Ved DBF Fynskredsen
(Henrik Tranberg (ansv. red.), Toni Reese Næsborg, Poul Rafner, Per Rasmussen og Bo K. Stephensen)
1. del: Padderokfamilien til Hindebægerfamilien (karsporeplanter til krumkimede tokimbladede)
Omstående præsenteres et udpluk af interessante fynske plantefund – især fra 2001. Oplysningerne er registreret i Lokalitetsregisteret under Dansk Botanisk Forening (DBF), Fynskredsen, og vil fx blive anvendt ved den botaniske værdisætning af naturlokaliteter i Fyns Amt.
Der indgår bl.a. fund fra Atlas Flora Danica, DBF’s nye kortlægning af Danmarks flora (ved Per Hartvig), Fyns Amts naturovervågning og naturtyperegistrering (ved Erik Vinther), samt Orkidegruppen Orchidania. Hvis ikke andet nævnes, er fundene fra 2001. En liste over meddeleres initialer bringes nedenstående. Historiske oplysninger stammer især fra TBU-herbariet/TBU-arkivet (ved Henrik ærenlund Pedersen, Botanisk Museum) og Naturhistorisk Forening for Fyns arkiv over fynske plantefund samt fra private herbarier. En særlig tak til de to nuværende københavnere Henry Nielsen og Finn Skovgaard for oplysninger om Langelands flora hhv. bestemmelse af anthropochore taxa. Bent Søby Madsen takkes for datatransformation.
Er dine fund ikke med her, bedes du sende/ringe/maile dem til undertegnede – så kommer de måske med i årsrapporten for 2002! Størst interesse har naturligvis nye fynboer, distriktsnye fund samt nye fund eller genfund af sjældne arter – herunder optællinger af disse. Usædvanlige bestande, pludselige lokale masseforekomster osv. af hyppigere arter kan også have interesse. En rimelig grad af hemmelighedskræmmeri vil blive accepteret i særlige tilfælde.
Efter artsnavnene er anført eventuel kategori på Rød- og Gulliste 1997 (Ex: forsvundet, E: akut truet, V: sårbar, R: sjælden, X: opmærksomhedskrævende og A: national ansvarsart). Manglende danske plantenavne er konstrueret til lejligheden i protest mod den gældende manglende styring inden for dansk botanisk nomenklatur – og de publiceres hermed!!
Tallene 28 til 34 dækker i det følgende de topografisk-botaniske undersøgelsesdistrikter, der udgør Fyns Amt: 28 Vestfyn, 29 Nordfyn, 30 Nordøstfyn med Hindsholm, 31 Østfyn, 32 Sydfyn med det meste af øhavet, 33 Ærø samt 34 Langeland. En “*” foran artsnavnet betyder, at den pågældende art ikke er oprindeligt hjemmehørende i Fyns Amt. En summarisk gennemgang af omstående fund er meddelt prosaisk i URT 2002:1.
Finderliste:
AE Astrid Ejlersen, -AL Anders Lykke, AM Annemarie Mogensen, -AR Alfred Rasmussen, AS Annita Svendsen, AT Arune Tornau, BJ Børge Jensen, BKS Bo K. Stephensen, BL Bernt Løjtnant, BLa Birgitte Laursen, BM Birgitte Mogensen, -BN Bent Nielsen, BVP Bent Vestergaard Petersen, -CdJ Carel de Jong, CML Carl Martin Larsen, CSB Camilla Sønderberg Brok, DF Dorit Fruergaard, DH Dorthe Hess, EB Erik Buchwald, EE Erik Ehmsen, EEE Erhardt E. Ecklon, -EH Erik Hammer, ET Einer Thygesen, EV Erik Vinther, EW Erik Wessberg, EøA Else Østergaard Andersen, FAb Fabienne Abadie, FrS Frede Skov, FS Finn Skovgaard, FT Flemming Tommerup, HH Hanne Holst, HHW Hans Hiort Wernberg, HLa Heine Laursen, HN Henry Nielsen, HS Henrik Staun, HT Henrik Tranberg, -HVH Hans V. Hansen, IMJ Inge Lise Møller Jensen, IP Ivan Pedersen, JB Jørgen Brøndum, -JeB Jens Bækkelund, JK Jens Kjellerup, JMA Jørn Munk Andersen, JR Jesper Ratjen, JRL Jan Robin Larsen, JV Jan Vesterholt, JÅK Jens Aamand Kristensen, KDJ Kurt Due Johansen, -KEA Knud-Erik Andersen, -KG Kjell Gade, KHK Kristian Holst Kjeldsen, KJ Knud Johnsen, KN Knud Nielsen, KP Kjeld Præstegaard, KS Klaus Sørensen, -KT Karen Thingsgaard, LC Lars Christiansen, LH Lars Hansen, LMS Lea Maria Svendsen, LN Lotte Nissen, LR Louise Ratjen, MA Mogens Agergaard, MET Marcia Elisabeth Techau, MH Mogens Holm, NF Niels Faurholdt, NJS Niels Jørgen Storgård, NKP Nina Kjær-Pedersen, OB Otto Buhl, OBP Ole Bloch-Petersen, PEH Poul Evald Hansen, PJ Per Jørgensen, PoR Poul Rafner, PP Preben Petersen, PR Per Rasmussen, -PW Peter Wind, RB Rico Boye, RJ Rudi Jensen, RP Regin Pindstrup, SGC Søren Grøntved Christiansen, SKS Søren Kirk Strandgaard, TB Torkil Bruun, TG Tom Gerstrup, -TH Thor Hestnes, TL Thomas Læssøe, TM Tage Mogensen, TRN Toni Reese Næsborg, VDA Vibeke Duun Andersen, ÅP Aage Pedersen og ÅV Aage Vexøe.
(“-” foran initialer: ingen obs. i 2001 nævnt her)
AFD Atlas Flora Danicas inventeringslejr på Nordfyn medio juli 2001 (3532 (PoR med IP & ÅP), 3630 (VDA med KHK), 3632 (FrS med CSB), 3730 (KJ med HT & JR), 3732 (HH med PEH), 3733 (TM med AM), 3832 (HN med ET, IMJ & ÅV) samt 3932 (PH med HHW & LR)); ekskursioner m.v. (med angivelse af finder(e)/leder(e)) under DBF Dansk Botanisk Forening (VBD Vilde Blomsters dag), DOF Dansk Ornitologisk Forening, FS Fyns Hoved Feltbiologisk Station og MF Mykologisk Feltlejr (Foreningen til Svampekundskabens Fremme); registreringer (med angivelse af inventør(er)) foretaget af DMU Danmarks Miljøundersøgelser og FA Fyns Amt.
Leg. betyder legit, latin for fundet af, mens det. betyder determinavit, latin for bestemt af. Et taxon (flertal: taxa) er en systematisk enhed – her inden for karplanter.
Inventørlisten er den hidtil længste og afspejler et stigende aktivitetsniveau. Desværre bød året, der gik, også på en ny “miljøminister”. Hans Christian Schmidt vil – dersom han virkelig får held til at føre bare nogle af sine besynderlige natur- og miljøfjendtlige ideer ud i livet – gøre Danmark til grin på resten af Jorden.
Kontaktpersoner:
| Toni Reese Næsborg Stationsvej 20, Jordløse 5683 Hårby Tlf. 6473 1482 E-mail: toni.reese@get2net.dk |
Bo K.Stephensen Schacksgade 12,2.,th. 5000 Odense C Tlf. 6591 7012 |
Henrik Tranberg Bülowsvej 4 5230 Odense M Tlf. 6613 2541 |
Slangetungefamilien (Ophioglossaceae)
Kamillebladet Månerude (Botrychium matricariifolium) (E)
Iflg. Peter Wind og Mikael Landt (URT 2001:3) bør der fæstes lid til Hornemanns angivelse (1806) af denne meget sjældne art fra Nyborg (31). Ved dette skaktræk har Fyns flora fået en ny borger, som samtidig er forsvundet. Feltbotanisk Klubs fund af en stor bestand af denne art ved Billund viser dog i samme åndedrag, at man aldrig kan vide sig sikker på naturens luner (måske især mht. enårige arter, der pr. definition er opportunister).
Alm. Månerude (Botrychium lunaria) (X)
Nyt fund som det 7. kendte i Fyns Amt siden 1980 på åben, kalkholdig bund ved Klintholm (31) med 15-20 ex. (PoR). Den hidtil eneste angivelse fra Østfyn er fra Vejstrup Ås opland ved Brændeskovgård (31) i 1870. Emil Rostrup, der var finderen, meldte den imidlertid allerede som forsvundet fra samme sted i 1879. Om arten i Danmark henvises i øvrigt til ovenstående artikel om Kamillebladet Månerude og de andre danske Månerude-arter. Bemærk, at Alm. Månerude voksede sammen med sidstnævnte art på dennes nye jyske lokalitet. Alm. Månerude har aldrig været fundet på Langeland (34).
Mangeløvfamilien (Aspidiaceae)
Alm. Mangeløv (Dryopteris filix-mas)
Ny for Mejlø (30) i krattet ved drikkevandshullet på nordøen (DMU/HT) – kendes fra øerne i Lillestrand også på Vejlø og Vejlø Kalv (begge 30).
Butfinnet Mangeløv (Dryopteris cristata)
Overraskende genfund for Rudkøbing Kommune, omend kun med et ex., i det længe inddæmmede Henninge Nor (34) – sammen med fx Smalbladet Mangeløv (TB). Arten angives 1. gang fundet på Langeland ved det nærliggende gods Fårevejle i 1872. I Sydlangeland Kommune findes små bestande af denne sjældne art også i Ristinge Nor, Fakkemose og den mellemste af de små moser ved Harsmark – på disse 3 lokaliteter ses den i hængesæk sammen med fx arter af Tørvemos. Butfinnet Mangeløv savnes i Fyns Amt kun fra den “skovløse” og bregnefattige Ærø (33).
Slangerodfamilien (Aristolochiaceae)
*Hasselurt (Asarum europaeum)
Forvildet i en skov ved Ullerslev Sdr. Skole (31) (BKS). 1. gang som flygtning fra de østfynske haver ved et hus i Slipshavn Skov på Østerø (31) i 1983 (leg. Per Stidsen) – er den her endnu? Forvildet optræder den også i skove på Tåsinge (32) (BN). Anton Andersen havde den allerede som forvildet på Hofmansgave (29) i 1860 (leg. Hofman Bangs plejedatter Caroline Rosenberg) – her er den i hvert fald endnu i parken. Savnes som forvildet på Vestfyn (28) og Ærø (33). Hasselurt var det klassiske brækmiddel, indtil Brækrod kom til Europa fra Brasilien i 1500-tallet.
Ranunkelfamilien (Ranunculaceae)
Druemunke (Actaea spicata)
Nyt fund i Illebølle Skov på Langeland (34) (TB), hvor arten er sjælden og iflg. Henry Nielsen en rest efter gammeldags skovbrug. Også nyfundet 2 steder, hvor den gl. red. har botaniseret i hen ved 30 år uden at se arten: 2 ex. på en åben løvklædt skrænt ved skovsøen i øghaven (den østlige del af Hesbjerg Skov, men uden for Brændekilde Sogn) (29) hhv. et ex. i bondeskoven ved Rabenslyst S f. Nordenhuse (31) (begge HT). Genfund med 4 “tuer” i en stævnet ellesump i den sydøstlige del af Bøllevænge (31) (HT 2000) hhv. med kun 3 ex. i den østlige del af skoven Pipstorn ø f. Fåborg (32) (TRN). Entomologer bør således snarere valfarte til Allindelille Fredskov ved Ringsted, hvor Fynskredsen i den svundne sommer kunne beundre mange kraftige ex. på kalkbund (DBF/SGC). Vrimler desuden i Skånes skove (TRN). Den giftige art savnes “naturligvis” fra Ærø (33). Hvis nogle irriteres over denne angivelse for mange skovarter, bedes man betænke, at der faktisk findes skov på øen – såvel naturskove som de nye motorvejsskove.
Krybende Kabbeleje (Caltha palustris var. radicans)
Ny for Nord-/Midtfyn i en vældpræget aske-/hasselskov (især nær en lille bæk) ved Limkildehus nær Langesø (29) og i kanten af en tørvegravsbænk i en ellesump i Hjallese Hegning (29) (begge HT). Også et nyt fund ved Stokkebæk N f. Hesselager (31) – her med overgangsformer til nominatarten (PoR). Ivrigt diskuteret i Damsbo Skov (32) (DBF/TRN) – synes i øvrigt at savnes på Fåborg-egnen (32) (TRN). Af denne i Danmark formentlig vestligt udbredte varietet, der er rodslående ved bladhjørnerne, synes der (endnu?) ikke at foreligge fund fra Nordøstfyn (30), Ærø (33) og Langeland (34). Slet ikke samlet i Fyns Amt iflg. kortet i Flora Nordica 2.
Engblomme (Trollius europaeus) (X)
Nyt fund med kun 7, men pæne blomstrende ex. i det artsrige kær S f. Holckenhavn Fjord (31) (HT). Et spinkelt ex. med 3 blomster var alt, hvad der blev set i år på Vibesholm Enge ved Ullerslev (31) af denne stærkt skrantende, fluebestøvede art. Tidligere også i nu stærkt tilgroet kær ved Skovsgårde nær Hårslev (29) (leg. Leif Hansen).
Blå Anemone (Hepatica nobilis)
Ingen anden plante kan som denne smukke art i den grad få blomsterfolket ud af vintersøvnen i det årle forår – men desværre er det ikke alle, der har rent mel i posen: Hele bestanden gravet op i Langernes “Nattergalekrat” ved Hammesbro Bæk (31) (PoR) – 1. gang set her af Bodil og Morten Lange i 1978. Overraskende er det til gengæld, at arten stadig findes med 5 blomstrende ex. i et tæt tæppe af Vedbend på Vejløs stærkt tilgroede vestskrænt (30) (HT) – sidst set her omkring 1985 (JMA). Den samme floristiske provo så også arten i nordbrynet af Bogensø Skov på Hindsholms “fastland” (30), hvor den forgæves blev søgt opstøvet (HT). Flere fund i de senere år fra Svendborg-området (32) (AL) bør genopstøves – i Halling Skov (32) sidst set ca. 1970 (KEA). Meget stor bestand i Allindelille Fredskov ved Ringsted (DBF/SGC), der står på en tyk flage af skrivekridt. Hovedudbredelse i det kontinentale Europa, østasien og Nordamerika. Udbredt fx i de skånske skove (TRN) og i Estland, hvor den titter frem gennem sneen om foråret (NKP).
Nyrebladet Ranunkel (Ranunculus auricomus coll.)
Lille bestand med få ex. (slet ikke til 10 herbarieark!) i en ferskeng ved Sorteå ud for Spanggård (31) (FA/HT) – sikkert en spændende lysbunds-mikroart af dette komplekse taxon, der nu er blevet behandlet i Flora Nordica 2 (tekst af Pertti Uotila, tegninger af Stefan Ericsson). Her er vi givetvis langt ude på feltbotanikkens overdrev: I hovedteksten er komplekset inddelt i 4 “grader” (morfologiske udtryk/formgrupper) efter Marklund, der kun kan bruges i Norden. De 4 “grader” kaldes på dansk Nyrebladete (skal vel være Nyrebladede), østrigske, Kassubiske og Skede-Ranunkler. På siderne 382-397 bringes en liste over de hundreder af “mikroarter”, der er samlet i Norden. Det anbefales, at hver indsamling bør rumme materiale til 10 herbarieark. God fornøjelse!
Mangeblomstret Ranunkel (Ranunculus polyanthemos ssp. polyanthemos)
Nyt fund af denne sjældne art på den fåregræssede strandeng Nø f. Højeklint ved Lindelse Nor (34) (TB). I dag er denne art fra den sydøsteuropæiske skovsteppe en udpræget sydlig art i Fyns Amt, der i d. 28-31 kun kendes med gamle fund.
*Musehale (Myosurus minimus)
Ny for Mejlø (30) med en lille klynge i et husdyrveksel på et strandoverdrev med fx Liden Vandarve, Vår-Gæslingeblomst, Dansk Kokleare og Gåse-Potentil (FS/HT & LH). Endvidere nye fund på en overgroet gammel jernbanesvellebro i Gardersø ved Føns (28) (TG) og på en eng ved Ladefogedgård nær Stokkebæks udløb (31) (PoR) – for resten en locus classicus for Eng-Byg, der blev set igen ved samme lejlighed.
Valmuefamilien (Papaveraceae)
*Korn-Valmue (Papaver rhoeas)
Ny for Mejlø og Lillestrand (30) neden for klinten mod nordvest, hvor der tidligere ynglede Tejst (HT). Der er stadig chance for at finde almindelige indslæbte arter på de endnu ret uberørte øer i Lillestrand – fx er Lugtløs Kamille ny for Bogø og Lillestrand (30) (HT). Den nærtstående, men hjemmehørende Strand-Kamille er også ny for Bogø (HT), men kendt fra Enø (30). Endelig er Hyrdetaske ny for Bogø (HT), men kendt fra Mejlø. Advarsel: Sådanne længere blivende artslister vil kunne misbruges af Bjørn Lomborg i dennes science fiction-univers uden hold i virkeligheden.
*Myreægsblomst (Macleaya cordata)
Vel ny som forvildet i Fyns Amt på en vejkant mellem Diernæs og Svanninge Huse (32), hvor der vel er smidt en del haveaffald i tidens løb (TRN). Det antageligt fynske navn sigter til plantens talrige aflange blomsterknopper, der ligner myrepupper. Lange nævner også Risengryn, men julen er jo overstået. I Storbritannien optræder dette krydsningsprodukt af østasiatiske forældre som længe kvarstående, hvis det lades uforstyrret.
Jordrøgfamilien (Fumariaceae)
*Langstilket Lærkespore (Corydalis solida)
Ny for Nordøstfyn (begge 30) i 2 krat ved Langeskov St. (BKS) hhv. Tornbjerg Gymnasium i Odense (HT) – begge steder med andre forvildede forårsblomster som Marts-Viol og Russisk Skilla. Den videst udbredte europæiske Corydalis-art, men i Danmark optræder den kun som forvildet. Kan kort betegnes som lignende Hulrodet Lærkespore, men med velduftende blomster og skælformet lavblad. Savnes som forvildet kun fra Ærø (33), idet den på Sydfyn kendes fra Jordløse (32) (TRN 1994, også 2001).
Hulrodet Lærkespore (Corydalis cava)
Ganske sjælden i det indre Fyn – i Hesbjerg Skov pæne bestande 2 steder (begge 29) i 2001: I kanten af en løvskov med døende Elm i øghaven og ved en bivej i en løvskov med Ahorn i selve Hesbjerg Skov (begge HT). Kaldes på egnen Røde Høns (Erik Hansen, Væde) – ikke nævnt i Ordbog over Danmarks Plantenavne. Magnus LidÇn har til Flora Nordica 2 taget det i 1932 af Balslev & Simonsen (Danske Plantesamfund) anvendte navn Hulknoldet Lærkespore frem af mølposen om denne art.
*Mur-Jordrøg (Fumaria muralis)
Nyt fund på Svanninge komposteringsplads (32) (BKS & HT). I Danmark, hvortil den kom før 1920, synes arten hyppigst i Vestjylland. Mangler i Fyns Amt stadig på Nordøstfyn (30) – trods grande Stephensens intense eftersøgning.
Elmefamilien (Ulmaceae)
Småbladet Elm (Ulmus minor)
Som selvsået ny for Nord-/Midtfyn på en skrænt ved Guldbjerg Kirke (29) (3532) hhv. 2 steder ud for Gl. Herres Skov (29) incl. strandformen af Kork-Elm (3733). Ligeledes selvsået på en tilgroet strandvold i sydøstbrynet af Kajbjerg Skov (31) (HT 2000) og på en havdæmning ved Løkkebys sommerby (34) (HN & TB 2000). Savnes måske endnu fra Ærø (33).
Nældefamilien (Urticaceae)
Stor Nælde (Urtica dioica)
Brændenælder kan bruges til andet end at koge suppe på eller piske gigtpatienter: Med sit “Enemærkebrød” bagt med friske fynske topskud af denne art vandt et af Fynskredsens bestyrelsesmedlemmer 1. præmien i konkurrencen “Brød med smag” og dermed en seksdages udflugt til Paris. Brødet er opkaldt efter skoven Enmemærket ved Svanninge (32) (EøA).
*Alm. Springknap (Parietaria erecta)
Genfund ved Gyldensten Gods (29) (3532) – også samlet her til TBU-herbariet i 1965. Arten optræder almindeligt i Rudkøbing (1. indsamling 1868, men nævnt af M.T. Lange i 1860) (alle 34): Apotekerhaven, Bymølle, Langelands Korns silo og Rudkøbing Havn (HN; HT; TB). Kaldes på Tåsinge for Skt. Petersurt (Bent Nielsen). Savnes fra Vestfyn (28), Nordøstfyn (30) og Østfyn (31).
Bøgefamilien (Fagaceae)
*Vinter-Eg (Quercus petraea)
Det er Vinter-Eg, der er plantet ved Niels Bohrs Alle i Odense (29) – og den breder sig nu ved selvsåning og er ved at bortskygge Skov-Hullæbe (nu 44 ex. i “optællingsbusketten” nær Bilka, hvoraf de 43 blomstrende) (HT).
Nellikefamilien (Caryophyllaceae)
Flerårig Knavel (Scleranthus perennis)
Usædvanligt voksested: På et stendige ved Diernæs (32) med fx Fladstrået Rapgræs (TRN). Arten er set her i sidste øjeblik, thi tilladelser til digegennembrud skal nu erhverves fra kommunerne og ikke amterne – praksis med at give tilladelse til begrænsede “trafikhuller” vil derved nok blive afløst af totale sløjfninger i superliberalismens navn. Brave new Denmark. Arten med de brede hindekanter på blosterbladene har i Danmark sin hovedudbredelse i Jylland og er i Fyns Amt hyppigst mod vest. I 2000 fx et nyt fund i åben sandjord på et ulovligt opdyrket overdrev ved Blåkilde N f. Assens (28) (FA/HT & NKP).
Klæbrig Hønsetarm (Cerastium glutinosum)
Nye fund af dette oversete taxon, der pr. foråret 2001 kun er indrapporteret til 15 ud af 640 registrerede AFD-ruder: På åbne skrænter i den vestlige grusgrav i Helnæs Ås hhv. ved landevejen ud for P-pladsen i Bobakker på Helnæs (28) (HT). Genfundet som fåtallig på Mejlø N f. Enø (30) på en Rød Svingel-salteng med fx Dansk Kokleare (FS/HT & LH). Sidst set på øen af Botanisk Rejsehold i 1977, først af brygger Schiøtz i 1891. Også fundet på en gravhøj og en nærliggende græsklædt vold på Eskebjerg Vesterlyng efter 117 forsøg (DBF/SGC, leg. HT). I det mindste i Københavns-området (alle FS) har den også indtaget baneterrænet: Den findes således fx på Glostrup og Tåstrup St., ligesom den på København St. er lige så talrig som Femhannet Hønsetarm – på Hovedbanen findes også Liden Hønsetarm, der endnu ikke kendes fra Fyns Amt. Klæbrig Hønsetarm, der har en smallere hindekant på dækbladene end Femhannet Hønsetarm, mangler i Fyns Amt endnu på Nord-/Midtfyn (29) (AFD?) og Langeland (34). Thomas Karlsson angiver i Flora Nordica 2 dette i Skandinavien sydlige taxon som sjældent og kystbundet på Fyn og Langeland.
Tykbladet Fladstjerne (Stellaria crassifolia)
God ny bestand på min. 300 blomstrende ex. med Alm. Fuglegræs i bunden af en tagrørsump S f. Holckenhavn Fjord (31) – vel nærmest under anvendelse af de gamle rør som næringssubstrat (HT). Fra Sjælland kan underholdes om 2 kendte botanikere, der var på en længere ørkenvandring ud af den meget lange Knudshoved Odde (og der er ingen vandhane på spidsen, ligesom det kendes fra Enebærodde (29)). Her så de – gispende af tørst – arten på våde tuer med fx Samel (NF & SGC). Under lignende kår er den spinkle flerårige art set ved Vellerup Vig ligeledes på Sjælland (DBF/HN & HT 1985). Artens fynske hovedudbredelsesområde synes at være langs Lillebælt, hvor den sidst er set som talrig i en rørsump ved Svinø (28) (LC 1996). Den savnes noget overraskende fra Ærø (33).
*Skærmarve (Holosteum umbellatum) (R som spontan)
Ny for Vestfyn på baneterræn ved Assens St. (28) (BKS). Vel sidst set i Fyns Amt i 1957 på Odense eksercerplads (29) (belæg) og ved Nr. Broby (32) (Jacob Jensen). Andre belagte fund er Dalby St. (30) (1948 (Anton Mikkelsen), 1955) og en grusgrav ved Brahetrolleborg i (1906 (Svend Andersen), 1907, 1909). Hertil kommer udaterede angivelser fra en planteskole i Søhus ved Odense (29) (Peder P. Vig; det. Wiinstedt) og Blangsted (29) (Anfred Pedersen). Som lokaliteterne lader ane, kan arten ikke regnes som spontan i Fyns Amt. Det er den derimod på Møn og Bornholm, hvor den fx optræder på kystskrænterne af keuper-ler ved Risebæks udløb på sydkysten (HT 1990). Arten blomstrer meget tidligt – ved Nørrebro St. allerede i marts (FS), og ligesom Trekløft-Stenbræk kan den derfor nå at afslutte sin livscyklus inden sprøjtning af baneterrænet. 14. maj blev set 300 standere langs jernbanesvellerne på den nye fynske station (HT).
Portulakfamilien (Portulacaceae)
Liden Vandarve (Montia verna)
Nyt fund i en græsset bøgeskov i Konabbe Skov (34) (TB). Denne spinkle enårige forårsart angives fra Langeland af M.T. Lange (1860) og er i 1980’erne fundet flere steder af Henry Nielsen – fx på en sandet brakager i Henninge Nor og i mosen i Ristinge Nor (begge 34). Der er belæg i TBU-herbariet fra Tranekær (34) i 1864. Om finderen var Mallebrok, vides ikke. Endvidere fåtallig i et husdyrveksel på Mejlø (30) (FS/LH & TH). Hidtil set på øen 4 gange (de eneste fund på øerne i Lillestrand, men den bør være på Bogø): Sidst i 1977 af Natur & Ungdoms Botanisk Rejsehold med vedplanteeksperten Knud Ib Christensen i spidsen og først i 1889 af stamhusbesidder Elias Møller til østrupgaard. Også på en sydvendt græsvold i nordkanten af Flægen ved Tybrind (28) med andre forårsenårige som fx Femhannet Hønsetarm, Alm. Firling, Alm. Gåsemad, Vår-Gæslingeblomst, Forskelligfarvet Forglemmigej, Mark-ærenpris og Tandfri Vårsalat (HT) – førhen set andetsteds i Flægen (HT 1995). Af specielle voksesteder kan nævnes et tidligere fund i den kendte naturjurist Erik Buchwalds altankasse i Albertslund (EB). Men bevar os: Den findes heller ikke på Ærø (33).
Salturtfamilien (Chenopodiaceae)
*Strand-Bede (Beta vulgaris ssp. maritima)
Aldrig før set på stranden ud for et sommerhus på Drejet S f. Nordenhuse (31) (DH, FAb & HT) – det tyder ikke ligefrem på drivhuseffekt, eller gør de allestedsværende høfder en midlertidig tillandende virkning? Spredt især på nordøen af Mejlø (FS/HT & LH; HT), men sjælden på Bogø (30) (HT, også genfund) og endnu ikke set på de andre øer i Lillestrand. Stadig også ruderale forekomster: Nyt fund på Kerteminde fyldplads (30) (BKS), mens den indslæbte art optræder fuldstændig naturaliseret på fx Måle Strand (30) (DH & HT) og de fleste andre steder langs kysterne i Fyns Amt. Arten er uden tvivl under fortsat spredning vestover både langs den fynske Lillebælt- og Kattegatkyst – men er den gået i stå? De 2 vestligste fund er stadig fra 1996: Syd om Fyn på sydkysten af Helnæs nær fyret (28) (HT) og nord om Fyn på Mågeøerne ud for Bogense (29) (HT, JeB & KDJ). Artens frugter spredes, når vinterhalvårets højvande overskyller dens voksesteder på de øvre strandvolde. Vi anmoder om nye vestligste fund! Og det har vi fået on deadline: Langs den fynske nordkyst synes spredningen nu at være total, idet Strand-Bede i de senere år også er dukket op langs kysten ved Båring Vig til ud for Strib (28) (LC).
*Stolthenriks-Gåsefod (Chenopodium bonus-henricus)
Nyt fund på et stendige i Diernæs (32) med fx Cypres-Vortemælk (når kirkedigerne sprøjtes, må man overleve andre steder). Desuden genfund af mindst 20 ex. i Mullerød (28) med Filtet Burre (TRN). På de andre fundsteder i TRN’s ruder er de sprøjtet/pløjet væk – selv minimale kanter skal udnyttes (til hvad egentlig?). Det må dog indrømmmes, at arten (skønt flerårig) tilsyneladende kan have (vel kun midlertidig) gavn af opkørsel – på den klassiske lokalitet S f. Torup Krat blev set ca. 100 ex., hvoraf ca. halvdelen blomstrende, i en meterbred opkørt bræmme op til det levende hegn ved den snart dobbelt så brede markvej (HT). En gammelkendt (tilbage til Rostrup) bestand er genfundet, omend kun med ca. 15 blomstrende skud smukt iscenesat på den vestlige vejkant ved passagen over Kastel Å S f. Måre (31) (HT). Kendt fra denne lokalitet af Finn Skovgaard på dennes fødeegn ca. 1970-1990. Angives i Flora Nordica 2 at være aftagende i Danmark – undtaget måske på Bornholm. Christiansø ved Bornholm er formentlig landets artsrigeste lokalitet mht. levende fortidsminder – blandt de 48 fundet her er fx Havrerod og Stolthenriks-Gåsefod (BL). Tidligere blev gåsefoden dyrket som spinaterstatning samt medicin til folk og fæ. I Finland er krigsindvandreren hastigt aftagende.
Drue-Gåsefod (Chenopodium botryodes)
Ny lokalitet: Talrig indtil over en kilometer ind i landet i Enghave langs Lunde Å (31) – på det inderste, hestegræssede parti N f. Lunde Bro med fx Strand-Skræppe samt Blågrøn, Rød og Mangefrøet Gåsefod i udtørrede lavninger (FA/HT).
*Grøn Gåsefod (Chenopodium suecicum)
2 AFD-bestemte belæg fra Fyns Amt fra følgende lokaliteter: Mellem en majsager og en grusvej ved Halsmose ved Håstrup (32) (TRN 1997) – godkendt af Pertti Uotila i 2000. På en sandet ridebane i en gammel strandeng i Magleby Nor (34) (HT 1995) – godkendt af Per Hartvig i 2001. Arten, der (ikke uden problemer) lader sig adskille fra Hvidmelet Gåsefod ved fx at have blosterblade med en skarp køl, kan vise sig at være almindelig.
*Figenbladet Gåsefod (Chenopodium ficifolium)
2 nye fund (begge 29) på en sikkert hemmelig lokalitet på Nordfyn (29) (3932) og på et ruderat nær afdeling P på Odense Universitetshospital (29) med fx Mangefrøet Gåsefod (BKS, der vanligvis kom tilfældigt forbi). Ny for TBU-distrikt 45b ved Hørsholm (HN). Denne ekspanderende enårige art, der er hjemmehørende fra Sydsibirien og Transkaspien til Middelhavslandene, savnes stadig fra Østfyn (31), Ærø (33) og Langeland (34). Arten kendes på den lange, tungeformede midtflig på de oftest trelappede, slappe blade. Iflg. Per Hartvig er farven ofte “klorotisk” (bleggrøn til gulliggrøn) ligesom hos Grøn Gåsefod.
Stilket Kilebæger (Halimione pedunculata)
Genfund på strandenge på Store Stegø (29) (3532) og Nærå Strand mod nordøst (29) (3733). Do. med næppe under 500 ex. på Mejløs centrale strandeng (30) med fx Alm. Salturt og Vingefrøet Hindeknæ – også fåtalligt ved den lille lagune mod nordøst (HT). Endelig også stadig i pæn mængde (min. 500 ex.) i ugræssede partier på den sydlige del af Bogø (30), hvor den 1. gang blev set i 1983 (FA/EV & JMA).
Syrefamilien (Polygonaceae)
Nøgle-Skræppe (Rumex conglomeratus)
Ny for Bogø og Lillestrand (30) ligesom en “almindelig” hjemmehørende fugtigbundsart, Sump-Forglemmigej. Den meget almindelige Alm. Rapgræs er også ny for Bogø – ellers kendt fra Mejlø og Enø (begge 30). Til gengæld er den nedbøjede Kær-Ranunkel kendt fra Bogø, men ny for Mejlø (HT).
Strand-Skræppe (Rumex maritimus)
Små ex. på 5 cm i brolægningen uden for Faaborg Vandrerhjem (32) samt i massevis i strandkanten ved (det nærliggende) Sundet (32) med lige så kæmpestore Nikkende og Fliget Brøndsel (begge TRN).
*By-Skræppe (Rumex longifolius)
Flere nye lokaliteter for denne iflg. Flora Nordica 1 fra Fyns Amt “forsvundne” art: Stige ø (29) med fx Fransk Stenurt og Purpur-Torskemund, Kerteminde fyldplads (30) med fx Marie-Klokke og Have-Knopurt og et stendige i Over Kærby (30), lidt S f. rundkørselen ved Hillerslev (32) samt på Sandholts Lyndelse kulturlosseplads (32) med fx Dild, Hamp-Hanekro, Kantbæger, Saflortidsel og Alm. Kanariegræs (alle BKS). Endelig et meget flot ex. med 9 blomstrende stængler (plus en vegeterende roset) ved en nedlagt gammel gård i Brylle (29) (HT). Så der er måske fine fremtidsudsigter for denne art, idet superliberalismen vil gøre det af med de fleste “almindelige” landbrugsbedrifter (fødevareministeren har signaleret en klapjagt på de resterende stokroseidyller). Og så havde vi igen nær glemt et nyere fund på et ruderat ved Middelfart St. (28) (BKS 1999). I Nordic Journal of Botany 19 (1) (1999) viser Christa Holm og Helena Korpelainen ud fra vækstforsøg, at planter fra Sydeuropa, Danmark og Island ligner planter fra det nordlige Fennoskandien, mens russiske planter ligner planter fra det sydøstlige og centrale Fennoskandien. De danske planter har relativ brede blade, lidet rynkede bladrande og lange blomsterstande.
Hindebægerfamilien (Plumbaginaceae)
Lav Hindebæger (Limonium humile) (A)
Stadig fåtallig (2 + 5 planter) i de ugræssede sydligste dele af Bogø (30) – også 6 planter på den lille holm ud for folden mod sydvest på hovedøen med Kveller, Strandgåsefod, Vingefrøet Hindeknæ, Sandkryb, Strand-Vejbred, Strand-Asters, Strand-Trehage og en art af Annelgræs. Hidtil kun set på Bogø i 1983 (FA/EV & JMA).
Tætblomstret Hindebæger (Limonium vulgare)
Endnu over 50 blomstrende ex. på Ll. Egholm (33) (HT), men selv om denne art ligesom sin fætter ikke ligefrem elsker tæt græsning, er der grænser for, hvor meget tilgroning den/de kan klare. Denne ganske smukke art er endnu aldrig fundet på Østfyn – og det skal til at gå tjep, hvis den skal findes på Østerø (31). Mon ikke den resterende stedlige natur om 20 år er indtaget af ekstra motorvejsspor, golftræningsbane, juletræsplantage, en speedbådsvirksomhed, en udvidelse af Kommunekemi og et luksushotel for guldflippere?