– en foreløbig oversigt til feltbrug
Af Henrik Tranberg og Erik Ehmsen
Indledning
I forbindelse med Atlas Flora Danica-projektet (AFD) opfordrede den ene af forfatterne (HT) den anden (EE) til at være på udkig efter Liden Guldstjerne (Gagea minima), der måske kunne forekomme i rude 3723 (Arreskov Sø). Denne rude er en såkaldt fynsk fællesrude – dvs. en AFD-rude, som alle fynske deltagere i dette landsdækkende kortlægningsprojekt under Dansk Botanisk Forening (DBF) er fælles om at undersøge.
Hylster-Guldstjerne på enge og overdrev
I foråret 1999 fik EE først startet eftersøgningen, da Alm. Guldstjerne (Gagea lutea) begyndte at blomstre. Det viste sig imidlertid at være en ganske umulig opgave at gennemgå samtlige enge og skove med Alm. Guldstjerne for samtidig forekomst af de alternative arter af slægten Guldstjerne. Alm. Guldstjerne findes overalt i området omkring Arreskov Sø og står ofte tæt – og der blev ikke fundet andre arter, selv om mange hundrede kvadratmeter med Alm. Guldstjerne blev gennemgået.
EE opgav derfor eftersøgningen af Liden Guldstjerne. Dog ikke mere, end at falkeblikket en skønne dag i begyndelsen af maj blev indstillet på nogle sent blomstrende individer af Guldstjerne – de stod i fuldt flor en uge efter, at næsten alle andre individer af Alm. Guldstjerne var afblomstret. Senere viste de nyfundne planter sig ved mellemkomst af HT at være Hylster-Guldstjerne (Gagea spathacea) – endog i en ret stor bestand.
I løbet af en uge fandt EE Hylster-Guldstjerne i alt 7 forskellige steder rundt om Arreskov Sø. Ret hurtigt lagde inventøren mærke til, at arten i området foretrækker enge med store træer, hvor kreaturer kan græsse mellem træerne. Et typisk eksempel er den eng, der ligger syd for Sømark Skov ved Arreskov Sø. Her blev den 10. maj 1999 – til nattergalens triller – set 4 blomstrende ex. (hertil få vegetative ex.) under gamle egetræer med fx Alm. Vorterod, Stor Fladstjerne og Alm. Guldstjerne (EE & HT). Et enkelt sted fandt EE arten mellem en skov og en markvej – den nærmeste eng med spredt trævækst var dog ikke længere borte end 50 m. Kommer man blot 2 m ind i de skove, der støder op til lokaliteterne for arten omkring Arreskov Sø, synes der ingen Hylster-Guldstjerne at være. Ved et tilfælde fandt EE også arten ved Skelskør Nor på Sjælland – igen under store træer på en afgræsset eng.
De i alt 9 nye fund af Hylster-Guldstjerne i tilknytning til enge omkring Arreskov Sø (incl. 2 nyfund fra 2000) antyder, at arten må være mere almindelig på sådanne levesteder, end man måtte formode ud fra tidligere fund. Arten synes ud over en vis mængde lys ikke at have andre krav end mangel på stærk gødskning. De 9 steder med nye fund af Hylster-Guldstjerne var enten på ugødskede enge eller i hjørner af gødskede enge, hvor gødningen ikke har så stor effekt. De steder, hvor arten er fundet, er der stor forskel på jordbundstype og fugtighedsforhold. I 2000 blev der optalt i alt ca. 700 blomstrende skud på lokaliteterne omkring Arreskov Sø (EE).
Hylster-Guldstjerne på overdrev
Ved Teglgård Næs på vestbredden af Arreskov Sø blev den 7. maj 1999 optalt 44 blomstrende ex. af Hylster-Guldstjerne – heraf var de 27 med én blomst, 15 med 2 blomster og 2 med 3 blomster (HT). Arten findes her op til et skovbryn i en lidt fugtig kant af et græsset overdrev. Vor art er også fundet på et par velkendte overdrev i Fyns Amt: Rødme Svinehaver og Thurø Rev (begge HT). På disse 2 lokaliteter med tørt græsland forekommer arten i nær tilknytning til krat af tjørne og andre overdrevsbuske. På Grøntved Overdrev på Midtsjælland vokser den under lignende “halvskyggede” forhold i et lysåbent hasselkrat i kanten af overdrevet (HN & SGC 1980’erne).
I Rødme Svinehaver er arten hidtil kun set i en kratkant mellem fattigkæret og stengærdet syd om overdrevet, men den findes sikkert andre steder på lokaliteten. På Thurø Rev ses Hylster-Guldstjerne om foråret i stor mængde på det centrale, tjørneklædte overdrev med andre farvestrålende skovplanter som Hvid Anemone og Alm. Vorterod. Sammen med Tandrod og Alm. Guldstjerne, findes Hylster-Guldstjerne også i det artsrige, lysåbne krat, der udgør overgangen mellem Thurø Østerskov og Thurø Rev.
Hylster-Guldstjerne i løvskove
Hylster-Guldstjerne kendes også fra mange ældre og nye fund i fynske og langelandske løvskove – og løvskove må trods de nye fund på enge og overdrev stadig formodes at være artens foretrukne voksested i Fyns Amt som helhed. Denne formodning understøttes indtil videre af nedenstående fundoversigt, der i nyere tid især kendetegnes af Poul Rafners plantejagt i de sydøstfynske løvskove samt Torkil Bruuns og Henry Nielsens i de langelandske (alle i forbindelse med AFD). Men er Hylster-Guldstjerne virkelig kun udbredt i løvskove på Sydøstfyn og Langeland? P.M. Pedersen angav omkring forrige århundredeskifte arten som temmelig almindelig på Svendborg-egnen. Keld skriver i en note på herbariearket (dateret 10. maj 1909) om Hylster-Guldstjerne: “I flere Skove i Sydfyn, ved enkelte Gærder samt paa Thurø Overdrev.”
Lars Kers, den svenske foregangsmand for begrebet signalart (dvs. en indikatorart for høj naturværdi), opfattede allerede i 1977 Hylster-Guldstjerne som en signalart for naturskov (Johan Nitare, foredrag 2001). Niels Faurholdt (Flora og Fauna 3+4, 2000) opfatter Hylster-Guldstjerne som en indikatorart for bondeskov – dvs. en art, der tidligere har haft særligt gode vilkår i forbindelse med stævningsskove og skovgræsning samt græsning og hødrift af skovenge (mao. i den lysåbne, ekstensivt drevne “bondeskov”). Hylster-Guldstjerne er fx udbredt i Ryegård Dyrehave på Sjælland, hvor den foretrækker partier under 2-300-årige bøge på det gamle overdrev, der stadig græsses af kreaturer (Niels Faurholdt, pers. medd.). Torkil Bruun har i 2001 nyfundet Hylster-Guldstjerne i et græsset bøgeskovsparti i Konabbe Skov ved Skovsgård – dvs. da dyrene kom ud, kunne man ikke længere se planten! Raunkiær citeres af Jessen (1935) for, at Hylster-Guldstjerne er hyppigst på den forholdsvis, faste, for blade blottede bund omkring større træer, langs stier og i udkanten af skovene. Dette mønster genkendes fx fra Snave Skov/Pæregård Skov på Langeland, hvor arten foretrækker gamle, sjældent befærdede spor (TB). Arten kendes dog også fra “halvmørke” bøgeskove (NF).
Desværre kan det om føje år vise sig, at Hylster-Guldstjerne faktisk er sjælden i Fyns Amt – ikke mindst pga. den løbende afdrift af vor tilbageværende naturskov, der oftest er uden lovmæssig. Nye fund af naturskovsarter vil dog forbedre mulighederne for en bevaring af vor naturskov. Af disse linjer følger endvidere, at Hylster-Guldstjerne (og måske ikke mindst Liden Guldstjerne?) er forsvundet fra mange lokaliteter i Fyns Amt – uden at man nogensinde har opdaget det.
Hylster-Guldstjerne kontra Liden Guldstjerne
Liden Guldstjerne (Gagea minima) er en ganske spinkel art – man skal helst falde over den i blomstringstiden for at opdage den. Arten blomstrer tidligere end Hylster-Guldstjerne og afslører sig da ved sine 6 spidse (ikke butte), gule blosterblade, der tilsammen ligner en lille stjerne. Liden Guldstjernes højblad (under blomsterstanden) er ikke hylsterformet som hos Hylster-Guldstjerne.
Forskellene mellem Hylster- og Liden Guldstjerne listes i tabel 1. For sammenligning med de øvrige danske Guldstjerne-arter henvises til Dansk Feltflora. En af grundene til, at forveksling mellem de 2 arter ofte forekommer, kan være de 2 ringe tegninger i Gads ellers udmærkede Farveflora (s. 263). Nøgleteksterne i Dansk Feltflora kan endvidere sprogligt sammenlignes med den siddende udenrigsministers jungle-engelsk.
Liden Guldstjerne findes 5 steder i Storstrøms Amt (Rødlistede planter 1999 (Faurholdt 2000)), hvor den betragtes som regional interesseart – dvs. havende en
Hylster-Guldstjerne (2) og Liden Gulstjerne (4).
Tegning : V.Petersson
væsentlig del af sine danske lokaliteter her. Øst for Storebælt (og sikkert også vest for) vokser arten på skyggefuld muldbund i bøgeskove og krat samt i parker og alléer.
På Nordøstsjælland er Liden Guldstjerne også i højere grad end Hylster-Guldstjerne kendt som kulturledsager (Per Hartvig, pers. medd.), hvilket genkendes i nedenstående oversigt over fundene i Fyns Amt.
Interessant er det, at Dansk Feltflora angiver myrespredning hos Hylster-Guldstjerne, mens Jessen citerer Sernanders forsøg, der viser myrers bortslæbning af Liden Guldstjernes frø. Lokal vegetativ formering foregår ved begge arter ved formeringsløg, således at de pludselig kan optræde i tætte bestande.
Plantegeografiske og økologiske aspekter
Hylster-Guldstjerne har en begrænset udbredelse med centrum i det nordlige Centraleuropa (vel incl. det sydlige Danmark). Liden Guldstjerne har derimod en langt videre totaludbredelse mod øst til Sibirien. Liden Guldstjernes nordvestligste udbredelsesareal er nærmest lig Hylster-Guldstjernes totale udbredelsesareal.
Tyskeren Heinz Ellenberg og hans medarbejdere har tildelt Hylster-Guldstjerne et lystal på 2 (på en skala 1-9, hvor 1 er dyb skygge og 9 fuldt lys). Nærmere betegnet dækker “2” over en art, der oftest vokser ved en relativ belysningsstyrke på mellem 1 og 5%. Denne vurdering synes ud fra de fynske og andre danske fund på lysåbne lokaliteter ganske uforståelig. Det bemærkes dog, at den omtalte relative belysningsstyrke gælder for voksestedet i perioden, hvor de sommergrønne planter (løvtræerne!) har fuld udvikling af deres løv (dvs. omtrent fra juli til september). Nu blomstrer Hylster-Guldstjerne og flere andre skovplanter jo gerne før løvspring!
Henning Haeupler (2000) anfører i et nyt atlas over Tysklands karplanter følgende 3 voksesteder for Hylster-Guldstjerne i Tyskland: Elme-aske-ege-flodengskove (Auenwälder), bøge- og bøgeblandskove samt ege-avnbøgeskove. Liden Guldstjerne er til gengæld tildelt et lystal på 7 (“halvlysplante”: oftest ved fuldt lys, men også i skygge ned til 30% relativ belysning) og vokser i løvskove og løvtrædominerede blandskove under gode lysforhold. Den ene forfatter (HT) vil dog æde sin gamle, fedtede kasket på, at Hylster-Guldstjerne også i Tyskland kan findes på mere lysåbne voksesteder end de af Haeupler anførte! På Fyn så HT sidst arten i et løvskovbryn med Slåen ved Radby vest for Odense – voksende sammen med Alm. Vorterod, Butbladet Skræppe, Alm. Mjødurt, en art af Nellikerod, Alm. Hundegræs og Mose-Bunke, og EE’s fund er ligeledes fra lokaliteter med “halvskygge”.
Ellenbergs system med “Zeigerwerte” (dvs. en slags økologiske ledetal for mellemeuropæiske planter) anvendes efterhånden en del i Danmark. Ellenberg henviser imidlertid i sit diskuterende forord til, at tallene er baseret på gisninger (omend velovervejede), ligesom han anbefaler yderligere undersøgelser til en videnskabelig underbygning (eller det modsatte?) af tallene. Fundene på enge omkring Arreskov Sø samt på overdrev og i lysåbne skove antyder, at Ellenbergs lystal for Hylster-Guldstjerne i hvert fald ikke kan bruges i Danmark!
Også Hylster-Guldstjernes krav til jordbunden bør undersøges nærmere. På Langeland synes den iflg. Torkil Bruun at være sjældnere i de østlige skove på god bund (fx er den ikke fundet i Illebølle Skov), mens den er set på moragtig bund i den vestlige Kohave ved Fårevejle. På Nordlangeland synes den iflg. Henry Nielsen at foretrække leret bund. Ellenberg har den med et reaktionstal på 7 (skala 1-9, hvor 1 er stærkt sur og 9 stærkt basisk jordbund).
Hylster-Guldstjerne og Liden Guldstjerne i Fyns Amt
Nedenstående bringes i omvendt kronologisk rækkefølge en oversigt over alle os bekendte fund af Hylster-Guldstjerne (Gagea spathacea) og Liden Guldstjerne (Gagea minima) i Fyns Amt. Det er således op til læseren at forsøge at genopstøve arterne de steder, hvor de ikke er set i nyere tid – eller at gøre nye epokegørende fund! I oversigten gengives normalt kun de nyeste fund på hver lokalitet.
De i TBU-herbariet foreliggende belæg af Hylster- og Liden Guldstjerne er checket på Botanisk Museum i København. I nedenstående fundoversigt er lokaliteterne forsøgsvis annoteret med originalteksten på herbarieetiketterne (uden citationstegn!) – enhver kan så tage et kort og lede der, man mener den pågældende art måtte have været. Før man gakker i forårsfelten, allierer læseren sig derfor med et (gerne farvet) 4 cm-kort (kan bl.a. kopieres på Odense Centralbibliotek). Herbarierne på Landbohøjskolen i København og på Århus Universitet er desværre endnu ikke checket – det samme gælder Svend Andersens arkiv. Endelig har enkelte ældre kilder endnu ikke kunnet konsulteres dybdeborende på Botanisk Museum.
TBU-distrikt 28 (Vestfyn)
Hylster-Guldstjerne
1989: Stævningsskov ved Balslev (DBF/LC)
1933: Aborg Krat (SA, ang.) (forgæves eftersøgt af BKS & HT 1998)
1922: Ronæs (OH, ang.)
1914: Løgismose (SA, ang.)
1913: Ellegaards Skov paa Føns Odde (MPC, belæg)
1913: Sparretorn Skov paa Fønsskov (MPC, ang., uden år)
Liden Guldstjerne
1999: Udby Kirkegård, i græs under stort birketræ (LC)
1999: Hegnedskov på Helnæs, i kant af gravhøj (DH & HT)
1994: Stævningsskov ved Udby (DBF/AR & LC)
1913: I et Hegn ved Ronæs (MPC, belæg)
TBU-distrikt 29 (Nord- og Midtfyn)
Hylster-Guldstjerne
2001: Skov ved Radby, i skovbryn (HT)
2000: Broholm Hvidhave ved Tommerup (HT)
1967: Skov v. Tommerup St. (FTL, ang.) (= Broholm Hvidhave?)
1956: Hesbjerg Skov (HE, belæg) (belæg også fra 1953 (LHL))
1947: Fjelsted Skov (HCH, ang.)
1920: Skallebølle Skov (AaS, belæg)
1909: Næsbyhoved Skov (AA, Andersen 1910)
1892: Katshegne Skov v. Langesø (i Mængde) (AA, Andersen 1910)
1890: Margaards Skov (AA?, Andersen 1910)
Liden Guldstjerne
1997: Ved Hjelmerup i agerkant og på stengærde ved gammel have
(BJ) (siden forsvundet)
1943: Dalumgaards Have (SA, ang.)
1924: Tarupgaard Skov v. Odense (HE, belæg)
1905: Dyrupgaards Have som Ukrudt (SA, belæg, Andersen 1912)
1882: Ved Odense (JCP, Lange & Mortensen 1884-85)
1867: Hunderup Skov (JCP, belæg, NF’s arkiv) (= ved Odense?)
TBU-distrikt 30 (Nordøstfyn)
Hylster-Guldstjerne
1956: Agedrup (HE, belæg)
1889: Mejlø (LTS, Møller & Ostenfeld 1902)
?: Kerteminde (FE, ang., uden år)
Liden Guldstjerne (ukendt fra d. 30 i Dansk Feltflora)
1884: Gjels Skov? (SJS, belæg i LHL’s herbarium, uden år)
TBU-distrikt 31 (Østfyn)
Hylster-Guldstjerne
2001: Langs Stokkebæk N f. Hesselager (PoR)
2000: Bjergeskov ved Lundeborg (PoR)
2000: Lundeborg Skov (PoR; DBF/PoR)
2000: Fredskov syd for Lundeborg (PoR)
2000: Skovløkke ved Svinehoved nær Mullerup (PoR)
2000: Præsteskov vest for Gudbjerg (PoR)
2000: Gudbjerg Skov (PoR)
2000: Charlottenlund (Broholm) N f. Lakkendrup Skov (PoR)
2000: Skoven syd for Lakkendrup Skov (PoR)
2000: Den nordlige del af Brændeskov (PoR)
1999: Præsteskov S f. Hesselager (PoR)
1999: Nyhave S f. Hesselager (PoR)
1999: Brenderup Vænge ved Mullerup (SG/LC & TRN)
1998: Faldeskov (PoR)
1998: Tange Skov (PoR)
1998: Nyskov ved Tiselholt (PoR)
1997: Skoven Skelmose ved Gudme (PoR)
1897: Bolteskov ved Ringe (JLi, belæg)
1879: Vejstrup Aaskov (ER, ang.)
1878: Glorup Dyrehave (TH, ex 1872-78, Lange & Mortensen 1879)
Liden Guldstjerne
1878: Gislev (TH?, ex 1872-78, Lange & Mortensen 1879)
1872: Vejstrup Aaskov (ER, belæg)
TBU-distrikt 32 (Sydfyn og Øhavet)
Hylster-Guldstjerne
2001: Allé ved Gammellung ved Arreskov Slot (EE)
2001: Gammellung ved Arreskov Slot (EE)
2001: S f. Sømark Skov ved Arreskov Sø (EE)
2001: Teglgård Næs ved Arreskov Sø (EE)
2001: Bredholt 5 ved Arreskov Sø (EE)
2001: Sinebjerg Skov (HT) (sidst angivet af SA i 1909)
2000: Skoven ved Langkildegård i Højes Dong (PoR)
2000: Bredholt 2, 3 & 4 ved Arreskov Sø (alle EE)
1999: Bredholt 1 ved Arreskov Sø (EE)
1999: Brenderup Vænge ved Mullerup (SG/LC & TRN)
1999: Nymark Skov ved Snarup (SG/LC & TRN)
1998: Thurø Rev (HT)
1995: Rødme Svinehaver (HT)
1911: Damsbo Skov (SA, ang.)
1909: Brahetrolleborg Storskov (SA, ang.)
1909: Brahetrolleborg Park (SA, ang.)
1909: Heldagervejen tæt ved Brændeskovvejen (EK, ang.)
1909: Katrinebjerg (EK, ang.)
1909: Christiansminde (EK, ang.)
1909: Bregningeskoven (EK, ang.)
1859: Holmdrup (ER, belæg)
1852: V. Skjerninge (MTL, belæg)
1836: Skt. Georgio (= Skt. Jørgensgaard?) (JL, belæg)
?: Ollerup (MTL, ang., uden år) (= V. Skjerninge?)
Liden Guldstjerne
1909: Christinedal (ved Svendborg) (EK, belæg) (også ang. (PMP))
1909: Kogtved (nær Kogtvedgård) (EK, belæg) (også ang. (NS))
1909: Vejstrup (EK, belæg) (også ang. (NS))
1909: Hvedholm (Indkørselsalleen og Parken) (SA, belæg)
1909: Skaarup (NS, ang.)
1881: Aabymark (?, belæg) (også ang. (Ø. Aaby) (ER)) (= Vejstrup?)
1851: St. Jørgensgaard (MTL, belæg, Lange 1857)
?: V. Skjerninge (JL, ang., Lange 1857)
TBU-distrikt 34 (Langeland)
Hylster-Guldstjerne
2001: Konabbe Skov ved Skovsgård (TB)
2001: Stubhaven SV f. Katrinebjerg ved Brandsby (TB)
2001: Snave Skov/Pæregård Skov (TB)
2000: Nørrevænge N f. Steensgård (TB)
1998: Vester Stigtehave (HN) (ca. år)
1998: Vestervænge ved Lohals (HN) (ca. år)
1996: Kohave ved Fårevejle (TB)
1996: Hedevænge ved Tryggelev (TB)
1995: Øster Prisskov (HN) (ca. år)
Liden Guldstjerne (ukendt fra d. 34 i Dansk Feltflora)
1948: Skov v. Grønslettegaard (ved Tranekær) (HCH, ang.)
Bemærkninger til oversigten
1) Liden Guldstjerne på Nordøstfyn er en usikker lokalitet og et omtrentligt årstal – Lorenzen anfører på et belæg (fra 1884) af den meget sjældne orkidé Knælæbe i sit herbarium, at han den 21. marts 1954 talte i telefon med den 84-årige overdyrlæge S.J. Sørensen. Sørensen oplyste til Lorenzen, at han – og ikke brygger Schiøtz – fandt Knælæbe i Geelsskov ved Hundslev i 1884. Der er en vis sandsynlighed for, at den unge Sørensen også fandt Liden Guldstjerne i Geelsskov (også i 1884?), men helt sikre bliver vi nok aldrig. Arten bør naturligvis forsøges genopstøvet i denne desværre stærkt drænede skov.
2) Hylster-Guldstjerne i en skovkant ved Magelund Voldsted (HT 1991, Rasmussen 1991) må desværre forkastes, indtil andet er bevist: Angivelsen beror på vegetative individer uden tilstrækkelig undersøgelse af løgene – forgæves eftersøgt i 1999 (BKS & HT). Vegeterende skud af Alm. Guldstjerne bærer meget ofte smalle blade ligesom Hylster-Guldstjerne.
3) Edvard Keld samlede 2 planter den 10. maj 1909, der dog ikke er henført til én eller 2 af de på herbariearket 4 nævnte sydfynske lokaliteter for Hylster-Guldstjerne – disse anføres ovenstående derfor som angivelser (ligesom i TBU-arkivet). Liden Guldstjerne er den 7. maj 1909 på en kortskitse afkrydset af Keld ved Frisholm syd for Vejstrup Å (nærmere Øster Åby end Vejstrup, og i TBU-d. 32).
4) Der er ingen fund af de 2 behandlede Guldstjerne-arter på Ærø, hvor de bør eftersøges i øens skovklædte bækkløfter. Derimod går der formentlig adskillige menneskealdre, før de 2 arter bare har en chance for at dukke op i øens nyplantede løvskove – det er jo naturskovsarter, vi her har at gøre med.
5) I skovkomplekset Snave Skov/Pæregård Skov på Langeland findes arten flere steder (TB) – herunder også på gravhøjen Ringelshøj (HN & TB 1998). De anførte findesteder fra det nordlige Langeland er kun et udvalg, idet Henry Nielsen betragter arten som hist og her i dette område.
6) Før massakren på Skolebotanisk Have i Odense, der nu har forvandlet sig fra en oase for vilde fynske planter til en udstilling af havebrug (med det meget passende navn Kulturbotanisk Have) fandtes her en pæn bestand af Hylster-Guldstjerne. Måske har arten undgået rendegraveren?
Finderliste
Vi står i dyb gæld til de følgende findere for at måtte meddele deres fund (tak er i denne sammenhæng kun et fattigt ord): AA Anton Andersen, AR Aksel Rasmussen, BJ Børge Jensen, BKS Bo K. Stephensen, DBF Dansk Botanisk Forening, DH Dorthe Hess, EK Edvard Keld, ER Emil Rostrup, FE F. Erichsen, FTL Flemming Thorning-Lund, HCH Hans Christian Hansen, HE Harald Eilstrup, HN Henry Nielsen, JCP J.C. Poulsen, JL Johan Lange, JLi J. Lind, LC Lars Christiansen, LHL Laurits H. Lorenzen, LTS Ludvig Theodor Schiøtz, MPC M.P. Christiansen, MTL Morten Thomsen Lange, NS Niels Sørensen, OH Olaf Hagerup, PoR Poul Rafner, SA Svend Andersen, SG Skovgruppen, SGC Søren Grøntved Christiansen, SJS S.J. Sørensen, TB Torkil Bruun, TH Theodor Holm, TRN Toni Reese Næsborg og AaS Aage Skovsted.
Opfordring til eftersøgning
De fleste af de ovennævnte ældre findesteder for Hylster- og Liden Guldstjerne er overhovedet ikke søgt opsporet om foråret i nyere tid. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at (gen)fund af de 2 arter (og især af Liden Guldstjerne) kræver en del held og ikke mindst tålmodighed.
Belæg i TBU-herbariet af blomstrende planter fra Fyns Amt er af Hylster-Guldstjerne taget fra 23. april til 10. maj og af Liden Guldstjerne fra 19. april til 7. maj. Blomstringstiden må anslås til at være fra midten af april til midten af maj for Hylster-Guldstjerne og fra slutningen af marts til begyndelsen af maj for Liden Guldstjerne (men i maj vil den sidstnævnte art i “normale forår” oftest være i frugt og da endnu vanskeligere at spotte). Vi opfordrer derfor læserne til at rejse sig hurtigt fra vinterdvalen, væk fra skærmen og ud i det fynske forår.
Kort i sigte
Udbredelseskort over Hylster-Guldstjerne og Liden Guldstjerne i Fyns Amt vil blive bragt i et kommende nummer af FYNSK NATUR – forudsat, at det er strømmet ind med ny- og genfund af de 2 sirlige arter fra forårsfriske læsere. Endelig er udførelsen af denne plan naturligvis også afhængig af, om forfatterne interneres.
Nye oplysninger om fund af de alternative arter af Guldstjerne (også Eng- og evt. Ager-Guldstjerne) i Fyns Amt kan (indtil videre) meddeles til:
Henrik Tranberg
Bülowsvej 4
5230 Odense M
Tlf. 6613 2541
E-mail
under forberedelse
Erik Ehmsen
Øster Hæsingevej 55
Øster Hæsinge,
5600 Faaborg
Tlf. 6264 1559
E-mail: ?