Ved DBF Fynskredsen (Henrik Tranberg (ansv. red.), Toni Reese Næsborg, Poul Rafner, Per Rasmussen og Bo K. Stephensen)
1. del: Kongebregnefamilien til hindebægerfamilien
Omstående præsenteres et udpluk af interessante fynske plantefund – især fra 2003. Oplysningerne er registreret i Lokalitetsregisteret under Dansk Botanisk Forening (DBF), Fynskredsen, og vil fx blive anvendt ved den botaniske værdisætning af naturlokaliteter i Fyns Amt.
Der indgår bl.a. fund fra Atlas Flora Danica, DBF’s nye kortlægning af Danmarks flora (ved Per Hartvig), Fyns Amts naturovervågning og naturtyperegistrering (ved Erik Vinther), samt Orkidégruppen Orchidania. Hvis ikke andet nævnes, er fundene fra 2003. En liste over alle meddeleres initialer bringes nedenstående. Historiske oplysninger stammer især fra Dansk Herbarium (incl. TBU-arkivet, ved Henrik Ærenlund Pedersen (HÆP), Botanisk Museum) og Naturhistorisk Forening for Fyns arkiv over fynske plantefund, men også fra private herbarier. En særlig tak til de to nuværende københavnere Henry Nielsen og Finn Skovgaard for oplysninger om Langelands flora hhv. bestemmelse af anthropochore taxa.
Er dine fund ikke med her, bedes du maile/ringe/sende dem til undertegnede – så kommer de måske med i årsrapporten for 2004 (naturligvis forudsat, at FYNSK NATUR stadig er i live)! Størst interesse har naturligvis nye fynboer (uanset etnisk herkomst), distriktsnye fund samt nye fund eller genfund af sjældne arter – herunder optællinger af disse. Usædvanlige bestande, pludselige lokale masseforekomster osv. af hyppigere arter kan også have interesse. En rimelig grad af hemmelighedskræmmeri vil blive accepteret i særlige tilfælde.
Efter artsnavnene er anført eventuel kategori på Rød- og Gulliste 1997 (Ex: forsvundet, E: akut truet, V: sårbar, R: sjælden, X: opmærksomhedskrævende og A: national ansvarsart). Manglende danske plantenavne er konstrueret til lejligheden i protest mod den gældende manglende styring inden for dansk botanisk nomenklatur – og de publiceres hermed!!
Tallene 28 til 34 dækker i det følgende de topografisk-botaniske undersøgelsesdistrikter, der (trods strukturkommissionen?) udgør Fyns Amt: 28 Vestfyn, 29 Nord– og Midtfyn, 30 Nordøstfyn med Hindsholm, 31 Østfyn, 32 Sydfyn med det meste af Øhavet, 33 Ærø samt 34 Langeland. En “*” foran artsnavnet betyder, at den pågældende art ikke er oprindeligt hjemmehørende i Fyns Amt. En summarisk gennemgang af omstående fund er meddelt prosaisk i URT 2004:1.
Finderliste
AB Alice Bindel, AFo Anette Fog, AFu Ann Fuglsang, AmM Annemarie Mogensen,
-ASo Annette Sode, -ASv Annita Svendsen, BDL Bettina Dorthe Laursen, BJ Børge Jensen, BKS Bo K. Stephensen, BT Branka Trkac, CML Carl Martin Larsen, DH Dorthe Hess, DRN Dorte Reese Næsborg, DVN Dorthe Vraa Nissen, EE Erik Ehmsen, EH Erik Hammer, EK Eva Kullberg, -EL Eric Larsen, EMA Ebbe Munk Andersen, ER Erling Rasmussen, EV Erik Vinther, EVr Elin Vrang, -EW Erik Wessberg, FS Finn Skovgaard, GF Gudmund Fajstrup, HHW Hans Hiort Wernberg, HN Henry Nielsen, HS Henrik Staun, HT Henrik Tranberg, HW Heinrich Wilkens, IFJ Iben Friis Jensen, JB Jørgen Brøndum, JM Jens Mortensen, JMA Jørn Munk Andersen, -JP Jan Pedersen, -JRH Jette Raal Hansen, JRL Jan Robin Larsen, -JVC Jesper Vagn Christensen, JVr Jens Vrang, JÅK Jens Aamand Kristensen, -KB Klaus Bloch, KDJ Kurt Due Johansen, KN Knud Nielsen, KPo Kent Poulsen, KR Karl Raahauge, KS Kim Sander, KSH Kjeld Sandby Hansen, LaH Lars Hansen (Midtfyn), LBL Leif Bisschop-Larsen, LC Lars Christiansen, -LE Lis Ellemann, LeH Lena Hansen, LH Lars Hansen (Nyborg), LOK Lars Ole Kæhlershøj, MA Mogens Agergaard, -MN Mads Nedergaard, MTh Mogens Thornberg, NF Niels Faurholdt, -NKP Nina Kjær-Pedersen, NL Niels Lykke, -NR Niels Riis, OR Ole Runge, OuB Outi Böök, PeR Per Rasmussen, PHt Per Hasholt, PMP Peter Milan Petersen, PoR Poul Rafner, PSm Peter Storkholm, PW Peter Wind, -PWL Peter Wiberg-Larsen, RBJ Ruth Bruus Jakobsen, SGC Søren Grøntved Christiansen, SL Simon Lægaard, SNL Signe Nepper Larsen, ST Sven Thorsen, TB Torkil Bruun, -TH Thomas Hammer, -TK Torsten Krienke, TN Thomas Nielsen, TRM Tage Robert Mogensen, TRN Toni Reese Næsborg og ÅP Aage Pedersen.
(“-” foran initialer: ingen obs. fra 2003 nævnt her – knap så godt!)
Hertil ekskursioner (med angivelse af leder(e)/finder(e)) og/eller registreringer (med angivelse af inventør(er)) foretaget af AFD Atlas Flora Danica (dog ikke nævnt ved ”private” inventeringer), BLF Bellinge Lokalhistoriske Forening, CO COWI, DBF Dansk Botanisk Forening, DL Dalum Landbrugsskole, DMU Danmarks Miljøundersøgelser, DN Danmarks Naturfredningsforening, FA Fyns Amt, FAA Fyns Amts Avis, FD Fjordens Dag, FH Fyns Hoved Feltbiologisk Station, FU Folkeuniversitetet i Odense, KS Kølstrup Sogneforening, KU Københavns Universitet, OK Odense Kommune og VBD De Vilde Blomsters Dag i Norden.
Leg. betyder legit, latin for fundet af, mens det. betyder determinavit, latin for bestemt af, og conf. betyder confirmavit, latin for godkendt af. Et taxon (flertal: taxa) er en systematisk enhed – her inden for karplanter.
Inventørlisten er en smule længere end sidste år, hvilket forhåbentlig afspejler et stigende aktivitetsniveau (det er dog langt fra alle, der har frekventeret Det Fynske Ørige!). På et eller andet tidspunkt må det vel også gå op for den almindelige dansker, at den siddende ”miljøminister” fuldstændigt er ved at smadre Danmarks natur. Og de eneste planter, der interesserer vor såkaldte forskningsminister, er vist græsrødderne på Herning Stadion. Derfor, kære læsere: Forlad spillemaskinen for en stund og gak ud i den tilbageværende fynske natur, inden det er for sent!
Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen
| Henrik Tranberg
Bülowsvej 4 5000 Odense C Tlf. 6613 2541 |
Toni Reese Næsborg
Stationsvej 20, Jordløse 5683 Hårby Tlf. 6473 1482 |
Bo K. Stephensen
Schacksgade 12,2.,th. 5230 Odense M Tlf. 6591 7012 |
Kongebregnefamilien (Osmundaceae)
Kongebregne (Osmunda regalis) (R)
Skandaleombrust genfund: Torup Krat (30) (DBF/HT). Arten er ”et falsum på stedet” – som Alfred Hansen udtrykte det i 1969, i hvilket år DBF sidst besøgte denne lokalitet. ”Den slags ”naturforbedringsforsøg” kan vel næppe forhindres, men må jo principielt forkastes”, som Hansen så viseligt gjorde opmærksom på i Botanisk Tidsskrift 65. Den 8. juli var det enlige individ dog blevet halvt ædt af skovsnegle (BKS & HT). Under mere naturlige omstændigheder, om end stærkt præget af tørvegravning og afvanding, stadig med min. 10 små klynger i Flådet ved Tranekær (34), hvor vandstanden nu er blevet hævet med over en halv meter (HS).
Kær-Mangeløvfamilien (Thelypteridaceae)
Kær-Mangeløv (Thelypteris palustris)
3 nye fund i Ejby Kommune i Glippemose ved Holse, skoven ved Broskovlund N f. Holse og Holse Skov (alle 28) samt ét nyt fund i Årup Kommune i en lavning i en skov tilhørende gården Ormehøj V f. Grønnemose (29) (alle PoR). Arten er også impliceret i en grotesk sag fra en mose SØ f. Bukkerup i Glamsbjerg Kommune: Her har ejeren ryddet vegetationen og opfræset jordoverfladen med det formål at plante den til med fx Hvid Gran, Fjeld-Ribs, Bærmispel, Blærespiræa og Liguster. Der er bevilget tilskud til læplantning via Hedeselskabet i Odense, der også har udarbejdet planteplanen med ”de gode danske arter” (og vi skriver 2003, pinligt!). Kær-Mangeløv er sidst set i mosen i 1998 (FA/HT), ligesom den 1. gang er angivet fra ”Bukkerup Mose” af Knud Wiinstedt i 1917. Den nu ødelagte mose kan have været voksested for Liden Kæruld (rødlistet sårbar), der ikke længere findes i Fyns Amt. På Ærø (33) er Kær-Mangeløv aldrig fundet.
Dunet Egebregne (Phegopteris connectilis).
Nyt fund med en lille bestand i Østerskov N f. Årup (28) (PoR). Endnu et hidtil ikke omtalt nyt fund er gjort i rørsumpen ved ”Viemose Sø” i Viemose SØ f. Søndersø Skov (29) (FA/MN 1999, som Skov-Dunbregne (synonym)). Savnes fra de fynske sydhavsøer (33, 34). Vesten om Lillebælt findes arten fx i Fosdalen i Nordjylland (DBF/EK, SL & ÅP, leg. HT & JRL), ligesom Tredelt Egebregne.
Fjerbregnefamilien (Athyriaceae)
Fjerbregne (Athyrium filix-femina)
Ny for Bågø i Lillebælt (28) i et sumpområde i den sydlige del af Nymose (TRN). En svinefarm i nærheden har ikke fået lov til at udvide, idet Bågø i sin helhed er beliggende i et habitatområde.
Mangeløvfamilien (Aspidiaceae)
Tredelt Egebregne (Gymnocarpium dryopteris)
Nyt fund med flere bestande især omkring bakketoppe i Østerskov N f. Årup (28) (PoR). Hertil et genfund for Hesbjerg Skov (29) med ca. 100 skud i en ahornskov med Birk i den nordlige del (29) (HT) – også angivet fra denne store skov i 1938 (repræsentant H.C. Hansen) og i 1872-1878 (dr. phil. H.J. Hansen og overlærer V. Strøm). Endelig et moderne genfund for Grynborg Skov (29) med en flot bestand på ca. 400 skud på en nordøstvendt skrænt i en bøgeskov (HT) – også set her i 1990’erne (PoR). Savnes stadig fra de fynske sydhavsøer (33, 34). I Teutoburger Wald i Tyskland kan arten også træffes på stendiger – fx ved det fhv. kloster i Hardehausen, med andre bregner som Murrude og Bægerbregne (HT).
Hornbladfamilien (Ceratophyllaceae)
Tornfrøet Hornblad (Ceratophyllum demersum)
Udbredt i det genoprettede Sundet ved Fåborg (32) (EV; TRN). Ikke angivet fra Ærø (33), men med alle de vandhuller, der er gravet på østersøøen i de senere år, burde der være en chance!
Ranunkelfamilien (Ranunculaceae)
Krybende Eng-Kabbeleje (Caltha palustris var. radicans)
Nye fund: Mange og store bestande langs Storå (alle 28) fra stævningsskoven S f. Varbjerg via en eng med særligt mange ex. (incl. mellemformer) til elleskoven ved Åbakke – i Ejby Kommune også i en rende i Slettemose Skov (28) (alle PoR). Endvidere langs Skelbæk (28, 29) ud for Slettemose Skov og skoven N f. Ore Skovmølle (begge PoR) samt flere steder ved Syltemade Å’s øvre løb (32) (HT). Dersom vore læsere skulle være i tvivl: Savnes fra de fynske sydhavsøer (33, 34). Det gør den derimod ikke fra Nordøstfyn (30), hvad vi kom til at skrive i årsrapporten for 2002 – i 2003 er den således genfundet i såvel Torup Krat (DBF/HT) som i en lille vældpræget askeskov ved Holekilde SØ f. Odense (HT). Genfund er der endvidere i kæret ved Enemærket (28) (DBF/TRN, leg. PoR) – belæg fra 1999 (TRN) er godkendt.
Engblomme (Trollius europaeus) (X)
Ét genfund og ét nyfund i den nordvestlige del af øriget, men begge steder kun med én blomstrende plante: I et nu piletilgroet kær V f. Pavebæk i Ejby Kommune (28) (sidst FA/KB & LE 1989) og på en eng S f. gården Lille Paddesø i Søndersø Kommune (29). I AFD-ruderne 3331 Holse og 3429 Grønnemose yderligere set af flere lodsejere inden for de sidste 30 år, men forsvundet pga. gødskning, sprøjtning og tilgroning (PoR). På tur med DBF også ét vegeterende ex. i det endnu artsrige, men tilgroningstruede kalkkær ved Ålebæk nær Gyldensten (29) (DBF/PoR, leg. LC) som et nyt fund inden udryddelsen? Langs Vindinge Å endnu fåtallig (men opgraves desværre her!) i de ellers udmærket afgræssede kalkkær ved Hudevad radiatorfabrik (30) (CML & HT) samt med kun 4 blomstrende klynger i den tilgroende eng V f. Rolsted (30) og med kun én klynge indeholdende 6 blomstrende skud på Palle Gravesens ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (begge HT) – begge steder i øvrigt sammen med Eng-Skær, hvorimod Lav Skorsonér synes at være bukket under for tilgroningen ved Rolsted (den er stadig talrig på ”Vibesholm Enge”, der afgræsses). Engblomme findes også i et kær ved Filshuse (28), hvor den i mange år er blevet plukket af lokalitetens ejer (læs: meddelerens nabo) (KR).
*Korn-Ridderspore (Consolida regalis)
Genfund i Odense Havn (29) (BKS, det. FS). Svend Andersen angiver den som ”kun indslæbt” i den sydlige del af d. 29 (hermed mener han vel til forskel fra de lokaliteter, hvor arten dengang optrådte som markukrudt) – og af lokaliteter nævner han kun Odense Havn. Arten synes sidst set i området i 1939 (angivelse fra Tolderlund).
Gul Frøstjerne (Thalictrum flavum)
Nye fund med en blomstrende bestand nær et vandløb ved Klintebjergvej i Østrup-området (29) (BKS) og i Sømose ved Gelskov i Ringe Kommune (32), men dog kun vegeterende ex. (HT). Endnu i ”Horsemose” S f. Tryggelev (34) i kanten af jagtstier med fx Kær-Svovlrod iblandt store bestande af Hvas Avneknippe (TB). Næppe under 500 blomstrende ex. i Strandmose S f. Nordenhuse (31) – en kendt bestand, der dog ekspanderer pga. tilgroning (HT), idet arten kommer rigest til udvikling i en lysåben rørsump (dvs. i begyndelsen af tilgroningsstadiet).
Blå Anemone (Hepatica nobilis)
Ca. 500 blomstrende ex. i Rønninge Vesterskov (30) (HT) (rude 4127) – sidst set her i 1990 (FA/PeR). Vestligere (i rude 4027) ca. 30 blomstrende ex. med fx Gul Anemone, Skov-Viol og Fladkravet Kodriver i en bøgeskov med Ask (HT), 3 blomstrende ex. med fx Tyndakset Gøgeurt i en askestævningsskov med Hassel samt ét blomstrende ex. med fx Firblad i en blandet løvskov med Bøg, Alm. Hæg og Ask. Hertil 3 steder i meget små bestande i bondeskovspartier i den sydlige del af Hakkehave SV f. Langeskov (alle 30) (alle HT) – ligeledes i rude 4027. Hertil genfundet i et krat på en hatbakke ved Tryggelev (34) (HN & TB) – senere optalt til 68 ex. (HT). Bestanden virker meget spontan, men oprindelsen er uvis (samlet her til Dansk Herbarium i 1991). Stadig også en pæn bestand i ”Helnæs Stubhave” (28) (DBF/LC), men færre end tidligere? Blå Anemone er en udbredt skovplante i Slovenien, hvor den dog er næsten manglende i det subpannoniske floraområde længst mod nordøst. På DBF’s sommerudflugt blev den fx set på kalkholdig skovbund omkring borgen over søen ved Bled, hvor Tito havde sin sommerresidens (DBF/NF & PW, leg. HT). Såvel i ”Helnæs Stubhave” som i skoven ved Blejski Grad vokser Blå Anemone sammen med Vår-Fladbælg, der dog også er langt sjældnere i Danmark end i Slovenien. Kommunisterne var nemlig gode til at passe på skovene! I natur-/urskove i Uppland og Sørmland i Sverige vokser Blå Anemone og Vår-Fladbælg også sammen – her er ca. halvdelen af de blomstrende planter dog røde (TRN), hvilket også skal være tilfældet i Norge (LC). Fænomenet med røde blomster optræder i Danmark vel især på Møns Klint (HT).
Svovlgul Anemone (Anemone nemorosa x ranunculoides)
Den kendte bestand i Vejstrup Ådal (31) har det godt og tæller flere 100 planter (PHt). Der er også en lille bestand af arten på sydbredden (32) (PoR 1990’erne).
Nikkende Kobjælde (Pulsatilla pratensis) (A)
Tilsyneladende en ny lokalitet i Høed Banker (32) (DVN), hvorfra arten dog er kendt i forvejen. Den er ellers hårdt presset af de gylletåger, som i 2020 vel har kvalt det sidste overdrev i Fyns Amt.
*Orangeskallet Skovranke (Clematis tangutica)
Ny for Fyns Amt på molerne ved Grønlandspladsen i Nyborg Havn (31) (BKS, det. HÆP). Arten kommer dog ikke fra vor fhv. koloni, men fra varmere himmelstrøg (Kina). Tilsvarende dette nye fund blev denne gulblomstrede, op til 4 m lange lian fundet (og uden tvivl GPS’et) op ad et hegn i Københavns Nordhavn af Chris Metelmann i 2002 (foto i URT 2003:1). I Storbritannien er ”Orange-peel Clematis” fx naturaliseret på Isle of Man – arten forvildes vel via sine flyvende frugter.
Alm. Vorterod (Ranunculus ficaria ssp. ficaria)
Ny for Enø i den lavvandede bugt Lillestrand (30) (FH/HT). Det kan dog ikke udelukkes, at den er set her af ø-floristen Erik Wessberg. Udgivelsen af ø-floraer er imidlertid pt. indstillet pga. manglende tilskud til trykning fra DBF og ikke mindst det ufatteligt tidskrævende, men i denne naturfjendske tid også særdeles vigtige Atlas Flora Danica-projekt. Der er således desværre endnu ikke udkommet ø-floraer for hverken Bogø, Enø, Vejlø, Vejlø Kalv eller Ægø i Lillestrand – kun for Mejlø (ø-flora nr. 63).
Valmuefamilien (Papaveraceae)
*Korn-Valmue (Papaver rhoeas)
Ny for Skarø i Det Sydfynske Øhav (32) (HT).
*Guldvalmue (Eschscholtzia californica)
Ny for Nordøstfyn i jordfyld på Årslev fyldplads (30) (HT). I øvrigt kun meldt fra Sydfyn (32) og Langeland (34).
Jordrøgfamilien (Fumariaceae)
Finger-Lærkespore (Corydalis pumila) (A)
Ny for Enø i Lillestrand ved Hindsholm (30) på en nordøstvendt kratklædt skrænt under Benved, Éngriflet Hvidtjørn og Alm. Hyld – min. 50 ex., men kun de færreste i blomst (FH/HT). Genfundet på Enøs store naboø Mejlø (30) (FH/HT & LH) – sidst noteret her af Elias og Otto Møller i 1892. I 2003 fx flere steder (herunder på et græsset overdrev) på den af Achton Friis og Johannes Larsen benævnte Esø (den østligste moræneknold). Stadig også på Jøv (30) (HT), om end med langt færre individer end på Mejlø, ligesom den uden tvivl stadig findes i lindeurskoven på Vejlø Kalv (30). Derimod forgæves søgt genopstøvet ved Nordenhuse (31) (sidst David Boertmann 1981 med belæg i Dansk Herbarium) – fx på Strandskovs østvendte kystskrænt, hvor der findes Liden Lærkespore (HT). Spredt på Mejløs skovklædte østskrænt findes også Hulrodet Lærkespore (FH/HT & LH), der også bør kunne findes på Enø. Af Finger-Lærkespore er der også enkelte andre fund i Fyns Amt, men de fleste er af ældre dato – således synes den sidst set på Nordfyn i Ruehede Skov på skrænter ned mod Stavidså (29) af Anton Andersen i 1909 (bør absolut eftersøges her). På de fynske sydhavsøer er den aldrig set – mere overraskende for Langeland (34) end for Ærø (33). Arten er udpræget østlig i Danmark med meget få forekomster i Jylland – for nyligt er den iflg. Henry Nielsen også fundet som ny for Sejerø (AFD).
*Mur-Jordrøg (Fumaria muralis)
Nær en bøgehæk ved Kochsgade 176 i Odense (29) (BKS). Der er belæg fra den fynske metropol i 1893 og 1894. Mangler endnu på Nordøstfyn (30).
Nældefamilien (Urticaceae)
Stor Nælde (Urtica dioica var. dioica)
Svineindustrien og dens forløbere har allerede sat sig et eftermæle: Arten er karakterplante på mange §3-beskyttede ferske enge. Selv på artsrige, fredede lokaliteter som Urup Dam (30) breder Stor Nælde sig – og flere af turdeltagerne på Kølstrup Sogneforenings ekskursion til mosen kom da også i uønsket nærkontakt med denne aggressive arts brændehår (KS/EMA). Danmarks nationalblomst er også en skovplante – fx er den udpræget dominant i de fordums interessante skovpartier langs Hammesbro Bæk (31) (BKS & HT). I folkedemokratiets navn breder nælden sig som en steppebrand – og det gør nogle af de dertil knyttede dagsommerfugle i øvrigt også (fx Det Hvide C og Nældesommerfugl).
Bøgefamilien (Fagaceae)
*Tyrkisk Eg (Quercus cerris)
Opvækst af denne sydeuropæiske art under plantede ex. ved en egeallé til Frydenlund i Østerskov N f. Årup (28) (PoR). Belagt fra Glorup (31) i 1960, men der er mistanke om, at dette fund og fund fra 9 andre danske distrikter kun omfatter plantede individer uden opvækst. Burde måske også kunne findes i Vollsmose ved Odense (29), hvor den gl. red. planlægger at promenere sin nye Fenerbahce-klubtrøje: Bir iki üc …, Mustafa merhaba! Måske en sag for Dansk Folkepartis dyreordfører? Som forvildet i England den hurtigst voksende art af Eg.
Nellikefamilien (Caryophyllaceae)
Brudurt (Herniaria glabra)
Nyt fund på bunden af en fhv. grusgrav ved gartneriet mellem Grønnemoselund og Signesminde i Årup Kommune (28) (PoR). De fleste fund i Fyns Amt er dog fra Vestfyn (28), hvorimod den spinkle, overvejende énårige art er langt sjældnere på Langeland (34). Her er den genfundet for området ved Hesselbjerg på P-pladsen ved ”Hesselbjerg Strand” (34) (TB) – inventørens 1. fund på Langeland, men vel med forbindelse til den sandede græsmark V f. Hesselbjerg, hvor arten blev set for 100 år siden af DBF’s ekskursion under ledelse af den navnkundige fynske botaniker M.L. Mortensen.
Flerårig Knavel (Scleranthus perennis)
Nyt fund på et ruderat identisk med den fhv. Pederstrup St. (31) med fx Vej-Guldkarse, Kløvplade og Hare-Kløver (BKS).
Kløvkrone (Myosoton aquaticum)
Flere steder ved Pavebæk samt langs Storå mellem Varbjerg og Bro Møllebro (alle 28) (alle PoR) – dog også set ved den ydre Storå (28) i 1993 (FA/JP) og belagt fra Åhøjrup (28) i 1989. Nye fund er der i skelgrøften mellem Brændekilde og Ravnebjerg Sogne i kanten af en mose Ø f. gården Vosemose (29) med fx Mangefrøet Gåsefod (HT), på en stenet søbred nær godset ved Arreskov Sø (32) med fx Blågrøn Gåsefod og Strand-Skræppe (HT) og i det afgræssede område ved det naturgenoprettede Sundet ved Fåborg (32) (TRN), ligesom den pludselig optræder i massevis i sumpområdet i skoven ved Damsbo (32) (TRN).
Klæbrig Hønsetarm (Cerastium pumilum ssp. pallens)
3 fund fra følgende lokaliteter på Langeland (alle 34) er konfirmeret af Per Hartvig i 2002: Dæmningen NV f. Bomgården (1995) samt dæmningen ved Påø Enge ved Skovsgård og en jordvold på engen/overdrevet NØ f. Højklint ved Lindelse Nor (begge 2001) (alle TB). Klæbrig Hønsetarm, der har en smallere hindekant på dækbladene end Femhannet Hønsetarm, er dermed kendt fra alle distrikter i Fyns Amt.
*Alm. Fuglegræs (Stellaria media)
Ny for Enø i Lillestrand (30) (FH/HT).
Bleg Fuglegræs (Stellaria pallida)
Genfundet på Mejlø i Lillestrand (30) (FH/HT & LH) – sidst noteret fra øen af Otto Møller i 1892. Ny for Bågø i Lillebælt (28) ved havnen og på campingpladsen (begge TRN). Apropos campingplads, så er der også sådan én ved ”Bøsøre Strand” på Sydøstfyn (31). Den har en særdeles entreprenant ejer, hvis kreative idéer vi fra nu af har et ekstra vågent øje til i DBF’s fredningsudvalg. En bålplads i et beskyttet naturområde har i det forløbne år bl.a. kostet Bleg Fuglegræs og Vår-Vikke (PoR), ligesom en lille løvskov er blevet begavet med/begravet under (alt efter smag og behag) en ophøjet ”sti” af byggeaffald (det skal nok ikke være barfodede campinggæster, der tager på ”naturvandring”).
Strand-Firling (Sagina maritima)
Genfund for Bågø i Vestermose (28) (TRN) – sidst set på lillebæltsøen i 1918 (belæg).
*Klinte (Agrostemma githago)
Nyt fund med én plante på Svanninge komposteringsplads (32) (BKS & HT). Svend Andersen angav den som almindelig på Sydfyn i 1912, men det var før opfindelsen af pesticider (eller ”planteværnsmidler”) – og det seneste fund på den sydlige del af hovedøen synes at være fra Jordløse (32) i 1924 (belæg). Nu om stunder stort set altid forvildet fra dyrkning i haver, idet den optræder i næsten alle engfrøblandinger.
*Brændende Kærlighed (Lychnis chalcedonica)
Næsten ny for Nordøstfyn på en jordbunke Ø f. Årslev fyldplads (30) (BKS & HT) – dog tidligere set i jordfyld ved Materialegården i Kerteminde (30) (BKS). Elvis Presley in memoriam, men den stammer nu fra Rusland, så måske ska’ vi i stedet ha’ fat i Gorky Park eller Tatu. Hidtil 3 belagte fund af denne indførte prydplante i Fyns Amt: Ravnholt (31) (1988), Fåborg (32) (1966) og Vestervænge ved Lohals (34) (1981).
Nikkende Limurt (Silene nutans)
Nyt fund med en stor bestand på en skrænt ved ”Andkær Strand” (31) med fx Bakke-Nellike, Sød Astragel og Vellugtende Gulaks (BKS) og genfund for ”Hesselbjerg Strand” på P-pladsen (34) (TB).
*Lav Sæbeurt (Saponaria ocymoides)
Odense gl. losseplads på Stige Ø (29) (BKS, det. FS) – næppe med forbindelse til det hidtil eneste belagte fund i Fyns Amt fra Odense (29) i 1909. Snarere fra tilfældigt haveudsmid, idet den dyrkes som stenbedsplante i de fynske haver. I TBU-arkivet 7 andre distrikter med det 1. fund ved Thisted i 1937 (belæg). Denne art fra Alperne er afbildet og beskrevet allerede i 1583 i Clusius’ Østrig-ungarske flora under navnet ”Caryophyllus VIII” (det var før Linné). I Slovenien findes den næsten kun i De Juliske Alper helt mod nordvest. Ikke ualmindelig i Dolomiterne (TRN).
Strand-Nellike (Dianthus superbus)
Dårligt år: Ikke set hverken i Lisbjerg Mose (29) (HT) endsige ved Hovedsø på Avernak, den vestlige del af dobbeltøen Avernakø (32) (HT). Til gengæld stadig talrig yderst på Østerø-halvøen (31) (HT & LH, under deltagelse af bl.a. den rebelske aristokrat Gregers Juel og den fhv. orkidéjæger Ebbe Schmidt). En anekdote fra vort nordlige broderland afslører, at nordmanden Asger Ryg som tobakserstatning under krigen anvendte en blanding af nellike og terpentin. Idet Strand-Nellike også er sjælden i Norge, håber vi dog ikke, at der var tale om netop denne eurasiatiske art med det eksotiske udseende. Savnes endnu fra Vestfyn (28), så dér har Asger Ryg måske været forbi på vej til Pladderballe-hallen.
Portulakfamilien (Portulacaceae)
*Alm. Vinterportulak (Claytonia perfoliata)
Ny for Bågø i Lillebælt (28) i en hæk ved Fiskerhusene (TRN). Hertil nye fund på stranden mellem Skelbæks udløb og Skåstrup Strand (29) (PoR) samt på Tommerup fyldplads (29), på et kirkedige ved Agedrup Kirke (30) og i et levende hegn ved Sandagervej i Hjulby Sand ved Avnslev (31) (alle BKS). Hvornår kommer Langeland (34) ind i billedet monstro?
Liden Vandarve (Montia verna)
Nyt fund: I mængde på lavbundsarealerne i den nordlige del af Tryggelev Nor (34) (TB). På Langeland samlet 1. gang ved Tranekær (34) under krigen i 1864. Henry Nielsen har set den en håndfuld steder på sin fødeø.
Salturtfamilien (Chenopodiaceae)
*Strand-Bede (Beta vulgaris ssp. maritima)
Siden 1986 (EW) på Drætteholm V f. Dræet S f. Æbelø (29) (HT) – nu også 4 ex. på Humboldts Holm, en nyopstået ø V f. Drætteholm (29), med 16 andre arter af karplanter. Denne ø og den mindre Wiinstedts Holm (29) lidt nordligere (her endnu kun 3 stærkt fuglebeskidte individer af en Mælde-art (vel Spyd-Mælde)) er formentlig opstået efter forøget materialevandring pga. den indskrænkning i de danske bestande af Alm. Ålegræs, der stadig, om end umiddelbart usynlig, er en af de største naturkatastrofer i vort lille stenfisker- og svinefarmerland. Strand-Bedes klassiske lokalitet i Fyns Amt (og i Danmark) er Drejet ved Marstal (33) (KN) – eller Erikshale i 2. udgaven af Dansk Oeconomisk Plantelære (Hornemann 1806), i dag oftest benævnt Ærøshale. Idet arten oprindeligt spredte sig via ballastmateriale passer det godt med, at Marstal havde en stor sejlskibsflåde. I indlandet nu også på fyldpladser – fx på en jordbunke på ruderatet ved Vibesholmvej (31) (BKS & HT). Dog tidligere set som sådan på Kerteminde fyldplads (30) (BKS).
*Rødbede (Beta vulgaris ssp. esculenta var. cruenta)
Ny som forvildet i Fyns Amt på kulturlossepladserne ved Vejlby (28) (BKS 2002) og Odense (29) (BKS). Vistnok kendt fra 7 distrikter Ø f. Storebælt. Rodknoldens røde farve skyldes den røde cellesaft. Under det fyrede Naturråds seminar i København den 22. november 2002 blev der serveret en gang stegte rødbeder. Jo, regeringens spareiver har ramt hårdt. Men der var meget smag for pengene!
*Stolthenriks Gåsefod (Chenopodium bonus-henricus)
Nyfund med ét ex. ved et levende hegn ved Blankenborg SV f. Nyborg (31) og genfund ved en hæk på Kirkegyden i Udby (28), lige før hækken blev klippet og vor kære art formelig blev måslet ned (begge BKS). Tidligere set i Udby af Anfred Pedersen. Naturligvis også stadig S f. Torup Krat (30) (BKS & HT; DBF/HT). Nye skud den 29. august ved krigergraven i Klosterhaven i Odense (29), hvor den også blomstrer om foråret (HT) – så der er lang tid til at finde den. Under DBF’s sommerudflugt til Slovenien set ved bjerghytten (glimrende knödelsuppe!) N f. Vrsic-passet, i vejkanter i Kuk-massivet på grænsen til Italien (Berlusconi holdt ikke vagt!) og ved bjerghytten (glimrende ensianbitter!) på bjergknolden Caven (fantastisk flora!). Stolthenriks Gåsefod er også i alpeområdet en gammel køkkenurt, der kan fortæres som spinat, og den vokser her mest omkring gårde, langs landsbygader og omkring sæterhytter fra lavlandet op til over 3000 m. I Slovenien optræder den spredt, men de hidtil registrerede fund viser dog en klar vestlig overvægt.
Drue-Gåsefod (Chenopodium botryodes)
Godt år i 2003 pga. højsommertørken med flere nye fund: Ny for Romsø (30) med en stor bestand på udtørret bund i Maden (herunder i de infame grøfter) (HT) og for Yderhovedet på Fyns Hoved (30) med ca. 15 planter med fx Samel i kanten af et udtørret vandhul mod sydøst (BKS & HT). Også ”ny” (den har dog sikkert været her i de gode gamle dawe) for den fhv. havbugt Fjordmarken ved Odense Fjord (29) i resterne af slusebassinet fra 1818, der pt. var næsten tørlagte (DBF/HT, det. LC, PoR & TRN). Hertil fåtallig i et lille udtørret vandhul i det store engområde V f. Bogense (29) (HT) – dog i det mindste med forbindelse til en angivelse af arten fra Fogense i 1934 (Svend Andersens noter). Blandt genfund kan nævnes øen Dræet S f. Æbelø (29) med flere tusinde ex. i den udtørrede strandeng mod Ø (herunder i de infame grøfter) (HT). Endelig udbredt i udtørrede strandengspartier på ”Thurø Rev” (32) (HT) – her er der dog heldigvis i højere grad tale om et udtørret naturligt losystem isf. de i den danske ”natur” trivielle kunstige grøfter.
*Hjertebladet Gåsefod (Chenopodium hybridum)
Nye fund af denne gamle spinatplante, der sætter baggårdspumaens hjerte i brand (nogle vil mene, at den slags hører under distriktspsykiatrien), 4 steder i hjertet af Odense (alle 29) (alle BKS): På en byggegrund i Vindegade, i en have ved Kochsgade 50 i Odense, i en baggård på Vesterbro og på en byggeplads ved Pantheonsgade over for Brandts Klædefabrik. Den kendes dog fra Odense tilbage til 1847 (belæg). Dernæst på et havneruderat i Middelfart (28), på en bålplads ved sommerhusene ved Dalby Bugt på Hindsholm (30), i jordfyld ved Dangrus ud mod Ørbækvej nær Rolsted (30) og på et kirkedige ved Rønninge Kirke (30) (alle BKS) foruden i Sellebjerg grusgrav ved Kirkeby (32) (BKS & HT) samt udbredt på busstationen i Hårby (32) (TRN). Og hold nu på hat & briller: Ny for Munkebo Kommune (30) på en jordbunke på en skrænt ved Snekkeled, der er en forstad til Munkebo (BKS). Endelig på en jordbunke ved Svendborg kirkegårds opmagasineringsplads nær Skt. Jørgensvej (32) (BKS) – angivet fra Svendborg og Skt. Jørgensgård af M.T. Lange over midten af 1800-tallet. Som det anes ofte fåtallig, men vi savner flere fund fra de fynske sydhavsøer (33, 34), der åbenbart ligger uden for baggårdspumaens cykelradius. I Slovenien i jordfyld nær Hotel Arena under kvindernes World Cup-slalombakke i Maribors udkant (HT & MTh) og i kompost bag Botanisk Have i Ljubljana (HT) – men som afsløret ovenfor behøver man ikke at tage længere end til lignende ruderale levesteder i hjertet af O’ense, løjets bæst’ by.
*Figenbladet Gåsefod (Chenopodium ficifolium)
3 nye fund: Ét ex. på et kirkedige ved Lumby Kirke (29) (tilført med jordfyld?) (BKS), ét ex. i kompost på Årslev fyldplads (30) (BKS & HT) og fåtallig på en jordbunke nær det fhv. sukkerkogeri på Fælledvej i Odense (29) (BKS) – med forbindelse til sukkeret? Endnu ikke meldt fra de fynske sydhavsøer (33, 34). Arten kendes stadig på den lange, tungeformede midtflig på de oftest trelappede, slappe blade.
*Aks-Jordbærspinat (Chenopodium foliosum)
Efter princippet ”én, to, mange” under spredning i Fyns Amt: I 2001 ét individ og 2002 2 individer i alt, men i 2003 (hold nu fast) få ex. på Søndersø fyldplads (29), ét ex. på et bart stykke ved Åvej ved en fold ved bindingsværksgården på Espegyden 2 i Sdr. Nærå (30) og ét ex. som ny for Østfyn ved en stenrække på Skovhusvej i Hjulby Sand ved Avnslev (31) (alle BKS) samt endelig flere ex. på Svanninge komposteringsplads (32) (BKS & HT). Synes stadig at mangle på de fynske sydhavsøer (33, 34)?
*Kæmpe-Gåsefod (Chenopodium giganteum)
Denne haveplante er ny for Fyns Amt i kompost på Svendborg fyldplads (32) (BKS). Fra Danmark er denne op til 2 m høje indiske art iflg. Flora Nordica hidtil kendt fra Kastrup (1961), Frederikshavn (1963), Slagelse (1964), Århus (1975) og København (1987).
*Klæbrig Gåsefod (Chenopodium botrys)
Ny for Nordøstfyn med ét ex. i jordfyld på Årslev fyldplads (30) (BKS). Mangler fra Vestfyn (28) og de fynske sydhavsøer (33, 34) (BKS).
*Quinoa (Chenopodium quinoa)
Ny som forvildet i Fyns Amt med ét ex. i en vejkant ved Nyborgvej nær den nye rundkørsel lidt Ø f. Odense (30) (BKS). ”Rismælde” har derimod ikke holdt sig i en vildtplantning ved Orte (28) (HT) – her blev den set dyrket i 1999 (BKS). Dyrkes nu i højere grad af Dianas sønner som indgående i vildtremiser som en dybt misforstået form for naturpleje (omkring århundredeskiftet fx på spidsen af Wedellsborg-halvøen (28) (HT), ved ”Sdr. Åby Strand” og Simonsskov ligeledes på Wedellsborg-halvøen (begge 32) (begge TRN) samt i den nedlagte mergelgrav ved Rågelund (30) (BKS) og ved Bjergenegård oven for et under samme hærværksakt totalt ødelagt typisk ærøsk tuekær (33) (HT). Hvorfor skal alt for megen jagt være unaturlig i Danmark – sprich: at skyde udsatte asiatiske hønsefugle blandt sydamerikanske bjergplanter kan der s’gu da ikke være den store autentiske jagt-/naturoplevelse i? Og plantens C-vitaminrige aminosyre er nok vigtigere for sydamerikanske højlandsindianere end for danske jagtdyr?
Stilket Kilebæger (Halimione pedunculata)
Et par steder med fx Tangurt i græsset Harril-salteng vesten om færgelejet på Avernak som tilsyneladende ny for Avernakø (32) (HT). Lur os dog, om Erik Wessberg ikke har set den her – endnu en ø, hvorfra ø-floraen endnu er upubliceret (dog ikke set her af EW & HT 1994 endsige af HT & NKP 2000, ligesom den ikke meddeles af Gravesen endsige TBU-arkivet).
Tangurt (Bassia hirsuta) (R (A))
Nyt fund med ét ex. på den åbne strand V f. Pæregård (34) (TB) som det hidtil nordligste fund på Langeland – synes altså stadig under spredning også her. Bør stadig også eftersøges på ”Rifbjerg Strand” lidt sydligere, hvor den sidst blev set i mængde i 1986 (FA/HT).
Amarantfamilien (Amaranthaceae)
*Smal Amarant (Amaranthus viridis)
Nyt fund i kompost på Søndersø fyldplads (29) (BKS, det. FS). Det hidtil eneste kendte fund fra Fyns Amt var fra Odense (29) i 1932 (belæg samlet af Svend Andersen i Odense Havn (Tolderlund)). I Danmark mest fundet i København på Djævleøen (fra 1932) og i Århus i Hovedlandet (fra 1963). En art af uvis oprindelse (Sydamerika?) med næsten trekantede blade – nu overalt i troperne og subtroperne. Det foreslåede danske navn er lidt smågenialt inspireret af det svenske ”smalamarant”.
Syrefamilien (Polygonaceae)
*By-Skræppe (Rumex longifolius)
5 nye fund af denne ”jyske” art: I en skovrydning i Øksenrade Skov (28), i en vejkant mellem Hindsholmvej 193 og 213 nær Kerteminde fyldplads (30) samt på et areal med plantede træer ved den fhv. Hjulby St. og ved Svendborgvej over for Holckenhavns avlsgård (begge 31) (alle BKS) foruden på Svanninge komposteringsplads (32) (BKS & HT).
*Liden Pileurt (Persicaria minus)
Ny for Bågø i Lillebælt (28) i en nåleplantage S f. Vestermose (TRN). Fra en noget større ø savnes arten endnu, nemlig Langeland (34).
Hindebægerfamilien (Plumbaginaceae)
Lav Hindebæger (Limonium humile) (A)
Det er denne art, der findes på øen Dræet S f. Æbelø (29): Godt 150 ex. i den ugræssede strandeng omkring lagunen på den nordlige del af øen, bl.a. markerende højvandslinjen (HT; også iagttaget af en jysk ø-rejsende). Vi beklager den tidligere fejlbestemmelse (ved den gl. red.) af en population fra samme sted, fundet i forrige århundrede af fjordforskeren Kurt Due Johansen. Også set i bagende varme ved Odense Fjord ud for Fjordmarken (29) (DBF/HT, leg. LC & PoR).
Tætblomstret Hindebæger (Limonium vulgare)
Stadig med en lille bestand (ca. 40 tuer) på en frahegnet (dvs. ugræsset) strandengsodde udi Hovedsø på Avernak (32) (HT) (sidst FA/EV 1983; EW & HT 1994).
Perikonfamilien (Hypericaceae)
Smuk Perikon (Hypericum pulchrum)
Nyt fund i yngre bøgeplantninger i den nordlige del af Østerskov N f. Årup (28) (PoR). Bør i omegnen eftersøges fx på Frøbjerg Bavnehøj (28) – angivet herfra af Svend Andersen i 1911. Savnes endnu fra Nordøstfyn (30), Østfyn (31) og de fynske sydhavsøer (33, 34).
Bjerg-Perikon (Hypericum montanum)
Endnu fåtallig på den ganske tilgroede nordskrænt af Jøv ved Korshavn (30) i et relativt lysåbent, formentlig kalkholdigt ”pusterum” (fra eutrofiering og tilgroning) med fx Lav Tidsel og Blågrøn Star (DMU & FA/EV & HT) – også set her i 2000 (FA/EL).
Katostfamilien (Malvaceae)
*Liden Katost (Malva pusilla)
4 nye fund: Ved den offentlige sti til Brangstrup i Udby (28), med 2 ex. ved en hæk ved svinefarmen på Rostrupvej 89 i Rostrup (29) og fx med Alm. Hanespore på Fritz’ ruderat over for Galleri Solvognen på Langø (30) (alle BKS) samt mellem stenene ved foden af en stensætning ved en majstang i Munke på Avernak (32) (TRN) – dog også angivet fra Avernakø af Svend Andersen i 1932 (DBF-ekskursion). Det sidste fynske fund blev gjort ved Hersnap på Hindsholm (30) i 2001 (BKS), så det glædede mr. Ruderalis at se den igen.
Rosen-Katost (Malva alcea)
Stadig en stor bestand på Egholm ved Bågø i Lillebælt (28) (LH) – sidst noteret herfra i 1983 (FA/EV) og belagt til Dansk Herbarium sammesteds i 1971. Hertil en ruderal forekomst på Svendborg fyldplads (32) (BKS).
*Tysk Poppelrose (Lavatera thuringiaca)
Denne sydøsteuropæiske art synes ny for Sydfyn (og formentlig Fyns Amt) på Fåborg fyldplads (32) (BKS, det. HÆP). ”Thüringer Strauchpappel” blev pudsigt nok ikke set i sit ”hjemland” på DBF’s sommerudflugt til Thüringen i 2001.
Soldugfamilien (Droseraceae)
Rundbladet Soldug (Drosera rotundifolia)
Flot bestand i det lille, næsten bundløse fattigkær N f. Iglesø (32) – måske 1000 ex., hvoraf flere hundrede blomstrende, fx med Hunde-Hvene (HT). Stadig også en meget stor bestand i Skovholm-mosen ved Kirkeby (32) (HT). Det bliver spændende at se, om fældningen af vedplanter i Svinehaverne ved Rødme (32) vil have en positiv effekt på arten her, hvor der efterhånden kun er en lille, men dog pæn bestand (HT; LeH). Og i de andre distrikter i Fyns Amt kniber det endnu mere for denne ”kødædende” art at holde effekterne af gylledunsten på afstand (fra Ærø (33) har den dog altid manglet). På Brandsø i Lillebælt (28), hvorfra arten er noteret af A. Lange, er der måske en svag chance for, at den atter indfinder sig i øens fhv. højmose, der i lighed med resten af øen nu bliver udlagt til (om end delvist entrepreneret) natur.
Violfamilien (Violaceae)
Hunde-Viol (Viola canina)
Nyt fund med en minimal bestand i den overdrevsagtige del af det tilgroende kalkkær ved Ålebæk nær Gyldensten (29) (DBF/PoR, leg. HT). Kun én klynge er tilbage på en myretue i den østlige del af dalen ved Vibesholm SØ f. Ullerslev (31), hvor fx Engblomme, Guldblomme og Plettet Gøgeurt for længst er udryddet af kørsel med alt for tunge traktorer (HT). Her er tilgroningen dog imødegået med kreaturgræsning – modsat ved Ålebæk. I Uppland og Ångermanland i Sverige er det ssp. montana (TRN).
Håret Viol (Viola hirta)
Meget tæt bestand på den mest naturnære sydvestvendte del af hatbakken Fakkebjerg (34) med op til 150 blomstrende ex. pr m2 (HT) (dog også på fx jorddiget). Her gjorde man engang mere ud af at spotte kommunistiske fly end at tælle planter – sådan er der så meget. Der er flere meddelelser (incl. egen angivelse!) om Hunde-Viol på det samme overdrev, men jeg har ikke kunnet genfinde den (Håret Viol kan undertiden være næsten glat!). Håret Viol er i Fyns Amt vel nok mest udbredt på Hindsholm med øerne i Lillestrand (30). I Teutoburger Wald i Tysklands hjerte findes den fx på et kalkoverdrev ved Brochterbeck (HT) – ihvertfald så længe det ikke er helt bortgravet.
*Marts-Viol (Viola odorata)
Ny for Enø i Lillestrand (30) (FH/HT). Også set på en noget sydligere beliggende ø på den nordlige halvkugle, La Palma – her muligvis som var. maderensis (HT).
Græskarfamilien (Cucurbitaceae)
*Énbo Galdebær (Bryonia alba)
Genfund for Bogense i Rådhusstræde (29) med Svaleurt og en art af Kermesbær (BKS) også set andetsteds af BKS – også set i den nordfynske købstad i 1904 af Anton Andersen på den dengang artsrige kystskrænt ved kirken (i mellemtiden har byen også haft et sygehus). Den giftige art findes flere steder på Avernakø (alle 32), hvorfra den har været kendt siden 1916 (belæg): Langs stien på en bevokset kystskrænt ved Munke Strand på Avernak (JMA; TRN), i en vejkant mellem Rørmose og øens hovedvej også på Avernak (JMA) samt ved et sommerhus på Korshavn (JMA).
*Squash (Cucurbita pepo cv. geromantiina)
På et afbrændt område i en stormfældet nåleplantage i Jordløse Bakker med kæmpeindivider af Kugle-Museurt og som ny for Avernakø i udkanten af et sumpområde S f. Revkrog ved Avernak (begge 32) (begge TRN). Så fik bakkernes tilsynsførende også lidt til gryden. Hidtil kun taget som forvildet på en affaldsplads ved Odense Universitetshospitals afdeling P (29) (BKS) og på Svanninge komposteringsplads (32) (BKS & HT).
Pilefamilien (Salicaceae)
*Mandel-Pil (Salix triandra)
Denne pileart, der ligesom Femhannet Pil oftest er en stor busk (op til 7 m), men uden skøre kviste, ligesom bladene har en hvidgrå underside og en mat overside (i stedet for en grøn hhv. en skinnende under- og overside hos Femhannet Pil), skal mest findes i hegn og på oversvømmet bund ved beboelser. De følgende 3 fund er godkendt i AFD (det. HN): Som ny (med belæg) for Vestfyn ved Hårby Å (28) (TRN 1997) hhv. for Nord-/Midtfyn ved voldgraven ved Sandagergård (29) (PoR 2001) foruden i et moseområde på Lyø (32) som ny for øen (TRN 2001). I Dansk Herbarium mangler der også belæg fra Nordøstfyn (30). Arten spottes måske bedst på de store kirtlede fodflige, men pilene er et af livets store spørgsmål.
Korsblomstfamilien (Brassicaceae)
Kronløs Springklap (Cardamine impatiens) (R)
Nyt fund nederst på en egebevokset nordvendt skrænt i Jordløse Bakker (32), hvor der fx også er Lund-Padderok og Tredelt Egebregne (TRN, som iflg. Middelfart Venstreblad dagligt kommer i bakkerne). Apropos Middelfart: Arten kendes fra Fyns Amt i øvrigt kun fra Vestfyn (28), hvorimod den er udbredt i Slovenien, hvor den også kan optræde på ruderater – fx i jordfyld i Maribor (Marburg) (MTh).
Skov-Springklap (Cardamine flexuosa)
Nyt fund i skoven Bro Frihed i Ejby kommune (28) (PoR) – på Vestfyn hidtil kun kendt fra Hindsgavl (Anton Andersen, 1907). Befriende er det med et nyt fund uden for planteskoler af denne hjemmehørende art, somendnu savnes fra Ærø (33) – her er den største chance for fund dog nok netop i tilknytning til planteskoler!
Stivhåret Kalkkarse (Arabis hirsuta var. hirsuta)
Genfundet på Mejlø i Lillestrand (30) med en lille bestand på den vestlige del af den midterste morænekerne (FH/HT & LH) efter en pause på 111 år – sidst noteret fra øen af Otto Møller i 1892. Fra Nordøstfyn (alle 30) også 3 nye fund under mere menneskeprægede forhold: På en østvendt vejskrænt (og enkelte på vestskrænten) ud for Søbjerg på Hindsholm (BKS; HT) samt på remiseområdet ved Marslev St. og på en jernbaneskrænt ved Nonnebo (begge BKS) – Svend Andersen havde den dog fra Lavindsgårde (30, nær Nonnebo) i 1926. Der er endvidere stadig en lille bestand i kanten af Urup Dam (30) (FU/HT), hvor den blev samlet til Dansk Herbarium i 1971. Kalk er der også på et overdrev (domineret af Opret Hejre) ved Brochterbeck i Teutoburger Wald (HT) – i det mindste så længe, at bakken ikke er bortgravet til vejfyld. Det er godt, at vi i EU har fået noget natur foræret af Østeuropa, men den skal entreprenante vækstryttere nok også få has på! Savnes stadig fra de fynske sydhavsøer (33, 34) – kan det virkelig passe?
*Hvid Kalkkarse (Arabis caucasica)
Ny for Fyns Amt på Årslev fyldplads (30) (BKS). I TBU-arkivet 8 lokaliteter fordelt på 4 distrikter med det 1. fund ved Hvejsel i Østjylland i 1906 (belæg) – de øvrige fund fra 1962 og fremefter. Ny er måske så meget sagt – et par hidtil hemmeligholdte sydfynske fund (begge 32) er dukket op fra en vejkant i Jordløse Bakker (TRN 1998) og skoven ved plejehjemmet i Faldsled (TRN 1999). Denne sydeuropæiske art er den hyppigst dyrkede af Arabis-arterne. I England og Wales er den hyppigt naturaliseret på mure og kalkklipper.
*Sandkarse (Cardaminopsis arenosa)
Ny for Nordøstfyn med ét ex. på remiseområdet ved Marslev St. (30) (BKS). Også et nyt fund på remisepladsen ved det fhv. frølager i Odense (29) (BKS). Spontan på Møns Klint (fredet) og Stevns Klint, men i øvrigt hist og her indslæbt i Danmark. I Fyns Amt, hvor den sidst er set ved lader ved Harritslevgård (29) (BKS 1998), savnes den fra Østfyn (31) og de fynske sydhavsøer (33, 34).
*Gyldenlak-Hjørneklap (Erysimum cheiranthoides)
Iflg. Dansk Feltflora op til 60 cm høj, men i langhårede gødskede enge kan den blive næsten dobbelt så høj – fx er set meterhøje ex. på en tilgroet ferskeng SSØ f. Neverkær (29) (FA/HT). Andre nye fund i kanten af en brakmark ved Imose/Savmose (29) (FA/HT), i jordfyld på fyldpladsen ved Glisholm i udkanten af Odense (29) (BKS) og ved et vandhul Ø f. Dyhrenborg ved Lakkendrup i Gudme Kommune (31) (PoR). Heller ikke meldt fra Ærø (33).
*Håret Rank Vejsennep (Sisymbrium officinale var. officinale)
Nye fund af dette taxon, der i Danmark synes langt sjældnere end den (næsten) glatskulpede varietet af samme art: I en skovvejkant ved en nyplantning i Østerskov N f. Årup (28) (PoR), i jordfyld på Årslev fyldplads (også ét flot ex. ved halmballerne under fyldpladsen mod syd) (30) (HT) samt i Gislev By og på Gudbjerg Stadion (begge 31) (begge PoR) foruden i Duereds Vænge på Horneland (32) (TRN). I Bovec i sydkanten af De Juliske Alper i Slovenien blev varieteten set på et ruderat side om side med den glatskulpede var. leiocarpum (HT).
Vandpeberrod (Rorippa amphibia)
Uhauha, nu optræder også denne hjemmehørende art ruderalt, idet den vel i stigende grad dyrkes: I jordfyld på såvel fyldpladsen ved Glisholm i udkanten af Odense (29) som på Årslev fyldplads (30) (begge BKS & HT). Der er dog, ligesom sidste år, også flere nye fund i den tilbageværende fynske natur: På en søbred i nordbrynet af Hesbjerg Skov (29) (HT), i Imose/Savmose (29) (FA/HT), i et vandhul Ø f. Tornehøj (30) med fx vegeterende Billebo-Klaseskærm (HT), i et vandhul N f. stutteriet Ask på Bogensø ligeledes på Hindsholm (30) (BKS), i en trampet rørsump ved Vindinge Å over for Hudevad radiatorfabrik (30) (HT), i en trampet ferskeng i Maglemose N f. Nyborg (31) (HT) og i en slættet tagrørsump ved Arreskov Sø (32) med fx Gifttyde (HT). Desuden findes den gulblomstrede art stadig stort set i alle vandhuller på Romsø (alle 30) – såvel på strandengen som i skoven (alle HT). Og surprise, surprise: De fleste belæg i Dansk Herbarium er fra Ærø (33)!
*Gul Sennep (Sinapis alba)
Ny for Bågø i Lillebælt (28) S f. Bøstende i en udyrket kant mellem et vandbassin og en bygmark (TRN). Ligeledes et nyt fund på Svendborg fyldplads (32) (BKS) samt et genfund for Avernakø i en vejkant S f. Munke på Avernak (32) (TRN) – også meddelt på DBF’s ekskursion i 1932. Herefter savnes den i Fyns Amt kun fra Ærø (33). Da det ofte er denne art, der skal udsås i forbindelse med vinterdække for udvidelser af svinefarme, vil den måske blive hyppigere fremover (hvad man så ikke må håbe!).
*Stivhåret Sennep (Sinapis arvensis var. orientalis)
Ny for Bågø i Lillebælt (28) SV f. Bøstende i et sumpområde i en kystnær dyrket mark hhv. for Avernak (32) (begge TRN). Ligeledes et nyt fund i kompost på Årslev fyldplads (30) (BKS & HT) som ny for Nordøstfyn. Herefter savnes den i Fyns Amt kun fra – ja, gæt selv – de fynske sydhavsøer (33, 34).
*Mursennep (Diplotaxis muralis)
Nyt fund på Odense kulturlosseplads (29) (BKS) af denne sprøjteresistente mellem- og sydeuropæiske art. I Østjylland set på Fredericia St. ved havnen (BKS & HT) og i Århus Havn (DBF/FS).
*Sandsennep (Diplotaxis tenuifolia)
Overraskende nok på ikke færre end 5 nye lokaliteter i i 2003: I blandet affald på Odense kulturlosseplads (29) (BKS) og i en vejkant lidt V f. gården på Dahlsvej 40 nær Skt.Klemens (29) samt nær grusfyld i Kerteminde fyldplads (30) (BKS), i kompost på Årslev fyldplads (30) (BKS & HT) og på mixjord på Svendborg fyldplads (32) (BKS) som ny for Nordøstfyn og Sydfyn. Endvidere set på ruderatturen til Århus Havn (DBF/FS) – det var her, nogle ignorante biologistuderende fra Århus Universitet brillerede ved at skulle tidligt hjem (og pga. terrortruslen skulle de låses ud!). I Fyns Amt hidtil kun taget af Odense Havn (Tolderlund) (29) af apoteker Kjærulf Petersen, Ringe, i 1932. En jordskorpeplante med træagtig stængelbasis af mediterran oprindelse med forekomst på stepper, stenede skrænter og i kystområder. Indslæbt med jernbaner og især med skibe til havnebyernes ruderater med ballastmateriale – 1. gang i Danmark på ballastgrus i Vordingborg Havn i 1853, derefter 1883 i Neksø Havn (begge med belæg). Der er 50 fund indtil 1958 – nu kommer den åbenbart igen. Iflg. TBU-arkivet kendt fra i alt 19 danske distrikter.
*Guldslør (Alyssum saxatile)
Ny for Nordøstfyn på Årslev fyldplads (30) (BKS). I Danmark hidtil 3 sjællandske lokaliteter fordelt på 2 distrikter med det 1. fund i Kastrup i 1961 (belæg). Artens naturlige udbredelse omfatter Middelhavslandene og Asien. Også set i kompost bag Botanisk Have i Ljubljana (HT, det. MTh) som muligvis ny for Slovenien.
Strand-Karse (Lepidium latifolium)
Ca. 20 m2 på Drætteholm V f. Dræet S f. Æbelø (29) med 27 andre arter af karplanter (HT). Ruderatbohemen melder i øvrigt om det 1. indlandsfund alias den 2. ruderale forekomst i Fyns Amt på Sandholts Lyndelse kulturlosseplads (32) (BKS).
*Hjertekarse (Cardaria draba)
Individer med glatte stængler synes at være udbredte, selv om floraerne fortæller, at arten er dunhåret. Foreløbig er slige planter konstateret på Enebærodde (29) (KPo) og senere ved færgelejet i Bagenkop (34) før en historisk (sidste?) sejltur til Kiel (HT).
*Kæmpeslør (Crambe cordifolia)
Ny som forvildet i Fyns Amt, idet den har etableret sig efter haveudkast på en strandfælled ved Bukkemose på Langeland (34) (AmM & TRM). Stammer fra Kaukasus. Spredt forekommende på ruderater i England.
*Knopskulpe (Rapistrum rugosum)
2 nye fund: I et bed ved Sognegården i Middelfart (28) og på en byggegrund i fiskerlejet Bregnør (30) (begge BKS). Ikke meldt fra Østfyn (31) – et drilsk distrikt iflg. mr. Ruderalis.
*Gyldenlak (Cheiranthus cheiri)
Ny for Østfyn på baneterræn i Nyborg (31) (BKS, det. FS). I Fyns Amt hidtil kun samlet som forvildet i Bræmlevænge ved Lohals på Langeland (34) i 1984 af Henry Nielsen – samt på Lyø (32), men på en gammel affaldsbunke ved en gård (TRN 2001). Også taget i 3 andre danske distrikter med det 1. fund på Frederiksø ved Bornholm i 1865 (og her igen i 1979, så den må være naturaliseret). Af alle de små blomster elsker vi dog gyldenlakken mest?
Lyngfamilien (Ericaceae)
Hedelyng (Calluna vulgaris)
Overraskende nyt fund med en ganske lille bestand af spinkle planter på en overdrevsknold i kæret ved Hudevad radiatorfabrik (30) (HT) – formentlig et af de sidste nye fund af denne art i Fyns Amt ved den hastighed, svinebaronierne udvikler sig med. Måske med forbindelse til ”Tarup Hede”? Stadig også i bøgeskov på morbund i Teglværksskov N f. Nyborg (31) (VBD/SNL) – ligeledes set her i 1982 (HT), men ikke angivet af Gravesen (1979) og tilsyneladende ingen ældre fund.
Vintergrønfamilien (Pyrolaceae)
Liden Vintergrøn (Pyrola minor)
Flere små bestande i den nordlige del af Brenderup Skov (28) (PoR), hvor den aldrig før er set. Savnes endnu fra Ærø (33) og kommer her næppe heller. I skoven ved Barje Sijec i det nordlige Slovenien voksende sammen med Énsidig Vintergrøn – på lokaliteten også Énblomstret Vintergrøn (DBF/BT, NF & PW).
Snylterodfamilien (Monotropaceae)
Snylterod (Monotropa hypopitys s.lat.)
6 standere i bøgeskovsbrynet af skoven N f. broen til Thurø med fx Benved og Krybende Læbeløs (32) (HT) – vel identisk med et belagt fund fra ”Hestehaven ved Svendborg” i 1923. Glat Snylterod (var. glabra) blev set i et meget fotogént lys i gammel nåleskov i Klim Skov i Nordjylland (DBF/EK, SL & ÅP).
Kodriverfamilien (Primulaceae)
Dusk-Fredløs (Lysimachia thyrsiflora)
Nyt fund i opkastet jord ved søen ved Skjoldemose i Tommerup Kommune (29). Det kan dog ikke dække over, at denne lokalitet repræsenterer et af de mest svinske overgreb på den fynske natur, der blev opdaget i 2003 (og det siger mildt sagt ikke så lidt): Fra et idyllisk naturområde bestående af 3 søer med tilgrænsende kærbræmme i 1990 (FA/HT) til et utroligt grimt område, hvor de 2 af søerne er stupidt udgravet til én sø med jorden smidt op på bredderne (dvs. i kæret!) og hele plørehullet stopfyldt med rottefugle (dvs. franskbrødsænder, som sikkert kan nedskydes fra den nye tilbygning til ejendommen V f. hele tivoliet) (HT). Man kan nok tillade sig at betvivle lovligheden i dette arrangement – naturen er dog under alle omstændigheder ødelagt: Vandplanter som fx Frøbid (endnu set i 1990) er naturligvis en saga blott – den og andre arter synes hermed forsvundet fra AFD-rude 3628. Dusk-Fredløs savnes stadig fra Ærø (33), hvor man flere steder lader hånt om naturen.
Samel (Samolus valerandi)
Nyt fund i kanten af en kanal S f. havnen ved Varbjerg Strand i Ejby Kommune (28) (PoR) – nær Anton Andersens angivelse fra Vedelshave (28) i 1909.
Stenbrækfamilien (Saxifragaceae)
Trekløft-Stenbræk (Saxifraga tridactylites)
Efter et gåsebilleangreb, der udryddede planterne i et havebed i Jordløse (28), dukkede der i foråret masser af denne art op i det samme bed – og de planter, der var i bedet inden gåsebillerne, var ikke købt i en planteskole (TRN)! Et nyt fund er der på en fhv. industrigrund ved Middelfart Havn (28) så sent som 3. august (BKS) – en årvågen inventør, der dog af uransagelige årsager ikke deltager i Atlas Flora Danica. 17. april på banelegemet ved Middelfartvej i Odense (29) var arten endnu kun i knop (HT). Af øvrige genfund fx den fhv. Højby St. (30) (BKS & HT). Også i Tyskland foregår spredningen af Trekløft-Stenbræk via jernbanenettet – i området omkring Osnabrück således set ved trinbrættet Rabber, på den nedlagte lokalstationen i Tecklenburg og på den store station i Lengerich (alle HT) Savnes endnu fra Ærø (33) – er der da ingen forårsfriske botanikere her?
Småbladet Milturt (Chrysosplenium oppositifolium)
Stor bestand i et væld i en lille ellesump oven for ”Præsteskov” ved Svanninge (32) (FA/HT) – også set i selve den bemeldte skov (ASv & JVC 1993). Savnes stadig fra de fynske sydhavsøer (33, 34).
Rosenfamilien (Rosaceae)
Hassel-Brombær (Rubus corylifolius coll.)
Rubus dissimulans er fundet nær Tornæs Hoved på Horneland (32) (TRN 2002, conf. AFD) som det 1. fund i Fyns Amt af denne overvejende sydøstjyske småart.
Liggende Potentil (Potentilla anglica)
Langs et kørespor ved Lerbjerg i Svanninge Bakker (32) (TRN 2001, conf. AFD) – vel med forbindelse til ”Svanninge” hos Johan Lange i 1872.
*Guldjordbær (Waldsteinia ternata)
Nyt fund på Tommerup fyldplads (29) (BKS) som det 2. fund i Fyns Amt. Denne bunddækkende haveplante optræder naturaliseret i en skov ved Augustenborg på Als
(AFD/HN 2002).
Spidslappet Løvefod (Alchemilla acutiloba)
Flere steder i Pipstorn Skov (32) (TRN 2002). Godkendt i AFD, hvis bestemmer Peter Frost Olsen pr. 2002 også havde godkendt materiale af dette taxon fra Østfyn (31) og Langeland (34).
Ærteblomstfamilien (Fabaceae)
*Hvid Stenkløver (Medicago alba)
Ny for Bågø (28) i en nyetableret fælleskloakering (TRN). Til gengæld slipper man måske for at kalde lillebæltsøen for Lorteøen pga. de forpurrede planer om udvidelse af en svinefarm.
Jordbær-Kløver (Trifolium fragiferum)
I et artsrigt hestegræsset kær ved Arreskov Sø (32) med fx Høst-Rødtop, Fladtrykt Kogleaks og Strand-Svingel (HT) – vel identisk med et belagt fund fra Arreskov Slot i 1934. Den ene af 2 andre egentlige indlandslokaliteter for denne strandengsart i Fyns Amt er nu næsten ødelagt af forsøg på tilplantning samt en kombination af dræningsforsøg og oversvømmelse (!) – ”Langemose” SØ f. Ullerslev, hvor arten har været kendt tilbage til Svend Andersens belagte fund i 1929 frem til ihvertfald 1992 (HT). Derimod findes Jordbær-Kløver vel stadig i den ligesom Arreskov Sø-lavningen skalrige Lisbjerg Mose (29) (sidst HT & NKP 1998).
Spæd Kløver (Trifolium micranthum) (V)
Nyt fund af denne mere meget spinkle end meget sjældne rødlisteart i en græsset bræmme af strandengen Ø f. Sparretorn (28) (LC). Ikke set om efteråret på den sædvanlige myretue nær det nordøstlige vandhul på ”Thurø Rev” (32) – vel pga. den usædvanlige tørke, der helt havde drænet det pågældende vandhul for vand (HT).
Langklaset Vikke (Vicia tenuifolia)
Fhv. grande Stephensen har igen gennemført sin private Tour de Nordøstfyn (alle 30) i sin iver for at finde denne uskyldige, men ofte ganske majestætiske art: Nye fund med store bestande er der ved en grussti langs et gærde i Strandskov ved Ulriksholm og i et levende hegn ved Stengårds Stænge nær nedkørslen til Løkkegårdsvej ved Måle på Hindsholm. Hertil mindre bestande på dæmningen ved Snekkeled nær Munkebo og på ”Sognebakke” ved Drigstrup (flere bestande) foruden på Hindsholm på en vejskrænt over for Viby Mølle, ved Hverringevej på bakken lige inden Måle, i en vejkant ved Bogensøvej S f. Kristiansminde nær Dalby Bugt, i et levende hegn på bakken Espebjerg NØ f. Stubberup, på et dige og en vejskrænt i Nordskov samt på Hesselbjerg på Langø. Genfund er der på klinten ved Mølleskov og på overdrevet oven for Lilleklint på Langø (begge BKS) samt på Jøv ved Korshavn (30) (HT, der sløvt nok var pr. bil).
Skov-Vikke (Vicia sylvatica var. sylvatica)
Flot bestand i Vejstrup Ådal (31) på Skov-Elm, Ahorn og Ask med op til 2 m høje ex. (BKS & HT). Ligeledes et genfund i Ladby Skov (30) (BKS), hvorfra arten er belagt i 1953. Slovenien bød fx på en meget artsrig vejkantflora med fx Lådden Perikon og Skov-Vikke på en bjergværts fodtur fra en landsby i Kuk-massivet på grænsen til Italien (DBF/NF & PW).
*Hestebønne (Vicia faba)
Nyt fund i mixjord på Søndersø fyldplads (29) (BKS) ) – det 1. fund i Fyns Amt på et ruderat er fra Nyborg (31) i 1908. Indført, dyrket og forvildet savnes den fra Vestfyn (28), Nordøstfyn (30) og Ærø (33. ”Valsk Bønne” har en stor hvid krone med en mørk plet på vingerne samt en tyk dunet bælg. Den anvendes i Danmark som foderplante, men spises som grøntsag bl.a. i Sydeuropa.
Kær-Fladbælg (Lathyrus palustris)
Nyt fund af denne sjældne art med én måske 2 plante(r) i et græsset kær ved Storå nær Varbjerg i Ejby Kommune (28) med fx Smalbladet Kæruld, Tue-Star og Maj-Gøgeurt (PoR). På Vestfyn hidtil kun set i Åmosen ved Assens den 2. juli 1896 af professor Juel Lassen (belæg) og ved Aborg Strand N f. Assens (LC 1996; FA/HT 1998). Ikke kendt fra Sydfyn (32) og Ærø (33).
*Blå Stregbælg (Galega orientalis)
Vel allerede naturaliseret i en ferskeng i Planteheld-området ved Arreskov Sø (32) (FA/HT) – 1. gang i området forvildet fra en vildtager i 2001 (EE).
*Have-Bønne (Phaseolus vulgaris)
Ny for Fyns Amt med ét ex. på en jordbunke på ruderatet ved Vibesholmvej (31) (BKS & HT). I TBU-arkivet 6 lokaliteter fordelt på 4 distrikter med de 1. fund fra Sydhavnen i Århus samt Islands Brygge og Kongens Enghave i København (alle med belæg fra 1927). Bønne er en slægt med ca. 50 arter, hvor kølen og støvbladene næsten altid er snoede, indrullede eller krummede. Enkelte af arterne indeholder blåsyre i de modne frø, men dette nedbrydes ved kogning. Have-Bønne er en sydamerikansk art, der 1. gang blev bragt til Europa af de spanske conquistadorer.
Tusindbladfamilien (Halogaraceae)
Aks-Tusindblad (Myriophyllum spicatum)
Ny for Arreskov Sø (32) med fx en art af Vandstjerne (FA/KSH). Det er godt, at der ikke kun er alger i søen!
Vandspirfamilien (Hippuridaceae)
Hestehale (Hippuris vulgaris)
Ny for Bågø i Lillebælt (28) i et vandhul S f. Nymose (TRN).
Dafnefamilien (Thymelaeceae)
Pebertræ (Daphne mezereum)
2 nye tilsyneladende spontane, men meget små forekomster, begge i AFD-rude 4027: 2 frugtbærende ex. i kanten af en udtørret birkesump, nu med Hassel, i Kopmose ved Davinde samt ét frugtbærende ex. i skoven S f. skoven ved Sanderumgård (begge 30) (begge HT). Atter set i Karlsskov (28) i bøgeskov med underskov af Alm. Vedbend (DBF/LC). Endvidere fundet på en hidtil ukendt lokalitet i birkesumpen V f. den gennemgående landevej i Snarup Mose (32) incl. ét blomstrende ex. (LH 2001). I 2003 blev Pebertræ også set på engvejkanter i bjergområdet Logarska Dolina undervejs fra Maribor til Bled i Slovenien – under indtryk af blåbærruller og anden solid føde på den ikke uefne lokale bævertning – sammen med fx Stor Stjerneskærm og Læge-Baldrian (DBF/NF & PW, leg. HT). I Sverige, hvor Pebertræ ligeledes vides at være vildtvoksende, er ”Tibast” fx meget udbredt i det bynære naturreservat ved Uppsala (TRN). Danske forekomster af arten har været efterlyst i URT af et jysk forskerteam, men uden en beskrivelse af anvendelse (læs: uden redegørelse for, hvor materialet skal publiceres!).
Sølvbladfamilien (Elaeagnaceae)
*Alm. Sølvblad (Elaeagnus commutata)
Denne art, hvis blade er sølvskinnende på begge sider, er fundet selvsået på en kystskrænt ved Brostrand (28) (PoR). Busken har også etableret sig på Enebærodde (29) og Frankeklint på Langeland (34). I TBU-arkivet også kendt fra 6 distrikter Ø f. Storebælt foruden fra Løjt Kirkegård i Sønderjylland.
Vortemælkfamilien (Euphorbiaceae)
*Énårig Bingelurt (Mercurialis annua)
2 nye fund med en pæn bestand ved en hæk ved Gl. Vindingevej ud mod Dyrehavevej nær Nyborg (31) (BKS) og med ét ex. på Sellebjerg grusgrav ved Kirkeby (32) (BKS & HT) – dog kendt fra Svendborg fyldplads (32) i nærheden. I Slovenien har Énårig Bingelurt en udpræget submediterran udbredelse, men den findes fx også på en jordbunke ved Ljubljanas noget provinsielle jernbanestation i hjertet af det lille bjergland (HT). I 2003 også set flere steder på kanarieøen La Palma – fx i murværk ved kapellet Ermita Virgen del Pino ved den vestre start af den gamle handelsvej tværs over øens bjergryg. Arten optræder ofte bredsået i sydeuropæiske bybilleder, hvor round up-manden endnu ikke har været på spil – således kan man næppe skodde en cigaret i Rhodos By uden intetanende at svitse denne diskrete art. Mangler i Fyns Amt endnu på Vestfyn (28).
*Plettet Vortemælk (Euphorbia maculata)
Ny for Danmark på Københavns Hovedbanegård i 2003 (FS) – også dukket op i Skåne. Sikkert også ny for Fyns Amt på ”Munkebjerg Plads” i Odense (29) i en grusrabat på hjørnet af Munkebjergvej og Østerbæksvej (LOK 2001-2003) – bør dog godkendes af eksperter, idet der er flere lignende arter iflg. Finn Skovgaard. Denne spinkle énårige art med lilla pletter på bladene stammer fra Nordamerika, men optræder naturaliseret mange steder i Europa – u.a. in unserem südlichen Bruderland (hier in innerstädtischen Trittrasen mediterraner Herkunft, Raukenfluren und Pflasterritzen – de tyskere, de tyskere!), og i Storbritannien fx i England, det sydlige Wales og Jersey. I Slovenien har arten især bredt sig over jernbanenettet, hvilket meget tydeligt kan ses på et udbredelseskort – DBF mødte den i de historiske byer Ljubljana og Ptuj (begge HT & MTh) (i øvrigt med samme forbehold som det fynske fund).
*Amerikansk Olieplante (Ricinus communis)
Ny for Nord-/Midtfyn i kompost på Søndersø fyldplads (29) (BKS). I Fyns Amt hidtil kun kendt som fremspirede ex. fra strandene ved Bastemose og Illebølle på Langeland (34) – begge samlet af Henry Nielsen i 1984. I TBU-arkivet kendt fra 7 andre distrikter med det 1. fund på Wallensteins Skanse ved Århus i 1895 (belæg). ”Kristpalme” stammer fra tropisk Afrika – her er den et indtil 13 m højt træ, mens den i Middelhavslandene er en busk (dog set i græske vejgrøfter som op til 5 m høje træer med lårtyk stamme (HN)!) og i Norden en hurtigt voksende énårig urt, idet den ikke tåler frost. På La Palma i Atlanterhavet er ”Tártago” vidt udbredt i lavlandet, hvor store bestande fx kan ses ved Barlovento i vindsiden mod nordøst (HT). Amerikansk olie udvindes ved koldpresning af de afskallede, yderst giftige frø, der indeholder giftstoffet ricin – i 2003 var der således flere børn, der blev syge efter at have spist de delikat udseende frø, der var blevet kolporteret deres forældre pr. post. I den svenske tv-serie Fanny och Alexander bliver frøene også brugt som torturmiddel af den onde biskop. Amerikansk olie er et meget effektivt og skånsomt afføringsmiddel, som dog skal bruges med måde – og meget apropos kan frøene også bruges til smøreolie bl.a. i flymotorer og i sæbeindustrien. Af stængeltaverne fremstilles sejlvarer.
Storkenæbfamilien (Geraniaceae)
Stinkende Storkenæb (Geranium robertianum var. robertianum)
Ny for Enø i Lillestrand (30) (FH/HT). Hertil et genfund for Bågø (28) i en nåleplantage S f. Vestermose (TRN) – sidst set på lillebæltsøen før 2. verdenskrig.
Skærmplantefamilien (Apiaceae)
*Stor Stjerneskærm (Astrantia major)
Nyt fund på en østvendt skrænt overhældt med fyldjord på Årslev fyldplads (30) (BKS & HT) – i nærheden dog belagt fra S f. Rønninge (30) i 1966. Mangler endnu på Vestfyn (28). En udbredt art i Slovenien, hvor den er naturligt forekommende (DBF/NF & PW).
Strand-Mandstro (Eryngium maritimum)
1. fund på Gudme Kommunes kyst på stranden ved Klintholm (31) (PoR) – men måske vikingerne i sin tid så den/mærkede den, før der blev rodet grundigt op i landskabet? Nu er dens fremtid vel at indgå i en campingplads eller golfbane. 2 ex. på Tornen (30) med fx Læge-Hundetunge (BKS) – antyder vel dyrespredning (måske har frugterne hængt fast på en Hugorm?). Dog også set på Tornen i 1995 (HT). På Langø Hoved andetsteds i Fyns Hoved-området (30) er i 2003 optalt 142 ex. (BKS).
*Koriander (Coriandrum sativum)
Et nyt fund af denne fælt stinkende énårige urt er gjort på Søndersø fyldplads (29) (BKS). I distriktet er den sidst taget i Odense i 1911, mens det nyeste fynske fund i Fyns Amt er gjort i Strandby ved Hårby (28) i 1977 (ligeledes med belæg). Anton Andersen så den forvildet ved Kørup nær Nærå Strand (29) i 1904. Den er dog også set på en affaldsplads ved afdeling P på Odense Universitetshospital (29) i 2000 (BKS). Hertil på Kerteminde fyldplads (30) (BKS 2002). Koriander, der er hjemmehørende i Sydeuropa og Vestasien, dyrkes i Danmark som krydderurt. Frugterne indeholder en flygtig olie, der af Plinius (23-79) anbefales mod sygdom i testiklerne, fortrædelige brandbylder, smertende ører og væskende øjne, samt når kvindens mælk skal forøges – så Koriander kan da vist kaldes et universalmiddel. I Kina blev den brugt til at fremme fordøjelsen og som middel mod mæslinger (6. årh.), men anvendelsen som lægeplante går dog 7000 år tilbage i tiden til sumererne, der nævner den på lertavler prentet med kileskrift. I dag udvinder man æterisk olie af de tægelugtende frø, idet ”koris” betyder væggelus. Ikke fundet som forvildet på Østfyn (31) og Langeland (34).
Smalbladet Hareøre (Bupleurum tenuissimum)
Nyfundet i stor mængde på en sydvendt skrænt på en græsset strandeng ved Bønnelandshuse på Horneland (32) som meget små ex. med Strand-Firling, Liden Fugleklo, Fliget Vejbred og Kugle-Museurt (TRN). Den velkendte bestand på Monnet på Tåsinge (32) havde et fint år med flotte fuldvoksne planter mange steder – her var de virkelig til at få øje på og stod ikke bare som dværgplanter og puttede sig på nordsiden af tuerne (PHt). Derimod ”svedet af” på ”Thurø Rev” (32) – ihvertfald ikke set 30. september (HT).
Vild Selleri (Apium graveolens) (X)
Synes at have bredt sig på den græssede strandeng i Klisenor (34) – de fleste dog nok som vegeterende ex. (bør registreres senere end den 3. juni) (FA/HT). En flok vildheste af racen Exmoor er ansat som naturplejere og turistmagneter i dette store strandengsområde lige N f. den nu fhv. færgeby Bagenkop. Med færgens kapitulation kommer der sikkert ikke så mange tyske turister til Klisenor!
Krybende Sumpskærm (Apium repens) (E)
Trods højsommerens meget lave vandstand forgæves eftersøgt på Midskov-halvøen (30) – i øvrigt ligesom sin knap så sjældne fætter Svømmende Sumpskærm (FA/HT). I 2004 vil arten blive eftersøgt af et hold svenske botanikere (FS).
Bredbladet Mærke (Sium latifolium)
I kanten af en lille tørvegrav i en eng V f. Kinderballegård (34) tilbydes Per Hartvig, lederen af Atlas Flora Danica, et kursus i at kende forskel på Bredbladet Mærke og Sideskærm (Smalbladet Mærke) af vor mand på Langeland, idet de 2 arter her vokser side om side med fx Vinget Perikon og Blågrå Siv (TB). Måske er det nogle køvenhavnere, der har problemer med artsbestemmelsen af mærkerne (de har jo lidt længere ud til naturen)? Usædvanligt store ex. er set i en pilesump i den sydlige del af Serup Mose ved Søndersø (29) (FA/HT). AFD efterlyser dog især fund fra Vestfyn, hvor den fx kendes fra Storå’s dal (28) (FA/JP 1993) og fra et vandhul NNV for Ore Skovmølle (28) (PoR), samt Jylland!
Eng-Klaseskærm (Oenanthe lachenalii)
Genfund på vestsiden af Pavebæk ved Varbjerg i Nr. Åby Kommune (28) (PoR) – sidst 1997 (FA/HT) og kendt fra området siden ca. 1870. Bestanden er pt. artens nordligste forekomst i Fyns Amt. Endnu, om end fåtalligt, i den lille strandsump N f. Stejlebjerg S f. Tryggelev Nor (34) (HN & TB). Ligeledes på det sydvestlige Langeland genfundet i mængde ved det lille nor V f. Sandsbjerg (34), men ikke lidt sydligere ved Hellenor (34) (begge TB) samt genfundet i den nu atter græssede strandeng ved Klisenor N f. Bagenkop (34) (FA/HT).
*Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum pubescens)
Alt for mange bjørnekløer er der i ”Vintermosen” i Rydså’s dal V f. Højstrup (29) (DN/HW, KS & MA) – græsning bør omgående genindføres i mosen.
Den ubehagelige art dominerer også kystskrænten mellem ”Andkær Strand” og Strandhave NV f. Nordenhuse (31) (BKS). Endnu kun ét ex. på nordhældet af Globanke NV f. Ringe i Otterup Kommune (FA/HT), hvor det stedlige kalkkær har været forsøgt opdyrket. En ferskeng med gøgeurter S f. Krogsbølle (29) er truet af Kæmpe-Bjørneklo (FA/HT), der dog normalt bekæmpes 2-3 gange årligt iflg. lodsejeren. V f. Krogsbølle, stadig i Otterup Kommune (29), har den bemægtiget sig bredderne af et nygravet vandhul i en opfyldt ådal (FA/HT), uhauha: Haven ved det nyopførte parcelhus var åbenbart for lille.