2003#1: Floristiske fund fra Fyn 2002 del 1

fra Padderok til syrefamilien

Omstående præsenteres et udpluk af interessante fynske plantefund – især fra 2002. Oplysningerne er registreret i Lokalitetsregisteret under Dansk Botanisk Forening (DBF), Fynskredsen, og vil fx blive anvendt ved den botaniske værdisætning af naturlokaliteter i Fyns Amt.
Der indgår bl.a. fund fra Atlas Flora Danica, DBF’s nye kortlægning af Danmarks flora, Fyns Amts naturovervågning og naturtyperegistrering (ved Erik Vinther), samt Orkidégruppen Orchidania. Hvis ikke andet nævnes, er fundene fra 2002. Endvidere indgår en række fund fra rapporten ”Miljøtilstanden i 110 fynske småsøer og vandhuller 1997-2000” af Anette Fog og Peter Wiberg-Larsen (Fyns Amt, 2002) – heri mest fund fra 1999 og 2000. En liste over alle meddeleres initialer bringes nedenstående. Historiske oplysninger stammer især fra Dansk Herbarium (incl. TBU-arkivet, ved Henrik Ærenlund Pedersen, Botanisk Museum) og Naturhistorisk Forening for Fyns arkiv over fynske plantefund, men også fra private herbarier. En særlig tak til de to nuværende københavnere Henry Nielsen og Finn Skovgaard for oplysninger om Langelands flora hhv. bestemmelse af anthropochore taxa. For hjælp med bestemmelse m.v. af vandplanter takkes endvidere Bjarne Moeslund, Annette Sode og Peter Wiberg-Larsen.
Er dine fund ikke med her, bedes du sende/ringe/maile dem til undertegnede – så kommer de måske med i årsrapporten for 2003! Størst interesse har naturligvis nye fynboer, distriktsnye fund samt nye fund eller genfund af sjældne arter – herunder optællinger af disse. Usædvanlige bestande, pludselige lokale masseforekomster osv. af hyppigere arter kan også have interesse. En rimelig grad af hemmelighedskræmmeri vil blive accepteret i særlige tilfælde.
Efter artsnavnene er anført eventuel kategori på Rød- og Gulliste 1997 (Ex: forsvundet, E: akut truet, V: sårbar, R: sjælden, X: opmærksomhedskrævende og A: national ansvarsart). Manglende danske plantenavne er konstrueret til lejligheden i protest mod den gældende manglende styring inden for dansk botanisk nomenklatur – og de publiceres hermed!!
Tallene 28 til 34 dækker i det følgende de topografisk-botaniske undersøgelsesdistrikter, der udgør Fyns Amt: 28 Vestfyn, 29 Nord– og Midtfyn, 30
Nordøstfyn med Hindsholm, 31 Østfyn, 32 Sydfyn med det meste af Øhavet, 33 Ærø samt 34 Langeland. En “*” foran artsnavnet betyder, at den pågældende art ikke er oprindeligt hjemmehørende i Fyns Amt. En summarisk gennemgang af omstående fund er meddelt prosaisk i URT 2003:1.

Finderliste

-AFo Anette Fog, AJ Arne Jørgensen, AM Anette Moestrup, AmM Annemarie Mogensen, ASo Annette Sode, AT Antoinette Thomsen, -BB Birgitte Blahaut, BJ Børge Jensen, BKS Bo K. Stephensen, BLa Bente Lambertsen, -BR Bent Rasmussen, BS Bjarne Søgaard, BVP Bent Vestergaard Petersen, CP Claus Paludan, -CR Charlotte Rye, EE Erik Ehmsen, EJ Evald Jensen, EV Erik Vinther, -EW Erik Wessberg, EØA Else Østergaard Andersen, FiM Finn Mathiesen, FrM Freddy Madsen, FS Finn Skovgaard, FT Flemming Tommerup, FØA Frede Østergaard Andersen, HHH Hanne Humble Hansen, HN Henry Nielsen, HS Henrik Staun, HT Henrik Tranberg, HV Helle Vilhelmsen, JAJ Jørgen A. Jacobsen, JB Jørgen Brøndum, JF Jørgen Frandsen, JMA Jørn Munk Andersen, -JRH Jette Raal Hansen, JS Janne Spannow, JÅK Jens Aamand Kristensen, KDJ Kurt Due Johansen, KEL Kaj Erik Larsen, KL Kirsten Lund, -KP Kjeld Præstegaard, -KT Karen Thingsgaard, LBL Leif Bisschop-Larsen, LC Lars Christiansen, LH Lars Hansen, -LM Lene Madsen, ML Mikael Landt, MLJ Mogens Lind Jørgensen, -MN Mads Nedergaard, MRP Mogens Ribo Petersen, NF Niels Faurholdt, -NHN Niels Henrik Norsker, NJS Niels Jørgen Storgård, -NKP Nina Kjær-Pedersen, NL Niels Lykke, PeR Per Rasmussen, PHP Poul H. Poulsen, PHt Per Hasholt, PMJ Palle Moreau Jørgensen, -PNG Per N. Grøn, PoR Poul Rafner, PSm Peter Storkholm, PSø Per Sønnichsen, PW Peter Wind, -PWL Peter Wiberg-Larsen, RB Rico Boye, SGC Søren Grøntved Christiansen, SNL Signe Nepper Larsen, -SSC Søren Støcker Christensen, TB Torkil Bruun, -TH Thor Hestnes, TN Thomas Nielsen, TO Troels Odbjerg, TRM Tage Robert Mogensen, TRN Toni Reese Næsborg og –VDA Vibeke Duun Andersen.
(“-” foran initialer: ingen obs. fra 2002 nævnt her – knap så godt!)

Den i flere af artsteksterne omtalte Bjørn Biceps er identisk med Bjørn Lomborg, forfatteren til den berygtede bog ”Verdens sande tilstand”. Det bedste, man kan bruge denne tryksag til, er at tørre olie op på de galiciske kyster.

Hertil ekskursioner (med angivelse af leder(e)/finder(e)) og/eller registreringer (med angivelse af inventør(er)) foretaget af AFD Atlas Flora Danica, -BC Bio/consult, BK Bryologkredsen II, DBF Dansk Botanisk Forening, DMU Danmarks Miljøundersøgelser, DN Danmarks Naturfredningsforening, FA Fyns Amt, FD Fjordens Dag, FU Folkeuniversitetet i Odense, GG Gravhøjsgruppen (ASo, HT, JÅK & LBL), KS Kampsax, NF Naturhistorisk Forening for Fyn, OK Odense Kommune, SDU Syddansk Universitet og ÅB Å Beboerforening.

Leg. betyder legit, latin for fundet af, mens det. betyder determinavit, latin for bestemt af, og conf. betyder confirmavit, latin for godkendt af (kan i tilfælde af AFD her være incl. det.!). Et taxon (flertal: taxa) er en systematisk enhed – her inden for karplanter. En ganske grundig, men dog relativt letlæst artikel vedr. artsbegrebets aktuelle tilstand, kunne man i det forløbne år finde i Dansk Ornitologisk Forenings populære tidsskrift Fugle i felten 2002:3 (”Hvad er en art?” af Hans R. Siegismund, Afdeling for Evolutionsbiologi, Københavns Universitet), som hermed anbefales.

Inventørlisten er kortere end sidste år og afspejler et aftagende aktivitetsniveau. Flere navne er endog med på et tyndere mandat end det, den gamle koldkriger George W. Bush fik til at blive USA’s præsident. Den eksisterende danske naturelite – “miljøminister” Hans Christian Schmidt og ”miljødirektør” Bjørn Lomborg – gør i disse år deres bedste for at afvikle resterne af Danmarks natur, tilsyneladende med en bred accept i den danske befolkning. Derfor, kære læsere: Op på barrikaderne og stik fingrene i den fynske muld!

Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen

Toni Reese Næsborg
Stationsvej 20, Jordløse
5683 Hårby
Tlf. 6473 1482
E-mail:
toni.reese@get2net.dk

Bo K. Stephensen
Schacksgade 12,2.,th.
5230 Odense M
Tlf. 6591 7012

Henrik Tranberg
Bülowsvej 4
5000 Odense C
Tlf. 6613 2541

Ulvefodfamilien (Lycopodiaceae)
Alm. Ulvefod (Lycopodium clavatum)
Stadig i en nåletræsplantage i Gerup Skov (32), hvor der efter lang tids søgen blev sigtet 5 spinkle ex. i en mostue (AJ & TRN). Der var tyndet i nåletræerne, men grenene lå i dynger overalt – og artens overlevelseschancer på stedet er små under de nuværende forhold. Savnes endnu fra Ærø (33).

Padderokfamilien (Equisetaceae)

Elfenbens-Padderok (Equisetum telmateia)
I en lille artsrig løvskov S f. Vejlbyskov (700 m Ø f. Skovgård) (28) (HT). Lidt nordligere er der et genfund i Vejlbyskov (28) (HT) – tidligere set her fx på DBF’s ekskursion i 1925. Stadig i et vældområde i den vestlige del af skoven Pipstorn ved Katterød (32) (AJ & TRN, tidligere set her af AJ). Belæg fra den samme skov i Dansk Herbarium fra 1894. Savnes endnu fra Langeland (34).

Mangeløvfamilien (Aspidiaceae)
Butfinnet Mangeløv (Dryopteris cristata)
2 nye fund: Ca. 5 skud i bunden af en rørsump i Eskør Inddæmning ved Tybrind (28) – i kanten af en slået sti med fx Sphagnum sp., Smalbladet Mangeløv og Kær-Svovlrod (HT). Hertil i endnu en rørsump i Fredmose (lokalt ”Fræjmos”) ved Sædballe (34), der overvejende domineres af Hvas Avneknippe (AmM & TRM). Måske også et nyt fund i Kobbermose ved Lykkesholm (31) (PoR), men det enlige, spinkle skud bør undersøges nærmere. Atter set i det tilgroede fattigkær ved sydenden af Fjellerup Sø (31) (PoR), hvor den blev set 1. gang på Østfyn i 1999 (FA/HT & NKP). På Vestfyn (alle 28) hidtil kun kendt fra Assens (belæg 1886), vel identisk med angivelser af Sv. Andersen i 1915/1916 og af Wiinstedt fra en mose ved Stejlebjerg S f. Assens i 1917, samt en angivelse af Aarestrup fra Stavrby Skov foruden et nyere fund i mosen Viesø SSØ f. Turup (FA/BB & CR 1981). De 4 øvrige langelandske fund er omtalt i FYNSK NATUR 2002:1. Savnes ikke overraskende fra Ærø (33).
Tredelt Egebregne (Gymnocarpium dryopteris)
2 nye fund ved Lykkesholm i Ørbæk Kommune: I skoven ved Gammelbæk og i skoven Plantagen (begge 31) (begge PoR). Ebndvidere et nyt fund ved Dybmose Ø f. Morud (29) (VDA 2001). Dersom vore læsere skulle være i tvivl: Savnes fra de fynske sydhavsøer (33, 34).
Kambregne (Blechnum spicant)
Et bemærkelsesværdigt nyt fund i Batteriplantage ved Middelfart (28) (AmM & TRM). Flere ældre fund fra Hindsgavl-halvøen tilbage til M.T. Lange og H. Mortensen 1860’erne, men sidst set i ”Nordens Skov” yderst på halvøen o. 1975 (LC). Savnes helt fra Østfyn (31) og Langeland (34), men næppe kendt fra andre lokaliteter i Fyns Amt Findes dog i de store skove ved Vejle Fjord (LC) – i Danmark udgøres hovedudbredelsen af Midt- og Østjyllands sandede moræner (fx set på Jyske Ås (HT)). Som mange andre karsporeplanter en vidtudbredt art, der fx findes i mængde langs stien Vueltas de Taganana ned gennem en af de sidste oprindelige laurbærskove i Anaga-bjergene på Tenerife (HT & NKP 2000). Udbredelsen begrænser sig dog til at være disjunkt (dvs. pletvis) i den nordlige halvkugles tempererede zone.

Ranunkelfamilien (Ranunculaceae)

Druemunke (Actaea spicata)
Nye fund: Ca. 10 planter incl. blomstrende ex. i et løvskovsbryn med Ask i Ernebjerg Skov (29) (HT). Endelig ét ex. i skoven nær Store Øresø (32) (TRN). Stadig i relativ mængde i stævningsskoven ved Vejlby Fed (28) (FA/HT) og meget udbredt i den gamle bondeskov i den østlige del af Pipstorn ved Katterød (32) (TRN). Savnes fra Ærø (33) – kan en kæk botaniker ikke tage en skovrig AFD-rude her og se at komme i gang?
Krybende Eng-Kabbeleje (Caltha palustris var. radicans)
Nyt fund i kanten af skoven Hestehave Ø f. Harritslev (29) (PoR). Hertil 9 nye fund på det sydøstlige Fyn – fx i et væld i Præsteskov i Ryslinge Kommune, i en ellesump ved Gammelmølle i Ørbæk Kommune og i en elle-/pilesump ved Gudme Sø i Gudme Kommune (alle 31) (alle PoR). Savnes stadig fra Nordøstfyn (30), Ærø (33) og Langeland (34).
Engblomme (Trollius europaeus) (X)
2 angivelser, der repræsenterer mindst én hidtil ukendt lokalitet: Iflg. lodsejeren endnu på en græsset eng ved Ulvebæk i Tommerup Kommune (29). På en af turene på Vilde Blomsters Dag i Norden hævdede en lokal botaniker endvidere, at arten findes i Præsteskov ved Nordenhuse (31) (DBF/SNL). Kan vi få en bekræftelse? Endnu ca. 100 ex., hvoraf ca. 60 blomstrende, i det artsrige kær ved Ernebjerg Skov (29) – desværre lokalt trængt af Stor Nælde og Hindbær, hvilket snarere skyldes eutrofiering end opgivet græsning (HT). Den lille for nyligt genfundne bestand på Præsteengen ved Stenløse (29) holder ud med ét blomstrende ex. (NJS). Endnu også en lille bestand i den tilgroende Eng-Skær-eng ved Rolsted (30) (HT), og stadig én klynge (i år med 8 blomstrende skud) ved pumpestationen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (HT). Synes ligeledes endnu at optræde som vildtvoksende i Mademose S f. Nyborg (31) (JÅK & PSm), hvor der imidlertid for nyligt også er konstateret udplantede individer (FA/HT 1999). Desværre måske permanent forsvundet (efter opgravning) fra lokaliteten ud for Vestervang i Skt.Klemens (29), men der ledes stadig (PMJ). Samme art, men ofte med mere orange blomster, findes på fjeldet N f. Lillehammer i Norge (PeR) – og vel i Apotekerhaven ved Odense Universitetshospital i Odense (29) (HT)? I Sverige og Finland findes formserier af Engblomme med en nordlig hhv. sydlig indvandringshistorie.
Sand-Frøstjerne (Thalictrum minus ssp. minus)
Nyt fund i sommerhusområdet på Bjergkammer-halvøen ved Faldsled med fx Nikkende Kobjælde (32) (TRN). Sjælden på Sydfyn (alle 32) med belæg fra Tåsinge 1915 og Thurø By 1995 (forvildet fra dyrkning) foruden en angivelse fra Skårupøre hos M.T. Lange (1860). Den vigende art er endnu genfundet på følgende lokaliteter: Flyvesandet (29) (HT) samt på Hindsholm (alle 30) strandoverdrevet N f. Dyrbjerg, den nordnordvestvendte kystskrænt på Dyrbjerg, strandoverdrevet ud for Lille-Øksnehave mellem Dyrbjerg og Sabbesborg Klint samt ud for Øksnehave S f. Sabbesborg Klint – alle steder med Hjorterod (alle HT). Savnes fra Vestfyn (28) og de fynske sydhavsøer (33, 34).
Gul Frøstjerne (Thalictrum flavum)
Endnu en pæn bestand incl. ca. 100 blomstrende ex. i en lille kystnær mose ud for Øksnehave S f. Sabbesborg Klint (30) (HT) – sidste gang set her i 1990 (FA/JRH). Et af de sidste indicier på den ellers for længst afvandede kæmpestore og meget artsrige mose her – belæg fra Nordskov (30) i 1892, og endnu angivet af Sv. Andersen i 1911 fra Nordskov Mose (realistisk set bliver Bjørn Biceps allerede her taget med bukserne nede – naturen kræver plads, og den er der ikke mere). I Dansk Herbarium er der også belæg fra Fyns Hoved (30) i 1845, ligesom der er en angivelse fra et krat på Korshavn (30) i 1912 af Hansen (lugter fælt af den endnu forekommende Bugtet Frøstjerne (HT)!?).
Blå Anemone (Hepatica nobilis)
2 blomstrende ex. i resterne af den botaniske have ved Åstien i Fruens Bøge (29) (HT), oprindeligt plantet her iflg. naturvejleder Ole Runge – én blandt mange fynboer, der i 1950’erne har set arten som vildtvoksende lidt sydligere i Stenløse Skov (29). Er den virkelig ikke længere der?
Nikkende Kobjælde (Pulsatilla pratensis) (A)
I hundredevis i sommerhusområdet på Bjergkammer-halvøen ved Faldsled (32) (TRN) – sidst set her i midten af 1980’erne (JMA).
Opret Kobjælde (Pulsatilla vulgaris) (A)
Overraskende genfundet med 54 skud, hvoraf ret få blomstrende eller i frugt (vanskeligt at tælle pga. afbidning), på en sydvestvendt skrænt NØ f. Sø Søby Sø (28) (HT). Meget tilbage af fordums græsland er der dog ikke på stedet – på toppen af bakken er anbragt en stor voliere, hvilket dog paradoksalt nok har været med til at holde skrænten nogenlunde åben. Af sjældnere græslandsarter ses også fx Knoldet Mjødurt og Dunet Havre. Sidst set længe efter afblomstring i oktober 198? (antaget Nikkende Kobjælde) (HT), ligesom lokaliteten i 1968 er angivet i TBU-arkivet (”bakke v. nordenden af Sø Søby Sø”, ”talrig”). Genfund på Kerteminde Sydstrand (30) (BKS) – en bestand af obskur oprindelse (udsmidt med haveaffald?). Tidligere har vi desværre meldt arten som Nikkende Kobjælde (FYNSK NATUR 1997:2), men der synes at være tale om Opret Kobjælde (haveform?). Til gengæld findes Opret Kobjælde i vild tilstand stadig på Springbakke ved Føns (28) – men i de seneste år (incl. 2002) kun med ét blomstrende ex., der er truet af fx opvækst af Gyvel (LC). Arten kendes også med gamle fund fra Nordfyn (29) og Sydfyn (32). En oversigt over Nikkende og Opret Kobjældes udbredelse i Fyns Amt er undervejs i en rapport om ørigets græsland (overdrev) (Tranberg, Vinther & Kjær-Pedersen i.p.).
Storblomstret Vandranunkel (Ranunculus peltatus)
Nyt fund i et vandhul S f. en forfalden gård i Brylle (29) (HT). Kun i én af 110 inventerede småsøer (FA/AFo 2000): Et vandhul på Bogø i Lillestrand (30). Kredsbladet Vandranunkel (R. circinatus), der ellers betragtes som sjældnere i Fyns Amt, er derimod set i 2 småsøer – begge i Kulemose ved Rue (begge 29) (begge FA/MN 1999).
*Musehale (Myosurus minimus)
I tusindtal på strandoverdrevet ved ”Sønder Åby Strand” på Wedellsborg-halvøen (28) med fx Knold-Ranunkel, Bleg Fuglegræs og Rødknæ (TRN). Endvidere nye fund i et fugtigt spor på strandengen Madelund nær Hverringe (30) (BKS) og i en agerkant N f. Kohave ved Fjellerup (31) (PoR).
*Ægte Stormhat (Aconitum napellus)
Forvildet til et buskads i Helnæs By (28) (BKS) og skoven Kohave ved Gyldensten (29) (PoR). Den hyppigere Have-Stormhat (Aconitum x cammarum, en krydsning mellem A. napellus og A. variegatum) er fx set forvildet ved en jægerhytte i Hesbjerg Skov (29) (HT). Ægte Stormhat har dunhåret blomsterstilk og hjelm, mens blomsterstilken hos Have-Stormhat kun er håret umiddelbart under blomsten, ligesom hjelmen (det øvre blosterblad) kun er svagt dunhåret. Ægte Stormhat er udbredt på fjeldet – således husker den gl. red. arten fra området ved Nystuen nær Sognefjorden (HT 1970’erne), hvor der varsomt blev taget belæg med handsker pga. artens store giftighed. Ægte Stormhat angives introduceret til Danmark i 1893 (Svart Madsen & Lyck), men i Johan Langes Håndbog fra 1888 og i Anton Andersens Nordfyns Flora nævnes et par tidligere fund fra Langesø-egnen (29) – dog uden belæg. Andersen, der i årene 1890-1909 bemærkede arten i Spejlbjerg Skov ved Langesø (29), angiver også at have set arten i Kavslunde (28) i 1896. Det 1. belagte fund fra Fyns Amt er fra Ravnholt Skov (31) i 1897. Ikke meldt fra Sydfyn (32), Ærø (33) og Langeland (34).

Valmuefamilien (Papaveraceae)
*Guldvalmue (Eschscholtzia californica)
Nyt fund på Svendborg fyldplads (32) (BKS) som vistnok ny for Sydfyn – i øvrigt kun meldt fra Langeland (34). På La Palma, den nordvestligste ad De Kanariske Øer, fx under Fuencaliente på sydspidsen nær P-pladsen ved Vólcan San Antonio (HT). Mange ruderatplanter på de makaronesiske øer er fundet af den danske botaniker Alfred Hansen.

Jordrøgfamilien (Fumariaceae)
*Langstilket Lærkespore (Corydalis solida)
Forvildet til en vejkant ved Sandagerlund (29) (PoR). Stilkene er hos de nederste blomster mere end 5 mm lange, som der står i AFD-folderen om lærkesporer. Den folkelige lancering af projektet Atlas Flora Danica, der foruden en generel introduktion også omfattede foldere om kobjælder, kæruld og kødædende planter, blev desværre ikke den store succes. Der kom dog 5 meddelelser om voksesteder for Hulrodet Lærkespore og én meddelelse om fund af Liden Lærkespore – alle fra den sydlige del af Fyns Amt (32, 34). Folk i dag vil hellere bedrages af en folkeforfører som Bjørn Biceps. Langstilket Lærkespore er ikke meldt fra Ærø (33).

Valnødfamilien (Juglandaceae)
*Askebladet Vingevalnød (Pterocarya fraxinifolia)
Denne art fra Kaukasus optræder naturaliseret med rodskud på bredden af søen ved Lykkesholm (31) (PoR). De askelignende blade og de ejendommelige hængende blomster med mangeblomstrede hunrakler og nødfrugter med vinge dannet af støtte- og forblade giver dette træ, der undertiden plantes i parker, et eksotisk udseende.

Nellikefamilien (Caryophyllaceae)
*Skorem (Corrigiola litoralis) (Ex som vild)
På oppumpet sand ved den fordums nye færgehavn i Bøjden blev i 1967 set ét ex. af den meget sjældne Skorem (leg. P. Ahrenst). Uheldigvis er dette eneste fynske fund af denne art ikke medtaget i den ellers ikke uefne artikel om arten i URT 2002:1 (”Skorem genfundet i Danmark” af Vibeke Duun Andersen & Per Hartvig). Der er endvidere et nyt fund i perlegrus på Sæbyvej i Høng på Sjælland (JF). Skorem er en art, der modsat Trekløft-Stenbræk ikke har det godt med giftsprøjtning af baneterræner. Forsvundet som angiveligt vildtvoksende fra Sønderjylland.
Brudurt (Herniaria glabra)
2 blomstrende ex. på en tør eng i den nordlige del af Tarup-Davinde grusgrave (30) (DBF/HT). I nærheden tidligere set på skydebanedelen af åsen Ibjerg (30) (PeR 1992). Hyppig som ukrudt i potter i Pattamas Orkide Hus ved Åsum (30) (NF/HV & KEL, leg. BLa & HT). Dette er ingen kritik, men snarere en anerkendelse af, at alt levende, der ikke er orkidéer, ikke nødvendigvis skal slås ihjel på et orkidégartneri. Lær noget her, menighedsråd!
Klæbrig Hønsetarm (Cerastium pumilum ssp. pallens)
Ny for Nord-/Midtfyn på diger omkring det store inddæmmede areal N f. Gyldensten (29) (PoR). Også et nyt fund på kalkrig bund i kanten af en cykelsti ved Klintholm i Gudme Kommune (31) (PoR – også andetsteds i området i 2001, conf. AFD). Klæbrig Hønsetarm, der har en smallere hindekant på dækbladene end Femhannet Hønsetarm, savnes i Fyns Amt nu kun fra Langeland (34).
Nordlig Lund-Fladstjerne (Stellaria nemorum ssp. nemorum)
2 nye fund i Gudme Kommune (begge 31): Langs Stokkebæk i Skrams Vænge (PoR 2000) og i en engkant ved Stokkebæk nær Hesselager (PoR 2001) – begge conf. AFD. Stellaria nemorum ssp. kersii, overgansformen mellem Nordlig Lund-Fladstjerne og den i Fyns Amt (TBU –33) klart hyppigste underart Sydlig Lund-Fladstjerne (Stellaria nemorum ssp. glochidisperma, eller ssp. montana i Flora Nordica 2), er fundet i Broby Skov (32) i 1995 (TRN, conf. AFD). Sydlig Lund-Fladstjerne, hvis blade alle har hjerteformet grund (hos Nordlig Lund-Fladstjerne har de øvre blade ofte kileformet grund), savnes fra Ærø (33). På den skandinaviske halvø er Nordlig Lund-Fladstjerne vidt udbredt, mens Sydlig Lund-Fladstjerne kun findes i det sydlige Sverige.
Knude-Firling (Sagina nodosa)
Denne lille kære art med relativt store hvide blomster er nyfundet sammen med Smalbladet Kællingetand på et lavtvoksende område mellem et Rynket Rose-krat og en tagrørsump på ”Sønder Åby Strand” på Wedellsborg-halvøen (28) (TRN).
Tjærenellike (Lychnis viscaria)
Nyt fund med 17 blomstrende skud på den nordlige af de 2 Føjse Høje ved Aunslev (31) (HT). Endnu på Østerø ved Nyborg (31) med ca. 100 blomstrende ex. ved bugten ved Slipshavn (LH) – kendt herfra tilbage til Emil Rostrups fund i 1858 (belæg) og premierløjtnant Lunds i 1859. Kendte de Herrer mon hinanden? Vel oftest på næringsfattig bund med mange lokaliteter i det sydvestfynske bakkeland, men fx på Storeknøs på Langø Hoved (30) med arter som Hulkravet Kodriver, Alm. Agermåne, Lav Tidsel, Alm. Knopurt og Alm. Hjertegræs på artsrigt basisk græsland (HT). På den nærliggende Uglebjerg er tidligere set hvidblomstrede ex. (HT 1986) – også set her på DBF’s højsommerekskursion til Kertemindeegnen i 1944, men før sommerhusbeboelse og tilgroning. Fritz fra Langø huskede dog også de tyske krigsfly, så alt var ikke lutter idyl. Savnes fra Ærø (33).
Strand-Nellike (Dianthus superbus)
Ca. 40 blomstrende ex. lige Ø om bakkeknolden i Lisbjerg Mose (FA/HT; FA/JMA, JS & RB), men nu også med 4 blomstrende ex. i optællingsfeltet for Sort Skæne lidt nordligere (FA/HT). Stadig på Østerø (31) (BKS & HT), Store Egholm (33) (FA/LBL & MLJ) og i Henninge Nor incl. på den fhv. ø Kams (34) (DBF/HT & TB). Savnes fra Vestfyn (28).

Portulakfamilien (Portulacaceae)
*Sibirisk Vinterportulak (Claytonia sibirica)
Denne art med langstilkede lyserøde (eller hvide) blomster kan træffes indslæbt, omend (endnu?) sjældent, til mere eller mindre fugtig bund i haver. Nye fund er der fra haver i Hasmark og Ejlskov (begge 29) (begge JF) – og arten er dermed ny som forvildet i Fyns Amt. I 2002 også set i fugtig skovjord i en gammel urtehave ved Sønderskovgård mellem Esbjerg og Kolding (JF). I Dansk Herbarium er der fund fra 2 jyske hhv. fra 3 sjællandske distrikter med det 1. fund Ø f. Hirtshals i 1986 (belæg). Slagelse (1988) er tættere på Fyn og også belagt. Iflg. Stace stammer arten fra det vestlige Nordamerika (ligesom Alm. Vinterportulak), men nomader har nok slæbt den med over Bering-strædet til Sibirien. I Storbritannien hyppigst mod nord og vest, men meget sjælden i Irland.
*Vild Portulak (Portulaca oleracea ssp. oleracea)
Ny for Sydfyn (begge 32) på Svanninge komposteringsplads (HT 2001) hhv. på Svendborg fyldplads (BKS). Endvidere et nyt fund på Søndersø fyldplads (29) med fx Mur-Gipsurt, Mangefrøet Gåsefod, Tårnurt, Vej-Guldkarse, Jødekirsebær og Æselfoder (BKS 2001). I Fyns Amt i øvrigt kun kendt fra Nordøstfyn (30).

Middagsblomstfamilien (Aizoaceae)
*New Zealandsk Spinat (Tetragonia tetragonioides)
Nye fund på Odense Nord losseplads (29) (BKS) samt (begge 2001) på Kerteminde (30) (BKS) og Simmerbølle fyldpladser (34) (HT). Navnet på denne isblomstagtige énårige art med uansélge gulgrønne blomster skyldes udbredelsen fra Japan over Australien og New Zealand til Sydamerika. 1. gang i Danmark i 1874, men kun 11 fund til 1990. I Fyns Amt ikke meldt fra Vestfyn (28), Østfyn (31) og Ærø (33).

Salturtfamilien (Chenopodiaceae)
*Stolthenriks Gåsefod (Chenopodium bonus-henricus)
Ingen årsrapport uden denne kære art: Nye fund ved et stendige over for Orte Byvej 27 i Orte (28) (BKS) og i en vejkant i bebyggelsen Lindeskov ved Ørbæk (31) (PoR). Og så en beretning fra det virkelige liv: Bo K. Stephensen, vor cyklende medarbejder, hjuler hen ad Måle Bygade (30). I hans tanker rumsterer fundene af Stolthenriks Gåsefod i Måle-området, og et splitsekund derefter ser han den (BKS). Der er belæg i Dansk Herbarium fra Måle-området (begge 30) i 1948 og 1961. Der er også flere ældre fund fra Ørbæk-området (31). I 2002 naturligvis også set på DBF’s udlandsodyssé til Bulgarien – nærmere betegnet i en vejkant i søområdet Smoljanski Ezera i Rhodope-bjergene.
*Hjertebladet Gåsefod (Chenopodium hybridum)
Tidligt fremme den 5. juni i Rågelund fhv. råstofgrav ved Åsum (30) (BKS). 21. juli på Kerteminde fyldplads (30) (BKS). 6. august ét ex. ved en hæk ind mod de røde kompleksboliger mellem Juelsmindevej og Middelfartvej i den vestlige del af Odense (29) (BKS) (Anton Andersen så den i Bolbro i 1899), 7. august i et bed på Lumby kirkegård (29) side by side med Rundbladet Katost (BKS), 8. august ét ex. ved Hjallesevej 123 i Odense (29) med Svaleurt (BKS), 11. august på Svanninge komposteringsplads (32) (BKS) (genfund), 17. august på en affaldsplads ved bådepladsen ved Tuesgyden nær Dalby Bugt på Hindsholm (30) (BKS), 24. august på fyldpladsen ved motorvejen V f. Spedsbjerg og Tommerup fyldplads (begge BKS). 7. september på Odense Nord losseplads (29) (BKS). 7. oktober 8 store ex. bag det nordlige kirkedige ved Davinde Kirke (30) (HT). Og så gik det Herrens år 2002 for denne gamle spinatplante.
*Figenbladet Gåsefod (Chenopodium ficifolium)
Nyt fund som ukrudt i en bede-/spinatager nær Biskopstorp (31) (BKS). Genfund på Odense gl. losseplads på Stige Ø (29), mens der også er et nyt fund hinsides Lillebælt på Esbjerg losseplads (begge BKS & HT). Ikke meldt fra de fynske sydhavsøer (33, 34) – dog er den vistnok fejlagtigt omtalt fra Langeland (34) i Flora Nordica 2! Arten kendes stadig på den lange, tungeformede midtflig på de oftest trelappede, slappe blade.
*Aks-Jordbærspinat (Chenopodium foliosum)
Ét ex. i en jordbunke på Birkende kirkegård (30) (BKS). En art under fortsat udbredelse, mener finderen! Så er spørgsmålet, om man kan mene således om en art, der gennem en hel feltsæson kun er set i form af det selvsamme ex.?
Tangurt (Bassia hirsuta) (R (A))
Nyt fund som fåtallig på strandengen ved Bøjden Nor (32) på strandvoldens bagskyl ind mod strandsumpen (HN & ML). Lokaliteten blev grundigt floristisk inventeret i såvel 1983 (FA/EV) som 1997 (FA/HT), så arten synes nyopdukket her og under fortsat spredning, selvom man med énårige arter ikke kan udelukke manglende fremspiring i nogle år. Kendes derimod lidt nordligere 2 steder på øen Illum i Helnæs Bugt (32) (FA/EV 1983 hhv. HT 1989). Hovedudbredelsen i Fyns Amt er dog stadig Det Sydfynske Øhav, hvor den fx findes på Store Egholm (33) (FA/LBL & MLJ).

Amarantfamilien (Amaranthaceae)
*Hvid Amarant (Amaranthus albus)
Nye fund på Odense Nord losseplads (29) og i en have ved Søgårdsvej i Ringe (31) (begge BKS). Sidstnævnte sted har der stået en voliere, men haven er nu under omlægning, således at det vælter frem med fuglefrøplanter – også Alm. Boghvede, Bynke-Ambrosie, Solsikke, Saflortidsel, Alm. Kanariegræs, Alm. Hanespore, Grøn Skærmaks og Alm. Hirse. 1. gang taget i Odense (29) i 1932 (belæg i Dansk Herbarium ved apoteker Kjærulf Petersen, Ringe). Ligeledes belagt, men i et privat herbarium, fra Østerø ved Nyborg (31) i 1934. Ikke meldt fra Vestfyn (28) og Ærø (33).

Syrefamilien (Polygonaceae)
*By-Skræppe (Rumex longifolius)
Nyt fund på Odense gl. losseplads på Stige Ø (29) (BKS & HT). I Danmark stadig med udpræget jysk overvægt: Udbredt i de vestjyske AFD-ruder 1135 og 1136, der dækker den overvejende tørlagte Filsø med omgivelser (BKS & HT; HT). Endvidere flere steder i et motorvejsprojekt-/naturgenopretningsområde (en farlig cocktail) ved Herningsholm Å (KS/HT) og på Herning fyldplads (HT). Nær en lade ved Lykkesholm (31) (PoR) snarere en hybrid med Kruset Skræppe, idet der er enkelte bruskkorn til stede på blosterbladene.
Sump-Skræppe (Rumex palustris)
Nyt fund med 2 små bestande i Noret ved Løgismose (28) (FA/HT). Udbredt i sumpene omkring Fyns Statsskovdistrikts arealer ved Østersjo på Lyø (32) sammen med Drue-Gåsefod og Strand-Skræppe (TRN). Stadig flere steder i Tryggelev Nor (34) (FA/HT) – og arten vil næppe få problemer med en (tidvis) hævning af vandstanden i området. Henry Nielsens fund af arten i Tryggelev Nor (34) i 1982 (belagt 1983) var det første kendte fund af arten på Langeland. Der er også belæg i Dansk Herbarium fra Lyø (32) (1932, DBF’s ekskursion), mens der fra Vestfyn foreligger en indsamling fra Torø (28) (1966), idet Sv. Andersen dog angiver arten fra en sump ved Sønderby (28) i 1925. Mange belæg i Dansk Herbarium har vist sig at være umodne Strand-Skræppe. Afkog af skræpperødder blev på Langeland (34) tidligere anvendt mod håraffald, og det kan jo hurtigt blive aktuelt. Butbladet, Kruset, Nøgle-, Skov- og Vand-Skræppe findes alle mere eller mindre hyppigt i Langelands lavbundsområder, hvortil kommer de 2 sjældnere arter Strand- og Sump-Skræppe. Sidstnævnte art, der har sin nordgrænse gennem Danmark, synes at have sit hovedudbredelsesområde i Fyns Amt på Sydlangeland.
Liden Pileurt (Persicaria minus)
Nye fund i kanten af en hestegræsset eng i Noret ved Løgismose (28) (FA/HT) og flere steder i det store engområde i Tommerup Væde (29) (FA/HT). Dernæst i Storskov ved Hundstrup Å (32) som udbredt i vejkanter (HT). I Vestjylland i kanten af en eng domineret af Lyse-Siv i Vesterkær ved Stavsø (HT). Lokaliteten er effektivt drænet og håbløst artsfattig, men ikke desto mindre flokkes ”de skide ornitologer” i området (iflg. ejeren). Der er i det hele taget lagt op til storkonflikt i Filsø-området: Nationalpark eller svineindustri? (Politiken, 22. december 2002). Liden Pileurt er dog en art, der kan optræde som pionérart efter ophør af svinegræsning på en eng: Langsted Mose (29) incl. på fhv. svinegræsset bund med fx Bidende og Vej-Pileurt (FA/HT). Liden Pileurt savnes endnu fra Langeland (34).