Fuglene og fugleinfluenzaen
Gennem jordens historie har der været mange forskellige dyregrupper som er opstået, og siden hen forsvundet igen. Alle kender vel beretningerne om dinosaurerne som forsvandt ved kridttidens slutning.
Hvordan vil det gå med verdens fugle hvis fugleinfluenzaen breder sig til alle fugle i verden?
Vi ser lige først på hvad der er sket. Fugleinfluenza har været kendt siden 1880, alle fugle kan rammes af sygdommen, men hønsefugle er mest følsomme og indtil nu har man ment at svømme- og vadefugle skulle være mere modstandsdygtige. Det lader dog til at det er svømmefugle som f.eks. svaner, som har udbredt sygdommen i Europa.
Influenza-virus har det med at mutere, det er derfor vi hver vinter skal have et nyt skud med vaccine, for ikke at få influenza.
Den type influenza som fuglene har kaldes H5N1, det er en alvorlig højpatogen type. Den giver en meget høj dødelighed blandt fuglene, tæt på 100 %. Muligheden for smitte afhænger af H og N proteinernes evne til at sætte sig fast i cellerne i luftvejene. Hvis proteinerne ændrer sig (muterer) så de får denne egenskab kan man forvente en større influenza H5N1 epidemi.
Foreløbig har sygdommen kun smittet fra dyr til menneske og ikke fra menneske til menneske.
Og man har indtil nu ikke kunnet konstatere smitte fra vildfugle til mennesker. Blandt flere hundrede typer influenza er der kun fire typer der har givet sygdom hos mennesker. Generelt giver disse infektioner en mild sygdom hos mennesker, men specielt H5N1-stammen har givet meget alvorlig sygdom hos mennesker. De mennesker som er smittede, hvilket er mindre end 200 laboratoriebekræftede tilfælde har alle fået sygdommen fra opdrættet fjerkræ i forbindelse med støv, der indeholder pulveriseret, tørret afføring og dermed virus.
Den almindelige A influenzavaccination beskytter ikke mod H5N1, men man anbefaler dog de mennesker som kommer i nærheden af H5N1 at lade sig vaccinere med den almindelige vaccine, for der kan være risiko for at den almindelige virus og H5N1 kan udvikle nye typer virus hvis disse to blandes og muterer, og så er vi tæt på en pandemi, altså en verdensomspændende epidemi. Der er udviklet en ny vaccine mod fugleinfluenza type H5N1, som aktuelt afprøves på mennesker. Desuden benytter man for øjeblikket nogle antiviruspræparater, specielt Oseltamir, oftest kaldet Tamiflu. I Frankrig er man gået i gang med at vaccinere det tamme fjerkræ i håb om at man kan redde det fra den dødelige fugleinfluenza. Det bliver dog næppe virkelighed her i Danmark, men man har allerede nu bedt alle med fjerkræ om at holde det indendørs og på den måde hindre smitten fra overflyvende smittebærere. Der arbejdes overalt i verden på at hindre sygdommen i at blive en pandemi og der arbejdes intenst i laboratorierne med at lave vaccine mod de forskellige influenzatyper. Hvad sker der så med vildfuglene? Dør de alle sammen, så at vi ikke længere skal glæde os over fuglesangen? Så galt går det dog næppe, for gennem tiderne har der været mange sygdomme på jorden, blandt dyr, mennesker og planter og træer. På et tidspunkt vil sygdommen dø ud, fordi nogle fugle vil kunne udvirke antistoffer hvilket man allerede har konstateret blandt nogle ænder. Andre steder på jorden vil der være endemiske arter, som ikke har forbindelser med andre fugle, således at sygdommen ikke kan brede sig. Vi kan jo nævne pesten der eksisterede i middelalderen, og i nyere tid har vi set rævegalskab opstå og forsvinde igen. Der var sældøden som halverede sælbestanden i vore farvande og nu er antallet af sæler igen oppe på det normale. Ålegræsset forsvandt for 75 år siden i vore farvande og er nu tilbage igen. Elmesygen har taget næsten alle vore elmetræer, men når der ikke er så mange tilbage breder sygdommen sig heller ikke så meget og så kan elmene igen formere sig.
Jeg er derfor optimist og tror ikke på at vi kommer til at savne vore fugle i fremtiden, men der bliver nok et dyk i bestanden på et tidspunkt.
Men pas på smitten og vær forsigtige med omgang med alle fugle.