Nældefamilien til Kardebollefamilien
Af Henrik Tranberg
Nældefamilien (Urticaceae)
Stor Nælde (Urtica dioica var. dioica)
På den tilgroede nordvendte skrænt S f. Maden på Helnæs (28) blev Danmarks nationalgylleblomst med stor fornøjelse ædt af tyrekalv nr. 00041 (HT) – dette dyr bør indgå i fynske landmænds avlsarbejde, Niels Hansen!
Nellikefamilien (Caryophyllaceae)
Klæbrig Hønsetarm (Cerastium pumilum ssp. pallens)
Genfundet for øen som talrig på kystkrænten ved Romsø Fyr (30)– med mange andre énårige arter (herunder måske Mark-Firling?) – foruden fx med få ex. af Kornet Stenbræk, som er sjælden på Romsø (BKS & HT). Den klæbrige art er sidst registreret af Gandrup under 1. verdenskrig (1916-17). Et fund fra en skrænt ned mod en eng langs Storå nær Varbjerg (28) (PoR 2003) er godkendt i AFD.
Stor Fladstjerne (Stellaria holostea)
Tro det eller ej igenigen: Sidst registreret på Romsø (30) i 1916-17 af Gandrup, men nu set mod V i en braklagt ager, der nu er under tilgroning med klynger (HT).
*Skærmarve (Holosteum umbellatum)
Nyt fund på et ruderat V f. Torup Krat (30) (BKS & HT). De hidtil eneste fund på Nordøstfyn er gjort mellem sporene på Dalby Station (30) i 1948 og 1955, men det nye fund er i nærheden af Anfred Pedersens fund ved Blangsted (29 iflg. TBU-arkivet). Savnes fra Østfyn (31) og Sydhavsøerne (33, 34).
Portulakfamilien (Portulacaceae)
Liden Vandarve (Montia verna)
Nye fund af denne spinkle hvidblomstrede urt: I hjulspor på strandengen yderst på halvøen Fønsskov (28) (LC) samt på en optrådt ådalsskrænt og især i et kreaturveksel oven for det artsrige væld SV f. Kratholm (29) (HT). Også et nyt fund på kreaturtrampet bund i Henninge Nor (34) (KB & TB). Angivet af M.T. Lange fra Langeland og set flere steder om foråret af HN og TB – fx i Ristinge Nor og Tryggelev Nor (begge 34). Genfund er der fx med flere
100 m2 sammen med Maj-Gøgeurt i tusindtal i rørsumpen i Gamborg Inderfjord (28) (LC) og i Rødme Svinehaver (32) – her nu som før kun med en lille bestand (HT & JÅK). Vestenbælts flere steder under lignende økologiske kår som på de ovennævnte fynske lokaliteter ud for resterne af Filsø (incl. Søvig Sund) i V-Jylland – nogle steder i tusindtal (alle HT). Find et kreaturspor på en ikke alt for gyllebelastet lokalitet om foråret, og den er der!
*Vild Portulak (Portulaca oleracea ssp. oleracea)
Ny for Langeland som ukrudt i Ørstedsparken i Rudkøbing (34) (BKS). Den havde et godt år i 2004 med fund mellem brosten i Dragør og på et fortov på Nørrebro (begge HN). Mangler endnu på Vestfyn (28), Østfyn (31) og Ærø (33). Vistnok samme taxon i kompost bag Botanisk Have i Ljubljana, Sloveniens hovedstad (HT 2003).
Salturtfamilien (Chenopodiaceae)
*Hjertebladet Gåsefod (Chenopodium hybridum)
Nye fund: 2 ex. ved en cykelsti Ø f. Mulernes Legatskole i NØ-Odense (29) – hertil ved en privat P-plads over for Heltengen Haveforening ved Sct. Jørgensgade i Odense (29), i et køkkenbed i Enghave Ø f. Salby (30) og på fyldpladsen ved ”Vibeholmsvej” (skulle være Vibesholmvej) (31) (alle BKS). Endelig 23/11 ved en hæk ud mod Kochsgade ved Juelsgade 2 i Odense (29) (BKS) som en af årets lyseslukkere.
*Mangefrøet Gåsefod (Chenopodium polyspermum)
Ex. på op til 1,2 m i et kartoffelbed ved Lakkendrup (31) (LBL) – tidligere er også set meget kraftige meterhøje ex. af denne ekspanderende art i fx køkkenhaven til Arreskov (32) (EE & HT 2000). 20-50 cm bliver den iflg. Dansk Feltflora. Blandt andre nye lokaliteter er også en nu desværre ugræsset og lettere jordbehandlet eng ved Davinde (30) med fx Spydbladet Torskemund i en jordfure (BKS & HT) samt ved en nyetableret transformer nær Brahetrolleborg (32) (TRN).
*Quinoa (Chenopodium quinoa)
Ny som forvildet på Ærø på fyldpladsen ved Husemarksvej (33) (HT) – og det 2. fund i Fyns Amt som sådan. Har den store bestand i fyldpladsens N-del forbindelse til udplantning af den samme proteinrige art i en vildtplantning ved Bjergenegård (33) (HT)? Quinoas resistens over for kulde, salt og tørke gør den til en potentiel alternativ afgrøde uden for dens traditionelle dyrkningsområde i Andesregionen. I Columbia og Peru forsøger man at få coca-bønder til at skifte til Quinoa, som man i fx Cañón del Colca i Peru koger en udmærket suppe på (HT). I Europa har den vist sig som en lovende afgrøde fra Danmark i nord til Italien i syd, så vi snart kan udkonkurrere de fattige bønder i Andesbjergene? Læs mere i Solveig Danielsens artikel ”Quinoabladskimmel – en næsten uberørt plantesygdom” i Naturens Verden 2004:7/8.
Alm. Sodaurt (Salsola kali ssp. kali)
Så flygter også denne art for en evt. olieholdig ”tsunami” på kysterne ved de indre danske farvande: I kompost på Kerteminde fyldplads (30) (BKS).
Perikonfamilien (Hypericaceae)
Vinget Perikon (Hypericum tetrapterum)
Ny for en nu hestegræsset eng ved Tarup (30) på et areal, hvor der for nyligt er slået rør (PeR). På engen har der tidligere vokset Engblomme og Kødfarvet Gøgeurt, men så gødskede forpagteren. Maj-Gøgeurt er gået tilbage fra ca. 100 til ca. 20 ex. Blandt nye fund af denne karakteristiske art med vinget stængel kan også nævnes ca. 50 blomstrende ex. i et lille okkerbelastet væld i en markkant ved Purrekrog NNV f. Nordenhuse (31) – stadig også en del bladmosser (fx Plagiomnium undulatum) (HT). Hertil i vældet over en lille sø i N-delen af Vodrup Klint (33) (DBF/KN, leg. HT). Langs grøften ved P-pladsen på ”Bogensø Strand” (30) (DBF/EL, FS & HT) vakte den stor glæde hos de mange svenske deltagere – Vinget Perikon findes i Norden overvejende i Danmark. Ved Bogensø (30) er den kendt tilbage fra M.L. Mortensen, så det er en gammel svend.
Katostfamilien (Malvaceae)
*Liden Katost (Malva pusilla)
Ny stor bestand af denne art, der er meget sjældnere end den lignende Rundbladet Katost, på en affaldsplads ved V-delen af Bondemose ved Ullerslev (31) (BKS).
Rosen-Katost (Malva alcea)
Nyt fund ved Bøstende på Bågø i Lillebælt (28) (TRN). Den i 2003 bemeldte hektarstore bestand af Rosen-Katost fra den nærliggende Egholm (28) (LH) er derimod Alm. Katost (belæg), men den hjemmehørende art er dog også kendt derfra!
Læge-Stokrose (Althaea officinalis) (R)
2 nye ruderale fund: Årslev fyldplads (30) med 2 pæne blomstrende ex. til godt 1? m (HT) og Simmerbølle fyldplads (34) med ét blomstrende ex. (BKS). Trives endnu under mere oprindelige former i Flægen (28) med høje ex. N (FA/ASJ & BMo) og S (HT) f. ”lagunen”. Årslev-bestanden er ny for Nordøstfyn, men man kan jo nok diskutere autenciteten – savnes endnu fra Østfyn (31).
Soldugfamilien (Droseraceae)
Rundbladet Soldug (Drosera rotundifolia)
Ny for Nybo Mose ved Brændegård Sø (32) (FA/ASv & EV) – og det er ikke hver dag, man gør et nyt fund af en ”kødædende” plante i disse tider med et massivt menukort i form af kvælstofnedfald fra agroindustrien. Planterne kan jo sagtens skaffe sig ”kød”, og så bliver disse nøjsomme arter udkonkurreret. Endnu også udbredt i de fhv. tørvegrave i Storelung (32), hvor der mod Ø også er en del Liden Soldug (FA/HT & MR). Og hvis man tror på, at de nævnte 2 fynske højmoser kan gendannes, er Soldug et godt tegn. Ligeledes genfundet i Fakkemose på S-Langeland (34) (FA/JKP & RFF) – sidst 1995 (FA/HT). Spændende nok voksende sammen med tørvemosset Sphagnum magellanicum og levermosset Odontoschisma sphagnicola (FA/JKP & RFF), ligesom i Storelung (32) (FA/HT & MR). Sphagnum fimbriatum er dog den dominerende art i plottet i Fakkemose – men problemet her er, at det nævnte levermos i NOVANA regnes for at være en karakterart for netop højmoser! Rundbladet Soldug savnes fra Ærø (33).
Violfamilien (Violaceae)
Forskelligblomstret Viol (Viola mirabilis) (V)
Kun 5 vegeterende ex. set i Torup Krat (30) (BKS & HT) – den døde Skov-Elm, denne sjældne art voksede ved siden af, er nu blevet fældet. Det er dog gjort nænsomt – ellers havde det været forbi med vor ven violen. I et naturreservat ved Uppsala i Sverige optræder den stedvis som dominerende art (TRN), ligesom den er udbredt i Letlands endnu vidtstrakte, naturnære løvskove (DBF/IK, OBL & PW).
Håret Viol (Viola hirta)
Nyt fund med få ex., hvoraf 3 blomstrende, på en halvt græsset og halvt tilgroet N-vendt skrænt i vældmosen SV f. Kratholm (29) (HT) – senere blev i den græssede del set fx kalkbundsindikatoren Gulgrøn Rødblad (FA/HT & JÅK). Håret Viol er en sjælden art på Nord- og Midtfyn. På meget kalkholdig bund findes den i mængde med fx Mark-Fnokurt i Lindenborg Ådal i Jylland (HT).
Eng-Viol (Viola palustris)
Enkelte nye fund af denne spinkle, men meget smukke forårsblomstrende art, der har det svært med den eutrofieringsbetingede tilgroning af de fynske moser: På en ellestub i en ellesump ØNØ f. Bellinge Bro (29) (FA/HT) og i den tørvegravede skovsump i Brabæk Mose (30) (begge FA/HT).
Græskarfamilien (Cucurbitaceae)
*Énbo Galdebær (Bryonia alba)
2. fund på Østfyn i en slip ved Fjordvej i Nyborg (31), hvor denne art slynger sig op ad en hæk, mens 2 kvinder i nærheden er ved at flytte et Velux-vindue (BKS). En beretning fra det virkelige liv på Fyn anno 2004 (”hvad laver du?”).
*Vandmelon (Citrullus lanatus)
Nyt fund på Klintholm losseplads (31) (BKS). Hertil på Vejlby kulturlosseplads (28) (BKS 1998; BKS & HT 2003) samt Kerteminde fyldplads (30) (BKS 2001), Odense Nord losseplads og Tommerup fyldplads (begge 29) (begge BKS 2002) samt i jordfyld på Årslev fyldplads (30) (BKS 2003). Til Dansk Herbarium er den samlet i 3 distrikter V f. Lillebælt og 4 distrikter Ø f. Storebælt. Det 1. belagte danske fund af denne tropiske art er fra Wallensteins Skanse ved Århus i 1895. I 2002 vrimlede det med dens store frugter på sjællandske lossepladser i den varme sensommer, så her kunne man spare et besøg ved den tyrkiske grønthandler.
Korsblomstfamilien (Brassicaceae)
Tandrod (Dentaria bulbifera)
Endnu udbredt i Vester Stigtehave på Nordlangeland (34) (EV). Den ganske smukke art blev også set, omend fåtalligt, i skoven på Trelde Næs (DBF/LC). De fleste arter, vi så på denne ekskursion, kendes også fra de ligeledes naturnære løvskove på Røjle Klint (28) på den anden side af Tragten – dog kunne ingen erindre at have set Tandrod (og der er vist heller ingen gamle fund)!? Det sidstnævnte forbehold kom ikke med i ekskursionsreferatet i URT, hvor der åbenbart skal være plads til laaange artikler om julens røgelse og store nødder (dvs. det står i URT 2004:3 på s. 108, at Tandrod findes i Røjle-skovene, hvilket synes forkert!). Der er kun få lokaliteter på det nordlige Fyn med Hovhave (29) som en af de bedst kendte (HT 1990’erne; PoR 1988). Savnes fra Nordøstfyn (30) og Ærø (33).
*Håret Rank Vejsennep (Sisymbrium officinale var. officinale)
Nye fund af dette måske noget oversete taxon: I en græsset hegnskant ved en cykelsti S f. Dyrup og på en tomt på en skrænt under Kirkehavegård i Bellinge Mark (begge 29) (begge HT), på et stendige ved Mesinge Kirkegård og i et levende hegn i Allerup (begge 30) (begge BKS) samt i den nedlagte mergelgrav ved Rågelund (30) (BKS & HT) foruden fåtallig på fyldpladsen ved Husemarksvej (33) (HT) som ny for Ærø og i Lohals-ruden (34) (HN). Synes herefter kun at mangle fra Langeland (34). Dermed kendt fra alle distrikter i Fyns Amt.
Rank Vinterkarse (Barbarea stricta)
Ny for Bågø i Lillebælt på en ugræsset strandeng ved Bøstende (28) (TRN). Udbredt i Odense Ådal (allerede i 1869 havde J.C. Poulsen den ved Odense Kanal): Talrige fund i 2004 fra den lille mose NV f. Rodal (32) – de fleste af de ca. 200 blomstrende ex. stod dog i en græsmark (FA/HT) – til 2 ex. nær H.C. Andersens moders vaskeplads ved Odense Adelige Jomfrukloster (29) (BKS). Især ved Odense Å omkring Stenløse synes arten at være hyppig: 100’er langs åen ved søen ud for Søparken (29) (FA/HT) og færre ved selve denne kunstige sø, mange i en sødgræssump (og tilgrænsende brakmark) ud for Kalkværkshuse (Svend Andersens fødested) og genfundet med ét blomstrende ex. i ”Præsteengen” (alle 29) (alle FA/HT). Flere af lokaliteterne er delvist ruderale, men en ret tør rørsump NØ f. Bellinge Bro (29), hvor ca. 40 blomstrende ex. af arten vokser sammen med fx Kattehale, Gifttyde, Vand-Brunrod, Krybende Baldrian og Høj Sødgræs samt endnu lidt Trævlekrone, er vel dens naturlige voksested (FA/HT). Uden for Odense Ådal også i en rørsump på en pynt Ø f. Lodshuse ved Odense Fjord (30) omkranset af Stor Nælde og Ager-Tidsel (BKS), ligesom flere fund langs Pavebæk (alle 28) (alle PoR 2003) er godkendt i AFD. Hvad med Ærø (33)? Vestenbælts set på en kunstig vold ved et vandhul nær Holsted Å ud for egekrattet Terp Ris i SV-Jylland (HT) samt i vore nordiske broderlande set på ruderatagtige pladser i såvel Härjedalen i Sverige som ved Lillehammer i Norge (begge TRN).
*Randhåret Vinterkarse (Barbarea intermedia)
Nye fund af denne ligeledes ekspanderende art: I rørgræsengen på vestbredden af Odense Å mellem Solevad og Borreby (29) (FA/HT), i en brakmark med fyld, hvor den gamle hovedvej mellem Odense og Nyborg krydser Vejrup Å SV f. Marslev (30) (BKS) og i kanten af Rødme Svinehaver (32) (FA/JÅK). Mangler søreme også fra Ærø (33).
*Langskulpet Vinterkarse (Barbarea verna)
Ny for Fyns Amt i nyere tid 14/5 på Odense Nord losseplads (29) (BKS) – vel forvildet fra haver. Der er dog 2 ældre fund fra Fyns Amt: Hofmansgave (29) i 1867 og Svendborg (32) i 1902 – begge fund er belagt. Tidligere er denne art ligeledes angivet fra ét distrikt i Jylland og 3 Ø f. Storebælt – med det 1. fund fra Jonstrup (og dermed det 2. i Danmark) på Sjælland i 1887 (belæg). Arten ligner Randhåret Vinterkarse, men har længere skulper (3,5-7 cm mod 1,5-3 cm) og længere kronblade (6-8 mm mod 4-6 mm). I Storbritannien, hvor arten tidligere har været dyrket, er ”American Winter-cress” naturaliseret på ruderater, kulturjord og anden åben bund samt i vejkanter (den er dog sjælden i Skotland), mens ”Frühes Barbarakraut” i Tyskland fx optræder på jernbaneterræn. I Sverige er ”Vårgyllen” lige så sjælden som i Danmark – med det 1. fund i Nyköping SV f. Stockholm i 1906 og i alt kun 4 fund iflg. Widgren 1990 (SBT 84: 1-4). Trods sit engelske navn er arten hjemmehørende i Europa, idet den findes på fugtige græsbevoksede steder i Portugal, Spanien, Italien og Korsika.
*Østrigsk Guldkarse (Rorippa austriaca)
Nyt fund: Ruderat ved Toldbodgade nær Odense Havn (29) (BKS). Belagt fra Odense Havn 1962 (Martin Rasmussen), 1951 (købmand Eilstrup) og 1935 – de 2 sidste annoteret Tolderlund. Hertil Odense gl. losseplads på Stige Ø (29) (BKS 1999).
*Kløvplade (Berteroa incana)
I tusindtal i indercirklen af den fhv. motorbane ved Fangel Kro (29) – og overalt i den nærmeste omegn incl. på et ruderat bag kroen (HT) – inventøren var dog ikke i inderkredsen hos krofatter, der ellers har en god kunde i den fynske orkidéklub. I indercirklen også fx ét ex. af Kommen (HT).
Østersø-Strandsennep (Cakile maritima ssp. baltica)
Nyt ruderalt fund, men nu i kompost med fx Spydbladet Torskemund på Kerteminde fyldplads (30) (BKS).
*Takkeklap (Bunias orientalis)
Blandt flere nye fund i Odense-området (29), hvorfra der dog også er adskillige ældre fund, kan nævnes ét over for OB’s klubhus ved Odense Å (BKS). Så kan man samtidig se Håret Kartebolle, hvor OB’s ølvogn står parkeret (eller omvendt?). Set i nærheden ved Hunderupvej (29) i 1901 af kommunelærer I.F. Ilving.
Lyngfamilien (Ericaceae)
Hedelyng (Calluna vulgaris)
Ét spinkelt ex. som et spektakulært genfund for skrænten over ”Præsteengen” (29) med fx Læge-Ærenpris (FA/HT, VBD/HT) – Svend Andersen omtaler i 1912 lyngen som døende bundvækst sammen med fx de nu helt forsvundne Mose-Troldurt og Lav Skorsonér. Hedelyng angives dog først ”forsvundet” fra området inden for perioden 1970-81 (Ole Møller, før denne rejste til USA). Ligeledes ét ex. ved en slået sti op mod sommerhuset på Langø (30) (FA/JRH) – dog også set her i 1986 (HT). Desværre forgæves forsøgt genopstøvet på gravhøjen Dalhøj ved Borreby (29) (HT) – er den her endnu?
Klokkelyng (Erica tetralix)
Endnu på Brandsø i Lillebælt (28) på den lokalitet, der søges genoprettet som højmose (CH & JK). Her har Wefri A/S med sikker hånd skovlet penge ind til naturgenopretning – efter først at have givet den samme natur noget nær dødsstødet (sammenlign med Dankvart Dreyers guldaldermalerier!). Belagt i Dansk Herbarium fra 1927, hvor Dreyer måske stadig ville have genkendt øen.
Rosmarinlyng (Andromeda polifolia)
Lokalt i højmosen Storelung (32) rødfarvet af svampen Exobasidium karstenii (FA/HT & MR), der er afbildet i Holmåsens fotofunga på side 72. Svampeslægten Exobasidium er parasiter på ericacéer (lyngvækster) – E. karstenii, der vel skal hedde Rosmarin-Bøllesyge på dansk, angriber hele planten. Exobasidium lauri findes på laurbærtræer i laurbærskoven Agua García på Tenerife (HT & NKP 2000).
Snylterodfamilien (Monotropaceae)
Snylterod (Monotropa hypopitys s.lat.)
Skovskrænt ved vej nær Lykkesholm (31) (her Alm. Snylterod (var. hypopitys)) (PoR) – identisk med Lykkesholm (31) (SN/TBP, foto)? Vi ved det ikke – og heller ikke, om der er sammenfald med et fund fra Ørbæk (31) omkring 1890. Fund i AFD bliver dog kortlagt så nøje, at selv amerikansk scrambling ikke vil anonymisere lokaliteten.
Kodriverfamilien (Primulaceae)
Dusk-Fredløs (Lysimachia thyrsiflora)
2 nye fund i Odense Ådal (begge 29) med pæn en bestand i en ellesump ØNØ f. Bellinge Bro (HT) og en flot bestand incl. ca. 25 blomstrende ex. i Gravene ved Hjelmerup (FA/HT) – stadig også i ”Danvigs Eng” på vestbredden af Odense Å (29) (FA/HT). Også et nyt fund langs den sydlige søbred ved Nørresø (32) med fx Blågrøn Kogleaks (TRN), ligesom der er et genfund i det samme område fra søen SV f. Brahetrolleborg (32) med fx Kær-Dueurt og Kær-Svovlrod (TRN) – også set her 5/7-1926 på ekskursion med DBF under ledelse af Svend Andersen (dog set her så sent som i 1999 (FA/HT)). Endelig et nyfund fra Fakkemose (34) (FA/EA, JKP, KSD & RFF). Forgæves eftersøgt i moselavningen ved Purrekrog NNV f. Nordenhuse (31) (HT) – vel forsvundet pga. tilgroning (sidst KTh 1992)? Arten savnes fra Ærø (33).
Samel (Samolus valerandi)
Overraskende nyt fund i det fynske indland: 2 steder i saltkildekæret på vestbredden af Odense Å mellem Solevad og Borreby (29) med i alt knap 40 blomstrende ex. (hertil mindst 200 vegeterende) (FA/HT; HT). Fra ”Langemose” SØ f. Ullerslev (31), hvor den har været kendt tilbage til Rostrup, er den desværre forsvundet (HT). I Odense Ådal mellem Brobyværk og Odense er der i vandboringer konstateret et forhøjet indhold af salte i drikkevandet. Årsagen hertil er sandsynligvis brudzoner i højderyggen Ringkøbing-Fyn, der er et højtliggende grundfjeldsområde ca. 800 m under jordoverfladen. Langs disse zoner, der i form af fx Odense Ådal forløber vinkelret på grundfjeldsryggen, søger saltvand fra mere end 220 mio. år gamle havaflejringer op mod overfladen. Sandkryb og Spyd-Mælde er fundet i kæret i 1990 (FA/HT), men kunne ikke genfindes. Det kunne derimod flere andre ”strandengsplanter”: Strand-Trehage, Harril og Strand-Svingel samt Sylt- og Fjernakset Star. Og Per Hartvig behøver næppe at bede om ekstraordinære belæg! Samel er endvidere fundet på 2 nye lokaliteter på Langeland (begge 34), idet den er set i hundredetal på ”Østerstrand” mellem Hov Fyr og Uglebjerg (HN) samt 4 steder ved Tryggelev Nor (TB) – omkring årtusindeskiftet optrådte den i øvrigt som markukrudt ved Påø (34) (TB). I Maden på Helnæs (28) var der alene omkring én af søerne i SV-delen over 1000 blomstrende ex. (FA/HT). Blandt lokaliteter med moderne genfund kan nævnes en kalkpåvirket strandeng ved Langemose Ø f. Måle (30) (FA/JRH). Set i lyset af Samels vide, næsten kosmopolitiske eurasiatiske udbredelse er der dog intet usædvanligt i en indlandsforekomst, men i Danmark er arten altovervejende tilknyttet strandenge. På Gran Canaria findes den i kilder (HT 1995).
Stenbrækfamilien (Saxifragaceae)
Trekløft-Stenbræk (Saxifraga tridactylites)
Nyt fund, men som fåtallig, på Odense-Fåborg-banen, hvor skinnen krydser den gamle poststi melem Højrup og Øster Hæsinge (32) (HT). Om disse endnu bevarede stier i det fynske landskab se Børge Jensens bog (kan bl.a. købes på Odense Centralbibliotek). Stierne har ingen fremtid i agroindustriens Danmark, hvorimod den nævnte gamle jernbane foreslås genindviet! Trekløft-Stenbræk savnes stadig fra Ærø (33). En slibrig historie om et fund af arten i Århus kan læses i ”Indslæbte og forvildede planter i Århus” af Torsten Krienke og Lars Skipper (Gejrfuglen 2003:1).
Leverurtfamilien (Parnassiaceae)
Leverurt (Parnassia palustris) (X)
Nyt fund af denne vigende art med 21 blomstrende ex. i kæret N f. Borreby (29) (HT).
Rosenfamilien (Rosaceae)
Blød Filt-Rose (Rosa villosa ssp. mollis)
2 nye fund: Fåtallig i et skovbryn ved ager S f. Borreby (29) (FA/HT, JRH & USM) – derimod talrig lidt mod SV, på den anden side af Odense Å, i et levende hegn lige NØ f. Solevad (29) – i hegnet også fx Benved og Alm. Hyld (med Judasøre) (HT). Dog angivet fra fx flere steder ved Fangel (29) i 1909 af den unge Svend Andersen (som samlearten).
Vellugtende Agermåne (Agrimonia procera)
Nyt fund på dæmningen ud for Tøvelsø Mose på Langeland (34) (TB) – dog belagt fra den nærliggende storby Tranekær (34) i 1966. På den lange ø findes arten især mod S – fx i en udtørrende rørsump i Ø-delen af Ristinge Nor (FA/HT 1995).
Liggende Potentil (Potentilla anglica)
Nyt fund på et slået græsareal i kanten af industrikvarteret N f. Gluemose i Ringe (31) (PoR) og et spændende genfund på vestsiden af et gammelt jorddige 150 m V f. Ravnshøjgyden i Sdr. Højrup ved Ringe (31) (JRH) – belagt i Dansk Herbarium fra Sdr. Højrup (31) i 1921! Genfund er der fx i Maden på Helnæs (28) (FA/HT), ligesom den på Bågø i Lillebælt (28) har bredt sig til V-delen af Nymose, hvor den ikke har været før (TRN). Der er flere ældre fund på fynske lokaliteter (især i de indre dele af 31 og 32), hvor den Tormentil-lignende art bør søges genopstøvet.
Ærteblomstfamilien (Fabaceae)
Spæd Kløver (Trifolium micranthum) (V)
Nyt fund med en lille bestand langs kreaturhegnet S f. kiosken på ”Føns Strand” (28) (LC). Genfund, men kun med få blomstrende ex. på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) endnu 14/8 (FS & HT, leg. FS) hhv. 21/8 (DBF/EL, FS & HT) – og i modsætning til tidligere år nu på et ugræsset areal som et udslag af fejden om Juelsberg. I Østjylland genfundet sammen med Fin Kløver på strandoverdrevet på nordkysten af Trelde Næs (HT & LC). Bent Vestergaard Petersen nævner i den nyligt udkomne ”Rødlistede plantearter i Vejle Amt 2003” i alt 3 aktuelle lokaliteter (i øvrigt alle 3 (gen)opdaget af fynboer!) for arten fra Vejle Amt, som jo nu skal sammensluttes med Fyns Amt.
Dansk Astragel (Astragalus danicus)
Hidtil ukendt bestand (kan dog endnu engang omfattes af Svend Andersens angivelse af arten som temmelig almindelig mellem Bogensø og Langø (30) i 1911) på et rekreativt område ved vejen Klokkelyngen på Langø (30) (BKS), men man skulle hellere have ladet de navngivende dværgbuske stå, frem for at opføre et sommerhusområde! Genfund på Bogø i den nærliggende bugt Lillestrand (30), hvor den er set mod NØ (FA/JRH & USM). Dansk og dansk: I Letland set på 2 lokaliteter i indlandet (DBF/IK, OBL & PW).
Liden Fugleklo (Ornithopus perpusillus)
Svend Andersen søgte i 1911 denne art som ledeplante for sandjordsflora, men han kunne ikke finde den på Hindsholm. Herfra er der nu imidlertid hele 2 nye fund: I en sommerhushave ved Korshavn (30) med fx Gul Evighedsblomst (DBF/EL, FS & HT) og med en pæn bestand i en brakmark S f. Fjordhytten yderst på halvøen Skoven (30) med fx Mark-Hindeknæ, Bakke-Knavel, Stribet Kløver og Sand-Vikke (BKS). Det 1. fund på Hindsholm synes gjort af Fynskredsen 1. formand Thor Hestnes ved Sandvejen (30) i 1984, nær den førstnævnte lokalitet. Hertil på et sandet overdrev NØ f. Bjerget ved Tavlund (30) (HT 1993). Arten er i Danmark omtrent på sin østgrænse, og den angives som sjælden Ø f. Storebælt – mon den nu er under spredning? Et bemærkelsesværdigt genfund: På et græsset næringsfattigt overdrev NV f. Svenstrup (29) (FA/HT) – vel identisk med S f. Svenstrup Skov hos Andersen 1912 i Botanisk Tidsskrift 33, hvor han beskrev sin fødeegns flora (og allerede dengang beklagede, at naturen var på retur!). Hertil nogle nye fund i samme område (Odense Ådal, alle 29): På et sekundært overdrev (efter anlæg af en naturgasledning) SV f. Kratholm (HT), på en lille græsset åben overdrevsskrænt under Sivmose ved Fangel (FA/HT) og i en græsplæne ved Fangel varmecentral (29) med fx Hare-Kløver (HT). Endnu 14/11 ét blomstrende individ af den spinkle, men pyntelige art, som Kylling kaldte Liden Fuglefod (Ornithopodium minus), på sydskrænten af Brændholt Bjerg (28) (HT) – også set her af Andersen i 1913.
Krat-Vikke (Vicia dumetorum) (V)
5 pæne blomstrende ex. til en højde af 1? m i smadret (og senere bortryddet) drivhus i Skolebotanisk Have i Odense (29) plus ét ”selvsået” spinkelt ex. i ”gulvet” (HT). Jo, natur er mange ting nu om stunder. Nu atter forsvundet fra stedet – og næsten fra den fynske natur. Mere om denne sjældne art (herunder om de 2 minimale fynske bestande) i artiklen i URT 2004:2 (ved NF & SGC).
Vår-Fladbælg (Lathyrus vernus)
Ét blomstrende ex. af denne aftagende art i bøgeskov med fx Sanikel nær en skovsti i skoven Glisholm ved Hollufgård (30) (KRP) – sidst set her i 1995 (OR), og rudeindehaveren (HT) var lykkelig. Ligeledes ét ex. af denne naturskovsindikator, men her kun vegeterende, i Kasmose Skov (28) nær opgangen fra stranden omtrent N f. P-pladsen – i bøgeskov med Hvid Anemone, Druemunke (også kun ét vegeterende ex.), Skov-Viol, Skovsyre, Alm. Vedbend, Sanikel, Skovmærke, Aks-Rapunsel, Skov-Star og Liljekonval (HT).
*Vellugtende Fladbælg (Lathyrus odoratus)
Nye fund som ny for Fyns Amt på Årslev (30) og Simmerbølle fyldpladser (34) (begge BKS) – dog også et nyere fund på Tommerup fyldplads (29) (BKS 1998).
Der er belæg i Dansk Herbarium fra ét jysk distrikt og 3 sjællandske med de 1. fund fra Kløvermarksvej og Islands Brygge (Storkøbenhavn) i 1927. I Storbritannien er ”Sweet Pea” en tilfældig, men hyppig art på lossepladser og andre ruderater – især mod S. Denne syditalienske art (incl. Sicilien) er en klatreplante på op til 2? m med vinget stængel og kun ét par småblade.
*Læge-Stregbælg (Galega officinalis)
Nyt fund på Søndersø fyldplads (29) (BKS, det. HÆP). Denne art er formentlig sjældnere i Fyns Amt end sin fætter Blå Stregbælg (Galega orientalis). Der er kun 3 belagte fund i Dansk Herbarium: Kragsbjerggård ved Odense (29) (1924, købmand Eilstrup), Korshavn (30) (1961, A. Hansen) og ved Fåborg (32) (1921, L. Martin-Jensen).
Benvedfamilien (Celastraceae)
*Træmorder (Celastrus orbiculatum)
Nyt fund i et hegn i sydkanten af Gudbjerg Skov (31) (PoR). Hidtil herbariseret til Dansk Herbarium fra Langø på Hindsholm (30) (1971) og 4 steder i 3 sjællandske distrikter (1981-1990). I Storbritannien klatrer denne østasiatiske prydplante (”Staff-vine”) til 12 m – og den spredes fra haver til skov incl. én lokalitet i Surrey siden 1985.
Lønfamilien (Aceraceae)
*Ahorn (Acer pseudoplatanus)
Iflg. Skov- & Naturstyrelsen opført i gamle skovdriftsplaner fra det sydlige Danmark – og således hjemmehørende i hele Danmark. Betyder det, at træarter voksende omkring Vladivostok også er hjemmehørende omkring Skt. Petersborg? Naturrådet havde den i 2001 på listen over invasive arter i Danmark, så det er noget af en kolbøtte. Opvækst efter naturpleje i optællingsfeltet for orkidéer i Rødme Svinehaver (32) (HT). På positivsiden er arten et udmærket møbeltræ, ligesom Ahorn fungerer som trækplante for honningbier i den lille skov ved Odense Å SSV f. Højrup (32) med fx Fugle-Kirsebær og Rød Hestehov (ELC).
Spids-Løn (Acer platanoides)
Gamle ex. i blandet løvskov i Højby Skov (30) (HT) med mange Skælrod i skovbunden (BKS; HT). Ses vel ellers mest som opvækst i skovens busklag – ofte på lige fod med Ahorn. Udkonkurreres denne art alligevel af Ahorn – og i givet fald hvorfor?
Navr (Acer campestre)
Vildtvoksende i et bøgeskovbryn i Dyrehave nær Arreskov (32) (EE) – på nordgrænsen for sin naturlige udbredelse og ny for AFD-rude 3723.
Storkenæbfamilien (Geraniaceae)
*Bølgekronet Storkenæb (Geranium phaeum)
Nyt fund: Enghaveskov ved Nordskov (32) med fx Klatrende Lærkespore (PoR). hertil et genfund som udbredt på en høj vejskrænt mellem Korinth og Brahetrolleborg (32) med fx Skov-Fladbælg, Femtunge og Skov-Høgeurt (TRN) – lokaliteten uden tvivl identisk med H.C. Hansens angivelse fra ved landevejen ved Brahetrolleborg (32) i 1944. Der er endvidere 3 belæg fra Brahetrolleborg Park (32) i Dansk Herbarium (1920-1938), mens et 4. belæg kun er annoteret Brahetrolleborg (32) (1891).
Skærmplantefamilien (Apiaceae)
*Bjerg-Hulsvøb (Chaerophyllum hirsutum)
Stadig ved en lindeallé i S-delen af Glorup Park (31) med fx Tyndakset Star og Sudetisk Rapgræs i det samme område (PoR). Også set her i 2000 iflg. svenskeren Erling Jirles hjemmeside (”den finns kvar fortfarande”) (EJ). Hvorved begrebet ”kvarstående” straks giver mening! Alfred Hansen tog den mellem- og sydeuropæiske art til Dansk Herbarium fra Glorup Park i 1960. Nemlig ja!
Smalbladet Hareøre (Bupleurum tenuissimum)
Genfund for den hindsholmske halvø Langø i strandengen S f. Hesselbjerg på Langø (30) (FA/JRH) – fra Langø (alle 30) er der belæg i 1848 og 1961, ligesom der er en angivelse ved H.C. Hansen i 1951 (og vi elsker ikke upræcise lokalitetsnavne som det vidt favnende ”Langø”). Genfund, men i usædvanlig stor mængde i et parti ugræsset strandeng på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) – især i og omkring gamle kreaturveksler (DBF/EL, FS & HT). På stedet set 1. gang i 1997 som ny for Østfyn (FA/HT). Moderne genfund er der også i Flægen (28) og på Monnet på Tåsinge (32) (begge FA/ASJ & BMo).
*Lancetbladet Hareøre (Bupleurum lancifolium)
Ét ex. på Svendborg fyldplads (32) (BKS). Der er 3 belagte fynske fund i Dansk Herbarium: Odense (1963, Martin Rasmussen), Svendborg (1945) og Nakkebølle Sanatorium (32) (1918). Dansk Herbarium har i øvrigt 2 jyske distrikter og 5 sjællandske med det 1. fund på Kalvebod Strand ved København i 1871 (1971 hos Svart Madsen & Lyck (1991) er en tyrkfjel!). ”False Thorow-wax” er udbredt i Storbritannien pga. forurenede fuglefrø.
*Seglblad (Falcaria vulgaris)
2 nye fund: Ved Rallebæksgyden nær nedkørslen til Gåsebjergsand (32) (BKS) og på
Vodrup Klint (33) i den øvre del af skrænten (FA/JÅK & LBL). Sidstnævnte lokalitet udgør en forbindelse langs Ærøs sydkyst mellem den velkendte lokalitet ved Bregninge gl. teglværk og Trappeskov Klint (begge 33), hvorfra den er belagt i 1950 af den indfødte botaniker Alfred Hansen. Også på Røsnæs-halvøen ses den i tørt græsland (AB & HT).
Seline (Selinum carvifolia)
Nyt fund med 5 blomstrende ex. i kæret N f. Borreby (29) (HT) – 2. fund i Odense Kommune i nyere tid. Genfund på den ellers næsten ødelagte fhv. overdrevsagtige eng SSV f. Rynkebygård (31) med fx Trenervet Snerre (PoR).
Strand-Gulerod (Daucus carota ssp. gummifer)
Til begejstring for vore svenske søstre og brødre så de ”Strandmorot” på Drejet ud til Fyns Hoveds Yderhoved (30) (DBF/EL, FS & HT) – nogle dog med fladtoppede skærme. Jf. Faurholdt & Schous bog om nordiske skærmplanter også på en strandvold under og i den nedre skrænt af Ristinge Klint (34) (HN).
Typiske ex. af lav kompakt statur er fotograferet på Sjællands Odde (NF) – hertil også på Sejerø, Tunø og Samsø samt på Peberholm i Øresund (NF).
I 2003 er set et par spinkle, usædvanligt lavtvoksende gulerødder på den overdrevsklædte kystskrænt ved Romsø Fyr (30) (HT), men om det er denne hjemmehørende underart er jeg nu ikke så sikker på.
Ensianfamilien (Gentianaceae)
Eng-Ensian (Gentianella uliginosa) (V (A))
Af denne bedårende art er der stadig en flot bestand (vel ca. 500 blomstrende ex.) i Gråsten Nor på Ærø (33) (DBF/KN). Der er ligeledes genfund med i alt 22 ex. i Maden på Helnæs (28) (FA/HT) og med få blomstrende ex. 2 steder i Urup Dam (30) (HT; DBF/EL, FS & HT) – det ene sted sammen med den nye bestand af Mygblomst. Hertil 1/11 med min. 25 standere i Henninge Nor (34) (HT) – forrige års standere også set om foråret (BKS, HT, KDJ, NiR & TRN). Det er vigtigt, at denne lokalitet for denne verdensrødlistede art samt bl.a. også for adskillige sjældne svampearter (Olivenbrun Jordtunge som ny for Langeland samt Bitter og Ruslæder-Vokshat nye i år (HT), hvorefter lokaliteten er en vokshattelokalitet af national betydning med 17 arter), må ikke uden videre oversvømmes. Forgæves eftersøgt på Bogensø Strand (30) (FS & HT) og ved Arreskov Sø (32) (HT oa.). Fra Djævleøen meldes derimod om ”én million planter” ved Saltbæk Vig (FS) og om mange planter på Enø Overdrev (SGC).
Liden Tusindgylden (Centaurium pulchellum)
Nye fund på Hindsholm: På velafgræssede strandenge SØ f. Fællesstrand og V f. Brockdorff (begge 30) (begge FA/JRH & USM) og talrig ved Stenagergård på halvøen Skoven (30) (FS & HT). Også et nyt fund på Langeland N f. Påø Enge (34) (TB). En kalkpåvirket strandeng ved Langemose Ø f. Måle (30) (FA/JRH) kan være identisk med Rostrups angivelse fra Måle Strand (30). Blandt lokaliteter med moderne genfund kan nævnes den store, bynære strandeng yderst på Stige Ø (29) (MF) og Gråsten Nor på Ærø (33) (DBF/KN).
Strand-Tusindgylden (Centaurium littorale)
Endnu en af de kønne arter, der kan få enhver kvinde til at interessere sig for botanik. Der synes at være et nyt fund på strandengen S f. Hesselbjerg på Langø (30) (FA/JRH), idet et belagt fund i 1961 er fra Langø Hoved (30). Genfund er der i et parti ugræsset strandeng på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) (DBF/EL, FS & HT) og i Gråsten Nor på Ærø (33) (DBF/KN), men på begge lokaliteter langt sjældnere end sin småblomstrede kusine Liden Tusindgylden. Fra molboernes land meldes om over 1000 planter ved Ebeltoft færgehavn (MaB). Strand-Tusindgylden har en ret begrænset udbredelse i det nordlige og østlige Europa – med en del af hovedudbredelsen omkring Øster- og Nordsøen. Alfred Hansen kalder i TBU’en fra 1958 meget betegnende en sådan plante fra strandenge og indlandslokaliteter på saltholdig bund for en ”strand-steppeplante”. I Lielupes delta nær Letlands hovedstad Riga blev Strand-Tusindgylden set (leg. HT) sammen med en række kærarter som fx Leverurt og Sump-Hullæbe – og et ægte hit: Sump-Angelik (Angelica palustris) (DBF/IK, OBL & PWI). I Letland optræder Strand-Tusindgylden ligesom Liden Tusindgylden som en karakteristisk art for boreale strandenge ved Østersøen (habitatnaturtype 1630) med bl.a. andre ”danske” arter som Strand-Trehage, Harril, Blågrøn Kogleaks, Alm. Star og Kryb-Hvene.
Natskyggefamilien (Solanaceae)
Galnebær (Atropa bella-donna)
Baggårdspumaen har igen været på spil i Odenses skumle midtby (alle 29) (alle BKS): I baggården med Kobberhuset ved Vindegade i Odense (nær Jernbanegade) – var den en del af Odense Slots køkkenhave? Hertil ét ex. i urtehaven ved Odense Slot, få ex. i bede ved Nørregade 56 i Odense og ét ex. ved en hæk ved villaen Solhøj på Broløkkevej i Fruens Bøge. Hertil ét ex. ved transformator nr. 83 ved Nedergården i Odense, nær indkørslen til Nedergade 29A/B. Rigsbotanikeren vil æde et ex. på, at den findes i flere baggårde. Vildtvoksende på halvøen Fønsskov (28). Den giftige art savnes kun fra Ærø (33).
*Bulmeurt (Hyoscyamus niger)
Under renovering af Prins Carls bastion i Nyborg (31) dukkede Bulmeurt og Hvid Pigæble op som reliktplanter (BKS) – kendt fra Nyborg i det mindste siden en angivelse i 1902. Premierløjtnant Lund havde den i 1859 fra mellem Holckenhavn og Kajbjerg (31) – siden set i en have ved Holckenhavn af den pensionerede journalist Preben Pedersen. Af Bulmeurt er der også følgende nye fund: Ét ex. på en jordbunke på fyldpladsen ved Glisholm i udkanten af Odense (29) (BKS), 5 ex. i den nedlagte mergelgrav ved Rågelund (30) (BKS) og ét usselt ex. på en fortovskant ved en P-plads i Ringe By (31) (PoR). Et nyere fund fra Dejrø ved Ærøskøbing (33) (SN/KBJ 2002, foto) fortjener ligeledes at nævnes her – først set med tørre standere under en fisketur til øen i det tidlige forår. 2/6-2002 blomstrede et par af bulmeurterne. ”I øvrigt ikke set på Ærø siden 50’erne-60’erne. Dengang ved Næbbet v. Skjoldnæs” iflg. snatur er til gengæld ikke korrekt: Bulmeurt er på og ved Ærø (alle 33) siden set ved et hus på Møllebakken i Ærøskøbing af Alfred Hansen i 1981, på Vodrup Klint med 2 ex. (HT 1987) og på Lilleø (A. Hansen 1977; FA/EV & JMA 1986; HT 1993), der ligger 1? km S f. Dejrø, hvor den iflg. en netkilde også tidligere er set. Kapellan M.T. Lange havde den som temmelig almindelig i den sydfynske øgård, mens det 1. konkrete fund fra Ærø synes at være Jonathan Langes meddelelse om et fund på Risemark Strand (33) i 1887 i et brev til Johan Lange. I TBU-arkivet er der også angivelser fra Søby (”t.alm.”) og Skjoldnæs (begge ved Svend Andersen), ligesom Johs. Gröntved havde den fra Borgnæs Vandmølle, stranden ved Tranderup Dal og Olde By, ligesom Hansen også har set den mediterrane art ved Snekkemose og på Halmø (alle 33).
*Flerårig Ananaskirsebær (Physalis peruviana)
Denne tæt filthårede plante med hjerteformede blade er ny for Langeland i et overløbsbassin til regnvand i Lohals (34) med Tomat (HN). Blandt distrikterne i Den Fynske Enklave savnes denne sydamerikanske art dermed kun fra Ærø (33).
*Kænguruæble (Solanum laciniatum)
Denne glatte busk med 3-12 lilla blomster er ikke tidligere fundet i Danmark: 1. fund på Svendborg fyldplads (32) med blomstrende ex. (BKS, det. FS), 2. fund ved Ishøj (ML), 3. fund igen tilbage på hovedøen 17/8 med 2 ex. mod NØ på Årslev fyldplads (30) (HT) – kort derefter er denne rudens artsrigeste lokalitet dog jævnet med jorden (hvad bilder de sig ind?). I Storbritannien findes denne australske art med gulorange elliptiske bær i V-Cornwall og på Kanaløerne – den naturaliseres sommetider, fx på sand ved kysterne. På engelsk kaldes den ”Kangaroo-apple” – vi har altså ikke opkaldt den efter kronprinsesse Mary!
*Mexicansk Pigæble (Datura innoxia)
I årsrapporten for 2003 varslede vi (under Centralamerikansk P., men vi har adapteret det svenske navn): ”Savnes endnu som forvildet fra de fynske sydhavsøer (33, 34), hvis botanikere stadig skyr fyldpladser.” Der måtte dog et par odenseanske borgere til for at klare ærterne for sydhavets stolte sønner: Ny for Ærø på fyldplads på Husemarksvej (33) (HT) samt ny for Langeland på Lejbølle og Simmerbølle fyldpladser (begge 34) (begge BKS). På hovedøen er der et nyt fund på Køstrup fyldplads (28) (BKS). Skønt i hundredetal sidste år derimod pist borte fra komposteringsarealet på Årslev fyldplads (30) (BKS & HT) – også før hele denne superlokalitet for ruderatplanter blev jævnet med jorden i efteråret 2004.
*Spanskpeber (Capsicum annuum)
Ny for Sydfyn på Svanninge komposteringsplads (32) (BKS). Af tørret og pulveriseret sød peber fremstilles paprika. Peber har dog ikke noget med julen at gøre (iflg. ”artiklen” om julens krydderier i URT 2004:4, der burde have været forelagt Alt for damerne).
Silkefamilien (Cuscutaceae)
Nælde-Silke (Cuscuta europaea)
3 nye fund omkring den fhv. kommunehovedstad Tranekær på Langeland (alle 34): På dæmningen ud for Tøvelsø Mose, S om Tranekær Fyr og ved Vinkælderhuse S f. Tranekær (alle TB) – alle 3 steder på Stor Nælde. Dog tidligere angivet fra Tranekær (34) af Anfred Pedersen, dansk floristiks nyligt afdøde grand old man (på ekskursioner bevæbnet med den karakteristiske elefantøl) – og dertil fundet på Ørnebjerg mellem Tøvelsø Mose og Tranekær Fyr (34) i 1986 (HT). Hertil nye fund i et levende hegn ved Mosevejen nær Gammellung ved Rønninge (30) med en imponerende bestand 9/2 (BKS) og i kanten af den lille skov Strandskoven N f. Kongshøj Å’s udløb (31) (PoR). H.C. Hansen havde den fra den nærliggende Sludegård (31) i 1903, ligesom han i 1947 åbenbart var på tur på Langeland med fund af arten ved Longelse, Lindelse, St. Snøde og Snøde Udflyttere (alle 34).
Bukkebladfamilien (Menyanthaceae)
*Søblad (Nymphoides peltata)
Talrig og smukt blomstrende i et vandhul ved Fangel varmecentral (29) med fx Gul Åkande, Blågrå og Lyse-Siv samt ét Brudelys, Smalbladet Kæruld, Knippe-Star og Smalbladet Dunhammer (HT). Oprindelig udplantet her? Indført til Danmark, men forvildes til gadekær, slotsgrave og åer.
Rubladfamilien (Boraginaceae)
*Purpur-Slangehoved (Echium plantagineum)
Ny for Langeland på Lejbølle fyldplads (34) (BKS). Savnes derefter som forvilder kun fra Vestfyn (28) og Ærø (33). Vel oftest indført til Danmark, men indslæbt til De Kanariske Øer – og her fuldt naturaliseret, fx på La Palma (HT 2002 & 2003), hvor den dog ikke er så udbredt som på Tenerife (HT & NKP 2000). På øerne tager den kampen op med de mange hjemmehørende arter af Slangehoved.
*Kaukasisk Kulsukker (Symphytum caucasicum)
Ny for Østfyn ved Ferritslevvej nær Kullerup (31) (BKS) – finderen beklager den tidligere fejlbestemmelse som Ru Kulsukker (2001). Andre nye fund er der 14/5 på Odense Nord losseplads (29) (BKS) og på motorvejsvolden ved den nu med jorden jævnede fyldplads V f. Spedsbjerg (29) som endnu blomstrende 9/6 (BKS; HT). Denne tidligtblomstrende art er i Fyns Amt endnu ikke meldt som forvildet fra Vestfyn (28) og Ærø (33).
Forskelligfarvet Forglemmigej (Myosotis discolor)
Nye fund af denne kære forårsart, der indgik i Feltbotanisk Klubs hedeoverdrevsundersøgelse: Blomstrende i tusindtal på den hestegræssede bakke ved rastepladsen Kildebjerg (29) (HT). Også blomstrende ex. på den S-vendte vejskrænt ved den samme rasteplads (29) og i en tør kant af det artsrige væld SV f. Kratholm (29) (begge HT) samt på en lille græsset åben overdrevsskrænt under Sivmose ved Fangel (29) (FA/HT). Taget på excersérpladsen ved Odense (29) af J.C. Poulsen i 1867 og ikke sjælden i S-delen af distriktet (Svend Andersen). Hertil ét blomstrende ex. med fx Knold-Ranunkel på en vejskrænt V f. Henne Kirkeby Kro (HT) – i Dansk Feltflora opgives arten som hyppigst i Jylland, men passer det med Vestjylland?
*River (Asperugo procumbens)
Ruderatkommissæren beretter om 3 nye fund: På Odense Nord losseplads (29), ved markvejen ned til mosen mellem Dalby og skoven ved Scheelenborg (30) samt på Svanninge komposteringsplads (32) (alle BKS). Angivet fra Tolderlund (29) af H.C. Hansen i 1940 (dvs. Odense Havn). Denne sydøsteuropæiske art er stadig sjælden i det fynske indland, men det kan ruderaterne og spredning herfra måske lave om på?
*Læge-Hundetunge (Cynoglossum officinale)
Nyt fund på dæmningen ud for Tøvelsø Mose på Langeland (34) (TB), hvor arten er sjælden iflg. Torkil Bruun. Mourits-Andersen havde den som hist og her – blandt konkrete fund er der en angivelse fra Tranekær (34) af Anfred Pedersen, ligesom Rostrup så den ved Tullebølle (34). Fra nyere tid haves fx stranden ud for Lejbølle (HT 1988), men mange nyere fund (endsige konkrete ældre fund) er der ganske rigtigt ikke. Langs kysterne af hovedøen synes denne gamle lægeplante mere udbredt. Planter med artsnavnet officinalis fandtes som droger i apotekernes lægeplantesamlinger – og Bernt Løjtnant har korrekt valgt at respektere dens latinske artsnavn, idet der er andre forvildede arter af Hundetunge i Danmark. Alkaloidet cynoglossin har hostedæmpende virkning.
*Himalaya-Hundetunge (Cynoglossum nervosum)
Antagelig ny som forvildet i Danmark på Søndersø fyldplads (29) (BKS). En blåblomstret lavtvoksende art af Hundetunge er (også?) set på ruinerne af Macchu Picchu i Peru (HT 1997) – foto kan lånes til bestemmelse! Nærværende fund kan også være Kinesisk Hundetunge (Cynoglossum amabile) – under bestemmelse af HÆP.
Jernurtfamilien (Verbenaceae)
*Kæmpe-Jernurt (Verbena bonariensis)
Ny som forvildet i Fyns Amt på Svendborg fyldplads (32) (BKS). Iflg. Svart Madsen & Lyck er der 2 fund af denne art fra Argentina og S-Brasilien i Danmark (1961 og 1969) – det 1. fund gjort på et ruderat N f. Kastrup Havn på Amager af J. Eliasen (den holdt sig til året efter). I Storbritannien er den op til 1? m høje ”Argentinian Vervain”, der har blå til lilla blomster, indslæbt med uld og dyrket i haver – og den forvildes til lossepladser og ruderater, omend meget spredt. Også indslæbt til fx Holland, Sverige og Tyskland. Her kunne Hans Henrik Bruun lave et forsøg med får og spredning af diasporer – frugten er en 4-delelig spaltefrugt med stenfrugtlignende delfrugter. Verbena er en pantropisk-subtropisk slægt af overvejende urter, idet de fleste andre verbenacéer er vedplanter. Til Danmark indslæbes og/eller indføres også andre arter af slægten til Danmark.
Læbeblomstfamilien (Lamiaceae)
*Basilikum (Ocimumba basilicum)
Endnu en krydderurt, som åbenbart kan klunses på de fynske ruderater. Ocimumba er en slægt med 150 arter, hvoraf Basilikum er almindeligt dyrket og ikke kendes vildtvoksende! Den var allerede i oldtiden en skattet lægeplante – man har fundet kranse af den i gravkamre i de ægyptiske pyramider. Romerne brugte den i store doser til at øge elskovslysten – måske var det Basilikum, der gjorde kejser Caligula ”sindssyg”? Ny som forvildet i Fyns Amt (og Danmark?) på Svanninge komposteringsplads (32) (BKS).
*Drejeblomst (Physostegia virginiana)
Ny for Nord- og Midtfyn samt 2. fund i Fyns Amt på Søndersø fyldplads (29) (BKS). Denne halvmeterhøje prydplante fra Nordamerika, der blomstrer i højsommeren, blev indført til Europa allerede i slutningen af 1600-tallet.
*Hamp-Hanekro (Galeopsis speciosa)
Nyt fund på Nordenbro Vesteregn (34) (TB) – en sjælden art på Langeland, og vel i det hele taget en ”ukrudtsart” i tilbagegang. Find den lige i Bagenkop-ruden (AFD 4214) også!
*Døvnælde (Lamium album)
Få ex. med lyserøde blomster på en markvejkant ved Højby Skov (30) (HT) – tidligere også set ved Højby St. (30) (HT 1995).
*Alm. Hjertespand (Leonurus cardiaca)
Nye fund ved et buskads nær starten af grusvejen (ved Nonnebovej), der fører ned til mosen S f. Nonnebo (30) (BKS) og i kanten af en tilgroet skovvej S f. Fagsted Lung (32) (TRN). Den er angivet fra Krarup (32) af Svend Andersen i 1912, ligesom denne Fyns berømteste amatørbotaniker har Snarup By (32) i sine noter – så måske kom de maskiner, der drænede Fagsted Lung ad landevejen fra Ø? Et interessant genfund er der på en vejskrænt ved Boltinggård (31) (PoR; også BKS 2003) – vel i det mindste med forbindelse til hele 3 angivelser fra Brangstrup i samme område (Rostrup og S.M. Rasmussen samt i Andersens noter). Moderne genfund er der igen (men nu kun som vegeterende) ved lokummeret på Bogensø Strand og som et helt tæppe af frøstandere på Mejløs sydø (begge 30) (begge HT).
*Blåtoppet Salvie (Salvia viridis)
Ny for Langeland på Lejbølle fyldplads (34) (BKS). Savnes derefter kun fra Vestfyn (28).
*Isop (Hyssopus officinalis)
På såvel Odenses nye som gamle losseplads: Odense Nord losseplads og Stige Ø (begge 29) (begge BKS). Endvidere kendt fra Nordøstfyn (30) og Sydfyn (32). Om 500 år står den måske på volden af affaldsbjerge, der omslutter hele byen mod de muslimske horder (so sprach die Pianisten?)?
Vejbredfamilien (Plantaginaceae)
Dunet Vejbred (Plantago media)
Nyt fund på Vibjerg i Glamsbjerg Kommune (28) (TRN) – en meget sjælden art på det vestlige Fyn og aldrig fundet i indlandet af TBU-d. 28. Der er ingen andre egentlige ”kalkarter” på overdrevet (dog er der en lille bestand af Bakke-Gøgelilje), men blandt svampene er der indikationer i retning af lokalt kalkholdig bund på det i øvrigt næringsfattige overdrev (Bitter Vokshat).
Maskeblomstfamilien (Scrophulariaceae)
*Vår-Brunrod (Scrophularia vernalis)
Nye fund ved Hverringevej 293 (ét ex.) og på voldstedet ved Gl. Broløkke (få ex.) samt uden for Hindsholm i et levende hegn ved Fredemarksvej nær Kærby Fed med 88 ex. nær Sollykkegård (alle 30) (alle BKS) – den mand kan tælle! Genfund fx i det levende hegn mellem Hverringe og Kerteminde – smukt blomstrende 7/5 (AB & HT). Hermed gives (endnu en) sidste chance for indberetning af fund til en artikel i URT (ved BKS, HT og den Harvard-uddannede botaniker Bernt Løjtnant), hvis bladet ikke er blevet til URT & Hjemme – og ikke mindst til at fortælle os, hvordan arten har været brugt som lægeplante!
Vand-Brunrod (Scrophularia umbrosa)
Arten synes i Fyns Amt især udbredt omkring Odense (dele af 29, 30), på det sydlige Fyn (dele af 28, 31, 32) og på Ærø (33). Den er således udbredt i Odense Ådal mellem Borreby og Odense (alle 29) (FA/HT; HT), idet den er en udpræget tilgroningsart – fx over 1000 ex. ud for Katrinelyst SV f. Bellinge (i dette tilgroede kær endnu også 2 blomstrende Maj-Gøgeurt som nyt fund). Opstrøms Odense Å i vældet SV f. Kratholm op til 2 m – angivet af H.C. Hansen fra Kratholm i 1950 – og ny for ”Præsteengen” ved Stenløse. Belagt fra Odense Å ved Fruens Bøge siden 1859 – ved Odense Zoo, hvorfra den angives af H.C. Hansen i 1918, er den muligvis forsvundet pga. tivoliseringen af engen. Der er et nyt fund på Langeland i en skovsump i ”Bageste Slottehave” (34) med ca. 45 ex. (TB). Arten har vel især pga. de få naturlige vandløb altid været (meget) sjælden på Langeland – tilgroede langelandske kær skorter det ihvertfald ikke på nu om stunder!
*Balkan-Torskemund (Linaria genistifolia ssp. dalmatica)
I en vis have i Jordløse (32), men ikke udsået eller indført med fuglefrø (TRN). Finderen går ikke ind for, at vi tager havefund med, men her er den (bør dog ikke medtages i AFD)! Spredt i S-England, hvor den er naturaliseret på ruderater, vejkanter og ved jernbane – nordligere kun sjældent tilfældigt spredt. Denne art med store gule blomster kaldes Jättaspore i Den nya nordiska Floran – og den stammer fra SØ-Europa og Tyrkiet, så den er ikke velkommen.
*Spydbladet Torskemund (Kickxia elatine)
I 2003 kom vi til at foregøgle læseren, at denne sydlige art helt mangler fra Nordøstfyn (30), hvilket er en katastrofal fejl (S. Æter Nissen, pers. medd.). Nye fund er der i år i en ugræsset og lettere jordbehandlet eng ved Davinde (30) (BKS & HT) samt i kompost på Kerteminde fyldplads (30) (BKS) foruden på det fhv. baneterræn ved Nyborg Havn (31) (BKS 2003). Samlet til Dansk Herbarium fra Kerteminde (30) tilbage i 1881, ligesom fra Nordskov på Hindsholm (30) endog i 1849. Sløve korrekturlæsere!
Krat-Ærenpris (Veronica hederifolia ssp. lucorum)
Ny for Romsø i Storebælt (30) i egeskoven mod sydvest med fx Tyndakset Gøgeurt i og i en nyplantning i den gamle bøgeskov med Det Hvide C flyvende omkring (begge HT) hhv. på et jorddige mod vest (BKS & HT). Hidtil overset!
*Blank Ærenpris (Veronica polita)
På et jordbjerg ved Bellinge Kirke (29) i forbindelse med opførelse af et nyt sognehus (HT) – herefter blev jordbjerget fjernet. Iflg. en af forfatterne burde jordbunken være fredet, så kirkegængerne ville have noget interessant at kigge på. Dog også på kronen af stendiget ved den samme kirke – blomstrende 14/4 (HT). Et nyt fund er der også i en mark yderst på halvøen Skoven (30) – i frugt 14/8, og fåtallig med fx Ager-Gåseurt (FS & HT).
Skælrod (Lathraea squamaria) (X)
Nye fund: 9 ex. omkring lavtvoksende ex. af Alm. Hæg i en blandet løvskov på en Ø-vendt skrænt ned mod Odense Å S f. Voldsgård i Borreby (29) (HT) som det hidtil eneste sted i Fangel-ruden (AFD 3727), under Alm. Hyld i en skov ved Tybenhavegård mellem Sentved og Ørbæk (31) (BKS) og i Højrup Skovhuse S f. Årslev (31) (PoR). Spændende genfund er der i Ø-delen af Sejerskov i Odense (Ø f. vej), hvor arten har været de sidste 5-6 år incl. 2004 (HVH) – fra ældre tid kendes flere belagte fund fra Hunderup Skov (hvoraf Sejerskov er en del) tilbage til J.J. Poulsen i 1865 – og en angivelse sammesteds i 1904 (ved HVH’s oldefar Anton Andersen). Hertil ca. 400 blomstrende ex. i en blandet løvskov med gamle individer af Spids-Løn (ud over Bøg) i Højby Skov (30) – incl. 3m2 omkring gammel Løn (BKS; HT) – angivet fra Højby Skov (30) af Svend Andersen i 1935. Moderne genfund er der i skoven Glisholm ved Hollufgård (30) (PoR), i Sdr. Nærå Hestehave (30) (PoR), hvor den i øvrigt er kendt tilbage fra Rostrup, samt i Vester Stigtehave på Nordlangeland (34) (EV), og i Østerskov ved Gulstav (34) (NaR). I Fællesskov ved Syddansk Universitet i Odense (29) blev den gullistede art måslet i en fodsti (HT), mens den i græsplænen ved Hollufgård (30) blev kørt over af et monster af en græsslåmaskine (BKS). Den klorofylløse art savnes (selvfølgelig?) fra Ærø (33), men gå nu i de åskove!
Gyvelkvælerfamilien (Orobanchaceae)
Tidsel-Gyvelkvæler (Orobanche reticulata) (E)
Genfundet i Torup Krat (30) – og så endda af 2 botanikere fra Djævleøen. Ca. 10 ex. – dog ikke i den sædvanlige ”rydning”, men lidt mod øst. Også her med fx Druemunke – og naturligvis på Kål-Tidsel (JL & PM). Det hindrer dog ikke, at det planlagte plejeprojekt på lokaliteten med den gammelkendte bestand blev standset af regeringens spareiver. I Den nya nordiska Floran er der ingen prik for Fyn, men derimod 3 i Sverige.
*Vedbend-Gyvelkvæler (Orobanche hederae)
Nyt fund på et stendige ved kirkegården ved Ringe Kirke (31) (PoR) som ny for Østfyn. I bedet ved Sct. Nikolai-tjenesten i hjertet af Odense (29) var der 9/6 ret få standere, men 9/9 var der ca. 275 incl. endnu blomstrende ex., hvorimod statuen af Thomas Kingo var blevet fjernet (HT).
Kartebollefamilien (Dipsacaceae)
Håret Kartebolle (Dipsacus pilosus) (R)
Genfund med ca. 40 blomstrende ex. i kanten af en blandet løvskov med Bøg og Ask i Mellemskov nær Kongshøj Å’s udløb, hvor arten også er set i år (begge 31) (begge PoR). Det er nu spørgsmålet, om Ove Nyholms belagte fund fra 1949 (med annotationen ”Toruplunde – Aahuse”) gælder den ene eller den anden lokalitet, men et belæg fra 1873 annoteret Mellemskov (31) er dukket op i Landbohøjskolens herbarium. Endvidere få blomstrende ex. set nær gravhøjen i V-delen af Hindemae Skov (30) (BKS), hvor der tidligere er set ét blomstrende ex. et andet sted (BKS 2003). Der er 16 aktuelle lokaliteter i Fyns Amt – se nærmere i artiklen i URT 2005:1 (ved HT & NF), hvis den kan være der for ugebladsjammer. Den største bestand i Fyns Amt er vel nu den i skoven SØ f. Rolsted (30), hvor der i år var mindst 300 blomstrende ex. (HT). Dog er der flere langs skovveje i området ved Andebølle Mose (29) (BL 2003), hvor den purunge Bernt Jørgensen sammen med sin fader i 1953 udsåede frø fra bestanden i Næsbyhoved Skov (29) – de andre kendte bestande i omegnen af Andebølle Mose har formentlig også forbindelse hertil! I år også set i Odense Ådal ved OB’s klubhus (29) incl. en ny bestand ved en bænk, der er blevet opført til trætte stavvandrere (HT). Savnes endnu fra Vestfyn (28) og Ærø (33).
*Pindsvin-Kartebolle (Dipsacus strigosus)
Nye lokaliteter: Odense Nord losseplads (29), Smuttebjerg ved Dalby (30) med en stor bestand og Svendborg fyldplads (32) (alle BKS). Hertil et par steder langs cykelstien V om Odense Å neden for Dyrup (begge 29) (begge HT) – mest i forbindelse med en lokalitet for udsmid af haveaffald, hvorved kilden er kendt.
I Danmark vel stadig hyppigst i Københavns-området, hvor den på TBU’ens tid (1951) blev betragtet som Håret Kartebolle. I dag findes fx en pæn bestand i løvskoven ved ”Kokkedal Slot” nær Kakkedal Galfklub (HT & MTr) – tidligere sigtet under styrthjelmen (mod golfkugler) på en vej nær S-togsstationen Rungsted Kyst (HT). Et belæg fra 1899 fra Bregninge på Tåsinge (32), der oprindeligt blev bestemt som Håret Kartebolle, er overført til Pindsvin-Kartebolle af Alfred Hansen.