Floristiske fund fra Fyn 2006
Ved DBF Fynskredsen
(Henrik Tranberg (ansv. red.), Toni Reese Næsborg & Bo K. Stephensen)
Omstående præsenteres et udpluk af interessante fynske plantefund – især fra 2006. Oplysningerne er registreret i Lokalitetsregisteret under Dansk Botanisk Forening (DBF), Fynskredsen, og vil fx blive anvendt ved den botaniske værdisætning af naturlokaliteter i den fynske underregion. Fyns Amt fik i det forløbne år en Løkke om halsen og eksisterer ikke mere. Vi andre går forhåbentlig ikke over stregen, således at vi kan få nogle flere medlemmer i den (i det mindste efter et par af forfatternes opfattelse) frembrusende og energiske forening. Også Frede er velkommen, så vi kan få nogle givtige videnskabelige diskussioner. Og hvem ved: Måske melder Fyens Stiftstidendes bøvede bagsidedrenge sig en skjønne dag ind i DBF for lissom at blive lidt klogere på naturen?
Der indgår bl.a. fund fra Orkidégruppen Orchidania og Atlas Flora Danica, DBF’s nye kortlægning af Danmarks flora (ved Per Hartvig) samt Fyns Amts uigenkaldeligt sidste kortlægning og overvågning af naturen (ved Erik Vinther & Annette Sode) – herunder især NOVANA (det Nationale Overvågningsprogram for VAndmiljøet og NAturen). Hvis ikke andet nævnes, er fundene fra 2006. En liste over alle meddeleres initialer bringes nedenstående. Historiske oplysninger stammer især fra Dansk Herbarium (incl. TBU-arkivet, ved Henrik Ærenlund Pedersen, Botanisk Museum) og Naturhistorisk Forening for Fyns arkiv over fynske plantefund. En særlig tak til de to nuværende køvenhavnere Henry Nielsen og Finn Skovgaard for oplysninger om Langelands flora hhv. bestemmelse af anthropochore taxa. Annette Sode takkes for oplysninger om vandplanter, ligesom Anders Myrtue takkes for oplysninger om biskop Jacob Madsens visitatsbog (1588-1604).
Er dine fund ikke med her, bedes du maile/ringe/sende dem til undertegnede. Størst interesse har naturligvis nye fynboer (uanset etnisk herkomst), distriktsnye fund samt nye fund eller genfund af sjældne arter – herunder optællinger af disse. Usædvanlige bestande, pludselige lokale masseforekomster osv. af hyppigere arter kan også have interesse. En rimelig grad af hemmelighedskræmmeri vil blive accepteret i særlige tilfælde (herunder, hvor der er fare for etablering af mikrobryggerier).
Rækken af artsnavne følger stadig Dansk Feltflora (red. Kjeld Hansen (1981) med senere oplag). I artsteksterne er der dog en del henvisninger til den nye Dansk flora (red. Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen & Ole Seberg (2006)). I dette værk gives rækkefølgen af arter efter kriterierne nævnt i bogens indledende afsnit om systematik på side 9.
Efter artsnavnene er anført eventuel kategori på den ganske vist forældede Rød- og Gulliste 1997 (Ex: forsvundet, E: akut truet, V: sårbar, R: sjælden, X: opmærksomhedskrævende og A: national ansvarsart). DMU har hidtil kun præsteret at kategorisere orkidéerne efter det moderne rødlistesystem – CR: kritisk truet, EN: moderat truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, LC: ikke truet. Til sammenligning kan nævnes, at den kanariske rødliste for karplanter efter moderne principper udkom i 1999!
Manglende danske plantenavne er konstrueret til lejligheden i protest mod den gældende manglende konsekvens inden for dansk botanisk nomenklatur – og de publiceres hermed! Som det kan ses i artiklen i URT 2006:4 (”Danske plantenavne”), står Navneudvalget (for det er, hvad det er) ikke ved sit ansvar, men kommer med nye ”anbefalinger”. Torben Krogh fra Vejle har – givetvis med rette – brokket sig over vor anvendelse af navnet Trædebregne (et gartnernavn iflg. Finn Skovgaard) til kurvplanten Cotula squalida og foreslår Trædepude (registreret fra 1927; anbefales af Lange) eller ligefrem Trædetæppe!
Tallene 28 til 34 dækker i det følgende de topografisk-botaniske undersøgelsesdistrikter, der udgør den fynske underregion: 28 Vestfyn, 29 Nord– og Midtfyn, 30 Nordøstfyn med Hindsholm, 31 Østfyn, 32 Sydfyn med det meste af Øhavet, 33 Ærø samt 34 Langeland. En “*” foran artsnavnet betyder, at den pågældende art ikke er oprindeligt hjemmehørende i Fyns Amt. En summarisk gennemgang af omstående fund er meddelt prosaisk i URT 2007:1.
De 10 nye fynske kommuner passer kun nogenlunde til de ovennævnte TBU-distrikter med Faaborg-Midtfyn Kommune som den mest unaturlige størrelse. Strukturkommissionen indrettede sig altså ikke helt efter vort fremsynede forslag om disse klassiske TBU-distrikter som nye storkommunegrænser – endsige en tilbagevenden til folkevandringstiden.
Finderliste
AB Allan Bech, -AF Anette Fog, ALN Anni Lene Nielsen, AM Annemarie Mogensen, -ASo Annette Sode, ASv Annita Svendsen, -BC Birthe Christensen, BG Bjarne Green, BKS Bo K. Stephensen, BLa Bente Lambertsen, BLø Bernt Løjtnant, BVP Bent Vestergaard Petersen, -CH Carsten Hunding, CL Carsten Ladegaard, DH Dorthe Hess, DMH Dennis M. Hansen, -DVN Dorthe Vraa Nissen, EA Erik Aude, EBA Erik B. Andersen, EE Erik Ehmsen, EEE Erhardt E. Ecklon, EJ Evald Jensen, EK Else Karlog, EMA Ebbe Munk Andersen, -EP Elsebeth Pedersen, ER Erling Rasmussen, EV Erik Vinther, EVr Elin Vrang, -EWe Erik Wessberg, EWu Elisabeth Wulffeld, FB Flemming Byskov, FS Finn Skovgaard, GF Gudmund Fajstrup, HN Henry Nielsen, HT Henrik Tranberg, HVH Hans V. Hansen, IN Inge Nagstrup, ISJ Ida Søkilde Jelnes, -JBP Jens Bjerring Poulsen, JBr Jørgen Brøndum, JH Jonas Hansen, JHB Jens Henrik Bendtsen, -JK Jan Kunstmann, JMA Jørn Munk Andersen, JR Jesper Ratjen, JRS Jette Raal Stockholm, -JUC Jakob Ugelvig Christiansen, JÅK Jens Aamand Kristensen, KDJ Kurt Due Johansen, KN Knud Nielsen, KP Kim Petersen, LB Lars Bruun, LC Lars Christiansen, -LH Lars Hansen, -LHi Lene Hildebrandt, -LOK Lars Ole Kæhlershøj, LT Lars Torup, MLJ Mogens Lind Jørgensen, -MN Mads Nedergaard, MR Mette Risager, -MS Mikkel Schierup, MWJ Marian Würtz Jensen, NF Niels Faurholdt, NJS Niels Jørgen Storgård, -NKP Nina Kjær Pedersen, NL Niels Lykke, NS Niels Skovhus, OB Otto Buhl, -OBø Oline Bøllehuus, -OM Ole Madsen, -OR Ole Runge, -PeR Per Rasmussen, PH Per Hartvig, PNN Peder Nygaard Nielsen, PoR Poul Rafner, PSm Peter Storkholm, PSø Per Sønnichsen, RT Ricardo Tomé, SNL Signe Nepper Larsen, TB Torkil Bruun, TE Torben Ebbensgaard, TP Tina Pedersen, TRM Tage Robert Mogensen, TRN Toni Reese Næsborg, -TV Thomas Vikstrøm, -USM Ulrikka Schaffalitzky de Muckadell, VDA Vibeke Duun Andersen, WE Westy Esbensen og ÅF Åse Flensted.
(“-” foran initialer: ingen obs. fra 2006 nævnt her – op med aktiviteten!)
Hertil ekskursioner (med angivelse af leder(e)/finder(e)) og/eller registreringer (med angivelse af inventør(er)) foretaget af AFD Atlas Flora Danica (dog ikke nævnt ved ”private” inventeringer), DBF Dansk Botanisk Forening, DN Danmarks Naturfredningsforening, DOF Dansk Ornitologisk Forening, FA Fyns Amt, FSD Fyns Statsskovsdistrikt, NA Nordjyllands Amt, N&U Natur & Alderdom, OK Odense Kommune, TDG Tarup-Davinde Grusgrave og VBD De Vilde Blomsters Dag i Norden. Hertil Erhardt Ecklons hjemmeside om Svendborgs og Sydfyns natur www.Snatur.dk (SN), hvor man kan se udmærkede digitale fotos af mange af arterne – i den senere tid har det dog knebet lidt med at indberette plantefund (6 i 2006!). Hertil også den spøjse hjemmeside www.fugleognatur.dk (F&N) om alt fra trivielle arter til småarter af Mælkebøtte. Af respekt for vort (måske?) kommende samarbejde med jyderne gengives endvidere en række fund fra Gejrfuglen 2006:3 (GF), medlemsblad for Østjysk Biologisk Forening (artiklen Naturglimt ved Bent Vestergaard Petersen). Endelig bringes et par fund fra det sjællandske indlæg i URT 2007:1 (URT, ved Anne-Marie Bürger & Birte Hansen). Last but not least noter fra foredrag afholdt af DBF (DBF) og Kurt Due Johansens flotte bog om Odense Fjord (OF).
Stednavne følger Geodætisk Instituts 4 cm-kort – navne, der ikke nævnes på disse kort, er anført i gåseøjne. Dette gælder dog ikke ældre lokalitetsnavne. Moderne genfund vil sige, at den pågældende art har været set på den angivne lokalitet i 1980 eller årene derefter.
Leg. betyder legit, latin for fundet af, mens det. betyder determinavit, latin for bestemt af, og conf. betyder confirmavit, latin for godkendt af. Et taxon (flertal: taxa) er en systematisk enhed – her inden for karplanter.
Finderlisten er ganske lang, men ikke imponerende mht. fynske botanikere, hvilket måske afspejler det lidet imponerende aktivitetsniveau i Fynskredsen. Til gengæld er en del fynske ornitologer begyndt at rapportere om planter (omend endnu kun i form af små pip) – vil det mon ende med, at de kupper bestyrelsen i Fynskredsen? Af Natur og Ungdoms Fyns Hoved Feltbiologisk Station resterer måske kun skimmelsvampen i loftet, så noget skal der ske. Og at Silkeborg-motorvejen ikke kommer til at gå gennem Gudenåens dal vil vi se, før vi tror det! Vi forudser en veritabel gyser, når Folketinget skal stemme om vejens placering.
Alene den ansv. gl. red. har i 2006 pløjet sig gennem 1,65 m aviser til belæg (det lyder måske ikke af meget, men det er det!). Aviserne vil dog blive genanvendt af hensyn til forsøget på at holde drivhuseffekten i ave. Fred være med Bjørn Lomborg, som vi hermed forhåbentlig omtaler for sidste gang!
Fjernsynets utallige vejrudsigter udkommer fra 2006 også på syngende fynsk ved den blonde vejrpige Bettina Bjerring – så nu har den jævne fynbo ingen undskyldning for ikke at komme ud i naturen, når der loves godt vejr.
Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen
Henrik Tranberg
Bülowsvej 4
5230 Odense M
Tlf. 6613 2541
E-mail:
Toni Reese Næsborg
Stationsvej 20, Jordløse
5683 Hårby
Tlf. 6473 1482
E-mail:
Bo K. Stephensen
Schacksgade 12,2.,th.
5000 Odense C
Tlf. 6591 7012
E-mail:
Floristiske fund fra Fyn 2006.
Ved DBF Fynskredsen
(Henrik Tranberg (ansv. red.), Toni Reese Næsborg & Bo K. Stephensen)
Padderokfamilien (Equisetaceae)
Skov-Padderok (Equisetum sylvaticum)
Nyt fund ved en sidebæk til Brændeå ved Ørsbjerg Knold V f. Årup (28) med en pæn bestand i en herlig ”oprindelig” bækbred med fx Alm. Mjødurt, Angelik, Krybende Læbeløs, Kål-Tidsel og Rørgræs (dog må vi ikke med vilje glemme den indførte Rød Hestehov!) (HT). I TBU-arkivet angivet fra Kerte Kohave (28) – formentlig identisk med Kohave i Ørsbjerg Skov lidt vestligere end den nye lokalitet.
Lund-Padderok (Equisetum pratense)
Nyt fund i bunden af en uforstyrret skovkløft i bøgeskoven ved Dyredvej mellem Skallebølle og Tommerup St.by (29) med fx 2 tæpper af Lund-Fredløs (HT). Savnes ligesom den ovennævnte art fra Ærø (33).
Slangetungefamilien (Ophioglossaceae)
Slangetunge (Ophioglossum vulgatum)
I NOVANA-felt 31 på den græssede salteng i den nordlige del af Flægen (28) på åben bund ud for SØ-hjørnet af ellesumpen i områdets N-del (FA/JRS). Genfund, men i nyere tid (omend i forrige årtusinde) i øvrigt kun set i den ovennævnte nærliggende ellesump (HT 1995). I det netop fredede Henninge Nor (34) vokser arten i området S f. og mellem de fhv. øer Egholm og Kams (MLJ) – og der skal nok ikke alt for meget vand på, kære ornitologer! Flere lignende arter på De Kanariske Øer – herunder O. lusitanicum, der på La Gomera fx findes på topfladen af den markante basaltklippe Fortaleza de Chipude (HT), samt den noget større O. polyphyllum, der på Tenerife fx findes i det ørkenagtige klima på Montaña Roja nær Aeropuerto Sur (Reina Sofía) (FS).
Kongebregnefamilien (Osmundaceae)
Kongebregne (Osmunda regalis) (R)
Nyt fund med ét sterilt ex. ved en sø V f. Arreskov Sø (32) (FA/JH). Kendes dog i ruden fra mosen under den nærliggende skov Bommerlund (32) (sidst AFD/HT, LOK & TRN 1996). I øvrigt er der 6 recente lokaliteter i Faaborg-Midtfyn Kommune, jf. Erik Ehmsens artikel i Fyns Amts Avis den 16. januar 2007. De nye kommuner skal holdes fast på at udføre naturpleje! I 2006 er arten ellers kun angivet fra Enebærodde (29) i kanten af en hedemose med Tagrør yderst på odden (AM & TRM) samt de mere velkendte bestande i Snarup Mose (32) (FA/HT), mosen Skovholm i Sellebjerg Skov SØ f. Kirkeby (32 (FA/HT & MR) og Flådet ved Tranekær (34), hvor 12-14 grupper er set i de små tørvegrave (HS). Andre har sikkert også set den – så meld det (især hvis det er på Ærø (33), hvorfra den savnes)! I og på kanten af den naturplejede lavning med fx Tørvemos-Vokshat i den endnu lysåbne del af Snarup Mose blev set 7 ex., hvoraf 5 fertile, i 27 grupper med 155 stilke (FA/HT). Vestenbælts er den majestætiske bregne genfundet i Svanemosen ved Kolding med 4 skud vel fra den samme plante i fugtig birkeskov på tørvebund med Blåtop (GF/LB) – sidst angivet herfra i 1914 og eneste kendte lokalitet i Vejle Amt. Kongebregne er den eneste europæiske art af sin lille slægt, og den har i tertiærtiden haft en meget stor udbredelse på den nordlige halvkugle, men er under istiden formentlig blevet splittet i flere former. Den danske forms SV-grænse i det europæiske område er Azorerne (Erik Vinther, foredrag 5/12, set på São Miguel i 2006), men den findes også i Nordamerika.
Mangeløvfamilien (Aspidiaceae)
Tredelt Egebregne (Gymnocarpium dryopteris)
Nyt fund i en bøgeskov på Sallinge Ås (32) (EV). På Sjælland er den i 2006 set ved Snoegen i Nordskoven ved Jægerspris (DBF/SNL, leg. HT). Dersom vore læsere skulle være i tvivl: Savnes fra Ærø (33). Svend Andersen angiver den i 1912 som plantet i Holstenshus Dyrehave (32), uhauha.
Cypresfamilien (Cupressaceae)
Ene (Juniperus communis)
Naturpleje omfatter nogle gange paradoksalt nok, at sjældne arter udtyndes. Således er mange af de gamle enebærbuske på Enebærodde (29) blevet fældet for at skaffe lys til en foryngelse af lyngheden – og vha. årringe kan de ældste af individerne bestemmes til en alder af knap 100 år. Enebærodde synes ikke at være det eneste sted i Odense Fjord-området, hvor der har vokset Ene. Biskop Jacob Madsen nævner således i sin visitatsbog (1588-1604), at der på Lind Ø og Bog Ø gror enebærbuske (OF). Lindø og Bogø, tidligere øer i Odense Fjord, er siden forlængst smeltet sammen med den fynske hovedø via landvindingsarbejder – og Ene findes næppe længere. I Odense Fjord-området findes Ene nu kun på odden samt fåtalligt på halvøen Skoven. Der er spændende nyt om arten fra øerne i den hindsholmske Lillestrand, men her må læserne have tålmodighed til næste års indlæg. Hvis det da ikke er taget af tapetet aht. straffelovens §267.
På Djursland er der fx en stor bestand oven for kystskrænten på Glatved Strand samt på den nærliggende bakke Jernhatten (begge HT). I en hedemose 500 m S f. Tejnebjerg (V f. Filsø) er set ét lavt, men gammelt ex. (HT). Vil samarbejdet om naturpleje mellem Filsø Avlsgaard og det nu afdøde Ribe Amt kunne fortsættes under kommunevældet? Ene har en meget vid cirkumpolar udbredelse, idet den forekommer næsten overalt i den nordlige halvkugles tempererede og subarktiske zoner samt montant i sydligere zoner. Den kan fx ses i det norske skisportsområde Hemsedal (DH & HT), der måske burde være en nationalpark? Selv om arten er opdelt i underarter og varieteter, er det i modsætning til Kongebregne andre arter af slægten, der forekommer på øerne i Atlanterhavet – således Juniperus brevifolia på Azorerne (Erik Vinther, foredrag 5/12) samt J. cedrus & J. phoenicea på La Gomera (den næstmindste af De Kanariske Øer) (HT & RT). Vor art er heller ikke kendt fra Ærø (33)!
Åkandefamilien (Nymphaeaceae)
Gul Åkande (Nuphar lutea)
Udbredt i Odense Å’s dal omkring Dalum (AFD-rude 3828) (29), men dog højst hist og her (HT). Den selvudnævnte plantenavnnørd Torben Krogh fra Vejle gør opmærksom på H.C. Andersens brug af navnet ”Aaknapper” om åkander. Kan læserne hjælpe med andre eksempler på brugen af dette (odenseanske?) navn? Bladpladerne er store, men dog ikke så store som hos de kæmpeåkanderne i den brasilianske kæmpesump Pantanal, hvor bladenes diameter er 2 m.
Ranunkelfamilien (Ranunculaceae)
Druemunke (Actaea spicata)
Nyt fund i Kohave V f. Skovs Højrup (28) (PoR). I Brændeå’s dal omkring Kerte (alle 28) (alle HT) genfundet med 6 ex., hvoraf ét blomstrende, under Klakkebjerg (tidligere set her i forrige århundrede (OB)), ligeledes med kun 5 ex. opstrøms Åbro (i forhold til ”hyppig mod øst i skoven” i 1986 (FA/HT)) og forgæves efterstræbt i en stævningsskov i Brændeå’s dal nedstrøms Kerte Bro, hvor den sidst blev set i 1993 (FA/HT). Bør eftersøges i den nærliggende Søndergårde Skov ved Årup (28) (belæg i Dansk Herbarium fra 1961, ”N.J.H.”, vel tyrkfelj for N.L. Havndrup, nu afdød skoleinspektør ved Rørup Skole). For nyligt også set ved Ørredbæk i Båring Skov (28) (FA/JH 2004), hvorfra den er angivet helt tilbage i 1912 af Svend Andersen (”Baaring Skov”). 2 arter mindre målere, hvis larver lever af bladene hhv. bærret, findes i kystskovene fra Røjle Klint til Vejlby Fed (28) (OB). Et interessant genfund er der også på en skovklædt vejskrænt ved Dyredvej mellem Skallebølle og Tommerup St.by (29) med en lille bestand, men flotte ex. (BKS & HT) – uden tvivl identisk med Radby Skov pr. Tommerup (H.C. Hansen 1930). Flere steder (men vel kun hyppig i den centralt beliggende rest af stævningsskov) i Bøllevænge S f. Nyborg (31) – få ex. i ahornplantagen mod N er formentlig et nyt sted (BKS & HT). Stadig i Vester Gulstav på Langeland (34) (PB c2005), hvorimod Druemunke ikke findes på Ærø (33). Et fund fra en privat registrering af stævningsskove er dukket op fra glemslens mørke: Fyns Amts stævningsskov nr. 141 S f. Ørslev Kirke (28) – her optræder den centralt mod S lige S f. en skovvej (med fx Tyndakset Gøgeurt) samt centralt mod N (HT 1993). Ud og find småsommerfuglene, entomologer!
Krybende Eng-Kabbeleje (Caltha palustris var. radicans)
Nye fund ved en bæk i Kohave V f. Skovs Højrup (28) samt i skovlavninger med elletræer N f. Etterup helt mod N i fordums Årup Kommune (28) (begge PoR). Dernæst i et elleklædt væld nedstrøms Kerte Bro i Brændeå’s dal (28) og 6 steder i Odense Å’s dal ud for bebyggelsen ”Søparken” (alle 29) især i ellesump – og incl. en form med markant takkede blade (alle HT). Fund i Flægen ved Tybrind (28) og ved Lettebæk Huse i Bellinge-ruden (29) (begge HT) har ligeledes vist sig at være denne varietet (begge det. AFD). Savnes derimod endnu fra de fynske sydhavsøer (33, 34).
Engblomme (Trollius europaeus) (X)
Hidtil ikke meldt fra en pilesump i Stavrby Skov (28) (LC) – yderligere detaljer er sparsomme, men det er jo nok et fhv. kær, som bør plejes. Endnu med få ex. 2 steder i fhv. kær i kanten af ellesumpe i Borreby Møllebæks dal opstrøms Brændekilde (begge 29) (begge NJS). Holder ligeledes endnu ud 2 steder omkring Hudevad i Vindinge Ådal (begge 30): Mellem Hudevad og Rolfsted (30) (FA/HT; FA/ISJ) samt i mosen NV f. Hudevad (”Hudevad Kær”) (30) (DBF/EWu & HT) – i øvrigt har arten 9 recente lokaliteter i Faaborg-Midtfyn Kommune. I 2006 er arten endvidere set i vældet i Brændeå’s dal opstrøms Kerte Bro (28) (FA/EA; HT), i ”Storgårds Væld” i Odense Å’s dal opstrøms Bellinge Bro (29) (FA/HT; FA/JH) og stadig med en pæn, men ret lille bestand i Serup Mose Ø f. Søndersø (29) (FA/HT). I ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) resterer et 40 cm højt blomstrende skud – en kummerform, som desværre står netop der, hvor motorvejen om føje år utvivlsomt får sit tredje spor (FA/HT). I Urup Dam (30) skal den også være set i dette årtusinde (ER & JMA).
I kæret ved Bulsø i N-delen af Odense (29) kan Engblomme endelig afskrives til fordel for den nye omfartsvej (PSø). En af artens andre tidligere fynske lokaliteter var engen over for Odense Zoo (29) – nu inddraget af denne under dække af Okavango. Ved Zoo’s Åbent Hus-arrangement juleaftensdag var denne del af haven den suverænt mindst besøgte af det ellers tusindtallige publikum – så var det dog ikke bedre, om de stakkels stækkede marabustorke var forblevet i Botswana? I Baltikum går det endnu lidt bedre for Engblomme, selv om moderne landbrug nok skal få gjort kål på det: I Estland optræder den mest på høslætenge (Bjarne Moeslund, foredrag 11/3). Og for at blive i det – set fra Fyn – store udland: 2 pæne bestande i Holme Å’s dal ved Høllund Bro nær Vorbasse i Jylland (DBF/BVP & IN) er opløftende. Fra det jyske meldes også om et fund af en stor bestand (flere hundrede blomster på 100 m2) i en sump ved et tilløb til Gudenåen GF/EBA). Savnes endnu i spontan tilstand fra Langeland (34).
Blå Anemone (Hepatica nobilis)
Nyt fund i en smal skovbræmme ned til Fænø Sund ved Hindsgavl (28) (LC). Den kønne art er angivet fra Fænø (28) på den anden side af sundet i 1945 af Svend Andersen – mon den er der mere? Heldigvis findes Blå Anemone stadig i mængde i Stubhave på Helnæs (28) (JMA).
Gul Anemone (Anemone ranunculoides)
Lettere monstrøse individer med 8 kronblade Ø f. vejen hhv. med 3 blomstrende stilke V f. vejen i Moseskov ved Syddansk Universitet i Odense (29) (HT), hvor arten er særdeles udbredt som i mange andre skove på Odense-egnen (29, 30). Det førstnævnte fænomen er vel sjældnere end det andet? Foregår her kemiske eksperimenter? Dansk flora har ”stænglen bærer i reglen 2-3 gule blomster med 5 kronblade” (frit efter Dansk Feltflora), men én blomst er i det mindste i det fynske langt hyppigere end 3. Og Dansk flora er måske ikke altid udarbejdet fra grunden? Gul Anemone med 8 kronblade er fx også set i skoven SV f. Rosenlund NØ f. Birkende (30) (HT 2005). I formandens have i Jordløse (32) findes – ikke plantet – 2 ”slags” gule anemoner: Nogle med én og nogle med 2-3 blomster – og med tydelige forskelle i bladene mellem dem. De, der har 2-3 blomster, har meget mere findelte blade og har måske været i jorden ved nogle af de planter, der fulgte med fra formandens have i Jyderup på Djævleøen (TRN).
Svovlgul Anemone (Anemone nemorosa x ranunculoides)
2 klumper i Skibhuse Skov ved Odense (29) (BKS). Finderen mener, at denne bestand er mere spontan end bestanden i Munkemose i hjertet af den samme provinshovedstad (29). Ham om det? Andre mener nok, at bestanden i den hver 1. maj svært humlehærgede mose er spontan (i 2006 set i form af 3 tæpper (JBr)). Bør dog stadig eftersøges i Hunderup Skov (29), hvorfra Per Stidsen engang så den i en bukét. Antagelig ny for Himmerland i mængde på en skrænt nær en have (JBr 2005-2006). Hvem ved: Måske vil drivhuseffekten få forældrearterne (Hvid og Gul Anemone) til at hybridisere oftere, så hold øjnene åbne om foråret?!
Nikkende Kobjælde (Pulsatilla pratensis) (A)
En ansvarsart, der efter 1990 er set på 10 lokaliteter i den fynske underregion – dog er den senere måske forsvundet fra mindst 3 af disse lokaliteter. Tidligere fandtes den med sikkerhed på yderligere 28 lokaliteter. Som fynske kernelokaliteter må opfattes ”Flyvesandet” (29) med ca. 5000 blomstrende kloner med max. 82 blomstrende skud (FA/HT) hhv. ”Jordløse Bakker” (32) med ca. 500 blomstrende kloner (DBF/TRN) med gennemsnitligt 6-10 blomstrende skud pr. klon. De pågældende kommuner (Nordfyns og Assens Kommuner) har da også fået en fotografisk hilsen fra miljøminister Connie Koksbang Hedegaard vedr. beskyttelse af netop denne art. I ”Jordløse Bakker” opgraves den iflg. bestyrerinden (TRN), så oplysning må der til. Andre stabile bestande er Volkeshøj ved Faldsled (32) med ca. 100 blomstrende kloner (FA/HT), Bjergkammer-halvøen ved Faldsled (32) med ca. 325 blomstrende ex. (BKS & HT 2005) og Grindløse Ås ved Kronsbjerg (29) med 12 blomstrende kloner med op til 18 blomstrende skud (FA/HT). Svanninge Bakker (32) er med én klon (FA/ASv & EV) så langt nede, at Ervin (et dæknavn for en kendt meddeler!) taler om udplantning! Som recente lokaliteter opfattes også Sønderby Klint (28) (sidst JH 2001, med få individer i overgroningsfare) og Høed Banker (28) (sidst DVN 2003) – samt med stor betænkelighed Grindløse Ås ved Fluebjerg (lidt østligere end ovennævnte del) (29) (sidst FA/EV 1994, måske forsvundet pga. oppløjning af overdrevet) og ved en markvej NNV f. Trente Mølle (32) (sidst JMA ca. 1992, men senere tilsyneladende forsvundet herfra pga. tilgroning).
Nikkende Kobjælde er forgæves eftersøgt på adskillige af lokaliteterne med ældre fund (alle FA/HT) – på Østfyn (begge 31) således ved Elsehoved med ét ex. i o. 1979 (Lene Lange med forældre) og på Østerø-halvøen ved Nyborg med få ex. i 1974 (lærer J. Angelo-Nielsen). Den bør også yderligere eftersøges i ”Rødme Svinehaver” (32), hvor den sidst er set af sidstnævnte i 1967 (”Egebjerg”), og på ”Ristinge Strand” ud for Piledyb (34), hvor den sidst er set omkring 1985 (HN). Mest imponerende ved efterforskningen af dens aktuelle udbredelse var nok, at den kendte Arktis-botaniker Bent Fredskild kunne specificere sit belæg på Botanisk Museum med findestedet ”Strib” (28): ”Højt på en klint, ved havet med udsigt til den anden side, i gåafstand fra Strib” – 67 år efter en botanisk ekskursion med sin fader! Desværre har urbanisering og tilplantning forlængst aflivet planten på Rudbæks Bakke, hvor der dog endnu er overdrevsplanter som fx Knoldet Mjødurt (FA/JÅK). På Sjælland er Nikkende Kobjælde set fx på Stejlebanke ved Dybsø Fjord, hvor vestlige (som Hedelyng) og østlige planter (som vor art) mødes (HT).
Opret Kobjælde (Pulsatilla vulgaris) (A)
En ansvarsart, der efter 1990 er set på 2 lokaliteter i den fynske underregion – dog er den senere måske forsvundet fra én af disse lokaliteter. Tidligere fandtes den med sikkerhed på yderligere 15 lokaliteter. Endnu i 2002 fandtes 54 ex., hvoraf dog ret få blomstrende eller i frugt, på en SV-exp. skrænt NØ f. Sø Søby Sø (28) (FA/HT). Ved 2 besøg på det rigtige tidspunkt i 2006 (FA/HT) kunne desværre ikke findes spor af planten, skønt lokaliteten stort set synes intakt (med fx Knoldet Mjødurt og endog et nyfund af Tjærenellike). Dog er der fjernet en voliere fra toppen af bakken, men slidet frembragt af transporten heraf synes begrænset. Mere sandsynlig forekommer opgravning, men arten bør dog atter eftersøges, før den afmeldes. Heldigvis er der stadig ét blomstrende ex. på Springbakke ved Føns (28) (LC). Herfra har den været kendt, siden den senere supernazist M.P. Christiansens angivelse af den mellem Ørslev og Føns. Godt det ikke blev til noget med den motorvej til Stalingrad.
Opret Kobjælde har altid haft en vestlig hovedudbredelse i den fynske underregion (hovedudbredelse dags dato begrundet i ét individ!), idet det seneste fund uden for Vestfyn er Svendborg-lægen Edvard Kelds i 1909 belagte fund fra Lerbjerg i Svanninge Bakker i den vestlige del af Sydfyn (32) – herover går nu Øhavsstien, så naturgenopretning kan måske bevirke, at den kommer igen om 1000 år (også selv om Bikubenfonden kører nok så overgearet deruda´!?). Det tredje yngste fynske fund er fra en ”sandet bakke (grusgrav) i Kerte Kommune”, belagt i 1964 i Dansk Herbarium af N.L. Havndrup, nu afdød skoleinspektør ved Rørup Skole (iflg. den nuværende skoleleder). I Jylland er der fx stadig en stor bestand på Glatved Strand på Djursland (HT).
Tigger-Ranunkel (Ranunculus sceleratus)
Et rådyr fouragerede i over 10 minutter på denne for mennesker giftige art i Munkemade i Odense (29) (HT) – og det tigger næppe.
Stivhåret Ranunkel (Ranunculus sardous)
Nyt fund ved Kongshøj Å (31) (FA/JH), hvis ikke Rafner har taget den her. Endnu kun sporadisk på Nordfyn (29), hvor den dog findes pletvist i ”Reservatet” ved Gyldensten (FA/HT) og på det nye ruderat 1 km NNØ f. Kørup (29), hvor den optræder såvel i den oprindelige Kryb-Hvene-salteng som på jordbunkerne, der nu delvist dækker engen (HT).
*Musehale (Myosurus minimus)
Nye fund af denne kære lille art, hvis man er til sådan noget: ”Vejrup Enge” NV f. Agedrup og på engen ved Seden Enggård ligeledes ved Odense Fjord (begge 30) (begge BKS). På den sidstnænvte lokalitet sammen med Liden Vandarve i et spor i en overgødsket, meget grøn eng – de 2 arter er ikke ligefrem ædelarter. Fra Hindsholm (begge 30) er der nye fund på strandengene med skotsk højlandskvæg lige S f. Hesselbjerg på Langø og i Søen inden for Dalby Bugt (efter stormfloden en del af Dalby Bugt) (begge BKS), ligesom den er nyfundet ved Ringe Sø (31) (PoR). Moderne genfund er der fx i dalen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31), men her er der også en ny bestand på en braklagt majsmark mod Ø i området (FA/HT).
Valmuefamilien (Papaveraceae)
*Opium-Valmue (Papaver somniferum)
Hist og pist på den nye, markante og omdiskuterede dæmning i N-kanten af Tryggelev Nor (34) – dog langt fra så talrig her som den knap så berygtede Korn-Valmue (HT). Det store sommerhusområde ved Piledyb blev med dæmningen skånet for november-stormfloden pga. et naturgenopretningsprojekt! Ét ex. af Opium-Valmue i trappestenen ved Kronprinsensgade xx i Odense (29) (HT) tilhører vel privatlivets fred.
*Guldvalmue (Eschscholtzia californica)
Ny for Nord- og Midtfyn på Odense Nord losseplads (29) samt et ligeledes nyt fund på en bålplads i området ved Fedsodde (30) (begge BKS). Savnes i Fyns Amt dermed kun fra Vestfyn (28). Kom til Vilaflor (sidst BVP 2003; FS 2006), min fader: På Tenerife og andre kanariske øer en invasiv art. Anbefales til haven i 2007’s første nummer af Idé-Nyt – pas på!
Jordrøgfamilien (Fumariaceae)
*Klatrende Lærkespore (Ceratocapnos claviculata)
Ny for halvøen Enebærodde (29) i et brombærkrat på en gammel strandvold (AM & TRM). Ca. 25 ex. i græs i en ædelgranplantage i ”Brockdorff Skov” på Hindsholm (30) – her hidtil kun set i Stavre Skov af holmens inkarnerede botaniker (BKS 1996). Sydfyns nationalblomst (nationalukrudt?) blev ikke overraskende også set ved indvielsen af Øhavsstien i Bikubenfondens Svanninge Bjerge (32) (HT) – i kanten af stien under Lerbjerg, men det var der næppe mange af de utallige deltagere, der fik med (dog endnu ikke, fordi de blev kørt ned af mountainbikere!). Journalist Signe Damgaard Jepsen fra Fyens Stiftstidende havde nok at se til med at komme op på det 126 m høje bjerg – men respekt for folk, der kommer ud i naturen, modsat de bøvede bagsidedrenge på den samme tryksag. Arten, der er udbredt og stedvis almindelig på Sydfyn, er belagt fra Lerbjerg tilbage til 1902. Der kan også nævnes en ny angivelse fra bredden af sø nr. 52 i Stævningen ved Kværndrup (32) (FA/JH). Moderne genfund – men nu med en større bestand – er der fx på det af hensyn til Kongebregne ryddede areal i Snarup Mose (32) (FA/HT). I et område med stormfældede graner i Skovsbøl Krat 400 m Ø f. Skovsbøl Søndergård ved Give i Jylland dækkede arten flere hundrede m2 (GF/MWJ).
Liden Lærkespore (Corydalis intermedia)
Hvidblomstret ex. i skoven Fruens Bøge (29) (BKS). Den sjældent hvide krone omtales i nøglen i Dansk Feltflora og i indledningen til slægten i Dansk flora.
Finger-Lærkespore (Corydalis pumila) (A)
En ansvarsart, der efter 1990 er set på 17 lokaliteter i den fynske underregion. Tidligere fandtes den med sikkerhed på yderligere 2 lokaliteter. Arten er genfundet på Torø i Lillebælt (28) i løvkrattet V f. ”Skovhytten” – mest i stikanten, men også på kystskrænten (herunder i det afdrevne krat ud for hytten) (HT). Sidst set på øen i 1987 (EWe & JBP), men arten indgår ikke i ø-floraen publiceret i 1991, fordi bestemmelsen af belægget af Corydalis sp. ikke blev meddelt forfatteren (Erik Wessberg) af Alfred Hansen fra Botanisk Museum. De 2 jyder var på øen 14 dage senere end fynboen, men til gengæld fandt de også Liden Lærkespore. Et fund af vegeterende skud af Finger-Lærkespore i kystkrattet SV f. Brockdorff på Hindsholm (30) i 2005 kunne bekræftes i 2006 med 4 vegeterende ex. (begge BKS). Desuden opdaget ved stien i SØ-delen af Præsteskov ved Nordenhuse (31) (JHB) – denne lokalitet må regnes for en anden lokalitet end strandoverdrevet ud for skoven. Finderen, der undervises af folkeuniversitetsbotanikeren Peter Wind, har kendt arten fra det nye voksested i ca. 20 år. Derimod blev Jens Kjellerups belagte fund fra 1939 i Bøllevænge (31) længere nede ad den østfynske kyst forgæves forsøgt genopstøvet (FA/HT, & BKS), men den bør stadig være her. Den myrespredte art er muligvis noget ubestandig – således kunne den ikke genfindes på gravhøjen i S-brynet af Hegningen på Helnæs (28) (HT), hvor den optrådte i mængde i 2005 (BKS & HT).
Finger-Lærkespore er formentlig ofte overset pga. sin forekomst meget tidligt på året – den savnes helt fra den sydlige del af den fynske underregion (32, 33, 34). Iflg. Dansk flora, der henfører fumariacéerne til Valmuefamilien, findes den hist og her på Øerne i kystnære kalkrige skove på muldbund. Fra Sjælland meldes om fund af arten sammen med 3 andre Lærkespore-arter i et kratbevokset områdfe i Tordals Mose ved Kgs. Lyngby (URT). Jörgen Petersson nævner i Rindi 3 (2006), at Finger-Lærkespore kendes fra 25 nutidige lokaliteter på Gotland. Han afslutter afsnittet om arten med ordene: ”Man kan förmoda att den fortfarande undgått upptäckt på ytterligare växtplatser på grund av sin tidiga blomning och därefter snabba nedvissnande.”
*Mur-Jordrøg (Fumaria muralis)
Ny for Nordøstfyn (begge 30) i forkanten af haven ved Hindsholmvej 30 i Kerteminde og på en jordbunke på den vestlige del af fyldpladsen V f. Rolfsted (begge BKS). Også nye fund på Søndersø fyldplads (29) og ved et hegn ved Middelfartvej 454 ved Blommenslyst (29) (begge BKS). Forekommer flere og flere steder – vel under spredning? I Jylland et nyt fund på Vejen jordfyld- og komposteringsplads (BKS & HT). Jordrøgfamilien er en delmængde af valmuefamilien, hvorfor de 2 familier bør forenes i valmuefamilien, da den ellers er parafyletisk – indtil det modsatte er bevist!
*Guldkop (Hylomecon japonicum)
Ny for den fynske underregion i løvskoven med den fhv. zoologiske have bag Kratholm ved Bellinge (29) (FA/JH; HT; det. BKS). Relationen til mennesket er, at den er en lav, skyggetålende plante, som kan pynte op under buskene (ja, man skulle tro, at haven var der før naturen?).
Elmefamilien (Ulmaceae)
Skov-Elm (Ulmus glabra)
Døde gamle elme blev fjernet i Moseskov ved Syddansk Universitet i Odense (29), men her blev der grebet ind af Nepenthes (JK).
Småbladet Elm (Ulmus minor) (R)
Antageligt ny for Siø i de levende hegn nær stranden (34) (TB) – også erkendt fra bussen af Henry Nielsen fra o. 2002. Øen er ellers ”kåret” som en af Danmarks kedeligste øer af den østjyske ø-florist Erik Wessberg (ø-flora nr. 53, som forfatteren holder godt på). Elmene skal dog også være oprindeligt plantede.
Porsfamilien (Myricaceae)
Mose-Pors (Myrica gale)
Nyt fund med enkelte ex. (”1-2”) i mosen ca. 200 m N f. motorvejen (ved ca. 179,9 km) NNV f. Gadsbølle (29) (i fordums Vissenbjerg Kommune, nu Ny Assens Kommune) – i en Sphagnum-hængesæk med fx Tormentil, Hedelyng, Grå Star og Hunde-Hvene (PoR). Ikke set ved moseregistreringen i 1992 (FA/MS). Hertil et hidtil upåagtet nyere fund i Gammellung S f. Langeskov (30) med ét ex. i kanten af en tørvegrav (BKS). Af jyske lokaliteter kan nævnes Holme Å’s dal ved Høllund Bro (DBF/BVP & IN), ligesom den blev set af Torkil Bruun i dennes jyske AFD-rude, så den er endnu ikke helt udryddet af hverken brændevinsamatører eller drambyggere (supposed to be a joke!). Og man skal rænnok ikke plante Mose-Pors ud i flæng, hvad følgende historie om vor hjemlige arts makaronesiske fætter Myrica faya, der på De Kanariske Øer fx er udbredt i nationalparken El Cedro på La Gomera (HT & RT), vidner om: Fra øerne i Atlanterhavet er arten indført til Hawaii, hvor den optræder som pionérplante på lava (Henning Adsersen, foredrag 9/2). Da busken kan fiksere kvælstof, ødelægger den kvælstofbalancen – det er den slags uoverstigelige problemer, der kommer ud af floraforurening, Kaj Sand-Jensen! Bør en sådan mand redigere Danmarks Natur? Den fynske art savnes fra d. 31-34.
Bøgefamilien (Fagaceae)
*Ægte Kastanje (Castanea sativa)
Selvsået 2 steder på Vestfyn (begge 28): I det nu alt for ugræssede tjørnekrat på den endnu delvis åbne N-exp. overdrevsskrænt på Svinø ud mod Ellebæk Vig (BKS & HT) samt på Brændholt Bjerg (HT & NS). Desuden som et lille træ spiret fra et frø på Svendborg fyldplads (32) (BKS). TBU-arkivet har den mest som plantet og/eller i haver – den går ikke, Granberg. Dog angives den som selvsået på Østfyn (31) (uden lokaliteter), ligesom der er et belæg fra Langeland (34) som forvildet i den sydlige Baronskov ved Tranekær (HN 1983). Henry Nielsen betegner den som forvildet hist og her på N-Langeland (34) (fx med et 2 m højt frøspiret lille træ i Bræmlevænge), hvor der da også findes en kastanjeplantage af nu over 20 m høje træer mellem Steensgård og Østerhuse. Fra Langeland (34) angives opvækst af arten dog til oftest at blive ædt af vildtet (HS). Den Nye Nordiske Flora angiver den som af og til frøspredt, mens den ikke er omtalt i Ødums TBU nr. 36 fra 1968. Så må vi se, om drivhuseffekten med tiden får vilde ex. til at give agern i Danmark også. Opvækst trives også lidt for godt i laurbærskoven El Cedro på La Gomera, hvor den dog kun sjældent får lov til at vokse sig stor (HT) – her har man en anden naturpolitik end Kaj Sand-Jensens. Totaludbredelsen i vild tilstand omfatter Sydeuropa, Nordafrika og Lilleasien.
Nellikefamilien (Caryophyllaceae)
Kødet Hindeknæ (Spergularia salina)
Hvidblomstrede ex. i ”Reservatet” ved Gyldensten (29) (HT). ”Kronblade rødlige eller hvide” i Dansk Feltflora er i Dansk flora blevet til ”lyst-mørkt rosa kronblade” – hvad er forskellen?
Skov-Fuglegræs (Stellaria neglecta)
Nye fund med en pæn lille bestand på en V-exp. skrænt under Bøg ved den nye strandvej mellem Middelfart og Strib (28) (HT) samt i skoven ”Fyllested Skovbakker” (28), hvor den flere steder ses i vejkanter (FA/HT). En stribe nye lokaliteter med fund fra 2002 kommer også med nu: Batteriplantage på Hindsgavl-halvøen ved Middelfart (28) (AM & TRM) (dog angivet fra Hindsgavl af Anton Andersen i 1904) og et hasselhegn med indblanding af Drue-Hyld i skoven Bønged (det hedder den!) i Ørslev Bjerge Ø f. Tybrind ved Hygind (28) (HT). Dernæst mellem en bivej og et løvkrat af Avnbøg og Hassel ud for NØ-bredden af Langesø (29) (HT) samt fra vor sydøstfynske udsendte flere steder ved Stokkebæk mellem Hesselager og Vormark og på en skovvej i Nymølles Løkke nær Lykkesholm (alle 31) (alle PoR). Savnes fra Ærø (33) – DBF burde nok arrangere en skovtur til øen, men det er dyrt.
Tjærenellike (Lychnis viscaria)
Finderens første fund i den nu fhv. Gudme Kommune med én plante på en høj vejskrænt mellem Gudbjerg og Gudme (31) (PoR). Der synes heller ikke at være ældre fund herfra – Svend Andersen (1943) angiver den fra d. 31 ”kun i Nyborg Omegn”. Mon den overlever mødet med sin nye borgmester Lars Erik Hornemann, som ihvertfald ringeagter Hasselmus (”millionmusen”, der næsten dagligt udsættes for rasende læserbrevsskribenter). Hyppigere er Tjærenellike på Vestfyn (28), hvor der ligeledes er et nyt fund med kun ét blomstrende ex. på en V-exp. skrænt NØ f. Sø Søby Sø (FA/HT). I hele Brændeå’s løb V om Årup til udløbet (28) endnu i 1986 med 2 små bestande (FA/HT) – heraf den ene i AFD-rude 3323 Kerte, men ikke genfundet her (HT). Kan nogen hjælpe? Derimod findes den stadig med pæne bestande i Høed Banker og – trods voldsom tilgroning – på gravhøjen Drengehøj (begge 28) (begge TRN). Arten savnes helt fra Ærø (33).
Klæbrig Limurt (Silene viscosa)
Stadig på Enebærodde (29) (BG), men nu har den forhåbentlig overlevet stormfloden? Et billede af bestanden nær fyrtårnet kan ses i Fjordkurts flotte bog om Odense Fjord.
Nikkende Limurt (Silene nutans)
Nyt fund på det yderste af Langelandsbroens dæmning mod Langeland (34) (TB) – biotopen kan også kaldes en 40-årig S-exp. vejskrænt (HN).
Kost-Nellike (Dianthus armeria) (V)
Denne i Fyns Amt meget sjældne art dukkede i 2005 overraskende op på den tidligere fåregræssede del af Bjerget ved Tavlund (30) (BKS) – og i 2006 er genfundet ét afblomstret ex. på den tilgroede del af den markante bakke Ø f. Mesinge på Hindsholm (VDA). Men på med pilen, Palle: Bakken er et oplagt naturplejeprojekt for den nye Kerteminde Kommune og borgmester Palle Hansborg-Sørensen. Fra entomologiens overdrev kan således nævnes forekomst af både Blå og Sort Oliebille på Bjerget.
Strand-Nellike (Dianthus superbus)
Kun 6 blomstrende ex. set i Lisbjerg Mose (29) (FA/HT), men nu heldigvis flere ved Charlottenlund Skov på Enebærodde (29) – kun 11 blomstrende ex. i den kendte bestand, men også en større bestand på ca. 200 blomstrende ex. (FA/HT). Mao. positiv status ved udgivelsen af Fjordkurts flotte fjordbog. Savnes endnu fra dilettantskuespilleren Hans Oles Vestfyn (28).
Portulakfamilien (Portulacaceae)
Liden Vandarve (Montia verna)
Nye fund på en fersk eng i Brændeå’s dal ud for Ørsbjerg Skov (28) i et kreaturspor (HT) og på en do. ved Seden Enggård ved Odense Fjord (30) ligeledes i et spor (BKS). I ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (alle 31) stadig i dalen mod V, men ny som fåtallig på åben bund (herunder i kreaturveksler) på alantoverdrevet ved pumpestationen mod Ø (begge FA/HT) – og foruden på disse 2 fredede frimærker er den énårige art talrig i en braklagt majsmark N f. alantoverdrevet med fx Tigger-Ranunkel, Musehale, Opret Hønsetarm, Forskelligfarvet Forglemmigej og Tudse-Siv (HT). I Vestjylland er den nyfundet i et kreaturveksel ved et græsset mesotroft kær V f. Henne Kirkeby (HT).
Madeiravinfamilien (Basellaceae)
*Indisk Spinat (Basella rubra)
Ny som forvildet i den fynske underregion i kompost på Årslev fyldplads (30) (BKS). Bladene af denne art og Basella alba, der begge er flerårige slyngende urter, spises som spinat i Indien og SØ-Asien – evt. også under navnet Malabarspinat. De 2 arter, der af nogle regnes som varieteter, dyrkes nu mange steder i troperne.
Middagsblomstfamilien (Aizoaceae)
*New Zealandsk Spinat (Tetragonia tetragonioides)
Nye fund på en jordbunke ved kolonihaver bag Roesskovparken i det vestlige Odense (29) med et par tætte tæpper af små planter (HT) samt i en opbrudt vej ved Rynkeby Mølle (31) (PoR) og på Klintholm losseplads (31) (BKS) som ny for Østfyn. Savnes i den fynske underregion stadig fra Vestfyn (28) og Ærø (33). Første gang i Danmark i 1874, men kun 11 fund til 1990. Navnet på denne isblomstagtige énårige art med uansélige gulgrønne blomster skyldes udbredelsen fra Japan over Australien og New Zealand til Sydamerika. Hvis man vil se aizoaceaer, kan man dog nøjes med at tage til De Kanariske Øer – dog ikke om vinteren, hvor de er brændt af.
Salturtfamilien (Chenopodiaceae)
Blågrøn Gåsefod (Chenopodium glaucum)
Ny for Leammer i Odense Fjord (29) i lighed med Rød og Stilkblomstret Gåsefod (FA/HT). Den er genfundet for Siø (34) på en brakmark (TB) – på øen også set i slutningen af forrige århundrede i et vandhul mod SØ (EWe).
Drue-Gåsefod (Chenopodium botryodes)
Ca. 5000 ex. i en fyldgrav bag vejdæmningen ved Flammosegård nær roden af Hindsholm (30) (FA/HT). Talrige moderne genfund, fx i Vejlen ved Rudkøbing (34), hvor der også optræder lyse ex. (HT).
*Hjertebladet Gåsefod (Chenopodium hybridum)
2 nye fund i Odense (begge 29) (begge BKS), Danmarks cykelby nr. 1 mht. farlige cykelstier: Ét ex. i et bed foran HF’s kursusbygning ved Hunderupvej, og så strammer vi den: 2 ex. ved Advent-Kirken ligeledes ved Hunderupvej. Hertil ved Enghavevej ved Bækskov nær Holev og på affaldspladsen over for Odensevej 17 i Nr. Søby (begge 30) (begge BKS). Som vanligt (i det mindste tredje år i træk) talrigt på plads mellem en nåleplantage og Urup Dam (30) med især mange små skud (HT).
*Stilkblomstret Gåsefod (Chenopodium pedunculare)
Dette spøjse taxon, hvis autor skal være Bertoloni (vi kan afsløre, at det ikke er en bildesigner), synes at forekomme hist og her også i den fynske underregion – og især sent på året, når den hvidmelede er på tilbagetog? Næppe alle tror på den (heller ikke Flora Nordica), men det gør den chilenske Chenopodium-ekspert Carlos Hernández – og så gør vi også. Dog med den krølle på halen, at pedunculare-frø ganske vist bliver til stilkblomstrede planter i Carlos’ have i København, men ikke i Chenopodium-forskeren Pertti Uotila’s finske do. (til gengæld kan andre arter også have stilkede blomster!). Af fynske lokaliteter kan nævnes den vestlige del af Odense havn (29), den i øvrigt stærkt bedagede Munkebo fyldplads (30), en kartoffelmark ved Nonnebogård (30), Svendborg havn (32) til husfårekyllingens sang og ved Langelands Korn i Rudkøbing havn (34) (alle BKS) foruden mindst ét sted i stort set alle HT’s AFD-ruder (nåede dog ikke til Ærø (33)!). Af konkrete lokaliteter i de ikke hidtil nævnte distrikter kan nævnes en kreaturindhegning i Maden på Helnæs (28) og en lille fyldplads ved en markvej ned til Bromade i den nu fhv. Ryslinge Kommune (31) (begge HT). Så må man afvente en verificering! Saml studiemateriale til Per Hartvig af dette taxon, så han må ansætte nogle flere botanikere!
*Figenbladet Gåsefod (Chenopodium ficifolium)
2 nye lokaliteter for dette måske oversete taxon på jordbunker ved vejen nær gården med nr. 586 på Dræby Fed ved Odense Fjord og på det fhv. remiseområde i Dalby på Hindsholm (begge 30) (begge BKS).
Stilket Kilebæger (Halimione pedunculata)
Med kun 5 ex. ny for Ægholm i Odense Fjord (29) ligesom Smalbladet Vikke, Ager-Tidsel og Eng-Rapgræs (FA/HT) – hertil på Enebærodde (29) lige N f. Ægholm, men kun ca. 50 ex. set (BKS & HT). Blandt lokaliteter med moderne genfund kan omkring Nærå Strand (alle 29) (alle FA/HT) nævnes Nørreby Hals på V-kysten med ca. 2000 ex. og ”Flyvesandet” Vest på Ø-kysten med en lille bestand samt ikke mindst barriereøerne ud for Ø-kysten med fx ca. 4000 ex. på den mest langstrakte ø. På Hindsholm (begge 30) endvidere strandengen med skotsk højlandskvæg på Langø (BKS) og på den anden side af bugten Lillestrand strandengen i S-delen af området mellem Brockdorff og Egense på (30) med ca. 3000 ex. (FA/HT) – græsning er tilsyneladende ophørt her. Endelig på Monnet på Tåsinge (32) (DBF/LC & TRN) – herunder ny for AFD-rude Birkholm under Vårø Knude med godt 50 ex. (HT). Den énårige arts forekomst er vel græsningsbetinget, men den ses længe kvarstående i fx saltpander.
Tangurt (Bassia hirsuta) (R (A))
En sjælden ansvarsart, der efter 1990 er set på 61 lokaliteter i den fynske underregion – dog er den senere måske forsvundet fra én af disse lokaliteter. Tidligere fandtes den med sikkerhed på yderligere 23 lokaliteter. Ikke konkret eftersøgt i 2006, men dog set i Hovedsø-området på Avernakø (32) (HT) og på Monnet på Tåsinge (32) (DBF/LC & TRN). På strandengen mellem Brockdorff og Egense på Hindsholm (30) blev set ca. 3000 ex. i saltpander (FA/HT) mod kun ”en del” sidste gang (FA/HT 1994) – men hvis der ikke straks genindføres græsning, vil den formentlig hurtigt aftage for til sidst at forsvinde. Hyppighedsangivelsen gælder Danmark som helhed (uden Færøerne og Grønland). Det bør undersøges, om den findes på Sprogø i Storebælt. Hidtil ikke meldt fra Æbelø Holm, hvor den er set i en lo i 1999 (FA/EV) som det eneste nuværende fund i d. 29. Der er også kun én nuværende lokalitet i d. 30 (den ovennævnte) – bør eftersøges yderligere ved ”Bogensø Strand” (sidst 1946, belæg i Dansk Herbarium) og ved Munkebo (sidst 1953, belæg i samme herbarium (oprindeligt fra L.H. Lorenzens herbarium)), ligesom i d. 31, hvor den bør eftersøges yderligere mellem Nyborg og Holckenhavn (sidst Hornemann før 1841).
Følgende 15 nyere fund regnes ikke som recente, men de fleste af dem er sikkert nuværende lokaliteter alligevel: Sommerodde på Bågø (28) (sidst 1989 (EWe & JBP), forgæves eftersøgt 2005 (FA/HT)), Dræet ved Æbelø (29) (sidst 1989 (EWe), forgæves eftersøgt 2003 (HT)), Høllehoved på Drejø (32) (sidst 1986 (FA/HT)), Græsholm ved Drejø (32) (sidst 1990 (HT)), Grensholm (32) (sidst 1984 (FA/EV & JMA)), på Strynø (begge 32) Hagerne (sidst 1986 (FA/EV & HT)) og ved Vigen (sidst ca. 1990 (EWe)), på Tåsinge (alle 32) Ørerne ved Vindeby, V f. Bjernemark og V f. Horseskov samt mellem dæmningen til Siø og Tvedeskov (alle sidst FA/EV 1985), på Ærø (begge 33) Knolderne og N f. Ommel (begge sidst 1986 (begge FA/EV 1986)) foruden Lille Egholm (33) (sidst 1984 (FA/EV & JMA)). Ved Øgavl på Tåsinge er den som sunket i jorden (sidst 1994 (EWe)), men græsning vil kunne gøre underværker ligesom ved ”Rifbjerg Strand” (34) (sidst 1986 (FA/HT)), hvor den synes forsvundet pga. tilgroning. De 2 andre lokaliteter på Langeland, hvorfra arten er forsvundet, er mellem Bagenkop og Dovnsklint samt Klisenor (belæg i Dansk Herbarium fra 1903 hhv. 1965). Den bør også kunne genfindes ud for Syltemade Å’s dal (32) (belæg i Dansk Herbarium fra V. Skerninge Sylt i 1879) samt i Gråsten Nor på Ærø (33) (sidst noteret i 1943 af Johs. Gröntved). På Brandsø i Lillebælt (28) er den sidst set i 1959 (belæg i Dansk Herbarium), men bør kunne dukke op igen på det nye land N f. moderøen.
Syrefamilien (Polygonaceae)
Strand-Skræppe (Rumex maritimus)
Nyt fund, men med kun ét ex. ved en rende på strandengen på Nørreby Hals ved Nærå Strand (29) (FA/HT). Massive forekomster på velkendte lokaliteter er der med ca. 500 ex. i en mudderflade i Bispeeng i Odense (29) (med lige så mange Vand-Ærenpris, men uden Kær-Fnokurt) (FA/HT) og i strandengen ved Stenagergård på den nu skovløse hindsholmske halvø Skoven (30) (BKS). Moderne genfund er der endvidere i vandhuller på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) (BKS & HT), ved ”Bogensø Strand” på Hindsholm (30) (FA/HT), i Urup Dam Syd (30) (også her med Vand-Ærenpris (HT)) og flere steder i Hovedsø-området på Avernakø (32) (HT). På Sjælland findes den fx på strandengen under Stejlebanke ved Dybsø Fjord, hvor den bliver op til én meter høj (HT). Dansk flora har lagt 10 cm til højdeangivelsen i Dansk Feltflora, således at 20-50 cm er blevet til 20-60 cm. Keine oder kleine Hexerei!?
Sump-Skræppe (Rumex palustris)
Udbredt i den nordlige del af Tryggelev Nor (34) – især i og omkring grøfter og vandhuller (FA/HT). Set her i 1982 af Henry Nielsen og taget her til Dansk Herbarium i 1983.
*Kæmpe-Pileurt (Fallopia sachalinensis)
Nye fund ved Ellesøgårde N f. Ørslev (28) med 2 store bestande og på en
vejskrænt ved den gamle hovedvej ved Spedsbjerg ca. 13.4 km V f. Odense (29) (begge HT). 2 genfund i 2003 af denne anmassende art: Stor bestand i en vejkant ved Tværskov Mølle i den nu fhv. Søndersø Kommune (29) (HT) og i jordfyld på Årslev fyldplads (30) (begge HT) (begge steder tidligere set af en vis BKS, der mener, at den kan være dyrket ved møllen). På fyldpladsen er den også set i 2006 (BKS & HT). Også set på en DBF-ekskursion: Tilbagetogtet fra kæret ved Ålebæk foregik gennem borgmestersædet Gyldenstens velfriserede park (29), hvor der er en flot bestand Kæmpe-Pileurt (DBF/PoR 2003). Endelig meget dominerende i den gamle grusgrav i ”Sundbakkerne” over Sundet ved Fåborg (32) (TRN 2003) – her vil DN’s lokalkomité forsøge at udrydde den, men pr. 2006 er der ikke sket noget. Trods endnu ikke så udbredt som Japan-Pileurt en fremtidig invasiv pendant til Kæmpe-Bjørneklo? Synes ikke tidligere angivet for Nordøstfyn (30), ligesom den nu kun mangler fra Østfyn (31) og Ærø (33). Breder sig vel også i Jylland, hvor den fx er set i en vejkant Ø f. Blåbjerg Plantage (HT 2005). Hjælp, Carsten Callisen!
*Tatarisk Boghvede (Fagopyrum tataricum)
Ny for Nordøstfyn (30) på jordbunker i det nye udstykningsområde Mesinge Mark V f. Mesinge (BKS). Hertil ny for Østfyn (31) på Klintholm losseplads (PoR). Synes i den fynske underregion dermed kun at mangle helt fra Langeland (34).
Hindebægerfamilien (Plumbaginaceae)
Lav Hindebæger (Limonium humile) (A)
En ansvarsart, der efter 1990 er set på 26 lokaliteter i den fynske underregion – dog er den senere måske forsvundet fra én af disse lokaliteter. Tidligere fandtes den med sikkerhed på yderligere 4 lokaliteter. Arten har 3 hovedudbredelsesområder i det fynske område og stort set kun her: Odense Fjord (29/30), Lillestrand på Hindsholm (30) samt langs Lillebælt mellem Assens og Agernæs (28). Der er et nyt fund på Enø i Lillestrand (30) med 2-3 individer (BKS), ligesom den nybeskrives for Nærå Strand mod NØ (29), hvor den findes på barriereøerne med ca. 181 blomstrende skud i ca. 71 klynger (FA/HT) – bestanden på den mest langstrakte ø er dog kritisk (ret tætblomstret (pga. ret tæt græsning?), med hvide i stedet for rødbrune støvknapper) og bør nærmere undersøges (kan være Tætblomstret Hindebæger (Limonium vulgare)?). En vis Kurt Due har set Hindebæger her fåtalligt i 1991-1992 – ornitologer plejer jo ellers godt at kunne formulere nogle meget præcise tal (ihvertfald, når de ser hits, men her har vi angiveligt fat i en ikke-hitjæger)! Kan teoretisk også omfattes af ”en tilsvarende Vegetation findes paa Strandengene ved Klinte” hos Andersen (1910) (om ”Syltenge ved Hofmansgave” med fx Lav Hindebæger).
De eksisterende bestande, der blev besøgt i 2006, er mere eller mindre præcist optalt som følger (alle FA/HT, evt. sekonderet af BKS): Drejet ved Torø Huse (28) med ca. 100 blomstrende skud i ca. 45 klynger. Dernæst i og ved Odense Fjord (alle 29 bortset fra den sidste) Enebærodde set 300/150, anslået i alt min. 500/250, Hofman Bangs Holm 2500/1250 (små og store ex.), Flyndernæs 1000/500 (hertil Flyndernæs Kalv 250/125 og Flyndernæs Holme 190/85), Vigsnæs 2000/1000, Vigsnæs Kalv 500/250, ved Romsø ved Hofmansgave 130/43, Ægholm 2500/1000 (hertil Ægholm Holme 270/135), Trindelen 270/84, Leammer 1017/487, S f. Gerskov 399/257 og ved Flammosegård (30) 75/15, Endelig på det nordlige Hindsholm Fyns Hoved 200/100 (excl. Korsøre), mellem Lillestrand og strandengen ved Brockdorff på Hindsholm (30) 350/200 (hertil nordpå anslået min. 100/50). Sum 12351/5876 – der tilkommer vel vegeterende skud. På Drejet ved Torø Huse (28) indgår mange små ex. i udtørringszonen inden for sumpen med Strand-Kogleaks langs et aflangt (sikkert kunstigt) vandhul med fx Liden Tusindgylden og Udspilet Star – her er den sidst set i 1983 (FA/EV). Ved Flammosegård nær roden af Hindsholm (30) ses den med max. 17 blomstrende skud pr. klynge ved en lagune som den eneste kendte bestand på Ø-siden af Odense Fjord – her er den sidst set i 1984 af Per Stidsen. På Leammer ses fx mægtige individer på 68 cm med en op til 17 cm bred blomsterstand. Så hvis man tror, at Lav Hindebæger er lavere end sin tætblomstrede fætter, kommer man galt afsted, når Dansk flora har 10-30 cm om den sidstnævnte arts højde. På Bogø Holm (30) og strandengen med skotsk højlandskvæg S f. Hesselbjerg på Langø (30) er den også set (men ikke talt bortset fra 5 ex. på den nævnte holm) i 2006 (begge BKS). Forgæves eftersøgt fx på Kyholm i Odense Fjord (29) (BKS; FA/HT; KDJ (div. år)) – sidst set her i 1992 (EWe) – vel forsvundet pga. erosion? Den lille bestand på Bogø i Lillestrand med tilhørende holm kan på samme vis være blevet ramt af stormfloden i november 2006.
Denne ”markplante” blev som sådan latterliggjort af Fyens Stiftstidendes bøvede bagsidedrenge: Kerteminde Kommune har formentlig nogle af verdens største bestande af denne art – og det ansvar bør Palle Hansborg-Sørensen naturligvis leve op til (med eller uden intetsigende pjat). Savnes helt fra Østfyn (31) og Ærø (33). Muligvis også fra Langeland (34)? Og hvad er det, Dansk flora lige har gang i: Tætblomstret Hindebæger angives heri kun at vokse på strandenge på øerne, hvilket må betegnes som en forvirrende bøf. Denne fejl er dog fanget på www.bi.ku.dk/dansk flora/errata, idet der skal være byttet om udbredelsen af de 2 arter af Hindebæger! Diagnosen er nu særdeles upræcis alligevel.
Perikonfamilien (Hypericaceae)
Dværg-Perikon (Hypericum humifusum)
Synes pudsigt nok ny for Yderhovedet (30) (HT) – på lokaliteten for Knudearve, så hvorfor har Bo den Store ikke set den? Denne lille kære art er genfundet i Brændeå’s dal under Klakkebjerg (28) i én lille klynge med 4 blomster på et fladt overdrev med fx Mark-Tusindgylden (HT) – sidst noteret fra Kerte af Kring i 1912. Stadig på Brandsø i Lillebælt (28) (CH & JK 2004) – belagt fra øen i Dansk Herbarium i 1985 og 1918. Der er også et nyere fund på en kørevej på en læsserampe i en nåleplantage ved Nørresø (32) (TRN 2004 samt et helt nyt i en sprøjtet ung nåletræsplantning i Duereds Vænge på Horneland (32) (TRN) – arten synes efterhånden mest at forekomme i mere eller mindre sprøjtede nåletræsplantager.
Lådden Perikon (Hypericum hirsutum)
Nye ruderale fund på volden ved Forskerparken i Odense (29) (HT) og på en brakmark mellem skoven Pipstorn og Katterød savværk (32) med fx meget Kær-Tidsel (EV).
Smuk Perikon (Hypericum pulchrum)
Stor bestand, omend de fleste vegeterende, på en N-exp. skrænt i Klakkebjerg-området N f. Brændeå (28) (HT). Ligeledes noteret fra Kerte Bakker af H.C. Hansen i 1926 og C. Gram i 1888. Sidstnævnte fhv. unge mand har den også fra Ørsbjerg ved Erholm/Kerte i 1879 – Ørsbjerg Skov er beliggende lige Ø f. ”Kerte Bakker”. Bør i omegnen eftersøges fx på Frøbjerg Bavnehøj (28) – angivet herfra af Svend Andersen i 1911. En sjælden art i Fyns Amt med udbredelsescentre på Vestfyn (28) og Sydfyn (32). Vintergrøn i ”Jordløse Bakker” (32) den 19. marts (HT). Dansk flora har den som hist og her på lysåbne skrænter, hedebakker og i egekrat, hvilket måske gjaldt for de fynske udbredelsescentre omkring 1950. Savnes endnu fra Nordøstfyn (30), Østfyn (31) og de fynske sydhavsøer (33, 34).
Katostfamilien (Malvaceae)
*Liden Katost (Malva pusilla)
Nyt fund på en jordbunke ved Gersøvej i Gersø Huse ved Odense Fjord (29) (BKS). Belæg i Dansk Herbarium fra Tolderlund ved Odense i 1911, dvs. Odense havn (29) – også angivet fra Tolderlund af Svend Andersen i 1932.
Rosen-Katost (Malva alcea)
Tilsyneladende hidtil ukendt fra krumodden mellem Nordskov og Mejløs nordspids (30) (BKS). Nye ruderale fund er der på Klintholm losseplads (31) og Lejbølle fyldplads (34) (begge BKS). Vel også ny på diget ved pumpestationen ud for Romsø S f. Hofmansgave (29) med få ex. (BKS; FA/HT), men mange steder i Odense Fjord-området – fx 3 ex. på strandvolde i Fjordmarken og som vanligt mange flere på dæmningen omkring hovedpumpestationen NV f. lystbådehavnen (begge FA/HT) foruden stadig med en god bestand i brynet af das urwüchsige Gebüsch på Leammer i Odense Fjord (29) (BKS; FA/HT). Pæn klynge på en vejskrænt mellem Asperup og Kærby (28) (HT). Af lokaliteter med moderne genfund kan nævnes brynet af stævningsskoven ved Sjobjerg (28) incl. en ny delbestand i form af et 8 m2 tæppe i en nåleplantage, strandoverdrevet på Store Stegø ved Bogense (29) med en god bestand og Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (alle HT). Af det ovenstående anes, at artens naturlige hovedudbredelse i den fynske underregion er langs kysterne, men at der sker en antropogén (dvs. menneskebetinget) spredning til indlandet. På Sjælland er den set på voldstedet Margretheshøj i brynet af Saltø Skov (HT), hvilket dog opfattes som uinteressant af selveste Finn Skovgaard.
Læge-Stokrose (Althaea officinalis) (R)
Som vanligt på plads på sin oldklassiske fynske lokalitet i Flægen ved Tybrind (28) (HT) og ligeledes igen set på på sin nyklassiske fynske lokalitet på Monnet på Tåsinge (32) (MLJ). I den mere brogede afdeling ét flot ex. med 8 blomstrende stilke på en artsrig jordbunke ved kolonihaverne bag Roesskovparken i det vestlige Odense (29) (HT). Savnes samlet set (incl. ruderale fund) endnu fra Østfyn (31).
*Kinajute (Abutilon theophrasti)
Nye fund på Søndersø fyldplads (29) samt på en nyanlagt støjvold ved Kertemindevej i Bullerup, i haven ved Sibiriensvej 263 S f. Kerteminde foruden 26 ex. i en roemark S f. Skålholmgård ved Munkebo (alle 30) (alle BKS) samt på et spændende nyt ruderat i NV-kanten af Korinth (32) (HT). Et hidtil ukendt fund er der også ved et hus på Egneborgvej mellem Korinth og Krarup (32) (GF 2003), ligesom der var 3 andre fund i 2003: På Tommerup fyldplads og Odense kulturlosseplads (begge 29) (begge BKS) samt på Årslev fyldplads (30) (BKS & HT). På sidstnævnte lokalitet er den konstant forekommende (BKS & HT også 2004–2006). Moderne genfund er der også på Klintholm losseplads (31) (PoR). Også set i Århus havn (DBF/FS 2003). Endnu aldrig mødt på Langeland (34) – måske fordi en af de lokale AFD-inventører ikke ligefrem opsøger ruderater?
*Tornet Sida (Sida spinosa)
Ny for den fynske underregion på Svendborg fyldplads (32) (BKS, conf. FS). En pudsig fætter (ligesom sin finder) med små gule blomster og stjernehåret bæger, der oftest indslæbes ved håndtering af sojabønner eller fuglefrø til omlæssepladser, møller og lossepladser. I Storbritanien forvildes den tropiske Prickly Mallow kun centralt og mod S. Set på den berømte ruderatekskursion til Århus havn i 2003 (DBF/FS) (første gang her i 1969) og på Islands Brygge i København (FS) (første gang her i 1972). In God’s own New Jersey nyder Prickly Sida stigende popularitet som haveplante, men lokalt er den også blevet et problem – den evindelige begyndelse til en invasiv art.
Blomstrende nodier af Tornet Sida (2) og den lignende Smalbladet Sida (1).
Tegning: Hilli Thompson.
Fra Clive Stace: New Flora of The British Isles.
Violfamilien (Violaceae)
Håret Viol (Viola hirta)
Synes hidtil ikke omtalt fra Lille Galtebjerg ved Tryggelev Nor (34) (HT), men her er den pæne bestand set før (TB).
Eng-Viol (Viola palustris)
Nye fund i mosen ca. 200 m N f. motorvejen (ca. 179,9 km) NNV f. Gadsbølle i fordums Vissenbjerg Kommune, nu Ny Assens Kommune (29) med enkelte ex. (”1-2”) i Sphagnum-hængesæk (PoR) samt i mosen ved Røjerup Sø nær Langeskov (30) (HT) og i Holmdrup Stævning (32) (FA/HT). I Brændeå’s dal var der i 2006 en meget flot blomstrende bestand i blåtopengen under Klakkebjerg (28) (HT). Denne spinkle, men meget smukke forårsblomstrende art er vel hyppigere i Vestjylland – fx i ”Vrøgum Kær” og kæret med Vibefedt nær Stavsø (begge HT). I forhold til sin meget beskedne højde synes den at kæmpe en brav kamp med den eutrofieringsbetingede tilgroning af de fynske (og jyske) moser.
Passionsblomstfamilien (Passifloraceae)
*Grenadille (Passiflora edulis)
Ny som forvildet i den fynske underregion på Kerteminde fyldplads (30) med fx Flerårig Ananaskirsebær (BKS). Passiflora er en tropisk og subtropisk slægt med 350 arter, hvoraf flere arter dyrkes dels som prydplanter dels pga. de velsmagende frugter, der bl.a. anvendes til juice. Den vigtigste frugtbærende art er Grenadille (eller Granadilla), hvis sortpurpur bær af og til ses i bedre frugtforretninger. Frugterne skal være noget bulede og indtørrede at se på for at være modne. Var. flaviocarpa, som har gule frugter, dyrkes i stor stil på Hawai’i, hvor den danner grundlaget for en betydelig saftindustri. Kendt fra Sverige af den meget entusiastiske ruderatbotaniker Erik Ljungstrand og iflg. denne også set af Finn Skovgaard i Danmark (unge skud har hele blade, mens den har fingrede blade som fuldvoksen lian – på de københavnske rensningsanlæg kommer den dog ikke så langt!). Arten stammer fra Argentina, Brasilien og Paraguay, så måske har Lars Hansen set den. I Dansk Herbarium gives kun ét belæg af en passionsblomst: Passiflora quadrangularis (med større blomster end ovennævnte), taget på et ruderat i Hjørring af den fynske botaniker L.H. Lorenzen.
Græskarfamilien (Cucurbitaceae)
*Netmelon (Cucurbita melo var. reticulatus)
Ny som forvildet i den fynske underregion på Vejlby losseplads (28) (BKS & HT) og Klintholm losseplads (31) (BKS; PoR) – begge steder med fx Vandmelon. Netmelon er en velkendt og meget dyrket frugt – indslæbt til lossepladserne med kompost eller kloakslam. Også set på rensningsanlæg i hovedstadsområdet (FS).
Korsblomstfamilien (Brassicaceae)
Skov-Springklap (Cardamine flexuosa)
Nyt ruderalt fund på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (HT). Talrig i en nyplantning i den gamle bøgeskov på Romsø i Storebælt (30) med fx Mangeblomstret Frytle (HT 2004), der sidst blev noteret på øen under DBF’s ekskursion i 1964. Savnes i den fynske underregion endnu fra Ærø (33), hvorimod den også er i skoven på Trelde Næs (DBF/LC 2004).
*Hvid Kalkkarse (Arabis caucasica)
Ny for Vestfyn (28) på en høj vejskrænt ved Odensevej NØ f. Statoil i Glamsbjerg-bydelen Glamsdal (TRN) og for Østfyn (31) på en brakmark med jordbunker ved Margretelund mellem Slude og Øksendrup (BKS). På vejskrænten er den set med Hvid Anemone, Udspærret Vinterkarse, Tandfri Vårsalat og 50 andre arter – en af de første lokaliteter i ruden (TRN). Savnes dermed fra Nordfyn (29) og Sydhavsøerne (33, 34).
*Langskulpet Vinterkarse (Barbarea verna)
Andet fund på Fyn i nyere tid med en flot bestand på en græstilgroet jordbunke ved Dæhnfeldts fabrik i Odense-forstaden Dyrup (29) (HT). Arten ligner Randhåret Vinterkarse (Barbarea intermedia), men har længere skulper (3,5-7 cm mod 1,5-3 cm) og længere kronblade (6-8 mm mod 4-6 mm). Ikke med i Dansk flora – en mindre skandale, idet den formentlig er under udbredelse. Arten er hjemmehørende på fugtige græsbevoksede steder i Portugal, Spanien, Italien og Korsika.
*Østrigsk Guldkarse (Rorippa austriaca)
Stor bestand ved den lille P-plads nær kanalen Ø f. Munkemade i Odense (29) (HT). Belagt fra Odense havn 1962 (Martin Rasmussen), 1951 (købmand Eilstrup) og 1935 – de 2 sidste annoteret Tolderlund – foruden et par nyere fund ved Bo den Store.
*Mursennep (Diplotaxis muralis)
Nye fund ved SC landbrugs- og industrimaskiner (på jordbunker) i Bullerup (30) og ved Marievej (uden Maria Hirse?) i Svendborg (32) (begge BKS). Belagt fra Svendborg i Dansk Herbarium allerede i 1911 – og noteret fra Tolderlund i årene 1936-1951 af H.C. Hansen.
*Sandsennep (Diplotaxis tenuifolia)
Nye fund ved et busstoppested ved Juelsgade i Odense (29) og på Sandholts Lyndelse kulturlosseplads (32) (begge BKS). Belagt fra Odense i Dansk Herbarium allerede i 1932 – vel identisk med Kierulf Petersens angivelse fra Tolderlund samme år.
*Hvidsennep (Diplotaxis erucoides)
Ny for den fynske underregion i gartneriaffald ved markvejen mellem Birkende og Sellebjerg (30) (BKS, det. FS). White Wall-rocket, der i modsætning til Mursenneps og Sandsenneps gule kronblade har hvide kronblade, er i England gået op og ned på ruderater og ved stier – tidligere var den hyppig, så sjælden, nu hist og her. Dens hjemstavn er Sydeuropa. Det geniale navn er opfundet til lejligheden – kan det lidt for anonyme navneudvalg på Botanisk Laboratorium gøre det bedre?
*Virginsk Karse (Lepidium virginicum)
Nye fund som fåtallig i Odense (29) samt med en pæn bestand på baneterræn i Svendborg (32) (BKS, begge conf. FS) – det sidstnævnte fund først registreret som Rundskulpet Karse i 1997 (URT; FN). Endvidere er fundet fra Nyborg St. (31) slettet. Belagt i Dansk Herbarium fra Odense i 1909 og 1910 samt fra Svendborg i 1907 og 1925, ligesom den fra Odense og omegn (begge 29) er angivet fra Tolderlund (29) (1911) og en mark ved Hunderup Skov (leg. V. Svendsen, det. K. Wiinstedt) (1922), samt fra Svendborg og omegn (begge 32) i Svendborg havn (1916) foruden et belagt fund fra Vester Skerninge (1926). Svend Andersen har den yderligere fra Odense havn (lig Tolderlund) (1925) og ved Øxenbjerg Dampmølle i Svendborg (1925). Ligesom de få andre fund i Fyns-området har alle mindst én verdenskrig på bagen. Savnes i den fynske underregion endnu fra Nordøstfyn (30) og Ærø (33). Denne tiltrykt hårede korsblomstrede fra Nordamerika er i Norden – som det anes af ovenstående lokaliteter – indslæbt til baneterræn, havne og ruderater. Den undgås af Dansk flora, der således ikke kan bruges som referencelitteratur vedr. denne art.
*Knopskulpe (Rapistrum rugosum)
Nyt fund på Simmerbølle fyldplads (34) (BKS) i Torkil Bruuns AFD-rude. Endnu ikke meldt fra Østfyn (31) – iflg. Bo den Store et drilsk distrikt.
*Takkeklap (Bunias orientalis)
I alt 3 planter er set ved Galsklintvej mellem Middelfart og Hindsgavl (28) (GF). Artens vestfynske hovedudbredelse er mellem Assens og Torø Huse (28) – området kan fint overskues fra Hans Oles måske fremtidige svinefarm (eller bedre blot fra bakken, hvor den kendte oldboysfodboldspiller har tiltænkt svinefarmen at skulle ligge). Den 13. juni var Assens-bestandene i fuldt flor – herunder ét flot ex. over for vejkanten med Eng-Guldstjerne N f. Saltofte (28) (HT). I Odense (29) ses fx stadig en meget flot bestand ved Kanalvej (HT).
*Svinesennep (Erucastrum gallicum)
Ny for Nordøstfyn (30) på jordbunker ved markvejen mellem Birkende og Sellebjerg (BKS). Den savnes endnu fra Sydhavsøerne (33, 34). En kommende nationalblomst for den fynske underregion – eller bare den fynske landboformand Niels Rasmussens yndlingsblomst? Og så endda i grisens år 2007.
Resedafamilien (Resedaceae)
*Hvid Reseda (Reseda alba)
Nyt fund på Odense Nord losseplads (29) (BKS). Vi savner en bestemmelse i AFD af et nyere fund på en halmbunke ved en gård i Stokkeby på Ærø (33) (HT 1998) – går der mon endnu en årrække? Og så fik vi sneget en ærøsk oplysning ind ad bagdøren!
Kodriverfamilien (Primulaceae)
Storblomstret Kodriver (Primula vulgaris) x Hulkravet Kodriver (Primula veris)
Et nyere fund af denne krydsning er gjort på vejskrænten N f. Søbjerg i Nældemose-ruden (28) med fx Kegle-Limurt, Grådodder og Trekløft-Stenbræk (TRN, conf. AFD). Et pudsigt, om endnu ikke godkendt, genfund er der i et hasselbryn i Bøllevænge S f. Nyborg (31) (BKS & HT) – angivet fra Bøllevænge af Svend Andersen i 1923. Flere steder i denne skov også Storblomstret x Fladkravet Kodriver, ligesom begge hybrider forekommer i den nærliggende Koskov ud til Storebælt (begge HT 2001).
Fladkravet Kodriver (Primula elatior)
Nyt fund med få ex. i en skovkløft ned mod Storå NØ f. Å Højrup (28) (PoR).
Sjælden på Vestfyn – mærkværdigt, idet den er udbredt i det mindste i dele af Østjylland (og i højere grad på Østfyn). Svend Andersen angiver den i TBU-arkivet som sjælden mod N på Assens-egnen (28), mens den mangler mod S – denne beskrivelse frafalder han dog i 1936 (det, der frafaldes, er formentlig, at den overhovedet findes på Assens-egnen). I 1940 angiver den samme herre så, at han ikke har set den i d. 28 – bortset fra i en skov ved Kærsgård (28) i 1914. Rostrup angiver den fra Fænø (28) i 1890. Carsten Olsen (1938) har den som bundvegetation i egeskov i Sjøbjerg Krat (Husby Hole) og Emtekær Skov (begge 28) (Botanisk Tidsskrift 44). Der meldes tilsyneladende også pas over for den i Vestfyns stævningsskove (HT 1990’erne). Dog er den udbredt i Skårup Skovhaver ved Mullerød, ligesom den i Nældemose-ruden er noteret i den gamle stævningsskov mellem Ørbæk og Simmerholm foruden i hasselstævningsskoven N f. Tokelhaver (alle 28) (alle TRN). I Østjylland optræder den fx i Staksrode Skov ved Vejle Fjord (TRM). Spændende, om AFD bringer flere fund for dagen – her er den B-art, dvs. skævt udbredt i Danmark.
Samel (Samolus valerandi)
Nyt fund på den lokalt vældprægede kystskrænt mellem Stigagergård og Sinebjerg Skov på Horneland (32) med ca. 300 ex., hvoraf halvdelen i blomst/frugt, med fx Blågrå Siv og Blågrøn Star (HT) – der er belæg i Dansk Herbarium fra den nærliggende fhv. ø Knold i 1965. Arten vokser under lignende kår på De Kanariske Øer – fx på Gran Canaria (HT 1995). Nyt fund i en fugtig lavning af en hvedestubmark i Botofte (34) med fx Mangeblomstret Gåsefod (TB). Fra Nordlangeland (begge 34) belagt i Dansk Herbarium fra Åsø i 1983 og angivet i TBU-arkivet fra Snøde Strand i 1934. Henry Nielsen har ikke kun set den ved Åsø, men også 2 steder i Lohals-ruden (2004). Af moderne genfund – som viser, at arten i Fyns land trods alt stadig mest optræder på strandenge – kan nævnes ved ”Bogensø Strand” (FA/HT) og ”Måle Strand” (VDA) på Hindsholm (begge 30) – på sidstnævnte lokalitet med fx op mod 1000 vegeterende skud i den i september næsten udtørrede Langemose (HT). Hertil Maden på Helnæs (28) med fx ca. 250 ex. i den atter afgræssede lavning med Eng-Ensian nær ruinen (HT) og en tusindtallig bestand i Syltemade S f. Vester Skerninge (32) (HT). Ved Karrebæk Fjord på Sydsjælland ses den med fx Eng-Klaseskærm (HT).
Stenurtfamilien (Crassulaceae)
*Bjerg-Stenurt (Sedum reflexum)
Et nyere fund fra Svendborg fyldplads (32) (BKS 2005) har hidtil ikke været meldt. Kendt fra alle fynske distrikter iflg. Dansk Feltflora.
*Pudret Stenurt (Sedum spathulifolium)
Denne let genkendelige art med hvidpudrede, spatelformede blade er fundet som ny forvilder i den fynske underregion på Årslev fyldplads (30) (BKS & HT). Iflg. havebøger er det bladenes farve, som er særligt værdifuld, selv om de gule blomster er pæne. Planten er smukkest på tørre, solrige voksesteder – og det er ikke helt ved siden af for en Stenurt. Stace kalder den Colorado Stonecrop efter sin amerikanske hjemstavn – i Storbritanien er den sjælden som forvildet eller relikt, idet den optræder som naturaliseret på Isle of Man.
Stenbrækfamilien (Saxifragaceae)
Trekløft-Stenbræk (Saxifraga tridactylites)
Nyt naturfund af denne kære lille énårige art på det 500 m2 lille S-exp. steppemuseum på den åbne, ikke bortgravede del af Grindløse Ås ved Kronsbjerg (29) med ca. 35 ex. sammen med fx Nikkende Kobjælde, Tjærenellike, Knoldet Mjødurt, Eng-Havre og Glat Rottehale (FA/HT). Moderne genfund i artens nu langt mere kunstige verden er der på Gelsted St. (28) samt på jernbanen ved Middelfartvej i Odense og på Hjallese St. (begge 29) (anonyme meddelere som potentielle selvmordskandidater med fare for liv og lemmer). Sommetider kan DSB s’gu godt køre stærkt! Også set på Assens fhv. St. (28) (HT), men her er faren ikke at blive kørt over af et tog – snarere et byggeprojekt. Trekløft-Stenbræk savnes stadig fra Ærø (33), men den bør optræde naturligt på mindst én af de mange S-exp. kystskrænter om foråret – er der da ingen forårsfriske botanikere her?
Småbladet Milturt (Chrysosplenium oppositifolium)
Karoline Amalie Lund i Trappebæks dal midt gennem Svendborg (32) i selskab med fx Sydlig Lund-Fladstjerne, Kristtorn, Alm. Guldnælde, Bjerg-Ærenpris og Dansk Arum (FA/JH). Velkendt fra Rubjerg Skov (32) lidt østligere, hvor den fx findes i et væld ved den lille P-plads (HT). Hertil i en lille navnløs skov nær Klintholm ved SØ-foden af Røjleskov-halvøen (28) (AM & TRM) som genfund for Vejlbyskov-området. Iflg. Dansk Feltflora sjælden i Jylland uden for Østjylland – N f. Limfjorden fx i en ellesump ved Nymølle Bæk med fx Alm. Milturt (HT). Dansk flora har Liden milturt om nærværende art, men har til gengæld stort set kopieret udbredelsen fra feltfloraen – og det er uaktuelt, at Småbladet Milturt skal være sjælden eller manglende overalt på Fyn, hvor den fx er udbredt i dødisområdet omkring Vissenbjerg (29). Efter Lange burde den hedde Småbladet Guldglans efter Viborg (1793) – derimod nævner Lange end ikke Liden milturt, så det er noget rod. Hvorfor er dette, hidtil ukendte danske navn accepteret af Seberg & Frederiksen i det hemmelige navneudvalg, når de samme forfattere i URT 2007:1 afslutter deres artikel ”Hvorfor ændres klassifikationer?” med følgende salut: ”Derimod er mange af de ændringer i de danske trivialnavne, som ses i disse år ganske overflødig …”. Vi undskylder det manglende komma. Småbladet Milturt savnes stadig fra de fynske sydhavsøer (33, 34) samt mere overraskende stadig fra Nordøstfyn (30), men kan det nu passe?
Leverurtfamilien (Parnassiaceae)
Leverurt (Parnassia palustris)
Nyt fund af denne stærkt vigende art i felt 12 i det græssede kalkkær i den nordlige del af Flægen ved Tybrind (28) med en lille bestand ud for SØ-hjørnet af ellesumpen i N-delen (FA/JRS). Nærmeste kendte lokalitet er lidt nordligere i den udtørrede Gardersø ved Føns (28) (LC). Har nogen set den i Kerte-området (28) – angivet af Rostrup for over et århundrede siden? I 2006 også fx set i Maden på Helnæs (28) (FA/ASv & EV; HT) samt i Urup Dam (30) og ved Arreskov Sø (32) (begge FA/HT), men arten er truet af strukturreformens udsigter til kaos på natur- og miljøområdet – dvs. faren for yderligere tilgroning og syreregn, som det hed på de gamle hippyers tid. I såvel Flægen som Gardersø er der for lidt græsning mod NØ. I Sverige, hvor den fx findes på Häverö Prästeng NØ f. Stockholm, blev den før i tiden brugt til at signalere, når der skulle tages høslæt i moser og kær.
Rosenfamilien (Rosaceae)
Knoldet Mjødurt (Filipendula vulgaris)
Nyt fund på den nordlige dæmning på Fedsodde ved Odense Fjord (30) (BKS). Fra Munkebo-området (alle 30) kendt fra Munkebo Bakke (belæg ved A. Chr. Andersen 15/6-1897) alias Loddenhøj (Svend Andersen 1908) og HT 1987-89. Hertil er der en angivelse fra Bregnør (Svend også her, men 1911) foruden flere nyere fund. Det kan desværre næppe udelukkes, at nogle af disse nyere fund er resultatet af den forkastelige udsåning, som Kaj Sand-Jensen anbefaler. Overraskende nok endnu på den SV-exp. klint Rudbæks Bakke ved Strib (28) (FA/JÅK) – sidst HT 1985. Den pæne bestand på S-skrænten af Loddenhøj af Munkebo Bakke risikerer ligeledes at være kvalt af det nye tårn.
Æble-Rose (Rosa rubiginosa)
Ny for Davinde-ruden som nyetableret i den i 1988 gravede parcel i Tarup-Davinde grusgrave (30) ligesom fx Mellembrudt Star (DBF/EWu & HT).
Vellugtende Agermåne (Agrimonia procera)
Nyt fund med en god håndfuld ex. i Maden ved Voldtofte (28) på en noget tilgroet markvej med fx Filtet Burre og Sjkov-Hullæbe (TRN). Nærmeste belæg i Dansk Herbarium er fra et skovbryn i Ålsbo Skov ved Årup (HT 1988) og Kerte Bakker (1978) – genfind venligst den sidstnævnte bestand for rudeejeren! I tilstødende egne af Sydfyn angivet af Svend Andersen fra fx Gærup Skov, Svanninge og Trente Mølle (alle 32) i 1912.
Blodstillende Bibernelle (Sanguisorba minor ssp. minor) (R)
Ét ex. i ”skovsteppebryn” oven for den fhv. grusgrav NV f. Kerte Bro (28) med fx flere store tuer af Opret Hejre (HT). Her har desværre også været losseplads, så oprindelsen er uvis. Der er nogle kendte fund fra området (alle 28): Svend Andersens angivelse i 1942 fra Gl. Bane i Faurskov-Gelsted Bjerge – hertil samlet i Tellerup Bjerge i 1978 (belæg i Dansk Herbarium) og angivet fra Lunge af Anfred Pedersen. Stadig på Høbjerg ved Næbbeskov (34), hvor den synes spontan – min. 20 ex. i frugt, mere eller mindre bidte vel af rådyr (HT).
Spidslappet Løvefod (Alchemilla acutiloba)
Ny for Vestfyn (28) i en egeplantning ved Brunebjerg i Assens (28) (TRN 2005). Godkendt i AFD, hvis bestemmer Peter Frost Olsen pr. 2002 også havde godkendt materiale af dette taxon fra Østfyn (31), Sydfyn (32) og Langeland (34).
Ærteblomstfamilien (Fabaceae)
Strand-Krageklo (Ononis campestris)
Moderne genfund for Torø i Lillebælt (28) som ret medtaget langs en fåregræsset sti på strandengen mod N (TRN). Den er sidst set i 1989 (DBF/EK & OM), ligesom den er set på øen i 1966 (Alfred & Anfred, Hansen & Pedersen). Også Knude-Firling blev set på den nævnte strandeng, men det er et moderne genfund iflg. Erik Wessbergs ø-flora. Hvidblomstrede ex. af Strand-Krageklo er set på Monnet på Tåsinge (32) (HT).
Strand-Stenkløver (Melilotus dentata)
Genfundet for Knoldbugten ved Dyreborg (Svend Andersen 1912) mellem P-pladsen og Lille Stege N f. Noret ved Dyreborg (32) med ca. 200 blomstrende ex. i og ved et spor i strandengsbræmmen (HT) – måske identisk med Stenkløver sp. i 1983 (FA/EV). Et moderne genfund er gjort på strandengen Ø f. Højklint ved Lindelse Nor (34) (FA/USM 2004).
Sød Astragel (Astragalus glycyphyllus)
2 flotte ex., hvoraf det ene med en diameter på godt 1½ m, i foden af den lave kystskrænt ud for Skovhaverne S f. Nordenhuse (31) (HT) – det var dog før stormfloden.
Liden Fugleklo (Ornithopus perpusillus)
Sjælden på Østfyn, hvor den er genfundet på sandbakken i enden af Sandagervej ved Hjulby (31) med fx Flipkrave (BKS). Kendt fra Hjulby siden 1911 (angivet af Svend Andersen til en forandring), men dog også set i 1998 (FA/OBø). Et typisk voksested for arten er på en sandet bakketop, der nu er forsøgt tilplantet, på Ørsbjerg Knold V f. Årup (28) (HT). Efter fældning af nåleskov ses ofte store ex. pga. frigørelse af næringsstoffer – fx på Klakkebjerg oven for Brændeå’s dal (28) (DBF/LC). Få unge lyngplanter her signalerer måske, at vi engang får sandede overdrev igen (det skal svinebaronerne nu nok forpurre). På sidstnævnte lokalitet også i rajgræsmarken, som Fyns Statsskovdistrikt i store dele af det kommende overdrev kritisk nok har beredt for dyrene, der åbenbart ikke er fulgt med. Den kære art kan også optræde ruderalt – fx på et spændende nyt ruderat i NV-kanten af Korinth (32) (HT). Belagt fra Korinth siden 1920 (E. Puggaard i Dansk Herbarium).
Strand-Fladbælg (Lathyrus japonicus ssp. maritimus)
Endnu flotte bestande på Spodsbjerg Drej (34), men trængt i partier med Rynket Rose (HT).
Kær-Fladbælg (Lathyrus palustris)
Stadig i Serup Mose Ø f. Søndersø (29) med 5 ex. op til 1,25 m i kanten af en tagrørsump mod N (FA/HT). Derimod ikke genfundet i kalkkæret mod NØ (sidst HT 1998 med ca. 30 blomstrende ex.). Den sjældne art er slet ikke kendt fra Sydfyn (32) og Ærø (33).
Krat-Fladbælg (Lathyrus linifolius)
Nyt fund med en pæn lille bestand på en V-exp. skrænt under Bøg ved den gamle strandvej mellem Middelfart og Strib (28) (HT). De fleste fynske fund er fra Vestfyn – den nærværende lokalitet kan omfattes af en bred angivelse i TBU-arkivet: Strib-Halvøen. ”Almindelig i hele landet i skove, krat og på hedebakker” i Dansk flora er en grov overdrivelse – i den fynske underregion er den snarere temmelig sjælden, og den savnes helt fra Østfyn (31), Sydfyn (32) og Ærø (33). Dette er ingenlunde en ny erkendelse: Wiinstedt skriver om Krat-Fladbælg i sin floristiske artikel om Assensegnen i Flora og Fauna 1920: ”Synes endog at mangle” og ”er efter mine Erfaringer meget sjælden i Sydfyen”. I NF’s arkiv er en angivelse af Svend Andersen i 1911 fra Hjelmerup Bakker (29) fejlagtigt anført under d. 32.
*Læge-Stregbælg (Galega officinalis)
Ny for Vestfyn (28) på gruset bund i den fhv. grusgrav ved Bjergebo i Kerte-ruden med 3 ex. 4. september (HT) – endnu blomstrende 10. oktober (HT) og i frugt 20. oktober (BKS & HT). I Klosterhaven i Odense (29) ses et meget flot ex. Denne art er formentlig sjældnere i Fyns Amt end sin fætter Blå Stregbælg (Galega orientalis). Der er kun 3 belagte fund i Dansk Herbarium: Kragsbjerggård ved Odense (29) (1924, købmand Eilstrup), Korshavn (30) (1961, A. Hansen) og ved Fåborg (32) (1921, L. Martin-Jensen), ligesom der er et nyere fund på Søndersø fyldplads (29) (BKS, conf. HÆP).
*Blå Stregbælg (Galega orientalis)
Vel nu hyppigere end sin ovennævnte fætter og med et nyt fund ved et T-kryds i flækken Grønderup (32) (HT). Tilsyneladende etableret er den fx i en vejkant mellem Grønderup og Fagsted (32) (HT) samt i Planteheld-området ved Arreskov Sø (32) (EE), hvor den første gang optrådte som forvildet fra en vildtager i 2001 (EE). Denne meterhøje, flerårige urt fra Kaukasus med mange violetblå blomster i decimeterlange klaser kendes i den fynske underregion i øvrigt dog endnu kun fra d. 28 (en plantet bestand?) og 29, så den ovennævnte art ”fører” endnu med ét TBU-distrikt. De ægformede fodflige, de spidse småblade og de hængende bælge udgør gode skillekarakterer mod Læge-Stregbælg.
Dafnefamilien (Thymelaeceae)
Pebertræ (Daphne mezereum)
Nyt fund i Tvedeskov på Tåsinge (32) (TB). Savnes endnu fra Ærø (33). Et enkelt individ af den formentlig vildtvoksende, men sjældne art er set under Bøg i Grund Skov i Jylland (GF/MWJ). Dansk flora er her meget konservativ og har den som forvildet på muldbund i skove. Man skulle rænnok ikke ha’ troet, at Niels Faurholdt (familieforfatteren) er konservativ!
Vortemælkfamilien (Euphorbiaceae)
*Énårig Bingelurt (Mercurialis annua)
Nyt fund ved Marievej i Svendborg (32) (BKS). Der er dog adskillige ældre fund fra Svendborg, hvoraf hele 8 belagte fund (det sidste fra Svendborg losseplads i 1962 ved J. Pedersen) og i moderne tid også fra Svendborg fyldplads (BKS). Savnes endnu fra Vestfyn (28).
*Blågrøn Vortemælk (Euphorbia myrsinites)
Ny for den fynske underregion på det nye ruderat 1 km NNØ f. Kørup (29) (HT, conf. FS). Det danske navn er fundet af gartner Stephensen i en havebog. Den nedliggende art med ugrenede stængler har da også blålige kødede blade. Nyfynboen vokser vildt i klippefyldte områder og krat på De Baleariske Øer og fra Korsika til Tyrkiet.
*Plettet Vortemælk (Chamaesyce maculata)
Ny for Nordøstfyn (30) mellem sten ved Asylgade 5 i Kerteminde (BKS) i påvirket tilstand, hvilket af nogle måske kan genkendes fra det livlige torv i den slovenske middelalderby Ptuj (DBF 2003). Arten bør dog bestemmes i sober tilstand (altså finderens), så det – håber vi på – er tilfældene.
Surkløverfamilien (Oxalidaceae)
Skovsyre (Oxalis acetosella)
Nyt fund af formen med rosa blomster (dvs. blomsterne er ikke, som normalt, hvide mellem de lyserøde striber) i Elverud Skov ved Himmelstrup (29) (BKS). Og nu må DBF ha’ arrangeret den forårsudflugt til Ærø (33): Her mangler også hovedvarieteten af Skovsyre nemlig fra! Den fra Sydafrika stammende Oxalis purpurea er som et kuriosum set 2 steder på La Gomera (HT).
Storkenæbfamilien (Geraniaceae)
Strand-Storkenæb (Geranium robertianum var. maritimum)
Genfundet på den sydlige strandbred på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) (HT) – omtalt fra samme sted af frøken Johanne Grüner i Botanisk Tidsskrift 34 (1943). Ligeså på rullestensstrandvolden ud for Skanodde Sø i Hovedsø-området på Avernakø (32) (HT) – måske med en Strand-Gulerod til Nilaus Faurholdt. Strand-Storkenæb, en strandform af Stinkende Storkenæb med nedliggende blade, mørkerøde stængler og mindre blade, savnes endnu fra selve Nordfyn (29) – burde da være på Enebærodde!
Mælkeurtfamilien (Polygalaceae)
Alm. Mælkeurt (Polygala vulgaris)
En art i tilbagegang: Spinkel og ude af stand til at klare ammoniakdunsten, således at der næppe gøres mange nye fund i AFD. Tværtimod: Flere i nyere tid kendte lokaliteter må melde pas – fx er den kære art forgæves søgt ved spejderlejren oven for Brændeå’s dal V f. Kerte (28), hvor den er set indtil 1988 (HT). Ikke desto mere synes der at være nye fund på ”Måle Strand” ud for Langemose (30) (BKS) og med 3-4 planter på et turisteroderet strandoverdrev ved Stoense havn (34) (TB) – det er ihvertfald ikke lykkedes at spore tidligere fund herfra. Endnu, omend fåtalligt, på Nyborg Vold (31) (VBD/SNL), skønt den blev herbariseret herfra ved vandtårnet af den gl. red. i 1979, så den helt store skandale er dermed undgået. På ”Flyvesandet” (29) er alle blomster lyserøde (FA/HT), mens de i Urup Dam (30) alle er lysviolette (HT) – haves en forklaring? Ofte længe blomstrende – i 2006 fx den 25. september ved Arreskov Sø (32) (FA/HT), den 27. september i Hovedsø-området på Avernakø (32) (HT) og den 15. oktober i Henninge Nor (34) (HT). Som en sidste udvej søger den nu at stikke af fra de få overdrev, den endnu findes på: Et nyere fund kan nævnes på en fhv. jernbaneskrænt (nu stiskrænt) nær Egelund i/ved Brenderup (28) (PoR 2004).
Skærmplantefamilien (Apiaceae)
Strand-Mandstro (Eryngium maritimum)
I 2005 blev set ét blomstrende ex. på Nørreby Hals ud for Agernæs Flak (DOF/TV) – og ligeså i 2006 (FA/HT). Men ornitologer er gode til at tælle: 10 ex. også i 2006 på Nørreby Hals (29) (KDJ) – den juvenile Kurt Due så den første gang her i begyndelsen af 1970’erne som ny for lokaliteten. Den (lidt for) dekorative art synes med kun ca. 30 blomstrende ex. vigende på Knolden ved Dyreborg (32) (HT) – muligvis pga. den nyligt opståede vadeadgang via Knoldsand fra Dyreborg. Der er en noget større bestand i den sydlige del af Hovedsø-området på Avernakø (32), hvorimod der er knap så mange på strandvolden nær havnen (HT).
*Kæmpe-Mandstro (Eryngium giganteum)
Nyt fund på en skrænt ved ”Kirkendrup Sø” N f. Odense (29) (BKS). Moderne genfund på Årslev genbrugsplads (31) (BKS).
Alm. Hulsvøb (Chaerophyllum temulum)
En tragisk historie: En kamel i Odense Zoo blev set guffe denne art i sig den 21. juni, den 23. blev arealet klippet med græsslåmaskine og fingerklipper, den 13. juli blev observeret en hostende kamel (HT) – senere døde en kamel, der blev foreviget i Uge-Avisen i opsprættet tilstand. Jeg er på flere VBD-ekskursioner blevet belært om, at Hulsvøb er giftig – er den det? Måske skulle man indføre Kamelgræs til Odense Zoo (i skrivende stund Odense Sø), som er til gene for sportsfolket i Rally Dakar – det ville da være i Kaj Sand-Jensens ånd.
*Sødskærm (Myrrhis odorata)
Ny for Kogsbølle-ruden ved Svendborgvej over for Holckenhavn Park (31) (BKS). Den angives fra Bøllevænge (31) i den samme rude af Svend Andersen i 1925. Der er talrige andre fynske fund, nye som gamle. En stor bestand kan fx ses S f. Bogense ved en grøft ved vejen til Harritslev (29) (HT).
*Rundbladet Hareøre (Bupleurum rotundifolium)
Ny for Nordøstfyn (30) på Årslev fyldplads (BKS) – i 2004 tillige fundet på Svendborg fyldplads (32) (BKS), men meldt som Lancetbladet Hareøre (Bupleurum lancifolium) (også i URT), hvilket med røde øren hos finderen trækkes tilbage. Errare humanum est. Der er 2 belagte fund i Dansk Herbarium: Fasanvej i Odense (29) (1920) og Ærøskøbing (33) (1843, Kjærbølling). Hertil kan nævnes angivelser fra Harritslevgård (29) (1886), Svendborg havn (32) (1903) og Nakkebølle Sanatorium (32) (1916). H.C. Hansen angiver den fra en have ved Aarestrupvej i Odense i 1954 – ligesom Per Stidsen også har tabt den i Odense, men forgæves. Iflg. Nordiske skærmplanter tidligere sjældent indslæbt, men senest samlet ved Slagelse og Tølløse på Djævleøen i 1961 hhv. 1976. Men forsvundet er den altså ikke! Set i Drei Gleichen-området på DBF’s tur til Thüringen i 2001 sekonderet af ordet ”rødvin”. Tyskerne ER grundige: Under betegnelsen Ackerwildkrautreservat bevarer de gamle ukrudtsarter ved at undgå gødskning og sprøjtning – Hut ab, idet Rundblättriges Hasenohr er på den tyske rødliste. Thorow-wax var tidligere almindelig i Storbritanien som ukrudt i kornmarker, især mod S og centralt, men udryddet siden 1960’erne undtaget som sjældent forvildet. Rundbladet Hareøre har færre stråler i skærmene end Lancetbladet Hareøre (2-3 isf. 4-8).
Rundbladet Hareøre.
Tegning: Jens Christian Schou.
Fra Niels Faurholdt & Jens Christian Schou: Nordiske skærmplanter.
Smalbladet Hareøre (Bupleurum tenuissimum)
Moderne genfund under Store Stege N f. Noret ved Dyreborg (32), men kun med ca. 15 ex. (HT), 2 steder i Hovedsø-området på Avernakø (32) (HT) og flere steder på Monnet på Tåsinge (32) (DBF/LC & TRN).
Seline (Selinum carvifolia)
Flot bestand bredsået over ca. 100 m2 i vældpuden i Bispeeng i Odense (29) – desværre betyder græsningsophøret også, at Maj-Gøgeurt strækker sig (endnu ca. 50 blomstrende ex.), og at Kødfarvet Gøgeurt tilsyneladende allerede springer over (FA/HT). Der er min. 50 blomstrende ex. på en nu ugræsset blåtopeng i Brændeå’s dal under Klakkebjerg (28) – samt få strakte ex. i den tilgrænsende tagrørsump (HT). På ”Vibesholm Enge” (31) findes den med 2 blomstrende ex. også i kanten af den ikke aftalte majsmark med (også få ex.) af fx Rank Frøstjerne, Kæmpe-Bjørneklo og Eng-Skær (FA/HT).
Strand-Kvan (Angelica archangelica ssp. litoralis)
Ny for Kyholm i Odense Fjord (29) med én stander (BKS; FA/HT), ligesom den er nyfundet på en kystskrænt yderst på Nørreby Hals ved Nærå Strand (29) med 5 ex., hvoraf ét blomstrende (FA/HT) samt i kanten af en afvandingskanal i Magleby Nor SSV f. kirken (34) (TB). Arten er ikke almindelig på Sydlangeland, hvor den dog i det mindste er set i Klisenor (34) (FA/HT 1986; HS ca. 2004). Henry Nielsen angiver den som hist og her på Langelands kyster – især mod V. Arten savnes fra Ærø (33).
*Kongekommen (Ammi majus)
Nyt fund i en have i Stige (29) med én plante blomstrende i både 2003 & 2004 (og overvintrende derimellem) (OB) – samme område som Salvia reflexa. Planten kom op ved siden af en palle, hvorpå der står bistader – men er ikke set siden, så den var ingen god frøspreder. Følgende fund i Underregion Fyn er belagt i Dansk Herbarium: Odense havn (29) (1956), Sadolinsgade (på fynsk med tryk på ”lins”!) i Odense (29) (1963), Hindevad pr. Gamby (29) (1965), Rudme (32) (1970) og Lohals (34) (1984). Iflg. Faurholdt & Schou (2004) indført og formentlig indslæbt til Danmark, hvor den forhandles som lægeplante (frø) og udsås i ”miljøblandinger” – helt i Kaj Sand-Jensens ånd. Også set af 2 ruderattosser på Silkeborg losseplads i 2005 (BKS & HT) – og her må den være lige så forvildet som tosserne.
Kongekommen.
Tegning: Jens Christian Schou.
Fra Niels Faurholdt & Jens Christian Schou: Nordiske skærmplanter.
Ensianfamilien (Gentianaceae)
Eng-Ensian (Gentianella uliginosa) (V (A))
En sårbar ansvarsart, der efter 1990 er set på 8 lokaliteter i den fynske underregion. Tidligere fandtes den med sikkerhed på yderligere 18 lokaliteter. Ikke målrettet eftersøgt overalt i 2006, men dog set i Maden på Helnæs (28) med ca. 30 ex. (HT), i ”Reservatet” ved Gyldensten (29) med 172 ex. talte (men bestanden er formentlig langt større) (FA/HT), ved Arreskov Sø (32) med ca. 75 ex. i frugt på det sædvanlige sted foruden ca. 25 ex. lidt mod N (FA/HT) samt i Gråsten Nor (33) med adskillige hundrede ex. (KN). På Ærø var den ligesom på de andre nævnte lokaliteter senere fremme end i 2005 – der begyndte først at ske noget med den våde august måned.
Forgæves eftersøgt i 2006 ved ”Bogensø Strand” på Hindsholm (30) (BKS; FA/HT) (sidst FA/HT 1999), i Urup Dam (30) (FA/HT) (sidst FA/HT 2005) og i Henninge Nor (34) (HT) (sidst HT 2004). Den endnu unævnte recente lokalitet er Syltemade Å’s dal (32) (sidst HT 2005). I Stokkeby Nor på Ærø (33) er den sidst set i 1983 (KT) – lokaliteten er siden blevet ødelagt. Arten er rødlistet på europæisk plan, så det bør være den absolut sidste lokalitet for arten, der bliver ødelagt i den fynske underregion. Græsning er genoptaget i Maden på Helnæs, så det er trods alt positivt. I ”Reservatet” ved Gyldensten er arten udbredt på de tætgræssede arealer mellem grøblerne. På den nye dellokalitet ved Arreskov Sø vokser Eng-Ensian også sammen med Sump-Hullæbe, ligesom der her er Kegle-Vokshat (som på de øvrige recente lokaliteter for Eng-Ensian i det fynske område). Den anslåede totalbestand i gunstige år er min. 2750 (heraf 1500 i Gråsten Nor). Men der kan være langt flere i ”Reservatet” – og måske i Henninge Nor, hvis lokaliteten blev plejet ordentligt!
Svalerodfamilien (Asclepiadaceae)
Svalerod (Vincetoxicum hirundinaria)
Den sjældne art er i færd med at erobre brakmarken ved Dyrehave Mølle i Nyborg (31) (BKS). Arten er velkendt fra kystskrænten ud mod Holckenhavn Bugt og den nærliggende vejskrænt. Brakmarken udgør en forbindelse mellem kystskrænten og vejskrænten, så den kan da blive et udmærket storebæltsoverdrev.
Natskyggefamilien (Solanaceae)
Galnebær (Atropa bella-donna)
Nyt fund ved Strandvejen 5 i Otterup (29), hvortil den vel er spredt fra nr. 9 – vel via den berømte fugleklat (BKS). Ved nr. 9 er arten muligvis plantet. I Odense (alle 29) (alle BKS) vælter den ligefrem op: Ét flot ex. ved Kronprinsensgade 13 i Odense – plantet eller fugleklat eller fra den nærliggende Klosterhaven (dog vistnok sowieso senere fjernet)? Hertil Filosofgangen 8 & 20 – så kan man filosofere over, hvordan den er havnet her. Endelig ét ex. i kratværk bag Odense Adelige Jomfrukloster, men ikke skyggen af en jomfru. For andet år i træk er den set på fyldpladsen ved den fejlstavede Vibeholmsvej SV f. Avnslev (31) (HT) – 5 blomstrende skud var 2 mere end i 2005, men i slutningen af 2006 blev pladsen ryddet, så fremgangen var forgæves. Den giftige art savnes i Fyns Amt kun fra Ærø (33), som burde være i dens naturlige udbredelsesområde.
*Skopolaminurt (Scopolia carniolica)
Nyt fund som forvildet i ”Vemmenæs Mose” (S f. Vemmenæs) (32) (TB).
*Bulmeurt (Hyoscyamus niger)
Nye fund i form af ét ex. i nye jordbunker ved byggepladsen (nye vandrør) i Munkedammen i Odense (29) (HT, conf. BKS) og gamle standere på jordbunker ved markvejen mellem Birkende og Sellebjerg (30) (BKS). Flere ældre fund fra Odense, så den har uden tvivl været brugt til etellerandet.
*Jordbærtomat (Physalis grisea)
Side by side med Vandmelon og Flerårig Ananaskirsebær indslæbt med kloakslam til Kerteminde fyldplads (30) (BKS) som ny for den fynske underregion. For nyligt også set på 2 ruderater i København som ny for Danmark (begge FS). Det svenske navn Gyllenbär er mere Bo den Stores og Finn Skovgaards stil – se Eva Ekeblads hjemmeside med fine billeder (www.s-weeds.net-index.html). Strawberry Tomato fra tropisk Amerika er endnu meget sjælden forvildet i Norden på lossepladser og slamdepoter. De svenske fyldpladser synes ikke så sterile som de danske – eller også er der færre rotter.
*Kænguruæble (Solanum laciniatum)
Nyt fund på Søndersø fyldplads (29) (BKS), selv om coming Queen Mary normalt holder sig til Odense og især Vollsmose, når hun er på besøg i den fynske underregion. Åbenbart ikke solgt som knaldtilbud i Bilika for nyligt. Savnes stadig fra Sydhavsøerne (33, 34).
*Nikkende Pigæble (Datura innoxia)
Kært barn har mange navne: Alias Mexicansk alias Centralamerikansk Pigæble! Nye fund på lossepladsen ved Voldsbjerg ved Brydegård (28) med ét flot ex. i kanten af et bål (HT), i en jordbunke på fyldpladsen V f. Rolfsted (30) med 5 flotte
ex. med fx en Kors-Vortemælk (HT) og Sydlangelands nye containerplads ved Helsnedvej (34) (alle HT). Igen på Baunebjerg komposteringsplads (32) (HT) (blandt ruderatfreaks nok bedre kendt som Svanninge komposteringsplads), ligesom den igen er dukket op på Årslev fyldplads (30) (BKS; HT). Hertil unge skud på Vejen jordfyld- og komposteringsplads (BKS & HT). Synes ligesom i den fynske underregion i stadig spredning på kanarieøen La Gomera (HT), hvorfra den endnu i 1993 var tvivlsom (Hohenester & Welss) – det er i øvrigt dens ”almindelige” (nu sjældnere) fætter, som spanierne kalder Hierba del diablo (Djævleurt). ”Meget sjældent forvildet i Norden” i Den Nye Nordiske Flora er ikke længere korrekt, idet den også i Danmark efterhånden synes hyppigere end Alm. Pigæble – såvel som haveplante som forvildet herfra.
*Spansk Peber (Capsicum annuum)
Ny for Østfyn (31) på Klintholm losseplads (BKS; PoR). Og Bo den Store var der, før ruden blev gjort fredløs! Moderne genfund er der på Vejlby losseplads (28) (BKS & HT) og Odense Nord losseplads (29) (BKS). Sorter med mild smag (sød peber, peberfrugt) anvendes som grøntsag umoden (grøn peber) eller moden (fx rød peber). Savnes fra Sydhavsøerne (33, 34).
Silkefamilien (Cuscutaceae)
Nælde-Silke (Cuscuta europaea)
Nyt fund ved Høed (28) med en pænt stor bestand (TRN) samt genfundet for Diernæs 3 steder omkring byen (alle 32): Ved Bøgevej Ø f. byen, ved Langegyde S f. byen og ved Stougaardsvej lige N f. byen (alle BKS & HT). DBF havde den på højsommerekskursionen i august 1950 ad et Havegærde med Humle i Diernisse (Botanisk Tidsskrift 48), hvor lederen Svend Andersen for 40 år siden også så den (angivelsen fra 1912 i NF’s arkiv viser således, at dette årstal ikke er årstallet for fundet, der må være 1910!). Den gammelkendte lokalitet passer bedst på den sidstnævnte af lokaliteterne med nye fund. Ekskursionsberetningen indledes med, at man på egnen forgæves eftersøgte Nikkende Hullæbe – en farlig beskæftigelse, som året efter skulle koste Andersen livet i en leret østjysk skov. Der er stadig en ganske pæn bestand af Nælde-Silke i den kendte vejkant ved Nybygdgårde (32) (HT). Arten snylter på samtlige nævnte lokaliteter – efter bogen – overvejende på Stor Nælde.
Rubladfamilien (Boraginaceae)
Læge-Stenfrø (Lithospermum officinale)
Nyt fund med ca. 60 frugtbærende skud i godt 20 klynger i kanten af Langø Plantage ved Gyldensten (29) (FA/HT). Der er en del fund fra Nordfyn (29), men de fleste er tudsegamle. Fx set på DBF’s ekskursion til Einsiedelsborg (nutidens Egebjerggård) (29) den 4. juni 1920, hvor den blev set i et birke-/ellekrat mellem Storskoven og stranden.
*Ager-Stenfrø (Lithospermum arvense)
Nye fund på toppen af bakken 250 m Ø f. asfaltvejen V f. Grindløse Ås ved Fluebjerg (29) med en ganske flot bestand med ca. 75 blomstrende skud samt S f. den halvvejs af Storebælt spiste gravhøj Ø f. Brockdorff på Hindsholm (30) med 8 ex. i kanten af en bygmark (begge HT).
*Læge-Hundetunge (Cynoglossum officinale)
Endnu et par nye fund i det fynske indland, hvor den dog stadig er +/- sjælden – og næsten altid i nærheden af dyregrave: I en grusgravsskrænt V f. Faurskov Mølle (28) (HT) og mere ruderalt på Køstrup fyldplads (28) (BKS & HT).
*Småblomstret Gulurt (Amsinckia micrantha)
Ny for Nordøstfyn (30) med ét ex. på en jordbunke ved markvejen mellem Birkende og Sellebjerg (BKS) som det tredje fund i Fyns Amt i nyere tid. Stadig hyppigere i Jylland – fx i en majsmark over for gravhøjen mellem Gjerrild Nordstrand og Grenå på Djursland (HT 2004) og flere steder i AFD-ruderne omkring Filsø (HT 2005 o.a.) – fx på en grøfteskrænt med Gul Bartsie, så den bør man måske kigge efter også i den fynske underregion. Slægten Gulurt er helt udeladt i Dansk flora, der således ikke kan bruges som referenceliste. I det mindste ikke, hvis det er Gulurt, man vil referere til!
*Hjulkrone (Borago officinalis)
Antagelig ny for Avernakø (32) ved ”Sct. Hansbålet” i strandengen nær havnen (HT). Herfra mangler også en ø-flora.
*Vår-Kærminde (Omphalodes verna)
Nyt fund på Odense Nord losseplads (29) (BKS). Angivet fra Odense af Anton Andersen i 1907. Savnes stadig fra Vestfyn (28) og Sydhavsøerne (33, 34). Som tidligere bemærket dog fundet ved Signekær (28) i 1999 (TRN), men mærkværdigvis pt. forkastet i AFD, skønt finderen har kendt den siden barnsben.
Jernurtfamilien (Verbenaceae)
*Kæmpe-Jernurt (Verbena bonariensis)
Nyt fund på Odense Nord losseplads (29) (BKS) som det 4. fund i Underregion Fyn. Denne art fra Argentina og S-Brasilien kendes også fra d. 30 og 32.
Læbeblomstfamilien (Lamiaceae)
Krybende Læbeløs (Ajuga reptans)
Nyt fund i Lunkeris Skov på Tåsinge (32) (TB), men dog også kendt fra Vemmenæs-området (og andre steder på Tåsinge) af Henry Nielsen – herunder fra Nørreskov ud mod Lunkebugt (32) (HS). Sjælden mod syd i den fynske underregion. Henry Nielsen har på Langeland kun set den i forvildet tilstand (og oftest som den mørkbladede form, der på hovedøen fx er set på fyldpladsen V f. Rolsted (30) (BKS & HT)). Mourits-Andersen har den som meget sjælden på Langeland – desværre uden angivelse af lokalitet(er). M.T. Lange har den i 1857 som ”almindelig” på de skovklædte øer i Det Sydfynske Øhav, hvilket må være en stærk overdrivelse. Den er med andre ord ikke belagt fra Langeland i Dansk Herbarium.
*Basilikum (Ocimumba basilicum)
Ny for Nordøstfyn på Årslev fyldplads (30) (BKS).
Alm. Brunelle (Prunella vulgaris)
Med meget røde, næsten lysende blomster på en halvvejs tilgroet sti S f. Voldtofte (28) (TRN) foruden med hvidblomstrede ex. ved ”Bogensø Strand” på Hindsholm (30) (FA/HT). Krone sjældent rosa eller hvid i Dansk Feltflora, hvilket søreme er overført til slægtsbeskrivelsen i Dansk flora.
*Sand-Hanekro (Galeopsis ladanum)
Nyt fund i Odense havn (29) (BKS, conf. FS). Belagt i Dansk Herbarium fra sammesteds allerede i 1916 af Svend Andersen – og set her af samme person i 1923. Ikke kendt fra Langeland (34).
*Hamp-Hanekro (Galeopsis speciosa)
En vigende ukrudtsart, men der gøres dog endnu nye fund: På gruset bund af den fhv. grusgrav ved Bjergebo i Kerte-ruden med ét ex., på nye jordbunker i byen Ørsbjerg, på en skrænt ved en ubenyttet markvej ved Nyfæste også i Kerte-ruden (alle 28) (alle HT), på en jordbunke ved Gerskov Bygade i Gerskov ved Odense Fjord (29) (BKS), i en markvejkant mellem Diernæs og Store Øresø (BKS & HT) samt ved en vindmølle ved Stabolt på SØ-Tåsinge (32) (TB). Moderne genfund er der fx på en markvold ved Urup Dam (30) (HT), ligesom den vurderes som meget udbredt i Diernæs-området (32) (TRN). Find den lige i Bagenkop-ruden (AFD 4214) (34) også (den er kendt fra Søndenbro på kanten af ruden)!
*Alm. Hjertespand (Leonurus cardiaca)
Ny for den endnu ganske uberørte ø Vejlø Kalv (30) (BKS) – og dét er den så ikke mere (uberørt altså)? Arten findes dog på 2 andre øer i den lavvandede bugt Lillestrand: Mejlø og Enø (begge 30). Moderne genfund er der fx i en vejkant ved Nybygdgårde (32), men med kun 3 hærgede, maskinklippede skud, hvoraf de 2 dog endnu er med blomster (HT). Iflg. den fra TV kendte botaniker Bernt Løjtnant er maskinklipning af levende hegn en af vor moderne tids største rædsler. Artens blade siges at ligne visne hjerter – deraf det noget søgte navn. Husk den til Brockdorff-ruden, Per Hartvig!
*Læge-Salvie (Salvia officinalis)
Tredje fund på Nordøstfyn lig med det 4. fund i den fynske underregion på en jordvold på fyldpladsen V f. Rolfsted (30) (BKS & HT). I øvrigt kun kendt fra Østfyn (31). Det første danske fund fortaber sig til Hummeltoft i 1864 (før Irak året for Danmarks seneste angrebskrig?). Så tog de hver en téské og gik i gang med skanserne. Krak har ikke Hummeltoft, så måske blev det udbombet.
*Mynte-Salvie (Salvia reflexa)
3 nye fund (men der er sikkert flere i vente) fra fynske haver følgende steder: I Stige ved Odense (29) (OB, det. FS), ved Ørbæk (31) (F&N/KP, med foto) og i Ringe (ved Søvej) (31) (BKS 2002). Mystisk nok endnu ikke set på fynske fyldpladser. I haven i Stige er i samme område set såvel Kongekommen (én plante overvintrende og blomstrende i både 2003 & 2004) samt Bynke-Ambrosie (2003) (begge OB). Arten er belagt i Dansk Herbarium fra Odense i 1956 (købmand Eilstrup) og i en vejkant nær den gamle biograf mellem Lohals og Skiften (34) i 1983 (HN) – hertil er der i TBU-arkivet fund fra 3 distrikter V f. Lillebælt og 5 Ø f. Storebælt med det første fund i Nykøbing Falster i 1938. I Storbritanien er Mintweed indslæbt med græs, græsfrø, korn og uld til ruderater – spredt i England og det sydlige Skotland, men mest i det sydlige England. Den mynteduftende art, hvis autor er salig Hornemann, er fra Nordamerika.
Øvre plante med blomsterstand af Mynte-Salvie.
Tegning: Hilli Thompson.
Fra Clive Stace: New Flora of The British Isles.
Bredbladet Timian (Thymus pulegioides)
Endnu blomstrende 1. juledag på Bogø i Lillestrand (30) (HT) – samtidig begyndte Rød Hestehov sin blomstring i det fynske, og dermed er naturens kredsløb sluttet.
Vejbredfamilien (Plantaginaceae)
Fliget Vejbred (Plantago coronopus)
Breder sig i langt mindre grad end Strand-Vejbred til indlandet via vejnettet, men synes nu dog på sin vej: Nye fund mellem sten i midterrabatten af Lindøalléen ud mod Munkebovej i Munkebo sammen med netop Strand-Vejbred og ved et nærmere eftersyn flere steder ved Munkebovej (alle 30) (alle BKS). Svend Andersen angiver den i 1913 fra Millinge Mark (32), og det er i det mindste et stykke fra kysten.
Strandbo (Littorella uniflora) (X)
At Strandbo skulle være genfundet i Underregion Fyn er desværre nok ukorrekt, som DBF Fynskredsen ved selvsyn kunne konstatere på Monnet på Tåsinge (32), hvor den blev eftersøgt forgæves (DBF/LC & TRN). Ekskursionen blev dog hjemsøgt af et heftigt regnvejr, så der bør ledes yderligere! Vor hindsholmske medarbejder har endvidere trawlet Langø (30) tynd uden held i de sidste 2 år (BKS). Så indtil det modsatte bevises: Sidst set i det fynske for 43 år siden (på Monnet i 1964). Den gl. red. beklager det hårde ordvalg om en artikel i tidsskriftet Vand og Jord (december 2005) i sidste års FffF, men står fast på, at den valgte metode ikke kan bruges til at frembringe en model til vurdering af, hvorvidt arten er present eller absent på en given lokalitet. Som rudeansvarlig er man pisket til at behandle enhver fundoplysning så seriøst som muligt – ellers ender det som en somalisk student, der havde skrevet et fiktivt speciale om vegetationen på en ø i Det Indiske Ocean (studenten havde aldrig været på øen!).
Maskeblomstfamilien (Scrophulariaceae)
*Bleg Kongelys (Verbascum lychnitis)
Nyt fund på en græsklædt vold gennem den fhv. grusgrav V f. Langeskov Beton (30) med en meget flot bestand på ca. 300 blomstrende ex. (HT). Denne art, der regnes for at være spontan i Tyskland, blev fundet som ny for Nordøstfyn (30) på den som botanisk jagtmark nu så godt som ødelagte Munkebo fyldplads i 2002 (BKS). Synes i øvrigt kun kendt fra Nordfyn (29) og Langeland (34), men mon ikke AFD får lavet om på det?
*Klase-Kongelys (Verbascum blattaria)
Spontant fremkommet i en have ved Midskov på Hindsholm (30) (EMA & JMA, det. FS) – vel indslæbt med fuglefrø eller græsfrø i form af den hvidblomstrede (eller svagt rosa) haveform. Den gulblomstrede form kendes indslæbt til Københavns frihavn (FS). Den kun øverst kirtelhårede art regnes for spontan i Tyskland, men findes mest på menneskebetingede biotoper. I Storbritanien er Moth Mullein indslæbt til ruderater centralt og mod S, men sjældent vedvarende, ligesom den europæiske art er indslæbt til alle amerikanske ”fastlandsstater” bortset fra et par.
Skarptakket Vand-Brunrod (Scrophularia umbrosa var. umbrosa)
Nye fund i et sumpområde i Brunsmose, i et kildeområde i Voldtofte Skov og i en ellesump i den gamle stævningsskov ved Maden Ø f. Voldtofte (alle 28) (alle TRN). Hertil ved sø nr. 18 ved Sandholt Slot (32) (FA/JH). I Brændeå’s dal (alle 28) forekommer den udbredt, omend langt fra almindeligt – fx ud for Tranderup Kirke (FA/JH) og ved Kerte (AFD-rude 3328) (DBF/LC; FA/EA; HT). I Odense Å’s dal omkring Dalum (AFD-rude 3828) (alle 29) er den ligeledes udbredt (alle HT). Ved Odense Å er den allerede samlet i 1859 (Dansk Herbarium). Arten synes i Fyns Amt især udbredt omkring Odense (dele af 29, 30), på det sydlige Fyn (dele af 28, 31, 32) og – surprise, surprise – på Ærø (33). Var. neesii (ophøjet til ssp. i AFD) med de nedre blade rundtakkede og staminodiet omvendt T-formet, skal være fundet på Sydfyn (32) – men hvor? Dansk flora har naturligvis (og fornuftigvis?) kun Vand-Brunrod.
*Ager-Løvemund (Misopates orontium)
På vildtager på fhv. strandoverdrev ved Vemmenæs på Tåsinge (32) med fx Alm. Spergel og Mangeføet Gåsefod (TB). Løvemunden er også nævnt i F.C. Lunds ”Beskrivelse over øen Thorseng” i 1823.
*Liden Torskemund (Chaenorhinum minus)
Finderens første fund på Langeland (34) i en grusrabat ved Lejbølle skydebane (TB) – arten er sjælden på Langeland, hvorfra der dog er 3 belagte lokaliteter i Dansk Herbarium: Skovlebjerg (Langelands Mount Everest) (1931), Hennetved Haver (1983) og Trehøje (1984). Sydpå er den også set på 2 jagtruderater i Lunkeris Skov på Tåsinge (32) (TB), uhauha, ligesom der er en del nye fund på hovedøen (div. håbefulde findere).
Skovlebjerg (34) på et Jenssen-Tusch-postkort sendt i 1907.
Her blev i 1931 set Liden Torskemund – det vides ikke, om finderen fik højdesyge under bestigningen af Langelands højeste hatbakke (46 m).
Glat Smalbladet Ærenpris (Veronica scutellata var. scutellata)
Ny for Urup Dam (30) i den sydlige del i den fhv. Langeskov Kommune (FA/HT).
Spids Øjentrøst (Euphrasia stricta)
Endnu set den 14. september på ”Feddet” S f. Nordenhuse (31) (HT), før stormfloden den 1. november tog sig af den her (og andre steder?).
Strand-Rødtop (Odontites litoralis) (X (A))
En hensynskrævende ansvarsart, der efter 1990 er set på 2 lokaliteter i den fynske underregion. Tidligere fandtes den med sikkerhed på yderligere 4 lokaliteter. Ved Gyldensten (29) er den i Dansk Herbarium første gang belagt i 1925 af købmand Eilstrup (”Dæmning v. Jersøre”) og dernæst i 1963 af Alfred Hansen (”Langø Ø. f. Bogense”). Lykkeligvis er her stadig en flot bestand på ca. 2000 ex. (underforstået blomstrende, da arten er énårig) i ”Reservatet” ved Gyldensten – især på åben bund i salteng med Klyde i luftrummet (FA/HT). Ganske overraskende også ved ”Bogensø Strand” på Hindsholm (30) med ét afblomstret ex. den 18. september på et mosrigt strandoverdrev med fx Kort Øjentrøst, Blågrøn Star og Tandbælg (HT) – bør dog ses i blomst. På Enebærodde (29) – som de 2 andre lokaliteter beliggende ved den fynske Kattegatkyst – ses en god bestand af en Rødtop med +/- kødede blade, men med bladene af længde med internodierne (BKS & HT). Den vokser her i Harril-salteng, fx med Strand-Tusindgylden og Fjernakset Star, og på de tilgrænsende strandvolde. Der kendes flere andre bestande omkring Odense Fjord – fx fra den udmærkede strandeng yderst på Stige Ø (ved Sortehusene) (EK).
Taxonet trænger nok til en revision, og læsernes belæg vil kunne indgå i Atlas Flora Danica og Flora Nordica. Dansk flora hopper ”naturligvis” over, hvor gærdet er lavest ved kun at medtage Mark-Rødtop i bred forstand – endog suppleret med en tegning. Strand-Rødtop omtales som en østersøart, men den er jo også ved Kattegat. I Sverige findes den fx i Häverö Prästeng NØ f. Stockholm – her kunne den i midten af 1990’erne kun ses et par steder på stranden mod Rotholmviken, men den synes at have haft godt af de senere års græsning, og i 2006 taltes ca. 500 ex.
Skælrod (Lathraea squamaria) (X)
Nye fund: 20 ex. under div. løvtræer incl. Hassel i løvkrat på den SØ-exp. ådalsskrænt NNV f. Svenstrup ved Odense Å (29) med fx Gul Anemone (HT) samt under Hassel i Kalkenskrog og skoven Ø f. gården Krogsris (begge 30) (begge BKS). De 2 nordøstfynske skove er beliggende ved Sibirien sønden om Kerteminde og indeholder stadig stævnpartier, skønt kun den sidstnævnte som nr. 222 indgår i Fyns Amts rapport om stævningsskove på Fyn (1990). I ”kæmpestubben” Ø f. Krogsris findes stadig mange Tyndakset Gøgeurt (BKS) – i 1992 skønnet til ca. 2000 ex. (HT). Moderne genfund af Skælrod er der i Moseskov ved Syddansk Universitet i Odense (29) med ca. 50 ex. (HT) og ved Svendborg Naturskole i Rubjerg Skov (32) (EE). I nyere tid også set på Romsø (30) ligesom fx Hvid Anemone og Liden Lærkespore (LT) – den snyltende art har dog ikke tidligere været meldt herfra, og Hassel kun af Gandrup under 1. verdenskrig. Ikke set i Fællesskov (pga. tiltagende ridning?) og i Stenløse Skov (begge 29) (begge HT). Den bør endvidere eftersøges i Hunderup Skov (29), hvor den har vokset i det mindste fra 1865 til 1904. Den klorofylløse art savnes “selvfølgelig” endnu fra Ærø (33). Også set i en skov ved Villestofte (29) (F&N/ALN), men hvilken? Hjælp os, Anni Lene!
Blærerodfamilien (Lentibulariaceae)
Vibefedt (Pinguicula vulgaris) (X)
Findes – omend kun med få ex. – lykkeligvis endnu i det artsrige, men tilgroende kær ved Borreby Møllebæk SV f. Brændekilde (29) (NJS), der ellers er afløst af en ellesump med Elle-Mælkehat (og kronet af et majstilplantet overdrev med fodertønder, en skandale) (FA/HT 2005). Den kødædende art er hermed alligevel ikke udryddet fra Brændekilde Sogn, men der skal græsning til snarest muligt. Der resterer med ca. 80 ex. kun relativt få Maj-Gøgeurt (NJS) – i forrige årtusinde var her en tusindtallig bestand (HT 1970’erne-1990’erne). Endnu ses også enkelte ranglede ex. af Engblomme, der kæmper for adgangen til lys (NJS). Moderne genfund af Vibefedt er der også i ”Storgårds Væld” på bagbords bred af Odense Å opstrøms Bellinge (29) (FA/HT; FA/JH) og i Urup Dam (30), hvor ejeren har fundet den nogle nye steder i den nordlige del (ER). Arten synes at springe noget rundt: Ny i 2 af 10 1 m2-felter i Lisbjerg Mose (FA/HT) (i forhold til 2002). Også i Jylland er den utvivlsomt vigende: ét ex. set i Holme Å’s dal ved Høllund Bro (DBF/BVP & IN, leg. HT). Endvidere 20 ex. med Rundbladet Soldug i en lille tilgroet birkemose V f. containerpladsen i Vejle (GF/AB). Det skal knibe med fåregræsningen her, men fantastisk, at så sjældne arter stadig vokser i et så skændet område (det sidste var en fynsk betragtning). Forhåbentlig vil Ny Vejle Kommune gøre noget ved sagen – ligesom Ny Odense Kommune i kæret ved Borreby Møllebæk, idet der faktisk græsser heste i nærheden. Sidste: Desværre må vi meddele, at Vibefedt alligevel ikke er genfundet ved Borreby Møllebæk (som andre skribenter bør vi ty til primærkilden fra første færd!) – men ønsket om genoptagelse af græsning står så meget desto mere dog ved magt.
Alm. Blærerod (Utricularia vulgaris)
Få trængte ex. i blomst i Fredmose ved Sædballe (34) (FA/JH), ligesom der også er et moderne genfund i Urup Dam (30) (ER; FA/HT).
Klokkefamilien (Campanulaceae)
Aks-Rapunsel (Phyteuma spicatum)
Interessant genfund på en skovklædt vejskrænt ved Dyredvej mellem Skallebølle og Tommerup St.by (29) (BKS & HT) – dog også set her i 1997 (BKS). Lokaliteten er formentlig identisk med en skov mellem Skallebølle og Tommerup (H.C. Hansen 1925). Om ikke andet tyder dette fund på, at H.C. Hansen (ligesom flere senere botanikere!?) har set den på stedet for Fyn nyfundne Skov-Svingel, men taget den for store tuer af en mere almindelig græsart. Ja, i Dansk Herbarium foreligger sågar et belæg af arten fra ”Radby (ca. 10 km v.f. Odense)” fra så sent som 1985 ved Kai Larsen og dennes thailandske hustru (”small beechwood on deep humus soil”). Aks-Rapunsel er hyppigere på Fyn, end TBU-kortet lader ane – noget, som utvivlsomt vil fremgå af AFD-kortet til sin tid (DMU & GBIF: i DBF forsøger vi at undgå lappeløsninger!). Den er fx udbredt i Kerte-ruden (3328) (HT), mens den aldrig er fundet på Sydhavsøerne (33, 34).
Krapfamilien (Rubiaceae)
Trenervet Snerre (Galium boreale)
I Urup Dam (30) også set i brynet af birkeskoven (HT) vel som et minde om mere lysåbne forhold? – her også én spinkel blomstrende Ægbladet Fliglæbe (ER & HT).
*Orientalsk Mysike (Asperula orientalis)
Ny for den fynske underregion i kompost på Svendborg fyldplads (32) (BKS, det. FS). I TBU-arkivet er der fund fra 2 distrikter V f. Lillebælt og 4 Ø f. Storebælt med det første fund i København i 1890 (belæg) – iflg. C.H. Ostenfeld på Jagtvejens ruderatplads. I Storbritanien optræder denne art fra SV-Asien langt sjældnere forvildet end den lignende Blåmærke (A. arvensis), der har en kortere krone (se Den Nye Nordiske Flora). Ingen af de 2 arter er med i Dansk flora – så må man håbe, at man ikke finder dem! Er det københavnske band Baby Woodruff opkaldt efter slægten?
Gedebladfamilien (Caprifoliaceae)
Drue-Hyld (Sambucus racemosa)
Undgås af hestene på det fhv. Fyns Amts areal i ”Jordløse Bakker” (32) (DBF/TRN). Frøene i de røde bær (men derimod ikke frugtkødet) indeholder et stof, der kan give mavesmerter – og det kan måske afskrække fra at røre planten overhovedet? Formandens søster i Canada laver dog uden problemer saft af Drue-Hyld – uden problemer, idet frøene dog også sies fra. Blandt bynære lokaliteter med nye fund i forbindelse med AFD-registrering kan nævnes Sejerskov i Odense (29) (HT).
Baldrianfamilien (Valerianaceae)
*Tandbægret Vårsalat (Valerianella dentata)
I kanten af Urup Dam (30) synes den første gang set den 9. juli 1989 af Thomas M. Petersen. Her var der flere end sidste år (min. 100 ex.) – de fleste små, men også flere store ex. op til 60 cm (HT). Der er også set ét ex. ved det nygravede vandhul S f. markvejen. Også set igen i kanten af en pløjemark ved fyldpladsen V f. Rolfsted (30) (HT). Forgæves eftersøgt S f. den halvvejs af Storebælt spiste gravhøj Ø f. Brockdorff på Hindsholm (30) – sidst i forrige århundrede (HT), men nu ca. 300 ex. af Grøn Skærmaks og 8 ex. af Ager-Stenfrø i kanten af en bygmark (HT). Arten med det skæve, tandede bæger er iflg. Dansk flora 10-50 cm høj (mod 10-40 cm i Dansk Feltflora, så her tyder noget på en bearbejdning fra grunden).
*Rød Sporebaldrian (Centranthus ruber)
Sydlangelands nye containerplads ved Helsnedvej (34) (HT). Hidtil ikke meldt fra Langeland, men dog også set for flere år siden på en fyldplads ved Kokrog (34) (HN). I Underregion Fyn synes denne mediterrane art desuden ny som forvildet på Vestfyn (28) på Køstrup fyldplads (BKS & HT) samt på Nordfyn (29) på Odesne Nord losseplads (BKS). Sneglene æder den, beretter Bo den Store.
Kartebollefamilien (Dipsacaceae)
Håret Kartebolle (Dipsacus pilosus) (R)
Også i vejkanter og grøfter på et vejstykke N f. motorvejen ved Farlebjerghus S f. Andebølle Mose (29) (PoR) – vel et resultat af en åbenbart accelererende spredning forårsaget af en tidligere (plantegeografisk set særdeles kritisabel) udsåning i Andebølle Mose. Der er desværre kun set ét blomstrende ex. nær eventfirmaet OB’s klubhus ved ”Åstien” i Odense Å’s dal (29) (HT): Hvad F… sker der? Glem ikke sporten – eller naturen, OB! Savnes endnu fra Vestfyn (28) og Ærø (33).
*Pindsvin-Kartebolle (Dipsacus strigosus)
Nyt fund den 19. marts min. 200 standere op til 2½ m på den græsklædte åskrænt under den offentlige P-plads oven for V-bredden af Syltemade Å (32) (HT).
Due-Skabiose (Scabiosa columbaria)
Endnu ca. 10 pæne ex. på den af ulovlig oppløjning hærgede Grindløse Ås ved Fluebjerg (29) (FA/HT) – første gang set her i 2000 (FA/RP), men dog et andet sted (sammen med Nøgleblomstret Klokke på en N-exp. grusgravsskrænt). Desværre er det én af de arter, som vi under kommunestyret nok vil kunne konstatere en falsk fremgang for, som anbefalet mellem linjerne af professor Kaj Sand-Jensen i dennes såkaldte essay i URT 2006:4. Vi har næppe ret til på må og få at så tilfældige planter ud i resterne af en natur, som vi har ødelagt! På den hærgede, men trods alt naturnære lokalitet ses endnu også Tjærenellike, Knoldet Mjødurt og den ovennævnte Nøgleblomstret Klokke – og sammen med sidstnævnte endog et nyfund af Ru Bittermælk, hvorimod overgrebene, der også omfatter et mangeradet levende hegn, måske allerede har Nikkende Kobjælde på samvittigheden. Udsået er arten måske ved Billund, hvor den er fundet ved jordvolde (F&N/ÅF).
Djævelsbid (Succisa pratensis)
Trods tilgroning stadig enkelte ex. ved gravhøjen Drengehøj og på overdrevet ved Vissenbjerg ved Bodebjerg (begge 28) (begge TRN). På den sidstnævnte lokalitet voksede endnu i 1984 en lille bestand af Plettet Gøgeurt (HT). Djævelsbid kan blive op til meterhøj – set i Brændeå’s dal (28) såvel som dyrket (og uden konkurrence) i Klosterhaven i Odense (29) (begge HT).
Kurvblomstfamilien (Asteraceae)
Guldblomme (Arnica montana)
Igen rekord for det 30 m2 store optællingsfelt i ”Rødme Svinehaver” (32) med 2264 ex. (2113), hvoraf dog kun 111 (376) var blomstrende (i parentes tal for 2003) (begge FA/HT). Dette felt er fulgt i amtsregi siden 1988, men nu er det slut med den (under)regionale overvågning – eller hvad, kommuner? Blomstringsfrekvensen, der viser forholdsvis store udsving, formodes at være noget klimaafhængig, men hvordan? I efteråret 2004 har Fyns Amt udført omfattende naturpleje i ”Rødme Svinehaver” – herunder især udtynding af vedplanter på nordskrænten mod N. S f. Svinehaverne har Fyns Amt købt et areal, hvor flere arter af orkidéer allerede har indfundet sig på det endnu unge overdrev. Man bør holde øjnene åbne efter Guldblomme også – flere hundrede planter af arten er fundet N f. et mergelspor SSØ f. Kongenshøj i Randbøl Hede-området (GF/WE), så det behøver ikke være et gammelt overdrev. I Sønderjylland findes den endnu på det Rødme lookalike overdrev i Bjergskov S f. Åbenrå, men mange er der nu ikke (BKS & HT). Arten skal være afhængig af spirebede (Rita Merete Buttenschøn, foredrag 24. oktober).
*Bynke-Ambrosie (Ambrosia artemisiifolia)
Flere nye fund i den fynske underregion, hvoraf kan nævnes et spændende nyt ruderat i NV-kanten af Korinth (32), hvor planten når en højde af 1½ m (HT). Ruderatet er resultatet af flisning af en afdrevet plantage (EE). Arten er årsag til halvdelen af alle astmaanfald i Frankrig, Schweiz og Østrig (Ekstra Bladet 14/1-2007). ”Vi har hidtil kun set enkelte smådannelser på vores breddegrader, men med det usædvanligt varme vejr er der en reel risiko for, at planten slår sig fast ned i vores område,” udtaler biolog Janne Sommer, der er leder af de daglige danske målinger af pollental. Så den er nok mere farlig ugress end gudenæring (jf. Per M. Jørgensen i Blyttia 60(3), 2002). En anden ekspert maner dog til besindighed: Arten blomstrer sent og er følsom over for frost (FS).
*Skræppe-Brodfrø (Xanthium strumarium)
Nyt fund på Odense Nord losseplads (29) med fine nødder (BKS). Der er set ét flot ex. på en jordbunke ved kolonihaverne bag Roesskovparken i det vestlige Odense (29), ligesom den når knap 1½ m på det spændende nyt ruderat i NV-kanten af Korinth (32) (begge HT). Endnu ikke meldt fra Østfyn (31) og Ærø (33).
*Klaseurt (Iva xanthifolia)
Andet fund på Fyn nyere tid: Ny for Nordfyn på en fortovskant i Gammelsø ved Odense havn (29) (BKS). Belagt i Dansk Herbarium fra Svendborg i 1906. Første gang i Danmark i Kløvermarken på Amager i 1894 (belæg). Et for søflyfanatikere meget interessant fund er det ligeledes belagte fund fra Flyvebaadhavnen på Amager i 1931 – har den hængt fast i pontonerne og er den således indslæbt med søfly? Stadig Refshalevej 1950 (belæg) – var det ikke der?
Kastrup Lufthavn med søflyhavn. Postkort fra o. 1930.
Lokalitet for et fund af Klaseurt i 1931.
*Rød Hestehov (Petasites hybridus)
Blomstrende 29. december 2006 ved Åstien i Odense (29) (HT).
Hvid Hestehov (Petasites alba)
Endnu i Lunkeris Skov på Tåsinge (32), hvor der også er set Småbladet Lind, Lådden Perikon, Krybende Læbeløs og Skov-Hullæbe (TB). Herfra har den været kendt siden 1824 (belæg i Dansk Herbarium).
*Japansk Hestehov (Petasites japonicus)
Nyt fund med en stor bestand ved broen over Vindinge Å Ø f. Rolfstedgård nær byen af samme navn (30) (BKS & HT), omend tidligere set af Bo den Store i en åbenbart for fjern fortid til, at det kan huskes hvornår. Et belæg fra ”Torup Krat” N f. Rønnehøjgård (30) (HT 1994) er dog konfirmeret i AFD af Henry Nielsen i 2005 (med tålmod kommer man vidt!) og må være det første fund på Nordøstfyn. Hertil ny for Østfyn (begge 31) ved ”Holmebæk” ud for Hestehavegård mellem Gislev og Ørbæk (PoR 2002) og i en kratklædt kant af en strandvej i Skabohuse (HT 2004). Savnes fra Vestfyn (28), Sydfyn (32) og Ærø (33). På Langeland (alle 34) er den belagt fra nogle lokaliteter ved Tranekær, men her er den dog indplantet – og således snarere etableret end forvildet. Arten er indført som prydplante og forvilder især langs vandløb. Formerer sig kun vegetativt, idet der kun er indført hanplanter til Danmark (måske en idé, der kan genbruges af Pia Kjærsgaard?). Fra Møn meldes om en stor blomstrende bestand i udkanten af Busemarke Mose (URT).
Følfod (Tussilago farfara)
Det første blomstrende ex. på Urehoved ved Ærøskøbing (33) den 11. marts (KBJ) efter en lang vinter. Sådan er det ikke i 2007, hvor Poul Rasmussen allerede den 16. januar har set den udsprunget i Ny Gesinge på Tåsinge (32) (SN). Nu må vi se, om nærværende indlæg også fortsætter i 2007? Måske kræver det en større interesse for også en fremtidig kortlægning af den fynske flora i Fynskredsen? og ikke mindst en større mediebevågning! Wake up, Fyens Stiftstidende!
Kær-Fnokurt (Cineraria palustris ssp. congesta) (X (A))
En hensynskrævende ansvarsart, der efter 1990 er set på 17 lokaliteter i den fynske underregion – dog er den senere måske forsvundet fra 3 af disse lokaliteter. Tidligere fandtes den med sikkerhed på yderligere 34 lokaliteter. I 2006 er den kun noteret 3 steder omkring Odense (alle 29): Bispeeng (PSø med kikkert), Munkemade med mindst 2 flotte tætblomstrede ex. (FA/HT; PSø) (iflg. PSø færre end i 2005) og mosen ved det fhv. Ejby Teglværk med ca. 1000 ex. (JBr; KDJ). Hertil (efter deadline for URT 2007:1) også i Gardersø ved Føns (28) (AM & TRM). Desværre synes den allerede forsvundet fra Skallebjerg (28) (sidst TRN 1998), Lindved Å’s dal ved Åsum (29) (sidst JBr 1998) og ved ”Nordsøen” i Tarup-Davinde grusgrave (30) (sidst OR oa. 1999). I 2006 er den forgæves søgt fx i Rødeland ved Vester Hæsinge – men lokaliteten er intakt, således at Kær-Fnokurt formentlig er recent, omend meteorisk.
Andre nyere fund, hvor Kær-Fnokurt dog ikke er set efter 1990 og derfor ej medtaget som recente, er Gamborg Inderfjord (28) (Erik Poulsen 1982), en dam mod øst på øen Lyø (32) (V. Pedersen 1967), Arreskov Sø ved Skomagerhuset (32) (Kurt Due ca. 1980), voldgraven ved Tranekær Slot (34) (H. Staun 1975 el. 1976) og Fredmose ved Sædballe (34) (Hans V. Hansen 1970’erne). På Østfyn (31) er Kær-Fnokurt sidst set af Svend Andersen i 1929 på ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (”ca. 400 m syd for Langemose i omtalte Hedefælleds Vestside”), mens den sidste angivelse fra Ærø (33) har endnu flere krige på bagen: Såvel Nolte som Hübertz og Bendesen angiver den i 1800-tallet, men uden nærmere præcisering end Ærø.
Vand-Brandbæger (Senecio aquaticus ssp. aquaticus)
På en græsset eng i Andebølle Mose (29) incl. planter invaderet af larver af Blodplet (PoR) – normalt på Eng-Brandbæger, men går også på såvel Alm. som Vår-Brandbæger (BKS). Blodpletlarver er dog kun set ét sted af den gl. red. i 2006: På dæmningen ud for ”Reservatet” ved Gyldensten (29) – på Eng-Brandbæger.
Strand-Asters (Aster tripolium)
Med eller uden randkroner på den korte ø ved Nærå Strand mod NØ (29) (FA/HT). Randkroner er iflg. Dansk Feltflora ”lyst blålilla, sj. hvide el. manglende” – så detaljeret er Dansk flora ikke.
Soløje-Alant (Inula britannica)
Nyt fund på Årslev fyldplads (30) (BKS), men dog tidligere set ruderalt i det fynske. Den oprindelige, men vigende bestand i Syltemade S f. Vester Skerninge (32) har med min. 100 blomstrende ex. (HT) haft godt af forsøget på at genindføre græsning her – fortsætter det under kommunevældet? En langt større bestand findes fx på Monnet på Tåsinge (32) (DBF/LC & TRN).
*Rank Evighedsblomst (Gnaphalium sylvaticum)
Meget talrig i ”Sundbakkerne” N f. Sundet ved Fåborg (32) (DN/LT, leg. HT), men måske et midlertidigt fænomen på det endnu unge overdrev. Vi vil dog gerne se nogle vokshatte i stedet.
*Filtet Burre (Arctium tomentosum)
Totalt dominerende i Flemløse-ruden (alle 28) (alle TRN, der kun med yderste besvær fandt ét ex. af Glat hhv. Liden Burre). Angivet fra Flemløse af Wiinstedt i 1917. Blandt andre nye lokaliteter kan nævnes Urup Dam (30) (HT). Ligeledes flere steder i Brahetrolleborg-ruden (alle 32) – fx i Korinth og et par steder S f. Fagsted Lung (alle TRN 2004).
*Tornet Tidsel (Carduus acanthoides)
Genfund med en stor bestand på Bogø i Lillestrand (30) (BKS) – bl.a. på toppen af øen i 22 meters højde (her i 1994 også set af Per Stidsen). Belæg er set af den ansv. red., hvis tur det så var til at få røde øren (den kan tilsyneladende ikke holdes ude fra Horse-Tidsel i svampetiden, eller også er den helt forsvundet?!). Der er flere angivelser fra d. 30: Dalby og Mesinge (ex Lange), nær Mesinge (1896), Bregnør Mark (1909) samt Bogensø og Salby (begge uden år). Derimod er der kun et belæg i Dansk Herbarium fra det samme distrikt: Midskov (Otto Møller 1893). Langes 4. udgave af Haandbog i den danske flora (1886-1888) angiver den som temmelig almindelig i d. 30 ud fra de 2 nævnte lokaliteter, mens C.H. Ostenfeld omkring 1900 angiver ”Hindsholm kun ved Midskov” – sandheden ligger vel et sted derimellem. NF’s arkiv kan dog supplere med 3 interessante angivelser fra Nordøstfyn (alle 30): Salby (Svend Andersen 1911), Fynshoved (H.C. Hansen 1924) og Vejlø Kalv (Anton Mikkelsen 1948). Derudover angiver Niels Foged den som ikke sjælden på egnen omkring Brockdorff (30) ligeledes i 1948, men uden at nævne konkrete lokaliteter – dog uden tvivl i det mindste incl. Vejlø Kalv, idet Anton Mikkelsen sammen med H.C. Hansen var ledere af den ekskursion den 22. august, som Foged refererer til. Særdeles kritisk er, at 33 deltagere på DBF’s højsommerekskursion under ledelse af makkerparret Hansen & Sandermann den 1. august 1969 hverken så arten på Enø, Mejlø, Vejlø eller Vejlø Kalv (alle 30)! I øvrigt er der kun 3 belagte fund fra det fhv. Fyns Amt i Dansk Herbarium: Holmdrup (32) (Emil Rostrup 1863), Svanninge og Kistrup (begge 32) (samme belæg) (Svend Andersen 1909) samt Store Rise (33) (Johs. Gröntved 1943). Fra Nordfyn (29) og Østfyn (31) foreligger kun angivelser, mens den ikke er noteret fra Vestfyn (28) endsige Langeland (34).
B.V. Petersen bemærker i Gejrfuglen ganske rigtigt, at arten er østligt udbredt i Danmark – men ”langt hyppigere på Øerne” gælder næppe den fynske underregion, idet mange af de ovenstående angivelser er tvivlsomme, og det bestemt ikke vrimler med nye fund. ”Hist og her på Øerne” iflg. såvel Dansk Feltflora som Dansk flora er antagelig en overdrivelse af artens udbredelse, selv om fx Eigil Aglaia Plöger har set den på et overdrev ved Lejre (F&N). Lange (1851) satte noget i gang ved at kalde den ”meget almindelig på Bornholm og Sjælland, ligeledes på Hindsholm”. Anfred Pedersen kommer antagelig sandheden nærmere med sit ”højst hist og her i Danmarks subkontinentale, regnfattige kystegne”. Arten bør yderligere eftersøges! For at komplicere sagen yderligere er der i Dansk Herbarium 3 belæg af Tornet Tidsels krydsning med Nikkende Tidsel fra Dalby-egnen (Johan Lange 1848, reservelæge Møller 1891 hhv. købmand Eilstrup 1955) (de 2 sidste det. HN 1991).
Nikkende Tidsel, der åbenbart krydser med Tornet Tidsel, på et frimærke fra det hedengangne Czekoslovakiet.
Fjer-Knopurt (Centaurea phrygia ssp. pseudophrygia) (A)
En ansvarsart, der efter 1990 er set på 8 lokaliteter i den fynske underregion. Tidligere fandtes den med sikkerhed på yderligere 46 lokaliteter. De 8 eksisterende bestande (FA/HT; FA/HT, & BKS) er ved Katrinebjerg (28), Lindeskov (31), Nybygdgårde (32), Palleshave (32), Bolteskov (31), Orte (28), Skydebjerg (28) og Båring Skov (28). I alt er optalt 963 blomstrende skud i 183 klynger med den største bestand ved Orte (338/68) – her er også noteret det længste skud (1,45 m). Dansk flora har ligesom Dansk Feltflora 30-80 cm, mens Bildatlas der Farn- und Blütenpflanzen Deutschlands har 30-100 (-120 cm). Højden afhænger især af skuddets placering i eller uden for det slåede område af vejkanten! Ved Båring Skov er én klynge optalt til at omfatte hele 40 blomstrende skud. Alle fynske bestande er opsøgt i 2006, men der er kun ét genfund ud over de 7 hidtil kendte bestande – ved Båring Skov synes den sidst set under NF’s ekskursion den 17. august 1919 (P.J. Pedersen skriver dog ”i Baaring Skov”). ”Havrebjerggyden i Orte-området” (28) (BKS 2002) er ikke identisk med Orte, men derimod formentlig med Skydebjerg (Havrebjerggyden forløber fra Orte mod Skydebjerg).
Ved Grønderup (32) var der endnu 7 klynger af Fjer-Knopurt i 1989, men siden er her sket vejudvidelse (ligesom mange andre steder). Denne lokalitet N f. Grønderup Skov er identisk med Wendtsminde Skole (H.C. Hansen 1955) (= Grønderup Skole) – her på adressen Fagsted 18 var der skole indtil 1966. Det seneste fund fra Nordfyn (29) var ved Ubberud i 1948 (H.C. Hansen), mens det på Nordøstfyn (30) var ved Lundsgård og Lille Viby i 1800-tallet. En nyere angivelse (1994) fra Søholm (28) har næppe noget på sig, ligesom den savnes helt fra de fynske sydhavsøer (33, 34). Svend Andersens angivelse i 1912 fra ”Rijtsmose v. Brahetrolleborg” i NF’s arkiv har ikke kunnet placeres konkret – heller ikke ved forespørgsel til Brahetrolleborg Lokalarkiv (der kan også være tale om ”Rytsmose” – kan nogen hjælpe?). I Vejle Amt blev den for nyligt fundet på godt et kvart hundrede nye lokaliteter – især på gamle vejkanter omkring landsbyer (BVP & JR). Det samme kan siges om de 8 recente fynske bestande. Samt om 2 af de 3 nye jyske fund i Vejerslev Skov ved Hvorslev nær Bjerringbro og i Naldmadebro ved Gråsten (begge AM & TRM). Bladene er tandede, men det kan være svært at se – og det er måske en forvirrende simplificering, når ”alle blade hele, elliptiske, nedre stilkede; rand tandet” i Dansk Feltflora er blevet til ”hele, elliptiske blade” i Dansk flora. Arten bestøves tilsyneladende af bier.
*Pomerans-Høgeurt (Pilosella aurantiaca ssp. aurantiaca)
På Langeland (alle 34) er man mere begejstret for denne kønne art i græsplænen end for vandrere på øhavsstier: Rødby ved Tranekær (BKS) samt 2 steder i Ristinge-området (begge EJ). Også på Hindsholm (begge 30) kan man lide den: Nyt fund i græsplænen ved Midskovs fhv. skole (BKS) samt et mere velkendt i Evalds græsplæne på Fyns Hoved (EJ). Blandt andre fund kan nævnes en tusindtallig bestand på bakken over Dalum Kloster i Odense (29) (HT) (så der er flere høgeurter her end nonner i hele Danmark), ligesom der stadig er en lignende enorm bestand i brakmarken V f. Urup Dam (30) (ER & HT). Også fx set på en vejkant i bebyggelsen ”Søparken” ved Stenløsevej i Odense (29) (VBD/HT), på et overdrevslignende græsareal (med Gul Engmyre!) ved motorvejen også i AFD-rude 3828 Dalum (29) (HT) samt på en brakmark med jordbunker ved Margretelund mellem Slude og Øksendrup (31) (BKS). Hertil på den nu uhyre tamme Bredebro St. i Sønderjylland (BKS & HT).
Bredbladet Høgeurt (Hieracium sect. Sabauda)
Nyt fund i den sydlige del af Stenodde Skov på Tåsinge (32) (TB). Hieracium virgultorum, for den er det vel, synes udpræget sydøstlig i den fynske underregion (smlg. kortet hos J.C. Schou). Vil Atlas Flora Danica ændre på det?
*Vingekurv (Helminthotheca echioides)
Et interessant genfund for SØ-Tåsinge som naturaliseret i kanten af en rørsump ved gården Stabolt Ø f. Bjerreby (32) (TB) – sidst noteret fra området i en kløvermark ved netop Bjerreby på DBF’s ekskursion til Tåsinge den 7. august 1956 under ledelse af makkerparret Hansen & Sandermann. Pudsigt nok er der endnu en kløvermark på stedet. I NF’s arkiv fra Sydfyn (begge 32) også angivet fra Skovsbo Holdeplads (Svend Andersen 1925) og Thurø (H.C. Hansen 1943). Dansk Feltflora har den som temmelig sjældent indslæbt til ruderater samt græs- og bælgplantemarker (dog ikke på Langeland (34)), hvilket er blevet til meget sjælden i hele landet som ukrudt i marker i Dansk flora. I sin mediterrane hjemstavn vokser den fx i olivenlunde og langs vandløb. De øvre blade sidder ind til stænglen – deraf navnet.
Hundesalat (Leontodon taraxacoides)
En lille klynge med ex. med lysegule randkroner er set i ”Reservatet” ved Gyldensten (29), hvor arten er udbredt og tusindtallig på de relativt højtliggende flader mellem grøblerne (FA/HT). Mange er der også fx på ”Måle Strand” på Hindsholm (30) (BKS; HT; VDA). Iflg. Dansk flora er den meget sjælden, men den er forlængst taget af rødlisten. Så man kan roligt skuffe den på terrassen på Mølleløkken 85 i Kerteminde (30) (BKS).
*Strand-Salat (Lactuca tatarica)
Moderne genfund på Avernaks sydkyst (32) (SN/EEE) – også set her for nyligt af TRN ca. midtfor. Stadig sjælden i det nordfynske område, hvor den er set med få planter omkring årtusindeskiftet på kysten Ø f. Strib, men V f. den åbne del af Røjle Klint (28) (AM & TRM). På Drætteholm ved Dræet ved Æbelø (29) er den sidst set i 1986 (EWe) – siden indtog skarverne den unge ø. Mangler endnu fra d. 30, 31, 33 og 34.
*Kæmpesalat (Cicerbita macrophylla)
Spændende genfund med ca. 100 blomstrende ex. over ca. 100 m2 i N-brynet af Sejerskov samt et andet sted ved Hans Appels Vej i Odenses bydel Fruens Bøge (29) (BG; HT) – først antaget forvildet fra det nærliggende, relativt moderne Johnson Institut, hvor den findes i græsplænen (HT). Men idet salig Rostrup angiver den fra netop Fruens Bøge for omkring et sekel siden, må vi antage, at planten var der før haven. Arten er ikke nævnt i kurvblomstspecialisten Hans V. Hansens Liste over vilde planter i Odenses sydvestlige del (1984), men Bjarne Green kender den herfra omkring 1986 også (”for 20 år siden”), ligesom formandens svoger fremviste den for formanden i Fruens Bøge omkring 1980 (TRN). I den fynske underregion mærkværdigvis i øvrigt kun kendt fra Østfyn (31). Også set på en grøftekant mellem Fredensborg og Hillerød (BG). H.V. Hansen – en efterkommer af Anton Andersen – er i øvrigt ved at opdatere sin ovennævnte liste, så det er bare med at fodre ham med nye fund!
Kær-Svinemælk (Sonchus palustris)
Ét ex. i det nedlagte gartneri Hunderup S f. Bullerup (30) (BKS), ligesom der er en række mere naturprægede fund i fx FA’s vandmiljøovervågning (alle FA/JH). Af lokaliteter med store bestande kan nævnes Storeø ved Nærå Strand (DOF/TV 2005).
Skebladfamilien (Alismataceae)
Alm. Pilblad (Sagittaria sagittifolia) (X)
Udbredt i Odense Å i AFD-rude 3727 Bellinge, men sjælden i 3828 Dalum – næppe kun pga. mere urbanisering? Lille bestand ud for den store sø over for bebyggelsen Søparken N f. Stenløse Skov samt en lidt større under cykelbroen nær klosteret (HT; også JUC 1993). Om sidstnævnte meddeler kan oplyses, at han i 1985 gik gennem den græske lufthavnskontrol med en skarpladt dolk – det var før Al-Qaeda. Hjertebladet Vandaks er slet ikke fundet i 3828 – heller ikke i Fyns Amts registreringer – bortset fra løsrevet under skybruddet 26. august (HT). Alm. Pilblad er i Fyns Amt pt. kun kendt fra Odense Å, hvor den iflg. skoleinspektør L.H. Lorenzen i midten af forrige århundrede fandtes fra Vittinge Flægskov (32) til Kratholm ved Bellinge (29). Til gengæld er den ikke set i Vindinge Å i næsten 100 år – hvem genfinder den her?
Brudelys (Butomus umbellatus)
Ét blomstrende ex. i Odense Å (eller rettere Flod – især under det ovennænvte skybrud) ved Dalum papirfabrik (29) (HT) – eneste sted i Odense Å i AFD-rude 3828 Dalum? Derimod er også denne art udbredt i 3727 Bellinge. I Søholm Sø ved Glamsbjerg (28) er den set igen (FA/JH) – her blev dens dybdegrænse i 2004 målt til 1,3 m (FA/JH & LHi). Endelig kan nævnes et nyere fund fra gadekæret i Gesinge på Tåsinge (32) (SN/EEE 2002, foto). Noteret fra Taersminde på Tåsinge (32) i 1900. Synes forsvundet fra gadekæret i Avnslev Overby (31) (HT)? Gadekæret i Nederby er derimod gået over sine bredder.
Alm. Søpryd (Baldellia ranunculoides)
Overraskende genfund for ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31), hvor enkelte ex. er set i kanten af et yngre vandhul (HT). Belagt af Svend Andersen i Dansk Herbarium fra Langemose ved Ullerslev (31) i 1929. Fra Østfyn (alle 31) foreligger i øvrigt kun ældre fund (alle formentlig før 2. verdenskrig) fra følgende lokaliteter: Mose ved Bøgeskov, Fjellerup Sø, Flødstrup Sø, mose ved Skabohuse, Strandmose N f. Nyborg og Østerø. Genblomstring (efter den første blomstring i juni) efter heftig regn den 10. august i Urup Dam (30), men atter afblomstret dagen efter (HT)! Dansk flora har naturligvis kun Søpryd.
Frøbidfamilien (Hydrocharitaceae)
Frøbid (Hydrocharis morsus-ranae)
Nye fund i et vandhul SØ f. Gelsted (28) tusindtalligt med Liden Andemad (HT), som udbredt i mindre vandhuller (gamle tørvegrave?) i Flemløse Grave (28) (TRN), i en sidegrøft Serup Mose Ø f. Søndersø (29) (FA/HT), i små vandhuller (1. verdenskrigs tørvegrave?) i mosen med meget Kær-Mangeløv ved Røjerup Sø (også i kanten af selve søen) ved Langeskov (30) (HT) og i sø nr. 20 ved Skovhaver V f. Arreskov Sø (32) (FA/JH). Moderne genfund er der fx i Holmdrup Stævning (32) som fåtallig (FA/HT) (også FA/HT 1999, ligesom den er belagt herfra i Dansk Herbarium i 1941). Mangler på Ærø (33), hvorimod den i Jylland fx er set i den vandfyldte ringgrav omkring ruinen efter Trøjborg (BKS & HT).
Vandaksfamilien (Potamogetonaceae)
Vejbred-Vandaks (Potamogeton coloratus)
2 gange 1 m2 plus en mindre klynge i det naturgenoprettede kalkkær S f. markvejen i Urup Dam (30) (FA/HT) tyder på, at den er ved at generobre tabt terræn. Også i små lavninger N f. markvejen (ER; FA/HT).
Kruset Vandaks (Potamogeton crispus)
Registreret med en samlet dækningsgrad på 46% for Arreskov Sø (32) og en dybdegrænse på 3,25 m (FA/JH).
Spinkel Vandaks (Potamogeton pusillus)
Tilsyneladende ny for Langeland (34) i Fredmose ved Sædballe (FA/JH) og dermed kendt fra alle distrikter i den fynske underregion. Muligvis dog også kendt fra en kanal ved pumpestationen Ø f. Næshoved i Klavsebølle-ruden (34) (TB) – under verificering i AFD. Fra Nordfyn har den næppe nogensinde været meldt, men her er den set i 2 vandhuller, der indgik i rapporten ”Miljøtilstanden i 110 fynske småsøer og vandhuller 1997-2000” af Anette Fog og Peter Wiberg-Larsen (Fyns Amt, 2002): Nr. 54 ved Nielstrupvej 72 og nr. 70 branddam ved Østerballe Vandværk (begge 29) (begge FA/AFo & MN, mest fund fra 1999 og 2000). I 2006 er den også set i ”Savværkssøen” (sø nr. 7.1) S f. Davinde (30), ligesom den er registreret som den dominerende art i Arreskov Sø (32) (begge FA/JH). Det samlede billede af de 2 små Vandaks-arter forplumres af, at Liden Vandaks tidligere bar det samme latinske navn, mens nærværende art hed P. panormitanus.
Butbladet Vandaks (Potamogeton obtusifolius)
Nye fund i et vandhul i moseområdet N f. Vissenbjerg ved Bodebjerg (28) (TRN) samt i ”Savværkssøen” (sø nr. 7.1) S f. Davinde og i ”Krebsesø” (sø nr. 27) ved Stenstrup (32) (begge FA/JH). Det i 2005 meldte genfund i Odense Å (29) med fx Kruset og Hjertebladet Vandaks må desværre forkastes. Det er den gl. red. selv, der står for pinligheden: De 3 ex. viste sig at være unge individer af Kruset Skræppe, uhauhauhauha. Dermed synes arten stadig sidst taget af reservelæge Otto Møller i Odense Å i 1894 (belæg). Dette forsøg på fusk bør straffes. Savnes i Fyns Amt fra de fynske sydhavsøer (33, 34).
Spidsbladet Vandaks (Potamogeton acutifolius)
Overraskende nyt fund med en pæn bestand i et gammelt vandhul i en markkant mellem den gamle og den nye del af Odense/Syddansk Universitet (29) (HT, conf. ASo). I 2000 nyfundet i én af 110 inventerede småsøer (FA/AFo 2000): Den lange sø ”Grovensmose” i bunden af smeltevandsdalen i Brangstrup Mark lige S f. Ringe (32). Det senest kendte fund i Fyns Amt er ellers en angivelse fra en dam på Margård Mark (29) i 1909 af Anton Andersen. Fra det nye årtusinde er der nye danske fund i en oprenset agerdam ved Roskilde (DBF/SGC 2001) og i en klarvandet drængrøft i Tøndermarsken (FS 2002) – også i 2006 set i kanaler i Sønderjylland (VDA). Savnes fra Østfyn (31) og Sydhavsøerne (33, 34).
Havgræsfamilien (Ruppiaceae)
Langstilket Havgræs (Ruppia cirrhosa)
Nye fund i den nu vandfyldte fyldgrav bag Kattegat-dæmningen i ”Reservatet” ved Gyldensten (29) (FA/HT) og i vandhul nr. 66 på Ærøshale ved Marstal (33) (FA/JH) – der er belæg i Dansk Herbarium ligeledes fra Ærøshale i 1943, hvor Johs. Gröntved fandt den i mængde her. Et fund i det lille nor ved Sommerodde på Bågø (28) (TRN 2004) er konfirmeret i AFD. Der er en tæt bestand i en lagune ved Flammosegård nær roden af Hindsholm (30) (FA/HT) – også set her i 1984 af Per Stidsen. Havgræsset i Odense Fjord skal vi lige have i blomst, Kurt Due.
Vandkransfamilien (Zannichelliaceae)
Stilket Vandkrans (Zannichellia pedunculata)
Stedvis dominerende i Arreskov Sø (32) (FA/JH), ligesom den er nyfundet i en fhv. andedam i den nordlige del af Tryggelev Nor (34) (FA/HT).
Krybende Vandkrans (Zannichellia repens)
Nye fund i sø nr. 18 ved Sandholt Slot (32) (FA/JH) samt i et vandhul anvendt som pissoir af kvierne i ”Reservatet” ved Gyldensten (29) (FA/HT), så nogen næringsbelastning kan den tåle. Hertil atter i Søholm Sø (28) i lighed med Kredsbladet Vandranunkel (FA/JH).
Bændeltangfamilien (Zosteraceae)
Ålegræs (Zostera marina)
Eksempel på en økologisk katastrofe: Vor moderne tids fornyede deroute for Ålegræs i Odense Fjord (29/30), som skildret i Kurt Due Johansens flotte fjordbog. På en kajaktur i det mest oprindelige arkipelag mod NV (i Nordfyns Kommune) (29) blev arten kun set ilanddrevet enkelte steder (Kyholm og Trindelen) (FA/HT). Kurt Dues angivelser kan kun suppleres med enkelte oplysninger: Der findes belagte fund (begge 29) fra Odense Fjord i Dansk Herbarium (1847) og ved Klintebjerg i J.C. Poulsens herbarium (lidt senere i samme århundrede).
Sivfamilien (Juncaceae)
Butblomstret Siv (Juncus subnodulosus)
Nyt fund med ca. 10 m2 i ét tæppe i den centrale og vådeste del af ”Langemose” SØ f. Ullerslev (31) (FA/HT), hvor den i 2004 blev genfundet i NØ-delen af mosen. Herefter får det betvivlede fund sammesteds i 1980 ved en yngre botaniker (HT) et lidt større skær af sandsynlighed over sig. Apropos våd, så er ”Langemose” primo 2007 blevet til en sø. En ny delbestand er set i den centrale del af Serup Mose Ø f. Søndersø (29) med ca. 25 strå incl. ét blomstrende (FA/HT) – vel græsset endnu i ca. 1970 (jf. gamle hegnspæle). Der er endnu en stor bestand i ekstremrigkæret mod N, men her er græsning nu også opgivet.
Klæg-Siv (Juncus ranarius)
Genfundet på Torø i Lillebælt (28), hvor den sidst synes set i 1966 (Alfred & Anfred, Hansen & Pedersen), flere steder på strandengen mod N (TRN). Iflg. Per Hartvig overalt i AFD-ruderne omkring Kerteminde (alle 30) (alle PH & VDA). Så er det måske Tudse-Siv, vi skal til at skrive om? Vi burde nok gemme nogle antagelige fund af Klæg-Siv (fx fra Hovedsø-området på Avernakø (32) (HT)) til senere brug. Derimod er et nyere fund fra strandengen Digerne mod V på Bjørnø (32) (HT 2005) konfirmeret i AFD – ikke med i Wessbergs ø-flora. Den spinkle Tudse-Sivlignende art (men med butte indre blosterblade) er endelig også rekonfirmeret fra Skovhaverne S f. Nordenhuse (31) (HT 2005), hvor Karen Thingsgaard tog den i 1992. Om den så har overlevet stormfloden, er en anden sag.
Stor Frytle (Luzula sylvatica)
Endnu en hjemmehørende art, der er gået ruderalt: Søndersø fyldplads (29) (BKS 2005-2006).
Dagblomstfamilien (Commelinaceae)
*Asiatisk Dagblomst (Commelina communis)
Genfundet som forvildet på Sydfyn (32) på Svendborg fyldplads (BKS). I Dansk Herbarium er der 2 belagte fund fra netop Sydfyn (begge 32): Skårup (1933) og Fåborg (1939). Der er til gengæld ikke omtalt andre fynske fund i TBU-arkivet, hvorimod der er 8 fund V f. Lillebælt og 8 fund Ø f. Storebælt med mange belagte fund omkring 1930 – fx fra Sojakagefabrikken i 1928 (fabrikken eksisterede på Islands Brygge, fra ØK grundlagde den i 1909, til den blev brækket ned eller rettere miljøsaneret i 1999-2000 til 100.000 ton asfalt, beton, jern, mursten oa.). Det første danske fund er fra København i 1911 (med belæg). Commelina, en slægt med 150 arter, har énsymmetriske blomster, hvor de bageste kronblade er forstørrede.
Halvgræsfamilien (Cyperaceae)
Børste-Kogleaks (Isolepis setaceus)
Nye fund af denne pudsige art på omdriftsarealer i Føns Vang (28) (LC) samt ved Ringe Sø (31) (PoR) og ved Stokkebæks ydre løb ud for Dyregård (31) (FA/JH 2004). Fra Brændeå’s dal ved Kerte (28) er den belagt i Dansk Herbarium i 1877 – nu er den genfundet i ådalen nær Kerte Vandværk (28) (FA/EA (worker)). Hertil er set mindst 5 totter i et lille væld i foden af den V-exp. skrænt ved Nyfæste (28) (HT) i samme AFD-rude.
Fladtrykt Kogleaks (Blysmus compressus)
Genfund for Nærå Strand på Nørreby Hals (29) i mængde nær en afvandingsgrøft (FA/HT), idet den første gang er noteret fra området af Anton Andersen i 1896 (”Klinte Strand”). Dette fund antyder (men beviser næppe), at Andersen også så Lav Hindebæger ved Nærå Strand, idet han i sin Nordfyns Flora omtaler ligheden mellem vegetationen på en sylteng ved Hofmansgave og strandengene ved Klinte.
Rødbrun Kogleaks (Blysmus rufus)
Formen bifolius, der iflg. J.C. Schous De Danske Halvgræsser optræder på særlig næringsrig bund, er set i Flægen ved Tybrind (28) (FA/JRS). Den er kraftigere og har 2 løvbladlignende støtteblade, hvoraf det nederste er betydeligt længere end blomsterstanden og rettet i forlængelse af stænglen, så blomsterstanden synes sidestillet.
Sort Skæne (Schoenus nigricans) (R)
I Lisbjerg Mose (29) er optalt i alt 27 tuer (heraf 19 blomstrende) med i alt 94 blomstrende skud (FA/HT). I 2002 var de samme tal 35 tuer, hvoraf 13 blomstrende med 146 blomsterbærende stængler i Lisbjerg Mose (29) (FA/HT). I 2000 var de samme tal 45, 25 og 395 (FA/HT & NKP), så der er desværre tilbagegang at spore. Omend en lille fremgang for blomstrende ex. fra 2002 til 2006. Sort Skæne er i vinteren 2007 udkommet på et frimærke fra Irland, så her er den også – men mon ikke den økonomiske opblomstring også har kostet nogle lokaliteter i Eire?
Hvas Avneknippe (Cladium mariscus)
Stadig ved ”Måle Strand” på Hindsholm (30) (VDA), ligesom den er udbredt i Fredmose ved Sædballe (34) (FA/EA; FA/HT).
Tvebo Star (Carex dioica)
I Lisbjerg Mose (29) med nogle hermafroditiske ex. (FA/HT). Også set i mosen NV f. Hudevad (”Hudevad Kær”) (30) (DBF/EWu & HT). I Jylland fx endnu i Holme Å’s dal ved Høllund Bro (DBF/BVP & IN).
Loppe-Star (Carex pulicaris)
Som vanligt i Lindquist-felterne i Lisbjerg Mose (29) og Urup Dam (30) (begge FA/HT), hvor den besværliggør (men også sætter kolorit på) pinpointanalysen med sine svingellignende bladskud.
Trindstænglet Star (Carex diandra)
Genfundet i Brændeå’s dal ved Kerte Vandværk (28) (FA/EA), idet den nævnes af Wiinstedt fra Kerte Mølleknap i 1917. I vældet nær vandværket er også set Stjerne-Star (Carex echinata) (FA/EA), som dog i det mindste tidligere også optrådte 2 andre steder mellem Kerte Bro og Åbro (begge FA/HT 1986).
Tue-Star (Carex caespitosa)
Spændende nyt fund i Odense Å’s dal ved Fruens Bøge (29) med få ex. i resterne af et rigkær (HVH). Den drænede og tilgroende eng, der dog gennemskæres af en sumpet sti, bør plejes. Noget opstrøms åen er der stadig en stor bestand på ”Præsteengen” ved Stenløse Skov (29) (VBD/HT). Hertil ny for vældet i den inderste del af Nærå Strand (FA/JRS & USM 2004).
Bleg Star (Carex pallescens)
Tilsyneladende ny for ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) med en lille bestand i et slåenkrat i frimærkedalen (FA/HT) – ikke meldt herfra af Svend Andersen. 2 ex. (og ét i en nærliggende rydning i egeskov) i løvkrat med Ask i Brændeå’s dal nedstrøms Kerte Bro (28) med meget Sanikel og Aks-Rapunsel (HT) – set i nærheden i Kerte Kohave (dvs. Ørsbjerg Skov) (28) på DBF’s ekskursion i 1930. Endvidere et nyere fund med en pæn bestand på en grøfteskrænt ved Ernebjerg Skov (29) med fx Gulgrøn Løvefod, Hirse-Star og Maj-Gøgeurt (HT 2004) – kan være set her tidligere (PoR). Iflg. CORINE i habitatnaturtype 6230, således også i Letland: På hjemvejen fra turen til grænsen mod Putins Rusland gjorde vi holdt ved den største (efter sovjetmagtens dræning af en pæn del af Lubans Ezers) af Letlands utallige søer, Razna Ezers (DBF 2004). For vegetationsfanatikere var der her også en klat 6230 (surt græsland på silicium) i et kratbryn med typiske arter som Tormentil, Bleg Star og Katteskæg – endnu velkendte fra vort vemodige hjemland, før gyllen får rigtigt fat. I Fyns Amt optræder Bleg Star fx i ”Rødme Svinehaver” (32) i 6230 og på det tilgroende overdrev ved Rolsted (30), hvor der dog nærmere er tale om 6410 (Blåtop-eng), men med flere 6230-arter (begge FA/HT 2004). Iflg. Næsborg også på muldbund i bøgeskove.
Udspilet Star (Carex extensa)
Ca. 20 pæne tuer på nyt land i Noret ved Dyreborg ud for Knoldsand (32) med ca. 10 tuer af Strand-Siv (HT) – på Knoldsand er disse 2 arter almindelige: Min. 3000 Udspilet Star, så dens rolle er ikke udspillet her. Af lokaliteter med moderne genfund kan nævnes Drejet ved Torøhuse (28) (FA/HT), strandkanten N f. engen med skotsk højlandskvæg på Langø (30) med ét ex. (BKS), Monnet på Tåsinge (32) (DBF/LC & TRN) og Ærøshale ved Marstal (33) (FA/JH).
Høst-Star (Carex serotina ssp. pulchella)
Måske dette taxon i et par lavninger i den nordvestlige del af Tryggelev Nor (34) med fx meget Smalbladet Kæruld (HT). Iflg. Henry Nielsen findes Høst-Star på Langeland i det mindste ved stranden ud for Næbbeskov (34). Der savnes belæg i Dansk Herbarium fra Nordøstfyn (30) og Sydhavsøerne (33, 34), men er denne oplysning kurant?
Fjernakset Star (Carex distans)
Tilsyneladende hidtil ukendt fra krumodden mellem Nordskov og Mejløs nordspids (30) med mange Udspilet Star (BKS). 4 tuer er set på det store græssede areal i Fjordmarken V f. kalkkæret (29) (FA/HT) – her skal man dog ikke rende rundt i fuglenes yngletid. Ligeledes ved Odense Fjord én tue i Bispeeng (29), hvor græsningen ikke fungerer (FA/HT). Ét ex. ved Drejet S f. Nordenhuse (31) er ny for ruden (HT).
*Kæmpe-Star (Carex pendula)
3 individer spredt i en ellesump ved Lindved Å nær Blangstedgård (29) (FA/JH) – vel lig Ole Runges lokalitet. Spontan i lerede væld i jyske skovkløfter i d. 21, 25, 47, 48 og 52. Findes også på Azorerne (Erik Vinther, foredrag 5. december), som dog regnes for at være den endemiske var. myosuroides, der også findes på Madeira.
Vår-Star (Carex caryophyllea)
Nyt fund i en hegnskant ud mod Bogensøvej ved strandengen ved Dalby Bugt (30) (BKS). Genfundet på et SV-exp. græsset magert overdrev på Klakkebjerg oven for Brændeå (28) i familierækkevidde fra bord- og bænkearrangementet (HT) – angivet fra Kerte Bakker af Wiinstedt i 1917. Hertil et nyere fund fra overdrevet ved Salmenor (34) (FA/JRS 2004) – arten bør vel omgraderes fra meget sjælden til sjælden på Langeland.
Græsfamilien (Poaceae)
Skov-Svingel (Festuca altissima)
Første fund på Fyn den 22. juni på en skovklædt vejskrænt ved Dyredvej mellem Skallebølle og Tommerup St.by (29) (BKS). Trods en vrangvillig lodsejer er bestanden siden optalt rimeligt grundigt til ca. 3000 tuer (HT) – herunder ikke mindst i den bag vejskrænten beliggende bøgeskov, hvor arten dominerer urtelaget. Heriblandt en uforstyrret skovkløft (vejen med den nævnte vejskrænt er vel i sin tid ført gennem en lignende uforstyrret skovkløft!?). Blandt følgearterne er Druemunke, Aks-Rapunsel og Nikkende Hullæbe samt svampene Rødgul Pigsvamp og Koglerørhat. Lokaliteten bør omgående fredes, inden den i sin helhed bliver brugt til motocross og trial. Et i Dansk Herbarium belagt fund fra Glorup Have (31) (P.J. Pedersen, juli 1905, det. C.H. Ostenfeld) baserer sig på en bestand indslæbt med græsfrø (det bør ganske vist afprøves!).
Dansk flora angiver arten med den ofte noget énsidige top som hist og her i Østjylland (fx i mængder i Engelsholm Sønderskov Ø f. Billund (GF/PNN & TP)), men sjælden eller manglende i resten af landet (dog er den rigelig i Møns Klinteskov, hvor den er fredet). Totaludbredelsen skal være splittet centraleuropæisk med et montant præg efter Pedersen (1974) i TBU nr. 39a – den er nu snarere eurasiatisk. Ved Østersøen ledsager den bøgeskove med Asperulo-Fagetum (ved Dyredvej er der lidt Skovmærke på plateauet, dvs. oven for skovkløfterne). I Sverige forekommer den fra Skåne til Ångermanland, men den er sjælden (fx i skove omkring Østersøen (Mats Gustafsson, foredrag 11/3)) og med store huller i udbredelsen. Unsere deutschen Freunde har den også som menneskespredt i alléer og haver.
Strand-Svingel (Festuca arundinacea var. arundinacea)
Ny for Trindelen i Odense Fjord (29) mod V med Rød Svingel og Alm. Kvik (FA/HT).
Én kæmpetue af Strand-Svingel på Køstrup fyldplads (28) var angrebet af Meldrøjer (BKS & HT).
Stortoppet Rapgræs (Poa palustris)
Ny for den hindsholmske halvø Skoven (30) i kanten af et pilekrat i halvøens udbredte agerland (AM & TRM).
Tæppegræs (Catabrosa aquatica)
I ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) nu også i vandhullet ved pumpestationen – på det andet fredede frimærke mod V er den stedvis dominerende art i vandhullet og i den sumpede del af dalen (FA/HT).
Alm. Hjertegræs (Briza media)
Nyt fund på en vold under en kystskrænt yderst på Nørreby Hals ved Nærå Strand (29) med fx Mark-Tusindgylden (FA/HT).
*Sitka-Hejre (Bromus sitchensis)
Nyt fund i kanten af engen nær udløbet af Kavslunde Å (31) (BKS) som det 7. fund i Underregion Fyn, hvor den blev set første gang forvildet i en tidligere grusgrav ved Lakkendrup Mark (31) (PoR 2000). Bør også kunne findes i d. 28, 32, 33 og 34, idet den synes under spredning via foderstoffirmaerne.
Dunet Havre (Avenula pubescens)
Endnu et par pæne klynger på strandoverdrevet N f. Rudbæks Bakke ved Strib (28) (FA/HT), men under tilgroning med Rynket Rose. Arten findes også på vejskrænter i nærheden (vel oprindeligt udsået her?) og spredt herfra (næppe omvendt?). Dog kendt fra området siden DBF’s spadseretur i 1925 under ledelse af Knud Wiinstedt.
Østersø-Hjælme (Ammophila arenaria x Calamagrostis epigeios)
Endnu flotte bestande på Spodsbjerg Drej (34) med fx Marehalm og Strand-Kvik samt i det mindste den ene forældreart (Sand-Hjælme) (HT). Kendt fra østkysten af Langeland siden midten af 1800-tallet (M.T. Lange), og specifikt angivet fra Spodsbjerg af Anfred Pedersen i 1959. H.C. Hansen har den ene forældreart (hjælmen) fra Spodsbjerg i 1920. Østersø-Hjælme er måske hyppigere end forældrearterne på Langeland – og breder sig ihvertfald langs kysten ved rhizomspredning. Nm. subarenaria af hybriden er kendt fra alle TBU-distrikter i underregion Fyn excl. d. 29. Denne intergeneriske hybrid har fået navnet Østersøhjælme (i ét ord) i Dansk flora, og det kan der være en vis fornuft i. Har Linné da ikke levet forgæves?
Sand-Rottehale (Phleum arenarium)
Nyt fund på Feddet ved Kerteminde (30) (BKS) som det andet fund af arten på Nordøstfyn. Feddet er identisk med Sydstrand, hvor man om sommeren nemt kan overse planter pga. en anden form for kønne planter. Af de velkendte bestande er ”Flyvesandet” (29) (FA/HT) checket med positivt resultat i 2006. Endvidere kun kendt fra Vestfyn (28) og Langeland (34).
*Ager-Rævehale (Alopecurus myosuroides)
Nye fund i Odense (begge 29) ved gadekrydsene Bogensevej/Næsbyvej (BKS) og Sejerskovvej/Stenløsevej (HT) – vel indslæbt med potente græsfrøblandinger til vejkant hhv. vejskrænt. Dog kendt fra Odense, siden Anton Andersen så den foran Victoriamøllen i 1909. Hertil nye fund i marker ved Farlebjerghus S f. Andebølle Mose (29) (PoR) og Ø f. Sinebjerg Skov (32) (HT). Mest udbredt på Langeland (begge 34), hvor den er nyfundet i kanten af en kornmark nær indgangen til Sydlangelands nye containerplads ved Helsnedvej – således står den pudsigt nok også ved den gamle containerplads ved Voster (begge HT).
Spidshale (Parapholis strigosa)
Nyt fund med en pæn bestand i ”Reservatet” ved Gyldensten (29) – den ikke opdyrkede, vestlige del af Orestrand – på delvist opkørt og delvist optrampet bund lige S f. dæmningen ud mod Kattegat med fx Strand-Firling, Liden Tusindgylden, Strand-Rødtop og Fliget Vejbred (FA/HT). Et i 1963 belagt fund fra Store Stegø (29) lidt mod V bør forsøges genopstøvet – der er dog søgt forgæves efter Strand-Rødtop (FA/HT), som også blev taget der i 1963 (et lille parti med fint græsset strandeng findes stadig).
Blåtop (Molinia coerulea)
En hidtil ukendt blåtopeng med fx Hundesalat og Blågrå Siv er konstateret SV f. Langemose ved ”Måle Strand” på Hindsholm (30) (HT) – spændende, om den kommer til at indgå i Hverringes naturplan! Også set af selveste Per Hartvig et hemmeligt sted i Brockdorff-ruden (30) – mange flere spændende fund fra Hindsholm vil blive publiceret i Atlas Flora Danica om føje år (tidligst 2010)! Savnes fra Nordøstfyn i Dansk Herbarium (så her er chancen) – ligesom fra Ærø (33), hvor den imidlertid aldrig er set.
Katteskæg (Nardus stricta)
Ny for overdrevet ved Hylken Mølle ved Brændeå (28) med ca. 10 m2 på en skrænt mod SV (FA/HT). Nye for lokaliteten er også fx Knold-Ranunkel, Kornet Stenbræk og Læge-Ærenpris (FA/HT), så der manglede et forsommerbesøg (det foregik godt nok i en ubehagelig kugleregn, så man følte sig som Ceausescu). Arten findes også på hedeprægede strandoverdrev – fx i Maden på Helnæs (28) (HT) og på Monnet på Tåsinge (32) (DBF/LC & TRN).
*Alm. Vadegræs (Spartina xtownsendii)
I 2005 ny for Fyns Amt med enkelte skud på en ugræsset salteng Ø f. Nærå Strand (= Flyvesandet mod V under fugletårnet) (29) (CH). Nu også med ca. 15 m2 over 50 m på den mest langstrakte barriereø i NØ-delen af Nærå Strand (FA/HT). Et spændende fund, men plantegeografisk set er udplantningen af Vadegræs en katastrofe. Den første udplantning i Danmark foregik ved Vadehavet i 1931 og 1932 – i øvrigt under vejledning af den kendte botaniker C.A. Jørgensen efter dennes studierejse til Holland. Den fynske bestand af denne invasive art bør reelt set opgraves hurtigst muligt, men spændende er det da, hvordan spredningen foregår. Dansk flora udnøgler i modsætning til Dansk Feltflora både Alm. og Engelsk Vadegræs – Hut ab!
*Liden Fingeraks (Digitaria ischaemum)
Nye fund 2 steder ved den nedlagte jernbane ved Flemløse (begge 28) samt på en smal vejkant langs en sprøjtet juletræsplantage ved Jordløse (32) (alle TRN). På 2 ruderattossers røvtriste ruderattur til Sydvestjylland blev den trods alt også set på baneterræn ved Bredebro St. og på Vester Gammelby losseplads (begge BKS & HT).
*Stor Skærmaks (Setaria viridis var. major)
Denne markante varietet er formentlig fundet 2 steder i Kerte-ruden (begge 28): På en skrænt i den fhv. grusgrav ved Bjergebo og på en jordbunke ved ? i udkanten af Gelsted (28) (begge HT, det. BKS). Varieteten er en høj (60-130 cm), bredbladet urt med en 10-25 cm lang, tyk top (kun 4-8 cm hos nominatarten), hvorved den ofte forveksles med Kolbehirse. Den Nye Nordiske Flora accepterer denne varietet, omend der er overgangsformer. NF’s arkiv har den fra Assens havn (28) (1924), Nyborg havn og Østerø (begge 31) (1924 og 1932) samt et ruderat ved Svendborg og Svanninge Mark (begge 32) (1907 og 1909) – alle set af den legendariske fynske feltbotaniker Svend Andersen.
*Kolbehirse (Setaria italica)
Nyt fund i en opbrudt vej ved Rynkeby Mølle (31) med fx Kantbæger og Blågrøn Skærmaks (PoR). Hertil et moderne genfund på Klintholm losseplads (31) (PoR).
*Ægte Durra (Sorghum bicolor)
Nyt fund på Svendborg fyldplads (32) (BKS). Hertil et moderne genfund på Årslev fyldplads (30) (BKS; HT). Denne art fra tropisk Afrika er større end Vild Durra og savnes i den fynske underregion endnu fra Vestfyn (28), Østfyn (31) og Sydhavsøerne (33, 34). Vestenbælts er den set på Skanderborg losseplads (BKS & HT 2005). Det første danske fund hidrører fra Islands Brygge på Amager i 1932 (belæg).
*Sort Bambus (Sinarundinaria nitida)
Blomstrende i 2006, naturaliseret eller måske snarere længe kvarstående i fx skoven ved Kratholm (det fhv. menageri) i Bellinge (29) (HT) og i Urup Dam (30) (ER & HT). Stace har den som Fargesia spathacea eller på engelsk Chinese Fountain-bamboo med violetgrønne stængler fra V-Kina – indført til Storbritanien og her naturaliseret i skove og parker samt på fælleder spredt omkring i landet. Annonce: Sprængningekspert søges til at rydde op i haven – måske en civiliseret opgave for bin Ladens slæng?
*Jobståre (Coix lacryma-jobi)
Ny som forvildet i den fynske underregion med ét ex. på Odense Nord losseplads (29) tæt ved fuglefrøplanter (BKS). Og så stiller vi tiden tilbage til en jordbærmark ved Bangsebro nær Nykøbing Falster i 1960: H. Petersen, F.H. Møller & Walther (manden uden fornavn?) fandt her den samme art, fremspiret fra tarmindholdet hos en bortrådnet trækfugl som det første danske fund. Jobståre må således betragtes som indslæbt, men trækfuglen kunne vel godt have spist frøet i en dansk have (så er den indført!!). Det vides ikke, om den er set siden.
Pindsvineknopfamilien (Sparganiaceae)
Spæd Pindsvineknop (Sparganium natans)
Genfund for Brændeå’s dal under Klakkebjerg (28) med min. 200 blomstrende ex. (HT) – uden tvivl med mere eller mindre intim forbindelse til H.C. Hansens angivelse fra Kerte Kohave (28) i 1920. Også set i mosen Skovholm i Sellebjerg Skov SØ f. Kirkeby (32) (FA/HT & MR), mens den hinsides Lillebælt er set i Svanemosen ved Kolding (GF/BVP & JR). Savnes helt fra Ærø (33), og den har vi jo hørt før.
Andemadfamilien (Lemnaceae)
Tyk Andemad (Lemna gibba)
Nye fund på en græsset eng i Andebølle Mose (29) (PoR), omkring et vandhul ved Flammosegård nær roden af Hindsholm (30) (FA/HT) samt fra Langeland (begge 34) i vandhul ved Galtebjerg i den nordlige del af Tryggelev Nor og i den snorlige grøft ved Sydlangelands gamle containerplads ved Voster (begge HT). Kan udkonkurrere alger ved et højt eutrofieringsniveau og vil uden tvivl brede sig yderligere i det fynske svinebaroni.
Stor Andemad (Spirodela polyrrhiza)
En art, der mangler i mange fynske AFD-ruder. Der er nye fund i sø nr. 51 ved Fagstedgård ved Korinth og sø nr. 52 ved Stævningen (begge 32) (begge FA/JH, interne sønumre). Formanden har den fra Spanget ved Korinth (32) (TRN), så den synes udbredt deromkring. Svend Andersen angiver den i 1912 fra Arreskov Dyrehave, Brahetrolleborg (herfra også angivet af Rostrup) og Diernæs (alle 32). Henry Nielsen kender den fra Langeland (34) kun fra en branddam ved Egeløkke (belæg i Dansk Herbarium 1985), ligesom han fremlyser Wolffia. Stor Andemad savnes i den fynske underregion endnu fra Nordøstfyn (30).
Liljefamilien (Liliaceae)
Kølet Løg (Allium carinatum)
Et fund i en vejkant over for Hasmarkgade 19 i Vesterballe (29) (BKS) repræsenterer vel ét til flere af de ældre fund fra Hasmark. Det ældste fund herfra er dog en anden lokalitet ved Grydesten nær det nu nedlagte Hasmark Mejeri (belæg i Dansk Herbarium fra 1889, 1895 og 1897). Hasmark City udgøres af bydelene Vesterballe og Østerballe – hertil kommer mejerisektionen mod SV og strandsektionen ved Kattegat. Mao. Fyns Gilleleje. Nu er det vel ikke ”Japaneren”, der har været forbi med et par løg?
*Guld-Løg (Allium moly)
Nye fund på Tommerup fyldplads (29) og Kerteminde do. (30) (begge BKS) som det andet hhv. tredje fund i Underregion Fyn incl. som ny for Nordfyn.
*Orientalsk Løg (Allium christophii)
Ny som forvildet i den fynske underregion i en vejkant ved Kertemindevej ved Seden, nær Seden-krydset (30) (BKS). Ny for Danmark ved Vasevej S f. Birkerød i 1991 (med belæg).
*Turkestansk Løg (Allium karataviense)
Ny som forvildet i den fynske underregion (og måske Danmark?) på en brakmark med jordbunker ved Margretelund mellem Slude og Øksendrup (31) (BKS). Så der blev gået til løgene i 2006.
Liden Guldstjerne (Gagea minima)
Nyt fund i Glorup Park (31) under Platan (PoR) og hertil genfundet for Gislev under Hestekastanje på kirkegården ved Gislev Kirke (31) incl. få ex. i knop den 20. april (BKS) – sidst 1878 (Lange & Mortensen 1879), så det er mere end en postgang siden, at den sidst blev set på Østfyn. Bør iflg. finderen også eftersøges ved Præstegården i Gislev (31). Hertil nyfundet under Ask i et tjørnehegn langs landevejen mod Voldtofte (28) (TRN), mens en massiv forekomst på den bøgeklædte åskrænt ud for Dyrup Gårde (29) med fx Hvid Anemone, Liden Lærkespore, Hulkravet og Fladkravet Kodriver samt Alm. Guldstjerne (BKS) vel kan opfattes som et genfund i forhold til Svend Andersens i 1905 belagte fund fra Dyrupgårds have (som ukrudt!). Endelig er den spinkle art atter set ved stier og på gravhøjen i Hegningen på Helnæs (28) (HT) samt i Hvedholms lindeallé ud til Bøjdenvej på Horneland (32) (DBF/LT; HT), hvorimod den er som sunket i jorden i den østlige del af Sydfyn (32) (BKS & HT). Savnes ligesom de 2 følgende arter helt fra Ærø (33). I Årsskrift 2005-06 for Geografisk Have ved Kolding findes en udmærket artikel om Danmarks vilde guldstjerner af møbelsnedker Poul Rafner.
Eng-Guldstjerne (Gagea pratensis) (R)
Nyt fund med en flot bestand med mindst 500 ex., hvoraf ca. 450 blomstrende, på en V-exp. bivejskrænt N f. Saltofte (28) – bestøves tilsyneladende af en lille bi (HT). På Torø i Lillebælt (28) er den nyfundet på toppen af kystskrænten ved Skovhytten – i et afdrevet krat på sandet bund med mindst 250 ex., hvoraf ca. 150 blomstrende (HT). På Hindsholm er der 2 nye fund med 33 ex. på den nordlige del af strandfælleden ved strandkrattet ud for gården Skrallehave på Hindsholm samt med 4 ex. i kanten af det nordligste krat ved strandengen ud for Brockdorff (begge 30) (begge BKS). Et interessant genfund er der med 117 ex. på Romsø-dæmningen ud mod Egense Dyb (29) – herunder ét ex. ved grusvejen lidt N f. Romsø-huset (BKS). Sidst set på Romsø ved Hofmansgave (29) i 1893 af reservelæge Otto Møller, nevø til superinddæmmeren Elias Møller til Østrupgård. Tidligere forgæves eftersøgt i den inden for dæmningen beliggende Fjordmarken (29) (HT). Romsø-huset var mange fynske naturelskeres drømmebolig – indtil stormfloden?
Atter set i forbifarten på stendiget ved Bogård på Helnæs (28) (HT). På Stejlebjerg på Langeland (34) findes den ikke kun på topfladen af gravhøjen, men også på skrænterne (HN & TB 2003).
Hylster-Guldstjerne (Gagea spathacea)
Nye lokaliteter: I Holse-ruden Kohave V f. Skovs Højrup og en skov ved Ore Skovmølle (begge 28) (begge PoR), i Kerte-ruden (alle 28) 7 steder i Brændeå’s dal (3 steder ud for Ørsbjerg Skov samt 4 steder nedstrøms Kerte Bro – især i lysåben egeskov) (alle HT), i området ved Rugård Stingsted Skov NV f. Rugård, Paddesø Skov over for Skovmøllevej 16 ved Damgård i Paddesø og Ravnebanke Skov Ø f. Skovmøllen, SV f. Morud Travn Skov og Elverud Skov (under gamle bøge) samt V f. Odense Kohave ved Ubberud/den fhv. landsby Ejlstrup (ved en halvgammel Bøg) og skoven S f. hovedvejen V f. Stegsted foruden i Odense skoven ved Solskinsvej ved Sanderum Tørvehave (under Lind) (alle 29) ud over Havrevænge SØ f. Gislev (31) (alle BKS). Hertil den sydlige del af Stenodde Skov på Tåsinge (32) ved foden af gamle bøge (TB). Et spændende genfund af denne art, der mest synes tilknyttet ældre bøgeskov, er der endvidere under Bøg i Gammel Dyrehave ved Glorup (31) (BKS), sidst 1878. Et belæg af vegeterende individer fra Sinebjerg Skov på Horneland (32) (HT 2001) er konfirmeret i AFD. Endelig kan fra Djævleøen nævnes 2 friske lokaliteter: Løvskov ved vej nr. 27 N f. Elmely Kro i Tølløse-området (HT), og Nordskoven ved Jægerspris i en lysåben vejkant (DBF/SNL, leg. HT).
*Skærm-Tulipan (Tulipa tarda)
Ny for Nordøstfyn på Årslev fyldplads (30) (BKS & HT) – i den fynske underregion også taget (men hidtil ej meddelt i FYNSK NATUR) på den nu jordede fyldplads ved Bynkel (HT 2000, foto 20741, det. Grethe Vembye under DBF’s generalforsamling i 2001). Politikens Blomsterbogen har denne og andre arter som ”Botanisk tulipan” – er der også en zoologisk? Den er ihvertfald smuk på stenbedet og i vindueskarmen. Arten kan have 5 blomster i skærm, men ofte er der kun én blomst på forvildede individer. Iflg. Politiken er den fra Turkestan, iflg. Den Nye Nordiske Flora fra Kreta, så den spreder sig åbenbart. Første gang beskrevet fra Tienshan i den kinesiske del af Turkestan i 1933, hvilket også passer med Centralasien i ”Blomstrende løg og knolde”.
*Porcelænshyacint (Puschkinia scilloides)
Ny for Underregion Fyn på Årslev fyldplads (30) (BKS) – burde iflg. Bo den Store have været med i URT. Det kan så diskuteres, når formanden allerede fandt den i forrige årtusinde i et syrénhegn ved Holmene mellem Vester Hæsinge og Jordløse (32) (TRN). Hun synes dog, at der er for mange ligegyldige ruderale fund med i nærværende indlæg – især når man ved, hvordan og hvor meget nogle haveplanter spreder sig, og herunder hvilke, der ikke kan formere sig ved frø og kun fremkommer, hvor de bliver smidt og måske overlever. Til Dansk Herbarium er Porcelænshyacint kun taget på Sorø kirkegård i 1982, og det lugter mere mistænkeligt end forvildet. Med Næsborgs for den sags skyld udmærkede kriterier for medtagelse ville en betrageligt større del af de fund, der gennem tiderne er indmeldt til Botanisk Museum, dog skulle diskvalificeres. Vor art fra Lilleasien (fx Tyrkiet, Kaukasus og Iran) ligner overfladisk Persisk Skilla (Scilla mischtschenkoana), men har støvbladene sammenvokset til en indre, grenet ”krone”. En varietet findes i Libanon og er opkaldt efter det desværre krigshærgede land.
*Kæmpe-Konval (Polygonatum xhybridum)
Krydsningen mellem Stor og Kantet Konval er intermediær mellem disse – således er støvbladene korthårede, mens de hos Stor Konval er spredt langhårede og hos Kantet Konval glatte. Det er også derfor, at konvaller med kantet stængel ikke altid har ringformede bladar nederst på stænglen! Hybriden er ofte dyrket i Norden, men næppe kun sjældent forvildet, som Den Nye Nordiske Flora samtidig oplyser. Fynske lokaliteter i 2006 er fyldpladserne ved Glisholm (29) samt Årslev og Rolfsted (begge 30) (alle BKS & HT). Dansk flora henfører Convallaria til Aspargesfamilien (og det er sikkert ganske fornuftigt), men lader brugeren i stikken ved ikke at omtale nærværende hybrid.
Agavaceae (Agavefamilien)
*Trævlet Palmelilje (Yucca filamentosa)
Ny for Langeland (begge 34) ved Nygård S f. Lohals (HN 2005) hhv. på Lejbølle fyldplads (34) (BKS) som det 6. hhhv. 7. fund af arten i den fynske underregion. Enkelte af de ca. 30 arter af Yucca er prydplanter, hvoraf Trævlet Palmelilje dyrkes hyppigt i danske haver – men måske ikke på Vestfyn (28) og Ærø (33), hvorfra den endnu savnes i forvildet tilstand?
Gøgeurtfamilien (Orchidaceae)
Sump-Hullæbe (Epipactis palustris) (LC)
Nyt fund i Maden Ø f. Voldtofte (28) med 2 blomstrende og enkelte vegeterende ex. (TRN). Flemløse Grave (28) i 1927 (Gustav Frederiksen, belæg) er i samme rude. I Urup Dam (30) et par nye steder (ER) – dog kun 19 blomstrende ex. set i alt (FA/HT), hvoraf 3 (+ 50 vegeterende skud) i optællingsfeltet. Mindre hyppig ved Arreskov Sø (32) end de 2 foregående år (FA/JH). Ikke set i Gardersø ved Føns (28) i 2005 og 2006 (AM & TRM; LC).
Nikkende Hullæbe (Epipactis phyllanthes) (LC)
Nyt fund på en skovklædt vejskrænt ved Dyredvej mellem Skallebølle og Tommerup St.by (29) (BKS & HT). 6 fertile ex. i vejkanten og ét i den endnu naturnære skovkløft N f. skovkløften med vejen, hvor der er dominans af Skov-Svingel. Denne detroniserede ansvarsart (vist mest, fordi man ikke kan finde ud af den?) er også set hinsidan Storebælt i forbindelse med visse botanikeres hidsige jagt på Knælæbe i Allindelille Fredskov (DBF/NF). Set noget sydligere i skoven Høgsholt S f. Tommerup St.by (29) iflg. Svend Andersens noter – dvs. før 1952.
Rød Hullæbe (Epipactis atrorubens) (VU)
Endnu engang forgæves eftersøgt i NØ-Odense (29) (JBr). Sidst set i 1995, men dette meget sjældne taxon vil dog fortsat blive eftersøgt. Der er stadig mange Skov-Hullæbe og én Skov-Gøgeurt på stedet (JBr). I 2003 et par 100 ex. i den plantage på Rubjerg Knude i Nordjylland, hvor den blev fundet første gang i Jylland i 2001 (begge BC). Artens vaniljeduftende blomster har rigelig nektar og ædes af rådyr iflg. orkidéeksperten Erik Hammer.
Tætblomstret Hullæbe (Epipactis purpurata) (R) (LC)
Der er et spændende, tilsyneladende nyt fund af denne reelt sjældne art i en lille navnløs skov nær Klintholm i Vejlbyskovområdet nær SØ-foden af Røjleskov-halvøen (28) (AM & TRM). I den fynske underregion synes arten i øvrigt kun kendt fra 5 andre lokaliteter, hvoraf de 3 er i Røjle Klint-området: Karlsskov (også DBF/LC 2003) og en lille trægruppe i et fhv. græsningsområde (græsning ophørt i 1989 pga. jagt) mellem de 2 hidtil nævnte lokaliteter (dog nærmest den nye) samt – nu mod N på halvøen – Kasmose Skov (alle LC for nyligt). Løjtnant angiver også arten fra Vejlby Skov (28). Hertil kendt fra en vejkant nær Årup (28) (J. Angelo-Nielsen 1974) og Dyreborg Skov på Horneland (32) (W. Wiefelspütz 1972). Haslund Skov ved Randers er iflg. orkidéfreaken Erik Hammer artens nordligste forekomst i Jylland, Danmark og Verden.
Skov-Hullæbe (Epipactis helleborine var. helleborine) (LC)
Som vanligt mange nye fund, hvoraf kan fremhæves en hundredetallig bestand ved ”Blødesbæk” ved Åstrup Mølle (32) (FA/JH). I haver er den fx set i en bigård på Tanggårdvej i Stige (29) mellem træer ud til en fhv. frugtplantage (nu mark) hos genboen (OB 2004-05). En anden entomolog jagede en vikler i moseområdet ved Bårdesø (29) og kom derved til at trampe en Skov-Hullæbe ned (NL), men mon ikke arten overlever i det fynske område. Der er ingen yderligere oplysninger om vikleren. Skov-Hullæbe er første gang set i den lysåbne del af Lisbjerg Mose, hvor overvågning af vegetationen har været udført siden 1984: 3 blomstrende ex. på kreaturernes liggeknold i Lisbjerg Mose (29) (FA/HT). Endelig kan nævnes, at den er set 4 steder i Langø Plantage ved Gyldensten (29) (HT).
Ægbladet Fliglæbe (Listera ovata) (LC)
Nye lokaliteter: Kohave V f. Skovs Højrup (28) (PoR) og lunden ved motocrossbanen ved Rågelund (30) med 87 ex. (BKS). Endvidere endnu talrig på Nyborg Vold (31) (VBD/SNL) – i det mindste kendt herfra tilbage til 1975 (LH). Grindløse Ås ved Kronsbjerg helt mod Ø (29) med 12 ex., hvoraf 7 blomstrende, i en NØ-exp. mosrig klint (FA/HT) – ét blomstrende ex. set sammesteds i et fugtigt pilekrat i 1990 (PeR & PSø). 100 ex., hvoraf ca. halvdelen blomstrende, i en grøftet askesump mellem Illemose og Urup Dam (30) (ER) er flere end i 2005 (ER). Fra selvsamme år er der et fund med 10 ex. i udkanten af Poul Jensens skov N f. Vindinge Å ved Hudevad (30) (TDG/EP 2005). Arten findes endnu også på Æbelø (29) (FSD/DMH) – der må gemme sig mange spændende fund i skovdistriktets Natura 2000-registrering!
Skov-Gøgelilje (Platanthera chlorantha) (LC)
Nyt fund på en brakmark mellem skoven Pipstorn og Katterød savværk (32) (EV). 5 ex. i 2005 (FA/JÅK) blev til mange flere på det nye overdrev S f. ”Rødme Svinehaver” (32) (FA/JÅK; FA/PSm; HT) – se også under den følgende fætter til nærværende art. Hertil i halvskygge i granskov i Tarup-Davinde grusgrave (30) (TDG/FB) – tidligere set her af lodsejeren. Glædeligvis endnu i skovene ved Kappendrup (30) (BG) samt med en hidtil vistnok ukendt bestand i SØ-hjørnet af Stenodde Skov på Tåsinge (32) med ca. 50 ex., hvoraf ca. halvdelen blomstrende (TB). Ligeledes genfundet i den nærliggende ”Vemmenæs Mose” (S f. Vemmenæs) (32) ligesom med Ægbladet Fliglæbe og Tyndakset Gøgeurt (TB) trods idelige forsøg på at tæmme naturen her. Ny for Præsteskov ved Nordenhuse (31) med ganske få ex. mod NØ ud mod engen (JHB 2004) og vistnok også set på Nyborg Vold (31) (VBD/SNL) – David Boertmann noterede 1979-81, at Ægbladet Fliglæbe er den eneste orkidé her. Med velvillig uvilje fra Fyns Kunstmuseum blev der ikke givet tilladelse til fotografering af værker på særudstillingen om Dankvart Dreyer. Et af Dreyers små guldaldermalerier viser måske en Gøgelilje? Maleriet er i privateje, således at en opklaring har trange kår.
Bakke-Gøgelilje (Platanthera bifolia ssp. bifolia) (NT)
I 1998 indgik Fyns Amt en tidsubegrænset aftale med den sydlige nabo til ”Rødme Svinehaver” (32) om at lade 8½ ha omdriftsarealer henligge som et permanent græsningsareal til indvandring af overdrevsplanter. Allerede nu er der indvandret flere typiske overdrevsarter – herunder de 4 orkidéer Skov- og Bakke-Gøgelilje samt Plettet og Tyndakset Gøgeurt (FA/JÅK; FA/PSm). Dette er især overraskende mht. Bakke-Gøgelilje, der i den fynske underregion i øvrigt kun findes på Vibjerg ved Køng (28) – foruden et stenkast N f. det nye overdrev på det gamle overdrev, hvor den siden Annodazumal har været optalt i et prøvefelt af Natur & Alderdom (HT & PeR). I 2006 var der ny bundrekord i dette 21 x 17 m store felt med kun 13 ex., hvoraf de 12 dog var blomstrende (i 2005 14/9) (N&U/HT), mens der på det nye overdrev blev optalt ca. 100 ex. (FA/JÅK). I selve Svinehaverne findes den dog også uden for det omtalte prøvefelt – i det 30 m2 store optællingsfelt for Guldblomme er den gået frem til 6 blomstrende og 5 vegetative ex. Der er måske allerede flere individer af arten på det nye overdrev end på det gamle – men det må dog også nævnes, at der endnu er rigeligt med Fløjlsgræs på det nye overdrev!
Plettet Gøgeurt (Dactylorhiza maculata ssp. maculata) (LC)
2005’s 16 blomstrende ex. på resterne af blåtopengen Ø f. den tilgroende eng med Eng-Skær ved Rolfsted (30) er udryddet i 2006 ved et usædvanligt groft overgreb (oppløjning af engen) (BKS; HT). Synes også forsvundet (sidst set i 1984 (HT)) fra Springenbjerg ved Køng (28), hvor den minimale overdrevsrest nu markeres af 4 stk. Tormentil, 3 stk. Djævelsbid og én klat Hedelyng (TRN). Der er dog også mere positive nyheder om denne i det fynske område voldsomt skrantende art: En ny superrekord med 250 ex., hvoraf 217 blomstrende (i 2005 81/67), i optællingsfeltet i Svinehaverne ved Rødme (32) (N&U/HT) – bestanden af Bakke-Gøgelilje udvikler sig i den modsatte retning. Meget spændende er også, at Plettet Gøgeurt er fundet på brakmarken S f. ”Rødme Svinehaver” (FA/JÅK).
Sent på året blev der også gjort et nyt fund med 2 afblomstrede ex. (med typisk plettede blade) på en N-exp. skrænt i Klakkebjerg-området N f. Brændeå (28) (HT) som det 7. recente fund (nu excl. den førstnævnte lokalitet) i den fynske underregion. Ssp. maculata er et autotetraploidt taxon i modsætning til Skov-Gøgeurt (ssp. fuchsii), der er diploidt (Henrik Ærenlund Pedersen, foredrag 23/2).
Skov-Gøgeurt (Dactylorhiza maculata ssp. fuchsii)
Endnu 80 ex. på de små skovveje i Vesterskov ved Gulstav (34) (HS). De større skovveje i samme skov måsles derimod i 8 m brede spor til gene for fx Strand-Loppeurt. Far mere gelinde frem, Fyns Statsskovdistrikt!
Kødfarvet Gøgeurt (Dactylorhiza incarnata ssp. incarnata) (LC)
5 blomstrende ex. set i Præsteengen ved Stenløse (29) (KDJ) – på den anden side af Odense Å (over for fugletårnet) er nyfundet ét blomstrende ex., opdaget i kikkert af en årvågen ekskursionsdeltager (VBD/HT) – senere verificeret on location – græsset fersk eng med Vand-Brandbæger – med Blåbåndet Pragtvandnymfe flagrende om ørerne (HT). Nu stor bestand (som andre steder i Urup Dam kun med få Maj-Gøgeurt) i det naturgenoprettede kalkkær S f. den centrale markvej i Urup Dam (30) efter naturpleje med ca. 300 blomstrende ex. (ER) – tidligere få ex. i brakmarken ved siden af (FA/EV, & ER 2003). Genopdukket i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) med ét blomstrende ex. (FA/HT) – sidst set for år tilbage i forrige årtusinde. Nomenklatur sensu Dansk flora! 5 blomstrende ex. i kær ved Gamborg Inderfjord (28) med 245 blomstrende ex. af Maj-Gøgeurt (KDJ).
Maj-Gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. majalis) (LC)
Ses nu også i Firtalsstrand ved Odense Fjord (29) med fx en art af Tusindgylden (KDJ). Et pudsigt nyt fund med ét blomstrende ex. (med uplettede blade) er der i en lavning i Nordstrand ved Kerteminde (30) (BKS). Hidtil upåagtet her – trods de tusinder af badenymfer (og –løver retfærdigvis), der frekventerer dette fluepapir i sommerens løb (eller måske netop derfor?). Ét ex. i en ferskeng ved Odense Å under Dyrup Gårde (29) (FA/HT) er ligeledes et nyt fund. Også ny med få blomstrende ex. i et tilgroende væld under en N-exp. skrænt i Klakkebjerg-området N f. Brændeå (28) (HT). I samme område findes den endnu talrigt i vældet ved en sidebæk til Brændeå ved Ørsbjerg Knold V f. Årup (28) med ca. 100 blomstrende ex., men der er kraftig tilgroning (HT). Til gengæld bliver individerne pæne og typiske med brede, bredsået plettede blade under slige forhold – arten findes pudsigt nok også i kanten af en rugmark på bakken oven for vældet (3 spinkle blomstrende ex.). Derimod resterer der kun 2 blomstrende ex. i det artsrige, men stærkt tilgroende kær S f. Brændeå lidt nedstrøms Kerte Bro (28) (HT) – og her er planterne heller ikke pæne længere, så plejetiltag haster.
Af årets optællinger kan nævnes 1500 ex. ved Arreskov Sø (32) (SN/EE). Bestanden i Henninge Nor (34) omfatter 4-500 ex. mod SØ (MLJ). Min. 100 blomstrende ex. er der i det fremragende tuede kær i Rødeland ved Vester Hæsinge (32) (FA/HT) – i 1994 54 (HT), men Kær-Fnokurt sprang åbenbart over i år (5 blo. i 1994)? ”Kukurt” voksede tidligere flere steder i Lisbjerg Mose (29) – fx i ”Dammen” og ”Østmosen” (begge CL). Der holdes stadig et vågent øje med brakmarkerne NV hhv. NØ f. krydset Egensøvej-Langøvej på Hindsholm (30) med mindst 500 blomstrende ex., hvoraf mange meget kraftige ex. (EVr) – men forekomst af fredede planter er desværre ikke nok til at frede en brakmark i dagens Danmark. Tællingen gælder brakmarken NØ f. krydset, idet den samme biotop NV f. krydset blev opdyrket trods en masseforekomst af orkidéer! S f. Langøvej er der også en brakmark – her er optalt ca. 30 planter, men spredt her (EVr).
Salép-Gøgeurt (Orchis morio) (LC)
Atter set på ”Måle Strand” ud for Sadelmagermose på Hindsholm (30) med ét blomstrende ex. (BKS) – den kendte totalbestand i den fynske underregion. Den sagnomspundne angivelse fra Romsø i Storebælt (30) (et langt stenkast ud for ”Måle Strand”) har iflg. Lars Torup, der har udført biologispeciale på øen, ikke noget på sig. Set med I det mindste fynske briller er dens rødlistekategori (eller rettere mangel på samme) en joke, så der er stadig behov for en lokal rødliste – en opgave for Region Syddanmark eller Miljøcenter Odense?
Tyndakset Gøgeurt (Orchis mascula) (LC)
Nye fund i Kohave V f. Skovs Højrup (28), N f. Etterup helt mod N i fordums Årup Kommune (28) og i en stævningsskov 450 m ØSØ f. Ore Skovmølle NNØ f. Bro (29) (alle PoR). Hertil Bøllevænge S f. Nyborg (31), hvor ca. 60 ex. (heraf ca. 30 blomstrende) er set mod SØ i en løvskov med Hassel (BKS & HT). 12 blomstrende ex. i Præsteskov ved Nordenhuse (JHB), hvor finderen første gang så den kort ind i det nye årtusinde (”for 5-6 år siden”). Ét ex. på det nye overdrev S f. ”Rødme Svinehaver” (32) (FA/PSm) er dukket op i 2006. Af lokaliteter med moderne genfund kan nævnes askeskoven N f. fyldpladsen ved Glisholm (29) med 20 blomstrende ex. (BKS & HT). I stævningsskoven N f. gården Tornbjerg ved Odense (30) er der set et ex. med hvide blomster (BKS). Arten kendes fra denne lokalitet tilbage til 1977 (Carsten Stidsen, der i 1981 optalte 250 ex., hvoraf 200 blomstrende). Langelands borgmester Knud Gethers yndlingsblomst, selv om han aldrig har set den. På Hov (34) har den forvildet sig ind i præstegårdens græsplæne fra en nærliggende askelund (HN) – så kan Knud komme i kirke samtidig, når han nu er langt hjemmefra.
Hjertelæbe (Hammarbya paludosa) (NT)
Ét afblomstret ex. (med 34 +/- visne blomster) i mosen Skovholm i Sellebjerg Skov SØ f. Kirkeby (32) (FA/HT & MR). ”Near threathened” is another joke, men den har folkeuniversitetsbotanikeren Peter Wind sikkert en forklaring på.
Mygblomst (Liparis loeselii) (EN)
Atter fremgang i Maden på Helnæs (28) til 605 ex., hvoraf 219 blomstrende (i 2005 423/103) (FA/ASv & EV), atter tilbagegang i Urup Dam (30) til 179 ex., hvoraf 41 blomstrende (i 2005 344/63) (FA/HT & JÅK). Især i Urup Dam er der dog mistanke om, at det sene optællingstidspunkt i august især i ”tidlige somre” medvirker til, at mange individer overses. Allerede den 12. juni var der udsprungne ex. i mosen. En positiv eksplosion som i sin tid i Maden og Urup Dam i slutningen af forrige århundrede er der i et kær ved Mariager Fjord i Jylland: Mellem 1988 og 2001 var der under 10 og oftest ingen ex., i 2001 blev høslæt suppleret med græsning ved den velvillige lodsejer, hvorefter der skete en fremgang til 816 ex. (heraf 452 blomstrende) i 2006 (NA/TE). Bemærk, at vi dermed slutter i en positiv ånd (men tankevækkende nok uden for Fyn)!