge 30) (alle BKS). Igen set på Årslev fyldplads (30) på kompost (DBF/FS). Savnes stadig fra Sydhavsøerne (33, 34).

*Nikkende Pigæble (Datura innoxia)

Nyt fund på fyldpladsen i den fhv. grusgrav NV f. Kerte Bro (28) med 2 små blomstrende og ét vegeterende ex. (HT). Moderne genfund er der på kompost på Årslev fyldplads (30) med ét pænt ex. (DBF/FS), på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (BKS & HT) og på Svendborg fyldplads (32) (HT). På Årslev fyldplads var den tidligere langt hyppigere. Dansk flora medtager kun ”Pigæble” med hvid eller blåviolet krone og lader herved feltbotanikeren i stikken. Datura wrightii, der habituelt ligner Nikkende Pigæble, har femtakket krone (hvorved den på blomsten ligner Alm. Pigæble) og er for nyligt fundet på Landskronas losseplads i Sverige: Der bør holdes udkig efter den i Danmark.

 

Floksfamilien (Polemoniaceae)

 

*Alm. Jakobsstige (Polemonium caeruleum)

Nyt fund på en nældetilgroet udfladet (eller på fynsk u’fla’et) jordbunke ved Holmegård i Gelsted (28) (HT). Angivet fra en mose nær gården Minedal (”Minnendal”) i V-delen af Håre Bjerge (28) i 1942 af Svend Andersen. Denne eksotisk udseende art er atter set på kompost på Årslev fyldplads (30) (DBF/FS). Derimod mangler den helt fra Ærø (33).

 

Rubladfamilien (Boraginaceae)

 

*Kaukasisk Kulsukker (Symphytum caucasicum)

Nyt og allerede historisk fund på det artsrige, men nu jordede ruderat med jordbunker ved Roesskovvej i Odense (nu Christiansparken) (29) (BKS; DBF/FS). Derimod bliver den ved med at optræde på vejvolden ved motorvejsafkørslen ved Spedsbjerg (29) (HT), hvor det fordums artsrige ruderat ved siden af ligeledes forlængst er blevet aflivet – her dog med en græsblanding og ikke et boligkvarter. Denne tidligtblomstrende art er i den fynske underregion stadig ikke meldt som forvildet fra Vestfyn (28) og Ærø (33). Ikke medtaget i Dansk flora, skønt den kan vise sig at være hyppigere end de ligeledes ikke hjemmehørende Læge- og Ru Kulsukker, der dog begge er medtaget.

Alm. Lungeurt (Pulmonaria obscura)

Blomstrede allerede den 18. marts ved Valdemarsslot på Tåsinge (32) med fx Alm. Bingelurt (TV) – sikkert før end på Elvira Madigans og Sixten Sparres tid. Mon den fra en TV-føljeton berømte/berygtede baronesse Caroline 007 Fleming også har fået dét med i farten?

Skov-Forglemmigej (Myosotis sylvatica)

Med lyserøde blomster den 24. april Roesskovparken i Bolbro og med hvide blomster på et ruderat ved Fruens Bøge St. i Odense (begge 29) (begge HT).

Forskelligfarvet Forglemmigej (Myosotis discolor)

Nye fund ved et kreaturspor i Brændeå’s dal ved ”Kerte Mølleknap” (28) (DBF/HT) og på en S-vendt tør vejskrænt ved Bregnemose VSV f. Verninge (29) med fx Tårnurt, Salomons Lysestage, Blåmunke og Udspærret Dværgbunke (TRN). Måske også inden for dæmningen på Kærby Fed (30) (HT) – men den 13. september og bør checkes. I det svundne år også set på skrænter i Bygholm Ådal i Østjylland (DBF/BVP & JR).

*Vår-Kærminde (Omphalodes verna)

Nyt fund, endog som naturaliseret, i skoven ved Brahesborg (28) (TRN) – ved at have taget belæg har finderen fået godkendt sit første fund af arten ved Signekær (28) (TRN 1999), så det var flot. Også et nyt fund, men kun som forvildet, på fyldpladsen i brynet af bøgeskoven S f. Bellinge Rideskole (29) (HT). Der er ligeledes nyere, hidtil ikke meldte fund fra Odense Nord losseplads (29) (BKS 2004) og den nedlagte mergelgrav ved Rågelund (30) (BKS 2005). Overalt skal den have været forvekslet med den nærtstående og langt hyppigere Kærmindesøster, der imidlertid har meget mindre blomster (diameter 3-4 mm vs. 10-15 mm hos nærværende art). Ja, den har endog været forvekslet med Femtunge (Pentaglottis sempervirens) af den ansv. red., uhauha, idet et belæg fra Årslev fyldplads (30) (HT 2002) er ombestemt til Vår-Kærminde (det. HN). Det har forhåbentlig været et sølle ex.! Vår-Kærminde savnes tilsyneladende stadig fra Sydhavsøerne (33, 34). Fundet i 98 ruder (6%) i Skåne-inventeringen, først opgivet fra Landskrona i 1866, men dyrket siden 1700-talllet. Nu stærkt vegetativt spredt og derigennem bofast i dette gamle danske land, men først i de senere år. Dansk flora omgår problemet ved hverken at medtage Vår-Kærminde eller Kærmindesøster: Den generation af botanikere, der nu køber bogen, lærer således heller ikke at kende de 2 arter fra hinanden. Er årsagen til den manglende omtale dybest set, at Ole Seberg regner alle arter for ”stregkodede” inden for de nærmeste år? Hvilket er totalt urealistisk.

 

Jernurtfamilien (Verbenaceae)

 

*Kæmpe-Jernurt (Verbena bonariensis)

Nyt fund på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (BKS). Moderne genfund på Kerteminde fyldplads på Hindsholm (30) (BKS) og på Svendborg fyldplads (32) (HT), hvor den var ny for det daværende Fyns Amt i 2004 (BKS). Savnes stadig fra Vestfyn (28), Østfyn (31) og Sydhavsøerne (33, 34). Læs historien om, hvordan spætten kunne gøre brug af den magiske plante jernurten i Natur og Museum 4, december 2006, om Spætter ved Allan Gudio Nielsen.

 

Læbeblomstfamilien (Lamiaceae)

 

Løgurt (Teucrium scordium) (V)

”Stoense Mose” på Langeland (34) har været ugræsset i den seneste håndfuld år efter ejerskifte (TB) – vi ved heller ikke, om den sårbare art stadig er i Botofte Mose ligeledes på Langeland (34): Vil tilgroningen overalt på øen bortset fra på sydspidsen snart koste Løgurt sin forekomst i den fynske underregion? Løgurt blev set i ”Stoense Mose” første gang i 1989 af Willy Christensen og Henrik Staun, ligesom bestanden i Botofte Mose blev fundet i mængde i 1992 af Peter Rasmussen for det hedengangne Fyns Amt. Disse 2 lokaliteter udgør samtidig artens eneste nuværende forekomster i Fyns Amt – trods besøg på andre, tidligere kendte findesteder for arten på Langeland (alle 34): Flådet (sidst set i det 19. århundrede (TBU-arkivet)), Bregnemose (sidst set i 1870 (TBU-herbariet, “Bregnegård”)), en mose mellem Rudkøbing og Longelse (sidst angivet i 1837 (J.W. Hornemann)), samt en eng i Næbbeskov (sidst set i 1882 (Århus Universitets herbarium)). De 2 recente bestande vides imidlertid ikke set i det nye årtusinde, idet de seneste fund synes at være ”Stoense Mose” i 1999 hhv. Botofte Mose i 1995 (begge FA/HT). I sydbrynet af Knudsskov på Sjælland ses den fx med Samel (HT), mens den på Lolland er set ved Røgbølle Sø (TV). Løgurt bør bevares ved at sikre planten en tilpas høj vandstand i vinterhalvåret samt det nødvendige lys gennem græsning, rørskær eller høslæt (Faurholdt 1994).

*Alm. Hjertespand (Leonurus cardiaca ssp. cardiaca)

Denne nærmest obligatoriske art i nærværende indlæg er nyfundet på fyldpladsen i bunden af Voldbjerg ved Brydegård og i et levende hegn NV f. Helnæs Stadion med 3 blomstrende og 3 vegeterende ex. (begge 28) (begge HT) samt på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (BKS & HT). Dog angivet fra Brydegård (28) af Svend Andersen i 1914, ligesom der er adskillige ældre og yngre fund fra Helnæs (alle 28). Moderne genfund er der ved lokummeret ved P-pladsen på ”Bogensø Strand” på Hindsholm (30), dog kun vegeterende (HT & KDJ), og i et levende hegn ved gravhøjen Skerningehøj i Svanninge (32) (BKS & HT). Arten er nyfundet på Anholt efter 1980 (AFl, med foto s. 18), og den er i det hele taget et af de levende fortidsminder, der har klaret sig bedst i konkurrencen mod moderne land-use. Iflg. Bernt Løjtnant kan ”Læge-Hjertespand” optræde som dvaleplante, så dét kan være grunden til dens ofte pludselige opdukken. I Skåne fundet i 103 ruder (7%) mod godt 90 i sidste inventering – ikke desto mindre er den på den svenske rødliste som næsten truet (NT). Den Nye Nordiske Flora har stænglen næsten glat eller med 0,2-0,5 mm lange hår, mens Bildatlas der Farn- und Blütenpflanzen Deutschlands har Gewöhnliches Echtes Herzgespann med svagt håret, sjældent glat stængel, på kanterne med bagudrettede hår. Stace opererer kun med en samleart, der har korthåret stængel. Dansk flora har således med en vis rimelighed også kun en samleart, men lader igen læseren totalt i stikken ved end ikke at omtale plantens behåring. Det er rigtignok en kritisk flora, men ikke altid i den positive betydning!

*Håret Hjertespand (Leonurus cardiaca ssp. villosus)

Ny for den fynske underregion på Årslev fyldplads (30) (BKS 2006), idet dette omdiskuterede taxon også findes som bevidst udplantet i nyere tid i Klosterhaven i Odense (29). Stephensen har også set den på No fyldplads i Vestjylland. I Skåne fundet i 10 ruder (0,7%) – her tidligere ofte forvekslet med nominatarten, ligesom granskeren Kjell-Arne Olsson nævner, at mellemformer mellem de 2 underarter i det mindste blandt de ældre indsamlinger var hyppigere end ”ren” Håret Hjertespand. Den Nye Nordiske Flora har stænglen tæt håret af 1-2 mm lange udstående hår, mens Bildatlas der Farn- und Blütenpflanzen Deutschlands har Zottiges Echtes Herzgespann med hele planten med lådden, udstående behåring.

*Småblomstret Salvie (Salvia nemorosa)

Nyt fund på det artsrige, men flygtige ruderat med jordbunker ved Roesskovvej i Odense (nu Christiansparken) (29) (BKS & HT). Kendt fra Odense-området (begge 29) siden H.P. Kristensens i Dansk Herbarium belagte fund fra Odense Havn i 1932 hhv. Svend Andersens angivelse fra Bolbro samme år. Iflg. Dansk Feltflora en aftagende art, der i den fynske underregion endnu savnes fra Nordøstfyn (30).

Voldtimian (Acinos arvensis)

Ét blomstrende ex. på den sædvanlige lok. i Tarup-Davinde grusgrave (30) (TDG/AW & COH, leg. HT). Genfund også på overdrevet N f. Lillemølle ved Ørbæk (31) (MCO/BPH, HT & MSR). På Sjælland fx set ved Kongstrup på Røsnæs-halvøen (DBF/TL)

Længere oppe i Kattegat er arten nyfundet på Anholt efter 1980 (AFl, med foto s. 28). Så er den straks hyppigere på græsland i Alperne op til 2000 m – fx omkring Kals am Grossglockner (HT).

 

Vejbredfamilien (Plantaginaceae)

 

Strandbo (Littorella uniflora) (X)

Så er den i FYNSK NATUR forudsagte skandale fuldendt: I DMU’s faglige rapport nr. 641 ”Søer 2006” (udgivet 2007) publiceres et kort (fig. 7.2) over ”Kendte eksisterende forekomster af naturtype 3130 (red.: ret næringsfattige søer og vandhuller) i Danmark” indeholdende 2 fynske forekomster af søer med Strandbo, som publiceret af Andersen et al. 2005. På disse 2 lokaliteter er denne grundskudsplante imidlertid sidst med sikkerhed set i 1964 (Monnet på Tåsinge (32)) hhv. i 1915 (Langø på Hindsholm (30)). Så meget skal det kvælstofeksploderende landbrug vel heller ikke hjælpes i sin naturfjendske argumentation? Misforståelserne må ophøre nu! Kvadruple referencer til aktuelle udbredelseskort – hvad bliver det næste? Det siges, at Morten Lange aflivede dansk floristik i Botanisk Tidsskrift, men denne grundvidenskab bør ikke undervurderes: Modelforsøg uden grundvidenskaben i orden synes overflødige. Arten er forsvundet fra Anholt i Kattegat (AFl) – dét, antager vi, er korrekt.

 

Olivenfamilien (Oleaceae)

 

Ask (Fraxinus excelsior)

I Lunden ved Skovsgård på Langeland (34) optræder Danmarks næstældste Ask (DBF/HS). Med en radius på 80 cm og en årlig tilvækst på ca. 3 mm må det næsten 30 meter høje træ være over 200 år gammelt.

 

Maskeblomstfamilien (Scrophulariaceae)

 

*Kandelaber-Kongelys (Verbascum speciosum)

Godkendt i AFD fra en jordvold på skydebanen ved Hundebjerg Ø f. Hårby (28) (TRN 1998). Et nyt fund er der vel på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (BKS & HT) – på trods af de mere suspekte findere kan den måske også godkendes herfra? I det mindste er alle støvblade hårede. I Dansk Herbarium er der fund i 2 distrikter V f. Lillebælt og 4 distrikter Ø f. Storebælt med det første danske fund på stranden i den nordlige udkant af Gudhjem på Bornholm i 1918 (også belagt herfra i 1968) – i Finn Hansens bog om Blomster i Bornholms natur dog afbildet under ruiner.

*Hjertebladet Kongelys (Verbascum phlomoides)

Stadig på ruderatet i Rosilde (31) (HT), men bør afvente verificering gennem Arne Strids elev. I Dansk Herbarium er der 3 belagte fund i den fynske underregion: Øksemose ved Hofmansgave (29) (1848), Ejby ved (nu i) Odense (29) (1922, købmand Eilstrup) og Vester Skerninge (32) (s.a.). Hertil angivelser fra Hasmark ved Otterup (29) (1863, senere forsvundet iflg. Otto Møller), Elvedgård (29) (1893), Odense (29) (1904) og på en skrænt ved Odense friluftsbad (29) (1967, daværende livredder Bernt Løjtnant). Et par nye fund fra Odense-området (begge 29) har vist sig at være denne art og ikke Uldbladet Kongelys (Verbascum densiflorum): På en N-vendt græsskrænt ved Odense Nord losseplads og på fyldpladsen i V-kanten af bebyggelsen Strandager i Lumby Inddæmmede Strand (begge HT) (begge det. HN, Strids elev tillige med Lone). Hertil også et fund fra 2006 på en udyrket plads ved Fruens Bøge station (29) (HT) (det. HN). I Dansk Herbarium er der yderligere fund i ét distrikt V f. Lillebælt og 6 distrikter Ø f. Storebælt med det første danske fund på en øde plads i Nakskov i 1859 (Rostrup), idet det første belagte fund dog er fra Jonstrup i 1871. 

*Vår-Brunrod (Scrophularia vernalis)

Der henvises allernådigst til artiklen ”Vår-Brunrod – om udbredelse og anvendelse” af Løjtnant, Stephensen & Tranberg i URT 2007:3, hvori bl.a. skildres artens udbredelse omkring dens fynske locus classicus omkring Hverringe på Hindsholm (30). Herr Poppendieck fra Hamburg Museum har meddelt Bernt Løjtnant, at arten også opfattes som et levende fortidsminde i Schleswig-Holstein, hvor den fx findes ved Gottorp Slot (”Gottorp”). Den anses iflg. Poppendieck for at være kommet til Nordtyskland som bifoderplante – og som sådan sikkert også til Danmark? Endnu en URTelæser, Bendt Gudmander, nævner, at Vår-Brunrod dukkede op på et stendige i hans have på Nørredamsvej i Fredensborg i 1993, efter at han havde købt grunden i 1976. Grunden havde været brugt til hestefolde for Fredensborg Slots heste inden udstykningen. Her voksede den de følgende år til glæde for ejeren og måske genboen Klaus Hækkerup, der holdt bier. Siden er ejendommen blevet afhændet til folk uden botanisk interesse – eller, som Gudmander udtrykker det, ”jeg tvivler meget stærkt på, at efterfølgerne har haft nogen estime for den slags”.

*Ager-Løvemund (Misopates orontium)

3 nye fund: I haveaffald i Munkemade ved Odense (29) (BKS), i den nedlagte mergelgrav ved Rågelund (30) med fx Mark-Tusindgylden (BKS) og ét ex. på en jordbunke ved Oldermandsgyden V f. Kærby Fed (30) (HT). Der er dog 3 belagte fund i Dansk Herbarium fra Odense (alle 29) i 1890, 1916 og 1940, ligesom den er taget til den samme samling af tørrede planter i Åsum (30) i 1883 (nær Rågelund). Også set som ny for Djursland (TBU-distrikt 22a) af den kendte stubmarksbotaniker Peter Wind i en afhøstet hvedemark ved Ebeltoft med Kiddike og Ager-Galtetand (AFD/PW).

*Marokkansk Torskemund (Linaria maroccana)

Moderne genfund på Årslev fyldplads (30) (BKS) – også set her i 2001 (BKS)

I 2004 langs stier i ”2.G-kolonihaven” oven for Hindemose (29) (HT). Tyrkere har aldrig været begejstrede for havearbejde, således at deres kolonihaver gror til – hvilken lise for ruderatbotanikeren, omend en kende fusket! Endnu ikke meldt som forvildet fra Vestfyn (28), Østfyn (31) og Ærø (33).

*Purpur-Torskemund (Linaria purpurea)

Nye fund på en bivejkant i Husby (28) og på vejskrænten på broen over Lunde Å SØ f. Vester Lunde (29) (begge HT). Nyere fund (alle fra 2004) er der også på Tommerup fyldplads, Odense Nord losseplads og Odense gl. losseplads på Stige Ø (alle 29) samt på Årslev fyldplads og i den nedlagte mergelgrav ved Rågelund (begge 30) (alle BKS).

*Langbladet Ærenpris (Veronica longifolia)

Nyt fund på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (BKS & HT). Kendt fra alle distrikter i den fynske underregion, men synes ikke set i nyere tid på Nordøstfyn (30), ligesom belæg herfra mangler.

Glat Smalbladet Ærenpris (Veronica scutellata var. scutellata)

Nye fund i et ponygræsset kær ved ”Kerte Mølleknap” (28) med mindst 50 blomstrende ex. med fx Sump-Fuglegræs, Maj-Gøgeurt og store tæpper af Trævlekrone (HT) og i Top-Star-zonen ved søen V f. skovfogedhuset i Knagelbjerg Skov (32) med fx Gifttyde (NS/HT). Også ved flere af vandhullerne på Knudshoved Odde på Sjælland (DBF/SGC).

*Alm. Blank Ærenpris (Veronica polita var. polita)

Nyt fund på en oprodet plæne på skydebanen ved Enemærket i Lumby Inddæmmede Strand (29) (HT). Kendt fra Østrupgård N f. inddæmningen (29) i 1893 (Otto Møller).

Stor Skjaller (Rhinanthus serotinus coll.)

Endnu i et vældpræget kær i mosen V f. Lumby Torp N f. Odense (29) med fx Blågrå Siv (HT). Det lille kærparti er endnu ganske artsrigt, men de kunstige omgivelser er præget af jagt. Den halvsnyltende art var kendt fra samme lokalitet omkring 2. verdenskrig af Ellen Lund, men dengang også med fx Engblomme, Soldug, Vibefedt og orkidéer. Der er endnu få ex. af den skyggeskyende art i det nyligt indhegnede, men meget tilgroede kær ud for vejen Vestervangen i Skt. Klemens (29) (HT). Her fandt Palle Moreau Jørgensen i sin tid Engblomme, men nu er her mest Blågrå Siv, som kan tåle tilgroning.

Skælrod (Lathraea squamaria) (X)

Nye fund, omend med fåtallige bestande, er der i en stævningsskov Ø f. Damgårde ved ”Spidshuset” på Villestofte Skovgyde 180 V f. Odense (29) (BKS), i en lille stævningsskov med Skov-Elm, Hassel og Alm. Hæg på bakketoppen NNØ f. Broløkke ved Fruens Bøge i Odense (29) (HT) og under Navr i Nymark Skov over for skovfogedboligen på Søgårdsvej ved Søby Søgård (30) (BKS). Moderne genfund er der med ca. 20 ex. på en skovklædt åskrænt mellem Dyrup og Skt. Klemens (29) i tilknytning til hassel (BKS & HT) og i ”Radstrup Skov” V f. Radstrup (30) (IL & LL) foruden i Stenløse Skov (PHl 2006). Negativ i 2007 igen i Fællesskov ved Syddansk Universitet i Odense (29) – ridning huer ikke arten. Den klorofylløse art savnes endnu fra Ærø (33), selv om den nok har været der i fordums skove. Der er også nye fund i det østjyske 3 forskellige steder med i alt 55 blomstrende skud i Højen Å’s dal ved Vejle (GF/ABc) samt 3 lokaliteter på jorddiger i den nordvestlige del af Gejsing Skov ved Lunderskov (GF/JR) og 40 blomstrende skud ved Farbror Svend Gård i Børkop under Hvidtjørn (GF/BLe).

 

Gyvelkvælerfamilien (Orobanchaceae)

 

Vedbend-Gyvelkvæler (Orobanche hederae)

Nyt fund i det trekantede tidligere rosenbed i vejkrydset ved Håstrup Kirke (32) (KO), der nu er tilplantet med den vanligvis storbladede ”Irsk Vedbend” (var. hibernica) (TRN). I Odenses centrum (alle 29) er den også ved indgangen fra vejen Klosterbakken til Klosterhaven i Kongens Have med en håndfuld i frugt, mens der i en rabat ved ”Pisserenden” nær den samme Kongens Have i 2007 var ca. 150 blo. ex. – et lignende antal havde indfundet sig i det tilgrænsende, nu studsede krat (alle HT). De mange havefund i Odense kan også udvides i form af et bed med Rhododendron og Japankvæde ved Grafikernes Hus på Helgavej i Odense (29) med ca. 100 ex. i frugt (OK/HH, leg. HT). I Djævleøens hovedstad almindeligt selvspredt i vedbenddækkede bede ved ”Landbohøjskolen” (TV), et forældet navn for LIFE-klimacentret eller noget i den retning, ligesom den på Røsnæs er dukket op i et vedbendbed i en have – ikke udsået af haveejeren (URT).

 

Blærerodfamilien (Lentibulariaceae)

 

Vibefedt (Pinguicula vulgaris) (X)

FYNSK NATUR beklager fejlen i 2006, som desværre ikke kunne korrigeres i URT 2007:1: Den vigende art er ikke genfundet i Borreby Møllebæks dal SV f. Brændekilde (29), øv. Som andre skribenter bør vi ty til primærkilden fra første færd, men ønsket om genoptagelse af græsning står så meget desto mere dog ved magt. Moderne genfund er der derimod trods alt i ”Storgårds Væld” i Odense Å’s dal ud for Bellinge (29) (MCO/HT) og i Urup Dam (30) (ER & HT; MCO/JH), ligesom der i Vestjylland er set ca. 20 ex. set i et artsrigt kær i NV-delen af fordums Filsø (HT). Stadig ret udbredt i Sverige – også på alternative voksesteder som fx langs mindre veje (TRN). Ligeledes endnu udbredt i Alperne op til 2300 m – fx ofte talrig i dalene omkring Kals am Grossglockner (HT).

Alm. Blærerod (Utricularia vulgaris)

Nyt fund i den sydlige del af Håre Mose (28) (MSK/JÅK). Moderne genfund er der i Sadelmagermose på Hindsholm (30) (MCO/JH), i Urup Dam (30) (MCO/HT) og i Fakkemose på Langeland (34) (MCO/JH). Savnes stadig fra Ærø (33).

 

Klokkefamilien (Campanulaceae)

 

*Havepest (Campanula rapunculoides)

Hvidblomstrede ex. er set i en hæk ved Købkesvej i Odense (29) (KEA). Holder næppe i AFD, men derfor kan den jo godt være kommet af sig selv.

 

Krapfamilien (Rubiaceae)

 

*Blåstjerne (Sherardia arvensis)

Ofte smukt blomstrende i stubmarker sent på året, fx som ny i ruderne 3128 Wedellsborg NV f. Sjobjerg (28), 3727 Fangel S f. Kratholm ved Bellinge (29) og 3621 Bjørnø Vest på det østlige Lyø (32) med fx Nat-Limurt (alle HT) – ved Kratholm dog også i 2006. Svend Andersen angiver f. hirsuta fra Fænø og Teglgaardshuse (begge 28) i 1945: Det lyder interessant. Stace skriver glabrous to pubescent om Blåstjerne, Den Nye Nordiske Flora skriver i tilbagegang, Dansk Flora skriver ingenting. De 2 danske kilder er dog enige om, at stænglen er ru. Det med tilbagegangen skulle man ikke tro, men i Skåne er den nu kun i 78 ruder (5%) – en tilbagegang på 46-60% og nationalt rødlistet VU (sårbar) i Sverige.

 

Baldrianfamilien (Valerianaceae)

 

*Tandbægret Vårsalat (Valerianella dentata)

Kun få og små ex. i 2007 i kanten af Urup Dam (30) (ER & HT). Udbredt som ukrudt i kornmarker omkring Hostrup Sø i Sønderjylland (URT/KF).

 

Kartebollefamilien (Dipsacaceae)

 

Håret Kartebolle (Dipsacus pilosus) (R)

Nyt fund med ét vegeterende ex. på en stubmark ved Mørkhøjvej 18 (brdr. Jensens Planteskole) (32) – forvildet fra dyrkning i den nærliggende have (BKS). Kun 5 planter ved OB’s klubhus i Odense Å’s dal (29) (HT), men bedre end ingenting, når man betænker, at fx klubbens pt. detroniserede (og i skrivende stund forsvundne) brasilianske pokalstjerne Bechara Oliviera ynder at parkere sit store automobil på dens lokalitet. Fra Sjælland meldes om et nyt fund i Viemose Skov (NF). Savnes endnu fra Vestfyn (28) (det ka’tte passe?) og Ærø (33). Nær Vestfyn er den nu endelig fundet med sikkerhed i Jylland på en vejskrænt nær en bæk ved Barritskov NØ f. Vejle (F&N, GF/PNN) – nogle gamle angivelser spøger her. Og så er OB’s troldmand på 2. holdet pudsigt nok blevet solgt til Vejle!

*Pindsvin-Kartebolle (Dipsacus strigosus)

Stadig i randbevoksningen omkring mosen ved Seden Skydebane (30) (IL & LL) – i

sin tid fundet her af Stephensen. Efterhånden flere steder i Odense-området (29, 30), men endnu næppe så udbredt her som i whiskybæltet N f. København, hvor den fx findes i Allerød (IL & LL) og Rungsted Kyst (HT, sidst 2004).

 

Kurvblomstfamilien (Asteraceae)

 

Nikkende Brøndsel (Bidens cernua)

I og ved kørespor i højmosen Nybo Mose (32) med en række andre arter, der har invaderet mosen siden den nyetablerede udvidelse af det træfrie areal (MCO/MR). Således optræder den også i Vestjylland, fx i området ved Grærup Langsø og og den (ikke for godt) naturgenoprettede Tanesø (DN/CC, leg. HT). Ikke for godt, fordi der ikke græsses omkring den sidstnævnte sø.

Guldblomme (Arnica montana)

Overraskende synes arten at sprede sig fra kernelokaliteten med den titusindtallige bestand i ”Rødme Svinehaver” (32) til et yngre overdrev ved Bakkelundgård øst herfor, idet ét vegeterende ex. er dukket op her (FSD/CP & DF). Desværre er der problemer med græsningen både S og Ø f. det gamle overdrev i Svinehaverne pga. den især for heste giftige Eng-Brandbæger. Volverlej er stadig udbredt i Alperne op til 2830 m – fx er den ofte talrig i Hohe Tauern omkring Kals am Grossglockner i Østrig (HT). Så hyppig bliver Guldblomme nok først i den fynske underregion, når Niels Rasmussen & Co. har skudt sig selv i foden.

*Bynke-Ambrosie (Ambrosia artemisiifolia)

Årets Frankenstein i dansk botanik: Ingen nye fund i den fynske underregion i 2007! Set og diskuteret på Årslev fyldplads (30) (DBF/FS) – Skovgaard maner til besindighed: Arten blomstrer sent og er følsom over for frost. Meget flotte ex. på det flisede areal i NV-kanten af Korinth (32), så de bør måske rykkes op i stedet for fotograferes (HT) – i det mindste, hvis man skal tro DN’s skræmmekampagne. Arten er årsag til halvdelen af alle astmaanfald i Frankrig, Schweiz og Østrig (Ekstra Bladet 14/1-2007). ”Vi har hidtil kun set enkelte smådannelser på vores breddegrader, men med det usædvanligt varme vejr er der en reel risiko for, at planten slår sig fast ned i vores område,” udtaler biolog Janne Sommer, der er leder af de daglige danske målinger af pollental. Sommers kollega Hans Erik Svart fortalte på Wilhjelm+6-konferencen, at den er knyttet til majsmarker – nu også med frøsættende planter i Danmark (altså af ambrosien). Som sådan er den endnu ikke registreret i den fynske underregion, således at TV-2 måtte gå forgæves, da man ville presse en sensationshistorie med tusinder af døde ud af den gl. red. – i det fynske spredes den vel stadig kun tilfældigt med solsikkefrø. DN er tæt på at sammenligne planten med ”De 7 plager” fra Johannes Aabenbaringen i en berømt bog benævnt Bibelen.

*Nigerfrø (Guizotia abyssinica)

Ny for Ærø på fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup (33) (HT) og dermed kendt fra alle distrikter i den fynske underregion – som varslet i FYNSK NATUR 2002. Denne tiltagende fuglefrøplante fra det østlige Afrika, der første gang blev noteret som indslæbt til Danmark i 1927, er igen set på Årslev fyldplads (30) (DBF/FS) – denne gang incl. en meget håret form, som Erik Ljungstrand bør se. Mon ikke Nigerfrø er en politisk mere korrekt forvanskning af svenskernes Negerfrö (når den nu er fra Østafrika!) – i Skåne er den kun set i 12 ruder (0, 7%), idet den første gang er set her i Malmö i 1931. Johan Lange nævner da også, at første led er efter den vestafrikanske flod Niger, ”som planten imidlertid intet synes at have med at gøre”!

*Dagøje (Helianthus heliantoides)

Forvilder ofte, også i Københavns-området, men optræder her aldrig talrigt (FS).

I den fynske underregion er den nyfundet på det artsrige, men flygtige ruderat med jordbunker ved Roesskovvej i Odense (nu Christiansparken) (29) (BKS) og på fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup ny som forvildet på Ærø (33) (HT). Der er formentlig flere andre hidtil ikke nævnte fund – fx holder den stadig ud på det nu ellers ødelagte ruderat i Bynkel (31), hvor den første gang blev set i 1999 (HT) (noteret som Håret Solhat, men heldigvis ingensinde meldt som sådan!). Bonanza-planten Prærie-Solsikke (Helianthus x laetiflorus) er nok hyppigere, så den bør vi også have et overblik over, Næsborg & Stephensen.

*Håret Solhat (Rudbeckia hirta)

Også på det artsrige, men flygtige ruderat med jordbunker ved Roesskovvej i Odense (nu Christiansparken) (29) (BKS; DBF/FS). Et fund i samme distrikt på Stige Ø fhv. losseplads (29) (BKS, FS & HT 2000) har endnu ikke været meldt. Ældre fynske fund er der fra d. 28, 29, 31 og 32 med de fleste forekomster på Langesø-egnen V f. Odense (alle 29) – men sidst belagt her i 1909. Et nyere belæg er der fra Middelfart (28) i 1956. H.C. Hansens angivelse i 1942 fra ved landevejen gennem Telegrafskoven ved Nyborg (31) bør også lige checkes, selv om vejudvidelser forlængst har overhalet besættelsen. Synes at mangle fra Sydhavsøerne (33, 34).

*Orange Smykkekurv (Cosmos sulphurea)

Ny for den fynske underregion på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (BKS & HT). Denne op til 70 cm høje kurvblomstrede urt har gule, orange eller røde blomster. Slægten Cosmos er fra Mexico, Brasilien, Mellemamerika og tropisk Sydamerika, men denne art kommer vidt omkring via menneskets havekultur: I Schweiz har man opdaget, at frøene spredes af Stillits. En tegning af arten ved Rei Sugiyama er blevet højt præmieret ved en konkurrence i Tsukaba Botanical Garden i Japan, så det kan man også se på internettet. For Afrika-farere kan vi oplyse, at den er indført til Swaziland, men endnu kun et mindre problem. Botanikken er også blevet globaliseret!

*Sølv-Malurt (Artemisia gnaphalodes)

Ny for den fynske underregion på Årslev fyldplads (30) (BKS; DBF/FS). Denne nordamerikanske steppeplante, der tidligere blev regnet for en varietet af Grå Bynke (Artemisia vulgaris), indslæbtes engang med korn til europæiske havnebyer – i Danmark til Københavns Frihavn i 1929-1937 (Svend Andersen, belæg). Første gang, den blev fundet indslæbt, var dog ved et hønsehus i Bjergene i Odsherred i 1918 (den allestedsnærværende Andersen også her). Ikke tidligere set af Finn Skovgaard i Danmark, så det er noget af en sjældenhed. Et af mange (andre) synonymer er Artemisia ludoviciana (efter Louisiana).

*Indisk Margerit (Chrysanthemum x indicum)

Nyt fund på Munkebo fyldplads (30) (BKS). Hertil et par nyere, hidtil ikke meldte fund (begge 30) fra remiseområdet i Dalby på Hindsholm (BKS 2005) og på en jordvold på fyldpladsen V f. Rolfsted (BKS & HT 2006). Iflg. Stephensen også andre steder, men så meddél det dog! Han har herefter forsøgt at tyde sin særprægede skrift, hvilket resulterede i opstøvningen af et fund i den nedlagte mergelgrav ved Rågelund (30) i 2004 (BKS). Men dette taxon findes næppe kun forvildet på det indre Nordøstfyn?

*Pragt-Røllike (Achillea filipendulina)

Nyt fund på det artsrige, men flygtige ruderat med jordbunker ved Roesskovvej i Odense (nu Christiansparken) (29) (DBF/FS) (BKS & HT?), ligesom der er et nyere, hidtil ikke meldt fund i jordfyld ved det fhv. baneterræn i Assens (28) (BKS 2003). I TBU-arkivet 4 lokaliteter fordelt på 3 distrikter med det 1. fund fra Gentofte i whiskybæltet i 1961 (belæg). Også på et ruderat i Københavns Havn (FS). En såkaldt bedstemorstaude, så det er noget for etnobotanikeren Bernt Løjtnant. Arten stammer fra Kaukasus og Orienten – men kan være en hybrid, uhauha. Og iflg. Finn Skovgaard er der flere nærtstående arter i Østeuropa, så pas på.

Følfod (Tussilago farfara)

Blomstrede allerede 16. januar i Ny Gesinge på Tåsinge (32) (SN/PRa) – på et tidspunkt, hvor det stadig var ganske mildt med mange vokshatte og andre græslandssvampe.

Kær-Fnokurt (Cineraria palustris ssp. congesta) (X (A))

Ny for Thurø (32) med en fåtallig bestand fordelt på ca. 10 qm i en lysning i rørsumpen under ”Flagebakken” i bunden af Thurø Bund (32) (SN/ABr). Lokaliteten har været græsset indtil for et par år siden, hvor en ko druknede. Kreaturernes færdsel har formentlig skabt lysningen i rørsumpen. Et par individer blev vist også set i 2006 (ABr). En mere eller mindre konstant bestand synes der at være på strandengen V f. Hanseoddegård ved Fåborg Fjord (32) (EV), ligesom arten endnu findes på ”Kratluskerengen” ved rensningsanlægget Nordvestanlægget i Næsby ved Odense (29) med i det mindste 10 blomstrende ex. (KDJ).

*Smalbladet Brandbæger (Senecio inaequidens)

Nyt fund i en ukrudtspræget forkant af en have ved nr. 321 i Stegsted V f. Odense (29) (BKS).

*Sommerasters (Callistephus chinensis)

Nye fund på fyldpladsen i den fhv. grusgrav NV f. Kerte Bro (28), på fyldpladsen på den østlige del af Lyø (32) og på fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup på Ærø (33) (alle HT). Stephensen har endvidere formået at tyde sine hieroglyffer i form af 7 yderligere nyere fund: Køstrup fyldplads (28) (BKS 2004), Årslev fyldplads (30) (BKS 2000), Svanninge komposteringsplads (før navneændringen til Baunebjerg) (BKS 1999), Sellebjerg og Svendborg fyldpladser (begge 32) (begge BKS 2000) samt Lejbølle og Simmerbølle fyldpladser på Langeland (begge 34) (begge BKS 2004), så ros til Stephensen for dette hårde, næsten arkæologiske arbejde. Næsborg har den i det mindste i nærheden af en komposteringsplads ved kolonihaverne i Assens-ruden (28) (TRN 2005). Det første fund i den fynske underregion er dog fra 1986: ”Henninge Ruderat” på Langeland (34) med belæg i Dansk Herbarium – uden megen tvivl ved Henry Nielsen. Hertil 2 distrikter V f. Lillebælt og 8 distrikter Ø f. Storebælt med det første fund i vintersædmarker ved Ørslev i 1871 (belæg). Registreret i 23 ruder i den nye kortlægning af Skånes flora – noteret første gang fra Falsterbo i 1892. I den engelske del af Storbritanien optræder den ligeledes som spredt forvildet med haveaffald. Denne ikke overraskende kinesiske art har gule skivekroner, hvis de ellers er til stede, mens randkronerne varierer fra hvid og blå til lyserød og purpur. Også forvildede ex. har ofte fyldte blomster. Og det kan næppe passe, at den ikke dyrkes i de nord- og østfynske haver (29, 31), endsige forvildes derfra?

Pile-Alant (Inula salicina)

En mægtig klynge på ca. 25 qm er set på gammel fjordbund i birke-/aspeplantagen ved indkørselen til skydebanen ved Enemærket i Lumby Inddæmmede Strand (29) – plantagen er ganske mørk, således at alanten ikke (længere?) kommer i blomst (i modsætning til mange af de flere hundrede Skov-Hullæbe, der også vokser her) (HT). Svarer uden al for megen tvivl til H.C. Hansens angivelse fra mellem Lumby og Otterup (29) i 1924. I det nærmeste opland (eller samme lokalitet?) kendes den fra Østrupgård (29) (1888 og med belæg i 1892) og Lumby (angivelse af Rostrup). På en baneskrænt mellem en frugtplantage og Hindsholmvej i Mesinge (30) har den optrådt fra 1991 til i dag (BKS) – arten spreder sig også til vejkanter og andre menneskeskabte voksesteder på Vestsjælland (HN 2002). På ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) er der stadig en flot bestand – rigt blomstrende især i det ugræssede parti ved pumpestationen (HT). Derimod atter forgæves eftersøgt i den østlige del af Urup Dam – tilgroning har udryddet den her. Savnes som vildtvoksende besynderligt nok stadig fra Langeland (34).

Soløje-Alant (Inula britannica)

Ca. 800 blomstrende ex. ved Hovedsø på NV-delen af Avernak (32), hvoraf de ca. 725 i ugræsset salteng (HT) – moderne genfund i Det Sydfynske Øhav er der også fx i Klise Nor på Langeland (34) (MCO/JH). Arten har ikke godt af de hyppigere højvander ved de indre danske farvande: Et par steder på Tåsinge (begge 32) (begge MLJ) var den kraftigt decimeret i 2007 – fx på N-delen af Monnet. Soløje-Alant har en markant sydlig udbredelse i Danmark – den pt. desværre forsvundne bestand på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) (tilsyneladende sidst LH 1983) forbinder de 2 kendte hindsholmske findesteder med artens fynske hovedudbredelsesområde omkring Det Sydfynske Øhav (32, 33, 34). Arten ses også i de fynske haver og forvilder sig herfra til ruderater: Et belæg fra Roesskovparken i Bolbro (29) (HT 2006) er bestemt til denne art i AFD (det. PH).

Trekløft-Alant (Inula conyza) (V)

Mange blomstrende ex. er set på Jøv på Fynshoved (30) (HT & KDJ), så pleje gør den godt, selv om den utvivlsomt kan holde sig længe i krat – fx på Mejlø i Lillestrand (30) (FSD/CP & DF, KSK/MKS & MCO/LBL). Mon den er andre steder på Hindsholm (30), gnækgnæk? 10 ex. incl. 2 blomstrende set i krattet ved Vindekilde på Røsnæshalvøen på Sjælland (HT), men i halvmørke, så der er sikkert flere. Findes åbenbart også i det øvre Rhinland (DBF/NF), selv om det er lidt (for?) langt fra Middelhavet.

Strand-Loppeurt (Pulicaria dysenterica) (X)

Nyt fund med 40 standere i kanten af en lille, godt måslet kilde på marken Ø f. Bjørnemose ved Svendborgsund (32) (MCO/HT), hvor arten trods urbanisering stadig er ganske udbredt. Hertil en ny bestand ud for Ronæs Skov (28), hvor vejen gennem skoven udmunder ved Lillebælt (MSK/JÅK) – lidt SØ f. en kendt bestand. Moderne genfund er der V f. Søgård på Svinø (28) (MSK/JÅK), i Egsmade V f. rensningsanlægget ved Svendborgsund (32), men kun 4 standere set 15. november (HT), samt ligeledes omkring Svendborg (alle 32) på den nu atter drænede eng V f. Bjørnemose, på strandengen S f. Nørreskov på Tåsinge og i vejkanten ved ”Flagebakken” i bunden af Thurø Bund (alle ABr) foruden på strandengen ved ”Færgeskov” S f. Vemmenæs på Tåsinge med ca. 30 ex. omkring en yngre andedam (TR).

*Nikkende Tidsel (Carduus nutans)

Til tonerne af Freddy Breck’s tvivlsomme version af Tom Jones’ klassiker Delilah fra ghettoblasteren på Møllevej 16 og samtidig trædende på en hundelort (så det burde ha’ været Dogshit in my Garden med Shubberne) er set ét blomstrende ex. i en fliset kant af en brakmark i en fhv. hede i Lunge Bjerge tæt op til Gelsted (28) med ét blomstrende ex. af Kruset Tidsel, én Ager-Museurt og flere Vellugtende Kamille (HT). Som vanligt i de senere år derimod ganske måslet af den tætte slåning af vejskrænten ved Holckenhavn (31) og dermed ikke set (HT) – bør checkes før ultimo august. Ny for Vestfyn (28), men mangler stadig fra Langeland (34).

*Kruset Tidsel (Carduus crispus)

Hvidblomstrede ex. på overdrevet N f. Lillemølle ved Ørbæk (31) (MCO/HT).

Lav Tidsel (Cirsium acaule)

Nyt fund i græsland på strandengen i den sydlige del af Ålehoved-halvøen (28) (MSK/JÅK). I samme område (begge 28) (begge MSK/JÅK) er den også stadig på det lille overdrev i bunden af Føns Vig samt på bakken mellem Skæreklint og Bredningen SV f. Sønder Åby med fx Knoldet Mjødurt, Alm. Bakketidsel og Alm. Hjertegræs.

*Sorthoved-Knopurt (Centaurea nigra)

Nyt fund i remiseområdet ved Marslev St. (30) (BKS, conf. FS). Finderen mener hovmodigt, at den er overset i Atlas Flora Danica, men måske har denne ivrige botaniker alligevel ret? Fynske belæg i Dansk Herbarium er Voldbjerg ved Assens (i dag ville man sige ved Brydegård) (28) (1926), Bederslev Daleskov (29) (1896), Birkende (30) (1937), Glorup Park (31) (1926), Ullerslev (31) (1961) og Skårup (32) (1864, 1865). Stephensen har dog også set den ved Rolstedvej N f. Kappendrup (30) i 1996 (conf. H.Æ. Pedersen), ligesom købmand Eilstrup har set den i Nr. Lyndelse (30). Den savnes derimod helt fra de fynske sydhavsøer (33, 34). Arten, der optræder spontant i bl.a. Norge og Storbritanien, har kurvsvøbblade med brunsorte vedhæng. I Skåne er den i nyere tid kendt som forvildet i 10 ruder – alle i et strøg mellem Landskrona og Ystad.

Kurvsvøbblade (incl. vedhæng) af Sorthoved-Knopurt (Centaurea nigra) (tv.) og
Kæmpe-Knopurt (Centaurea macrocephala) (th.).
Tegning: Hilli Thompson.
Fra Clive Stace: New Flora of The British Isles.

*Kæmpe-Knopurt (Centaurea macrocephala)

Udbredt som naturaliseret, og som sådan ny for den fynske underregion, i græsland ved Tyveknap i Bjerne Mark på Horneland (32) (HT) – et eksotisk indslag med sine store gulblomstrede kurve, men reelt set floraforurening udspringende i forkastelig floraforfalskning. I Dansk Herbarium kun belagt fra Kongelunden i 1945, ligesom der er en angivelse i TBU-arkivet fra Tune ved Roskilde i 1959. I Skåne, hvor den længe har været dyrket (i det mindste siden 1870), regnes den endnu næppe for bofast, men ved Trelleborg er set flere selvsåede individer i 2003. I Storbritanien har denne art fra Kaukasus vokset i en forladt frugthave i det østlige Suffolk siden 1985. Kurvsvøbbladene har et bredt vifteformet, tandet, fliget, tyndt vedhæng.

*Blå Tidselkugle (Echinops bannaticus)

Nyt fund på det artsrige, men flygtige ruderat med jordbunker ved Roesskovvej i Odense (nu Christiansparken) (29) (BKS & HT; DBF/FS). Et fund ved på den nu eliminerede fyldplads ved motorvejen V f. Spedsbjerg (29) (HT 2002) er godkendt i AFD (det var ikke Høj Tidselkugle!).

Plettet Kongepen (Hypochoeris maculata)

Allerede blomstrende 31. maj på Sønderby Klint (28) (DBF/LC & TRN), der pt. er den fynske underregions eneste lokalitet for arten, idet den i de senere år er eftersøgt forgæves på Enebærodde (29) (HT; KDJ) – sidst set med 5 blomstrende ex. i 1999 (KDJ). Hvem har gravet den op her? En fynsk rødlisteart!

Ru Bittermælk (Picris hieracioides)

Nyt fund med ca. 5 qm i en tjørneklædt grusgrav i Løkkegravene SV f. Lumby (29) med fx Sød Astragel, Korbær, Alm. Agermåne, Hvas Randfrø og Stor Knopurt (HT), ligesom den stadig er udbredt i Bobakker på Helnæs (28) (HT).

*Eng-Gedeskæg (Tragopogon pratensis ssp. pratensis)

Bør registreres ved middagstid, hvor kurvene er åbne: Mindst 6 steder ad Fåborg landevej ud for Sandholt losseplads og mod S (alle 32) (alle HT), ligesom den i nærheden er genfundet i en bivejkant nær Sollerup. Også set et par steder på vejkanter mellem Vejle og Staksrode Skov (HT), ligesom dette taxon først er registreret på Anholt i 1980 (AFl, med foto s. 37) – vel af Løjtnant & Wessberg (1981). Det ligner også denne underart i Osttirols hovedstad Lienz (HT), men andre kan komme på tale?

*Strand-Salat (Lactuca tatarica)

Strand-Salat er set 2 steder på det nordvestligste Fyn (AM & TRM) – hvorfor

gummistøvleægteparret så tidligere kun har meldt én lokalitet, ved vi ikke. Arten er udbredt hele vejen langs stranden ved Sønderby Klint (28) (TRN).

*Tornet Salat (Lactuca serriola)

Breder sig stadig – i 2007 fx set ved CF-kasernen i Middelfart (28) (KS). Blandt mange andre nye lokaliteter er en brandplads i råstofgraven lige N f. Lumby (29) (HT). P. Damsgaard-Sørensen angav den i 1979 som udbredt i Odense og omegn (29), men den er også allerede meldt fra ved Odense Kanal (29) af Hornemann i 1806 (og 200 år efter har den vist stadig ingen økonomisk betydning, omend den iflg. Næsborg nærmer sig ”det beskidte dusin”?). På småøerne fx ét bidt ex. på molen i Birkholm Havn (32) under venten på Birkholm-Postens kaptajn (HT). Arten er nyfundet på Anholt i 1980 (AFl). Otto Buhls glimrende billede af arten op ad en mur i Odense Havn (fra 2006) kan ses i Meddelelser fra Entomologisk Selskab for Fyn nr. 2, 2007 – et typisk levested for den varmekrævende larve af salatuglen (Hecatera dysodea), fundet her af en vis Bo K. Stephensen som det andet fund på Fyn. Hvornår kommer den meget lignende Gift-Salat (Lactuca virosa) til den fynske underregion?

 

Skebladfamilien (Alismataceae)

 

Brudelys (Butomus umbellatus)

Nyt fund i et vandhul ved Bullerup (30), som blev dannet, da man genslyngede Vejrup Å, sammen med fx Bukkeblad og Frøbid (IL & LL). Også nyfundet i Maden Ø f. Voldtofte (28) (TRN) og i et vandhul på den pt. ugræssede eng ved Stenagergård på den hindsholmske Midskov-halvø (30) (BKS) – på lokaliteten fx også Vand-Klaseskærm og Fjernakset Star, men hvis Krybende Sumpskærm skal genindfinde sig, skal der græsning til. En lille klynge på nordbredden af gadekæret i Avnslev Nederby (31) – her er i øvrigt mest Smalbladet Dunhammer efter ”oversvømmelsen” efter orkanen i 2006 (HT). Til gengæld synes den pt. forsvundet fra gadekæret i Avnslev Overby (31) (HT) – sidst set her vegeterende i 2000 (HT). Hallas havde den som temmelig almindelig i Nyborg Omegn i 1909. Endelig et par nyere fund med ét blomstrende ex. i rørsumpen ved Odense Å ud for Broholmgård i Bellinge med fx Nikkende og Fliget Brøndsel hhv. i et vandhul ved Fangel varmecentral (begge 29) (begge HT 2004).

Alm. Søpryd (Baldellia ranunculoides) (X)

For mange år siden set centralt på Midskov-halvøen (30) af Bernt Løjtnant og bør eftersøges her – fx i vandhullet ved Stenagergård. Atter set i Urup Dam (30) (MCO/HT; MCO/JH).

 

Blomstersivfamilien (Scheuchzeriaceae)

 

Blomstersiv (Scheuchzeria palustris) (V)

Igen kun vegeterende på sin eneste nuværende fynske lokalitet på Sydfyn (32) (MCO/MR). Højmoseeksperten Mette Risager vurderer, at det kun er et spørgsmål om tid, før arten forsvinder fra denne lokalitet – paradoksalt nok, fordi den sårbare art er en typisk hængesækart og derfor forsvinder, når den naturlige succession igen går i retning af højmose med meget Sphagnum (efter fordums afgravning af tørv). Sådan er det fx gået i højmosen Skidendam på Nordsjælland, ligesom den næsten er forsvundet fra Lille Vildmose af samme årsag.

 

Vandaksfamilien (Potamogetonaceae)

 

Vejbred-Vandaks (Potamogeton coloratus) (V)

Godt år i Urup Dam (30) pga. de store vandmængder (ER & HT; MCO/JH). Arten er forsvundet fra Anholt i Kattegat (AFl).

Butbladet Vandaks (Potamogeton obtusifolius)

Interessant genfund for området ved Arreskov Sø (32) som talrig i en fhv. tørvegrav i Skovhaver V f. søen med fx Vandrøllike (MCO/JH). Der er belæg i Dansk Herbarium fra Arreskov Sø i 1894. Savnes i Fyns Amt endnu fra de fynske sydhavsøer (33, 34).

 

Sivfamilien (Juncaceae)

 

Butblomstret Siv (Juncus subnodulosus)

Stadig i det udtørrede Noret ved Holckenhavn (31), ca. 100 qm som nedliggende vegetation omgivet af tagrørsump, mod V endnu også ganske lidt Trævlekrone og Blåtop (HT). Tidligere også Ø f. markvejen gennem Noret (FA/EV) – omgående pleje er nødvendig: Baronessegemal Dennis kunne arrangere en rørskærevent. Hele området omkring Holckenhavn med de nedre løb af Vindinge Å og Ørbæk (31) burde have været udlagt som habitatområde i stedet for blot den fredede produktionsskov Kajbjerg Skov (31). Moderne genfund er der fx i N-delen af Neverkær V f. Vissenbjerg (29) (PoR).

Tue-Siv (Juncus tenuis)

Nyt fund på en fugtig skovvej N f. Brillesø i Svanninge Plantage (32) (DBF/LSø). Hertil et nyere fund mod N i remiseområdet ved Odense (29) (BKS 2006, det. FS). Belagt i Dansk Herbarium fra Odense i 1893 (med noten ”indført fra Svejbæk”) og fra Åløkkeskov i 1952 (købmand Eilstrup). Savnes endnu fra Nordøstfyn (30) og Langeland (34). Fra Ærø foreligger imidlertid kun et ældre, ikke nærmere stedfæstet belæg i Dansk Herbarium (oprindeligt i J. Vahls herbarium) af senere direktør for Københavns Zoo Niels Kjærbølling fra ”1843” – det 1. kendte fund i Danmark. Tilbage til nutiden: I Jylland i tætte bevoksninger i midterrabatten af en skovvej i Højkol Skov ved Ø-enden af Salten Langsø (TV) og længere vestpå i et spor i en ryddet nåleplantage i Blåbjerg Klitplantage (HT). Også i tilknytning til fugtige spor i græsland i Stiftungsland Schäferhaus ved Flensburg i Tyskland (DBF/GK & JK).

Strand-Siv (Juncus maritimus)

Der er 2 nye fund langs Lillebælt: Enghave på Fønsskov-halvøen (28) (MSK/JÅK), lige SØ f. dens nordligste lokalitet i den fynske underregion ved Mosegård (28) – bestanden på den nye lokalitet er imidlertid endnu mindre end på den sidstnævnte. Hertil Bredningen S f. Sønder Åby (28) med 4 tuer (MSK/JÅK). De 2 forekomster på Fønsskov-halvøen er de nordligste nuværende forekomster af arten på Fyn, og vel derfor er den så sjælden her. Strandengen ved Mosegård er ganske velholdt med et næsten intakt losystem – i grel modsætning til den af jagtbrug mishandlede Enghave. Fra Hindsholm (begge 30), der er nordligere end de 2 nævnte forekomster, er den ikke kendt i nyere tid – M.L. Mortensen angiver den fra Langø i TBU-arkivet (o. 1900), mens Anton Andersen så den ved Taarup Strand i 1904. En i Danmark sydlig art, der også findes under mediterrane og makaronesiske himmelstrøg.

Blågrå Siv (Juncus inflexus)

I AFD-rude 3830 optræder den ofte som et sidste minde om bedre dage for kærene (ligesom i mange andre ruder i den fynske underregion). Der er nye fund med ét ex. i en ugræsset salteng ved skydebanen ved Enemærket i Lumby Inddæmmede Strand  med fx Gåse-Potentil og Harril foruden 2 standere af Maj-Gøgeurt, med 2 pæne tuer i en dyndeng i Løkkegravene SV f. Lumby (lige N f. ”Kirkendrup Skov”) med fx Vand-Ærenpris og med en flot bestand i en tilgroet/druknet eng i en råstofgrav lidt N f. Lumby (alle 29) (alle HT). N f. den nyetablerede ”Kirkendrup Skov” er græsning genoptaget, så det er positivt. I et vældpræget kær i mosen V f. Lumby Torp N f. Odense (29) er Blågrå Siv genfundet i den minimale resterende kærdel  (HT) – se også under Stor Skjaller. Nye fund også som fåtallig i et græsset kildeparti omkring Stevningegrøft Ø f. Hvidkilde og med 2 tuer i Dalmose N f. Ollerup (begge 32) (begge MCO/HT). Hertil i et vandhul ved komposteringspladsen på fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup på Ærø (33) (HT), som et udtryk for naturens forsøg på at generobre tabt terræn. Andre har sikkert også set den, men bare ikke gidet at notere den.

 

Halvgræsfamilien (Cyperaceae)

 

*Bleg Fladaks (Cyperus eragrostis)

Ny for den fynske underregion på skråningen ved bassinet mod Ø i Ringe Sø (31) (PoR) – en af planterne i våd leret-dyndet jordbund lidt højere oppe end vandkanten (som nedenstående art ved Rolfsted!). J.C. Schou (2006) nævner den i sin nye bog Danmarks halvgræsser som forvildet flere steder i Tyskland. Det forsinkede fynske fund burde have været med i Årets Fund i URT – det er i dette tilfælde ikke censuren, der har fjernet den herfra!

*Smalbladet Fladaks (Cyperus longus)

Ny for Fyns Amt og Nordøstfyn hhv. Nordfyn i den nedre fugtige kant af en jordvold ved en grusgravssø på fyldpladsen V f. Rolsted (30) (BKS & HT 2005; BKS 2006-2007; HT 2006-2007) hhv. på det artsrige, men flygtige ruderat med jordbunker ved Roesskovvej i Odense (nu Christiansparken) (29) (BKS; DBF/FS). I Københavns-området er arten set 2 steder i 2007 (begge FS) – ved Tueholm har den været kendt i over 10 år. I Dansk Herbarium er der belagte fund i ét distrikt V f. Lillebælt ved en sø i Havnballe Skov ved Århus i 1938 og 2 distrikter Ø f. Storebælt med det første danske fund på Islands Brygge på Amager i 1933 (også 1937). J.C. Schou (2006) nævner den i sin nye bog Danmarks halvgræsser (eller som på titelbladet De Danske Halvgræsser?) som forvildet eller udplantet flere steder i Københavnsområdet, i en skovdam ved Århus og på Djursland. Galingale er hjemmehørende i Storbritanien, hvor den optræder meget lokalt (fundet i under 100 af over 3500 10×10 km-ruder) i moser, søbredder og grøfter nær kysten på Kanaløerne og i den sydlige del af mod N til Caernshire i Wales – som introduceret når den dog lidt længere nordpå til S-Lancshire i det centrale England. Arten med den op til meterhøje stængel er også set i Wales i slutningen af forrige årtusinde (TRN).

Smalbladet Fladaks (Cyperus longus). Tegning: Jens Christian Schou.
Fra Jens Christian Schou: Danmarks halvgræsser.

Tue-Kæruld (Eriophorum vaginatum)

Endnu i ”Brillesø” i Svanninge Plantage (32) (NS/HT) – skal også være i det lille fattigkær benævnt ”FA83” S herfor (CB/BLk 2006), men dette januarfund har ikke kunnet bekræftes i maj hhv. september 2007 (NS/HT; HT), hvilket er mystisk (gælder også Jomfruhår-arten Polytrichum strictum!). Den fraførende grøft bør under alle omstændigheder stoppes.

Bredbladet Kæruld (Eriophorum latifolium) (V)

Denne én af den fynske underregions absolutte dinosaurer er set i Urup Dam (30) endnu i 1950’erne af Bernt Løjtnant og dennes fader. Det er en art, der pt. ikke kendes fra det fynske område, så der bør ledes yderligere efter den (inden det er for sent).

Hvas Avneknippe (Cladium mariscus)

Stadig i Lunget ved Refsvindinge (NSK/BDP & MSR) – første gang set her i 1990 (FA/SNL). Moderne genfund er der også fx i Urup Dam (30) (MCO/HT; MCO/JH) og i Fakkemose på Langeland (34) (MCO/JH). Endnu for nyligt i den tørvegravede skovsump i Brabæk Mose (30), men med kun ca. 10 planter (FA/HT 2004) op til den fhv. losseplads for Kerteminde Kommune. Øst for Storebælt er der fx store bevoksninger i Ølene på Bornholm (TV).

Langakset Star (Carex appropinquata)

Endnu langs en fhv. tørvegrav i et nu stærkt tilgroet kær i mosen Kagholm V f. Verninge (29) med fx Top-Star og Carex nigra var. recta, men ingen antydning af orkidéer (TRN).

Grå Star (Carex canescens)

Nyt fund i Gluemose ved Ringe (31), hvor også Tormentil, Tvebo Baldrian og Hirse-Star er nye (PoR). Er det en blind amtsbotaniker, der har rendt rundt her (immer mit der Ruhe, Lyshede: dén bemærkning falder tilbage på den gl. red.!)? I næsten alle små lavninger (incl. fhv. moser) i ”Svanninge Bjerge” (alle 32) (alle NS/HT): I Svanninge Plantage 4 nye fund og 8 genfund, mens der er 9 nye fund og 4 genfund i Knagelbjerg Skov. Hertil nyfundet i en lille mose SV f. Galgebanke i Håre Bjerge (28) (MSK/JÅK). Svend Andersen angiver i 1906-1911 Kortkapslet Star fra Terrænet Østrupgd – Svanninge – Holstenshus – Brahetrolleborg – Snarup (alle 32).

Forlænget Star (Carex elongata)

Nyt fund i en ellesump i en bøgeskov NV f. Kalkerup Skov (28) (TRN). Udbredt i små moser i ”Svanninge Bjerge” (alle 32) (alle NS/HT): I Knagelbjerg Skov 13 nye fund og 2 moderne genfund, mens den er sjældnere i Svanninge Plantage med ét nyt fund og ét moderne genfund. Fra Knagelbjerg er den allerede angivet af Svend Andersen i 1912. Per Hartvig har tidligere betvivlet dette taxons fynske forekomster, men nu er AFD-guruen kommet til kort. Arten er nyfundet på Anholt efter 1980 (AFl) – usædvanligt for en hjemmehørende art.

Tue-Star (Carex caespitosa)

Noteret på engen i Odense Å’s dal under skoven Fruens Bøge (29) (HVH 2006), i 2007 som opslugt (HT)? Der er til gengæld stadig smukke ex. på ”Præsteengen” ved Stenløse noget opstrøms åen (HT), græsset af Kurt Dues bøffer. I Bygholm Ådal i Østjylland er der en flot bestand af denne typiske ådalsart (DBF/BVP & JR).

Bleg Star (Carex pallescens)

Nye fund 3 steder langs skovveje i Knagelbjerg Skov (32) (NS/HT) og i et spor mellem en askeskov og en bøgeskov i Thurø Østerskov (32) (HT). Fra øen hidtil kun angivet fra Smørmose (32) af P.M. Pedersen omkring 1900 – nu Smørmose Skov N f. Thurø Østerskov.

Fjernakset Star (Carex distans)

Nye fund i en nu ugræsset inddæmmet strandeng V f. skydebanen ved Enemærket i Lumby Inddæmmede Strand (29) med udpræget dominans af Kryb-Hvene (HT) og i en

brakmark i V-delen af Tårup Inddæmmede Strand (30) (BKS). Har dog været kendt fra Lumby Strand (29) siden 1893. Arten synes forsvundet fra Anholt i Kattegat (AFl).

*Kæmpe-Star (Carex pendula)

Nyt fund på Tommerup fyldplads (29) (BKS).

Tyndakset Star (Carex strigosa) (R)

Nyt fund med få planter i Blandskov N f. Ravnholt (31) (PoR), men stadig en sjælden art på Fyn. Savnes fra Nordfyn (29) og Sydhavsøerne (33, 34). I Vinding Skov ved Vejle er fundet ca. 150 tuer i 2 væld ved en bæk ca. 300 m NNV f. Hørmøllen (GF/WE).

Blære-Star (Carex vesicaria)

4 nye fund i små lavninger i hver af lokaliteterne Svanninge Plantage og Knagelbjerg Skov (alle 32) – i det sidstnævnte område fx dominerende et 8×8 m fhv. vandhul med Grå Star i kanten (alle NS/HT).

 

Græsfamilien (Poaceae)

 

Langstakket Væselhale (Vulpia bromoides)

I stakkevis på Nordstrand ved Kerteminde (30) (BKS). Hidtil upåagtet her – trods de tusinder af badenymfer, der frekventerer dette fluepapir i sommerens løb (eller måske netop derfor?). Oversøisk er den set med en pæn bestand på skrænter i Bygholm Ådal i Østjylland (DBF/BVP & JR) samt i græsland på Knudshoved Odde på Sjælland (DBF/SGC). Arten er nyfundet på Anholt efter 1980 (AFl) ligesom i utallige andre AFD-ruder. Fra 2006 er der antagelig nye fund på et magert overdrev ved en sti ud for bebyggelsen ”Søparken” i det sydlige Odense (29) (HT) og i ”Sundbakkerne” N f. Sundet ved Fåborg (32) (EV) – samlet til Dansk Herbarium på det ret nærliggende Lerbjerg i Svanninge Bakker (32) i 1907 af Svend Andersen. Hertil genfundet, omend på et andet sted, på en S-vendt tilgroende fhv. grusgravsskrænt S f. Topgården NV f. Kerte Bro (28) (HT 2006). Også taget til Dansk Herbarium i 1979 på en sandet vejskrænt ved den dengang unge motorvejsbro mod SV i Langeskov (30) af Finn Skovgaard. Og har vi denne art på jernbaneterræn sensu Feilberg i Den Nye Nordiske Flora eller hvad? Under Forskningsprogram Frøavl er startet en forsøgsrække med det formål at finde den bedste løsning til efterårsbekæmpelse af Væselhale. Forsøget kørte angiveligt på Langstakket Væselhale, men illustreres med Stor Væselhale på forsiden af Grøn Videns særhæfte: Gud bevare dansk forskning, Helge Sander!

*Stakløs Hejre (Bromus inermis)

Udbredt og mange steder næsten enerådende på vejkanter, i grusgrave, i moser m.v. i området mellem Sø Søby, Viesø og Vistorp Dam (28) (TRN) – der er ingen ældre fund fra området. Det vides ikke, om den oprindeligt er udsået her, eller om den er indslæbt med græsfrø, men invasive træk viser arten under alle omstændigheder. Også dominerende i vejkanten på begge sider af Bogensevej ud for Beldringe lufthavn (29) (HT) – ikke overraskende, da den tidligere er konstateret som udbredt på flyvepladsarealet (DBF/KRO 1994) – her nok oprindeligt udsået? I Østrig fx ved en lille bro i øvre Kals am Grossglockner (HT). I én af 4120 internetkilder (pr. 2004) kan man læse, at der går 299.800-300.000 frø pr. kg! Gammelkommunal udsåning langs mindre veje synes dog mere eller mindre ophørt?

*Tag-Hejre (Bromus tectorum)

Optrådte pludselig ved busstoppestedet i Jordløse (32) (TRN) – i Danmark stadig mest i forbindelse med jernbanenettet, ligesom i det store udland: Fx set på Lienz Station i Osttirol (HT).

Eng-Byg (Hordeum secalinum)

Flere steder hyppig på begge sider af hovedkanalen i Kærby Fed (30) (MCO/HT) – vel især på høslættet fhv. salteng, vel spontan? Ved ”Hesselager Strand” (31) er den også set omkring 1980 i forbindelse med jagt på Krybende Sumpskærm (BLø).

*Guldhavre (Trisetum flavescens)

Nyt fund på overdrevet lige N f. Lillemølle ved Ørbæk (31) (MCO/HT) – angivet fra den nærliggende Sulkendrup i 1925 af Svend Andersen. En til Danmark indslæbt græsart, der i Dansk Feltflora angives som sjælden i Vestjylland, i øvrigt hist og her på ruderater, baneskrænter og græsmarker. Der er imidlertid kun få fund af arten med den guldglinsende top fra den fynske underregion i nyere tid: Engen ved udløbet af Ornesbæk nær Borgnæs Mølledam på Ærø (33) (HT 1994) er undtagelsen – er der andre nyere fund af arten? Tidligere forvildet i Bygholm Ådal i Østjylland (BVP).

Hunde-Hvene (Agrostis canina)

Tilsyneladende set på ”Vibesholme Enge” SØ f. Ullerslev (31) – nærmere betegnet på ”alantoverdrevet” ved motorvejen den 21. juni med Plettet Gøgeurt (MCO/HT). Sidst set her af Svend Andersen i 1929. Det indsamlede spinkle specimen med fine stakke afventer dog nærmere bestemmelse i AFD.

Gul Rævehale (Alopecurus aequalis)

Nyt fund i et vandhul midt på marken V f. Bondegårdsskov ved Longelse på Langeland (34) med fx Sump-Skræppe (MCO/JH). Godkendt i AFD fx i Fårevejle-ruden ligeledes på det centrale Langeland (34) (TB). De 3 i Dansk Herbarium belagte fund er alle fra øens nordlige del.

Spidshale (Parapholis strigosa)

Denne spinkle art findes stadig på Øret ved Torø Huse (28) med ca. 400 ex. i et spor nær strandvolden med fx Liden Tusindgylden og Udspilet Star (MCO/HT). Her blev den også set i 1984 af dette taxons fynske chieffinder, 25 års-jubilaren Erik Vinther: Moderne genfund er der også på Monnet på Tåsinge (32) (EV). I Nakskov Fjord ved Lolland er den talrig på strandengene på nordkysten af Vejlø (URT).

Blåtop (Molinia coerulea)

På ”Vibesholme Enge” SØ f. Ullerslev (31) endnu også S f. motorvejen, hvor der resterer én flot tue (HT) – en hydrologisk katastrofe. Et albinistisk ex. er set i en nåleplantage S f. Vrøgum Kær S f. Filsø (HT) – har vi hvide ex. i den fynske underregion?

*Blodhirse (Digitaria sanguinalis ssp. sanguinalis)

Nyt fund på Kerteminde fyldplads på Hindsholm (30) med fx Skov-Skræppe med rødbedeblade (BKS). Stadig talrig på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (BKS & HT). Savnes endnu fra Ærø (33).

*Kamhåret Fingeraks (Digitaria sanguinalis ssp. pectiniformis)

Spændende genfund på baneterræn lige V f. Odense Station (29) (DBF/FS) – også set på baneterræn i Odense i 1940 af S.M. Rasmussen. Dog uden belæg, men da samme Rasmussen har belagt det samme taxon fra baneterræner på Falster også, er der ingen tvivl. Hansen & Pedersen gav i Flora og Fauna 1960 en oversigt over de dengang kendte fund i Danmark, og og om spredningen langs det danske jernbanenet konstaterede de 2 kendte herrer: ”Spredningen begunstiges af avnebørsterne, der kan være årsag til, at vinden eller luftsuget fra togene nemmere kan føre de lette frugter op på togstammen. Dette centraleuropæiske taxon er vel også set mellem sten på Ternevej ud mod Røjerupvej i Langeskov (30) (BKS 2006, det. HT) – bør dog verificeres af nogen ved musikken.

*Blågrøn Skærmaks (Setaria glauca)

Nye fund som talrig på veteranjernbanen SV f. Kærum (28) med fx Kugle-Museurt, vel som levn i en brakmark i en fhv. hede i Lunge Bjerge tæt op til Gelsted (28), på jordbunker på fyldpladsen i V-kanten af bebyggelsen Strandager i Lumby Inddæmmede Strand (29) og som ukrudt i en køkkenhave ved Langeskov St. (30) (alle HT). Stadig på kompost på Årslev fyldplads (30) (DBF/FS), som talrig på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (BKS & HT) og på et ruderat i NV-kanten af Korinth (32) (HT). Også set i en majsmark ved Plön i Tyskland sammen med fx Alm. Hanespore (LH). I Skåne i 32 ruder (2%) som indkommet med div. frøvarer, men næppe bofast. Første gang noteret fra Helsingborg i 1893.

*Liden Kærlighedsgræs (Eragrostis minor)

Jørgen Brøndums yndlingsplante (artikel i Ugeavisen Odense) er nyfundet på baneterræn lige V f. Odense Station (29) (DBF/FS, incl. JBr) og på en jordbunke fra Svendborg Station på Klintholm losseplads (31) (BKS). Nær banegårdscentret i Odense også på fortovet ved Post1 (tidligere Rytmeposten) (HT). Denne kære klejne art findes overalt i Prag (FS), så den må være kærlighedens by.

*Hårfin Hirse (Panicum capillare)

Nyfundet i mængde på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (BKS & HT). Mangler stadig fra Sydhavsøerne (33, 34). En berygtet fynsk ruderatbotaniker har også set den på No fyldplads i Vestjylland (BKS).

*Ægte Durra (Sorghum bicolor)

Ny for Østfyn (31) på Klintholm losseplads (BKS), ligesom der er et moderne genfund på Årslev fyldplads (30) (DBF/FS). Savnes i den fynske underregion dermed endnu fra Vestfyn (28) og Sydhavsøerne (33, 34).

*Majs (Zea mays)

Iflg. professor Peter Esbjerg fra Københavns Universitet på Wilhjelm+6-konferencen har der siden 1997 været majsdyrkning i Danmark til N f. Limfjorden. Den har således haft mindst en dekade til at sprede sig utilsigtet, så det nu må være tid til at se på dens status som forvildet: I en stubmark NV f. Sjobjerg ved Wedellsborg (28) (HT), i en noget tilgroet brakmark nær Sø Søby Sø (28) med fx Kiddike, Honningurt og Alm. Solsikke (TRN), på toppen af en jordskrænt på Odense Nord losseplads (29) (HT) (også BKS 2003) samt på fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup på Ærø (33) (HT). Hertil nyere, hidtil ikke meldte fund fra Søndersø (29) og Årslev fyldpladser (30) (begge BKS 2003 – Årslev også HT 2002) samt Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge og Svendborg fyldplads (begge 32) (begge BKS 2004) foruden på Sandholts Lyndelse kulturlosseplads (32) (BKS 2005). At opstøve disse fund er dog som at lede efter et majskorn i en høstak. Næsborg har Majs i stort set alle sine AFD-ruder, selv om den pt. næppe frøspredes. Ud fra det ovenstående mangler arten endnu på Østfyn (31) og Langeland (34), men kan det nu passe? En anden sag er de majsplantninger, der udlægges til vildtet snart sagt hvor som helst og ofte med vanvittige offentlige tilskud – fx i skoven Frølunds Have S f. Orte (28) (BKS). I Skåne forvildet i 20 ruder (1%), men kendt siden 1898 (Malmö) og dyrket fra 1870 (i en tidligere varmeperiode?). Der er i Danmark i oktober 2007 givet tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret NK603xMON810-Majs (MON-ØØ6Ø3-6xMON-ØØ1Ø-6). Op på barrikaderne, Greenpeace – vel nok den eneste NGO, der tager natur- og miljøproblemer rigtig seriøst?

 

Andemadfamilien (Lemnaceae)

 

Tyk Andemad (Lemna gibba)

Nye fund i vandhuller på Kærby Fed (30) (MCO/HT) og 3 steder på Birkholm i Det Sydfynske Øhav (alle 32): I gadekæret i ”byen” (ikke det bedste skudsmål for pølens vand med denne eutrofe art, når der hverken er græssende dyr omkring eller ænder i vandhullet), i et vandhul (endevendes her af Grøn Frø) i en græsset saltpræget eng og i et vandhul mod Ø lige Ø f. inderdiget (alle HT). Et fund i et vandhul på græsningsarealet mod Ø i Maden på Helnæs (28) (MCO/JH) svarer vel til et fund i slutningen af forrige årtusinde i et vandhul nær Stengård (EWe i ø-flora nr. 54).

Stor Andemad (Spirodela polyrrhiza)

Nye fund som talrig i en mindre sø i et skovområde ved Bærholm nær Holte ved Glamsbjerg (28) (TRN) og i en sø Ø f. Knabegård ved Arreskov Sø (32) med fx Vandrøllike og Billebo-Klaseskærm (MCO/JH) – angivet i nærheden fra Arreskov Dyrehave (32) i 1912 af Svend Andersen. Stor Andemad savnes i den fynske underregion endnu fra Nordøstfyn (30), og det er mystisk.

 

Liljefamilien (Liliaceae)

 

Ugrenet Edderkopurt (Anthericum liliago) (V)

Billedet på borgmester i Middelfart Sten Dahlstrøms skrivebord forestiller denne art, der kun findes ét sted på Fyn. Her på ”en lille knold ved Rudbæksbanke” (28) har de sidste 117 ex. af arten formeligt udryddet et plejehjem – som antydet af den noget tendentiøse journalist Bodil Reimers i Middelfart Venstreblad den 14. januar 2007. I den mere seriøse afdeling nævnes, at arten har fået sit navn, fordi man tidligere havde den mistænkt for at kunne kurere og lindre bid fra giftige edderkopper. Bestanden på den lille knold skulle i øvrigt have været talt i 2007, men nogle får brød ind i indhegningen med Edderkopurt og åd alle blomsterne lige før den planlagte optælling (MSK/JÅK). Blomsterne må være ganske velsmagende, så entomologernes fårdomme mod får bekræftes igen.

*Kepa-Løg (Allium cepa)

Nyt fund på på Klintholm losseplads (31) (BKS). Hertil 3 fund fra 2006: På Odense Nord losseplads (29) (BKS) (også 2005), i en vejkant ved Holtsmose (31) (HT) og på Lejbølle fyldplads (34) (BKS). Stephensen har endvidere formået at tyde sin snørklede skrift i form af 3 yderligere fund fra 2005: Køstrup fyldplads (28), ved et buskads på Ejby Møllevej i Odense (29) og på Svendborg fyldplads (alle BKS). Savnes herefter i det mindste fra Nordøstfyn (30) og Ærø (33) – hvis det ellers er den! I Dansk Herbarium er der kun fund i 2 distrikter Ø f. Storebælt med det første danske fund ved Sorø i 1965 og det andet ved Jersie i 1968 (begge belagt). Spredt som forvildet i Storbritanien. 26 ruder (2%) i Skåne – første gang opgivet som dyrket i Tåssjö i 1749 af Linné i 1751.

*Kirgisisk Løg (Allium x hollandicum)

Dette centralasiatiske taxon med med violet kugleformet blomsterstand er med besvær taget i parken ved Hinneruplund i Odense (29) (BKS & HT). I TBU-arkivet også Kirkendrup (29) og Ringkøbing genbrugsplads (begge BKS). I Norden

sjældent forvildet til ødegårde og grøftekanter sensu Den Nye Nordiske Flora.

Nærtstående arter (notabene arter) dyrkes, uhauha. 28 ruder (2%) i Skåne – første gang noteret som forvildet i 1991 i Knislinge, men endnu næppe bofast. Det vides ikke, om løget blev set på DOF’s kirgisiske fugleodyssé.

Liden Guldstjerne (Gagea minima)

Nye fund er der 6. april under Lind i alléen N f. Holstenshus (32) med ca. 10 blomstrende og mange vegeterende ex. med fx Gul og Hvid Anemone foruden Alm. og Hylster-Guldstjerne (BKS & HT), 14. april under Lind med fx Vild Tulipan nær obelisken i Broholm Park (31) (BKS), 22. april under Alm. Hæg i N-brynet af Hjæruplund (28) med 2 blomstrende ex. kun en kvart meter fra pløjemarken (HT) samt 24. april neden for et jorddige med tidligere stævnede aske NØ f. Brahesborg (28) (TRN). Ét ex. var allerede udsprunget 15. marts på den bøgeklædte åskrænt ud for Dyrup Gårde (29) (BKS), hvor arten i 2006 blev genfundet af Stephensen – senere (29. marts) optalt til min. 250 blomstrende ex. og mange flere vegeterende (BKS & HT). Desværre blev den smukke, men spinkle art forgæves eftersøgt på lignende biotoper ligeledes i Odense Å’s dal i den nærliggende AFD-rude 3727 Fangel (29) (BKS & HT). Savnes ligesom de 2 følgende arter stadig helt fra Ærø (33).

Eng-Guldstjerne (Gagea pratensis) (R)

Ét blomstrende ex. og ca. 10 vegeterende som moderne genfund på Stejlebjerg S f. Tryggelev Nor på Langeland (34) (HT). 2007 var det første år længe uden et nyt fund i den fynske underregion! Et nyfund er der derimod i form af det 4. kystfund på Sydsjælland fra Ore Strand ved Vordingborg med over 100 ex. i en grønsværklit, men desværre akut truet af den invasive kommende sortlisteart Rynket Rose (URT).

Hylster-Guldstjerne (Gagea spathacea)

23 antagelig nye lokaliteter: På Vestfyn (alle 28) bøgelund Ø f. Klinteløkke og bøgeskov NØ f. do. S f. Karlsskov på Røjle Klint (begge DBF/LC, leg. HT), bøgeskoven N f. Åbro over Brændeå (HT), under Eg i Østerskov nær parken ved Erholm (BKS), i skoven ved landevejen mellem Erholm og Årup (BKS), under Bøg i den østlige skov i bebyggelsen Ladegårdskov Ø f. Årup (BKS), ved Bøg langs skovvej i Frølunds Have S f. Orte (BKS), under ældgammel Fugle-Kirsebær i kanten af en have på Lilleskovvej 26 nær Brændholt Bjerg (BKS), under Eg i den lille løvskov N f. fartbøllevejen mellem Neverkær og Årup (HT). Hertil på Nordfyn (alle 29) (alle BKS) ved gammel Bøg i skoven Høgsholt nær Tommerup Stationsby, under Bøg i skoven med spejderhytten ved Dyredvej (BKS), under Eg i stævningsskoven ved Spidshuset Ø f. Damgårde på Villestofte Skovgyde 180 V f. Odense, under gammel Bøg ved Rydså ikke langt derfra, i skoven SSV f. Teglværksgård V f. Bolbro ved Odense og ved en ung Bøg allerede 14. marts i skoven Westerlund ved Kragsbjerg i Odense. Hertil i det indre Nordøstfyn (30) i en skovkant i Dyrehave V f. Søby Sø (30) (BKS) og endelig på selve Sydfyn (alle 32) (alle BKS & HT) ved en gammel stub mellem bøgeskoven og P-pladsen lige V f. Sollerup, som vegeterende under egetræer i alléen fra Arreskov mod Ø til skoven Stokslangeland, under Lind og Bøg i alléen N f. Holstenshus og på en plads med 2 lindetræer ved Nakkebølle Sanatorium, samt på Tåsinge (alle 32) (alle BKS) under gammel Bøg tæt ved stranden i Horseskov, under Bøg i Tvedeskov og under Eg skråt over for Ambrosius Stubs Eg i Pederskov ved Valdemarsslot. Moderne genfund er der fx i Brændeå’s dal ved ”Kerte Mølleknap” (28) (DBF/HT), på en græsklædt bakketop med gamle lindetræer NNØ f. Broløkke ved Fruens Bøge i Odense (29) (HT) og i Konabbe Skov ved Skovsgård på Langeland (34) (HT), mens det ikke lykkedes at nyfinde den i lunden ved den samme hovedgård (34) (DBF/HS). Blomstrende i hundredetal den 30. marts i hasselalléen i Skolebotanisk Have i Odense (29) som et af havens efterhånden forskrækkeligt få oprindelige elementer (HT) – så der kan man se den, før man gakker ud i det resterende fynske vildnis.

*Californisk Hundetand (Erythronium tuolumnense)

Forvildet til en vejkant ved Troldebakke V f. Kerte (28) med fx Plettet Arum og Russisk Skilla (HT). Denne art, der blomstrer i maj, har mørkt gule blomster med spidse tilbagebøjede kronblade og røde støvblade. Men der er igen ugler i mosen: Med denne art som den ene forælder er der frembragt skønne bladplanter med gule blomster som Pagoda, De Jager, Citronella, Kondo og Susannah. Åh Susanne: Nærmere bestemmelse må afventes. Det latinske artsnavn skyldes dens hjemstavn i 

Tuolumne County i Sonora-ørkenen i Californien.

*Vild Tulipan (Tulipa sylvestris)

Nyt fund ved alléen på Christiansgade ved Odense Å i Odense (29) (BKS).

*Skærm-Tulipan (Tulipa tarda)

Nyt fund på en græsklædt vold i parken ved Hinneruplund i Odense (29) (BKS & HT) – 10 blomstrende planter alle med kun én blomst, så det danske navn er ikke velvalgt.

*Porcelænshyacint (Puschkinia scilloides)

Nye fund i en stikant ved Langesøstien i Højstrup V f. Odense (29) med haveaffald (BKS, conf. FS), på fyldpladsen V f. Rolfsted (30) (BKS), i en gammel frugtplantage ved Tyveknap i Bjerne Mark på Horneland (32) (HT) og på en gammel baneskrænt nær beboelse N f. Fredsbjerg på Langeland (34) (HT). Moderne genfund er der på Årslev fyldplads (30) (BKS; HT) – første gang set her i 2006 (BKS). Et nyere fund er der også i et krat ved Gelsted Station (28) (HT, det. PH), hvor den også er set i mængde i marts 2008 (HT). Savnes som forvildet i den fynske underregion hermed fra Østfyn (31) og Ærø (33). Besøgende på Odense Station (29) kan lære arten, der har støvbladene sammenvokset til en indre grenet ”krone”, at kende i græsplænen ved Dannebrogsgade, hvor den optræder dyrket (BKS; HT; TRN). I Skåne noteret i hele 126 ruder (8%) – første gang opgivet i 1990 fra Väsby og først i den senere tid etableret og bofast. Skønt med lilleasiatiske rødder vel opkaldt efter Ruslands nationaldigter, så måske bliver slægtsnavnet snart ændret til Putinia?

*Kæmpe-Konval (Polygonatum x hybridum)

Nye fund på en kratklædt baneskrænt ved Roesskovparken i Bolbro (29) (HT), i parken ved Hinneruplund i Odense (29) (BKS & HT). Krydsningen mellem Stor og Kantet Konval er intermediær mellem disse – således er støvbladene korthårede, mens de hos Stor Konval er spredt langhårede og hos Kantet Konval glatte. Den gl. red. (og andre AFD-inventører?) må nok tage sine gamle fund af Kantet Konval som C-art op til fornyet revision: Rettet til nærværende hybrid er således i det mindste et fund fra fyldpladsen ved Bynkel (31) (HT 1999). Endvidere er hybriden i 2006 set på fyldpladserne ved Glisholm (29) samt Årslev og Rolfsted (begge 30) (alle BKS & HT), således at den (måske) mangler fra Vestfyn (28), Sydfyn (32) og Ærø (33). I Dansk Herbarium belagt fra Øren ved Hou på Langeland (34) i 1985 (Henry Nielsen, der også har set arten i Mørkholm Skov (34)). Denne sterile, men langlivede hybrid med en vis evne til vegetativ spredning er set i 67 ruder (4%) i Skåne.

Kantet Konval (Polygonatum odoratum)

Nyt fund på Strejlebakke SØ f. Verninge (29) med få ex. på en egeklædt bakke sammen med fx Smuk Perikon (MCO/HT). En sjælden art på Fyn og aldrig noteret fra  Sydhavsøerne (33, 34). Hist og her i Nord- og Vestjylland på næringsfattig bund i skove og krat, i øvrigt sjælden eller manglende (iflg. Dansk flora).

*Vibeæg (Fritillaria meleagris)

Nyt fund i en gammel frugtplantage ved Tyveknap i Bjerne Mark på Horneland (32) med ét normalt skakternet og 2 hvide ex. (HT). I Haveskov ved Hverringe (30) har Niels Iuel-Reventlow set den som barn, så han er en erfaren feltbotaniker.

*Kejserkrone (Fritillaria imperialis)

Nye fund i den nedlagte mergelgrav ved Rågelund (30) (BKS) og i en gammel frugtplantage ved Tyveknap i Bjerne Mark på Horneland (32) (HT). Stadig på Odense Nord losseplads (29) (BKS & HT) (også BKS 2004). Hertil andre, hidtil ikke nævnte nyere fund fra et kratklædt jorddige N f. Åbro Ø f. Kerte (28) (HT 2006), en skovstribe i Helnæs by (28) (BKS 2005), Tommerup fyldplads (29) (BKS 2003), Munkebo fyldplads (30) (BKS 2005), jordbunker ved Sentvedvej nær Ørbæk (31) (BKS 2004), skoven Tolshave under Ravnholt (31) (BKS 2005) og Simmerbølle fyldplads (34) (BKS 2004). Målet (alle distrikter i den fynske underregion) opfyldes af et fund i en granplantage ved en forladt gård i Vodrup på Ærø (33) (HT 1995). Til Dansk Herbarium er denne endnu næppe naturaliserede art kun taget i Charlottenlund i det senere whiskybælte N f. København i 1860 og 1864.

*Sommerhyacint (Galtonia candicans)

Ny for Nordøstfyn (30) på Årslev fyldplads (BKS). Arten var ny som forvildet i det daværende Fyns Amt på jordbunker ved Sentvedvej over for voldstedet ved Ørbæk (31) (BKS). 2007 var en kold sommer ikke kun for Michael Rasmussen: Sadlen var løs, og rytteren frøs.

*Kejserlys (Asphodeline lutea)

Nyt fund ved en sti ved Hvedevangen ved Tarupvej i Tarup i Odense (29) (BKS).

 

Agavaceae (Agavefamilien)

 

*Trævlet Palmelilje (Yucca filamentosa)

Nyt fund på gamle jordbunker ved mosen V f. Teglværksgård V f. Bolbro ved Odense (29) (BKS), ligesom den stadig er på en græsklædt vold på Odense Nord losseplads (29) (HT). Savnes stadig fra Vestfyn (28) og Ærø (33). Fibrene af bladene, der har talrige hvidlige krummede hår langs kanten, anvendes til tovværk.

 

Gøgeurtfamilien (Orchidaceae)

 

Sump-Hullæbe (Epipactis palustris) (LC)

Ny for halvøen Røjleskov med et par ex. i Røjle Mose (28) (LC) – i det mindste før kogræsserlaugets høslæt, men mon ikke arten overlever på denne sin nye lokalitet i kraft af sine jordstængler? Endnu en passage, der på forunderlig vis er blevet bortcensureret af Ole B. Lyshede. Spøg til side: Der er kun 11 andre lokaliteter, hvor arten er set i den fynske underregion i det nye årtusinde (i parenteser de sidst kendte fund): Gardersø ved Føns (28) (FA/HT & NKP 2000), Flægen ved Tybrind (28) (MCO/ASJ & BMo 2007), Maden Ø f. Voldtofte (28) (TRN 2006), Maden på Helnæs Nord (28) (DN/HT, JøH, KDJ & TRN 2007), Lisbjerg Mose (29) (FA/HT 2006), kæret i Fjordmarken (29) (KDJ 2007), Urup Dam (30) (ER; MCO/BMo, EA & HT 2007), kæret ved Hudevad radiatorfabrik (30) (FA/HT 2005) samt Arreskov Sø Nord og Syd (begge 32) (begge FSD/ASv & MCO/EV 2007), ligesom arten endnu må regnes for recent i kæret ved Sorteå i den fhv. Ørbæk Kommune (31), hvor den blev opdaget i 1982 (FA/EV; sidst 1996 (HT)) – vil blive eftersøgt i sommeren 2008. Nogle af disse bestande er skrantende – i Flægen blev fx kun set et par med frugtstand og 5-10 vegeterende ex. Desværre synes arten forsvundet fra mindst 6 lokaliteter siden 1980: Kæret N f. Fjordmarken (29), Maglemose (31), kæret ved Ørbækkens udløb (31), Mademose (31), kæret ved Kogsbølle Bæk (31) og Ristinge Nor på Langeland (34). Hertil muligvis yderligere 3 lokaliteter: Kæret ved Enemærket (28) (sidst TRN 1998), Maden på Helnæs Syd (28) (sidst FA/EV 1990’erne) og Ringe Mose i den fhv. Otterup Kommune (29) (sidst tilsyneladende FA/HT 1986). På Ærø (33) er den sidst set i Vitsø Nor i 1964 af Alfred Hansen. I 2007 var der mange Sump-Hullæbe i ”Vrøgum Kær” S f. Filsø i Vestjylland (HT) – sikkert i kraft af udmærket pleje i form af høslæt efterfulgt af græsning. Her kunne Fyns Statsskovdistrikt, der fx står for den pt. utilstrækkelige græsning i Maden på Helnæs (dog ikke på den største bestand af Sump-Hullæbe mod N), måske lære lidt af den engang så hemmelighedsfulde Danmarks Naturfond, der har overtaget ”Vrøgum Kær”? I Vestjylland er også set 30 blomstrende ex. i sommerhusområdet ved Bjerregård på Holmsland Klit (EE).

Ægbladet Fliglæbe (Listera ovata) (LC)

3 nye fund at least: Mindst 75 ex., de fleste blomstrende, i Løkkegravene SV f. Lumby, mindst 25 incl. mindst ét blomstrende ex. i den lille askeskov med underskov af Alm. Hyld NØ f. Broløkke V f. Fruens Bøge i Odense samt med 3 blomstrende og 4 vegeterende ex. langs en sti ved fritidshytten i vældet N f. Ådalsskolen i Bellinge (alle 29) (alle HT). Af moderne genfund kan nævnes en pæn bestand i Voldtofte Skov (28) i et vældpræget område med Hassel og Ask (PJ & TRN).

Rederod (Neottia nidus-avis) (LC)

Under en stor gammel Bøg i Fjællebro Holt ved Krengerup (28) (TRN) – tidligere set her af Poul Rafner, der nu har specialiseret sig i store mejere på husmure.

Skrueaks (Spiranthes spiralis) (Ex)

Atter forgæves eftersøgt på ”Thurø Rev” (32) (GFp). Hvis der skal være en mening med ordsproget ”med tålmodighed kommer man længst”, bør Gudmund finde arten i 2008 eller måske i 2009, hvor det er 30 år siden, den sidst blev set på lokaliteten.

Skov-Gøgelilje (Platanthera chlorantha) (LC)

Ikke færre end 40 ex. blomstrede på overdrevet ”Thurø Rev” (32) (SN/ABr).

Plettet Gøgeurt (Dactylorhiza maculata ssp. maculata) (LC)

Overraskende genfundet efter en pause på 8 år i ”Vibesholme Enge” SØ f. Ullerslev (31) – orkidéer skal man aldrig helt afskrive, så længe forholdene er til dem (og der ikke er etableret et tredje spor på den transfynske motorvej!). Denne 8. eksisterende fynske lokalitet rummer dog kun 2 faretruende små bestande: Ét blomstrende ex. og ét afbidt ex. på den vestlige dalskrænt den 19. juni hhv. 3 blomstrende ex. på ”alantoverdrevet” klos op ad motorvejen den 21. juni (begge MCO/HT). Resterne af blåtopengen Ø ved Rolfsted (30), hvor arten i 2006 blev udryddet ved en oppløjning af engen, er slået til baller – men hvor bliver kæmpebøden for dette uhyrlige overgreb af? Arten findes også stadig på nogle skovenge i Hvalsø-området på Sjælland, men også her i kraftig tilbagegang (DBF/SGC), ligesom mindst 10 blomstrende ex. er set i blåtopkær og pilekrat i en tørvegravet mose ved Jels S f. Kolding (GF/KBN & PW). Så er den straks mere udbredt i Alperne op til 2300 m, hvor den fx ofte er talrig i dalene omkring Kals am Grossglockner (HT).

Skov-Gøgeurt (Dactylorhiza maculata ssp. fuchsii) (LC)

Ét blomstrende ex. med typiske blomster (lyserødt sløjfemønster  og stærkt fliget læbe) er set ved et yngre vandhul i Thurø Østerskov (32) den 28. maj (SN/ABr) hhv. 1. juni (HT). Det nederste af 3 stængelblade havde but spids  – som ligeledes typisk for dette taxon. Sidst set i skoven af dyrlæge J. Harbou den 26. august 1939. Bør også eftersøges i Grasten Fredskov på Thurø (32), hvor den sidst er set den 6. juli 1924 (Svend Andersen). Arten har pt. godt 30 lokaliteter i den fynske underregion – de største bestande findes på Røjle Klint (28), der nogle steder skal tælles i tusinder ex. incl. planter med hvide blomster (MSK/JÅK). De fleste bestande er dog mere eller mindre små, ligesom nogle bestande er truet af for effektiv skovdrift som fx i Gulstav Vesterskov (34), hvor arten har det svært med den maskinelle skovdrift (HS). Muligvis allerede forsvundet fra et tilgroende kær N f. Lillemølle ved Ørbæk (31), hvor den sidst er set i 2005 (HT). I 2005 antydede vi, at den blev set første gang her den 22. juni 1989 med 23 ”typiske” ex. (HT). 8 dage senere (den 30/6-1989) blev den også set her, men nu korrekt bestemt (FA/LBL). Ordnung muss sein. HT: Skolepengene tilbage.

Kødfarvet Gøgeurt (Dactylorhiza incarnata ssp. incarnata var. incarnata) (LC)

Nyt fund med ét typisk ex. på Elisabeth Wulffelds mellemlange (i 2007 i mellemtiden 9-årige) parcel ved ”Nordsøen” (& lokummeret) i Tarup-Davinde grusgrave (30) (BKS, conf. HT) – en køn plante, når den lyser op i en vegetation domineret af Glanskapslet Siv. Ligeledes ét blomstrende ex. i ”Vibesholme Enge” SØ f. Ullerslev (31) (MCO/HT) – her sidst set i 1999 (HT). Moderne genfund er der også i Flægen ved Tybrind (28) (MSK/JÅK) – tilsyneladende første gang set her i 1995 (HT). 340 blomstrende ex. er set ca. 500 m V f. Nymindegab Kro i Vestjylland (EE).

Maj-Gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. majalis) (LC)

Set i overvældende mængde på orkidéturen i Gråsten Nor på Ærø (33): Vha. tommestok er optalt ca. 30 planter pr. qm og den samlede bestand anslået til mindst 25.000 blomstrende planter (ÆN/KN) – en af Danmarks største bestande af denne fredede art. Ved Arreskov Sø (32), hvor der er også er en stor bestand, har man endnu aldrig passeret 10.000 (EE). Nye fund er der på en eng ved Tokeskov V f. Årup (28) (JBl), med ca. 400 blomstrende ex. på fhv. søbund omkring en udtørret sø på Ørsbjerg Knold (28) incl. godt en håndfuld lyse ex. i en i øvrigt triviel vegetation af ærteblomstrede og kulturgræsser (HT), med over 100 ex. på en ret tør uplejet eng neden for en vejskrænt ved Gummerup (28) (TRN), med langt over 1000 ex. på en brakmark ved Vedtofte (28) (PJ) og fåtallig på en eng NØ f. Davinde (30) på en grøfteskrænt med fx Glat og Gulgrøn Løvefod samt Blågrøn Star og Eng-Svingel (BKS & HT) – engen er i øvrigt i en katastrofal tilstand: Græsning er ophørt, der er tilført en vanvittig vildtbræmme med Jordskok, ligesom der er sprøjtet mod tilgroningsarten Stor Nælde. Min. 500 ex. er set ved Bogensø Strand på Hindsholm (30) (HSD/LP) – så vil tiden vise, om bestanden overlever det tilstundende dæmningsbyggeri, mens der var mindst 25 blomstrende ex. i et ponygræsset kær i Brændeå’s dal ud for Kerte (28) (DBF/HT). Endnu ét blomstrende og 2 vegeterende ex. i den sydlige del af Urup Dam (30) (MCO/HT), men pleje haster. Så går det bedre på kogræsserselskabets ”Præsteengen” S f. Odense med ca. 75 blomstrende ex. i 2007 (KDJ & LB). Moderne genfund er der også i rigkæret ØSØ f. Lettebæk Huse (29) med fx Gul Frøstjerne, Vand-Brunrod og Blågrå Siv (JH). Ses alligevel ikke (endnu?) i Firtalsstrand ved Odense Fjord (29), men det gør derimod Mark-Tusindgylden (KDJ). FYNSK NATUR beklager fejlen i 2006 – ornitologer har dét med at snakke med røgslør. Og så er det borgmester Terndrups art, som han skal passe på i Nyborg hele året: Så skal han bremse landbrugets kvælstofforurening, hvorfor håbet må betragtes som spinkelt med den teknik- og miljøudvalgsformand, han har gang i.

Salép-Gøgeurt (Orchis morio) (LC)

Ingen set på ”Måle Strand” ud for Sadelmagermose på Hindsholm (30) i 2007 – måske pga. den heller ikke af entomologer yndede tæt fåregræsning (BKS). Den kendte totalbestand i den fynske underregion har det altså ikke for godt.

Tyndakset Gøgeurt (Orchis mascula) (LC)

Nyt fund i skoven ved Bøjden Nor (32) (FVF/PBk & PHl) – her udfører Fugleværnsfonden pleje af underskoven. Antagelig også et nyt fund med 20 blomstrende ex. i den første skov S f. Lumbyholmvej SV f. Nr. Lyndelse (30) i rester af stævningsskov med fx Liden Lærkespore og Fladkravet Kodriver (BKS). På Hindsholm (begge 30) (begge HSD/LP) er der stadig en pæn bestand i ”Smuttebjergskoven” SØ f. Dalby med ca. 150 ex., ligesom der fortsat er en noget større bestand i skoven ved det gamle spejderområde Ø f. Måle incl. enkelte hvidblomstrede ex. og ca. 15 ex. af Ægbladet Fliglæbe. Billederne fra Hindsholmskolens orkidéjagt med 50 elever fra 2 7. klasser og én 8. klasse indgik i et fælles billedprojekt med Italien og Malta, der kan studeres på http://wildorchidsaroundeurope.blogspot.com. Et moderne genfund er der også med enkelte ex. i den nu overgamle, tilgroede stævningsskov i Voldbro Skov (28) med fx Bredbladet Klokke og Hunde-Kvik (TRN) – i 1993 blev set 3 ex., hvoraf 2 blomstrende (AJø & HT). Dog kendt herfra længere tilbage og ligeledes iflg. ejeren sidst stævnet under 2. verdenskrig til risbrænde (AJø). I 1993 også 3 andre steder i Voldbro Skov, det ene sted med Ægbladet Fliglæbe (HT), men hele skoven er nu meget tilgroet (TRN). Vi ved ikke, om Langelands borgmester Knud Gether stadig leder efter sin nye kæledægge med det største forstørrelsesglas, han kunne opdrive. Vi undrer os til gengæld over, at han aldrig har set den før – det svarer lidt til en langelænder, der aldrig har set en tysk lystfisker.

I Østjylland fx et nyt fund på overdrev i Bygholm Ådal lige N f. Kørup Bro (GF/BLe) samt 2 fund omkring Kolding i en ahornbevoksning i Gelballe Skov hhv. et ege-/bøgeskovsparti i Fovslet Skov (begge GF/JR).

Stor Gøgeurt (Orchis purpurea) (NT)

Min. 40 blomstrende ex. incl. næsten udsprungne den 22. april på plastisk ler i Karlsskov på Røjle Klint (28) med fx Druemunke, Blå Anemone, Pebertræ, Ægbladet Fliglæbe, Rederod og Tyndakset Gøgeurt (DBF/LC). Flere end i 2004, hvor der kun blev talt 25 blomstrende ex. (GFp). Skoven Højskred længere mod NV på Røjle Klint (28) spøger stadig som den anden lokalitet i området – nu også omkring 1950 (JBl)? Vi er dog skeptiske! Enkelte endnu blomstrende ex. i Staksrode Skov N f. Vejle Fjord den 9. juni (DBF/PKH) – her også hvidblomstrede ex. i 2007 (F&N/BLM).

Mygblomst (Liparis loeselii) (EN)

Bundrekord i nyere tid med 15 ex., hvoraf 11 blomstrende, i Urup Dam (30) – vel i det mindste delvist pga. sommerens store nedbørsmængder (ER; MCO/BMo, EA & HT; MCO/JH). I Maden på Helnæs (28) holder den derimod skansen med knap 632 ex., hvoraf 215 blomstrende (FSD/ASv & MCO/EV) – her formår den at kravle op på de tuer, der næppe dannes naturligt i Urup Dam, idet den dog tilsyneladende foretrækker mosklædte, knap så vanddækkede flader. Tallene for Helnæs var i 2006 638 ex., hvoraf 229 blomstrende (altså lidt flere end de 605 ex., hvoraf 219 blomstrende, som nævnt i sidste års rapport!). Atter forgæves eftersøgt i Kærsinggrave (29) (MCO/EA), hvor Aage (ikke V.!) Jensen sidst så den i 1903. Danmark har brug for den professor i biodiversitet!