Botaniske fund 2017

Floristiske fund fra Fyn 2017
DBF Fynskredsen (Henrik Tranberg (ansv. red.) & Toni Reese Næsborg)

Omstående præsenteres et udpluk af interessante fynske plantefund – især fra 2017. Oplysningerne er registreret i Lokalitetsregisteret under Dansk Botanisk Forening (DBF), Fynskredsen, og vil blive anvendt ved den botaniske værdisætning af naturlokaliteter i den fynske udkantsregion – fra år 12 efter Fyns Amt. FYNSK NATUR er nu i sin 31. årgang, hvoraf de sidste 12 år udelukkende på internettet.
Der indgår især fund fra Dansk Botanisk Forenings registreringer – herunder naturbeskyttelsessager, Orkidégruppen Orchidania og Projekt Eventyrlig Flora. Hvis ikke andet nævnes, er fundene fra 2017. Hertil indgår en del oplysninger fra den herlige hjemmeside for naturflippere, www.fugleognatur.dk (F&N) – ofte med fotos af de omtalte planter. Det er lykkedes at supplere med data fra de offentlige bastioner (Miljøstyrelsen Fyn og nogle af de 10 fynske storkommuner) – herunder besigtigelser af §3-arealer, hvor det sjællandske firma Aglaja har medvirket. Endelig er der sanket enkelte meddelelser fra DBF’s Facebook.

Atlas Flora Danica (AFD), DBF’s nye kortlægning af Danmarks flora, blev publiceret den 10. december 2015 på Geologisk Museum i København. Med biodiversitetens aktuelle vilkår i Det Fynske Ørige synes der dog ingen grund til at hvile på laurbærrene: I Fynskredsen tager vi handsken op og følger op med Projekt Eventyrlig Flora (PEF), et statusprojekt for sjældnere arter (dvs. med forekomst på max. ca. 100 lokaliteter) af karplanter i Det Fynske Ørige – med samtidig udarbejdelse af en hårdt tiltrængt fynsk rødliste (en sidste chance for utallige arter!?). Med fund i AFD-ruder menes overvejende referenceruder (121 i Det Fynske Ørige), men enkelte grå ruder (104 i Det Fynske Ørige) kan indgå! I de op til 121 AFD-ruder indgår op til 4 AFD-ruder, som også dækker jysk teritorium (117+4 vil således sige alle AFD-ruder i Det Fynske Ørige).

Rækkefølgen af artsnavne følger nu Atlas Flora Danica-værket, som ligeledes er grundlaget for taxonlisten i Projekt Eventyrlig Flora. Efter artsnavnene er anført eventuel kategori efter IUCN’s moderne rødlistesystem – RE: forsvundet, CR: kritisk truet, EN: moderat truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, LC: ikke truet, DD: utilstrækkelige data, NE: ikke bedømt, og NA: ikke mulig. For nogle arter er det angivet, om de var på Rød- og Gulliste 1997 (resp. evt. Rødliste ’90) (Ex: forsvundet, E: akut truet, V: sårbar, R: sjælden, X: opmærksomhedskrævende, og A: national ansvarsart). “*” foran artsnavnet betyder, at det pågældende taxon iflg. AFD-værket ikke er oprindeligt hjemmehørende i den fynske udkantsregion. Ved ”(*)” forstås arter, der af Buchwald et al. i Flora & Fauna 118:3-4 (app. 3-5) (2013) måske bør opfattes som hjemmehørende i Danmark (når vi ikke i disse tilfælde slår til med det samme, skyldes det, at de stadig opføres som NA på Rødlisten, ligesom de ikke betegnes som hjemmehørende i AFD-værket). AFD-værkets og dermed vor opfattelse kan være en anden end i DMU’s seneste netbaserede rødlistevurdering (2011, på basis af arbejde foretaget i årene 2002-2010). Nye *-taxa skrives automatisk som NA. Arbejdet med den næste version af Rødlisten, der nu foregår på Århus Universitet, løber til 2018.

Tallene 28 til 34 dækker i det følgende de topografisk-botaniske undersøgelsesdistrikter (TBU), der udgør den fynske nationalpark: 28 Vestfyn, 29 Nord– og Midtfyn (i teksten dog kaldt Nordfyn), 30 Nordøstfyn (med Hindsholm), 31 Østfyn, 32 Sydfyn (med det meste af Øhavet), 33 Ærø samt 34 Langeland. Manglende danske plantenavne er konstrueret til lejligheden og publiceres her! En summarisk gennemgang af omstående fund er meddelt prosaisk i URT 2018:1.

En liste over alle meddeleres initialer bringes nedenstående. Historiske oplysninger stammer især fra Dansk Herbarium under Statens Naturhistoriske Museum i København (incl. TBU-arkivet, ved Henrik Ærenlund Pedersen) og Naturhistorisk Forening for Fyns arkiv (NF’s arkiv) over fynske plantefund. En særlig tak til Henry Nielsen for oplysninger om især Langelands flora, samt tak til alle øvrige plantebestemmere. Er dine fund ikke med her, bedes du maile/ringe/snailmaile dem til undertegnede. Størst interesse har naturligvis nye fynboer, distriktsnye fund samt nye fund eller genfund af sjældne arter – herunder optællinger af disse. Usædvanlige bestande, pludselige lokale masseforekomster osv. af hyppigere arter kan også have interesse. Hemmelighedskræmmeri accepteres naturligvis i særlige tilfælde.

Meddelere (i parenteser: ingen obs. fra 2017 nævnt her – kom så ud i naturen!): ABA Anette B. Andersen, ABo Andreas Boe, ABr Arne Bruun, AE Astrid Ejlersen, AGN Allan Gudio Nielsen, (AJø Aksel Jørgensen,) AKN Aske Keiser-Nielsen, ALN Anni Lene Nielsen, ASo Annette Sode, BB Boj Bro, BBR Bettina Britt Rasmussen, BG Bjarne Green, BJe Berit Jensen, BJø Bjarne Jørgensen, BKS Bo K. Stephensen, BLa Bente Lambertsen, BLR Børge L. Rasmussen, (BLø Bernt Løjtnant,) BVP Bent Vestergård Petersen, CaM Carsten Mathiesen, CCl Carsten Clausen, CD Claus Dalskov, CHu Carsten Hunding, COH Carsten O. Hansen, CPo Carsten Poulsen, CÅ Christina Åkerman, CÅB Carl Åge Brunsvig, DBo David Boertmann, DSc Dan Schou, EBA Erik B. Andersen, EE Erik Ehmsen, EFø Emil Førby, (EH Erik Hammer,) EHa Elsebeth Hauge, EKl Else Klint, EMBH Ella Margrethe Bang Harders, EO Eva Olsen, ESN Erik Skov Nielsen, EV Erik Vinther, (EWe Erik Wessberg,) FHP Freddy Have Petersen, FOk Finn Okkels, FrD Frank Desting, FS Finn Skovgård, FØA Frede Østergård Andersen, GKn Gunnar Knudsen, HaH Hanne Holck, HeH Henrik Holck, HGC Hans Guldager Christiansen, HHB Hans Henrik Bruun, HK Hjalte Kjærby, HLa Helge Larsen, HMK Henrik Mørup-Kristensen, HN Henry Nielsen, (HPK Hanne Petra Katballe,) HT Henrik Tranberg, (HVH Hans V. Hansen,) HØ Hans Øllgård, (IBL Ida Bjerge Laursen,) IG Irina Goldberg, IH Ian Heilmann, IL Inger Lund, ISB Ivan Sejer Beck, IVR Ingrid Vestergård Rud, JCS Jens Christian Schou, JGJ Julia Gram-Jensen, JH Jonas Hansen, JHe John Henriksen, JHJ Jakob Harrekilde Jensen, JHo John Holst, JLe Jakob Leonhard, JLH Jens Lund Hansen, JRa Jesper Ratjen, JRS Jette Rål Stockholm, JTi Jan Tidemand, JWi Jan Wintcentsen, JøC Jørgen Christiansen, KAl Ken Alminde, (KBJ Kim Bang Jensen,) KDJ Kurt Due Johansen, KDN Kirsten D. Nielsen, KiR Kirsten Rasmussen, KMP Kirsten Munch Pontoppidan, KN Knud Nielsen, KrH Kristoffer Hansen, KSN Kirsten Skov Nielsen, KSP Keld Skytte Petersen, LBj Lone Bjerre, LBL Leif Bisschop-Larsen, LBo Lars Borch, LGo Lene Gommesen, LHS Leif H. Sørensen, LKn Leif Knudsen, LKT Linda Kjær-Thomsen, LLC Lars Lindskrog Christiansen, LSJ Lars Støvring Jensen, LWL Leif Wegge Laursen, (MiL Mikael Landt,) MJA Mogens Juel Agergård, MKS Martin Køhl Søholm, MLJ Mogens Lind Jørgensen, MSL Merry Sunke Larsen, (MSN Michael Strårup Nielsen,) MTh Mogens Thornberg, MVH Merete Vigen Hansen, NaR Nanna Rask, NBJ Niels Bomholt Jensen, NHC Nikolaj Hedegård Correll, NKP Nina Kjær Pedersen, NL Niels Lykke, (ODi Ole Dideriksen,) OMa Ole Martin, OR Ole Runge, PBi Peter Bisgård, PEH Poul Evald Hansen, PeR Per Rasmussen, (PH Per Hartvig,) PHa Per Hauge, PHl Per Havlit, PHP Poul H. Poulsen, PJø Per Jørgensen, PL Peter Leth, PLJ Peter Lindberg Jannerup, (PoR Poul Rafner,) PRn Poul Rasmussen, PSø Per Sønnichsen, PTh Per Thomassen, PWL Peter Wiberg-Larsen, RFF Rasmus Fuglsang Frederiksen, RTo Ronald Toft, SGC Søren Grøntved Christiansen, SMM Søren Mikael Møller, (SMR Søren M. Rasmussen, StM Stig Madsen,) TB Torkil Bruun, TEb Torben Ebbensgård, ThB Thomas Birkesholm, ToD Tommy Dalnæs, TRN Toni Reese Næsborg, TV Thomas Vikstrøm, UFr Ulla Friborg, (VDA Vibeke Duun Andersen,) WE Westy Esbensen og ÅBK Åge Bo Knudsen. Hans V. Hansen himself er dog set på Odense Banegård Center i 2017.

Endvidere ekskursioner (med angivelse af leder(e)/finder(e)) og/eller registreringer (med angivelse af inventør(er)) foretaget af DBF Dansk Botanisk Forening, DN Danmarks Naturfredningsforening, DOF Dansk Ornitologisk Forening, Fb Facebook, KSK Kerteminde Kommune, MSF Miljøstyrelsen Fyn, MSK Middelfart Kommune, OSK Odense Kommune (incl. Det Grønne Råd), Pah Pahati, SA svampeatlas.dk, VBD De Vilde Blomsters Dag i Norden og ÅVJN Åge V. Jensen Naturfond. Opgaver for Middelfart Kommune og Miljøstyrelsen Fyn er udført i samarbejde med Aglaja. Oplysninger indsamlet gennem ”Gamle Per” (Margit Bloch-Petersens betegnelse for alle inventører i det hedengangne Fyns Amt!) benævnes stadig FA, mens de lige så hedengangne Miljøcenter Odense og Naturstyrelsen Fyn betegnes MCO og NSF. S’et i midten af de fynske kommunale forkortelser er for storkommune. Af interesse for vore oversøiske frænder gengives endvidere nogle fund fra URT 2018:1 (artiklerne om årets jyske fund ved Bent Vestergård Petersen og de østenbæltske do. ved Peter Lindberg Jannerup (begge URT med findernavn)). Numre på stævningsskove følger Aksel Rasmussens 2 rapporter udgivet af Fyns Amt i 1988 (Langeland) og 1990 (Fyn). Virkelig habile plantebilleder kan ses på turdussound.dk ved Gunnar Knudsen.

Stednavne følger Geodætisk Instituts 4 cm-kort – navne, der ikke nævnes på disse kort, er anført i gåseøjne. Dette gælder dog ikke ældre lokalitetsnavne. Moderne genfund vil sige, at den pågældende art har været set på den angivne lokalitet i 2000 eller årene derefter. Leg. betyder legit, latin for fundet af, mens det. betyder determinavit, latin for bestemt af, og conf. betyder confirmavit, latin for godkendt af. Et taxon (flertal: taxa) er en systematisk enhed – her inden for karplanter. Finderlisten er stadig ganske lang – men mange er ikke med på verdens største mandat, så se nu at komme ud i den fynske natur, inden den er begravet under det grønne ligtæppe aka ”Det Beskidte Dusin”.

Du, kære læser, får nu en enestående chance til at sætte din botaniske aktivitet i vejret: DBF Fynskredsen søsatte i 2017 Projekt Eventyrlig Flora som afløser for Atlas Flora Danica i Det Fynske Ørige og Fyns Amts kortlægning af karplanter – med en nødvendig kobling til pleje og naturpolitik. Engblomme var som Årets Fynske Urt 2014 & 2015 pilotart for dette projekt – den er med knap en snes lokaliteter en fynsk rødlisteart, og opmærksomheden bør omgående rettes mod passende pleje af samtlige tilbageværende lokaliteter. Årets Fynske Urt 2017 var Skælrod, mens Djævelsbid bliver Årets Fynske Urt 2018. Mere om arten i Fynskredsens nyhedsfolder for 2018 ved Carsten Hunding og Stine Bundgård Hansen.

En meget farlig tendens også i Danmark er nutidens forfalskningsbølge i naturen, hvor alle sår alt ud – den kendte ferskvandsbotaniker Kaj Sand-Jensen har således benyttet snart sagt enhver lejlighed i det nye årtusinde til at advokere for udsåning af forsvundne arter. Arters tilbagegang i naturen formodes dog at være en del af videnskaben plantegeografi: Alexander von Humboldt og andre store plantegeografer ville næppe have brudt sig om, at mennesket synes at ville generobre magten over naturen, hvilket objetivt set trods alle ”fremskridt” forekommer umuligt. Indtil fronterne trækkes op på Botanikdagen i 2018, henvises til vort debatindlæg i Fyens Stiftstidende den 19. november (”Den må I længere ud på landet med: Nej tak til floraforfalskning”) (også på Fyens.dk).

Det går nu heller ikke godt for den menneskeprægede natur i Det Fynske Ørige: Nu skal man velsagtens være glad for ikke at bo i Nordkorea (selv om dér nok er noget autentisk natur!), men ved vore demokratiske valg har skriverkarlen altid været mest tiltrukket af den herlige jordbunke ved valgstedet Sct. Knuds Gymnasium i Odense (TBU 29). Og hvad var der så sket inden kommunalvalget i 2017: Jordbunken var sågu blevet fjernet siden folketingsvalget i 2015 – et billede på ruderaternes tilstand i Det Fynske Ørige?

Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen
Henrik Tranberg, Bülowsvej 4, 5230 Odense M
Tlf. 66132541/24437821, e-mail: fugleroeveren@sol.dk
Toni Reese Næsborg, Stationsvej 20, Jordløse, 5683 Hårby
Tlf. 64731482, e-mail: toni.reese.naesborg@gmail.com

Floristiske fund fra Fyn 2017.

Ved DBF Fynskredsen
(Henrik Tranberg (ansv. red.) & Toni Reese Næsborg)

Padderokfamilien (Equisetaceae)

Skavgræs (Equisetum hyemale) (LC) (20+2)
Moderne genfund: Glisholm (29), hvor den er udbredt mod V (HT), og i Stenløse Skov ved ”Præsteengen” (29) (F&N/AKN). Reelt er arten udbredt i Stenløse Skov (29), hvor den flere steder danner store tæpper i partier med mere eller mindre naturnær skov (HT; PEF/HT; VBD/HT). Hertil i stævningsskov nr. 227 ved Åskovgård NV f. Skalkendrup (31) (HT) og i Præsteskov ved Nordenhuse (31) (HT). Skavgræs savnes stadig fra Hindsholm (30).
Elfenbens-Padderok (Equisetum telmateia) (LC) (10+2)
Stadig i skoven Christansminde ved Svendborg (32) med 10 ex. (F&N/EFø), ligesom den endnu er talrig i N-brynet af Pederskov på Tåsinge (32) (F&N/HN). Den nævnes fra Troense af M.T. Lange i 1860, ligesom den er belagt herfra i Dansk Herbarium i 1866. Langelandske botanikere må således begive sig til Tåsinge for at se arten, idet den stadig savnes helt fra Langeland (34), hvor egnede lokaliteter er sparsomme. Østenbælts er set en pæn bestand af Elfenbens-Padderok i en kystvendt slugt i Corselitze Østerskov på Falster (DBF/ESN, KSN & SGC).

Slangetungefamilien (Ophioglossaceae)

Alm. Månerude (Botrychium lunaria) (LC, 1997: X) (3)
Stadig talrig (mindst 50 ex., MLJ) i det afgræssede område S f. den gamle vejebod ved Klintholm (31) (F&N/MLJ; LBL). Den spinkle bregne savnes stadig helt fra Langeland (34), idet den i det nye årtusinde i øvrigt kun er set på Nordfyn (29). I Jylland er Alm. Månerude sommetider talrig på et overdrev ved Ø-bredden af Skærsø ved Egtved (BB), men ikke set på ekskursionen den 5. august, idet arten ædes af får og geder (DN/John). Nordligere i Hovedlandet (eller rettere på den nørrejyske ø) ved Tversted Strand (IH, foredrag om N-Jylland den 15. november). På Sjælland fx på Melby Overdrev nær Asserbo Plantage (URT/TV).
Slangetunge (Ophioglossum vulgatum) (LC) (11)
Ca. 50 ex. Ø f. en markant busk i den lille strandeng V f. Stenbækgård S f. Salmenor på Langeland (lig ”den lille strandsump N f. Stejlebjerg S f. Tryggelev Nor”) (34) (HT), den 31. oktober endnu et gult ex. i ly af busken sammesteds (HT). Et moderne genfund er der også på Feddet ved Å (28) (GKn). I AFD er den næsten lige så spinkle bregne ikke set på Nordøstfyn (30), Østfyn (31) og Ærø (33), mens den i TBU er kendt fra alle distrikter i Det Fynske Ørige. Således belagt i Dansk Herbarium fra fx Romsø (30) i 1964, Østerø-halvøen ved Nyborg (31) i 1949 og Gråsten Nor (33) i 1971. Vestenbælts og ud i Vadehavet er Slangetunge talrig ved Lakolk Sø på Rømø (F&N/LLC), mens den på Sjælland er set med over 200 ex. i en lavning i strandoverdrevet Odden ved Strøby Egede (DBF/SGC).

Kongebregnefamilien (Osmundaceae)

Kongebregne (Osmunda regalis) (LC, 1997: R) (8)
I Snarup Mose (32) er set 3 pæne ”vegeterende” ex. mod SV (Pah, leg. HT),
mens N-delen et par dage senere kunne opvise 35 pæne ex. (HT). I falsk natur kan den ses i ”Agergårds Hjørne” ved Hollufgård (30) (HT) – her har Mogens Agergård fornuftigvis tordnet kraftigt mod konstrueret natur (er han siden blevet omvendt af Kaj Sand-Jensen?). Ikke overraskende savnes den i Danmark fhv. rødlistede bregne med det majestætiske navn fra Ærø (33). Østenbælts er Kongebregne lokalt relativt talrig i højmosen Horreby Lyng på Falster (DBF/ESN, KSN & SGC).

Ørnebregnefamilien (Dennstaedtiaceae)

Ørnebregne (Pteridium aquilinum) (LC) (64+2)
50 ex. er set ved skovlegepladsen i ”Elmelunde Skov” ved Odense (29) (F&N/LSJ).
Iflg. AFD er Ørnebregne en hjemmehørende arkæofyt, der undertiden dyrkes i haver. Den er en gammelskovsart, der på AFD-kortet savnes fra Ærø (33) (ligesom den gør i TBU).

Kærbregnefamilien (Thelypteridaceae) (uden dansk navn i AFD, s. 32)

Kær-Mangeløv (Thelypteris palustris) (LC) (38)
Nyt fund med en flot bestand i en artsrig gammel pilesump NØ f. Båring (V om Nørrelund) (28) (MSK/HT). Af lokaliteter med moderne genfund kan nævnes den inderste del af Gardersø under Føns Plantage (28), hvor den er set i mængde i et slættet jagtspor NV f. en hochsitz (MSF/HT), ligesom Kær-Mangeløv som lokalt dominerende art optræder i ellesumpene på Romsø i Storebælt (30) (DOF/ISB, leg. HT) og i Bredholt-området ved Arreskov Sø (32), hvor sumpen er bræddebelagt for friluftsfolket (DOF/BLR & NBJ/HT).

Radeløvfamilien (Aspleniaceae)

Hjortetunge (Asplenium scolopendrium) (VU) (0)
Vel udsået på en vold ved komposteringspladsen på Mørkebjergvej i Fåborg (32) (F&N/GKn; HT). Uhaohskræk, hvor er det ynkeligt! Forhåbentlig mere spontan på en skrænt i skoven langs Højen Bæk ved Mørkedalsvej i Vejle (URT/WE).

Woodsiaceae
(incl. Fjerbregnefamilien (Athyriaceae), Cystopteridaceae & Onocleaceae)
(C. & O. uden dansk navn i AFD, s. 37)

*Strudsvinge (Matteucia struthiopteris) (NA, DD: Vejle Fjord, S-Sjælland, Lolland) (32+1)
75 ex. er set i Skindervænge (= Ø-delen af Mørkholm Skov) (34) (F&N/HN), hvorfra den har været kendt af meddeleren i over 40 år. Der er tale om relativt store ex. – mao. haveformen. Iflg. AFD-værket er Strudsvinge en hjemmehørende arkæofyt, men i Danmark er den sjælden som spontan. I Det Fynske Ørige kendes næppe p.t. nogle bestande, der kan tolkes som oprindelige – disse planter skal iflg. Nielsen være relativt små.

Cypresfamilien (Cupressaceae)
(incl. Sumpcypresfamilien (Taxodiaceae))

Alm. Ene (Juniperus communis) (LC) (7)
Moderne genfund er der mod Ø på ”Flyvesandet” (29) (HT) – af en kendt odenseansk ornitolog (nn) benævnt Thuja. ”Shelter- og Traktorstyrelsen” (for ikke at skrive ”Torturstyrelsen”!) aka Naturstyrelsen Fyn udfører her hårdhændet naturpleje mod Rynket Rose og Fyr, hvortil man åbenbart har hyret en billig entreprenør med en gummiged på larvefødder, der afsætter alt for dybe spor (luftpudefartøj, tak!). Retfærdigvis skal nævnes, at enebærbuskene åbenbart skånes! Forsvundet (måske pga. ælde?) er den stikkende art derimod fra Graftebjerg på den hindsholmske halvø Skoven (30) (BKS), idet der her blev genindført græsning i 2010. Formentlig identisk med ”Midskov Strandskrænt” (30), som noteret af Svend Andersen i 1905. I Jylland findes Alm. Ene fx i kalkkæret Vrøgum Kær (DN/MVH) – dog ganske spredt, idet nogle ex. her synes fældet i forbindelse med naturpleje? Hertil i foreningens jyske besiddelser spredt i heden i Hammer Bakker (DBF/RFF) – dog næppe nok til naturtype 5140? Ligeledes i N-Jylland, men nu S f. Limfjorden, er den ret fåtallig i Mulbjerge N f. ”Strandvejen” (HT).

Pilefamilien (Salicaceae)

Sort Poppel (Populus nigra) (NE) (1?)
Nyt fund med 2 gamle (og måske vilde) stynede træer i et levende hegn med Landevejs-Poppel nær skoven Hennetved Haver Ø f. Lindelse (34) (F&N/HN).
Kom nu med den artikel om Sort Poppel, ”Unge Nielsen”!
Øret Pil (Salix aurita) (LC) (28+2)
Endnu i ”Rafners Birkemose” V f. gården Mosestedet i Rold-området (29) (HT). Iflg. AFD-værket er Øret Pil en hjemmehørende arkæofyt, der i begrænset omfang plantes i vildtremiser og læhegn. Synes at være blevet hyppigere på Fyn end i TBU, men savnes på AFD-kortet dog helt fra Østfyn (31). Derimod er den ny for Ærø (begge 33) i AFD-ruderne 3916 Gråsten Nor (MiL) og 3917 Ærøskøbing (VDA).
Krybende Pil (Salix repens ssp. repens var. repens) (LC) (23)
Stadig i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (HT; DN/HT & OR), ligesom den endnu optræder sammen med Sort Skæne i Lisbjerg Mose (29) (DBF & DN/HT & LBj), i Urup Dam Nord (30) (DBF/MKS) og på Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) (HT). Kendt fra alle fynske distrikter i TBU, selv om det kniber ikke så lidt med dokumentationen gennem belæg.

Porsfamilien (Myricaceae)

Pors (Myrica gale) (LC) (2)
Endnu 2 ex. i Alm. Tørvemos (Sphagnum palustre) i ”Rafners Birkemose” V f. gården Mosestedet i Rold-området (29), hvor den i 2006 (PoR) var ny for Nordfyn i AFD-projektet, hvilket ikke er nævnt i værket. Tidligere var der flere iflg. lodsejeren, der endnu sidste vinter forsøgte sig med naturpleje, men vanskeligt uden frost. Desværre ligger mosen i vejen for den nye, hundedyre lynjernbane mellem København og Århus (så kan man komme 2 minutter hurtigere frem, hvis der ikke er forsinkelser☺). AFD-værket har udbredelsen af Pors som i det store og hele uforandret siden TBU, idet der kun er fund i 2 fynske ruder (den ene repræsenterer det ovennævnte fund, mens den anden repræsenterer en iflg. Erik Vinther plantet forekomst ved Håstrup (32) i AFD-rude 3624 Vester Hæsinge (TRN), som AFD-guruen har ladet smutte igennem: Pors ville have været ny for Sydfyn (32), hvor den altså stadig aldrig er fundet (med mindre man tilhører det sand-jensenske slæng af forlorne floraforfalskere). Arten savnes også helt fra Østfyn (31) og Sydhavsøerne (33, 34). Pors er derimod stadig udbredt i V-Jylland, hvor den fx findes oven for kalkkæret Vrøgum Kær (DN/MVH) og i et lille fattigkær Ø f. Korskro sammen med en flot bestand af den meget sjældne Fin Kæruld (HT), opdaget i 2015 (PWt). En ophidsende hængesæk er også set i Rudersdal Kommune på N-Sjælland (NKP).

Hasselfamilien (Corylaceae)

Avnbøg (Carpinus betulus) (LC) (64+2)
Opvækst foregår på det afspærrede ruderat ved Nordisk Fjer langs Rugårdsvej i Odense (29) (HT). Stævnede ex. ses fx mod NØ i stævningsskov nr. 71 på Nordenbro Vesteregn (34) – den nærtstående Hassel er dog dominerende i skoven (HT). Hertil er Avnbøg talrig i den naturnære Longelse Bondegårdsskov (34) (F&N/LHS). Enkelte ex. af Avnbøg-Mælkehat (Lactarius circellatus) er set under de gamle træer af Avnbøg på Frøbjerg Bavnehøj (28) (DBF/HT; HT). I Jylland fx i den bøgedominerede løvskov ved Letbæk Sø nær Assenbækmølle (DBF/CaM) (var der ikke kantareller her også?), mens Avnbøg også findes i den bøgedominerede Corselitze Østerskov på Falster (DBF/ESN, KSN & SGC). Iflg. AFD-værket er Avnbøg en hjemmehørende arkæofyt med N-grænse gennem Danmark.

Bøgefamilien (Fagaceae)

Alm. Bøg (Fagus sylvatica) (LC) (103+3)
Løvet sprang ud ved Kerteminde ”på Nordfyn” (30) den 31. marts (BJe) iflg. DR1 Vejret.

Nældefamilien (Urticaceae)

(*)Nedliggende Springknap (Parietaria judaica) (NA)
Nyt fund med 3 blomstrende ex. på Lejbølle fyldplads (34) (F&N/HN). Iflg. AFD-værket er Nedliggende Springknap en indslæbt, lokalt bofast neofyt med oprindelse i V-Europa og Middelhavsområdet. Savnes på AFD-kortet fra Vestfyn (28) og Østfyn (31). P. officinalis (i dag Alm. Springknap), hvad det så end var dengang, er angivet fra Nedergård pr. Lejbølle (34) af H.C. Hansen i 1956. Springknap-arternes udbredelse i Det Fynske Ørige bør udredes via belagte fund.
*Husfred (Soleirolia soleirolii) (NA)
Ny som forvildet i Det Fynske Ørige med et ex. i en græsrabat på kystskrænten mod Kattegat ved Bogense Kirke (29) (JCS). Skrænten er indgående beskrevet af Anton Andersen i Nordfyns Flora (1910) og er afbildet på mange samtidige postkort i disses glansperiode. I dag ville Andersen næppe kunne genkende skrænten, der har fået en campingplads som nedre nabo (ligesom den anvendes til VM i cykelcross!). Kirken står der dog endnu. Fugle& Natur nævner 3 andre fund af arten i Danmark: Ved Nybølvej i Nybøl i Jylland (MSN, 25. maj 2015, hist og her), ved Brede Værk i Brede på Sjælland (StM, 13. oktober 2016, men det ene ex. kendt fra stedet i mindst 16 år) og Frederiksø ved Bornholm (LKT, 25. maj 2017, hist og her, ud fra billedet fx på et stendige). Det antages, at disse forekomster er forvildede – ellers burde de ikke være indberettet til F&N. Husfred, der stammer fra Korsika og Sardinien i Middelhavet, mangler brændehår og dyrkes hyppigt som potteplante.

Sandelfamilien (Santalaceae)

Mistelten (Viscum album) (LC, 1997: E) (5)
Nye planter er set i toppen af en gammel Spids-Løn ved Kristine Rudsvej i Kerteminde (30) (F&N/BKS) samt i toppen af en Robinie ved Skovhuse (30) og i en Landevejs-Poppel i et levende hegn ved vejen Hestehaven nær Kissendrup (31) (begge BKS). Vel moderne genfund: 2 ex. i et levende hegn V f. Sibiriensvej ved Revninge (30) (F&N/FOk), ligesom den synes at brede sig ved Vornæs på Tåsinge, hvorfra vi har samlet flg. angivelser: Vornæs Skov S f. Vornæs Skovvej (F&N/PTh), Vornæs på Tåsinge (32) med ca. 25 ex. (Fb/DSc) samt med mindst 18 ex. i popler lige inden Sønder Vornæs på Tåsinge (32) den 17. marts (EKl) (”V f. Vejlen, når man kører mod Vornæs, hvis man holder, hvor noret starter og kigger mod V, er de meget tydelige”). Hertil ses Mistelten lige, når man drejer til venstre ud mod Strammelse (32) – her er der en håndfuld helt nye ex. i toppen af en Poppel på højre side (EKl). Desværre er der ikke længere Mistelten nær Ørbæk (31), idet det levende hegn blev fældet i vinteren 2016-2017 (EKl). Her blev set
2 ex. i toppen af høje popler spottet fra landevejen lige N f. Ørbæk (31) (begge Lars Hansen 2016). I efteråret 2016 blev der set nogle lavtsiddende ex. nær Risinge, hvor vejen krydser Lunde Å (30/31), i noget poppel- og pilekrat, idet nogle vittige sjæle har sat en gammel bænk i nærheden (EKl). Skal også være set her af en aftagende meddelsom naturhistoriker (BKS). I Det Fynske Ørige savnes Mistelten i forhåbentlig selvspredt tilstand stadig fra Nordfyn (29) og Ærø (33). På Djævleøen er set 16 ex. Ø f. Husum St. (F&N/FrD). Den enlige Mistelten i Skolebotanisk Have i Odense (29) findes på Monark-Birk (Betula maximowicziana) i havens interessante samling af birketræer fra hele verden (HT). På et julemarked i Langesø (29) blev Mistelten af den nyhippe odenseanske musikbibliotekarinde Katrine Klostergård Nordland forvekslet med en hybengren – og misteltenen er jo så heller ikke på Nordfyn☺.

Slangerodfamilien (Aristolochiaceae)

*Slangerod (Aristolochia clematitis) (NA)
Breder sig ved Rise Kirke (33) (KN). Iflg. AFD-værket er Slangerod en forvildet, lokalt bofast neofyt med oprindelse i SØ-Europa og SV-Asien, der er blevet indført og dyrket som medicinplante siden Middelalderen. I AFD kun fundet i 10 ruder, hvoraf den ærøske rude med den ovennævnte lokalitet (33) er den eneste i Det Fynske Ørige – arten kendes dog også forvildet fra Vestfyn (28) og Nordfyn (29). AFD-værket anfører årstallet 1979 for Rise-bestanden (33), men der er belæg fra 1943, 1956, 1979 og 1983 (Alfred Hansen noterede den dog allerede i 1942)!

Syrefamilien (Polygonaceae)

*Tatarisk Boghvede (Fagopyrum tataricum) (NA)
Endnu hist og her i haven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) (F&N/EMBH). Savnes stadig fra Langeland (34).
*Kæmpe-Pileurt (Reynoutria sachalinensis) (NA)
Hidtil næppe meddelte bestande (alle 29) er der med en klynge på en snes m2 ved Skipperhuset ved roden af Nørreby Hals, med 2 klynger langs Rugårdsvej i S-delen af Korup (Ø-vejkanten) hhv. ved Havrehedskolen i Morud (N-vejkanten) samt ved Åstien i Odense lige N f. den gamle Tivolibro ved Odense Zoo (alle HT). Savnes stadig fra Ærø (33), idet Østfyn (31) er kommet med via AFD-kortet.
Strand-Skræppe (Rumex maritimus) (LC) (48)
Nye fund ved en yngre sø under ”Båring Banke” NØ f. Risumlund (28) i tusindetal (over 10.000 frugtende ex.) (MSK/HT) og i en ny sø i Lumby Inddæmmede strand (29) som fåtallig (KDJ). I ”Åge V. Jensen Strand” V f. Odense Fjord (begge 29) som vanligt under fugletårnet i ”Mellemstykket”, men pga. tilgroning af øerne næppe så mange som tidligere (en lille klynge på et centralt skydeskjul og en stor klynge på S-spidsen af N-øen), mens der blandt andre steder på Lammesø er set et bælte af Strand-Skræppe lige N f. en flok af 16 rastende Skestork lige N f. en grøft (begge HT). Moderne genfund er der også på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) med få frugtende ex. ved ”Ottetalssøen” (HT), ved NØ-bredden af Arreskov Sø (32) med ret få og små ex. på en sandet søbred (MSF/HT), på fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup (33) med over 30 ex. (HT) og under hatbakken med fugleskjulet ved Salmenor (S f. Tryggelev Nor) (34) med små ex. (HT).

Amarantfamilien (Amaranthaceae) (incl. Salturtfamilien (Chenopodiaceae))

*Hvid Amarant (Amaranthus albus) (NA)
Nyt fund med et ex. før blomstring på Lejbølle fyldplads (34) (F&N/HN) – med en lang historie i byen, idet arten findes belagt i Dansk Herbarium fra Lejbølle (34) i 1925. Den eksisterende fyldplads er dog fra ca. 1970, hvor den blev etableret på en mark, så der er næppe tale om eksakt den samme lokalitet (HN). Iflg. AFD-værket er Hvid Amarant en indslæbt, ikke bofast neofyt med oprindelse i det sydlige N-Amerika, der indslæbes med fodervarer samt via jernbanerne. Der var talrige fund fra det meste af Danmark fra Sjælland i 1906 og op til 1968, men i AFD kun fundet i 7 ruder: 5 ruder i Storkøbenhavn samt en på N-Fyn (her 29) hhv. i NV-Himmerland. N-Fyn dækker Odense Nord losseplads (29) (BKS 2002), men den er også set på Søndersø fyldplads (29) (BKS 2003) og i en have ved Søgårdsvej i Ringe (31) (BKS 2002). Sidstnævnte sted havde der stået en voliere, men haven var under omlægning, således at det væltede frem med fuglefrøplanter. Hvid Amarant blev første gang taget i Odense (29) i 1932 (belæg i Dansk Herbarium ved apoteker Kjærulf Petersen, Ringe). I Landbohøjskolens herbarium belagt fra Østerø-halvøen ved Nyborg (31) i 1934, i hvilket år den også er angivet fra den samme lokalitet af Svend Andersen (ligesom i øvrigt Plet-Amarant, den følgende art). Hvid Amarant er aldrig angivet fra Vestfyn (28) og Ærø (33).
*Plet-Amarant (Amaranthus blitum) (NA)
Ny for Langeland (34) som fåtallig på Lejbølle fyldplads – 2 blomstrende ex. den 5. august, et blomstrende ex. den 15. august og et frugtende ex. den 30. september (alle F&N/HN). Iflg. finderen vel Udrandet Plet-Amarant (Amaranthus blitum ssp. emarginatus), idet arten ikke deles op i underarter i AFD-værket. Iflg. dette digre værk er Plet-Amarant en indslæbt, tidligere bofast neofyt med oprindelse i Middelhavsområdet, S- og Ø-Asien samt tropisk Afrika. Således fx set på Lesbos (Alfred Hansen & HN). Der var talrige fund i Danmark (især på Fyn, Sjælland og Lolland-Falster) fra København i 1826 og op til 1990, men i AFD kun fundet i 9 ruder, hvoraf 3 fynske (29 og 30 (2 fund)) samt 6 Ø f. Storebælt. De nyeste fund i Det Fynske Ørige var et ex. i trappen ved det i 2013 nye musikbibliotek i Odense (29) (identisk med den gamle banegård, nu vel kedelige kontorlokaler in spe efter musikbibliotekets fornyede flytning) (BKS; HT) og på Årslev fyldplads (30) under ekskursionen den 15. september (DBF/FS 2007) – vel identisk med et fund af en art af Amarant sammesteds den 3. oktober 2003 (BKS & HT). Plet-Amarant har været kendt fra Odense (29) siden Anton Andersens angivelse herfra i 1901. Det første fynske fund var fra Ringe (31) i 1897 (belæg i Dansk Herbarium), ligesom den foreligger i det samme herbarium fra Svendborg (32) i 1901. I Ø-Jylland er arten tidligere fx set på Eskelund losseplads ved Århus (BLø). Ligesom sin ovennævnte fætter er Plet-Amarant aldrig fundet på Vestfyn (28) og Ærø (33).
*Tykgrenet Top-Amarant (Amaranthus hybridus ssp. powellii) (NA)
Et ex. er set på Medicinhavernes komposteringsplads i Ø-brynet af Baronskov ved Tranekær (34) (F&N/HN) – også her i det mindste i 2016 (HN). Iflg. AFD-værket er Tykgrenet Top-Amarant en indslæbt, ikke bofast neofyt med oprindelse i det vestlige S- og N-Amerika, med det første fund i Danmark i 1934. Denne udbredte, ofte spinkle underart er også set på Årslev fyldplads (30) (DBF/FS 2007). Blomsterstandens grene skal være relativt tykke, 12-15 mm.
Tykbladet Mælde (Atriplex glabriuscula) (LC) (21)
Tilsyneladende nye fund på Feddet mellem Båring Sommerland og Vedelshave (28) med et frugtende ex. nær bestanden af Strand-Salat (PEF/HT), på den kulingramte strand under den brede S-exp. kystskrænt V f. gården Sparretorn på Fønsskov-halvøen (28) flere frugtende ex. (HT), på ”Sdr. Åby Strand” (28) som fåtallig (HT) og på strandvolden helt mod V på Urehoved (33) som tilsyneladende udbredt (MSF/HT). I det mindste er fundene ikke dækket af de pågældende ruder på AFD-kortet, idet AFD-værket angiver arten som formentlig underrapporteret. I sandhedens tjeneste bør belæggene af de nye fund også checkes.
Stilk-Mælde (Atriplex longipes ssp. longipes) (LC) (23+2)
Moderne genfund: Ved vandhullet i ”Slipshavn Enge” ud for Slipshavn Skov på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) (HT). Ud for Sjælland findes den i strandengen Skagen (inden for Helleholm Vejle) på Agersø i Storebælt (HT). Iflg. AFD-værket er Stilk-Mælde en hjemmehørende arkæofyt, der formentlig er ret almindelig, men underrapporteret. Savnes på AFD-kortet fra Ærø (33), idet den dog foreligger i Dansk Herbarium fra Stokkeby Nor (33) – samlet i 1943 af Johs. Gröntved.
Stilket Kilebæger (Atriplex pedunculata) (LC) (12)
Stadig i strandengen på Nørreby Hals (29). fåtalligt knoppende den 10. juli (F&N/KiR). På den lange ø i Nærå Strand lige V f. ”Flyvesandet” (29) optræder den i hundredevis (KDJ). På Sjælland fx i strandengen Stigsnæs Vejle (DBF/PEH) og ud for Sjælland i strandengen Skagen (inden for Helleholm Vejle) på Agersø i Storebælt (HT). Stilket Kilebæger savnes på AFD-kortet fra Østfyn (31), idet den dog foreligger i Dansk Herbarium fra Østerø-halvøen ved Nyborg (31) – samlet i 1927 af frk. Johanne Grüner.
Tangurt (Bassia hirsuta) (LC, 1997: R (A)) (24)
Mange juvenile ex. er set den 20. maj sammen med enkelte blomstrende Strand-Trehage på strandengen ved udløbet af Kauslunde Å SØ f. Kerteminde mod Kerteminde Bugt (31) (HT), hvor den i 2014 var det første fund af arten på den fynske storebæltskyst mellem Nyborg og Kerteminde (BKS). Derimod ikke genfundet i brynet af strandrørsumpen ved Klæsø Havn (34) (HT). På Sjælland er Tangurt set som fåtallig i saltpander i strandengen Stigsnæs Vejle (DBF/PEH), mens den ud for Sjælland ligeledes er set fåtalligt i strandengen Skagen (inden for Helleholm Vejle) på Agersø i Storebælt (HT).
(*)Stolthenriks Gåsefod (Chenopodium bonus-henricus) (NA)
Nyt fund i bivejkanten over for ejendommen Engdal mellem Kærbyholm og Kærby (28) med mindst 30 op til halvmeterhøje ex., voksende sammen med fx Alm. Katost (HT).
Drue-Gåsefod (Chenopodium chenopodioides) (LC, 1990: R) (30)
Moderne genfund i ”Slipshavn Enge” ud for Slipshavn Skov på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) (HT; HT & MTh) og ved en lille sø i det tørlagte, men nu genoprettede Vitsø Nor (33) (F&N/UFr). Drue-Gåsefod medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for strandeng.
*Figenbladet Gåsefod (Chenopodium ficifolium) (NA)
Nyt fund med 6 blomstrende ex. på et ruderat ved Tranekær Avlsgård (34) (F&N/HN). Iflg. AFD-værket er Figenbladet Gåsefod næsten overalt blevet hyppigere siden TBU og nok stadig i spredning. Vi troede, at arten med det bibelske navn stadig savnes helt fra Ærø (33), men herfra er der faktisk en grøn rude på AFD-kortet, 3916 Gråsten Nor (MiL). Denne Mikael Landt er i sandhed en hemmelighedsfuld herre!
Blågrøn Gåsefod (Chenopodium glaucum) (LC) (51)
Talrig i det tørlagte, men nu genoprettede Vitsø Nor (33) (F&N/UFr). Ikke med i Fyns Amts strandengsrapport fra Vitsø Nor, og ikke fundet i AFD-rude 23718 Leby (MiL). I indlandet fx på NV-bredden af Arreskov Sø ved Teglgård Næs (32) med en snes små ex. (HT). I AFD-rude 3723 Arreskov Sø (32) taget på NØ-bredden af søen i 2003 (HT).
(*)Hjertebladet Gåsefod (Chenopodium hybridum) (NA)
Nyt fund med 5 blomstrende ex. som ukrudt i en stor køkkenhave ved Tranekær Slot (34) (F&N/HN) – foreligger dog i Dansk Herbarium fra Tranekær (34) i 1985 (formentlig ved samme finder). Den er ikke med fra Ærø (33) på AFD-kortet, men den er senest taget her til Dansk Herbarium i 1963 af Alfred Hansen i Store Rise (33) i finderens fødesogn. Hjertebladet Gåsefod er ubestandig på lokaliteterne, og frøene siges først at spire efter lang tid i jorden i forbindelse med opgravninger.
(*)Mur-Gåsefod (Chenopodium murale) (NA)
Genfundet med et blomstrende ex. på Lejbølle fyldplads (34) (F&N/HN). I 2014 omtalte vi den som ny for finderen på Langeland (34) med 2 store ex. selvsået i en granplantage i Kokrog V f. Lejbølle fyldplads (F&N/HN) – her menes imidlertid selve fyldpladsen som i 2017 (ligesom Alm. Hjertespand, Alm. Pigæble og Kantbæger). Iflg. AFD-værket er Mur-Gåsefod en indslæbt og bofast, sandsynligvis arkæofyt med oprindelse i Middelhavsområdet og subtopisk Asien. 1800-tallets floraer havde den som almindelig i Danmark, mens den endnu i TBU blev anset for at være hyppig i fx Storebæltsområdet og København. Arten havde nogle gode år på Nordøstfyn (30) i 1990’erne (alle BKS), men disse fund har desværre ikke fundet vej til AFD-kortet, der kun har fund med fra Ø f. Storebælt (kun 7 ruder).
(*)Mangefrøet Gåsefod (Chenopodium polyspermum) (NA)
Nyt fund som fåtallig i sporet efter en naturgasledning i en ferskeng ved Kærby renseanlæg (28) (MSF/HT). Et moderne genfund er der med 2 blomstrende ex. på Lejbølle fyldplads (34) (F&N/HN). Iflg. AFD-værket er Mangefrøet Gåsefod en indslæbt bofast arkæofyt, der dog muligvis er hjemmehørende, idet totaludbredelsen omfatter Europa, SV-Asien og V-Sibirien. Mangefrøet Gåsefod er da også spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3).
(*)Grøn Gåsefod (Chenopodium suecicum) (NA)
Nyt fund med 22 frugtende ex. i industriområdet S f. Rudkøbing Mose (34) (F&N/HN). Iflg. AFD-værket er Grøn Gåsefod en indslæbt bofast arkæofyt, der dog muligvis er hjemmehørende, idet totaludbredelsen omfatter Europa, Asien og det vestlige N-Amerika. Ikke udskilt fra Hvidmelet Gåsefod ved makrofossilundersøgelser, så den kan have været her længe. Grøn Gåsefod er da også spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3). I området ved Materialegården i Kerteminde var den ny for Nordøstfyn (30) som det sidste TBU-distrikt i Det Fynskke Ørige i 1996 (BKS) – også på AFD-kortet med fra alle disse distrikter.

Vandarvefamilien (Montiaceae)

*Spiselig Vinterportulak (Claytonia perfoliata) (NA)
Nye fund med et blomstrende ex. som haveukrudt i en løgsammenplantning i en have V om Hovvej på Hov (34) (F&N/HN) og med over 100 blomstrende/knoppende ex. den 2. april på strandoverdrevet ud for DSB’s kursuscenter på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) under Fynskredsens mosekskursion (DBF/IG, leg. HT). I Dansk Herbarium foreligger dog et belæg fra Knudshoved Færgehavn (31) i 1978. I AFD-rude 4426 Slipshavn (31) er arten med fra en birkebusket med Bølget Bunke centralt på golfbanen i 1999 (HT). Iflg. AFD-kortet er Spiselig (tidligere Alm.) Vinterportulak ikke fundet på Ærø (33), men herfra foreligger dog et belæg fra 1987 i Dansk Herbarium fra Søby (33).
*Vild Portulak (Portulaca oleracea ssp. oleracea) (NA)
Et ex. på Lejbølle fyldplads (34) (F&N/HN) – ny for ”Unge Nielsen”, idet den dog tidligere er set på stedet af klummeskriveren (HT). Mangler endnu på Vestfyn (28), Østfyn (31) og Ærø (33). Forudsat, at vi kan finde ud af den.

Nellikefamilien (Caryophyllaceae)

(*)Firehannet Hønsetarm (Cerastium diffusum) (NA, LC: Jylland, 1990: R) (0)
Har flyttet sig på arealet ved Bogense Havn (29) (KiR), hvor den blev fundet som ny for ”Ulveøen” i 2016 (KiR) – arealet har omlejret sig, så det er der mere autentisk natur i end nogle frøspredende fjolser. Firehannet Hønsetarm medtages i PEF som en sjælden antropokor art, der måske er hjemmehørende.
Klæbrig Hønsetarm (Cerastium glutinosum) (LC) (10)
7 aftagende blomstrende ex. den 22. maj på en tør plæne ved en uofficiel boldbane og på en ugødsket græsplæne ved en offentlig toiletbygning på Spodsbjerg Drej i Gammel Spodsbjerg (34) (F&N/HN). Der var sikkert flere, idet vor ven gemmer sig mellem Opret Hønsetarm. På AFD-kortet savnes Nordfyn (29), men her var den da ny på diger omkring det store inddæmmede areal N f. Gyldensten (29) i 2002 (PoR)?
Kost-Nellike (Dianthus armeria) (VU) (2)
En håndfuld blomstrende ex. er set i en brakmark på Lyø (32) (ABr), idet marken blev harvet i 2013 (muligvis udsået?). Tilsvarer 50 ex. i kanten af en sekundær markvej på Lyø (32) (EWe 2014). Fra Det Sydfynske Øhav foreligger der et belæg af denne sjældne plante i Dansk Herbarium fra Strynø (32) i 1946, ligesom der kendes flere fund fra Tåsinge (alle 32). Kost-Nellike er blandt de selvspredende dominanter i Dansk Kvarter i Botanisk Have i København, ligesom den her findes spredt som ukrudt i de +/- opgivne frilandsbede op til Institut for Økologisk Botanik . Hertil lokalt store bestande på baneterrænet i København (FS). Til gengæld synes de hjemmehørende danske bestande have mere end svært ved at holde sig til på sine lokaliteter. På Bornholm er Kost-Nellike fundet på Melsted Strand den 13. juli (URT/nn).
Strand-Nellike (Dianthus superbus) (LC, 1990: R) (7)
Under en pause fra leslåningen er et blomstrende ex. atter dukket op i Lisbjerg Mose (29) (DBF & DN/HT & LBj, leg. JGJ) – arten blev sidst set her med 6 blomstrende ex. i 2006 (FA/HT). Reelt har plejen bragt den igen, og det endda uden sand-jensensk snyd. På strandengen S f. løvplantagen Charlottenlund ved roden af Enebærodde (29) er set 200 blomstrende ex. ved hochsitzen i SØ-brynet af lunden og 30 do. på det fhv. græssede strandoverdrev Ø om lunden (HT & MTh) – sidst set her i ”Gravemade” i 2016 (F&N/LLC). På AFD-kortet er der ingen grønne ruder på Nordfyn (29), så der er stadig meget at gøre i PEF. Andre moderne genfund er gjort i ”Slipshavn Enge” ud for Slipshavn Skov på Østerø-halvøen ved Nyborg (31), især ved p-pladsen incl. flere hundrede blomstrende ex. den 15. september (HT; også set her af BVP’s kollega), samt på den nu ugræssede knold i Henninge Nor (34) – her et flot ex. med 20 blomster og en lille klynge med 10 ex. (HT). Hvorfor mon ”Slipshavn Enge” ikke er en del af Natura 2000-området omkring Østerø Sø? Savnes stadig fra Vestfyn (28). På Sjælland er set 300 blomstrende ex. af Strand-Nellike på et strandoverdrev i brynet af Stigsnæs Skov lige N f. Stigsnæs Havn (HT), ligesom den ud for Sjælland i strandengen Skagen (inden for Helleholm Vejle) på Agersø i Storebælt er set i indtryksfuld mængde med tusindvis af blomstrende ex., ofte med Hedelyng og Smalbladet Høgeurt ud over Strand-Krageklo og Soløje-Alant (HT). På Peberholm i Øresund dukkede den op for et par år siden (FS).
Alm. Brudurt (Herniaria glabra) (LC) (14)
Stadig en pæn bestand med mindst 300 ex. incl. store puder, der især findes mellem brosten på p-pladsen over for Hotel Knudsens Gård i Odense (29) (BKS; HT), lig mellem ”Griske Bank” (også kendt som Danske Bank) og Meny. Den 26. august blev en tue opmålt til en bredde på 37 cm (HT), ligesom der endnu var grønne ex. den 25. november (HT). AFD-kortet har den ikke fra Ærø (33), selv om den kendes fra flere ældre fund.
På Sjælland er Alm. Brudurt fx set på strandoverdrevet Odden ved Strøby Egede med et par ex. (DBF/SGC), ligesom den er set på en S-exp. græsplæne i ”Kystskoven” i Kalundborg med fx Liden Sneglebælg (URT/CCl & HGC).
Kløvkrone (Myosoton aquaticum) (LC) (39+1)
Tilsyneladende nye fund på V-bredden af Storå (begge 28) ud for Åhavegård i Å Højrup med en blomstrende klynge til 1 m og i brynet af en tagrørsump på den samme V-bred over for en kreaturgræsset natureng nærmere udløbet (begge MSK/HT). Dog belagt i Dansk Herbarium fra ”Aahøjrup” (28) i 1989, men om det er en af de nævnte lokaliteter, er uvist. Hertil et nyt fund i Gamborg Nor N om bebyggelsen Ronæsskov (28) (MSF/HT), ligesom der er et moderne genfund på en sandet søbred ved NØ-bredden af Arreskov Sø (32) med flere spinkle ex. (MSF/HT) – her også i 2003 (HT). Iflg. AFD-kortet er Kløvkrone jævnt udbredt på Fyn (her dele af 28-32) og Langeland (34), men mangler på Hindsholm (30), Tåsinge (32) og Ærø (33) samt alle mindre øer.
Flerårig Knavel (Scleranthus perennis) (LC) (4+1)
Stadig på Springbakke ved Føns (28) med få ex. i en gammel råstofgrav (HT). Iflg. klummeskriveren et ganske hæsligt maskinelt slæt med alt for mange spor og græs ladt tilbage – dog ideelt iflg. Lindskrog. Iflg. AFD-værket er Flerårig Knavel i Det Fynske Ørige kun registreret i en håndfuld ruder (28, 32) incl. 3129 Føns Vig (AmM) med Springbakke (28), men den er kendt fra alle distrikter.
Dag- x Aften-Pragtstjerne (Silene dioica x latifolia ssp. alba) (NE)
Nyt fund med en enkelt klynge nær et spor i en SV-exp. skrænt i en ny, endnu kulturpræget ferskeng i Storås dal Ø f. Brenderup (28) (MSK/HT). Iflg. AFD-værket er hybriden angivet fra 84 ruder, men de indsendte belæg nåede desværre ikke at blive gransket. Der er en del angivelser fra bl.a. NØ-Fyn (her vel fx 30). I NF’s arkiv er der 4 angivelser – 2 fra Vestfyn (begge 28) og 2 fra Østfyn (begge 31).
Nikkende Limurt (Silene nutans) (LC) (18+2)
Forvildet eller udsået i en fortovsgrøft mellem komposteringspladsen og biblomstbunken i Fåborgs industrikvarter (30) (GKn). I nærheden belagt i frugt til Dansk Herbarium fra Knolden ved Dyreborg den 29. juni 1956 af Alfred Hansen. Iflg. AFD-kortet savnes Nikkende Limurt nu fra Ærø (33), hvilket dog næppe er korrekt – sidste belæg i Dansk Herbarium er igen Alfred Hansens fra den 22. juni 1985 på en strandklint på S-kysten V f. Haven By (endnu set her i 1987 (HT)).
På Sjælland fx på strandoverdrevet Odden ved Strøby Egede incl. enkelte endnu blomstrende ex. den 8. juli (DBF/SGC).
Klæbrig Limurt (Silene viscosa) (LC) (2)
Stadig på Korshavn (30) (GKn). Bis auf Widerspruch (fra fx MLJ?!) ukendt fra de sydlige øer (32, 33, 34).
Sump-Fladstjerne (Stellaria alsine) (LC) (53+3)
Nye fund af pæne bestande (begge 28) (begge MSK/HT) i SØ-hjørnet af en ferskeng (under den fhv. jernbanedæmning) i Storås dal SØ f. Karlshøj NØ f. Brenderup
hhv. i en vandtrukket natureng (vel i en gammel voldgrav) ved Kærbyholm. Iflg. AFD-værket er Sump-Fladstjerne en hjemmehørende arkæofyt, der på Øerne er tilknyttet skovområderne. Savnes således på AFD-kortet fra Ærø (33).
Kær-Fladstjerne (Stellaria palustris) (LC) (38)
Nyt fund i et lille rigkær NØ f. Båring (V om Nørrelund) (28), men ganske vist kun med 2 vegeterende ex. (MSK/HT). Iflg. AFD-værket er Kær-Fladstjerne ret almindelig på Midtfyn (her dele af 28-32), men mangler på Hindsholm (30), Tåsinge (32) og Ærø (33) samt de fleste mindre øer. På Sjælland fx blomstrende et par steder i ”Elbækengen” ved Tryggevælde Å (DBF/SGC).
Tjærenellike (Viscaria vulgaris) (LC) (16)
Endnu på ”Hestebakken” i Svanninge Bakker (32) (HT), mens her er alt for høj vegetation til vokshatte. Tjærenellike savnes endnu helt fra Ærø (33).

Hornbladfamilien (Ceratophyllaceae)

Tornløs Hornblad (Ceratophyllum submersum) (LC) (42)
Dominerende art i den restaurerede voldgrav ved Søbygård (33) (DBF/KN, leg. HT, conf. FØA) – ikke med fra AFD-rude 3718 Leby (33) (MiL). Med AFD-værket imidlertid kendt fra alle TBU-distrikter i Det Fynske Ørige.

Ranunkelfamilien (Ranunculaceae)

*Have-Stormhat (Aconitum xstoerkianum) (LC)
Nyt fund med 2 vegeterende ex. forvildet nær N-brynet af Pæregård Skov (34) (F&N/HN). Iflg. AFD-værket er Have-Stormhat en forvildet bofast neofyt, der på AFD-kortet savnes fra Vestfyn (28), Nordøstfyn (30) og Sydhavsøerne (33, 34) – men altså nu igen fundet på Langeland (34), idet der i Dansk Herbarium er belæg fra Karskov (34) i 1981.
Sort Druemunke (Actaea spicata) (LC) (34+1)
2 nye fund (begge 28) (begge MSK/HT) med et frugtende og 2 vegeterende ex. under Rød El i NØ-hjørnet af en udtørret ellesump SØ f. Krogsris i Pavebæks dal ud for Vejrup Mark, hhv. med et vegeterende ex. under Skov-Elm og Alm. Ask med Alm. Bingelurt og Skov-Star i en nåleplantage SØ f. Å Højruplund i Storås dal på V-bredden nær udløbet i Kattegat. Svend Andersen noterede den fra den nærliggende Båring Skov (28) i 1912 – mon den er her endnu? Moderne genfund: få ex. et par steder i Stavrby Skov (28) (DBF/LLC), tæppe med 5 vegeterende ex. på vejskrænt i ”Radby Skov” (29) (HT) – kendt herfra siden H.C. Hansens angivelse fra Radby Skov pr. Tommerup (29) i 1930. Sort Druemunke savnes stadig fra Ærø (33). Sort Druemunke medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for løvskov.
Krybende Kabbeleje (Caltha palustris ssp. radicans) (LC) (30+3)
Moderne genfund er der med mindst et rodslående ex. i N-delen af ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (PEF/HT). Bettina så dog 2 (F&N/BBR) – hun er en dygtig pige. Krybende Kabbeleje medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for mose.
Alm. Vorterod (Ficaria verna ssp. verna) (LC) (115+4)
Flore pleno (med 18 blosterblade) på Voderup Klint (33) (F&N/UFr) – et fænomen, man vel mest ser på havefronten. Iflg. AFD-værket er Alm. Vorterod en hjemmehørende arkæofyt, der på AFD-kortet kun savnes i 2 ”snigerruder” (dvs. ruder med et meget lille landareal, så feltarbejdet er relativt hurtigt overstået) i Det Fynske Ørige.
*Orientalsk Julerose (Helleborus orientalis ssp. orientalis)
Nyt fund med et afblomstret ex. forvildet nær N-brynet af Pæregård Skov (34) (F&N/HN). Iflg. AFD-værket er ”Orientalsk Julerose” en forvildet, ikke bofast neofyt, med oprindelse i NØ-Grækenland, Tyrkiet og Kaukasus. Ret sjældent dyrket og kun fundet i 6 AFD-ruder på Øerne.
*Grøn Julerose (Helleborus viridis) (NA)
Nyt fund i kanten af en ung stubhave i den overvejende gamle stævningsskov nr. 75 Eget (34) (HT). Belægget bør dog checkes af en ekspert, ligesom et fra 2015: En pæn klynge på en S-exp. vejskrænt N f. ”Den Forbudte Dal” Ø f. Årslev fyldplads (30), fx med ca. 50 blomstrende ex. af Læge-Hundetunge (HT). Der er nemlig kun et godkendt fund i AFD (fra Sjælland), idet Grøn Julerose var fejlbestemt i 7 andre ruder i Ø-Danmark! I det nye årtusinde set i Lunden ved Hverringe (30) (IBL 2008) og S f. Egebo N f. Arreskov Sø (32) (EE 2006). Inddrager man også ældre angivelser synes den kun at mangle forvildet på Vestfyn (28), men dette taxons udbredelse i Det Fynske Ørige bør underkastes en nøje revision.
Blå Anemone (Hepatica nobilis) (LC) (17+1)
I skovene på Røjleskov-halvøens kyst (begge 28) stadig i Kasmose Skov (MSF/EV & JH) og i Karlsskov (F&N/BBR & LLC), hvorimod den kære art er forsvundet fra Bjarne Greens skov (vel 30) (BG). Årets Fynske Urt 2013 er ikke set på Ærø (33) i nyere tid. Fra Sydhavsøen kendes den fx fra en skov ved Skovbrynke (33) (N. Kjærbølling mellem 1831 og 1837, sidst besøgt forgæves af HT & NKP 2000).
Musehale (Myosurus minimus) (LC) (43+3)
Et ex. med 5 frugtende skud under et bøgetræ i skovbrynet N f. den fhv. skole på Romsø i Storebælt (30) (HT) – kendt fra øen i AFD og af Gandrup under 1. Verdenskrig. Musehale medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for ferskeng.
Nikkende Kobjælde (Pulsatilla pratensis) (LC, 1997: A) (6)
Endnu på ”Flyvesandet” (29) (HT) og på bakken ved Faldsled (32) (GKn). Fra Sønderby Klint er den sidst angivet i 2001 (JH) (”få individer i overgroningsfare”), mens entomologen Niels Henning Madsen under sommerfugleregistrering omkring 1997 så såvel Nikkende som Opret Kobjælde på et nu nedstyrtet parti. Nikkende Kobjælde er aldrig fundet på Ærø (33). I foreningens jyske besiddelser er set 2 afblomstrede ex. i en markvejkant i Hammer Bakker (DBF/RFF), mens den på den anden side af Limfjorden fx findes i Mulbjerge N f. ”Strandvejen” (HT). På Sjælland findes Nikkende Kobjælde fx på strandoverdrevet Odden ved Strøby Egede med få ex. set den 8. juli (DBF/SGC).
Opret Kobjælde (Pulsatilla vulgaris) (LC, 1997: A) (2)
Ingen på Springbakke ved Føns (28) (HT). Ganske hæsligt slæt, dog ideelt iflg. Lindskrog (se mere under Flerårig Knavel). Sidst set i 2015 sammen med fx en lille Gyvel den 6. juni (BBR & HT) og sammesteds den 9. juni (F&N/LLC). I ældre tid også kendt fra Nordfyn (29) og Sydfyn (32). I N-Jylland fx udbredt i Mulbjerge N f. ”Strandvejen” (HT).
Strand-Vandranunkel (Ranunculus peltatus ssp. baudotii) (LC) (20)
Stadig i ”Niels Damms vandhul” på Ø-siden af ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (DOF/BLR & NBJ, leg. HT), ligesom i 2016 (DOF/ISB, leg. HT). Iflg. kortet i det grundige værk Danmarks vandplanter (J.C. Schou et al. 2017) kendt fra alle TBU-distrikter i Det Fynske Ørige.
Knold-Ranunkel (Ranunculus bulbosus) (LC) (102+4)
3 nye fund i Middelfart Kommune (alle 28) (alle MSK/HT): Først i et kreaturgræsset overdrev i SV-benet af Pavebæks dal ud for Kærbyholm sammen med trivielle karplanter incl. meget Hvid Kløver, men senere en overraskende rig funga med mindst 8 arter af Vokshat og 2 af Køllesvamp. Hertil på det fåregræssede myretueoverdrev N f. Kohave i Vedelshave ligeledes med trivielle karplanter incl. meget Hvid Snerre og endelig på det græssede overdrev på den kuperede ”Båring Banke” V f. Kattebæk som lokalt dominerende art, men atter med trivielle karplanter incl. rigeligt med Hvid Kløver og en smule ædelfunga.
I ”Bjergene” S f. Bogensevej (en del af Grindløse Ås) (29) er set 5 ex. den 22. maj (F&N/KiR). Moderne genfund er der fx på Kalvebjerg (også en del af Grindløse Ås) (29) (HT) – her med ”Forskelligfodet Kratvokshat” (Hodophilus variabilipes), der er ny for Fyn med 15 frugtlegemer. Hertil Lammebjerg i Tryggelev Nor på Langeland (34) med mange vegeterende ex. (HT). Ved Føns Kirke (28) ses den både i digekronen og græsplænen (HT).
Langbladet Ranunkel (Ranunculus lingua) (LC) (41+1)
Nyt fund på en søbred i Skovhave i Ø-kanten af Brenderup (28) med ca. 10 ex. (MSK/HT). Stadig i Maden ved Vodtofte, hvor den er set med en stor blomstrende bestand i ”Voldtofte Made Vest” (28) den 21. juli (HT & PJø), ligesom den også optræder i ”Voldtofte Made Øst” (28) (HT).
Krybende Ranunkel (Ranunculus reptans) (NT) (0)
Atter forgæves søgt på bredden af Arreskov Sø ved Teglgård Næs (32) (HT) – der er belæg i Dansk Herbarium fra ”Fleninge Sø” i 1874. I ”Ny Filsø” i V-Jylland fx ved den fhv. Mellemsø ved Povlspold (HT) – desværre med tiltagende vækst af trådalger og derfor færre end i 2016 (HT). Sylblad og Korsarve er endnu ikke udsået. På AFD-kortet kun i Jylland og en enkelt rude på NØ-Sjælland.
Gul Frøstjerne (Thalictrum flavum) (LC) (24)
Endnu i Strandmose S f. Nordenhuse (31) (HT), men hvor længe – selv denne højtvoksende art kan næppe klare så meget tilgroning (med Tagrør og Gærde-Snerle) på sigt. Moderne genfund af Gul Frøstjerne er der også i ”Lundemose” på S-Langeland (34) med mange ex. i en slået eng op til Lunden (HT). Derimod ikke set på ”Præsteengen” ved Stenløse (29), idet det blev for vådt for deltagerne incl. lederen (PEF/HT) – den skal dog være set her af medlemmer af Bjerrebanden (Anne Marie og Peter) (KDJ). På Sjælland fx i ”Elbækengen” ved Tryggevælde Å, fx sammen med Kær-Fladbælg (DBF/SGC).
Engblomme (Trollius europaeus) (LC) (1997: X) (16+1)
Synes kun set 2 steder i Det Fynske Ørige i 2017: Med 3 blomstrende ex. i ”Voldtofte Made Øst” (28) (PJø & TRN) (søgt forgæves her trods nøjagtig reference den 21. juli (HT), så man skal oppe sig og være tidligt ude) samt med et vegeterende ex. i vådområdet ved Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (DN/HT & OR). Iflg. lodsejeren resterer et enkelt ex. i den høslættede ferskeng i Storås dal SØ f. Karlshøj NØ f. Brenderup (28) (nn). Atter søgt forgæves i Urup Dam Nord (30) (DBF/MKS) og flere andre steder, om end måske for sent på året. Engblomme savnes helt fra Sydhavsøerne (33, 34) i nyere tid. Ved Kolding ser det ud til, at Engblomme endelig breder sig i vældene på det græssede areal S f. Troldhedestien mellem Dybvadsbro og Ferup Sø efter rydning og genoptagelse af græsning (URT/JRa).

Berberisfamilien (Berberidaceae)

*Alpe-Bispehue (Epimedium alpinum) (NA)
Centralt i løvplantagen Charlottenlund ved roden af Enebærodde (29) (HT & MTh). Iflg. AFD-værket er Alpe-Bispehue en forvildet bofast neofyt med oprindelse i SØ-Europa. Blandt de 3 fynske ruder er det nævnte fund – de 2 andre er nær Kerteminde (30) og Fåborg (32).

Valmuefamilien (Papaveraceae)
(incl. Jordrøgfamilien (Fumariaceae))

Hulrodet Lærkespore (Corydalis cava) (LC) (65+2)
Alle 10.000 ex. i Dyrehave ved Arreskov (32) har rødviolette blomster (EE). Hvad er mon grunden til, at der ikke er et eneste hvidblomstret ex.?
Finger-Lærkespore (Corydalis pumila) (LC, 1997: A) (5)
Stadig på Jøv på ”Indrehovedet” af Fyns Hoved (30) (HT) – mon shelterne har fået bugt med en del af bestanden? Mangler stadig helt på Sydfyn (32) og Sydhavsøerne (33, 34).
*Langstilket Lærkespore (Corydalis solida) (NA)
En bestand af dette taxon er i Åløkkeskoven i Odense (29) under stor mediebevågenhed blevet bestemt til Hulrodet Lærkespore via en app til mobilos udviklet af 2 pensionerede skolelærere i Odense, Lars Groth og Erik Rønn. Så der er plads til forbedringer! Iflg. AFD-værket er Langstilket Lærkespore en forvildet bofast neofyt med oprindelse i Europa og V-Asien. Fundet i 242 AFD-ruder, der bl.a. dækker alle TBU-distrikter i Det Fynske Ørige.

Korsblomstfamilien (Brassicaceae)

Rank Vinterkarse (Barbarea stricta) (LC, 1990: R) (10)
Nyt fund med en snes frugtende ex. i en genopstået eng på N-bredden af Storå Ø f. Køstrupgård (28) sammen med fx Vinget Perikon i tætte klynger og en enkelt tue af Blågrå Siv (MSK/HT). Derimod er den forsvundet fra den nu totalt tilgroede ferskeng i den samme ådal, lidt nedstrøms Bro Møllebro 3 km N f. den nye lokalitet (sidst 1998 (FA/HT)). A. Munch havde den fra ”Aahøjrup” før 1910 (Anton Andersens Nordfyns Flora). Rank Vinterkarse synes stadig at mangle fra Ærø (33), idet AFD-kortet kun viser forekomster i den nordlige halvdel af Det Fynske Ørige.
(*)Sort Sennep (Brassica nigra) (NA)
Nyt fund med 4 blomstrende ex. i kanten af en rapsmark ved Fæbæk S om Lohals (34) (F&N/HN) – finderen betegner den som hist og her på Langeland (HN). Iflg. AFD-værket er Sort Sennep en forvildet bofast arkæofyt med antaget oprindelse i Middelhavsområdet eller V-Asien. Iflg. AFD-kortet er den lokalt ret almindelig på Østfyn (her dele af 30, 31, 32) og Langeland (34).
Tandrod (Cardamine bulbifera) (LC) (9+2)
Stadig med ca. 40 blomstrende og 20 vegeterende ex. omkring en yngre Bøg i en ung bøgeplantage ved en p-plads i Dyrehaven ved Langesø (29), incl. vegeterende ex. i flis (HT), under Langesøløbet den 12. maj. Her var den ny for det store skovområde omkring Langesø (29) i 2015 (HT). Tandrod savnes i Det Fynske Ørige endnu fra Nordøstfyn (30) og Ærø (33).
Skov-Springklap (Cardamine flexuosa) (LC) (18+3)
Spredningen fortsætter med et nyt fund i en skovvej mod SV i Stavrby Skov (28) (DBF/LLC, leg. HT). Også set med sine 6 støvblade på et overdrev og i et skovspor på Romsø i Storebælt (30) (HT) – allerede Gandrup havde den fra Romsø under 1. Verdenskrig. Savnes i den fynske udkantsregion endnu fra Ærø (33) – det ka’tte blive ved med at passe! Iflg. Finn Skovgård kompliceres adskillelsen af denne art og Roset-Springklap nu af Cardamine occulta, som skal være en mellemting.
Dansk Kokleare (Cochlearia danica) (LC) (69+4)
På myretuer på et overdrev på Romsø i Storebælt (30) (HT) – de 5 lokaliteter i AFD-rude 4331 Romsø (alle HT) er i snippen på Hindsholm (alle 30). Dog kendt fra Romsø (30) siden 2. Verdenskrig (Rasmussen & Sørensen).
*Sandsennep (Diplotaxis tenuifolia) (NA)
Et ex. er sigtet ved basketballbanen i den multifunktionelle Odense Havn (29) (HT), mens 12 vegeterende ex. er set på Lejbølle fyldplads (34) (F&N/HN), hvor den dog næppe er ny. På AFD-kortet mangler Sandsennep kun i TBU-d. 29 af distrikterne i Det Fynske Ørige, hvilket forekommer ukorrekt. I Dansk Herbarium foreligger i det mindste et belæg fra Odense (29) i 1932. I rapporten for 2014 skrev vi, at denne køkkenurt (og jernbaneplante) endnu savnes fra den vestlige sydhavsø Ærø (33), idet vi hævdede, at den endnu engang var blevet forgæves eftersøgt på fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup (HT). Herfra er den dog med på AFD-kortet som fundet den 5. oktober 2007 af klummeskriveren på den bemeldte fyldplads!
*Gyldenlak (Erysimum cheiri) (NA)
Et gammelt selvsået ex. ses ved trækspillet i Lohals Havn, idet arten optræder hyppigt forvildet i hegn og hække i Lohals (34) (F&N/HN). Iflg. AFD-værket er Gyldenlak en forvildet, lokalt bofast neofyt med oprindelse i den østlige del af Middelhavsområdet. På AFD-kortet er den med fra Nordøstfyn (30), Sydfyn (32) og Ærø (33), men altså ikke fra Langeland (34).
Strand-Karse (Lepidium latifolium) (LC) (43)
Mange nøgne rødder på Monnet på Tåsinge (32) den 11. marts (DN/PRn, leg. CÅ), også kaldt Strand-Peberrod (CÅ). Stor bestand på Dejrø ved Ærø (33) som fjernobs fra færgen – ornitologernes yndlingsplante, idet selv de mest hardcore ornitologer åbenbart kan kende den☺).
(*)Kiddike (Raphanus raphanistrum) (NA)
Et blomstrende ex. i haven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) (F&N/EMBH) – også her i 2014 og 2013 (begge F&N/EMBH). Iflg. AFD-værket er Kiddike en indslæbt bofast arkæofyt med oprindelse i Middelhavsområdet. På AFD-kortet savnes den fra Ærø (33), idet den angives som hyppigst i sandområderne på SV-Fyn (her 28, 32) i Det Fynske Ørige. Der er dog belæg i Dansk Herbarium fra Stokkeby (33) i 1944 og Leby (33) i 1964.
Vandpeberrod (Rorippa amphibia) (LC) (47)
Nyt fund med en flot klynge, der dog er vegeterende, på Ø-bredden af Storå ud for Åhavegård i Å Højrup (28) (MSK/HT). Mere bynært er der et par pæne klynger ved Odense Å ud for Skolebotanisk Have i Odense (29) (HT). Vandpeberrod er kendt fra alle distrikter i Det Fynske Ørige.
(*)Vej-Guldkarse (Rorippa sylvestris)
Nyt fund med nogle pæne klynger i en kreaturgræsset kultureng i Ø-delen af Storås dal knap en km fra udløbet (28) (MSK/HT). Iflg. AFD-værket er Vej-Guldkarse en indslæbt bofast neofyt eller hjemmehørende (!). AFD-kortet har den ikke fra Ærø (33), hvorfra der dog i Dansk Herbarium foreligger 8 belæg fra mellem 1966 og 1985.
*Ungarsk Vejsennep (Sisymbrium altissimum) (NA)
Endnu med 5 store og 50 spinkle frugtende ex. på baneterrænet ved Odense St. (29) (HT). Iflg. AFD-værket er Ungarsk Vejsennep en indslæbt bofast neofyt med oprindelse i sandsynligvis SØ-Europa og C-Asien. AFD-kortet har den ikke fra Sydhavsøerne (33, 34), idet der dog foreligger et belæg i Dansk Herbarium fra Øren ved Hou i 1981 (HN).
Tårnurt (Turritis glabra) (LC) (53+1)
Ny med et ex. på stendiget mod Ø ved Føns Kirke (28) (HT).

Resedafamilien (Resedaceae)

(*)Farve-Reseda (Reseda luteola) (NA)
10 blomstrende ex. i en vejkant ved Tremosen ved Brylle (29) (F&N/GKn). Angivet fra Brylle (29) af Svend Andersen. AFD-kortet har den ikke fra Ærø (33), hvorfra der dog i Dansk Herbarium foreligger et belæg fra Marstal Havn (33) i 1964.

Soldugfamilien (Droseraceae)

Rundbladet Soldug (Drosera rotundifolia) (LC) (7)
Iflg. lodsejeren endnu omkring 2012 i ”Rafners Birkemose” V f. gården Mosestedet i Rold-området (29) – ikke fundet i AFD-rude 3429 Grønnemose (PoR). Endnu er der trods alt en række genfund af denne ”kødeædende” art: Hist og her i Storelung (32) (F&N/HK; GKn), endnu i det åbne område i Snarup Mose (32), men tiltagende fåtallig (HT & LHS), og stadig i fattigkæret i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (EBA, HT & LHS). Dog: Rundbladet Soldug er en stærkt vigende art i Det Fynske Ørige med fund i kun 7 AFD-ruder (28, 32). Stadig udbredt i det vestlige og centrale Jylland – fx oven for kalkkæret Vrøgum Kær (DN/MVH), i fattigkæret i V-foden af Kløvbakke N f. Filsø (HT), i et lille fattigkær Ø f. Korskro med Fin Kæruld (HT) og i fattigkæret på Ø-bredden af Skærsø ved Egtved (DN/John). Østenbælts er den stadig lokalt talrig i højmosen Horreby Lyng på Falster (DBF/ESN, KSN & SGC).

Stenurtfamilien (Crassulaceae)

(*)Mos-Korsarve (Crassula tillaea) (NE) (0)
Tusinder af vel nok frugtende røde ex. er set den 23. april på Fyns Hoved Camping på N-spidsen af Hindsholm (30) (HT), hvorimod den synes sunket i jorden i ”Nordskov Enge” S f. campingpladsen (30) (HT). Et antaget fund i en indkørsel i Odense (29) viste sig at være Bidende Stenurt, skønt det blev gjort af førstefinderen på campingpladsen (FØA), så man skal se sig godt for! Det andet danske fund af ”campisten fra syd” er derfor gjort på campingpladsen ved Sandvig på Bornholm (NHC) (URT 2017:3). Mos-Korsarve medtages i PEF som en sjælden antropokor art, der måske er hjemmehørende.

Stenbrækfamilien (Saxifragaceae)

Småbladet Milturt (Chrysosplenium oppositifolium) (LC) (21+2)
Nyt fund i Hesbjerg Skov med 1 m2 med fx Bjerg-Ærenpris i midterrabatten af en fugtig skovvej ca. 100 m SSV f. Vosemose (29) (HT). Dog også fundet i Brændekilde Sogn i AFD-rude 3628 Skallebølle (lok. 20 & 21 lige V om Bækmark (begge 29) (begge HT), stadig her?). Moderne genfund er der i bækdalen N om stien Ø f. ”Skovsøen” i Hesbjerg Skov (29) (HT), i væld i fordums menageri opstrøms fordums Kratholm i Odense Ådal (29) (HT) og i det kreaturgræssede, mosrige væld ved Bjergehus i V-delen af Svanninge Bakker (32) (HT) (MSF/HT). Småbladet Milturt savnes stadig helt fra Nordøstfyn (30) og Sydhavsøerne (33, 34). Vestenbælts findes den fx i den tilgroede kant af vældmosen ved Assenbæk Mølle (DBF/CaM).
Trekløft-Stenbræk (Saxifraga tridactylites) (LC) (20+1)
Få frugtende ex. på Småskærmet Pastinak-baneterrænet ved Odense St. (29) endnu den 14. juni (HT).

Rosenfamilien (Rosaceae)
(incl. Stenfrugtfamilien (Amygdalaceae) & Kærnefrugtfamilien (Malaceae))

Vellugtende Agermåne (Agrimonia procera) (LC) (13+1)
Nyt fund som fåtalligt frugtende langs en skovvej gennem en rydning mod NØ i Bovballe Skov (34) (F&N/HN). Omtrent halvdelen af de positive AFD-ruder i Det Fynske Ørige er på Langeland (34) (7 af 13 eller 14). Hertil 2 nyere hidtil ej meddelte fund med 2 ex. ved ”Bjørnehøj” i Ristinge Nor (34) (F&N/AGN 2014) og med et ex. ved Skovsgård (34) (F&N/SMR 2016). Moderne genfund er der med mindst 200 frugtende ex. til en højde af 2 m ved en gammel markvej i ”Voldtofte Made Vest” (28) den 21. juli (HT & PJø). Hertil 2 steder, hvor den jævnligt kigges til: Stadig 2 klynger ved adgangsvejen til fugletårnet mellem Firtalsstrand og ”Mellemstykket” ved Odense Fjord (29) (alle HT) – den 2. januar 2 brune klynger helt uden frugter, den 13. juni 2 knoppende klynger, ligeledes den 27. juni, den 29. juli N-klyngen med 3 blomsterstande med frugter, S-klyngen uden frugter, de fleste blomster på begge klynger ”svitsede”, den 25. august N-klyngen endnu incl. 2 skud med frugter, resten ”svitsede”, så intet godt år for denne lille bestand. Endelig ved en sti i Stenløse Skov (29) en håndfuld standere den 18. februar (HT), med juvenile skud den 4. maj (HT), do. endnu den 21. maj (PEF/HT), ligeså den 18. juni (VBD/HT), den 14. august 35 frugtende ex. (hver især med op til 4 stængler) foruden 2 klippede ex. i stiforkanten (HT), den 27. december standere endnu incl. få frugter (HT). Østenbælts er Vellugtende Agermåne set i en artsrig høj eng ved Lundehøje på Lolland med fx Eng-Skær (HT).
Håret Løvefod (Alchemilla filicaulis var. vestita) (LC) (18)
Stadig på overdrevet med den rigt blomstrende Alm. Hæg i ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (PEF/HT). Ligesom i TBU viser AFD-kortet ikke dette taxon fra Sydhavsøerne (33, 34), hvilket er i overensstemmelse med TBU, idet der dog er en angivelse ved Svend Andersen fra Ærøskøbing på Ærø (33).
Gulgrøn Løvefod (Alchemilla xanthochlora) (LC) (43+2)
Nye fund i en vejkant ud for en græsset kultureng i Kærby (28) med en håndfuld skud, hvoraf et blomstrende, med fx Peberrod og Gærde-Vikke (MSK/HT), og i en mergelgrav i S-delen af ”Voldtofte Made Vest” (NØ f. flækken Skovhuse) (28) med 6 blomstrende ex. (HT). Moderne genfund: Sammen med en række sjældnere overdrevsarter endnu på den N-exp. kystskrænt oven for Feddet mellem Båring Sommerland og Vedelshave (28) (MSK/HT; PEF/HT), med en klynge af et par ex. i en slået vejkant i foden af en N-exp. vejskrænt 200 m V f. Jordbærbro ud for bebyggelsen Egypten (28) (MSK/HT), i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (DN/HT & OR; HT) og ved foden af ”Spisebakken” (hvor Torben Lykke stødte til selskabet!) i Lisbjerg Mose (29) (DBF & DN/HT & LBj). Gulgrøn Løvefod er pudsigt nok ukendt fra Sydhavsøerne (33, 34), idet Bendsen dog angiver den som sjælden på Ærø (33). Gulgrøn Løvefod medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for ferskeng.
Kragefod (Comarum palustre) (LC) (37)
Endnu fåtallig i ”Rafners Birkemose” V f. gården Mosestedet i Rold-området (29) (HT). Et nyt fund er der vel ved søen NV f. Brændholt Bjerg (28) med en stor klynge mod SØ (HT). Moderne genfund er der fra nogle lokaliteter på Vestfyn (alle 28): Gamborg Nor N om bebyggelsen Ronæsskov (MSF/HT), især i slættede jagtspor i det håbløst tilgroede rigkær i den inderste del af Gardersø under Føns Plantage (MSF/HT) og i en lavning i N-delen af ”Helnæs Made” (HT). Den gamle nazist M.P. Christiansen havde den også fra Gamborg (28). I AFD er Kragefod hverken fundet på Ærø (33) eller Langeland (34), men på Det Fynske Øriges hovedø er der dog stadig 37 ruder med arten. Om Langeland (34) se i øvrigt 2015-oversigten.
*Grays Hvidtjørn (Crataegus flabellata var. grayana) (NA)
Vel selvsået i N-brynet af løvplantagen Charlottenlund ved roden af Enebærodde (29) (HT & MTh) – også set her i AFD-rude 3932 Hasmark (PH). Iflg. AFD-værket er Grays Hvidtjørn en forvildet, ikke bofast neofyt med oprindelse i det østlige N-Amerika, der dyrkes som prydbusk i Danmark. Crataegus flabellata er fundet i 3 AFD-ruder på Nordfyn (29) – herunder dette fund, som altså er var. grayana.
Knoldet Mjødurt (Filipendula vulgaris) (LC) (27)
Muligvis nyt fund i en gruset vejkant ved markvejen ned til Lisbjerg Mose (29) (KDJ). Endnu en række lokaliteter med moderne genfund trods alt: Skæreklint (28) som fåtallig (MSF/HT), i vådområdet ved Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (DN/HT & OR), Fluebjerg (Grindløse Ås) (29) (HT), Kalvebjerg (Grindløse Ås) (29) (HT), ”Vibesholm Enge” ved pumpestationen (31) den 4. november (HT), Monnet på Tåsinge (32) (HT), Vodrup Klint (33) som talrig (F&N/UFr; MSF/HT), overdrev og jorddiger i Tranderup Dal (33) (MSF/HT), Lille Galtebjerg ved Tryggelev Nor (34) (HT), S-skrænten af Lammebjerg i Tryggelev Nor (34) (HT) og gravhøjen Stejlebjerg S f. Salmenor (34) som ofte dominant (HT). Knoldet Mjødurt medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for overdrev. Vestenbælts er Knoldet Mjødurt i N-Jylland set i Mulbjerge N f. ”Strandvejen” (HT), mens den østenbælts er set med vegeterende tæpper på et strandoverdrev i brynet af Stigsnæs Skov, lige N f. Stigsnæs Havn (HT). En nyfynbo fandt den i sin tid som udstationeret på Skagen som ny for TBU-distrikt 1 (IH, foredrag 15. november).
Liggende Potentil (Potentilla anglica) (LC) (5+1)
Moderne genfund i lavningen S f. dæmningen i ”Helnæs Made” (28) som lokalt talrig (HT), idet taxonet bør undersøges nærmere på stedet. En del af engen med arten ved Påø nær Skovsgård (34) blev ødelagt (dvs. dækket med strandsand), da havet brød igennem sidste vinter (TB). Her var den i 2001 ny i moderne tid for Langeland (34) (TB), idet M.L. Mortensen angav den fra S f. Rudkøbing (34) i starten af 1900-tallet. Fra Ærø (begge 33) eksisterer kun 2 usikre angivelser (fra Søby (Svend Andersen, udateret, med ”?”), og Næbbet ved Skjoldnæs (H.C. Hansen 1948)) – bør absolut afprøves.
Lysegul Sølv-Potentil (Potentilla argentea var. acutifida) (DD) (1)
Få frugtende ex. på et græsklædt jorddige ved det gamle teglværk i Bregninge (33) sammen med Seglblad (DBF/KN, leg. HT). I AFD-værket er Lysegul Sølv-Potentil kun fundet i 4 ruder – herunder på en overdrevsagtig bagstrand i AFD-rude 4419 Stengade Skov (34) (TB) som den eneste rude i Det Fynske Ørige.
Tormentil (Potentilla erecta) (LC) (56+3)
Endnu fåtallig i kanten af den tørre knold ved søen i ”Rafners Birkemose” V f. gården Mosestedet i Rold-området (29) (HT). Lokaliteter med moderne genfund er der trods alt en del af endnu: ”Voldtofte Made Øst” (28) (HT), Djævlebakke i Bobakker på Helnæs (28) (HT; MSF/HT), strandoverdrev i ”Helnæs Made” (28) (HT),
endnu stedvis tæppevoksende i vådområdet ved Ålebæk SSV f. Gyldensten (29)
(DN/HT & OR), lokalt hyppig med Sort Skæne i Lisbjerg Mose (29) (DBF & DN/HT & LBj), i ”Storgårds Væld” opstrøms fordums Kratholm i Odense Ådal (29) også i S-delen med Djævelsbid (MSF/HT), Urup Dam Nord (30) (DBF/MKS), på overdrevet på Romsø i Storebælt (30) incl. på lokaliteten med Baltisk Ensian (HT), på Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) (HT) og endnu blomstrende den 17. oktober på ”Thurø Rev” (32) (HT). I Jylland findes Tormentil fx i fattigkæret på Ø-bredden af Skærsø ved Egtved (DN/John), på Sjælland fx i ”Elbækengen” ved Tryggevælde Å (DBF/SGC). I højmosen Horreby Lyng på Falster er den udbredt (DBF/ESN, KSN & SGC), ligesom den ud for Sjælland optræder sammen med Hedelyng i strandengen Skagen (inden for Helleholm Vejle) på Agersø i Storebælt (HT).
Jordbær-Potentil (Potentilla sterilis) (LC) (14+3)
Pæn lille bestand incl. blomstrende ex. lige NV f. stendyssen i Lunden (34) (HT). Gammelkendt fra skoven (fx Lunden ved Keldbjerg i Botanisk Tidsskrift 1905 og Lunden i TBU-arkivet (PeR 1987)). Iflg. AFD-værket ligger Danmark på N-grænsen af Jordbær-Potentils udbredelse i Europa. Savnes på AFD-kortet fra Vestfyn (28) og Ærø (33). Der er dog ældre angivelser fra Skovs Højrup (28) (A. Munch hos Anton Andersen (1910)), Frøbjerg Bavnehøj (28) (H.C. Hansen 1957 i NF’s arkiv) og Søbygård Voldsted (33) (Magnus Petersen 1906 i TBU-arkivet).
*Vingefrøet Bibernelle (Poterium sanguisorba ssp. balearicum) (NA)
3 klynger på det nyligt restaurerede stendige mod V ved Føns Kirke (28) (HT) – udsåning kan desværre overhovedet ikke udelukkes. Udbredt på den S-exp. skrænt af NØ-knolden på Stige Ø (29) (HT) (frø ok) – med samme forbehold.
Alm. Hæg (Prunus padus) (LC) (88+3)
I år helt uden spindemøl på ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (PEF/HT), fotograferet indtryksfuldt af jordbrugsteknolog Bettina Britt Dæncker Rasmussen den 21. maj. Stadig frisk den 14. august (HT) og med Knippe-Svovlhat den 1. december (HT). Mange gamle ex. i S-brynet af Emilielund ved Ravnholt (31) (HT). Iflg. AFD-værket er Alm. Hæg mindre hyppig ved kysterne, ligesom den er sjælden på de mindre øer (mangler fx på Æbelø (29), Romsø (30) (ej heller i de gamle kilder) og de fleste småøer i Det Sydfynske Øhav (32, 33, 34)). Den synes dog generelt at være blevet hyppigere siden TBU.
*Ildtorn (Pyracantha coccinea) (NA)
En klynge set på det omdiskuterede fhv. baneterræn ved Nyborg fhv. Station (31) (HT) – det skal sågu bruges til noget sådan et areal, mener nogle højtråbende naboer. Udbredt på Vodrup Klint (33) (MSF/HT) – et ex. set her i 2007 (HT). Iflg. AFD-værket er Ildtorn en forvildet, ikke bofast neofyt med oprindelse i S-Europa og SV-Asien. På AFD-kortet savnes den fra Vestfyn (28) og Langeland (34).
*Rynket Rose (Rosa rugosa) (NA)
De går til den på ”Flyvesandet” (29): Naturstyrelsen Fyns voldsomme rydning med for billige køretøjer? Iflg. styrelsen vil forstyrrelsen dog blive ædt op af naturlig sandomlejring (eller også er det omvendt!) – let’s see! Salg fra planteskoler af denne invasive art er nu endelig blevet forbudt.
*Rosen-Brombær (Rubus odoratus) (NA)
Lille blomstrende klynge ved banedæmningen i Stavrby Skov (28) (DBF/LLC). Iflg. AFD-værket er Rosen-Brombær en forvildet, ikke bofast neofyt med oprindelse i det østlige N-Amerika. Fundet i 23 AFD-ruder, mest i Jylland mod Ø og NØ samt i Københavnsområdet.
Korbær x Hindbær (Rubus caesius x idaeus) (NE) (9)
Nyt fund med en knoppende lille busk i et levende hegn nær asfaltvejen ved Lunkeris på Tåsinge ud for SV-hjørnet af Lunkebugten (32) (F&N/HN). Iflg. AFD-kortet er dette kompleks af 4 hybridformer samlet set kendt fra alle TBU-distrikter i Det Fynske Ørige bortset fra Østfyn (31) og Ærø (33).
(Hasselbrombær (Rubus sect. Corylifolii) (LC) (80+3))
Gråbladet Hasselbrombær (Rubus fasciculatus) (LC) (19+1)
Denne småart med hvælvet endeblad og glatte støvknapper er ny i krattet ved p-pladsen ved DSB’s kursuscenter på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) (HT & MTh) som ny for AFD-rude 4426 Slipshavn i moderne tid, idet den er med fra Østerø (31) på kortet i Nordiske Brombær (Pedersen & Schou). Iflg. AFD-værket foretrækker Rubus fasciculatus alkalisk bund og har derfor sin største udbredelse i morænelersområderne på Øerne og i Ø-Jylland. På AFD-kortet savnes den i Det Fynske Ørige fra Nordøstfyn (30) og Ærø (33), idet den er fundet i en snes ruder i de andre distrikter.
Fager Hasselbrombær (Rubus norvegicus) (LC) (1)
Denne småart med hjerteformet endeblad og lyserøde grifler er set 2 steder i AFD-rude 3932 Hasmark (begge 29), hvor den også blev fundet 3 steder i AFD (PH 2001): I brynet af fyrreplantagen S f. pladsen ved roden af Enebærodde med fx Mellembrudt Star samt lidt østligere i ruden centralt og i V-brynet ved en hochsitz i løvplantagen Charlottenlund ved roden af Enebærodde (begge HT & MTh). Iflg. AFD-værket er Rubus norvegicus kun fundet i 4 ruder i Danmark – i Det Fynske Ørige også i AFD-rude 3521 Lyø (32) (TRN 2001).
(Brombær (Rubus sect. Rubus) (LC) (80+3))
Lindebergs Brombær (Rubus lindebergii) (LC) (15)
Denne småart med hvidfiltet bladunderside og langstilket endeblad er set i N-brynet af løvplantagen Charlottenlund ved roden af Enebærodde (29) (HT & MTh) – også fundet i AFD-rude 3932 Hasmark (PH) (vel samme lokalitet). Hertil genfundet i brynet af en birkeplantage ved golfbanen ved Slipshavn Skov på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) med Rubus plicatus (HT & MTh), der ligeledes er kendt fra AFD-rude 4426 Slipshavn, begge lig HT 1997. Lindebergs Brombær er også set i lunden ved DSB’s kursuscenter, nærmere betegnet i V-brynet nær den fhv. mini-feltstation, ligeledes på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) (HT & MTh). Også omtalt fra Slipshavn Skov (31) hos frk. Grüner (1943) (s. 45). Iflg. AFD-værket er Rubus lindebergii hyppigst på NØ-Fyn (her dele af 29, 30, 31). På AFD-kortet savnes den i Det Fynske Ørige fra Vestfyn (28) og Ærø (33), idet den er fundet i 15 ruder i de andre distrikter.
Skov-Brombær (Rubus nessensis) (LC) (6)
Set centralt i løvplantagen Charlottenlund ved roden af Enebærodde (29) (HT & MTh) – også fundet i AFD-rude 3932 Hasmark (PH), vel samme lokalitet. Iflg. AFD-værket viser AFD-kortet over Rubus nessensis store udbredelseshuller i forhold til TBU og Pedersen & Schou bl.a. på Fyn, hvilket dog ikke antages at skyldes manglende indsamlingsaktivitet i AFD. Det er den gl. uduelige red. ikke helt sikker på holder for Det Fynske Ørige! Her er der kun 6 grønne ruder, idet den savnes fra Nordøstfyn (30) og Sydhavsøerne (33, 34).
Trebladet Brombær (Rubus pedemontanus) (LC) (3)
Denne trebladede småart med til sidst oprette bægerblade er set centralt og nær vandhulsbrynet mod S i Slipshavn Skov på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) under Bøg (HT & MTh), idet netop AFD-rude 4426 Slipshavn er en af 3-4 ruder i Det Fynske Ørige med fund i AFD. Også omtalt fra Slipshavn Skov (31) hos frk. Grüner (1943), men som Rubus bellardi (s. 45). Iflg. AFD-værket findes Rubus pedemontanus mest i gammel bøgeskov som den mest udprægede skovart blandt vore Rubi, idet den ofte vokser i halvskygge.
Alm. Brombær (Rubus plicatus) (LC) (23+2)
I ”Rafners Birkemose” V f. gården Mosestedet i Rold-området (29) (HT) – også fundet i AFD-rude 3429 Grønnemose (PoR), vel samme lokalitet. Er her mon endnu også den i Danmark meget sjældne Rubus aphananthus, der blev set i mosen under birke på mørk jord i 2006 (PoR)? Alm. Brombær skønnes også set i N-brynet af Præsteskov ved Nordenhuse (31) (HT) (ej AFD-kort), ligesom den i Jylland fx er set i et kratbryn ved et lille fattigkær Ø f. Korskro (HT). Iflg. AFD-værket foretrækker Rubus plicatus sur bund, hvorfor den i Danmark er mest udbredt i Jylland og på NØ-Sjælland. Den noteres som pletvis ret almindelig på Midtfyn (reelt vel mest det indre Sydfyn (32), hvilket passer med surbunden). På AFD-kortet savnes den i Det Fynske Ørige kun fra Ærø (33).
Skygge-Brombær (Rubus sciocharis) (LC) (13+2)
Denne småart med smal, dyb, hjerteformet endebladsindskæring og hvide blomster
er set centralt i Slipshavn Skov på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) under Bøg (HT & MTh) som ny for AFD-rude 4426 Slipshavn i moderne tid, idet den også er omtalt fra Slipshavn Skov (31) hos frk. Grüner (1943), men som Rubus sciaphilus (s. 45). Iflg. AFD-kortet har Rubus sciocharis tyngdepunkt i Det Fynske Ørige på Nordfyn (29), idet den savnes fra Nordøstfyn (30), Østfyn (31) og Sydhavsøerne (33, 34). Den synes klart hyppigst i S-Jylland. Det danske navn skyldes Mogens Thornberg – genialt i al sin enkelhed.
Sprengels Brombær (Rubus sprengelii) (LC) (0)
I Slipshavn Skov på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) under Bøg (HT & MTh), ikke set i AFD-rude 4426 Slipshavn. Rubus sprengelii er ny for Det Fynske Ørige iflg. AFD-kortet, men den holdt ikke, idet den er med fra netop Østerø (31) på kortet i Nordiske Brombær (Pedersen & Schou).
Rundbladet Brombær (Rubus vestitus) (LC) (81+4)
Udbredt og stedvis i mængde som kratdannende i Slipshavn Skov på Østerø-halvøen ved Nyborg, ligesom den i den samme rude også findes i lunden ved DSB’s kursuscenter (begge 31) (begge HT & MTh). Pinligt nok ikke set i AFD-rude 4426 Slipshavn, som var klummeskriverens rude – der burde have været afholdt feltkurser i Rubus i AFD! I det mindste er der meget at gøre endnu mht. udforskningen af Rubus, også i Det Fynske Ørige! Rundbladet Brombær er dog også med fra Østerø (31) på kortet i Nordiske Brombær (Pedersen & Schou). Iflg. AFD-værket er Rubus vestitus den hyppigste Brombær i morænelersområderne i S-Jylland, hvilket også kunne tænkes at gælde i den sydlige del af Det Fynske Ørige. Således fx set i alle referenceruder på Langeland (34), hvor den er set på Hou (34) som vinterbotanik den 20. december (F&N/HN).

Ærteblomstfamilien (Fabaceae)

Dansk Astragel (Astragalus danicus) (LC, 1990: R) (2)
Ikke set den 23. april over ”Ottetalssøen” på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) (DOF/BLR, non leg. HT), ej heller den 30. april (DOF/BLR & NBJ, non leg. HT). Ligeledes den 30. april blev derimod set mindst 25 juvenile ex. på strandoverdrevet ved Højbjerg på den hindsholmske Langø (30) (HT).
*Ærtetræ (Caragana arboresens) (NA)
Moderne genfund med en håndfuld ex. set på det omdiskuterede fhv. baneterræn ved Nyborg fhv. Station (31) (HT) – nogle mennesker ser rødt, når de ser ”ukrudt”, og farer i flint, som hvis Kim Il Sung havde ramt dem med en atombombe. Iflg. AFD-værket er Ærtetræ en forvildet, ikke bofast neofyt med oprindelse i S-Sibirien – men muligvis på vej til at blive bofast. Iflg. AFD-kortet ukendt fra Østfyn (31) og Sydhavsøerne (33, 34).
Alm. Gyvel (Cytisus scoparius) (LC) (93+2)
I forbindelse med et medlems henvendelse til Naturstyrelsen Fyn om rigelig opvækst af Gyvel omkring Fællesstrand på Fyns Hoved (30), har styrelsen (ved Søren Strandgård) svaret, at styrelsen gerne ser, at Fynskredsen bidrager til rydningen af Gyvel. Kommer denne arrogante seniorkonsulent så og ordner bestyrelsens haver som tak? Gyvel er i det hele taget et voksende problem også i Det Fynske Ørige, idet der fx er kraftig genindvandring efter pleje på Springbakke ved Føns (28). I foreningens jyske besiddelser således også alt for udbredt i heden i Hammer Bakker (DBF/RFF) – her snarere italiensk end nordjysk.
*Blå Stregbælg (Galega orientalis) (NA)
Moderne genfund i Bredholt-området nær fugletårnet ved Arreskov Sø (32) med 3 frugtende ex. (F&N/EFø) – set sammesteds i AFD-rude 3723 Arreskov Sø før årtusindeskiftet (HT ex EE). Iflg. AFD-værket er Blå Stregbælg en forvildet, efterhånden bofast neofyt med oprindelse i Kaukasus. Forvilder i det hele taget let og danner hurtigt store bestande. I Det Fynske Ørige også kendt som forvildet fra Vestfyn (28) og Nordfyn (29), men hyppigst på Sydfyn (32). Det ældste fynske fund i Dansk Herbarium er gjort ved Østrupgård (29) i 1894.
Farve-Visse (Genista tinctoria ssp. tinctoria) (LC) (1+1)
Ikke held i sprøjten ved Spedsbjerg (29) den 10. juni hhv. den 23. august, men stadig en del frugtende Sød Astragel (begge HT). Der er fældet mange bøgetræer på skovknolden, hvilket dog ikke burde belaste denne eneste fynske forekomt.
Strand-Fladbælg (Lathyrus japonicus ssp. maritimus var. maritimus) (LC) (12)
Synes stadig i spredning på den fynske Ø-kyst (begge 31) (begge HT): Nye fund med 2 vegeterende ex. under klinten ved Nordenhuse og et frugtende ex. på Feddet S f. Nordenhuse. Hertil stadig ved Nyborg Strandcamping ud for Hjejlevej (31) (F&N/HK), idet den gamle strandhede er nærmest smadret. Savnes stadig fra Nordøstfyn (30), men det kan kun være et spørgsmål om kort tid, før den spreder sig hertil mod N langs den fynske Ø-kyst. I 2016 mente vi ikke, at den er fundet på Nordfyn (29), men Ole B. Lyshede angav den fra Enebærodde (29) i 1975.
Krat-Fladbælg (Lathyrus linifolius var. montanus) (LC) (3+3)
Moderne genfund er der i Øksenrade Skov (28) (BBR & HT) og i Karlsskov på Røjleskov-halvøen (28) med 100 ex. (F&N/BBR & LLC). Aldrig fundet på Østfyn (31), Sydfyn (32) og Ærø (33).
Skov-Fladbælg (Lathyrus sylvestris) (LC) (38+2)
Nye fund med en tæt klynge på kronen af jernbanedæmningen over Pavebæks dal V f. Kærby (28) med Korbær, Alm. Sæbeurt og Prikbladet Perikon (MSK/HT) hhv. som
hist og her blomstrende på diget Ø f. Lindholm i ”Gyldensteen Strand” (29) (F&N/KiR). Skov-Fladbælg savnes iflg. AFD-kortet fra Ærø (33), idet der herfra da også kun foreligger en ældre angivelse fra Skovbrinke (33) af Bendsen. Østenbælts er arten udbredt på sporarealet omkring vejbroen på rangerterrænet ved færgehavnen Rødbyhavn på Lolland (HT).
Strand-Stenkløver (Melilotus dentatus) (LC, 1990: R) (12)
2 pæne frugtende klynger i en fugtig markvej i strandengen ved Klæsø Havn (34), hvortil kommer 2 snese spinkle incl. 5 frugtende ex. i sporet, hvor der normalt ses Smalbladet Hareøre (HT). Nu en udpræget sydlig art i Det Fynske Ørige. Arten savnes fra Østfyn (31), ligesom fundene på Vestfyn (28), Nordfyn (29) og Nordøstfyn (30) er omgærdet af mystik. Måske kan det genopdukkede herbarium fra Hofman Bang kaste lys over dette problem.
*Esparsette (Onobrychis viciifolia) (NA)
Nyt fund på et det nyligt restaurerede dige mod V ved Føns Kirke (28) med en lille og stor klynge med op til meterhøje skud (HT) – udsåning kan desværre overhovedet ikke udelukkes. Iflg. AFD-værket er Esparsette en forvildet bofast neofyt med oprindelse i S- og C-Europa samt V-Asien. På AFD-kortet er den i Det Fynske Ørige tilsyneladende kun med fra Østfyn (31) – og man skal være meget kritisk med kortlægning af den slags ”udsæd”.
Stinkende Krageklo (Ononis spinosa ssp. hircina) (LC, 1990: R) (0)
Bogense og Nørreby Hals (begge 29) (begge F&N/KiR) holder næppe. På den sidstnævnte lokalitet angives den som hist og her blomstrende – og denne bestand bør trods alt undersøges nærmere ud fra fotos på F&N, idet blomsterstandene delvist forekommer ganske kompakte. Dansk Feltflora savner den kun fra Ærø (33) i Det Fynske Ørige – en sandhed med modifikationer. Elias Møllers smukke belæg i Dansk Herbarium fra Vieengen ved Odense Fjord (29) i 1894 holder dog. Iflg. AFD-værket er Stinkende Krageklo gået meget stærkt tilbage siden TBU, mest på fx Fyn (hvor den dog, som antydet, næppe nogensinde har haft mere end nogle få bestande). Østenbælts er der stadig en flot bestand med over 1000 blomstrende ex. i en artsrig høj eng ved Lundehøje på Lolland, ofte i indtryksfulde tæpper (HT). Hertil er Stinkende Krageklo dukket op et par steder i SV-kanten af Slagelse, Galgebakke og Bjergby Overmark (begge URT/JHo).
Mark-Krageklo (Ononis spinosa ssp. procurrens) (LC) (105+2)
Hvidblomstrede ex. er set ved markvejen til Urup Dam (30) (DBF/MKS).
Strand-Krageklo (Ononis spinosa ssp. spinosa) (LC) (16)
Moderne genfund er der på strandoverdrevet under Toppen (28) 200 m N f. dæmningen (MSF/HT), i strandengen i lavningen med Eng-Ensian i ”Helnæs Made” (28) (HT) som lokalt dominerende S f. den samme dæmning med meget Vandnavle, på ”Thurø Rev” (32) (HT), på Monnet på Tåsinge (32) (HT), på Vodrup Klint (33) (MSF/HT), på hatbakken med fugleskjulet ved Salmenor (S f. Tryggelev Nor) (34) (HT) og på Store Egebjerg S f. Salmenor (34) (HT) samt på Lammebjerg i Tryggelev Nor på Langeland (34) (HT), idet den sidstnævnte lokalitet dog ikke blev meddelt i 2016 (HT). På Sjælland findes Strand-Krageklo fx udbredt i strandengen Stigsnæs Vejle (DBF/PEH), mens den ud for Sjælland findes i strandengen Skagen (inden for Helleholm Vejle) på Agersø i Storebælt, hvor den ofte vokser sammen med Strand-Nellike (HT). Der mangler en autor på dette taxon i AFD-værket, så ingen er fejlfri! På AFD-kortet findes Strand-Krageklo stort set kun i den sydlige halvdel af Det Fynske Ørige, idet den dog kendes fra alle TBU-distrikter i Det Fynske Ørige. Burde nu måske hedde Stikkende Krageklo qua sit nye latinske underartsnavn (tidligere ssp. maritima).
Gul Kløver (Trifolium campestre) (LC) (112+4)
Et enkelt sted på overdrevet på Romsø i Storebælt (30) (HT). Lokaliteten i AFD-rude 4331 Romsø (HT) er i snippen på Hindsholm (30), men dog kendt fra Romsø af de 3 gamle kilder, dvs. fra og med 1. verdenskrig (Gandrup). Iflg. AFD-værket er Gul Kløver (aka Udstrakt Kløbver) en hjemmehørende arkæofyt, der i Det Fynske Ørige iflg. AFD-kortet stort set kun mangler i nogle ruder med mindre øer i Det Sydfynske Øhav (32).
Spæd Kløver (Trifolium micranthum) (NT) (6+1)
Moderne genfund som hist og her i N-delen af ”Helnæs Made” (28) (F&N/LLC), idet den i det samme område er set på en tue i en græsset strandeng med fx Fin Kløver den 5. juni 2001 (TRN) hhv. i lavningen med Eng-Ensian den 22. juli 2001 (HT).
Hertil en pænt blomstrende bestand på et kystnært overdrev lige S f. stendige V f. den fhv. skole på Romsø i Storebælt (30) (DOF/ISB, leg. HT) – endog nævnt med korrekt navn i det ornitologiske referat. Den spinkle art savnes i nyere tid fra Nordfyn (29) og Ærø (33). Den danske population af Spæd Kløver udgør NØ-grænsen af artens formodet naturlige udbredelse i V- og S-Europa. Det første fund på Djursland er gjort i en klippet sti ved Tolløkke Strand nær Ebeltoft (F&N/JøC, omtalt i URT).
Rød Kløver (Trifolium pratense) (LC) (115+4)
Få hvidblomstrede ex. er set den 18. oktober incl. et ex. over ”Ottetalssøen” på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) (HT). Farvevarieteten er også set i Seest grusgrav i Jylland den 22. juli (F&N/RTo). Iflg. Dansk Feltflora sjældent med hvidlig krone.
*Jord-Kløver (Trifolium subterraneum) (NA)
Fåtalligt blomstrende over 2 m2 i en slået fugtig plæne nær en uofficiel boldbane og en offentlig toiletbygning i Gammel Spodsbjerg (34) (F&N/HN) som moderne genfund i forhold til 2016 (F&N/HN).
Krat-Vikke (Vicia dumetorum) (NT) (2)
Stadig i Højskov ved Østrup (29) med 5 knoppende ex. til 1,75 m (HT), men hvor længe? Arten er særdeles klemt af Stor Nælde, idet løvskoven mod N er renafdrevet – det er noget svineri, idet Kahlschlag (= renafdriften) giver næring til nælderne: Det er en uacceptabel skovdrift uden naturhensyn. De 2 positive fynske AFD-ruder for Krat-Vikke er begge på Østfyn (31). Alle 3 kendte fynske bestande er formentlig gammelkendte, således at AFD-værkets formodning om udsåning næppe gælder for Fyn. Den rødlistede art savnes stadig helt fra Sydfyn (32) og Sydhavsøerne (33, 34).
Skov-Vikke (Vicia sylvatica var. sylvatica) (LC) (5+2)
Stadig i Kasmose Skov (28), hvor den findes i mængde (MSF/EV & JH), ligesom den optræder talrigt på det fhv. dyrkede areal ved Stavrshoved på Røjle Klint (28) (F&N/LLC). På AFD-kortet savnes Skov-Vikke fra Det Fynske Ørige på Sydfyn (32) og Sydhavsøerne (33, 34), idet det sidste belagte fund fra Sydfyn er ved Søbo Sø (32) i 1970, mens der kun er angivelser fra Sydhavsøerne: Skovbrinke (33) (uden år, vel Bendsen) hhv. Illebølle (34) (uden år, Anfred Pedersen) og Tranekær (34) (1949, H.C. Hansen).
Tadder-Vikke (Vicia tetrasperma) (LC) (62+2)
Hidtil næppe registrerede fund af dette efterhånden udbredte taxon er der ved et spor nær en græsmark i Ejby Mose (28) som fåtallig (HT), på kronen af den brede S-exp. kystskrænt V f. gården Sparretorn på Fønsskov-halvøen (28) som lokal (MSF/HT), i den S-exp. vejskrænt ved Assensvej ved p-pladsen ved Søholm Sø (28) med mange blomstrende ex. med lige så mange Gul Fladbælg (HT), omkring gasværket mod N på Stige Ø (29) med en pæn klynge (HT) og i en eng ved Stenløse Skov (29) med få blomstrende ex. med fx Pomerans-Høgeurt (VBD/HT). Den ligesom Peter Wind allestedsværende Svend Andersen angav den dog fra Sparretorn (28) i 1914, ligesom fra Stenløse Skov (29) i 1912. Kendt fra området ved Syddansk Universitet (alle 29) – i år set i en skov (AKN) og på den S-exp. skrænt ved indgang D med Ager-, Gærde- og Tofrøet Vikke (HT) (foruden Skov-Hullæbe) samt i en græsrabat ved cykelstien ved Moseskov Vest (HT). På Sjælland (begge DBF/SGC) optræder Tadder-Vikke fx i renden med Slangetunge og Skede-Star på strandoverdrevet Odden ved Strøby Egede samt i Holtug Kridtbrud på Stevns. Hertil ved et led i hegnet i en artsrig høj eng ved Lundehøje på Lolland (HT).
*Sand-Vikke (Vicia villosa ssp. villosa) (NA)
Som vanligt også i mængde rundt omkring på fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup på Ærø (33) (HT). I hele Det Fynske Ørige er Sand-Vikke taget i 13 AFD-ruder, hvor Vestfyn (28) og Østfyn (31) savnes – her kendes den hårede art dog også fra.

Storkenæbfamilien (Geraniaceae)

*Purpur-Storkenæb (Geranium purpuraeum) (NA)
Stadig med 2 blomstrende ex. på det fhv. baneterræn ved Marslev (30) (BKS), hvor den blev fundet første gang i 2007 (BKS). Iflg. AFD-værket er Purpur-Storkenæb en indslæbt bofast neofyt med oprindelse i Middelhavsområdet og V-Europa. Den er fundet i 17 AFD-ruder incl. 2 på Fyn (29, 31). Alle danske fund undtaget et er fra 2000 eller senere, og arten er sikkert under udbredelse langs jernbanenettet.
Stinkende Storkenæb (Geranium robertianum var. robertianum) (LC) (108+3)
Hvidblomstrede ex. har haft et godt år: Ansgar Anlæg i Odense (29) (BKS), Snarup Mose (32) (Pah, leg. EBA) og østenbælts i Dansk Kvarter i Botanisk Have i København den 23. oktober (HT). Incl. røde ex. på Småskærmet Pastinak-baneterrænet ved Odense St. (29) (HT), så den ligner Strand-Storkenæb. Med rødviolette blomster endnu ved TCO’s klubhus i Ådalen i Odense (29) den 22. december (HT). Iflg. AFD-værket er Stinkende Storkenæb en hjemmehørende arkæofyt, der i Det Fynske Ørige iflg. AFD-kortet næsten kun savnes i nogle ”snigerruder”.
Strand-Storkenæb (Geranium robertianum var. rubricaule) (LC) (6)
Moderne genfund på Drejet ud til ”Yderhovedet” og på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (begge 30) (begge DOF/BLR & NBJ, leg. HT) samt på strandvolden ved marinestationen ved på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) (HT) – i 2006 blev den
genfundet på den sydlige strandbred på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) (HT), idet den blev omtalt fra samme sted af frk. Johanne Grüner i Botanisk Tidsskrift 34 (1943). Strand-Storkenæb savnes endnu fra selve Nordfyn (29) – bør da være på Enebærodde? På AFD-kortet savnes den dog også fra Vestfyn (28) og underligt nok fra Østfyn (31).
Blodrød Storkenæb (Geranium sanguineum) (LC) (20)
Moderne genfund: Endnu talrig på ”Flyvesandet” (29) (HT). Med fundet som forvildet til en vejkant ved Søby (33) i 2011 (F&N/KBJ) kendt fra alle distrikter i Det Fynske Ørige – fra AFD-rude 3718 Leby er den imidlertid også med på AFD-kortet, så Mikael Landt synes at have set den sammesteds. AFD-kortet er dog ikke et udtryk for Blodrød Storkenæbs naturlige udbredelse i Det Fynske Ørige, idet fremgangen især i indlandet skyldes forvildning fra haver eller ligefrem udplantning. Vestenbælts findes Blodrød Storkenæb fx i N-Jylland som udbredt i Mulbjerge N f. ”Strandvejen” incl. endnu blomstrende ex. den 8. oktober (HT), ligesom den på Sjælland fx findes i Holtug Kridtbrud på Stevns (DBF/SGC) – Niels Faurholdt betvivlede denne forekomst som naturlig. Der har vi den igen: Du mudrer alt til med din accept af og opfordring til udsåninger, Kaj Sand-Jensen!
Skov-Storkenæb (Geranium sylvaticum) (LC) (0)
En blomstrende klynge ved banedæmningen i Stavrby Skov (28) (DBF/LLC) som moderne genfund af denne eneste kendte nuværende bestand i Det Fynske Ørige.

Hørfamilien (Linaceae)

Vild Hør (Linum catharticum) (LC) (42)
Nyt fund ved en rævegrav på et lille overdrev mod NV på Storeø ved Nærå Strand (29) (MSF/HT). En måske ny delbestand er fundet på Løkkekærs Banke (”Casanovabakkerne”) på Tåsinge (32) incl. endnu blomstrende ex. den 17. oktober på en NV-exp. skrænt mod S – her med Alm. Bakketidsel og ædle overdrevssvampe (HT). Den er endnu et enkelt sted på den N-exp. kystskrænt oven for Feddet mellem Båring Sommerland og Vedelshave (28) incl. på skrænter efter den gamle råstofgrav (MSK/HT; PEF/HT). Moderne genfund er der på ruinfundamentet i lavningen S f. dæmningen i ”Helnæs Made” (28) (HT), på Fluebjerg (Grindløse Ås) (29) (HT), i Fjordmarken SV f. Hofmansgave (29) (HT), i ”Storgårds Væld” opstrøms fordums Kratholm i Odense Ådal (29) (MSF/HT), i Urup Dam Nord (30) incl. en stor bestand mod S (DBF/MKS), på overdrevet på Romsø i Storebælt (30) (HT), på overdrevet ved vandhullet i ”Slipshavn Enge” ud for Slipshavn Skov på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) (HT; HT & MTh), på Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) (HT), på Vodrup Klint (33) (MSF/HT), i det tilgroende Henninge Nor (34) (HT), på hatbakken med fugleskjulet ved Salmenor (S f. Tryggelev Nor) (34) (HT) samt på Fakkebjerg og den lille bakke mod NV (begge 34) (begge MSF/HT). Iflg. AFD-kortet er Vild Hør sjældnest på det egentlige Sydfyn (32), hvor egnede lokaliteter måske mangler. Vild Hør medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for overdrev. På Sjælland findes Vild Hør fx i ”Elbækengen” ved Tryggevælde Å, hvor den er udbredt på tuer, og i Holtug Kridtbrud på Stevns som udbredt blomstrende (begge DBF/SGC).
Tusindfrø (Radiola linoides) (LC) (2)
Stadig i det sikkert urgamle kørespor på Feddet ved Å (28), hvor der dog kun blev set få ex. (Pah, leg. CHu). Iflg. AFD-kortet er Tusindfrø kun set i 2 fynske ruder, så selv om den kan være noget overset i AFD, er den iflg. AFD-værket utvivlsomt gået stærkt tilbage. Ikke kendt fra Ærø (33) – angivelsen herfra i NF’s arkiv med henvisning til TBU må være en lapsus.

Vortemælkfamilien (Euphorbiaceae)

(*)Cypres-Vortemælk (Euphorbia cyparissias) (NA)
Nyt fund V om Pilevænget ved Skåstrup Strand (29), hvor den blomstrer talrigt (F&N/KiR). Iflg. AFD-kortet har Cypres-Vortemælk klar overvægt mod SV (her dele af 28, 32) i Det Fynske Ørige – her findes næsten halvdelen af de 24 AFD-ruder i hele øriget, der dækker alle dets TBU-distrikter.

Mælkeurtfamilien (Polygalaceae)

Alm. Mælkeurt (Polygala vulgaris) (LC) (24+2)
Moderne genfund på følgende lokaliteter: Røjle Klint (28), et ex. med lyserøde blomster den 17. september, men håbløs tilgroning med Gyvel på Miljøstyrelsens areal (PEF/HT). Romsø i Storebælt (30), udbredt på overdrevet såvel med blåviolette som hvide og lyserøde blomster (HT). ”Gamle Rødme Svinehaver” (32), et hvidblomstret ex. med Hvidløgs-Vokshat på S-skrænten den 20. august (HT).
Løkkekærs Banke (”Casanovabakkerne”) på Tåsinge (32), endnu 2 blomstrende ex. med blåviolette blomster den 17. oktober (HT). Borgbanke ved Søbygård (33), med blåviolette blomster (HT). Vodrup Klint (33), med blåviolette blomster (MSF/HT).
Iflg. AFD-kortet er Alm. Mælkeurt trods alt stadig til stede i alle TBU-distrikter i Det Fynske Ørige. Alm. Mælkeurt medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for overdrev.

Balsaminfamilien (Balsaminaceae)

*Kæmpe-Balsamin (Impatiens glandulifera) (NA)
Nye fund (begge 28) (begge MSK/HT): Flere steder i moseranden ud for Å Højruplund i Storås dal på V-bredden nær udløbet samt ved ejendomme og i skovbryn i Å-Højrup. Som vanligt også i mængde ved Åstien ud for Odense Zoo (29) (F&N/ALN; HT). Den sortlistede art findes iflg. AFD-kortet i alle TBU-distrikter i Det Fynske Ørige.

Benvedfamilien (Celastraceae) (incl. Leverurtfamilien (Parnassiaceae))

Leverurt (Parnassia palustris) (LC, 1997: X) (12)
Moderne genfund, så længe det varer i Gylle-Danmark: I ”Storgårds Væld” opstrøms fordums Kratholm i Odense Ådal (29) med 75 blomstrende/frugtende ex. den 1. september (MSF/HT), i Urup Dam Nord (30) med en del incl. enkelte udsprungne ex. den 6. august (DBF/MKS) og på Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) (HT). Desværre ikke set i Lisbjerg Mose (29) (DBF & DN/HT & LBj), men nu 2 års pleje afbryder forhåbentlig dens hvile. Klummeskriveren siger op, hvis der tages sand-jensenske kneb i brug. På Sjælland findes Leverurt fx i ”Elbækengen” ved Tryggevælde Å, endnu i knop den 8. juli (DBF/SGC) – autentisk her vs. den skandaløse udsåning i Nydamsengen ligeledes på Djævleøen (smlg. URT 2017:4, hvor man dog ikke tør at tone rent flag). I Jylland skræmmende nok ikke set på turen den 29. august trods ivrig eftersøgning i kalkkæret Vrøgum Kær (DN/MVH), men heller ikke her må den udsås. Savnes på AFD-kortet helt fra Sydhavsøerne (33, 34) – på Ærø sidst set i Vitsø Nor (33) i 1964 af Alfred Hansen, mens de få fund fra Langeland (34) ligger endnu længere tilbage.

Vrietornfamilien (Rhamnaceae)

Tørst (Frangula alnus) (LC) (53+4)
Set i Stavrby Skov (28) (DBF/LLC) med huller i bladene efter Citronsommerfugl (BB). Savnes helt fra den gammelskovsfattige Ærø (33).
Vrietorn (Rhamnus cathartica) (LC) (52)
Nye fund med et 10 m højt gammelt træ i et levende hegn lige Ø om et fhv. kalkkær på Ø-bredden af Pavebæk VSV f. Varbjerggård (MSK/HT), med en busk ved en bræddesti N f. skiltet om offerfund i Kindstrup Mose (28) (HT) og i et krat ved Skrallehave ud for Mejlø på Hindsholm (30) (BKS). Samlet i nærheden af Pavebæks dal ved Båring (28) i 1951 til Dansk Herbarium. Stadig i Urup Dam (30) (DBF/MKS). Iflg. AFD-kortet er Vrietorn ikke fundet på Ærø (33) – belæg er sidst taget i ”Borgnæs Krat” af Alfred Hansen i 1963. Vrietorn medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for løvskov.

Katostfamilien (Malvaceae) (incl. Lindefamilien (Tiliaceae))

Læge-Stokrose (Althaea officinalis) (VU) (4)
Flot klynge med en snes blomstrende ex. Ø f. løvplantagen Charlottenlund og S f. færisten ved roden af Enebærodde (29) (HT & MTh) – ser ganske spontan ud. Fundet her i 2009 (HVH) – Hansen antog, at bestanden kunne have antropogen oprindelse (fx spredning fra dyrkning i sommerhusområdet). Ved Fynskredsens generalforsamling i 2018 kom det dog frem, at Læge-Stokrose også er set ved roden af Enebærodde (29) før 2009 (FHP). 2 ex. angives her i 2015 (F&N/ODi) – må være klynger? Savnes samlet set (incl. ruderale fund) endnu fra Østfyn (31).
*Læge-Katost (Hibiscus trionum) (NA)
Nyt fund i udgravningsfeltet ved Nyborg Slot (31) (BKS). Iflg. AFD-værket er Læge-Katost en forvildet og indslæbt, ikke bofast neofyt med oprindelse i SØ- og Ø-Europa samt V-Asien. “Timeviser” indslæbes som forurening i fugle- og oliefrø samt uld, ligesom den af og til dyrkes som haveplante. Forvildedes første gang i Danmark fra en have i Store Heddinge i 1869. Den er kun fundet i 6 ruder i AFD, men qua flere ældre fund mangler den i Det Fynske Ørige dog kun på Sydhavsøerne (33, 34).
Rosen-Katost (Malva alcea) (LC) (16+1)
Nyt fund af en vel nok naturlig bestand med 2 blomstrende ex. på diget Ø f. Lindholm (29) (F&N/KiR) i ”Gyldensteen Strand”. Nye fund af forvildede bestande er der med en flot klynge i en bivejkant ved en græsmark mellem en banedæmning og Kærby (28) (HT) og med 4 blomstrende ex. ved Unsbjergvej i Holluf Pile ved Odense (29) (F&N/EFø). Moderne genfund af antageligt autentiske bestande er der på den SSV-exp. kystskrænt lige V f. ”Svenstrup Strand” (28), med 5 blomstrende ex. på strandoverdrevet N f. Langø Plantage (29) (F&N/KiR) og med over 200 blomstrende ex. på dæmningen ud for Fjordmarken SV f. Hofmansgave (29) (HT). Østenbælts findes spontan Rosen-Katost som talrig på en strandvold nær Sevedøgård i strandengen Stigsnæs Vejle på Sjælland (DBF/PEH) samt ud for Sjælland på strandvolden mod Ø i strandengen Skagen (inden for Helleholm Vejle) på Agersø i Storebælt (HT). Rosen-Katost vil have tillandingskyster og ikke erosionskyster som på Langeland – og savnes derfor som hjemmehørende art iflg. Henry Nielsen fra Langeland (34). Ruderalt er den dog set på fx Lejbølle fyldplads (34) (BKS 2006), ligesom den iflg. AFD-kortet er set i AFD-rude 4219, der dækker Siø (34) og en del af Tåsinge (32). Hvad dette fund dækker står hen i det uvisse, idet der ikke er tale om en referencerude. Rosen-Katost savnes helt fra Ærø (33).

Dafnefamilien (Thymelaeceae)

*Pebertræ (Daphne mezereum) (LC (NA)) (9+1)
Stadig i Karlsskov på Røjleskov-halvøen (28) med mindst et ex. (F&N/BBR & LLC). Iflg. AFD-kortet savnes Pebertræ fra Østfyn (31) og Ærø (33), idet der er flere ældre angivelser fra Østfyn (alle 31) i TBU-arkivet. Pebertræ medtages i PEF som en sjælden antropokor art, der måske er hjemmehørende.

Sølvbladfamilien (Elaeagnaceae)

Havtorn (Hippophaë rhamnoides) (LC) (74+2)
4 frugtlegemer af Havtorn-Ildporesvamp (Fomitiporia hippophaeicola) er set på 2 ex. af Havtorn i krattet på toppen af Fakkebjerg (34) (MSF/HT). Havtorn-Ildporesvamp blev set netop her for første gang i Det Fynske Ørige i 2012 (SA/DBo). Førstefundet for hovedøen var i 2016 ved Nyborg Havn (= roden af Østerø) (31) (SA/HPK). Det var ventet, at den dukkede op i Det Fynske Ørige – set på Nekselø i Storebælt med nu desværre afdøde Erik ”Raldus” Rald i 2010.

Perikonfamilien (Hypericaceae)

Lådden Perikon (Hypericum hirsutum) (LC) (46+3)
Nye fund på volden V f. Forskerparken i Odense (29) efter fældning af træer (F&N/EFø) og i en plantet skov mellem Vester Stigtehave og Lohals (34) som ny for AFD-rude 4523 Lohals, endnu frugtende den 17. december (F&N/HN). Findes endnu et enkelt sted på den N-exp. kystskrænt oven for Feddet mellem Båring Sommerland og Vedelshave (28) med mindst 100 ex. incl. øverst på skrænten efter en gammel råstofgrav (HT; MSK/HT; PEF/HT). Et moderne genfund er der også med 6 afblomstrede ex. i Næbbeskov i brynet ved Havgårdsvej (34) (F&N/HN). Lådden Perikon savnes på AFD-kortet fra Hindsholm (30) og Ærø (33), men den er kendt herfra i TBU. Således stadig også i V-brynet af stævningsskov nr. 208 i Snave Skov på Hindsholm (30) med ca. 40 blomstrende ex. (HT 2016), og også set her af en inkarneret entomolog i 2017 (BKS). ”Borgnæs Krat” (33) ligger derimod længere tilbage (belæg i Dansk Herbarium fra 1843 ved Niels Kjærbølling).
Bjerg-Perikon (Hypericum montanum) (LC) (6)
Nyt fund i Teglværkskov N f. Nyborg (31) med 11 blomstrende ex. den 10. august (F&N/EFø). Samlet i Kalkovnskoven S f. Nyborg (31) til Dansk Herbarium i 1898, ligesom Svend Andersen angav den fra Slipshavn Skov på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) i 1923, så på disse 2 stadig rimeligt intakte lokaliteter bør den eftersøges. På Røjle Klint (28) blev 25 frugtende ex. af arten med megen møje og besvær opstøvet på et kratklædt areal med fx Skov-Jordbær og Hulkravet Kodriver (V f. det offentlige areal) den 17. september (PEF/HT). Bjerg-Perikon blev i 2016 genfundet her (NSF/JH), idet der herfra findes et belæg i Dansk Herbarium fra 1969. H.C. Hansen noterede den fra en skov ved Røjle (28) i 1945, ligesom den blev set på DBF’s ekskursion under ledelse af Knud Wiinstedt den 14. juni 1925 i de af kløfter furede bøgeskove på Røjle Klint N f. Vejlby Skov (28) (Karlsskov?, idet der fx også blev set Pebertræ). Bjerg-Perikon findes endnu også på Bojsens skrænt på Jøv (= ”Indrehovedet”) af Fyns Hoved på Hindsholm (30) – 2 blomstrende ex. set her den 17. juli (HHB). Et vegeterende ex. er set i S-kanten af det tilgrænsende nye overdrev den 19. august (F&N/NHC) – her blev 6 skud set i 2012 (HT), men nærmere Bojsens skrænt, så den må formodes at brede sig ligesom Trekløft-Alant. På AFD-kortet savnes arten fra Ærø (33) og Langeland (34), idet den dog har været fundet på Langeland.

Violfamilien (Violaceae)

Hunde-Viol (Viola canina) (LC) (44)
Moderne genfund på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) (DOF/BLR, leg. HT). Hertil vel på lokaliteten med Baltisk Ensian på Romsø i Storebælt (30) med typiske ex. (HT) kendt i de 3 gamle kilder, men i AFD-rude 4331 Romsø ikke med fra øen, men derimod fra enklaven på Hindsholm. Desværre ikke set i vådområdet ved Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) den 16. juni (DN/HT & OR). På AFD-kortet med fra alle fynske TBU-distrikter, men med overvægt mod SV (her 28, 32). Hunde-Viol medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for overdrev.
Håret Viol (Viola hirta) (LC) (19+1)
Blomstrende over ”Ottetalssøen” på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) den 23. april (DOF/BLR, leg. HT), ligesom der også er moderne genfund på Vodrup Klint (33) (MSF/HT) og på gravhøjen Stejlebjerg S f. Salmenor (34) (HT). På Sjælland fx i Holtug Kridtbrud på Stevns (DBF/SGC). På AFD-kortet med fra alle fynske TBU-distrikter, men med overvægt langs kysterne.

Kattehalefamilien (Lythraceae)

Vandportulak (Lythrum portula) (LC, 1997: X) (4)
I N-delen af ”Helnæs Made” (28) (LLC). På AFD-kortet savnes den fra Østfyn (31) (sidst ved Sandager (31) Svend Andersen 1914) og Sydhavsøerne (33, 34) (aldrig set). Vandportulak er mere udbredt i Jylland, hvor den fx findes i og ved den lavvandede ”Ny Filsø” (nærmere betegnet ved øen Povlspold i den fhv. Mellemsø) (HT) – desværre med tiltagende vækst af trådalger: 0 Sylblad & Alm. Korsarve, som Kaj Sand-Jensen så lægger an til at udså. Vandportulak er også set på et nordjysk foto med Pilledrager (IH, foredrag 15. november). Formentlig fra Råbjerg Mile, hvor Fynskredsen i det mindste har set den under en tur med meddeleren (DBF/IH 2012, leg. TRN).

Natlysfamilien (Onagraceae)

*Kirtel-Dueurt (Epilobium adenocaulon) (NA)
Ny for rude 3817 Vindeballe på et ruderat ved Vindeballe Kro (33) (CHu & HT), efter bespisningen af Fynskredsen under ø-hoppet til Ærø. Iflg. AFD-værket er Kirtel-Dueurt en indslæbt bofast neofyt med oprindelse i N-Amerika. Det første sikre fund i Danmark er fra 1960 iflg. Flora Nordica, men da den er rapporteret fra Sverige allerede i 1894, er det sandsynligt, at den er kommet til Danmark længe før 1960. Nu en af vore hyppigste dueurter og reelt invasiv, selv om den af socioøkonomiske årsager ikke er på invasivlisten. Mangler stadig i 11 referenceruder i Det Fynske Ørige, hvoraf de fleste dog er ”snigerruder”. Vindeballe Kro serverer solid dansk mad – ikke gourmetmad, hvor man må gå sulten hjem (men desværre synes turistsæsonen for kort til, at kroen kan køre).
*Rødfrugtet Natlys (Oenothera muricata) (NA)
Dansk Kvarter i Botanisk Have er i sommeren 2017 blevet udlagt til fri succesion – til gavn ikke mindst for denne art foruden fx Kanadisk Bakkestjerne og Blågrøn Skærmaks, der alle er i uhæmmet spredning. Fra foråret 2018 står den på nordisk øl botanisk set, så det er uhyre seriøst og videnskabeligt. Udbredt på sporarealet omkring vejbroen på rangerterrænet ved færgehavnen Rødbyhavn på Lolland (HT), men det kniber med fynske fund. Kan det nu passe? Iflg. AFD-værket er Rødfrugtet Natlys en indslæbt, bofast neofyt med oprindelse i Europa, hvor arten formentlig er opstået (ikke kendt fra N-Amerika). Fundet i 36 ruder i Danmark, hvoraf ingen i Det Fynske Ørige, hvilket næppe er korrekt (Per Hartvig skriver da også ”underrapporteret”!). Heller ikke F&N-kortet har nogle fynske fund. Dog: I rapporterne for 2014, 2007 og 2005 har vi bragt fund fra alle TBU-distrikter i Det Fynske Ørige bortset fra Nordøstfyn (30) og Ærø (33), så hvem har ret? Flere af fundene er fra AFD-ruder, men belæg fra de følgende fynske lokaliteter er besynderligt nok ikke blevet bestemt (resp. i det mindste ikke godkendt) i AFD: En grusgrav ved Bjergebo i rude 3328 Kerte (28) den 12. august 2007 (HT), 3 steder (lok. 37, 42 & 74) i rude 3830 Lumby (alle 29) alle i 2007 (alle HT) og salig Bynkel fyldplads i rude 4326 Kogsbølle (31) den 15. september 2005 (BKS & HT). Dog: Iflg. Henry Nielsen blev en kasse med AFD-belæg af Natlys kasseret pga. angreb af skadedyr.

Skærmplantefamilien (Apiaceae)

*Dild (Anethum graveolens) (NA)
På fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup på Ærø (33) (HT). Trods fund i 183 AFD-ruder er der uheldigvis ikke noget kort i AFD-værket. TBU og NF savner Nordøstfyn (30), men den fhv. landskendte ruderatbotaniker Bo K. Stephensen kender den fra såvel Kerteminde som Munkebo fyldpladser (begge 30).
Kvan (Angelica archangelica) (NE) (52+4)
Storås dal (alle 28) (alle MSK/HT): Et mangestænglet, 2,25 m højt ex. er set ved mellem åen og en natureng under tilgroning opstrøms Åskov ved Kærsgård S f. Brenderup. Arten bliver tiltagende hyppig nedstrøms Storå til udløbet i Kattegat – fx er der en pæn bestand på Ø-bredden ud for Åhavegård i Å Højrup med meget Nikkende Star, ligesom den er talrig i en høslættet mose med tilgrænsende rørsump nær udløbet Ø om Varbjerggård. Længere østpå langs den fynske N-kyst (begge 29) (begge F&N/KiR) er set 4 ex. på strandoverdrevet ud for skoven Nyhave med Rynket Rose, ligesom 10 ex. (4 mod Ø og 6 mod V) er set den 14. maj på Nørreby Hals (ikke fundet her i Fyns Amts strandengsregistrering (EV, HT & Per Stidsen 1984)). Ved Odense Fjord er set 13 frugtende ex. ved efterskolen i Klintebjerg (29) (F&N/ThB). 3 pæne ex. findes lige opstrøms den røde bro ved Åstien i Odense (29) (HT). På Ærø (33) er Kvan slet ikke set i AFD – og heller ikke i TBU.
Vild Selleri (Apium graveolens) (LC, 1997: X) (9)
Mindst 50 frugtende indtil meterhøje ex. i strandrørsumpen ved stien nær dæmningen i Henninge Nor (34) (HT). Savnes på AFD-kortet fra de 3 nordlige TBU-distrikter i Det Fynske Ørige (28, 29, 30) jf. Faurholdt & Tranberg 2012.
Smalbladet Hareøre (Bupleurum tenuissimum) (LC) (16)
Moderne genfund: Talrig i ”Slipshavn Enge” ud for Slipshavn Skov på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) (HT & MTh) og på 2 myretuer af Gul Engmyre langs grusvejen på Monnet på Tåsinge (32) (BLa). Derimod desværre ikke set i sporet ved Klæsø Havn (34) (HT). På Sjælland fx i strandengen Stigsnæs Vejle, hvor Smalbladet Hareøre er lokalt udbredt på myretuer (DBF/PEH), samt ud for Sjælland i strandengen Skagen (inden for Helleholm Vejle) på Agersø i Storebælt (HT).
Gifttyde (Cicuta virosa) (LC) (24)
Nyt fund i en høslættet mose i Storås dal Ø f. Varbjerggård (28) (MSK/HT), idet AFD-kortet dog synes at have den fra ruden (28), ligesom der er ældre fund fra Brenderup-egnen (28). Stadig pæne ex. i rørsumpen nær fugletårnet ved Dallund Sø (29) (HT). AFD-kortet har hverken Gifttyde fra Sydhavsøerne (33, 34) eller fx Hindsholm (30), idet der dog igen gives ældre fund. I Jylland er et vegeterende ex. set i rørsumpen ved Skjernå S f. Skænken Sø (HT).
Strand-Mandstro (Eryngium maritimum) (LC) (33+3)
I Det Fynske Ørige sjældnest på Østfyn (31), hvor der dog er et nyt fund på den brede strandvold under den Ø-exp. kystklint i brynet af Teglværkskov N f. Nyborg (31), om end kun med et flot blomstrende ex. den 10. august (F&N/EFø) og vel det samme individ den 11. august (HT & MKS). Hertil 2 blomstrende ex. nær p-pladsen ved Hjejlevej nær Nyborg Strandcamping (31) (F&N/KrH). Der er dog flere ældre angivelser fra Nyborg-området (alle 31): Strand ved Nyborg (Hallas 1909), Østerø-halvøen 1923 (Svend Andersen) og 1927 (frk. Johanne Grüner) samt ud for Strandmose S f. Nordenhuse 1923 (Svend Andersen), hvor den bør eftersøges. I 2011 var den ny for Hansen i Nyborg (31) (HVH) – spændende, hvor det så var! På Vestfyn er Strand-Mandstro stadig på ”Assens Strand” (28) lige ud for byen (F&N/KDN), idet der foreligger belæg fra ”Assens” (alle 28) i Dansk Herbarium fra 1886 (Irminger), 1888 og 1923, ligesom den stadig er på Vejlby Fed (28) (F&N/ABo), hvor den også blev set under NF’s ekskursion i 1947. AFD-kortet har den kun et sted på Østfyn (31), også kendt som det første fund på Gudme Kommunes kyst på stranden ved Klintholm (31) (PoR 2003). Moderne genfund af ”Fru Strandtidsel” i 2017 er der i ”hundeskoven” på Feddet ved Å (28) som fåtallig (F&N/KDN; Pah, leg. HT), på strandoverdrev i ”Helnæs Made” (28) (HT) (incl. en ”flyver” langt inde den 19. november (HT)), på Æbelø (29) med talrige blomstrende ex. (F&N/JTi), på Æbelø Holm (29) med 2 blomstrende ex. (F&N/JTi), på ”Flyvesandet” (29) (F&N/EHa & PHa; HT), på Nørreby Hals (29) med 3 blomstrende ex. (F&N/KiR) samt helt mod V et blomstrende ex. den 26. oktober (HT) foruden på ”Thurø Rev” (32) som hist og her allerede den 18. maj (F&N/PL). Strand-Mandstro medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for overdrev. På Sjælland er der fx en del Strand-Mandstro i strandengen Stigsnæs Vejle (DBF/PEH), ligesom den ud for Sjælland findes fåtalligt i strandengen Skagen (inden for Helleholm Vejle) på Agersø i Storebælt (HT). Fynske ”flyvere”, dvs. frøspredende standere, er set den 26. marts på ”Flyvesandet” (29) og den 19. november langt inde i ”Helnæs Made” (28) (begge HT).
(*)Seglblad (Falcaria vulgaris) (NA)
Stadig en pæn blomstrende bestand i et græsklædt jorddige ved det gamle teglværk i Bregninge (33) (DBF/KN) – af teglværket resterer der derimod kun en skorsten. Kendt herfra, siden Johs. Gröntved så den her i 1943. Iflg. AFD-værket er Seglblad en indslæbt bofast neofyt med oprindelse i C-Europa til Tyrkiet samt SV-Sibirien. AFD-kortet har kun 5 ruder i Det Fynske Ørige (28, 32-34), idet den skal vise forkærlighed for kalkområderne. Dog også kendt fra resterende fynske distrikter (29-31), om end kun med ældre fund. Niels Faurholdt skulle have været til De Fynske Sydhavsøer med den gl. ansv. red. efter Seglblad i sommeren 2014 – det blev desværre ikke til noget.
*Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) (NA)
Bekæmpet med sprøjtemidler i vådområdet ved Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (DN/HT & OR), hvilket også er gået ud over en del af de sjældne taxa, som den har godt gang i at udkonkurrere.
Billebo-Klaseskærm (Oenanthe aquatica) (LC) (76)
4 nye fund i Middelfart Kommune (alle 28) for Aglaja (alle MSK/HT): I et røvsygt vandhul på marken S f. Båring Skov, i tusindtal (over 5000 incl. få blomstrende ex., men de fleste småplanter) ved en yngre sø under ”Båring Banke” NØ f. Risumlund, over 50 frugtende ex. og mange kimplanter i en vaniljekranssø i det skingre haveanlæg V f. Ullehuse og med en håndfuld ex., hvoraf 3 blomstrende, i en gammel stævnet ellesump NV f. Bøgebjerg på marken Ø f. Kærsgård S f. Brenderup sammen med formodet Mørk Elle-Knaphat (Naucoria scolecina) i mængde. Iflg. AFD-kortet er Billebo-Klaseskærm udbredt i Det Fynske Ørige.
Vand-Klaseskærm (Oenanthe fistulosa) (LC) (52+1)
Antaget nyt fund i et kreaturgræsset rigkær i en høslættet ferskeng i Storås dal SØ f. Åhavegård Ø i Å Højrup (28), men kun med en håndfuld blomstrende ex. (MSK/HT). Hertil ligeledes i Storås dal (alle 28) (alle MSK/HT) stadig i det nærliggende hestegræssede rigkær lige nedstrøms Bromølle Bro, i det kreaturgræssede rigkær nær Storås udløb og i den kreaturgræssede natureng med 10 frugtende og et enkelt blomstrende ex. den 31. juli. Endvidere (begge 28) (begge MSF/HT) endnu i Gamborg Nor N om bebyggelsen Ronæsskov og i det håbløst tilgroede rigkær (især i slættede jagtspor) i den inderste del af Gardersø under Føns Plantage. Moderne genfund er der også på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (begge 30) (begge HT) både ved ”Storesø” og som talrig ved ”Ottetalssøen”. Hertil i vandhuller NV f. fyret og NØ f. landingsbroen på Romsø i Storebælt (30) (HT), ved vandhullet i ”Slipshavn Enge” ud for Slipshavn Skov på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) (HT; HT & MTh), ved søen i bunden af Løkkekærs Banke (”Casanovabakkerne”) på Tåsinge (32) den 17. oktober (HT), i/ved vandhullet i skovbrynet af Østerskov på ”Thurø Rev” (32) (HT) samt i en Blåtop-eng i N-delen af Tryggelev Nor (34) (MSF/HT). Iflg. AFD-værket holder Vand-Klaseskærm kun på Fyn skansen siden TBU, idet den i resten i landet er blvet væsentligt sjældnere.
Eng-Klaseskærm (Oenanthe lachenalii) (LC, 1990: R) (11+1)
Kun 6 blomstrende ex. er set på en i det mindste tidligere høslættet strandeng nær udløbet af Pavebæk (på V-bredden) inden for Feddet ved Varbjerg (28) (MSK/HT) – endnu i 1997 var her 170 frugtende ex., og bestanden har været kendt siden Severin Petersen hos Lange 1872 (”Strandenge ved Baaring Vig”). Moderne genfund er der i Moserenden mellem Tybrind og Wedellsborg (28) med over 50 blomstrende/frugtende ex. i det lille kalkkær, men også i strandengen (MSF/HT), ligesom den stadig findes V f. Stenbækgård S f. Salmenor på Langeland (lig ”den lille strandsump N f. Stejlebjerg S f. Tryggelev Nor”) (34) med mindst 20 skud til 15 cm allerede den 2. maj, med frugtende ex. (enkelte endnu også med blomster) til 95 cm den 5. september og med et 90 cm højt med en endnu blomstrende skærm og en frugtende do. samt få standere den 31. oktober (alle HT). Vel endnu også i strandengen under Fårebanke Ø f. Salmenor (34), men ikke set den 31. oktober ved solnedgang (HT). I Jylland er gjort et nyt fund af Eng-Klaseskærm ved Stenderup Hage, om end kun med et blomstrende ex. (F&N/BVP & JRa, omtalt i URT).
*Småskærmet Pastinak (Pastinaca sativa ssp. urens) (NA)
40 ex. incl. en med stilk blandt jernbanesveller på baneterrænet ved Odense St. (29) den 14. juni (HT). I Københavns-området er dette taxon nu også dukket op ved Hellerup St. (FS, omtalt i URT).
Sanikel (Sanicula europaea) (LC) (75+3)
Årets Fynske Urt 2016, som nogle læsere måske husker. Den gl. red. har ved flere passende lejligheder klaget over indrapporteringen, så det er der kommet en del fund ud af – således i en skovvej i V-kanten af den lille skov Tyvholmene, som er beliggende N f. Sollerup Skov og Ø f. Odensevej (32) (JHJ 2016). I 2017 er overvintrende løv set ved en bæk i Knudsbølle Kohave på Tåsinge (32) den 11. marts (HT, på måske for tidlig jagt efter Skælrod, Årets Fynske Urt 2017). Få blomstrende ex. er set i Stavrby Skov (28) (DBF/LLC), ligesom den er set i skoven S f. Båring Sommerland (28) med 1 m2 i elleplantage (MSK/HT), nær bivejkanten i V-tungen af Bro Frihed ved Åbakke N f. Å Højrup (28) med et tæppe med 6 frugtende ex. under Bøg (HT), i Stenløse Skov (29) (HT; PEF/HT; VBD/HT, incl. et ex. fotograferet af Botanik-Bettina), i Moseskov Vest ved Syddansk Universitet i Odense (29) med grønne blade den 26. juni (HT), hvilket næppe er usædvanligt, Fællesskov Midt også (frugtende nær Skælrod den 19. juli), på den store gravhøj i Teglværkskov (31) med et lille tæppe (HT), Slipshavn Skov på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) som fåtallig nær NV-hjørnet (HT & MTh), i den lille lund Ø f. DSB’s kursusejendom på Østerø-halvøen (31) som talrig (DBo, ”fin lille løvskov”), i skovbrynet ud mod kystklinten i den sydlige af 2 små stubhaver V f. ”Rifbjerg Stub” (34) (TB) og i den af en lejrskolebålplads ødelagte stubhave på Påø (= ”Stubhaven” ved Påøgård, stævningsskov nr. 48A) (34) (TB). Fra Ærø (33) angives Sanikel af Hübertz og Nolte, så her er vi tilbage i tyskertiden og længe før PostNord.
Seline (Selinum carvifolia) (LC) (20+1)
Stadig udbredt i Urup Dam Nord (30) (DBF/MKS). Østenbælts fx i en artsrig høj eng ved Lundehøje på Lolland (HT) – som i ”Vibesholm Enge” (31) med Eng-Skær. Iflg. AFD-kortet savnes Seline fra Ærø (33), hvor den næppe er set siden Alfred Hansen samlede den til Dansk Herbarium i ”Borgnæs Krat” (33) i 1963.
Hjorterod (Seseli libanotis) (LC, 1990: R) (5)
Sentblomstrende ex. er set på Hindsholm (begge 30) den 13. november på ”Martofte Strand” (2 ex.) og den 18. december på ”Måle Strand” (et ex.) (BKS).

Lyngfamilien (Ericaceae) (incl. Revlingfamilien (Empetraceae),
Snylterodfamilien (Monotropaceae) & Vintergrønfamilien (Pyrolaceae))

Rosmarinlyng (Andromeda polifolia) (LC) (3)
Endnu hist og her i Storelung (32) (F&N/HK). Derimod forgæves søgt i det åbne område i Snarup Mose (32) (HT & LHS) – endnu set blomstrende her den 13. april 2014 (DBF/IG). Aldrig fundet på Østfyn (31) og Ærø (33).
Hedelyng (Calluna vulgaris) (LC) (48+3)
4 ex. plejes i Travn Skov V f. Langesø (29) (ASo & PWL) – kendt herfra siden 2008 (ASo & PWL), men i dag en sjælden plante på Langesø-egnen. Anton Andersen havde den for godt og vel 100 år siden fx på lyngbakker i Morud Skov og i Dybmose, som han kaldte en Callunamose (begge 29). Endnu fåtallig i ”Rafners Birkemose” V f. gården Mosestedet i Rold-området (29) (HT) – flere tidligere iflg. lodsejeren, der sidste vinter forsøgte sig med pleje, men vanskeligt uden frost. Også fåtallig i en skovvej i Føns Plantage (28) (HT), idet den er angivet fra Føns Bakker i 1922 af Hagerup. Moderne genfund af Hedelyng er der på Brændholt Bjerg (28) (HT), som ofte dominerende art på Feddet ved Å (28) (Pah, leg. HT), som endnu udbredt på ”Flyvesandet” (29) (HT), som udbredt i Horseklint-området på Fyns Hoved (30) (DOF/BLR), på strandoverdrevet ved Højbjerg på den hindsholmske Langø (30) (HT) (overlever vel de lokale shelterplaner takket være grande Stephensen), som endnu talrig i Storelung (32) (F&N/HK), i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (HT) og på Løkkekærs Banke (”Casanovabakkerne”) på Tåsinge (32) (HT). Den manglende græsning i ”Jordløse Bakker” (32) har i høj grad fremmet opvækst af Hedelyng, som nogle steder er dominerende (TRN). En del lyngplanter blev set under plejearrangementet på Dyred Banke (29) (DN/COH) – Carsten vil genoptage sin ungdoms skiløb, til den lokale jæger Lars Ejlersens slet skjulte misfornøjelse (møgsurt læserbrev i Fyens Stiftstidende den 24. november 2017 – hvor smålig kan man være? (du må da også gerne spænde de gamle brædder på, Lars!)).
Revling (Empetrum nigrum) (LC) (5)
Kun fåtallig i Storelung (32) (F&N/HK). Iflg. AFD-værket er Revling en hjemmehørende arkæofyt, der i det mindste i indlandet synes at være blevet mindre hyppig. De få tilbageværende fynske forekomster er imidlertid næsten alle i indlandet af Sydfyn (32). Iflg. AFD-kortet er Revling i øvrigt kun kendt fra Nordfyn (29), men mangler dog kun helt fra Ærø (33) – i øvrigt som det eneste af samtlige danske TBU-distrikter.
Klokkelyng (Erica tetralix) (LC) (7)
Endnu talrig i Storelung (32) (F&N/HK) og endnu i det åbne område i Snarup Mose (32) (HT & LHS). Savnes ligeledes helt fra Ærø (33). I Jylland straks mere udbredt – fx i et lille fattigkær Ø f. Korskro (HT).
Snylterod (Monotropa hypopitys) (LC) (9)
Et blomstrende ex. i Karlsskov på Røjleskov-halvøen (28) den 22. august (F&N/LLC). I 2016 sammesteds (begge 28) 6 standere bag den oprindelige lokalitet for Stor Gøgeurt den 6. maj (HT) og et ex. den 10. august (F&N/LLC). Det kniber dog med fynske fund – atter eftersøgt forgæves Ø f. ”Skovsøen” i Hesbjerg Skov (29) (HT), hvor den sidst blev set i midten af 1980’erne (HT). Fra Ærø (33) mangler Snylterod ikke overraskende helt. Østenbælts er der set en lille klynge i en mørk bøgeskov i Corselitze Østerskov på Falster (DBF/ESN, KSN & SGC).
Liden Vintergrøn (Pyrola minor) (LC) (5+1)
Moderne genfund: 3 blomstrende ex. på det fhv. dyrkede areal ved Stavrshoved på Røjle Klint (28) (F&N/LLC). Savnes i Det Fynske Ørige helt fra Ærø (33).
Alm. Tranebær (Vaccinium oxycoccus) (LC) (7)
Endnu talrig i Storelung (32) (F&N/HK) og endnu i det åbne område i Snarup Mose (32) (HT & LHS). Iflg. AFD-kortet findes Alm. Tranebær nu kun på Sydfyn (32), men savnes dog kun helt fra Ærø (33). En ø, der helt åbenbart ikke er noget paradis for hverken gammelkendte eller nyudnævnte ericacéer. Vestenbælts findes den attraktive art i et fattigkær på Ø-bredden af Skærsø ved Egtved (DN/John), østenbælts i højmosen Horreby Lyng på Falster (DBF/ESN, KSN & SGC).

Kodriverfamilien (Primulaceae)

Vandrøllike (Hottonia palustris) (LC) (65+1)
500 blomstrende ex. i et vandhul i S-brynet af ”Kongebroskoven” op til Galsklintvej (28) (F&N/JLH). Talrigt vegeterende i et vandhul i Svinekrog (29) (F&N/KiR). Iflg. AFD-værket er Vandrøllike en hjemmehørende arkæofyt, der iflg. AFD-kortet dog mangler på Ærø (33). Salig Alfred Hansen havde den dog i en dam ved Snoreløkke (33). I Jylland fx i mølledammen ved Assenbæk Mølle (DBF/CaM).
Skovstjerne (Lysimachia europaea) (LC) (5+1)
Stadig under Sitka-Gran i sommerhusområdet ved Piledyb på Langeland (34) (HMK), hvorfra den ikke er kommet med på AFD-kortet. Når vi i rapporten for 2016 skrev, at den på AFD-kortet er med fra Nordøstfyn (30), er det en alvorlig fejl, idet rude 4031 Enebærodde mest dækker Nordfyn (29). Købmand Ejlstrup havde den dog i en skov ved Nr. Søby (30) i 1946. Heller ikke Skovstjerne har nogensinde været fundet på Ærø (33).
Knudearve (Lysimachia minimus) (LC, 1997: X, 1990: R) (4)
Over 100 ex. er set i det sikkert urgamle kørespor på Feddet ved Å (28) (Pah, leg. HT), men der er lige så sikkert mange flere. Iflg. AFD-kortet findes Knudearve også på Nordøstfyn (30), Sydfyn (32) og Langeland (34), men har dog været fundet i alle fynske TBU-distrikter incl. Ærø (33). Belagt i Dansk Herbarium fra S f. Søby (33) i 1913 af Svend Andersen.
Dusk-Fredløs (Lysimachia thyrsiflora) (LC) (12)
Antageligt nyt fund med over 200 incl. enkelte blomstrende ex. i bunden af tagrørsumpen ret nær udløbet af Pavebæk (på V-bredden) inden for Feddet ved Varbjerg (28) (MSK/HT) – Rafner kan have set den her også. Stadig, om end kun med få vegeterende ex. i vådområdet ved Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (DN/HT & OR). Savnes helt fra Ærø (33). I Jylland findes Dusk-Fredløs fx i fattigkæret i V-foden af Kløvbakke N f. Filsø (HT) samt i den lysåbne kant af vældmosen ved Assenbæk Mølle og ved Letbæk Sø (begge DBF/CaM).
Hulkravet x Storblomstret Kodriver (Primula veris x vulgaris) (NE) (17)
Set i stævningsskov nr. 72 Nordenbro Vesteregn (34) (HT), i Gulstav-skovene på Langeland (34) (begge ABA & EBA) og i Lunden på det sydøstligste Langeland (34) (HT). Hertil en blomstrende blok i en ”central skovklat” S f. sommerhusområdet på Hov (34) sammen med den herlige Skvalderkål (F&N/HN) – en 3 tønder lands stubhave, hvorfra hybriden har været kendt i over 40 år. Ej fundet på Ærø (33). Denne hybrid medtages i PEF som en sjælden spontan krydsning.
Samel (Samolus valerandi) (LC) (29+1)
Moderne genfund som fåtallig i ”Helnæs Made” (28) (F&N/LLC; HT). Derimod næppe længere i det meget tilgroede saltkildekær ved Egelund SV f. Borreby (29) (MSF/HT).

Hindebægerfamilien (Plumbaginaceae)

Lav Hindebæger (Limonium humile) (LC, 1997: A) (6)
Moderne genfund er der i strandengen S f. løvplantagen Charlottenlund ved roden af Enebærodde (29) (HT & MTh), ved Pugesø under ”Indrehovedet” af Fyns Hoved (30) (F&N/LKn). Også talrigt blomstrende på Jøv (30) (F&N/IL) – sløset at sætte prikken på den kratklædte S-exp. skrænt! Aldrig fundet med sikkerhed på Østfyn (31) og på Sydhavsøerne (33, 34).
Tætblomstret Hindebæger (Limonium vulgare) (LC) (8)
Moderne genfund er der på Monnet på Tåsinge (32) (DN/PRn; HT). Ukendt fra Nordøstfyn (30) og Østfyn (31). På Sjælland fx i strandengen Stigsnæs Vejle (DBF/PEH) – ny for Evaldovich ved entréen fra markvejen mod V. Hertil ud for Sjælland i strandengen Skagen (inden for Helleholm Vejle) på Agersø i Storebælt (HT), talrigt blomstrende mod Ø.

Olivenfamilien (Oleaceae)

Alm. Ask (Fraxinus excelsior) (LC) (116+4)
Toptørre er ikke den eneste organisme, der præderer på Alm. Ask: Et ex. af arten Dådyr blev set fouragerende på en askegren i krattet ved Eriksholm ved ”Gyldensteen Strand” (29) på 5 meters afstand (HT). Gamle asketræer er – tilsyneladende uden anden grund end et minimalt angreb af Toptørre – fældet i Fællesskov Midt (29) (FØA; HT). Stammerne synes at skulle blive liggende.

Ensianfamilien (Gentianaceae)

Mark-Tusindgylden (Centaurium erythraea var. erythraea) (LC, 1997: X) (58+1)
Flere hvidblomstrede ex. på bakkerne ved Jøv på Fyns Hoved (30) (MSL) – i 2012 set lidt mod N ved ”Knudearve-vandhullet” mod SØ på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) (HT). Tilsyneladende nye fund (alle 29) er gjort med 2 blomstrende ex. på diget Ø f. Lindholm i ”Gyldensteen Strand” og med 3 blomstrende ex. på Nørreby Hals (begge F&N/KiR) samt hist og her på arealet (vel en brakmark) S f. produktionshøjskolen Fugleviglund S f. Vissenberg (29) (F&N/ALN). Arten er dog ganske udbredt langs den nordfynske kyst ud for Gyldensten (29). Moderne genfund er der nær oldtidsvejen på Feddet ved Å (28) (Pah, leg. KMP), hvor den iflg. finderen også var i ”gamle dawe” (vi taler her ca. 1970!), på Vodrup Klint (33) (MSF/HT) og på marken ud for Dovnsklint (34), hvor djævlens advokat retter 500 blomstrende ex. af Strand-Tusindgylden (F&N/CD) til efter al sandsynlighed Mark-Tusindgylden. Mark-Tusindgylden medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for overdrev. Østenbælts er dette taxon set i hegnskanten af en artsrig høj eng ved Lundehøje på Lolland (HT).
Strand-Tusindgylden (Centaurium littorale var. littorale) (LC) (10 (11?))
Moderne genfund i ”Slipshavn Enge” ud for Slipshavn Skov på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) (HT & MTh). Ligesom sin nedenstående småblomstrede fætter er Strand-Tusindgylden dog set i alle fynske TBU-distrikter iflg. AFD-kortet. På Sjælland ses Strand-Tusindgylden fx rigt blomstrende mod V i strandengen Stigsnæs Vejle (DBF/PEH).
Liden Tusindgylden (Centaurium pulchellum) (LC) (29)
Moderne genfund i Fjordmarken SV f. Hofmansgave (29) med 8 blomstrende og 8 frugtende ex. den 25. august (HT), i ”Slipshavn Enge” ud for Slipshavn Skov på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) (HT & MTh) samt i en græsset strandeng på Urehoved ud for Ærøskøbing (33) med mange blomstrende ex. (DBF/KN). Liden Tusindgylden medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for strandeng. På Sjælland findes arten fx også i strandengen Stigsnæs Vejle (DBF/PEH).
Baltisk Ensian (Gentianella campestris ssp. baltica) (NT) (1)
Lokaliteten på overdrevet på Romsø i Storebælt (30) (HT) blev checket den 20. maj (dvs. for tidligt), men der er heldigvis stadig tale om en artsrig, lavtvoksende overdrevsvegetation, så håbet lever. Sidst set her med 2 snese ex. den 28. august 2010 på Romsø i Storebælt (30) – de fleste endnu kun i knop, sammen med fx Alm. Mælkeurt, Hundesalat og Tandbælg samt Spidspuklet Vokshat og arter af Blåhat (Leptonia spp.) (MCO/HT). Romsø er den eneste kendte nuværende lokalitet for Baltisk Ensian i den fynske underregion – kendt herfra siden 1961, hvor den blev fundet som ny for Nordøstfyn (30) af C.C. Rasmussen. Denne næsten truede art er derimod aldrig fundet på Sydhavsøerne (33, 34).
Eng-Ensian (Gentianella uliginosa) (LC, 1997: V (A)) (7)
Mindst 45 frugtende ex. er set på Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) den 11. september (HT), mens mindst en snes dybtrødt blomstrende ex. er set ved flyvepladsen i Gråsten Nor (33) (DBF/KN) – som vanligt med enkelte Spidspuklet Vokshat (HT). På Ærø blev taget maskinelt høslæt i 2017 – græsser op, mosser ned? Ikke set den 6. august i Urup Dam Nord (30) (DBF/MKS), men senere med en ret god bestand i forbindelse med en ekskursion for erfagruppen (KSK/MKS). Også set i ”Reservatet” ved Gyldensten af en hemmelighedsfuld ornitolog og hans fotograf (ÅVJN/GKn & KDJ). Desværre ikke set i lavningen S f. dæmningen i ”Helnæs Made” (28) (HT; LLC), på ”Thurø Rev” (32) den 17. oktober (HT) eller i det tilgroende Henninge Nor (34) den 5. september (HT). Den spinkle enårige art savnes stadig helt fra Østfyn (31). På Sjælland er Eng-Ensian ligesom Pukkellæbe og Mygblomst forsvundet fra strandengene og kalkkærene ved Udby Vig (Frej Faurschou Hastrup, foredrag om 100 års mangfoldighed på Tuse Næs i DBF).

Singrønfamilien (Apocynaceae) (incl. Svalerodfamilien (Asclepiadaceae))

Svalerod (Vincetoxicum hirundinaria) (LC) (6)
En klynge er set fra fiestaen på en V-exp. vejskrænt i Bobakker på Helnæs (28) (HT). Denne ”storebæltsplante” savnes ejendommeligt nok fra Nordøstfyn (30), Sydfyn (32) og Sydhavsøerne (33, 34).

Krapfamilien (Rubiaceae)

Trenervet Snerre (Galium boreale) (LC) (9)
Nyt fund med 10 afblomstrede ex. i et kratteras nær en lysning (en gammel vej) i Hjulby Mose S f. motorvejsudfletningen Nyborg V (31) (F&N/EFø). Hertil stadig i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (DN/HT & OR). Savnes fra Langeland (34). Den nye lokalitet er beliggende i Vindinge Ådal, som desværre er modbydeligt skændet af motorvejen – Trenervet Snerre har stadig nogle få andre lokaliteter i ådalen, men har formentlig været udbredt i Vindinge Ådal i forhistorisk tid.

Floksfamilien (Polemoniaceae)

*Alm. Blåhoved (Gilia capitata) (NA)
Ny som forvildet på Langeland (34) med et blomstrende ex. i en stor grøntsagsmark nær kysten V f. Åsø Skov (SV f. søen N om ”Åsø Strand”) (F&N/HN). Iflg. AFD-værket er Alm. Blåhoved en forvildet, ikke bofast neofyt med oprindelse i N-Amerika, der dyrkes som sommerblomst. Et af 4 danske fund er ”vel” fra Årslev fyldplads (30) (BKS 2006), efterlods bestemt, forkert rudenummer i bogen (2146 i stedet for 4027). Muligvis var denne art dog ny for Fyns Amt og Nordfyn (29) på Søndersø fyldplads i 2005 (BKS) – har Per Hartvig mon bestemt belægget?

Snerlefamilien (Convolvulaceae) (incl. Silkefamilien (Cuscutaceae))

*Pragt-Snerle (Calystegia sepium ssp. spectabilis) (NA)
På fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup (33) (HT). På AFD-kortet er Pragt-Snerle kun med fra Tåsinge (32) og Ærø (33) – dog ikke den nævnte lokalitet.
Nælde-Silke (Cuscuta europaea) (LC) (14)
På Sjælland fx på strandoverdrevet Odden ved Strøby Egede, udbredt incl. lokalt med tætte tæpper – ikke bare på Stor Nælde, men også fx på Rynket Rose (DBF/SGC). I Det Fynske Ørige synes den besynderligt nok ikke set i hverken 2017 eller 2016, idet der trods alt var 3 fund i 2015: Smuttebjerg på Hindsholm (30) med 2 ex. (F&N/BKS), bivejkanten lige Ø f. Birkende (30) med en lille klynge i 3. forsøg (HT) og Ristinge Hale (34) med 10 ex. (F&N/MLJ) – det sidstnævnte fund var ikke med i rapporten for 2015.

Rubladfamilien (Boraginaceae) (incl. Honningurtfamilien (Hydrophyllaceae))

(*)River (Asperugo procumbens) (LC (NA)) (10)
Stadig på Bogensø Klint (30) (GKn). River medtages i PEF som en sjælden antropokor art, der måske er hjemmehørende.
(*)Ager-Stenfrø (Buglossoides arvensis) (NA) (21)
Moderne genfund ved Stenbækvej mellem Salmenor og sommerhusområdet S herfor (34) med 300 blomstrende ex. (F&N/LHS) – identisk med det i 2014 nye fund på Nordenbro Vesteregn (34) (F&N/LHS). Iflg. ”Unge Nielsen” findes Ager-Stenfrø hist og her på Langeland (34). Iflg. AFD-kortet savnes Ager-Stenfrø fra Ærø (33), hvor den ikke synes set, siden Gröntved & Hansen huserede på øen i midten af forrige århundrede. Ager-Stenfrø medtages ligeledes i PEF som en sjælden antropokor art, der måske er hjemmehørende.
Læge-Stenfrø (Lithospermum officinale) (LC) (8)
Nyt fund med 3 klynger med frugtende ex. med pæne mellemrum på en fugtig skovskrænt (vel den gamle littorinaskrænt) i S-brynet af Korsebølle Kohave (34) (F&N/HN & JHo). En sjælden art på Langeland, der er belagt fra Sønderskovvej ved Bøstrup (HN, 23. maj 2013) og ”paa marken ned til Tjørntvedgård” (i dag vel Gl. Tjørntved) N f. Bjergby Skov (Carl Funck, 22. maj 1893 i Dansk Herbarium). I litteraturen endvidere Næbbeskov ex 1879-1883 hos Lange & Mortensen (1884-1885). Hertil sidste års nye fund langs en skovvej i en stor rydning med sandet jord i Åsø Skov på Langeland (34) (F&N/CD 2016). Læge-Stenfrø er aldrig fundet på Østfyn (31).
*Femtunge (Pentaglottis sempervirens) (NA)
Der synes at være et nyt fund i en vejkant på SV-Fyn (28 eller 32) (F&N/DMi) – det kniber lidt med yderligere information. Mange blomstrende ex. er set den 7. juni mellem ringvejsbroen og fiskeplatformen nedstrøms denne bro ved Åstien i Odense (29) (HT) – kort efter blev det hele mast af en entreprenørmaskine. Hertil 100 blomstrende ex. i Sømark Skov ved Arreskov Sø (32) (F&N/LHS 2016).
I den fynske udkantsregion savnes Femtunge kun fra Ærø (33).
*Rød Lungeurt (Pulmonaria rubra) (NA)
Ny som forvildet på Nordfyn (29) ved naturariestien i kanten af hippykollektivet ved Hesbjerg (HT). Med mindre Edmund eller hans ven Kurt Due har udsået den. I øvrigt kendt forvildet fra Nordøstfyn (30) og Langeland (34).

Jernurtfamilien (Verbenaceae)

*Kæmpe-Jernurt (Verbena bonariensis) (NA)
Over 50 blomstrende ex. på fyldpladsen (i gammel kompost nær NV-hjørnet) ved Husemarksvej S f. Tranderup på Ærø (33) (HT) – i 2012 var den ny for Ærø (33) på en ældre kompostbunke i NV-hjørnet af fyldpladsen (HT). Kæmpe-Jernurt blev kun fundet i 13 AFD-ruder i hele Danmark og mangler således desværre kort i AFD-værket. Vi kan dog afsløre, at Kæmpe-Jernurt i forvildet tilstand endnu savnes fra både Vestfyn (28) og Østfyn (31).

Læbeblomstfamilien (Lamiaceae)

*Koreansk Anisisop (Agastache rugosa) (NA)
Moderne genfund på Svendborg fyldplads (32) (F&N/JBr), men ser mig en kende plantet ud jf. foto – spørgsmålet ikke besvaret af finderen. Også set på den samme fyldplads i 2008 (BKS) og i 2009 (DBF/FS). I Det Fynske Ørige også kendt fra Nordøstfyn (30). Iflg. AFD-værket er Koreansk Anisisop en forvildet, ikke bofast neofyt med oprindelse i Ø-Asien. Fundet i 13 AFD-ruder – alle fund angives at være fra 2004 eller senere. Dog er ”Indianermynte” med stærkt lakridsduftende blade fundet på den jyske Vejle genbrugsplads allerede i 2001 (BKS & HT)! Dette pudsige makkerpar bør altså krediteres for førstefundet☺.
Kransbørste (Clinopodium vulgare) (LC) (56)
Tilsyneladende nye fund på den brede S-exp. kystskrænt V f. gården Sparretorn på Fønsskov-halvøen (28) med få blomstrende ex. (MSF/HT) og i græsarealet ved bænken ved Skelbæks udløb i Kattegat (29) med et blomstrende ex. (MSK/HT). Et moderne genfund er der på kronen af Jøv på ”Indrehovedet” af Fyns Hoved (30) (HT). Iflg. AFD-værket er Kransbørste en hjemmehørende arkæofyt, der er almindelig til ret almindelig i de mere skovrige dele af øerne. Udbredelsen angives i store træk som i TBU, men er den virkelig så udbredt i Det Fynske Ørige? Iflg. AFD-kortet er den her sjældnest på det egentlige Nordfyn (29), i området S f. Kerteminde Fjord (30) samt på småøerne (især 32) og Ærø (33). Det seneste belæg fra Ærø i Dansk Herbarium er fra Store Rise (33) i 1963.
(*)Hamp-Hanekro (Galeopsis speciosa) (NA)
Et blomstrende ex. i Pavebæks dal just opstrøms Jordbærbro i en kulturpræget eng ud for bebyggelsen Egypten (28) (MSK/HT) og et blomstrende ex. i Ikær Mose (32) (F&N/ToD) – vel også set på den sidste lokalitet af klummeskriveren (HT). På AFD-kortet savnes den fra Ærø (33) (ej heller fundet her på F&N), de fleste småøer, Helnæs (28) og Hindsholm (30). Der er dog 2 belæg fra Ærø (33) i Dansk Herbarium – det sidste fra Store Rise (33) i 1963.
(*)Alm. Hjertespand (Leonurus cardiaca ssp. cardiaca) (NA) (22)
Moderne genfund med et enkelt førsteårsskud i vejkrattet ved Bøjden Nor (32) (HT) samt som hist og her blomstrende på Lejbølle fyldplads (34) (F&N/HN), hvorimod den atter blev forgæves søgt på diget ved Føns Kirke (28) den 18. juni (HT). Det langelandske fund er identisk med den forvirrende og duplikerende angivelse fra en granplantage i Kokrog V f. Lejbølle fyldplads (34) i rapporten for 2014 – fundet var fra fyldpladsen (F&N/HN)! Alm. Hjertespand savnes på AFD-kortet fra Ærø (33), hvor den imidlertid bør forsøges genopstøvet på flere gammelkendte lokaliteter – sidst samlet til Dansk Herbarium ved moræneknolden Borret i Stokkeby Nor (33) i 1967.
*Rundbladet Mynte (Mentha suaveolens)/Æble-Mynte (Mentha xvillosa) (NE)
Nyt fund med et blomstrende ex. af Rundbladet Mynte i industriområdet S f. Rudkøbing Mose (34) (F&N/HN), nær den nye effektive fyldplads. Iflg. AFD-kortet savnes komplekset i Det Fynske Ørige kun fra Ærø (33) – se i øvrigt AFD-værkets lange udredning af disse forvildede, lokalt bofaste neofyter.
Alm. Brunelle (Prunella vulgaris) (LC) (111+3)
I Urup Dam Nord (30) incl. ex. med tofarvede kroner (DBF/MKS). Næsten hvidblomstrede ex. er set i 2010 på et lille overdrev i Ø-kanten af Urup Dam (30) (MCO/HT). Iflg. AFD-værket er Alm. Brunelle en hjemmehørende arkæofyt, der i Det Fynske Ørige kun savnes i 7 AFD-ruder.
*Rosmarin (Rosmarinus officinalis) (NA)
En blomstrende busk i en jordbunke N f. Fællesskov Øst ved Syddansk Universitet i Odense (29) med fx Liden Singrøn (HT) – på kanten. Dog er den overvejende V-mediterrane art set naturaliseret på Lesbos (HN).
(*)Ager-Galtetand (Stachys arvensis) (NA)
Nyt fund i en stubmark ØSØ f. Vejrup (28) som fåtallig blandt mange ex. af Grine Til Middag (Rød Arve) (MSK/HT). Iflg. AFD-kortet er Ager-Galtetand i Det Fynske ørige sjældnest på det nordligste Nordfyn (29), ligesom den mangler på Æbelø (29).
Kær-Galtetand (Stachys palustris) (LC) (108+4)
Et ex. med mangegrenet blomsterstand er set ved kysten ud for Langø Plantage (NØ f. Eriksholm i ”Gyldensteen Strand”) (29) (F&N/KiR). Iflg. AFD-værket er Kær-Galtetand en hjemmehørende arkæofyt, der i Det Fynske Ørige stort set kun savnes omkring Odense Fjord (29, 30) og centralt i Det Sydfynske Øhav (mest 32).
Løgurt (Teucrium scordium) (LC) (1)
”Så den er ikke glemt, men jeg har ikke for nuværende nogen konkrete ideer til hvordan vi kan sikre arten.” ”Jeg har ikke tid, mine bunker på skrivebordet vokser konstant.” Sagsbehandleren, Langeland Kommune (34) (AE). Så det ser en kende sort ud for den nu ikke længere rødlistede art i Det Fynske Ørige.
Bredbladet Timian (Thymus pulegioides) (LC) (74+2)
Endnu rigeligt med lokaliteter med moderne genfund: Den SSV-exp. kystskrænt Ø f. ”Svenstrup Strand” (28) (især på myretuer) (MSF/HT), Skæreklint (28) (MSF/HT),
Brændholt Bjerg (28) (HT), Djævlebakke i Bobakker på Helnæs (28) (HT; MSF/HT), Grindløse Ås (29) som talrigt knoppende den 13. juni (F&N/KiR), Fluebjerg (Grindløse Ås) (markvejskrænten) (29) (HT), ”Flyvesandet” (29) (F&N/KiR: hist og her; HT: også på et dige under fugletårnet mod V), ved Dyrendalgård i Verninge Sydmark (29) med et ¼ m2 tæppe på et kratklædt jorddige 10 m Ø f. skovsumpen i det ellers kreaturgræssede kalkkær (HT), ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) (HT) (endnu blomstrende den 18. oktober), strandoverdrevet ved Højbjerg på den hindsholmske Langø (30) (HT), Brydehøj på Hindsholm (30) med 3 blomstrende ex. (F&N/BKS), overdrevet på Romsø i Storebælt (30) med få ex. set (HT), overdrevet ved vandhullet i ”Slipshavn Enge” ud for Slipshavn Skov på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) (HT & MTh), ”Hestebakken” i Svanninge Bakker (32) (HT) (alt for høj vegetation til vokshatte), ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (HT), Borgbanke ved Søbygård (33) som udbredt (HT), Vodrup Klint (33) (MSF/HT), Store og Lille Galtebjerg ved Tryggelev Nor (begge 34) (begge HT) samt hatbakkerne Vejlebjerg og Fakkebjerg plus den lille bakke NV f. Fakkebjerg (alle 34) (alle MSF/HT).

Natskyggefamilien (Solanaceae)

Galnebær (Atropa bella-donna) (LC (NA)) (4)
Flere ex. er set i en baggård i V-enden af Mageløs i Odense (29) (BKS).
*Hvid Pigæble (Datura stramonium var. stramonium) (NA)
Nyt fund med 15 ex. i en opgivet køkkenhave ved et håndværkertilbud lige S f. Pavebæks dal S f. Vejrup (28) (HT). A. Munck havde den fra Harndrup (28) i Nordfyns Flora (1910). Stadig som hist og her blomstrende på Lejbølle fyldplads (34) (F&N/HN), idet F&N bruger Alm. Pigæble om underarten. Hertil et vegeterende ex. af Pigæble V om Hovvej på Hov (34) – mao. i ”Unge Nielsen”’s have, hvor den også optrådte for 40 år siden (F&N/HN). En ”flyver” af Pigæble er set på p-pladsen i Bobakker på Helnæs (28) den 19. november (HT). Om Kokrog-fundet i 2014 se under Mur-Gåsefod. Iflg. AFD-værket er Hvid Pigæble en forvildet bofast arkæofyt med oprindelse i det sydlige og østlige N-Amerika. Iflg. AFD-kortet kendt fra alle TBU-distrikter i Det Fynske Ørige, idet en del fund uden angivelse af underart (desværre) er medtaget her.
*Blå Pigæble (Datura stramonium var. tatula) (NA)
Moderne genfund med 6 blomstrende ex. på Lejbølle fyldplads (34) (F&N/HN), idet F&N bruger Violet Pigæble om underarten. Iflg. AFD-værket er Blå Pigæble en forvildet og indslæbt, svagt bofast neofyt med oprindelse i N-Amerika. Desværre uden AFD-kort pga. fund i kun 35 ruder. Iflg. årskrøniken for 1997 savnes den fra Ærø (33).
(*)Alm. Bulmeurt (Hyoscyamus niger) (NA)
Nyt fund med 6 blomstrende ex. på Medicinhavernes komposteringsplads i Ø-brynet af Baronskov ved Tranekær (34) (F&N/HN), om den slags tæller. Lidt nordligere et moderne genfund med 12 blomstrende ex. på Lejbølle fyldplads (34) (F&N/HN).
*Kantbæger (Nicandra physalodes) (NA)
Denne peruvianske art findes endnu med knap 10 ex. på fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup på Ærø (33) (HT), som hist og her blomstrende på Lejbølle fyldplads (34) (F&N/HN) samt med et stort ex. i aske på Helsned fyldplads ved Humble på S-Langeland (34) (HT) – her tidligere set i 2013, 2012 (i bortkørt kompost), 2008 og 2006 (alle HT). Om Kokrog-fundet i 2014 se under Mur-Gåsefod. I Jylland er set 2 ex. på et ruderat ved den nordlige indkørsel til Øster Vrøgum (HT 2016).
*Ananaskirsebær (Physalis peruviana) (NA)
Ny for Ærø (33) med et ex. på fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup (HT). Også et nyt fund i udgravningsfeltet ved Nyborg Slot (31) (BKS). Iflg. AFD-værket er Ananaskirsebær en forvildet, ikke bofast neofyt med oprindelse i Peru og Chile – i Europa mest dyrket som eksotisk køkkenurt, men i den senere tid også til konsum. Fundet i 22 AFD-ruder, men højst ubelejligt uden kort. Et frugtende ex. blev endnu i 2012 set på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (DBF/FS), suk. Denne tæt filthårede plante med hjerteformede blade var ny for Langeland (34) i et overløbsbassin til regnvand i Lohals med Tomat (HN 2004).
*Skopolaminurt (Scopolia carniolica) (NA)
Moderne genfund i Sejerskov i Odense (29) (FHP). Iflg. AFD-værket er Skopolaminurt en forvildet, lokalt bofast neofyt med oprindelse i C- og SØ-Europa. Kun 4 danske fund i AFD, hvoraf de 2 er fra Det Fynske Ørige (begge 32). Denne tidligtblomstrende art, der oprindeligt blev indført som lægeplante, spredes med haveaffald. Skopolaminurt savnes endnu som forvildet fra Vestfyn (28) og Ærø (33).
Bittersød Natskygge (Solanum dulcamara var. dulcamara) (LC) (111+3)
Hvidblomstrede ex. er set i Urup Dam (30) (BKS). Iflg. Dansk Feltflora er kronen sjældent hvid. Iflg. AFD-værket er Bittersød Natskygge en hjemmehørende arkæofyt, der i forhold til TBU er blevet langt hyppigere i Vendsyssel og det ydre V-Jylland.
*Højrød Natskygge (Solanum villosum ssp. miniatum) (NA)
Stadig hist og her blomstrende i haven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) (F&N/EMBH). Højrød Natskygge savnes på AFD-kortet fra Det Fynske Ørige.

Maskeblomstfamilien (Scrophulariaceae)
(incl. Sommerfuglebuskefamilien (Buddlejaceae))

”Skarptakket” Vand-Brunrod (Scrophularia umbrosa var. umbrosa) (LC) (37)
Moderne genfund: Stor bestand på dyndbund i SV-hjørnet af ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (PEF/HT; VBD/HT) og ivrigt fotograferet i kanten af en rørsump i Sjoen (33) (DBF/KN), inden slagregnen befalede endnu en pause i bilparken under øhoppet til Ærø. Iflg. AFD-kortet mangler dette taxon helt i den nordlige tredjedel af Fyn. Den skarptakkede nominatvarietet af Vand-Brunrod medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for mose.
*Vår-Brunrod (Scrophularia vernalis) (NA)
4 blomstrende klynger på den V-exp. mur ved Hverringes vandfyldte ringgrav (30) (HT), ligesom et par klynger er set ved Hverringevej V f. godset (30) (HT) – derimod ikke set ved milepælen ved den samme vej (30) (HT). Mange standere på raritetshøjen i Skolebotanisk Have i Odense (29) den 22. januar (HT). Iflg. AFD-værket er Vår-Brunrod en forvildet bofast arkæofyt med oprindelse i C-, Ø- og S-Europa samt V-Asien. Også iflg. AFD-værket i Det Fynske Ørige i øvrigt kun kendt fra Nordfyn (29).
Uldbladet Kongelys (Verbascum densiflorum) (NA, LC: storebæltskyster) (41+1)
Moderne genfund med 2 blomstrende ex. på Lejbølle fyldplads (34) (F&N/HN), men ret sjælden på Langeland.

Vejbredfamilien (Plantaginaceae) (incl. Vandstjernefamilien (Callitrichaceae), Vandspirfamilien (Hippuridaceae) & Maskeblomstfamilien (Scrophulariaceae p.p.))

Vandspir (Hippuris vulgaris) (LC) (24)
Udbredt i vandhuller på Romsø i Storebælt (30) – fx ved landgangsbroen og skolen (DOF/ISB, leg. HT). Talrig i Sjoen (33) den 16. august (F&N/UFr). Hestehale savnes på AFD-kortet fx helt på det sydfynske ”fastland” (32), idet der herfra er ældre angivelser fra Horneland og Ollerup-egnen (begge 32).
(*)Spydbladet Torskemund (Kickxia elatine) (NA) (25+1)
I 2017 efter 2 magre år talrig i hjørnet af hvedemarken ud for SV-hjørnet af Fællesskov ved Syddansk Universitet i Odense (29) – den 2. august incl. et blomstrende ex. til ½ m med fx Nat-Limurt, endnu incl. blomstrende ex. den 19. oktober og den 8. november (mindst 50 frugtende ex.) (alle HT). Første gang set her i 2014 med over 100 ex. (HT). Også et moderne genfund i en markkant ved Urup Dam Nord (30) (HT) – her glimrede Tandet Vårsalat desværre ved sit fravær (HT). Iflg. AFD-kortet savnes Spydbladet Torskemund netop fra Nordfyn (29) og underligt nok fra Ærø (33), hvorfra der er talrige belæg i Dansk Herbarium. Spydbladet Torskemund medtages i PEF som en sjælden antropokor art, der måske er hjemmehørende.
Fliget Vejbred (Plantago coronopus) (LC) (39+2)
Talrig i gården ved Odense Slot (29) (HT & MJA) – salter man mon her? Dominerende art på N-tungen af Stige Ø (29) (HT), ligesom den findes på strandoverdrev på og roden af den tilstødende ø Koholm (29) (HT). Iflg. AFD-værket er Fliget Vejbred en hjemmehørende arkæofyt, der endnu nævnes som meget sjælden i indlandet, hvilket næppe varer ved.
Strand-Vejbred (Plantago maritima) (LC) (68+3)
Få blomstrende ex. i vejkanten ved Vedelshavevej 2 på ”racerbanen” mellem Middelfart og Bogense (28) (HT) – det er også nødvendigt at salte, når der køres så hurtigt som her. Hertil et ex. i kanten af en lygtepælsrepos (på kronen store ex. af Alm. Brudurt) på p-pladsen over for Hotel Knudsens Gård i Odense (29) (HT), lig mellem ”Griske Bank” (også kendt som Danske Bank) og Meny. Iflg. AFD-værket er Strand-Vejbred en hjemmehørende arkæofyt, der siden TBU har spredt til indlandet i Ø-Jylland og på Øerne.
Dunet Vejbred (Plantago media) (LC) (10)
Nyt fund med 3 vegeterende ex. på kronen af den Ø-exp. kystklint i brynet af bøgeskoven Teglværkskov N f. Nyborg (31) (HT & MKS). Der er dog flere ældre og upræcise angivelser fra Nyborg (alle 31). Et belæg i Dansk Herbarium gives fra Risinge (31), samlet af M.L. Mortensen den 15. juli 1899 – bør eftersøges på kystskrænterne her. Østenbælts fx på tuer i ”Elbækengen” ved Tryggevælde Å (DBF/SGC). Mangler på AFD-kortet fra Vestfyn (28) og Sydhavsøerne (33, 34) – der er ingen belagte fund i Dansk Herbarium herfra. I Det Fynske Ørige vel næsten kun hjemmehørende på Hindsholm (30), men altså også på Østfyn (31).
Lancetbladet Ærenpris (Veronica anagallis-aquatica) (LC) (44+2)
Nye fund (alle 28) (alle MSK/HT): Et blomstrende ex. i en høslættet mose i Storås dal Ø f. Varbjerggård (også et blomstrende ex. ved et spang på den tilgrænsende Ø-bred) samt en pæn frugtende klynge i en gammel stævnet ellesump NV f. Bøgebjerg på marken Ø f. Kærsgård S f. Brenderup foruden på en søbred SØ f. Vejrup. AFD-kortet har ikke Lancetbladet Ærenpris fra Langeland (34), hvorfra arten ellers kendes i nyere tid.
Vand-Ærenpris (Veronica catenata) (LC) (55+1)
Nyt fund på den nordlige ø i Arreskov Sø (32) (EE 2016, det. ud fra fragment HT 2017).
(*)Langbladet Ærenpris (Veronica longifolia) (NA)
Nyt fund med et vegeterende ex. på Lejbølle fyldplads (34) (F&N/HN). Iflg. AFD-værket er Langbladet Ærenpris en forvildet bofast neofyt med en naturlig udbredelse lige Ø om Danmark (incl. Skandinavien ned til Halland og Blekinge), således at den ikke kan udelukkes som hjemmehørende. På AFD-kortet savnes den i Det Fynske Ørige kun fra Ærø (33). I Dansk Herbarium foreligger imidlertid et belæg fra et ruderat ved moræneknolden Borret i Stokkeby Nor (33) i 1972, samlet af Alfred Hansen.
Læge-Ærenpris (Veronica officinalis) (LC) (80+3)
Blomstrende på S-skrænten af Brændholt Bjerg (28) endnu den 12. november
incl. et indtryksfuldt 10 cm2 tæppe på en myretue (HT). Iflg. AFD-værket er Læge-Ærenpris en hjemmehørende arkæofyt, der er sjælden i skovløse incl. øerne S f. Fyn, idet den på AFD-kortet således mangler helt fra Ærø (33). Der er dog en del belæg fra øen i Dansk Herbarium – det seneste fra Grønnemose (33) i 1971.

Gyvelkvælerfamilien (Orobanchaceae)
(incl. Maskeblomstfamilien (Scrophulariaceae p.p))

Kort Øjentrøst (Euphrasia nemorosa) (LC) (7)
Moderne genfund på Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) med mange blomstrende ex. (HT) og ved flyvepladsen i Gråsten Nor (33) med en enkelt blomstrende klynge, (DBF/KN, det. HT, blomster under 6 mm) – begge steder sammen med fx Eng-Ensian.
I V-Jylland fx i et brandspor i Vrøgum Plantage S f. Fiilsøvej V f. Vester Vrøgum (HT). Iflg. AFD-værket er Kort Øjentrøst en hjemmehørende arkæofyt, der siden TBU synes at være gået stærkt tilbage på Øerne og i Ø-Jylland, hvorimod den synes at være blevet hyppigere i V-Jylland. AFD-kortet savner den fra Nordfyn (29), Nordøstfyn (30) og Langeland (34). Anton Andersen angav den fra Kerteminde (30) i 1904. Fra Nordøstfyn (begge 30) kendes den dog i det nye årtusinde fra Urup Dam (MCO/HT 2009) og ”Bogensø Strand” (HT med fætrene Faurholdt & Grøntved).
Kirtel-Øjentrøst (Euphrasia stricta var. brevipila) (LC) (3)
Moderne genfund på rastepladsen i NØ-hjørnet af løvplantagen Charlottenlund ved roden af Enebærodde (29) (HT & MTh). I 2002 nævnte vi, at den kun savnes fra Ærø (33), men holder den påstand mon vand? Vestenbælts i N-Jylland er Kirtel-Øjentrøst set et par steder i Mulbjerge N f. ”Strandvejen” (HT, spidstakkede løvblade med stilkkirtler på undersiden).
Spids Øjentrøst (Euphrasia stricta var. stricta) (LC) (5)
En flot klynge nær entréen til ”Flyvesandet” (29) (HT, uden kirtelhår på bladene). Iflg. AFD-værket er Spids Øjentrøst en hjemmehørende arkæofyt, der synes at være gået stærkt tilbage siden TBU. På AFD-kortet savnes den fra Nordøstfyn (30) og Sydhavsøerne (33, 34), men på Nordøstfyn (30) er den dog mikroskoperet i en markvej på Seden Skydebane (HT 2014 ex KDJ 2014).
Skælrod (Lathraea squamaria) (LC, 1997: X) (31)
2 nye lokaliteter i Middelfart Kommune (begge 28): 25 ex. i den projektbelagte Stavrby Skov N f. Middelfart og 2 ex. ved Strandvejen mod V den 4. april (begge F&N/LLC) samt ”Præsteskov” ved Vedelshave med 400 ex. under Grå Poppel, Rød El, Hassel, Fugle-Kirsebær, Alm. Hæg og Alm. Ask den 6. maj (HT & LLC) – især mod V mere talrig den 4. april (F&N/LLC). I Moseskov Vest ved Syddansk Universitet i Odense (29) er der en ny delbestand i S-brynet mod Ø (F&N/AKN) – her optalt til knap 30 ex. på og mellem jorddiger med Fugle-Kirsebær samt underskov af Hassel og Alm. Hæg den 19. april (HT).
Der kom også gang i lokaliteter med genfund (sidst set før 2000, hvilket er nævnt i parenteser) og moderne genfund (sidste fund er normalt ikke nævnt): Krybeskov ved Middelfart Tennisklubs baner (28) med 200 ex. under Grå Poppel den 6. maj (HT & LLC) (25 ex. den 10. april (F&N/LLC)), Præsteskov ved Smidstrup (29) med 200 ex. under Grå Poppel og Hassel den 15. april (HT), den lille lund V f. Præsteskov ved Smidstrup (29) med 200 ex. under Alm. Hæg og Alm. Ask den 15. april (HT) (vel fundet her i 2002 i AFD-rude 3532 Gyldensten (PoR)), samt Stenløse Skov (29) med 140 ex. under Hassel, Skov-Elm, Fugle-Kirsebær og Alm. Hæg den 27. april (HT) (endnu den 21. maj en snes frugtende ex. i ”Freddy Haves Blå Anemone-parcel” (nær lokaliteten for Kastanjebrun Stilkporesvamp (LWL)) (PEF/HT)). Hertil skovene ved Syddansk Universitet ved Odense (alle 29) (alle HT) incl. Fællesskov Midt med et ex. under Alm. Ask den 15. marts (HT), 4 ex. den 10. april, 3 hvide ex. den 6. maj, ej set den 3. juni, Fællesskov Vest med et ungt ex. (4 cm) under Rød El den 22. marts (ingen under Hassel), 44 ex. under Hassel og Rød El den 10. april, 15 hvide ex. under Rød El den 31. maj (god frøsætning, skulpterede frø), et dusin meget gamle hvide planter med smudsigt indtryk og med en del frø tilbage på stolen den 9. juni, 5 blege hårde skud (for overvintring) den 23. juni, 2×3 do. den 14. og 19. juli samt den 2. august, den 19. oktober 3×3 + 1×2 do., endnu den 8. november stadig med disse hårde vinterknopper, den 29. december 2 gulnende knopper med 4 hhv. et skud i begyndende lyserød blomstring, Moseskov Vest med 8 ex. under Grå Poppel den 31. marts, mindst 650 ex. under do. og andre vedplanter den 19. april, samt Moseskov Øst med 30 ex. under Birk, Ahorn og Alm. Ask den 25. april. Endvidere Sejerskov i Odense (29) med mange ex. 4 steder den 31. marts (FHP) (lige skredet den 4. marts (gule vinterknopper) (FHP)), Kogang (29) med 115 ex. i et hasselhegn omkring en grøft den 14. april (HT) (sidst F&N/AJø den 1. april 2014), stævningsskov nr. 214 ved Måle på Hindsholm (30) med 165 ex. under Hassel, Stikkelsbær, Alm. og Engriflet Hvidtjørn samt Alm. Hyld den 23. april (HT) (ukendt fra Hindsholm i AFD), stævningsskov nr. 217 (”Dr. Thorborgs Stub”) mellem Revninge og Lundsgård (30) med 50 ex. under Hassel den 30. april (HT), Lodskov (30) med 15 ex. (de flytter sig lidt rundt her) (IVR), samt endelig skoven SØ f. stævningsskov nr. 227 ved Åskovgård NV f. Skalkendrup (31) med 110 ex. under Grå Poppel og Slåen den 22. april (HT) (sidst HT 1992, men andetsteds).
I den sydlige halvdel af Det Fynske Ørige dernæst Gestelev Lunde (32) med knap 300 ex. under Hassel, Hvidtjørn, Alm. Hæg og Alm. Hyld, incl. et ex. i en stævningsskov med Hassel (her fx med Desmerurt) den 8. april (HT) (sidst PoR 2005), Priceshave Ø f. Sundet ved Fåborg (32) med 20 ex. den 21. april (F&N/GKn), et levende hegn på Ø-bredden af Syltemade Ådal (32) med 7 ex. vel under Hvidtjørn den 9. april (HT) (første gang fundet her i 2016 (F&N/AKN)), Vejstrup Ådal mellem Vejstrup og Brohave (32) som fåtallig den 13. april (F&N/MID), og endelig en række fund fra Langeland (alle 34) den 2. maj: Skovene ved Karlseje med 60 ex. under Grå Poppel og Navr (HN & HT) (sidst HN 1984), stævningsskov nr. 72 Nordenbro Vesteregn med 125 ex. under Hassel og Grå Poppel (HT & VD), Lunden i brynet mod ”Lundemose” (ikke i stævningsskov nr. 76) med 350 ex. under især Hassel og Navr (HT), Eget (stævningsskov nr. 75) med 25 ex. under Fugle-Kirsebær (HT) (sidst KBn & TB ca. 1975), samt Gulstav Vesterskov med 75 ex. under Navr (HT) (også den 10. marts (CÅB), den 9. april (F&N/MID) og den 24. april (5 bestande under Hassel og Poppel (ABA & EBA)), hvortil på andre datoer kommer Vester Stigtehave med 25 ex. den 6. april (F&N/HN), Longelse Bondegårdsskov med 20 ex. den 15. april (F&N/LHS) og Gulstav Østerskov med en stor bestand under stævnet Hassel den 9. april (F&N/MID), 5 bestande under Hassel og Poppel den 24. april (ABA & EBA) samt endnu den 1. maj (JHJ).
Derimod var Skælrod heller ikke fremme i lyset i 2017 i skoven Glisholm ved Hollufgård (30) (FØA; HT – ivrigt eftersøgt her med ”koordinater” fra 2014-15) (sidst 2015 (HT)), Fællesskov S f. Gyldensten (Ø f. Ålebæk, V f. Burskovvej) (29) (HT) (sidst 2015 (LLC)), den lille skov Ø f. bivejen N f. Bredbjerg og SØ f. Ruehedegård (29) (HT) (sidst 1993 (HT)), stævningsskov nr. 227 ved Åskovgård NV f. Skalkendrup (31) (HT) (sidst 1992 (HT)), Dyrehave ved Arreskov (32) Nørresø (EE, trods 2 mand i 1½ t.) (sidst 1912 (SA)), eller stævningsskov nr. 71 på Nordenbro Vesteregn (34) (HT) (sidst HN & TB 2003). Burde være set, men ikke fundet ved Nørresø ved Brahetrolleborg (32) (DOF/BLR & NBJ, non leg. HT) eller i stævningsskov nr. 99 i Syltemade Ådal (32) (HT). Årets Fynske Urt 2017 blev allerede den 11. marts forgæves eftersøgt i Knudsbølle Kohave på Tåsinge (32) (HT) – måske for tidligt? Sidst set her i 1998 i mængde under høje popler (MHo). Samtidig strejkede OM-2 Spot, så det var ingen god start – faktisk var det hermed slut.
Summa summarum: Skælrod blev fundet på i alt 26 lokaliteter i 2017 – fordelt på TBU-distrikterne 28-34: 3, 7, 3, 1, 4, 0 og 8. Arten er med andre ord endnu aldrig fundet på Ærø (33). 2 kvikke hoveder har i Gulstav-skovene på Langeland (34) registreret, at Hvid Anemone ikke blomstrer i nærheden af Skælrod (ABA & EBA). Skælrod medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for løvskov. Fra det fynsnære Jylland kan nævnes 2 nye fund af Skælrod i skoven ved Rebæk nær Kolding Fjord (URT/JLe) og i et tjørnehegn ved golfbanen i Bramdrupdam nær Kolding (URT/JRa).
(*)Ager-Kohvede (Melampyrum arvense) (LC (NA), 1997: X) (5)
Stadig i området ved Bogensø Klint (30) (GKn). Ager-Kohvede medtages i PEF som en sjælden antropokor art, der måske er hjemmehørende.
Stor Gyvelkvæler (Orobanche elatior) (NT) (1)
Ikke genfundet på kystskrænten ved Klintholm (31) trods grundig eftersøgning på det tidligere findested (LBL), hvor der endnu i 2016 blev set et enkelt ex. (F&N/HK; LBL).
*Gul Gyvelkvæler (Orobanche flava) (NA)
Ny som forvildet i Det Fynske Ørige i en vejkant ved indkørslen til Enghave Skov nær godset Nordskov V f. Ringe (32), som vanligt snyltende på Rød Hestehov (F&N/PeR). Voksede også med Rød Hestehov i den hedengangne apotekerhave ved Odense Sygehus (29), men her var den udsået af gartner Mads Tange, ligesom vort ludfattige samfund ikke havde råd til at bevare haven. Østenbælts er der mange (også på Rød Hestehov) i Trørød Kohave på Sjælland, selv om Rudersdal Kommune fortsætter med at slå engen (F&N/AJø). Iflg. AFD-værket er Gul Gyvelkvæler en indført og forvildet, bofast neofyt med oprindelse i det sydlige C-Europa, Ø-Europa, Kaukasus og Marokko. Det første fund i Danmark blev gjort i Utterslev Mose N f. København i 1995, hvor den optræder på Rød Hestehov over en brudt strækning på knap en km. I Sverige blev Gul Gyvelkvæler fundet første gang den 24. juli 2012 med en snes ex. i en stor gammel (i det mindste siden begyndelsen af 1900-tallet) bestand af Rød Hestehov nær den gamle bymur i Visby på Gotland af Ola Malm. Siden er den iflg. Finn Skovgård også dukket op i Malmö. Gul Gyvelkvæler skal også kunne snylte på Følfod, så kig efter på den også!
*Vedbend-Gyvelkvæler (Orobanche hederae) (NA)
Nyt fund på hjørnet af Fjordsgade og Vestre Stationsvej i Odense (29) med mange ex. (Fb/LBo). Ligeledes i forældrenes have ved Smedebakken 21 i Årslev (30) med en del ex. af uvis oprindelse (PeR). Vestenbælts også på et ruderat ved p-pladsen ved det fhv. Institut for Systematisk Botanik i København med over standere omkring en container nær porten til Botanisk Have, hvor den også ses under Sort Morbær.
Stor Skjaller (Rhinanthus angustifolius coll.) (LC) (30)
Moderne genfund af denne samleart: I det kreaturgræssede rigkær nær Storås udløb (28) (MSK/HT), ligeså i den tilgrænsende strandeng (her gerne med Eng-Byg) (28) (MSK/HT), i ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (PEF/HT), i ”Storgårds Væld” opstrøms fordums Kratholm i Odense Ådal (29) (MSF/HT), i ”Bogensø Strand” (30) (GKn) og i Urup Dam Nord (30) (DBF/MKS) (vel Eng-Skjaller). På Sjælland fx i ”Elbækengen” (især på relativt kulturpræget bund ved entréen) ved Tryggevælde Å (DBF/SGC) – iflg. en deltager på ekskursionen snyltende på Draphavre på Røsnæs. Hertil i et kær med Ringplettet Gøgeurt og Fjernakset Star i en ugræsset fenne i ”Køge Sønderstrand” (HT) samt i en artsrig høj eng ved Lundehøje på Lolland (HT). Tidligere var Stor Skjaller kendt under artsepitetet serotinus. Tidlig Skjaller (Rhinanthus serotinus ssp. vernalis) er set med 750 blomstrende ex. i en smal zone mellem en asfaltvej og en pilekratmose i N-delen af Spodsbjerg Havn (34) (F&N/HN). Stor Skjaller medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for ferskeng.

Blærerodfamilien (Lentibulariaceae)

Vibefedt (Pinguicula vulgaris) (LC, 1997: X) (12)
En vigende art, der stadig findes i Urup Dam Nord (30) incl. frugtende ex. den 6. august (DBF/MKS). Desværre ikke set i ”Storgårds Væld” opstrøms fordums Kratholm i Odense Ådal (29) (MSF/HT) – pga. kørespor og/eller maskinelt høslæt.
I Jylland fåtalllig i kalkkæret Vrøgum Kær (DN/MVH) og mere talrig i fattigkæret i V-foden af Kløvbakke N f. Filsø (HT) – her er der ud over maskinelt høslæt også græsning ved krondyr (MVH) (man kan så diskutere, om det er et fattigkær!).

Desmerurtfamilien (Adoxaceae) (incl. Gedebladfamilien (Caprifoliaceae p.p.))

Desmerurt (Adoxa moschatellina) (LC) (79+2)
Med Desmerurtrust (Puccinia albescens) flere steder i Fåborg-området (alle 32) (alle F&N/GKn), inspireret af Jørgen Christiansens foto fra Tolløkke Skov ved Ebeltoft på Mols. Iflg. AFD-værket er Desmerurt en hjemmehørende arkæofyt, der dog på kortet mangler fra fx Ærø (33) og alle øer i Kattegat. Faktisk er arten aldrig fundet på Ærø (33).

Gedebladfamilien (Caprifoliaceae)
(incl. Diervillafamilien (Diervillaceae*), Kartebollefamilien (Dipsacaceae), Linnæafamilien (Linnaeaceae*) & Baldrianfamilien (Valerianaceae))
(*: uden dansk navn i AFD, s. 708)

Håret Kartebolle (Dipsacus pilosus) (LC, 1997: R) (7)
Stadig med 3 flotte bestande langs Roldvej S om Farlebjerghus i Rold-området (alle 29, men nær 28): Nordligst Ø-vejkanten ved Mørkenborg, i en Ø-exp. vejskrænt 450 blomstrende ex. til 2¼ m med mange insekter, centralt V-vejkanten, i/omkring en vejgrøft samt et levende hegn med Hassel og Slåen 50 blomstrende ex. til samme højde, sydligst ligeledes V-vejkanten over ”Rafners Birkemose” V f. gården Mosestedet 50 blomstrende ex. til samme højde. Roldvej er på den anden side af motorvejen i forhold til Sortenkærvej ved Gadsbølle (29), hvor en lignende bestand blev fundet i et levende hegn i 2003 (PoR). Ved Roldvej slog Rafner til i 2006 – meget tæt på Luhøjvej V om Andebølle (29) (NSF/JH 2012), der også er N f. motorvejen og går over i Roldvej! Årets gang i Lidenlund – endnu et år er gået i krattet ved OB’s klubhus i Odense Ådal (29) (alle HT), så længe Håret Kartebolle overlever alle overgrebene: 15. februar: 2 rester af standere og muligvis et vegeterende ex., 8. marts: 3 standere, jordfyld, 5. maj & 3. juni: 100 småplanter i HedeDanmarks jordskud, nu en ruderatplante, 16. juli 100 vegeterende ex. incl. 5 store rosetter, 10. august 1 m2 rosetter, et mindre tæppe i græs mod V, enkelte i jord mod N, 100 rosetter i alt, 28. august & 9. september bredsåede rosetter, uden florale dele, do., 2. oktober 5 trærøller oveni ¼ m2 mast kartebolle, 20. oktober stor grusbunke truer, 6. december kraftig jordkørsel, tæpper har dog +/- overlevet, 22. december ligner Ingenmandsland under 1. Verdenskrig. Skam dig en gang til for din ørkesløse passivitet, Thomas på Odense Kommune. I Skolebotanisk Have i Odense (29) er i en stor rodvælter af et løvtræ set 2 snese blomstrende ex. op til godt 3 m samt en halv snes væltede ex. – det hele sammen med enkelte ex. af Gærde-Kartebolle ved et bed med 8 m2 rosetter af Håret Kartebolle (HT), så helt af sig selv er kartebollen nok ikke kommet. Håret Kartebolle savnes i Det Fynske Ørige endnu fra Ærø (33) og mere overraskende stadig fra Vestfyn (28), men med Roldvej er vi efterhånden meget snært på.
Due-Skabiose (Scabiosa columbaria) (LC) (1)
Ny for Østfyn (31) på den Ø-exp. kystklint (dog især på kronen) i brynet af bøgeskoven Teglværkskov N f. Nyborg (MKS) – skønnet den 11. august til mindst 100 blomstrende og et tilsvarende antal vegeterende ex. (HT & MKS). Fundet her i 2016 (MKS), men har vel vokset her, siden isen trak sig tilbage uden at blive noteret. Stadig incl. blomstrende ex. den 15. september, nu især lavt i kystskrænten (HT). 25 blomstrende ex. den 26. juli synes for pessimistisk (F&N/MKS) og 50 blomstrende ex. den 8. august 2016 (F&N/MKS) sikkert ligeså. Due-Skabiose vokser i en kalkpræget vegetation med fx Dunet Vejbred, Stivhåret Borst, Ru Bittermælk, Tandbælg, Kær-Rademos (Fissidens adianthoides) og den gullistede Spidspuklet Vokshat (Hygrocybe acutoconica), idet der oftest er dominans af Bugtet Kløver. Vor arts latinske navn blev glemt i URT pga. den stærkt fremrykkede deadline (mellem jul og nytår!). På Fluebjerg-delen af Grindløse Ås (29) er på den N-exp. gravskrænt set 40 rosetter og 10 standere af Due-Skabiose den 26. oktober (HT). I Det Fynske Ørige i øvrigt kun kendt fra Vestfyn (28). Mere udbredt på Djævleøen, hvor den fx findes udbredt blomstrende i Holtug Kridtbrud på Stevns (DBF/SGC). Et blomstrende ex. i Botanisk Have i København den 4. december er fra Valle d’Aosta i Italien, idet artens udbredelse omfatter Europa, Afrika og Asien. Ved rastepladsen S f. Hobro er Due-Skabiose formentlig udsået (URT/TEb) – og der er de 2 redaktører så stået af.
Djævelsbid (Succisa pratensis) (LC) (40+2)
Lokaliteter med moderne genfund: Røjle Klint (28) med en flot blomstrende bestand på det kreaturgræssede areal den 17. september (PEF/HT), ”Voldtofte Made Øst” (28) (HT), vådområdet ved Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) endnu med 15 blomstrende og 15 vegeterende ex. (DN/HT & OR), Lisbjerg Mose (29) med Sort Skæne (DBF & DN/HT & LBj), ”Storgårds Væld” opstrøms fordums Kratholm i Odense Ådal (29) udbredt incl. flere blomstrende ex., hvoraf en flot bestand i S-delen med 75 blomstrende/frugtende ex. (MSF/HT), det kreaturgræssede kalkkær ved Dyrendalgård i Verninge Sydmark (29) med et enkelt knoppende ex. den 1. september (MSF/HT), Urup Dam Nord (30) (DBF/MKS), Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) som lokalt talrig (et blomstrende ex. endnu i ”Svendsens Kær” inden for næsset) (HT), Monnet på Tåsinge (32) incl. et blomstrende ex. den 15. november (HT), den nu ugræssede knold i Henninge Nor (34) med et imponerende 8 m2 tæppe af 250 blomstrende ex. med Nældens Takvinge og bier (HT). Djævelsbid medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for artsrige overdrev og blåtopenge, selv om dens lokaliteter i Det Fynske Ørige antagelig endnu overgår 100. I Jylland fx i et fattigkær på Ø-bredden af Skærsø ved Egtved (DN/John), i fattigkæret i V-foden af Kløvbakke N f. Filsø (HT), som udbredt blomstrende i kalkkæret Vrøgum Kær (DN/MVH) og i Mulbjerge i N-Jylland udbredt N f. ”Strandvejen” (HT). På Sjælland fx i ”Elbækengen” ved Tryggevælde Å som udbredt og endnu i knop den 8. juli (DBF/SGC) og på Lolland fx i en artsrig høj eng ved Lundehøje (HT). I et bed i Klosterhaven i Odense (29) ses, hvorledes Djævelsbid folder sig ud ved helt manglende konkurrence: Et meterhøjt individ med 40 blomstrende stængler, ligeledes omsværmet af insekter (HT). i I Skolebotanisk Have i Odense (29) ses endog næsten mandshøje ex. (HT). Et meterhøjt ex. er også set i Dansk Kvarter i Botanisk Have i København, der er udlagt til fri succesion (endnu altså uden konkurrence!) (HT).
Tvebo Baldrian (Valeriana dioica) (LC) (29)
Moderne genfund: Lokalt med Sort Skæne i Lisbjerg Mose (29) (DBF & DN/HT & LBj), flere blomstrende ex. i et græsset kær i Kulemose Ø (29) den 11. maj (HT), et pænt blomstrende tæppe i N-delen af ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (PEF/HT), i ”Storgårds Væld” opstrøms fordums Kratholm i Odense Ådal (29) (MSF/HT), det kreaturgræssede kalkkær ved Dyrendalgård i Verninge Sydmark (29) (MSF/HT) og på Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) (HT). Tvebo Baldrian medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for rigkær. I Jylland fx i kalkkæret Vrøgum Kær som ofte dominerende art (DN/MVH). Allerede i TBU blev Tvebo Baldrian angivet til at være i tilbagegang, hvilket iflg. AFD-værket har fortsat siden. Savnes på AFD-kortet nu helt fra Ærø (33), hvilket desværre kan være reelt. Sidst belagt til Dansk Herbarium N f. Haven By V f. Søby (33) i 1966.

Klokkefamilien (Campanulaceae) (incl. Lobeliefamilien (Lobeliaceae))

Smalbladet Klokke (Campanula persicifolia) (LC) (8)
Et knoppende ex. som haveflygtning i ”Hov Plantage” nær Hov Nordstrand (34) (F&N/HN) – kendt herfra i over 30 år og med i AFD-rude 4523 som den eneste rude på Langeland, så kønt er det ikke. AFD-værket bemærker, at de formodet indigene bestande synes at være blevet færre siden TBU. Opgiv nu dit tvivlsomme forehavende, Kaj Sand-Jensen.
Aks-Rapunsel (Phyteuma spicatum ssp. spicatum) (LC) (24+2)
Nyt fund med et vel vegeterende ex. den 15. april i den lille skov Ø f. bivejen N f. Bredbjerg og SØ f. Ruehedegård (29) (HT), hvorimod Skælrod ikke blev genfundet her (HT). Moderne genfund af Aks-Rapunsel er der spredt i Stavrby Skov (28) (DBF/LLC), Øksenrade Skov (28) (BBR & HT; F&N/EFø), Dyrehaven SV f. Langesø Kapel (29) (HT), som talrig (nogle dog afbidte) på vejskrænten i ”Radby Skov” (29) (HT), som fåtallig i bøgeskoven mellem Dyred Banke og p-pladsen ved ”racerbanen” (29) (HT) og som udbredt i Stenløse Skov (29) (HT; PEF/HT; VBD/HT). I Det Fynske Ørige er dette taxon aldrig fundet på Sydhavsøerne (33, 34), ligesom den mangler på Hindsholm (30). Aks-Rapunsel medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for løvskov.

Kurvblomstfamilien (Asteraceae)

Alm. Røllike (Achillea millefolium) (LC) (117+4)
Indslæbt til Danmark fra en pæleby ved Bodensøen med Egtvedpigen ca. 1370 fvt., – hun gjorde det godt, for den er fundet i alle ruder i Det Fynske Ørige (er den så invasiv?). Slægtsnavnet skyldes den græske sagnhelt Achilleus fra Den Trojanske Krig – han opdagede personligt plantens helbredende egenskaber, idet den vise kentaur Cheirõn havde oplært Achilleus udi lægeplanter. Iflg. AFD-værket er Alm. Røllike en hjemmehørende arkæofyt, der er fundet i alle 121 AFD-ruder i Det Fynske Ørige. Faktisk mangler den kun i en enkelt rude i Danmark – nemlig den, der dækker N-delen af Rømø.
Skov-Burre (Arctium nemorosum ssp. nemorosum) (LC) (5)
Nyt fund med 6 ex. i NØ-brynet af Sønderskov ved Ferritslev (30) (F&N/HN), ”den store udgave”. Muligvis også set i 2015 som ny for AFD-rude 4134 Gulstav (34) som fåtalligt frugtende (FVF/OBL) – ikke iagttaget af HT. Savnes på AFD-kortet over samlearten Skov-Burre fra Ærø (33), men kortet er kun baseret på få belæg.
Småkurvet Skov-Burre (Arctium nemorosum var. pubens) (28+1)
Nye fund på Langeland (begge 34) af ”den småkurvede udgave” med et blomstrende ex. i Næbbeskov i brynet ved Havgårdsvej og 6 blomstrende ex. nær SV-hjørnet af skoven Hennetved Haver (begge F&N/HN). Muligvis også set i 2015 i Duereds Vænge på Horneland (32) (DBF/LLC, det. HN), men dette taxon er ikke endeligt udredet. Er de småkurvede ex. monstro hybrider? En artikel i URT er på vej ad åre!
Guldblomme (Arnica montana) (LC, 1997: X) (1)
Trives stadig i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) med mange blomstrende i slutningen af juni før kreaturgræsning (ABA & EBA; også HT). I en eng ved Rolsted (30) angiveligt sidst ca. 1994 (IVR) – meddeleren finder hvert år Guldblomme i stort tal i Wilder Kaiser-bjergene i Østrig. I foreningens jyske besiddelser et vegeterende ex. af Guldblomme i en markvejkant i Hammer Bakker (DBF/RFF). I et rigkær ved Langvad nær Frøstrup synes den ny for området V f. Vejlerne – og på en usædvanlig biotop, idet den vokser sammen med Tagrør (men dog nær en række ædle rigkærsarter som fx Engblomme) (URT/TEb).
Nikkende Brøndsel (Bidens cernua) (LC) (42+1)
Talrig i Egense Plantage (29) (F&N/KiR), så der må være noget fugtig bund. Iflg. AFD-værket er Nikkende Brøndsel ret almindelig på Midtfyn (her dele af 28-32), idet den helt synes at mangle på NØ-Fyn (her dele af 29, 30) incl. Hindsholm (30).
Alm. Bakketidsel (Carlina vulgaris ssp. vulgaris) (LC) (37)
Moderne genfund: Få frugtende ex. på Røjle Klint (28) den 17. september (PEF/HT), endnu fåtallig på Skæreklint (og på en overdrevsknold V f. selve klinten) (28), mindst 10 frugtende ex. på den brede S-exp. kystskrænt V f. gården Sparretorn på Fønsskov-halvøen (28) (MSF/HT), Bobakker (28) (GKn),
talrig på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) (F&N/ALN; HT), på kronen af Jøv på ”Indrehovedet” af Fyns Hoved (30) (HT), vel også selve Jøv (30) med Trekløft-Alant (F&N/IL), Løkkekærs Banke (”Casanovabakkerne”) på Tåsinge (32) den 17. oktober (HT), Vodrup Klint (33) (MSF/HT), overdrev i Tranderup Dal (33) (MSF/HT)
hatbakken med fugleskjulet ved Salmenor (S f. Tryggelev Nor) (34) (HT) og
Fakkebjerg (34) (MSF/HT). På Løkkekærs Banke (32) også på en NV-exp. skrænt mod S – her med Vild Hør, småskællede jordtunger og et frugtlegeme af Gråbrun Vokshat (HT). Alm. Bakketidsel medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for overdrev.
Alm. Knopurt (Centaurea jacea) (LC) (113+4)
Hvidblomstrede ex. er set på Voderup Klint (33) (F&N/UFr 2016, meddelt 2017). Tidligere meldt med 2 ex. fra Henninge Nor (34) (TB 1996). I Urup Dam Nord (30) er set tofarvede ex. med hvide randkroner (DBF/MKS) – også set her i 2010 (HT) (”hvide randkroner og lyserøde skivekroner”). Tidligere meldt med hvide skivekroner og rødlilla randkroner fra Assensvej ved Ørbæks kommuneskilt (31) (BKS 1997). Iflg. AFD-værket er Alm. Knopurt en hjemmehørende arkæofyt, der i de senere år dog udsås langs vejene, fydaføj.
Fjer-Knopurt (Centaurea phrygia ssp. pseudophrygia) (LC, 1997: A) (5+2)
En flot frugtende klynge langs en bivej ved Katrinebjerg på Røjleskov-halvøen (28) den 17. september (PEF/HT, leg. LLC). Derimod forgæves søgt ved bivejen S f. Båring Skov (28) (HT) – sidst set her den 2. august 2006 (FA/HT). Det beskidte dusin – her i skikkelse af Korbær, Alm. Hundegræs og Draphavre – har kvalt den: Udsåning er således formålsløs – det er kvælstoftrykket, der skal laves om på. Ved Båring Skov blev arten første gang noteret under NF’s ekskursion den 17. august 1919 (P.J. Pedersen skriver dog ”i Baaring Skov”). Lokaliteten ved Katrinebjerg (28) har været kendt siden 1895, hvor DBF besøgte stedet. Fjer-Knopurt savnes helt fra Sydhavsøerne (33, 34).
Lav Tidsel (Cirsium acaule) (LC) (28)
Moderne genfund: Endnu et enkelt sted på den N-exp. kystskrænt oven for Feddet mellem Båring Sommerland og Vedelshave (28) med 6 klynger med 50 knoppende/blomstrende/frugtende rosetter den 1. august, besøgt af jordbier, den 17. september helt afblomstret (MSK/HT; PEF/HT). Hertil stadig en flot bestand på Skæreklint (28) (MSF/HT) med i alt 6 m2 = 300 blomstrende/frugtende ex., over ”Ottetalssøen” på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) (HT), spredt på overdrevet på Romsø i Storebælt (30) incl. på lokaliteten med Baltisk Ensian (HT), på overdrevet ved vandhullet i ”Slipshavn Enge” ud for Slipshavn Skov på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) (HT; HT & MTh), i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) som ret fåtallig (HT), Monnet på Tåsinge (32) incl. et blomstrende og et knoppende ex. den 15. november (HT), Vodrup Klint (33) (MSF/HT) og Lille Galtebjerg ved Tryggelev Nor (34) med mindst 100 blomstrende ex. (HT). Iflg. AFD-værket er Lav Tidsel generelt blevet sjældnere end i TBU – især i indlandet. Lav Tidsel medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for overdrev.
Kær-Tidsel (Cirsium palustre) (LC) (94+4)
Et hvidblomstret ex. i det kreaturgræssede rigkær nær Storås udløb (28) (MSK/HT). Iflg. AFD-værket er Kær-Tidsel en hjemmehørende arkæofyt, der er almindelig i det meste af landet, men dog pletvist sjældnere – især på Øerne. Således sjælden på Ærø (33), ligesom den mangler helt på de fleste mindre øer i Det Sydfynske Øhav (mest 32) foruden på Æbelø (29).
(*)Toårig Høgeskæg (Crepis biennis) (LC (NA)) (23)
50 blomstrende ex. i vejgrøftekanter ved Tressebølle S om Lohals (34) (F&N/HN).
Iflg. AFD-kortet har Toårig Høgeskæg en udpræget sydøstlig tendens i Det Fynske Ørige. 21 af 23 AFD-ruder er således på SØ-Fyn (her dele af 31, 32) og Langeland (34). Angivet som almindelig på Langeland (34) af H.C. Hansen i 1947. Toårig Høgeskæg medtages i PEF som en sjælden antropokor art, der måske er hjemmehørende.
*Hjertebladet Gemserod (Doronicum pardalianches) (NA)
Angivet fra Fællesskov S f. Gyldensten (29) som hist og her blomstrende (F&N/KiR). Ligeledes angivet fra Hestehaven ved Harritslev (29) i 1899.
Hamp-Hjortetrøst (Eupatorium cannabinum) (LC) (104+4)
En på den fynske hovedø udbredt art, hvis blomster tiltrækker mange arter af dagsommerfugle – således i Storås dal (begge 28) med Nældesommerfugl i ellesumpen N f. Varbjerggård og med Kejserkåbe i den fordums høslættede skoveng Ø f. Brenderup (begge MSK/HT).
Gul Evighedsblomst (Helichrysum arenarium) (LC) (3)
4 blomstrende (incl. knoppende!) og en snes vegeterende ex. ved ildstedet på ”Flyvesandet” (29) den 9. september (HT). Østenbælts et flot blomstrende tæppe på sporarealet S f. vejbroen på rangerterrænet ved færgehavnen Rødbyhavn på Lolland (HT). Uden for de +/- opgivne frilandsbede op til det fhv. Institut for Økologisk Botanik i Botanisk Have i København.
*Vingekurv (Helminthotheca echioides) (NA)
Nyt fund med et ex. på et græsareal, slået som langhåret plæne ned mod kysten ved Syltemae Camping V f. udløbet af Syltemade Å (32) (F&N/ABr & JRS). Fundet muligvis med aner tilbage til Svend Andersens angivelse fra Skovsbo holdeplads i 1925. Vingekurv er fundet i 17 AFD-ruder, men desværre bringer værket ikke noget kort – og så er man på Herrens mark med dén elendige database. Arten savnes dog stadig fra Langeland (34).
Smalbladet Høgeurt (Hieracium umbellatum) (LC) (64+2)
Ved Lunkebugten på Tåsinge (32) var der ikke tale om en mulig Kvast-Høgeurt, men derimod rosetter af Smalbladet Høgeurt (HN).
(Småarter af Bredbladet Høgeurt (Hieracium sect. Sabauda) (NE) (20))
Hieracium virgultorum (NE) (20)
Nyt fund med et kraftigt blomstrende ex. i Ravnebjerg Skov (i brynet N f. Ravnebjergvej) (34) (F&N/HN). På Ristinge Klint forekommer et i det mindste lignende taxon talrigt (34) (NL) – med herfra på AFD-kortet, men bestemt ud fra foto sent på året. Hieracium virgultorum savnes kun fra Ærø (33), idet den er klart hyppigst på Langeland (34).
(Småarter af Alm. Høgeurt (Hieracium sect. Vulgata) (NE) (38+2))
Hieracium fioniae (NE) (2+1)
Fåtallig under Bøg nær bivejkanten i V-tungen af Bro Frihed ved Åbakke N f. Å Højrup (28) med gråligt lysegule grifler (HT) – vel med herfra i AFD-rude 3331 Holse (PoR).
Soløje-Alant (Inula britannica) (LC) (12)
Flot blomstrende bestand i tætte klynger i en græsset strandeng på Urehoved ud for Ærøskøbing (33) (DBF/KN), sammen med de udbredte Stivhåret Ranunkel og Smalbladet Kællingetand (HT) – lig ”Ærøskøbing Vesterstrand” (F&N/BJø), men iflg. denne angivelse kun med 10 ex. Hertil stadig på strandengen ud for Kragnæs østligere på Ærø (33) (F&N/UFr). Også genfundet som talrigt blomstrende på Søby Monnet på Tåsinge (32) (F&N/MLJ). Kendt fra alle TBU-distrikter i Det Fynske Ørige, idet 11 af 12 fynske AFD-ruder er i og omkring Det Sydfynske Øhav (32, 33, 34). På Sjælland fx en lille blomstrende bestand V f. Sevedøgård i strandengen Stigsnæs Vejle (DBF/PEH) (ikke Strand-Loppeurt!), og ud for Sjælland i strandengen Skagen (inden for Helleholm Vejle) på Agersø i Storebælt, ofte med Strand-Nellike (HT).
Trekløft-Alant (Inula conyzae) (NT, 1997: V) (2)
Stadig talrig på kronen af Jøv på ”Indrehovedet” af Fyns Hoved (30) (HT, fjernobs). Hertil vel fra den oprindelige bestand et blomstrende ex. på Korshavn på Fyns Hoved (30) – set på strandhugst fra båden (F&N/IL), som på Anton Andersens tid. 2 af 9 danske AFD-ruder er fra Hindsholm med øer (30).
Østenbælts er der et nyt fund af Trekløft-Alant ved Glostrup St. før København, på vej til det botaniske fjernlager (FS, også omtalt i URT).
*Læge-Alant (Inula helenium) (NA)
Stadig i S-brynet af Vårø Skov på Tåsinge (32) med 6 blomstrende og 6 vegeterende ex. ved vejgrøften (F&N/HN) hhv. i den nærliggende grøft i V-kanten af markvejen til Monnet på Tåsinge (32) med et frugtende ex. (HT). Iflg. AFD-værket er Læge-Alant en forvildet bofast arkæofyt med oprindelse i SØ-Europa samt V- og C-Asien. Savnes på AFD-kortet i Det Fynske Ørige fra Nordøstfyn (30) og Sydhavsøerne (33, 34), idet der dog fra alle 3 distrikter gives ældre belagte fund i Dansk Herbarium. På Sjælland er Læge-Alant set i et løvkrat ved Sevedøgård (DBF/PEH).
Pile-Alant (Inula salicina) (LC) (6)
Stadig i vådområdet ved Ålebæk SSV f. Gyldensten (29), hvor den dog bedst har overlevet sprøjtningen af Kæmpe-Bjørneklo i ly af en buskklædt hegnskant (DN/HT & OR). De sædvanlige 100 m2 er genfundet i Fjordmarken SV f. Hofmansgave (29) (HT). 4 af 6 fynske AFD-ruder er på Nordfyn (29) – i øvrigt kun med fra Østfyn (31) og Sydfyn (32), men det angivelige fund af Pile-Alant i AFD-rude 3919 Drejø/Hjortø (32) (EWe) tror vi desværre ikke på. Aldrig fundet på Langeland (34). Pile-Alant er blevet en sjældenhed i Jylland, hvor den dog er nyfundet på det gamle militærområde Nordre Fælled ved Randers (F&N/KAl, omtalt i URT). Området er nu overtaget af Naturstyrelsen – vi må håbe, at der ikke bliver placeret en shelter oven i de store bevoksninger.
Vand-Brandbæger (Jacobaea aquatica ssp. aquatica) (LC) (26+1)
Indikatorart for naturprægede ferskenge – således (alle 28) såvel i Pavebæks dal som i Storås dal 4 fund i naturenge (alle MSK/HT). Hertil en klynge i kanten af naturengen SØ f. Lille Brogård NV f. Bro (28) (MSK/HT). Mere eller mindre moderne genfund er der (også) på skrænten over ”Storgårds Væld” opstrøms fordums Kratholm i Odense Ådal (29) (MSF/HT), med enkelte ex. i et spor i det ellers meget tilgroede saltkildekær ved Egelund SV f. Borreby (29) (MSF/HT) og som fåtallig incl. enkelte blomstrende ex. den 11. september på bredden af Arreskov Sø ved Teglgård Næs (32) (HT). Skønnes trods alt for almindelig til PEF, selv om den således i nogen grad er signalart for artsrige ferskenge – som sådan synes udbredelsen dog tilstrækkeligt dokumenteret på kortet i AFD-værket. Vand-Brandbæger er dog hverken fundet på Hindsholm (30), Tåsinge (32), Ærø (33) eller Langeland (34) – og fund herfra søges! På Sjælland fx i det af 2 kreaturer græssede kær på V-bredden af Tryggevælde Å (HT) (lokalitet for Priklæbet Gøgeurt).
*Kæmpe-Turt (Lactuca macrophylla) (NA)
Stadig ved bivejen i NV-brynet af Bøllevænge (31) med en håndfuld incl. et blomstrende ex. (F&N/HN). Iflg. AFD-værket er Kæmpe-Turt en forvildet bofast neofyt med oprindelse i SV-Asien. AFD-kortet har den også fra Vestfyn (28) (tilsyneladende ny herfra, idet den blev set af Gudmund Fajstrup i det levende hegn mellem Flægen ved Tybrind og bivejen på dæmningen (28) under DBF’s ekskursion den 2. juli 1995) og Nordfyn (29). F&N bruger stadig Cicerbita.
(*)Strand-Salat (Lactuca tatarica) (LC (NA)) (13+3)
Nyt fund på Feddet mellem Båring Sommerland og Vedelshave (28) med ikke under 100 blomstrende ex. (HT; MSK/HT), endnu blomstrende den 17. september (PEF/HT).
Moderne genfund jf. bl.a. AFD-kortet: Over 500 blomstrende ex. på den den 10. september kulingramte strand under den brede S-exp. kystskrænt V f. gården Sparretorn på Fønsskov-halvøen (28) incl. op til mandshøje ex. i kratbryn i foden af skrænten (MSF/HT), mellem ”Sdr. Åby Strand” og Skæreklint med 100 blomstrende ex. den 4. september (MSF/HT) og på Feddet ved Å (”Å Strand”) (28) (F&N/ALN 2016, meddelt 2017). Strand-Salat mangler endnu på Nordøstfyn (30), Østfyn (31) og Langeland (34), hvilket nok ikke får lov til at stå ret længe endnu. Buchwald et al. 2013 (app. 3) betegner arten som spontan – vi holder med Buchwald og medtager den i PEF som en sjælden antropokor art, der måske er hjemmehørende.
Stivhåret Borst (Leontodon hispidus) (LC) (4+1)
Nyt fund på kronen af den Ø-exp. kystklint i brynet af bøgeskoven Teglværkskov N f. Nyborg (31) med 25 blomstrende og 75 vegeterende ex. (HT & MKS). Der er dog et belæg fra 1866 annoteret Nyborg (31) i Dansk Herbarium. Endnu et enkelt sted på den N-exp. kystskrænt oven for Feddet mellem Båring Sommerland og Vedelshave (28) med 7 blomstrende og et vegeterende ex. den 6. juli (MSK/HT), den 1. august 4 blomstrende og 3 frugtende ex. (HT), den 17. september 3 frugtende ex. (PEF/HT). Den 26. juni 1991 var den stadig talrig her (HT). Stivhåret Borst savnes helt fra Ærø (33), men på AFD-kortet endvidere fra Nordøstfyn (30), Sydfyn (32) og Sydhavsøerne (33, 34), så det ser sort ud.
Hundesalat (Leontodon saxatilis) (LC, 1990: R) (15)
Moderne genfund: I tusindvis i Fjordmarken SV f. Hofmansgave (29) (HT), som lokalt talrig på Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) (HT), endnu blomstrende den 17. oktober på ”Thurø Rev” (32) (HT), med hundreder af blomstrende ex. ved flyvepladsen i Gråsten Nor (33) (DBF/KN) og stadig på Fakkebjerg (34) (MSF/HT), hvor den var ny for Langeland i 1995 (HT). Her ser det knap så sort ud som for fætteren – og slet ikke i randen af de indre kurvssvøbblade.
(*)Æselfoder (Onopordum acanthium) (NA)
Nye fund med 2 vegeterende ex. i den gamle landsby Brenderup (28) (HT) og til en højde af 2½ m ved en mark nær Ristinge (34) (F&N/OMa). 3 ex. mellem ringvejsbroen og fiskeplatformen nedstrøms denne bro ved Åstien i Odense (29) (HT) fik ikke lov til at blive stående længe – Ordnung muss sein i Nordens Dubai. Tilsvarer angivelsen ved Tietgenbroen i Odense (29) i 1931 ved apoteker Kjærulf Petersen.
Hvid Hestehov (Petasites albus) (LC) (20)
Synes ny for Agernæs Storskov med 200 blomstrende ex. VNV f. ”Den Brændte Eg” (29) (F&N/ThB). Moderne genfund er der centralt i løvplantagen Charlottenlund ved roden af Enebærodde (29) (HT & MTh), idet den har været kendt herfra, siden Otto Møller noterede den her i 1890. Hertil en tusindtallig klon (flere hundrede m2) i Lunkeris Skov på Tåsinge (32) (HN) – belagt herfra helt tilbage i 1824 i Dansk Herbarium. Hvid Hestehov savnes fra Ærø (33), og på Langeland (34) sandsynligvis kun etableret efter udplantning. En ny listig installation er etableret i SV-brynet af skoven Glisholm ved Hollufgård (30): ”Checkpoint” af Andrea Gregson, i form af en ”tønde” med 2 glughuller, høreværn (til brug mod motorvejen) og 45 raderinger, bl.a. af Hvid Hestehov fra den omkringliggende skov. Desværre udsat for hærværk i januar 2018.
Ru Bittermælk (Picris hieracioides) (LC) (39)
Moderne genfund: Endnu et enkelt sted på den N-exp. kystskrænt oven for Feddet mellem Båring Sommerland og Vedelshave (28) med næppe under 100 blomstrende ex. (HT; MSK/HT; PEF/HT) – den 17. september også vegeterende på ryggen efter en gammel råstofgrav over stranden mod Ø. Hertil længere mod V på den samme skrænt mellem Båring Skov og Båring Sommerland (28) med 100 blomstrende ex. (MSK/HT), på Djævlebakke i Bobakker på Helnæs (28) incl. mange blomstrende på dige og i kratbryn højt (MSF/HT) og på den gamle banevold V f. Ryslinge (N f. Bredland Skov) (31) (HT). Iflg. AFD-værket er Ru Bittermælk hyppigst på Fyn.
*Blød Kvast-Høgeurt (Pilosella cymosa ssp. cymosa var. pubescens) (NA)
15 blomstrende ex. på Småskærmet Pastinak-baneterrænet ved Odense St. (29) (HT), så den er ikke helt forsvundet under grus og skærver, som vi skrev i 2016 under Småskærmet Pastinak. Blød Kvast-Høgeurt var ny for Det Fynske Ørige på denne lokalitet i 2012 (BKS, det. JCS).
Strand-Loppeurt (Pulicaria dysenterica) (LC, 1997: X) (14)
Moderne genfund af arten med de aromatiske blade er der på kystskrænten S f. Ronæs Skov (28), men kun med en snes 20 blomstrende/frugtende ex. (MSF/HT). Hertil fåtalligt blomstrende Ø f. Halling Skov Ø f. Svendborg (32) (F&N/EFø), over 500 blomstrende ex. i Vitsø Nor (33) (DBF/KN), over 200 do. i Sjoen (33) (DBF/KN) (ej set ved lokummet i monsterregn), 250 blomstrende ex. i S-brynet af krattet på dæmningen efter Langelandsbanen Ø f. Bagenkop (34) (HT) og 500 ex. V f. Keldsnor (34) (F&N/KrH). 2 vegeterende ex. ved gadekæret i Løkkeby (34) (F&N/HN), 6-8 skud under kvælning af Prikbladet Fredløs – endnu i 2014 60 blomstrende ex. (HT). En snes blomstrende ex. i Skolebotanisk Have i Odense (29) i brynet af haven med Lådden Dueurt (HT). Spredt ukrudt i de +/- opgivne frilandsbede i Botanisk Have i København op til det fhv. Institut for Økologisk Botanik i fallitboet (også uden for bedene) (HT).
*Have-Skorsoner (Scorzonera hispanica) (NA)
Bladstrupvej (= den østlige vej til Bogense) S om Beldringe Lufthavn S f. km 9.7 (få) og 9.8 (mange) (29) (HT). Savnes på AFD-kortet fra Sydhavsøerne (33, 34), men den er dog belagt fra Ærøskøbing (33) i 1994, ligesom ”Unge Nielsen” omkring 1980 så den på en græsrig vejskrænt nær en mark ved Lejbølle (34) (i den tro, at det var ”den rigtige Gedeskæg”).
Lav Skorsoner (Scorzonera humilis) (LC) (4)
Endnu et frugtende og en snes vegeterende ex. i vådområdet ved Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (DN/HT & OR). Aldrig fundet på Nordøstfyn (30) og Langeland (34).
*Smalbladet Brandbæger (Senecio inaequidens) (NA)
Nyt fund på baneterræn ved Ullerslev (31) (BKS). Udbredt på baneterrænet ved Odense St. (alle 29) (alle HT), hvor den fx findes talrigt blomstrende på hovedbanegården (blomstrende endnu den 4. december), på Småskærmet Pastinak-terrænet incl. i en ralbunke og på et nyt ruderat ved Østre Stationsvej med 2 blomstrende ex. – det ene mangegrenet, det andet engrenet. Ud over vesten om Ullerslev også østen om Ullerslev: Få blomstrende ex. i inderrabatten ved motorvejsafkørsel Nyborg C (31), kommende fra Østerø (HT) og med et blomstrende ex. i Knudshoved fhv. Færgehavn (31) (F&N/KrH). Savnes i Det Fynske Ørige kun fra Ærø (33). Endnu hyppigere end i Odense (29) er Smalbladet Brandbæger i København (alle HT): Baneterrænet ved København H den 15. august som lokalt dominerende art og rigt blomstrende, mellem Valby og København H endnu blomstrende den 23. oktober og den 4. december – hertil den 8. november ved Sydhavn St. (URT/PLJ). I Botanisk Have i København drager den nytte af fri succesion i Dansk Kvarter (HT).
Eng-Skær (Serratula tinctoria) (NT, 1997: X) (2)
Standere vel endnu iagttaget ud af øjenkrogene under vokshattejagt ved pumpestationen i ”Vibesholm Enge” (31) den 4. november (HT). En flot bestand med mindst 500 blomstrende ex. af Eng-Skær er der i en artsrig høj eng ved Lundehøje på Lolland (HT) – de fleste dog endnu kun knoppende den 22. juli, og næsten alle uden for græsningsarealet (modsat den fynske lokalitet). Ud fra bl.a. en del ældre belæg i Dansk Herbarium har Eng-Skær lidt en voldsom tilbagegang, hvorfor rødlistevurderingen er berettiget. Den er dog aldrig fundet på Sydhavsøerne (33, 34).
(Dværgmælkebøtte (Taraxacum sect. Obliqua) (NE) (29+2))
Fladtunge-Dværgmælkebøtte (Taraxacum platyglossum) (29+2)
En halv snes blomstrende ex. med tydeligt rørformede randkroner er set i græsplænen, hvor stien til fugletårnet starter på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) (HT). Stadig også på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) (DOF/BLR, leg. HT) og vel
på Fyns Hoved Camping på N-spidsen af Hindsholm (30) (HT) – bør dog checkes her. Kendt fra alle TBU-distrikter i det Fynske Ørige. Taraxacum platyglossum medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for overdrev.
(*Vejmælkebøtte (Taraxacum sect. Taraxacum) (NE) (~117+4))
*Blank Vejmælkebøtte (Taraxacum ancistratum)
Ny for Fyn på en brakmark ved Middelfartvej 302 nær Blommenslyst V f. Odense (29) (HØ & JHo). Hidtil kun kendt fra et sted i Danmark (græsrabatter i Fredericia), nu 2. Desuden i Storbritannien, Tjekkiet og USA (Maryland).
*Hjelm-Vejmælkebøtte (Taraxacum carptum)
Ny for Fyn på en brakmark ved Middelfartvej 302 nær Blommenslyst V f. Odense (29) (HØ & JHo). Hidtil kendt fra 3 steder i Danmark (bl.a. ruderatgræsland ved Ålsgårde i NØ-Sjælland og Skejby ved Århus). Ved Århus blev den samlet af Hans Øllgård og Thomas Brandt-Pedersen i 2002. Desuden i Finland og Sverige.
*Dige-Vejmælkebøtte (Taraxacum fautum)
Ny for Fyn på en brakmark ved Middelfartvej 302 nær Blommenslyst V f. Odense (29) (HØ & JHo). Hidtil kendt fra 5 steder i Danmark (bl.a. 3 steder i Det Sydfynske Øhav (alle 32)). Det ældste fund er fra Skarø (32) (EWe 1994). Synonym for Taraxacum aggerum i Atlas Flora Danica.
*Hadsund-Vejmælkebøtte (Taraxacum freticola)
Ny for Fyn på en brakmark ved Middelfartvej 302 nær Blommenslyst V f. Odense (29) (HØ & JHo). Hidtil kendt fra 8 steder i Jylland (mest ruderatgræsland på Hadsund-egnen). Desuden i Polen.
*Enkel Vejmælkebøtte (Taraxacum monomorphum)
Ny for Fyn på en brakmark ved Middelfartvej 302 nær Blommenslyst V f. Odense (29) (HØ & JHo). Hidtil kun kendt fra et sted i Danmark (kulturgræsland og ruderatbund ved ruinen af Gurre Slot). Desuden i Sverige.
*Odense-Vejmælkebøtte (Taraxacum squalidum)
Genfundet ved Bolbro (29) (HØ & JHo) efter vore hjemmelsmænds succes med brakmarken ved Blommenslyst. Odense-Vejmælkebøtte har pudsigt nok sin danske hovedudbredelse på ruderale habitater omkring Odense (kort 265 i AFD-værkets bind 3), hvor den første gang blev fundet af den legendariske læge Thomas Brandt-Pedersen i 1972. Kendes også fra 2 steder i Jylland og Agersø i Storebælt ud for Sjællands kyst, ligesom et af de fynske fund iflg. kortet synes at være fra Vestfyn (28).

Araceae (Arumfamilien) (incl. Andemadfamilien (Lemnaceae))

Tyk Andemad (Lemna gibba) (LC) (44)
Nyt fund i en på tåbelig vis gravet sø i en ellesump i Bro Frihed på Ø-bredden af Storå nedstrøms Åbakke (28) (HT). Hvad bilder de jægere sig ind at ødelægge en autentisk ellesump? Hertil et nyt fund i søen i haven ved bordtenniscentret på Trollesøvej 8 S f. Kirke Søby (28) (HT & JWi) og et moderne genfund i et vandhul i N-delen af Tryggelev Nor (34) (HT). Iflg. AFD-værket er Tyk Andemad ret almindelig på Fyn-Langeland, og uden tvivl er arten også her blevet hyppigere siden TBU (ligesom i N-Jylland).
Stor Andemad (Spirodela polyrhiza) (LC) (31+1)
Nyt fund i søen i haven ved bordtenniscentret på Trollesøvej 8 S f. Kirke Søby (28) (HT & JWi), og vel ligeså i Mademose S f. Nyborg (31), hvor den endog er talrig (F&N/HK). Moderne genfund i en tørvegrav nær Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) (HT) (som i 2016), og i et vandhul på Skanseodde på Tåsinge (32) som fåtallig (med mange Liden Andemad) (HT). På Sjælland ses Stor Andemad fx i Tryggevælde Å op til Ø-bredden lige opstrøms pontonbroen ved Prambro (HT).

Skebladfamilien (Alismataceae)

Alm. Søpryd (Baldellia ranunculoides) (LC, 1997: X) (4)
Ikke set i Urup Dam Nord (30) den 6. august (DBF/MKS), men set af lederen tidligere (MKS). I nyere tid også kendt fra de storfynske TBU-d. 29, 31 og 34 – på Langeland vel sidst set i Piledyb (34) i 1991 (FA/JRS, dengang Hansen).

Brudelysfamilien (Butomaceae) (tidligere i Skebladfamilien)

Brudelys (Butomus umbellatus) (LC) (21+1)
Nyt fund med en klynge med en håndfuld blomstrende ex. på V-bredden af Storå ud for Åhavegård i Å Højrup (28) (MSK/HT) og i en lille mose i Rantzausminde ved Svendborg (32) (Fb/DSc). Genfund: 2 blomstrende klynger i Odense Å ved overfald, rensningsanlægget ved Ejby i Odense (29) (HT) Der er belæg i Dansk Herbarium fra Odense Å ved Ejby i 1864 (J.C. Poulsen). Blomstrende i tusindetal på engene ved Lundegård V f. Nørre Broby (32) (HT), hvilket åbenbart holder fuglene væk (eller også har de bare gemt sig blandt lysene). Der er belæg i Dansk Herbarium fra Odense Å ved Nørre Broby i 1967, ligesom den blev noteret som hist og her ved Brobyværk i 2006 (F&N/MHo). Iflg. AFD-kortet er Brudelys ret almindelig på Midtfyn (her dele af 29-32), mens den i AFD savnes fra Ærø (33). I Dansk Herbarium findes dog 2 belæg fra øen (begge 33) – Stokkeby Nor (1943) og Bregninge (1972). Om det første fund noterede Alfred Hansen med slet skjult indignation: ”Vistnok opr. udplantet”. I Jylland set i Skjernå S f. Skænken Sø (HT) og på Sjælland ved V-bredden af Tryggevælde Å opstrøms Prambro med flere blomstrende ex. (HT). Brudelys er afbildet med Isfugl i Arkivet på Fåborg Museum af Johannes Larsen i 1915 – hovedværket i dansk japanisme.

Frøbidfamilien (Hydrocharitaceae) (incl. Najadefamilien (Najadaceae))

Frøbid (Hydrocharis morsus-ranae) (LC) (19)
Moderne genfund i en tørvegrav mod Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) i form af en vegeterende klynge med turion (HT). Frøbid savnes helt fra Ærø (33). I Jylland dominerende i ”Tyskergraven” mellem Mellemsø og Søndersø i ”Ny Filsø” (HT), oprindeligt gravet af nazisterne for at forhindre en allieret invasion.
Krebseklo (Stratiotes aloides) (LC) (5)
I 2016 blev den også set i Torpe fhv. Gadekær (nu en branddam) (34), hvorfra der kom en masse guldsmede på vingerne (EKl). Krebseklo er dog udsat her af svigerfaderen i ca. 1983 iflg. ejeren (HN 2013), idet lokaliteten kun er omtrent 10 m2. Tungen skal holdes lige i munden, hvis Krebseklos spontane udbredelse i Det Fynske Ørige skal udredes i PEF.

Vandaksfamilien (Potamogetonaceae) (incl. Vandkransfamilien (Zannicheliaceae))

Spidsbladet Vandaks (Potamogeton acutifolius) (NT) (1)
Forgæves søgt i søen i bunden af Løkkekærs Banke (”Casanovabakkerne”) på Tåsinge (32) den 17. oktober (HT) – sidste år nyfundet her den 13. oktober (HT).
Liden Vandaks (Potamogeton berchtoldii) (LC) (35+1)
Nyt fund i et vandhul i Pavebæks dal ud for Vejrup Mark (28) (MSK/HT). I Jylland fx i den lavvandede ”Ny Filsø” (nærmere betegnet ved øen Povlspold i den fhv. Mellemsø) (HT). Liden Vandaks savnes på AFD-kortet fra Nordøstfyn (30) og Ærø (33), men i 2016 set i et vandhul mod N i ”Sybergland” ved Kerteminde (30) (HT). Savnes altså kun fra Ærø (33) i moderne tid. Både Liden Vandaks og den nærtstående Spinkel Vandaks (P. pusillus) synes dog tilfredsstillende kortlagt i Det Fynske Ørige jf. kortene i Danmarks vandplanter (Schou et al. 2017) – og kommer således ikke med i PEF.
Vejbred-Vandaks (Potamogeton coloratus) (VU) (5)
Stadig udbredt i Urup Dam Nord (30) (DBF/MKS). Denne sårbare vandplante med de vejbredlignende blade savnes stadig fra Vestfyn (28) og Ærø (33).
Kruset Vandaks (Potamogeton crispus) (LC) (47)
Fåtallig i hovedgrøften mellem Kindstrup Mose og Ejby Mose (28) (DN/BLR & NBJ, leg. HT). Også i ”Bybækken” i Bogense (29) (JCS), men måske udplantet her? Iflg. AFD-værket er Kruset Vandaks en hjemmehørende arkæofyt, hvis udbredelse stadig er som i TBU, idet den dog generelt er blevet sjældnere.
Hjertebladet Vandaks (Potamogeton perfoliatus) (LC) (2)
Talrig i Odense Å (begge 29) ud for fx birkearboretet i Skolebotanisk Have i Odense og rensningsanlægget ved Ejby (begge HT). Hertil ofte dominerende art i den samme å ud for Bellinge (29) (HT). Troværdige angivelser i Det Fynske Ørige i øvrigt vel kun fra Østfyn (31) og Sydfyn (32), men kun ældre fund. I Jylland findes Hjertebladet Vandaks fx i den lavvandede ”Ny Filsø” (nærmere betegnet ved øen Povlspold i den fhv. Mellemsø) (HT).
Krybende Vandkrans (Zannichellia palustris var. palustris) (NE) (2)
Tilsyneladende nyt fund under fugletårnet i den genoverrislede Føns Vang (28) med ustilkede frugter (HT). Samlearten blev i TBU-arkivet angivet som temmelig almindelig på Gamborg-egnen (28) – incl. et enkelt belæg fra omkring Gamborg (28) i Dansk Herbarium fra 1945. Vandkrans er også taget i gadekæret i Klavsebølle (34) (TB) – uden bestemmelse til varietet.

Liljefamilien (Liliaceae)

Liden Guldstjerne (Gagea minima) (LC) (8)
Fåtallig i ”Klinteskoven” på Helnæs (28) den 9. april (F&N/LLC). Liden Guldstjerne savnes helt fra Ærø (33).
Eng-Guldstjerne (Gagea pratensis) (LC, 1997: R) (10)
Tusindtallig bestand på strandoverdrevet ud for Nyborg Tennis Klubs baner ved roden af Østerø-halvøen ved Nyborg (31) (HT) – opgav tællingen ved 800, idet arten også invaderer sommerhushaverne. Også talrig ved foden af Toppen N f. ”Helnæs Made” (28) den 9. april (F&N/LLC). Moderne genfund er der ligeledes langs Fynshovedvej på Fyns Hoved ud for vejen Horseklint (30) med 12 blomstrende ex. i en klynge (HT) og på gravhøjen Stejlebjerg S f. Salmenor (34) med 2 blomstrende og 2 vegeterende ex. (HT). Derimod ikke set ved Føns Kirke (28) den 5. marts hhv. den 6. maj (HT), men Lindskrog kom til undsætning, idet han overraskende så den på det nyligt restaurerede kirkedige mod V (LLC). Også i AFD er Eng-Guldstjerne forgæves eftersøgt på Ærø (33).
Hylster-Guldstjerne (Gagea spathacea) (LC) (43+2)
Lokaliteter med moderne genfund: Krybeskov ved Middelfart (28) som talrigt blomstrende (F&N/LLC), Rulleskov ved Glamsbjerg (28) endnu kun ”vegeterende” den 12. marts (HT), under en gammel Bøg ved p-pladsen på SV-bredden af Nørresø ved Brahetrolleborg (32) incl. et dusin blomstrende ex. (DOF/BLR & NBJ, leg. HT) og i Tranesvænge N f. Svanninge (32) (GKn). Hylster-Guldstjerne medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for løvskov. Heller ikke denne art kan vi klare fra Ærø (33). En fhv. fynsk botaniker har derimod fundet Hylster-Guldstjerne i ”Amtmandens Lund” i Ringkøbing (URT/BKS) – der var dog ikke kræfter til at tælle den, selv om arten er meget sjælden i V-Jylland.
*Vild Tulipan (Tulipa sylvestris) (NA)
Stadig i en have ved Irisvej 1 i Odense (29) (PHP), hvor et ex. blev set i 1998.

Gøgeurtfamilien (Orchidaceae)

Kødfarvet Gøgeurt (Dactylorhiza incarnata ssp. incarnata var. incarnata) (LC) (27)
Kun 2 blomstrende ex. i S-delen af ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (PEF/HT) og relativt fåtallig under Dyrupgård over for ”Præsteengen” (29) pga. svag græsning (PHl). Stadig talrig i Urup Dam Nord (30) (DBF/MKS), ligesom der er talt 147 blomstrende ex. på Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) (EE). Kødfarvet Gøgeurt medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for rigkær. Langeland Lelaug ved Eva Christiansen har bl.a. afholdt 2 plejearrangementer på engen ved Medicinhaverne nær Tranekær Slot (34), hvor den største tilbageværende bestand af dette taxon på Langeland stadig findes (HN). På Sjælland findes Kødfarvet Gøgeurt fx i ”Elbækengen” ved Tryggevælde Å, men kun set fåtalligt (DBF/SGC).
Skov-Gøgeurt (Dactylorhiza maculata ssp. fuchsii) (LC) (9)
Mindst 1000 blomstrende ex. på det fhv. dyrkede areal ved Stavrshoved på Røjle Klint (28) (F&N/LLC). I ”Hulgårds Skov” ved Søbo ved Arreskov Sø (32) er optalt 33 blomstrende ex. (EE) (22 færre end i 2016 (EE)). Ingen prangende tal fra S-Langeland: Et blomstrende ex. i Gulstav Østerskov den 23. maj og et do. i Gulstav Vesterskov den 11. juni (begge 34) (begge LBL) – i Vesterskov dog 5 afblomstrede ex. den 6. juli (F&N/CD). Mangler i moderne tid på Nordfyn (29) og Ærø (33) samt endog helt fra Nordøstfyn (30).
Plettet Gøgeurt (Dactylorhiza maculata ssp. maculata) (LC) (4)
Nyt fund i ”Sybergland” ved Kerteminde (30) (LGo & PBi), hidtil kendt som Tårup Inddæmmede Strand. Stadig i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (ABA & EBA). I Jylland fx oven for kalkkæret Vrøgum Kær (DN/MVH). Savnes stadig i nyere tid fra Ærø (33), men på AFD-kortet også fra Nordfyn (29) og Langeland (34). Ærø (33) ligger helt tilbage til over midten af 1800-tallet (M.T. Lange, citerende Bende Bendsen). Den 25. juni 1939 indsamlede konservator og operasanger Knud Wiinstedt 4 typiske blomstrende ex. af Plettet Gøgeurt på Enebærodde (”Hals Odde”) (29), men siden er denne ”almindelige” orkidé tilsyneladende ikke set på Nordfyn. Per Havlits jagt på denne kanonart ved ”Hesselbjerg Strand” på Langeland (34) i 2009 blev forhindret af en polsk tyvebande, idet Fynskredsens medlem Søren Stöcker har set og fotograferet arten på vel nok denne lokalitet i midten af 1970’erne.
Priklæbet Gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. integrata var. integrata) (EN) (1)
Mange frugtende ex. i ”Voldtofte Made Vest” (28) den 21. juli (HT & PJø), mens der er set et frugtende ex. i kanten af rørsumpen ved Ringe Sø (31) den 23. juli (HT). På sidstnævnte lokalitet var den ny for Østfyn i 2016 (LHS) med den samme enlige plante. Bestanden ved ”Nordsøen” i Tarup-Davinde grusgrave (30) står iflg. stedets naturvejleder på en gammel sætteplads (JHe). Priklæbet Gøgeurt mangler stadig i de 3 sydlige TBU-distrikter i Det Fynske Ørige (32, 33, 34).
Ringplettet Gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. integrata var. junialis) (~EN) (0)
Mindst et frugtende ex. i ”Voldtofte Made Vest” (28) den 21. juli (HT & PJø).
På Djævleøen er Ringplettet Gøgeurt set med 35 frugtende ex. i en ugræsset fenne i kæret ved ”Køge Sønderstrand” (HT).
Maj-Gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. majalis) (LC) (62+1)
Moderne genfund: I det græssede, artsrige rigkær i Pavebæks dal just nedstrøms Jordbærbro ud for bebyggelsen Egypten (28) med 4 blomstrende og 3 vegeterende ex., men noget sent den 13. juli (MSK/HT), i det hestegræssede rigkær lige nedstrøms Bromølle Bro i Storås dal (28) endnu med 2 frugtende ex. til ½ m så sent som den 27. juli (MSK/HT), i ”Voldtofte Made Øst” (28) med kun 4 frugtende ex. den 21. juli (HT), i lavningen S f. dæmningen i ”Helnæs Made” (28) (HT), i Fjordmarken SV f. Hofmansgave (29) (HT), i S-delen af ”Præsteengen” ved Stenløse (29) med over 500 blomstrende ex. incl. 2 i den øvre kant af det unge overdrev (PEF/HT; VBD/HT; i kanten også set af KDJ), i ”Storgårds Væld” opstrøms fordums Kratholm i Odense Ådal (29) (MSF/HT), i Hasmark Mose (29) med et blomstrende ex. med fx Alm. Mjødurt i en sti, der barberes ned (F&N/KSP), i Kulemose V (29) (DN/HLa & OR; HT) med 13 blomstrende/knoppende og lignende antal vegeterende ex. i og ved spor (iflg. lodsejeren fremkommet efter slåning med plæneklipper), i Kulemose Ø (29) med kun 2 blomstrende ex. i skellet mod det af Gestapo-ofret Niels Foged kendte, nu håbløst tilgroede saltkildekær (HT), samt i Urup Dam Nord (30) (DBF/MKS), men også en snes incl. pæne ex. mod S. På Sydfyn (alle 32) er set 21.531 blomstrende ex. (435 færre end i 2016 (EE)) omkring Arreskov Sø (EE), idet der i kæret omkring bræddestien ved Arreskov Sø (32) er set mindst 50 blomstrende ex. (DOF/BLR & NBJ, det. HT), på det nye areal Ø f. ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) et blomstrende ex. (EBA), i Gråsten Nor (33) med 150.000 blomstrende ex. (F&N/UFr), et par nye steder på Vodrup Klint (begge 33) med 300 hhv. 2 blomstrende ex. (begge F&N/UFr), samt i vældet ved Påøgård (34) endnu med over 1100 blomstrende ex., men desværre opholder kvæget sig meget netop her med markant gødningsbelastning til følge (frahegning efter sigende nægtet) (TB). Derimod er Maj-Gøgeurt ikke set i vådområdet ved Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) den 16. juni (DN/HT & OR) – kommer Kaj så forbi med sin ulovlige udsåning? I rigkæret SØ f. Karlshøj NØ f. Brenderup i Storås dal (28) iflg. lodsejeren sidst for ca. 50 år siden. Maj-Gøgeurt medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for rigkær.
Skov-Hullæbe (Epipactis helleborine ssp. helleborine) (LC) (96+3)
Stadig i ”Egehoved Skov” S f. Marstal på Ærø (33) med 2 ex. (F&N/UFr). På Ærø (33) er denne ”Orkidéernes Solsort” formentlig stadig en sjælden art. I den nævnte skov blev den fundet i 1996 (KN), idet den tilsyneladende toppede her i 1998 med ca. 250 ex. (KN). 15 op til meterhøje ex. (reelt 95 cm!) er bemærket under et trådhegn mellem en græsmark og et levende hegn i ”Voldtofte Made Vest” (28) (HT & PJø; PJø & TRN), idet halvdelen udgøres af blomsterstanden (næppe under 100 blomster). Lodsejeren har monteret grøn plastic på ståltråden mod strømmen (og så gik turen ellers til Congo-Brazzaville!). Antageligt nye fund – i det mindste så længe der ikke er beviser imod – er der i en vejkant under et løvhegn nær en rydning i Kohave i Vedelshave (28) (HT), i kanten af et overgangsrigkær under Grå Pil i Pavebæks dal ud for Vejrup Mark (28) med 11 knoppende og et blomstrende ex. (MSK/HT), i et løvkrat nedstrøms Jordbærbro ud for bebyggelsen Egypten (28) med over 30 knoppende ex. (MSK/HT), i en nåleplantage SØ f. Å Højruplund på V-bredden af Storås dal nær udløbet (28) med et bidt ex. under Hassel (MSK/HT), i en egeplantage i SV-hjørnet af Føns Plantage (28) med 3 frugtende ex. (HT), i SØ-hjørnet af det slåede parti på Springbakke ved Føns (28) med et frugtende ex. (HT), i Ø-delen af Hækkebølle Østerskov mellem Vissenbjerg og Årup (28) med 5 frugtende ex. (F&N/KAl), 3 steder i Brændholt Bjerg-området (alle 28) (alle HT), 3 steder i jagtparadiset omkring rideskolen ved Broløkke på V-bredden af Skelbæk nær udløbet i Kattegat (alle 28) (alle MSK/HT), 3 steder i jagtterrænet V om Brenderup (alle 28) incl. mindst 70 frugtende ex. SV f. Ullehuse langs en sti i en plantage på en opkastet søvold (alle MSK/HT), på lille overdrev V f. landevejen Kronsbjerg V (en del af Grindløse Ås) (29) med et vegeterende ex., (F&N/KiR), på 2 vejskrænter ved Havelundsvej N f. Skalbjerg (begge 29) (begge HT), i skoven N f. restaurant Skoven i Fruens Bøge (endnu Jensens Bøfhus) (29) med et bidt ex. den 21. november (HT), på Smuttebjerg på Hindsholm (30) med et knoppende ex. den 1. juli (F&N/BKS), på Agedrup kirkegård (30) med et ex. (BKS), i S-fligen af Emilielund (Ø f. det genoprettede moseområde Lindkær) ved Ravnholt (31) med mindst 100 ex. (de fleste dog bidt af stedets mange dådyr og rådyr) (HT), i N-brynet af skoven Knagelbjerg nær Kistrup Skovhuse (32) med 2 knoppende ex. den 3. juli (F&N/EFø), nær fugletårnet i Bredholt-området ved Arreskov Sø (32) med 2 ex. (HT), i et græsset hasselkrat ved Teglgård Næs i det samme område (32) ligeledes med 2 ex. (HT), ved Klydeskjulet ved Bøjden Nor (32) med et ex. (HT) (ikke set her af Per Havlit, idet kreaturerne har nedgræsset de få ex. af Tyndakset Gøgeurt), ved Lydingevej 11 nær Krarup (32) med 10 ex. (BKS) og i ”Hov Plantage” nær Hov Nordstrand (34) med et vegeterende ex. (F&N/HN).
Set før i den store skov Bro Frihed omkring Storås dal (alle 28), men set her med spredte ex. over et større område over flere dage – incl. et flot, 80 cm højt ex. i højflor den 31. juli (alle MSK/HT). I haven ved Bülowsvej 4 i det snobbede Hunderup-kvarter i Odense (29) et spidskappet ex. på 2016-positionen, men Ø herfor til gengæld 3 nye ex. op til et hasselhegn – den 14. juli 3 knoppende ex. til knæspids, den ene aborteret i toppen, de 2 stadig frugtende den 17. august, den 21. december 2 ex. endnu med kapsler (HT). Nye bestande ved Syddansk Universitet i Odense (alle 29) synes der at være i bøgeskoven lige S f. indgang D med et ex. med afhugget hoved (HT), cykelskuret/rygerskjulet ved samme indgang med 4 pæne knoppende ex. til 80 cm den 23. juni, fjernet før den 7. juli af enten universitetets utallige havemænd eller nogle håbefulde cyklister/rygere, i bøgeparcellen lige V f. P3 et bidt ex. den 8. november (HT). Ikke set på Odense Stadion i Bolbro (29) den 26. november (HT), men til gengæld bankede OB Hobro 3-0. Siden længe et ex. mellem edderkopurter, i 2015 et ex. i bedet foran den fhv. kro og i 2017 5 ex. under et æbletræ i en have i Jordløse (32) (TRN) – ligesom i haven i Hunderup (29) uden hjælp fra meddeleren. Iflg. AFD-værket er Skov-Hullæbe blevet mere udbredt siden TBU, hvilket næppe kan overraske nogen: Den fredede art mangler kun i en snes ruder i Det Fynske Ørige, hvoraf de fleste er i Det Sydfynske Øhav (her 32, 33).
Sump-Hullæbe (Epipactis palustris) (LC) (9)
Flere end i 2016 med Sort Skæne i Lisbjerg Mose (29) (DBF & DN/HT & LBj) – plejen synes at virke (et stort tæppe nær bestand A af Sort Skæne og en del frugtende ex. nær bestand B af den samme art). Ikke færre end 730 blomstrende ex. er meldt fra Fjordmarken SV f. Hofmansgave (29) (KDJ) – meddelt i en telefonsamtale ved midsommer, men desværre ikke bekræftet senere pga. meddelerens flytning. Mindst 50 frugtende ex. er set sammesteds den 25. august (HT). Andre endnu moderne genfund: I lavningen S f. dæmningen i ”Helnæs Made” (28) (GKn; HT), i Urup Dam Nord (30) (DBF/MKS) og på Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) incl. mange vegeterende ex. (HT). Iflg. AFD-værket er Sump-Hullæbe overalt blevet sjældnere (mest udpræget i indlandet) siden TBU, og generelt mistrives arten i Det Fynske Ørige – således synes den fx forsvundet fra kalkkæret i Gardersø (28), hvor de lokale jægere har overtrumfet en sikkert offentligt betalt ny indhegning. Den faciliterede bestand i ”Voldtofte Made Vest” (28) talte i år kun 30 frugtende ex. (HT & PJø), så måske er den på vej ud igen. På Sjælland findes Sump-Hullæbe fx i ”Elbækengen” ved Tryggevælde Å, endog som lokalt talrigt blomstrende (DBF/SGC), mens den i Jylland fx findes i kalkkæret Vrøgum Kær (MVH), men kun med et ex. – og desværre ikke set på turen den 29. august trods ivrig eftersøgning (DN/MVH).
Glat Hullæbe (Epipactis phyllanthes) (LC) (8+1)
Stadig i Teglværkskov N f. Nyborg (31) den 10. august (F&N/EFø). Skoven er artens locus classicus i Det Fynske Ørige, ligesom D.P. Young her samlede et af typeeksemplarerne den 1. august 1952 (annoteret ”beechwood by seashore mainly beside road and by margin of muddy pool”). Hertil genfundet med flere ex. på skrænten ned mod Lillebælt i V-delen af Kongebroskoven ved Middelfart (28) (DBo), hvor den synes set første gang i 1986 (Gudmund Fajstrup & LLC, sammen med Rederod) og sidst i 1995 (LLC) iflg. oversigten i Fynsk Natur 1998:1.
Tætblomstret Hullæbe (Epipactis purpurata) (LC, 1997: R) (2+1)
7 blomstrende ex. i Karlsskov på Røjleskov-halvøen (28) den 22. august – færre end tidligere og stærkt angrebet af snegle (F&N/LLC). I Det Fynske Ørige i øvrigt kun kendt fra Sydfyn (32), nemlig i Dyreborg Skov (32) i 1972.
Tætblomstret Trådspore (Gymnadenia conopsea ssp. densiflora) (~EN) (1)
Atter forgæves søgt i Urup Dam Nord (30) (DBF/MKS) – kommer Kaj Sand-Jensen mon snart forbi med frøspanden?
Mygblomst (Liparis loeselii) (EN) (2)
Flere frugtende ex. i Urup Dam Nord (30) på ekskursionen den 6. august, også i partiet med Gul Star (DBF/MKS). 400 ex. skal være optalt talt af de hemmelighedsfulde miljøgenier (MSF/nn). Iflg. vor hjemmelsmand fra Kerteminde Kommune også et nyt sted (MKS), hvor salig Erling dog fandt den i sin tid☺.
Mygblomst har aldrig været fundet på Langeland (34).
Rederod (Neottia nidus-avis) (LC) (20+1)
Synes kun set med blomstrende ex. 2 steder på Langeland (begge 34) i 2017: 6 ex. tæt på S-siden af Bastemosevej lidt V f. Tværvej i Øster Stigtehave (34) (PSø) og et ex. i Gulstav Vesterskov (34) (LBL). Udeblev igen fra den centrale del af Fællesskov (= Fællesskov Midt) ved Syddansk Universitet i Odense (29) (HT) – og den kommer næppe igen, idet letbanen i oktober (opdaget den 6. november – man er magtesløs) har kostet 1000 m2 af NV-hjørnet af skovparcellen sit liv. Skovbyggelinjen er for længst opløst i universitetsområdet, hvor man bygger på livet løs overalt (for hvis penge?). På Ærø (33) er Rederod aldrig fundet.
Ægbladet Fliglæbe (Neottia ovata) (LC) (78+1)
3 vegeterende ex. i stævningsskov nr. 227 ved Åskovgård NV f. Skalkendrup (31) den 22. april (HT) mod 6, hvoraf 5 blomstrende ex. den 8. juni 1992 (HT) – næppe besøgt siden! Moderne genfund: Stavrby Skov (28) (DBF/LLC) med over 10 blomstrende ex. i et stævnet parti, ved Stavrshoved på Røjle Klint (28) med 25 blomstrende ex. på det fhv. dyrkede areal (F&N/LLC) og ”Præsteskov” ved Vedelshave (28) med mindst 50 incl. mange knoppende ex. den 6. maj (HT & LLC). I skovene ved Syddansk Universitet ved Odense (alle 29) (alle HT) i Fællesskov Midt 8 incl. kun 2 vegeterende ex. den 8. maj under optælling af Tyndakset Gøgeurt (HT), med 4 blomstrende og 4 vegeterende ex. den 3. juni (HT), i Fællesskov Øst 10 blomstrende og 5 vegeterende ex. den 15. maj (HT), Moseskov Øst 4 blomstrende ex. og 9 vegeterende (alle HT). Der er også noteret et ex. i Fællesskov (29) (F&N/AKN). Endvidere lunden ved DSB’s kursuscenter på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) under Fynskredsens mosekskursion (DBF/IG), ved fordums bord- og bænkearrangement på SØ-bredden af Nørresø ved Brahetrolleborg (32) (DOF/BLR & NBJ, leg. HT), Vester Skerninge Præstegårdsskov (32) med 100 blomstrende ex. som en ø midt i en stor bestand af Rams-Løg (F&N/ÅBK) samt flere blomstrende ex. i Gulstav Østerskov og enkelte blomstrende ex. i Gulstav Vesterskov (begge 34) (begge LBL) – i Vesterskov (34) også 2 afblomstrede ex. den 6. juli (F&N/CD). Derimod søgt forgæves i stævningsskov nr. 32 i N-delen af ”Voldtofte Made Øst” (28) (HT). Ægbladet Fliglæbe medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for løvskov.
Biblomst (Ophrys apifera) (NE) (0)
Mindst 75 blomstrende ex. med masser af bøjede pollinarier den 24. juni – alle på kronen af en deponeret jordbunke på Krogsbjerg ved Mørkebjergvej i Fåborgs industrikvarter (32), men derimod ingen i foden af jordbunken (HT). Den 18. juni blev optalt 58 blomstrende ex. (GKn). På lokaliteten var Biblomst i 2016 ny for Fyn (F&N/GKn), idet den først blev set i foden, hvor den nu næppe længere findes. På Sjælland er der et nyt fund på Røsnæs med et ex. på en af de marker, der blev udlagt til vedvarende græs omkring 1990 (URT/CPo ex 2 lokale naturelskere), mens bestanden ved Himmelev Skov nu har passeret 1000 ex. (URT/SGC). I Sverige findes Biblomst iflg. Finn Skovgård nu også i en gammel råstofgrav ved Trelleborg.
Tyndakset Gøgeurt (Orchis mascula) (LC) (57+2)
17 blomstrende og 5 vegeterende ex. i stævningsskov nr. 227 ved Åskovgård NV f. Skalkendrup (31) (HT) mod over 30 ex. den 12. april 1992 (også set afblomstret den 8. juni 1992) (HT) – næppe besøgt siden! Moderne genfund: Stavrby Skov (28) med 6 blomstrende ex. i et stævnet parti (DBF/LLC), den lille lund V f. Præsteskov ved Smidstrup (29) med mindst 20 blomstrende og 70 vegeterende ex. (vel også fundet her 2002 i AFD (PoR)), i ret lysåben løvskov med mange dådyr i N-delen af Gudbjerg Skov (31) (LBL) med 5 blomstrende ex. (tilsvarende antal i 2016 (LBL)), et par steder omkring Nørresø ved Brahetrolleborg (32) (DOF/BLR & NBJ, leg. HT) samt hist og her i Longelse Bondegårdsskov (34) den 14. april (F&N/LHS). Ved Syddansk Universitet ved Odense (alle 29) blev der i Fællesskov Midt ved grøften mod V set ca. 40 ex. (35 ex. med plettede og 5 med uplettede rosetter) den 15. marts, 18 blomstrende ex. den 8. maj, mod Ø 50 incl. 3 knoppende ex. den 10. april, ca. 100 blomstrende ex. (og mindst 100 vegeterende) den 8. maj, i Fællesskov Øst 40 blomstrende og 40 vegeterende ex. den 15. maj, samt i Moseskov Øst 5 blomstrende ex. og 39 vegeterende (alle HT). Der er også noteret 30 ex. i Fællesskov (29) (F&N/AKN). Tyndakset Gøgeurt medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for løvskov.
Stor Gøgeurt (Orchis purpurea) (NT) (0+1)
3 blomstrende og et uspecificeret antal vegeterende ex. den 25. maj i Karlsskov på Røjleskov-halvøen (28) (F&N/BBR & LLC), så det er ingen stor totalbestand i Det Fynske Ørige, idet denne lokalitet formodes at være den eneste.
Bakke-Gøgelilje (Platanthera bifolia ssp. bifolia) (NT, 1997: X) (2)
Et blomstrende ex. på det pænt hestegræssede Vibjerg ved Køng (28) (PJø), 8 ex. for 3 år siden (PJø). Over 1000 ex. er set ved Tørvelong 40 (aka ”Nye Rødme Svinehaver” S f. ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (ABA & EBA). Også set i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32), men kun med få ex. (ABA & EBA; TRN). Bakke-Gøgelilje er aldrig set på Nordøstfyn (30) og Ærø (33).
Langsporet Gøgelilje (Platanthera bifolia ssp. latiflora) (EN) (0)
Et 40 cm højt ex. med 3 grundblade er set i trekanten ved Fåborgvej, Svendborg (32). Sporen er 25-27 mm (i den Nye Nordiske Flora 25-41 (vs. 15-23 hos Bakke-Gøgelilje)), ligesom ex. er større end sædvanlige ex. af Bakke-Gøgelilje. Stammer måske fra det udlagte grus (fra en grusgrav S f. Kirkeby (32)), med næringsrig leret undergrund (jf. plastisk ler). I trekanten er der etableret yngleplads for Markfirben. Langsporet Gøgelilje synes senest noteret i Det Fynske Ørige i Karlsskov (28) omkring 1980 (Bernt Løjtnant, p.m. til HT 1997), idet det eneste fynske belæg i Dansk Herbarium er fra Vejlby Skov (28) i 1947 (samlet af Svend Andersen den 8. juni, sporen 32 mm). Her blev taxonet formentlig også set den 14. juni 1925 (DBF med fx damerne Diedrichsen, Grüner og Hartz under ledelse af Knud Wiinstedt, som Platanthera bifolia).
Skov-Gøgelilje (Platanthera chlorantha) (LC) (30+1)
Moderne genfund er kun meldt fra Stavrby Skov (28) med 2 knoppende og et vegeterende ex. i et stævnet parti (DBF/LLC), ligesom en håndfuld blomstrende ex. er set på det fhv. dyrkede areal ved Stavrshoved på Røjle Klint (28) (F&N/LLC). Udeblev igen fra den centrale del af Fællesskov ved Syddansk Universitet i Odense (29) (HT). Den i modsætning til de 2 ovenstående taxa fjernsynede gøgelilje savnes helt fra Ærø (33). Skov-Gøgelilje medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for løvskov.
Skrueaks (Spiranthes spiralis) (RE) (0)
Karen Thingsgårds lokalitet på ”Thurø Rev” op til S-brynet af Thurø Østerskov (32) i 1979 er nu delvist blevet begavet med/begravet under en shelter af Shelter- & Torturstyrelsen (aka Miljø- & Naturstyrelsen or whatever is the name) – endda for midler fra et overdrevsprojekt i LIFE.

Amaryllisfamilien (Amaryllidaceae) (incl. Løgfamilien (Alliaceae))

*Kølet Løg (Allium carinatum) (LC (NA), 1997: V) (4)
Nyt fund på ”Sabbesborg Strand” på Hindsholm (30) (BKS). Moderne genfund:
Talrigt blomstrende i N-brynet af løvplantagen Charlottenlund ved roden af Enebærodde (29) (HT & MTh) – en bestand af obskur oprindelse med rod i Kaj Sand-Jensens natursyn? 100 blomstrende ex. er set i en tæt bestand under egetræer centralt i Skolebotanisk Have i Odense (HT), ligesom Kølet Løg også er lokalt talrig i Botanisk Have i København (HT) – breder sig vel af sig selv? Kølet Løg medtages i PEF som en sjælden antropokor art, der måske er hjemmehørende.
(Alm.) Sand-Løg (Allium vineale var. vineale) (LC) (46+1)
Nyt fund af den kosmopolitiske markukrudtstype med 150 afblomstrede ex. i kanten af en rapsmark ved Fæbæk S om Lohals (34) (F&N/HN). Moderne genfund: Fåtallig på strandoverdrevet ved Varbjerg Strand (28) (MSK/HT), 4 frugtende ex. SV f. ”Storesø” på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) (F&N/ALN), 30 ex. over for p-pladsen ved DSB’s kursuscenter på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) (HT & MTh), hvor stien til fugletårnet starter. Kaldes kun Sand-Løg i AFD-værket, hvilket virker som en svipser, selv om fund rapporteret som A. vineale er opregnet her.
Purpur Sand-Løg (Allium vineale var. purpureum) (DD) (0)
Nyt fund med et blomstrende ex. på grænsen mellem den græssede strandeng og sandstranden på Drejet N f. Bagenkop (34) (F&N/HN).

Aspargesfamilien (Asparagaceae)
(incl. Edderkopurtfamilien (Anthericaceae*), Hyacintfamilien (Hyacinthaceae*), Konvalfamilien (Convallariceae) & Bladliljefamilien (Hostaceae))
(*: uden dansk navn i AFD, s. 918)

Krans-Konval (Polygonatum verticillatum) (LC) (1+1)
3 blomstrende ex. set i Stavrby Skov (28) (DBF/LLC) – første gang angivet fra skoven af den samme finder i 1988 (LLC). AFD-kortets ene fynske lokalitet er i det indre Nordøstfyn (30). Iflg. Dansk Feltflora er Krans-Konval også kendt fra Nordfyn (29), men dokumentationen for d. 29 i TBU-arkivet er højst kritisk, idet den beror på Clausens angivelse af arten som almindelig omkring Odense.

Sivfamilien (Juncaceae)

Strand-Siv (Juncus maritimus) (LC) (14)
Moderne genfund: Omkring loer i ”Slipshavn Enge” ud for Slipshavn Skov på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) som lokalt dominerende (HT; HT & MTh) samt på Tåsinge (alle 32) talrig og flere steder dominerende på Skanseodde, fåtallig i kanten af strandengen nær p-pladsen ved Vornæs Vejle foruden lokal på Monnet (alle HT). Ikke set på Nordfyn (29) siden 1896 på strandengene ved Hofmansgave (”sparsom”) hhv. på Nordøstfyn (30) siden 1904 på Tårup Strand – begge fund gjort af Anton Andersen og meddelt i Nordfyns Flora fra 1910. På Sjælland findes Strand-Siv fx i strandengen Stigsnæs Vejle med et pænt tæppe i strandrørsumpen SV f. Sevedøgård (DBF/PEH, leg. HT).
Klæg-Siv (Juncus ranarius) (LC) (27)
Nyt fund med et afblomstret ex. på Lejbølle fyldplads (34) den 5. august (F&N/HN). I AFD-værket angives Klæg-Siv at være sandsynligvis underrapporteret pga. sin lighed med Tudse-Siv (J. bufonius). Den spinkle art (med butte indre blosterblade som den for nogle væsentligste spotkarakter) er dog trods alt kendt fra alle distrikter i Det Fynske Ørige. Klæg-Siv medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for strandeng.
Butblomstret Siv (Juncus subnodulosus) (LC) (26)
I Pavebæks dal er set 4 ekstremrigkær (alle 28) (alle MSK/HT): I opstrøms retning på en af 3 ungkreaturer græsset eng med kærpartier S f. Pavebro med mindst 250 m2 (Top-Star dominerende i det centrale væld), i et tilgroet kær opstrøms Jordbærbro ud for bebyggelsen Egypten med 200 m2 (også her store tuer af Top-Star), i et tilgroet kær S f. Vejrup med 200 m2 til 120 cm høje ex. (med en halv snes pæne ex. af Top-Star) samt i et græsset kær SØ f. Vejrup med 15 m2. De 2 tilgroede partier er vel nye registreringer – og her bør straks gribes ind med pleje. Moderne genfund: Stavrby Skov (28) (DBF/LLC), Moserenden mellem Tybrind og Wedellsborg (28) som rigt blomstrende i det lille kalkkær (MSF/HT), ”Voldtofte Made Øst” (28) (HT), vådområdet ved Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) som lokalt dominerende (DN/HT & OR), Lisbjerg Mose (29) som (lidt for) dominerende med Sort Skæne (DBF & DN/HT & LBj), Østermose ved Grindløse Ås (29) (HT), det græssede kær i Kulemose Øst (29) som talrig (HT), det kreaturgræssede kalkkær ved Dyrendalgård i Verninge Sydmark (29) med 25 lidt løse m2 (MSF/HT), ”Nordskov Enge” på Hindsholm (30) (HT), Urup Dam Nord (30) incl. 2 steder mod S (herunder ”Erik Ehmsens lokalitet” fra 1990’erne) (DBF/MKS), Langemose ved Ullerslev (31) (HT) og kæret ØNØ f. Svanninge i V-delen af Svanninge Bakker (32) som udbredt (MSF/HT). AFD-kortet har ikke Butblomstret Siv fra Ærø (33), hvilket dog næppe er korrekt (bør afprøves i Vitsø Nor (33)!). Butblomstret Siv medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for rigkær. På Sjælland findes den fx i ”Elbækengen” ved Tryggevælde Å som ofte dominerende art (DBF/SGC).
Tue-Siv (Juncus tenuis) (NA)
Stadig udbredt på Småskærmet Pastinak-baneterrænet ved Odense St. (29) – især mellem sten, men også incl. et 30 cm højt ex. i foden af en ralbunke (HT). Savnes i den fynske udkantsregion stadig fra Nordøstfyn (30). Frøene spredes fx af Krondyr (Tanja Kofod Petersen på Botanikdagen) ligesom mindst 64 andre arter. Indholdet af frø i krondyrlort er dog ikke et emne, der ligefrem får botanikere til at valfarte til Botanikdagen på Geologisk Museum – men fint skal det være.
Stor Frytle (Luzula sylvatica) (LC) (2+2)
Moderne genfund: Galsklint (28) (F&N/KAl).

Halvgræsfamilien (Cyperaceae)

Fladtrykt Kogleaks (Blysmus compressus) (LC) (29)
Stadig i det kreaturgræssede rigkær nær Storås udløb (28), men kun få ex. set (MSK/HT). Moderne genfund er der også i lavningen S f. dæmningen i ”Helnæs Made” (28) (HT), på Nørreby Hals (29) som hist og her (F&N/KiR), i Fjordmarken SV f. Hofmansgave (29) (HT) samt på Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) (HT). Fladtrykt Kogleaks medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for strandeng, idet den figurerer fra alle TBU-distrikter i Det Fynske Ørige på AFD-kortet.
Langakset Star (Carex appropinquata) (LC) (9)
Nyt fund i Gamborg Nor N om bebyggelsen Ronæsskov (28) med 3 sammenvoksede vegeterende tuer (MSF/HT). Noteret fra den nærliggende Føns Vig (28) af Svend Andersen i 1933. Langakset Star savnes på AFD-kortet fra Nordøstfyn (30), Østfyn (31) og Sydhavsøerne (33, 34). I Dansk Herbarium er Langakset Star dog belagt fra Ærø (33) og Langeland (34), men ikke fra Nordøstfyn (30) og Østfyn (31).
Grå Star (Carex canescens) (LC) (18)
Genfundet på fugtig højbund over en tørvegravet mose i Stavrby Skov (28) (DBF/LLC) – spids skedehinde iagttaget af ekskursionen! Den samme art blev også angivet fra den samme skov i 1925 (K. Wiinstedt, ekskursion). Grå Star savnes fra Ærø (33), mens fundene på Nordøstfyn (30) og Østfyn (31) ikke er belagt.
Vår-Star (Carex caryophyllea) (LC) (20)
Stadig på Vodrup Klint (33) (F&N/PTh), ligesom den blomstrede udbredt på gravhøjen Stejlebjerg S f. Salmenor (34) den 2. maj (HT). Derimod ikke set den 23. april eller den 30. april på Bæsbanke på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) (DOF/BLR, non leg. HT hhv. DOF/BLR & NBJ, non leg. HT, men fugleture, pippip).
Tue-Star (Carex cespitosa) (LC, 1990: R) (7)
Nye fund med en flot blomstrende tue i en kærlomme mod N i Stavrby Skov (28) (DBF/LLC, leg. HT) og med 2 store tuer med mange blomstrende skud med Kær-Star V f. Dallund Sø (29) (HT). Et moderne genfund er der i det kreaturgræssede rigkær nær Storås udløb (28) med næppe under oftest nedbidte 100 tuer (MSK/HT) (sidst HT & KDJ 2011), mens der er et genfund i det ligeledes kreaturgræssede rigkær mod Ø med over en snes tuer (hertil færre Top-Star, men flere Knold-Star) (sidst FA/HT 1998). Derimod kunne den ikke genfindes i det tilgroede kær ved en pilesump mellem de 2 ovenstående positive lokaliteter, idet der stadig ses Top-Star i den nu højtvoksende tagrørsump (sidst FA/HT 1998). Moderne genfund er der også i vådområdet ved Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (DN/HT & OR) og med pænt blomstrende tuer i ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (PEF/HT; VBD/HT), idet der dog er tilgroning med Rød El – Bettina så åbenbart kun en enkelt (F&N/BBR). Tue-Star er aldrig fundet på Sydhavsøerne (33, 34), mens den fra Østfyn (31) kun figurerer i Svend Andersens noter fra ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev. 7 fynske AFD-ruder forekommer dog langt fra virkeligheden.
Finger-Star (Carex digitata) (LC) (1)
Stadig på den hammerske lokalitet i Kasmose Skov (28) (MSF/EV & JH), hvor den blev fundet som ny for Fyn i 2000 (EH & en horde af andre jyske botanikere). Den uanselige art bør eftersøges yderligere i skovene langs Røjle Klint (28).
Stjerne-Star (Carex echinata) (LC) (19)
Moderne genfund: ”Voldtofte Made Øst” (28) (HT). I Jylland fx i et lille fattigkær Ø f. Korskro med Fin Kæruld (HT).
Forlænget Star (Carex elongata) (LC) (27+1)
I et kær (om næppe ”rigkær”) i skoven Svinekrog ved Oregård (29) (F&N/KiR) – vel sammesteds som FA/JKS 1994. Forlænget Star medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for mose. Ø f. Storebælt findes den fx i højmosen Horreby Lyng på Falster (DBF/ESN, KSN & SGC).
Lyng-Star (Carex ericetorum) (LC) (1)
Stadig på Sandbjerg i ”Jordløse Bakker” (32) trods 2 års manglende græsning, endnu med enkelte frugthylstre i juni (TRN). Iflg. AFD-værket er Lyng-Star en hjemmehørende arkæofyt, der skønt underrapporteret i AFD (37 ruder i hele Danmark) uden tvivl er blevet langt sjældnere siden TBU i takt med hedernes tilgroning og opdyrkning. Dog: I Det Fynske Ørige blev den første gang fundet på netop Sandbjerg (på den øverste kant af den gamle grusgrav) i 1992 (TRN).
Udspilet Star (Carex extensa) (LC) (15)
Mindst 250 tuer i strandengen SV f. marinestationen på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) (HT) – under åbent hus i vandflyhangaren den 15. september, så ingen ulovlig færdsel her. Tidligere set SØ f. marinestationen (AFD 4426 Slipshavn, lok. 37). 15 fynske AFD-ruder forekommer absolut i underkanten, idet arten synes at være under spredning langs havet omkring Fyn med øer – iflg. ”Unge Nielsen” dog kun kendt få steder på Langeland (34). Ud for Sjælland vokser Udspilet Star flere steder i strandengen Skagen (inden for Helleholm Vejle) på Agersø i Storebælt (HT).
Blågrøn Star (Carex flacca) (LC) (83+2)
Nyt fund i Torben Bille Brahes vældprægede fhv. mark ved Fraugdegård (30) med fx en del Spids Spydmos (OSK, leg. HT) – med Per Berga som blind passager og ung venstreløve (Morten Kibæk) helt fraværende. Deres ”arbejde” er nu overtaget af en fhv. socialrådmand og en fhv. stripper, så der er håb forude (begge siges at være meget naturglade☺). Vor art er endnu lokalt dominerende art på den N-exp. kystskrænt oven for Feddet mellem Båring Sommerland og Vedelshave (28) (MSK/HT; PEF/HT). Iflg. AFD-værket er Blågrøn Star en hjemmehørende arkæofyt, der endnu er ret almindelig i morænelersområderne i Ø-Danmark.
Grøn Star (Carex demissa) (LC) (15+1)
Nyt fund med 6 blomstrende ex. i en mergelgrav i S-delen af ”Voldtofte Made Vest” (NØ f. flækken Skovhuse) (28) (HT).
Gul Star (Carex flava) (NT) (2)
Stadig i Urup Dam Nord (30) (DBF/MKS). Gul Star savnes helt fra Vestfyn (28) og Ærø (33), men på AFD-kortet også fra Nordfyn (29), Sydfyn (32) og Langeland (34).
Krognæb-Star (Carex lepidocarpa) (LC) (15)
Moderne genfund: Mange frugtende ex. i det artsrigeste væld i ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (PEF/HT; VBD/HT) og sikkert flere i Urup Dam Nord (30) (DBF/MKS).
På Sjælland fx i tuekæret ved entréen til ”Elbækengen” ved Tryggevælde Å (DBF/SGC). Savnes fra Sydhavsøerne (33, 34).
Tråd-Star (Carex lasiocarpa) (LC) (6)
Med Sort Skæne (nær bestand C) i Lisbjerg Mose (29) (DBF & DN/HT & LBj). Iflg. AFD-værket er Tråd-Star en hjemmehørende arkæofyt, der siden TBU har mindsket i morænelersområderne, mens den nu er fundet betydeligt hyppigere i de jyske sandjordsegne. AFD-kortet har den også fra Nordøstfyn (30) og Sydfyn (32). 3 belagte fund fra Vestfyn (alle 28) i Dansk Herbarium bør opsøges i PEF, mens 5 angivelser ved Svend Andersen på Østfyn (alle 31) ligeledes bør opsøges. Fra Ærø (33) haves kun Niels Kjærbøllings gamle angivelse, mens den aldrig er fundet på Langeland (34). Ø f. Storebælt findes Tråd-Star fx i højmosen Horreby Lyng på Falster (DBF/ESN, KSN & SGC).
Hare-Star (Carex leporina) (LC) (58+3)
Antageligt nye fund: 2 steder i Pavebæks dal (begge 28) – dels i en uplejet kultureng just nedstrøms Jordbærbro ud for bebyggelsen Egypten, dels i en slået eng S f. Vejrup (begge MSK/HT) – samt med en flot blomstrende tue i en mergelgrav i S-delen af ”Voldtofte Made Vest” (NØ f. flækken Skovhuse) (28) (HT). Endnu (især i slættede jagtspor) også i det håbløst tilgroede rigkær i den inderste del af Gardersø under Føns Plantage (28) (MSF/HT). Iflg. AFD-værket er Hare-Star en hjemmehørende arkæofyt, der sammenlignet med TBU synes at være blevet sjældnere i morænelersområderne i Ø-Danmark. Dog ikke sjældnere, end at AFD-kortet viser arten i alle TBU-distrikter i Det Fynske Ørige.
Bleg Star (Carex pallescens) (LC) (43)
Tilsyneladende nye fund ved en skovvej i Stavrby Skov på Røjleskov-halvøen (28) (DBF/LLC) og med over 50 ex. incl. blomstrende i en mergelgrav i S-delen af ”Voldtofte Made Vest” (NØ f. flækken Skovhuse) (28) (HT). Angivet i NF’s arkiv fra Vejlby Skov på Røjleskov-halvøen (28) af Svend Andersen i 1941. Savnes stadig fra Ærø (33), ligesom den på AFD-kortet mangler på fx de store øer Hindsholm (30) og Tåsinge (32). Fra Tåsinge foreligger dog et belæg i Dansk Herbarium fra Skovballe (32) i 1945, ligesom der er en angivelse i TBU-arkivet fra Horseskov (32). Bleg Star medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for løvskov.
Top-Star (Carex paniculata) (LC) (75+3)
Nyt fund i et vandhul i et anlæg NØ f. Korup-Hallen (29) med fx Toradet og Blågrøn Star (HT). Antaget moderne genfund i Pavebæks dal (alle 28) (alle MSK/HT) er der i SV-benet ud for Kærbyholm med 3 store tuer ved en grøft, i en af 3 ungkreaturer græsset eng med et ekstremrigkær S f. Pavebro, hvor arten dominerer i det centrale væld (her også få Trævlekrone og lidt Cratoneuron flicinum), i det græssede artsrige rigkær just nedstrøms Jordbærbro ud for bebyggelsen Egypten, i et tilgroet ekstremrigkær opstrøms Jordbærbro stadig ud for bebyggelsen Egypten med store tuer over 200 m2, i et kær på N-bredden ud for Søndergård i Vejrup, i et tilgroet ekstremrigkær S f. Vejrup med en halv snes pæne ex. og med en enkelt tue i en ”ny” (dvs. efter opgivet dyrkning) natureng SØ f. Vejrup. Hertil i Storås dal (alle 28) (alle MSK/HT): I det kreaturgræssede rigkær nær åens udløb med få tuer (underordnet Tue-Star og Knold-Star), i et tilgroet kær ved en pilesump med mindst en snes tuer i højtvoksende tagrørsump (Tue-Star forsvundet her), i et kreaturgræsset rigkær yderligere mod Ø med ret få tuer (lidt flere Tue-Star, mange flere Knold-Star), i fhv. rigkær på V-bredden nedstrøms Å Højruplund med 2 store tuer (her mange Nikkende Star) og i et tilgroet rigkær V f. Åskov ved Kærsgård S f. Brenderup med op til 2 m høje tuer. Også endnu i det håbløst tilgroede rigkær i den inderste del af Gardersø under Føns Plantage (28) (MSF/HT), i det tilbageværende rigkær på V-bredden af Skelbæk nær udløbet i Kattegat (28) som fåtallig (MSK/HT), i Lillestrand Ø f. Fogense Enge (29) som fåtallig (F&N/KiR), i skoven Svinekrog ved Oregård (29) med 5 vegeterende ex. (F&N/KiR), i Kulemose V (29) med 13 tuer i et tilgroende overgangsrigkær med dominans af Kål-Tidsel (også fx enkelte Nyrebladet Ranunkel) og en enkelt tue i en ellesump mod S (DN/HLa & OR, leg. et det. HT), i det kreaturgræssede kalkkær ved Dyrendalgård i Verninge Sydmark (29) især talrig i en lavning med Grå Pil (MSF/HT), i Hjulby Mose S f. motorvejsudfletningen Nyborg V (31), med 5 op til meterhøje afblomstrede meget gamle tuer i et åbent parti i kratteraset (F&N/EFø) samt i et væld i Tranderup Dal (33) (MSF/HT). I Kulemose (29) blev den uskyldige art ligefrem udråbt til en fhv. rødlisteart af en populær naturvejleder. Iflg. AFD-værket er Top-Star en hjemmehørende arkæofyt, der synes at være gået noget tilbage på Øerne – mindst i skovrige områder. I visse skovfattige områder som fx på småøerne har den nu nok aldrig været almindelig.
Pille-Star (Carex pilulifera) (LC) (67+4)
Udbredt, især på V-skrænten, under plejearrangementet på Dyred Banke (29) (DN/COH, leg. HT) – har uden tvivl godt af Odense Lelaugs manuelle høslæt. Iflg. AFD-værket er Pille-Star en hjemmehørende arkæofyt, der er sjældnest i de skovfattige egne af Øerne. AFD-kortet har den ikke fra Ærø (33), idet den dog angives herfra af M.T. Lange, så det er nogle dage siden.
Loppe-Star (Carex pulicaris) (LC) (7)
Stadig i lavningen S f. dæmningen i ”Helnæs Made” (28) med 3 frugtende ex. den 4. september (HT) – også set her i 2016 (NSF/JHJ’s folk). Ikke set Urup Dam Nord (30) (HT) – vel endnu set vegeterende her i 2016 (HT). I Jylland plejer Loppe-Star at optræde talrigt i kalkkæret Vrøgum Kær (DN/MVH), men ikke set på turen den 29. august trods ivrig eftersøgning (vel for sent?).
Tyndakset Star (Carex strigosa) (LC, 1990: R) (5+2)
Stadig i Øksenrade Skov ved Teglgård nær Middelfart (28) med 7 afblomstrede ex. den 29. august (F&N/EFø). Iflg. AFD-værket er der sket en mindre øgning af udbredelsen af Tyndakset Star siden TBU – muligvis som et resultat af spredning med skovmaskiner, hvilket genkendes fra Fyn. Dog er den stadig en sjælden art i Det Fynske Ørige, der savnes helt fra Nordfyn (29) og Sydhavsøerne (33, 34).
Blære-Star (Carex vesicaria) (LC) (42+1)
Det eneste fund i Pavebæks dal (28) var opstrøms Jordbærbro ud for Skovgård i Vejrup med 1 m2 i et vegetationsanalytisk stik (MSK/HT).
Hvas Avneknippe (Cladium mariscus) (LC, 1990: R) (12)
Moderne genfund er der ved en tørvegrav i Lisbjerg Mose (29) (DBF & DN/HT & LBj), i Enghave på Hindsholm (30) (HT, fjernobs), i Gulstav Mose (34) (HT, fjernobs) og i ”Lundemose” (34) (AGN). Hertil Urup Dam Nord (30) (DBF/MKS) – også mod S i kanten af det birkeklædte rigkær, hvor den gl. red. allerførste gang så den i 1980 (HT). Østenbælts med en klynge i en tørvegrav i højmosen Horreby Lyng på Falster (DBF/ESN, KSN & SGC).
Fåblomstret Kogleaks (Eleocharis quinqueflora) (LC) (14)
Få blomstrende ex. set i det artsrigeste væld i ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (PEF/HT), ligesom den stadig findes på Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) (HT)
savnes på AFD-kortet i Det Fynske Ørige fra Sydhavsøerne (33, 34), idet der dog er nyere fund i Dansk Herbarium fra fx Næbbet ved Skjoldnæs (33) i 1964 og Ristinge Nor (34) i 1984. Carex-eksperten Karen Thingsgård så den dog i Vitsø Nor (33) i 1983.
Smalbladet Kæruld (Eriophorum angustifolium) (LC) (48+2)
Kun et frugtende ex. i det græssede, artsrige rigkær i Pavebæks dal just nedstrøms Jordbærbro ud for bebyggelsen Egypten (28) (MSK/HT). Stadig også i det kreaturgræssede rigkær nær Storås udløb (28), men kun få frugtende ex. (MSK/HT).
Endnu fåtallig i ”Rafners Birkemose” V f. gården Mosestedet i Rold-området (29) (HT). Iflg. AFD-værket er Smalbladet Kæruld en hjemmehørende arkæofyt, der er blevet signifikant sjældnere i Ø-Danmarks lerede moræneområder – den er dog stadig vidt udbredt i Det Fynske Ørige.
Børste-Kogleaks (Isolepis setacea) (LC) (35)
Moderne genfund (vel nok!?) som hist og her i ”Helnæs Made” (28) (F&N/LLC) – er med fra ruden. Ikke set i vådområdet ved Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) den 16. juni (DN/HT & OR). Børste-Kogleaks medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for ferskeng. Den er kendt fra alle TBU-distrikter i Det Fynske Ørige. I Bøtø Plantage på Falster er set en talrig bestand af arten efter flwere års fravær (URT/HaH & HeH).
Sort Skæne (Schoenus nigricans) (VU) (1)
6 blomstrende tuer ligesom i 2016 i Lisbjerg Mose (29) (DBF & DN/HT & LBj). Den 16. september blev ca. 1000 m2 ekstremrigkær domineret af Butblomstret Siv slået med leer og 3 fingerklippere af Bjerrebandens 15 deltagere og slæbt væk med Ole Hundesteds lift – Torben Lykke deltog dog kun i middagspausen.

Græsfamilien (Poaceae)

(*)Ager-Rævehale (Alopecurus myosuroides) (NA)
Nyt fund som talrigt (= tusindtalligt) blomstrende ukrudt i en hvedemark N f. Østerhusevej ved Østerhuse (34) (F&N/HN). Et moderne genfund er der med en klynge på Helsned fyldplads ved Humble på S-Langeland (34) (HT). Iflg. AFD-værket er Ager-Rævehale en indslæbt bofast neofyt med oprindelse i S- og C-Europa samt V-Asien, idet den dog er spontan iflg. Buchwald et al. 2013 (app. 3). På AFD-kortet ses, at den er udbredt på Langeland (34), men mangler fra Nordøstfyn (30), Østfyn (31) og Ærø (33). Årslev fyldplads (30) (BKS 2005) synes glemt på AFD-kortet.
Eng-Havre (Avenula pratensis) (LC) (11)
Moderne genfund: På den SSV-exp. kystskrænt Ø f. ”Svenstrup Strand” (28) med mindst en snes tuer (MSF/HT), i ”Vibesholm Enge” ved pumpestationen (31) med en tue den 4. november (HT) og på Sandbjerg i ”Jordløse Bakker” (32) som talrig trods 2 års manglende græsning (TRN). Nyfundet i AFD-rude 3718 Leby (33) (MiL) vil blive underkastet vurdering i PEF. Ukendt fra Langeland (34). I foreningens jyske besiddelser findes Eng-Havre fx langs en markvej i Hammer Bakker (DBF/RFF), ligesom den i Mulbjerge ligeledes i N-Jylland er udbredt især N f. ”Strandvejen” (HT) (S f. den nævnte vej sammen med Skarlagen-Vokshat). På Sjælland fx på strandoverdrevet Odden ved Strøby Egede i form af pæne tuer med Aks-Ærenpris (DBF/SGC).
Dunet Havre (Avenula pubescens) (LC) (29+1)
Moderne genfund: Nær stenterne på det ugræssede areal ved ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (PEF/HT) og ved jagtpavillonen på overdrevet på Romsø i Storebælt (30) (DOF/ISB, leg. HT). Derimod ikke set på det lille overdrev V f. Jordbærbro over Pavebæk ud for bebyggelsen Egypten (28), trods opsøgt 2 gange medio juli (MSK/HT). Dunet Havre medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for overdrev. Den er kendt fra alle TBU-distrikter i Det Fynske Ørige.
Alm. Hjertegræs (Briza media) (LC) (61+2)
Nyt fund i en Blåtop-eng i N-delen af Tryggelev Nor (34) (MSF/HT), ligesom den endnu findes et enkelt sted på den N-exp. kystskrænt oven for Feddet mellem Båring Sommerland og Vedelshave (28) (MSK/HT; PEF/HT). På Sandbjerg i ”Jordløse Bakker” (32) er den stadig talrig trods 2 års manglende græsning (TRN). Andre lokaliteter med moderne genfund: ”Voldtofte Made Øst” (28) (HT), Djævlebakke i Bobakker på Helnæs (28) (HT; MSF/HT), lavningen S f. dæmningen i ”Helnæs Made” (28) (HT), Fluebjerg-delen af Grindløse Ås (29) (HT), Lisbjerg Mose (29) med Sort Skæne (DBF & DN/HT & LBj), Fjordmarken SV f. Hofmansgave (29) (HT), vældet over for Bellinge Kirke opstrøms fordums Kratholm i Odense Ådal (29) (HT), ”Storgårds Væld” opstrøms fordums Kratholm i Odense Ådal (29) (MSF/HT), Urup Dam Nord (30) (DBF/MKS), Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) (HT), ”Thurø Rev” (32) (HT), Vodrup Klint (33) (MSF/HT), spredt ved flyvepladsen i Gråsten Nor (33) (DBF/KN) og endnu ofte dominerende art i det tilgroende Henninge Nor (34) (HT). Alm. Hjertegræs medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for overdrev.
I Jylland findes Alm. Hjertegræs fx udbredt i kalkkæret Vrøgum Kær (DN/MVH), mens den ikoniske art på Sjælland fx findes udbredt i ”Elbækengen” ved Tryggevælde Å som afblomstret den 8. juli (DBF/SGC). Centralt på sporarealet på rangerterrænet ved færgehavnen Rødbyhavn på Lolland er set få frugtende ex. den 22. juli (HT).
Liggende Hejre (Bromus hordeaceus ssp. thominei) (LC) (23+1)
På et strandoverdrev mod V på Romsø i Storebælt (30) (HT) – 4 lokaliteter i AFD-rude 4331 Romsø, men kun et af disse er fra Romsø (dog mod Ø, ligesom øfundet ikke er verificeret i modsøtning til 2 af fundene i rudens stribe på Hindsholm). Iflg. AFD-værket er Liggende Hejre en hjemmehørende arkæofyt med en ujævn udbredelse i Danmark – den er dog fundet i alle TBU-distriktetr i Det Fynske Ørige.
Eng-Hejre (Bromus racemosus) (LC, 1990: R) (3)
Nyt fund med en pæn bestand i en høslæteng i ”Voldtofte Made Vest” (28) (PJø & TRN) – senere er der dominans på stedet af Mose-Bunke (HT & PJø). Dog blev den også set i Maden i 2015 af den allestedsværende folkeuniversitetsbotaniker Peter Wind, der imidlertid lagde 14 dage oveni deadline for URT – selv konger må vente☺. På AFD-kortet er arten i Det Fynske Ørige kun set i 3 ruder på Ærø (33) – hertil er den formentlig indslæbt med græsfrø. At Eng-Hejre er hjemmehørende i Danmark betvivles herfra, men det må komme an på en prøve i PEF.
Tæppegræs (Catabrosa aquatica) (LC, 1997: X) (5+1)
Stadig i vældet ved Klydeskjulet i Bøjden Nor (32) (HT), første gang set her i 2004 (FA/HT). En håndfuld lokaliteter i Det Fynske Ørige må dog være absolut i underkanten. Tæppegræs savnes på AFD-kortet fra Nordøstfyn (30), Sydfyn (32) og Langeland (34) – en næsten lige så underlig kombination som en tysk bil produceret i Spanien. Den kendes dog fra alle TBU-distrikter i Det Fynske Ørige. Det første fund af Tæppegræs i nyere tid i Kolding Kommune er gjort ved et par små søer N f. Højrup med en lille bestand (URT/SMM).
Sandskæg (Corynephorus canescens) (LC) (21+1)
Endnu udbredt på Feddet ved Å (28) (Pah, leg. HT), ”Flyvesandet” (29) incl. på et dige under fugletårnet mod V (HT) og ”Hesselbjerg Strand” (34) (HT). Klarer den mon Naturstyrelsen Fyns voldsomme rydning af Rynket Rose på Flyvesandet?
På AFD-kortet mangler Sandskæg fra Hindsholm (30) og Ærø (33). Der foreligger dog et belæg i Dansk Herbarium fra Fyns Hoved (30) i 1891, identisk med N-spidsen af Hindsholm (30).
Skov-Hundegræs (Dactylis polygama) (LC) (24+1)
Genfundet i en bøgeskov i Bro Frihed på Ø-bredden af Storå nedstrøms Åbakke (28) med treribbet nedre yderavne (HT) – også nævnt herfra i Palle Gravesens fynske plantebibel fra 1979. Iflg. AFD-værket er Skov-Hundegræs en hjemmehørende arkæofyt. På AFD-kortet medtages kun ”ren” Skov-Hundegræs, men den mangler under alle omstændigheder fra den stort set gammelskovløse Ærø (33).
Tandbælg (Danthonia decumbens) (LC) (50)
Nyt fund på kronen af den Ø-exp. kystklint i brynet af bøgeskoven Teglværkskov N f. Nyborg (31) (HT & MKS), idet den dog er belagt fra Nyborg i 1867 i Dansk Herbarium – en lovligt bred lokalitetsangivelse fra en af de gamle mestre, hvis identitet står for fremtidig opklaring på fjernlageret mellem Glostrup St. og Brøndby. Moderne genfund er der i lavningen S f. dæmningen i ”Helnæs Made” (28) (HT), i Fjordmarken SV f. Hofmansgave (29) (HT), på Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) (HT), på Vodrup Klint (33) (MSF/HT) og med enkelte standere ved flyvepladsen i Gråsten Nor (33) den 20. august (DBF/KN). Tandbælg medtages i PEF som en relativt sjælden signalart for overdrev. I Jylland findes arten fx i Mulbjerge lige S f. Limfjorden nær Skarlagen-Vokshat S f. ”Strandvejen” (HT), mens den på Sjælland fx findes på strandoverdrevet Odden ved Strøby Egede (DBF/SGC).
Skov-Svingel (Drymochloa sylvatica) (LC) (3)
Stadig flot blomstrende facies i ”Radby Skov” (29) (HT), hvor den første gang blev konstateret af grande Stephensen den 22. juni 2006. Den 23. august 2017 atter set med mange Rødgul Pigsvamp (HT). 4 kendte fynske lokaliteter (28, 29, 30), men flere bør komme for dagen i PEF.
Manna-Sødgræs (Glyceria fluitans) (LC) (105+3)
I Pavebæks dal (begge 28) med Meldrøjer i en kultur- og natureng ud for Vejrup Mark samt ved et vandhul i en græsset ferskeng SØ f. Vejrup (begge (MSK/HT). I Storås dal (begge 28) med Meldrøjer i et kreaturgræsset rigkær Ø f. udløbet og i et do. i en i øvrigt høslættet ferskeng SØ f. Åhavegård Ø i Å Højrup (begge MSK/HT). Sikkert et udbredt fænomen i sommeren 2017 pga. det våde vejr. Iflg. AFD-værket er Manna-Sødgræs en hjemmehørende arkæofyt, der er almindelig i hele landet incl. alle TBU-distrikter i Det Fynske Ørige. Den er sjældnest i de kystnære egne, hvor egnede biotoper mangler.
Festgræs (Hierochloë odorata) (LC) (4)
Endnu i vådområdet ved Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (DN/HT & OR). Savnes stadig fra Nordøstfyn (30) (meget nær lokaliteten ved Risinge (31)) og Sydhavsøerne (33, 34).
Eng-Byg (Hordeum secalinum) (LC) (4)
Stadig udbredt i strandengen nær Storås udløb (28) med næppe under 1000 klynger (MSK/HT) – mest i et vel fhv. dyrket rektangel med Eng-Rævehale. Iflg. AFD-værket er Eng-Byg en hjemmehørende arkæofyt, der er fundet i 32 ruder på 72 lokaliteter. Herunder kun 4 ruder på Fyn, der dækker TBU-d. 28 (denne lokalitet), 31, 32 og 33. I Dansk Herbarium er Eng-Byg også belagt fra d. 29 og 30, men ikke 34 (herfra kun M.T. Lange 1860). Den parcel, hvor der var flest Eng-Byg i Kærby Fed ved Odense Fjord (30), blev skandaløst harvet den 11. oktober 2010 med en prustende veterantraktor (MCO/HT) – på høslættet fhv. salteng endnu hyppig på begge sider af hovedkanalen her i 2007 (MCO/HT).
Katteskæg (Nardus stricta) (LC) (14+3)
Moderne genfund på Brændholt Bjerg (28) (DBF/HT), i lavningen S f. dæmningen i ”Helnæs Made” (28) (HT) og i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (HT & LHS), hvor den ikke ædes af kreaturerne (EBA). Faktisk ædes arten generelt ikke af kvæg – iflg. erfaringer fra ”Jordløse Bakker” (32) og andres kommentarer i forbindelse med en tur i bakkerne (TRN). Iflg. AFD-værket er Katteskæg en hjemmehørende arkæofyt, der på AFD-kortet savnes fra Sydhavsøerne (33, 34). På den lange sydhavsø blev dog i 2010 set et ex. i et rigkær i Kædeby Haver (34) (MCO/LBL).
Spidshale (Parapholis strigosa) (LC, 1997: X) (11)
Moderne genfund af denne ofte uanselige art: Helnæs til venstre (hermed menes vel strandengen i Bobakker!) (28) på tuer den 11. juli (BLa), få frugtende ex. set i ”Slipshavn Enge” ud for Slipshavn Skov på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) den 7. august (HT & MTh), også set her den 10. juli (BLa), samt langs grusvejen på Monnet på Tåsinge (32) den 1. august (BLa). Mange kendte forekomster af Spidshale i Det Fynske Ørige er ikke med på AFD-kortet (der dog har alle TBU-distrikter trods kun 11 ruder), hvilket PEF vil råde bod på.
Sand-Rottehale (Phleum arenarium) (LC) (6)
Moderne genfund: ”Flyvesandet” (29) (DOF/BLR, leg. HT). På Sjælland fx set i klitten på Ølsemagle Revle med en pæn bestand (HT). Iflg. AFD-værket er Sand-Rottehale en hjemmehørende arkæofyt, der på AFD-kortet savnes fra Østfyn (31), Sydfyn (32) og Ærø (33). Kring angav den dog fra Hjortø (32) i NF-arkivet i 1947, ligesom den i 1999 blev fundet som ny for Østfyn (31) på baneterræn i Nyborg (BKS).
Glat Rottehale (Phleum phleoides) (LC) (3)
I det mindste i moderne tid en ny dellokalitet på Grindløse Ås (29) som hist og her blomstrende på ”Timianskrænten” mod Ø (lidt V f. vejen mod N til Lisbjerg Mose) (F&N/KiR). De 2 delbestande nævnt i rapporten for 2016 dækker vel
”Steppereservatet” og ”Skabioseskrænten” (begge HT) – det sjældne græs blev første gang set af klummeskriveren på Grindløse Ås i 1983. Glat Rottehale er i Det Fynske Ørige kun kendt fra Vestfyn (28), Nordfyn (29) og Nordøstfyn (30) foruden et ældre ruderalt fund fra Svendborg (32). De mindst 3 bestande på Grindløse Ås (alle 29) er dog ikke kommet med på AFD-kortet: Slinger, idet allerede Rostrup så den her!
Løg-Rapgræs (Poa bulbosa) (LC) (2)
Iflg. GBIF-kortet præsenteret af Finn Borchsenius på Botanikdagen i 2017 er der 3 spredte fund i Det Fynske Ørige. På AFD-kortet ses kun 2 grønne ruder – 3621 Bjørnø Vest (ved den gamle mølle mellem Lille og Store Stege ved Dyreborg) (32) (HT, sidst 2002) og 4523 Lohals (34) (HN). Det 3. fund er vel Skallebanke SV f. Lundegård i Broby Kommune (sidst FA/EV 1986) – offentlige data indgår altså også på GBIF-kortet! Ældre fund fra Det Fynske Ørige antyder artens manglende oprindelighed her: Valdemarsslots park på Tåsinge (32), en skrænt bag Korinth landbrugsskoles have (32) og ”Hov Plantage” (34). Det sidstnævnte fund blev gjort af en purung student i 1976 (HN, belæg på kvadreret papir), og det er den samme bestand som AFD-fundet i Lohals-ruden (34) – her er den endnu set ind i det 21. århundrede, selv om en brændt lejrskole med efterfølgende nyt byggeri formentlig har decimeret bestanden (HN).
Fladstrået Rapgræs (Poa compressa) (LC) (63+2)
Udbredt på det afspærrede ruderat ved Nordisk Fjer langs Rugårdsvej i Odense (29) (HT). Iflg. AFD-værket er Fladstrået Rapgræs en hjemmehørende arkæofyt, der er almindelig på det meste af Øerne, idet den på Fyn viger i det indre SV-Fyn (her 28, 32). Østenbælts optræder arten talrigt på kystnære steder i Corselitze Østerskov på Falster (DBF/ESN, KSN & SGC), ligesom den er udbredt på sporarealet på rangerterrænet ved færgehavnen Rødbyhavn på Lolland (HT).
Strand-Svingel (Schedonorus arundinaceus) (LC) (85+4)
5 tuer op til en højde af 1½ m i N-kanten af vådområdet i Pavebæks dal opstrøms Jordbærbro ud for Skovgård i Vejrup (28) (MSK/HT). Iflg. AFD-værket er Strand-Svingel en hjemmehørende arkæofyt, der på størstedelen af Øerne er mere eller mindre almindelig også i indlandet. I Det Fynske Ørige sjældnest i det indre Vestfyn (28) og Sydfyn (32).
*Kolbehirse (Setaria italica) (NA)
Nyt fund i udgravningsfeltet ved Nyborg Slot (31) (BKS). Første gang set på Østfyn (31) på Klintholm losseplads i 2001 (BKS) – finderen var på daværende tidspunkt en landskendt ruderatbotaniker. Iflg. AFD-værket er Kolbehirse en forvildet, ikke bofast arkæofyt, der er opstået fra Grøn Skærmaks. Iflg. Henry Nielsen ikke kendt fra Langeland (34) – men et vanskeligt artskompleks, der trænger til udredning også i Det Fynske Ørige.
*Alm. Vadegræs (Spartina xmaritima)/Engelsk Vadegræs (Spartina anglica) (NA)
Breder sig i området ved Nærå Strand (29): Under fugletårnet ses nu såvel den oprindelige bestand som mindst 11 nye klatter (HT). På den lange ø sammesteds lige V f. ”Flyvesandet” (29) er den også set (KDJ). Det invasive græs bør bestemmes og derefter bekæmpes eller omvendt!