fra perikon til kurvblomstfamilien
Perikonfamilien (Hypericaceae)
Bjerg-Perikon (Hypericum montanum)
Ny for Bogø (30) med en lille bestand på en artsrig skrænt med fx Nikkende Limurt, Håret Viol, Bakke-Jordbær, Bredbladet Timian, Lav Tidsel, Blågrøn Star og Alm. Hjertegræs (DMU/HT). I Lillestrand tidligere set på Vejlø (30) af Boisen i 1940’erne og på Fyns Hoved stadig på Jøv ved Korshavn (30) (sidst HT 2000). Nikkende Limurt er sidst noteret fra Bogø i 1981 (FS/KG & LH). Bjerg-Perikon findes stadig også i mængde på Elmebjerg på Helnæs (28) (DBF/FS, HT & TRN), men de for nogle år siden plantede, sowieso dårligt udviklede juletræer bør fjernes af den nye ejer (Fyns Statsskovdistrikt). Knud Wiinstedt fandt den også her i 1917. Hyppigst mod nord i Fyns Amt og aldrig fundet på Ærø (33).
Katostfamilien (Malvaceae)
*Mauretansk Katost (Malva sylvestris ssp. mauritania)
Ny som forvildet i Fyns Amt på Svanninge komposteringsplads (BKS & HT). Også set på DBF’s ekskursion til Thåringen. Dette taxon afviger fra hovedvarieteten (Alm. Katost) ved kun svagt behåret stængel, næsten glatte blade og bladstilke, der kun er hårede på oversiden.
Rosen-Katost (Malva alcea)
S.M. Rasmussen skrev i TBU-afhandlingen fra 1954: “Her i landet forekommer den ikke i halvkulturformationer eller på ruderater således som i Tyskland, og det er derfor mest sandsynligt, at den er spontan her og har en del af sin nordgrænse fra Hesselø til Kaløvig.” Nu er den imidlertid også søgt ud på ruderater: En stor bestand er set de sidste 4 år på en jernbaneskrænt ved Kongsgårdsvej ved Nr. Åby (28) (TG). Desuden ny på Svanninge komposteringsplads (32) med fx de indførte prydplanter Mauretansk og Moskus-Katost (den sidstnævnte art mangler Rosen-Katosts stjernehår) (BKS & HT). Også set under kultturen til østjyske ruderater på Vejle genbrugsplads med fx Aks-Jordbærspinat, Top-Amarant og Spansk Peber (BKS & HT). Heldigvis optræder arten stadig også mere eller mindre spontant i Fyns Amt – fx som genfund på strandvolde (og diger) på Store Stegø (29) (3532). I det mindste i nærheden af frk. C. Møllers fund ved Stegø Vandmølle pr. Bogense (29) i 1909. Desværre er arten forsvundet fra mange naturlokaliteter i Fyns Amt – herunder flere af de småøer, der underbyggede dens oprindelighed her i landet. Arten foretrækker tillandingskyster og ikke, som hyppigst på Langeland, erosionskyster – der er dog en ældre angivelse af K. Mourits-Andersen (34) fra S f. Lindelse i 1907.
*Læge-Katost (Hibiscus trionum)
Nye lokaliteter: ørbæk Kommunes jorddepot (31) med fx Hjertebladet og Mangefrøet Gåsefod (BKS) samt Svanninge komposteringsplads (32) (BKS & HT). Endvidere ny for Lyø (32) på fyldpladsen nær ølejren (PoR 2000). Under kultturen til Østjylland på Skærup fyldplads (BKS & HT). Denne art fra Sydøsteuropa, Asien og Afrika mangler endnu på Ærø (33) og Langeland (34). “Timerose” indslæbes som forurening i fugle- og oliefrø samt uld, ligesom den af og til dyrkes som haveplante (desværre skrev vi noget andet for 1998!). Forvildedes 1. gang i Danmark fra en have i Store Heddinge i 1869.
Soldugfamilien (Droseraceae)
Rundbladet Soldug (Drosera rotundifolia)
I det endnu afgræssede kildekær nær Hudevad Radiatorfabrik (30) voksede iflg. ejeren, Carl Martin Larsen, omkring 1960 en art af Soldug – men hvilken art? Der er stadig mange ex. af en anden kødædende art, Vibefedt (CML & HT). En anden naturinteresseret landmand, godsejer Berner til Holstenshus, mindes fra sin ungdom flere individer af Rundbladet Soldug i den lille “højmose” Iglesø (32) og sætter reduktionen i forbindelse med forøget kvælstofnedfald. Soldug-arterne skaffer sig et tilskud af kvælstof og fosfor ved at fange insekter i en klæbrig slim udskilt af kirtelhår på bladene, men fordelene ved denne strategi falder bort, når moserne beriges med næringssalte, og andre planter overvokser dem. Kødædende planter er en af de artsgrupper, der er udvalgt til at blive eftersøgt af AFD’s folkeflok. I Fyns Amt har vi dog et ganske godt overblik over disse arters udbredelse, og det ville være klart vigtigere at sætte effektivt ind mod superliberalismens indtog i landbruget – større og større svinebrug er døden for de kødædende planter, ligesom i det mindste Vibefedt er afhængig af den analogt aftagende kreaturgræsning. Rundbladet Soldug, der er den hyppigst Soldug-art i Fyns Amt, er også fx genfundet i Rødme Svinehaver (32) (DBF/FS, HT & TRN).
Violfamilien (Violaceae)
Forskelligblomstret Viol (Viola mirabilis) (V)
Stadig en lille bestand under elmetræet i Torup Krat (30) (HT; HT & SKS). Desværre er Tidsel-Gyvelkvæler ikke set her i de senere år (sidst HT & PR 1995), men Fyns Statsskovdistrikt vil nu tage initiativ til en pleje af lokaliteten (under hensyntagen til violen). Forskelligblomstret Viol blev derimod forgæves eftersøgt i Tarup Skov (30), hvor arten blev set i 1986 (PR) – der er dog stadig pæne bestande af fx orkideerne ægbladet Fliglæbe, Skov-Gøgelilje og Tyndakset Gøgeurt i denne artsrige bondeskov (HT), og et genfund af violen kan ikke udelukkes. Fundet fra 1986 blev indberettet til, men af uransagelige årsager ikke medtaget i Peter Winds ellers glimrende statusartikel om den ganske smukke Viol-art, der pt. findes på 12 lokaliteter i Danmark (URT 2001:2). I artiklen medtages også et fund fra 1929 af Lindhard i Rifbjerg Krat på Langeland (34) – trods reduktionen af denne skovs naturnærhed bør arten eftersøges i de lokale rester af stubhave. Fynskredsen kunne i juni beundre den store bestand af Forskelligblomstret Viol i Allindelille Fredskov ved Ringsted (DBF/SGC), hvor arten blev set allerede i 1842 af Johan Lange.
*Marts-Viol (Viola odorata)
Ny for Mejlø (30) (FS/HT & LH) – i Lillestrand tidligere set på Bogø, Vejlø og Vejlø Kalv (alle 30).
Græskarfamilien (Cucurbitaceae)
*Enbo Galdebær (Bryonia alba)
Nyt fund ved Bygade 2 i Tårup (30) (BKS) som det 1. fund af denne sjældne art på Hindsholm. Roden af denne indførte lægeplante anvendtes tidligere som forfalskning af den eftertragtede, men dyre alrunerod – med lidt hirsefrø stukket ind på strategiske steder som “hår”. Savnes endnu fra Østfyn (31), så der kan granden forventes at cykle rundt efter den i sommeren 2002?
Pilefamilien (Salicaceae)
Krybende Pil (Salix repens ssp. repens)
Nyt fund i et kalkkær ved Ålebæk S f. Gyldensten (29) (3532). Kollektivarten angives af Anton Andersen (1910) som almindelig i moserne på Nordfyn, hvilket formentlig er en overdrivelse. Der er kun 2 belæg af Krybende Pil fra d. 29 i TBU-herbariet – og de er begge taget længe efter Andersens død: Bederslev Mose (1939) og Gadsbølle Mose (1942). Frk. Rosenberg har i 1800-tallet endvidere samlet den til Hofman Bangs herbarium ved Hofmansgave (29). Den uden for Jylland sjældne art har i den tidligere og nu genopstandne Vormark Sø (31) (PoR) indtil videre overlevet en vandstandshævning, der til gengæld har druknet Maj-Gøgeurt og de fleste tørvemosser.
Korsblomstfamilien (Brassicaceae)
Kronløs Springklap (Cardamine impatiens) (R)
Nyt fund med ca. 20 blomstrende ex. i den Tandrod-rige Rønnekær Skov S f. V. Skerninge (32) med fx Alm. Guldnælde og lidt Firblad i et sydvendt skovbryn af Ahorn og Ask ud mod en skovrydning (HT). Denne sjældne art kendes i Fyns Amt i øvrigt kun fra Vestfyn (28).
Skov-Springklap (Cardamine flexuosa)
I tidligere årsrappporter er vi kommet til at omtale denne art som sjælden i Fyns Amt – det er den ikke (længere?)! Arten har sin naturlige danske hovedudbredelse i de bakkede og dermed ofte vældprægede østjyske skove – fx i mængde i slugterne i Stenderup-skovene (DBF/LC). 4 lokaliteter i TBU-herbariet, hvor der i øvrigt kun synes at foreligge fund fra naturlokaliteter (dog ofte ved skovveje!), antyder imidlertid en begyndende spredning via mennesker: Orebygårds drivhuse på det østlige Lolland (1960), et gartneri ved Nykøbing Mors (1972) samt i Stor-København Sorgenfri planteskole (1982) og Solbjerg kirkegård (1985) (alle med belæg). Menneskespredningen kan nu – takket være vor cyklende medarbejder – dokumenteres i det fynske, hvor den i 2001 er set på planteskolerne i Magtenbølle, Kelstrupskov, Rosenvang ved Bladstrupvej i Lumby og Ellebæk ved Ravnebjerg (alle 29), i Langeskov (30), i Ringe (Midtfyns plantecenter) og ved Lumbyvej i Årslev (brdr. Jensen) (begge 31) samt i Heden (32) (alle BKS). Med andre ord en hjemmehørende art, der nyder godt af en kultiveret jordbund – granden kommer til at tænke på Trekløft-Stenbræk i samme åndedrag. I 2001 er desuden set enkelte ex. på en tue i kanten af en lille sø i Langesø Park (29) (HT). Finn Skovgaard meddeler från hinsidan, at arten udmærker sig ved en lang blomstringstid og ved at kunne skyde igen – den spredes bl.a. ved folks køb af Stedmoderblomst i planteskolerne. Vi slutter med det obligatoriske spørgsmål: Findes der ingen planteskoler på Ærø (33)?
Rank Vinterkarse (Barbarea stricta)
Nyt fund med 7 blomstrende ex. ved Åstien i Odense ca. 100 m N f. Tivolibroen (29) med fx Knoldet og Vand-Brunrod samt Kæmpe- og Småblomstret Balsamin (HT). Pas på ryg, hvis du opsøger lokaliteten: Den er beliggende ud for lamaernes indhegning i den endnu ikke privatiserede Odense Søkozoo. Desuden genfund med 22 ex. på en ferskeng N f. Hjulby Sø (31) (hertil flere ex. i moseranden) (FA/HT) hhv. med 4 pæne blomstrende ex. ved en tørvegrav i Neverkær (29) (DOF/FE, leg. HT). Lokale ornitologer har kæmpet i 10 år for at få den sidstnævnte store mose med i Vandmiljøplan II, men projektet er kuldsejlet, fordi jægerstierne angiveligt vil blive lidt fugtige i jagttiden (jæger = naturelsker?).
*Randhåret Vinterkarse (Barbarea intermedia)
Nyt fund på Magtenbølle planteskole (29) med fx Vej-Guldkarse (BKS). Endvidere godkendt i AFD på en vejkant i Gummerup (28) (TRN 1999). I 2001 også fx set på et ruderat i Vejle Havn med østrigsk Guldkarse (BKS & HT) hhv. et enkelt sted i Skals Ådal ved Randers (DMU/HT & MET). Vi forbereder stadig en revideret udgave af slægten Barbareas udbredelse i Fyns Amt, men læserne må væbne sig med stort tålmod.
*Ager-Kål (Brassica campestris ssp. campestris)
Nyt fund ved Poppelvej i Nyborg (31) (BKS), hvor man vel egentlig gik efter Nikkende Tidsel. Ager-Kål anses af Henry Nielsen for at være nyindslæbt fra Sydeuropa, mens den nærtstående Rybs er arkæofyt (dvs. indførte/indslæbte til Danmark før Peder Kyllings tid). Ager-Kål (Brassica campestris) angives af Sv. Andersen fra Østerø i 1929.
*Sæd-Dodder (Camelina sativa)
Nyt fund på et ruderat ved afdeling P ved Odense Universitetshospital (29) (BKS). Naturhistorisk Forenings arkiv nævner 3 lokaliteter fra arten i Odense-området (29) med det 1. fund i Hunderup i 1865 (J.C. Poulsen).
Østersø-Strandsennep (Cakile maritima ssp. baltica)
Ruderale fund af denne hjemmehørende art på en strandsandbunke til brug for vejfyld i Maden ved Voldtofte (28) med fx Spyd- og Strand-Mælde samt Blågrøn Gåsefod (i vejen) og Strand-Kamille (HT) hhv. på Sandholts Lyndelse kulturlosseplads (32) (BKS). Alm. Strandsennep (Cakile maritima ssp. maritima)/Norsk Strandsennep (Cakile maritima ssp. integrifolia), der findes i Vest- og Nordvestjylland samt op og ned langs den europæiske atlanterhavskyst med sydgrænse på de østlige kanariske øer, hvor den findes på Fuerteventura og Lobos (begge HT 1999) samt Lanzarote og La Graciosa (begge HT), er aldrig fundet i Fyns Amt. Den har ikke fjersnitdelte blade som vor fynske underart, der er udbredt langs østersøen. Men den jyske underart kan teoretisk indslæbes til Fyns Amt med vejmateriale!
*Knopskulpe (Rapistrum rugosum)
Nyt fund i en råstofgrav ved Norup (29) (3832). Denne mediterrane-vestasiatiske art findes også på Peberholm (FS), Danmarks 69. største ø med fx Lav Vejsennep, der var ny for Danmark i 1999. Finn Skovgaard, der sammen med svenske botanikere har inventeret den kunstige ø ved Saltholm, kan åbenbart også svensk: “Någon gång kommer in att vara helt grin”, udtaler denne fhv. fynbo om Pepparholm til Kvällsposten den 24. juli 2001. øen havde i 1999 107 arter af karplanter og i 2001 220 – maksimum ligger vel omkring 300, idet der trods alt er tale om “muddringsmassor från ôresund”. Knopskulpe er endnu aldrig fundet på Østfyn (31).
*Takkeklap (Bunias orientalis)
Genfund ved Middelfart lige før Lillebæltsbroen (28) (BVP 2000) – kendt i mange år (også 2001) fra denne lokalitet (LC), men næppe noteret. Også genfund i området ved Strib Marina (28) med fx Sæbeurt, Mursennep og Tag-Hejre (BKS). Denne centralasiatiske art, der 1. gang dukkede op i Danmark i 1790, savnes i Fyns Amt kun fra Langeland (34).
*Salatsennep (Eruca sativa)
Nyt fund på Årslev Kommunes jorddepot (30) (BKS) – 1. gang taget på Nordøstfyn nær en mur ved Fraugde Brugs (30) i 1997 (BKS). 1. fund i Fyns Amt ved Kærsgård nær Brenderup i 1896 (Anton Andersen). De fleste ældre fynske fund er fra omkring 1910 – og det må der være en grund til? Også indslæbt til fx Lanzarote, hvor den er set i rød vulkanjord på en grøftevold i hovedbyen Arrecife og på en vejkant nær øens højeste punkt Penas del Chache (begge HT). Savnes i Fyns Amt fra Ærø (33) og Langeland (34).
Lyngfamilien (Ericaceae)
Hedelyng (Calluna vulgaris)
Bestandene på Feddet ved Å (28) (DBF/FS, HT & TRN) og i Jordløse Bakker (32) (OB; TRN) var sidste år stærkt angrebet af Lyngbladbille, hvis larve ernærer sig af dværgbuskens blade. Et forøget indhold af kvælstof i lyngblade medfører, at insekterne trives bedre. Det vurderes derfor, at udbrud af Lyngbladbille kan blive alvorligere og hyppigere i Danmark som en følge af kvælstofnedfald, hvilket allerede er observeret i Holland. Ligeledes forværres angreb af Lyngbladbille i et varmere klima, hvorefter græsser som Bølget Bunke hurtigere kan udkonkurrere Hedelyng (forsøg ved Torben Riis-Nielsen).
Snylterodfamilien (Monotropaceae)
Snylterod (Monotropa hypopitys s.lat.)
Det kniber med at indrapportere denne vigende naturskovsart, idet den i 2001 kun er meldt fra Kasmose Skov (28) (LC; MF/HT, KS & LMS) samt Karlsskov og Kongebroskoven (begge 28) (begge LC). På sidstnævnte lokalitet blev der endog set flere hundrede ex. i 2000 (LC), skønt arten ikke tidligere var fundet her. Kommer læserne ikke så meget i Det Fynske øriges dybe skove? Det sidste fund af Snylterod fra Nordøstfyn (30) synes at være “Kerteminde Skov” (1950, belæg), mens arten aldrig er fundet på Ærø (33).
Kodriverfamilien (Primulaceae)
Fladkravet Kodriver (Primula elatior)
Blomstrende allerede 6. marts i den nye skov på Egehoved S f. Marstal (33) (KN). Der er altså skov på Ærø! Også på Vestfyn (28) og Langeland (34) er denne art sjælden – på Langeland er der i 2001 fx set nogle få ex. i en sump i Snave Skov (34) (TB).
Skovstjerne (Trientalis europaea)
Nyt fund i ørslev Banker (28) i en 2 år gammel roundup-sprøjtet juletræskultur, hvor der før har stået 70-80-årige graner (TG). Hverken kendt fra Nordøstfyn (30) eller Ærø (33).
Knudearve (Anagallis minimus)
Denne klejne plante har fået et lag træflis i hovedet på sin pt. eneste kendte fynske lokalitet på oldtidsvejen på Feddet ved Å (28), men forholdet skulle nu være “bragt i orden” (DBF/FS, HT & TRN; AS, HT, LN, SKS & TRN). Uden flis i sporet og med et jævnere græsningstryk vil den stadig kunne trives på Å Fed med fx Liden Fyrklo, som Liden Fugleklo kaldes af Fyens Stiftstidende (hvis strandpatrulje har udnævnt Feddet til Fyns dårligste strand, fordi der ikke er nogen legeplads – her kan en erhvervsmand nu slå til).
Samel (Samolus valerandi)
Nyt fund ved et vandhul på Lille Stegø (29) (3532). Set ved Bogense af Anton Andersen i 1907, men en sjælden art på det egentlige Nordfyn. Endvidere et genfund med en pæn bestand på strandengen S f. Damsbo Strand (32), hvor den trods mange tidligere AFD-besøg ikke er set (TRN). Den er imidlertid set på stedet af såvel H.C. Hansen i 1936 som på DBF’s ekskursion til lokaliteten i 1950 under ledelse af den navnkundige Sv. Andersen – året inden dennes død som følge af et styrt i en østjysk orkideskov. Af lokaliteter med mere moderne genfund af Samel kan nævnes Gardersø (28), hvor den er set de sidste 2 år i den sydlige del (TG), kæret under Toppen på Helnæs (28), hvor arten er talrig i forbindelse med drængrøften (DMU/HT), Fjordmarken (29) (3932) og Bogensø Strand (30) (BLa & HLa). I Skovhaver ud for Rabenslyst ved Nordenhuse (31) er arten ikke set siden ca. 1990 (KT) – de centrale dele af denne kystnære, endnu artsrige kærmose er nu under kraftig tilgroning pga. græsningsophør (HT). Samel kan klare en del tilgroning, men der er grænser for vækst.
Stenbrækfamilien (Saxifragaceae)
Trekløft-Stenbræk (Saxifraga tridactylites)
Naturlig forekomst i form af 8 spinkle ex. på Toppen på Helnæs (28) i EF-habitatdirektivets naturtype 6120 med dominans af andre forårsenårige arter og Mark-Bynke (HT). Hertil følgende nye fund langs det fynske jernbanenet, hvor spredningen af denne hjemmehørende art synes at fortsætte som en steppebrand: Middelfart og Assens (begge 28) samt Korinth St. (32) foruden på et nedlagt jernbanespor i Odense Havn (29) (alle BKS). Hertil Kavslunde St. (28) i tusindvis (HT). Fra det udenfynske Danmark meldes om flere km_ med planten på København St., idet sprøjtning på Hovedbanen foregår efter, at arten har fuldført sin livscyklus (FS). I forbindelse med AFD fundet på flere jyske stationer på Randers-egnen (EW). Sent på året kan man også opdage standere – fx på Børkop St. i Østjylland den 16. september (BKS & HT). Den 20. maj blev arten under en togrejse til Sjælland set på Odense (til ud for Kertemindestien), Nyborg, Slagelse, Sorø, Ringsted og Roskilde St. (holdende) – hertil på Marslev St. med 130 km/t (alle HT). Hvis DSB’s opgaver udliciteres til et græsk firma, kan vi måske få nogle frø af græske bjergplanter til landet? Endelig i en urtepotte med Husløg på planteskolen ved Roerslev (28) (TRN). Og så tilbage til den fynske natur, som vi startede med: Fund efter 1980 er også gjort på Sønderby Klint og i Bobakker på Helnæs (begge 28), på Bjerget ved Lamdrup og ved Lillemølle (dog nærmest i en grusgrav!) (begge 31) samt på ca. 5 overdrev på Langeland (alle 34) (alle HN). På Sjælland fx på Køge Ås (FS). Der er/var ingen jernbane på Ærø (33), men en forårsvandring ad de smukke overdrev langs Ærøs sydkyst burde kunne medføre et fund også på den baneløse ø. I fremtiden modtager vi måske kun oplysninger om stationer, hvor arten IKKE findes!
Leverurtfamilien (Parnassiaceae)
Leverurt (Parnassia palustris) (X)
Nyt fund af denne stærkt aftagende art i et artsrigt kær ved Krarup (32) (FA/JÅK 2000). Flere ex. end i årene før 2001 i Gardersø ved Føns (28) (TG). Et ældre fund af en fåtallig bestand i Holmdrup Stævning (32) (CdJ 1965) har hidtil ikke været registreret. Den smukke art er i Norge især udbredt under fjeldene (BM) – iflg. Lid når den 1750 m i Jotunheimen.
Rosenfamilien (Rosaceae)
*Laksebær (Rubus spectabilis)
Et ex. på en vejkant mellem Nældemose og Sarup (28). Naturaliseret (eller i hvert fald meget udbredt) i Gl. Dyrehave ved Holstenshus (32) (TRN). Stadig i Holeskov ved Korup (29) (VBD/HT). En Hindbær-art fra det vestlige Nordamerika med op til 4 cm brede røde blomster, der i Tyskland kaldes for Pracht-Himbeere. Her fuldt naturaliseret i Ostfriesland, men ellers sjælden og ubestandig. I Storbritannien og Irland er Salmonberry hist og her naturaliseret i skove og krat.
*Alm. Brombær (Rubus sect. Rubus)
Følgende småart er bestemt af seminarielektor Anfred Pedersen, Atlas Flora Danicas brombærekspert: Canadisk Brombær (Rubus pergratus). Dette Brombær fra det østlige USA og Canada optræder som naturaliseret fra dyrkning i Mellemeuropa incl. Danmark (de fleste fund i Jylland) og det sydlige Sverige. Ny for Sydfyn (2. fund på Fyn) med en flot klynge NV f. søen nær toppen af Rødme Svinehaver (32) (DBF/FS, HT & TRN; DBF/HT; VDA).
Hassel-Brombær (Rubus sect. Corylifolii)
Følgende sjældnere småarter er for nyligt bestemt af seminarielektor Anfred Pedersen, Atlas Flora Danicas brombærekspert: Lindebladet Hassel-Brombær (Rubus tiliaster) er ny for Fyns Amt i en stormfældet granplantage ved Hårby (28) (TRN 2000) – iflg. Anfred Pedersen på en fugletrækrute. Slesvigsk Hassel-Brombær (Rubus slesvicensis) er ny for Vestfyn i et levende hegn ved Mullerød (28) (TRN 2000). Dette brombær er en regionalart i Danmark og Schleswig-Holstein med dansk hovedudbredelse i – som navnet antyder – det sydligste Sønderjylland. I Fyns Amt er det hidtil kun taget i d. 31, 32 og 34.
*Fingerbøl-Brombær (Rubus parviflorus)
I bunden af en tidligere grusgrav ved Smidstrup (29) (3532). Optræder som tilfældigt forvildet i Danmark, men åbenbart ikke i Tyskland. I Storbritannien er Thimbleberry med de udelte blade meget spredt forekommende. Haveklynge indført fra det vestlige Nordamerika.
Jordbær-Potentil (Potentilla sterilis)
Nye lokaliteter for dette forårsblomstrende, myrespredte taxon: Hestehave ved Harritslev (29) (3532), Faldeskov (31) (PoR), en eng ø f. Rubenlund ved Elsehoved (31) (PoR & VDA) og Illebølle Skov (34) (TB). Set på Søbygård Voldsted (33) i 1906 af Magnus Petersen, så hvis man fæster lid til denne angivelse, kendes den fra alle distrikter i Fyns Amt. Enkelte blomstrende ex. set i et lysåbent krat på Løverodde på Stenderup-halvøen i Østjylland (DBF/LC). I Illebølle Skov er også nyfundet den på Langeland sjældne Skovbyg (TB).
Liggende Potentil (Potentilla anglica)
Antagelige nye fund: God bestand mod SV på St. Egholm (33) samt på Påø Enge ved Skovsgård (34) (TB). Vel mere udbredt end hidtil antaget i Maden på Helnæs (28) (DBF/FS, HT & TRN; HT; VBD/TRN), men afgrænsningen mod Krybende Potentil og Tormentil bør undersøges nærmere. M.L. Mortensen angav den fra S f. Rudkøbing (34), mens angivelserne fra Ærø heller ikke er overbevisende: Søby med “?” af Sv. Andersen og Næbbet ved Skjoldsnæs i 1948 af H.C. Hansen efter NF’s kartotek.
Skov-Jordbær (Fragaria vesca)
Ny for Mejlø (30) med 2 pæne ex. med overjordiske udløbere på nordøen (FS/HT & LH). I Lillestrand-arkipelaget hidtil kun set på Vejlø (30) i 1976 af Jes Philipsen Schmidt under dennes forsøg på at genopstøve Boisens i 1940’erne undersøgte urteklædte skrænter på Hindsholm. Bakke-Jordbær, der højst har korte udløbere, og hvis endesmåblads midtertand er kortere end sidetænderne (kan være svært at se), er mere udbredt på øerne i Lillestrand og på Hindsholm end sin ellers almindeligvis hyppigere fætter.
Spidslappet Løvefod (Alchemilla acutiloba)
Ny for Østfyn på en eng ved Bøllemose Huse (31) (PoR 2000) – godkendt af AFD. Denne småart kan også være taget ved Gadsbølle (29) (BKS 2000) (belæg under udforskning). I 2001 er der nye fund af de i Fyns Amt hyppigste småarter Glat, Håret og Gulgrøn Løvefod.
Stenfrugtfamilien (Amygdalaceae)
Alm. Hæg (Prunus padus)
Endnu engang omfattende angreb af Hægens Spindemøl på Alm. Hæg i Holeskov (29) (VBD/HT). Se nærmere i “Odenses Skove ved indgangen til et nyt årtusind” af Ole Runge m.fl. (Odense Kommune 2001). Angiveligt skader angrebet ikke træerne!
Ærteblomstfamilien (Fabaceae)
Stribet Kløver (Trifolium striatum)
Genfund på Mejlø (30) (DMU/HT), hvor den sidst er noteret af Boisen i 1940’erne. I Lillestrand også på Bogø (30). Bakke-Forglemmigej og Mark-Ærenpris (DMU/HT) er hidtil kun set på Mejlø af Botanisk Rejsehold i 1977 – sidstnævnte art kendes også fra Enø (30) (Boisen i 1940’erne). Glat Hunde-Rose og Sand-Løg (DMU/HT) er til gengæld nye tørbundsarter for Bogø, men kendt fra andre øer i Lillestrand (alle 30) (Enø (med ?), Mejlø og ægø hhv. Enø, Mejlø og Vejlø Kalv).
Spæd Kløver (Trifolium micranthum)
Nyt fund på en tue i en græsset strandeng i Maden på Helnæs (28) med fx Fin Kløver den 5. juni (TRN). Også set andetsteds i nærheden, omend igen fåtalligt, den 22. juli (HT). Formentlig udbredt på Mejlø (30), omend kun set i ret få ex. (FS/HT & LH) – besøget gjaldt dog især ringmærkning af fugle (med tilladelse fra Vildtforvaltningen), og sejladsen foregik i øvrigt i ganske bølgerigt vejr i et kendt redaktionsmedlems gamle toerkajak. Der kendes flere fund af den spinkle art på øen – det seneste i forbindelse med udarbejdelse af ø-flora nr. 63, men “ganske få”. Som Erik Wessberg dog videre skriver: “Den regnes som en af vore sjældneste arter; men der er overhovedet ingen tvivl om, at den er knapt så sjælden.” 1. fund på Mejlø gjorde reservelæge Otto Møller i 1890. Genfund på Fønsskov og ved Sdr. Åby (begge 28) (begge LC) samt på åsen i Bobakker på Helnæs (28) (DBF/FS, HT & TRN) foruden på Østerø (31) atter i mængde (HT) og på Thurø Rev (32) den 12. september på “den sædvanlige tue” (begge HT). Hertil et genfund for Løverodde på Stenderup-halvøen i Østjylland med ca. 100 blomstrende ex. (DBF/LC, leg. HT). Den synes ikke set der, siden Wiinstedt omtalte den i “Koldingegnens flora” i Flora og Fauna 1929 på baggrund af forfatterens fund “paa en høj Strandeng ved Løverodde” i juli 1927.
Dansk Astragel (Astragalus danicus)
Pæne bestande på Mejløs nordø (30) med fx Dunet Vejbred og Lav Tidsel (FS/HT & LH) – dog langt mere udbredt på Bogø (30) (DMU/HT) end på Mejlø. Sidst set på Mejløs nordø i 1995 (FA/AS & EV), men ikke set på samme øs centrale moræneknold siden 1986 (FS/LH & TH). En “steppeart” i Fyns Amt med nuværende lokaliteter udelukkende på det regnfattige Hindsholm er den i virkeligheden ganske vidtudbredt fra Irland over fx den knastørre bakke Bottendorfer Hågel nær Jena i Thåringen og langt østpå i Rusland. Den meget artsrige slægt Astragel har – eller havde indtil tæppebombardementet i den senere tid – sit tyngdepunkt i Afghanistans bjerge.
Skov-Vikke (Vicia sylvatica var. sylvatica)
Et ex. i udkanten af en kultur af Rød Gran i ørsbjerg Skov ved Gelsted (28) (TG) – belæg fra skoven i TBU-herbariet fra 1978. Også et nyere genfund i et skovstykke ved Søbovej nær Søbo (32) (BKS 1998) – sidst set ved Søbo Sø i 1970 (belæg). I Fyns Amt er denne art med de ganske kønne hvide blomster med lilla årer klart sjældnest på de sydlige øer med et fund på Ærø ved Skovbrynke (33) af Håbertz i 1800-tallet og et fund på Langeland ved Illebølle (34) af Anfred Pedersen i 1900-tallet. Også i flere år søgt forgæves i Torup Krat (30) (HT) på baggrund af en oplysning fra Lotte Sander – som så den her med den navnkundige Alfred Hansen.
Strand-Fladbælg (Lathyrus japonicus ssp. maritimus)
Ny flot bestand på stranden ud for Skaboeshuse N f. Nyborg (31) med 12 m2 i Marehalm-bæltet under en kratklædt kystskrænt (HT). Nærmeste kendte lokalitet er nordkysten af Østerø-halvøen lidt mod syd, hvor den i 1990’erne måtte vige for et trafikanlæg, der blev til en kunstig badestrand med iskiosk. Kun Enebærodde (29) er nordligere blandt artens lokaliteter i Fyns Amt, hvor den helt savnes fra Nordøstfyn (30) – er den stadig på vej mod nord? Også ny på strækningen fra Klintholm til Stokkebæks udløb (31) (PoR). En velkendt lokalitet for den ganske præsentable strandplante er Strøby Egede på den sjællandske østkyst (DBF/SGC), ligesom arten er udbredt på Diernæs Strand i Sønderjylland med fx Gul Evighedsblomst (TRN).
Sort Fladbælg (Lathyrus niger)
Genfund i skoven Louiselund ved Fænøsund (28) (LC) – vel identisk med Sv. Andersens angivelse fra Hindsgavl i 1945. Der er også nuværende lokaliteter for denne sjældne art i nærheden. Genfund i skoven ved broens landing på Thurø (32) (HT) og ved Christiansminde med ca. 50 ex., hvoraf ca. 30 blomstrende (FA/HT & NKP 2000). Savnes fra Nordøstfyn (30), Østfyn (31) og – surprise, surprise – Ærø (33).
Vortemælkfamilien (Euphorbiaceae)
*Enårig Bingelurt (Mercurialis annua)
Ny for Nordøstfyn på Munkebo fyldplads (30) og for Østfyn på Klintholm kulturlosseplads (31) (begge BKS) – savnes således kun fra Vestfyn (28). Endelig et nyt fund på Stige ø (29) (BKS). Der er belæg fra Odense-området i 1893, 1937 og 1939 (det sidste samlet af købmand Eilstrup). I Munkebo (30) blev Enårig Bingelurt set med fx en art af Abeblomst, der bedes genfundet og bestemt.
*Liden Vortemælk (Euphorbia exigua)
Ny for Vestfyn i nyere historisk tid i grusgraven over for Tarcovej ved Fjelsted (28) med fx Opium-Valmue, Sort Sennep, Kiddike, Liden Torskemund, Farve-Gåseurt, Æselfoder og Flyve-Havre (BKS). Men arten nåede ikke at blive fundet i alle TBU-distrikter i Fyns Amt i 1900-tallet, idet der fra Vestfyn hidtil kun foreligger et belæg fra Assens (28) i 1886.
Storkenæbfamilien (Geraniaceae)
Blodrød Storkenæb (Geranium sanguineum)
Også denne hjemmehørende art forvildes nu via haveaffald fra dyrkning i den fynske muld: Nye fund med 3-4 ex. de sidste 4 år på Hedegaardsvej mellem Asperup og motorvejen (28) (TG) og på Kerteminde fyldplads (30) (BKS). Der er dog ældre fund fra Kerteminde (30) tilbage fra P. Heiberg i 1864 – men fyldpladsen ligger naturligvis bekvemt uden for byen, så borgerne undgår lugtgener. En af de smukkeste naturlige bestande i Fyns Amt findes på Flyvesandet (29) (3733). Ukendt på Ærø (33) – og den er endda ikke en skovplante.
*Bølgekronet Storkenæb (Geranium phaeum)
I et levende hegn af Hassel og Alm. Hyld ved Langesøstien i udkanten af Korup (29) med fx Svaleurt, Alm. Hulsvøb, Skvalderkål og Kruset Tidsel (VBD/HT). 2 blomstrende ex. ved en skovvej i skoven Skelmose ved Gudme (31) (DH & HT). Også andre fund på Østfyn (31) – herunder af en farvevarietet med blegrøde blomster (PoR). Artens blomster er normalt mørkt violetbrune og blandt planterigets mørkeste blomster, men Dansk Feltflora nævner også farven grålilla.
Spejlægfamilien (Limnanthaceae)
*Spejlæg (Limnanthes douglasii)
Denne gode bifoderplante er ny som forvildet i Fyns Amt med en frøspredt bestand på ca. 5 nedbidte ex. på åben fyldjord i en råstofgrav ved Norup (29) med talrige andre mere eller mindre forvildede haveplanter (3832). I TBU-herbariet findes kun et belæg fra Nykøbing Mors i 1980. Denne art fra Californien har været dyrket i Botanisk Have i København (Henry Nielsen). I Storbritannien dyrkes Meadow-foam meget i haver og forvildes ofte til til fx vejkanter og søbredder, men er højst svagt naturaliseret.
Skærmplantefamilien (Apiaceae)
Fynskredsen har under de følgende arter sakset lidt fra Kaskelot nr. 130 (marts 2001) om “Skærmplanter”, der er en glimrende “appetitvækker” til alle danske arter inden for denne vanskelige familie – uden nøgler, men med vellignende fotos især optaget af Jimmy Lassen og forfatteren (Niels Faurholdt). Gid der også måtte komme sådan en for fx De Kanariske Øer!
*Knold-Hulsvøb (Chaerophyllum bulbosum)
Ny for Fyns Amt med en ret stor bestand på en vejkant og i et markhegn nær Søndersø (29) (3630). Knud Johnsen har også fundet arten på Juvre-diget på Rømø. Arten ligner Skarntyde, men er opblæst ved bladfæsterne, ligesom stænglen er mere ensfarvet violet – og endelig er bladene aromatiske ved nulring (NF). Kørvelroe blev også set mange steder på DBF’s sommerudflugt til Thåringen. I Botanisk Have i København optræder arten som ukrudt især i lunde omkring staudesamlinger (NF).
Smalbladet Hareøre (Bupleurum tenuissimum)
Flot bestand (min. 500 blomstrende ex.) i Rød Svingel-salteng (incl. på myretuer) på Mejløs centrale strandeng (30) (HT) – også “masser” her i 1993, men kun på en enkelt myretue (EW). Disse 2 fund er de eneste fra øerne i Lillestrand – kan det passe? Den enårige art er også genfundet på Thurø Rev (32) (DBF/FS, HT & TRN) og på den af turister benævnte Klæsø Strand ved Lindelse Nor (34) (HT). Arten vokser især på kystnære, græssede overdrev og på tuede strandenge, hvor den især ses på myretuer. Den lille gulblomstrede plante er let genkendelig, når man først har fået øje på den, men den er umiddelbart vanskelig at identificere som en skærmplante (NF).
Svømmende Sumpskærm (Apium inundatum) (X)
Genfund på Bogø (30) med flere hundrede ex. i lavningen mod øst (HT). Også set på øen i 1894 af C. Ostenfeld-Hansen, TBU’s fader, og i et vandhul midt på øen på DBF’s ekskursion i 1915. Erik Wessberg har set den på både Bogø og Mejlø (begge 30). I Maden på Helnæs (28) foruden i de lavvandede vandhuller S f. vejen Overdrevet også N f. denne sammen med fx Vandportulak (DBF/FS, HT & TRN, leg. JRL). På højsommerekskursionen blev også set den velkendte store bestand i vandhullet nær toppen af Rødme Svinehaver (32) – med en enkelt Vandportulak (DBF/FS, HT & TRN). Arten vokser på lavt vand i vandhuller og tørvegrave – og den er en af de få skærmplanter, der er almindeligst i Vestjylland. Planten er ganske lille og overses let. Den kendes nemt på, at storskærmen kun består af 2 småskærme (NF). PS: Der er intet positivt nyt om Krybende Sumpskærm (Apium repens) på Midskov-halvøen (30) – det største botaniske hit på Fyn siden istiden?!
Hjorterod (Seseli libanotis)
21 ex. på Guldbjerg Kirkebakke (29) og 2 ex. S f. Bøgebjerg Skov (30) (begge NF). Store bestande (alle 30) er der stadig på Langø Hoved, ved Nordskov og på Martofte Strand (alle NF) foruden på Bogensø Strand (HT). Hjorterod findes udelukkende i Storebæltsområdet og langs det sydlollandske dige. Planten er sjælden i Danmark, men hvor den findes, ses den ofte i store mængder. Arten kan bl.a. kendes på de hvælvede skærme, hvor blomsterne sidder særdeles tæt, samt på de dunede frugter (NF).
Billebo-Klaseskærm (Oenanthe aquatica)
Ny for Bogø (30) i mængde på optrampet, sumpet bund ved et vandhul sammen med fx Vand-Klaseskærm (færre end af fætteren) som 1. fund på øerne i Lillestrand (HT). Ny for AFD-rude 4326 Kogsbølle i en mose bag Holckenhavn, hvor vandstanden er hævet i forbindelse med naturgenopretning – med fx Tigger-Ranunkel og Gul Iris (HT & PP). Endvidere nyopdukket i et vandhul på Østerø (31) (HT) – fra den ombejlede halvø ved Nyborg kendes den dog tilbage til frk. Johanne Gråners grundige undersøgelse omkring 1930. Arten er ofte ustadig i sin optræden. Det ene år kan den fuldstændig dække vandfladen i et mosehul, for året efter at være næsten umulig at finde. Planten, der har meget fint delte blade, er dog almindelig i skovsumpe og mindre vandhuller (NF).
Ensianfamilien (Gentianaceae)
Baltisk Ensian (Gentianella baltica) (V)
Ca. 40 planter på Romsø (30) (MF/HT & JV). Endnu engang forgæves eftersøgt på Thurø Rev i lighed med Eng-Ensian og Skrueaks (FA/HT)
Savnes sydpå i amtet på Ærø (33) og Langeland (34), men det gjorde den følgende art også før 1999 på Langeland.
Eng-Ensian (Gentianella uliginosa) (V (A))
Denne nu også ansvarskrævende art er set på 5 af sine 8 lokaliteter i Fyns Amt: Maden på Helnæs (28) (DBF/FS, HT & TRN), 2 steder i Urup Dam (30) (DMU/HT & JÅK; HT), ved Arreskov Sø (32) (HT, overvåget af EE), Gråsten Nor (33) (FA/EV, & KN) og med mindst 50 standere i Henninge Nor (34) den 2. november (HT). På Ærø blev set over 500 standere (KN). Ved Arreskov Sø, hvor den enårige art sidst blev set i 1997, blev 15 planter set i frugt den 20. september med fx blomstrende Hundesalat. Hvis man vil finde planten, hjælper det at anvende frøperspektiv. Savnes stadig fra Østfyn (31).
Svalerodfamilien (Asclepiadaceae)
Svalerod (Vincetoxicum hirundinaria)
Nyt fund i et krat Sø f. Romsøhuset (29) med Benved, Alm. Hulsvøb, Skov-Galtetand og Kær-Svinemælk (3932; HT) – i nærheden kendt fra Leammer (29) (EW, angivet 1993 i ø-flora nr. 44). Trives fint på vejskrænterne ved Dyrehavemølle i Nyborg (31) og blev besøgt af Fyens Stiftstidende i forbindelse med Vilde Blomsters Dag (HT & PP). Den gammelkendte bestand har haft godt af, at Vejvæsenet i begyndelsen af 1990’erne velvilligt fjernede et antal ganske overflødigt udsatte vedplanter. I tusindvis på Öland (KDJ), men i Sydsverige er Tulkirt ellers ofte en skovplante (TRN). Ganske små ex. af arten i bamsemostæppet af Rhytidiadelphus triquetrus på den tilgroende kystskrænt Elmebjerg på Helnæs (28) (DMU/HT) antyder, at arten også i Danmark kan holde længe ud i et lysåbent krat. Savnes stadig fra Nordøstfyn (30), Sydfyn (32), Ærø (33) og Langeland (34) – ejendommeligt, idet Svalerod anses for at være en storebæltsplante.
Natskyggefamilien (Solanaceae)
*Bulmeurt (Hyoscyamus niger)
Hidtil ukendte fund af denne meget giftige gamle lægeplante: 2 standere på et fåregræsset areal ved Hjallese Hegning (29) (HT), ved Dræbyvej i Dræby (30) (BKS & ET), på Kerteminde fyldplads (30) (BKS) og i havejord ved Årslev forsøgsstation (30) (OBP). Endelig skal nævnes en mere eller mindre konstant optrædende bestand på Mejlø (30) på strandoverdrevet ud for drikkevandshullet på nordøen (FA/JMA).
*Flerårig Ananaskirsebær (Physalis peruviana)
Nye fund fra de sidste 4 år af dette gulblomstrede taxon, der endnu i Den Store Nordiske Flora angives som meget sjælden i Danmark: Vejlby losseplads (28) (BKS 1998 & 1999), Stige ø fhv. losseplads (29) (BKS 1998; BKS, FS & HT 1999), Kerteminde fyldplads (30) (BKS 1999 & 2000), Munkebo fyldplads (30) (BKS 1998; DBF/FS & HT 1999), Rågelund fhv. råstofgrav (30) (BKS 2001), Årslev Kommunes jorddepot (30 (BKS 2000), Klintholm losseplads (31) (BKS 1999 & 2000), ørbæk Kommunes jorddepot (31) (BKS 2001), Sandholts Lyndelse losseplads (32) (BKS 1998) og Svanninge komposteringsplads (32) (BKS 1998 & 1999). Savnes endnu fra Ærø (33) og Langeland (34). I den jyske provins også set på Vejen fyldplads (BKS & HT 2000) og Åbenrå storlosseplads (HT 2001). I Tyskland har den i de senere år bredt sig via kloakafløb ligesom Tomat. Hertil 1. fundet for Danmark ved Kløvermarksvej på “lorteøen” Amager i 1913 foruden på rensningsanlægget Lynetten sammesteds i 1990 og på Avedøre Holme kloakværk i 1980, 1982 og 1986 (alle med belæg i TBU-herbariet). Også fundet i en tobaksager ved Tystrup nær Sorø i 1941 (Landbohøjskolens herbarium). I England naturaliseret i Hertshire nær London – ellers forvildet i det sydlige England som i det østlige Irland. Dyrkes ved Middelhavet pga. sin spiselige gule frugt og forvildes i fx Italien og Spanien. Vi har tidligere fejlagtigt meldt denne art som (Enårig) Ananaskirsebær (Physalis ixocarpa) i 1998 – sorry.
*Centralamerikansk Pigæble (Datura innoxia)
Ny for Nordøstfyn (alle 30) hele 3 steder: Kerteminde fyldplads med fx Vandmelon og Vej-Guldkarse, Rågelund fhv. råstofgrav med fx Liden Torskemund samt ved Nymølle stenindustrier mellem Birkum og Davinde (31) med fx Perlekurv (alle BKS). Savnes som forvildet i Fyns Amt endnu på Ærø (33) og Langeland (34). Men arten er dog mere udbredt som haveplante end Alm. (den hvide eller blå) Pigæble, hvorfor flere fund er i vente. Denne hårede art med nikkende frugter med tynde torne ses lokalt forvildet ved Middelhavet i det mindste i Portugal, Spanien, Italien og Sydfrankrig.
*Tomat (Lycopersicon esculentum)
Neden for kampestenstalerstolen i Svanninge Bakker (32) (TRN). Fra pålidelig kilde har vi fået oplyst, at såvel Anders Fogh Rasmussen som Bendt Bendtsen har holdt taler på dette sted i 2001. Også set med 2 ex. på Græsholm ved Bredholm i Det Sydfynske øhav (32) (HT) – og der har de 2 superliberale statsmænd os bekendt ikke holdt taler. Det kan dog ikke udelukkes, at en Fogh-lignende type i stenalderen fra en boplads på øen har været på jagt i det store moseområde, der dengang udgjorde Det Sydfynske øhav. Her hører enhver sammenligning med naturfolk også op – de tager hensyn til den natur, de lever af. Og det var nok før tomatens indførsel til Europa fra Amerika.
*Virginsk Tobak (Nicotiana tabacum)
Ny som forvildet i Fyns Amt på Svanninge komposteringsplads (32) (BKS & HT) – dog tidligere set her af granden. Planter fra krigsfrø, der i 1990’erne spirede op ved Tobaksladen nær Stengade på Langeland (34), var næppe den. Kun angivet til TBU-arkivet af Sv. Andersen på Kløvermarkens ruderat på Amager i 1928.
Silkefamilien (Cuscutaceae)
Nælde-Silke (Cuscuta europaea)
Nye lokaliteter: Charlottenlund ved roden af Hals (29) (3932) samt på Stor Nælde og Brombær på et stengærde nær Fodslette Lunde (34) (TB). Angivet fra den nærliggende by Lindelse i 1947 af H.C. Hansen, men næppe den samme lokalitet. Historikeren (ikke at forveksle med Bendt Bendtsen!) Bende Bendesens belæg fra 1800-tallets Ærøskøbing (33) er ikke godkendt af Alfred Hansen, hvorfor arten realistisk set aldrig er fundet på Ærø.
Bukkebladfamilien (Menyanthaceae)
Bukkeblad (Menyanthes trifoliata)
Nyt fund i Påø Enge ved Skovsgård (34) (TB). Bukkeblad er meget sjælden på Langeland, hvor den i nyere tid kun er fundet i mosen ved Blegholm af H. Staun. Tidligere fandtes denne smukke art også i Flådet (Lange 1906).
Rubladfamilien (Boraginaceae)
Læge-Stenfrø (Lithospermum officinale)
Stor bestand med ca. 500 ex. ud for Gl. Herres Skov på Agernæs (29) (3733) – kun ca. 25 ex. i 1995 (OB), men kendt tilbage fra DBFs ekskursion til Egebjerggård Storskov i 1926. Også i mængde på Mejløs nordø (30) med fx Trekløft-Alant (DMU/HT; FA/JMA). 1. gang set på denne ø af lærer og folkemindesamler Anton Andersen.
*Ager-Stenfrø (Lithospermum arvense)
På Skarø (32) ved en sti ø f. kirken (FA/EV). I mængde mellem en græs- og en kornager ved Findinge Skove (32) (HT 1999). Også set på en ager ved kapellet på Skarø i slutningen af forrige århundrede (EW) samt samlet ved Espe nær Findinge Skove (32) i 1965. Sv. Andersen angav i 1912 dette agerukrudt som temmelig almindeligt på Sydfyn (32).
*Læge-Kulsukker (Symphytum officinale)
Nye fund på vejkanter ved Tværskovvej nær Rue (29) (BKS) og ved Slettens Landevej ved en samling huse nær V. Egense (29) (BKS 1999). Hertil mange hvidblomstrede ex. flere steder nær Sundet ved Fåborg (32) (TRN). Samlet ved Fåborg St. (32) i 1965 (belæg). Savnes stadig fra Nordøstfyn (30) trods grande Stephensens intense eftersøgning.
*Ru Kulsukker (Symphytum asperum)
Nye fund på vejkanter ved Ferritslevvej lidt V f. Kullerup (31) og nær møllen i Sallinge Lunde (32) (BKS). Der er belæg fra det nærliggende Hillerslev (32) i 1965. Savnes fra Vestfyn (28).
*Kaukasisk Kulsukker (Symphytum caucasicum)
Ny for Sydfyn med 3 klynger med ca. 15 skud på en vejskrænt ved Langebækgyden ved Vejle (32) – omtrent ved 1.8 km-punktet for Vejle-Allested-løbets korte rute (der, hvor raketstarterene forlængst er nede på flade fødder). Også forvildet på en vejkant ved et nærliggende hus i Vejle (begge HT).
*River (Asperugo procumbens)
Nyt indlandsfund af denne oprindeligt sydøsteuropæiske arkæofyt som udbredt langs et dige ved Katterød (32) (TRN). Angivet af Sv. Andersen fra den nærliggende Fåborg (32) i 1909.
*Femtunge (Pentaglottis sempervirens)
Stor naturaliseret bestand i bøgeskoven ved Tybrind (28) og en enkelt plante på ruderatet i Bynkel (31) (begge HT). Savnes fra Sydfyn (32), Ærø (33) og Langeland (34).
Vandstjernefamilien (Callitrichaceae)
Smalbladet Vandstjerne (Callitriche hamulata)
Nyt fund i et lille mørkt vandhul nær en vej i Lakkendrup Mark (31) (PoR 2000). Fra Østfyn (alle 31) er der belæg fra Albjerg i 1864 og angivelser af Sv. Andersen fra Holmskov Strand og Trunderup. Sumpformen er også godkendt for AFD fra bredden af søen ved Røde Mølle ø f. Langesø (29) (HT 1992). I Fyns Amt hidtil kun angivet fra distrikterne 31, 32 og 34 (iflg. Dansk Feltflora), men der skal være belæg i TBU-herbariet (synonym: Callitriche intermedia) fra d. 28 (Frøbjerg 1913) og 29 (Bårdesø Mose 1898) (samt en angivelse fra d. 30)?!
Jernurtfamilien (Verbenaceae)
*Læge-Jernurt (Verbena officinalis)
Nye fund på Tommerup (29) og Kerteminde fyldpladser (30) (begge BKS). Fra området N f. Kerteminde kendes den tilbage fra slutningen af 1800-tallet, hvor den optrådte i mængde mellem Bøgebjerg og Broløkke (30). Denne gamle lægeplante har fået en renæssance som en populær haveplante. Langt op i forrige århundrede blev der i Tyskland stadig forhandlet “Betty Behrens’ elektrisches Heilkissen”, der var stoppet med Jernurt og Mistelten. Puden skullle give den, der sov på den, kraft og sundhed.
*Slank Jernurt (Verbena rigida)
Denne art, der i modsætning til ovennævnte art har siddende stængelblade, er taget som ny for Fyns Amt på en bådeplads ved Midskov (30) (BKS). I TBU-arkivet er der hidtil kun danske fund fra 3 distrikter ø f. Storebælt med det 1. fund i 1961. Dette taxon fra Argentina og Brasilien optræder også tilfældigt forvildet fra haver i England og Skotland, hvor den kaldes Slender Vervain.
Læbeblomstfamilien (Lamiaceae)
*Plettet Tvetand (Lamium maculatum)
Nye fund på en bevaret, men især med Birk tilplantet del af Højby Ås ved Højby (30) med fx Eranthis, Citronmelisse og Armenisk Perlehyacint (HT) og på en ager bag Bo-familiens mindesten i Bobakker på Helnæs (28) (TRN 1997).
*Alm. Hjertespand (Leonurus cardiaca)
Nye fund: Ved ørslev Kirke (28) (LC), på en grøftekant nær Sarup Sø (28) (TRN), også mod sydøst ved en markvej i Maden på Helnæs (28) (EV), på Stige ø (29) (BKS) og på Svanninge komposteringsplads (32) (BKS). Genfund ved Holmskov Strand S f. Stokkebæks udløb (31) med fx Vand-Brunrod (PoR), hvor Sv. Andersen så den i 1926. I middelalderen et skattet middel mod hjertesydomme er denne art en af de få gamle lægeplanter, der kan leve i pagt med det kultiverede samfund. Den Hjertespand, der har søgt tilflugt på borgruinen, ved kirkegårdsdiget eller i landsbyhækken, får endnu nogle steder lov til at stå. På et stengærde i Lyø By (32) blev den dog hurtigt udryddet – ved det følgende AFD-besøg var der sket en “genopretning” af stendiget og en tilplantning med Lavendel (TRN). Efter digesagers overførsel til kommunerne kan man endvidere frygte for, om digerne overhovedet får lov til at blive stående. På den ellers ganske uberørte ø Mejlø (30) optræder arten udbredt på Esø og sydover – på sydøen incl. fornemme ex. med 3 hovedstængler med i alt mindst 30 blomstrende aks, hvis blomster blev bestøvet af humlebier (HT). I krattet ved lokumsbygningen ved Bogensø Strand (30) ses også veludviklede blomstrende ex. op til 1.75 m (HT). En historisk interessant lokalitet, hvor arten normalt let lader sig finde, er kirkeruinen Finstrup Kirke nær Holstenshus (32) (TRN).
*Rød Tandbæger (Ballota nigra ssp. nigra)
Et hvidblomstret ex. er set på en grøftekant ved Kaleko (32) – men ikke den hvidblomstrede underart Hvid Tandbæger (TRN), der aldrig er fundet i Fyns Amt. Hvid Tandbæger, der har kortere bægre end Rød Tandbæger (se Dansk Feltflora), kendes i Danmark kun som forvildet ø f. Storebælt (ældre fund) og som måske hjemmehørende i det sydlige Sønderjylland.
*Læge-Salvie (Salvia officinalis)
Ny som forvildet i Fyns Amt på jordbunker ved Dalby Bugt (30) med fx Citronmelisse, Filtbladet Kongelys og den lyse form af Grå Bynke (BKS). Fra Sydvesteuropa også indført til Storbritannien som en buskagtig potteplante, som også optræder tilfældigt forvildet over Kanalen. Kaldes i Tyskland for Echter Salbei.
Voldtimian (Acinos arvensis)
Nye fund: Ved Ruerne ved landevejen Assens-Middelfart (28) (TG) og på Løkkeby Strand (34) med en stor bestand (TB). Fra Langeland også genfund i grusgraven på Bogø syd for Lindelse Nor (34) (TB 1998) – samlet her i 1984 (HN). Fra 1998 endvidere nye fund i Skallebjerg grusgrav (28) og på en artsrig bakke nær Espe (32) fx med Grådodder (begge BKS). Sidstnævnte forekomst i grusgraven Flintehøj (32) er dog også set i 1996 (FA/PR). Genfund i Svanninge Bakker (32) i et hegn ved restauranten (TRN) – angivet fra Svanninge af Sv. Andersen i 1912. Savnes stadig fra Ærø (33).
Maskeblomstfamilien (Scrophulariaceae)
*Ager-Løvemund (Misopates orontium)
Nye fund ved en sti i Ungersbjerge (28) (BJ) – dog angivet fra Skovkrogen (28) af Sv. Andersen 1926 – og på en stubager ved Botofte (34) (TB 2000).
*Marokkansk Torskemund (Linaria maroccana)
Ny for Fyns Amt på et ruderat ved afdeling P på Odense Universitetshospital (29) og på Årslev Kommunes jorddepot (30) (begge BKS). Denne enårige art er kendt fra 15 udenfynske danske TBU-d. med de 2 1. fund i det nordøstsjællandske område i Kløvermarken på Amager i 1927 og ved Fredensborg i 1929 (2 belæg). På Lolland blev den taget som ukrudt i en have i Holsted af den kendte fynske botaniker Per Stidsen i 1984. Spredt forekommende i Storbritannien med størst hyppighed i det sydlige England.
Glat Smalbladet ærenpris (Veronica scutellata var. scutellata)
Nye fund: Lille bestand 2 steder i den vestlige del af Maden ved Voldtofte (28) (FA/HT, & PJ) hhv. 4 ex. i et artsrigt kær mod i den vestlige del af de ellers stærkt gødskede enge på nordbredden af Kastel Å S f. Måre – fx med en flot bestand Trævlekrone foruden Stiv, Næb-, Blære- og Kær-Star (FA/HT). Her bør kunne findes orkideer! Det lille kær optræder i forbindelse med et kildevæld, som mange steder i de fynske ferskenge i høj grad er med til at bevare et højt artsantal. Arten er igen dukket op, omend fåtalligt, i vandhullet ud til Østerøvej på Sct. Knuds golfbane på Østerø (31) efter restaureringen udført ved Lars Hansen – med fx Vandpeberrod samt Vand- og Billebo-Klaseskærm. I et lille nærliggende vandhul, op ad det nye tee-sted, ses denne graciøse ærenpris-art også sammen med Vand-Klaseskærm (HT).
Trefliget ærenpris (Veronica triphyllos) (X)
Endnu 3 ex. (pæn bestand på en senere næsten udjævnet lav jordvold i 1994) i kanten af en bivej nær St. Pederstrup ved Korup (29) (HT) – vi venter nu på, om man i superliberalismens navn også pløjer asfaltvejen op? Angivet fra Slukefter af H.C. Hansen i 1920. Denne art, der ligesom Vår-ærenpris har fingerformet fligede løvblade (men større blomster end sin nære slægtning), er endnu aldrig meldt fra Ærø (33). En langelandsk bestand er blevet landskendt for sin rammende beskrivelse af et typisk voksested for arten: “Brudt grønsvær på sandet skelvold” (Meddelelser fra AFD 5).
Skælrod (Lathraea squamaria) (X)
3 ex. ved en gammel mosklædt træstub mellem grusvej og hasselhegn lok. 10 (29) (HT) som det 1. fund af arten i Brændekilde Sogn. Endvidere nye fund (alle 31) i en skov ved Ullerslev Sdr. Skole (BKS), 2 steder langs Askebæk ved Faldeskov og Askebæk Huse samt flere steder langs Stokkebæk fra Hesselager til Trappedal Huse (alle PoR) foruden nær Elsehoved i Nyskov og langs en grusvej under Grå El (begge PoR & VDA). Der er dog et belæg fra Elsehoved (31) i TBU-herbariet. Savnes “selvfølgelig” fra Ærø (33), men de små partier med stævningsskov langs Vodrup Bæk bør afsøges om foråret.
Gyvelkvælerfamilien (Orobanchaceae)
*Vedbend-Gyvelkvæler (Orobanche hederae)
45 ex. denne rodsnyltende art på indført Vedbend bag Kingo-statuen plus 3 ex. under Småbladet Lind i centrum af pladsen mellem det gamle kloster og kirken i Odense (29) (HT). Graven ud mod Klosterbakken er nu blevet betonlagt af entreprenøren NCC, hvilket har kostet den gammelkendte bestand af arten her (sidste registrering 8. juli 2000 med 65 ex. (HT & NKP)). Iflg. Bernt Løjtnant fandtes arten i 3 gamle klosterhaver i det 2. årti af 1900-tallet: øm, Nonnebakken i Odense og Vordingborg.
Stor Gyvelkvæler (Orobanche elatior) (R)
Spændende “genfund” ved Klintholm (31) – i hvert fald for lokaliteten som helhed – med 2 ex. snyltende på Stor Knopurt ved en “naturcykelsti” (PoR). Omkring 1985 blev den samme art set på et senere jævnet areal ved Klintholm på en art af Knopurt, men nogle ex. af rodsnylteren overlevede dog i Tove Nørgaards have i Kogsbølle (Mads Tange, pers. medd.). De 2 nævnte fund er de eneste kendte fra Fyns Amt af denne rødlistede art.
Blærerodfamilien (Lentibulariaceae)
Vibefedt (Pinguicula vulgaris) (X)
Ny lokalitet i det noget forstyrrede kalkkær i den sydøstlige del af Maden på Helnæs (28), men kun med et enkelt ex. (DMU/EV & HT) – dog stadig noget større bestande mod nordøst i Maden (DMU/AS, EV, HT & JÅK). Også et nyt fund af denne kødædende art – ligeledes med et individ – i Vormark Sø (31) (PoR). Stadig en pæn bestand i det tuede kalkkær i Syltemade Ådal (32), men græsning er nyligt opgivet her. I meget stor mængde endnu i Urup Dam (30) (DMU/HT & JÅK) og på Sjælland fx i Tryggevælde Ådal ved Elbæk Mejeri (DBF/SGC). Savnes fra Langeland (34).
Alm. Blærerod (Utricularia vulgaris)
Bemærkelsesværdige nye fund af denne insektædende, fritflydende vandplante: Et enkelt sted i de centrale tørvegrave i det tilgroede moseområde S f. Bårdesø (29) (3832) samt i søen i Faldeskov og den genopstandne Vormark Sø (begge 31) (begge PoR). Næsten alle andre rankegrødearter er i tilbagegang pga. forurening af vandhuller – men Alm. Blærerod kan åbenbart klare en del næringsberigelse. Savnes dog fra Ærø (33).
Slank Blærerod (Utricularia australis)
Ny for Nord-/Midtfyn (begge 29) i Dybmose ved Morud (3630) hhv. med store mængder i de centrale tørvegrave i det tilgroede moseområde S f. Bårdesø (3832) – hidtil kun kendt fra Nordøstfyn (30) og Sydfyn (32). Det sandsynligvis oversete taxon kendes bl.a. fra Alm. Blærerod på, at tornene langs bladfligenes rande sidder på en lille, men tydelig forhøjning (papil). Slank Blærerod er antagelig gået tilbage (den er dog stadig udbredt i Jylland og på Bornholm), men udbredelsen af Blærerod-arterne er utilstrækkeligt kendt.
Desmerurtfamilien (Adoxaceae)
Desmerurt (Adoxa moschatellina)
I Odense Ådal lige S f. OB’s klubhus (29) ved stien ved ellesumpen (HVH 2000) som ny for Odense sydvestlige bydel i forhold til finderens “Liste over vilde planter i det sydvestlige Odense” fra 1984-1985.
Baldrianfamilien (Valerianaceae)
Hyldebladet Baldrian (Valeriana sambucifolia ssp. sambucifolia)
Anfred Pedersen har via AFD nu bestemt 3 fynske Baldrian-fund til dette i Fyns Amt vel nok sjældne taxon: I en askesump med Kær-Star ved Flenstofte nær Hårby (28) (AFD/HT 1995), i indre rørsump ved en sø i Vibesholm Enge ved Ullerslev (31) (HT 1994) og på en brink langs en bæk i Skrams Vænge (31) (PoR 2000).
Kartebollefamilien (Dipsacaceae)
Håret Kartebolle (Dipsacus pilosus) (R)
Ny for Langeland ved et dyrehegn nær en skovvej i Illebølle Skov (34) med 2 ex., hvoraf det ene var præget af sprøjtning (TB). Stadig findes en god bestand i naturnær skov i Vejstrup Ådal (31) (HT). Savnes dermed kun fra Ærø (33). Ellers en udpræget sydøstlig art i Danmark med de fleste fund på Sydhavsøerne ø f. Storebælt og det sydøstlige Fyn. Også set på DBF’s ekskursion til Thüringen i et skovbryn ved borgen Wartburg, hvor Luther i knap et år søgte tilflugt som junker Jürg. Fra forårets rosetter skød i 2001 blomstrende skud op til en højde af 2.25 m ved OB’s klubhus i Odense Ådal (29) (HT).
*Pindsvin-Kartebolle (Dipsacus strigosus)
Ligesom sin vilde fætter ny for Langeland neden for en skrænt i en strandrørsump VNV f. Eskelundgård ved Lindelse Nor (34) (TB). Også et nyt fund på et stengærde ved Kølstrup Præstegård (30) (BKS). Naturaliseret bestand ved Prambro på Østsjælland (DBF/SGC). I Fyns Amt savnes den stadig som forvildet i Fyns Amt fra Nord-/Midtfyn, hvor den i hvert fald dyrkes i haver i Odense (29).
Blåhat (Knautia arvensis)
Bestand med hvidblomstrede ex. ud for Statoil-tanken ved Kertemindevej i Bullerup (30) (BKS). Ny for Bogø (30), hvor den er sjælden (DMU/HT) – på øerne i Lillestrand i øvrigt også på Mejlø og Vejlø (begge 30).
Djævelsbid (Succisa pratensis)
Nyt fund af et ex. i en lysning i en morbundspræget bøgeskov i Hennetved Haver (34) med fx Alm. Kohvede og Majblomst (TB). Som alle andre “nøjsomhedsarter” er den i tilbagegang – sikkert ikke mindst på Langeland. Arten er herfra fx kendt fra tørre kærpartier i 5 større moser: Moser ved Stoense (sidst TB 1995, nu væk?), Blegholm (TB 1998 (et ex.), nu væk?) og Piledyb (TB 1995) samt Kildemose (HT 1995) og Gulstav Mose (DMU/HT & NKP 2000). Hertil i de tørreste/ferskeste dele af strandenge nær Købeshoved ved Lindelse Nor og Ramshøj ved Ristinge Nor (begge sidst FA/HT & PR 1986) samt syd for Føllesbjerg (FA/HT 1986). Endelig på et overdrev V f. Gulstav østerskov (HN 1983). Også en art, der er sårbar over for den tilgroning, der finder sted efter græsningsophør i kær og på overdrev. Tidligere fx i Flådet ved Tranekær (34) – sidst set på DBF’s ekskursion i 1906. Hvidblomstrede ex. af denne smukke art, der også tiltrækker mange sommerfugle, er set i et tilgroende kalkkær i den nordøstlige del af Maden på Helnæs (28) med fx Loppe-Star i mængde (DMU/HT).
Kurvblomstfamilien (Asteraceae)
*Vellugtende Hjortetrøst (Eupatorium purpureum)
Ny for Sydfyn på Svanninge komposteringsplads hhv. Svendborg fyldplads (begge 32) (begge BKS). 2. og 3. fund på Fyn. Dyrket i Hesede planteskole i 1859 og udbudt til salg i 1886 fra Hørsholm planteskole.
*Blåkvast (Ageratum houstonianum)
Ny som forvildet i Fyns Amt på Svanninge komposteringsplads (32) den 28. oktober (HT). Også på Grindsted affalds- og genbrugsplads med fx Klæbrig Gåsefod (BKS; HT – marchordre hver for sig: de jyske fyldpladser overvåges med stor nidkærhed). Denne prydplante fra Mexico er hidtil kun set forvildet i 2 jyske TBU-distrikter hhv. 3 ø f. Storebælt med det 1. fund i Stubbekøbing i 1936 (belæg). Tilfældigt forvildet i det sydøstlige England, men naturaliseret i krat på Scilly-øerne – så pas på: En nærtstående art, Ageratina adenophora (også fra over søen), optræder som en slags Kæmpe-Bjørneklo i den kanariske natur.
*Sortfrugtet Brøndsel (Bidens frondosa)
1. fund i Fyns Amt: Efter at have afkørt den transfynske motorvej med en hastighed, der ikke huede motoren på en gammel Fiesta, standsede finderen lig med føreren af Københavns Universitets rugbrød umiddelbart foran et par statelige ex. af denne sjældne art ved P-pladsen ved Kasmose Skov på Røjle-halvøen (28) (MF/TL). Arten, der også kaldes Bidens melanocarpa (jvf. det danske navn), findes stadig også ved Københavns kulhavn, selv om tilførslen med kul er en saga blot (FS). 1. danske fund på Holmbladsgades ruderat i København i 1931 (belæg).
*Kransbladet Blodmidefrø (Coreopsis verticillata)
Ny som forvildet i Fyns Amt på Tommerup fyldplads (29) (BKS). I det sydlige England etablerede denne gulblomstrede kurvplante med fint delte blade fra USA sig for en stund i North Hantshire. Efter Svart Madsen & Dyck (1991) bruges Skønhedsøje om Coreopsis tinctoria, så vi har opfundet et nyt mundret dansk navn til denne kønne plante efter det engelske slægtsnavn Tickseed. Og måske for at provokere til oprettelsen af et nyt navneudvalg i DBF?!
*Tornet Brodfrø (Xanthium spinosum)
Et velvoksent ex. på Kerteminde fyldplads (30) (BKS). Også set på Fredericia losseplads i forbindelse med 2 fynske ruderatjunkiers u’landstur (BKS & HT). En karakteristisk art med trefligede blade og gule torne, som middelhavsfarende ofte stifter bekendtskab med. Endnu ikke fundet på Vestfyn (28), Ærø (33) og Langeland (34).
Strand-Malurt (Artemisia maritima)
På alle 6 øer (Bogø, Enø, Mejlø, Vejlø, Vejlø Kalv og Ægø) i Lillestrand-arkipelaget (30). Anvendes også i Litauen i “folkemedicinen” som pikant krydring af en lille en til halsen (AT).
*Kron-Okseøje (Chrysanthemum coronarium)
2. fund på Sydfyn på Svanninge komposteringsplads (32) (BKS). Også indslæbt til fx Lanzarote, hvor den er set i rød vulkanjord ved et julekrybbelandskab ved kirken i Tinajo og på en vejkant nær øens højeste punkt Penas del Chache (begge HT). Savnes som forvildet i Fyns Amt endnu fra Vestfyn (28), Østfyn (31) og Ærø (33).
Kær-Fnokurt (Cineraria palustris ssp. congesta) (X (A))
Nyt fund med 2 ex. i kæret ved Bulsø i det nordlige Odense (29) (FA/EV; MJA). Kæret synes at blive reddet fra den nye omfartsvej. Det samme overgår forhåbentlig den nærliggende Bispeeng (29), hvor den sjældne art optræder konstant (HT). Også en ny lokalitet SV f. Åsum (30) med en lille bestand (FA/RB & RP). Her er dog også kendte lokaliteter i nærheden – herunder i søen ved Ejby fhv. teglværk (29), hvor der i 2001 var en meget stor bestand (JB). De sidste 3 år blomstrende i Gardersø ved Føns (28) (TG). Ikke set i Skallebjerg grusgrav (28) i flere år, men det meste af grusgraven ligger nu også under den nye Sundvej i Fåborg (32) (TRN). Til gengæld er der Hvid Stenkløver i titusindevis på resterne af grusgraven (HT) – og samme ærteblomstrede optrådte ligeledes tyksået langs Sundvejen (TRN). Kær-Fnokurt udeblev også fra Tarup-Davinde grusgrave i 2001 (PR).
Pile-Alant (Inula salicina)
Overraskende nyt fund i resterne af Kilsmade ved Sanderum SV f. Odense (29) med fx Trævlekrone, Hulkravet Kodriver, Blågrå Siv og Blågrøn Star (FA/RB & RP). Andre rester af denne fordums store mose er dog i nyere tid fyldt op og plastret til med industri. Den slags vil nok få en renæssance med landets nye ledelse. Ved Stenløse (29) lidt østligere blev den sidst set i 1945 af købmand Eilstrup – kildekalken er stort set bortgravet herfra. Arten er også nyfundet i et artsrigt kalkkær ved Ålebæk S f. Gyldensten (29) (3532) – der er dog flere ældre fund på Nordfyn, hvorunder en angivelse fra “Bogense” (29). På Vibesholm Enge ved Ullerslev (31) ædes Pile-Alant normalt ikke af kreaturerne – her er arten i øvrigt ved at genvinde tabt terræn, idet en klynge er indvandret i græsplænen ved pumpestationen (FA/HT & NKP 2000). I 2000 også set ved Svenstrup Strand (28) (FA/HT) og i Fjordmarken (29) (FA/HT & NKP). Savnes fra Langeland (34). På Sjælland fx i Allindelille Fredskov ved Ringsted på skovenge (DBF/SGC) samt i tusindtal på de endnu ikke tilplastrede (og hvis man ellers kan træde uden om granaterne) Koklapper ved Bella Center på Amager (HT).
Soløje-Alant (Inula britannica)
Bestanden ved Vestersjo på Lyø (32) er under kraftig tilgroning og minimeret (TRN). Lignende forhold gælder på Bredholm (32), hvor der blev set 3 undertrykte skud ved hellekisten (HT). Derimod klarer arten sig godt på den stadig udmærket afgræssede St. Egholm (33) (HT) – endnu blomstrende den 16. oktober. Det er ofte problematisk med kreaturernes adgang til småøerne. Til Birkholm fragtes fx kvier 7 og 7 hvert forår på en lille pram. Ved tilbagesejlingen om efteråret er der ofte besvær med hårdt vejr. Det er nu på tale at anskaffe et landgangsfartøj fra Falklandskrigen til at gøre transporten mere effektiv (EøA). Desværre er lokalbefolkningen i Det Sydfynske øhav generelt meget skeptisk over for Wilhjelmudvalgets forslag om en naturpark i Det Sydfynsk øhav. Den burde være mere skeptisk over for vor superliberale miljøminister, som med sine ophævelser af stort set alle reguleringer hurtigt kan få ansvaret for et dansk Ibiza her!
Trekløft-Alant (Inula conyza) (V)
Genfund på Vejløs vestskrænt (30) med ca. 50 rosetter i tæpper af Skov-Stilkaks og på mere åben bund i det trods alt stadig ret lysåbne krat (HT) – også set her i relativ mængde i 1940’erne af Bojsen Mortensen og i 1980’erne af Erik Wessberg med få ex. Stadig på Jøv ved Korshavn (DBF/LH) og Mejlø (30) (FA/HT; FA/JMA).
Strand-Loppeurt (Pulicaria dysenterica)
Under henvisning til artiklen Strand-Loppeurt (Pulicaria dysenterica) i Danmark – status, økologi og pleje (HT & NF) i URT 2002:1, nøjes vi her med at berette om arten på Thurø (alle 32): Nuværende lokaliteter på øen er Sudemade (EEE; HT 2001), Thurøbund (HT 2000), øst for Mejerihavnen (HT 1999) og øgavl (EW 1995). Til gengæld synes arten forsvundet fra Færgestedet (1930), Thurø Rev (angivet 1915) og Thurøs vestkyst – en noget bred angivelse af Sv. Andersen (uden årstal). Færgegården findes stadig (Neergårdsmindevej 9 ud for Gl. Færgevej), men ligesom på Thurøs vestkyst er her formentlig “for byudviklet” til et genfund. Der er ledt meget efter arten på Thurø Rev, men alt har vist sig at være Soløje-Alant (også et angiveligt fund af loppeurten fra 1981). Et i 1938 belagt fund fra Tåsinge er gjort i nærheden af Troense (32) (Jens Kjellerup, pers. medd. 2001), men trods forsøg på opstøvning af lokaliteten on location (JK) og via historikere er det ikke lykkedes at finde ud af, hvor “Bygmesterens Bro” lå.
Kattefod (Antennaria dioica) (X)
Ca. 50 vegeterende ex. (hanplanter med hvide kurvblade) på en enkelt myretue i Rødme Svinehaver (32) (DBF/FS, HT & TRN, leg. VDA) – i 2000 andetsteds på samme lokalitet kun 6 ex., hvoraf de 2 med røde kurvblade (hunplanter) (FA/HT & NKP). En større bestand findes på Eskebjerg Vesterlyng på Vestsjælland (DBF/SGC) – her også flere ex. med hvide end med røde blomster.
*Bjerg-Knopurt (Centaurea montana)
Hvidblomstrede ex. på jordbunker ved Dalby Bugt (30) med fx Slangeurt og Cypres-Vortemælk (BKS). Slige er ikke registreret i TBU-arkivet for hverken Fyns Amt eller Danmark som helhed.
*Pomerans-Høgeurt (Hieracium aurantiacum)
Nye fund: Enkelte ex. forskellige steder omkring Nr. Åby (28) (TG), på en kompostbunke ved Glisholmvej i Odense (29) med fx Mur-Gipsurt, Tadder-Vikke, Citronmelisse og Stolt Kavaler (BKS) samt ved Kertemindevej S f. Bovense (31) (BKS). Et enkelt sted på ferskengene i Skals Ådal ved Randers (DMU/HT & MET) – vel indslæbt med græsfrø. Også en række nye fynske lokaliteter i 1999.
Smalbladet Høgeurt (Hieracium umbellatum)
Ny for Mejlø og øerne i Lillestrand (30) på den lille moræneknold N f. den store centrale strandeng med pæne bestande af fx Strand-Nellike og den indførte Kølet Løg (DMU/HT).
Hundesalat (Leontodon taraxacoides)
Nye menneskeprægede fund af denne tidligere rødlisteart på en græsplæne ved Egevang i Ullerslev (31) – virker som en mælkebøtteager i maj – og på en affaldsplads ved Fåborg Kirke (32) (begge BKS). Angivet fra Fåborg i 1910 af Sv. Andersen, men der kan teoretisk være tale om en spontan forekomst i Sundet? Genfund fx på Gyldensten Inddæmmede Strand N f. Avlsgården (29) (3532). Endelig i mængde i en græsplæne ved Romsøhuset lige Nø f. Fjordmarken (29) (HT), hvor arten optræder naturligt i kalkkæret.
Fandens Mælkebøtte (Taraxacum sect. Ruderalia)
Kommunegartner Eigil Andersen blev i maj kimet ned af utilfredse borgere i Middelfart, der mente, at blomsterne af Løvetand burde fjernes, inden frøene for alvor begyndte at flyve rundt med vinden (Fyens Stiftstidende, 26. maj). Den gl. red. mindes manden med leen – en nabo, der en nat fældede min faders mælkebøtteeng. Planter med pælerod er vanskelige at komme af med, når der ikke må bruges gift af hensyn til grundvandet. Så i fremtiden kommer vi nok til at leve med at skulle spille fodbold på græsplæner med et vægtigt indslag af mælkebøtte (med mindre superliberalisterne også vil spille hasard med drikkevandet). Mælkebøtte byder forresten også på “naturtypiske” taxa som de følgende.
Mose-Mælkebøtte (Taraxacum sect. Celtica)
På en natur eng i Skovhaverne S f. Nordenhuse (31) (HT). En heterogen sektion, men altid med påfaldende brede kurvblade, der er æg- til lancetformede.
Plettet Mælkebøtte (Taraxacum sect. Naevosa)
I Maden på Helnæs (28) med fx Eng-Ensian (DBF/FS, HT & TRN, leg. VDA). En sektion navngivet af den danske mælkebøtteforsker M.P. Christiansen – oftest med sortbrune pletter på bladene.
Eng-Mælkebøtte (Taraxacum sect. Palustria)
En stor og smuk bestand af østersø-Mælkebøtte (Taraxacum balticum er nyfundet i lavningen med Eng-Ensian i Maden på Helnæs (28) (HT) – men i det tidlige forår. Også 2 vegeterende skud den 15. august i kalkkæret med Sump-Hullæbe nærmest Åledybet ligeledes i Maden på Helnæs (28) (DMU/HT). Denne karakteristiske, smalbladede småart af Mælkebøtte vil som en stedbunden indikatorart for værdifulde lavbundsarealer også blive alvorligt ramt af forøget svineudslip og formindsket kreaturgræsning – får vi den kortlagt, inden den er forsvundet? I Västergötland i Sverige optræder arten også på kalkenge (TRN 2000).