af Niels Lykke
Midt i 90erne så mange fynske haveejere den flotte storplettede perlemorsommerfugl(Issoria lathonia) i haven, hvor den især besøgte sommerfuglebuske for at suge nektar. På oversiden er den gulbrun med mange sorte pletter, og den har spidse vinger, hvor de fleste andre perlemorsommerfugle har mere runde vinger. På undersiden er den brun med mange store perlemorpletter.
I omkring 50 år har denne sommerfugl ellers kun sjældent og fåtalligt vist sig på Fyn, skønt den har været udbredt og almindelig i store dele af Jylland, på Samsø og i Nordvestsjælland. Den hører til i det åbne land, især på overdrev nær kysten, hvor dens foretrukne værtsplante, almindelig stedmoder (viola tricolor), findes i stort tal.
Engang imellem foregår der for denne arts vedkommende store træk, så den breder sig til nye områder, og det skete midt i 90erne. Fra 95-97 kunne den findes overalt på Fyn, og den ynglede på brakmarker og ruderater, hvor en anden værtsplante, agerstedmoder (viola arvensis), findes i mængder. I den nyplantede Otterup Skov var den talrig, og jeg iagttog parring og fandt æg på agerstedmoder.
Dette gav forhåbning om, at den storplettede perlemorsommerfugl nu havde etableret sig fast på Fyn, og at braklægning måske kunne medvirke til, at visse arter i tilbagegang kunne “få knækket kurven”.
Det er forhåbentlig også tilfældet for andre arter, men den storplettede perlemorsommerfugl er igen på retur. I de seneste to sæsoner, 1998 og 1999, er meldingerne fra Fyn stærkt i aftagende, men der er dog stadig nogle meldinger, og måske har det midlertidige fremstød bevirket, at den har etableret sig fast på nogle særligt egnede lokaliteter. På Enebærodde er den fortsat talrig på de sandede arealer, hvor den flyver på almindelig stedmoder. Ligeledes er den set på Flyvesandet og Hugget/Nyhave. Alle tre kystlokaliteter på den nordlige del af øen og relativt nær ved dens normale danske udbredelsesområde. I Otterup Skov, hvor den var talrig på agerstedmoder, er den ikke set i de sidste to år.
Sommerfuglen flyver fra maj til september i flere generationer. Hannen sidder ofte på den bare jord på stier og grusveje. Når den jages op, tager den en hurtig flyvetur og lander igen tæt ved, så den er til at komme tæt på.
Kig efter den – dels fordi den er flot – men også fordi det er spændende at følge, om den etablerer sig fast som fynbo i de kommende somre.