Af Lars Hansen FHFS lukker og slukker og snart er det slut med feltbiologi under de rammer, som Natur og Ungdom skabte i 1970´erne. Enhver der kender stedet vil begræde at det sker, for det er måske et af de bedste initiativer, når det gælder børn og unges mulighed for at lære naturen at kende og gennem dette opbygge en miljøbevidsthed. Over 1000 unge nåede at få glæde af stedet.
Den direkte årsag til lukningen er, at et offentligt tilskud fjernes. Det falder tilbage på den siddende regering, som fuldt ud må påtage sig ansvaret.
Men det er ikke hele forklaringen. En anden kendsgerning er, at aktiviteten ikke har været ret høj gennem de senere år. Allerede midt i 1980´erne begyndte mange naturforeninger at beklage, at der ikke længere var nævneværdig søgning til sådanne foreninger. Der blev forsøgt iværksat forskellige kampagner, men uden at det havde nogen effekt. Var naturen pludselig blevet uinteressant eller var der andre årsager?
Ja, det var der. For da vi fik en ny folkeskolelov i 1975 ændrede faget biologi sig fuldstændigt. Hidtil havde det været et naturhistorisk fag, hvor artskendskab og systematik var omdrejningspunktet. Virkeligheden handlede derimod om forurening og ødelæggelse af miljøet. Derfor blev faget lavet om og skulle nu handle om økologi, kredsløb og menneskets samspil med naturen. Biologifaget skulle sammen med faget samfundsfag sikre en mere politisk indsigt. Et ganske udmærket perspektiv, som ikke mindst miljøfolk naturligvis kunne tilslutte sig.
Naturhistorien og systematikken blev betragtet som gammeldags og for støvet til de nye tider. Det blev derfor afskaffet, men netop heri bestod fejlen. For det fjernede også ekskursioner og gode naturoplevelser. Opbygningen af en miljøbevidsthed kræver politisk indsigt, men når naturkendskabet og naturoplevelserne fjernes, så fjerner man også det grundlag, som miljøbevidstheden bør bygge på.
Biologi havde i den ”gamle” form eksisteret siden 1937 og gennem næsten 40 år bidraget til en høj naturbevidsthed hos eleverne. Ekskursioner og engagerede lærere medførte, at mange børn kom med i naturforeninger og ad den vej udviklede deres interesser. Folkeskoleloven i 1975 kom ikke til at styrke faget biologi. I stedet sygnede faget hen og har gennem de sidste 30 år kun været en skygge af sig selv. Da man i 1994 indførte faget natur/teknik blev det ikke meget bedre og den aktuelle reformering af de naturfaglige uddannelser synes heller ikke at løse problemet
FHFS klarede i første omgang skærene. Men efterhånden som faget biologi mistede betydning i folkeskolen, faldt tilgangen af nye aktive. Samtidig skal man tænke på, at FHFS er et meget lille hus helt uden moderne faciliteter, hvilket naturligvis også har påvirket udviklingen.
Situationen er derfor, at FHFS lukker af flere forskellige grunde, som hver især har påvirket udviklingen. Man kan så glæde sig over, at stedet har været velfungerende og at så meget lykkedes så godt. Det er fantastisk, at FHFS har klaret skærene gennem 28 år og gang på gang trodset de mange forhindringer.
Men det er synd, at børn og unge skal vokse op uden sådanne muligheder for gode naturoplevelser, som kan berige ethvert liv.