Af biolog Ulla Poulsen
Gennem de sidste 15-20 år har Odense Kommune systematisk bekæmpet
Kæmpe-Bjørneklo. Dette er de sidste tre år sket uden kemikalier,
men stadig med et godt resultat. Planten bekæmpes i kommunale
parker, anlæg, skove, ådale samt langs afvandingsrender og bække
m.v. Planten er et problem mange steder i kommunen.
Odense Kommunens oplysninger om områder i kommunen langs med Odense
Å, hvor der har været meget store forekomster af Kæmpe-Bjørneklo,
fremgår af kortene. Som det ses af kortenet, forekommer planten
spredt overalt langs åen uden for bykernen. Langs åen har der
været meget store forekomster af Kæmpe-Bjørneklo, og ofte er det
værdifulde eng- og moseområder, der har været invaderet. Kun afgræssede
områder går fri.
Odense Kommune har gjort – og gør – en stor indsats for at holde
bjørnekloens bestande nede. Især langs med Odense Å er der brugt
store ressourcer, og i dag findes der ingen store bestande langs
åen på de kommunale områder. Store bestande findes dog stadig
på privatejede områder (f.eks. ved Kratholm), og langs med åen
opstrøms Odense Kommune er der vældige skove af bjørneklo. Fra
de områder sker der selvfølgelig en spredning tilbage på kommunens
bekæmpede områder. På de steder, hvor bjørnekloen stadig findes
langs åen, kan man også opleve, hvordan planten langsomt men sikkert
spreder sig væk fra åen ind i det øvrige landskab.
Kommunens indsats i Bjørneklo-bekæmpelsen beløber sig til 800.000
pr. år. Kommunen savner dog en lignende indsats hos andre kommuner
og hos de private. Man bruger store ressourcer på at holde planten
nede uden mulighed for på noget tidspunkt at opnå en egentlig
udryddelse.
De forskere, som beskæftiger sig med emnet, mener, at det er muligt
at udrydde Kæmpe-Bjørnekloen helt, under forudsætning af, at der
opstilles et effektivt udryddelsesprogram. Den eneste mulighed
for at bekæmpe bjørnekloen er at skabe en koordineret indsats.
Hvad hjælper det, at kommuner i de nedre åløb bekæmper planten,
hvis private og kommuner langs åernes øvre forløb ikke gør det?
En samtidig indsats i både skovdistrikter, amter, kommuner og
hos private i hele landet er nødvendig. Spørgsmålet er så, hvordan
man sikrer en effektiv bekæmpelse, og her er det vigtigt at vurdere
effektiviteten i forskellige muligheder:
Den hidtidige metode til bekæmpelse har været baseret på frivillighed.
Med kampagner og information har man forsøgt, at stimulere både
det offentlige samt private til at bekæmpe planten. Den stadigt
stigende udbredelse af bjørnekloen tyder desværre ikke på, at
denne nuværende praksis er nok. En anden mulighed er at indføre
lovpligtig bekæmpelse. Bl.a. Fyns Amt har i 1998 foreslået dette
til Miljø- og Energiminister Svend Auken, som dog ikke mener,
at denne fremgangsmåde er hensigtsmæssig. Ministeren mener ikke,
at man kan forsvare at pålægge de private lodsejere de udgifter,
der vil være forbundet med bekæmpelsen. Det kan nævnes, at der
i Sverige fra 1995 har været lov om at bekæmpe Kæmpe-bjørneklo.
I 1998 har Sverige skærpet denne lovgivning, idet der nu kan gives
påbud til private lodsejere om bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.
Svend Auken mener, at mere information og kampagner, som bl.a.
vil blive varetaget af Skov- og Naturstyrelsen, kan løse problemet.
Det er dog svært at se, hvordan man kan finde den gulerod, som
skal få private lodsejere til at bekæmpe planten og dermed opnå
den koordinerede indsats, som må anses for nøglen til en effektiv
bekæmpelse.