Af Michael Fynsk
Bondeskov betegner en gammel form for skovdrift. Bønder stævnede
og indsamlede nedfaldne grene til gærdsel og brændsel. Eftersom
underskoven som følge af denne driftsform ikke voksede op i overskoven
&emdash; hvilket netop var meningen idet overskoven tilhørte herremanden
&emdash; blev skoven mere lysåben. Mere lys gav bedre vilkår til bundfloraen,
som dermed blev mere artrig. Bondeskoven er i vor tid ikke rentabel,
og denne skovtype er siden industrialiseringen gået tilbage på
såvel Fyn, som i det øvrige land. I dag kan man kun ved naturpleje
opretholde de gamle bondeskove.
Odense Universitet (OU) udvider mod nord, og har i den forbindelse
søgt statsskovdistriktet om dispensation til ophævelse af 1050
m2 fredskov i Moseskovens østlige del. OU´s ansøgning er imødekommet,
selvom der er tale om flere hundrede år gammel bondeskov. Området
er i forvejen &emdash; pga. Campusvej &emdash; blevet afsnøret fra den øvrige skov, og har ikke samme stabilitet
det ville have haft, såfremt området var sammenhængende med den
øvrige skov. Man kan med stor sandsynlighed fastslå, at yderligere
påvirkninger vil reducere artsrigdommen. En af de nuværende arter
er den fredede orkidé Tyndakset Gøgeurt, som Orkidégruppen Orchidania
(under Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen) siden 1980 har optalt
i den østlige del af Moseskoven. Henrik Tranberg fra Orchidania
udtaler om orkidéerne; “bestanden rummer en interessant balancegang
omkring, en tilsyneladende, ligevægt mellem individer med plettede
og individer med uplettede blade (i maj 1997 blev således optalt
71 plettede individer og 136 uplettede individer). For en seriøs
tolkning af svingningerne er mange, flere års optællinger imidlertid
en bydende nødvendighed”. Forskningsprojektet vedr. Tyndakset
Gøgeurt vil med parkeringspladsernes etablering blive tilintetgjort
&emdash; det er tankevækkende, at de ansvarlige på OU ikke kan forholde
sig til dette.
OU’s udvidelse er et nyt indgangsparti med tilhørende forplads,
p-pladser og cykelstien, der flyttes ind i skoven for at give
plads til ny tilkørselsvej. Jeg har intet at indvende mod den
bygningsmæssige udvidelse &emdash; men at flytte skovbrynet til fordel for p-pladser, mener jeg,
er et udtryk for traditionel tænkning. En synsvinkel, der viser
at det stadig er magtpåliggende, at fremme kreativiteten vedr.
samfundsforhold hvor man skal tage mere end ét hensyn. Skovbrynet
kan betragtes som skovens “forsvar” mod ydre påvirkninger &emdash; svækkes dette forsvar vil man se konsekvenserne langt inde i
skoven og sandsynligvis med uoprettelige skader til følge. Denne
sandsynlighed anser OU for værende så lille, at man tager chancen
&emdash; såfremt man er klar over tilstedeværelsen af denne sandsynlighed,
overlader jeg til læseren at konkludere hvorledes OU prioriterer.
Der er alternativer til inddragelse af skoven &emdash; hvorfor har OU ikke tænkt herpå? Jeg kunne bl.a. pege på Campusvej,
der er tosporet indtil vejen møder cykelstien (se kort), hvorefter
kørebanen indsnævres til at være ensporet. Man kunne inddrage
det ene spor gennem skoven, og med simple midler såsom en pensel
og hvid maling lave parkering, uden at det ville kræve nogen inddragelse
af skoven!
Efterhånden er det snarere reglen end undtagelsen, at man konstaterer
danskernes foretrukne kæledyr på 4 hjul er tungen på vægtskålen,
når man indgår kompromis med naturen.