AfKurt Due Johansen
Da jeg I sommeren 2000 besøgte min bror i Thorøhuse syd for Assens, skulle vi grille I haven. Mine øjne faldt straks på en interessant “sten” i haven. “Hvad er det for en sten”, spurgte jeg min svigerinde. “Den har Niels (sønnen) og jeg fundet på Drejet på”, sagde hun.
Da jeg fortalte, at det kunne være en forstenet knogle, fik jeg lov til at tage den med hjem. Jeg viste “stenen” til den dygtige amatørgeolog Holger Garnak i Odense. Han havde aldrig set noget lignende og mente, at jeg skulle snakke med geologen Palle Gravesen. Da jeg et stykke tid senere skulle snakke med Palle Gravesen i anden anledning., viste jeg ham stykket. “HAPS”! sagde Palle. “Den tager jeg med mig. Den har I slet ikke lov til at have. Det er med stor sandsynlighed en forstenet knogle fra et fortidsdyr, og er sikkert danekræ”.
Palle tog stykket med til Geologisk Museum i København, og det var ganske vist. Det var en knogle fra et fortidsdyr; og det endda en sjælden én. Her er hvad museet skriver, ordret citeret:
“Blokken, der blev fundet på stranden ved Assens, repræsenterer et meget slidt hvirvellegeme af en meget stor plesiosaur (svaneøgle), Hvirvlens sider er særdeles slidte – der mangler skønsmæssigt nogle cm. på hver af langsiderne, således at det man faktisk ser på, ikke er overfladen men det indre af knoglen (spongiosa). Hvirvelen var oprindeligt meget bredere i forhold til længden, end den er nu. Alle processer fra hvirvlen er derfor væk, ligeså deres tilhæftningspunkter på hvirvellegemet. Karakteristisk for plesiosaurhvirvler findes to ovale huller (kridtudfyldte) på hvirvlens inderside. Enderne (ledfladerne) er derimod ikke så slidte, men dækket af en kridtkappe. Hvirvlen er formentlig en bagerste ryghvirvel, subsidiært en forreste halehvirvel.
Hvirvelens størrelse (11,5 cm) inplicerer en totallængde for dyret på anslået 10 meter. Dyret kan med nogen sikkerhed anslås til at være en af de meget langhalsede, avancerede svaneøgler, de såkaldte elasmosaurer (måske slægten Elasmosaurus). Disse er mest kendt fra Ovre Kridt aflejringer, især fra USA, men der kendes et fåtal Elasmosaur-hvirvler fra NØ Skåne (Ignaberga og Ivo)., med alderen Campanien (ca. 80 mio. år gamle), og det synes rimeligt, at denne hvirvel er ført hertil med isen under sidste istid fra netop disse lag. I Skåne findes også den langt almindeligere Scanisaurus, men denne er langt mindre, og dens hvirvler ser anderledes ud. Det er meget usædvanligt at finde en af de ret sjældne skånske Elasmosaurer som løsblok her i Danmark, og det anbefales, at den indstilles som Danekræ…
Per Christiansen, Ph.D.,
Zoologisk Museum
Niels Bonde, Mag. Scient.,
Geologisk Institut.
Jeg behøver vel næppe at fortælle, at Niels og hans mor kigger ekstra godt efter hver gang de er ovre at gå tur på Drejet ved Thorøhuse…