Af Heine Laursen
For tre år siden flyttede vi til Odense NØ og bor nu ved Odense Å. Vi har således byen til den ene side og Danmarks længste park, Odense Ådal, til den anden side.
Vi er kommet til at sætte meget pris på den natur, der til dels er menneskeskabt, som vi har her lige uden for haven. En natur som også har engarealer med græssende ungkreaturer.
Fra det tidlige forår hvor trækfuglene vender tilbage efter deres vinterophold hører vi fuglesangen.
Som en af de første er den meget ihærdige gransanger altid i nærheden og synger sin enkle sang på to toner. Senere kommer hele koret af solsort, bogfinke, munk, gærdesmutte og alle de andre sangere. At der er vand i nærheden betyder meget for diversiteten. Også natuglen hører vi jævnligt når det er blevet mørkt. Det første år vi boede her, talte vi ialt 49 forskellige fuglearter i eller i nærheden af haven. Så vil jeg lige tilføje, at jeg en dag i den samme sommer lå ude på terrassen og så op på en havørn som fløj over haven. Den blev også talt med.
Husskaden formerer sig hurtigt og findes i stort antal. De er som hurtige tyveknægte og kan plyndre foderbrættet på kort tid, men er væk med det samme hvis man nærmer sig. Engang havde jeg kastet et suppeben ud til mejserne, men opdagede kort efter at der sad 27 skader i haven der alle ville have fat i denne lækkerbisken. Nogle sad på jorden og nogle oppe i træerne. Desværre er det ikke husskadefjer jeg finder på græsplænen, når spurvehøgen har været på hurtig visit.
Rævene holder til i ådalen og deres kalden hører vi også ved nattetide. Et rådyr kom jeg til at jage op en dag 20 meter fra vor have.
Fasaner og pindsvin kommer af og til i haven og tager, hvad de kan få fat i af spiseligt.
En af vore sommer-aftenfornøjelser er, at gå ned til åen og sætte os på en bænk en halv time efter solnedgang for at se flagermus i stort antal jage lige foran os. I sommer talte vi en aften 6 på en
gang lige foran os. Ud fra deres størrelse og flugt antager vi at det er enten dværgflagermus eller vandflagermus.
Langs å-stien kan man opleve et helt arboret af forskellige træer og buske.
Fra det tidlige forår ser vi løgkarse og febernellikerod komme op overalt som bunddække, vorterod, erantis og vintergækker er der også nogle steder.
Men senere kommer den store nælde og dækker noget af den smukke bunddække.
Nogle steder er det helt H.C. Andersen`sk hvor hestehov med de store “skræppeblade” er bunddække.
Ude i kanten af åen er der gul iris og kvan sammen med tagrør, brudelys, mjødurt, hjortetrøst,
foderkulsukker, kattehale og dueurt og når vi kommer et stykke hen på sommeren er der hele skove af mandshøje kæmpe-balsamin i både rød og hvid udgave.
Er man til snapseurter er der mange muligheder for at samle kvan, brombær, slåen, hyldebærblomst og hyldebær, hvidtjørnblomst og mange andre “tilsætningsstoffer” som kan forsøde tilværelsen eller
sætte ekstra krydderi på en frokost.
Bær og frugt til syltning er der også. Desværre er der nogle af de unge som færdes på stierne som brækker grene af kirsebærtræerne for at få fat i bærrene, det giver et grimt ar i træet.
På stisystemet, som strækker sig fra Bellinge til Seden, er der året igennem en del trafik. For skiltene ved stierne indikerer, at der er adgang for gående og cyklister.
Mange bruger stierne til løbemotion, andre lufter deres hunde, og ikke alle hundeejerne husker at tage en plastpose med til hømhømmerne. Der er dagplejemødre med barnevogne og mindre børn som holder fast i barnevognen. Der er yngre og ældre mennesker som går tur og nyder naturen. Der
er cyklister, som bruger stierne til at kunne færdes i fred og ro uden farlig motortrafik.
Slangen i dette paradis er de mange knallerter som ofte kommer med meget høj hastighed. Nogle gange to unge på een knallert. Ja, jeg har endda set to knallerter der kørte om kap, så alle dagplejemødrene sprang bort som kakkerlakker. Jeg har skrevet til “Park og Vejforvaltningen” om denne plage, men de svarede, at de var opmærksomme på på sagen. De kunne dog ikke gøre noget, for det var for dyrt at sætte skilte med “Knallertkørsel forbudt”op ved alle indgange til stisystemet.
Så spurgte jeg den lokale politistation, og der fik jeg næsten det samme svar. Desuden havde de heller ikke mandskab til at stoppe alle knallerterne.
Det er nu kedeligt, for det kunne virkelig være fredfyldt at færdes på stierne væk fra byens larm.
Men som ved alt andet sker der nok ikke noget før en voksen eller et barn skades.