Bliver der nu for mange råger?
Et EU-fuglebeskyttelsesdirektiv giver ikke længere tilladelse til at tynde ud i bestanden af råger ved at skyde de næsten flyvefærdige unger på reden. Det har været tilladt at regulere bestanden ved jagt i perioden 1. maj til 15. juni.
Efter det nye direktiv skal der søges tilladelse hos Skov- og Naturstyrelsen, det vil sige at man skal søge tilladelse hos det lokale statsskovdistrikt for at skyde ungerne.
Grunden til det nye direktiv er at man ikke må skyde fugle i yngletiden. Og den eneste undtagelse til regulering er hvis støjen bliver et sundhedsproblem
Og årsagen til den tilladelse til jagt som man før gav, var på grund af klager over støjen fra de ofte store kolonier af råger i byområdernes parker.
Så har vi straks flere parter som har hver sin mening om denne sag:
Vildtkonsulent fra Skov- og Naturstyrelsen, Sandor Hestbæk Markus, siger at det vil påføre statsskovdistrikterne en del administrativt arbejde når der skal søges tilladelse hver gang, for det vil kræve, at man i hver sag skal besigtige stedet og vurdere om der kan gives tilladelse til afskydning.
Jægerne siger at reguleringen er foregået fuldt etisk forsvarligt. Rågeunger er en udmærket spise, så fuglene bliver ikke bare skudt og smidt væk. Jægerne mener også at rågen nærmest ukritisk er kommet på EU`s liste over fugle der skal beskyttes.
Beboere i nærheden af rågekolonierne har været glade for at bestanden bliver reguleret for at begrænse støjproblemerne, og bestanden er jo ikke på nogen måde truet ved at skyde nogle af ungerne.
Ornitologernes formand er godt tilfreds med direktivet, for iflg. EU-direktivet må man ikke skyde fugle i yngletiden, og den generelle tilladelse til regulering af rågerne har jo kun været en maskeret jagt for at få nogle fugle med hjem i gryden. Han mener ikke at der kommer flere råger, for det afgøres helt af fødeudbuddet og redemulighederne. Han foreslår i stedet at man skræmmer rågerne væk ved at spule rederne ned hvis rågerne skulle blive et for stort problem. Dette skal naturligvis gøres lige før yngletiden.
Rågen hører til kragefamilien og er næsten lige så stor som sort- og gråkragen. Den er helt sort og kendes på den nøgne hvide næbbasis. Næbbet er sort og fødderne er sorte. Halen er vifteformet med smallere basis. Rågen er en koloniruger og de største kolonier kan tælle flere hundrede par.
Den findes over det meste af Europa og er almindelig ynglefugl i Danmark. Rågen er dels standfugl og dels trækfugl. Vintrene tilbringes langs nordsøkysten i Nederlandene fra oktober til februar. Den er først og fremmest knyttet til kulturlandskaber og træffes sjældent i større sammenhængende skovområder.
Føden er frø, ærter, kartofler, insekter og den kan også spise døde dyr. Reden bygges højt oppe i træerne og består af kviste og jord foret med græs, mosser, rødder og hår. Parret deltager begge i redebygningen. Hannen samler materialerne og hunnen sørger for selve redebygningen.
Æggene er blågrønne eller grågrønne og tæt oversåede med grå og brune pletter. Der lægges som regel 4-6 æg men i enkelte tilfælde har man set op til ni æg i en rede. Æglægningen begynder i marts og der ruges i 16 til 18 dage af hunnen alene hvor hun mades af hannen. Ungerne bliver i reden en måned. Der lægges som regel kun et kuld om året.
Fuglene kan være meget støjene. I Odense er der bl. a. en meget stor koloni ved universitetet og flere mindre kolonier rundt i byen.
På en rejse i Irland for nogle år siden blev vi hver morgen på landet vækket af rågerne, men da de i hele den vestlige ende af Irland ikke har noget dyrket landbrugsjord er den ikke skadefugl der, og man har derfor ikke noget imod fuglen.
Her i Danmark er ikke alle lige tilfredse med at have en større koloni i nærheden af deres bolig, så det bliver interessant at se hvordan udviklingen bliver fremover når det bliver vanskeligere at få tilladelse til regulering.