af Heine Laursen
Søndag den 29. april var Naturhistorisk Forening for Fyn på ekskursion til Klosterhede Plantage, en
af vore største samlede skovområder med åbne hedearealer og ådale spredt ud over 6300 ha.
Flere smeltevandsdale gennemskærer området, bl. a. Fruerbæk og Flynder Å. Langs åløbene er der
talrige mose- og søarealer.
Derfor blev Klosterhede Plantage udvalgt til at være det sted, hvor man ville forsøge at udsætte
bævere og at få dem til at yngle.
Vi blev vist rundt i området nær Møllesøen af den skovløber som havde været med til at fange
bæverne i Tyskland i Elbens vandsystem.
Han fortalte levende om hvordan de fangede dem om natten i net, som blev afmærket med
pilekviste således at de kunne se når bæveren var i nettet.
I 1999 blev 6 familier eller ialt 18 bævere fanget og sat ud i seks lokaliteter i Flynder Å systemet.
Bæveren er tilpasset et liv i vand og opholder sig altid højest 30 meter fra åbent vand, så Flynder Å
er ideelt, idet vandløbene er omgivet af pilekrat, birk og el. Bæverens føde er bark fra løvtræer og
de mange vandplanter, der er i vandløbene samt urter på enge og kær.
Bæveren er den største gnaver i Europa og den næststørste gnaver i verden efter det
sydamerikanske flodsvin. En voksen bæver bliver 95 – 135 cm lang hvoraf halen udgør 25 – 37
cm,. Voksne dyr vejer op til 35 kg. Hunnen er lidt større end hannen, men det er vanskeligt at
kønsbestemme bævere på ydre karakter.
Ved mærkning har man set at bævere kan blive op til 25 år gamle, men normalt lever de kun 7 -8
år. Der dør mange det første halve leveår, og når de som toårige forlader moderen og dennes
territorium.
Hunnerne er drægtige i 15 uger. Det er lang tid for en gnaver, men ungerne bliver til gengæld født
meget veludviklede. Normalt fødes ungerne i maj – juni.
Bæverens krop er strømlinet, benene er korte og halen er skællet og flad som et åreblad. Når
bæveren svømmer driver den sig frem ved hjælp af halen og bagbenene der har svømmehud
mellem tæerne. Forbenene holdes tæt ind til kroppen. Normal svømmehastighed er 3 km/t, men den
kan komme op på 10 km/t hvis den bliver skræmt. Den kan opholde sig 15 minutter under vandet,
men det normale er 2-3 min.
Bæverne bor i huler som de har gravet ind i åbrinken, og hvis der ikke er jord nok til tag over
hovedet bygger de en kvasbunke ovenpå hulen. Det er det man kalder en bæverhytte.
Indgangen til hulen er altid under vandet og hvis vanddybden er under en halv meter bygger de en
dæmning for at opstemme vandet, så at dybden bliver større i vandløbet hvor indgangen til hulen
er.
Dæmningen består af træstammer, som den har fældet i nærheden, og derefter tætnet med grene,
kvas og mudder. At gnave et tykt træ over tager ikke mange minutter med deres meget lange og
skarpe tænder. Fortænderne har orangegul emalje på ydersiden. Undertænderne er de længste.
Indersiden af tænderne er opbygget af blødere hvid dentin, der slides hurtigere end emaljen. Det
giver fortænderne en skarp mejselagtig skæreflade, som bruges både til at gnave med og til at flytte
stammer, grene og unger. Her kommer man til at tænke på elefantens stødtænder.
Det er dens evne til at bygge dæmninger som har gjort, at man har indført bæveren. For derved har
den en positiv indflydelse på naturen. Den skaber nye vådområder, som den danske natur har stor
mangel på.
De såkaldte bæverdamme er er levested for en lang række plante- og dyrearter. Dammene er gode
levesteder for alle padder. Der er mange lavvandede områder med stille vand, og dammene tørrer
ikke ud om sommeren. Mange fugle bliver tiltrukket af bæverdammene og de oversvømmede
områder, og her er der også et eventuelt refugium for storken.
Pattedyr som harer og rådyr æder vand- og sumpplanter i og ved dammene.
Odderen bruger de efterladte bæverhytter som skjul og ynglesteder.
Bæverens opdæmninger øger grundvandstanden. I Bayern i Tyskland har undersøgelser vist at
grundvandsniveauet i gennemsnit steg omkring en halv meter i de områder, hvor bæveren byggede
dæmninger. Den højere grundvandstand giver også øget vegetation og tilhørende dyreliv.
Jamen, er der så ingen minusser ved denne “faunaforurening”?
Ødelægger de ikke træerne og ødelægger de ikke fiskeriet i de mindre vandløb med deres
dæmninger?
Bæveren gnaver og fælder de træer som står lige op ad vandløbene, det er som regel kun de træer
som man ikke kan bruge i træindustrien, mindre birk, el og pil og sjælnere nåletræer, for de
sidstnævnte bruges ikke til føde, men kun til dæmingsbygning. Kort efter udsætningen i
Klosterhede blev der rapporteret om skader på en frugtplantage, men det var af mindre omfang.
Skov- og Naturstyrelsen giver ikke erstatning, men hjælper den skadelidte ved at opsætte hegn, som
regel et fintmasket trådvæv i en meters højde eller et elektrisk hegn med to tråde. Som tidligere
skrevet kommer bæverne jo kun op til 30 meter væk fra vandløbet.
I markområder kan bæveren give problemer hvis den oversvømmer opdyrkede marker, der ligger
helt ned til vandet.
I tørkeperioder er bæverdammene vigtige tilflugtssteder for fisk, der kan leve i områder med lunt
vand og svag strøm, men dæmningerne kan skabe hindringer for de fisk som vil op ad vandløbet og
gyde.
Hvis der er meget vand i åløbet og vandet strømmer overdæmingen vil både ørreder og laksefisk
være i stand til at svømme over dæmningen. Endvidere vil det strømmende vand blive iltet og
derfor virke positivt på både fisk, insekter og planter.
I Elbenområdet er der ca 4000 bævere, og man mener at disse dyr er nærtbeslægtede med de
bævere der levede i Danmark for mere end 1000 år siden.
Bæveren er fredet i Europa og man mener at den europæiske bestand er på 350.000 bævere.
De 18 bævere som blev hentet i Elben har nu formeret sig. Der er lidt tvivl om hvor mange der er
nu, men skovløberen sagde, at der var mellem 25 og 42 ialt. Nogle af familierne er vandret længere
vestpå og er nu ude over hele det store vandsystem i Klosterheden.
Hvor mange bævere er der så plads til? I Flyder å systemet er 121 ha de kan leve på og det menes
at give plads til ca 50 bævere. Når denne bestand er nået vil bestanden blive stabil eller måske gå
tilbage hvis fødemængden er blevet overudnyttet.
Bæveren kan ikke sprede sig ud til andre å-systemer af sig selv, da den ikke vandrer over land.
Skal der være flere bæversteder i Danmark skal mennesket altså flytte bæveren.
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) varetager overvågningen og afrapportereingen af bæverne i
Klosterhede, således at man kan følge den virkning som bæverne har på natur og miljø.
Der vil hvert år i perioden 1999 til 2003 blive udsendt en rapport der beskriver udviklingen, og den
første rapport fra maj 2000 er skrevet.
Viser overvågningen gode resultater er der chance for at mnan vil udsætte den andre steder i landet.
Bæveren skaber ny natur og er ikke et skadedyr, som lystfiskerne måske vil sige.
Kilder: Danmarks Skove, Natur og Museum, Folder fra Klosterhede.