2001#3: Floristiske fund fra Fyn 2000 del 2

Ved DBF Fynskredsens Fredningsudvalg
(Toni Reese Næsborg, Per Rasmussen, Bo K. Stephensen og Henrik Tranberg (ansv.))

2. del: Ensianfamilien til Kurvblomstfamilien

Nedenstående præsenteres et udpluk af interessante plantefund i Fyns Amt – især fra 2000. Oplysningerne er registreret i Lokalitetsregisteret under Dansk Botanisk Forening (DBF), Fynskredsen, og vil fx blive anvendt ved den botaniske værdisætning af naturlokaliteter i Fyns Amt.
Der indgår bl.a. fund fra Atlas Flora Danica, DBF’s nye kortlægning af Danmarks flora (ved Per Hartvig), Fyns Amts naturovervågning og naturtyperegistrering (ved Annita Svendsen og Erik Vinther), samt Orkidégruppen Orchidania. Hvis ikke andet nævnes, er fundene fra 2000. En liste over meddeleres initialer bringes nedenstående.
Historiske oplysninger stammer især fra TBU-herbariet (TBU, ved Henrik Ærenlund Pedersen, Botanisk Museum) og Naturhistorisk Forening for Fyns arkiv over fynske plantefund (NF) samt fra private herbarier. En særlig tak til de to nuværende københavnere Henry Nielsen og Finn Skovgaard for oplysninger om Langelands flora hhv. bestemmelse af anthropochore taxa. Bent Søby Madsen takkes for datatransformation.
Er dine fund ikke med her, bedes du sende/ringe/maile dem til undertegnede – så kommer de måske med i årsrapporten for 2001! Størst interesse har naturligvis distriktsnye fund samt nye fund eller genfund af sjældne arter – herunder optællinger af disse. Usædvanlige bestande, pludselige lokale masseforekomster osv. af hyppigere arter kan også have interesse. En rimelig grad af hemmelighedskræmmeri vil blive accepteret i særlige tilfælde.
Efter artsnavnene er anført eventuel kategori på Rød- og Gulliste 1997 (Ex: forsvundet, E: akut truet, V: sårbar, R: sjælden, X: opmærksomhedskrævende og A: national ansvarsart). Manglende danske plantenavne er konstrueret til lejligheden i protest mod den manglende styring inden for dansk botanisk nomenklatur – og de publiceres hermed!!
Tallene 28 til 34 dækker i det følgende de topografisk-botaniske undersøgelses-distrikter, der udgør Fyns Amt: 28 Vestfyn, 29 Nord-/Midtfyn, 30 Nordøstfyn med Hindsholm, 31 Østfyn, 32 Sydfyn med det meste af Øhavet, 33 Ærø samt 34 Langeland. En “*” foran artsnavnet betyder, at den pågældende art ikke er oprindeligt hjemmehørende i Fyns Amt. En summarisk gennemgang af omstående fund er meddelt prosaisk i URT 2001:1.
Finderliste:
AE Astrid Ejlersen, AFo Anette Fog, AGP Anne Grimsbjerg Pedersen, AS Annita Svendsen, AV Antun Viljevac, BA Bodild Arup, BBK Birgitte Breum Knudsen, BJ Børge Jensen, BKS Bo K. Stephensen, BL Bernt Løjtnant, CD Claus Dalskov, DF Dorit Fruergaard, DH Dorthe Hess, DLH Dorte Langborg-Hansen, EBS Eigil Broe Sørensen, EE Erik Ehmsen, EV Erik Vinther, EW Erik Wessberg, EØA Else Østergaard Andersen, FS Finn Skovgaard, GF Gudmund Fajstrup, HA Hans Arup, HHW Hans Hiort Wernberg, HM Holger Madsen, HN Henry Nielsen, HS Henrik Staun, HT Henrik Tranberg, JB Jørgen Brøndum, JF Jørgen Frandsen, JH Jens Hæstrup, JKA Jane Kjærgaard Andresen, JMA Jørn Munk Andersen, JÅK Jens Aamand Kristensen, KDJ Kurt Due Johansen, KEA Knud-Erik Andersen, KN Knud Nielsen, LBL Leif Bisschop-Larsen, LC Lars Christiansen, LK Lone Kristensen, LN Lotte Nissen, MRT Martin Ravn Tversted, MS Mikkel Schierup, MTa Mads Tange, MTe Marcia Techau, NJS Niels Jørgen Storgaard, NKP Nina Kjær-Pedersen, OF Ove Falkesgaard, OHC Ole Heilmann-Clausen, OlB Oline Bøllehuus, OR Ole Runge, PHK Poul H. Kruuse, PMJ Palle Moreau Jørgensen, PoR Poul Rafner, PP Preben Petersen, PR Per Rasmussen, PW Peter Wind, RB Rico Boye, RP Regin Pindstrup, SG Susanne Gregersen, STN Susie Toft Nielsen, TB Torkil Bruun, TD Thomas Damgaard, TH Thor Hestnes, TRN Toni Reese Næsborg, TS Tom Søegaard, UK Ulla Knudsen, US Ulrikka Schaffalitzky, VDA Vibeke Duun Andersen og VL Viggo Lind.

AFD Atlas Flora Danica 23. juli 2000 (EØA (med AFo, OlB & PoR), HT (med AGP & AV) & TRN (med KEA, NKP, TD & UK), DBF Dansk Botanisk Forenings, DN Danmarks Naturfredningsforenings, FU Folkeuniversitetets og NF Naturhistorisk Forening for Fyns ekskursioner (med angivelse af leder(e)) samt registreringer foretaget af DMU Danmarks Miljøundersøgelser, FA Fyns Amt, FSD Fyns Statsskovdistrikt (Driftsplan 1998-2012) og KU Københavns Universitet (med evt. angivelse af inventør(er)). Leg. betyder legit, latin for fundet af, mens det. betyder determinavit, latin for bestemt af.

Toni Reese Næsborg
Stationsvej 20, Jordløse
5683 Hårby
Tlf. 6473 1482
E-mail: toni.reese@get2net.dk
Bo K. Stephensen
Schacksgade 12,2.,th.
5000 Odense C
Tlf. 6591 7012
Henrik Tranberg
Bülowsvej 4
5230 Odense M
Tlf. 6613 2541

Ensianfamilien (Gentianaceae)

Eng-Ensian (Gentianella uliginosa) (V (A))
Denne nu også ansvarskrævende art er set på halvdelen af sine 8 lokaliteter i Fyns Amt, idet græsning desværre synes opgivet yderst i Syltemade Ådal (32), hvor der således kun er set ét vegetativt ex. (HT). År 2000 bragte i øvrigt positive genmeldinger fra Maden på Helnæs (28) (BKS, FS, HT & TRN; HT & NKP; NF/AS), 3 steder i den nordvestlige del af Urup Dam (30) incl. et måske nyt sted (DMU/HT & NKP) og i Gråsten Nor (33) med ca. 200 blomstrende ex. (nok excl. de helt små) (KN). Desværre er der negativt nyt fra vestbredden af Arreskov Sø (32) (trods intensiv eftersøgning) (DMU/HT & NKP; HT & NKP) og Henninge Nor (34) (HT). Ikke eftersøgt i Gyldenstens Inddæmning (29) og ved Bogensø Strand (30).
Baltisk Ensian (Gentianella baltica) (V)
Denne i Danmark nu meget sjældne art, der har bredere bægerblade end sin ovennævnte fætter, glimrede med 21 blomstrende ex. (plus ét vegetativt ex.) ved Maden på Romsø i Storebælt (30) (DMU/HT & NKP), men i øvrigt synes Romsøs dådyrafgræssede overdrevsvegetation forarmet af en kombination af slagleklipning, substitutionsfodring og syreregn. Endnu engang eftersøgt forgæves på Thurø Rev (32) i lighed med Eng-Ensian (HT & NKP).
Mark-Tusindgylden (Centaurium erythraea) (X)
Et par tusinde blomstrende ex. ved Boelsbro N f. Munkebo (30) er den største bestand ved Odense Fjord (KDJ). Hertil mindst 17 andre nye fund. Vi stopper hermed for meddelelse af flere lokaliteter for denne art, der øjeblikkeligt bør fjernes fra Gullisten – det skulle ikke undre, om den endog vokser på Skov- og Naturstyrelsens domicil i København! Årets 18 nye fund og mange genfund antyder i hvert fald, at Mark-Tusindgylden ikke er specielt kræsen mht. valg af voksested, selv om den smukke art uden tvivl ynder kalk og/eller ler.

Svalerodfamilien (Asclepiadaceae)

Svalerod (Vincetoxicum hirundinaria)
Også ved den nordlige P-plads i Bobakker på Helnæs (28) (DBF/LC & TRN).

Natskyggefamilien (Solanaceae)
*Bulmeurt (Hyoscyamus niger)
Hidtil ukendte fund af denne meget giftige gamle lægeplante: På et bart areal på Palnatokesvej 40 i Odense (29) (BKS), ved Kerteminde Nordstrand (30) (JKA ca. 1988), i journalistens have ved Holckenhavn (31) (PP ca. 1995) og på ruderatet i Bynkel (31) (BKS & HT). Allerede premierløjtnant Lund kendte dog arten fra mellem Holckenhavn og Kajbjerg i 1859, ligesom der er flere ældre fund fra Odense (pudsigt nok med det ældste belæg fra 1864, i hvilket år Lund måske faldt for Danmark) og et enkelt fra Kerteminde. Velkendte lokaliteter, hvor den mediterrane art også er set i 2000, er Slotsbanke ved Hindsgavl (28) med få ex. (HT & NKP) og ved vippefyret yderst på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) med 6-7 ex. (PP). På Sjælland var ét flot blomstrende ex. i et dejligt uplejet bed en stor attraktion under grundlovsfesten på Farum Præstegård (Lyshede i URT 2001:1).
*Kirtel-Natskygge (Solanum nigrum var. schultesii)
Ny for Fyns Amt i en snart derefter fjernet jordbunke ved OB’s klubhus i Ådalen i Odense (29) med fx hovedvarieteten, Blågrøn Gåsefod, Tomat og Liden Torskemund (BKS). Mange fodboldspillere har således – efter at have parkeret bilen – defileret forbi dette sjældne taxon uden at kere sig nærmere om det (de har som regel også nok at gøre med at holde styr på bajeren i den ene hånd og smøgen i den anden). Tomat stammede formentlig fra en gammel køkkenhave, som Skanska ruskede op i bag Sdr. Boulevard (grøntsagen stod også i gravehullet med fx Rød Gåsefod) – materialet til ovennævnte temporære jordbunke hidrørte herfra.

Silkefamilien (Cuscutaceae)

Nælde-Silke (Cuscuta europaea)
Den hyppigste danske Silke-art havde et godt år i det fynske i 2000 – dog ikke i vejkanten ved Nybygdgårde (32), hvor den ikke lod sig se (HT & NKP). Til gengæld er arten nyfundet i mængde på strandoverdrevet ved Slude Strand S f. Kajbjerg Skov (31), hvor den især suger næring af Rejnfan – men også Stor Nælde, Vild Kørvel, Skarntyde, Ager-Snerle, Gul Snerre, Ager-Tidsel, Rød Svingel, Eng-Rapgræs, Draphavre og endog halvsnylteren Ager-Kohvede optræder som værtsplanter (HT). Endnu et (måske) nyt østfynsk fund er gjort på banevolden N f. Holckenhavn Fjord (31), hvor den hundredetallige bestand snylter på Ager-Padderok, Stor Nælde, Alm. Agermåne, Krybende Potentil, Grå Bynke, Rejnfan, Ager-Tidsel og Draphavre (BKS & HT). Der er flere ældre fund fra Nyborg og omegn (31) – fx angiver H.C. Hansen den fra Sludegård i 1903 (næppe identisk med Slude Strand?), ligesom Hallas i 1909 nævner den på Humle fra et par steder på egnen.
På den ydre del af Ristinge-halvøen (34) er det forgæves forsøgt at påvise Strand-Silke (Cuscuta europaea ssp. halophyta), der har 5-tallige og ikke 4-tallige blomster, for den danske del af østersøkysten (BKS & HT). Enkelte af de sydvestlangelandske silker har dog 5-tal, ligesom de fleste blomsterhoveder i 2000 var relativt små (10 mm eller derunder). Værtsplanterne er Strand-Mælde (flest), Vand-Pileurt, Muse-Vikke, Gærde-Snerle, Ager-Tidsel, Strand-Kogleaks, Strand-Svingel og Alm. Kvik samt i mindre grad Strand-Karse, der huskes som en primær værtsplante i 1986. Endelig forgæves eftersøgt på Egehoved på den indre del af Ristinge-halvøen, hvor arten ligesom på ovennævnte lokalitet sidst blev set i 1986 (begge FA/HT & PR) – her er ellers stadig mange Strand-Karse (BKS & HT). Historikeren Bende Bendesens belæg fra 1800-tallets Ærøskøbing (33) er ikke godkendt af Alfred Hansen, Botanisk Museum, hvorfor arten realistisk set aldrig er fundet på Ærø (33) (smlg. den følgende art), hvor den bør eftersøges. På Eskebjerg Vesterlyng på Nordvestsjælland er den i 2000 fundet snyltende på Aftenstjerne (Lyshede i URT 2001:1).
Lyng-Silke (Cuscuta epithymum) (R)
Denne rødlistede art er dukket op på endnu et strandoverdrev på Avernakø i Det Sydfynske Øhav, hvor den ud over den velkendte lokalitet ved “dampskibsbroen” helt mod V nu også findes helt mod Ø ved Revkrog (begge 32) (begge FA/HT & NKP). Blandt de mange værtsplanter, som de flere hundrede blomstrende Lyng-Silke omklamrer de 2 steder, kan nævnes Strandarve, Bakke-Nellike, Strand-Karse, Alm. Sct. Hansurt, Gul Snerre, Stor Knopurt og Marehalm. Til gengæld er arten eftersøgt forgæves på Ravnebjerg oven for Revkrog (FA/HT & NKP), hvor den sidst blev set på DBF’s højsommerekskursion i 1932 under ledelse af Sv. Andersen.
På Urehoved ved Ærøskøbing (33) blev Knud Nielsens lokalitet ved den inderste P-plads i efteråret 1995 ramt af stormfloden i form af en halv meter sten, mens Erik Hammers lokalitet ved den yderste P-plads synes intakt – begge steder er Lyng-Silke eftersøgt forgæves i 2000 (KN hhv. HT). Sidste fund fra de 2 strandoverdrev er 1994 (KN) hhv. 1991 (EH). Også Johan Langes i 1848 belagte fund fra Thaersminde på Tåsinge (32) er efterstræbt forgæves (FA/HT & NKP).

Floksfamilien (Polemoniaceae)

*Alm. Jakobsstige (Polemonium caeruleum)
Ny for Langeland som tilfældig forvilder på Lejbølle fyldplads (34) (BKS & HT). Savnes som sådan nu kun fra Ærø (33). Når vi i årsrapporten for 1999 fremlyste den fra d. 29, var der tale om en beklagelig lapsus! Også set på Nyskov fyldplads i Vamdrup Kommune nær Kolding (BKS & HT).

Rubladfamilien (Boraginaceae)

*Ager-Stenfrø (Lithospermum arvense)
3 nye fund i kanten af en kornmark ved Lisbjerg Mose (29) (HT & NKP), i en markkant ved Ejnebjerg S f. Hønsehave (32) (PoR) og på en pt. udyrket hatbakke NØ f. Blegholm (34) (FA/HT). Mourits-Andersen anså omkring forrige århundredeskifte arten for at forekomme hist og her på Langeland. Desuden nyfundet i mængde mellem en græs- og en kornmark ved Findinge Skove (32) (HT 1999).
*Purpur-Slangehoved (Echium plantagineum)
Nye fund på Kerteminde og Munkebo fyldpladser (begge 30) (begge BKS, der også gjorde det 1. fynske fund på Årslev Kommunes jorddepot (30) i 1997). I TBU-herbariet haves belæg fra 2 jyske og 4 sjællandske TBU-distrikter med det 1. fund fra Københavns Frihavn i 1929. Den overvejende mediterrane art, der både indføres og indslæbes til Danmark, er lokalt meget almindelig på de vestlige Kanariske Øer incl. Tenerife, hvor den formeligt kan dække vandrestier fra Teno-bjergene i vest til Anaga-bjergene i øst med sine oftest purpurblå blomster (HT & NKP). Også i England er den hjemmehørende, men her er “Purple Viper’s-bugloss” meget sjælden (dog udbredt på Jersey). Endnu ukendt fra Vestfyn (28), Østfyn (31), Ærø (33) og Langeland (34).
*Læge-Kulsukker (Symphytum officinale)
Nye fund på Søndersø fyldplads (29) og på en affaldsplads ved Hesselagergård (31) (begge BKS). Arten udmærker sig ved, at unge skuds vinger er meget kraftige, og at planterne er relativ lysegrønne – den kan bestemmes fra et automobil med 80 km/t (Bernt Løjtnant, pers. medd.). Denne berømte botaniker angiver arten som almindelig i dele af Nord- og Sydfyn (29 og 32) foruden på Lolland. Savnes stadig fra Nordøstfyn (30) trods intens eftersøgning – så måske skal grande Stephensen til at have bil (han er til det franske)?
*Ru Kulsukker (Symphytum asperum)
Nyt fund i en vejkant i Botofte (34) (BKS) – Henry Nielsens belagte fund fra en markvejkant ved Stengade Sø (“Tranekær Mose”) i 1979 er i nærheden. Endvidere på jordfyld i den fhv. råstofgrav ved Rågelund (30) (BKS 1999) – 1. gang belagt fra Nordøstfyn ved Hverringe (30) i 1988.
*Femtunge (Pentaglottis sempervirens)
Nyt fund på et overdrev på Kongsbjerg nær Hesbjerg Skov (29) (FA/RP). Talrig på et meget tilgroet stendige ved Ørbæklunde (31) med fx Alm. Engelsød, Løgkarse, Tårnurt, Hulsvøb, Skarntyde, Mørk Kongelys og Rejnfan (BKS) (stadig også i Ørbæklunde Park (BKS), hvor den blev samlet allerede i 1850). Forvildes ofte i Odense-området (29) (BKS; HT). Kendes blandt de fynske distrikter i øvrigt kun fra Vestfyn (28).

Jernurtfamilien (Verbenaceae)

*Jernurt (Verbena officinalis)
Nyt fund på Stige Ø (29) (BKS) – sidst set i Odense-området på højen ud mod Falen i de forladte kolonihaver i byens sydvestlige del i 1979 af Hans V. Hansen. Anton Andersen (1910) angav den som hist og her på Nordfyn (28, 29 og 30), mest i landsbyerne. De fleste fund af denne gamle lægeplante er fra dengang, farmor var ung – og arten anses for at være under forsvinden fra Danmark. Således blev den udryddet på Dannemare kirkegårdsmur i forbindelse med murens reparation i 1963 (Løjtnant & Worsøe 1993). Måske kan den forvilde sig fra nogle af de mange nye kulturbotaniske haver? Mange middelhavsfarere kender utvivlsomt arten fra det mediterrane område.

Læbeblomstfamilien (Lamiaceae)

*Alm. Hjertespand (Leonurus cardiaca)
Danmarks Naturfredningsforening har iværksat en botanisk undersøgelse af digerne ved landsbykirkerne, og på de fynske kirkediger er der gjort nogle genfund af denne gamle lægeplante ved Føns Kirke (28) med fx Alm. Katost, Marts-Viol, Aftenstjerne, Gærde-Kørvel, Skarntyde, Rød Tandbæger, Havepest, Matrem og Kost-Fuglemælk (DN/LC) samt ved Guldbjerg, Skovby og Nr. Sandager Kirker (alle 29) (alle DN/OR). Imidlertid er de fleste levende fortidsminder forlængst kradset ad Helvede til, fordi landets menighedsråd gennem deres billigelse af sprøjtning på kirkegårdene lader hånt om Bibelens ord om at værne alt levende. Der er til gengæld nye fund af Alm. Hjertespand på en affaldsplads ved en gård på Akkerupvej i Højrup ved Langsted (28) og ved huset Sjøljen på Overgade i Svendborg (32) (begge BKS) samt et genfund på en strandvold ud for Fredskov N f. Lundeborg (31) (PoR) – tidligere set her af: ja, guess who! Nøjagtig denne lokalitet figurerer i Sv. Andersens noter.
Smalbladet Timian (Thymus serpyllum ssp. serpyllum)
Genfund på god bund på den vestlige del af Sønderby Klint (28), hvor arten vokser i mængde (FA/HT & NKP). Sidst set her af dette indlægs tekniske koordinator i 1987 (PR) – kendt herfra siden Wiinstedts inventering af Assensegnen i 1917. Også på Sandbjerg i Jordløse Bakker (32) findes en pæn bestand (FA/HT & NKP), som dog er et moderne genfund i forhold til fru Næsborgs AFD-registrering. Endvidere et nyere fund fra Bjerghammer-halvøen ved Faldsled (32) (TRN). Andre eventuelle fund i Fyns Amt vil vi gerne se live eller som belæg! I henhold til Dansk Feltflora mangler den i Fyns Amt kun på Ærø (33), men det er næppe kritisk nok?
Merian (Origanum vulgare)
Naturligt optræder denne velkendte krydderurt gerne på kyst- og andre skrænter, men tilgroning har utvivlsomt kostet en hel del lokaliteter – således også snart på den stærkt tilgroende skrænt Ø f. campingpladsen ved Svenstrup Strand S f. Middelfart (28), hvor arten optræder i den eneste tilbageværende lysning med fx Skov-Stilkaks (FA/HT). Andre nye fund på naturgivne lokaliteter er den åbne kystskrænt umiddelbart Ø f. Svenstrup Strand (28) med 3 klynger (FA/HT), ved Toppen N f. Fjelsted (28) (FA/AE & BBK) (forvildet?), på bakken SØ f. Søbakkegård (29) (FA/RB) (forvildet?), på hatbakken NØ f. Blegholm (34) (FA/HT), på kystskrænten N f. Rævebanke i Eskebjerg Have (34) (FA/HT) og på hatbakken Pavebjerg (34) (HT).
Som levende fortidsminde er Merian set med 14 andre af slagsen (fx Gærde-Kartebolle) på den stejle skrænt neden for Tranekær Slot (34) (BL). Endnu en ny halvkulturlokalitet kan være et jorddige ved Vejsnæs Nakke (33) (FA/HT & NKP) – dog rimeligvis identisk med Hübertz’ fund fra Skovbrynke i begyndelsen af 1800-tallet, ligesom arten stadig findes på selve Vejsnæs Nakke (angivet som rigelig her af Gröntved (1952)). På Lyø (32) findes den på et stendige ved Revvej med fx Bredbladet Timian og Grøn Mynte (TRN). Ny for Lyø, men kan være udsået. Endelig som haveflygtning i et ligusterhegn ved containerpladsen nær Bilka i Odense (29) (HT) og på Munkebo fyldplads (30) (BKS).

Maskeblomstfamilien (Scrophulariaceae)

*Vår-Brunrod (Scrophularia vernalis)
Nye fund ved Hverringevej på bakken lige før Måle By og ved den gule gård på Måle Bygade 8 – ét ex. på en græseng med hestefold (begge 30) (begge BKS). Ved Hverringe, artens locus classicus på Fyn, er den også set med 2 ex. i inspektørens have (30) (BKS). 4 ex. fra Hverringe er indplantet i en have i Høed Banker (28) (HT & TH).
Vand-Brunrod (Scrophularia umbrosa)
Få individer i den nordlige tunneldal på Lyø (32) (AFD/EØA, leg. PoR) samt i et lille kær (en fhv. mergelgrav?) i en mark på den sydlige del af samme ø (PoR) – kendes fra Lyø tilbage til M.T. Langes Den sydfyenske Ögaards Vegetation i 1857.
Aks-Ærenpris (Veronica spicata)
Ny for Sydfyn i tilfældig forvildet tilstand på Svanninge komposteringsplads (32) (DBF/FS). Fra Fyns Amt kendes i øvrigt kun en lignende forekomst på Lindelse gamle kirkegård (34) (K. Mourits-Andersen) samt et par spontane forekomster på Fyns Hoved (30) med mindst lige så mange år på bagen (ikke set vild i det 20. århundrede!).
Vår-Ærenpris (Veronica verna) (X)
Ca. 300 blomstrende ex. på Ristinge Klint (34) den 11. maj (HT) – men kun eftersøgt mod Ø (og den samlede bestand er næppe på under 1000 ex.). Årets gang på lokaliteten fortsatte således: 23. maj brungrøn-brun, men dog let genkendelig (FA/HT & NKP), 2. juli ca. 40 standere set (HT) og endelig 30. august som lig, men dog med erkendelige frugter i et van der Maarel-analysefelt i forbindelse med EF’s habitattyperegistrering (DMU/HT & NKP). Til gengæld må vi indrømme, at samtlige øvrige gammelkendte forekomster i Fyns Amt (28-34) blev eftersøgt forgæves (FA/HT & NKP).
I “Rødlistede planter 1999” af Niels Faurholdt afsløres det, at også Storstrøms Amt pt. kun har én lokalitet med Vår-Ærenpris: Jydelejet ved Møns Klint med en lille sårbar bestand. Til gengæld blev der gjort 3 fund af den énårige art på AFD-lejren i Vesthimmerland (Mikael Landt i URT 2000:4). Henry Nielsen har i nyere tid set den på Vestsjælland i en grusgrav ved gravhøjen Hagbards Høj samt i en pyntegrøntkultur efter brak – kulturpræg anes også på Ristinge Klint jvf. gamle ukrudtsarter som Tårnurt samt Småskulpet og Sæd-Dodder foruden måske Ager-Kohvede. Flere ældre fynske fund af Vår-Ærenpris synes da også gjorte på agerjord.
Trefliget Ærenpris (Veronica triphyllos) (X)
Nyt fund i flækken Skebjerg S f. Tullebølle (34) (TB 1999). Genfund med noget besvær i form af kun ca. 15 frugtbærende ex. ret skyggefuldt i græsmark ved Ørnebjerg nær Faldsled (32) med tusinder af Mark-Ærenpris (FA/HT & NKP). I den øverste del af krattet på en kratbevokset skrænt på den nordlige halvdel af Mejlø (30) (EW 1993 – men ikke tidligere oplyst uden for Ø-flora nr. 63). Angivet fra Brockdorff over for Mejlø (30) i 1913. Mangler på Ærø (33).
Ager-Kohvede (Melampyrum arvense) (X)
Det 3. recente fund i Fyns Amt er gjort på en tilgroende kystskrænt hhv. et strandoverdrev plaget af Rynket Rose ved Slude Strand. Mærkværdigt nok synes arten ikke set her siden i slutningen af 1860’erne, hvor Johan Lange angav en forekomst fra Kajbjerg Skov ved Nyborg (lige N f. Slude Strand). Begge bestande (ca. 400 planter i alt) blev besøgt af humlebier. Den muligvis spontane art (se Niels Faurholdts artikel i URT 2000:2) er til gengæld eftersøgt forgæves på Sønderby Klint (28) (HT & NKP), hvor den sidst blev set af jernbaneassistent Irminger i 1887. De 2 velkendte bestande på Bogensø Klint (30) og Ristinge Klint (34) stod efter det meget varme tidlige forår allerede med adskillige blomstrende ex. i slutningen af maj (begge FA/HT & NKP) – Dansk Feltflora angiver blomstringstiden i juli-august.
Skælrod (Lathraea squamaria) (X)
Nyt fund i Skrams Vænge (31), hvor den tilsyneladende snylter på Hassel (PoR). Savnes “selvfølgelig” fra Ærø (33), men mindre partier med stævningsskov findes fx langs Vodrup Bæk.

Klokkefamilien (Campanulaceae)

Liden Klokke (Campanula rotundifolia)
Hvidblomstrede ex. er set på Æbelø (29) over Østerhoved Spids (DN/VL, leg. HT). Arten opnår på den tilgroende kystskrænt ved Svenstrup Strand S f. Middelfart (28) en højde af 0.9 m (HT) – denne bestand har kritisabelt nok været meldt som Smalbladet Klokke både i URT 2000:1 og FYNSK NATUR 2000:3 (sidstnævnte tryksag var dog blevet varskoet, men uden held!). Selv om bestemmelsen baserede sig på et fund i december 1999, overlader den gamle redacteur gerne posten til en anden, hvis en og anden læser ikke kan leve med så grov en fejl (se også under Bakke-Gøgelilje!). Det er klokkeblomsten, der er liden – ikke artens statur!!

Nøgleblomstret Klokke (Campanula glomeratus s.lat.)
Forekomsten på Fluebjerg (29), den østlige rest af Grindløse Ås, er bestemt til den i forhold til nominatarten mere robuste haveform var. speciosa Hornem. (FA/RP) – 1. gang set her i 1994 (HT). Måske egentlig ligegyldigt, når en jagtglad jordbruger for nyligt har tilsat det meste af overdrevet med en majsplantning? Identiteten af dette taxon på selve Grindløse Ås lidt vestligere (29) bør undersøges nærmere, hvilket også gælder øvrige fund af nominatarten i Fyns Amt. Ved et havegærde ved Rødskebølle N f. Svendborg (32) er i 1912 taget et belæg af var. speciosa som det hidtil eneste kendte fund af artskomplekset på Sydfyn.
Hertil ved et hegn ved Søgyden ud for Søen ved Dalby Bugt (30) (BKS 1999). Lokaliteten kan være identisk med Hornemanns angivelse fra den nærliggende landsby Mesinge (30) i 3. udgaven af Dansk Oeconomisk Plantelære fra 1821, ligesom Anton Andersen angav den fra Dalby. Fundet i nærheden af Campanula glomerata farinosa (en del af den hjemmehørende nominatart) på DBF’s ekskursion den 7. august 1944, hvor et mindre hold under førerskab af lærer Østergaard, Dalby, gik til nogle vandhuller ved vejen mellem Dalby og Scheelenborg (30) (“… herfra førtes vi direkte til Dalby Øldepot. Turen havde været lang og varm”!) bør forsøges genopstøvet.
*Marie-Klokke (Campanula medium)
“Den kan sås udendørs i midten af maj og plantes ud i sommeren på det sted, man vil have blomsterne det følgende år i juni-juli. Overvintrende planter bør dækkes med granris eller lignende om vinteren. Denne kære, duftende, toårige klokke er bl.a. fin mellem høje roser.” Nå, spøg til side: Ny som forvildet i Fyns Amt i Rågelund fhv. råstofgrav og på Årslev Kommunes jorddepot (begge 30) (begge BKS). Kendt fra 4 jyske TBU-distrikter og 5 Ø f. Storebælt med det 1. fund i Kløvermarken på Amager (flyvepladsen, der blev begavet med latrinkuler, så Amager blev kendt som “Lorteøen”) i 1917. “Canterbury Bells”, der vokser vildt i Italien og det sydøstlige Frankrig, er i England en almindelig haveplante og optræder spredt forvildet – især centralt og mod S, hvor den er +/- naturaliseret.
Aks-Rapunsel (Phyteuma spicatum)
Nyt fund i skoven Svinehoved SV f. Mullerup (31) (PoR). M.T. Lange havde den fra Ellerup (31) lige Ø f. Mullerup for knap 150 år siden. En i Fyns Amt pletvis forekommende naturskovsindikerende art, der helt savnes fra Nordøstfyn (30), Ærø (33) og Langeland (34).

Baldrianfamilien (Valerianaceae)

*Tandbægret Vårsalat (Valerianella dentata)
Nye fund af dette sjældne markukrudt i markkanter ved Bøllemose Huse og Hønsehave (begge 32) (begge PoR). Arten stammer fra Middelhavsområdet, men er indslæbt til Danmark, før der var noget, der hed botanisk udforskning – og dermed arkæofyt. I England er den énårige art et hjemmehørende, men aftagende ukrudt i kornmarker.

Kartebollefamilien (Dipsacaceae)

Håret Kartebolle (Dipsacus pilosus) (R)
Ved OB’s klubhus i Ådalen i Odense (29) er der i løbet af eftersommeren 2000 gjort ihærdige forsøg på at udrydde denne velkendte bestand (HT). Græssåning med alt, hvad dertil hører, har dog indtil videre efterladt nogle få rosetter, så den rødlistede art forhåbentlig overlever. OB’s ellers så godmodige sportschef Lars Høgh – den næstmest kendte odenseaner efter H.C. Andersen – kiggede måbende på planten i 1998 under den gamle redacteurs fotosession. Måske burde den tidligere målvogter fra Sanderum Boldklub have doneret lidt af overskuddet fra sin testimonial match til et reservat for Håret Kartebolle!? Hjertebladet Gåsefod blev bortluget sammesteds, men den er jo tilpasset dette flygtige liv. Det ved broen over Kongshøj Å tæt ved udløbet (31) i 1999 bemeldte nye fund af Håret Kartebolle (BKS) er måske snarere et genfund i forhold til et belagt fund fra “Toruplunde-Aahuse” fra 1949.
*Pindsvin-Kartebolle (Dipsacus strigosus)
Nyt fund på Munkebo fyldplads (30) (BKS).
Due-Skabiose (Scabiosa columbaria)
Nyt fund af denne sjældne art på Fluebjerg ved Grindløse (29) (FA/RP) – lokaliteten dækkes nu desværre stort set af en majsmark.

Kurvblomstfamilien (Asteraceae)

*Nigerfrø (Guizotia abyssinica)
Nyt fund i Jørgen Eliasens have i Lumby (29) – blomstrende i december (DLH & OR). Denne østafrikanske art er længe om at blomstre nordpå, så det milde efterår passede den godt. Også set på 2 fynske ruderatjunkiers ekskursion til Østjylland på Vejen komposteringsplads og Nyskov fyldplads i Vamdrup Kommune nær Kolding (begge BKS & HT) – så også jyderne holder fugle (¿pero no pasaron por las calles con sus pàjaros como los gitanos?).
*Ambra (Artemisia abrotanum)
Ny for Nordøstfyn på skrænten ved Romsø Fyr (30) med fx Matrem (BKS & HT). Busken med små gule kurve er tidligere kun set forvildet én gang i Fyns Amt: Skårupøre Ø f. Svendborg (32) 1859, hvilket fund samtidig er det 1. danske. I øvrigt kun noteret i 6 danske TBU-distrikter, hvoraf de 5 er Ø f. Storebælt. I Jylland er den kun angivet fra Horsens losseplads af Erik Wessberg i 1975. Oldtidens græske læger brugte Ambra, hvis hjemstavn iflg. Stace er ukendt, mod menstruationsbesvær, hoste og slangebid samt som urindrivende middel – senere blev planten også pest- og ormemiddel. I katolske kirker brændes denne citronduftende gamle lægeplante stadig som røgelse.
*Kron-Okseøje (Chrysanthemum coronarium)
Ny for Sydfyn på Svendborg fyldplads (32) (BKS).
*Rød Hestehov (Petasites hybridus)
Blomstrende allerede i begyndelsen af december i en vejkant nær Kappendrup (30) (BKS). Ligeså efter julens frost ved Odense Å i Odense (29) (HT).
Kær-Fnokurt (Cineraria palustris ssp. congesta) X (A)
Denne vigende art synes kun set 3 steder i Fyns Amt i 2000. Over 100 ex. i den nordlige del af Gardersø ved Føns (28) med fx Rød Gåsefod og Sump-Skræppe (DMU/HT & NKP). Kun en lille bestand i Bispeeng (29) – Odenses bynæreste, af vejanlæg stærkt truede strandeng – med 8 blomstrende ex. og 3 1. års bladskud (?) (HT & NKP). Til gengæld er der stadig en stor bestand i den fhv. teglværksgrav ved Ejby gl. Teglværk ved Odense (29) (JB; OR). Ikke set i Tarup-Davinde Grusgrave i 2000 (OR). Storstrøms Amt har 3 lokaliteter med i alt 7 dellokaliteter – Faurholdt (1999) bemærker, at arten “bides med forkærlighed af kreaturer, men remonterer villigt fra nedre bladhjørner”. På Nordøstsjælland er den for nyligt set i Åmose N f. Svaleholm i AFD-rude 6037 Gundsømagle Sø i en græsset, tuet kant af et vandhul (NKP).
*Klæbrig Brandbæger (Senecio viscosus)
Under fortsat spredning til indlandet – i 2000 fx set ved en træbunke ved P-pladsen ved Sollerup (32) (EE, HT & LN). Det 1. egentlige fynske indlandsfund (langt inde!) synes at være fra Højby S f. Odense (30) i 1963 (belæg). Kommunelærer J.F. Ilving så den dog på en plads ved Læssøegade i Odense (29) allerede i 1905 (langt ude!).
*Vinter-Brandbæger (Senecio vulgaris var. hibernicus)
Denne såkaldte indlandsform med randkroner er nyfundet på Odense Nord losseplads (29) (BKS, FS & HT). 1. fund i Odense i 1946 (belæg). De 2 1. fynske fund (begge belagte) er fra Svendborg Havn (32) (1923) og Østerø-halvøen ved Nyborg (31) (1926). Iflg. Dansk Feltflora (og Stace) opstår var. hibernicus sandsynligvis til stadighed ved krydsning og tilbagekrydsning mellem Alm. Brandbæger og den fra Sydeuropa indslæbte Oxford-Brandbæger (Senecio squalidus). Varieteten er aldrig set på Vestfyn (28) eller på Langeland (34). Belæg af antagelig såvel Vinter- som Oxford-Brandbæger fra Skallebjerg (28) og Bjerghammer-halvøen ved Faldsled (32) (begge TRN) afventer verificering gennem Atlas Flora Danica.
Smalfliget Brandbæger (Senecio erucifolius) (V)
I maj 16 unge skud mod SV (FA/HT & NKP) og i oktober 20 skud mod NØ (HT) på overdrevet SØ f. Gulstav Mose (34) – randblomsternes frugter tydeligt hårede. Ét ex. blev set her som nyt fund i 1999 under Fugleværnsfondens registrering. De største bestande på Sydlangeland (begge 34) og dermed Fyns Amt lever og har det godt på strandoverdrevet ud for Vesterskov ved Gulstav (FA/HT & NKP) hhv. med ca. 1000 ex. på den østvendte vejskrænt ved Madebakke S f. Røjle med fx Mark-Tusindgylden, Merian og Blågrøn Star (BKS & HT).
*Smalbladet Brandbæger (Senecio inaequidens)
Ny for Nord-/Midtfyn på remiseområdet i Odense (29) med fx Liden Torskemund, Stor Væselhale og Liden Kærlighedsgræs (BKS). I Fyns Amt endvidere fundet på ruderater i Nyborg (31) (BKS) hhv. Rudkøbing (34) (B. Hjorth) i 1996 og 1997. I Danmark hidtil kun noteret i øvrigt fra baneterræn i Århus (belæg 1992 og 1994) og i København (4 belæg fra 1988 til 1994). Denne sydafrikanske art indslæbes hyppigt til England og Skotland med uld og har naturaliseret sig på en sandstrand i det østlige Kent, hvorfra den måske vil sprede sig som i det nordlige Frankrig. Den letgenkendelige art vil utvivlsomt også ud at se med DSB.
*Mexikansk Bakkestjerne (Erigeron karvinskianus)
Ny for Fyns Amt som ukrudt i en sommerhushave ved Hasmark Strand (29) (JF 1999). Artens europæiske totaludbredelse som naturaliseret, oprindeligt forvildet haveplante omfatter iflg. Flora Europaea Azorerne, Balearerne, England, Frankrig, Italien, Portugal, Schweiz og Spanien, men den synes hidtil ikke fundet som forvildet i Danmark. I Storbritanien vokser den naturaliseret på mure, sø- og flodbredder samt stenet grund især i det sydvestlige England og på Kanaløerne, ligesom den gør det i Middelhavsområdet og på De Kanariske Øer – her fx hyppig på stendiger i Aguamansa-området på det nordlige Tenerife (HT & NKP).
*Læge-Alant (Inula helenium)
Nye fund ved Ladegård Sø i Nyborg (31) – sikkert forvildet fra kolonihaver (BKS 1999) hhv. i en vejkant ved A8 nær Sandager (31) (BKS). Dernæst ét ex. på en nordvendt kystskrænt Ø f. Mejerihavnen på Thurø (32) med fx Gærde-Snerle og Hjortetrøst foruden på en affaldsplads på stranden V f. den samme havn med fx Peberrod og Hjulkrone (begge HT 1999) – dog tidligere set i Thurø By af såvel Sv. Andersen som E. Wessberg. Genfund for Lyø i Lyø By (32) (AFD/TRN) – belæg fra 1953. Andre kendte bestande er genfundet i en sumpet udkant af en skov på Torø (28) (TRN) samt i 1999 på vejkanter i Kajbjerg Skov (31) (HT) og ved Vårø Skov på Tåsinge (32) (BKS; HT).
Strand-Loppeurt (Pulicaria dysenterica) (X)
2 nye fund: En tusindtallig bestand i en grøft i “Sudden” ved Tjørnehoved nær Mullerød (28) (TRN) hhv. 10 ex., hvoraf 5 blomstrende, ved Lunden på det sydligste Langeland (34) (DMU/HT & NKP). På kystskrænten ud for Ronæs Skov (28) er en ny bestand set mod N (HT).
*Kugle-Museurt (Filago vulgaris)
Fyens Stiftstidende omtaler endnu “Muse-Kugleurt” – en raffineret anagrammatisk konstruktion som det latinske slægtsnavn – som en meget sjælden art, men det er den i sandhedens tjeneste overhovedet ikke. Her ville vi så have oplistet årets nye fund, men dét projekt ville have sprængt FYNSK NATURs rammer! Se dog under nedenstående art, der er langt sjældnere. Hvis man vil vade i arten, har dette i hvert fald indtil 1999 været muligt i en høslættet brakmark Ø f. Nonnebo Mose nær Langeskov (30), hvor arten optræder i titusindvis (BKS; HT).
*Gulgrå Museurt (Filago lutescens)
Denne (endnu?) meget sjældne art er nyfundet i et gruset område Ø f. Bøllemose Huse (32) med Ager- og Kugle-Museurt (PoR). Iflg. Dansk Feltflora mangler arten i Fyns Amt kun fra Ærø (33), men der savnes belæg fra såvel Nord-/Midtfyn (29) (herfra dog en konkret ældre angivelse fra Bederslev) og fra Nordøstfyn (30). Imidlertid er den fundet med over 100 ex. på et på ekstensivt græsset, kuperet overdrev ved Grønnehave nær Lille Ernebjerg N f. Tommerup Stationsby (FA/HHW 1996).
*Filtet Burre (Arctium tomentosum)
Nyt fund på Ørbæk Kommunes jorddepot på Stenhavevej (31) (BKS) -meget spredt forekommende i den sydlige halvdel af Østfyn. Sv. Andersen så den ved Gudme Station (31) i 1926. Det hidtil nordligste fund på Langeland er gjort lidt nord for Tranekær (34) (BKS). Dog så H.C. Hansen den ved Åsø (34) i 1948. Endvidere flere andre nye fund i artens fynske hovedudbredelsesområder. På kirkediget ved Fuglsbølle Kirke (34) optræder Filtet Burre således med fx Skarntyde og Matrem (DN/CD). Pastor Høeg angav den som temmelig almindelig i Magleby Sogn (34) endnu sydligere på Langeland.
*Nikkende Tidsel (Carduus nutans)
Dette med kurvene hængende taxon, hvoraf der i Fyns Amt næsten kun er ældre fund, er set 2 steder ved Holckenhavn (31): Som en ny lokalitet mellem en frøgræsmark og et levende hegn S f. Holckenhavn Fjord (31) med fx få ex. af Horse-Tidsel (HT) – den 11. august blev bestanden optalt til ca. 50 blomstrende ex. (excl. mindst én roset) (BKS & HT). På samme ekskursion blev set ca. 15 ex. (de fleste blomstrende, men også enkelte rosetter) i T-krydset ved Holckenhavn, hvor Blankenborgvej munder ud i Svendborgvej (31) (BKS & HT) – identisk med J. Angelo-Nielsens angivelse fra 1972. Denne sydøsteuropæiske art, der har været indslæbt til Danmark fra 1853, kendes ikke pt. fra andre lokaliteter i Fyns Amt. Dog bør man nok lige kaste et blik på Poppelvej i Nyborg (31), hvor J. Angelo-Nielsen i 1977 så 11 ex. Savnes helt fra Langeland (34).
Lav Tidsel (Cirsium acaule)
God bestand på den lille hatbakke Galtebjerg Øst ved Tryggelev Nor (34), der udgør noget så sjældent som et nyopdaget artsrigt overdrev med fx Knold-Ranunkel, Knoldet Mjødurt, Sølv-Potentil, Bredbladet Timian og Alm. Hjertegræs (HT). Dominans er der af Alm. Kamgræs, ligesom det vrimler med ædle overdrevssvampe (i 1. hug 9 arter af Vokshat og mange køllesvampe). Svagt lyserøde (næsten hvide) ex. er set på den gamle kystskrænt S f. Flægen ved Tybrind (28) (DMU/HT & NKP). Tilsyneladende ny på Hestebakken i Svanninge Bakker (32) (FSD), men hvor og fundet af hvem? Artslisterne i driftsplanen er sværere at datere end romerske møntfund!
Også i prøvefelt 22A på Fyns Hoveds Yderhovede (30), hvor 2 specialestuderende i sommeren 2000 bl.a. vha. vegetationsanalyser undersøgte driftshistorien på den vindblæste halvø (KU/SG & US), findes Lav Tidsel. Den optræder i dette kalkholdige parti ved “Rørsøen”, hvor den sammen med et par store lavklædte sten, Knold-Ranunkel, Hulkravet Kodriver, Vild Hør, Mark-Tusindgylden (incl. ét hvidt ex.), Liden Skjaller, Eng-Køllesvamp, Snehvid Vokshat, Eng-Nonnehat, Silkehvid og Grøngul Rødblad samt en art af Blåhat (Leptonia sp.) markerer et minimalt parti, der næppe nogensinde har været opdyrket (HT).
Eng-Skær (Serratula tinctoria) (X)
Ca. 250 blomstrende ex. ved Vindinge Å nær Davinde (30) – ingen vegeterende ex. set i den høje græs-/urtevegetation (HT & NKP). Derimod er der pt. (ud over kun få blomstrende ex.) mange ganske lave vegeterende skud på overdrevet ved Vibesholm SØ f. Ullerslev (31) – en måde at overleve sommergræsning på (FA/HT & NKP)?
Stor Knopurt (Centaurea scabiosa)
Hvidblomstrede ex. på en østvendt vejskrænt N f. Lille Viby (30) (HT) hhv. ved Hans Schacksvej nær sommerhusområdet Strandløkken mellem Kerteminde og Munkebo (30) (BKS). Vel som en følge af det næsten mediterrane tidlige forår blomstrede arten usædvanligt tidligt i 2000 – således fx 24. maj på Strejlebakke ved Tommerup (29) (FA/HT & NKP).
*Pomerans-Høgeurt (Hieracium aurantiacum)
Ét blomstrende ex. “naturaliseret” på en tue i et fhv. gødsket kærparti af Urup Dam (30), hvor Kødfarvet Gøgeurt nu generobrer tabt terræn (FU/HT & NKP, leg. lokal beboer). Endvidere nye fund i en kratkant ved en have nær Knarreborg St. (29) (BKS & HT 1999), på en brakmark ved Væbnervænget i Dalby (30) (BKS 1999), i en græsplæne på Søvej i Martofte (30), ved motorvejen gennem Kristianslund i Nyborg (31) (HT 1999), på jordbunker ved Damsgårdsvej i Ullerslev (31) (BKS), ved Sdr. Højrupvej over for Tolshave (31) (BKS 1999), på en tomt i Ellerup (31) (BKS) og SV f. Brudager (31/32?) (MRT 1999).
Kvast-Høgeurt (Hieracium cymosum) (R)
Ca. 50 blomstrende og et tilsvarende antal vegeterende ex. på den nordlige del af Lundsgård Klint (30) på en åben skrænt med blåligt plastisk ler (kertemindeler) (FA/HT & NKP) – derimod forsvundet fra den nærliggende vejkant pga. et åbenbart nødvendigt anlægsarbejde (BKS) (Vejvæsenets intentioner med Biologisk Vejkort synes ud fra denne sag vanskelige at forstå?). På Digerbanke på Hindsholm (30) mindst 100 blomstrende ex. – men gennemgående spinklere end på Lundsgård Klint. Der er flest mod N i et mosrigt skræntparti domineret af Draphavre. De øvrige kendte fynske forekomster (28, 29, 31 og 34) er forgæves forsøgt genopstøvet (FA/HT; HS & HT; HT & NKP).
Lancetbladet Høgeurt (Hieracium lactucella)
Nyt fund med få ex. på den artsrige nordskrænt af Djævlebakke i Bobakker på Helnæs (28) (DMU/HT & NKP). Sv. Andersens angivelse fra Helnæs i 1914 er dog rigeligt bred.
Glat Kongepen (Hypochoeris glabra)
Nyt fund på et græsset jorddige ved “Sudden” ved Tjørnehoved nær Mullerød (28) med fx Dværg-Perikon (TRN) – dog angivet fra Nældemose (28) i nærheden af Sv. Andersen i 1926.
Hundesalat (Leontodon taraxacoides)
Nyt fund på hatbakken Eskebjerg på det sydligste Langeland (34) – men spontan floristisk glæde er i dagens Danmark ofte en flygtig tilstand: Fundet udgøres af ét blomstrende ex. nær en granplantage (DMU/HT & NKP). Også ét blomstrende ex. på den større hatbakke Fakkebjerg lidt mod NØ (DMU/HT & NKP), hvor denne tidligere rødlisteart blev fundet som ny for Langeland i 1995 (HT). Hundesalat har en meget lang blomstringsperiode: I 2000 er den set blomstrende fra 3. juni på Romsø (30) (FA/HT, & BKS) til 18. november på Måle Strand ud for Romsø (30) (BKS) – Dansk Feltflora angiver juli-september.
Stivhåret Borst (Leontodon hispidus)
Pæn bestand på “Saltofte Klint” V f. selve Sønderby Klint (28) med fx Mark-Tusindgylden og Blågrøn Star (under en mark med Skorsonér) (FA/HT & NKP; FA/RP) som nyt fund. Et genfund i forhold til Sv. Andersens angivelse fra Bynkel (31) i 1941 er der med 3 spinkle blomstrende skud på en skrænt ved den gamle bane med fx Lav Tidsel og Alm. Hjertegræs (HT). Moderne genfund kan meddeles fra 2 steder på Røjle Klint (28) (DMU/HT & NKP) foruden på Varbjerg Strand ud for Vedelshave (28) (FA/HT). Den flotteste bestand findes dog stadig på den vestlige del af Sønderby Klint (28) (FA/HT & NKP).
*Saflortidsel (Carthamnus tinctorius)
Ny for Ærø på Husmark fyldplads (33) (HT) og dermed kendt fra alle fynske distrikter – fremgang for fynboers fuglehold, men sælges også som “evighedsblomst” til blomsterbinding. Endvidere et nyt fund af denne sydvestasiatiske art på Søndersø fyldplads (29) (BKS).