Floristiske fund fra Fyn 2005
Ved DBF Fynskredsen (Henrik Tranberg (ansv. red.), Toni Reese Næsborg og Bo K. Stephensen)
Omstående præsenteres et udpluk af interessante fynske plantefund (alias Poul Henrik ”Vildsvin” Harritz’ yndlingsartikel) – især fra 2005, og som vanligt under mottoet ”vi sparker, hvor andre gnubber”! Oplysningerne er registreret i Lokalitetsregisteret under Dansk Botanisk Forening (DBF), Fynskredsen, og vil fx blive anvendt ved den botaniske værdisætning af naturlokaliteter i Fyns Amt.
Der indgår bl.a. fund fra Orkidégruppen Orchidania og Atlas Flora Danica, DBF’s nye kortlægning af Danmarks flora (ved Per Hartvig) samt Fyns Amts kortlægning og overvågning af naturen (ved Erik Vinther) – herunder især NOVANA (NaturOvervågning af VAndmiljø og NAtur). Hvis ikke andet nævnes, er fundene fra 2005. En liste over alle meddeleres initialer bringes nedenstående. Historiske oplysninger stammer især fra Dansk Herbarium (incl. TBU-arkivet, ved Henrik Ærenlund Pedersen, Botanisk Museum) og Naturhistorisk Forening for Fyns arkiv over fynske plantefund. En særlig tak til de to nuværende køvenhavnere Henry Nielsen og Finn Skovgaard for oplysninger om Langelands flora hhv. bestemmelse af anthropochore taxa. Annette Sode og Peter Wiberg-Larsen takkes for oplysninger om vandplanter.
Er dine fund ikke med her, bedes du maile/ringe/sende dem til undertegnede. Størst interesse har naturligvis nye fynboer (uanset etnisk herkomst eller om de forstår fynsk), distriktsnye fund samt nye fund eller genfund af sjældne arter – herunder optællinger af disse. Usædvanlige bestande, pludselige lokale masseforekomster osv. af hyppigere arter kan også have interesse. En rimelig grad af hemmelighedskræmmeri vil blive accepteret i særlige tilfælde.
Efter artsnavnene er anført eventuel kategori på den ganske vist forældede Rød- og Gulliste 1997 (Ex: forsvundet, E: akut truet, V: sårbar, R: sjælden, X: opmærksomhedskrævende og A: national ansvarsart). Manglende danske plantenavne er konstrueret til lejligheden i protest mod den gældende manglende konsekvens inden for dansk botanisk nomenklatur – og de publiceres hermed!
Tallene 28 til 34 dækker i det følgende de topografisk-botaniske undersøgelsesdistrikter, der udgør Fyns Amt: 28 Vestfyn, 29 Nord– og Midtfyn, 30 Nordøstfyn med Hindsholm, 31 Østfyn, 32 Sydfyn med det meste af Øhavet, 33 Ærø samt 34 Langeland. En “*” foran artsnavnet betyder, at den pågældende art ikke er oprindeligt hjemmehørende i Fyns Amt. En summarisk gennemgang af omstående fund er meddelt prosaisk i URT 2006:1.
De 10 nye fynske kommuner passer nogenlunde til de ovennævnte TBU-distrikter med Midtfyn som den væsentligste undtagelse. Strukturkommissionen indrettede sig altså ikke helt efter vort fremsynede forslag om disse klassiske TBU-distrikter som nye storkommunegrænser – og en tilbagevenden til folkevandringstiden.
Finderliste
AKC Arne Krogh Clausen, AM Annemarie Mogensen, ASJ Annette Strøm Jacobsen, -ASo Annette Sode, ASv Annita Svendsen, BG Bjarne Green, BH Bettina Hansen, BKS Bo K. Stephensen, BLa Bente Lambertsen, BMo Birgitte Mogensen, BO Bent Odgaard, BVP Bent Vestergaard Petersen, CH Carsten Hunding, CSB Camilla Sønderberg Brok, DF Dorit Fruergaard, -DH Dorthe Hess, EA Erik Aude, EE Erik Ehmsen, EEE Erhardt E. Ecklon, ER Erling Rasmussen, EV Erik Vinther, -EW Erik Wessberg, FS Finn Skovgaard, HMP Henrik Mørup-Petersen, HN Henry Nielsen, HPM Hans Peter Marcussen, HS Henrik Staun, HT Henrik Tranberg, -IEJ Irene Engstrøm Johansen, -JBl Jesper Bladt, JBr Jørgen Brøndum, JF Jørgen Frandsen, -JH Jonas Hansen, -JK Jan Kunstmann, JL Jan Langebæk, JoB John Brandbyge, -JRS Jette Raal Stockholm, JT John Thode, JVC Jesper Vagn Christensen, JøB Jørgen Brøndum, JÅK Jens Aamand Kristensen, -KB Kirsten Bruun, KDJ Kurt Due Johansen, KJe Kurt Jespersen, KN Knud Nielsen, LBL Leif Bisschop-Larsen, LC Lars Christiansen, -LH Lars Hansen, LHi Lene Hildebrandt, MA Mogens Agergaard, MKP Marianne Krag Pedersen, MLJ Mogens Lind Jørgensen, MR Mette Risager, -MT Mads Tange, -MTh Mogens Thornberg, MWH Mogens Wedel-Heinen, NaR Nanna Rask, NF Niels Faurholdt, NHK Niels H. Kristiansen, NJS Niels Jørgen Storgård, -NKP Nina Kjær Pedersen, -PeR Per Rasmussen, -PMP Peter Milan Petersen, PoR Poul Rafner, PSø Per Sønnichsen, -PWL Peter Wiberg-Larsen, -RBJ Ruth Bruus Jakobsen, RT Ricardo Tomé, TB Torkil Bruun, TN Thomas Nielsen, TRM Tage Robert Mogensen, TRN Toni Reese Næsborg og -USM Ulrikka Schaffalitzky de Muckadell.
(“-” foran initialer: ingen obs. fra 2005 nævnt her – knap så energisk!)
Hertil ekskursioner (med angivelse af leder(e)/finder(e)) og/eller registreringer (med angivelse af inventør(er)) foretaget af AFD Atlas Flora Danica (dog ikke nævnt ved ”private” inventeringer), DBF Dansk Botanisk Forening, DN Danmarks Naturfredningsforening, FA Fyns Amt, FD Fjordens Dag, F&F Flora og Fauna, NFF Naturhistorisk Forening for Fyn, OK Odense Kommune, RN Regnskovsgruppen Nepenthes, SÅS Sø- & Å-sektionen under Fyns Amt og VBD De Vilde Blomsters Dag i Norden. Hertil nu også Erhardt Ecklons hjemmeside om Svendborgs og Sydfyns natur snatur.dk (SN), hvor man kan se udmærkede digitale fotos af mange af arterne – det kniber dog lidt med at indberette plantefund (2 i 2005!). Af respekt for vort kommende samarbejde med jyderne gengives også en række fund fra Gejrfuglen 2005:3 (GF), medlemsblad for Østjysk Biologisk Forening (artiklen Naturglimt af Bent Vestergaard Petersen – se de konkrete findere i artiklen). Østpå også nogle glimt fra Hans Pedersens udmærkede hæfte ”Natur og Trafik på Sprogø” (PEH for den tilknyttede botaniker Poul Evald Hansen). Man må dog undre sig over, at Sund & Bælt Holding A/S hverken har råd til ordentlig information af trafikanter ved istapper på pylonerne eller en analyse af naturforhold, der er mere end blot populær. Endelig bringes nogle enkelte fund fra det sjællandske indlæg i URT 2006:1 (URT, ved Ole B. Lyshede).
Stednavne følger Geodætisk Instituts 4 cm-kort – navne, der ikke nævnes på disse kort, er anført i gåseøjne. Dette gælder dog ikke ældre lokalitetsnavne. Moderne genfund vil sige, at den pågældende art har været set på den angivne lokalitet i 1980 eller årene derefter.
Leg. betyder legit, latin for fundet af, mens det. betyder determinavit, latin for bestemt af, og conf. betyder confirmavit, latin for godkendt af. Et taxon (flertal: taxa) er en systematisk enhed – her inden for karplanter.
Finderlisten er ikke imponerende mht. fynske botanikere, hvilket afspejler det aftagende aktivitetsniveau i Fynskredsen. Ydermere er Natur og Ungdoms Fyns Hoved Feltbiologisk Station lukket med gravøl efter 28 år – som Lars Hansen skrev i sin kronik i Fyens Stiftstidende den 30. januar: ”I sommerhalvåret kravlede botanikere gennem overdrev og krat og noterede alle planter.” Tidsskriftet FYNSK NATUR, hvor nærværende indlæg i sin tid blev publiceret, blev i det forløbne år samtidig tvunget til lukning. Spørgsmålet er så, om det herskende statslige magtapparats negative holdning til natur kan klare også at lukke nærværende hjemmeside – eller som finansminister Thor Pedersen udtalte til Børsen lige inden nytår: ”På miljøområdet har man haft en mere fundamentalistisk holdning end de værste muslimer.”
Trods al denne elendighed er der nu bare at se frem til foråret og endnu en feltbotanisk sæson:
Naturen min kyske veninde
skænker mig sol og læ
og alle slags friske farver
broderede ved hendes knæ
(Sophus Clausen: Dansk forår (1898))
Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen
Henrik Tranberg, Bülowsvej 4, 5230 Odense M, tlf. 6613 2541,
fugleroeveren@sol.dk
Toni Reese Næsborg, Stationsvej 20, Jordløse, 5683 Hårby, tlf. 6473 1482,
toni.reese@get2net.dk
Bo K Stephensen, Schacksgade 12,2.,th., 5000 Odense C, tlf. 6591 7012
Ulvefodfamilien (Lycopodiaceae)
Femradet Ulvefod (Lycopodium annotinum)
Ny for Nordøstfyn i Grønbæk Skov ved Lundsgård (30) med en lille vegeterende bestand i en ung egeskov (CH ab ca. 1998), idet Dansk Fejlfloras angivelse fra d. 30 er en tanketorsk. Nogle nåletræer, der har været anvendt som ammetræer for egene, er i mellemtiden blevet fældet. Kartotekskortet i Dansk Herbarium citerer Anton Andersen, der imidlertid meget præcist skriver ”ikke iagttaget mod Nordøst” (underforstået i det nordfynske område). I Fyns Amt savnes den nu kun helt fra Ærø (33), men den er meget sjælden mod N.
Padderokfamilien (Equisetaceae)
Lund-Padderok (Equisetum pratense)
Moderne genfund af denne vigende art: Udbredt i en artsrig vældpræget blandet løvskov i Ruehede Skov Ø f. Morud og med ca. 25 skud på en nu stærkt tilgroende kratskrænt ved Borreby Møllebæk (begge 29) (begge HT). Sidstnævnte lille skrænt er også den eneste lokalitet i Brændekilde Sogn (29) for Krat-Fladbælg, der endnu findes med 14 vegeterende skud (HT).
Slangetungefamilien (Ophioglossaceae)
Slangetunge (Ophioglossum vulgatum)
2 nye lokaliteter på Vestfyn (begge 28): Den lille strandeng V f. Sparretorn på halvøen Fønsskov med ca. 300 ex. sekonderet af prunkløse planter som Harril, Alm. Kvik og Tagrør, samt ”Føns Strand” ud for Gardersø med 43 ex. incl. 10 med sporehusstand (begge FA/HT) – Hagerups angivelse fra Føns Made i 1922 er imidlertid i det mindste i nærheden af den sidstnævnte lokalitet. Nyt er også ét ”blomstrende” ex. og ét vegeterende på en tilgroende og udtørrende skrænt over ekstremrigkæret over for Bellinge Rideskole (29) med fx Alm. Spydmos, Håret Viol og Blågrøn Star (FA/HT). Et af den gl. red. betvivlet fund på den modsatte bred knap 1 km opstrøms Odense Å (HT med Rolf Danvig 1986) kan således have et skær af sandhed! Moderne genfund er der i Stavrby Mose og Gamborg Inddæmning (begge 28) (begge LC). På Samsø fx en pæn bestand i et par lavninger yderst på Besser Rev på Samsø (HT & MWH), i Vestjylland fx ved Gammelgab nær Nymindegab (DBF/BVP, leg. BH).
Kongebregnefamilien (Osmundaceae)
Kongebregne (Osmunda regalis) (R)
5 + 4 ex. i de 2 sædvanlige små klynger nær S-kanten af mosen ved Sellebjerg (32) (FA/HT) – i 2004 yderligere 2 små ex. mod V i mosen (HT). Begge år er også set de 2 gullistede svampe Håret Jordtunge og Kantarel-Vokshat (HT). Idel tilbagegang er der i Snarup Mose (32) pga. dræning og tilgroning (DBF/CH).
En dubiøs lille bestand ved en rende nær vandmøllen i parken ved Hollufgård (30) er set igen (OK/TN).
Kær-Mangeløvfamilien (Thelypteridaceae)
Kær-Mangeløv (Thelypteris palustris)
Nyt fund i en mosrig pilesump i S-delen af Sivmose ved Fangel (29) (HT). Blandt moderne genfund i kanten af et fhv. ekstremrigkær i Fogense V f. Bogense (29) (FA/HT) – kæret, der endnu ses på flyfotos fra begyndelsen af 1990’erne, er desværre blevet gravet ud til fordel for en sø – og ligeledes som et oplivende moment i den efterhånden stærkt ødelagte ”Snøde Mose” (34) med fx en meget lille bestand af Hvas Avneknippe (FA/HT). Arten er dominerende flere steder i tørvegravsterrænet på vestbredden af Store Øresø (32) (FA/HT, JRS & USM 2004). Savnes fra Ærø (33), og den har vi vist hørt før.
Dunet Egebregne (Phegopteris connectilis)
Lille klynge med 9 ex. i kanten af en lysåben askeskov mod SØ i Bremerskov (30) (HT). Sjælden mod NØ hos Møller & Ostenfeld 1902 – i Dansk Herbarium foreligger kun angivelser (alle 30): På et stengærde ved Korshavn 1889 (J.C. Dreyer & A. Andersen), Fangel (hvem?) og Hakkehave ved Langeskov (Thorvald Sørensen). Fangel er nu snarere i d. 29. Savnes endnu fra Sydhavsøerne (33, 34).
Radeløvfamilien (Aspleniaceae)
*Murrude (Asplenium ruta-muraria) (R)
Ny for Fyns Amt og Vestfyn (28) med ét ex. i over normal stigehøjde på en gammel mur ved Kalkbrænderivej i Assens (JT). Truslerne mod arter, der vokser på bygningsværker, er åbenlyse: Reparationsarbejder som fugning, kalkning, nedrivning og ombygning kan udrydde den spinkle bregneart. Den i Danmark totalfredede art har dog holdt sig længe på flere klassiske lokaliteter som Kronborg og Bastrup Stenhus på Sjælland samt nogle sønderjyske kirker – fx Bevtoft Kirke, hvor der imidlertid kun kunne findes ét ex. i 2002 (BKS & HT). Iflg. Storebæltsforbandelsens nye publikation vokser den, hvor man har anvendt en særlig kalkmørtel – den optræder dog endnu ikke på resterne af Valdemar den Stores borg på øen (PEH). Murrude er lokalt hyppig på murene i borgområdet og langs de smalle stræder i den historiske by Ptuj i Slovenien (DBF 2003).
Mangeløvfamilien (Aspidiaceae)
Butfinnet Mangeløv (Dryopteris cristata)
Nyt fund med ca. 15 klynger à ca. 10 skud i S-delen af Sivmose ved Fangel (29) – som vanligvis i en bunden af en tagrørsump med Sphagnum (HT). Hertil én klynge ved en tørvegrav i Snarup Mose (32) (DBF/CH, leg. HT) – samlet i mosen i 1931. I nærheden få ex. (3 + 4) et par steder på vestbredden af Store Øresø (32) (FA/HT 2004) – tidligere set i lidt større mængde på sydbredden nær Øresøhus (FA/HT & NKP 1999). Vestenbælts fx i Ansø Enge i Midtjylland (DBF/BO & JoB) og i et tilgroende kær N f. Filsø i Vestjylland (HT, nær overrendt af kronhjorte) – sidstnævnte lokalitet er ikke kendt iflg. ”Oversigt over botaniske lokaliteter”. Østenbælts almindelig i Insulinmosen i Gentofte (URT). Ca. 10 m2 kan beses på tørv i Skolebotanisk Have i Odense (29) (HT 2004), så hele haven er ikke plantet til med Hosta endnu. Savnes ikke overraskende fra Ærø (33). I lighed med Festgræs forsvundet fra Nakkebølle Inddæmning (32) pga. overrisling i forbindelse med naturgenopretning.
Hornbladfamilien (Ceratophyllaceae)
Tornfrøet Hornblad (Ceratophyllum demersum)
Blandt nye lokaliteter kan nævnes et lille vandhul i et skovrejsningsområde Ø f. Assens (28) (TRN). Arten findes typisk i næringsrige, men rene søer. Ruden S f. Assens er stærkt præget af gylle – ikke mindst signeret den kendte old boys-fodboldspiller og varietéskuespiller Hans Ole Hansen. Det kan mange vandplanter ikke lide – derfor hjælper det ikke at plante dem ud, som Kaj Sand-Jensen lægger op til i URT 2005:4. De skal nok komme igen af sig selv, hvis gylletågerne forsvinder! I TBU-arkivet er denne art angivet som almindelig på Assens-egnen, og der er en konkret angivelse i NFF’s arkiv fra 1914 af Svend Andersen, så det var trods alt før Hans Ole. Assens’ fhv. borgmester er i begyndelsen af 2006 blevet dømt for at sløjfe et fredet dige, så han fortsætter i samme opsætsige skure som hidtil.
Ranunkelfamilien (Ranunculaceae)
Krybende Eng-Kabbeleje (Caltha palustris var. radicans)
Kun ét fund af dette i fugtig fynsk muld rodslående taxon: I en nu ugræsset kærpræget eng neden for ved spejderhuset NV f. Bredbjerg udad Rugårdsvej (29) (HT). Den er også i Østjylland – fx ved en bæk under Sondrupvej lige V f. Sondrup N f. Horsens Fjord (HT). Savnes derimod endnu fra de fynske sydhavsøer (33, 34), ligesom den også synes at savnes fra V-delen af Sydfyn (32) – fx Kaleko- og Brahetrolleborg-ruderne (begge 32) (begge TRN).
Engblomme (Trollius europaeus) (X)
Enkelte steder optræder denne smukke art endnu talrigt: 3 bestande på bagbords bred af Odense Å opstrøms Bellinge er med forståelig begejstring optalt til ca. 650 blomstrende ex. (alle NJS). Der er flere moderne genfund, men bestandene er langt fra imponerende: Endnu i et kær ved Aulby Mølleå ved Vejlby (28), men nu med 3-4 klynger isf. én (FA/LBL, & HPM), i vældet i Brænde Ådal ved Kerte (FA/ASv & EV; HT), i kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik og på det tilgroende overdrev ved Rolsted (begge 30) (begge HT), ligesom der atter var ét blomstrende ex., omend spinkelt, i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (FA/HT). Skal iflg. en kvindelig deltager på Vilde Blomsters Dag også findes ved Sdr. Esterbølle (29) – kan vi få en præcisering? Iflg. en nabo til mosen senest i 1980’erne i den sydlige del af Urup Dam (30) (KJe) – et område, der nu er til dels ødelagt af en stor sø gravet i kæret på østbredden af Geelså. Engblomme (ikke set i 2005) er ved Ellemølle i Odense Ådal (29) indplantet fra Fangel Vestermark (29), og det er jo i Kaj Sand-Jensens ånd (se URT 2005:4), men ikke i FYNSK NATUR’s: Udplantning, nej tak! Savnes endnu i spontan tilstand fra Langeland (34). Synes nu – som ventet – kvast af Rismarksvejs forlængelse på engen ved Bulsø i det nordlige Odense (29) (PSø).
Blå Anemone (Hepatica nobilis)
Enkelte nye fund, men lidet overraskende kun med meget få individer: Ét blomstrende ex. i en stævningsskov mellem Brockdorff og Snave (30) (BKS) samt 2 blomstrende ex. under Ahorn og Bøg nær N-brynet af Bremerskov (30) med fx Gul Anemone og Skavgræs (HT). Én, to, mange? Desværre nej! Moderne genfund er der i Stubhave på Helnæs (28) foruden flere steder i Hakkehave mellem Davinde og Langeskov (30) (begge BKS & HT). På sidstnævnte lokalitet går det op og ned: Mindst 50 blomstrende ex. i en bøgeskov er mange flere end i 2004, hvorimod arten er forsvundet fra et nærliggende ryddet krat. Forgæves eftersøgt i skovene NØ f. Birkende (30) (HT) – er den set her i det nye årtusinde? Ligeledes tilsyneladende forsvundet fra den fhv. botaniske have langs Erik Bøghs tværgående sti ved Åstien i Odense (29) (HT), så der har nok været en haveejer med spade forbi i et lyssky ærinde, fydaføj. DBF’s bomærkeart er endnu udbredt i Haslund Krat ved Randers, en af der Bernt’s hoflokaliteter – især i de mest uberørte partier omkring Værum Bæk (HT). I Østjylland endvidere under ”nordjysk” vrang Bøg på bakkeknolden Jernhatten på Djursland (F&F).
Nikkende Kobjælde (Pulsatilla pratensis) (A)
Moderne genfund på det, der er tilbage af Bjergkammer-halvøen (32) efter den naturmæssigt højst kritiske sommerhusudstykning med ca. 75 blomstrende ex. på det åbne areal mod N og ca. 250 do. mod S (BKS & HT) – på sidstnævnte sted i midten af 1980’erne opdaget af den nu pensionerede hortonom Jørn Munk Andersen.
Opret Kobjælde (Pulsatilla vulgaris) (A)
Vel plantede ex. bag et sommerhus ved Hesselbjerg på Langø (30) (HT) – med forbindelse til en tidligere naturlig forekomst på Hindsholm. Endnu ét ex. på ”Kerteminde Sydstrand” (30) (BKS), hvor den 1. gang blev set i 1995. Endnu ét blomstrende ex. på Springbakke ved Føns (28) (LC) – den ene af 2 naturlige fynske forekomster. I Vejle Amt er der nu også 2 lokaliteter, idet der er nyfundet en lille bestand med ca. 10 blomstrende planter ved Almind Ådal N f. Kolding (GF). Drager man til Djursland, kan man opleve en stor bestand på strandvoldene ved Glatved Strand (F&F).
Kredsbladet Vandranunkel (Ranunculus circinatus)
Ved en vegetationsundersøgelse af Søholm Sø ved Glamsbjerg (28) i august 2004 den mest udbredte undervandsplante med en dybdegrænse på 2,5 m (FA/JH & LHi). Savnes fra Ærø (33).
Storblomstret Vandranunkel (Ranunculus peltatus)
Pæne bestande – med blosterblade 15 hhv. 12 mm – i en sø ved Drigstrup NV f. Bellinge (29) (HT) (men hvad gør du dog ved søen om sommeren, Kildemoes?) og i et nygravet vandhul ved Hovedsø på Avernak (32) med fx Svømmende Vandaks (HT) udgør nye fund. Indgår også – så vidt vides – i Sprogøs vandhulsflora (PEH), ligesom den optræder blomstrende på et fugtigt Brixtofteruderat i Farums industrikvarter på Djævleøen (URT).
Uldhåret Ranunkel (Ranunculus lanuginosus)
Endnu flere steder i Sparretorn Skov på halvøen Fønsskov (28) (HT), hvor den har været kendt fra siden M.T. Langes fund i 1865. Arten har sin danske hovedudbredelse i bakkede østjyske løvskove på leret bund – fx i Stenderup Sønderskov (DBF/BVP) på den anden side af Lillebælt.
*Musehale (Myosurus minimus)
Der er nye fund på Kærby Fed (30) (BKS), i tusindtal på en sandet brakmark oven for Urup Dams sydligste del (30) incl. rene kæmper (HT), samt på optrådt bund ved et drikketrug på en kystnær eng Ø f. Lyøs nordlige ”tunneldal” (32) (HT) – dog taget til Dansk Herbarium fra Lyø i 1983 af A. Hansen, men det var mellem brosten ved en mødding i Lyø By. Vel også ny i et erosionsbrud ud for spejderhytten på Thurø Rev (32) (BKS & HT), men den har været kendt med belæg fra lokaliteten siden 1910 (P.M. Pedersen). Frugtstanden, identisk med ”musehalen”, kan i heldige tilfælde ses langt hen på sommeren – fx 10. september i Maden på Helnæs (28) (her betinget af manglende græsning!) (HT).
Valmuefamilien (Papaveraceae)
*Skovvalmue (Meconopsis cambrica)
Nye fund i Stenløse Skov (29), ved en hæk i Munkemose i Odense (29), ved en have i ”Reitzelskoven” ved Nyborg (31) og i skoven ved Bjertevej 28 i Herringe (32) (alle BKS) samt i ral ved Korinth beboerhus (32) (HT). Idet den var ny fra Nordøstfyn (30) i en stenbunke mellem en bivej og en hæk i Hudevad i 2003 (HT), savnes den endnu fra Vestfyn (28) og Sydhavsøerne (33, 34). Den kvindelige medforfatter regner flere af disse fund for obskure – og måske ikke kun hende?
*Guldvalmue (Eschscholtzia californica)
Nyt fund på Sandholts Lyndelse kulturlosseplads (32) (BKS). Savnes i Fyns Amt endnu fra Vestfyn (28) samt Nord- og Midtfyn (29).
Jordrøgfamilien (Fumariaceae)
Finger-Lærkespore (Corydalis pumila) (A)
Min. 150 blomstrende ex. på gravhøjen i S-brynet (her nærmest bondeskov med Ask) af Hegningen på Helnæs (28) med fx Hulrodet og Liden Lærkespore samt Alm., Hylster- og Liden Guldstjerne – også set i spor i skoven mod Ø med Liden Guldstjerne (BKS & HT). Hertil en række nye fund på Hindsholm (alle 30) (alle BKS): Få ex. i den lille stævningsskov VSV f. avlsgården Bøgebjerg, 3 ex. i det åbne areal ved sommerhusområdet på Bogensø, ca. 175 ex. i krattet oven for den fhv. grusgrav ved Bogensø og ca. 50 ex. i det lille krat ud mod Dalby Bugt lige S om markvejen ned til grusgraven. Interessante genfund er der med en lille bestand i et krat på Romsø ved Hofmansgave (29) (BKS), sidst 1892 og tidligere godt bevogtet af rottweileren Boss, der nu synes afløst af en anden kamphund, Bogø i Lillestrand højt på kystskrænten mod NØ (30) med 2 blomstrende og ca. 25 vegeterende ex. sekonderet af fx Håret Viol (HT), sidst 1888, flere steder på den hindsholmske Langø V om Bogø (alle 30) (alle BKS), sidst 1892, samt på den gamle kystskrænt ud for Præsteskov ved Nordenhuse og på det delvist tilgroede strandoverdrev neden for den samme skov (31) (ca. 70 hhv. ca. 40 ex.), sidst 1981 (David Boertmann) – men i de sidste ca. 20 år også set på skrænten som ”Alm. Lærkespore” (JHB). På Langø (alle 30) er den set på Langø Hoved og Storeknøs (begge steder min. 200 ex., hvoraf ca. halvdelen blomstrende (begge HT)), med få ex. på Lilleknøs (BKS) og på Uglebjerg (min. 2 blomstrende ex., her også Liden Lærkespore) (HT).
Finger-Lærkespore er tilsyneladende udbredt på følgende 3 lokaliteter med moderne genfund: Stubhave på Helnæs (28), set 3 steder langs kyststien (BKS & HT), sidst 1993 (EW, belæg), Jøv på Fyns Hoved (30), med bladene på de største ex. ofte med fliget midtersmåblad (HT), og Vejlø Kalv, hvor den lokalt er hyppig i amtets eneste urskov (HT). Pudsigt nok synes den derimod ikke at findes på storebror Vejlø (30) (HT). Endelig er forårsarten forgæves forsøgt opstøvet i Ruehede Skov på skrænter ned mod Stavids Å (29) (BKS; HT), hvor den kun er set af Anton Andersen i 1909 – formentlig på et sted, hvor moderne skovbrug for længst har aflivet den. På de fynske sydhavsøer er arten aldrig set – mere overraskende for Langeland (34) end for Ærø (33). Arten er udpræget østlig i Danmark med meget få forekomster i Jylland – på Sjælland vokser den fx på Ordrup Næs på Camillas grønne plet (CSB).
*Mur-Jordrøg (Fumaria muralis)
Nye fund på Odense Nord losseplads (29) og Svendborg fyldplads (32) (begge BKS) – dog kendt fra Odense siden 1893 (belæg) hhv. Svendborg siden 1903 (angivelse fra Ormehøj). Den mangler endnu på Nordøstfyn (30). I det centrale Jylland er den set på Give fyldplads og Silkeborg losseplads (begge BKS & HT). Arten er udbredt langs kysten i Devon (TRN) samt på kanarieøen La Gomera både i byerne (fx Hermigua) og langs stier i bjergene (fx ved Roque Cano de Vallehermoso) (begge HT).
Elmefamilien (Ulmaceae)
Småbladet Elm (Ulmus minor) (R)
Nyt fund i et krat af Rynket Rose på Torø (28) – også med Småbladet Lind og Vrietorn (TRN). Småbladet Elm angives også som vildtvoksende på Sprogø (PEH).
Bøgefamilien (Fagaceae)
Bøg (Fagus sylvatica)
I Stauns pragtværk ”Skove og skovbrug på Langeland” omtales en ca. 200 år gammel Bøg i Tranekær Slotspark (34) som øens største med en diameter på 2,05 m i brysthøjde (HS). En artsfælle i Bukkeskov (34) har ”kun” en diameter på 1,73 m, men er til gengæld øens ældste med ca. 250 år (HS).
Stilk-Eg (Quercus robur)
Det største og samtidig ældste egetræ på Langeland er pudsigt nok en Eg i Egeløkke Park med en diameter i brysthøjde på 1,90 m og en alder af ikke mindre end ca. 400 år (HS). Men den samme lokalitets gravhøje overlever trods alt dette mægtige egetræ!
Bøg & Stilk-Eg på vesttyske frimærker fra Honeckers tid.
Eller var det Gert Müller?
Hasselfamilien (Corylaceae)
Avnbøg (Carpinus betulus)
I den lille langelandske løvskov ”Blommestoft”, der står på en hatbakke N f. Konabbe Skov (34), findes ældgamle ex. mellem bøge fra 1840 (HS). Staun oplyser, at så gamle avnbøge er sjældne – læs mere i hans bog ”Skove og skovbrug på Langeland”.
Nellikefamilien (Caryophyllaceae)
Skov-Fuglegræs (Stellaria neglecta)
Denne art er nyfundet i den lille skov ”Blommestoft” N f. Konabbe Skov (34) i enorme mængder – helt dækkende skovbunden højt i den lysåbne gamle bøgeskov lidt højere oppe end Skov-Gøgelilje (HS). Der er kun 2 belæg fra øen (begge 34) i Dansk Herbarium: Skoven Vestervænge ved Lohals (HN 1981) og Mørkholm Skov (1924), men Henry Nielsen opfatter dog arten som hist og her på Langeland. Hertil nye fund på Vestfyn, hvor den har sin hovedudbredelse i Fyns Amt sammen med Sydfyn (32): Mellem en hæk og en markvej i sommerhusområdet Ø f. Ørnehøj ved roden af halvøen Fønsskov (28) (HT) – der er dog en ældre, alt for bred angivelse fra Fønsskov – og i et krat langs en strandeng på Torø (28) (TRN). Med sine 10 støvblade med røde knapper og frø på ca. 1,5 m er den talrig i Præsteskov ved Svanninge (32) – også set andre steder under SV-hældet af Svanninge Bakker (alle ASv & JVC; HT). I Jylland fx i løvskoven på bakkeknolden Jernhatten på Djursland (F&F).
Kær-Fladstjerne (Stellaria palustris)
Ny for Vestermose ved Ejby (28) med en stor bestand i den hestegræssede private del mod V med fx Eng-Kabbeleje og Vandpeberrod samt for Åmose ved Ollerup (32) i en rest af lysåbent kær med fx Tue-Star og Maj-Gøgeurt (begge FA/HT). Fyns Statsskovdistrikt har overtaget Ø-delen af Vestermose og går mere op i at plante skov i snorlige rækker end at afgræsse den kraftigt tilgroende mose. Iflg. M.T. Lange almindelig på Sydfyn (32), men der er ikke et eneste belæg i Dansk Herbarium – og det er der heller ikke fra Vestfyn (28).
Tykbladet Fladstjerne (Stellaria crassifolia)
Nyt fund i den ellers højtvoksende strandrørsump V f. Gamborg (28) (FA/HT) – bør eftersøges på andre lignende voksesteder ved Lillebælt, hvor den måske har sin nuværende fynske hovedudbredelse. Hertil et moderne genfund i Gamborg Inddæmning (28) (LC). Savnes fra Ærø (33).
*Skærmarve (Holosteum umbellatum) (R som vild)
Vor cyklende medarbejder, i sig selv en pudsig fætter, kom pudsigt nok cyklende ned ad Tolderlundsvej i Odense (29) og brugte det gamle trick med at tænke på en plante – og vupti var den der ud for Lemvigh, Müller & Munck A/S. Kendt fra Odense Eksercerplads (29) i 1957 (belæg), fra en planteskole i Søhus ved Odense (29) (angivet af Peder P. Vig, set af Knud Wiinstedt) og fra Blangsted (29) (angivet af den nyligt bortgåede Anfred Pedersen). Blangsted bruges på målebordsbladet fra 1884 om gården Blangstedgård med omgivelser, så det er d. 29. Savnes endnu fra Østfyn (31) og Sydhavsøerne (33, 34).
Strand-Firling (Sagina maritima)
Ny for Sudden ved Wedellsborg (28), hvor den er udbredt på de ydre, mest åbne strandvolde (HT). En ældre angivelse fra Wedellsborg i TBU-arkivet kan dog være denne lokalitet.
Strand-Limurt (Silene uniflora)
Et fund på sandstranden ud for Damsbo (32) (TRN 1992, det. PH) er godkendt i Atlas Flora Danica – en kortlægning, der kræver tålmodighed (har Aage V. Jensens Fonde det?). Idet fundet må betegnes som sensationelt, medtages det her, skønt det har nogle år på bagen. I modsætning til Blæresmælde med mere nedliggende, forneden forveddet (urteagtig) stængel, alle dækblade urteagtige (de øvre hindeagtige), bikrone veludviklet (utydelig), kapsel med lang (kort) karpofor og 6 tilbagebøjede (oprette) tænder. ”Ret sjælden i nordlige FyL” (dvs. Fyn/Langeland) i Den Nye Nordiske Flora må være en lapsus. Arten findes spredt i Jylland mod N (især ved Limfjorden og på Djurslands N-kyst) – en flot bestand ses på strandoverdrevet under Bulbjerg i Nordjylland (HT 2003), og herfra gives i Dansk Herbarium 16 belægsark tilbage fra 1837 – men er i øvrigt meget sjælden i Danmark. I øvrigt fra Portugal til Kola-halvøens N-kyst – herunder i Cornwall, hvor den fx findes på Kong Arthurs legendariske borg Tintagel (TRN). Et ældre fund fra en ralstrand ved Bøjden (32) skal være Alvar-Limurt (ssp. petraea)?
Klæbrig Limurt (Silene viscosa)
Så sker der noget på Sydhavsøerne: I forbindelse med kortlægning til NOVANA ny for såvel Ærø (33) som Langeland (34) på Ærøshale ved Marstal hhv. Ristinge Hale – på sidstnævnte lokalitet fx med Strand-Fladbælg (begge FA/MLJ). I Fyns Amt hidtil kun kendt fra de nordlige distrikter 28, 29 og 30 – standere set på Enebærodde (29) den 29. august (HT). Der er dog en gammel ubelagt angivelse fra Urehoved ved Ærøskøbing (33), men helt tilbage i 1843 ved senere zoodirektør Kjærbølling, der omtales i 2006-udgaven af Naturkalenderen. Også en sjælden art på Sjælland, men under svag spredning (Henry Nielsen, pers. comm.). De nye bestande er relativt tæt på bestandene langs Østersø-diget på Lolland. Artens danske biotop er overvejende tilsandingskyster – og i Sverige fuglegødede skærgårdsklipper. Denne typiske græssteppeplante med en kontinental sydøsteuropæisk-sydsibirisk hovedudbredelse har på Østersøens kyster en isoleret forekomst. Spredningen hertil er formentlig foregået ved trækfugle (Pedersen 1959) – og mon ikke den nutidige spredning også hænger sammen hermed? Det belagte fund fra ”Føns Strand” (28) i 1958 bør genopstøves. Og trækker det op til, at FYNSK NATUR (ved den gl. red.) må stikke Poul Henrik Vildsvin en undskyldning? Iflg. præsidentens hjemmeside forekommer arten også på Birkholm (32), så det må afprøves. I det østjyske er der stadig en stor bestand på Hjarnø, mens den synes forsvundet omkring Juelsminde (GF) – så her er der ingen spredning af den i Danmark (men hidtil ikke i Fyns Amt!) sydøstlige art?
*Kegle-Limurt (Silene conica)
Et spændende genfund for Assens (28) er der på Pilebakken, en S-exp. overdrevsagtig bakke (TRN). Det 1. fund af denne kære lille art blev gjort i netop Assens i 1890. Den har en udpræget nordvestlig udbredelse på Fyn, hvor den i øvrigt kun kendes fra d. 29 (Hjortebjerg, HT siden 1989 – ligeledes med belæg i Dansk Herbarium).
Kost-Nellike (Dianthus armeria) (V)
Denne i Fyns Amt meget sjældne art er overraskende dukket op på den tidligere fåregræssede del af Bjerget ved Tavlund (30) (BKS), hvorimod den i de senere år forgæves er eftersøgt på den tilgroende del af bakken.
Strand-Nellike (Dianthus superbus)
Endnu 10 blomstrende ex. ved Charlottenlund Skov på Enebærodde (29) (FD/HT) – forsøgt beskyttet af Korsedderkop overalt på lokaliteten? Der var ca. 20 blomstrende ex. i 2004 (FA/JRS). Vi må fromt håbe, den stadig er der, når Fjordkurts flotte fjordbog foreligger. Der er også moderne genfund på Mejlhoved-delen af Drejø (32) og Store Egholm (33) (begge FA/MLJ). Savnes endnu fra Hans Oles Vestfyn (28).
*Konellike (Vaccaria hispanica)
Nyt fund: Søndersø fyldplads (29) (BKS). Allerede 1998 kendt fra alle distrikter. Sidst taget i distriktet i Odense i 1962 (belæg i Dansk Herbarium).
Portulakfamilien (Portulacaceae)
*Sibirisk Vinterportulak (Claytonia sibirica)
Nyt fund i et kendt distrikt i Stenløse Skov (29) (BKS) – med haveaffald, og det muligvis fra haven ud for busstoppestedet S f. Søparken (29), hvor den jævnligt ses under Vilde Blomsters Dag (HT).
Liden Vandarve (Montia verna)
Nye fund på den sydlige eng ved ”Bogensø Strand” og på Kærby Fed (begge 30) (begge BKS). Endvidere tilsyneladende ny for Lyø og Avernakø (begge 32) i veksler i græsset kystnær eng og strandoverdrev Ø f. Lyøs nordlige ”tunneldal” hhv. fåtallig i erosionsbrud på gammel dæmning og talrig i kreaturspor ved eng ved Skanodde Sø på Avernak (begge HT), men mon ikke Erik Wessberg har set den på en forsommertur – hvornår kommer de ø-floraer? Bemærkelsesværdige genfund er der for Fyns Hoved med ét ex. ved Rørsøen på Yderhovedet af Fyns Hoved (30) (BKS) (dog set i lignende antal ved et nordligere vandhul også i 1995 (HT)) – brygger Schiøtz havde den fra Korshavn i 1886 – samt for Gardersø ved Føns (28): Antagelig lig Føns Vig (belæg fra 1933 i Dansk Herbarium) og mose S f. Føns (Sv. Andersen 1936 i NFF’s arkiv), men nu dog på en gammel strandvoldsryg med Katteskæg (FA/HT). Også i den vestlige del af Thurø Rev (32) (BKS & HT), hvor P.M. Pedersen så den i mængde i 1911.
*Vild Portulak (Portulaca oleracea ssp. oleracea)
Nyt fund på affaldspladsen ved Otterup Kirke (29) (BKS). Mangler endnu på Vestfyn (28), Østfyn (31) og Ærø (33). Vistnok samme taxon, omend man her kalder det ssp. sylvestris (silvestre betyder forresten vild på spansk!), er udbredt på La Gomera – både i byerne og i bjergene, hvor hyrder tager sig et rast (eller er det gederne, der slæber buddikerne med rundt, når der nu ikke længere findes hyrder?). Igen en oplagt forsøgsmulighed for Hans Henrik Bruun.
Vidunderblomstfamilien (Nyctaginaceae)
*Vidunderblomst (Mirabilis jalapa)
Denne op til meterhøje urt, der har oftest røde trompetformede blomster, er ny for Fyns Amt og Østfyn på Klintholm losseplads (31) (BKS). I Den Nye Nordiske Flora nævnes den som sjældent forvildet i Norden til lossepladser og kompostbunker. I Dansk Herbarium er der kun 3 belæg, hvoraf det 1. er fra Gentofte i ”Whiskybæltet” i 1939. Over Kanalen er Marvel-of-Peru, der – som det engelske navn antyder – stammer fra tropisk Amerika, en haveplante i S-England og på Kanaløerne, hvor den – som i det fynske – forvildes til lossepladser. Spanske forskere har for nyligt påvist, at Vidunderblomst lokker med blade, der vha. et selvlysende pigment lyser grønt om natten – antagelig til hjælp for bestøvningen, idet blomsterne ligeledes står åbne om natten. Arten er dog for sart til at klare den herskende danske vinter, og vil derfor ikke naturaliseres foreløbig.
Salturtfamilien (Chenopodiaceae)
*Rød Bede (Beta vulgaris ssp. esculenta var. cruenta)
3. fynske fund som ny for Nordøstfyn (30) på Årslev fyldplads (BKS 2004) og 4. fynske fund som ny for Sydfyn (32) på Sandholts Lyndelse kulturlosseplads (BKS) – her også Blomkål med blomkålshoved! Bør naturligvis hedde Rød Bede isf. Rødbede (det her er jo ikke skovbrugsbotanik) – rodknoldens røde farve skyldes den røde cellesaft, så det er næppe en plante for Thor Pedersen. Savnes fra Vestfyn (28) og Sydhavsøerne (33, 34). ”Når rødbederne er færdigkogte, skal der koldt vand på. På den måde kan man få dem ud af skrællen, lige som man smutter mandler,” fortæller 26-årige Hanne Jensen, der har syltet, lige siden hun og M.B. købte hus i juni 2001 (Fyens Fejltidende 11/9-2004) – unægtelig en udholdende præstation af Hanne fra Fåborg (32), der da også har fået røde fingre.
*Stolthenriks Gåsefod (Chenopodium bonus-henricus)
Nye fund: Med Rød Tandbæger ved et dige over for haven til Højbjergvej 140 (29) – en meget typisk, idyllisk gammel fynsk bindingsværksgård (BKS) – samt langs en skolesti mellem Hårby og Jordløse (32) (TRN) og med ét ex. i en vejkant ved et stendige ved Snøde Kirke (34) (TB). Mourits-Andersen angav arten som almindelig på Langeland (34), men det er den næppe mere. Henry Nielsen kender den fra 3 steder på N-Langeland, men her er den væk. Moderne genfund er der fx i et kratbryn over for Udby Kirke (28) med 8 blomstrende ex. (HT).
*Hjertebladet Gåsefod (Chenopodium hybridum)
Nye fund: På Søndersø fyldplads (29) (BKS), på en jordbunke i H.J. Hansens område i Odense Havn (29) (BKS), ét ex. i en kompostbunke med jord på fyldpladsen ved Glisholm i udkanten af Odense (29) (BKS & HT), 2 ex. i en jordvold på fyldpladsen V f. Rolsted (30) (BKS & HT), over 100 ex. på en hegnsvold i brynet af en plantage i NV-kanten af Urup Dam (30), omend de fleste små (endnu blomstrende ex. 31. august) (HT) samt på Klintholm losseplads (31) (BKS). Hertil i en majsmark ved Botofte på Langeland (34) (TB), hvor arten måske er ganske sjælden (ligesom lokale ruderatklunsere). Dog kendt fra Odense (29) siden 1847 (belæg). Ikke genfundet i Silkeborg (BKS & HT) – for dårligt. Stephensen er ved at blive småsenil, så han husker ikke, om han har set den på Søndersø fyldplads tidligere.
*Figenbladet Gåsefod (Chenopodium ficifolium)
Lugemanden, der har godt af at arbejde indimellem, fandt ét ex. i indkørslen til Eranthisvej 1 Odense C (29) – 1. fund ved et parcelhus (måske med fyldjord?) (BKS). Der er ligeledes nye fund på marken skråt foran den fhv. grusgrav ved Martofte (30) (BKS) og på Svendborg fyldplads (32) (BKS 2004). Endnu ikke med sikkerhed meldt fra de fynske sydhavsøer (33, 34).
*Aks-Jordbærspinat (Chenopodium foliosum)
Nyt fund på åben bund nær en køkkenhave ved Holckenhavn (31) (BKS & HT) – en køkkenhave, der nu skal medvirke til årets fynbos opfodring af den nye baron (hvis der ikke lige var kønsdiskrimination her). Fundet beklikkes af Næsborg. Synes ligeledes stadig at mangle på de fynske sydhavsøer (33, 34)? Fundet på Svanninge komposteringsplads (32) (BKS & HT 2003) var nyt for Sydfyn (BKS: også før 2003), idet den under d. 32 i TBU-arkivet kun foreligger fra Kratholm (angivet af Lorenzen). Det er en lapsus, idet Kratholm ved Bellinge Bro (29) (H.C. Hansen 1944) i NFF’s arkiv er korrekt.
Stilket Kilebæger (Halimione pedunculata)
Den største bestand af denne spøjse art i Fyns Amt findes måske ved Noret på Bågø i Lillebælt (28), hvor den optræder i tusindtal (FA/HT) – ja, den findes sågar på grusvejen ved Noret (TRN).
Tangurt (Bassia hirsuta) (R (A))
3 nye fund i strandengen i den yderste del af Moserenden mellem Tybrind og Wedellsborg (28) med ca. 50 blomstrende ex. (FA/HT) samt i strandenge mod N på Skarø (32) og mod S på Siø (34) (begge FA/MLJ) – ny for Siø, der ellers er ”kåret” som en af Danmarks kedeligste øer af den østjyske ø-florist Erik Wessberg. Blandt lokaliteter med moderne genfund kan nævnes en af artens klassiske fynske lokaliteter Ø f. Sparretorn på halvøen Fønsskov (28) (FA/HT), hvor den i sin tid blev taget af Alfred Hansen i 1978, samt 12 genfund i Det Sydfynske Øhav (alle FA/MLJ) i forbindelse med kortlægning til NOVANA – artiklen ”På græs i øhavet” Fyns Amts Avis 7. juni 2005 (ved MLJ) er da også illustreret med et foto af arten.
*Russisk Sodaurt (Salsola tragus)
Nyt fund på Sandholts Lyndelse kulturlosseplads (32) (BKS) og en slags genfund på Svendborg fyldplads (32) (BKS 2003). Arten blev tidligere anset som en underart af Alm. Sodaurt (Salsola kali), men er i såvel Flora Nordica som Den Nye Nordiske Flora ophøjet til art. Bladene er smalt trådagtige og ikke kødede som hos den almindelige fætter. Denne énårige urt, der usædvanligt nok ofte ikke når at blomstre, er i Norden sjældent indslæbt til havne, baneterræn og ruderater, idet de nyere nordiske fund dog er fra lossepladser. 1. gang noteret fra Danmark i 1907 i Svendborg (32) og derefter i 1913 i Odense (29). I Flora Nordica 2 er et belagt fund fra Tarup (30) i 1992 fejlagtigt også omtalt som Odense (29), hvis ikke det er omvendt. Fra Svendborg er der ligefrem 4 belagte fund indtil 1933, og nu er den altså her igen. Derimod er arten ikke belagt i Dansk Herbarium fra Vestfyn (28) og Sydhavsøerne (33, 34).
Syrefamilien (Polygonaceae)
Strand-Skræppe (Rumex maritimus)
Nye fund: På en hestegræsset eng Ø f. Assens (28) med fx Kløvkrone, Billebo-Klaseskærm og Nikkende Brøndsel (TRN), med ét ex. ved P-pladsen på motorvejsrastepladsen Rønninge Nord ved Langeskov og en stor bestand ved den nye sø N herfor (begge 30) (begge HT) samt i Noret på Tåsinge og på Birkholm (kun et langt stenkast fra Poul Henrik Vildsvins sommerresidens) (begge 32) (begge FA/MLJ). Dog taget ved Rønninge (30) af Alfred Hansen i 1961 (belæg). Moderne genfund er der fx i den stærkt tilgroede strandeng lige Ø f. Brandsø Havn (28) (FA/HT) – set sammesteds i 1988 (HT) – og med 6 blomstrende ex. i den til jagtbrug mishandlede strandeng Enghave på halvøen Fønsskov (28) (FA/HT). Hertil i Gardersø ved Føns (28) (AM & TRM; FA/HT) og i Vejlen ved Vornæs på Tåsinge (32) (FA/HT). Apropos mishandling også ny for Brændekilde Sogn ved bredden af den stærkt andefodringsplagede ”Brændekilde Sø” (29) (HT). Trives som flere andre énårige på skarvelokummet ved Brændegårds Sø (32) (HT), ligesom den er en del af Sprogøs vandhulsflora (PEH).
Sump-Skræppe (Rumex palustris)
Nye fund i et kær og et sumpområde Ø f. Lyø By (begge 32) (begge TRN 2002), idet den dog – ligesom den nærtstående Strand-Skræppe – blev set på øen under DBF’s ekskursion i 1932 (nærværende art med belæg). Muligvis ny ved en vandfyldt tørvegrav i S-delen (men dog i Kerteminde Kommune) af Urup Dam (30) med fx Butblomstret Siv (FA/HT 2004-5) – i 1980’erne er der dog angivet Strand-Skræppe i det samme område! Et moderne genfund er gjort for Ferskesø-området på Bågø i Lillebælt (28) med knap 100 ex. ved et mindre vandhul uden for selve søen (FA/HT).
*Rød Pileurt (Bistorta amplexicaulis)
Ny for Fyns Amt og Nordøstfyn (30) i den nedlagte mergelgrav ved Rågelund (BKS). En op til meterhøj plante fra Himalaya med en lang, men smal blomsterstand af blodrøde blomster. Iflg. Flora Nordica er der danske fund fra Guldager i Vestjylland 1979 samt på Sjælland Hesede planteskole 1945, København (Islands Brygge) 1974-1976 og Kastrup 1985, ligesom Blodormrot i Sverige er set i Kalmar i årene 1969-1972. Red Bistort dyrkes i haver i Storbritannien, hvorfra den forvildes og evt. naturaliseres på græs og udyrkede arealer især på Irland og Kanaløerne.
*Tatarisk Boghvede (Fagopyrum tataricum)
Nyt fund på Odense Nord losseplads (29) (BKS). Sporadisk forvildet i Norden, hvor den findes i haver og kornmarker samt på baneterræn. Den Nye Nordiske Flora angiver pudsigt, at den ”minder om Boghvede, men sjældnere”. Bladene er langstilkede isf. kortstilkede, med en grønlig blomst på 1,8-2,5 mm isf. hvid-rosa på 3-5 mm og med en mat grå nød med bølget ujævn rand isf. blegbrun med glat rand. Green Buckwheat forekommer i Storbritannien hist og her indslæbt som urenhed i Alm. Boghvede eller sjældent indført som udsået til jagtfugle. Flere ældre fund i Fyns Amt, der dog ofte er uden belæg (Anton Andersens herbarium er desværre bortkommet). Arten angives fx fra Dalum Landbrugsskole (29) i 1916 af købmand Eilstrup (89 år, før Peter Gæmelke fremlagde sit horrible natursyn sammesteds!) – og ligeledes tidligere angivet fra Odense Havn (29). Synes kun at mangle helt fra Nordøstfyn (30) og Langeland (34).
Hindebægerfamilien (Plumbaginaceae)
Lav Hindebæger (Limonium humile) (A)
Endnu findes få forekomster omkring Helnæs Bugt – ganske isoleret fra artens fynske hovedudbredelsesområde mod NØ med Odense Fjord (29, 30) og Hindsholm (30) – fx ved Skarris Odde på Agernæs (28) (FA/HT). Ved Lillestrand nær Fyns Hoved (begge 30) optræder den fx på en stenhøfde VSV f. Brockdorff og på en strandbred ud for V-delen af dæmningen i bunden af denne lavvandede bugt (begge BKS). Savnes helt fra Østfyn (31) og Ærø (33). Muligvis også fra Langeland (34)?
Tætblomstret Hindebæger (Limonium vulgare)
Nye lokaliteter er opdaget i forbindelse med kortlægning til NOVANA på og omkring SV-Langeland (begge 34): Vester Korse i Kædeby Haver og Storeholm som ny for øen på en nydannet strandeng mod Ærø (begge FA/MLJ). Blandt moderne genfund kan nævnes Ørerne og Monnet på Tåsinge (begge 32) (FA/HT hhv. FA/ASJ & BMo) samt 5 andre lokaliteter i Det Sydfynske Øhav (3 i 32, 2 i 34) (alle FA/MLJ). Savnes ligeledes fra Østfyn (31), hvor egnede lokaliteter for Hindebæger-arterne næsten mangler, idet de kræver en relativt lavtliggende salteng. Ved et opslag i Hornemann (1821) på Botanisk Museum må det dog antages, at ”paa Holmen ved Ærøe og Langeland” (s. 352) er identisk med Storeholm – Statice Limonium, der dengang også omfattede Lav Hindebæger, er her formentlig lig nærværende taxon.
Katostfamilien (Malvaceae)
*Rundbladet Katost (Malva neglecta)
Flere 1000 ex. er set i frugtplantagen på Lille Stege ved Dyreborg (32) (HT), ligesom der er flere nye fund af denne art (BKS; HT), som er langt hyppigere end den følgende.
*Liden Katost (Malva pusilla)
Nye fund: Jordbunker ved den fhv. station i Dalby på Hindsholm og i en køkkenhave ved Tårup Bygade 2 i Tårup (begge 30) (begge BKS). Et nyere fund fra Østerø-halvøen (31) (HT 1997) er ombestemt til Rundbladet Katost (HT 1998), uhauha. Errare humanum est.
Rosen-Katost (Malva alcea)
Nye fund på en vejkant ved Udby (28) med en stor bestand over 50 m (AM & TRM) samt på Odense Nord losseplads (29) (BKS) og på en markvejkant ved Husemoselund N f. Kildebjerg motorvejsrasteplads V f. Odense (29) (HT) foruden under mere naturlige forhold på strandoverdrevet V f. Ørnehøj ved Føns (28) med ca. 250 blomstrende ex. (AM & TRM; FA/HT). Moderne genfund i det vilde Vestfyn (alle 28) er der med ca. 40 klynger på den S-exp. kystskrænt ved voldstedet Højborg V f. Gamborg, med én klynge på strandoverdrevet S f. Risbro på halvøen Fønsskov og med ca. 200 skud på strandvolden Ø f. Sparretorn på den samme halvø (alle FA/HT; sidstnævnte også AM & TRM) samt med en pæn bestand på kystskrænten på Agernæs (28) (HT). Synes heller ikke hidtil meldt fra S-brynet af stævningsskoven ved Sjobjerg (28), hvor der er en pæn bestand på et lavt jorddige (HT). Klippes tæt, men overlever på dæmningen ved Fjordmarken (29) (HT) – blomstrende primo november (KDJ). Af det ovenstående anes, at artens naturlige hovedudbredelse i Fyns Amt er på kysterne langs Lillebælt, men at der sker en antropogén (dvs. menneskebetinget) spredning til indlandet. Højbjerg ved Langsted (32) (Børge Jensen 1993) er Moskus-Katost (TRN).
Læge-Stokrose (Althaea officinalis) (R)
Denne majestætiske art er nu atter borger på Tåsinge, idet et nyt fund med en lille snes ex. overraskende er gjort nær kysten af Søby Monnet V f. det egentlige Monnet (32) (FA/MLJ). Den bør absolut eftersøges bag den P-plads ved Lunkebugten ligeledes på Tåsinge (32), hvor Alfred Hansen endnu samlede den i 1970 (altså på den nuværende P-plads!) – her er nu atter noget, der ligner strandeng (gamle dawes Sylten), med fx Strand-Loppeurt i mængde (FA/HT 1997). Trives rimeligt på sin klassiske fynske lokalitet i Flægen ved Tybrind (28) (FA/AJS & BMo). Savnes samlet set (incl. ruderale fund) endnu fra Østfyn (31).
Violfamilien (Violaceae)
Håret Viol (Viola hirta)
Nyt fund på den kratklædte kystskrænt V f. ”Svenstrup Strand” (28), hvor den vokser sammen med fx Pile-Alant i de efterhånden få lommer med lys (FA/HT). Moderne genfund er der fx på kystskrænten ved ”Sdr. Åby Strand” (28) med Knoldet Mjødurt, Alm. Hjertegræs og Spidskapslet Star (LC & TRN).
Korsblomstfamilien (Brassicaceae)
Tandrod (Dentaria bulbifera)
Nyt fund med en stor bestand i NØ-hjørnet af skoven V f. Christiansminde (32), sprængende klyngetæppet (BKS & HT). Burde dog være set her under Feltbotanisk Klubs lejr i 1984 med base på Christiansminde Vandrerhjem (uden ret til udskejelser)? Moderne genfund er der fx i Damsbo Skov, Rønnekær Skov V f. Syltemade Ådal og Bregninge Skov på Tåsinge (alle 32) (alle BKS & HT). I Damsbo Skov er den virkelig udbredt (TRN). Talrig er den ligeledes i en askeskov i Vesterby Skov ved Egtved (GF).
Skov-Springklap (Cardamine flexuosa)
Nye fund ved en skovvej i Mørkemose Skov ved Langesø (29) (BKS) og i et fugtigt spor i en lærkeskov i Katshegne nær Havrehedskolen i Morud (29) (HT). Anton Andersen, der var lærer på Havrehedskolen, havde den kun fra Hindsgavl (28) i 1907 og Spejlbjerg Skov ved Langesø (29) i 1893, men siden har den spredt sig via bl.a. planteskoler, hvor den optræder som ”ukrudt”. Talrig i en nyplantning i den gamle bøgeskov på Romsø i Storebælt (30), hvorfra den er angivet allerede under 1. verdenskrig af Gandrup, med fx Mangeblomstret Frytle (HT 2004), der sidst blev noteret på øen under DBF’s ekskursion i 1964. Skov-Springklap findes også i skoven på Trelde Næs (DBF/LC 2004). Derimod savnes den fra Ærø (33) – er dér da ingen planteskole?
*Sandkarse (Cardaminopsis arenosa)
Nyt fund i H.J. Hansens område i Odense Havn (29) (BKS) – men kendt fra remiseområdet i den samme fynske hovedstad. I Fyns Amt savnes den fra Østfyn (31) og de fynske sydhavsøer (33, 34).
Tykskulpet Brøndkarse (Rorippa nasturtium-aquaticum)
Nyt ruderalt fund på Køstrup fyldplads (28) (BKS).
*Tårnurt (Arabis glabra)
Op til 1,45 m høje i et S-exp. skovbryn i Gærup Skov (32) (HT).
*Håret Rank Vejsennep (Sisymbrium officinale var. officinale)
Nye fund af dette vel stadig noget oversete taxon, som dog er kendt fra alle distrikter i Fyns Amt: I kanten af en græsmark ved Sivmose ved Fangel (29) (HT), i en kompostbunke med jord på fyldpladsen ved Glisholm i udkanten af Odense (29) (BKS & HT), i en markkant ved Skovmålvej nær Ræveskov ved Holev (30) (BKS), i en vejkant V f. Langeskov (30) (HT), på en skrænt ved sporet ned til engen med Eng-Skær ved Rolsted (30) med Salomons Lysestage (HT), ved Korinth Savværk (32) (HT) (nær en oplagsplads for 13 svære teakstammer fra Burma!) samt som ny for Bjørnø i et lille opfyldt vandhul mod V og i en vejkant i Bjørnø By (begge 32) (begge HT).
Rank Vinterkarse (Barbarea stricta)
Nye fund ved Ejby Mølledam i Odense (29) (BKS) og med 2 ex. i en markvejkant ved en transformer for enden af Flintagergårdsvej i Bellinge (29) (HT). Ærø (33) har stadig en søfartsskole, men ikke denne art!? Måske er det omvendt på Fanø?! Til gengæld har vi alle sammen Bendt Bendtsen, så Gud bevare Danmark.
Engelsk Kokleare (Cochlearia officinalis ssp. anglica)
Udbredt flere steder på Drejet ved Thorøhuse (28) (TRN), hvilket er et nyt fund. Annalerne har den fra Vestfyn kun fra ”Langøre ved Helnæs” (28), hvor det så end er. Herfra er til gengæld med 4 belagte fund 1882-1920 (tilsyneladende fundet af Lind og i det mindste set af Sv. Andersen). Den nyklassiske bestand S f. Kerteminde Fjord (30) har i disse ugræssede tider store individer med skulper til 1 cm – men de fleste er dog mindre (HT). I sandhed et kritisk taxon, der også blev studeret i strandengen Seljum ved Stenderup Sønderskov (DBF/BVP).
*Hjertebladet Pengeurt (Thlaspi perfoliatum)
Nyt fund i remiseområdet ved Marslev St. med Kløvplade (BKS) (30) – en lille perle i kulturlandskabet (også natur for Peter Gæmelke?). Der er ligeledes nye fund på vejskrænten over for Fåborgvej 73 nær Brobyværk og på den fhv. grusgravsskrænt nær Odensevej 25 blot 2 km fra Nr. Broby (begge 32) (begge BKS). Ved det sidste fund er der dog en klokke, der ringer, idet Jacob Jensen samlede den i/ved Nr. Broby i 1953 (belæg).
Østersø-Strandsennep (Cakile maritima ssp. baltica)
Endnu et nyt fund på en bunke af strandsand i indlandet: I ”Børge Jensens grusgrav” under Strejlebakke (29) med fx meget Strand-Mælde (HT). Østersø-underarten findes også så langt væk som ved det østlige Middelhav, fx ved stranden ved Pafos på Cypern (HT). Som et kuriosum kan det oplyses, at vor jyske underart i nyere tid også er dukket op på Gran Canaria (1968) og Tenerife (1990) (Vieraea 31, 2003), idet dette oceaniske taxon på De Kanariske Øer er klart hyppigst på Fuerteventura og Lanzarote (HT 1999 hhv. 2001).
*Knopskulpe (Rapistrum rugosum)
Nye fund i vejkanter (begge 29) (begge BKS) nær Vellingevej 30 i Vellinge og ved Østersøgade i Odense Havn med Sand-Vikke. Der er også 2 andre nyere fund i Odense-området (begge 29) (begge BKS 2004): På Odense Nord losseplads og på en skrænt ved en cykelsti Ø f. Mulernes Legatskole i NØ-Odense med en pæn bestand. Der er dog adskillige ældre fund fra Odense-området – fx set i det nu dræbende kedelige område ved Sanderum Tørvehave af købmand Eilstrup i 1946. Endnu ikke meldt fra Østfyn (31) – et drilsk distrikt.
*Kiddike (Raphanus raphanistrum)
Nye fund på Vejlby losseplads (28) og i kanten af en spinatmark Ø f. Bjernelung ved Ullerslev (30) (begge BKS & HT) samt som ny for øen på tilgroet overdrev ved mosen under Havrebjerg centralt på Bjørnø (32) (HT) foruden 3 steder på Langeland (alle 34) (alle TB). På Cypern fx i Pafos’ arkæologiske område (med eller uden gratis adgang) samt på La Gomera en udbredt art, der fx er almindelig i den øvre del af San Sebastián (begge HT).
*Salatsennep (Eruca sativa)
Nye fund på Søndersø fyldplads (29) og i Kristianslund ved Nyborg (31) (begge BKS) – den er belagt fra Nyborg Havn (31) i 1904. Udbredt, men dog knap så meget som Gul Sennep, på Cypern (HT). Næsborg dyrker såvel Énårig (nærværende art) som Flerårig Rucola og bruger dem meget.
*Svinesennep (Erucastrum gallicum)
Nyt fund på Odense Nord losseplads (29) (BKS) – tidligere set af samme spøjse botaniker i Odense Havn (29) (BKS) som et genfund i forhold til en ruderatplads ved Tolderlund (29) med belæg i 1911 og angivet af H.C. Hansen endnu i 1924. Den savnes fra Nordøstfyn (30)og Sydhavsøerne (33, 34). Henry Nielsen har i nyere tid set den på stationsterræn på Amager – i det kalkholdige område ved Ørestad. I Norden en sjælden og ofte sporadisk art, der stammer fra Sydvesteuropa, foruden i havne på baneterræn, ruderater og søbredder. Det 1. danske fund er fra sydbredden af Søndersø i 1866 – ved denne københavnske sø fandtes den stadig i mængde i 1949 (og endnu i dag?). Hairy Rocket blev tidligere hyppigt indført til Storbritannien, nu sjældnere, ligesom den sjældent naturaliseres – især mod S. Svinefarmes raketagtige opblomstring?
Spejlægfamilien (Limnanthaceae)
*Spejlæg (Limnanthes douglasii)
Ny for Nordøstfyn (30) på Årslev fyldplads (BKS). En sumpblomst fra Nordamerika, der indeholder meget nektar og derfor er attraktiv for bier. 1. gang forvildet i Fyns Amt i en råstofgrav ved Norup (29) i 2001 (HN).
Lyngfamilien (Ericaceae)
Hedelyng (Calluna vulgaris)
Stadig på Strejlebakke ved Tommerup (29) med en minimal bestand helt mod N sammen med fx Smalbladet Høgeurt på en minimal rest af næringsfattigt overdrev foruden de også fra nyere tid kendte Bredbladet Timian, Hunde-Viol, Tormentil, Gul Snerre og Bølget Bunke, men ingen Puppe-Snyltekølle (FA/HT). Sv. Andersen angiver Hjelmerup bakker (identisk med Strejlebakke) som en af de vigtigste lyngbevoksninger i d. 29 – i 1982 og 1989 var der ikke meget lyng tilbage (begge HT), men den holder altså ud endnu.
Klokkelyng (Erica tetralix)
Ny spontan forekomst på en naturgrund i sommerhusområdet ud for Piledyb ved Ristinge (34), hvor den vokser sammen med fx Skovstjerne (HMP). Taget til Dansk Herbarium fra Hesselbjerg Strand af Henry Nielsen i 1981, hvilket vel repræsenterer en lokalitet lige i nærheden. Den er i det mindste også ved stien ned til stranden ud for Piledybet 70, hvilket er knap 500 m S om ovennævnte lokalitet (TB) – her står en transformer! Ét hvidblomstret ex. er set nær et af Natur & Ungdom’s transekter i højmosen Storelung ved Nr. Broby (FA/HT & MR), ligesom hvide ex. er set i Fyns 2. højmose Nybo Mose (32) (FA/HT 2002). Idel tilbagegang i Snarup Mose (32) pga. dræning og tilgroning (DBF/CH) – måske et naturplejeprojekt kan rette op på det? Endnu også i mosen ved Sellebjerg (32) (FA/HT), men sjælden til meget sjælden i Fyns Amt og naturligvis ukendt fra Ærø (33). I Midtjylland er arten stadig væsentligt hyppigere end i Fyns Amt – fx i den græssede (!) ”højmose” Langkær i Velling Skov (BKS & HT) og i et væld ved Skadbjerg V f. Egtved (HT). Græsning tænkes også indført i Snarup Mose.
Kodriverfamilien (Primulaceae)
*Hvid Fredløs (Lysimachia clethroides)
Ny for Fyns Amt og Vestfyn (28) på Vejlby losseplads (28) (BKS & HT). Sidste år ny for Danmark i Kallerup grusgrav ved Baldersbrønde på Sjælland (FS). Denne østasiatiske art med blomster i en lang og tæt klase optræder endnu meget sjældent forvildet i Norden, hvor den vokser på relativt fugtig bund.
Skovstjerne (Trientalis europaea)
Ny for Langeland på en naturgrund i sommerhusområdet ud for Piledyb ved Ristinge (34), hvor den vokser sammen med fx Klokkelyng (HMP). Savnes endnu fra Ærø (33). Arten er genopdukket, omend fåtalligt, i en plet med åben bund i Fyns Amts prøvefelt nr. 1 på Enebærodde (29) – heden er her ellers tilgroet med Bølget Bunke og Sand-Star (FA/HT). Skovstjerne blev sidst set i feltet i 1988 (FA/PeR).
Knudearve (Anagallis minimus) (X)
Et interessant genfund for Fyns Hoved (30) er gjort den 20. november ved et vandhul i SØ-delen af Yderhovedet (BKS). Den har været belagt fra Fyns Hoved siden 1853 (Johan Lange, ”Fyns Hoved”), men sidste omtale af arten fra området findes hos Andersen (1910) i Nordfyns Flora: ”Paa ”Drejet” henad Ydrehovedet til … lidt længere inde … i ringe Mængde”, idet Andersen under art nr. 878 (Knudearve) benævner lokaliteten ”Korshavn ved Fynshoved” med årstallet 1889. Ud fra Andersens beskrivelse, som i det mindste ikke peger på selve Yderhovedet, er der næppe tvivl om, at det nye fund ikke er samme sted (omend i nærheden). Arten er endvidere set lidt mod S på Langø (30) under DBF’s ekskursion i 1944, men her har den ikke hidtil kunnet genfindes. Yderhovedet er pt. artens eneste lokalitet i et fynsk habitatområde, hvilket er vigtigt i bevaringsøjemed. Den spinkle art var endnu fremme, omend med overmodne buddiker, den 23. december (BKS & HT) – og den synes således at have spiret i eftersommeren. I forbindelse med AFD-registrering er arten endvidere fundet ved ”Hesselbjerg Strand” på Langeland (34) i 2004 (KB & TB) – ligeledes sent på året (belægget simrer dog i en fralagt bunke på Botanisk Museum). Arten er hidtil kun set på øen på Hov (34) i 1931 af Sv. Andersen (med belæg, som imidlertid ligeledes forgæves er forsøgt opstøvet på Botanisk Museum).
Samel (Samolus valerandi)
Nye fund i lavningen med søen ØNØ f. Hersnap på Hindsholm (N f. ”Bjørnens Krat”) (30) (BKS) og ved et nygravet vandhul i en mark SSV f. Hov Fyr (S f. en ødelagt strandeng) (34) (HN). I gl. Tranekær Kommune, dvs. på N-Langeland (begge 34), synes den altid at have været sjælden – hidtil kendt fra Åsø (Henry Nielsen, 1983, belæg) og Snøde Strand (1934, angivelse). Næppe under 1000 ex. i N-delen af dalen i Maden på Helnæs (28) – fremkommet efter græsningsophør, men på længere sigt truet af samme årsag (HT). På Cypern fx på fugtig bund ved en flod i Troodos’ sydhang i ca. 800 m’s højde (NF).
Stenurtfamilien (Crassulaceae)
*Asiatisk Stenurt (Phedimus aizoon)
Ny for Fyns Amt og Sydfyn på en oppløjet græsmark ved Øster Skerninge (32) (HT). Denne art med mørkegule blomster fra Sibirien og Østasien er i Norden en sjælden haverelikt eller forvildet haveplante på klipper, mure og vejskrænter.
Stenbrækfamilien (Saxifragaceae)
Trekløft-Stenbræk (Saxifraga tridactylites)
Nye fund på Odense gl. losseplads på Stige Ø (29) (BKS) og et forunderligt genfund på et ruderat ved Kverneland A/S (den tidligere Taarup Maskinfabrik, vil Niels Rasmussen – formanden med det skingre violette jakkesæt – og andre fynske landmænd sikkert kunne huske) i Kerteminde (30) (BKS), samt på en nedlagt jernbane ved Hvidkilde lige S f. Ringe (31) (PoR). Vi nævner Taarup, fordi allerede salig Hornemann havde den i Baronløkken og Taarup Strand ved Kerteminde – og det er immervæk ca. 200 år siden. Stephensen har ikke set den i Kerteminde-området i nyere tid. Der er moderne genfund på banelegemet under Middelfartvej i Odense (29) – her havde Vår-Gæslingeblomst overherredømmet i 2005 (HT), på den mosrige gamle rangérplads ved den fhv. Langeskov St. (30) (HT), hvor IC-togene nu buldrer forbi med eller uden 180 km/t og forhåbentlig uden selvmordere på banelegemet, samt ved Ringe Station (31) (PoR). Seminaturligt er den set i et erosionsbrud ved en grusvej gennem strandvoldene ved Glatved Strand på Djursland – tilsyneladende ikke på selve strandvoldene (F&F). Trekløft-Stenbræk savnes stadig fra Ærø (33), men den bør optræde naturligt på mindst én af de mange S-exp. kystskrænter om foråret.
Småbladet Milturt (Chrysosplenium oppositifolium)
2 nye fund: I et væld i skoven i Odense Ådal ud for Fangel Sivmose (29) (HT) og i en ellesump i Sømose NØ f. Frørup (31) (FA/EV) – der er dog flere nyere og ældre fund i begge disse egne. Savnes stadig fra de fynske sydhavsøer (33, 34) samt mere overraskende stadig fra Nordøstfyn (30), men kan det nu passe?
Rosenfamilien (Rosaceae)
*Laksebær (Rubus spectabilis)
Denne haverelikt, som nogen kalder Pragt-Hindbær, er set i skoven (32) ud for Vejstrup Gård (31) (BKS & HT), ligesom den optræder ved Skårup Statsseminarium (32), så mon ikke Rostrup har set den der. Denne art fra Japan og det vestlige Nordamerika må efterhånden opfattes som fuldt naturaliseret i Holeskov ved Korup (29) (VBD/HT), hvor den altid ses på Vilde Blomsters Dag. Savnes tilsyneladende endnu fra Nordøstfyn (30) og Sydhavsøerne (33, 34).
Lugtløs Æble-Rose (Rosa elliptica ssp. inodora) (R)
Et fund i et krat langs en grusvej mellem Korinth og Yndigegn ved Brahetrolleborg (32) (TRN 2004) er godkendt i Atlas Flora Danica – og fundet må betegnes som sensationelt. Den er forgæves eftersøgt ved såvel Kirkeby St. (32) (HT & NKP 2000) som i et krat mod Ø på Lyø (32) (FA/HT 1997), hvorfra der foreligger belæg i Dansk Herbarium fra 1911 hhv. 1954 (jedoch bisher leider unaufspürbar!). Ligner Æble-Rose, som slet ikke er samme art (rod: arten bør kaldes Lugtløs Rose vs. nominatarten Tysk Rose!), men grenene har kun store kloformede torne, og blomsterne er hvide-blegrosa (modsat mørkrosa) – og som navnet antyder, er den højst svagt æbleduftende.
Jordbær-Potentil (Potentilla sterilis)
2 nye fund af denne måske noget oversete art i en lille skov SV f. Ringe samt i Nyhave mellem Gislev og Ørbæk (begge 31) (begge PoR).
Liggende Potentil (Potentilla anglica)
Nyt fund med en pæn bestand i midterrabatten af en vej til sommerhuset på Storkenhøjvej 187 i Fogense V f. Bogense (29) (HT). Synes fra distriktet hidtil kun at foreligge med et belæg fra skoven Høgsholt ved Tommerup Stationsby i 1913 (Sv. Andersen). Den vanskelige art synes udbredt i Maden på Helnæs (28) (HT), ligesom der er en stor bestand langs den gennemgående sti i Nymose på Bågø (28) (FA/HT) og det samme på strandengen ved havnen på den samme ø (28) (TRN).
Bakke-Jordbær (Fragaria viridis)
Nyt fund på den græssede kystskrænt V f. ”Svenstrup Strand” (28) (FA/HT) – men tidligere set i det tilgroede parti længere mod V. Sjælden i Vejle Amt, hvor der dog er gjort 2 nye fund (GF).
Ærteblomstfamilien (Fabaceae)
*Segl-Sneglebælg (Medicago falcata)
Nyt fund på en græsrig bivejkant V f. Bakkely Ø f. Regstrup (31) (HT). Kendt fra Nyborg (31) siden 1869 (belagt af V. Strøm).
Strand-Stenkløver (Melilotus dentata)
Igen set ved voldstedet Borret i Stokkeby Nor på Ærø (33) (FA/MLJ) – sidst set i 1983 (FA/EV), men forkastet til strandengsrapporten med noten ”lokaliteten siden +/- ødelagt” (HT, ups), idet den er taget til Dansk Herbarium fra netop Borret i 1973. Angivelsen var altså ok, men det var ødelæggelsen ellers også (øens daværende losseplads!). Udbredt mod V langs N-kysten på Bjørnø (32), hvor den lokalt optræder i tusindtal på strandvolden, men også talrigt på strandengen med det lidet flatterende navn Digerne – ligesom den sammen med Høj Stenkløver blev set omkring Fyns Statsskovdistrikts telt ved Bjørnø Havn (HT) på Sydfynske Øhavs Dag. I strandengsrapporten med fra strandengen mod Ø på Bjørnø (FA/EV 1985), men også set i havnen og vestpå af samme herre (dog ikke på selve Digerne). Moderne genfund på Knappen på Drejø (32) og Urehoved på Ærø (33) (begge FA/MLJ) samt på strandengen Ø f. Højklint ved Lindelse Nor (34) (FA/USM 2004).
Smalbladet Kællingetand (Lotus tenuis)
Flere steder i den indre del af Føns Vang (28) med andre strandengsplanter som Jordbær-Kløver, Fjernakset Star og Harril (FA/HT) – lokaliteten i den inderste del af Gamborg Fjord er nu igen under vand og på vej til at blive Fyns næststørste sø, hurrahurra. Endvidere ny (i forhold til Fyns Amts registrering af strandenge) for flere strandenge på Bågø i Lillebælt (alle 28) (alle FA/HT, TRN 2002) samt i kanten af en lille strandrørsump S f. Storskov på Wedellsborg-halvøen (28) (HT) foruden i Det Sydfynske Øhav på Knappen på Drejø (32) samt på Siø (ny for øen) og Ørerne på Strynø (begge 34) (alle FA/MLJ). Arten findes (ligesom fx Fjernakset Star) også i det artsrige kystnære ekstremrigkær i Moserenden mellem Tybrind og Wedellsborg (28) (FA/HT). Talrige moderne genfund – herunder 12 i Det Sydfynske Øhav (FA/MLJ). Denne europæiske og V-asiatiske art er på sin N-grænse i Danmark tilknyttet mere eller mindre saltholdig fugtig bund langs kysterne.
Langklaset Vikke (Vicia tenuifolia)
Endnu et nyt fund på holmen: I det levende hegn over for Fynshovedvej 723 på Hindsholms nordlige del (30) (BKS).
*Blod-Bønne (Phaseolus coccineum)
Ny for Fyns Amt og Østfyn (31) på Klintholm losseplads (BKS, det. FS). I Dansk Herbarium er der kun ét belagt fund fra Avedøre Holme i 1985. Runner Bean dyrkes i Storbritannien ofte som grøntsag – og herfra forvildes den til lossepladser og ruderater, men den overlever sjældent den ellers relativt milde britiske vinter. Blo’bønne (fynsk) er da også fra tropisk Amerika.
Kær-Fladbælg (Lathyrus palustris)
Ét ex. af denne sjældne art har (foreløbig?) overlevet i Enghave ved Salby på Hindsholm (30) (FA/HT). Mosen repræsenterer (foreløbig?) en af årtusindets mest uhyrlige ødelæggelser, idet det lille, men artsrige ekstremrigkær er blevet opgravet til en sø med ledsagende bjælkehytte. Butblomstret Siv afliver man dog ikke sådan uden videre: Den skyder op gennem den opklappede jord! Gæmelkes dejlige natur?
*Giftig Kronvikke (Securigera varia)
Ny for Sydfyn (32) i nyere tid med en stor bestand på og ved en lille bakkeknold ved AMU-Fyn i Svendborg med fx Farve-Gåseurt (CH). Tidligere bar den det mere mundrette latinske navn Coronilla varia – og den er kendt fra følgende lokaliteter i Fyns Amt: Stjernebjerg Skovløkke ved Langesø 1889-1910, Rue grusgrav 1891, Katshegne Skov 1891 og Havrehed flere steder i mængde 1893-1910 (alle 29) (alle Anton Andersen i Nordfyns Flora) samt i samme distrikt (29) Hunderup Skov ved Odense 1906 (kommunelærer J.F. Ilving), Odense Havn 1915 (TBU II) og et gærde ved Odense 1921 (købmand H. Eilstrup) foruden Svendborg Havn (32) (Sv. Andersen 1933). Østjyderne har gjort et nyt fund på en vejskrænt lige uden for Egtved (GF). Den optræder sjældent forvildet i Norden på soleksponeret, kalkholdig græsbund på vejkanter og ruderater – iflg. Ole B. Lyshede indslæbes den som forurening i græsfrø. Arten, der har hvide blomster med mørkåret rosa fane og rød kølspids (hertil det gamle danske navn Broget Kronært), er fra Centraleuropa – og den er fx udbredt i Tyskland, hvor den er talrig på Thüringens kalkoverdrev (HT 2001). Crown Vetch naturaliseres i Storbritannien til græsarealer og åben bund mod N til det centrale Skotland. Fra 2005 er der også et fund på et ruderat ud ofr Åbakken i Bellinge (29) (HT) – i nyere tid også set i Kræmmermarken i Odense (29) (BKS). Her havde Ilving pudsigt nok Tornet Knopurt i 1905.
Tusindbladfamilien (Halogaraceae)
Aks-Tusindblad (Myriophyllum spicatum)
Nye fund i et vandhul i en tilgroet mose i NV-delen af Gardersø ved Føns (28) (FA/HT) og i en grusgravssø ved fyldpladsen V f. Rolsted (30) (HT). Per N. Grøn hardly was here? Kan også findes i vandløb, hvor den fx findes flere steder i Kærum Å (28) med fx Alm. Vandpest og Vandstjerne (TRN).
Natlysfamilien (Onagraceae)
Rosen-Dueurt (Epilobium roseum)
Nye fund i Bjernelung ved Ullerslev (30) (BKS & HT) og ”Vejrup Mose” S f. Nonnebo (30) (BKS). Genfund for Brænde Ådal (28) i en lysåben græsset ellesump og et svagt græsset væld på lokaliteten for Tue-Star (FA/HT) – kendt fra Kerte Kohave i 1924 og Brænde Mølle i 1925 (begge Sv. Andersen).
*Rank Dueurt (Epilobium lamyi)
Masser af nye fund – herunder Vejlby losseplads (28) (BKS & HT). Også ny for Brændekilde Sogn på et græsareal ved den uhyggelige ”Brændekilde Sø” (29) (HT) og for Bjørnø (32) (HT). Hertil på court no. 11 & 12 på OB’s tennisbaner i Odense (29) med en masse andet ukrudt (HT), inden Ib Rasmussen (klubmester i B-rækken og nr. ca. 20.786.987 på verdensranglisten) kom forbi med lugejernet, inden tennisbanerne blev til vinmarker. Et interessant genfund er der for Brandsø i den stærkt tilgroede strandeng lige Ø f. havnen (28) (FA/HT), idet den blev set på samme lokalitet under DBF’s ekskursion til øen den 27. juni 1959. Således står der i hvert fald i ekskursionsreferatet (”en klon af Epilobium, der er bestemt til Epilobium lamyi”), men Alfred Hansens belæg er overstreget i TBU-arkivet, hvilket måske hænger sammen med det tidlige tidspunkt for indsamlingen. På 2 ruderatbørgers tur til Midtjylland på Silkeborg losseplads (alias det mere poetiske Silkeborg affaldscenter), hvor en medarbejder underholdt om sine 28 år på pladsen, på Skanderborg losseplads (alias det mere teknokratiske Reno Syd) og på baneterræn ved Hovedgård (alle BKS & HT). Arten breder sig tilsyneladende som en steppebrand – måske en attraktiv alternativ afgrøde for dansk landbrug?
*Rødfrugtet Natlys (Oenothera rubricaulis)
På en tilgroet jordbunke på den fhv. fyldplads ved Bynkel (31) (BKS & HT). Skal checkes, idet den til forveksling ligner Toårig Natlys – men i modsætning til denne har børstehårene på stængel og kapsler en purpurrød vorteagtig basis. Iflg. Den Nye Nordiske Flora sjælden i Danmark, men ret almindelig i det øvrige Norden. Kronblade 25 mm – iflg. Stace 10-20 mm. Hvorfor er belægstvangen opgivet på Natlys-arter i AFD? Det er et minefelt, Per Hartvig!
Vortemælkfamilien (Euphorbiaceae)
*Cypres-Vortemælk (Euphorbia cyparissias)
Nye fund på et dige ved Torøhuse (28) (TRN), i en fyrreplantage ved en markvej nær et hus SV f. Urup Dam (30) (HT), i den nedlagte mergelgrav ved Rågelund (30) (BKS) og på en stensat grusvejkant ved en gammel græsplæne i brynet af Dyreborg Skov (32) (HT). Fuldt naturaliseret kan den fx ses på vejkanten ved grusgraven i den nordlige del af ”Jordløse Bakker” (32) (HT; TRN) – her har den stået i ikke under en snes år. I Jylland optræder den fx forvildet med en stor, sikkert ligeledes naturaliseret bestand N f. Kalgård Sø nær Vrads (HT). Stephensen opfatter arten som sjælden, men har han ret i det? Den savnes dog fra Ærø (33).
Stor Stjerneskærm.
Tegning: Jens Christian Schou.
Fra Niels Faurholdt & Jens Christian Schou: Nordiske skærmplanter.
*Plettet Vortemælk (Chamaesyce maculata)
Ny for Danmark og Fyns Amt på ”Munkebjerg Plads” i Odense (29) i en grusrabat på hjørnet af Munkebjergvej og Østerbæksvej i 2001-2003, fundet af botanikeren og kommunegartneren Lars Ole Kæhlershøj. Også iagttaget på stedet i 2003 (BKS, det. FS). Arten blev 1. gang set på Københavns Hovedbanegård i 2003 (FS), ligesom den er dukket op i Skåne. På Hovedbanen findes den nu 10 steder (FS), ligesom den lignende Kølhåret Vortemælk (C. prostrata) nu er indslæbt hertil – den har imidlertid ikke en sort plet på bladene. Plettet Vortemælk er en spinkel énårig art med lilla pletter på bladene. Den stammer fra Nordamerika, men optræder naturaliseret mange steder i Europa – u.a. als Gefleckte Wolfsmilch in unserem südlichen Bruderland (hier in innerstädtischen Trittrasen mediterraner Herkunft, Raukenfluren und Pflasterritzen – de tyskere, de tyskere!), og i Storbritannien fx i England og S-Wales samt på Jersey som Spotted Spurge. I Slovenien har Pegasti mlecek især bredt sig over jernbanenettet, hvilket meget tydeligt kan ses på et udbredelseskort – DBF mødte den i de historiske byer Ljubljana og Ptuj (begge HT & MTh 2002). Der er således grund til at spejde efter den, når man er ude at se med DSB og Arriva.
Surkløverfamilien (Oxalidaceae)
Skovsyre (Oxalis acetosella)
Set i Fjællebro Skov (32) med rødlilla blomster (BKS). Et tæppe på ca. 8 x 12 m med ca. 75 stærkt lyserødt farvede blomstrende ex. (dvs. blomsterne er ikke, som normalt, hvide mellem de lyserøde striber) blev set ved en skovvej i en skov NØ f. Davinde (30) (HT 2003). M.T. Lange nævner i sin afhandling ”Den sydfyenske Ögaards Vegetation, en floristisk Skitse” fra 1860 f. lilacina af Skovsyre fra Lindelse på Langeland (34) – er den mon der endnu? Anton Andersen angiver f. lilacina Lge. som temmelig sjælden på Nordfyn, men nævner af konkrete lokaliteter kun Morud Skov (29), hvor han selv så den i 1910 kort før sin død. I Jakob E. Langes håndbog omtales formen som hist og her, idet den iflg. kilderne direktør E. Møller-Holst og lærer M. Thorsen skal være hyppige i Møns Klinteskov. Og nu må DBF ha’ arrangeret den forårsudflugt til Ærø (33): Her mangler også hovedvarieteten af Skovsyre nemlig fra!
Storkenæbfamilien (Geraniaceae)
*Bølgekronet Storkenæb (Geranium phaeum)
Nye fund i skovstriben ved Bjørnemosevej i Odense (29), i den nedlagte mergelgrav ved Rågelund (30) og i en vejgrøft ved hovedvej A8 lidt Ø f. vejskiltet til Krarup (32) (alle BKS). Hertil i det græstilgroede spor Ø om Øster Hæsinge Kirke (32) (EE) – optalt til ca. 60 blomstrende ex. (HT). Dog kendt fra Odense siden 1888 og angivet fra Krarup af A. Lange. Endnu engang set ved Langesøstien i Korup (29) – dog i kanten af en have (VBD/HT) og derfor (til oplysning for Næsborg) naturligvis ikke accepteret!
*Eng-Storkenæb (Geranium pratense)
Genfund ved en markvej i NØ-delen af Urup Dam (30) (HT), hvor den i hvert fald har stået siden lige før en ekskursion til mosen i 1987 (DBF/EV, HT & PeR). Her kom den mellemste leder til at sige noget mindre flatterende om forvildede haveplanter, hvilket forargede en af deltagerne, Grethe Vembye (fhv. redaktør af Haven), så det var en lærestreg. Denne ganske kønne staude har siden bredt sig godt og vel langs det fynske vejnet.
*Storrodet Storkenæb (Geranium macrorrhizum)
Ny som forvildet i Fyns Amt på Odense gl. losseplads på Stige Ø (29), på Svanninge komposteringsplads (32) og på Simmerbølle fyldplads (34) (alle BKS). En prydplante, der sjældent forvildes i Norden til fugtig bund, skovbryn og ødegårde. I Danmark hidtil kun forvildet i 3 distrikter – med det 1. fund på et stendige ved værtshuset i Østerholm på Als (H. Petersen, 1891). I Storbritannien en almindelig haveplante, men i England og Skotland kun sjældent naturaliseret på mure og volde samt på græsarealer – siden 1890 i det sydlige Devon. Denne flerårige art fra S-Europa, der skylder sit navn sin korte tykke jordstængel, har rosa-purpurrøde blomster, hvis kronblade er 12-18 mm incl. den lange negl. Arten skal være et godt værn mod Skvalderkål, idet den danner et tæt tæppe af store blade, der dækker jorden godt. Så er det sædvanlige spørgsmål inden for floraforurening, om den selv kan udvikle sig til et landskabsukrudt! De britiske erfaringer tyder dog ikke ligefrem på det.
Mælkeurtfamilien (Polygalaceae)
Alm. Mælkeurt (Polygala vulgaris)
Denne kære, men stadig sjældnere lavtvoksende overdrevsart, forsøger nu at stikke af fra de relativt få overdrev, den endnu findes på (før de gror til eller bliver opfræset?): Der er et nyt fund på en fhv. jernbaneskrænt (nu stiskrænt) nær Egelund i/ved Brenderup (28) (PoR 2004). Et nyt fund af er der også på det lille overdrev på spidsen af halvøen Fønsskov (28) incl. med lyserøde blomster (FA/HT) – dog angivet i TBU-arkivet fra Fønsskov. En flot bestand kronende diget i en strandeng ved Hovedsø på Avernak (32) med fx én Hunde-Viol (HT) er positivt, men på Avernakø blev arten tidligere regnet for at være meget almindelig (TBU-arkivet). Af moderne genfund kan også nævnes Røjle Klint (28) (DBF/LC) samt Djævlebakke på Helnæs (28) endnu med ét blomstrende ex. 10. september og grusgraven i ”Jordløse Bakker” (32) (begge HT). I ”Jordløse Bakker” findes arten dog foruden i ”grusgraven” mange andre steder – ja, den breder sig ligefrem flittigt bl.a. på det store overdrev mod S, hvor der hvert år findes nye bestande af såvel blå som lyserøde og hvide ex. (TRN). I moser findes den på relativt tør bund i fx Urup Dam (30) (FA/HT) og i kildekæret ved Hudevad radiatorfabrik (30) (HT). På Skamlingsbanken, hvor den også ses med lyserøde blomster, er flere ex. dækket af galler med et aparte udseende som resultat (DBF/BVP). Udbredt på det artsrige overdrev ved Bjergskov nær Åbenrå, hvor den dog gemmer sig i højsommeren (CH).
Skærmplantefamilien (Apiaceae)
*Stor Stjerneskærm (Astrantia major)
Nye fund på Tommerup fyldplads (29) og jordbunker ved Sentvedvej over for voldstedet ved Ørbæk (31) (begge BKS). Arten er dog belagt fra omegnen af den nær Ørbæk beliggende Sulkendrup Mølle (31) i 1965. Mangler endnu på Vestfyn (28), så granden ærgrer sig over placeringen af den nævnte fyldplads.
Stor Stjerneskærm.
Tegning: Jens Christian Schou.
Fra Niels Faurholdt & Jens Christian Schou: Nordiske skærmplanter.
Strand-Mandstro (Eryngium maritimum)
Hidtil unævnt fund med ca. 50 blomstrende ex. ved Bredningen ved Sdr. Åby (28) (FA/HT 2004) – også set her i 2003 (TRN). Tilsyneladende nu ganske fåtallig på Bågø (28) i Lillebælt med ét vegeterende ex. på stranden mod SV og ét blomstrende ex. S f. Bøstende, ligesom på strandoverdrevet S f. Risbro på halvøen Fønsskov (28) med 2 blomstrende ex. (FA/HT) – ved Risbro dog kun enkelte ex. ligeledes i 1987 (FA/HT). Moderne genfund er der også mange steder på kysten fra Saltofte Strand over Drejet til V-siden af Torø (alle 28) (alle TRN) og på strandvolden ud for Maden på Helnæs (28) med en god bestand (HT) samt på Revtrille på Korshavn (32) og ved Sjoen i Dunkær Mark (33) (begge FA/MLJ). ”Fru Strandtidsel” kan i fuld pragt ses på det vidtstrakte strandoverdrev ved Issehoved på Samsø med tusinder af ex. (HT), hvorimod den næsten er forsvundet fra Besser Rev på samme ø, hvor ét af 2 ex. set på en naturvejledertur blev afklippet af publikum (HT & MWH). Vi må i Danmark frem til et andet natursyn end det økonomisk betingede strengt brugsorienterede – eller går udviklingen snarere mod sommerhuse på Issehoved!? Også i Vestjylland er arten lokalt endnu talrig – fx i grønklitten ved Gammelgab nær Nymindegab (DBF/BVP).
*Gærde-Kørvel (Anthriscus caucalis)
Flere steder på Bogø i Lillestrand (30) – fx sammen med Eng-Guldstjerne (HT). Kendt herfra (om ej i TBU) og udbredt på Hindsholm. Aftagende iflg. Nordiske skærmplanter, men den hopper fynboerne nok lige knap på! Blandt de relativt få fund i det fynske indland kan nævnes verdensmanden Thor Hestnes’ fund ved Stadionvej i Odense (29) i 1983.
*Sødskærm (Myrrhis odorata)
Nye fund synes der at være i Grevindeskov (28) (BKS & HT), ved en markvej ad ”Sporet ved Mosegård” nær Vierne Mose (29) (NFF/JF) på tur med næsten 50 deltagere i ”natur” sensu Peter Gæmelke samt flere steder mellem Diernæs og Holstenshus (alle 32) (alle TRN). Nogle genfund viser, at den må betegnes som fuldt naturaliseret mange steder i Fyns Amt: Ved Frostens Bro over Stavids Å Ø f. Morud (29) (HT) – indirekte nævnt herfra af Anton Andersen i 1910 (”langs Stavis Aa fra Rugaard og gennem Langesø Skove paa en Strækning af over en Mil”), på en grøftekant i Urup Dam (30) (DN/ER & HT) – samlet til Dansk Herbarium herfra i 1971, samt Svanninge Præsteskov (32) (HT) – nævnt fra Svanninge hos Lange & Mortensen 1884/1885. I Østjylland fx i en vejkant lige V f. Sondrup N f. Horsens Fjord (HT).
*Koriander (Coriandrum sativum)
Nyt fund på Svendborg fyldplads (32) (BKS). Dog taget til Dansk Herbarium fra Svendborg i 1903 og 1905, så det var 100 års jubilæum. Ikke fundet som forvildet på Østfyn (31) og Langeland (34). Endnu et nyt fund, men her som kvarstående i en braklagt køkkenhave mellem Birkende og Urup Dam (30) med fx Sæd-Dodder (HT) er disket af Næsborg & Stephensen.
Smalbladet Hareøre (Bupleurum tenuissimum)
Spændende genfund (28) (AM & TRM) er der på den græssede strandeng længst mod V i Føns Vang, før denne tidligere fjordarm blev/bliver til sø, sidst O. Hagerup 1922 (Føns Vang). Moderne genfund er der på strandoverdrevet ved Føns Vig ud for Gardersø (28) (AM & TRM; LC, der dog også har set den her tidligere) – en bestand med en ganske lang historie: Set på DBF’s ekskursion i 1933 (”de vidtstrakte Strandenge imellem Føns og Rud”, benævnt ”Fønsmade” – det nævnes også specifikt, at det var ”en smal ud mod Vigen liggende salin Strimmel”, så det er samme sted som i dag). Den er også belagt i Dansk Herbarium N f. Rud i 1978 – antagelig samme lokalitet, ligesom Martin Rasmussen til EV & HT har oplyst om et fund ved Føns (antagelig i 1960’erne og antagelig ligeledes her). Hertil også omkring en bålplads og et gyngestativ på Drejet ved Thorøhuse samt langs en fåresti på en noget tilgroet strandeng på V-siden af Torø (begge 28) (begge TRN) – sidst Thorøhuse hos Wiinstedt 1917 med belæg i Dansk Herbarium fra 1913. Moderne genfund er der i Flægen (28) og på Monnet på Tåsinge (32) (begge FA/ASJ & BMo) samt ved Noret ved Dyreborg (32), hvor den nu også er set nær P-pladsen ud til Knolden (HT). Spidshale bør eftersøges ved Føns Vig, hvor den blev samlet sammen med Hareøre i både 1933 og 1978!
Vild Selleri (Apium graveolens) (X)
Der er – først med held – genindført græsning i den ydre del af Syltemade Ådal (32), hvilket fx har resulteret i en mægtig fremspiring af denne især på hovedøen sjældne art: Næppe under 2000 blomstrende og 4000 vegeterende ex. (HT), ligesom også fx Samel skal tælles i tusindtal. Desværre er der udbrudt sygdom blandt dyrene, således at de (midlertidigt?) er taget væk fra strandengen.
Eng-Klaseskærm (Oenanthe lachenalii)
Nyt fund, men med kun 2 ex. i Ø-kanten af Salmenor ud for Fårebanke på Langeland (34) sammen med fx Samel (TB). Glædeligvis endnu i strandengene S f. Svenstrup og V f. Gamborg (begge 28) trods kraftig tilgroning (begge FA/HT), som denne ellers sirlige art kan tåle en hel del af (men hvor meget?) – hidtil kun set her i 1983 (FA/EV), idet Hagerup dog angiver den som almindelig ved Gamborg Fjord (28) i 1922. Ligeledes ved Noret ved Thorøhuse (28) med standere til knap 75 cm, men Tagrør står nu i over 2 m (FA/HT; TRN). Moderne genfund er der i Emtekær Nor (28) (FA/ASJ & BMo) foruden med over 5000 blomstrende ex. i det artsrige kystnære ekstremrigkær i Moserenden mellem Tybrind og Wedellsborg (28), der pt. græsses af 5 ponyer – også 100 blomstrende ex. i strandengen nærmere kysten (FA/HT). Hertil i 2004 i de små strandenge N f. Stejlebjerg og ud for Kokkestræde (begge 34) (begge KB & TB). Vestenbælts er der en pæn bestand med fx Samel i den let tilgroende strandeng Seljum ved Stenderup Sønderskov – her med Blodplet i luftrummet (DBF/BVP), men arten synes betydeligt sjældnere i Jylland end i Fyns Amt (omend den har forposter omkring Limfjorden). Fund (herunder optællinger) fra hele Danmark af Vild Selleri og Eng-Klaseskærm modtages med kyshånd til udarbejdelse af en artikel til URT om disse strandengens aristokrater i samarbejde med ”Skærm-Niels” Faurholdt, der er forfatter til Nordiske skærmplanter.
Seline (Selinum carvifolia)
Nye fund med en lille bestand i det artsrige ekstremrigkær i NØ-delen af Gardersø ved Føns med fx Smalbladet Ærenpris samt med 3 blomstrende og ét afbidt ex. i blåtopengen under Klakkebjerg i Brænde Ådal (begge 28) (begge FA/HT). Sidstnævnte fund kan dog være et genfund, men et interessant et af slagsen, idet Rostrup angiver den fra Kerte (S f. Klakkebjerg på den 2. side af åen) i TBU-arkivet.
Ensianfamilien (Gentianaceae)
Eng-Ensian (Gentianella uliginosa) (V (A))
Moderne genfund: Næppe under 1500 blomstrende ex. i Gråsten Nor (33) som det største antal nogensinde – med op til 70 ex. pr. m2 (KN). På stedet græsser 2 heste, men det vil være godt at få revet gammelt græs væk. Derimod fåtallig i Maden på Helnæs (28) pga. manglende afgræsning (HT), spredt med små bestande i Urup Dam (30) (FA/HT) og endnu med en lille bestand i Syltemade Ådal (32) – min. 10 skud set 20. oktober incl. 4 bittesmå (1-2 cm) blomstrende ex. (FA/HT). Arten er rødlistet på europæisk plan, men findes ligesom i Danmark ret udbredt i fx Letland.
Liden Tusindgylden (Centaurium pulchellum)
Nye lokaliteter (alle 28) for denne kære lille art: Strandengen ved Mosegård på halvøen Fønsskov ved et spor bag strandvolden og strandengen mod N på Rud-halvøen i en lavtvoksende salteng med fx Knude-Firling, Dansk Kokleare, Smalbladet Kællingetand og Fjernakset Star bag strandvolden (begge FA/HT) samt langs en fåresti på en noget tilgroet strandeng på V-siden af Torø (28) (TRN) – ny for øen. I Torøhuse-området (begge 28), hvorfra den er belagt i 1886 af stationsforstander Irminger, er den også set på Øret (FA/HT) samt omkring en bålplads og et gyngestativ foruden andre steder på Drejet (TRN). Også i en græsk-cypriotisk vejkant i den lavere del af Troodos-massivet (HT). På Rud-halvøen (28) synes Strand-Tusindgylden dog hyppigere end sin mindre kusine incl. i ulovligt anlagte græsplæner – ellers synes Liden Tusindgylden generelt at være den hyppigste af de 2 arter i Fyns Amt.
Mark-Tusindgylden (Centaurium erythraea) (X)
Stor bestand opad trådhegnet ved skovvejen i den unge nåleplantage i N-delen af ”Brandsø Skov” (28) som ny for øen (HT) på en stærkt forpustet ekskursion. Dog også set andetsteds på øen i det nye årtusinde (CH & JK). Mark-Tusindgylden er vidtudbredt i Europa, hvor den dog stopper ved limes norrlandicus (nordlandsgrænsen) i det mellemste Sverige. Hertil i de til Europa grænsende dele af Asien og Afrika foruden fx flere steder i Amerika, hvor den dog ikke er hjemmehørende. På Sprogø optræder den på forunderlig vis gullistede art som snarligt dominerende art (?) på Ny Sprogø (PEH), ligesom den findes adskilllige steder langs den transfynske motorvej.
Singrønfamilien (Apocynaceae)
*Stor Singrøn (Vinca major)
Ny som forvildet i Fyns Amt på en vejkant ved Gummerup (28) (TRN 1998), i skoven Katshegne ved Morud og på Odense Nord losseplads (begge 29) (begge BKS 2004), i et krat over for P-pladsen på ”Bogensø Strand” (30) (BKS & HT 2004), i den nedlagte mergelgrav ved Rågelund (30) (BKS) og på Munkebo fyldplads (30) (BKS 2004), i en opfyldt markvejkant i kanten af et krat i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (HT), i udkanten af Sinebjerg Skov (32) (TRN 2002) samt på Svendborg (32) og Lejbølle fyldpladser (34) (begge BKS 2004) – ved Bogensø (30) er den dog også set før (BKS). Der er fund af denne vedplante fra 6 danske distrikter uden for Fyns Amt med det 1. fund i Sejerø Havn i 1965. Allerede i 1883 skrev N.H. Bergstedt dog i Bornholms Flora, at arten forvildes i og omkring kirkegårde, men mindre hyppigt end Liden Singrøn. Stadig i 1989 kunne Peder Lütken notere mindst 20 ex. af den allerede i 1883 kendte forvildede population ved Neksø kirkegård. I Storbritannien optræder denne mediterrane art, der pudsigt nok har større blomster end Liden Singrøn, naturaliseret fx i buskadser – hyppigst mod S. TRN er skeptisk, og det er HT også (kan en vedplante forvilde?)! Måske Næsborgs havetilgang blokerede for, at hun syntes, det var interessant.
Natskyggefamilien (Solanaceae)
Galnebær (Atropa bella-donna)
Nye fund i 2 odenseanske baggårde (begge 29) ved Badstuen og ved Hotel Windsor (begge BKS) samt på fyldpladsen ved Vibeholmsvej SV f. Avnslev (3 blomstrende ex.) (31) (HT). Moderne genfund er der 3 steder på halvøen Fønsskovs kystskrænter (alle 28) (alle FA/HT): På spidsen med ca. 30 ex., V f. Ellegård med 11 ex. og NØ f. Ellegård med ca. 75 ex. i Ø-kanten af et hyldekrat incl. enkelte ex. på tangvolden under kystskrænten (på den sidstnævnte lokalitet 1. gang i 1998 (FA/JBl)). Den har været kendt fra den vestfynske halvø siden 1894, hvor den blev set på DBF’s ekskursion. Efter Alfred Hansens opfattelse kan der her være tale om en art i sit naturlige udbredelsesområde, der bl.a. også omfatter det nærliggende Mecklenburg i Tyskland. Her spontan i bøgeskove og ikke mindst på baserig jordbund i urterige skovlysninger, som ligefrem kaldes Atropion belladonnae. Kan vel endelig afskrives fra kanten af Nordsøen i Tarup-Davinde grusgrave (30) pga. tilgroning (BKS & HT) – hvad med lidt naturpleje, Lise Bendix (en relativt venlig opfordring!)? Den giftige art savnes i Fyns Amt kun fra Ærø (33), som burde være i dens naturlige udbredelsesområde.
*Bulmeurt (Hyoscyamus niger)
Nye fund på Vejlby losseplads (28) med én roset (BKS & HT) samt på Tommerup fyldplads (29) og Sandholts Lyndelse kulturlosseplads (32) (begge BKS).
*Bøffelburre (Solanum cornutum)
Nyt fund på Odense Nord losseplads (29) (BKS) – angivet fra Odense Havn (29) i 1960 af Leif Ingerslev-Hansen. Ikke meldt fra de fynske sydhavsøer (33, 34).
*Kænguruæble (Solanum laciniatum)
Denne australske art med gulorange elliptiske bær havde noget i pungen i det forløbne år: Der er nye fund på Vejlby losseplads (28) (BKS & HT) samt på Odense Nord losseplads (29), Klintholm losseplads (31) og Sandholts Lyndelse kulturlosseplads (32) (alle BKS). Genfundet på Årslev fyldplads (30) (BKS), hvor den dukkede op i 2004. I sommeren 2005 blev den solgt fra Bilka i Odense som slagtilbud, men folk fra Sydhavsøerne (33, 34) handler nok ikke her. Kan den også indslæbes?
*Alm. Pigæble (Datura stramonium)
Et nyt fund er der fx i en gammel grusgrav lidt S f. Assens (28), hvor der stod ”Henkastning af affald forbudt” – med fx (her gengivet i finderens rækkefølge) Rød Eg, Alm. Blærebælg, Kobber-Rose, Glans-Bærmispel og Rød Snebær (alle etablerede vedplanter) samt Løvstikke, Citronmelisse, Hjulkrone, Fiksér-Nellike, Have-Morgenfrue, Asiatisk Kermesbær, Judaspenge, Have-Stokroe, Tomat, Kartoffel, Spinat, Blågrøn og Mangefråøet Gåsefod foruden Grøn Skærmaks, Alm. Hanespore, Alm. Hirse og 3 arter af Dueurt (ruderatbotanikeren TRN). Selveste Alfred Hansen samlede arten til Dansk Herbarium i Assens (28) i 1960, hvor den ligeledes blev samlet af Ingerslev-Hansen i Middelfart (28).
*Nikkende Pigæble (Datura innoxia)
Nyt fund i perlegrus på en grund ved Præsteskov ved Nordenhuse (31) (JHB). Moderne genfund er der på Odense Nord losseplads (29) (BKS), på det genopstandne ruderat i Rosilde (31) (HT), hvor den var ny for Østfyn i 2003, og på Svendborg fyldplads (32) (HT). Angivet med et spørsmålstegn for La Gomera i ekskursionfloraen for De Kanariske Øer (Hohenester & Welss 1993), men set flere steder – især omkring hovedbyen San Sebastián, fx rigt blomstrende i december ved havnen (HT). Under en ransagning af internettet angives den imidlertid fra øen af såvel hollandske, svenske som tyske kilder (man må håbe, at eksplosionen af netobservationer bearbejdes – det sker i hvert fald ikke pt. i DBF’s hovedforening!). Arten synes overalt under spredning med det europæiske byggeboom. Vi beklager, at vi for 2. år i træk omdøber den, men det skyldes, at Den Nye Nordiske Flora oversætter det svenske Mexikansk spikklubba til Nikkende Pigæble, idet man prioriterer den nikkende kapsel højere end dens oprindelsesområde. ”Meget sjældent forvildet i Norden” i det samme værk er dog næppe korrekt, idet den i det mindste i Danmark efterhånden er hyppigere end Alm. Pigæble (som pudsigt nok også stammer fra Mexico!).
*Spansk Peber (Capsicum annuum)
Nyt fund på Kerteminde fyldplads (30) (BKS). Desværre har Stephensen tidligere kaldt den Spanskpeber i ét ord, hvilket han beklager – det her er jo ikke Dansk Sprognævns primitive opfattelse af botanisk nomenklatur!
Bukkebladfamilien (Menyanthaceae)
Bukkeblad (Menyanthes trifoliata)
Ét ex. med 4-fingrede blade i vældet ved Odense Å nær Kratholm i udkanten af Bellinge (29) (FA/HT). Har andre set denne ”firkløver” (M. quadrifoliata!)?
Rubladfamilien (Boraginaceae)
*Ager-Stenfrø (Lithospermum arvense)
Nye fund på den S-exp. vold i N-kanten af Sellebjerg grusgrav (30) og på et græsklædt stendige ved en bivej på V-delen af Avernak (32) (begge HT). I TBU-arkivet angives den dog som hist og her på Avernakø.
Skov-Forglemmigej (Myosotis sylvatica)
Ved et levende hegn ved Rishøjvej nær hovedgården Sandholt (32) med hvidblomstrede ex. (BKS). Vildtvoksende i Dannevang, men dyrkes i haver.
Rank Forglemmigej (Myosotis stricta)
Nye fund som ny for øen (eller rettere den fhv. ø) på en skrænt på SV-siden af Torø (28) (TRN), på strandoverdrevet på spidsen af halvøen Fønsskov (28) (FA/HT) og på en sandet brakmark oven for Urup Dams sydligste del (30) (HT). Også fundet på strandoverdrevet ved ”Måle Strand” på Hindsholm (30) (DBF/CH & HT) synes nyt – men kan heller ikke hindre, at denne art synes sjældnere end den følgende.
Forskelligfarvet Forglemmigej (Myosotis discolor)
Nye ruderale fund på Årslev fyldplads (30) (BKS) og i en fuglevoliere ved Nyborg Blomst nær Hjulby (31) med fx Gul Sennep, Rybs, Alm. Hanespore, Blågrøn Skærmaks og Alm. Hirse (BKS) – en sørgelig skæbne for en så kær overdrevsart. Tidligere også set ved Årslev Forsøgsstation (30) (IEJ). Der er dog også nogle nye fund under (lidt) mere oprindelige omstændigheder: På en hegnsskrænt oven for saltkildekæret på vestbredden af Odense Å mellem Solevad og Borreby (29) (HT) samt med få ex. på tuer i den græssede eng NØ f. Kildemosegård under Svanninge Bakker, på en SØ-exp. overdrevsskrænt i Syltemade Ådal opstrøms møllen på V-bredden og med fx Bakke-Forglemmmigej på en NNV-exp. dæmningsskrænt ved Skanodde Sø på Avernak (alle 32) (alle HT). Blandt lokaliteter med moderne genfund kan nævnes strandoverdrevet ved ”Måle Strand” (DBF/CH & HT, leg. BKS). De først gule og senere blå blomster spottes normalt bedst i den tidlige forsommer, men evt. også senere: Endnu blomstrende 20. juli på en N-exp. gammel grusgravsvold N f. Kildebjerg motorvejsrasteplads V f. Odense (29) (HT). Også på et lille lovende overdrev ved Sondrupvej lige V f. Sondrup N f. Horsens Fjord med fx Alm. Mælkeurt (HT).
*Småhaget Pigfrø (Lappula squarrosa)
Ny for Fyn i nyere tid med ét ex. på Årslev fyldplads (30) i en jordbunke med andre fuglefrø som Kinajute, Alm. Pigæble og Alm. Hanespore foruden andre arter som Kors-Vortemælk, Kantbæger og Hjulkrone (BKS & HT). Dog taget ved Lohals (34) til Dansk Herbarium i 1984 af Henry Nielsen. Der er adskillige ældre fund af arten i Fyns Amt – de fleste lokaliteter er fra havnebyerne. Fra Nordøstfyn dog kun fra et krat ved Agedrup (30) (Sv. Andersen). Ja, selv fra Ærø er den kendt: I en gammel hønsegård i Tranderup (33) – fundet af sparekassebogholder L.P. Lauritsen i 1929 og med belæg i Dansk Herbarium. Der er også nogle belagte fund fra hovedøen i 1930’erne: Bolbro ved Odense (29) (1931), Odense Havn (29) (1932) og Svendborg Havn (32) (1931). Endnu set ved Tolderlund i Odense Havn i 1938 af H.C. Hansen, idet dens historie i den fynske metropol går helt tilbage til år 1800 (angivelse af Hornemann). Slægtsnavnet skyldes delfrugternes 2-3 rækker med krogbørster. Bur Forget-me-not indslæbes, omend ret sjældent, til Storbritannien med uld, fuglefrø, græsfrø og korn til ruderater, udyrket jord og lossepladser centralt og mod S samt i Ø-Irland. I Finland er den bl.a. indslæbt af russiske tropper i forbindelse med Vinterkrigen – arten stammer fra steppeområdet ved Det Kaspiske Hav, men har sikkert allerede før historisk tid spredt sig til Mellemeuropa med agerbrug og kvægavl.
*Vår-Kærminde (Omphalodes verna)
Ny for Nordøstfyn (30) i den nedlagte mergelgrav ved Rågelund (BKS). Savnes endnu fra Vestfyn (28) og Sydhavsøerne (33, 34). Dog fundet ved Signekær (28) i 1999 (TRN), men mærkværdigvis pt. forkastet i AFD, skønt finderen har kendt den siden barnsben. I Storbritannien er den ligesom i Danmark meget sjældnere end førhen. Overalt har den været forvekslet med den nærtstående og langt hyppigere Kærmindesøster, der imidlertid har meget mindre blomster (diameter 3-4 mm vs. 10-15 mm hos nærværende art) – så den forveksling forstår Næsborg ikke.
Jernurtfamilien (Verbenaceae)
*Kæmpe-Jernurt (Verbena bonariensis)
Nye fund på Tommerup fyldplads (29) og Kerteminde fyldplads (30) (begge BKS). Arten er ny for de pågældende distrikter, idet den sidste år blev fundet som ny for Fyns Amt på Sydfyn (32).
Læbeblomstfamilien (Lamiaceae)
Alm. Skjolddrager (Scutellaria galericulata)
Stor flot blomstrende bestand på ca. 50 m2 i kanten af fattigkæret NNØ f. Iglesø (32) med fx Lyse-Siv (HT).
*Drejeblomst (Physostegia virginiana)
Nyt fund på Odense Nord losseplads (29) (BKS) som det 3. fund i Fyns Amt. Også set ved Vejle losseplads (GF). Denne halvmeterhøje prydplante fra Nordamerika, der blomstrer i højsommeren, blev indført til Europa allerede i slutningen af 1600-tallet. Anvendes ikke på stenbedet, da den er ret fugtighedskrævende.
*Hamp-Hanekro (Galeopsis speciosa)
Et udbredt ukrudt på marker i Freltofte Mose (30) (HT). Kendt fra samme egn, siden Rostrup angav den fra Sdr. Nærå (30), og Svend Andersen noterede den i en mose ved Bramstrup (30) i 1941. Den synes at være blevet sjældnere i de senere år?
*Alm. Hjertespand (Leonurus cardiaca)
Nye fund med 2 klynger ved den minimale P-plads i Ø-kanten af den i forrige århundrede af F-16 torpederede stævningsskov Hegningen på Helnæs (28) (BKS & HT) og på strandfælleden ved Dalby Bugt ad Bogensøvej, voksende ved en afgræsset eng (30) (BKS). Genfund for øen 4 steder i Bjørnø By (32) (HT). Også set på Skanderborg losseplads (BKS & HT).
Merian (Origanum vulgare)
Genfund på kystskrænten ud for Ronæs Skov (28) (FA/HT), idet den i TBU-arkivet er angivet fra krat og hegn ved Ronæs af Sv. Andersen i 1914. Iflg. vor hjemmelsmand på Vestfyn findes den imidlertid ”på alle kystskrænter rundt om Gamborg Fjord” (alle 28) (alle LC).
Vejbredfamilien (Plantaginaceae)
Strandbo (Littorella uniflora) (X)
Synes sidst med sikkerhed set i Fyns Amt i 1964 jf. belæg i Dansk Herbarium fra Monnet på Tåsinge (32) af P. Kaad. Angivelser af arten som ”recent” i Gravesens Fynsbog er ikke kurante, hvad man kan forledes til at tro ved læsning af den ”intelligente”, men desværre også fuskede artikel ”Strandbo før og nu” i tidsskriftet Vand og Jord (december 2005) – dette er især en oplysning til den danske agroindustri, som ikke herved kan indicere en lavere kvælstofbelastning! Morale, hvis du vil skrive en botanisk artikel: 1) Check dine kilder, 2) check, om planten virkelig findes eller ej, før du tænker i modelbaner! Nærmere kan følge om artens efter alt at dømme udelukkende historiske udbredelse i Fyns Amt. Der er endnu mange lokaliteter i Jylland (men næppe længe endnu?): I Midtjylland fx nærmest fladedækkende i Grane Langsø (ASv & JVC) og Rævsø (HT) i området ved Vrads, samt i Vestjylland fx i Fåresø og Holmsø i skydeterrænet ved Oksbøl (begge DBF/AKC). I Vejle Amt er Strandbo i forbindelse med en registrering af fattigkær fundet mellem Stilbjerg og Båstlund med flere andre interessante arter (GF).
Maskeblomstfamilien (Scrophulariaceae)
Mørk Kongelys (Verbascum nigrum)
Hvidblomstrede ex. på Tommerup fyldplads (29) (BKS). Gode gamle Sv. Andersen angiver var. albiflorum fra Holmskov Strand (31).
*Hjertebladet Kongelys (Verbascum phlomoides)
Stadig ved Ejbygade nær broen ved Mulernes Legatskole i Odense (29) (BKS) – 1. gang sammesteds i starten af 1990’erne af en dengang skolesøgende yngre mand. En Kongelys på det genopstandne ruderat i Rosilde (31) (BKS & HT) tilhører måske også dette taxon – Kongelys er en af livets store gåder. Nærværende taxon skal have elliptiske-smalt hjerteformede, ikke nedløbende nedre blade og en gul krone 20-35 mm med de 2 nedre støvtråde glatte. Den europæiske art forvildes i Norden til agerjord og ruderater. Der er en del studiemateriale i Dansk Herbarium med det ældste belæg fra Jonstrup på Sjælland i 1871. Iflg. Per Hartvig er der indtil videre kun en håndfuld fund i Atlas Flora Danica. Henry Nielsen har i nyere tid set den et par steder på vejkanter i Vestsjællands Amt samt i Salling. Der er mange danske belæg af arten i Dansk Herbarium, så Stephensen rigtigt kan studere den på Botanisk Museum. Et af de 3 fynske belæg er købmand Eilstrups fra Ejby ved Odense (29) i 1922, så her ringer måske igen en klokke. Orange Mullein forvildes (og evt. naturaliseres) i Storbritannien centralt og mod S samt på Kanaløerne, hvorimod den er sjælden mod N.
*Vår-Brunrod (Scrophularia vernalis)
Nyt fund – forholdsvis langt fra dens fynske hovedudbredelsesområde på Hindsholm – i den nedlagte mergelgrav ved Rågelund (30) (BKS).
Vand-Brunrod (Scrophularia umbrosa)
Udbredt langs Odense Å mellem ud for Solevad og Svenstrup (29) (HT) – hist og her på hele denne strækning. Endvidere en stor bestand i det nu måske ugræssede væld på Lille Steges sydhæld ved Dyreborg (32) (HT) som et genfund i forhold til H.C. Hansens angivelse fra Dyreborg i 1924.
*Ager-Løvemund (Misopates orontium)
Nyt fund på Sandholts Lyndelse kulturlosseplads (32) (BKS).
Lancetbladet Ærenpris (Veronica anagallis-aquatica)
Kun set 2 steder i Odense Å på en kajaktur mellem ud for Solevad og Svenstrup tur/retur (29) (HT). Nye fund er der på den vældprægede eng ud for Dyrupgård ved Odense Å med fx Gul Frøstjerne, Kløvkrone og Vand-Brunrod (FA/HT) og med en lille klynge i den skidt behandlede Maglemose N f. Nyborg (31) (HT) – her har Nyborg Kommune totalt frakendt sig ansvaret for naturgenopretning ved at give papegøjen tilbage til den mand, der har ødelagt lokaliteten (endnu ekstremrigkær i 1980’erne). Moderne genfund er der fx i en grøftet aske-/ellesump i Bremerskov (30) (HT). Også set ved en kanarisk ”levada” i Barranco de Monteforte på La Gomera (HT & RT).
Kantet Kohvede (Melampyrum cristatum) (V)
Forgæves eftersøgt af granden i brynet af den lille stævningsskov ved boldbanerne i Revninge (30) (BKS). Noget af en anakronisme at se Stephensen på en sportsplads, men tragisk, at kohveden nu synes forsvundet fra Fyns Amt. Så lad os plante nogle flere sukkerroer.
Ager-Kohvede (Melampyrum arvense) (X)
Nyt fund med en stor bestand i N-delen af ”Bogensø Strand” (S f. Øksnebjerg) (30) (BKS) – eller måske et genfund iflg. frk. Caroline Rosenbergs angivelse fra Langø (30). Så der var du heldig, Stephensen. Hundredevis er der i en sommerhushave ved Dalby Bugt S f. Bogensø Klint på Hindsholm (30) (LH) – 1. gang set her i 2003, så arten er måske under spredning på Hindsholm? Vel som længe naturaliseret markflygtning stadig på Ristinge Klint (34) (FA/JÅK). At arten ikke er naturligt forekommende på klinten støttes måske af, at den også optræder i en bræmme af brakmarken oven for klinten. Det er imidlertid vanskeligt at afgøre, om arten var først på klinten eller i marken? Den gamle problemstilling med hønen eller ægget! Et fund på en vold i en vejkant ved Granly mellem Gudme og Tøjsmose (31) er derimod af ganske tvivlsom oprindelse (PoR 2002) – dvs. i Kaj Sand-Jensens ånd.
Kort Øjentrøst (Euphrasia nemorosa)
Nyt fund på en strandeng SV f. Assens (28) med fx Smalbladet Kællingetand (TRN) – overvåget af en mægtig bestand Æselfoder på skrænten ind til Sukkerfabrikken.
Skælrod (Lathraea squamaria) (X)
Ny for Helnæs (28) i Stubhave under Poppel (BKS & HT) – men kan det virkelig passe? Bis auf Widerspruch! Ikke nævnt fra den fhv. ø i Wessbergs ø-flora og ej heller fundet i AFD-rude 3323 Maden (HT). Nye fund er der endvidere i Grevindeskov ved Tybrind (28) i et levende hegn af Alm. Hæg ved en skovvej (BKS & HT), i en hidtil ikke rapporteret stævningsskov S f. Engbjerg Huse og i skoven NV f. Radstrup (begge 30) (begge BKS) samt nær SØ-brynet af Bremerskov (30) med en lille bestand under Alm. Hæg (HT). Moderne genfund er der fx i Fællesskov ved Syddansk Universitet i Odense (29) under Hassel med ét måslet ex. i en af de mange ridestier (HT) samt i den artsrige lille stævningsskov Ø f. Måle på Hindsholm (30) med ca. 100 ex. under Hassel, Hvidtjørn og Slåen (HT), i skoven Kohave Ø f. Odense (30) under store popler i SØ-delen (NHK), i parken ved Hollufgård (30) (TN), flere steder langs en bæk i en skov mellem Gestelev og Gestelev Lunde (32) (PoR), i stævningsskov nr. 122 N f. Svendborg Naturskole (32) med ca. 25 ex. under Hassel (BKS & HT) og i Vestre Gulstav på Langeland (34) (DBF/HS & TRN). Ved Hollufgård kendes den ikke kun fra græsplænen, men også fra et hasselhegn S f. vandmøllen og under lindetræer i skoven Glisholm (begge 30) (begge TN, nye årtusinde). Derimod for 2. år i træk ikke i Moseskov ved Syddansk Universitet i Odense (29) pga. fiskertramp (HT)? Hvis den endnu er der, bliver den måske snart jordet aht. ”Interstitiel”? Think of Nature, rektor Jens Oddershede! Den klorofylløse art savnes endnu fra Ærø (33).
Gyvelkvælerfamilien (Orobanchaceae)
Tidsel-Gyvelkvæler (Orobanche reticulata) (E)
2 ex. i Kulturbotanisk Have i Odense (29) (KDJ) – oprindeligt bragt hertil i form af frø fra bestanden i Torup Krat (30). En tiltalende tanke er atter at gøre haven skolebotanisk. Som Alfred Hansen skrev i Botanisk Tidsskrift i en ekskursionsberetning fra 1969: ”Ekskursionen besøgte den lokale skolebotaniske have, hvor det er lykkedes lederen, lærer Emdal, at dyrke forannævnte Orobanche-art på Cirsium oleraceum.” DBF så ikke arten i Torup Krat dét år.
*Vedbend-Gyvelkvæler (Orobanche hederae)
Ca. 10 ex. i Kulturbotanisk Have i Odense (29) (JL, KDJ & PSø) og ca. 100 ex. ved VUC i Jernbanegade i Odense (29) (KDJ). På sidstnævnte sted også set af en vestfynsk haveejer, der oplyser at den vanligvis storbladede ”Irsk Vedbend”, som Vedbend-Gyvelkvæler tilsyneladende altid snylter på, godt kan blive små ved dyrkning i den fynske muld (BLa). I Boyernes By (begge 29) ligeledes ved P-huset ved Kongens Have og med over 100 blomstrende ex. (talt til 103) ved Sct. Nicolai-tjenesten (begge HT).
Blærerodfamilien (Lentibulariaceae)
Vibefedt (Pinguicula vulgaris) (X)
Det artsrige kær ved Borreby Møllebæk SV f. Brændekilde (29) er nu afløst af en ellesump med Elle-Mælkehat (og kronet af et majstilplantet overdrev med fodertønder, en skandale) (FA/HT). Den kødædende art er hermed udryddet fra Brændekilde Sogn, hulk. Heldigvis er den i nærheden endnu i ”Storgårds væld” i Odense Ådal ud for Bellinge (29) – i 2005 optalt til 50 ex. (NJS). Det skulle du tage at skrive noget om i Fyens Stiftstidende, lokalredaktør Birger Markmann – livet er jo ikkun sport og skæmt. Lykkeligvis dukket op igen i kæret ved Hudevad Radiatorfabrik (30) med 2 vegeterende ex. (FA/HT) – ikke set her i 2003. Der er dog stadig en pæn bestand af Vibefedt ved kilden mod V. Arten blomstrede 21. maj i ekstremrigkæret ved Tved på Mols (HT). Ny for den nordlige Filsø-rude i et lille, men artsrigt græsset kær V f. Henne Kirkeby med 40 ex. – her også fx Spæd Mælkeurt, Klokke-Ensian, Mose-Troldurt og Benbræk, så her er vi for alvor kommet vestpå. De 3 sidstnævnte arter er alle forsvundet fra Fyns Amt, så fundamentalisme eller ej: Det går godt, Thor Pedersen.
Alm. Blærerod (Utricularia vulgaris)
Nyt fund i en vandfyldt tørvegrav i Brabæk Mose (30) (FA/JÅK) og et temmelig moderne genfund i Bjernelung ved Ullerslev (30) (BKS & HT), hvor den sidst er set i 1981 af Lene Madsen og Niels Henrik Norsker for Fyns Amt. Synes ikke hidtil meldt fra Sædballe Fredmose på Langeland (34) (FA/SÅS 2000 & 2005). Stadig også i den nærliggende Urup Dam (alle 30), hvor den er udbredt i såvel store vandfyldte tørvegrave som mindre vandansamlinger, hvor den dog som oftest ikke blomstrer (alle FA/HT), samt med en stor bestand i en tørvegrav i Snarup Mose (32) (DBF/CH) – fra Snarup er den taget til Dansk Herbarium i 1941. Et nyere fund er desuden belagt fra en lille vandfyldt tørvegrav i Flægmose 1 km N f. Vittinge (32) – iøvrigt sammen med den i Fyns Amt nu sjældne Rust-Vandaks (PWL 1981). Og så bør der virkelig gås til Blærerod-arterne i mosen ved Sellebjerg (32), ligesom der stadig er en spinkel mulighed for et genfund af Tranebær i Bjernelung (sidst 1981 og kendt herfra tilbage til Hornemann).
Klokkefamilien (Campanulaceae)
*Marie-Klokke (Campanula medium)
Ny for Østfyn på en fyldplads ved Holckenhavn (31) (BKS & HT). Savnes endnu fra Vestfyn (28), Sydfyn (32) og Sydhavsøerne (33, 34).
Krapfamilien (Rubiaceae)
*Uægte Burre-Snerre (Galium spurium ssp. vaillantii)
Nyt fund på Køstrup fyldplads (28) (BKS) – ny for Vestfyn og dermed fundet i alle TBU-distrikter i Fyns Amt lige inden lukketid.
Baldrianfamilien (Valerianaceae)
*Tandbægret Vårsalat (Valerianella dentata)
Nye fund: Lille, men flot bestand i kanten af en hvedemark ved Urup Dam (30) med fx Rød Arve og Vindaks (senere også Liden Vortemælk og Spydbladet Torskemund) (HT) – lidt senere også ét flot, 60 cm højt ex. i kanten af en roemark næsten sammesteds. Hertil ét pænt ex. i frugt i kanten af en stubmark nær fyldpladsen V f. Rolsted (30) – også her med Rød Arve (HT). Det førstnævnte fund kan dog sagtens hænge sammen med H.C. Hansens angivelse mellem Langeskov og Urup (30) i 1943. Fra Nordøstfyn tidligere angivet fra fx Baronløkken ved Kerteminde (30) med ét ex. i 1907 af byens senere borgmester H.C.L. Hansen, der i 1915 grundlagde byens skolehaver her – efter at den nærliggende Baronmølle (opkaldt efter baron Iuel-Brockdorff til Scheelenborg) var brændt. Tænk, hvis man kunne skrive, at borgmester Boye har fundet en køn plante (ud over Dorthe Hjertstedt)!
Kartebollefamilien (Dipsacaceae)
Håret Kartebolle (Dipsacus pilosus) (R)
14. januar genfundet med ca. 35 standere til en højde af 2,25 m i levende hegn og vejkanter ved Andebølle Mosevej – også friske skud i vejkanten (BKS & HT). Tidligere er set 1000 ex. af arten her (BL). Spændende er en stor bestand med ikke under 300 skud incl. mange standere den 12. maj i en mosrig yngre ahornskov ca. 200 m N f. den lille P-plads i Bregninge Skov på Tåsinge (32) (BKS & HT). Et belæg fra Bregninge på Tåsinge i 1899, der står opført under nærværende art på kartotekskortet i TBU-arkivet, er overført til den følgende art. Nåede af gode grunde ikke med hos Faurholdt & Tranberg i URT 2005:1 (publiceret i februar). Se den i blomst i din rude, Carsten Hunding! Savnes endnu fra Vestfyn (28 – i modsætning til, hvad vi skrev i FYNSK NATUR 2002:3!, uhauha) og Ærø (33).
*Pindsvin-Kartebolle (Dipsacus strigosus)
3 nye fund: Med få blomstrende og mange vegeterende ex. på en vold mellem strandengen og kæret S f. Svenstrup (28) med færre Kæmpe-Bjørneklo (HT), i skoven ved Nedermark nær nedkørslen til Åløkkevej ved Årup (28) (BKS) samt ved en kompostbunke med jord på fyldpladsen ved Glisholm i udkanten af Odense (29) (BKS & HT).
*Fligbladet Kartebolle (Dipsacus laciniatus)
Nyt fund med ét ex. i vejkanten over for Bøllemosegyden 130 i Radby (29) (BKS). I Fyns Amt hidtil kun i Kertemindes nordlige udkant (30), hvor den stadig er (BKS). Smukke ex. i den botaniske have i Riga i Letland (HT 2004), hvis man lige kommer forbi – der går sporvogn fra markedspladsen (de gamle zeppelinhaller).
Djævelsbid (Succisa pratensis)
Ny for Sjøen ved Hjærup (28) i lighed med fx Hunde-Hvene (HT) – ingen raketter her, tak – ligesom for det nu ugræssede ekstremrigkær N f. Spangbro ved Nr. Lyndelse (30) (FA/HT).
Kurvblomstfamilien (Asteraceae)
*Bynke-Ambrosie (Ambrosia artemisiifolia)
Nye fund: I en vejkant ved sommerhusene nær Brostrand ved Varbjerg (28) (PoR) og på Klintholm losseplads (31) (BKS) foruden den følgende begivenhed: I Fyens Stiftstidende (blandt botanikere bedre kendt som Middelfart Venstreblad eller Fnys Fjeltidende pga. de utallige pudsige fejl i plantenavne) den 2. november blev denne art skildret som en art af Bynke, men det er Bynke-Ambrosie, som er dukket op i Mogens Helmer-Hansens have i Kerteminde (30) (det. BKS, Deres udsendte).
*Russisk Esdragon (Artemisia dracunculus)
Nye fund på Odense gl. losseplads på Stige Ø (29) og på Helsned fyldplads ved Humble (34) (begge BKS). Bruges ved madlavning og som kryddereddike (Artemisia-eksperten Jørgen Frandsen i Drammen 1, 2005). Den Nye Nordiske Flora skriver Russisk Estragon om arten fra Sibirien og Østasien, ligesom også Næsborg sværger til det russiske artsnavn.
*Trædebregne (Cotula squalida)
Ny for Fyns Amt i den nedlagte mergelgrav ved Rågelund (30) (BKS). Sidste år ny for Danmark i Kallerup grusgrav ved Baldersbrønde på Djævleøen (FS). Ja, det stod der i URT, men der skal være ældre belæg fra 5 TBU-distrikter med det 1. sjællandske fra Kongens Enghave i 1927 og det eneste jyske fra Viborg i 1955 (samlet af den også fra fynsk feltbotanik velkendte købmand Eilstrup). I Storbritannien findes denne art fra New Zealand spredt forvildet – især i Skotland, som sikkert har mere udveksling af får med øerne downunder, mæh.
Trædebregne.
Tegning: Hilli Thompson.
Fra Clive Stace: New Flora of The British Isles
Filtet Hestehov (Petasites spurius)
Ny for Ærø (33) i klitterne ved Sjoen i Dunkær Mark (33) med fx Gul Evighedsblomst (FA/MLJ). Arten, der formentlig spredes ved havstrømmenes transport af løsrevne jordstængler (der skal kun være hunplanter i Danmark), fandtes i Fyns Amt 1. gang af Alfred Hansen i 1960, og den har hidtil kun været fundet på Langeland (34).
Hvid Hestehov (Petasites alba)
Nyt fund i en vejkant ved Kelstrup Skovvej ved skoven i ådalen nær Kelstrupskov (29) (BKS). Stadig en flot, men velkendt bestand i Glisholm ved Odense (30) (HT; RN/CH) – nævnt herfra af Lange & Mortensen i 1884-1885. De fleste bestande i Fyns Amt er af tvivlsom oprindelse – fx anfører Skovsted, at den bevidst er udplantet i Vissenbjerg Kirkeskov (29) af en pastor Møllgaard. Professor Kaj Sand-Jensen ligger her altså på linje med en i botanisk sammenhæng ukendt fynsk præst – nej tak.
Kær-Fnokurt (Cineraria palustris ssp. congesta) (X (A))
2 nye fund, men med sparsomme bestande: Ét blomstrende ex. i Munkemade (29) (NØ f. Bispeeng) på fugletur med Agerjord (DN/MA, leg. BKS & HT) og én klon i Nakkebølle Inddæmning (32) (SN/KDJ). I Munkemade blev den dog også set med 8-10 blomstrende ex. i 2004 (PSø). Naturgenopretningen af den sydfynske lokalitet har til gengæld kostet pæne bestande af Butfinnet Mangeløv og Festgræs – så på trods af fordelene vedr. kvælstofregnskabet, er det stadig VIGTIGST at bevare de eksisterende naturområder. Og det gør man ikke med Bispeng ved Odense (29), når man begraver den i et moderne vejanlæg. Moderne genfund er der i den centrale, endnu saltprægede del af Gardersø med ca. 75 overvejende blomstrende ex. (FA/HT) – sidst set her i 2000, men lidt nordligere (FA/HT & NKP). Som vanligt er der en stor bestand i den lille mose ved Ejby gl. teglværk (29) (JB). Lige før deadline er det kommet frem, at arten er set ved Arreskov Sø (32) så sent som omkring 1980 (KDJ) – hidtil var den kun angivet herfra af Sv. Andersen i 1912. Så lidt kommer der ud af at handle i Bilka.
Eng-Brandbæger (Senecio jacobaea)
Godt en snes fund (meddelt til insektfolket) af planter med larver af Blodplet – fx én plante på en brakmark ved Bøgebjerget (vejnavn ved Refsvindinge) (31) (BKS) samt ligeledes set på et tilgroet overdrev ved Bjernelung (30) og på en brakmark ved Svanninge komposteringsplads (32) (begge BKS & HT). Imago er set dagflyvende over strandengen Seljum ved Stenderup Sønderskov i slutningen af maj (DBF/BVP). Også én angrebet (næsten afløvet) plante med ca. 30 larver af Blodplet på overdrevet på Ballebjerg på Samsø (HT).
Eng-Brandbæger – her uden larver af Blodplet.
Tegning: Verner Hancke.
Fra Harald Nielsen: Lægeplanter i farver.
*Smalbladet Brandbæger (Senecio inaequidens)
Nyt fund af denne ekspanderende sydafrikaner i H.J. Hansens område i Odense Havn (29) (BKS), ligesom den er set på baneterræn i midtjyske Silkeborg (BKS & HT). Savnes i Fyns Amt endnu fra Vestfyn (28) og Ærø (33). Hvad med en jernbane fra Marstal til Ærøskøbing? Det kan de nu nok ikke blive enige om! Fra vore østjyske venner meldes om et nyt fund i Vejle Havn (GF).
Soløje-Alant (Inula britannica)
Nye fund på strandengen S f. Nørreskov på Tåsinge (32) (FA/MLJ) samt under mere menneskebetingede omstændigheder på Odense Nord losseplads (29) (BKS). 4 m2 ved en markvej i engområdet Fogense ved Bogense (29) (FA/HT) udgør et moderne genfund ligesom Ørerne og Monnet på Tåsinge (begge 32) (FA/HT hhv. FA/ASJ & BMo) samt 5 andre lokaliteter i Det Sydfynske Øhav (4 i 32, én i 33) (alle FA/MLJ).
Strand-Loppeurt (Pulicaria dysenterica) (X)
Ny for Svinø ved Lillebælt med en stor bestand (min. 2000 ex.) VNV f. Søgård (28) især i kanten af en lille strandrørsump (FA/HT). Den senere nazist M.P. Christiansen samlede den dog den 2. september 1912 ”langs Fjorden mellem Ronæs og Gamborg”, så det kan (bl.a.?) være denne bestand. Moderne genfund er der NNØ f. Torbenhøj og ud for Sparretorn Skov på halvøen Fønsskov samt ud for Ronæs Skov (alle 28) (alle FA/HT), foruden Ørerne og S f. Tvedeskov på Tåsinge (begge 32) (FA/HT hhv. FA/MLJ). Negativt nyt er der fra Gulstav-krattene og Lunden på Sydlangeland, hvor ”vedligeholdelsen” af grøfterne foregår alt for nidkært (HS). Her vokser netop Strand-Loppeurt.
Ager-Tidsel (Cirsium arvense)
Nye fund af hvidblomstrede ex. i kanten af en majsmark mellem Borreby og Solevad (29) (HT) samt på kystskrænten mellem ”Andkær Strand” og Strandhave NV f. Nordenhuse (31) (BKS 2003). Var. albiflora angives også fra Bogensø på Hindsholm og Lille Viby ved Kerteminde (begge 30) af M.L. Mortensen.
Kær-Tidsel (Cirsium palustre)
Hvidblomstrede ex. på engen med Festgræs N om Lunde Å (31) (BKS). I kanten af fattigkæret i bunden af Svinehaverne ved Rødme (32) er set 2 ex. på 160 cm (HT).
*Marietidsel (Silybum marianum)
Nye fund på Tommerup fyldplads (29) (BKS) og på det genopstandne ruderat i Rosilde (31) (HT). Endvidere er diget ved Skellerup kirkegård (31) blevet omlagt, og på volden ved diget er fremkommet denne art samt Opium-Valmue og Jødekirsebær (evt. med tilført jord?) (BKS).
Lancetbladet Høgeurt (Pilosella lactucella)
Ny for den rakettruede Sjøen ved Hjærup (28) på tuer i en kreaturgræsset blåtopeng (HT). Endnu i blomst på Sjobjerg nær Tybrind (28) 16. september (HT) og langt senere i Vestermade på Hindsholm (30) 12. november (BKS). Moderne genfund af denne vigende art er der i det græssede kær ved boldbanen på Helnæs (28) (HT).
Hundesalat (Leontodon taraxacoides)
Det 1. første ruderale fund af denne tidligere rødlisteart er gjort på Munkebo fyldplads (30) (BKS), men Verden står endnu. Endnu ét blomstrende ex. på Store Stege ved Dyreborg (32), der nu atter er fint afgræsset, den 13. november (HT) efter Fåborg-stævnet med fine præmier.
*Have-Skorsonér (Scorzonera hispanica)
Nyt fund i en græsrig bivejkant mellem Urup og Langeskov (30) (HT). Derefter synes den kun at savnes som forvildet fra Vestfyn (28) og Østfyn (31). Ikke tidligere angivet fra Langeland (34), men her set på en vejskrænt ved Lejbølle (HN ex 1978-1980) og et par steder til af samme finder. Navnet menes opstået fra det italienske ord scorzone, som betyder en giftig sort slange. Man formoder, at planten oprindeligt hører hjemme i Spanien. Dyrkning af denne grøntsag har især fundet sted i Frankrig og Belgien, hvor den stadig er meget populær. Den anvendes til madlavning og i medicin mod giftige dyrs bid (signaturlæren!). Skorzonerrod – også kaldet sortrod eller fattigmandsasparges – har dog aldrig opnået nogen stor udbredelse i Danmark, hvor den dog har været dyrket i det mindste siden 1648. I Fyns Amt har den vel været mest dyrket på Nordfyn – i 2005 fx til frøavl af gårdejer Knud Knudsen på en mark ved Marbækvej mellem Hjadstrup og Uggerslev (29) (Fyens Stiftstidende, 9. juli 2005). I Storbritannien forvildet til lossepladser og vejkanter, men flygtigt.
*Eng-Gedeskæg (Tragopogon pratensis ssp. pratensis)
Iflg. Dansk Fejlflora temmelig almindelig bortset fra i Vestjylland, hvor den er temmelig sjælden. Den Nye Nordiske Flora øger forskellen i hyppighedsgraden med almindelig bortset fra Vestjylland, hvor den er sjælden. Nominatarten med blomsterne af længde med kurvbladene har nu næppe nogensinde været almindelig i Fyns Amt. I 2005 er den set 3 steder ved Sollerup samt ved Korinth Tømmerhandel (alle 32) (alle HT), idet den foretrukne biotop er vejkanter. Den er nemmest at spotte, når den ved middagstid har udfoldet sine kurve.
*Strand-Salat (Lactuca tatarica)
Nye fund (alle 28) med mindre bestande på strandoverdrev ud for Moserenden mellem Tybrind og Wedellsborg samt ved Sudden nær Wedellsborg (begge FA/HT) foruden ud for Bodilsdræt på Wedellsborg-halvøen såvel på strandvolden som på selve klinten (HT). Moderne genfund er der på stranden SV f. Assens (28) (TRN), på Øret ved Thorøhuse og Saltofte Strand (begge 28) (begge FA/HT; TRN), på strandvolden ud for Maden på Helnæs (28) (HT) samt flere steder på S-kysten af Avernakø (32) (TRN). Hertil spredt (iflg. Næsborg dog overalt) på kysterne på Bågø i Lillebælt (28) – især på strandoverdrev ved Bøstende mod NØ, men også på selve skrænten af Østerklint (FA/HT). Nyindvandret til stranden ud for Stenderup Sønderskov (BVP 2004; DBF/BVP). Mangler endnu fra d. 30, 31, 33 og 34, men det kommer vel snart? 1. gang set af Næsborg på S-kysten af Gotland i 1989.
Eng-Mælkebøtte (Taraxacum sect. Palustria)
2 blomstrende ex. af Østersø-Mælkebøtte på en tue i strandengen i den vestlige del af Thurø Rev (32) (BKS & HT) – også set på denne lokalitet i 1995 (EW & HT). Et meget sjældent taxon i Fyns Amt – kendes pt. i øvrigt vel kun fra det kystnære kær ved Enemærket ud til Helnæs Bugt (28) (sidst DBF/HT & TRN 2003) og Maden på Helnæs (28) (HT 2001). Jon Feilberg forsøger sig i Den Nye Nordiske Flora med Kalkmælkebøtte for sektionen hhv. Salt-Kalkmælkebøtte for småarten, men her uden held. Hvad med Kalk-Saltmælkebøtte? Måske en idé til spritrazziaen efter julefrokosten!
Skebladfamilien (Alismataceae)
Alm. Pilblad (Sagittaria sagittifolia) (X)
Udbredt i Odense Å mellem ud for Solevad og Svenstrup (29) (HT), men ret sjælden (15 records) og 22. august kun ét blomstrende ex. set på hele denne strækning – på V-bredden ud for Storgårds væld (se under Engblomme). I Fyns Amt pt. kun kendt fra Odense Å, hvor den iflg. skoleinspektør L.H. Lorenzen i midten af forrige århundrede fandtes fra Vittinge Flægskov (32) til Kratholm ved Bellinge (29). Til gengæld er den ikke set i Vindinge Å i næsten 100 år – hvem genfinder den her?
Brudelys (Butomus umbellatus)
Nyt fund i en sø Ø f. Assens (28) (TRN). Udbredt i Odense Å mellem ud for Solevad og Svenstrup (29) (HT), hist og her (23 records) på hele denne strækning med den største bestand med ca. 300 blomstrende ex. netop opstrøms Odense Å ved broen ved Borreby (29) – her især på V-bredden (HT). Et enkelt sted i Søholm Sø ved Glamsbjerg (28) med en dybdegrænse på 1,3 m – hertil i den tagrørdominerede rørsump omkring søen med Sø-Kogleaks, Alm Sumpstrå, Nikkende Star og Smalbladet Dunhammer (FA/JH & LHi 2004).
Søpryd (Baldellia ranunculoides) (X)
God bestand (ligesom af Vejbred-Vandaks) i de i 2005 mindre eller især mere udtørrede damme i kæret lige N f. markvejen i Urup Dam (30) (DN/ER & HT; FA/HT & JÅK), incl. min. 75 rosetter (ca. halvdelen blomstrende) i en af dammene – hertil atter dukket op i det lige så udtørrede kreaturvandingshul mod NV i den samme mose incl. ét blomstrende ex. (HT). Også et rimeligt år for arten i Maden på Helnæs (28) (HT).
Frøbidfamilien (Hydrocharitaceae)
Frøbid (Hydrocharis morsus-ranae)
Nyt fund i en lille vandfyldt tørvegrav centralt i Sivmose ved Fangel (29) (HT). Ikke ualmindelig i Vestjylland, hvor den fx findes i søer ved Gammelgab nær Nymindegab (DBF/BVP) og i vandhuller ved Filsø (HT).
Blomstersivfamilien (Scheuchzeriaceae)
Blomstersiv (Scheuchzeria palustris) (V)
Holder skansen og mere til med ca. 125 ex., omend alle vegeterende, i en mose i Ravnebjerg Skov N f. Svendborg (32) med fx Rundbladet Soldug, Tranebær og Tue-Kæruld (FA/HT).
Vandaksfamilien (Potamogetonaceae)
Hjertebladet Vandaks (Potamogeton perfoliatus)
Udbredt og ofte dominerende art i Odense Å mellem ud for Solevad og Svenstrup (29) (HT). Arten har aldrig været fundet på Vestfyn (28) eller Nordøstfyn (30), idet TBU-arkivets angivelser herfra fejlagtigt beror på en generel angivelse i Nordfyns Flora. Der er derimod ældre angivelser fra Nyborg (31) (lig Ladegård Å?) (Hallas 1909) samt Gudme Sø, Vindinge og Ladegård Å ved Nyborg (alle 31) (alle Sv. Andersen 1926) foruden Hvidkilde Sø (32) (M.T. Lange 1860). Arten er aldrig set på Sydhavsøerne (33, 34). Der kendes også flere aktuelle lokaliteter – fx Lindved Å (30) (ASo i nyere tid) og Vejrup Å ud for Vejrupgård (30) (FA/SÅS 2002).
Liden Vandaks (Potamogeton berchtoldii)
Kun et enkelt sted i Søholm Sø ved Glamsbjerg (28) med en dybdegrænse på 1,1 m – i søen også Kruset og Børstebladet Vandaks (FA/JH & LHi 2004). I nyere tid også taget i ”Elveruddam” ved Morud (29) (PWL 2002) og i søen ved Søgård på Sydlangeland (34) (ASo 1993). Nye fund, der bør verificeres af en ekspert, er der antagelig i et vandhul i Ø-brynet af Storskov på Wedellsborg-halvøen (28) (HT), i et vandhul i en naturhave ved skoven mellem Birkende og Rosenlund (30) med fx Svømmende Vandaks (BKS & HT) samt i vandhullet mod N i dalen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (HT).
Butbladet Vandaks (Potamogeton obtusifolius)
Med stort besvær genfundet med 3 ex. i Odense Å mellem ud for Solevad og Svenstrup, nærmere betegnet lidt opstrøms broen ved Borreby på sandet bund (29) med fx Kruset og Hjertebladet Vandaks (HT). Synes sidst taget af reservelæge Otto Møller i Odense Å i 1894 (belæg). Også ny for endnu en grusgravssø i Tarup-Davindeområdet: Ved fyldpladsen V f. Rolsted (30) (HT). Så de kommer, hr. professor Kaj Sand-Jensen, uden utidig indblanding i form af udsåning, føj for den (jf. essayet i URT 2005:4). Savnes fra de fynske sydhavsøer (33, 34), men bør kunne findes i rene vandhuller. Næppe ualmindelig helt mod V i Jylland, hvor den fx findes i søer ved Gammelgab nær Nymindegab (DBF/BVP).
Havgræsfamilien (Ruppiaceae)
Langstilket Havgræs (Ruppia cirrhosa)
Talrigt blomstrende i den lavvandede vig Noret ved Dyreborg (32) (HT). Der er en ældre angivelse fra Knoldbugten ved Fåborg (32), så den har længe været borger her. Det ændres næppe heller, hvis Knoldbugten afsnøres til en strandsø.
Vandkransfamilien (Zannichelliaceae)
Vandkrans (Zannichellia palustris coll.)
Stilket Vandkrans (Zannichellia pedunculata) er på strækningen af Odense Å mellem ud for Solevad og Svenstrup (29) med held taget i grøden et stykke nedstrøms Bellinge Bro (HT). Vandkrans synes ikke tidligere angivet fra åen, men den kendes herfra i nyere tid (ASo). Krybende Vandkrans (Zannichellia repens) blev set i 3 transekter i Søholm Sø ved Glamsbjerg (28) med en dybdegrænse på 1,9 m – Vandpest var kun i ét transekt (FA/JH & LHi 2004). Vandkrans er stadig udbredt i de fynske åer (28-32) (FA/SÅS, i de senere år).
Sivfamilien (Juncaceae)
Butblomstret Siv (Juncus subnodulosus)
Nye fund i det kystnære kær V f. Gamborg (28) med en lille bestand (2 m2) (FA/HT) foruden i et tilgroet kær i Kile Mose ved Sandagerlund (29) med fx Kål-Tidsel samt Top-, Stiv og Kær-Star (FA/ASJ). I 2003-udgaven skrev vi, at denne art var nyfundet med en ganske lille bestand i et kær i Svanninge Bakker i Fåborg Kommune (32) vis a vis en nyopført gylletank ved minkfarmen ved Kildemosegård på kanten af det i 2. runde udpegede habitatområde (FA/HT). Ved forsommerinventeringen i 2005 er der her set yderligere 3 bestande af denne vedholdende art – herunder et tæppe på ca. 50 m2, så med denne karakter af et potentielt artsrigt ekstremrigkær er det godt, at gylletanken siden er blevet beslaglagt (selvom det næppe passer ind i Thor Pedersens økonomiske strategi)! På kanten af grøften gennem kæret er der en klynge af Vand-Brunrod, men grøften bør sløjfes for at føre kæret tilbage til artsrigere tider. Blandt moderne genfund glædeligvis endnu talrig (næppe under 100 m2) i den vældprægede del af strandengen S f. Svenstrup (28) (FA/HT) – hidtil kun set her i 1983 (FA/EV) – samt i alt 25 m2 2 steder i det artsrige ekstremrigkær i NØ-delen af Gardersø ved Føns (28) (FA/HT) – 1. gang set her i 1996 (LC). Holder også endnu ud S f. Bramstrup (30) (FA/HT), men hvor længe? På den anden side af Nr. Lyndelse er det ret store ekstremrigkær ved Lumbyholm (30), der ellers var blevet flot hegnet ind af Fyns Amt i 1990’erne, nu i stedet blevet kronet med en fodertønde, der dog nok snart vil blive skjult af opvoksende pilebuske (FA/HT). Majs er samtidig sat i en ellers naturbeskyttede eng i nærheden, så jægerne gør virkelig noget for at holde den fynske ”natur” spraglet. Ved Ørbæks udløb i Holckenhavn Fjord (31) (FA/HT) gives endnu et meget stort potentiale for et afgræsset, artsrigt ekstremrigkær, men tilgroningen er efterhånden massiv – og selv Butblomstret Siv forsvinder vel inden længe. Årsagen til den manglende afgræsning er igen de næsten altid naturødelæggende jagtinteresser. Forsvundet er den tilsyneladende allerede ved Noret ved Thorøhuse (28) pga. tilgroning og gødskning (FA/HT; TRN).
Liden Siv (Juncus bulbosus)
Nyt fund ved den nye sø N f. motorvejsrastepladsen Rønninge Nord ved Langeskov (30) (HT). En sjælden art i Fyns Amt, og fra Nordøstfyn (alle 30) tilsyneladende hidtil kun angivet fra Langø (DBF 1915) samt Vejrupgårds Mose (identisk med ”Nonnebo Mose”) og Nr. Søby Mose (identisk med Hovlung) (begge Sv. Andersen, 1935 & s.a.). Hertil det moderne fund ved Horseklint på Fyns Hoved (sidst HT 2004). I Danmark hyppigst i Vestjylland, hvor den ofte optræder på bredden af næringsfattige søer (og evt. på lavt vand) – fx i Fåresø ved Oksbøl (DBF/AKC) og Lønne Kirkeflod ved Nymindegab (DBF/BVP).
Tue-Siv (Juncus tenuis)
Nyt fund med ca. 10 tuer i og ved et spor i Svanninge Bakker (32) med fx Klatrende Lærkespore, Sydfyns nationalblomst (DBF/JVC, leg. HT). Savnes i Fyns Amt kun fra Nordøstfyn (30) og Langeland (34). Også på baneterræn i Silkeborg med andre oprindeligt hjemmehørende arter som Brudurt, Liden Pileurt og Bleg Star, men også eksoter som Smalbladet Brandbæger, Liden Fingeraks og Liden Kærlighedsgræs (BKS & HT) – !Viva Arriva! (Arriva sprøjter mindre end DSB). Apropos Sydfyn angiver Sydfynske Tidende alias Fyns Amts Avis Klatrende Lærkespore som meget sjælden – endnu et tegn på den totale mangel på indsigt i planteverdenen, der kendetegner vor moderne dagligdag.
Strand-Siv (Juncus maritimus)
Stadig i Strandengen ved Mosegård på halvøen Fønsskov (28), men med kun 2 klynger ved en lo centralt mod N – i alt kun 2,5 m2 (FA/HT). Sidst noteret herfra i 1983 (FA/EV). Nordligste kendte forekomst af arten på Fyns lillebæltskyst og vel derfor så sjælden her, idet denne strandeng er ganske velholdt med et næsten intakt losystem – i grel modsætning til den til jagtbrug mishandlede Enghave lige ved siden af. Af moderne genfund kan nævnes Gardersø ved Føns (28) (AM & TRM; FA/HT) samt med en stor bestand i strandengen Eskemose Have S f. Åstrup (32) incl. få ex. i ekstremrigkæret inderst i lighed med Samel (FA/HT). Hertil også en stor bestand ved Vindeby Nor på Tåsinge, mens den er sjældnere på Ørerne på Tåsinge (32) (FA/HT), skønt lige ved siden af Vindeby Nor. Fra Hindsholm (30) er den ikke kendt i nyere tid – M.L. Mortensen angiver den fra Langø i TBU-arkivet (o. 1900), mens Anton Andersen så den ved Taarup Strand i 1904. En i Danmark sydlig art, der også findes under mediterrane og makaronesiske himmelstrøg.
Halvgræsfamilien (Cyperaceae)
Børste-Kogleaks (Isolepis setaceus)
Nyt fund: Ca. 20 blomstrende ex. i et hjulspor i engskrænten på nordbredden af Vindinge Å V f. Rolsted (identisk med den østlige lokalitet for Plettet Gøgeurt) (30) (HT). På Nordøstfyn (30) er den hyppigst på Hindsholm. Desuden en ny delbestand som talrig mod S i dalen i ”Vibesholm Enge” (FA/HT). Moderne genfund er der fx på en brakmark ved Lohals (34) (HN).
Rødbrun Kogleaks (Blysmus rufus)
Moderne genfund er der på ”Føns Strand” ud for Gardersø (28) (FA/HT; LC) samt i Maden på Helnæs (28) (HT) og med en stor bestand i strandengen under Lille Stege ved Dyreborg (32) (HT).
Fåblomstret Kogleaks (Eleocharis quinqueflora)
Nyt fund i det artsrige kystnære ekstremrigkær i Moserenden mellem Tybrind og Wedellsborg (28) (FA/HT). Stadig på strandengen ved Mosegård på halvøen Fønsskov (28) i et vældpræget parti (FA/HT) – sidst 1983 (FA/EV). Flere andre moderne genfund langs kysterne såvel som inde i landet. Ikke ualmindelig længst mod V i Jylland, hvor den fx findes i kær ved Gammelgab nær Nymindegab (DBF/BVP).
Hvas Avneknippe (Cladium mariscus)
Ganske vanskelig at overvåge for NOVANA i Lundemose på Langeland (34), der er mere sø end mose (FA/EA). Det vides dog ikke, om HabitatVision udi fremtiden vil hyre en frømand til opgaven. Talrige moderne genfund især i kystnære moser i forbindelse med NOVANA (FA/div.). Således findes den hvasbladede art endnu ved Ørbæks udløb i Holckenhavn Fjord (31) i lysninger i en ellesump med indslag af Birk (FA/HT) – endnu ca. 85 m2, sidst set her i 1981/1983 af David Boertmann, ligesom den inde i landet endnu holder ud med 2 meget små bestande i den lille mose i skoven S f. ”Nonnebo Mose” (30) (FA/EV).
Trindstænglet Star (Carex diandra)
Nyt fund i det artsrige ekstremrigkær i NØ-delen af Gardersø ved Føns (28) fx med Kær-Guldstjernemos (Campylium stellatum) (FA/HT). I ekstremrigkæret ved Tved på Mols med fx Tvebo, Krognæb- og Skede-Star (HT), ligesom den i 2005 blev set på den fremragende ekskursion til Ansø Enge i Midtjylland (DBF/BO & JoB).
Forlænget Star (Carex elongata)
Nyt fund i en grøftet aske-/ellesump i Bremerskov (30) – arten er dog tidligere set i endnu en skovsump lige V herfor i den samme skov (FA/HT 1994).
Stjerne-Star (Carex echinata)
Nyt fund i det artsrige ekstremrigkær i NØ-delen af Gardersø ved Føns (28) (FA/HT; LC).
Udspilet Star (Carex extensa)
Ny for strandengene Eskemose Have S f. Åstrup og Ørerne på Tåsinge (begge 32) (begge FA/HT) samt Vester Korse i Kædeby Haver (FA/MLJ) – kendt fra øen Langø lidt mod Ø (FA/EV 1985). Tilsyneladende også ny for Bredningen ved Sdr. Åby (28) – voksende sammen med den noget lignende Fjernakset Star (FA/HT 2004). Det nordligste fund på den fynske lillebæltskyst, ligesom den er sjælden i Jylland. Bør dog ses her tidligere end i oktober! Moderne genfund er der på følgende lokaliteter: Emtekær Nor (28) (FA/ASJ & BMo), Torø (28) (HT), Øret ved Thorøhuse (28) (FA/HT), omkring en bålplads og et gyngestativ på Drejet ved Thorøhuse (28) (TRN), Knolden ved Dyreborg (32) (HT) samt Monnet på Tåsinge (32) (FA/ASJ & BMo). Mod N på strandengen Digerne mod V på Bjørnø er den lokalt talrig henover krumodden (32) (HT). På Torø og Drejet/Øret ved Thorøhuse findes arten realistisk set overalt (TRN).
Fjernakset Star (Carex distans)
Et spændende fund er gjort ved Søndersø på Drejø (32) (FA/MLJ) – arten er dog angivet fra Drejø, men ikke i nyere tid. Dog ved man naturligvis ikke, om Erik Wessberg (den i de senere år pga. Atlas Flora Danica så hemmelighedsfulde ø-florist) har set den. Arten optræder pletvist, men vidt udbredt langs de fynske kyster – dog er artens sjældenhed i Det Sydfynske Øhav vanskelig at forklare, da egnede voksesteder ikke synes at mangle. Den savnes på alle mindre øer og flere større, men sandsynligvis kræver den et skud ferskvandspåvirkning. I strandengsrapporten (Fyns Amt 1993) savnes den også fra Bågø i Lillebælt (28), men her findes den i strandengen Vestermose (FA/HT; TRN 2002). Og apropos Wessberg: Set af netop denne herre ligeledes i Vestermose, men ø-flora nr. 40 (1992 – snarere 1993?) var ikke tilgængelig ved rapportens udarbejdelse. Endelig er der et nyt fund på Skarris Odde på Agernæs (28) (FA/HT). Arten findes fx også i det artsrige kystnære ekstremrigkær i Moserenden mellem Tybrind og Wedellsborg (28) (FA/HT), så den er ligesom Smalbladet Lotus næppe en obligat saltplante, som ovenstående søforklaring antyder – snarere tværtimod. Totaludbredelsen er iflg. Wiinstedt mediterran-atlantisk, omend den findes i næsten hele Europa.
Skede-Star (Carex hostiana)
Et ganske aparte genfund er gjort på overdrevet ved pumpestationen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) i en lille depression med en rest af våd blåtopeng fra før motorvejens tid med fx et par Børste-Kogleaks samt Hirse-, Blågrøn og Håret Star (FA/HT). Man tror et øjeblik, at man er tilbage på Svend Andersens tid (han så den her i 1929), men så blæser fartvinden vattet ud af ørerne – og man overdøves af den rasende trafik på en motorvej, der snart skal have ekstra spor (apropos depression!). Stadig ganske udbredt mod NV i Urup Dam (30) i de udstrakte blåtopenge (FA/HT). Skede-Star kan være noget overset – der er 3 nye fund i Østjylland (GF).
Dynd-Star (Carex limosa)
Holder ud i Iglesø ved Holstenshus (32) med ca. 50 blomstrende ex. (FA/HT). Også set i Ansø Enge i Midtjylland sammen med Tvebo Star i en kærtue (DBF/BO & JoB).
Tyndakset Star (Carex strigosa) (R)
Nyt fund med få planter i Sønderskov ved Ferritslev (31) (PoR), men stadig en sjælden art på Fyn. Savnes fra Nord-/Midtfyn (29), Ærø (33) og Langeland (34).
Vår-Star (Carex caryophyllea)
Nyt fund på ”Galtebjerg Øst” ved Tryggelev Nor (34) med fx Knold-Ranunkel, Håret Viol, Kornet Stenbræk og Lav Tidsel (HN; HT). En meget sjælden art på Langeland.
Græsfamilien (Poaceae)
Strand-Svingel (Festuca arundinacea var. arundinacea)
Ofte inde i landet også i naturtilstand: Ved Ellemølle i Odense Ådal (29) og lokalt hyppig i Urup Dams åbne dele mod NV (30) (begge FA/HT). Dog mest nærmere kysten – fx ved Ørbæks udløb i Holckenhavn Fjord (31) (FA/HT).
Tæppegræs (Catabrosa aquatica)
Nyt fund i et kreaturgræsset vandhul på Sudden ved Wedellsborg (28) med en pæn bestand (HT).
Alm. Hjertegræs (Briza media)
Nyt fund mod V i Gamborg Inddæmning (28) (FA/HT), hvor den stadig findes med Maj-Gøgeurt i et høslættet kær. Der vil næppe blive gjort mange nye fund af denne ædle art i fremtiden – med mindre Sand-Jensen eller andre floraforfalskere udsår den.
Tidlig Skov-Hejre (Bromus benekenii)
Nyt fund i det næsten km-lange tjørnekrat V om Sparretorn Skov på halvøen Fønsskov (28), hvor 21 ud af 49 fundne karplanter var egentlige skovplanter som nærværende art (PMP & RBJ 2002). Den dyrespredte art er registreret i 6 af 15 1m2-kvadrater på den NØ-exp. skrænt med nærmeste afstand til skoven på 280 m (ligesom Skovmærke, Kæmpe-Svingel og Énblomstret Flitteraks). Hejren er kendt fra Sparretorn siden M.T. Langes pionértur til Fønsskov i 1867 (det var før automobilet). Endvidere er der et nyt fund i Sønderskov ved Ferritslev (31) (PoR) og et nyere fund på en skoveng langs Hattebæk (32) (TRN 1996) – nu godkendt i AFD. Den måske noget oversete art savnes endnu fra Ærø (33).
*Sitka-Hejre (Bromus sitchensis)
Nyt fund i en græskant ved markvej og stenbunke nær skoven mellem Birkende og Rosenlund (30) (BKS & HT) og på en eller anden kant V om Skellerup (31) (BKS). Bør også kunne findes i d. 28, 32, 33 og 34!
Festgræs (Hierochloë odorata)
2 nye fund på Vestfyn (begge 28) under forårskortlægning (begge FA/HT): En lille bestand i et lille væld inden for strandvolden ud for Sparretorn Skov NNV f. avlsgården Sparretorn på halvøen Fønsskov – eller mere realistisk ved en grøft under bøgeskoven, så selv her har man forsøgt at dyrke den fynske muld, foruden med en meget stor bestand (min. 200 m2 i det tilgroende kær bag dæmningen samt mindre talrig i den højtvoksende strandrørsump uden for – på sidstnævnte sted dog en ansélig og især markant duftende stribe langs et gammelt kreaturhegn) V f. Gamborg (28) (FA/HT). I TBU-arkivet foreligger fra Vestfyn (begge 28) kun Fænø (Rostrup 1890; også set i 1892) samt Løgismose (Sv. Andersen 1911, belæg). Ikke ualmindelig længst mod V i Jylland, hvor den fx findes i kær ved Gammelgab nær Nymindegab (DBF/BVP). I Vejle Amt er der et nyt fund med en stor bestand ved Horsens Nørrestrand – den har kun ca. et dusin lokaliteter i Østjylland (GF).
*Ager-Rævehale (Alopecurus myosuroides)
Nyt fund på Årslev fyldplads (30) (BKS). I Fyns Amt er den hyppigst mod S – det var dog ikke korrekt, da vi i FYNSK NATUR 2005:3 skrev, at den manglede på Nordøstfyn. Fejlen skyldes, at vi ikke har kunnet lokalisere det belagte fund centralt på Hindsholm (30), der fremgår af Anfred Pedersens kort i TBU nr. 39a.
Tandbælg (Danthonia decumbens)
Nye fund i forbindelse med kortlægning til NOVANA af denne vigende nøjsomme art – om det så er på kalkrig eller kalkfattig bund: Med en god bestand på det lille overdrev på spidsen af halvøen Fønsskov, på strandvoldsrygge i Gardersø ved Føns og på strandoverdrevet ”Føns Strand” ud for Gardersø (alle 28) (alle FA/HT), samt på Odense Skiklubs slalombakke Slagterbanke (28) (FA/JÅK) (næppe indslæbt af materialeforvalter Hans Jørgen Gråskov ved liftopsætning?), i en vejkant på strandoverdrevet ud for Kajbjerg Skov (31) (FA/JÅK), på overdrevet Store Skud nær Håstrup (32) (FA/ASv), i kanten af strandengen Ørerne på Tåsinge (32) (FA/HT) og på overdrevet Vårø Knude ved Monnet (32) (FA/ASJ & BMo). Genfund på relativt tør bund i endnu lavtvoksende, ofte kalkholdige kær er der fx i Sjøen ved Hjærup, Maden på Helnæs og ved boldbanen på Helnæs (alle 28) (alle HT), samt i Urup Dam (30) (FA/HT). Blandt andre moderne genfund kan nævnes Brændholt Bjerg (28) på sur bund (FA/JÅK), ligesom den spinkle art endnu er udbredt i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31), men stadig sjældnere (FA/HT).
Katteskæg (Nardus stricta)
Endnu en vigende art med en hyppighed omvendt proportionel med udviklingen i antallet af dyreenheder på de fynske svinefarme. Et nyt fund er der på de inderste strandvolde i Sudden ved Wedellsborg (28), endnu markerende habitatnaturtypen 6230 trods noget præg af fhv. gødskning (FA/HT). Endnu mere fåtallig er den på strandoverdrevet omkring havnen på Bågø i Lillebælt (28) (FA/HT) – ikke set af Erik Wessberg, men senest af Hans Øllgaard i 1987 betegnet som temmelig sjælden på øen. Af moderne genfund kan nævnes Maden på Helnæs på den kunstige vold ved ruinen (28) (HT), på det store overdrev Brændholt Bjerg (28) (FA/JÅK) og endnu med 10 tuer i V-delen af dalen i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (FA/HT) samt med Fyns Amts vel nok største bestande af arten i Gardersø ved Føns (28) (AM & TRM; FA/HT) og Svinehaverne ved Rødme (32) (DBF/HT). Arten breder sig i ”Jordløse Bakker” (32) (TRN) – vel et tegn på udmagring her. På den vestjyske hede foretrækker den tørre rygge – ses tydeligt fx V f. Kløvbakke N f. Filsø (HT).
*Almindelig Vadegræs (Spartina x townsendii) (cf.)
Ny for Fyns Amt med enkelte skud på en ugræsset salteng Ø f. Nærå Strand (29) (CH). Et spændende fund, men plantegeografisk set er udplantningen af Vadegræs en katastrofe. Den 1. udplantning i Danmark foregik ved Vadehavet i 1931 og 1932 – i øvrigt under vejledning af den kendte botaniker C.A. Jørgensen efter dennes studierejse til Holland. En nærmere bestemmelse af det fundne taxon må vise, om der kan være forbindelse til fund af Spartina på Vorsø Kalv i Horsens Fjord og Samsø i slutningen af 1900-tallet.
*Guldlistegræs (Spartina michauxiana)
Nye lokaliteter: Vejlby losseplads (28) (BKS & HT), Odense Nord losseplads (29) (BKS 2004) og Svendborg fyldplads (32) (BKS). Dyrket med flotte ex. i en sommerhushave på Røjle Klint (28) (BKS & HT), så her er måske kilden til Vejlby losseplads?
*Krans-Skærmaks (Setaria verticillata)
Moderne genfund på Svendborg fyldplads (32) med én pæn klynge på en kompostbunke (HT), der næppe har set arten i Fyns Amt før – men det har granden. I borgområdet i den historiske by Ptuj i Slovenien kunne artens nedadrettede modhager i blomsterstanden demonstreres af en begejstret Mogens Thornberg (DBF 2003). I Fyns Amt savnes den fra d. 28, 31 og 33.
*Hårfin Hirse (Panicum capillare)
Ny for Østfyn på Klintholm losseplads (31) med fx Alm. Hirse (BKS). Også et nyt fund med ét ex. i kompostbunke med jord på fyldpladsen ved Glisholm i udkanten af Odense (29) (HT, idet BKS blev skræmt bort fra pladsen af en arbejder). Mangler herefter kun fra de fynske sydhavsøer (33, 34).
*Transvaal-Hirse (Panicum laevifolium)
Ny for Fyns Amt samt Nord- og Midtfyn (29) på Odense Nord losseplads (BKS, det. FS). Der er belæg fra 6 TBU-distrikter i Dansk Herbarium med det 1. fra Ålborg i 1955, ligesom den er taget 3 gange på Slagelse losseplads i årene 1963-1967. Arten, der kaldes P. schinzii af Stace, er et kraftigt énårigt op til meterhøjt græs med en op til 35 cm lang top. Transvaal Millet indslæbes i Storbritannien hyppigt til lossepladser og ruderater med uld og fuglefrø fra tropisk og S-Afrika.
Pindsvineknopfamilien (Sparganiaceae)
Enkelt Pindsvineknop (Sparganium emersum)
Udbredt og ofte dominerende art i Odense Å mellem ud for Solevad og Svenstrup (29) (HT) – en bestand med blomstrende ex. kan mageligt iagttages på ret lavt vand netop nedstrøms den røde bro ud for Svenstrup. Taget fra en bæk ved Odense (29) i 1868 af J.C. Poulsen, men mon dog Odense Å var en bæk?
Spæd Pindsvineknop (Sparganium natans)
Genfund med en stor bestand i en tørvegrav i Snarup Mose (32) (DBF/CH). Endnu også talrig i mosen ved Sellebjerg (32) i små vandhuller mod V (FA/HT). Kendt fra disse lokaliteter siden 1912 (Sv. Andersen, angivelse fra Snarup) hhv. 1908 (belæg fra Kirkeby). Savnes helt fra Ærø (33), og det er der næppe heller noget nyt i. Det er der derimod i et par nyere fund fra Sydfyn (begge 32) i Atlas Flora Danica, der ikke hidtil har været bragt her: Også set ved Hvidkilde (32) (PoR 1996) og i Noret ved Hårby (28) (TRN 2001) – belægget af det sidstnævnte fund er dog underkendt af J.C. Schou som værende for ungt (velsagtens grundet det lokale intensive andehold). Belagt i Dansk Herbarium fra Ollerup nær Hvidkilde i 1850 og 1963. Derimod er Hårby-fundet nyt, hvilket er en sjælden begivenhed for en forsvindende art (bør dog genopstøves, og det kan vise sig svært) – forsvundet er den dog især fra Fyns Amt uden for Sydfyn, som ovenstående lader ane.
Andemadfamilien (Lemnaceae)
Tyk Andemad (Lemna gibba)
Nyt fund i et vandhul på Bågø i Lillebælt (28): Ø f. Noret (FA/HT). Artens nyklassiske lokalitet på øen er et vandhul i Nymose-området, hvor den optræder med fx Kors- og Liden Andemad (FA/HT) – tidligere også set her i 2003 (TRN) og under Erik Wessbergs udarbejdelse af ø-floraen. Andre nye fund: Talrig i gadekæret i Husby (28) (HT) samt ny for øen i et lille vandhul med få og små ex. blandt Liden Andemad ved mosen under Havrebjerg centralt på Bjørnø (32) (HT). Endvidere i en oprenset, gennemgående grøft i den efterhånden stærkt ødelagte ”Snøde Mose” på Langeland (34) – ødelæggelserne består ud over den kraftige oprensning af kanalerne i andefodring, delvist ulovlige majsplantninger og tilgroning oven i gamle dages ulovlige opfyldning af tørvegrave (HT). Økonomien har altid haft fortrin frem for naturen, Thor Pedersen!
Stor Andemad (Spirodela polyrrhiza)
Kun 2 steder i Odense Å mellem ud for Solevad og Svenstrup tur/retur (begge 29) – i et lille afsnøret parti med ret stillestående vand sammen med fx Sideskærm Hjertebladet Vandaks, Liden Andemad og en art af Vandstjerne, men også på lokaliteten for Butbladet Vandaks i den slammede bredzone med fx Alm. Vandpest (begge HT). Hertil i et vandhul nær åen i Bellinges gartnerikvarter (29) med Liden Andemad og plantet Hvid Åkande (HT), føj. Er det dét, du vil, Kaj Sand-Jensen? Set i Odense Å ved Fruens Bøge (29) i 1894 af Otto Møller, en af initiativtagerne til TBU, men belagt fra åen helt tilbage i 1868 – så det var lige efter krigen, hvor vi måske mistede premierløjtnant Lund. Nye fund er der ligeledes i et vandhul i en vildtremise S f. Storskov på Wedellsborg-halvøen (28) også her med Liden Andemad (HT) – omgivet af en beskyttende nåletræsplantage samt en majsbræmme med Alm. Hanespore og Alm. Hirse foruden en tilfløjet stander af Strandkål: Tjuhej for en varieret natur. Også i et vandhul i Ø-brynet af selvsamme Storskov – her søreme med Liden Vandaks (HT). Savnes endnu fra Nordøstfyn (30) – det er næppe i overensstemmelse med virkeligheden.
Liljefamilien (Liliaceae)
Kølet Løg (Allium carinatum)
Set i en vejkant nær Brandsbyvej 35 (Toftegård) ved Emmelev (29) (BKS). Der kendes et nærliggende gammelt fund fra Otterup – nemlig Jacques Hartz’ i Dansk Herbarium belagte fund med den lidt for brede lokalitetsangivelse ”Otterup”. Et nyt fund er der med 82 ex. på det artsrige strandoverdrev mellem pumpestationen og Sabbesborg Klint på Hindsholm (30) (BKS). Finderen kan altså tælle til mere end 10! Spændende, om ”Japaneren” har været dér i Sand-Jensens ånd?
Liden Guldstjerne (Gagea minima)
Et par nye fund på Vestfyn (alle 28) af denne måske (i det mindste på Vestfyn, hvor man jo dog i det mindste har set den!) oversete art: I præsteslægten Balslevs mindelund i Balslev under 5 gamle lindetræer med ca. 40 blomstrende og mange vegeterende ex. samt i kanten af skoven Kræhave ved Flenstofte ved gravhøjene i lindealléen med ca. 20 blomstrende og mange m2 vegeterende ex. (begge BKS & HT). Derimod synes den spinkle art som sunket i jorden i den østlige del af Sydfyn, hvor den florerede på Rostrups tid – trods idelige forsøg på genopstøvning ved 2 forholdsvis forårsfriske fynboer (BKS & HT). Et interessant og længe ventet genfund er der dog i Hvedholms lindeallé ud til Bøjdenvej på Horneland (32) med en flot bestand på ikke under 100 blomstrende hhv. ikke under 1000 vegeterende ex. (BKS & HT) – sidst set af en vis Svend Andersen i 1909 (ja, man skulle tro, det er løgn, men den har uden tvivl stået her lige siden). Og således er den endnu i TBU-d. 32. Ved Hvedholm også set i parken ved lysthuset (her ligeledes set af Andersen) og i lindealléen mod V (i virkeligheden ved vi ikke, hvilken allé, Andersen mener (”Indkørselsalléen ved Hvedholm”)). De 2 senere botanikere er ligesom Andersen (set fra vor tid) på farten i en veteranbil (eller – som onde tunger påstår – en bil, som er typisk for en biolog). Moderne genfund: På kirkegården ved Udby Kirke (28) (AM & TRM) – sidst set i 2004 (LC), med en håndfuld blomstrende og mange vegeterende ex. på gravhøjen i S-brynet (her nærmest bondeskov med Ask) og i spor mod Ø i Hegningen på Helnæs (28) i skoven (BKS & HT) – sidst set på gravhøjen i 1999 (DH & HT), samt udbredt i Stubhave på Helnæs (28) (BKS & HT) – sidst og først set i 2004 (LC). For en oversigtlig behandling af de 2 sjældneste guldstjerner i vore skove henvises til artiklen ”Hylster-Guldstjerne og Liden Guldstjerne i Fyns Amt – en foreløbig oversigt til feltbrug” i FYNSK NATUR 2002:1 (af HT & EE), en for Poul Henrik Vildsvin alt for lang artikel. Supplér selv fundlisterne jf. nærværende epistler og gak selv ud i den fynske natur i det tilstundende forår for en komplettering! Genfund omkring Svendborg (32) modtages med kyshånd (om ikke af PHV). Og allerede salig reservelæge Otto Møller nævnte den som ”ikke funden i den nordøstlige Del” (af Fyn) (Botanisk Tidsskrift 1902), så grande Stephensen er ikke først med denne iagttagelse – men holder den stik?
Eng-Guldstjerne (Gagea pratensis) (R)
Nyt fund på en kirkegård på Vestfyn ved Udby Kirke (28) (AM & TRM). Adskillige nye fund på Hindsholm (alle 30): 4 ex. på diget ved den afgræssede eng mellem Hvidkløveren og Rødkløveren på Langø, over 100 ex. på strandvolden og engen ved den nordlige del af vejen Stenene på Langø, ét ex. på engen hhv. 15 ex. på digeskrænten ved Egensø, ca. 75 ex. i kanten af diget ved strandengen og i vejkanten nær fyrretræerne ved Bogensøvej ud mod Dalby Bugt samt ét ex. i en vejkant ved sommerhusområdet ved Flaskevej Ø f. Midskov (alle BKS). Hertil – hvis vi andre også må være med – også 3 steder på Jøv (Indrehovedet af Fyns Hoved) med i alt ca. 25 ex. samt ét blomstrende ex. på strandoverdrevet ”Bjørnens Krat” – med fx Knold-Ranunkel, Kornet Stenbræk og Tandfri Vårsalat (begge HT). Og vi fortsætter Gudhjælpemig med endnu 4 nye lokaliteter, hvor finderen imidlertid delvist glemte, at han kan tælle: På et vejdige på Langø ved strandengen, der græsses af skotsk højlandskvæg, mellem et levende hegn og en markvej Ø f. Nordskov, i en vejkant ved den fhv. frugtplantage ved Enghavevej SØ f. Martofte og 17 stk. – hurrahurra – på strandoverdrevet med garntørring ved Lodshuse (alle BKS). Mao. i alt 11 nye lokaliteter på Hindsholm. Endelig er der et nyt fund ved roden af Østerø ud for Hotel Nyborg Strand (31) med 8 blomstrende ex. på et noget eutrofieret strandoverdrev (BKS & HT) – måske lufter de radikale hunden under deres møde? Kan dog omfattes af premierløjtnant Lunds angivelse af arten flere steder på Østerø (31) o. 1860 – vi ved dog ikke, om han var radikal og/eller havde hund (eller om han faldt i krigen i 1864)! Moderne genfund er der med min. 100 blomstrende ex. på kirkegården ved Føns Kirke og med 18 blomstrende ex. på stendiget S f. Bogård på Helnæs (begge 28) (begge BKS & HT). Hertil fra Hindsholm (alle 30) ét ex. på Storeknøs på Langø (BKS), med 38 ex. på ”Per Stidsens strandvold” V f. Uglebjerg på Langø (BKS) (heraf 18 blomstrende ex. (HT)) – og med ca. 15 blomstrende ex. på vejskrænten ved Stubberup Kirke (HT). På Bogø i Lillestrand 3 steder mod S – incl. lokaliteten fra 1997 (FA/HT) – med den største bestand mod SV med min. 50 blomstrende ex. (alle HT). Sikkert udbredt på øen (ligesom på naboøen Mejlø (FH/HT & LH 2003)). Ved Ålehuse på Østerø ved Nyborg (31) ses stadig en stor bestand med fx ca. 50 blomstrende ex. i et levende hegn af Rynket Rose ved et sommerhus (BKS & HT), uhauha. S f. Nyborg på stranden ved Kajbjerg Skov (31) med en stærkt vigende bestand på 2 blomstrende ex. (BKS & HT). Den ulovlige plantning af nåletræer her har uden tvivl reduceret bestanden. Derimod endnu engang forgæves eftersøgt ved Klintebjerg (29) (BKS) samt i vejkanter og på vejskrænter Ø om indkørslen til Scheelenborg (30) (HT) – vel tidligere set her af Per Stidsen o. 1990. Endelig er den også set på Langeland i 2005 (”Galtebjerg Øst” ved Tryggelev Nor (34)) (HN). Arten synes i Fyns Amt at have sin hovedudbredelse i de mest naturnære egne som Helnæs (28), Hindsholm (30) og det sydlige Langeland (34) – ikke ulig vokshattene, men som det anes af ovenstående også under mere kulturprægede forhold. Arten er uden tvivl stadig underrecorded af mangel på forårsfriske botanikere (især på Ærø (33), hvorfra den ligesom de 2 andre nævnte Guldstjerne-arter stadig savnes helt?!). Som rosinen i pølseenden er der fra 2005 et fund i perlegrus på kirkegården ved Tved Kirke på Mols (HT).
Hylster-Guldstjerne (Gagea spathacea)
En række nye fund, idet den kgl. ruderatbotaniker har ladet sig inspirere til ture udi den fynske natur af den under Liden Guldstjerne nævnte artikel i FYNSK NATUR: I naturnær egeskov og i et levende hegn af Alm. Hæg i Grevindeskov ved Tybrind (28) med ca. 75 hhv. ca. 100 blomstrende ex. (BKS & HT) – her ligeledes i skovens N-del (AM & TRM, i naboruden). Hertil ved foden af et stort træ ved indkørslen til Hindevad Kro (28) (BKS) med 2 blomstrende ex. i en bøgeskov på muldbund i Kræhave ved Flenstofte (28 (BKS & HT), med ca. 10 blomstrende skud på gravhøjen i S-brynet af Hegningen på Helnæs (28) (BKS & HT), med 4 blomstrende ex. i stævningsskoven Ryet på Helnæs (28) (BKS & HT), i skoven Hovhave ved Ubberud (29) (BKS), i parkanlægget ved Lille Rugbjergvej i Anderup (29), i skoven N f. Aksel Brahesvej ved Elvedgård (29) (BKS), i den hestetrampede park ved Dalumgård (29) (BKS), i Snapind Skov (29) (BKS), mellem Herrested og Ørbæk såvel i Liselund Skov som under Eg i skoven Kastel Have (begge 31) (begge BKS), i græsplænen og under allétræer i Glorup Park (31) (BKS), i Fjællebro Skov (32) (BKS), i skoven ved Bjertevej 28 i Herringe (32) (BKS), med min. 4 blomstrende og mange vegeterende ex. under gamle bøge og ege i skoven (32) ud for Vejstrup Gård (31) (BKS & HT), med min. 3 blomstrende og mange vegeterende ex. i skoven V f. Christiansminde (32) (BKS & HT), med min. 30 blomstrende og mange vegeterende ex. i skoven Kristinedal lige V f. Svendborg (32) (BKS & HT, på jagt efter Liden Guldstjerne ganske vist – find dén!), med 3 blomstrende og ca. 20 vegeterende ex. i bøgeskov med Ahorn i Eskemose Have (32) (BKS & HT) samt med 3 blomstrende og flere vegeterende ex. i en blandet løvskov med Bøg i Rønnekær Skov (32) (BKS & HT). Også hyppig på den vestlige del af Thurø Rev, herunder i brynet af Thurø Østerskov (32) (BKS & HT). Genfund: På en bøgeklædt knold i skoven yderst på Fønsskov, i i det kystnære skovbryn med Bøg i Sparretorn Skov på Fønsskov og i en stævningsskov med Hassel i Aborg Krat (alle 28) (alle BKS & HT) samt i en bøgeskov i Næsbyhoved Skov (29) (BKS). De 2 førstnævnte steder er den sidst set i 1913 af den senere supernazist M.P. Christiansen, i Aborg Krat af Svend Andersen i 1933 og i Næsbyhoved Skov af Anton Andersen i 1909, så det var på tide at se den igen. Muligvis forgæves eftersøgt i Bregninge Skov på Tåsinge (32), hvor nogle vegeterende skud under gamle bøge i S-brynet nok er den (BKS & HT) – lige en opgave for rudeindehaveren Carsten Hunding at finde den her. Hvis den menige læser er lidt bange for vore vilde fynske urskove (pga. uregérlige jægere?), kan man forhåbentlig uden problemer opsøge den ganske kønne art i midten af april i fordums Skolebotanisk Have i Odense (29), hvor der stadig er en flot blomstrende bestand omkring den 3. Hassel fra SØ i en lille hasselallé nær havens hus (HT). Dog forudskikket, at Jørgen Edgar ikke skal bruge også dette areal til Hosta spp. Endelig talrig under gamle bøge ved voldstedet i Stenderup Sønderskov (BVP) – dog for sent på DBF-ekskursion 28. maj. Arten er sikkert lige så udbredt i Østjylland som på Fyn, hvor Lars Christiansen anser den for at være for almindelig til at notere. Til sidst udtrykker vi igen et hvad med Ærø (33)?
*Vild Tulipan (Tulipa sylvestris)
Nye fund i parken ved Østrupgård, hvor den er særligt talrig på et dige, og i Skibhuse Skov, hvor den er indslæbt med haveaffald (begge 29) (begge BKS). Hertil i et buskads ved rastepladsen ved Uglehus nær Bregnør Bugt samt ved den tilhørende vej (30) (BKS). På den igen: Ikke meldt fra Ærø (33).
Irisfamilien (Iridaceae)
*Vejrhane (Crocosmia x crocosmiiflora)
Nye fund af dette krydsningsprodukt på Odense Nord losseplads (29) (BKS) og Svendborg fyldplads (32) (HT). Atter set på Sellebjerg fyldplads (32) (HT). I Jylland fortsætter dens fremmarch til fx Silkeborg losseplads, hvor den er talrig, og Skanderborg losseplads (begge BKS & HT). Montbretie er også set ved Vejle losseplads (GF).
Gøgeurtfamilien (Orchidaceae)
Sump-Hullæbe (Epipactis palustris)
Glædelig blomsterfremgang i kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik (30) til 10 blomstrende og 19 vegeterende ex. (FA/HT), men tidligere har der været mange flere. I 2003 var der kun 2 blomstrende ex., men dog 28 vegeterende (FA/HT). 5 af de 10 blomstrende ex. var dog afbidte den 7. juli. Bestanden i kæret i Fjordmarken (29) er optalt til ca. 300 blomstrende ex. (FA/HT), hvilket vel er en tilbagegang. Der er dog mange gange flere vegetative ex. – i Fyns Amts optællingsfelt således 296 ex. (med 15 blomstrende). Sump-Hullæbe er genfundet efter ca. 50 års ørkenvandring i Vejle Amt ved Horsens Nørrestrand (GF).
Skov-Hullæbe (Epipactis helleborine var. helleborine)
Som sædvanligt adskillige nye fund af denne endnu ekspanderende orkidéart – herunder i et krat V f. Hvileholm S f. Urup Dam (30) (KJe, dog ej 1. fund her). Endvidere ny for Brændekilde Sogn i et hasselhegn i plantagen ved ”Brændekilde Sø” og for Bellinge Sogn i et krat ved en sø ved Drigstrup (begge 29) (begge HT). Ét ex. i skoven Høgsholt ved Tommerup Stationsby (29) (BKS) – set i den samme skov af en anden af botanikkens desillusionerede sønner helt tilbage i 1978 (HT), ligesom H.C. Hansen så den her i 1947. Nyt fund med ét pænt ex. i den dårligt passede græs-/mosplæne ved Bülowsvej 4 i Odense (29) (HT) – garanteret ikke udsået af ”havemanden”. Hertil kan føjes et ”hemmeligt” nyt fund i en have i Jordløse (32) (TRN 2004). Endvidere som eneste ”skovplante” i skovrejsningsområdet Ø f. Assens og i en ca. 30 år gammel skovplantning SØ f. Assens (begge 28) (begge TRN). Omkring en vandhane ved et hus N f. Holmdrup Stævning (31) er der nu 3 ex. (DF).
Ægbladet Fliglæbe (Listera ovata)
Nyt fund med en pæn bestand i en lille aske- og ellesump Ø f. Mosegård ved Illemose (30) (ER) – ikke set for nyligt i den nærliggende Urup Dam (30) (HT). Af moderne genfund kan nævnes ca. 100 ex. inden for 10 m2 i Konabbe Skov (34) i en ca. 40-årig aske-/ahornskov (HS & MKP) – 1. gang set sammesteds i 1989 (TB). Hertil stadig en pæn bestand i den lille løvskov S f. Vornæs Vejle (32) (NaR) – 1. gang set sammesteds i 1987 (HT).
Skov-Gøgelilje (Platanthera chlorantha)
Ny for Præsteskov ved Nordenhuse (31) med ganske få ex. mod NØ ud mod engen (JHB). Desuden ny for den lille skov ”Blommestoft” N f. Konabbe Skov (34) med få ex. højt i en bøgeskov fra 1840 (HS) – vel stadig også i ”Kågårds Krat” (34) på endnu en hatbakke ca. 600 m mod ØSØ (her 1. gang set i 1992 af Lene Holm, da Fyns Amt, nu Odense Kommune, og Jens Hæstrup, da Skovsgård, nu Københavns Amt). Desværre benævnt som Skov-Gøgeurt i Elisabeth Wulffelds i øvrigt udmærkede og festlige artikel ”På skattejagt i skoven” om bl.a. orkidéerne i skovene ved Syddansk Universitet i Odense (29) i RUST, april 2005. De 4 andre angivne arter af ”Kærlighedens blomst” er OK. Stadig på overdrev i Brænde Ådal nedstrøms Kerte Bro (28) (FA/JÅK), så den må du ud at se, Børge Jensen. I Jylland under historiske vingesus endnu en pæn lille bestand nær støtten på Skamlingsbanken (DBF/BVP, leg. TRM), mens den med ca. 10 ex. incl. 2 blomstrende desværre er på vej til at forsvinde fra overdrevet Ø f. Skamlingsbanken pga. tilgroning (HT).
Bakke-Gøgelilje (Platanthera bifolia ssp. bifolia) (X)
10 ex. på Vibjerg ved Køng (28) (SN/EEE). Kun 14 ex., hvoraf 9 blomstrende, i optællingsfeltet i Svinehaverne ved Rødme (32) – hertil 9 blomstrende ex. på den øvrige del af lokaliteten (HT), så det er en sårbar bestand.
Plettet Gøgeurt (Dactylorhiza maculata ssp. maculata)
Samtlige kendte fynske bestande (pt. 7) er opsøgt i blomstringstiden og optalt (alle HT): 83 blomstrende ex. i Sjøen ved Hjærup (28), ét blomstrende ex. under Klakkebjerg i Brænde Ådal (28) (HT), 17 ex., hvoraf 15 blomstrende i 10 m2 prøvefelt i kalkkæret ved Hudevad radiatorfabrik (30) (HT) (hertil ca. 145 blomstrende ex. på denne lokalitet i øvrigt), 31 ex., hvoraf 29 blomstrende i kildekæret ved Hudevad radiatorfabrik (30) (HT), ét blomstrende ex. i den tilgroende eng med Eng-Skær ved Rolsted (30) foruden 16 blomstrende ex. på resterne af blåtopengen Ø herfor (begge HT) samt 81 ex., hvoraf 67 blomstrende, i optællingsfeltet i Svinehaverne ved Rødme (32) – hertil ca. 300 blomstrende ex. på den øvrige del af lokaliteten, hvoraf det højeste ex. på 65 cm (HT). På nogle af de ovennævnte lokaliteter er der formentlig flere vegeterende ex., men ovenstående udgør i øvrigt den samlede fynske bestand, så det er en fynsk rødlisteart! Arten er forgæves eftersøgt fx i Nybo Mose (32) – her er nu kraftig tilgroning med Blåtop (HT). Se også under det følgende taxon. Langt hyppigere i Jylland, hvor der fx er en stor bestand på Ansø Enge i Midtjylland (DBF/BO & JoB) – samt en mindre i det tilgroende Vrøgum Kær i Vestjylland (HT), der nu er overtaget af Danmarks Naturfond.
Skov-Gøgeurt (Dactylorhiza maculata ssp. fuchsii)
Bestanden af ”Plettet Gøgeurt” N f. Lillemølle ved Ørbæk viste sig ved et besøg i juli i stedet at være nærværende underart, da den langt om længe var blevet genopstøvet i det tilgroende væld (14 ex., hvoraf 13 blomstrende) (HT) – hidtil kun set i 1989 med 23 blomstrende ex. (HT). En udsøgt pinlig sag for inventøren (der bør have skolepengene tilbage, Helge Dreyer & Per Hartvig!). Det er ellers mest Maj-Gøgeurt, der tages for Plettet Gøgeurt – bare se i Fyens Stiftstidende, der excellerer i fejlbestemmelser og hjemmelavede plantenavne, hvorimod fodboldklubberne i r… af den engelske 4. division (nu 2nd Division) konsekvent staves korrekt! Men mon ikke Torquay United snart rykker ud? Tak til orkidéeksperten Torben Frank Andersen.
Maj-Gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. majalis)
Nyt fund i et lille kær ved Nabgyden S f. Åstrup (32) med fx Eng-Kabbeleje, Trævlekrone, Vinget Perikon og Alm. Hjertegræs (FA/LBL). Hertil ét blomstrende ex. i kanten af det kystnære kær V f. Gamborg (28) (FA/HT) hhv. i et væld ved Salmenor ud for Fårebanke (34) (TB) – begge steder med fx Trævlekrone. Blandt moderne genfund med optællinger kan nævnes ca. 100 blomstrende ex. i det nu atter græssede væld på S-bredden af Brænde Å ved Mølleknap (FA/EV) – her godt 40 i 1986 uden græsning (FA/HT), ca. 1100 blomstrende ex. (flere end sæsvanligt) i kæret N f. Arreskov Sø (32) (EE), 23 blomstrende ex. på den vældprægede græssede eng NØ f. Kildemosegård under Svanninge Bakker (32) (HT) (alias Ritt Bjerregårds Svaneke Bakker, så det er måske godt, hun holder sig til Københavnstrup?), ca. 300 blomstrende ex. i kæret ved Østersjo på Lyø (32) (HT). Sidste års afskrælning ved omfartsvejen (op til jernbanebroen) lige V f. Langeskov (30) endte godt og beviser endnu engang, at mange orkidéarter er pionérplanter: Ca. 1000 ex. er optalt, og den var ny på V-siden af vejen S f. jernbanebroen (BG). I pilekrattet på Ø-siden af vejen N f. jernbanebroen blev set særligt kraftige ex. med typisk brede blade, der er bredsåede med pletter (HT). Derimod synes den forsvundet fra en lokalitet ved Tryggelev Nor på Langeland (34) – muligvis pga. opgravning (TB)?
Salép-Gøgeurt (Orchis morio) (R)
Noget uventet genfundet på ”Måle Strand” ud for Sadelmagermose på Hindsholm (30) med ét blomstrende ex. (DBF/CH & HT, leg. BKS) – sidst set her i slutningen af forrige årtusinde (MT). Danmarks største bestand ved Saltbæk Vig på Sjælland lever og har det godt (FS). Derimod er der også kun ét blomstrende ex. på Endelave (GF).
Tyndakset Gøgeurt (Orchis mascula)
Endnu enkelte nye fund med små bestande: Med godt 10 blomstrende ex. i SØ-hjørnet af Præsteskov ved Nordenhuse (31) (JHB) og med 2 blomstrende ex. i stævningsskoven Tornehave V f. Kragelund Skov (31) (BKS). Endnu mellem Bjerne Mølle og Mellemmølle (30) med 18 blomstrende ex. på en S-exp. åskrænt iklædt en skov af Spids-Løn (HT) – sjælden på denne egn, sidst her i 1993 (HT), først 1987 (Kirsten Knudsen, til Orchidania som Maj-Gøgeurt). Der var også problemer i Fyens Stiftstidende den 26. maj 2005: Den gode bestand af Tyndakset Gøgeurt ved Nørresø (32) blev i forbindelse med en kedelig sag om opgravning, hvor en anonym korinther ligefrem fik fuckfingeren, omtalt som Plettet Gøgeurt. Men naturligvis skal der gribes ind med straf over for enhver opgravning af vilde orkidéer i Danmark, hvor alle arter er fredede. Flot bestand på ca. blomstrende 500 ex. (incl. i det mindste én helt hvid) i bondeskoven ved Måle S f. vejen ud til stranden (30) (CH – oprindelig efter et vink vistnok fra den nu fhv. DN-mand Preben Nielsen) med fx Ægbladet Fliglæbe og masser af Énblomstret Flitteraks spækket med skovflåter (DBF/CH & HT). Stadig på overdrev i Brænde Ådal nedstrøms Kerte Bro (28) (FA/JÅK), så den må du også ud at lære at kende, Børge Jensen.
Mygblomst (Liparis loeselii) (V)
Fremgang i Maden på Helnæs til 423 ex., hvoraf 103 blomstrende (FA/ASv & EV), tilbagegang i Urup Dam (30) til 344 ex., hvoraf 63 blomstrende (FA/HT & JÅK). I Urup Dam er der dog fremgang at spore i den nye delbestand mod N fra 12 ex., hvoraf ét blomstrende, i 2004, til 29 ex., hvoraf 4 blomstrende, i 2005. I Maden på Helnæs indgår ligeledes en ny delbestand i et privatejet kær, som synes at repræsentere nyindvandrede individer. Det lover godt – derimod er det knap så godt, at græsning på de offentlige arealer i Maden for 1. gang i årtier manglede i det forløbne år. Bestanden i Urup Dam viste sammen med 2 nordjyske bestande en meget lille genetisk variation, hvilket får DMU til at konkludere, at ”mange spredte bestande af Mygblomst er en forvaltningsmæssig bedre strategi end at opretholde færre bestande med højt individantal” (faglig rapport nr. 539). Måske bør der ske en udskiftning af individer på DMU?
Et museumsstykke: Frilandsgræsning ved Svendborgsund – ikke på et litografi fra 1910, men på et postkort fra 1926.
Er det kun Enhedslisten, der stadig går ind for kreaturer på græs?