Botaniske fund 2009

Floristiske fund fra Fyn 2009

Ved DBF Fynskredsen
(Henrik Tranberg (ansv. red.), Toni Reese Næsborg & Bo K. Stephensen)

Omstående præsenteres et udpluk af interessante fynske plantefund – især fra 2009. Oplysningerne er registreret i Lokalitetsregisteret under Dansk Botanisk Forening (DBF), Fynskredsen, og vil blive anvendt ved den botaniske værdisætning af naturlokaliteter i den fynske underregion – fra år 4 efter Fyns Amt.

Der indgår bl.a. fund fra Orkidégruppen Orchidania og Atlas Flora Danica, DBF’s nye kortlægning af Danmarks flora (ved Per Hartvig) samt Miljøcenter Odenses kortlægning og overvågning af naturen (ved Erik Vinther o.a.) – herunder især NOVANA (det Nationale Overvågningsprogram for VAndmiljøet og NAturen). Hvis ikke andet nævnes, er fundene fra 2009.

En liste over alle meddeleres initialer bringes nedenstående. Historiske oplysninger stammer især fra Dansk Herbarium (incl. TBU-arkivet, ved Henrik Ærenlund Pedersen, Botanisk Museum) og Naturhistorisk Forening for Fyns arkiv (NF’s arkiv) over fynske plantefund. En særlig tak til de to nuværende køvenhavnere Henry Nielsen og Finn Skovgaard for oplysninger om Langelands flora hhv. bestemmelse af anthropochore taxa. Annette Sode takkes for bestemmelse af og oplysninger om vandplanter.

Er dine fund ikke med her, bedes du maile/ringe/poste dem med Fynshoved-frimærker til undertegnede. Størst interesse har naturligvis nye fynboer (uanset etnisk herkomst), distriktsnye fund samt nye fund eller genfund af sjældne arter – herunder optællinger af disse. Usædvanlige bestande, pludselige lokale masseforekomster osv. af hyppigere arter kan også have interesse. En rimelig grad af hemmelighedskræmmeri vil blive accepteret i særlige tilfælde.

Rækkefølgen af artsnavne følger stadig Dansk Feltflora (red. Kjeld Hansen (1981) med senere oplag). Efter artsnavnene er anført eventuel kategori på den ganske vist forældede Rød- og Gulliste 1997 (Ex: forsvundet, E: akut truet, V: sårbar, R: sjælden, X: opmærksomhedskrævende, og A: national ansvarsart). Orkidéerne er dog kategoriseret efter IUCN’s moderne rødlistesystem – RE: forsvundet, CR: kritisk truet, EN: moderat truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, og LC: ikke truet. I nærværende oversigt er behandlet alle recente fynske kategori 2-arter, idet de alle har været konkret eftersøgt i 2009 (dog kun i typiske biotoper og evt. med et maximum på 5 lokaliteter). Kategori 2-arter er en noget kryptisk betegnelse for en gruppe af rødlistede arter af karplanter, der optræder som karakteristiske arter i de danske naturtyper i det europæiske NATURA 2000-netværk (kategori 1-arter er de ikke rødlistede do.!). Det danske rødlistearbejde er imidlertid p.t. så underdrejet for karplanterne, at det kun kan gå fremad. Vi behøver en gennemgående, konsekvent revision for alle karplanter og masser af artikler om de rødlistede arter. Rødlisten er til for at skabe opmærksomhed om sjældne planter – det var i hvert fald Bernt Løjtnants intention med den første status i 1977.

Manglende danske plantenavne er konstrueret til lejligheden i protest mod den gældende manglende konsekvens inden for dansk botanisk nomenklatur – og de publiceres hermed!

Tallene 28 til 34 dækker i det følgende de topografisk-botaniske undersøgelsesdistrikter, der udgør den fynske underregion: 28 Vestfyn, 29 Nord– og Midtfyn, 30 Nordøstfyn med Hindsholm, 31 Østfyn, 32 Sydfyn med det meste af Øhavet, 33 Ærø samt 34 Langeland. En “*” foran artsnavnet betyder, at den pågældende art ikke er oprindeligt hjemmehørende i den fynske underregion. En summarisk gennemgang af omstående fund er meddelt prosaisk i URT 2010:1.

Finderliste
 
ABr Arne Bruun, AGN Allan Guido Nielsen, AL Anders Lykke, (AM Annemarie Mogensen,) AMm Anne Messmann, ASo Annette Sode, ASv Annita Svendsen, AV Anton Vestergaard, (AW Anja Weile,) BDP Bettina Dolly Pohle, BKS Bo K. Stephensen, BMJ Bente Møller Jessen, (BSN Bent Staugaard Nielsen,) BVP Bent Vestergaard Petersen, CHu Carsten Hunding, (COH Carsten O. Hansen, DF Dorit Fruergaard,) EA Erik Aude, EE Erik Ehmsen, EEE Erhardt E. Ecklon, ER Erling Rasmussen, EV Erik Vinther, EVr Elin Vrang, FHP Freddy Have Petersen, FS Finn Skovgaard, GB Gunhild Brink, HN Henry Nielsen, HT Henrik Tranberg, HV Helle Vilhelmsen, HVH Hans V. Hansen, HÆP Henrik Ærenlund Pedersen, IL Ida Laursen, JBe Jan Becher, JBr Jørgen Brøndum, JE Jørgen Eliasen, JF Jørgen Frandsen, JGJ Jan G. Jensen, JH Jonas Hansen, JHB Jens Henrik Bendtsen, JHC Jacob Heilmann-Clausen, JoB John Brandbyge, JOH Jens Otto Hansen, JR Jesper Ratjen, JRS Jette Raal Stockholm, JVr Jens Vrang, JÅK Jens Aamand Kristensen, KDJ Kurt Due Johansen, KN Knud Nielsen, KP Kim Petersen, KRa Keld Rasmussen, (KSk Karin Skovhus,) KSP Keld Skytte Pedersen, LBL Leif Bisschop-Larsen, LCh Lars Christiansen, LGK Lone Güldner Kolenda, LH Lars Hansen, (LHi Lene Hildebrandt,) LHS Leif H. Sørensen, LL Leif Laursen, LOK Lars Ole Kæhlershøj, LP Lars Philip, MC Mads Christensen, MKS Martin Køhl Søholm, (MN Mads Nedergaard, MT Mads Tange, MTh Mogens Thornberg,) NA Niels Andersen, NB Niels Bomholt, NF Niels Faurholdt, (NKP Nina Kjær Pedersen,) NPB Niels Peter Brøgger, (OBø Oline Bøllehuus,) OR Ole Runge, PBk Per Bak, PBj Poul Bjerregaard, PBR Poul Brugs Rasmussen, PE Peer Eriksen, (PeR Per Rasmussen,) PHl Per Havlit, (PHt Per Hasholt, PoR Poul Rafner,) PSt Peter Storkholm, PTP Per Taudal Poulsen, (PtR Peter Rasmussen, PW Peter Wind,) PWL Peter Wiberg-Larsen, RDA Rasmus Dalhoff Andersen, SGC Søren Grøntved Christiansen, SHA Søren Hechmann Andersen, TB Torkil Bruun, TRM Tage Robert Mogensen, TRN Toni Reese Næsborg, TS Tom Søegaard, (TV Thomas Vikstrøm,) UF Ulla Friborg, VBA Vibeke Birkelund Andersen, WE Westy Esbensen, YR Yvonne Rasmussen.
(initialer i parenteser: ingen obs. fra 2009 nævnt her – kom så ud i naturen!)

Hertil ekskursioner (med angivelse af leder(e)/finder(e)) og/eller registreringer (med angivelse af inventør(er)) foretaget af AFD Atlas Flora Danica (dog normalt ikke nævnt ved ”private” inventeringer), DBF Dansk Botanisk Forening, DNF Danmarks Naturfond, DOF Dansk Ornitologisk Forening, FD Fjordens Dag, FTSF Foreningen til Svampekundskabens Fremme, FVF Fugleværnsfonden, KSK Kerteminde Kommune, MCO Miljøcenter Odense, MSK Middelfart Kommune, (-NS Naturama i Svendborg,) NfSK Nordfyns Kommune, NSK Nyborg Kommune, OSK Odense Kommune, Pah Pahati, SNS Skov- & Naturstyrelsen, SSK Svendborg Kommune, (TDG Tarup-Davinde grusgrave,) VBD De Vilde Blomsters Dag i Norden og ÆN Ærø Naturskole. Oplysninger indsamlet gennem ”Gamle Per” (Margit Bloch-Petersens betegnelse for alle inventører!) i det hedengangne Fyns Amt benævnes stadig FA. S’et i midten af kommuneforkortelserne er for storkommune.

Ydermere Erhardt Ecklons hjemmeside om Svendborgs og Sydfyns natur www.snatur.dk
(SN), hvor man kan se udmærkede digitale fotos af mange af arterne – men stort set ingen plantefund i 2009. Hertil den spøjse hjemmeside www.fugleognatur.dk (F&N) – her kniber det dog også med fynske fund, mens det ikke kniber for ”moderator” Morten DD Hansen med at nedgøre Atlas Flora Danica (se geniets tråd i afdelingen natur- og miljøpolitik af 15. december 2009). Han burde måske følge sin navnebroder Dee Dee Ramone til en eftertænksom stund på Rockaway Beach eller lytte en ekstra gang til Laura Branigans gamle hit Selfcontrol? Man nærer ikke danske naturhistorikeres samarbejde ved at hænge en gruppe af dem ud og samtidig skamrose sig selv, føj for den. Morten DD er hermed kåret til årets yndlingsoffer i FffF.

Af respekt for vort samarbejde med jyderne gengives endvidere nogle fund fra Gejrfuglen 2009:2 (GF), medlemsblad for Østjysk Biologisk Forening (artiklen ”Naturglimt – 2009” ved Bent Vestergaard Petersen). Der henvises i øvrigt til samme herres indlæg om årets jyske fund i URT 2010:1 – hertil også Øerne øst for Storebælt ved Anne-Marie Bürger og Camilla Sønderberg Brok (URT).

Stednavne følger Geodætisk Instituts 4 cm-kort – navne, der ikke nævnes på disse kort, er anført i gåseøjne. Dette gælder dog ikke ældre lokalitetsnavne. Moderne genfund vil sige, at den pågældende art har været set på den angivne lokalitet i 1980 eller årene derefter.

Leg. betyder legit, latin for fundet af, mens det. betyder determinavit, latin for bestemt af, og conf. betyder confirmavit, latin for godkendt af. Et taxon (flertal: taxa) er en systematisk enhed – her inden for karplanter. Finderlisten er ganske lang – men mange er ikke med på verdens største mandat, så se nu at komme ud i den fynske natur, inden den er begravet under flere broer, flere erhvervsparker, flere motorveje og flere svinefarme.

FYNSK NATUR går hermed ind i sin 23. årgang, hvoraf de sidste 4 år udelukkende på internettet. Nogle vil måske efterhånden opfatte stilen som lidt for tvangfri og med lidt for mange indforståede anekdoter – måske skyldes det, at vi 9 år efter den mislykkede publicering af Wilhjelm-rapporten er ved at miste håbet om nogensinde at få vendt debatten om den danske natur fra at være en diskussion om størrelsen af landbrugets kompensation til at være en visionær plan for landets natur. Som ventet kuldsejlede klimakonferencen i Københavnstrup, men måske er der i det mindste et håb om en mere afbalanceret debat, hvor naturen indgår som sig selv – og ikke kun som en underordnet del af vanskeligt forståelige klimateorier. Senest er opfyldelsen af Biodiversitetskonventionens mål dog udsat i 10 år til 2020: Det føles som at stikke af fra en ubetalt regning.

Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen

Henrik Tranberg
Bülowsvej 4           
5230 Odense M
Tlf. 6613 2541
E-mail:
fugleroeveren@sol.dk

Toni Reese Næsborg
Stationsvej 20, Jordløse
5683 Hårby
Tlf. 6473 1482
E-mail:
toni.reese@get2net.dk

Bo K. Stephensen
Schacksgade 12,2.,th.
5000 Odense C
Tlf. 6591 7012
E-mail:
bostephensen@stofanet.dk

 

 

 

Floristiske fund fra Fyn 2009. 

Padderokfamilien (Equisetaceae)

Skavgræs (Equisetum hyemale)
Nyt fund i NØ-hjørnet af Kerte Kohave mod Nyfæste (28) som dominerende art under Fugle-Kirsebær og Hassel (HT). Ligeledes dominerende art sammen med Hulbladet Fedtmos (Scleropodium purum) og Håret Star i en lille vældpude (ca. 500 m2) i en græsklædt fhv. grusgrav ved Pilevad nær Hjulby (31), også set her den 2. juni 1998 (FA/OlB). Genfundet ved Langesø (29) (HVH) – herfra meddelt af finderens oldefader (Anton Andersen) i 1891 (”Skrænter ved Langesø Sø”), taget til Dansk Herbarium herfra i 1901 (”Lange Sø”) og noteret fra skoven ved Langesø N f. søen i 1947 af H.C. Hansen i NF’s arkiv. I AFD-rude 3629 Slukefter, hvor Langesø (såvel søen som godset) er beliggende, er den dog kommet med fra en fugtig blandet løvskov i Ruehede Skov NØ f. Langesø (HT 1991), ligesom den er meldt fundet ved grøften mellem Blæsbjerg Skov og Horsehave S f. Langesø (PoR, meddelt til HT 1994).

Elfenbens-Padderok (Equisetum telmateia)
Stor bestand i markkanten over den lidt vældprægede lille skov i et fhv. græsningsareal i Vejlbyskov-området på Røjle-halvøen (28) (HT & LCh) – også set i skovens kystbryn (700 m Ø f. Skovgård) i 2002 (HT). Længe angivet som almindelig i området (formentlig af Svend Andersen), set på DBF’s ekskursion til området i 1925 og taget til Dansk Herbarium i 1932. Hertil få ex. i en lille vældpræget skov ved Klintholm (400 m SØ f. Skovgård) (28) (MCO/HT) (vel også AFD/TRM). Ved Troense på Tåsinge (32) har arten en endnu længere historie, idet den nævnes herfra af M.T. Lange i 1860, ligesom den er belagt herfra i Dansk Herbarium i 1866. Mange ex. er set i skoven og i en grøft ved Troense (32) (HN)
belagt fra Troense 1866 (denne lokalitet nævnes også af M.T. Lange). Derimod savnes arten endnu fra Langeland (34), hvor egnede lokaliteter er sparsomme.

Skov-Padderok (Equisetum sylvaticum)
Dansk Fejlflora har ikke denne art fra Nordøstfyn (30), men Anton Mikkelsens fund i Sønderskov ved Ferritslev (30) i 1920’erne overses hermed, selv om det også nævnes af Palle Gravesen i dennes fynske plantebibel. Der er et nyt fund i Røjle Skov (30) på en grøftevold i blandet løvskov med Bøg og Ahorn, ca. 25 skud med fx Fjerbregne, Skovmærke og Skovbyg (HT), som det eneste sted i AFD-rude 3826 Nørre Lyndelse. Anton Andersen nævner den som sjælden mod NØ, og det er snarest en underdrivelse, idet arten aldrig er fundet på Hindsholm (30). Hertil vel et moderne genfund i Rygård Skov (31) (MCO/HT). Til gengæld har Dansk Feltflora ret i, at den stadig savnes fra Ærø (33).

Slangetungefamilien (Ophioglossaceae)

Alm. Månerude (Botrychium lunaria) (X)
Nyt fund på Vodrup Klint (33) (MCO/Team EA). Sjælden i det fynske ørige og ikke mindst på Ærø, hvor den første gang blev set i sparsom mængde den 3. juni 1947 i Gråsten Nor (33) på et tørt strandoverdrev inden for dæmningen mod SØ af Johs. Gröntved, forfatter til Ærøs Vegetation og Flora (i Botanisk Tidsskrift 49, 1952-1953). Faktisk kendes der os bekendt ikke andre fund på øen end de 2 nævnte. Derimod savnes arten stadig fra Langeland (34). V f. Lillebælt er ca. 50 ex. fundet på et overdrev i Nørremosen Ø f. Skærsø (GF/BVP & LGK).

Kongebregnefamilien (Osmundaceae)

Kongebregne (Osmunda regalis) (R)
Stadig i mosen Skovholm i Sellebjerg Skov SØ f. Kirkeby (32) med få ex. (FS & HT; MCO/HT). 3 flotte planter er fundet i det udstrakte moseområde ved Hulsø S f. Salten Langsø (GF/JoB).

Fjerbregnefamilien (Athyriaceae)

*Strudsvinge (Matteucia struthiopteris) (R som spontan)
Forvildet på en affaldshærget skrænt, der repræsenterer en bortgravet del af Årslev Ås ved Fangel (29) (HT). En fattig erstatning, selvom der er flere andre pudsige arter som fx Høst-Anemone, Klatre-Vin og Gærde-Kartebolle. Ligeledes med godt 20 tuer i brynet af krattet N f. Bispeeng ved Odense (29) (HT) – ikke nævnt i Edith Mosegårds omfattende rapport (1984-1985). Hansens angivelse af den som indslæbt i Hverringe Haveskov på Hindsholm (30) synes ikke anerkendt i Dansk Feltflora, idet den her angives at mangle på Vestfyn (28) og Nordøstfyn (30). Arten er dog i det hele taget næppe spontan i den fynske underregion?

Mangeløvfamilien (Aspidiaceae)

Alm. Mangeløv (Dryopteris filix-mas)
Et enkelt ex. i en Ø-exp. bøgeskov i Munkebo ud mod Kertinge Nor (30) (HT) som det første og eneste fund i AFD-rude 4030. Af mangel på oprindelige skove mangler mange udbredte løvskovsarter stadig i ruden, og det må Per Hartvig måske finde sig i. Det drejer sig fx om 100%-arterne (dvs. de findes i alle naboruder) Skov-Stilkaks, Skov-Star, Kæmpe-Svingel, Enblomstret Flitteraks, Skovarve, Alm. Hæg og Skov-Skræppe og Stor Fladstjerne foruden 90%-arterne Mellembrudt Star, Liljekonval, Alm. Hvidtjørn, Miliegræs, Skov-Salat, Skovsyre, Knoldet Brunrod og Skov-Viol – hvem kommer først? Næppe Morten DD!

Butfinnet Mangeløv (Dryopteris cristata)
Nye fund i Håre Mose (28) med en stor bestand (LCh) samt i den besynderlige, delvist tørvemosklædte lysåbne strandrørsump NV f. Holckenhavn Fjord (31) med min. 300 ex. og i mosen i Ravnebjerg Skov N f. Svendborg (32) med et pænt ex. ligeledes i Sphagnum lige N f. den fhv. sø (begge MCO/HT). Er David Boertmann mon sikker på, at han ikke så arten i den nu rørskårne kystnære tørvemose ved Nyborg (31) i begyndelsen af 1980’erne? Det kan simpelthen ikke passe, at den først er set på Østfyn i det næringsfattige kær ved Fjellerup Sø (31) i 1999 (FA/HT & NKP). Endvidere er der et moderne genfund i Flægen ved Tybrind (28) (LCh). Arten savnes ikke overraskende stadig fra den bregnefattige Ærø (33). V f. Lillebælt er den fundet i en tagrørsump kaldet ”Taulov Sø” i Elbo Dal, hvor der også er set Butblomstret Siv (GF/JR), samt med fx Rundbladet Soldug i et oligotroft kær ved Holtum Å nær Kaptajngården (HT) – efter århundredets Ulvefod-tur (DBF/BVP & NPB) i DMI’s ”11-12 mm regn”, der imidlertid aldrig faldt. Er du dus med himlens fugle ….

Tredelt Egebregne (Gymnocarpium dryopteris)
Nye fund i en udtørret birkesump i Sortelung i Nørre Søby Mark (30) med et par hundrede ex. med fx Alm. Jomfruhår (Polytrichum commune) samt Smalbladet og Bredbladet Mangeløv (HT) samt i Dongs Højrup Skov ved Højbjergvej (32) (V f. Brændeskov City (31) iflg. finderen) med en fin lille bestand af Majblomst (JRS). Knap 4 km fra den sidstnævnte skov er der et gammelt, i Dansk Herbarium belagt fund fra Heldager (32) i 1865 – er arten mon her endnu? Teoretisk kan denne lokalitet være identisk med Dongs Højrup Skov, men får vi mon nogensinde check på det?

Kambregne (Blechnum spicant)
Nyt fund i nåleskov på glimmersand i Batteriplantage ved Middelfart (28) med et ex. sammen med 2 ex. af hhv. Bjerg- og Guldskæl-Mangeløv (rødlistet V og R) (LCh). Det første fund af arten i området med Batteriplantage er så sent som i 2002 (AM & TRM), men ca. ½ km fra den nye lokalitet. Der er flere ældre fund fra Hindsgavl-halvøen (28) tilbage til M.T. Lange og H. Mortensen i 1860’erne, men den var i 2002 sidst set i ”Nordens Skov” yderst på halvøen omkring 1975 (LCh). Savnes helt fra Østfyn (31) og Langeland (34), men næppe kendt fra andre lokaliteter i det fynske ørige p.t. – ligesom de 2 arter, den vokser sammen med, så det er noget af et fynsk hotspot. Verdensudbredelsen er disjunkt (dvs. pletvis) i den nordlige halvkugles tempererede zone.

Ranunkelfamilien (Ranunculaceae)

Druemunke (Actaea spicata)
Tilsyneladende et nyt fund i Æble Skov (31) (BKS), men det er jo ikke tæger, der går på Druemunke. Den gl. red. husker ikke, at han har set arten her – mon Poul Rafner gør? 24 ex. incl. 3 med frugtstand i en lille skov i et fhv. græsningsareal i Vejlbyskov-området (28) (HT & LCh). Skoven er en blandet løvskov med Bøg på en N-exp. skrænt, og vi skyder på, at Christiansen (og/eller Per Rasmussen) har set den her tidligere. Naturhistorisk Forening så den i det mindste på sin tur til Vejlbyskov-området i 1947. Af velkendte lok. med moderne genfund kan nævnes Kasmose Skov på Røjle Klint (28) (HT & LCh) og Torup Krat (30) (HT & HÆP). Savnes stadig fra Ærø (33), hvor den dog ikke ønskes udplantet.

Krybende Eng-Kabbeleje (Caltha palustris var. radicans)
Nyt fund i et tilgroet kær i Kongshøj Ådal ved Gislev (31) (HT), hvis da ikke Rafner har set den her før.

Engblomme (Trollius europaeus) (X)
De næsten obligatoriske efterlysninger af denne nu kanoniserede art/urt: En mandlig deltager på DOF’s fugletur i Syltemade Ådal den 19. maj under ledelse af brugsuddeler Niels Bomholt havde tidligere set Engblomme i området ved Stenstrup (32) – kan vi få nærmere oplysninger? Samme spørgsmål til den kvindelige deltager på De Vilde Blomsters Dag i ”Rødme Svinehaver”, der kendte arten nær sin fædrene gård i Render SV f. Odense (ved Borreby Møllebæk?) (29) – før dræning i det mindste. Der er ingen efterretninger om Odense Kommunes jagt på arten i september (!), måske derfor? Det var et forsøg på en joke! 2 steder langs Lindved Å i Lumbyholm V f. Nørre Lyndelse (30) var den markante art endnu omkring 1990 (FA/PeR), men begge kær blev effektivt ødelagt af Dianas sønner i forbindelse med såkaldt vildtpleje – grotesk. Med et besøg 11. juni (paradoksalt nok i et heftigt regnvejr) blev der sat en stopper for håbet om, at bare en enkelt plante måtte have overlevet udgravning til sø, udtørring af de tilbageværende endnu omgivende kær og eutrofiering. Inventørens spontane kommentar til de lokale jægeres hærværk bringes ikke her (bortcensureret af formanden). Væk er også Bukkeblad, Smalbladet Kæruld og Maj-Gøgeurt. De fleste danske jægeres såkaldte naturpleje har desværre absolut intet med natur at gøre – skal der ikke gøres noget ved det? Det er sågu da ikke natur at fylde en grusgrav op med fyldjord og så plante nåletræer og alskens vildtbræmmer, Vorherre bevar os for det svineri. Heller ikke i år er Engblomme set på ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (HVH; VBD/HT). En interessant ny oplysning er det, at arten tidligere (i Havlits ungdom) også har vokset over for ”Præsteengen” (29), dvs. på den anden side af Odense Å under Dyrupgård – meddelt af Per Havlit, nærmere betegnet på et areal N f. den store sø ud for Søparken og op mod en ellesump, forgæves eftersøgt i 2009 (PHl), nu fx med Gul Frøstjerne, Rank Vinterkarse og Vand-Brunrod (HT & PHl). Snarest i det, der nu er ellesump! Som rosinen i pølseenden bringer vi dog hele 2 positive efterretninger af kanonarten (mens vi endnu har den) fra det forløbne år: Et spinkelt blomstrende ex. med knækket kuglehoved og 2 endnu spinklere vegeterende ex. på ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (MCO/HT) er måske sidste information om en forsvindende bestand, idet NOVANA-registreringen nu er ophørt i området (tager Nyborg Kommune mon handsken op?). Engblomme er også set i de artsrige væld bag Kratholm ved Bellinge (29) (NJS). Derimod mangler den helt på Sydhavsøerne (33, 34), hvor der måske længe har været for varmt. Sidste: En §3-sag om en grov jordpåfyldning fra Åhuse ØSØ f. Frørup (31) fik ejerne til at hævde, at de havde sikret en bestand af Engblomme ved opgravning og flytning inden lovovertrædelsen (hulkhulk), men den hoppede Nyborg Kommune ikke på. Nikkende Star står endnu ved opfyldningsgrænsen, mens Engblomme antages at have været Eng-Kabbeleje (NSK/JGJ). Jordpåfyldningen fylder ca. 400 m2 i areal og 40 cm i dybde – tilsåning med græs kronede værket, der nu heldigvis skal væk.

Gul Frøstjerne (Thalictrum flavum)
Hidtil upåagtet bestand på ca. 50 ex. helt mod SØ, dvs. Ø f. Stavids Å, i Bispeeng ved Odense (29) (OSK/HT) og betænkeligt tæt på lokaliteten for kanalbroen, men mon ikke den overlever? Kanalbroprojektet blev trods alt vundet af et firma med ”en minimering af indgrebene i den omgivende natur” som et væsentligt kriterium, så hatten af for Odense Kommune her. Vi skal jo også skrive noget positivt engangimellem. Der er ligeledes et nyt fund do. med ca. 5 m2 ved en grøft gennem området Lindholm SV f. Allested (32) med fx Skov-Kogleaks (HT) – dog set i nærheden i en ellesump i 2008 (HT). Som vanligt i Urup Dam Syd i den fhv. Langeskov Kommune (30) (MCO/HT), ligesom den højtvoksende art (endnu) nyder endnu godt af den nu ganske kraftige tilgroning i Skovhaverne bag ”Feddet” SØ f. Nordenhuse (31) (HT). Stadig udbredt i Odnese Ådal omkring Bellinge (29) (MCO/HT), ligesom den stadig er på ”Maen” (alias gamle dawes skøjtesø) ved Dalum papirfabrik (29) (HVH).

Rank Frøstjerne (Thalictrum simplex)
Stadig på Monnet på Tåsinge (32) med ca. 200 blomstrende og mange vegeterende skud i SV-kanten af en tjørneklædt overdrevsknold ved overgangen til strandeng,  med fx Krybende Potentil, Strand-Krageklo og Alm. Knopurt foruden lidt Gåse-Potentil (SSK/JRS o.a.) – opdaget her i 1984 under Feltbotanisk Klubs sagnomspundne sommerlejr. ”Månen” er den eneste kendte lokalitet i det fynske ørige p.t. – bestanden ved pumpestationen på ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) har det i bedste fald meget dårligt med eutrofieringen (læs tilgroning med bredløvede skærmplanter og bredbladede græsser) og er ikke set med sikkerhed i 2009 (MCO/HT). Arten skal have furet stængel, 2-3 gange fjersnitdelte blade, smalle bladafsnit med kileformet basis og bredt pilformet støvfang, men bestemmelse af Frøstjerne er ingen nem sag (har man vist også erfaret i Atlas Flora Danica).

Gul Anemone (Anemone ranunculoides)
Iflg. skoveksperten Erik Aude ofte antropogen i Jylland – og selvom den er naturligt forekommende mange steder på Fyn, er den formentlig menneskebetinget fx i området med AFD-ruderne 3725 Ståby hhv. 3826 Nørre Lyndelse. I disse ruder i det centrale Fyn er den kun set på menneskeprægede biotoper – nærmere betegnet i det levende hegn nær landevejen ved Brobygård (32) (HT 2008-2009) hhv. i den noget kulturprægede del af skoven Dyrehave nærmest Søby Søgård (30) (PoR 2008).

Langbladet Ranunkel (Ranunculus lingua)
Ny for Thurø (32) (og for AFD-rude 4221 Thurø By), som også omfatter en del af det fynske ”fastland”, på en yngre søbred i Østerskov (ABr). Der er også et nyt fund i en mose SØ f. Kølstrup (30) (KSK/MKS, & PE), men er den vild her? Af lokaliteter med moderne genfund kan nævnes Tuemose V f. Nørre Lyndelse (30) og Pilsmose ud for Nyborg statsfængsel (31) (begge HT) samt Fandens Mose ved Krarup (32) (MCO/HT). Arten findes ofte i en lysåben rørsump, men hvis tilgroningen bliver for kraftig, forsvinder den. Dette synes at være tilfældet i den største af moserne ved Harsmark S f. Bagenkop (34), hvor arten er blevet kvalt af næsten uigennemtrængelig Tagrør og Hvas Avneknippe (HT 2008) – første gang set her i 1995 (FA/HT). Det første ruderale fund af denne art i det fynske ørige er gjort på Søndersø fyldplads (29) – den stammer sikkert fra et havebassin på den nordfynske slette (BKS 2004).

Stivhåret Ranunkel (Ranunculus sardous)
Denne art er meget udbredt på strandenge og brakmarker, hvis de da ikke lige er blevet pløjet op, på øerne i Det Sydfynske Øhav (28, 32, 33, 34). Af uransagelige årsager synes den imidlertid aldrig at være fundet på Avernakø (32), men her er den nu set på et par strandenge på V-delen af Avernak (TRN). Den mangler dog i AFD-rude 3620 Avernakø Hoved, så hvis jeg havde været Mikael Landt (men det er jeg ikke), ville jeg nok have udlovet en flaske humle i dusør. I TBU-arkivet findes kun en udokumenteret angivelse ”Taasinge og Avernakø, h.h.”. Vi udelukker dog ikke, at Erik Wessberg har set arten under en af sine ø-odysseer.

Uldhåret Ranunkel (Ranunculus lanuginosus)
Stadig udbredt i Øksenrade Skov ved Middelfart (28) – bl.a. med Tyndakset Star i skovvejkant under Bøg (MCO/HT).

*Musehale (Myosurus minimus)
Nyt fund i en have i Brændeskov (31) (JRS). Ligeledes i en have i Jordløse (32) efter fjernelse af døde Bambus (TRN).

*Rød Julerose (Helleborus orientalis ssp. abchasicus)
Nyt fund som forvildet i en blandet løvlund med Ahorn nær Nr. Søby Kirke (30) med fx Italiensk Arum og Dorthealilje (HT).

Valmuefamilien (Papaveraceae)

*Guldvalmue (Eschscholtzia californica)
Nyt fund i jord på Simmerbølle fyldplads alias Kassebølle komposteringsanlæg (34) (HT). Savnes i Fyns Amt stadig fra Vestfyn (28).

Jordrøgfamilien (Fumariaceae)

Finger-Lærkespore (Corydalis pumila) (A)
Moderne genfund med få ex. i Helnæs Stubhave (= ”Helnæs Strandskov”) hhv. flere steder (bl.a. på gravhøjen i S-brynet) i Hegningen på den samme fhv. ø (begge 28) (begge LCh).

*Mur-Jordrøg (Fumaria muralis)
Nyt fund ved gartneriet på Slengeriksvej i Middelfart (28) (LCh) samt ny for Hindsholm på Kerteminde fyldplads (30) (BKS). Arten var dog ny for Nordøstfyn med 2 fund i 2006 samt et i 2008 (alle BKS), men disse 3 fund var på den fynske side af Tårup Strand. Kendt fra alle distrikter i det fynske ørige. Hjemmehørende i Storbritanien iflg. Stace og endog Jylland iflg. Den Nye Nordiske Flora (”hist og her i V-, N- og S-Jylland, indslæbt i øvrige Danmark”). Jordrøgfamilien er en delmængde af valmuefamilien, hvorfor de 2 familier bør forenes i valmuefamilien, da den ellers er parafyletisk – indtil det modsatte er bevist!

Elmefamilien (Ulmaceae)

Småbladet Elm (Ulmus minor) (R)
Udbredt i krat på V-delen af N-kysten af Siø (Pah, leg. AL). I 2006 var den
”antageligt ny” for Siø i de levende hegn nær stranden (34) (TB) – også erkendt fra bussen af Henry Nielsen fra o. 2002. Elmene er måske oprindeligt plantede? Et nyere fund af antageligt selvsåede ex. fra et levende hegn ved foden af en skrænt i Odense Ådal i Bellinge Mark (29) (HT 2004) er godkendt i AFD (conf. HN).

Nældefamilien (Urticaceae)

Stor Nælde (Urtica dioica var. dioica)
På kanonmødet den 15. marts i Svanninge Bakker (32) blev denne spiselige art til glæde for miljøministeren foreslået som kanonart af Claus Dalskov fra Langeland (34), så der er den nok også. I det mindste blev den en af 12 kanonarter blandt de danske urter, så den må vi værne om til suppen.

Bøgefamilien (Fagaceae)

*Ægte Kastanje (Castanea sativa)
Lille træ spiret fra et frø på Svendborg fyldplads (32) (DBF/FS, leg. BVP), do. sammesteds i 2006 (BKS). Totaludbredelsen i vild tilstand omfatter Sydeuropa, Nordafrika og Lilleasien, men mon ikke drivhuseffekten bringer den nordpå?

Bøg (Fagus sylvatica)
Iflg. TV2’s vejrudsigt var denne nu kanoniserede art udsprunget 8. april ved Skovsøen i Odense (29), så det er 12 dage før Hitlers fødselsdag (for uindviede: se årsrapporten for 2007). Masser af olden under gamle bøge og ege på den markante gravhøj Svenskehøj ved Nyborg (31) fourageret af en flok ringduer (HT). Var det oldenår i 2009?

*Tyrkisk Eg (Quercus cerris)
Som ny for Sydfyn (32) er et stort gammelt ex. set på en kystskrænt i Nørreskov på Tåsinge – måske i sin tid spredt hertil af en Skovskade fra slotsparken ved Valdemarsslot (HN). Holder Caroline Fleming mon Tyrkisk Eg? Kystskrænt er måske en lidt flot betegnelse for en 2 alen høj kystbrink i skovbrynet. I 2003 blev der set opvækst af denne sydeuropæiske art under plantede ex. ved en egeallé til Frydenlund i Østerskov N f. Årup (28) (PoR). Endvidere belagt i Dansk Herbarium fra Glorup (31) i 1960, men der er mistanke om, at dette fund og fund fra 9 andre danske distrikter kun omfatter plantede individer uden opvækst. Som forvildet i England er Tyrkisk Eg den hurtigst voksende art af sin slægt. Merhaba Mustafa!

Birkefamilien (Betulaceae)

Dun-Birk (Betula pubescens)
Her er det Gudhjælpemig slægten, der er kanoniseret. Har Linné levet forgæves? Ny for Æbelø (29) som opvækst i ruinen efter skovfogedhuset/2. verdenskrigs skole mod S (HT). I Storelung (32) er der fældet 2 ha birkeskov, ligesom der er  genryddet 12 ha åben højmoseflade (SNS/ASv) – et vanskeligt projekt, der i sin tid blev startet af Natur & Ungdom. I Nybo Mose (32) er der fældet 4 ha birkeskov, ligesom der er lukket 2400 m gravede drængrøfter (SNS/ASv).

Hasselfamilien (Corylaceae)

Hassel (Corylus avellana)
Så er vi tilbage ved en kanonart! En plante spiret fra den stadig forhåndenværende nød i tagrørsumpen S f. Holckenhavn Fjord (31) (MCO/HT) – vel bragt hertil af en fugl.

Avnbøg (Carpinus betulus)
Gamle ex. i det mindste i Ø-delen af Longelse Bondegårdsskov på Langeland (34), der den 13. september var knastør, idet der dog blev set 2 friske ex. af Alm. Netbladhat (HT) – så var der straks flere væltede træer i den hidsige vind, der forstyrrede afviklingen af Hatbakkernes Dag på den lange, knoldede ø.

Nellikefamilien (Caryophyllaceae)

Femhannet Hønsetarm (Cerastium semidecandrum)
2 ex. på et jordet areal med fx mange Salomons Lysestage i Tommerups industrikvarter (29) som det første fund nogensinde af den spinkle forårsart i AFD-rude 3627 Tommerup (HT) – et nødvendigt fund på baggrund af den hånlatter, der ledsagede den endnu åbne rude på artens udbredelseskort ved AFD-mødet på Botanisk Museum i december 2008.

Nordlig Lund-Fladstjerne (Stellaria nemorum ssp. nemorum)
Overraskende nyt fund i i en blandet løvskov med Bøg og Ask i skoven N f. Nørre Søby (32) (HT, det. Per Hartvig). I årsrapporten for 2002 kunne vi melde om 2
nye fund i Gudme Kommune (begge 31): Langs Stokkebæk i Skrams Vænge (PoR 2000) og i en engkant ved Stokkebæk nær Hesselager (PoR 2001) – begge conf. AFD. Stellaria nemorum ssp. kersii, overgansformen mellem Nordlig Lund-Fladstjerne og den i Fyns Amt klart hyppigste underart Sydlig Lund-Fladstjerne (Stellaria nemorum ssp. glochidisperma, eller ssp. montana i Flora Nordica 2), er fundet i Broby Skov (32) i 1995 (TRN, conf. AFD). Sydlig Lund-Fladstjerne, hvis blade alle har hjerteformet grund (hos Nordlig Lund-Fladstjerne har de øvre blade ofte kileformet grund), savnes fra Ærø (33). Det bliver spændende (også for Morten DD?) at se kortene over de ovennævnte taxa i Atlas Flora Danica-publikationen.

Tykbladet Fladstjerne (Stellaria crassifolia)
Udbredt omkring Holckenhavn Fjord (alle 31), hvor den både vokser i den mørke bund af høj tagrørsump mod SØ og NV samt ved slåede spor i mere lysåben strandrørsump mod N (alle MCO/HT) – bestandene NV og N f. fjorden er hidtil ukendte. Artens nuværende udbredelsescentre på Fyn er måske omkring Gamborg Fjord (28) og Holckenhavn Fjord (31), men den bør kunne findes mange andre steder også (med alle de tagrørsumpe) – fx på Fænø (28), hvor Emil Rostrup fandt den første gang i 1887. Den uanselige art savnes fra Ærø (33).

*Skærmarve (Holosteum umbellatum) (R som vild)
Nye fund i en vejkant ved Haugevej 206 i Stige (29) (BKS), ved den fhv. amtsgård på Ørbækvej 100 i Odense (29) (HT) og i et vejkryds (Brabækvej/Hvileholmsvej) ved Birkende (30) med en pæn bestand med enkelte flotte ex. (BKS). Just opdaget, før kommunen helt fik overtaget på den nu salige amtsgård (29): Flere 100 ex. (måske op til 1000?) i P-pladsens stenbede med Platan – dog er der flere Femhannet Hønsetarm. Standere af Skærmarve blev set endnu den 18. juni (HT). Savnes endnu fra Østfyn (31) og Sydhavsøerne (33, 34).

Knude-Firling (Sagina nodosa)
Denne lille kære art med relativt store hvide blomster har en tvivlsom fremtid i den eutrofe Dannevang: Tilgroet bort fx ved Holckenhavn Fjord (31) (HT), sidst set her 12. juli 1982 (HT, incl. fotos af arten samt biotopen med Storebæltsfærgen i baggrunden). Premierløjtnant Lund havde Knude-Firling fra den nærliggende Østerø (31) allerede i 1859, men der er den næppe heller ikke længere? Et belæg af en ”caryophyllace” fra myretuer på Thurø Rev (32) (HT 2008) er bestemt til nærværende art i AFD (det. Per Hartvig). Fra denne lokalitet er den kendt af Svend Andersen (”Thurø Overdrev”) mellem 1912 og 1943, men ikke set siden på Thurø iflg. Wessbergs ø-flora. Dog er der en lokalitet på fastlandet af AFD-rude 4221 også: Odden S f. Maegård (dvs. Skårupøre) (32) (HT 2000), men det er uden tvivl en vigende art også i det fynske ørige.

*Fikser-Nellike (Lychnis coronaria)
Pæn population ved ”Måle Strand” på Hindsholm (30) (IL & LL) – også set her af en vis tægejæger (BKS).

Blæresmælde (Silene vulgaris ssp. vulgaris)
Den gl. red. (alle HT, hvis ej andet nævnes) har bl.a. set Årets Fynske Urt 2009 på følgende lokaliteter i det forløbne år: På et jorddige S f. Lisbjerg Mose (29), ved markvejen, der fører ned til Urup Dam fra V (30), i kanten af en eng mod NV i Urup Dam (30) (ER & HT), med en pæn bestand i en græsrig bivejskrænt nær Hjulby Sø ved Fiskehus (31), på fhv. færgeterræn i Nyborg (31) og med kun 3 ex. i fjordbrynet af en grim nåletræsplantage ved DI’s grimme (men smukt beliggende) kursuscenter N f. Holckenhavn Fjord (31). I AFD-rude 3826 Nørre Lyndelse (begge 30) blev den først set i midten af august med 3 små tæpper i en græsrig bivejkant ved Hovlunggyden mellem Allested og Nørre Søby samt med endnu et lille tæppe på en kvart m2 i en markvejkant under en af 2 store NEC-vindmøller i Dammet V f. Røjle Skov. I AFD-rude 4030 Munkebo (alle 30) var der endnu få blomstrende den 20. september ved jættestuen domineret af Stor Nælde i Munkebo. I Dalby Høj-området er den også på NØ-skrænten af den artsrige, nu plejede gravhøj med fx de 3 fordums hede- og overdrevsarter i Feltbotanisk Klubs salige kortlægning fra 1980’erne Knoldet Mjødurt samt Eng- og Dunet Havre, men dog med dominans af Alm. Hvene. Endelig i et levende hegn ved en markvej ved Munkebostien SV f. Munkebo (30). Og nu bliver det rigtig sjovt: Sammen med Fjorårets Fynske Urt Alm. Torskemund på Boertmanns fhv. Lav Tidsel-overdrev ud for NV-hjørnet af Holckenhavn Fjord (31) og do. i en græsklædt fhv. grusgrav ved Pilevad nær Hjulby (31). På banegårdsterrænet ved havnen i Svendborg (32) er den set med Klinte, Nikkende Limurt, Vingefrøet Bibernelle, Hare-Kløver, Dunet Vejbred, Stor Væselhale, Alm. Kamgræs og Dunet Havre (ABr & CHu) – iflg. den lokale parkmand er der dog ”kun” udsået Bibernelle, Rød Kløver, ”Blå Staudelupin” og Honningurt plus en græsblanding, men uden Væselhale og Dunet Havre. Den slags floraforfalskning er forkastelig – og selv om nogle af de fundne arter skulle være kommet af sig selv, bør de ikke kortlægges i en registrering af Danmarks vilde flora. En lignende udsåning med masser af Blæresmælde kan den stakkels gl. red. hver dag med bordtennis ærgre sig over ved Rasmus Rask-skolen i Bellinge (29). Læs mere om artens udbredelse i det fynske ørige i Fynskredsens meddelelsesblad (her vil forhåbentlig figurere nogle spontane bestande fra Den Sydfynske Erhvervspark (32, 33, 34) samt fra Vestfyn (28)) – eller måske i en artikel i URT forfattet af Carsten Hunding? Ud fra NF’s arkiv er den faktisk hyppigst på Vestfyn (28), idet der er flest angivelser herfra, mens der ingen er fra Langeland (34). Esta especie crece también en La Gomera, Islas Canarias, como ssp. commutata (HT).

*Kegle-Limurt (Silene conica)
Nyt sted i Assens (28) S f. nogle træningsbaner (VBD/TRN) – på et areal, hvor der er mange typiske overdrevsplanter. Arten blev i 2005 genfundet for Assens på Pilebakken, en S-exp. overdrevsagtig bakke (TRN). Det første fund i det fynske ørige af denne kære lille art blev gjort i netop Assens i 1890. Den har en udpræget nordvestlig udbredelse på Fyn, hvor den i øvrigt kun kendes fra d. 29 (Hjortebjerg, HT siden 1989 – ligeledes med belæg i Dansk Herbarium). I 2006 var der et nyt fund på vejskrænten N f. Søbjerg i Nældemose-ruden (28) med fx Grådodder og Trekløft-Stenbræk (TRN).

Klæbrig Limurt (Silene viscosa)
Mange og nu også helt ude ved spidsen af Enebærodde (29) (HVH). I Fyns Amt hidtil kun kendt fra de nordlige distrikter 28, 29 og 30. Vi savner fotobelæg fra d. 32, 33 og 34, så de pågældende angivelser må indtil videre udgå!

Nikkende Limurt (Silene nutans)
5 blomstrende ex. på en græsklædt jordbunke ved Sct. Knuds gymnasium i Odense (29) (HT) – hvem har sat den her? Den er ellers totalt fraværende fra det fynske indland (se også under Blæresmælde om et fund i en frøblanding (?) i Svendborg (32) (ABr & CHu)). Få ex. er fundet på en klint Ø f. Fakkegrav ved Vejle Fjord (GF/WE) – også en sjælden plante i det sydlige Jylland, hvor dette fund iflg. Gejrfuglen er det eneste S f. Djursland i nyere tid.

Bakke-Nellike (Dianthus deltoides)
Mange ex. på NV-skrænten af Drengehøj (28) (TRN) – tidligere i AFD-rude 3425 Flemløse kun set i Høed Banker (28) (TRN), her også Thor Hestnes 1988. I den fynske gravhøjsregistrering (nr. 88 Drengehøj) er arten angivet som sjælden på N-skrænten, sjælden på V-skrænten og temmelig sjælden højt på S-skrænten (HT 1987-1989), men det er nu også over 20 år siden. Svend Andersen havde den ikke på Drengehøj i 1911. I Høed Banker har den kønne plante i det mindste været kendt siden 1988 (Thor Hestnes).

Strand-Nellike (Dianthus superbus)
Overraskende genfund på den ellers både velbesøgte og velundersøgte strandeng Monnet på Tåsinge (32) i forbindelse med NOVANA-registrering (SSK/JRS o.a.). Det er dog en lille bestand, som især uden for blomstringstiden kan overses i det store naturområde. Lokaliteten ”overvåges” nu også af et par store vindmøller bag eller rettere over Vårø Skov, som har skabt splid i befolkningen – til gengæld er der (endnu?) ikke opført et trafikanlæg i forbindelse med en fast forbindelse til Ærø (det var faktisk planen i den brølende 2. halvdel af 1900-tallet!). Bestanden er den 11. september (hvor samtidig vindmøllerne trådte i funktion, what a coincidence) optalt til 3 frugtende (hertil vel 2 bidte) og 20 vegeterende ex. i 3 små klynger i et vel sjældent overskyllet overdrevsparti domineret af Rød Svingel og Alm. Hvene, men også med fx Tormentil, Djævelsbid, Fåre-Svingel, Vellugtende Gulaks og Blågrøn Star (HT & SSK/JRS). Nogle vinterstandere viser, at det ikke er artens første år på lokaliteten i nyere tid. Den eneste reference, vi har kunnet finde til artens forekomst på Monnet, er Svend Andersens noter, idet han her angiver den fra ”Vaarø Strandeng”. Andersen døde i 1951, så arten er en gammel svend på stedet. Der er flere ældre fund af denne eksotisk udseende art i nærheden – således er der 5 belagte fund fra strandengene ved Stjovl Knude lidt Ø f. Monnet i Dansk Herbarium, hvoraf det sidste er samlet af Svend Rungby den 23. oktober 1964. Hertil endnu et belæg fra ””Rallen” ved Stjovl” (vel identisk med øen Store Rallen), samlet af Knud Wiinstedt den 8. august 1915, samt en angivelse uden år fra Vemmenæs helt mod SØ på Tåsinge af Emil Rostrup (formentlig et fund fra før 1907). Den bør også eftersøges på Thurø (32), hvorfra den er angivet af Thorvald Sørensen (dvs. et fund fra før 1973) – der kunne sagtens være tale om ”Thurø Rev”. Set på ”øerne” i Henninge Nor (34) senest i 2008 (TB) – bliver de snart til rigtige øer igen? Savnes endnu fra den kendte dilettantskuespiller og oldboysfodboldstjerne Hans Oles Vestfyn (28). NB: Lokaliteten for Strand-Nellike er gengivet i URT 2010:1 på side 13 med forkert tekst – den rigtige tekst er: ”Lokalitet for Strand-Nellike (Dianthus superbus) på Monnet på Tåsinge. Foto: HT, 11. september 2009.”

*Konellike (Vaccaria hispanica)
Moderne genfund på Kerteminde fyldplads på Hindsholm og Årslev fyldplads (Årslev Kommunes jorddepot) (begge 30) (begge BKS). Allerede i 1998 kendt fra alle distrikter, hvilket naturligvis er noteret af Stephensen i den gule bog.

Portulakfamilien (Portulacaceae)

Liden Vandarve (Montia verna)
Som vanligt en lille bestand mod S i ”Rødme Svinehaver” (32) (VBD/ABr (SSK) & HT).

Middagsblomstfamilien (Aizoaceae)

*New Zealandsk Spinat (Tetragonia tetragonioides)
Moderne genfund på Svendborg fyldplads (32) (DBF/FS). Savnes i den fynske underregion endnu fra Vestfyn (28) og Ærø (33).

Salturtfamilien (Chenopodiaceae)

Drue-Gåsefod (Chenopodium botryodes)
I hundredevis i skåret rørsump i Vornæs Vejle på Tåsinge (HT) ved stien ud til fugletårnet i Ø-delen (HT).

*Hjertebladet Gåsefod (Chenopodium hybridum)
Nye fund (alle BKS, der skønt nu tægejæger vist endnu holder meget af denne plante, snøftsnøft): Små spirende ex. spirende op af nyanlagt græsplæne på Skippervej 17 i Stige (29), en plante på blottet bund i ”Heden” nær J.P. Winsløvsvej i Odense (29) og i en køkkenhave ved Midskovvej i Midskov på Hindsholm (30). Køkkenhaven er artens klassiske biotop. For 6. år i træk talrig samme sted i NV-kanten af Urup Dam (30) (ER & HT). Også et moderne genfund ved Hjallesevej 37 i Odense (29) (HVH), idet finderen dog selv har set arten i SV-Odense (29) tidligere.

*Mur-Gåsefod (Chenopodium murale)
I gartnerikompost på Langager fyldplads ved Nonnebo (30) (BKS) – sidst 1998. Alle 4 kendte fynske lokaliteter er pudsigt nok på Nordøstfyn (30).

*Figenbladet Gåsefod (Chenopodium ficifolium)
Nyt fund i Munkemose i Odense (29) (BKS) – på plantejagt ikke opad Kinas blå flod, men blandt spritflasker og øldåser langs Odense Å. Pudsigt nok havde J.C. Poulsen Hjertebladet Gåsefod i netop Munkemose i 1869. Den figenbladede art er stadig ikke med sikkerhed meldt fra de fynske sydhavsøer (33, 34). V f. Lillebælt er den fundet i en lavning i kanten af en kornmark nær Ødis Kroge ved Kolding (GF/BVP & JR). Biobent betegner den som en indslæbt art under spredning i Danmark – måske pga. et varmere klima.

Tangurt (Bassia hirsuta) (R (A))
Endelig fundet på ”Thurø Rev” (32), omend kun med ca. 25 ex. i små saltpander mod Ø (DBF/CHu & SSK/ABr, leg. HT), men vil sikkert sprede sig yderligere her.
Ved Øgavl i Thurøs NØ-hjørne (32) er den som sunket i jorden (sidst 1994 (EWe)), men græsning vil kunne gøre underværker (i årsrapporten for 2006 stod desværre Øgavl på Tåsinge – en pinlig fejl, som beklages). I hidtil uset mængde V f. Ferskesø på Bågø i Lillebælt (28) sammen med Strandgåsefod, men næsten ingen Kveller (DBF/TRN).

Syrefamilien (Polygonaceae)

Strand-Skræppe (Rumex maritimus)
I tusindvis på udtørret fhv. fjordbund i ”Ølundgårds Inddæmning” V f. den nuværende Odense Fjord (29) med et lignende antal Blågrøn Gåsefod (HT & KDJ) – man fristes næsten til som Hofman Bang den ældre at formode spontan opståen i luften. Udtørret gammel fjordbund som i dette naturgenopretningsprojekt er dog næppe noget at byde fuglene! Blandt andre lokaliteter med nye fund kan nævnes et udtørret vandhul ved Bregnemosehus ved Juelsbergvej NV f. Nyborg (31) med få ex. sammen med fx Billebo-Klaseskærm og Vand-Ærenpris (HT), mens der blandt lokaliteter med moderne genfund kan nævnes en skåret rørsump i Vornæs Vejle på Tåsinge ved stien ud til fugletårnet i Ø-delen (32) med mange ex., omend færre end Drue-Gåsefod (HT). Østenbælts er den efter en efter en ekskursion til Enø med DBF set på en søbred ved Tissø med fx Blågrøn og Rød Gåsefod samt Høst-Rødtop, Soløje-Alant og måske Klæg-Siv (HT). ”Saltholdigt vand vælter frem …”, som Palle Gravesen skriver i sin sjællandske plantebibel.

Sump-Skræppe (Rumex palustris)
Vor mand på Langeland har i Tryggelev Nor-området (34) nu ikke kun set denne sydlige art nær ”Lille Galtebjerg” ved den fhv. pumpestation i Tryggelev Nor, men også mod S ved det lille hus med fugleplancherne V f. Salmenor (begge 34) (begge TB).

*Vej-Pileurt (Polygonum aviculare s.str.)
Nogle ornitologer på fugleognatur.dk er meget interesserede i, hvad de fugle, de fotograferer, fouragerer på – på Nyborg St. (31) går Gråspurv til Vej-Pileurts lækre frø (HT). Herbarister ved tilsvarende, at pileurternes frø er det første, der bliver ædt, hvis der kommer en rotte forbi samlingen. Pr. februar 2009 er der til Atlas Flora Danica indgået 3845 belæg af Polygonum, som gør den til slægten med 6. flest indleverede belæg. Der er i alt indgået 170.000 belæg på daværende tidspunkt. Kvalitetskontrol er ikke noget, Morten DD fordriver tiden med. Men hvad skal dansk naturhistorie egentlig med belletristiske publikationer om Mols Bjerge?

Vinge-Pileurt (Fallopia dumetorum)
I et buskads over for det fhv. rådhus i Langeskov (30) (BKS) – sjælden på Nordøstfyn iflg. finderen. M.L. Mortensen fandt den ved Ulriksholm (30), mens H.C. Hansen fandt den i en skov ved Agedrup (30) i 1947, og det lyder i det mindste lidt mere oprindeligt.

*Russisk Pileurt (Fallopia baldschuanica)
Denne i Danmark måske hidtil oversete art fra C-Asien er forvildet til en Ø-exp. græsset kystskrænt på ”Skaboeshuse Strand” N f. Nyborg (31) (HT, det. Per Hartvig) – dog betænkeligt nær de lokale sommerhushaver. Iflg. bestemmeren også taget andetsteds i det fynske ørige, så hold øje med den. Afviger fra Vinge-Pileurt ved at være en vedagtig flerårig, hvor de større blomsterstande er grenede (hos Vinge-Pileurt har de samme blomsterstande kun én hovedakse). I Storbritanien spredt forekommende som vedvarende udsmid eller relikt i ruderale krat og hegn, men sjældent rigtigt naturaliseret.

*Kæmpe-Pileurt (Fallopia sachalinensis)
Nye fund (alle HT): Med en stor bestand i bivejkanten lige S om jernbaneoverskæringen på Ejbyvej (nær Vestermosevej) mellem Ejby og Nørre Åby (28), med en tæt klynge i brynet af en løvskov med Alm. Hæg ved en sti i Lumbyholm V f. Nørre Lyndelse (30), med ca. 200 m2 på en græsvold ved en kunstig sø V f. Fredenslund i S-delen af Hovlung SV f. Nørre Søby (30) og med 2 store klynger ved markvejen Ø f. Fandens Mose ved Krarup (32). Stadig også ved Korinth Savværk (32) (DBF/FS), hvor den har kunnet sprede sig fra i det mindste siden 1996 (AFD/HT & TRN). Der tages dog et vist forbehold mod, at de angivne fund kan være hybriden med Japan-Pileurt – det må du ud at undersøge, Carsten Callisen. Kæmpe-Pileurt forekommer stadig at mangle fra Østfyn (31) og Ærø (33).

*Finsk Pileurt (Aconogonon x fennicum)
Meget udbredt i området omkring Glamsbjerg (alle 28) – fx ved Hårby Å i Glamsdalen og flere steder langs jernbanen (omkring Flemløse og nær Glamsbjerg Hotel) (alle TRN, alle conf. AFD) – heraf ved hotellet i 2009. Iflg. Flora Nordica 1 første gang i Danmark ved Vesterlund i V-Jylland i 1960 – pr. 1991 dokumenteret fra 15 lokaliteter (incl. i det fynske ørige), hvoraf den måske nogle steder har etableret sig. Reproduceres udelukkende vegetativt, idet den spredes ved rhizomer transporteret med jord. Der er formentlig flere andre fund i det fynske ørige, og vi arbejder på en oversigt. Nogle af dem er i en ryddet frugtplantage med nåletræer i S-kanten af Morud (29) (HT 2000), på fyldpladsen ved Glisholm i udkanten af Odense (29) (BKS 2002), i en gammel frugtplantage ved Tyveknap i Bjerne Mark på Horneland (32) (HT 2007), alle det. HN 2010.

*Pohuehue (Muehlenbeckia axillaris)
Ny som forvildet i den fynske underregion ved resterne af Grindløse Ås (29), hvor der i den fhv. grusgrav var aflæsset såvel gammelt som nyt gartneriaffald, men stadig med en rimelig overdrevsflora omkring affaldet. I en ældre affaldsbunke havde denne art bredt sig og fyldte næsten hele bunken, dog med Vinterglans (Pachysandra terminalis) ind imellem (TRN). Fynskredsens tidligere formand Else Karlog, der døde i 2009, kendte den som stueplante og kaldte den Prikker I Luften. Den findes også på en skråning med bjergplanter i Botanisk Have i Hopenhagen (TRN, der også har den i sin egen have). Pohuehue er navngivet af maorierne og er hjemmehørende i New Zealand, hvor den findes på klippegrund og i flodlejer på Sydøen og S-delen af Nordøen. Den danner et tæt bunddække med sine seje stængler og små mørkegrønne blade, idet den også formår at sprede sig underjordisk. Der er mange cremefarvede blomster, som ofte har han- og hunblomster på samme plante. Frugten er hvid.

Hindebægerfamilien (Plumbaginaceae)

Strand-Engelskgræs (Armeria maritima ssp. maritima)
Ny for Æbelø (begge 29) nær et spor på et svagt SV-exp. overdrev og på en S-exp. vold over en mosrig lavning i en gammel ralgrav, begge mod S (begge HT). Engelskgræs er vel så det, man kan kalde en kollektiv kanonart (haha).

Tætblomstret Hindebæger (Limonium vulgare)
5 blomstrende ex. på Siø-dæmningen nær Tåsinge-siden med fx Strand-Karse (Pah, leg. HT). Rigt blomstrende fx Monnet på Tåsinge (32) (HT & SSK/JRS), og ligeledes blomstrende i mængde på ”Thurø Rev” (32) (DBF/CHu & SSK/ABr) – incl. nær saltpanderne med Tangurt, så den har haft godt af, at der ikke går får mere. Begge steder er den også set af H.C. Hansen i 1930 og 1946, så han var ligesom Svend Andersen en mand, der kom rundt.

Perikonfamilien (Hypericaceae)

Dværg-Perikon (Hypericum humifusum)
Nyt fund på en afgræsset mark ved Søndervej på Thurø (32) (ABr) – straks frahegnet, så fårene ikke æder den. Svend Andersen så den på Thurø Overdrev (= ”Thurø Rev”) (32) i 1923, og her var den også i 1995 på en myretue i brynet af et tjørnekrat (HT), mens Erik Wessberg har set den i en ung kultur af Nordmannsgran ved sommerhusområdet SØ f. Gyldensten (omtrent N f. Revet og Ø f. den nye lokalitet) (32).

Lådden Perikon (Hypericum hirsutum)
Arten er A-art i Atlas Flora Danica, men flere steder på Fyn er den ganske udbredt – fx i Odense-området (29, 30). Her er den antageligt genfundet i Sejerskov (29) (FHP), som er en del af Hunderup Skov. Herfra er der belæg i Dansk Herbarium i 1868 (J.C. Poulsen), ligesom den er angivet herfra i 1905 (samt i NF’s arkiv af købmand Ejlstrup i 1916). Imidlertid er den ikke set i Hunderup Skov incl. Sejerskov i AFD-rude 3828 Dalum (men dog flere steder Ø f. Hunderup Skov). Ligeledes er arten udbredt i skove på Røjle-halvøen ved Middelfart (28), hvor den også findes i en vejkant i Vejlbyskov (28) (HT). Af lokaliteter med moderne genfund kan endvidere nævnes Øksenrade Skov ved Middelfart (28) (MCO/HT), skoven Ø f. vejen S f. Ladby (30) (IL & LL) og Vårø Skov på Tåsinge (32) (HT). Kan måske tænkes at genindvandre til Ærø via kulturprægede levesteder – sidst set her i det for længst ødelagte Borgnæs Krat (33) i midten af 1800-tallet (belæg). Hold øje med den, ærøske botanikere!

Smuk Perikon (Hypericum pulchrum)
Nyt fund med 3 små klynger i brynet af en plantage af Rød Gran i Kerte Kohave (28) – alle med standere fra sidste år den 25. maj og sammen med fx Håret Frytle (HT). Der er dog en del angivelser fra Kerte Bakker (28). På Galgebjerg i ”Jordløse Bakker” (32) var den pæne bestand endnu i knop den 6. juni – så det er lidt for tidligt, hvis den botanikinteresserede ornitolog Knud Flensted vil se den i blomst.

Lindefamilien (Tiliaceae)

Storbladet Lind (Tilia platyphyllos) (R)
Et ældgammelt ex. holder endnu ud – nu i en indhegning – mod N på Æbelø (29) (HT), men hvad med foryngelsen?

Småbladet Lind (Tilia cordata)
Iflg. lektor Peter Milan Petersen er der kun et enkelt lindetræ på Vejlø Kalv (30), der dog selvforynger sig – men resten er Eg, så lindeskov er et stort ord. Lind er ligesom Birk en kanonslægt (forstå det, hvo som kan).

Katostfamilien (Malvaceae)

*Liden Katost (Malva pusilla)
Nyt fund i en vejkant ved Mølleleddet 31 i Nørre Esterbølle (29) (BKS). Belagt i Hofman Bangs Herbarium fra Hofmansgave (29) samt i Dansk Herbarium fra Bredstrup (29) i 1939. Der foregår åbenbart revurderinger i AFD: Et ellers godkendt belæg af denne art fra en tomt efter et fasaneri ved Wedellsborg (28) (HT 1995) er ombestemt til Rundbladet Katost (Malva neglecta), mens et ellers godkendt belæg af Rundbladet Katost fra et eutroft græsareal mellem grusgraven og overdrevet på Fakkebjerg ved Bagenkop (34) (HT 1995) er ombestemt til Alm. Katost (Malva sylvestris ssp. sylvestris) (begge det. Per Hartvig).

Rosen-Katost (Malva alcea)
Genfundet (?) på Iholm i Svendborg Sund (32) neden for dammen nær anløbsbroen med fx Alm. Katost (HN) – sidst måske noteret herfra af M.T. Lange i 1860, så Ærøfærgen har sejlet forbi et par gange siden da. Begge Katost-arter blev overset den 25. september 1997 ved den gl. red.’s hidtil eneste besøg på øen, men det var også halvmørkt. Ved et kontrollerende opslag i Langes Den sydfyenske Øgaards Vegetation viser det sig imidlertid, at han kun nævner Thorseng som lokalitet for arten, så måske er det et nyfund (i TBU-arkivet citeres han også for Iholm, men måske er det en fejl?). Nye fund (begge 31) af arten er der i en vejkant på strandoverdrevet ”Feddet” SØ f. Nordenhuse – også forvildet på sommerhusvejen Drejet lige N f. ”Feddet” ligesom Moskus-Katost, som dog er langt hyppigere (begge HT). Vanligvis i mængde på den græsklædte dæmning mellem Fjordmarken og Otterup lystbådehavn, omend først bestemt som Moskus-Katost (FD/MC, det. JF) – sidstnævnte er der dog også! Rosen-Katost, der nu også spredes antropogent, skulle have været A-art i Atlas Flora Danica, men står desværre som B-art i taxonlisten.

Læge-Stokrose (Althaea officinalis) (R som spontan)
Nyt fund lige ved færisten, når man går ind på (hjemmeboende fynboer vil nok sige ud på!) Enebærodde (29) (HVH, eksilfynbo). Sidst set af Anton Andersen på Nordfyn (begge 29) i 1904 på strandskrænter N f. Bogense og i 1909 ved Gyldensten, hvor den blev samlet til Dansk Herbarium. Andersen er pudsigt nok den nævnte eksilfynbos oldefader. Arten kan på sin nye lokalitet have antropogen oprindelse (fx spredning fra dyrkning i sommerhusområdet)? De 2 eneste fund fra Nord-/Midtfyn i nyere tid er på ruderater: Odense Nord losseplads (29) (BKS 2002) og på en artsrig jordbunke ved kolonihaverne bag Roesskovparken i det vestlige Odense (29) (HT 2006). I 2002 betegnede vi den endog som ny for Nord-/Midtfyn (29) – det skal selvfølgelig være i nyere tid, uuhaohskræk. En stander er set i renden mellem brodæmningen og kampestensvolden ved den efterhånden tærede Langelandsbro lige N f. Rudkøbing (34) (TB), hvor samme inventør fandt den i 2008. Savnes samlet set (incl. ruderale fund) endnu fra Østfyn (31), men synes i spredning.

*Kinajute (Abutilon theophrasti)
Nye fund: I affaldsbunker for enden af en havremark i Voldtofte (28) med fx Stribet Kløver, Dild, Pastinak og Blå Pigæble (TRN) samt spontant fremvokset i en have på H.C. Andersensvej 27 i Svendborg (32) – sikkert fra en pose med solsikkefrø til fuglene (CHu). Et moderne genfund er der i foden af en kompostbunke på Munkebo fyldplads (30) (BKS; HT). Denne østasiatiske fuglefoderart er endnu aldrig mødt på Langeland (34).

*Tysk Poppelrose (Lavatera thuringiaca)
Nyt fund på Årslev fyldplads (Årslev Kommunes jorddepot) (30) (BKS). Denne art fra SØ-Europa synes i øvrigt kun kendt fra Sydfyn (32), hvor den blev set på Fåborg fyldplads i 2003 (BKS, det. HÆP). Thüringer Strauchpappel er en op til 1,8 m høj flerårig urt, som i Tyskland er spontan i mesofile hegn med Bugtet Kløver og Alm. Kohvede samt i burremarker med Glat Burre. Dens totaludbredelse er Ø-Europa (S-Tyskland til Italien) og SV-Asien (mod Ø til S-Rusland, Kazakhstan og Tyrkiet).

Soldugfamilien (Droseraceae)

Rundbladet Soldug (Drosera rotundifolia)
I Plovskær ved Sønderby (28) er optalt 27 frugtende og 6 vegeterende ex. – ofte med Sphagnum magellanicum og Mose-Jomfruhår (Polytrichum strictum) i den samme tue (MCO/HT). Denne oligotrofe mose (og især de ilt-, lys- og vandkrævende arter som denne art) er imidlertid akut truet af ikke bare almindelig eutrofiering, tilgroning og vandindvinding, men også det totalt håbløse jagtbrug, der udfolder sig omkring mosen til forskel for bare et par år siden, hvor der var græsning ved heste omkring mosen. Hvad skal vi med alle de fodertønder og ”vildtbræmmer”, som vel snarere er statsbetalte marker? Af andre lokaliteter med moderne genfund (alle 32) af denne i mellemtiden kanoniserede art kan nævnes ”Rødme Svinehaver” (VBD/ABr (SSK) & HT), mosen Skovholm i Sellebjerg Skov SØ f. Kirkeby (FS & HT; MCO/HT) og mosen i Ravnebjerg Skov N f. Svendborg (MCO/HT). Vi går dog ud fra, at man vil gøre alt for at bevare disse kanonarter (incl. Stor Nælde?), så noget er naturkanonen måske godt for. Savnes fra Ærø (33) og vil næppe nogensinde blive fundet her med det grønne ligtæppe, der dækker Danmark. Også set i klitlavninger på Eskebjerg Vesterlyng med fx Liden Ulvefod (FTSF/JHC).

Liden Soldug (Drosera intermedia)
Lokaliteter med moderne genfund (begge 32), hvor denne art vokser udpræget selskabeligt, er mosen Skovholm i Sellebjerg Skov SØ f. Kirkeby (32) (FS & HT; MCO/HT) og mosen i Ravnebjerg Skov N f. Svendborg (32) (FS & HT; MCO/HT). Aktuelt er der næppe Langbladet Soldug (en overvejende solitært voksende art) i Skovholm eller for den sags skyld i Ravnebjerg Skov – har den mon nogensinde været her?

Violfamilien (Violaceae)

Håret Viol (Viola hirta)
Nyt fund med 5 planter med standere i hegnskanten af hestefælleden S f. DI’s grimme kursuscenter N f. Holckenhavn Fjord (31) med fx Alm. Agermåne, Krybende Potentil, Tveskægget Ærenpris, Hvid Snerre, Håret Star og Skov-Løg (HT). Svend Andersen havde den som hist og her omkring Nyborg, men ellers sjælden på Østfyn (31). En hensygnende bestand, men dog endnu incl. et tæppe på knap 1 m2, findes på en kraftigt tilgroende skrænt ved Odense Å opstrøms Kratholm ved Bellinge (29) (MCO/HT).

Tamariskfamilien (Tamaricaceae)

*Gallisk Tamarisk (Tamarix gallica)
Ny for Sydfyn (32) på Svendborg fyldplads (DBF/FS). I det fynske ørige i øvrigt kun kendt fra det nu hedengangne ruderat ved Roesskovvej i Odense (nu Christiansparken) (29) (BKS; DBF/FS 2007).

Græskarfamilien (Cucurbitaceae)

*Enbo Galdebær (Bryonia alba)
3. fund i nyere tid på Østfyn, hvor arten ellers traditionelt har været sjældnest i det fynske ørige, i frugtplantagen ved Refsvindinge Kirke (31) (BKS). Vel også denne art i en træaffaldsbunke nær sommerhusområdet på Sønderby Klint (28) (MCO/HT). Et jysk fund fra 2005, hvor 2 ruderattosser endnu begav sig vestenbælts på rudustur, har ikke været nævnt: Skanderborg losseplads (BKS & HT).

Pilefamilien (Salicaceae)

*Grå Poppel (Populus x canescens)
Ny for Æbelø (29) som opvækst efter plantede individer i brynet af en løvskov med Stilk-Eg mod V (HT).

Korsblomstfamilien (Brassicaceae)

Kronløs Springklap (Cardamine impatiens) (R)
Genfundet i Staurby Skov (28) med et ex. (LCh) – samlet her til Dansk Herbarium af Anfred Pedersen i 1980. Arten kendes fra Fyns Amt i øvrigt kun fra Sydfyn (32).

Skov-Springklap (Cardamine flexuosa)
Nyt fund i et sumpet område (= vådt bed) i Sejerskov-delen af Hunderup Skov nær bebyggelserne mod Hjallesevej og campingpladsen i Hunderup (29) med fx Sump-Fladstjerne (aka Sump-Fuglegræs) (HVH) – hidtil ikke set i AFD-rude 3828 Dalum (HT). Af lokaliteter med moderne genfund kan nævnes Øksenrade Skov ved Middelfart (28) (MCO/HT). Nogle fund fra de senere år er konfirmeret af Per Hartvig i AFD: I et stævnet skovstykke i Brænde Ådal V f. Kerte Bro omtrent S f. Topgården (28), hvor Ask står tilbage (HT 2008) – voksende bl.a. sammen med Alm. Månerude og omtalt i sidste års rapport under denne art, men under peudonymet Skovkarse. Hertil med et ex. i midtterrabatten af en cryptomeriaplantage nær den gamle planteskole mod SV i Knagelbjerg Skov (32) (NS/HT 2007) og i et væld over en sø ved Tyveknap i Bjerne Mark på Horneland (32) med fx Eng-Kabbeleje (HT 2007). Der er også et nyere fund i Fjællebro Holt ved Krengerup (28) (TRN 2007). Skov-Springklap savnes i den fynske underregion stadig fra Ærø (33).

Tyndskulpet Brøndkarse (Rorippa microphylla)
Ny for Æbelø (29) ved det relativt nygravede, lavvandede vandhul langs gul rute mod NØ – endnu dog kun med få (og vegeterende) ex., med fx Kær-Ranunkel (aka Nedbøjet Ranunkel) og Sværtevæld.

*Gyldenlak-Hjørneklap (Erysimum cheiranthoides)
Nyt fund med mange blomstrende ex. i en udyrket bræmme mellem en hvedemark og et levende hegn nær Niels Juelsvej V f. Nørre Lyndelse (30), men flere Mangefrøet Gåsefod (HT). Ikke meldt fra Ærø (33).

Rank Vinterkarse (Barbarea stricta)
Endnu udbredt (dog især mod Ø) i Bispeeng ved Odense (29) (OSK/HT) – i hvert fald i den indtil for nyligt afgræssede del, hvorimod den synes forsvundet fra SV-delen, hvor førnelaget er blevet for tykt selv for denne ikke udpræget lyskrævende art, der fx trives i kanten af en rørsump. Savnes endnu fra Ærø (33).

*Sort Sennep (Brassica nigra)
Genfundet af finderen i Odense Havn (29) (HVH). Der er belæg i Dansk Herbarium fra Stige (29) i 1896, ligesom apoteker Kjærulf Petersen angiver den fra Tolderlund (alias Odense Havn) i 1932. Et nyere, hidtil ikke nævnt fund af dette åbenbart vigende ukrudt i en tør kant af en lavning i en mark mellem Smedeskov og Stavre Skov på Hindsholm (30) (HT). Iflg. S.M. Rasmussen Dalby med flere steder på Hindsholm (alle 30). Tægejæger Stephensen anser den for at forekomme i hundredevis af steder, hvorfor han ikke engang noterer den – en stor fejl.

*Sandsennep (Diplotaxis tenuifolia)
Ny for Vestfyn med et mangegrenet ex. på genbrugspladsen i Middelfart (28) (SHA, det. TRN) – bestemmeren har den i haven og bruger den med fornøjelse i alle salater. På Sønderby Klint (28) har den forvildet sig til en i 2007 af en sommerhusejer ulovligt anlagt 5 meter bred befæstet ”sti” gennem et af de mest artsrige centrale klintepartier med en skovsteppeagtig vegetation (MCO/HT). Der er også et par nye fund i Nyborg (begge 31): Med en flot plante på en stenet plads på fhv. færgeterræn (HT, conf. Per Hartvig) (genfund iflg. BKS) og på stranden ud for Kystgården (31), hvor den bogstaveligt talt står i sandet (BKS) – haha, Stephensen er en vittig hund. Hertil ny for AFD-rude 4328 Nordenhuse, hvor den er set i kanten af en P-plads i sommerhusområdet N f. den af en dæmning nu voldtagede Strandmose (31) (HT). Endelig er der et nyt fund i jord på Simmerbølle fyldplads alias Kassebølle komposteringsanlæg (34) (HT), hvorimod der snarere er tale om moderne genfund på 2 andre fyldpladser: I en kompostbunke på Munkebo fyldplads (30) (HT, conf. Per Hartvig) samt ligeledes i kompost på Svendborg fyldplads (32) (DBF/FS). Arten savnes endnu fra den vestlige sydhavsø Ærø (33).

Dansk Kokleare (Cochlearia danica)
Vor cyklende medarbejder har bemærket denne forårsblomstrende art på en yderligere del af vejnettet uden for motorvejene, hvor han jo ikke må cykle: På Kertemindevej (begge 30) nær nedkørslen til Kærby Fed og med Fliget Vejbred over for Sparekassen Faaborg i Seden samt på Næsbyvej ved vejkrydset over for Glud & Marstrand A/S i Odense (29) foruden med Fliget og Strand-Vejbred ved Hjulby Mose på Hjulbyvej nær nedkørslen til Fynsvej (31) (alle BKS). På de 4 nævnte lokaliteter foretrækker den midterrabatten ligesom på motorvejene. Den 25. april, på vej til årets parodiske generalforsamling i Filsø A/S & I/S, bemærket i midterrabatten langs hele den fynske vest-motorvej (Spedsbjerg – Middelfart) (28, 29) (HT). Endelig i et bed ud mod Odensevej over for virksomheden Salt & Peber (29) (BKS). Med det varmere og varmere vejr er hovedsæsonen for den spinkle enårige art i april, men den kommer måske til at knibe i 2010, idet Danmark i skrivende stund er nedfrosset, så isbryderne rystes frem af mølposen.

*Virginsk Karse (Lepidium virginicum)
Nyt fund på Svendborg fyldplads (32) (DBF/FS) og moderne genfund på Odense banegård (29) (FS). Belagt i Dansk Herbarium fra Odense (29) i 1909 og 1910 hhv. fra Svendborg (32) i 1907 og 1925.

*Kæmpeslør (Crambe cordifolia)
Ny som forvildet på Nord-/Midtfyn ved Søhusvej ud for brynet af den nyplantede ”Kirkendrup Skov” N f. Odense (29) (JE). Den var ny som forvildet i det fynske ørige i 2004, hvor den blev fundet på en strandfælled ved Bukkemose på Langeland (34) som etableret efter haveudkast (AM & TRM). Greater Sea-kale fra Kaukasus forekommer spredt i Storbritanien som haveudsmid med persisterende rødder på fyldpladser og andre ruderater.

*Knopskulpe (Rapistrum rugosum)
Nyt fund på Odense gl. losseplads på Stige Ø (29) (BKS). På Simmerbølle fyldplads alias Kassebølle komposteringsanlæg (34), hvor arten også blev set i 2006 (BKS), er det tilsyneladende Orientalsk Knopskulpe, hvis man deler arten op, som hyppig i såvel jord som kompost (HT). Endnu ikke meldt fra Østfyn (31) – iflg. tægejæger Stephensen et drilsk distrikt.

*Takkeklap (Bunias orientalis)
På Thurø (begge 32) er den stadig ved T-krydset mellem Søndervej og Tuborgvej (ABr), hvor den også blev set i 1995 (”vejkant i Ø-delen af Thurø By 450 m S f. pkt. 8”) (EWe & HT), ligesom den er set nede ved vandkanten bag kirkegården ved Thurø Kirke (ABr; CHu). Der er store flotte ex. af arten på dæmningerne ved Bispeeng i Odense (29) – og det samme i selve engen, omend endnu i ret begrænset antal (OSK/HT). Takkeklap tåler næppe græsning?

Resedafamilien (Resedaceae)

*Gul Reseda (Reseda lutea)
På Sønderby Klint (28) har den forvildet sig til en i 2007 af en sommerhusejer ulovligt anlagt 5 meter bred befæstet ”sti” gennem et af de mest artsrige centrale klintepartier med en skovsteppeagtig vegetation (MCO/HT). Også nye fund på Langager fyldplads ved Nonnebo (afløseren for den nu nedlagte mergelgrav ved Rågelund) (30) med flere ex. (BKS) og på en vejskrænt i Vittinge mod Lundegård (32) (BKS). Tilsyneladende endnu ikke kendt fra Langeland (34).

Lyngfamilien (Ericaceae)

Hedelyng (Calluna vulgaris)
Stadig et ex. i Travn Skov V f. Langesø (29) (ASo (på islænder) & PWL (på italiensk jernhest)) – kendt fra sommeren 2008 og trives endnu i bedste velgående. Denne kanonart er også stadig på Monnet på Tåsinge (32) med i det mindste en dværgbusk på en myretue i Ø-kanten af en tjørneklædt overdrevsknold (SSK/JRS o.a.).
Tyttebær (Vaccinium vitis-idaea)
Belagt i Dansk Herbarium fra Enebærodde (29) i 1960 af Gert Sten Mogensen, men optræder ikke i den gl. red.’s i det mindste fhv. gode ven Ole B. Lyshedes ellers omfattende floraliste fra halvøen i 1970’erne – er den der endnu? Bør eftersøges, idet den kendes fra halvøen Hals (= Enebærodde) tilbage til frøken Caroline Rosenberg i 1849.

Kodriverfamilien (Primulaceae)

*Hvid Fredløs (Lysimachia clethroides)
Ny for Nordøstfyn (30) på Årslev fyldplads (Årslev Kommunes jorddepot) (BKS). Denne østasiatiske art savnes i det fynske ørige endnu fra Sydfyn og de tilgrænsende Sydhavsøer (32, 33, 34). Denne østasiatiske art med blomster i en lang og tæt klase optræder endnu meget sjældent forvildet i Norden, hvor den vokser på relativt fugtig bund. Måske fordi den ikke sår sig, men kun spreder sig ved udløbere – i det mindste i den ene forfatters have i Jordløse.

Samel (Samolus valerandi)
Langt om længe genfundet for Holckenhavn Fjord (31) i den mest lysåbne del af den ellers stærkt tilgroende vældprægede strandeng SV f. fjorden med mange blomstrende ex. voksende sammen med pæne bestande af strandengens 2 aristokratiske skærmplanter Vild Selleri og Eng-Klaseskærm (MCO/HT) – sidst noteret fra fjorden af premierløjtnant Lund omkring 1860. Hvis man medregner de talrige vegeterende rosetter er bestanden af Samel sikkert endnu tusindtallig, men der skal pleje til i området snart. Moderne genfund er der fx ved en yngre sø i S-delen af ”Gulstav Mose” på Langeland (34) (MCO/LBL o.a.). V f. Lillebælt er arten fundet på en strandeng ved Gudsø nær Kolding Fjord (GF/JR).

Ribsfamilien (Ribesiaceae)

*Sur Ribs (Ribes x pallidum)
Dyrket og formentlig ofte forvildet i Norden, men udbredelsen er utilstrækkeligt kendt. Ligner den ene forældreart Vild Ribs (Ribes spicatum), men med op til 8 cm brede blade, der har spids midterlap og glat overside. Den anden forældreart er Ribes petraeum. Der er i det mindste et par fund af Sur Ribs i det fynske ørige i AFD (begge det. HN): På trunter i en ellesump i Odense Ådal S f. Brobygård (32) (HT 2008) og i et spor i brynet af en hasselstævningsskov i Gulstav Vesterskov (34) (HT 1995).

Stenbrækfamilien (Saxifragaceae)

Kornet Stenbræk (Saxifraga granulata)
I AFD-rude 3826 Nørre Lyndelse set med et blomstrende ex. i en endnu kun moderat eutrof høj eng i Lumbyholm V f. Nørre Lyndelse (30), fx med Vellugtende Gulaks (HT), men allerede 11. juni var engen helt tilgroet i kulturgræsser. Denne ”almindelige” arts deroute i gødningslandskabet bliver et af århundredets største udfordringer i den fynske natur – forstået derhen, at når den er væk, så er alt væk. Angivet af Rostrup fra Sønder Nærå (30) i nærheden.

Småbladet Milturt (Chrysosplenium oppositifolium)
Af lokaliteter med moderne genfund kan nævnes en lille vældpræget skov ved Klintholm (400 m SØ f. Skovgård) på Røjle-halvøen og Øksenrade Skov ved Middelfart (begge 28) samt Ny Dyrehave ved Glorup (31) (alle MCO/HT). Savnes endnu fra Nordøstfyn (30) og de fynske sydhavsøer (33, 34).

Leverurtfamilien (Parnassiaceae)

Leverurt (Parnassia palustris) (X)
I Henrik Jørgensens foredrag i DBF om høslæt fremgik det, at en eng i Gribskov på Sjælland gik fra 49 til 120 arter efter optagelse af høslæt – herunder Leverurt. 10. juni i knop i det tilgroende kær i området Lindholm SV f. Allested (32) og ligesom Djævelsbid længe før blomstring (HT) – den tidligere Årets Fynbo Kurt Due Johansen vil gerne være med til at bevare kæret, så det må vi udnytte.
Talrig i Urup Dam med den vel nok største bestand i det fynske ørige (30) (ER, HT & YR). Holder endnu også ud med et par små reliktagtige bestande (20 blomstrende ex. set mod Ø og 18 mod V) i de tilgroende vældprægede kær SV f. Holckenhavn Fjord (31), hvor der endnu i 1990’erne var store bestande (HT) – begge steder endnu også fx få Maj-Gøgeurt. Tidligere har der været Sump-Hullæbe i området (David Boertmann, primo 1980’erne), så det går desværre den vej, hønsene skraber. Moderne genfund er der trods vor liberale ledelse også med mindst 200 blomstrende/frugtende ex. i ”Storgårds Væld” i Odense Ådal ud for Bellinge (29) med fx min. 50 frugtende ex. af Vibefedt (MCO/HT) samt ved Arreskov Sø (32) med ret få blomstrende ex. (HT & LHS). 5 ex. er fundet i et moseområde ved Bølling Bæk i Østjylland (GF/JOH).

Rosenfamilien (Rosaceae)

Knoldet Mjødurt (Filipendula vulgaris)
Synes ikke tidligere meldt fra ”Måle Strand” ud for Sadelmagermose (30), hvor der er set 2 klynger med et blomstrende skud ud for den ”unge” ellesump i den nævnte mose (HT), men dog kendt herfra af en vis tægejæger.

Kortstilket Filt-Rose (Rosa sherardii)
Nye fund, begge i AFD-rude 3826 Nørre Lyndelse (begge 30): 2 ex. i et levende hegn ved en sti i Lumbyholm V f. Nørre Lyndelse og ligeledes 2 ex. i et levende hegn ved en markvej N f. Røjle Skov SØ f. Nørre Søby (begge HT). Der er ingen fund fra det indre Nordøstfyn (30) i TBU-arkivet.

Æble-Rose (Rosa rubiginosa)
Ny for Æbelø (begge 29) som opvækst i ruinen efter skovfogedhuset/2. verdenskrigs skole mod S og i brynet af en løvskov med Stilk-Eg mod V (begge HT). Forevist på hatbakken Tvebjerg fra bestanden på nabohatbakken Storkebjerg (34) under den meget blæsende Hatbakkernes Dag på Langeland (HV).

*Mangeblomstret Rose (Rosa multiflora)
Plantet i krattet på den gamle kystskrænt mod S, men nu også selvsået og dermed ny for Æbelø (29) (HT).

Håret Hunde-Rose (Rosa canina ssp. dumetorum)
3 steder på Æbelø (alle 29) som genfundet for øen: I krattet på den gamle kystskrænt mod S, på en vold ved en grøft i en løvskov med Ask mod V på Æbelø og på en græsskrænt i brynet af en egeskov ud til et næsten udtørret vandhul mod N på den samme ø (29) (alle HT). Ikke noteret fra øen siden før 1965 – så håber vi, det er den.

Vellugtende Agermåne (Agrimonia procera)
Nyt fund i en vejkant ved Andebøllevej ved Andebølle Efterskole (29) (BKS), men kan have forbindelse til tidligere udsåning i Andebølle Mose? Ca. 50 ex. voksede langs Hoppesvej omkring Laven Bro nær Vonsild ved Kolding (GF/BVP & JR).

Blodstillende Bibernelle (Sanguisorba minor ssp. minor) (R)
En sjælden kategori 2-art fra naturtype 6210 kalkoverdrev, der efter 1990 er set på 2 lokaliteter (28, 34) i den fynske underregion. Tidligere fandtes den på yderligere mindst 5 lokaliteter (også 29, 32), hvoraf dog kun de 3 af forekomsterne er belagt. Der er i det hele taget tale om et kritisk taxon, hvis forekomst i det fynske ørige trænger til en revision, hvor en grundig undersøgelse af herbariemateriale er uomgængelig (og så nytter det ikke noget, at fhv. ”forskningsminister” Helge Sander tilsyneladende var i færd med at afvikle al botanisk forskning i Danmark – hold dig nu til de fodboldkampe i Herning, din klaphat!). På Sønderby Klint (28) er i 2009 optalt ca. 170 blomstrende ex. og ca. 30 vegeterende. Den vokser her sammen med en række andre arter, der i det fynske ørige synes tilknyttet kalkbund: Knoldet Mjødurt, Vild Hør, Vild Gulerod, Mark-Tusindgylden, Merian, Alm. Knopurt, Plettet Kongepen, Alm. Hjertegræs og Glat Rottehale. På Høbjerg på Langeland (34) er i 2009 optalt ca. 135 blomstrende ex. og ca. 15 vegeterende – bestanden anslås dog til næppe under 250 ex. Dominerende arter i den ledsagende vegetation er fx Bredbladet Timian og Alm. Knopurt, der begge også vokser sammen med Bibernelle på Sønderby Klint. Læge-Ærenpris er normalt en sandbundsart, der på Høbjerg dog ledsager Bibernelle – der er dog også Mark-Tusindgylden på bakken. Kritiske ledsagende arter på de 2 recente lokaliteter er Lodret og Vandret på Sønderby Klint, som forhåbentlig blot er tabt af en fugl, og Foder-Lucerne på Høbjerg, der forhåbentlig ikke har været i en frøblanding. Også dominansen af Opret Hejre på Sønderby Klint er i det mindste diskutabel, når man berører vegetationens autencitet. I nyere tid kendes også et ex. i et ”skovsteppebryn” oven for den fhv. grusgrav NV f. Kerte Bro (28) med fx flere store tuer af Opret Hejre (HT 2006). Her har desværre også været losseplads, så oprindelsen er uvis – og specimenet under verifikation. Iflg. Næsborg er bestanden på Sønderby Klint måske Vingefrøet Bibernelle, der (vel som udsået) findes langs mange veje i Assens-området (28). Et belæg af Bibernelle fra Sønderby Klint (TRN) er således ligeledes under bestemmelse i AFD. Ældre lokaliteter er Ungersbjerg ved Assens (28) (sidst Martin Rasmussen 1961, belæg), Ronæs nær Gamborg (28) (M.P. Christiansen 1912, belæg), skrænter ved Ellebæk Vig (28) (Svend Andersen før 1951), Guldbjerg (Kirkebakke?) (29) (Anfred Pedersen 1931, belæg) og Bobjerg ved Stenstrup (32) (Johannes Jensen 1926).

*Vingefrøet Bibernelle (Sanguisorba minor ssp. muricata)
Belæg fra Skårup stadion (32) (men vel udsået her) er indleveret af en kvindelig deltager på De Vilde Blomsters Dag i ”Rødme Svinehaver” (32) – vistnok efter en fjernsynsudsendelse, hvor Bibernelle blev omtalt. Udsået (hvis det er den!) på kunstværket Fingeren i Tarup-Davinde grusgrave (30) (TDG/AW & COH, leg. MT 2007) til daværende naturvejleder Carsten O. Hansens store fortrydelse. Nu pensionerede Hansen er medlem af Odense Fotografiske Amatørklub – klubben med de mange professionelle fotografer.

Stenfrugtfamilien (Amygdalaceae)

*Weichsel (Prunus mahaleb)
Flere steder fremvokset spontant i hække i Odense (29) (JF) – vel som en følge af fuglespredning. Hertil inventørens første fund i Odense-området ved en anonym å ved Borreby (29) (HVH). Når først den er klattet et sted, danner arten krat ved rodskud. Også set på Sønderby Klint (28) (MCO/HT), hvis inventøren ellers kan kende dette taxon, der bl.a. kendes på sin grå, meget velduftende bark. Hjemmehørende i Centraleuropa – i Tyskland således i varmeelskende egeblandskove og mesofile slåenkrat, men også antropogent på industribrakland. In Deutschland wurde Felsen-Kirsche als Veredelungsunterlage für Sauerkirschen genutzt. Arten er dog ikke oprindelig i Schleswig-Holstein, så det varer nok lidt, før den bliver det i Danmark.

Ærteblomstfamilien (Fabaceae)

Farve-Visse (Genista tinctoria)
Ekstraordinært belægstvang på dens eneste fastlandsfynske lokalitet i brynet af en bøgeskov ved Spedsbjerg V f. Odense (29) – i 2009 er optalt godt 50 stilke, hvoraf de 5 i frugt, så der var flere end i 2008 (HT), men bestanden i hovedvejkanten 10 m fra en lygtepæl er sårbar. Blandt ledsagearterne er Netstokket Indigo-Rørhat, som man dog nok bør holde sig fra at fortære med adresse til den tæt trafikerede hovedvej.

*Sand-Lucerne (Medicago falcata x sativa)
Stor spraglet bestand i en græsklædt fhv. grusgrav ved Pilevad nær Hjulby (31) fx med de 2 fynske årsurter Blæresmælde og Alm. Torskemund, der dog er fåtallige (HT). Også i en markvejkant i brynet af en plantage af Rød Gran S f. Dømmestrup (30) (HT).

Jordbær-Kløver (Trifolium fragiferum)
Endnu en ny indlandslokalitet for denne i Danmark (næsten) obligate strandengsplante: I mængde på søbredder i Pilsmose ud for Nyborg statsfængsel (31) (HT). Se evt. mere i Andersens artikel i Botanisk Tidsskrift 41 fra 1930 (”Nye Fund af Halofyter i Storebæltsomraadets Indland”). Kan det passe, at den ikke trives langs motorvejene?

Smalbladet Kællingetand (Lotus tenuis)
Synes sidst set i Fyns Hoved-området (30) i 1983, hvor Erik Vinther noterede den under Fyns Amts strandengsregistrering ved Pugesø (FA/EV). Her er den imidlertid endnu, idet lidt atypiske belæg fra øvre saltenge (begge 30) på ”Yderhovedet” (HT 2008) hhv. ved Horseklint (HT 2007) (dvs. V hhv. Ø f. lagunen Fællesstrand) har kunnet godkendes i AFD (begge conf. Per Hartvig). På Mejlø i Lillestrand (30) synes den sidst set i 1969 under DBF’s ekskursion til øen, men den bør være her endnu – ligesom den også bør søges genopstøvet ved Pugesø under ”Indrehovedet”.

*Esparsette (Onobrychis viciifolia)
Forvildet til en græsplads ved skolen nær Nyborg St. (31) med ca. 50 blomstrende ex. sammen med fx få ex. af Årets Fynsk Urt Blæresmælde (HT). Iflg. tægejægeren (har han så forstand på det?) er det dog meget kritisk at medtage dette fund (ligesom det, der var med sidste år), men en flot plante er det. AFD har den i det mindste fra en sandet strandvold på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) (HT 1997), ligesom den er kendt fra Nord-/Midtfyn (29) og Langeland (34). Hvad med Vestfyn, Nordøstfyn, Sydfyn og Ærø (28, 30, 32, 33)? I Hovedlandet er der fx set en plante set på motorvejsrabat nær Holstebro (JF).

*Sand-Vikke (Vicia villosa ssp. villosa)
Stadig i ”Tørringe Krog” på nyudstykket jord mellem Brobyværk og Tørringe (32) (HT) – så må vi se, om den fynske afkrog overlever finanskrisen. Det gjorde den ikke, og biotopen kan nu kaldes et ”finanskriseramt udstykningsareal” (eller lidt søgt et ”Baggerruderat”) – nært beslægtet med forne tiders ”Brixtofteruderat” i Farum på Djævleøen. Men det gjorde Sand-Vikke!

Langklaset Vikke (Vicia tenuifolia)
Nyt fund i græs nær Ladbyskibets høj ved et levende hegn ud til Kerteminde Fjord N f. Ladby (30) (IL & LL). Lokaliteten kan dog være omfattet af salig borgmester Hansens angivelse af arten som hist og her på gærder i og ved Kerteminde (30) – nu var han vel ikke lige så upålidelig som sin efterfølger Sonja Rasmussen?
Artens fynske hovedudbredelse er ellers på Hindsholm (30), hvor der fx er en meget flot bestand på jorddige N f. bivejen lige V f. ”Jørn Munks stævningsskov” Ø f. Måle (HT). Her er den taget til Dansk Herbarium den 18. juni 1932 af Svend Andersen (”Måle Markhegn”). Også set her i 2003 (”i et levende hegn ved Stengårds Stænge nær nedkørslen til Løkkegårdsvej ved Måle på Hindsholm” (30) (BKS)). Sådan kan en lokalitet angives så forskelligt. Mod V i det fynske er arten udbredt på Sønderby Klint (28) (MCO/HT). Det er der ikke meget nyt i, men den har dog delvist overlevet en i 2007 af en sommerhusejer ulovligt anlagt 5 meter bred befæstet ”sti” gennem et af de mest artsrige centrale klintepartier med en skovsteppeagtig vegetation.
Skov-Vikke (Vicia sylvatica var. sylvatica)
Stadig en flot bestand af denne måske vigende art i skoven Ø f. vejen S f. Ladby (30) (IL & LL) – sidst set her i 2003 (BKS), hvorfra arten er belagt i Dansk Herbarium i 1953.

Vår-Vikke (Vicia lathyroides)
Første gang i SV-Odense på den lille høj, der omkranser præsentationspladsen på dyrskuepladsen i Odense (29) (HVH). Den er ny for AFD-rude 3828 Dalum, så tak for det. Angivet i TBU-arkivet fra Odense Bymark (29) i 1912 – også angivet fra Odense (29) i 1883 af J.C. Poulsen. Genfundet på Enebærodde (29) (HVH), idet den er angivet sammesteds i mængde i TBU-arkivet ”ca. 1912” – også angivet herfra i 1851 af Hofman Bang.

Kær-Fladbælg (Lathyrus palustris)
Stadig med 5 vegeterende skud på sin alternative lokalitet i en endnu ret lysåben tagrørsump i Serup Mose (29) (HT) – mod Ø er der genindført græsning i kalkkæret, men nok for meget for denne art! Den sjældne art er slet ikke kendt fra Sydfyn (32) og Ærø (33). Endnu i 2005 havde et ex. af denne sjældne art overlevet i Enghave ved Salby på Hindsholm (30) (FA/HT). Mosen repræsenterer (foreløbig?) en af årtusindets mest uhyrlige ødelæggelser, idet det lille, men artsrige ekstremrigkær er blevet opgravet til en sø med ledsagende bjælkehytte. Nu fodrer ejeren så ænder ved søen i sin misforståede opfattelse af natur – det er han trods alt blevet meldt til politiet af Kerteminde Kommune før Sonja Rasmussen.

*Storblomstret Fladbælg (Lathyrus grandiflorus)
Ny som forvildet i den fynske underregion i en vejkant mellem et levende hegn og bivejen Dolevej (vejen, der går fra Gummerup til Odensevej SØ f. Søholm Sø) Ø f. Glamsbjerg (28) (TRN). Set vegeterende i 2007, med blomster i 2008, nu conf. AFD. Arten har 2 eller 3 rigt magentarøde, men lugtløse blomster i hver klase, idet kølen (de 2 nederste kronblade) er dybt rød. I Storbritanien er den oprindeligt centralmediterrane Two-flowered Everlasting-pea en vedvarende haveflygtning i levende hegn og på forstyrret bund nær gamle haver. Den blev indført til det atlantiske ørige i 1814 og optræder nu spredt forvildet mod N til det centrale Skotland samt på kanaløen Alderney. Ved dyrkning når den sjældent frem til at sætte frø, så den bliver nok ikke invasiv lige med det første. Den kan dog sprede sig via sine knoldbærende rødder.

*Ært (Pisum sativum)
Have-Ært i jord på Simmerbølle fyldplads alias Kassebølle komposteringsanlæg (34) (HT). Sagen om den ærtespisende ornitolog i Tryggelev Nors strandenge (34) i 2003 er aldrig blevet opklaret.

*Giftig Kronvikke (Securigera varia)
Nyt fund med 4 m2 i en grøfteskrænt på Munkebo fyldplads (30) (HT). Savnes i den fynske underregion stadig fra Vestfyn (28) og Østfyn (31) samt Sydhavsøerne (33, 34).

*Blærebælg (Colutea arborescens)
Opvækst fra plantede ex. på baneterræn ved Nyborg gl. banegård (31) (HT). En nøjsom busk, der trives bedst på en tør og mager, men helst kalkrig jord. Lyse- til mørkegule blomster fra juni, så med de navngivende oppustede og luftfyldte bælge, der forbliver intakte hele vinteren, giftige frø. Højde 2-3 m (Stace dog til 4 m), 7-13 småblade. I Storbritanien ofte dyrket i haver og naturaliseret på ruderater og græsklædte steder fx i vejkanter og jernbaneskrænter, hyppig mod S, især mod SØ, også på Isle of Man. Der er nogen uenighed om oprindelsen: Politikens Havens Buske og Træer i Farver har Nordafrika som hjemsted, mens Stace mener Europa. Gyldendals Middelhavsflora har den dog på tørre klippefyldte steder og i åbne skove i hele området (excl. Baleariske Øer, Kreta, Cypern og de fleste Ægæiske Øer), så de foregående kilder har nok begge lidt ret. Og minsandten, om den ikke pryder et frimærke fra Syrien i 1973.

Natlysfamilien (Onagraceae)

*Ris-Dueurt (Epilobium obscurum)
Som genfund for øen i ruinen efter skovfogedhuset/2. verdenskrigs skole på Æbelø (29) (HT, conf. Per Hartvig) – ikke noteret fra øen siden 1920. I kanten af en udtørret ralgrav i nærheden på den samme kattegatø (29) er et Dueurt-belæg henført til nærværende arts hybrid med Kirtel-Dueurt (Epilobium adenocaulon) (HT, det. Per Hartvig) – så hvis man tror, at de ”hjemlige” arter ikke kan krydse med de amerikanske, tror man forkert. Ligesom AFD-sekretariatet er vi dog lidt trætte af at bestemme dueurter.

Misteltenfamilien (Loranthaceae)

*Mistelten (Viscum album) (E som spontan)
Denne sagnomspundne ”halvsnyltende” art fortsætter åbenbart med at brede sig (selvsået ved fuglespredning, håber vi). 2 selvsåede ex. på Hvidtjørn i krattet nær fugletårnet ved Noret ved Bøjden (32) (FVF/PB & PHl) samt endog 3 ex. ligeledes på Hvidtjørn i krattet nær fugletårnet ved Tryggelev Nor (34) (PHl, fundet af Hanne og Jørgen Birk Riberholt). En hunplante på Hvidtjørn er atter set i S-brynet af Gulstav Vesterskov ud mod ”Gulstav Mose” (34) (LBL) – også foto på SN (EEE). Ecklon skriver videre på Sydfyns Natur, at den findes i haven ved Johannes Larsen-museet i Kerteminde (30) og i Poul Rasmussens have på Tåsinge (32). Hertil i antagelig oprindelig tilstand lidt nordligere på den samme ø på et træ ved Sønder Vornæs, hvor det i det mindste må have krævet en brandstige, hvis den ikke er afsat spontant. Også set langs vejen ved Høed Banker (28) (TRN), men formentlig med antropogen relation til en tidligere formand for Fynskredsen, der nu måske taber frø i Japan.

Vortemælkfamilien (Euphorbiaceae)

Alm. Bingelurt (Mercurialis perennis)
Dominerende urtelaget i et ca. 500 m langt og godt 5 m bredt levende hegn i Brændekilde Væde (29). Odense Kommune har givet tilladelse til fjernelse af hegnet, hvilket er synd og skam, idet floraen viser hegnets oprindelse i egnens mange småskove, ligesom hegnet naturligvis udgør en spredningskorridor mellem disse skove. Der er imidlertid ikke hjemmel i den efterhånden ganske utilstrækkelige danske Naturbeskyttelseslov til at bevare hegnet. Tvekønnede ex.  synes set i Stenløse Skov (29) (VBD/HT). Dominerende er den mange steder, fx i den gamle bøgeskov i Fruens Bøge (29) (HT med 3.a & Aage Rønnow), men hvor er angivelig Skovbyg sammesteds?

*Kors-Vortemælk (Euphorbia lathyris)
Nye fund i et byggemodnet område Ø f. Glamsbjerg (28) (TRN) og på en jordbunke i Nørre Søby (30) (HT). Moderne genfund med et ex. i jord på Simmerbølle fyldplads alias Kassebølle komposteringsanlæg (34) (HT) – også her i 2003 (HT). Østenbælts er den set på en djæveløsk jordbunke ved Fodby Kirke (HT). Et flot, men vel dyrket ex. er set i Evald Jensens sommerhushave på Fyns Hoved (30) (HT 2003). Med DBF på sommerudflugt i 2003 også flere steder i Slovenien (DBF/NF & PW, leg. HT & MTh) – dog vel dyrket i et havehegn i Titos ferieby Bled (HT)?

Surkløverfamilien (Oxalidaceae)

*Rank Surkløver (Oxalis fontana)
Nyt fund i en skovstikant Lumbyholm V f. Nørre Lyndelse (30) (HT, conf. Per Hartvig). Drager vi til Sjælland, er den også set på jordbunken ved Fodby Kirke (HT). Den gode bestand af angivelig Nedliggende Surkløver (Oxalis corniculata) i kanten af en stubmark SV f. Dragesbjerg NØ f. Brobyværk (32) (HT) har vist sig også at være denne hyppigere art (det. Per Hartvig) – hvorfor mon den så var rodslående? Errare humanum est. Derimod er et ikke meddelt fund af Nedliggende Surkløver som ukrudt i en køkkenhave ved Langeskov St. (30) (HT 2007) konfirmeret af samme kvalitetskontrollør, så sådan kan det gå så forskelligt.

Hørfamilien (Linaceae)

Vild Hør (Linum catharticum)
Nyt fund på det bevaringsværdige overdrev Hønsebjerg ved Ullerslev (31) (BKS), ligesom den er set på Nyborg Vold (31) (se under den følgende art). Hertil ny for inventøren i Odense Havn (29) (HVH). Hans oldefader har den som almindelig på Nordfyn (28, 29, 30), så det bliver man ikke meget klogere af.

Mælkeurtfamilien (Polygalaceae)

Alm. Mælkeurt (Polygala vulgaris)
Hidtil manglende i AFD-rude 4327 Skemark på Nyborg Vold i en trykvandspræget skrænt ved vandtårnet (31) – mindst 50 blomstrende ex. med fx den ligeledes hidtil manglende Vild Hør (HT) foruden Alm. Rademos (Fissidens adianthoides). Alm. Mælkeurt er set nøjagtigt sammesteds for 30 år siden i 1979 (HT).

Skærmplantefamilien (Apiaceae)

Strand-Mandstro (Eryngium maritimum)
Nye fund af ”Fru Strandtidsel” på ”Måle Strand” ud for N-delen af Sadelmagermose (30) med 10 ex. og på stranden ud for Kystgården i Nyborg (31) med et ex. (begge BKS). 2 bestande på Bågø i Lillebælt Syd (rudenr. 3126 Bågø Syd) (28) (DBF/TRN), tidligere uden held, men den er set ved Fiskerhusene af Hans Øllgaard i 1987. Moderne genfund er der også på Æbeløs strandvolde mod S (29) – stadig med en stor bestand (HT), men det er også ganske afsides alfarvej. På Enebærodde (29) er den fåtallig (HVH) – ny for finderen, men tidligere med. Et enkelt ex. med sommerfugle (et Dagpåfugleøje og en Tidselfugl) er set på ”Martofte Strand” på Hindsholm (30) (BKS), også registreret af Fyns Amt. På ”Thurø Rev” (32) var der flere deltagere på ekskursionen (ca. 45) (DBF/CHu & SSK/ABr), end der var ex. af denne art. Østenbælts er den stadig i Eskebjerg Vesterlyngs klitterræn (FTSF/JHC) og på Enø Overdrev (DBF/NF & SGC) med flotte bestande. Mucha så den på Bretagnes kyster.

Smalbladet Hareøre (Bupleurum tenuissimum)
Moderne genfund på ”Thurø Rev” (32) (DBF/CHu & SSK/ABr) samt østenbælts på Enø Overdrev på Sjælland (DBF/NF & SGC).

Vild Selleri (Apium graveolens) (X)
Nyt fund i strandengen ved Nabbe lige NNØ f. øen Kidholm (32) (MCO/LBL) – kun den 4. kendte lokalitet for arten på det fynske ”fastland” i nyere tid. I Inddæmningen ved Nakkebølle Fjord nogle få km mod NØ er den sidst set omkring 1870 (”Nakkebølle” hos Johan Lange 1872, vedr. fund fra 1869-1871). I Holckenhavn-området (alle 31) (alle MCO/HT) er der desuden fundet nye bestande i den tilgroende strandeng SV f. Holckenhavn Fjord med ca. 150 blomstrende ex. (hertil hundredevis af vegeterende), ligesom der er en god bestand N f. den samme fjord især ud for Rørmosegård. NV f. Fjorden er den genfundet, omend med næsten kun vegeterende ex. (dog min. 500) i den højtvoksende tagrørsump lige V f. den skovklædte fhv. ø – her er den sidst set af David Boertmann i 1981 (”Vindinge Å’s udløb i Holckenhavn Fjord … på den østlige side af jernbanedæmningen … afgræssede mere saltpåvirkede enge”, hvis jeg forstår angivelsen korrekt). I de senere år er arten i Holckenhavn-området kun set Ø f. vejdæmningen S f. Nyborg, dvs. ved Holckenhavn Bugt (HT, sidst 2000). Den aristokratiske art har dog været kendt fra Holckenhavn Fjord, siden premierløjtnant Lund angav den som hyppig her omkring 1860. Det er lidt dunkelt, om Svend Andersens angivelse af ”faa” ex. ved ”N. Side af Noret” vedrører Noret SØ f. Holckenhavn eller Holckenhavn Fjord – Andersen brugte muligvis ”Holckenhavn Nor” om Holckenhavn Fjord, som den dog også blev kaldt på målebordsbladene. Kan altså teoretisk være lig Rørmosegård! Stadig nær dæmningen i Henninge Nor (34) (TB).

Kommen (Carum carvi)
N f. Holckenhavn Fjord (31) i kanten af engen, hvor Nyborg rideskole har sat heste på – sammesteds hyppig på den dengang ligeledes hestegræssede parcel i 1986 (begge HT). Ikke set andre steder i AFD-rude 4326 Kogsbølle.

Sideskærm (Berula erecta)
Ny for Æbelø (29) i en udtørret grøft i en løvskov med Ask mod V (HT).

Eng-Klaseskærm (Oenanthe lachenalii)
Ny bestand med ca. 100 blomstrende ex. (hertil vegeterende) i den tilgroende strandeng SV f. Holckenhavn Fjord (alle 31) (alle MCO/HT), idet der dog er en langt større bestand af arten NV & N f. den samme fjord – forsigtigt anslås hele bestanden til 5600 blomstrende og 7050 vegeterende ex., i alt 12650 ex., incl. en ligeledes hidtil ukendt bestand med 1000 blomstrende ex. i den lysåbne strandrørsump ud for Rørmosegård (her dog især langs slåede spor). Arten synes at elske rørskær ved en maskine på gummihjul, så den plejemetode må overvejes andre steder, hvor man ønsker en artsrig lysåben strandrørsump. Ø f. Storebælt er den set i bryn af og spor i en strandrørsump ved en lille havn på Enø Overdrev på Sjælland (DBF/NF & SGC) – herfra er også kendt Vild Selleri (ligesom sammen med Eng-Klaseskærm ved Holckenhavn Fjord), men den blev ikke set på DBF’s ekskursion, selv om Skærm-Niels var leder. Ligesom Vild Selleri var denne art også kendt ved Holckenhavn Fjord af premierløjtnant Lund omkring 1860.

*Fennikel (Foeniculum vulgare)
Nyt fund på Svendborg fyldplads (32) (DBF/FS). Denne Dild-lignende art må også findes andre steder i det fynske ørige?

Seline (Selinum carvifolia)
Nyt fund i ”Gulstav Mose” på Langeland (34) (MCO/LBL o.a.) – og ny for den gl. red.’s AFD-rude 4214 Bagenkop, så tak for det. Der er dog belæg i Dansk Herbarium fra Keldsnor (Ø f. ”Gulstav Mose”) (34) i 1960, ligesom den angives fra Gulstav (34) af M.L. Mortensen i 1903 – nærlæser man beretningen fra DBF’s ekskursion er der imidlertid tale om ”en lille Dam inde i Krattet ved Gulstav”, og da Mortensen andetsteds taler om ”ved Gulstav og Dovnsklint fandt vi to ret interessante Krat”, må der være tale om Gulstav Østerskov (ved Gulstav, ikke ved Dovnsklint som Vesterskov!). Til gengæld har Blåtoppet Kohvede sneget sig ind i artslisten fra ”Gulstav Mose” i Naturdata – vel en moderne tyrkfelj for Blåtop! Lokalt i tusindtal i de tilgroende vældprægede kær S f. Holckenhavn Fjord (31) (MCO/HT), men snart får tilgroning bugt med det? Det er ikke ukendt, at Seline forveksles med Kær-Svovlrod. Her må den gl. red. igen gribe i egen barm: Den fra de tilgroende rester af et rigkær i mosen N f. Lindehus V f. Sallinge tidligere angivne Seline (FA/HT 1993) risikerer desværre at være Kær-Svovlrod, idet lokaliteten nu (2008) er næsten ødelagt – især en nu totalt kvalt (af det grønne ligtæppe) ”skoveng” inden for det omtalte rigkær. Kær-Svovlrod ses både i kær og skovsump, så jeg tror ikke på Seline! Og dog (der var også Kær-Svovlrod dengang, egentlig en ok biotop for Seline)? Lokaliteten bør plejes. Et ”ældgammelt” fund (dvs. fra den centrale del af anden halvdel af 1900-tallet) fra Odense ved ”Bondehuset” nær dyrskuepladsen (29) blev ligeledes betvivlet af finderen selv (HVH), men for nyligt er et verificerende belæg meget belejligt dukket op. Vi skal her understrege, at vi ikke mistænker Hansen for at kunne forveksle de 2 nævnte skærmplanter!

Strand-Kvan (Angelica archangelica ssp. litoralis)
Lokalt sjælden langs kysterne – fx på Østfyn, hvor strandenge også er sjældne. Et ex. ved Tange Å (31) (SN/PBr). En angivelse fra ”Taage-Aa” hos Lange & Mortensen 1884-1885 er i TBU-arkivet nævnt som ”? Taage Aa” (31) – i realiteten er det vel bare en slåfejl for Tange Å, så vupti: Endnu et genfund. Arten savnes stadig fra Ærø (33), ligesom på de fleste mindre øer i Den Sydfynske Erhvervspark (32, 33, 34) – den er fx også sjælden på Helnæs (28).

*Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum pubescens)
Breder sig voldsomt på strandoverdrevet ”Feddet” SØ f. Nordenhuse (31) (HT), hvor det kniber med dyr (ved den sidste tsunami måtte hestene flygte til nærmeste landsby). Æselfoder synes måske allerede udkonkurreret her. Vibeke Birkelund Andersen ved indvielsen af Odense Å’s nye mæanderbuer ved Nørre Broby 3. september: ”Vi har begrænset Kæmpe-Bjørneklo på stedet” – det er ok, men Danmark savner i høj grad en national handlingsplan mod denne invasive art (også selv om planer er dyre). I sin tid blev den bragt til Europa fra Kaukasus i 1800-tallet af victorianske opdagelsesrejsende pga. dens ornamentale skønhed. Siden spredte den sig med enorm hast og anses nu som en fare for såkaldt oprindelige plantearter, hvorfor den forsøges udryddet (Nanna Debois Buhl, udstillingen Rejsende planter, Brandts Klædefabrik i Odense, vinter 2009).

Ensianfamilien (Gentianaceae)

Eng-Ensian (Gentianella uliginosa) (V (A))
Godt år i Urup Dam (30), hvor den er set mindst 6 steder med et totalt set trecifret antal (ER & KSK/MKS & MCO/HT). Arten blev opdaget her i 1969 af en ekskursion med DBF under legendarisk ledelse af de herrer Hansen og Sandermann Olsen, mens den i nyere tid kendes siden en amtslig tøsetur i 1993 (FA/ASv, DF & KSk). Ved Arreskov Sø (32) er set mindst 25 ex. (i alt næppe under 100 ex.) med fx de sentblomstrende karplanter Leverurt, Kort Øjentrøst, Djævelsbid og Hundesalat foruden et tidligt mykologisk overflødighedshorn af blåhatte (HT & LHS). Her foregår udmærket pleje: Birketræer er fældet, og der er græsning ved 11 lyse kødkvæg (6. september). I Gråsten Nor på Ærø (33) er set 100-200 ex. incl. flere pæne planter (dvs. ca. 15 cm høje) (ÆN/KN). Der udføres kommunalt høslæt på lokaliteten. Den spinkle enårige art savnes stadig helt fra Østfyn (31), men chancen er der i fx Pilsmose. På Enø Overdrev på Sjælland (DBF/NF & SGC) er set en flot bestand (flere 100), især i en langstrakt N-S-gående lavning mod V, med spinkle-flotte, 4- eller 5-tallige planter med fx Fladtrykt og Fåblomstret Kogleaks. Også set her med mange planter i 2004 (SGC). ”Bogensø Strand” på Hindsholm (30) var desværre atter negativ (BKS).

Liden Tusindgylden (Centaurium pulchellum)
Ny for Urup Dam (30) med et ex. på den udstrakte blåtopeng mod N med fx Kalk-Blødmos (Ctenidium molluscum) og Eng-Ensian (MCO/HT). Af andre indlandsfund gives på Fyn tilsyneladende kun Langemose ved Ullerslev (31) ved Svend Andersen i 1929 – her har indtil for nyligt vokset Jordbær-Kløver (HT). Liden Tusindgylden er også nyfundet med mindst 100 ex. på p.t. udtørret fhv. fjordbund i ”Ølundgårds Inddæmning” V f. Odense Fjord (29) (HT & KDJ) – nær fugletårnet står også Mark-Tusindgylden i hegnskanten (tidligere set her af Kurt Paloma). Blandt moderne genfund af Liden Tusindgylden kan nævnes en fåtallig bestand i den inddæmmede Fjordmarken ligeledes V f. Odense Fjord (29) (HT) – her antageligt tidligere også sammen med Eng-Ensian, der dog sidst er set her i 1890 af Otto Møller (“Romsø v. Hofmansgave” hos Andersen 1910) – hvorfor er den her ikke længere? For igen at vende tilbage til Liden Tusindgylden er der V f. Lillebælt set få ex. sent på året i en midterrabat af et spor i en strandeng ved Gylling Næs (HT), mens den Ø f. Storebælt er set i mængde på Enø Overdrev på Sjælland (DBF/NF & SGC) – også her sammen med Eng-Ensian (og Strand-Tusindgylden).

Svalerodfamilien (Asclepiadaceae)

Svalerod (Vincetoxicum hirundinaria)
Udbredt på Sønderby Klint (28) (MCO/HT) – også i ganske mørk skov, ligesom den delvist har overlevet en i 2007 af en sommerhusejer ulovligt anlagt 5 meter bred befæstet ”sti” gennem et af de mest artsrige centrale klintepartier med en skovsteppeagtig vegetation (fx Svalerod, Langklaset Vikke og Glat Rottehale) på den S-vendte skrænt, men skrænten er på lomborgsk vis gjort mere spændende (læs: artsrigere) med uvedkommende arter som Sandsennep og Gul Reseda. Skadevolderen er fra Assens Kommune blevet pålagt at retablere lokaliteten, men det er åbenbart ikke sket endnu.

Natskyggefamilien (Solanaceae)

*Bulmeurt (Hyoscyamus niger)
Genfund med 3 ex. i den fhv. grusgrav ved Bogensø på Hindsholm (30) med Farve-Reseda og den velkendte flotte bestand af Ager-Kohvede (IL & LL). Sidst set her og samlet til Dansk Herbarium af legendariske Alfred Hansen i 1961 (”Bogensø”), men der er dog en yderligere, sikkert ældre angivelse i TBU-arkivet med samme stednavn, men af hvilken botaniker? Også i 2009 på Mejlø og ved Brockdorff længere mod N på Hindsholm (begge 30) (begge LH).

*Jødekirsebær (Physalis alkekengi)
Mange lygter af arten med det politisk noget ukorrekte navn er set 17. november på en græsklædt jordbunke ved Sct. Knuds gymnasium i Odense (29) (HT) i forbindelse med et kommunalvalg, der byttede rundt på Bad Boyes – den samme rodebunke, jeg mener jordbunke, der tidligere på året (vistnok ved et EU-valg?!) gav (plantet?!) Nikkende Limurt. Anton Andersen havde Jødekirsebær i Kræmmermarken ved Odense (29) i 1900, ligesom han nævner den fra Tolderlund (= Odense Havn) (29) i 1940.

*Flerårig Ananaskirsebær (Physalis peruviana)
Fåtallig på Svendborg fyldplads (32) (DBF/FS) som moderne genfund. Hertil fra 2008: Moderne genfund på Kerteminde fyldplads på Hindsholm (30) (BKS), Munkebo fyldplads (30) (BKS) og Årslev fyldplads (30) (BKS; HT). Solgt (denne art?) kassevis (men næppe den store salgssucces?) i Danmark i julen 2008 og 2009 som frugt fra Columbia, men har dog næppe afløst coca som FARC’s (og den højreorienterede guerillas!) primære indtægtskilde? Også på Marieholskomposten i Sverige, 2002 (internettet, også med lyserøde blomster, fotograferet af Eva Ekeblad). Blandt distrikterne i Den Fynske Enklave savnes denne sydamerikanske art kun fra Ærø (33).

*Kænguruæble (Solanum laciniatum)
Moderne genfund i en græstilgroet kompostbunke på Munkebo fyldplads (30) (HT) og i kompost på Svendborg fyldplads (32) (DBF/FS). Savnes endnu fra Sydhavsøerne (33, 34). Østenbælts i 2009 på Roskilde fyldplads (FS).

*Kinesisk Aubergine (Solanum integrifolium)
Ny for Norden på Svendborg fyldplads (32) (DBF/FS). Solanum, opkaldt efter det giftige alkaloid solanin, er en artsrig slægt på mindst 1400 arter (nogle siger 1600 arter). Denne kulturplante fra tropisk SØ-Asien har hvide blomster med markante gule støvknapper, furede orangerøde (først grønne) frugter og ret store tornede blade fra en ligeledes tornet, violet stængel. Den modne frugt er iflg. Jesper Ratjen på størrelse med en 2-krone og 1 cm tyk. Der findes en række engelske navne til denne kulturplante, fx Chinese Scarlet Eggplant (Eggplant er Aubergine), Hmong Eggplant (Hmong er et folkeslag i Laos og Vietnam), Japanese Golden Eyes, Mock Tomato (Narretomat), Ornamental Eggplant og Pumpkin On A Stick (Pumpkin er Græskar, også Pumpkin Bush og Pumpkin Tree). Linné kaldte den Solanum aethiopicum og synes her at have misfortolket dens oprindelige udbredelse. Den skal være meget nærtstående Solanum quitoense, hvilket bidrager til den geografiske forvirring. Den varmekrævende Kinesisk Aubergine kræver en solrig højsommer i august og september. Iflg. den rutinerede svenske ruderatbotaniker Erik Ljungstrand (via FS) kan der være ca. 4 fund i de senere år på tilsvarende svenske lokaliteter, men bestemmelsen er usikker, da de fundne planter er små og vegeterende (alle belæg som Solanum sp.) – dette er således det første dokumenterede fund af arten i Norden. Vi ved dog ikke, om svensken nåede til Svendborg, før frosten satte ind (imidlertid er det jo tidligere i historien set, at svensken bruger isen til at krydse bæltet, men så bliver det for sent). Tyskerne skal have set den på en losseplads i Baden-Württemberg (FS). Et ex. fra den sydfynske kompostbunke er ”videreformeret” i en østjysk vindueskarm – resultatet kan ses i URT 2010:1 (fotos ved Jesper Ratjen). Asiatiske kulturer spiser grøntsagen efter en tur på stegepanden, mens den i den vestlige verden kan findes i haver til bl.a. dekorationsbrug.

*Blå Pigæble (Datura stramonium f. tatula)
Nye fund: I affaldsbunker for enden af en havremark i Voldtofte (28) (TRN)
og i jord på Simmerbølle fyldplads alias Kassebølle komposteringsanlæg (34) (HT). Moderne genfund i en græstilgroet kompostbunke på Munkebo fyldplads (30) (HT) og i kompost på Svendborg fyldplads (32) (DBF/FS). Frugtende Pigæble på Baunebjerg komposteringsplads (den fhv. Svanninge komposteringsplads) (32) (HT) kan næppe bestemmes til form – og er blandt de sørgelige rester af ruderatplanter på dette fordums superruderat, der nu nærmest ligner en dirttrackbane. Tægejægeren, fhv. ruderatjæger Stephensen giver netop det sidstnævnte ruderat skylden for sit karriereskift: ”Nul og niks, finito, finale, 134 kr. for ingenting.” Med slet skjult adresse til busprisernes himmelflugt.

*Nikkende Pigæble (Datura innoxia)
Stadig i perlegrus hos tandlægen i Nordenhuse (31) (JHB), ligesom der også er et
moderne genfund på Svendborg fyldplads (32) (DBF/FS). Et blomstrende ex. i jord på Simmerbølle fyldplads alias Kassebølle komposteringsanlæg (34) (HT) synes derimod at være et nyt fund. Hertil mange steder, omend ofte fåtallig, på La Gomera – fx i ”storbyerne” San Sebastián og Valle Gran Rey foruden den østrigske hippykoloni Playa Cabrito (alle HT). Endnu i 1993 var arten tvivlsom fra La Gomera (Hohenester & Welss).

*Virginsk Tobak (Nicotiana tabacum)
Fx på Svendborg fyldplads (32) med sine hvide blomster (DBF/FS). Der bør udarbejdes en oversigt over dette taxons udbredelse i det fynske ørige. En politisk ukorrekt plante: Mange års rygeforbud i Tobaksladen på Langeland har nu bredt sig til hele landet.

*Vinge-Tobak (Nicotiana alata)
Fx på Svendborg fyldplads (32) med gule eller røde blomster (DBF/FS). Der bør udarbejdes en oversigt over dette taxons udbredelse i det fynske ørige.

*Purpur-Tobak (Nicotiana x sanderae)
Ny som forvildet i Fyns Amt på en forårsskrællet vejkant N f. Brahetrolleborg (32) – set i september med fx Fersken- og Bleg Pileurt samt Gold Byg (TRN 2004). I Dansk Herbarium er der belagte fund fra 2 jyske og 2 sjællandske distrikter – alle fra 1970’erne. Stace nævner, at hybriden dyrkes i britiske haver ligesom de 2 sydamerikanske forældrearter Nicotiana alata og N. forgetiana.

Snerlefamilien (Convolvulaceae)

*Have-Snerle (Calystegia pulchra)
Nyt fund på en høj stejl skrænt ved Glamsbjerg (28) (TRN vel før 2009, conf. AFD). TBU-arkivet har den ikke fra Østfyn (31).

Silkefamilien (Cuscutaceae)

Nælde-Silke (Cuscuta europaea)
Ny pæn bestand i fjordbrynet af en grim nåletræsplantage ved DI’s grimme (men pænt beliggende) kursuscenter N f. Holckenhavn Fjord (31) fordelt over ca. 100 m2 – især på Stor Nælde, men også på Feber-Nellikerod, Alm. Hulsvøb, Vild Kørvel, Rød Tandbæger, Hvid Snerre og Draphavre (HT). Tidligere set ved den gamle banesti et par hundrede meter mod NNV (HT 2000).

Lyng-Silke (Cuscuta epithymum ssp. epithymum) (R)
Desværre ikke set på sit nu stærkt tilgroende strandoverdrev nær Avernakø Havn (32) (TRN).

Bukkebladfamilien (Menyanthaceae)

Bukkeblad (Menyanthes trifoliata)
Ny for Æbelø (29) ved det relativt nygravede, lavvandede vandhul langs gul rute mod NØ – endnu dog kun med et par planter nær V-bredden, med fx Strand-Kogleaks (HT).

Rubladfamilien (Boraginaceae)

Forskelligfarvet Forglemmigej (Myosotis discolor)
Nyt fund af denne kære forårsart, der indgik i Feltbotanisk Klubs hedeoverdrevsundersøgelse: Enebærodde (29) (HVH). På finderens oldefaders tid var den så almindelig på Nordfyn, at der ikke blev nævnt lokaliteter – sådan kan det gå. Under mere menneskeprægede omstændigheder også nyfundet på et grusstykke ved lyskrydset Åsumvej/Skt. Jørgensgade i Odense (29), idet det enlige ex. stod ved Åsumvej (BKS). Denne finder mener ikke, at det er godt, at denne ædle overdrevsart står sådanne usle steder: En sørgelig skæbne for en så kær overdrevsart.

*Hjulkrone (Borago officinalis)
Forvildet i Lundeborg (31) (SN/PBr, med foto). Angivet fra Glorup Have (31) af Th. Holm i 1879 i NF’s arkiv.

Jernurtfamilien (Verbenaceae)

*Læge-Jernurt (Verbena officinalis)
Ny for Enebærodde (29) (KDJ & LCh), idet den er taget til Dansk Herbarium ved den nærliggende landsby Hasmark (29) allerede i 1847 af Hofman Bang.

*Kæmpe-Jernurt (Verbena bonariensis)
Mange på Svendborg fyldplads (32) (DBF/FS), hvor den var ny for det daværende Fyns Amt i 2004 (BKS). Kilden til de tiltagende fund af denne højtvoksende art i de senere år må naturligvis være en hyppigere dyrkning af arten – som sådan kan den fx ses i en gammel voldgrav ved teaterkroen i Nyborg (31), incl. et ex. pudsigt voksende i en træstub (HT). Entomologen Jørgen Rosschou har i 2009 plantet den i sin have i Bogense (29) for at tiltrække sommerfugle. Savnes i forvildet tilstand endnu fra Vestfyn (28), Østfyn (31) og Sydhavsøerne (33, 34).

*Spyd-Jernurt (Verbena hastata)
Ny for Nordøstfyn (30) i en græstilgroet kompostbunke på Munkebo fyldplads (BKS; HT) og ny for Sydfyn (32) på Svendborg fyldplads (32) incl. hvidblomstrede ex. (DBF/FS). Kaldes også Blå Jernurt. Blomsterne er i aks som hos Læge-Jernurt (Verbena officinalis), men hver lille blomsterkrans er mere iøjnefaldende, fordi de enkelte blomster er lidt større – og fordi farven er lige så intens blåviolet som hos Kæmpe-Jernurt. Blomsterne kan også være lyserøde (sorten Pink Spires). Blomstringstiden er fra juli til september – ikke så længe som Kæmpe-Jernurt. Sår sig selv villigt.

Læbeblomstfamilien (Lamiaceae)

Alm. Brunelle (Prunella vulgaris)
3 hvidblomstrede ex. i Urup Dam (30) (ER & MCO/HT), også et ex. med næsten hvid læbe – i det mindste på netop denne lokalitet har de normalt farvede blomster også hvidt svælg. I 2006 med meget røde, næsten lysende blomster på en halvvejs tilgroet sti S f. Voldtofte (28) (TRN) foruden med hvidblomstrede ex. ved ”Bogensø Strand” på Hindsholm (30) (FA/HT). Krone sjældent rosa eller hvid i Dansk Feltflora.

Skov-Galtetand (Stachys sylvatica)
Et frugtende ex. i ”Munkebo Mose” som det eneste sete individ i AFD-rude 4030 Munkebo, hvorfra mange udbredte skovplanter stadig savner opdagelse, hvis de overhovedet er der (se manglende vidtudbredte skovarter under Alm. Mangeløv).

Voldtimian (Acinos arvensis)
Flere nye ruderale fund (alle BKS) af endnu en kær overdrevsplante: På remiseområdet ved ”Pakhusgrunden” i Odense (29) med en pæn bestand (BKS), omtalt i Fyens Stiftstidende af journalist Jesper Mads Eriksen. Dernæst på remisepladserne ved banegårdsalleen i Nyborg og i Ullerslev (begge 31) (begge BKS). Der er et moderne genfund i ”Børge Jensens grusgrav” NV f. Lundegårdsvej (29) (BKS). Savnes i Fyns Amt endnu fra Ærø (33). En angivelse fra Tolderlund (dvs. Odense Havn) i 1911 viser, at ruderale forekomster har næsten 100 år på bagen i Odense-området. Svend Andersen angav den på baneskrænter (begge 31) mellem Nyborg og Borgeskov i 1920 samt ved Dyrehavegård i 1924 – er den mon der endnu? Og hvad med landevejen S f. Otterup (29), angivet af H.C. Hansen i 1942 i NF’s arkiv eller viadukten ved Korinth (32), angivet af Svend Andersen i 1912?

Kransbørste (Clinopodium vulgare)
Meget udbredt i AFD-rude 3826 i området omkring Glamsbjerg (alle 28) (alle TRN) – ganske pudsigt, fordi der ikke synes at være nogle ældre fund fra dette område. Som hidtil manglende i AFD-rude 3826 Nørre Lyndelse med en stor bestand på en yngre ØSØ-exp. vejskrænt (omkring 14,3 km-pælen) ved hovedvejen Ø f. Nørre Søby (30) (HT). Der er også et nyt fund i som ny for AFD-rude 3725 Ståby, hvor arten  er set på en V-exp. vejskrænt mellem Søeng og Onsebakke (32). Som hidtil manglende i AFD-rude 4327 Skemark med en stor bestand på Nyborg Vold ved vandtårnet (31) (HT) – dog også set på Nyborg Vold i 1986 (HT). I Nyborg (31) også helt ude ved spidsen af broen (HVH). Svend Andersen havde den som temmelig almindelig til ikke sjælden, stedvis hyppig på Nyborg-egenen (31).

Merian (Origanum vulgare)
Haveformen var. pasmatica er set i kompost på Svendborg fyldplads (32) (DBF/FS) og i kompost på Simmerbølle fyldplads alias Kassebølle komposteringsanlæg (34) (HT). Dette taxon synes ikke at tillægges nogen betydning i AFD, og det er et problem.

Smalbladet Timian (Thymus serpyllum ssp. serpyllum)
Flere steder på Sønderby Klint (28) (MCO/HT). Ikke set i ”Jordløse Bakker” (32) – måske pga. optrampning ved de græssende heste (TRN).

*Tyrkisk Løvehale (Phlomis russeliana)
Ny som forvildet i den fynske underregion under en stor Bøg mellem jernbanen og en cykelsti i Glamsbjerg (28) (TRN). Den fundne plante har 30-35 mm store blomster, der er gullige på ydersiden og har karminrosa årer indvendigt på underlæben. I Storbritanien ses denne art fra Tyrkiet som persisterende eller endog naturaliseret haveudsmid på vej- og jernbaneskrænter i England og Skotland, men sjældent. Slægten har ca. 100 arter af buske og flerårige urter. Samos-Løvehale (Phlomis samia), som vi kom til at kalde dette taxon i URT 2010:1, har blåligrøde blomster af samme størrelse, ligesom den har kirtelhår bl.a. på stænglen. Den vokser i nåleskove (Ceder og Fyr) samt i krat (ofte på vulkanske skrænter) fra 400 til 1750 m i S-Jugoslavien, Grækenland og Tyrkiet – og skal være den mest dyrkede i Danmark, ligesom den er bemærket som persisterende haveudsmid i Storbritanien. Balearisk Løvehale (Phlomis italica) med lysere, større blomster og bladene hviddunede på begge sider er endemisk for Balearerne, hvor den fx forekommer i Es Torrent de Pareis (Tvillingestrømmen) ved Sa Calobra i bjergene mod NV, omend hårdt trængt af den voldsomme græsart Ampelodesmos mauritanica (HT 2008). Endnu 2 eksempler på arter, hvor Linnés viden om planternes udbredelse har spillet ham et puds (se også under Kinesisk Aubergine). Og det bliver ikke bedre af, at Balearisk Løvehale har en alternativ underart i Marokkos bjerge. Vi er derfor forsigtige med at give et dansk navn til Phlomis samia (det ville man ikke i Gyldendals Middelhavsflora), men artsnavnet kommer sig af, at Tournefort samlede den på Samos, så så alligevel.

*Koreansk Anisisop (Agastache rugosa)
Næppe ny som forvildet i den fynske underregion på Svendborg fyldplads (32) (DBF/FS) – vel også set her i 2008, men i for ung tilstand til en sikker bestemmelse (BKS). Belæg fra Munkebo fyldplads og Årslev fyldplads (begge 30) (begge BKS 2008) er under bestemmelse i AFD gennem den gl. red.’s ruder. Hertil No fyldplads (BKS 2008) (det. HÆP) og Vejle genbrugsplads (BKS & HT 2001). En mynteduftende krydder- og lægeplante med violette/blåligrøde eller hvide blomster (Agastache foeniculum har duft af anis). Som en af kinesernes 50 fundamentale urter anvendes den i traditionel kinesisk medicin.

Vejbredfamilien (Plantaginaceae)

Fliget Vejbred (Plantago coronopus)
Nyt fund i midterrabatten mellem Super Best og Tietgen College School ved Rugårdsvej i Tarup (29) (BKS) – se også under Dansk Kokleare.

Maskeblomstfamilien (Scrophulariaceae)

*Vår-Brunrod (Scrophularia vernalis)
Endelig genfundet i brynet af Mølleskov ved Hverringe på Hindsholm (30) over for  P-pladsen nær SØ-hjørnet af skoven, dvs. i vejkanten N f. Hverringevej (BKS). Synes sidst set her i 1944 under en ekskursion med Dansk Botanisk Forening ledet af Thorvald Sørensen (annoteret ”ved Skovgærdet v.f. Hverringe Mølleskov”) – belæg samlet til Dansk Herbarium af A. Klinge den 6. august (annoteret ”Vejgrøft ved Mølleskov”). I 2008 er den ligeledes langt om længe genfundet i kanten af en sti i Sejerskov i Odense (29) (HVH) – fundet desværre tilgået red. efter deadline for URT 2009:1, men er med i urterapporten i 2010. Synes sidst set her i 1943 af Niels Foged, der tog den til sit eget og senere Dansk Herbarium den 10. april. 2 fastboende odenseanere har længe efterstræbt dette fund på digerne omkring Den Fynske Landsby (BKS & HT), men der skulle altså en til Djævleøen emigreret fynbo til at genfinde arten i området – Hansen er oldebarn af den for Nordfyns Flora berømte botaniker Anton Andersen. Kurvblomstspecialisten Hans V. Hansen er dog tit på træk til den fynske hovedstad og arbejder p.t. på en opdatering af sin ”Liste over vilde planter i Odenses sydvestlige del” (1. udgave 1984). I 2009 er der i Sejerskov set 2 friske rosetter med grønne blade allerede den 12. februar (plus flere standere) i jordbunker ved stien i S-brynet af skoven under gamle bøge og ege, mens der 28. marts er set 8 skud (HT). Der henvises endvidere til artiklen ”Vår-Brunrod – om udbredelse og anvendelse” af Løjtnant, Stephensen & Tranberg i URT 2007:3, hvori bl.a. skildres artens udbredelse omkring dens fynske locus classicus, Hverringe på Hindsholm (30).

Alm. Torskemund (Linaria vulgaris)
I 2008 var der 36 fund af Årets Fynske Urt fra de 7 distrikter i det fynske ørige – flest i d. 28 (12), færrest i d. 33 (1). Hertil skal dog lægges de fund, der fremgår af FffF 2008. Her følger nogle supplerende bemærkninger, som kan bruges af Carsten Hunding til dennes artikel i URT: Arten er udbredt på Æbelø (29) (HT), ligesom den fx findes på en jordvold i Skovballe Havn på Tåsinge (32) (HT) (en havn, som synes at slippe for en motorvej til the one and only ferry to Ærø) og på strandvolde langs hele N-kysten af Siø (34) incl. en del endnu blomstrende 13. september (Pah, leg. HT). Ligeledes endnu rigt blomstrende den 20. september sammen med Blå Klokke, en kommende Årets Fynske Urt, på den nu (svagt) kreaturgræssede fhv. boldbane under Dalby Høj ved Munkebo (30) (HT). Ruderalt fx på en jordvold på Munkebo fyldplads (30) (HT). Arten er sjælden på Sønderby Klint (28) (HT), idet den kun er set mod Ø i klintfoden. Sjældnest er den markante art dog nok i det centrale Fyn, hvor den i FffF 2008 blev efterlyst i den gl. red.’s AFD-ruder 3627 Tommerup (29) og 3725 Ståby (32). I Tommerup-ruden er den stadig ikke fundet, mens den i Ståby-ruden trods alt er fundet på en vejskrænt mellem Søeng og Onsebakke (32) (HT). I endnu en midtfynsk AFD-rude, 3826 Nørre Lyndelse, er den kun set 2 steder (begge 30) (begge HT): I markvejkanten i brynet af en plantage af Rød Gran S f. Dømmestrup og i midterrabatten af markvejen V f. Gammellung N f. Røjle Skov – her endnu blomstrende 10. september.

*Marokkansk Torskemund (Linaria maroccana)
Forvildet sammen med Alm. Svaleurt til NØ-hjørnet af bane 1 på TCO’s tennisanlæg i Ådalen i Odense (29) (HT) – set under spillende manager Kristoffer Jørgensens elitedivisionskamp mod en spiller fra køvenhavnske Lyngby. Stadig ikke meldt som forvildet fra Vestfyn (28), Østfyn (31) og Ærø (33).

Glat Smalbladet Ærenpris (Veronica scutellata var. scutellata)
Nye fund (begge 30) (begge HT) på en søbred i brynet af en elle-/pileplantage SV f. Munkebo incl. et tæppe på 10 m2 og i Gammellung N f. Røjle Skov i kanten af en rørsump S f. søen med få ex. Et blomstrende ex. er set i ”Rødme Svinehaver” (32) på De Vilde Blomsters Dag (VBD/ABr (SSK) & HT).

*Bredbladet Ærenpris (Veronica austriaca ssp. teucrium)
Nyt fund i grusgraven ved Sandbjerg i ”Jordløse Bakker” (32) – trods mange års inventering med besøg netop på dette sted uden det mindste spor af arten (TRN). Belæg i Dansk Herbarium fra Hjallese (29) i 1936 og Vr. Åby (32) i 1970, ligesom P.M. Pedersen angiver den fra Svendborg (32) i 1903, ligesom den er taget i en grusgrav mellem Fjelsted og Harndrup (28) i 2000 (HT & NKP) samt på Ø-filialen af Årslev fyldplads i 2003 (30) (HT). Den synes således stadig at mangle fra Østfyn (31) og de fynske sydhavsøer (33, 34). Henry Nielsen meddeler dog, at der muligvis er belæg af den vilde nominatart i Dansk Herbarium fra Vodrup Klint i 1947. Det må undersøges nærmere.

Aks-Ærenpris (Veronica spicata)
Selvsået under postkassen i Skovhaven 128 i Agedrup (30), ligesom der også er kommet Krans-Lilje frem af sig selv i haven (IL & LL). Mourits-Andersen havde den på Lindelse gamle kirkegård (34), så der var den næppe heller spontan (endsige forvildet?).

Kort Øjentrøst (Euphrasia nemorosa)
Nyt fund på en strandeng SV f. Assens (28) med fx Smalbladet Kællingetand – overvåget af en mægtig bestand Æselfoder på skrænten ind til Assens fhv. Sukkerfabrik (TRN). Af lokaliteter med moderne genfund kan nævnes store bestande i Pilsmose ud for Nyborg statsfængsel (31) – især i hegnskanter og på søbredder på sidstnævnte biotop med fx Jordbær-Kløver (HT). Langt fåtalligere er den mod N i Urup Dam (30), hvor den bl.a. vokser sammen med Eng-Ensian (MCO/HT) – sidstnævnte art mangler på Østfyn (31), så kære læser: Læg 2 & 2 sammen (sprich: Pilsmose er ikke uden muligheder). Kort Øjentrøst vokser også sammen med Eng-Ensian ved Arreskov Sø (32) (HT & LHS), og alle de nævnte steder incl. Pilsmose er der også Kegle-Vokshat.

Strand-Rødtop (Odontites litoralis) (X (A))
Angives fra Enebærodde (29) (HVH), men havde Hansen nu sin flora med? Vi erindrer om følgende passage fra FffF 2006: ”På Enebærodde (29) … ses en god bestand af en Rødtop med +/- kødede blade, men med bladene af længde med internodierne (BKS & HT 2006). Den vokser her i Harril-salteng, fx med Strand-Tusindgylden og Fjernakset Star, og på de tilgrænsende strandvolde.” Strand-Rødtop har dog helt sikkert muligheder ved Odense Fjord.

*Bacopa (Sutera cordata)
Moderne genfund på Svendborg fyldplads (32) (DBF/FS), idet den også blev set i 2006 som ny for den fynske underregion (BKS). Skovgaard angiver den også fra en skånsk fyldplads. Denne bunddækkeplante fra S-Afrika har små mørkegrønne hjerteformede blade (deraf artsnavnet) og små runde hvide blomster med 5 kronlade (deraf vel sorten ”Snowflake”). Det ”danske” (engelske) navn må ikke forveksles med slægten Bacopa, så det er navngivning på højeste forvirringsplan. Sutera canariensis er en endemisk art i Mogán-dalen og på V-kysten af Gran Canaria, hvor den fx vokser sammen med Samel (FS).

Skælrod (Lathraea squamaria) (X)
Lokaliteter med moderne genfund af denne ”københavnske” gullisteart er Præsteskov ved Smidstrup (29) på Poppel (OR), Moseskov ved Syddansk Universitet (29) med en pæn bestand på Elm og Poppel mod NV (DBF/HT) (hertil også en mindre bestand på Elm mod NØ (HT)), i skoven NV f. Radstrup ved vejen til flækken af samme navn (30) med min. 100 ex. på Hassel (IL & LL), Nymark Skov (30) med ca. 150 ex. på Navr i N-kanten Ø f. bivejen i brynet af en blandet løvskov med Ask (HT) og Longelse Bondegårdsskov (34) med ca. 30 ex. den 19. april (SN/NA). I Præsteskov ved Smidstrup, der måske skal fredes eller måske ikke, er den også set i 2002 på Hassel i en aske-/elleskov (PoR). Derimod er den endnu engang ikke set ved en sti i (Killerup) Fællesskov ved Syddansk Universitet (29) (HT) – ridning kan den ikke lide, eller måske snarere den deraf følgende trampede jord. Den er sidst set her med et måslet ex. i 2005 (HT). Den klorofylløse art savnes stadig fra Ærø (33). Vestenbælts stod 7 ex. nær hasselbuske ved Ulbækhus nær Vejle (GF/KRa).

Gyvelkvælerfamilien (Orobanchaceae)

Tidsel-Gyvelkvæler (Orobanche reticulata) (E)
Forgæves søgt opstøvet i Torup Krat (30) (HT & HÆP). Den ”oprindelige” lokalitet (med masseforekomsten i 1992) er tilgroende med Ahorn, men dog stadig med en del høje Kål-Tidsel (op til 2 m), så pleje som før sommeren 1992 vil med stor sandsynlighed have gavnlig effekt. Den sjællandske botaniker og fotograf Jimmy Lassen forsøgte at få Fyns Statsskovdistrikt til at tage ansvar, men Anni Borup stak halen mellem benene med henvisning til lovparagraffer. Flere steder på Kål-Tidsel i fordums Skolebotanisk Have i Odense (29) (HT, LOK o.a.). Af Stephensen indstillet som Danmarks sjældneste plante til Martin ”Blomst” Vestergaard (jf. artikel i URT 2010:4) – ledsaget af følgende vise ord: ”Desværre er plejen af bestanden for længst sparet væk.”

*Vedbend-Gyvelkvæler (Orobanche hederae)
Ny for Nordøstfyn på kirkediget ved Nørre Søby Kirke (30) med 29 ex. som vanligt på såkaldt Irsk Vedbend (HT). I Odenses centrum (alle 29) er set ca. 500 frugtende ex. ved Sct. Nicolai-tjenesten (mens der ikke længere er Vedbend og dermed ingen vedbendkvælere, som Knud Flensted nok ville have kaldt dem, under linden i midten af ”P-pladsen over mod Sct. Knuds Kirke), ligesom der også er set ca. 500 ex. ved P-huset (incl. i ”Pisserenden”) S f. Eventyrhaven (alle HT). I 2007-rapporten kaldte vi Eventyrhaven for Kongens Have – en halsbrækkende fejl (hvor var korrekturlæserne?). Iflg. Mads Tange, fhv. overgartner ved Odense Sygehus, er Odense-bestandene (alle 29) ”drysset ud” – måske af ham selv? Samme udtryk anvendes af Henry Nielsen om nogle københavnske bestande, uhauha.

Stor Gyvelkvæler (Orobanche elatior) (R)
Moderne genfund ved Klintholm (31) (SN/KP), idet vi (som bemærket af Biobent på fugleognatur.dk) i FffF 2002 skrev følgende: ”Ligesom i 2001 2 blomstrende ex. snyltende på Stor Knopurt ved Klintholm (31) (PoR). Eneste kendte aktuelle bestand i Fyns Amt af denne art, der er rødlistet sjælden.”

Blærerodfamilien (Lentibulariaceae)

Liden Blærerod (Utricularia minor)
Udbredt i mosen Skovholm i Sellebjerg Skov SØ f. Kirkeby (32) (FS & HT; MCO/HT).

Alm. Blærerod (Utricularia vulgaris)
I mosen Skovholm i Sellebjerg Skov SØ f. Kirkeby (32) (FS & HT; MCO/HT), mikroskoperet af FS. Vel også denne art i Urup Dam (30) (ER & YR; MCO/HT). Savnes endnu fra Ærø (33).

Klokkefamilien (Campanulaceae)

Bredbladet Klokke (Campanula latifolia var. latifolia)
Et par ex. af denne statelige art lige, hvor Odense Zoo ender i Fruens Bøge (29), men ser kultiverede ud (HVH). Iflg. Hansen er der et notat om artens forekomst i Odense (29) fra ca. 1892. Den gl. red. har den ikke i sin AFD-rude 3828 Dalum (29).

Aks-Rapunsel (Phyteuma spicatum)
Nyt fund på en Ø-exp. skovklædt skrænt oven for et lille tilløb til Stokkebæk lige N f. Gudbjerg (S f. Humlebjergvej 1) (31) (JRS) – dog i et område af Fyn, hvor den både var og er udbredt. Af lokaliteter med moderne genfund kan nævnes Kasmose Skov og Karlsskov på Røjle Klint (begge 28) (begge HT & LCh) samt Øksenrade Skov ved Middelfart (28) (MCO/HT), Stenløse Skov (29) (VBD/HT). I en lille vældpræget skov ved Klintholm på Røjle-halvøen (28) (HT) formodes den også set af AFD-inventøren Tage Robert Mogensen. Arten er endnu aldrig fundet på Sydhavsøerne (33, 34).

Lobeliefamilien (Lobeliaceae)

*Blåkryb (Pratia angulata)
Ny for den fynske underregion belæg på fortovskanten i en vejkant ved Plantorama (nær Bauhaus og Mega) i den indre NØ-del af Odense (29) (JBr, det. FS). Blåkryb er en frosttolerant lille, lobelielignende og krybende sag med runde dybgrønne, groft tandede blade og hvide blomster (med lyserøde nerver), der lyser som stjerner i bladhjørnerne. Senere får den en kugleformet rødligt purpurfarvet frugt, der adskiller sig fra Lobelia ved at være et bær. Hjemmehørende i New Zealand, mens slægten også optræder i Australien og Asien. Spredes i Storbritanien fra dyrkning i haver til fugtige græsplæner, hvor den har etableret sig i Skotland, Surrey og V-Kent. Den gl. red. havde ellers lige bikset det velklingende navn Hjørne-Plænelobelie sammen, men altså forgæves. Som gammeldaws botanikere bibeholder vi her Lobeliefamilien som selvstændig – andre (herunder åbenbart URT’s skrappe korrekturlæser Ole Birger Lyshede) vil gerne have den under Klokkefamilien.

Krapfamilien (Rubiaceae)

*Blåstjerne (Sherardia arvensis)
Dukkede endelig op den 16. september i AFD-rude 4327 Skemark på en stubmark ved Juelsbergvej (31) med fx Nat-Limurt og Liden Vortemælk (HT) – dem havde URT’s redaktør (heller) ikke. I TBU-arkivet angives den som temmelig almindelig på Nyborg-egnen (31). Som vanligt endnu blomstrende 22. oktober på sin stubmark bag Kratholm ved Bellinge (29) (HT).

Baldrianfamilien (Valerianaceae)

*Rød Sporebaldrian (Centranthus ruber)
3. fund på Langeland i kompost på Simmerbølle fyldplads alias Kassebølle komposteringsanlæg (34) (HT)

Kartebollefamilien (Dipsacaceae)

Håret Kartebolle (Dipsacus pilosus) (R)
Nyt fund på åben bund nær et vandløb ved ”palæet” i Hesbjerg Skov (nær voldstedet med gamle bøge) (29) med 2 standere den 9. december (BKS). Ved OB’s klubhus (29) er kun set 2 vegeterende ex. (HT), idet der er læsset mere jord- og haveaffald af i kratbrynet. Et ex. set 23. juli, 2 29. august, stadig 2 29. oktober. Og det selv om den brasilianske troldmand Bechara, der yndede at parkere sit store automobil tæt op ad Kartebolle-bestanden, for længst er blevet pensioneret af OB. 200 ex. er opdaget ved en skovvej i Grund Skov ved Vejle Fjord (GF/WE). Det er det andet sikre fund i Jylland af denne sydøstligt udbredte art. Måske en Bechara-spredning, idet troldmanden jo blev sendt på pension i Vejle. Ældre fund fra Jylland var enten vegetative planter eller skriftlige angivelser. Savnes endnu fra Vestfyn (28) og Ærø (33).

Djævelsbid (Succisa pratensis)
En aftagende art i Gylle-Danmark, men dog et enkelt nyt fund med en flot tue og en ekstra plante ved stor flot vandreblok V f. Holckenhavn Fjord under skrænten mellem Vindinge Å’s og Ørbæks udløb (31) med fx 2 tuer af Blåtop (HT). Det skulle dog ikke undre, om David Boertmann også har set den her o. 1980. Djævelsbid har indtil videre også overlevet med en lille, men flot blomstrende bestand i NØ-hjørnet af den endnu kreaturgræssede Gammellung N f. Røjle Skov (30) med fx Tormentil, Alm. Hjertegræs og Tandbælg (HT). I Klosterhaven i Odense (29) er det meget flotte ex. noget trængt i skyggen af en ligeledes ganske flot Sommer-Hyld (HT).

Kurvblomstfamilien (Asteraceae)

Guldblomme (Arnica montana) (X)
Tusinder af ex. i fuldt flor med næppe under 100 deltagere på ekskursion i ”Rødme Svinehaver” (32) på De Vilde Blomsters Dag (VBD/ABr (SSK) & HT), enkelte blomster blev dog guffet af den lokale hestebesætning (foto på Midtfyns Natur ved Bent Staugaard Nielsen). Også i 2009 fåtallig i ”Rødme Svinehaver” ved Bakkelundgård (32) (dvs. Ø f. de ovenstående ”Gamle Rødme Svinehaver”) (MCO/JH o.a.).

*Bynke-Ambrosie (Ambrosia artemisiifolia)
Ulven kommer: Et enkelt ex. er set i AFD-rude 3826 Nørre Lyndelses 25 km2, nærmere betegnet på en jordbunke i en afgravet ås S f. Dømmestrup (HT), så det varer nok nogle postgange endnu, før den kan betegnes som invasiv. Der blev også set et ex. på Svendborg fyldplads (32) (DBF/FS). Hermed ikke være sagt, at man skal undervurdere de sundhedsmæssige aspekter af en trods alt ekspanderende planteart – et enkelt ex. producerer mellem en halv og en hel million pollen! Som et plaster på såret for sensationsjournalisterne fra TV-2 kan vi da bringe et par hidtil upublicerede fund fra 2003: Nye fund i kompost på Søndersø fyldplads (29), med en bestand på en jordbunke nær det fhv. sukkerkogeri på Fælledvej i Odense (29), på en affaldsplads ved Tuesgyden ud til Dalby Bugt på Hindsholm (30) og med 3 ex. under et fuglebrædt ved Skovhavevej i Sdr. Højrup (31) (alle den dengang mere aktive BKS) samt med et flot ex. på en jordbunke på ruderatet ved Vibesholmvej (31) (BKS & HT). Dengang endvidere ny for øen i et par haver på Thurø (32), ledsaget af nogle relativt uvidenskabelige bemærkninger om ruderatplanter (PHt), samt i Jylland på den TV-overvågede Gøttrup genbrugs- og losseplads (V f. Fjerritslev) (HT). Plus et fra 2004: Megastore ex. i den senere nedlagte mergelgrav ved Rågelund (30) som urenhed i en udsået vildtfoderblanding (BKS).

*Tornet Brodfrø (Xanthium spinosum)
Et ex. er set i en have i Horne (32) under et foderbrædt til fugle (F&N/NN, via LHS, det. Hans Øllgaard).

*Skræppe-Brodfrø (Xanthium strumarium)
Nye fund i foden af en kompostbunke på Munkebo fyldplads (30) (HT) og ud for en forladt gård ved hjørnet af Kertemindevej og Svendsagervej i Seden (30) (JBr). På den sidstnævnte lokalitet foregår oprodning – måske skal her opføres en butik. Stadig ikke meldt fra Østfyn (31) og Ærø (33).

*Dagøje (Heliopsis helianthoides)
Denne art kom vi i 2007-oversigten til at kalde for Helianthus helianthoides – pinligt, at vore mange læsere (og vi selv før nu) ikke har opdaget denne graverende fejl! I 2009 er der et nyt fund på Svendborg fyldplads (32) (DBF/FS) og et moderne genfund på Munkebo fyldplads (30) (HT). Nyere fund, der er bestemt i AFD af Henry Nielsen, er der fra fyldpladsen ved motorvejen V f. Spedsbjerg (29) (HT 2002) og den næsten ”ødelagte” fyldplads ved den fejlstavede Vibeholmsvej SV f. Avnslev (31) (HT 2003-2004). Vi kan ikke på stående fod placere den på Vestfyn (28) og Langeland (34), men så blev en vestfynsk lokalitet listet ud af Næsborg: Jernbanestationen ved Flemløse (28) (TRN). Bonanza-planten Prærie-Solsikke (Helianthus x laetiflorus) er nok hyppigere, så den bør vi også have et overblik over, Næsborg & Stephensen.

Strand-Malurt (Artemisia maritima)
Sjælden på Sønderby Klint (28) (HT) – kun en lille klynge på stranden mod N (TRN). Skal nu tilsyneladende hedde Seriphidium maritimum ss. maritimum, hvorefter man rask væk skovbrugslatiniserer det danske artsnavn til Alm. Strandmalurt. Kylling havde den som Absinthium Seriphium Belgicum, så lidt smager det af fugl. Baltisk Strandmalurt (ssp. humifusa) er set af et bestyrelsesmedlem på Öland (CHu).

*Have-Malurt (Artemisia absinthium)
En tæt klynge på en brakmark S f. Hjulby (31) med fx mange Rank Dueurt (HT). Samlet til Dansk Herbarium i/ved Nyborg (31) allerede i 1866, idet premierløjtnant Lund havde den ved Teglværksskov (31) i 1860. I det køvenhavnske hiphopmiljø er det blevet moderne at eksperimentere med absinth – de må være bindegale ligesom Hitler. Lund faldt snarere i krigen i 1864, men vi er ikke sikre.

Kær-Fnokurt (Cineraria palustris ssp. congesta) (X (A))
Atter set i Inddæmningen ved Nakkebølle (32) (MCO/LBL). Derimod hverken set i Bispeeng på Odense (29) (OSK/HT) eller under ”Flagebakken” i bunden af Thurø Bund (32) (ABr; HT). Et fund fra Pilsmose (31) i 1980’erne (LH) har hidtil ikke været nævnt (og har dermed ikke været med i div. oversigter!). Arten kræver i det mindste periodevis græsning – dvs. man kan godt springe få års græsning over, men der må ikke udvikles rørsump med et kvælende førnelag.

Smalbladet Brandbæger (Senecio inaequidens)
Nyt fund: Der var fuld plade ved Grønløkkevej i Odense ud for Fyns Banko-Center (29) med fx Tag-Hejre (BKS). Dog nær Odense banegård (29), hvor der er et moderne genfund (FS). Savnes i den fynske underregion stadig fra Vestfyn (28) og Ærø (33). Hvad med en jernbane fra Marstal til Ærøskøbing (33) (så slipper cyklister da for den aldrig overvågede racerbane på langs af øen)? Det kan de nu nok ikke blive enige om!

Strand-Asters (Aster tripolium)
Tilsyneladende ny for AFD-rude 4328 Nordenhuse, hvor der ikke engang synes at være ældre fund af arten. Nyfundet i Strandmose S f. Nordenhuse (31) (HT) har dog en kedelig baggrund, idet græsning er ophørt efter opførelsen af den stærkt naturødelæggende, men måske kystsikrende dæmning på tværs af strandengen. Tilgroningen har taget fat, og arten optræder i mængde langs grøfterne – sikkert fremskyndet af de senere års tsunamier med overskylning af saltvand. Se også under Kæmpe-Bjørneklo, som tager over på højere bund. Strand-Asters findes også ved Holckenhavn Fjord (31) med en lille bestand ved den lille havn nær NØ-hjørnet af fjorden (MCO/HT).

Trekløft-Alant (Inula conyza) (V)
Pæn bestand i den store brakmark på Jøv på Indrehovedet af Fyns Hoved (30) med fx Bakketidsel (BKS) – nogle dage senere, på årets sidste dag også på vejskrænten ved ”Brockdorff Skov” ud mod Fynshovedvej, har desuden forvildet sig over i græsmarken med Rød Svingel på den anden side (i det mindste i bræmmen af græsmarken). Kan iflg. finderen være dyrespredt fra Vejlø (30), hvor den har en af sine 3 kendte forekomster i Fyns Hoved-området (de eneste nuværende på Fyn). Så fik den en på lampen, PH. Mon den er andre steder på Hindsholm (30), gnækgnæk?

*Sværd-Alant (Inula ensifolia)
Ny som forvildet i det fynske ørige på Svanninge komposteringsplads (32) i 2007 (BKS, det. FS).

Strand-Loppeurt (Pulicaria dysenterica) (X)
Strandengen inden for Lunkebugt på Tåsinge (32) er et af ofrene for landbrugets horrible tilbageerobring af ”brakmarker”, så her er der ikke længere en stor bestand af denne opmærksomhedskrævende art (HT): Huhej, hvor det går i Den Sydfynske Erhvervspark. Til gengæld er der stadig flere bestande af arten i Nørreskov på Tåsinge (32) (HN). Endnu et moderne genfund er ca. 4 m2 eller ca. 250 ex. voksende tæt sammen i Bispeeng ved Odense op til dæmningen med Otterupvej mod V (29) – derimod synes den forsvundet fra den samme dæmnings vejskrænter (og fra bredden af Stavids Å lige nedstrøms rensningsanlægget SV f. Bispeeng?) (OSK/HT). Den resterende, vel overvejende vegeterende bestand blev for nyligt efterstræbt af en insektjæger – heldigvis uden held.

*Alm. Perlekurv (Anaphalis margaritacea)
Denne art fra N-Amerika og NØ-Asien er genfundet på Odense gl. losseplads på Stige Ø (29) (BKS). Iflg. Næsborg er der mindst 3 arter af Perlekurv i Danmark. Så når vi i FffF 2002 skrev, at Perlekurv stadig synes at mangle fra Vestfyn (28), Sydfyn (32) og de fynske sydhavsøer (33, 34), er det en sandhed med modifikationer.

*Kugle-Museurt (Filago vulgaris)
Blandt mange nye fund kan nævnes ca. 20 ex. i et tilgroet kuglestødskuglenedslagsfelt på Nørre Lyndelse stadion (30) med fx Ager-Vejbred (også et kært taxon i AFD-sammenhæng) – en pudsig biotop (måske opstået pga. Joachim B. Olsens karrierestop). For ca. 10 år siden på Stenløsevej, hvor jernbanen går under – igen i 2009 på Hunderupvej i en forhave lige efter Tietgens Alle i Odense (29) (HVH). I nærheden også set på midlertidigt braklagte tennisbaner på dengang OB’s nu TCO’s anlæg i Odense Ådal (29) (HT 2005). Der er også nye fund i Seden (30) i oktober (HVH) og som ukrudt i haven ved Skovhaven 128 i Agedrup (30) (IL & LL). I Klosterhaven i Odense (29) fortsat ukrudt i flere bede. I Tarup-Davinde grusgrave (30) betegner man stadig arten som sjælden på landsplan – så følger man vist ikke med tiden? Næsborg gider ikke at nævne den, mens Krusborgs fund ikke er medtaget. I Hovedlandet fx på baneterræn ved Jelling St. med fx Ager-Museurt og Stor Væselhale (HT).

*Filtet Burre (Arctium tomentosum)
Flere steder mellem Vibjerg og Voldtofte (28) (HT). Netop ved Voldtofte er den angivet af Svend Andersen i 1925, så der har han nok listet rundt på landet i sit uden tvivl forsikrede automobil. Udbredt i AFD-rude 3826 Nørre Lyndelse (alle 30) (alle HT): Pæn bestand på et ruderat V f. Nymark Skov, et ex. i en vejkant ved Søby Søgårds enge mod N med mange Glat Burre, ca. 25 ex. i en markbræmme ved vandhullet ved Hovlunggyden mellem Allested og Nørre Søby og igen en pæn bestand i N-kanten af Hovlung SV f. Nørre Søby. Der er også et ex. i en bivejkant ved stoppestedet ved Søby Sø nær det åbne fængsel – spredning ved fanger på træk? Ø f. Storebælt er den set ved en transformer 2 km V f. landsbyen Løve nær Tissø (HT), mens den V f. Lillebælt er set med 10-20 ex. (det er vel ca. 15) i vejkanten langs Alleen S f. Dalby ved Kolding (GF/BVP & JR). Arten er sjælden i Jylland – iflg. Gejrfuglen er den hyppigst mod SØ.

*Æselfoder (Onopordum acanthium)
Nyt fund med ca. 25 ex. i en slugt oven for Ø-delen af Sønderby Klint (28) (HT). Mægtig, omend kendt bestand på ”kystskrænten” ind til Assens fhv. Sukkerfabrik (28) (TRN), ligesom der også er et moderne genfund af denne statelige art på strandoverdrevet ”Stenene” på den hindsholmske Langø (30) (IL & LL).

*Nikkende Tidsel (Carduus nutans)
Stadig en flot bestand i striben mellem udyrkede og dyrkede arealer S f. Holckenhavn Fjord (31) med besøg af mange Dagpåfugleøje og især Tidselfugl. Savnes stadig fra Langeland (34).

*Tornet Tidsel (Carduus acanthoides)
Mange på Bogø i Lillestrand mod S (30) (MCO/JH o.a.).

Lav Tidsel (Cirsium acaule)
Stadig med ca. 50 ganske vist vegeterende ex. på Æbeløs SSV-exp. gamle kystskrænt mod S (29) med fx Bakke-Nellike, Alm. Agermåne, Alm. Pimpinelle og Bredbladet Timian (HT) – ikke set af den friske flok folk fra Østjysk Biologisk Forening i 1996, men den er her altså endnu. Stadig flot bestand incl. mange blomstrende ex. på Monnet på Tåsinge (32) (SSK/JRS o.a.), men tjørnene gror på overdrevsknolden, der næppe var helt oversvømmet under tsunamien i 2006.

*Ager-Tidsel (Cirsium arvense)
Hvidblomstrede ex. i felt 7 i Urup Dam Syd i den fhv. Langeskov Kommune (30) (MCO/HT). Var. albiflora angives også fra Bogensø på Hindsholm og Lille Viby ved Kerteminde (begge 30) af M.L. Mortensen.

*Marietidsel (Silybum marianum)
En gigantisk gigant i et bed mellem en boligblok og Nedergade nær Odense Å pudsigt nok i Odense (29) (BKS). Ligeledes et ex. på en jordbunke ved Stepping S f. Kolding (GF/BVP).

Plettet Kongepen (Hypochoeris maculata)
Flere steder på Sønderby Klint (28) (MCO/HT) – særligt i den centrale del ud for Jens Hæstrups sommerhus, så nu skal køkkenhavearealet nok ikke udvides mere! Skulle vi hilse fra fredningsmyndighederne.

Hundesalat (Leontodon taraxacoides)
I tusindtal på en yngre ØSØ-exp. vejskrænt (omkring 14,3 km-pælen) ved hovedvejen Ø f. Nørre Søby (30) (HT). Andre nye antropogene lokaliteter er græsrabatten nær hækken ved Vestergyde 95 i Tårup på Hindsholm (30) med et ex., græsplænen ved P-pladsen i Kikkenborg i N-kanten af Kerteminde (30), græsplænen foran stengærdet ved kirkegården ved Flødstrup Kirke (31) med et blomstrende ex. og den græsklædte bakke ved kirkegården ved Svanninge Kirke (32) (alle BKS). Hertil et pænt ex. i jord efter en afkørt kompostbunke på Munkebo fyldplads (30) (HT). Det første ruderale fund af denne tidligere rødlisteart er gjort netop på denne fyldplads i 2005 (BKS), but World still stands. I mere naturlig tilstand, selvom vandstanden er sænket af Homo sapiens, stadig i mængde i Fjordmarken ved Odense Fjord (29) (HT) og ved Arreskov Sø (32) (HT & LHS). En nyopdaget bestand af Hundesalat er set i Gråsten Nor (33) i selskab med en meget stor bestand af Maj-Gøgeurt (ÆN/KN) – den spinkle kurvblomstrede art er dog velkendt i noret fra sin bestand ved flyvepladsen, hvor den vokser sammen med fx Eng-Ensian.

Stivhåret Borst (Leontodon hispidus)
Flere steder på Sønderby Klint (28) (MCO/HT) – særligt smuk i blomstringstiden medio juni er den N-exp. skrænt i N-delen af det fredningsværdige område. Her er  co-dominans af Alm. Hjertegræs og Opret Hejre, som forekommer spontan (ingen anthropochore arter på denne N-skrænt ud over Opret Hejre?). Af bladmosser dominerer Alm. Rademos (Fissidens adianthoides) og Gylden Silkemos (Camptothecium lutescens).

*Have-Skorsoner (Scorzonera hispanica)
Et ex. ved et vandhul og en fyldplads ved Bullerup (30) (IL & LL). 2 klynger forvildet til en bivejkant ved en kartoffelmark S f. Nonnebo (30) (BKS) – fotograferet til dr. Bernt Løjtnant af den gl. red., mens den ved middagstid blev besøgt af svirrefluer og tordenbasser. Savnes endnu som forvildet fra Vestfyn (28) og Østfyn (31).

*Eng-Gedeskæg (Tragopogon pratensis ssp. pratensis)
Ca. 25 pæne blomstrende ex. i fredelig sameksistens med ca. 10 do. af fætteren Småkronet Gedeskæg (ssp. minor) langs markvejen fra friskolen i Nørre Lyndelse mod V til Lumbyholm (30) (HT). Den storkronede nominatart er klart den sjældneste underart i det fynske ørige, hvor den næsten kun optræder i den sydlige halvdel af hovedøen. Et blomstrende ex. er set ved 26.1 km (fra Odense)
på Assensvej (28). Et blomstrende ex. er set i kanten af en mark op til den nedlagte jernbane mellem Korinth og Ringe med fx Krumhals og Kornblomst (DBF/FS, lokket på afveje af Eric Larsen). Taxa af Gedeskæg er nemmest at spotte, når de ved middagstid har udfoldet deres kurve.

*Cikorie (Cichorium intybus)
Lyserøde ex. ved V-rundkørslen ved Ny Kertemindevej Ø f. Odense (30) (HT).

Skebladfamilien (Alismataceae)

Alm. Søpryd (Baldellia ranunculoides) (X)
”Holdvist” blomstrende i lavninger i Urup Dam (30) (ER & MCO/HT).

Frøbidfamilien (Hydrocharitaceae)

Krebseklo (Stratiotes aloides)
Set i et vandhul nær skovfogedhuset på Østerø ved Nyborg (31), men dog næppe kommet af sig selv (måske med nogle golfspillere?) (LH). Der er også et nyt fund i en mose SØ f. Kølstrup (30) (KSK/MKS, & PE), men ligesom på de fleste (alle?) af artens lokaliteter i det fynske ørige er den formentlig også udsået her. Omkring årtusindeskiftet kun set i en af 110 inventerede småsøer i det daværende Fyns Amt: ”Viemose Sø” i Viemose SØ f. Søndersø Skov (29) (FA/MN 1999). Savnes fra Vestfyn (28), Nordøstfyn (30) og Ærø (33), men som nævnt næppe vild i Fyns Amt? På Sjælland fx i gadekæret i Menstrup (HT 2006) – og næppe heller her spontan? Grøn Mosaikguldsmed er uden tvivl ligeglad med, om Krebseklo er spontan eller ej.

Blomstersivfamilien (Scheuchzeriaceae)

Blomstersiv (Scheuchzeria palustris) (V)
En sårbar kategori 2-art fra naturtype 7110 hængesæk, der efter 1990 er set på en lokalitet (32) i den fynske underregion. Tidligere fandtes den med sikkerhed på yderligere mindst 2 lokaliteter. I den med Birk tilgroende tørvemose i Ravnebjerg Skov N f. Svendborg (32) er i 2009 optalt 4 skud i frugt og 141 vegeterende skud i 2 små tæpper (MCO/HT). Dominanter på stedet er Sphagnum fallax og S. magellanicum samt Tue-Kæruld. Blandt sjældnere arter associeret med Blomstersiv er Mose-Jomfruhår (Polytrichum strictum), Rundbladet Soldug, Tranebær og Hvid Næbfrø, men p.t. ikke Tørvemos-Vokshat. Ældre lokaliteter er Snarup Mose (32) (sidst Johan Lange før 1886) og Sortesø i Gærup Skov (32) (Anton Mikkelsen 1920).

Vandaksfamilien (Potamogetonaceae)

Vejbred-Vandaks (Potamogeton coloratus) (V)
Overraskende genfund med ca. 20 m2 på en kvart meter vand i SV-kanten af det sydlige vandhul i dalen ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) med kun få ex. af Svømmende Vandaks (MCO/HT, conf. ASo). Vejbred-Vandaks er sidst set i området af Svend Andersen i Langemose i juni 1932. Arten synes ikke vintergrøn, idet den ikke blev set i vandhullet den 27. november (HT & NSK/BDP). Også i 2009 talrig i Urup Dam (30), som i år var mere eller mindre udtørret (ER & MCO/HT) – ny for den gl. red. Ø f. vejvolden i Ø-kanten af Gymnadenia-engen (ER). Ikke set under NOVANA-registrering i ”Gulstav Mose” på Langeland (34) (MCO/LBL o.a.). På Vestfyn (28) og Ærø (33) er Vejbred-Vandaks aldrig set.

Kruset Vandaks (Potamogeton crispus)
Genfundet i Urup Dam (30) i en grøft nær et spang over en grøft – sidst set i mosen i 1984 (Per Stidsen & HT). I Kærum Å ved Assens (28) blev Aks-Tusindblad i 2005 (TRN) afløst af en massiv tilstedeværelse af Kruset Vandaks (VBD/TRN) i 2009.

Liden Vandaks (Potamogeton berchtoldii)
Næringsrigt, men ikke eutrofieret (!) vandhul ved Hovlunggyden mellem Allested og Nørre Søby (30) med fx Svømmende Vandaks (HT). Andre nyere fund (nogle er moderne genfund) er der i ”Savværkssøen” (sø nr. 7.1) S f. Davinde (30) foruden i sø nr. 18 ved Sandholt Slot, i Søbo Sø og som dominerende i Nørresø (alle 32) (alle FA/JH 2006). Atter set i Søholm Sø ved Glamsbjerg (28) (FA/JH 2006), hvor dens dybdegrænse i 2004 blev målt til 1,1 m (FA/JH & LHi). Hertil måske nye fund i 2 vandhuller i grusgrave i Kerte-ruden (begge 28), i et nyligt gravet drikkevandshul mod NV i ”Reservatet” ved Gyldensten (29) (FA/HT 2006), i en udrettet bæk V f. Langeskov Beton (30) med fx Lancetbladet Ærenpris, i vandhullet ved pumpestationen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) og i et vandhul i Hovedsø-området på Avernakø (32) (alle HT 2006). Desuden i et ungt vandhul S f. Forskerparken SØ f. Odense (29) med Stor Kejserguldsmed i luftrummet – og for mange alger (BKS & HT 2006). Derudover vel genfundet på lavt vand i det naturgenoprettede Nørreballe Nor (34) (FA/HT 2006). Den upålidelige HT’s fund skal dog gennem verificering i AFD ligesom fundet i en afvandingskanal på Bågø (28) (TRN 2003), der nu er konfirmeret i AFD. Andre nye konfirmationer er der fra et Der er belæg fra Dansk Herbarium fra Gyldensten (29) i 1963 og Odense (29) i 1868.

Havgræsfamilien (Ruppiaceae)

Langstilket Havgræs (Ruppia cirrhosa)
Rester af denne art med den typiske spiralsnoede frugtstilk er set i den nu stærkt fuglepåvirkede Ferskesø på Bågø i Lillebælt (28) (DBF/TRN).

Sivfamilien (Juncaceae)

Butblomstret Siv (Juncus subnodulosus)
Nyt fund i Morten Andersens eng nær Idyllendal ved Smidstrup (29) (NfSK/Team EA). Borgmesteren gik derfor til pressen og nærmest opfordrede ligesindede til ulovligheder (”jeg kunne have sprøjtet min eng” (frit citeret) – tilsyneladende en typisk liberal taktik). Hvor har vi ondt af Morten Andersen, der tabte sagen ved Naturklagenævnet. Bonde: Vær dog stolt af dit artsrige kalkkær i stedet og genvind respekten for den natur, hvoraf landbrug trods alt er kommet. Der er også endnu et overraskende nyt fund af Butblomstret Siv i AFD-rude 3725 Ståby, hvor der findes en lille bestand på ca. 6 m2 sammen med Lyse-Siv i resterne af et kær S om den markante ås Orebanker – overraskende, fordi man har gjort, hvad man kunne for at dræne skidtet, og fordi det lokale jordsmon egentlig er næringsfattigt. Stadig i mængde i kalkkæret i Lumbyholm V f. Nørre Lyndelse (30), men kæret er stærkt tilgroende, og omgående pleje er nødvendig (dog frabedes jagtpleje) (HT). Også genfundet i den tilgroende strandeng SV f. Holckenhavn Fjord (31) (MCO/HT), hvor den sidst er set af David Boertmann i 1981 og 1983, men pleje må til nu. I 2. forsøg også set her af kommunebiologen (NSK/BDP), men der er heller ikke meget at se fra bakken S f. fjorden, når man skuer ud over rørhøgens i Tagrør tilgroede jagtmarker. En ny bestand i området er set ud for Rørmosegård N f. fjorden, ligesom der stadig også er pæne bestande NV f. fjorden – incl. 25 m2 på Sphagnum-parcellen (og med en koloni af Skægmejse).

Strand-Siv (Juncus maritimus)
Nyt fund i den vældprægede, lysåbne strandrørsump NV f. Holckenhavn Fjord (31) med min. 33 blomstrende tuer – hertil et enkelt ex. i det besynderlige tørvemosklædte parti N f. den nu skovklædte ”Stenø” (MCO/HT). Velkendt fra Østerø-halvøen lidt længere mod Ø, men synes aldrig noteret her. En i Danmark sydlig art, der også findes under mediterrane og makaronesiske himmelstrøg.

Blågrå Siv (Juncus inflexus)
En stor tue i den åbenbart vældprægede fod af en tilgroet jordbunke på Munkebo fyldplads (30) (HT) som ny for AFD-rude 4030 Munkebo.

Stor Frytle (Luzula sylvatica)
Stadig i Øksenrade Skov ved Middelfart (28): Mange ved udløbet af bækken i bunden af Grøndal mod SV (HT).

*Bleg Frytle (Luzula luzuloides)
Stadig i Glorup Park (31) under et lindetræ lige N f. lokaliteten med Tyndakset Star (alleen V f. engen) foruden i alleen Ø f. den samme eng med vue til godset (HT).

Halvgræsfamilien (Cyperaceae)

*Bleg Fladaks (Cyperus eragrostis)
Ny for Sydfyn (32) på Svendborg fyldplads (DBF/FS). Arten var ny for den fynske underregion i 2007 på skråningen ved bassinet mod Ø i Ringe Sø (31) (PoR). J.C. Schou (2006) nævner den i sin bog om Danmarks halvgræsser som forvildet flere steder i Tyskland.

Smalbladet Kæruld (Eriophorum angustifolium)
Der er endnu en lille bestand i V-delen af Freltofte Mose (30) (HT). Forsvundet pga. tilgroning i forhold til 2002 (FA/HT) er til gengæld allerede Seline, Tvebo Baldrian og Maj-Gøgeurt, og det ser næppe meget bedre ud i Ø-delen af dette store moseområde, hvor græsning nu synes helt ophørt.

Børste-Kogleaks (Isolepis setaceus)
Der synes at være et par nye fund foruden nogle interessante genfund (omend ofte i meget små antal) af denne spinkle art, der foretrækker en fugtig og åben, gerne optrampet bund ved søer og vandhuller: Som ny for øen ved det relativt nygravede, lavvandede vandhul langs gul rute mod NØ på Æbelø (29) med ca. 50 ex. sammen med fx Alm. Firling og Tudse-Siv (HT), som ny for halvøen på Enebærodde (29) (HVH), i Pilsmose ud for Nyborg statsfængsel (31) (HT) og på de udtørrede bredder af et kreaturtrampet vandhul i ”Casanova-Bakkerne” på Tåsinge (32) med fx Gul Rævehale (HN) – lokaliteten er opkaldt efter et fhv. forlystelsesetablissement. Rostrup havde den fra Hofmansgave (29), men nåede måske ikke ud på godsets besiddelser i form af Enebærodde. På Tåsinge er den tidligere samlet til dansk Herbarium ved Vornæs (32) i 1956.

Strand-Kogleaks (Bolboschoenus maritimus)
Endnu (incl. blo. ex.) i en rørsump ved et ældre vandhul i den voldtagede (dvs. udsat for jægeres såkaldte naturpleje) mose mellem Nørre Søby og Gammellung (30) (HT) – i sin tid bemærket her i 1989 (FA/PeR), eneste sted i AFD-rude 3826 Nørre Lyndelse og sjælden så langt fra kysten: Faktisk troede inventøren ikke helt på fundet, men her gjorde den gl. red. Per Tyto alba Rasmussen uret.

Fladtrykt Kogleaks (Blysmus compressus)
Stadig ved Holckenhavn Fjord (31), i den endnu kun svagt tilgroede strandeng nær NØ-hjørnet af fjorden, med fx Jordbær-Kløver (MCO/HT) – vel indtil for nyligt græsset. Tidligere set andetsteds ved fjorden vestpå (DB 1981 & 1983; FA/HT 1986).

Vestlig Tue-Kogleaks (Trichophorum caespitosum ssp. caespitosum)
Vi skrev forsigtigt, men lovligt optimystisk, i årsrapporten for 2008, at alle sydfynske fund af Tue-Kogleaks iflg. Dansk Herbarium tilhører den østlige underart ssp. caespitosus (også kaldt Østlig Tue-Kogleaks). Et nyligt indsamlet belæg fra en balk i en tørvegrav i højmosen Storelung (32) (HT) er i AFD imidlertid bestemt til den vestlige underart (det. Per Hartvig), som dermed er ny for Sydfyn. Bladskeden hos denne underart er med en 2-3 mm bred, skrå, bredt hindekantet åbning, der sidder løst (kan man se det på pressede individer?) omkring det furede strå. Feilberg forsøger sig i Den Nye Nordiske Flora med slægtsnavnet Tuekogleaks for Trichophorum.

Sort Skæne (Schoenus nigricans) (R)
En sjælden kategori 2-art fra naturtype 7230 rigkær, der efter 1990 er set på en lokalitet (29) i den fynske underregion. Tidligere fandtes den med sikkerhed på yderligere 5 lokaliteter (også 31). I Lisbjerg Mose (29) er i 2009 optalt 23 tuer, hvoraf de 22 var med blomstrende skud, som der i alt var 286 af. Tuen med de fleste blomstrende strå havde 52, mens de største tuer har en diameter på 20 cm (MCO/HT). Ved sidste optælling i 2006 blev optalt 27 tuer, hvoraf de 19 var med blomstrende skud, som der i alt var kun 94 af (FA/HT). Endnu i 2000 blev optalt 45 tuer, hvoraf de 25 var med blomstrende skud, som der i alt var kun 395 af (FA/HT & NKP). Blandt arter, der dominerer i plantesamfund med Sort Skæne, er den spinkle Tvebo Star. Med Morten Andersen som ny borgmester med eller uden underskrift i Nordfyns Kommune har Sort Skæne meget dunkle fremtidsudsigter – men vær vis på at blive holdt i ørerne, Morten. Ældre lokaliteter er Fogense (29) (sidst Naturhistorisk Forenings ekskursion under ledelse ad Svend Andersen og H.C. Hansen 1934), “Gaarden Jensbys Eng v. Hofmansgave” (antageligt en del af Fjordmarken) (29) (J.W. Hornemann 1837), Kærsinggrave ved Bederslev (29) (Dansk Botanisk Forenings ekskursion under ledelse af Knud Wiinstedt 1939), Uggerslev Mose (29) (ukendt finder 1939, belæg ikke fundet i Dansk Herbarium) og Langemose ved Ullerslev (31) (Holger S. Dahl 1944).

Ræve-Star (Carex vulpina)
Kort før deadline melder unge Nielsen om 2 fund af denne sjældne art i sin AFD-rude på Tåsinge (begge 32) (begge HN). Der er kun 4 belæg af dette taxon fra det fynske ørige i Dansk Herbarium, hvoraf det ene er fra NV f. Bregninge by på netop Tåsinge (32) i 1945. Hertil en angivelse i TBU-arkivet fra ligeledes Tåsinge (32) i 1971 under DBF’s ekskursion. Mere om denne vanskelige Star-art i næste års fundoversigt, hvis Karen Ellemann ikke har forbudt den.

Langakset Star (Carex appropinquata)
2 pæne tuer af denne vigende art holder ud i vældpuden i Bispeeng ved Odense (29) (OSK/HT). Også set i det tilgroende, men endnu starrige kær i området Lindholm SV f. Allested (32) (HT, det. Per Hartvig, også 2008).

Grå Star (Carex canescens)
Overraskende nyt fund ved vandhullet i ”Nye Rødme Svinehaver” (dvs. Bodil Søgaards areal) (32) med fx Kragefod og Næb-Star (VBD/ABr (SSK) & HT), så måske kan der også udvikles fattigkær i det nye overdrev.

Forlænget Star (Carex elongata)
Som det eneste sted i AFD-rude 3826 Nørre Lyndelse i tørvegrave tilgroet med Rød El og Alm. Hæg nær Lindved Å i Lumbyholm V f. Nørre Lyndelse (30) (HT) – første gang set her i 1989 (FA/PeR). Moderne genfund er der også fx i laggzonen i mosen i Ravnebjerg Skov N f. Svendborg (32) (MCO/HT). Savnes på Ærø (33) i lighed med artens biotoper.

Tue-Star (Carex caespitosa)
Nyt fund med 4 tuer i kanten af det artsrige, men tilgroende kær i området Lindholm SV f. Allested (32) (HT). Stadig med pæne tuer på ”Præsteengen” ved Stenløse Skov (29) (HVH; VBD/HT). I 2006 skrev vi, at der var et spændende nyt fund af arten i Odense Ådal ved Fruens Bøge (29) – der var imdlertid tal om en misforståelse, idet lokaliteten er identisk med ”Præsteengen”. Vi beklager fejlen. Apropos fejl: Angiveligt er arten også set blandt Bredbladet Dunhammer i Fraugdegårds voldgrav (30) (OSK/RDA) før oprensningen af aflejret dynd – det viser sig dog, at der er foretaget fjernbestemmelse fra bredden, så ud fra biotopen skyder vi på, at det er Stiv Star, der nu må antages at være forsvundet. Tue-Star kan overhovedet ikke verificeres på afstand, idet det er bydende nødvendigt at checke, at den har rødligt anløbne, netformet optrævlede bladskeder.

Udspilet Star (Carex extensa)
Moderne genfund på odden nær fiskerlejet i Bøjden (32) under en fisketur (EV).

Gul Star (Carex flava) (V)
En sårbar kategori 2-art fra naturtype 7230 rigkær, der efter 1990 er set på 4 lokaliteter (30, 31, 32, 34) i den fynske underregion. 2 af disse bestande er dog ikke set i 2009. Tidligere fandtes den med sikkerhed på yderligere 3 lokaliteter (også 29), hvortil dog kommer adskillige ikke dokumenterede angivelser. I Urup Dam (30) er i 2009 nyfundet en lille, men flot bestand med 163 blomstrende skud (hertil vegeterende) i 8 tuer/”klynger” i en svagt græsset del af et kalkkær. Der er dominans af Butblomstret Siv, ligesom fx Tormentil og Tvebo Baldrian samt Toradet og Hirse-Star optræder sammen med Gul Star (MCO/HT). I Kongshøj Ådal ved Gislev (31) er i 2009 optalt 43 blomstrende skud i 7 tuer/”klynger” i hegnskanten af en græsset, vældpræget eng, Kær-Star og Eng-Rørhvene dominerer i det tilgroede kær bag hegnet (også enkelte tuer af Top-Star), med Gul Star også fx Alm. Spydmos (Calliergonella cuspidata), Trævlekrone, Glat Løvefod, Sump-Snerre samt Toradet, Alm., Bleg, Hirse-, Blågrøn og Håret Star (MCO/HT). Første gang set her i 1992 (FA/PtR, det. Per Hartvig). Ikke genfundet i Fandens Mose ved Krarup (32), hvor jægere har taget herredømmet med tilgroning af kæret som resultat (MCO/HT) – sidst 1999 (FA/HT, belæg), også forgæves søgt i begyndelsen af det nye årtusinde (FA/JÅK). Ej heller genfundet på skovengen i Havgård Skov på Langeland (34) – sidst 1999 (FA(HT). De lokale langelandske jægere synes ellers lidt mere intelligente, idet de slår spor i mosen, så lyskrævende arter som Hirse-Star og Maj-Gøgeurt stadig trives. Ældre lokaliteter med belagte fund er Serup Mose (29) (Alvar & Maida Palmgren 1936, belæg oprindeligt samlet til herbariet i Helsinki, nu i Dansk Herbarium), Torup Krat (30) (Alfred Hansen 1961) og langs et bækløb i kratskoven Sinebjerg Skov (32) (Svend Andersen 1909).

Krognæb-Star (Carex lepidocarpa)
Nyt fund i det centrale kalkkær i moseområdet Holmene N f. Brobyværk (32) med en lille bestand (HT, conf. Per Hartvig). Savnes fra de fynske sydhavsøer (33, 34).

Fjernakset Star (Carex distans)
Nyt fund med ca. 50 tuer på udtørret fhv. fjordbund i Ølundgårds Inddæmning (29) (HT & KDJ).

Tyndakset Star (Carex strigosa) (R)
En sjælden kategori 2-art fra naturtype 91E0 elle- og askeskove, der efter 1990 er set på 12 lokaliteter (28, 30, 31, 32) i den fynske underregion, idet Batteriplantage (28) ikke medtages (jf. nedenstående). Tidligere fandtes den med sikkerhed på yderligere en lokalitet. Et nyt fund er der med en 10 m lang bestand i en skovvejkant nær Grimmerhus i Kongebroskoven (28) – har nok stået der i flere år uden at blive opdaget før nu (LCh). I skoven Amalielyst ved Hvidkilde (32) er i 2009 optalt ca. 450 tuer, stort set alle blomstrende (MCO/HT). Der er tale om et interessant genfund nøjagtigt det samme sted, som den blev set i 1899 af P.M. Pedersen ”en skovbæk i skoven syd for Hvidkilde sø ved Svendborg”, som annoteret på belægget i Dansk Herbarium. Den samme lokalitet er set af Knud Wiinstedt i 1915 (med belæg annoteret ”Amalielyst Skov ved Hvidkilde” og af Svend Andersen uden årstal (men formentlig omkring 1920, hvor han boede i Svendborg) (”Hvidkilde” i hans noter på Botanisk Museum). I Øksenrade Skov ved Middelfart (28) er i 2009 optalt ca. 285 tuer langs et N-S gående vandløb i skoven mod SØ, stort set alle blomstrende (MCO/HT ex LCh). I Ny Dyrehave ved Glorup (31) er i 2009 optalt ca. 200 tuer, hvoraf ca. 150 blomstrende i en vældpræget bækdal med Ask foruden Bøg og Ahorn (men hertil skal regnes ca. 800 tuer, hvoraf ca. 600 blomstrende uden for skovsumpe langs gøfter/bække i løvskov med Bøg og Ahorn), dominanter er fx Akselblomstret og Skov-Star, sjældnere arter er fx Småbladet Milturt og Bjerg-Ærenpris) (MCO/HT ex PoR). Arten er i 2009 endvidere set i en trykvandspræget græsklædt vejkant i en lindealle i Glorup Park (31) med ca. 400 tuer, hvoraf ca. 150 blomstrende, idet mange ex. er klippet af græsslåmaskinen (MCO/HT ex PoR), i Rygård Skov (31) i et rendeagtigt kørespor i en bøgerydning med min. 50 blomstrende tuer foruden ca. 10 incl. 5 blo. ex. i en skovvej mod N (MCO/HT ex PoR). Andre aktuelle lokaliteter er Lundsgård Storskov ved Kerteminde (30) (sidst PoR 2001), Sønderskov ved Ferritslev (31) (PoR 2005), Indhegningen ved Glorup (31) (PoR 1997), Purreskov ved Hesselager (31) (DBF/PoR 2004), Bredemiste ved Ørbæklunde (31) (PoR 2001), Blandskov ved Ravnholt (31) (PoR 2007). Derimod er arten forgæves eftersøgt i Kerte Kohave (28) (MCO/HT), hvorfra Svend Andersen anfører den i sine noter. Skønt ikke belagt er der næppe tvivl om fundets rigtighed, idet Andersen havde set arten i ”Teglgaardsskoven v. Middelfart” (identisk med Øksenrade Skov) (28) i 1945 og måske også i Amalielyst (32), idet ”Hvidkilde” ligeledes anføres i hans noter. Kohave rummer næsten uspolerede åløb (Stor Nælde er dog slangen i paradiset) med fx en dybt nedskåret bæk i en bøgeskov (Bjerg-Ærenpris er udbredt i dette område), og arten bør yderligere eftersøges i hele det store skovområde omkring Brænde Å ved Kerte. I DMU’s nyeste revision af den danske rødliste er Tyndakset Star nedgraderet til LC (least concern), dvs. den er ikke længere rødlistet. Denne nedvurdering kan forstås ud fra, at der i de senere år er gjort mange nye fund af arten (incl. de fynske fund), men set i forhold til, at den moderne spredning synes at være antropogen (via skovbrugets maskinpark) er nedgraderingen måske diskutabel. I Batteriplantage på Hindsgavl-halvøen (28) blev den for nyligt fundet på jordbunkerne i en råstofgrav (AM & TRM 2002), der i sin tid var opstået efter afgivelse af materiale til den gamle lillebæltsbro – jordbunkerne er nu bortskaffet via vognlæs og planten dermed forsvundet (LCh). Arten bør eftersøges på Fænø, hvis den lokale natur da ikke allerede er udraderet af en landskabsarkitekt. Der meldes også om 3 nye fund fra Østjylland (GF) – herunder over 500 ex. langs våde skovstier og vandløb i Husby Sønderskov V f. Lerbækmøllevej ved Vejle (GF/WE). Stadig en sjælden art på Fyn, og savnes endnu helt fra Nordfyn (29) og Sydhavsøerne (33, 34). Tyndakset Star kaldes ikke uden grund Tyndslasket Star af dette taxons fynske chieffinder (PoR).

Blære-Star (Carex vesicaria)
Genfundet i det græssede mesotrofe kær S f. Søby Sø (30) (HT), hvor den første gang blev set i 2002 (FA/HT). Derimod synes Kødfarvet Gøgeurt at være forsvundet. Blære-Star er almindelig iflg. Poul Rafner, men han finder ikke så mange lige for øjeblikket.

Lyng-Star (Carex ericetorum) (R)
En sjælden kategori 2-art fra naturtype 6230 surt overdrev, der efter 1990 er set på 2 lokaliteter (32) i den fynske underregion. Faktisk blev den først fundet i det fynske ørige på Sandbjerg i ”Jordløse Bakker” (32) i 1992 (TRN), så der er af gode grunde ingen fund fra før 1990, selvom den måske også var i Jordløse Bakker (og andre steder?) for fx 100 år siden. Jf. TBU-afhandlingen fra 1945, hvor Wiinstedt bemærker: ”Det er imidlertid ganske afgjort en Art, som paa Grund af Hedens Forsvinden har haft en langt videre Udbredelse i Jylland end nu; sandsynligvis vil den i Fremtiden blive endnu sjældnere.” På Sandbjerg (alias den gamle grusgrav) i ”Jordløse Bakker” (32) er i 2009 optalt 12 blomstrende skud i 6 tuer, mens der på Galgebjerg (lynghede – næringsfattigt overdrev) sammesteds (32) er optalt i alt 290 blomstrende skud i 32 tuer, fordelt på 3 delbestande (42 i 10, 85 i 17 hhv. 163 i 5) (begge DNF/TRN & MCO/HT). Især i Galgebjerg-området, hvor de 3 delbestande er fordelt over et ret stort areal, kan der dog sagtens være overset nogle individer af Lyng-Star. Alle 4 delbestande i ”Jordløse Bakker” står på ret åben bund, alle på mere eller mindre skrånende bund. Dominanter er Alm. Cypresmos (Hypnum cupressiforme), Hedelyng, Mark-Krageklo, Mark-Frytle, Fåre-Svingel og Vellugtende Gulaks. Blandt sjældnere arter associeret med Lyng-Star er Nikkende Kobjælde, Flipkrave, Alm. Mælkeurt, Dunet Havre og Sandskæg. Tuerne er bredest (op til 120 cm), hvor arten er set i kanten af en lyngbevoksning. Allerede 6. juni på begge lokaliteter mange nedliggende skud, idet frugterne spredes af myrer. I DMU’s nyeste revision af den danske rødliste er Lyng-Star nedgraderet til LC (least concern), dvs. den er ikke længere rødlistet. Denne optimystiske nedvurdering skal vel forstås ud fra, at der i de senere år er gjort nye fund af arten (incl. de 2 fynske fund), men set i forhold til artens sårbarhed over for tilgroning (og eutrofiering) synes det ikke umiddelbart fornuftigt. Sandbjerg blev afgræsset af heste indtil 2008 og Galgebjerg af anguskreaturer indtil det samme år, mens begge lokaliteter har ligget ugræssede hen i 2009. Bestyrerinden meddeler dog, at der nu heldigvis er indgået kontrakt med en økologisk landmand med skotsk højlandskvæg, som skal afgræsse begge steder (TRN).

Vår-Star (Carex caryophyllea)
Nyt fund på en kystskrænt i Nørreskov på Tåsinge (32) (HN). Sidst set på Tåsinge i 2002 på Vårø Knude ved Monnet (32), idet den dog også er set på selve Monnets myretueklædte strandeng (32) under den nu hedengangne Feltbotanisk Klubs mindeværdige ekskursion hertil i 1984. Og sikkert i forbindelse med de noget hemmelighedsfulde NOVANA-registreringer i 2004-2009 sammesteds. I ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) findes den stadig, omend fåtalligt, sammen med Pille-Star (MCO/HT) under de samme registreringer. Pæne bestande er der derimod stadig på både Sandbjerg og Galgebjerg i ”Jordløse Bakker” (begge 32) (begge TRN).

Græsfamilien (Poaceae)

*Stor Væselhale (Vulpia myurus)
Tilsyneladende dominerende art på den nyopførte, ganske naturødelæggende dæmning i Strandmose S f. Nordenhuse (31) (HT) – 2 presserende spørgsmål melder sig her:
1) Er der en liberal, der er kommet af med en ukrudtshærget græsfrøblanding?, og
2) holder dæmningen ved endnu en oversvømmelse? Moderne genfund er der på Odense banegård (29) (FS) og på baneterræn ved Nyborg gl. banegård (31) (HT). Hertil på den gamle remise ved Odense Universitetshospital (29) (HVH). Et angiveligt fund af Langstakket Væselhale (Vulpia bromoides) fra et ruderat med fyldjord ved Tommerup Motorbane (HT 1996) er ombestemt til nærværende art (det. HN). En tusindtallig bestand af Stor Væselhale (det. HN) på en gammel skinneløs rangerplads ved den fhv. Langeskov St. (30) (BKS & HT 2005) blev ligeledes bestemt som den hjemmehørende art, men blev heldigvis ikke publiceret.

*Klit-Væselhale (Vulpia membranacea)
Den angivelige bestand af Langstakket Væselhale (Vulpia bromoides) på Nordstrand ved Kerteminde (30) (BKS 2007) har vist sig at være dette hidtil i det fynske område ukendte taxon (det. FS). Hidtil kun kendt fra Danmark i grå klit ved Køge, hvor arten er indslæbt og naturaliseret ligesom ved Kerteminde.

Stortoppet Rapgræs (Poa palustris)
Synes udbredt i det centrale Fyn, idet der fx er nye fund i AFD-rude 3826 Nørre Lyndelse (alle HT): I bunden af en grusgrav i en afgravet ås S f. Dømmestrup og på en græsklædt brink ved en tørvegrav i Enghave V f. fængslet ved Søby Sø (begge 30) samt flere steder på forskellige biotoper i Fangel Hede (alle 29) (fx i kanten af en udtørret birkesump). Der er også et nyt fund på remisepladsen i Ullerslev (31) (BKS). Arten er tilsyneladende sjælden i De Fynske Alper – fx mangler den omkring Jordløse (28, 32) (TRN), idet Næsborg kun har den godkendt fra en ”naturlig” vokseplads i et moseområde nær Søbo (32). I det sydfynske er den i det mindste (igen) set ved indgangen til Sellebjerg fyldplads ved Kirkeby (32) (FS & HT) – har du husket den i din rude, Vibeke Duun Andersen? Vestenbælts er den nyfundet på en ung jordbunke nær Filsø Avlsgårds silo som ny for AFD-rude 1135 Filsø Ø (HT).

Alm. Hjertegræs (Briza media)
Nyt fund med en stor bestand på det hidtil oversete overdrev på Hønsebjerg NØ f. Ullerslev (og lige SØ f. Flødstrup Sø) (31) (BKS). Overdrevet er udviklet på en gammel skydebane, så man må håbe, at der ikke kommer en pløjemand: Lokaliteten er groet ind i en naturbeskyttelse og er særdeles bevaringsværdigt, så lad hellere være. På overdrevet vokser også Farve-Reseda, Vild Hør, Rundbælg, Bredbladet Timian, Blågrøn Star og Opret Hejre. Der bør fældes nogle nåletræer og en bræmme af Rynket Rose, ligesom den højtvoksende græs- og urtevegetation bør plejes. Der er også et nyt fund i SV-hjørnet af en mose SØ f. Kølstrup (30) (KSK/MKS, & PE), men er den vild her? Den bedårende græsart med den beske smag er stadig i Hjulby Mose (31) (HT), hvor der er genindført græsning ved hvidt kødkvæg. Se også under Djævelsbid og Stivhåret Borst.

Eng-Hejre (Bromus racemosus) (V) eller
Blød Hejre (Bromus hordeaceus ssp. hordeaceus) ?
Vi har gransket Vejdirektoratets rapport 319 (2008) ”Udbygning af Den Fynske Motorvej E20 mellem Odense Vest og Middelfart. VVM-redegørelse. Miljøvurdering.” med kritiske briller. Vor mand i marken har på lok. 045, en tæt kreaturgræsset eng med stedvis karakter af overdrev ved Mosestedet SV f. Andebølle og lige N f. motorvejen (29) fundet Blød Hejre som jævnt spredt på engen (BKS, conf. HT). I rapporten er denne plante imidlertid bestemt som ”Enghejre, som er optaget på rødlisten”, idet lokaliteten dog kun vurderes at være af regional/lokal betydning. Har kvalitetskontrollen svigtet Vejdirektoratet? I øvrigt er vor bestemmelse meddelt de ansvarlige, der dog holder fast i deres bestemmelse – desværre uden dokumentation. Vi gør absolut ikke dette for at medvirke til udbygning af motorvejsnettet, men derimod for at pointere, at dokumentation er vigtig ved kortlægning af natur. Eng-Hejre er en sjælden art i det fynske ørige, og dens forekomst kræver verifikation af eksperter.

Strand-Kvik (Elymus junceiforme)
Synes at elske oversvømmelser, idet den er dukket op på ”Feddet” SØ f. Nordenhuse på jomfruelig sandstrand – og ligeledes på ”Skaboeshuse Strand” lidt S herfor (begge 31) (begge HT). Også set på stranden under Ø-delen af Sønderby Klint (28) (HT), fra hvilken lokalitet den er kendt siden Wiinstedts artikel fra 1917.

Skovbyg (Hordelymus europaeus)
Nye lokaliteter (med mindre andre har set den) synes at være bøgeskoven lige V f. Syddansk Universitet (29) (HT) og Æble Skov (31) (BKS). Hertil Røjle Skov (30) på en grøftevold i blandet løvskov med Bøg og Ahorn, en del tuer med fx Skov-Padderok, Fjerbregne og Skovmærke (HT) – eneste sted i AFD-rude 3826 Nørre Lyndelse. Af lokaliteter med moderne genfund kan nævnes Øksenrade Skov ved Middelfart (28), Ny Dyrehave ved Glorup (31) og Rygård Skov (31) (alle MCO/HT).

Dunet Havre (Avenula pubescens)
En klynge på en tue i ”Storgårds Væld” i Odense Ådal ud for Bellinge (29) 3 m over den høslettede kultureng (MCO/HT) må være en ny forekomst, idet den dog angives fra Odense Å’s Ø-bred (HT 1986).

Festgræs (Hierochloë odorata)
Arten burde være en ansvarsart for Nyborg Kommune, der rummer mange af dens tilbageværende fynske bestande. Således er den stadig udbredt og pletvis dominant S f. Holckenhavn Fjord (31) (MCO/HT), men tilgroning med Tagrør klarer den næppe i længden. På ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (MCO/HT) er den desværre ikke set i flere år – her er det dog næppe tilgroning, der er problemet.

Bjerg-Rørhvene (Calamagrostis epigeios)
Per Abild, opsynsmand for Aage V. Jensens Fonde på Æbelø (29): ”Vi har ikke Blåtop, men Bjerg-Rørhvene.”

Stivtoppet Rørhvene (Calamagrostis stricta) (X) eller
Eng-Rørhvene (Calamagrostis canescens) ?
Vi har gransket Vejdirektoratets rapport 319 (2008) ”Udbygning af Den Fynske Motorvej E20 mellem Odense Vest og Middelfart. VVM-redegørelse. Miljøvurdering.” med kritiske briller. Lok. 073 VSV f. Andebølle og lige N f. motorvejen (29) omfatter bl.a. en bredzone ved en sø med intensivt andehold. Bredzonen er med sumpskov domineret af Rød El og Dun-Birk, idet den udgør en mosaik af lavvandede områder, blottede mudderflader og højere vegetationsdækkede volde med bl.a. Stivtoppet Rørhvene og Alm. Fredløs (s. 42). Vor mand i marken har på voldene imidlertid kun været i stand til at finde Eng-Rørhvene (BKS, conf. HT). I rapporten er det angivelige fund af Stivtoppet Rørhvene ikke kommenteret, selv om arten for det første aldrig er fundet på Fyn, ligesom den for det andet ikke nævnes som opmærksomhedskrævende art. Lokaliteten vurderes da også kun til at være af potentiel (lokal) betydning. Har kvalitetskontrollen svigtet Vejdirektoratet? I øvrigt er vor bestemmelse meddelt de ansvarlige, der dog holder fast i deres bestemmelse – desværre uden dokumentation. Vi gør absolut ikke dette for at medvirke til udbygning af motorvejsnettet, men derimod for at pointere, at dokumentation er vigtig ved kortlægning af natur: Stivtoppet Rørhvene er dermed stadig ikke med sikkerhed fundet i det fynske ørige!

Glat Rottehale (Phleum phleoides)
Udbredt på Sønderby Klint (28) (MCO/HT), mens der er set et enkelt ex. på den markanteste gravhøj på Dalby Høj (30) (KSK/MKS) oven for Lindøværftet, der vist også ejer arealet med gravhøjene. Østenbælts er set mange ex. på en sandet sydskrænt N f. Tissø med fx Segl-Sneglebælg, Gul Evighedsblomst og landets p.t. vistnok største bestand af Vellugtende Skabiose (ikke under 200 ex.) (HT ex NF).

*Ager-Rævehale (Alopecurus myosuroides)
Nyt fund på toppen af en affaldshærget skrænt, der er repræsenterer en bortgravet del af Årslev Ås ved Fangel (29) med fx Prikbladet Fredløs, Ris-Dueurt og Prærie-Solsikke (HT). Den kendte jyske hitjæger Bent Vestergaard Petersen har i 2009 for første gang set Ager-Rævehale i Jylland.

Gul Rævehale (Alopecurus aequalis)
Nyt fund på de udtørrede bredder af et kreaturtrampet vandhul i ”Casanova-bakkerne” på Tåsinge (32) med fx Børste-Kogleaks (HN). M.T. Lange havde den flere steder på Tåsinge, og der foreligger belæg fra øen i Dansk Herbarium allerede fra Pederskov i 1848, ligesom arten er taget hertil i Bregninge i 1945.

Katteskæg (Nardus stricta)
Stor bestand S f. Ferskesø på Bågø i Lillebælt (28), hvor den stod ret fugtigt (DBF/TRN). Også set fåtalligt i NV-hjørnet af Nymose på den samme lillebæltsø med fx Hedelyng (pæne ex.), Tormentil og Lyng-Snerre (HT 1997 på Hygrocybe-jagt, hvorunder jeg en sidste gang stødte ind i ”Agurkekongen” (Alfred Pedersen, Bellinge) – på hvis sommerhusgrund de eneste vokshatte blev set, men det var også snevejr i oktober. Også set med 5 tuer på det næringsfattige overdrev lige NV f. Ferskesø (28) og med en enkelt tue ligeledes i naturtype 6230 mellem ”Bågø Havn” (Årømandshavn) og Bågø Fyr (28) i 2005 (begge FA/HT). Samme år kunne det desværre konstateres, at det lille lyngparti i Nymose (28) var blevet belemret med et skur til dyrene (skuret i sig selv er ok, men placeringen er helt ude i hampen) – stadig dog enkelte Lyng-Snerre S-kanten af krattet (HT). I Erik Wessbergs ø-flora nr. 40 fra 1992 nævnes den fra Bågø (alle 28) i 1918 (Axel Lange), 1959 (DBF under ledelse af Sven-Erik Sandermann Olsen og Thorvald Sørensen), 1966 (Alfred Hansen & Anfred Pedersen) samt 1987 som temmelig sjælden (Hans Øllgaard), hvorimod Wessberg selv ikke har set den på øen. Stadig på Enebærodde (29) (HVH).

*Blodhirse (Digitaria sanguinalis ssp. sanguinalis)
Nyt fund på Munkebo fyldplads (30) (BKS). Savnes stadig fra Ærø (33). Et belæg mellem sten på Ternevej ud mod Røjerupvej i Langeskov (30) (BKS 2006) er også bestemt til dette taxon (det. HN).

*Kamhåret Fingeraks (Digitaria sanguinalis ssp. pectiniformis)
Moderne genfund på Odense banegård (29) (FS). På Korinth Station (32) (DBF/FS) demonstrerede Skovgaard forskellen mellem Liden Fingeraks’ butte yderavner og denne arts spidse (hvilket skal tydes derhen, at vi så Liden Fingeraks på Korinth Station, mens Skovgaard havde medbragt specimens af Kamhåret Fingeraks fra Odense banegård). Hansen & Pedersen gav i Flora og Fauna 1960 en oversigt over de dengang kendte fund af Kamhåret Fingeraks i Danmark, og og om spredningen langs det danske jernbanenet konstaterede de 2 kendte herrer: ”Spredningen begunstiges af avnebørsterne, der kan være årsag til, at vinden eller luftsuget fra togene nemmere kan føre de lette frugter op på togstammen.”
Digitaria ciliaris med smalle småaks er set af Skovgaard ved Ishøj. Den hed tidligere Digitaria adscendens – navngivet af Humboldt, Bonpland & Kunth. Hvad mon Alexander von Humboldt ville kalde Helge Sander?

*Liden Kærlighedsgræs (Eragrostis minor)
Nyt fund på remisepladsen i Ullerslev (31) med fx Liden Torskemund og Liden Fingeraks (BKS). Moderne genfund på Odense banegård (29) (FS) og på baneterræn ved Nyborg gl. banegård (31) (HT).

*Hårfin Hirse (Panicum capillare)
Moderne genfund på Svendborg fyldplads (32) (DBF/FS).

*Ægte Durra (Sorghum bicolor)
Ny for Langeland i jord på Simmerbølle fyldplads alias Kassebølle komposteringsanlæg (34) (HT, det. HN). Belægget fra en kompostbunke sammesteds viste sig at være Vild Durra (HT, det. HN), uhauha. Derimod er genfundet på Årslev fyldplads i 2008 (HT) konfirmeret af samme Nielsen, så lidt er den gl. red.’s skolepenge da gået til. Ægte Durra fra tropisk Afrika er større end Vild Durra og ligner Majs. Den savnes i den fynske underregion endnu fra Vestfyn (28) og Ærø (33). I Dansk Herbarium er der belagte fund fra 2 distrikter (21 og 27) V f. Lillebælt samt 2 distrikter (35 og 40) Ø f. Storebælt med det første fund fra Køge (40) i 1959.

Pindsvineknopfamilien (Sparganiaceae)

Ten-Pindsvineknop (Sparganium erectum ssp. neglectum)
Antagelig denne underart med et ex. i et lille næsten udtørret vandhul mod N på Æbelø (29) med fx Vejbred-Skeblad og Alm. Sumpstrå (HT) som ny for øen – i det mindste som Grenet Pindsvineknop i bred forstand.

Dunhammerfamilien (Typhaceae)

Bredbladet Dunhammer (Typha latifolia)
I Urup Dam Syd i den fhv. Langeskov Kommune (30) som vanligt med Mørkhat-arten Psathyrella typhae (MCO/HT) – åbenbart en symbiose.

Andemadfamilien (Lemnaceae)

Tyk Andemad (Lemna gibba)
Denne uheldsvangre art er nyfundet 2 steder i AFD-rude 3826 Nørre Lyndelse (begge 30) (begge HT): I en rende i Dyrehave V f. Søby Sø og i gadekæret i Lumby SØ f. Nørre Lyndelse. Den er dog ikke set i selve Søby Sø (30), som ellers ser alt andet end sund ud (HT). Rostrup angav den fra den nærliggende landsby Tarup (30). Om 100 år dominerer denne udpræget eutrofe art sikkert et oversvømmet Dannevang sammen med den brune rotte, hvis sidstnævnte da ikke er druknet.

Stor Andemad (Spirodela polyrrhiza)
I 2008 og mange foregående år skrev vi, at denne pudsige art i den fynske underregion pudsigt nok endnu fra Nordøstfyn (30), som da også kan være et pudsigt distrikt – bl.a. fordi det mod SV går næsten ind i hjertet af hovedøen. Og vupti, Pede: 4 fund i AFD-rude 3826 Nørre Lyndelse (alle 30) (alle HT) er alle i den indre del af dette drilske distrikt – en vandfyldt tørvegrav i Tuemose V f. Nørre Lyndelse, gadekæret i Lumby SØ f. Nørre Lyndelse, i et lille næsten udtørret vandhul i mosen mellem Nørre Søby og Gammellung samt i et vandhul i et tilplantet kær mellem Gammellung og Røjle Skov. Blandt ofrene for den sidstnævnte tilplantning, der foregik i begyndelsen af 1990’erne, er Leverurt (sidst FA/HT 1993). Vandhullet er formentlig gravet i den bedste del af kæret og omgivelserne derefter tilplantet – de CENSUR jægere. Også nye fund i en vandtrukket eng langs Odense Å neden for Dyrupgård (29) i NOVANA-felt 23 (MCO/HT), i Avnslev Overby gadekær (31) (HT) og i et lille vandhul N f. Nonnegård N f. Allested (32) med fx Svømmende Vandaks (HT). Stadig i Odense Å ved indvielsen af de nye mæanderbuer ved Nørre Broby ligesom Brudelys (SNS/VBA, leg. HT). I Odense Å (29) er den allerede belagt i Dansk Herbarium i 1868 (J.C. Poulsen), mens Otto Møller havde den i den samme å ved Fruens Bøge (29) i 1894. Arten forekommer pletvist i det fynske ørige, men er lokalt ganske udbredt. Den har sikkert gavn af eutrofierengen – omend måske ikke så meget som sin ovenstående korpulente fætter.

Liljefamilien (Liliaceae)

Rams-Løg (Allium ursinum)
I den unge skov på Egehoved ved Marstal (33) er denne på Ærø sjældne art kommet af sig selv inden for de sidste 10 år (KN, januar 2009). De 2 store arkiver har kun angivelser fra Ærø (33) af M.T. Lange fra 1857 og af Hübertz fra 1834 (endog med et ”?”), men uden konkrete lokaliteter. Faktisk burde fundet have været med i URT 2009, men det kan nås i 2010.

*Kepa-Løg (Allium cepa)
Ny for Nordøstfyn på Kerteminde fyldplads på Hindsholm (30) (BKS). Savnes herefter i det mindste fra Ærø (33) (afhængigt af, om alle hidtidige fund er godkendt – se også FffF 2007).

*Kirgisisk Løg (Allium xhollandicum)
Nyt fund på en NV-exp. bivejskrænt nær Årup ad vejen mod Kerte (28) (HT).

Hylster-Guldstjerne (Gagea spathacea)
Nyt fund med et blomstrende ex. i engen N f. Dyrehave V f. Nørre Søby (30) (HT), idet den dog er kendt i nærheden i den nævnte skov (se nedenfor). Dominans af Hvid Anemone, Alm. Vorterod og Alm. Rapgræs antyder det nære skovbryn. Moderne genfund er der også i ADFD-rude 3826 Nørre Lyndelse (begge 30) (begge HT): På ”øen” med Bøg og Eg i engen NØ f. Søby Sø, åbenbart uden at blive set af de ellers ganske nidkære fængselsvogtere, og i en skovvejkant i en bøgeskov i Dyrehave V f. Nørre Søby. Vi har ikke modtaget nogle nye fund fra vor cyklende medarbejder, som ellers er noteret som finderen af de 2 sidstnævnte lokaliteter. Nu synes han overgået til de evige tægemarker. Stephensen bør dog tage en forårstur til øerne i Lillestrand (med tilladelse) og (gen)finde Hylster-Guldstjerne der! Endnu aldrig fundet på Ærø (33).

*Vild Tulipan (Tulipa sylvestris)
Nyt fund med en meget stor bestand ved Sparretorn på Fønsskov-halvøen (28) (LCh). H.C. Hansens angivelse fra Nørre Åbys præstegårdshave (28) i 1952 holder derimod næppe som forvildet. På den igen: Ikke meldt fra Ærø (33).

Firblad (Paris quadrifolia)
Flere steder (især i det lavtliggende paerti centralt mod NØ) i løvskoven S f. Ølsted hhv. SV f. Stensgård i AFD-rude 3725 Ståby (32) – især noteret her, fordi askeskoven med dominans af fx Alm. Bingelurt ikke samtidig gav Ægbladet Fliglæbe (HT). Orkideen savnes endnu i ruden – og er aldrig fundet her iflg. arkiverne (ligesom Tyndakset Gøgeurt). Kan det virkelig passe?

Gøgeurtfamilien (Orchidaceae)

Sump-Hullæbe (Epipactis palustris) (LC)
18 blomstrende ex. (incl. 6 aborterede) og 58 vegeterende ex. (incl. 4 afbidte) i 9 x 5 m-optællingsfeltet i Urup Dam (30) (ER & MCO/HT) – langt fra rekord, men heller ikke bundskraberen. Min. 50 ex. er set i kalkkæret i Vrøgum Kær S f. Filsø, der nu græsses af 10 stk. Skotsk Højlandskvæg incl. en kraftig tyr (HT).

Nikkende Hullæbe (Epipactis phyllanthes) (LC)
Nyt fund med et spinkelt blomstrende ex. (med 3 blomster) i en gammel hasselstævningsskov med overstandere af Poppel i V-kanten af Fandens Mose ved Krarup (32) (HT).

Rød Hullæbe (Epipactis atrorubens) (VU)
Udebliver fortsat i NØ-Odense (29) (JBr). Sidst set i 1995, men dette meget sjældne taxon vil dog fortsat blive eftersøgt.

Tætblomstret Hullæbe (Epipactis purpurata) (R)
En sjælden kategori 2-art fra naturtype 9150 bøgeskov på kalk, der efter 1990 er set på 3 lokaliteter (28) i den fynske underregion. Tidligere fandtes den med sikkerhed på yderligere 4 lokaliteter (også 32). I Karlsskov på Røjle Klint (28) er i 2009 optalt 39 blomstrende skud (nogle få dog gnasket af snegle) i 25 klynger (LCh & MCO/HT) i en småkuperet bøgeskov med bækslugter. Dominanter er Dunet Steffensurt, Alm. Vedbend, Skovmærke og Skov-Star. Blandt sjældnere arter associeret med hullæben er Sanikel og Alm. Guldnælde. I Kasmose Skov noget nordligere på Røjle Klint (28) er i 2009 optalt 2 blomstrende skud (LCh & MCO/HT) i en bøgeskov på en N-exp. skrænt. Dominanter er Alm. Vedbend og Skovmærke. Derimod kunne Tætblomstret Hullæbe ikke genfindes i en lille vældpræget skov ved Klintholm stadig på Røjle-halvøen (28) (HT) – trods finderen med over mobilen (TRM 2006). Ligeledes forgæves eftersøgt i den lidt vældprægede lille skov i et fhv. græsningsareal i Vejlbyskov-området ligeledes på Røjle-halvøen (28) (LCh & MCO/HT). Den lille skov er en blandet løvskov med Bøg på en N-exp. skrænt, idet der dog også indgår en overgammel stævningsskov endnu med en del Hassel. Alm. Vedbend er ofte dominerende art i bøgeskoven. Græsning ophørte i 1989 pga. jagt – en velkendt sang også i det nye årtusinde, hvor landets naturfjendtlige ledelse ovenikøbet giver ”naturstøtte” til vildtbræmmer og anden naturstridig tivolisering. Arten er sidst set her i 1989 (LCh; PeR), så den kan end ikke regnes for recent, hvis vi skiller ved 1990. Hertil kendt fra en vejkant nær Årup (28) (J. Angelo-Nielsen 1974), Dyreborg Skov på Horneland (32) (W. Wiefelspütz 1972) og Øksenrade Skov (28) (”Teglgaardskoven v. Middelfart” i Svend Andersens noter, dvs. før 1951). Den sidste oplysning var vi ikke opmærksomme på i FffF 2006, hvilket beklages. Det er nu ved at være sidste udkald for historisk botanik overhovedet, idet Botanisk Museum forekommer under afvikling af den såkaldte forskningsminister Helge Sander – et af Danmarks største nulevende genier set fra bundlinjen. Med så inkompetent en regering: Tag nu et ansvar for udforskningen af den danske natur, Aage V. Jensens fonde! V f. Lillebælt er Tætblomstret Hullæbe set med 4 ex. i Grund Skov ved Vejle (GF/WE). Haslund Skov ved Randers er iflg. orkideentusiasten (ikke AFD-entusiasten) Erik Hammer artens nordligste forekomst i Jylland, Danmark og Verden.

Skov-Hullæbe (Epipactis helleborine var. helleborine) (LC)
Det hidtil enlige ex. (2005-2008) i en have på Bülowsvej 4 i Odense (29) har duplikeret sig selv med flot resultat, idet frugtsætning lykkedes med 41 hhv. 30 udviklede frugter på af en længde på 78 hhv. 75 cm. Bestanden blev vandet 26. juni nogle uger efter en tenniskamp mod Per Havlit. Også i selvsamme frygtede tennisspillers have i Dyrup (29) breder den sig fortsat (PHl), ligesom der er en bestand nær OB’s anlæg ved Sdr. Boulevard 84 i Odense (29) (PHl). Hertil mange ex. i stævningsskoven ved Nørreballe Nor (34) (FVF/PHl). Blandt skatkisten med nye fund kan nævnes 2 frugtende ex. under en kortnålet Fyr i et anlæg i Anja Fonsecas hjemby Bullerup (30) (HT – dog ikke på jagt efter Anja Fonseca, men faret vild i Brugsløbet) og et frugtende ex. i pilesumpen i bunden af Stridsbjerg ved Højbjerg (29) på en dårligt besøgt svampetur med genfund af Gulfodet Vokshat på overdrevet (DBF/HT). Vestenbælts er den set i en have i Vium til en højde af 1,2 m (F&N/AMm). Iflg. DBF Fynskredsens bestyrelsesmedlem Carsten Henriksen kan Skov-Hullæbe klare alt.

Ægbladet Fliglæbe (Neottia ovata) (LC)
Hidtil manglende i AFD-rude 4327 Skemark, men stadig i den nu stærkt overgamle hasselstævningsskov Præstevænge Ø f. Juelsberg (31) (HT) – i samme rude derimod ikke genfundet på Nyborg Vold (31) (HT), hvor den noget hårdhændede vedligeholdelse af voldene ikke synes at bekomme arten vel. Den nyborgensiske naturvejleder Lars Hansen havde den som talrig på stedet i 1980’erne, hvor den lokalt kunne være den dominerende art. Den er også set på ”Volden” endnu i 1990’erne (LH), men den tilsyneladende turistbetingede udvikling fra skov til græsplæne er ikke fliglæbens kop the – endskønt lokaliteten endnu indeholder mange ældre asketræer. Et enkelt ex. har indtil videre overlevet en motorsavsmassakre af underskoven sammen med flere store træer i en skov Ø f. Måle på Hindsholm (30) (LP), og hvor er Tyndakset Gøgeurt? Iflg. Hverringes bestyrer er det dog en del af godsets naturpleje for at genskabe ege-/hasselstævningsskoven i området, så det må man vel tro på.

Rederod (Neottia nidus-avis) (LC)
12 blomstrende ex. inden for 50 x 50 cm i Gulstav Vesterskov (34) (TS). Moderne genfund er der også i en lille skov i et fhv. græsningsareal i Vejlbyskov-området (28) med en stander nær et fodersted i en blandet løvskov med Bøg på en N-exp. skrænt (HT & LCh) – fundet her i 1988 sammen med Tætblomstret og Skov-Hullæbe samt Tyndakset Gøgeurt (LCh). Dernæst i Nymark Skov (30) med en stander i egeskov med Alm. Hæg (grøftet fhv. askeskov) Ø f. bivejen (HT) – tidligere set i samme skov, men V f. bivejen (FA/PeR). Her er der nu kommet rigtig gang i grøfterne: Danske skove udgør en ørkenlignende biotop snarere end, at de skulle være i god økologisk tilstand, som vi har foregøglet dommerne i EU. Ikke set i flere år i (Killerup) Fællesskov ved Syddansk Universitet (29) (DBF/HT o.a.) – eller hvad? Vestenbælts er 4 ex. set i Højgård Skov lige Ø f. Grejsdalsvej ved Vejle (GF/WE).

Langakset Trådspore (Gymnadenia conopsea) (EN)
I Urup Dam er der de sædvanlige trådspor efter optælling af Mygblomst, men desværre ingen spor efter Langakset Trådspore, der sidst er set blomstrende i 1993 (FA/HT)). I mangel af blomster må vi selv skabe sprogblomster.

Bakke-Gøgelilje (Platanthera bifolia ssp. bifolia) (NT)
En næsten truet kategori 2-art fra naturtype 6230 surt overdrev, der efter 1990 er set på 4 (egl. 2) lokaliteter (28, 32) i den fynske underregion. Tidligere fandtes den med sikkerhed på yderligere mindst 34 lokaliteter. I 2009 er den dog forgæves eftersøgt på Vibjerg ved Køng (28), hvor den sidst er set i 2005 af en gruppe erfarne naturhistorikere (BSN, EEE & KDJ) på jagt efter Løvfrø på en lokalitet, der ellers er fint græsset af 3 heste stadig i 2009. For andet år i træk ingen optalt i Natur & Alderdoms 21 x 17 m prøvefelt i ”Gamle Rødme Svinehaver” (HT), men der blev dog set 2 ex. lige Ø herfor (MCO/JH o.a.) som det eneste sted i dette smukke gamle overdrev (også i 2009 afgræsset af islandske heste). I 2009 er der glædeligvis set ca. 100 blomstrende ex. af Bakke-Gøgelilje på arealet S f. ”Gamle Rødme Svinehaver” (MCO/JH o.a.; VBD/ABr (SSK) & HT), hvorimod den ikke kunne genfindes i ”Rødme Svinehaver” ved Bakkelundgård (32) (dvs. Ø f. ”Gamle Rødme Svinehaver”) (MCO/JH o.a.). Lokalitetsconoisseurer vil nok mene, at de 3 lokaliteter i ”Rødme Svinehaver” er en og den samme. Ældre lokaliteter er Ungersbjerg ved Assens (28) (sidst Svend Andersen 1926), Helnæs (28) (Sørinus Hansen omkring 1920), Fænø (28) (Olaf Hagerup 1922), Brænde Ådal ved Kerte Mølleknap (28) (Svend Andersen 1923), Kerte Kohave (28) (Svend Andersen 1923), Dalene ved Bederslev (29) (Otto Møller 1891), Strejlebakke (”Hjelmerup Bakker”) (29) (Svend Andersen 1911), Hunderup Skov (29) (H.C. Hansen 1928), Hjallese Skov (29) (TBU-arkivet uden år), Vissenbjerg (29) (Svend Andersen 1911), Østerø (31) (Svend Andersen 1923), Mademose ved Tårup (31) (Svend Andersen 1925), Højbjerg Skov ved Brændeskov (31) (Svend Andersen 1907), skovengen ved Hylshuse (mellem Sandager og Krumstrup Mølle nær Ryslinge) (Svend Andersen 1924), Langemose ved Ullerslev (31) (Svend Andersen 1929), Thurø Overdrev (32) (Svend Andersen 1923), Mose i Kirkeby Skov (32) (Svend Andersen før 1951), Fagsted Lung (32) (DBF/Svend Andersen 1926), Voldbjerg ved Krarup (32) (Svend Andersen 1941), Gammellung ved Hundtofte (32) (Knud Jakobsen 1931), Svanninge Bakker (32) (Svend Andersen 1912), Lerbjerg i ”Svanninge Bjerge” (32) (Harald Eilstrup 1901), Gærup Skov (32) (Axel Lange 1908), Sinebjerg Skov (32) (Svend Andersen 1909), lyngbakker ved Heldager (Emil Rostrup 1865, endnu der medio 1870’erne), Holmdrup Stævning (32) (Emil Rostrup 1872), en eng ved Skovsbo i Egense (32) (Svend Andersen før 1951), Galtegård ved Hundstrup (32) (Svend Andersen 1912), Skjoldemose (32) (Morten Thomsen Lange 1860), Bommerlund (32) (Svend Andersen 1912), en lyngbakke ved Østrupgård (32) (Svend Andersen 1912), Kistrup (32) (Emil Rostrup ca. 1875), skoven før Hørup Mølle (32) (Jørgen Hansen 1890) og Helletofte Mose (34) (Hans Christian Hansen 1948). Enkelte af de ovenstående lokaliteter er en smule usikre, men til gengæld har arten utvivlsomt vokset på adskillige andre lokaliteter, hvor den aldrig nåede at blive noteret (Andersen 1943 angav den som ”h. h. i Bakkepartiet (ca. 15 Voksesteder)” tilsvarende ”Egnen Svanninge Bk. – Holstenshus fl. St.” i NF’s arkiv.) – så alt i alt en art, der har lidt en katastrofal tilbagegang i det fynske ørige. Som det ses af de ældre lokaliteter, kan arten også vokse i lysåben skov (her kunne man så indvende, at der måske var tale om Langsporet Gøgelilje!). Et trefoldigt hurra for Svend Johannes Andersen – uden ham ingen dækkende oversigt over denne arts fynske katastrofekurs. Også en hilsen til min gamle botaniklærer Knud Jakobsen. Tag affære nu, Traktor-Troels og senere Ellemann jr., hvis du bare har et gran naturforståelse. Næsten truet er naturligvis rent vrøvl efter fynske forhold. Bakke-Gøgelilje er aldrig set på Ærø (33) og mere overraskende næppe heller på Nordøstfyn (30). Dansk Feltflora har den ganske vist fra TBU-d. 30, men desværre kun baseret på generelle angivelser fra Nordfyn hhv. Fyn! Dansk Feltflora har derimod ikke arten fra Langeland (34), men vi ser ingen grund til at betvivle den erfarne botaniker H.C. Hansens angivelse fra Helletofte Mose i 1948. Nogle af de angivne årstal er formentlig angivelsesår snarere end findeår (især Andersens tidlige fund).

Plettet Gøgeurt (Dactylorhiza maculata ssp. maculata) (LC)
Nyt fund med et blomstrende ex. i det tilgroende kær i området Lindholm SV f. Allested (32) (HT). Fotobelæg bør dog verificeres af ekspert. 70 ex., hvoraf 60 blomstrende i Natur & Alderdoms 21 x 17 m prøvefelt i ”Rødme Svinehaver” (32) (HT) – der er langt til rekorden fra 2006 med 250 ex., hvoraf 217 blomstrende (HT). Hertil kommer trods alt ca. 300 blomstrende ex. i umiddelbar nærhed af feltet (skud dobbelt så højt som i 2008). Per Havlits jagt på denne kanonart ved ”Hesselbjerg Strand” på Langeland (34) blev forhindret af bl.a. en polsk tyvebande, men mon ikke der viser sig en ny chance i 2010?

Skov-Gøgeurt (Dactylorhiza maculata ssp. fuchsii) (LC)
Der er lidt uenighed om antallet i det åbne væld ved Stutterigård på Røjle Klint: Over 2000 blomstrende ex. (LCh) eller ca. 10000 blomstrende ex. (MSK/JÅK & PSt iflg. LCh), men bestanden er i det mindste den største i det fynske ørige.
I skoven nær Søbo ved Arreskov Sø (32) er der optalt 115 blomstrende ex. (og kun en Skov-Gøgelilje) (EE). Bestanden i Gulstav Vesterskov (34) var ret stor i forhold til tidligere år (TS). Vestenbælts er en lille bestand på 12 ex. set i N-enden af Vargårde Skov S f. Kolding som det første dokumenterede fund i Kolding Kommune (GF/BMJ) – arten er sjælden i Jylland. Her er den også et eksempel på en art, der er gået tilbage i Draved Skov, fra 8 felter (af 1000!) til 0 (Peter Friis Møller, foredrag).

Kødfarvet Gøgeurt (Dactylorhiza incarnata ssp. incarnata) (LC)
Ornitologen Per Havlit har undersøgt engen ved Odense Å neden for Dyrupgård (29) nærmere – og har her den 1. juni optalt hele 231 blomstrende ex. af denne art (PHl). Den 18. juni (med kanonarten Blåbåndet Pragtvandnymfe i luftrummet) er bestanden anslået til min. 300 blomstrende ex. (HT & PHl), hvilket bringer lokaliteten, der græsses af ca. 10 kreaturer, ind på (os bekendt) en aktuel 2. plads over artens bestande i det fynske ørige. Den største bestand er i Urup Dam (30) med flere 100 blomstrende ex. (måske op til 1000?, men de skal tælles, før kreaturerne guffer nogle af dem i sig) (ER & MCO/HT). I Bispeeng ved Odense er optalt 22 blomstrende ex. og mindst 3 vegeterende i vældpuden (29) (OSK/HT). Bestandens overlevelse kræver også her pleje ved fx græsning: Odense Kommune har overtaget arealet i sommeren 2009, og iflg. biolog Anna Dall vil der forhåbentlig igen komme græssende dyr på arealet i 2010. 89 blomstrende ex. er optalt på den enlige lokalitet ved Arreskov Sø (32) (EE). På Hindsholm har arten lidt en katastrofal tilbagegang, hvilket bl.a. skyldes en af Dianas sønners komplette ødelæggelse af et kalkkær i Salby Enghave (30) (udgravning til andefodringshul, som han nu er blevet meldt til politiet for af Kerteminde Kommune). Et blomstrende ex. på ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (MCO/HT) er heller ikke en betryggende bestandsstørrelse, hvorimod der er en pæn bestand  i Voldtofte Made (28) (HT, HÆP & TRN) – i afblomstret tilstand bestemt via manglende tænder på dækbladene af professoren. Som rosinen i pølseenden er der et nyt fund med 4 blomstrende ex. (hertil en Maj-Gøgeurt) i et lille væld i en endnu kreaturgræsset eng i området Lindholm SV f. Allested (32) (HT).

Maj-Gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. majalis) (LC)
9894 blomstrende ex. på de 15 lokaliteter omkring Arreskov Sø (32) (EE). På en eng med hævet grundvandstand i Gråsten Nor (33) er talt ca. 30000 ex. af Maj-Gøgeurt i selskab med Alm. Hjertegræs og Alm. Kamgræs samt en nyopdaget bestand af Hundesalat – og orkideen er flere andre steder i noret (ÆN/KN). Forsvandt desværre med datterens heste i et lille kær ved Krogsbølle (29) – nu er der plantet egetræer, og der er kommet Skov-Hullæbe i stedet (JBe). Ligeledes er den forsvundet fra adskillige brakmarker, der egentlig var blevet til natur, men her skulle dansk landbrug lige pludselig dyrke korn til sultende børn i Afrika. Naturligvis mod en passende kompensation. Af særligt skingre tilfælde kan nævnes en brakmark/natureng på Storø ved Nærå Strand (29) (F&N/KSP) og en brakmark/natureng ved Bogensø på Hindsholm (30), hvor råger nu mæsker sig (EVr & JVr). På Storø blev der set godt 200 ex. N f. strukturdirektoratets areal i 1997 (KDJ) – og her har orkideen vokset, indtil kæret blevet pløjet op i forsommeren 2008. Niels Ørum-Nielsen, driftsleder for det hidtil velrenommerede Rise Bryggeri på Ærø fik i 2009 den fikse ide at brygge humle med vilde orkideer fra Vodrup Klint, hvor den iflg. dr. Niels trives som aldrig før. Skidt med den er fredet: Nu skal den på flaske, lover den iderige ølmand (Familiejournalen 30, 2009). DBF Fynskredsen fik dog stoppet den ”gode ide”, og bryggeriet mistede sit gode renomme. Nyt fund omend kun med 4 frugtende ex. på skovengen i Havgård Skov på Langeland (34) (MCO/HT). Nye bestande: Ca. 20 frugtbærende ex. oven for kalkkæret i Serup Mose (29) (HT) – i juli ikke set i selve kalkkæret, hvor der er genindført græsning, og det ganske tæt (for tæt?, overlever Engblomme?). Nu også fundet i Ø-delen af Bispeeng ved Odense (29) med 4 blomstrende ex. med meget Rød Svingel i noget, der egentlig burde være strandeng (OSK/HT). Et enkelt blomstrende ex. i det besynderlige tørvemosklædte parti N f. den nu skovklædte ”Stenø” N f. Holckenhavn Fjord (31) (MCO/HT). 2 blomstrende ex. på en ferskeng med Lyse-Siv helt mod Ø i moseområdet Holmene N f. Brobyværk (32) (HT). Der er også andre eksempler på optællinger af kendte bestande end fra Arreskov Sø og Gråsten Nor: Knap 500 ex., hvoraf over 400 blomstrende i vældpuden i Bispeeng ved Odense (29), hvortil kommer mindst 11 blomstrende ex. i transitionszonen mod strandengen i området mod NV (OSK/HT). Mindst 20 afblomstrede ex. på ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (VBD/HT). Endnu i Gammellung N f. Røjle Skov (30) med 109 blomstrende ex. foruden få vegeterende (HT) – sidst set her i 1991 (FA/PeR). Kæret græsses gudhjælpemig endnu af kvier, så den lokale økologiske landmand står til en præmie for den eneste tilbageværende græsning af et relativt artsrigt kær (endnu fx også Djævelsbid, Tormentil og Alm. Hjertegræs) i hele AFD-rude 3826 Nørre Lyndelse: Tillykke med det, og bliv ved med det. 79 blomstrende ex. på ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) – de 70 ved pumpestationen og de 9 sidste i dalen (begge HT). Også set på DN Nyborgs høslæteng ved Ørbæks udløb (31) (HT). 15-20 blomstrende ex. i Vejstrup Ådal (31/32?) (SN/UF). Ca. 150 blomstrende ex. i kalkkæret mod V hhv. ca. 250 blomstrende ex. i kalkkæret centralt, ingen i det mere forstyrrede kalkkær mod Ø i moseområdet Holmene N f. Brobyværk (32) (HT). Ca. 40 blomstrende ex. i det artsrige, men tilgroende kær i området Lindholm SV f. Allested (32) (HT) – en lignede Plettet, men den er måske en and. Et blomstrende ex. i en nu atter kreaturgræsset eng i Syltemade Ådal (Stockholms lokalitet), 10 blomstrende ex. i et kørespor i et væld sammesteds (begge 32) (begge DOF/NB, leg. HT). Hestene i Gulstav Mose (34) æder orkideer (FVF/PHl), men dog ikke flere, end at følgende poetiske ekskursionsbeskrivelse beretning kunne læses i Havrevimpen (FVF/AGN, leg. GB): ”Og her den 17. maj, en flot forårsdag (foreløbig da) med høj sol og blå himmel, vi kom tidligt for at beundre de hundredevis af Maj-gøgeurt nede ved mosen – og der var rørhønen, en enlig Spurvehøg – Rørdrummens vemodige tonen kunne lige netop høres.” Der er flere nye fund i Østjylland – fx er den set 2 steder i Hylkedal i Kolding Kommune (begge BVP & LGK) incl. i et N-exp. væld nær rastepladsen ved motorvejen. Det var vist også her, at den gl. red. kom til at løbe i mål fra den forkerte side i Kolding Skiklubs åbne mesterskaber i langrend i januar 2010 med sine 30 år gamle brædder: Der skulle ikke grines her.

Priklæbet Gøgeurt (Dactylorhiza integrata var. integrata) (EN)
”Voldtofte Made” (28) incl. varieteten ”Ringplettet Gøgeurt” (var. junialis) med runde pletter på bladene, også sammen med Kødfarvet og Maj-Gøgeurt (HT, HÆP & TRN). Se videre i Henrik Ærenlund Pedersens artikel i URT 2010:1, hvor der også bringes et billede af nominatarten fra den vestfynske lokalitet. En spændende historie om ejeren af de orkiderige kær i Maden, forfattet af Carsten Hunding, kan måske snart læses på URT’s hjemmeside – måske står der også noget om plejen? På Sjælland er den priklæbede set på østbredden af Gentofte Sø (dvs. ”Insulinmosen”) med 69 blomstrende skud den 19. juni (TV 2008).

Salep-Gøgeurt (Anacamptis morio) (LC)
En sjælden kategori 2-art fra naturtype 6210 kalkoverdrev, der efter 1990 med sikkerhed er set på kun en lokalitet (30) i den fynske underregion. Forgæves eftersøgt på ”Måle Strand” ud for Sadelmagermose (30), hvor den sidst er set med et blomstrende ex. i 2006 (BKS). Tidligere fandtes den med sikkerhed på yderligere 29 lokaliteter (også 28, 29, 31, 32, 33, 34). De ældre lokaliteter er Drejet ved Thorøhuse (28) (sidst F. Irminger 1915), sydbredden af Fønsskov-halvøens kratskrænter nær Ellegård (28) (DBF & NF/Knud Wiinstedt 1933), Brænde Ådal ved Kerte Mølleknap (28) (Åge Skovsted 1931), Bogense (29) (Hans Schlesch 1909), Romsø ved Hofmansgave (29) (Åge Danielsen 1902), mose ved Lumby (29) (Elias Møller 1892), Ulstrup Mose (29) (Anton Andersen før 1910), eng ved Anderup (Bispeeng/Munkemade?) (29) (J.C. Poulsen 1870), Ejlskov Hede (29) (?, uden år), Enggård ved Østrupgård (29) (Elias Møller 1892), Langø Hoved (30) (Ludvig Theodor Schiøtz 1892), Romsø (30) (DBF/Sven-Erik Sandermann Olsen & Tyge Wittrock Böcher 1964), Ladby (30) (H.C.L. Hansen ca. 1910), skov ved Nyborg (31) (E. Pagh Rasmussen 1919), Vejstrup Ådal (31) (Emil Rostrup 1861), ”Vibesholm Enge” (31) (Svend Andersen 1929), Langemose ved Ullerslev (31) (Svend Andersen 1929), Bjerget ved Kullerup (31) (Th. Trojel 1885), Vemmenæs (32) (Hans Christian Hansen 1930), Thurø Overdrev (32) (?, 1956), Øgavl (32) (P.M. Pedersen 1910), Rødme Svinehaver (32) (Carel de Jong & Marius Boisen Mortensen 1967), Voldbjerg ved Krarup (32) (J. Harbou 1941), Svanninge Bakker (32) (?, uden år), Sebjerg ved Fåborg (32) (A. Edmund Andersen 1894), Rubjerg Skov (32) (?, uden år), Ærø (33) (Bende Bendesen før 1860), Frellesvig (34) (?, før 1860), Gulstav Mose (34) (DBF/Knud Wiinstedt & Knud Jessen 1936). Flere nulevende botanikere holder fast i at have set arten på Romsø (over for ”Måle Strand”) (30) i nyere tid, men vi må af videnskabelige årsager kræve et foto som bevis. En art, som (også objektivt!) må betragtes som (næsten) aflivet i den fynske underregion af den siddende naturfjendtlige regering (hårdt presset må det dog indrømmes, at også tidligere regeringer har et ansvar for dette forhold).

Tyndakset Gøgeurt (Orchis mascula) (LC)
Nyt fund med 32 blomstrende og mindst 40 vegeterende ex. i en askeskov med underskov af fx Hassel nær Lindved Å i Lumbyholm (30) (HT). I nærheden også 75 incl. 25 blomstrende ex. i en askeskov med Elm ved Lumbyholmvej SV f. Nørre Lyndelse (30) (HT) – hidført af Stephensen qua en af dennes vanligvis ufuldstændige optællinger. Til gengæld var der en masse tæger i en død drosselfugl, så der gik tægejægeren glip af noget. Gøgeurten er lykkeligvis igen set på ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31), hvor den tilsyneladende var gået helt under jorden i 2008, men dog kun 2 små klynger med i alt 6 blomstrende og 4 vegeterende ex. (HT). Kun et par 100 blomstrende ex. i (Killerup) Fællesskov ved Syddansk Universitet (29) på tur med pressen (DBF/HT), så det var lidt ærgerligt. Alligevel kunne ekskursionens deltagere vistnok godt se, at det er uheldigt at plastre netop denne skov til med sygehusforbindelse eller letbane. Dog er der mange vegeterende ex., så vi i 2010 nok kommer tilbage på et tusindtal i blomst. Således nævner fx den kendte brændevinsamatør Jørgen Frandsen, som beærede ekskursionen med sin deltagelse, tal på op til 5000 ex. fra tidligere år. Også set af ”udvalgte” deltagere på kommunens skovtur og folkevandring med forfatter og nu også politiker Anders W. Bertelsen (OSK/PBj, leg. HT). I den nærliggende Moseskov (29) kun ca. 10 blomstrende ex. – her er underskoven nu næsten helt groet til med opvækst af Ahorn (HT). I Hjallese Hestehave (29), hvor der også er anlæg på tale i forbindelse med prestigeprojektet med et nyt supersygehus, er der set usædvanligt mange ex. af arten – især på grøfter (MCO/JH). Bemærkningen med prestigeprojektet er dog den gl. red.’s ansvar.

Stor Gøgeurt (Orchis purpurea) (NT)
Kun 13 blomstrende ex. i Karlsskov på Røjle Klint (28) (LCh). I Trelde Skov ved Fredericia på den anden side af Lillebælt er der talt ca. 50 blomstrende ex. ud af i alt 200-300 rosetter (GF/AV & JR).

Hjertelæbe (Hammarbya paludosa) (NT)
En nu næsten truet, tidligere kun gullistet kategori 2-art fra naturtype 7110 hængesæk, der efter 1990 er set på en lokalitet (32) i den fynske underregion. Tidligere fandtes den med sikkerhed på yderligere 12 lokaliteter (også 28, 31, 34). I mosen Skovholm i Sellebjerg Skov SØ f. Kirkeby (32) er i 2009 optalt et blomstrende ex. helt mod V (FS & HT 12/9; MCO/HT 8/8): En 15 cm høj plante med 40 blomster i en klase på 10 cm, hvoraf dog kun 2 af blomsterne ikke aborterede. De 2 bladspidser var forsynet med ynglelegemer. Dominant er Sphagnum fallax. Blandt sjældnere arter associeret med Hjertelæbe er Håret Jordtunge, Tørvemos-Vokshat, Rundbladet Soldug, Tranebær og Hvid Næbfrø. I 1984 blev der på samme lokalitet set 38 blomstrende ex. af Arne Jørgensen og Per Taudal Poulsen – efter en times søgning kom der ”hul på bylden”, og så gik det rimeligt rask. Det gjorde det ikke i 2009! Sidstnævnte botaniker har i 2009 til gengæld fundet 5 ex. af planten i Thy (PTP). Ældre lokaliteter i det fynske ørige er Plovskær ved Sønderby (28) (sidst DBF/Sven-Erik Sandermann Olsen & Thorvald Sørensen 1959, idet den blev samlet til Dansk Herbarium (det var nok ikke sket i dag) af Alfred Hansen), mose ved Fjellerup Sø (31) (Hans Mortensen 1866), Gluemose ved Ringe (31) (Søren Marinus Rasmussen ca. 1950), mose i Ravnebjerg Skov (32) (Anton Mikkelsen 1938), mose i Kølleskov (32) (Niels Sørensen 1905), Nybo Mose (32) (A. Edmund Andersen 1893), Snarup Mose (32) (?, før 1920), Gammellung ved Hundtofte (32) (NF/Knud Jessen 1931), Storelung ved Nørre Broby (32) (Jacob Jensen 1955), Sortesø i Gærup Skov (32) (DBF/J. Baagøe & Sophus Rützou 1886), mose ved Galtegård ved Hundstrup (32) (Svend Andersen 1907) og Flådet ved Tranekær (34) (Morten Lange 1953). Savnes helt fra Nordfyn (29), Nordøstfyn (30) og Ærø (33).

Mygblomst (Liparis loeselii) (EN)
Blomstrede i Urup Dam (30) allerede i slutningen af maj, men et par dages nattefrost gav den til gengæld frostskader i spidserne af blomsterstanden og bladene (ER). Der blev optalt i alt 365 ex. af Mygblomst i Urup Dam, hvoraf 35 blomstrende – incl. endnu en ny bestand mod N i en lavtvoksende lavning domineret af Hirse-Star (ER) (nær den nyfundne bestand af Gul Star).
Knap 4 gange så mange som i 2008. Der er konstateret 32 kapsler fordelt på 13 blomstrende individer – de øvrige 22 blomstrende individer var ”bare” (dvs. kapslerne var kastet) ved den sene optælling i slutningen af august. I Maden på Helnæs (28) er der optalt 501 ex., hvoraf 197 blomstrende (MCO/ASv & EV), hvilket er godt en halvering i forhold til 2008. Annita Svendsen i Helnæsposten, juli 2009: ”Mygblomst vokser i fugtige kær, men hvis kærene bliver så våde, at de ikke kan græsses, vil det være et problem for arten. Områderne i den nordlige del af Maden, hvor Mygblomst vokser, må ikke blive mere våde, hvis de fortsat skal kunne afgræsses med kreaturer. Det statsejede areal har de sidste par år været afgræsset af kvægracen Angus, der er velegnet til at afgræsse fugtige moseområder.”

 

Til Toppen