Alle taler om det, men ingen gør noget ved det
Af Heine Laursen
Her i Danmark er vi da så heldige at vi har vejret og dets omskiftelighed at tale om.
Tænk på de stakkels mennesker, der bor nede syd på og som har solskin hver dag og som er nødt til at tale om fodbold.
Vi er yderligere så heldige at vi bor på et af de steder i verden hvor vejret er meget vanskeligt at forudsige. Vi ligger i det bælte på den nordlige halvkugle hvor lavtrykkene kommer fra vest og går øst over i en perlerække som de nok ville misunde os nede i Sahara. Disse er dog påvirket af den polare jetstrøm der kan ligge i store bølger sydpå. Disse bølger er også årsagen til at vi ofte har det omvendte vejr af hvad der er i Grønland. Har Grønland det varmt har vi det koldt o.s.v.
Når man følger med i vejrudsigterne på TV, og ved at vindene på den nordlige halvkugle går mod urets retning ind mod lavtrykkene og de omvendt går med uret ud fra højtrykkene er det let at se hvordan vind og vejr arter sig. Er linierne der kaldes isobarer, og som indikerer lufttryk af samnme størrelse tætte på hinanden bliver vindstryrken høj og er de langt fra hinanden bliver vindene svage. Nogle gange går lavtrykkene nord om Danmark og andre gange går de syd om Danmark.
Selv om Danmark kun er et lille land kan der være meget stor forskel på vejret rundt i de forskellige egnsdele og selv om Fyn kun er en meget lille ø i den store verden er der også her forskel på vejret.
Det skal jeg prøve at komme nærmere ind på.
Vejret i Danmark er påvirket af havets nærhed, for det er golfstrømmen som gør os i stand til at bo her hvor vi bor og at dyrke jorden således at vi også kan brødføde os selv.
Der skal dobbelt så mange varmekalorier til at opvarme en given mængde vand som den samme mængde jord, men til gængæld er vandet også længere om at køle ned. Desuden vil overfladevandet hvis det bliver afkølet synke mod bunden og det lidt varmere bundvand vil så blive presset op. Derfor vil de kystnære områder altid være lidt varmere om vinteren når vinden kommer fra havet og omvendt vil det være koldere om vinteren hvis vinden kommer fra de større landmnasser.
Da Fyn er helt omgivet af vand vil klimaet naturligvis være præget af dette vand. Men hvad årsagen er til at den nordøstlige del af Fyn ved Middelfart og Røjle er den koldeste del af Fyn både sommer og vinter er lidt uforståeligt med mindre det kan være den kolde stærke strøm fra Lillebælt.. Det sydfynske farvand har en højere temperatur både sommer og vinter. Det viser sig også i antallet af solskinstimer på Fyn at Langeland og Ærø ligge højest. Her er Hindsholm med i den del som har de fleste solskinstimer. Den midterste del af Fyn som også er den højeste del, ligger en del lavere i antallet af solskinstimer.
Det passer fint sammen med nedbørsmængderne, hvor Midtfyn ligger højest med 700-790 mm årligt og Hindsholm, Langeland og Ærø ligger lavest med 500 – 590 mm.
Hvis man er landmand og ønsker meget nedbør skal man altså bo på Midtfyn og er man soltilbeder eller kunstmaler skal det være Hindsholm, Langeland eller Ærø man skal slå sig ned på. Det er jo også derfor de store fynske malere har fundet de nævnte steder hvor de har malet så mange smukke billeder af den fynske natur.