Selvom Fyns amt fortrinsvis består af velfriserede kolonihaver
og andre stærkt urbaniserede områder, som lokalbefolkningen kalder
“natur”, så er det dog ikke lykkedes for de entreprenante indfødte
at komme alle rester af forholdsvis udyrket natur til livs.
De magre rester af naturskovslignende lokaliteter på Fyn er nu
blevet beskrevet i et attraktivt bogværk, som Skov- og Naturstyrelsen
har udgivet,”Særligt beskyttet naturskov – lokaliteter i statsskovene.”
Retfærdigvis skal det siges, at en af årsagerne til de manglende
naturskove i fynske statsskove simpelthen er fraværet af offentlig
ejet skov, men det er en ringe trøst: de private skove er, grundet
hårdere merkantil udnyttelse, endnu mindre “naturskov” end statsskovene.
Men til udgivelsen!
Værket er delt i to bind. Bind 1 omhandler øerne, mens bind 2
er helliget Jylland.
Miljøminister Svend Auken oplyser i sit forord, at der inden år
2000 overgår 3.500 ha statsskov til urørt skov, mens næsten 4.000
ha allerede nu er udpeget til at skulle være urørt inden år 2040.
Ved årtusindskiftet vil der desuden blive drevet 3.800 ha med
plukhugst, 1.700 ha med græsningsskov og små 200 ha med stævningsskov.
Indledningsvis forklares terminologien omkring forskellige former
for skov, ligesom skovenes forhold i fortid og nutid berøres.
Endelig gøres et stort nummer ud ad den økologiske baggrund for
naturskovsstrategien, og delvis i tabelform redegøres for naturindholdet
i naturskovsstrategiens skovtyper.
Det er ikke nogen hemmelighed, at den traditionelle produktionsskov
i sammenligning med skove, der får lov delvis at passe sig selv
er yderst artsfattige – det gælder både flora og fauna.
Især er det vigtigt at lade gamle træer stå, hvad der helt ubegribeligt
ikke er sivet ind alle steder; således har Odense Kommune for
nylig fældet adskillige gamle træer i sine skove, der udelukkende
drives som rekreationsskove og ikke skal udløse profit.
Fyns Statsskovdistrikt er det statsskovdistrikt, der indeholder
mindst skov. Distriktet forvalter 808 ha skov og 1056 ha ubevoksede
arealer. Ialt 66 ha af distriktets arealer omfattes af naturskovsstrategien,
hedder det, og det meddeles, at før 1993 var intet af dette beskyttet
som urørt skov, mens 18 ha ligger urørt i år 2000. Arealet med
gamle driftsformer vil i år 2000 udgøre 46 ha fordelt på hhv.
10 ha plukhugst, 3 ha græsnings- og 33 ha stævningsskov.
Inden 2040 vil yderligere 2 ha blive udlagt til plukhugst.
De arealer, der er interessante i naturskovssammenhæng i det fynske
område er Lunden, Eget, Vestre og Østre Gulstav på Sydlangeland,
mens Næs, også på Langeland, er udlagt som stævningsskov.
Det er også Langeland, der huser den tredie omtalte lokalitet,
nemlig Vestre og Østre Stigtehave i den nordlige del. På selve
Fyn er det kun to skove, der lever op til betegnelsen naturskov,
nemlig Kasmose Skov ved Strib, og den sidst omtalte Kistrup Skov
og Tyveholmene ved Arreskov Sø.
Værket kan varmt anbefales alle, der er seriøst interesseret i
gammel skov og disses bestand af flora og fauna, især vil de være
glimrende vejvisere for svampeinteresserede, idet de meget udførligt
kort giver glimrende vejvisning til ældre træbevoksning, og er
betydeligt mere detaljerede end de sædvanlige foldere fra samme
Skov- og Naturstyrelsen.
Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen: “Særligt beskyttet
naturskov – lokaliteter i statsskovene.” Bind 1: Øerne, 162 sider,
Bd. 2: Jylland, 206 sider. Illustreret med mange kort. Pris 300,-
kr.
Bent Søby Madsen
Perspektiver for Danmarks Natur
Skov- og Naturstyrelsen har netop i en ny bog gjort status over,
hvad der er nået inden for naturbeskyttelsen og desforuden sat
sig mål for de kommende års indsats.
Det sker i “Alle Tiders Natur”, som udleveres gratis ved henvendelse
til Miljø- og Energiministeriet.
De kommende års udfordringer sammenfattes under overskrifterne:
* Vi skal sikre en balance mellem benyttelse i respekt af, at
naturen er grundlaget for samfundets aktiviteter.
* Vi skal placere indsatsen i en international sammenhæng.
* Vi skal tage højde for skærpet konkurrence om landets areal.
* Vi skal integrere naturhensyn overalt i samfundets processer,
ikke mindst i jordbrugsproduktionen, ved at sammentænke naturhensyn
og andre interesser som f.eks. beskyttelse af vandmiljøet. Indsatsen
skal baseres på et solidt fagligt grundlag og på samarbejde med
andre myndigheder, private lodsejere, organisationer og foreninger.
Grundholdningen i “Alle Tiders Natur” er optimistisk. Årtiers
målrettet indsats for den danske natur har givet gode resultater,
skriver Skov- og Naturstyrelsen. Over de sidste ti år har vi fået
13.000 hektar ny skov, flere vådområder, bedre rekreative muligheder
og masser af erfaring, der også kan bruges i en international
sammenhæng.