Sorthovedet Måge ses nu årligt i Fyns Amt og mindst 2 gange har
den ynglet. Det er en art, som formentlig bliver mere hyppig i
de kommende år, og mit gæt er at den snart også vil blive fast
ynglefugl, omend i meget begrænset antal.
Sorthovedet Måge blev første gang set på Fyn 1/5 1984 hvor J.
Halse iagttog 2 adulte fugle i Brændegård Sø 1/5. 5 år senere,
i 1989, fandt jeg et ynglepar på Ilumø. Parret ynglede sammen
med storm- og hættemåger. De lagde 3 æg og fik 2 unger.
I 1990´erne er arten iagttaget hvert år bortset fra i 1992-93.
Frem til 1995 drejede det sig om blot een årlig iagttagelse, men
siden 1996 har der været set flere fugle hvert år. I 1998 havde
jeg selv fornøjelsen af – i løbet af blot et døgn – at finde adulte
fugle i stormmågekolonier hhv. på Ejlinge og Ilumø. Førstnævnte
udviste yngleadfærd, dog uden hverken at have rede eller mage.
I 1999 fandt jeg derimod et ynglepar på Mejlø. Parret byggede
rede i en blandet stormmåge- og havternekoloni, men hele området
blev nedtrampet af græssende kvæg og stort set alle ynglefugle
i dette område gik til grunde. Så i starten af juni var det hele
overstået og parret forlod øen.
I Danmark kendes en række ynglefund, hvoraf enkelte måske er lidt
usikre: Enø 1970, Nyord 1972, 1975 og 1977 (i 1975 par m. æg,
øvrige var par med yngleadfærd), Sjælland 1979 (2 par med unger).
Udover det sjællandske område kendes 1 enlig rugende fugl fra
Hjelm i 1975, muligvis ynglede sammen med en stormmåge.
fra 1980´erne. Det er imidlertid ikke korrekt, idet 1 par ynglede
på Råge og fik 1 unge (Eddie Fritze, pers. medd.). I 1990´erne
er der gjort årlige fund af et stigende antal fugle og flere sikre
og formodede ynglefund, bl.a. i Vadehavsområdet, hvad der tyder
på indvandring fra sydvest. Udviklingen i det europæiske område
tyder stærkt på, at arten i løbet af få år kan indvandre til Danmark.
Artens hovedudbredelse ligger ved den ukrainske Sorthavskyst.
Muligvis var det som følge af et sammenbrud i store kolonier her,
at arten for ca. 20 år siden spredte sig ud over Europa og nu
har fået fodfæste flere steder, bl.a. i Ungarn, i det tidligere
Østtyskland, bl.a. Rügen, i Jugoslavien, ved Camarque og i Holland/Belgien.
I sidstnævnte område er bestanden nu vokset til 700-800 par og
er i stadig fremgang. De danske fund i 1970´erne var overvejende
sjællandske og kunne tyde på strejfere fra Østeuropa hvor der
fandtes enkelte små kolonier, bl.a. på Rügen. De langt større
bestande i Holland og Belgien burde give tilsvarende større indvandring.
De fynske fugle må formodes at stamme herfra.
Sorthovedet Måge yngler udelukkende i tilknytning til storm- og
hættemågekolonier. Den ankommer i april-maj og vil typisk slå
sig ned med et eller få par i tilfældige kolonier. Nu skal dette
ikke være en opfordring til at tage på hit-ture i diverse kolonier.
Men du kunne overveje at deltage den den bestandsoptælling af
måger og terner, som jeg vil forsøge at stable på benene næste
år.