2003#3: Floristiske fund fra Fyn 2002 del 3

Ved DBF Fynskredsen (Henrik Tranberg (ansv. red.), Toni Reese Næsborg, Poul Rafner, Per Rasmussen og Bo K. Stephensen)

3. del: Ensianfamilien til Kurvblomstfamilien
(samkronede tokimbladede)

Ensianfamilien (Gentianaceae)
Eng-Ensian (Gentianella uliginosa) (V (A) (EU: V))
Første gang set blomstrende på Langeland (DBF/HT & TB) – i hundredetal i Henninge Nor (34), hvor den første gang blev set i 1997 (HT). I 2002 i øvrigt kun meldt fra Urup Dam (30) (FA/HT & JÅK) og Gråsten Nor (33) (KN). I Stokkeby Nor (33) er et areal mod NØ, der indtil 1980’erne blandt mange andre interessante arter husede denne verdensrødlistede art (KT), blevet tilsået med græs og kløver – og er nu helt ødelagt som botanisk lokalitet (HT). Se også under nedenstående art.
Liden Tusindgylden (Centaurium pulchellum)
Optræder som en af pionérarterne ved gravning af nye kystnære vandhuller – fx flere steder i Stokkeby Nor på Ærø (33) (FA/HT). Her findes samtidig en enorm bestand af Grøn Frø, og også for botanikere er det OK med nye vandhuller (måske dog mest, hvor der også tidligere i det mindste var en terrænlavning!) – men vandhullerne må ikke være en slags kompenserende undskyldning for at ødelægge eksisterende (og endog ofte lovbeskyttet) natur. Bevar først og fremmest de resterende naturperler!

Natskyggefamilien (Solanaceae)
*Kantbæger (Nicandra physalodes)
Lille bestand i brakmark i den østlige del af Tarup-Davinde grusgrave (30) (DBF/HT & PeR) – vel spredt hertil fra den nærliggende Årslev fyldplads? Den fhv. landskendte ruderatbotaniker Bo K. Stephensen har senere besøgt denne brakmark, som lidet flatterende blev tituleret ”en røvsyg brakmark”, skønt der ved dette besøg også blev set Pigæble (DBF/BKS & HT). Nu er Stephensen en forvænt herre, men Kantbæger og Pigæble er ganske vist efterhånden udbredte på ruderater i Fyns Amt via fritidsfolkets fuglehold.
*Bulmeurt (Hyoscyamus niger)
Nye fund som landsbyplante i Strærup (28) (BKS), som ruderatplante med ét ex. på fyldpladsen ved motorvejen V f. Spedsbjerg (29) (HT) og som udpræget meteorplante ved Nygård nær Lohals (34) – vel fremkommet i forbindelse med anlæg af et vildthegn mellem en jordvej og en nytilplantet, braklagt ager (HN). Denne meget giftige gamle lægeplante optræder stadig som levende fortidsminde på Slotsbanke ved Hindsgavl (28) (AmM & TRM).
*Flerårig Ananaskirsebær (Physalis peruviana)
Nyt fund på Hindsholm på en affaldsplads ved bådepladsen ved Tuesgyden nær Dalby Bugt (30) (BKS). I den jyske provins nye fund på Herning fyldplads (HT) foruden på Esbjerg og Grindsted lossepladser (begge BKS & HT). Genfund: Vejlby fyldplads (28) (BKS & HT), som vi sidst kaldte for Vejlby losseplads. Ikke meldt fra de fynske sydhavsøer (33, 34), hvis botanikere skyr fyldpladser.
*Énårig Ananaskirsebær (Physalis ixocarpa)
Ny for Fyn på Kerteminde (30) og Svendborg (32) fyldpladser (begge BKS). Bladene er ikke hjerteformede ved basis som hos Flerårig Ananaskirsebær, der endvidere er en tæt håret plante (Énårig Ananaskirsebær er næsten glat). Spredt forvildet i England og Wales – oftest som forurening i forbindelse med uldimport fra Nord- og Sydamerika.
*Bøffelburre (Solanum cornutum)
Nyt fund på Svendborg fyldplads (32) (BKS). Tænkt og set af ruderatindianeren. Der er dog 3 belagte fund fra Svendborg (alle 32) (1901, 1902 og 1910) foruden et belagt fund fra en roemark ved Svendborg (32) i 1893. AFD’s navn bruges her, men det anses af Stace for at være ukorrekt – Clive bruger derfor Solanum rostratum, som tidligere også blev anvendt i Danmark. Så lad os bruge det gennemgående navn Bøffelburre! Ikke meldt fra de fynske sydhavsøer (33, 34).
*Centralamerikansk Pigæble (Datura innoxia)
Nye fund på Svendborg fyldplads (32) (BKS) samt vestpå med udsigt til vindmøller i en hørm af fisk på Esbjerg losseplads (BKS & HT). Savnes som forvildet i Fyns Amt endnu fra Østfyn (31) (se fejlen under Perlekurv), Ærø (33) og Langeland (34). Men denne hårede art med nikkende frugter med tynde torne er dog mere udbredt som haveplante end Alm. Pigæble (Datura stramonium), hvorfor flere fund er i vente.

Rubladfamilien (Boraginaceae)
Læge-Stenfrø (Lithospermum officinale)
Én plante som nyt fund i det tættere og tættere krat på Elmebjerg i Bo Bakker (28) (HT).
*Ager-Stenfrø (Lithospermum arvense)
Nye fund af dette taxon, der nu kommer til at hedde Buglossoides arvensis: Ét blomstrende ex. i en sprøjtet kant af en solbærager op til en vejkant ved Lysemose NV f. Nordenhuse med fx Liden Vortemælk og flere ex. lidt mod SØ i en vejkant op til et levende hegn V f. Strandskovgård (begge 31) (begge HT) samt i en grøft langs Præstegårdsgyden i Horne (32) (TRN). Endvidere i en kartoffelager på Bågø (28) (TRN). I Erik Wessbergs Ø-flora nr. 40 om Bågø angives den som hist og her på øen af Hans Øllgaard i 1987 foruden en konkret angivelse fra et dige V f. Sønderklint (28) (EW 1989/1992).
*Purpur-Slangehoved (Echium plantagineum)
Én klynge med hvide blomster på en fyldplads ved Vibesholmsvej mellem Ullerslev og Avnslev (31) som ny for Østfyn (HT). Ikke meldt fra Vestfyn (28) og de fynske sydhavsøer (33, 34). Udbredt på De Kanariske Øer – på La Palma fx i vejkanter i landsbyen Valencia oven for Centro de Visitantes de la Caldera de Taburiente (HT).
*Ru Kulsukker (Symphytum asperum)
Ny for Vestfyn (28) i kanten af en braklagt ager nær alléen lidt S f. Erholm Gods (BKS) og dermed kendt fra alle TBU-distrikter i Fyns Amt. Genfund på et stendige ved Hverringevej mellem Kerteminde og Ravnebjerg Skov (30) (BKS – også tidligere set her af denne berygtede botaniker, men ikke tidligere meldt fra Nordøstfyn).
*Kaukasisk Kulsukker (Symphytum caucasicum)
Nyt fund i den fhv. grusgrav ved Sdr. Nærå renseanlæg (30) (BKS). Denne tidligtblomstrende art er i Fyns Amt endnu ikke meldt som forvildet på Vestfyn (28), Nord-/Midtfyn (29), Østfyn (31) og Ærø (33).
Skov-Forglemmigej (Myosotis sylvatica)
Incl. hvidblomstrede ex. på en sydvendt vejskrænt N f. Hesbjerg Skov (29) (HT) og på Tommerup fyldplads (29) (BKS & HT). Indberetning af farvevarieteter sker med forbillede i Thor Hestnes’ indsamling af slige data. Hestnes var DBF Fynskredsens første formand, men er nu emigreret til Japan.
*River (Asperugo procumbens)
Denne oprindeligt sydøsteuropæiske arkæofyt er nyfundet ved Lodshuse fiskerleje på Hindsholm (30) (BKS) og i indkørselen til finderens domicil i Katterød (32) (AJ 2001). Hertil et genfund ved Bogensø på Hindsholm (30) ved foden af skrænten med Ager-Kohvede sammen med fx ”Strand-Gulerod” (NF).
*Småblomstret Gulurt (Amsinckia micrantha)
Ét ex. i kanten af en markvej ved Tommerup (29) – siden fundet er der dog etableret en P-plads på stedet (FT). Det er føje år siden, at denne art er set på Fyn: Der er belæg i Dansk Herbarium fra 2 steder i Odense (29) i 1903 og fra Svendborg (32) i 1902 og 1903. Afgrænsningen mod den nærtstående Hønse-Gulurt (Amsinckia lycopsoides) bør granskes ved en gennemgang af herbariematerialet. Småblomstret Gulurt er udbredt i agerkanter i de vestjyske AFD-ruder 1135 og 1136 omkring resterne af Filsø (HT).
*Femtunge (Pentaglottis sempervirens)
Nyt fund på den fhv. jernbane ved Lindenborgvej i Hjulby Sø-området (31) (BKS). Dyrker man ikke denne ganske kønne art under sydfynske himmelstrøg? I Fyns Amt i hvert fald endnu ikke meldt som forvildet fra Sydfyn (32), Ærø (33) og Langeland (34).
*Læge-Hundetunge (Cynoglossum officinale)
Sjælden i det fynske indland, hvor der er et nyt fund på en tomt i Verninge (29) (FT). Hertil et genfund på en artsrig jordvold i østkanten af Tarup-Davinde grusgrave (30) (DBF/HT & PeR) – salig Rostrup havde den i nærheden ved Sønder Nærå (30). I forbindelse med 2 andre nye fund nærmer vi os kysten: På en braklagt ager over for Smuttebjerg på Hindsholm (30) med fx Stribet Kløver, Mark-Bynke (i mængde) og Kugle-Museurt samt én Stor Perlemorssommerfugl (BKS) foruden ét ex. på en åben sydvestvendt skrænt i en gammel grusgrav Ø f. Føjse Høje ved Aunslev (31) (HT). Langs kysterne i Fyns Amt er denne gamle lægeplante derimod udbredt. Alkaloidet cynoglossin har hostedæmpende virkning.

Jernurtfamilien (Verbenaceae)
*Læge-Jernurt (Verbena officinalis)
Nye fund på Odense Nord losseplads og på remisepladsen i Odense (begge 29) (begge BKS) samt på en kompostbunke på fyldpladsen ved Glisholm i udkanten af Odense (29) (BKS & HT). 1. gang taget i Odense (29) i 1943 (belæg). Denne gamle lægeplante har fået en renæssance som en populær haveplante. På Ærø (33) var den o. 1860 iflg. den københavnske læge L.A.C. Ottesen (formentlig født i Bregninge som søn af pastor L. Ottesen) hyppig i landsbyerne, men om det her drejer sig om forvildede planter, melder historien intet om. Fra Ottesens herbarium eksisterer imidlertid stadig et belæg af Læge-Jernurt i Dansk Herbarium.

Læbeblomstfamilien (Lamiaceae)
*Kransburre (Marrubium vulgare)
På en åben græsklædt plads under et gammelt egetræ i Simonsskov på Wedellsborg-halvøen (28) – der var også Fiksér-Nellike, Læge-Hundetunde, Kransbørste og Matrem, men umiddelbart lignede det ikke en affaldsplads (TRN). I Simonsskov ses i øvrigt mest fuldstændigt bunddække af Rams-Løg (TRN) – som også omtalt fra den samme skov af Carsten Olsen i Botanisk Tidsskrift 44 i 1938 (”Undersøgelser over Bundfloraen i danske Egeskove og Egekrat”). Fra Vestfyn (begge 28) foreligger hidtil kun gamle angivelser af Kransburre fra Holse (Anton Andersen, 1907) og Brydegård (Svend Andersen, 1914). Seneste fund i Fyns Amt synes gjort af købmand Eilstrup i Odense (29) i 1923, så det er nogle generationer siden. Aldrig meldt fra Østfyn (31). Kransburre var allerede i oldtiden lægeplante – Celsus brugte o. år 100 et udtræk af den til at lægge på bylder og, blandet med honning, indvortes mod tuberkulose. Man ser den anbefalet til samme brug i en dansk farmakologi fra 1862. Indholdsstofferne er ud over garvesyre og en flygtig olie (aromatisk duft) bitterstoffet marrubin. Slægten Marrubium omfatter ca. 30 arter, hvoraf Marrubium frivaldskyanum blev set i Rhodope-bjergene i Bulgarien på DBF’s årlige sommerudflugt. Alm. Kransburre er udbredt i hele Bulgarien.
*Alm. Hjertespand (Leonurus cardiaca)
Nye fund: Som landsbyplante i Strærup samt i levende hegn ved Sandhavegyden i Brunshuse-området og over for Ortevej 8 i Skydebjerg (alle 28) samt ved et levende hegn omkring sportspladsen i Birkende (30) (alle BKS). Endvidere på et dige ved Kærum Kirke (28) (LC) samt på et stengærde ved Duereds Vænge og på en strandeng ud for Lyø Sand (begge 32) (begge TRN). Genfund er der fx i en gammel askestævningsskov i Bo Bakker (28) med meget Stikkelsbær og lidt Benved (HT) (her tidligere set af EW), med ca. 20 ex., hvoraf ca. halvdelen blomstrende, ved en forladt gård nær Søbjerg på Hindsholm (30) (HT) og på en artsrig jordvold i østkanten af Tarup-Davinde grusgrave (30) (DBF/HT & PeR). Ikke set i vejkanten ved Nybygdgårde (32) trods idel eftersøgning (HT). En angivelse fra Brydegård (28) i 1914 af Sv. Andersen kan være identisk med Brunshuse-området.
*Rød Tandbæger (Ballota nigra ssp. nigra)
Hvidblomstrede ex. på Bågø incl. på et stendige ved Bågø Kirke (28) (TRN) – men ikke den hvidblomstrede underart Hvid Tandbæger (ssp. foetida), der aldrig er fundet i Fyns Amt. Iflg. Bernt Løjtnant er der mange eksempler på dobbeltgængere blandt lægeplanter, hvor den forkerte art har været anvendt – i dette tilfælde er det Hvid Tandbæger, der reelt er lægeplanten! Begge underarter (der er forbundet ved mellemformer!) har oftest blegviolet krone, men Hvid Tandbæger har kortere bægre end Rød Tandbæger (se Dansk Feltflora eller Den Store Nordiske Flora). Rød Tandbæger er angivet fra 14 af 127 undersøgte kirkediger i Fyns Amt (DN).
*Blå Salvie (Salvia patens)
Antalig ny som forvildet i Fyns Amt (og Danmark?) på fyldpladsen ved motorvejen V f. Spedsbjerg (29) (BKS & HT). En 75 cm høj sommerplante, der anvendes i staudebedet med 8-12 planter pr. m2. Den trives i en porøs muldjord og bedst i fuld sol. Om den så frøformerer sig fra fyldpladsen, er en anden sag.
Voldtimian (Acinos arvensis)
Nyt fund med ét blomstrende ex. på en vold efter råstofgravning i den nordlige del af Tarup-Davinde grusgrave (ved Udlodsgyden) (30) (HT) – her også en stor bestand af Bredbladet Timian (PeR på tur med grusgravsfolket). Voldtimian savnes stadig fra Ærø (33).

Maskeblomstfamilien (Scrophulariaceae)
*Bleg Kongelys (Verbascum lychnitis)
Kurz und bündig: Ny for Nordøstfyn (30) på Munkebo fyldplads (BKS). Det er ikke så godt, at Verbascum-eksperten Arne Strid er vendt tilbage til Sverige (Göteborgs Botaniske Have).
Vand-Brunrod (Scrophularia umbrosa)
Nu også som ruderatplante: Ét struttende ex. i en jordholdig kompostbunke på fyldpladsen ved Glisholm i den sydlige udkant af Odense (29) – muligvis indslæbt med jord fra en havedam (BKS). Nye fund på mere naturprægede lokaliteter et par steder i lysåben rørsump (i hegns- og stikanter) i Eskør Inddæmning ved Tybrind (28) (HT), ved Holmebæk SV f. Hestehavegård i Ryslinge Kommune (31) med fx Vand-Klaseskærm (PoR), ved et lille vandløb i Duereds Vænge på Horneland (32) (TRN) og med under 10 ex. i sydvestkanten af Stokkeby Nor på Ærø (33) (HT). Arten synes i Fyns Amt især udbredt omkring Odense (dele af 29, 30), på det sydlige Fyn (dele af 28, 31, 32) og på Ærø (33).
*Marokkansk Torskemund (Linaria maroccana)
Ny for Sydfyn på Svendborg fyldplads (32) (BKS) og for Langeland på toppen af en jordbunke på Voster fyldplads i Sydlangeland Kommune (34) (HT). Endnu ikke meldt som forvildet fra Vestfyn (28), Østfyn (31) og Ærø (33).
Lancetbladet Ærenpris (Veronica anagallis-aquatica)
På de 2 øer i ”Nordsøen” foruden nær lokummet på bredden af samme sø i Tarup-Davinde grusgrave (30) (HT). I en branddam ved Østerballe vandværk nær Hasmark (29) som undervandsplante (FA/MN 1999) – hertil i 6 rørsumpe ved småsøer i Fyns Amt (alle FA/AFo & MN 1999-2000). Endvidere et nyt fund i Henninge Nor (34) (TB 2001) – arten er temmelig sjælden på Langeland.
Glat Smalbladet Ærenpris (Veronica scutellata var. scutellata)
Nye fund som talrig ved et vandhul under græslandsskrænten ved Langager på Helnæs (28) (DBF/LC & TRN), fåtallig ved et vandhul ved Hesbjerg Gods (29) med fx Billebo-Klaseskærm (HT), talrig i et artsrigt kær ved Søby Sø over for det åbne fængsel (30) (FA/HT) og fåtallig i et kær lige S f. ved Gislev (V f. Mosevej) (31) (FA/HT). Arten har en bred økologisk spændvidde og er måske hyppigst i Vestjylland – i 2002 fx en lille bestand i et lavtvoksende næringsfattigt kær V f. Blåbjerg Plantage (HT).
*Amerikansk Ærenpris (Veronica peregrina)
Ny for Nord-/Midtfyn med ét ex. 7. maj ved gartneriet Rosborgs afdeling på Bindekildevej (29) (BKS). Sikkert en art under udbredelse, og den findes sikkert ved flere gartnerier. Zombiegartneren genså den da også 2 uger senere ved en affaldscontainer ved Rosborgs hovedafdeling på Brændekildevej (29) (BKS).
I øvrigt p.t. kun kendt fra Sydfyn (32) (BKS 1999).
Kort Øjentrøst (Euphrasia nemorosa)
Genfund af dette ganske sjældne taxon i en stikant på ”Bogensø Strand” på Hindsholm (30) (HT, NF & SGC) – også noteret her af den kendte fynske botaniker Per Stidsen for Fyns Amt i 1984.
Kirtel-Øjentrøst (Euphrasia brevipila)
På Flyvesandet er denne art fundet i den østligste del af det åbne område (29) (HT). I Fyns Amt p.t. i øvrigt kun kendt fra Enebærodde (29), hvor den er udbredt (FD/HT & PoR; PHP). Savnes fra Ærø (33).
Skælrod (Lathraea squamaria) (X)
Nye fund i Hornskov og Præsteskov i Bogense Kommune (begge 29) samt ved Kongshøj Å i skoven ved Bredemiste i Ørbæk Kommune og langs bækken mellem Nyhave og Præsteskov i Ryslinge Kommune (begge 31) (alle PoR). Også et nyere fund fra Gestelev Lunde ved Ringe (32) – her som vanligt snyltende på Hassel (FA/JÅK 2001). Savnes “selvfølgelig” fra Ærø (33) – hvad bliver det til med inventeringen af de små partier med stævningsskov langs Vodrup Bæk om foråret?

Gyvelkvælerfamilien (Orobanchaceae)
Tidsel-Gyvelkvæler (Orobanche reticulata) (E)
Her fik den siddende regerings spareiver omgående konsekvenser: Et plejeprojekt på artens eneste aktuelle danske lokalitet i Torup Krat (30) i samarbejde mellem DBF, Fyns Statsskovdistrikt og lodsejerne måtte indstilles pga. nedskæringer. Dermed vil artens rødlistestatus nok for alvor skifte fra ”akut truet” til ”forsvundet”. Sidst set med få ex. i 1996 (HT & PeR).
*Vedbend-Gyvelkvæler (Orobanche hederae)
167 ex. (standere) snyltende på ”Irsk Vedbend” bag statuen ved Sct. Knuds kloster (29) (HT). 20 blomstrende ex. i et bed tilgroet med Vedbend ved Nordvej 100 m SV f. Ladegården på Thurø (32). Arten har her blomstret 3 gange i alt – 1. gang i 1993 og 2. gang i 1998 (alle PHt).
Stor Gyvelkvæler (Orobanche elatior) (R)
Ligesom i 2001 2 blomstrende ex. snyltende på Stor Knopurt ved Klintholm (31) (PoR). Eneste kendte aktuelle bestand i Fyns Amt af denne art, der er rødlistet sjælden.

Blærerodfamilien (Lentibulariaceae)
Alm. Blærerod (Utricularia vulgaris)
Nyt fund i et vandhul N f. Kohave ved Fjellerup (31) (PoR). I 4 af 110 inventerede småsøer i Fyns Amt (alle FA/AFo & MN 1999-2000). Næsten alle andre rankegrødearter er i tilbagegang pga. forurening af vandhuller – men Alm. Blærerod synes at kunne klare en del næringsberigelse. Denne kødædende art savnes i Fyns Amt dog fra Ærø (33). Rettelse: Et enkelt sted i en tørvegrav mod vest (ikke i de centrale tørvegrave) i det tilgroede moseområde S f. Bårdesø (29) (AFD/HN 2001).

Klokkefamilien (Campanulaceae)
Nælde-Klokke (Campanula trachelium)
Hvidblomstrede ex. i en skovkant nær Hækkebøllevej 15 ved Hækkebølle NV f. Årup og i en vejkant ved Havrebjerggyden i Orte-området (begge 28) (begge BKS).

Krapfamilien (Rubiaceae)
*Blåstjerne (Sherardia arvensis)
Hvidblomstrede ex. i Rågelund fhv. råstofgrav ved Åsum (30) (BKS). Kronbladenes farve er i Dansk Fejlflora anført som blå, mens der mere korrekt står lyslilla i Den Store Nordiske Flora. Sv. Andersen er i NF’s arkiv citeret for i 1945 at have set f. hirsuta på Fænø og ved Teglgaardshuse (begge 28) – men er den nydelige art ikke altid mere eller mindre håret (smlg. tegningen i Den Store Nordiske Flora)?

Gedebladfamilien (Caprifoliaceae)
*Sommer-Hyld (Sambucus ebulus)
Nyt fund og i realiteten ny for Fyn på Odense gl. losseplads på Stige Ø (29) (BKS & HT) – åbenbart dyrkes denne flerårige urt atter i haver? Et par smukke ex. kan ses i Klosterhaven i Odense (29) (HT). Denne fra Sydeuropa indførte art anses for at være meget sjælden og aftagende i Danmark. Løjtnant & Worsøe (1977) angiver den som fundet i 20 danske distrikter, især på Øerne nær gammel bebyggelse og i skove. Den er ikke naturaliseret, men formerer sig vegetativt og danner mangeårige småbevoksninger, hvor den lades i fred. Fra Fyns Amt tilsyneladende kun en gammel angivelse fra Ærø (33) af Bende Bendesen hos M.T. Lange (1860).

Baldrianfamilien (Valerianaceae)
Hyldebladet Baldrian (Valeriana sambucifolia ssp. sambucifolia)
På en skrænt ved mølledammen ved Kaleko Mølle (32) (TRN 2001). Iflg. AFD’s ekspert Anfred Pedersen det 4. fund på Fyn. De andre 3 lokaliteter er en askesump ved Flenstofte nær Hårby (28) (HT 1995), en rørsump ved en sø i ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (HT 1994) og kanten af en bæk i skoven Skrams Vænge SV f. Mullerup (31) (PoR 2000).
*Rød Sporebaldrian (Centranthus ruber)
Ny som forvildet på Sydfyn i Sellebjerg grusgrav ved Kirkeby (32) (TRN 2001). Nyt fund i jordbunker på Årslev fyldplads (30) (HT). I Storbritannien er denne mediterrane art lokalt almindelig som naturaliseret på fx mure. I Fyns Amt ikke meldt som forvildet fra Vestfyn (28), Nord-/Midtfyn (29) og Langeland (34).

Kartebollefamilien (Dipsacaceae)
Håret Kartebolle (Dipsacus pilosus) (R)
Nu også som ruderatplante: Ét ex. på Vissenbjerg Kommunes jorddepot (29) (BKS).
Under mere oprindelige former også et nyt fund af denne sjældne art i løvskoven på sydbredden af Vejstrup Å (32) (PoR) – over for den kendte bestand på nordbredden (31). Eller som formuleret i Fyns Amts Avis, 8. juni 2002: ”… kun en blind kan gå i Vejstrup Ådal uden langs stien fra Vejstrup til Brohave at finde håret Kartebolle eller både bredbladet og nældebladet Klokke”, således Bo Knudsen, taxachauffør og botaniker fra Svendborg – en meget optimystisk mand mht. til bedømmelsen af den danske befolknings generelle botaniske vid!
*Pindsvin-Kartebolle (Dipsacus strigosus)
Ny for Nord-/Midtfyn ved remisepladsen i Odense (29) (BKS) og dermed kendt som forvildet fra alle distrikter i Fyns Amt. Endvidere et nyt fund ved en grussti få meter fra Bogensøgårds store naturgrund på Hindsholm (30).
*Fligbladet Kartebolle (Dipsacus laciniatus)
Atter set – med 2-3 vegeterende ex. og store standere – i Kertemindes nordlige udkant (30) af et par travle sjællandske botanikere under telefonisk vejledning af grande Stephensen (NF & nn).

Kurvblomstfamilien (Asteraceae)
*Blåkvast (Ageratum houstonianum)
Ny for Nord-/Midtfyn på Tommerup fyldplads (29) (BKS), lig med det 2. fund af denne prydplante fra Mexico som forvildet i Fyns Amt.
*Bynke-Ambrosie (Ambrosia artemisiifolia)
Ét meget flot ex. på ca. 1m3 på fyldpladsen ved motorvejen V f. Spedsbjerg (29) (HT). Også nye fund på Odense Nord losseplads (29), på Hindsholmvej mellem nr. 193 og 213 (30) samt i en have ved Søgårdsvej i Ringe (31) (alle BKS). I stor mængde langs et stengærde i Diernæs (32) – for en gangs skyld kan det ikke være via fuglefrø (TRN 2001). Andre nye lokaliteter fra de senere år er en vejkant ved Stenløsevej nær Dalum Landbrugsskole i Odense (29) (BKS 2000), Svanninge komposteringsplads (32) (BKS & HT 2000, 2001 & 2002) og Lejbølle fyldplads (34) (BKS & HT 2000). Også i Norge indslæbt med fuglefrø – især solsikkefrø. Her når den imidlertid kun sjældent at blomstre, og den har aldrig nået frøspredningsstadiet (”Ambrosia, gudenæring eller farlig ugress?” af Per M. Jørgensen i Blyttia 2002:3).
*Skræppe-Brodfrø (Xanthium strumarium)
Forvildet via forurenede fuglefrø til en vejkant nær en voliere ved et hus i Allerup (30) (BKS & HT). Endvidere nye fund på Tommerup (29) og Svendborg (32) fyldpladser (begge BKS). Ikke meldt fra Østfyn (31) og Ærø (33).
*Nigerfrø (Guizotia abyssinica)
Atter set på Årslev fyldplads (30) (BKS & HT) og et nyt fund på Klintholm kulturlosseplads (31) med fx Kolbehirse (BKS 2001). Fra det jyske nye fund fra 2002 under 2 fynske ruderattossers tur til Esbjerg og Grindsted lossepladser (BKS & HT) hhv. fra 2001 på Fredericia losseplads (BKS & HT 2001) og Åbenrå storlosseplads (HT 2001), så denne arts spredning foregår ikke udelukkende under fynske himmelstrøg. Denne tiltagende fuglefrøplante fra det østlige Afrika, der 1. gang blev noteret som indslæbt til Danmark i 1927, savnes i Fyns Amt kun fra Ærø (33) – prøv fyldpladsen ved Husemarksvej!
*Oktobermargerit (Leucanthemella serotina)
Denne sentblomstrende sydøsteuropæiske art er ny for Nordøstfyn på Munkebo fyldplads (30) (BKS). En velkendt, tilsyneladende stedfast bestand ses nær skovbrynet ved Prinsevej Ø f. Hagenskov (28) (BKS 1999; HT div.).
Hvid Hestehov (Petasites alba)
Nyt fund i Kirkemose i Bogense Kommune (29) (PoR). Ikke meldt fra de fynske sydhavsøer (33, 34).
Kær-Fnokurt (Cineraria palustris ssp. congesta) X (A)
Genfund med ca. 25 ex., hvoraf 5 blomstrende, i Agermose ved Tybrind (28) (FA/HT). Sidst set her i 1981 (FA/LM & NHN). Også set i Bispeeng ved Odense (29) i år (HT; PSø), men denne lokalitet er nu ikkun truet af et betragteligt vejanlæg, men også af et tilsyneladende græsningsophør. Igen talrig (flere i 2002 end i 2001) i en lille mose ved Ejby gl. teglværk (29) (JB).
Eng-Brandbæger (Senecio jacobaea)
Mægtige ex. med adskillige blomstrende skud op til 1_ meters højde nær en dynge skaller af Blåmusling på en lille fyldplads ved Neverkær (28) (BKS & HT).
Smalfliget Brandbæger (Senecio erucifolius) (V)
Denne sårbare art findes stadig med en bestand på kystskrænten ved Lunden i den sydøstligste del af Langeland (34) – ca. 15 ex. set et sted, men findes sikkert flere steder (HN). Et lidt nordligere fund på samme østvendte kyst foreligger i 1980’erne fra kystskrænten ved Bovballe Skov (34) med en pæn, men lille bestand (HN).
*Smalbladet Brandbæger (Senecio inaequidens)
Der er sket ting og sager på baneterrænet ved den gamle Marslev Station (30): Her er blevet bygget en hal, mens de gamle banesveller og stenene mellem dem er blevet fjernet. Ét ex. af denne art er dukket op ved en bunke af gamle sten (BKS) som ny for Nordøstfyn. Hertil ét ex. ved et hegn ind til fa. Marius Pedersen ved Bodøvej i Svendborg (32) (BKS) som ny for Sydfyn og et genfund i Langelands metropol Rudkøbing (34) (TB). I Sønderjylland set på Bramming og Tønder Stationer (begge FS).
Strand-Asters (Aster tripolium)
Ét ex. i en fugtig lavning i en brakmark ved cykelstien Dalby-Stubberup på Hindsholm (30) (BKS). Denne strandengsplante er dog (endnu?) meget sjælden i indlandet af Fyns Amt.
*Smalstråle (Erigeron annuus)
Nye fund ved Åsumvej nær Vollsmose (29) (BKS) og i Sellebjerg grusgrav ved Kirkeby (32) (HT). Enkelte planter på en P-plads ved Thurø-dæmningen og i voldsom mængde i grusgraven ved Halling Skovvej i den østlige udkant af Svendborg (begge 32) (begge PHt) – tidligere set i den nævnte grusgrav i forbindelse med AFD-registrering (HT 1996). Ikke meldt fra Langeland (34).
Pile-Alant (Inula salicina)
Genfund i Bårdesø Mose (29) (NL, der også angiver artens forekomst langs diget ved Agernæs Storskov og i Fjordmarken (begge 29)). Endnu også på ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (HT) – i det mindste indtil den transfynske motorvej skal være 6-sporet! Savnes fra Langeland (34). Spreder sig til vejkanter og andre menneskeskabte voksesteder på fx Vestsjælland (HN).
Trekløft-Alant (Inula conyza) (V)
Der er langt flere individer af denne sårbare art på Jøvet på Fyns Hoved (30), end man lige går og forestiller sig. Under AFD-inventering også i mørke buskadser er set mindst 500 blomstrende ex. og lige så mange vegeterende (HT). Blandt ledsagearterne på mere lysåbne steder i krattet er især Kransbørste og Merian, der dog ikke synes at kunne vokse så mørkt som Trekløft-Alant.
Strand-Loppeurt (Pulicaria dysenterica) (X)
Nyt fund af en tusindtallig bestand (heraf mindst 1000 blomstrende ex.) på en kystskrænt mellem Ballen Havn og Lehnskov V f. Svendborg (32) (HT). Der er dog både ældre og nyere fund fra såvel Ballen Havn som Lehnskov – det kan imidlertid ikke udelukkes, at Svend Andersens angivelse ”Lehnskov Str.” kan dække denne ”nye” lokalitet. På den lerede kystskrænt ses også fx Alm. Bakketidsel og kraftige ex. af Blågrøn Star. Til gengæld er det sikkert, at et fund i den inderste del af Eskør Inddæmning ved Tybrind (28) er et nyt fund – her findes en lille klynge med ca. 15 ex., hvoraf ca. 10 blomstrende, på en ellers artsfattig, nu fersk og gødsket eng (FA/HT). Ledsagefloraen udgøres af Lav Ranunkel, Butbladet Skræppe, Ager-Tidsel, Alm. Rajgræs, Alm. Rapgræs, Alm. Kvik og Kryb-Hvene! 2/3 af Danmarks §3-areal er stadig gødsket!! Et paradoks, som er helt vendt på hovedet af Bjørn Biceps. Også fra Lolland er der et supplement til lokalitetsoversigten i URT 2002:1 (i artiklen ”Strand-Loppeurt (Pulicaria dysenterica) i Danmark – status, økologi og pleje” ved HT & NF): Ét blomstrende ex. på en nu ugræsset kystnær eng ved Torrig Skov (HHH). Endelig kan nævnes, at arten nu også optræder som ruderatplante: På en kompostbunke på Svendborg fyldplads (32) (BKS). Som finderen lidenskabeligt bemærker: ”Hvor er det dejligt at se en så sjælden hjemmehørende plante på en gemén kompostbunke.”
*Rank Evighedsblomst (Gnaphalium sylvaticum)
2 nye fund på den nordlige del af Hindsholm på en nordvestvendt slået skrænt på Jøv på Fyns Hoved (30) med fx Mark-Tusindgylden og Merian (HT) og på en braklagt agerved Nordskov (begge 30) (begge HT). Ny for Helnæs ved Helnæs Mølle (28) (BKS). Hinsides Strib-Snaptun på Esbjerg remiseplads (BKS & HT). Synes i tilbagegang i modsætning til fx Kugle-Museurt.
Gul Evighedsblomst (Helichrysum arenarium)
Nyt fund nær en kanal på en brakmark ved Langøvej ud for bunden af Lillestrand på Hindsholm (30) (BKS). Kun 8 blomstrende skud ved bålpladsen på Flyvesandet (29) (HT). Til gengæld blev de uansvarlige græslandssvin afsløret af 14 øldåser. Bjørn Biceps ville naturligvis mene, at de faktisk kan brænde (dåserne altså), og at Gul Evighedsblomst ikke er truet (den er der jo endnu!). Forbavsende, at så mange mennesker hopper på en så énfoldig argumentation! Vi imødeser en kommentar fra bl.a. Tøger Seidenfaden og måske ikke mindst en verdensdækkende århusiansk forstadsavis. Endnu er der et tæt tæppe af den smukke art på Yderhovedet af Fyns Hoved (30) (FU/HT). I sommerhusområdet S f. Horseklint (Ø f. Indrehovedet) (30) findes Gul Evighedsblomst endnu en del steder (iflg. MRP ca. 10 steder) i vejkanter (HT; KL & MRP).
Perlekurv (Anaphalis margaritacea)
Ny for Østfyn (31) ved vejen ned mod Lammehave i Ringes industriområde (BKS). Også et nyt fund på Odense Nord losseplads (29) (BKS). I 2001 skrev vi under Centralamerikansk Pigæble (Datura innoxia): ”… ved Nymølle stenindustrier mellem Birkum og Davinde (31) med fx Perlekurv” – der er imidlertid tale om d. 30, hvilket vi dybt beklager. Centralamerikansk Pigæble er således endnu ikke meldt fra d. 31! Perlekurv synes stadig at mangle fra Vestfyn (28), Sydfyn (32) og de fynske sydhavsøer (33, 34).
*Ager-Museurt (Filago arvensis)
Ny for Langeland (34) og dermed kendt fra alle distrikter i Fyns Amt på en nu tilplantet, længe braklagt ager (også med Kugle-Museurt) ved den nye sø ved Nygård S f. Lohals (HN; TB) og ny for Hindsholm i en vildtstribe ved Brockdorffs lade i den afvandede Øksnehave (30) (HT). I Jylland set på Vamdrup St. (BKS & HT) samt på et jorddige ved Klinting i kanten af Blåbjerg Plantage – igen med Kugle-Museurt, der såvel i Jylland som i Fyns Amt er en langt hyppigere art end Ager-Museurt (HT).
*Filtet Burre (Arctium tomentosum)
De 2 nordligste fund på det egentlige Nordfyn er nu over for Slettens Landevej 8 i Skelbækhuse (ét lille ex.) hhv. lidt N f. Bladstrup (begge 29) (begge BKS).
*Kruset Tidsel (Carduus crispus)
Hvidblomstrede ex. på en ikke bortgravet rest af Grindløse Ås SV f. Sandager Mølle (29) (HT).
Fjer-Knopurt (Centaurea phrygia ssp. pseudophrygia) (A)
Nyt fund med 2 små bestande i en vejkant ved bebyggelsen Lindeskov nær Ørbæk (31) (PoR) – iflg. kortet i Anfred Pedersens TBU-afhandling om de kurvblomstrede den østligst kendte lokalitet i Danmark. Denne sjældne art er også set med en pæn bestand i vejkanter ved Havrebjerggyden i Orte-området (28) (BKS) – formentlig et genfund, idet den er angivet fra Orte af Sv. Andersen i 1914 såvel som af H.C. Hansen i 1940-1946 (Hansen så den i disse år også ved Brenderup samt mellem Erholm og Årup (begge 28)). Sv. Andersen angiver Brenderup (28) i 1912, mens den også angives fra Erholm (28) af Lange & Mortensen i Botanisk Tidsskrift 10 (1877-1879). Holder ud i vejskrænten ved Nybygdgårde (32) (HT). Savnes fra de fynske sydhavsøer (33, 34).
Stor Knopurt (Centaurea scabiosa)
Hvidblomstrede ex. i en vejskrænt ved Svanningevej mellem Svanninge og Fåborg landevej (32) (BKS).
*Bjerg-Knopurt (Centaurea montana)
For 1. gang i nyere tid har vi hermed den ære at bringe et fund gjort gennem Biologisk Institut på det tidligere Odense Universitet: Dette forvildede havetaxon er fundet af en discipel eller et par disciple ved Syddansk Universitet i en skov Ø f. Odense (30) (oplyser: FØA). Andre nye lokaliteter: Odense Nord losseplads (29) (BKS) og fyldpladsen ved motorvejen V f. Spedsbjerg (29) (BKS & HT) samt et levende hegn ved vejen Tøndeskovrækken ved Rynkeby (30), et levende hegn i Viby (30), affaldspladsen ved Kaj Nielsens grusgrav nær Nonnebo (30), jordhøjen ved Neoplex nær Nyborg (31) og Svendborg fyldplads (32) (alle BKS). Genfund: Tommerup fyldplads (29) (BKS & HT) og Odense gl. losseplads på Stige Ø (29) (BKS & HT). Denne art fra de central- og sydeuropæiske bjerge er naturaliseret på ”grassy places and rough ground” over det meste af Storbritannien, især centralt og mod nord. I Tyskland er den hjemmehørende og på rødlisten regionalt. Angives i Dansk Feltflora at mangle fra Vestfyn (28) og Ærø (33), men på Ærø er den i hvert fald i AFD-rude 3817 Vindeballe (HT). At den skulle mangle på Vestfyn synes løjerligt – find den!
*Pomerans-Høgeurt (Pilosella aurantiaca ssp. aurantiaca)
Nye fund i haver i Villestofte (29) (AM) og ved Sømærkevej på Fyns Hoved (30) (EJ) som ny for Fyns Hoved-området. Sidstnævnte sted dukkede den op omkring årtusindeskiftet efter udlæg af frø fra Dæhnfeldt i begyndelsen af 1990’erne. Endvidere i en græsstribe ved Herrested Præstegård (31) (BKS). Naturligt forekommende i de midteuropæiske og skandinaviske bjergområder samt i Rusland. Og så kom det – Jens Christian Schous pragtværk om de danske høgeurter (”Danmarks Høgeurter”, 178 kr. ved Aarhus Universitetsforlag incl. porto) med tegninger af alle taxa (dog excl. ”hybrider”). Om fund i Fyns Amt vil vi berette i de kommende år – måske især, hvis den gl. red. får taget sig sammen til at tilstille forfatteren en større kollektion af Høgeurt-belæg! Schou anvender i tråd med den svenske Høgeurt-specialist Torbjörn Tyler slægtsnavnet Pilosella om gruppen af høgeurter med udløbere og helrandede blade – og dette navn adapterer vi naturligvis her.
Håret Høgeurt (Pilosella officinarum)
Ex. med op til 40 cm høje stængler på den fhv. banestrækning ved Lindenborgvej mod Nyborg (31) (BKS). J.C. Schou angiver artens stængler til at være 5-30(-40 cm) høje.
*Børste-Høgeskæg (Crepis setosa)
Antagelig et nyt fund af denne meget sjældne indslæbte og ubestandige art på et gruset areal mellem et vandhul og en vold om køreteknisk anlæg i Kullerup (31) (PoR) – bør måske checkes, idet det vrimler med mærkelige Høgeskæg-arter i Danmark? Vi vender frygteligt tilbage næste år – også med et spændende Høgeskæg-fund fra Nyborg Station (31) (HN)!