Af Flemming Byskov
Bent Søby Madsen ironiserer i nr. 3:1999 af Fynsk Natur over tilstandene på Æbelø. Set i ”fugleperspektiv” ser tingene nu ikke så skidt ud, som set fra Søby Madsens platform. Tværtimod er vi på vej til at få en særdeles spændende skov på Æbelø.
Vi har altfor få skove, hvor naturen får lov til at råde, og hvor træerne står til de falder om af ælde. Og alt for ofte er skoven slemt udgrøftede, således at skovens vandkredsløb er slået i stykker.
På Æbelø vil vi ad åre få en naturlig skov, hvor fuglelivet trives.
Den, der har været med i projektet ”Fuglenes Danmark”, hvor fuglene skulle kortlægges i de såkaldte ”atlaskvadrater”, ved, hvor svært det er at finde ynglende hulrugere som fx Broget Fluesnapper og Huldue. De yngler kun der, hvor der er bestande af gamle, hullede træer.
I modsætning til Søby Madsen, anser vi udlæg af Æbelø til urørt skov som særdeles spændende, og noget vi har trængt til i lang tid. Det er alt anden end en ”trend”, som Søby Madsen skriver. Gid vi kunne få udlagt et større antal skove, eller dele af skove som urørt, så ville fuglelivet, og alle de andre fauna- og floragrupper blomstre. I alt for mange år har skovene været anset som rene produktionsfelter efter devisen: Plant, gro og høst.
Allerede nu er der en del ynglende Hulduer på Æbelø, men i fremtiden vil der blive flere af dem. Hulrugerne er som nævnt aldeles alhængige af hule træer, hvor de kan ruge. Det må forudses, at der vil indfinde sig en række hulrugere, som i dag ikke findes på øen, ligesom de hulrugere, der i dag findes, vil stige markant i antal.
De øvrigt kritikpunkter, som Søby Madsen fremfører, kan vi flet ikke nikke genkendende til.