Floristiske fund fra Fyn 2015
DBF Fynskredsen (Henrik Tranberg (ansv. red.) & Toni Reese Næsborg)
Omstående præsenteres et udpluk af interessante fynske plantefund – især fra 2015. Oplysningerne er registreret i Lokalitetsregisteret under Dansk Botanisk Forening (DBF), Fynskredsen, og vil blive anvendt ved den botaniske værdisætning af naturlokaliteter i den fynske udkantsregion – fra år 10 efter Fyns Amt. FYNSK NATUR er nu i sin 29. årgang, hvoraf de sidste 10 år udelukkende på internettet.
Der indgår især fund fra Dansk Botanisk Forenings registreringer – herunder fredningssager, §3-sager, Orkidégruppen Orchidania og Projekt Eventyrlig Flora. Hvis ikke andet nævnes, er fundene fra 2015. Hertil indgår en del oplysninger fra den herlige hjemmeside for naturflippere, www.fugleognatur.dk (F&N) – oftest med fotos af de omtalte planter. Det er lykkedes at supplere med obs. fra de offentlige bastioner (Naturstyrelsen Fyn og nogle af de 10 fynske storkommuner), ligesom der er fisket nogle få oplysninger hos de talrige konkurrerende konsulenter. Herunder besigtigelser af §3-arealer, hvor fx Aglaja har medvirket.
Atlas Flora Danica (AFD), DBF’s nye kortlægning af Danmarks flora, blev publiceret den 10. december 2015 på Geologisk Museum på København. Ingen grund til at hvile på laurbærrene: I Fynskredsen tager vi handsken op og går straks videre med Projekt Eventyrlig Flora (PEF), et statusprojekt for sjældnere arter af karplanter i Det Fynske Ørige – med samtidig udarbejdelse af en hårdt tiltrængt fynsk rødliste (en sidste chance for utallige arter!?). Med fund i AFD-ruder menes overvejende referenceruder (123 i Det Fynske Ørige), men enkelte grå ruder (101 i Det Fynske Ørige) kan indgå!
Rækkefølgen af artsnavne følger nu Atlas Flora Danica-værket, som ligeledes bliver grundlaget for taxonlisten i Projekt Eventyrlig Flora. Efter artsnavnene er anført eventuel kategori efter IUCN’s moderne rødlistesystem – RE: forsvundet, CR: kritisk truet, EN: moderat truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, LC: ikke truet, DD: utilstrækkelige data, NE: ikke bedømt, og NA: ikke mulig. For nogle arter er det angivet, om de var på Rød- og Gulliste 1997 (eller evt. Rødliste ’90) (Ex: forsvundet, E: akut truet, V: sårbar, R: sjælden, X: opmærksomhedskrævende, og A: national ansvarsart). “*” foran artsnavnet betyder, at den pågældende art iflg. Dansk Feltflora ikke er oprindeligt hjemmehørende i den fynske udkantsregion. Ved ”(*)” forstås arter, der af Buchwald et al. i Flora & Fauna 118:3-4 (app. 3-5) (2013) måske bør opfattes som hjemmehørende i Danmark (når vi ikke i alle tilfælde slår til med det samme, skyldes det, at de stadig opføres som NA på Rødlisten, ligesom de ofte betvivles som hjemmehørende i AFD-værket). Hvis vor opfattelse (mest i henhold til AFD-værket) er en anden end i DMU’s seneste netbaserede rødlistevurdering (2011, på basis af arbejde foretaget i årene 2002-2010), er DMU’s kategori nævnt i parentes – fx ”LC (NA)”. Nye *-taxa skrives automatisk som NA. Arbejdet med den næste version af Rødlisten, der nu foregår i regi af Aarhus Universitet, løber til 2018.
Tallene 28 til 34 dækker i det følgende de topografisk-botaniske undersøgelsesdistrikter (TBU), der udgør den fynske udkantsregion: 28 Vestfyn, 29 Nord– og Midtfyn (i teksten dog kaldt Nordfyn), 30 Nordøstfyn (med Hindsholm), 31 Østfyn, 32 Sydfyn (med det meste af Øhavet), 33 Ærø samt 34 Langeland. I den sidste parentes fremgår antallet af AFD-ruder i Det Fynske Ørige, som det pågældende taxon er fundet i (+ evt. 1-3 fynske eller jyske). Manglende danske plantenavne er konstrueret til lejligheden og publiceres her! En summarisk gennemgang af omstående fund er meddelt prosaisk i URT 2016:1.
En liste over alle meddeleres initialer bringes nedenstående. Historiske oplysninger stammer især fra Dansk Herbarium under Statens Naturhistoriske Museum i København (incl. TBU-arkivet, ved Henrik Ærenlund Pedersen) og Naturhistorisk Forening for Fyns arkiv (NF’s arkiv) over fynske plantefund. En særlig tak til Henry Nielsen for oplysninger om især Langelands flora, samt tak til alle øvrige plantebestemmere. Er dine fund ikke med her, bedes du maile/ringe/poste dem til undertegnede. Størst interesse har naturligvis nye fynboer (uanset etnisk herkomst), distriktsnye fund samt nye fund eller genfund af sjældne arter – herunder optællinger af disse. Usædvanlige bestande, pludselige lokale masseforekomster osv. af hyppigere arter kan også have interesse. Hemmelighedskræmmeri accepteres naturligvis i særlige tilfælde.
Meddelere (i parenteser: ingen obs. fra 2015 nævnt her – kom så ud i naturen!): ABr Arne Bruun, AFJ Arne ”Für” Jørgensen, AKC Arne Krogh Clausen, AMB Anne-Marie Bürger, (AmM Annemarie Mogensen, AVJ Anne Vibe Jensen,) BBR Bettina Britt Rasmussen, BiB Birgit Bjerring, BKn Birgit Knudsen, BKS Bo K. Stephensen, BLa Bente Lambertsen, BLR Børge L. Rasmussen, BOL Bent-Ole Ludvigsen, CaM Carsten Mathiesen, CBj Carsten Bjerre, CD Claus Dalskov, CHu Carsten Hunding, CLu Claus Lunde, CPe Camilla Pedersen, CSk Charlotte Skov, CÅ Christina Åkerman, DBo David Boertmann, DJo Dorte Jordand, (DRN Dorte Reese Næsborg,) EBA Erik B. Andersen, EE Erik Ehmsen, EEE Erhardt E. Ecklon, EFJ Einar Flensted-Jensen, EFr Emil Frederiksen, EHM Erik Hellerup Madsen, (EK Eva Kullberg,) EKl Else Klint, EMBH Ella Margrethe Bang Harders, (EO Eva Olsen,) ErN Erland Nielsen, (ETh Einer Thygesen,) EV Erik Vinther, (EWe Erik Wessberg, EØA Else Østergaard Andersen,) FHP Freddy Have Petersen, FHR Folmer Hadberg-Rasmussen, FS Finn Skovgaard, FØA Frede Østergaard Andersen, (GKn Gunnar Knudsen,) HGC Hans Guldager Christiansen, HHB Hans Henrik Bruun, (HHR Hans Henning Riber,) HK Hjalte Kjærby, HN Henry Nielsen, HT Henrik Tranberg, (HØ Hans Øllgaard,) IBL Ida Bjerge Laursen, IH Ian Heilmann, (ISJ Ida Søkilde Jelnes, JaS Janne Spannow,) JBr Jørgen Brøndum, JCS Jens Christian Schou, JFH Johanne Fagerlind Hangaard, (JH Jonas Hansen,) JHo John Holst, (JKS Jens Kristian Skou,) JKu Jan Kunstmann, JL Jimmy Lassen, JY Jeppe Ystrøm, (JøH Jørgen Hansen, KB Klaus Bloch,) KBr Kirsten Bruun, KBJ Kim Bang Jensen, KDJ Kurt Due Johansen, KGH Kurt G. Holm, KiR Kirsten Rasmussen, KMP Kirsten Munch Pontoppidan, KNo Kasper Nowack, KRJ Karin Ravn-Jonsen, KS Klaus Sørensen, LAu Leif Augustssen, LBj Lone Bjerre, (LBL Leif Bisschop-Larsen, LE Lis Ellemann,) LH Lars Hansen, LHS Leif H. Sørensen, (LKr Lone Kristensen,) LKS Lars Kildahl Sønderby, LKT Linda Kjær-Thomsen, LLC Lars Lindskrog Christiansen, LTh Lars Thomas, LWL Leif Wegge Laursen, MaH Mathias Holm, MGl Marie Glahn, MGr Marianne Graversen, MHe Marianne Helkjær, MiL Mikael Landt, MKH Morten Kofoed-Hansen, MKS Martin Køhl Søholm, MNN Mette Nyerup Nielsen, MoH Mogens Holmen, MSL Merry Sunke Larsen, MTh Mogens Thornberg, MTo Merete Torslund, NaR Nanna Rask, NBJ Niels Bomholt Jensen, NES Niels Erik Simonsen, (NJS Niels Jørgen Storgård, NKP Nina Kjær Pedersen,) OBL Ole B. Lyshede, OMa Otto Madsen, OR Ole Runge, OSt Ole Stauning, (PEH Poul Evald Hansen, PeR Per Rasmussen,) PH Per Hartvig, PHl Per Havlit, PL Peter Leth, (PoR Poul Rafner,) PRn Poul ”Camping” Rasmussen, PSø Per Sønnichsen, PTP Per Taudal Poulsen, PW Peter Wind, RA René Andersen, RLa Rolf Larsen, SGC Søren Grøntved Christiansen, (SL Simon Lægaard,) SM Sten Moeslund, (SNL Signe Nepper Larsen,) SPP Søren Peter Pinnerup, SRP Sofus Ryge Petersen, StM Stig Madsen, SuN Susanne Nielsen, TB Torkil Bruun, ThB Thomas Birkesholm, ThL Thomas Læssøe, (TMP Thomas M. Petersen,) ToD Tommy Dalnæs, (TRM Tage Robert Mogensen,) TRN Toni Reese Næsborg, TSø Tom Søegaard, TV Thomas Vikstrøm, UFr Ulla Friborg, UHN Ulrik Hasle Nielsen, (VDA Vibeke Duun Andersen,) ÅBK Åge Bo Knudsen, ÅG Åse Gøthgen(, ÅP Åge Pedersen) og ÅW Åge Wichmann.
Siden sidst er nogle markante botanikere desværre gået bort: Ruth Isager og Henrik Staun, der begge havde rundet 90 år. Ruth Isager var gennem en menneskealder lærer på Østre Skole i Svendborg og interesserede sig hele livet levende for de vilde planter – således mente hun, at vi i stigende omfang skal lade være med at slå græs, hvor det ikke er nødvendigt, og dermed give naturen frit spil. Skovrider Staun var kendt af alle fynske naturinteresserede og var Årets Fynske Naturven i 1987. Han var skovrider på godset Tranekær fra 1951 til 1982 og senere på DN’s gods Skovsgård, ligesom han medvirkede ved bevarelsen af Tryggelev Nor og stubhaverne på S-Langeland. Æret være deres minde.
Endvidere ekskursioner (med angivelse af leder(e)/finder(e)) og/eller registreringer (med angivelse af inventør(er)) foretaget af BW Biowide, DBF Dansk Botanisk Forening, DN Danmarks Naturfredningsforening, DOF Dansk Ornitologisk Forening, FNV Foreningen Naturparkens Venner (Farum Naturpark), FVF Fugleværnsfonden, KSK Kerteminde Kommune, NSF Naturstyrelsen Fyn, (NSK Nordfyns Kommune,) OSK Odense Kommune (incl. Grønne Råd), Pah Pahati, SSK Svendborg Kommune, VBD De Vilde Blomsters Dag i Norden og (ÅVJN Aage V. Jensen Naturfond). Oplysninger indsamlet gennem ”Gamle Per” (Margit Bloch-Petersens betegnelse for alle inventører i det hedengangne Fyns Amt!) benævnes stadig FA, mens det lige så hedengangne Miljøcenter Odense betegnes MCO. S’et i midten af de kommunale forkortelser er for storkommune. Af interesse for vore oversøiske frænder gengives endvidere nogle fund fra URT 2016:1 (artiklerne om årets jyske fund ved Bent Vestergaard Petersen og de sjællandske do. ved Peter Lindberg Jannerup (URT med findernavn)). Numre på stævningsskove følger Aksel Rasmussens 2 rapporter udgivet af Fyns Amt i 1988 (Langeland) og 1990 (Fyn).
Stednavne følger Geodætisk Instituts 4 cm-kort – navne, der ikke nævnes på disse kort, er anført i gåseøjne. Dette gælder dog ikke ældre lokalitetsnavne. Moderne genfund vil sige, at den pågældende art har været set på den angivne lokalitet i 1980 eller årene derefter. Hvilket i forbindelse med Projekt Eventyrlig Flora strammes til 2000! Leg. betyder legit, latin for fundet af, mens det. betyder determinavit, latin for bestemt af, og conf. betyder confirmavit, latin for godkendt af. Et taxon (flertal: taxa) er en systematisk enhed – her inden for karplanter. Finderlisten er ganske lang – men mange er ikke med på verdens største mandat, så se nu at komme ud i den fynske natur, inden den er begravet under det grønne ligtæppe aka ”Det Beskidte Dusin”.
DBF Fynskredsen lancerede i 2014 Projekt Eventyrlig Flora som afløser for Fyns Amts kortlægning af karplanter og AFD i Det Fynske Ørige – med en nødvendig kobling til pleje og naturpolitik. Engblomme var som Årets Fynske Urt 2014 & 2015 pilotart for dette projekt – og vore anelser holdt desværre stik: Engblomme kendes i Det Fynske Ørige lige nu kun fra 18 lokaliteter. Den er en fynsk rødlisteart, og opmærksomheden bør omgående rettes mod passende pleje af samtlige tilbageværende lokaliteter. Årets Fynske Urt 2016 bliver Sanikel, idet vi for fremtiden nok vælger lidt mere hyppige arter, der ikke er med i PEF – og som almindelige mennesker således har en større chance for at støde på!!
Årets citat(er): Søren Sommerglæde, den berygtede kolumnist i Ugeavisen Odense, i klummen ”Natur tortur”: ”Problemet er, at naturen er lige så underholdende som et årsmøde i Dansk Samfund for Se-Græsset-Gro entusiaster.” Så bliver det ikke morsommere! Michael Leth Jess under Wilhjelmkonferencen om Status for Danmarks natur (Villighed og Virkelighed): ”For den, der ikke ved, hvilken havn han styrer mod, er ingen vind gunstig” (Lucius Annaeus Seneca). Og så glædede vi os til ”Naturpakken”: Det kunne næppe blive ringere oven på ”Fødevarepakken”, regeringens julegave til det gældstyngede danske landbrug sidste år. Dansk landbrugs åbenbart endeløse gæld forekommer som den største hurdle for en bare nogenlunde sikring af biodiversiteten i den danske og dermed den fynske natur.
Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen
Henrik Tranberg, Bülowsvej 4, 5230 Odense M
Tlf. 24437821, E-mail: fugleroeveren@sol.dk
Toni Reese Næsborg, Stationsvej 20, Jordløse, 5683 Hårby
Tlf. 64731482, E-mail: toni.reese.naesborg@gmail.com
Floristiske fund fra Fyn 2015.
Ved DBF Fynskredsen
(Henrik Tranberg (ansv. red.) & Toni Reese Næsborg)
Padderokfamilien (Equisetaceae)
Skavgræs (Equisetum hyemale) (LC) (21+1)
Genfundet i Kohave ved Ellinge (31) (HT) – uden megen tvivl identisk med Ellinge Skov ved Nyborg (31) i TBU-arkivet. Iflg. AFD-værket er Skavgræs ret almindelig på NØ-Fyn (her dele af 30, 31), hvilket område det nye fund da også er en del af. Godt en snes AFD-ruder i Det Fynske Ørige synes overraskende få?
Elfenbens-Padderok (Equisetum telmateia) (LC) (11+1)
Moderne genfund (begge 28) er der i vældet på Røjle Klint (28) (F&N/MGl = VBD/LLC) og som fåtallig i skovsumpen i Ørsbjerg Skov lige N f. stibroen over Brænde Å SØ f. Klakkebjerg (Kerte Mølleknap) (HT). Iflg. AFD-værket er Elfenbens-Padderok sjælden på Øerne, idet den her er hyppigst på S-Fyn (32) og Møns Klint – S-Fyn bør måske rettes til NV-Fyn (del af 28), hvor de 2 nævnte genfund er fra! På den anden side af Lillebælt i Pamhule Skov (Pah/HT) – arten er ret almindelig i SØ-Jylland.
Slangetungefamilien (Ophioglossaceae)
Alm. Månerude (Botrychium lunaria) (LC) (1997: X) (3)
Det kniber voldsomt for denne art i Det Fynske Ørige – utvivlsomt en fynsk rødlisteart, der kun er fundet i 3 AFD-ruder (28, 31) i Det Fynske Ørige. På Sjælland hyppigere – fx på strandoverdrevet Eskebjerg Vesterlyng (DBF/FS & SGC) (ekskursion i anledning af DBF’s 175 års jubilæum), og som fåtallig på Brandbjerg i Jægerspris Skydeterræn (DBF/KRJ & SM). På vulkanøen Surtsey ved Island først dukket op fra 2011 (H. Adsersen, foredrag i DBF/DNF). Det angivelige fund fra Ærø (33) i 2009 (MCO/nn) har stadig et suspekt skær over sig og bør dokumenteres. Arten savnes stadig helt fra Langeland (34). Iflg. AFD-værket er Alm. Månerude overalt i tilbagegang siden TBU.
Slangetunge (Ophioglossum vulgatum) (LC) (12)
10.000 ex. på Ø-delen af Svinø (28) (F&N/LLC) er måske den største fynske bestand. Meget talrig er den også på et langt stykke i nærheden af Å Å på V-delen af Feddet ved Å (28) (TRN). 30 ex. er set i den fhv. strandeng i Stavrby Mose SV f. ”Rudbæks Banke” (28) (F&N/LLC). I AFD angives Slangetunge som underrapporteret bortset fra i NV-Jylland. Ikke genfundet på Bogø i Lillestrand (30) (DBF/CHu & FØA).
Kongebregnefamilien (Osmundaceae)
Kongebregne (Osmunda regalis) (LC) (1997: R) (8)
Stadig 25 blokke i skoven i NV-delen af Flådet ved Tranekær (34) (CD & TB). Ikke overraskende savnes den i Danmark fhv. rødlistede bregne med det majestætiske navn fra Ærø (33). Kongebregne kommer uden tvivl på den fynske rødliste, selv om AFD angiver den som hyppigst bl.a. på Fyn, hvilket især vil sige Sydfyn (32). Et par pæne klynger er set i Svanemose ved Kolding (F&N/ErN), med deltagelse af AFD’s inventørrepræsentant Jesper Ratjen. Et ex. er set i et pilekrat ved Gammelgab nær Nymindegab som tilsyneladende ny for TBU-d. 27 (URT/DB).
Kærbregnefamilien (Thelypteridaceae)
Dunet Egebregne (Phegopteris connectilis) (LC) (7)
50 ex. i Brænde Ådal ud for Kerte Vandværk (28) (F&N/LLC). Med fra Kerte (28) hos Lange & Mortensen i 1879 (vedr. 1872-1878), så det er mere end en postgang siden (og før Post Nords skyhøje portotakster for A-breve). Hvad arten end bliver kaldt, savnes den endnu fra Sydhavsøerne (33, 34). På Sjælland på en vejskrænt nær ”Yssemosen” i Ravnsholte Skov på ekskursionen til skovene ved Bidstrup (DBF/SGC). Dunet Egebregne synes iflg. AFD-værket at være gået tilbage i de sydlige dele af Danmark. AFD bibeholder det gamle danske artsnavn – så vi stryger Dunbregne, som vi anvendte endnu i 2014.
Bjerg-Mangeløv (Thelypteris limbosperma) (LC) (1997: VU) (0)
Vestfyn (28) kalder forgæves: Ikke set på Hindsgavl-halvøen siden 2009 (LLC). I Hovedlandet 10 ex. i Hannerup Skov ved Fredericia (F&N/LLC) og 2 pæne ex. i Munkebjerg Skov S f. Vejle Fjord – i Anton Mikkelsens fodspor med hans optegnelser fra før 2. verdenskrig på et målebordsblad (HT 2012). På Djævleøen et pænt ex. på en NV-exp. vejskrænt ved Valdemarsvejen i Ravnsholte Skov på ekskursionen til skovene ved Bidstrup (DBF/SGC). AFD-værket har Bjerg-Mangeløv som formentlig underrapporteret, men mon det gælder Det Fynske Ørige? Oreopteris fik ikke genvalg, mens Rødlisten stadig siger Bjergbregne.
Kær-Mangeløv (Thelypteris palustris) (LC) (38)
Tilsyneladende nye fund som fåtallig i en plejet blandet løvskov over rigkæret lige N f. Ådalsskolen (29) (OSK/LKS, leg. HT) og med et pænt tæppe i V-delen af den store birke-/ellesump i NV-delen af Svinehaverne ved Rødme (32) (SSK/HT). Dog kendt af Svend Andersen fra Stenløse (29). Moderne genfund er der som talrig i Flægen ved Tybrind (28) (F&N/LLC) og i ellesumpen ved Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) (HT). På Sjælland er den hyppig i et vældpræget kær under den gamle kystskrænt i Nissebakker i Jægerspris Skydeterræn (DBF/KRJ & SM, leg. HT & SGC), ligesom den er talrig ved i rørsumpen S f. Gundsømagle Sø (ligesom Skægmejse) (HT) og udbredt i ”Smuldmosen” på ekskursionen til skovene ved Bidstrup (DBF/SGC). Iflg. AFD-værket er Kær-Mangeløv ret almindelig i de skovrige egne på Øerne, hvilket dog iflg. kortet ikke synes at gælde for egnen omkring Middelfart (28) – her kendes den dog fra Stavrby Skov (28).
Radeløvfamilien (Aspleniaceae)
Hjortetunge (Asplenium scolopendrium) (VU) (0)
Denne i Danmark totalfredede bregne er overraskende genfundet for Fyn med et pænt ex. i væggen over et plasticrør i en vejkloak i Stige N f. Odense (29) (JEl) – i vintergrøn tilstand med de karakteristiske linjeformede sporehushobe den 24. januar 2016 (HT & JEl). Trodser gladeligt frost og sne (samt måske vejsalt?). I Det Fynske Ørige hidtil kun set i en gammel murstensbrønd i skoven omkring hovedgården Lykkesholm (31) i 1975 (angivelse i TBU-arkivet ved J. Angelo-Nielsen) hhv. i en brønd ved hovedgården Ravnholt i 1961 (belæg i Dansk Herbarium ved E. Juul). AFD-værket har Hjortetunge som en hjemmehørende arkæofyt i Danmark, men de fynske fund incl. det nye bør nok regnes som forvildede forekomster – Stige er en af gartneriernes højborge på Fyn. Iflg. AFD-kortet er alle 8 ruder i Jylland, hvor den fx findes på Svinklovene i N-Jylland (DBF/EK, SL & ÅP 2003 – siden decimeret ved indsamling!). Få (udplantede?) ex. er set i Hjortsballe Krat ved Silkeborg (URT/AFJ & PTP). Hjortetunges totaludbredelse er cirkumpolær med vidt adskilte forekomster på den nordlige halvkugle – fx set i en klippehule på Lilla Karlsö ved Gotland (JEl).
Woodsiaceae
(incl. Fjerbregnefamilien (Athyriaceae), Cystopteridaceae & Onocleaceae)
Fjerbregne (Athyrium filix-femina) (LC) (>90)
Ny for Brandsø i Lillebælt (28) (DBF/LLC) – i det mindste ikke tidligere set i Jakobsskov eller andetsteds på øen af den gl. red. ligesom Skov-Elm, Stor Fladstjerne, Éngriflet Hvidtjørn, Skovsyre, Stinkende Storkenæb og Alm. Rapgræs (HT). Dog uden adgang til Jan Kunstmanns specialerapport! Iflg. AFD-værket var Fjerbregne ny for Ærø (33) i 1987, hvilket fund genkendes af netop den gl. red. – savnes stort set kun fra de skovløse småøer i Det Sydfynske Øhav (32, 33, 34).
Tredelt Egebregne (Gymnocarpium dryopteris) (LC) (17)
Moderne genfund som fåtallig i Batteriplantage på Hindsgavl-halvøen (28) (F&N/LLC). På Sjælland på en vejskrænt nær ”Yssemosen” i Ravnsholte Skov på ekskursionen til skovene ved Bidstrup (DBF/SGC). Iflg. AFD-værket er Tredelt Egebregne ret almindelig i de bakkede skove på fx Øerne – herunder dele af det fynske indland (her dele af 28-32). Arten savnes nu kun fra Ærø (33).
Mangeløvfamilien (Dryopteridaceae)
Guldskæl-Mangeløv (Dryopteris affinis) (NE) (1997: R) (1)
2 ex. i Batteriplantage på Hindsgavl-halvøen (28). Her har den været i mange år – det ene ex. har kun et enkelt blad, mens det andet ex. nu har 3 blade (F&N/LLC). På Sjælland er set et flot ex. i ”Bol Bagers Mose” på ekskursionen til skovene ved Bidstrup (DBF/SGC). Første kendte danske fund af Guldskæl-Mangeløv blev iflg. AFD-værket gjort ved Øjesø i Jylland i 1974.
Butfinnet Mangeløv (Dryopteris cristata) (LC) (9)
Moderne genfund (begge 28) (begge F&N/LLC): 10 ex. på Ø-delen af Svinø samt hist og her i Flægen ved Tybrind. En sydfynsk ornitolog har fra favoritobsposten SV f. Nakkebølle Inddæmning (32) efter en decemberkuling kigget mod NØ og set en ”ny” ø (ABr). Opdageren antager selv, at den er transporteret nede fra SV-hjørnet. Sammesteds fandtes i det mindste tidligere en hængesæk-ø af tørvemosser iblandet fx Butfinnet Mangeløv (HT), men botanikere blev desværre ikke hørt i forbindelse med naturgenopretningen. Forfat selv moralen på denne historie! Således ikke ved Nakkebølle på AFD-kortet, men 6 AFD-ruder på Fyn må være i underkanten. Fåtallig ved ”Bøllesøen” på ekskursionen til skovene ved Bidstrup (DBF/SGC). Iflg. TBU er Butfinnet Mangeløv ”knyttet til Øerne og det østjyske bakkelandskab”, hvilket står i skærende kontrast til, at de fleste fund i AFD er gjort i V-Jylland.
*Børste-Skjoldbregne (Polystichum setiferum) (NE)
Stadig under en mur ved Tranekær Kirke på Langeland (34) – nærmere betegnet med et pænt ex. på N-siden af Tranekær kirkelade den 30. september (F&N/HN). Sporehusene er med skjold – deraf det danske slægtsnavn. Iflg. AFD-værket er Børste-Skjoldbregne (eller Kirkegårdsbregne) i øvrigt kun fundet på en skovskrænt ved Viborg (F&N/HØ 2009), idet den i Danmark anses som en forvildet, ikke bofast neofyt.
Kambregnefamilien (Blechnaceae)
Alm. Kambregne (Blechnum spicant) (LC) (1+2)
Moderne genfund 2 steder på Hindsgavl-halvøen (begge 28) (begge F&N/LLC) – med 15 ex. i Batteriplantage og et ex. i Karolineplantage. I Jylland 2 ex. over Bibæk i Pamhule Skov (Pah/HT & IBL). På Sjælland få små ex. på en NV-exp. vejskrænt ved Valdemarsvejen i Ravnsholte Skov på ekskursionen til skovene ved Bidstrup (DBF/SGC). Iflg. AFD-værket er Alm. Kambregne ikke fundet på Fyn med øer – sandsynligvis en fejl, da den delvist jyske AFD-rude 2931 med de 2 nævnte lokaliteter er omfattet af kortet. Hertil kommer nyere fund fra Sydfyn (32) og Ærø (33). ”Ophøjet” til Alm. Kambregne pga. fund af Krybende Kambregne (B. penna-marina) i 2 jyske AFD-ruder. Den sidstnævnte art breder sig en have i Jordløse (32) (TRN).
Cypresfamilien (Cupressaceae)
*Ærtecypres (Chamaecyparis pisifera) (NA)
Opvækst i forbindelse med plantninger af såvel høje træer som beklippede træer og endog et beklippet krat i Duereds Vænge på Horneland (32) (DBF/LLC, det. HN). Fundet i 13 AFD-ruder – mest på Fyn, i NØ-Jylland og NØ-Sjælland. Det ældste AFD-fund af ”Blød Ene” er fra 1994 i rude 3624 Jordløse (TRN) – oprindeligt bestemt som Ædelcypres (Ch. lawsoniana) i AFD! Iflg. AFD er Ærtecypres ikke før nu fundet forvildet ved selvsået opvækst. Forvildet, ikke bofast neofyt med hjemstavn i Japan. Arten er indført til Danmark og plantet i haver siden midten af 1800-tallet, oftest som kultivarformer.
Alm. Ene (Juniperus communis) (LC) (7)
Klynge i strandoverdrevet et par hundrede meter V om p-pladsen på Østerø (31) (HT). Kendt fra halvøen, siden premierløjtnant Lund observerede her i 1860. Stadig udbredt på ”Flyvesandet” (29) incl. spredt i plantagen inden for strandoverdrevet (DBF/HT; HT). Hertil tilsyneladende et hemmeligt fund i AFD-rude 4132 Martofte (30) ved guruen selv (PH). I Jylland fx på overdrevene over Gudenåen på Bølmesbakke og Busbjerg (begge HT). På Sjælland fx udbredt på strandoverdrevet Eskebjerg Vesterlyng (DBF/FS & SGC).
Pilefamilien (Salicaceae)
Sort Poppel (Populus nigra) (NE) (?)
2 vegeterende ex. i et gammelt levende hegn langs Lundevej Ø f. Brudager (31) (F&N/HN) – kom nu med den artikel, ”Unge Nielsen”!
Krybende Pil (Salix repens ssp. repens var. repens) (LC) (23)
Spreder sig iflg. en populær naturvejleder i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (DN/HT; DN/OR) – ved browsing? Stadig også i Urup Dam Nord (30) og på Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) (begge HT). Ø f. Storebælt fx i kalkkæret ”Forklædet” på Orø i Roskilde Fjord (HT). Nu også med rang af varietet til forskel fra Gråris (var. argentea).
*Rød Pil (Salix xrubra) (NA)
Fundet i Nårup Skov (29) og fotograferet med rød inderbark (F&N/NES). Iflg. Dansk Feltflora er dette taxon med rødlige grene sjældent plantet som ”vidjepil” på fugtig bund. Iflg. AFD-værket er Rød Pil hyppigst i NØ-Jylland og på Sjælland.
Valnødfamilien (Juglandaceae)
*Alm. Valnød (Juglans regia) (NA)
Ny for Bogø i Lillestrand (30) med ét opvoksende individ på det centrale overdrev (DBF/CHu & FØA, leg. HT) – muligvis med aner til et stort træ ved galleri Solvognens p-plads på den hindsholmske Langø (30) nær vadestedet til Bogø. Iflg. AFD-værket er Alm. Valnød i de seneste årtier ved selvsået opvækst registreret med stigende hyppighed, hvilket kan være en følge af de seneste årtiers fravær af meget strenge vintre. Skal hedde Alm. også pga. fund i 2 AFD-ruder af Sort Valnød (Juglans nigra), idet arten dog ligeledes er set som Alm. Valnød i et haveleksikon fra 1978.
Bøgefamilien (Fagaceae)
Stilk-Eg (Quercus robur) (LC) (>110)
Egetræer med blade i februar er set i Ræveskov ved Holev (30) (BKS).
Elmefamilien (Ulmaceae)
Småbladet Elm (Ulmus minor) (LC) (15+1)
Et krat af Kork-Elm på Tåsinges S-kyst ved Stjovl S f. Bjerreby (32) (F&N/HN) virker spontant – kom nu med endnu en artikel, ”Unge Nielsen”!
Hampfamilien (Cannabaceae)
Alm. Humle (Humulus lupulus) (LC) (>110)
Lian med hanblomster nær tigerburet langs Åstien i Odense (29) (F&N/JBr), ligeledes op ad et blåt ”flækkeskilt” NØ f. Gundestrup (32) (HT). Arten er for første gang set i referencehaven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) nær et foderhus i en græsplæne (F&N/EMBH). AFD-værket siger en hjemmehørende arkæofyt, så det må vi jo stole på – selv om Alm. Humle har været dyrket til ølbrygning siden middelalderen. Kloge Søren i Frørup (31) brugte med godt held humleafkog mod bulne fingre (fra Julie Rasks beskrivelser af lægeurter).
Sandelfamilien (Santalaceae)
Mistelten (Viscum album) (LC (NA)) (1997: E som spontan) (5)
Denne sagnomspundne snylteplante fortsætter åbenbart med at brede sig (selvsået ved fuglespredning, håber vi naivt), og der er flere nye fund: 2 ex. højt oppe i en Poppel ved cykelstien ved Tårup på Hindsholm (30) (BKS), et ex. i et æbletræ i en gammel frugtplantage Ø f. Rynkebyvej i Skovhuse (30) (BKS), i en Poppel ved Ferritslev (31) (EKl) samt 3 ex. i en Poppel og et ubestemt nabotræ ved krydset Nyborgvej/Lunget lige uden for Ørbæk (31) (EKl). Hertil stadig i en Poppel ved ”Ringvejen” i Nyborg (31) (EKl) – første gang set her i 2012 (LH). 3 piletræer ved markkant ved Bøjdenvej, Lundsbo (32). Mistelten er dermed ny som tilsyneladende selvsået på Nordøstfyn (30), men savnes som sådan stadig fra Nordfyn (29) og Ærø (33). AFD-værket bogfører Mistelten som en hjemmehørende arkæofyt, men i nyere tid især som forvildet (og bofast) fra dyrkning i haver og parker, så der røg den illusion! Vi kommer dog således ikke uden om, at vore fjedrede fjerndistancespredende fuglevenner reelt er med til at viderefordele distributionsspredte planter. Ø f. Storebælt er 6 ex. i forskellige aldre fundet højt oppe i 2 robinietræer ved Vaserne i Bistrup (URT/PL), ligesom flere ex. er set i et træ ved Maltrup Skov på Lolland allerede i marts (URT/SPP). Lidt optimistisk vælger vi her at køre Mistelten som hjemmehørende – DMU har dog rødlistekategorien NA, idet Peter Wind om de mange nyere fund bemærker, at deres oprindelse må afklares.
Syrefamilien (Polygonaceae)
*Finsk Pileurt (Aconogonon xfennicum) (NA)
En 2½ m høj klynge er set i bunden af en vejgrøft Ø f. landevejen Bogensevej før 26 km-pælen (fra Odense ad Bogense til) (29) (HT). Iflg. AFD-værket er Finsk Pileurt en forvildet, muligvis stedvis bofast neofyt, der pletvist er er ret almindelig fx på Midtfyn (her dele af 28-30, 32) – fx langs Hårby Å (28) (TRN). Til gengæld savnes den på AFD-kortet fra Østfyn (31) og Sydhavsøerne (33, 34).
Vinge-Pileurt (Fallopia dumetorum) (LC) (52+1)
Ved et spor i skoven ved Klakkebjerg over Brænde Å (28) (DBF/LLC, leg. HT) – udbredt i AFD-rude 3328 Kerte (28) incl. ved Klakkebjerg (lok. 78) (alle HT). Endvidere fåtalligt frugtende i Gulstav Vesterskov (34) (FVF/OBL) som ny i forhold til AFD-rude 4214 Bagenkop (34) – i Dansk Herbarium dog med fra Gulstav Krat (34) i 1951. Iflg. AFD-værket findes Vinge-Pileurt især i gammelskovsområderne på Øerne og i det sydlige Ø-Jylland. Til gengæld savnes den på AFD-kortet fra Hindsholm (30) og Ærø (33). Fra sydhavsøen (33) foreligger der tilsyneladende kun en ældre angivelse fra kapellanen.
*Kæmpe-Pileurt (Reynoutria sachalinensis) (NA)
Nyt fund i det Ø-vendte skovbryn nær entréen til Funky Monkey Park lige V f. Bilka i Odense (29) – i skoven div. aber (HT). Store klynger i Kongebro Skov ud mod Lillebælt (28) (HT) – herfra foreligger et belæg i Dansk Herbarium, men uden årstal. Kæmpe-Pileurt synes iflg. AFD-værket at være øget voldsomt i hyppighed i Danmark i de seneste årtier. Fallopia synes strøget igen. AFD-kortet er uden Kæmpe-Pileurt fra Hindsholm (30) og Ærø (33), men har derimod et indtil videre hemmeligholdt fund af arten som ny for Østfyn (31) med fra AFD-rude 4327 Skemark (31) (SNL før 2009). Vi tog den ikke med i 2011, 2012 og 2013, fordi der er problemer med at kende arten fra hybriden med Japan-Pileurt. Den sortlistede art synes stadig at mangle helt fra Ærø (33).
Strand-Skræppe (Rumex maritimus) (LC) (49)
Som vanligt under fugletårnet i ”Mellemstykket” V f. Odense Fjord (29) (HT). Moderne genfund er der også i 5 lavninger på Bogø i Lillestrand (alle 30) incl. over 1000 frugtende ex. i lavningen mod SV den 26. oktober (alle HT; også DBF/CHu & FØA), på ”Måle Strand” på Hindsholm (30) som fåtallig (F&N/CLu), flere steder på Drejø (alle 32), lokalt tusindtallig (på Høllehoved) (alle SSK/HT),
på Hjortø (32) med ca. 500 ex. i lavningen mod SØ, fåtallig langs grøften V herfor (SSK/HT) og i Gulstav Mose (34) med en pæn bestand mod SØ (FVF/OBL). Ikke set på Skarø (32) (SSK/HT), hvor Wessbergs centrale vandhul forgæves blev afsøgt for arten. Iflg. AFD-værket er det generelle indtryk, at Strand-Skræppe er gået tilbage siden TBU, men holder den påstand med de mange nye lokaliteter også i Det Fynske Ørige?
Sump-Skræppe (Rumex palustris) (LC) (5)
Ny som fåtallig i vandhullet ved Gulstav Klint (34) (FVF/HT) – dog kendt fra 4 verificerede fund i AFD-rude 4214 Bagenkop (alle 34): Et i en sump N f. Fredsbjerg og 3 i den genopståede Søgårdsmose (alle HT). Ligeledes samlet til Dansk Herbarium i Gulstav Mose (234) i 1983 (HN). I TBU ukendt fra Langeland (34), på hvis sydligste del Sump-Skræppe nu har sit kerneområde i Det Fynske Ørige – faktisk findes den stort set kun her: Utvivlsomt en storfynsk rødlisteart. Ikke kendt fra Nordøstfyn (30), men der er et stort behov for at checke alle belæg fra hovedøen, hvor den slet ikke er fundet i AFD-inventeringen. Spørgsmålet er så, om Dansk Herbarium ikke bliver brændt inden denne helt nødvendige undersøgelse.
Amarantfamilien (Amaranthaceae) (incl. Salturtfamilien (Chenopodiaceae))
Tykbladet Mælde (Atriplex glabriuscula) (LC) (21)
Fåtallig på kysten ud for Gulstav Mose (34) (FVF/OBL; HT). På AFD-kortet ikke med fra Nordfyn (29), hvilket nok er reelt, selv om Tybladet Mælde angives som formentlig underrapporteret.
Stilket Kilebæger (Atriplex pedunculata) (LC) (12)
Moderne genfund (begge 29) (begge F&N/LLC)er der i strandengen N f. vejen på Lindøhoved og på V-kysten af Fyn ved Nærå Strand. Hertil 2 spinkle ex. i måtter af Kødet Hindeknæ i strandengen på den hindsholmske Langø (30) nær vadestedet til Bogø (DBF/CHu & FØA). Stilket Kilebæger er fundet i 12 AFD-ruder i Det Fynske Ørige – Lindøhoved udgør den 13.
Stilkløs Kilebæger (Atriplex portulacoides) (LC) (0)
Ny for Det Fynske Ørige med få, men typiske ex. i strandengen mod S på Æbelø Holm (29), hvor man kommer i land efter vadeturen fra Lindø (DBF/EBA, leg. CHu). Betragtet med nogen skepsis af klummeskriveren – ikke underligt, for i Det Fynske Ørige kendes hidtil kun et ældre og tvivlsomt fund fra en strandfælled nær Vitsø S f. Søby på Ærø (33) i 1913 (Svend Andersen). Belægget blev først indleveret til Dansk Herbarium i 1932 (”Fabr.”?), og konservator Knud Wiinstedt mere end antydede, at der måske var tale om en indsamling fra Mandø, idet han noterede på belægget: ”Ingen andre har set den paa Ærø. Maaske Rester af H.F. Møllers Planter fra Manø, der tilfældigt er kommet ind imellem Ærøplanter?”. Eller som Johs. Gröntved bemærkede i ”Ærøs Vegetation og Flora” (1952): ”Der synes at foreligge Tvivl angaaende Findestedets Angivelse”. Spredningen til Æbelø-arkipelaget (29) kan være sket fra Samsø – ligesom for Vadegræs (Spartina sp.), der i 2005 dukkede op ved Nærå Strand (29) ligeledes langs den N-fynske kyst. Salturterne har vind-, vindslyng- og vandspredning af frugterne. Iflg. AFD-værket en indvandret hjemmehørende neofyt med det første danske fund på Samsø i 1870 og under udbredelse. I en lille strandeng i Måde ved Esbjerg ses den sammen med en stor bestand af den særprægede græsart Spidshale (URT/CaM).
Tangurt (Bassia hirsuta) (LC) (1997: R (A)) (24)
Moderne genfund i strandengen på S-kysten af Ålehoved (28) (F&N/LLC), i strandengen ved Bøjden Nor (delen S f. landevejsdæmningen) (32) med mindst 500 ex. mod V (især mod NV) og få mod NØ med Firkløft (HT) samt med 7 ex. i strandengen på ”Thurø Rev” (32) (F&N/LLC). Hertil (alle 32) (alle SSK/HT) i titusindevis på Drejø (især på Mejlhoved), langt færre på Skarø, over 6000 ex. på Hjortø – flest mod V og kun en enkelt plante på odden mod SØ. Endvidere over 200 ex. i saltpander i NV-hjørnet af Keldsnor (34) (FVF/HT) (ikke på netop denne lokalitet i AFD). De 24 AFD-ruder i Det Fynske Ørige udgør Tangurts danske hovedudbredelse – rude 4132 Martofte på Hindsholm (30) må være taget af en u’lænder (faktisk guruen selv!), for Tangurt er ikke kommet med herfra (endsige fra Nordøstfyn (30) i det hele taget).
Strand-Bede (Beta vulgaris ssp. maritima) (LC (NA)) (52+1)
Fåtallig på krumodden ved Storkenhøjvej i Fogense VSV f. Bogense (29) (F&N/KiR) – også på den anden side af Bogense ud for Stegøvej (29) (F&N/KiR). Ligeledes
fåtallig ved landgangsstedet (ved fangfolden) mod SV på Bogø i Lillestrand (30 (DBF/CHu & FØA, leg. HT) samt hist og her den 8. oktober på ”Måle Strand” på Hindsholm (30) (F&N/CLu). Andre moderne genfund er der på Bøsøre Strand (31) (F&N/NES), som fåtallig ved Strandbyhus ØNØ f. Hesselager (31) (F&N/NES) samt som hist og her på kysten ud for Gulstav Mose (34) (FVF/OBL; HT). Få, men pæne ex. på stranden S f. Næbbesodde på Drejø (32) (SSK/HT) er ikke bemærket her i Fyns Amts strandengsregistrering. Iflg. AFD-værket selvindvandret hjemmehørende neofyt, evt. indslæbt, så den er sågu svær at blive klog på – men vi kører den så som spontan. Uao. synes den at være under fortsat spredning langs de endnu ubebyggede danske kyster.
(*)Stolthenriks Gåsefod (Chenopodium bonus-henricus) (NA)
Stadig i kanten af markvejen S f. ”Torup Krat” NV f. Allerup Torup (30) med ca. 300 blomstrende ex. incl. op til meterhøje ex. i den uslåede vejkant den 3. juni (HT). Nærmere Sverige fx ved en bænk foran gæstgiveriet på Christiansø i Østersøen (F&N/IL). Stolthenriks Gåsefod er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3). AFD-værket siger imidlertid en forvildet bofast arkæofyt, der er aftaget overalt i Danmark siden TBU. I Klosterhaven i Odense (29) blomstrende den 17. februar (HT) – blomstrer her reelt hele året med det varmere klima.
Drue-Gåsefod (Chenopodium chenopodioides) (LC) (1990: R) (29)
Moderne genfund med en snes planter i strandengen ved Bøjden Nor (32) (HT). Ligeledes (alle 32) (alle SSK/HT) med ca. 1000 ex. i lavningen mod SØ på Hjortø, som fåtallig på odden ud for den samme lavning, som udbredt på Drejø og som knap så udbredt, men ofte talrig, på Skarø. På Drejø incl. blomstrende ex. i en havremark på Mejlhoved – jf. AFD-værkets omtale af Drue-Gåsefod som undtagelsvist forekommende i sprøjtespor i ager. Endelig med over 500 ex. i saltpander i NV-hjørnet af Keldsnor (34) (FVF/HT).
Blågrøn Gåsefod (Chenopodium glaucum) (LC) (50)
Nyt fund som fåtallig ved Nørresø på NØ-delen af Drejø (32) (SSK/HT) – i det mindste ikke set her i Fyns Amts strandengsregistrering. Moderne genfund kan nævnes fra den udtørrede sø NV f. centralmassivet på Bogø i Lillestrand (30) med et lille ex. (DBF/CHu & FØA, leg. HT), strandengen ved Bøjden Nor (32) som lokalt talrig (HT), lavningen mod SØ på Hjortø (32) med et ex. (SSK/HT) og nær vandhullet V f. Naturcentret på Gulstav (34) med få ex. (FVF/OBL, leg. HT) – også i Gulstav Mose (34) (FVF/OBL). AFD-kortet viser, at denne hjemmehørende arkæofyt også har fundet vej til det fynske indland på menneskebetingede biotoper (eller måske har den spredt sig herfra til kysten?).
*Quinoa (Chenopodium quinoa) (NA)
Ny som forvildet på Nordfyn (29) på Odense Nord losseplads (BKS). Det 4. (eller 5.) fund i Det Fynske Ørige ud over Langeland (34) i 2008, Ærø (33) i 2004 og Nordøstfyn (30) i 2003 som ”ny som forvildet i Fyns Amt”. Et i Dansk Herbarium belagt fund fra godset Ravnholt (31) fra 1998 er medtaget i AFD-værket uden helt at kunne konkretisere ruden. Desværre er der nu også vanskelig adgang til herbariet, så hvem mon finderen er? Og nok så væsentligt: Var det nu en forvildet forekomst? AFD kalder arten Kvinoa, men der sætter vi Peru-farere grænsen. Anvendt til forsøgsproduktion til konsum i 1980’erne, senere udsået som vildtfoder og anvendt netop til konsum.
Vandarvefamilien (Montiaceae)
*Spiselig Vinterportulak (Claytonia perfoliata) (NA)
Stor bestand i et beklippet krat af Ærtecypres i Duereds Vænge på Horneland (32) (DBF/LLC). Der er også nye fund ved Skåstrup (29) (MSL) samt mellem en bivej og et syrénhegn N f. Gamle Stenderupvej/Hellebjergvej nær Hellebjergdam (32) (F&N/LHS). Spiselig Vinterportulak nævnes i AFD-værket som værende hyppigst på Fyn, idet den mange steder i Danmark er blevet hyppigere end i TBU. 32 AFD-ruder i Det Fynske Ørige (hertil en måske jysk rude) ud af i alt 134 (9.8%), idet den dog ikke er set på Ærø (33) iflg. AFD. På Langeland (34) er arten fundet i en sandet havekant ved Bastemose Ø f. Lohals med et flere m2 grønt dække (HN ca. 2005) – godkendt som forvildet i AFD og dermed med på kortet på s. 138. Dog: Paradoksalt nok spørger finderen sig selv, om den i virkeligheden er udsået! Og Nielsen holdt fast ved ”-34” endnu på DBF-ekskursionen til Horneland i foråret 2015, men altså ikke i januar 2016!! På Djævleøen set i kanten af Botanisk Have i København mellem brosten op til Sølvtorvskomplekset med en del små ex. (HT). Jf. AFD og Den Nye Nordiske Flora har vi droppet Alm. til fordel for Spiselig!
Liden Vandarve (Montia verna) (LC) (23)
Moderne genfund (alle HT): I sporet oven for ”Storgårds Væld” opstrøms fordums Kratholm i Odense Ådal (29), ved et vandhul mod SØ på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) og 3 steder på åben bund i dalen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) incl. i kreaturvekslet over fordums lokalitet for Guldblomme. I Jylland
i knoldkæret med Maj-Gøgeurt lige S f. å Holme Å (og lige N f. naturstien) (HT),
på Sjælland på strandoverdrevet Eskebjerg Vesterlyng (DBF/FS & SGC). Iflg. AFD-værket er Fyn med Langeland ved siden af den jyske V-kyst hovedudbredelsesområderne for Liden Vandarve i Danmark, der ligger på N-grænsen af artens udbredelse i Europa, eller også har Det Fynske Ørige de skrappeste botanikereJ.
Portulakfamilien (Portulacaceae)
*Vild Portulak (Portulaca oleracea ssp. oleracea) (NA)
2 nye fund i Rudkøbing (begge 34) som hist og her nær det katolske kapel i Brogade i Rudkøbing samt med 5 knoppende ex. i en fortovskant ved Orla Lehmannsvej nær T-krydset til Peter Bangsvej i Rudkøbing (34) (begge F&N/HN).
Nellikefamilien (Caryophyllaceae)
(*)Spæd Markarve (Arenaria leptoclados) (NA)
Et frugtende ex. som haveukrudt på en grusplads ved et hus i Lohals (34) (F&N/HN) – også fåtallig her i 2014 og udbredt omkring Lohals i 2011 (begge F&N/HN). Spæd Markarve er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3), hvilket AFD-værket underkender ved at kalde den en indslæbt bofast neofyt – iflg. Flora Nordica første gang i Danmark i 1858. Den gl. red.’s fund på lok. 68 i AFD-rude 4426 Slipshavn (31) (HT 1998) er underkendt som Alm. Markarve (A. serpyllifolia ssp. serpyllifolia) (det. HN 2010) – her spøger nu også den i AFD stærkt underrapporterede Kyst-Markarve (A. serpyllifolia ssp. lloydii). DBF’s æresmedlem fik ligeledes sit fund fra ”Jordløse Bakker” (32) forkastet i AFD (TRN). På AFD-kortet savnes Spæd Markarve helt fra Vestfyn (28) og Ærø (33).
Kost-Nellike (Dianthus armeria) (VU) (2)
Forsvundet fra Fyn med tilgroningen af bakken ved Tavlund på Hindsholm (30)?
Heller ikke set på Bogø i Lillestrand (30) (DBF/CHu & FØA), hvis den ellers nogensinde har været her. Iflg. AFD-kortet også set i rude 4427, hvilket desværre beror på en misforståelse: Knopnellike er på Østerø-halvøen (31) fejlbestemt som Kost-Nellike af en her anonymiseret professionel botaniker i 2011 (F&N/nn)! På Sjælland derimod pæne ex. ved Havnæsgård i Jægerspris Skydeterræn (DBF/KRJ & SM). AFD-værket har Kost-Nellike som overalt markant sjældnere siden TBU – og truet af tilgroning på mange af sine lokaliteter.
Bakke-Nellike (Dianthus deltoides) (LC) (47+1)
I fremgang på Sandbjerg og Galgebjerg i ”Jordløse Bakker” (32) (TRN). Fåtallig i ”Sundbakkerne” N f. Sundet ved Fåborg (32) (F&N/LHS) – også set her med 5 ex. i 2008 og som hist og her blomstrende i 2012 (begge F&N/GKn).
Strand-Nellike (Dianthus superbus) (LC) (1990: R) (7)
En vigende art i Det Fynske Ørige, men dog stadig med mindst 2 store bestande: Over 12.000 blomstrende ex., langt de fleste Ø f. vejen til marinestationen ved Slipshavn, men også talrigt blomstrende V f. vejen, på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) den 15. august (HT) – endnu blomstrende her den 28. oktober (HT). Over 5000 blomstrende ex. på strandoverdrevet mod S på Mejlhoved-delen af Drejø (32) incl. hvidblomstrede ex. (SSK/HT). På SØ-knolden af N-øen på Mejlø i Lillestrand (30) (HT) derimod kun et blomstrende og et frugtende ex. den 27. oktober – ikke set mod NØ på centraløen (HT).
Trævlekrone (Lychnis flos-cuculi) (LC) (>90)
Talrig i det græssede væld ved SV-bredden af Holckenhavn Fjord og stadig incl. hvidblomstrede ex. i de fordums artsrige kær Ø herfor (begge 31) (begge HT). Savnes iflg. AFD-kortet fra de fleste småøer omkring Fyn.
Flerårig Knavel (Scleranthus perennis) (LC) (4+1)
Stadig på Springbakke ved Føns (28) (BBR & HT). På Sjælland fx i Nissebakker i Jægerspris Skydeterræn (DBF/KRJ & SM). Iflg. AFD-værket overalt markant sjældnere siden TBU, og på Fyn kun registreret i en håndfuld ruder (28, 32) incl. 3129 Føns Vig (AmM) med Springbakke.
(*)Nat-Limurt (Silene noctiflora) (NA)
Nyt fund på en brakmark Ø f. ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (DBF & Pah/ThL, CHu, EBA & LWL, leg. HT). Nat-Limurt er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3), hvilket AFD-værket underkender ved at kalde den en indslæbt bofast arkæofyt.
Nikkende Limurt (Silene nutans) (LC) (19)
Moderne genfund (alle HT) på den NV-exp. skrænt af S-øen på Mejlø i Lillestrand (30), som endnu talrig med mange blomstrende ex. den 5. juni på vejskrænterne mellem Nyborg og Holckenhavn-dæmningen (31) og den 15. august ved p-pladsen nær Slipshavn på Østerø-halvøen (31) – sammesteds med standere den 28. oktober. Derimod ikke set på Bogø i Lillestrand (30) (DBF/CHu & FØA). Iflg. AFD-kortet savnes Nikkende Limurt nu fra Ærø (33), hvilket dog næppe er korrekt. Forsvandt efter et par år i ”Jordløse Bakker” (32) (TRN), hvor den var blevet udsået af en berygtet floraforfalsker (aka ”Munken”) fra Fyns Amt.
Klæbrig Limurt (Silene viscosa) (LC) (2)
Kun et ex. noteret på Enebærodde (29) (F&N/KSP) – næppe intensivt optalt? Angives i AFD-værket som genfundet her på baggrund af en angivelse som uddød sammesteds i Dansk Feltflora (1981), hvilket vel skyldtes, at man ikke havde ledt efter Klæbrig Limurt! Det ser ud til, ”at den kan dukke op på gamle lokaliteter efter mange års fravær” – en påstand med modifikationer? Samtidig trækker vi imidlertid samtlige hidtidige angivelser fra de sydlige øer (32, 33, 34) – pinligt, men sandt: Stol ikke altid på en biolog!
Skov-Fuglegræs (Stellaria neglecta) (LC) (34+2)
Nyt fund centralt mod N i den kystnære skov Nyhave VSV f. Bogense (29) (F&N/KiR) – en sjælden art på Nordfyn. Talrig ligesom Alm. Guldnælde i den lyse egeskov inden for Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) (HT) – i artens fynske kerneområde mod SSV (28 & især 32). Skov-Fuglegræs blev åbenbart ikke fundet af den hemmelighedsfulde københavnske botaniker Mikael Landt på dennes ærøske AFD-odyssé i 2008, således at den stadig savnes helt fra Ærø (33) – og iflg. AFD-kortet også fra Nordøstfyn (30).
Nordlig Lund-Fladstjerne (Stellaria nemorum ssp. nemorum) (LC) (5)
Nye fund (begge HT), idet den gl. red.’s belæg dog reelt bør checkes af en ekspert, som gerne må medvirke i PEF: Skoven Brændholt ved Frøbjerg (28) og skovengen VNV f. Enghavegård ved Sorteå (31). Iflg. AFD-værket var forekomsterne af Nordlig Lund-Fladstjerne på Fyn ikke kendt tidligere, men må dog have eksisteret længe.
Tjærenellike (Viscaria vulgaris) (LC) (16)
I højflor den 13. juni på ”Hestebakken” i Svanninge Bakker (32) (DOF/BLR & NBJ, fjernobs HT, i febervildelse på fugletur). Ikke set på Bogø i Lillestrand (30) (DBF/CHu & FØA). ”Undertiden forvildet efter udsåning” om Tjærenellike i AFD-værket må være en joke, og en dårlig en af slagsen! Udsåning ødelægger al botanisk forskning og bør straffes med et ophold på Hotel Gitterly. Arten savnes endnu helt fra Ærø (33), men de af professor Kaj Sand-Jensens tankespind inspirerede narrestreger tolereres, som allerede antydet, ikke.
Hornbladfamilien (Ceratophyllaceae)
Tornfrøet Hornblad (Ceratophyllum demersum) (LC) (28+1)
Set fx i en sø S f. Stenstrup (VSV f. pkt. 66) (32) (SSK/HT). Iflg. AFD-værket synes den generelt at være blevet mere udbredt, hvilket kan skyldes et stigende omfang af oprensning og etablering af vandhuller. Således er Tornfrøet Hornblad ny for Ærø (33) iflg. AFD-kortet, hvor den til gengæld savnes fra Hindsholm (30) og Langeland (34). Fundet på Ærø (33) er gjort i AFD-rude 3916 (MiL 2008) – som forudsagt i årsrapporten for 2013.
Tornløs Hornblad (Ceratophyllum submersum) (LC) (41)
Dominerende art i søen S f. Bøgestedgård i skoven Galteløkker på Stenstrup-egnen (32) (SSK/HT) og sammen med Svømmende Vandaks i vandhullet i V-kanten af overdrevet ved Bakkelundgård (32) (HT) – på den sidstnævnte lokalitete incl. glatte frugter. Af andre fund kan nævnes et ex. i et vandhul ved Ørnehøj på Gulstav (34) (FVF/MoH) – i AFD-rude 4214 Gulstav taget i vandhullet ved Gulstav Klint (34) (HT 1995; også FVF/HT 2015). Hertil i 2006 antageligt nye, men hidtil ikke meldte fund som talrig i en sø i Roesskovparken i det vestlige Odense (29) (HT), i en vaniljekranssø mellem Smedeskov og Stavre Skov på grevens jagtmarker (30) (HT), i Søbo Sø (32) med Alm. Vandpest som dominerende art (FA/JH), som dominerende i sø nr. 45 ved Klintegården, Horne (32) med Kors-Andemad og kransnålalgen Chara globularis var. globularis (FA/JH) samt i Fredmose ved Sædballe (34), hvor benævnte Chara er dominerende (FA/JH), men hvor vor art breder sig. Fund i sø nr. 20 ved Skovhaver V f. Arreskov Sø (32) (FA/JH) dækkes i det mindste af fund i AFD-rude 3723 Areskov Sø (32). Tornløs Hornblad er ligesom sin fætter blevet hyppigere siden TBU, og årsagen kan tænkes at være den samme som for Tornfrøet Hornblad. Således synes Tornløs Hornblad ny for både Vestfyn (28) og Østfyn (31). På Vestfyn er der fx tale om et fund i et vandhul i slambassinerne ved Assens (28), hvor også Tornfrøet Hornblad er fundet (TRN). Tornløs Hornblad angives i AFD-værket som almindelig (11 AFD-ruder) på Langeland (34) og som sjælden på Sydfyn (32), hvilket kan være en tilfældighed. Der er i hvert fald flere andre nyere fund fra Sydfyn, som ikke er medtaget på kortet!
Ranunkelfamilien (Ranunculaceae)
Sort Druemunke (Actaea spicata) (LC) (33+1)
Nyt fund med 3 ex. i Kalvehave ved Rønninge Søgård (30) (BKS). 1000 ex. er set på Karlebjergs N-exp. skrænt i Brænde Ådal (28) – her også talrig i 1986 (FA/HT). Andre moderne genfund: I SØ-hjørnet af Ernebjerg Skov (29) (HT), men kun med 2 blomstrende og 14 vegeterende ex. Endnu færre (9 blomstrende og 4 vegeterende ex.) er der tilbage på 90’ernes lokalitet for Tidselkvæler i ”Torup Krat” NV f. Allerup Torup (30) (HT). Druemunke savnes stadig fra Ærø (33), hvor den giftige art dog ikke ønskes udplantet, hvis man ellers kan det. Endnu i mindst 33 AFD-ruder i Det Fynske Ørige, men nok noget sjældnere nu end i TBU. På Sjælland fx i ”løvengen” V f. Thomas Park (”Sommerfugleengen”) i Allindelille Fredskov den 15. maj (HT) – den 10. juli i den samme skov endnu blomstrende ved skovvejene (HT). Druemunke skal nu også hedde Sort pga. et fund af Rød Druemunke (A. rubra) i en jysk AFD-rude.
*Balkan-Anemone (Anemone blanda) (NA)
Nyt fund på en rabat mellem vej og marker i Ravedam ved Tommerup (29) med violette blomster (F&N/NES). Alle os bekendte fund i Det Fynske Ørige blev listet i årskrøniken for 2010 – arten savnes som forvildet stadig fra Vestfyn (28), Sydfyn (32) og Sydhavsøerne (33, 34), hvilket naturligvis ikke kan passe. AFD-kortet kan her dog hjælpe med Hindsgavl-halvøen (28) og i TBU-distrikt 32 fx med Tåsinge. Iflg. AFD-værket er Balkan-Anemone en forvildet neofyt, der synes på vej til at blive bofast.
Svovlgul Anemone (Anemone xsulphurea) (NE) (6+1)
Stadig ved stien i Vejstrup Ådal opstrøms Vejstrup (31) (F&N/LAu).
Krybende Eng-Kabbeleje (Caltha palustris ssp. radicans) (LC) (31+2)
Udbredt i ellesumpen og langs Sorteå SV f. Svindinge mellem Ågård og Enghavegård (31) (HT) – det indre SØ-Fyn (her dele af 31, 32) synes at være artens kerneområde på Fyn, og her er ikke særligt sandet. Stadig i vældet mod V i ”Torup Krat” NV f. Allerup Torup (30), men kun få frugtende ex. den 3. juni (HT). Iflg. AFD-værket pletvist almindelig på Fyn – om Krybende Eng-Kabbeleje her foretrækker sandjordsområder bør afprøves. Opfattes nu bredt som en underart i stedet for en varietet.
Blå Anemone (Hepatica nobilis) (LC) (17+1)
Moderne genfund er der trods alt endnu på Røjle Klint (alle 28) (alle F&N/LLC) med 1000 ex. den 2. april i Kasmose Skov ud for Kiksted med Finger-Star, med 20 ex. i Kasmose Skov NNØ f. p-pladsen, med 500 ex. på plastisk ler i Karlsskov og med 50 ex. S herfor. Forgæves eftersøgt på en S-exp. skovskrænt i Ørsbjerg Skov (28) (HT) og i Duereds Vænge på Horneland (32) (DBF/LLC). Tilsyneladende ”organiseret” (dvs. pist borte) fra Klosterhaven i Odense (29), så det er en populær plante. Om artens manglende vildhed på Hov (34) henvises til F&N (HN), men bestanden er dog med på AFD-kortet. Iflg. AFD-værket er Blå Anemone sjælden i Det Fynske Ørige, hvor den måske endda er overrapporteret. I Jylland ses den fx med ca. 8 blomstrende og ca. 8 vegeterende ex. den 29. marts i NV-hjørnet af Stjær Søskov på N-hældet af Århus tunneldal ned mod Tåstrup Sø (HT), mens den på Sjælland (begge HT) fx er udbredt i Allindelille Fredskov, ligesom dens vintergrønne løv er set i mængde i Ejby Ådal i brynet af et slåenkrat den 25. december. Tilbage til Hepatica.
Musehale (Myosurus minimus) (LC) (43+2)
Set i fangfolden ved Monnet på Tåsinge (32) (SSK/HN). Også set af Nielsen andre steder i Svendborg Kommune (32), men uden offentliggjorte lokalitetsangivelser. I Dansk Herbarium er der fx belæg fra Søby på Tåsinge (32) i 1945. På åben bund i kreaturvekslet over fordums lokalitet for Guldblomme i dalen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) med få frugtende den 31. maj sammen med mange ex. af Liden Vandarve (HT) – hertil et ex. i majsmarken N f. den høje eng ved pumpestationen på ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (HT). I Jylland er den fundet som talrig på Barmer Enge ved Nibe (URT/PTP), mens den på Sjælland endelig er genfundet i en busket på Halsskov efter forgæves jagt gennem 5 år – viceværtens skuffejern havde holdt pause længe nok (F&N/JHo). Musehale er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3) – og det anerkender AFD-værket ved at kalde den en hjemmehørende arkæofyt. Endnu i årsrapporten for 2014 kørte vi den som NA, hvilket ikke var i overensstemmelse med DMU’s vurdering som LC. ”Ret almindelig på Øerne”, men ”formentlig overset og underrapporteret”, lyder mærkeligt – skal afdækkes af PEF. Ganske vist set i mindst 43 AFD-ruder i Det Fynske Ørige, men det overalt aftagende kreaturhold har formentlig allerede kostet flere af disse positive referenceruder.
Nikkende Kobjælde (Pulsatilla pratensis) (LC) (1997: A) (6)
Stadig talrig på ”Flyvesandet” (29) (DBF/HT; HT), incl. 8 ex. ud for Agernæs Storskov = ”Flyvesandet” mod Ø (F&N/RLa) – første gang angivet fra lokaliteten af J.W. Hornemann i 1806. Stadig udbredt på Sandbjerg i ”Jordløse Bakker” (32) (HT; TRN) – iflg. AFD-værket i Nikkende Kobjældes kerneområde på det sandede SV-Fyn (dele af 28, 32). På Sjælland fx på overdrevet Rævebjerg incl. få hvidblomstrede ex., på strandoverdrevet Eskebjerg Vesterlyng (begge DBF/FS & SGC) og som fåtallig på den S-exp. skrænt N f. Tissø (HT). Pulsatilla er nu ligesom Hepatica ikke længere anemoner!
Opret Kobjælde (Pulsatilla vulgaris) (LC) (1997: A) (2)
Glædeligvis stadig på Springbakke ved Føns (28) – dog kun i form af en plante bestående af 5 stilke med frugt og en endnu med blomst den 6. juni, sammen med fx en lille Gyvel (BBR & HT). Set sammesteds den 9. juni (F&N/LLC). Derimod forgæves eftersøgt den 20. juni på en SV-exp. skrænt NØ f. Sø Søby Sø (28) (HT) – endnu i 2002 fandtes 54 ex., hvoraf dog ret få blomstrende eller i frugt (FA/HT). Ved 2 besøg på det rigtige tidspunkt i 2006 (FA/HT) kunne heller ikke findes spor af planten – ligeledes forgæves opsøgt allerede i 2003 (TRN). Bakken fremstår i 2015 som ganske tilgroet, selv om her stadig fx optræder Knoldet Mjødurt (ligesom også i 2006). Opret Kobjælde har altid haft en vestlig hovedudbredelse i den fynske underregion (hovedudbredelse dags dato begrundet i et individ!). Tidligere fandtes den med sikkerhed på yderligere 15 lokaliteter ud over bakken ved Sø Søby Sø (28). Det var dog en fejl, at den optrådte i Naturstyrelsens driftsplan for Svanninge Bakker (32) (med mindre man har udsået den!). I 2012 blev et tilsyneladende naturaliseret ex. set på strandoverdrevet ved Højbjerg på den hindsholmske Langø (30) (BKS), hvilken forekomst figurerer på AFD-kortet.
Strand-Vandranunkel (Ranunculus peltatus ssp. baudotii) (LC) (19)
Set i Skarø Gadekær (32) (HT), i vandhullet S f. Naturcentret på Gulstav (34) (FVF/HT) samt hist og her i Gulstav Mose (FVF/MoH). Strand-Vandranunkel angives i AFD-værket som underrapporteret ligesom det følgende taxon – og de 2 taxa regnes nu kun som underarter.
Storblomstret Vandranunkel (Ranunculus peltatus ssp. peltatus) (LC) (17)
Set i Skarø Gadekær (32) (HT). I Jylland udbredt i Holme Å langs naturstien (HT), på Sjælland set i et vandhul på strandoverdrevet Eskebjerg Vesterlyng (DBF/FS & SGC). Storblomstret Vandranunkel er iflg. AFD-værket fundet i næsten 3 gange så mange ruder som Strand-Vandranunkel i hele Danmark (349 mod 134).
Knold-Ranunkel (Ranunculus bulbosus) (LC) (80+2)
Nyt fund ud for Ratgård ved NØ-delen af Keldsnor (34) (F&N/CLu). Endnu blomstrende den 20. december i Helnæs Made (28) (HT) – arten blomstrer normalt i maj-juni. Med forekomst i mindst 80 AFD-ruder i Det Fynske Ørige er Knold-Ranunkel endnu for hyppig til PEF – ligesom Kornet Stenbræk som de eneste af den for længst hedengangne Feltbotanisk Klubs 25 udvalgte hede- og overdrevsarter.
Uldhåret Ranunkel (Ranunculus lanuginosus) (LC) (1+1)
Det kniber med fund i det fynske, hor den kun findes på det yderste Vestfyn (28) nærmest Jylland (iflg. AFD-værket er Uldhåret Ranunkel ret almindelig ved Middelfart på Fyn) – tidligere dog også angivet fra Hunderup Skov (29), hvor den dog på forkastelig vis angives som udsået af Jakob E. Lange: Her må det have knebet med opdragelsen. Udbredt især i grøfter i Pamhule Skov i Sønderjylland incl. et blomstrende ex. den 12. september (Pah/HT).
Langbladet Ranunkel (Ranunculus lingua) (LC) (41+1)
Endnu i det kreaturgræssede kær i ”Voldtofte Made Øst” (28) (HT), i ”Bulsøengen” (aka ”Kratluskerengen”) i Næsby (29) (HT), i den tilgroede tørvegrav i Urup Dam Syd (30) (HT), hist og her fugtigt i et Top-Star-kær N f. Spangbro ved Nr. Lyndelse (30) (HT), især i rørsump i det tilgroende kær i området Lindholm SV f. Allested (32) (HT) og i en enkelt tørvegrav i den store birke-/ellesump i NV-delen af Svinehaverne ved Rødme (32) (SSK/HT). Iflg. AFD-værket er Langbladet Ranunkel siden TBU blevet sjældnere i det mindste på Øerne.
Stivhåret Ranunkel (Ranunculus sardous) (LC) (28)
Udbredt, men ikke almindelig på Hjortø (32) (SSK/HT). Ingen udløbere set (jf. diskussion på F&N). Iflg. AFD-værket er Stivhåret Ranunkel almindelig på Sydfyn med øer (32, 33, 34), men det gælder næppe for det sydfynske ”fastland”.
Gul Frøstjerne (Thalictrum flavum) (LC) (24)
Nyt fund på dyndet saltpåvirket jord ud for Ratgård ved NØ-delen af Keldsnor (34) (F&N/CLu). Det sidste belæg fra S-spidsen af Langeland i Dansk Herbarium er fra 1931 (”Gulstav”) – ved Gulstav (34) blev den også set under DBF’s ekskusion i 1936. I nyere tid dog også kendt fra mosen ved Lunden og Gulstav Mose (begge 34). Udbredt i Kildemose ved Vejle (32) med over 1000 blomstrende ex. (HT) – belæg i Dansk Herbarium fra 1967, men også set senere. Moderne genfund er der også som fåtallig i kalkkæret i Odense Ådal ud for Vestervang i Skt. Klemens (29) (HT), 2 steder opstrøms Kratholm i Odense Ådal (begge 29) (begge HT) (med høje ex. i det svagt græssede væld over for Engsvinget i Bellinge og med små ex. i det kreaturgræssede kær over for Bellinge Kirke), i den tilgroede tørvegrav i Urup Dam Syd (30) (også ved ”Vinthers Sø” mod N) (HT), i kanten af kærmosen bag ”Feddet” S f. Nordenhuse (31), hvor der nu er kraftig tilgroning med Tagrør (HT), og i det tilgroende kær i området Lindholm SV f. Allested (32). På Sjælland er set et par blomstrende ex. af Gul Frøstjerne i en skovsump N f. Kongeegen i Jægerspris Nordskov med nær brynet ud mod fjorden (HT).
Sand-Frøstjerne (Thalictrum minus ssp. arenarium) (LC) (2)
Stadig på ”Flyvesandet” (29) (DBF/HT; HT). Iflg. AFD-kortet er Sand-Frøstjerne kun kendt fra en fynsk rude ud over den med ”Flyvesandet”, så det er et taxon under afvikling. På Sjælland incl. pæne ex. i Nissebakker i Jægerspris Skydeterræn (DBF/KRJ & SM).
Engblomme (Trollius europaeus) (LC) (1997: X) (17)
Nyt fund med 17 ex., hvoraf ca. en håndfuld blomstrende og ca. et dusin vegeterende ex., ved Burskov Huse (V f. Burskovvej, S f. Gyldensten) (29) (F&N/LLC). Et interessant genfund er der i Hjulby Mose (31) (JFH) – sidst set her af Svend Andersen i 1929. Den klart største aktuelle fynske bestand findes i kæret NNV f. Spanggård ved Sorteå SV f. Svindinge (31) med 266 blomstrende og et dusin vegeterende ex. den 4. juni (HT). Den 23. juli er sammesteds set en snes kapsler (halvdelen i en enkelt klynge), og ligeledes en snes afruskede ex. (HT). Sammen med Engblomme optræder ved Sorteå (31) endnu arter som Kragefod, Leverurt, Djævelsbid, Tvebo Baldrian, Maj-Gøgeurt, Krognæb-Star og Alm. Hjertegræs, mens andre arter som Eng-Troldurt, Vibefedt, Sump-Hullæbe og Trindstænglet Star allerede synes forsvundet. Iflg. den sjællandske plejespecialist Frederik Møller kan Vibefedt komme igen, hvis høslæt med leer genoptages – hvem tager fat i lodsejeren og risikerer hele naturpakken? Moderne genfund af Engblomme (alle HT) er der trods alt også stadig i det kreaturgræssede væld ved Kerte Vandværk i Brænde Ådal (28) med nu kun et frugtende ex. med 1 kugle og 5 vegeterende ex. (9. juni), i det kreaturgræssede kær i ”Voldtofte Made Øst” (28) med 11 blomstrende/frugtende ex. med 20 kugler (20. juni), i ”Smidstrup Enge” (aka ”Engløkkerne” eller ”Harritslev Fælled”) (alle 29) i ”Dueengen” med et vegeterende ex. (26. maj) og på Torben Lykkes fhv. superlokalitet lige S f. Dueengen (regnes som den samme lokalitet i NV-delen af ”Smidstrup Enge”) med et blomstrende ex. med 1 kugle og 2 vegeterende ex. (26. maj) samt på kommunelokalitet H11-1 med 7 vegeterende ex. (26. juni) (på H11-7 derimod ikke set (26. juni) som sidste år (HT), men regnes dog som den samme lokalitet som H11-1 i NØ-delen af ”Smidstrup Enge”), i det tilgroende kalkkær i Serup Mose (29) 46 blomstrende ex. med 110 kugler og 17 vegeterende ex. (24. maj), i ”VIP-engen” i Borreby Møllebæks dal (29) et vegeterende ex. (23. maj) (sidst HT 2011), i den tilgroende mose i Ernebjerg Skov (29) med 85 blomstrende/frugtende ex. med 140 kugler og hertil ca. 30 vegeterende ex. (22. maj) (senere 34 vegeterende ex. optalt), opstrøms Kratholm i Odense Ådal (begge 29) i det kreaturgræssede kær over for Bellinge Kirke med et blomstrende ex. med 3 kugler og 9 vegeterende ex. og i vældbræmmen lidt opstrøms ”Storgårds Væld” med 3 blomstrende/frugtende ex. med 6 kugler (begge 11. juni), i blåtopengen mellem Hudevad og Rolfsted (30) med 10 vegeterende ex. (sidst FA/HT & FA/ISJ 2006), i det græssede væld ved SV-bredden af Holckenhavn Fjord (31) 10 blomstrende ex. med 12 kugler (2 af ex. dog afbidte) og 30 vegeterende ex. (4. juni), i det tilgroende kær S f. Holckenhavn Fjord (31) med 2 blomstrende ex. med 2 kugler (+ en afbidt) hhv. en afbidt kugle (4. juni) samt i den høje eng ved pumpestationen på ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) med 2 vegeterende ex. (31. maj). Engblomme findes derfor p.t. på 16 lokaliteter på Fyn med en samlet anslået bestand på 431 blomstrende/frugtende og mindst 138 vegeterende ex. (excl. bestanden i Hjulby Mose (31)).
På nogle ”nye fhv. lokaliteter” fortsatte stimen af lokaliteter uden genfund af Engblomme også i 2015 (sent besøgte lokaliteter bør evt. genbesøges tidligere på året): Aulby Mølleås dal NØ f. Aulby Møllegård (28) (HT & LLC 30. maj) (FA/LBL & Hans Peter Mortensen), væld N f. banedæmningen i Stavrby Skov (28) (HT & LLC 30. maj) (sidst LLC 2006), Storås dal mellem Bro Møllebro og udløbet (28) (HT 6. juli) (sidst FA/LBL 1994), Pavebæks dal N f. Jordbærbro (28) (HT 6. juli) (sidst FA/KB & LE 1989), Pavebæks dal ved Vedelshave (28) (HT 6. juli) (sidst PoR 2003), væld ved Brænde Å nedstrøms Tanderup Kirke (28) (HT 30. juni) (sidst JaS 1996), ved Kerte Mølleknap SØ f. Klakkebjerg i det lysåbne parti mod SV og i det græssede kær mod NV (N f. Brænde Å) (28) (HT 9. juni) (sidst FA/HT 1986),
enge ved Lunde Å (29) (FHP ?) (sidst FHP ult. 1900-tallet), kær ved Sværup Mølleå (29) (HT 26. juni) (sidst TLR 1992), ”Bulsøengen” (aka ”Kratluskerengen”) i Næsby (29) (HT 28. juni) (sidst HT 1989), rigkæret i ”Hesbjerg Skovmose” (29) (HT) (sidst FA/AVJ & Grete Andersen 1989), Odense Ådal ud for Vestervang i Skt. Klemens (29) (HT 30. juli) (sidst Palle Moreau Jørgensen 1998), Odense Ådal nær ”slagteren i Stenløse” i et parti med slættede stier (HT: vel V-bredden) (29) (ÅW) (hidtil næppe registreret), kæret N f. Borreby (29) (HT 19. juni) (sidst HT 2004), skovengen i Brændholt ved Frøbjerg (29) (HT 6. juni) (sidst HHR medio 1990’erne), Urup Dam Nord (30) (FHR; HT 23. juni) (sidst Erling Rasmussen & HT 2011), Urup Dam Syd ved ”Vinthers Sø” (30) (HT 9. september, men der var dog en Isfugl), vældet i den hestegræssede eng N f. ”Torup Krat” (30) (HT) (sidst Svend Andersen ca. 1933), en askesump med dominans af Kær-Star i Hakkehave ved Langeskov (30) (HT) (sidst FA/JKS 1993), ved Lindved Å nedstrøms Slagbjerg nær Bramstrup (30) (HT) (sidst FA/EE, EV, EØA & HT 1996), N f. Spangbro ved Nr. Lyndelse (30) (HT) (sidst BKS 2004), en skoveng i Kohave ved Ellinge (31) (HT) (sidst FA/EE, EV & EØA 1996), ”Bynkel Eng” (31) (HT) (sidst HT 1996), mose/skoveng ved Hyldshuse mellem Krumstrup Mølle og Sandager (31) (HT) (sidst Svend Andersen 1924), skovengen VNV f. Enghavegård ved Sorteå SV f. Svindinge (31) (HT) (sidst HT 1996), det tilgroende kær i området Lindholm SV f. Allested (32) (HT) (sidst PeR ca. 1990), S f. Langsted Skov (32) (HT) (sidst FA/HT 1999), Ellemose ved Lyndelse (32) (HT) (sidst FA/EV 1985) og engen V f. Svenskebakke ved Højes Dong (32) (HT) (sidst PoR 2000).
Hertil blev nogle fhv. lokaliteter genbesøgt i forhold til 2014, men igen uden held: Vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (DN/HT 26. maj; DN/OR 29. juli), i Kulemose/Rue Mose (29) (HT 3. september) (sidst KGH ult. 1900-tallet), vældet over for Engsvinget i Bellinge (29) (HT 11. juni) (sidst OMa 2010), vældet Ø f. Merete Østerbyes plukningslokalitet over for Bellinge Kirke (29) (HT 11. juni) (sidst HT i slutningen af forrige årtusinde, men bør vel regnes med til Østerbyes lokalitet) og dalen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (HT) (sidst HT 2003). Lokaliteter, hvor arten blev set i 2014, men ikke i 2015, er ”Storgårds Væld” (29) (HT 11. juni) (sidst fåtallig, HT 2014) (bør dog regnes med til den samme lokalitet som vældbræmmen lidt opstrøms ”Storgårds Væld”) og S f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30) (HT) (sidst fåtallig på en tør knold, KNo 2014). Distributionsspredte planter er (heldigvis) forgæves eftersøgt i det fornemt høslættede kær i ”Voldtofte Made Vest” (28) (HT) (sidst TRN ?) og i ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (EHM; HT) (sidst NJS 2002) – så blev det rygte bekræftet. I Engene og Skånemose ved Håstrup (32) blev folk revet med af stemningen under DN’s ”Naturtjek-tur”, således at der pludselig var Engblomme i det store moseområde: Dette ”fjer til høns-syndrom” er faren ved folkebotanik! Engblomme var i knop i N-Jylland allerede den 8. maj (F&N/EFJ), ligesom den buldrede frem i Skærum Ådal den 13. maj (IH). På Sjælland med ¼ m2 klynge med ca. 50 bladskud (og ca. 10 gamle stilke) den 10. juli på kalkflagen i Thomas Park med fx Leverurt og Dunet Havre i Allindelille Fredskov (HT ex JL) samt i ”Kildeengen” og ”Ellesøengen” på ekskursionen til skovene ved Bidstrup (DBF/SGC) – på de 2 sidstnævnte lokaliteter foregår pleje ved høslæt: Engblomme kan remontere i september (SGC). Ved Søndersø ved København nu kun et ex. (MTh). Skilt i Ejby Ådal: ”Orkideer, edderkopurter og engblommer må ikke plukkes”. Iflg. AFD-værket er Engblomme blevet markant sjældnere i de fleste landsdele siden TBU, men dog immervæk med i alt 387 lokaliteter i 188 ruder. Det skal man desværre ikke lade sig narre af, for ud af de 17 ruder på Fyn, hvor den er fundet i AFD, synes den allerede forsvundet fra over halvdelen. Engblomme savnes helt fra Sydhavsøerne (33, 34) i nyere tid.
Jordrøgfamilien (Fumariaceae)
Hulrodet Lærkespore (Corydalis cava) (LC) (66+2)
Forvildet til jordvolden ned mod ellesumpen bag Tennis Club Odenses ydmyge klubhus i Odense Ådal (29) incl. et enkelt ex. med hvide blomster (HT). Almindelig mod Ø i stævningsskov nr. 75 i Krarup Kohave (32), med besøg af humlebi den 25. april (HT). Af øvrige lokaliteter med moderne genfund kan nævnes ”Klinteskoven” på Helnæs (28) (F&N/LHS), som ret udbredt omkring Nørresø ved Brahetrolleborg (32) (DOF/BLR & NBJ, leg. HT) og som talrigt blomstrende i Tambo Skov ved Ourevej SV f. Ore (34) (F&N/OSt). På Sjælland fx i Kokkedal Skov (HT).
Finger-Lærkespore (Corydalis pumila) (LC) (1997: A) (5)
Stadig på plads på Jøv (= ”Indrehovedet” af Fyns Hoved på Hindsholm) (30) (DBF/MKS). Finger-Lærkespore kan være overset iflg. AFD-værket, men findes næppe i ret mange flere referenceruder i Det Fynske Ørige end kortets håndfuld.
*Mur-Jordrøg (Fumaria muralis) (NA)
Nyt fund i den fhv. grusgrav ved Gartnervænget i Nonnebo (30) (BKS). Arten var dog ny for Nordøstfyn med 2 fund i 2006 samt et i både 2008 og 2009 (alle BKS). Kendt fra alle distrikter i Det Fynske Ørige. Hjemmehørende i Storbritannien iflg. Stace og endog Jylland iflg. Den Nye Nordiske Flora (”hist og her i V-, N- og S-Jylland, indslæbt i øvrige Danmark”). AFD har dog Mur-Jordrøg som indslæbt bofast neofyt, idet Flora Nordica angiver den som hjemmehørende i V-Norge. Siden TBU i stærk spredning i sandjordsområderne i Jylland.
Valmuefamilien (Papaveraceae)
*Opium-Valmue (Papaver somniferum) (NA)
Et ex. på et ruderat nær den sydlige gård på Hjortø (32) (HT). Iflg. AFD-værket er Opium-Valmue en forvildet, muligvis bofast arkæofyt, hvis nærmeste vilde slægtning er den mediterrane P. somniferum ssp. setiferum (vort taxon, ssp. somniferum, kendes derimod ikke vildt).
Korsblomstfamilien (Brassicaceae)
Stivhåret Kalkkarse (Arabis hirsuta var. hirsuta) (LC) (9)
Moderne genfund er der i grusgraven Ø f. markvejen på Grindløse Ås (29) som talrig (F&N/LLC) og på overdrevet ved Lillemølle (31) med mindst 2 frugtende ex. (HT). Derimod blev den ikke sigtet langs markvejen i Urup Dam Nord (30) (HT), men findes vel her endnu. På Sjælland fx på gravhøjen Knud Lavards Kapel, men fåtallig (med Merian, der er hyppig) (HT). Iflg. AFD-værket er Stivhåret Kalkkarse en typisk kalkplante, men kun fundet i 9 AFD-ruder i Det Fynske Ørige.
*Randhåret Vinterkarse (Barbarea intermedia) (NA)
Moderne genfund på Torben Lykkes fhv. superlokalitet for Engblomme i ”Smidstrup Enge” (29) (HT), på fyldpladsen V f. Rolfsted (30) (HT), i engen N f. Bredholt (= N f. alléen) ved Arreskov Sø (32) (HT) og i en markvejkant (ved alléen) ved Bredholt (32) (DOF/BLR & NBJ, leg. HT). Fra 2011 endvidere ca. 10 frugtende ex. på V-bredden (fordums Søndersø Kommune) af Sværup Mølleå (29) (HT) – skulper ok, men dog med få hår. Hertil 2 store meget grenede ex. på en stenbunke oven for et vandhul ved Lindved Å i Lumbyholm V f. Nørre Lyndelse (30) (HT 2009) – en fattig erstatning for det kær, Dianas sønner havde gravet ud til et vandhul. Savnes den virkelig fra Ærø (33)? AFD-værkets omtale af Randhåret Vinterkarse som værende hyppigst på SØ-Fyn (her dele af 31, 32) i Det Fynske Ørige kan være en tilfældighed – fx mangler der fund fra hele den N-fynske slette (29), hvilket ikke er i overensstemmelse med sandheden. Udbredt i V-Jylland – fx i Filsø-området, hvor den ses hvert år (HT).
Rank Vinterkarse (Barbarea stricta) (LC) (1990: R) (10)
Nyt fund på strandoverdrevet ud for skoven Nyhave VSV f. Bogense (29) (F&N/KiR).
Rank Vinterkarse synes iflg. AFD-værket at kunne klare tilgroning og kulturpåvirkning – og træffes ofte på opgravet eng- og mosebund, hvilket genkendes fra Fyn. Savnes den virkelig endnu fra Ærø (33)? AFD-kortet har kun forekomster i den nordlige halvdel af Det Fynske Ørige.
*Orientalsk Takkeklap (Bunias orientalis) (NA)
Nyt fund ved cykelstien over for Avnslev Skole (31) (BKS). M.L. Mortensen havde den fra Rørbæk (31), før han desværre afgik ved døden i en alt for ung alder pga. sukkersyge. Der er stadig en stor bestand med over 300 blomstrende ex. i Anderup Enge ved Odense (29) (HT). På AFD-kortet er de fleste fund i Det Fynske Ørige pudsigt nok fra omkring N-delen af Langelandsbæltet (31, 32, 34) – samlet set er der dog kun fund fra en halv snes ruder i Det Fynske Ørige. Hinsidan på et kalkplateau på Gotland (CHu).
Tandrod (Cardamine bulbifera) (LC) (9+2)
Ny for det store skovområde omkring Langesø (29) med et dusin ex. i knop og et lignende antal vegeterende ex. i Dyrehave (29) omkring en ung Bøg med blomstrende Hvid Anemone og Krat-Viol under Langesøløbet den 1. maj (HT). Endnu hist og her blomstrende i Bregninge Skov på Tåsinge (32) (F&N/HN), hvilken ø Tandrod savnes fra på AFD-kortet. J. Angelo-Nielsen angav den fra den nordligste skov på Tåsinge i 1973, men der er også en ældre angivelse fra Bregninge Skov (begge 32). Savnes i Det Fynske Ørige endnu fra Nordøstfyn (30) og Ærø (33), men har på NØ-Sjælland spredt sig fra dyrkning i haver.
Skov-Springklap (Cardamine flexuosa) (LC) (19+2)
Ny for Brandsø i Lillebælt (28) i en skovvej i Jakobsskov (DBF/LLC, leg. HT) – de 6 støvblade luppet på båden. Også nyfundet som udbredt i skovveje i Brændholt ved Frøbjerg (28) (HT). Savnes i den fynske udkantsregion endnu fra Ærø (33) – det ka’tte blive ved med at passe! På Sjælland udbredt i skovveje i Ravnsholte Skov på ekskursionen til skovene ved Bidstrup (DBF/SGC). Skov-Springklaps hyppige forekomst på opblødte eller opkørte skovveje kunne iflg. AFD-værket tyde på, at der sker en betydelig spredning langs disse. Alligevel kun fundet i omkring en snes ruder i Det Fynske Ørige.
Kronløs Springklap (Cardamine impatiens) (LC) (1990: R) (8)
Ca. 10 ex. i et væld N f. banedæmningen i Stavrby Skov (28) (HT & LLC) – også set mod Ø i den samme skov med fx Krans-Konval og Tyndakset Gøgeurt (LLC). Første gang set her af Anfred Pedersen i 1980 med belæg i Dansk Herbarium. I Det Fynske Ørige findes den i øvrigt kun på Sydfyn (32), hvor de fleste fynske AFD-fund er fra (i alt 8 ruder).
Dansk Kokleare (Cochlearia danica) (LC) (69+2)
Blomstrende i stor mængde på motorvejen på Nordøstfyn (30) og Østfyn (31) samt på V-Sjælland den 26. april (alle HT i Ford Fiesta). Om denne oprindelige strandengsplantes spredning langs motorvejsnettet: Se AFD-værket, anbefaler John Holst begejstret på F&N. Indtil 1998 var Dansk Kokleare på den omtalte biotop kun kendt fra 2 AFD-ruder på Fyn, men siden har den spredt sig eksplosionsagtigt. Belæg blev taget med livet som indsats den 11. maj 1994 i midterrabatten af motorvejen SØ f. Gedsbjerg (31, AFD-rude 4227 Kullerup), hvor den blomstrede om kap med Vej-Engelskgræs (HT).
Engelsk Kokleare (Cochlearia officinalis ssp. anglica) (LC) (24+1) (36+1)
Lokalt talrig på den stærkt fuglebeskidte Galgeholm i Kertinge Nor ud for Munkebo (30) (HT). Engelsk Kokleare er fundet i ca. 25 ruder iflg. AFD-kortet, mens Læge-Kokleare (C. officinalis ssp. officinalis) kun er fundet i en enkelt rude, nemlig i en tagrørsump i strandengen 700 m SØ f. pkt. 16 nær Sønder Åby i rude 3127 Bågø Nord (TRN 2002, conf. Inger Nordal). Cochlearia officinalis er fundet i 36 (+1?) ruder.
*Sandsennep (Diplotaxis tenuifolia) (NA)
Stadig i mængde på Odense St. (29) med flere blomstrende ex. den 12. november (HT). På AFD-kortet mangler Sandsennep pudsigt nok kun i TBU-d. 29 af distrikterne i Det Fynske Ørige. På Djævleøen er den atter set i sporterræn på Sporvejsmuseet ved Skjoldenæsholm (HT). Iflg. AFD-værket er arten i dag markant hyppigere end i TBU – artens spredning synes især at være sket inden for det seneste årti, da 93% af alle AFD-fund er gjort efter 2000, og 70% efter 2005.
(*)Gyldenlak-Hjørneklap (Erysimum cheiranthoides) (NA)
Nyt fund i et markhjørne N f. ”Voldtofte Made” (28) med et ex. (HT). Gyldenlak-Hjørneklap er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3), men AFD-værket har den som en indslæbt bofast arkæofyt og mest på Midtfyn (her dele af 28-32). Mangler stadig helt fra Ærø (33), idet der samlet set er fund fra ca. 25 AFD-ruder i Det Fynske Ørige.
*Aftenstjerne (Hesperis matronalis) (NA)
Nyt fund SØ f. Spurveholm i Kohave ved Ellinge (31) i brynet af en askeskov med Hassel (HT). Hertil ud for Stegøvej ØNØ f. Bogense (29) hist og her blomstrende den 6. juni (F&N/KiR). Iflg. AFD-værket har Aftenstjerne været dyrket i haver i Danmark siden 1500-tallet og er langt hyppigere forvildet nu end i TBU.
(*)Salomons Lysestage (Lepidium campestre) (NA)
Som en ny lokalitet regnes her et fund ved en nyanlagt grusvej oven i en naturplejet eng i Dynden VNV f. Stenstrup (32) (F&N/HN). Som moderne genfund (i hvert fald er de pågældende AFD-ruder udfyldte!) regnes derimod fund ved motorvejsafkørsel 44 på Knudshoved rasteplads på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) 30 blomstrende ex. (F&N/UHN), på et dige ved Kalveløkke på Skarø (32) (HT) og
på kystbrinken på ”Rifbjerg Strand” (34) med 22 vinterstandere den 9. september (F&N/HN). I Jylland fx på en brovold ved Høllund Bro (HT). Salomons Lysestage er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 4), mens AFD-værket har den som en indslæbt bofast arkæofyt – evt. hjemmehørende, idet grænsen for den indigene forekomst i Europa er omdiskuteret. Rothmaler (1990) anser den for antropokor i Tyskland, så det må vi nok også følge i PEF. Arten er med mindst 33 ruder i Det Fynske Ørige sowieso for hyppig til at være med her, selv om den på AFD-kortet savnes fra Ærø (33).
Strand-Karse (Lepidium latifolium) (LC (NA)) (43)
Talrige forekomster på Nordfyn (begge 29) (begge (F&N/KiR) findes fx ved diget V f. Eriksholm i “Gyldensteen Strand” og ud for Stegøvej ØNØ f. Bogense. I Det Fynske Ørige ellers klart hyppigst mod S (32-34) med fund i 34 AFD-ruder, men formentlig stadig under spredning mod N (p.t. kun fundet i 9 AFD-ruder i distrikterne 28-31), idet den iflg. AFD-kortet savnes fra Hindsholm (30). For udbredt i Det Sydfynske Øhav til at komme med i Projekt Eventyrlig Flora, idet ”spredningen” mod N indtil videre dokumenteres af AFD. Iflg. AFD-kortet er det nordligste fund af Strand-Karse i Danmark gjort på den sjællandske Ø-kyst ud for Hven, der skinbarligt er med på kortet (en politisk finte fra Per Hartvig? – vil nok interessere AFD-guruens svenske forbillede Thomas Karlsson!). Ny for Bornholm i rude 8124 Saltuna (OBL 2007). Nok så væsentligt har AFD-værket taget skridtet fuldt ud og kalder Strand-Karse en hjemmehørende arkæofyt – mystisk nok figurerer arten ikke i appendixer hos Buchwald et al. 2013? Også vi har regnet den som hjemmehørende i årsrapporterne for 2010-2014, selv om DMU har den som umulig (NA), idet det efter sigende er vanskeligt at afgøre, om planten er indvandret naturligt. Anfred Pedersen fremførte i TBU-afhandlingen fra 1958, at Strand-Karse kan være en relikt fra de senglaciale stepper.
(*)Hjertebladet Pengeurt (Microthlaspi perfoliatum) (NA)
Nyt fund ved Hjulby Trinbræt (31) (BKS) – var ny for Østfyn (31) på det nærliggende baneterræn ved Ullerslev i 2011 (BKS). Arten savnes stadig fra Vestfyn (28) og Sydhavsøerne (33, 34), men på AFD-kortet mangler Hjertebladet Pengeurt desværre helt fra Fyn. På Sjælland set på en vejskrænt N f. Tissø og i en vejkant V f. Sæby Kirke (ved SØ-bredden af Tissø) (begge HT) – også set på en S-exp. skrænt N f. Tissø i 2008 (FS, sandsynligvis med en pose i højre hånd). Arten er sandsynligvis spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 5), men en indslæbt bofast neofyt iflg. AFD-værket. Den skal nu ikke kun hedde Thlaspi til slægtsnavn.
Vandpeberrod (Rorippa amphibia) (LC) (47)
Stadig i mindst et vandhul på den svært tilgængelige Romsø i Storebælt (30) (MSL, det. HT). Iflg. AFD-kortet er Vandpeberrod fundet i 47 ruder i Det Fynske Ørige – heraf i rude 4331 Romsø (HT).
Tårnurt (Turritis glabra) (LC) (53+1)
Op til halvmeterhøje ex. i store klynger i den nye strandeng ved udløbet af Tange Å (32) (F&N/PRn) – en ny biotop i forhold til AFD-værket. Hertil 150 blomstrende ex. ved Svendemosetippen på det centrale Ærø (33) den 14. maj, men de fleste midt i en sti, og allerede 22. maj kun 45 ex. tilbage pga. slåning af stien (F&N/UFr). Ikke med fra Ærø på AFD-kortet, og af konkrete fund haves kun Johs. Gröntveds angivelse som sparsom på et dige ved Stærmose (33) (før 1952). Andre nye fund (begge BKS) er der på en overdrevsskrænt N f. Freltofte (30) og på Bøgebjerg ved Pårup (31). Moderne genfund er der ved den interimistiske ”p-plads” ved Kerte Mølleknap (28) (HT), på en grøftekant V f. Hårevej/S f. Kerte Bro (28) (F&N/LLC) og med en flot bestand på en SV-exp. vejskrænt i V-delen af Hesbjerg Storskov (29) (HT). Med 53 AFD-ruder i Det Fynske Ørige er Tårnurt for udbredt til PEF, men kunne komme på tale som Årets Fynske Urt. Arten er en hjemmehørende arkæofyt iflg. AFD-værket – endnu med som indslæbt i årsrapporten for 2014!
Resedafamilien (Resedaceae)
(*)Gul Reseda (Reseda lutea) (NA)
Nyt fund med 1 m2 blomstrende tæppe ved entréen til grusgraven i Dejrbjerg ved Stenstrup (32) (SSK/HT). Tilsyneladende stadig ikke kendt fra Langeland (34). Gul Reseda er kun set i 3 AFD-ruder i Det Fynske Ørige, hvoraf de 2 er på Ærø (begge 33). Arten er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 4), men en indslæbt bofast neofyt iflg. AFD-værket. Nu markant sjældnere end i TBU undtaget i NØ-Jylland og på Møn. Hinsidan fx på Gotland, hvor den optræder i mængde (CHu).
Soldugfamilien (Droseraceae)
Rundbladet Soldug (Drosera rotundifolia) (LC) (7)
Stadig en god bestand mod Ø i hængesækmosen i S-delen af ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (SSK/HT) som et eksempel på et moderne genfund, men Rundbladet Soldug er en stærkt vigende art i Det Fynske Ørige med fund i kun 7 AFD-ruder (28, 32).
Stenurtfamilien (Crassulaceae)
Mos-Korsarve (Crassula tillaea) (NE) (0)
I hundredetusindtal den 10. maj på Fyns Hoved Camping på N-spidsen af Hindsholm (30) – mest røde ex, men også grønne, og også ved adgangsvejen til campingpladsen (HT). Den 16. august blev set bittesmå ex. med røde stængler og grønne blade, fx med Liden Fugleklo (HT). Mos-Korsarve nåede ikke med i AFD-værket (modsat Rød Andemad), men det bliver arten ikke mindre interessant af.
Stenbrækfamilien (Saxifragaceae)
Småbladet Milturt (Chrysosplenium oppositifolium) (LC) (22+1)
Moderne genfund som hist og her i SØ-hjørnet af Øksenrade Skov ved Teglgård (28) (F&N/LLC), i den tilgroende mose i Ernebjerg Skov (29) incl. som lokalt dominerende i den omsluttende grøft (HT), i ellesumpen i ”Hesbjerg Skovmose” (29) (HT) og i væld i fordums menageri opstrøms fordums Kratholm i Odense Ådal (29) (HT). Hertil i Brænde Ådal (begge 28) ved 2 kildebække i Kerte Mølleknap SØ f. Klakkebjerg (N f. Brænde Å) (HT) og med 50 ex. ud for Kerte Vandværk (S f. Brænde Å) (F&N/LLC). Iflg. AFD-værket er Småbladet Milturt stedvis ret almindelig på Fyn, hvilket iflg. kortet er i de bakkede gammelskovsområder mellem Middelfart og Odense (her dele af 28, 29) samt i de tilsvarende på SØ-Fyn (her dele af 31, 32). Savnes derimod helt fra Nordøstfyn (30) og Sydhavsøerne (33, 34). I Ø-Jylland fx i Stjær Søskov (HT), og i Sønderjylland fx i Pamhule Skov som ret udbredt i grøfter (Pah/HT).
Trekløft-Stenbræk (Saxifraga tridactylites) (LC) (20+1)
Nyt fund på Sandbjerg i ”Jordløse Bakker” (32), hvor kreaturer og æsler har trådt en ”fåresti” midt på skrænten ned mod grusgraven (TRN). Her optræder den enårige art i stor mængde sammen med fx Bakke-Forglemigej og Smalbladet Timian. Ses også i en have i Jordløse (32) og i det spanske naturreservat El Torcal (begge TRN). I Jylland under naturlige omstændigheder fx på græsland i Bramslev Bakker (F&N/BKn) hhv. under ruderale do. på baneterræn ved Skanderborg St. (F&N/MaH). I mere end 50% af de danske AFD-ruder på gruset jernbaneterræn, mens Trekløft-Stenbræk på mere naturlige voksesteder generelt synes at være blevet sjældnere.
Rosenfamilien (Rosaceae)
(incl. Kærnefrugtfamilien (Malaceae) & Stenfrugtfamilien (Amygdalaceae))
Vellugtende Agermåne (Agrimonia procera) (LC) (13+1)
Nyt fund i NØ-brynet af en beplantet kalkbakke NNV f. pkt. 66 S f. Stenstrup (32) med 25 frugtende ex. (SSK/HT). Ved vejen til fugletårnet mellem Firtalsstrand og ”Mellemstykket” ved Odense Fjord (29) er den siden 2010 (HT) kendte bestand set som 2 klynger med i alt ca. 25 knoppende skud, den mod S størst den 2. juli, den 11. august N-klyngen med 7 blomstrende/frugtende skud, god frugtsætning (et skud med 3 frugtstandere, 3 med 2), S-klyngen med 20 blomstrende/frugtende skud, men kun 7 lysskud, den 3. september med den klart bedste frugtsætning nærmest vejen (mest lys), den 3. november med 2 brune klynger og endelig den 9. december stadig med 2 brune klynger, hvoraf den mod N endnu med enkelte brune frugter (alle HT). På overdrevet ved Laven (Skanderborg Skiklubs fhv. alpinbakke) er der nu en mægtig bestand af Vellugtende Agermåne med over 400 frugtende ex., idet den spredes med hestenes manker (HT). Iflg. AFD-værket er der en trendens til, at arten er blevet hyppigere siden TBU, især i SØ-Jylland og på V-Sjælland. Omtrent halvdelen af de positive AFD-ruder i Det Fynske Ørige er på Langeland (34) (7 af 13 eller 14).
Håret Løvefod (Alchemilla filicaulis var. vestita) (LC) (18)
Stadig på relativt tør bund i kanten af det kreaturgræssede væld ved Kerte Vandværk i Brænde Ådal (28) (HT) og i overdrevsenklaven i vældet over for Engsvinget i Bellinge (29) (HT). På Sjælland set på overdrevet ”Ridebanen” (et voldsted N f. Haraldsted Sø) (HT). Håret Løvefod angives i AFD-værket som ret almindelig på Midtfyn (her dele af 28-32). Ligesom i TBU viser AFD-kortet derimod ikke dette taxon fra Sydhavsøerne (33, 34), hvilket er i overensstemmelse med TBU, idet der dog er en angivelse ved Svend Andersen fra fra Ærøskøbing på Ærø (33). Nu en varietet i stedet for en underart.
Glat Løvefod (Alchemilla glabra) (LC) (25+2)
N hhv. S f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (begge 30) (begge HT). Fundet på en grøfteskrænt i Havrevænge ved Dong (31) under sikkert plantet Dunet Gedeblad (HT) repræsenterer antagelig også et moderne genfund, idet den grundige Poul Rafner havde denne AFD-rude. Glat Løvefod angives i AFD-værket som ret almindelig på Ø-Fyn (her dele af 30-32). AFD-kortet har den derimod ikke fra Sydhavsøerne (33, 34), mens den i TBU savnes fra Nordøstfyn (30) og Ærø (33). I Jylland på overdrevet N f. den p.t. nedtagne mindestøtte på Skamlingsbanken (HT), på Sjælland fåtallig i kæret ved Sperrestrupstien (DBF & FNV/PH & ÅG, leg. MHe) og ligeledes ved en sti nær ”Bol Bagers Mose” i Ravnsholte Skov på ekskursionen til skovene ved Bidstrup (DBF/SGC, leg. HT & ÅG). Løvefødderne kommer med i PEF med belægstvang, men kære rektorer: Vi er nødt til at have adgang til Dansk Herbarium, please!
Gulgrøn Løvefod (Alchemilla xanthochlora) (LC) (43+2)
Nyt fund på fugtig bund ved en grøft centralt mod N i den kystnære skov Nyhave VSV f. Bogense (29) med fx Skov-Star (F&N/KiR). Nye fund (begge HT) er der også med et trampet ex. ved et vandhul nær skyttehuset i kanten af Kohave ved Ellerup (31) og med en pæn klynge på 1 m2 langs den centrale skovvej i Vejle Skov (32).
Moderne genfund er der i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (DN/HT; DN/OR) og som vanligt med en del pæne ex. oven for Festgræs-lokaliteten i Serup Mose (29) (HT). Inventøren af AFD-rude 3628 Skallebølle hælder stadig også til dette taxon i den tilgroende mose i Ernebjerg Skov (29) (HT) – Håret Løvefod er imidlertid godkendt fra den samme lokalitet. Gulgrøn Løvefod er ukendt fra Sydhavsøerne (33, 34), idet Bendesen dog angiver den som sjælden på Ærø (33). Iflg. AFD-kortet omfatter småartens danske hovedudbredelse Fyn og Ø-Jylland.
Kragefod (Comarum palustre) (LC) (37)
Et ex. i skoven i NV-delen af Flådet ved Tranekær (34) (CD & TB) er måske Langelands sidste? Angives i den upublicerede moserapport for Langeland sidst set i Flådet i 1950’erne (H. Staun, pers. medd.). Ikke set på Langeland tidligere af Torkil Bruun, men fandtes dog i 12 moser (alle 34) iflg. netop Fyns Amts moseregistrering i slutningen af forrige årtusinde – fx i Egeløkke Lung og Gulstav Mose (dog sidst set i sidstnævnte i 1980’erne). Iflg. Nielsen tidligere i gode langelandske moser med fattigkær (alle 34) (alle HN) – fx i ”Helletofte Mose”. I AFD er Kragefod hverken fundet på Ærø (33) eller Langeland (34), men på hovedøen er der dog stadig 37 ruder med arten. Moderne genfund: Fåtallig i det fornemt høslættede kær i ”Voldtofte Made Vest” (28), hvor naturlig forekomst dog synes distributionsspredning underordnet (HT), i det floristisk set mere oprindelige kreaturgræssede kær i ”Voldtofte Made Øst” (28) (HT), fåtallig i tilknytning til en grøft i skovengen i Brændholt ved Frøbjerg (29) (HT), i en tilgroede tørvegrav i Urup Dam Syd (30) (HT), lokalt talrig fugtigt i Top-Star-kær N f. Spangbro ved Nr. Lyndelse (30) (HT), i endnu lavtvoksende partier i kæret NNV f. Spanggård ved Sorteå SV f. Svindinge (31) (HT), endnu udbredt i det tilgroende kær i området Lindholm SV f. Allested (32) (HT), stadig enkelte ex. i små lysninger i den stærkt tilgroede Vejle Lung (32) med fx Trævlekrone og Tormentil (HT), lokalt talrig i Kildemose ved Vejle (32) med fx Smalbladet Kæruld (HT) samt i kanten af en tørvegrav ved Arreskov Sø (32) (DOF/BLR & NBL, leg. HT). På Stenstrup-egnen (alle 32) (alle SSK/HT) lokalt dominerende i ”Ninas Hængesæk” i skoven Galteløkker, talrig i den store birke-/ellesump i NV-delen af Svinehaverne ved Rødme samt et par steder i ”Gamle Rødme Svinehaver” (også F&N/ToD). Sidstnævnte lokalitet kan specificeres til almindelig i hængesækmosen i S-delen samt desuden forekommende i det centrale vandhul og i det tilgrænsende fattigkær. I Jylland udbredt langs naturstien ved Holme Å (HT), på Sjælland i et slættet kær og i rørsumpen ved Gundsømagle Sø (HT) samt hist og her i kæret ved Sperrestrupstien (DBF & FNV/PH & ÅG).
Knoldet Mjødurt (Filipendula vulgaris) (LC) (27)
Nyt fund med Langakset Trådspore på kalkskrænten i ”Voldtofte Made Vest” (28), hvor naturlig forekomst synes distributionsspredning underordnet (HT) – dette taxon således reelt tilfældigt indslæbt. Ikke set i AFD-rude 3425 Flemløse (TRN), hvilket klart styrker mistanken: Hvor er den slags floraforfalskning uheldig. Iflg. AFD-kortet er der kun et ”ægte” fynsk indlandsfund – nemlig fra rude 3828 Dalum, hvor den imidlertid hverken synes fundet af rudetageren (JUC) eller rudeovertageren (HT). Her frygtes sket en fejl eller en tilfældig udsåning medtaget i form af en af mange skandaløse frøblandinger (og hvem mon har ansvaret?). Indlandsfund (moderne genfund) i 2015 af hjemmehørende bestande (alle HT) er dog gjort med ca. 25 blomstrende ex. på bakken ved Sø Søby Sø (28), i begge sider af dalen og i den høje eng ved pumpestationen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) samt med enkelte ex. i den stærkt tilgroede Vejle Lung (32). Af disse 3 fund er kun det midterste med på AFD-kortet (i den relativt kystnære rude 4227 Kullerup!). Moderne genfund af Knoldet Mjødurt på kystnære lokaliteter er gjort på Toppen på Helnæs (28) med mange vegeterende ex. den 20. december (HT), på dæmningen mellem Arnebjerg og Kissebjerg SV f. Nærå Strand (29) med et lille tæppe (HT), på en desværre nu ugræsset, NV-exp. gammel kystskrænt i Klinte Strand V f. Nærå Strand (29) med et par tæpper (også førstefund af Bitter, Gul og Snehvid Vokshat) (HT), i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (DN/HT; DN/OR) og på Voderup Klint (33) talrigt blomstrende den 1. juli (F&N/UFr). Knoldet Mjødurt savnes iflg. AFD-kortet helt fra Sydfyn (32), men må dog antages stadig at forekomme på Tåsinge (32), hvilket skal undersøges i PEF. Iflg. AFD-værket stammer fund i de indre dele af V- og S-Jylland utvivlsomt fra dyrkning eller udsåning, så dem gider vi ikke at beskætige os mere med her. I de indre dele af Sjælland overlever den næsten kun på gravhøje – fx Hagbardshøj (fåtallig på S-skrænten) og Signeshøj (begge HT). Mere kystnært er den hyppigere – fx lokalt næsten dominerende art den 25. december incl. knoppende ex. i Ejby Ådal (HT). Hinsidan fx i løvengene på Gotland (CHu).
Bakke-Jordbær (Fragaria viridis) (LC) (7)
Hindsholm med øerne i Lillestrand (alle 30) er denne arts udbredelsescentrum i Det Fynske Ørige. Her findes den fx på Jøv (= ”Indrehovedet” af Fyns Hoved på Hindsholm) (DBF/MKS) samt på øerne i Lillestrand (begge HT) lokalt endnu talrig på kystskrænterne på Bogø og i det mindste på den NV-exp. skrænt af S-øen på Mejlø. Ved landgangsstedet mod SV på Bogø er den nu kun fåtallig på kystskrænten (DBF/CHu & FØA, leg. HT & LLC) pga. tilgroning. Iflg. AFD-værket er Bakke-Jordbær siden TBU især blevet sjældnere på de sydlige dele af Øerne – faktisk er den kun fundet i 7 AFD-ruder i Det Fynske Ørige (28, 30, 33, 34).
Høj Nellikerod (Geum rivale x urbanum) (NE) (12)
Nyt fund som fåtalligt blomstrende nær begge forældrearterne i mosen N f. Ollerup Sø (32) (SSK/HN). Høj Nellikerod er fundet i 12 AFD-ruder i Det Fynske Ørige – Ærø (33) mangler ligesom i TBU.
Liggende Potentil (Potentilla anglica) (LC) (5+1)
Nyt fund i den nedre N-exp. skrænt af ”Bruns Banke” V f. Keldsnor (34) – næsten kun med 4-tallige blomster (FVF/HT). Om udbredelsen på Langeland (34) se også årsrapporten for 2014, idet fundet i Påø Enge ved Skovsgård (TB 2001 & 2014) markerer det eneste AFD-fund på øen. Iflg. AFD-værket er Liggende Potentil nu mindre hyppig end i TBU – især på øerne, hvor den synes forsvundet på en stor del af de tidligere kendte lokaliteter.
Høj Sølv-Potentil (Potentilla argentea var. incanescens) (LC) (0)
Høj Sølv-Potentil (Potentilla incanescens) (sensu F&N) angives fra Nørremarken ved Svanninge (32) (F&N/LHS). Til og med 2003 med 2 klare udbredelsesområder i Danmark iflg. det af Anfred Pedersen bearbejdede materiale: NV-Jylland og NV-Sjælland – ikke samlet i Det Fynske Ørige!
Tormentil (Potentilla erecta) (LC) (56+1)
Stadig en del blomstrende ex. på den indtil for nyligt græssede blåtopeng (”Ingers Eng”) Ø f. den tilgroende blåtopeng med Eng-Skær ved Rolfsted (30) (HT), så den har (i modsætning til Plettet Gøgeurt) overlevet harvning. Iflg. AFD-værket er Tormentil ret almindelig på Fyn, men i Ø-Danmark er den blevet klart sjældnere siden TBU, idet den ofte kun overlever på mindre, isolerede tørveenge eller gravhøje. Dog endnu for hyppig til PEF, men velegnet til Årets Fynske Urt på linje med dens (dog kritiske) omfattelse af Naturtjek. Savnes imidlertid fra Ærø (33) på AFD-kortet.
*Vingefrøet Bibernelle (Poterium sanguisorba ssp. balearicum) (NA)
Nyt fund som indslæbt med græsfrø til en græsvold ved Sct. Knuds Gymnasium i Odense (29) (HT) under valgseancen den 18. juni. Samme nat havde klummeskriveren mareridt om Alex Ahrendtsen (DF) som miljøminister – det blev endnu værre: Eva ”Kvælstof” Kjer Hansen (V). Stadig ved Stjernens stadion ved Lindekærsvej i Svendborg (32) (F&N/UFr), men bestanden mindre pga. græsslåning. En artikel i Fyns Amts Avis den 10. juni 2009 berettede om Ruth Isagers fund af den sammesteds. Iflg. AFD-værket er ”arten” Vingefrøet Bibernelle næsten overalt blevet væsentligt mere udbredt. Og så har den fået en massiv navneændring, der leder tankerne til Mallorca.
*Rynket Rose (Rosa rugosa) (NA)
25 m2 mod NNV på Skålholm i Kertinge Nor (30) (HT) bør fjernes omgående. I AFD er Rynket Rose fundet i 1307 ruder (96,7%) og mangler kun i en enkelt fynsk (3828 Dalum (HT)).
Ærteblomstfamilien (Fabaceae)
Dansk Astragel (Astragalus danicus) (LC) (1990: R) (2)
Et enkelt ex. på Graftebjerg på den hindsholmske halvø Skoven (30) (BKS). Derimod forgæves eftersøgt på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (DBF/MKS) og på Bogø i Lillestrand (30) (DBF/CHu & FØA). På Sjælland stadig fx på en myretue på Eskebjerg Vesterlyng (DBF/FS & SGC). Iflg. AFD-værket er Dansk Astragel blevet markant mindre hyppig end i TBU.
Alm. Gyvel (Cytisus scoparius) (LC) (>90)
Efter pleje på Springbakke ved Føns (28) stadig rigt blomstrende på den N-exp. skrænt med udsigt over Føns Vang (BBR & HT). Ligeledes efter pleje nu sparsom i såvel Svanninge Bjerge som Svanninge Bakker (begge 32) (begge DOF/BLR & NBJ, leg. HT). Savnes på flere mindre øer som fx Æbelø (29) og Romsø (30). AFD-værket er også hoppet på den hjemmehørende vogn, idet mange nuværende forekomster kan hidrøre fra frø af tidligere til jagt- og landskabsformål udsåede buske, så vi logrer med halen (var plejen så unødvendig?: næppe, aht. de lyselskende arter!). Iflg. AFD-værket er Alm. Gyvel siden TBU blevet hyppigere i mange egne bl.a. som en følge af mildere vintre. Skal nu hedde Alm. pga. 2 fund på Sjælland af Sort Gyvel (C. nigricans).
Farve-Visse (Genista tinctoria ssp. tinctoria) (LC) (1+1)
Atter dukket op ca. 10 m V f. en lygtepæl ved cykelstien S f. en bøgeklædt bakke langs hovedvejen gennem Spedsbjerg (29) med ca. 20 blomstrende ex. i en pæn klynge – dominans ved Sød Astragel og Rød Svingel (HT). Søgt forgæves på den tilgroede gravhøj Svenskehøj på Brandsø (28) (DBF/LLC, leg. BBR, CSk & HT), som dermed har mistet ikke så lidt af overdrevsromantikken fra guldaldermaleren Dankvart Dreyers tid. Farve-Visse blev sidst set på gravhøjen den 7. juni 1918 af botanisk gartner Axel Lange – i Det Fynske Ørige kendes arten nu kun med en pæn bestand på Fænø (28), Brandsøs naboø mod N (sidst BBR & HT 2014), og den ovennævnte lille bestand V f. Odense (29). Pga. AFD’s elendige database er det ikke muligt at se, om fundet i AFD-rude 3032 er i Jylland eller på Fyn (her 28), men det er nok i Hovedlandet!
Krat-Fladbælg (Lathyrus linifolius) (LC) (2)
Kun 2 fynske AFD-ruder er i underkanten af virkelighedens verden, men uden tvivl en fynsk rødlisteart. På Sjælland, hvor Krat-Fladbælg iflg. AFD-værket også er blevet sjældnere siden TBU, er set en lille pæn bestand på overdrevet ved Sperrestrupstien (DBF & FNV/PH & ÅG). Iflg. AFD-værket tilhører de fleste danske planter den bredbladede var. montana. På NØ-skrænten af den store gravhøj Maglehøj ved Frederiksværk er set den smalbladede varietet (var. linifolius) (URT/PV) – denne varietet synes aldrig fundet i Det Fynske Ørige. Her er Krat-Fladbælg aldrig fundet på Østfyn (31), Sydfyn (32) og Ærø (33).
Sort Fladbælg (Lathyrus niger) (LC) (2)
Stadig hist og her i SØ-hjørnet af Øksenrade Skov ved Teglgård (28) (F&N/LLC) i en af 2 fynske AFD-ruder – ligeledes en fynske rødlisteart, der iflg. AFD-værket overalt er gået markant tilbage siden TBU (mindst i S-Sjælland). I Det Fynske Ørige er Sort Fladbælg aldrig fundet på Nordøstfyn (30), Østfyn (31) og Ærø (33).
Kær-Fladbælg (Lathyrus palustris) (LC) (2)
Kun set i kanten af rørsumpen i Serup Mose (29) med 2 unge ex. på max. 35 cm (HT) – nok for tidligt den 24. maj i det tilgroende kalkkær mod Ø (HT)? Den nævnte lokalitet i AFD-rude 3730 Allesø udgør en af de 2 positive fynske AFD-ruder, idet arten her blev forevist inventørerne Knud Johnsen og Jesper Ratjen af den gl. red., lige inden sidstnævnte faldt i et mosehul. Iflg. AFD-værket siden TBU sjældnere mod S og Ø i Danmark, men hyppigere i NV-Jylland. I Det Fynske Ørige er Kær-Fladbælg aldrig fundet på Sydfyn (32) og Ærø (33).
Vår-Fladbælg (Lathyrus vernus) (LC) (1)
Kun en enkelt fynsk AFD-rude er igen i underkanten af virkelighedens verden, men uden tvivl en fynsk rødlisteart. På Sjælland, hvor Vår-Fladbælg iflg. AFD-værket også er gået stærkt tilbage siden TBU, er den set Ø f. Dams Mose i Allindelille Fredskov (HT). I Det Fynske Ørige er Vår-Fladbælg aldrig fundet på Nordøstfyn (30) og Sydhavsøerne (33, 34).
*Foder-Kællingetand (Lotus corniculatus var. sativus) (NA)
Antageligt ny for Brandsø i Lillebælt (28) i en vejkant Ø f. mosen (DBF/LLC, leg. HT). Iflg. AFD-værket en forvildet bofast neofyt med det første belagte danske fund fra Søndersø ved København i 1873. I AFD er Foder-Kællingetand fundet i 50 ruder, men formentlig underrapporteret – 14 af de 50 ruder er i Det Fynske Ørige. Kun Langeland (34) mangler. Spørgsmålet er, om den kan betragtes som forvildet i fx vejkanter?!
Smalbladet Kællingetand (Lotus tenuis) (LC) (51+1)
Ny for Vibeholm ved Hjortø (32) med et blomstrende ex. (HT). Særdeles udbredt (incl. i brakmarker) på Drejø, Skarø og Hjortø i Det Sydfynske Øhav (alle 32) (alle SSK/HT). Iflg. AFD-værket er Smalbladet Kællingetand i de fleste egne blevet hyppigere end i TBU, hvilket ikke mindst gælder for Det Sydfynske Øhav, hvor 36 af de 52 positive AFD-ruder i Det Fynske Ørige findes.
*Sand-Lucerne (Medicago sativa xvaria) (NE) (14+1)
Tilsyneladende nyt fund i Nyborg gl. færgehavn (31) (BKS). Også set på Jægerspris Skydeterræn (DBF/KRJ & SM). Iflg. AFD-værket er Sand-Lucerne blevet hyppigere og mere udbredt end i TBU. Hybriden regnes for at være dels spontant opstået, dels som en tidligere dyrket og forvildet, bofast neofyt. Da det ene forældretaxon (Segl-Sneglebælg (M. sativa ssp. falcata)) trods artsepitetet er en hjemmehørende arkæofyt, bør såvel Sand-Lucerne som Segl-Sneglebælg med i PEF.
Strand-Stenkløver (Melilotus dentatus) (LC) (1990: R) (12)
Flere steder på Ø-delen af Skarø (32), især på NØ-kysten, med i alt over 1500 blomstrende og vegeterende ex., incl. en måtte på 1 m2 (SSK/HT). Hertil 2 steder på Hjortø (32) med ca. 100 blomstrende ex. og ca. 900 vegeterende ex. (SSK/HT). Nu en udpræget sydlig art i Det Fynske Ørige. Arten savnes fra Østfyn (31), ligesom fundene på Vestfyn (28), Nordfyn (29) og Nordøstfyn (30) er omgærdet af mystik.
Strand-Krageklo (Ononis spinosa ssp. spinosa) (LC) (16)
På Voderup Klint (33) findes også hvidblomstrede ex. (F&N/UFr). Moderne genfund af udbredte bestande (begge HT) er der også på Helnæs Made incl. Toppen (28) den 20. december og på ”Thurø Rev” (32) den 15. december. Hertil Monnet på Tåsinge (32) (F&N/LTh) og hatbakken SSV f. Naturcentret på Gulstav (34) (FVF/HT). På AFD-kortet findes Strand-Krageklo stort set kun i den sydlige halvdel af Det Fynske Ørige, idet den dog kendes fra alle TBU-distrikter i Det Fynske Ørige. Siden TBU synes arten delvist forsvundet fra N-delen af sit danske udbredelsesområde. Burde nu måske hedde Stikkende Krageklo qua sit nye latinske underartsnavn (tidligere ssp. maritima).
*Giftig Kronvikke (Securigera varia) (NA)
Stadig talrig ved Ryttervej (VUC) i V-delen af Svendborg (32) med mange endnu blomstrende ex. den 12. november (F&N/UFr). Denne velkendte bestand, som blev fundet i 2005 (CHu), er ikke blandt artens 2 fynske ruder på AFD-kortet – hvilket næppe er uheldigt, da den antagelig er udsået her (TRN). Iflg. AFD-værket er det ældste danske muligt forvildede fund af Giftig Kronvikke fra Langebjerg og Stjernebjerg (begge 29) på Fyn i 1889 (men hvorfor ikke indslæbt her (som til Frihavnen i 1900)?). Anton Andersens fund på Stjernebjerg Skovbakke (29) i 1889 synes at have fået en ekstra krølle af forfatteren (thi hvad/hvor er Langebjerg?)? Arten savnes i Det Fynske Ørige stadig helt fra Vestfyn (28) og Østfyn (31) samt Sydhavsøerne (33, 34).
Spæd Kløver (Trifolium micranthum) (NT) (6+1)
Moderne genfund (alle som fåtallig) Ø f. Wedellsborgs avlsbygninger ved hegnspælene 19 og 21 regnet fra Holmemarksvej, i skræntfoden af Skæreklint Ø f. p-pladsen ved ”Sdr. Åby Strand” og på begge sider af ”Helnæs Ås” på Halen på Helnæs (alle 28) (alle F&N/LLC). Hertil vegeterende på en myretue ved vandhullet på ”Thurø Rev” op til S-brynet af Thurø Østerskov (32) den 15. december (HT). Om sommeren ses ofte Fin Kløver på de samme lokaliteter (F&N/LLC). Savnes i nyere tid fra Nordfyn (29) og Ærø (33), idet den på Langeland (34) skal være fundet på strandengen ved Næbbeskov (HN 1984). I Jylland er Spæd Kløver set (alle som fåtallig) på Trelde Næs, ved Studsdal Vig og på Halk Skydeterræn (alle F&N/LLC). Iflg. AFD-værket synes den spæde art generelt at være blevet sjældnere siden TBU, men den kan nemt overses. Den danske population af Spæd Kløver udgør NØ-grænsen af artens formodet naturlige udbredelse i V- og S-Europa.
Hvid Kløver (Trifolium repens) (LC) (>120)
Hist og her på Skålholm i Det Sydfynske Øhav (32) (F&N/DJo). AFD-værket har Hvid Kløver som hjemmehørende arkæofyt, idet den dyrkes til foder i mange indførte kultivarformer – så der blev vi så meget klogere. I referenceruderne mangler den kun i AFD-rude 3919 Drejø/Hjortø (32) (EWe).
Stribet Kløver (Trifolium striatum) (LC) (>100)
Nye fund (alle HT) er der i den lille grusgrav V f. Jordbærbro på kanten af Pavebæks dal (28), i et græsspor i bakken ved Sø Søby Sø (28) og på en græsvold ved Sct. Knuds Gymnasium i Odense (29). Hertil vel også på overdrevsstriben i S-brynet af Østerskov på Brandsø i Lillebælt (28) (DBF/LLC, leg. AKC) – ny på øen for HT som flere andre overdrevstaxa, men dog kendt fra Brandsø siden Axel Langes besøg i 1918. Moderne genfund er der som talrig på jordvolden mellem grusgraven og husmandsstedet N f. Kerte Vandværk i Brænde Ådal (28) (HT), som ofte dominerende art på græsarealet ved Højvang 157 i Næsby (over ”Bulsøengen”) (29) (HT; SuN: ved Rismarksvejens forlængelse ud for ”Kratluskerengen”), på ”naturgasoverdrevet” i den gamle frugtplantage bag fordums Kratholm i Bellinge (29) (HT) og i bakkerne S f. lejrskolen Lærkedal (32) (F&N/LHS). Stribet Kløver er iflg. AFD-værket blevet hyppigere siden TBU, navnlig på Fyn. Et jysk fund af arten (F&N/BOL) frembragte et ældre fynsk fund nær Svendborg (32) i 1976 (F&N/PTP). På Sjælland fx på overdrevet ”Ridebanen”, et voldsted N f. Haraldsted Sø (HT). Fundet ved Sø Søby Sø (28) er uden tvivl en (med det lokale jagt-tivolis græsfrø) indslæbt bestand – hertil dukket op i forhaven til Bülowsvej 4 i Odense (29) som blomstrende den 8. juni (HT). AFD-værket regner imidlertid arten for at være naturligt forekommende også ind i Østersø-området. DMU kører den som indslæbt – derfor retter vi NA til LC!
Tornblad (Ulex europaeus) (LC (NA)) (6)
Tornblad er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3), og AFD-værket bakker op ved via den N-tyske forekomst at vurdere den danske forekomst som en nordøstlig udløber af artens hovedudbredelse omkring Den Engelske Kanal. Overalt i landskabsbilledet under cykelløbet Tour of Yorkshire i foråret. Anton Andersen mente noget andet om bestanden på Enebærodde (29), som udgør en af de kun 6 AFD-ruder i Det Fynske Ørige med fund af arten. Forekommer iflg. AFD-værket da også at være blevet sjældnere end i TBU. Selvsår sig let og kan danne krat, men fryser ned til roden i hårde vintre. På AFD-kortet savnes Tornblad fra Nordøstfyn (30), Østfyn (31) og Ærø (33), men der er belagte ældre fund i Dansk Herbarium fra de 2 sidste distrikter. DMU kører den som ??indført – derfor retter vi NA til LC!
Krat-Vikke (Vicia dumetorum) (NT) (1997: V) (2)
Stadig i Højskov ved Østrup (29) (HT): Endnu grønne, men visne ex. til 2 m den 9. december. Den 11. august var der sammesteds på det nyklassiske sted 2 m2 incl. mandshøje ex. med Alm. Hulsvøb og Burre-Snerre, mens den i øvrigt var fåtallig – S f. sporet kun et vegeterende ex. under en 2 m høj Stor Nælde. De 2 positive fynske AFD-ruder er begge på Østfyn (31). Alle 3 kendte fynske bestande er formentlig gammelkendte, således at AFD-værkets formodning om udsåning næppe gælder for Fyn. Krat-Vikke savnes stadig helt fra Sydfyn (32), Ærø (33) og Langeland (34).
Vår-Vikke (Vicia lathyroides) (LC) (83)
Kvæg- og æselgræsning på Sandbjerg i ”Jordløse Bakker” (32) synes at imødekomme denne enårige art, som aldrig er set her før (TRN). Også nye fund (begge 29) (begge HT) som fåtallig i en grusgrav i overdrevet V f. km 25 ad Bogensevej (overdrevet i øvrigt jordklappet, en svinestreg) samt blomstrende i forhaven til Bülowsvej 4 i Odense den 26. maj og 8. juni. Moderne genfund er der på et overdrev nær Storkenhøjvej mod V i Fogense Enge (29) (F&N/KiR), på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) (DBF/MKS), med 5 ex. på Smuttebjerg SØ f. Dalby på Hindsholm (30) (BKS) og lige ved havnefyret på Lohals Havn (34) i et højbed med skærver (F&N/HN). På Sjælland ses Vår-Vikke fx på gravhøjene Hagbardshøj og Signeshøj (begge HT). At den iflg. AFD-værket skulle være underrapporteret i Det Fynske Ørige tror den gl. red. ikke på.
Langklaset Vikke (Vicia tenuifolia) (LC) (11)
Stadig på Jøv (= ”Indrehovedet” af Fyns Hoved på Hindsholm) (30) (DBF/MKS, leg. FØA). AFD-værket mere end antyder, at arten måske udsås på vejskrænter, idet denne biotop er ny for Langklaset Vikke i forhold til TBU. Uhaohskræk.
Tadder-Vikke (Vicia tetrasperma) (LC) (63+1)
Antageligt nye fund (begge HT) med en ca. 10 m2 klynge i kanten af tilgroet overdrev oven for Sværup Mølleå (29) (HT) og med en tilsvarende klynge på en Ø-exp. vejskrænt N f. en markvej nær Bramstrup (lige N f. 11 km-stenen) (30).
Moderne genfund: Stadig i ralgraven på Æbelø (29) med få blomstrende ex. (DBF/EBA, leg. HT). Har i høj grad bredt sig til mange små øer også i Det Sydfynske Øhav (alle 32): Fx ved markvejen S f. Drejø Kirke (HT), flere steder på Skarø (alle SSK/HT) og i engen V f. vandhullet med Klokkefrø på Ø-delen af Hjortø (SSK/HT). Ø f. Storebælt fx langs Østre Strandvej på Orø i Roskilde Fjord med fx Ungarsk Vejsennep (HT). AFD-værket, der lidt overraskende ligesom DMU kører Tadder-Vikke som en hjemmehørende arkæofyt (ej omtalt af Buchwald et al. (2013)), er arten næsten overalt blevet hyppigere end i TBU.
*Sand-Vikke (Vicia villosa ssp. villosa) (NA)
Nyt fund i kanten af en vildtager på Nyløkke Banke S f. Bræmlevænge (34) (F&N/FS & HN). Dog ikke ny for Langeland (alle 34), idet der er belæg i Dansk Herbarium fra Prisskov i 1906 og 1917, ligesom Svend Andersen angav den fra Ristinge og Mourits-Andersen som sjælden på øen. Hertil på Botofte Strand i AFD-rude 4419 Tullebølle Øst (TB 2002). Iflg. AFD-værket er Sand-Vikke blevet betydeligt sjældnere end i TBU, men stedvis er den dog hyppigere – fx på Midtfyn (her dele af 29, 30, 32). Ærø udgør måske dette taxons hovedudbredelse i Det Fynske Ørige, idet det dog kun er set i 2 AFD-ruder her. I hele øriget taget i 13 AFD-ruder, hvor Vestfyn (28) og Østfyn (31) savnes – her kendes Sand-Vikke dog også fra.
Surkløverfamilien (Oxalidaceae)
(*)Nedliggende Surkløver (Oxalis corniculata) (NA)
Nye fund mellem terrassefliser ved Højløkke Allé i Næsby (29) (F&N/SRP, det. HØ) og i indkørselen til et hus i Tranekær (34) (F&N/CD). Nedliggende Surkløver er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3), men iflg. AFD-værket en indslæbt bofast neofyt (arkæofyt?), der nu er hyppigere end i TBU.
Storkenæbfamilien (Geraniaceae)
*Spansk Storkenæb (Geranium endressii) (NA)
Et forvildet blomstrende ex. er set nær parken ved godset i Strandskov ved Ulriksholm (30) (HT). I det mindste også på Nordfyn (29), ligesom der i det nu nedpakkede Dansk Herbarium er et belæg fra Tranderup på Ærø (33) i 1967.
Blodrød Storkenæb (Geranium sanguineum) (LC) (20)
Lokalt stadig talrig på ”Flyvesandet” (29) (DBF/HT; HT), men den lille gule køllesvamp Ramariopsis citrina, der vokser på arten, blev endnu engang ikke set på hverken den stort anlagte ekskursion (jubilæumsekskursionen) (DBF/HT) eller forekskursionen (HT). AFD-kortet er ikke et udtryk for Blodrød Storkenæbs naturlige udbredelse i Det Fynske Ørige, idet fremgangen især i indlandet skyldes forvildning fra haver eller ligefrem udplantning. Hinsidan efter brand på Gotland (CHu).
Skov-Storkenæb (Geranium sylvaticum) (LC) (0)
Mindst 20 blomstrende klynger langs banedæmningen i Stavrby Skov (28) (HT, KS & LLC). På 3 lokaliteter for arten i 1980’erne i Brænde Ådal ud for Topgård (28) blev den igen forgæves eftersøgt – her er nu domineret af Stor Nælde og Burre-Snerre (HT). Der er dusør for genopstøvning af Skov-Storkenæb her, hvor den synes at være blevet kvalt af ”Det Beskidte Dusin”/brændenælder – ved distributionsspredning kommer du i stedet i spjældet! Iflg. AFD-værket er Skov-Storkenæb med undtagelse af på Bornholm gået stærkt tilbage siden TBU – dog findes den altså stadig på Fyn.
Hørfamilien (Linaceae)
Vild Hør (Linum catharticum) (LC) (42)
Nyt fund som talrig i en kalkgrav NNV f. pkt. 66 (hertil på den tilgrænsende kalkvold og beplantede kalkbakke) S f. Stenstrup (32) (SSK/HT). Moderne genfund er der fx med en lille blomstrende klynge på kystskrænten ved landgangsstedet mod SV på Bogø i Lillestrand (30) (DBF/CHu & FØA) og på Gulstav (34) (FVF). Iflg. AFD-kortet er Vild Hør sjældnest på det egentlige Sydfyn (32), hvor egnede lokaliteter måske mangler – områdets råstofgrave bør absolut inventeres yderligere. Tidligere fx i Bøllemose i Højes Dong (32) (belæg i Dansk Herbarium fra 1926). Hinsidan fx på Gotland (CHu).
Tusindfrø (Radiola linoides) (LC) (2)
Iflg. AFD-kortet kun set i 2 fynske ruder, så selv om den kan være noget overset i AFD, er Tusindfrø iflg. AFD-værket utvivlsomt gået stærkt tilbage. Ingen set i Det Fynske Ørige i 2015, men på Sjælland (kun 5 AFD-ruder) set i en vej i Nissebakker i Jægerspris Skydeterræn (DBF/KRJ & SM).
Vortemælkfamilien (Euphorbiaceae)
*Cypres-Vortemælk (Euphorbia cyparissias) (NA)
Nyt fund på strandoverdrevet ud for skoven Nyhave VSV f. Bogense (29) (F&N/KiR). Iflg. AFD-kortet med klar overvægt mod SV (her dele af 28, 32) i Det Fynske Ørige (næsten halvdelen af de 24 AFD-ruder i hele øriget). Cypres-Vortemælk er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3) – i AFD-værket dog nedgraderet til en forvildet bofast arkæofyt, der ikke er hjemmehørende i N-Europa.
*Kors-Vortemælk (Euphorbia lathyris) (NA)
Nyt fund i overgangszonen mellem Anderup Enge og haveforeningen Bernhardsminde (29) med 2 pæne ex. på volden ned mod ”Mellemstykket” ud for nr. 56 (HT). Iflg. AFD-værket er Kors-Vortemælk formentlig hejemmehørende i Middelhavsområdet og indført til Danmark som lægeplante – det første danske makrofossilfund fra Fyn dateres til Tidlig Middelalder. Hyppigst på NØ-Fyn (her dele af 30, 31) med over halvdelen af en snes AFD-ruder i hele øriget. Savnes på AFD-kortet fra Ærø (33), hvor den dog er fundet.
Mælkeurtfamilien (Polygalaceae)
Alm. Mælkeurt (Polygala vulgaris) (LC) (24+2)
Moderne genfund af blåblomstrede ex. med 25 blomstrende ex. på Klakkebjerg (28) (F&N/LLC), med få ex. på en vold i ralgraven på Æbelø (29) (DBF/EBA, leg. FHP), i Urup Dam Nord (30) (HT) og med fx 2 blomstrende tæpper på en lille knold med Hvidtjørn S f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30) (HT). Synes derimod desværre forsvundet fra Feddet ved Stoense Havn (34) (VBD/CD & TB). I Jylland (begge HT) fx sparsom i klitter ved Hennemølle Badehotel (N f. Henne Å) (med lyserøde blomster) og med Kantarel-Vokshat (samt 7 andre arter af Vokshat) på Skanderborg Skiklubs fhv. alpinbakke ved Laven (med violette blomster). På Sjælland fx en del blomstrende ex. på gravhøjen Signeshøj (HT). Iflg. AFD-værket er Alm. Mælkeurt muligvis noget underrapporteret, da arten nemt overses, når den ikke blomstrer – hypotesen må komme an på en prøve i PEF.
Sæbetræfamilien (Sapindaceae)
(incl. Lønfamilien (Aceraceae) & Hestekastanjefamilien (Hippocastanaceae))
*Græsk Løn (Acer heldreichii) (NA)
2 nye fund på Langeland (begge 34) (begge F&N/HN): Et vegeterende ex. i et gammelt levende hegn i sommerhusområdet Låddenborg (Stoense Udflytter N) og ligeledes ung opvækst ved Vøjremosevej i Estre Huse (Bræmlevænge), men her er kilden kendt i form af et stort plantet ex. i skovbrynet. Det første danske fund af denne art fra Balkan som forvildet blev gjort på Helnæs (28) i 1914. I AFD-værket figurerer 4 danske fund af Græsk Løn – alle bestemt af vor hjemmelsmand. Iflg. den langelandske finder består taxonet måske af 2 arter i Grækenland hhv. Tyrkiet – eller er der tale om sydlige underarter af Ahorn eller måske hybrider: Skriv en artikel til URT, ”Unge Nielsen”!
Benvedfamilien (Celastraceae)
Storbladet Benved (Euonymus latifolius) (NA)
Stadig som fåtallig opvækst i brynet af en bøgeskov i Dyrehaven nær Langesø Kapel (29) (HT). Iflg. AFD-værket er Storbladet Benved en forvildet, bofast neofyt med oprindelse i Japan og Korea. Plantet som prydbusk i Danmark siden omkring 1800. 3 fund i AFD incl. denne lokalitet, hvor den har været kendt siden 1992 (HT, det. HN).
Leverurtfamilien (Parnassiaceae)
Leverurt (Parnassia palustris) (LC) (1997: X) (12)
Stadig i ekstremrigkæret under boldbanen i Helnæs Made (28) (KDJ) og på en enkelt tue i kæret NNV f. Spanggård ved Sorteå SV f. Svindinge (31) (HT).
Derimod vel allerede væk fra det tilgroende kær i området Lindholm SV f. Allested (32) (HT). Ø f. Storebælt på kalkflagen i Thomas Park med fx Engblomme og Dunet Havre i Allindelille Fredskov samt incl. et blomstrende ex. den 26. juli i ”Smuldmosen” på ekskursionen til skovene ved Bidstrup (DBF/SGC). Hertil på Orø i Roskilde Fjord i kalkkæret ”Forklædet” (begge HT). Iflg. AFD-værket er Leverurt overalt gået stærkt tilbage siden TBU, og den savnes på AFD-kortet helt fra Sydhavsøerne (33, 34). Hinsidan som Slåtterblomma i løvengene på Gotland (CHu).
Vrietornfamilien (Rhamnaceae)
Vrietorn (Rhamnus cathartica) (LC) (52)
Nyt fund ved Tuesgyden ved Dalby Bugt på Hindsholm (30) (BKS). På Sjælland set
i ”Kildeengen” med fx Tørst på ekskursionen til skovene ved Bidstrup (DBF/SGC). Iflg. AFD-værket kan en tidligere, men nu ophævet lov fra 1903 om partiel bekæmpelse af arten have været medvirkende til at gøre arten sjældnere, idet Vrietorn er mellemvært for Vrietorn-Græsrust (Puccinia coronata). Iflg. AFD-kortet ikke fundet på Ærø (33) – belæg er sidst taget i Borgnæs Krat af Alfred Hansen i 1963.
Katostfamilien (Malvaceae) (incl. Lindefamilien (Tiliaceae))
*Kinajute (Abutilon theophrasti) (NA)
Nyt fund på Odense Nord losseplads (29) (BKS). I AFD hyppigst rapporteret fra Fyn (10 ruder + 1 på Langeland). I sidste års rapport skrev vi, at denne Ø-asiatiske fuglefoderart endnu aldrig er mødt på Langeland (34), men her er Kinajute åbenbart fundet i AFD-rude 4319 Rifbjerg – endda af en ruderatkritisk botaniker (TB). I AFD mangler den derimod på Ærø (33).
Rosen-Katost (Malva alcea) (LC) (16+1)
Moderne genfund som fåtallig på strandvolden SØ f. gården Sparretorn på Fønsskov (28) (F&N/LLC) – belagt fra Føns (28) i Dansk Herbarium tilbage fra 1870. Iflg. AFD-værket (og kortet!) har Rosen-Katost typisk storebæltsudbredelse, idet de oprindelige forekomster er blevet sjældnere siden TBU.
*Moskus-Katost (Malva moschata) (NA)
Antageligt ny for Brandsø i Lillebælt (28) i en vejkant ved huset NV f. Gl. Brandsøgård (DBF/LLC, leg. HT). Moskus-Katost er sandsynligvis spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 5), men en forvildet bofast arkæofyt iflg. AFD-værket.
(*)Rundbladet Katost (Malva neglecta) (NA)
Spredt på kirkediget ved Kølstrup Kirke (30) (HT). Fra 2014 er der fund i Svanninge Bakker (32) (F&N/LHS) og Lyø By (32) med 2 ex. (F&N/EWe) – begge fund uden fotos. Rundbladet Katost er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3), men AFD-værket er mere forsigtig og kalder den en indslæbt bofast arkæofyt, der måske er hjemmehørende. Udbredelsen er som i TBU, men nu nok noget sjældnere.
(*)Liden Katost (Malva pusilla) (NA)
Et ex. på en kompostbunke på Munkebo fyldplads (30) (BKS). Om evt. spontanitet gælder det samme som for dens ovennævnte fætter. Iflg. AFD-værket er Liden Katost til gengæld generelt langt sjældnere nu end i TBU.
Dafnefamilien (Thymelaeceae)
Pebertræ (Daphne mezereum) (LC) (9+1)
I Kasmose Skov (begge 28) 2 ex. ud for Kiksted med Blå Anemone og Finger-Star hhv. 100 ex. NNØ f. p-pladsen med Blå Anemone (begge F&N/LLC). I Karlsskov ligeledes på Røjleskov-halvøen (28) 10 ex. med Blå Anemone og Stor Gøgeurt (F&N/LLC). Antageligt spontan her jf. Svend Andersens artikel i Botanisk Tidsskrift 44 (1938). Iflg. AFD-værket er Pebertræ en antagelig forvildet bofast arkæofyt, men dog med tilføjelsen evt. hjemmehørende, idet Danmark ligger inden for artens naturlige udbredelsesområde. I Det Fynske Ørige vel både spontan og forvildet fra dyrkning – ligesom med Mistelten kender fugle dog ikke forskel på, om de æder og dermed spreder den ene eller anden form for forekomst.
Perikonfamilien (Hypericaceae)
Lådden Perikon (Hypericum hirsutum) (LC) (47+2)
Nyt fund i Kohave ved Ellinge (31) med en lille klynge i en bøgeparcel (HT). Blandt moderne genfund fåtallig i Gulstav Østerskov (34) (FVF/HT). Lådden Perikon savnes på AFD-kortet fra Hindsholm (30) og Ærø (33), men den er kendt herfra i TBU. På Sjælland fx sparsom i Allindelille Fredskov (HT).
Dværg-Perikon (Hypericum humifusum) (LC) (36)
Et blomstrende ex. på Brændholt Bjerg (28) (HT). Iflg. AFD-værket er Dværg-Perikon ret almindelig på NV-Fyn (her dele af 28, 29), S-Fyn (her dele af 31, 32) og Langeland (34). Savnes på AFD-kortet fra Ærø (33), men den er kendt herfra i TBU.
Violfamilien (Violaceae)
Håret Viol (Viola hirta) (LC) (19+1)
Moderne genfund (alle 30) på Bæsbanke på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (DBF/MKS), som fåtallig på kystskrænten ved landgangsstedet mod SV på Bogø i Lillestrand (DBF/CHu & FØA, leg. LLC) samt lidt flere ex. på plateauet af Mejløs N-ø og på den NV-exp. skrænt af S-øen af Mejlø ligeledes i Lillestrand (HT). På Sjælland fx i ”Sommerfugleengen” og ”Thomas Park” i Allindelille Fredskov (begge HT). Iflg. AFD-værket er Håret Viol siden TBU blevet markant sjældnere især på Øerne og i indlandet.
Forskelligblomstret Viol (Viola mirabilis) (VU) (1)
Endnu en negativ registrering på 90’ernes lokalitet for Tidselkvæler i ”Torup Krat” NV f. Allerup Torup (30) (HT) – stadig med i AFD-rude 3927, men sidst set her i 2004 (BKS & HT). På Sjælland fx med en pæn bestand i ”Sommerfugleengen” og ligeledes i den nærliggende ”Thomas Park” i Allindelille Fredskov (begge HT). Iflg. AFD-værket er Forskelligblomstret Viol nu meget sjælden med de fleste tilbageværende lokaliteter på Midtsjælland (incl. Fredskov).
Eng-Viol (Viola palustris) (LC) (31+1)
Endnu gøres der moderne genfund af denne spinkle plante: Lokalt stadig talrig i den tilgroende mose i Ernebjerg Skov (29) og som endnu udbredt i lyse lommer i det tilgroende kær i området Lindholm SV f. Allested (32) (begge HT). Hertil
især mod Ø i hængesækmosen i S-delen af ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (SSK/HT).
I Jylland langs naturstien ved Holme Å (HT). Iflg. AFD-værket er Eng-Viol ret almindelig på Fyn, men trods over 30 ruder, kan dette synspunkt nok diskuteres. På AFD-kortet savnes den fra Hindsholm (30) og Sydhavsøerne (33, 34). Ærø (33) er det eneste danske TBU-distrikt, hvor den aldrig er fundet, mens der kendes enkelte fund fra Langeland (34).
Græskarfamilien (Cucurbitaceae)
*Mandel-Græskar (Cucurbita pepo) (NA)
Et blomstrende ex. på Lejbølle fyldplads (34) den 26. september (F&N/HN), fundet og bestemt sammesteds den 10. september (F&N/FS & HN). I AFD især angivet fra Fyn, Sjælland & Ø-Jylland med i alt 58 ruder i hele landet. I TBU kendt fra et distrikt i Jylland og 8 på Sjælland – ældste belæg som forvildet på markerne ved Farimagsvejen i det nuværende København (TBU-d. 46).
Kattehalefamilien (Lythraceae)
Vandportulak (Lythrum portula) (LC) (1997: X) (4)
Mindst en snes blomstrende ex. er set i det centrale vandhul i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (SSK/HT) – ikke fundet her i 2014 (HT). Derimod forgæves eftersøgt i vandhuller på Bogø i Lillestrand (30) (DBF/CHu & FØA; HT). Den spinkle art huer ikke tilgroning. Ruderne med disse 2 lokaliteter udgør halvdelen af artens AFD-ruder i Det Fynske Ørige.
Vedbendfamilien (Araliaceae)
*Storbladet Vedbend (Hedera hibernica) (NA)
”Irsk Vedbend” er uden tvivl underrapporteret i Det Fynske Ørige, idet klummeskriveren ikke har anset den som potentiel forvilder!
Skærmplantefamilien (Apiaceae) (incl. Vandnavlefamilien (Hydrocotylaceae))
*Dild (Anethum graveolens) (NA)
3 forvildede ex. ved gården mod SØ i Skarø By (32) (HT) – på den samme ø plantet i en mark på Østerhoved (HT). I AFD-projektet er Dild hyppigst rapporteret fra det nordlige Ø-Jylland, Fyn og NØ-Sjælland – et makrofossilfund fra Fyn er dateret til Tidlig Middelalder. Trods fund i 183 AFD-ruder er der ikke noget kort i AFD-værket?
(*)Gærde-Kørvel (Anthriscus caucalis) (NA)
Ny for Græsholm ved Drejø (32) (F&N/EEE). Moderne genfund er der med 3 ex. på Smuttebjerg SØ f. Dalby på Hindsholm (30) (BKS) og vel med 10 blomstrende ex. ved motorvejsafkørsel 44 på Knudshoved rasteplads på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) (F&N/UHN). Iflg. AFD-værket er Gærde-Kørvel gået markant tilbage, men det gælder nu næppe for Det Fynske Ørige: 27 AFD-ruder (incl. Østerø). Den er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3), men AFD-værket kalder den en indslæbt bofast arkæofyt (måske hjemmehørende?).
Vild Kørvel (Anthriscus sylvestris) (LC) (>120)
Op til 1,90 m i hegnsbrynet ved sportspladsen ved Lyndelse forsamlingshus (32) (HT) – kun op til 1,50 m iflg. Danmarks skærmplanter. I referenceruderne mangler den kun i AFD-rude 3920 Skarø (EWe).
Smalbladet Hareøre (Bupleurum tenuissimum) (LC) (16)
Talrig i strandengen under ”Helnæs Ås” i Bobakker (28) (BLa; HT). Også genfundet med et lille blomstrende ex. ved landgangsstedet mod SV på Bogø i Lillestrand (30) (DBF/CHu & FØA, leg. HT), hist og her i strandengen på ”Thurø Rev” (32) (F&N/LLC) samt fåtalligt på Monnet (32) (SSK/HN) – her måske angrebet af med Puccinia bupleuri (Thomas Læssøe ser dog ingen klar rustsvamp på Nielsens fotos iflg. Torbjørn Borgen (F&N)). Smalbladet Hareøre blev derimod ikke set under Store Stege på Horneland ved Knoldbugten (32) (HT). AFD-værket har Fyns SV- og S-kyster (hvortil alle de ovennævnte lokaliteter hører), hvor arten angives som ret almindelig, som en del af artens danske hovedudbredelsesområde.
Alm. Hulsvøb (Chaerophyllum temulum) (LC) (>100)
Op til 1,20 m i hegnsbrynet ved sportspladsen ved Lyndelse forsamlingshus (32) (HT) – kun op til 1,00 m iflg. Danmarks skærmplanter. Også en anden art af Hulsvøb (op til 1,75 m) i dette frodige hegn?
(*)Skarntyde (Conium maculatum) (NA)
Massiv opvækst mange steder langs Ø-skrænten af Helnæs (28) på forturen for Kystvandring på Helnæs (28) (TRN). Skarntyde er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3), men ilfg. AFD-værket er en forvildet bofast arkæofyt (evt. hjemmehørende?).
Strand-Mandstro (Eryngium maritimum) (LC) (33+2)
I forhold til Fyns Amts strandengsregistering ny for øen med 2 blomstrende ex. på stranden mod SØ på Hjortø (32) (SSK/HT). Moderne genfund kan nævnes som fåtallig i den latterlige ”hundeskov” på Feddet ved Å (28) (Pah/KMP, leg. HT)
en del standere på strandoverdrevet under Toppen (28) den 20. december (de fleste i løs vægt) (HT; Helnæs Made også F&N/LHS), fåtallig på Æbelø Holm mod N, talrig på Æbelø mod S (begge 29) (begge DBF/EBA), ret fåtallig på ”Flyvesandet” (29) (DBF/HT; HT), fåtallig ud for Løkkegårdshuse på Hindsholm (30) (F&N/CLu)
et ex. ved Bøjden Nor (32) (FVF/DJo; FVF/LKT; FVF/StM) og med kun 7 frugtende ex. på Knoldens strandoverdrev (32) (HT). Hertil fra Ærø (alle 33) (alle F&N/UFr) et par steder på Ommelshoved og ved roden af Ærøshale foruden på Langeland (34) et afblomstret ex. på NV-kysten af Hou Nordstrand (F&N/FS & HN). På Sjælland fx fåtallig på Eskebjerg Vesterlyng (HT).
Svømmende Sumpskærm (Helosciadium inundatum) (LC) (1997: X) (6)
Som vel nok denne eneste eksisterende fynske indlandslokalitet mindst en snes ex. i det centrale vandhul i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (SSK/HT). Derimod
forgæves eftersøgt i vandhuller på Bogø i Lillestrand (30) (DBF/CHu & FØA; HT) – arten huer ikke den voldsomme tilgroning af øen hhv. udtørringen af vandhullerne, når den nu bærer sit oversvømmede artsnavn med rette. Iflg. AFD-værket er Svømmende Sumpskærm blevet markant sjældnere siden TBU – især i indlandet.
*Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) (NA)
Hundreder af blomstrende ex. på strandoverdrevet ”Feddet” S f. Nordenhuse (31) den 17. juli (HT). Den 1. august blev sammesteds konstateret stupid pleje i form af overkørsel med traktor (HT, der dog ikke var chaufføren), så den sortlistede art skal med sit gamle navn nok holde sig til her.
*Sødskærm (Myrrhis odorata) (NA)
Moderne genfund (alle HT) af denne forvildede bofaste arkæofyt i en vejkant i Hesbjerg Storskov (29), i brynet af en løvskov ved en bivej ved Skovbakke SSV f. Lykkensdal i Egebjerg Bakker (32) med 4 frugtende og 12 vegeterende ex. samt i hundredevis omkring en bivej V f. Svenskebakke ved Højes Dong (32). Synes derimod forsvundet fra hovedgrøften i Urup Dam Nord (30) (forvekslet med Kæmpe-Bjørneklo?) (HT). I Jylland fx i grøftekanten ved Høllund Bro (HT), på Sjælland fx i vejkanter i Haraldsted Skov (HT). Iflg. AFD-kortet er Sødskærm ukendt fra Ærø (33), idet Lorenzen havde den ved Søby i 1928.
Billebo-Klaseskærm (Oenanthe aquatica) (LC) (72)
Nyt fund som udbredt som vegeterende i en pilesump i Skovmark S f. Rødme (32) (SSK/HT) og i en tilgroet mose V f. Svenskebakke ved Højes Dong (32) (HT). Moderne genfund i 2 lavninger på Bogø i Lillestrand (begge 30) (begge HT), i en sø i Selleberg grusgrav (30) (HT), fåtallig i rørsump i vandhullet bag Gulstav Klint (34) (FVF/HT; FVF/OBL) – også set på AFD-lokalitet nr. 12 i 1995 (HT). Lokalt tilsyneladende fladedækkende i vadeflader under tilgroning med moseplanter i Sortemose ved Lakkendrup (31) (HT) – fjernobs fra fugletårn.
Vand-Klaseskærm (Oenanthe fistulosa) (LC) (52+1)
Moderne genfund i et kær ved Sværup Mølleå (29) (HT) og som fåtallig den 8. oktober på ”Måle Strand” på Hindsholm (30) (F&N/CLu). Hertil lokalt talrig i Kildemose ved Vejle (32) (HT) samt hist og her i Ellemose ved Lyndelse (32) (HT). Iflg. AFD-værket holder Vand-Klaseskærm kun på Fyn skansen siden TBU, idet den i resten i landet er blvet væsentligt sjældnere.
Eng-Klaseskærm (Oenanthe lachenalii) (LC) (1990: R) (11+1)
Et sted i forsommeren på Tåsinge (32) (SSK/MNN ex HN). I Jylland 3 ex. ved omfartsvejen ved Nibe (F&N/LKT & PTP) – senere kun et pænt frugtende ex. efter tilsyneladende passende hestegræsning (F&N/PTP). Hertil en del andre fund på F&N, idet det åbenbart kniber i det fynske.
*Småskærmet Pastinak (Pastinaca sativa ssp. urens) (NA)
Endnu på Pastinak-baneterrænet i Odense (29) (HT), hvor den første gang blev set i Danmark i 2008 (BKS). Den 15. juli med bladlus og en højde til 1 m, men vil grus og skærver ramme hele bestanden?
Sanikel (Sanicula europaea) (LC) (>70)
Nyt fund i en askeskov med Hassel SØ f. Spurveholm i Kohave ved Ellinge (31) (HT). Vi varmer endvidere op under Årets Fynske Urt 2016 med moderne genfund (alle HT) som talrig i et åkrat S f. Brænde Å ved Topgård (28), ved et skovspor i ”Smidstrup Enge” (29), med et pænt ex. den 17. august nær N-brynet af Moseskov Vest ved Syddansk Universitet i Odense (29) og oven for vældet mod V i ”Torup Krat” NV f. Allerup Torup (30) (HT) samt 2 steder i Hakkehave ved Langeskov (begge 30): På en vold i et skovbryn og lige V f. Bo K. Stephensens eng. Hertil
hist og her knoppende den 14. maj i ”Vråskoven” på Hou (34) (F&N/HN). I Gulstav Vesterskov (34) er blade af Sanikel set med den halvsjældne minérflue Phytomyza brunnipes (FVF/LKT, også i P1 Natursyn, hertil FVF/OBL & FVF/StM hist og her med frø/frugt). Nok udbredt i universitetsskovene (29, 30), så længe de ikke fældes i vækstsamfundets navn. I Hakkehave også på en hidtil ukendt parcel NV f. Skovgård (30) med mange blomstrende ex. (HT). I Ø-Jylland fx i Stjær Søskov (HT), i Sønderjylland fx ved veje i Pamhule Skov (Pah/HT). På Sjælland fx ved Valdemarsvejen i Ravnsholte Skov på ekskursionen til skovene ved Bidstrup (DBF/SGC).
Seline (Selinum carvifolia) (LC) (21)
Moderne genfund på ”Bulsøengen” (aka ”Kratluskerengen”) i Næsby (29) (HT), i
Urup Dam Nord (30) (HT) og som endnu bunddækkende vækst NV f. restbestanden af Engblomme i det tilgroende kær S f. Holckenhavn Fjord (31) (HT). På Sjælland fx
i ”Kildeengen” på ekskursionen til skovene ved Bidstrup (DBF/SGC). Seline synes iflg. AFD-værket at være gået signifikant tilbage i det meste af Danmark.
*Lundgylden (Smyrnium perfoliatum) (NA)
Nyt fund med 4 knoppende ex. i en renoveret havehæk ved Fredensvej og Kløvervænget i Rudkøbing (34) (F&N/HN) – vel tilfældigt indslæbt? Talrigt blomstrende i Legindbjerge Plantage på Mors (URT/TV), ligesom den stadig trives ved en rasteplads nær Aggersundbroen ligeledes i det jyske, men dog stærkt trængt af repræsentanter for ”Det Beskidte Dusin” (URT/PTP). Iflg. AFD-værket har Lundgylden været i relativt stærk spredning de seneste årtier (gælder dog mest Københavnsområdet), men der er ingen AFD-fund i Det Fynske Ørige.
*Knudret Randfrø (Torilis nodosa) (NA)
Stadig ukrudt i en græsplæne i Kerteminde (30) (F&N/JY), hvor den blev fundet som ny for Det Fynske Ørige i 2014 – ejeren har opgivet at luge den væk: Så mange er der! I AFD er Knudret Randfrø kun fundet i en tætklippet græsplæne i Sakskøbing på Falster (PH 2008).
Lyngfamilien (Ericaceae)
(incl. Vintergrønfamilien (Pyrolaceae) & Snylterodfamilien (Monotropaceae))
Rosmarinlyng (Andromeda polifolia) (LC) (3)
Stadig i Nybo Mose ved Brahetrolleborg (32) med fx Klokkelyng og Revling (BW/LKT). Iflg. AFD-kortet findes Rosmarinlyng kun i 3 ruder i Det Fynske Ørige – alle på Sydfyn (32). Iflg. AFD-værket er den siden TBU gået stærkere tilbage på Øerne end i Jylland og næsten indskrænket til få gamle moser. I Nybo Mose (32) er arten atter set med overtræk af svampen Exobasidium karstenii (BW/HHB). Svampeslægten Exobasidium er parasiter på ericacéer (lyngvækster) – E. karstenii, der vel skal hedde Rosmarinlyng-Bøllesyge på dansk, angriber hele planten.
Hedelyng (Calluna vulgaris) (LC) (49+2)
I fremgang på Sandbjerg og Galgebjerg i ”Jordløse Bakker” (32) (TRN). Findes stadig rundt omkring i Det Fynske Ørige: Kun få spirer i Brandsø Mose i Lillebælt (28) (DBF/LLC, leg. BBR, CSk & HT), hist og her på Brændholt Bjerg (28) (HT), udbredt i den idiotiske ”hundeskov” aka strandheden på Feddet ved Å (28) (Pah/KMP, leg. HT), lokalt talrig på ”Flyvesandet” (29) (DBF/HT; HT), hist og her på det græssede strandoverdrev ”Måle Strand” ud for Langemose på Hindsholm (30) under forgæves jagt på Rødbenet Lynggræshoppe den 11. juli (F&N/HK), fåtallig i Svanninge Bjerge (32) (DOF/BLR & NBJ, leg. HT), fåtallig i ”Ninas Hængesæk” i skoven Galteløkker på Stenstrup-egnen (32) (SSK/HT), et ex. i Kirkeby Hedeskov S f. råstofgraven (32) (F&N/HK), endnu udbredt i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (SSK/HT), lokalt talrig på Lykkekærs Banke (”Casanovabakken”), Tåsinge (32) (HT). På Feddet ved Å (28) ses en stor bestand af Lerfarvet Køllesvamp incl. en heksering med en diameter på 1½ m omkring Hedelyng – og samme relation findes formentlig på ”Flyvesandet” (29). Hedelyng synes derimod ikke til at genopdrive på gravhøjen Dalhøj ved Borreby (29), der nu åbenbart er blevet frahegnet den omkringliggende mark (HT), så højen ikke kommer i karambolage med moderne landbrugsredskaber: Ikke godt for en art, der er afhængig af forstyrrelser. Iflg. AFD-værket kan den reduktion af hedearealerne, der er sket de seneste 75 år, og som mest har karakter af udtynding og opsplitning, dog ikke rigtigt ses ved sammenligning af grovskalakortlægninger som TBU og AFD. Således er Hedelyng med fund i ca. 50 AFD-ruder i Det Fynske Ørige trods alt også nok for hyppig til at indgå i PEF. Savnes på AFD-kortet fra Ærø (33), hvor den dog nok stadig findes.
Snylterod (Monotropa hypopitys) (LC) (9)
Det kniber med fynske fund – og iflg. AFD-værket har Snylterod da også været nem at overse i en gennemsnitligt inventeret rude og således nok underrapporteret, idet den trods alt er set i 9 fynske ruder (incl. supplerende fund). Oversøisk er den derimod set med et ex. over Bibæk i Pamhule Skov i Sønderjylland (Pah/HT) og med 2 klynger nær ”Bol Bagers Mose” i Ravnsholte Skov på ekskursionen til skovene ved Bidstrup i hjertet af Sjælland (DBF/SGC). Rødlistekategorien gælder begge underarter.
Liden Vintergrøn (Pyrola minor) (LC) (5+1)
Nyt (resp. ikke hidtil registreret) fund med 7 ex. i Karlsskov på Røjleskov-halvøen (28) (F&N/LLC). I årsrapporten for 2014 spurgte vi: Fra Røjle Klint (28) angives den fx fra Vejlby Skov af Svend Andersen i 1941, men er den i området endnu? Det er den altså, og her skal være flere bestande (LLC), som forhåbentlig bliver afdækket i PEF. På Hindsgavl-halvøen (alle 28) kendtes tidligere 5 bestande, men de er alle forsvundet (LLC). Savnes i Det Fynske Ørige helt fra Ærø (33). Iflg. AFD-værket er Liden Vintergrøn blevet klart sjældnere på Øerne og i S-Jylland siden TBU.
Alm. Tranebær (Vaccinium oxycoccus) (LC) (7)
Lokalt talrig i Brillesø i Svanninge Bjerge (32) (DOF/BLR & NBJ, leg. HT), ligesom den også stadig findes i Nybo Mose ved Brahetrolleborg (32) (BW/LKT) og
i det åbne parti i Snarup Mose (32) (F&N/LHS). I Jylland fx langs naturstien ved Holme Å (HT) og i Svanemose ved Kolding (F&N/ErN). AFD-værket har strøget var. oxycoccus, og vi gør ukritiske ligeså.
Tyttebær (Vaccinium vitis-idaea) (LC) (3)
Stadig i Nybo Mose ved Brahetrolleborg (32) (BW/LKT), mens den igen blev
forgæves eftersøgt i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (HT). Iflg. AFD-kortet kun i 3 ruder i Det Fynske Ørige – heraf de 2 på Sydfyn (32) (vel repræsenteret af de 2 nævnte lokaliteter) og et særdeles mystisk fund på Nordøstfyn (30). I Hovedlandet fx på de hedeagtige overdrev på Bølmesbakke og Busbjerg over Gudenåen (begge steder med Exobasidium vaccinii), på et lignende overdrev under rækværket på Himmelbjerget med fx Mønje-Vokshat samt langs naturstien ved Holme Å (alle HT). Hertil i Svanemose ved Kolding (F&N/ErN). Iflg. AFD-værket er Tyttebær (bortset fra klitplantagerne i N-Jylland) blevet sjældnere siden TBU – især på Øerne, hvor de resterende populationer gennemgående er meget små. Artens sidste fynske krampetrækninger kommer definivt med i PEF, som de andre lyngvækster – måske bortset fra Hedelyng?
Kodriverfamilien (Primulaceae)
Lund-Fredløs (Lysimachia nemorum) (LC) (33+2)
Nye fund i skoven Brændholt ved Frøbjerg (28) (HT), langs den centrale skovvej i Vejle Skov (32) (HT), i kanten af et lille væld mod V i stævningsskov nr. 75 i Krarup Kohave (32) (HT) og med 5 m2 i en rydning ved en skovvej i Bårvekrog ved Stenstrup (32) (SSK/HT). Moderne genfund er der fx i et spor i V- som Ø-delen af Hesbjerg Storskov (29) som rigt blomstrende den 19. juni (HT) og på bl.a. en grøfteskrænt i Havrevænge ved Dong (31) (HT). Iflg. AFD-værket er Lund-Fredløs i Det Fynske Ørige hyppigst på Sydfyn (32), men nok lige så hyppig i skovområderne på Vestfyn (28), V om Odense (29) og S om Nyborg (31) – kan komme an på en prøve som fx Årets Fynske Urt, da den er for hyppig til at komme med i PEF. Savnes ikke desto mindre endnu måske fra den ”skovløse” Ærø (33), idet Johs. Gröntved noterede den fra Bregninge Præstegårds have (33) – snyd og bedrag?
Dusk-Fredløs (Lysimachia thyrsiflora) (LC) (12)
Moderne genfund i sumpkrattet S f. ”Rudbæks Banke”i Stavrby Mose (28) (HT & LLC), i et kær ved Sværup Mølleå (29) (HT), på ”Bulsøengen” (aka ”Kratluskerengen”) i Næsby (29) (HT), i den gamle ellesump ved ”VIP-engen” i Borreby Møllebæks dal (29) (HT), som lokalt talrig i Kildemose ved Vejle (32) (HT) samt i rørsumpen ved fugleplatformen og i kanten af en tørvegrav ved Arreskov Sø (begge 32) (begge DOF/BLR & NBL, leg. HT). I vådområdet ved Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (DN/HT) nu også et ex. i knop ved spanget over den centrale grøft – ny for området V f. Ålebæk i 2014 (DN/HT). På AFD-kortet fremstilles Dusk-Fredløs med et markant bånd forløbende N-S i det centrale Fyn (29, 32), men kommer med kun 12 fynske AFD-ruder med i PEF. Savnes helt fra Ærø (33). I Jylland fx langs N-kanten af dæmningen gennem Ny Filsø og i den svagt udviklede rørsump ved Slåensø (begge HT). På Sjælland fx udbredt i den rigt udviklede rørsump ved Gundsømagle Sø (HT) samt i og op til kanten af en birkesump i kæret ved Sperrestrupstien (DBF & FNV/PH & ÅG).
Hulkravet Kodriver (Primula veris) (LC) (>90)
Lille klynge på den NV-exp. skrænt af Skålholm i Kertinge Nor (30) (HT). Iflg. AFD-værket er Hulkravet Kodriver generelt blevet sjældnere siden TBU med undtagelse af NV-Jylland – især på Øerne. I Det Fynske Ørige er der flest huller på småøerne i Det Sydfynske Øhav.
Samel (Samolus valerandi) (LC) (28+1)
Et fund S f. renden yderst mod Ø ved Ørerne på Tåsinge (32) (F&N/HN) synes nyt –
ikke i Fyns Amts rødlisteartseftersøgning hhv. strandengsregistrering (begge FA/HT). Et moderne genfund, som dog heller ikke var kendt i de 2 nævnte registreringer (begge FA/HT), er der i strandengen ved Bøjden Nor (32) – nærmere betegnet NV-delen af partiet S f. landevejsdæmningen med et pænt ex. og et fugleædt ex. (HT). Også set på lokaliteten under Bioblitz med få blomstrende ex. (FVF/LKT; FVF/OBL; FVF/StM) – sidst noteret herfra i 2004 (FA/HT). Moderne genfund er der også i kæret i Emtekær Nor under Orelund Skov (28) med over 60 blomstrende ex. (HT), i Helnæs Made (28) med mange rosetter den 20. december (HT) samt hist og her på strandengen på ”Thurø Rev” (32) (F&N/LLC). Iflg. AFD-kortet er Samel ikke fundet på Ærø (33), hvilket højst er en halv sandhed: Der var 2 lokaliteter på Ærø (33) endnu i Fyns Amts strandengsregistrering. Her var den stadig under sydkystklinten ved Haven (33) i 1999 (FA/LKr), ligesom den kendes fra Vitsø (33) (FA/EV 1986).
Hindebægerfamilien (Plumbaginaceae)
Lav Hindebæger (Limonium humile) (LC) (1997: A) (6)
Kun 3 blomstrende (+ få vegeterende) ex. på Æbelø Holm (29) (DBF/EBA, leg. HT) – med udsigt til den talrige bestand på naboøen Dræet (29) (kun et stenkast fra holmen), der har været kendt siden 1980’erne. Første gang set på Æbelø Holm i 2013 (NSK/HT). Fåtallig ved landgangsstedet mod SV og i strandengen mod SØ på Bogø i Lillestrand (30) (DBF/CHu & FØA) – næppe p.t. på holmen mod SV (vel pga. fuglegræsning). Få blomstrende ex. i strandengen på den hindsholmske Langø (30) nær vadestedet til Bogø (DBF/CHu & FØA). 5 standere i strandengen på Enø i Lillestrand (30) (HT). ”Tætblomstret Hindebæger” fra Fyns Hoved (30) på s. 563 i AFD-værket er formentlig Lav Hindebæger – H. Nielsen og J.C. Schou mener dog, at der kan være tale om hybriden mellem de 2 arter. Hybriden haves på AFD-kortet kun fra rude 4219 – formentlig Tåsinge (32). Lav Hindebæger er i nyere tid ikke kendt fra hele den sydlige del af Det Fynske Ørige (31-34), hvilket dog bør efterprøves i PEF. På Sydfyn (32) sidst set i 1908 ved Noret ved Dyreborg (belæg i Dansk Herbarium), og i de øvrige 3 nævnte distrikter aldrig fundet med sikkerhed.
Tætblomstret Hindebæger (Limonium vulgare) (LC) (8)
Moderne genfund (alle 32) i strandenge inden for Vigen på N-delen af Drejø med ca. 500 blomstrende ex. (omtrent lige mange i den græssede som i den ugræssede del) (SSK/HT), ved roden af Kalveodde på Skarø med en tæt bestand sammen med Strand-Karse ved roden af odden (SSK/HT), på Hjortø med mindst 1240 blomstrende ex. incl. ca. 25 hvidblomstrede ex. mod NV (SSK/HT) og på Vibeholm ved Hjortø med ca. 240 blomstrende ex. (HT). Det N-fynske fund af Tætblomstret Hindebæger fra AFD-rude 3932 (29) gad den gl. red. godt at se belæg af – han er dog enig med Henry Nielsen i, at et spinkelt, tætblomstret ex. samlet af Vibeke Rosendahl Nielsen den 27. oktober 1940 på Enebærodde (29) i Dansk Herbarium peger på denne art. Ukendt fra Nordøstfyn (30) og Østfyn (31).
Olivenfamilien (Oleaceae)
Alm. Ask (Fraxinus excelsior) (LC) (>120)
Med rig frugtsætning i NV-hjørnet af stævningsskov nr. 155 i ”Smidstrup Enge” (29 (HT), så Toptørre har ikke slået til overalt. 100 træer blev fældet i Præsteskov ved Nordenhuse (31) i december 2013 (BKS) – i oktober 2015 kom turen så til 25 bøgetræer og et egetræ (BKS). Det skæpper godt i kirkebøssen. Store asketræer er desværre under fældning i den kommunalt ejede Kohave ved Blangstedgård nær Odense (30) – i HedeDanmarks bestræbelser på at skabe ”sunde træer” (FØA). Påskuddet for fældningen er Toptørre, selv om undersøgelser ved Københavns Universitet har vist, at man ikke bør fælde syge asketræer, før de er døende, idet lidet angrebne træer kan gendanne kronen. Billedet af en fældning, der intet hensyn tager til en såkaldt naturnært drevet skov, genkendes desværre fra Glisholm ved Hollufgård (30) – her er risikoen for at komme til skade større på de rådne træbroer over grøfterne. Assens Kommune har da også langs Odensevej (28) kun fjernet de af Fyns Amt plantede asketræer, der var værst angrebet af Toptørre. Nu Alm. Ask pga. Manna-Ask (F. ornus) & F. sieboldiana med hver et fund i AFD. I referenceruderne mangler Alm. Ask kun i ”snigerruden” 4134 Fyns Hoved Nord (HT).
Ensianfamilien (Gentianaceae)
Mark-Tusindgylden (Centaurium erythraea) (NE) (1997: X) (56)
Nye fund med flere blomstrende ex. langs en sti i S-kanten af skoven Fjællebro Holt ved Glamsbjerg (28) (HT) og med over 100 blomstrende ex. spredt på Høllehoved på Drejø (32) incl. med meget lyserøde blomster (SSK/HT) – kan dog meget vel være set af Erik Wessberg på Drejø. Moderne genfund kan meldes fra en vejkant S f. Østerskov på Brandsø i Lillebælt (28) (DBF/LLC, leg. BBR) og med en lille blomstrende klynge nær vandhullet V f. Naturcentret på Gulstav (34) (FVF/OBL, leg. HT) samt som hist og her i Gulstav Mose (34) (FVF/StM). De danske fund af Mark-Tusindgylden i AFD tilhører alle var. erythraea, idet Hoved-Tusindgylden (var. capitatum) sidst angives set i 1976 på strandoverdrevet ud for Gulstav Vesterskov (34) (FS).
Liden Tusindgylden (Centaurium pulchellum) (LC) (29)
Moderne genfund i strandengen ved Bøjden Nor (mod NV i delen S f. landevejsdæmningen (32) med over 500 ex. i zonen lige over vandstuvningslinjen
(HT). Hertil fåtallig på Høllehoved og Mejlhoved på Drejø (begge 32) (begge SSK/HT) – ikke i Fyns Amts strandengsregistrering, men sikkert set af den ovennævnte noget hemmelighedsfulde ø-florist. Iflg. AFD-værket med en udbredelse meget lig Strand-Tusindgyldens, men især hyppigere på V-Fyn (her dele af 28, 32 omkring Helnæs Bugt). Strand-Tusindgylden (C. littorale) er slet ikke meldt fra Det Fynske Ørige i 2015.
Eng-Ensian (Gentianella uliginosa) (LC) (1997: V (A)) (7)
Tælles i ”Reservatet” ved Gyldensten (29) nu åbenbart af en hemmelighedsfuld naturhistoriker (i dette tilfælde ornitolog m.m.m.) (KDJ). Forgæves eftersøgt (alle HT) på Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) (6. december nok for sent), på ”Thurø Rev” (32) (15. december do.) og i Helnæs Made (28) (20. december endnu mere). Den spinkle enårige art savnes stadig helt fra Østfyn (31).
Singrønfamilien (Apocynaceae) (incl. Svalerodfamilien (Asclepiadaceae))
*Liden Singrøn (Vinca minor) (NA)
Ned til Kertinge Nor i Strandskov ved Ulriksholm (30) er set en bestand, hvor der indgår lige så mange ex. med hvide blomster som med blåviolette foruden et ex. med både hvide og blåviolette kroner på én gang (F&N/RLa, med foto). Iflg. AFD er Liden Singrøn nu væsentligt mere udbredt end i TBU – og fundet som forvildet i de fleste ruder i Det Fynske Ørige.
Svalerod (Vincetoxicum hirundinaria) (LC) (6)
Stadig talrig på Elmebjerg i Bobakker på Helnæs (28) (F&N/LLC) og på vejskrænterne mellem Nyborg og Holckenhavn-dæmningen (31) med mange blomstrende ex. på begge skrænter den 5. juni (HT). Denne ”storebæltsplante” savnes ejendommeligt nok fra Nordøstfyn (30), Sydfyn (32), Ærø (33) og Langeland (34). Svalerods NV-grænse går gennem Danmark, og iflg. AFD-værket er artens danske udbredelse nogenlunde uændret som i TBU. Hinsidan ved rauker på Gotland (CHu).
Krapfamilien (Rubiaceae)
Trenervet Snerre (Galium boreale) (LC) (9)
Moderne genfund i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (DN/HT) og i ”Smidstrup Enge” (aka ”Engløkkerne” eller ”Harritslev Fælled”) (alle 29) (alle HT). På Sjælland fx i ”løvengen” V f. Thomas Park (”Sommerfugleengen”) i Allindelille Fredskov, rigt blomstrende den 10. juli (HT). Iflg. AFD-værket er Trenervet Snerre generelt blevet sjældnere nu end i TBU. Den på AFD-kortet viste ejendommelige udbredelse i Det Fynske Ørige, hvor Vestfyn (28) og Langeland (34) mangler, hvilket synes at være korrekt for den lange ø. Hovedudbredelsen synes dog lige så korrekt at være en stribe af lokaliteter på tidligere havbund på Nordfyn (29) og hjørnet af distrikterne 30, 31 og 32! Hinsidan i løvengene på Gotland (CHu).
Blåstjerne (Sherardia arvensis) (LC (NA)) (>80)
Nye fund (alle HT) på kirkediget og i græsplænen ved Kølstrup Kirke (30) samt med fx Kornblomst i kanten af en bygmark S f. Langsted Skov (32) og med fx Sump-Evighedsblomst i et tilgroet hjørne af en bygmark V f. Svenskebakke ved Højes Dong (32). Blåstjerne er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3). Vi har hidtil opfattet den som indslæbt jf. TBU, men AFD-værket stadfæster med ”hjemmehørende arkæofyt” Buchwalds dom, hvorefter vi logrende følger trop – trods DMU’s uenighed. Iflg. AFD-værket er den i Det Fynske Ørige sjældnest i det sandede SV-Fyn (her dele af 28, 32), hvilket vi også anerkender.
Snerlefamilien (Convolvulaceae) (incl. Silkefamilien (Cuscutaceae))
Nælde-Silke (Cuscuta europaea) (LC) (14)
Nyt fund med 2 blomstrende ex. på Smuttebjerg SØ f. Dalby på Hindsholm (30) (BKS). I en bivejkant ved Birkende (30) er den genfundet med besvær: Ikke set 4. juli og 17. juli (begge HT), men endelig en lille klynge den 1. august på Bukketorn og Draphavre (HT). På Sjælland er snylteplanten set på borgbanken Tårnborg ved Korsør Nor på Stor Nælde, Slåen, Vild Kørvel, Rød Tandbæger og Rejnfan. Iflg. AFD-værket er Nælde-Silke ret almindelig på Langeland, så der må være nogle fund, vi ikke har fået med!? 8 af 14 AFD-ruder i Det Fynske Ørige er fra den lange ø! Klummeskriveren så den i 1980’erne dog mest på Nordøstfyn (30) og netop Langeland (34).
Rubladfamilien (Boraginaceae)
(*)River (Asperugo procumbens) (LC) (10)
Nyt fund på Storeklint på den hindsholmske Langø (30) (BKS) – efterhånden en udbredt art på Hindsholm. River er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3), men AFD-værket har den som en indslæbt bofast arkæofyt. Så sent som i årsrapporten for 2014 havde vi imidlertid arten som hjemmehørende, og iflg. AFD er der usikkerhed om dens oprindeligt indigene område. DMU har den da også stadig som LC på Rødlisten, hvilket vi bibeholder her. På AFD-kortet mest fra Nordfyn (29) i Det Fynske Ørige, idet den synes at mangle på Vestfyn (28) og Østfyn (31).
(*)Ager-Stenfrø (Buglossoides arvensis) (NA)
Hist og her blomstrende på en S-exp. vejskrænt mod en eng på Lemsbjerg ved Ourevej SV f. Ore (34) (F&N/OSt). På Sjælland fx i en markkant langs Sperrestrupstien (DBF & FNV/ÅG & PH). Ager-Stenfrø er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3), men AFD-værket har den som en indslæbt bofast arkæofyt (dog med usikker oprindelse). Generelt sjældnere siden TBU. Nu åbenbart ikke i samme slægt som Læge-Stenfrø.
(*)Læge-Hundetunge (Cynoglossum officinale) (NA)
En stander på det svært tilgængelige Skalkenbjerg ved Skalkendrup (31) (BKS) – også set i grusgraven ved Føjse Høje S herfor i 2002 (HT). På Sjælland fx på borgbanken Tårnborg ved Korsør Nor (HT). Læge-Hundetunge er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3), men AFD-værket har den som en forvildet bofast arkæofyt (dog evt. hjemmehørende, idet artens udbredelse i Danmark er meget lig andre hjemmehørende kalkarters udbredelsesmønster).
Forskelligfarvet Forglemmigej (Myosotis discolor) (LC) (48)
Moderne genfund: 10 ex. på Røjle Klint (28) (F&N/LLC), en del blomstrende ex. i grusgraven N f. Kerte Vandværk i Brænde Ådal (28) (HT), på Bæsbanke på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) (DBF/MKS) og et blomstrende ex. på Lundeborg Ny Camping (31) (F&N/EEE). Hertil også i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (begge 31) såvel i dalen med mange blomstrende ex. den 31. maj som i den høje eng ved pumpestationen (begge HT).
Eng-Forglemmigej (Myosotis scorpioides) (LC) (>100)
Hist og her i skovengen i Kohave ved Ellerup (31) incl. ca. 10 hvidblomstrede ex. (HT). På AFD-kortet er Eng-Forglemmigej ikke med fra Tåsinge (32). Har åbenbart mistet sit mere sumpede artsnavn.
Rank Forglemmigej (Myosotis stricta) (LC) (49+1)
Fåtallig med Mos-Korsarve på Fyns Hoved Camping på N-spidsen af Hindsholm (30) (HT). Iflg. AFD-værket er Rank Forglemmigej nu næsten overalt sjældnere end i TBU.
*Femtunge (Pentaglottis sempervirens) (NA)
Nyt fund på jordbunker ved skydebanen nær Kærby (30) (BKS), ligesom den er genfundet ved Arreskov Sø (32) (LHS). I Danmark er Femtunge hyppigst på Midt- og NØ-Fyn (her dele af 29-32), hvor den kun er ret sjælden iflg. AFD-værket.
*Ru Kulsukker (Symphytum asperum) (NA)
2 nye fund: Nær Storkenhøjvej i Fogense Enge (29) med en lille bestand mellem diget og vejen incl. hvidblomstrede ex. (F&N/KiR) samt ved Lyndelse forsamlingshus (32) i et hegnsbryn ved sportspladsen (over 10 ex. incl. hvidblomstrede) og på modsat side ved p-pladsen (2 hvidblomstrede ex.) (HT). Hertil antagelig et moderne genfund omkring Hundstrup Å i ”Løgeskov Mose” (32) som talrigt naturaliseret i moseområdet (F&N/HN). Iflg. AFD-kortet er Ru Kulsukker kun fundet i 2 ruder i Det Fynske Ørige – den ene lig Løgeskov.
*Kaukasisk Kulsukker (Symphytum caucasicum) (NA)
Endnu på den floristisk stærkt vigende Årslev fyldplads (30) (HT) – AFD-rude 4027 Davinde er en af kun 6 ruder i Det Fynske Ørige, hvor Kaukasisk Kulsukker er fundet. På Sjælland er den forårsblomstrende art fx set på et ruderat SØ f. Valsømagle (HT).
Jernurtfamilien (Verbenaceae)
(*)Læge-Jernurt (Verbena officinalis) (NA)
Fåtallig på et p-pladsruderat N f. Medicinhaverne og på p-pladsen ved ladegården ved Tranekær Slot (begge 34) (begge F&N/HN, ved Medicinhaverne også F&N/FS & HN). Mourits-Andersen havde den fx fra Tullebølle nær Tranekær (34). På AFD-kortet kun en rude i Det Fynske Ørige (30) – og med fund i kun 12 ruder over hele landet synes den i tilbagegang. Læge-Jernurt er sandsynligvis spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 5), men iflg. AFD-værket er den en forvildet bofast arkæofyt.
Læbeblomstfamilien (Lamiaceae)
Voldtimian (Clinopodium acinos) (LC) (6+1)
Moderne genfund af denne vigende art på overdrevet ved Lillemølle (31) med ca. 10 blomstrende ex. (HT) og i den fhv. grusgrav ved Lundegård (32) (BKS). Iflg. AFD-værket synes Voldtimian med undtagelse af Djursland at være gået væsentligt tilbage siden TBU. Hinsidan fx på Gotland (CHu). Slægtsnavnet er nu igen blevet til artsnavnet.
(*)Alm. Hjertespand (Leonurus cardiaca ssp. cardiaca) (NA)
Nyt fund med 5 knoppende ex. den 27. juni i en syrénhæk ved Bøjden Nor (32) (FVF/HT) – den 29. august 4 frugtende ex. (omklamret af Gul Snerre) ved ”p-pladsen” ved Fugleværnsfondens informationstavle (HT). Moderne genfund stadig på ”Guldbjerg Kirkebakke”, hvor den blomstrer hist og her (29) (F&N/KiR), med en stander på en kratskrænt på Enø i Lillestrand (30) (HT) og ved en grussti på Ristinge Klint (34) (F&N/MKH). Iflg. AFD-værket er Alm. Hjertespand generelt blevet betydeligt sjældnere siden TBU, men synes dog at holde stand fx på SV-Fyn (her dele af 28, 32) – i Det Fynske Ørige er den i alt fundet i 22 ruder: Herunder dog ikke på Ærø (33), hvor den imidlertid bør forsøges genopstøvet på flere gammelkendte lokaliteter. Alm. Hjertespand er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3), men iflg. AFD en forvildet bofast arkæofyt.
*Citronmelisse (Melissa officinalis) (NA)
Nye fund (alle HT): Et par forvildede ex. ved den næsten skjulte sti mellem Hunderup St. og Egelykkevej i Odense (29), i hoveddøren til Egelund ved Hårslev (29), hvor Rasmus Rasks familie boede indtil 1980 med Julie Rasks lægeurtehave, og en ”busk” med 50 blomstrende ex. ved markvejen S f. Drejø Kirke (32) med fx Tadder-Vikke. Trods fundet i 264 danske AFD-ruder er der intet udbredelseskort over Hjertensfryd i værket!
(*)Ager-Galtetand (Stachys arvensis) (NA)
Bliver ved med at komme i en have i Jordløse (32), selv om den luges væk hvert år (TRN). Ager-Galtetand er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3), men iflg. AFD-værket en indslæbt bofast arkæofyt.
Smalbladet Timian (Thymus serpyllum ssp. serpyllum) (LC) (3+1)
Endnu på Sandbjerg i ”Jordløse Bakker” (32) (TRN) som en af få fynske forekomster. Hyppigere på Sjælland (især mod N) – fx på gravhøjene Hagbardshøj og Signeshøj (begge HT), med få puder i Nissebakker i Jægerspris Skydeterræn (DBF/KRJ & SM) og med en blomstrende klynge på overdrevet ved Sperrestrupstien (DBF & FNV/PH & ÅG). Iflg. AFD-værket synes Smalbladet Timian siden TBU at være blevet markant sjældnere i det mindste i indlandet.
Natskyggefamilien (Solanaceae)
Galnebær (Atropa bella-donna) (LC (NA)) (4)
Moderne genfund med en stor bestand lige S f. det yderste hus på V-kysten af Fønsskov Odde (28) (F&N/LLC). Galnebær er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 4), mens AFD-værket har den som en forvildet bofast arkæofyt (evt. hjemmehørende). Den i AFD-værket angivne fremgang skyldes i det mindste i Det Fynske Ørige menneskespredte forekomster. I dette tilfælde retter vi os efter Buchwalds teori, idet salig amanuensis Alfred Hansen bakkede op om dette standpunkt (i URT i 1991).
(*)Alm. Bulmeurt (Hyoscyamus niger) (NA)
Et blomstrende ex. og et knoppende ex. den 26. maj ved en vejvold som ny for vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (DN/HT), også 29. juli (DN/OR). Anton Andersen havde den som temmelig almindelig i de fleste egne af Nordfyn (her 28-30), men desværre (resp. derfor) uden at nævne konkrete lokaliteter. Den hemmelighedsfulde københavnske botaniker Mikael Landt & Co. har tilsyneladende ledt forgæves efter den på Ærø (33), hvorfra der dog kendes en del ældre fund.
Arten kan bevare spireevnen under iltfattige forhold i hundreder år og dukker derfor ofte op ved gravearbejder. (Alm.) Bulmeurt er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3), mens AFD-værket har den som en forvildet bofast arkæofyt, der muligvis oprindeligt kun er hjemmehørende i Middelhavsområdet. Ophøjet til Alm. pga. et fund i AFD af Hvid Bulmeurt (H. albus) i Vestskoven ved Albertslund på Sjælland (PEH).
*Kantbæger (Nicandra physalodes) (NA)
Denne peruvianske art findes endnu på Svendborg fyldplads (32) på såvel gammel afkørt kompost som på ung kompost (HT) – nu som det mest saliggørende fund, uhauha. 82% af AFD-fundene af Kantbæger er fra 2000 eller senere, men i Det Fynske Ørige er udbredelsen af kompostplanter bremset af den nidkære kompostbehandling i vort åbenbart slet ikke så ludfattige land.
*Skopolaminurt (Scopolia carniolica) (NA)
I ”gamle bunker” (fortolkning af kragetæer!) ved FDF’s spejderhytte Hedebo-etellerandet i Fangel Hede (29) (BKS, den insektglade hieroglyffist).
*Æthiopisk Ægplante (Solanum aethiopicum) (NA)
Ny for Nordøstfyn (30) på Munkebo fyldplads (BKS), som åbenbart stadig kaster lidt af sig. Men der er langt til velmagtsdagene omkring årtusindeskiftet (flere fund herfra gengivet i AFD-værket). Arten var ny for Norden i 2009 på Svendborg fyldplads (32) (DBF/FS) – dengang meldt som Kinesisk Aubergine (Solanum integrifolium). Finn Skovgaard har i AFD givet genvalg til Linnés gamle navn.
Strand-Natskygge (Solanum dulcamara var. marinum) (LC) (6)
Stadig på kysten nær strandoverdrevet ud for Gulstav Vesterskov (34) (FVF/HT; FVF/OBL). På AFD-kortet er Strand-Natskygge i Det Fynske Ørige kun meldt fra Sydhavsøerne (33, 34).
*Højrød Natskygge (Solanum villosum ssp. miniatum) (NA)
Stadig nær et foderhus i græsplænen i haven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) (F&N/EMBH), men nåede den langt nok i 2015 til endelig verifikation? Et foto er taget den 30. juli. Højrød Natskygge savnes på AFD-kortet fra Det Fynske Ørige.
Maskeblomstfamilien (Scrophulariaceae)
(incl. Sommerfuglebuskefamilien (Buddlejaceae))
(Skarptakket) Vand-Brunrod (Scrophularia umbrosa var. umbrosa) (LC) (37)
Moderne genfund i Brænde Ådal (alle 28) i et væld nedstrøms Tanderup Kirke (28) med ca. 40 ex. i 3 klynger (HT), ved Lysemose Høj S f. Hårevej med 1000 ex. (F&N/LLC), V f. Lysemose Høj S f. Hårevej ligeledes med 1000 ex. (F&N/LLC) samt spredt i det kreaturgræssede væld ved Kerte Vandværk i Brænde Ådal (28) (HT), lig talrig sammesteds (28) (F&N/LLC). Hertil (endnu?) fåtallig i Odense Ådal ud for Vestervang i Skt. Klemens (29) trods omfattende pilerydning (dog udbredt i kalkkærsresten, hvor der ikke er ryddet så meget) (HT), i vældet over for Engsvinget i Bellinge (29) (HT) og i rørsumpen ved fugleplatformen ved Arreskov Sø (32) (DOF/BLR & NBL, leg. HT). Iflg. AFD-værket er (Skarptakket) Vand-Brunrod generelt blevet sjældnere i hele udbredelsesområdet siden TBU – med de fleste fund i Det Fynske Ørige på SV- og Ø-Fyn (her dele af 28-32), men tilsyneladende hyppigere på Østfyn (31) og Langeland (34).
Vejbredfamilien (Plantaginaceae) (incl. Vandstjernefamilien (Callitrichaceae), Vandspirfamilien (Hippuridaceae) & Maskeblomstfamilien (Scrophulariaceae p.p.))
Hestehale (Hippuris vulgaris) (LC) (24)
Fåtallig den 8. oktober på ”Måle Strand” på Hindsholm (30) (F&N/CLu). Også moderne genfund på Gulstav (alle 34), hvor den blev lettere hypet på bioblitzen den 22. august (alle FVF): Noteret flere steder i Gulstav Mose (HK; HT; MoH) samt nær vandhuller S & V f. Naturcentret (HT; OBL). Man kunne også sige hist og her i området (StM). Måske meddelerne burde tale sammen inden afrapportering? Iflg. AFD-værket er Hestehale næsten kun set nær kysten på Fyn med øer – i de fleste egne sjældnere siden TBU (eller uden for referenceruder!?). Savnes på AFD-kortet fx helt på det sydfynske ”fastland” (32).
Dunet Vejbred (Plantago media) (LC) (10)
Stadig på Jøv (= ”Indrehovedet” af Fyns Hoved på Hindsholm) (30) (DBF/MKS) og på den N-exp. skrænt af N-øen på Mejlø (30) (HT), hvorimod den ikke blev set på Bogø i Lillestrand (30) (DBF/CHu & FØA). Mangler på AFD-kortet fra Vestfyn (28) og Sydhavsøerne (33, 34) – der er ingen belagte fund i Dansk Herbarium herfra. I Det Fynske Ørige hjemmehørende vel næsten kun på Hindsholm (30), i øvrigt mest indslæbt til herregårds- oa. plæner (i nyere tid desværre nok også forsætligt udsået). På Sjælland fx fåtallig på overdrevet ”Ridebanen” (et voldsted N f. Haraldsted Sø) (HT) – på egnen V f. København er den langt hyppigere end i Det Fynske Ørige. Iflg. AFD-værket synes Dunet Vejbred at være mindsket i Øernes indland siden TBU.
Lancetbladet Ærenpris (Veronica anagallis-aquatica) (LC) (44+2)
Nyt fund i ”Pilebækken” ved Agedrup Skov (30) med vegeterende Storfrugtet Vandstjerne i mængde (OSK/CPe, leg. HT) – det hele ser nu ikke helt spontant ud, (synes heller ikke Anders Myrtue, Odense Bys Museer). Odense Kommunes repræsentant bedyrer så det modsatte (bevisførelse?). Også set i væld i det fordums menageri opstrøms fordums Kratholm i Odense Ådal (29) (HT) samt ved Bøjden Nor (32) (FVF/LKT, hist og her blomstrende; FVF/StM, fåtallig). Lancetbladet Ærenpris kan iflg. AFD-værket forveksles med Vand-Ærenpris, men så er man nu ikke skarp på dagen! AFD-kortet har ikke arten fra Langeland (34), hvorfra den ellers kendes i nyere tid.
Bjerg-Ærenpris (Veronica montana) (LC) (>80)
Nyt fund med en pæn bestand på overgangen mellem eng og rigkær i ”Sprøjteengen” i Borreby Møllebæks dal (29), der nu er udmærket græsset, så flora og vegetation er ved at rette sig efter fortidens kemikalietilskud (HT). Iflg. teksten i AFD-værket underforstås Bjerg-Ærenpris som sjælden på Fyn, hvilket er en beklagelig lapsus. Der er således talrige moderne genfund i Det Fynske Ørige, idet arten dog mangler på AFD-kortet fra Ærø (33). Her findes arten belagt også i nyere tid fra Bregninge Præstegårds have (33) – det lokale krat ser stedvis ganske oprindeligt ud!
(Glat) Smalbladet Ærenpris (Veronica scutellata var. scutellata) (LC) (34)
Nye fund (begge 32) (begge SSK/HT): Fåtallig i en kalkgrav NNV f. pkt. 66 hhv. i en lille sø NNØ f. det samme punkt S f. Stenstrup. Hertil 2 hvidblomstrede ex. i S-kanten af en sø i en voldtaget mose Ø f. Stenstrup Station (32) (SSK/HT).
Stadig i den tilgroede tørvegrav i Urup Dam Syd (30) (HT) og i engen ved skoven i NV-delen af Flådet ved Tranekær (34) (CD & TB). På Sjælland er det samme taxon fåtallig op til kanten af en birkesump i kæret ved Sperrestrupstien (DBF & FNV/PH & ÅG).
Vår-Ærenpris (Veronica verna) (VU) (1)
I tætte klynger med Mos-Korsarve på Fyns Hoved Camping på N-spidsen af Hindsholm (30) – løvbladene dog allerede med visne fingerflige den 10. maj (HT). Iflg. AFD-værket er Vår-Ærenpris gået meget kaftigt tilbage på Øerne siden TBU.
Gyvelkvælerfamilien (Orobanchaceae)
(incl. Maskeblomstfamilien (Scrophulariaceae p.p))
Skælrod (Lathraea squamaria) (LC) (1997: X) (31)
Nyt fund med 500 ex. i skoven S f. Gyldensten (Ø f. Ålebæk, V f. Burskovvej) (29) (F&N/LLC) – en sjælden art på det egentlige Nordfyn. En række moderne genfund: Krybeskov SV f. keramikmuseet Clay (28) med 100 ex. ved gamle popler (F&N/LLC), Stavids Ådal Ø f. Villestofte Skovgyde (29) med 4 blomstrende klynger (F&N/SRP), i skoven Glisholm ved Hollufgård (30) med 2 ex. i en birkeallé under Skov-Elm (HT), i stævningsskov nr. 83 i Hornenæs Skov (32) med 25 ex. (F&N/LLC) og i Longelse Bondegårdsskov (34) med 5 ex. (F&N/CD). I skovene ved Syddansk Universitet ved Odense (alle 29) er set ca. 300 ex. under høje Poppel og lave Elm i Moseskov Vest, 8 ex. under Birk og Elm i Moseskov Øst samt 3 ex. i Fællesskov Vest (alle HT). Negative eftersøgninger er gjort i stævningsskov nr. 185 ved Daugstrup S f. Otterup (29) (F&N/ThB), i den centrale del af Fællesskov (29), ved Elmelunde (29) (MTo) og i vejkrattet i Brændekilde Sogn (29) (HT). Skælrod savnes helt fra Ærø (33) – den bør være i de ærøske åskove om foråret. På Sjælland er den set i Kokkedal Skov med over 200 ex. omkring lindetræer i en allé (HT). Iflg. AFD-værket findes Skælrod næsten kun i gammelskovsområderne i morænelerslandskaberne – og udbredelsen er stort set som i TBU.
Kantet Kohvede (Melampyrum cristatum) (VU) (1)
Alskens narrestreger (affaldsbeholder, bænk og p-plads) er set i hasselstævningsskoven ved sportspladsen i Revninge S f. Kerteminde (30), men ikke vor kære art (BKS). Kantet Kohvede er sidst set her (”skovbryn ved fodboldbanen i Revninge”) i 1995 (BKS & HT), citeret som ”Revninge” hos Niels Faurholdt (”Blåtoppet og Kantet Kohvede – historie, status og fremtid” i URT 1997:3). Denne oplysning er medtaget på AFD-kortet som det eneste fynske fund – tidligere langt mere udbredt på Øerne og i Ø-Jylland iflg. AFD-værket.
*Vedbend-Gyvelkvæler (Orobanche hederae) (NA)
Nyt fund i Vester Skerninge Præstegårdsskov (32) på Alm. Vedbend (CHu & EBA). Iflg. AFD-værket er det påfaldende, at vedbendkvæleren så vidt vides ikke er kendt fra vilde bestande af Vedbend, men det er der hermed lavet om på! Flere nye fund i Odense (alle 29) (alle HT): I bede ved Stålstræde nær centrum med 4 ex. på Irsk Vedbend, under en stor gammel Taks lige S f. selve Klosterhaven ca. 100 blomstrende/frugtende ex, ved Syddansk Universitet i Odense i atriumgården ved Odense Universitetsbibliotek med i alt ca. 250 blomstrende/frugtende ex. i 9 bede med Irsk Vedbend hhv. i atriumgården Ø f. hovedkantinen med ca. 125 frugtende ex. på Irsk Vedbend – dog også et frugtende ex. på Alm. Vedbend under Buksbom. Hertil ved Balletskolen i Jernbanegade 20 (PSø 2014) og ved Vor Frue Kirke (EBA). Moderne genfund i Odense (begge 29) i 2015 (begge HT): I Klostergården ved Odense Domkirke med ca. 150 standere den 23. marts og ca. 300 blomstrende/frugtende ex. den 30. juli (ingen under linden i midten af gården) samt omkring hækken ved Helgavej 31 med ca. 40 standere ved hækken og ca. 60 standere bag hækken. Vedbend-Gyvelkvæler synes derimod forsvundet pga. særdeles hårdhændet ”istandsættelse” ved vejen til P-kælderen (eller rettere vejen ved siden af P-kælderen) (N f. parkeringshuset) ved Klosterbakken i Odense (29) (HT) – sikkert ligesom den meget flotte Galnebær, der glimrede ved sit nærvær her så sent som i 2014. Dog endnu 2 standere Ø f. parkeringshuset – ellers alt ryddet (noget med en transformer!) (HT). Kendt fra Odense (29) siden 1893, men på kartotekskortet i TBU-arkivet angivet som kultiveret. Forsvundet fra Thurø (32), hvor den ellers har været i 30 år, idet en ny ejer har omlagt haven og fjernet alle Vedbend (ÅBK). Samlet set er der kun fund fra en håndfuld AFD-ruder i Det Fynske Ørige I Kongens København på Djævleøen fx i Frederiksberg Have med mindst et dusin standere i et bed med Irsk Vedbend (HT).
Tidsel-Gyvelkvæler (Orobanche reticulata) (CR) (1)
Heller ikke i 2015 var der banko i ”Torup Krat” NV f. Allerup Torup (30) (HT) – i selve krattet blev slet ikke set Kål-Tidsel den 3. juni (HT). I vældet i den hestegræssede eng N f. ”Torup Krat” (30) er der til gengæld mange Kål-Tidsel (HT), men tidselkvæleren springer åbenbart ikke på her. En lokalitet for Tidsel-Gyvelkvæler ved Horsens er også medtaget i AFD-værket, selv om bestanden vides at være udsået her.
Eng-Troldurt (Pedicularis palustris ssp. palustris) (LC) (1997: X) (5)
Over 25 blomstrende ex. er set i det fornemt høslættede kær i ”Voldtofte Made Vest” (28), hvor naturlig forekomst dog synes distributionsspredning underordnet (HT) – arten er med sikkerhed distributionsspredt hertil, øv. Et eksempel på en af de få tilbageværende hjemmehørende fynske forekomster er S f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30) (HT), hvorimod den synes forsvundet fra kæret NNV f. Spanggård ved Sorteå SV f. Svindinge (31) (HT) – sidst noteret her i 2001 (HT). Vi har i det nye årtusinde ikke meldt den fra Sydfyn (32) og Ærø (33) – på AFD-kortet er Eng-Troldurt desværre heller ikke med fra Langeland (34), hvor den endnu i 2014 blev set med over 20 ex. i kalkkæret i den sydlige del af Ristinge Nor (VBD/CD & TB). Den bør dog endnu kunne opstøves i Syltemade S f. Vester Skerninge (32), hvor den blev noteret til AFD i 1995 (HT). I Jylland er den set som fåtallig ved Studsdal Vig (F&N/LLC), mens den Ø f. Storebælt er set i kalkkæret ”Forklædet” på Orø i Roskilde Fjord incl. enkelte hvidblomstrede ex. (HT). Iflg. AFD-værket er Eng-Troldurt siden TBU gået meget markant tilbage – især i de sydlige og østlige dele af Danmark. Den er fundet i 124 AFD-ruder, hvoraf kun 5 er på Fyn. Et AFD-fund af Mose-Troldurt (P. sylvatica) på Nordfyn (29) bør checkes en ekstra gang, idet Eng-Troldurt til gengæld savnes fra Lisbjerg Mose (29), hvor den endnu optrådte i 2013 (HT)! Mose-Troldurt vides ikke set i Det Fynske Ørige siden Naturhistorisk Forenings ekskursion til Enebærodde (29) i 1952.
Blærerodfamilien (Lentibulariaceae)
Vibefedt (Pinguicula vulgaris) (LC) (1997: X) (12)
Der er endnu moderne genfund på nogle få fynske lokaliteter: I det kreaturgræssede væld ved Kerte Vandværk i Brænde Ådal (28) med 3 blomstrende ex. og 7 vegeterende ex. (HT), i ekstremrigkæret under boldbanen i Helnæs Made (28) (KDJ), i ”Storgårds Væld” opstrøms fordums Kratholm i Odense Ådal (29) med ca. 50 blomstrende ex. (HT), i Urup Dam (30) bl.a. nær fordums lokalitet for Engblomme (FHR; HT) samt N hhv. S f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (begge 30) (begge HT). S f. bækken er der en flot bestand med næppe under 400 ex. Kommer næppe igen i ”VIP-engen” i Borreby Møllebæks dal (29) efter den vanvittige opførelse af en hochsitz på kanten af kærets hotspot (HT), ligesom den synes forsvundet fra kæret NNV f. Spanggård ved Sorteå SV f. Svindinge (31) (HT). Ø f. Storebælt stadig i kalkkæret ”Forklædet” på Orø i Roskilde Fjord (HT) og i ”Smuldmosen” på ekskursionen til skovene ved Bidstrup (DBF/SGC). Iflg. AFD-værket er udbredelsen af Vibefedt i store træk som i TBU, men med en stærk udtynding i lokaliteterne – i alt 220 i 143 ruder. Savnes på AFD-kortet fra Sydhavsøerne (33, 34), idet der dog er nyere fund fra Ærø (33).
Slank Blærerod (Utricularia australis) (LC) (2)
Moderne genfund i ”Gamle Rødme Svinehaver” (begge 32) med over 100 blomstrende ex. i det centrale vandhul og med over 10 blomstrende ex. i hængesækmosen i S-delen (begge SSK/HT) – fra den sidstnævnte lokalitet angives dog 50 frugtende ex. på åbent vand den 5. september (HT). Iflg. AFD-værket synes Slank Blærerod at være gået mindre tilbage siden TBU end de øvrige arter af Blærerod.
Desmerurtfamilien (Adoxaceae) (incl. Gedebladfamilien (Caprifoliaceae p.p.))
*Pibe-Kvalkved (Viburnum lantana) (NA)
Et tilsyneladende selvsået ex. i et skovbryn ved Åbro V f. Ollerup Sø (32) (F&N/HN). Iflg. AFD-værket er der ikke tvivl om, at artens hyppige forekomst som forvildet er af nyere dato, og at den vil øges i fremtiden. ”Hyppig” er dog endnu så meget sagt – Pibe-Kvalkved er fundet i 47 AFD-ruder, hvoraf 6 i Det Fynske Ørige, idet den her endnu savnes fra Nordfyn (29), Nordøstfyn (30) og Ærø (33).
Gedebladfamilien (Caprifoliaceae)
(incl. Kartebollefamilien (Dipsacaceae) & Baldrianfamilien (Valerianaceae))
Håret Kartebolle (Dipsacus pilosus) (LC) (1997: R) (7)
Endnu et år er gået i den vigende bestand i krattet ved OB’s klubhus i Odense Ådal (29) (alle HT), så længe den findes: 7. januar: Mindst 7 rosetter (de 3 i barjord inderst, de 4 i kanten mod græsplænen. 27. januar: Endnu på plads. 11. april: 3 pæne rosetter i barjord fjernt fra græsplænekanten. 21. april: 4 pæne inderst (ej 3, men de 2 tæt sammen) + 5 noget slidte yderst. 16. juni: et pænt ex. + en lille roset langt fra græsplænekanten. 14. juli: 4 små rosetter i græs. Håret Kartebolle savnes i Det Fynske Ørige endnu fra Ærø (33) og mere overraskende stadig fra Vestfyn (28).
Dunet Gedeblad (Lonicera xylosteum) (LC) (47+1)
I Det Fynske Ørige desværre nok overvejende distributionsspredt. AFD-værket nævner dog korrekt, at arten muligvis er oprindelig på Ø-Fyn (her dele af 30- 32). AFD-kortet har ikke Dunet Gedeblad fra Ærø (33). Stort set alle fund V f. Storebælt formodes at være afkom af oprindeligt udplantede individer. Sandsynligvis oprindelig på Sjælland – fx i ”løvengen” V f. Thomas Park (”Sommerfugleengen”) i Allindelille Fredskov (HT).
Due-Skabiose (Scabiosa columbaria) (LC) (1)
Moderne genfund: 15 ex. i grusgraven Ø f. markvejen på Grindløse Ås (29) (F&N/LLC) – den største tilbageværende fynske bestand af denne fynske rødlisteart? På tur med en flok djævle på Djævleøen en flot bestand på overdrevet ved Sperrestrupstien (DBF & FNV/PH & ÅG, leg. HT) – også med en lille bestand af den fra Fyn forsvundne Skov-Kløver. Iflg. AFD-værket er Due-Skabiose siden TBU forsvundet fra mange af sine lokaliteter, især i indlandet. Fyn synes endnu ikke alvorligt ramt af nogle frøfirmaers floraforfalskende ”engblandinger”.
Djævelsbid (Succisa pratensis) (LC) (40+2)
Endnu en række moderne genfund: På en hestegræsset N-skrænt ved Klakkebjerg over Brænde Å (28) (DBF/LLC, leg. BBR & HT), blomstrende den 13. september i det kreaturgræssede væld ved Kerte Vandværk i Brænde Ådal (28) (HT), lokalt talrig i det kreaturgræssede kær i ”Voldtofte Made Øst” (28) (HT), i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (DN/HT), i Urup Dam Nord (30) (HT), N hhv. S f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (begge 30) (begge HT), endnu i knop den 23. juli i endnu lavtvoksende partier i kæret NNV f. Spanggård ved Sorteå SV f. Svindinge (31) (HT), talrig i ”Ensianhældet” på Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) incl. standere den 6. december (HT), med en snes ex. ved tørvegrave på Bredholt ligeledes ved Arreskov Sø (32) (F&N/LHS) og
med et blomstrende ex. på overdrevet i SØ-kanten af Gulstav Mose (34) (FVF/OBL, leg. HT). Derimod synes Djævelsbid forsvundet fra det tilgroende kær i området Lindholm SV f. Allested (32) (HT), ligesom den ikke blev set på Bogø i Lillestrand (30) (DBF/CHu & FØA) trods Søholms reklame for arten. Stadig udbredt i Jylland, hvor den fx ses langs naturstien ved Holme Å og på overdrev på Skamlingsbanken i begyndende blomstring den 6. september (begge HT). Mere pletvis på Sjælland, hvor den fx ses i kæret mellem Brovig og Jægerspris Nordskov ved Roskilde Fjord (HT) samt op til kanten af en birkesump i kæret ved Sperrestrupstien (DBF & FNV/PH & ÅG). Siden TBU, hvor Djævelsbid ”praktisk taget” blev anset for at være almindelig over hele landet, er arten gået stærkt tilbage iflg. AFD-værket. Som ikonisk art kommer den med i PEF, selv om den måske endnu kan trække 100 lokaliteter i Det Fynske Ørige. På Ærø (33) er den dog ikke set i nyere tid.
Tvebo Baldrian (Valeriana dioica) (LC) (29)
Nyt fund, men kun med enkelte ex. i en lokalt ret artsrig pilesump i den stærkt tilgroede Vejle Lung (32) (HT). Moderne genfund er der endnu en del af: Spredt i det kreaturgræssede væld ved Kerte Vandværk i Brænde Ådal (28) (HT), ret fåtallig i det græssede kær mod NV ved Kerte Mølleknap SØ f. Klakkebjerg (N f. Brænde Å) (28) (HT), i det kreaturgræssede kær i ”Voldtofte Made Øst” (28) (HT), i ”Bulsøengen” (aka ”Kratluskerengen”) i Næsby (29) (HT), trods hochsitzen stadig lokalt almindelig i ”VIP-engen” (også i den gamle ellesump) i Borreby Møllebæks dal (29) (HT), udbredt i ”Storgårds Væld” opstrøms fordums Kratholm i Odense Ådal (29) (HT), med ca. 60 blomstrende ex. i tilknytning til en grøft i skovengen i Brændholt ved Frøbjerg (29) (HT), i Urup Dam Nord (30) (HT), talrig N hhv. S f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (begge 30) (begge HT), uden antal i det græssede væld ved SV-bredden af Holckenhavn Fjord (31) (HT), et frugtende ex. i de fordums artsrige kær Ø herfor (31) den 5. juni (HT), udbredt i endnu lavtvoksende partier i kæret NNV f. Spanggård ved Sorteå SV f. Svindinge (31) (HT), lokalt endnu almindelig i lyse lommer i det tilgroende kær i området Lindholm SV f. Allested (32) (HT) samt talrigt blomstrende på Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) incl. som dominerende art i overgangen mellem ”Sump-Hullæbe-hældet” og starkæret (HT). Ø f. Storebælt fx på strandoverdrevet Eskebjerg Vesterlyng (DBF/FS & SGC), som ofte dominerende art i et vældpræget kær under den gamle kystskrænt i Nissebakker i Jægerspris Skydeterræn (DBF/KRJ & SM, leg. HT & SGC), i ”løvengen” Thomas Park i Allindelille Fredskov (HT), i ”Ellesøengen” på ekskursionen til skovene ved Bidstrup (DBF/SGC) og som udbredt i et kær ved Sperrestrupstien (DBF & FNV/PH & ÅG) – hertil i Roskilde Fjord i kalkkæret ”Forklædet” på Orø i Roskilde Fjord (HT). Allerede i TBU blev Tvebo Baldrian angivet til at være i tilbagegang, hvilket iflg. AFD-værket har fortsat siden. Savnes på AFD-kortet nu helt fra Ærø (33), hvilket desværre kan være reelt.
Læge-Baldrian (Valeriana officinalis s.str.) (LC) (17)
Nyt fund med 9 blomstrende/frugtende og 9 vegeterende ex. i en kalkgrav S f. Stenstrup (NNV f. pkt. 66) (32), hvortil kommer et 1½ m højt blomstrende ex. i kratbrynet ved kalkgraven (SSK/HT). 9 af 17 AFD-ruder i Det Fynske Ørige er på Langeland (34). Herfra også et interessant genfund med få blomstrende ex. på Gulstav (34) (FVF/OBL) desværre uden nærmere lokalitetsangivelse. Ej fundet i AFD-rude 4214 Gulstav (HT), men derimod angivet fra Gulstav af M.L. Mortensen.
(*)Tandet Vårsalat (Valerianella dentata) (NA)
Der er et interessant genfund ved Skellerupvej nær Ullerslev (31) (BKS) – måske med forbindelse til et fund af stud. med. C. Rasch, København, ved Ullerslev (31) i et af årene 1879-1883 hos Lange & Mortensen (1884-85). Et mere moderne genfund er der med 10 pæne blomstrende ex. (op til 55 cm) i en fure i markhjørnet ved Urup Dam Nord (30) (HT) – nu med græs og kløver, så endnu ikke udryddet med det nye naturprojekt? Arten er kun fundet i 15 AFD-ruder i Det Fynske Ørige. Tandet Vårsalat er sandsynligvis spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 5). Det mener AFD-værket så ikke: Indslæbt og bofast, og antagelig arkæofyt. Iflg. DMU er arten, der hidtil var kendt som Tandbægret Vårsalat, hjemmehørende i den mediterrane del af Europa.
Klokkefamilien (Campanulaceae)
Blåmunke (Jasione montana) (LC) (54+1)
Hvidblomstrede ex. er set på en overdrevsskrænt N f. Freltofte (30) (BKS). På AFD-kortet savnes Blåmunke fra Ærø (33), hvilket ikke er korrekt.
Aks-Rapunsel (Phyteuma spicatum ssp. spicatum) (LC) (24+2)
Moderne genfund: I væld N f. banedæmningen i Stavrby Skov (28) som fåtallig (HT & LLC), mellem Brænde Å og det kreaturgræssede væld ved Kerte Vandværk i Brænde Ådal (28) (HT), på en S-exp. skovskrænt i Ørsbjerg Skov (28) (HT), på vejkanter i Dyrehaven nær Langesø Kapel (29) (HT), i Stavids Ådal Ø f. Villestofte Skovgyde (29) med 4 knoppende ex. den 23. maj (F&N/SRP) og i Stenløse Skov (29) (HT; VBD/HT). I Jylland fx i Pamhule Skov (Pah/HT). Iflg. AFD-værket er et af Aks-Rapunsels danske udbredelsescentre på Midtfyn (her dele af 28, 29, 31, 32). I Det Fynske Ørige er dette taxon, der nu åbenbart er en underart, derimod aldrig fundet på Sydhavsøerne (33, 34), ligesom den mangler på Hindsholm (30).
Kurvblomstfamilien (Asteraceae)
Nyse-Røllike (Achillea ptarmica) (LC) (51+1)
Moderne genfund i det græssede væld ved SV-bredden af Holckenhavn Fjord (31) (HT) og som sparsom i endnu lavtvoksende partier i kæret NNV f. Spanggård ved Sorteå SV f. Svindinge (31) (HT). Derimod vel allerede væk fra det tilgroende kær i området Lindholm SV f. Allested (32) (HT). På Sjælland fx i Nissebakker i Jægerspris Skydeterræn (DBF/KRJ & SM). Iflg. AFD-værket er Nyse-Røllike gået stærkt tilbage tilbage siden TBU, og i AFD ikke fundet på de fynske sydhavsøer (33, 34) – her er den dog tidligere set. Dog endnu for udbredt på Fyn til at komme med i PEF, men en oplagt kandidat til en fynsk årsurt.
Kattefod (Antennaria dioica) (LC) (1997: X) (1)
På Sjælland fx på strandoverdrevet Eskebjerg Vesterlyng med et par tæpper af både hvid- og rødblomstrede kurve (DBF/FS & SGC). AFD-værket har Kattefod som stærkt aftagende i udbredelse og hyppighed siden TBU, idet der kun er en recent forekomst på Fyn. I Gamle Rødme Svinehaver (32) er arten imidlertid ikke set siden 2001 med ca. 50 vegeterende ex. på en enkelt myretue (DBF/FS, HT & TRN, leg. VDA) – i 2000 andetsteds på samme lokalitet 6 blomstrende ex., hvoraf de 2 med røde kurvblade (hunplanter) (FA/HT & NKP). Hinsidan på Gotland (CHu).
(*)Farve-Gåseurt (Anthemis tinctoria) (NA)
Et blomstrende ex. på ”Hasselmusbroen” over den sydfynske motorvej sammen med fx en stor bestand af Gærde-Kartebolle og små plantede træer af Kvalkved (HT).
18 millioner kr.-projektet har forarget mange lokale – en bilist er så forarget, at han må have sin kone til at holde styret, når han kører under broen (læserbrev i Fyns Amts Avis). Måske denne hidsige ”bilist” kan trøste sig med broens sjældne planterJ. Farve-Gåseurt er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3), hvilket dog næppe gælder det nævnte fund. AFD-værket har da også arten som en indslæbt eller forvildet bofast arkæofyt.
Guldblomme (Arnica montana) (LC) (1997: X) (1)
Trives endnu fint i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (BW/HHB; DBF/ThL; F&N/ToD; LKT oa.; SSK/HT). Således endnu talrig, men vel i tilbagegang – tælles desværre ikke længere i vort ludfattige samfund. Rekognescering skal der også til ved Rolfsted (30), hvor vi har fået en interessant nyere meddelelse om arten, som absolut skal undersøges yderligere. I Jylland fx i Skærum Ådal (IH). Iflg. AFD-værket har Guldblomme været stærkt aftagende i udbredelse og hyppighed siden TBU – stedvis mod V og N er den dog stadig hyppig i Jylland.
Nikkende Brøndsel (Bidens cernua) (LC) (42+1)
Angivet som fåtalligt blomstrende i Gulstav Mose (34) (FVF/StM) – ikke set i AFD-rude 4214 Gulstav (HT), og en sjælden art på Langeland. I Fyns Amts moseregistrering på Langeland (begge 34) kun set i Stensmade og i mosen ved Blegholm (lok. 11 og 60) (begge FA/HT 1995). Nye fund er der endvidere i et vandhul i græsmarken under Søparken i Odense (29) (HT), ved søen NNØ f. Lundsbro S f. Stenstrup (32) (SSK/HT) og som fåtallig langs søen S f. Bøgestedgård i skoven Galteløkker på Stenstrup-egnen (32) (SSK/HT) – den er ligeledes fåtallig i laggzonen af i ”Ninas Hængesæk” på øen i den samme sø. Moderne genfund er der fx vanligvis under fugletårnet i ”Mellemstykket” V f. Odense Fjord (29) (HT) og i rørsumpen i det østlige vandhul i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (SSK/HT) – hertil er den ret fåtallig i rørsumpebræmmen langs det tilgrænsende vandhul i V-kanten af overdrevet ved Bakkelundgård (32) (HT). Iflg. AFD-værket er Nikkende Brøndsel ret almindelig på Midtfyn (her dele af 28-32).
(*)Tornet Tidsel (Carduus acanthoides) (LC (NA)) (3)
Stadig på Bogø i Lillestrand ved Hindsholm (alle 30) med en stor bestand omsværmet af bier omkring toppen af øens højeste bakke, der når 22 m (DBF/CHu & FØA) – også på SØ-knolden og mere fladt terræn mod SV (begge HT). Der er flere ældre fund af arten fra Hindsholm (30), så den bør kunne findes andre steder end på Bogø, hvor den første gang synes noteret af Per Stidsen så sent som i 1994. Hertil kommer på AFD-kortet 2 hemmelige fynske fund fra rude 3733 Nærå Strand (TRM) og rude 4229 Revninge (PH), så vi dirrer af spænding: Bogø-bestanden er IKKE den eneste kendte nuværende forekomst af Tornet Tidsel i Det Fynske Ørige. Fra Nordfyn (29) og Østfyn (31) foreligger i øvrigt kun ældre angivelser, mens den aldrig er noteret fra Vestfyn (28) endsige Langeland (34). I Storebælt er den set på en stenet strandvold på Musholm (URT/PL). Iflg. AFD-værket er udbredelsen i store træk som i TBU, idet den nu er langt sjældnere. Tornet Tidsel er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3), men iflg. AFD-værket en indslæbt og bofast arkæofyt (?). Vi støtter Buchwalds antagelse og tager den med i PEF.
(*)Nikkende Tidsel (Carduus nutans) (LC (NA)) (2)
Ikke set i den markkant S f. et levende hegn S f. Holckenhavn Fjord (31) (HT), der udgjorde en af 2 fynske lokaliteter (i alt kun 5 danske) i AFD-kortlægningen. Kornmark tangerer nu det levende hegn – hver en tomme udnyttes af det gældsplagede danske landbrug i vort lille ludfattige land. Nikkende Tidsel er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3), men iflg. AFD-værket en indslæbt, lokalt bofast neofyt, der første gang blev belagt til Dansk Herbarium fra Dalby på Hindsholm (30) i 1853. Vi støtter igen Buchwalds antagelse og tager den med i PEF.
Alm. Bakketidsel (Carlina vulgaris ssp. vulgaris) (LC) (37)
En vinterstander fra sidste år er den 10. maj på NØ-kysten af Hov Nordstrand (F&N/HN) – ny for egnen bortset fra et ex. på Frankeklint (34) i 1980’erne (HN). Iflg. AFD-værket er Alm. Bakketidsel generelt blevet sjældnere siden TBU – især i indlandet.
(*)Sorthoved-Knopurt (Centaurea nigra) (NA)
Stedvis dominerende art i ”Ellesøengen” på ekskursionen til skovene ved Bidstrup (DBF/SGC), hvortil den formentlig er indslæbt med græsfrø, selv om den ser meget spontan ud nu om stunder. Muligvis er det også denne art ved Tommerup (29) (BKS) – finderen må tage sig sammen til at vise den on location i stedet for kun at maile utydelige billeder uden skarpe kurvsvøb. Sorthoved-Knopurt er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3), men iflg. AFD-værket en indslæbt bofast neofyt. Iflg. AFD-værket tidligere kendt fra mange lokaliteter på Øerne og i større dele af Jylland, men i projektet kun fundet i 12 ruder. Fra Fyn er den belagt fra alle distrikter på hovedøen (28-32) med det seneste fund i 1961 ved Ullerslev (31) af Martin Rasmussen. Arten er dog så sent som i 1996 set ved Rolstedvej N f. Kappendrup (30) af netop Stephensen (før insekterne tog overhånd).
Lav Tidsel (Cirsium acaule) (LC) (28)
Moderne genfund: Talrig incl. blomstrende ex. den 2. august på S-skrænten af Æbelø (29) (DBF/EBA), relativt udbredt på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) (DBF/MKS), fåtallig på Bogø i Lillestrand (30) (HT), aftagende på den stærkt kaninprægede N-del af Mejlø (30) (HT), en del på myretuer incl. få standere den 26. november på Monnet på Tåsinge (32) (HT) og lokal i ”Gamle Rødme Svinehaver” (DBF/ThL; SSK/HT) – her er flest i det lille kalkparti mod SV, men også enkelte mod V. I Jylland fx på overdrevet på Skamlingsbanken incl. blomstrende ex. endnu den 6. september (HT), på Sjælland fx på strandoverdrevet Eskebjerg Vesterlyng (DBF/FS & SGC) og i Nissebakker i Jægerspris Skydeterræn, men kun et blomstrende ex. set (DBF/KRJ & SM). Iflg. AFD-værket er Lav Tidsel generelt blevet sjældnere end i TBU – især i indlandet. Hinsidan i løvengene på Gotland (CHu).
(*)Firkløft (Cotula coronopifolia) (LC (NA)) (0)
Spændende genfund for Det Fynske Ørige i strandengen (mod NØ i delen S f. landevejsdæmningen) ved Bøjden Nor (32) (FVF/StM) under Bioblitz den 27. juni (også set fåtalligt mod NV (FVF/OBL)). Set sammesteds den 29. august med ca. 40 blomstrende/frugtende ex. på en gåserasteplads domineret af Kryb-Hvene (også meget Sandkryb, Gåsepotentil og Tudse-Siv samt fx Blågrøn Gåsefod) – ikke set mod NV, men kraftig vandstuvning her. I TBU-arkivet er den angivet fra en sylteng ved Fåborg (32) i 1916, ligesom den findes i en planteliste fra Niels Kjærbølling i 1838 (”paa en Sylteng NV f. Faaborg” (32)). Der er endvidere adskillige ældre belæg og angivelser af arten fra Tåsinge (alle 32) i Dansk Herbarium – Lundby (sidst 1931, angivelse ved K.H. Kordt), Melby (sidst 1938, angivelse ved Edvard Keld), Stjovl (sidst 1926, belæg ved Svend Andersen), Vornæs (uden årstal, angivelse ved N. Kjærbølling (1800-tallet)) og Vårø (uden årstal, angivelse ved J. Hansen (1900-tallet)). Muligvis er den dog sidst set på Tåsinge af V.B. Mikkelsen i 1951 (årstal på belægget med ”?”, muligvis gave til Mikkelsen fra et andet herbarium). Endvidere nævntes den af Edvard Keld fra Skarø (32) (vel omkring 1930). Hertil kommer Kjærbøllings belæg fra Ærø (33) i 1839, formentlig fra St. Rise i Alfred Hansens fødesogn.
De nævnte ældre lokaliteter i Det Fynske Ørige er en saga blot pga. de dyndede gadekærs forsvinden. Arten er eutrofieringsbegunstiget, men på en fuglenes rasteplads er det lidt mere naturligt end ved Cheminova i V-Jylland, hvor den iflg. Løjtnant & Worsøe (1993) blev decimeret ved giftfjernelsen. Firkløft er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 4), men en indslæbt bofast neofyt med oprindelse i S-Afrika iflg. AFD-værket. Løjtnant & Worsøe (1993) anså den for indslæbt med fugle og sårbar. Iflg. AFD-værket synes den i de seneste årtier at være i fremgang (i alt 15 ruder – alle fund efter 2001). Den er også set på Saltholm i Øresund i 2010 (Jan Egerod med belæg i Dansk Herbarium) og på Omø i Storebælt i 2015 (OR med fotobelæg til den gl. red.) – disse 2 lokaliteter er ikke med på AFD-kortet. På Omø optræder den ligefrem i titusindevis (F&N/MiL). Hertil er set en stor bestand ved Ishøj Strand, ligesom arten på Sjælland også er set i Borreby Mose (begge URT/SPP). Vi holder med Buchwald og tager Firkløft med i PEF som LC.
(*)Toårig Høgeskæg (Crepis biennis) (LC (NA)) (23)
I et trådhegn ved kanon 3 på Koldkrigsmuseet på S-Langeland (34) (HT). Iflg. AFD-kortet med en udpræget sydøstlig tendens i Det Fynske Ørige. 21 af 23 AFD-ruder er således på SØ-Fyn (her dele af 31, 32) og Langeland (34) – i øvrigt kun på Sønderby Klint, der dækkes af 2 ruder (begge 28). Toårig Høgeskæg er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3), men iflg. AFD-værket en indslæbt bofast arkæofyt – dog ”evt. hjemmehørende”, idet der ikke er enighed om N-grænsen for dens indigene udbredelse i Europa. Buchwald støtter sig vel bl.a. til makrofossilfund fra Lund i Skåne dateret til Tidlig Middelalder, ligesom den nævnes hos Kylling i 1688. I kraftig tilbagegang siden TBU, men kan dengang angiveligt være forvekslet med andre arter af Crepis. Vi holder her igen med Buchwald og tager den med i PEF.
Bitter Bakkestjerne (Erigeron acris ssp. acris) (LC) (>70)
Et blomstrende ex. i en græsset eng mod Ø på Hjortø (32) (SSK/HT) – i 2013 blev der på den samme ø (32) set en håndfuld ex. langs det sydlige dige et par meter fra trådhegnet på marken S f. forsamlingshuset (F&N/EEE). Også angivet fra Hjortø (32) af Laurits Kring og sikkert også set her af øfloristen Erik Wessberg, men ikke med herfra på AFD-kortet (godt og vel den østlige halvdel af øen er dog ikke i en referencerude). Bitter Bakkestjerne er nu en underart pga. fund i 3 AFD-ruder af den indslæbte ssp. serotinus.
Hamp-Hjortetrøst (Eupatorium cannabinum) (LC) (>100)
2 nye fund på Ærø (begge 33) med 2 minimale bestande à et ex. ved Ærøskøbing (begge 33) (begge F&N/KBJ) ud for Strandskov ved Vester Strandvej (naturlig) hhv. på en tør skrænt ved et nyere vejanlæg ved Vestre Allé (forurening også med Dag-Pragtstjerne, en art af Kællingetand, Hulkravet Kodriver og Hvid Okseøje). Johs. Gröntved (1952) anfører kun 3 lokaliteter på Ærø (alle 33), ligesom den ikke blev set i de 50 moser i Fyns Amts moseregistrering på Ærø i slutningen af forrige årtusinde. Iflg. AFD-kortet kun i rude 3817 Vindeballe (33) (HT). Hjortetrøst er derimod udbredt på den fynske hovedø – fx findes den på strandoverdrevet ud for skoven Nyhave VSV f. Bogense (29) (F&N/KiR). Vellugtende Hjortetrøst (E. purpureum) (eller Rød Hjortetrøst, som Lange kalder den) er ikke med i AFD-værket, selv om den kendes fra de fynske TBU-distrikter 29, 30 og 32 (sidst med i Floristiske fund fra Fyn i 2012). Vi fortsætter derfor med Hamp-Hjortetrøst, selv om AFD-værket nøjes med Hjortetrøst.
Kugle-Museurt (Filago vulgaris) (LC (NA)) (>80)
Blandt årets fund af denne spredende art: I en vejkant S f. Østerskov på Brandsø i Lillebælt (28) (DBF/LLC, leg. HT), udbredt på Klakkebjerg over Brænde Å (28) (DBF/LLC), 11 ex. på en bunke af strandsand ved ”Voldtofte Made” (28) (HT),
talrig i et græsanlæg mellem en bøgeskov og en p-plads ved SDU i Odense (29) (HT), i et udyrket hjørne af en bygmark N f. Borreby (29) (HT), 4 snese ex. 3 steder på Hjortø (alle 32) (alle SSK/HT) og i midterrabatten af stien nær Klydeskjulet ved Bøjden Nor (32) (HT), hvor den angives som talrig (FVF/LKT) hhv. som hist og her (FVF/StM). Synes ud fra AFD-kortet i Det Fynske Ørige at være sjældnest på Ærø (33), hvor der kun er en enkelt positiv referencerude.
Kugle-Museurt er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3), hvilket standpunkt tiltrædes i AFD-værket, der dog helgarderer med ”evt. indslæbt bofast arkæofyt”, idet der ikke er enighed om artens N-grænse for dens indigene udbredelse (jf. DMU’s vurdering).
Gul Evighedsblomst (Helichrysum arenarium) (LC) (3)
Stadig ved ildstedet på ”Flyvesandet” (29), selv om bestanden ikke er med på AFD-kortet: Den 28. marts endnu med juvenile ex. (HT), den 23. og 25. oktober endnu med 8 blomstrende ex. incl. et plukket (DBF/HT; HT). I 2014 med ca. 12 blomstrende og ca. 24 vegeterende ex. (HT). Mere udbredt på Djævleøen – fx på den S-exp. skrænt N f. Tissø (HT) og i Nissebakker i Jægerspris Skydeterræn (DBF/KRJ & SM) incl. ex. med orange blomster (HT). Iflg. AFD-værket er Gul Evighedsblomst gået kraftigt tilbage siden TBU – især på Øerne og i indlandet.
*Vingekurv (Helminthotheca echioides) (NA)
Nyt fund med et ex. i en græsmark ved Bogensøvej på Hindsholm (30) (BKS). Længere mod N på halvøen er der belagte fund fra Fyns Hoved (1933 og 1934) samt Korshavn (1940) i Dansk Herbarium. Tilsvarende angivet i NF’s arkiv fra Fyns Hoved (30) i 1930-1939 af H.C. Hansen. Savnes stadig fra Langeland (34). I sin mediterrane hjemstavn vokser den fx i olivenlunde og langs vandløb. De øvre blade sidder ind til stænglen – deraf navnet. Vingekurv er fundet i 17 AFD-ruder, men desværre bringer værket ikke noget kort – og så er man på Herrens mark med dén elendige database.
Plettet Kongepen (Hypochoeris maculata) (VU) (1)
Nyt fund på Feddet ved Å (28) i udkanten af en bevoksning af Rynket Rose (VBD/TRN) – vel med forbindelse til Fyns klart største bestand på den nærliggende Sønderby Klint (28)? Fra Det Fynske Ørige i øvrigt kun kendt med minimale bestande på Enebærodde på Nordfyn (29) (sidst F&N/EO 2009) og Fraugde som ny på Nordøstfyn (30) (DRN 2013). Der er flere ældre fund fra Vestfyn (28), som bør gives en ekstra chance for genfund. Den er aldrig fundet på Langeland (34). På AFD-kortet er Plettet Kongepen desværre kun med fra Sønderby Klint (28) (TRN), idet arten iflg. AFD-værket er gået meget stærkt tilbage især i Jylland samt i indlandet på Øerne – og således nu rødlistet sårbar. På Sjælland er den talrig i Nissebakker i Jægerspris Skydeterræn (DBF/KRJ & SM). Hinsidan som Slåtterfibbla i løvengene på Gotland (CHu).
Soløje-Alant (Inula britannica) (LC) (12)
Kun ca. 75 blomstrende ex. i strandengen mellem sømærkerne på V-delen af Hjortø (32) (SSK/HT). 11 af 12 fynske AFD-ruder er i og omkring Det Sydfynske Øhav (32, 33, 34). Bopbop: Fundet fra AFD-rude 3828 Dalum er en forvildet forekomst på en jordbunke ved en kolonihave i Bolbro (HT 2006) og burde naturligvis være med en anden signatur på kortet.
Trekløft-Alant (Inula conyzae) (NT) (1997: V) (2)
Jøv (= ”Indrehovedet”) af Fyns Hoved på Hindsholm) (30) – især er der en meget stor bestand i brakarealet på en S-exp. skrænt nær p-pladsen på Jøv (DBF/MKS).
Stadig på plateauet af Mejløs N-ø (30) incl. endnu blomstrende ex. den 27. oktober (HT). 2 af 9 danske AFD-ruder er fra Hindsholm med øer (30).
Pile-Alant (Inula salicina) (LC) (6)
Stadig i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29), men som flere andre interessante arter kun i den ugræssede hegnskant i fred for det høje græsningstryk (DN/HT; DN/OR). Hertil endnu talrig i den høje eng ”Alantoverdrevet” ved pumpestationen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (HT), hvorimod den synes endeligt forsvundet fra blåtopengen mellem Hudevad og Rolfsted (30) pga. tilgroning (HT). På Sjælland fx i ”løvengen” V f. Thomas Park (”Sommerfugleengen”) i Allindelille Fredskov, endnu mest knoppende den 10. juli (HT). 4 af 6 fynske AFD-ruder er på Nordfyn (29). Det angivelige fund af Pile-Alant i AFD-rude 3919 Drejø/Hjortø (32) (EWe) tror vi desværre ikke på.
Smalfliget Brandbæger (Jacobaea erucifolia) (VU) (3)
Ny for Lyshede på strandoverdrevet ud for Gulstav Vesterskov (34) (FVF/OBL) – offentliggjort i P1’s Natursyn med Ole B. Lyshede, Jan Holm Jensen og Dorte Egedal, anslået til over 500 blomstrende ex. (HT). Desuden fåtalligt vegeterende på overdrevet i SØ-kanten af Gulstav Mose (34) (FVF/OBL). I AFD kun fundet i 3 ruder på S-Langeland – 2 af 3 lokaliteter i rude 4214 Gulstav er identiske med de ovenstående fund.
(*)Strand-Salat (Lactuca tatarica) (LC (NA)) (13+3)
Ny for Brandsø i Lillebælt (28) med en lille bestand incl. blomstrende ex. (DBF/LLC, leg. FHP), hvor den så nok har været nogle år. I 2014 blev den fundet som ny for Fænø (28) lidt nordligere i Lillebælt med et enkelt vegeterende ex. (HT). Efter DBF’s sejltur til Brandsø også 14 blomstrende og vegeterende ex. i murværk i Middelfart Gl. Havn (28) (HT). Spreder sig også på den N-fynske kyst: 5 ex. på Blanke Fed (ud for Altairvej) (28) (F&N/JBr) og talrigt blomstrende på krumodden ved Storkenhøjvej NØ om Fogense og VSV f. Bogense (29) (F&N/KiR) – i 2012 kun med en lille blomstrende bestand her (F&N/KiR). Strand-Salat tænkes ført med ballastsand eller korn fra V-Asien til Østersø-området, men Buchwald et al. 2013 (app. 3) udfordrer denne antagelse ved at betegne arten som spontan. Artens spredning langs de danske kyster synes i det mindste langt fra afsluttet. Mangler endnu på Nordøstfyn (30), Østfyn (31) og Langeland (34). AFD-værket siger indslæbt bofast neofyt og er i øvrigt vendt tilbage fra Mulgedium til Lactuca, så vi må vende lige så meget tilbage til Strand-Salat med bindestreg! Endnu en spændende kurvblomstret, hvor vi holder med Buchwald og tager den med i PEF.
Stivhåret Borst (Leontodon hispidus) (LC) (4+1)
Forgæves søgt på Arnebjerg (29) (HT). I Sønderjylland fx på Skamlingsbanken (BBR). Iflg. AFD-værket er Stivhåret Borst blevet langt sjældnere nu end i TBU – især på Fyn og i indlandet af Sjælland.
Hundesalat (Leontodon saxatilis) (LC) (1990: R) (15)
Nye mere eller mindre ruderale fund på Odense Nord losseplads (29) (BKS) og i sommerhusbakkerne i ”Horne Sommerland” (32) (IH). I sommerlandets omegn (begge 32) belagt fra Sinebjerg (1908 og 1909) samt Hornenæs Skov (1932) i Dansk Herbarium, ligesom den er angivet fra hovedgården Hvedholm ligeledes på Horneland (32) i 1893. Et nyt fund under mere oprindelige omstændigheder er der også med ca. 100 blomstrende ex. på Knoldens strandoverdrev helt mod NØ (HT) – lige ud for Store Stege (32), hvor arten dog sagtens kan være indslæbt med græsfrø. Moderne genfund (alle 32) (alle HT) er der som talrigt blomstrende endnu den 1. november på overdrevsknolden Store Stege ved Dyreborg samt med mange vegeterende ex. den 15. oktober på ”Thurø Rev” og den 6. december på Teglgård Næs ved Arreskov Sø. På Djævleøen stadig fåtallig i det ”kunstige” sporterræn på Sporvejsmuseet ved Skjoldenæsholm (HT). AFD-værket tipper Hundesalat som en hjemmehørende arkæofyt, men noterer samtidigt, at TBU regnede den som indslæbt bofast neofyt, idet den først senere har indtaget kysthabitaterne.
Liden Museurt (Logfia minima) (LC) (21+1)
Nyt fund som talrig meget lokalt på Casanovabakken på Tåsinge (32) (F&N/FS & HN). Moderne genfund som talrig med Mos-Korsarve på Fyns Hoved Camping på N-spidsen af Hindsholm (30) (HT). Hertil førstefund for Torkil Bruun på Langeland (34) på Feddet ved Stoense Havn med fx Bakke-Knavel og Liden Fugleklo (VBD/CD & TB). Iflg. AFD-værket er Liden Museurt i Det Fynske Ørige hyppigst i sandjordsområderne på V-Fyn (her dele af 28, 32).
(*)Æselfoder (Onopordum acanthium) (NA)
Nye fund i jordbunker ved vejen SV f. Brændholt Bjerg (28) (HT), jordbunker ved skydebanen nær Kærby (30) (BKS) og med ca. 10 ex. i selvtægtslømlens jordbunker ud for Kohave ved Ellinge (31) (HT). Moderne genfund er der på følgende lokaliteter i kanten af rigkæret lige N f. Ådalskolen (29) med et par rosetter (OSK/LKS, leg. HT), på den floristisk stærkt vigende Årslev fyldplads (30) (HT) og på Mejlø (30) (BKS) – Stephensen var på insektjagt, hvorfor den selv for denne herre ekstremt kortfattede observation. Også set igen langs markvejen ”Feddet” S f. Nordenhuse (31) (HT), men ikke på strandoverdrevet sammesteds (31), hvorfra den tilsyneladende er fortrængt af Kæmpe-Bjørneklo. Et blomstrende ex. er set på Årø i Lillebælt (F&N/DJo). Æselfoder er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3), men iflg. AFD-værket en forvildet bofast arkæofyt.
Hvid Hestehov (Petasites albus) (LC) (20)
I Kasmose Skov (begge 28) (begge F&N/LLC) 1000 ex. ud for Kiksted såvel som NNØ f. p-pladsen. Stadig på Røjleskov-halvøen (28) fåtallig i Karlsskov (F&N/LLC). Kun et enkelt ex. N f. vejen i Snave Skov (= Pæregård Skov) (34) (F&N/LHS). Forekomsterne på Røjleskov-halvøen (28) er sandsynligvis de eneste vilde forekomster i Det Fynske Ørige – i øvrigt mest forvildet fra herregårdsparker og præstegårdshaver. Savnes fra Ærø (33), og på Langeland (34) sandsynligvis etableret efter udplantning. Hvid Hestehov er vel også spontan i det sydlige Ø-Jylland – fx med store klynger ved Bibæk i Pamhule Skov (Pah/HT). Hankøn i stedet for hunkøn på latin.
*Japansk Hestehov (Petasites japonicus) (NA)
På Langeland (alle 34) (alle F&N/LHS) talrigt blomstrende N f. Strandbyvej i Åsø Skov (på grænsen til Ravnebjerg Skov) og N f. vejen i Snave Skov (= Pæregård Skov) – hertil hist og her ved Strandbyvej V f. Åsø/Ravnebjerg Skov. På Langeland er den nu sortlistede art oprindeligt udplantet fra Fyn af en fhv. fynsk naturven, der gerne ville i URT. Iflg. AFD-kortet savnes Japansk Hestehov dog stadig fra Vestfyn (28) og Ærø (33) i forvildet tilstand (om man så kan kalde den forvildet på Langeland?). I årsrapporten for 2011 havde vi den som ny for Sydfyn (32), men den synes iflg. AFD-kortet at være fundet her også før 2011. I Danmark formerer den sig kun vegetativt, idet der hertil kun er indført hanplanter.
Ru Bittermælk (Picris hieracioides) (LC) (39)
I det mindste for moderne tid nye fund med en flot blomstrende klynge på højbund langs stien i moseområdet NV f. Øksenbro S f. Stenstrup (32) (SSK/HT) samt med
et blomstrende og mange vegeterende ex. i en kalkgrav NNV f. pkt. 66 S f. Stenstrup (32) (SSK/HT) – der er belæg af arten fra Stenstrup (32) i 1932 i Dansk Herbarium. Mere moderne genfund er antagelig den pæne bestand på selve Arnebjergs N-exp. skrænt S f. Nærå Strand (29) (HT) og på fhv. baneterræn ved Marslev lige så fhv. Station (30) (BKS) i Bettinas fødeby. Ved Nærå Strand er den tilsyneladnede ny på dæmningen mod Kissebjerg (29), mens den på Arnebjerg også blev set i 1994 (HT & KDJ). Iflg. AFD-værket Ru Bittermælk hyppigst på Fyn, men siden TBU i betydelig tilbagegang i Danmark (dog nyfundet i Thy).
Kvast-Høgeurt (Pilosella cymosa var. cymosa) (VU) (0)
Det er desværre ikke denne art ved Lunkebugten på Tåsinge (32), men derimod Smalbladet Høgeurt (F&N/HN). I det hele taget er der kun få fynske fund – og ingen af dem har fundet vej til AFD-kortet. I hele Danmark er Kvast-Høgeurt kun fundet i 4 AFD-ruder, mens Schou (2001) har den fra 18 10×10 km-ruder på Øerne og i NØ-Jylland.
*Blød Kvast-Høgeurt (Pilosella cymosa ssp. cymosa var. pubescens) (NA)
Endnu med et tæppe på ca. 1000 blomstrende ex., ivrigt besøgt af humlebier, på Pastinak-baneterrænet ved Odense St. (29) (BKS) – endnu skånet den 15. juli (HT), men arealet er under opfyldning med grus og skærver. På lokaliteten var den ny for Det Fynske Ørige i 2012 (BKS, det. JCS). Dengang kun kendt fra Amager og egnen mellem Silkeborg og Århus – på AFD-kortet også et fund ved Ålborg, mens Fyn ikke er med, selv om Skovgaard i det mindste har set den ved Odense St. (29). Varieteten har kortere simple hår end Kvast-Høgeurt på kurvsvøbblade, kurvstilke og stænglens øverste del. Den bedste skillekarakter er dog længden af de simple hår på oversiden af rosetbladene, der kun er 0,4-1,3 mm lange, bløde og hvide hos Blød Kvast-Høgeurt mod 2-5 mm lange, stive og svagt brunlige hos Kvast-Høgeurt. AFD-værket har qua dens kulturprægede biotoper Blød Kvast-Høgeurt som antageligt indslæbt, så vi opgiver rødlistningen som sårbar (jf. hovedvarieteten) fra 2012.
Lancetbladet Høgeurt (Pilosella lactucella) (LC) (11)
Endnu med ca. 10 blomstrende ex. S f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30) (HT). I de seneste udgaver af danske floraer angives arten stadig som ”hist og her over det meste af landet”, hvilket er en overdrivelse ikke mindst for Fyn. Fra de fynske sydhavsøer (33, 34) synes Lancetbladet Høgeurt allerede helt forsvundet.
Strand-Loppeurt (Pulicaria dysenterica) (LC) (1997: X) (14)
Med udsigt til Odinsbroen stadig i kanten af stien ved Bispeeng N f. Odense (29) (PSø), anslået til 2 m2 (HT) – stadig andre steder i området? Hertil er der moderne genfund flere steder på Tåsinge (alle 32) (alle SSK/HN o.a., juvenile ex. i maj) og 3 steder på Gulstav (alle 34): Ved Keldsnor med over 500 blomstrende ex. (FVF/HT), i Gulstav Mose med over 1000 blomstrende ex. (FVF/OBL, leg. HT) og på strandoverdrevet ud for Gulstav Vesterskov (34) (FVF/OBL), anslået til over 500 blomstrende ex. (HT). 14 AFD-ruder i Det Fynske Ørige er ikke fyldestgørende for Strand-Loppeurt, selv om kortet er suppleret med fund fra F&N.
Lav Skorsoner (Scorzonera humilis) (LC) (4)
Moderne genfund: Fåtalligt blomstrende i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (DN/HT), i dalen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) med få blomstrende ex. mod Ø og over 400 blomstrende ex. mod V den 31. maj (HT) – også i den høje eng ved pumpestationen sammesteds (31) (HT). På Sjælland fx med 2 blomstrende ex. på SV-skrænten af gravhøjen Signeshøj (HT). Iflg. AFD-værket er Lav Skorsoner overalt blevet sjældnere siden TBU. I 12% af de 429 danske ruder er den fundet på gravhøje – på Sjælland dog 35%, og i Djævleøens indland er arten næsten kun fundet på gravhøje. Hinsidan i løvengene på Gotland (CHu).
*Smalbladet Brandbæger (Senecio inaequidens) (NA)
Nyt fund på et ruderat ved Klostervej i Odense (29) med 4 blomstrende ex. den 23. november i vejkanten mod N ud for en fhv., nu forduftet jordbunke. I Odense (begge 29) også set i vejkanten ved Ejlskovsgade og på ruderatet mellem Toldkammeret og Jarlsberggade (begge HT). Som vanligt set fra toget på vej til møde i Danmarks såkaldt ældste grønne forening på København St. og Vesterport St. med mange blomstrende ex. den 12. november (begge HT). Første fund i Danmark i Københavns Frihavn i 1988, og stadig under spredning via jernbanerne og vejnettet. Vi har længe mistænkt arten for at være i Middelfart (28) (mellem de udbredte bestande i såvel Odense (29) som Fredericia) – og AFD-kortet afslører nu, at den er fundet her som ny for Vestfyn (28) ”uden for protokol” (hemmeligt fund uden for referencerude!). Savnes i Det Fynske Ørige dermed kun fra Ærø (33).
Eng-Skær (Serratula tinctoria) (NT) (1997: X) (2)
Kun et vegeterende ex. i SV-kanten af en blåtoptue og en tæt klynge i Ø-kanten af den samme tue i blåtopengen mellem Hudevad og Rolfsted (30) (HT), mens den endnu er ganske talrig i den høje eng ved pumpestationen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (HT) – i den nærliggende ”Skærdal” (31) synes den derimod en saga blot trods pleje i form af lidt voldsom kratrydning (HT). De 2 nævnte lokaliteter er identiske med de 2 fynske fund på AFD-kortet. Iflg. AFD-værket er Eng-Skær gået stærkt tilbage i hele sit danske udbredelsesområde undtaget i Ø-Jylland, hvor den er nyfundet ved Fredericia (TRM 2004). Hyppigst er den på N-Bornholm, hvor den er fundet på 10 lokaliteter.
Kær-Svinemælk (Sonchus palustris) (LC) (>60)
10 ex. på Skålholm i Kertinge Nor (30) (HT), idet arten er udbredt omkring den vestlige del af noret (30). Kær-Svinemælk mangler iflg. AFD-kortet i en stor del af det fynske indland – er det nu korrekt?
Nord-Mælkebøtte (Taraxacum sect. Borea) (NE) (24) (T. litorale: 3)
Taraxacum litorale er stadig i ”Ensianhældet” på Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) (HT) – første gang set her i 1996 (DBF/HT & TRN), og med på kort 5 på side 1088 i AFD-værket som en af 3 ruder i Det Fynske Ørige (også 28, 34).
Plet-Mælkebøtte (Taraxacum sect. Naevosa) (NE) (46) (T. gelertii: 38)
Nyt fund af Taraxacum gelertii på en kalkrig skrænt i skoven ved fordums Kratholm (29) (F&N/SRP, det. HØ). Kort 64 i AFD-værket viser, at småarten ikke tidligere er set i AFD-rude 3727 Bellinge. Til gengæld er den med i inventørens lister fra den samme rude, så det er underligt: Her er den fundet på lok. 44 på et N-exp. græsset overdrev i Odense Ådal opstrøms Kratholm (HT 2004, det. HØ).
*Stor Tusindstråle (Telekia speciosa) (NA)
Fåtallig (men hvor længe?) i laggzonen af ”Ninas Hængesæk” i skoven Galteløkker på Stenstrup-egnen (32) (SSK/HT) – en så sortlistet art burde ikke findes på så naturpræget et sted, men frøkilden er dog en beboet ejendom tæt på. AFD-værket har tilføjet ”Stor”, selv om der ikke er danske fund af andre arter af Telekia?
Kær-Fnokurt (Tephroseris palustris) (LC) (1997: X (A)) (5)
3 pæne blomstrende/frugtende ex. med fx Kalmus på N-bredden af Stavids Å i Bispeeng N f. Odense (29) (HT). Iflg. AFD-værket er Kær-Fnokurt en hjemmehørende, meteorisk arkæofyt, der optræder periodevis efter udtørring af lokaliteterne – men som givetvis er blevet betydeligt sjældnere siden TBU. På Djævleøen markerer Gyrstinge Sø sig stærkt efter Ringsted Kommunes overtagelse og naturpleje med bl.a. vandstandssænkning: Kær-Fnokurt lyste op hele søen rundt, ligesom der var utrolige mængder af unge planter (URT/AMB; URT/RA) – årets fund på Sjælland iflg. en selvbevidst yngre dame og direktør (AMB).
*Skræppe-Brodfrø (Xanthium strumarium) (NA)
Nyt fund på Odense Nord losseplads (29) (BKS). 4 af 5 fynske AFD-ruder er dog i eller nær Odense (29, 30). Denne art, der indslæbes med fuglefrø, savnes endnu fra Østfyn (31) og Ærø (33).
Arumfamilien (Araceae) (incl. Andemadfamilien (Lemnaceae))
Tyk Andemad (Lemna gibba) (LC) (44)
Set i det yderste vandhul på Knolden ved Dyreborg (32) (HT). Iflg. AFD-værket ret almindelig på Fyn-Langeland, og uden tvivl er Tyk Andemad også her blevet hyppigere siden TBU (ligesom i N-Jylland).
Rød Andemad (Lemna turionifera) (NE) (0)
Ny for Langeland (34) i en lille dam neden for Rudkøbing Bymølle (F&N/FS & HN, conf. JCS). Arten var i 2014 ny for Det Fynske Ørige i NV-siden af den langstrakte sø i bunden af Casanovabakken på Tåsinge (32) (F&N/HN, men non-conf. JCS (2014)) – her forgæves eftersøgt i 2015 (FS & HN; HT (under isdækning ganske vist)). J.C. Schou har checket rækken af papiller på det langelandske materiale – jf. sin fortrinligt illustrerede artikel i URT 2014:3: ”Rød Andemad – Lemna turionifera Landolt fundet i Danmark.” Nu findes arten også i Ny Filsø i V-Jylland (URT/JCS et al. i 2015). Iflg. AFD-værket er Rød Andemad muligvis en hjemmehørende, bofast neofyt.
Stor Andemad (Spirodela polyrhiza) (LC) (31+1)
Få ex. set i det centrale vandhul i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (SSK/HT) og ligeledes ved S-bredden af vandhullet i V-kanten af overdrevet ved Bakkelundgård (32) (HT). I Jylland set ilandskyllet på søbredden ved Mossø (HT). Iflg. AFD-værket er Stor Andemad i Det Fynske Ørige hyppigst på Midtfyn (her dele af 29, 32), mens den på Langeland (34) ikke er fundet i AFD.
Skebladfamilien (Alismataceae)
Alm. Søpryd (Baldellia ranunculoides) (LC) (1997: X) (4)
Stadig i Urup Dam Nord (30) – set under ret høj vandstand ved Sct. Hans-tide (HT). Iflg. AFD-værket var Alm. Søpryd langt mere udbredt under TBU. Det fynske genfund blegner dog lidt ved siden af det nye fund af Krybende Søpryd (B. repens) i Ny Filsø i V-Jylland (JCS oa.).
Brudelys (Butomus umbellatus) (LC) (21+1)
Moderne genfund: Hist og her i gadekæret ved Rødsbækvej i Viby på Hindsholm (30) (F&N/HK), mange blomstrende ex. i et vandhul S f. Nr. Søby (Ø om Hovlung) (30) (HT) og et blomstrende ex. fjernobset i gadekæret i Avnslev Overby (31) (HT). Iflg. AFD-kortet ret almindelig på Midtfyn (her dele af 29-32), mens den i AFD savnes fra Ærø (33).
Frøbidfamilien (Hydrocharitaceae) (incl. Najadefamilien (Najadaceae))
Frøbid (Hydrocharis morsus-ranae) (LC) (19)
Kanal S f. skoven i NV-delen af Flådet ved Tranekær (34) (CD & TB) – den pågældende rude er den eneste langelandske på AFD-kortet. Taget til Dansk Herbarium i Tranekær Slotsgrav (34) i 1892. Iflg. AFD-værket er Frøbid gået markant tilbage på Øerne og i Ø-Jylland siden TBU – den savnes dog helt fra Ærø (33).
Vandaksfamilien (Potamogetonaceae) (incl. Vandkransfamilien (Zannicheliaceae))
Liden Vandaks (Potamogeton berchtoldii) (LC) (35+1)
Nyt fund i vandhullet på Gulstav Klint (34) (FVF/HT). Frugtsættende (og løv med kirtler!) ved S-bredden af vandhullet i V-kanten af overdrevet ved Bakkelundgård (32) (HT), ligesom der er en tæt bestand i det tilgrænsende østlige vandhul i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (SSK/HT). Liden Vandaks savnes på AFD-kortet fra Nordøstfyn (30) og Ærø (33).
Vejbred-Vandaks (Potamogeton coloratus) (V) (5)
Stadig Urup Dam Nord (30) – også set under ret høj vandstand ved Sct. Hans-tide (HT). Denne sårbare vandplante med de vejbredlignende blade savnes fra Vestfyn (28) og Ærø (33). Iflg. AFD-værket er Vejbred-Vandaks gået stærkt tilbage i løbet af 1900-tallet, men dog mindst på Fyn. Det Fynske Ørige rummer da også 5 af 8 AFD-ruder, idet arten imidlertid savnes helt fra Vestfyn (28) og Ærø (33).
Svømmende Vandaks (Potamogeton natans) (LC) (<80)
Dominerende art i det centrale og i det østlige vandhul i ”Gamle Rødme Svinehaver” (begge 32) (begge SSK/HT). På S-spidsen af Langeland (begge 34)
lokalt dominerende i vandhullet på Gulstav Klint (FVF/HT) samt hist og her i Gulstav Mose (FVF/MoH). ”Engsøen” i Gyldensteen Strand (29) med fx Børstebladet Vandaks (KDJ), men desværre har ingen tilsyneladende prioriteret at undersøge undervandsvegetationen – måske er den lige så mirakuløs som i Filsø i V-Jylland? Netop disse 2 Vandaks-arter optrådte også i mængde i Ny Filsø allerede i dens første år i 2013 (ÅVJN/HT). I Engsøen omfatter den udbredte undervandsvegetation også en art af Vandranunkel og mange kransnålalger (KDJ). Meddeleren betegner de udbredte bevoksninger af undervandsplanter som en Edens Have for mange vandfugle (fx lappedykkere, små dykænder og svømmeænder). Udstillingen ”Det Dyrebare” på Zoologisk Museum omfattede J.S. Baagøes samling af Vandaks fra Skelså på Sjælland i 1904. I moden alder tog denne herre (1838-1905) via en transportabel pram fantastiske belæg af Vandaks – fx Svømmende Vandaks over 7 store herbarieark, mens hele planter af Glinsende og Børstebladet Vandaks ”kun” krævede 6 ark. Baagøe pressede således Vandaks hele mandagen.
Butbladet Vandaks (Potamogeton obtusifolius) (LC) (9)
Nye fund i en vandfyldt gammel lergrav godt 1 km S f. Sasserod (29) med flere vegeterende ex. under dominans af Svømmende Vandaks og Kors-Andemad (HT) samt i 2 vandhuller i kalkgravene S f. Stenstrup (begge 32) (begge SSK/HT): VSV f. pkt. 66 (ilanddrevet langs det store vandhul, der snarere er en sø) og flere steder i det lille vandhul NNØ f. pkt. 66. Savnes fra Sydhavsøerne (33, 34). Iflg. AFD-værket synes Butbladet Vandaks ikke at være blevet væsentligt sjældnere gennem de seneste 50 år (bortset fra SØ-delene af øerne), men på Fyn holder den antagelse måske ikke, selv om den har fået en renæssance i vandfyldte råstofgrave.
Hjertebladet Vandaks (Potamogeton perfoliatus) (LC) (2)
I Odense Å ud for Palle Moreaus Engblomme-lokalitet (= ud for Vestervangen i Stenløse S f. Odense) (29) (HT). I Jylland fx ilanddrevet ved Ø-bredden af Slåensø ved Silkeborg, en af Danmarks artsrigeste Potamogeton-søer, med fx Glinsende og Langbladet Vandaks (HT). Iflg. AFD-værket var Hjertebladet Vandaks tidligere mere udbredt, idet den i AFD hverken er fundet på Falster eller Bornholm.
Spinkel Vandaks (Potamogeton pusillus) (LC) (15)
Fåtallig i et vandhul ved Ørnehøj (34) (FVF/MoH). I AFD-rude 4214 Gulstav tidligere også set i Gulstav Mose (34) (HT 1999). Iflg. AFD-værket er Spinkel Vandaks tilsyneladende blevet hyppigere på Fyn siden TBU, men en sammenligning med TBU er vanskelig pga. tidligere forveksling med Liden Vandaks.
Krybende Vandkrans (Zannichellia palustris var. palustris) (LC) (2)
Spredt i det lave vand mellem Hjortø og Vibeholm (32) med en art af Havgræs (HT). Tidligere krøb den også på latin. De fleste fund af Vandkrans i Det Fynske Ørige er i AFD desværre (endnu?) kun bestemt til slægt.
Havgræsfamilien (Ruppiaceae)
Langstilket Havgræs (Ruppia cirrhosa) (LC) (21)
Formentlig udbredt i Kertinge Nor (30) – i det mindste ved kysten mellem Ulriksholm og Munkebo (HT). Langstilket Havgræs angives som formentlig noget underrapporteret i AFD.
Liljefamilien (Liliaceae)
Liden Guldstjerne (Gagea minima) (LC) (8)
Den 19. april var der atter bid i lindealléen N f. Hvedholm på Horneland (32), men dog kun i form af 3 ”blokke” med 0, 1 og 3 blomstrende ex. lige S f. den 3. Lind i Ø-kanten af vejtracéet (HT). AFD-værket antyder, at Liden Guldstjerne har været dyrket som prydplante, idet også flere af de fynske forekomster er knyttet til gamle park- og havemiljøer, men er det nu rigtigt? I Det Fynske Ørige er arten i AFD kun fundet på Vestfyn (28) – ruden med Hvedholm var ikke referencerude. Liden Guldstjerne savnes helt fra Ærø (33).
Eng-Guldstjerne (Gagea pratensis) (LC) (1997: R) (10)
100 ex. er genfundet ved gamle træer på kirkegården og i en grøftekant ved Føns Kirke (28) (F&N/LLC). Også i AFD er Eng-Guldstjerne forgæves eftersøgt på Ærø (33). AFD-materialet synes at kunne deles op i 2 former – der henvises til John Holsts Guldstjerne-tråd på fugleognatur.dk.
Hylster-Guldstjerne (Gagea spathacea) (LC) (43+2)
Tusinder af planter danner næsten komplette, flere meter brede cirkler omkring gamle bøgetræer i Karolineplantage S f. Kongebrogården (28), idet der dog kun er set 10 blomstrende ex. (F&N/LLC). I nærheden er der også moderne genfund i Klinteløkke S f. Karlskovvej/Ø & N f. Bolsvej med 100 ex. (F&N/LLC) – arten kaldes ligefrem den almindeligste art af Guldstjerne i Røjleskov-halvøens skove (28) (F&N/LLC): Så er der ikke andet at gøre end at komme i gang med at notere alle lokaliteterne! Nyt fund under en gammel Eg lige N f. p-pladsen nær Nørresø ved Brahetrolleborg (32) med et pænt ex. med 2 blomster (HT). Svend Andersen angav den i 1909 fra Brahetrolleborg Storskov (32), ligesom han også så den i parken ved den samme hovedgård. Et interessant genfund af Hylster-Guldstjerne er der på et lille overdrev omkring et ældre egetræ i ”Hesbjerg Skovmose” (29) med et tæppe på 10 cm2 incl. 7 blomstrende ex. (heraf et med 4 blomster) (HT). L.H. Lorenzen så den i Hesbjerg Skov (29) den 23. april 1953 og H. Eilstrup sammesteds den 6. maj 1956. Ikke genfundet i kanten af den tilgroende mose i Ernebjerg Skov (29) (HT) (den 22. maj næppe for sent?) eller på overdrevet op til den lyse egeskov inden for Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) (HT) (den 21. maj do.?). Iflg. AFD-værket er fordelingen af Hylster-Guldstjerne i mange egne, fx på Fyn og Langeland, helt eller delvist komplementær i forhold til TBU.
Arten savnes i nyere tid fra Nordøstfyn (30) og helt fra Ærø (33).
*Vild Tulipan (Tulipa sylvestris) (NA)
4 tæpper i haven ved Bülowsvej 4 i Odense (alle 29). På Sjælland fx på en S-exp. vejskrænt N f. Selsø Kirke med 2 pæne bestande og på en V-exp. grøfteskrænt
N f. Jyderup/S f. Snertinge (begge HT). Trods det danske artsnavn er Vild Tulipan iflg. AFD-værket en forvildet bofast neofyt. Savnes på AFD-kortet fra Nordfyn (29) og Ærø (33) – det sidstnævnte savn er også reelt.
Gøgeurtfamilien (Orchidaceae)
Salepgøgeurt (Anacamptis morio) (LC) (1997: R) (1)
Ikke opsøgt på det græssede strandoverdrev ”Måle Strand” ud for Sadelmagermose på Hindsholm (30) (BKS) – sidst set i 2006 med et blomstrende ex. (BKS). Finderen synes at have opgivet ævred, og det har vi andre for den sags skyld også: Farveller til Fyn, Narregøgeurt. På Sjælland stadig fx på strandoverdrevet Eskebjerg Vesterlyng (DBF/FS & SGC; IH) og med frugtende ex. den 11. juli ved Havnæsgård i Jægerspris Skydeterræn (DBF/KRJ & SM). Hertil ikke mindst på engene S f. Saltbæk Vig på Sjælland, hvor bestanden er optalt til ikke færre end ca. 45.000 blomstrende ex. (URT/HGC & PL). AFD-værket siger stadig Salep-Gøgeurt (det burde så være Salep-Horndrager?).
Kødfarvet Gøgeurt (Dactylorhiza incarnata ssp. incarnata) (LC) (27)
Nyt fund i de kreaturgræssede nordligste engområder i ”Sybergland” ved Kerteminde (30) (KSK/MKS) – vel spredt hertil fra ”Broløkke Strand” (30), hvor der stadig findes en lille bestand (BKS) (her findes derimod ikke Maj-Gøgeurt, som det fejlagtigt fremgår af en avisartikel). Pleje med leslåning af ”Trappebæksengen” ved Svendborg (32) gavner bestanden, der ligesom Maj-Gøgeurt vokser år for år (DN/CÅ). Moderne genfund: Talrig i Flægen ved Tybrind (28) (F&N/LLC), over 200 blomstrende ex. i kæret i Emtekær Nor under Orelund Skov (28) (HT), over 50 blomstrende ex. i det fornemt høslættede kær i ”Voldtofte Made Vest” (28), hvor naturlig forekomst dog synes distributionsspredning underordnet, ca 10 blomstrende ex. i ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (VBD/HT), udbredt i Urup Dam Nord (30) (HT), 6 blomstrende ex. i ”Bynkel Eng” (31) (HT) og N f. Holckenhavn Fjord (31) (HK). Ikke optalt ved Arreskov Sø (32) i hverken 2014 eller 2015, men dog set (EE). Derimod ikke set i dalen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) den 31. maj (HT), ligesom den nu synes forsvundet fra det tilgroende kær i området Lindholm SV f. Allested (32) (HT). I ”Præsteeng” ved Stenløse (29) muligvis også hybriden med Maj-Gøgeurt (F&N/CBj): Lyserøde blomster, brede læber, pletter på bladene – bør afprøves. Iflg. AFD-værket er Kødfarvet Gøgeurt siden TBU især gået tilbage på Øerne og i SØ-Jylland. Hinsidan på Gotland (CHu).
Skov-Gøgeurt (Dactylorhiza maculata ssp. fuchsii) (LC) (9)
I ”Hulgårds Skov” ved Søbo ved Arreskov Sø (32) (EE) er optalt 46 blomstrende ex., så det går meget tilbage for den: 61 færre end i 2010 (EE). Ejendommen, hvor den vokser, er dog overtaget af en botanisk interesseret skovrider, så måske er der håb for fremtiden! Moderne genfund er der også i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (EV) og i Gulstav Vesterskov (34), hvor der desværre kun er set en håndfuld blomstrende ex. (CD & EEE; TSø). Kun set i 9 AFD-ruder i Det Fynske Ørige, men trods alt ikke gået så meget tilbage som nominatvarieteten (ssp. maculata). Mangler i moderne tid på Nordfyn (29) og Ærø (33) samt endog helt fra Nordøstfyn (30), mens bestanden i Mademose (31) (sidst F&N/HK 2014) ikke har fundet vej til AFD-kortet. I Norge set med helt hvide blomster nær en lokalitet for Laplands-Gøgeurt (KB & TB). Hinsidan på Gotland (CHu).
Plettet Gøgeurt (Dactylorhiza maculata ssp. maculata) (LC) (4)
Set i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) i lighed med hybriden med Maj-Gøgeurt (F&N/ToD). Hertil med få standere den 18. august i hængesækmosen i S-delen af ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) – også set oven for rigkæret med Maj-Gøgeurt (SSK/HT). Derimod er Plettet Gøgeurt ikke set i det lysåbne parti mod SV ved Kerte Mølleknap SØ f. Klakkebjerg (N f. Brænde Å) (28) (HT), i den høje eng ved pumpestationen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (HT) hhv. i det tilgroende kær i området Lindholm SV f. Allested (32) (HT). Til gengæld kan nævnes nogle oversøiske bestande: I Jylland langs naturstien ved Holme Å, men fåtallig (HT). På Sjælland i Nissebakker i Jægerspris Skydeterræn (DBF/KRJ & SM) og i ”Kildeengen” på ekskursionen til skovene ved Bidstrup 4 blomstrende/frugtende ex. (DBF/SGC) – lederen havde hidtil kun set 3 ex. I AFD-værket har Nissen, sætter, været på spil: Plettet Gøgurt – men under alle omstændigheder er Plettet Gøgeurt en fynsk rødlisteart. Hinsidan på Gotland (CHu).
Priklæbet Gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. integrata) (EN) (1)
Over 50 blomstrende ex. i det fornemt høslættede kær i ”Voldtofte Made Vest” (28), hvor naturlig forekomst dog synes distributionsspredning underordnet (HT).
Hertil i den nordvestligste del af ”Smidstrup Enge” (aka ”Engløkkerne” eller ”Harritslev Fælled”) ved Kristianslund (29) med 8 ex. i knop på hovedlokaliteten med fx Butblomstret og Blågrå Siv (HT) – her var dette taxon nyt for Nordfyn (29) den 17. juni 2013. Endnu juvenile ex. den 7. maj ved ”Nordsøen” i Tarup-Davinde grusgrave (30) – nedskæring af buske konstateret. Samme bestand var i fuldt flor den 15. juli, men kun med 20 blomstrende ex. (30) (F&N/CBj) (næppe komplet optælling?). De 2 sidstnævnte fynske fund fra 2013 er underligt nok ikke kommet med på AFD-kortet.
Maj-Gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. majalis) (LC) (62+1)
Nyt fund i et vældpræget rigkær lidt N f. Ådalsskolen (29) (OSK/LKS) – ukendt af den gl. red. (som på forunderlig vis bekendt af turlederen). Den dominerende art i kæret er Blågrå Siv, som set på Det Grønne Råds ekskursion den 1. september. Hertil i de kreaturgræssede nordligste engområder i ”Sybergland” ved Kerteminde (30) (KSK/MKS), på engen lige V f. p-pladsen ved Tarup-Davinde Naturskole (30) med mindst et blomstrende ex. (HT) og i S-brynet af Gulstav Vesterskov (34) (F&N/ToD). Bastante bestande findes med over 1400 blomstrende ex. (rekord i nyere tid) i ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (EHM; HT; KDJ & LBj; VBD/HT; ÅW), mens der omkring Arreskov Sø (32) er optalt 14.245 blomstrende ex. (EE) – 979 færre end i 2012 (EE), men alligevel. 25 års orkidétællinger er et af emnerne i en bog om naturen i Arreskov Sø-området, der udkommer inden for en overskuelig fremtid (ved optælleren). I samme område er talt ca. 500 blomstrende ex. i ”Specialkonsulentens Kær” (AFD-rude 3723, lok. 26) inden for Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) (HT), ca. 400 blomstrende ex. (incl. én på overdrevet) på Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) (HT) og en snes blomstrende ex. i kæret S f. Teglgård Næs (ved trampestien) (DOF/BLR & NBL, leg. HT). Hertil ca. 800 blomstrende ex. i 2 plænepartier ved en ejendom i Engene ved Håstrup (32), hvortil kommer mindst 50 blomstrende ex. i græssede kær i Engene og do. i Skånemose mindst 250 blomstrende ex. i græssede kær (alle DN/BiB & KNo) – dog ikke den bedste ledelse iflg. den erfarne amtshortonom Jørn Munk Andersen.
Iflg. ejeren var der ca. 500 blomstrende ex. (ca. 400 i 2014) ved drivhuset (den gl. red. skød på ca. 650). Pleje med leslåning af ”Trappebæksengen” ved Svendborg (32) gør, at bestanden vokser år for år (DN/CÅ).
Moderne genfund af Maj-Gøgeurt er der endvidere fra Vestfyn (alle 28): 8 blomstrende ex. på Feddet S f. Varbjerg Havn (F&N/LLC), over 200 blomstrende incl. 4 hvidblomstrede ex. i Stavrby Mose (HT & LLC), over 50 frugtende ex. i Pavebæks dal N f. Jordbærbro (HT), ca. 500 blomstrende ex. S f. Hårevej ved Lysemose Høj i Brænde Ådal (F&N/LLC), et lignende antal S f. Hårevej V f. Lysemose Høj i Brænde Ådal (F&N/LLC), ca. 1000 blomstrende ex. ved Ronæs Bro Ø f. Fjordvej/Svinøvej (F&N/LLC), ca. 500 blomstrende ex. ved Ronæsskov (Ø f. bestanden med de 1000 ex.) (F&N/LLC), talrig i Flægen ved Tybrind (F&N/LLC), over 400 frugtende ex. i kæret i Emtekær Nor under Orelund Skov (HT), talrig ved Gardersø S f. Føns (Ø f. vejen) (F&N/LLC), ca. 500 blomstrende/frugtende ex. i det kreaturgræssede væld ved Kerte Vandværk i Brænde Ådal (HT), toppet med ca. 1000 blomstrende ex. ligeledes ved Kerte Vandværk (F&N/LLC) (hvem har mon ret?), S f. Brænde Å ved Topgård mindst 12 blomstrende ex. på engen ved engvandingsanlægget, hvortil 3 blomstrende ex. i vældet over åkrattet og ca. 40 blomstrende ex. i vældet mod V (også på engen N f. Brænde Å) (alle HT), igen toppet med ca. 500 blomstrende ex. ligeledes V f. Kerte Bro (F&N/LLC), næppe under 100 blomstrende ex. i en hestegræsset eng S f. Brænde Å ved Kerte Mølleknap (HT), sammesteds mindst 15 blomstrende ex. N f. Brænde Å (HT), et blomstrende ex. på Klakkebjerg (F&N/LLC) og næppe under 200 blomstrende ex. i det fornemt høslættede kær i ”Voldtofte Made Vest”, hvor naturlig forekomst dog synes distributionsspredning underordnet (HT) samt næppe under 500 blomstrende ex. i det kreaturgræssede kær i ”Voldtofte Made Øst” (HT). Hertil fra Nord- og Midtfyn (alle 29): Et blomstrende ex. i ekstremrigkæret, men ingen centralt i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (DN/HT) (bryder sig ikke om så tæt græsning), et blomstrende ex. på Torben Lykkes Engblommelokalitet i ”Smidstrup Enge” (aka ”Engløkkerne” eller ”Harritslev Fælled”) (HT), mindst 100 blomstrende ex. i selve det tilgroende kalkkær og ca. 150 blomstrende i bakkevældet ovenfor i Serup Mose (HT), i ”Bulsøengen” (aka ”Kratluskerengen”) i Næsby (HT), 4 sølle ex. op ad dalskrænten og ca. 100 blomstrende ex. nærmere bækken i ”VIP-engen” i Borreby Møllebæks dal (HT), ca. 400 blomstrende ex. i ”Sprøjteengen” i den samme dal (nu udmærket græsning) (HT), kun et halvt dusin vegeterende ex. i kæret N f. Borreby (bides af får) (HT), 16 blomstrende ex. i den tilgroende mose i Ernebjerg Skov (HT), endnu 4 blomstrende ex. i skovengen i Brændholt ved Frøbjerg (HT) samt opstrøms Kratholm i Odense Ådal (alle HT) kun ca. 25 blomstrende ex. i vældet over for Engsvinget i Bellinge, ca. 175 blomstrende ex. i det kreaturgræssede kær og overdrev over for Bellinge Kirke, max. 100 blomstrende ex. i ”Storgårds Væld”, kun et blomstrende ex. i vældbræmmen lidt opstrøms ”Storgårds Væld”, men ca. 40 blomstrende ex. i det øvre væld med Stor Skjaller. Hertil fra Nordøstfyn (alle 30) N (over 1000 blomstrende ex.) hhv. S (over 200 blomstrende ex.) f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (begge HT), 2 blomstrende ex. i den indtil for nyligt græssede blåtopeng (”Ingers Eng”) Ø f. den tilgroende blåtopeng med Eng-Skær ved Rolfsted (HT), hvortil kommer ca. 100 blomstrende ex. omkring vandhullet mod Ø (HT), et blomstrende ex. på grøfteskrænten i ”Bo K.’s eng” i Hakkehave ved Langeskov (HT) og ca. 25 blomstrende/frugtende ex. N f. Spangbro ved Nr. Lyndelse med individer op til 60 cm, der strækker sig efter lys (HT). Hertil fra Østfyn (alle 31) (alle HT) 11 blomstrende ex. i dalen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev, 117 blomstrende ex. i den høje eng ved pumpestationen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev, hvortil 5 blomstrende ex. i skrænten, hvor der indtil for nyligt var Plettet Gøgeurt, ca. 2000 blomstrende ex. i ”Bynkel Eng” samt med over 500 blomstrende ex. i det græssede væld ved SV-bredden af Holckenhavn Fjord, hvortil kommer knap 100 blomstrende ex. i de fordums artsrige kær Ø herfor, ca. 40 blomstrende ex. (og mindst et vegeterende ex.) i det tilgroende kær S f. Holckenhavn Fjord samt ca. 300 blomstrende ex. i endnu lavtvoksende partier i kæret NNV f. Spanggård ved Sorteå SV f. Svindinge. Sydfyn (alle 32) melder om hundreder af blomstrende ex. i Sømose ved Gelskov (OMa), kun 2 frugtende ex. og et vegeterende ex. i lyse lommer det tilgroende kær i området Lindholm SV f. Allested (HT) samt i rigkæret i Storelung (32) (F&N/EFr) (vel også ved stien ind til Storelung (F&N/LHS) – plantens løv er dog i retning af Plettet Gøgeurt, der sidst blev set her i start-1980’erne (HT & Per Stidsen)). På Sydhavsøerne talrig i Gråsten Nor mod SØ (33) (F&N/UFr) samt med over 700 blomstrende ex. i Gulstav Mose (34) (CD; EBA; F&N/ToD; FVF/OBL).
Forgæves eftersøgt blev Maj-Gøgeurt i rigkæret i ”Hesbjerg Skovmose” (29) (HT), ud for Vestervang i Skt. Klemens i Odense Ådal (29) (HT), i rigkæret lige N f. Ådalsskolen (29) (OSK/LKS) og i kærene på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) (HT). Iflg. AFD-værket er Maj-Gøgeurt siden TBU gået tilbage i hele landet, men er dog fundet i godt dobbelt så mange AFD-ruder i Det Fynske Ørige som Kødfarvet Gøgeurt. I Jylland (begge HT) er Maj-Gøgeurt fx bemærket som talrig i en Ø-exp. vejskrænt ved km 92,7 ved motorvejen N f. Taulov og langs naturstien ved Holme Å (et sted over 500 blomstrende ex.). Ø f. Storebælt er den fx set med 3 blomstrende ex. i en græsset eng ved Tuel Å nær Sasserbro (HT), talrig i kalkkæret ”Forklædet” på Orø i Roskilde Fjord (HT), med ca. 100 frugtende ex. i kæret ved Sperrestrupstien (DBF & FNV/PH & ÅG) og med mange frugtende ex. i ”Kildeengen” på ekskursionen til skovene ved Bidstrup (DBF/SGC).
Skov-Hullæbe (Epipactis helleborine ssp. helleborine) (LC) (>100)
Nyt fund ved Vesterskovsvej N f. Ommel (33) (F&N/UFr) – på Ærø er denne ”Orkidéernes Solsort” stadig en sjælden art. Af andre formodet nye lokaliteter i Det Fynske Ørige kan nævnes p-pladsen ved gartneriet ved Slengeriksvej i Middelfart (28) med få unge skud i ral (HT & LLC), i kanten af krattet N f. landgangsbroen mod S Brandsø i Lillebælt (28) (DBF/LLC, leg. JKu før 2015) (også set 2015?), ved vejen til fugletårnet mellem Firtalsstrand og ”Mellemstykket” ved Odense Fjord (29) med 4 blomstrende skud (HT, find den ved knækket!), en have ved Højløkke Allé i Næsby (29), men det ene skud skåret ned ved lugning (F&N/SRP), ved TCO’s tennisbaner i Odense Ådal nu også ved Åstien lige V f. banerne (29) med 25 frugtende skud op til 60 cm (HT), i atriumgården Ø f. hovedkantinen på Syddansk Universitet i Odense (29) med 2 blomstrende skud i ly af et kastanjetræ (HT), på Vissenbjerg kirkegård (29) ”forekommende” (BKS), ved Fyns Hoved Camping på N-spidsen af Hindsholm (30) et aborteret skud ud for campingshoppen (HT, jagende Mos-Korsarve), Allerup Bygade 73 i Allerup (30) med 17 skud i flis (BKS), den stærkt tilgroede Vejle Lung (32) med 2 knoppende skud (HT), Vejle Skov (32) med 2 knoppende og 4 aborterede skud (HT), V f. Svenskebakke ved Højes Dong (begge 32) med en snes skud i en plantage af Sitka-Gran og en anden snes skud i en bøgeallé i en nåleplantage (begge HT), Svanninge Bjerge (32) med et knoppende skud (DOF/BLR & NBJ, leg. HT), ved Dyrehavevej i Kirkeby Vænge (32) med 11 knoppende skud (F&N/HK), en busket S f. kirkegården ved Tranekær Kirke (34) med et frugtende skud (F&N/HN) samt en plantning ved Koldkrigsmuseet på S-Langeland (34) med 12 frugtende skud under Lind og Eg (HT).
Iflg. ”Nordfynske fristelser” (Ugeavisen Nordfyn, 23. juni 2015) findes Skov-Hullæbe nu også i skoven langs Bogenses Grønne Hjerte og ”Hårslev Kirkeskov” (begge 29) (begge OR). Hertil på Stenstrup-egnen (alle 32) på volde i pilesumpen N f. Skovlund, på morbund under Eg i skoven Galteløkker, på div. biotoper ØNØ f. Ladefogedgård S f. Stenstrup, på div. biotoper omkring kalkgrave sammesteds, på div. biotoper i skoven Bårvekrog og under et birketræ i en pilesump i Skovmark S f. Rødme (alle SSK/HT). I Svanninge Bjerge (32) spurgte en interesseret ornitolog, om den er sjælden – svaret lød, at den har vænnet sig til menneskerog kan kaldes ”Orkidéernes Solsort”. Moderne genfund er der fx i marken ved SV-hjørnet af Fællesskov (29) med 11 knoppende skud den 16. juni, 9 blomstrende og 2 aborterede skud den 13. juli samt 5 pæne frugtende og 4 aborterede skud den 21. august (alle HT). Nyt er her, at hullæben også har spredt sig ind i selve hvedemarken med 4 pæne knoppende skud den 24. juli, med en hveps med støvkøller på et blomstrende skud den 3. august og med 9 pæne frugtende skud (op til 90 cm) den 21. august (alle HT). Derimod ikke set i haven ved Bülowsvej 4 i Odense (29) (HT) – måske pga. tørke? På Djævleøen er set en håndfuld skud op til kanten af en birkesump i kæret ved Sperrestrupstien (DBF & FNV/PH & ÅG). Iflg. AFD-værket er Skov-Hullæbe blevet mere udbredt siden TBU, hvilket næppe kan overraske nogen: Den fredede art mangler kun i en snes ruder i Det Fynske Ørige, hvoraf de fleste i Det Sydfynske Øhav (her 32, 33).
Sump-Hullæbe (Epipactis palustris) (LC) (9)
6 skud med mere eller mindre næsten hvide blomster (plus et frugtende og mange vegeterende skud) i Urup Dam (30) nær fordums lokalitet for Engblomme (FHR). De lyse blomster skyldes underskud af anthocyaner og kaldes hypokrome. Også set på lokaliteten af andre (fx HHB & HT). Moderne genfund er der med mindst 200 blomstrende skud i Flægen ved Tybrind (28) den 5. juli (F&N/LLC), med over 50 blomstrende skud på kalkskrænten i ”Voldtofte Made Vest” (28), hvor naturlig forekomst synes distributionsspredning underordnet (HT), i Fjordmarken (29) (KDJ), hvor vor allestedsværende hjemmelsmand dog ikke har kunnet forhindre en tilbagegang, og på Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) (HT) med en enkelt sort og vissen stander den 6. december (HT). Ø f. Storebælt i kalkkæret ”Forklædet” på Orø i Roskilde Fjord (HT) og den 26. juli med et flot blomstrende tæppe i ”Smuldmosen” på ekskursionen til skovene ved Bidstrup (DBF/SGC). Iflg. AFD-værket er Sump-Hullæbe overalt blevet sjældnere (mest udpræget i indlandet) siden TBU – således er den fx forsvundet fra kæret NNV f. Spanggård ved Sorteå SV f. Svindinge (31) (HT). Hinsidan endnu på Gotland (CHu).
Glat Hullæbe (Epipactis phyllanthes) (LC) (9)
Kun 2 skud i SØ-hjørnet af Øksenrade Skov ved Teglgård (28) (F&N/LLC) – tidligere optalt i større mængde her af Gudmund Fajstrup. Savnes på AFD-kortet helt fra Nordøstfyn (30) og Ærø (33), hvilket kun er reelt for Ærø – synes på Nordøstfyn (30) sidst set i Kohave ved Landkildegård i 1988 (TMP). På Sjælland er set et blomstrende skud ved en skovvej i nåleskov nær Snoegen i Jægerspris Nordskov (HT). Iflg. AFD-værket dækker den mere end fordobling, der er sket af de kendte lokaliteter på øerne, antagelig over bedre kendskab til og større eftersøgning af Glat Hullæbe. Og således blev den nikkende igen til glat, selv om den er håret!
Langakset Trådspore (Gymnadenia conopsea ssp. conopsea) (EN)
Et blomstrende ex. på kalkskrænten med Sump-Hullæbe i ”Voldtofte Made Vest” (28), hvor naturlig forekomst synes distributionsspredning underordnet (HT). Dette synspunkt synes også nået frem til AFD-værket. I tot med den ligeledes ”nyindvandrede” Knoldet Mjødurt kan dette fund hos ægte plantegeografer kun vække bestyrtelse! Hinsidan findes Langakset Trådspore endnu på Gotland (CHu). Den danske rødlistevurdering gælder kollektivarten.
Mygblomst (Liparis loeselii) (EN) (2)
503 ex. i Helnæs Made (28) og 794 ex. i Urup Dam Nord (30) (begge NSF/ASv & EV) – bestandene er ved at komme op igen: Faktisk omtrent en fordobling ift. 2014 i Urup Dam (MKS). Den ene optæller har snedigt smuglet den svenske kærserie med i AFD-værket i boxen ”Andre navne for moser og ferske enge” (s. 98) – kærserien rummer de eneste biotopbetegnelser, der ikke måtte anvendes af AFD’s inventørerJ. Om Mygblomst vokser i fynske ekstremrigkær eller kalkkær er dog mest en akademisk tvist! I Urup Dam Nord (30) også set af andre håbefulde florister (fx HHB & HT; HT). Der skal være tale om kortlivede bestande (HHB, ex undersøgelser i Holland). I de 2 fynske AFD-ruder, som er lig de 2 ovennævnte lokaliteter, er Mygblomst endnu registreret af den gl. red.: Those were the good old days! De fynske bestande blegner dog noget ved siden af de 4 delbestande ved Saltbæk Vig på Sjælland, der samlet rummer flere end 4000 ex., hvoraf alene 2891 ex. i Kaldredkæret (URT/PL). I Carsten Henriksens artsrige have i Millinge (32) kan ses den beslægtede Liparis krameri (HT). Og vi slutter med en specialkonsulents vise ord: ”Nu har jeg gået og talt den i mange år ….”
Rederod (Neottia nidus-avis) (LC) (20+1)
Genfundet i Mellemskov ved Østrupgård (29) (PSø), hvor Otto Møller samlede 4 ex. til Dansk Herbarium den 23. maj 1890. Et nyt fund er der med et blomstrende ex. i en bøgeskov med Hassel lige V f. Bo K.’s eng i Hakkehave ved Langeskov (30) med fx Sanikel, Stor Konval og Liljekonval (HT), idet arten dog tidligere er set andetsteds i det vidtstrakte skovområde med Hakkehave. Fjorgamle standere er set i Kasmose Skov NNØ f. p-pladsen på Røjleskov-halvøen (28) med 2 standere (F&N/LLC) og i Karlsskov på Røjleskov-halvøen (28) med 3 standere (F&N/LLC). I Gulstav Vesterskov (34) er kun set 3 visne ex. – her var der en flot bestand efter skovning af Hassel til brug for hegnsmateriale i Odense Zoo (TSø). Iflg. AFD-værket synes Rederod at være blevet noget mindre hyppig siden TBU – på Ærø (33) er den aldrig fundet. Hinsidan på Gotland (CHu).
Ægbladet Fliglæbe (Neottia ovata) (LC) (79)
Nye fund i Kohave ved Ellinge (31) med 7 vegeterende ex. nær skovbrynet i en askeskov med Hassel SØ f. Spurveholm (HT) og i en pilesump ved Lindved Å nedstrøms Slagbjerg nær Bramstrup (30) med ca. 25 blomstrende og ca. 100 vetgeterende ex. (HT). Et muligt nyt fund er der også med 500 ex. i Kohave ved Vedelshave (28). Skoven var tidligere under menighedsrådet, men er nu privat (F&N/LLC). Den gl. red. var muligvis om skoven i 1984 (hvem ved det så?)?
En række moderne genfund af Ægbladet Fliglæbe er der med 3 ex. i Stavrby Skov (28) (F&N/LLC), et ex. i Kasmose Skov NNØ f. p-pladsen på Røjleskov-halvøen (28) (F&N/LLC), 3 ex. i Båring Skov SSØ f. Båringskov Camping (28) (F&N/LLC), et blomstrende og 2 vegeterende ex. i en pilesump SØ f. Klakkebjerg ved Kerte Mølleknap (N f. Brænde Å) (28) (HT), 3 blomstrende ex. i stævningsskov nr. 32 N f. det kreaturgræssede kær i ”Voldtofte Made Øst” (28) (HT), 50 ex. i skoven SSV f. Gyldensten (V f. Burskovvej) (29) (F&N/LLC), mindst 2 vegeterende ex. i stævningsskov nr. 155 i ”Smidstrup Enge” (29) (HT), 100 ex. i stævningsskov nr. 158 ligeledes i ”Smidstrup Enge” (29) (F&N/LLC), i stævningsskov nr. 185 ved Daugstrup S f. Otterup (29) (F&N/ThB), 21 blomstrende ex. hurtigt talt omkring mosen i Stavids Ådal Ø f. Villestofte Skovgyde (29) (F&N/SRP), endnu i knop den 22. april i Fællesskov ved Syddansk Universitet ved Odense (29) (HT), 18 blomstrende og 7 vegeterende ex. i Moseskov Øst ved det samme snart moskéholdige universitet (29) (HT), 2 blomstrende ex. i det fordums menageri opstrøms fordums Kratholm i Odense Ådal (29) (HT) og sammesteds (29) 4 knoppende ex. den 19. april (F&N/SRP).
7 blomstrende og et vegeterende ex. af Ægbladet Fliglæbe resterer der på 90’ernes lokalitet for Tidselkvæler i ”Torup Krat” NV f. Allerup Torup (30) (HT), hvortil 2 snese blomstrende og 2 snese vegeterende ex. oven for vældet mod V i ”Torup Krat” NV f. Allerup Torup (30) (HT), 3 blomstrende ex. i en lysåben askseskov i Hakkehave ved Langeskov (30) (HT), hvortil en ny parcel NV f. Skovgård (30) med et afbidt og et vegeterende ex. (HT), 2 blomstrende ex. i en grøftet fhv. askeskov, der nu er granplantage, i Havrevænge ved Dong (31) (HT), kun godt et dusin ex., hvoraf de fleste i knop, i Duereds Vænge på Horneland (32) (DBF/LLC, leg. HT & PHl) samt 3 blomstrende ex. (en 4. plante knækket ved jordoverfladen i kraftig blæst) N f. Ourevej ved Ore (34) (F&N/OSt). 4 ex. er stadig mærket med pinde på en vejskrænt i Vornæs Skov på Tåsinge (32) – Svendborg Kommune slår udenom (NaR). Derimod blev Ægbladet Fliglæbe ikke set i den tilgroende hasselskov med overskov af Bøg og Ahorn i Grevindeskov ved Tybrind (28) (BBR & HT). På Sjælland er den fx set på strandoverdrevet Eskebjerg Vesterlyng, voksende sammen med Salepgøgeurt (DBF/FS & SGC), samt i Allindelille Fredskov fx sammen med en noget sjældnere orkidé på Bøgebjerg og i ”løvengen” V f. Thomas Park (begge HT). Iflg. AFD-værket er orkidéen hyppigst på Fyn-Langeland og Lolland-Falster – udbredelsen er ikke væsentligt ændret siden TBU.
Tyndakset Gøgeurt (Orchis mascula) (LC) (57+2)
Nye fund V f. Åbakken/Ø f. Storå (28) med 4 blomstrende ex. (F&N/LLC) og i Kohave ved Ellinge med 12 blomstrende og en snes vegeterende ex. nær skovbrynet i en askeskov med Hassel SØ f. Spurveholm (31) (HT) – ligeledes i Kohave (31) også i den sydlige AFD-rude (NØ f. Fællesvadgård) med 3 blomstrende og et vegeterende ex. (HT). Et muligt nyt fund er der også med 500 ex. i Kohave ved Vedelshave (28). Skoven var tidligere under menighedsrådet, men er nu privat (F&N/LLC). Den gl. red. var muligvis om skoven i 1984 (og som sagt: hvem ved det så?)? En række moderne genfund af Tyndakset Gøgeurt er der med 10 blomstrende ex. i Grøndal SØ f. Hindsgavl Slot (28) (F&N/LLC), mindst 30 blomstrende ex. i åkrattet S f. Brænde Å ved Topgård (28) (HT), hvortil 3 vegeterende ex. i Ø-kanten af en egeparcel mod V, 100 blomstrende ex. i Stavrby Skov (28) (F&N/LLC), 1000 blomstrende ex. i SØ-hjørnet af Ronæs Skov (S f. Ronæsskovvej) (28) (F&N/LLC), i stævningsskov nr. 185 ved Daugstrup S f. Otterup (29) (F&N/ThB), i Fællesskov ved Syddansk Universitet ved Odense (29) N f. grøften m. V 30 rosetter den 9. februar (den 13. juli 20 frugtende ex.), hvoraf 1/3 med uplettede blade (HT), den 20. februar (& den 15. april) også Ø f. stien over den samme grøft, blomstrende mod V & Ø den 22. april, 5. maj 48 blomstrende V f. stien og 6 blomstrende ex. Ø f. stien ved grøften mod V, ca. 110 blomstrende ex. i kernebestanden mod Ø, Moseskov Ø ved den samme snart religiøse højborg (29) 30 frugtende, 3 afbidte og ca. 15 vegeterende ex. den 12. juni (HT).
Tyndakset Gøgeurt er endnu talrig på Bogø (30) (MKS), et blomstrende ex. i en lysåben askseskov i Hakkehave ved Langeskov (30) (HT), 6 blomstrende ex. i kanten af en askesump med dominans af Kær-Star i Hakkehave ved Langeskov (30) (HT), 4 blomstrende ex. i den høje eng ved pumpestationen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (HT), 16 blomstrende/frugtende ex. især på grøftebrinker i en grøftet fhv. askeskov, der nu er granplantage, i Havrevænge ved Dong (31) (HT), 4 blomstrende ex. i den høje eng ved pumpestationen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (HT), 16 blomstrende/frugtende ex. især på grøftebrinker i grøftet fhv. askeskov, nu granplantage, Havrevænge ved Dong (31) (HT), et par steder omkring Nørresø ved Brahetrolleborg (32) (DOF/BLR & NBJ, leg. HT; F&N/ToD), 50 blomstrende ex. i stævningsskov nr. 83 i Hornenæs Skov (32) (F&N/LLC), kun 3 rosetter, hvoraf de 2 med knop, i Duereds Vænge på Horneland (32) (DBF/LLC, leg. HN), men så er skoven også festliggjort med julepynt og anden stads, samt 7 blomstrende ex. centralt mod N i Tolsbjerg Skov (34) (F&N/OSt). Iflg. ”Nordfynske fristelser” (Ugeavisen Nordfyn, 23. juni 2015) findes Skov-Hullæbe også sparsomt i skoven Nyhave VSV f. Bogense (29) (OR). Derimod blev Tyndakset Gøgeurt ikke set i Båring Skov SSØ f. Båringskov Camping (28) (F&N/LLC), i den tilgroende hasselskov med overskov af Bøg og Ahorn i Grevindeskov ved Tybrind (28) (BBR & HT), i begge sider af dalen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) den 31. maj (HT) eller i stævningsskov nr. 75 i Krarup Kohave (32) (HT) – sidst set her i 1993 (HT), og de gamle egetræer er blevet fældet. På Sjælland er den fx set med en stor bestand mod N på strandoverdrevet Eskebjerg Vesterlyng (DBF/FS & SGC) og et afblomstret tæppe nær ”Smuldmosen” i Ravnsholte Skov på ekskursionen til skovene ved Bidstrup (DBF/SGC). Hinsidan som Sankt Pers nycklar på Gotland incl. hvidblomstrede ex. (CHu).
Stor Gøgeurt (Orchis purpurea) (NT) (1)
Kun 3 blomstrende ex. på plastisk ler i Karlsskov på Røjleskov-halvøen (28) (F&N/LLC). Teksten i AFD-værket er misvisende, da bestandene på Trelde Næs ikke er ved den ydre del af Vejle Fjord.
Bakke-Gøgelilje (Platanthera bifolia ssp. bifolia) (NT) (1997: X) (2)
Set i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) incl. et frugtende ex. lidt V f. Guldblommefeltet den 5. september (F&N/ToD; HT), i overdrevet ved Bakkelundgård (32) med fx 6 frugtende ex. den 5. september (DBF/ThL, leg. EBA & HT; HT) og i
”Nye Rødme Svinehaver” (32) (DBF/ThL, leg. EBA & HT) – 3 alen ud af samme stykke. Enkelte endnu blomstrende ex. blev set den 11. juli ved Havnæsgård i Jægerspris Skydeterræn (DBF/KRJ & SM). Hinsidan på Gotland (CHu).
Skov-Gøgelilje (Platanthera chlorantha) (LC) (30+1)
Med kun 3 knoppende og 2 vegeterende ex. i hasselskov med overskov af Bøg og Ahorn endnu i Grevindeskov ved Tybrind (28) (BBR & HT). Også set i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (BW/MGr (det grønne felt); DBF/ThL; F&N/ToD; SSK/HT), mens et flot ex. i Gulstav Vesterskov (34) åbenbart voksede lidt for synligt – senere optrådte kun et hul i jorden (TSø). På Sjælland fx nær stien under Bøgebjerg i Allindelille Fredskov (HT) – ikke set her af det lokale plejeteam (AFM). Hinsidan på Gotland (CHu).
Skrueaks (Spiranthes spiralis) (RE) (0)
En N-jysk orkidéjæger residerer nu på Thurø, så måske sker der ting og sager på Revet (32) – dette spektakulære taxon trænger til at blive genfundet i Det Fynske Ørige. Skrueaks blev under DBF’s interne ekskursion i 2014 set på et kalkoverdrev i Navarra i N-Spanien (DBF/ÅG).
Amaryllisfamilien (Amaryllidaceae) (incl. Løgfamilien (Alliaceae))
Kølet Løg (Allium carinatum) (LC) (1997: V) (4)
Skal i det mindste være delvist spontan på Enebærodde (29) (PSø) – modsat vor hidsige bemærkning i bogværket Nordfyns Natur. Hidsigheden er dog til at forstå, når man ser kortet i AFD. AFD-værket nedvurderer reelt Kølet Løg til at være en indslæbt eller forvildet bofast arkæofyt med den lakoniske tilføjelse ”evt. hjemmehørende”. 4 af 6 positive AFD-ruder er i Det Fynske Ørige (29, 30) – mindst 2 af disse fund er imidlertid udsåninger. Rødlistningen af Kølet Løg er fornuftigvis reelt opgivet.
Alm. Sand-Løg (Allium vineale var. vineale) (LC) (46+1)
Fåtallig på S-kysten af Bogø i Lillestrand (30) – Vild og Skov-Løg (A. oleraceum og scorodoprasum) findes også her (DBF/CHu & FØA, leg. HT). Der er mange ex. af Alm. Sand-Løg på den SØ-exp. skrænt af Skålholm i Kertinge Nor (30) med ligeledes mange Gul Snerre (HT), mens der kun resterer 2 ex. på den VSV-exp. kystskrænt VNV f. Præstelund ved Kertinge Nor (30) – tidligere et græsset med vokshatte, men nu under tilgroning (HT). Der er også moderne genfund på Østerø-halvøen ved Slipshavn (31) (HT) og på strandoverdrevet på Mejlhoved på Drejø (32) med fx Skov-Løg (SSK/HT). På Sjælland findes Alm. Sand-Løg på borgbanken Tårnborg ved Korsør Nor (HT). Kaldes kun Sand-Løg i AFD-værket, hvilket virker som en svipser, selv om fund rapporteret som A. vineale er opregnet her.
Aspargesfamilien (Asparagaceae)
(incl. Edderkopurtfamilien (Anthericaceae), Hyacintfamilien (Hyacinthaceae), Konvalfamilien (Convallariceae) & Bladliljefamilien (Hostaceae))
Ugrenet Edderkopurt (Anthericum liliago) (VU) (1)
Mindst 15 blomstrende ex. er set på ”Rudbæks Banke” (28) ved dominans af Bølget Bunke og Gyvel (HT & LLC) – identisk med ”Rudbæks Bakke” i årsrapporten for 2013! Denne lokalitet, der har et plejehjem på samvittigheden, er ikke omfattet af en referencerude i AFD – derfor udgør et nyere fund i kalkbakkerne ved Klintholm i Gudme Kommune (31) (PoR 2003) den eneste lokalitet på Fyn iflg. AFD-kortet. At betegne de recente bestande som hjemmehørende kan imidlertid være ikke så lidt af en vildfarelse.
*Spansk Klokkeskilla (Hyacinthoides hispanica) (NA)
En stor gammel blok og et par mindre med blomstrende ex. i Holmdrup Stævning S f. Vejstrup Å (32) (F&N/HN) – taxonets danske slægtsnavn er fornuftigvis blvet mere velklingende.
Krans-Konval (Polygonatum verticillatum) (LC) (1+1)
Endnu 22 ex. nær jernbanevolden i Ø-delen af Stavrby Skov (28) (F&N/LLC) – første gang angivet fra skoven af den samme finder i 1988. Ca. 10 ex. på en vold i et skovbryn 250 m NV f. Skovgård i Hakkehave ved Langeskov (30) (HT) – ingen set i ”bagkataloget” (den artsrige askeskov nær skovbrynet i bunden af en tilgroet eng), hvor den blev set i 2012 (HT). Atter forgæves eftersøgt i vældet mod V i ”Torup Krat” NV f. Allerup Torup (30) (HT) – hjælp, Finn Skovgaard! De få kendte fynske lokaliteter kan næsten alle henføres til det samme brede N-hæld, som ”Torup Krat” og Hakkehave også er en del af. Iflg. Dansk Feltflora er Krans-Konval også kendt fra Nordfyn (29), men dokumentationen for d. 29 i TBU-arkivet er højst kritisk, idet den beror på Clausens angivelse af arten som almindelig omkring Odense. AFD-kortets ene rude/lokalitet for Krans-Konval på Fyn er trods alt for lidt dækkende – AFD-værket nævner da også, at arten stedvis kan være overset. Arten findes på Øerne i øvrigt kun på NØ-Sjælland.
Dunhammerfamilien (Typhaceae) (incl. Pindsvineknopfamilien (Sparganiaceae))
Enkelt Pindsvineknop (Sparganium emersum) (LC) (24)
Dominerende art (begge 32) (begge SSK/HT) i den ganske vist sparsomme rørsump i det centrale vandhul i ”Gamle Rødme Svinehaver” og ligeledes i den lidt mere udbredte rørsump i det østlige vandhul i ”Gamle Rødme Svinehaver”, som flyder sammen med vandhullet i V-kanten af overdrevet ved Bakkelundgård (32), hvor vor art i det mindste optræder ved S-bredden (HT). Iflg. AFD-værket er Enkelt Pindsvineknop blevet sjældnere på store dele af Øerne siden TBU – på Sydhavsøerne (33, 34) er den slet ikke fundet i AFD, selv om arten kendes herfra.
Spæd Pindsvineknop (Sparganium natans) (LC) (3)
Moderne genfund på åbent vand mod Ø i fattigkæret i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) med ca. vegeterende 10 klynger (DBF/ThL, leg. EBA & HT; HT; SSK/HT). På Sjælland på en balk ved ”Bøllesøen” på ekskursionen til skovene ved Bidstrup (DBF/SGC). Iflg. AFD-værket er Spæd Pindsvineknop siden TBU gået stærkest tilbage på Øerne.
Sivfamilien (Juncaceae)
Blågrå Siv (Juncus inflexus) (LC) (54+1)
Antageligt nye fund i Pavebæks dal ved Vedelshave (28), men kun med en tue (HT),
som fåtallig i ”Engsøen” i ”Gyldensteen Strand” og i den nærliggende Langø Plantage Ø f. Eriksholm (begge 29) (begge F&N/KiR), som dominerende art i et nyfundet vældpræget rigkær lidt N f. Ådalsskolen (29) (OSK/LKS) samt på en hestegræsset eng N f. det lille vandhul NNØ f. pkt. 66 S f. Stenstrup (32) (SSK/HT). Hertil en lang række genfund – fx med ca. 10 tuer på V-bredden af Sorteå ud for Andersminde SV f. Svindinge (31) (HT) og med få ex. i et væld ved Brænde Å nedstrøms Tanderup Kirke (28) (HT) – omfattes sandsynligvis af ”hist og her i væld” i hele Brænde Ådal i 1986 (FA/HT), men der er ingen adgang til moseskemaer p.t. Iflg. AFD-værket er udbredelse og hyppighed af Blågrå Siv i store træk som i TBU.
Strand-Siv (Juncus maritimus) (LC) (14)
Moderne genfund på Østerø-halvøen ved Slipshavn (31) som lokalt talrig (HT), omkring Knoldbugten (32) (HT) samt på Monnet og Vindebyøre på Tåsinge (begge 32) med mange standere den 26. november (begge HT). Hertil ca. 100 tuer inden for Vigen på N-delen af Drejø (32) med de fleste ex. i den græssede del (SSK/HT). Iflg. AFD-værket er udbredelsen af Strand-Siv i store træk som i TBU, men fx på Nordfyn (29) synes den at være blevet sjældnere. Hermed menes, at den ikke er set på selve Nordfyn (29) siden 1896 på strandengene ved Hofmansgave (”sparsom”) hhv. på Hindsholm (30) siden 1904 på Tårup Strand – begge fund gjort af Anton Andersen og meddelt i Nordfyns Flora fra 1910.
Klæg-Siv (Juncus ranarius) (LC) (27)
Nyt fund i strandengen ved Bøjden Nor (delen S f. landevejsdæmningen) (32), hvor den i det mindste findes mod NV (HT). Ved nærmere research er den dog også set på forstranden ved Drejet nær Bøjden (32) (TRN 2002). I AFD-værket angives Klæg-Siv at være sandsynligvis underrapporteret pga. sin lighed med Tudse-Siv (J. bufonius). Den spinkle art (med butte indre blosterblade som den for nogle væsentligste spotkarakter) er dog trods alt kendt fra alle distrikter i Det Fynske Ørige.
Børste-Siv (Juncus squarrosus) (LC) (7)
Set i et spor i Svanninge Bjerge (32) (DOF/BLR & NBJ, leg. HT), ligesom den stadig findes i og omkring hængesækmosen i S-delen af ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (SSK/HT). I Jylland fx på bredden af den mere eller mindre næringsfattige Kvie Sø. Iflg. AFD-værket er Børste-Siv aftaget i hyppighed over hele landet, idet den dog er nyindvandret til Gribskov-området på Sjælland. I Det Fynske Ørige er den aldrig fundet på Sydhavsøerne (33, 34).
Butblomstret Siv (Juncus subnodulosus) (LC) (26)
Moderne genfund: Stavrby Mose (28) som lokalt dominerende art også i det oversvømmede parti mod Ø (HT & LLC), lig med talrig i den fhv. strandeng SV f. ”Rudbæks Banke” (28) (F&N/LLC), i Røjle Mose (28) med 10 m2 (F&N/LLC),
i Flægen ved Tybrind (28) som talrig (F&N/LLC), i kæret i Emtekær Nor under Orelund Skov (28) som lokalt dominerende (HT), i det kreaturgræssede kær i ”Voldtofte Made Øst” (28) med store tæpper (HT), i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (DN/HT; DN/OR), også V f. (DN/HT), helt mod NV i ”Smidstrup Enge” (aka ”Engløkkerne” eller ”Harritslev Fælled”) ved Kristianslund (29) med ca. 300 m2 (HT), i kalkkæret i Odense Ådal ud for Vestervang i Skt. Klemens (29) (HT), i Urup Dam Nord (30) (HT), i vældet i den hestegræssede eng N f. ”Torup Krat” (30) med 100 m2 (HT), N hhv. S (løst tæppe 30 m2) f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (begge 30) (begge HT), 3 steder ved Lindved Å nedstrøms Slagbjerg nær Bramstrup (alle 30) som endnu dominerende art, men partierne under kraftig tilgroning (alle HT), N f. Spangbro ved Nr. Lyndelse (30), endnu ofte dominerende art, men ikke blomstrende (HT), i ”Langemose” SØ f. Ullerslev (31) (HT) og i ”Bynkel Eng” (31), men kun lokalt (HT). I Kulemose (29) stadig i det græssede rigkær mod SØ som lokalt dominerende art – ligeledes i det ugræssede væld NØ herfor (saltkilden) som dominerende art med Hamp-Hjortetrøst samt i den græssede hegnskant mellem de 2 nævnte dellokaliteter (HT). Derimod ikke til at genopdrive ved NV-bredden af Holckenhavn Fjord (31) (HT) hhv. ud for Andersminde SV f. Svindinge ved Sorteå (31) (HT). AFD-kortet har ikke Butblomstret Siv fra Ærø (33), hvilket imidlertid næppe er korrekt.
Tue-Siv (Juncus tenuis) (NA)
Nyt fund med over 100 ex. i et spor i Slipshavn Skov (31) (HT). Vi har hidtil bogført den som LC, hvilket selvfølgelig er forkert, når den er en indslæbt bofast neofyt – i Europa blev denne amerikanske art første gang set i Belgien i 1824. Iflg. AFD-værket er Tue-Siv gradvis blevet hyppigere siden TBU, især i de senere årtier. Nordøstfyn (30) har den dog endnu ikke fundet vej til.
Halvgræsfamilien (Cyperaceae)
Fladtrykt Kogleaks (Blysmus compressus) (LC) (29)
Moderne genfund i kæret i Emtekær Nor under Orelund Skov (28) (HT). Ø f. Storebælt (begge HT) set i kalkkæret ”Forklædet” på Orø i Roskilde Fjord samt i strandengen mellem Brovig og Jægerspris Nordskov ved Roskilde Fjord. Fladtrykt Kogleaks synes iflg. AFD-værket at være blevet markant sjældnere i det mindste i S- og Ø-Danmark.
Langakset Star (Carex appropinquata) (LC) (9)
Endnu i ”Bulsøengen” (aka ”Kratluskerengen”) i Næsby (29) (HT), S f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30) (HT) og i et græsset kær i Engene ved Håstrup (32) (DN/BiB & KNo, leg. HT). Savnes på AFD-kortet fra Nordøstfyn (30), Østfyn (31) og Sydhavsøerne (33, 34). På Sjælland i ”Smuldmosen” på ekskursionen til skovene ved Bidstrup (DBF/SGC). Iflg. AFD-værket er Langakset Star uden tvivl blevet sjældnere pga. dræning og tilgroning af biotoperne.
Grå Star (Carex canescens) (LC) (18)
Sparsom i Brandsø Mose i Lillebælt (28) (DBF/LLC, leg. BBR, CSk & HT) – ikke tidligere set her af den gl. red. Bidte tuer er set i kanten af det centrale vandhul i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (SSK/HT). Iflg. AFD-kortet findes Grå Star næsten kun i det fynske indland (mest det indre Sydfyn (32)) – og her utvivlsomt befordret af tørvegravningen under verdenskrigene med efterfølgende udvikling af sphagnumhængesæk, som nævnt i AFD-værket.
Vår-Star (Carex caryophyllea) (LC) (20)
Breder sig på Sandbjerg i ”Jordløse Bakker” (32), hvor den tilsyneladende har nydt godt af græsning ved kvæg og æsler (TRN). Der er ligeledes moderne genfund på Bæsbanke på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) (DBF/MKS) og i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (SSK/HT). På Sjælland er den fx set på overdrevet Rævebjerg (DBF/FS & SGC). Iflg. AFD-værket er Vår-Star blevet signifikant sjældnere især i Ø-Danmark pga. af ødelæggelse eller manglende afgræsning af dens biotoper, men angives dog som formentlig noget underrapporteret. Det er den nu næppe i Det Fynske Ørige, idet den dog også findes uden for referenceruderne.
Tue-Star (Carex cespitosa) (LC) (1990: R) (7)
Nye fund med ca. 10 tuer i en ugræsset del af Avlby Mølleås dal NØ f. Avlby Møllegård (28) (HT & LLC), med 3 tuer i den stærkt tilgroede Vejle Lung (32) (HT) og med ca. 40 tuer i Kildemose ved Vejle (32) i et ugræsset parti mod SØ (HT). Moderne genfund er der i brynet af en birke-/ellesump ved Kerte Mølleknap SØ f. Klakkebjerg (N f. Brænde Å), (28) (HT), i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) med ganske nedbidte ex. (DN/HT; DN/OR), i ”Smidstrup Enge” (29) et enkelt ex. med Engblomme (kommunelokalitet H11-1) (HT), i det ånære væld i ”Præsteengen” ved Stenløse (29) godt nedbidt af de 7 Hereford-kreaturer den 30. juli (den 31. december lige over den oversvømmede ådal) (begge HT), i kalkkæret i Odense Ådal ud for Vestervang i Skt. Klemens (29) med mindst 40 frugtende tuer (HT), i det tilgroende kær i området Lindholm SV f. Allested (32) med godt en håndfuld tuer (HT) og i et græsset kær i Skånemose ved Håstrup (32) (DN/BiB & KNo, leg. HT). I ”Smidstrup Enge” (29) derimod ikke set på kommunelokalitet H11-7 pga. tilgroning (HT). 7 fynske AFD-ruder er langt fra sandheden, idet AFD-værket dog også noterer, at Tue-Star er fundet hyppigere i andre egne end S-Jylland og Bornholm, hvor den ikke er genfundet i projektet. Den gl. red. tror på, at den tidligere har været overset (forvekslet med andre piedestaldannende Star-arter), men den er dog aldrig fundet på Sydhavsøerne (33, 34). Fra Østfyn (31) figurerer Tue-Star kun i Svend Andersens noter fra ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev.
Trindstænglet Star (Carex diandra) (LC) (7)
Moderne genfund: I ”Storgårds Væld” opstrøms fordums Kratholm i Odense Ådal (29) (HT) samt N hhv. S f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (begge 30) (begge HT). Derimod er den muligvis forsvundet fra det tilgroende kær i området Lindholm SV f. Allested (32) (HT) og fra kæret NNV f. Spanggård ved Sorteå SV f. Svindinge (31) (HT) – bør dog yderligere eftersøges på de 2 lokaliteter. Ø f. Storebælt i kalkkæret ”Forklædet” på Orø i Roskilde Fjord (HT) og i et vældpræget kær under den gamle kystskrænt i Nissebakker i Jægerspris Skydeterræn (DBF/KRJ & SM, leg. HT & SGC). Iflg. AFD-værket er Trindstænglet Star formentlig blevet sjældnere i Ø-Danmark, selv om hyppighedsskraveringen i TBU ikke er underbygget ved belæg, mens den måske er blevet hyppigere i V-Jylland og Himmerland.
Finger-Star (Carex digitata) (LC) (1)
Kasmose Skov ud for Kiksted (28) med Blå Anemone (F&N/LLC). Fundet her på sit eneste kendte fynske voksested af en horde jyske botanikere i 2000 – bør eftersøges yderligere i skovene langs Røjle Klint (28). På Sjælland fx Ø f. Dams Mose i Allindelille Fredskov (HT). Hinsidan på Gotland (CHu).
Stjerne-Star (Carex echinata) (LC) (19)
Moderne genfund: I kanten af det græssede kær mod NV ved Kerte Mølleknap SØ f. Klakkebjerg (N f. Brænde Å) (28) (HT), som lokalt talrig i det kreaturgræssede kær i ”Voldtofte Made Øst” (28) (HT), N hhv. S f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (begge 30) (begge HT) og et par steder i hængesækmosen i S-delen af ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (SSK/HT). På Sjælland
er den set op til kanten af en birkesump i kæret ved Sperrestrupstien (DBF & FNV/PH & ÅG, det. HT & ÅGJ) og i ”Kildeengen” på ekskursionen til skovene ved Bidstrup (DBF/SGC). Sammenlignet med TBU er Stjerne-Star gået stærkt tilbage i Ø-Danmark. I podsolområderne i V-Jylland har den holdt sig bedre – fx på bredden af den mere eller mindre næringsfattige Kvie Sø (HT).
Forlænget Star (Carex elongata) (LC) (27+1)
Muligvis nye fund (Fyns Amts arkiv vides p.t. ikke offentligt tilgængeligt!) med mindst 4 tuer i en askesump med dominans af Kær-Star i Hakkehave ved Langeskov (30) (HT), med en tue ved Lindved Å nedstrøms Slagbjerg nær Bramstrup (30) (HT) samt som talrig i en tørvemose og fåtallig i en ellesump ved en groft anderipræget sø i skoven Bårvekrog (begge 32) (begge SSK/HT). Moderne genfund er der i ellesumpen i ”Hesbjerg Skovmose” (29) (HT), med en snes tuer i ”Ninas Hængesæk” i skoven Galteløkker på Stenstrup-egnen (32) (SSK/HT) og som hyppig i den store birke-/ellesump i NV-delen af Svinehaverne ved Rødme (32) (SSK/HT). På Sjælland fx i ”Smuldmosen” på ekskursionen til skovene ved Bidstrup (DBF/SGC). I 1990’erne kviedes Per Hartvig ved at tro på Forlænget Star i Det Fynske Ørige, men jf. AFD-kortet blev han tvunget til det! Savnes dog helt fra Ærø (33), hvor gammelskovsområder ligger længere tilbage end Danmarks floristiske udforskning.
Udspilet Star (Carex extensa) (LC) (15)
Nyt fund i strandengen S f. lagunen ved Skæreklint nær Wedellsborg (28) (F&N/LLC). Moderne genfund (alle 32) (alle HT) er der i strandengen ved Bøjden Nor (i delen S f. landevejsdæmningen) med ca. 50 mere eller mindre små tuer mod NV, i Knoldens strandeng og under Store Stege på Horneland på den anden side af Knoldbugten. 15 fynske AFD-ruder forekommer absolut i underkanten, idet arten synes at være under spredning langs havet omkring Fyn med øer.
Grøn Star (Carex demissa) (LC) (16)
Moderne genfund på grøftebrinker i en grøftet fhv. askeskov (nu granplantage) i Havrevænge ved Dong (31) (HT). På Sjælland op til kanten af en birkesump i kæret ved Sperrestrupstien (DBF & FNV/PH & ÅG) og i ”Bol Bagers Mose” på ekskursionen til skovene ved Bidstrup (DBF/SGC). Iflg. AFD-værket er Grøn Star den hyppigste af C. flava-gruppens medlemmer i Danmark, men i Det Fynske Ørige gælder denne antagelse nok snarere Dværg-Star (C. oederi var. oederi), der da også er fundet nogle få ruder flere (18+1) end Grøn Star (16).
Gul Star (Carex flava) (NT) (1997: V) (2)
Set det sædvanlige sted i Urup Dam (30) (HT) med ca. 2 snese blomstrende, lavtvoksende ex. Derimod atter forgæves eftersøgt i vældet mod V i ”Torup Krat” NV f. Allerup Torup (30) (HT) – hjælp, Finn Skovgaard! Gul Star savnes helt fra Vestfyn (28) og Ærø (33), men på AFD-kortet også fra Nordfyn (29), Sydfyn (32) og Langeland (34). På Sjælland er den set i ”Smuldmosen”, ”Kildeengen”, ”Ellesøengen” og ”Yssemosen” på ekskursionen til skovene ved Bidstrup (DBF/SGC), så der forekommer den stadig udbredt – iflg. AFD-kortet og –værket har Gul Star da også sin danske hovedudbredelse i gammelskovsområderne på Midtsjælland.
Krognæb-Star (Carex lepidocarpa) (LC) (15)
Nyt fund med et ex. ved Lysemose Høj (S f. Hårevej) i Brænde Ådal (28) (F&N/LLC). Moderne genfund er der endnu som udbredt i kernedelen af det kreaturgræssede væld ved Kerte Vandværk i Brænde Ådal (28) (HT) (lok. 26 & 96 i AFD-rude 3328 Kerte), med Vibefedt i ”Storgårds Væld” opstrøms fordums Kratholm i Odense Ådal (29) (HT), i det artsrige væld i ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (HT) og S f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30) (HT). Hertil kun en klynge i et endnu lavtvoksende parti i kæret NNV f. Spanggård ved Sorteå SV f. Svindinge (31) (HT). Savnes helt fra Sydhavsøerne (33, 34). Ø f. Storebælt i kalkkæret ”Forklædet” på Orø i Roskilde Fjord (HT) og i ”Smuldmosen” på ekskursionen til skovene ved Bidstrup (DBF/SGC). Iflg. AFD-værket er Krognæb-Star noget underrapporteret – til arten er kun medregnet individer med klart bagud-nedadbøjet næb på frugthylstret. Hinsidan på Gotland (CHu).
Høst-Star (Carex oederi var. pulchella) (LC) (4)
Stadig på Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) med standere den 6. december (HT). Herfra synes den dog ikke godkendt i AFD! Eller mere konkret: Her er den med som Dværg-Star fra lok. 136 i AFD-rude 3723 Arreskov Sø (32)? Tilsyneladende findes Høst-Star også i en ugræsset salteng i Emtekær Nor under Orelund Skov (28) (HT). Yderligere undersøgelser i PEF forekommer nødvendige.
Pigget Star (Carex pairae) (LC) (54+1)
Endnu ca. 10 tuer på gravhøjen Dalhøj ved Borreby (29) – ved entréen til højen stadig en jordtue med Gul Engmyre (HT). Iflg. AFD-værket er udbredelsen af Pigget Star stort set som i TBU, men nu fundet langt hyppigere. Selv om arten ikke er en decideret skovplante, synes dens udbredelse at følge de danske gammelskovsarealer, så den undgår Jylland V om isens stilstandslinje.
Bleg Star (Carex pallescens) (LC) (43)
Nye fund: Skoven Brændholt ved Frøbjerg (28) (HT), centralt mod N i skoven Nyhave VSV f. Bogense (29) (F&N/KiR) og med en blomstrende tue langs den centrale skovvej i Vejle Skov (32) (HT). Moderne genfund er der på et tjørneoverdrev S f. Brænde Å ved Topgård (28) med 2 rigtblomstrende tuer (den største med godt 50 blomstrende strå) (HT) (hertil V f. Kerte Bro (28) (F&N/LLC)), i kanten af det kreaturgræssede væld ved Kerte Vandværk i Brænde Ådal (28) som fåtallig (HT), i den tilgroende mose i Ernebjerg Skov (29) med 2 sparsomt blomstrende tuer (3 og 7 blomstrende strå) (HT) og på grøftebrinker i en grøftet fhv. askeskov (nu granplantage) i Havrevænge ved Dong (31) (HT). Savnes fra Ærø (33). På Sjælland nær ”Bol Bagers Mose” i Ravnsholte Skov samt på ekskursionen til skovene ved Bidstrup i ”Kildeengen” og i ”Yssemosen” (begge DBF/SGC). Iflg. AFD-værket er udbredelsen af Bleg Star stort set som i TBU, men dog fundet mindre hyppigt på Øerne, hvor arten nu i højere grad er begrænset til skovområderne.
Top-Star (Carex paniculata) (LC) (>80)
Store flotte ex. forhåbentligt stadig i Tranderup Dal (33), hvor kommunen i begyndelsen af august genåbnede den rørlagte del af bækken, der løber i bunden af dalen. Ved udliciteringen blev det nævnt, at det skal være maskiner med brede bælter, der skal udføre arbejdet med jordflytning (KBJ). Stadig lokalt dominerende art i kæret i Aulby Mølleås dal NØ f. Aulby Møllegård (28) (HT & LLC) og i den stærkt tilgroede Vejle Lung (32) (HT).
Loppe-Star (Carex pulicaris) (LC) (7)
Forgæves eftersøgt i Urup Dam Nord (30) (HHB & HT), ligesom den er pist væk fra ”Specialkonsulentens Kær” (AFD-rude 3723, lok. 26) inden for Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) (HT). Derimod glædeligvis tilsyneladende stadig i Helnæs Made (28) (NSF) – desværre synes styrelsens resultater ikke at være offentligt tilgængelige. Ligeledes stadig i Vrøgum Kær S f. Ny Filsø (HHB), men så er vi også i V-Jylland. Iflg. AFD-værket er tilbagegangen siden TBU påfaldende og størst på Øerne, idet Loppe-Star kan være underrapporteret pga. sin lidenhed.
Tykakset Star (Carex riparia) (LC) (64+2)
Nyt fund som dominerende art i en gammel ellesump langs Hundstrup Å ved Gundestrup (32) (SSK/HT). En bestand i ”Lundeengen” i Borreby Møllebæks dal (29) (HT) synes ligeledes hidtil ubemærket, og gør i givet fald arten ny for AFD-rude 3627 Tommerup og Brændekilde Sogn. Blandt mange moderne genfund er den udbredt i Røjle Mose (28) (F&N/LLC). Iflg. AFD-værket er udbredelsen af Tykakset Star i store træk som i TBU, hvor den dog næsten ikke var kendt fra V-Jylland.
Tyndakset Star (Carex strigosa) (LC) (1990: R) (6+1)
Moderne genfund: Hist og her i SØ-hjørnet af Øksenrade Skov ved Teglgård (28) (F&N/LLC). I Hovedlandet hist og her i Hannerup Skov ved Fredericia (F&N/LLC), ligesom den er udbredt i Pamhule Skov – især i grøfter (Pah/HT). Iflg. AFD-værket er der sket en mindre øgning af udbredelsen af Tyndakset Star siden TBU – muligvis som et resultat af spredning med skovmaskiner, hvilket genkendes fra Fyn. Af samme årsag er arten reelt taget af Rødlisten.
Blære-Star (Carex vesicaria) (LC) (42+1)
Antageligt nye fund er gjort i en sø NNØ f. Lerbjerg i Svanninge Bjerge (32), hvor arten findes i mængde (DOF/BLR & NBJ, leg. HT), i engen S f. Bredholt (= S f. alléen) ved Arreskov Sø (32) (HT) og med flere tæpper i Ellemose ved Lyndelse (32) (HT). Moderne genfund er der fx med en del ex. i skovengen i Brændholt ved Frøbjerg (29) (HT). Iflg. AFD-værket er udbredelsen af Blære-Star i store træk som i TBU, og den er for udbredt til at komme med i PEF. Desværre egner den sig med sin noget skjulte tilværelse næppe godt til at optræde som Årets Fynske Urt.
Ræve-Star (Carex vulpina) (LC) (1)
Set på Tåsinge den 6. juli 1971 af en kendt skribent (F&N/PTP). Netop her synes den fundet jf. AFD-kortet – endog som det eneste sted i Det Fynske Ørige.
AFD-værket angiver dog Ræve-Star som muligvis underrapporteret, idet dens optræden på sine skovlokaliteter synes uregelmæssig.
Hvas Avneknippe (Cladium mariscus) (LC) (1990: R) (12)
Moderne genfund: Talrig ud for Løkkegårdshuse på Hindsholm (30) (F&N/CLu) og i Urup Dam Nord (30) (HT), ligesom den er udpræget dominerende art i Gulstav Mose (34) (FVF/OBL). Iflg. Claus Dalskov optræder den på fugtigere bund end Tagrør.
Iflg. AFD-værket er Hvas Avneknippe alt i alt i klar tilbagegang – i Det Fynske Ørige iflg. AFD-kortet kun set mod Ø (her dele af 29-31) og især på Langeland (34). I Birkemose ved Vittinge (32) synes den sidst set i 1993 (HT), men her bør den være endnu. I Danmark knyttet til den kalkskalholdige hævede littorinahavbund, hinsidan i agmyrer på Gotland (CHu).
Fåblomstret Kogleaks (Eleocharis quinqueflora) (LC) (14)
Endnu dominerende art i kernen af det kreaturgræssede væld ved Kerte Vandværk i Brænde Ådal (28) (HT) og i Urup Dam Nord (30) (HT). Ø f. Storebælt set i
kalkkæret ”Forklædet” på Orø i Roskilde Fjord (HT). Iflg. AFD-værket er Fåblomstret Kogleaks nu tilsyneladende markant sjældnere end i TBU, og savnes på AFD-kortet i Det Fynske Ørige fra Sydhavsøerne (33, 34).
Tue-Kæruld (Eriophorum vaginatum) (LC) (6)
I Det Fynske Ørige klart mest udbredt på Sydfyn – fx Storelung (32) (F&N/LHS),
Nybo Mose ved Brahetrolleborg (32) (BW/LKT) og som fåtallig i ”Ninas Hængesæk” i skoven Galteløkker på Stenstrup-egnen (32) (SSK/HT), mens Smalbladet Kæruld er lokalt dominerende. AFD-kortet har kun arten fra netop Sydfyn (32), og iflg. AFD-værket er hyppigheden af Tue-Kæruld aftaget siden TBU – i det mindste i Ø-Danmark. Arten er dog nyfundet på Læsø.
Børste-Kogleaks (Isolepis setacea) (LC) (35)
Nyt fund i en lavning i sletten S f. Galsklintvej på Hindsgavl-halvøen (28) (F&N/LLC), hvilket vakte lokal begejstring – tidligere fundet et andet sted i nærheden i AFD-rude 2931 (AmM & TRM). Børste-Kogleaks findes stadig i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29), idet den spinkle enårige art elsker nedbidning (DN/HT).
Græsfamilien (Poaceae)
Hunde-Hvene (Agrostis canina) (LC) (12)
Lokalt dominerende i ”Ninas Hængesæk” i skoven Galteløkker på Stenstrup-egnen (32) (SSK/HT) og ligeledes i hængesækmosen i S-delen af ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (SSK/HT). Ret almindelig på SØ-Fyn iflg. AFD-værket skulle vel være Sydfyn (32) jf. AFD-kortet over Hunde-Hvene.
Udspærret Dværgbunke (Aïra caryophyllea) (LC) (49)
Moderne genfund: På en vold i ralgraven på Æbelø (29) (DBF/EBA, leg. HT) og i en vejkant S f. Østerskov på Brandsø i Lillebælt (28) (DBF/LLC, leg. HT). Hertil
100 ex. på Smuttebjerg SØ f. Dalby på Hindsholm (30) (BKS), men desværre er lokaliteten blevet pålagt genopdyrkningsret – en giftig satan for alle de brakmarker, der allerede havde udviklet sig til overdrev. På Djævleøen udbredt på Jægerspris Skydeterræn – fx på Brandbjerg (DBF/KRJ & SM). Iflg. AFD-værket mindre hyppig i Ø-Danmark end i TBU – i Det Fynske Ørige hyppigst på V-Fyn (her dele af 28, 29, 32).
Eng-Havre (Avenula pratensis) (LC) (11)
Stadig i den høje eng ved pumpestationen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (HT). Derimod er nyfundet i AFD-rude 3718 Leby (33) (MiL) noget af det mest pudsige, den gl. red. længe har set – hvis fundet var kommet frem i lyset ved fundtidspunktet, ville arten antagelig kunne beskrives som ny for Ærø ikke bare i URT, men også i AFD-værket. AFD’s p.t. dumsmarte database giver ingen mulighed for at vurdere fundet – særdeles uheldigt. Eng-Havre er i parentes bemærket aldrig med sikkerhed fundet på Ærø (33). På Sjælland fx på S-skrænten af gravhøjen Hagbardshøj (og især på græslandsarealet herunder) (HT), på Nissebakker og ved Havnæsgård i Jægerspris Skydeterræn (DBF/KRJ & SM) samt sammen med fx Bølget Bunke og Krat-Fladbælg på et artsrigt overdrev ved Sperrestrupstien (DBF & FNV/PH & ÅG).
Dunet Havre (Avenula pubescens) (LC) (29+1)
Nyt fund med mindst 10 frugtende ex. i den lille grusgrav V f. Jordbærbro på kanten af Pavebæks dal (28) (HT). Moderne genfund: Overdrevsenklaven i vældet over for Engsvinget i Bellinge (29) (HT), hugormelokaliteten på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) (DBF/MKS, leg. HT), fåtallig på tør bund S f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (30) (HT), ved stien under fugletårnet på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) (HT), sparsom i endnu lavtvoksende partier i kæret NNV f. Spanggård ved Sorteå SV f. Svindinge (31) (HT) og fåtalligt afblomstret på Gulstav (34) (FVF/OBL). På Sjælland (begge HT) på kalkflagen i ”Thomas Park” med fx Engblomme og Leverurt i Allindelille Fredskov samt fåtallig på overdrevet ”Ridebanen” (et voldsted N f. Haraldsted Sø). Iflg. AFD-værket er Dunet Havre gået markant tilbage i Ø-Jylland og i indlandet af Øerne siden TBU.
Alm. Hjertegræs (Briza media) (LC) (61+2)
Moderne genfund: I Pavebæks dal N f. Jordbærbro (28) med over 200 blomstrende ex. (HT), i det kreaturgræssede kær i ”Voldtofte Made Øst” (28) (HT), på ”Helnæs Ås” i Bobakker (28) som talrig (F&N/HK; HT), i Helnæs Made (28) med standere den 20. december (HT), på S-skrænten af Æbelø (29) som standere med Lav Tidsel (DBF/EBA, leg. HT), i ”Bulsøengen” (aka ”Kratluskerengen”) i Næsby (29) med kun 8 blomstrende ex. (HT), i ”Storgårds Væld” opstrøms fordums Kratholm i Odense Ådal (29) som udbredt (HT), i kæret N f. Borreby (29) endnu med en snes blomstrende ex. (HT), på kystskrænten ved landgangsstedet mod SV på Bogø i Lillestrand (30) som fåtallig (DBF/CHu & FØA, leg. LLC), på Bogø i Lillestrand (30) (HT), på Mejløs S-ø på en NV-exp. skrænt (30) (HT), på den stærkt kaninprægede N-ø af Mejlø ligeledes i Lillestrand (30) (HT), på ”Måle Strand” på Hindsholm (30) som fåtallig den 26. oktober (F&N/CLu), i Urup Dam Nord (30) (HT), N hhv. S f. bækken i ”Hudevad Kær” (kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik) (begge 30) (begge HT), i den høje eng ved pumpestationen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) som skredet den 31. maj (HT), i endnu lavtvoksende partier i kæret NNV f. Spanggård ved Sorteå SV f. Svindinge (31) som sparsom (HT) og ”Gamle Rødme Svinehaver” (32), men her kun set på kalk mod SV den 18. august (SSK/HT). Derimod vel allerede væk fra det tilgroende kær i området Lindholm SV f. Allested (32) (HT). I Jylland langs naturstien ved Holme Å, Ø f. Storebælt i kalkkæret ”Forklædet” på Orø i Roskilde Fjord (HT), udbredt i kær mellem Brovig og Jægerspris Nordskov ved Roskilde Fjord (HT), hist og her i kæret ved Sperrestrupstien (DBF & FNV/PH & ÅG) samt med en god bestand på overdrevet ”Ridebanen” (et voldsted N f. Haraldsted Sø) (HT). Alm. Hjertegræs er med godt 3 snese AFD-ruder endnu udbredt i Det Fynske Ørige, men det frygtes, at den allerede er forsvundet fra mange af disse – og derfor kommer arten med i PEF.
(*)Stakløs Hejre (Bromopsis inermis) (NA)
Moderne genfund i en åben sandskrænt oven for Sø Søby Sø (28) (HT). Stakløs Hejre er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3), men iflg. AFD-værket en indført og indslæbt bofast neofyt. Savnes på AFD-kortet fra Nordøstfyn (30) og Ærø (33), hvilket ikke er i overensstemmelse med virkeligheden.
Eng-Hejre (Bromus racemosus) (LC) (1990: R) (3)
Mindst 100 ex. i ”Voldtofte Made” (28) (PW) – oprindelse ukendt. På AFD-kortet er arten i Det Fynske Ørige kun set i 3 ruder på Ærø (33) – hertil er den formentlig indslæbt med græsfrø. At Eng-Hejre er hjemmehørende i Danmark betvivles herfra, men det må komme an på en prøve i PEF.
Tæppegræs (Catabrosa aquatica) (LC) (1997: X) (5+1)
Godt år med mange blomstrende ex. i dalen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (HT). På Sjælland fx i Vindekilde-området på Røsnæs (F&N/MGl). Iflg. AFD-værket har Tæppegræs siden TBU holdt stand i den nordlige halvdel af Jylland, men er i øvrigt gået stærkt tilbage. En håndfuld lokaliteter i Det Fynske Ørige må dog være absolut i underkanten, idet den kendes fra alle TBU-distrikter.
Tandbælg (Danthonia decumbens) (LC) (50)
En enkelt stander på det græssede strandoverdrev mod SØ på Hjortø (32) (SSK/HT). Få set i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) den 18. august, men vel stadig udbredt (SSK/HT). Iflg. AFD-værket sjældnere på Øerne end i TBU, selv om Tandbælg på AFD-kortet stadig forekommer udbredt. Kan efter sigende lokalt være noget underrapporteret – men i Det Fynske Ørige har den måske snarere allerede mistet nogle af sine lokaliteter, selv om den har en ganske bred økologisk amplitude.
Skov-Svingel (Drymochloa sylvatica) (LC) (3)
2 af 3 fund i Det Fynske Ørige på AFD-kortet har hidtil været holdt hemmelige: Båring Skov i AFD-rude 3231 Båring (28) (JøH 1994 og 2007) samt Strandskov ved Ulriksholm i AFD-rude 4029 Holevad (30) (ETh 1994). AFD-værket nævner også Dyred Banke i AFD-rude 3628 Skallebølle (29) (HT 2006), idet fundet reelt blev gjort den 22. juni af grande Stephensen. Hertil kommer et fund i i Assenbølle Skov (29) (HT 2013), og PEF vil sikkert afsløre flere voksesteder for denne oversete art. Mest udbredt i Ø-Jylland, hvor den mod S fx findes i Pamhule Skov – ofte dominerende (fx over Bibæk) (Pah/HT).
*Liden Kærlighedsgræs (Eragrostis minor) (NA)
Nye fund på Odense Nord losseplads (29) (BKS) og i en græsrabat under en berberishæk på Ø-siden af Svendborgvej i Odense lige N f. Stubhøjvej (29) med en 6 m lang bræmme af individer med frugtstandere (HT). Stadig mellem brosten ved spillestedet Posten i Odense (29) (HT) – her holdt Bettina valgfest med Alternativet, som i det mindste forsøger at spille ud med en reel naturpolitik.
Tandet Sødgræs (Glyceria declinata) (LC) (29+1)
Nyt fund i vandhullet V f. Gulstav Østerskov (34) (FVF/HT). Iflg. AFD-kortet er Tandet Sødgræs i Det Fynske Ørige sjældnest mod NØ – og således ikke med fra Nordøstfyn (30). Tandet Sødgræs er hyppigst i det jyske område, hvor den fx er set i et væld lige V f. Hvidkilde på Hjarnø (HT 2012).
Festgræs (Hierochloë odorata) (LC) (4)
Ved Risinge (31) er der på artens lokalitet nu plantet æbletræer med tilskud fra Naturerhvervsstyrelsen (og med styrelsens labels på træerne) – en klokkeklar overtrædelse af §3 og måske af tilskudsordningen (BKS). I 2014 havde den her ellers overlevet planen om en andedam, idet etablering af dammen ganske viseligt blev forbudt af Nyborg Kommune (BKS). Festgræs er ligeldes stadig i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) incl. blomstrende ex. ved en hochsitz (DN/HT) og med 40 m2 over rørsumpen med mange blomstrende ex. (og meget Kål-Tidsel) i Serup Mose (29), mod V over 100 m2, men få blomstrende ex. og tilgroning med Tagrør (HT), ligesom den som vanligt var på plads under fugletårnet på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) med mindst en snes blomstrende ex. over tagrørsumpen den 16. maj (og endnu 5 blomstrende ex. den 5. juni) (begge HT). Festgræs er heller ikke i år set/duftet i kanten af den temporære sø ved den høje eng ved pumpestationen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (HT). Savnes stadig fra Nordøstfyn (30) (meget nær lokaliteten ved Risinge) og Sydhavsøerne (33, 34). AFD-kortet er med kun 4 ruder nok ganske utilstrækkeligt for Fyn, idet der skal ledes bedre efter Festgræs om foråret. Sidste: De omtalte træer er nu fjernet.
Nikkende Flitteraks (Melica nutans) (LC) (1)
Iflg. AFD-værket noget mindre hyppig over hele landet siden TBU – det må man sige, for den er kun fundet i en referencerude i Det Fynske Ørige: 3727 Fangel (29), hvor den sidst blev set i 2014 med 4 vegeterende ex. (HT), uhadada. På Sjælland findes Nikkende Flitteraks fx i ”løvengen” V f. Thomas Park (”Sommerfugleengen”) i Allindelille Fredskov (HT). Hinsidan på Gotland (CHu).
Sand-Rottehale (Phleum arenarium) (LC) (6)
Stadig på ”Flyvesandet” (29) (DBF/HT; HT). Savnes i Det Fynske Ørige stadig fra Østfyn (31), Sydfyn (32) og Ærø (33), hvilket AFD-kortet over Sand-Rottehale ikke gør op med.
Glat Rottehale (Phleum phleoides) (LC) (3)
Kun 3 af 65 AFD-ruder med forekomst af denne art er på Fyn. Dog stadig også i ”Steppereservatet” på Grindløse Ås ved Kronsbjerg (29) (HT 2014). Glat Rottehale er mere udbredt på Sjælland, hvor den fx findes på en kystskrænt i Nissebakker i Jægerspris Skydeterræn (DBF/KRJ & SM).
Tagrør (Phragmites australis) (LC) (>110)
Iflg. Mogens (ejer af Galloway-kreaturerne i Engene og Skånemose ved Håstrup (begge 32)) skal Tagrør skæres ned før græsning – ellers står stubbene tilbage.
Slap Annelgræs (Puccinellia capillaris) (LC) (10+1)
I en ugræsset salteng i Emtekær Nor under Orelund Skov (28) (HT) – med over 2,2 mm lange dækblade. Iflg. AFD-værket først erkendt fra Danmark i 1909 og underrapporteret – Slap Annelgræs bør have fuld skrue i PEF. Savnes i Det Fynske Ørige fra Nordfyn (29) og Østfyn (31) iflg. AFD-kortet.
*Alm. Vadegræs (Spartina xmaritima)/Engelsk Vadegræs (Spartina anglica) (NA)
Breder sig fortsat under fugletårnet ved Nærå Strand (29) (HT) – bør bestemmes og derefter bekæmpes!
Langstakket Væselhale (Vulpia bromoides) (LC) (12)
I en vejkant S f. Østerskov på Brandsø i Lillebælt (28) (DBF/LLC, leg. HT), ligesom den er genfundet på strandoverdrevet Højbjerg på den hindsholmske Langø (30) (BKS). Iflg. AFD-værket er Langstakket Væselhale siden TBU gået stærkt tilbage over hele Danmark bortset fra på Bornholm – gælder det virkelig også Det Fynske Ørige? PEF vil måske afsløre, om den i stedet har været underrapporteret.
*Klit-Væselhale (Vulpia membranacea) (NA)
Rigt blomstrende på Kerteminde Nordstrand (30) den 31. maj (HT). Iflg. Finn Skovgaard er den indslæbt af ”badefolket” efter rejser sydpå, idet Klit-Væselhale iflg. AFD-værket er set af samme herre i en sandet klitlavning ved Hundige på Djævleøen i 2013.