2004#3: Guldsmede i Tarup Grusgrave

Af Guldsmedefotografen Frank Joe Hansen

Udover den generelle interesse for den danske natur, som min generation fik grundlagt af den fængslende Ingvar Lieberkind og hans naturprogrammer i datidens sort-hvide udgave, og for mit vedkommende blev suppleret i min farfars skrædderværksted, der var fuld af akvarier og fuglebure med eksotiske fisk og fugle i alverdens farver, har min store hobby – fotografering – lagt min vej omkring Tarups nedlagte grusgrave.

Min fotointeresse gælder især insekter og andre livsformer i mikro- og makro-verdenen og i særdeleshed interesserer jeg mig for guldsmede. Hvorfor det lige er blevet guldsmede ved jeg ikke, men deres smukke farver og den elegante luftakrobatik kombineret med sværhedsgraden i at komme dem på nært nok hold til fotografering har sikkert været med til at ’trigge’ mig.

En artikel i Fyens Stiftstidende i juni 2003 om grusgravene åbnede mine øjne for mulighederne i dette rekreative område, så min gang i gravene er altså af nyere dato, og jeg finder næsten hver gang jeg er af sted nyt i området. Jeg har heller ikke endnu nået en hel sæson med Tarups guldsmede, så der venter forhåbentlig stadig pæne overraskelser og nye arter.

Tarup grusgrave udmærker sig som guldsmede-habitat ved de mange søer omkranset af skov og krat. Det område jeg især har haft min gang i afgrænses af Møllevej, Hudevad Byvej, Davindevej og Rolighedsvej. Det er et område, der dækker en lille kvadratkilometer og som indeholder 10 mindre søer. Som guldsmede-habitat er det perfekt, da det er godt tilgroet, så larverne har deres siv at kravle op på når forvandlingen forestår, og skove og krat giver de nyforvandlede guldsmede og vandnymfer beskyttelse mens udfarvningen foregår. Dette sker for nogen arter langt fra vandet, mens andre især vandnymferne bliver tæt på. Når de udfarvede individer så er klar til parringen vender de tilbage til vandet, hvor hannerne forsvarer deres territorier på udkig efter parringsvillige hunner, der udelukkende findes ved hjælp af synet. Undtagen hos pragtvandnymferne og Fjerbenet Vandnymfe foregår parringen uden ritualer, og det er ikke al parring der foregår lige frivilligt. Jeg har set en hun af Efterårs-Mosaikguldsmeden, der netop var i færd med æglægningen, blive grebet næsten i flugten af en han og derefter blive bortført flyvende. Jeg så dog ikke det videre forløb og ved derfor ikke, om der var tale om fuldbyrdet voldtægt.
Parringen er unik i insektverdenen. Når hannen med sit bagkropsvedhæng har grebet hunnen om hovedet eller prothorax, som er forreste forkropsled eller en slags hals, flyver parret et stykke tid i tandem. Under flyvningen overfører hannen sin sæd fra kønsåbningen, som findes på undersiden af næstsidste – 9. – bagkropsled, til de sekundære parringsorganer, som er placeret på undersiden af 2. og 3. bagkropsled. Herefter foregår selve parringen ved at hunnen bøjer bagkroppen med parringsorganerne, placeret på undersiden af 8. og 9. bagkropsled, op til hannens sekundære parringsorganer, hvor de fastholdes, mens den egentlige parring finder sted. Dette specielle stilling kaldes ”parringshjulet”.

Hos mange af de ægte guldsmede foregår parringen i flugten, hos andre og hos vandnymferne foregår den, mens dyrene sidder i vegetationen. Længden af parringen varierer fra få sekunder til flere minutter. Hos nogle arter er hunnen alene når æggene lægges hos andre vogter hannen i umiddelbar nærhed under æglægningen. Selve æglægningen foregår også forskelligt. Nogle arter kaster æggene i vandoverfladen i flugten, andre indborer æggene i vegetationen i vandoverfladen eller i fugtig jord eller mos på bredden. Nogle af vandnymferne kan endda foretager æglægningen neddykket under vandoverfladen, og mens parret er i tandem.

For alle guldsmede og vandnymfer gælder det at deres liv som voksne er betydeligt kortere end deres liv som larver. Larvestadiet kan strække sig over flere år, mens livet som voksent kønsmodent individ højst varer nogle få måneder. Dette varierer selvfølgelig også fra art til art, men det er sikkert at de voksne guldsmede ikke kan overvintre i Danmark.

Min bedste oplevelse i grusgravene var her i foråret nærmere bestemt d. 14. maj. Jeg havde dagen før om hen på aftenen set en han af Håret Mosaikguldsmed. Det tomme larvehylster sad på sivene et lille stykke fra guldsmeden og vidnede ligesom de skinnende vinger, og det at han lod mig komme ganske tæt på om en nylig forvandling. Håret Mosaikguldsmed hører til blandt forårets tidligste guldsmede, og hos disse sker forvandlingen for de fleste individer indenfor et kort tidsrum, som regel i løbet af ganske få dage. Med det i tankerne tog jeg næste morgen igen af sted i håbet om at opleve selve forvandlingen. Efter at have vandret hele turen rundt om søerne med næsen ude i sivene uden at have set andet end tomme larvehylstre, fik jeg, 50 meter før turen rundt var slut, øje på den. En helt nyforvandlet guldsmed med endnu sammenkrøllede vinger og stadig siddende på sin larvehud. Jeg fik selvfølgelig kamera og krop kørt i stilling – jeg var efterfølgende temmelig våd – og kunne udover at få mine billeder nyde den sidste del af guldsmedens forvandling. Det var som forventet en Håret Mosaikguldsmed – denne gang en hun.

Den hårede er den eneste af mosaikguldsmedene, der flyver på denne tid af året. Andre tidlige flyvere af de ægte guldsmede jeg har set i Tarups grusgrave er Grøn Smaragdlibel, Fireplettet Libel, Blå Libel og senest Store Blåpil.

En komplet liste over hvad jeg indtil nu har set og artsbestemt i ”mit” område kan ses efterfølgende.
Andre billeder kan findes på www.natur-fotos.dk.

Foreløbig artsliste for grusgravene pr. 1.6.2004