2000#2: Floristiske fund fra Fyn 1999 del 2

Ved DBF Fynskredsens Fredningsudvalg
(Toni Reese Næsborg, Per Rasmussen, Bo K. Stephensen og Henrik Tranberg (ansv.))

2. del: Hindebægerfamilien til Skærmplantefamilien

 

 

 

Hindebægerfamilien (Plumbaginaceae)
Tætblomstret Hindebæger (Limonium vulgare)

På den vestlige del af Hjortø (32) incl. 17 hvidblomstrede ex. (hertil blomster med blandingsfarver) – også genfund på Vibeholm ved Hjortø (32), men her kun med blåviolette kroner (begge HT). Den flotteste bestand i Fyns Amt findes nok på Hjelmshoved ved Hjortø (32), hvor arten blomstrer i tusindvis på en pt. ikke afgræsset strandeng (HT). 1. gang noteret her såvel som på Hjortø i 1947 af lollikken Kring.

Perikonfamilien (Hypericaceae)
Lådden Perikon (Hypericum hirsutum)

Der er talrige fund af denne karakteristiske art, som dog nok er pletvist udbredt i Fyns Amt (TBU-kortet fra 1939 er stærkt for-ældet) – udbredelsescentre synes at være Middelfart-egnen (28), egnen SØ f. Odense (29/30), Nyborg-egnen (31), egnen omkring Horne Bugt (32), Sydlangeland (34) og ikke mindst Tåsinge (32). Store bestande findes fx i Skårup Skovhaver ved Helnæs Bugt (28) (TRN) (også noteret her af Sv. Andersen i 1926), i Kohave ved Blangstedgård SØ f. Odense (30) med over 1000 blomstrende ex. (heraf ca. 500 i en lysåben askeskov mod sydøst) (OK/HT) samt skovene på Tåsinge østkyst (32) (HT), hvorfra den kendes tilbage fra 1837. Faurholdt & Løjtnant (in prep.) anser arten for at være en temmelig god naturskovsindikator – blandt de således betegnede arter er Lådden Perikon sammen med Gul Anemone og Skovbyg de hyppigste i Fyns Amt. Fra den skovfattige Ærø (33) eksisterer dog kun et fund (1843?) ved salig Niels Kjærbølling fra det senere bortryddede Borgnæs Krat.
Smuk Perikon (Hypericum pulchrum)
Ca. 10 forårsskud i ung bøgeplantage ved Kerte Mølleknap (28) med fx Hvid Anemone, Læge-Ærenpris og Mose-Bunke (HT). Sidst set her af H.C. Hansen i 1926, men kendt fra området siden Langes 4. håndbog 1886-1888, hvor C. Gram krediteres som finder ved Kerte og Ørsbjerg (begge 28).
Bjerg-Perikon (Hypericum montanum)
Nyt fund med 3 blomstrende og 2 vegetative ex. ved Svendborgvejs østlige 7.6 km-pæl over for Statoils tank 2 i Landet på Tåsinge (32) – på vejkanten findes også fx Skarntyde, Spidskapslet Star og Alm. Sand-Løg (VD/HT). Parkér ved Statoil langs den farlige vej (vi forventer et reklamebidrag!). På Sydfyn hidtil kun set i Stenodde Skov ligeledes på Tåsinge (32) i 1909 (belæg). En sjælden art i Fyns Amt, der dog kun savnes helt fra Ærø (33).

Katostfamilien (Malvaceae)
* Liden Katost (Malva pusilla)

Nyt fund i Hersnap ved vejen mod Bøgebjerg Strand (30) (BKS), hvor Deres udsendte von Ritzwald kom ind i nogle gigantiske julibyger. Når man i Fyns Amt finder Liden Katost én gang, har man fundet Rundbladet Katost 50 gange! Anton Andersen mente, at arten var temmelig almindelig på Nordfyn (28, 29 og 30), men det kan have været en overdrivelse (dengang hed Liden Katost faktisk Malva rotundifolia!). Rundbladet Katost blev dog af Andersen “korrekt” beskrevet som værende hyppigere (“almindelig”).
Rosen-Katost (Malva alcea)
Nyt fund på ydersiden af dæmningen ved Tranekær Fyr (34) (TB). Fra Langeland haves kun en gammel angivelse fra 1907 af K. Mourits-Andersen: S f. Lindelse (34). Endvidere en lille klynge med ca. 15 blomstrende skud på den sydlige del af Firtalsdæmning (29) (FA/HT) i det nu af Aage V. Jensens Fonde opkøbte lavbundsområde ved Ølund (“Ølund Enge”), hvor Deres udsendte von Humboldt ellers havde glemt pandelampen. Lidt SØ f. den vel største fynske bestand, der trives i bedste velgående på “Store Dæmning” (Romsø-dæmningen) S f. Hofmansgave (29) (HT). Den nye lokalitet kan være identisk med Lorenzens “Bogø Strand” i 1950 (egentlig ligger vore dages Bågø dog ikke overraskende mellem de 2 dæmninger, og arten bør eftersøges her).
* Kinajute (Abutilon theophrasti)
Nye fund på en byggetomt ved Skolegade i Kerteminde og på Munkebo fyldplads (begge 30) (begge BKS). Fra Nordøstfyn kendes den også fra en roemark ved Davinde (30) – meddelt af en landmand ca. 1996 til Fynskredsens forkvinde Else Karlog. Arten er indslæbt fra Kina/Tibet (eller burde man skrive Stor-Kina?) og har været kendt i Danmark fra 1911 med 1. fynske fund af den taveholdige art i 1926 (Sv. Andersen på Østerø ved Nyborg (31)). Savnes tilsyneladende endnu fra Langeland (34).
* Læge-Katost (Hibiscus trionum)
Flere nye fund: Vejlby losseplads (28), Køstrup fyldplads (28), Odense Nord losseplads (29), Kerteminde fyldplads (30), komposteringspladsen på Munkebo fyldplads (30), Svanninge komposteringsplads (32) og Svendborg fyldplads (32) (alle BKS). Ny for Vestfyn (28) og Nordøstfyn (30). Tidligere fund i Fyns Amt er som følger: Odense Havn (29) (1932, 1933 og 1934, alle med belæg), Østerø (31) (1934), Svendborg (32) (1925 og 1926, begge med belæg) og Skårup (1977, med belæg). Sv. Andersen gjorde i 1925 det 1. belagte fynske fund på Øxenbjerg i Svendborg, hvor byens daværende losseplads var placeret – der er således ingen grund til at betvivle hans angivelse fra Østerø. Mangler mao. endnu på Ærø (33) og Langeland (34). “Timerose” indslæbes som forurening i fugle- og oliefrø samt uld, ligesom den af og til dyrkes som haveplante.

Soldugfamilien (Droseraceae)
Liden Soldug (Drosera intermedia)

Denne art optræder i de sydfynske højmoser og fattigkær ofte som ikke så liden endda (med blomsterskaftet oftest længere end og op til dobbelt så langt som rosétbladet) fx i højmosen Storelung, i mosen i Kirkeby Hedeskov og i mosen i Ravnebjerg Skov (alle 32) (alle FA/HT & NKP). P. Taudal Poulsens ikke belagte angivelse af Langbladet Soldug i 1984 fra Sellebjerg Skov (identisk med Kirkeby Hedeskov) må betragtes med skepsis. Et i 1908 belagt fund af “Langbladet Soldug” fra mosen i Ravnebjerg Skov er forlængst blevet flyttet over til Liden Soldug. Sagen kompliceres af bryologen Karen Thingsgaards nylige fund hér af hybriden mellem Langbladet og Rundbladet Soldug – Langbladet må jo komme et sted fra, men den er ikke set på Fyn siden 1906, hvor den blev samlet af den ærværdige Sv. Andersen i den straks derefter ødelagte Fagsted Lung (32). Kring angiver Langbladet Soldug fra Ravnebjerg Skov i 1951, men uden belæg. I mosen i Kirkeby Hedeskov optræder Liden Soldug især i lavningerne, mens Rundbladet Soldug okkuperer tørvemostuerne. Den meget overfladiske nøgle i Dansk Feltflora bidrager stærkt til artsforvirringen.

Pilefamilien (Salicaceae)
Sort Pil (Salix myrsinifolia)
(R)
Ét ex. i en gammel teglværksgrav ved Dageløkke i Tranekær Kommune (34) (HN). Ny for Fyns Amt – kultivarer er dog samlet i Glorup Park (31) og Svendborg (32) i 1960 hhv. 1903. På lokaliteten blev måske også set ét ex. af artens hybrid med Grå Pil, der findes i mængde mellem den nuværende sø og stien deromkring. Artens danske hovedudbredelse omfatter Sjælland, hvor den er fundet vildtvoksende mindst en halv snes steder siden 1980 – finderen har fx set den i Flommen ved Sorø i 1980’erne. Nogle fund er fra kalkgrave – fx Karlstrup kalkgrav, hvor ovennævnte hybrid også optræder. Erik Buchwalds fund af én busk i den naturnære Bolderslev Skov ved Åbenrå i 1993 anses for det 1. jyske fund (Flora og Fauna 99:3-4), men den er også fundet (åbenbart ikke som spontan) i fx Store og Lille Vildmose – ligesom der er et par nyere fund fra Bornholm. I Fennoskandien er Sort Pil vidt udbredt og ofte almindelig bortset fra fx i Skåne, hvor den er ret sjælden. Bladene kan ved tørring blive sorte (men iflg. Henry Nielsen ofte kun den ydre halvdel!) – deraf navnet.
Krybende Pil (Salix repens ssp. repens)
Ny for den sydlige del af Urup Dam (i Langeskov Kommune) (30) med 2 buske og få små skud (FA/HT).

Korsblomstfamilien (Brassicaceae)
Kronløs Springklap (Cardamine impatiens)
(R)
Ved en gammel skovsti i Skårup Skovhaver (28) med fx Hassel, Småbladet Lind, Ask og Tandrod (TRN). Ikke nævnt fra Skovkrogen ved Mullerød af Sv. Andersen, hvorimod der er belæg ved F. Laursen i TBU-herbariet fra 1964 fra en askeskov ved Ungersbjerge (28) – vel samme lokalitet?
* Østrigsk Guldkarse (Rorippa austriaca)
Denne art med kugleformede skulper er set på Stige Ø fhv. losseplads (29) (BKS). 1. gang set i området ved Odense Havn (29) i 1935 – dernæst i 1951 af Harald Eilstrup i 1951 og endelig af Martin Rasmussen i 1962 (alle med belæg). Disse 4 fund er de hidtil eneste i Fyns Amt. “Hist og her” i Den Store Nordiske Flora er således en overdrivelse mht. det fynske område.
* Vej-Guldkarse (Rorippa sylvestris)
Flere nye fund – fx ved en vejkant i Strærup (28) (TRN) og i kanten af en savværkshal på Korinth Savværk (32) (AFD). Hertil kommer adskillige andre fund – lidet overraskende mest ved Bo K. Stephensen. Hertil et genfund på en markvej i Høed Banker (28) (VBD/OM & TRN), hvor den sidst blev set i 1967. OB Tennis’ lanekeeper Lars er lige knap så glad for denne invasive art, der åbenbart elsker Ådalens røde grus (29)!
* Ager-Kål (Brassica campestris ssp. campestris)
Pæn bestand af denne nu ganske sjældne art, der egentlig bør hedde Brassica rapa (Svart Madsen & Lyck 1991), i vintersæd ved Hersnapvej nær Bøgebjerg Strand (30) (BKS).
* Sarepta-Sennep (Brassica juncea)
Nyt fund af denne sjældne art på Vejlby losseplads (28) (BKS). Iflg. Dansk Feltflora er denne art tilfældigt indslæbt, men den dyrkes vel ligeledes og er dermed også indført. 1. gang i Danmark i 1844, i Fyns Amt på en tømmerplads ved Odense (29) i 1890 (J.C. Poulsen) og på Vestfyn (28) i Torø Huse i 1913 (Sv. Andersen).
* Mursennep (Diplotaxis muralis)
Nye fund på baneterrænet i Årup (28) og på fyldjord ved Rågelund fhv. grusgrav (30) (begge BKS). Sjælden i indlandet, hvor den fx er angivet fra Marslev (30) af Anfred Pedersen.
* Sæd-Dodder (Camelina sativa)
Nyt fund på Årslev Kommunes jorddepot (30) (BKS). Fra det indre Nordøstfyn (30) kendes den også fra Mørkhøj Mark ved Nr. Søby (købmand Eilstrup 1920-1921).
Østersø-Strandsennep (Cakile maritima ssp. baltica)
Hvidblomstret ex. på Ærø sydkystklint ud for Bregninge (33) (HT) (med fx én hvid-blomstret Cikorie, hvilken farvevarietet i øvrigt er udbredt på Ærø).
* Knopskulpe (Rapistrum rugosum)
Nye fund af denne sjældne, nu atter sammenslåede mediterrane-vestasiatiske art på Vejlby losseplads (28) og på en grusbunke ved kolonihaverne i Munkebo (30) (begge BKS). De fleste ældre fund i Fyns Amt er fra Odense-området (29), hvor den 1. gang blev taget i havneområdet i 1911 (belæg). Fra Vestfyn foreligger i øvrigt kun et belagt fund fra den nu nedlagte losseplads V f. Hegnedskov på Helnæs (28) (EW 1990). Derimod er arten ny for Nordøstfyn (30), mens den endnu aldrig fundet på Østfyn (31).
* Takkeklap (Bunias orientalis)
Denne centralasiatiske art, der 1. gang dukkede op i Danmark i 1790, holder flere steder stand på sine gammelkendte lokaliteter. I 1999 er arten således set nær FAF-bygningen ved Svendborg Havn (32) (BKS) – fra Svendborg kendes den helt tilbage til 1810 (Jørgensen). Denne orientalske korsblomstredes “klassiske” fynske udbredelsesområde er dog egnen omkring fiskerlejet Torø Huse S f. Assens (28), hvor den i 1999 er set flere steder: Ved Bakkely N f. Nyhuse (FA/RP) samt i selve Nyhuse, i selve Torø Huse foruden i et hegn og ved den gamle bane nær genbrugsstationen ved samme landsby (alle BKS). Endelig nye fund på vejkanter nær Elmelund og ved Stærmosevej 122 nær Vædegård ved Render (begge 29) (begge BKS) vesten om Odense, hvor arten i øvrigt blev set 1. gang ved Odense Kanal (29) i 1884 af J.C. Poulsen – her i 1998 stadig en pæn bestand på dæmningen ind mod Bispeeng foruden på selve engen (29) (BKS). Savnes i Fyns Amt kun fra Langeland (34). I vort nordlige broder- og søsterland er den udbredt i Oslo (TRN).

Resedafamilien (Resedaceae)
* Gul Reseda (Reseda lutea)

Fåtallig i grusgraven i Dejrbjerg ved Skjoldemose (32) – i august i frugt på gravkronen, men endnu i blomst ved den skyggefulde markvej til graven (HT & NKP). Lokaliteten ligger knap 2 km NV f. Stågerup, hvor repræsentant H.C. Hansen så samme art i 1950 – måske endog samme lokalitet? I Fyns Amt endnu ikke meldt fra Langeland (34).

Snylterodfamilien (Monotropaceae)
Snylterod (Monotropa hypopitys s.lat.)

2 tørre standere er set dybt i bøgeløv i “galleriskov” på den østlige del af Æbelø (29) (RJø), hvor denne art ikke synes set siden 1910 (lærer H.C. Jensen, Tørresø, med belæg fra den 17. juli, “ved roden af et stort træ (bøg?)”) efter 1. fundet på øen ved stamhusbesidder Elias Møller til Østrupgaard i 1894. Denne åbenbart stadig sjældnere klorofylløse urt er en god indikator for naturskov, men siden 1980 har DBF kun registreret følgende andre 20 lokaliteter i Fyns Amt (seneste fund angives): D. 28: Kasmose Skov, Karlsskov og Øksenrade Skov (alle GF; LC 1999) samt skoven Møllebjerg ved Glamsbjerg (PoR 1998). D. 29: Morud Hestehave (HT & PoR 1997), mellem Langesø Kapel og kirkegården (PoR 1998), Ernebjerg Skov (PoR 1996), Hesbjerg Skov (HT medio 1980’erne). D. 31: Strandskov ved Nordenhuse (HT medio 1980’erne), Præsteskov V f. Gudbjerg (PoR 1998), Fredskov S f. Lundeborg (PoR 1999). D. 32: Helvedeshule i Sollerup Skov (HT & PR 1997), S f. Bødkerdammen i Kræmmerhaven (PR 1988), ved Sortesø i Gærup Skov (PR 1993), skoven N f. Nørresø (PR 1988), skoven Enemærket ved Millinge (EØA 1997) og Ravnebjerg Skov (PoR 1998). D. 34: Ør. Stigtehave, Kronens Have og Åsø Skov (alle HN medio 1980’erne). Det sidste fund af Snylterod fra Nordøstfyn (30) synes at være “Kerteminde Skov” (1950, belæg), mens arten aldrig er fundet på Ærø (33). Fra Langeland (34) havedes hidtil kun en gammel angivelse fra Hov af M.T. Lange, men så blev Henry Nielsen kontaktet! Arten er udbredt i den sydlige halvdel af Sverige (TRN 1979-1999) – herunder på Gotland, hvor den fx findes talrigt i fyrreskove (OB).

Kodriverfamilien (Primulaceae)
Fladkravet Kodriver (Primula elatior)

På en grøftekant i den nye skov på Egehoved S f. Marstal (33) (OJP 1995; KN 1996). Ny for Ærø og dermed fundet i alle fynske distrikter – men sjælden mod vest. Tæppedannende i fx Brenderup Vænge ved Mullerup (31) (SG).
Dusk-Fredløs (Lysimachia thyrsiflora)
3 blomstrende og talrige vegetative ex. er set i mosen ved Hjulby Sø (31) (FA/HT), ligesom en pæn bestand incl. blomstrende ex. er set i resterne af et rigkær ved søen i Brahetrolleborg Park (32) (FA/HT). Hallas angav den ganske smukke, men ofte vegeterende art fra Nyborg (31) i 1909, Sv. Andersen fra Mølledammen ved Brahetrolleborg (32) i 1912 – søen i parken ligger under Møllebanke, så der er her tale om et genfund. Dusk-Fredløs blev også set på Skårup Statsseminariums ekskursion til Brahetrolleborg Park i 1949 – i rigkæret voksede dengang også fx Leverurt (TRN).
Samel (Samolus valerandi)
Nyt fund på Ærøs sydkystklint ved Haven (33) (FA/LK). Vældprægede skrænter er artens foretrukne biotop på De Kanariske Øer (fx på Gran Canaria (HT 1995)), mens den i Fyns Amt mest træffes på strandenge – således også på Ærø, hvor den fx findes i Vitsø (33) (FA/EV 1986). Store bestande findes fx i de kystnære Sadelmagermose og Langemose på Hindsholm (begge 30) (begge FA/HT & NKP), hvorfra den angives af H.C. Hansen i 1944 (“Måle Strand”). Endelig 15-20 ex. i en kanal nær Egebjerggård (29) (JBr 1998).

Stenbrækfamilien (Saxifragaceae)
Trekløft-Stenbræk (Saxifraga tridactylites)

Ca. 300 blomstrende ex. mellem rangérspor på Tommerup Station (29) (HT). Spredningen langs de danske jernveje af denne hjemmehørende art synes således at fortsætte. En forårsvandring langs Ærøs sydkyst burde kunne medføre et fund også på Ærø (33)!

Rosenfamilien (Rosaceae)
Brombær (Rubus fruticosus coll.)

Følgende småarter (alle TRN 1998) er bestemt af seminarielektor Anfred Pedersen, Atlas Flora Danicas brombærekspert: Rubus circipanicus er genfundet i Rønnemose (32), hvor Pedersen selv så den i 1979, Rubus pseudothyrsanthus er fundet ved en sø i Hårby (28) og Rubus sulcatus er fundet i Hestehave ved Søbo (32). Rubus circipanicus er kun fundet 2 andre steder i Danmark, mens der er 5 ældre fund af Rubus sulcatus fra Fyn: 2 i distrikt 29 samt ét i hver af distrikterne 28, 30 og 32.
Rubladet Rose (Rosa obtusifolia)
Denne i Fyns Amt sjældne art er set mellem Stengade Skov og Tranekær Fyr (34) (TB 1997) – godkendt af AFD. I øvrigt kun kendt fra Vestfyn (28) og Sydfyn (32), idet artens danske hovedudbredelse er Bornholm. Der er, trods et oprettet kartortekskort, ikke ét eneste fund i NF’s arkiv.
Vellugtende Agermåne (Agrimonia procera)
3 nye fund: I den østlige del af Agernæs Storskov (29) i brynet af en aske-/hasselskov med fx Fladkravet Kodriver, Kransbørste og Skov-Hullæbe (FA/HT) og langs jernbanen ved Planteskolevej Ø f. Holmstrup (29) med en pæn, livskraftig bestand (BKS). Dernæst ca. 50 fertile ex. – de fleste plukket eller snarere gnasket af rådyr – på strandoverdrevet ud for den nordøstlige del af Kajbjerg Skov (31) (HT) (tidligere set sydligere). I Feltklub-Nyt 1988:3 (12) mindede Peder Lütken om Dansk Feltfloras korte og utilstrækkelige beskrivelse af arten. Blandt flere floraværker fandt den nu desværre afdøde bornholmske botaniker det bedste kendetegn i Flora Europaea: Stænglen er hos Vellugtende Agermåne forsynet med talrige små kirtelhår og lange udstående hår, hvor Alm. Agermåne har udstående hår på stænglen og desuden kortere hår, der giver stænglen et gråligt udseende. Agermåner kan således bestemmes før frugtsætning.
* Læge-Kvæsurt (Sanguisorba officinalis)
På kompost på Stige Ø fhv. losseplads (29) (BKS, FS & HT) samt på jordfyld i Kohave ved Kerteminde (30) (BKS) som ny for Nordøstfyn. Derimod belagt fra Odense (29) allerede i 1919.
Jordbær-Potentil (Potentilla sterilis)
Nyt fund i skoven S f. Tange Å SØ f. Hesselagergård (31) på en brink i en åben aske-/birkeskov (PoR).
* Småblomstret Potentil (Potentilla intermedia)
I grusgraven ved Davinde Savværk (30) (BKS) som tilsyneladende ny for Nordøstfyn. Dansk Feltflora angiver arten som manglende på Vestfyn (28), Ærø (33) og Langeland (34), men der er belæg i TBU-herbariet fra Assens Havn (28) i 1926 ved Sv. Andersen – endnu en lapsus: Der skulle nok have stået “30” for Nordøstfyn, idet der herfra ingen ældre fund synes at være af denne art, der indslæbes med korn og græsfrø fra det østlige Europa.

Ærteblomstfamilien (Fabaceae)
Strand-Krageklo (Ononis campestris)

Hvidblomstrede ex. er set blandt den tal-stærke bestand på Vodrup Klint (33) (FA/LK).
Strand-Stenkløver (Melilotus dentata)
Ny for Thurø (32) lige V f. Mejerihavnen med ét ex. mellem dæmningen og kyststien med fx Strand-Bede, Strand-Karse og Kær-Svinemælk. Flere nye steder på Hjortø (32) med høje ex. op til 1,60 m og i år rigt blomstrende (HT) modsat i 1997, hvor kun vegetative skud blev set (FA/HT). Stadig pæn bestand ved Klæsø ved Lindelse Nor (34) (DBF/HS & TRN) (og så prøver vi – selv om arten ikke længere er rødlistet – at fortrænge, at nogle blev plukket!).
* Foder-Kællingetand (Lotus corniculatus var. sativa)
Kjeld Hansen bemærker i Dansk Feltflora, at Alm. Kællingetand også dyrkes i en kraftigere form. Clive Stace beretter i New Flora of The British Isles, at indigéne planter har marvfyldte stængler, mens mere robuste, oprette planter med store småblade, lyse køle og ofte hule stængler vel er indførte og kan benævnes var. sativa – i Storbritannien mest forvildet til vejkanter (sikkert også i Fyns Amt!). Ved Årup på vejen til Orte (28) er set “Alm. Kællingetand” med hule stængler (BKS, FS & HT) – indført i blandingen med Quinoa? I TBU-arkivet angives “Bredbladet Kællingetand” fra Brandsø og Bågø (begge 28).
Dansk Astragel (Astragalus danicus)
På toppen af Uglebjerg mod nord på den hindsholmske Langø (30) (BKS). 10. fund på Hindsholm og dermed Fyn – de andre 9 er Yderhovedet, Tornen, Bogø, Mejlø, Langø Hoved, Højbjerg på Langø, ved Midskov, yderst på Skoven og Vestermade (alle 30). Yderst på Fyns Hoved er den atter set i 1999 (FU/HT).
* Sand-Vikke (Vicia villosa ssp. villosa)
Nye fund: I en fhv. råstofgrav ved Pilevad nær Hjulby (31) med fx Moskus-Katost, Ungarsk Vejsennep, Kløvplade, Gold Byg, Asparges, Rundbælg samt Hare- og Stribet Kløver (BKS). Hertil flere fund på Ærø, der ellers ikke er kendt for at være specielt sandet: Yderst på Urehoveds strandoverdrev, i vejkanten ved Nevre 2.1 km fra fra Ærøskøbing og flere steder på Ærø fyldplads i Tranderup Mark (alle 33) (alle HT). Der er dog 8 ærøske belæg i TBU-herbariet – det 1. taget i 1962 i Skovby og ét af 5 hansenske belæg fra 1980’erne taget i Trande-rup Mark, identisk med fyldpladsen. Endvidere på Stejlebjerg ved Tryggelev Nor (34) (FA/BBK). Sv. Andersen angiver den fra Ristinge (34) noget nordligere. I de øvrige distrikter i Fyns Amt er der fund med omkring 100 år på bagen af arten, der tidligere blev dyrket på let jord. Endelig et pragtex. i en lupinmark ved Langsted (29) fotograferet i juli 1999 (BJ 1. gang 1998).
Strand-Fladbælg (Lathyrus japonicus ssp. maritimus)
Nyt fund på Holmskov Strand (31), men kun et par ex. (PoR) – nogenlunde midtvejs mellem stranden ved Mademose (31), hvor den sidst blev set i 1960 af Alfred Hansen, og Skårupøre, hvor den sidst blev set i 1991 (FA/HT) (desværre hidtil ikke genfundet i AFD-rude 4221). På Østerø (31), hvorfra arten har været kendt siden 1934, måtte den – i lighed med fx rudimenterne af Sand-Frøstjerne på Østfyn – vige for noget så særpræget som et trafikanlæg, der blev til en badestrand (den gamle sang om overdrevet, der blev væk).
Vår-Fladbælg (Lathyrus vernus)
Af denne efterhånden i Fyns Amt uhyggeligt sjældne gode naturskovsindikator er endnu set 28 blomstrende ex. (foruden vegetative) i Helnæs Stubhave (28) med fx Læge-Stenfrø (HT). Der er mange ældre fund fra Sydfyn (32) (fx ved Arreskov i 1909), men om den overhovedet findes her mere, er uvist.

Tusindbladfamilien (Haloragaceae)
Krans-Tusindblad (Myriophyllum verticillatum) (X)

Med en dækningsgrad på mellem 50 og 75% i en (endnu!) ren grusgravssø i Tarup-Davinde-området (30) med Torn-frøet Hornblad, Aks-Tusindblad, Hestehale, Vandpest samt Spinkel, Liden og Kruset Vandaks (FA/PNG 1997). Fra oplandet er der en angivelse af Sv. Andersen fra Spangbro ved Nr. Lyndelse (30) fra 1908 foruden et belagt fund fra Freltofte (30) fra 1955. Mangler på Ærø (33).
Aks-Tusindblad (Myriophyllum spicatum)
2 nye fund på Langeland (begge 34): I et gadekær ved Tullebølle samt nyindvandret ved damme i Vejlen S f. Rudkøbing (begge TB).

Dafnefamilien (Thymelaeceae)
Pebertræ (Daphne mezereum)
Ét ex. under Rød El i Lungsgrave ved Odense (29) – 10 m fra stien vest om skovsumpen og snarere tilført med haveaffald end spontan. 4 skud tæt sammen og 3 mere spredte i randen af en mose i Knagelbjerg Skov (32) (HT) – vel indslæbt hertil under beplantning af skråningen oven for mosen. Min. 3 skud set sammesteds i 1998 (EE). Det er næppe fyldestgørende klarlagt, om arten er spontan i Danmark (som i vore nabolandes bjergegne). Andre fund end de 2 nævnte antyder, at den måske kan være det – i 1999 er den forårsblomstrende art fx set i en ellesump ved Gundsømagle Sø på Sjælland (NKP) (kan dog være fuglespredt fra en nordøstsjællandsk have).

Natlysfamilien (Onagraceae)
Ris-Dueurt (Epilobium obscurum)
Nye fund af denne tiltagende art: I Otterup grusgrav (29) og på et græsareal ved Munkebo fyldplads (30) (begge BKS & HT) samt i det tilgroende kær i Skovhaver S f. Nordenhuse (31), i græsplænen ved voldgraven ved Holckenhavn (31) (hvor var havemanden, Christina?), på Mejlholm ved Hjortø (32) ved den tætte bestand af Soløje-Alant (Strand-Loppeurt findes næppe på øen!) og på Ærø fyldplads i Tranderup Mark (33) (alle HT) som ny for øen og dermed fundet i alle fynske distrikter. Hertil mindst 7 steder langs den trans-fynske motorvej (29, 30 & 31) (VD/HT) og 6 steder i AFD-rude 4022 Rødme – fx i en brakmark langs en granskov N f. Ollerup (32) (VDA). Endelig mange ex. på en sumpet sti i Brenderup Vænge ved Mullerup (31) (SG).

Vortemælkfamilien (Euphorbiaceae)
* Énårig Bingelurt (Mercurialis annua)
Svendborg fyldplads (32) (BKS). Der er flere ældre fund fra Svendborg-området tilbage fra 1903 og incl. et belagt fund fra lossepladsen i 1962. Savnes endnu fra Vestfyn (28), Nordøstfyn (30) og Østfyn (31). Charterturister kan se den mediterrane art i mængde som ukrudt i Rhodos By (sidst HT & Thor Hestnes 1986), hvis lugningen ikke er tiltaget.
* Liden Vortemælk (Euphorbia exigua)
Pæne bestande i markkanter ved Langemose (30) (HT & NKP) og ved Holckenhavn Fjord (31) (HT). Kan omfattes af Sv. Andersens angivelse fra Hverringe i 1915 hhv. af premierløjtnant Lunds fra Holckenhavn omkring 1860 – ligesom Lund kan være faldet under krigen i 1864, hvorefter man pludselig ikke hører mere til ham. Også i en vandlidende plet i en pløjemark i Stenstrups lergravsområde (32) med fx Ager-Galtetand og Liden Torskemund (VDA). Endvidere i hundredevis på en brakmark ved Stengade (34) med fx Farve-Reseda, Tandbægret Vårsalat og Kugle-Museurt (TB 1998). Der er dog en del ældre fund fra Langeland (34), mens der fra Vestfyn kun er et belæg fra Assens (28) i 1886. Denne mediterrane énårige art har sin nordgrænse for indslæbning i Danmark, hvor den er arkæofyt. I Fyns Amt synes den – som antydet ovenfor – østlig.
* Kors-Vortemælk (Euphorbia lathyris)
Nye fund af denne stedsegrønne urt på komposteringspladsen på Munkebo fyldplads (30) (BKS & HT), på et ruderat mellem den nye og den gamle banegård i Nyborg (31) (BKS) hhv. i åben jord ved et hus i Bynkel (31) (HT).

Surkløverfamilien (Oxalidaceae)
* Rosenrød Surkløver (Oxalis articulata)
Distriktsnye fund på Køstrup fyldplads (28) hhv. på Stige Ø fhv. losseplads (29) (begge BKS). I Fyns Amt hidtil kun ét fund: I en skovrydning (efter stormfald) i Vestervænge ved Lohals (34) på finderens fødeegn (HN 1981). Gartneriukrudt med yngleknolde på jordstænglerne og vel under spredning i Danmark. I Storbritannien træffes denne østligt sydamerikanske art ofte naturaliseret på stenet og sandet bund i det sydvestlige England og på Kanaløerne.

Balsaminfamilien (Balsaminaceae)
* Kæmpe-Balsamin (Impatiens glandulifera)
Stadig under udbredelse: Nye fund på Vejlby losseplads (28), på Glamsbjerg jorddepot (28), på Stige Ø fhv. losseplads (29) og på Ringe Kommunes jorddepot (32) (alle BKS). Ved Odense Å (29 & 30) nedstrøms den nu alt for kulturbotaniske have truer den flere steder med at fortrænge den oprindelige mosevegetation (især efter, at Odense Kommune har fået has på de fleste Kæmpe-Bjørneklo!). Hvidblomstrede ex. findes fx ved Lungsgrave (29) (OK/HT) og ved den røde bro N f. Ejby gl. teglværk (29) (BL & HL). Denne indførte prydplante fra Himalaya og Østindien sås 1. gang i Danmark i 1888. Læs videre i artiklen “Kæmpebalsaminen breder sig” i Fagbladet Grønt Miljø 4/99, der fx nævner store bestande ved Skjern Å, Vejle Å, Bagsværd Sø og langs Centraleuropas floder.

Skærmplantefamilien (Apiaceae)
Strand-Mandstro (Eryngium maritimum)

Flere moderne genfund, hvorunder 39 ex. på stranden S f. Sabbesborg Klint (30) nær skrænten med den halve gravhøj – plukkes ikke her (BKS)! På stranden over for Mejløs nordspids (30) (BKS), hvorfra den kendes gennem et maleri af Carl Bøgh, der i 1888 under en botanisk ekskursion med brygger Schiøtz fremdrog et 96,0 x 123,7 cm stort lærred og med oliekridt skildrede Køer på marken ved stranden. Tørre standere er set opblæst på Skæreklint ved Sr. Åby (28) (FA/HT), hvor arten ikke tidligere har været set – de visne planter kan dog være tilført fra kendte bestande på fx Bågø eller Aborg Strand mod syd (begge 28) – arten bør eftersøges på hele Wedellsborg-halvøens sydkyst.
* Kæmpe-Mandstro (Eryngium giganteum)
Nyt fund af denne art fra Kaukasus, der nævnes 1. gang fra Danmark i 1960, på Årslev genbrugsplads (31) (BKS) som ny for Fyns Amt. I TBU-arkivet hidtil kun en angivelse fra Struer-egnen hhv. et belagt fund fra Svejbæk ligeledes i Jylland. Naturaliseret et enkelt sted i Storbritannien på et ruderat nær Otley i Yorkshire siden 1986.
* Russisk Mandstro (Eryngium planum)
Nye fund af denne art fra Central- og Sydøsteuropa, der nævnes 1. gang fra Danmark i 1895, på en vejkant ved Åsumvej nær Vollsmose (29) og på Munkebo fyldplads (30) (begge BKS). Naturaliseret flere steder i Storbritannien – mest kendt på et ruderat i Littlestone i Kent siden før 1965. Savnes endnu sydpå i Fyns Amt (32, 33 & 34).
* Koriander (Coriandrum sativum)
Lidt fra køkkenhaven: Nyt fund af denne østmediterrane, fælt stinkende art på Årslev Kommunes jorddepot (30) (BKS) som ny for Nordøstfyn. Hornemann angav den allerede i 1840 fra Ærø (33), hvor denne gamle køkken- og lægeplante har været dyrket. Savnes i Fyns Amt som forvildet kun fra Østfyn (31) og Langeland (34).
Smalbladet Hareøre (Bupleurum tenuissimum)
Genfund af denne vigende strandengsart som talrig på myretuer i strandengen omkring Hattebækkens udløb ved Damsbo Strand (32) med fx Smalbladet Kællingetand, Liden Tusindgylden og Fliget Vejbred (TRN). Der er belæg fra Faldsled lige S f. Damsbo Strand (32) i 1879 og 1960.
Vild Selleri (Apium graveolens) (X)
I kanten af strandrørsumpen ved sydbredden af Holckenhavn Bugt (31) – delvist fladedækkende under Tagrør (mindst 1000 skud, men alle vegetative) (HT). Sidst set i området noget vestligere ved Vindinge Ås udløb i Holckenhavn Fjord i 1981 (DB) – for 140 år siden var den iflg. premierløjtnant Lund hyppig i området. Dernæst genfund for Stokkeby Nor (33) på den ydre tangvold NV f. dæmningen (HT) – måske ny lige her, men taget ved slusen i 1943 af Johs. Gröntved, så det er tæt på. Arten har i Fyns Amt haft en tilbagegang på 85% i forhold til udbredelsen før 1980 og findes nu kun langs kysterne omkring Det Sydfynske Øhav og ved Holckenhavn – se kortet fra den nys udkomne statusrapport fra Fyns Amt. Vild Selleri er stamform til den dyrkede Selleri, der er set forvildet på Stige Ø fhv. losseplads (29) (BKS).
* Seglblad (Falcaria vulgaris)
I kanten af en græsmark i Søbo Løkker (32) (TRN) som ny for Sydfyn. Denne eurasiatiske art, der 1. gang blev set i Danmark i 1845, er hermed fundet i alle distrikter i Fyns Amt. Der er gjort et genfund i Mølleskov ved Hverringe (30) (BKS), hvor den lejlighedsvis optrådte i årene 1915-1954, hvor H.C. Hansen meldte den “næsten forsvundet ved pløjning” (men dog også samlet 1961, 1965 og 1970!). Endelig set på hatbakken Store Bogø på Langeland (34) (FA/AE & BBK) – nær Bagenkop, i hvilket område arten har et par lokaliteter i forvejen.
Kommen (Carum carvi)
Talrige fund langs de fynske statsveje (28, 29, 30, 31 & 32) (VD/HT), hvortil arten formentlig indslæbes via græsfrøblandinger. I Vestjylland findes den kun på lidt federe jord – i 1999 fx på en gammel mergelgravsryg i Højmark-ruden SØ f. Ringkøbing (HT & VDA).
* Skvalderkål (Aegopodium podagraria)
Dette efter sigende velkendte haveukrudt, som jo i realiteten er en gammel lægeplante (quod vide artsnavnet!), er set sammen med Japan-Pileurt over for H.C. Lumbyesvej 200 nær Lumby (29) – ikke bare med hvide blomster, men også lyserøde (BKS).
Eng-Klaseskærm (Oenanthe lachenalii)
Ca. 500 blomstrende ex. i strandengen N f. Holckenhavn Fjord (31) (HT) – glædeligvis langt flere end sidst konstateret i 1997 (FA/HT) (14 ex.!).
Seline (Selinum carvifolia)
Nyt fund i Viemose SØ f. Søndersø Skov (29) (FA/EV), men i Odense Kommune. Her har arten tilsyneladende lidt en voldsom tilbagegang – baseret på flere ældre fund, men ikke ét eneste nyere fund i Fyns Amts moseregistrering før nu. Stadig med små, spredte bestande ved Ørbæks udløb V f. Holckenhavn Fjord (31) i lysninger i et tilgroende kalkkær med Butblomstret Siv (HT) – sidst set her i 1989 (FA/SNL). Græsningen er her forlængst forvandlet til jagtbrug med hvad dertil hører af negative konsekvenser for den oprindelige natur. I Sønderjylland er gjort et genfund på en artsrig, vældpræget kystskrænt ved Dyrbæk Skov (omtalt af Kn. Wiinstedt i Flora og Fauna i 1922) – arten vides ikke at optræde på lignende lokaliteter i Fyns Amt? Til gengæld findes en smuk bestand på endnu et overdrev, der blev væk: På motorvejkanten ud for Vibesholm (31) med Pile-Alant og meget Blågrøn Star (VD/HT).
* Pastinak (Pastinaca sativa coll.)
Massivt hele vejen rundt om en sø ved Hårby (28) (TRN). Da den står sammen med Farve-Gåseurt, er den måske udsået, men hvorfor? Udbredt på Nordfyn (29) – fx langs vejene. Nyt er det vel, at den lokalt optræder i mængde på strandoverdrev på Enebærodde (29) (BL, HL & HT), og det skal man nok holde lidt øje med (jvf. den følgende art!). Sydligst i Fyns Amt synes den langt sjældnere – fx på Langeland (34) (BKS).
* Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum pubescens)
Man kommer næppe uden om dette landets mest frygtede landskabsukrudt i en botanisk årsrapport. Som Ulla Poulsen skriver i FYNSK NATUR 1999:1, har Odense Kommune i mange år gjort en stor indsats for at bekæmpe denne indførte kæmpeurt – og flere steder med godt resultat, selv om der hist og pist er røget et par Gul Frøstjerne og Strand-Kvan med i købet. Desværre følger mange andre kommuner og især mange private lodsejere ikke trop med bekæmpelse, således at arten måske forsvinder nogle steder, men samtidig dukker op på nye lokaliteter. Under Fyns Amts overdrevsregistrering er den således