1998#1: Liden Hullæbe (Epipactis phyllanthes) i Fyns Amt – en foreløbig oversigt til feltbrug

 

Af Henrik Tranberg, Orkidégruppen Orchidania

Orkidégruppen Orchidania blev stiftet ved et møde den 24. marts
1981 hos hr. Per Fabricius i Højby syd for Odense som en fraktion
under Natur & Ungdom, Fyns Amt. Det højtflyvende navn til trods
– i øvrigt fremkommet efter et genialt indfald af hr. Carsten
Pedersen (nu Mose) – har vi siden kun beskæftiget os med de vilde
orkidéer i Fyns Amt. Siden er lignende grupper etableret rundt
omkring i Danmark – fx under Biologisk Forening for Nordvestjylland.

Fra forskellige sider har der lydt kritiske røster vedr. vor manglende
udgivelse af en samlet rapport over orkidéerne i Fyns Amt. Omkring
1990 var der således seriøse planer om udgivelse af en sådan,
men her på tærsklen til et nyt årtusinde er endnu intet sket i
den retning. Således er jokes fremkommet på generalforsamlinger
i Fynskredsen af Dansk Botanisk Forening om at udskyde rapporten
til næste årtusinde ikke så grinagtige længere.

Vi må erkende, at en samlet rapport ikke er lige på trapperne.
Årsagerne er mangfoldige, men vi er dog i stand til at undskylde
os med foreløbige oversigter publiceret som følger:

Desværre indeholder kun den femte kilde en publiceret liste over
lokaliteter – og den er forældet (jvf. kilde 9, der som kilderne
6-8 kun udgør summariske kilder). For TBU-distrikterne 28, 29
hhv. 31 (Vestfyn, Nord- og Midtfyn hhv. Østfyn) foreligger endnu
ikke publicerede oversigter, end ikke summariske. Kilderne 1)-4)
omfatter udbredelseskort over de nævnte arter. Hertil et nyhedsbrev
udsendt til meddelerne i 1987 – bl.a. med kortlægning af 8 arter.
Disse kort er i mellemtiden også blevet forældede!

De mange meddeleres oplysninger er dog i det mindste anvendt i
udstrakt grad i naturbeskyttelsesarbejdet i det fynske ørige –
og vi vil i den forbindelse gerne udtrykke en varm tak for disse
mange vigtige oplysninger.

Blandt årsagerne til den manglende udgivelse af en samlet rapport
er – ud over de mange nye fund gennem fx Atlas Flora Danica samt
problemet med på overskuelig måde at redegøre for de næppe under
1000 fund af Skov-Hullæbe! – flere uafklarede systematiske problemer
inden for den relativt unge plantefamilie Orchidaceae. Herunder
fx komplekset “Glat/Nikkende Hullæbe” (her benævnt Liden Hullæbe).
Nærværende beskedne indlæg er ikke et forsøg på en udredning,
men derimod en præsentation af vor hidtidige viden om kompleksets
udbredelse i Fyns Amt – i håbet om, at flere fund (genfund/nyfund)
kan kaste lys over dette problem. På landsbasis vil en lignende
udredning foregå i nær fremtid, jvf. Niels Faurholdts efterlysning
i URT 1997:3 (s. 77).

 

Liden Hullæbe

De 2 blomstrende skud, som nyfandtes i Morud Hestehave i 1997,
fremviste iflg. finderen Poul Rafner de typiske karakterer: Ingen
blomster var helt åbne (kun 2-3 delvist åbne blomster på hver
plante ultimo juli). Støvkøllerne var uden klæbelegemer, og de
var smuldret lidt. Bladene virkede mere blanke og var mindre end
hos Skov-Hullæbe. Stænglen var glat længere mod toppen end hos
Skov-Hullæbe.

De fuldt udviklede blomster hos Liden Hullæbe er hængende, med
klokkeformet sammensluttede blosterblade og som nævnt uden klæbelegeme.
De relativt små blomster er således tilpasset selvbestøvning –
bestøvningen sker ved, at støvkøllerne smuldrer og falder ned
på støvfanget. De ydre blosterblade er rent grønne. De største
blade er normalt ikke over 6,5 cm lange, og deres nervation er
kun svagt udviklet. Blomsterstandens stængel er aldrig helt glat,
men dog normalt “mere glat” end hos Skov-Hullæbe. Normalt optræder
Liden Hullæbe med 3-7 stængelblade i en højde af 30-50 cm. Niels
Faurholt oplyser, at Liden Hullæbe på Sjælland kan blive relativt
høj ( op til 70 cm ) eller kraftig ( med op til 12 stængelblade
).

Om de angivelige forskelle mellem “Nikkende Hullæbe (Epipactis
phyllanthes)” og “Glat Hullæbe (Epipactis confusa)” henvises til
Europas Orkidéer af Pierre Delforge (på dansk ved Jon Feilberg
(1996)) samt til kommende artikler i URT ved Søren Grøntved Christiansen,
Niels Faurholdt og Henrik Ærenlund Pedersen. Bundter af hår på
stængelbladenes rand, som skal være et specifikt kendetegn for
“Nikkende Hullæbe”, synes i Danmark også at kunne forekomme på
blade af “Glat Hullæbe”. Om adskillelsen mellem de 2 taxa i Danmark
se fx i Danmarks Orchideer af Bernt Løjtnant (Natur og Museum
19: 3-4 (1979)).

 

Liden Hullæbe i Fyns Amt

Nedenstående præsenteres samtlige kendte fund af Liden Hullæbe
i Fyns Amt med kildeangivelse. Der lægges vægt på, at dette er
en foreløbig og i nogen grad såre kritikløs oversigt – nogle af
angivelserne (især dem mærket “*”) kan således vise sig at være
kummerformer af Skov-Hullæbe. Oplysningerne er ordnet efter 1)
de fynske topografisk-botaniske undersøgelsesdistrikter (TBU-distrikter)
og 2) fund i omvendt kronologisk rækkefølge. Vi gør opmærksom
på, at alle danske vilde orkidéer er fredede, og at Liden Hullæbe
(som “Glat Hullæbe”) vil blive opført på Gullisten som ansvarskrævende.
Arten hører hjemme i naturen og ikke i haven.

 

TBU-distrikt 28 (Vestfyn)

1997: Øksenrade Skov ved Middelfart

(Lars Christiansen, Gudmund Fajstrup).

I 1997 er den samlede bestand optalt til 103 blomstrende skud
af Fajstrup. Med det formål at følge udviklingen i bestanden er
der i denne skov i forbindelse med projektet

“Overvågning af danske orkidéer” afsat 2 felter, hvor arten er
blevet optalt af Christiansen siden 1990. Lokaliteten har

været kendt siden Anton Andersens fund af forma viridiflora af
Skov-Hullæbe i 1904 (Andersen 1910). Svend Andersens fund i 1946
i “Bøgeskov på Lerbund nær lysåben

Plet” (TBU-herbariet) skal utvivlsomt ses på baggrund af Svends
studium af Antons grundige værk Nordfyns Flora efter læsning af
Nannfeldts artikel om 3 for Norden nye Epipactis-arter i Botaniska
Notiser 1946 – en interesse, der senere skulle koste Svend Andersen
livet.

1997: Kasmose Skov på Røjle-halvøen

(Lars Christiansen).

Kun et par blomstrende skud. Også set her af Svend Andersen før
1952 (Andersens noter) – vel ligesom nu i bøgeskov.

1997: Karlsskov på Røjle-halvøen

(Gudmund Fajstrup).

Kun ét blomstrende skud, mens Lars Christiansen i 1989 så 3 i
bøgeskov.

1995: Kongebroskoven ved Middelfart

(Gudmund Fajstrup).

Fåtallig under Bøg. Synes første gang noteret her i 1986 af Fajstrup
og Lars Christiansen.

1987: Storås dal ved Brenderup

(Lars Christiansen). Omtrentligt årstal. Et par blomstrende skud
i naturskovsrester på skråninger et par km. oven for åens udløb

i Kattegat.

1953: (Skov på) Møllebjerg ved Glamsbjerg

(*Laurits H. Lorenzen, Lorenzens herbarium, Odense).

Svend Andersen kendte forma viridiflora af Skov-Hullæbe herfra,
dvs. før 1952 (Andersens noter). Knud Wiinstedt har på Lorenzens
belæg tilføjet “svag Form” af Skov-Hullæbe, men er det nu korrekt?

1945: Fænø

(*Svend Andersen, Naturhistorisk Forenings arkiv).

I sine Danske Vegetationsbilleder nr. 26 (Flora og Fauna 1948)
skriver Andersen: “… et Par Individer, der vistnok tilhørte
den som særlig Art under Navn af E. persica

Hausskn. nu udskilte Form med mindre Blade og Blomster …”.

 

TBU-distrikt 29 (Nord- og Midtfyn)

1997: Hestehave ved Morud

(Poul Rafner).

2 blomstrende skud på bredden af lille bæk i naturskov.

1954: Dyrehavelund ved Langesø

(Knud Jakobsen, TBU-herbariet).

Muligvis et genfund i forhold til Anton Andersens fund af forma
viridiflora af Skov-Hullæbe ved Langesø i 1909 (Andersen 1910).
Forgæves eftersøgt af Poul Rafner og HT i 1997.

1951: Hunderup Skov ved Odense

(Svend Andersen, Andersens noter).

Uden årstal, men før 1952. Kendt fra lokaliteten, siden den blev
samlet her af J.C. Poulsen i 1868 (TBU-herbariet). Fra Odense
kendes endvidere en ældre angivelse af Leffler (TBU-kartoteket).

1951: Høgsholt ved Tommerup

(Svend Andersen, Andersens noter).

Uden årstal, men før 1952.

1909: (Skov ved?) Rugård ved Veflinge

(*Anton Andersen, Andersen 1910).

Forma viridiflora af Skov-Hullæbe.

1895: Mergelgrav ved Otterup

(*Otto Møller, Andersen 1910).

Uden årstal, men formentlig i midten af 1890’erne. Forma viridiflora
af Skov-Hullæbe.

 

TBU-distrikt 30 (Nordøstfyn)

1988: Kohave ved Landkildegård ved Odense

(Thomas M. Petersen).

Ét frugtbærende skud i skygge i skovens nordøstlige udkant i blandingsskov
af Ask, Bøg og Eg.

1970: Haveskov ved Hverringe

(Bernt Løjtnant, Århus Universitets

herbarium – venligst meddelt af Henrik Ærenlund Pedersen, Botanisk
Museum).

1964: (Skov ved?) Martofte ( på Bogensø?)

(anonym, TBU-kartoteket).

Uden årstal, men før 1965, hvis finderen er Wiinstedt?

1951: Geelskov ved Hundslev

(Svend Andersen, Andersens noter).

Uden årstal, men før 1952.

 

TBU-distrikt 31 (Østfyn)

1997: Teglværkskov ved Nyborg

(*HT).

Der er 4 belæg i TBU-herbariet: 1867 (Johan Lange), 1869 (Morten
Thomsen Lange (“Nyborg”)), 1951 (Svend Andersen, 1. august), 1952
(D.P. Young). Hertil et belæg i Århus Universitets herbarium (svenskeren
B.T. Cöster – venligst meddelt af Henrik Ærenlund Pedersen, Botanisk
Museum).

Belægget fra den 1. august 1952, D.P. Youngs nr. 4524, er et af
typeeksemplarerne for Glat Hullæbe (Epipactis confusa), der blev
beskrevet af Young i 1953. Den engelske botaniker fandt sit specimen
i “beechwood by seashore mainly beside road and by margin of muddy
pool” ( “kystnær bøgeskov især i vejkant og ved vandhul” ). Sidstnævnte
voksested genkendes vel også igennem et nyere fund af den tyske
botaniker Wolfgang Wiefelspütz (“3 stk. i lavning syd for gravhøj;
4 stk. i vejkant syd for café”, venligst meddelt af Bernt Løjtnant
i 1987). Youngs førstnævnte voksested kan være lig det nuværende,
hvor der findes ét frugtbærende skud. I 1951 fandt Svend Andersen
over 50 skud (Naturhistorisk Forenings arkiv).

1997: Kajbjerg Skov ved Nyborg

(*Poul Rafner).

Fundet i Koskov, den nordlige del af Kajbjerg Skov, er måske identisk
med H. Ødums fund i 1915 (TBU-herbariet) hhv. Th. Holms i 1879
(Naturhistorisk Forenings arkiv).

1991: Lysemose Skov ved Bovense

(Karen Thingsgaard, TBU-kartoteket).

Endnu en fåtallig forekomst i kystnær løvskov.

1951: Kristianslund Skov ved Nyborg

(Svend Andersen, TBU-herbariet).

Her allerede bemærket i 1860 af premierløjtnant Lund (Naturhistorisk
Forenings arkiv).

1926: Lundeborg Skov

(Svend Andersen, TBU-herbariet).

1926: Purreskov ved Hesselager

(Svend Andersen, Naturhistorisk Forenings arkiv).

Forma viridiflora af Skov-Hullæbe.

1879: Glorup Dyrehave

(Th. Holm, Naturhistorisk Forenings arkiv).

Forma viridiflora af Skov-Hullæbe.

 

TBU-distrikt 32 (Sydfyn og Øhavet)

1997: Dyreborg Skov

(*Hans Arup, HT).

Første gang (?) set her i 1990 i skovvejkant under en plantet
allé af Lind, hvor man forlader skoven og kører ned mod havnen.
I området findes også Skov-Hullæbe, og “Liden Hullæbe” er kun
set afblomstret. Men Julius Grøntved nævner i sin TBU-afhandling
om Orchidéernes Udbredelse i Danmark i Botanisk Tidsskrift 47
(1948), at overdyrlæge Harbou ud over

på Slotsklint også fandt “Nikkende Hullæbe” i selve Dyreborg Skov
under stærkt skyggende bøge i 1939 – måske dette

voksested?

1996: Bønderhaver ved Damsbo

(*Toni Reese Næsborg).

Ét blomstrende skud i bækkløft i løvskov. Første gang set her
med 2 blomstrende skud af Næsborg i 1992. Bør checkes nærmere
– overgangsform til Skov-Hullæbe?

1982: Slotsklinten ved Dyreborg

(HT).

J. Harbou fandt her på en “solåben Lerskrænt mod Vandet syd for
Skoven ved Dyreborg” den 3. juli 1939 “det første

Exemplar af Epipactis leptochila, der er fundet i Danmark” – bestemt
af J.A. Nannfeldt i 1945, men korrigeret af D.P.

Young i 1953 til Epipactis phyllanthes G.E. Sm. var. pendula D.P.
Young. Hertil også endnu et belæg fra 1939 (med 2 blomstrende
skud fra samme rhizom) foruden 2 belæg fra 1940 (alle J. Harbou,
TBU-herbariet). Nogle af disse planter

synes dog at være fundet i selve Dyreborg Skov, men Harbous første
fund fra den 3. juli 1939 er tydeligt markeret “på solåben Lerskrænt
mod Vandet syd for Skoven ved Dyreborg”.

Det enlige blomstrende af i alt 2 skud i 1982 synes klart at være
Liden Hullæbe, men har desværre ikke siden kunnet genfindes på
lokaliteten.

1951: Rubjerg Skov ved Skårup Skovmølle

(Svend Andersen, Andersens noter).

Uden årstal, men før 1952.

1939: Skov ved Grønderup ved Holstenshus

(J. Harbou, TBU-herbariet).

“I Skov langs Vej mod Grønderup.”

 

1926: (Gammel) Hestehave ved Svendborg

(Svend Andersen, TBU-herbariet).

1912: Sinebjerg (Skov) på Horneland

(*Svend Andersen, Naturhistorisk Forenings arkiv).

Forma viridiflora af Skov-Hullæbe.

1912: Høbbet (Fredskov?)

(*Svend Andersen, Naturhistorisk Forenings arkiv).

Forma viridiflora af Skov-Hullæbe.

1912: Diernæs (Nørreskov?)

(*Svend Andersen, Naturhistorisk Forenings arkiv).

Forma viridiflora af Skov-Hullæbe.

1912: Hvedholm på Horneland (Sofielund?)

(*Svend Andersen, Naturhistorisk Forenings arkiv).

Forma viridiflora af Skov-Hullæbe.

1912: Hanneslund ved Håstrup

(*Svend Andersen, Naturhistorisk Forenings arkiv).

Forma viridiflora af Skov-Hullæbe.

 

TBU-distrikt 34 (Langeland)

1876: Hov

(O. Smith på DBF’s ekskursion, KVL’s herbarium – venligst meddelt
af Henry Nielsen). Iflg. Nielsen kan der have været tale om de
nu afdrevne “Vrå-skove”.

1876: Øster Stigtehave

(DBF’s ekskursion, meddelt af Hans Mortensen i Botanisk Tidsskrift
1876/1877 – ligesom ovennævnte fund på Hov, Langelands nordspids.

 

Opfordring til eftersøgning

Liden Hullæbe vokser typisk i gerne sparsomt bevoksede bækkløfter
i naturskov, men også fx på vejkanter i løvskov. Oftest ses arten
i partier med bøgeskov, der ikke har været drevet i mange år.
I Morud Hestehave ses Liden Hullæbe under Bøg på brinken ved en
lille bæk sammen med fx Sanikel, Skovmærke, Skov-Salat, Akselblomstret
Star, Énblomstret Flitteraks og Hunde-Kvik – nær en tæt bestand
af Skavgræs. Niels Faurholdt oplyser, at arten på Sjælland kan
vokse i sådanne tæpper af Skavgræs -Liden Hullæbe kan da blive
relativt høj ( 70 cm ), måske betinget af konkurrencen om lys.
I Øksenrade Skov vokser arten mest på næringsfattig, leret bund
overlejret øksenradesandstenen – her findes Liden Hullæbe sammen
med fx Alm. Bakketidsel, Alm. Høgeurt og Blågrøn Star samt Krat-
og Sort Fladbælg. Bundvegetationen er normalt sparsomt udviklet,
hvor Liden Hullæbe vokser.

At “Glat Hullæbe” skulle være mindre kalkelskende end “Nikkende
Hullæbe” (Delforge/Feilberg) synes (måske!) at passe dårligt med,
at et af hovedudbredelsesområderne for Liden Hullæbe i Fyns Amt
forekommer at være Nyborg-egnen, hvor danienkalken netop træder
i dagen.

Desværre kan det om føje år vise sig, at Liden Hullæbe faktisk
er sjælden i Fyns Amt – ikke mindst pga. den løbende afdrift af
vor tilbageværende naturskov, der oftest er uden lovmæssig beskyttelse.
Fund af Liden Hullæbe og andre fredede og/eller sjældne arter
vil alt andet lige forbedre mulighederne for en bevaring af vor
naturskov. Af disse linjer følger endvidere, at Liden Hullæbe
er forsvundet fra mange lokaliteter i Fyns Amt – uden at man nogensinde
har opdaget det.

Flere af de ovennævnte ældre findesteder for Liden Hullæbe er
overhovedet ikke søgt opsporet i nyere tid. Det skal dog ikke
være nogen hemmelighed, at (gen)fund af Liden Hullæbe kræver en
del held og ikke mindst tålmodighed. Det er heller ikke helt ufarligt
– Svend Andersen, en af Fyns mest kendte botanikere, hvem vi skylder
adskillige ældre fund af Liden Hullæbe, led i 1951 en for tidlig
død som følge af et hovedkulds styrt på jagt efter alternative
hullæber i Mejlgård Skov på Djursland (nekrolog i Flora og Fauna
1952).

Til eftersøgning af Liden Hullæbe bør man benytte juli måned (måske
endogså slutningen af juni efter Sct. Hans), hvor planten oftest
vil være i blomst. Så hvis moster Augusta holder fødselsdag på
en varm julisøndag er her en god undskyldning for at forsage gevaliakaffen
og galopkringlen!

 

Navnesalat

Vor anvendelse af navnet “Liden Hullæbe” er en provokation. Arten
kaldes i Danmark normalt “Glat Hullæbe” – selv om den ikke er
glat. I Dansk Feltflora anvendes “Liden Hullæbe” sideordnet med
“Glat Hullæbe”, og vi mener os derfor berettiget til at bruge
det måske bedst beskrivende navn her.

Med provokationen opfordres samtidig til et stop for den næsten
fuldstændige forvirring, der efterhånden præger dansk botanisk
navngivning. Opfindelse af hjemmelavede navne til snart enhver
botanisk udgivelse fra selv de store bogforlag, små begyndelsesbogstaver
for såvel art som slægt – og deraf følgende sløjfning af bindestreger
i binære navne med et substantivisk artsepitet, navne i gåseøjne
pga. manglende muligheder for publikation af gyldige navne etc.
har på få år gjort op med århundreders tradition inden for ikkun
dansk botanik.

Når der således i referatet fra det andet bestyrelsesmøde i Orchidania
den 12. maj 1981 i Brændekilde står “først kiggede vi på nyudsprungne
Majgøgeurt langs Borreby Møllebæk”, er der reelt tale om en fejl:
Det omhandlede taxon modsvarer ikke en (i Danmark) monotypisk
slægt – arten hedder Maj-Gøgeurt. Og det gør den stadig, om så
zoologer på DMU (Danmarks Miljøundersøgelser) med eller uden “accept”
fra Dansk Sprognævn finder på at stave navnet bagfra i ét ord
og med lille begyndelsesbogstav: truegøgjam. Ellers et meget passende
udtryk for denne cirkus, der søger at gøre op med århundreders
botanisk tradition!

Der bør oprettes et seriøst navneudvalg under Dansk Botanisk Forening,
ligesom man har det i fx Dansk Ornitologisk Forening og Foreningen
til Svampekundskabens Fremme. Resultatet bliver forhåbentlig,
at vi kan anvende éntydige danske navne i rapporten om de vilde
orkidéers udbredelse i Fyns Amt.

 

Nye oplysninger om fund af vilde orkidéer i Fyns Amt kan meddeles
til:

 

Henrik Tranberg
Bülowsvej 4
5230 Odense M
Tlf. 6613 2541

eller på e-mail:

p-d@vip.cybercity.dk

Per Rasmussen
Smedebakken 23
5792 Årslev
Tlf. 6597 2910

Hr. Niels Faurholdt, Køge, takkes for kommentarer til manuskriptet
vedr. Liden Hullæbe, men ansvaret for ovenstående er alene undertegnedes.