9. juni 1932 – 31. marts 2000
På tærsklen til foråret mistede vi i Naturhistorisk Forening for Fyn vor afholdte og dynamiske formand. Bent Buhl-Petersen måtte se sig overvundet i kampen mod kræften, selvom han stred til det sidste – det lignede nemlig ikke Bent bare at give op.
Vi har i foreningen været fantastisk heldige, at Bent valgte netop at lægge sin hovedarbejdsindsats for naturen i den, for han var en meget engagaeret deltager i mange sammenhænge, hvor natur var nøgleordet. Det kunne lige så godt have været botanikken, svampene eller mosser og laver, der var “rendt af” med ham. Men netop bredden i Naturhistorisk Forening tror jeg bekom Bent vel.
Allerede i 1980 kom han ind i bestyrelsen for foreningen og begyndte hurtigt at sætte sine fingeraftryk på referater og turprogrammer – han har nok også sin del af æren for, at bl.a. generalforsamlingen er blevet et tilløbsstykke (arkiverne fortæller om en tilslutning i 1981 på 10 personer! – en nutidig generalforsamling trækker 40-50 stykker). I 1991 overtog Bent formandsposten, som han har varetaget med bravour indtil sin alt for tidlige død. Det var i Bents ”regeringstid”, at udenlands- turene blev taget på programmet og ideen til juleturen, der siden 1988 hvert år har samlet mange deltagere, var også hans. Han har sat sit præg på foreningen og vi har en hel del at takke ham for.
Bent var en ildsjæl, der virkede for foreningens trivsel, og han havde et enormt fagligt netværk, der strakte sig helt tilbage til studietiden i Århus, og der var ikke mange ture, han ikke var i stand til at foreslå en kompetent leder til.
Han trængte sig nemlig ikke på som ekspert selv (selvom han givet havde potentialet til det i visse sammenhænge) men fandt hellere faglige kapaciteter udefra og engagerede dem som ekskursionsledere. Selv fulgte han så med på turene som menigt medlem, gerne med den grå skuldetaske hængt over skulderen.
Det hændte jo, at der var ting til herbariet, lavsamlingen eller et par padde-
hatte, som skulle ses nærmere efter i sømmene derhjemme.
Bent holdt nok mest af botanikken i alle dens varianter, men også kulturhistorien, der har været taget op i de sidste år, med besøg (ude eller inde) på diverse godser på Fyn, havde helt tydeligt hans interesse.
Godt nok var det lidt en stående vits, at “hvis formanden er kommet, kan vi godt begynde” (han holdt af det akademiske kvarter), men faktum var, at han deltog i mange, mange af foreningens ture – der skulle vægtige familiemæssige grunde til at han meldte fra.
Bent var også medlem af flere grønne foreninger, hvis arrangementer blev fulgt. Specielt var Botanisk Forenings fynske afdeling en nær samarbejdpartner og vore ture skulle helst ikke kollidere. (I starten anede jeg ikke hvilken forening, det handlede om når talen faldt på “Fynskredsen” – men det fik jeg hurtigt lært!).
Interessen for specielt botanikken har i tidens løb også resulteret i et stort engagement i bevarelsen af Skolebotanisk Have i Odense; den blev undervejs til Kulturbotanisk Have, men ville næppe have eksisteret i dag, hvis ikke de grønne foreninger havde givet deres besyv med over for Odense Kommune.
Diverse fredningssager på Fyn (Helnæs Made og Æbelø, for at nævne et par stykker) har også haft Bents bevågenhed, og han har sørget for, at foreningen er blevet repræsenteret med udtalelser.
Bent var aktiv til det sidste, så efterårsprogrammets første tur den 6. august har han tilrettelagt og aftalt: den går til Gl. Avernæs på Helnæs og omhandler piletræer i alle afskygninger.
Vi er mange, der vil savne Bents stilfærdige, men kompetente måde at lede foreningen på.
Det var en voldsom påvirkning at miste vor formand med så kort varsel, og i øjeblikket er vi i bestyrelsen ved at prøve at genfinde balancen.
Vore tanker går til Kirsten og pigerne med familier, der nu må leve videre med savnet.
Æret være Bents minde.
Bente Lambertsen.