Af Mogens Ribo Pedersen
Da FHFS startede i 1977, var Danmarkskortet stadig fyldt med områder hvor man vidste meget lidt om landets flora og fauna.
I 60érne og 70érne var der så småt påbegyndt ringmærkning i området, og endnu tidligere – helt tilbage fra 30érne – ligger der en del oplysninger om Fynshovedområdets flora den gang.
Fuglebogen hed ved stationens start Europas Fugle, for der var stort set kun den ene, og bevæbnet med sin Kowa, kunne man gå ud og forsøge at bestemme fugle ud fra de sorthvide plancher som denne bog var så kendt/berygtet for.
Det var en tid, hvor man som ”menigmand” kunne gå ud i naturen og opdage ting som ikke var beskrevet før – milevidt fra nutiden, hvor en hær af biologer for længst har undersøgt hver en strandeng og mose her på Fyn.
1. april 1977 åbnede FHFS, og ambitionsniveauet var højt. Hele foråret blev der stort set hver eneste dag ringmærket og studeret fugletræk på Fyns Hoved, og optællinger af rastende fugle i Fællesstrand blev sat i system med optællingsskemaer. 17 april opdagede observatørerne at enorme mængder fugle trækker ud ved Horseklint, og der er siden kigget på træk her i tusindvis at timer.
I 78/79´begyndte man med de første vandhulsundersøgelser, og undersøgelserne af trækfugle og ringmærkning stod stadig højt.
I 1980 kom der gang i en egentlig kortlægning af ynglefugle i området suppleret med et redekasseprojekt i sommerhusområdet. Også planterne stod for tur: Der blev lavet grundige undersøgelser i hele det nordlige område – et arbejde som fortsatte i 1981.
Hvor der indtil nu havde været fast bemanding på hvert år, i det mindste i forårsmånederne, skete der en afmatning i de kommende år. Der holdtes mange lejre og der var stadig fokus på rastende og trækkende fugle, men der manglede de daglige observationer og rapporterne blev betydeligt tyndere.
FHFS var inde i sin første egentlige krise, og i marts 1986 blev der startet et nyt projekt op i et forsøg på at vende nedgangen. 351 redekasser blev hængt op i Brockdorff og Bogensø Skov, og gav en masse ny aktivitet i de kommende år. Stationens øvrige aktiviteter haltede stadig, og der skulle en nordvestenstorm til for at ændre dette billede.
4/10-86 var den første dag dette år hvor der blev kigget på træk (!). Det skulle vise sig at blive den hidtil bedste dag for trækkende havfugle, og den oplevelse blev et nyt vendepunkt for stationen.
1987 blev året hvor faste observatører atter boede på stationen, og der kom gang i en række projekter. Ynglefugle blev talt på det meste af Hindsholm, fugletrækket blev dækket gennem hele foråret og der startede nye undersøgelser af padder og krybdyr. Helt frem til og med 1991var der op til 3 faste observatører i forårsmånederne, og med en grundig dækning af både vadefugle og havfugle i efterårsmånederne, blev der hvert år fyldt 2 mapper med dagsrapporter.
En ny type gæster begyndte at dukke op: Naturklubberne som i flere år ofte besøgte stationen med op til 25 børn.
I starten af 90érne havde vores undersøgelser fået så stor vægt at de fik betydning for oprettelsen af ynglefuglereservatet på Tornen hvor antallet af ynglefugle var raslet ned, og dværgternerne fordrevet af badenymfer og windsurfere.
Vi havde også påvist at strandtudsebestanden på Hindsholm mange steder var akut truet, og der startede en omfattende oprensning og nygravning af vandhuller som i løbet af kort tid mangedoblede bestanden.
Mængden af data i dagsrapporterne var nu så store at der måtte en bearbejdning til. 100.000 oplysninger blev lagt ind i en database, og der startede en omfattende bearbejdning af stationens materiale frem til 1994, som førte frem til bogen ”Hindsholm – naturhistoriske undersøgelser 1977-1994”.
Dag- og natsommerfugle begyndte at fylde mere og mere i rapporterne. Frem til nu er flere hundrede arter registreret på Hindsholm, heraf en lang række arter der ikke er fundet andre steder på Fyn.
I slutningen af 90érne var dagsrapporterne stadig digre værker på langt over 100 sider, men antallet af gæster faldt år for år, og det var tydeligt at der ikke længere var det feltbiologiske miljø på stationen som ellers var et af hovedmålene for FHFS.
Der blev længere og længere mellem overnattende gæster, og med internettets og mobiltelefonernes boom ved årtusindskiftet blev det at dyrke feltbiologi for alvor ændret fra at være noget man gjorde kollektivt med base på FHFS til noget der var langt mere individuelt med birdcall, hitjagter osv. Antallet af naturinteresserede i Fynshovedområdet er således stadig meget højt, men lysten til at bruge FHFS er nærmest forsvundet hvilket uundgåeligt har medført at stationen er begyndt at forfalde.
FHFS lukker og slukker snart – dels af økonomiske årsager – men nok især fordi at den ikke passer ind i den nye individualistiske tidsånd længere
FHFS har været en succeshistorie som har givet tusinder af besøgende en god oplevelse, og stationens arbejde vil sætte varige spor både på dem der har besøgt den, og den natur som den ligger midt i.
Vi lukker derfor fordi det er tiden nu, med glæde over alt det der er opnået der oppe og med tak til alle dem der har gjort den til det den var.