2000#1: Floristiske fund fra Fyn 1999

Ved DBF Fynskredsens Fredningsudvalg

Endnu et nyt år er oprundet – endog et særdeles rundt, og på kanten af det nye millenium er det tid at meddele det svundne bette års floristiske resultater. Omstående præsenteres et udpluk af interessante fynske plantefund – især fra 1999. Oplysningerne er registreret i Lokalitetsregisteret under Dansk Botanisk Forening (DBF), Fynskredsen, og vil fx blive anvendt ved den botaniske værdisætning af naturlokaliteter i Fyns Amt.

Der indgår bl.a. fund fra Orkidégruppen Orchidania og DBF’s nye kortlægning af Danmarks flora (Atlas Flora Danica) samt Fyns Amts naturovervågning og naturtyperegistrering (ved Erik Vinther m.fl.). Hvis ikke andet nævnes, er fundene fra 1999. En liste over meddeleres initialer bringes nedenstående.

Historiske oplysninger stammer især fra TBU-herbariet (ved Henrik Ærenlund Pedersen, Botanisk Museum), Naturhistorisk Forening for Fyns arkiv over fynske plantefund (ved Bent Buhl-Petersen, Morud), samt private herbarier. En særlig tak til Finn Skovgaard, Søborg, for hjælp ved bestemmelse af især anthropochore taxa.

Er dine fund ikke med her, bedes du sende/ringe/maile dem til undertegnede – så kommer de måske med i årsrapporten for 2000! Størst interesse har naturligvis distriktsnye fund samt nye fund eller genfund af sjældne arter – herunder optællinger af disse. Usædvanlige bestande, pludselige lokale masseforekomster osv. af hyppigere arter kan også have interesse. En rimelig grad af hemmelighedskræmmeri vil blive accepteret i særlige tilfælde.

Efter artsnavnene er anført eventuel kategori på Rød- og Gulliste 1997 (Ex: forsvundet, E: akut truet, V: sårbar, R: sjælden, X: opmærksomhedskrævende og A: national ansvarsart). Manglende danske plantenavne er konstrueret til lejligheden i protest mod den gældende manglende styring inden for dansk botanisk nomenklatur – og de publiceres hermed!!

Tallene 28 til 34 dækker i det følgende de topografisk-botaniske undersøgelsesdistrikter, der udgør Fyns Amt: 28 Vestfyn, 29 Nordfyn, 30 Nordøstfyn med Hindsholm, 31 Østfyn, 32 Sydfyn med det meste af Øhavet, 33 Ærø samt 34 Langeland. En “*” foran artsnavnet betyder, at den pågældende art ikke er oprindeligt hjemmehørende i Fyns Amt. En summarisk gennemgang af omstående fund er meddelt prosaisk i URT 2000:1.

 

Finderliste:

AE Astrid Ejlersen, AF Ann Fuglsang, AGP Anne Grimsbjerg Pedersen, AR Aksel Rasmussen, AS Annita Svendsen, BBK Birgitte Breum Knudsen, BBP Bent Buhl-Petersen, BKS Bo K. Stephensen, BL Birgitte Laursen, BSM Bent Søby Madsen, CD Claus Dalskov, DB David Boertmann, DH Dorthe Hess, EE Erik Ehmsen, EEc Erhardt Ecklon, EKu Eva Kullberg, ER Erling Rasmussen, EV Erik Vinther, EW Erik Wessberg, EØA Else Østergaard Andersen, FS Finn Skovgaard, GF Gudmund Fajstrup, GGJ Grete Glarbo Jensen, HaN Hans Nielsen, HeN Helga Nielsen, HHB Hans Henrik Bruun, HL Heine Laursen, HN Henry Nielsen, HS Henrik Staun, HT Henrik Tranberg, JBe Jan Becher, JBM Jørgen Bau Mortensen, JBr Jørgen Brøndum, JH Jens Hæstrup, JMA Jørn Munk Andersen, JRH Jette Raal Hansen, KBP Kirsten Buhl-Petersen, KDJ Kurt Due Johansen, KN Knud Nielsen, KR Knud Rasmussen, LB Lone Bjerre, LBL Leif Bisschop-Larsen, LC Lars Christiansen, LH Lars Hansen, LK Lone Kristensen, LS Lotte Sander, MRT Martin Ravn Tversted, MT Marcia Techau, MV Martin Vestergaard, NF Niels Faurholdt, NKP Nina Kjær-Pedersen, OB Otto Buhl, OBP Ole Bloch-Petersen, OJP Olav Juul Pedersen, OKr Ole Kristjansen, OM Ole Madsen, OR Ole Runge, PGJ Poul Glarbo Jensen, PHK Poul H. Kruse, PMJ Palle Moreau Jørgensen, PNG Per N. Grøn, PoR Poul Rafner, PR Per Rasmussen, RA Ragnhild Andersen, RB Rico Boye, RJø Randi Jørgensen, RP Regin Pindstrup, RRN Rikke Reese Næsborg, SF Susanne Færch, SFH Søren Ferdinand Hansen, SNL Signe Nepper Larsen, TB Torkil Bruun, TDC Troels Dam Christensen, TH Thomas Hammer, TO Troels Odbjerg, TRN Toni Reese Næsborg, TS Tom Søegaard, VDA Vibeke Duun Andersen, VSA Vibeke Steen Andersen, WC Willy Christensen og AaW Aage Wichmann.

AFD Atlas Flora Danica 10. juli 1999 (EØA, HT & TRN), DBF Dansk Botanisk Forenings (VBD Vilde Blomsters Dag), DN Danmarks Naturfredningsforenings og FU Folkeuniversitetets ekskursioner (med angivelse af leder(e)) samt registreringer foretaget af FA Fyns Amt, FVF Fugleværnsfonden, MK Marstal Kommune, OK Odense Kommune, SG Skovgruppen under DN (CD, JBe, JBM, LC, OBP & TRN) og VD Vejdirektoratet (med evt. angivelse af inventør(er)). Leg. betyder legit, latin for fundet af.

 

DBF Fynskredsens Fredningsudvalg:

 

Toni Reese Næsborg
Stationsvej 20, Jordløse
5683 Hårby
Tlf./Fax 6473 1482
e-mail: toni.reese@get2net.dk

 

Bo K. Stephensen
Schacksgade 12,2.,th.
5000 Odense C
Tlf. 6591 7012

 

Henrik Tranberg
Bülowsvej 4
5230 Odense M
Tlf. 6613 2541


 

 

Padderokfamilien (Equisetaceae)

Skavgræs (Equisetum hyemale)

Nyt fund på et sandet jorddige i Jordløse Bakker (32) mellem Bidende Stenurt, Sand-Star og Bølget Bunke (TRN). I de knap så sandede skove omkring Odense (29), hvor arten er almindelig, kan den også optræde på jordvolde – fx i Holeskov helt mod øst (OK/HT).

Elfenbens-Padderok (Equisetum telmateia)

Over ca. 2000 m2 i Sønderskov S f. Ferritslev (30) (HS). Arten har været kendt fra Fyns måske bregnerigeste skov, siden Th. Trojel så den her i 1902. Arten optræder mest på leret bund i fugtige skove og på vældprægede kystskrænter, men også på vejkanter kan den træffes: Fx Ø f. Gudme (31) (PoR) og ved Hestehave på Tåsinge (32) (HT). Sin mægtigste udvikling når enkeltindivider dog på soleksponerede, kildeprægede kystskrænter som Helnæs’ brede sydkystklint (28), hvor arten når halvanden meters højde (FA/RP; HT). Hér noteredes den 1. gang så sent som i 1993 (EW, Ø-flora 54) – der er dog en gammel, uspecificeret angivelse fra Helnæs af Sørinus Hansen. På Ærø (33) optræder arten pletvist langs øens sydkyst – fx er der et genfund på Vorbjerg Klint S f. Vitsø med ca. 10 ex. (HT) (1. gang set her i 1964 af Alfred Hansen). Ud for Bregninge (33), hvor arten blev fundet som ny for Ærø i 1869 af L.A.C. Ottesen, er den i år set 4 steder (FA/LK; HT). Ottesen var lærer i København og søn af pastor L. Ottesen, der havde sit virke i Bregninge Kirke i årene 1823-1839 (Hansen 1981). Elfenbens-Padderok bør kunne findes på Langeland (34) – desuden mangler den på hele Nord- og Midtfyn (29) (endnu en lapsus i Dansk Feltflora)!

Lund-Padderok (Equisetum pratense)

Udbredt i Brenderup Vænge ved Mullerup (31) sammen med Skov-Padderok (SG). Der er adskillige fund, såvel nye som ældre, fra det skovrige indre Sydøstfyn (31 & 32). Burde med held kunne findes i de skovklædte bækdale på Ærø (33) (som flere andre karsporeplanter i de senere år!).

 

Kongebregnefamilien (Osmundaceae)

Kongebregne (Osmunda regalis) (R)

Ét pænt ex. med flere fertile skud er set yderst på Enebærodde (29) efter udmærket pleje af et fattigkær med tørvemosser (FA/HT). Først antaget udsået, men vi har ikke kunnet opspore den evt. formastelige – så måske er der tale om en spontan forekomst (de nærmeste bestande findes mod vest ved Egebjerggård (29) og mod øst som en udplantet bestand på halvøen Skoven (30)). I Helletofte Mose (34) er i 1999 set 14 fertile og 30 sterile ex. (FA/HT). Hertil kommer 3 pæne fertile ex. i en have i kanten af mosen – indført hertil som én plante med tilhørende Birk omkring 1980 (før artsfredningen!) (KR). Kongebregne er da også set i selve mosen 1967-1970 (KR), men en over 90-årig tørvegravsarbejder kan nok føre artens historie i mosen yderligere nogle år tilbage. Hidtil har Erik Vinthers fund i 1983 været noteret som det 1. fund af den majestætiske bregne i Helletofte Mose.

 

Kær-Mangeløvfamilien (Thelypteridaceae)

Dunet Egebregne (Phegopteris connectilis)

2 nye fund (begge FA/HT): 37 skud ved Skovgård i den vestligste del af Torup Krat i bred forstand (30) i en udtørret skovsump under Ask og Hassel samt ca. 150 skud i den vestlige del af Findinge Skove (32) i 3 klynger med fx Hvid Anemone, Vandkarse og Kær-Høgeskæg ved en kildebæk i en ellesump. Findinge Skove, der ligesom Torup Krat står på et svagt skrånende nordhæld, er et meget bevaringsværdigt, frodigt naturskovskompleks, hvor plukhugst/stævning bør fortsætte – ved kilden mod vest ses også fx Finbladet Mangeløv på elletrunter og Småbladet Milturt. Den nærliggende, nyplantede “Espe Skov” vil næppe nogensinde blive ligeså artsrig! Endelig et genfund i et væld ved en bæk i Sinebjerg Skov på Horneland (32) med ca. 30 +/- små skud (FA/HT) – sidst angivet fra skoven af Sv. Andersen i 1912. Savnes fra Ærø (33) og Langeland (34).

 

Mangeløvfamilien (Aspidiaceae)

Butfinnet Mangeløv (Dryopteris cristata)

4 nye fund af denne “aftagende” art, hvoraf de 2 førstnævnte er nye for Nordøstfyn hhv. Østfyn: Én klynge på ca. 20 skud i et højtvoksende rigkær i Sadelmagermose (30) og ligeledes fåtallig i et tilgroet fattigkær ved Fjellerup Sø (31) (begge FA/HT & NKP) – sidstnævnte er en gammel lokalitet for Hjertelæbe. Dernæst i et fattigkær ved Ditlevsholm i østkanten af Svanninge Bakker (32) med 7 klynger, hvoraf de 2 er store (med over 20 skud hver), fx med Grå Star (ét ex. set) (FA/HT), og ved Store Øresøs sydøstbred ved det endnu eksisterende Øresøhus (32) under Birk og El (FA/HT & NKP). I Snarup Mose (32) findes den ud over i det plejede fattigkær nær tørveskuret også på en østligere lokalitet (FA/HT). Arten findes ofte sammen med Smalbladet Mangeløv, som den kan danne hybrider med, og Kær-Mangeløv (fx ved Fjellerup Sø og i særlig grad ved Store Øresø, hvor sidstnævnte art optræder i usædvanlig stor mængde). Butfinnet Mangeløv savnes i Fyns Amt dermed kun fra den “skovløse” og bregnefattige Ærø (33).

Tredelt Egebregne (Gymnocarpium dryopteris)

Flere store bestande i Brenderup Vænge ved Mullerup (31) (SG). Ligeledes et nyt fund i den vestlige del af Findinge Skove (32) – med et tæppe på ca. 15 m2 under Ahorn (dette iflg. Skov- & Naturstyrelsen gode danske træ!) med fx Alm. Mangeløv, Hvid Anemone og Skov-Star (FA/HT). Savnes kun fra Ærø (33).

 

Hornbladfamilien (Ceratophyllaceae)

Tornfrøet Hornblad (Ceratophyllum demersum)

I en artikel i Fyens Stiftstidende omtaltes en plan om udsætning af græskarper i voldgraven ved Holckenhavn (31), hvor de gode fisk skulle holde den store bestand af Vandpest i skak. Nuvel – fiskene blev opgivet, ligesom der næppe heller er én eneste Vandpest i voldgraven, som derimod er domineret af Tornfrøet Hornblad (HT). Denne art er også fundet i 3 af 6 undersøgte grusgravssøer i Tarup-Davinde-området (30) med en dækningsgrad på op til 50% (FA/PNG 1997). Arten burde kunne findes på Ærø (33).

 

Ranunkelfamilien (Ranunculaceae)

Druemunke (Actaea spicata)

2 nye fund i en askeskov i Strærup Skovhaver (ca. 10 ex.) hhv. i en fhv. stævningsskov i Signekær ved Hårby (begge 28) (begge TRN). Fra Skovkrogen ved Mullerød (28) angives den dog af Sv. Andersen i forbindelse med DBF’s ekskursion til egnen omkring Horne (dvs. Helnæs) Bugt i 1926, men fundet synes at være gjort i Smørhaver NV f. Strærup Skovhaver. Også et nyt fund i Elverud Skov (29) (15 ex.) (FA/HT). Hertil et par fund, som vel dækkes ind af ældre, brede angivelser: I en naturskovspræget, askeklædt dal i Dyrehave ved Kogsbølle (31) (pæn bestand) og i vejkanten ved Hestehave på Tåsinge (32) (pæn bestand sammen med fx Elfenbens-Padderok) (begge HT). Sv. Andersen nævner arten fra flere skove ved Kogsbølle i 1923, ligesom den på Tåsinge er kendt tilbage fra M.T. Langes tid. Endelig over 30 ex. i “galleriskov” mod øst ved den store slette på Æbelø (29) (BBP, BSM, KBP & RJø), hvor arten dog også tidligere er set.

Vestlig Eng-Kabbeleje (Caltha palustris var. radicans)

Denne i Danmark formentlig vestligt udbredte varietet, der er rodslående ved bladhjørnerne, synes temmelig udbredt i Fyns Amt – selv om den vel er langt sjædnere end hovedvarieteten (var. palustris). I 1999 er der nye fund i en gammel stævningsskov i Skovkrogen ved Mullerød med fx Finbladet Mangeløv og i en fhv. stævningsskov i Signekær ved Hårby (begge 28) (begge TRN), i Brenderup Vænge ved Mullerup (31) (SG) samt i Skelmose og i et skovbryn nær Tange Å ved Hesselagergård (begge 31) (begge PoR).

Engblomme (Trollius europaeus) (X)

På det genopstandne skilt ved “Postens Eng” (ikke “Præstens Eng”, som er beliggende længere mod syd – meddelt af fru Lone Bjerre, Kogræsserselskabet) ved Odense Å (29) kan man læse om Engblomme: “… en af de planter, vi nok må se i øjnene ikke kommer tilbage til engen …” Dette har heldigvis vist sig at være forkert, idet der i 1999 blev set 2 spinkle ex. (HT) – synes ikke set her siden i 1980 af DBF Fynskredsens senere formand Thor Hestnes. Denne solstrålehistorie ændrer dog ikke ved, at Engblomme er en stærkt skrantende art i det stadig mere intensivt dyrkede Fyns Amt, således at optagelsen på Gulliste 1997 er berettiget. Således gås der stadig hårdt til den enlige plante lidt opstrøms Odense Å ved Skt. Klemens (29): Den 17. maj blev set 66 blomstrende stilke og pinsesøndag var 25 af disse skåret af (PMJ) (bevidnet af AaW). Vor mangeårige hjemmelsmand Palle Moreaus nye teori går ud på en lystfisker, der vil glæde sin forsømte hustru! I Borreby Møllebæks dal SV f. Brændekilde (29) har Engblomme vist tilbagegang de seneste år – i kæret med Vibefedt blev i 1999 således kun set 9 blomstrende ex. (HT). Andre steder i dalen truer tilgroning, ligesom endnu et hidtil udyrket parti er blevet forsøgt opdyrket. Andetsteds på Fyn går udviklingen galt den modsatte vej: Tydeligvis udsat i Mademose (31) (FA/HT) som et eksempel på misforstået naturpleje. Også plantet fx på Assistens Kirkegård i Odense (29) (PHK) – men dén er en have: Naturen må aldrig betragtes som en have, hvor man bare kan udsætte, hvad der lige netop bedst passer én (om det så er Bæver eller Saigaantilope eller Kvægmyg eller bare Engblomme). En af Fyns tætteste bestande findes stadig ved Ørbæks udløb i Holckenhavn Fjord (31), hvor ca. 100 blomstrende ex. kan beundres i et ekstensivt græsset knoldkær sammen med fx Smalbladet Kæruld og Maj-Gøgeurt (HT), så håbet om artens overlevelse som spontan i Fyns Amt eksisterer trods alt. Hvad med Langeland (34)?

* Stor Ridderspore (Consolida ajacis)

Ét blomstrende ex. i kanten af en kornmark ved Drejet nær Nordenhuse (31) (TO). Forvildede ex. af samme art er set lidt nærmere Nordenhuse, men på en lignende biotop, i 1980’erne (HT). Der er desuden nye fund af denne mediterrane art, der undslipper fra de fynske haver, på Søndersø fyldplads (29) såvel som på jordbunker på baneterrænet ved den gamle Nyborg Banegård (31) (begge BKS). I East Anglia optrådte den tidligere også som et naturaliseret ukrudt i kornmarker. Ny som noteret i såvel d. 29 som 31 og dermed kendt fra alle fynske distrikter.

Gul Frøstjerne (Thalictrum flavum)

Nyt fund med ca. 20 op til 1,75 m høje blomstrende ex. i mosen ved den såkaldte Dokkebæk mellem Nr. Broby og Brobyværk (32) med fx Vand-Brunrod (FA/HT). Hertil en lang række moderne genfund, hvor arten har været set i 1980 eller derefter: Fx i Skovhaver S f. Nordenhuse (31) (HT; VBD/SNL). Bestande på min. et par hundrede ex. findes fx på 2 høslættede lokaliteter i den sydlige del af Urup Dam (30) og ved Arreskov Sø (32) foruden ved vejen gennem Åsø Mose (34) (alle FA/HT). Genfundet er den også i entomologisk forstand interessante art ligeledes i Trampeland ved Glamsbjerg (28) (TRN) – 1. gang set her i 1993 (FA/MV), men aldrig meldt. Alle de, som trampe kan!

Blå Anemone (Hepatica nobilis)

Det kan stadig lade sig gøre at gøre nye fund af denne stærkt aftagende art: Purreskov ved Hesselager (31) – ét blomstrende ex. (PoR). Siden fik planten det dog ikke så godt med moderne skovbehandling. Den smukke art er desuden set i Stenløse Skov (29) endnu i 1990’erne (HaN & HeN), ligesom den med nød og næppe smilede os i møde på forårets anemonetur i Geelsskov (30) med ca. 20 ex., hvoraf kun 2 blomstrende (DBF/BKS & HT, leg. RA). Den største bestand i Fyns Amt er uden tvivl stadig Helnæs Stubhave (28) med næppe under 1000 blomstrende ex. (DH & HT). Andre store bestande findes endnu i skovene langs Røjle Klint – herunder Karlsskov (28) (DBF/LC) og et sted ved Holckenhavn (31) (HT) (lokaliteten sløret, fordi arten synes at være blevet forsætligt udryddet i den nærliggende Bøllevænge (31) (BKS & HT))! Til kortlægning af denne art søger vi alle oplysninger om nyere såvel som ældre fund. Blå Anemone er – også på landsplan – formentlig langt sjældnere end Skælrod, der er blevet opført på Gulliste 1997. I Sverige er Blå Anemone stadig udbredt i landets sydlige halvdel – fx i Dalsland og Västergötland (begge TRN).

* Balkan-Anemone (Anemone blanda)

Ny som forvildet i Fyns Amt i Åløkke Skov i Odenses nordvestlige del (29) og på jordbunker ved Neoplex i Nyborgs industriområde (31) (begge BKS). Blomsterne angives i Den Store Nordiske Flora at være blå (som på de 2 nævnte lokaliteter), men på tegningen må man have glemt farven? Stace angiver både blå, pink og hvid blomsterfarve – i England sjældent naturaliseret som udsmidt eller forvildet til skove, levende hegn og ruderater. Forhandles i Danmark mest i blandingen hvid/pink – men kan fås udelukkende i blå, der dog også giver afkom af de andre farver! Her er vi vist tilbage ved Mendels spaltningslove.

 

Valmuefamilien (Papaveraceae)

* Skovvalmue (Meconopsis cambrica)

På og ved en skovvej i Brenderup Vænge ved Mullerup (31) (SG). I TBU-herbariet er der fynske belæg fra Hofmansgaves park (29) i 1938 og Troense på Tåsinge (32) i 1970 – forvildede ex.? “Walisisk Valmue” træffes i sit vemodige hjemlands bakkelandskaber især på skyggefulde steder mellem klipper eller under træer. “Valmuesøster” er en toårig art med atlantisk udbredelse, der også omfatter Frankrig og det nordlige Spanien.

 

Jordrøgfamilien (Fumariaceae)

* Langstilket Lærkespore (Corydalis solida)

3 nye fund: I Snapind Skov hhv. i skoven ved Olfert Fischers Vej i Odense (begge 29) samt på jordbunker ved Neoplex i Nyborgs industriområde (31) som ny for Østfyn (alle BKS). Atlas Flora Danica-projektet ved Per Hartvig søger i URT 99:4 specifikt meddelelser om fund af vore 4 Lærkespore-arter. Langstilket Lærkespore er den videst udbredte europæiske Corydalis-art, men i Danmark optræder den kun som forvildet. Kan kort betegnes som lignende Hulrodet Lærkespore, men med velduftende blomster og skælformet lavblad. Arten er fundet i 60 af de 510 indberettede AFD-ruder – heraf 3 i Fyns Amt (én på hhv. Vestfyn (28), Sydfyn (32) og Langeland (34)), men klart hyppigst i Nordøstsjælland.

* Mur-Jordrøg (Fumaria muralis)

Sammen med Læge-Jordrøg i en roemark ved Middelfartvej 276 ved Stegsted (29) (BKS). Finn Skovgaard har også set den i en roemark – det var dog ikke den ved Stegsted, men i Sønderjylland. I Danmark, hvortil den kom før 1920, synes arten hyppigst i Vestjylland – her er den i 1999 fx fundet mellem en gravhøj og en mark ved Lambæk nær Ringkøbing (HT & VDA). Mangler i Fyns Amt stadig på Nordøstfyn (30).

 

Elmefamilien (Ulmaceae)

Småbladet Elm (Ulmus minor) (R)

Tilsyneladende spontan forekomst i vestsiden (dvs. strandsiden) af et gammelt markhegn på Stoense Fed (34) (HN). Også andre kystnære steder på Langeland synes arten at være vildtvoksende – fx på Ristinge Klint (34) (DBF/HS & TRN).

 

Nældefamilien (Urticaceae)

* Nedliggende Springknap (Parietaria officinalis)

Nye fund ved en hæk i Torø Huse (28) som ny for Vestfyn samt ved et hus ved Lindebjerg ved Veflinge, i haven til Næsbyvej 82 i Odense og ved endnu en hæk nær Dalum dyrehandel også i den fynske hovedstad (alle 29) (alle BKS). Arten, der synes at være under udbredelse, indslæbes i Danmark fra planteskoler til parcelhushaver. Denne central- og sydøsteuropæiske art optræder naturaliseret 2 steder i det sydlige England. Savnes i Fyns Amt nu kun fra Østfyn (31).

 

Bøgefamilien (Fagaceae)

Bøg (Fagus sylvatica)

Bøg, Stilk-Eg, Småbladet Lind og Ask – de vigtigste træer i Skov- og Naturstyrelsens skovrejsningskampagne – pryder en serie frimærker udgivet af Post Danmark i 1999. Alle 4 motiver er blevet til på baggrund af fotografier optaget af skovrider Staun, der i 1987 blev kåret til Årets Naturven af FYNSK NATUR – og kun linden (5,25 kr.) er hentet uden for det fynske ørige (i Sønderjylland). Bøgen (4,00 kr.) er fotograferet ved Jordløse Møllevej nær Jordløse på vejen til Vr. Hæsinge (32). Fotografen har gjort ophævelser imod, at man skar toppen af Bøg og Stilk-Eg, men det ville Post Danmark ikke ændre. I et interessant interview med Staun i nr. 18 af medlemsbladet for Langelands Frimærkeklub bemærker formanden Kaj Nielsen således i en parentes: “På frimærket i 1986 med motiv af Livgardens Kaserne skar man hovedet af garderne, så nogen har vel en idé om, at det ser smart ud.”

Stilk-Eg (Quercus robur)

Ambrosius Stubs Eg på Tåsinge (32) var et godt frimærkemotiv (9,25 kr.), fordi den er fritstående og kendt af mange (HS). Efter en boreprøve den 13. juni 1997 er egen bedømt til at være mindst 400 år gammel (det er lidt usikkert, fordi kernen er rådden). Kongeegen i Jægerspris Nordskov angives at være 1600 år gammel (germansk jernalder) – og den har Poul Rafner fotograferet som ung! Bevæbnet med botanikerluppen kan man på frimærkets skilt på Stubs Eg læse “Skovrejsning” – der er nok fiflet lidt med teksten!

 

Nellikefamilien (Caryophyllaceae)

Flerårig Knavel (Scleranthus perennis)

Genfundet på Ristinge Klint (34) (FA/AE, AGP & BBK), hvor den sidst synes set i 1973 af den navnkundige Palle Gravesen. M.T. Lange angav den i 1860 fra Hov og Stengade (begge 34).

Tjærenellike (Lychnis viscaria)

Set på den ellers velundersøgte Volkeshøj ved Faldsled (32), hvor Nikkende Kobjælde i øvrigt trives i bedste velgående (TRN). Kan omfattes af Sv. Andersens angivelse fra Faldsled i 1912.

Kost-Nellike (Dianthus armeria) (V)

Tilsyneladende fremkommet af sig selv i haven til Granbakken 4 i Morud (29) (BBP & KBP). Adskillige ældre fund af denne nu meget sjældne overdrevsart er fra vejkanter og lignende kulturprægede voksesteder (en pendant til Fjer-Knopurt?). Det nævnte fund kan teoretisk have forbindelse til Anton Andersens fund af arten på skrænten ved Langesø (29) i 1893. Andersen, forfatteren til Nordfyns Flora, var lærer på Havrehedskolen og boede derfor selv i Morud! Som naturligt forekommende findes den nu stærkt aftagende art i Fyns Amt (ud over en endnu ikke efter fortjeneste meddelt forekomst på Bogø i Lillestrand (30) (EW 1990)) kun på Bjerget ved Taulund (30), hvor der stadig er en pæn bestand – den ganske smukke plante med mørkerøde blomster drukner dog formeligt i bakkens store, rødnuancerede tæpper af Kransbørste og Merian (HT & NKP).

 

Portulakfamilien (Portulacaceae)

Liden Vandarve (Montia verna)

Nye fund af denne spinkle énårige art ved Dalby Bugt på Hindsholm (30) på en græseng (BKS) hhv. ved Arreskov Sø (32) i en sti mellem tørvegrave (AFD) foruden i kreaturveksler og andre åbne overdrevspartier (her ca. 220 blomstrende ex.) (HT). Desuden et nyt sted i den vestlige del af Maden på Helnæs (28) på åben bund inden for en rørsump med Solbær (her min. 200 ex.) (FU/HT). Arten kan i dag forekomme som en kysttilknyttet art – men dette skyldes snarere, at græsgangene er blevet fortrængt til de fynske kyster, end nogensomhelst afhængighed af et hav som nabo.

* Vild Portulak (Portulaca oleracea ssp. oleracea)

Nyt fund af dette i Danmark sjældne taxon på Odense Nord losseplads (29) (BKS). I TBU-herbariet er der belæg af Have-Portulak (ssp. sativa) fra Drejø (32) i 1943. H.C. Hansen angiver desuden nominatarten fra en have i Nr. Esterbølle (29) i 1955 – den oprindeligt asiatiske Portulak er også fundet på alle 7 Kanariske Øer, hvor den C-vitaminholdige “Verdolaga” fx har været anvendt mod skørbug. I 1999 er Vild Portulak set på Fuerteventura (HT).

 

Middagsblomstfamilien (Aizoaceae)

* New Zealandsk Spinat (Tetragonia tetragonioides)

Nye fund på Stige Ø fhv. losseplads (29), i Kohave ved Kerteminde (30), på Svanninge komposteringsplads (32), på Svendborg fyldplads (32) og på Kædeby fyldplads ved Helsnedvej (34) (alle BKS) som ny for de 3 førstnævnte distrikter. Navnet på denne énårige art med uansélige gulgrønne blomster skyldes udbredelsen fra Japan over Australien og New Zealand til Sydamerika. 1. gang i Danmark i 1874, men kun 11 fund til 1990. I Fyns Amt hidtil eneste gang samlet på forstranden ved Pellegård N f. Dageløkke (34) i 1981 med belæg (HN).

 

Salturtfamilien (Chenopodiaceae)

* Stolthenriks-Gåsefod (Chenopodium bonus-henricus)

Nye fund på vejkanten ved busstoppestedet over for Rågelund Efterskole (30), ved syrénhegnet over for Sivkærgård ved Østrupvej i Østrup-området (32) med fx Rød Tandbæger og i hegnet ved Fleningevej i Fleninge (32) (alle BKS). Nær den sidste lokalitet er der også et nyt fund på vejkanten ved Arreskovvej lidt N f. Arreskov Gods (32) (BKS; HT).

* Figenbladet Gåsefod (Chenopodium ficifolium)

Nye fund med 16 ex. på vejkanten ved Langøvej nær vejen Dunhammeren med fx Hvidmelet og Rød Gåsefod foruden på Kerteminde fyldplads (begge 30) samt på Ringe Kommunes jorddepot (32) fx sammen med lidt Dild til laksen (alle BKS). Denne sydsibiriske-mediterrane therofyt, der kendes i Danmark helt tilbage fra 1812, synes nu at være under udbredelse og savnes blandt de fynske distrikter nu på Vestfyn (28), Østfyn (31) og Ærø (33). Hertil på Langeland (34), hvor et formodentligt belæg ved T. Bruun dog længe har samlet støv i Atlas Flora Danica-projektets hvælvinger.

* Aks‑Jordbærspinat (Chenopodium foliosum)

Nye lokaliteter: Stige Ø fhv. losseplads (29), Kerteminde By samt Kerteminde og Munkebo fyldpladser (alle 30) foruden Svanninge komposteringsplads (32) (alle BKS). Sidstnævnte fund må betragtes som nyt for Sydfyn, idet skoleinspektør L.H. Lorenzens angivelse fra Kratholm ved Bellinge S f. Odense (29) fejlagtigt er anført under d. 32 i TBU‑arkivet. I området ved Odense Havn (29) har den været kendt siden 1911 (belæg), men lærer J.C. Poulsen tog den dog i Munke Mose i Odense (29) allerede i 1867 (24 år efter introduktionen til Danmark). Er arten ved at få en renæssance som spinatplante (siden 1500‑tallet har den dog også været en kendt prydplante)? Savnes i Fyns Amt fra de 4 ikke angivne distrikter.

* Klæbrig Gåsefod (Chenopodium botrys)

Nyt fund af denne endnu sjældne art på Stige Ø fhv. losseplads (29) (BKS) – faktisk kun det 2. i Fyns Amt efter fundet i Vindinge (31) i 1998 (BKS). Grande Stephensen anser imidlertid arten for værende under udbredelse og håber med tiden at kunne finde den i ethvert fynsk distrikt. De fynske gartnere kan hjælpe ham ved at tilføre lossepladserne kompost fra deres drivhuse. Denne énårige art med hjemsted i Centralasien og Middelhavslandene optræder i øvrigt indslæbt og naturaliseret i mange egne af verden.

* Quinoa (Chenopodium quinoa)

Denne oprindeligt sydamerikanske bjergplante er fundet på begge sider af vejen mod Orte SØ f. Årup (28) med fx Alm. Boghvede, Raps, Kiddike, Alm. Hør, Alm. Havre, Italiensk Rajgræs og Majs (BKS). Også set S f. Tarup (30) i en nu til vildtager nedpløjet grusgrav og i 1998 ved Ravnholt (31) i en bræmme med Korn-Hanespore til vildtet (begge BKS) foruden formentlig ved Bjergenegård på Ærø (33) i endnu en vildtager med fx en Boghvede-art og Kornblomst (HT) – på sidstnævnte lokalitet gjorde en endelig opgravning af et af de mest værdifulde ærøske tuekær til en endnu større andedam i forbindelse med jagtlandskabet dog et vægtigere og meget negativt indtryk. Quinoa eller Rismælde har været dyrket på forsøgsbasis i Danmark siden 1984 – iflg. en himmerlandsk landmand i Danmark udsås den som bundplante i vildtagre med fx Boghvede, Fodermarvskål, Kløver og Solsikke pga. sit værdifulde aminosyre- og proteinindhold. Man kan vel dog tillade sig at påpege, at den som fødeemne er langt vigtigere for indianske bønder i Andesbjergene end for danske jægeres byttedyr – arten dyrkes da også endnu i stor stil fx på inkaernes gamle terrasser i Canón del Colca i Perú indtil en højde af ca. 4000 m (DBF/EKu, & HT 1997). Som forvildet er arten hidtil kun fundet 2 gange i Danmark (i 1946 af A. Vesterdal på et ruderat i København og i 1963 med belæg ved Skåde Teglværk i Jylland af P. Lütken) og således endnu ikke i Fyns Amt – men hold øje med arten, der ikke tåler sprøjtemidler overhovedet!

Tangurt (Bassia hirsuta) (R (A))

Nyt fund af denne i Fyns Amt mere sydlige end sjældne art i Stokkeby Nor på Ærø (33) på den ydre tangvold NV f. dæmningen med mindst 6 relativt nyetablerede ex. med fx Strandgåsefod, Kveller og Vingefrøet Hindeknæ samt ligeledes unge ex. af Vild Selleri (HT). Hertil ca. 25 blomstrende ex. i en tør tangsump ved Skovballe Havn (32) (HT) er vel i realiteten et genfund i forhold til P.M. Pedersens belæg fra Skovballe på Tåsinge i 1913, hvorefter fundet i 1997 ud for Bissebjerg lidt sydligere på Tåsinges vestkyst (FA/HT) må betragtes som nyt. Et nyt kort over denne ansvarskrævende arts udbredelse i Fyns Amt er netop publiceret på side 26 i Naturkvalitet i strandenge i Fyns Amt – før og efter 1980 (Vinther & Tranberg 1999).

 

Amarantfamilien (Amaranthaceae)

* Hvid Amarant (Amaranthus albus)

Ny for Nordøstfyn på Munkebo fyldplads (30) (DBF/FS & HT). Endvidere bag Q8-stationen i Bogense (29) og på Svanninge komposteringsplads (32) (begge BKS) – i disse distrikter hidtil kun observeret i Odense- og Svendborgområdet. Det 1. fund i Fyns Amt er gjort i Lejbølle på Langeland (34) i 1925 (belæg). Endnu ikke fundet på Vestfyn (28) og Ærø (33), men på baneterræn i den oversøiske by Fredericia (BKS) vokser den nær den vestfynske metropol Middelfart (28) – så hold øjnene åbne, når du tager billetten hertil eller herfra! Byen forstås.

* Plet‑Amarant (Amaranthus lividus)

Nye fund på Svanninge komposteringsplads og Svendborg fyldplads (begge 32) (begge BKS). I TBU-herbariet findes 25 belæg fra Københavns-området i årene 1937-1992 foruden enkelte andre, men ingen fynske. Naturhistorisk Forenings arkiv har følgende angivelser (alle uden belæg): Langesø (29) (A. Andersen 1898), Odense (29) (A. Andersen 1901), Linde Allé i Odense (29) (H.C. Hansen 1944), Østerø (31) (Sv. Andersen 1934) og Svendborg (32) (P.M. Pedersen 1901). Denne mediterrane art viste sig dog allerede i landet for over 2 århundreder siden. Bladoversiden har ofte en lys eller mørk plet, mens undersiden har hvidlige ribber.

* Argentinsk Amarant (Amaranthus standleyanus)

Ny for Fyns Amt på Munkebo fyldplads (30) (BKS). 37 danske fund i årene 1937-1990 og enkelte nyere (langt de fleste fra Københavns-området) af denne sydamerikanske art, der blev navngivet af Parodi. I Storbritannien er “Indehiscent Pigweed” (hentyder til den ikke opspringende frugt) kun fundet mod syd.

 

Syrefamilien (Polygonaceae)

* By‑Skræppe (Rumex longifolius)

“Ny for Vestfyn og dermed kendt fra alle fynske distrikter” hele 4 steder: På Vejlby losseplads hhv. på Bogensevej nær nedkørselen til samme, på ruderatet med vandbassinet ved Årup og på jorddepotet ved Assens Sukkerfabrik (alle 28) (alle BKS, der først så den i Assens). Det skulle også undre, om denne nordeuropæiske  art ikke fandtes på Vestfyn, idet den i Danmark er klart hyppigst i Jylland med talrige nye fund i 1999 (BKS, HT, AFD). Hertil nye fund på Odense Nord kulturlosseplads (29) (tænkt og siden set, så denne metode kan bruges), på en vejkant lidt V f. Solhøj (Middelfartvej 335) i Odense (29) med fx Grøn Mynte, ved Nørremarksgyden nær Ryslinge (31), på en vejkant nær rundkørslen ved Hillerslev ved vejen mod Brobyværk (32) og nær Kirkeby ved Hovedvejen mod Bagenkop (34) (alle BKS). M.L. Mortensen angav i begyndelsen af 1900-tallet arten fra S f. Rudkøbing (34) som det 1. fund i Fyns Amt. Trods Dansk Fejlfloras oplysning om artens manglende forekomst på Vestfyn, er der imidlertid 2 belæg i TBU-herbariet: Hindsgavl (A. Vesterdal 1945) og et ruderat i Middelfart (L. Ingerslev-Hansen 1960) (begge 28). Og Gyldendal vil genoptrykke denne bog! I Storbritannien er arten hjemmehørende på fugtig åben og græsrig bund (ofte nær vand) med sydgrænse i Staffordshire. Arten anses i Danmark for at være arkæofyt (indslæbt før ca. 1700), men Gud ved, om den ikke er spontan? En forekomst på græsstykket ved vandhullet over for Stærmosevej 148 V f. Højhus nær Render (29) synes med svagt udviklede bruskvorter at være en krydsning mellem By- og Kruset Skræppe (BKS).

Strand‑Skræppe (Rumex maritimus)

Denne ihvertfald delvist fuglespredte art findes i Nybo Mose (32) i stor mængde med Bidende Pileurt under skarvekolonien (HT) – også tidligere bemærket (FA/EV). Ved Arreskov Sø (32) ses den mest, hvor skarver raster og samtidig kvitterer med deres visitkort (EE). I Bødkerdam i Kræmmerhaven S f. Arreskov Sø (32) er den centrale del af mosen blevet ulovligt udgravet til en kunstig sø med stejle skrænter. Herpå er set 4 blomstrende ex. (HT) – tilført med frø til andefodring eller rettere via franskbrødsændernes fjerdragt? Næppe under 2000 blomstrende ex. i Vornæs Vejle på Tåsinge (32) i tilknytning til det nye, trestjernede fugletårn og især stien dertil (HT). Fra Vornæs kendes den med belæg i 1956 (DBF). Endelig nye ruderale fund på Klintholm losseplads (31) (BKS) og på Ærø fyldplads i Tranderup Mark (33) (HT). Hertil fra 1998 nye fund ved en vildtremise i et ryddet  engparti ved Vorrehøj nær Vestermade på Hindsholm (30) (BKS) hhv. på bredden af Løkkeby Gadekær ved Tullebølle (34) (TB). Under lidt mere naturlige forhold er den i 1999 fx genfundet i den saltprægede Langemose på Hindsholm (30) (FA/HT & NKP) (sidst 1990 (FA/HHB, JRH, TDC & VSA)).