Som nævnt i sidste nummer, er 2005 sidste årgang af Fynsk Natur som trykt medie. Det er dog meningen at vi fortsætter på internettet. Dette gøres i erkendelse af at vi ikke kan få økonomien til at hænge sammen uden portostøtte. En støtte som regeringen har fjernet af ideologiske grunde og som har kostet henved 500 blade livet.
Når det er sagt, så må vi også sige at udbredelsen af internettet gør, at langt de fleste efterhånden har en opkobling og derfor fortsat får mulighed for at læse bladet. For foreningerne bag Fynsk Natur vil det også være en ikke ubetydelig økonomisk gevinst, da udgifterne til internet versionen af bladet ligger i omegnen af 100,- om året.
Internet versionen vil i løbet af året blive redesignen, hvilket forhåbentlig vil gøre hjemmesiden flottere og mere brugervenlig. Det er dog stadig en forudsætning at vi modtager artikler, som løbende vil blive lagt på hjemmesiden. Der vil altså ikke være nogen deadline, man kan bare sende!
Til sidste nummer 2005 mangler vi artikler, så forhåbentlig er der nogen der har noget på hjerte, så vi kan gøre sidste nummer til et spændende nummer!
Per Rasmussen
Layouter &
Webmaster