Minimallov for naturen
Intet tyder på, at den skrantende danske natur får det bedre med miljøministerens udspil til en ny naturbeskyttelseslov, tværtimod. Lovforslaget er mere udtryk for EU-pligt end omsorg for den danske natur, mener Danmarks Naturfredningsforening.
Den danske natur bliver delt i et A-hold og et B-hold, hvis miljøminister Hans Christian Schmidts forslag om en ny naturbeskyttelseslov bliver vedtaget i Folketinget. I de internationalt beskyttede habitatområder vil vi få en A-natur, men resten får B-status. Midlerne vil ministeren bl.a. tage fra amternes forvaltning af de ikke internationalt beskyttede områder, påpeger Danmarks Naturfredningsforening.
-Ministeren angiver direkte, at han vil prioritere international natur, før eksempelvis etablering af ny natur. Den danske natur er imidlertid så forarmet, at vi også er nødt til at arbejde med naturgenopretning udenfor habitatområderne. En naturbeskyttelseslov skal selvfølgelig tage udgangspunk i den tilstand, som naturen på landsplan befinder sig i – og så gøre noget ved problemerne. Det gør ministerens udspil ikke. Jeg vil kalde udspillet for en minimallov fremfor en naturbeskyttelseslov, siger Poul Henrik Harritz, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Bent Søby Madsen
Privat vandværk betaler for ny skov
Næsby Vandværk har netop indgået en aftale med Skov- og Naturstyrelsen på Fyn om etablering af en ny skov omkring vandværkets kildepladser ved Kirkendrup tæt på Odense, fortæller Skov- og Naturstyrelsens nyhedsbrev “Skov”.Vandværket, der mener at have det reneste drikkevand i Odense Kommune, har indvilget i at betale 300.000 kr. årligt til projektet.
Skov- og Naturstyrelsen rejser i disse år adskillige nye statsskove rundt om i Danmark, som medfinancieres af de lokale vandværker, men det er første gang, at et privat vandværk er med i en samarbejdsaftale om skovrejsning. Næsby Vandværk gør det ud fra den overbevisning, at nye skove omkring deres kildepladser er en garanti for rent vand i fremtiden.
Aftalen med vandværket indebærer, at der bliver tinglyst en deklaration om, at der i al fremtid ikke må bruges pesticider på arealet.
De nye skove vil blive Skov- og Naturstyrelsens ejendom – og dermed være til glæde for os alle.
Mus og vejmænd
Fyns Amts planer om at flytte den planlagte motorvej mellem Odense og Svendborg mod vest på den sidste del af strækningen omkring Ring Nord i Svendborg er løbet ind i problemer.
Det er igen den så ofte omtalte Hasselmus, der måske kan forpurre planerne om at få motorvejen væk fra Svendborg by.
Amtet skal nu til at vurdere om flytningen skal gennemføres, eller om musen skal have forret fremfor vejmændene.
Udsigterne til, at naturværdier igen kommer til at spænde ben for et entreprenant projekt, har naturligvis fået Fyens Stiftstidende til i en leder (d. 14. nov.) at fare i harnisk over udsigterne til, at der måske på ny bliver taget hensyn til naturen.
I et voldsomt udfald kritiserer man, at naturen nu igen skal lægge hindringer i vejen for fremskridtet – i et fornærmet og aggressivt ordvalg, der tilsyneladende er forbeholdt projekter, hvor det er naturen, der bliver taget hensyn til.
Med sådan en lokalpresse behøver evt. fynske satirikere og revuforfattere ikke at mangle stof…
Opdræt af fasaner, agerhøns og ænder til jagtobjekter
af Heine Laursen
Det bliver mere og mere almindeligt at man på de større godser opdrætter fugle i tusindtal for derefter, når de har opnået en passende vægt, at sætte dem ud i naturen.
Disse fugle er ofte, efter deres omgang med fodringspersonalet, blevet så tillidsfulde at de ikke vil lette når jægerne skal skyde dem. Der bliver derfor ofte tale om massakre i stedet for jagt når der bliver sluppet en flok jægere løs på dette “vildt”.
Dyreværnsforeningen mener at de opdrættede fugle ikke klarer sig godt i naturen når de bliver sluppet ud, fordi de ikke har haft de naturlige opvækstbetingelser. F. eks har fasanerne ikke lært at overnatte i træerne.
Skal man så forbyde disse opdræt af “vilde” fugle?.
Jeg tror det vil være en dårlig ide at forbyde det, for med alle de mange jægere vi har i Danmark vil der være alt for lidt at skyde på hvis det bliver forbudt. Det vil kun resultere i at det går ud over den rigtig vilde fauna, således at der intet bliver tilbage. Vi har jo fornylig hørt om giftudlægning der har dræbt noget af vor sparsomme rovfuglebestand. Det viser bare at disse jægere ikke har den fornødne moral til at lade der være en naturlig forskelligartet fauna i Danmark.
Så hellere lade dem skyde løs på de halvtamme fasaner og ænder så at de har noget at afreagere på.
Dyrenes Beskyttelse til kamp mod jagten som fornøjelse
At fasaner sættes ud i naturen som levende skydeskiver og for manges vedkommende skal have et los i røven før de flyver, har man vidst i mange år, og af og til er denne primitive form for jagt blevet kritiseret uden at det har medført nogen ændringer.
Dyrenes Beskyttelse er nu gået til kamp mod denne jagtform, der tenderer mod ren underholdning.
I en netop udsendt rapport, dokumenteres det, hvordan der opdrættes mange millioner Agerhøns, Fasaner og Gråænder i Danmark udelukkende med jagt som formål.. Agerhøner går i små golde bure med trådnet, hvor kyllingerne piller fjerene af hinanden, og det kan resultere i, at kyllingerne hakker hinanden til døde. Begge dele er meget smertefulde for fuglene, hedder det i rapporten.
– Her stopper dyrenes lidelser ikke, siger Ole Münster, direktør i Dyrenes Beskyttelse. Når kyllingerne er 70 dage, transporteres de i mere end et døgn til Italien, Frankrig, Østrig og andre lande. Blot for at blive udsat i et helt fremmed miljø. Op til 80 % af dyrene dør af sult. Opdrættet har til formål at give jægerne mere at skyde på. Den er barbarisk underholdningsindustri, fortsætter Ole Münster.
-Det går ikke kun ud over fuglene. Det enormt store antal dyr tiltrækker naturligvis ræve og rovfugle. Med de nye regler er rævene nærmest blevet fredløse. Ræve må skydes fra den 1. september til den 28. februar. Det er også blevet lovligt at aflive rævehvalpe uden for rævegrave fra den 16. juni til den 31. august. Og som jæger skyder man hellere en gang for meget end en gang for lidt. Resultatet er klart: Ca. 20 % af rævene er kvæstede i større eller mindre grad, fordi de går rundt med hagl i kroppen, fortsætter Ole Münster.
-Jagten er flyttet så langt væk fra den oprindelige tanke, som man overhovedet kan forestille sig. Det drejer sig ikke mere om at høste naturens overskud, men om en underholdningsindustri, hvor dyrene bliver ofret, siger Ole Münster.
-Det er baggrunden for at vi foreslår en afvikling af denne underholdningsindustri, og det er baggrunden for, at vi har skrevet til Regeringen, så de kan tage de videre initiativer. Vi håber, at de griber ind nu, slutter Ole Münster.