Kongens Have bliver fredet og Odense Teater får ikke held til at inddrage en stor del af haven til en monstrøs tilbygning til skuespilhuset.
Det er et stort flertal i Naturklagenævnet, syv ud af otte medlemmer, der er gået ind for en fredning af Kongens Have.
Der er grund til at ønske tillykke med afgørelsen, der i sidste øjeblik har hindret endnu en planlægningsmæssig skandale i Odense, men det har da også holdt hårdt at nå til denne løsning.
Først da Danmarks Naturfredningsforening gik ind i sagen og rejste fredningssag for haven, fik de hovedløse planer om at ødelægge den smukke have stukket en kæp i hjulet.
Selvom der var mange politikere, der støttede planerne og selvom bagmændene havde gjort, hvad de kunne for at camouflere de gener, der ville være resultatet af et byggeri af denne beskaffenhed, valgte Naturklagenævnet heldigvis at se på havens historiske, kulturelle og miljømæssige kvaliteter, og kunne, i modsætning til de tidligere fredningsinstanser, se længere end til fordelene ved en sanktion af en kortsigtet besparelse hos teatret.
Det har krævet mod og mandshjerte hos mange af modstanderne at kæmpe mod udbygningsplanerne; deres motiver er blevet beklikket og latterliggjort både i Fyens Stiftstidendes kommentarer vedrørende dækningen af sagen og på offentlige møder, og ikke så få offentligt ansatte er gået imod de politiske ønsker om at omkalfatre på haven; ingenlunde nogen ufarlig position at indtage i en tid, da kvalificeret kritik og professionalisme bliver miskrediteret som smagsdommeri.
Taberne raser naturligvis og betegner afgørelsen som københavneri og naturfredningsforeningen som en samling romantiske idioter; det er de også, og Gud ske lov for det, ellers havde Kongens Have været ødelagt i al fremtid.
Bent Søby Madsen