Af Henrik Tranberg
Thurø sydøst for Svendborg rummer i sit sydøstlige hjørne en botanisk og mykologisk perle, som altid er et besøg værd – også for diverse zoologer. Thurø blev i 1934 forbundet med Fyn via en vejdæmning, som afløste trækfærgen. En tur til et af Svendborgs mange værtshuse kan således snildt forlænges med (eller afløses af?) en interessant naturvandring. Fra P-pladsen i nordkanten af Thurø Østerskov fører stier gennem skoven til Thurø Rev. Vælger man at følge en af stierne mod sydøst, kommer man ca. 600 m senere frem til en lille, men fin badestrand (arter af Vandkrans og Ålegræs afslører rimeligt rent vand). Der er opstillet instruktive kortborde bl.a. ved P-pladsen og stranden.
Løvskovsfloraen
En ny ejer af hovedgården Bjørnemose solgte i 1810 Thurø fra til øens befolkning. Østerskov er i dag stadig en privatejet fællesskov, hvor hver ejer har en anpart af skoven. Flere interessante arter kan ses langs skovstierne i Østerskov, der mest udgøres af blandet løvskov med meget Bøg, men også fx Eg, Lind og Navr. Om foråret ses en smuk skovbundsvegetation med arter som Dansk Ingefær, Salomons Segl, Gul Anemone, Desmerurt, Storblomstret Kodriver og Bjerg-Ærenpris. Hulrodet Lærkespore ses med røde eller hvide blomster (på sydfynsk “Heste og Køer”), mens den sydligt udbredte Tandrod i stor mængde lufter sine yngleknopper. Den sjældne Kronløs Springklap findes flere steder ved fugtige skovveje. Orkidéerne Skov-Gøgelilje og Tyndakset Gøgeurt blomstrer, ligesom Ægbladet Fliglæbe, Skov-Hullæbe og måske Skov-Gøgeurt gør det senere på sommeren, hvor også Skovbyg, Lund-Fladstjerne, Sanikel og flere arter af Høgeurt er i fuldt flor. Om efteråret findes et varieret svampeflor med arter som Herkuleskølle, Svovl-Ridderhat, Anis-Tragthat, Stor Trompetsvamp samt Brun og Rød Birke-Rørhat (under birkene ved kyststien). Sjældnere rørhatte kan også findes, ligesom den dødeligt giftige Grøn Fluesvamp foruden flere mælkehatte og skørhatte optræder i mængde. I skovbrynet ud mod Thurø Rev kan ses frugtlegemer af Porcelænshat. Denne smukke, men slimede svamp vokser her på gamle egestammer – pudsigt, fordi arten normalt foretrækker at nedbryde gamle bøgestammer, som også kan betragtes her.
Et ældgammelt græsningsareal
Vel ankommet til stranden ved det sydøstlige skovbryn ligger Thurø Revs store, afgræssede del nu i vestlig retning. Man kommer derind ved at passere en af lågerne i hegnet. Thurø Rev er et såkaldt vinkelforland, opstået ved havskabt materialetransport fra nord og vest. Thurø Rev burde måske snarere hedde Thurø Overdrev, idet det egentlige rev er overdrevets ca. 600 m lange undersøiske forlængelse ud i Langelandsbæltet. Thurø Rev er gennem mange århundreder blevet udnyttet som spisekammer for løstgående fæ. I 1287 udvidede hertug Valdemar II af Slesvig Svendborgs privilegier, idet han gav borgerne ret til at lade deres kvæg græsse på den dengang næsten helt skovklædte Thurø.
Fra Thurøs overgang til selveje i 1810 brugte øens bønder og husmænd det ikke udskiftede Rev til sommergræsning for ungkvæg. Thurø Rev, der nu ejes og forvaltes af Fyns Statsskovdistrikt, blev i slutningen af forrige århundrede mest afgræsset af får, men nu er her igen kreaturer (foruden heste).
“Ellen Marsvins Tjørne” (iflg. sagnet plantet, da fruen tabte Thurø til Christian IV i spil) og andre gamle vedplanters eventyrlige silhouetter udgør en særpræget overgang fra Østerskovs frodige bøge til Revets tuede strandenge, der gennemstrømmes af lunefuldt slyngede loer.
Man kan færdes frit på Thurø Revs 35 ha – dog bortset fra et fuglereservat mod syd, hvor bl.a. Dværgterne yngler. Betragt fuglene (herunder også fx Alm. Mudderklire og Passer-fugle) på afstand!
Overdrevsfloraen
Thurø Revs højtliggende partier rummer tuede overdrev med arter som Alm. Hjertegræs, Vår-Star, Forskelligfarvet Forglemmigej, Hedelyng, Hundesalat, Lancetbladet Høgeurt, Lyng-Snerre, Kornet Stenbræk, Lav Tidsel, Tormentil og Vår-Vikke. Alm. Kamgræs, Fåre-Svingel og Knold-Ranunkel optræder i mængde ligesom den tornede Strand-Krageklo, der også findes på mere saltholdig bund.
Om foråret ses en rødlilla dis af blomstrende Engelskgræs (på sydfynsk “Fårelilje”), der besøges af sommerfuglen Lille Ildfugl. De mest tjørneklædte overdrevspartier rummer et farvestrålende indslag af skovplanter som Hylster-Guldstjerne, Hvid Anemone og Alm. Vorterod. Kun få af tjørnebuskene er i dag timeglasformede – fårene yndede at lægge sig i læ af buskene i stedet for at nippe til dem nedefra, som kvier gør.
Om efteråret bør man lede efter vokshatte – små farvestrålende svampe, der især findes på den buskklædte knold i overdrevets centrale del. Der er hidtil fundet 21 arter af Vokshat på Thurø Rev, som dermed er en vokshattelokalitet af national betydning. Skarlagen-Vokshat, der med sin oftest over 10 cm brede hat er den største danske art i slægten, kan man være heldig at finde i ly af tjørne. Samtidig lyser den spøjse Snehvid Blækhat op på dyregødning, hvor frugtlegemet lever sit korte liv.
Strandengsfloraen
Thurø Revs saltprægede enge rummer sydlige arter som Spidshale, Fjernakset Star, Sylt-Star, Soløje-Alant og Samel – samt Smalbladet Hareøre, der ligesom Strand-Firling og Fliget Vejbred foretrækker at vokse på myretuerne. Liden Vandarve findes i mængde på åben bund i de græssende dyrs veksler, men kun om foråret.
Ligeledes om foråret kan man med lidt held opstøve den sirlige Østersø-Mælkebøtte, som er en hjemmehørende Mælkebøtte i modsætning til de evindelige Fandens Mælkebøtter fra det gødskede Danmark. Taraxacum balticum, der har små kurve og smalle blade, kendes i Fyns Amt p.t. i øvrigt kun fra Maden på Helnæs og Enemærket ved roden af Helnæs.
Tætblomstret Hindebæger er talrig, selv om forne tiders får yndede at æde blomsterne, der er fremme i højsommeren. Strand-Kogleaks danner store bestande langs loerne. På strandvoldene yderst mod havet ses Strand-Karse, der findes overalt i Det Sydfynske Øhav, og enkelte Strand-Mandstro. Denne tornede, men smukke art bør man lade stå til beundring for andre – den plukkes (i øvrigt ligesom Tætblomstret Hindebæger) alt for tit til en tvivlsom tilværelse i dekorationer.
I de inderste ferske vådområder ses fx Tandbælg, Vand-Klaseskærm, Nyse-Røllike og flere små arter af Star.
Genfind sjældne arter!
Et vandhul (med padder, Andemad, Sødgræs og Vandranunkel) op til skovbrynet mod nordøst ligger i det tuede overdrevsparti, hvor orkidéen Skrueaks sidst blev set af den senere så norske bryolog Karen Thingsgaard på Thurø Rev (i 1979). Skrueaks, der nu synes forsvundet fra Danmark, bør eftersøges – ligesom andre sentblomstrende arter som Baltisk og Eng-Ensian, der også tidligere er fundet på Thurø Rev.
Tidligere på året kan sjældne arter som Slangetunge, Bakke-Gøgelilje og Salép-Gøgeurt måske genfindes. Der er kendt ca. 250 arter af karplanter fra Thurø Rev, så selv ornitologer kan indimellem have fornøjelse af at kigge i jorden.