Af Palle Jørum
Stor guldløber, Carabus auratus, er en af de smukkeste danske løbebiller.
Og samtidig er den på grund af sin størrelse så iøjnefaldende,
at den utvivlsomt også vil blive bemærket af personer, der ellers
ikke skænker biller den store opmærksomhed, hvis de skulle støde
på den.
Arten blev i begyndelsen af maj 1996 fundet på Vodrup Klint på
Ærø, og siden er den ved flere lejligheder observeret på stedet.
Så der er helt bestemt en bestand af stor guldløber på sydkysten
af Ærø. Ellers foreligger kun to tidligere observationer af stor
guldløber fra Danmark, den ene fra Ristinge Klint (1 eksemplar
1983). Og disse blev begge, indtil Vodrup-fundet, regnet for at
være af tilfældig art; dyret fra Ristinge anså man således for
indslæbt til landet. Så det er først med fundet fra Vodrup, at
arten har fået “borgerret” i Danmark.
Stor guldløber er en varmekrævende art, der hos os befinder sig
nær sin udbredelsesgrænse mod nord. Der er grund til at tro, at
arten må have levet ved Vodrup gennem lang tid, idet dens spredningsevne
er temmelig ringe. De fleste biller er udstyret med flyvevinger,
men hos flere af de store løbebiller er vingerne helt forsvundet
eller stærkt reducerede, så flyveevnen er gået tabt. Det gælder
også for stor guldløber. Formentlig er populationen ved Vodrup
en reliktbestand – en rest fra en tidligere varmetid, hvor arten
kan have være mere udbredt her i landet.
Efter offentliggørelsen af fundet fra Vodrup fik jeg et par henvendelser
fra folk, der mente at de havde set stor guldløber. To af meldingerne
var særligt interessante, dels på grund af den medfølgende beskrivelse
af dyrene, der passede fint på stor guldløber, dels på grund af
de steder, hvor observationerne var gjort. Den ene iagttagelse
var fra sydspidsen af Helnæs, den anden fra Horne Lands sydlige
del, ved Sønderhjørne. Ingen af de to observationer har dog hidtil
kunnet bekræftes. På grund af sin forkærlighed for varme og solrige
biotoper forekommer stor guldløber på åbne, ret tørre overdrev
og marker, formentlig især på sydvendte skrænter. Sådanne biotoper
findes både på Helnæs og Horne Land, men også andre steder langs
kysterne på Sydfyn og i det sydfynske øhav. Så det er bestemt
ikke utænkeligt at stor guldløber vil kunne findes på endnu en
eller flere lokaliteter i dette område.
Stor guldløber er især aktiv om foråret, fra tidligt i maj til
i hvert fald et godt stykke hen i juni måned. Den er dagaktiv
og er især fremme i varmt solskinsvejr. Som andre løbebiller er
den hurtig – så ser du en stor metalgrøn bille komme løbende fremme
i solen en varm forårsdag, så kan det måske være guldløberen,
du er stødt på. Af andre kendetegn kan nævnes:
Længde: 2 til ca. 2 1/2 cm.
Hele oversiden metalgrøn, men dækvingerne er tydeligt gyldne (gule
eller rødgule) langs randene.
Benene er røde, dog med sorte fødder.
Følehornenes inderste 4 led er røde, de ydre sorte.
Et billede af arten kan ses i Vesteuropas Insekter af Michael
Chinery, Gad 1987, p. 256.
Det vil være utroligt spændende, hvis det skulle lykkes at påvise
yderligere forekomster af stor guldløber i det sydfynske område.
Så hvis du skulle være så heldig at møde billen på din vej, vil
jeg meget gerne høre om det. Bedst vil det være, hvis du hjembringer
et eksemplar af billen som dokumentation. Den er let at holde
i terrarier (syltetøjsglas el.lign.). Den spiser stort set alt
hvad der er af dyrisk oprindelse, så har du en mikroskopisk rest
af noget hakket okse- eller svinekød, så vil det være det bedste
du kan betænke den med. Så kan billen lukkes ud igen, efter at
jeg har besigtiget den.
Henvendelser modtages med megen tak!
Palle Jørum,
Åløkken 11, 5250 Odense SV.
Tlf. & fax : 65 96 08 68.
E-mail: pindjoe@get2net.dk