fra Skeblad til gøgeurtblomstfamilien
Skebladfamilien (Alismataceae)
*Bredbladet Pilblad (Sagittaria latifolia)
Etableret i rørsumpen ved en tørvegrav V f. Arreskov Sø (HT & NKP 2000) – 1. gang set her i i 1990’erne (EE). Kendes i øvrigt som antagelig forvildet fra Nord-/Midtfyn (29) foruden 4 jyske TBU-distrikter og 5 ø. f. Storebælt med det 1. danske fund i Kronborg Slotsgrav fra 1855 (belæg).
Vandaksfamilien (Potamogetonaceae)
Vejbred-Vandaks (Potamogeton coloratus) (V)
Overraskende genfund af denne meget sjældne art i de centrale tørvegrave i det tilgroede moseområde S f. Bårdesø (29) (3832). Tidligere var arten udbredt i de nordfynske moser – herunder i “Baardesø Mose”, hvor den blev fundet af Otto Møller før 1900 (synes også set her af Anton Andersen, men uden årstal). Et i Hofman Bangs herbarium belagt fund fra “Hasmark Mose”, samlet i 1853 (formentlig af godsejeren selv), er antagelig fra samme lokalitet – på egnen kaldes mosen den dag i dag for Hasmark Mose. I 2001 også en stor bestand i Urup Dam (30) med fx kransnålalger (DMU/BM & HT) – i Fyns Amt i øvrigt pt. kun kendt fra Gulstav Mose (34) (sidst HT 1999). Kaj Sand-Jensen o.a. skriver i artiklen “Vandaks gennem 1000 år” i Naturens Verden 84:3 (2001) bl.a.: “… vandplanternes skønhed og økologiske betydning er ukendt for de fleste. De har derfor ikke den store bevågenhed i befolkningen, til trods for at de er en meget væsentlig del af Danmarks naturarv. Vandplanterne bliver derfor ofte overset og er vanskelige at værdisætte, når søers og åers natur- og miljøinteresser skal afvejes mod interesserne for at benytte dem til at modtage forurenende stoffer og som afvandingskanaler …” Denne sårbare vandplante med de vejbredlignende blade savnes fra Vestfyn (28) og Ærø (33).
Sivfamilien (Juncaceae)
Butblomstret Siv (Juncus subnodulosus)
Nye fund: Maden ved Voldtofte (28) med knap 250 m_ lige S f. de gamle kalkgrave, der nu er dækket af skov (PJ), med fx en tusindtallig bestand af Maj-Gøgeurt (FA/HT, & PJ), mindre bestand ved et vandhul i den nordvestlige del af Søndersø Skov (29) (3730) samt knap 200 m_ i det fornemme kær S f. Holckenhavn Fjord (31) – dog ganske højtvoksende med fx Gærde-Snerle, men endnu også en enkelt blomstrende Maj-Gøgeurt (HT). Endelig er arten nyfundet i et artsrigt kalkkær ved Ålebæk S f. Gyldensten (29) med fx Krybende Pil, Seline, Trenervet Snerre, Pile-Alant og Tue-Star (3532). Også adskillige genfund i forbindelse med AFD-lejren (alle 29) – fx i Kulemose (3630) og i Serup Mose (3730). Endelig et nyt fund ved Ketting Nor på Als (HT), så arten markerer sig ikke overraskende som mere tolerant over for tilgroning end de lavtvoksende orkideer.
Klæg-Siv (Juncus ranarius)
Genfund, omend begge fra 2000, i et spor i den vestlige del af Fjordmarken (29) (FA/KDJ, & HT) og i Kongens Made på Lyø (32) (TRN). Der er belæg i TBU-herbariet fra Eliasminde ved Egense i 1893 og fra Lyø i 1932.
Halvgræsfamilien (Cyperaceae)
Fladtrykt Kogleaks (Blysmus compressus)
Nye fund af denne lavtvoksende plante, der normalt vokser på strandenge: Langt inde i landet med et lille tæppe i et svagt græsset artsrigt kær V f. Ellinge (31) med fx Trævlekrone, Vand-Brandbæger, Kål-Tidsel og flere Star-arter (FA/HT) (orkideer bør kunne findes her!), på en tue i en græsset salteng i Strandmose S f. Nordenhuse (31) med fx Sandkryb, Gåse-Potentil og Kær-Trehage (DH & HT) og i Påø Enge ved Skovsgård på Langeland (34) (TB) – her har Danmarks Naturfredningsforening (DN) solgt sin “økologiske” kvægbesætning, så det varer næppe længe, før kogleakset forsvinder herfra. På Langeland er der ingen fund i indlandets moser, men dog i kystnære kær i det afvandede Ristinge Nor (også HN) og ved Keldsnor (begge 34) (begge HT 1995). Flere steder almindelig i Maden på Helnæs (28) (ofte sammen med den noget sjældnere Rødbrun Kogleaks) – fx talrig i forbindelse med grøften i kæret under Toppen og med en tusindtallig bestand i kalkkæret nærmest Åledybet (begge DMU/HT) foruden udbredt mellem de lavvandede vandhuller i Madens sydvestlige del (HT).
Hvid Næbfrø (Rhyncospora alba)
Stor bestand i den tidligere Iglesø ved Holstenshus (32) (DBF/FS, HT & TRN). Ikke set her i de senere år, men vanskelig at opdage, når den ikke blomstrer. Og det gør den ofte sent (4. august), selv om der står juni-august i Dansk Feltflora.
Tvebo Star (Carex dioica)
Nyt fund i den vestlige del af Maden på Helnæs (28) i lavningen med Eng-Ensian – i det tidlige forår ses også andre dværgplanter som Eng-Viol og Eng-Mælkebøtte samt Rødbrun og Fåblomstret Kogleaks (HT). Dog set i den nordlige del af Maden i 1980’erne (FA/EV). Hertil et genfund i det tuede kalkkær i Syltemade Ådal (32) med 19 hanlige (heraf 9 i en tue) og 8 hunlige strå foruden vegeterende skud (HT). Det ene hanaks havde en frugt ved basis af akset. Tidligere set her af Svend Andersen i 1926 (“Syltemade Aadal ved Vester Skerninge (i skraanende Vældenge, vaade og kolde” på herbarieetiketten). Stadig også i Lisbjerg Mose (29) (3632), hvor arten blev fundet 1. gang så sent som i 1997 (DMU/PW). Alene Naturhistorisk Forenings arkiv nævner 23 lokaliteter, hvoraf de fleste (om ikke alle) dog er ødelagte som botaniske naturlokaliteter eller i det mindste for tilgroede eller forgravede til stadig at kunne huse denne spinkle, tvekønnede Star-art. Lettest er planten at se allerede i maj. Dog også et genfund i juni på Eskebjerg Vesterlyng på Vestsjælland (DBF/SGC, leg. HT).
Hartmans Star (Carex hartmanii) (R)
Sensationelt 1. fund for Fyns Amt i kanten af en mose på Sydfyn (32) (VDA), der ejes af et DN-lokalkomitebestyrelsesmedlem. I Danmark hidtil kun på det vestlige Lolland, i det storkøbenhavnske område og på Bornholm – stadig fx ved Dragør Sydstrand og nogle steder i det bornholmske højland. Det formodes, at denne i den tempererede zone antageligt vidt udbredte eurasiatiske art er indvandret fra det sydlige Sverige i nyere tid, og foreløbig kan man ikke tale om en tilbagegang. Løjtnant & Worsøe (“Status over den danske flora 1993”) fortsætter: “Efter vedtagelsen af naturbeskyttelsesloven burde den eneste trussel mod Hartmans Star være tilgroning af voksestederne i forbindelse med ophørende græsning.” Her kan man indvende, at der nu er ny trussel i form af den nye såkaldte miljøminister. I Tyskland er arten på Rødlisten som stærkt truet. Arten kan forveksles med Alm. Star, men har et ofte mest hunligt topaks, 3 støvfang, netformet optrævlede bladskeder og spidse skedehinder.
Dynd-Star (Carex limosa)
1. gang i Fyns Amt siden 1959 og 1. gang på Sydfyn siden 1926 med ca. 150 skud, hvoraf ca. 35 blomstrende, i den lille “højmose” Iglesø (32) (FA/HT) – også set af godsejer Berner til Holstenshus. Hidtil kendt fra (i parentes sidste fund) Sønderby Mose ved Bukkerup (28) (1959, belæg), Nonnebo Mose ved Vejrupgård (30) (1942, belæg), Gluemose ved Ringe (31) (1931, belæg), Nybo Mose (32) (1926, angivet af Sv. Andersen), Snarup Mose (32) (1911, angivet af Sv. Andersen), mosen ved Fjellerup Sø (31) (1866, angivet af H. Mortensen) foruden en usikker angivelse fra Ærø (33) ved stifteren af Københavns Zoo, Niels Kjærbølling. På DBF’s højsommerekskursion kunne – efter århundredets regnskyl – demonstreres de skinnende røde nedre bladskeder ud over de langstilkede, hængende hunaks. Vegetativt ligner arten overfladisk en spinkel udgave af Næb-Star – og arten bør eftersøges målrettet især i Nybo og Snarup Moser.
Tyndakset Star (Carex strigosa) (R)
Ny for Nordøstfyn i Lundsgård Storskov ved Kerteminde (30) (PoR). Endvidere et nyt fund af denne (endnu?) sjældne art i Bredemiste ved Ørbæklunde (31) (PoR) – arten synes at kunne tåle moderne skovbehandling. “Overalt” i Øksenrade Skov ved Teglgård (28) (LC). Savnes fra Nord-og Midtfyn (29), Ærø (33) og Langeland (34).
Vår-Star (Carex caryophyllea)
Hidtil overset på Bogø og på Mejløs nordø (begge 30) (begge DMU/HT), hvor den sikkert er hyppig. Det er dog en art, der ofte fører en halvskjult tilværelse som “bunddække” i græslaget på artsrige overdrev – ofte uden at rutte alt for meget med blomstring. Vel af samme årsag ny for Helnæs Ås i Bobakker (28) (DMU/HT). Vår-Star er stadig udbredt i Fyns Amt, men har som nøjsomhedsplante utvivlsomt mistet talrige lokaliteter pga. de kendte dårligdomme (tilgroning, nedfald af næringsstoffer etc.).
Finger-Star (Carex digitata)
Nogle berygtede jyske botanikere har vovet sig til Fyn via Lillebæltsbroen (eller tog de færgen til Strib?) og uforvarende fundet denne sjældne art som ny for Fyns Amt – hvad skal det ikke blive til fremover? Arten med den særegne fingrede blomsterstand findes i Karlsskov på Røjle-halvøen (28) med fx Blå Anemone og Vår-Fladbælg (EH & Co. 2000). Når fundet først meddeles nu, er det pga. et vist hemmelighedskræmmeri fra disse jyske botanikeres side, indtil fundet blev listet frem på restaurant Broadway i København. Den danske hovedudbredelse omfatter Østjylland, Nord- og Midtsjælland samt Bornholm. I fx Himmerland er arten signalart for naturnær skov (BL). I Allindelille Fredskov ved Ringsted blev den set afblomstret den 24. juni (DBF/SGC), men meget vanskelig at opdage på så sent et tidspunkt (spottes på de purpurrøde, langt omskedende lavblade). I Naturhistorisk Forenings arkiv har H.C. Hansen pudsigt nok oprettet et kartotekskort til arten – men det er aldrig blevet udfyldt.
Græsfamilien (Poaceae)
Stortoppet Rapgræs (Poa palustris)
Ny stor bestand på flere hundrede skud i et spor i en nåletræsplantage gående ud i kanten af en svingelager ved modstandsbevægelsens fhv. nedkastningssted Skrøbeshave S f. Nordenhuse (31) (HT). Nyt ruderalt østjysk fund på Vejle genbrugsplads (BKS & HT). Arten savnes stadig fra Ærø (33). Måske skulle DBF snart tage på stortur til Ærø?
Kæmpe-Rapgræs (Poa remota) (V)
Endelig genfundet i Kajbjerg Skov (31) (PoR) – trods det faktum, at kraftig dræning, andedamme og (ihvertfald før orkanen) udbredte nåletræsplantager synes at have taget magten i denne ellers fredede skov, der vel kun rummer naturnære partier i skovbrynet ud mod Storebælt. Sidst set her i en grøft af Alfred Hansen i 1960. Det aktuelle voksested er en drænet tidligere skoveng, der nu er tilplantet med Ask – på lokaliteten findes også fx Småbladet Milturt. Dermed i de senere år kendt fra 3 lokaliteter på Østfyn.
Udspærret Annelgræs (Puccinellia distans)
Ny for Bogø i et kildevæld og for Mejlø på strandengen (begge 30) (begge HT), men kendes i Lillestrand fra Vejlø og Vejlø Kalv (begge 30). Blågrøn Gåsefod og Tyk Andemad er nye for Bogø (HT), men kendes fra Mejlø.
Alm. Hjertegræs (Briza media)
En blomstrende plante på 85 cm på Elmebjerg på Helnæs tagende kampen om lyset op i den tilbageværende lysåbne plet (28) (DMU/HT). Også ganske høje ex. på en gammel baneskrænt ved Bynkel (31) (HT 2000) med fx Ru Bittermælk og Blågrøn Star – er hjertegræsset oprindelig udsået her? Stadig udbredt på vejskrænter ved mindre veje i Skåne (TRN). Pæn bestand ved Middelfartvej lidt V f. Vissenbjerg Storkro (29) (BKS 1999).
Butblomstret Sødgræs (Glyceria plicata)
Genfundet på Bogø (30) i et kildevæld med fx Sideskærm, Sylt-Star og Manna-Sødgræs under en nordvestvendt kystskrænt – måske nøjagtig samme lokalitet, hvor den blev set under DBF’s ekskursion i 1915 (“i et Kildevæld ved Stranden”). Også i næsten alle større ferskenge på Østfyn (31) – især i tilknytning til kildevæld, hvor artsrigdom kan opretholdes trods nærgående gødskning (FA/HT).
*Rug-Hejre (Bromus secalinus)
Nyt fund af dette næsten forsvundne gamle agerukrudt med få ex. på en kunstig jordvold ved Emmelev Mølle ved Otterup (29) (3832). Kendt fra næsten alle TBU-distrikter (incl. alle i Fyns Amt) med det 1. fund på Amager i 1833 (belæg). Næsten alle fund har dog rundet de 50 år – i TBU-arkivet er der kun et nyere fund i Fyns Amt: På den nu skovløse hindsholmske halvø Skoven (30) i 1978 (angivelse af Bernt Løjtnant). Anton Andersen (1910) angav græsset som temmelig almindeligt på Nordfyn, men sparsomt på “Sletten”.
*Ager-Hejre (Bromus arvensis)
Nyt fund på med et par pæne klynger på en kunstig jordvold ved Emmelev Mølle ved Otterup (29) (3832). Kendt fra næsten alle TBU-distrikter (incl. alle i Fyns Amt) med de 1. fund i Københavns-området ved Springforbi og Flaskekroen i 1845 (2 belæg). Næsten alle fund har dog rundet de 50 år – i TBU-herbariet er der 4 nyere fund i Fyns Amt (alle med belæg): Sønderskov Huse (34) (1981, HN i “agerrender” over en strandskrænt), Rønninge (30) (1966), Stokkeby (33) (1960) og Søby (33) (1959) – de 2 sidstnævnte ikke overraskende taget af Alfred Hansen. Det seneste fund er dog gjort ved Rynkeby (30) i 1996 (BKS). Anton Andersen (1910) angav græsset som temmelig almindeligt dyrket og forvildet på Nordfyn.
*Sitka-Hejre (Bromus sitchensis)
Ny for Nord-/Midtfyn på den ovennævnte jordvold ved Emmelev Mølle ved Otterup (29) (3832) hhv. for Nordøstfyn ved Søgårdsvej nær Rønninge Søgård (30) (BKS). Ved Otterup ses snesevis af kraftige ex., der spreder sig ud i ageren ved siden af (HN). Dette i Norden udpræget subkontinentale græs blev set forvildet 1. gang i Fyns Amt i en tidligere grusgrav ved Lakkendrup Mark (31) (PoR 2000). Der kan uden tvivl forventes flere fund i fremtiden – fra Sjælland gives et nyt fund i en sandgrav i Bagsværd (HN).
Udspærret Dværgbunke (Aira caryophyllea)
Ca. 15 blomstrende skud på strandvolden ved Slipshavn som ny for Østerø-halvøen (31) (HT). DBF Fynskredsen leverede et drivende sentimentalt indlæg til fredningsdebatten vedr. dette tabte naturparadis – vi ønsker dog ikke at genindføre de tyske søfly ved marinestationen! Indtil videre synes der at eksistere en fredning af nogle af de resterende naturværdier. Så får vi at se, hvor længe det holder. Det sirlige græs er også ny for Hestebakken i Svanninge Bakker (32) (FA/HT & NKP 2000).
Festgræs (Hierochloë odorata)
Også V f. det artsrige kær S f. Holckenhavn Fjord (31) i form af en delvis fladedækkende bestand på ikke under 750 m2 – kun få Tagrør, men også kun en Maj-Gøgeurt (HT). Stadig på Vibesholm Enge ved Ullerslev (31) (HT). Mangler på Nordøstfyn (30), Ærø (33) og Langeland (34). I EDB’s Bjesken 1994 (1): 18-19 gav brændevinshistorikeren Jørgen Frandsen en etnobotanisk beskrivelse af dette velduftende høgræs.
*Ager-Rævehale (Alopecurus myosuroides)
Som ukrudt ved en frøfabrik og med en stor bestand i kanten af en bygager ved Beldringe (29) (3730). En udpræget sydlig art i Fyns Amt med de fleste fund på Langeland (34).
Gul Rævehale (Alopecurus aequalis)
I og ved en dam i Juelsbergs park (31) med fx Tigger-Ranunkel, Vandpeberrod, Gul Iris og en art af Hornblad (BKS). Kun få kendte lokaliteter på Østfyn (begge 31): Kajbjerg Skov (1964, belæg), Østerø (1935, Svend Andersen) og en eng ved Lundeborg (1926, Hakon Jørgensen).
Spidshale (Parapholis strigosa) (X)
Nyt fund på Agernæs-halvøen ved Nærå Strand (29) (3733) samt genfund i Henninge Nor (34) (TB) – også set her af Henry Nielsen. 2 steder i relativ mængde på østkysten af Mejløs nordø (30) – fx ved lagunen mod nord, hvor tidevandsbevægelsen i Lillestrand kan følges på instruktiv vis (her med fx Stilket Kilebæger og Liden Tusindgylden samt Udspilet og Fjernakset Star) (HT).
*Guldlistegræs (Spartina michauxiana)
Ny som forvildet i Fyns Amt på Tommerup fyldplads (29) med fx Kruset Rejnfan, Læge-Alant, Blågrøn Skærmaks og Vild Durra (BKS) Kun 2 belæg i TBU-herbariet – begge fra Jylland: Tise Bakker (1939) og Århus (1962). Hertil i nyere tid Skærup fyldplads (BKS & HT 2001) og Vamdrup fyldplads (BKS & HT 2000) i Østjylland.
*Blodhirse (Digitaria sanguinalis ssp. sanguinalis)
Ny for Sydfyn på Svanninge komposteringsplads (32) (BKS 1999; BKS & HT 2000 & 2001). Hertil ny for Langeland på Simmerbølle fyldplads (34) (HT). Visse langelandske botanikere medtager ikke så ruderale arter i deres registrering til AFD – og måske gør de ret heri? Her tænker vi ikke mindst på det statistiske misbrug, lange artslister kan medføre, hvis amatører (i ordets slemme forstand) som Bjørn Lomborg får fat i dem. Endvidere et nyt fund på baneterrænet i Odense (godsområdet) (29) (BKS 1999) – ikke Kamhåret Fingeraks (ssp. pectiniformis), der er kendt fra baneterræn i Odense. Savnes endnu fra Nordøstfyn (30) og Ærø (33).
*Kolbehirse (Setaria italica)
Denne gamle fuglefoderplante (ikke som hos dyrehandleren Hirsekolbe (Italica setaria)) er ny for Østfyn på Klintholm kulturlosseplads (31) med fx Nigerfrø (BKS). Også på Vejle genbrugsplads i Østjylland (BKS & HT). Savnes i Fyns Amt kun fra Ærø (33) – prøv fyldpladsen ved Husemarksvej!
Pindsvineknopfamilien (Sparganiaceae)
Spæd Pindsvineknop (Sparganium natans)
Stadig i Rødme Svinehaver (32) (DBF/HT, leg. IMJ). Måske også et nyt fund i Noret ved Hårby (28), hvor et massivt andehold dog allerede har gjort det af med planten (TRN). Mangler kun på Ærø (33).
Liljefamilien (Liliaceae)
Kølet Løg (Allium carinatum)
Et ex. iblandt Bidende Stenurt på stengærdet omkring Vigerslev kirkegård (29) – her fx også Rundbladet Katost og Uldbladet Kongelys samt Kugle-Museurt i massevis (BKS).
Eng-Guldstjerne (Gagea pratensis)
1. fund på en fynsk kirkegård: Føns Kirke (28), ved det sydlige dige (LC). Angivet af Sv. Andersen fra en vejkant ved Ebberup (28) i 1908, men ellers synes arten (endnu?) i udpræget grad at foretrække naturlige voksesteder i Fyns Amt, hvor den dog savnes helt fra såvel Sydfyn (32) som Ærø (33) og Langeland (34). På Sydhavsøerne ø f. Storebælt er den imidlertid ofte fundet på kirkegårde.
Hylster-Guldstjerne (Gagea spathacea)
4 nye fund: 4 blomstrende og ca. 50 vegeterende ex. i et skovbryn med bøgeløv ud for et lille bøgeparti i en skov ved Radby (29) (HT). Hertil langs Stokkebæk N f. Hesselager (31) (PoR). På Langeland (begge 34) er der endvidere set blomstrende ex. på 2 nye lokaliteter: I et græsset bøgeskovsparti i Konabbe Skov ved Skovsgård og i stubhaven SV f. Katrinebjerg ved Brandsby med fx Gul Anemone (begge TB). Hertil et genfund i form af vegeterende skud (løg set!) i Sinebjerg Skov (32) på en mosklædt stub i en løvskov med Hassel (HT). Sidst angivet fra denne artsrige løvskov af den unge Sv. Andersen i 1909.
*Vild Tulipan (Tulipa sylvestris)
Nyt fund på en skrænt under et stendige ved Indslev Kirke (28) (LC). Bør nok regnes som 1. fund på Vestfyn af arten som forvildet, idet den hidtil eneste angivelse er fra Nr. Åby præstegårdshave i 1952 (H.C. Hansen). Dansk Fejlflora angiver arten som manglende på Langeland, men her er den set forvildet på en vejkant i Lille Snøde (1979, belæg), i en havekant ved Hov kirkesti (1985) samt i Kronens Have (1980’erne) (alle 34) (alle HN). Som forvildet mangler den herefter i Fyns Amt kun på Ærø (33).
Krans-Konval (Polygonatum verticillatum)
Stadig (sidst PR 1987) under Ask og Alm. Hæg ved bækken i den nordøstlige del af Sønderskov ved Ferritslev (30) med ca. 100 ex., hvoraf ca. 30 blomstrende – også 5 blomstrende ex. af ægbladet Fliglæbe (HT). Endnu engang forgæves eftersøgt i Torup Krat (30) (HT) – stadig ca. 100 ex. i 1987 (FS), og endnu set i 1992 (PR).
Irisfamilien (Iridaceae)
*Vejrhane (Crocosmia x crocosmiiflora)
Ny som forvildet på Nordfyn på Tommerup fyldplads (29) (BKS). Også set på Skærup fyldplads i Østjylland (BKS & HT). I TBU-arkivet hidtil kendt fra 6 andre distrikter incl. Langeland. Det 1. danske fund af Montbretie er fra Holbæk i 1958 (belæg), og på Langeland er den taget ved Lindelse (34) i Lindelse (belæg).
Gøgeurtfamilien (Orchidaceae)
Lektor Henrik Ærenlund Pedersens foredrag om danske orkideer i national og global sammenhæng under et symposium på Bella Center i København i 2000 er nu blevet oversat til italiensk i tidsskriftet Caesiana (Quaderno 16, 2001). Som en service over for vore italienske læsere bringer vi her en del af afsnittet om Fyn og Langeland som en af Danmarks 8 floristiske provinser efter Flora Nordica: “Epipactis helleborine, Listera ovata, e Orchis mascula sono comuni nei boschi e nei cedui, ma si deve notare particolarmente che in questa area Neottia nidus-avis e Platanthera chlorantha sembrano presentare la pió alta densitÖ di popolazione rispetto ad ogni altra parte della Danimarca.”
Idet vi sparer vore begavede læsere for en oversættelse, er kratskovene imidlertid kraftigt på retur – således blev en (fhv.) stævningsskov ved Beldringe (29) under AFD-lejren antruffet som en indhegnet bøge- og granplantage med Lund-Rapgræs som en sjælden reliktplante (3730).
Tætblomstret Hullæbe (Epipactis purpurata) (R)
Stadig i Kasmose Skov på Røjle-halvøen (28) (LC), hvor den 1. gang blev noteret i 1970 af Bernt Løjtnant. Stadig også på den sædvanlige lokalitet i den nærliggende Karlsskov (28) (LC) – her vrimlede det (ligesom i mange andre skove i Fyns Amt) med Stor Trompetsvamp (HT; LC). I Fyns Amt er den sjældne orkide i øvrigt kun fundet på Sydfyn (32).
Skov-Hullæbe (Epipactis helleborine var. helleborine)
Blandt de som vanligt mange andre nye lokaliteter er fx en trærække på grandens fhv. arbejdsplads Thoruplund mellem Birkum og Fraugde (30), hvor arten som vanligt overlevede et pulver sprøjtemiddel (BKS). Blandt særprægede voksesteder indtager isoleringen på en vandhane ved et hus N f. Holmdrup Stævning (31) (DF) nok 1. prisen. 5-600 ex. i Skovhaver V f. Arreskov Sø (32) (EE) udgør en af de største bestande i Fyns Amt.
Rød Hullæbe (Epipactis atrorubens) (R)
På trods af løfter om det modsatte atter mejet ned af Odense Kommunes slåningspatrulje ved en sti i det nordøstlige Odense (29) – egentlig før man kunne verificere den (JB). Ny for Jylland i en plantage nær Rubjerg Knude (leg. Birthe Kristensen).
Ægbladet Fliglæbe (Listera ovata)
Tusindtallig bestand i en skov ved Voldtofte (28) (PJ). Tidligere også i mængde i Kristianslund ved Nyborg (31) (KP 1945), men siden eftersøgt forgæves (KP) – også af David Boertmann 1979-81 (og HT). Tusindvis af blomstrende fliglæber er set med mandshøje Elfenbens-Padderok i en urørt kystskræntskov ved Sønderballe Hoved i Sønderjylland (TRN).
Rederod (Neottia nidus-avis)
11 standere med Skov-Star under Ask og Hassel i den artsrige, naturnære og stærkt fredningsværdige Grevindeskov (28) (HT). Også et nyt fund i Katshegne ved Morud (29) (3630). Endnu et ex. i Halling Skov ø.f. Svendborg (32) (KEA 2000, tidligere flere). Kendt herfra af Edvard Keld omkring 1910. Gulbrun Fuglerede, som den hed i gamle dage, mangler på Ærø (33).
Skov-Gøgelilje (Platanthera chlorantha)
Stor bestand i den sydlige del af Stenodde Skov på Tåsinge (32) – i skoven tidligere også set i 1987 (HT) og 1991 (TB). I DOF’s Nyt fra Fugleværnsfonden (december 2001) står bl.a. under rubrikken “Flere orkideer i Gulstav Mose: “ … blandt andet har et enkelt eksemplar af den sjældne skovgøgelilje gennem flere år været at se et bestemt sted i mosen. I år var der imidlertid ikke blot én skovgøgelilje, men 11, som stod og nikkede tak for hjælpen!” Vi vil her ikke nedgøre DOF’s naturpleje, som er særdeles udmærket for mosens/overdrevets flora og vegetation, men statistik kaldes ofte en raffineret form for løgn: I 1984 blev set 7 blomstrende ex. i “mosen” (HN & HT) – i 2000 11 blomstrende (ud over vegeterende) (FA/HT & NKP).
Plettet Gøgeurt (Dactylorhiza maculata ssp. maculata)
49 ex., hvoraf 26 blomstrende, i optællingsfeltet i Rødme Svinehaver (32) (HT) – synes lidt bedre end Bakke-Gøgelilje at kunne tåle det svage græsningstryk i forsommeren, men alligevel (også) tilbagegang i forhold til 2000. Chr. V’s Danske Lov om, at hver husstand måtte have kreaturer på overdrev efter jordtilliggende, er snart total fortid i Fyns Amt. Med fødevareministerens nedlæggelse af alt, hvad der bare minder om stokroseidyl, ryger snart også den sidste frilandsgræssende kvægbesætning i Fyns Amt. Så må man til Jylland for at se Plettet Gøgeurt. Endnu i 1960’erne i Stenløse-området (29) med Kødfarvet og Maj-Gøgeurt (BL).
Kødfarvet Gøgeurt (Dactylorhiza incarnata)
Nyt fund incl. ca. 100 blomstrende ex. (incl. op til en halv meters højde) i den vestlige del af Maden ved Voldtofte (28) med fx en noget større bestand af Maj-Gøgeurt (PJ) – et par Engblomme sammesteds er udplantet. Også nye fund i artsrige kær med 3 blomstrende ex. i Dammet ved Langå (31) (PoR) og ca. 35 blomstrende ex. S f. Holckenhavn Fjord (31) (HT) – begge steder med fx Maj-Gøgeurt. I den tilgroende Kildemose (34) ses nu kun 2 Kødfarvet Gøgeurt hhv. 20 Maj-Gøgeurt (TB). Tilgroning er (også) et stort problem i Langelands moser, idet øen nu stort set er uden kvæghold. Det økologiske landbrug på Skovsgaard har også meldt pas.
Maj-Gøgeurt (Dactyloriza majalis ssp. majalis)
Nyt fund i et kildeområde nær Vestermølle ved V. Skerninge (32) (FA/AE) hhv. en ny bestand ved en sø S f. kæret ved Bulsø i det nordlige Odense (29) (FA/EV) – truet af den nye omfartsvej norden om Odense (der forhåbentlig også ender med at tage en bue norden om Bispeeng). Langs Stokkebæk mellem Hesselager og Trappedal Huse (31) findes flere bestande (PoR). 1000-1200 ex. i op til knæhøjde i Sylten ved Næbbeskov (34) (HS), hvor græsning også for nyligt er opgivet. Til gengæld synes grønthøstningen i august at bekomme Kukkedure godt. I Gulstav Mose (34) har DOF haft held med rydning efterfulgt af kvæggræsning (RJ). Også på Postens Eng ved Stenløse (29), der afgræsses af Kogræsserselskabets kvier, går det godt, idet ca. 50 blomstrende ex. er rekord i nyere tid (KDJ & NJS).
Tyndakset Gøgeurt (Orchis mascula)
Nye fund i stævningsskovene Hasemose ø f. Faldeskov og ved Stokkebæk ø f. Dammestenen (begge 31) (begge PoR). Også et nyt fund med en enkelt blomstrende plante i hele AFD-rude 4326 Kogsbølle i skoven VSV f. Holtsmose i Slude (31) under Ahorn og Ask med dominans af Hvid Anemone og Alm. Bingelurt (HT) – aldrig set i Kajbjerg Skov (31)?! Så er tilgroningen med Ahorn ved at slå igennem i Moseskov ved Syddansk Universitets flotte indgangsportal uden for Odense (29): Kun 21 af 418 ex. blomstrede i 2001 (HT) (397 vegeterende ex. er dog rekord!). Ca. 150 blo. på Mejløs centrale moræneknold (30) – ej set i 2001 på nordøen (FS/HT & LH). Genfund på Vejløs vestskrænt (30) med ca. 225 ex., hvoraf 75 blomstrende (HT). Ca. 600 ex., hvoraf halvdelen blomstrede, i den østlige del af Sønderskov ved Ferritslev (31) (HT; PB) (også PR 1987) – hertil 2 blomstrende ex. i skovens nordøstlige del (30) (HT). 4 helt hvidblomstrede ex. blandt de flotte bestande i Vejstrup Ådal (31) (HT). I stævningsskoven S f. Glisholm (den nordlige del af Hjallese Hegning) (29), hvor stævning (men ikke græsning) er genoptaget, er set et flot blomstrende ex. (HT) – 1. gang set her af Ole Runge i 1955 – og i 1999 ca. 50 ex. (NJS). I et ikke stævnet parti er dog set næsten 100 ex. (HT) – stævning bør genoptages i denne nu ganske mørke skovpart.
Mygblomst (Liparis loeselii) (V)
Arten fortsætter indtil videre sin sejrsgang i Urup Dam (30) og har nu passeret 1000 ex. (DMU/HT & JÅK). Til gengæld aftager bestanden stadig i Maden på Helnæs (28) (DMU/AS, EV & JÅK), men der skulle nu være håb om, at et bedre afstemt græsningstryk vil kunne vende denne kedelige udvikling. Savnes fra Langeland (34). DMU har indsamlet bladspidser til en genetisk analyse af de 11 danske bestande.