Af Lars Hansen
I sensommeren 1999 oplevede jeg at se 3000 Aeshna mixta Latrielle,1805
sværme over Arreskov Sø ved Fåborg på Sydfyn. Lignende store sværme
er aldrig tidligere set herhjemme (Ole Fogh Nielsen, pers. com.).
Det er imidlertid kendetegnende for arten at den migrerer. Syd
for Danmark ses jævnligt træk, og i den varme sensommer 1999 havde
arten et stort træk-år. I Danmark har den sin nordvestgrænse og
er ret udbredt i den sydlige del af landet. I de senere år, hvor
somrene har været varme, har den bredt sig til hele landet. Den
yngler oftest i mindre vandhuller.
10. sept. 1999 var jeg ved Arreskov Sø i skumringen. Det var en
stille og lummervarm sommeraften. Jeg kiggede efter svaler og
stære, som i skumringen flyver til overnatning i rørskoven. Mens
jeg spejdede opdagede jeg en insektsværm i 2-300 m højde. Med
kikkert kunne jeg se at det drejede sig om guldsmede med en karakteristisk
Aeshna grandis-form, men blot noget mindre. Jeg anslog antallet
til ca. 3000, men tallet kan være højere, idet diset, gustengrå
skumringshimmel ikke lader dyrene fremstå klart og tydeligt.
Guldsmedene fløj tilsyneladende rundt mellem hinanden indenfor
et forholdsvist snævert område. De virkede aktive og ivrige og
jeg er mest tilbøjelig til at tro, at der var tale om fouragering.
Det kunne måske være en myggesværm eller andet, som de jagtede
rundt i. Flokken bevægede sig kun en smule, men efter 15 min.
mistede jeg alligevel kontakten, fordi jeg samtidig holdt øje
med stære og svaler, som på samme tid fløj til overnatning i rørskoven.
Jeg kontaktede Ole Fogh Nielsen, Ry, for at høre hvad det var
for et fænomen, jeg havde iagttaget. Aldrig tidligere har jeg
set guldsmede i egentlige flokke. Jeg fik oplyst, at den mindre
størrelse med al sandsynlighed pegede på, at der var tale om Aeshna
mixta, der er 10-20% mindre end fx A. grandis. I felten er den
let at bestemme alene pga. sin ringere størrelse. A.mixta er netop
kendt for at migrere og ekspanderer iøvrigt nordpå.
Vejret var optimalt for træk. I flere uger var der strømmet meget
varm luft op fra sydlige og østlige retninger, og netop under
sådanne forhold vil A. mixta kunne indlede et træk, som vi kender
det hos en lang række sommerfugle. Sandsynligvis har en front
danne en snæver trækkorridor således at et stort antal dyr er
nået til samme punkt.