Torben Philbert foreslår at man griber chancen og laver en skov,
som samler den sydøstfynske skovflora og udsætter udryddelsen
og forarmningen af naturen i området.
Kommunalpolitikerne i Ringe kommune har sat et prisværdigt skovrejsningsprojekt
i gang vest for Ringe by.
Skov- og Naturstyrelsen og Fyns Statsskovdistrikt er inddraget.
Skoven skal dels være rekreativ dels skal den beskytte grundvandet.
Skoven vil ende med at blive på ca. 450 ha. Mange hensyn bliver
taget: Åen skal hæves, enge, hegn og stengærder skal forblive,
bål- og legepladser, åbne områder, naturstier og parkeringspladser
skal anlægges.
Jeg har talt med statsskovrider Søren Strandgaard ved Fyns Statsskovdistrikt,
stillet spørgsmål til projektet og fortalt om det centrale i mit
forslag til ny skov. En geolog har foretaget en jordbundskortlægning
så man ved, hvilke arter, der er værd at plante de forskellige
steder. Man vil tilstræbe at købe danske planter hos planteskoler
overalt i Danmark. Kan de ikke fås, bruges fremmede provenienser.
På de høje områder plantes bøg og hassel, på de lave eg og hassel.
Stilkegen kommer fra Nordlangeland. Skovbryn vil bestå af en bræmme
med mange arter af buske og små træer, bl.a. Engriflet Hvidtjørn,
som ikke er en dansk busk.
Udgangspunktet ved skovrejsningen er skovloven og idéen om flersidig,
naturnær, bæredygtig, grøn skovbrug som er blevet aktuel efter
Brundtlandrapporten. Det drejer sig ikke udelukkende om produktion
af tømmer og andet fra skoven. Fyns Statsskovdistrikt vil udarbejde
planer om beplantning af mindre områder ad gangen og købe planter
ind efter det, når man råder over jorden. Til foråret begynder
man at beplante et område ved vandværket.
Med den fremmede skov ved Ringe foreligger en enestående mulighed
for at skabe en tilstræbt naturskov eller urskov, da skoven tilsyneladende
ikke skal producere kapital. Skovrejsningen kan blive et foregangsprojekt,
som viser, hvordan man skal skabe en rekreativ skov på naturens
betingelser. Mennesket skal derfor udelukkende være redskab for
at genskabe det mistede og skabe det aldrig udviklede: en sand
naturgenopretning. Mit forslag er derfor, at man skaber en urskov,
der ville have været på stedet, hvis mennesket ikke havde eksisteret.
Frivillige hjælpere
Til en sådan naturgenopretning er det ikke nok med Fyns Statsskovdistrikts
medarbejdere, som har forstand på produktionsskov. Mange eksperter
og frivillige hjælpere er nødvendige. Eksperterne skal finde og
godkende naturtræer og -buske samt bundfloraen. De skal også udarbejde
en nuanceret plan over såning og beplantning af hele området,
hvor alle de relevante af nutidens og fortidens planter indgår.
Desuden skal de være undervisere, konsulenter og godkendere af
det praktiske arbejde. Fyns Statsskovdistrikt skal stå for det
praktiske arbejde og koordineringen. hjælperne skal arbejde under
Fyns Statsskovdistrikt.
Mennesket har i tusinder af år skadet naturens naturlige udfoldelse
ved træfældninger, svedjebrug og skovrydninger i større målestok.
Træarter er udryddet eller er kun tilbage i landskabet som relikter,
f.eks. Dansk Fyr, Storbladet Lind og til dels Småbladet Lind samt
Spidsløn. Frø fra sådanne træer skal hentes længere borte. Selv
træer som Bøg, Stilkeg og Storbladet Elm er alvorlig truet. De
findes kun i små bevoksninger som trægrupper og enkelttræer.
Definitionen på en naturplante er: den skal være genetisk ren
og upåvirket af mennesket. Den skal være indvandret til egnen,
lokaliteten, hvor den findes i oldtiden. Meget få træer og buske
kan leve op til denne definition. F.eks. er langt de fleste danske
bøgetræer stærkt kulturpåvirkede. De er både forædlede, indavlede,
hentet langt borte og har ukendt herkomst. Det værste er dog de
mange bevoksninger af fremmede provenienser. De forurener genetisk
naturbøgene sammen med danske kulturbøge. Genetisk forurening,
træfældninger og ælde bliver naturbøgens undergang. For Stilkeg
er katastrofen mindst lige så stor. Genetisk forurenede frø fra
naturtræer og -buske er ikke natur.
Det er derfor nødvendigt at gøre en ekstra indsats for at skaffe
genetisk rene frø. Ved hjælp af bestøvning af mange træer og flere
steder, kan man skaffe frø til en sund skov. Frø fra planter bør
ikke hentes længere væk end 15 km (helst inden for 10), hvis de
skal kaldes lokal natur ud fra pollenspredningen. Skovbundsflora
bør man høste steder med stor artsrigdom og derefter så og plante
i skoven, når der er tyndet ud blandt træerne.
Til foråret kan Fyns Statsskovdistrikt begynde med at beplante
området ved vandværket med en tæt forkultur, som senere helt skal
fjernes. Da man ikke kan forvente at kunne fremskaffe mange frø
fra naturtræer og -buske, når de skal være genetisk rene, kan
man nøjes med at så og plante med hånden de steder, hvor et frø
eller en plante skal udvikle sig til et fuldt færdigt individ.
Det kan tage mange år, før man kan skaffe frø og planter, som
skal udgøre den endelige bevoksning engang i fremtiden. Ud fra
naturens synsvinkel er det ligegyldigt. Det afgørende er, at det
rigtige bliver foretaget.
Et så omstændeligt projekt som dette kræver mange frivillige hjælpere.
De kan sandsynligvis medvirke til fremskaffelsen af frø; såningen,
beplantningen og pasningen bliver billigere, end hvis Fyns Statsskovdistrikt
skulle stå for det hele og lave en moderniseret, flersidig skov,
som ikke er natur ud fra definitionen.
Enestående i Europa
Mit forslag til skov er sikkert den sidste mulighed for at redde
lokale træer, buske og sårbare arter i skovbundsfloraen. Det vil
være en engangsinvestering, og skoven vil ad åre blive enestående
i hele Europa. Skoven kan kun blive en tilstræbt urskov ført op
til i dag. Men den vil i løbet af mange hundrede år komme til
at fungere som en urskov. Især hvis man udsætter dyr, som hører
hjemme i sådan en skov: Vildsvin fra Nordtyskland, Krondyr fra
Djursland osv. Skoven er for lille, men hvis den kommer til at
hænge sammen med en kommende skovrejsning længere mod vest, kan
det gå.
Torben Philbert
Rosenkildevej 3
5881 Skårup, Fyn
Tlf. 62 23 15 20